Bilsikkerhed, trafiksikkerhed m.m.

Resumé:

Crashtests og forskning i biler, bilsæder, nakkestøtter etc. viser, at antallet af whiplashskadede KAN reduceres kraftigt, hvis bilen og dens indretning overfører mindst mulige kræfter til mennesker og mest muligt til karosseri og sæder i tilfælde af en ulykke.
Det paradoksale i denne sammenhæng er, dels at crashtest er udviklet ud fra mænds gennemsnitlige højde og vægt, og at kvinder derfor er mere udsatte for skader og dels, whiplash ikke længere anerkendes som en fysisk lidelse, men betragtes som en funktionel psykiatrisk lidelse. Spørgsmålet er, hvordan man kan forebygge en psykiatrisk lidelse gennem ændring i konstruktion af bil og ”indmad”?
Forskning koster mange penge. Bilproducenter forsker fornuftsmæssigt ikke i at whiplashsikre biler med mindre det betaler sig. Så hvordan hænger det sammen? Det er det helt store spørgsmål.
Forskning viser også, hvilke kræfter, der er på spil ved en ulykke med en piskesmældsbevægelse, og hvordan det bedst kan undgås.
I Branchevejledning om whiplash fra Branchemiljørådet til f.eks. politiets køresagkyndige anerkendes både whiplash og whiplashskader.
Jeg giver i dette afsnit gode råd angående forebyggelse, så du har en mulighed for at undgå whiplash, hvis uheldet skulle være ude.

Indhold i afsntittet:

1.       Forebyggelse af whiplash – hvad du selv kan gøre

2.       Akut fare for påkørsel bagfra

3.       Kort tilbageblik på bilsikkerhed

4.       Personskaderisiko

5.       Forskning - crashtests

6.       Branchevejledning for piskesmæld fra Branchemiljørådet

7.      Crashtest i forhold til whiplashskade


1.FOREBYGGELSSE AF WHIPLASH – HVAD DU SELV KAN GØRE:

Whiplashbevægelsen er en accelerations- decellerationsbevægelse. Whiplash kan forekomme i mange sammenhænge. Ved skiulykker, ridulykker, faldulykker og påkørsler – både forfra, fra siden og bagfra. Når man taler whiplash er det typisk en bagfrapåkørsel. Derfor er det det, jeg vil beskæftige mig med primært.
Ved bagfrapåkørsel presses lænden og derefter ryg og nakke ind i sædet, hvorefter nakken slynges frem, indtil bevægelsen stopper, for derefter at blive kastet tilbage igen. Nakken kommer dermed ud i yderstillinger. I et kort øjeblik er de nederste hvirvler bagudbøjede, mens de øverste er foroverbøjede. Selv påkørsler med lav fart – under 20 km/t kan udløse skader.
Derfor handler forebyggelse om

1.1.     at minimere whiplashbevægelsen

1.2.     at overføre de kræfter, der udløses ved en ulykke, til bilens skrog og sæder – fremfor til  personer

1.3      at minimere risikoen for påkørsel

1.4      at have et så godt muskelpanser i nakken som muligt

Nakkestøtte
Hovedet skal være max. 10 cm fra nakkestøtten og med centrum af støtten på baghovedet ved øverste ørerand eller lidt højere. Øverste del af nakkestøtten må højst være 7 cm over øjnene. En for lavt placeret nakkestøtte kan medføre, at hovedet slynges endnu længere bagud og whiplashbevægelsen øges.

De nyere biler har anti-whiplash nakkestøtter (”Active Whiplash Restraint”), hvoraf nogle ved påkørsel bagfra bevæger nakkestøtten fremad/opad. Derved Fanger den hovedet, før piskesmældsbevægelsen starter. Forskellige bilmodeller har forskellige måder at lave nakkestøtten på. Nogle biler også ”Active Lumbar Restraint”, hvilket vil sige, at der er god lændestøtte, som evt. er forbundet med nakkestøtten. 

Sæde

Sædet indstilles med en vinkel på 100-110 grader mellem ben og krop. Således bringes nakkestøtten tættere på baghovedet. Afstand bør som nævnt ikke overstige 10 cm.

(Sædet og specielt ryglænet har som tidligere nævnt stor betydning i forhold til at absorbere kollisionskraften. Her er ”Whiplash Injury Prevention System” et eksempel på et godt sæde. Når bilen rammes bagfra, vil ryglænet vippes op til 15 grader bagud, så kroppen kan synke lidt ind i sædet. Herved optages bevægelsesenergien, og nakkestøtten gives tid til at fange hovedet, før bevægeudslagene bliver farlige/ekstreme).

Trækkrog
En trækkrog, som er påmonteret bagpå udgør et faremoment, fordi kollisionskræfterne overføres kraftigere på grund af trækkrogen. I dag kan man få trækkroge, der kan afmonteres eller ”skubbes ind under bilen”.
En undersøgelse foretaget af Volksam og Autoliv viser, at der er 22 % større risiko for whiplash, hvis bilen har anhængertræk. http://alerts.nationalsafetycommission.com/2011/04/how-receiver-hitches-affect-rear-end.html

Airbags
Virker også forebyggende på whiplashrelaterede skader – især ved frontalkollisioner.

Højtsiddende bremselys

Ses tydeligere end de normalt placerede. Herved kan de medvirke ved at forebygge påkørsler bagfra. Det er et lovkrav i nye biler og kan eftermonteres i gamle.

Bakspejle
Bør placeres, så man nemt kan orientere sig bagud uden at skulle vride i hovedet.

Vrid gør nakken mere sårbar, og skaderne kan blive alvorligere efter kollisioner.

Sid ikke for tæt ved rattet.

Husk selen.
Husk at tage selen på. Den bremser for whiplashbevægelsen. Selen skal højdejusteres, så den ikke sidder helt ude på skulderen, så hellere på halsen.

Små børn anbringes bagudvendt i godkendt stol

Små børns hoved er stort og tungt i forhold til resten af kroppen og dermed mere udsat for piskesmældsskader. Bagudvendte sæder anbefales så længe som muligt.

Undgå løs bagage i bilen.
Det slynges med stor kraft fremad og kan forårsage alvorlige skader.

Hold sikker afstand til den forankørende.

Holder du afstand, kører du ikke selv ind i den forankørende, hvis vedkommende pludselig bremser. 

Kør evt. over for gult.
Hvis du observerer, at der ligger en bil meget tæt bag dig, når et trafiklys skifter, er det bedre at køre over for gult end at bremse kraftigt op.

Skriv eller læs ikke sms´ er eller tal i håndholdt mobiltelefon.
Der er lavet undersøgelser, der viser, at selv et øjebliks uopmærksom kan bevirke, at du måske kører 200 meter uden at kigge på vejen. Der kan ske meget på 200 meter.

Hold dig i form.

Så er du mere robust og bedre rustet, hvis faren er ude.

 

2. AKUT FARE FOR PÅKØRSEL BAGFRA:

Hvis det ikke er muligt at fravige faren:
1.1 Sæt katastrofeblink på, hvis de forankørende pludselig stopper

1.2 Pres baghovedet ind mod nakkestøtten, mens du undgår at dreje i nakken


3.KORT TILBAGEBLIK PÅ BILSIKKERHED

I slutningen af 80´erne blev bilsæder lavet i en kraftigere konstruktion alene med det formål at mindske risikoen for totalkollaps af sædet ved meget kraftige bagfrapåkørsler. De stive bilsæder, som stadig findes i mange biler, har desværre vist sig at have en negativ effekt ved påkørsler med lavere kraft, fordi kollisionskræfterne i høj grad overføres til kroppen. Selv ved påkørsler med lav hastighed kan der ske alvorlige piskesmældslæsioner.

I slutningen af 90´erne introduceredes de første mere avancerede sæder med særlige systemer til beskyttelse mod piskesmæld. Disse sæder er blevet videreudviklet og i 2005 kunne de forebygge op mod halvdelen af piskesmældsrelaterede skader – måske helt op i nærheden af 75% for kvinders vedkommende.

Kilde: Branchevejledning fra Branchemiljørådet for service og tjenesteydelser.


4. PERSONSKADERISIKO VED TRAFIKUHELD

I 2007 blev der i San Diego lavet forsøg med mennesker, der i bil blev påkørt bagfra. Forsøgene blev udført under kontrollerede forhold, og man gjorde alt for at minimere risikoen for personskade. Formålet var at undersøge menneskets bevægemønster under kendte kraftpåvirkninger. Forsøgene viste, at det er meget individuelt, hvordan kroppen påvirkes i forbindelse med en trafikulykke.

Risikoen for personskade stiger med størrelsen af den bil, man rammes af. En større bil vil, hvis den selv påkøres, ligeledes blive udsat for mindre accelerationsændringer og skulle hermed være mere sikker; men når det er sagt, er der ikke andet, der er sikkert. Der er mange faktorer, der spiller ind. F.eks. hvordan den enkelte bil deformeres (hvordan den absorberer kollisionskræfterne), kollisionshastighed, påkørselsretning og vinkling af bilerne, køn (mand eller kvinde – kvinder har mindre muskulatur i nakke og ryg end mænd) hastighedsændringen af bilen, kollisionstiden, om personen er forberedt på uheldet, af interaktionen mellem bilerne, vejunderlaget, nedbremsning m.m. Enhver ulykke er unik.

En stor del af whiplashskaderne sker faktisk ved trafikulykker, hvor der ikke er nogen materiel skade på bilerne. De materielle skader kan være fraværende og piskesmældsskader kan ske selv ved kollisioner med hastighedsændringer på 10-15 km/t. Der er altså mange faktorer, der er afgørende for både den materielle skade og om personen pådrager sig whiplash.


5. FORSKNING

Der forskes i whiplashsikre biler – bilkonstruktioner, sæder, nakkestøtter og airbacks. Der laves crashtests, hvoraf nogle også registrerer sikkerhed omkring whiplash – eller mangel på samme.
Hele ideen med dette er at forebygge whiplash. Der sker stadig stor udvikling på området. Det er lykkedes at nedbringe antallet af whiplashskader drastisk i forbindelse med nogle bilmærker, bl.a Saab og Volvo.

Det giver ingen mening at forske i whiplashsikre biler og at kunne forebygge antallet af whiplashskader, hvis whiplash er en funktionel lidelse. En psykisk lidelse kan næppe forebygges med whiplashsikrede sæder og nakkestøtter.

En række forskningsmæssige undersøgelser har vist, at den eksisterende whiplashforbyggelse i biler er mere effektiv for mænd end for kvinder, og at risikoen for at få whiplash dermed også er større for kvinder, end for mænd. Der er kun én størrelse crash test dummy til rådighed. Den er ikke repræsentativ for kvinder i forhold til deres højde og vægt. Derfor konstateres, at forebyggende foranstaltninger nedsætter risikoen for whiplash med 60 % hos mænd, men kun med 45 % hos kvinder. [i]
Hvad værre er: Svenske forskere af antiwhiplash-systemer i 2017 har afsløret, at de nuværende systemer giver mindre beskyttelse til kvinder end til mænd, fordi normen for crash-test dummies er en gennemsnitlig mand. For nylig er den første virtuelle model af en gennemsnitlig kvindelig crash-test dummy udviklet. Simuleringer lavet med hhv. den mandlige og den kvindelige dummy model afslørede forskelle  relateret til ulykkesalvorligheden mellem de to dummies, som sad i to forskellige sædemodeller – en til mænd og en til kvinder - i den samme test. Resultaterne af undersøgelsen fremhæver behovet for udvikling af en gennemsnitlig kvindelig dummy model til vurdering af niveauet af den beskyttelse, forskellige sæder giver kvinder mhp. at sikre, at både kvinder og mænd er bedst muligt beskyttet.[ii]



[i] Carlsson A..”EvaRID: A 50th Percentile Female Rear Impact Dummy FE Model”. (2010): Publ ID 128706.Chalmers Publication Library.Tilgængelig på nettet den 30.5 2015 på http://publications.lib.chalmers.se/publication/145227-evarid-a-50th-percentile-female-rear-impact-dummy-fe-model

[ii] Linder A, Holmqvist K, Svensson MY. ”Average male and female virtual dummy model (BioRID and EvaRID) simulations with two seat concepts in the Euro NCAP low severity rear impact test configuration”. Accid Anal Prev. 2017 Jun 13. pii: S0001-4575(17)30192-6. doi: 10.1016/j.aap.2017.05.029 Tilgængelig på nettet den 18.6 2017 på https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28622848

 


4. BRANCHEVEJLEDNING FOR PISKESMÆLD FRA BRANCHEMILJØRÅDET FOR SERVICE OG     TJENESTEYDELSER

I Branchevejledning om piskesmæld fra Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser, der gælder for bl.a. køreprøvesagkyndige ved politiet, køredommere, og kørelærere, sælgere, taxichauffører og alle andre, der anvender bil, accepteres piskesmæld som en anerkendt arbejdsskade, hvilket er bemærkelsesværdigt, når der i den øvrige del af samfundet drives hetz mod whiplashskadede.
I vejledningen står bl.a. at 40 % af de køreprøvesagkyndige i Københavns Politi har været udsat for piskesmæld. 8 ud af 39 har fået kroniske følger. Fra 2000-2005 blev der registreret mere end 175 piskesmæld i forbindelse med Rigspolitiets køretøjer.
http://www.bar-service.dk/Files/Billeder/BARservice/pdf/Forsvar%20politi%20og%20vagt/5.layout_piskesmld-endelig.pdf

 
5. CRASHTEST I FORHOLD TIL WHIPLASHSKADE

Den 28.04 2010 offentliggjorte det svenske forsikringsselskab Folksam crashtests i forhold til whiplashskade af en lang række biler. Udvikling af whiplashbeskyttelse er gået hurtigt fremad. I 2005 opfyldte blot 16% af modellerne Folksams krav. I 2008 var tallet øget til 35%. I 2010 blev hele 51% godkendt ud af 78 testede modeller. Undersøgelser af whiplashbeskyttelse af bilsæder er gennemført af engelske Thatcham.

Se testen på: http://www.folksam.se/testergodarad/bilkoparguider/1.73458/1.73456

Alfa Romeo, Audi, BMW, Mercedes, Saab og Volvo ligger i spidsen.

Selv om flere biler har fået et bedre resultat i testene, er der stadigvæk store ”brist” i forhold til virkeligheden, fordi de bl.a. ikke beskytter kvinder så godt som de beskytter mænd.

Også EURO NCAP har lavet whiplash crash test på en række biler. Se http://www.euroncap.com/whiplash.aspx

På dette link skal man kunne finde alle biler: http://www.euroncap.com/results.aspx

Ekstrabladet skriver den 29.04 i april 2008, at en testrapport viser stor risiko for whiplash i små biler. Undersøgelser viser, at ingen af modellerne i den helt lille klasse opnår karakteren 'god', og kun to klarer 'acceptabel', mens resten må nøjes med karaktererne 'marginal' og 'dårlig'. Thatcham siger, at der er brug for bedre og sikrere sæder i de små biler. Senere tests har vist, at små biler klarer sig godt, men primært fordi de ikke rammer testbarrieren med så stor kraft som en større bil gør.
Definitionen af en lille bil er desuden ændret. I dag taler man også om microbiler.  

En lille ældre bil vil næsten med sikkerhed være usikker; men en stor bil med mange år på bagen kan komme til kort overfor en nyere mindre bil.

Så se dig godt for og:

TAKE GOOD CARE OUT THERE!!! 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE