Klager over behandling, fejldiagnoser etc.

Hvis du har fået en forkert diagnose, ikke er blevet ordentligt undersøgt eller er blevet fejlbehandlet eller andet vil jeg opfordre dig til at klage. 

Desværre er det de færreste patienter, der får medhold; men jo flere der klager indenfor samme område, desto større mulighed er der for at påvirke på sigt.
Klagesystemet afhører ikke vidner. Det er lægelige journaler, der lægges til grund for afgørelsen. Mindre end patientens egen beskrivelse.
Det kan tage lang tid, før du får et svar.
Når alt dette er sagt, vil jeg alligevel opfordre dig til at gøre det. Det kan på sigt hjælpe andre patienter til at få medhold!

Du kan søge oprejsning i forskellige forhold og du kan søge økonomiske erstatning for nogle skader. Det er to forskellige klageinstanser. Nemlig hhv. Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstatningen.

 

  1. 1.       STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

1.1. Klage over sundhedsvæsenet

Styrelsen for Patientsikkerhed behandler klager fra patienter.
Du kan klage til os over:

  • Den sundhedsfaglige behandling, du har fået
  • Brud på dine rettigheder som patient

Selve klagen skal du sende til os fra hjemmesiden borger.dk ved at logge på med NemID.

1.2 Klager over sundhedsfaglig behandling

Du kan klage, hvis du har oplevet fejl i den sundhedsfaglige behandling, du har modtaget i sundhedsvæsenet.
Sundhedsfaglig behandling dækker blandt andet over:

  • Undersøgelse, diagnose og behandling
  • Information om og samtykke til behandling
  • Journalføring
  • Sundhedspersoners tavshedspligt
  • Lægeerklæringer

Du kan læse mere om klager over sundhedsfaglig behandling her: http://stps.dk/da/borgere/klag-over-behandling/klage-over-sundhedsfaglig-behandling


1.3 Klager over brud på patientrettigheder
Du kan klage, hvis du mener, at dine rettigheder som patient er tilsidesat.
En patientrettighed er fx:

  • Kørsel til og fra undersøgelse/behandling (befordring og befordringsgodtgørelse).
  • Frit og udvidet frit sygehusvalg, herunder hvis regionen ikke har oplyst om muligheden.
  • Maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme.
  • Henvisning til eller refusion af udgifter til behandling i udlandet.
  • Aktindsigt i en patientjournal.
  • Privatpraktiserende tandlæger.
  • Psykologer, der arbejder uden for sundhedsvæsenet.
  • Serviceniveauet, du har oplevet, fx en sundhedspersons adfærd, rengøring, ventetid.

Læs mere her: http://stps.dk/da/borgere/klag-over-behandling/klage-over-tilsidesaettelse-af-patientrettigheder



1.4 Andre typer af klager

Nogle typer af klager kan du ikke få behandlet af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det er fx, hvis du vil klage over:

Styrelsen for Patientsikkerhed kan heller ikke behandle din ansøgning om at få erstatning for den behandling, du fik i sundhedsvæsenet.

Du kan læse mere om andre typer af klager her: http://stps.dk/da/borgere/klag-over-behandling/andre-typer-af-klager



1.5 Hvis du er i tvivl

Du kan få vejledning om dine klagemuligheder og hjælp til at skrive en klage, hvis du henvender dig til en patientvejleder på dit regionale patientkontor. Du er også velkommen til at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed for telefonisk vejledning.
Du kan altid sende din klage til Styrelsen for Patientsikkerhed via hjemmesiden borger.dk eller til dit regionale patientkontor, hvis du er i tvivl om, hvem der skal behandle din klage. Styrelsen for Patientsikkerhed eller patientkontoret vil så sørge for, at din klage bliver sendt til den rette modtager.

På dette link kan du finde pjecer og vejledninger: http://stps.dk/da/borgere/klag-over-behandling/vejledninger

 

  1. 2.       PATIENTERSTATNINGEN:

En skade kan i dag anmeldes på både computer, tablets og mobiltelefoner.

Man kan klage til Patienterstatningen, hvis man vil forsøge at få en erstatning for f.eks. en fejlbehandling.

En skade i sundhedsvæsenet kan ske i forbindelse med behandling, undersøgelse eller på grund af manglende behandling.
Du kan også få erstatning for fejlagtig eller forsinket diagnose eller behandling. Det kræver dog, at den forsinkede eller fejlagtige diagnose har ført til en skade. 
En skade kan også være et dødsfald på grund af behandlingen, på grund af manglende behandling eller forsinket behandling.
Donorer og forsøgspersoner kan også søge om erstatning for skader.

Hvad er en skade?
Patienterstatningen kan kun erstatte økonomiske tab og give godtgørelse for svie og smerte og/eller varigt mén. De kan desværre ikke erstatte den smerte og sorg, som efterladte står tilbage med, hvis du mister en pårørende på grund af en skade. De kan heller ikke give erstatning, fordi en behandling ikke fører til den forventede helbredelse eller for følgerne af den sygdom, du blev behandlet for.

Lægemiddelskader:
De kan tildele erstatning, hvis de skadelige bivirkninger med overvejende sandsynlighed skyldes medicinen. De vurderer, om dine bivirkninger er mere alvorlige, end du efter loven med rimelighed skal tåle, når du samtidig er i behandling for en sygdom.
Der er altså tale om en skønsregel, hvor skadens omfang altid vejes op imod din sygdom og den nødvendige behandling.
De kan ikke tildele erstatning, hvis:

  • du får psykiske mén på grund af medicinen.
  • dit økonomiske tab ikke overstiger 3.000 kr.
  • skaden skyldes den sygdom, du bliver behandlet for.
  • medicinen ikke har haft den ønskede effekt.
  • skaden er forældet.
  • en livstruende sygdom bliver behandlet med medicin, der er kendt for at give svære bivirkninger.   

 

Syge skal kunne tåle mere: Reglen om, at alvorligt syge patienter skal kunne tåle en del bivirkninger, hænger sammen med, at behandlingen normalt er forbundet med en så stor risiko, at patienten må tåle de fleste bivirkninger uden at få erstatning. Men det afhænger dog altid af en konkret vurdering af den enkelte sag.
Omvendt betyder det, at jo mindre alvorlig ens sygdom er, desto færre bivirkninger skal man tåle, før der kan tildeles erstatning.

Dækningsområder:
Indenfor dækningsområdet er:

  • Offentlige og private sygehuse
  • Alment praktiserende læger og vagtlæger
  • Privatpraktiserende speciallæger
  • Privatpraktiserende kiropraktorer, ergo- og fysioterapeuter og fodterapeuter
  • Privatpraktiserende sygeplejersker, jordemødre, kliniske diætister, bioanalytikere, bandagister, radiografer, psykologer, optikere/kontaktlinseoptikere og social- og sundhedsassistenter
  • Skader sket på Færøerne fra og med 2012
  • Medicinske forsøg på et sygehus, en højere uddannelsesinstitution eller hos en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson
  • Autoriserede sundhedspersoner, der arbejder med kommunale sundhedsydelser. Fx hjemmesygeplejerskeordningen, genoptræningstilbud og behandling for alkohol- og stofmisbrug.
  • Sundhedsstyrelsen, når det drejer sig om patienter, der behandles for livstruende kræft- og hjerte sygdomme, og som bliver udsat for fejl i forbindelse med styrelsens sagsbehandling.

Udenfor for dækningsområder et:

  • Behandling i udlandet på eget initiativ (uden henvisning)
  • Behandling i Grønland
  • Behandling på Færøerne før 2012
  • Behandling udført af sundhedspersonale ansat på en kaserne, i et fængsel eller ved et sportsstævne
  • Behandling udført af fastansat sundhedspersonale ansat på fx sociale institutioner, plejehjem eller fastansat hos en udbyder af en sundhedsordning mv.

Der er dog altid mulighed for at rejse erstatningskrav efter de almindelige erstatningsretlige regler (culpa).

Særligt om lægemiddelskader:

Der kan gives erstatning for alvorlige bivirkninger efter brug af medicin. Efter loven gives der dog ikke erstatning for psykiske skader, der skyldes medicin. Man kan heller ikke få erstatning for bivirkninger til naturmedicin, kosttilskud eller for skader, der skyldes medicin, som er købt eller udleveret i udlandet.

Særligt om tandskader:

Er skaden sket hos egen tandlæge, hos autoriserede sundhedspersoner ansat i regionstandplejen, i børne- og ungdomstandplejen eller i omsorgstandplejen, på universiteternes tandlægehøjskoler og hos tandlægevagten, så skal skaden anmeldes til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

 

FORÆLDELSE:
3 år: Fra det tidspunkt du finder ud af, at du har en skade, til du anmelder, må der ikke gå mere end tre år. Hvis du anmelder skaden efter fristens udløb, kan vi derfor ikke behandle din sag.

10 år: Er det mere end  ti år siden, du blev behandlet, og har du først nu funder ud af, at du har en skade, så kan vi heller ikke behandle din sag. Efter loven er der nemlig en absolut forældelsesfrist på ti år.

Se endvidere denne hjemmeside: http://patienterstatningen.dk/Patientskader
Her kan du også finde svar på sagsbehandling, beregning af erstatning, udbetaling af erstatning m.m. 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE