Lev med smerter efter whiplash

Lev med smerter

INDHOLD: 
1. Kroniske smerter
2. Nogle årsager til kroniske smerter
3. Bedring af smerte, livskvalitet og funktionsniveau
4. Undervisning i smerter
5. Smerteklinik
6. Brug af smerteskala
7. Varme og kulde



1. Kroniske smerter


Læs evt. afsnittet "Smerteformer" under "Generelt om whiplash", før du læser nedenstående.

Kroniske smerter er smerter, der har stået på i mere end et halvt år.

De akutte smerter skyldes vævsskade, mens der kan være mange faktorer, der gør sig gældende, når en smerte udvikles til at blive kronisk. Diagnosen whiplash får man som regel først, når smerterne er blevet kroniske. Indtil da kaldes det ofte for en forstuvning af nakken. 
Selv om smerten er blevet kronisk, er der forskellige muligheder for at få det bedre.

I dag tales meget om fysiske og psykiske smerter, hvilket jeg finder uinteressant, idet smerte altid vil påvirke patienten både fysisk og psykisk. Det er ikke et enten eller. Derfor kan man heller ikke behandle smerter med enten fysiske eller psykologiske tiltag. Det kræver indsats på forskellige områder. 
Når smerten psykologiseres eller psykiatriseres, føler mange patienter sig dårligt behandlet og misforstået eller ikke taget alvorligt. For nogle har det dog også den modsatte effekt, idet de griber forklaringen om, at det ”kun” er psykisk og dermed må kunne behandles. 

Det er i dag ofte op til patienten selv at få det bedre med sine smerter. Ansvaret lægges ofte over på patienten. Man skal observere og forstå sin sygdom og være chef i sit eget sygdomsforløb. Dette kan være et udslag af, at kroniske smertepatienter ikke hører ind under et bestemt speciale i det meget specialeopdelte sygehusvæsen. Derfor bliver det ofte ”en sag mellem patient og patient” og ikke som tidligere en sag mellem læge og patient. Alt for mange overlades til sig selv.

Det er ikke blevet bedre med Sundhedsstyrelsens udgivelse af ”Funktionelle lidelser. Anbefalinger, udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering” i 2018, som lægger op til, at  whiplashskadede – blandt mange andre - har ”funktionel lidelse”, psykiatrisk lidelse, fordi tilstanden er hidtil uafklaret.

Den kroniske smerte, som både den whiplashskadede og andre med smerter mærker, kan have et islæt af akut smerte med opblussen ind imellem. 

.........................................................................................


2. Nogle årsager til kronisk smerte
2.1. at der fortsat er skader, som man ikke er i stand til at se med de undersøgelser, der kan foretages i Danmark i dag. Kiropraktor Lars Uhrenholt har forsket i nakkeskader efter ulykker. Se også under afsnittet ”Nyere forskning”. 

2.2. at smerterne ikke behandles tilstrækkeligt, således at der udvikles sensibilisering/overfølsomhed overfor smerter. Derfor er det vigtigt at den whiplashskadede bliver smertedækket – også i det akutte stadium¨(http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/tidligere-behandling-af-smerter-pa-vej-/). 

2.3. at der opstår betændelsesprocesser pga f.eks. tiltagende slidgigt i og omkring skadet væv 


2.4. at smerten er blevet behandlet med lægemidler, hvis dosis med tiden skal øges for stadig at virke – en såkaldt toleransøgning. Det drejer sig om stærke smertestillende midler (se mere nedenunder).

Det sidste er et fænomen, der desværre ikke er så kendt blandt læger. Derfor er det vigtigt, at du selv ved noget om det. 

Der forskes meget i kroniske smerter i dag. Se under afsnittet ”Smerteforskning”.


.............................................................................

3. Bedring af smerte, livskvalitet og funktionsniveau
De fleste, der har kroniske smerter har også påvirket livskvalitet og funktionsniveua. Derfor må målet med smertebehandling, hvad end det drejer sig om, være en acceptabel livskvalitet og et acceptabelt funktionsniveau.

Dertil kan du komme på mange forskellige måder. 
Alle afsnittene under afsnittet ”Lev med whiplash” er faktisk interessante i forbindelse med smerter, fordi smerten kan påvirkes af rigtig mange ting – afpasset aktivitet og hvile, medicin mod smerter, forskellige behandlinger, træning, gode råd, kost, accept etc. Derfor vil jeg anbefale dig at læse alle afsnittene.


Kort kan man sige, at det i den kroniske stadie gælder om - uanset hvad du vælger at gøre for at forbedre dit liv og din livskvalitet - at du lytter til din krop og finder en balance i din tilværelse og i alt, hvad du foretager dig.
Laver du for lidt, kan du få smerter pga. inaktivitet. Muskler og bevægeapparat bliver stift.
Bevæger du dig for meget, kan du få smerter pga. overbelastning af skadede og evt. skrøbelige væv i nakken.
 
Brug smerten som en ledetråd for, hvor meget du kan foretage dig. Smerten (og måske også andre symptomer) kan give dig relevante oplysninger om, hvad du kan/ikke kan tåle. Hav derfor en bevidsthed på din krop, så du mærker, om du får forøgede smerter eller andre former for direkte ubehag (f.eks. kvalme eller svimmelhed) af et gøremål (på arbejde eller i fritiden) eller af træning eller behandling. I givet bør du virkelig overveje, om du skal stoppe. Der er kun dig til at sige fra, hvis det føles "forkert". 
Muskelømhed som følge af træning er f.eks. ikke forkert. Kun hvis det giver dig problemer i lang tid efter. 

De fleste mennesker, der får whiplash, har svært ved at finde balancen mellem for meget og for lidt aktivitet. Vi har nok alle en tendens til at ville meget mere, end vi kan, fordi vi ser på, hvad vi har kunnet engang. Det er ikke en god strategi. Den bedste strategi er ikke at overforbruge sig selv og stoppe ”mens legen er god”.
Der kan dog være tidspunkter, hvor du bevidst vælger at bruge dig selv mere, men sørg da for bagefter at lægge gode pauser ind i hverdagen indtil, du atter er restitueret.

Også behandlinger kan være medvirkende til, at din tilstand kan forbedres. Det er dog ikke alle behandlinger, der er lige gode, og ofte gælder det om at prøve sig frem. Behandlingerne er stort set alle symptombehandlinger i den kroniske fase, hvor det ikke længere er muligt at helbrede de skader, der måtte være.
Mht behandling vil jeg råde dig til at stoppe øjeblikkeligt, hvis du får bivirkninger, der ikke forsvinder i løbet af kort tid. Får du ikke bivirkninger, men til gengæld heller ikke en virkning efter et vist antal behandlinger, bør du også overveje at stoppe igen og evt. prøve noget andet.
Det er meget individuelt, hvad der gavner, ligesom det er meget individuelt, hvor skaderne, der forårsager symptomerne, sidder. Det, der hjælper den ene, hjælper ikke nødvendigvis den anden.

..................................................................................


4. Undervisning i smerter
Mange kommuner har tilbud om kurset ”Lær at leve med kroniske smerter”. Nogle har dog glæde af kurset, så det kan være et forsøg værd. Kurset koster et lille beløb, der bruges til dækning af eksakte omkostninger. Underviserne er frivillige, som selv har smerter. Kurset er tætpakket med oplysninger om, hvad du kan gør for at få et godt liv med kroniske smerter. Kritikken af det er, at tiden er pakket og det er svært nå at stille spørgsmål, ligesom der ikke lægges op til samtaler.

........................................................................


5. Smerteklinik
I Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse havde 46 % været på smerteklinik, 23 % på en almindelig smerteklinik og 23 % på en tværfaglig smerteklinik.
Har man smerter er det ifølge internationale regler på området, ret til at komme på smerteklinik. Det er dog stadig ikke alle forundt.
Desuden er flere smerteklinikker begyndt at betragte kroniske smerter som ”funktionelle lidelser”, psykisk sygdom, hvorfor mange får forskningsdiagnosen Bodily Distress Syndrome, når de henvender sig på en smerteklinik.
Derfor bør du være ekstra opmærksom på, om lægen taler meget om din barndom, ungdom forældre, søskende, psykiske traumer tidligere i livet etc., fordi det kan indikere, at lægen er psykiater og i gang med at lave en psykiatrisk journaloptagelse.
Ønsker du ikke det, kan du sige fra. Det kan dog også betyde, at du ikke får hjælp til dine smerter. Derfor kan det være en evig balancegang mellem pest og kolera at have kroniske smerter.

På de tværfaglige smerteklinikker ses meget mere bredt på smerten, end på de monofaglige, hvor der typisk kun er en læge og sygeplejerske/sekretær ansat. På de tværfaglige klinikker får du mulighed for at lære at leve med dine smerter og du får hjælp til at finde medicin, der virker bedst på dig, hvis du har så mange smerter, at du er nødt til at have medicin.
De fleste læger i dag har den indstilling, at patienter med kroniske smerter skal lære at leve med deres smerter og så vidt muligt undgå at tage smertestillende medicin.
Jeg mener, at det kan være nødvendigt at give medicin for at have et acceptabelt funktionsniveau og en acceptabel livskvalitet, hvilket må være målet for smertebehandlingen. Uanset hvad den består i.


6. Brug af smerteskala

Der findes forskellige former for smerteskalaer. Den meste almindeligt anvendte er en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerter.
Mange læger bruger smerteskalaen til at vurdere, om du udviser fremgang eller måske tilbagegang fx af en given behandling.
En smerteskala kan også være et vigtigt redskab til selv at vurdere, hvordan det går med smerten. Ved at registrere dine smerter på skalaen sammen med det, du laver, kan du formentlig over tid få et billede af, hvad du skal undlade. Når jeg `skriver formentlig` skyldes det, at man ikke altid kan sige, hvad smerten udløses af, fordi det kan være noget, der ligger måske tre dage tilbage i tiden.
I fx Sverige og Australien anvendes forskellige smerteskalaer, som anvendes ved hver kontrol. Bruger din læge ikke en smerteskala har du selv mulighed for at gøre det og vise den til lægen.
Den vil også kunne anvendes i forbindelse med, at du skriver dagbog under jobprøvning og lignende.


...................................................................................

7. Varme og kulde
Der er ingen evidens for, at varme og kulde virker i den akutte fase efter whiplash, men de fleste whiplashskadede ved af erfaring, at både varme og kulde kan være godt i den kroniske fase. 

Om du skal bruge varme eller kulde, hvis du får et smertegennembrud - flere smerter end normalt - kan være vanskeligt at sige. Du kan være nødt til at prøve dig frem. 
Selv bruger jeg varme til dagligt - varmepude, varmeposer, som kan sættes fast på et tørklæde og varme nakken, når du går udenfor om vinteren. Husk et klæde imellem, hvis du bruger varmeposer for at undgå forbrændinger.
Til gengæld bruger jeg kulde - et kuldepose, der altid ligger i fryseren - når jeg får nakkemigræne, som forværres af varme. 
Husk et klæde imellem for at ungå forfrysninger.

I perioder har jeg også brugt en såkaldt halsedisse, som er en rullekrave med et stykke stof foran og bagpå, om natten. Den kan holde nakken varm om natten. Min er af mærket Back on Track. 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE