Forskning i smerter

INDHOLD.

2018 Kan smerter gå i arv?
2017 Bekæmpelse af inflammation kan bekæmpe smerter
2017 Kroniske smerter efter små operationer
2016 Sammenhæng mellem smerter og immunsystem
2015 Smerter skaber reorganisering i hjernen
2015 Kroniske smerter sammen med PTSD/angst/depression skyldes måske sensibilisering forårsaget af et "alarmberedskab" i bestemte celler i hjernen
2013 Mekanismer der ligger til grund for kroniske smerter efter whiplash
2013 Kan D-vitamin hjælp mod kroniske smerter
2012 Kroniske smerter efter knæ- og hofteoperationer
2012 Smertesensibilisering
2009 Ændringer i hjernen ved kronisk smerte kan gå i sig selv igen

 ...............................................................................


2018 KAN SMERTER GÅ I ARV?

Lars Arendt- Nielsen har opdaget, at vores DNA lagrer ”minder” om smerter, hvilket kan få betydning for, om vi udvikler kroniske smerter senere i livet. Forskerne kalder det for epigenetik. Forskningen er dog langt fra færdig endnu.
Aagaard E. ”Dit DNA kan huske: Du arver måske dine forældres smerter”. Videnskab.dk Tilgængelig på nettet den 23.11 2018 på https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/dit-dna-kan-huske-du-arver-maaske-dine-foraeldres-smerter



..................................................................

2017 BEKÆMPELSE AF INFLAMMATION KAN BEKÆMPE SMERTER


Mennesker med et højt stress- og belastningsniveau har oftest inflammation i kroppen. Smerter giver et højt stress- og belastningsniveau. I et svensk forskningsprojekt har man påvist, at et stof, som kan påvise inflammation, indgivet i en åre samler sig i nakken hos whiplashskadede. ”Swedish Diagnostic Scan Can Locate and Visualize Chronic Pain. ProHealth. September 23, 2011. Tilgængelig på nettet den 23.11 2018 på https://www.prohealth.com/library/swedish-diagnostic-scan-can-locate-visualize-chronic-pain-28866 Forskning viser, at inflammatoriske processer måske kan stoppes. Forskere har fundet en slags ”afbryderknap” i stoffet resolvin, som aktivt hjælper kroppen med at slippe af med bakterier og vira. Kan resolvin-niveauet i kroppen øges, kan immunforsvaret øges og inflammation bekæmpes. Foreløbig har forskere fundet et nyt lægemiddel, der kaldes for anabasum, og som kan efterligne kroppens naturlige smertelindrende midler, de såkaldte endocannaboinoider. Problemet er at få fjernet alt det, der giver inflammationen.

Resolvin er også med til at regulere smerte, fordi smerter giver inflammation, og derfor kan man være i færd med at finde et middel, der kan erstatte opiater ved smertelindring.
Williams C. ”Er inflammation den nye sygdomsepidemi”? Tilgængelig på nettet den 23.11 2018 på https://jyllands-posten.dk/premium/viden/ECE9914673/er-inflammation-den-nye-sygdomsepidemi


.................................................................


2017 KRONISKE SMERTER EFTER SMÅ OPERATIONER

”Det er ofte ved mindre og mere rutineprægede indgreb, at patienter ender med at få kroniske smerter, viser en stor fælles-europæisk registerundersøgelse blandt 200 hospitaler om smerter efter operationer. Undersøgelsen og dens resultater blev fremvist på det årlige møde i Skandinavisk Forening for Smerteforskning på Aalborg Universitet”. Ritzau skriver, at årsagen hertil ifølge professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, at de læger, der omgås patienter i forbindelse med små operationer ikke er gode nok til at smertedække ved mindre operationer.
”Små operationer giver flest kroniske smerter”. Pressemeddelelse fra AUH 1.5 2017. Tilgængelig på nettet den 23.11 2018 på https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sma-operationer-giver-flest-kroniske-smerter?publisherId=8155951&releaseId=10500705
”Patienter får kroniske smerter efter små operationer”. Ritzau. Jyllandsposten. 3 maj 2017. Tilgængelig på nettet den 23.11 2018 på http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9548587/patienter-faar-flest-kroniske-smerter-efter-smaa-operationer/Når mennesker kan udvikle smerter efter en lille operation, fordi de ikke smertebehandles tilstrækkeligt, synes det logisk, at andre smerter, så som smerter efter whiplash, også kan forårsage kroniske smerter, såfremt smerterne ikke tages alvorligt og behandles sufficient.


................................................................


2016 SAMMENHÆNG MELLEM SMERTER OG IMMUNSYSTEM

I et studie fra Canada har flere forskere, bl.a. Renaud Massert og Moshe Szyf, fundet sammenhæng mellem smerter og immunsystem. Kroniske smerter ændrer DNA i både hjerne og T-celler, som er afgørende for immunitet. Kroniske smerter kan således have en ødelæggende virkning på dele af kroppen, så som immunsystemet. Forskerne mener, at deres forskning åbner nye muligheder for diagnosticering og behandling af kroniske smerter, og måske også for udvikling af smertestillende medicin med fokus på generne. Massart R, Dymov S, Millecamps M, Gregoire S, Koenigs K, Alvarado S, Tajerian M, Stoen LS, Szyf M. “Overlapping signatures of chronic pain in the DNA methylation landscape of prefrontal cortex and peripheral T cells”. Sientific Reports 6, Article number: 19615 (2016) doi:10.1028/srep19615 tilgængelig på nettet den 23.11 2018 påhttp://www.nature.com/articles/srep19615

 

..........................................................................


2015 SMERTER SKABER REORGANISERING I HJERNEN

Smerteforskerne i Ålborg har nu fundet nye resultater i forhold til patienter med kroniske smerter. De har påført forsøgspersoner en tennisalbue ved indsprøjtning af et stof i albuen. Smerterne hos forsøgspersonerne varede i to dage. Efterfølgende her de undersøgt deres hjerner. Forsøget tog med andre ord udgangspunkt i raske personer.  
»De områder i hjernen, der styrer en smertefuld muskel, udvider sig, når man har haft smerten i længere tid. Det betyder, at det bliver sværere for hjernen at kontrollere musklerne, og det kan betyde, at man kan få vedvarende smerter, fordi man overbelaster andre muskler,« forklarer professor Thomas Graven-Nielsen. 
 Det viste sig, at hjernen efter fire dage begyndte at reagere anderledes. Den begyndte så at sige at reorganiseres efter de kunstigt påførte smerter og lade nye områder i hjernen overtage styringen over musklen i albuen. 
Det sted, der styrer den "syge" muskel i albuen udvides altså til at omfatte et langt større område af hjernen, hvilket normalt er hensigtsmæssigt. 
Forskerne er dog meget overraskede over, at reorganiseringen i hjernen skete så hurtigt. De har hidtil troet, at det tog meget længere tid. 
Reorganiseringen er kroppens måde at finde nye veje på, når der er noget galt. 
»Hvis en smerte forandrer den måde, hjernen kontrollerer musklerne over længere tid, kan det generere mere smerte, fordi andre muskler overbelastes".
"Hvis hjernen har en uhensigtsmæssig kontrol af musklerne, og man så fortsætter med at arbejde, så hænger det dårligt sammen,« siger Thomas Graven-Nielsen og tilføjer, at det kan være med til at forklare kroniske smerter". Det er det, der kan skabe grobund for kroniske smerter. 
Hjernes funktion er fleksibel og kan ændre karakter over tid. Man ved endnu ikke, om udvidelsen af smerteområdet bliver normaliseret over tid eller om det bliver umuligt at omorganisere den igen. 
Det er vigtigt at finde ud af, om det virkelig er det, der sker i hjernen hos mennesker med kroniske smerter. Det forklarer ikke alt omkring udvikling af kroniske smerter, men det er et skridt på vejen. 
Forskerne ved stadig ikke, hvorfor nogle får permanent omorganisering i hjernen og andre ikke; men de ved at hjernes fleksibilitet spiller en rolle. 
Kilde: Lange SB.”Forskere giver forsøgspersoner tennisalbue for videnskabens skyld”. Tilgængelig på nettet den 23.11 2018 på http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-giver-forsogspersoner-tennisalbue-videnskabens-skyld?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=fe30daa53d-20150909_AB_test_af_tophistorie9_9_2015&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-fe30daa53d-239834265 

..............................................................................

2015 - KRONISKE SMERTER SAMMEN MED PTSD/ANGST/DEPRESSION SKYLDES MÅSKE SENSIBILISERING FORÅRSAGET AF ET "ALARMBEREDSKAB" I BESTEMTE CELLER I HJERNEN (SÅKALDTE MIKROGLIA)
American Academy of Pain Management har i 2015 offentliggjort en artikel, som kæder kroniske smerter, PTSD, angst og depression sammen. Personer, der lider af både kroniske smerter og PTSD og/eller angst og/eller depression, er særligt resistente overfor behandling. Forskningen viser denne sammenhæng. 
F.eks. led 52 % af personer med depression i en undersøgelse også af kroniske smerter, og 65 % med kroniske smerter led også af depression. 
Både smerter og depression fører til nedsat mængde grå substans i hjernen. Efter vellykket behandling er der tegn på, at den grå substans atter øges. Problemet er dog, at tilstanden er svær at behandle.
På den baggrund har de opstillet en hypotese om, at kroniske smerter sammen med en eller flere af de nævnte psykiatriske lidelser, fører til gensidigt forstærkende neuropatologiske processer (sygdomsprocesser i nervesystemet) og til et centralt sensibiliseringssyndrom (CSS). Disse sygdomme kan nemlig hver især aktivere såkaldte mikroglia (celler, der hjælper med at fjerne beskadigede celler i hjernen efter f.eks. traume eller infektion) som et led i immunsystemet. Central sensibilisering betyder, at smerteprocesser opretholdes i lang tid efter, at den påvirkning, der førte til smerten, er ophørt, og den lokaliserede smerte kan blive universel. Immunsystemet er på overarbejde, og man kan tale om en antiinflammatorisk proces. 
Mikroglia er involveret i processer, der både involverer udvikling og vedligeholdelse af nervesystemet, mens det samtidig udgør det medfødte immunsystem i centralnervesystemet. Mikroglia aktiveres intenst efter f.eks. et traume mod hjernen. For hver gang mikroglia aktiveres, er beredskabet forøget. Cellerne er parate til "hurtig udrykning". Man taler om, at de har en langsigtet hukommelse, og at dette kan være medvirkende til opretholdelsen af kroniske smertelidelser.  

Central sensibilisering skyldes sjældent en enkelt ting. Mikroglia kan aktiveres af mange forskellige ting, traumer (både fysiske og psykiske), iltmangel, neurodegenerative lidelser som Alzheimers, Parkinsonisme, demens og sklerose samt af infektioner, toxiner (giftstoffer) og medicin som f.eks. morfin (opioider). Faktisk har undersøgelser vist, at udvikling af tolerans overfor morfin kan være forårsaget af mikroglia. 
Desværre kan man endnu ikke diagnosticere patienter med CSS, idet man ikke kan måle biomarkører herfor. 
Mht. behandling er der intensiv forskning i gang for at identificere medicin, der kan afhjælpe tilstanden. Indtil videre har man fundet tre forskellige præparater, der kan nedregulere mikroglia og sænke inflammationen. Det drejer sig om opoidantagonister (præparater, der ophæver morfins virkning), et bredspektret antibiotika samt et blodtryksnedsættede præparat. Alle tre medicamenters virkning undersøges p.t. 
En undersøgelse viser også, at opioidantagonisten kan være anvendelig til behandling af fibromyalgi.  
Er hypotesen om mikroglia korrekt, må kroniske smerter fremover betragtes som en fysisk sygdom. 
Kilde: “Microclia: Pointing Us Toward a New Paradigm for Understanding and Treating Chronic Pain and Depression”? Juli 13 2015. Tilgængelig på nettet på http://www.aapainmanage.org/resources/articles/microglia-pointing-us-toward-a-new-paradigm-for-understanding-and-treating-chronic-pain-and-depression/ 




............................................................................


2013 MEKANISMER DER LIGGER TIL GRUND FOR KRONISKE SMERTER EFTER WHIPLASH

CG Davis skriver også om undersøgelser i de mekaniser, der ligger til grund for kroniske smerter efter whiplashskader. Undersøgelserne viser, at der sker ændringer i forskellige neurale strukturer, som er ansvarligt for en forstærket nociception og overdrevent smerterespons. Der er beviser for det centrale nervesystems stimulation til kronisk smerte efter whiplashskade. Vævsskader – om de kan registreres eller ej med de undersøgelsesmetoder, der er tilgængelige - er nok den vigtigste faktor for den centrale overfølsomhed. Forskellige mekanismer ligger under og eksisterer samtidig ved kronisk whiplash. Rygmarvens forøgede nervereflekser hos patienter med kroniske smerter efter whiplashtraumer kan medføre overdrevne smerter som følge af nociceptive eller uskadelig perifer stimulation. Spinal hyperfølsomhed kan forklare smerter trods fravær af vævsskader. Whiplash er en uensartet tilstand. Nogle har nervesmerter. Nervesmerter relateres til et større smerteniveau og et større handicapniveau.

Davis CG. “Mechanisms of chronic pain from whiplash injury”. J Forensic LegMed. 2013 Feb;20(2):74-85. doi: 10.1016/j.jflm.2012.05.004. Epub 2012 Jul 4. Tilgængelig på nettet den 23.11 2018 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23357391
I modsætning til, når professor Per Fink fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser taler om smertesensibilisering, skriver Davis, at det skyldes underlæggende fysisk mekanismer, som man ikke er i stand til at registrere med de nuværende undersøgelsesmetoder, mens Per Fink antager, at det skyldes tidligere traumer, som giver en psykisk sårbarhed, som vedligeholder smerten.
På den baggrund kan jeg konstatere, at senskader efter whiplash og/eller hjernerystelse/hjerneskade fører til et liv med kroniske smerter og mange andre pinefulde og invaliderende symptomer, som giver funktionsindskrænkninger på mange planer. Smerterne har fysiske årsager, men kan forstærkes af psykiske eller sociale årsager. Kronisk whiplash giver anledning til ændringer i hele tilværelsen og fører naturligvis til ændringer både psykisk og socialt. Uden at det er den grund er årsagen til smerterne.



..................................................................................

2013 - KAN D-VITAMIN HJÆLPE MOD KRONISKE SMERTER?

Et lille iransk forskningsprojekt af 62 personer med kroniske smerter blev behandlet med 50.000 IE / uge af vitamin D3 og 1.000 mg calcium / dag i 12 uger. Der var ingen placebogruppe. 53 af de 62 patienter med D-vitaminmangel modtog behandlingen, og deres smertescore faldt med mere end 60 %. 

Hos 47 % af patienterne aftog smerten fuldstændigt. 3/4 blev således "helbredt" for deres kroniske smerter. 
Kilde: Global Journal of Health Science, Vol. 5, nr. 1 (2013).


.....................................................................

2012
KRONISKE SMERTER EFTER KNÆ- OG HOFTEOPERATIONER

I dansk undersøgelse har et smerteforskerteam med Lars Arendt-Nielsen i spidsen påvist, at 15-20 % af knæ- og hofteopererede patienter ikke opnår tilstrækkelig smertelindring efter operationen. ”De står i stedet tilbage med uforklarlige kroniske smerter, der er blevet værre. Selv om smerten forekommer lokalt i knæet, er det faktisk hele patientens smertesystem, der har ændret sig som følge af langvarige smerter i leddet. ”Smertesystemet er en kompleks størrelse lige fra de receptorer eller modtagere, der sidder yderst og registrerer smerten, der herefter bliver sendt videre via nervebaner ind i rygmarven og herfra op til hjernen. Hele dette system ændrer sig over tid, når smerterne bliver ved….”.  Forskerteamet har udviklet den første smertesimulator i verden. Ved hjælp af denne kan man få et helt nyt og nøjagtigt billede af en patients tilstand. ”Ny smerteforskning giver færre operationer”. Innovationsfonden. Nyheder fra AUH. Tilgængelig på nettet den 23.11 2018  på https://www.nyheder.aau.dk/nyhedsarkiv/2012/nyhed/ny-smerteforskning-giver-faerre-operationer.cid265158  
Selv om denne undersøgelse handler om smerter efter operationer, dokumenteres to væsentlige aspekter: 1. at smerter KAN påvises og 2. at en tilstrækkelig behandling af akutte smerter er en forudsætning for, at smerten ikke udvikles til kronisk smerte. Hovedparten af whiplahsskadede sendes efter traumet hjem med besked om at gøre, som de plejer. Denne vejledning kan måske i sig selv føre til, at den skadede får forøgede smerter, da nogle bevægelser kan virke smerteprovokerende.

.......................................................................

2012 SMERTESENSIBILISERING

Kroniske smertepatienter kan udvikle overfølsomhed overfor smerte (smertesensibilisering).
Smerteforsker professor Lars Arendt-Nielsen fra Ålborg Universitet har lavet en doktorafhandling om smertesensibilisering.

"Kroniske smertepatienter risikerer at udvikle en egentlig overfølsomhed over for smerter. Det kan være forklaringen på, at smerter opstået ét sted i kroppen kan udvikle sig til meget udbredte smertetilstande i hele kroppen". Kroppens smertereceptorer (de celler, der modtager impulser om smerter og sender dem videre gennem nervesystemet) bliver mere følsomme. Det samme gør dele af hjernen. Forskningen giver en ny forståelse for, hvordan smerter udbreder sig.
Når en person er blevet overfølsom overfor smerte, kan tilstanden ikke "gå tilbage til normal" igen.
Den udløsende smerte kan forsvinde over tid, men smerten kan opstå et andet sted i kroppen. Dette kaldes for meddelt smerte, som er smerte udløst pga. smertesensibilisering, som foregår på rygmarvsniveau. I undersøgelserne har Lars Arendt-Nielsen brugt patienter med bl.a. rygsmerter, gigt og fibromyalgi. Forskningen bidrager til forståelse af basale smerter. Der er dog stadig uafklarede ting. 
»Vi ved ikke, hvilke smertepatienter der er særligt disponerede for, at lokale smerter udvikler sig til en egentlig smerteoverfølsomhed. Vi ved heller ikke, hvad vi skal gøre for at forhindre denne proces. Endelig mangler vi metoder til at måle graden af central overfølsomhed over for smerter – det er et satsningsområde", siger han. 
Albinus NB. ”Kroppen kan blive følsom overfor smerte”. Dagens Medicin. Tilgængelig på nettet den 23.11 2018 på http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/kroppen-kan-blive-overfolsom-over-for-smerte/ 
Her tales generelt om kroniske smertepatienter, og whiplashskadede tilhører denne gruppe. Uden at nogle reelt ved, om også de udvikler en sådan tilstand.
Lars Arendt-Nielsen har blandt flere deltaget i et otte årigt forskningsprojekt som viser, at smerten kommer først. Dernæst opstår smertesensibiliering. Det betyder, at man er nødt til at tage smertepatienter alvorligt.
I Smertebogen fra 2015 skriver Niels-Henrik Jensen, overlæge og chef for tværfagligt Smertecenter ved Herlev Hospital om smertesensibiliering dog: ”I skrivende stund er teorien om sensibilisering hverken be- eller afkræftet i forsøg på mennesker, men den er fortsat en meget anvendt teori i forskning- og kliniske sammenhænge”. Desuden skriver han: ”…. sensibiliseringstilstand er meget kompleks, og forskernes viden om mekanismerne er fortsat uafklaret”. Høgh M, Jensen N-H, Pickering AP. “Smertebogen”. Munksgaard.  1. udgave, 1. oplag. 2015. Side 54.   


...........................................................................................

2009  ÆNDRINGER I HJERNEN VED KRONISK SMERTER KAN GÅ I SIG SELV IGEN

I et lille studie fra 2009 lavet af bl.a. Rodriguez-Raecke diskuteres, om ændringerne i hjernens grå substans som følge af kroniske smerter er reversible, idet mængden af grå substans steg, da patienterne blev smertefri. Forfatterne konkluderer, at hjernen kan normaliseres, når smerter behandles tilstrækkeligt.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE