Funktionel lidelse, BDS, helbredsangst

FUNKTIONEL LIDELSE, BODILY DISTRESS SYNDROME, HELBREDSANGST (HYPOKONDRI)

Min hensigt med dette kapitel er at informere dig om, hvordan det forholder sig på diagnose-, undersøgelses- og behandlingsområdet i dag, hvis du skulle komme i dén situation, at din fysiske diagnose er på vej til eller allerede er blevet konverteret til en psykiatrisk diagnose pga forskning fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL). Jeg mener, du har krav på at være informeret.
Personligt finder jeg det uredeligt og uvidenskabeligt, og det vil det, jeg skriver, derfor afspejle.


Læs også afsnittene om Psykiatrisering, TERM og Omgå funktionel lidelse.

AFSNITTET KORT FORTALT:

Funktionel lidelse (tidligere somatoform lidelse) Bodily Distress Syndrome (en forskningsdiagnose) og helbredsangst (tidl. Hypokondri) er de psykiatriske diagnoser, som Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) under ledelse af professor, ph.d og psykiater Per Fink har introduceret i forhold til syge, der lider af uforklarlige fysiske lidelser.
Dette er virkelighedens verden.

Følgende diagnoser er eksempler på, hvilke fysiske diagnoser, der i dag kan konverteres til de tre førnævnte psykiatriske lidelser: Whiplash, kronisk smerte, irritabel tyktarm, fibromyalgi, ”hjertesmerter”, parfumeallergi, kronisk træthedssyndrom, bækkenløsning ect.

Antagelsen er, at de fysiske symptomer hos de nævnte fysisk syge patientgrupper har psykiske årsager.
Det drejer dig om grupper af patienter, der i lang tid er blevet stigmatiseret i sundhedssektoren og samfundet. Der findes ingen entydige forklaringer på deres fysiske lidelser. Lægerne ved ikke, hvad de skal stille op med dem. Det betragtes som såkaldte ”sundhedsshoppere” og er storforbrugere af sundhedsydelser.
At give dem alle en psykiatrisk diagnose kan tilsyneladende løse problemet.

Behandlingen flyttes fra somatisk til psykiatrisk regi. I stedet for undersøgelser og behandlinger i det somatiske sygehusvæsen, undersøges behandles patienterne i enten almen praksis eller i den psykiatriske hospitalssektor – uden hensyntagen til deres tidligere fysiske diagnose.

Patientgrupperne stigmatiseres (formentlig pga af mange forskellige interesser).
Af politikere, som måske søger de letteste, men ikke nødvendigvis bedste løsninger på problemet.

Af kommunerne, fordi mange i patientgrupperne er på sygedagpenge. De har hidtil ikke vidst, hvad de skal stille op med gruppen. Nu henvises patienterne til en psykiater og nogle kommuner truer sågar med at fratage patienterne sygedagpengene, hvis de ikke retter sig derefter.

Af Trygfonden, som forsikringsselskabet TRYG ejer 60% af aktierne i. De har bidraget med mindst 48 mill kr til forskningen. Deres interesse kan skyldes, at de slipper for at betale arbejdsskadeserstatning eller ulykkeserstatning, hvis patienten får en psykiatrisk diagnose.

Måske også af lægemiddelindustrien. Præparatet Imipramin er det antidepressiva FFL har fået tilladelse til at anvende til grupperne.
Problemet er omfattende og uigennemskueligt.

Jeg er bekymret for det, der sker, fordi det kan betyde, at patienterne hverken undersøges ordentligt eller får den rette behandling for deres lidelse. Det kan få store og uoverskuelige konsekvenser for den enkeltes helbred.

Samfundsøkonomisk finder jeg, at det kan blive en dyrekøbt løsning på sigt, da der langt fra gives garanti for, at de psykiatriske behandlingstiltag har en effekt på alle de patienter, der får de omtalte psykiatriske diagnoser. (Se forskningsresultaterne længere nede i afsnittet) 

Det er meget bemærkelsesværdigt, at det synes, som om lægestanden og kommunerne er enige om, at dette projekt har skullet implementeret i praksis lang tid før, der foreligger kvalificerede forskningsresultater.

Hvis det så havde den konsekvens, at de, der får diagnosen funktionel lidelse kan undgå svære problemer med at få pension, når behandlingen af deres lidelse har vist sig ikke at hjælpe i en sådan udtrækning, at bliver arbejdsduelige igen, kunne jeg i det mindste se én ide i det; men sådan forholder det sig heller ikke. Patienter med funktionel lidelse, Bodily Distress syndrom og helbredsangst har lige så svært som alle andre ved at få pension i dag.
Hvad er ideen med den massive psykiatriske sygeliggørelse?
Hvorfor foregår en behandling, der lige så godt kan foregå i kommunalt regi eller aftenskoleregi i psykiatrisk regi, når psykiatrien i forvejen sukker pga overbelastning? Hvorfor er behandlingen ikke tværfaglig, men kun psykiatrisk?


INDHOLD PÅ SIDEN
:
1. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL)
2. Hvad er funktionel lidelse, Bodily Distress Syndrome (BDS) og helbredsangst
3. Hvordan stilles diagnosen
4. Behandling af funktionel lidelse, BDS og helbredsangst
5. Resultater af forskningsklinikkens forskning
6. Forskning i de fysiske lidelser, som FFL kalder for psykiatriske
7. Kritiske røster – høringssvar vedr. vejledning om funktionelle lidelser
8. FFL´s teoretiske grundlag
9. FFL - forskning og/eller videnskabelig uredelighed?
10. Afsluttende kommentarer

1.FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSER (FFL)
Forskningsklinikken er oprettet i 1999. Lederen er psykiater, ph.d. og professor Per Fink. Overlæge Nils Balle Christensen overlæge Lone Overby Fjordback er kliniske overlæger.

Per Fink har været medredaktør på bogen ”Funktionelle lidelser – udredning og behandling”, der udkom i 2012.
I bogen står, at også læger er påvirket af mode, og at der er prestige forbundet med at holde sig ajour og beherske de sidste nye metoder. Når nye diagnoser eller syndromer præsenteres, er der derfor tendens til, at de bliver for overekspansive og inklusive, hvilket medfører at kvaliteten af diagnosen falder drastisk, og det vil på et tidspunkt give en modbevægelse, indtil diagnosen finder sit rette leje.
Jeg må indrømme, at jeg selv lige nu er en del af den modbevægelse, idet der er alt for mange åbenlyse negative aspekter forbundet med forskningen.

Forskningsprojektet går kort sagt ud på at give antageligt ca. 300.000 mennesker (svarende til 6% af befolkningen) med usynlige og indtil videre uforklarlige lidelser en psykiatrisk diagnose – funktionel lidelse, Bodily Distress Syndrome eller helbredsangst i stedet deres fysiske diagnoser. De mange forskellige fysiske lidelser har visse symptomer tilfælles. Hypotesen er, at de alle fejler det samme. Til trods for at hovedparten af patienternes symptomer er meget forskellige symptomer.


Det store antal mennesker forklarer Per Fink i netavisen 180 grader, hvor han udtaler: ” Det vurderes, at op mod 9,5 pct. af de 18- til 65-årige danskere har symptomer på sygdomsangst, hvis man tæller de lette, mere forbigående tilfælde af lidelsen med. Det skriver Berlingske. Sygdomsangsten koster hvert år det danske sundhedsvæsen dyrt: Sygdomsangste bruger omkring dobbelt så mange sundhedsydelser som den gennemsnitlige patient i den almene lægepraksis gør. De er meget bekymrede for deres helbred og går jævnligt til lægen for at blive tjekket for deres mistanke. Ubehandlet er de derfor en økonomisk belasting for sundhedssystemet”.
Her taler han udelukkende om sygdomsangst. Er dette mon hovedhypotesen bag?

Midtjysk Videnskabsetisk Komitè gav den 04.10 2011 tilladelse til forsøg med antidepressiv behandling af patienterne. Projektet ledes af psykiater Per Fink Clausen og kaldes: ”Behandling af multi-organ bodily distress syndrome. Et dobbelt-blindet placebokontrolleret forsøg af effekten af Imipramin (STreSS-3)”. http://www.cvk.sum.dk/~/media/Files/cvk/godkendteprojekter/2011/Godk_oktober.ashx
Det vil sige, at patienter, der deltager i forsøget, får enten Imipramin, som er et decideret psykofarmaka - eller alternativt et placebo (uvirksomt) præparat - formentlig kalk. Ingen ved hvilke patienter, der får hvilket præparat. Heller ikke patienten selv.

Forskningsklinikken har udarbejdet undervisningsmateriale i funktionelle lidelser til brug i almen praksis, men også til brug i undervisning af f.eks. sagsbehandlere, andet personale, der omgås disse patienter samt til læger fra andre specialer. Undervisningsmodellen hedder TERM. Se Dansk Selskab for Almen Medicins vejledning undersøgelse og behandling af funktionelle lidelser:
Korte oversigter: http://vejledninger.dsam.dk/media/files/10/funkt-lidelser-ark1-blaat.pdf (oversigt med spørgeskema)
http://vejledninger.dsam.dk/media/files/10/funkt-lidelser-ark2-roedt.pdf (oversigt over forebyggelse og behandling af funktionelle lidelser)
Her er den lange udgave:
http://vejledninger.dsam.dk/media/files/10/funktionelle-lidelser.pdf

SE også mit afsnit om TERM.

På Forskningsklinikkens hjemmeside står, at der er megen uvidenhed omkring de funktionelle lidelser og at dette er grunden til, at så mange ikke forstår, hvad det drejer sig om.
Min betragtning omkring dette er, at det også kan være en måde at fortælle dem, der læser hjemmesiden, at de er uvidende mens de ansatte på forskningsklinikken ved bedst. På en måde er det også en manipulation, for hvem ønsker at fremstå som uvidende. Når det kommer til stykket er det spørgsmålet, hvem der er uvidende.


2.HVAD ER FUNKTIONEL LIDELSE, BODILY DISTRESS SYNDROME, HELBREDSANGST OG ANDRE FUNKTIONELLE LIDELSER
Funktionel lidelse er ifølge Forskningsklinikkens hjemmeside http://funktionellelidelser.dk/enhed/ :

 ”En sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Man kan forstå det som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt.
”Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose, der indtil videre mest bruges i forbindelse med forskning. Der findes endnu ikke en dansk betegnelse, men Bodily Distress kan oversættes til ”kropsligt plaget” eller ”kropslig stresstilstand”. Det er en diagnose, som FFL selv har lavet, og som end ikke forefindes i det anerkendte diagnose klassifikationssystem fra WHO, som ellers anvendes i Danmark.
”Helbredsangst er en funktionel lidelse, hvor man overvejende er plaget af frygt for alvorlig sygdom. På samme måde som nogen kan lide af klaustrofobi, altså angst for små lukkede rum, kan andre lide af helbredsangst”. Helbredsangst er også en ”hjemmelavet” diagnose, som dækker over hysteri, men som FFL finder negativt ladet og derfor har ændret.
Ud over disse diagnoser nævnes faktisk fire mere i bogen ”Funktionel lidelse – udredning og behandling”. Den første er dissociative tilstande. Dette er lidelser, hvor patienten præsenterer (pseudo)neurologiske symptomer, men hvor patienten ikke har en neurologisk sygdom. F.eks. pareser, sensibilitetsforstyrrelser, kramper, blindhed eller kognitive symptomer som f.eks. hukommelsestab.
Den anden er Münchhausens syndrom (patienten opdigter sygehistorien, simulerer symptomer, manipulerer med sikre objektive fund eller selvinducerer sygdom eller skade). Den tredjenævnte diagnose er simulering. ”Simulering kan anvendes for at opnå en pension eller en erstatning. Ved simulering er der et åbenbart motiv for adfærden, som personen dog i sagens natur forsøger at holde skjult”.
Sluttelig nævnes fysiske symptomer og sygdomsbekymring ved anden psykisk lidelse. ”Der er ikke noget unaturligt i, at patienter kan frygte, at de lider af somatisk lidelse. Problemet opstår først, hvis lægen fejldiagnosticerer patienten, dvs det er lægen og ikke patienten, der somatiserer”. Her tillægges læger, der ikke ønsker at anvende FFL´s dignoser skylden for, at patienternes problemer. Fakta er dog, at FFL ikke er i stand til at fremvise overbevisende resultater af deres forskning. Se senere under punkt 5.

Det synes, som om FFL er dækket helt ind. Uanset, hvad du kommer med af fysiske symptomer og lidelser, kan de så let som ingenting rubriceres under en psykiatrisk diagnose. Det synes totalt og aldeles absurd.

Både Bodily Distress Syndrome og Helbredsangst figurerer på Forskningsklinikken hjemmeside under Funktionelle Lidelser. Derfor vil jeg i nedenstående – af letheds grunde - nævne alle tre diagnoser under én samlet diagnose, nemlig funktionel lidelse.

Man kan også sige, at funktionel lidelse en diagnose
- med fysiske symptomer, der nu forklares med psykiske og ikke fysiske årsager
- med fysiske symptomer, der giver patienten problemer med at fungere i dagligdagen
- som ikke kan forklares bedre med en traditionel somatisk eller psykiatrisk sygdom

I en vejledning til praktiserende læger m.fl. står, at symptomerne oftest kan forklares ved forstyrrelser i opfattelsen af symptomer og/eller med produktion af symptomer pga hyperaktivitet i den del af nervesystemet, der ikke er under viljens herredømme.

Man kan også sige, at det drejer sig om de tidligere såkaldt somatoforme tilstande. http://www.psykiatrifonden.dk/forside/Forlag/Psykiatri-Information/%C3%86ldre+numre/2002%2F3+%7C+Krop+og+sj%C3%A6l/Tema+%7C+Funktionelle+lidelser
Per Fink siger: "En lang række andre betegnelser for disse lidelser har også været anvendt, fx psykosomatisk sygdom, hysteri, hypokondri, ‘de nye sygdomme’ og ‘ondt i livet’".


I en vejledning til bla. praktiserende læger (Se under afsnittet TERM) står: ”Patienter med funktionelle tilstande fremkalder ikke bevidst symptomerne - til forskel fra simulanter. Patienterne oplever og plages af symptomer og/eller bekymring”. http://www.dsam.dk/files/12/funktionelle_symptomer_og_lidelser.pdf
Der tilkendegives her, at man tager patienten og patientens symptomer alvorligt. Det er en vigtig understregning, idet dette netop har været et stort problem hidtil i forhold til patienter med diagnoser, der ikke umiddelbart kan findes en videnskabelig forklaring på. Dette siger Per Fink også selv i ovenstående notat. Betegnelser som hysteri, og ”ondt i livet” er ikke befordrende; men bliver det bedre af at kalde det for funktionel lidelse?

Når de mange fysiske diagnoser ”samles under ét” skyldes det, som Per Fink siger: ”at det ikke er muligt at identificere dem som selvstændige separate diagnoseenheder”. Men det er faktisk ukorrekt. I WHO´s sygdomsklassifikationssystem står diagnoserne, som han vil konvertere til funktionel lidelse nævnt som selvstændige diagnoser.
Han antager altså med andre ord, at symptomer hos whiplashskadede ikke skyldes traumet. Symptomerne hos den kroniske smertepatient med ondt i ryggen skyldes heller ikke det forkerte vred, vedkommende fik, da han løftede noget tungt. Smerterne i bækkenet efter graviditet skyldes ikke bækkenløsning. Etc. etc. Alle symptomerne skyldes – uanset hvilke symptomer patienten har – belastning, angst og stress.

Mange læger (bl.a. Henrik Isager), mener dog fortsat, at det drejer sig om virkelige sygdomme som endnu ikke kan udredes og behandles ordentligt, hvilket kan skyldes, at lægevidenskaben ikke har viden eller teknologi til det; men det kan også skyldes, at sundhedsvæsenet ikke benytter de muligheder, som foreligger. Dette kan f.eks. have lægefaglige eller politiske årsager. Her kan blandt andet nævnes, at det i mange år allerede har været muligt at påvise et kronisk piskesmæld. Dette udføres dagligt i blandt andet Norge og Finland, hvor det påvises ved en funktionsscanning af selve nakken. Denne metode er blot ikke muligt i Danmark grundet for utilstrækkeligt udstyr og måske manglende interesse for at anskaffe det?

Hidtil er de forskellige fysiske diagnosegrupper blevet håndteret i det somatiske sundhedsvæsen og i almen praksis. Nu ønskes de håndteret primært i almen praksis og kun de dårligste i psykiatrien.


3.HVORDAN STILLES DIAGNOSEN?


Diagnosen funktionel lidelse kan stilles, hvis patienten har blot tre af nedenstående nævnte symptomer under en eller flere grupper, og hvis symptomerne har stået på i mere end ½ år, påvirker patientens liv og ikke kan

  1. Symptomer fra hjerte/lunger: hjertebanken, ubehag i brystet, besværet vejrtrækning, svedudbrud, rysten, mundtørhed
  2. Symptomer fra mave/tarm: mavesmerter, vekslende afføring, oppustethed, opstød, forstoppelse, kvalme, brændende fornemmelse i øverste del af maven
  3. Symptomer fra muskler/skelet: fx smerter i ryg, arme og ben, ledsmerter, føleforstyrrelser, følelsesløshed, kraftnedsættelse
  4. Generelle symptomer: fx koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, udtalt træthed, hovedpine, svimmelhed

Har man f.eks. smerter i ryg, nakke, knæ eller hofte og får håndkøbsmidlet Ipren med bivirkning som kvalmet og diarre/obstipation er diagnosen indenfor rækkevidde. I hvert fald hvis man har så mange smerter, at det påvirker ens liv. Fakta er, at hver femte dansker faktisk lever med smerter, der har varet i mere end 6. mdr, og at hovedparten har smerter i bevægeapparatet.
Eller lider man som kvinde af hjertebanken, ubehag i brystet og besværet vejrtrækning – symptomer, der også kan være tegn på en blodprop i hjertet – risikerer kvinden en psykiatrisk diagnose, hvis det varer længe nok og hendes fysiske symptomer ikke tages alvorligt. Mange flere kvinder end mænd dør af hjertesygdom i Danmark. En af årsagerne kan være, at kvinder med en psykiatrisk diagnose ikke undersøges eller får behandling for deres fysiske lidelse.
Der mange flere eksempler. Kun fantasien sætter grænser. Med tre symptomer synes det alt, alt for let at få en psykiatrisk diagnose.

Diagnosen stilles i enten almen praksis, hos en psykiatrisk speciallæge eller på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. Patienten har forudgående fået taget blodprøver, BT og er blevet undersøgt for fysisk sygdom hos egen læge.

Da Forskningsklinikken antager, at patienter med funktionel lidelse bliver mere syge, hvis de bliver undersøgt hos speciallæger, er dette desværre ikke længere muligt, hvis den praktiserende læge er uddannet i TERM (se dette afsnit). Dette gør eksemplerne ovenfor til reelle skrækscenarier.

Fastholder man, at man har en fysisk lidelse, er man ifølge Forskningsklinikken, syg i endog svær grad. Dette synes som en let måde at håndtere et svært problem!

I bogen ”Funktionelle lidelser – udredning og behandling” står:

”Psykologisk:
- stil diagnosen og fortæl patienten, at lidelsen er kendt og har et navn

- anerkend patientens symptomer
- være direkte og ærlig over for patienten om de ting, du er enig i, og de ting, du er uenig i, men undgå at få patienten til at føle sig dum, nedgjort eller ikke respekteret
være stoisk, forvent ingen hurtige ændringer eller helbredelse
- reducer forventningerne om helbredelse, og accepter patienten som kronisk syg, men understøt tro på forbedring.
Målet er at rumme patienten og begrænse (iatrogene = lægefremkaldte) skader
- overvej en forværring i og nytilkomne symptomer som en forværring af den funktionelle tilstand i stedet for tegn på en ny sygdom
- forsøg evt. med specifik terapi, og overvej en henvisning til specialiseret behandling
- motiver patienten for en specialiseret psykiatrisk behandling, hvis dette er relevant og muligt”

Hver eneste gang du går til læge med nye symptomer, vil de blive tilført listen af symptomer på funktionel lidelse, når du først har diagnosen eller ”er mistænkt” herfor. Du bliver kun i sjældne tilfælde undersøgt for fysisk lidelse. Hvordan skal man da kunne regne med, at man virkelig bliver taget alvorligt, hvis man kommer til at fejle noget alvorligt med en sådan lidelse.
Det forholder sig desværre også sådan, at den gennemsnitlige levetid er 20 år mindre hos patienter med en psykiatrisk diagnose end i den almene befolkning. 40 % af den nedsatte gennemsnitslevealder skyldes selvmord, 60 % at fysiske sygdomme ikke tages alvorligt, når du har en psykiatrisk lidelse. Det er skammeligt og dybt ukvalificeret. Og det er desværre, hvad du også risikerer!
[PDF] Højere middellevetid for psykiatriske patienter - Psykiatrien i ...

Vedrørende medicins behandling se næste afsnit.

4. BEHANDLING AF FUNKTIONEL LIDELSE, BDS OG HELBREDSANGSE

Når diagnosen funktionel lidelse er stillet, rettes behandlingen mod denne lidelse og ikke mod patientens fysiske lidelse. Derfor er en diagnose vigtig. Den fortæller også, hvilken behandling patienten skal have. Se også under hjemmesidens afsnit Psykiatrisering.

FFL udtaler, at forskningen viser solid effekt af den behandling, der tilbydes. Gennem undersøgelse af dette, viser det sig dog at være en påstand, som ikke ”holder vand”. Se nedenunder under Forskningsresultater.

I bogen ”Funktionelle lidelser – udredning og behandling” står
”Somatisk
:

- foretag en somatisk undersøgelse med fokus på det organsystem, hvorfra patienter har (nye) klager.
- undgå udredning og undersøgelser, hvis ikke indiceret på grundlag af objektive fund eller et veldefineret (nyt) klinisk sygdomsbillede
- behandl aldrig for en lidelse, patienten ikke har
- sanér medicinen, brug ikke p.n.-ordinationer, og undgå vanedanneende medicin”.

Psykofarmakologisk behandling:
”- overvej behandling med psykoaktiv medicin (primært antidepressiva, dernæst antiepileptika)
- vælg ikke vanedannende medicin og gerne medicin, der kan serummonitoreres
- start med mindre dosis end sædvanligt og øg langsomt. Vær stoisk over for bivirkninger
- behandl en evt. samtidig psykisk lidelse efter sædvanlige retningslinjer”

Det vil sige, at smertepatienter ikke længere kan forvente, at de får smertestillende medicin for deres smerter. Alternativet er i stedet behandling med antidepressiva. Psykiaterne mener, at antidepressiv medicin virker på smerteopfattelsen. Antidepressive midler kan have effekt på smerter, der stammer fra nerverne i kroppen (ikke at forveksle med ”dårlige nerver”); men det er jo langt fra alle smertepatienter, der har nervesmerter.

At lægen skal være stoisk overfor bivirkninger vil jeg gerne have uddybet. Betyder det, at lægen skal se gennem fingre med patientens eventuelle klager over bivirkninger af antidepressiva? Det er jo direkte utilstedeligt, hvis det er sådan ment!

Da man ved, at smerter, der ikke behandles optimalt, kan føre til øgede smerter (se under afsntittet Kroniske smerter), kan man i værste fald risikere, at forskningen gør nogle mennesker til kroniske smertepatienter.

I forvejen er Danmark det OECD-land, der har haft den allerstørste stigning i forbruget af antidepressiv medicin i de sidste 10 år. Vi er nå på 2. pladsen mod vores 9. plads for 10 år siden.
En undersøgelse af over 38.000 mennesker på lykkepiller og andet antidepressiv medicin i USA viser, at hver 5. har ændringer i hjertets impulsoverledninger. De er i dermed i større risiko for at udvikle blodpropper i hjerte og hjerne, ligesom antidepressive midler har mange bivirkninger, bl.a. at man kan få abstinenssymptomer ved ophør og derfor udvikle afhængighed. http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2013/02/13/ssri-antidepressants.aspx?e_cid=20130213_DNL_art_2&utm_source=dnl&utm_medium=email&utm_campaign=20130213

Bortset fra medicin er de primære behandlinger, hvis du får en psykiatrisk diagnose, samtaler.
Samtaler med den praktiserende læge, hvis du har funktionel lidelse i let til moderat grad (og evt. psykofarmaka  til de moderat syge).

De svært syge kan få tilbudt behandling på Forskningsklinikken. Denne behandling omfatter psykofarmaka (Imipramin, som er et antidepressiva), gradueret genoptræning og kognitiv terapi og mindfulnessterapi. http://funktionellelidelser.dk/fileadmin/www.funktionellelidelser.au.dk/patient_Pjecer/Na__r_kroppen_siger_fra.pdf

I FFL´s pjece til patienter står om behandlinger: http://funktionellelidelser.dk/fileadmin/www.funktionellelidelser.au.dk/patient_Pjecer/Na__r_kroppen_siger_fra.pdf

”Den behandling, som har vist sig mest effektiv, er en kombination af:
- Gradueret genoptræning
-
Kognitiv terapi
Hos nogle kan medicin desuden nedsætte smerter og fysisk ubehag.

De fleste kan blive hjulpet af behandlingen. Undersøgelser viser, at nogle bliver raske, og at en stor del får det væsentligt bedre. Kun få har ingen gavn af behandlingen”.
 
Dette er en sandhed med meget store modifikationer. Der forelægger faktisk ingen reelle og anvendelig forskningsresultater. Se under forskningsresultater i et afsnit nedenunder.

Om Gradueret genoptræning skrives der:

”Gradueret genoptræning går ud på, at man gradvist træner sig op til et realistisk niveau.
De fleste mennesker med en funktionel lidelse har oplevet stor svækkelse af deres fysiske udholdenhed, og mange har en tendens til at stille alt for store krav til sig selv. En del har tidligere været meget aktive, og det kan være svært at acceptere, at man ikke længere kan det, som man kunne engang.
Ved den graduerede genoptræning øver man sig i at nærme sig sit mål − et trin ad gangen. Det er vigtigt hverken at lægge for hårdt ud eller gå for hurtigt frem. Efterhånden vil man opleve, at man kan mere, og at den graduerede genoptræning øger energien og udholdenheden”.

Genoptræning kan være godt til mange; men det forholder sig faktisk sådan, at der er visse af de patientgrupper, der er medtaget under funktionelle lidelser, der ikke tåler genoptræning. Genoptræning er direkte kontraindiceret, fordi det beviseligt forværrer deres tilstand. Det drejer sig om gruppen kronisk træthedssyndrom - ME/CFS.
I et forskningsprojekt fik halvdelen af forsøgspersonerne det dårligere af fysisk træning. Se længere nede.

Om Kognitiv terapi står der i pjecen:

”Personen kan føle, at hovedet er fyldt op med nedbrydende og negative tanker. Disse tanker kan forværre den funktionelle lidelse, og de påvirker evnen til at håndtere de fysiske symptomer. Gennem kognitiv terapi får man blandt andet metoder til at bryde disse tankerækker, og man lærer gradvist at tænke på en anden og mere hensigtsmæssig måde”


Mindfulnessterapi
nævnes ikke i pjecen (og er heller ikke uddybet i tidligere nævnte bog om funktionelle lidelser); men det nævnes andre steder, bl.a. i artikler, og da der er forsket i anvendelsen af denne terapiform, må den også indgå i behandlingen på FFL. Se deres forskningsresultater senere i afsnittet. Hvordan mindfulnessterapi foregår, skal jeg lade være usagt.


Jeg vil ikke undlade at kommentere pjecen fra FFL. Den er skrevet på et så lavt niveau, at selv et barn kan forstå den. Eksemplet med Peter er meget ”søgt” efter min bedste overbevisning. Jeg synes, niveauet er så lavt, at det på mig virker nedladende.

Her følger desuden Forskningsklinikkens program for behandling af svær Bodily Distress Syndrome:
Fra: Cognitive–behavioural group treatment for a range of functional somatic syndromes: randomised trial
Andreas Schrôder, Emma Rehfeld, Eva Ørnbøl, Michael Sharpe, Rasmus W. Licht and Per Fink

Specialiseret behandling for svær BDS

Modul 1: Introduktion (uge 1)
Forbedring motivation til at beskæftige sig med smertefulde og invaliderende kropslige symptomer. Fuld anerkendelse af patienters lidelser. Introduktion til kognitiv- adfærdsterapi. Indførelse af gruppens medlemmer.

Modul 2: kropslige symptomer og deres fortolkning (uge 2)
Registrering og differentiere kropslige symptomer. Udfordrende ufleksibel symptom tilskrivninger.

Modul 3: Sygdom opfattelser, stress respons og behandling mål (Uge 3)
Diagnostiske etiketter til og undertyper af kropslig nød syndromer. Biologisk, psykologiske og sociale faktorer, der bidrager til udvikling og vedligeholdelse af kropslig nød. Virkning af negative sygdom opfattelser. Definition af individuelle behandlingsmål for den enkelte patient.

Modul 4: Negative automatiske tanker og dysfunktionelle adfærd (uge 4)
(Re-) forbinder kropslige symptomer med følelser, tanker og adfærd. For hver patient, identifikation af fastholde faktorer (tanker og adfærd), der bidrager til handicap.

Modul 5: Kognitive forvrængninger og følelsesmæssig bevidsthed (uge 6)
Det igangværende arbejde med tilslutning af kropslige symptomer, følelser, tanker og adfærd. Identifikation af kognitive forvrængninger. Byggeri af alternative reaktioner. Forbedring følelsesmæssig bevidsthed.

Modul 6: Fra sygdom adfærd til sundhedsadfærd (I) (uge 8)
Det igangværende arbejde med tilslutning af kropslige symptomer, følelser, tanker og adfærd. Når jeg ser tilbage: forbinder livsbegivenheder og kropslige nød. Ser frem: styrkelse af fornøjelige aktiviteter.

Modul 7: Fra sygdom adfærd til sundhedsadfærd (II) (uge 10)
Gendannelse søvn, afbalanceret kost og motion. Evaluering social netværk og interpersonelle relationer. Evaluering arbejde status. Revision og justering af individuelle behandlingsmål.

Modul 8: At blive din egen terapeut, forebyggelse af tilbagefald (Uge 12)
Tilpasning livsstil til forbedret funktion. Sammenfatning af dysfunktionel tanker og adfærd, og konstruktion af alternative overbevisninger. Forudsat problemløsning færdigheder. Udarbejdelse individuel behandling manual for

Modul 9: Hvordan at opretholde lærte færdigheder og mestringsstrategier (uge 16)
Gennemgang af begreber undervist og færdigheder lært i stress-programmet. Definition af individuelle mål for de næste 3 måneder. sammenfatning og farvel.

Hvert modul består af 3,5 time af behandlingen. Behandlingen er leveret af to psykiatere til grupper på syv til ni patienter. Hver patient tildeles en kontakt psykiater, der er hovedansvarlig for hans eller hendes behandling. En engelsk udgave af behandlingsmanual er tilgængelig fra forfatterne efter anmodning (og vil være tilgængelig på www.functionaldisorders.dk).


5. RESULTATER AF FORSKNINGSKLINIKKENS MANGEÅRIGE FORSKNING

Her er dokumentationen, som FFL selv kalder SOLID:
I det engelske lægetidsskrift BJPsych har Per Fink skrevet en artikel om hans forskningsresultater på FFL. Her er essensen:
54 personer er fundet velegnede som forsøgspersoner og fik behandling på FFL. Heraf modtog kun 45 den aktuelle behandling, og af disse var der adskillige, der ikke deltog i tre opfølgninger (4 i første, 8 i den næste og 10 i den sidste). Derfor foreligger der kun data for 43 personer, der modtog tre opfølgninger og behandling ved FFL. Datagrundlaget er således ganske spinkelt og kan ikke danne grundlag for andet end foreløbige konklusioner, der bør efterprøves i større skala, hvis man fastholder sin tese om behandlingens mulige virkning.
For dem, der deltog i undersøgelsen og modtog behandling på FFL gælder, at hele 30% var diagnosticeret med major depressive disorder, dysthymia og/eller anxiety disorder og hele 57% havde en ”lifetime psychiatric somorbidity”.

Ud over at antallet af forsøgspersoner er meget lille, kan de undersøgelsesresultater, man når frem til foremntlig tilskrives den psykiatriske komorbiditet (tilstedeværelsen af samtidig psykiatrisk sygdom eller sygdomme).
Ikke alle de lidelser, som Per Fink har på sin liste over funktionelle lidelser, er repræsenteret.
Kun de patienter, der reagerede signifikant på de to behandlinger, er med i resultaterne, og der er ikke oplysning om, hvor mange det var. Dvs. de har udelukket alle dem, der ikke fik nogen effekt at behandlingerne.
Derfor er det en sandhed med store modifikationer at kalde undersøgelsen for SOLID efter nærlæsning af den.

Halvdelen af forsøgspersonerne i ”almindelig-behandling-gruppen” fik det fysisk dårligere under forsøget.
I stress-gruppen fik hver fjerde det dårligere.

Undersøgelsens konklusion (oversat og forkortet):
Dette forsøg er kun et første skridt til at vurdere en effektiv forvaltningsstrategi for patienter med svære funktionelle somatiserende syndromer.
Denne stress behandling skal sammenlignes med andre aktive behandlinger, og eventuelt yderligere effekt af farmakologisk terapi kræver også undersøgelse. To yderligere forsøg vil tage fat på disse spørgsmål.
Resultaterne af vores undersøgelse skal bekræftes i store, multicenterforsøg og tillade undergruppeanalyser af effekten af stress på forskellige typer af funktionelle somatiserende syndromer og på patienter med og uden psykiatrisk komorbiditet.

Alt i alt er det ikke gode resultater. Undersøgelsen er ufuldstændig. Den mangler forsøgspersoner med flere af de fysiske sygdomme, som Per Fink antager som værende psykosomatiske sygdomme. FFL´s metoder kan have en vis effekt på nogle af stress-patienterne.

I et engelsk lægetidsskrift findes et abstract af Per Fink vedr. forskning i somatiseringstilsatnd. 
http://bjp.rcpsych.org/content/166/1/93
Jeg vil her nøjes med at skrive, at det viser sig, at 16 % i undersøgelsen var mentalt retarderede, 48% var afhængige af alkohol eller narkotika og 48 % havde DSM-III-R personlighedsforstyrrelse.
54 % havde angsttilstand, 30 % depressioner, 18 % fobier og 20 % psykoser.
Hvordan kan man med god samvittighed sammenligne disse psykiske syge personer med personer med funktionel lidelse. Undersøgelsen handler om vedvarende somatiserende patienter, hvilket efter Per Finks mening er patienter med whiplash, kronisk træthedssyndrom, fibromyaligi, irriteret tyktarm, ”hjertesmerter”, bækkenløsning etc. Her ser det altså ud til, at disse mennesker også lider af 1-2, måske endda 3 af de nævnte psykiske sygdomme. Det synes groft manipulerende; for det er jo ikke tilfældet for langt hovedparten af de mennesker, der ellers får diagnosen funktionel lidelse.
Konklusionen var, at vedvarende somatisering er forbundet med alvorlig psykisk sygdom og et bredt spektrum af heterogene psykiatriske diagnoser og syndromer. Vedvarende somatiserende patienter er en alvorlig byrde for det psykiatriske sundhedssystem.

Der foreligger nu også resultater af forskning i Mindfulnessterapi.
http://funktionellelidelser.dk/nyheder/
”Speciallæge i psykiatri Lone Fjordback har i et ph.d.-studie undersøgt 119 patienter med Bodily Distress Syndrome (BDS). Dette er en videnskabelig funderet diagnose, der samler forskellige funktionelle lidelser, som f.eks. fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, kronisk piskesmæld m.fl. En stor del af disse patienter har hidtil ikke haft noget effektivt behandlingstilbud.
Ph.d.-studiet ”Mindfulness and Bodily Distress” viser, at de sociale og økonomiske konsekvenser af BDS er alvorlige. Patienter med BDS har i op til 10 år før de kom i relavant behandling været mindre selvforsørgende og haft flere uger med sygedagpenge og arbejdsløshed end baggrundsbefolkningen. Tidligere undersøgelser har vist, at individuel kognitiv terapi og psykiatrisk terapi og psykiatrisk konsultation har positiv effekt for patienter med BDS. Det nye studie viser, at Mindfulness Terapi både har større og hurtigere effekt end den eksisterende behandling. Det mest markante fund er, at blandt de patienter, som fik tilbudt den eksisterende behandling, fik 45 % tilkendt førtidspension, mens der blandt de patienter, som fik tilbudt den nye behandling med Mindfulness Terapi, kun var 25%, som fik tilkendt førtidspension et år efter endt behandling. Samlet set er konklusionen, at Mindfulness Terapi kan have et potentiale til signifikant at forbedre funktion, livskvalitet og symptomer, forebygge social nedgang samt reducere samfundsudgifterne”.

I et abstract fra FFL vedrørende ovenstående undersøgelse står:
"Samlet set er konklusionen, at Mindfulness Terapi kan have et potentiale til signifikant at forbedre funktion, livskvalitet og symptomer, forebygge social nedgang samt reducere samfundsudgifterne. "
Her reduceres resultatet til AT HAVE POTENTIALE. Det er en noget anderledes udlægning end den, de skriver på deres egen hjemmeside. Hvis det virkede, havde de skrevet HAR POTENTIALE.
I Gyldendals store danske ordbog står: "potentiale, (af lat.), skjult kraft; en mulighed, som endnu ikke er realiseret, men som ud fra det foreliggende synes at være til stede."
Altså EN MULIGHED, SOM SYNES AT VÆRE TIL STEDE.

SUMMA SUMMARUM: Der findes indtil videre IKKE forskningsresultater, der kan dokumentere berettigelsen af FFL og de mange, mange millioner forskningskroner, der er anvendt herpå. For ikke at tale om bevis på berettigelse af at konvertere en række fysiske sygdomme til psykiatriske lidelser. Og alligevel sker der hver eneste dag!!! Uden at nogle gør noget ved det.
Jo vi er en række ganske almindelige mennesker, der forsøger. Og vi fortsætter, indtil vi opnår, at nogle vil lytte til os!

Det synes desuden, som om både lægestanden, politikere, kommunerne etc. er enige om, at dette projekt er implementeret i praksis lang tid før, der foreligger kvalificerede forskningsresultater. Der er ingen af ovenstående resultater, der er overbevisende. Hvordan kan en hel lægestand og et helt samfund underlægge sig indtil videre uvidenskabelige behandlinger.

6. FORSKNING I DE FYSISKE LIDELSER, SOM FFL KALDER FUNKTIONEL LIDELSE
Historien gentager sig. Mange sygdomme har i tidens løb været betragtet som hypokondri – indtil man fandt den reelle årsag til sygdommene. Sådan går det forhåbentlig også med whiplash, fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom på sigt - og selvfølgelig også de mange andre lidelser. Problemet er dog, at det kan blive meget svært for forskere at få penge til forskning i den eksakte fysiske lidelse, efterhånden som Forskningsklinikkens teorier udbredes. Trygfonden har f.eks. allerede givet ca. 68 millioner til forskningen i Funktionelle Lidelser. De giver næppe penge til forskning i de fysiske lidelser. Henrik Isager udtaler da også i bogen ”Blinde pletter. Om lægevidenskabens og sundhedssektorens amputerede virkelighed”, at der læger advares mod forskning i disse lidelser, da der ikke er prestige forbundet med dem. Se under hjemmesidens afsnit Psykiatrisering.

Rent faktisk viser forskning i flere af de omtalte lidelser allerede, at de har konkrete fysiske årsager. Se også afsnittet: Nyere Forskning. Men disse årsager vælger man på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser at se fuldstændig bort fra. F.eks. findes der hverken i undervisningsmaterialet til læger m.fl. eller i bogen ”Funktionelle lidelser – udredning og behandling” én eneste litteraturhenvisning, der relaterer til den forskning, der allerede eksisterer i de mange sygdomme. Det synes for mig uvederhæftigt!
Kiropraktor Lars Uhrenholts har f.eks. forsket på whiplashområdet, og der fines anerkendt finsk forskning i funktionelle scanninger af whiplasskadede. Ingen af delene er medtaget.
Det virker helt absurd på mig, at årsagen til whiplash skulle være at finde i psyken hos mennesker, der er i alle aldersklasser, kommer fra alle sociale lag og forud oftest er velfungerende mennesker, der er i arbejde og som ingen ønsker har om ikke at være arbejdsuduelige.

7.KRITISKE RØSTER – HØRINGSSVAR VEDR. DSAM´s VEJLEDNING OM FUNKTIONELLE LIDELSER

Udpluk af høringssvar vedr. vejledningen om funktionelle lidelser. http://www.dsam.dk/flx/dsams_kliniske_vejledninger/hoeringer/funktionelle_lidelser/

De mange forslag kan jeg ikke se er ændret i vejledningen efterfølgende

1.1. Sundhedsstyrelsen
”Denne patientgruppe stiller særlige krav til tværfagligt samarbejde og samarbejdet mellem sektorer. Det er derfor Sundhedsstyrelsens anbefaling, at vejledningen i højere grad lægger op til et tværfagligt samarbejde, og at den derfor beskriver de kompetencer/indsatser, som andre faggrupper kan bidrage med”.

1.2 Dansk Psykolog Forening.
”Det vil efter vores opfattelse være formålstjenligt at anføre, at diagnosticering og behandling må foregå tværfaglig og i tæt samarbejde med andre faggrupper i stedet for, at der står, at patienterne ikke uden videre kan overlades til andre faggrupper. Desuden skriver de, at tværfaglighed og samarbejde er sagens kerne. ”Den alment praktiserende læge kan jo vanskeligt levere en specialiseret behandling”.

Jeg er fuldstændig enig i de betragtninger. Også jeg undrer mig over, at det tilbud FFL har, ikke omfatter f.eks. fysioterpi, ergoterapi, socialrådgivning etc., men udelukkende psykiatrisk og medicinske tilbud samt et tilbud om gradueret genoptræning.

1.3 Dansk Rheumatologisk Selskab
”De diagnostiske kriterier for syndrom diagnosen tager udgangspunkt i patientens rapportering af fysiske symptomer, der ikke kan forklares af en anden somatisk eller psykisk lidelse, og som medfører nedsættelse af funktionsevnen. Der gives ikke specifikke retningslinjer vedr. udredning mhp udelukkelse af en somatisk årsag til symptomrapporteringen og vurdering af sværhedsgraden af syndromet baseres på antal af involverede organsystemer snarere end symptominterferens og grad af funktionsnedsættelse. 

Lægers diagnostiske horisont vil til enhver tid være begrænset af de undersøgelsesmetoder, der aktuelt er til rådighed, og fremtiden og forbedrede metoder vil sandsynligvis øge de diagnostiske muligheder og bl.a. kunne afsløre de funktionsomlægninger i det centrale og perifere nervesystem, der er knyttet til kroniske smertetilstande”.

1.4 Danske patienter
”Det er Danske Patienters overordnede anbefaling, at der sættes større fokus på, hvordan man sikrer patienterne adgang til den specialistviden, som eksisterer”.

”Danske Patienter er bekymret ved, at man i vejledningen slår en række individuelle og meget forskellige diagnoser sammen til en meget stor samlet patientgruppe med funktionelle lidelser. Vores bekymring går på, om denne sammenlægning af mange forskellige grupper vil munde ud i, at patienterne ikke bliver tilstrækkeligt og korrekt udredt, og dermed heller ikke får tilbudt en målrettet behandling, fordi man ikke får anvendt den diagnosespecifikke viden, som i dag foreligger”.

”Endvidere finder vi ikke referencelisten helt fyldestgørende. Fx er der ingen artikler fra reumatologien eller smertefeltet, som i mange år har varetaget behandlingen af denne patientgruppe. Referencerne er således i overvejende grad baseret på en psykiatrisk indfaldsvinkel, uden input fra hele det somatiske felt”. 

1.5 Dansk Psykiatrisk Selskab.
”Vejledningen berører ikke de diagnostiske problemstillinger særligt indgående. Det faktum, at vi her i landet stadig anvender ICD-10 (WHO´s internationale diagnoseklassificeringssystem) berøres meget sparsomt. I stedet refereres til en nyere diagnostisk term Bodily Distress Syndrom, som herefter anvendes, som var dette begreb allerede alment implementeret. Det kan give forståelsesmæssige problemer for de, der skal bruge vejledningen, idet denne term formentlig kun er velkendt i specialistkredse”.  

1.6 Berit Rask, bestyrelsesmedlem i Arbejdsskadeforeningen AVS
”Der kan ofte være problemer forbundet med forskningsresultater, og nogle af resultaterne afhænger desværre af, hvad det er man ønsker at bevise med den pågældende forskning. Men med hensyn til TERM-modellen og forskningen omkring den (som har stået på i mange år), så foreligger der mig bekendt endnu ingen forskningsresultater, som entydigt beviser årsag og behandlingsmuligheder på de påståede funktionelle lidelser”.

”Det undrer mig endvidere at TERM med stor arrogance kan underkende mange af de anerkendte lidelser – eksempelvis fibromyalgi, som er anerkendt som en fysisk lidelse af både WHO og Sundhedsstyrelsen.

Hvorfor koncentrerer man sig ikke i stedet om at finde årsagen til stigningen i de sygdomme, som TERM kalder funktionelle lidelser”?

1.7 Facebook-gruppen Menneskesynet mod TERM
 ”Forholdet mellem psykiater og klient bygger på tillid, at psykiateren vil klienten det godt. Men her svigter modellen:
1.7.1. Modellen bygger på mistillid til klienten, som ofte, i behandlerens øjne, ved for meget om sin sygdom.
1.7.2. Lægen skal bede klientens pårørende om at overtale klienten til behandling, så klienten står alene med sin (forkerte) opfattelse.
1.7.3. Klienten skal bringes til at tro, at han tilstand bare er noget han ’oplever’.
1.7.4. Modellen bygger også på, at klienten ikke selv kan se, hvor syg han er, vi alene vide - princippet.
1.7.5. Og modellen vil direkte forhindre, at klienten opsøger andre læger, end ikke sin egen, og især ikke speciallæger, som kunne have forstand på klientens fysiske tilstand, hvorved fysisk sygdom kan overses, til fare for klientens liv.
1.7.6. Der er også usmagelige afsnit om, hvordan lægen skal lære at takle ’besværlige’ klienter og ’besværlige’ forældre til syge børn. Og en vejledning i hvordan børn bør takles. 1.7.7. Det er i det hele taget galt med menneskesynet i disse mange skrifter. Menneskesynet er nedladende og bedrevidende. Man skal takles og behandles og medicineres, nok lyttes til, men ikke høres. Og alt dette oplærer modellen unge læger i”.

1.8 Foreningen mod skadeligt dental materiale
”Hvis problemet stammer fra amalgamfyldninger, hjælper positive tanker desværre ikke særlig meget. Vi opfordrer i stedet for til, at danske læger fremover har fokus på, at mange af disse såkaldte "funktionelle symptomer og lidelser" kan have og meget ofte har deres udspring i tænderne, hvis  der er amalgamfyldninger tilstede. Kviksølvet, der afgasser herfra, lagrer sig typisk i fedtopløseligt væv, som hjerne, skjoldbruskkirtel, nyrer og lever og kan derfor IKKE måles ved normale blod- og urinprøver uden en forudgående kelering. Grunden til at problemet er blevet forværret de seneste ti år, skyldes blandt andet den kraftige øgning i antal og omfang af pulserede mikrobølger fra mobilstråling, hvilke bevirker, at blodhjernebarrieren svækkes, således at giftstoffer – som f.eks. netop kviksølv - lettere trænger ind i hjernen og forvolder skade”.

1.9 MCS-Danmark
Det er et velkendt faktum at man ikke kender meget til forekomst og helbredseffekter i forbindelse med miljøfaktorer. Den utilstrækkelige viden berører livsbetingelserne for dem med MCS eller på anden måde er syg pga miljøet, diagnosticering og konsekvenser af det at lide af MCS”.

1.10 ME-CFS Foreningen
”Vejledningen henviser til, at der er fundet god effekt af psykologisk behandling, specielt kognitiv adfærdsterapi,og graded exersice therapy- man nævner bl.a. Kronisk Træthedssyndrom.

Men ny kontrolleret forskning viser, at patienter med sygdommen Myalgisk Encephalomyelitis /Postviralt Træthedssyndrom ingen virkning har af kognitiv adfærdsterapi,og graded exersice therapy eller endnu værre får en skadelig virkning, som kan måles”.
Ved at sammenblande så forskellige sygdomme, der under WHO henvises til helt forskellige kategorier kan den specialviden, der burde anvises til den enkelte sygdom mangle. Det kan resultere i mangelfuld behandling/ håndtering for den enkelte sygdom, hvilket kan være til skade for patienten”.

”Problemet omkring stigmatisering er skabt af liaisonpsykiatriens stålfaste og forudindtagede tro på, at patienterne var hypokondere. De samme psykiatere, som indgød lægesystemet mistro til de patienter, de højtideligt havde afgivet løfte om at hjælpe, kommer nu som frelsende engle med ”løsningen” på problemet. En løsning, som kan fastholde patienterne i sygdom, idet det anbefales ikke at behandle dem. Det giver til gengæld psykiatrien landvinding indenfor forskning og behandling, men det sker på bekostning af forskningsmidler til bekæmpelse af de somatiske sygdomme, de inkluderer under funktionelle lidelser”.

1.11 Pia Bjerre Christensen
”Jeg finder, at udkastet til DSAMs nye vejledning vedr. de såkaldte funktionelle lidelser er grandiost i sit udgangspunkt: Det, den danske lægestand i almindelighed ikke ved, ikke ønsker at hente yderligere information om, at udforske eller forholde sig undersøgende og åbent til – eksisterer ikke.

Forslaget til vejledning udtrykker endvidere en absolut tænkning, der ikke blot underkender hidtidige diagnoser men også patientens oplevelser, erfaringer og kendskab til egen krop og psyke samt årtiers praksiserfaring, international forskning og placebokontrollerede forsøg og studier.

Således bliver udkommet totalitært: Afvigende synspunkter tåles ikke af de læger, der har magt over patienterne. Magt til at afvise, at vi bliver ordentligt undersøgt og udredt, magt til at afvise, at vi får den behandling, den medicin og det rum til at blive raske eller få det bedre, vi har brug for, og magt til at diagnosticere os med psykiske lidelser.

Et enkelt eksempel på denne totalitære magtfuldkommenhed er blot, at den patient, der aviser at indtage psykofarmaka, eller på egen hånd har indhentet information om sin lidelse, som lægen ikke er i besiddelse af, herved bidrager til at stille diagnosen ”helbredsangst” (s. 12). Dette hører til i et andet århundrede – og det hører ikke til i et demokrati!
Og konsekvenserne og risikoen er omfattende. Her blot nogle af dem, der står tydeligst for mig:

  • Patienter afskæres fra at få deres somatiske lidelse ordentligt undersøgt og behandlet, sådan at vi kan få det bedre eller blive helt raske. Det er skidt for samfundsøkonomien, og det er katastrofalt for patienterne
  • Sygdomsforværring. Som utallige andre blev jeg pga. begrænsning i muligheden for sygemelding efter min skade tvunget til aktivitet, der gjorde langvarig og måske livsvarig skade på min krop
  • Uopdagede alvorlige og måske livstruende sygdomme. Hvordan har man fundet frem til, at diagnosen af en organisk lidelse ”kun” forsinkes i 4 % af tilfældene (s. 13)? Jeg tæller ikke med i den statistik og måtte således gennem adskillige foredrag om mit ”særlige forhold” til smerter, før jeg kunne få en henvisning til gynækolog. Det viste sig, at jeg bl.a. havde en meget stor cyste på min ene æggestok. Det kunne have været cancer! Og er 4 % i øvrigt acceptabelt i de tilfælde?
  • Diskrimination. Patienter med mere end 4 eller 6 symptomer bliver afskåret fra at få samme behandling i sundhedssystemet som andre brugere. Eksempelvis har jeg for nylig, bl.a. fordi forslaget til vejledningen ofte allerede er gældende praksis, fået fortaget min første blodprøve hos praktiserende læge i 7 år. Mit levertal er forhøjet, og jeg antager, at det jo er fordi det vil ”skade mig” at blive yderligere undersøgt, at lægens reaktion er udeblevet? Jeg antager, at det er afvsamme grund, at ingen læge i det etablerede sundhedssystem endnu har reageret på, at jeg har været kronisk subfebril i næsten 1 år? Og vender jeg selv tilbage, har jeg udvist mindst 1 symptom på helbredsangst!
  • Traumatisering. Gentagen årelang ”stoisk” voldstolkning af syge og derfor udsatte mennesker foretaget af mennesker med magt over patienternes liv, kan være direkte traumatiserende. Og dét kan man blive syg af! Jeg antager desuden, at det kan afholde mange fra at gå til læge. I hvert fald er det ødelæggende, når

man igen og igen ikke bliver set, hørt og forstået, men i stedet voldstolket, afskåret fra at få hjælp og tvunget til ved fysisk aktivitet at gøre skade på sig selv”.

Morten Sodemann, professor, lektor i Global Health ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og leder af Indvandrermedicinsk og overlæge ved Infektionsmedicinsk afdeling ved Odense Universitetshospital skriver sit høringssvar i følgende link: http://www.dsam.dk/files/179/indvandrermedicinsk_klinik_odense_universitetshospital.pdf
”Hvis man anerkender at der findes en entitet som "funktionelle lidelser" er denne vejledning udemærket funderet og praktisk anvendelig.
Men desværre er problemet med begrebet funktionelle lidelser at det oftest anvendes i tilfælde hvor 1) lægen og patienten ikke kommunikerer særlig godt eller 2) lægen ikke har et overblik eller 3) hvor patienten ikke er godt nok udredt. Desværre er punkt 3) den hyppigste årsag og en manual til at håndtere denne situation hjælper i så fald ikke ret meget.
Patienter med kronisk træthedssyndrom udemærker sig ved ikke at være godt nok undersøgt for almindelige sygdomme og ved at diagnosen ofte stopper for en yderligere almindelig udredning og at de ofte er set af talrige marginale specialister uden intern medicinske kundskaber. Fra en infektionsmedicinsk synsvinkel er en funktionel lidelse udtryk for en dårligt udredt patient.
Patienter med funktionelle lidelser har sjældent været vurderet af relevante speciallæger, mens mindre relevante speciallæger ofte er konsulteret til overmål. Patienter der én gang har fået prædikatet "funktionel lidelse" bliver sjældent genstand for en standard objektiv undersøgelse, standard biokemi, psykiatrisk vurdering eller standard anamnese.
Eksempler på oversete sygdomme som: blødningsanæmier, allergi, laktoseintolerans, iskæmisk hjertesygdom, kronisk hepatitis, moderat depression, skjulte handicaps, ADHD, dysfungerende familier, tidlig omsorgssvigt eller Post Traumatisk Distress Syndrom blandt funktionelle lidelser er hyppige. Specielt sidstnævnte er en hyppig fejl blandt etniske minoriteter. Selvom det er besnærende at idømme f.eks. etniske patienter diagnoser som "etniske smerter", "kulturelt betingede symptomer" etc., så er de mest udtryk for mangelfuld anamnese og sparsom diagnostik. Forkerte diagnoser forsinker eller forhindrer korrekt behandling og reducerer patienters livskvalitet i årevis.
Hvis denne manual skal forebygge et behov for hospitals vurdering skal den i højere grad bygge på og tage højde for de hyppigste fejl i udredningen af disse patienter og typiske fejl i udredningen bør adresseres bedre i retningslinjen.
Jeg er ikke sikker på jeg er enig i at disse patienter skal udredes i praksis - det kommer jo an på en nærmere karakteristik: hvis en standard udredning ved uforklaret sygdom ikke giver svaret, så skal disse patienter netop undersøges af få og særligt uddannede specialister fordi en række (meget forskellige) lidelser ligner en funktionel lidelse (men er ikke funktionelle).
Grundholdningen i tilgangen til denne gruppe patienter må være at funktionelle lidelser er bekvemme diagnoser, men sjældent den korrekte diagnose og at målet må være at identificere en korrekt diagnose istedet for en diagnose der stort set er udtryk for den mindste fællesnævner”.

8. FFL´S TEORETISKE GRUNDLAG  

TANKER OM FUNDAMENTET FOR FUNKTIONELLE LIDELSER
De teorier, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) bygger sine hypoteser og behandlingsmetoder på er hovedsageligt mærkværdigt gamle.

Filterteorien
som FFL selv har ”opfundet” bygger på den gamle Portkontrol-teori fra 1965.

Portkontrol-teorien handler om, at smerteimpulser fra kroppen sendes gennem en port til hjernen, der kan åbnes og lukkes. Gennem den samme port passerer også andre impulser. Sendes andre impulser kan porten lukkes for smerterne, mens de andre impulser passerer og registreres af hjernen. Kort og godt: Det er en teori om, at smerter kan afledes.
Filterteorien går ud på, at portkontrollen ikke fungerer. Porten lukker ikke, hvorfor alle impulserne passerer. Dette fører til stress og overfølsomhed overfor smerter.
Filterteorien kan dog ikke forklare, hvorfor nogle har flere smerter end andre. (Læs evt. mere i tillægget nederst). Den kan heller ikke forklare hele smerteproblematikken.
Man kan derfor undre sig over, at en ældgammel teori trækkes frem, og at der ikke findes nyere smerteforskning, der kan bruges; men teorierne skal jo svare til hypotesen!

Per Fink anvender hovedsageligt fire behandlingsmetoder:
1. Mindfulness
2. Kognitiv terapi
3. Antidepressiva – Imipramin
4. Gradueret genoptræning

BEHANDLINGSMETODERNE bygger på hypoteser om, hvad funktionel lidelse er. Der findes endnu ikke overbevisende beviser for hverken, at diagnoserne eksisterer eller at behandlingerne virker. Behandlingsmetoderne er altså uden overbevisende evidens. Det meste er stadig både uvist og uklart (”Funktionelle lidelser – udredning og behandling” redigeret af Per Fink og Marianne Schrøder udgivet på Munksgaard i 2012). Mht forskningsresultater se under punkt 9.

Her følger en uddybning af teorierne omkring behandlingerne:
Ad 1) Mindfulness baseret stressreduktion er et program fra 1979 lavet af en amerikaner - uddannet molekylærbiolog og underviser i anatomi Jon-Kabat Zinn - efter et retreat i mindfulness. Han er altså ikke læge, men et menneske, der er interesseret i meditation.
Han lavede i 1979 et program, der til forveksling ligner det, FFL i dag anvender.
Jon-Kabat Zinn betragtede på sit program med mindfulness som en undervisningsmetode, der kunne øge livskvalitet eller reducere stress - IKKE som en  terapeutisk foranstaltning, som FFL nu har gjort det til. Den fysiske sygdom overlod Joan-Kabat Zinn til specialister på sygdommene. I modsætning hertil kalder FFL det for en behandlingsmetode og specialister anvendes i videst mulig udstrækning ikke, da det forværrer den psykiatriske lidelse at sende patienten til specialist.

Ad 2) Kognitiv terapi er opfundet af psykiateren Aron T Beck i 1950’erne. Metoden blev lavet til brug ved angst og depression og en række andre psykiske problemer. Det er en korttidsbehandling (3 mdr), som først og fremmest går ud på, at negative tanker ændres til positive. Derfor kan manglende virkning af behandlingen tillægges patienten! Patienten formår ikke at være tilstrækkelig positiv.
Det er dog langt fra alle patienter med de 26 lidelser, der annekteres til funktionel lidelse eller Bodily Distress Syndrome, der lider af depression eller angst.

Ad 3) Antidepressiv medicin – FFL er godkendt af De Videnskabsetiske Kommitéer i Region Midtjylland til at anvende det antidepressiva præparat Imipramin – et såkaldt tricyklisk antidepressiva. Dette er præparater med ret store bivirkninger, som derfor sjældent vælges i behandlingen i dag. Der er en meget lille margen mellem virkning og forgiftning ved anvendelse af Imipramin.
Alligevel er det det præparat, FFL har søgt og fået godkendelse til at anvende. Formentlig fordi det virker på både depression, angst og smerter. Det synes dog som at skyde med spredehagl. Der er ingen bevis for, at alle de mennesker, der får diagnosen funktionel lidelse har hverken depression, angst eller smerter.
Imipramin er et præparat, man bør have stor respekt for pga de store bivirkninger, som strækker sig fra selvmord til hjertelidelser, nedsat lyst til sex, vægtøgning, ufrivillige bevægelser, talebesvær, dårlig mental funktion, lever- og nyrepåvirkning, tarmslyng m.m.m.
Når Per Fink taler om, at 300.000 mennesker er i risiko for at få funktionel lidelser og dermed også er potentielle brugere af denne bivirkningsfarlige medicin, synes det, som om respekten for et så giftigt lægemiddel er for ringe. 

Ad 4) Gradueret genoptræning
Den graduerede genoptræning (Graded Exercise Therapy - GET) som FFL anvender stammer fra St Bartholomew’s Hospital i London og er beregnet til patienter med ME/myalgisk encephalomyelitis. FFL har fået tilladelse til at oversætte og offentliggøre manualen i 2010. Det, der umiddelbart vækker undring er, at en træningsmetode beregnet til én patientgruppe overføres til 25 andre patientgrupper.  

Gradueret genoptræning betyder i al sin enkelthed, at patienten starter med træning/udstrækning i det små, sætter sig mål og gradvist øger intensiteten – uanset diagnosen.
Patienterne instrueres rent teoretisk til genoptræningen. Det praktiske overlades til den enkelte at udføre hjemme. Dette viser, at FFL´s fokus på træning ikke har en høj vægtning.
Problemet med den graduerede genoptræning er, at ME-patienter ikke tåler træning. Man kan nu måle, at deres muskler ikke får tilstrækkelig ilt. http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/399/1367099/index.htm
Whiplashskader kan desuden forværres ved uhensigtsmæssig træning, der belaster nakken. Da FFL ikke ser på de enkelte diagnoser, men betragter alle 26 diagnoser som ens, må man konkludere, at gradueret genoptræning kan være direkte skadeligt for en del af disse patienter.

Mindfulness og genoptræning tilbydes overalt i Danmark. Derfor er det uforståeligt, at man har behov for et så stort forskningsprojekt i psykiatrisk regi for at kunne behandle folk med to behandlinger, der kan findes hvor som helst, og hvor patienterne også kan få fysisk instruktion i genoptræning alt afhængig af, hvor deres problemer sidder.

 

9. FFL - FORSKNING OG/ELLER VIDENSKABELIG UREDELIGHED?

Den forskning, der stort set altid refereres til, gengives i en meget forkortet udgave her. Du kan således selv dømme, om du synes, at denne forskning bør danne grundlag for psykiatrisk sygeliggørelse af 300.000 danskere.

 

FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSERS VIGTIGSTE FORSKNING - KORT:
I bogen ”Funktionelle lidelser - udredning og behandling” redigeret af Per Fink og Marianne Schrøder udgivet på Munksgaard i 2013 anvendes udtryk som: ”forskellen er ikke signifikant”, ”nogle patienter kan have gavn af”, ”yderligere undersøgelser er nødvendige”, ”behandlingen kan have potentiale til forbedring”, ”der er stadig stor usikkerhed om, hvilke mekanismer, der reelt er involveret”.
Disse udtryk tyder på, at forskningen langt fra er tilstrækkelig til at indføre en så omfattende udbredning af forskningen til både praktiserende læger og kommuner i hele Danmark.

Tre forskningsprojekter fra Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser:

 1. “Cognitive-behavioural group treatment for a range of functional somatic syndromes: randomised trial” [i]

120 moderat og svært syge patienter med Bodily Distress Syndrome indgår i projektet. 40 har arbejdsevne. Kun 25-45 årige er medtaget. Gennemsnitsalderen er 35,4 år.
En del havde også andre psykiske lidelser end funktionel lidelse, bl.a. angst.

Effekten blev målt med SF-36 spørgeskema. Det blev målt efter 4, 10 og 16 mdr. Patienterne havde ved start en gennemsnitlig score på 36,4 og steg til 40.8 efter 16 mdr. En øgning på 4,4. Der skal en score på 4 til før patienten kan mærke en ændring. Middelværdien for, hvordan almindelige danskere har det, er 52,6.
På sluttidspunktet var der et frafald på 16,8 % i gruppen. Der er således kun 44 patienter tilbage. Af de 44 har ni fået det værre. 11 har opnået en ikke signifikant bedring. 11 en signifikant bedring (score over 4), mens 11 har opnået en markant bedring (score over 8).
Per Finks egen konklusion er, at 25 % blev så godt som helbredt, 50 % fik det bedre, 25 % fik det hverken værre eller bedre.
MEN ud fra de data, der er opgivet, er det kun muligt at se, at de 25 %, der blev helbredt, steg 8 i score – ikke om de fik en score som et normalt fungerende menneske. Det fremgår ikke, hvor på skalaen, de lå ved projektets start eller slut. Man kan heller ikke se, hvilke fysiske diagnoser de 25 % havde i forvejen. Nogle patientgrupper responderer godt på kognitiv terapi, f.eks. patienter med angst, hvoraf der var seks i gruppen.
At 25 % har fået det værre, uddybes ikke.
Kognitiv terapi kan være et godt redskab til ALLE med kronisk sygdom. Også til mennesker med kronisk diabetes, hjertelidelser og astma.

2. “Mindfulness therapy for somatization disorder and functional somatic syndromes — Randomized trial with one-year follow-up” [ii]
I dette forsøg indgår 120 moderat til svært syge patienter med BDS, delt op i to grupper a 60. Den ene gruppe modtager mindfulness terapi, den anden sædvanlig behandling. Gennemsnitsalderen er 38 år (inklusionskriteriet er 20-50).
Nogle fik antidepressiv medicin, andre ikke. Nogle blev anbefalet nedtrapning af smertestillende og benzoediazepiner (Stesolid).
21 var sygemeldt, 12 på førtidspension eller i fleksjob.
SF-36 spørgeskemaet blev også anvendt her – 3, 9 og 15 mdr. efter start.
52 patienter gennemførte behandlingen. Der er dog kun data på alle målinger fra 41 patienter. Konklusionen på studiet var negativt. Der var ikke forskel på udvikling over tid for patienterne i de to grupper.

Alligevel skriver Per Fink Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers hjemmeside: ”Samlet set er konklusionen, at Mindfulness Terapi kan have et potentiale til signifikant at forbedre funktion, livskvalitet og symptomer, forebygge social nedgang samt reducere samfundsudgifterne”. [iii]

 

3. ”Is physical disease missed in patients with medically unexplained symptoms? A long-term follow-up of 120 patients diagnosed with bodily distress syndrome”. Elisabeth Lundsgaard Skovenborg, B.SC., Andreas Schröder, MD., PhD

En undersøgelse af 120 patienter behandlet på Forskningsklinikken fra 2005-2007 blev fulgt op i gennemsnit 3,7 år efter behandlingen. Ud af de 120 patienter er der ”kun” fem, der har haft fysiske lidelser, der er blevet overset med diagnosen funktionel lidelse eller Bodily Distress Syndrom. Det drejer sig om overset tennisalbue, frossen skulder, discusprotusion og diskusprolaps, slidgigt i hoften samt blodmangel.
Problemet er, at hvis der – som Per Fink siger – er 390.000 mennesker med funktionel lidelse svarer de 5 personer af de 120 til 16.250 hvis vi taler om 390.000 (eller 12.500 hvis vi taler om 300.000).
Forskningen vedhæftes som bilag.


[i] “Cognitive-behavioural group treatment for a range of functional somatic syndromes: randomised trial”

Af Andreas Schröder, MD, PhD, Emma Rehfeld, MD, Eva Ørnbøl, MSc, Michael Sharpe, MD, Rasmus W. Licht, MD, PhD and Per Fink, MD, PhD, DrMedSc

The British Journal of Psychiatry 1. doi: 10.1192/bjp.bp.111.098681

http://bjp.rcpsych.org/content/200/6/499.long 

 

[ii] Mindfulness therapy for somatization disorder and functional somatic syndromes — Randomized

trial with one-year follow-up, J Psychosom Res (2012), af Lone Overby Fjorback ⁎, Mikkel Arendt, Eva Ørnbøl, Harald Walach, Emma Rehfeld, Andreas Schröder, Per Fink, The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics, Aarhus University Hospital, Denmark

http://dx.doi.org/10.1016/j.jpsychores.2012.09.006

http://funktionellelidelser.dk/fileadmin/www.funktionellelidelser.au.dk/Publikationer/Mindfulness_therapy_for_somatization_disorder_and_functional_somatic.pdf  Mindfulness therapy for somatization disorder and functional somatic syndromes — Randomized

trial with one-year follow-up, J Psychosom Res (2012), af Lone Overby Fjorback ⁎, Mikkel Arendt, Eva Ørnbøl, Harald Walach, Emma Rehfeld, Andreas Schröder, Per Fink, The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics, Aarhus University Hospital, Denmark

http://dx.doi.org/10.1016/j.jpsychores.2012.09.006

http://funktionellelidelser.dk/fileadmin/www.funktionellelidelser.au.dk/Publikationer/Mindfulness_therapy_for_somatization_disorder_and_functional_somatic.pdf 

 

Der er svagheder ved forskningen. I dette link står nedenstående citater:

”Der er i øjeblikket ingen lægemidler, der har funktionelle lidelser som registreret indikation. I det følgende formidles ekspertanbefalinger og evidens på området”. Der er med andre ord ikke evidens (videnskabeligt bevis) for brugen af psykofarmaka ved funktionelle lidelser.

”Generelt er effekten af medicinsk behandling ved funktionelle lidelser i form af bodily distress syndrom ikke så veldokumenteret”.


”Evt. medicinsk behandling skal kun ske på indikation, det vil sige ved en verificeret diagnose, og når der er evidensbaseret behandlingseffekt”.
Hvordan stemmer det overens med ovenstående om, at medicinsk behandling ved funktionelle lidelser ikke er veldokumenteret? Desuden er Bodily Distress Syndrome ikke en anerkendt diagnose, så hvordan kan man kalde denne diagnose verificeret (bekræftet)?

”Arbejdet er evidensbaseret; men på en række områder er evidens sparsom. Derfor anvendes der her erfaringsbaseret viden”.
Hvorfor skrives der ikke generelt noget om, hvor der anvendes evidensbaseret, og hvor der anvendes erfaringsbaseret viden?

Nye metoder som mindfulness terapi og Acceptance and Commitment Therapy (ACT) kan have effekt, men dokumentationen er p.t. mangelfuld”. Men alligevel er det noget, der anvendes i forskningsprojektet.


Endvidere tyder nedenstående sætninger på, at der hersker megen uvidenhed og tvivl
:

Der er noget som tyder på…
Der er meget som tyder på…
Der er en stigende dokumentation for…
Behandlingsresultaterne ved funktionelle lidelser synes at være gode…
Endvidere har medicinsk behandling muligvis en virkning…

http://www.dsam.dk/files/12/funktionelle_symptomer_og_lidelser.pdf

Derfor kommer projektet for mig til at fremstå som videnskabelig uredeligt.
Man berøver de mange tidligere fysisk syge patienter enhver mulighed for at få deres fysiske lidelser taget alvorligt, som den fysiske lidelse, jeg f.eks. er overbevist om, at whiplash er.
Der peges i litteraturlisten i Forskningsklinikkens vejledning (se ovenstående link) udelukkende på artikler og andre forskningsprojekter, der antager, at whiplash er en psykiatrisk diagnose. Selv om der i dag kommer mere og mere forskning omkring, at whiplash afstedkommer skader i nakken, som giver de mange symptomer og problemer, som de whiplashskadede slås med (se afnsittet: Nyere forskning).

En del af forskningsprojektet foreskriver, at patienter, som den praktiserende læge får ind i projektet, ikke må blive undersøgt for fysisk lidelse. Fordi antagelsen er, at de bliver mere syge af det. Tidligere blev speciallægerne brugt, når de praktiserende læger ikke selv kunne stille en diagnose. Nu er speciallæger tilsyneladende forbeholdt andre patientgrupper. De rigtig syge. Til trods for at mange efter en whiplashskade har udiagnosticerede hjernerystelser, skader i det indre øre, traumer mod den forlængede rygmarv, smertefulde skader på ligamenter og facetled i nakken etc.

Der står direkte i materialet: ”Undgå udredning, der ikke er indiceret på grundlag af objektive fund eller et veldefineret klinisk sygdomsbillede”. Også dette virker på mig til at være langt væk fra virkeligheden. Hvordan skal lægen kunne vide, om patientens symptomer er reelle, hvis han/hun ikke undersøges?

Whiplashskadede, der får en psykiatrisk diagnose risikerer efter min bedste overbevisning at få det meget værre. Ikke kun pga de manglende undersøgelser, men også fordi lægen ikke må ordinere smertestillende medicin, fordi man antager, at smertestillende medicin kan være skadelig for patienten på den måde, at patienten kan tro, at han/hun er fysisk syg. Under alle omstændigheder anbefaler FFL, at der ikke ordineres afhængighedsskabende medicin, hvilket betyder, at smerter fremover kun kan behandles med håndkøbsmedicin. Dette faktum kan føre til forøgede smerter og en sensibilisering (overfølsomhed overfor smerter), som igen giver forøgede smerter og er med til at skabe kroniske smertepatienter. (Se også afsnittet: Kroniske smerter). Det bider sig selv i halen.

Denne sensibilisering mener forskere, bl.a. Tonny Andersen, psykolog og ph.d studerende ved Syddansk Universitet, skyldes posttraumatisk stress syndrom forårsaget af katastrofetænkning. Igen en antagelse uden bevis. Spørgsmålet er da også: Hvordan ved han det? Jeg synes, det virker videnskabeligt uredeligt at antage noget sådant, når smerten i sig selv kan skabe sensibilisering i forhold til smerter.
Han mener, at katastrofetænkning som følge af ulykken medfører udvikling af sensibilisering; men katastrofetænkning kan også opstå, når en patient ikke tages alvorligt – og skabe sensibilisering! Så hvad er hvad? Skyldes de kroniske smerter sensibilisering pga manglende smertebehandling eller katastrofetænkning efter ulykken, eller katastrofetænkning forårsaget af ikke at få sine fysiske symptomer taget alvorligt?

Har patienten f.eks. post traumatisk stress syndrom kan man ifølge samme Tonny Andersen forebygge udvikling af kronisk smerte, hvis behandlingen sker indenfor 3 mdr. Mit spørgsmål er: Hvordan kan post traumatisk stress syndrom forebygges med 15 minutters konsultation hos en ikke-psykiatrisk uddannet læge i en lægepraksis? De almene læger udtaler selv, at de nu mangler undervisning i kognitiv terapi, hvis de skal stå for denne del. Og det skal de; for der er som tidligere nævnt ikke plads til de mange nye psykiatriske patienter i deres regi.

Alt det ovenstående virker på mig som forsøg med mennesker. Spørgsmålet er, om de praktiserende læger er dygtige nok til at sidde og agere DØRVOGTERE på et så følsomt område. Projektet er godkendt af Region Midtjyllands Videnskabsetiske komité. Men jeg mener, det er forsøg med mennesker, når man underkender, at der RENT FAKTISK KAN VÆRE EN FYSISK ÅRSAG TIL WHIPLASHSKADEDES PROBLEMER. ligesom der ikke er nogen form for bevis for, at psykofarmaka virker på funktionelle lidelser (hvilket også står i forskningsprojektet).

Selv blandt psykiatere diskuteres brugen af medicin og gråzoner mellem syg og rask. I en artikel i Ugeskrift for Læger nr. 49 3. december 2012 skriver overlæge på Psykiatrisk Center København Peter W. Jepsen om diskussionen om psykofarmaka i dagspressen (se ovenfor): ”Vi kan ikke afgrænse det depressive, smerten, træthed, angst og sige, hvad der egentlig er sygdomme, og hvad der blot er variation over en menneskelig normaltilstand". Der er store forskelle i de diagnoser, der stilles i de forskellige regioner pga mangel på egentlige psykiatriske specialister på nogle områder, står der i Jyllandsposten den 30.11 2012. I Region Midtjylland er der mange flere end i Region Hovedstaden, der lider af depression.
Det er ikke betryggende læsning, og slet ikke betryggende for den store gruppe af mennesker, der nu risikerer at få en psykiatrisk diagnose og sat i behandling med psykofarmaka måske uden at være syge?

Danmark er det OECD-land, der i de sidste 10 år har haft den allerstørste stigning i forbruget at antidepressiv medicin. Vi er nu på anden pladsen, mod niendepladsen for blot få år siden. Det synes, som om langt de fleste lidelser efterhånden skal kureres med antidepressiv medicin, der i sig selv har mange farlige bivirkninger. Bl.a. har en stor amerikansk undersøgelse af 238.000 mennesker vist, at hver femte får problemer i deres impulsoverledning i hjertet. Dette kan afstedkomme blodpropper i både hjerte og hjerne.

10. AFSLUTTENDE KOMMENTARER
Jeg forstår simpelthen ikke, at behandlingen af funktionel lidelse, hvis der overhovedet findes en sådan, skal finde sted i psykiatrisk regi.
Gradueret træning, samtaler med kvalificerede personer og mindfulness kan lige så godt finde sted i aftenskoleregi eller kommunal regi – uden om psykiatrien. Der er alligevel ikke plads til alle her. Derfor finder jeg det langt mere humant, at de mennesker, der har langvarig sygdom pga lidelser, lægerne ikke kan forklare eller putte ind i deres eget diagnosesystem – selv om lidelserne er anerkende internationalt – får tilbud om TVÆRFAGLIG behandling og ikke kun psykiatrisk behandling. Denne behandling kan finde sted overalt og koster uden tvivl ikke i nærheden af de 68 mill. Trygfonden har givet til FFL.

 

 

 

Spørgeskema til udredning af funktionel lidelse, helbredsangst, depression, angsttilstand og alkoholproblem

Nedenstående skema stammer fra Dansk Selskab for Almen Medicins nye diagnoseredskab til udredning af funktionel lidelse, helbredsangst, depression, angsttilstand og alkoholproblem.
Hvis du er i risiko for at få en af disse lidelser, kan du af skemaet se, hvor mange point, du skal have for at få de nævnte diagnoser. Se http://vejledninger.dsam.dk/media/files/10/funkt-lidelser-ark1-blaat.pdf

 

Diagnostik og udredning af funktionelle lidelser

Common Mental Disorders Questionnaire (CMDQ)

I de sidste 4 uger, hvor meget har du været generet af:

Slet kke (0)   Lidt (1)    Noget (2)    En hel del (3)   Virkelig meget (4)

1. Hovedpine? 0 1 2 3 4

2. Svimmelhed eller tilløb til at besvime? 0 1 2 3 4

3. Smerter i hjerte eller bryst? 0 1 2 3 4

4. Lavt siddende rygsmerter? 0 1 2 3 4

5. Kvalme eller uro i maven? 0 1 2 3 4

6. Muskelsmerter? 0 1 2 3 4

7. At du har svært ved at få vejret? 0 1 2 3 4

8. Anfald af varme eller kuldefornemmelser? 0 1 2 3 4

9. Følelsesløshed eller en snurrende fornemmelse i kroppen? 0 1 2 3 4

10. En klump i halsen? 0 1 2 3 4

11. At du føler dig svag i kroppen? 0 1 2 3 4

12. At dine arme eller ben føles tunge? 0 1 2 3 4

13. Bekymringer over, om der er noget alvorligt galt med din krop? 0 1 2 3 4

14. Bekymringer over om du selv lider af en sygdom, som du har hørt eller læst om? 0 1 2 3 4

15. Mange forskellige slags smerter 0 1 2 3 4

16. Bekymringer over, om du lider af en alvorlig sygdom? 0 1 2 3 4

17. Mange forskellige sygdomssymptomer? 0 1 2 3 4

18. Tanken om at lægen måske tager fejl, hvis han siger, at der ikke er noget at bekymre sig om? 0 1 2 3 4

19. Bekymringer om dit helbred? 0 1 2 3 4

20. At du pludselig bliver bange uden grund? 0 1 2 3 4

21. Nervøsitet eller indre uro? 0 1 2 3 4

22. Anfald af rædsel eller panik? 0 1 2 3 4

23. At bekymre dig for meget? 0 1 2 3 4

24. At føle dig nedtrykt? 0 1 2 3 4

25. En følelse af ingenting at være værd? 0 1 2 3 4

26. Tanker om at gøre en ende på dit liv? 0 1 2 3 4

27. En følelse af at være fanget i en fælde? 0 1 2 3 4

28. At føle dig ensom? 0 1 2 3 4

29. Selvbebrejdelser? 0 1 2 3 4

Har du nogensinde indenfor det sidste år ... Nej Ja

30. Tænkt, at du skulle skære ned på dit alkoholforbrug?

31. Ladet dig irritere over, at andre kritiserede dit alkoholforbrug?

32. Følt skyld over dit alkoholforbrug?

33. Straks fra morgenstunden taget en genstand, for at berolige nerverne eller for at komme dig over dine tømmermænd ?

Forhøjede værdier for summen af pointscore i CMDQ:

Symptom tjekliste (spm 1-12):

Helbredsangst (spm 13-19):

Angsttilstand (spm 20-23):

Depression (spm 24-29):

Alkoholproblem (spm 30-33):


 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE