Hvad man gør, hvis man har fået diagnosen FL

Har du fået "funktionel lidelse"/Bodily Distress Syndrome (BDS) og eller helbredsangst skrevet ind i din journal hos egen læge eller hos en specialist, kan du forsøge følgende for at få diagnosen fjernet igen (inspiretet stærkt af Bente Stenfalsk skrivelse om samme): 


Forebyggelse:


Hvis man fornemmer, at lægen går efter en funktionel lidelse-diagnose, så sig med stor fasthed, at du under ingen omstændigheder vil acceptere eller høre tale om en sådan diagnose. Bliv professionelt vred og lyd meget sikker.
Bed om evidens for diagnosen.. det kan lægen ikke give dig.


Hvis skaden er sket, og du finder diagnosen i sin journal:


Du kan bede om at få diagnosen fjernet fra din journal, fordi:
1. du i al fremtid vil du blive betragtet som psykisk og ikke som fysisk syg - selv om lægerne fortæller dig noget andet. BDS er rubriceret under psykiatrien og ophavsmanden er psykiater, som selv har udtalt, at hovedparten kan få diagnosen somatoform lidelse (psykiatrisk diagnose). Desuden viser praksis, at det er sådan, det forholder sig

2. BDS så godt som altid er en fejldiagnosticering, hvis du i forvejen har fx whiplash eller andre fysiske diagnoser. En fejldiagnosticering fører til, at du risikerer ikke at blive ordentligt undersøgt. Med en BDS diagnose er antagelsen, at kun nogle få undersøgelser er nødvendige, og de inbefatter stort set udelukkende blodprøver (ingen billeddannende undersøgelser). Begrundelsen for dette er, at yderligere undersøgelser kan forværre sygdommen.

3. BDS fører til risiko for fejlbehandling - psykiatrisk behandling som kognitiv terapi, mindfulness terapi og psykofarmaka, som ikke gør folk raske, men som dog kan hjælpe nogle til at få det bedre; men det behøver man ikke den diagnose for!

4. i det sociale system kan BDS føre til, at der fortsat vil være behandlingsmuligheder – psykiatriske behandlingsmuligheder – som skal afprøves, før din arbejdsevne endeligt kan evalueres, og det kan tage år.

5. erstatningsmæssigt er det stort set umuligt at få erstatning efter fx whiplash. Kun 5 % af folk med en psykiatrisk diagnose får erstatning. Derfor er forsikringsselskaberne vældigt interesserede i, at folk med fx whiplash får en sådan diagnose.


Hvis du ønsker at få BDS-diagnosen fjernet fra din journal, kan du:  


1. Tal hurtigst muligt med lægen om den og bed om at få den slettet. 
Kan du ikke få lægen i tale, indgiver du en skriftlig anmodning om at få diagnosen fjernet fra din jouranl. En sådan anmodning er lægen forpligtet til at lægge ind i din journal. Husk, at det kun er den læge, der har stillet diagnosen, der kan har lov at fjerne den igen.

2. Begrund det med, at det er en ikke anerkendt diagnose, men en forskningsdiagnose, og at du i forvejen har en diagnose, der er godkendt i WHO (fx har whiplash kode S13.4 i WHO´s diagnoseklassifikationssystem)

3. Begrund evt yderligere hvorfor du ønsker diagnosen fjernet – faglige begrundelser som forskning i din sygdom, undersøgelser etc. samt evt. stigmatisering, overgreb etc.

4. Evt. bede lægen om evidens for, at vedkommende mener, du har BDS og ikke fx whiplash (det kan de ikke give dig)

5. Bede om, at din anmodning lægges ind i journalen

6. Bede om at få tilsendt kopi af din journal, når din anmodning om at få diagnosen fjernet og din anmodning lagt ind i journalen er imødekommet

Jo flere der klager over denne diagnose, jo mere kan lægerne se, at det er en diagnose, patienterne ikke ønsker af få! Det er et vigtigt signal at sende.



Hvis lægen ikke vil fjerne diagnosen
:

1. Sig, at du vil klage over det, hvis det er det, du vil.

2. Sig evt også, at du kender en journalist, som gerne vil skrive om det, gerne i en lokal-avis, og sig evt også, at du også vil klage over det til fx Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsministeren, Sundhedsudvalget, lokale politikere eller folketingspolitikere (nævn gerne navn) eller Ombudsmanden

Læger kan ikke lide at komme i søgelyset.


Hvis lægen ikke vil slette:


1. Få en second opinion hos en dygtig psykiater / speciallæge, en som overruler lægen. Den skal ligge i journalen efterfølgende. Bed om aktindsigt for at sikre dig, at den ligger der. Dette gælder også ved kommunen.


2. Få diagnosen blokkeret i din e-journal, så alle og enhver ikke kan gå ind og se den. 


3. Hos egen læge har du ret til at få lagt sit eget syn på sagen ind i din journal.


4. Er det egen læge, der har givet dig diagnosen, kan du skifte læge og bede den nye læge om, om du må starte på en frisk, og bed ham / hende om at undlade at hente din journal.


Se evt. også afsnittet "Omgå funktionel lidelse" ovenfor.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE