Terapiformer anvendt på Forskningsklinikken

Herunder følger de terapiformer, som Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser anvender, nemlig
- mindfulness
- MBSR
- ACT
- kognitiv terapi
Desuden nævnes en ny terapiform, metakognitiv terapi, fordi denne terapiform lover godt for fremtiden og måske kan være med til at ændre mange menneskers liv.
P.S. Ingen af terapiformerne kan HELBREDE fysiske sygdomme. 


Mindfulness
er opmærksomhedstræning, som styrker bevidstheden. 
At kunne være åben, opmærksom og til stede i nuet er et led i forbedret livskvalitet med indre ro og balance. 
”Opmærksomheden på de fysiske fornemmelser og evnen til at være til stede fra øjeblik til øjeblik styrkes gennem yogaøvelser, meditation og kognitive strategier”. 
Evnen til at være ikke-dømmende overfor sig selv samt at være til stede i nuet trænes. 
Tanker om fremtiden og fortiden registreres og lades passere forbi.
Der trænes nærvær og i at give slip på kontrol. 
Mindfulness kan lindre stress, angst, tristhed og/eller anspændthed.
Det har en forebyggende og endda helbredende effekt på stress, depression, kroniske smerter og angst. 
Når man træner tilstedeværelse i nuet, kan grublerier, tilbagevendende stress og depression effektivt afhjælpes og forebygges, ligesom koncentrationsevnen kan trænes og styrkes. 
Mindfulness forebygger beviseligt svær depression og tristhed.

...............................................................................

ATC-terapi er en udløber af kognitiv terapi. Per Fink har på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers hjemmeside skrevet, at ACT muligvis virker bedre ved funktionelle lidelser end kognitiv terapi.
En grundlæggende antagelse i ACT er, at lidelse er en normal og uundgåelig del af det at være menneske. Samtidig er det også en antagelse om, at jo mere vi kæmper imod svære ting i livet, desto mere risikerer vi, at de fylder. 
Vha. forskellige øvelser og metaforer får man i terapien strategier til i højere grad at kunne træde tilbage og observere sine tanker og følelser og få øje på dem som netop tanker og følelser. Tanker og følelser er ikke sandheder og fakta. 
Der arbejdes hen imod bedre at kunne rumme de svære ting i livet gennem accept fremfor at kæmpe imod. Det lindrer symptomer og øger livkvaliteten.

..............................................................................

MBSR - mindfulness baseret stress reduktion - kan beviseligt forebygge og helbrede stress, depression og en række andre lidelser. 
Det er intensiv træning i mindfulness mhp. at forbedre helbred og livskvalitet samt håndtere symptomer på stress, angst og depression. Det kan bruges uanset, om man er syg eller rask.
Tanker og følelser, der dukker op, accepteres med kærlig opmærksomhed. Også selv om de er noget, man egentlig ikke har lyst at have.
Det er træning i at være fuldt opmærksom og til stede i nuet og samtidig arbejde med reaktionsmønstre og vanetænkning. 
MBSR er meditationsteknikker og simple fysiske yoga-øvelser tilpasset vestlig kontekst. 
I meditation trænes i ikke at gøre noget som helst. Man tømmer ikke hovedet, men mækrer det, der er – tanker, følelser, kropslige fornemmelser. Intet er forkert. Flyver tankerne registreres det blot, og man forsøger at vende tilbage til åndedrættet. Ellers registrerer man blot det, der er. Godt som dårligt. 
I yogaøvelserne mærker man koncentreret sin krop vha. åndedræt og opmærksomhed. Man lærer at respektere kroppens grænser og løsne muskelspændinger. Undersøg og accepter tanker og følelser undervejs. 


............................................................................................


Kognitiv terapi
er korttidsterapi som fokuserer på, hvad patienten tænker om sig selv og sine problemer. 

Terapeuten er aktiv og strukturerende og giver ofte patienten øvelser, som skal udføres mellem sessionerne. 
Kognitiv terapi blev opfundet i 50´erne på baggrund af, at deprimerede ofte tænker negativt om sig selv og fortolker det, de oplever og ser det på en for dem negativ måde. De føler, de ikke slår til og glemmer de positive sider. Ofte føler de også, at andre ser ned på dem og undgår dem. 
Også i forbindelse med angst har mennesket mange tanker, som kan forstærke angsten. Det angste menneske undgår derfor bestemte situationer, fordi de tror, de bliver angste af dem. Derfor føler de, at der er mange situationer, de ikke klarer ret godt. 
Terapien tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation og er mindre fokuseret på at fortolke hændelser i barndommen. 
Terapeuten udforsker oftest hvilke tanker eller forestillingsbilleder, der udløser negative reaktioner, og der arbejdes på at finde andre fortolkningsmuligheder til erstatning af dem, der giver de negative følelser. Her tages udgangspunkt i positive sider og færdigheder hos patienten. 
Patienten skal derefter afprøve de nye måder at tænke på i dagligdags situationer, som drøftes i næste terapi. Gradvist kan patienten mestre vanskelige situationer anderledes og få højere tanker om sig selv. 
Patienten kan også opleve, at det giver en ny mulighed for at tolke tidligere nederlag og vanskeligheder.

..................................................................................................


META-KOTNITIV TERAPI (MCT)/metakognition betyder ”erkendelse om erkendelsen”. 
Metakognitiv terapi handler ikke om indholdet af tankerne, men om selve tankeprocessen. 
Man kan have både positive og negative metakognitive antagelser. 
Positive antagelser er fx: ”Smerter er en del af mit liv, og jeg kan godt have et godt liv trods smerter”. ”Selv om jeg har smerter, kan jeg alligevel foretage mig mange ting”. 
Eksempler på negative antagelser er: ”Jeg har ingen kontrol over mine smerter. Smerterne styrer hele mit liv”. ”Det er ligegyldigt, hvad jeg gør, så er der ikke noget, der hjælper”. 
Mange kan bruge mange timer på at gruble over deres situation. 
I terapien udfordres både de positive og negative metakognitive antagelser. Klienten og psykologen afprøver i fællesskab nye tilgange. 
Forskning viser, at jo mere fokus man har på sine indre tanker, jo mere depressiv og angst bliver man. 
Metakognitiv terapi har bedre evidens for effekt end alle andre terapiformer. 

..........................................................................


OPSAMLING PÅ TERAPIFORMERNE:
MBSR minder om mindfulness, dog suppleret med meditation og yoga; men fokus er accept af alt det, der er og at være til stede i nuet. Fokus på det kropslige gennem yoga kan også medvirke til en forbedret kropsbevidsthed, hvilket aldrig kan skade. Mange mennesker har en ret dårlig bevidsthed om deres egen krop. 
Man tager ikke – som i ACT – et skridt mere og ser på det hele udefra som tanker, følelser og kropslige sansninger, som er der, men som ikke er identiske med, hvem jeg er. 
Dette var det sidste i serien om terapier. 
Jeg tror, jeg er blevet lidt klogere og håber, du måske kan sige det samme.  
Mindfulness er for mig stadig PAS DIG SELV. Man lærer at tage hånd om egne problemer og acceptere, at de er der, så de ikke fylder så meget. Når man har lært det, kan man gå videre i livet. 
ACT minder lidt om meta-kognitiv terapi, men som jeg ser det mangler det den sidste dimension i forhold til metakognitiv terapi, nemlig erkendelsen af, at jeg selv skaber mine tanker. 
MBSR er en kombination af mindfulness og kropsbevidsthed. Kun yoga og dermed MBSR´s fokus på kropsbevidsthed synes at være forskellig fra mindfulness. 
Både Mindfulness, ACT og MBSR foregår som regel på hold. Målet er primært at lære at være til stede i nuet. 
Kognitiv terapi er derimod ”rigtig” terapi med en fagperson og kun én patient. Målet er at ændre patientens tankegang til at være mere positiv. 
Meta-kognitiv terapi, ser jeg mere som en tænkemåde end som egentlig terapi. Jeg er blevet lidt fascineret af det; for når tanker er selvskabte og vi tænker 30.000 - 70.000 tanker hver eneste evige dag, har tankerne selvsagt en stor magt over os. Kan jeg overbevise mig selv om, at mine tanker er selvskabte og ikke identiske med, hvem er jeg, men kun, hvad jeg tænker om forskellige ting, kan jeg forhåbentlig lære at lade alle de mange tanker være. Det er en anden måde at lade dem være på, end ved at undlade at dvæle ved dem. 
I metakognitiv terapi må man derimod gerne tænke; men jeg er selv herre over, hvad jeg vil tænke på og hvor længe og om, jeg i det hele taget vil tænke eller bare være. Det giver en forståelse for, hvorfor grublen ikke fører noget som helst godt med sig. 
Jeg har selv opdaget, at når jeg undlader at spekulere på et eller andet, der optager mig, hvad enten det er problemer eller et kompliceret emne, kommer løsningen eller forståelsen ofte af sig selv, hvis jeg på et tidspunkt lader det ligge. Måske er det også et aspekt af meta-kognitiv terapi. Måske har vi en langt større visdom indeni, end vi går og regner med, men som vi undertrykker via vores tanker, hvilket synes logisk med 30.000 – 70.000 daglige tanker?
Intet af det nævnte kan efter min bedste overbevisning dog helbrede fysiske sygdomme. Det kan højst forbedre livskvaliteten, hvilket jeg har sagt talrige gange før også er meget værd; men det er ikke nok, hvis man er svært syg/handicappet. Det er heller ikke nok at lære mennesker en eller anden metode og derefter regne med, at problemet er løst og at mennesket kan bevæge sig videre i livet med sin lidelse og sit handicap uden, at yderligere er nødvendigt. Nogle vil ikke kunne profitere heraf, fordi de har alt for mange tanker. De fleste har uden tvivl brug for individuel og professionel hjælp for at kunne få noget ud af det.

Jeg vil slutte af med et citat fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers hjemmeside: 
”Der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi, ACT, MBSR og antidepressiv medicin har effekt ved funktionelle lidelser” (
http://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-og-forskere/til-behandlere/). Det hele virker altså. Det store og forkromede spørgsmål er derfor: Hvad virker bedst? Det vil jeg overlade til andre at vurdere; men jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at metakognitiv terapi har vist markante og overlegne resultater i forhold til andre terapeutiske metoder. Men måske er det for let for psykiatere, hvis det er så simpelt, at man blot skal lære et menneske at kigge på sine tanker udefra og ikke indefra og erkende, at tankerne ikke er mig, men blot tanker? Det er et paradigmeskifte, og paradigmeskift kommer ikke fra den ene dag til den anden.



Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE