Forskning i behandling af whiplash

 

INDHOLD:

1. Generelt om behandling
2. Specifikke behandlinger
- medicinsk behandling
- tværfaglig behandling
- fysioterapi, træning og motion
- synstræning hos optometrist
- vestibulær rehabilitering
- manuelle terapier
- manipulationsbehandling
- kiropraktisk behandling og vejledning
3. Alternative behandlinger
- osteopati
- akupunktur
- posturologi
- kraniosakralterapi
- Alexanderteknik
- Body-SDS
- Aktiv Form
- Atlas Profilax
4. Andre ikke-invasive behandlinger foretaget af autoriseret sundhedspersonale
- radiofrekvensbehandling
- Laser
- Neurac behandling
- Behandling i MCU-stol
- TENS
- magnetstimulation
5. Invasive behandlinger
- injektionsterapi (Lidocain lokalt, destilleret vand lokalt, binyrebarkhormon i rygmarvskanalen)
- proloterapi
- lokalbedøvende behandling af triggerpunkter
- operationer (cranio-cervical fusion, cervical fusion, radiofrekvens neurotomi, kirurgisk fascieløsning, fritlægning af occipital nerve, triggerpunktskirurgi, karpaltunnel dekompression)

................................................................


1. GENERELT OM BEHANDLING

Målet med behandling må under altid være øget funktionsniveau på alle måder samt øget livskvalitet.
Da der ikke findes et officielt behandlingsprogram for whiplashskadede, som for stort set alle andre sygdomme, bliver behandlingen ofte tilfældigt. Sundhedsstyrelsens Redegørelse om whiplash er fra år 2000 og ikke revideret siden. Til gengæld har de i sommeren 2018 lavet anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”, hvorunder de mener, at whiplash hører. Dvs. at behandlingsanbefalingerne er psykoterapi, mindfulnessterapi, gradueret genoptræning og psykofarmaka. Til trods for, at der er evidens for, at psykoterapeutiske interventioner netop ikke virker ved whiplash.
Shearer HM et al. ”Are psychological interventions effective for the management of neck pain and whiplash-associated disorders? A systematic review by the Ontario Protocol for Traffic Injury Management (OPTIMa) Collaboration”. Spine J. 2015 Aug 13. Tilgængelig på nettet den 10.12 2018 på https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26279388

Nogle af de psykiatriske behandlinger kan måske hjælpe nogle, men de gør under ingen omstændigheder whiplashskadede raske. Psykiatrisk behandling kan måske gøre folk, der har en reel psykisk lidelse raske, men det har kun de færreste med whiplash.

Pga. psykiatriseringen må de skadede ofte selv søge fysiske behandlinger og også oftest selv betale for at få det bedre.  De fleste behandlinger er dog symptombehandling, fordi man stadig ikke kan se skaderne og heller ikke behandle dem.

Da ikke to personer reagerer på samme behandling, er det desværre et område, det er meget svært at vejlede om.
I Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse har ca. 96 % fået smertestillende medicin, ca. 95 % har fået eller får fysioterapi, ca. 66 % har fået eller får kraniosakral terapi, ca. 67 % har fået eller får akupunktur, ca. 55 % har fået eller får kiropraktisk behandling, ca. 46 % har været på smerteklinik, ca. 40 % har fået psykoterapi, ca. 24 % har fået eller får osteopati, ca. 20 % har fået undervisning i smerter i kommunalt regi. Dertil kommer mange andre forskellige behandlinger, hovedsageligt alternative. Ingen af behandlingerne har haft overbevisende effekt på mange, men nogle har på nogle få.
Det kan derfor være svært at modtage gode råd fra andre, som har gode erfaringer, fordi deres erfaringer ikke nødvendigvis virker på dig.
Selv om det ikke er forskning, vil jeg ikke undlade at skrive, at det vigtigste er, at du lytter til din krop, vælger en god behandler, som har erfaring med whiplash, stopper, hvis du får forøgede problemer eller hvis du efter et vist antal behandlinger ikke mærker effekt. Mærker du forværring, når du slutter, har det måske alligevel gjort noget godt for dig og du kan overveje at fortsætte.
Vælg i starten kun én behandling ad gang, da det eller kan være svært at vurdere, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Har du lyst at læse langt mere om behandlinger og forskning heri, end jeg skriver her, kan du enten læse i ”Hvidbog om whiplash” eller sammenfatning af hvidbogen http://www.whiplashforeningen.dk/generelt-om-whiplash/vores-publikationer/

Heri kan du også læse om behandling i de enkelte faser efter whiplash, nemlig den akutte fase, den helende eller subakutte fase samt den kroniske fase. Behandling i den akutte fase kan du også læse mere om her på hjemmesiden under afsnittet ”Akut whiplashskade”.
Du kan også finde alt, hvad der står om whiplash i lærebøger for medicinstuderende og på nettet. Alt er analyseret og resultatet nedslående, fordi det så tydeligt viser, hvor uenige læger er på området. Noget af det bunder formentlig i manglende interesse pga. det specialeopdelte sundhedsvæsen, noget af det skyldes dog også, at lægerne ikke ved ret meget om whiplash. Desværre.
Det er derfor også blevet tydeligt, at det som regel er op til den enkelte selv at finde en vej.

Udgangspunktet for valg af behandlinger i afsnittet er de behandlinger, jeg af erfaring ved, mange whiplashskadede anvender.
Udgangspunktet er også, om der er evidens eller ej for en behandling.

………………………………………………………………………………………………………………………..



2. SPECIFIKKE BEHANDLINGER

Hovedparten af behandlingsmulighederne kræver selvbetaling. Sygesikringen giver dog tilskud til fysioterapi. Sygesikringen Danmark giver tilskud til enkelte behandlinger, fx kiropraktik, akupunktur og medicin.
129 ud af 220 respondenter i Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse har haft en lønnedgang efter whiplashskaden. Det gør det vanskeligt for mange at få råd til de behandlinger, der kan være behov for. Den største gruppe har mistet 20 – 40 % af tidligere indtægt. 52 % betaler op imod 1000 kr. for behandlinger om måneden. Ca. 27 % betaler mellem 1000 og 2000 kr. om måneden.  Knap 10 % betaler over 2000 kr. om måneden. Kun knap 5 % betaler ingenting selv. Resten svarer ”ved ikke”.
Lønnedgang og villighed til egenbetaling tyder på et intenst ønske om bedring.



Medicinsk behandling kan du læse om andet sted på siden, nemlig under ”Lev med whiplash”.




Tværfaglig behandling

Den behandling, der er størst evidens for effekten af ved whiplash i dag, er tværfaglig behandling.
Teasell RW McClure J, Walton D, Pretty J, Salter K, Meyer M, Sequeira K, Death B. “A Research Synthesis of Therapeutic Interventions for Whiplash-Associated Disorder (WAD): Part 4 – Noninvasive Interventions for Chronic WAD. Volume 15 (2010), Issue 5, Pages 313-322. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.hindawi.com/journals/prm/2010/487279/abs/

Det siger sig måske selv. For i et specialeopdelt sundhedsvæsen, hvor intet speciale påtager sig det fulde og hele ansvar for de whiplashskadede, som hører til i flere specialer, er tværfaglig behandling med flere forskellige faglige øjne - læger fra forskelige specialer og behandlere med forskellige uddannelser - arbejder sammen, gives det bedste resultat.
Der er dog ingen tilbud om tværfagligt behandling i offentligt regi til whiplashskadede, bortset fra tværfaglige smerteklinikker, men ikke alle får et sådan tilbud (ca. 23 % i spørgeskemaundersøgelsen). Behandlingen her er dog rettet mod smerter og ikke mod behandling generelt.
De tværfaglige centre, der oprettet i forhold til ”funktionel lidelse” vil måske på sigt kunne give kvalificerede tilbud til nogle få, hvis det da ikke ender med at blive psykiatriske behandlingssteder?

I hvidbog og sammenfatning findes de tværfaglige programmer for whiplashskadede, der anvendes i hhv. Lund i Sverige og i Australien, hvor de har gode resultater med tværfaglige tilbud i den akutte fase og helingsfasen.
Westergren H, EM Malmström, M Rivano. ”Vårdprogram för nacksmärta och funktions-nedsättning efter olycka”. Region Skåne. 2015. Tilgængelig på nettet den 10.12 2018 på https://vardgivare.skane.se/siteassets/1.-vardriktlinjer/regionala-vardprogram---fillistning/vardprogram_nacksmarta_slutversion-2017-03-27.pdf

 “Guidelines for the management acute whiplash associated disorders for health professionels 2014”. Motor Accidents Authority. Third edition. Tilgængelig på nettet den 7.7 2017 på http://www.physiotherapy.asn.au/DocumentsFolder/APAWCM/The%20APA/StatePAGES/TAS/TAS_Final-Guidelines-for-the-management-of-a~d-WAD-disorders-for-health-professionals-3rd-edition-2014-MAA32-0914-28-11-14a.pdf




Fysioterapi, træning og motion (hvidbogens afsnit 7.4 1)

Anbefalingen er, at whiplashskadede skal mobiliseres. Der mangler dog stadig forskning på området. Der er indtil videre ingen overbevisende evidens for, at bevægelse har større effekt end at forholde sig i ro.Men det er det, der er anbefalingen.
Jeg tror dog, at nogle bør holde sig i ro, specielt hvis de har slået sig meget og evt. fået hjernerystelse for at give mulighed for heling et par dage. Derefter kan man gå langsomt i gang – til smertegrænsen.
Fysioterapi, træning og motioner nogle af de mest almindeligt anvendte behandlinger og bruges i alle faser efter whiplash; men ingen af delene har en tilstrækkelig effekt i sig selv. Det virker tilsyneladende kun på kort sigt og er ikke bedre end rådgivning.
Fysioterapi er dog ikke fysioterapi. Fysioterapeuter arbejder meget forskelligt og har forskellig erfaring med whiplash. Nogle behandlere har specialiseret sig i whiplashskader og kan noget særligt. Der er desuden forskel på bevægelser.
Mange er ikke opmærksomme på, at direkte behandling på nakken kan være forbundet med både risici og forværring. Nogle bevægelser forbedrer desuden, mens andre forværrer whiplashskadedes tilstand. Ifølge Whiplashforeningen spørgeskemaundersøgelse 2015/2016 får de skadede specielt forøgede problemer af statiske/ensidige bevægelser og for stor belastning af nakken.
Omfattende træningsprogram er der dog ingen evidens for har effekt på whiplashskadede.
Kilde: Mcihaleff ZA et al. ”Comprehensive physiotherapy exercise programme or advice for chronic whiplash (PROMISE): a pragmatic randomised controllede trial”. Lancet  2014 Jul 12;384(9938):133-41. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24703832
De små stabiliserende muskler i nakken bør efter min mening trænes først, idet meget træning kan forværre noget, der i forvejen er dysfunktionelt. Derfor er det også vigtigt med træningsvejledning.
Whiplashskadede må nødvendigvis øve sig i at mærke og respektere kroppens begrænsninger (øge deres kropsbevidsthed og evt. få hjælp dertil). De bør også finde en form for motion, både tilpasset helbredstilstand og motivation. Med langsom start. Og kun til smertegrænsen. Forceret træning kan skade.
Bevægelse har størst effekt på patienter med høj smerteintensitet og invaliditet fra start, formentlig fordi netop de af naturlige årsager kan have haft en tendens til ikke at bevæge sig pga. stærke smerter.

Fysioterapeuter psykiatriserer i stigende grad whiplashskadede, hvilket vanskeliggør navigation.
Der er ikke den store evidens for, at nogle øvelsesprogrammer er bedre end andre.
Effekten af øvelser alene er ringe.
Men spørgsmålet er, hvilke øvelsesprogrammer- blandt mange - der er undersøgt?
Der er lavet en oversigtsartikel, som kan læses her:
Kilde: Teasell, RW et al. ”A Research Synthesis of Therapeutic Interventions for Whiplash-Associated Disorder (WAD): Part 4 – Noninvasive Interventions for Chronic WAD”. Pain Research and Management. Volume 15, Issue 5, Pages 313-322. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.hindawi.com/journals/prm/2010/487279/abs/

Der bliver forsket på området, og man ved, at øvelser, der er designet til at genoprette bevægelse og muskelkontrol i hals og nakke samt til reducering af holdningsmæssig overanstrengelse og muskelsmerter har en effekt. Derfor burde der være sådanne tilbud at få. Spørg evt. din fysioteraput.
Du skal dog vide, at for intens træning kan skade. Whiplash kan ikke trænes væk. Tvært imod. Træningen skal målrettes.
Man ved af erfaring, at indirekte behandlinger er at foretrække frem for direkte behandlinger på nakken.
Og at træning under supervision af fysioterapeut synes bedre end selvtræning
.

Specifikke øvelser, der kan forbedre den sansemotoriske funktion - øvelser for koordinering og proprioception - viser forskningsmæssigt lovende resultater på smerter og forbedrede funktioner.  Undervisning i kropsbevidsthed har større effekt end øvelsesterapi.
Fokus på arbejds- og hvilestillinger er givtigt, pointeres i det svenske program. 
Stabilitetstræning ser ud til at have effekt. Isoleret træning af dybe bøjemuskler har både umiddelbar og langtidseffekt på smerter og bevægelighed samt trykømhed over nakkens led.
Øvelser i ”motor-skill-training” kan derfor med fordel indgå som et element i træning. Det drejer sig om at lære kontrol af bevægelse, og ofte indenfor meget snævre grænser for, hvad bevægelse er. Det kræver stor viden!

Falla D. ”The Role of Motor Learning in the Management of Neck Pain”. Fifth International Whiplash Trauma Congress 2011. Fifth International Whiplash Trauma Congress 2011. J Rehabil Med 2011; Suppl 50:17-18. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.adseat.eu/files/pages/22/suppl50-whiplash-2-.pdf

Röijezon U. ”Assessment and Exercise of Sensorimotor Function in Neck Pain Disorders”. Fifth International Whiplash Trauma Congress 2011. J Rehabil Med 2011; Suppl 50:18.

Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.adseat.eu/files/pages/22/suppl50-whiplash-2-.pdf

Svenske forskere har i 2017 offentliggjort, at de kan hjælpe 60 % af whiplashskadede med simple øvelser på baggrund af muskelændringer diagnosticeret vha. ultralyd. Det har for alvor givet håb for fremtiden. Nogle af de 60 % er blevet symptomfrie. Fysioterapeuter uddannes nu. Der forskes videre i behandlingen.
Peterson G. ” Linköping University Medical Dissertations No. 1523 Neck muscle function in individuals with persistent pain and disability after whiplash injury”. Department of Medical and Health Sciences Linköping University, Sweden Linköping 2016 Tilgængelig på nettet den 28.5 2017 på http://liu.diva-portal.org/smash/get/diva2:1045564/FULLTEXT02.pdf
Det er ikke ligegyldigt, hvilke behandlingsformer, øvelser og træning, der iværksættes af hvilke behandlere. Der bør forskes langt mere i virksomme metoder mhp. større evidens for virkning og tilbud om mere effektive behandlingsmetoder. Lige nu synes det meget tilfældigt, hvad der tilbydes/ikke tilbydes. 
Forskning tyder på, at fysioterapeutisk behandling og træning hos fysioterapeut ikke kan stå alene, mens tværfaglig intervention synes at være vejen frem til liv med bedre funktion og mindre smerter. 



Synstræning hos optometrist
(hvidbogens afsnit 7.4.2)

Samsynstræning kan være symptombehandling, idet den bagvedliggende årsag ikke nødvendigvis fjernes, da der også kan være andre årsager end synsproblemer til symptomerne.
Synstræningen hjælper nogle piskesmældsskadede. Det er dog vores erfaring, at hovedparten ikke mærker særlig forandring. Da mange har vanskeligt ved at gennemføre den omfattende træning, står indsatsen som regel ikke mål med resultaterne.



Vestibulær rehabilitering
(hvidbogens afsnit 7.4.3)

Vestibulær rehabilitering ser ud til at være et godt bud på en rehabiliteringsform med effekt på hovedpine og svimmelhed, som er meget hyppige og meget invaliderende symptomer ved whiplashskade.



Manuelle terapier
(hvidbogens afsnit 7.4.4)
Manuelle terapier er alle de former for behandling, der udføres med hænder eller redskaber, som understøtter hænderne. Det er en af de hyppigst anvendte behandlinger foretaget af kiropraktorer, fysioterapeuter og osteopater, fx manipulation, traktion, artikulering og bløddelsmassage. Der er ikke overbevisende evidens for brugen af manuel terapi hos whiplashskadede.

Effekten af traktion og manipulation er ikke overbevisende.
Kilde: Cameron I et al. “Guidelines for the management acute whiplash associated disorders for health professionels 2014”. Motor Accidents Authority. Third edition. Tilgængelig på nettet den 7.7 2017 på http://www.physiotherapy.asn.au/DocumentsFolder/APAWCM/The%20APA/StatePAGES/TAS/TAS_Final-Guidelines-for-the-management-of-a~d-WAD-disorders-for-health-professionals-3rd-edition-2014-MAA32-0914-28-11-14a.pdf
Specielt vigtigheden af ikke at overskride anatomiske barrierer i det normale led ved manipulation, kræver opmærksomhed. Da man ikke kan visualisere skader på f.eks. facetled, der typisk er fokus for manipulation, kan leddets normale barriere i forvejen være ødelagt. Manipulation og muligvis også traktion og artikulering kan derfor føre til yderligere skade.
Manuel terapi er ikke en behandlingsform, vi p.t. kan anbefale. Vi har hørt mange tale om forværring og om direkte overgreb på patienter, der forud for behandling af en læge fik store doser Stesolid mhp. muskelafslapning, hvilket sætter kroppens naturlige forsvarsværn ud af funktion.

Vores anbefaling understøttes af australske retningslinjer, hvori der står, at manuelle terapier (traktion og manipulation) ikke anvendes rutinemæssigt, fordi evidensen for brugen ikke er overbevisende.
Når det er sagt, har nogle dog glæde af ostepatisk behandling.



Manipulationsbehandling
(hvidbogens afsnit 7.4.4.1)
Manipulationsbehandling er en del af manuel terapi, som fremhæves, fordi vi ofte læser, at metoden er virkningsfuld på whiplashskader, mens de resultater, vi har fundet frem til, langt fra er overbevisende.  Whiplashskadede bør være varsomme mht. manipulationsbehandlinger, så længe der ikke findes mere sikker evidens for effekt uden samtidig at risikere at skade.

I de australske retningslinjer for whiplash (se under ”tværfaglig behandling”) angives, at manipulationsbehandling ved WAD grad III er kontraindiceret ved føleforstyrrelser/svaghed og ved nedsatte eller manglende dybe reflekser. Det interessante er, at whiplashskadede ikke gradinddeles i Danmark, og læger der antager, at whiplash er en psykisk/”funktionel lidelse” tror næppe på subjektive symptomer som svaghed og føleforstyrrelser? Nakkemanipulationer kan ifølge et studie give bedre smertelindring og funtionsforbedring end visse medikamenter, mens et andet studie ikke viser forbedringer i muskulaturen trods virkningen på smerter. Det er nødvendigt med yderligere forskning, fordi risikoen for sjældne, men alvorlige bivirkninger eksisterer. Manipulation er ofte sammenlignet med andre behandlinger. Manipulation er måske bedre end en række andre navngivne behandlinger; men evidensen er ikke overbevisende. Manipulation kan virke smertelindrende, men har tilsyneladende ingen varig helbredmæssig effekt.
Alt i alt er evidensen ved manipulationsbehandling ikke overbevisende. Det synes, som om det bruges ”i mangel af bedre”? Det gør ikke den skadede mere rask og risikoen er stor. Ledskader kan forværres.
Gross A, Langevin P, Burnie SJ, Bédard-Brochu MS, Empey B, Dugas E, Faber-Dobrescu M, Andres C, Graham N, Goldsmith CH, Brønfort V., Hoving JL, LeBlanc F. ”Manipulation and mobilisation for neck pain contrasted against an inactive control or another active treatment”. Cochrane Database Syst Rev. 2015 Sep 23;9:CD004249.doi: 10.1002/14651858.CD004249.pub4. Tilgængelig på netttet den 12.12 2018 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26397370

Trods risikoen ved manipulation vedtog Folketinget i efteråret 2016 foruroligende nok, at fysioterapeuter og alternative behandlere fremover må foretage ledmanipulationer. Også i nakken. 



Kiropraktisk behandling og vejledning
(hvidbogens afsnit 7.4.4.2)

Kiropraktisk behandling er også manipulation og manuel terapi. Det nævnes også specifikt, fordi kiropraktorer ofte har en anden indfaldsvinket og større viden end læger. På kiropraktorernes hjemmeside tales om forebyggelse, anti-whiplashsæder, om vigtigheden af at sidde korrekt i bilen og være opmærksom og holde afstand. Vi vil her indskyde, at ikke kun trafikulykker kan give whiplash, men også fald, sport, vold etc.
Kiropraktorerne vil tage hånd om whiplashskadede fra start med undersøgelse, rådgivning og vejledning på samme måde, som man også tager hånd om en forstuvet ankel fra start. Det er også vores overbevisning, at det er den rette vej at gå. 
Kiropraktorerne anbefaler også ro og is. Sidstnævnte er der dog ikke evidens for.
De anbefaler også smertestillende medicin, manipulationsbehandling, supplerende bløddelsbehandling samt udspændingsteknikker. Da der ikke er entydig evidens for behandlingens virkning, giver det igen det indtryk, at det er af mangel på bedre. Behandlingerne er ikke målrettet skaderne, fordi kiropraktorerne ikke kan se skaderne ved ikke-dynamiske undersøgelser (funktionelle undersøgelser).
Manipulationsbehandling skaber smertelindring, når ”noget” sættes på plads, fx facetled; men da behandlingen ikke gentages hurtigt, kan leddet atter skride tilbage til den forkerte placering.
Derfor kan de skadede få rigtig mange behandlinger uden andet end symptomlindring og måske bivirkninger på sigt.

Kilde: ”Nakkesmerter, piskesmæld”. KiropraktorGuide.dk Lavet i samarbejde med kiropraktor Lars Uhrenholt. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.kiropraktorguide.dk/artikler/nakke/nakkesmerter-piskesmaeld
Alt i alt har kiropraktorerne dog flere gode bud – forebyggelse og at tage hånd om den skadede fra start; men manipulationsbehandling af skader, der ikke kan visualiseres, foregår i blinde og er eksperimentelle.
Derfor bør man snarest tillade, at der foretages DMX eller funktionelle skanninger i Danmark.



…………………………………………………………………………………………………………



3. ALTERNATIVE BEHANDLINGSFORMER
(hvidbogens afsnit 7.4.5)
De bedste alternative behandlere har ofte en sundsfaglig uddannelse eller en stor viden om kroppen og kroppens funktion. Ved valg at alternativ behandler, bør altid vælges en, der er RAB godkendt hvilket giver en vis sikkerhed for tilstrækkelig uddannelse. Spørg også ind til, om behandleren har en forsikring ved skader.




Osteopati (hvidbogens afsnit 7.4.5.1):52 af 220 respondenter i spørgeskemaundersøgelsen har prøvet osteopati. Ni synes, at osteopati er det, der har hjulpet dem bedst, tre finder det næstbedst, én tredjebedst. Enkelte fortæller om forværring.

Osteopati indgår i medicinstudiet i USA, og osteopater i England og Australien har autorisation. I Danmark har mange fysioterapeuter også taget uddannelsen til osteopat i udlandet.
Osteopater har fået mulighed for autorisation og burde ikke stå under alternative behandlere mere, men det var alternativ behandling, da hvidbogen blev udgivet i begyndelsen af 2018.
Det har ikke været muligt at finde evidens for, at osteopati virker på whiplashskadede. Osteopati er også en form for manual terapi.
Kilde: Cameron I et al. “Guidelines for the management acute whiplash associated disorders for health professionels 2014”. Motor Accidents Authority. Third edition. Tilgængelig på nettet den 7.7 2017 på http://www.physiotherapy.asn.au/DocumentsFolder/APAWCM/The%20APA/StatePAGES/TAS/TAS_Final-Guidelines-for-the-management-of-a~d-WAD-disorders-for-health-professionals-3rd-edition-2014-MAA32-0914-28-11-14a.pdf




Akupunktur
: (hvidbogens afsnit 7.4.5.2):167 respondenter ud af 220 i spørgeskemaundersøgelsen har fået akupunktur. Syv mener, at det er den behandling, der har haft størst effekt, syv finder den næstbedst og syv tredjebedst. 

Den meste forskning om akupunktur er på patienter med nakkesmerter. Et stort studie med 18.000 patienter viser dog, at der sker en smertereduktion i både den akutte og den kroniske fase.
I den kroniske fase viser et Cochrane review fra 2016 en umiddelbar gavnlig effekt på kroniske smerter.
Akupunktur synes at være en sikker, omkostningseffektiv behandlingsmetode med minimale og ikke livstruende bivirkninger.
Samlet set er der moderat evidens for, at akupunktur lindrer smerter bedre end placebo-akupunktur, når det bruges som supplement til en behandling.
Patienterne rapporterer om færre smerter og mindre bevægeindskrænkning ved opfølgning efter kort tid. Akupunktur er mere effektiv end inaktiv behandling.

Patienter med kroniske nakkesmerter havde i en undersøgelse færre nakkesmerter og mindre handicap sammenlignet med dem, der kun fik rutinemæssig behandling. Tilstrækkelig akupunktur kan reducere kroniske smerter i nakke-skuldre relateret til hovedpine. Effekten varede tre år.
Kilde: Trinh K, Graham N, Irnich D, Cameron ID, Forget M. “Acupunture for neck disorders”. Cochrane Database Syst Rev. 2016 May 4;(5):CD004870. doi: 10.1002/14651858.CD004870.pub4. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27145001
Der mangler stadig forskning på området. Vi kan anbefale akupunktur, hvis man finder en god behandler og har råd til at fortsætte behandlingen jævnligt i en tid.



Posturologisk behandling
(hvidbogens afsnit 7.4.5.3):Udgangspunktet for arbejdet med posturologien er skævheder og smerter, balanceproblemer og kognitive ubalancer, alt sammen symptomer, som er kendt af whiplashskadede.
Posturologi kan anvendes af læger, akupunktører, kraniosakralterapeuter, osteopater, zoneterapeuter, tandlæger og fysioterapeuter m.fl. og er således en behandling, der anvendes i både det etablerede og det alternative sundhedssystem. Det er en anerkendt videnskab inden for neurologien. Da det hovedsageligt synes anvendt af alternative behandlere, har vi valgt at nævne det her.

Posturologi er læren om vores kropsholdning. Hjernen modtager informationer fra fødder, muskler, led, hud, indre øre samt øre, informationer der bevirker, at vi kan stå oprejst og holde balancen uden at tænke over det. Egale skuldre er fx et posturologisk parameter. IWhiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse 2015/2016 har 101 ud af 220 en skulder, der ”hænger” lavere end den anden, altså en kropslig skævhed. 
Symptomer på posturologiske problemer er: Øjenproblemer – samsynsbesvær, orienteringsbesvær, svimmelhed, hovedpine, angst, især orienteringsangst, læse- og fokuseringsproblemer, uforklarlig hjertebanken, åndedrætsbesvær, dysfunktion af biddet, stort set alle hovedpiner, tandsmerter, trigeminusforstyrrelser, søvnproblemer, lettere depressioner, vandresmerter, smerter i øvre ryg og nakke, uforklarlige mavesmerter, tilbagevendende smerter, som ikke lader sig behandle lokalt, asymmetrisk fodstilling, hofte, lyske, knæ smerter, gigtlignende smerter og symptomer, forfodssænkning, platfod, gangbesvær etc.
Kilde: Haugaard K. ”Posturologi – hvad er det?”. Tilgængelig på nettet den 3.1 2017 på http://www.aku-zonen.dk/CustomerData/Files/Folders/4-pdf/42_posturologi-hvad-er.pdf
Sammenlignes med whiplashskadedes symptomer og Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse 2015/2016 er der også et sammenfald med symptomer af posturale årsager. 75 % har fokuserings- og læseproblemer, 74 % har svimmelhed, 90 % har hovedpine, 58 % har smerter i kæben, evt. relateret til bidfunktionsproblemer og tandsmerter, som nogle lider af, 82 % har søvnproblemer, 95 % har smerter i nakken.
Skævheder i kroppen kan rettes op med øreakupunktur, justering af briller, tandlægebesøg, magnetbehandling eller en posturologisk indlægssål. Specielle hjemmeøvelser kan gavne kropsholdningen, fx øjenøvelser, afspænding af kæben og udstrækning.
Alle whiplashskadede bør have foretaget posturologisk undersøgelser mht. skævheder, fordi de i givet fald kan have glæde af posturologisk behandling, som både er en billig og relativt nem metode at anvende.
Jeg er ikke i tvivl om, at posturologisk behandling er et rigtig godt sted at starte.
En simpel posturologisk undersøgelse og behandling med posturologiske metoder vil formentlig kunne hjælpe mange whiplashskadede til et bedre liv.

Kilde: ”Posturologi”. Godthjælp. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://godthjaelp.dk/posturologi/



Kraniosakral terapi
(hvidbogens afsnit 7.4.5.4): 144 af 220 respondenter i Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse 2015/2016 har fået eller får kraniosakralterapi. Hos 20 er det er den behandlingsform, der har hjulpet allerbedst, 14 siger næstbedst og 14 tredjebedst. Enkelte har fået det dårligere af behandlingen. Måske fordi der arbejdes direkte på nakken.

Behandlingen består af blide tryk på knoglerne i kraniet, ansigtet, rygsøjlen og på korsbenet.
Der er ikke evidens for behandlingen; men den virker symptomlindrende hos mange whiplashskadede.
Kilde: ”Kranio-sakral terapi”. Styrelsen for patientsikkerheds råd vedr. alternativ behandling. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.srab.dk/behandlingsformer/kranio-sakral-terapi/



Alexanderteknik
(hvidbogens afsnit 7.4.5.5) er medtaget, fordi der er evidens for behandlingen, som handler om korrekt brug af kroppen.

Kilde: Woodman J, Ballard K, Hewitt C, MacPherson H. ”Self-efficacy and selv-care related outcomes following Alexander Technique lessons for people with chronic neck pain in the ATLAS randomised, controlled trial”. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1876382017302330?via%3Dihub



Body-SDS
(Body Selv Development System) (hvidbogens afsnit 7.4.5.6): Fire i Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse 2015/2016 mener, at Body-SDS er det, der har hjulpet dem bedst, én siger næstbedst, og én tredjebedst. Flere skriver dog om symptomforværring. Behandlingen medtages her, fordi den indebærer ledjustering (manipulationsbehandling) og foretages af behandlere, der måske ikke har anden faglig uddannelse. Derfor kan vi ikke anbefale den. Whiplashskader kan forværres ved ledjustering, da led/ledbrusk kan have usynlige skader i forvejen. Der er desuden ikke fundet evidens for effekt.
Kilde: ”Body-sds”. Styrelsen for patientsikkerheds råd vedr. alternativ behandling”. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018  på http://www.srab.dk/behandlingsformer/body-sds/



Aktiv Form
(hvidbogens afsnit 7.4.5.7):Behandlingsmetoden er udarbejdet af en privat person, der ikke har kunnet få hjælp i det etablerede sundhedsvæsen efter en ulykke. Aktiv Form arbejder med Proprioceptive Activation System (PAS). Behandlingen er ret ukendt og nævnes ikke på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Den er ikke rettet specielt mod whiplashskadede. Vi har dog hørt om flere, der har været i behandling og nogle har haft stor glæde af det, men der har også flere, der ikke har. Der er ikke fundet evidens.
Kilde: Gjerdes P. “PAS by Aktiv Form – Nøglerne til din krop”. Aktiv Form. Tilgængelig på nettet den 12.12 2019 på http://www.aktivform.dk/



Atlas-
Profilax (hvidbogens afsnit 7.4.5.8): Også denne behandlingsmetode er udviklet af et menneske, der ikke selv har kunnet få hjælp – til at gå rankt og være sund. Behandlingen bygger på antagelsen, at de fleste mennesker har en forkert placeret eller forvredet øverste nakkehvirvel (C1 eller Atlas). Behandleren har på den baggrund udviklet Atlas-Profilax, der skulle kunne sætte nakkehvirvlen på plads. Metoden er ikke hverken en diagnostisk metode eller medicinsk terapi og kan kun anvendes én gang. Det har virket på flere.

Det virker en smule usandsynligt, at en enkelt ”behandling” kan afstedkomme underværker både fysisk, åndeligt og mentalt. Der er ikke fundet evidens for behandlingen, og vi kan ikke anbefale den. Det virker som en eksperimentel behandling beregnet på raske og ikke på mennesker med skader i nakken.
Kilde: Schrümperli R-C. AtlasPROfilax. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.atlasprofilax.ch/da/metoden/



SAMLET KONKLUSION vedr. anvendelse af alternative behandlinger

Man bør altid vælge en RAB-godkendt alternativ behandler med en sundhedsfaglig uddannelse eller alternativt en stor viden om kroppen og kroppens funktioner. Whiplashskadede bør desuden udelukkende vælge behandlere med specielt kendskab til og erfaring i behandling af whiplash og nakkeskader.

Osteopati er ikke længere en alternativ behandling, men anvendes meget blandt whiplashskadede. Det samme gør kraniosakralterapi og akupuktur, som er de mest anvendte alternative behandlinger blandt de whiplashskadede i Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse 2015/2016. Ingen af behandlingerne har haft overbevisende effekt på mange; men nogle har haft effekt af nogle behandlinger. Der er evidens for, at akupunktur virker, hvis det gives i tilstrækkeligt omfang. Hvor ofte og hvor langt tid fremgår dog ikke.
Vi ser, at mange kan have glæde af posturologi og vil varmt anbefale, at denne behandlingsmetode udvikles. Metoden anvendes af både behandlere i det traditionelle og det alternative system.
Vi håber, at man på et tidspunkt vælger at tage det bedste fra de mest virksomme alternative behandlinger og kombinerer det med de bedst virkende traditionelle behandlinger. De behandlere, der har specialiseret sig i whiplash og er i stand til at skabe resultater, kan bidrage til vidensudvikling på området, hvis læger er åbne over for muligheden og nysgerrige på, hvad andre kan/ikke kan.



…………………………………………………………………………………………



4. ANDRE IKKE-INVASIVE BEHANDLINGER FORETAGET AF AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE
(hvidbogens afsnit 7.4.6)

Der findes et utal af behandlinger. Nedenstående er medtaget, da vi ved, de anvendes.



Radiofrekvensbehandling
(hvidbogens afsnit 7.4.6.1) har ifølge mange kliniske studier vist at have effekt. Det er ikke helbredende; men effekten kan vare i op til flere år. Den synes at have størst effekt på nervesmerter, og virker også på perifer og central smertesensibiliering. Radiofrekvensbehandling anvendes på én privatklinik i Danmark. Her kaldes behandlingen for Rhizolyse (Radiofrequency ablation). Mange danske whiplashskadede har konsulteret nu afdøde anæsthesiolog Trond Stokke i Oslo. Det kunne være en god ide at indføre behandlingen generelt i Danmark, da det ser ud til at være et godt alternativ til store mængder medicin mod stærke nervesmerter.

Kilde: Stokke T. “Radiofrekvensbehandling av kroniske smerter”. Dr. Stokkes hjemmeside. Tilgængelig på nettet den 16.1 2017 på http://drstokke.no/submenu.asp?id=59



Laser behandling
(hvidbogens afsnit 7.4.6.2)ser ud til at have god effekt som smertebehandling, men ser ikke ud til at være ”slået an” i Danmark, men kan være en potentiel smertebehandlingsmulighed.

Kilder:
Chrow RT, Johnson MI, Lopes-Martins RA, Bjordal JM. “Efficacy of low-lelve laser therapy in the management of neck pain: a systematic review and meta-analysis of randomized placebo or active-treatment controlled trials. Lancet. 2010 Mar 13;375(9718):894. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19913903?dopt=Abstract

Oreskov J. “Laser lindrer nakkesmerter”. Videnskab.dk 17. december 2009. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://videnskab.dk/krop-sundhed/laser-lindrer-nakkesmerter



Neurac behandling
(hvidbogens afsnit 7.4.6.4): der er evidens for, at behandlingen virker. Neurac, neuromuskulær aktivering, er en træningsmetode udviklet af den norske fysioterapeut Gitle Kirkesola.  Hensigten er at genskabe normale funktionelle bevægemønstre hos patienter med muskel- og skeletsmerter gennem høje niveauer af neuromuskulær stimulering. Træningen kræver specielt udstyr, og kan være ret langvarig og omfattende. Neurac er spredt til 40 lande, men endnu ikke til Danmark?

Kilde: Kirkesola G. ”Neurac - en ny behandlingsmetode for langvarige muskelskjelettplager”. Fysioterapeuten nr. 12 2009 side 12-25.



Behandling i MCU-stol
(hvidbogens afsnit 7.4.6.5): Der er evidens for behandlingens effekt. Der er dog sået tvivl om undersøgelsens inklusionskriterier. Behandlingen er opfundet af den norske manualterapeut og ph.d. Bertel Rune Kaale, som behandler whiplashskadede i en såkaldt Multi-Cervical Unit-stol (MCU-stol).Skader i øverste del af nakken kan både diagnosticeres og behandles i MCU-stolen.

Behandlingen nedsætter smerter og får nogle i arbejde igen.
Kilde: Kuznitzoff U. ”Gåden om den uforklarlige smerte”. Fysioterapeuten nr. 3 2010. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på https://fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-3-2010/Gaden-om-den-uforklarlige-smerte/  



TENS- Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation
(hvidbogens afsnit 7.4.6.6)bygger på Gate Control-teorien om smerter fra 1967 (samme teori, som Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser bygger deres antagelser om smerter på). Der er ikke er evidens for, at TENS har effekt på whiplashskadede. Der er evidens for, at det måske virker bedre end ingen behandling; men den kan ikke stå alene. I Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse 2015/2016 blev TENS ikke nævnt. Det er medtaget, fordi vi har erfaret, at det anvendes på nogle smerteklinikker.

Kilde: Walsh DM, Howe TE, Johnson MI, Moran F, Sluka KA. “Transcutaneous electrical nerve stikulation for acute pain”. Cochrane Database of Systematic Reviews. Issue 2, 2009. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19370629



Magnetstimulation mod kroniske smerter
(hvidbogens afsnit 7.4.6.7): Det er der indtil videre ikke evidens for effekten af ved kroniske smerter; men måske er behandlingen mere effektiv end placebo? Der er lavet dansk forskning på området; men vi kender ikke resultatet heraf. Ingen i Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse 2015/ 2016 har fået denne behandling. 

Kilde: ”Magnetstimulation skal nulstille kroniske smerter”. Dagens Medicin 12.12 2018. Tilgængelig på nettet den 3.1 2017 på http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/magnetstimulation-skal-nulstille-kroniske-smerter/  



…………………………………………………………………………..



5. INVASIVE BEHANDLINGER

Medicinsk injektionsterapi 
(hvidbogens afsnit 7.4.7)


I
njektion af:
Lidocain
(hvidbogens afsnit 7.4.7.1) kan være en effektiv symptomlindrende behandling i forhold til whiplashsmerter.

Kilde: Peloso PM, Gross AR, Hainse TA, Trinh K, Goldsmith CH, Aker P. ”Medical and injection therapies for mechanical neck disorders: a Cochrane systematic review”. The journal of Rheumatology. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.jrheum.org/content/33/5/957.short
Destilleret vand (hvidbogens afsnit 7.4.7.2) er der stor usikkerhed om brugbarheden af.
Kilde: Teasell RW, McClure J, Walton D, Pretty J, Salter K, Meyer M, Sequeira K, Death B. “A Research Synthesis of Therapeutic Interventions for Whiplash-Associated Disorder (WAD): Part 4 – Noninvasive Interventions for Chronic WAD. Volume 15 (2010), Issue 5, Pages 313-322. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.hindawi.com/journals/prm/2010/487279/abs/
Binyrebarkhormon i rygmarvskanalen (hvidbogens afsnit 7.4.7.3) er der begrænset evidens for.
Kilde: Peloso PM, Gross AR, Hainse TA, Trinh K, Goldsmith CH, Aker P. ”Medical and injection therapies for mechanical neck disorders: a Cochrane systematic review”. The journal of Rheumatology. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.jrheum.org/content/33/5/957.short 



Proloterapi
(hvidbogens afsnit 7.4.7.4)er en alternativ behandling til smerte- og symptomlindring og anvendes i USA ved akutte og kroniske muskuloskeletale skader, også ved smerter relateret til led- og ledbåndsinstabilitet. Helingsprocessen består af tre overlappende faser: den inflammatoriske, den proliferative med granulering samt remodelering med sammentrækning. Forskning viser, at whiplashtraumer ofte fører til overstrakte ledbånd som giver instabilitet i nakken og kan afstedkomme kroniske smerter. Proloterapiinjektioner kan fremme helingsprocessen. Et dobbeltblinded studie viser signifikante bedringer i både smerte og bevægelser efter proloterapi. Proloterapiinjektioner givet under C-arm flouroscopi er en levedygtig behandlingsmulighed (C-armens funktion er, at undersøgelsen kan foretages under funktion).

Kilde: Steilen D, Hauser R, Woldin B, Sawyer S. ”Chronic Neck Pain: making the Connection Between Capsular Ligament Laxity and Cervical Instability”. Open Orthop J. 2014; 8: 326–345.Tilgængelig på nettet den 12,12 2018 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4200875/
Så vidt vi ved, anvendes behandlingen ikke i Danmark, hvilket kan bero på, at Flouroscopi i C-arm heller ikke anvendes. Vi har dog kendskab til, at danskere har fået behandling med proloterapi i USA. Med effekt.



Botox(botulinum toxin) (hvidbogens afsnit 7.4.7.5) er det toxin, der giver pølseforgiftning. Evidensen og kvaliteten af forskning er tvivlsom. Dokumentation er modstridende; men der er størst dokumentation for, at Botox ikke er bedre end hverken saltvand eller placebo. Botox har dog overbevisende effekt, hvis den skadede har cervical dystoni, som kan udvikles efter et whiplashtraume.

Kilde: Langevin P et al.”Botulinum toxin for subacute/chronic pain (review).The Cochrane Library 2011 issue 7. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD008626.pub2/media/CDSR/CD008626/rel0002/CD008626/CD008626.pdf
To danske læger har fundet dystoniske funktioner i over 100 tilfælde af whiplashskader og behandlede med BotulinA. Vi ved ikke, om projektet er afsluttet. 15 i Whiplashforeningens Spørgeskemaundersøgelse 2015/2016 har dystoni.  
Kilde: Andersen GM, Kasch H.” Botulinum Toxin A in Acute Whiplash Injury. A Prospective RCT Study. Preliminary Findings”.
Fifth International Whiplash Trauma Congress 2011. Offentliggjort I J Rehabil Med 2011; Suppl 50: Side 35. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.adseat.eu/files/pages/22/suppl50-whiplash-2-.pdf 



Lokalbedøvende behandling af triggerpunkter
(hvidbogens afsnit 7.4.7.6) kan anvendes i nogle tilfælde. Triggerpunkter udvikles efter et piskesmældstraume, dels pga. selve traumet, dels som følge af efterfølgende træning, som kan forværre smerten og svække muskler yderligere, hvilket kan føre til nye bevægemønstre, kronisk muskelsmerte, stivhed, forstyrret muskelfunktion og proprioceptive forstyrrelser med balanceforstyrrelser, svimmelhed, tinnitus, forstyrret koordinationsevne samt svaghed og kraftnedsættelser i irriterede muskler.

Kan give betydelig lindring ved nerveafklemning eller opsvulmning af halsmuskel pga. væske eller blødning (som ikke kan diagnosticeres) efter whiplashtraume, og metoden kan være en mulighed.
Kilde: Saresvaara-Virtanen M, Ojala B. ”Muskelrelaterad triggersmärta – undersökning och behandling”. Översætning Birgitta Johnnsson. Studenterlitteratur 1996.




OPERATIONER(hvidbogens afsnit 7.4.8)
Flere forskellige operationer kan afhjælpe nogle af de skader, de whiplashramte kan pådrage sig. Synlige skader som f.eks. discus prolaps opereres ud fra samme kriterier som hos ikke whiplashskadede.

De operationer, der nævnes her, er operationer i relation til de mere diskrete/usynlige skader, der ikke ses med nuværende danske undersøgelsesmetoder. Der står langt mere om operationerne i hvidbogen.



Cranio-cervical fusion
(hvidbogens afsnit 7.4.8.1): er en operation, hvor nakken vha. titaniumstænger og skruer fikseres fra kraniet til og med 2. nakkehvirvel. Den foretages af reumatolog, Abbas Montazem, som efter 400 operationer for øvre nakkeinstabilitet forårsaget af rheumatoid arthritis opdagede, at whiplashskadede med øvre instabilitet havde samme symptomer. Kranio-cervical fusion betragtes dog som eksperimentel ved whiplash, men ikke ved gigt og andre sygdomme med øvre nakkeinstabilitet.

Hurtig diagnosticering (vha. funktionel skanning) og operation af instabiliteten vil kunne bevirke, at den skadede, ikke når at udvikle abnorme fejlstillinger og slid. De, der får foretaget operationen, har dog oftest et langt sygdomsforløb bag sig og vælger operation, når de nærmer sig desperation pga. en elendig helbredstilstand, som ikke tages alvorligt af danske læger. Operation kan være et alternativ til selvmord. Også for den ene af forfatterne til denne hvidbog, for hvem indgrebet 5 år efter skaden betød, at de mest invaliderende symptomer forsvandt. Da var der rygmarvstryk, slid og kyfose i nakken pga. instabilitet.
En afdød svensk læge fulgte tre svenske whiplashskadede, som ved funktionel MRi-skanning havde øvre instabilitet. Under cervical fusion så han - ud fra bevægemønstrene - resultatet af whiplashskaderne.

Flere svenske læger med whiplashskader har fået indgrebet foretaget. Det bør nok forbeholdes svære tilfælde af instabilitet med tryk på rygmarven under bevægelse og lammelser i en eller anden udstrækning.
Sverige laver p.t. et pilotprojekt og opererer 25 whiplashskadede. Kun to af resultaterne er opgjorte, og de ser lovende ud. Læger er dog uenige om indgrebet. En gruppe svenske læger advarer imod det, fordi det er risikobetonet, og fordi de frygter hurtigt slid og for store bevægeindskrænkninger; men slid opstår også før indgrebet og for den opererede af os, var tilstanden før operationen langt værre end indskrænket bevægelighed, slidgigt og osteofytdannelser m.m. her 10 år efter operationen.
Kilder:

”Volle E, Montazem A. ”MRI video diagnosis and surgical therapy of soft tissue trauma to the craniocervical junction”. Ear Nose Throat J. 2001 Jan;80(1):41-4, 46-8. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11209518

Johansson Bengt. “Whiplash injury can be visible by functional magnetic resonance imagining”. Pain Res. Manage; 2006 11(3):197-199. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på:. http://painmuse.org/ref/neck_mri.pdf

Olerud C. ”Can surgical stabilization contribute in any way”? Fifth International Whiplash Trauma Congress, Lund, Sweden, 2011. Side 19. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.adseat.eu/files/pages/22/suppl50-whiplash-2-.pdf



Cervical fusion
(hvidbogens afsnit 7.4.8.2): foretages af den amerikanske neurokirurg, Joel Franck. Det er et minimalt invasivt indgreb med stivgøring af C1 og C2. To skruer – en på hver side - bores gennem huden. Han fandt, at kronisk hovedpine efter whiplashskade hos 31 whiplashskadede skyldtes ligamentskader mellem 1. og 2. nakkehvirvel. Skaderne fandtes dels med videofluoroscopy (DMX) og funktionel MRi-scanning. Indgrebet fjernede den invaliderende hovedpine hos 100 %. Desuden forsvandt samtlige de objektive tegn på tryk på nerver eller rygmarv, som 65 % havde forud. Der er dog brug for mere forskning og opfølgning på sigt; men det minimale indgreb vækker håb om, at flere kan hjælpes. Indgrebet kræver funktionelle undersøgelsesmetoder, som også anvendes under operation, og som Danmark ikke råder over.

Kilde: Cranio-Cervical Syndrome (CCS) Symposium – April 6, 2013, Joel Franck, MD. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på https://www.youtube.com/watch?v=spMkX3XAWjs&t=207s
En enkelt dansk patient, jeg har kendskab til, har fået indgrebet foretaget på et dansk privathospital (reoperation fra udlandet) med god effekt til følge.



Radiofrekvens neurotomi
(hvidbogens afsnit 7.4.8.3): er understøttet af den stærkeste evidens for patienter, der ikke reagerer på konventionelle behandlinger har canadiske forskere fastslået i 2010. Der kræves dog yderligere forskning mhp. at fastlægge effekten og den rolle, invasive indgreb skal have i behandlingen af kronisk whiplash. 

Kilder:
Teasell RW, McClure J, Walton D, Pretty J, Salter K, Meyer M, Sequeira K, Death B. “A Research Synthesis of Therapeutic Interventions for Whiplash-Associated Disorder (WAD): Part 5– Surgical and Injection-Based Interventions for Chronic WAD”. Volume 15 (2010), Issue 5, Pages 323-334. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.hindawi.com/journals/prm/2010/914358/abs/

Steilen D, Hauser R, Woldin B, Sawyer S. “Chronic Neck Pain: Making the Connection Between Capsular Ligament Laxity and Cervical Instability”.  Open Orthop J. 2014; 8: 326-345.Published online 2014 Oct 1.Tilgængelig på nettet den 12,12 2018 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4200875/



Kirurgisk fascieløsning
(hvidbogens afsnit 7.4.8.4): kan ifølge amerikanske forskere afhjælpenerveafklemning og/eller opsvulmning af en halsmuskel (kompartment syndrom af trapezius-musklen) pga. væske (fra f.eks. blødning eller ødem) efter et whiplashtraume. Ingen af delene kan diagnosticeres. Begge dele kan forårsage kroniske, invaliderende smerter. Kirurgisk behandling giver varig lindring både i forhold til hovedpine, svaghed og stivhed. Vi ved ikke, hvad danske læger mener om indgrebet?

Kilde: Nystrom NA, Champagne LP, Freeman M, Blix E. ”Surgical fasciectomy of trapezius muscle combined with neurolysis of the Spinal accessory nerve; results and longterm follow-up in 30 consecutive cases of refractory chronic whiplash syndrome”. J Brachial Plex Peripher Nerve Inj. 2010 Apr 7;5:7. doi: Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20374624



Fritlægning af occiptale nerve
(hvidbogens afsnit 7.4.8.5): kan afhjælpe de værste tilfælde af occipital neuralgi(nakkehovedpine forårsaget af afklemning af den occipitale nerve). Nerven fritlægges ved en operation, så der ikke længere er tryk. Det kan gøres, når alt andet er forsøgt.

Kilde: Magnusson T et al. “Occipital nerve release in patients with whiplash trauma and occipital neuralgia”. Headache. 1996 Jan;36(1):32-6. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8666535



Triggerpunktskirurgi
(hvidbogens afsnit 7.4.8.6): erfjernelse af nerveender, der er ansvarlige for smertesignalet ved myofascial smertesyndrom karakteriseret ved smerter i muskler forårsaget af skade eller forkert brug af musklen. Hvis væv konstant irriteres, kan smerten blive kronisk og alvorlig. Berøring af visse triggerpunkter giver jagende smerte. Andre symptomer: muskelømhed, bevægeindskrænkninger og søvnbesvær pga. smerter. Som en sidste udvej ved alvorlige, vedholdende og behandlingsresistente smerter, kan læger anbefale kirurgi. Det kan lindre smerter, men også ødelægge andre fornemmelser, forårsage nye smerter, eller smerten kan vende tilbage nogle måneder senere. Den svenske læge Åke Nyström udfører triggerpunktskirurgi i samarbejde med den vågne patient. Patienten er vågen, fordi der i dag ikke rådes over undersøgelser, der kan vise, hvor skaden sidder. Patienter med smerter, der ikke kan behandles på anden vis, kan hjælpes med triggerpunktskirurgi. Det er dog ikke en anerkendt behandling. Vi har ikke hørt om, at den anvendes af danske læger.

Kilder:
“Trigger Point Surgery”. Health page.Medstar Television inc. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på
http://www.medstar.com/content/MS13014b.asp?hp=1&Cid=33&Sid=&TL=1&T=1&L=1&W=0&SN=3&station=WGME&usid=165648&aid=1609

Freeman MD, Nystrom A, Centeno C. “Chronic whiplash and central sensitization; an evaluation of the role of a myofascial trigger points in pain modulation”. J Brachial Plex Peripher Nerve Inj. 2009 Apr 23;4:2. doi: 10.1186/1749-7221-4-2. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19389231

“Trigger Point Surgery”. Health page.Medstar Television inc. Tilgængelig på nettet den 29.08 2016 på
http://www.medstar.com/content/MS13014b.asp?hp=1&Cid=33&Sid=&TL=1&T=1&L=1&W=0&SN=3&station=WGME&usid=165648&aid=1609



Karpaltunnel dekompression
(hvidbogens afsnit 7.4.8.7): Karpaltunnelsyndrom kan udvikles hos whiplashskadede som følge af skader fra sikkerhedsselen, hvilket læger bør være opmærksomme på, idet operation for karpaltunnelsyndrom ser ud til at have effekt på whiplashsymptomer hos nogle.

Kilde: Teasell RW, McClure J, Walton D, Pretty J, Salter K, Meyer M, Sequeira K, Death B. “A Research Synthesis of Therapeutic Interventions for Whiplash-Associated Disorder (WAD): Part 4 – Noninvasive Interventions for Chronic WAD. Volume 15 (2010), Issue 5, Pages 313-322. Tilgængelig på nettet den 12.12 2018 på http://www.hindawi.com/journals/prm/2010/487279/abs/

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE