Om bilindretning, sikkerhed og medicin

Der er visse ting, man kan overveje, når man kører bil med whiplash. 
1. Tør jeg køre igen efter en trafikulykke?
2. Er der noget specielt ved bilen, jeg kan tænke på
3. Bilkørsel og medicin

 

Ad 1) TØR JEG KØRE IGEN EFTER EN TRAFIKULYKKE?
Hvis dit whiplash er forårsaget af en trafikulykke, kan det være svært at komme i gang med at køre bil igen. Specielt hvis ulykken har været voldsom. Du kan have flashbacks, hvor du genoplever påkørslen igen og igen. Dette kan gøre, at du er bange for at sætte dig bag rattet igen. Det kan også være svært for dig at være passager i en bil.
For alle gælder det om, at komme ind bag rettet igen så hurtigt som overhovedet muligt. Det er en hurdle, man skal over; men det kan lade sig gøre. 
Måske har du brug for at tale med en psykolog forinden, som kan hjælpe dig med evt. flashbacks. 
Ellers vælger du en god dag. Tag en person med som passager, som du er tryg ved. Kør ikke alene. Vælg et sted, hvor der ikke er særlig meget trafik. 
I starten kan det være angstskabende at køre, og din opmærksomhed på trafikken omkring dig kan være overvældende; men du vil opleve, at du langsomt, men støt - hvis du fortsætter kørslen - får fornemmelsen af din gamle sikkerhed tilbage. Du vil opleve, at du reagerer automatisk, skifter gear pr automatik, kobler ud pr automatik, blinker pr automatik, når du skal dreje. Rutinen tager over, og det kan genoprette trygheden ved at køre. Kør så tilpas lang en tur, at du når at opleve denne tryghed igen. For nogle kræver det måske kun 10 km for andre 100 km eller mere.
Derefter har du forhåbentlig ikke længere have problemer med at sætte dig bag rettet.

Du kan dog i lang tid kigge dig i bakspejlet, hvis du er blevet påkørt bagfra eller holde skrapt øje med alt, hvad der kommer fra venstre, hvis du er blevet påkørt fra venstre. Efterhånden aftager også dette.
Held og lykke. 

 

Ad 2) ER DER NOGET SPECIELT VED BILEN, JEG KAN TÆNKE PÅ? 
Der er faktisk mange ting, du kan tænke på. 


2.1. Først og fremmest kan du tænke på din egen sikkerhed, når du kører. Du kan sikre dig mod at få whiplash igen. Det har jeg skrevet indgående om i et afsnit, der hedder "Forebyg whiplash". Afsnittet finder du under hovedafsnittet " Om whiplashskader". 

2.2 Dernæst kan du tænke på, om bilens og bilens indretning er god for dig.
Har du problemer,  når du kører over bumpler eller på ujævn vej i det hele taget, kan det være bilens affjedring, der generer dig. Der er meget forskellig affejdring i de forskellige biler. Når du skal skifte bil, bør du medtænke dette, hvis du har sådanne problemer. Måske kan det hjælpe dig at få et andet sæde med en bedre affjedring.
Nogle bruger en smal luftmadras at sidde på på passagersædet. Den dæmper stødene fra vejen.


Har du nedsat kraft eller smerter i armene, kan du måske have hjælp af en bil med automatgear. Det kan søges gennem kommunen. 

Har du problemer med at kigge bagud, f.eks. når du bakker, kan du få installeret et webcam. Det er et alternativt til at skulle vende sig om. En skærm på frontpanelet viser, hvad et kamera, der er monteret bag på bilen viser. På den måde kan du se bagud. Et webcam kan søges gennem kommunen og er gratis, hvis du får det bevilget. Det kræver lægeattest og der vil stå en notits på dit kørekort om, at du kun må køre en bil med et sådant kamera installeret. 

Specielle spejle kan også komme på tale. 

Mange har gavn af en baksensor, der alarmerer, hvis du er på vej til at køre ind i noget, når du bakker. 

Nogle har glæde af en "høj" bil, så du stiger ind i bilen og ikke ned i bilen.

Sædevarme er ligeledes en god ting for mange. 

Der kan laves indretninger, som passer til dig - f.eks. et nyt rat, et armlæn på bildøren, drejesæde i bilen, et sæde, der er justerbart i højden, bremseforstærker etc. 
Man kan få hjælp gennem kommunen til at finde ud af, hvad man præcist kan have glæde af, hvis det kniber med at køre bil med dens nuværende indretning. 

Aftageligt træk eller ingen trækkrop, idet en trækkrog kan øge risikoen for whiplashskader (se mere under "Forebyg whiplash").

Vær opmærksom på, at du, når du søger kommunen om at få ændret din bil, vil få en påtegning i dit kørekort - afhængig af, hvad der skal til for, at du kan køre. Din egen læge skal udfylde en skematisk helbredsattes med detaljeret udfyldelse af medicin. Attesten sendes til politiet, som sender den videre til vurdering i Sundhedsstyrelsen.  
Der er grænser for, hvor meget medicin, man må køre på. Derfor risikerer du med en sådan ansøgning, at du kun kan få dit kørekort fornyet i et begrænset tidsrum eller i værste fald slet ikke kan få det fornyet af hængig af, hvilken medicin du får. Se næste afsnit.

 

3. BILKØRSEL OG MEDICIN

Din læge er forpligtet til at fortælle dig, om du må køre bil eller ej på den medicin, du får jvnf. færdselslovens § 54.

Når du starter op på medicin, der påvirker de kognitive funktioner, kan du få besked på, at du i en periode ikke må køre bil, men at du må genoptage kørslen efter en tid.
 
Der er ingen, der kontrollerer, om du kører bil på enten ny medicin, som din krop skal vænne sig til, før du må køre, eller om du kører på medicin, du ikke må køre på i det hele taget. Med mindre lægen får mistanke om, at du ikke følger hans råd.
At køre på for meget medicin svarer til at køre i alkoholpåvirket tilstand.
Det er dit eget ansvar, at du kører forsvarligt, og det må helt klart siges at være uforsvarligt, hvis du kører bil i begge ovennævnte situationer. Følg altid lægens anvisninger. Af hensyn til både dig selv og andre. Involveres du i en ulykke og du har taget medicin, du ikke må køre på, vil du altid få skylden for ulykken. 

Generelle regler jvnf. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende medicin: 
"Som udgangspunkt er det ikke acceptabelt, at der føres motorkøretøj under behandling med stærke smertestillende midler, benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, idet der uanset tilvænning, vil være en påvirkning af de kognitive funktioner svarende til promillekørsel". 
Der er dog nogle situationer, det kan forsvares. 

Fast behandling med stærke smertestillende midler giver sædvanligvis ikke anledning til kørselsforbud/inddragelse af kørekortet, når følgende betingelser er opfyldt:
• at der er tale om førere af motorcykel, bil, lastbil eller bus uden betalende passagerer (inkl. anhænger)
• når der benyttes depotlægemidler
• at der ikke gives større doser end anbefalet (se længere nede i afsnittet)
• når lægen i øvrigt skønner, at patienten ikke er kognitivt påvirket af behandlingen
• under forudsætning af, at der i øvrigt ikke er helbredsmæssige forhold, der taler imod kørekort.

Behandling med stærk smertestillende medicin medfører som regel tidsbegrænsning i kørekortet på ét år ved ansøgning om erhvervelse, fornyelse eller udvidelse af kørekort.

Ved fast behandling med benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler med lang halveringstid (mere end 10 timer), frarådes at føre motorkøretøj.
Fast længerevarende behandling med disse midler vil føre til inddragelse af kørekortet ved fornyelse, udvidelse eller generhvervelse af kørekortet, eller når lægen anmelder behandlingen til embedslægen/Sundhedsstyrelsen efter § 44 i autorisationsloven.
Lægen kan anbefale, at patienter, der er i fast behandling med benzodiazepiner med halveringstid på højst 10 timer, får en tidsbegrænsning i kørekortet på ét år. Ved kørekortfornyelse skal lægen udføre test for de kognitive funktioner. 

Kørekort kan ikke anbefales ved samtidig brug af stærk smertestillende medicin i fast dosering og benzodiazepiner/benzodiazepinlignende midler, undtaget når de kortidssvirkende midler (halveringstid < 5 timer) anvendes mod søvnløshed i anbefalet dosering, og kørslen ikke finder sted i timerne efter indtagelsen.

Patienter, der behandles med Heroin eller Cannabis anbefales sædvanligvis ikke kørekort. 

Sundhedsstyrelsen vil sædvanligvis ikke anbefale kørekort ved behandling med korttidsvirkende præparater som fx (listen er ikke udtømmende):
– Ketogan (findes ikke som depotpræparat).
– Hydromorphon (Palladon) – som instant release.
– Fentanyl - andre administrationsformer end plaster.
– Morfin (bortset fra depotmorfin fx Contalgin).
– Oxycodon (bortset fra depotpræparatet Oxycontin).
– Pethidin.
– Nicomorphin
– Tramadol (bortset fra depotpræparatet)

 

Vejledende absolut maksimale døgndoser (mg) for stærkt virkende.
Analgetika (ACT-kode N02A) ved kørekort (listen er ikke udtømmende)

 

 Generisk navn                      Absolut maksimal døgndosis (mg) for                                                                                        anbefaling af kørekort

Hydromorphon depotpræparat               32 
Fentalylplaster                                      100 mikrogram/time
Metadon                                                120 
Morfin depotpræparat                           360
Oxycodon depotpræparat                     110
Tramadol depotpræparat                      400
Buprenorphin resoribletter                     1)

1) Buprenorphin er en partiel agonist, og ved vurdering af egnethed til at oppebære kørekort vil personer i buprenorphinbehandling, uanset dosis, blive vurderet som personer i behandling med mindre end 120 mg metadon.

 

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (listen er ikke udtømmende)
Indikation, halveringstider, ekvieffektive doser(mg) og maximale døgndoser(mg) ved kørekort på den registrerede indikation

 

 

 

 

Søvnbesvær

Halveringstid (timer)

Ekvieffektiv dosis (mg)

Max døgndosis (mg) for anbefaling af kørekort (alle kat.)

Flunitrazepam

24

0,5

Kørekort kan ikke anbefales

Lormetazepam

10

1

1

Nitrazepam

24

5

Kørekort kan ikke anbefales

Triazolam

3

0,125

0,125

Zaleplon

1 til 2

10

10

Zolpidem

2

10

10

Zopiclon

5

7,5

7,5

 

 

 

 

Angst og uro

 

 

 

Alprazolam

12

0,5

Kørekort kan ikke anbefales

Bromazepam

15

3

Kørekort kan ikke anbefales

Chlordiazepoxid

72

10

Kørekort kan ikke anbefales

Clobazam

40

10

Kørekort kan ikke anbefales

Diazepam

72

5

Kørekort kan ikke anbefales

Lorazepam

12

1

Kørekort kan ikke anbefales

Oxazepam

10

15

30

Clonazepam

40

0,5

Kørekort kan ikke anbefales ved ikke registreret indikation

 

 

 

 

Kilde: Vejledning om ordination af afhængighedsskabende medicin 
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160914 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE