Erstatning

Erstatning som følge af ulykke

RESUMÉ: 

Du kan søge erstatning efter en ulykke. Det er dog ikke så ligetil i dag. Det er nemlig op til dig at bevise, at du er blevet skadet. 
I dette kapitel skriver jeg om, hvad du skal gøre umiddelbart efter en ulykke, hvilken erstatning du kan få og om vanskelighederne med at få erstatning, hvis du får diagnosen funktionel lidelse (eller helbredsangst og Bodily Distress Syndrome). Desuden er der nederst links til forskellige skader, så du kan se, om du er omfattet af erstatningsret.

 

I min bog Tag piskesmæld alvorligt har jeg skrevet om, hvordan jeg selv søgte erstatning, og hvad det krævede af mig. Det var ikke let, og hvis jeg skulle gøre det om, tror jeg, at jeg ville takke nej.

 

AFSNITTETS INDHOLD: 
1. Hvordan du forholder dig umiddelbart efter en ulykke
2. Skaf dig evt. en advokat
3. "Menneskelige" omkostninger ved at søge erstatning
4. Hvad kan du søge erstatning for? 
    4.1 Ulykke med en modpart
    4.2 Erstatning fra egen forsikringer
5. Særlige forhold ved erstatning til arbejdsskadede
6. Genoptagelse af en erstatningssag
7. Erstatning og overførselsindkomst
8. Erstatning og funktionel lidelse
9. Rettigheder i forbindelse med forskellige typer ulykker

 

 

 

1. HVORDAN DU FORHOLDER DIG UMIDDELBART EFTER EN ULYKKE

 

Det er meget vigtigt, at du indenfor de første tre dage - og allerhelst på dagen for ulykken – bliver tilset af en læge, og at der bliver noteret i din journal, at du har været ude for en ulykke, hvilken ulykke, det drejer sig om og hvilke symptomer, du har. Specielt, hvis du har symptomer fra nakken. 

Det er denne første henvendelse til en læge, der senere vil danne udgangspunkt for, om forsikringsselskabet mener, du er blevet skadet ved ulykken. Det er op til dig at bevise såkaldt årsagssammenhæng, altså sammenhængen mellem dine symptomer og ulykken. Derfor er den så vigtig.

Husk derfor at fortælle lægen om ALLE de symptomer du har. Det er f.eks. ikke nok at sige, at du har ondt i hovedet, hvis det er nakken, der smerter. Får du ikke nævnt nakken, kan det få negative konsekvenser for din mulighed for at få erstatning. 

Uanset, hvor ligegyldige, du måske synes, symptomerne er, så nævn dem. 
Er du chokeret efter en ulykke eller skade og indenfor de første tre døgn oplever flere symptomer eller mærker, at det er anderledes end du oplevede umiddelbart efter, eller hvis du tænker, at det nok går over af sig selv, eller hvis du opdager, at du har nedtonet dine problemer ved første kontakt med en læge, er det vigtigt, at du hurtigst muligt - altså indenfor 3 døgn - tager en fornyet kontakt til en læge og får det hele med. 

Det er desuden meget vigtigt, at du sikrer dig, at symptomerne også bliver skrevet i din journal, så denne senere kan anvendes i forhold til en evt. erstatningsag.

HUSk: Det er op til dig at bevise, at dine problemer er opstået som følge af ulykken/skaden! 

Det er kedeligt, at det forholder sig sådan i dag. Men du er nødt til at kende sandheden om, hvordan tingene foregår. Du kan IKKE forvente, at der er nogle, der umiddelbart efter ulykken/skaden fortæller dig, hvor vigtigt det, du siger og gør i forhold til dine evt. fremtidige muligheder for at få erstatning, er. En sørgelig udvikling, som skyldes, at der er for mange interessenter, der ønsker, at du ikke får den erstatning, du retteligen har krav på. Det lyder paranoidt; men ikke desto mindre er det sandheden.   

 

Jacob Anderson har på sin hjemmeside "Din arbejdsskade" eller "Din personskade", som den også hedder, og som omhandler også ulykker, fået lavet nogle små videoer, der beskriver vigtigheden i dette, og som også giver svar på andre spørgsmål: http://www.dinarbejdsskade.dk/F%C3%A5-hj%C3%A6lp/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar/F%C3%A6rdselsulykker.aspx 

Hvis du kommer på skadestuen, vil jeg anbefale dig at bede om at få taget et røntgenbillede af nakken. Selv om det ikke viser noget, vil det senere kunne danne udgangspunkt for en vurdering af, om der er sket ændringer i din nakke. Mange whiplashskadede får en hurtigere "nedbrydning/ældning" af nakken. 
De første undersøgelser tillægges desuden som tidligere nævnt meget stor betydning. Og altså også den undersøgelse lægen foretager af din nakke.

 

Husk at anmelde skaden til dit eget forsikringsselskab hurtigst muligt. Er der en modpart skal du også huske at anmelde skaden til modpartens forsikringsselskab hurtigst muligt.

 

Selv om det virker absurd, skal du sikre dig, at den eller de, der undersøger dig er læge(r). På skadestuen kan det være en sygeplejerske, der undersøger dig, men en sygeplejerskes vurdering er INTET værd i en erstatningssag. Derfor må du bede om, at du bliver tilset af en læge.

 

Hvis symptomerne ikke forsvinder, er det vigtigt, at du henvender dig til din læge med regelmæssige mellemrum og holder vedkommende opdateret om dine symptomer. Gør det så objektivt som muligt. Læg ikke til. Træk ikke fra. Det gavner hverken dig eller din sag. 

 

 

 

2. SKAF DIG GERNE EN ADVOKAT

 

På en konference om whiplash på Herlev Sygehus i 2010 sagde en smertelæge, at punkt ét, hvis man har været i en ulykke og f.eks. pådraget sig en whiplashlæsion, eller hvis man er skadet i en arbejdsskade, er, at finde sig en god advokat. Jeg blev temmelig overrasket over, at han som smertelæge satte dette punkt op som punkt nummer ét. 

Men set i bakspejlet forstår jeg det godt; for der er mange ting, en advokat kan være behjælpelig med. F.eks. i forhold til kommunal sagsbehandling mhp at få sin sag behandlet og vurderet bedst muligt og mest muligt retfærdigt. 

Det er jo ingen hemmelighed, at det kan være svært at få erstatning i dag, og får man diagnosen funktionel lidelse (eller Bodily Distress Syndrome/helbredsangst) er det så godt som umuligt (mere om dette senere). (Læs evt. også om funktionel lidelse under i kapitlet ”Funktionel lidelse”. Advokaten kan også hjælpe dig med at få udbetalt svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste fra forsikringsselskabet. På sigt kan vedkommende desuden hjælpe dig med at søge erstatning. 

Det er vigtigt at vælge en advokat, du har tillid til. Tag ikke den første den bedste. Der er mange om buddet i dag. Spørg evt. Din Arbejdsskade  www.dinarbejdsskade.dk eller hvor det er muligt at stille spørgsmål og få svar af både fra bådesocialrådgiver og advokat. Kan du slippe for at skulle betale til en dårlig eller måske lidt for ung advokat, der alligevel ikke kan hjælpe dig, så spørg dig for. Også på diverse facebooksider kan du måske finde nogle, der kan anbefale dig en god advokat. 
Jeg ved, at de advokater, der nævnes på Din Arbejdsskade, betaler for at få deres navn på siden. Det forholder sig derfor således, at Jacob Andersson, der har siden, konstant vurderer, om de advokater, han har på sin side, er reelle og gode. Husk, han har selv haft en arbejdsskade og har udelukkende interesse i, at du får den bedste hjælp.

Der er desværre nogle mennesker, der ikke har "rent mel i posen" og får betaling af advokater for at anbefale dem. Lad derfor din sunde fornuft råde. Er vedkommende lidt for ihærdig, skyldes det måske, at vedkommende ikke er den, du skal vælge. Er advokaten 33 år, er vedkommendes erfaringer muligvis ikke tilstrækkelige til, at de rækker til at hjælpe dig i din sag, som kræver en advokat, der har prøvet det før, hvis du skal have den erstatning, du har krav på. Der er mange "huller", man kan "falde igennem".  

Har du valgt advokat og bliver kontaktet af en anden advokat, mens din sag kører, skal du vide, at det er udenfor de advokat-etiske regler. Faktisk er det ulovligt. Når man har valgt en advokat, skal man opsige kontrakten med vedkommende, før man begynder at tale med andre advokater om samme sag. Drejer det sig om en anden sag, er det naturligvis noget andet.  



 

3. "MENNESKELIGE" OMKOSTNINGER VED AT SØGE ERSTATNING 

Vær opmærksom på, at det er en møjsommelig proces at søge erstatning, og at det også kan være temmelig langvarigt. Du skal virkelig ville det. Mange får det dårligere i et erstatningsansøgningforløb, fordi de hele tiden bliver konfronteret med diverse. Det er som sagt dig, der skal bevise, at du har problemer efter en ulykke eller en arbejdsskade og ikke mindst, at der er sammenhæng mellem ulykken/skaden og dine symptomer. Og der skal helst være objektive beviser - positive fund ved undersøgelser. 
Der vil blive forlangt speciallægeerklæringer fra forsikringsselskabernes side undervejs i forløbet. 
Du vil skulle være meget ”på”, og det kræver kræfter. Ofte også kræfter, man måske ikke har. Derfor kan det også være en idé at alliere dig med en nærtstående, du har tillid til, og som kender dig så godt, at vedkommende kan være behjælpelig med det, du ikke absolut selv skal klare i forbindelse med sagen.

 

 

 

 

4. HVAD DU KAN SØGE ERSTATNING FOR 

 

4.1        ULYKKE MED EN MODPART

 

Ved en ulykke med en modpart (i f.eks. føreren af en anden bil ved en bilulykke) er modpartens forsikringsselskab forpligtet til at yde dig visse former for hjælp.

Korterevarende funktionsnedsættelse:

Hvis du er så skadet efter en ulykke, at du ikke kan fungere normalt, kan du - hvis der er en modpart søge modpartens forsikringsselskab om følgende:
- udgifter til nødvendig og rimelig behandling, f.eks. fysioterapi og medicin (hvis udgifterne ikke betales af andre, f.eks. Sygesikringen Danmark)
- fremtidige varige helbredsudgifter erstattes med et engang-beløb
- andre tab (f.eks. udgifter til hjemmehjælp, ødelagt tøj etc.)
- tabt arbejdsfortjeneste (hvis du ikke har samme indtjening efter ulykken som før ulykken). Tabt arbejdsfortjeneste beskattes som almindelig indtægt. Kommunen kan modregne i beløbet, hvis du får en eller anden form for overførselsindkomst (sygedagpenge, fleksjobydelse, ressourceydelse, førtidspension etc.). Varer din sygemelding længe er det muligt at få et a´contobeløb for tabt arbejdsfortjeneste.
- svie og smerte (dette er en kompensation for svie og smerte. Beløbet er indeksreguleret). Beløbet udbetales så længe, man ikke kan arbejde. Arbejder man halvtid, får man det halve. Men der er øvre loft over, hvor meget man kan få.

 

 

 

Varig funktionsnedsættelse:

Hvis du ikke kommer i arbejde igen kan du – ud over ovenstående (punkt 4.1) - søge om betaling for varige mén. Mén-graden fastlægges på baggrund af, hvor store gener du har i din dagligdag. De varige mén skal dog være større end 5 %. Er du fyldt 40 år, trækkes der desuden et beløb fra for hvert år, du er over 40, men der kan max. Trækkes 40 %.
Mén graden kan som regel fastsættes efter et år (komplicerede sager kan dog trække ud) på baggrund af en eller flere speciallægeerklæringer. Som regel vil du få valget mellem tre forskellige speciallæger.
Vær opmærksom på, at det ikke er ligegyldigt, hvem du vælger. Der er i dag mange læger, der giver whiplashskadede en psykiatriske diagnose, og med en sådan, kan det blive svært at få erstatning. Tal med andre (f.eks. andre whiplashskadede og din advokat) om, hvem du skal vælge.

 

Du kan også søge om erhvervsevnetab:
Når man kan fastsætte, hvor meget arbejdsevne, du har tabt, gøres dette op. Erhvervsevnetab kan udbetales om månedlige beløb eller som et engangsbeløb. Sætter du dette beløb ind på en spærret konto, er det ikke tilladt kommunerne at betragte det som indkomst. Får du overførselsindkomst modregnes beløbet ikke.
Erhvervsevnetabet kan som regel fastsættes efter et år (komplicerede sager kan dog trække ud) på baggrund af en eller flere speciallægeerklæringer. Som regel vil du få valget mellem tre forskellige speciallæger.
Vær opmærksom på, at det ikke er ligegyldigt, hvem du vælger. Der er i dag mange læger, der giver whiplashskadede en psykiatriske diagnose, og med en sådan, kan det blive svært at få erstatning. Tal med andre (f.eks. andre whiplashskadede og din advokat) om, hvem du skal vælge.

 

Har du haft en advokat på din sag, er modparten også pligtig til at betale for rimelige udgifter til advokatbistand. De dækker sjældent hele regningen; men de giver et rimeligt beløb.

 

Fra det tidspunkt erstatningen er udregnet og indtil udbetalingen falder, er modpartens forsikringsselskab forpligtede til at betale dig renter.

 

 

 

4.2         ERSTATNING FRA EGNE FORSIKRINGER

 

Er der ikke en modpart i din sag, kan du få erstatning fra dine egne forsikringer, såfremt du har sådanne.

 

Har du en ulykkesforsikring, kan du få erstatning for varige mén. De varige mén skal dog være større end 5 %. Der er dog nogle ulykkesforsikringer, der kræver en højere mén grad, før der kan udbetales erstatning. Har du mere end én ulykkesforsikring, kan du få erstatning fra alle dem, du har, såfremt betingelserne for erstatning er opfyldt.
En fritidsulykkesforsikring vil dog ikke blive udbetalt, hvis der betales erstatning fra arbejdsskadeforsikringen.

 

Hvis din forsikring omfatter dækning af tabt erhvervsevne, vil du få udbetalt et beløb hver måned, hvis din erhvervsevne nedsættes med typisk 1/3. I nogle ordninger udbetales dog en fast sum.

 

Der kan gå et år eller mere, før du får de endelige erstatninger.
Du kan ikke kræve renter, hvis forsikringsselskabet nøler med deres udbetaling – med mindre de er for længe om det.

 

 

 

 

 

5     SÆRLIGE FORHOLD VED ERSTATNING FOR ARBEJDSSKADE

 

Hvis din skade skete i arbejdstiden, gælder særlige forhold.
Din arbejdsgiver skal anmelde sagen til sit arbejdsskadeforsikringsselskab.
Det er denne forsikring, der skal betale for behandlingsudgifter, godtgørelse for varigt mén og erstatning for evt. tab af erhvervsevne.
Hvis der er en ansvarlig modpart, vil dennes ansvarsforsikring skulle betale for skader, du ikke får dække af arbejdsskadeforsikringen. F.eks. tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte.
Få yderligere oplysninger hos Arbejdsskadestyrelsen.

 

 

 

 

6     GENOPTAGELSE AF ERSTATNINGSSAGER

 

Hvis der sker væsentlig forværring i tilstanden, skal man normalt bede om genoptagelse af en sag, før der er gået tre år efter, at du er blevet klar over, at der er sket en forværring. Tre år er den normale forældesesfrist.
Kontakt dog dit forsikringsselskab, så snart du har mærket en væsentlig forværring, så sagen evt. kan tages op til fornyet vurdering.

 

Kilde til afsnit 4, 5 og 6: http://www.forsikringogpension.dk/Documents/Webpjecer/Vaerd_vide_om_erstatning_og_sagsbehandling_ved_ulykke.pdf

 

Du kan også læse om erstatning her her: http://piskesmaeld-erstatning.dk/#blog  og her http://www.altomwhiplash.dk/?p=74 
Siderne er fra advokater, men det betyder IKKE, at jeg anbefaler disse advokater. Jeg kender dem ikke; men de skriver nogle generelle ting, som mange kan bruge. 

 


 

 

7. ERSTATNING OG OVERFØRSELSINDKOMST
Får du udbetalt erstatning for mén-grad og/eller erhvervsevnetab, skal du altid få dem indsat på en kreditorbeskyttet konto. Det betyder, at ingen kan gøre udlæg i din erstatning, hvis du f.eks. går fallit eller hindre dig i at få udbetalt kontanthjælp eller andre former for overførselsindkomster.

 

 

 


8. ERSTATNING OG FUNKTIONEL LIDELSE

 

Hans Christian Schmidt har i juli 2014 spurgt Sundhedsministeren, om han kan bekræfte, at der ikke gives erstatning til ulykkes- og arbejdsskadede med diagnosen funktionel lidelse. 
Dette har ministeren desværre bekræftet. 
”Erstatning efter arbejdsskadesikringsloven forudsætter anerkendelse af en arbejdsskade som følge af en erhvervssygdom eller en arbejdsulykke. Anerkendelse bygger på det princip, at der skal være dokumenteret en sikker årsagssammenhæng mellem en påvirkning og en opstået sygdom eller skade. Det er i dag ikke fundet sikker dokumentation for, hvorfor funktionel lidelse opstår. Der er således heller ikke sikker viden om hvilke arbejdsmæssige belastninger, der kan være årsag til lidelsens udvikling."
Det betyder, at lidelsen ikke er optaget i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Derfor kan den heller ikke anerkendes som erhvervssygdom. Da man heller ikke ved, hvilketarbejdsmæssigebelastninger der kan føre til funktionel lidelse, kan lidelsen ikke anerkendes.
Han fortsætter:  "Af samme årsager vil funktionel lidelse heller ikke kunne anerkendes som en følge af en ulykke. Har Arbejdsskadestyrelsen anerkendt en ulykke, vil udgangspunktet for en erstatningsudmåling være, at efterfølgende gener anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre Arbejdsskadestyrelsen kan bevise, at overvejende sandsynlighed taler herimod. Det betyder, at hvis en person med en funktionel lidelse får en arbejdsskade, skal Arbejdsskadestyrelsen kunne dokumentere, at generne stammer fra den funktionelle lidelse og ikke fra arbejdsskaden, for at kunne foretage fradrag for den funktionelle lidelse i erstatningsudmålingen.”
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/spm/972/svar/1154514/1398286.pdf

 

Det er efter min bedste mening ude af proportioner, at man ikke kan få erstatning, hvis man får mén efter en ulykke, fordi man måske har siddet skævt på potten som barn. Den antagelse nogle læger desværre har om, at mennesker med whiplash KUN har problemer, fordi de ønsker erstatning, hører ingen steder hjemme. Jeg kender ikke én eneste whiplashskadet, der ikke hellere vil arbejde og være rask end at være syg/handicappet. Erstatningen kan højst være et plaster på såret og føre til, at man har råd til at betale for nødvendige behandlinger. 
Desuden er der lavet forskning omkring fænomenet i USA, hvor en flok medicinstuderende forsøgte at få diagnosen whiplash uden at være skadet. Det lykkedes INGEN af dem. Det er således ikke en diagnose man får uden grund. 
På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) kaldes fænomenet for Münchhausen, som er en ekstrem sjælden lidelse. Det handler om, at man som person foregiver, overdriver eller skaber symptomer for at få opmærksomhed - hos whiplashskadede med henblik på at få erstatning. Det er således lykkedes for FFL at "sætte en kæp i hjulet" i forhold til, at mennesker efter en ulykke kan få den erstatning, de retteligen har krav på at få. 
At Trygfonden har sponsoreret en stor del af forskningen kan næppe være en tilfældighed?

 

9. RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED FORSKELLIGE TYPER ULYKKER: 

 

Her kan du se videoer om, hvilket rettigheder du har i forbindelse med ulykker/skader, der kan give whiplash:
 
1. Færdselsulykker: http://www.dinarbejdsskade.dk/F%C3%A5-hj%C3%A6lp/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar/F%C3%A6rdselsulykker.aspx 

2. Faldskaderhttp://www.dinarbejdsskade.dk/F%C3%A5-hj%C3%A6lp/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar/Faldskader/Hvem-har-erstatningsansvaret-ved-en-faldskade.aspx 

 

 3. Voldsskaderhttp://www.dinarbejdsskade.dk/F%C3%A5-hj%C3%A6lp/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar/Voldsskader.aspx 

 

4. Arbejdsskadesager: http://www.dinarbejdsskade.dk/F%C3%A5-hj%C3%A6lp/Fakta-om-arbejdsskadesager.aspx 

 

 

 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE