Smerteformer og -typer

Smerteformer

Smerter kan inddeles på flere måder. I dette afsnit gennemgås almindelige måder at inddele smerter på, og smerterne forklares. 
De fleste whiplashskadede har smerter. 
I Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse på 220 skadede i 2015/2016 havde 95 % nakkesmerter, 90 % havde hovedpine, 85 % havde skuldersmerter, 78 % lændesmerter og 58 % kæbesmerter. 
Kilde: http://www.whiplashforeningen.dk/wp-content/uploads/2018/09/sp%C3%B8rgeskemaunders%C3%B8gelse-vedr-piskesm%C3%A6ldsskader.pdf 


INDHOLD:
1. ALMINDELIGE SMERTEFORMER 

    1.1 Akutte smerter
    1.2 Kroniske smerter

2. KRONISKE SMERTETYPER
    2.1.Inflammatoriske nociceptive smerter
    2.2 Neuropatiske smerter/nervesmerter
    2.3.Sensibiliseringstilstande eller idiopatiske smerter
    2.4.Kombinationstilstande

3. SPECIELLE SMERTETYPER
    3.1 Refleksdystrofi
    3.2 Occipital neuralgi
    3.3 Cervikogen hovedpine

4. FYSISKE ELLER PSYKISKE SMERTER

 

 ..............................................................

1. ALMINDELIGE SMERTEFORMER

1.1 Akutte smerter
Akutte smerter har et formål. Smerten medfører, at man flytter sig væk fra den, fx fra en kogeplade, hvis man brænder hånden. 

Smerten er midlertidig. Den går over igen.
Der er ingen tvivl om smertens årsag. 
Der er ofte vævsskade og inflammation (noziception). 
Den del af nervesystemet, der ikke står under viljens herredømme (det sympatiske nervesystem) reagerer med øget aktivitet i form af hurtig puls, forhøjet blodtryk, sveden m.m.
Livskvaliteten er midlertidigt påvirket.
Medicinsk behandling er oftest effektiv. 

......................................................................


1. 2 Kroniske smerter

Kroniske smerter defineres oftest som smerter, der har varet mere end et halvt år - f.eks. på netdoktor http://www.netdoktor.dk/sygdomme/kroniskesmerter/forside.shtml

Dyb kropslig smerte skyldes altid vævsskade. Smerteoplevelsen stammer fra hjernen, mens udbredning af smerte og muskelspændinger stammer fra rygmarven. Der er ingen videnskabelige data, der beviser at smerte kan opstå ad mental vej. (Erik Grønbæk. Ugeskrift for Læger 2005; 167 (08)940.

Når smerten bliver kronisk, kan det stadig skyldes, at der er vævskader. Smerten er skabt af en vedvarende smerteproces i smertereceptorer. Der findes mange smertereceptorer i f.eks. led, ledkapsler, ligamenter og muskler.
Men årsagen til kroniske smerter er kompleks.

Vedvarende betændelses-/inflammationstilstande kan spille en afgørende rolle. Betændelsen frisætter løbende smertefremkaldende kemiske substanser, som resulterer i en aktivering af smertereceptorer og kan skabe overfølsomhed overfor smerte. ((Jytte Valborg Nielsens bog ”Hvordan kan vi forhindre, at smerter bliver en vej til helvede”. Kahrius dk. 2012)

Der er normal aktivitet af den del af nervesystemet, der ikke står under viljens herredømme (det sympatiske nervesystem) - normal puls, blodtryk etc.). Der kan dog ske en sensibilisering, som er en omkodning af det centrale nervesystem.Smerten kan også i sig selv afstedkomme en sensibilisering/ overfølsomhed overfor smerte, fordi den kan føre til et forandret reaktionsmønster i nervesystemet, hvorved smerten lettere udløses lettere, udbredes og varer længere. F.eks. er spredning af smerten til muskler i nærheden af det skadede sted ikke sjældent.
(Kilder: Høgh M, Jensen NH, Pickering AP. "Smertebogen". Munksgaard 2015 side 47 og Bengt Johansson. Bio-psykosocial model forklarer ikke whiplashskade. Läkartidningen nr 4 2002. Volym 99 313).

Man kan også sige, at kroniske smerter ikke har et formål - smerten er destruktiv og varer ved.
Den smerteplagede er inaktiv, har isolationstendens og tilstanden kan minde om depression.
Livskvaliteten er langvarigt påvirket.
Behandling er ofte uden særlig effekt.
(Kilde: Høgh M, Jensen NH, Pickering AP. "Smertebogen". Munksgaard 2015 side 47.)

....................................................................................

2. KRONISKE SMERTETYPER

2.1 Inflammatoriske nociceptive smerter
Denne smertetype skyldes beskadigelse af led, væv, muskler og knogler.

Smerterne kan være dybe, murrende, prikkende, snurrende eller borende.
Når de akutte smerter udvikles til kroniske smerter kaldes det for sensibilisering (overfølsomhed). Det er nociceptorerne (de celler, der modtager besked om smerter - smertereceptorer) i hjernen, der bliver mere følsomme i det inflammerede område. Svensk forskning viser fx at whiplashskadede har inflammation i nakken.
Smerterne kan opstå spontant eller være provokerede af fx bevægelse eller af anden aktivitet.
Smerterne kan være kortvarige eller langvarige.
Typiske eksempler på sådanne smerter er smerter efter traumer og operationer eller i forbindelse med slidgigt, leddegigt og cancer.
Efter et whiplashtraume opstår inflammation i nakken, som kan give denne slags smerter. Desuden kan whiplash også føre til slidgigt på sigt og muskelændringer, hvilket kan vedligeholde smerten. 

Kilder:
https://www.gentoftehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Tvaerfagligt_Smertecenter/Kroniske-smerter/Sider/De-tre-smertetyper.aspx
Høgh M, Jensen NH, Pickering AP. "Smertebogen". Munksgaard 2015.

........................................................................... 


2.2. Nervesnerter (neuropatiske smerter)

Nervesmerter er kroniske smerter, der kan opstå, hvis nervesystemet er blevet beskadiget enten perifert - i periferien af nervesystemet - eller centralt - i hjernen. 
Smerterne har ingen funktion, som fx den akutte smerte, der har en beskyttende rolle. 
Selv om der ikke er en ny vævsskade, vil hjernen alligevel opfatte signaler fra smertetrådene fra de almindelige følenerver som smerte.
Man kan få nervesmerter hvis nervesystemet beskadiges efter en ulykke, amputation, operation eller i forbindelse med en sygdom (fx kræft, sklerose, diabetes og helvedesild).
Men også fx hvis en nerve er i klemme et snævert sted, fx i ryggen eller mellem muskler samt ved gigtsygdomme, fordi nervens ”miljø” forandres og efter whiplash. 

Nervesmerter er ofte intense, og de kan føles som brændende eller jagende smerter, eller som en skærende, skarp, krampagtig, snurrende, prikkende og stikkende smerte. Eller som et elektrisk stød. Smerten kan nogle gange været ledsaget af følelsesløshed.

Smerten er ofte forsinket i udviklingen - fra uger til måneder. 

Hos nogle få forstyrres også huden over nerven. Huden bliver overfølsom, så selv almindelige berøringer kan føles som smerter. Det kaldes for allodyni. 
Hele nervesystemet kan komme i en tilstand, hvor følenerverne og hjernen bliver hyperfølsom for smerte. Det er også det, man kalder for sensibilisering, ikke at forveksle med den form for smertesensibilisering Per Fink taler om ved ”funktionelle lidelser”, og som han mener skyldes psykiske traumer i livet – og ikke fx fysiske traumer).
Nervesmerter er vanskelige at behandle. 

På fx Neurokirurgisk Smerteklinik gør de følgende: 

1. Sikrer sig, at diagnosen er korrekt – bla. gennem undersøgelse af nervesystemet. Diagnosen kan bekræftes af, at der er føleforstyrrelser og at undersøgelser viser, at der er en central skade (ved MR/CT-skanning) eller en perifer skade (ved nerveoverledningsundersøgelser). 

2. Individuel behandling. Ofte har en række smertestillende præparater effekt. 
Først anvendes nerveinjektioner, kaldet rhizolyse. Behandlingen påvirker nerven lokal ved lokalbedøvelse, hvor en lille opvarmet nålespids føres ind ved nerven i lokalbedøvelse, som lammer nerven. Virkningen holder i 12-18 mdr. 
Det kan gentages efter behov. 
Hvis ingen anden behandling lindrer, kan man indoperere et nerve-implantat tæt på den beskadigede nerve. En lille elektrode, der er implanteret under huden tæt på nerven virker som en slags ”pacemaker” og sender en mild strøm gennem elektroden, som lammer nervesmerten. 

Kilder: 
https://www.minsmerte.dk/content/hvad-er-nervesmerte
https://www.nksk.dk/nervesmerter/
 

Høgh M, Jensen NH, Pickering AP. "Smertebogen". Munksgaard 2015.

....................................................................................................


2.3.Sensibiliseringstilstande eller idiopatiske smerter
Denne tilstand er meget kompleks og forskerne mangler stadig viden om mekanismerne. 

Tilstanden er prægat af øget følsomhed - sensibilisering - af nervesystemet. 
Der kan være både spontane og provokerede smerter (fx smerter ved bevægelser).
Typiske eksempler på denne form for smerter er smerter efter whiplash, smerter ved fibromyalgi, bækkenløsning og "painfuld bladder syndrome".

Smerterne kan karakteriseres ved, at de:
- optræder hyppigere hos kvinder, end hos mænd
- at der ofte er andre i familien, der har kroniske smerter
- der er ofte smerter i flere regioner af kroppen
- smerterne trigges af fysiske eller psykiske stressfaktorer
- undersøgelser viser ofte ikke noget bortset fra diffus ømhed og uspecifikke neurologiske fund
- der kan - som hos andre kroniske smertepatienter - være træthed, hukommelses- og koncentrationsproblemer, søvnforstyrrelser, humørsvingninger, "kort lunte" m.m.
- følsomhed overfor lys, lyd, lugte og sensationer fra de indre organer

Denne slags smerter skal oftest behandles i tværfaglig regi.

Den slags smerter, der tales om her, er de smerter, Per Fink taler om ved ”funktionelle lidelser”. Smerten er idiopatisk, hvilket betyder, at den ikke har en årsag.
At smerter efter whiplash nævnes her, skyldes alene mangel på viden. Selvfølgelig kan nogle whiplashskadede have smertesensibilisering pga. idiopatiske smerter, men jeg er ret sikker på, at whiplashskadede har smerter, fordi de har vævsskader, der ikke er blevet behandlet og ikke kan behandles med det resultat, at der opstår processer, der vedligeholder smerten. Det kan dreje sig om fejlstillinger, fejlbevægelser, forkert slidt etc.

Kilder:
https://www.gentoftehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Tvaerfagligt_Smertecenter/Kroniske-smerter/Sider/De-tre-smertetyper.aspx og
Høgh M, Jensen NH, Pickering AP. "Smertebogen". Munksgaard 2015.

........................................................................


2.4.Kombinationstilstande

Oftest repræsenterer smertepatienter en kombination af de tre ovenfor nævnte smertetyper.


Høgh M, Jensen NH, Pickering AP. "Smertebogen". Munksgaard 2015.
    

......................................................................................


3. SPECIELLE SMERTETYPER


3.1 Refleksdystrofi


Refleksdystrofi er det samme som komplekst regionalt smertesyndrom. Det er en kronisk tilstand, som normalt rammer arm eller ben; men i sjældne tilfælde kan også andre dele af kroppen rammes. Refleksdystrofi kan også opstå efter whiplashskader. 
Uden behandling forværres tilstanden, og prognosen er bedst, hvis behandlingen startes tidligt.
Symptomerne er meget karakteristiske. 

Symptomer: 
- næsten uudholdelige intense, sviende, brændende smerter i området
- hævelser i området
- ændring i hudfarven
- ændret hudtemperatur
- unormal sveden
- overfølsomhed i det angrebne område.   
- huden bliver tynd. 
- hudfarven varierer
- ændringer i knogler (afkalkning) og negle
- kropsbehåring kan vokse kraftigere
Årsagen til lidelsen er ikke helt klarlagt. Det kan skyldes ”forstyrrelser i det sympatiske nervesystem, dvs. den del af nervesystemet, der kontrollere blodstrømme og svedkirtlerne”.
Som regel opstår lidelsen efter en akut hændelse, f.eks. en større skade. Men det kan også udløses af hjerteinfarct eller en mindre skade, som man ikke engang selv kan huske. 

Tilstanden er hyppigere hos kvinder, end hos mænd og hyppigst i aldersgruppen 40-60 år; men det kan komme i en hvilken som helst alder.

Sygdommen udvikler sig i tre stadier. Hos nogle stopper det i stadium 1, og kun nogle få når til stadium 3.  

Stadium 1
Stadium 1 varer som regel 1-3 måneder og er karakteriseret ved:

  • Brændende og jagende sviende smerter, ømhed og hævelse
  • Ændringer i hudtemperaturen, hudfarven og hudkonsistensen. Til tider kan huden være svedig, til andre tider kold. Hudfarven kan skifte fra hvid og plettet til rød og blå. Huden bliver øm, tynd eller skinnende på de angrebne områder
  • Hår og negle vokser kraftigere
  • Leddene er stive, og der er muskelkrampe
  • Stærkere smerter, øget udbredelse og hævelse
  • Mere udtalte forandringer mht. hudfarve og konsistens
  • Langsommere hårvækst og negleskade. Neglene kan flække, der kan danne sig furer og flækker på neglene
  • Øget stivhed i muskler og led i den angrebne arm eller ben
  • Udtalte smerter som nu kan omfatte hele armen eller benet
  • Muskelsvind (atrofi) og begyndende ledskade, hvilket fører til nedsat bevægelighed i den angrebne kropsdel
  • Varige hudskader

Stadium 2

Stadium 2 kan vare fra 3-6 mdr. og er karakteriseret ved

  • Stærkere smerter, øget udbredelse og hævelse
  • Mere udtalte forandringer mht. hudfarve og konsistens
  • Langsommere hårvækst og negleskade. Neglene kan flække, der kan danne sig furer og flækker på neglene
  • Øget stivhed i muskler og led i den angrebne arm eller ben

Stadium 3
I stadium 3 opstår varige skader. Symptomerne og tegnene kan være:

  • Udtalte smerter som nu kan omfatte hele armen eller benet
  • Muskelsvind (atrofi) og begyndende ledskade, hvilket fører til nedsat bevægelighed i den angrebne kropsdel
  • Varige hudskader


Ved tidlig og korrekt behandling bedres tilstanden hos 75 %. 

Diagnose: 
Diagnosen stilles på sygehistorien og symptomer. Oftest kan lidelsen føres tilbage til en ulykke, sygdom eller skade. 
Man kan også lave en undersøgelse med radioaktivt mærket stof (scintigrafi), hvis der er mistanke om knogletab (osteoporose). 
Desuden måles hudtemperatur.

Komplikationer: 
Hvis man undlader at bevæge den smertende kropsdel, kan muskler og hud svækkes. 
Musklerne kan også blive mere stramme, hvilket kan føre til at fingre eller tæer ”krølles sammen”, hvis tilstanden sidder i fingre eller tæer.
Tilstanden kan spredes til andre områder af kroppen. 

Behandling:
Der er desværre ikke overbevisende evidens for behandling pga. for dårlige studier. 
Men behandlingen skal helst startes 3-6 mdr. efter de første symptomer for give væsentlig bedring eller evt. helbredelse.
Også tidlig behandling hos en fysioterapeut kan øge bevægelighed og styrke.
Smertestillende midler eller milde betændelsesdæmpende midler, f.eks. Ibuprofen uden recept. 
Hvis ovenstående ikke hjælper kan man forsøge sig med:
- sympatiske nerveblokerende midler (bedøvelsesmiddel kan indsprøjtes og blokere smerefibre)
- anvendelse af medicin, der udvider blodkar 
- transkutan elektronisk nervestikulering (TNS) (elekstriske impulser sendes ind i nerverne)
- biofeedback (den skadede lærer kroppens signaler bedre at kende mhp. at kunne slappe af og opnå lindring i smerterne). 
- kirurgisk sympatektomi (sjældent kan man skære nerver over i det smertefulde område). Det ødelægger dog også f.eks. følelse af varme, kulde og berøring. Indgrebet er kontroversielt.

Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/knogler-muskler-og-led/sygdomme/oevrige-sygdomme/regionalt-smertesyndrom-refleksdystrofi/

………………………………………………………………………………………


3.2. Occipital neuralgi (nakkemigræne)
En speciel type migræne kaldes occipital neuralgi. Det kan oversættes til nervesmerter i baghovedet eller ’nakkemigræne’, selvom smerterne opstår på en ganske anden måde end ved migræne.

Smerterne kan være stikkende eller jagende eller føles som brændende, pulserende smerter, som begynder i bunden af kraniet og spreder sig opad. Smerterne er som regel ensidige, men der kan også være smerter i begge sider. Smerten kan gå om bag øret/ørerne, op over hovedet og ind bag øjet/øjnene. Også huden i håret kan være øm, og der kan være føleforstyrrelser. Desuden kan det gøre ondt at bevæge hovedet.

 

Occipital neuralgi kan være primær - som fx ved migræne, spændings- og klyngehovedpine - eller sekundær. 
Sekundær occipital neuralgi har en underliggende sygdomsproces som årsag - så som et traume, tumor, infektion, systemisk sygdom, hjerneblødning, infektion eller en blødning. 
Kun hos i 10 % af tilfældene er smerten/hovedpinen sekundær. 

Lidelsen kan også opdeles efter årsag: 
1. ukendt årsag
2. strukturelle årsager 
   - større eller mindre traume mod occipital nerver
   - afklemning af større eller mindre occipitalnerve eller nerverødder ved første og anden nakkehvirvel pga degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen.
   - sygdom i nakkens disci 
   - turmorer, der påvirker nerverødderne ved anden og tredje hakkehvirvel.

Der går en række nerver, blodkar og muskler på ydersiden af kraniet omkring nakkebenet. Hvis nerverne bliver klemt, f.eks. ved et uheld eller fordi der opstår myoser i musklerne, som holder hovedet oppe, kan der opstå smerter, som i nogen grad ligner migræne. Der er (mindst) 8 forskellige steder, hvor nerverne udenpå kraniet kan komme i klemme.

 

Smerterne ved "nakkemigræne" eller occipital neuralgi kan være svære at adskille fra anden smerte. For at stille den rigtige diagnose er der nogle læger, der vælger at give blokader af en nerve for at finde ud af, om der er afklemning af en af occipitalnerverne. Ved en blokade bedøves nerven. Forsvinder smerterne kan man således påvise, at det er netop denne nerve, der giver smerten. 
Lægen bør også være opmærksom på, om smerten kan skyldes Chiari malformation (se underneden) eller instabilitet mellem første og anden nakkehvirvel. Chiari malformation kan ses ved hjernescanning. Instabilitet kan kun ses ved en funktionel scanning.

 

Behandling kan være med epilepsi-midler, antidepressive midler, smertestillende medicin, fysioterapi, massage, akupuntur, varme eller ekstern stimulering så musklerne slapper af. Triptaner har ingen virkning. Hvis intet af dette hjælper, kan en operation blive overvejet, efter en ’test’ med f.eks. Botox.

Hvis hovedpinen/migrænen skyldes en Chiari-defomation (se figuren med lilla hjerner), kan symptomerne minde meget om nakke-migræne. Men så vil smerterne i nakken forværres ved hoste eller når man gaber. En chiari-deformation betyder, at lillehjernen er sunket ned, så den trykker på den øverste del af hjernestammen, og der kommer overtryk i hjernen.

Kilder: A. Cesmebasi, M. A. Muhleman, P. Hulsberg, J. Gielecki, P. Matusz, R. S. Tubbs og

M. Loukas, 2014. Occipital Neuralgia: Anatomic Considerations. Clinical Anatomy prepublication

samt 
http://www.pain-consultant.co.uk/pdf/Occipitalneuralgia.pdf 

 

...................................................................................................

3.3 CERVIKOGEN HOVEDPINE
Cervikogen hovedpine er hovedpine, der stammer fra en sygdomstilstand i nakken.


For at man kan tale om cervikogen hovedpine, skal der være tale om

1. Smerter, som udspringer i nakken og opleves i en eller flere regioner af hovedet og/eller ansigtet
2. Klinske, laboratorimæssige og/eller billedmæssige beviser for en sygdom eller en skade i nakkehvirvlerne og nakkens bløddele, som er almindelig accepteret for at kunne forårsage hovedpine.
3. Beviset for at smerten kan forårsages af sygdommen eller skaden i nakken baseres på mindst et af følgende:
3.1 Kliniske tegn, der peger på, at smertens udspring sidder i nakken.
3.2 Ved hjælp af placebo- eller anden kontrolleret teknik kan man vise, at hovedpiene forvsinder efter diagnostisk blokade af nakken.
4. Smerten forsvinder inden for tre måneder efter behandling af den bagvedliggende sygdom eller skade.

Vanligvis findes årsagen til cervikogen hovedpine i diskus/de små facetled mellem nakkehvivlerne/ de bagre spinalrødder især fra C1 - C3/i de perifere nerver (fx nervus occipitalis major og/eller minor, nervus auricularis major- to nerve i baghovedet).


Symptomer på cervikogen:

1. Klager over hovedpine og i mindre grad over nakkesmerter.
2. Hovedpinen er vanligvis ensidig og udgår fra nakkeregionen med udtråling mod samme sides tinding og øjenregion samt ind imellem også mod skulderregionen.
3. Smerten kan provokeres frem ved at vride og/eller at bøje i nakken alternativt gennem at trykke på strukturer i nakken. Sidebøjning og rotation i nakken er ofte nedsat på den side, hovedpinen sidder pga. smerteinduceret modstand i bløddelsvævet.

Cervikogen hovedpine kan være vanskelig at adskille fra migræne og spændingshovedpine. Den kan sidde i panden, bag øjet og i nakken samt være både ensidig eller dobbeltsidig.
Den udløses og/eller øges ved bestemte bevægelser af nakken og af langvarig ensformig stilling.
Diagnosen kan stilles vha. blokader mhp. at skelne mellem cervikogen hovedpine, migræne og spændingshovedpine. Blokaden skal foretages, når patienten har kontant hovedpine.

Patienter med cervikogen hovedpine har ingen smertelindring af medicin mod migræne.
Dog er det kendt, at smertetilstande i nakken kan udløse og forstærke allerede eksisterende migræne eller spændingshovedpine.

Hovedpine forårsaget af et hoved og/eller nakketraume så som whiplash ikke er cervikogen hovedpine, men det er ikke så enkelt endda.

Klinisk erfaring taler for, at hovedpine også kan opstå ved læsioner i nakken nedenfor de øvre nakkehvirvler. En mulig forklaring er triggerpunkter i nakke og skuldermuskulatur, som giver smerteprojektion til hovedet.

Behandlingen er om muligt vha korretk diagnose at fjerne en sygdomstilstand eller en skade i nakken, så udløsende faktorer fjernes eller reduceres. Behandlingen er vanligvis konservativ med fysioterapi i form af manuel mobilisering eller manipulation (er ikke videnskabeligt dokumenteret) og endda undtagelsesvist operation med enten indgreb, der fjerner kompression på nerven eller en stivgørende operation. Diagnosen kan bekræftes af det faktum, at hovedpinen forsvinder.

Kilde: https://www.internetmedicin.se/page.aspx?id=1391&fbclid=IwAR3e2kOlSuIXassrGuu5PYgumiNhGg2QrUizAC-zBdwK63AAqIMBvI1kHDg

Jeg er ikke i tvivl om, at cervikogen hovedpine kan stamme fra whiplashskader i nakken.
Når man ikke anerkender hovedpine efter whiplash som cervikogen hovedpine, kan det alene skyldes, at man ikke kan finde årsagen. Forfatteren skriver dog, at det ikke er så enkelt endda, hvilket jeg tolker som om forfatteren udmærket er klar over, at cervikogen hovedpine kan forekomme efter whiplash. Jeg tror endda, at det er ret så hyppigt.

Vi ved jo, at mange forskere har fundet usynlige skader efter whiplashtraumer hos afdøde. Fx har mange forskere fundet facetledsskader, som jo netop kan give cervikogen hovedpine. Det er dog endnu ikke muligt at se facetledsskader. Også Lars Uhrenholt har fundet sådanne. Han har også fundet andre skader, som kan vedligeholde en hovedpine.
Jeg havde selv ensidig hovedpine 24/7 indtil jeg fik foretaget en stivgørende operation i nakken. Da forsvandt hovedpinen som dug for solen. Det var fantastisk.

I USA laver Joel Franck stivgørende ”operationer” på patienter, der lider af konstant hovedpine efter whiplash. I et forsøg medvirkede 32 patienter. De blev alle helbredt ved, at han udefra – uden at lave et snit - førte skruer ind mellem C1 og C2 på begge sider af halsen, således at C1 og C2 fikseret. Der er ingen tvivl om, at det kan blive en fremtidig behandlingsform for hovedpine efter whiplash.

Der kan dog være forskellige former for hovedpine efter whiplash, så selv om du har hovedpine, er det ikke ensbetydende med, at det er cervikogen hovedpine. Men kan du nikke gengendende til det, der står ovenfor, er der til gengæld en sandsynlighed for, at det er sådan, det er. 

………………………………………………………………………………………………………………………………


4. FYSISKE ELLER PSYKISKE ÅRSAGER TIL SMERTER
Smertemekanismerne er komplekse. Derfor kan man faktisk ikke sige, at nogle smerter har fysiske og andre har psykiske årsager. Psykiske forhold vil altid spille ind ved fysisk smerte. Det kender alle smertepatienter til. 

Tendensen i dag er dog, at smerter uden påviselig fysisk årsag rubriceres under noget psykisk/”funktionel lidelse”.
For mig er det en bagatellisering af smerten, fordi smerte altid er smerte for patienten. Uanset årsag slider smerter på både krop og sjæl, ligesom de kan invalidere i dagligdagen.
Krop og sind er to sider af samme sag. Dermed kan smerter heller ikke helbredes eller bedres ad udelukkende fysisk eller psykisk vej. 

Når smerten psykologiseres eller psykiatriseres, føler mange patienter sig dårligt behandlet og misforstået eller ikke taget alvorligt. 
For nogle har det dog også den modsatte virkning, idet de hermed får en forklaring på deres smerter, hvilket er helt fint. 
Det er væsentligt, at en smerte aldrig betragtes som noget psykisk blot fordi der ikke kan findes en fysisk årsag.
Det vil altid vanskeligt at afgøre, om smerten eller de psykiske problemer kom først! 

Det er i dag op til patienten selv at få det bedre med sine smerter. Ansvaret lægges over på patienten. Man skal observere og forstå sin sygdom og være chef i sit eget sygdomsforløb. Dette kan være et udslag af, at kroniske smertepatienter ikke hører ind under et bestemt speciale i det meget specialeopdelte sygehusvæsen. Derfor bliver det ”en sag mellem patienten og patienten” og ikke som tidligere en sag mellem læge og patient pga sundhedssystemets begrænsninger.



Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE