Smerteformer og -typer

SIDEN ER UNDER UDARBEJDELSE. 

Smeter kan inddeles på flere måder. 
I dette afsnit gennemgås almindelige måder at inddele smerter på, og smerterne forklares. 

1. SMERTEFORMER: 

    1.1 Akutte smerter
    1.2 Kroniske smerter

2. KRONISKE SMERTETYPER:
    2.1.Inflammatoriske nociceptive smerter
    2.2 Neuropatiske smerter/nervesmerter
    2.3.Sensibiliseringstilstande eller idiopatiske smerter
    2.4.Kombinationstilstande

3. SPECIELLE SMERTETYPER
    3.1 Refleksdystrofi


1. SMERTEFORMER

1.1 Akutte smerter
Akutte smerter har et formål. Smerten medfører, at man flytter sig væk fra den, fx fra en kogeplade, hvis man brænder hånden. 

Smerten er midlertidlig. Den går over igen.
Årsagen til smerten er oplagt. 
Der er ofte vævsskade og inflammation (noziception) til stede. 
Nervesystemet reagerer med øget aktivitet af den del af nervesystemet, der ikke står under viljens herredømme, med hurtig puls, forhøjet blodtryk, sveden m.m.
Livskvaliteten er midlertidigt påvirket.
Medicinsk behandling er oftest effektiv. 

1. 2 Kroniske smerter
Kroniske smerter har ikke et formål - smerten er destruktiv.
Kroniske smerter varer ved.
Årsagen til smerterne er kompleks.
Vævsskade/inflammation (nociception) er oftest fraværende.
Der er normal aktivitet af den del af nervesystemet, der ikke står under viljens herredømme - normal puls, blodtryk etc.). Der sker en sensibilisering, som er en omkodning af det centrale nervesystem.
Den smerteplagede er inaktiv, har isolationstendens og tilstanden minder om depression.
Livskvaliteten er langvarigt påvirket.
Behandling er ofte uden særlig effekt.

Kilde: Høgh M, Jensen NH, Pickering AP. "Smertebogen". Munksgaard 2015 side 47.

....................................................................................

2. KRONISKE SMERTETYPER

2.1 Inflammatoriske nociceptive smerter
Denne smertetype skyldes sensibilisering af nociceptorerne i hjernen. Det giver en øget følsomhed i det inflammerede område også kaldet primær hyperalgesi. 

Smerterne kan opstå spontant eller være provokerede af fx bevægelse eller af anden aktivitet.
Smerterne kan være kortvarige eller langvarige.
Typiske eksempler på sådanne smerter er smerter efter traumer og operationer eller i forbindelse med slidgigt, leddegigt og cancer.
Efter et whiplashtraume opstår inflammation i nakken, som kan give denne slags smerter. Desuden kan whiplash også føre til slidgigt på sigt, hvilket kan vedligeholde smerten. 

........................................................................... 


2.2. Neuropatiske smerter/nervesmerter

Nervesmerter eller neuropatiske smerter er kroniske smerter, der kan opstå, hvis nervesystemet er blevet beskadiget enten perifert - i periferien af nervesystemet - eller centralt - i hjernen.
Smerterne har ingen funktion, som fx den akutte smerte, der har en beskyttende rolle.
Selv om der ikke er en ny vævsskade, vil hjernen alligevel opfatte signaler fra smertetrådene fra de almindelige følenerver som smerte.
Man kan få nervesmerter i forbindelse med fx sklerose, diabetes og helvedesild eller hvis nervesystemet beskadiges ved en ulykke, amputation, operation eller ved kræftsygdom.
Men også ved alkoholmisbrug, kemoterapi, blodprop i hjernen, ansigtssmerter, diskusprolaps, når en nerve er i klemme i et snævert sted, fx i ryggen eller mellem muskler. Og ved gigtsygdomme, fordi nervens ”miljø” forandres. Og ved whiplash. 

Nervesmerter er ofte intense, og de kan føles som brændende eller jagende smerter, eller som en skærende, skarp, krampagtig, snurrende, prikkende og stikkende smerte. Eller som et elekstrisk stød. Smerten kan nogle gange været ledsaget af følelsesløshed.

Smerten er ofte forsinket i udviklingen - fra uger til måneder. 

Hos nogle få forstyrres også huden over nerven. Huden bliver overfølsom, så selv almindelige berøringer kan føles som smerter. Det kaldes for allodyni.
Hele nervesystemet kan komme i en tilstand, hvor følenerverne og hjernen bliver hyperfølsom for smerte. Det er også det, man kalder for sensibilisering.
Skanning kan ikke vise årsagen til smerterne.
Nervesmerter er vanskelige at behandle.

På fx Neurokirurgisk Smerteklinik gør de følgende:

1. Sikrer sig, at diagnosen er korrekt – bla. gennem undersøgelse af nervesystemet. Diagnosen kan bekræftes af, at der er føleforstyrrelser og at undersøgelser viser, at der er en central skade (ved MR/CT-skanning) eller en perifer skade (ved nerveoverledningsundersøgelser). 

2. individuel behandling. Ofte har en række smertestillende præparater effekt.
Først anvendes nerveinjektioner, kaldet rhizolyse. Behandlingen påvirker nerven lokal ved lokalbedøvelse, hvor en lille opvarmet nålespids føres ind ved nerven i lokalbedøvelse, som lammer nerven. Virkningen holder i 12-18 mdr.
Det kan gentages efter behov.
Hvis ingen anden behandling lindrer, kan man indoperere et nerve-implantat tæt på den beskadigede nerve. En lille elektrode, der er implanteret under huden tæt på nerven virker som en slags ”pacemaker” og sender en mild strøm gennem elektroden, som lammer nervesmerten.

Kilder:
https://www.minsmerte.dk/content/hvad-er-nervesmerte
https://www.nksk.dk/nervesmerter/

Høgh M, Jensen NH, Pickering AP. "Smertebogen". Munksgaard 2015.

Neuropatiske smerter kan også - som andre kroniske smerter - være forbundet med humørsvingninger, søvnforstyrrelser, træthed og kan have indflydelse på det fysiske og sociale velvære og på den samlede livskvalitet, ligesom andre stærke smerter. 

....................................................................................................

2.3.Sensibiliseringstilstande eller idiopatiske smerter
Denne tilstand er meget kompleks og forskerne mangler stadig viden om mekanismerne. 

Tilstanden er prægat af øget følsomhed - sensibilisering - af nervesystemet. 
Der kan være både spontane og provokerede smerter (fx smerter ved bevægelser).

Typiske eksempler på denne form for smerter er smerter efter whiplash, smerter ved fibromyalig, bækkenløsning og "painfuld bladder syndrome".

Smerterne kan karakteriseres ved, at de:
- optræder hyppigere hos kvinder, end hos mænd
- at der ofte er andre i familien, der har kroniske smerter
- der er ofte smerter i flere regioner af kroppen
- smerterne trigges af fysiske eller psykiske stressfaktorer
- undersøgelser viser ofte ikke noget bortset fra diffus ømhed og uspecifikke neurologiske fund
- der kan - som hos andre kroniske smertepatienter - være træthed, hukommelses- og koncentrationsproblemer, søvnforstyrrelser, humørsvingninger, "kort lunte" m.m.
- følsomhed overfor lys, lyd, lugte og sensationer fra de indre organer

Denne slags smerter skal oftest behandles i tværfaglig regi.

   
2.4.Kombinationstilstande
Oftest repræsenterer smertepatienter en kombination af de tre ovenfor nævnte smertetyper.

......................................................................................

3. SPECIELLE SMERTETYPER

3.1 Refleksdystrofi


Refleksdystrofi er det samme som komplekst regionalt smertesyndrom. Det er en kronisk tilstand, som normalt rammer arm eller ben; men i sjældne tilfælde kan også andre dele af kroppen rammes. Refleksdystrofi kan også opstå efter whiplashskader. 
Uden behandling forværres tilstanden, og prognosen er bedst, hvis behandlingen startes tidligt.
Symptomerne er meget karakteristiske. 

Symptomer: 
- næsten uudholdelige intense, sviende, brændende smerter i området
- hævelser i området
- ændring i hudfarven
- ændret hudtemperatur
- unormal sveden
- overfølsomhed i det angrebne område.   
- huden bliver tynd. 
- hudfarven varierer
- ændringer i knogler (afkalkning) og negle
- kropsbehåring kan vokse kraftigere
Årsagen til lidelsen er ikke helt klarlagt. Det kan skyldes ”forstyrrelser i det sympatiske nervesystem, dvs. den del af nervesystemet, der kontrollere blodstrømme og svedkirtlerne”.
Som regel opstår lidelsen efter en akut hændelse, f.eks. en større skade. Men det kan også udløses af hjerteinfarct eller en mindre skade, som man ikke engang selv kan huske. 

Tilstanden er hyppigere hos kvinder, end hos mænd og hyppigst i aldersgruppen 40-60 år; men det kan komme i en hvilken som helst alder.

Sygdommen udvikler sig i tre stadier. Hos nogle stopper det i stadium 1, og kun nogle få når til stadium 3.  

Stadium 1
Stadium 1 varer som regel 1-3 måneder og er karakteriseret ved:

  • Brændende og jagende sviende smerter, ømhed og hævelse
  • Ændringer i hudtemperaturen, hudfarven og hudkonsistensen. Til tider kan huden være svedig, til andre tider kold. Hudfarven kan skifte fra hvid og plettet til rød og blå. Huden bliver øm, tynd eller skinnende på de angrebne områder
  • Hår og negle vokser kraftigere
  • Leddene er stive, og der er muskelkrampe
  • Stærkere smerter, øget udbredelse og hævelse
  • Mere udtalte forandringer mht. hudfarve og konsistens
  • Langsommere hårvækst og negleskade. Neglene kan flække, der kan danne sig furer og flækker på neglene
  • Øget stivhed i muskler og led i den angrebne arm eller ben
  • Udtalte smerter som nu kan omfatte hele armen eller benet
  • Muskelsvind (atrofi) og begyndende ledskade, hvilket fører til nedsat bevægelighed i den angrebne kropsdel
  • Varige hudskader

Stadium 2

Stadium 2 kan vare fra 3-6 mdr. og er karakteriseret ved

  • Stærkere smerter, øget udbredelse og hævelse
  • Mere udtalte forandringer mht. hudfarve og konsistens
  • Langsommere hårvækst og negleskade. Neglene kan flække, der kan danne sig furer og flækker på neglene
  • Øget stivhed i muskler og led i den angrebne arm eller ben

Stadium 3
I stadium 3 opstår varige skader. Symptomerne og tegnene kan være:

  • Udtalte smerter som nu kan omfatte hele armen eller benet
  • Muskelsvind (atrofi) og begyndende ledskade, hvilket fører til nedsat bevægelighed i den angrebne kropsdel
  • Varige hudskader


Ved tidlig og korrekt behandling bedres tilstanden hos 75 %. 

Diagnose: 
Diagnosen stilles på sygehistorien og symptomer. Oftest kan lidelsen føres tilbage til en ulykke, sygdom eller skade. 
Man kan også lave en undersøgelse med radioaktivt mærket stof (scintigrafi), hvis der er mistanke om knogletab (osteoporose). 
Desuden måles hudtemperatur.

Komplikationer: 
Hvis man undlader at bevæge den smertende kropsdel, kan muskler og hud svækkes. 
Musklerne kan også blive mere stramme, hvilket kan føre til at fingre eller tæer ”krølles sammen”, hvis tilstanden sidder i fingre eller tæer.
Tilstanden kan spredes til andre områder af kroppen. 

Behandling:
Der er desværre ikke overbevisende evidens for behandling pga. for dårlige studier. 
Men behandlingen skal helst startes 3-6 mdr. efter de første symptomer for give væsentlig bedring eller evt. helbredelse.
Også tidlig behandling hos en fysioterapeut kan øge bevægelighed og styrke.
Smertestillende midler eller milde betændelsesdæmpende midler, f.eks. Ibuprofen uden recept. 
Hvis ovenstående ikke hjælper kan man forsøge sig med:
- sympatiske nerveblokerende midler (bedøvelsesmiddel kan indsprøjtes og blokere smerefibre)
- anvendelse af medicin, der udvider blodkar 
- transkutan elektronisk nervestikulering (TNS) (elekstriske impulser sendes ind i nerverne)
- biofeedback (den skadede lærer kroppens signaler bedre at kende mhp. at kunne slappe af og opnå lindring i smerterne). 
- kirurgisk sympatektomi (sjældent kan man skære nerver over i det smertefulde område). Det ødelægger dog også f.eks. følelse af varme, kulde og berøring. Indgrebet er kontroversielt.

Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/knogler-muskler-og-led/sygdomme/oevrige-sygdomme/regionalt-smertesyndrom-refleksdystrofi/

 

 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE