Lavdosis naltrexon

Jeg vil starte med at citere, hvad tre smertelæger fra Syddanske Universitet skriver i en artikel i Ugeskrift for Læger: ”Det ligger i tiden, at viden søges via internettet, og de sociale medier medvirker til, at rygter om en ny behandling kan spredes hurtigt. Der er stor risiko for, at behandling med LDN vil få et uberettiget for positivt ry, idet der vil være en tendens til, at man primært deler succeshistorierne på de sociale medier”. 
Kilde: http://esbjergsmerteklinik.dk/onewebmedia/Lavdosisnaltrexon%20til%20smertebehandling.pdf 
Denne tendens har jeg tydeligt fulgt på facebook. 
Derfor mener jeg, det er vigtigt at undersøge stoffet nærmere.


HVAD ER LAVDOSIS NALTREXON (LDN)?


Naltrexon er et stof, der oprindeligt blev godkendt i USA i 1985 til behandling af afhængighed af stoffer som opium, morfin og heroin.
Det er stoffer, som kroppen i forvejen selv producerer i form af enkefaliner, dynorfiner og de mest velkendte endorfiner (altså opioider), som sikrer at kroppens celler fungerer korrekt. Bla. kan der opstå sygdomme i immunforsvaret, når kroppens celler producerer for lidt. Man antager desuden, at LDN virker smertestillende.
På facebook kan jeg se, at stoffet virker på nogle, men at der også er nogle der skriver, at det ikke har virkert på dem. 


OFF-LABEL PRÆPARAT

Stoffet er et såkaldt off-label præparat, hvilket betyder, at det i dag anvendes til formål, som præparatet ikke er godkendt til. Stoffet er altså ikke godkendt til hverken smertebehandling eller behandling af sygdomme med lavt immunforsvar. LDN fremstilles derfor magistrelt på Glostrup og Skanderborg Apotek. 


SPØRGSMÅL OG SVAR FRA SMERTELÆGE:
Da den meste viden omkring præparatet fås på facebook, har jeg valgt at spørge tre læger på Syddansk Universitet, der som nævnt har skrevet en artikel om præparatet i Ugeskrift for Læger i 2015, hvad de mener om det. Jeg har fået svar fra overlæge Karin Bruun Plesner, Smertecenter Syd ved Odense Universitetshospital, som er medforfatter til artiklen, har beredvilligt stillet sig til rådighed for besvarelse af spørgsmål. 

Karin Bruun Plesner har interesseret sig for LDN siden 2015 og er næsten færdig med et studie med testning af forskellige doser LDN på patienter med fibromyalgi. Planen er, at hun skal fortsætte med et større studie med forventet 90 patienter med fibromyalgi.
Det er vanskeligt at finde den virksomme dosis på LDN – hvis stoffet ER virksomt på patienten. Det virker nemlig ikke på alle.
Overordnet siger hun, at evidensen for brugen af LDN er meget, meget beskeden på nuværende tidspunkt, og at der ingen evidens er overhovedet for at bruge LDN til whiplash. Det er dog sandsynligt, at LDN også vil kunne have effekt på andre smertetilstande end fibromyalgi; men evidensen mangler stadig.
Man bør kun få LDN på smerteklinikker, som har tilstrækkeligt mange patienter til, at de kan sammenligne, vurdere og indberette bivirkninger. Praktiserende læger har ikke et tilstrækkeligt antal patienter dertil.

Her følger mine spørgsmål og Karin Bruun Plesners svar:

1. Hvordan virker lavdosis naltrexon i kroppen?
Svar: ” Naltrexone binder sig til my-receptorer (morfinreceptor) som den blokkerer modsat morfin som stimulerer receptoren. Ved ubalancer i endorphinsystemet kan naltrexone muligvis hjælpe med at genoprette balancen. Naltrexone binder sig også til andre receptorer som er involveret i inflammation i centralnervesystemet (OGF og TLR4)”.
Virkningsmekanismen er altså kompleks; men umiddelbart ser det ud til, at LDN primært virker, hvis der er ubalancer i endorfinsystemet, som er kroppens eget smertestillende system og/eller hvis der er inflammation, som er en kemisk betændelsesproces, der ofte opstår ved kroniske smerter.

2. Hvilke bivirkninger har præparatet?
Svar: ”Der kan være bivirkninger, det er meget forskelligt. Mest almindeligt er hovedpine, mavesmerter, diarre og livlige drømme”.
I artiklen i Ugeskrift for læger – se ovenfor – nævnes også:
- ubehag, når kroppen ikke har adgang til egenproducerede opioider
- øget velvære pga. den øgede mængde af naturlige opioider, hvilket betyder, at symptomer kan maskeres/”overses” i forhold til andre alvorlige lidelser/tilstande.
- at behandlingen er livsvarig, med mindre man bliver helbredt før døden indtræder.
- at opioide lægemidler som fx kodein, kodimagnyl og morfin IKKE vil virke, mens patienten får LDN.
- at man antager, at folk der har fået LDN tåler en mindre dosis morfin end andre. 

3. Er der evidens for brugen heraf i forhold til whiplash?
Svar: ”Nej”. 

4. Hvilken erfaring har du med brugen af lavdosis naltrexon ved smerter som følge af et whiplashtraume?
Svar: ”Ingen erfaringer”. 

5. Hvordan kan patienter, der er i behandling med LDN smertestilles, hvis de kommer i en akut situation med akut behov for opioider?
Svar: ”Jeg anbefaler at patienterne ophører med LDN i den periode hvor opioider indtages”. 

6. Bør der træffes specielle sikkerhedsforanstaltninger ved behandling med et off-label præparat som LDN – af patienten/af lægen?
Svar: ”Naltrexone er godkendt til markedsføring og skulle være sikkert at bruge. Off-label betyder blot at det bliver brugt i en anden dosis eller på en anden indikation. Meget andet smertemedicin har været eller er stadig off-label”.
Oprindeligt blev præparatet godkendt til behandling af misbrug af heroin, morfin og lignende. Dosis er i disse tilfælde meget større. Derfor kaldes det LAVDOSIS naltrexon.


7. Hvordan sikrer patienter sig fx i en akut situation med stærke smerter, at læger er vidende om, at vedkommende er i behandling med lavdosis naltrexon?
Svar: ”Det er ikke farligt at få opioid samtidig med en mindre dosis naltrexone, måske virker opioid blot lidt dårligere. Det der kan være risikabelt er at give naltrexon til en patient der er i opioidbehandling – altså den omvendte situation, her kan man udløse akutte abstinenssymptomer”.

8. Kan lavdosis naltrexon blive et kommende alternativ til mere traditionelle lægemidler?
Svar: ”Jeg tror at præparatet kan blive et alternativ eller et supplement hos nogle smertepatienter, men vi ved endnu ikke hvilke grupper og hvor mange der kan have glæde af det”.

9. Ville du selv være tryg ved at tage LDN, hvis du skulle komme i en situation med kroniske smerter og behov for smertestillende medicin?
Svar: ”Jeg ville ikke være bange for selv at tage LDN, hvis jeg mente indikationen var relevant”.

10. Hvornår er indikationen relevant?
Svar: ”Det sidste er et godt spørgsmål, men jeg bruger det primært på indikationen generaliserede smerter (hvilket nogen patienter med whiplash også udvikler desværre). Derudover har jeg ordineret det et par gange til patienter med sklerose”.

Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse fra 2015/2016 viser, at 95 % har nakkesmerter, 90 % har hovedpine, 86 % har smerter i en eller begge skuldre, 78 % har smerter i lænden, 58 % har smerter i kæben.
Disse smerter er lokaliserede smerter. Når Karin Bruun Plesner taler om, at nogle patienter med whiplash har generaliserede smerter, er det smerter, ”hvor smerteoplevelsen involverer størstedelen af kroppen. Patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet er – set ud fra en smertesynsvinkel – mere syge end patienter med lokaliserede smerter. De rapporterer højere smerteniveau, har færre smertefri perioder, og ofte er smerterne ledsaget af søvnforstyrrelser, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvære og en smerterelateret nedsættelse af funktionsevnen, der påvirker den helbredsrelaterede livskvalitet og daglige livsførelse”. Fibromyalgi nævnes som et specifikt eksempel på generaliserede smerter.
Kilde: https://www.frederiksberghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/parker-instituttet/sygdom-og-behandling/smerter-i-bevaegeapparatet/Sider/default.aspx




LAVDOSIS NALTREXON (LDN) ANFEFALES IKKE SOM FØRSTEVALG AF PRÆPARATER

Lægerne på Syddansk Universitet vurderer i deres artikel, at LDN er sikkert at bruge men de anbefaler, at patienterne henvises til smertecentre med interesse for og erfaring i behandlingen, så patienterne kan få den bedst mulige rådgivning, og fordi det også giver bedre mulighed for at samle informationer om fx sjældnere bivirkninger.

 

MERE OM FORSKNING/EVIDENS. 

I en norsk undersøgelse af dokumenteret effekt af brugen af naltrexon i lave doser, opsummeredes data via en systematisk gennemgang af adskillige randomiserede kontrollerede og potentielt kontrollerede undersøgelser. Målet var at undersøge virkningen af virkning og bivirkninger af lave doser naltrexon på hhv. sygdom og på funktionsniveau.
Med i gennemgangen var undersøgelser foretaget på mennesker med Crohns sygdom, multipel sklerose, fibromyalgi, kræft, HIV, kroniske smerter og afhængighed af morfin.
Alle undersøgelserne var enten små, af kort varighed eller havde metodologiske begrænsninger. Derfor var dokumentationen af meget lav kvalitet, hvilket betyder, at det ikke er muligt at konkludere, om brug af naltrexon i lave doser er effektiv eller sikker”.
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28510411
Undersøgelsen er offentliggjort i 2015. Da gruppen har lavet en gennemgribende databaseundersøgelse, kan man formode, at alle undersøgelser forud for er medtaget og vurderet. Dermed kan jeg i hvert fald konstatere at i 2015 var der IKKE evidens for hverken effekten eller bivirkninger af brugen af lav dosis Naltrexon.

I 2018 har amerikanske forskere igen undersøgt virkningen af lav dosis naltrexon. Denne gang på patienter med kroniske, inflammatoriske sygdomme som smerter, multipel sklerose, Crohns sygdom, fibromyalgi og andre sygdomme på baggrund af en hypotese om, at lave doser af naltrexon har en analgetisk og antiinflammatorisk virkning.
Formålet med undersøgelsen var at bevise, at naltrexons lave dosis er sikker, tolerabel og effektiv til brug ved kroniske smerter og antiinflammatoriske tilstande. I øjeblikket understøttes sikkerheden ved brug af lavdosis naltrexon til multipel sklerose, fibromyalgi og Chrons sygdom. Effekten blev målt ved selvvurderet livskvalitet og smerte. Studierne viser, at midlet har subjektive (personens egne vurderinger) fordele i forhold til placebo, men der er begrænset bevis for objektiv (målelig/beviselig) effekt. Der er brug for yderligere kontrollerede forsøg med kontrolpersoner for at kunne bestemme effekten af lavdosis naltrexon pga. utilstrækkelige beviser, som støtter anvendelsen til disse sygdomme.
Der er dog behov for yderligere randomiserede kontrollerede forsøg mhp. at bestemme effekten af lavdosis naltrexon pga. utilstrækkelige beviser, der støtter præparatets anvendelse til disse sygdomme.  Gennemgangen giver de praktiserende læger evidens for omfanget af beviser vedr. naltrexon, så de kan være opmærksomme på situationer, hvor det måske ikke er den mest passende behandling.  
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29377216
Også denne gennemgang af forskning i databaser viser, at der ikke er evidens for brugen af lavdosis naltrexon ved inflammationssygdomme, og at der stadig mangler forskning.

Som jeg forstår er konklusionen, at de praktiserende læger får evidens for, at der er ikke er beviser for, at lavdosis naltrexon virker, og derfor måske ikke er den mest passende behandling. Det er svært at vide, hvad de lægger deri; men det der unægtelig ud til, at der ikke er effekt af præparatet.

Forskerne fra Syddansk Universitet skriver på Universitets portal, at de i de seneste år har haft en stigende interesse for anvendelsen af lavdosis naltrexon, som de også kalder off-label behandling. Især behandling af sygdomme som fibromyalgi, sklerose og Crohns sygdom. Evidensen er ringe med kun få dobbelt-blindede- placebo-kontrollerede studier. 
LDN kan være i fremtiden være et præparat, der kan være potentielt nyttigt ved smerter ved fibromyalgi, men der skal flere undersøgelser til mhp. at sikre, at det er bedre end placebo. Derfor kan det ikke på nuværende tidspunkt anbefales som den første behandling.
Kilde:http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/publications/lavdosisnaltrexon-til-smertebehandling(d61bae63-4eb2-4547-a137-a1ffdaaa5a58).html




Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE