"Funktionel lidelse", BDS, helbredsangst

Funktionel lidelse blev ”opfundet” af professor Per Fink, afdelingen for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital i 1999.

Definition af ”funktionel lidelse”
”En funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en gruppe af sygdomme, hvor man er belastet af eller bekymret over fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Det er endvidere en betingelse, at symptomerne ikke kan tilskrives en anden kendt og veldefineret diagnose.  

Man kan forstå en funktionel lidelse som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt”. Kilde: http://funktionellelidelser.dk/om-funktionelle-lidelser/

Andre betegnelser for ”funktionel lidelse”
Professor Per Finks forskningsdiagnose i forhold til ”funktionel lidelse” er Bodily Distress Syndrome. Han opererer desuden med diagnosen helbredsangst. Igen af diagnoserne er anerkendte i WHO´s diagnoseklassifikationssystem og ser heller ikke ud til at blive det. Fordi WHO stadig skelner mellem fysisk og psykisk sygdom, og fordi man ikke kan anvende en psykiatriske diagnose, når der ikke stilles krav om psykiatriske symptomer.
Da diagnosen endnu ikke er godkendt, vil du kunne opleve, at der anvendes ”gamle” diagnoser som  somatoform lidelse, psykosomatisk lidelse og neurasteni.
I sin bog ”Funktionelle lidelser  - udredning og behandling” nævner han også Münchhausen og simulering (kan whiplashskadede simulere sygdom???) og dissociative sygdomme.

Hvor mange har ”funktionel lidelse”
Per Fink har til netavisen 180 grader udtalt: ” Det vurderes, at op mod 9,5 pct. af de 18- til 65-årige danskere har symptomer på sygdomsangst, hvis man tæller de lette, mere forbigående tilfælde af lidelsen med. Det skriver Berlingske. Sygdomsangsten koster hvert år det danske sundhedsvæsen dyrt: Sygdomsangste bruger omkring dobbelt så mange sundhedsydelser som den gennemsnitlige patient i den almene lægepraksis gør. De er meget bekymrede for deres helbred og går jævnligt til lægen for at blive tjekket for deres mistanke. Ubehandlet er de derfor en økonomisk belasting for sundhedssystemet”.
Her taler han udelukkende om sygdomsangst. Men mon ikke han mener ”funktionel lidelse” generelt. Tidligere medtog hans sygdomsangst, men da det skiller sig ud ved at være en rigtig psykisk sygdom, har han senere valgt at sortere den fra.

Fysisk eller psykisk sygdom
Per Fink, leder af forskningen på området, taler om at ”sygdommen ligger i grænselandet mellem fysisk og psykisk sygdom”. Derfor kalder han den også for en bio-psyko-social lidelse. En bio-psyko-social lidelse anvendes kun hos mennesker, der ikke kan klare sig selv. Umiddelbart virker det tilforladeligt, men indenfor lægevidenskaben er det et fy-ord. Derfor vil patienterne ikke have denne betegnelse på sig.
Uanset, hvor stærkt Per Fink forsøger at overbevise patienterne om, at der ikke er tale om en psykisk sygdom, virker det ikke, når han samtidig siger, at 95 % af alle patienterne passer ind i diagnosen somatoform lidelse, som er en decideret psykiatrisk sygdom. Tidligere kaldte han den for psykisk, men det har ændret sig med patienternes modstand. Hans forklaringer ændrer dog intet.
Hans afdeling hører desuden stadig under psykiatrien. Flytter de den vil patienterne stadig ikke acceptere en sådan diagnose. Det vil være spildte kræfter.

Er ca. 30 sygdomme er én og samme lidelse eller er det en skrøne?
At 30 forskellige fysiske sygdomme skulle være én og samme er udelukkende en antagelse. Peter La Cour, som er leder af Videnscenter for Funktionelle Lidelser har sammenlignet symptomer ved 11 forskellige sygdomme nemlig whiplash, fibromyalgi, kronisk smertesyndrom, kronisk træthedssyndrom, irritabel tyktarm, kronisk belastningssyndrom/stress, multipel kemisk overfølsomhed, PTSD, PNES (psykisk antiepileptisk anfald), sygdomsangst uden symptomer samt bekymring for anden sygdom.  I en tabel har han stillet de 11 sygdomme op og sammen med 11 fysiske symptomer.  Hans afkrydsning afslører, at ingen af de 11 sygdomme har mere end få af de 12 symptomer til fælles.
Kilde: https://www.regionh.dk/patientstoette/netv%C3%A6rkarrangement/Vidensforum-for-patientstoette/Tidligere-VIPA-arrangementer/PublishingImages/Sider/Funktionelle-lidelser/Funktionellelidelser.pdf
Derfor virker det meget lidt sandsynligt, at de 11 sygdomme skulle være én og samme psykiatriske lidelse.
Det er kun antagelse og virker mere som en skrøne.

Årsag til ”funktionel lidelse”
Årsagen til ”funktionelle lidelser” er ifølge afdelingen for Funktionelle Lidelser multifaktoriel.  De nævner, at sårbarhed kan være en grundlæggende faktor. Sårbarheden kan være kommet pga. fx forældres alkoholmisbrug, overgreb, mobning m.m.

Udløsende faktorer er fx trafikuheld eller en infektion, skilsmisse eller stort arbejdspres.
Dertil kommer vedligeholdende og forværrende faktorer som egen og andres håndtering af sygdommen. Fx at man tror, noget kan gå i stykker, hvis man bevæger sig. http://funktionellelidelser.dk/om-funktionelle-lidelser/
Om whiplash skriver han: ”I nogle tilfælde kan BDS komme efter en sygdom eller skade, du har haft. Et typisk eksempel på dette er et piskesmæld. I forbindelse med et trafik kuheld kan man forstuve nakken. De fl este vil være ømme i nakken i nogle uger, hvorefter ømheden gradvist forsvinder. Hos nogle mennesker fortsætter smerterne, bliver værre og der kan komme flere symptomer fra andre steder i kroppen. I disse tilfælde er der udviklet en mere kronisk tilstand, nemlig BDS”.
Med andre ord har skyldes whiplash, at man har siddet skævt på potten, og at trafikuheldet blot er den udløsende faktor. Det er intet mindre end sludder, og det viser fuldstændig tydeligt og klart, at de ikke ved noget om de mange skader, der kan komme efter whiplash, og som kan vedligeholde symptomerne, fordi de ikke findes og behandles.

Hvordan og hvor og hvornår stilles diagnosen
Som sagt er ”funktionel lidelse ” ikke en diagnose, men en samlebetegnelse, men alligevel er der læger, der bruger den som diagnose, hvilket viser, at de sandsynligvis ikke har forstået konceptet.

Bodily Distres Syndrome kan stilles vha. tre symptomer. Fx smerter, hovedpine og svimmelhed.
Der findes to undertyper, ”Single-organ-type” og ”multi-organ-type”.
”Single-organ-type” har tre eller flere symptomer fra to forskellige organsystemer.
”Multi-organ-type” har tre eller flere symptomer fra 3-4 forskellige organsystemer (lunger, mavetarm, bevægeapparat eller almen).
Det tydeliggør hvor let det er at stille diagnosen. Det er ikke antallet af symptomer, der tæller, men såkaldte symptommønstre.
Det kræver kun nogle få blodprøver, højde, vægt og måske et blodtryk at stille diagnosen. Så let er det. Derfor kan alle i princippet få diagnosen på et eller flere tidspunkter af deres liv. Men får man den først, slipper man aldrig af med den igen. Derfor er den så farlig. Man vil for evigt betragtes som psykisk syg.

Det er meningen, at patienterne ikke skal undersøges yderligere, for antagelsen er, at undersøgelser forværrer patientens psykiske tilstand. Derfor går mange rundt med uopdagede sygdomme, som kunne være fundet, hvis de var blevet tilstrækkeligt undersøgt. Også kræftpatienter har måttet finde sig i forsinket diagnose, fordi de har haft lidt ”slørede” symptomer i starten.
Diagnosen kan stilles af alle læger. Den stilles – som vist ovenfor – ikke på objektive kriterier, men på den enkeltes holdning til, om ”funktionel lidelse” eksisterer eller ej.
Af Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse fremgår, at de fleste har fået diagnosen hos egen læge eller neurologer og at det også er dem, der typiske betragter dem som psykisk syge.
Der findes dog et konkret eksempel på, at der sidder psykiatere på Hovedpine- og Smerteklinikken i Aarhus og giver mennesker med kroniske smerter diagnosen. De tror, de kommer til at smertelæge og aner ikke, de taler med en psykiater før bagefter, hvor de læser, at de har fået den frygtede diagnose.

Tidligere kunne syge først få diagnosen efter to år. Men det har gradvist ændret sig, og i dag kan lægerne give patienterne diagnosen, så snart de tænker tanken! Det er ret skræmmende.

Behandling
Behandlingen er kognitiv terapi, mindfulness, psykofarmaka og gradueret genoptræning. Se mere om behandling under "Afdelingen for Funktionelle LIdelser" længere nede. 

Der er evidens for, at psykoterapi IKKE virker på whiplash.
Kilde: Shearer HM et al. ”Are psychological interventions effective for the management of neck pain and whiplash-associated disorders? A systematic review by the Ontario Protocol for Traffic Injury Management (OPTIMa) Collaboration”. Spine J. 2015 Aug 13.

Per Fink har erkendt, at mindfulness ikke gør folk raske, men at det kan bevirke, at det kan være lettere at acceptere og leve med sygdom.
Mindfulness kan dog også være farlig og psykosefremkaldende, hvis underviseren ikke er kyndig.
Mht. genoptræning er der mange, der ikke tåler det. Al træning er godt for alle. Gradueret genoptræning betyder slet og ret gradvis genoptræning. Det er ikke noget, patienterne hjælpes med. De får skriftlig vejledning med hjem, og så må de selv gå i gang.
Psykofarmaka er der også mange, der ikke tåler. De føler sig omtågede, tager meget på i vægt etc. Nogle får dog færre smerter af det, men her gives det også i mindre doser. Men man kan ikke helbrede folk for whiplash vha. psykofarmaka.
Det præparat, der bruges, er endda et gammelt præparat, som har så mange bivirkninger, at man for længst er holdt op med at bruge det til patienter med psykiske sygdomme, nemlig Imipramin, som er et såkalt tricyklisk antidepressiva. 

Afdelingen for Funktionelle Lidelser
Får du diagnosen funktionel lidelse og rubriceres under de svære tilfælde (f.eks. hvis du vedvarende påstår, at din lidelse er fysisk og ikke psykisk) kan du få tilbudt at komme med i et forskningsprojekt på Psykiatrisk Hospital. Eller på et af de andre regioners centre for ”funktionel lidelse”. Du bliver sendt til ambulant psykiatrisk behandling sammen med andre, der også har ”problemer med livet”, og som har ”glemt” at være positive hele tiden. 

På forskningsklinikken gives tilbud, der atter kan lære dig at tænke positivt (se underneden). At være positiv er naturligvis ikke i selv dårligt; men jeg vil vove den påstand, at ALLE mennesker kan have perioder af deres liv, hvor det både kan være svært og er helt naturligt ikke at være ubetinget positiv.

Tilbuddene på afdelingen for Funktionelle Lidelser består af: ihttp://funktionellelidelser.dk/fileadmin/www.funktionellelidelser.au.dk/patient_Pjecer/Na__r_kroppen_siger_fra.pdf

- Gradueret genoptræning, fysisk genoptræning fysisk ud fra din formåen. Måske har du gennem livet har haft en tendens til at sætte dig for høje mål. Eller din tilstand er blevet meget dårlig efter din whiplashskade. De små mål vil bevirke, at du efterhånden kan nå et mål, der er meget større. 
Ideen med den graduerede genoptræning er ikke dårlig. Det dårlige består for mig at se i, at det foregår i psykiatrisk regi og med psykologer og psykiatere på sidelinjen. Det kan lige så godt foregå i hjemme hos dig selv, eller i f.eks. kommunalt eller privat regi med en anden dagsorden, end at man er psykisk syg! Det ville også være besparende for samfundet!

- Gruppebehandling – som man også kan kalde gruppeterapi. Man kan møde andre med samme problematik: Livet er blevet for svært. Men ikke fordi du har fysiske problemer, som ikke tages alvorligt, men fordi du er en af dem, der producerer smerter og andre symptomer, og derfor er psykisk syg. 
I gruppeterapien kan du tale man med andre om sine problemer sammen med en psykiater eller en psykolog. For at lære ikke at betragte sin lidelse som fysisk, men som psykisk, og for at lære se de positive aspekter i tilværelsen og undlade at være så negativ omkring sin sygdom. Eller bange for ikke at blive rask. For er du negativ og bange, bliver du aldrig rask. 
At tale med ligestillede er heller ikke en dårlig ide; men har du brug for det, kan også dette foregå på anden vis end i psykiatrisk regi og med decideret behandling/terapi som mål og en psykiater/psykolog siddende ved bordenden. At møde ligestillede kan også foregå i kommunalt eller privat regi og UDEN psykiater, men med en kursusleder, der har træning i supervision af grupper, så du ikke føler dig SYGELIGGJORT.

- Kognitiv terapi - er en terapiform, der anvendes i psykiatrisk regi og som har som formål at ændre dine tanker om f.eks. din sygdom og om dig selv, således at negative tanker brydes op, idet de forværrer din psykiske lidelse. 
MEN alle mennesker har problemer på et eller andet plan og på et eller andet tidspunkt af deres liv. Derfor behøver man jo ikke at få en psykiatrisk diagnose. Det ville være mærkeligt, hvis du ikke havde problemer. At få en whiplashskade kan i sig selv føre mange problemer med sig. Det kan være svært at få hverdagen til at fungere, svært at leve med en kronisk lidelse, svært ikke at kunne det, du plejer at kunne etc. etc.

- Psykofarmaka - medicin, der anvendes til psykatriske lidelser. Får du ikke tilstrækkelig hjælp(bliver rask) af ovenstående kan der suppleres med medicin/psykofarmaka.
Det synes absurd at behandle psykisk raske mennesker med psykofarmaka, fordi de ”passer ind” i en antagelse om psykisk sygdom. For Forskningsklinikken lidelser er KUN antagelser. De er ikke beviste. Se mere om psykofarmaka senere.

- Mindfulness terapi får du måske også tilbudt. Nyere undersøgelser viser, at mindfulness terapi har en effekt på patienter med funktionelle lidelser. Mindfulnessterapi er mentaltræning der styrker evnen til at være nærværende og accepterende (dvs lære at acceptere, at du ikke er fysisk, mens psykisk syg og acceptere, at det er sådan, det forholder sig). Mindfulness kan føre til accept af symptomer der er vanskelige eller umulige at ændre. 
Altså igen en terapeutisk tilgang med henblik på at behandle din psykiatriske lidelse. Ikke nødvendigvis for at hjælpe dig, hvis du er stresset eller har det skidt pga de mange problemer din whiplashskade har ført med sig. 
Mindfulness vel at mærke uden terapi en meditationsform, der udbydes rigtig mange steder i privat regi. Igen: Hvorfor skal det foregå i psykiatrisk regi, og hvorfor skal det foregå som terapi?

Tilbuddene lyder måske umiddelbart besnærende, fordi der bliver ”taget hånd om dig”; men du må huske, at den lidelse, der oprindelig var fysisk, med et slag er blevet til ændret til en psykisk lidelse, og at dine fysiske problemer sandsynligvis ikke vil blive taget alvorligt i fremtiden. 
Man forleder patienten til at tro, at man vil ham eller hende det bedste med et eneste formål: At få mulighed for at bearbejde din tankegang og undgå at tage dine fysiske symptomer alvorligt. 
Det giver mig desværre associationer til indoktrinering og manipulation.
At nogle får det bedre, er en helt anden sag. Det vil alle kunne få. Også hvis de har hjertesygdom eller diabetes og kæmper med problemer med det.



Forskning
Mange har gennemgået Per Fink og hans ansattes forskning. Det drejer sig stort set altid om små studier, som mange andre betragter som pilotstudier, men som Per Fink tillægger alverdens betydning.
Han bedste resultat – eller det resultat, han oftest refererer til – er forskning, der viser, at kognitiv terapi gør 25 % raske, mens 50 % får det bedre. De sidste 25 % får det hverken værre eller bedre.
60 får aktiv behandling, 60 er kontrolgruppe. Kun 43 er tilbage i den aktive gruppe til slut.
Man kan ikke se, hvor stor folk score var fra start. Derfor er det heller ikke muligt at sige, om nogle er blevet raske. 11 har fået signifikant bedre svarende til de 25 %, der blev raske. 23 % fik det bedre, men de 11 fik opnåede en bedring, de ikke kunne mærke, mens ikke havde effekt. Dog var der tre af dem, der fik det signifikant værre!
Kilde: Schröder A, Rehfeld E, Ørnbøl E, Sharpe M, Licht RW, Fink P. “Cognitive-behavioural group treatment for a range of functional somatic syndromes: randomised trial” The British Journal of Psychiatry 1. doi: 10.1192/bjp.bp.111.098681 Tilgængelig på nettet den 10.1 2017 på http://bjp.rcpsych.org/content/200/6/499.long
Per Fink har altså en tendens til at pynte på sin forskning.
Det har en specialstuderende Stine Veilgaard på Syddansk Universitet fastslået. Hun  undersøgte fem tekster som udtryk for kommunikation fra afdeling for Funktionelle Lidelser. I fem ud af seks tekster konkluderes på usikre resultater, hvilket resulteret i et usikkert og forskningsmæssigt tvivlsomt materiale. De forskere, der har gennemført forskningen er også dem, der kommunikerer om diagnosen. Derfor opstår der også et magtforhold. Der er et misforhold mellem det, der kommunikeres ud og resultatet af forskningen.
Vil du læse meget mere om forskning, kan du læse fra side 90-97 i hvidbog om whiplash: http://www.whiplashforeningen.dk/wp-content/uploads/2018/08/hvidbog-om-whiplash-piskesmaeld-et-modsvar-til-whiplash-som-funktionel-lidelse.pdf

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE