Andre muligheder for smertelindring

Andet med mulig positiv virkning på dine smerter

"No matter how many times I brake down, there is always a little piece of me that says NO, you´re not done yet, GET BACK UP".(Ukendt forfatter)

I dette afsnit kan du få råd om:

1, Halskrave
2. Varme
3. Kulde
4. Nakkestøtte
5. Hvis du har svært ved at bøje dig forover
6. Om at afbryde statiske bevægelser ved husligt arbejde og andet
7. Valg af pude
8. Indkøb 
9. Søvn


1. HALSKRAVE:

Der er ikke evidens - bevis for virkningen af - brug af halskrave. Det har været meget omdiskuteret gennem årene. En halskrave nedsætter selvsagt brugen af musklerne i din nakke og hals, mens du har den på.
Læger er dog ikke helt enige. Enkelte ordinerer halskrave i den akutte fase.

En halskrave kan have sin berettigelse, hvis du skal lave noget, der kan være meget belastende for din nakke. F.eks. at køre i bus – med hurtige og overraskende opbremsninger. Men den skal anvendes med stor omtanke og må ikke bruges som et middel til at forlænge dine gøremål i dagligdagen. Det giver altid bagslag.

Vælger du at bruge en halskrave, skal den være lavet af et blødt materiale, som støtter men ikke hindrer enhver form for muskelbevægelse i nakken. Tag den af igen, så snart den "har opfyldt sin mission".


2. VARME
:
Varme øger blodgennemstrømningen i f.eks. forkrampede muskler. Varme kan dog ikke anbefales i den akutte fase - ca. den første måned efter whiplash, da der ikke er evidens for effekten heraf. 

Nogle kan have glæde af anvendelse af varme senere i forløbet. 
Jeg selv er en af dem. Jeg anvender en elektrisk varmepude, når jeg sidder eller ligger. Når vinteren og kulden er streng, bruger jeg en såkaldt varmepose, som jeg køber hos CoolStuff. Det er en pose, der indeholder bl.a. jernpulver og andet uskadeligt indhold. Når posen åbnes, startes en kemisk proces, som udvikler varme. Posen "holder varmen" mellem 12 og 18 timer - afhænig af, hvilken pose, man køber.
Jeg tager den på under et tørklæde og går rundt med den. Det lader sig gøre, fordi den ikke fylder ret meget. Også udenfor har jeg den på. Det virker fremragende. Min bevægelighed er stærkt forøget om vinteren, efter at jeg er begyndt at anvende disse poser, som jeg køber på nettet hos Cool Stuff. Ikke alle poser virker umiddelbart; men tager du dem på, kickstartes de af varmen fra din hud.

Man kan også købe poser, som kan genbruges. De skal ”klikkes på” ca. hver 20. minut for at opretholde varmen og kan købes i sportsforretninger, der også sælger udstyr til skitur og er noget billigere i brug, hvis man kan acceptere at de ikke vedblivende varmer.

Også poser med tørrede ærter eller andet, og som kan købes i supermarkeder, kan være gode at bruge. De kan også varmes op i mikrobølgeovn.

Desuden kan man hos Matas eller Sahva købe poser med en væske, som kan varmes op i mikrobølgeovnen. De er dog ikke særligt holdbare og kan være dyre at bruge i længden.

HUSK at lægge et stykke klæde imellem hud og varmepose, uanset hvilken slags, du bruger. Ellers risikerer du at få en forbrænding.

Om natten bruger jeg en halsedisse – en høj krave, der har et stykke stof foran og bagpå. Således kan jeg holde min nakke varm hele natten. Også dette har en god effekt på mine smerter. Den bedste effekt opnås, hvis skuldrene også er dækkede.

Solen er den allerbedste varmekilde. Gå ud i solen, når den er der og bliv gennemvarm. Det giver en helt speciel god følelse af liv og velvære, synes jeg. Pas dog på solens skadelige stråler.


3. KULDE:
Anvend ikke kulde i den akutte fase, da kulde kan forsinke helingsprocessen. Kulde trækker blodkarrene sammen. Senere i forløbet kan kulde have en god effekt hos nogle, mens det forværrer smerten hos andre. Jeg bruger selv kulde, når jeg har nakkemigræne, som forværres af varme. Her hjælper kulden på smerten.
Kulde være også være godt, hvis man får akutte smerter som følge af en forkert bevægelse.
Prøv dig frem. Der er ikke andet at gøre.


Isposer kan købes i f.eks. Matas eller hos Sahva. De kan puttes i fryseren. (De kan også kommes i mikroovnen og anvendes som varmekilde).

Alternativt kan anvendes en pose frosne ærter.

HUSK at lægge et håndklæde mellem huden og isposen. Ellers risikerer du at få forfrysning i huden.

OBS! Der findes ingen evidens for, at hverken kulde eller varme virker i den akutte fase.


4. NAKKESTØTTE:
Har man smerter i nakken kan det være svært at skulle holde sit hoved hele dagen uden at få forøgede smerter. Derfor er det godt at have f.eks. en lænestol med nakkestøtte, der passer til dig.


Skal du i byen og sidde længe, kan det være en hjælp at medbringe et transportabelt rygsæde. Det vejer ingenting og kan anbringes i stort set alle stole. Jeg har købt mit hos Obus Forme på nettet. Det betyder, at jeg kan deltage i længere tid, når vi er ude om aftenen, og jeg får mindre gener efterfølgende.

For at undgå altid at slæbe et sæde med sig (det vejer ingenting, men fylder), vælger jeg ofte at finde et sted, hvor jeg kan sidde og hvile nakken op af en væg. 


5. HVIS DU HAR SVÆRT VED AT BØJE DIG FOROVER
:

Har du svært ved at bøje dig forover, når du f.eks. står ved køkkenbordet, kan du stille det, du arbejder med, op på en kasse, så det kommer op i højden. På den måde kan det være lettere både at skære og rense græntsager fx.
Når jeg f.eks. skræller frugt og grøntsager, stiller jeg affaldsspanden (som jeg har anskaffet mig frem for en, der kan hænge på skabslågen) op i køkkenvasken. Så kan jeg stå op uden at skulle bøje mig forover, mens jeg arbejder. Det virker.


6. OM AT AFBRYDE STATISKE BEVÆGELSER VED HUSLIGT ARBEJDE:
De fleste med whiplash har problemer med f.eks. at pudse vinduer, støvsuge, støve af og lignende. Det skyldes de statiske bevægelser, der foregår ved disse gøremål. Når du foretager dig sådanne gøremål, er det derfor en rigtig god ide at gøre det i mange, små etaper. Jeg holder altid flere pauser undervejs, når jeg støver af. Når jeg mærker, at musklerne begynder at spænde for meget op, holder jeg pause.
Når jeg har siddet en tid, kan jeg fortsætte. Det betyder meget for at deltage i hjemlige aktiviteter på min egen måde – frem for helt at lade være. Jeg føler mig langt mere som en del af familien. Også selv om jeg i perioder må sige fra.

Der er kun DIG til at sige fra i forhold til det, du ikke kan. Og der er kun dig til at holde pauser.
Tidligere gjorde jeg tingene færdig, for nu var jeg jo begyndt. Det gav altid problemer bagefter, så nu har jeg endelig lært at lade være og at holde de nødvendige pauser undervejs.

Også ved andet end huslige gøremål kan man have statiske bevægelser. Fx ved cykling. Jeg elsker at cykle, men undlader at gøre det, hvis vinden er slem; for da er jeg nødt til at holde ved med begge hænder. Ellers bruger jeg én hånd ad gang og lader den anden hænge ned ved siden, og retter ryggen i sadlen. 
På den måde kan jeg cykle længere. 

At male har altid hørt til en af mine yndlingsaktiviteter; men det er også blevet en vanskeligere opgave, fordi bevægelsen er ret statisk. Men jeg nøjes med at male, indtil jeg mærker stivheden i nakken komme, og så putter jeg penslen i en plastikpose, der lukkes tæt til og holder pause. 

Der kan være ting, du er nødt til at lade være med. Det kan kun du selv mærke; men der er også masser af ting, der lader sig gøre med lidt god vilje og ved at passe på sig selv! Det giver en god følelse at gøre det. 

 

7. VALG AF PUDE:
At vælge pude er virkelig en vanskelig sag. Det tror jeg, de fleste, der læser dette, ved. Min erfaring er, at en pude, der støtter godt i nakken er det bedste. Den skal være tilpas høj, så den også støtter, når man ligger på siden.

Selv bruger jeg en pude, der hedder Silvana Support.  Den kan købes med enten dunfyld eller syntetisk fyld. 
Jeg har også brugt Tempur, hvilket dog kræver et varmt soverum (over 15 grader), idet den ellers bliver meget stiv.
Der findes dog et utal af forskellige puder. Der er ikke andet for end at prøve sig frem til du finder lige præcist den, der passer til dig og som giver dig den bedste nattesøvn.
Da der ofte på facebook efterspørges, hvilke puder folk med whiplash bruger, skriver jeg her de svar, der fremkommer her: 
Wellpur Dale 40x60x12 fra Jysk
"Memory foam" købt hos fysioterapeut
Ikea
Pude med boghvedefrø, der kan formes efter nakken
Pude med Krøyer kugler
ammepude - evt. af mærket Tempur (kan formes efter nakken)
Sennsus købt hos Jysk
dunlopillo tempsmart fra f.eks. Jysk. 

Jeg tror, det er meget forskelligt, hvad man ligger bedst med. Selv om det kan være en dyr omgang, kan det være nødvendigt at prøve sig lidt frem. 

 

8. INDKØB:
Har du problemer med at handle ind, fordi du ikke kan bære poser med varer, kan du måske have hjælp af en rygsæk, der kan spændes godt fast, så du bærer byrden på dine hofter i stedet for at belaste ryg og nakke. Nogle har glæde af en indkøbsvogn på hjul. Er alternativet, at du ikke kan, er der ikke så meget at betænke sig på.

I dag er det også muligt at bestille varer til levering ved døren. Hvis du har svært ved at bære indkøb eller at køre/gå til indkøb, leveres varene udenfor. Det kan være et rigtigt godt alternativ for mange.

 

9. SØVN
Mange whiplashskadede har søvnproblemer. Det skyldes ofte, at kroppen er meget stresset. Enten pga. smerter eller stress efter ulykken/skaden eller måske spekulationer, der kan have en tendens til at dukke op, når man lægger hovedet på puden. 

Hvis du ikke kan sove pga. smerter eller andet ubehag, kan du tale med din læge om det. Hvis man har kroniske smerter, kan kroppen være så stresset, at det er meget vanskeligt at falde i søvn. 

Ellers findes der en række generelle råd til mennesker med søvnproblemer. De er uden tvivl ikke lige relevante for netop DIG; men tag det, DU kan bruge.
 
- undgå at sove om dagen. Hvil dig i stedet, hvis du er træt

- brug din krop i løbet af dagen - gå tur eller dyrk motion

- spis ikke de sidste to timer, før du går i seng (fordøjelsen arbejder)

- undgå at drikke kaffe, cola eller energidrik sidst på dagen

- drik ikke alkohol før sengetid (det virker måske umiddelbart afslappende, man kan give en dårligere søvn)

- undgå at bruge computer og sociale medier de sidste par timer, før du går i seng

- anvend evt. søvnbriller i en time eller to, før du skal sove
- indfør nogle søvnvaner og ritualer - "nu skal jeg sove ritualer"

- gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag, så din krop vænner sig til regelmæssigheden

- gå kun i seng, hvis du er søvnig og undgå at lade dig stresse af klokken

- tag evt. et varmt bad, før du går i seng, så musklerne er afslappede

- læs evt. i en bog i sengen, før du sover eller bed en bøn, som Ole Henriksen gør. Andre tænker på fem positive oplevelser fra dagen

- hav en kølighed i dit soveværelse

- dyrk stilheden i soveværelset, så din krop falder til ro (sluk for TV, musik etc)
Soveværelset er kun til søvn, afslapning og sex. 

- slap af og indstill dig på, at nu skal du sove

- sov i fuldstændigt mørke, brug eksempelvis sovebriller eller mørklægningsgardiner

http://mindly.dk/artikler/10-gode-raad-mod-soevnloeshed
http://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/saadan-sover-du-bedre/ 



En læge, Andrew Weil, har udviklet en speciel måde at trække vejret på, som skulle føre til en hurtig søvn. 
Metoden hedder 4-7-8.
Her er opskriften: 
- sæt det yderste af tungen mod "højderyggen" af ganen - lige bag fortænderne og lad den blive der
- tæl til fire, mens du ånder ind gennem næsten med lukket mund
- hold vejret, mens du tæller til syv
- ånd ud gennem munden, mens du laver en "whoosh"-lyd samtidig med, at du tæller til otte
Det hele foregår indenfor et åndedræt. 
Gentag tre gange mere! 

På nedenstående link er der en lille video, du kan se, hvis du er i tvivl om metoden.

Kilde: http://underholdning.tv2.dk/viral/2015-01-27-gaar-verden-rundt-tricket-der-faar-dig-til-at-falde-i-dyb-soevn-paa-et-oejeblik

RÅD TIL EN BEDRE SØVN
Her følger10 gode råd om, hvordan du kan få en bedre søvn i forhold til brug af sociale medier:

1. Mobilen skal ud af soveværelset, så den ikke forstyrrer din søvn.
2. Fjern alle notifikationer fra apps, som kan være forstyrrende elementer
3. Lad arbejdet blive på arbejdet, som ikke tjekker mail som det sidste, før du skal sove
4. Vær til stede i nuet ved at sætte mobilen på flytilstand, når du er sammen med andre
5. Hold dig fra skærmene – søvnhormonet melatonin udskilles kun i mørke
6. Stress ned, så du ikke går bekymret i seng. Tænk i stedet på fem gode oplevelser fra din dag
7. Dyrk motion regelmæssigt - det gør dig naturligt træt og får din krop til at producere endorfiner; men dyrk ikke motion tre timer før, du skal sove
8. Veltempereret søvn – sov ved 13-18 grader. Da kropstemperaturen falder, når vi sove,r må der ikke være for varmt i rummet; for så har kroppen svært ved at falde til ro
9. Drop alkohol – selv få genstande kan gøre søvnen mere overfladisk
10. Kvit tobakken - nikotin giver hurtigere hjernebølger, puls, åndedræt og frigiver stresshormoner
11. Spis og drik ikke ved sengetid - slet ikke kaffe, som hæmmer melatoninproduktionen
12. Ro og regelmæssighed – gå i seng, når du er træt og stå op samme tid hver dag og sov ikke om dagen 


HAR DU FLERE FORSLAG TIL, HVAD MAN MAN GØRE FOR AT LETTE HVERDAGEN MED SMERTER, ER DU MEGET VELKOMMEN TIL AT SKRIVE I MIN GÆSTEBOG.

Herunder følger de terapiformer, som Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser anvender, nemlig
- mindfulness
- MBSR
- ACT
- kognitiv terapi
Desuden nævnes en ny terapiform, metakognitiv terapi, fordi denne terapiform lover godt for fremtiden og måske kan være med til at ændre mange menneskers liv. 
P.S. Ingen af terapiformerne kan HELBREDE fysiske sygdomme. 


Mindfulness
 er opmærksomhedstræning, som styrker bevidstheden. 
At kunne være åben, opmærksom og til stede i nuet er et led i forbedret livskvalitet med indre ro og balance. 
”Opmærksomheden på de fysiske fornemmelser og evnen til at være til stede fra øjeblik til øjeblik styrkes gennem yogaøvelser, meditation og kognitive strategier”. 
Evnen til at være ikke-dømmende overfor sig selv samt at være til stede i nuet trænes. 
Tanker om fremtiden og fortiden registreres og lades passere forbi.
Der trænes nærvær og i at give slip på kontrol. 
Mindfulness kan lindre stress, angst, tristhed og/eller anspændthed.
Det har en forebyggende og endda helbredende effekt på stress, depression, kroniske smerter og angst. 
Når man træner tilstedeværelse i nuet, kan grublerier, tilbagevendende stress og depression effektivt afhjælpes og forebygges, ligesom koncentrationsevnen kan trænes og styrkes. 
Mindfulness forebygger beviseligt svær depression og tristhed.

...............................................................................

ATC-terapi er en udløber af kognitiv terapi. Per Fink har på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers hjemmeside skrevet, at ACT muligvis virker bedre ved funktionelle lidelser end kognitiv terapi.
En grundlæggende antagelse i ACT er, at lidelse er en normal og uundgåelig del af det at være menneske. Samtidig er det også en antagelse om, at jo mere vi kæmper imod svære ting i livet, desto mere risikerer vi, at de fylder. 
Vha. forskellige øvelser og metaforer får man i terapien strategier til i højere grad at kunne træde tilbage og observere sine tanker og følelser og få øje på dem som netop tanker og følelser. Tanker og følelser er ikke sandheder og fakta. 
Der arbejdes hen imod bedre at kunne rumme de svære ting i livet gennem accept fremfor at kæmpe imod. Det lindrer symptomer og øger livkvaliteten.

..............................................................................

MBSR - mindfulness baseret stress reduktion - kan beviseligt forebygge og helbrede stress, depression og en række andre lidelser. 
Det er intensiv træning i mindfulness mhp. at forbedre helbred og livskvalitet samt håndtere symptomer på stress, angst og depression. Det kan bruges uanset, om man er syg eller rask.
Tanker og følelser, der dukker op, accepteres med kærlig opmærksomhed. Også selv om de er noget, man egentlig ikke har lyst at have.
Det er træning i at være fuldt opmærksom og til stede i nuet og samtidig arbejde med reaktionsmønstre og vanetænkning. 
MBSR er meditationsteknikker og simple fysiske yoga-øvelser tilpasset vestlig kontekst. 
I meditation trænes i ikke at gøre noget som helst. Man tømmer ikke hovedet, men mækrer det, der er – tanker, følelser, kropslige fornemmelser. Intet er forkert. Flyver tankerne registreres det blot, og man forsøger at vende tilbage til åndedrættet. Ellers registrerer man blot det, der er. Godt som dårligt. 
I yogaøvelserne mærker man koncentreret sin krop vha. åndedræt og opmærksomhed. Man lærer at respektere kroppens grænser og løsne muskelspændinger. Undersøg og accepter tanker og følelser undervejs. 


............................................................................................


Kognitiv terapi
 er korttidsterapi som fokuserer på, hvad patienten tænker om sig selv og sine problemer. 

Terapeuten er aktiv og strukturerende og giver ofte patienten øvelser, som skal udføres mellem sessionerne. 
Kognitiv terapi blev opfundet i 50´erne på baggrund af, at deprimerede ofte tænker negativt om sig selv og fortolker det, de oplever og ser det på en for dem negativ måde. De føler, de ikke slår til og glemmer de positive sider. Ofte føler de også, at andre ser ned på dem og undgår dem. 
Også i forbindelse med angst har mennesket mange tanker, som kan forstærke angsten. Det angste menneske undgår derfor bestemte situationer, fordi de tror, de bliver angste af dem. Derfor føler de, at der er mange situationer, de ikke klarer ret godt. 
Terapien tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation og er mindre fokuseret på at fortolke hændelser i barndommen. 
Terapeuten udforsker oftest hvilke tanker eller forestillingsbilleder, der udløser negative reaktioner, og der arbejdes på at finde andre fortolkningsmuligheder til erstatning af dem, der giver de negative følelser. Her tages udgangspunkt i positive sider og færdigheder hos patienten. 
Patienten skal derefter afprøve de nye måder at tænke på i dagligdags situationer, som drøftes i næste terapi. Gradvist kan patienten mestre vanskelige situationer anderledes og få højere tanker om sig selv. 
Patienten kan også opleve, at det giver en ny mulighed for at tolke tidligere nederlag og vanskeligheder.

..................................................................................................


META-KOTNITIV TERAPI (MCT)/metakognition betyder ”erkendelse om erkendelsen”. 
Metakognitiv terapi handler ikke om indholdet af tankerne, men om selve tankeprocessen. 
Man kan have både positive og negative metakognitive antagelser. 
Positive antagelser er fx: ”Smerter er en del af mit liv, og jeg kan godt have et godt liv trods smerter”. ”Selv om jeg har smerter, kan jeg alligevel foretage mig mange ting”. 
Eksempler på negative antagelser er: ”Jeg har ingen kontrol over mine smerter. Smerterne styrer hele mit liv”. ”Det er ligegyldigt, hvad jeg gør, så er der ikke noget, der hjælper”. 
Mange kan bruge mange timer på at gruble over deres situation. 
I terapien udfordres både de positive og negative metakognitive antagelser. Klienten og psykologen afprøver i fællesskab nye tilgange. 
Forskning viser, at jo mere fokus man har på sine indre tanker, jo mere depressiv og angst bliver man. 
Metakognitiv terapi har bedre evidens for effekt end alle andre terapiformer. 

..........................................................................


OPSAMLING PÅ TERAPIFORMERNE:
MBSR minder om mindfulness, dog suppleret med meditation og yoga; men fokus er accept af alt det, der er og at være til stede i nuet. Fokus på det kropslige gennem yoga kan også medvirke til en forbedret kropsbevidsthed, hvilket aldrig kan skade. Mange mennesker har en ret dårlig bevidsthed om deres egen krop. 
Man tager ikke – som i ACT – et skridt mere og ser på det hele udefra som tanker, følelser og kropslige sansninger, som er der, men som ikke er identiske med, hvem jeg er. 
Dette var det sidste i serien om terapier. 
Jeg tror, jeg er blevet lidt klogere og håber, du måske kan sige det samme.  
Mindfulness er for mig stadig PAS DIG SELV. Man lærer at tage hånd om egne problemer og acceptere, at de er der, så de ikke fylder så meget. Når man har lært det, kan man gå videre i livet. 
ACT minder lidt om meta-kognitiv terapi, men som jeg ser det mangler det den sidste dimension i forhold til metakognitiv terapi, nemlig erkendelsen af, at jeg selv skaber mine tanker. 
MBSR er en kombination af mindfulness og kropsbevidsthed. Kun yoga og dermed MBSR´s fokus på kropsbevidsthed synes at være forskellig fra mindfulness. 
Både Mindfulness, ACT og MBSR foregår som regel på hold. Målet er primært at lære at være til stede i nuet. 
Kognitiv terapi er derimod ”rigtig” terapi med en fagperson og kun én patient. Målet er at ændre patientens tankegang til at være mere positiv. 
Meta-kognitiv terapi, ser jeg mere som en tænkemåde end som egentlig terapi. Jeg er blevet lidt fascineret af det; for når tanker er selvskabte og vi tænker 30.000 - 70.000 tanker hver eneste evige dag, har tankerne selvsagt en stor magt over os. Kan jeg overbevise mig selv om, at mine tanker er selvskabte og ikke identiske med, hvem er jeg, men kun, hvad jeg tænker om forskellige ting, kan jeg forhåbentlig lære at lade alle de mange tanker være. Det er en anden måde at lade dem være på, end ved at undlade at dvæle ved dem. 
I metakognitiv terapi må man derimod gerne tænke; men jeg er selv herre over, hvad jeg vil tænke på og hvor længe og om, jeg i det hele taget vil tænke eller bare være. Det giver en forståelse for, hvorfor grublen ikke fører noget som helst godt med sig. 
Jeg har selv opdaget, at når jeg undlader at spekulere på et eller andet, der optager mig, hvad enten det er problemer eller et kompliceret emne, kommer løsningen eller forståelsen ofte af sig selv, hvis jeg på et tidspunkt lader det ligge. Måske er det også et aspekt af meta-kognitiv terapi. Måske har vi en langt større visdom indeni, end vi går og regner med, men som vi undertrykker via vores tanker, hvilket synes logisk med 30.000 – 70.000 daglige tanker?
Intet af det nævnte kan efter min bedste overbevisning dog helbrede fysiske sygdomme. Det kan højst forbedre livskvaliteten, hvilket jeg har sagt talrige gange før også er meget værd; men det er ikke nok, hvis man er svært syg/handicappet. Det er heller ikke nok at lære mennesker en eller anden metode og derefter regne med, at problemet er løst og at mennesket kan bevæge sig videre i livet med sin lidelse og sit handicap uden, at yderligere er nødvendigt. Nogle vil ikke kunne profitere heraf, fordi de har alt for mange tanker. De fleste har uden tvivl brug for individuel og professionel hjælp for at kunne få noget ud af det.

Jeg vil slutte af med et citat fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers hjemmeside: 
”Der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi, ACT, MBSR og antidepressiv medicin har effekt ved funktionelle lidelser” (
http://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-og-forskere/til-behandlere/). Det hele virker altså. Det store og forkromede spørgsmål er derfor: Hvad virker bedst? Det vil jeg overlade til andre at vurdere; men jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at metakognitiv terapi har vist markante og overlegne resultater i forhold til andre terapeutiske metoder. Men måske er det for let for psykiatere, hvis det er så simpelt, at man blot skal lære et menneske at kigge på sine tanker udefra og ikke indefra og erkende, at tankerne ikke er mig, men blot tanker? Det er et paradigmeskifte, og paradigmeskift kommer ikke fra den ene dag til den anden.


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE