Læserbreve, debatinglæg, ideer til TV

OPTAGET I JP DEN 8.9 2016

"TAG NU DISSE PATIENTER ALVORLIGT"
Forleden udgav JP et Magasin om funktionelle lidelser. Mindst 300.000 danskere lider af funktionel lidelse, som – ifølge psykiatere – er en ”samlebetegnelse” for mennesker, der mangler et filter i hjernen til sortering af sanseindtryk, hvilket skulle gøre dem syge. Årsagen er fundet ved skanning af ca. 900 menneskehjerner. Nylig forskning viser dog, at forskning vha. netop hjerneskanning kan være fejlbehæftet. 
Hovedparten med såkaldt funktionel lidelse har i forvejen en fysisk diagnose. F.eks. whiplash, irritabel tyktarm, kroniske smerter, kronisk hovedpine, bivirkninger af HPV-vaccinen, fibromyalgi og over 20 diagnoser mere. Med alle disse diagnoser kan kun et fåtal med én af lidelserne være repræsenteret i forskningen. Beviserne er da også fortsat meget uklare. Alligevel samles mange fysiske diagnoser under ”samlebetegnelsen”. Selv om udenlandske forskningsresultater i hobetal viser, at lidelserne er fysiske og ikke psykiatriske. 
Nogle få lider sikkert af funktionel lidelse. Min erfaring med whiplashskadede er, at det drejer sig om et fåtal. Ca. 46.000 har kronisk whiplash som følge af en ulykke/skade. Selv er de ikke i tvivl om, at de lider af en fysisk lidelse; men deres egne vurderinger accepteres ikke. De ”køres over”, nedvurderes, stigmatiseres.
Diagnosen funktionel lidelse fungerer som en surrogatløsning for store lægefaglige problemer. Læger er pga. specialiseringen ikke gearet til at behandle patienter med komplekse sygdomme, der tilhører flere specialer – f.eks. whiplash. Mange læger har ikke tilstrækkelig viden. De fleste har ikke interesse i komplekse lidelser. Lidelserne er for besværlige, uinteressante eller er ikke forbundet med samme prestige som f.eks. kræft og hjerter. 
Hvordan kan det danske samfund tillade psykiatrisering af så mange patienter? Det virker fuldstændig uforståeligt. Svaret kan være, at der er for mange interessenter. Politikerne, fordi det er den billigste løsning på kort sigt. Medicinalfirmaerne, fordi endnu flere skal have psykofarmaka. Sundhedsstyrelsen fordi de sponsoreres af medicinalfirmaer. Forsikringsselskaber, fordi de ikke behøver betale erstatning, hvis de whiplashskadede psykiatriseres. Kommunerne, fordi de kan køre syge mennesker rundt i systemet i årevis uden at give dem en afklaring. Det giver ikke hverken raske eller arbejdsduelige borgere. Tvært imod bliver mange mere syge, når deres fysiske lidelse ikke behandles. 
Tag derfor disse patienter alvorligt. Behandl dem tværfagligt for deres fysiske lidelser - som i udlandet. 
Og husk: I dag er det de andre, der psykiatriseres. I morgen kan det være dig selv. Vil du med en fysisk lidelse finde dig i at blive behandlet psykiatrisk? Selv takker jeg nej. 
Det kan ses her, såfremt du er interesseret: http://jyllands-posten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE8984462/tag-nu-disse-patienter-alvorligt/   

 

 

 

OPTAGET I JP DEN 6.9 2016

SELVFORKÆLELSE PÅ DE FATTIGES REGNING
Der tales i dag uafladeligt om, at alle skal bidrage til det danske samfund. Rune Toftegaard Selsing mener dog tilsyneladende, at det ikke gælder ham. Han skriver i et debatindlæg i JP den 3.9 2016, at han ikke vil betale mere i skat. Han ønsker i stedet livskvalitet, som for ham bl.a. er en større, smukkere bolig, et ekstra værelse til efternøleren, en større bil med plads til svigermor, børn, kammerater og kæledyr, mulighed for oftere at spise på restaurant og for ferier spændende steder samt måske endnu en fladskærm.
Der er tre vigtige ting, som Rune Toftegaard Selsing efter min mening glemmer.  
1. at det danske samfund har bekostet ikke blot én, men to dyre uddannelser på ham – til cand.mag. i filosofi og cand.polit. Foruden 13 års gratis skolegang og SU under uddannelserne. Uden dette havde han ikke allerede haft råd til hus, børn, bil, at spise ude, at holde ferie og endnu en fladskærm.
2. at der faktisk er mange mennesker i Danmark, der ikke har råd til det en brøkdel af det, han allerede har. Mange lever på et eksistensminimum i socialt boligbyggeri uden ekstravagance-muligheder som at spise ude, holde ferie eller have plads til svigermor og børnenes kammerater i bilen.
3. at hovedparten af disse mennesker har betalt deres skat med glæde og medvirket til hans velstand. Alligevel beklager han sig og synes, det er synd for ham, hvis han ikke får flere penge til forbrug. 
Han burde – om nogle - betale skat med glæde og være tilfreds med alt det, han allerede har fået. Fremfor forkælet navlepilleri.
Der findes andre værdier end materiel selvforkælelse. Nogle har i overflod. Andre mangler fundamentale ting som mad, tøj og sikkerhed. Hvor forkælet kan man da tillade sig at være?
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE8978306/selvforkaelelse-paa-de-fattiges-regning/ 
Debatindlægget er en reaktion på et debatindlæg i JP i lørdags. 
http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/runeselsing/ECE8972812/skattelettelser-og-livet/ 

 

 

 

FORSLAG TIL AVISEN.DK SENDT I AUGUST 2016 

Til Avisen.dk

 

Tak for mange glimrende indlæg om bl.a. funktionelle lidelser og om, hvordan folk kommer i klemme i det kommunale system. Sidst Lisbeth Riisager Henriksens to udmærkede blogindlæg om funktionelle lidelser fulgt op af et skarpt indlæg fra Ulf Baldrian Kusk Harbo om anvendelse af funktionelle lidelser i det kommunale system.

 

Jeg ønsker på Whiplashforeningens vegne med denne mail at gøre opmærksom på, at også whiplash i dag af mange læger betragtes som en funktionel lidelse. 

Jeg er i færd med at skrive en hvidbog om whiplash som en fysisk lidelse. Desto mere, jeg undersøger emnet, desto mere tydeligt bliver det, at whiplashskadede i Danmark får en helt forkert behandling.

Desuden er vi i færd med at lægge sidste hånd på en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter 221 mennesker med whiplashskader. Undersøgelsen viser tydeligt, at whiplashskadede ikke tages alvorligt, trods alvorlige skader.

Jeg vil forsøge at give et kort rids af, hvordan whiplashskadede i Danmark er stillet.  

Whiplash er en bevægelse. Følgevirkningen er nakkeskader.
Ca. 15.000 mennesker bliver hvert år skadet pga. whiplash. 10 % invalideres, 25-50 % får livsvarige behandlingskrævende symptomer og komplikationer. En beregning viser, at der er i alt ca. 46.000 whipashskadede i Danmark, og at de koster samfundet 14. mia incl. tabt produktion hvert år. [i]

Antallet af whiplashskadede er steget markant efter indførelse af tvungen brug af sikkerhedssele, hvilket bl.a.er undersøgt i et irsk studie, som viser en overbevisende høj forekomst af rapporteret brug af sikkerhedssele hos patienter med kroniske nakkesmerter og whiplash syndrom. [ii]
En amerikansk undersøgelse viser, at antallet af skader generelt er faldet efter indførelse af tvungen brug af sikkerhedssele, mens kun whiplashskader er steget betydeligt.[iii]
Whiplash kan forårsages af både trafikulykker, fald, kontaktsport, vold m.m.

Når et menneske får whiplashskader er der kun sparsomme tilbud i sundhedsvæsenet. Den enkelte læge afgør forløbet og ved ofte kun lidt om whiplash. Forskellige lægelige holdninger til skaderne medfører, at den skadede oftest overlades til selv at finde en vej og være tovholder i eget forløb.

Usynlige skader kan endnu ikke diagnosticeres i Danmark. Diagnostikken baseres udelukkende på, om der findes objektive skader eller ej - ikke på patientens kliniske billede. Patientens alvorlige og invaliderende symptomer ville tidligere have været tilstrækkeligt, men med den videnskabelige udvikling, tror læger ikke på, at patienten har symptomer med mindre det kan påvises. Historisk set er mange lidelser da også blevet betragtet som psykiske, før man fandt årsagen.  

I udlandet kan nogle af de usynlige skader efter whiplash dog objektiviseres/visualiseres, men endnu ikke alle. At nogle skader, ikke kan visualiseres, er ikke ensbetydende med, at de ikke eksisterer. Både dansk og udenlandsk forskning bekræfter, at ”usynlige” fysiske skader er årsag til vedvarende symptomer. Mange whiplashskadede hører f.eks. ”knæklyde” fra nakken. En lille video forklarer hvorfor: https://www.youtube.com/watch?v=gGHXOKlYZIc Mange kan have skader i øvre del af nakken, der kun kan ses ved undersøgelsesmetoder under bevægelser. Undersøgelser, der ikke anvendes i Danmark. Se f.eks. her: https://www.youtube.com/watch?v=ChA-xwfL0p4&feature=youtu.be

Livet begrænses med whiplashskader. Både socialt, økonomisk og arbejdsmæssigt. Alligevel tages de skadede langt fra altid alvorligt. Antagelser om, at de er hysteriske, dovne, snydere, der higer efter omsorg og simulerer sygdom for at få en erstatning, er helt uantagelige og synes i modstrid med Internationale Lægeetiske Regler, der foreskriver videnskabelighed og fuldstændig loyalitet overfor patienterne.  Alle ressourcer, som videnskaben kan tilbyde, skal stilles til rådighed [iv] ; men dette er ikke altid tilfældet i Danmark, hvor skader ofte overses og endnu oftere ignoreres.  Sandt at sige udsætter intet menneske sig frivilligt for det, whiplashskadede udsættes for i sundhedsvæsenet og i det sociale system i dag.

I lærebøger for danske lægestuderende og på netsider med lægelige oplysninger om whiplash, er fakta som regel sparsomme, og uenigheden fremtrædende. Der er ingen konsensus om lidelsen. Whiplashdiagnosen udløser derfor mange vanskeligheder for den skadede. Nogle læger antager, at symptomerne er forårsaget af psykiske traumer og ikke af ulykken. Intet lægeligt speciale påtager sig ansvaret for de skadede, som har symptomer på kompleks lidelse. Der eksisterer ikke et fastlagt undersøgelses- eller behandlingsprogram. Mange har uopdaget hjernerystelse.

Whiplashskadede undersøges ofte ikke tilstrækkeligt og nogle behandles psykiatrisk. Psykoterapi har dog ikke en beviselig effekt på whiplash. [v]
Der mangler tværfaglige, tværsektorielle etablerede undersøgelses- og behandlingstilbud fra start jvnf. bl.a. erfaringer fra Lund Universitetshospital i Sverige [vi] og fra Australien. [vii] Mange smertebehandles ikke tilstrækkeligt. Mange behandles med psykofarmaka uden effekt.  

De få etablerede behandlingstilbud, der findes til whiplashskadede - kurser i smertehåndtering og at lære at leve med kronisk sygdom – gør heller ikke de skadede raske. Whiplashforskningen i Danmark er sat på lavt blus efter en omfattende psykiatrisering af gruppen. Whiplashskader ”overses” således. Det koster som nævnt den danske stat milliarder ikke at gøre en reel indsats for de mange, der lever med skader.

 

Whiplashdiagnosen er lagt ind under funktionelle lidelser til trods for, at internationale forskere udtaler, at de er glade for, at mange læger er forbi æraen, hvor man anså whiplash som en psykiatrisk lidelse, og til trods for, at diagnosen er anerkendt internationalt (i modsætning til de psykiatriske diagnoser). Alligevel er Danmark foregangsland i forhold til psykiatrisering. [viii] Selv om f.eks. masser af undersøgelser af afdøde efter trafikulykker vidner om, at der kan være talrige skader, der IKKE kan ses med de nuværende undersøgelsesmetoder. Til gengæld ses skaderne f.eks., når væv fra de afdødes nakker – efter trafikulykker - mikroskoperes. [ix]

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL), der forestår forskning omkring funktionelle lidelser, medtager ikke én eneste artikel, som beviser, at whiplash giver fysiske, usynlige skader i deres mange publikationer. Dette synes uvidenskabeligt set i lyset af, at de netop selv kalder funktionel lidelse for en bio-psyko-social lidelse. De ”glemmer” dog fuldstændig at medtage bio-delen – den del, hvor skader er påvist. De understøtter således kun deres egne antagelser. Hvorfor skulle deres antagelser, som KUN er antagelser være mere korrekte end det, talrige udenlandske forskningsprojekter viser?
 
Med en funktionel lidelse er det som whiplashskadet næsten umuligt at få en erstatning for en ulykke. For med en psykiatrisk lidelse kan man ikke sige, hvornår lidelsen er opstået. Forkert pottetræning kan således være årsagen fremfor ulykken/skaden, som de udelukkende betragter som en udløsende faktor.

Det er på tide, at nogle tager bladet fra munden og gør noget ved dette helt kolossalt store problem. Forkerte undersøgelser. Forkert diagnose. Forkerte behandlinger. Dårlig prognose. Ingen hjælp. Dette er vilkårene for danske whiplashskadede.

 

 

 

Jeg håber, I får lyst til at tage dette emne op. Det er urimeligt, at mennesker skal ”straffes” for at overholde loven – tvungen brug af sikkerhedssele – for bagefter at blive ignoreret totalt i det danske system.

 

 

 

Med venlig hilsen
på Whiplashforeningens vegne
sygeplejerske og forfatter
Hanne Holst Rasmussen


P.S. Jeg har masser af videnskabelige henvisninger, der bekræfter, at whiplash er en fysisk lidelse. Er I interesserede, siger I bare til.
Jeg har desuden hjemmesiden www.tagpiskesmaeldalvorligt.dk som I ligeledes er velkomne til at besøge og I bogen ”Tag piskesmæld alvorligt” har jeg skrevet om mine egne oplevelser med diagnosen.

 

 

 

 

 

 

FORSLAG TIL DR1 - SENDT I AUGUST 2016

Kære DR

Først og fremmest tusinde tak for et meget informativt, tankevækkende og berigende indslag “De raske syge” på DR1 forleden aften.

 

Indslaget har givet mig ideen til et endnu et program.

Mange danskere med komplekse fysiske lidelser får i dag psykiatriske diagnoser, selv om de har fysiske sygdomme. Uden at have psykiatriske symptomer vel af mærke.

 

Dette kan bla. skyldes den store specialisering i sundhedsvæsenet sammenholdt med, at kroniske, komplekse lidelser hører til i ikke ét men flere lægelige specialer eller endda på tværs af specialer. Den slags lidelser er der ikke “plads til” i dag, hvor lægers nysgerrighed ikke vækkes af noget, der kræver for meget tid, fordi tiden ikke rækker til det. Der er desuden ingen prestige i komplekse lidelser. Patienterne betragtes som besværlige. De kan sjældent hjælpes og opsøger læger igen. Og igen.

 

Det er ikke befordrende. For hverken patienter eller læger.

 

Og hvad gør man så?
I Danmark har man valgt en løsningsmodel der hedder psykiatrisering. Alle med komplekse lidelser - som f.eks. whiplash, fibromyalgi, irriteret tyktarm, kroniske lændesmerter, kroniske smerter i det hele taget – behandles som psykiatriske patienter med psykiatriske behandlings metoder.

 

Baggrunden for alt dette er et forskningsprojekt vedr. funktionelle lidelser udgående fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) i Aarhus. Selv om lederen af klinikken, professor og psykiater Per Fink, på en høring om funktionelle lidelser i efteråret 2014 udtalte, at det er forskning i en relativ tidlig fase, har klinikken alligevel lavet systematisk undervisning af både læger, sagsbehandlere og andre professionelle faggrupper og udbredt en viden, som jeg i bedste fald vil kalde for sparsom, i værste fald for forsøg med mennesker. http://www.ft.dk/webtv/video/20131/suu/tv.2106.aspx?from=19-03-2014&to=20-03-2014&selectedMeetingType=Udvalg&committee=&as=1#player  

Når man gennemgår FFL´s forskningsresultater, er der ingen beviser for, at lidelsen overhovedet eksisterer.
Deres forskningsdiagnose er Bodily Distress Syndrome (BDS). Diagnosen er IKKE anerkendt i internationale diagnoseklassifikationssystemer, som Danmark ellers er tilsluttet, hvilket i sig selv er problematisk. Sundhedsminister Sophie Løhde har tidligere problematiseret netop dette. Kl. 16.29 i følgende link: http://www.ft.dk/webtv/video/20131/suu/td.1133594.aspx?as=1

 

Til gengæld er alle de diagnoser, som denne diagnose erstatter, godkendte diagnoser. Alligevel har Danmark med Sundhedsstyrelsen i spidsen valgt at lade FFL fortsætte. Til trods for at disse mennesker kommer i klemme alle vegne i systemet.
De kommer i klemme i sundhedsvæsenet. Alle sender dem videre til det næste speciale eller den næste kollega. Forskningsklinikken har ikke plads til mere end 200 om året, og vi taler om 300.000 mennesker.
De kommer også i klemme i det sociale system, fordi der med en psykiatrisk diagnose er behandlingsmuligheder i mange år frem i tiden (psykiatriske behandlingsmetoder).
Dertil kommer at f.eks. whiplashskadede ikke kan få erstatning, fordi man mener, at deres symptomer med en psykiatrisk diagnose ikke længere skyldes ulykken.
Der er mange interessenter i denne psykiatrisering: politikere, forsikringsselskaber, lægemiddelfirmaer (mange behandles med psykofarmka), læger fra forskellige specialer, Sundhedsstyrelsen m.fl.

Spørger I Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser vil de kalde mig for “patientaktivist”, fordi jeg ikke accepterer, at fysisk syge mennesker får psykiatriske diagnoser, når de ikke har psykiatriske symptomer. Hvis jeg havde fået deres forskningsdiagnose BDS, ville de sige, at jeg er psykisk syg i svær grad, fordi jeg tror, jeg er fysisk og ikke psykisk syg. Konfronterer I dem med, at mange læger er uenige med dem i deres antagelser om, at alle disse mange mennesker er psykisk syge, vil de sige, at der desværre er mange læger, der ikke ved ret meget om det, og at det er en skam, fordi disse læger faktisk gør patienterne mere syge ved ikke at vide nok om det. På latin hedder det iatrogen lidelse, hvilket betyder lægefremkaldt lidelse.
Umiddelbart vil man måske sige manipulation. Jeg vælger dog ikke at sige noget. Ud over, at man kan spørge, hvorfor de somatiske læger ikke reagerer. Svaret tror jeg, jeg allerede har givet: de magter ikke disse komplekse patienter i en meget travl hverdag. Det betyder dog ikke, at de ikke anerkender de syge som fysisk syge, når f.eks. whiplashskadede konsulterer dem. For det gør de. I en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af undertegnede i samarbejde med Whiplashforeningen fremgår, at 16 ud af 220 respondenter i spørgeskemaundersøgelsen har fået en af de diagnoser, FFL anvender (BDS, helbredsangst, funktionel lidelse).

 

Min egen historie er, at jeg fik en whiplashdiagnose efter en voldsom påkørsel af en lastbil bagfra i 2002. Min bil blev på det nærmeste halveret. Jeg “slap” med whiplash, men fik det over år tiltagende dårligt. Lægerne mente, at det ikke skyldtes ulykken – men at lidelsen ”sad mellem ørerne”. Derfor valgte jeg i 2007 at tage til Tyskland, hvor de kan lave skanninger under bevægelse. I Danmark ligger man i fastlåst rygliggende stilling, og mine skader kunne først ses, da nakken under skanning blev bevæget og belastet (af hovedets vægt), mens den blev undersøgt. Det viste sig, at jeg havde svære ledbåndsskader i den øverste del af nakken samt tryk på rygmarven med moderat halvsidig lammelse og problemer med blære etc. til følge. Jeg blev opereret i Tyskland og fik mit liv tilbage. Min nakke var dog ødelagt allerede før operationen, og det bliver aldrig bedre; men jeg har ikke længere de mange invaliderende “piskesmældssymptomer”, som jeg havde før operationen (black out tilfælde, voldsom svimmelhed, synsproblemer, kvalme, migræneagtig hovedpine ind bag begge øjne etc. etc.). Var jeg ikke blevet opereret, var jeg i dag enten død eller lammet fra nakken og ned. 

 
Mit tilfælde er dog langt fra enestående. Jeg får den ene historie efter den anden om mennesker, der ikke behandles for deres fysiske sygdomme, hvis de skulle være så uheldige at komme ind under fællesbetegnelsen “funktionel lidelse”. Kan jeg forhindre, at dette galimatias fortsætter, gør jeg det gerne.

Lektor, ph.d. og kiropraktor Lars Uhrenholt har forsket i afdøde efter trafikulykker og fundet skader, der ikke kan ses med de undersøgelsesmetoder, man kan anvende i dag. Han mener, at whiplashsymptomer skyldes fysiske skader.

 

Kiropraktor Johan Erling Bach på Privatklinikken Rebild Aps. er for nylig hjemkommet fra USA. Han er begyndt at lave funktionelle røntgenbilleder (digital flouroscopi) og har allerede hjulpet flere whiplashskadede. http://www.specialklinikkenrebild.dk/index.asp?loadContent=142826 
På hans hjemmeside kan man se en lille video, der viser nogle af skaderne.
Det, han kan, er særdeles tankevækkende. For første gang siden jeg selv fik whiplash, aner jeg, at der kan være håb for whiplashskadede i Danmark, hvis de da ikke når at blive psykiatriserede forinden.

 

Beregninger viser at 46.000 mennesker i Danmark er invaliderede af whiplashskader, og at de koster samfundet over 13 mia. kr årligt. At psykiatrisere dem er “som at tisse i bukserne” – de bliver ikke raske, de bliver ikke mere arbejdsduelige, de bliver i al evighed en belastning for samfundet. Hvorfor? Fordi nogle har vedtaget, at whiplash er en af de lidelser, der går ind under funktionelle lidelser. Forskning viser, at kun tværfaglig behandling kan have en effekt.

De whiplashskadede er kun én af mange grupper patienter, der heller ikke tages alvorligt og heller ikke får den behandling i Danmark, som vil kunne hjælpe dem til et større funktionsniveau, f.eks. behandling i et tværfagligt regi med patienten i centrum.

 

Såfremt det er lykkedes mig at gøre jer interesserede i emnet, stiller jeg mig meget gerne til rådighed. Jeg har masser af litteratur. Og masser af eksempler. Jeg kan sikkert også skaffe jer nogle syge, der tør stå frem, såfremt det er ønskeligt. 

Jeg har et skrift, der er lavet af 13 patientforeninger i fællesskab, og som viser den enkelte forenings specielle problematikker i forhold til psykiatriseringen.

 

Emnet er meget aktuelt lige nu, idet Sundhedsstyrelsen netop har nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med funktionelle lidelser i efteråret- selv om diagnosen/diagnoserne stadig ikke er anerkendte i WHO. Jeg skal selv med til et indledende møde for patientforeninger, hvor vi skal drøfte patientperpektivet i forhold til funktionelle lidelser. Der er dog intet patientperspektiv. Det er jo netop det, der er problemet. Hovedparten af patienterne vil ikke hverken eje eller have de psykiatriske diagnoser, fordi de føler sig fysisk og ikke psykisk syge og med en sådan diagnose ikke får behandling for den fysiske lidelse.

I dag er det mig og mange andre. I morgen kan det være jer, der sidder og læser denne mail. Tænk over det. Det er et helt enormt stort og uoverskueligt problem, som ingen rører med en ildtang. Måske fordi det er et emne med mange interessekonflikter. Nøjagtig som depression, som I så fint lavede en udsendelse om forleden.
Jeg håber, I er blevet nysgerrige, eftertænksomme og også interesserede i at høre mere.

 

Med venlig hilsen og på forhånd tak 

Sygeplejerske og forfatter til bl.a. bogen “Tag piskesmæld alvorligt”
Hanne Holst Rasmussen,

 

 

DEBATINDLÆG BRAGT I JP DEN 29.8 2016

PATIENTER MED VISSE DIAGNOSER MÅ IKKE OVERLADES TIL SIG SELV 
Det bør ikke være diagnoser, der er afgørende for, om ubærligt lidende kan få hjælp eller ej
I en kronik i JP den 17.8 2016 skriver to overlæger om problemstillinger relateret til den palliative indsats. På REPHAS´ hjemmeside (Videnscenter for Rehabilitering og Palliation) defineres palliation som lindring. Palliation kan ”anvendes om den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelser for mennesker ramt af livstruende sygdom (fx lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom)”. De to overlæger glemmer én væsentlig problemstilling, nemlig at den palliative indsats ifølge definitionen bør rettes mod ALLE, der har en livstruende sygdom. Selv om REPHA har taget fat i andre lidelser end kræft, er kræftpatienter i årevis blevet prioriteret højst i denne sammenhæng. Selv om der ligger stærkt lidende mennesker rundt omkring i Danmark. Ubærligt lidende, der ofte er opgivet af lægerne, fordi de ikke hører ind under målgruppen for en palliativ indsats. 
Men hvorfor er der forskel på mennesker? I sagens natur bør det ikke være diagnoser, der er afgørende for, om et ubærligt lidende menneske kan få hjælp eller ej, men graden af lidelse. 
Læger går oftest højere op i diagnoser, end i lidelse, selv om læger har forpligtet sig til at hjælpe alle på deres vej – med enten helbredelse, lindring eller trøst? Desværre falder nogle patienter igennem det net, der ellers burde sikre dem hjælp.  Nettet får større og større huller. Har man ikke en af de diagnoser, der har størst bevågenhed og en stærk og pengestærk patientforening bag sig, risikerer man at blive overladt til sig selv, alene og på herrens mark. 
Det er ikke godt nok. En palliativ indsats bør fremover omfatte alle ubærligt lidende, hvis lidelser ikke kan helbredes og ikke kun en afgrænset og i forvejen højtprioriteret gruppe.

Sygeplejerske og forfatter
Hanne Holst Rasmussen,

 

 

OPTAGET I JP DEN 23.8 2016

 

INDFØR FORREBYGGENDE PAKKER TIL KRONISK-SYGE
Den 12.8 2016 læser jeg om Kræftens Bekæmpelse og kræftlægers utilfredshed med kræftpakke IV, specielt at behandling med meget dyr immunterapi ikke fremhæves i pakken.   
Professor og ekspert i folkesundhed John Brodersen udtalte forleden, at patientforeninger har fået for stor magt. Kræftens Bekæmpelses indtægt på 786 mio. kr. giver adgang til politisk indflydelse pga. deres tilskud på 350 mio. kr. til kræftforskning. De dyre kræftpakker iværksættes på bekostning af folkesundheden, mener professoren. Heri er jeg helt enig. 
800.000 danskere har f.eks. smerter i bevægeapparatet, men tildeles kun 2,5 % af de danske forskningsmidler. Dette forårsager en sundhedsmæssig skævvridning. 
Lænde- og rygsmerter er to eksempler, whiplashskader et tredje på smerter i bevægeapparatet. Whiplash er en bevægelse med nakkeskader til følge. Ca. 15.000 mennesker skades hvert år. 10 % invalideres. 25-50 % får livsvarige behandlingskrævende symptomer og komplikationer. En beregning viser, at der er ca. 46.000 whipashskadede i Danmark. De koster samfundet ca. 14. mia. kr. inkl. tabt produktion hvert år. 
Hvorfor gør samfundet ikke en indsats for disse mennesker, hvoraf mange er unge? Megen udenlandsk forskning viser, at whiplash giver usynlige skader, som endnu ikke kan ses med de i Danmark anvendte undersøgelsesmetoder. I udlandet kan man mange steder visualisere nogle af skaderne. I Danmark betragtes de skadede som psykisk syge og behandles psykiatrisk. Uden effekt på hovedparten. 
Udenlandsk forskning viser også, at en tværfaglig indsats virker bedst. Men i Danmark vælges den billigste løsning: at psykiatrisere de skadede. De sættes således ud på et sidespor, hvilket på sigt er en dårlig samfundsmæssig forretning.  
Prioritering er nødvendig, hvis folkesundhed skal omfatte alle danskere.  En forebyggende-kronisk-syg-pakke fra dag ét kan gøre en forskel for whiplashskadede og sikre at færre invalideres 100 % af denne uhyggelige, usynlige og fysiske lidelse. En sådan pakke vil også kunne hjælpe andre kronisk syge f.eks. kroniske smertepatienter med komplekse lidelser. 
I dag er det andre, der får en psykiatrisk diagnose med en fysisk lidelse. I morgen er det måske dig? Men forhåbentlig ikke; for det er en grum skæbne at få i et land, hvor mange kronisk syge bevidst ignoreres og stigmatiseres frem for at hjælpes til et dueligt liv.   

Sygeplejerske og forfatter
Hanne Holst Rasmussen,

 

 

DEBATINDLÆG OPTAGET I JYLLANDSPOSTEN DEN 27. MARTS 2016
ALLE ER IKKE LYKKELIGE

Med fare for at blive slået i hartkorn med de tre sure mænd, som David Trads beskriver i JP den 20.03.2016, går jeg alligevel i rette med ham. ”Vi er verdens lykkeligste, fordi vi værner om fællesskabets evne til at tage sig af alle. Det er en værdi, som resten af kloden med rette misunder os for. Derfor er vi lykkeligere end andre”, konstaterer han. 
Blandt kriterierne for kåringen er bl.a. adgang til velfærd, muligheden for at leve et sundt liv, graden af personlig frihed og hjælp til de allersvageste. 
MEN det er langt fra sandt, at fællesskabet værner om alle danskere.  Mange lever med kronisk sygdom på fattigdomsgrænsen uden adgang til velværd eller mulighed for at leve et sundt liv. Af den simple grund, at de ikke får hjælp, men overlades til sig selv. Det drejer sig om flere hundrede tusinde mennesker med hidtil uforklarede og komplekse og kroniske sygdomme. Så som  whiplash, kroniske smerter og hjernerystelse. 
Hovedparten af disse mennesker er ikke spor lykkelige. De lever under konstant pres. Fra læger, der ikke vil have noget med ”besværlige” patienter, der ikke passer ind i kun ét speciale, at gøre. Fra politikere, der forlanger, at de skal arbejde trods svær sygdom. Fra kommunerne der ikke kan afklare deres økonomiske situation, pga. manglende eller ”forkert” diagnose. Fra omverdenen, der dømmer dem som dovne og ugidelige. De betragtes som anden rangs mennesker. De skubbes ud over kanten og får det værre af det konstante pres. De tilhører samfundets allersvageste. 
Hverken læger eller politikerne tager ansvar for dem. De behandles ikke, men overlades i egen varetægt. Måske får de tilbudt et kursus i at leve med kroniske smerter, hvilket ikke gør dem raske. Det er simpelthen ikke godt nok. I stedet bør der sættes tidligt ind med tværsektorielle og tværfaglige tilbud, hvis disse mennesker skal have en chance for at blive raske og komme i arbejde. At tvinge dem på arbejdsmarkedet uden behandlingstilbud er helt ude af proportioner. Hvad tænker man på? Det er mennesker, der i forvejen er triste over, at de ikke længere kan arbejde/kun kan arbejde på nedsat tid/ har mistet deres job/ ikke længere kan arbejde som selvstændige/ ikke kan få den karriere, de har drømt om etc. Det fremgår tydeligt af et spørgeskema, at deres hele liv er ødelagt. Ingen tager sig af det. De er pariaer i det danske samfund. Hvis Danmark skal leve op til værdigheden om at være verdens lykkeligste, må der gøres noget alvorligt for disse mennesker. Hovedparten af dem tilhører de ulykkeligste. De behøver kvalificeret hjælp og lægelig håndtering af deres fysiske lidelser med politisk opbakning. Ikke først i morgen. Hellere fra i dag. Det kan ikke gå hurtigt nok.  

 

DEBATINDLÆG OPTAGET I JYLLANDSPOSTEN DEN 15.11 2015 

15.11 2015 - NOGEN BØR GØRE NOGET, FORDI LÆGER TAGER SÅ GRUELIGT FEJL

Lægers og sygeplejerskers dårlige oplevelser med egne eller pårørendes indlæggelser har været dybt beskæmmende læsning i Jyllandsposten. Jeg er selv sygeplejerske og har selv haft dårlige oplevelser med sundhedssystemet efter en voldsom trafikulykke. Kort fortalt fik jeg den besked, at det jeg fejlede ”sad mellem ørerne”. 

Da jeg på eget initiativ og for egen regning blev undersøgt i Tyskland, viste det sig, at jeg havde alvorlige skader i den øverste del af nakken samt rygmarvstryk og moderat lammelse i venstre side af kroppen. Efter operation – ligeledes i Tyskland – forsvandt de mest invaliderende symptomer. 
Hvordan kan læger tage så grueligt fejl? Det kan de, fordi jeg med diagnosen whiplash pr. automatik blev betragtet som et psykiatrisk tilfælde. Det skyldes både fejl, sjusk, dårlig tid og en lægelig holdning, der i dag kommer et utal af patienter til skade. 
Ikke blot whiplashskadede, men også en lang række andre patientgrupper med komplekse lidelser som f.eks. irriteret tyktarm, fibromyalgi, kronisk borreliose, stofskiftesygdomme etc. udsættes i dag for psykiatrisering. Lægerne er magtesløse, og hvad er da lettere end at sige, at tilstanden er psykisk? 
Det betyder desværre, at mange andre end jeg har fået overset alvorlige lidelser og skader. 
Går patienten til læge med vege symptomer, som ikke peger mod en konkret diagnose, psykiatriseres patienten. Undersøgelser sættes i bero, og hvis der tilbydes behandling, er det psykofarmaka og psykoterapi. Mange får senere stillet diagnoser som sklerose, Parkinsonisme, alvorlige nakkeskader, kræft etc. Denne ”holdning” kan bl.a. være medvirkende til, at kræft diagnosticeres langt senere i Danmark end i de øvrige nordiske lande, og at levetiden er op til 10 år kortere. 
Politikerne anbefaler patienterne at klage; men som såkaldt ”psykiatrisk patient” med en fysisk lidelse, får folk sjældent medhold i klagesystemet, hvor kolleger vurderer kollegers handlinger. 
Det er ingen hemmelighed, at heller ikke jeg fik medhold i mine klager. Eller at mange føler sig både magtesløse, stigmatiserede, ydmygede og retsløse. Psykiatrisering er en potentiel trussel, som alle syge kan blive berørt af.  

Sygeplejerske og forfatter

Hanne Holst Rasmussen

 

 

OPTAGET I JYLLANDSPOSTEN DEN 23.10 2015

FORRÅET OG UKÆRLIGT MENNESKESYN
Forleden begik en handicappet borger selvmord efter fratagelse af sin personlige hjælper med efterfølgende kamp for at få den fornødne hjælp fra hjemmeplejen til at leve et værdigt liv, hvilket hun som handicappet har krav på. 
Hun blev formentlig offer for prioriteringer, besparelser, rehabiliteringsplaner og en deraf affødt forråelse. Trods sygdom og svaghed er samfundets mål blevet, at alle skal klare sig selv. Og helst også arbejde. Det har taget overhånd.  Motivation bør være drivkraften. 
Kvinden var ikke motiveret. De professionelles tiltag blev til styret manipulation. Man er nødt til at medtænke, at syge og handicappede ofte ikke de ressourcer, de professionelle ønsker. Verden er blevet ”omvendt” med borgere som objekter, der kan styres, og borgere, som ikke er ledere af eget liv. 
Nye begreber dækker over disse handlinger. F.eks. ”nudging” som betyder kærligt at puffe borgeren i den rigtige retning. Men i hvis retning? I kvindens og mange andre tilfælde ikke i borgerens retning. Kærlige skub bliver således ukærlige. De professionelles motiver kan være gode, men deres handlinger bliver til overgreb, tydende på et forrået og ukærligt menneskesyn. 
En overlæge har i Ugeskriftet dk. skrevet, at de ressourceforløb, der skal styrke syge og ressourcesvage borgere, gør dem mere syge. På grund af det pres, de konstant lever under.  
Samtidig har en psykiater blæst til kamp mod alle syge, der ikke kan arbejde. De er dovne og umotiverede og skal tvinges. 
Alt handler om prioritering. En sundhedsøkonom mener, at Danmark ikke har anden politisk prioritering end finansloven og de årlige økonomiaftaler. Politikerne fralægger sig ansvaret.  
”Værdier” som tvang, forråelse, magt, straf, manipulation, menneskefjendskhed m.m. er resultatet. Er det virkelig det, vi vil? Er vores prioriteringer gode nok?
Skyldes tingenes tilstand uvidenhed, mangel på refleksion, ligegyldighed eller øjenlukning? 
Bunden er i hvert fald nået. Uanset årsag.  Samfundsværdierne bør have et hovedeftersyn. Ikke mindst i forhold syge og svage. Trods gode intentioner, bliver handlingerne ofte særdeles kritisable.  Vågn op politikere og professionelle. Se virkeligheden, jer selv og borgerne i øjnene. 
 
Sygeplejerske og forfatter 
Hanne Holst Rasmussen

 

OPTAGET I EFTERÅRET UNDER EN ANDEN OVERSKRIFT, END DEN JEG SELV HAVDE VALGT

 

PERFID LEDER
I mange år er JP indgået i mit morgenritual. Søndag den 16. august er det dog ved at gå galt. Ikke med JP, men med mig. Jeg får morgenkrydderen i den gale hals. Den tørre, perfide, nedgørende, ringeagtende, stemplende leder med grove ord, insinuationer og absolut ingen løsningsforslag, som kan have rådet bod på den giftige tone, får krydderen til at sidde fast. At svine Alternativet til, er ingen kunst. Det er en kunst at gøre det på en mere elegant måde, end i denne leder.  
Alternativet har ramt ind i et hulrum i dansk politik midt i forbuds-Danmark, fremmedhad og hetz mod samfundets svageste og en deraf følgende politikerlede, som er til at tage og føle på – ikke mindst ved sidste valg. Ordet FARLIG i overskriften tyder på, at JP måske mener, at Alternativet er så ufarlige endda trods deres rundkredspolitik og folkemødestemning. Lad os ikke håbe det. Mange danskere er nemlig lede og ked af formynderi, overgreb, djøficering, økonomistyring, magtmisbrug etc. som Regeringen står får, hvad enten den er rød eller blå. Derfor er Alternativets ankomst på den politiske scene befriende. Partiet kan skabe hårdt tiltrængt røre i den politiske andedam. Jeg ønsker, at Kristendemokraterne også havde fået en plads i salen. I givet fald ville to partier skabe nye debatter og forhåbentlig være en øjenåbner i forhold til den menneskefjendske politik, der efterhånden føres i forhold til både flygtninge, udlændinge og sårbare danskere. Held og lykke til Alternativet. Gid I må lykkes.

Sygeplejerske og forfatter
Hanne Holst Rasmussen

 

 

DEBATINDLÆG OPTAGET I JYLLANDSPOSTEN DEN 10.05 2015

DET GULE TØRKLÆDE OG POLITIKERLEDE
 
Jeg blev overrasket og glad, da jeg læste om Det gule tørklæde i JP 1/5. Det er en slags oprør fra neden. De ressourcesvage på overførselsindkomster forsøger et fælles oprør mod den omsiggribende negative retorik, der begyndte med ”Fattig-Carina” og ”Dovne-Robert”.
Det er beundringsværdigt i en tid, hvor både Socialdemokraterne og Venstre sparker nedad mod syge og svage i et forsøg på at flytte vælgere fra Dansk Folkeparti. Sparkene virker. Vælgere flyttes. Derfor fortsætter de. Det virker intet mindre end usmageligt. Hvor dybt vil de synke? Hvor langt vil de gå? På mig – og forhåbentlig tusindvis af andre etiske medmennesker og vælgere – har det den stik modsatte effekt. Mens Helle Thorning og Lars Løkke tramper på de kronisk syge, svinger Helle Thorning sin nye Gucci-taske, og Lars Løkke udtaler, at 2.000 kr. lige rækker til et par nye sko.
Fri mig for deres dobbeltmoral. De har smerter et vist sted, over at fattige får for meget, mens de rige får børnecheck hver tredje måned, og folketingsmedlemmer er pensionsberettigede efter et år på tinge, samtidig med at de har en lavere pensionsalder end pøblen.
Hvorfor sparker de ikke opad i stedet? Svar: Det vinder de ikke stemmer på.
Når det drejer sig om de ressourcefattige, har de åbenbart ingen skrupler. Hvorfor? Formentlig fordi de færreste er i stand til at sparke igen. Er det demokrati, eller er det overgreb? Stemmetal er blevet vigtigere end mennesker. Det er upassende, nedværdigende og udtryk for et menneskesyn, der ligger meget langt væk fra tidligere tiders tagen vare på de svage. Støt derfor Det gule tørklæde. Lad din stemme tale ved valget.

 

DEBATINDLÆG OPTAGET I JYLLANDSPOSTEN DEN 27.04 2015

SÆT MENNESKET FØRST

Har du nogensinde følt dig syg og oplevet, hvor frustrerende det er? Tilværelsen sættes på standby. Aktiviteterne indskrænkes væsentligt. Man er væk fra kolleger. Det sociale liv indstilles. Men snart bliver man heldigvis atter rask og velfungerende.

For de kroniske syge/handicappede er det beskrevne scenarie det samme år efter år. Et godt helbred livet igennem er ikke givet. Kronisk sygdom er begrænsende. Derfor er det en torn i øjet, når politikere italesætter kronisk syge som samfundssnyltere og dovne hunde, der ikke gider arbejde. Alle skæres over én kam. Hvor er de politikere, der engang tog vare på syge og svage? Retorikken bærer i dag præg af kynisme og forråelse. Solidaritet er en saga blot.

Valget står for døren. Hvilket parti eller hvilken politiker sætter mennesket foran økonomi? Hvilket parti mener, at alle syge skal behandles ens? De er svære at få øje på. Lige nu går pengene hovedsageligt til folk med kræft og andre prestigefyldte specialer. Sæt mennesket først – ikke specialer.

 

 

DEBATINDLÆG OPTAGET I JYLLANDSPOSTEN DEN 11.04 2015 

LÆGERS UENIGHED GAVER IKKE PATIENTERNE

 

På en høring i Folketinget om funktionelle lidelser 19. marts 2014 afsløredes, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Aarhus under professor Per Fink nu har annekteret 26 fysiske lidelser svarende til 390.000 syge danskere eller 6,5 % af befolkningen til den psykiatriske diagnose funktionel lidelse. Med et snuptag bliver whiplash, irriteret tyktarm, fibromyalgi, kroniske smerter, ”kronisk træthedssyndrom” m.m. til en psykiatrisk lidelse.  

Høringens fem andre oplægsholdere og specialister på hvert deres felt, er uenige med Per Fink. De mener, at de annekterede lidelser, de repræsenterer, er fysiske lidelser hvis årsager endnu blot ikke er eksakt klarlagt. Mavesår blev også betragtet som en psykisk lidelse indtil forskere fandt ud af, at mavesår skyldes en bakterie. To forskere fik i 2005 Nobelprisen for opfindelsen af mavesårsmedicin, der helbreder patienten på en uge.  
De andre specialisters uenighed og modstand mente Per Fink skyldes uvidenhed. I det hele taget er mange af hans kolleger i somatikken uvidende om funktionel lidelse. 
Men man kan efterhånden med rette spørge, hvem der er uvidende? Måske ved Per Fink for lidt om de 26 fysiske lidelser, han har ændret til psykiske? Det fremgår tydeligt at specialisternes uenighed på høringen.
Ét står dog klart: uenigheden gavner ikke de syge. De kommer i klemme. Både i det somatiske sundhedssystem, hvor de stigmatiseres og i og i det psykiatriske, der ikke har plads til dem. 
De kommer også i klemme i det kommunale system, fordi der med en psykiatrisk diagnose er behandlingsmuligheder. 
At psykiatrisk behandling kun hjælper et fåtal, er en anden sag. Forskningsklinikken kan ikke fremvise beviser for, at deres behandling virker. Forskningen er i begyndelsesstadiet. Det gør det endnu mere problematisk; for hvordan kan forskning i begyndelsesstadiet udbredes som sandhedes til hele Danmark? Hvordan kan lægeVIDENSKABEN acceptere dette? Er patienterne vanskelige, eller er der ikke tilstrækkelig prestige i disse patientgrupper? 
Med indførelsen af funktionelle lidelser er både patient- og retssikkerheden truet, og menneskerettighederne overskrides, sagde advokat Keld Parsberg på høringen. 
Det er glædeligt, at medlemmerne af folketingets sundhedsudvalg tager denne uholdbare situation alvorligt og på høringen lovede at gøre noget ved det. Der er mange syge i Danmark, der ser frem til at få både hjælp og en anstændig behandling i det danske sundhedsvæsen og sociale system.

Med venlig hilsen
Hanne Holst Rasmussen

 

 

DEBATINDLÆG OPTAGET I JYLLANDSPOSTEN DEN 3.APRIL 2015 

SUNDHEDSSTYRELSENS FORSØMMELSER SKADER TUSINDVIS AF PATIENTER

 Sundhedsstyrelsens manglende kontrol og svigt af patienter rækker langt ud over syge psykiatere, der fejlbehandler patienter. En tv-udsendelse 26.marts afslørede også svigt af unge, meget invaliderede piger vaccineret med Gardacil. Vaccinationen forebygger visse former for livmoderhalskræft og har tidligere skabt debat pga. mistanke om alvorlige bivirkninger. Udsendelsen afslørede, at Sundhedsstyrelsen har ”overset” fire desperate anmodninger om hjælp fra en læge ansat på Frederiksberg Hospital. Hun har undersøgt 80 af pigerne og fundet bemærkelsesværdigt ens symptomer.

Sundhedsstyrelsens forsømmelse er desværre ikke overraskende. Med Sundhedsstyrelsens accept rubriceres pigerne nemlig - på grundlag af et forskningsprojekt i tidlig fase – som psykisk syge. Nøjagtig på samme måde som tusinder andre syge med fysisk komplekse lidelser (f.eks. borrelia, hypermobilitet, stofskiftelidelser, whiplash, irriteret tyktarm, kroniske smerter, vaccinebivirkninger, tinnitus).

Mange patientforeningers henvendelser til Sundhedsstyrelsen om at tage deres medlemmers fysiske lidelser alvorligt har resulteret i tilsidesættelse af faglige vurderinger og svar uden hverken substans eller evidens. Sundhedsstyrelsen har godkendt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers antagelser om, at disse komplekse fysiske lidelser er psykiske. I stedet for patienternes fysiske og anerkendte diagnoser, anvendes ikke-anerkendte psykiatriske forskningsdiagnoser.

Sundhedsstyrelsen fører ikke kontrol med den omfattende udbredelse af de psykiatriske diagnoser til fysisk syge mennesker. Derfor svigtes mellem 300.000 og 800.000 danskere alvorligt. De parkeres på samfundets sidelinje eller bund uden undersøgelser eller behandlinger for deres fysiske lidelser. Til trods for, at der findes nye, evidensbaserede udenlandske undersøgelses- og behandlingsmetoder i forhold til hovedparten af disse fysiske lidelser. Sundhedsstyrelsen og Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser overser fuldstændigt dette faktum. Det betyder, at patienterne forhindres i at få kvalificeret hjælp. Det er en krænkelse af retssikkerheden og menneskerettighederne. 

Sundhedsministerens plan om en omfattende ændring af Sundhedsstyrelsen giver forhåbentlig anledning til, at denne omfattende og meningsløse psykiatrisering af fysisk syge, herunder også HPV-vaccinerede piger med bivirkninger, stoppes.

 

 

30.01 2015 VIL DANSKERNE AGERE FORSØGSKANINER FOR MEDICINALINDUSTRIEN? (debatindlæg til Jyllandsposten)

I en kronik i JP den 29.01 2015 opmuntrer tre medlemmer af det nye partnerskab NEXT danskerne til at deltage i medicinforsøg. NEXT består bl.a. af fire universiteter, regionerne, fem medicinalfirmaer, Sundhedsstyrelsen, Etisk Komité, Lægemiddelindustriforeningen og Sundhedsministeriet. Formålet med kronikken er tilsyneladende at få familien Danmark overbevist om, at de skal stille sig til rådighed som frivillige forsøgspersoner for medicin, der endnu ikke er afprøvet på mennesker, således at Danmark kan blive foregangsland, og lægemiddelindustrien får flere mennesker ansat, ligesom ny medicin hurtigere kommer på gaden. De tre kronikører forsøger på bedste appellerende vis at overbevise danskerne om, at de gør både sig selv og andre en stor tjeneste ved at deltage. 
Afprøvning af medicin er desværre ikke i samme boldgade som afprøvning af bolsjer. Selv om forfatterne næsten får det til at lyde sådan. Al medicin har bivirkninger. På det tidspunkt, hvor medicinen skal afprøves på mennesker, har det kun været afprøvet på f.eks. mus eller rotter.  Det nye er, at afprøvningen på mennesker fremover forkorter tiden for godkendelse af præparater. Det må betyde, at afprøvningen foregår på et langt tidligere tidspunkt i processen end normalt. Jeg vil gerne vide, hvad der springes over? Det virker bemærkelsesværdigt arrogant, når forfatterne skriver: ”Risikoen er ikke nul; men den er heller ikke større end i dag”. Hvordan kan de give denne garanti? Ingen ved, hvordan uafprøvet medicin virker i en menneskes krop. I bedste fald slipper forsøgspersonen med få og ligegyldige bivirkninger. I værste fald kan det ende katastrofalt. Partnerskabets deltagere er tilsyneladende villige til at sælge den menige dansker som stanglakrids for at kunne sætte Danmark på verdenskortet som det land, der har flest borgere, der tør være forsøgspersoner for lægemiddelindustrien.  Det virker som en kæmpemæssig russisk roulette, hvor der gambles med folks liv og førlighed. Det gør mig utryg på danskernes vegne, at så mange formentlig ganske veluddannede mennesker mener det alvorligt. På mig virker det uetisk. Og det bliver uden mig.

 

22.11 2014 - LÆSERBREV I NATIONEN (EKSTRABLADET)

(skrevet af de 13 foreninger og mig).
Oprør: 18.000 danskere vil ikke være psykiatriske tilfælde
Det er på tide, at befolkning, politikere, medier etc. både får kendskab til og øjnene op for den situation, alt for mange mennesker med kroniske sygdomme befinder sig i.

Du klager - du er jo aktivist
- De mennesker, der protesterer imod den psykiatrisering, der i meget stor udstrækning finder sted i Danmark, mod den magtesløshed disse mennesker føler og mod den på alle måder dårlige situation, hovedparten af de mange mennesker stilles i, stemples nu som patientaktivister.

- Det er uhørt i Danmarkshistorien, at patienter ikke kan klage over noget åbenlyst forkert uden at blive stemplet.

Træt af funktionelle lidelser

Sådan skriver Hanne Holst Rasmussen i et brev til nationen!, der er sendt på vegne af 18.000 medlemmer af de 12 patientforeninger samt Arbejdsskadeforeningen, der d. 6.11 2014 havde foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg om 'funktionelle lidelser' - en diagnose som foreningerne efterhånden har en del erfaringer med.

Desværre er erfaringerne hovedsageligt negative, skriver Hanne videre i brevet:

- Patienter har altid været de svageste i sundhedssystemet. Det er de fortsat.

- Anvendelsen af funktionelle lidelser over en bred kam til patienter med komplekse lidelser er overraskende uvidenskabeligt og ligger langt fra både WHO og den internationale forskning i de mange sygdomme, der nu kaldes for funktionelle lidelser.

Vi kræver at blive taget alvorligt

- Danmark sakker agterud i håndteringen af disse sygdomme, hvis vi ikke snart fremadrettet får somatiske og tværfaglige tilbud til disse patienter, skriver Hanne, der er sygeplejerske med videreuddannelse fra Aarhus Universitet, supervisor og forfatter.

De 18.000 medlemmer af de 12 foreninger er vrede over, at sundhedssystemet i stort omfang mener, at der er tale om psykiatriske lidelser.

Men hvad med dig? Har du oplevet, at en læge eller sagsbehandler vil sende dig eller en du kender til psykiater med en fysisk lidelse? 

I denne skrivende stund svarer over 73 % ja til, at de kender en, der er blevet henvist eller selv har prøvet at blive henvist til en psykiater med en fysisk sygdom. 

http://ekstrabladet.dk/nationen/oproer-18000-danskere-vil-ikke-vaere-psykiatriske-tilfaelde/5315007 

OBS! DU KAN HJÆLPE SAGEN VED AT GÅ IND OG DELE HISTORIEN MED SÅ MANGE SOM OVERHOVEDET MULIGT. DET KRÆVER, AT DU ER MEDLEM, MEN DET ER LET AT OPRETTE SIG, OG MAN KAN GØRE DET ANONYMT.

 

 

LÆGERS UENIGHED GAVER IKKE PATIENTERNE

BLEV OPTAGET I JP DEN 11.04 2014

På en høring i Folketinget om funktionelle lidelser 19. marts 2014 afsløredes, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Aarhus under professor Per Fink nu har annekteret 26 fysiske lidelser svarende til 390.000 syge danskere eller 6,5 % af befolkningen til den psykiatriske diagnose funktionel lidelse. Med et snuptag bliver whiplash, irriteret tyktarm, fibromyalgi, kroniske smerter, ”kronisk træthedssyndrom” m.m. til en psykiatrisk lidelse.  
Høringens fem andre oplægsholdere og specialister på hvert deres felt, er uenige med Per Fink. De mener, at de annekterede lidelser, de repræsenterer, er fysiske lidelser hvis årsager endnu blot ikke er eksakt klarlagt. Mavesår blev også betragtet som en psykisk lidelse indtil forskere fandt ud af, at mavesår skyldes en bakterie. To forskere fik i 2005 Nobelprisen for opfindelsen af mavesårsmedicin, der helbreder patienten på en uge.  
De andre specialisters uenighed og modstand mente Per Fink skyldes uvidenhed. I det hele taget er mange af hans kolleger i somatikken uvidende om funktionel lidelse. 
Men man kan efterhånden med rette spørge, hvem der er uvidende? Måske ved Per Fink for lidt om de 26 fysiske lidelser, han har ændret til psykiske? Det fremgår tydeligt at specialisternes uenighed på høringen.
Ét står dog klart: uenigheden gavner ikke de syge. De kommer i klemme. Både i det somatiske sundhedssystem, hvor de stigmatiseres og i og i det psykiatriske, der ikke har plads til dem. 
De kommer også i klemme i det kommunale system, fordi der med en psykiatrisk diagnose er behandlingsmuligheder. 
At psykiatrisk behandling kun hjælper et fåtal, er en anden sag. Forskningsklinikken kan ikke fremvise beviser for, at deres behandling virker. Forskningen er i begyndelsesstadiet. Det gør det endnu mere problematisk; for hvordan kan forskning i begyndelsesstadiet udbredes som sandhedes til hele Danmark? Hvordan kan lægeVIDENSKABEN acceptere dette? Er patienterne vanskelige, eller er der ikke tilstrækkelig prestige i disse patientgrupper? 
Med indførelsen af funktionelle lidelser er både patient- og retssikkerheden truet, og menneskerettighederne overskrides, sagde advokat Keld Parsberg på høringen. 
Det er glædeligt, at medlemmerne af folketingets sundhedsudvalg tager denne uholdbare situation alvorligt og på høringen lovede at gøre noget ved det. Der er mange syge i Danmark, der ser frem til at få både hjælp og en anstændig behandling i det danske sundhedsvæsen og sociale system.

Med venlig hilsen
sygeplejerske med videreuddannelse fra Aarhus Universitet, supervisor og forfatter

 

 

19.11 2014 - MATERIALET FRA FORETRÆDET ER SENDT UD TIL ET UTAL AF LÆGER, POLITIKERE OG JOURNALISTER - FLERE REAGEREDE, MEN INGEN BRAGTE DET 
Materialet kan ses under afsnittet Politkere. 
Nedenstående to breve er anvendt ved udsendelsen:

1. Til læger, politikere, tværfaligt personale etc. under overskriften 
TIL EFTERTANKE

Vi er 13 foreninger, 12 patientforeninger samt Arbejdsskadeforeningen, der den 6.11 2014 havde foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg i forlængelse af høring og samråd om funktionelle lidelser tidligere på året. Foretrædet omhandlede også denne gang funktionelle lidelser, en diagnose som foreningerne efterhånden har en del erfaringer med. Desværre hovedsageligt negative. 

Vedhæftede materiale blev tilsendt Sundhedsudvalget forud for foretrædet. Det giver et bredt indblik i foreningernes erfaringer og synspunkter vedrørende diagnosen funktionel lidelse samt dens konsekvenser. Vi vil gerne opfordre jer til at kigge nærmere på det.

Anvendelsen af funktionelle lidelser over en bred kam til patienter med komplekse lidelser er overraskende uvidenskabeligt og ligger langt fra både WHO og den internationale forskning i de mange sygdomme, der nu kaldes for funktionelle lidelser. Danmark sakker agterud i håndteringen af disse sygdomme, hvis der ikke snart fremadrettet kommer somatiske og tværfaglige tilbud til disse patienter.

Den omfattende psykiatrisering er til skade for hovedparten af patienterne. Patientforeningerne ser magtesløse til. De, der protesterer åbent, kaldes for patientaktivister. Alligevel ønsker vi at stille os til rådighed, hvis I har lyst at vide mere om vores erfaringer. I er således meget velkomne til at kontakte både undertegnede og de enkelte foreninger.

På foreningernes vegne med venlig hilsen

 2. Til pressen under overskriften TIL EFTERTANKE OG HANDLING

Vi er 13 foreninger, 12 patientforeninger samt Arbejdsskadeforeningen, som den 6.11 2014 havde foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg i forlængelse af høring og samråd om funktionelle lidelser tidligere på året. Foretrædet omhandlede også denne gang funktionelle lidelser, en diagnose som foreningerne efterhånden har en del erfaringer med. Desværre hovedsageligt negative. 

Vedhæftede filer (dokumentet til Folketinget med medfølgende litteraturliste samt powerpoint) vedrørende funktionelle lidelser er dels en orientering til jer om, hvad der er sket på foretrædet, dels en opfordring til at kigge nærmere på og dykke ned i emnet. Det er på tide, at befolkning, politikere, medier etc. både får kendskab til og øjnene op for den situation, alt for mange mennesker med kroniske sygdomme befinder sig i.

De mennesker, der protesterer imod den psykiatrisering, der i meget stor udstrækning finder sted i Danmark, mod den magtesløshed disse mennesker føler og mod den på alle måder dårlige situation, hovedparten af de mange mennesker stilles i, stemples nu som patientaktivister. Det er uhørt i Danmarkshistorien, at patienter ikke kan klage over noget åbenlyst forkert uden at blive stemplet.

Patienter har altid været de svageste i sundhedssystemet. Det er de fortsat. Anvendelsen af funktionelle lidelser over en bred kam til patienter med komplekse lidelser er overraskende uvidenskabeligt og ligger langt fra både WHO og den internationale forskning i de mange sygdomme, der nu kaldes for funktionelle lidelser.

Danmark sakker agterud i håndteringen af disse sygdomme, hvis vi ikke snart fremadrettet får somatiske og tværfaglige tilbud til disse patienter.

I er til enhver tid velkomne til at kontakte os og få yderligere oplysninger og/eller cases, der kan belyse problematikken yderligere.

I er til enhver tid velkomne til at kontakte os og få yderligere oplysninger og/eller cases, der kan belyse problematikken yderligere.

På foreningernes vegne med venlig hilsen

Journalist Thomas Harder fra Ekstrabladet har allerede reageret på det. Han vil bruge det og sætte et spørgsmål til læserne ind ved siden af. 

 

28.6 2014 - LÆSERBREV OPTAGET I JYLLANDSPOSTEN DEN 3.7 2014

SMERTER SKABER SMERTER

Forskning ved Aalborg Universitetshospital viser, 13-19 % efter operation i knæleddet udvikler kroniske smerter, som skyldes, at operationssmerterne fører til overfølsomhed overfor smerter. 
Dansk Neuroforskningscenter undersøger nu smertefænomenet yderligere. Andre forsøg har nemlig vist, at der hos forsøgspersoner sker ændringer i hjernen under smertestimulation. Man kan SE smerterne på scanninger.
Smertepatienter udvikler overfølsomhed overfor smerter som ikke behandles tilstrækkeligt. Derfor synes det mærkværdigt, at mange tusinde kroniske smertepatienter i dag får en psykiatrisk diagnose pga smerter. Behandlingen for kroniske smerter pga whiplash, fibromyalgi, lænderygproblemer m.m. er kognitiv terapi, mindfulness terapi, gradueret genoptræning og psykofarmaka. 
Det synes endnu mere mærkværdigt, når man i Ålborg forebygger udvikling af kroniske smerter hos knæopererede ved netop at give forebyggende smertestillende medicin.  
Det virker oplagt, at smerter skal behandles effektivt, hvis man vil forebygge udvikling af kroniske smerter. Hvordan kan det forklares og forsvares, at man i stedet behandler en lang række patienter med kroniske smerter forårsaget af hidtil uforklarede lidelser med psykofarmaka og terapi? Det koster samfundet millioner, og det efterlader masser af mennesker med unødvendige lidelser.

 

29.6. 2014 - KRONIK SENDT TIL JYLLANDSPOSTEN

APPEL TIL LÆGER: GENFIND EMPATIEN OG BLIV ATTER PATIENTERNES ADVOKATER

Jeg glæder mig over, at der er mennesker, der bliver hjulpet af den psykiatriske behandling, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) ved Aarhus Universitetshospital tilbyder, og over at nogle bliver mere velfungerende og får deres livskvalitet forbedret. FFL behandler ca. 250 af de allersværeste tilfælde om året. De påtager sig således behandlingen af lidelser, der hører til i ikke ét, men flere somatiske specialer. Psykiatrien har ”adopteret” disse ”vanskelige” patienter, som i årevis er blevet stigmatiseret i sundhedsvæsenet. ”Adoptionen” er formentlig til glæde for FFL, men desværre ikke for hovedparten af de patienter, der får deres diagnoser ændret.

FFL er i en tidlig fase af forskning. Funktionelle lidelser er en psykiatrisk diagnose, der forsøgsvist gives til mennesker med fysiske sygdomme som kronisk f.eks. whiplash, fibromyalgi, irriteret tyktarm, lænderygproblemer, kroniske smerter. Diagnosen erstatter flere end 20 fysiske hidtil uforklarede diagnoser, som seks procent af befolkningen svarende til 300.000 mennesker lider af.

”The good guy” 

Lederen af FFL, professor Per Fink, har to gange på det seneste udtalt sig i Dagens Medicin. Første gang 9.5 2014. I overskriften står bl.a., at FFL har en arbejdsdeling der gør, at Per Fink tager tæskene. Tæskene fra hvem? De utilfredse patienter. 
Næste gang udtaler han sig den 6.6 2014 og giver de utilfredse patienter en etikette, nemlig ”patientaktivister”. ”Aktivisterne” gives ikke mulighed for at komme til orde. Kommentarboksen er lukket. Kritikerne kommer i det hele taget kun vanskeligt til orde i pressen. 
Per Fink fremstår i begge artikler som ”the good guy”, læseren bør have ondt af; for han går grueligt meget igennem, men er modig og fortsætter ufortrødent. De utilfredse patienter fremstår derimod nærmest som voldsmænd og terrorister. 
Her hopper kæden af. Jeg vil gerne have respekt for Per Fink og hans arbejde; men jeg har ingen respekt for, at det tilsyneladende er umuligt at forsøge at sætte sig i patienternes sted.

Frustrerede patienter

Man kan starte med at spørge, hvordan man selv vil reagere, hvis man føler sig fysisk og ikke psykisk syg, får ”pålagt” en psykisk sygdom, ikke kan blive ordentligt undersøgt, kan tvinges til at sige ja til at deltage FFL´s forskningsprojekt, fordi forsørgelsesgrundlaget ellers kan sættes på spil, må tage psykofarmaka for at virke samarbejdsvillig, tvinges til at blive undersøgt af en psykiater og dertil beskyldes for at minde om terrorister og voldsmænd, når man protesterer? 
Når så mange patienter gør oprør, må det give anledning til eftertænksomhed. Lægerne var tidligere patienternes advokater. Hvad er de nu? Modstandere?

Har man empati, er det ikke svært at forstå, at disse mennesker lider, og hvorfor de reagerer. Mange taler om overgreb mod deres person og integritet. Hvorfor vækkes lægernes nysgerrighed over, at så mange patienter føler sig trådt på, nedgjort, ydmyget, stigmatiseret, ikke?

Stigmatiseringen er ikke ophørt med flytningen til et psykiatrisk speciale. Tvært imod.  De fleste af patienterne er dybt frustrerede. Deres WHO-godkendte diagnoser ændres til ikke godkendte psykiatriske diagnoser, og undersøgelser forværrer pludselig deres psykiske lidelse. 
Man kan spørge sig selv: Hvordan kan en fysisk anerkendt diagnose på baggrund af et forskningsprojekt i tidlig fase danne baggrund for så omfattende ændringer for 300.000 mennesker?

Høring i Folketinget

Patientforeningers vedvarende henvendelser til Folketingets Sundhedsudvalg angående funktionelle lidelser har ført til en høring i Folketinget i marts 2014. Her taler eksperter om flere af de annekterede fysiske lidelser, og professor Per Fink taler om funktionelle lidelser. En advokat fastslår, at brugen af funktionelle lidelser truer både patient- og retssikkerheden samt menneskerettighederne. Der er således god grund til at stille spørgsmål vedrørende FFL. 

Efterfølgende indkalder Sundhedsudvalget sundhedsministeren til samråd for at få svar på mange svære og særdeles relevante spørgsmål. Politikerne stiller mange skriftlige spørgsmål, hvilket fører til, at Lægeforeningen og De Lægevidenskabelige Selskaber beder Sundhedsudvalget udvise en smule respekt. Lægerne mener, udvalget ”sender byger af kritiske spørgsmål” og rejser tvivl om fagligheden i den udredning og behandling, der finder sted på FFL.

Forskningsresultater

Hvordan er fagligheden? 
Et af de forskningsresultater, professor Per Fink ofte refererer til, er en undersøgelse, der ifølge Per Fink viser, at 25 procent bliver raske, 50 procent får det bedre og 25 procent har uændret tilstand efter kognitiv terapi. Kun 44 patienter indgår ved undersøgelsens afslutning. Projektet er udformet således, at det ikke er muligt at se, om de 25 procent vitterligt bliver raske. De stiger i score på en SF-36 skala; men da udgangspunktet ikke kan ses, er det ikke muligt at vurdere, om de når op på samme score som raske. Seks patienter lider af angst. Da kognitiv terapi har god effekt på angst, kan man gisne om, at de måske befinder sig i denne gruppe. Af de 50 procent der siges at have fået det bedre, kan man konstatere, at halvdelen ikke har forhøjet deres score i en grad, så det kan mærkes fysisk. Af de 25 procent, der skulle have uændret tilstand, har 3 ud af 9 fået det værre. Deres score er faldet så meget, at de fysisk kan mærke det. 
Således er Per Finks umiddelbare beskrivelse af resultaterne en sandhed med modifikationer.

I et andet vigtigt forskningsresultat vedrørende Mindfulness Terapi er der data på samtlige målinger på 42 patienter. I undersøgelsen indgår en kontrolgruppe på 60. Om denne forskning skriver FFL: ”Samlet set er konklusionen, at Mindfulness Terapi kan have et potentiale til signifikant at forbedre funktion, livskvalitet og symptomer, forebygge social nedgang samt reducere samfundsudgifterne”. Der var dog ingen forskel på de to grupper i forskningen. 

Andre patienter med kroniske lidelser som KOL, hjertesygdom, astma, diabetes kan formentlig opnå samme resultater med kognitiv terapi og Mindfulness Terapi, fordi alle kronisk syge kan have vanskeligt ved at forliges med at leve et liv som kroniker. 

Overset fysisk sygdom

Patienterne er også frustrerede over, at de ikke undersøges for deres fysiske lidelser og risikerer, at sygdom overses. FFL peger på en undersøgelse, der viser, at kun fem har overset fysisk sygdom med diagnosen funktionel lidelse. Undersøgelsen omhandler 120 patienter. Data er indsamlet fra 2005-2007. Ser det anderledes ud i 2014? I hvert fald er erstatning pga fejldiagnosticering og fejlbehandling eksploderet. Når fysisk sygdom overses hos 5 ud af 120, svarer det til 12.500 ud af 300.000.

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at mange patienter i tidens løb er blevet sendt til for mange undersøgelser. Men at gå i den modsatte grøft virker for radikalt.

Vejen frem

Forskningsklinikken underviser ved hjælp af skuespillere praktiserende læger i at håndtere patienter med de såkaldt funktionelle lidelser på såkaldte TERM-kurser. 
I Norge har de indført et nyt fag på medicinstudiet: patientkommunikation. De studerende lærer at kommunikere med rigtige patienter. Bemærkelsesværdigt er det, at de efter denne undervisning bevarer den empati, der før blev mindre desto længere de nåede i studiet. Følgevirkningen er, at patienterne også sendes til færre undersøgelser. 
Bedre kommunikation kan altså være vejen frem. Mellem patient og læger. Mellem FFL og eksperter i de lidelser, der annekteres til psykiatrisk lidelse. Mellem FFL og forskerne i de fysiske lidelser. Mellem FFL og Patientforeningerne etc.

Hvorfor accepterer læger, at sygdomme under deres speciale overføres til psykiatrien? Hvorfor står I ikke frem og står ved jer selv og jeres respektive evidensbaserede lægespecialer. Tænk på patienterne. Det er dem, der er de store tabere. 

At træde på dem, der i forvejen ligger ned, er ukønt. Specielt når man har aflagt løfte og forpligtet sig til at anvende sine kundskaber med flid og omhu til samfundets og sine medmenneskers gavn. I denne sammenhæng er patienterne jeres medmennesker, og I er ansat til at arbejde for deres gavn.

Jeg vil slutte med Rousseaus udtalelser om borgerrettigheder: "Så snart, at man ustraffet kan overtræde loven, er det lovligt, og da den stærkere altid har ret, drejer det sig blot om at sørge for at være den stærkeste”.

  

 

OPTAGET I JP AUGUST 2013 

 

STOP GALSKABEN

 

I JP´s kronik den 12.08 2013 problematiserer speciallæge i psykiatri Torben Heinskou psykiatriens udfordringer. Han taler bl.a. om et accelererende ”politologisk” grundlag for psykiatrisk behandling, om at psykiatriske diagnoser ofte er uklare, at det kan virke tilfældigt, hvilken diagnose patienten får, og at tærsklen for en række diagnoser er blevet lavere end før og nærmer sig normal menneskelig adfærd. Han mener, der er gået diagnostisk ”hyperinflation” og ”diagnostisk” imperialisme i psykiatrien. 
Tidligere sagde man: Det normale har vide grænser; men det kan man ikke sige i dag. Går du med rullekravesweater risikerer du diagnosen socialfobi. Tanoreksi er afhængighed af at gå i solarium. Ortoreksi er at spise for sundt.  Ønsker du erstatning efter en arbejdsskade eller ulykke lider du af Münchhausen. Psykiatrien synes at være gået over gevind. På flere måder. 
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser kalkulerer med, at 300.000 med kronisk fysisk sygdom lider af funktionel lidelse og helbredsangst, hvilket er psykiatriske diagnoser. Reagerer du på kronisk lidelse med f.eks. bekymring og afmagt, risikerer du at få en sådan psykiatrisk diagnose. Sammen med de i forvejen 200.000 andre psykisk syge i Danmark, er vi således oppe på, at hver 20. dansker er psykisk syge. De, der går med rullekravesweater eller i solarium og spiser for sundt er endda ikke medtaget. 
Antallet er dog langt fra korrekt; for ser man på det i relation til forbruget af psykofarmaka, får over 700.000 danskere antidepressiv medicin pga en diagnosticeret depression. Dette svarer alene til, at hver 12. dansker har en depression, som også er en psykiatrisk lidelse.  Et interessant spørgsmål er derfor: Hvor mange danskere har egentlig en psykiatrisk diagnose? Og hvor mange er i farezonen?
Psykiatriske diagnoser forhindrer desværre nogle patienter i at få en korrekt fysisk diagnose. Kvinder med hjertesmerter har oplevet at få den psykiatriske diagnose funktionel lidelse, før de får konstateret en blodprop i hjertet. Det samme har patienter med sklerose, parkinsonisme og sågar kræft. Det ser ud, som om et vist ”spild” må påregnes; men udefra ser det unægtelig også ud, som om der er noget riv, rav, ruskende galt i Danmark. Hvornår og hvordan stoppes denne galskab?

 

Hanne Holst Rasmussen

 

 

 

 

 

 

 

FREM MED AKTIV LIVSHJÆLP      - UDGIVET I JP DEN 3.5 2013

 

 

 

Det er en kendsgerning at rigtig mange danskere lider af kronske smerter. Det er også en kendsgerning, at årsagen til, at nogle udvikler kronisk smerte og andre ikke, endnu ikke er fuldstændig klarlagt. Forskere er enige om, at der sker ændringer i hjernen og nervesystemet, når smerten har varet en tid; men de er langt fra enige om, hvad der kan gøres ved det.
Trenden i Danmark er desværre, at kroniske smertepatienter ”fylder for meget” i sundsvæsenet. I stedet for at ”fylde” i det somatiske sygehusvæsen, skal de nu ifølge Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ”fylde” hos den praktiserende læge og i psykiatrien. 
Metoden er simpel: Den praktiserende læge kommer på et kortvarigt kursus og lærer at stille den psykiatriske diagnose funktionel lidelse hos de smertepatienter, hvor årsagen ikke kan kortlægges vha en simpel undersøgelse og blodprøvetagning. Er dette normalt lægges op til, at patienter med smerter får diagnosen funktionel lidelse.
Patienterne kommer ind i lægens praksis med diagnoser som gigt, cancer, hjertesmerter, fibromyalgi, whiplash, bækkenløsning etc. og går ud med en psykiatrisk diagnose. 
Konsekvenserne er mange. Fysiske lidelser overses, fordi patienten ikke sendes til yderligere udredning. Behandlingen er psykiatrisk – samtaler og evt. antidepressiv medicin. Der gives ingen behandling for patientens nu forhenværende fysiske diagnose. Den ”slettes”. 
Dette er den sikre vej til aktiv dødshjælp, idet psykiatriske patienter dør i gennemsnit 20 år før andre. Dels fordi de ikke undersøges og behandles for deres fysiske lidelser. Dels fordi de begår selvmord – ofte pga bivirkninger af antidepressiva. Dette har vi desværre set rædselsvækkende eksempler på i udsendelsesrækken ”Danmark på piller” på DR for nylig. 
Hvorfor vælger læger og politikere ovennævnte passive ”dødshjælp” med kortere levetid til følge fremfor at give smertepatienter aktiv livshjælp?  En tværfaglig indsats er effektiv viser f.eks. svenske studier af tværfaglig rehabilitering af whiplashskadede. De fleste kommer i arbejde indenfor fem år.  
De fleste smertepatienter vil meget gerne arbejde og være en del af samfundet; men psykiatriske diagnoser fungerer som en slags ”aktiv dødshjælp”, der sender smertepatienter på livslange overførselsindkomster. Kan Danmark være tjent med dette? Og kan kroniske smertepatienter? Det er på tide, at nogle får øjnene op for, at dette kan koste samfundet endog meget dyrt ikke at sætte ind med aktiv livshjælp i stedet! 

 

 

 

 

 

16.06 2014 - BREV TIL FORMANDEN FOR KRÆFTLÆGER I DANMARK 
(se baggrunden for, at jeg skriver brevet under Nyheder den 16.06.)

Kære Michael Borre

Min svigerinde døde for tre uger siden af uopdaget lungekræft, der havde spredt sig til knogler og lever. Jeg vil spare dig for min personlige lidelseshistorie. I stedet vil jeg fortælle dig, at jeg ofte på nettet taler med mennesker, der har fået overset kræftsygdomme. Og det har en bestemt grund, som jeg vil komme ind på i det følgende.

Jeg formoder, du er bekendt med den omfattende psykiatrisering, der finder sted i Danmark, og som udgår fra et forskningsprojekt fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) ledet af professor Per Fink. 300.000 mennesker lider ifølge FFL af funktionel lidelse. Mennesker med fysiske og hidtil uforklarede symptomer, men med en i WHO´s klassifikationssystem anerkendt fysisk lidelse får nu den psykiatriske diagnose funktionel lidelse, hvis de lider af en af de 22 lidelser, der ifølge FFL´s hypoteser ikke er en fysisk, men en psykiatrisk lidelse. Det drejer sig om f.eks. whiplash, colon irritabile, fibromyalgi, kroniske smerter, der ikke kan forklares etc. 

Som du forstår, er det et temmeligt omfattende projekt. FFL underviser praktiserende læger over hele landet i, hvordan de kan håndtere denne patientgruppe. Så snart en læge får mistanke om, at patienten kan lide af funktionel lidelse, bliver muligheden for yderligere undersøgelser lukket. Begrundelsen er, at det kan forværre patientens psykiske lidelse. Jeg ved, at det fører til, at mange først sent kommer i behandling, fordi de i første omgang har fået overset deres alvorlige lidelse. 

FFL har lavet forskning, der viser, at de over en tre årig periode fra 2005-2007 har undersøgt 120 patienter for overset fysisk lidelse. De fandt kun fem patienter. Overføres dette til, at 300.000 har lidelsen, betyder det at 12.500 patienter får overset deres fysiske lidelser. Undersøgelsen er lavet for syv år siden og meget er sket siden da. Udbredelsen af funktionelle lidelser via undervisning er udbredt til stort set hele Danmark. Udbetaling af erstatning til patienter, der er blevet fejdiagnosticeret eller –behandlet er eksploderet. Man kan kun gisne om årsagen. Undersøgelsen kan ses i vedhæftede fil.

 

 

 

12.04 2014 - LÆSERBREV TIL JYLLANDSPOSTEN

PATIENTERS TILLID HANDLER OM ANDET, END AT LÆGER STJÆLER OG LYVER 

I en artikel i JP 11.04.14 under overskriften ”Lægeformand går til kamp mod kollegers dårlige opførsel” udtaler Mads Koch Hansen, at hans kollegers opførsel får konsekvenser for tilliden mellem læger og patienter. Jeg er enig i, at de episoder, han beskriver om læger, der lyver, stjæler, ”meler deres egen kage”, bruger voldsomt sprogbrug, fremstår som forkælede og et sammenspist hvidt broderskab, ikke forbedrer læge-patientforholdet generelt; men når vi taler læge-patient forhold foregår der langt værre ting. Nemlig den omsiggribende psykiatrisering af fysisk syge mennesker.  Den gør 300.000 danske samfundsborgere utrygge og bør også have formandens bevågenhed. 
Når der tales funktionelle lidelser – fysiske lidelser, der annekteres til psykiatriske – er læge-patientforholdet mildest talt anstrengt, utrygt og mistillidsfuldt. Tilliden ødelægges af, at fysiske syge behandles med psykiatriske behandlingsmetoder, som kun gør et fåtal raske og et flertal mere syge. Forholdet ødelægges også af, at mange ikke undersøges tilstrækkeligt. Alvorlige sygdomme overses. Mange frygter tvangsindlæggelser, hvis de ikke accepterer den psykiatriske behandling. Forsørgelsesgrundlaget kan mistes, hvis de takker nej til at komme i behandling på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, hvorfra diagnosen udgår. Og af at de fleste syge i mange kommuner sendes til psykiatere for at få diagnosen. Mange er blevet tvangsbehandlet UDEN registrering af hændelsen. Advokat Keld Parsberg siger på en høring om funktionelle lidelser i Folketinget 19.3, at både patient-, retssikkerheden og menneskerettighederne med denne diagnose overtrædes. De syge sig i det kommunale system i årevis uden at blive raske, men med udsigt til fratagelse af forsørgelsesgrundlaget. Alt dette giver skår i læge-patienttilliden. 
26 af WHO´s anerkendte lidelser heriblandt whiplash, kroniske smerter, fibromyalgi og irritabel tyktarm er annekteret til psykiatrisk sygdom, som ikke er anerkendt af WHO. Dette er i sig selv et lovbrud.  Specialisterne på 26 områder underkendes af én psykiatrisk læge, som er i begyndelsesfasen af et forskningsprojekt. Hvordan lader det sig gøre? Hvorfor ser Lægeforeningen og deres formand stiltiende på ”misbehandling” af denne store patientgruppe? 
Hvis de læger, der har stjålet, bedraget, løjet og rejst for forskningsmidler, behandler fysisk syge i øjenhøjde uden at give dem en psykiatrisk diagnose, tror jeg syge borgere hellere vil behandles af dem, end af de mange, der enten bifalder funktionelle lidelser eller nøjes med at vende ”det blinde øje til”.

 

 

 

 11.04 2014 - MIT SVAR FRA SØS KJELDSEN

Kære Søs Kjeldsen

Tak for dit svar. 
Jeg er meget glad for, at du har svaret mig.

Det er forståeligt, at I har gang i noget, der handler om noget helt andet. Jeg reagerer blot, fordi Per Fink igen får mulighed for at sætte fokus på sin “bedrift” i den bedste sendetid, og fordi der fremgår urigtige oplysninger – eller oplysninger, der ikke bliver “fulgt til dørs”. 

Jeg er utroligt glad for, at du på et tidspunkt vil tage imod mit tilbud om, at jeg kan formidle kontakt til personer, der vil være relevante og gode repræsentanter for “den anden side”. Jeg kan pege på såvel fagpersoner som på patienter. Glem det nu ikke. Det er vigtigt for de mennesker, der i den grad er i klemme, at de bliver hørt. 
Jeg vil stille dig et enkelt vigtigt spørgsmål: Tror du, at én psykiatrisk læge, Per Fink, kan have større viden end overlæger og professorer indenfor de 26 lidelser, Per Fink vælger at annektere til funktionelle lidelser? Jeg ved ikke, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Men det er sådan, det er. Det giver stor utryghed, mistillid og frygt hos patienter, der er i risikozonen for at få en af hans diagnoser.

Vi snakkes forhåbentlig ved.

Mange hilsner fra

Hanne Holst Rasmussen

 

 

11.04.2014 - SVAR FRA SØS KJELDSEN, TV 2 ØSTJYLLAND:

 

09.04.2014 - BREV TIL JOURNALIST SØS KJELDSEN, TV 2 ØSTJYLLAND:

25.03.2014 - SEKS LÆSERBREVE TIL SEKS AVISER

BERLINGSKE TIDENDE:

ER DU LIGEGLAD MED, OM DU FÅR EN FYSISK ELLER EN PSYKIATRISK DIAGNOSE?

 Er du ligeglad med, om du med lænderygsmerter får en psykiatrisk (og ikke en fysisk) diagnose, er du helt på linje med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, der under Per Finks ledelse har annekteret 26 fysiske diagnoser til den psykiatriske diagnose funktionel lidelse, omfattende lænderygsmerter, whiplash, fibromyalgi, bækkenløsning, irriteret tyktarm, ”kronisk træthedssyndrom”/ME og kroniske smerter m.m. 
Læs videre, hvis du IKKE er ligeglad. 
Per Fink udtalte til Dagbladet Information dagen efter høringen om funktionelle lidelser i Folketinget den 19.03.14, at modstanden imod lidelserne skyldes, at nogle sammensætter dem med indbildning. Udtrykket indbildning anvendte han ikke på høringen, men derimod sårbarhed, uhensigtsmæssig patientadfærd, traumer og stress som årsag og vedligeholdelse af funktionel lidelse. ”Noget”, der ”sidder mellem ørerne”. Et prædikat, de fleste vil betakke sig for at få. Også folketingmedlem Liselott Blixt (DF), der selv har haft bækkenløsning. De fleste betakker sig for at dette ”noget”, der tidligere blev behandlet med fysiske behandlingsmetoder som fysioterapi og smertestillende medicin. Behandlingen er nu psykiatrisk - kognitiv terapi, mindfulnessterapi og sågar psykofarmaka.
Kiropraktor, lektor og ph.d. Lars Uhrenholt sagde på høringen at whiplash er en velbeskrevet fysisk lidelse, der kan forebygges gennem øget trafiksikkerhed, og at der er utroligt meget viden på området. Udfordringen er at finde frem til, hvem der skal have hvilken behandling. 
Professor Peter Bytzer omtaler som resten af verden irritabel tyktarm som den hyppigste mavetarmsygdom overhovedet. Der forskes rigtig meget i sygdommen. ”En dag knækkes koden”.  
For speciallæge i intern medicin Henrik Isager er ”kronisk træthedssyndrom”/ME er en lidelse med skader i cellers energicentre, hvilket kan konstateres ved en blodprøve og behandles medicinsk. Per Fink, som har overtaget Videnscenterfunktionen for ME, afslørede sin uvidenhed om bl.a. blodprøverne ved at sige: ”Det er ikke min spidskompetence.”
Per Finks spidskompetence er psykiatri. Netop derfor synes det uvidenskabeligt, at han lykkes med at sprede selvopfundne, ikke internationalt anerkendte diagnoser til hele landet og inddrage mange forskellige lægelige specialer. Per Fink erkendte på høringen, at forskningen er i startfasen. 
Hvordan kan læger stiltiende acceptere, at ikke tilstrækkeligt evidensbaseret viden i startfasen af forskning spredes til hele landet?
Politikere, der overværede høringen, er heldigvis enige i, at der skal gøres noget ved fænomenet, som synes ude af kontrol.

Med venlig hilsen
Hanne Holst Rasmussen

BT:

TRUSSEL MOD PATIENT- OG RETSSIKKERHED

Onsdag den 19. marts 2014 var der i Folketinget en høring om funktionelle lidelser. Funktionelle lidelser kaldes ca. 26 lidelser, der endnu ikke har en entydig årsagsforklaring. Med andre ord lidelser, hvis gåde ikke er løst. Flere og flere lidelser føjes på listen og placeres i én hat, kaldet for funktionelle lidelser. En psykisk lidelse, der behandles psykiatrisk. 
Hver 7. dansker lider af funktionel lidelse afslører en ny undersøgelse udgivet af TrygFonden. Hver 7. dansker er altså psykisk syg. Vel at mærke ud over de mange andre psykisk syge. 
Undersøgelsen blev - ikke overraskende - offentliggjort samme dag, som høringen i Folketinget fandt sted. 
I modsætning til lederen af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, professor Per Fink, hvis forskning i stor grad sponsoreres af TrygFonden, som har udgivet undersøgelsen, mener høringens øvrige oplægsholdere, at de lidelser, de repræsenterer som specialister, IKKE er psykiske lidelser (irriteret tyktarm, whiplash og ME (”kronisk træthedssyndrom”). Selv om de figurerer på Per Finks liste. 
Det er på tide, at vi alle sammen får øjnene op for den omfattende psykiatrisering, som desværre bl.a. har den konsekvens, at mange alvorlige sygdomme overses. Med en funktionel lidelse skal man helst ikke undersøges. Det forværrer den psykiske lidelse. Hvis den fysisk syge protesterer mod at få en psykiatrisk diagnose, betragtes han som svært psykisk syg. 
Det er stærke kræfter, befolkningen er oppe imod. Vi er alle i risikogruppen.  
Det er derfor på tide, at vi alle sammen begynder at protestere mod dette overgreb. En advokat på høringen kaldte det for en trussel mod patient-og retssikkerheden og en overskridelse af menneskerettighederne. Vi kan ikke længere stiltiende være betragtere. Det er tid til handling.

Med venlig hilsen
Hanne Holst Rasmussen,

 

TIL EKSTRABLADET:

LÆGER UNDERVISES I SAMTALETEKNIK FRA NAZITIDEN

På en høring i Folketinget om funktionelle lidelser den 19. marts 2014 afsløres, at lederen af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Aarhus, professor Per Fink, ifølge advokat Keld Parsberg underviser praktiserende læger i hele landet i en spørgeteknik, der bygger på den teknik, Hitler anvendte under nazitiden. En såkaldt cirkulær spørgeteknik, som fører til, at patienten til slut afgiver de svar, der forventes. Modellen, Per Fink anvender som patienthåndteringsmodel, kaldes for TERM. Ved hjælp af skuespillere lærer lægerne at ”håndtere” patienter med funktionel lidelse (fysisk sygdom, som Forskningsklinikken har annekteret til psykiatrisk lidelse). 
26 fysiske sygdomme figurerer på listen og syv mere er på vej. Det drejer sig om bla. whiplash, irriteret tyktarm, ”kronisk træthedssyndrom”, fibromyalgi, kroniske smerter etc. Patienterne mener selv, de har en fysisk lidelse. Lægerne skal derfor lære at ”håndtere” patienterne, så de fysisk syge accepterer, at de lider af en psykiatrisk sygdom. Dette sker ved at ”tale patienterne” efter munden, bevare en stoisk ro og virke overbevisende. Desuden skal de undlade at sende patienterne til undersøgelser samt behandle dem med snak og psykofarmaka. Lægen indgår også alliancer med de pårørende, således at den syge isoleres med sine tanker om fysisk sygdom. Målet er at lære den syge at acceptere, at den fysiske lidelse er psykisk, og at behandlingen er psykiatrisk. Hvor sygt kan det blive? 
Hver 7. dansker lider ifølge lederen af Forskningsklinikken af funktionel lidelse. Projektet er således vældigt omfattende. Advokat Keld Parsberg kaldte på høringen anvendelsen af funktionelle lidelser for en overtrædelse af Menneskerettighederne, ligesom han udtrykte, at både patient- og retssikkerheden er vældig truet. 
Det er på tide, at vi danskere får øjnene op for, hvad der reelt foregår i forhold til en række hidtil uforklarede lidelser, som man forsker i og behandler helt anderledes seriøst i udlandet.  

Med venlig hilsen
Hanne Holst Rasmussen,
 

TIL INFORMATION

OPRÅB TIL LÆGERNE: GØR NOGET

En høring vedrørende funktionelle lidelser i Folketinget den 19. marts 2014 afslører, at kun én ud af de seks tilstedeværende oplægsholdere – en praktiserende læge, to professorer, en kiropraktor og lektor samt en advokat, går ind for brugen af diagnosen funktionel lidelse. Det kan ikke overraske, at den ene er professor Per Fink, leder af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og ophavsmand til diagnosen.

På listen over funktionelle lidelser står 26 fysiske lidelser, der er vanskelige at diagnosticere og behandle. Patienterne er i årevis blevet stigmatiseret. Per Fink mener, han gør dem en tjeneste ved at ”tage sig af dem”. Måden, han ”tager sig af dem” på, vil mange fysisk syge have sig frabedt, idet behandlingen er psykiatrisk. Det vil sige, at syge med whiplash, fibromyalgi, lændesmerter, bækkenløsning, kroniske smerter m.m. behandles med psykofarmaka, kognitiv terapi og mindfulnessterapi. Kognitiv terapi kan muligvis hjælpe nogle til at acceptere, at de er syge. MEN det gør dem ikke raske.  

Hvorfor accepterer lægerne i Danmark dette uvæsen, når fire ud af fem på høringen var imod? Hvorfor gør I ikke noget ved det? Mange af jer sidder i specialer, der har med disse patienter at gøre og ved, at de ikke er psykisk syge. Mange syge kan have en psykisk overbygning efter lang tids sygdom ved ikke at blive taget alvorligt og ikke at blive hjulpet; men det er jo ikke det samme som psykisk sygdom. 
Hvorfor gør I ikke noget ved disse hidtil uforklarede lidelser? Vi ved jo alle, at mavesår blev betragtet som psykisk indtil to læger i 2005 fik Nobelprisen for at have opfundet mavesårsmedicin, der nu helbreder mavesår på en uge. 
De patienter, der får diagnosen funktionel lidelse, bliver ikke raske. De parkeres på et sidespor. Der ligger mange udfordringer og venter i forhold til denne gruppe. Tag udfordringen op. Tag kampen op. Læg mere prestige ind i dette område, så det bliver et spændende område at arbejde med. Som det er nu, ser det ud, som om I alle vender tommelfingeren nedad – eller stiltiende accepterer psykiatriseringen, så de placeres fjernt fra jeres eget speciale.

Det er ikke til gavn for jeres patienter. Som patienternes advokater vil jeg opfordre jer til i stedet at gøre noget ved det.

Med venlig hilsen
Hanne Holst Rasmussen,

 

TIL JYLLANDSPOSTEN:  OPTAGET DEN 11.04 2014 

LÆGERS UENIGHED GAVNER IKKE PATIENTERNE

På en høring i Folketinget om funktionelle lidelser 19. marts 2014 afsløredes, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Aarhus under professor Per Fink nu har annekteret 26 fysiske lidelser svarende til 390.000 syge danskere eller 6,5 % af befolkningen til den psykiatriske diagnose funktionel lidelse. Med et snuptag bliver whiplash, irriteret tyktarm, fibromyalgi, kroniske smerter, ”kronisk træthedssyndrom” m.m. til en psykiatrisk lidelse.  
Høringens fem andre oplægsholdere og specialister på hvert deres felt, er uenige med Per Fink. De mener, at de annekterede lidelser, de repræsenterer, er fysiske lidelser hvis årsager endnu blot ikke er eksakt klarlagt. Mavesår blev også betragtet som en psykisk lidelse indtil forskere fandt ud af, at mavesår skyldes en bakterie. To forskere fik i 2005 Nobelprisen for opfindelsen af mavesårsmedicin, der helbreder patienten på en uge.  
De andre specialisters uenighed og modstand mente Per Fink skyldes uvidenhed. I det hele taget er mange af hans kolleger i somatikken uvidende om funktionel lidelse. 
Men man kan efterhånden med rette spørge, hvem der er uvidende? Måske ved Per Fink for lidt om de 26 fysiske lidelser, han har ændret til psykiske? Det fremgår tydeligt at specialisternes uenighed på høringen.
Ét står dog klart: uenigheden gavner ikke de syge. De kommer i klemme. Både i det somatiske sundhedssystem, hvor de stigmatiseres og i og i det psykiatriske, der ikke har plads til dem. 
De kommer også i klemme i det kommunale system, fordi der med en psykiatrisk diagnose er behandlingsmuligheder. 
At psykiatrisk behandling kun hjælper et fåtal, er en anden sag. Forskningsklinikken kan ikke fremvise beviser for, at deres behandling virker. Forskningen er i begyndelsesstadiet. Det gør det endnu mere problematisk; for hvordan kan forskning i begyndelsesstadiet udbredes som sandhedes til hele Danmark? Hvordan kan lægeVIDENSKABEN acceptere dette? Er patienterne vanskelige, eller er der ikke tilstrækkelig prestige i disse patientgrupper? 
Med indførelsen af funktionelle lidelser er både patient- og retssikkerheden truet, og menneskerettighederne overskrides, sagde advokat Keld Parsberg på høringen. 
Det er glædeligt, at medlemmerne af folketingets sundhedsudvalg tager denne uholdbare situation alvorligt og på høringen lovede at gøre noget ved det. Der er mange syge i Danmark, der ser frem til at få både hjælp og en anstændig behandling i det danske sundhedsvæsen og sociale system.

Med venlig hilsen
Hanne Holst Rasmussen,


TIL POLITIKKEN:
POLITIKERNE VIL IKKE LÆNGERE SIDDE PÅ HÆNDERNE

På en høring om funktionelle lidelser i Folketinget den 19. marts udtalte to politikere efterfølgende, at de ikke længere ”kan sidde på hænderne” i forhold til funktionelle lidelser. Før blev patienterne ladt i stikken af de somatiske læger. Nu lades de i stikken af psykiatrien, som ikke har plads til dem.  Høringen afslører dyb uenighed mellem professor Per Fink, der er ophavsmand til funktionel lidelse, og de fem øvrige oplægsholdere på høringen.

Praktiserende læge Stig Gerdes påpeger, at 26 fysiske sygdomme indtil nu er blevet annekteret til den psykiatriske lidelse, funktionel lidelse. Han kalder det for Kejserens Nye Klæder og en kræftsvulst, der hurtigst muligt skal fjernes. Kiropraktor, lektor og ph.d Lars Uhrenholt siger om whiplashskade - som af Per Fink betragte som funktionel lidelse - at de har fysiske skader. Det kan ses ved obduktion, men ikke med de undersøgelsesmetoder, der eksisterer i dag. Han finder det utilstedeligt at give disse patienter en psykiatrisk diagnose. Speciallæge Henrik Isager mener, at patienter med både ”kronisk træthedssyndrom”, fibromyalgi og whiplash har ændringer i den del af cellerne, der udgør cellens kraftcenter. Det kan konstateres ved blodprøver og er således også en fysisk og ikke en psykiatrisk lidelse. Professor Peter Bytzer mener afgjort ikke, at irriteret tyktarm er en psykiatrisk lidelse. Disse patienter har helt klart svære fysiske problemer. Årsagen dertil er blot ikke fundet endnu. 

Advokat Keld Parsberg kaldte Per Finks funktionelle lidelser for en trussel mod patient- og retssikkerheden samt en overskridelse af menneskerettighederne. 
Der efterlades således ikke tvivl om, at der findes specialister i Danmark, der IKKE ”køber” Per Finks selvopfunde diagnose, som end ikke er godkendt af WHO (hvilket i sig selv er en overtrædelse af lovgivningen).

Det er nu op til Folketinget at gøre noget ved dette tiltagende problem, således at alle patienter i Danmark kan opleve trygheden i at blive undersøgt og få den rette behandling uden at blive stigmatiseret og psykiatriseret. Nu er det bare at vente spændt på, hvad der videre sker og håbe, at der etableres et samarbejde omkring disse patienter.

Med venlig hilsen
Hanne Holst Rasmussen,

 
24.03.2014 - BREV TIL POLITIKKEN, JYLLANDSPOSTEN OG BT

Onsdag den 19. marts valgte Politikken – som flere andre dagblade – at bringe en artikel om, at hver 7. dansker lider af funktionel lidelse fra en netop offentliggjort undersøgelse lavet af TrygFonden. 

Udgivelsen af rapporten, som Tryg Fonden har offentliggjort, falder “tilfældigvis” sammen med, at der samme dag er en høring i Folketinget om funktionelle lidelser. Disse HIDTIL uforklarede sygdomme kalder Per Fink for funktionelle lidelser, som er en PSYKISK SYGDOM. Gad vide, om I på Politikken er klar over, at det, der reelt står i den bragte artikel, er, at hver 7. dansker er psykisk syg. Således også Catarina, hvis historie bringes samme dag. Catarina lider af duft- og kemikalieoverfølsomhed, som er én af de 26 lidelser, Per Fink, der er leder af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, kalder for funktionel lidelse. Der er således ikke længere noget, der hedder whiplash, bækkenløsning, kroniske smerter, fibromyalgi etc. etc. Historien om Catarina var sober og uden psykiatrisering; men bragt i forbindelse med offentliggørelsen af Forskningsklinikkens rapport kommer hun til at fremstå som psykisk syg, hvilket jeg ikke tror, er jeres hensigt. 

På høringen i Folketinget er der ingen af de øvrige oplægsholdere og specialister for lidelserne whiplash og myalgisk encephalomyalistis (ME) samt en praktiserende læge, som hver dag møder disse patienter i sin praksis, der finder Per Finks forskning og udbredelse af antagelsen om de funktionelle lidelser for gangbar. De mener alle, at det drejer sig om lidelser, man blot endnu ikke har fundet årsagen til. At kalde dem alle for psykiatriske lidelser og komme dem alle i samme hat, er at gå over stregen. 

Desværre er Per Fink utrolig god til ”at pakke tingene ind” overfor både patienter, læger og presse. Selv de patienter, der får diagnosen ved ofte ikke, at de har fået en psykiatrisk lidelse og får et chok, når det går op for dem. Dette er efter min bedste overbevisning utilstedeligt. Mange er i tidens løb blevet “bondefanget” eller ”snigløbet” af Forskningsklinikkens diagnose.

Med en psykiatrisk diagnose er behandlingen også psykiatrisk. Således behandles samtlige 26 lidelser (flere er på vej) med f.eks. kognitiv terapi, mindfulness terapi og evt. psykofarmaka (primært antidepressiva).

Der findes INGEN solid evidens for, at psykiatrisk behandling overhovedet har en effekt på disse lidelser. Men det er lykkedes Per Fink ved hjælp af rigtig mange millioner sponsorkroner fra TrygFonden at få viden om funktionelle lidelser bredt ud til hele landet. På et mere eller mindre falskt grundlag. For det første virker hans behandlinger kun på et fåtal af patienterne. For det andet er patienterne de eneste tabere. De får ikke den behandling, de skal have for deres fysiske lidelser. I stedet får de psykiatrisk behandling. De bliver ikke ordenligt undersøgt, hvorved mange alvorlige lidelser som cancer, sklerose, parkinsonisme etc. allerede er blevet overset (antallet af patienter, der søger erstatning for fejlbehandling, er eksploderet), fordi Per Fink mener, det gør dem mere psykisk syge at blive sendt til forskellige undersøgelser. For det tredje er der behandlingsmuligheder, når de syge får diagnosen funktionel lidelse, hvilket i det kommunale system betyder, at de syge i årevis risikerer at komme i den ene arbejdsprøvning efter den anden for ofte sluttelig at miste deres forsørgelsesgrundlag. Det er en trist og sørgelig historie, fordi mange ender med social deroute, syge og nedbrudte.

Alternativet er, at man i stedet satser langt mere på at finde ud af, hvad der skal til for, at disse mennesker kan blive raske og velfungerende igen. Der skal formentlig en tværfaglig behandling til for de flestes vedkommende, hvilket også fremgår af høringen. Men lige nu får over 300.000 syge danskere altså en psykiatrisk behandling, fordi specialet tilfældigvis er blevet placeret under psykiatrien. Per Fink selv udtaler, at det ”bekom sig således”. Det kunne lige så godt have været placeret i somatikken. Hvorfor det er sket vides ikke. I givet fald ville behandlingen ikke være psykiatrisk, fordi et speciale er retningsgivende for, hvilken behandling der skal gives. I et psykiatrisk speciale gives psykiatrisk behandling. I et somatisk speciale give somatisk behandling. 

Patienterne med de 26 fysiske lidelser betragtes i behandlingssystemet som vanskelige. De hører ikke ind under ét speciale, men flere. Det er sundhedssystemet ikke gearet til. Lægerne har desuden fortsat svært ved at erkende, at der er noget, de endnu ikke ved. Også dette fremgik af høringen den 19. marts. 

Funktionelle lidelser er en diagnose, der ikke står anført i WHO´s diagnoseklassifikation. Det gør til gengæld alle de 26 diagnoser eller flere, som Per Fink nu annekterer til funktionel lidelse. ifølge advokat Keld Parsberg er dette en overtrædelse af lovgivningen på området, hvilket også fremgår af høringen i Folketinget, ligesom det ifølge advokaten er en klar overtrædelse af Menneskerettighederne og retssikkerheden. 

Det er ikke et særsyn, at Forskningsklinikken “skyder med kanoner”, når patienterne forsøger at tale deres egen sag og langt om længe har påvirket politikerne til at lave en høring om emnet. Ved at offentliggøre en undersøgelse, der bringer omtale i pressen, tages “brodden” af høringen, således at patienterne atter sidder tilbage uden at få den hjælp, de har behov for.

Hvorfor vil pressen mon ikke være med til at tale den lille mands sag? Hvorfor bliver disse sårbare patientgrupper gang på gang overset? Pressen er med til at promovere Per Finks forskning, der er slået meget stort op. Han eller andre på Forskningsklinikken får ofte spalteplads. At se sagen fra de syges side – eller fra gulvet – er blevet forsømt. Desværre er en af Per Finks antagelser også, at jo mere patienterne klager over, at de er fysisk og ikke psykisk syge, desto mere psykisk syge er de. Det er en meget letkøbt antagelse, som pressen tilsyneladende også køber hver gang, han ønsker at stå offentligt frem.  

Det er på tide, at der er nogen, der tør stå op for hver 7. dansker og gøre dem den tjeneste at høre, hvad DE har at sige samt at undersøge Per Finks forskning til bunds. Den bygger på luftkasteller og store ord.

Hvem vinder på funktionelle lidelser: 
Per Fink og Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og psykiatrien (øget prestige, større bevågenhed, omfattende forskningsmidler m.m.)
Kommunerne (sparer penge, fordi funktionel lidelse medfører behandlingsmuligheder, hvorefter den syges sag ikke afgøres men kan trækkes i langdrag i årevis)
Forsikringsselskaberne (slipper, hvis en arbejds- eller ulykkesskadet person får diagnosen funktionel lidelse, i mange tilfælde for at betale mennesker erstatning. TrygFonden sponsorerer en stor del af forskningen).
Medicinalfirmaer (Lundbech producerer lykkepiller, der ofte anvendes i den psykiatriske behandling af funktionel lidelse. Lundbech Fonden sponsorerer også mange kroner til Forskningsklinikken),

Hvem taber: 
De syge (de bliver hverken ordentlig undersøgt eller behandlet. De parkeres på et sidespor. Mange uden forsørgelsesgrundlag). Og de bliver ALDRIG RASKE. 
Staten (på sigt koster det samfundet uhyrlige summer ikke at gøre noget for de mange syge, der kan blive RASKE og ikke - som nu - endnu mere syge). 
Os alle (fordi de syge parkeres på et sidespor, hvorfra de ikke bliver i stand til at bidrage til samfundet).

Mit håb er, at Politikken vil overveje at lave dybdeborende journalistik på dette område? 
Det er på tide, at de sårbare og svage i denne sammenhæng høres. Det er på tide – som en læge på høringen den 19. marts sagde – at hele befolkningen kan se, at Per Finks forskning er “Kejserens nye klæder” og at dette afsløres.

Jeg har masser af ideer til, hvem I kan interviewe til en sober dybdegående udsendelse, hvor alle sider bliver repræsenteret – og ikke kun den ene side, som stort set altid repræsenteres i jeres avis, nemlig Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. 
I er meget velkomne til at rette henvendelse til mig, hvis jeg har fanget jeres interesse. 
Jeg har masser af interessant materiale og kontakt til mange patientforeninger, der tilsammen repræsenterer ca. 10.000 patienter.

Med venlig hilsen
Hanne Holst Rasmussen

 

24.03.2014 - BREV TIL SIDSEL FISKER OG TIL REDATKTIONEN PÅ DR
Onsdag den 19. marts var professor Per Fink, leder af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, i Aftenshowet sammen med en yngre kvinde, der lider af irriteret tyktarm. Samtaleemnet er uforklarlige lidelser. Baggrunden er, at der er udkommet en rapport, der viser, at hver 7. dansker lider af en uforklarlig sygdom. Disse HIDTIL uforklarede sygdomme kalder Per Fink for funktionelle lidelser, som er en PSYKISK SYGDOM. 

Udgivelsen af rapporten, som Tryg Fonden har offentliggjort, falder “tilfældigvis” sammen med, at der samme dag er en høring i Folketinget om funktionelle lidelser. 
DR 1 vælger – mig bekendt - IKKE at vise noget fra denne høring, selv om der forud blev udsendt pressemeddelelse vedr. høringen, og DR deltog. Måske fordi høringen er kontroversiel i forhold til det allerede planlagte indslag i Aftenshowet? For høringen afslører jo netop, at irriteret tyktarm IKKE er en såkaldt funktionel lidelse (= psykiatrisk lidelse). Irriteret tyktarm er en fysisk lidelse, man endnu ikke kender årsagen til - ifølge professor Peter Bytzer, der holdt indlæg på høringen. 

Der er ingen af de øvrige hørings-deltagende specialister for lidelserne whiplash og myalgisk encephalomyalistis (ME) samt en praktiserende læge, som hver dag møder disse patienter i sin praksis, der finder Per Finks forskning og udbredelse af antagelsen om de funktionelle lidelser for gangbar. De mener alle, at det drejer sig om lidelser, man blot endnu ikke har fundet årsagen til. At kalde dem alle for psykiatriske lidelser og komme dem alle i samme hat, er at gå over stregen. 

I studiet i Aftenshowet er kvinden med irritabel tyktarm, som finder det interessant, at der nu er behandlingsmuligheder. Desværre går Sidsel Fisker ikke ind i, hvad behandlingen, Per Fink taler om, består i. Den består nemlig i psykiatriske tiltag som f.eks. kognitiv terapi, mindfulness terapi og psykofarmaka. Ved hun det, kan man spørge, hvad hun vil sige til at få psykiatrisk behandling for sin fysiske lidelse?
Kvinden er valgt som et eksempel på et menneske med funktionel lidelse; men jeg gad vide, om hun overhovedet ved, hvad funktionel lidelse er. Hun udtaler under udsendelsen, at hun absolut ikke føler sig psykisk syg og oplever heller ikke, at andre har den antagelse. Alligevel bliver hun psykiatriseret for åben skærm, idet hun bliver brugt som et eksempel. Det finder jeg særdeles uetisk. Spørgsmålet er også, om Sidsel Fisker selv ved, at funktionel lidelse er en psykiatrisk lidelse? Hun er i givet fald ikke den første. Mange andre er i tidens løb blevet “bondefanget” på samme måde.

Der findes INGEN solid evidens for, at psykiatrisk behandling overhovedet har en effekt på disse lidelser. Men det er lykkedes Per Fink ved hjælp af rigtig mange millioner sponsorkroner fra TrygFonden at få viden om funktionelle lidelser bredt ud til hele landet. På et mere eller mindre falskt grundlag. For det første virker hans behandlinger kun på et fåtal af patienterne. For det andet er patienterne de eneste tabere. De får ikke den behandling, de skal have for deres fysiske lidelser. I stedet får de psykiatrisk behandling. De bliver ikke ordenligt undersøgt, hvorved mange alvorlige lidelser som cancer, sklerose, parkinsonisme etc. allerede er blevet overset (antallet af patienter, der søger erstatning for fejlbehandling, er eksploderet), fordi Per Fink mener, det gør dem mere psykisk syge at blive sendt til forskellige undersøgelser. For det tredje er der behandlingsmuligheder, når de syge får diagnosen funktionel lidelse, hvilket i det kommunale system betyder, at de syge i årevis risikerer at komme i den ene arbejdsprøvning efter den anden for ofte sluttelig at miste deres forsørgelsesgrundlag.

Det er en trist og sørgelig historie, fordi mange ender med social deroute, syge og nedbrudte. Alternativet er, at man i stedet satser langt mere på at finde ud af, hvad der skal til for, at disse mennesker kan blive raske og velfungerende igen. Der skal formentlig en tværfaglig behandling til for de flestes vedkommende, hvilket også fremgår af høringen. Men lige nu får over 300.000 syge danskere en psykiatrisk behandling i stedet.

Patienterne betragtes i behandlingssystemet som vanskelige. De hører ikke ind under ét speciale, men flere. Det er sundhedssystemet ikke gearet til. Lægerne har desuden fortsat svært ved at erkende, at der er noget, de endnu ikke ved. Også dette fremgik af høringen den 19. marts. 

Funktionelle lidelser er en diagnose, der ikke står anført i WHO´s diagnoseklassifikation. Det gør til gengæld alle de 26 diagnoser eller flere, som Per Fink nu annekterer til funktionel lidelse. ifølge advokat Keld Parsberg er dette en overtrædelse af lovgivningen på området, hvilket også fremgår af høringen i Folketinget, ligesom det ifølge advokaten er en klar overtrædelse af Menneskerettighederne og retssikkerheden. 

Det er ikke et særsyn, at Forskningsklinikken “skyder med kanoner”, når patienterne forsøger at tale deres egen sag og langt om længe har påvirket politikerne til at lave en høring om emnet. Ved at offentliggøre en undersøgelse, der bringer omtale i pressen, tages “brodden” af høringen, således at patienterne atter sidder tilbage uden at få den hjælp, de har behov for.

Hvorfor vil pressen mon ikke være med til at tale den lille mands sag? Hvorfor bliver disse sårbare patientgrupper gang på gang overset? Pressen er med til at promovere Per Fink og hans forskning, der er slået meget stort op. Han eller andre på Forskningsklinikken får ofte taleplads. At se sagen fra de syges side – eller fra gulvet – er blevet forsømt. Desværre er en af Per Finks antagelser også, at jo mere patienterne klager over, at de er fysisk og ikke psykisk syge, desto mere psykisk syge mener Per Fink, de er. Det er en meget letkøbt antagelse, som pressen tilsyneladende også køber hver gang, han ønsker at stå offentligt frem.  

Det er på tide, at der er nogen, der tør stå op for hver 7. dansker og gøre dem den tjeneste at høre, hvad DE har at sige samt at undersøge Per Finks forskning til bunds. Den bygger på luftkasteller og store ord.

Hvem vinder på funktionelle lidelser: 
Per Fink, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og psykiatrien (øget prestige, større bevågenhed og omfattende forskningsmidler)
Kommunerne (sparer penge, fordi funktionel lidelse medfører behandlingsmuligheder, hvorefter den syges sag ikke afgøres men kan trækkes i langdrag i årevis)
Forsikringsselskaberne (med en funktionel lidelse slipper forsikringsselskaberne i mange tilfælde for at betale mennesker erstatning efter arbejdsulykker eller andre ulykker. Tryg Fonden sponsorerer en stor del af forskningen)- 
Medicinalfirmaer (Lundbech producerer lykkepiller, der ofte anvendes i den psykiatriske behandling af funktionel lidelse. Lundbech Fonden sponsorerer også mange kroner til Forskningsklinikken),

Hvem taber: 
De syge (de bliver hverken ordentlig undersøgt eller behandlet. De parkeres på et sidespor. Mange uden forsørgelsesgrundlag).
Staten (på sigt koster det samfundet uhyrlige summer ikke at gøre noget for de mange syge, der kan blive RASKE og ikke endnu mere syge). 
Os alle (fordi de syge parkeres på et sidespor, hvorfra de ikke bliver i stand til at bidrage til samfundet).

Kan DR ikke overveje at lave dybdeborende journalistik på dette område? 
Det er på tide, at de sårbare og svage i denne sammenhæng høres. Det er på tide – som en læge på høringen den 19. marts sagde – at hele befolkningen kan se, at Per Finks forskning er “Kejserens nye klæder” og at dette afsløres.

Jeg har masser af ideer til, hvem I kan interviewe til en sober dybdegående udsendelse, hvor alle sider bliver repræsenteret – og ikke kun den ene side, som stort set altid repræsenteres på jeres kanal, nemlig Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. 
I er meget velkomne til at rette henvendelse til mig, hvis jeg har fanget jeres interesse. 
Jeg har masser af interessant materiale.

Med venlig hilsen
Hanne Holst Rasmussen,

 

OPTAGET I JP AUGUST 2013 

STOP GALSKABEN

I JP´s kronik den 12.08 2013 problematiserer speciallæge i psykiatri Torben Heinskou psykiatriens udfordringer. Han taler bl.a. om et accelererende ”politologisk” grundlag for psykiatrisk behandling, om at psykiatriske diagnoser ofte er uklare, at det kan virke tilfældigt, hvilken diagnose patienten får, og at tærsklen for en række diagnoser er blevet lavere end før og nærmer sig normal menneskelig adfærd. Han mener, der er gået diagnostisk ”hyperinflation” og ”diagnostisk” imperialisme i psykiatrien. 
Tidligere sagde man: Det normale har vide grænser; men det kan man ikke sige i dag. Går du med rullekravesweater risikerer du diagnosen socialfobi. Tanoreksi er afhængighed af at gå i solarium. Ortoreksi er at spise for sundt.  Ønsker du erstatning efter en arbejdsskade eller ulykke lider du af Münchhausen. Psykiatrien synes at være gået over gevind. På flere måder. 
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser kalkulerer med, at 300.000 med kronisk fysisk sygdom lider af funktionel lidelse og helbredsangst, hvilket er psykiatriske diagnoser. Reagerer du på kronisk lidelse med f.eks. bekymring og afmagt, risikerer du at få en sådan psykiatrisk diagnose. Sammen med de i forvejen 200.000 andre psykisk syge i Danmark, er vi således oppe på, at hver 20. dansker er psykisk syge. De, der går med rullekravesweater eller i solarium og spiser for sundt er endda ikke medtaget. 
Antallet er dog langt fra korrekt; for ser man på det i relation til forbruget af psykofarmaka, får over 700.000 danskere antidepressiv medicin pga en diagnosticeret depression. Dette svarer alene til, at hver 12. dansker har en depression, som også er en psykiatrisk lidelse.  Et interessant spørgsmål er derfor: Hvor mange danskere har egentlig en psykiatrisk diagnose? Og hvor mange er i farezonen?
Psykiatriske diagnoser forhindrer desværre nogle patienter i at få en korrekt fysisk diagnose. Kvinder med hjertesmerter har oplevet at få den psykiatriske diagnose funktionel lidelse, før de får konstateret en blodprop i hjertet. Det samme har patienter med sklerose, parkinsonisme og sågar kræft. Det ser ud, som om et vist ”spild” må påregnes; men udefra ser det unægtelig også ud, som om der er noget riv, rav, ruskende galt i Danmark. Hvornår og hvordan stoppes denne galskab?

Hanne Holst Rasmussen

 

 

 

FREM MED AKTIV LIVSHJÆLP      - UDGIVET I JP DEN 3.5 2013

 

Det er en kendsgerning at rigtig mange danskere lider af kronske smerter. Det er også en kendsgerning, at årsagen til, at nogle udvikler kronisk smerte og andre ikke, endnu ikke er fuldstændig klarlagt. Forskere er enige om, at der sker ændringer i hjernen og nervesystemet, når smerten har varet en tid; men de er langt fra enige om, hvad der kan gøres ved det.
Trenden i Danmark er desværre, at kroniske smertepatienter ”fylder for meget” i sundsvæsenet. I stedet for at ”fylde” i det somatiske sygehusvæsen, skal de nu ifølge Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ”fylde” hos den praktiserende læge og i psykiatrien. 
Metoden er simpel: Den praktiserende læge kommer på et kortvarigt kursus og lærer at stille den psykiatriske diagnose funktionel lidelse hos de smertepatienter, hvor årsagen ikke kan kortlægges vha en simpel undersøgelse og blodprøvetagning. Er dette normalt lægges op til, at patienter med smerter får diagnosen funktionel lidelse.
Patienterne kommer ind i lægens praksis med diagnoser som gigt, cancer, hjertesmerter, fibromyalgi, whiplash, bækkenløsning etc. og går ud med en psykiatrisk diagnose. 
Konsekvenserne er mange. Fysiske lidelser overses, fordi patienten ikke sendes til yderligere udredning. Behandlingen er psykiatrisk – samtaler og evt. antidepressiv medicin. Der gives ingen behandling for patientens nu forhenværende fysiske diagnose. Den ”slettes”. 
Dette er den sikre vej til aktiv dødshjælp, idet psykiatriske patienter dør i gennemsnit 20 år før andre. Dels fordi de ikke undersøges og behandles for deres fysiske lidelser. Dels fordi de begår selvmord – ofte pga bivirkninger af antidepressiva. Dette har vi desværre set rædselsvækkende eksempler på i udsendelsesrækken ”Danmark på piller” på DR for nylig. 
Hvorfor vælger læger og politikere ovennævnte passive ”dødshjælp” med kortere levetid til følge fremfor at give smertepatienter aktiv livshjælp?  En tværfaglig indsats er effektiv viser f.eks. svenske studier af tværfaglig rehabilitering af whiplashskadede. De fleste kommer i arbejde indenfor fem år.  
De fleste smertepatienter vil meget gerne arbejde og være en del af samfundet; men psykiatriske diagnoser fungerer som en slags ”aktiv dødshjælp”, der sender smertepatienter på livslange overførselsindkomster. Kan Danmark være tjent med dette? Og kan kroniske smertepatienter? Det er på tide, at nogle får øjnene op for, at dette kan koste samfundet endog meget dyrt ikke at sætte ind med aktiv livshjælp i stedet! 

 

 

 

 

NÅR DE SYGE OG SVAGE STÅR FOR TUR - debatindlæg sendt til Jyllandsposten den 22.12 2013.

Først kom førtidspensionsreformen. Så kontanthjælpsformen. Den 18.12 blev sygedagpengereformen vedtaget. Næppe er det sidste punktum sat før Margrethe Vestager ser langt efter de ældre. 
I Jyllandsposten den 21. december udtaler hun, at mange pensionister har en stor opsparing. Hun glemmer, at danskere i årevis er blevet opfordret til pensionsopsparing. Nu vil hun straffe dem, der har lidt afsavn for at spare op til bevarelse af en anstændig levefod i alderdommen.  
Vestager betoner vigtigheden af, at se hinanden som mennesker.
Hvad ser mon de radikale – regeringen - når der ser på mennesker? Kroner og ører?
Fremover får meget få mennesker under 40 år førtidspension. Kontanthjælpsmodtagere skal klare sig for et beløb svarende til SU – uden at have samme rettigheder som SU-modtagere. Sygedagpengeperioden nedsættes til fem måneder og erstattes af en såkaldt ”jobklaringsydelse”. Ligeledes på SU-niveau. 
Med gensidig forsørgelsespligt for alle samlevende er de, hvis samlever tjener over 23.600 kr, ikke berettiget til kontanthjælp.
Økonomer udtaler, at mange danskere kommer til at leveunder fattigdomsgrænsen, og at det specielt vil gå ud over børnene. Hvor er menneskene i disse reformer? Det synes, som om mange bliver trådt på, selv om de i forvejen ligger ned. Er det at se på mennesker? Eller er det en floskel?
Ifølge Vestager skal alle være selvforsørgende. Hvem vil ikke helst være det? Bortset fra ”Dovne Robert” og ”Carina”? Men hvorfor denne misundelse? Det er ikke misundelsesværdigt at være syg eller socialt udsat, som tilfældet er for langt de fleste på overførselsindkomster. 
Mange kommer til at leve under fattigdomsgrænsen. Er det misundelsesværdig? Mange er nødt til at gå fra hinanden pga den gensidige forsørgelsespligt, hvilket bliver dyrt for staten. Børn mister den ene forælder i dagligdagen. 
Er vi nødt til at begynde at prioritere i Danmark. F.eks. indenfor lægevidenskaben. Tør vi begynde at se på prioriteringer af meget dyre behandlinger til nogle få på de manges bekostning? Tør vi begynde at stoppe overbehandlingen af cancerpatienter? Tør vi i det hele taget begynde at se anderledes på prioriteringer i samfundet? Eller skal misundelsen vedblivende vinde og de små sko træde på de svage? 
Hvem ønsker at være syg og på overførselsindkomst fremfor rask og i arbejde? Svar ærligt på dette spørgsmål og handl derefter.     

 

STOP GALSKABEN - debatindlæg, jeg har fået optaget i Jyllandsposten den 23.08 2013

I JP´s kronik den 12.08 2013 problematiserer speciallæge i psykiatri Torben Heinskou psykiatriens udfordringer. Han taler bl.a. om et accelererende ”politologisk” grundlag for psykiatrisk behandling, om at psykiatriske diagnoser ofte er uklare, at det kan virke tilfældigt, hvilken diagnose patienten får, og at tærsklen for en række diagnoser er blevet lavere end før og nærmer sig normal menneskelig adfærd. Han mener, der er gået diagnostisk ”hyperinflation” og ”diagnostisk” imperialisme i psykiatrien. 
Tidligere sagde man: Det normale har vide grænser; men det kan man ikke sige i dag. Går du med rullekravesweater risikerer du diagnosen socialfobi. Tanoreksi er afhængighed af at gå i solarium. Ortoreksi er at spise for sundt.  Ønsker du erstatning efter en arbejdsskade eller ulykke lider du af Münchhausen. Psykiatrien synes at være gået over gevind. På flere måder. 
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser kalkulerer med, at 300.000 med kronisk fysisk sygdom lider af funktionel lidelse og helbredsangst, hvilket er psykiatriske diagnoser. Reagerer du på kronisk lidelse med f.eks. bekymring og afmagt, risikerer du at få en sådan psykiatrisk diagnose. Sammen med de i forvejen 200.000 andre psykisk syge i Danmark, er vi således oppe på, at hver 20. dansker er psykisk syge. De, der går med rullekravesweater eller i solarium og spiser for sundt er endda ikke medtaget. 
Antallet er dog langt fra korrekt; for ser man på det i relation til forbruget af psykofarmaka, får over 700.000 danskere antidepressiv medicin pga en diagnosticeret depression. Dette svarer alene til, at hver 12. dansker har en depression, som også er en psykiatrisk lidelse.  Et interessant spørgsmål er derfor: Hvor mange danskere har egentlig en psykiatrisk diagnose? Og hvor mange er i farezonen?
Psykiatriske diagnoser forhindrer desværre nogle patienter i at få en korrekt fysisk diagnose. Kvinder med hjertesmerter har oplevet at få den psykiatriske diagnose funktionel lidelse, før de får konstateret en blodprop i hjertet. Det samme har patienter med sklerose, parkinsonisme og sågar kræft. Det ser ud, som om et vist ”spild” må påregnes; men udefra ser det unægtelig også ud, som om der er noget riv, rav, ruskende galt i Danmark. Hvornår og hvordan stoppes denne galskab? Og hvem tager initiativ hertil?
Hanne Holst Rasmussen
http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE5855742/stop-galskaben/

 

Læserbrev sendt til JP den 01.05 2013