NYE DIAGNOSER I ICD-11

INDHOLD PÅ SIDEN

1. Nye/kommende diagnoser i ICD-11
2. Diagnoseklassifikationssystemer
3. SSD - Somatic Symptom Disorder (til DSMV)
4. BDD - Bodily Distress Disorder (til ICD-11)
5. BDS - Bodily Distress Syndrome (Per Finks diagnose)
6. BSS - Bodily Stress Syndrome (til primær praksis)




1. NYE/KOMMENDE DIAGNOSER I ICD-11

I et udkast til den kommende ICD-11 fra juli 2018 gennemgås fire diagnoser, der ligner hinanden. 
De fleste af ICD-10´s Somatoforme lidelser og Neurastheni erstattes i ICD-11 med en enkelt ny kategori, nemlig Bodily Distress Disorder (BDD).
BDD og BDS (Bodily Distress Syndrome – Per Finks forskningsdiagnose) anvendes ofte synonymt; men både WHO og Per Fink har præciseret, at BDD, der er designet til ICD-11, begrebsligt er en forskellig diagnose fra BDS.
ICD-11´s BDD og Finks BDS er både forskelligt karakteriseret og har meget forskellige kriterier og omfatter forskellige grupper af patienter.
BDD diagnosen i ICD-11 kræver tilstedeværelse af både en eller flere symptomer på sygeligt stress med kroplige symptomer, som enten kan være ”medicinsk uforklarede” eller forårsaget af en generel medicinsk tilstand, samt med ”overdrevne eller uforholdsmæssigt forstyrrede reaktioner” på symptomer.
BDD indfanger potentielt en procentdel af patienter med CFS, ME eller med andre generelle medicinske tilstande og sygdomme, hvis klinikeren mener, at de også opfylder kriterierne for tillægsdiagnosen, BDD.
I modsætning hertil kræver Finks diagnose fysiske medicinsk uforklarede symptommønstre fra et eller flere kropssystemer og kræver ikke følelsesmæssige eller adfærdsmæssige reaktioner.
Afgørende er, at BDS omfatter CFS, ME, IBS og FM under en enkelt samlet diagnose.
Der nævnes fire diagnoser samt forskellen mellem dem, nemlig:
SSD, somatic symptom disorder
BDD, bodily distress disorder
BDS, bodily distress syndrome
BSS, bodily stress syndrome

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det virker bemærkselsesværdigt, at man nu har hele fire diagnoser, der både mht. navne og indhold ligner hinanden og let kan forveksles.
I de kommende dage vil jeg forsøge at redegøre for de fire lidelser og forskellene mellem dem.


.......................................................................................


2. DIAGNOSEKLASSIFIKATIONSSYSTEMER

For at kunne forstå, hvad de fire diagnoser er designet til, får I først et oprids af de forskellige diagnoseklassifikationssysemer, der refereres til i teksten under de fire sygdomme.
 
I Danmark er det officielle diagnosesystem WHO´s ICD-10 og anvendes i Europa.
ICD-10 blev til i 1992 og rafificeret af Danmark i 1993. Der har været nogle justeringer undervejs; men en ny diagnoseklassifikation er påkrævet. Derfor er WHO´s ICD-11, som er fortsættelsen af IDC-10, nu undervejs og har været det længe. Den er dog langt fra færdig endnu, og bliver det formentlig først i 2022. Arbejdsgruppen er endnu ikke færdige med at diskutere indholdet i de fire diagnoser, som jeg hver især vil nævne de kommende dage. Dvs, at der kan stadig ske ændringer. Foremntlig især, hvis der kommer kritik af det, arbejdsgruppen finder frem til.
ICD-10 (og senere ICD-11) anvendes på sygehuse.
ICD-10 indeholder samtlige sygdomme og helbredesrelaterede lidelser, dsv både fysiske/somatiske diagnoser og psykiatriske diagnoser. Den rummer over 20.000 diagnoser i alt.
Kilde:
https://www.pjkp.dk/om-pjkp/hvad-er-kognitiv-terapi/de-diagnostiske-klassifikationssystemer/

DSM-V er en Diagnostisk og Statistisk Manual (forkortet DSM) for psykiske sygdomme. Den nyeste udgave DSM-V er den femte version af systemet. Den blev udgivet i 2013.
Den bruges primært i USA, Canada og Australien.
Selv om det officielle diagnosesystem i Danmark er WHO´s ICD-10, foretrækkes DSM-V ligesom i andre lande, til forskningsformål og i visse andre tilfælde.
Selv om der er visse undtagelser, er der stor overensstemmelse mellem de diagnostiske kriterier for psykiatriske lidelser i ICD-10 og DSM-V.
Kilde:
https://www.pjkp.dk/om-pjkp/hvad-er-kognitiv-terapi/de-diagnostiske-klassifikationssystemer/

PHC (primary health care) er en international klassifikation, der bruges i primær sundhedstjeneste, fordi ICD-10 er uegnet til udtømmende at beskrive forholdene i almen lægepraksis. I PHC kan patientkontakter klassificeres efter henvendelsesklage, symptom, diagnose, forebyggelse, behandling, resultater af undersøgelser, administrative procedurer samt henvisninger indgå. Altså kort og godt til sundhedsstatistik.
I Danmark har vi dog en særlig dansk version kalde ICPC-2-DK, International Classifikation of Primary Health Care, Danmark. ICPC-3 er i øjeblikket under udarbejdelse.
ICPC er designet til at beskrive tre vigtige elementer i kontakten mellem læge og patient – henvendelsesårsagen, de interventioner, lægen foretager (procesdiagnoser) og symptom- eller sygdomsdiagnosen, også betegnet kontaktdiagnosen.
ICD-10 er integreret i ICPC-2.
Kilde: Erik Falkøs ”
Diagnoseklassifikationen for almen praksis – ICPC-2-DK”

APA 2013 (version 2), som også er nævnes under en af de fire sygdomme i ICD-11, er retningslinjer for bachelorstuderende i psykologi. Det er således ikke en diagnoseklassifikation, men retningslinjer, der beskriver læringsudbyttet på psykologistudiet.
Kilde:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26866986


...............................................................................



3. SOMATIC SYMPTOM DISORDER, SSD

Diagnosen er udviklet til DSM-V og APA 2013 (se forklaringer under den 16.10 2018).
SSD er defineret som en psykisk sygdom.
Diagnosen erstatter hovedsagelig somatorform lidelse i DSM-V.
Nøglefunktioner: Overdrevne, uforholdsmæssige eller unormale reaktioner på en eller flere fysiske symptomer eller fornemmelser af enhver årsag, som resulterer i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.
Symptomerne er både medicinsk forklarede og uforklarede fysiske symptomer.
Eksklusion/differentialdiagnose: Visse psykiatriske lidelser udelukkes, generelle medicinske diagnoser er ikke udelukket.
Diagnosen kræver emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer.
Gradinddeling: Mild, moderat og alvorlig kendetegnet ved følelsesmæssige eller adfærdsmæssige reaktioner og grad af svækkelse.

Øvrige bemærkninger vedr. SSD:
SSD er i ICD-11 synonymt med Bodily Distress Disorder (BDD) og tildelt kode 6C20.Z Somatic Stress Disorder uspecificeret. I DSM-V anvendes begrebet “medicinsk uforklarede” kropslige klager. SSD erstatter i stor grad de somatoforme lidelser og fjernede sondringen mellem “medicinsk forklarede” og “medicinsk uforklarede” fysiske symptomer. Fokus er ikke længere på karakteren af selve symptomerne men på, i hvor høj grad patientens reaktioner på tanker, følelser, optagethed og adfærd på vedvarende symptomer betragtes som “overdreven, uforholdsmæssig eller uhensigtsmæssig (maladaptiv).”
Tilstedeværelsen af somatiske symptomer med uklar årsag er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at diagnosticere SSD. Symptomerne på irritabel tyktarm eller fibromyalig ville ikke opfylde det nødvendige kriterium for at diagnostciere SSD. Omvendt udelukker tilstedeværelsen af somatiske symptomer på en anerkendt sygdom (diabetes eller hjertesygdom) ikke diagnosen SSD, hvis kriterierne ellers opfyldes. Patienter med kroniske multisystemsygdomme som kronisk træthedssyndrom og myalgisk encephalomyelitis eller patienter, der afventer en diagnose kan være særligt sårbare overfor fejlagtig anvendelse af en diagnose som SSD eller eller på at få en SSD diagnose oven i.

 

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

MINE KOMMENTARER:
BSS er IKKE beregnet til ICD-11, men til DSM-V og undervisning af psykologer.
Det er altså en psykiatrisk diagnose. Den skal erstatte den tidligere brugte diagnose somatoform lidelse.
For at få diagnosen kræves følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer.
Diagnosen adskiller sig fra Per Finks BDS-diagnose ved, at det er en ren psykiatrisk diagnose, hvor Per Fink taler om ”bio-psyko-social” lidelse eller en lidelse i grænselandet mellem psyke og soma.
De sygdomme, Per Fink antager, er ”funktionelle lidelser” er således ikke omfattet af SSD med mindre patienten har overdrevne eller uforholdmæssige psykiske eller adfærdsmæssige problemer.
Med mindre bekymringer forårsaget af ikke at blive taget alvorligt i det danske sundhedsvæsen betragtes som overdrevne eller uforholdsmæssige!?
Men diagnosen anvendes primært i DSM-V, så den er næppe aktuel overfor danske patienter med de to øvrige diagnoser, der udarbejdet til IDC-11.


.................................................................................. 

 

4. BDD, BODILY DISTRESS DISORDER
Diagnosen er udviklet til
ICD-11 af WHO 2018.
Diagnosen er defineret som en psykisk sygdom.
Erstatter stort set IDC-10 somatoforme lidelser og neurasteni. Kan dog også inkludere paitenter med betydelig stress eller svækkelse i forhold til generelle medicinske tilstande.
Nøglefunktioner: Overdrevne, uforholdsmæssige eller unormale reaktioner på en eller flere fysiske symptomer eller fornemmelser af enhver årsag, som resulterer i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.
Symptomerne er både medicinsk forklarede og uforklarede fysiske symptomer.
Eksklusion/differentialdiagnose: Udelukker ikke forekomst af depression eller angst. Generelle medicinske diangoser er heller ikke udelukket; men der kræves emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer.
Gradinddeling: Mild, moderat og alvorlig kendetegnet ved følelsesmæssige eller adfærdsmæssige reaktioner og grad af svækkelse.
Hypoteser om årsager: Der er ingen hypoteser om årsager.
Bemærkninger:
”BDD er karakteriseret ved tilstedeværelsen af kropslige symptomer, som er foruroligende for individet sammen med overdreven opmærksomhed rettet mod symptomerne, som kan manifesteres ved gentagen kontakt med sundhedssektoren. Hvis en anden sygdomstilstand forårsager eller bidrager til symptomerne, er graden af opmærksomhed klart overdrevet I forhold til dens natur og progression. Den overdrevne opmærksomhed forsvinder ikke ved kliniske undersøgelser og beroligelse. Kropslige symptomer er vedvarende og har været til stede i mindst flere måneder. Typisk involverer BDD flere kropslige symptomer, som kan variere over tid. Lejlighedsvis er der et enkelt symptom – normalt smerte eller træthed – som er forbundet med lidelsens andre symptomer.
Selv om de i nogen grad afviger hvad angår karakterisering af sværhedsgrader, ligner IDC-11´s BDD og DSM-5´s, Somatic Symptom Disorder hinanden væsentligt.
Tærsklerne for at opfylde kriterierne for diagnosticering af BDD er væsentligt lavere end for de somatoforme lidelser i ICD-10, som BDD erstatter. Det meget forenklede sæt af kriterier, baseret på vanskeligheder ved at måle følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner, som afhænger af subjektive kliniske vurderinger af, om en patient bruger overdreven tid, energi og opmærksomhed på symptomer eller er blevet alt for optaget af sundhedsmæssige bekymringer, udgør et betydeligt potentiale for fejlagtig anvendelse af en uhensigtsmæssig psykisk diagnose.
Desuden benyttes udtrykket ”Bodily distress disorder ofte synomymt med Bodily distress syndrome, hvilket risikerer at give forvirring og sammenflydning af ICD-11´s BDD med Per Finks BDS diagnose, som konceptuelt er forskellig.
Hidtil er WHO mislykkedes med at imødegå uoverensstemmelserne om, hvordan BDD, BSS og BDS konceptmæssigt er, mens de foreslår at bruge meget ens navne til konstruktioner, der fanger forskellige patientgrupper. Det vil sandsynligvis forvirre klinikere, kodere og kommissærer med potentielt negative konsekvenser for dataanalyse, men især for patienterne.
Der er i øjeblikket ingen undtagelser for CFS, ME under BDD (og dermed formentlig heller ikke for de resterende af Per Finks somatiske sygdomme, der henregnes under ”funktionel lidelse”).

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

MINE KOMMENTARER:
BDD bliver den fremtidige diagnose i ICD-11.  BDD skal erstatte diagnoserne somatoform lidelse og neurastheni, som er de to diagnoser, Per Fink har anbefalet læger at bruge i forhold til ”funktionel lidelse”, indtil hans egen BDS-diagnose blev anerkendt. Det bliver den så ikke, så hvad Per Fink og Sundhedsstyrelsen vil gøre ved det fremover, får tiden vise.
Diagnosen BDD er en ren psykiatrisk diagnose. Så når Per Fink siger, at BDS ikke er psykiatrisk og samtidig siger, at 95 % af alle med ”funktionelle lidelser” også kan få en somatorform diagnose, hvilket han har fundet frem til i forskning, siger det sig selv, at han ikke ønsker at være ærlig overfor patienterne.
Diagnosen BDD kræver ”overdrevne” eller ”uforholdsmæssige” emotionelle eller adfærdsmæssige symptomer. Dvs. at lægens vurdering af patientens adfærd er afgørende.
Det bliver desværre lettere at få en BDD diagnose, end det var at få diagnosen somatoform lidelse, fordi kriterierne ikke er så skrappe.
ME, fibromyalgi eller andre af de ”funktionelle lidelser” er ikke undtaget. Om det sker, vides selvsagt ikke.  Men fx whiplash har forsat en diagnosekode, som rubriceres under traumer.

I forhold til BDS-diagnosen stilles der ved BDD krav om, at der skal være emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer.
De to diagnoser ligger dog meget tæt på hinanden, selv om kriterierne er forskellige, fordi Per Finks diagnose ER psykiatrisk, selv om han konstant siger noget andet.
Hvis man som patient vil undgå BDD-diagnosen, når ICD-11 træder i kraft, må man forsøge at være fuldstændig neutral, forholde sig objektivt til sin tilstand og undgå følelsesmæssige udbrud og klager over alt for mange symptomer, lige som man i sin adfærd må undgå at vise, at man har det enormt dårligt eller er bekymret. Når WHO vil bruge sådanne diagnoser fremover, hvor ingen patient kan vide sig sikker på at blive taget alvorligt, og hvor alt bygger på subjektive vurderinger, må patienterne tage deres forholdsregler på anden vis.
Det ser ud til vedblivende at være en balancegang at være patient. Også i forhold til BDD diagnosen.

......................................................................


5. BDS, BODILY DISTRESS SYNDROME 

Udviklet af Fink et al 2007 og 2010 (altså ikke til ICD-11)


Er ikke defineret som hverken fysisk eller psykisk sygdom, men har til hensigt at udfordre den normale skelnen mellem mental og fysisk (psykosocial og fysiologisk).

BDS inkluderer de fleste DSM-IV og IDC-10 somatoforme tilstande, smertetilstande, neurasteni, funktionelle somatiske syndromer – CFS og ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”), IBS (irritabel tyktarm), FM (fibromyalgi) under en enkelt samlende diagnose.

Nøglefunktioner: Fysiske symptommønstre eller klynger af symptomer fra hjerte/lunger, mave-tarmkanal, muskler og skelet eller generelle symptomer som resulterer i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.
Det drejer sig om medicinsk uforklarede fysiske symptomer.

Eksklusion/differentialdiagnose: Psykiatriske og generelle medicinske diagnoser skal udelukken, mens CFS, ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”), IBS (irritabel tyktarm), FM (fibromyalgi) ikke er udelukket – ligesom de mange andre sygdomme, der betragtes som ”funktionelle sygdomme”.

Emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer er ikke påkrævet for at stille diagnosen, men betragtes som almindelige og kan være vigtig for behandling.
Gradinddeling: Moderat (singe-organssystem type) og alvorlig (multi-organsystem type). Kendetegnet ved fysiske symptomklynger.

Hypoteser om årsager: Hyperarousal (øget alarmberedskab) i det autonome nervesystem. HPA akse hyperaktivitet (HPA-aksen er hypothalamus-hypofyse-binyreaksen, som er den hormonelle komunikation mellem hjerne og binyrer, og som interagerer med mange andre systemer i kroppen)

Bemærkninger: 
BDS er ikke med i ICD-11. Revisionsudvalget har tidligere diskuteret potentialet for inddragelselse af BDS eller lignende lidelse i revisionen af ICPC-2 til ICPC-3, som for øjeblikket er under udvikling o den primære sektor. 

I det diagnostiske koncept for BDS er emmotionelle eller adfærdsmæssige karakteristika ikke en del af kriterierne. Fysiske symptommønstre eller symptomklynger fra organer/kropssystemer (hjerte-lunger, mave-tarm, muskel-skelet eller generelle symptomer) er centrale for diagnosen, som udelukkende er lavet på baggrund af symptomerne, deres sværhedsgrad og varighed med moderat til svær forringelse i det daglige liv. Der er en ”moderat enkeltorgan type (over 3 symptomer fra 1-2 organsystemer) og en ”alvorlig” multiorgan type (over 3 symptomer fra 3-4 organer). Psykiatriske og generelle medicinske diagnoser skal udelukkes. 

Hvis symptomerne kan forklares bedre med en anden diagnose, er det ikke overvejet som en del af BDS. Men BDS indeholder CFS, ME, IBS og fibromyalgi alle klassificeret i separate kapitler i ICD-10 og ICD-11. Finks konstruktion er beregnet til at fange somatoformforstyrrelser, neurasteni, ”funktionelle symptomer” og de såkaldte ”funktionelle somatiske syndromer”, herunder CFS, ME, IBS og fibromyalgi, atypiske brystsmerter, kroniske smerter, MCS m.fl. under en enkelt, samlet diagnostisk konstruktion. 

Fink og kolleger betragter adskillelsen af ”funktionelle somatiske syndromer” i forskellige forhold, fx CFS, IBS og FM for at være en kunstig medicinsk specialisering, og de betragter de forskellige sygdomme som manifestationer af en og samme underliggende lidelse med en fælles hypotetisk ætiologi (årsag).

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

MINE KOMMENTARER: 
Det særlige ved BDS er, at der ikke nødvendigvis behøver at være psykiske eller adfærdsmæssige symptomer for at diagnosen kan stilles. WHO fastholder dog som nævnt adskillelsen mellem fysisk og psykisk sygdom – også i ICD-11. Derfor er det ikke BDS, men BDD, der bliver den kommende diagnose i ICD-11.
Det særlige ved BDS er desuden, at symptomerne samles i såkaldte symptomklyngekriterier, hvilket ikke er tilfældet ved hverken SSD eller BDD. Symptomklyngekriterier er dem, Per Fink anvender i forbindelse med ”funktionel lidelse” til at påvise, at symptomerne på de ca. 30 sygdomme er organiseret i fire klynger. Nemlig symptomer fra hjerte- kar og/eller mave-tarm og/eller muskler-skelet og/eller generelle symptomer. 

Moderat BDS involverer mindst tre symptomer i en klynge fra ét eller flere symptomklynger. Alvorlig BDS involverer mindst tre symptomer i tre eller flere symptomerklynger. 
Klyngerne er effektive til at ”samle” 30 forskellige sygdomme under én diagnose, nemlig BDS. 
Det er en helt igennem kunstig konstruktion, som alene tjener til at gøre ca. 30 forskellige fysiske sygdomme til én og samme psykiske sygdom.

Kilder: 
1.Ivbijaro G and Goldberg D. Bodily distress syndrome (BDS): the evolution from medically unexplained symptoms (MUS). Mental Health in Family Medicine 2013;10:63-64. 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3822636/ 
2. Fink P, Toft T, Hansen MS et al. Symptoms and syndromes of bodily distress: an exploratory study of 978 internal medical, neurological and primary care patients. Psychosomatic Medicine 2007;69(1):30-39. Abstract: 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17244846 
3. Fink P and Shroder A. One single diagnosis, bodily distress syndrome, succeeded to capture 10 diagnostic categories of functional somatic syndromes and somatoform disorders. Journal of Psychosomatic Research 2010;68:415-426. Abstract: 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20403500

I forhold til whiplash ser FFL overhovedet ikke på den megen forskning, der findes og som viser, at whiplashtraumer kan give fysiske skader i både nakke og hjerne. Disse skader kan give symptomer fra både muskler, skelet, hjerte, kar og også generelle symptomer. For at kunne inddrage whiplash – og også mange af de andre sygdomme – er de dog nødt til fuldstændig at se bort fra al anden forskning på området. Det er og bliver uvidenskabeligt efter min bedste overbevisning. 

WHO har forlangt symptomklyngekriterierne afprøvet uden for Danmark mhp. en vurdering af deres anvendelighed. 
I den første af undersøgelserne i fem lande udtryktes bekymring over, at en væsentlig somatisk sygdomsårsag ved en diagnose som BDS ville kunne blive overset, at kriterierne kan føre til manglende diagnosticering af underliggende og evt. alvorlige sygdomme, at omfanget af symptomer ved BDS diagnoser var så omfattende, at næsten enhver patient kunne opfylde diagnosen. Altså præcist de bekymringer, vi andre også har påpeget i efterhånden mange år. 

Efterfølgende ville WHO forbedre konstruktionen BDS, men heller ikke i den næste undersøgelse lykkedes det at validere BDS, selv om de udelukkede bekymringerne om medicinsk patientsikkerhed i vurderingen af diagnosen. Kun ét land ud af fem konkluderede, at symptomklyngekriterierne var en levedygtig erstatning for det eksisterende. WHO forskere erkendte altså overvejende, at symptomklyngekriterierne ikke kan bruges til at definere BDS pga de nævnte fejl.


................................................................................


6. BSS, bodily stress syndrome
Diagnosen er udviklet til
ICD-11, PHC (primary health care) i udkast 2018.
Defineret som psykisk sygdom - 27 mentale sygdomme.
Erstatter ICD-10 PHCér F45 Uforklaret somatiske klager/medicinsk uforklarlige symptomer og F48 neurasteni.
Nøglefunktioner: Mindst 3 vedvarende symptomer over tid af hjerte-kar, mave-tarm, muskel-skelet eller generelle symptomer på træthed og udmattelse, der resulterer i i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.
Symptomerne er medicinsk uforklarede fysiske symptomer.
Eksklusion/differentialdiagnose: Visse psykiatriske og generelle medicinske diagnoser skal være udelukket; men CFS, ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”), IBS (irritabel tyktarm), FM (fibromyalgi) er tilsyneladende ikke udelukket.
Der kræves emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer for at diagnosen kan stilles.
Gradinddeling: Mild, moderat og alvorlig (nuværende forlsag til karakterisering af sværhedsgrad
er utilgængelig).
Hypoteser om årsager: Hyperarousal (øget alarmberedskab) i det autonome nervesystem.

Bemærkninger:
BSS er 27 almindelige psykiske sygdomme og er udviklet til IDC-11 i primær sundhedspleje (PHC – primary health care) (i udkast). Det drejer sig om de sygdomme, der tidligere blev benævnt som MUS. Når en praktiserende læge mener, at årsagen til patientens fysiske symptomer er psykiatrisk snarere end fysisk, kan de give BSS diagnosen.
BBS diagnosen er ikke obligatorisk og tilsidesætter ikke ICD-10 og ICD-11 koder
Den omhandler F45 Uforklarlige somatiske klager (også medicinske uforklarlige symptomer); og F48 neurastheni. Diagnosen er under udarbejdelse og ikke tilgængelig for offentligheden endnu. BSS kræver ud over kropslige symptomer også følelses- og adfærdsmæssige symptomer, som ikke kræves i Per Finks BDS. Der er meget, der ikke er afklaret endnu, bla. diagnosekriterier. I de forslag, der er offentliggjort indtil i dag nævnes CFS, ME og IBS og FM ikke under udelukkelse og er heller ikke specificeret under differentialdiagnoser. BSS kan udgøre en betydelig trussel mod disse patienter. Og derfor formentlig også overfor whiplash.

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

MINE KOMMENTARER:
Igen ser vi tydeligt, at Per Finks betragter ”funktionelle lidelser” som psykiatriske.
At BSS diagnosen ikke er obligatorisk og ikke tilsidesætter ICD-10 og ICD-11 koder, kan dog betyde  for mig at se - at en praktiserende læge, hvis der allerede i forvejen er givet en whiplashdiagnose i ICD-10 eller ICD-11 - fx på skadestuen - godt kan give en BSS diagnose, men at ICD-10 eller -11 diagnosen fortsat er gældende.
BSS (bodily stress syndrome) er den diagnose, der nærmer sig BDS (bodily distress syndrome) – Per Finks diagnose – mest.
Men der er en forskel. Mens Per Fink taler om distress, tales i BSS om stress.
Stress er noget, vi alle kender. Akut stress får vi fx ved eksamen eller hvis vi i en periode har for meget at se til. Kroppen er i alarmberedskab. Når den situation, hvor vi har brug for, at kroppen arbejder på højtryk, er overstået, forsvinder stressen igen. Det kaldes også for sundt stress.
Kronisk stress er derimod vedvarende stress. Det forsvinder ikke umiddelbart igen. Kroppen er i konstant alarmberedskab. Det kaldes også for usundt stress, fordi det bla. hæmmer immunforsvaret, så man fx bliver mere modtagelig overfor infektioner.
Stress kan føre til både kropslige og psykiske symptomer.
Distress, som Per Fink taler om, kan derimod oversættes til bekymring pga. fysiske symptomer. Derfor ser jeg mere distress svarende til helbredsangst, som er et andet ord for hypokondri, og som ER en psykiatrisk diagnose.
Hvis patienten undersøges, kan lægen – ifølge Per Fink - øge patientens angst for at fejle noget alvorligt, hvorfor Per Fink fraråder, at patienterne undersøges. Igen er det de psykiatriske aspekter, der ligger til grund for hans tanker om, at disse patienter ikke skal undersøges.
Problemet med BSS, som fremover skal bruges i primær praksis, opstår, hvis lægen har mangelfuld viden, som fører til mangelfuld somatisk udredning af diverse symptomer. Manglende viden og mangelfuld udredning er ifølge en læge ofte årsagen til MUS, altså medicinsk uforklarede sygdomme, som BSS diagnosen rummer. I virkeligheden skyldes mus ifølge lægen ofte, at lægen ikke er dygtig nok! Dette er særdeles tankevækkende.
Det er alene den enkelte læges vurdering og dygtighed, der bliver afgørende for, om patienten får diagnosen, og om patienten undersøges tilstrækkeligt eller ej.
Det er meget subjektivt og langt fra betryggende for patienternes sikkerhed.
Selv om WHO ikke kunne validere BDS i de lande, hvor de efterprøvede diagnosen og erkendte, at symptomklyngekriterierne pga. fejl ikke kunne bruges til at definere BSS, som er den nye diagnose til brug i primær sektor, konkluderede de desværre også, at symptomklyngekriterier sammen med de grundlæggende BSS-kriterier, anbefales som værktøj til at vurdere, hvornår patientens symptomer sikkert kan diagnosticeres og forvaltes i psykiatrien, frem for i somatikken. Hvorfor? Formentlig fordi patienter med MUS udgør en af de mest belastende udgifter på sundhedsbudgettet. Forskere inden for området har derfor længe støttet ideen om at flytte nogle udgifter væk fra omfattende fysiske undersøgeler mod effektiv psykiatrisk behandling af ”bodily distress”. Patienterne bliver med andre ord ”solgt til stanglakrids”.
Bliver denne diagnose en realitet, er patientforeningerne nødt til at klæde patienterne på til møde sundhedsvæsenet og de læger, der ikke er dygtige nok til at stille ICD-10 diagnoser! Det bliver en opgave, de kan og bør tage på sig! Hvis læger kan være røgede, må patientforeningerne være spegede. Det synes utroligt og helt igennem uforståeligt, at vi taler om de samme SYGE mennesker!
Vi kan kun håbe, at WHO kommer til besindelse.
Kilder:
1.
ME Foreningens oversættelse af et skrift om BSS i IDC-11 med fokus på ME af ph.d. Diane O'Leary.
2. Creed F. Henningsen P, Fink P. Preface. In: Creed F, Henningsen P, Fink P, eds. Medically Unexplained Symptoms, Somatisation, and Bodily Distress: Developing Better Clinical Services. Cambridge: Cambridge University Press 2011:vi.
3. Rask MT, Ornbol E, Rosendal M et al.
Long-term outcome of bodily distress syndrome in primary care: a follow-up study on health care costs, work disability, and self-rated health. Psychosomatic Medicine 2017; 79(3):345-357. Abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27768649

 

 

 

21.10 2018 - HVORFOR KAN BSS (BODILY STRESS SYNDROME) VÆRE RISIKABEL I PRIMÆR PRAKSIS
Som beskrevet under BSS-diagnosen, er diagnosen beregnet til anvendelse i primær praksis (PHC). Det er altså en diagnose, der er anerkendt i WHO.
Anvendelsen af diagnosen BBS i den primære sektor er beregnet på at reducere de enorme omkostninger, som de uforklarede lidelser - MUS – udgør i sundhedsvæsenet. Den mest effektive måde at gøre det på, er at få patienterne dirigeret over i psykiatrien allerede første gang, de kontakter den praktiserende læge og før, de nogensinde kommer til at befinde sig i sundhedsmæssige sammenhænge, hvor ICD gælder.
I forhold til at BDD diagnosen først kan stilles efter måneder, virker det grotesk, at BSS diagnosen kan stilles straks. Patientsikkerheden er virkelig truet her.
Der er dog lyspunkter. Det ene er, at BSS-diagnosen ikke er obligatorisk og ikke kan tilsidesætte ICD-11 diagnoser, som det ser ud lige nu. Det vil dog betyde, at whiplashskadede fremover skal tage på skadestuen og ikke til egen læge efter et whiplashtraume. Skadestuen er forpligtet af IDC-klassifikationen, hvilket praktiserende læger ikke er.
Det andet lyspunkt er, at det primært er symptomklyngekriterierne, der udgør et problem; men som det ser ud lige nu, er de ikke en del af BSS. Men hvis de vedtages i PHC vil det blive meget lettere for de praktiserende læger at stille diagnosen BSS.
De to tidligere nævnte undersøgelser vedr. egnetheden af BDS og dermed symptomklyngekriterier, støtter, at WHO skal udelade symptomklyngekriterierne. Endnu en uafhængig undersøgelse fra Østrig støtter også op om dette.
En læge udtaler, at diagnosen i sig selv kan være farlig i primær praksis, fordi læger kan mangle viden. Da diagnosen kommer til at erstatte MUS, medicinske uforklarede sygdomme, kan lægens manglende viden lidt for nemt føre til diagnosen BSS.
Beslutningerne vedtages på et eller andet tidspunkt, når World Health Assembly samles til deres årlige møde. Når det sker, kan vi forhåbentlig forvente, at bekymringene for, om symptomklyngekriterierne er medicinsk sikre i de lande, der har afprøvet dem, vil bevirke, at de læger og lægeorganisationer, der skal træffe beslutningen, dropper dem i PHC. Gør de det, vil whiplashskadede være bedre stillet, når IDC-11 og PHC implementeres.

Kilder: 
1. Spiegel W, Goldberg D, Princz D et al. New concepts for ICD-classification of common mental disorders from the perspective of general medical practice. Wiener Medizinische Wochenschrift 2015;165(15-16):310-314 – abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26249004
2.
ME Foreningens oversættelse af et skrift om BSS i IDC-11 med fokus på ME af ph.d. Diane O'Leary

 

22.10 2018 – BEVISER FOR, AT PER FINSK BODILY DISTRESS SYNDROME ER LIG MED SOMATOFORM LIDELSE
BDS eller Bodily distress syndrome er blevet lavet mhp. præcisere klassificeringen af fysiske klager, der ikke kan henføres til konventionelle sygdomme. Formålet med undersøgelsen var at teste, om patienter, der blev diagnosticeret med én af seks funktionelle somatiske syndromer eller en DSM-IV somatorform lidelse karakteriseret ved fysiske symptomer, blev fanget af den nye diagnose BDS.
978 patienter blev undersøgt.
Alle patienter med fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og hyperventilationssyndrom blev inkluderet i BDS. 98 % med irritabel tyktarmssyndrom og mindt 90 % af patienter med atypiske hjertesmerter, smertesyndrom og enhver somatoform lidelse blev inkluderet af BDS.
Symptomprofiler af organiske undertyper af BDS syndrom lignede de tilsvarende funktionlle somatiske syndromer i 90-95 % af tilfældene.
Konklusionen blev derfor, at BDS synes at dække over de fleste af de relevante ”somatoforme” eller ”funktionelle” syndromer, der viser sig ved fysiske symptomer, som ikke er forklaret af velkendt sygdom, hvilket giver et fælles grundlag for forståelsen af funktionelle somatiske symptomer. Dette kan bidrage til at forene forshkningsindsatsen på tværs af medicinske discipliner og gøre levering af evidensbaseret pleje lettere.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20403500
MINE KOMMENTARER:
Igen står det her sort på hvidt at Per Finks BDS-diagnose er lige med somatorm lidelse. Han har i sin forskning gjort en dyd ud af at bevise, at BDS stort set er lige med somatotoform lidelse. Det gælder dog kun 90 % af fx smertepatienter. Så hvad han har gjort sig af tanker omkring de sidste 10 %, som IKKE har somatoform lidelse, vides ikke; men de kan vel ikke skulle behandles med psykiatriske behandlingsmetoder?!
Hans formål med forskningen har været et slå fast, at hans diagnose er en og samme som somatorm lidelse. Derfor er det fantastisk, at han stadig benægter, at han ser på ”funktionel lidelser” som psykiatrisk; men lyver man længe nok kommer man måske selv til at tro på det, man vedbliver at sige, selv om det er helt galt?

 

23.10 2018 FORSKNING I SYMPTOMKLYNGEDIAGNOSEN BDS
I en anden forskning fra FFL omhandler symptomklynger. Forskningens baggrund er, at fysiske klager, der ikke han henføres til verificerbare, konventionelt definerede sygdomme, dvs medcinsk uforklarlige eller funktionelle somatiske symptomer, forekommer i alle medicinske omgivelser, men deres klassificering anfægtes, fordi der er indført talrige overlappende diagnoser og symptometiketter. Undersøgelsen har til formål at bestemme, om funktionelle somatiske symptomer klynger sig i forskellige syndromer og diagnostiske enheder.
978 patienter undersøges.
Patienterne klagede over i gennemsnit fem funktionelle somatiske symptomer, kvinder seks og mænd fire. Ingen enkelte symptomer udskildte sig som særprægede for patienter med flere symptomer. Hovedkomponentfaktoranalysen identificerede en hjerte-kar inkluderet autonom og muskuloskeletal og en mave-tarm symptomgruppe, der kan forklare 36,9 % af varianten. Latent klasseanalyse viste, at symptomgrupperne sandsynligvis vil materialiseres hos de samme patienter, hvilket tyder på, at de er forskellige manifestationer af et fælles latent fænomen.
Inddragelse af en gruppe af fem yderligere generelle uspecifikke sympomter i latent klasseanalyse tillod konstruktion af kliniske diagnosekriterier for ”bodily distress disorder”der opdelte patienter i tre klasser: ingen bodily distress (589), beskeden bodily distress (25,3 % mænd og 20,4 % kvinder) og svær bodily distress (1.2 % mænd og 4.8 % kvinder).
Undersøgelsen antyder, at bodily distress disorder som defineret her kan forene mange af de funktionelle somatiske syndromer og nogle af de somatorme lidelsesdiagnoser. Bodily distress kan udløses af stress i stedet for at være forskellige sygdomme af patologi, der ikke stammer fra hjernen.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17244846

MINE KOMMENTARER:
Denne forskning har formentlig haft til formål at bevise, at alle de medicins uforklarede sygdomme er én og samme lidelse med symptomer indenfor fire forskellige symptomklynger, som efter hans opfattelse beviser, at det er én og samme sygdom (et fælles latens fænomen) med én og samme endnu ikke fundet årsag?
Den skal også bevise berettigelsen af han diagnose! Selvfølgelig.

 

 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE