Skader og senfølger efter whiplashbevægelsen

Sammen med de mange kroniske symptomer som ca. 10 % eller måske helt op til 35 % (ifølge kiropraktor Lars Uhrenholt) får efter whiplashulykken, kan der desværre på sigt opstå flere problemer. HUSK DOG, AT RIGTIG MANGE FÅR DET BEDRE MED TIDEN!!! Nogle siger efter 5-6 år, og det er også min erfaring.

Jeg vil begynde med at skyde en hvid pil efter vrangforestillingen om, at whiplashskadede bliver mere syge, hvis de får erstatning. Det er en myte. Der er ingen beviser herfor viser forskning.  http://www.medicaljournals.se/jrm/

Omkring 30-års alderen starter degeneration af nakke og ryg, hvilket betyder, at der fra da af kan udvikles degeneration af bruskskiver pga nedsat vandindhold, slidgigt i leddene etc. Derfor kan det være svært at få sådanne skader anerkendt efter en whiplashbevægelse. Men fakta er, at der er øget risiko efter whiplah. Der er påvist, at alvorlig degeneration sker 6 x hyppigere hos mennesker, der har været udsat for et whiplashtraum, end hos andre. Har man været bevidstløs under ulykken, er risikoen 10 gange større.

Skadet væv opheler med arvæv til følge. Arvæv er mindre elastisk, mindre bøjelig og mindre modstandsdygtigt overfor træk og trækkræfter, end det oprindelige væv. Altså alt i alt mere skrøbelgt. 
Det kan påvirke bevægelighed og udvidelsesmuliger og kan derfor spille en rolle, når vævet bevæges. Et led kan f.eks. blive mindre elastisk og få mindre bevægelighed. 
Mindre bevægelighed i ét område kompenseres der for ved, at der sker større bevægelige på andre niveauer. Dette kan belaste uhensigtsmæssigt og føre til vævsnedbrydelse (degenerative lidelser) og slidgigt (osteoarthritis) engang i fremtiden. 

Selv har jeg oplevet, at jeg udviklede slidgigt meget hurtigt efter ulykken. På nogle få år blev min nakke ca. 20 år ældre. Det er blevet yderligere forværret med tiden og går nu helt ned i den øverste del af ryggen. 

Slidgigt kan man ikke gøre så meget ved. Hos normale mennesker er der mange, der slet ikke mærker det. Efter en whiplashskade kan det muligvis være medvirkende til at skabe nakkesmerter, idet udviklingen af degenerationen sker så hurtigt.

Man kan forsøge at forebygge udviklingen af slidgigt med Glucosamin med chondroitin, som er et stof, der i nogen udstrækning kan gendanne bruskvæv.  

Der kan også opstå såkaldt spondylose, som er slid på selve rygsøjlen. Bruskskiverne mellem leddene og også selve leddene påvirkes.

Ud over ovennævnte har jeg også diskusprotusion. Den forsvinder dog, når discen er slidt fuldstændig væk på et tidspunkt. Da den ikke trykker på nerver, er det ikke noget, man normalt opererer for. Men når diskus er slidt væk, kan det være smertefuldt, fordi knogle slides mod knogle under bevægelse.
Sluttelig kan diskus helt nedslides. 

Når diskus nedslides, er der risiko for osteofytdannelse. Osteorfytdannelse er nydannelse af knogle, f.eks. hvor discus er nedslidt. http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2003/05/20/osteofytter 
Efterhånden slider knogleenderne mod hinanden uden det beskyttende brusklag imellem. Ofte dannes der ny knogle på sådanne steder - osteofytter. Knoglenydannelse kan trykke på nerver. Jeg harselv osteofytdannelse flere steder i den nederst del af nakken, hvor der også er degeneration af de disci, der blev beskadiget i forbindelse med ulykken. Hele min nakke er desuden angrebet af slidgigt. 
Bliver osteofytdannelserne så voldsomme, at de trykker på nerver eller afklemmer nerver i nakken, skal de fjernes ved en operation.

Discusprolaps er en diskusprotusion, der "bryder ud" af kernen i brusken, og som kan trykke på nerven i en eller begge sider. 

Hvis du ser den lille You Tube Video under afsnittet "Om whiplash" med whiplashbevægelsen, vil du opdage, at der ligger flere videoer bagved. En af dem hedder Spinal Decompression. Her kan du se, hvad en discus er og hvad der sker, når der kommer en discusprolaps med tryk på nerver. 

En discusprolaps kan opereres.

Jeg har også løse ledbånd midt i nakken. De vil altid være der, fordi de er forårsaget af overstrakte ledbånd i ulykkesøjeblikket. 

Mange har også skader på ledbånd i den øverste del af nakken (incl. mig selv). Der kan ske skader på ledbåndene mellem hovedet og 1. nakkehvirvel. Disse ledbånd holder hovedet på plads i forhold til nakken. Der kan også ske skader på ledbåndene mellem 1. og 2. nakkehvirvel. Disse ledbånd sikrer, at den tap, der sidder på anden hvirvel og går op gennem et hul i første nakkehvirvel, fastholdes. Når disse ledbånd bliver skadede, kan det betyde, at man i visse hovedstillinger kan få tryk på rygmarven. Dette var årsagen til, at jeg blev opereret og fik nakken stivgjort.
Arvæv i ledbåndene kan på sigt virke mere eller mindre stabiliserende. Men der vil aldrig komme den samme stabilitet som tidligere, ligesom bevægeligheden kan nedsættes, da arvæv "fylder mere”, og arvæv kan også skabe tryk på rygmarven i værste fald.
Nogle bliver - som jeg - opereret, hvis ledbåndene er ustabile. Specielt, hvis det fører til tryk på rygmarven.

Også på facetleddene kan skader på sigt give vedvarende problemer. Facetled er de små led, der er mellem knoglerne i nakken. Skader på disse sker ofte, man kan ikke ses på billeder. Skaderne kan føre til, at der starter en kronisk proces i leddet, som gør diskus tyndere. Facetleddet forskydes og der opstår en kronisk reaktion i ledvæsken (inflammation), hvilket påvirker ledbrusken. Brusken forandres, bliver blødere og mere ru og eroderet (ødelagt). I ledkapslen og benhinden kan der også her opstå osteofytter, der kan trykke på nerverødderne. (Læs om osteofytter ovenfor). Der kan desuden ligge et løst ”legeme” i ledhulen eller en osteofyt kan brække af og ligge frit eller være løst vedhæftet i eller nær åbningen (foramen). Facetleddets knogle kan fortykkes eller forstørres (hypertrofiere). Det samme sker med knoglepladen (lamina). Degenerative udvidelser af facetleddet, som kan give irritativ kompression med tryk på en eller flere nerverødder i nakken. Facetledssyndrom  er en række symptomer der opstår som følge af skade på facetled eller vævet omkring. Symptomer: Hovedpine, nakke- og skuldersmerter, stivhed, nedsat bevægelighed i ryg og nakke, følelsesløshed og snurren. 

Alle disse degenerative ændringer er permanente, og i sidste ende påvirker de funktionen i en eller anden grad. Ofte efterlades ofrene med års eller måske livsvarige smerter og handicaps.

Nedsat kraft og nerveforstyrrelser opstår, hvis der f.eks. er tryk på rygmarven eller tryk på en nerve forårsaget af f.eks. en discusprolaps eller osteofytdannelse. Det er et alvorligt symptom, men da det ikke kan konstateres objektivt, er det desværre ikke altid, at lægerne tager det alvorligt. Selv fik jeg konstateret miskendt rygmarvstryk med halvsidig lammelse efter i 5 år ikke at være blevet taget alvorligt.

Efter whiplash er der også mange, der får symptomer fra lænden/lændesmerter. Det er faktisk mere almindeligt, end man tror, specielt efter en bagfrapåkørsel. Nogle har oven i købet ortrinsvist smerter i lænden. 
Den menneskelige rygsøjle er konstrueret til at modvirke lodrette kræfter, men ved bagfrapåkørsel sker påvirkningen vertikalt, hvilket kan forårsage skader i hele rygsøjlen. Retningen og styrken af de store kræfter, der udløses,  tyder på, at bilsædet hurtigt accelererer ind mod rygraden, hvilket retter de normale kurver i både brystdelen og lændedelen  ud. En del af rygsøjlen bevæges i en retning, men en anden bevæges i en anden, når en del af kroppen stoppes i bevægelsen af sikkerhedsselsen. Disse modsatrettede kræfter kan forårsage overrivning og overstrækning af det bløde væv, der holder rygraden sammen - så som muskler, ledbånd  og ledkapsler. Faktisk kan samme skader som i nakken også forekomme i lænden.

Min nakke gik fra at have en korrekt krumning til at blive en lige nakke for derefter at få en krumning den forkerte vej - en kyfose). Dette er blevet rettet op med en stabiliserende operation.
En udslettelse af nakkens krumning og en kyfose giver desværre en dårligere prognose. Problemerne forsvinder ikke.  
Nogle får det dog stadig bedre efter måske 5 år, mens andre aldrig får det bedre.

Mange whiplahskadede har som tidligere nævnt en hjernerystelse uden at vide det. Hjernerystelsen forårsages af whiplashbevægelsen. Hjernen nærmest "skvulper" mod hjernekassen, når hovedet slynges hhv frem og tilbage. Hjerneskade kan komme til udtryk på mange måder. Læs om dette andet sted. 


Whiplashskadede kan pga hjerneskade have nedsat produktion af de hormoner fra hypofysen, der regulerer skjoldbruskskirtlen, specielt væksthormon. Mangel på væksthormon fører til depression, dårligere livskvalitet, lavere energi, støttre træthed og dårligere følelsesmæssig trivsel. Tilførsel af væksthormon hjælper nogle, men ikke alle læger er lige ivrige efter at undersøge blodet indhold af hormonet eller at tilføre det. http://www.lef.org/magazine/mag2012/jan2012_Using-Hormones-Heal-Traumatic-Brain-Injuries_01.htm 

Der kan opstå skader på og afklemning af blodforsyning under et traume. Dette kan føre til hjerneskader, skader på den forlængede rygmarv. 

Under traumet kan lillehjernen "presses" ned i kraniets nedre hul som en slags "brok", hvilket kan give mange af de symptomer kronisk whiplahsskadede får. Det kaldes for Chiari misdannelse. (Se også under afsnittet "Symptomer").

Der kan også opstå skader i det indre øre med fisteldannelse, løsrivelse af øresten eller nedsat blodforsyning.

 

Kæbeleddene kan rammes af et bredt spektrum af smerter efter whiplash. Skader på kæbeleddene er almindelige og kan være årsag til kroniske nakkesmerter efter whiplash. Nogle har glæde af kraniosakralterapi. 
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22020612
I kæbeleddene kan der også opstå slidgigt.

 

Problemer med balancen og med at koordinere bevægelser kan skyldes, at halsmuskler og nerver opføres sig underligt. Whiplashskadede kan ikke slappe helt af i halsmusklerne, fordi nerverne bliver ved at sende signaler ud, som ikke kan kontrolleres med viljens styrke. http://www.ptu.dk/fileadmin/FILER/PDF/Whiplashforskningen_rykker_markant.pdf
Dette kan måske bedres hos en akunpuntør, der også har er uddannet i posturologi, der handler om kroppens balance. En osteopat er også en mulighed.

 

Occipital neuralgi er en hovedpine, der minder om migræne, og som nogle kalder for nakkemigræne. Det kan skyldes tryk på nerver pga myoser eller pga traumer mod de nerver, der sidder i baghovedet. Læs mere om dette fænomen under afsnittet "Smerter".

 

Mange udvikler en såkaldt Chiari-malformation i hjernen, som kun kan ses på scanning. Lillehjernen trykker på den forlængede rygmarv. En sådan malformation kan give nakkesmerter, hovedpine, nedsat kraft og følelsesforstyrrelser. Da det langt fra er alle, der får lavet hjernescanning, er det langt fra alle, der har en sådan malformation, der ved det.  http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20545453 og http://www.lipcon.com/news/new-study-finds-whiplash-caused-brain-injury-in-over-20-percent-of-cases.html 
Se mere om symptomer på denne malformation under afsnittene "Smerter" og "Forskning". 

 

Nerver kan komme i klemme og/eller en halsmuskel kan svulme op pga væskeansamling. Begge dele kan forårsage kroniske invaliderende smerter. Ingen af delene kan diagnostieres. Kirurgisk behandling kan give varig lindring – både i forhold til smerter, hovedpine, svaghed og stivhed. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20374624

 

Mange vil døje med symptomer på posttraumatisk stress pga en voldsom oplevelse I forbindelse med whiplashbevægelsen. Det kan behandles eller bedres ved samtaler med en psykolog eller choktraumeterapeut (se evt. mere herom i min bog Tag piskesmæld alvorligt). 


Andre får oven i whiplahsdiagnosen også fibromyalgi. Årsagen er ukendt, men det skyldes måske, at kroniske smerter ændrer i hele smerteoplevelsen. Fibromyaligi er desværre en endnu ubehandlelig lidelse. Selvfølgelig kan smerterne behandles med smertestillende midler; men det gør ikke folk raske.
Mange læger diskuterer dog, om whiplashskadede reelt får fibromyaligi, eller om de diagnostiske kriterier for fibromyaligi er for simple, således at for mange får diagnosen.

Nogle får dystoni, som er ufrivillige muskelsammentrækninger. 

Atter andre får dystoni, some  er ufrivillige muskelsammentrækninger.
Disse kan opstå i både øjne, kæber, nakke, strube etc.
Læger ved, at mange whiplashskadede får denne diagnose; men ingen ved, hvad de skal stille op med den viden. Dystoni kan forsøges behandlet medicinsk med stoffet Garpabentin. Nogle har hjælp at injektioner med Botulintoksin. 

Se videoen underneden. 

I en undersøgelse af sen whiplashsyndrom tilbage fra 1997 blev patienterne undersøgt mhp symptomer, der opfylder kriterierne for andre diagnoser. Undersøgelsen viste at: 

- 100 % havde smerter og ømme punkter i nakken.
- 97,4 % led af hovedpine.
- 52,6 % havde periarticular skulder lidelser.
- 42,1 % havde occipital neuralgi (nakkehovedpine pga. skader/afklemning af nerver I nakken).
- 31.6 % havde thoracic outlet syndrome (afklemning af nervekompleks i skulderregionen).
- 13.2 % havde kroniske lændesmerter.
- 10,5 % havde dysfunktion af kæbeleddet.
- 10,5 % havde symptomer samstemmende med fibromyalgi.
- 5,3 % havde instabilitet i et segment i lænden.
Konklusionen på undersøgelsen var, at mange af symptomerne hos patienter, der lider af sen whiplashsyndrom er i overensstemmelse med kriterierne for andre specifikke diagnoserhttp://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7954744 


 

Kvinde med voldsom dystoni - ufrivillige muskelbevægelser - efter whiplash
Dystonien "lever" sit helt eget liv, når hun har været udsat for en anstrengelse - så som at gå fra badeværelset tilbage til sin seng, hvor hun tilbringer 24 timer.

OBS!!! I kan læse mere om mange af ovenstående områder under afsnittet ”Nyere forskning”. Symptomerne på whiplash, postcommitionelt syndrom (følger efter hjernerystelse) og posttraumatisk stresssyndrom kan du se under afsnittet "Symptomer").

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE