Vejledning i den akutte fase

Akut whiplash/piskesmæld

Piskesmæld er en forstuvning af nakken, som i nogle tilfælde samtidig giver hjernerystelse, fordi hjernen rammer hjernekassen under piskesmældsbevægelsen. 

I det følgende vil jeg give dig råd og vejledning til, hvad du kan gøre og hvilke forholdsregler, du kan træffe i den akutte fase, dels mhp. hurtigt at blive rask, dels hvis du mod forventning skulle være en af de få, der får længerevarende symptomer. Husk dog, at 90 procent ifølge danske læger bliver raske igen i løbet af nogle uger/måneder. Først efter et halvt år tales om kronisk whiplash.


Uenighed om whiplash:
Læger og andet sundhedspersonale er desværre uenige i, hvad man bør gøre efter piskesmæld. Du vil kunne få og læse forskellige og også modsatrettede råd.  

Rådene her bygger på erfaringer fra udlandet, fra forskning/evidens (beviser), samt Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse 2016 og egne og andres erfaringer. Se også hvidbog om whiplash på Whiplashforeningens hjemmeside: http://www.whiplashforeningen.dk/wp-content/uploads/2018/08/hvidbog-om-whiplash-piskesmaeld-et-modsvar-til-whiplash-som-funktionel-lidelse.pdf 


Gå til læge:
Opsøg en læge på enten skadestuen eller din praktiserende læge hurtigst muligt, men senest indenfor de første 72 timer. Skulle du mod forventning ikke blive helt rask efter piskesmæld, skal du kunne bevise, at en læge har vurderet dig indenfor de første 72 timer. Hør mere i videoen om erstatning, hvis du senere får brug for at anlægge en erstatningssag.
Sørg for at lægen skriver udførligt i journalen, hvad der er sket og hvilke symptomer, du har. For at sikre dig, at lægen skriver alt ned, kan du dagen efter anvende beskedsystemet og skrive til din praktiserende læge, hvilke symptomer, du har. Dermed sikrer du dig, at det bliver skrevet ind i journalen.
Undersøges du af en behandlingssygeplejerske på en skadestue, kan du bede om også at blive tilset af en læge, da en sygeplejerske ikke tæller i erstatningssammenhæng. Du kan også i givet fald anvende beskedsystemet til din læge dagen efter. 
Kan du få lægen til et ordinere et røntgenbillede er det en god ide. Det viser formentlig ikke noget; men det kan anvendes til senere sammenligning, hvis det bliver nødvendigt.

 

Is/varme: Is anbefales ofte i starten som ved andre forstuvninger; men ny forskning viser, at is kan forhindre heling efter piskesmæld.
Mht. varme er der heller ikke evidens for, at det virker i den akutte fase. Alligevel anbefales også dette af nogle fagpersoner.
Vores anbefaling er, at undlade begge dele, da der ikke er beviselig effekt heraf.   

Halskrave: 
Nogle læger anbefaler stadig en blød halskrave. Der er ingen evidens for, at en sådan virker. Tvært imod er der bevis for, at det er bedre at bevæge nakken indenfor en naturlig grænse. En halskrave kan forlænge den tid, man kan belaste nakken, når den bruges; men i sidste ende kan give uheldige følgevirkninger.

MEN hvis du i forvejen er hypermobil i dine led, kan det være en god ide i starten. Tal da med din læge om det.

Lyt til din krop:
Dette råd er det vigtigste af alle. Det skal ikke gøre ondt, før det gør godt. Lær derfor din krop og dens signaler at kende, så du ved, hvornår du kan bevæge dig og hvornår, det er på tide at holde pause. Der er kun dig til at sige til og fra. Det lyder måske lettere, end det viser sig at være for de fleste; men husk, at det er vigtigt.

Tro på bedring: Hovedparten får det bedre. Det er rigtig vigtigt, at du selv tror på det også! 
Sandsynligheden for varige skader er heldigvis meget lille. De fleste bliver helt raske. 
Forværres tilstanden de første uger, er det fuldstændig normalt. Derefter går det fremad! 


Smertelindring:
Tal med lægen om smertebehandling, hvis et håndkøbspræparat som Pamol ikke er nok til at holde dig smertedækket. Det er vigtigt ikke at have for mange smerter i nakken. Smerterne forhindrer nemlig et normalt bevægemønster ligesom andre/forkerte muskelgrupper kan tages i brug for at undgå smerte. Det kan også forhindre bevægelse i det hele taget.

Har man for mange smerter i den akutte fase kan det i værste fald føre til kroniske smerter på sigt, hvilket kan undgås, når evt. smerter behandles.


Sygemelding:
De færreste læger anbefaler sygemelding. Jeg har dog erfaring for, at nakken har brug for ro og tid til heling efter piskesmæld. Jeg mener, at en kortere sygemelding fra start – eller måske længere, hvis du ikke efter den første uge med fuldstændig ro gradvist formår at genoptage dine normale aktiviteter uden for stor overskridelse af smertegrænsen. Tal med din læge om sygemelding, hvis du mærker, at du har brug for tid til helbredelse.


Bevægelse og genoptagelse af normale aktiviteter: Egentlig anbefaler læger som regel whiplashskadede at gøre, som de plejer; men det er min og mange andre erfaring, at det ikke er en god ide. Bevægelse er godt, men KUN til smertegrænsen. Desuden er ikke alle bevægelser gode.
Undlad at bevæge dig mere end i forhold til små daglige aktiviteter, hvis du får smerter eller andre symptomer af andet. Får du forøgede symptomer ved aktivitet, bør du i stedet sørge for masser af hvile.

Selv om lægen siger, at du skal gå hjem og gøre, som du plejer, vil jeg anbefale dig at taget det roligt og i en tid undlade tungt og/eller belastende arbejde og/eller statisk arbejde og/eller stillesiddende arbejde, måske foran en computer.
Styrketræning, løb og andre fritidsbeskæftigelser, der belaster nakken bør også øjeblikkeligt indstilles. Vær meget opmærksom på, hvad der giver smerter og undlad dette i starten. 

Desuden kan du have en samtidig hjernerystelse, som bevirker, at du bør forholde dig i ro - se under afsnittet om Hjernerystelse på denne side. 

Kan du klare at lave små daglige aktiviteter fra start, som ikke belaster dig, kan du gøre det; men hvis det giver symptomforværring er det bedre at hvile i den først uge til 14 dage. Men ikke mere; for der er bevis for, at det er bedre at bevæge sig end at forholde sig i ro med whiplash.
Vær også opmærksom på, at immobilitet kan forsinke heling, så lig eller forhold dig ikke i ro ikke længere end nødvendigt.
 Som du kan forstå, er det en balancegang, du er nødt til at finde.

Det er vigtigt fra start at være opmærksom på at bruge kroppen korrekt – altså at undgå at lave andre bevægelser, der kan indbefatte forkerte muskelgrupper, ligesom det er nødvendigt at anvende gode arbejdsstillinger. Det sidste giver nok sig selv, idet dårlige arbejdsstillinger kan forøge smerterne.


Efter en til to uger med ro kan du gradvist prøve dig frem, men KUN til smertegrænsen. Efter yderligere en uge kan du forsøge at gå ud over smertegrænsen, men stop igen, hvis det giver for mange smerter ikke blot her og nu, men også en tid efter. Muskelsmerter sker der ikke noget ved; men kommer smerten fra led eller andre strukturer, bør du passe på. Det er muligt at mærke forskel.


Gå ture og sving med armene. På den måde trænes nakken indirekte; men hvis det ikke giver forøgede symptomer i nakken, stoppes øjeblikkelig. Hvil dig en tid, men lig ikke ned hele tiden.

 
Det er vigtigt at være opmærksom på at bruge kroppen på samme måde, som du plejer og undgå at lave andre og/eller nye bevægelser og/eller bruge andre og/eller forkerte muskelgrupper.
Tænk desuden på at bruge gode arbejdsstillinger. Gå fx ned i knæ fremover at bøje dig forover, fordi foroverbøjning belaster nakken uforholdsmæssigt meget.  

Styrketræning bør ikke foretages, før nakken atter føles og mærkes til at være i orden. Forsøg dig da langsomt frem.
Husk: Man kan ikke motionere sig ud af whiplash!


Hvile/afslapning: Hvile/afslapning er mindst lige så vigtigt som bevægelse. Det er en god ide at lægge dig ned og hvile ind imellem. Så snart du mærker, at du har brug for det. Er du vant til at meditere eller bruge mindfulness, kan det anbefales.


Forholdsregler ved hjernerystelse:

Hvis du fx mistede bevidstheden ved ulykken og/eller var forvirret bagefter og/eller havde problemer med balancen efter ulykken har du efter al sandsynlighed fået en hjernerystelse.
Symptomerne kan komme straks eller først efter dage. Symptomerne kan være hovedpine, trykkende følelse i hovedet, kvalme, opkastning, problemer med lyd og lys, svimmelhed, sløret syn og lignende. Det er desværre ikke ualmindeligt at have en samtidig hjernerystelse.

Hjernerystelse, der ikke tages vare om i den akutte fase kan udvikles til kronisk hjernerystelse. Har du nogle af de ovenfor nævnte symptomer, bør du derfor tage følgende forholdsregler: Undlad skole/arbejde, undgå tunge aktiviteter, der belaster, undgå at læse, se TV, anvende computer, I-pad, at drikke alkohol eller koffeinholdige drikke. Har du svært ved at få tiden til at gå, kan du lytte til lydbånd.
Tag det roligt, indtil hovedpinen er væk. Hvis hovedpinen stammer fra hjernerystelse forsvinder den i løbet af ca. 14 dage. Derefter kan du gradvist prøve dig frem.  
 

Chok: Nogle kan blive meget chokerede efter en ulykke. Specielt hvis ulykken føles voldsom. Får du mareridt eller såkaldte flash-backs, hvor du genoplever ulykken gang på gang, bør du søge hjælp, da der gives gode råd om, hvordan man kan ”få chokket ud af kroppen” igen.
Har du en ulykkesforsikring giver den formentlig mulighed for et antal samtaler med en krisepsykolog. Det står i forsikringsbetingelserne. Tag endelig imod det.

Når kroppen bliver chokeret, udskilles 27 forskellige hormoner, der påvirker mellem 1000 og 1100 kropsfunktioner, så der er ikke noget at sige til, at chok føles meget ubehageligt. Hver gang man på ny - efter et stort chok - bliver forskrækket, udskilles igen 27 forskellige hormoner. Normalt tager det 8 dage for kroppen at udskille hormonerne igen; men selv en lille forskrækkelse får kroppe til at reagere med på ny at udskille 27 hormoner. Derfor kan det tage tid, før kroppen kommer på normalt niveau igen. Man kan selv hjælp til med det. 
Motion matcher kroppens stressniveau, og derfor er det godt at gå lange ture; men undgå noget, der belaster nakken. 
Desuden kan du, hver gang du enten mærker hjertebanken, tænker bekymringstanker, trækker vejret hurtigt eller får ondt i maven lave en bestemt vejrtrækningsøvelse: Træk vejret med maven, mens overkroppen holdes fuldstændig i ro. 
Det kræver stor opmærksomhed på både krop og føleser; men det virker.


Øvelser/træning af nakken: MAN KAN IKKE TRÆNE SIG FRA WHIPLASH! 
Belastende træning kan forsinke helingsprocessen viser forskning. 

Øjenøvelser er faktisk det bedste i den akutte fase. Ved øjenøvelser trænes også nakken. Små øvelser, der ikke må belaste eller give forøgede smerter. 
Det er bedst at få instruktion af en fysioterapeut, så man præcist ved, hvad man skal gøre/ikke gøre. 

Her følger her links til et øvelsesprogram, som du  evt. kan have gavn af at lave. Programmet er lavet af en fysioterapeut, der til daglig træner whiplashskadede, og hvis kunnen jeg har meget stor tillid til; men pas på ikke hverken at gøre noget, der gør ondt eller at overdrive træningen. Begge dele kan skade mere end gavne.

Wahl MB.”Træn derhjemme . Øvelser til whiplashskadede”. Patientulykkesforeningen.
https://www.ulykkespatient.dk/media/1921/traen_derhjemme_whiplash.pdf 


OBS! For nogle kan ovenstående øvelser som nævnt være for meget. Derfor: Mærk efter. Får du forøgede smerter, er det ikke de øvelser, du skal foretage, men måske kun nogle små bevægelser af nakken i forskellige retninger. 

Hovedpine og evt. hjernerystelse: Som nævnt kan der være en lille samtidig hjernerystelse, hvis du også har hovedpine. Forstuvelsen efter whiplash kan dog også give hovedpine. Personligt tror jeg dog, at det oftest stammer fra hjernen, som bevæges og støder ind i kraniets inderside ved en whiplashbevægelse. Dette kan give små blødninger og lignende. Derfor bør du også undgå at bruge computer, se TV etc. samt drikke alkohol og tage det roligt, indtil hovedpinen er væk. Hvis hovedpinen stammer fra hjernerystelse forsvinder den i løbet af ca. 14 dage. Derefter kan du gradvist prøve dig frem.  

Smertelindring: Det er også en god ide at smertelindre nakkesmerterne med f.eks. 2 Pamol og 1 Iboprofen/Ipren a 200 mg. Begge dele er håndkøbspræparater. Det er vigtigt, at du ikke har for mange smerter. Smerterne forhindrer et normalt bevægemønster, hvorfor du kan tage andre muskelgrupper i brug end de skadede. Dette er ikke hensigtsmæssigt.

Behandling: Vent en tid med behandling. Se om ikke dine symptomer forsvinder helt af sig selv. Gør de ikke det, er situationen en anden. 
Nogle læger henviser straks fra start til en fysioterapeut; men for intensiv fysioterapeutisk behandling kan forværre tilstanden. Det står på Sundhed.dk, så det vil jeg klart anbefale, at du undlader. Det samme gør sig gældende for massage i nakken og behandling hos en kiropraktor, der laver manipulationsbehandlinger (”knæk” af nakken). Begge dele kan skade mere, end det gavner. Der er desuden ingen forskningsmæssige beviser for, at det har effekt. 
Osteopatbehandling kan være godt; men de har desværre lange ventetider.
Alternativt kan akupunktur være en god ide. I givet fald bør det være en godkendt behandler (RAB-godkendt) som også har lært posturologi. Se dig godt for. De er langt fra lige gode.
Uanset, hvad du vælger, gælder det, at behandlingen godt må gøre en smules ondt kort tid efter, men at det derefter gerne skal blive bedre. Forværres din tilstand af en behandling, bør du straks stoppe.     
Du kan også bruge en kraniosakralterapeut, hvis du ikke bryder dig om nåle. Det samme som beskrevet under valg af akupunktør gælder også for valg af en god kraniosakralterapeut.
Hvis de har ventetid, er det som regel et godt tegn! Vælg ikke én, fordi du kan få en øjeblikkelig tid.

Undersøgelser: Hvis symptomerne mod forventning fortsætter, bør du røntgenfotograferes og skannes, hvis det ikke allerede er sket; men afvent og se, om ikke tilstanden langsomt, men støt bedres. Da er der ingen grund dertil.

Forsikringsselskab og advokat: For en ordens skyld bør du anmelde skaden til forsikringsselskabet, da det også skal ske indenfor de første 72 timer efter skaden. Desuden er det som sagt en god ide at sikre sig, at både skadestuelægen og egen læge har skrevet ALT ind i journalen, ligeledes indenfor 72 timer. En evt. senere erstatningsag vil afhænge af, at du kan bevise, at der er en sammenhæng mellem ulykke og symptomer samt ulykkens karakter. Kan der tages billeder af bilen/bilerne er det også en god ide, hvis skaden er sket i en bilulykke. Blot for en sikkerheds skyld. 

Fortsætter dine symptomer, bør du overveje at få hjælp af en advokat ret hurtigt i forløbet, da det er en jungle selv at skulle finde ud af og klare alt det, der følger med en ulykke, specielt hvis man ender med at blive handicappet. Har du en modpart, er modparten forpligtet til at betale for advokathjælp. 

Rigtig god bedring. 

Med venlig hilsen forfatter til bogen ”Tag piskesmæld alvorligt” Hanne Holst Rasmussen

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE