Akutte og kroniske smerter

RESUMÉ:
Kroniske smerter er smerter, der har stået på i mere end et halvt år.

De akutte smerter skyldes vævsskade, mens der kan være mange faktorer, der gør sig gældende, når en smerte udvikles til at blive kronisk. Diagnosen whiplash får man som regel først, når smerterne er blevet kroniske. Indtil da kaldes det ofte for en forstuvning af nakken.
I både det akutte og det kroniske stadie er der forskellige muligheder for at få det bedre.

I dag tales der meget om fysiske og psykiske smerter, hvilket jeg finder uinteressant, idet smerte altid vil påvirke patienten både fysisk og psykisk. Det er ikke et enten eller. Derfor kan man heller ikke – som jeg ser og oplever det - behandle smerter med enten fysiske eller psykologiske tiltag. Det kræver indsats på forskellige områder.
Når smerten psykologiseres eller psykiatriseres, føler mange patienter sig dårligt behandlet og misforstået eller ikke taget alvorligt. For nogle har det dog også den modsatte effelkt, idet de griber forklaringen om, at det ”kun” er psykisk og dermed må kunne behandles.

Det vil altid vanskeligt at afgøre, om smerten eller de psykiske problemer kom først!
Det er i dag op til patienten selv at få det bedre med sine smerter. Ansvaret lægges over på patienten. Man skal observere og forstå sin sygdom og være chef i sit eget sygdomsforløb. Dette kan være et udslag af, at kroniske smertepatienter ikke hører ind under et bestemt speciale i det meget specialeopdelte sygehusvæsen. Derfor bliver det ”en sag mellem patienten og patienten” og ikke som tidligere en sag mellem læge og patient.

OBS!!! Hvis du føler, at dine smerter er meget slemme, og du har brug for at tale med et menneske herom, er det muligt at kontakt Smertelinjen på telefon 60 13 01 01. Her er et link, så du kan se, hvad det er: http://www.smertelinjen.dk/forside.aspx


INDHOLD:
1. At leve med kroniske smerter

2. Akutte smerter efter whiplashtraume
3. Kronisk smerte - herunder: Når smerten bliver kronisk hos whiplashskadede
4. Fysisk eller psykisk smerte
5.  National klinisk retningslinje for undersøgelse og behandling af patienter med kroniske generalisere smerter
6. Occipital neuralgi = nakkemigræne

 

1.AT LEVE MED KRONISKE SMERTER
Som kronisk smertepatient skal man tåle en vis mængde af smerte, idet "skaden sket". Derfor er det desværre ikke er muligt at være totalt smertefri altid”.

Dette citat stammer fra en smerte-anæsthesilæge, som jeg talte med i efteråret 2012 og er vigtigt, idet det handler om din indstilling til smerter. Hvis dit mål eller din vision er, at du kan blive helt smertefri med kroniske smerter, er det desværre sjældent realistisk; men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Til gengæld findes der rigtig mange muligheder for at påvirke og ændre på smerten.
Det forudsætter, at du måske ændrer din indstilling til din smerte. Du ER ikke din smerte. Du er DIG med alt, hvad du ellers har af egenskaber og kvaliteter, og du så HAR du smerter. Du kan med andre ord lade smerten styre dig, eller du kan styre smerten. Læs mere om dette under afsnittet ”Accept”.


2. AKUTTE SMERTER EFTER ET WHIPLASHTRAUME 
Akutte smerter hos whiplashskadede opstår som følge af whiplashbevægelsen i ulykkesøjeblikket. Bevægelsen forårsager vævsskade i en eller anden udtrækning. Smerten udløses først og fremmest fra skadet muskulatur, men også fra skadede bruskskiver eller facetled (de små led mellem hvivlerne) (Bengt Johansson. Bio-psykosocial model forklarer ikke whiplashskade. Läkartidningen nr 4 2002. Volym 99 313). I bogen "Når fremtiden kommer bakfra" skriver Line Hauger, at whiplashbevægelsen kan medføre skader på knogler, led, ledbånd, muskler, kar, brusk og nerver samt blødninger. Der kan opstå skader i både nakke, hjerne, den forlængede rygmarv og det indre øre.


I DET AKUTTE FORLØB efter en whiplashskade er det bedste, du kan gøre for dig selv, at forholde dig i ro og lægge en ispose på nakken samt evt. blive sygemeldt. Hvis du også har slået hovedet, ved man i dag, at en hjernerystelse kan blive kronisk, hvis ikke man tager det roligt i lang tid efter. Har du været udsat for noget voldsomt, kan du også udvikle symptomer på posttraumatisk stressyndrom, PTSD.
Du skal desuden sørge for at være smertestillet, idet ubehandlede smerter i den akutte fase kan føre til kroniske smerter. Se også under afsnittet Kroniske smerter på hjemmesiden. Så snart du er i stand til det, er det en god ide at vælge en behandlingsform, du har tillid til. F.eks. er det bevist, at både akupunktur og kraniosakralterapi har effekt, når det indledes hurtigt i forløbet. Se også afsnittet "Træning og behandling".


 

3. KRONISK SMERTE
Kroniske smerter defineres oftest som smerter, der har varet mere end et halvt år - f.eks. på netdoktor http://www.netdoktor.dk/sygdomme/kroniskesmerter/forside.shtml
Dyb kropslig smerte skyldes altid vævsskade. Smerteoplevelsen stammer fra hjernen, mens udbredning af smerte og muskelspændinger stammer fra rygmarven. Der er ingen videnskabelige data, der beviser at smerte kan opstå ad mental vej. (Erik Grønbæk. Ugeskrift for Læger 2005; 167 (08)940.


Når smerten bliver kronisk, kan det stadig skyldes, at der er vævskader. Smerten er skabt af en vedvarende smerteproces i smertereceptorer. Der findes mange smertereceptorer i f.eks. led, ledkapsler, ligamenter og muskler.

Vedvarende betændelsestilstande kan også spille en afgørende rolle. Betændelsen frisætter løbende smertefremkaldende kemiske substanser, som resulterer i en aktivering af smertereceptorer og kan skabe overfølsomhed overfor smerte. ((Jytte Valborg Nielsens bog ”Hvordan kan vi forhindre, at smerter bliver en vej til helvede”. Kahrius dk. 2012)

Smerten kan også i sig selv afstedkomme en sensibilisering/ overfølsomhed overfor smerte, fordi den kan føre til et forandret reaktionsmønster i nervesystemet, hvorved den udløses lettere, udbredes mere og varer længere. F.eks. er spredning af smerten til muskler i nærheden af det skadede sted ikke sjældent. (Bengt Johansson. Bio-psykosocial model forklarer ikke whiplashskade. Läkartidningen nr 4 2002. Volym 99 313).

Den kroniske smerte, som både den whiplashskadede og andre med smerter mærker, kan have et islæt af akut smerte med opblussen ind imellem.

Når smerten hos nogle whiplashskadede bliver kronisk kan det altså skyldes
1. at der fortsat er skader, som man ikke er i stand til at se med de undersøgelser, der kan foretages i Danmark i dag. Kiropraktor Lars Uhrenholt har forsket i nakkeskader efter ulykker. Se også under afsnittet ”Nyere forskning”.

2. at smerterne ikke behandles tilstrækkeligt, således at der udvikles sensibilisering/overfølsomhed overfor smerter. Derfor er det vigtigt at den whiplashskadede bliver smertedækket – også i det akutte stadium¨(http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/tidligere-behandling-af-smerter-pa-vej-/).
3. at der opstår betændelsesprocesser pga f.eks. tiltagende slidgigt eller i og omkring skadet væv
4. at smerten er blevet behandlet med lægemidler, hvis dosis med tiden skal øges for stadig at virke – en såkaldt toleransøgning. Det drejer sig om stærke smertestillende midler (se mere nedenunder).
Det sidste er et fænomen, der desværre ikke er så kendt blandt læger. Derfor er det vigtigt, at du selv ved noget om det.

Der forskes meget i kroniske smerter i dag. Se forskningsprojekter under afsnittet "Nyere forskning". Ingen har dog endnu fundet "de vises sten".

I det kroniske stadie gælder det, uanset hvad du vælger at gøre for at forbedre dit liv og din livskvalitet, at du lytter til din krop. Den giver dig relevante oplysninger om, hvad du kan/ikke kan tåle. Får du forøgede smerter eller andre former for direkte ubehag (f.eks. kvalme eller svimmelhed) af et gøremål (på arbejde eller i fritiden) eller af træning eller behandling, skal du virkelig overveje, om du skal stoppe. Der er kun dig til at sige fra, hvis det føles "forkert".
Muskelømhed som følge af træning er f.eks. ikke forkert. Kun hvis det giver dig problemer i lang tid efter.
Mht behandling vil jeg råde dig til, hvis du ikke får bivirkninger, men til gengæld heller ikke føler en virkning efter et vist antal gange, at overveje at stoppe igen og evt. prøve noget andet. Det samme gør sig gældende for behandlinger. Det er meget individuelt, hvad der gavner, ligesom det er meget individuelt, hvor skaderne, der forårsager symptomerne, sidder.


4. FYSISKE ELLER PSYKISKE SMERTER
Smertemekanismerne er komplekse. Derfor kan man faktisk ikke sige, at nogle smerter har fysiske og andre har psykiske årsager. Psykiske forhold vil altid spille ind ved fysisk smerte. Det kender alle smertepatienter til.

Tendensen i dag er dog, at smerter uden påviselig fysisk årsag ”fejes ind” under noget psykisk. Dermed bagatelliseres smerten, og det er aldrig i orden. Smerte er smerte for patienten. Uanset årsag vil smerte altid slide på krop og sjæl og være invaliderende i dagligdagen.
Krop og sind er to sider af samme sag. Dermed kan smerter heller ikke helbredes eller bedres ad udelukkende fysisk eller psykisk vej.
Man ved i dag, at smerter kan give hukommelsesproblemer.

Når smerten psykologiseres eller psykiatriseres, føler mange patienter sig dårligt behandlet og misforstået eller ikke taget alvorligt.
For nogle har det dog også den modsatte virkning, idet de griber forklaringen om, at det ”kun” er psykisk og dermed kan behandles, fordi det jo så ikke kan være så alvorligt.
Det er væsentligt, at en smerte aldrig betragtes som noget psykisk blot fordi der ikke kan findes en fysisk årsag.
Det vil altid vanskeligt atafgøre, om smerten eller de psykiske problemer kom først!

Det er i dag op til patienten selv at få det bedre med sine smerter. Ansvaret lægges over på patienten. Man skal observere og forstå sin sygdom og være chef i sit eget sygdomsforløb. Dette kan være et udslag af, at kroniske smertepatienter ikke hører ind under et bestemt speciale i det meget specialeopdelte sygehusvæsen. Derfor bliver det ”en sag mellem patienten og patienten” og ikke som tidligere en sag mellem læge og patient pga sundhedssystemets begrænsninger.


5. NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF KRONISKE GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET
I januar 2015 udkom en ny national klinisk retningslinje vedr. undersøgelse og behandling af smerter, herunder også whiplash. Whiplashforeningen har indgivet høringssvar. Det kan ses under afsnittet "Diverse" punkt 2. 
Retningslinjen bygger på systematisk litteraturgennemgang i forhold til fibromyalgi, men er beregnet til ALLE med kroniske smerter.
Indholdet læner sig meget op af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, hvilket ikke kan undre, idet bl.a. professor Per Fink har deltaget i udarbejdelsen. 
Smertebehandlingen er primært undervisning af patienten, terapi og dernæst psykofarmaka. Kun i sjældne tilfælde og kortvarigt gives smertestillende midler, der er stærkere end gigtmedicin. 
Heldigvis er vejledningen kun retningsgivende; for de mange whiplashskadede - og også andre patienter med kroniske smerter - der ikke har glæde af psykofarmaka. Til trods for at mange i høringsrunden mente, at tværfaglig behandling burde indgå, er det ikke blevet en del af anbefalingen. 
Vil du vide mere om retningslinjen, kan du læse den her: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-og-retningslinjer/nationale-kliniske-retningslinjer/udgivelser/~/media/C2305D647E6F4E5B9229D88E96322335.ashx 

 

6. OCCIPITAL NEURALGI = NAKKEMIGRÆNE

En speciel type migræne kaldes occipital neuralgi. Det kan oversættes til nervesmerter i baghovedet eller ’nakkemigræne’, selvom smerterne opstår på en ganske anden måde end ved migræne.

Occipital-knoglen kaldes også for nakkebenet (det grønne område).

 







Smerterne kan være stikkende eller jagende eller føles som brændende, pulserende smerter, som begynder i bunden af kraniet og spreder sig opad. Smerterne er som regel ensidige, men der kan også være smerter i begge sider. Smerten kan gå om bag øret/ørerne, op over hovedet og ind bag øjet/øjnene. Også huden i håret kan være øm, og der kan være føleforstyrrelser. Desuden kan det gøre ondt at bevæge hovedet.

Occipital neuralgi kan være primær - som fx ved migræne, spændings- og klyngehovedpine - eller sekundær.
Sekundær occipital neuralgi har en underliggende sygdomsproces som årsag - så som et traume, tumor, infektion, systemisk sygdom, hjerneblødning, infektion eller en blødning.
Kun hos i 10 % af tilfældene er smerten/hovedpinen sekundær.

Lidelsen kan også opdeles efter årsag: 
1. ukendt årsag
2. strukturelle årsager
   - større eller mindre traume mod occipital nerver
   - afklemning af større eller mindre occipitalnerve eller nerverødder ved første og anden nakkehvirvel pga degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen.
   - sygdom i nakkens disci
   - turmorer, der påvirker nerverødderne ved anden og tredje hakkehvirvel.

Der går en række nerver, blodkar og muskler på ydersiden af kraniet omkring nakkebenet. Hvis nerverne bliver klemt, f.eks. ved et uheld eller fordi der opstår myoser i musklerne, som holder hovedet oppe, kan der opstå smerter, som i nogen grad ligner migræne. Der er (mindst) 8 forskellige steder, hvor nerverne udenpå kraniet kan komme i klemme.

Smerterne ved "nakkemigræne" eller occipital neuralgi kan være svære at adskille fra anden smerte. For at stille den rigtige diagnose er der nogle læger, der vælger at give blokader af en nerve for at finde ud af, om der er afklemning af en af occipitalnerverne. Ved en blokade bedøves nerven. Forsvinder smerterne kan man således påvise, at det er netop denne nerve, der giver smerten.
Lægen bør også være opmærksom på, om smerten kan skyldes Chiari malformation (se underneden) eller instabilitet mellem første og anden nakkehvirvel. Chiari malformation kan ses ved hjernescanning. Instabilitet kan kun ses ved en funktionel scanning.

Behandling kan være med epilepsi-midler, antidepressive midler, smertestillende medicin, fysioterapi, massage, akupuntur, varme eller ekstern stimulering så musklerne slapper af. Triptaner har ingen virkning. Hvis intet af dette hjælper, kan en operation blive overvejet, efter en ’test’ med f.eks. Botox.

Hvis hovedpinen/migrænen skyldes en Chiari-defomation (se figuren med lilla hjerner), kan symptomerne minde meget om nakke-migræne. Men så vil smerterne i nakken forværres ved hoste eller når man gaber. En chiari-deformation betyder, at lillehjernen er sunket ned, så den trykker på den øverste del af hjernestammen, og der kommer overtryk i hjernen.

 

A. Cesmebasi, M. A. Muhleman, P. Hulsberg, J. Gielecki, P. Matusz, R. S. Tubbs og

M. Loukas, 2014. Occipital Neuralgia: Anatomic Considerations. Clinical Anatomy prepublication

samt
http://www.pain-consultant.co.uk/pdf/Occipitalneuralgia.pdf

 

 

DU KAN FINDE FORSLAG TIL AT FÅ DET BEDRE MED KRONISKE SMERTER I UNDERAFSNITTENE under dette afsnit samt i afsnittet: "At acceptere lidelsen" 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE