Antal besøg:

Om at undgå og omgå psykiatrisering

INDHOLDSFORTEGNELSE:

1. Råd om, hvordan du kan omgå at få en psykiatrisk diagnose

2. Praktiserende læge og TERM-model/funktionel lidelse/Bodily Distress Syndrome

3. Eksempler på spørgsmål og svar i forbindelse med whiplash og funktionel lidelse

4. Forslag til, hvordan du kan omgå at komme på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser

5. Behandling med psykofarmaka og retten til at sige nej tak

6. Aktindsigt

7. Skift af praktiserende læge

8. Ret til lægevalg (valg af f.eks. psykiater)

9. Forsikringsselskaber

 

 

Med denne side ønsker jeg at give whiplashskadede og andre kendskab til, hvilket ”kræfter, de er op imod” mhp risikoen for at en psykiatrisk diagnose (funktionel lidelse/Bodily Distress Syndrome, helbredsangst). Det kan være en livstidsdom, og det sker desværre lidt for let, hvis din læge, sagsbehandler eller andre af de ressourcepersoner, du burde kunne stole på ønsker at give dig DEN BEDSTE HJÆLP, fordi de har været på et såkaldt kursus i TERM-modellen. 
Se afsnittet ”TERM-modellen”.
Desuden ønsker jeg at give dig indblik i forskellige valgmuligheder og rettigheder.

Mener du at din lidelse er en psykisk lidelse, behøver du ikke læse videre. Det følgende retter sig nemlig til dem, der fortsat kæmper for anerkendelse af whiplash og de ca. 29 andre fysiske diagnoser, der er konverteret til ”funktionel lidelse”. Ikke mindst dem, der føler det er en kamp om overlevelse, fordi konsekvenserne af en sådan lidelse er overskuelige og kan forfølge dig resten af livet.

Af letheds grunde vil jeg kun nævne whiplash som eksempel i resten af afsnittet; men jeg kunne lige så godt have skrevet fibromyalgi, kronisk smertetilstand, bækkenløsning eller en af de mange andre
lidelser, der betragtes som ”funktionelle lidelser”.

Whiplash er ifølge kiropraktor, ph.d. og lektor Lars Uhrenholt veldefineret somatisk sygdom med specifikke symptomer, mens Sundhedsstyrelsen desværre siger noget andet i deres gamle redegørelse om whiplash. Derfor kan du som whiplahsskadet opleve, at du ikke bliver taget alvorligt. Sundhedsstyrelsen har nemlig anerkendt, at whiplash er en såkaldt ”funktionel lidelse”/psykisk sygdom.

Har du har læst afsnittet om TERM-modellen ved du, at læger lærer at manipulere med dig, når de skal give dig den diagnose, du måske ikke bryder dig om at få. Derfor er det vigtigt for mig at fortælle dig, at du, når du som whiplashskadet konsulterer din praktiserende læge, risikerer at stå overfor en læge, der har været på kursus i TERM-modellen. Derfor er det en god ide, at undersøge din læges holdning. Har lægen været på kursus, kan det være slut med både at få diagnosticeret og behandlet dine fysiske symptomer. I stedet risikerer du at få en af de ovennævnte psykiatriske diagnoser. 
(Se også afsnittet: ”TERM-model” her på hjemmesiden).

Du kan være op imod endog meget stærke kræfter. I et citat om ”funktionelle lidelser” står:” Hvis man undlader at stille diagnosen funktionel lidelse, når kriterierne er opfyldt, risikerer patienten at blive kastebold mellem forskellige speciallæger, socialforvaltning osv., idet alle er usikre på hvad patienten fejler. Herved risikerer vi at udsætte patienten for iatrogen skade (lægefremkaldt skade) og forlænge sygdomsforløbet unødigt”. Citatet er rettet mod den praktiserende læge, så også han/hun kan blive overbevist om, at det er det bedste for dig at få en psykiatrisk diagnose; for så bliver du ikke længere kastebold mellem diverse instanser, og lægen undgår at blive årsag til, at du får det værre. Også dette er ren manipulation af den praktiserende læge. Desværre bliver du stedet kastebold i det kommunale system. Med en psykiatrisk diagnose er der nye behandlingsmuligheder, som skal afprøves, før din arbejdsevne kan vurderes og dit forsørgelsesgrundlag fastlægges. I værste fald risikerer du at ende uden forsørgelsesgrundlag, hvis du ikke samarbejder. Ellers hvis du overgår til kontanthjælp med fælles forsørgelsespligt.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

1. RÅD OM, HVORDAN DU KAN OMGÅ AT FÅ EN PSYKIATRISK DIAGNOSE

OBS: Afsnittet kan ikke stå alene. Det er blot ment som en oversigt, så du hurtigere kan orientere dig i et meget omfattende skrift.

  • Lyt til din krop – fortæller den dig, at dine skader i nakken er fysiske og ikke har en psykisk årsag, er det vigtigt, at du tager dig selv alvorligt og holder fast i det.
    Føler du selv, at du har en psykisk lidelse, behøver du ikke at læse resten. 

    Tror du, din lidelse er fysisk og gerne vil undgå at få en psykiatrisk diagnose, kan vælge, om du kan/vil bruge og evt. følge nedenstående råd:
  • Gentag de samme symptomer overfor din egen læge under hvert lægebesøg og også overfor evt. andre læger, som du måtte møde på din vej. Ukarakteristiske symptomer er ifølge TERM-modellen tegn på psykisk sygdom. Føjer du hele tiden nye symptomer til, bliver sygdomsbilledet uklart, og lægen har holdepunkt for at stille diagnosen funktionel lidelse. Tænk dig derfor om, før du tilføjer nyt.
  • Skriv dine symptomer ned og lær evt. udenad, hvad du vil sige til lægen, så du siger det samme hver gang. (Der følger eksempler på, hvad du kan svare på spørgsmål længere nede i teksten). Begræns det, du skriver ned, hvis du skriver noget ned, da det kan misopfattes af lægen som om du er sygdomsfikseret.
  • Gem det, du skriver ned så du ved næste lægebesøg kan finde det frem og bruge det samme igen. Får du fornyede symptomer bør du nøje overveje, om det har værdi for dig at fortælle om dem. Er det alvorlige symptomer som f.eks. nedsat kraft, føleforstyrrelser, vandladningsproblemer etc. Skal du selvfølgelig omtale det. Tal evt. med andre om det, hvis du er i tvivl! Måske på Whiplashforeningens facebookside.
  • Tænk dig godt om, før du siger noget. Alt, hvad du siger, kan blive brugt imod dig. Selv om lægen er både indfølende og medfølende. Lægens indfølelse og medfølelse er en indlært strategi (læs afsnittet om TERM-modellen)
  • Fortæl primært om dine fysiske symptomer – f.eks. smerter i nakke, kæbe, skuldre, lænd, hovedpine, svimmelhed, øresusen, problemer med synet, kraftnedsættelse i arm. Fortæl også om evt. søvnproblemer, men sig, at det skyldes smerter, at du ikke kan sove. Også hukommelses- og koncentrationsbesvær kan du være nødt til at fortælle om, selv om det ikke er fysiske symptomer, men fordi det evt. påvirker din evne til at arbejde. Sæt disse symptomer sammen med dine smerter: Når smerterne er store, får du også store hukommelses- og koncentrationsproblemer.
  • Hold ikke fast i, at du har en fysisk lidelse – læg blot din vægt på det, du siger til lægen her. Du ved det med dig selv, og det er nok i første omgang. Fastholder du, at du har en fysisk lidelse, mener lægen at du har en psykisk lidelse i svær grad (se mere underneden)
  • Vis ikke overdreven bekymring for din lidelse eller for fremtiden. Du kan naturligvis give udtryk for, at du er ked af, at du ikke har det godt. Fasthold samtidig, at du er sikker på, at du nok skal få det bedre, men pas på ikke at sige, at du tror på, du bliver rask, fordi det kan bruges imod dig, hvis det ikke sker. (Se mere under eksempler på spørgsmål og svar underneden). Virker du for bekymret, ligger diagnosen helbredsangst desværre indenfor rækkevidde, selv om bekymring er en helt naturlig reaktion.
  • Vær samarbejdsvillig overfor både læger og kommune. Det kommer du længst med. Vis, at du er villig til at følge deres ansvisninger – også selv om de ønsker dig undersøgt for en psykisk lidelser eller siger, at du har en sådan. Nøjes med at tænke dit og gøre, hvad du selv finder rigtigt - bagefter.
  • Vælg selv speciallæge eller psykiater, hvis du bliver henvist til en sådan.(Se dine rettigheder under punkt 11 ”Ret til lægevalg (f.eks. af psykiater)
  • Sig nej tak til psykofarmaka, hvis du ikke føler, det er godt for dig. Bliver du ”tvunget til det”, fordi du ellers risikerer at miste sygedagpenge eller kontanthjælp, må du tage stilling til, hvad du så vil gøre (Se mere under afsnit 8 ”Behandling med psykofarmaka og retten til at sige nej tak”). 1.6 2016 blev en forsøgsordning gående på, at kommunerne IKKE må tvinge en patient til at skulle modtage en bestemt behandling for at kunne få en social ydelse. 
  • Tak nej til at komme på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, hvis du ikke føler for det. Det er et forskningsprojekt, og dermed har du ret til at sige nej (læs mere om dine rettigheder under punkt 7 ”Forslag til, hvordan du kan omgå at komme på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser”)
  • Få kopier af ALT. Bed om at få kopi, når du har været til møde, været hos en speciallæge m.m. Du kan også engang imellem bede om at få en kopi af f.eks. en attest hos lægen eller efter en tid af hele journalen. Ber du om en kopi efter hvert lægebesøg, kan det tolkes som et tegn på mistillid fra lægens side. Så lige præcist her, kan det være en balancegang.

 Ovenstående punkter uddybes i nedenstående afsnit. Dette er blot en oversigt og forhåbentlig også en appetitvækker til at læse videre.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------
 

 3. PRAKTISERENDE LÆGE OG TERM-MODEL/FUNKTIONEL LIDELSE/BODILY DISTRESS SYNDROME

Når lægen f.eks. stiller fortrolige spørgsmål som: ”Hvordan går det derhjemme...” eller ”Hvordan har du det med din familie”, kan du formentlig godt glemme alt om at få undersøgt hvad der egentlig er galt. 
Du føler dig måske mødt af din læge, som viser interesse for dig; MEN du skal være opmærksom på, at der med sådanne spørgsmål kan være ”dømt” TERM-model, og du skal være mere end almindelig heldig, hvis du herefter bliver ordentligt både undersøgt og behandlet i sundhedsvæsenet.
Ikke alle praktiserende læger anvender retfærdighedsvis TERM-modellen; men du skal vide, hvad du er op imod, hvis han/hun gør. Spørg evt. din læge direkte, hvad han/hun mener om TERM.
Læs gerne om TERM-modellen, hvis du ikke allerede har læst afsnittet. Det vil hjælpe dig til at forstå

Giver du udtryk for mange forskelligartede og generende symptomer, og/eller bekymring for dit helbred og din fremtid, eller har du søgt viden om din lidelse eller bliver du hårdnakket ved at påstå, at dine symptomer har en fysisk årsag kan du være i stor risiko for at blive rubriceret og diagnosticeret som værende psykisk syg.

Mener lægen, at din lidelse er funktionel, mener han/hun samtidig, at dine smerter udelukkende har psykiske årsager. 
At føle sig hørt er ikke noget, whiplashskadede er forvænte med. Derfor kan det være fristende ”at falde” for det; men tænk på at lægens venlighed kan tjene følgende formål:

  • at formindske din bekymring for at være fysisk syg (bekymring er en vej til en psykiatrisk diagnose - helbredsangst)
  • at give lægen mulighed for at diagnosticere funktionel lidelse hos dig (altså en psykisk og ikke en fysisk lidelse)
  • at få dig til at forstå, at du ikke har en fysisk sygdom ved f.eks. at sige, at det er almindelig velkendt, at man kan have kropslige symptomer, men at disse sjældent er tegn på egentlig sygdom.
  • at fortælle dig, at de tilgrundliggende årsager til din lidelse ikke kendes, men at der er et biologisk grundlag med ændringer i nervesystemets måde at filtrere signaler på og at dit nervesystem er overfølsomt samtidig med, at kroppen er i en form for alarmberedskab og producerer flere symptomer end normalt. F.eks. kan stress ofte give sig udslag i kropslige symptomer. Det lyder besnærende, men det drejer sig stadig om psykisk sygdom!
  • at reducere forventninger om helbredelse, men understøtte troen på bedring i din tilstand – selv om du måske selv tror på, at du kan blive helbredt, fordi du tror, du har en fysisk lidelse, der kan behandles
  • at fremstå som den ”kloge og forstående” eller nærmere som eksperten, der kan hjælpe dig, selv om hjælpen kan have en helt anderledes karakter, end du forventer
  • ”Hjælpen” lægen kan give dig, hvis du først har fået diagnosen funktionel lidelse kan f.eks. bestå i:
  • evt. at fratage dig smertestillende medicin, hvis du får noget sådant. Lægen vil måske forsøge at overbevise dig om, at det er det allerbedste for dig; men det er det ikke nødvendigvis.
  • at fortælle dig, at det kan skade mere end gavne, hvis du beder om at blive undersøgt f.eks. med røntgen eller scanning eller om at blive sendt til at speciallæge til nærmere udredning. Fordi psykiaterne påstår, at din psykiske tilstand forværres, hvis der kommer fokus på dine fysiske symptomer.
  • at forebygge unødvendig sygdomsbekymring hos dig – gennem ovenstående samt gennem at fortælle dig, at det du fejler, ikke er farligt. Også selv om du ikke er ordenligt undersøgt og lægen faktisk ikke aner, om du fejler noget fysisk alvorligt eller ej.
  • at fortælle den speciallæge, lægen måske alligevel ikke tør lade være at henvise dig til, at du formentlig har en funktionel lidelse. Når speciallægen på forhånd har det kendskab, når du skal undersøges, kan du selv regne ud, hvad der sker!
  • at forsøge at undgå at sygemelde dig - selv når du faktisk ikke er i stand til fysisk at klare at arbejde. Begrundelse: Sygemelding forværrer din psykiske tilstand. Men hvad med din fysiske tilstand?
  • evt. at fortælle din familie, at din lidelse er psykisk og ikke fysisk og indgå en såkaldt alliance, hvor lægen nu samarbejder med familien om, at du ikke fejler noget fysisk og at de skal lade være at støtte dig i det. Tvært imod.
  • at advare dig mod alternativ behandling, fordi også dette kan skade din psykiske tilstand
  • at være tovholder i forhold til andre instanser, f.eks. kommunen. Lægen er ”din forlængede arm” og kan deltage i alle dine sager
  • evt. at give dig psykofarmaka, som er medicin mod psykisk sygdom, og som desværre har rigtig mange bivirkninger, og som kan bevirke, at du hverken ”kan sanse eller samle” – se også afsnit om psykofarmaka længere nede
  • at tilbyde dig at komme til regelmæssige samtaler i lægens praksis, så lægen vedblivende kan være venlig overfor dig og fortælle dig, at du har en psykisk lidelse, men at du ikke skal være ked af det, for han/hun skal nok hjælpe dig ved at tale med dig eller sende dig videre til afdelingen for Funktionelle Lidelser
  • at gøre det klart for dig, at jo mere du protesterer mod ikke at have en fysisk lidelse, desto mere psykisk syg er du (det står direkte i skriftet om de funktionelle lidelser – se link i afsnit 2 på side 1)

Derfor er et ikke altid af det gode at føle sig forstået. Desværre. Det er et tillidsbrud fra lægernes side, når de har en anden dagsorden, som patienten ikke kender. Derfor vil jeg gerne fortælle dig, hvad den dagsorden KAN være.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------

3. EKSEMPLER PÅ SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DIAGNOSTICERING AF FUNKTIONEL LIDELSE

”Hvordan går det derhjemme”? 
Eksempel på svar: ”Det går godt. Jeg har god støtte af familien. Det generer mig dog, at jeg ikke kan vaske gulve, støvsuge, pudse vinduer og passe mit hjem som før”. 

”Hvordan går det på din arbejdsplads”? 
Eksempel på svar: ”Jeg er glad for at komme på arbejdspladsen og møde mine kolleger; men jeg har problemer med at sidde foran computeren i længere tid. Det øger mine smerter i nakken efter kort tid”. Dette er kun et eksempel. Er du mekaniker, kan du have problemer med at bøje dig forover, lave noget, der kræver for mange kræfter. Er du social- og sundhedsassistent kan du have store problemer med at løfte etc. etc. 

”Hvordan ser du på din lidelse – er du bange for at være alvorligt syg”? 
Eksempel på svar: ”Jeg er meget træt af at være syg og håber snart, jeg får det bedre”. Hvis du siger, at du er bange for fremtiden eller bange for at være meget syg, har lægen også fået oplysninger, der kan give dig en psykisk diagnose, nemlig helbredsangst eller hypokondri.

”Er du bekymret for din lidelse”? 
Eksempel på svar: ”Jeg er bekymret for, hvordan jeg skal få min dagligdag til at hænge sammen, fordi der er så mange praktiske opgaver, jeg ikke længere er i stand til at varetage pga. mine fysiske problemer”. 

”Hvordan ser du på fremtiden”? 
Eksempel på svar: ”Jeg tror selvfølgelig på, at jeg får det bedre.” 
Siger du, at du tror, du altid vil være syg, er du kommet et skridt nærmere mod en psykiatrisk diagnose. Siger du, at du tror, du bliver rask, kan du risikere, at det bliver brugt imod dig.

"Tror du, din lidelse er af kortere varighed eller permanent"? 
Eksempel på svar: "Jeg håber selvfølgelig på, at den er af kortere varighed. Men jeg ved det ikke". 

”Hvilke tanker har du selv gjort dig om, hvad du fejler”? 
Eksempel på svar: ”Jeg kan ikke sige andet end, at jeg har fået mine symptomer efter ulykken”. Så siger du ikke direkte, at du mener, det er en fysisk lidelse du har. Det skal du helst undgå, for jo mere du taler om, at der er en fysisk lidelse, desto mere psykisk syge mener lægen desværre, du er. 

”Hvilke tanker har du gjort dig om, hvor længe sygdommen vil vare”? 
Eksempel på svar: ”Jeg tror, det går fremad. Måske lidt langsommere, end jeg kunne tænke mig, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg får det bedre”. Siger du, at du tror, sygdommen er livslang, er du også i risiko for at få funktionel lidelse eller helbredsangst (hysteri). Og også det modsatte: at du tror, du bliver rask, kan ramme dig senere.

”Hvilke tanker har du gjort dig om årsagen til sygdommen”?
Eksempel på svar: ”Jeg kan kun forholde mig til, at mine symptomer startede efter ulykken”. Du behøver ikke uddybe det yderligere. Bare sig, at du ikke ved, hvad du skal sige, hvis lægen stiller yderligere spørgsmål. Igen skal du undlade at sige, at du tror, det skyldes traumer efter ulykken, selv om det er sandheden, hvis du vil undgå at få en psykiatrisk diagnose. 

”Har du tænkt over eller gjort dig nogle erfaringer med hvad der forværrer dine symptomer”? 
Eksempel på svar: ”Mit tilstand forværres altid, når jeg har lavet hårdere fysisk arbejde – som f.eks. at vaske gulve, støvsuge etc. Eller når jeg står for lang tid ved køkkenbordet og bøjer mig forover. Eller sidder for lang tid foran computeren i en dårlig eller stationær stilling for nakken”. Dermed fokuserer du igen på de fysiske symptomer. 
Spørger lægen om du har lagt mærke til, om der er andet, f.eks. diskussioner i familien eller på arbejdspladsen, der kan forværre dine symptomer, siger du klart NEJ.

”Tror du, du kommer i arbejde igen”?
Eksempel på svar ”Ja, selvfølgelig. Jeg er glad for at arbejde. Det er en stor del af mit liv”. Så viser du, at du gerne vil og at du tror på fremtiden! 

”Tror du, du bliver rask”?
Eksempel på svar: ”Ja, selvfølgelig. Det er det eneste jeg ønsker. Jeg egner mig ikke til at gå og være syg”. 

”Lider du af angst”? 
Eksempel på svar: ”Angst. Hvad mener du? Jeg er ikke bange for noget”. Du kan også sige, at du er selvfølgelig er bekymret, men at du tror på, at det løser sig. Giver du udtryk for, at du er bange for dit helbred, din fremtid, din funktion i familien, din økonomi etc. risikerer du igen at blive betragtet som psykisk syg. 

”Lider du af depression”?
Eksempel på svar: ”Nej, jeg har ikke en depression. Jeg er selvfølgelig ked af den situation, jeg er havnet i; men jeg har ikke nogen depression”. Med mindre du har haft en depression. Da skal du selvfølgelig være ærlig.

"Er der nogle i din familie, der har lidt af depression"? 
Eksempel på svar: "Ikke så vidt jeg ved". 
Depression hos f.eks. forældre eller søskende "kan smitte" og stille dig i en dårligere situation.

"Hvordan var din barndom"?
Eksempel på svar: "Jeg har haft en god barndom med kærlige forældre". 
En dårlig barndom kan også være en indikation for funktionel lidelses oprindelse. 

"Har du haft problemer i dit liv"?
Eksempel på svar: "Ja, selvfølgelig har jeg haft problemer. Det har alle vel; men de har ikke været større, end at de altid har kunnet løses". 
Har du tidligere haft problemer kan de nu desværre "bruges imod dig". Har du haft tidligere problemer og kender lægen til dem, må du fastholde, at de er løst.

”Hvordan har du det med din familie”?
Eksempel på svar: ”Jeg har god støtte i min familie. Jeg har det godt med dem. Vi snakker om problemerne og løser dem sammen”. 
Giver du indtryk af, at du godt kan lide, at der bliver taget ekstra hensyn til dig, eller giver du udtryk for, at du får nogle gevinster i form af ekstra opmærksomhed ved at være syg, kan du også nærme dig en funktionel lidelse.

”Hvordan har du det med din arbejdsplads”?
Eksempel på svar: ” Jeg har en super arbejdsplads, og jeg glæder mig til at vende tilbage” (hvis du er sygemeldt). Eller: ”Jeg har en super arbejdsplads. Desværre medfører de funktioner jeg har, at mine smerter i nakke og skuldre forværres. Jeg kan godt klare det en time eller to; men så skal jeg mobilisere alle mine kræfter for at klare…….. giv eksempler”. Igen fokuserer du på de fysiske problemer, du har og giver eksempler derpå.

”Føler du dig stresset”?
Eksempel på svar: ”Nej, jeg føler mig ikke decideret stresset; men jeg er ked af, at jeg ikke kan klare de funktioner, jeg plejer at kunne klare – både hjemme og på arbejde”.
Osv, osv.

Generelt om spørgsmål og svar:

Sig, at du ikke ved, hvad du skal svare, hvis du bliver i tvivl. Det er dog bedst at svare, hvis du kan, så først og fremmest viser, at du har tænkt over det og tror, at du bliver rask igen.

Det kan også være meget vigtigt, at du er så objektiv som muligt. Hold dig til det konkrete. Undgå at overdramatisere, overdrive, "pylre" eller ”pynte” på din historie. Eller at underspille dine symptomer. Begge dele kan være uhensigtsmæssigt. 

Undgå også så vidt muligt at blive for følelsesladet. Også dette kan betragtes som et minus. Kommer du til at græde siger du: ”Jeg synes, det er svært ikke at kunne gøre alt det, jeg plejer, pga de mange smerter”.

---------------------------------------------------------------------------------------


4. FORSLAG TIL, HVORDAN DU KAN OMGÅ AT KOMME PÅ FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSER


Henvises du til Forskningsklinikken, er det fordi du allerede har fået en psykiatrisk diagnose – funktionel lidelse eller helbredsangst.

MEN du skal vide, at hvis du henvises dertil, deltager du i et forsøg eller et såkaldt projekt. http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Patientrettigheder2/Dine_rettigheder_i_forbindelse_med_behandling/Deltagelse+i+videnskabelige+forsoeg.htm (al nedenstående tekst i citat stammer fra dette link)

”Før du kan tage stilling til, om du vil være med i et videnskabeligt forsøg, skal du have fyldestgørende information om forsøget. Du skal informeres både mundtligt og skriftligt, og informationen skal indeholde oplysninger om:

  • forsøgets formål og hovedindhold
  • de metoder som bruges i forsøget
  • mulige risici, bivirkninger eller ulemper ved at deltage i forsøget
  • at du indgår i et forsøg sammen med andre patienter eller forsøgspersoner
  • hvorvidt fordelingen i forsøgets grupper foregår ved lodtrækning
  • at det er frivilligt at deltage i forsøget
  • forsøgets forventede nytte for dig og/eller fremtidige patienter
  • hvilken behandling du vil modtage, hvis du ikke deltager i forsøget
  • forsøgets økonomi, hvis det finansieres helt eller delvist med ekstern støtte, f.eks. fra medicinalfirmaer
  • navnet på en kontaktperson, der kan give yderligere oplysninger om deltagelse i forsøget”

Du skal altså sikre dig, at du får AL RELEVANT INFORMATION. 
Det er altså ikke nok, at lægen taler pænt til dig og fortæller dig, at det vil være rigtig godt for dig at tage imod tilbuddet, fordi det vil være rigtig godt for dig og derefter stikker dig en pjece fra Komiteen for Sundhedsoplysning i hånden. http://funktionellelidelser.dk/fileadmin/www.funktionellelidelser.au.dk/patient_Pjecer/Na__r_kroppen_siger_fra.pdf
Du har – jvnf. ovenstående - krav på et få en langt mere fyldestgørende information.

”Ved videnskabelige forsøg med afprøvning af medicin skal informationen desuden indeholde
oplysninger om:

  • hvorvidt der indgår uvirksomt stof (placebo) eller medicin, som endnu ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen
  • hvorvidt der er perioder under afprøvningen, hvor du ikke får nogen medicin

OBS: Du skal vide, hvis de giver dig medicin, og om du får rigtig medicin eller snydemedicin.

”Du skal give dit skriftlige samtykke, før du kan deltage i et forsøg. Du kan altid – også under forsøget – trække dit samtykke tilbage og gå ud af forsøget”

Som det også fremgår af ovenstående, skal der foreligge et såkaldt skriftligt, INFORMERET SAMTYKKE, før du kan blive en del af Forskningsprojektet for Funktionelle Lidelser. Det betyder, at du til enhver tid kan sige NEJ TAK. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455
Retsinformations kapitel 5 handler om Patienters medinddragelse i beslutninger og om informeret samtykke. 
”§ 15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.
Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.
Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 16”.

Du er altså ikke pligtig til at deltage, fordi det drejer sig om et FORSØG. Ligesom du heller ikke er forpligtet til at tage psykofarmaka, da det ligeledes er et FORSØG



-------------------------------------------------------------------------------------------------



5. BEHANDLING MED PSYKOFARMAKA OG RETTEN TIL AT SIGE NEJ TAK

Per Fink og Forskningsklinikken har dog fået grønt lys til i deres forskning at anvende bl.a. stoffet Imipramin. Uden, at der er dokumentation for, at det har en effekt på funktionelle lidelser. Det vil sige, at de hverken med sikkerhed ved, om du har en funktionel lidelse eller en fysisk lidelse, ligesom de heller ikke ved, om det præparat, de evt. vil give dig, virker på funktionelle lidelser. Der er ikke mindre en to usikkerhedsfaktorer heri!!! 
I projektet står, at de har en såkaldt ”erfaringsbaseret viden”; men dette er ikke videnskabelig viden og er derfor uden evidens, og i andre sammenhænge ville læger selv kalde en behandling uden evidens for FORSØG.
Der er dog tilkommet resultater fra en forsøg, men det handler ikke om whiplash.

Imipramin er et præparat, der anvendes ved depression. http://min.medicin.dk/ 
Har du en depression, kan det måske være relevant behandling, hvis du ikke har haft effekt af noget, der er mindre ”aggressiv”. 
Problemet mht depression er, at det er naturligt at være ked af det, hvis man har en whiplasskade, MEN at det af være ked af det langt fra er ensbetydende med, at man er deprimeret! Og er man ikke deprimeret, er der INGEN indikation for at anvende et sådant præparat. 
Føler du dig usikker på, om du har en depression, kan du prøve at tage en såkaldt depressionstest på nettet http://www.netdoktor.dk/interactive/interactivetests/goldberg.php  Det kan måske afsløre, om du de er depressiv, men dog ikke om du har en reel depression. Testen er langt fra en sikker "måling". Det bør følges op af, at du læser om depression. F.eks. http://www.netdoktor.dk/depression/hver_femte_faar_en_depression.htm Til slut i linket står, hvilke symptomer, man skal have for at diagnosen depression kan stilles.

Imipramin er et præparat med mange bivirkninger.
Meget almindelige bivirkninger (ses hos mere 10%) er : Mundtørhed, forstoppelse, lavt blodtryk, konfusion, svimmelhed, muskelkramper og sløret syn. 
Almindelige bivirkninger (ses hos 1-10%) er: Vægtøgning, bivirkninger fra bevægeapparatet som f.eks. motorisk uro, besvær med at styre arme og ben, ufrivillige bevægelser, talebesvær, hududslet, karbetændelse, nedsat sexlyst, vandladningsbesvær. 
Andre bivirkninger som er mere sjældne, er angst, indlæringsbesvær, mareridt, søvnløshed, rysten, ændring af hudens følesans, tarmslyng, forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem, aggressivitet, psykoser, kramper, manier, overfølsomhed overfor lys, forhøjet tryk i øjet, leverskade, selvmordstanker, speciel nyresygdom (Schwarts-Bartters syndrom).

Præparatet påvirker hjernen mht både bevidsthed og tænkeevne. Dette er ikke en besnærende tanke. Som sygeplejerske har jeg ofte hørt mennesker, der har fået psykofarmaka fortælle, hvor forfærdeligt det føles. ”Som at være uden for sig selv”. ”At befinde sig i en osteklokke”. ”Ikke at kunne sanse eller samle”. ”At føle sig som zombi”. M.m.m.

De fysiske symptomer præparatet desuden kan afstedkomme, som f.eks. lavt blodtryk, tramslyng, samt hjerte- og nyresygdomme, kan også være et stort problem. Når man ved, at man ikke kan blive behandlet for sin whiplashskade, hvordan så blive behandlet for andre fysiske sygdomme. Selv om de er forårsaget af medicin? Psykiatriske patienter har en højere dødelighed end andre, fordi de ikke bliver taget alvorligt, når de bliver fysisk syge. Det er ikke betryggende. Specielt ikke, fordi det drejer som om eksperimentel behandling. Med mindre man har en regulær depression. Da er det selvfølgelig en nødvendighed!

Forskningsklinikken anbefaler også andre antidepressive midler. F.eks. "lykkepiller", de såkaldte SSRI præparater. En undersøgelse af 38.000 mennesker i USA viser, at de kan give rytmeforstyrrelser i hjertet og deraf følgende blodprop i hjerte og hjerne. http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2013/02/13/ssri-antidepressants.aspx?e_cid=20130213_DNL_art_2&utm_source=dnl&utm_medium=email&utm_campaign=20130213

Hvis egen læge eller Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser vil ordinere psykofarmaka til dig, kan du vælge at sige, at du ikke er interesseret i den slags behandling. Med mindre du føler, at du har brug for hjælp til at komme ud af en depression. 
Lægges der pres på dig fra din sagsbehandler om, at du skal følge lægens anbefalinger for f.eks. at opretholde retten til sygedagpenge, må du med dig selv gøre op, om du ønsker at tage kemiske midler, der går ind og ændrer på din hjernefunktion. 

DU HAR RET TIL AT SIGE NEJ TAK.

http://www.ladk.dk/meddelelser/undersogelse/retssikkerhedsloven4.pdf
Den eneste, der kan ordinere medicin, er din behandlende læge. Hvis nogle vil have dig til at spise medicin mod din vilje, er man forpligtede til at dokumentere baggrunden for det. Det vil sige, at der skal være en diagnose med tilhørende behandling samt dokumenteret effekt. Ydermere skal der være oplysninger om virkning/bivirkninger samt være et alternativt forslag til behandling. Da det drejer sig om et forskningsprojekt og der IKKE er evidens (videnskabeligt bevis) for psykofarmakas virkning på funktionelle lidelser, der det i sig selv nok til at sige NEJ TAK.

Oplever du pres fra kommunens sagsbehandler eller andre ikke-lægeuddannede i forhold til f.eks. fratagelse af sygedagpenge, kan du henholde dig til, at ingen andre end egen læge/behandlende læge kan ordinere psykofarmaka. Ingen andre kan derfor påtvinge dig en udokumenteret, uønsket behandling, der har karakter af EKSPERIMENT (hverken sagsbehandler, jobkonsulent, lægekonsulent, borgmester eller andre).

Du kan også vælge at vise, at du er samarbejdsvillig for derefter at tage sagen i egen hånd. Hvordan du vil gøre det, kan kun du tage stilling til. Måske tåler du ikke medicinen, fordi du får alt for mange bivirkninger, som du kan fortælle om.

Hvis du har læst ovenstående kender du nu bivirkningerne på Imipramin, og du ved, at SSRI præparater kan give hjerterytmeforstyrrelser. Drejer det sig om andre præparater, kan du på http://min.medicin.dk/ øverst i højre hjørne skrive, hvilket præparat du har fået tilbudt. Her finder du både virkninger og bivirkninger, og den viden kan du bruge.

Du kan finde meget mere om lovstof om rettigheder m.m. på mange områder på Gitte Eisenreichs side:
lovstof:http://www.facebook.com/pages/Hvad-er-lov-ret-og-domstolsafg%C3%B8relse/260927890584364

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 6. AKTINDSIGT

Du har til enhver tid ret til at få aktindsigt i det, der skrives om dig. Hos den praktiserende læge, hos speciallæger. Af din sagsbehandler. Etc. Føler du dig usikker på, om du er blevet "psykiatriseret", kan du bede om dine journaler eller andre skrifter, f.eks. lægeerklæringer etc.

Det fremgår af den såkaldte offentlighedslov eller Loven om offentlighed i forvaltningen. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59474

Sundhedsstyrelsen skriver på deres hjemmeside AKTINDSIGT I PATIENTJOURNAL http://www.sst.dk/Behandlingsforloeb%20og%20rettigheder/Patienters%20retsstilling/Aktindsigt_journal.aspx følgende:

”Patienter, der er fyldt 15 år, har ret til at få aktindsigt i deres patientjournaler:
Adgangen til aktindsigt kan begrænses, hvis der i det konkrete tilfælde vurderes, at patientens ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne i patientjournalen, bør vige af hensyn til patienten selv eller andre private interesser, for eksempel de pårørendes.
En patient kan give en anden fuldmagt til at opnå aktindsigt”.

Hvis du f.eks. får et afslag af en eller anden slags, er du i en situation, hvor der tages en beslutning til ugunst for dig. Det skal de begrunde klart og tydeligt i de papirer, de har modtaget. Det er lovfæstet – udtaler Gitte Eisenreich. 
I den situation skal du anmode om udvidet aktindsigt. Det vil sige, at de er pligtige til at sende ALT materiale, der er taget udgangspunkt i. Også det, der normalt kan karakteriseres som interne meddelelser, hvis det er blevet refereret. 
Får du et nej, kan du klage til Det Sociale Nævn og påpege uklarheder og uforståeligheder.

Der har været en del skriveri om, at nogle kommuner sletter lægelige oplysninger vedr. f.eks. manglende arbejdsevne i deres papirer. Dette er ULOVLIGT, og det kan kun opdages, hvis du beder om aktindsigt og sammenligner deres papirer, med de lægepapirer, du også kan bede om en kopi af.

Hvis en kommune vil underkende eller tilsidesætte f.eks. speciallægers udtalelser, har Ombudsmanden udtalt, at der i detaljer skal redegøres for HVORFOR man ikke vil inddrage disse oplysninger i sagen. Udtaler socialrådgiver Ricky Magnussen. Se også http://www.privatraadgiver.com/kontakt.html

Du kan også læse på www.sundhed.dk under patientrettigheder.



---------------------------------------------------------------------------------



7. SKIFT AF PRAKTISERENDE LÆGE

Bliver du opmærksom på, at din praktiserende læge forsøger at give dig en psykiatrisk diagnose, kan du overveje at finde en anden læge.

Vil du først være sikker på, at du har ret i dine antagelser, kan du bede om aktindsigt. Du har ret til at få udleveret kopi af din journal. Se afsnit 9. AKTINDSIGT.

Du kan frit vælge en læge, der har åbent for tilgang, og som bor max. 15 km fra din bopæl (se mere under www.borger.dk på nettet).

Du skal dog være opmærksom på, at et lægeskift kan være uhensigtsmæssigt, fordi lægen måske vil opleve, at du ”løber fra kendsgerningerne” og videregiver sådanne oplysninger. Lad det ikke afholde dig fra at skifte læge, hvis du ikke længere har tillid til din nuværende. Du skal give den nye læge ret til at rekvirere papirerne fra den "gamle". Mistænker du vedkommende for at ville give dig en psykiatrisk diagnose, kan du vælge at sige nej. Det betyder dog ikke, at f.eks. kommune og forsikringsselskaber ikke fortsat kan henvende sig til din ”gamle læge” og få oplysninger, hvis du har givet samtykke dertil (og det har du sikkert været nødsaget til for at få din sag behandlet).

Spørg evt. andre whiplahsskadede om de kan henvise dig til en læge, der ikke er ”uddannet” i TERM. Eller ring til forskellige læger, der tager patienter ind og spørg dem, hvordan de ser på whiplash, og om de har modtaget undervisning i TERM-modellen og sympatiserer med den.

-------------------------------------------------------------------------------------------

8. LÆGEVALG (valg af f.eks. psykiater)

F.eks. har både kommunen og lægekonsulenterne ret til at sende til nærmere undersøgelse hos en speciallæge. I forbindelse med TERM taler vi helt konkret om, at de har ret til at sende dig til psykiater.

Det fremgår af Retssikkerhedslovens kapitel 3a paragraf 11, hvori der står: 
Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om
1. at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og
2. at lade sig undersøge af en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. http://www.coe.int/t/dg4/education/minlang/report/PeriodicalReports/DenmarkPR3App2.pdf

Der er i formuleringen to forbehold, man kan bruge.
Det første er, at der står ANMODE. Det betyder, at de kun kan anmode om, at du gør, som de beder dig om. Her står du dig dog formentlig bedst ved at samarbejde – sige JA. Hvis du alternativt risikerer at miste din indtægt.

Det næste er, at der står EN læge. Der står ikke hvilken lægen. Det betyder, at du selv kan bestemme, hvilken læge. 
Det er ikke sikkert, at sagsbehandleren accepterer din udlægning af lovens tekst i første omgang; men her kan du vælge at stå fast på, at du har ret til selv at vælge læge.

I Retssikkerhedslovens kapitel 2 § 4 står:
http://www.coe.int/t/dg4/education/minlang/report/PeriodicalReports/DenmarkPR3App2.pdf

”Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed”.

Også denne formulering siger, at dit eget valg af læge ikke kan afvises, fordi du skal kunne UDNYTTE MULIGHEDEN. Hvis den læge, du vælger, har samme uddannelse og kompetencer, som den læge kommunen har valgt, kan de ikke gøre indsigelser.

---------------------------------------------------------------------------------------------------


9. FORSIKRINGSSELSKABER

Forsikringsselskaberne behøver ikke betale erstatning til dig, hvis du får en psykiatrisk diagnose som funktionel lidelse, Bodily Distress Syndrome eller helbredsangst. Med en funktionel/psykisk lidelse kan ingen sige, hvornår lidelsen er startet og kun 5 % af alle psykisk syge får erstatning. Selv om det er soleklart for dig, at ulykken udløste dine symptomer, vil forsikringsselskabet henholde sig til, at du har en psykiatrisk lidelse, og du kan risikere ikke at få en evt. erstatning for de skader, ulykken har afstedkommet. 

Forskningen på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser betales hovedsageligt af Trygfonden, som ejer 60 % af aktierne i forsikringsselskabet TRYG. Derfor kan man med rette sige, at det ikke er en uvildig instans, der betaler for forskningen.

 

 
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE