Kost og kosttilskud

Sundhedsstyrelsens kostpyramide. Hvis du klikker på den, vises den i større format. Kilde: Sundhedsstyrelsens kostpyramide 2012

SIDENS INDHOLD:

1. Indledning
2. Kost og væske
3. Sund kost
4. Fødevarer og krydderier, der kan virke smertedæmpende
5. Fødevarer og krydderier, der kan øge smerten
6. Kosttilskud, der kan mindske smerte
7. HVorfor gå til naturopath eller naturmedicinsk behandler

.......................................

1. INDLEDNING: 

OBS!!! Nedenstående er at betragte som forslag. Har du lyst til at prøve at tage naturlige præparater, der virker smertestillende, bør det ske i samråd med din læge og en naturopath eller naturmedicinsk behandler! Også naturpræparater kan have bivirkninger.

Læs, hvad naturopath Charlotte Lillegaard siger om det i afsnit 7.

Mange sætter smerter og medicinsk smertebehandling sammen. Smerter kan dog også bedres ad anden vej end med ved hjælp af medicin, når du vel at mærke først er smertedækket vha medicin. Alternative tiltag i forhold til kost og tilskudspræparater er IKKE et alternativ til smertebehandling, hvis du har meget stærke smerter, men et supplement, som måske kan medføre, at du over tid kan trappe ned og måske endda ud af medicinen. Men husk: Smerter genererer smerter i sig selv. Derfor er det vigtigt at være smertestillet, så du ikke ender i ”en ond spiral”. 

Kost er benzin på din ”motor”. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad du spiser og drikker. Desuden findes der fødevarer der hæmmer smerte og øger smerte. 

Selv om du spiser sundt, vil du kunne have glæde af forskellige kosttilskud, som også kan være med til at dæmpe smerten. 

Mange mennesker med kroniske lidelser udvikler desværre inflammatoriske/betændelsesagtige tilstande i kroppen, som både kan give smerter og føre til depression. 

I forhold til inflammation findes der kost, der øger inflammationen og kost, der dæmper den. 

Læs endelig også næste afsnit ”Inflammation og kost”.

Hvis du har lyst at lave ændringer i din kost, er det en god ide at henvende dig til en ernæringsekspert – f.eks. en diætist eller naturopath, så du er sikker på, at du får en kost, som er tilpasset til dig i den situation, du befinder dig i. 
Dette kapitel er ment som inspiration. Som med så meget andet omkring kost, at der er delte meninger. Derfor er det ikke nødvendigvis sandheden, jeg skriver her.

OBS. før du går i gang med at læse nedenstående:
Først og fremmest er det som sagt vigtigt, at du er så smertestillet som muligt, specielt i den akutte og helende fase, fordi smerter, der ikke behandles, kan føre til kroniske smerter, fordi kroppen udvikler en form for overfølsomhed overfor smerten og hjernen ændres. Dette kan vedligeholde smerten – selv når vævsskaden er helet op. 
I den kroniske fase, hvor det ofte kan være vanskeligt at blive smertefri, og man må leve med en vis mængde smerte, er det en god ide at anvende andre metoder, som selvfølgelig også kan anvendes i både den akutte og den helende fase. 
Se meget mere om smertebehandling under under afsnittet ”Medicinsk behandling”.

Det kan være givende for mange bevidst at inddrage kost, tilskudspræparater, fysisk aktivitet, balance mellem hvile og afslapning, afledning, varme, et godt socialt netværk og inddragelse af familie og venner m.m. Sæt dig grundigt ind i, hvordan det/de tilskudspræparater, du ønsker at tage, virker og tal evt. med lægen om det.
Se også afsnittene ”Balance i hverdagen”, ”Træning og behandling”, ”Andet der virker” samt ”Accepter lidelsen”.

 

...................................................................................................


2. KOST OG VÆSKE:
Generelt er det vigtigt, at du spiser sundt og får en ernæringsmæssig god kost – også selv om det kan være vanskeligt at få købt ind og måske også at have appetit til at spise.

Kosten er dog din benzin. I virkeligheden bør du betragte det, du spiser på lige fod med medicin. Det er lige så vigtigt at spise som at tage medicin. Det stiller nemlig store krav til din krop at leve med kroniske smerter. Spiser du underlødig mad, kan dette alene bevirke, at du bliver træt og uoplagt, ligesom det på sigt kan give dig andre sygdomme.

Du kan ikke spise dig fra dine smerter; men du kan få den nødvendige benzin, ligesom du kan finde frem til de fødevarer, der henholdsvis øger og hæmmer dine smerter.

Den væske, du indtager, sikrer, at din væskebalance opretholdes. Vand er den vigtigste kilde til en god væskebalance, idet kroppen består af ca. 60 % vand (2/3). Drik derfor ca. 2 l vand i løbet af en dag.

........................................................................................ 


3. SUND KOST
:

En sund kost er bl.a. en varieret kost. Kosten skal sikre, at du får alle de nødvendige næringsstoffer, som du har brug for til at styrke både kroppen og dit immunforsvar. En sund kost øger desuden generelt dit velvære og giver dig mere energi. Det sidste er vigtigt, da det kan være meget trættende at have smerter.
Madpyramiden kan udmærket anvendes i denne sammenhæng. Den fremstiller den gode fordeling mellem de forskellige kostprodukter.
Sundhedsstyrelsens kostpyramiden fra 2012 ses øverst på siden.

 Generelt kan man sige, det er vigtigt at få tilstrækkelige mængder af fibre, frugt og grøntsager og en god fordeling mellem protein, sunde kulhydrater og fedt. Ovenstående viser, at du skal have mindst kød, lidt mere frugt, bær nødder og ”lysere kornprodukter”, og flest grøntsager og grove kornprodukter. Dette er en ”tommefingerregel”.

Det er vigtigt, at du sørger for, at din vægt ikke stiger for meget, idet en høj vægt belaster din krop og dine led yderligere.

Har du mistanke om, at du også har antiinflammatoriske/betændelsesagtige reaktioner processer i din krop, er den almindelige kostpyramide dog ikke aktuel, idet den indeholder mange af de ting, du i givet fald kan forsøge at undgå, fordi de fremmer inflammationen. Se derfor også afsnittet ”Inflammation og kost”.


.......................................................................................
 

4. FØDEVARER OG KRYDDERIER DER KAN DÆMPE SMERTEN

En del fødeemner virker smertestillende.

Det drejer sig om blandt bl.a.:

Bær: kirsebær, blåbær, solbær, jordbær, hindbær.
Grøntsager: selleri, bladselleri.
Fisk: laks, makrel, sild (fede fisk)
Krydderier: gurkemeje, ingefær, selleri salt
Hørfrø
Valnødder
Olier – hørfrøolie, valnøddeolie
Kokosnødder og kokosnøddeolie
http://docakilah.wordpress.com/2011/12/08/13-foods-that-fight-pain/

 

................................................................................................ 


5. FØDEVARER OG KRYDDERIER, DER KAN ØGE SMERTEN:

Det tredje krydderi.
Konserveringsmidler og tilsætningsstoffer. F.eks. aktiverer mononatriumglutamat (MSG) smertereceptorer

Sukker
Koffein
Grøntsager fra natskyggefamilien: kartofler, tomater og aubergine
Animalsk fedt
Gær. Kan bidrage til gærsvampe, som kan give smerte
Pasteuriserede mejeriprodukter
Aspartam – det kunstige sødemiddel kan aktivere neuroner, der øger følsomheden overfor smerte.
Junkfood, fastfood og slik kan kompromittere immunforsvar og medføre smerte, ødelægge søvnen og irritere muskler

 http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2010/01/19/Foods-That-Chronic-Pain-Sufferers-Need-to-Avoid--.aspx

 

......................................................................................................

6. KOSTTILSKUD, DER KAN MINDSKE SMERTE

Også mht kosttilskud kan det være en god ide at tale med en ekspert om, hvad lige netop u, vi kunne have glæde af.

Multivitamin/mineraltablet.  Det er en god idé at tage en multivitamintablet. Du har brug for antioxidanter og krudt fra vitaminer og mineraler til at bekæmpe inflammationen.

D vitamin er meget vigtigt. Danskere får ikke nok, fordi vi lever for højt mod nord, hvor solen ikke giver os nok D vitamin. Vi er nødt til at tage det som kosttilskud. Det er vigtigt for immunsystemet, giver energi, forbedrer smerter http://blog.vitamindcouncil.org/2013/03/01/can-vitamin-d-help-with-chronic-pain/ og virker antiinflammatorisk.
Der synes at være en omsiggribende konsensus om, at der er sammenhæng mellem D-vitamin mangel og mange sygdomme. Det drejer sig om f.eks. kroniske smerter, fibromyalgi, arthritis, depression, hovedpine, migræne m.m.m.
I et studie påpeges dog, at D-vitaminmangel kan være en følge af sygdom og ikke være årsag til den.
http://www.solar-facts-and-advice.com/vitamin-d-and-diseases.html
Men uanset hvad, der kom først, er det vigtigt at være dækket ind med D-vitamin. En blodprøve taget hos egen læge kan afsløre indholdet af D-vitamin i kroppen. Ny forskning viser, at D-vitamin faktisk mere virker som et hormon i kroppen - et stof, der fremer andre processer - end et vitamin. Læs evt. dette spændende link: http://www.hjernetips.dk/fakta-om-d-vitamin 

Fiskeolie (Omega 3-6-9 med GLA), muslingeolie eller krillolie, som er lavet af krebsdyr bekæmper inflammationen.

HUSK (enten som kapsler eller pulver) regulerer "maven", hvilket er et fornuftigt supplement til afføringsmidler, fordi det også nedsætter cholesterol i blodbanen.

Selen – et sporstof, der knytter sig til immunforsvaret. Kan virke som antioxidant og beskytte cellerne mod ødelæggelse. (Findes naturligt i kød, mælk, ost og fuldkornsprodukter)

Zink – et sporstof, der er vigtig for vækst, immunforsvar og for at vedligeholde celler. (Zink findes i fisk, skaldyr, indmad, frø, kød og mælkeprodukter, samt fuldkornsprodukter)

Magnesium – er nødvendig for stofskiftet og for at musklerne fungerer, som de skal. (Det findes naturligt i især bladgrønsager og mandler, men også i kornprodukter, mælk og grønsager).

Curumin – gurkemejerod.
Den positive virkning af gurkemeje har været kendt i årtusinde. Først de seneste år er der publiceret videnskabelige artikler om det. Det virker på f.eks. hovedpine, mavesmerter, fibromyalgi, depression, nyre- og leverproblemer m.m. Desuden virker det sårhelende og febernedsættende.

Gurkemeje kan indtages som krydderi i maden. Pga den stærke gule farve anvendes det som farvemiddel i f.eks. smør, ost og sennep. 
Moderat brug i den daglige kost er sundt.
Gurkemeje kan dog også indtages i større mængder gennem Curicum kapsler. Curicum er det virksomme stof i gurkemeje.
Har man galdesten eller får man blodfortyndende midler, skal man dog IKKE anvende det. Får man Ibuprofen, som også er blodfortyndende, er det en god ide at tale med lægen, før du evt. køber kapslerne. P.g.a. den blodfortyndende effekt skal man også holde pause med dem i forbindelse med en evt. operation.
Man kender stadig ikke virkningen i forhold til graviditet og amning.
http://www.sundhed-online.dk/gurkemeje

Ingefærrod – kan købes som kapsler i Helsebutikker; men det kan også købes råt og anvendes i mad, ligesom et par skiver i en kop varmt vand giver en udmærket ingefær-the.

ANDRE MIDLER, DU KAN OVERVEJE:

Glucosamin med condroitin og MSM, hvilket i en vis udstrækning medvirker til gendannelse af brusk - f.eks. brusken mellem slidte led. På den måde har det også en smertestillende virkning. Jeg holder pause med det ind imellem. Tager man det konstant, virker det ikke på samme måde.

Mucolysin 600 mg dagligt. Dette er et slimløsende lægemiddel der har den "bivirkning", når man tager det i en tilstrækkelig stor dosis, at det reducerer medicinens skadelige påvirkninger af leveren.


Se meget mere om kost og kosttilskud under afsnittet "Inflammation og kost”.


.................................................................................


7. HVORFOR GÅ TIL NATUROPATH ELLER ANDEN NATURMEDICINSK BEHANDLER?

 

Naturopath Charlotte Lillegaard har lagt nedenstående på sin facbookside Whiplash, hjernerystelse og naturlige løsninger den 30.1 2018. 
Tak til Charlotte, fordi jeg har fået lov at bringe det meget relevante indslag her:
 


”Ganske ofte oplever jeg, at folk har sat sig selv på naturmedicin af forskellig slags eller via råd fra personer uden naturmedicinsk uddannelse. 

Man får den bedste, mest målrettede og skræddersyede behandling hos en, der er uddannet til at behandle med kost, kosttilskud, lægeurter/naturmecidin osv. Der er nemlig rigtig meget at tage højde for. Som naturopath tager man alle mulige faktorer i betragtning. 

Hvad er problematikken, hvordan ser kosten ud, hvordan har fordøjelsen det, hvordan er stressniveauet, tages der medicin eller fx p-piller, er der genetiske tilbøjeligheder, allergier osv. osv. Hvad fejler man ellers, som der skal tages højde for? Hvilken form for tilskud er bedst til hvem? Hvilken dosis? 

Bare fordi man har den samme sygdom eller skade - så er det ikke sikkert, at man overhovedet har brug for de samme ting. Nogle klarer sig fint på en sund kost, andre har brug for adskillige tilskud. 

Mange mennesker har den opfattelse, at naturmedicin ikke kan skade, fordi det er "naturligt". Det er ikke helt rigtigt. Produkter af naturlig oprindelse, som naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler, kan både give bivirkninger og i visse tilfælde ændre virkningen af anden medicin. Det sidste kaldes interaktion. Sådan er det også med vitaminer og mineraler. 

Eksempler: 
1. 
Ung gravid kvinde med stor jernmangel er af sin læge sat på højdosis jern. Hun får at vide af en ekspedient at hun i stedet skal tage noget andet og det viser sig at være en meget lav dosis. Dialogen over disken indebar ikke, at der var stor jernmangel, at hun var gravid og af lægen var ordineret noget i høj dosis. En gravid kvinde skal producere rigtig meget blod, så fosteret får, hvad det skal have. Og der skal bruges jern. Denne historie endte heldigvis godt, da hun kom tilbage på den ordinerede dosis. 

2. Person på blodfortyndende medicin sættes på en høj dosis urter, der interagerer med medicinen. Det kan blive rigtigt farligt. 

3. Person med hjernerystelse og lavt blodtryk sættes af en ikke-naturmedicinsk terapeut i megadosis magnesium som monobehandling sammen med syntetiske B vitaminer. Hun bliver mere træt, svimmel og ukoncentreret og får mere hovedpine. Det lave blodtryk er nu endnu lavere og potentielt kommer der mindre blod til hjernen. De syntestiske B vitaminer (sandsynligvis den syntetiske folinsyre) har givet ekstra hovedpine. En del mennesker har genvariationer, der gør, at de har problemer med methylering og ikke ordentligt omdanner folinsyren til den aktive form. Traumer kan yderligere forværre methylering. Man risikerer så, at går rundt med umetaboliseret folinsyre og medfølgende hovedpine og måske andre symptomer. 

4. Person med overaktivt immunsystem sættes på immunstimulerende urtekapsler, som faktisk forværrer sygdommen. Der skal man som behandler have tungen lige i munden. 

Kan man bare tage B vitaminer fordi det er godt for nervesystemet? Er man så på den sikre side? Det er faktisk ikke lige til. B vitaminerne har et samspil og nogle spiller sammen med visse mineraler. Hvis man får B vitaminer sammen med B12 er man så dækket ind? Nogle mennesker klarer sig fint med 50mcg B12, men andre har faktisk brug for 500mcg B12 eller mere. Det kan gøre en stor forskel. Den letoptagelige methylcobalamin er et super godt valg til de fleste, der har brug for ekstra B12, men nogle mennesker bliver let overdoseret på ’methyl’stoffer og oplever indre uro ved indtagelse af methyl B12, de kan fx have brug for adenosyl B12 i stedet. 

Meget ofte må man som naturopath rydde op i de tilskud, som folk måske har valgt at tage på egen hånd eller efter råd fra deres omgangskreds mv. Bare fordi nogle har forstand på hjernerystelse, er det ikke det samme som at de har forstand på at behandle med vitaminer/mineraler osv. 

Gå til en naturopath eller anden med naturmedicinsk uddannelse og få lagt et skræddersyet program. Det bliver billigere i længden og langt mere effektivt. 

Ligesom ved andre typer behandling, så er det tilrådeligt at finde en, der er uddannet indenfor området. Især når man ikke er rask, så er det ekstra vigtigt. 

Når man skal have mobiliseret sin nakke eller ryg, så vælger man også at få behandling fra en uddannet behandler”.

Kilder: Charlotte Lillegård på facebooksiden ”Whiplash, hjernerystelse og naturlige løsninger” og
https://pixabay.com/da/kapsel-urtemedicin-l%C3%A6gemiddel-229306/

 

KOST VED FORSTOPPELSE

Meget medicin virker forstoppende - specielt morfica og morficalignende præparater.

KOST, DER HÆMMER FORSTOPPELSE:
Frugt
Grønt
Fuldkornsprodukter
Nødder
Bælgfrugter
Dadler
Figner
Svesker
Rosiner
Kaffe (i små mængder)
Surmælksprodukter
Krydderurter som f.eks. dild, estragon, citrongræs og ingefær
Chili

KOST, DER VIRKER FORSTOPPENDE:
Hvidt brød
Hvide ris
Pasta
Kartofter
Rødt kød
Æg
Mælkeprodukter med højt fedtindhold

Kilde: Sund mave, sådan af læge, zoneterapeut, akupunktør og psykoterapeut Søs Wollesen.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE