Lev med smerter efter whiplash

Lev med smerter

INDHOLD: 


1. Bedring af smerte, livskvalitet og funktionsniveau
2. Undervisning i smerter
3. Smerteklinik
4. Brug af smerteskala
5. Smertedagbog


OBS! Læs også de andre afsnit under SMERTER.

1. BEDRING AF SMERTE, LIVSKVALITET OG FUNKTIONSNIVEAU 

De fleste, der har kroniske smerter har også påvirket livskvalitet og funktionsniveau. Derfor må målet med smertebehandling, hvad end behandlingen består i, være et acceptabel livskvalitet og et acceptabelt funktionsniveau.

Dertil kan du komme på mange måder. 
Alle afsnittene under afsnittet ”Lev med whiplash indeholder noget, der kan være med til at påvirke smerten i forhåbentlig positiv retning – afpasset aktivitet og hvile, medicin, forskellige behandlinger, træning, gode råd, kost, accept, dine tanker etc. Derfor vil jeg anbefale dig at læse alle afsnittene, for smerter er én ting, lidelse noget helt andet. 

Tidligere talte man meget om at skabe balance. Det er stadig aktuelt ud fra den nyere smerteteori, omend der her tales om en anden form for balance. Overdrivelse er ikke nødvendigvis fremmende, men kan være det. Det afhænger helt af, hvad du tænker om dine smerter. Tænker du, at smerter er farlige, og at de er tegn på, at du har svære skader i nakken, vil du meget hurtigt kunne overdrive. Men tænker du på, at kroniske smerter oftest ikke skyldes skader i nakken, fordi skaderne er helet, vil du lave mere.
Måske skulle man snarere tale om underdrivelse i stedet for overdrivelse, hvis man tror, man har svære skader, som skal beskyttes?!
Det kan være vigtigt at udfordre sig selv, men det kan kræve, at man får hjælp til at finde ud af, hvad det er for nogle faktorer, der forværre lige præcist mine smerter. Læs mere herom i næste afsnit. 

Hvis du konstant skanner din krop for smerter, skal du måske vænne dig af med den vane, for den øger kroppens alarmberedskab og dermed også smerten, når fokus konstant er rettet mod, om der er smerter eller ej.

Brug dog din sunde fornuft. Får du forøgede smerter eller andre former for direkte ubehag (f.eks. kvalme eller svimmelhed) af et gøremål (på arbejde eller i fritiden) eller af træning eller behandling, skal du selvfølgelig give det opmærksomhed og  overveje, om du skal stoppe. 
Muskelømhed som følge af træning er ikke forkert. Kun hvis det giver dig problemer i længere tid efter. 
Omvendt er inaktivitet ikke godt for noget. Det kan forværre din situation.

Læg mærke til, om du har perioder, hvor du ikke mærker dine smerter! Der vil altid være nogle tidspunkter, hvor du ikke har smerte! 

De fleste mennesker, der får whiplash, har svært ved at finde balancen mellem for meget og for lidt aktivitet. Mange har en tendens til at ville meget mere, end de reelt kan, fordi de ser på, hvad de har kunnet engang. Det er ikke nødvendigvis en hjælpsom strategi. Den bedste strategi er - ifølge min erfaring - at undgå at overforbruge sig selv og stoppe ”mens legen er god”. Ellers får du hele tiden ups and downs, og det kan være belastende for både kroppen og for psyken. Og stresser du din krop, kan det i sig selv være med til at øge smerten.

Læg evt. pauser ind i hverdagen. Både på den enkelte dag og mellem flere dage med aktiviter.

Søger du behandlinger, der kan forbedre din tilstand (Whiplash er meget mere end smerter), er det ikke alle behandlinger, der er lige gode. Prøv dig frem. Behandlingerne er stort set alle symptombehandlinger.
Mht behandling vil jeg råde dig til at stoppe øjeblikkeligt, hvis du får bivirkninger, der ikke forsvinder i løbet af relativt kort tid. Får du ikke bivirkninger, men til gengæld heller ingen virkning efter et vist antal behandlinger, bør du også overveje at stoppe igen og evt. prøve noget andet.
Det er meget individuelt, hvad der gavner. Det, der hjælper den ene, hjælper ikke nødvendigvis den anden. Desuden kan der være opstået smertesensibilisering.

Nogle har glæde af afslapning. Fx at lytte til en visualisering, at lave yoga, qigong, meditation eller måske mindfulness. Find frem til det, du selv har det bedst med. Der er intet, der er rigtigt eller forkert. Nogle kan sidde stille, andre vil heller læse i en bog. Vi er alle forskellige. 

..................................................................................


2. UNDERVISNING I SMERTER 
Mange kommuner har tilbud om kurset ”Lær at leve med kroniske smerter”. Det er ikke rette specielt mod mennesker med whiplash. Nogle har dog alligevel glæde af det, så det kan være et forsøg værd. Kurset koster et lille beløb, der bruges til dækning af eksakte omkostninger. Underviserne er frivillige, som selv har smerter. Kurset er tætpakket med oplysninger om, hvad du kan gøre for at få et godt liv med kroniske smerter. Kritikken af det er, at tiden er pakket og det er svært nå at stille spørgsmål, ligesom der ikke lægges op til samtaler.
Det giver dog mulighed for at møde andre i samme situation og tale med dem i pauserne. Men det er dig selv, der skal finde ud af at bruge den viden, du får på kurset.


........................................................................


3. SMERTEKLINIK
I Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse havde 46 % været på smerteklinik, 23 % på en almindelig smerteklinik og 23 % på en tværfaglig smerteklinik.
Har du smerter har du ifølge internationale regler på området, ret til at komme på smerteklinik. Det er dog stadig ikke alle forundt.
De tværfaglige smerteklinikker har flere faggrupper ansat, hvilket mange har glæde af, mens der på de almindelige smerteklinikker kun er ansat læger,og nogle steder antager man, at mennesker med kroniske smerter har såkaldt "funktionel lidelse". Derfor bør du være ekstra opmærksom på, om lægen taler meget om din barndom, ungdom forældre, søskende, psykiske traumer tidligere i livet etc., fordi det kan indikere, at lægen er psykiater og i gang med at lave en psykiatrisk journaloptagelse. 
Ønsker du det ikke, kan du sige fra. Det kan dog også betyde, at du ikke får hjælp til dine smerter. Derfor kan det være en evig balancegang mellem pest og kolera at have kroniske smerter.

På de tværfaglige klinikker får du hjælp til at lære at leve med dine smerter og du får hjælp til at finde medicin, der virker bedst på dig, hvis du har så mange smerter, at du er nødt til at have medicin. 
De fleste læger i dag har den indstilling, at patienter med kroniske smerter skal lære at leve med deres smerter og så vidt muligt undgå at tage smertestillende medicin, fordi man ved, at fx morfica på sigt ikke har effekt. 

Jeg mener, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at give medicin for at have et acceptabelt funktionsniveau og en acceptabel livskvalitet, hvilket må være målet for smertebehandlingen. Uanset hvad den består i. Dog mener jeg også, at man selv har ansvaret for at forsøge at undvære noget af medicinen ind imellem mhp. at vurdere, om man kan klare sig med mindre og vurdere, om det stadig har effekt.

..................................................................................


4. BRUG AF SMERTESKALA OG SKALA TIL VURDERING AF DIN NAKKES TILSTAND 

Der findes forskellige former for smerteskalaer. Den meste almindeligt anvendte er VAS-skalaen (Visuel Analog Scale) til selvvurdering af smerter. Skalaen går fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerter. 

En anden skala, der også er god at bruge, er NDI-skalaen (Neck Disability Indeks), som også er beregnet til selvvurdering, men af hvordan nakkesmerter påvirker din evne til at klare almindelige dagligdags gøremål, som fx personlig hygiejne, løft, læsning, hovedpine, koncentration, kørsel, arbejde og søvn.

Tilsammen udgør de to skalaer for mig at se et rigtig godt redskab til vurdering af både din aktuelle tilstand, udviklingen af din tilstand over tid (forværring/forbedring), effekt af forskellige behandlinger, behov for ændringer af øvelser/behandling/arbejde/gøremål etc.

Skalaerne kan bruges af både dig selv og af fagpersoner.
Mange læger bruger fx smerteskalaen til at vurdere, om du har fremgang eller måske tilbagegang fx af en given behandling.

Ved at registrere dine smerter på VAS-skalaen og din nakkefunktion på NDI-skalaen vil både du selv og fagpersoner formentlig få et billede over tid af, hvad der virker for dig, og hvad du skal undlade. Når jeg `skriver formentlig` skyldes det, at man ikke altid kan sige, hvad der udløser ubehag og smerter, fordi det kan være noget, der ligger måske tre dage tilbage i tiden. 

I fx Sverige og Australien anvendes flere forskellige skalaer ved hver kontrol hos en læge. Bruger din læge ikke skalaer, har du selv mulighed for at gøre det og vise det, der kommer ud af det til lægen. Fordi de kan give et godt billede af din situation her og nu i forhold til fx for ½ år siden.

Skalaerne vil også kunne anvendes i forbindelse med, at du skriver dagbog under jobprøvning og lignende.

Det kan være vanskeligt at forklare andre, hvordan du egentlig har det. Her kan skalaerne også være en hjælp til at få sat flere ord på.
Bruges skalaerne rigtigt, kan de være et godt og konstruktivt redskab i samarbejdet mellem dig og din læge/behandler/arbejdsgiver etc. mhp. at optimere dine muligheder for atter at blive rask eller til at få det bedre.

Kilder:

VAD-skala: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2001-19/vurdering-af-smertens-intensitet-hos-den-smertepavirkede-patient
NDI-skala: http://orthotoolkit.com/ndi/



....................................................................


5. SMERTEDAGBOG

Med en smertedagbog kan du få overblik over dine smerter og på sigt opnå bedre forståelse af, hvad der afhjælper dine smerter, og hvad der kan udløse dem.
Der er mange måder at lave en sådan dagbog på.

Før du starter, er det dog vigtigt, at du tænker over at passe på ikke at give dine smerter al for meget opmærksomhed gennem for lang tid, da det ikke er godt med konstant fokus på smerter.


Når det er sagt, kan det være en fordel at gøre det i en periode, så du forhåbentlig kan se nogle mønstre i dine smerter.


Smertedagbogen kan skrives før fx lægebesøg, til samtaler med sagsbehandler, når du starter ny træning op, starter arbejdsprøvning etc.


Du kan kombinere smertedagbogen med VAS-skalaen, som er en smerteskala fra 0-10, hvor O er ingen smerter og 10 de værst tænkelige. (Læs mere under punkt 4 i dette afsnit).


I starten kan det være en fordel at inddele dagbogen i formiddag, eftermiddag og aften og skrive, hvad du har lavet og i hvor lang tid og rubricere dine smerter på skalaen. Når du finder et mønster i dine smerter, behøver du ikke at skrive smertedagbog hver dag, men nøjes med at registrere, hvis noget er anderledes.

Hvis der også sker en udvikling af andre af dine symptomer i løbet af dagen, kan du også notere dem (fx svimmelhed, kvalme, hovedpine, træthed). Skriv på, hvis du tager ekstra medicin.

Hvis du mener, at kosten har indflydelse på dine smerter, kan du også registrere, hvad du spiser.


Sørg dog for, at dagbogen er simpel og let at gå til, så det ikke bliver et pres at skulle lave den. 

Find evt. nogle genveje ved at lave nogle standardbeskrivelser. Det kan du måske først gøre efter en tid, når du har opdaget gentagelser eller mønstre.

Der findes smertedagbøger på nettet og smerteapps, men da whiplashskader udarter sig forskelligt, kan det være nødvendigt at udvikle sin egen, som er tilpasset dig.

Smertedagbogen er først og fremmest til dig selv. Selv om du tager den med for at vise den til andre, skal du ikke regne med, at alle er interesserede i at se den. Men prøv! 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE