NYHEDER - lidt af hvert

I ønskes hermed alle en rigtig glædelig jul samt et godt, lykke- og helsebringende nytår med masser af gode oplevelser.

HUSK endelig underskriftindsamlingen "DIN PATIENTIKKERHED - DIN UNDERSKRIFT", som omhandler funktionelle lidelser. her: http://www.skrivunder.net/signatures/din_patientsikkerhed/ 

ALLE underskrifter er vigtige! Smiler

 


18.12 2018 - PLEJE AF HJERNEN EFTER HJERNERYSTELSE
Dette er den femte af 5 artikler om hjernerystelse.

Retningslinjerne efter hjernerystelse er meget uensartede. Nogle får at vide, at de skal ligge i sengen i 14 dage bag nedrullede gardiner, mens andre får besked på blot at gøre, som de plejer. 
Der står også stadig nogle steder, at man skal have været bevidstløs for, at der er tale om hjernerystelse og at man ikke kan få hjernerystelse, når man ikke har slået hovedet, som fx ved piskesmæld.

Neuropsykologen anbefaler ro, hvile, dæmpet belysning ved hovedpine, at du respekterer træthed, husker at hjernen skal have en pause, mere søvn, især i starten, hold pauser, hvis du har koncentrationsproblemer, hold også pause, hvis du har synsproblemer, lav kun én ting, hvis du har svært ved at have flere bolde i luften, brug ekstra tid på opgaverne, hvis du er langsommere, end du plejer, brug ørepropper, hvis du ikke tåler lydniveauet, brug solbriller, hvis du er følsom overfor lys, bevæg dig forsigtigt, hvis du bliver svimmel ved for hurtige bevægelser, har du ordfindingsproblemer sætter du tempoet ned og overvejer, om du skal hvile dig, bliver du mere irriteret så tæl til 10, mens du fortæller dig selv, at det er normalt. Sæt tempoet ned de første dage. Det er der enighed om. Få hvilet og hold hjernen i ro, så den kan restituere. Derfor kan du gå i gang med hverdagens aktiviteter – lidt ad gang. Fx at gå i bad, vaske op, lave mad, gå tur etc. Man må også gerne se lidt fjernsyn eller skrive et par sms´ er, hvis man ikke får forøgede symptomer af det.


Det kan være forskelligt, hvad den enkelte kan klare.  Mærk derfor dine grænser. Øg gradvist dine aktiviteter, så du til slut vender tilbage til et normalt niveau.

Presser du dig selv for meget, vil du kunne opleve, at symptomerne forværres.
Hos nogle kommer symptomerne først senere, hvis du har presset dig selv for meget, kan du få kvalme eller blive meget træt efter måske nogle timer. Derfor er det så vigtigt at finde din helt egen balance for, hvor meget du kan klare.

Dem, der fra start har ignoreret deres symptomer, fx gået på fuldtids arbejde trods stærk hovedpine, kan få forværring, og det kan ifølge forskning tage længere tid, før helingen finder sted, hvis man overanstrenger sig, fordi der er tale om et sårbart system, som netop er i gang med at hele op.


Det er en god ide at gå til din læge, hvis dine symptomer fortsætter. Du kan have brug for mere hjælp til at håndtere dine symptomer. Fx kan Center for Hjerneskade hjælpe.


Overordnet forsøger du fortsat at vende langsomt tilbage til dine normale aktiviteter i et tempo, hvor du ungår at få flere symptomer.


Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hjernerystelsens-mange-ansigter

MINE KOMMENTARER:
Som ved whiplash gælder det om at kunne mærke sig selv og handle hensigtsmæssigt, hvis symptomerne forstærkes eller kommer tilbage, når man har lavet for meget. Som ved whiplash kan det være lettere sagt end gjort, fordi regningen ofte kommer med forsinkelse. Over tid finder man dog ud af, hvordan det skal håndteres.

Selv om der kommer forøgede symptomer betyder det ikke, at du skal starte helt forfra. Det betyder bare, at du skal tage det lidt mere roligt, før du atter øger din indsats i retning af at blive helt rask igen.

Ikke at sygemelde dig fra start er en dårlig ide. Du mærker næppe sin krop de første dage pga. evt. chok. Derfor er en sygemelding efter min overbevisning nødvendig. Mærk efter, hvornår du er klar til at genoptage dit arbejde og gå ikke i gang for tidligt, fordi du mener, du skal. Det er dig, der betaler regningen, hvis der kommer en regning bagefter.

  

......................................................................................

17.12 2018 - PSYKISK OVERBYGNING TIL HJERNERYSTELSE
Dette er den fjerde af 5 artikler om hjernerystelse.

Man skal passe på sig selv, men det betyder ikke, at man skal være i fuldstændig ro. Find en balance.  Andre kan have mange skrækhistorier, som kan vække bekymring. De fleste med hjernerystelse ender dog uden mén.

Forskning viser, at det betyder noget, at man kan bevare roen og optimismen.
Da det som regel er forbigående, er der ingen grund til at bekymre sig unødigt.
Stress, uro og bekymringer kan forstærke symptomer og føre til onde cirkler med øget bekymring og flere symptomer etc. Vær derfor tålmodig og tro det bedste.

De små nervetråde, der er blevet strakt og vredet, og som sender signaler til andre hjerneceller, skaber forstyrrelse i kommunikationen mellem cellerne.
Under healingsprocessen repareres disse forstyrrelser og de kemiske balancer genoprettes mellem nervecellerne, ligesom skadede celler fjernes.
Det sker normalt inden for et par uger. Går der et par måneder, er det dog ikke unormalt.
Hos børn kan det typisk tage længere tid, formentlig fordi hjernen er under udvikling. Men som regel er de raske igen indenfor 4 uger.

Forsvinder symptomerne ikke indenfor 14 dage kan der opstå bemymringer, og kommer der en dårlig periode, at kan det også vække bekymring. Men det er fuldstændig normalt.

Som følgevirkninger til hjernerystelse kan du få spændinger i nakke, ryg og hoved pga. måden, skaden er sket på. Især hvis du har fået vrid eller slag eller forstrækning.

Nogle har svært ved at klare, at de ikke tåler så meget og ønsker kun at blive sig selv igen og forstår ikke, at det trækker ud. Gør du ikke noget ved dette, risikerer du at få en psykisk overbygning. Nogle får angst eller depression og trækker sig, fordi livet ikke er værd at leve.

Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hjernerystelsens-mange-ansigter

MINE KOMMENTARER:
Dette får lige en lille dregning i retning af ”funktionel lidelse”, fordi der gøres meget ud af at undgå bekymringer. Det er uden tvivl fuldstændig korrekt, at der kan komme onde cirkler, hvis symptomerne fortsætter, og bekymringen sætter ind.

Bekymringstanker er sjældent befordrende i nogen som helst sammenhæng. Det er tanker om hvis såfremt ifald ….. som kan føre til skrækscenarier, der formentlig aldrig opstår. Derfor er bekymringstanker ikke hjælpsomme.  

Alle syge kan dog have bekymringstanker, uanset hvad de fejler, hvis helingsperioder trækker ud. Uden at man af den grund behøver at have ”funktionel lidelse”. Får man det, bliver man formentlig først for alvor syg og bekymret og frustreret og stresset og………. pga alle følgevirkningerne af en sådan ”diagnose”.

Det, der kan undre er, at bekymringstanker nævnes som noget specielt efter hjernerystelse – og for den sags skyld også efter whiplash. Hvorfor nævnes de ikke i forhold til alle sygdomme? Det er her, kæden hopper af. For informationen er jo korrekt. Det er bare det, at det synes at være noget specielt, hvis man har fået hjernerystelse! Der refereres oven i købet til forskning, men havde forskningen fundet sted i forhold til hjertesygdom, diabtes, KOL eller andre anerkendte sygdomme, ville resultatet formentlig have været det samme: Det er bedre ikke at bekymre sig. 

........................................................................
 

16.12 2018 - DIAGNOSTICERING AF HJERNERYSTELSE
Dette er den tredje af 5 artikler om hjernerystelse.

Lægen stiller udelukkende diagnosen ud fra symptomerne, da hjernerystelse ikke kan ses på skanning endnu.
Man forsker i at finde skanningsapparater, hvor fx væskegennemstrømning i hjernen kan aflæses. De er meget dyre indtil videre og alene beregnet til forskning.

Der arbejdes også med at finde såkaldte biomarkører i blodet, fordi der udskilles bestemte stoffer, når hjernen påvirkes. De bruges allerede i dag til at vurdere, om patienten skal sendes videre til skanning af hjernen.
Indenfor sport, anvendes SCAT5-test, som kan bruges til indledningsvist til at vurdere, om der er hjernerystelse. Testen indeholder bla nogle spørgsmål og nogle observationer. De skal dog sammenlignes med prøver fra personen, der er taget tidligere, mens personen var uskadt.
Der findes endnu ingen tests, der kan bruges på hospitalsafdelinger eller praktiserende læger.

Har du fået at vide, at du ikke har hjernerystelse, men oplever fortsatte symptomer, bør du tage til din egen læge. Det er egen læge, der sender dig videre til en speciallæge, hvis det er nødvendigt. Dog har en neurolog heller ikke andet end dine symptomer at forholde sig til.

Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hjernerystelsens-mange-ansigter

MINE KOMENTARER:
Det er fortsat ikke muligt at stille diagnosen vha. hverken skanning eller biomarkører, men der arbejdes på sagen. Da min veninde for ca. 1 år siden fik en hjernerystelse under et besøg hos mig, fik hun taget en blodprøve, som skulle vise, om der var udsivning af biomarkører i hjernen. Det var der heldigvis ikke, så hun kunne komme med mig hjem til overvågning hver 2. time de næste 24 timer. Havde der været biomarkører, skulle hun have været indlagt, fordi de er tegn på, at der er sket en større vævsskade.

Det er altså ikke muligt at måle biomarkører i forbindelse med mindre vævsskader endnu. Men da sportsverdenen er blevet meget opmærksom på langtidsvirkninger efter uopdagede hjernerystelser eller efter for tidlig genoptagelse af sport, kommer der helt klar til at ske noget på området.

Desuden må vi ikke glemme, at Folketinget har bevilget satspuljemidler til oprettelse af et center for Hjernerystelse. De er allerede startet, og vi har sendt dem hvidbog om whiplash og hjernerystelse, så vi sikrer os, at de også har fokus på whiplash. De er dog allerede klar over, at mange whiplashskadede også får hjernerystelse.  

.........................................................................



15.12 2018 – HVAD ER HJERNERYSTELSE

Dette er den anden af 5 artikler om hjernerystelse.

Ronni Lykke Bødker, formand for Hjernerystelsesforeningen mener, at der er alt for mange tilfælde af hjernerystelse, der overses, hvilket er et stort problem, for hjernen skal have ro til at komme sig. Man skal finde en balance, der passer og ikke blot lægge sig i sengen eller blot fortsætte som vanligt.


Hjernerystelse opstår oftest efter fald, trafikulykker og hovedskader.

Der er også mennesker med piskesmæld, der har fået hjernerystelse uden, at der har været et slag mod hovedet, siger neuropsykolog Nicole Deleu.

Der er ingen tal på, hvor hårdt et slag skal være, før man kan få hjernerystelse.
Man ved egentlig ikke, hvor meget eller hvor lidt, der skal til, eller hvor slaget sidder, før hjernen reagerer.

Desuden er der tvivl om, det tager længere tid at komme sig, hvis symptomerne har varet et stykke tid, før diagnosen stilles.

Symptomerne er oftest forbigående og forsvinder hos de fleste efter 2-14 dage. Men hos nogle varer det måneder.

Et år efter er 85-90 % symptomfrie.  

Den største risiko for følgeskader er ved rotation af hjernevævet – ved fx et skævt slag, så hovedet drejer. Men ellers er det svært at forudsige.

Det er ikke farligt at få hjernerystelse, med mindre man ikke får symptomer på alvorlige blødninger i hjernen.

Hjernens funktion, er påvirket ved hjernerystelse.

Man kan ikke se de små mikroskopiske forandringer på en hjerneskanning, som kan opstå, fordi der skabes trykbølger i hjernen ved bevægelsen. De sendes gennem hjernevævet, som kan bevæges og skifte retning eller ramme kraniekassens sider. 

Hjernen strækkes og forskydes, og hjerneceller kan skades. Det samme kan de små blodkar i hjernen.

”Man mener, at både blodgennemstrømningen og kommunikation mellem cellerne bliver forstyrret, så hjernen kommer ud af balance og ikke fungerer som normalt. At flere af de kemiste processer i hjernen bliver påvirket” siger neuropsykolog Nicole Deleu.

Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hjernerystelsens-mange-ansigter
MINE KOMMENTARER:
Det glæder mig, at neuropsykologen her nævner, at whiplash kan være årsag til hjernerystelse. Hjernerystelse opstår ikke blot ved et direkte slag, men kan også opstå, når hjernen kastes ind mod kraniekassen, hvilket sker to gange under en whiplashbevægelse.

Der er fortsat mange ting, man ikke ved om hjernerystelse – hvor hårdt et slag, der skal til, hos hjem symptomerne fortsætter ud over den akutte fase, hvad der helt konkret sker i hjernen under og efter en hjernerystelse. Men noget ved man. Det er dog tilsyneladende ikke nok til, at lægerne er enige eller siger det samme til deres patienter.

Det synes logisk, at hjernerystelse kræver, at hjernen hviler for at kunne restitueres tilstrækkeligt. Det er med hjernerystelse som med whiplash op til den enkelte at finde balancen mellem foretagsomhed og hvile.
Det kan ikke være anderledes, så længe man ikke kan måle fx i blodet, hvor svær hjernerystelsen er, og ud fra det give en vejledning. Om det nogensinde kommer dertil, vides ikke, men jeg tror det helt sikkert. Man kan måle så meget andet, så hvorfor ikke også hjernerystelse/whiplash. 


...........................................................................

14.12 2018 – HJERNERYSTELSE, HVAD ER DET

Dette er den anden af 5 artikler om hjernerystelse.

Ronni Lykke Bødker, formand for Hjernerystelsesforeningen mener, at der er alt for mange tilfælde af hjernerystelse, der overses, hvilket er et stort problem, for hjernen skal have ro til at komme sig. Man skal finde en balance, der passer og ikke blot lægge sig i sengen eller blot fortsætte som vanligt.


Hjernerystelse opstår oftest efter fald, trafikulykker og hovedskader.

Der er også mennesker med piskesmæld, der har fået hjernerystelse uden, at der har været et slag mod hovedet, siger neuropsykologen.

Der er ingen tal på, hvor hårdt et slag skal være, før man kan få hjernerystelse. Man ved egentlig ikke, hvor meget eller hvor lidt, der skal til, eller hvor slaget sidder, før hjernen reagerer.


Desuden er der tvivl om, det tager længere tid at komme sig, hvis symptomerne har varet et stykke tid, før diagnosen stilles.


Symptomerne er oftest forbigående og forsvinder hos de fleste efter 2-14 dage. Men hos nogle varer det måneder.

Et år efter er 85-90 % symptomfrie.

Den største risiko for følgeskader er ved rotation af hjernevævet – ved fx et skævt slag, så hovedet drejer. Men ellers er det svært at forudsige.

Det er ikke farligt at få hjernerystelse, med mindre man ikke får symptomer på alvorlige blødninger i hjernen.

Hjernens funktion, er påvirket ved hjernerystelse.

Man kan ikke se de små mikroskopiske forandringer på en hjerneskanning, som kan opstå, fordi der skabes trykbølger i hjernen ved bevægelsen. De sendes gennem hjernevævet, som kan bevæges og skifte retning eller ramme kraniekassens sider. 

Hjernen strækkes og forskydes, og hjerneceller kan skades. Det samme kan de små blodkar i hjernen.

”Man mener, at både blodgennemstrømningen og kommunikation mellem cellerne bliver forstyrret, så hjernen kommer ud af balance og ikke fungerer som normalt. At flere af de kemiske processer i hjernen bliver påvirket” siger neuropsykolog Nicole Deleu.

Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hjernerystelsens-mange-ansigter

MINE KOMMENTARER:
Det glæder mig, at neuropsykologen her nævner, at whiplash kan være årsag til hjernerystelse. Hjernerystelse opstår ikke blot ved et direkte slag, men kan også opstå, når hjernen kastes ind mod kraniekassen, hvilket sker to gange under en whiplashbevægelse.

Der er fortsat mange ting, man ikke ved om hjernerystelse – hvor hårdt et slag, der skal til. Hvem der får symptomer ud over den akutte fase. Hvad der helt konkret sker i hjernen under og efter en hjernerystelse.
Men noget ved man. Det er dog tilsyneladende ikke nok til, at lægerne er enige eller siger det samme til deres patienter.

Det synes logisk, at hjernerystelse kræver, at hjernen hviler for at kunne restitueres tilstrækkeligt. Det er med hjernerystelse som med whiplash op til den enkelte at finde balancen mellem foretagsomhed og hvile.
Det kan ikke være anderledes, så længe man ikke kan måle i blodet, hvor svær hjernerystelsen er, og ud fra det vejlede patienten. Der er nok ingen tvivl om, at det lader sig gøre en skønne dag, som forhåbentlig ligger ikke alt for længe ude i fremtiden.  


..........................................................................
 

13.12 2018 - SYMPTOMER PÅ HJERNERYSTELSE
Dette er den første af 5 artikler om hjernerystelse.


Ca. 20.000 patienter får diagnosen hjernerystelse hvert år. Dertil kommer dem, der ikke opdages eller ikke kontakter en læge. Knap halvdelen indlægges i 2-3 døgn svarende til ca. 25 indlægger dagligt.


Hjernerystelse kan føles som tømmermænd eller influenza uden feber. Det kan give irritation og koncentrationsbesvær.


Ved hjernerystelse taler cellerne i hjernen dårligere sammen pga kemiske ændringer. Derfor kan hjernerystelse vise sig på mange måder.


Det er ”ikke slagets hårdhed, der er afgørende for, hvor længe man skal døje med symptomerne efterfølgende”.


Googler man hjernerystelse finder man ud af, at man ikke har været bevidstløs, kastet op eller har egentlig hovedpine, som er de typiske tegn på hjernerystelse, skal du vide, at du alligevel kan have hjernerystelse med symptomer som fx en en tyngdefornemmelse, der der ikke slipper, ligesom det kan knibe med koncentrationen ved skærmen. Irritationen ligger måske også lige under overfladen.


Der kan være følgende symptomer på hjernerystelse:

Hovedpine/trykken i hovedet, kvalme, opkastning, svimmelhed, træthed/mental udmattelse, langsom tænkning, koncentrationsproblemer, problemer med overblik, øget irritabilitet, øget følsomhed overfor lys og/eller lyd, synsproblemer – fx svært ved at læse, se tv, bruge computer, mennesker, der bevæger sig etc.

Men symptomerne kan være meget forskellige, siger neuropsykolog Nicole Deleu fra Center for Hjerneskade i København.

Nogle har trykken for hovedet, bliver følsom overfor lys og lyde og husker og koncentrerer sig dårligere, ligesom lunten kan være kort.

”Mange fortæller, at det næsten kan føles som tømmermænd eller som at have influenza uden feber. Andre beskriver det som, at der er grus i maskineriet, hvor hjulene ikke kører, som de plejer. Og så er der mange, der fortæller, at de hurtigt bliver meget trætte og ikke kan overkomme særlig meget ad gangen. Udmattelse er i en grad, de aldrig har prøvet før, nærmest som en flodbølge af træthed, der gør, at de for eksempel slet ikke kan overskue, hvordan de midtvejs i en gåtur skal komme hjem” siger hun.

Det er ikke alle, der har alle symptomerne.
Har man mistanke om hjernerystelse, skal man selvfølgelig kontakte sin læge.
Lægen kan give råd og vejledning og stille diagnosen.

Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hjernerystelsens-mange-ansigter

MINE KOMMENTARER:
Mange whiplashskadede mennesker får en samtidig hjernerystelse uden, at den diagnosticeres. Derfor er det vigtigt, at man selv er opmærksom på det. Ofte opdager man dog først langt senere, at det har været tilfældet, fordi man netop ikke har været bevidstløs eller haft kvalme.

Selv beskrev jeg min tilstand efter ulykken sådan: Det føles, som om jeg har tømmermænd og influenza med 40 i feber samtidig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg havde hjernerystelse. Da jeg fik at vide, at jeg skulle gå hjem og gøre, som jeg plejer, drog jeg under ingen omstændigheder omsorg for min hjerne. Om det har fået betydning for mig på sigt, skal jeg dog lade være usagt. Jeg kan dog stadig have perioder, hvor jeg husker dårligere og har nedsat koncentration og mister overblikket hurtigt.

I det nye vejledningsmateriale, vi nu er i færd med at lave til whiplashskadede for Whiplashforeningen, vil der blive lagt vægt på, at man kan have både whiplash og hjernerystelse og hvad, man kan gøre ved det.  


..........................................................................
 

12.12 2018 - SYGEDAGPENGESAGER KAN IFØLGE RETTEN GÅ OM

Den 4. maj 2018 slog Østre Landsret fast, at en kommune ikke må stoppe udbetalingen af syge sygedagpenge eller sygedagpengerefusion med tilbagevirkende kraft, når folk er uarbejdsdygtige.


Esbjerg Kommune har nu slået det officielt op, da det betyder, at dem, hvis udbetaling er standset efter sygedagpengebestemmelsernes § 7 om uarbejdsdygtigmed med tilbagevirkende kraft, kan få deres sager genoptaget.

Borgerne skal henvende sig til an navngiven fagkonsulent, som ser på deres sag.

Kilde: http://www.goesbjerg.dk/retten-har-talt-sygedagpengesager-kan-gaa-om/


MINE KOMMENTARER:
Det er glædeligt, at retfærdigheden overfor kommunerne nu sker fyldest – i hvert fald hvad angår tilbagebetaling af uretmæssigt stop af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.
Kommunerne har i årevis forsøgt at gå til græsen – og også over i deres iver efter at spare kommunale kroner.

I Esbjerg har kommunen lavet et opslag, fordi de har snydt folk og ønsker at give dem deres penge tilbage. Hvad med andre kommuner? Der må være mennesker, der har oplevet det samme i mange andre kommuner. Er du én af dem, kan du henvende dig til kommunen og henvise til Østre Landsrets dom i sagen.

Hvor mange mennesker og familier er mon kommet i klemme på den konto? Det kan godt være ret mange.

Retten har talt. Det ser ikke ud til, at kommunen anker til Højesteret. Så det er formentlig ikke en mulighed. Nu må de krybe til korset og betale folk deres penge tilbage. En dejlig julegave til dem, der har uberettiget har fået tyvstjålet deres eksistensgrundlag. Men de får dog næppe pengene til jul. Mon ikke der går en rum tid, før alle sager er behandlet igen.

 

.............................................................................

11.12 2018 - LARS LØKKES SUNDHEDSREFORM KAN KOSTE PATIENTERNE DYRT

Der er afsat 535 mio. kr. til sundhedsreformen, som præsenteres næste år.
Dansk Folkeparti har indgået aftale med regeringen.

Formand for Overlægeforeningen Lisbeth Lintz mener dog, at pengene kan bruges bedre, fordi en strukturreform ikke løser de udfordringer, der er på sundhedsområdet.
Hun mener, at de mange millioner kunne bruges bedre til at forbedre behandlingen indenfor det nuværende sundhedsvæsen.

Økonomien er presset bla. pga. stigende medicinudgifter og et konstant stigende behandlingsbehov med flere ældre og syge med kroniske sygdomme. Også det nære sundhedsvæsen trænger til at blive styrket. Det løses ikke uden flere ressourcer. Hun finder, at effekten af en kommende reform er tvivlsom. ”For man kan jo ikke bruge de samme penge to gange”, siger hun. Hun mener, at Regeringen bør tale med eksperter og medarbejdere.


Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om behovet for en sundhedsreform. Reformen skal have fokus på at sikre et mere sammenhængende sundhedsvæsen, som er tættere på borgernes hverdag. Formålet er bl.a. at sikre bedre sammenhæng på tværs af sektorer og at understøtte en omstilling af behandlingen af bl.a. kronikere fra sygehusene til primærsektoren."

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1576-overlaeger-sundhedsreform-kan-blive-dyrt-for-patienterne.html

MINE KOMMENTARER:
I går skrev jeg om en ny bog lavet at et menneske med kronisk sygdom. Hun efterlyser en mentor, der kan følge patienten gennem systemet pga. det manglende samarbejde mellem sektorer, hvor patienten bliver egen projektmager for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det kan enhver sige sig selv, at alt for mange ikke har ressourcer til og derfor kommer mange voldsomt i klemme.

Nu ser det dog ud til, at regeringen vil sørge for, at der kommer en større sammenhæng mellem de forskellige sektorer, hvilket er på høje tid i vores særdeles opsplittede sundhedsvæsen, hvor nogle tager sig af et knæ, andre af genoptræning, atter andre af sygedagpenge, men ingen af dem taler ret meget sammen. Kan regeringen opnå det med de 536 afsatte millioner kroner tror jeg, at vi kan udgå, at de bruges til at indføre endnu flere specielle behandlinger og endnu mere medicin, som ofte er unødvendig, fordi der faktisk allerede findes præparater på markedet, der er anvendelige.

Det er nødvendigt at begynde at foretage en meget skrappere prioritering. Vi må alle indse, at der ikke er penge til at behandle alle med alle de dyreste og nyeste behandlingsmuligheder. Mit motto er – som så mange andres - mere sundhed til flere. For lige nu er der alt for mange af dem, der ikke hører til i de ”fine” lægelige specialer med store patienteforeningen bag og dem, der hører til i flere specialer samtidig, der betaler prisen for at sundhedsvæsen, der set fra deres position er dybt kritisabelt.

Antallet af fejldiagnosticeringer stiger og stiger af samme grund. Egen læge agerer portvagt og forhindrer, at patienterne undersøges tilstrækkeligt. Det stiller enorme krav til praktiserende lægers viden. Det er ikke muligt for en praktisrende læger at kende alle sygdomme i dybden. Dette er jo netop en af grundene til, at de skal kunne sende de syge videre til hospitalerne. Men også dette forhindres nu for de mange, der får ”funktionel lidelse”, som nu ser ud til at blive en større og større skraldespand, fordi det er en hurtig måde at stille en diagnose på, når man ikke kan finde andet.
Selv læger er begyndt at reagere på det.
  


.....................................................................

10.12 2018 - SYGE OG HANDICAPPEDE MÅ SELV FINDE VEJ I SYSTEMERNE

Det er svært for syge og handicappede som må selv være projektledere og finde vej i kringlede systemer af læger, jobcentre og hospitaler siger Bente Bøllingtoft Lindstrøm. Hun er forfatter til bogen ”Inspiration til et godt liv – sammen med sygdom og handicap”.


Rammes man af pludselig sygdom eller en ulykke, kan man ikke forvente, at man får det, man har brug for eller at velfærdssamfundet træder til med en uvildig hjælper, der kan vise vej. Du må ofte selv finde vej i systemet.


Hun har interviewet 12 mennesker med sygomme/handicaps og fortæller også om egne erfaringer med en sjælden sklerose-sygdom, men også oplevelser som pårørende.


Da hun selv blev syg gik det op for hende, at hun selv måtte tage styringen i det offentlige system. Mange har dog ikke ressourcerne til selv at tage affære.

Hun kan læse sig til meget, men der manglede noget om, ”hvad helt almindelige mennesker – uden de samme personlige og økonomiske ressourcer som kendisserne – gør”, siger hun. Derfor har hun skrevet en selvhjælpsbog med en praktisk guide til, ”hvad man skal have overblik over, hvordan man bedst kommunikerer konstruktivt med det offentlige, hvor man kan søge hjælp, og hvordan både den syge og de pårørende kan skabe et godt liv”.

Problemet er bla, at de forskellige systemer er meget dårlige til at tale sammen. Derfor må man selv medbringe det relevante. Man kan også skulle insistere på at få lavet bestemte undersøgelser. Og man kan skulle insistere på at blive taget alvorligt. Læger har travlt pga nedskæringer. Derfor har det stor betydning, om man selv er god til at forklare sin situation på kort tid. Hun måtte selv betale for at få lavet den undersøgelse, der stillede hendes diagnose. Lægen sagde, at hun nok havde influenza.


En anden patient i bogen får først konstateret fremskreden kræft i skjoldbruskkirtlen flere år efter, at han første gang gik til sin læge med symptomer.

Også i beskæftigelsessystemet er man nødt til selv at tage styringen og have styr på sine rettigheder, tidsfrister m.m.
Alt skal man kunne dokumentere.
Hun mener, at man ikke skal skælde ud og hælde sine frustrationer ud over ansatte. Det gør det sværere at få hjælp. Vær i stedet velforberedt og samarbejdsvilling.

Hun finder det helt urimeligt, at folk skal stå med det hele selv. Det er et kæmpe ansvar. Folk føler sig alene. Derfor mener hun, at den syge fra start bør tilknyttes en person, der kan hjælpe dem gennem forløbet.

I forvejen bruges der talrige ressourcer på misforståelser. De penge kunne gives bedre ud på en mentor med en coachuddannelse.

Sagsbehandlerne ignorerer desværre lægeerklæringer, der siger, at en borger ikke kan arbejde. Har borgeren fået en diagnose, må det respekteres i kommunen.

I stedet for at borgeren skal arbejdsprøves igen og igen bør to uvildige læger vurdere og undersøge den syge. Så skal systemet rette sig efter det.

Kilde: https://www.ugebreveta4.dk/forfatter-er-du-syg-skal-du-selv-vaere-projektleder_21455.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Kvinden har skrevet en bog om, hvordan man gebærder sig i sundhedssystemet og det sociale system. Hun beskriver problemerne på samme måde, som Det Etiske Råd beskrev dem, da de arbejdede med diagnoser. De nåede også frem til, at man bør have tilbud om at blive tilknyttet en person, der kan hjælpe en og tale ens sag. Jeg er dog ikke sikker på, at det er den rigtige vej at gå. Er det ikke kun endnu et plaster på et system, der fungerer dårligt? Burde man ikke i stedet satse på at få systemerne til at tale mere og bedre sammen? Det tror jeg, at patienterne vil være bedst tjent med. Problemet er igen de vandtætte skodder, der er mellem forskellige specieler, mellem primær og sekundær sundhedstjeneste, mellem sundhedssystemet og kommunerne etc. Det tror jeg man råder bedst bod på ved at tale langt mere sammen og oprette grupper, der arbejder på tværs. Man skal ikke lave endnu en lappeløsning på et væsen, der er sygt nok i forvejen.

Men bortset fra det, lyder det som en interessant bog. Kan den hjælpe mennesker med at finde en vej gennem systemet, som de ellers ikke er i stand til selv at finde, hvilket er meget svært, er det et godt initiativ fra kvinden side.

Igen får vi lige en historie om, hvor svært det er at få egen læge til at stille den rette diagnoser. Jeg bliver mere og mere harm over, at de praktiserende læger ikke er mere veluddannede, end at det bruger ”funktionelle lidelser” til at give patienten en diagnose, når deres egen viden ikke rækker. De har i sandhed forstået budskabet om ikke at sende patienter til for mange undersøgelser med det resultat, at der nu er alt for mange, der slet ikke sendes til undersøgelse!

 
.............................................................

9.12 2018 - KLAGESAGER TIL STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

Jeg har fået lov at bringe nedenstående opslag af Bente Stenfalk. Tak for det.

De mange – ca. 70 personer - der har indsendt deres erfaringer med ”funktionelle lidelser” eller oplevet at være mistænkt herfor, bliver nu set på at Styrelsen for Patientsikkerhed (SFP).


Bente Stenfalk har offentliggjort følgende svar fra Charlotte Hjort i SFP på facebook:

Kære Bente Stenfalk. Tak for tilsendelse af oplysninger.
Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med sagsbehandlingen af alle de henvendelser, vi har fået. Jeg vil gerne understrege, at det Styrelsen for Patientsikkerhed har hjemmel til, er at se på, hvorvidt der er en konkret fremadrettet patientsikkerhedsrisiko.

Jeg kan se på henvendelserne, at der bl.a. er ønske og forventning om, at vi kan sørge for ændring af diagnoser og fjernelse af selve begrebet funktionelle lidelser. Det er ikke en opgave, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan løfte. Men som tidligere meddelt arbejder vi på at give en tilbagemelding til dem, vi kender identiteten på.


Vi vurderer selvfølgelig også, om der er grundlag for at gennemføre tilsynssager på enkeltpersoner eller organisationer. Tilsynssager er imidlertid ifølge lovgivningen en sag mellem styrelsen og den person eller organisation, som tilsynssagen rejses imod. Det får den enkelte henvender ikke besked om. Men man er selvfølgelig velkommen til at søge aktindsigt.


Med venlig hilsen

Charlotte Hjort
Enhedschef, overlæge, ph.d., MPG

-------------------------------------------------------------

Bente Stenfalk har skrevet følgende svar på ovenstående:

Tak for svar, Charlotte Hjort

Og tak for, at I begynder at behandle de graverende sager, som I har fået tilsendt.

Vil du svare mig på, til HVEM og HVOR vi skal henvende os for at få påbegyndt arbejdet med at få afskaffet de ikke WHO-godkendte og for fysisk syge meget skadelige funktionelle lidelser?

V.h. Bente Stenfalk

-------------------------------------------------------------
Charlotte Hjort fra SFP har givet Bente Stenfalk følgende svar herpå:

Kære Bente Stenfalk. Tak for tilsendelse af oplysninger.

Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med sagsbehandlingen af alle de henvendelser, vi har fået. Jeg vil gerne understrege, at det Styrelsen for Patientsikkerhed har hjemmel til, er at se på, hvorvidt der er en konkret fremadrettet patientsikkerhedsrisiko.

Jeg kan se på henvendelserne, at der bl.a. er ønske og forventning om, at vi kan sørge for ændring af diagnoser og fjernelse af selve begrebet funktionelle lidelser. Det er ikke en opgave, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan løfte. Men som tidligere meddelt arbejder vi på at give en tilbagemelding til dem, vi kender identiteten på.


Vi vurderer selvfølgelig også, om der er grundlag for at gennemføre tilsynssager på enkeltpersoner eller organisationer. Tilsynssager er imidlertid ifølge lovgivningen en sag mellem styrelsen og den person eller organisation, som tilsynssagen rejses imod. Det får den enkelte henvender ikke besked om. Men man er selvfølgelig velkommen til at søge aktindsigt.


Med venlig hilsen

Charlotte Hjort
Enhedschef, overlæge, ph.d., MPG

-----------------------------------------------------------------------------------

Bente Stenfalks svar til Charlotte Hjort:

Du skriver: "en konkret fremadrettet patientsikkerhedsrisiko"..

Det er der helt sikkert, en fremadrettet risiko, hvilket vi har godtgjort med alle de indsendte patientforløb.. men man kan ikke bare springe fortidens synder over, så jeg er glad for, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil tage nogen af de navngivne klagesager op.

"ønske og forventning om, at vi kan sørge for ændring af diagnoser og fjernelse af selve begrebet funktionelle lidelser. Det er ikke en opgave, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan løfte "..

Det må jo så være Sundhedsstyrelsen, som må komme på banen her.. Sundhedsstyrelsen har i en mail til mig skrevet, at Per Fink og andre psykiatere og læger har lov til at benytte diagnoser, som funktionelle lidelser og BDS (som er uden evidens og dokumentation), hvis psykiaterne / lægerne blot gør det samvittighedsfuldt.. !

"Vi vurderer selvfølgelig også, om der er grundlag for at gennemføre tilsynssager på enkeltpersoner eller organisationer"..

Her slipper Forskningsklinikken for Funktionelle Lideler måske ved første øjekast for 'skyld' og tilsynssag, fordi størstedelen af personerne i de til dig indsendte sager er behandlet af andre læger og psykiatere end dem, som er ansat ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, og som har fejl-diagnosticeret og fejl-behandlet ud fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers koncept? Dog skal man ikke glemme sagen om Karina Hansen, som blev behandlet og skadet af lederene fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, og deres fejl-behandlinger af hende.

Men HVEM er så mest skyldig: opfinderen af 'diagnosen' uden evidens eller den læge, som benytter den uden at have undersøgt og SIKRET SIG, at den er valid?

Læger har PLIGT til at VIDE noget om de diagnoser, de udsteder.. så begge parter må have skyld i fejl-diagnoticeringerne af fysisk syge, som har fået en eller flere 'funktionelle'-diagnoser..

Det må kunne lade sig gøre at lave en tilsynssag over en klinik OG dens KONCEPT og de FEJL, BIVIRKNINGER og SKADER, klinikken og konceptet medfører for og påfører syge borgere.

V.h. Bente Stenfalk

-----------------------------------------------------------------------------------

1. Jeg vil nu gerne have at vide af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet og Sundhedsudvalget, om det korrekt opfattet af mig, at det er Sundhedsstyrelsen, som kan beslutte hvilke diagnoser, som må benyttes i Danmark?

2. Kan Sundhedsstyrelsen også beslutte det, SELVOM Danmark har tilsluttet sig at benytte WHOs ICD-10-kodesystem, hvor BDS, Bodily Distress Syndrome, slet ikke findes, og hvor funktionelle lidelser ikke står optegnet som de fysiske sygdomme, som psykiater Per Fink, Søren Brostrøm og ligesindede for tiden påstår, at de 'funktionelle tilstande' hører til under?

3. Og kan det lade sig gøre, at få oprettet en tilsynssag ang, en klinik OG dens KONCEPT, som har skadet og fortsat skader mange fysisk syge borgere andre steder i sundhedssystemet?

4. Og kan der oprettes tilsynssager imod læger, som benytter et koncept, som er uden ordentlig EVIDENS, og som skader fysisk syge borgere? Disse læger har vel ikke handlet med rettidig omhu?

V.h. Bente Stenfalk

Tak til Bente Stenfalk og Stig Gerdes, som vedvarende forfølger og forsøger at ansvarsforfølge de læger, der står bag ”funktionelle lidelser”. Det er beundringsværdigt, at Bente er vedholdende i forhold til at beskytte de patienter, hvis sikkerhed er truet af en koncept, der ikke er anerkendt i WHO. Jeg håber, der kommer nogle ordentlige svar på de særdeles relevante spørgsmål. I givet fald skulle det dog være første gang, men GIV ALDRIG OP alligevel.

 

.............................................................................................

 

8.12 2018 - FORTSÆTTELSE AF ULYKKESPATIENTFORENINGENS UNDERSØGELSE

Dette er den første af to gennemgange af en ny undersøgelse, som UlykkesPatientForeningen har sat i gang.

Et af spørgsmålene lyder:
Taler du med dine omgivelser om, hvordan du har det?
Mon ikke alle taler med deres omgivelser om, hvordan de har det, men udvælger dem med omhu? Man mærker hurtigt, om man står overfor et menneske, der er ægte interesseret eller i et menneske, der ikke er interesseret eller måske oven i købet kommer med hentydninger til, om man nu også er så syg, som man selv tror. Sidstnævnte er nok ikke dem, man taler mest med. Man lærer at sine forholdsregler belært af tid og erfaring. 

Folkestemningen i Danmark er vendt imod whiplashskadede som ”snydere og bedragere”, der kun er ude på at få erstatning og pension. Det er usandt viser forskning, men det er desværre ikke desto mindre sådan, det er, fordi myter vedblivende florerer på whiplashområdet til trods for, at forsning viser noget andet. Heller ikke myterne gør UlykkesPatientForeningen dog noget for at få manet i jorden. Også her er det Whiplashforeningen, der kæmper kampen.

I forhold til hvem i omgivelserne, man kan tale med, står læger og andre sundhedsprofessionelle desværre nok heller ikke altid øverst på listen. Også de er ofte ofre for fordomme og mangel på viden. Vil du vide mere om myter og fordomme, kan du kigget ”Hvidbog om whiplash” eller sammenfatningen heraf. Begge ligger på Whiplashforeningens hjemmeside.
Igen kan man spørge, hvad svarene skal bruges til? Er det ren nysgerrighed eller agter foreningen at handle på de svar, de får?

Et andet spørgsmål lyder:
Hvem har især hjulpet dig til at lære at leve med din skade/acceptere din skade?
Det er nok meget forskelligt, hvem der er den største hjælp. For mit eget vedkommen har jeg især hjulpet mig selv til at lære at acceptere udfordringerne. Med min families store støtte og med enkelte rigtige venners hjælp. Men ingen fagprofessionelle har hjulpet mig til accept. Snarere tvært imod, for når man ikke selv er i tvivl om, at det man fejler, sidder i nakken og fagpersoner vedblivende insinuerer, at det sidder mellem ørerne, kan det være vanskeligere at nå frem til accept. Man hjælpes jo ikke til accept, når ens tilstand ikke tages alvorligt. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Derfor kræver det en stærk personlighed, personlige og familiære ressourcer samt et stort mod at se den ændrede tilværelse i øjnene og samtidig se, at man står alene med sin komplekse lidelse og først og fremmest er nødt til at tage sig selv alvorligt. Først da kan man lykkes med at få skabt et godt liv efter en total omvæltning af tilværelsen.

Hvad vil Ulykkespatientforeningen mon have ud af spørgsmålene om accept? Det kunne jeg også godt tænke mig at vide. Vil de have viden om, at folk behøver hjælp til at acceptere? Ønsker de evt. fordomme om, at whiplashskadede tænker negativt bekræftet? Hvad vil de i givet fald bruge svarene til? Hvad kan de bruge tanker om fremtiden til? Kan det også handle om at få bekræftet fordomme? Eller til måske at satse langt mere på mindfulness som en obligatorisk træning af alle whiplashskadede? Buddene er mange, fordi de ikke selv er kommet med en klar udmelding.

Derefter følger spørgsmål om sagsbehandler/kommune – om man fik relevant rådgivning, om ma har søgt råd og vejledning hos kommunen ude, at der startes en sag op, om man har oplevet, at en sagsbehandler på eget initiativ har oplyst om mere, end man spurgte om, om man har modtaget specifik rådgivning og vejledning i forbindelse med overgang til folkepension, om man har søgt rådgivning og vejledning hos andre før kontakt til kommunen, om man har medbragt en bisidder til møderne med kommunen, om man ved, at UlykkesPatientForeningen giver mulighed for bisidderhjælp?

Slutteligt kommer spørgsmål om handicapbil – om hvordan man får sit kørselsbehov dækket p.t., om det fungerer og dækker ens behov? M.m.

Da de to sidste områder ligger langt væk for mit vedkommende og meget vand er løbet i åen mht. regler og lov m.m. siden da, vil jeg undlade at kommentere på det. Det virker dog som relevante spørgsmål, der vil kunne bidrage med viden om, hvordan folk opfatter den hjælp, de får/kan få i forbindelse med kommunen. Igen kan man spørge: Hvad skal svarene bruges til? Har UlykkesPatientForeningen mon tanker om at anvende svarene i forhold til kommunerne? I givet fald er det særdeles relevant, hvis de vil gå ud og rådgive i forhold til resultatet.

I undersøgelsen skal man angive, om man er whiplashskadet, rygmarvsskadet, har polio m.m. Derfor er det også muligt at lave en sammenfatning af, hvordan de enkelte grupper af deres medlemmer oplever det. Der er nok desværre ingen tvivl om, at de da vil opdage, at whiplashskadede behandles dårligere end fx mennesker, der har brækket arme, ben eller fået andre skader end whiplash. Derfor kan man håbe, at foreningen vil arbejde for forbedrede vilkår. Måske især for whiplashskadede? Afhængigt af svarene.  

At få handicapbil som whiplashskadet er formentlig overordentligt sjældent akuelt. Jeg har selv fået installeret et kamera, så jeg kan orientere mig bagud via kameraet pga. stivhed i nakken.

Jeg håber, UlykkesPatientForenignen får noget brugbart ud af deres spørgsmål, og jeg håber, de også agter at bruge svarene til at få gennemført ændringer for ALLE deres medlemmer! 


........................................................................................

7.12 2018 - NY UNDERSØGELSE I ULYKKESPATIENTFORENINGEN

Dette er den første af to gennemgange af en ny undersøgelse, som UlykkesPatientForeningen har sat i gang.

UlykkesPatientForeningen er i gang med en undersøgelse om accept af situationen, dialogen med det offentlige system og tilkendelse af handicapbil.

Der står intet om, hvad undersøgelsen skal bruges til. Det finder jeg en smule mærkværdigt. Det giver ikke umiddelbart mig lysten til at svare.
Jeg har gået spørgsmålene igennem for at se, hvad der spørges om.
Først spørges der ind til tanker.

Hvis du tænker på en almindelig gennemsnitlig hverdag, hvilke tanker fylder så mest? Negative eller positive?
Gad vide, hvorfor de negative tanker mon står først? Det er et vanskeligt og fiktivt spørgsmål at besvare for nogle, fordi alle dage kan være forskellige. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg hovedsageligt tænker positive tanker, uanset hvordan jeg har det. Men der kan også være situationer med dårlige oplevelser, hvor de negative tanker fylder, hvis jeg giver dem lov. Jeg bestemmer jo selv, om jeg vil give dem opmærksomhed eller lade dem være.  


Hvis du tænker på din fremtid, hvad fylder så mest for dig?
Jeg tænker, at det også kan være vanskeligt at svare entydigt på dette spørgsmål. Det afhænger helt af, om man står midt i en svær problemtik med forværring, der ikke tages alvorligt, om man har været så uheldig at få diagnosen BDS eller mistænkes for at have ”funktionel lidelse”, om man oplever at blive taget alvorligt af læger, ikke at blive undersøgt, at få tilbudt psykiatrisk behandlinge og psykofarmaka m.m.

For mit eget vedkommende har jeg valgt at lade fremtid være fremtid og tage en dag ad gang. Så vidt muligt undgår jeg at dvæle ved tanker, der ikke er konstruktive. Tankerne er jo nogle, jeg selv har skabt, og derfor bestemmer jeg også selv, om jeg vil give dem næring eller ej! Jeg giver hovedsageligt næring til de positive, men kan godt give mig selv ½ time, hvor jeg også tænker nogle negative aspekter igennem.  
Der kan være tidspunkter med forværring af situationen, hvor jeg ikke kan hente hjælp noget sted i sundhedsvæsenet, hvor fremtiden kan tegne sig mindre positiv i en periode, indtil jeg atter har forligt mig med, at det danske sundhedssystem spiller fallit overfor folk med komplekse sygdomme. Var vi stillet som alle andre patienter i sundhedsvæsenet og vidste, at vi kunne få hjælp, ville der jo ikke været noget at frygte mht. fremtiden. Men sådan er det jo desværre ikke. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at det er sundhedsvæsenet, der skaber såkaldt helbredsangst hos rigtig mange. Det skyldes ikke hysteri, men reel angst for ikke at kunne få hjælp og bliver efterladt ”på herrens mark”, hvilket mange gør – måske specielt efter whiplashskader, hvis vi ser på UlykkesPatientForeningens medlemmer. PatientUlykkesForeningen mener jeg også er meddelagtige heri, fordi de – selv om de er en stor patientforening med professionelle ansatte - aldrig offentligt har taget afstand fra den psykiatrisering, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Sundhedsstyrelsen står for i forhold til whiplashskadede. Det synes jeg er skammeligt i forhold til en patientgruppe, der i forvejen har det svært, fordi de jo netop betaler til foreningen for at få hjælp. Whiplashforeningen har i alle årene kæmpet dén kamp. Så jeg er ikke i tvivl om, hvem jeg helst støtter af de to foreninger.

.....................................................................

6.12 2018 - DANMARK BLIVER MERE FJENDTLIG OVERFOR MEDICIN

Kristian Lund, læge og sundhedsdebattør mener, at Danmark er på vej til at blive medicinfjendsk, og at årsagen er regionernes enorme udgifter til medicin og mangel på varme hænder. Han mener, at det er langt fra sandheden, fordi medicin kun udgør en brøkdel af budgetudgifterne.

”Sandheden er også, at stigningerne i medicinudgifterne reelt burde prelle af på et sundhedsvæsen, som befinder sig midt i et nærmest afsindig investerngsraseri”.

Beslutningstagerne i Medicintilskudsnævnet har ikke specialindsigt i lægemidler og træffer beslutninger om, hvilke lægemidler, der skal have tilskud. Derfor kommer megen medicin slet ikke i anvendelse.

Han mener, at Medicintilskudsnævnet er sat i verden for at forhindre, at gode lægemidler kommer i anvendelse, hvis de er for dyre, og det tjener ikke sundheden, fordi nævnet ikke ser, at der er patienter, der har indlysende behov for medicinen.


Problemet er, at Medicintilskudsnævnet undervurderer/nedvurderer de praktiserende lægers evne til at stoppe med udskrivning af medicin, hvis det ikke virker eller til at afprøve en række billegere midler, før de ordinerer de dyre præparater.

Mange forstår ikke, at Praktiserende Lægers Organisation kan acceptere det.
Medicintilskudsnævnet torpederer alle gode argumenter.

Hvis der ikke står stærke patientforeninger bag de sygdomme, som afviste præparater skal bruges til, bliver der ikke råbt op, eller de bliver ikke hørt. De store patientforeninger er i stand til at lægge større pres på nævnet.


”Det er forbløffende, at Medicintilskudsnævnet får lov, år ud og år ind, til at fodre danske patienter af med elendige bortforklaringer. Ingen reagerer. Heller ikke politikerne. Det er næsten ikke til at holde ud – men det officielle Danmark er ikke parat til at kæmpe for patienterne endnu”.


Kilde: https://propatienter.dk/meninger/1764-danmark-pa-vej-mod-at-blive-medicinfjendsk.html

MINE KOMMENTARER:
I denne artikel tales om to specifikke præparater, men det kan i princippet dreje sig om alle mulige præparater. Jeg har medtaget det, fordi jeg må sige, at det både glæder og bekymrer mig. Det glæder mig, at ikke alle nye præparater godkendes som tilskudsberettiget. Men det bekymrer mig også dybt, at det tilsyneladende kan lykkes for de ”store sygdomme” med store patientforeninger bag, at få godkendt præparater i modsætning til ”mindre sygdomme” og mindre patientforeninger. Igen kan man således tale om A-hold og B-hold.

Det er helt klart, at Kristian Lund er vred. Han forstår ikke at nævnet er nedladende overfor de praktiserende lægers evner til at vurdere, hvornår de skal bruge medicinen og hvornår ikke. Det forstår jeg for så vidt godt.
Jeg kan dog ikke dy mig for endnu engang at påpege, at der er alt, alt for mange læger med egeninteresser i medicinafirmaers indtjening, fordi de enten selv er ansat af et firma, får penge til forskning eller selv har aktier heri eller andet.

Så længe der hersker sådanne forhold i Danmark finder jeg det trods alt godt, at der er nogle, der engang imellem vender tomlen nedad i forhold til introduktion af ny medicin. 

Men selvfølgelig er det også bekymrende, hvis det ikke er eksperter, der sidder og vurderer, hvad der kan godkendes. Men hvad er eksperter i denne sammenhæng? Er det folk, der arbejder med patientgruppen til daglig? I givet fald vil det nok være svært for nævnet at få korrekt indblik i medicinen. Man kan desuden spørge, hvorfor han ikke har tillid til, at de læger, der sidder i nævnet er i stand til at læse forksningsrapporter og de enkelte præparater og ud fra det træffe deres beslutning? 

..........................................................................

 

5.12 2018 - VARMTVANDSTRÆNING

UlykkesPatientForeningen skriver på deres hjemmeside om varmvandstræning. De kalder det for en alsidig træningsform. I vand kan man nemlig træne både kondition, bevægelighed, muskelstyrke og balance. Desuden virker det mod smerter.


Derfor er træning i varmvandsbassin især godt, hvis man har smerter og nedsat bevægelighed.

Det varme vand bevirker også, at kroppen slapper af.

Muskeludholdenhed kan trænes ved gentagne øvelser i vand pga. vandets modstand.


Træning i mobilitet og smidighed sker ved at lave bevægelser, der ikke kan laves uden vandets opdrift. Træningen kan modvirke stivhed og smerter i led.


Træning af balance sker, fordi vandet påvirker balancesystemet både i stående og liggende stilling, hvor balancen skal holdes under øvelser. Det kan gøre med eller uden modstand af fx manchetter og med større eller mindre bevægelser.

Træningsredskaber og hjælpemidler kan benyttes i vandet til at gøre træningen mere udfordrende. Eller måske mere sikker.

Kilde:
https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/smerter/behandling-af-kroniske-smerter/

MINE KOMMENTARER:
Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viste, at mange har glæde af varmtvandsbassin. De fleste skrev dog kun om det varme vand og ikke om træning i bassinet.

Det er tydeligt, at afsnittet er beregnet til alle foreningens patientgrupper, altså alle skadede efter trafikulykker, uanset, hvor skaden sidder. De whiplashskadede puttes i samme boks som dem, der er skadet på arme, ben, krop andet.

Jeg har selv gået til holdtræning et i varmtvandsbassin. Varmen var skøn og virkelig god for kroppen, men træningen var alt for hård. Jeg fik forøgede symptomer længe efter hver træning, hvorfor jeg stoppede igen. Skal man træne i et varmtvandsbassin vil jeg derfor anbefale individuel træning. Eller at du selv prøver dig frem mht., hvad netop du kan tåle. Eller at du blot nyder det varme vand og den afslapning, det giver at opholde sig i varmt vand.


.....................................................................

4.12 2018 - LÆGEN FRA KØBENHAVNSK JOBCENTER TALER

Læge Preben Joffe, som er den læge, der arbejdede i et baglokale i et københavnsk jobcenter, siger nu, at syge borgere fastholdtes i systemet, fordi de ikke fik fred, selv om alle dokumenter berettigede, at de burde have pension.

Hans job i jobcentret handlede om, at han – i stedet for egen læge - skulle have en lang udredende samtale med borgerne mhp at vurdere deres helbredssituation.
Men kommunen fandt, at det var ulovligt.

I sin tid i jobcentret mødte han patienter, der havde været på kontanthjælp i op til 27 år. Borgerne blev fastholdt i systemet. Han nåede at have to timers samtale med 25 aktiveringsparate borgere. Det var vanskeligt at sige, hvad der skulle til, for at de kunne komme videre. Nogle havde lægedokumenter, der tydeligt viste, at aktivering var nyttesløst, men det lyttede kommunen ikke til. Han har også mødt borgere, der var så syge, at aktivering var oplagt udsigtsløst, men de manglede til gengæld en ordentlig og objektiv lægeerklæring. Derfor blev det sat i aktivering.


Han ser, at problemet ikke kun skyldes jobcentrene, men også at lægeattesterne desværre ikke altid er grundige nok eller ikke er opdaterede.

 

Kilde: https://www.avisen.dk/laegen-fra-baglokalet-borgere-blev-fastholdt-i-sys_525219.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Det er interessant at få et indblik i, hvad den læge, der sad i jobcentrets baglokale og undersøgte folk, har oplevet i den tid, det stod på. Gad vide, hvad der fik ham til at tage en sådan stilling? For man kan vel ikke foretstille sig, at han skulle sidde og tilkende folk pension, når også han – sammen med en række andre læger – havde vurderet, at borgeren ikke kunne arbejde og aktivering var nyttesløst.

Det lyder, som om der foregår en tung, bureaukratisk proces i kommunerne. Der synes ikke at blive taget hensyn til den enkelte borger, men snarere til loven eller til kommunens pengekasse.

Selv om det er åbenlyst, at arbejdsprøvninger var nyttesløse, blev det alligevel resultatet, hvis lægeerklæringen ikke var tilstrækkelig grundig eller hvis praktiserende læge havde forsømt at føre oplysningerne a´jour. Mon ikke attestskrivning ofte er noget, der foregår med venstre hånd, fordi der måske ikke er tilstrækkeligt tid til at gøre det ordentligt? Det er svært at sige, men tidligere har jeg faktisk troet, at det alene var jobcentrenes skyld, at patienter cykles rundt i systemet i årevis. Nu får vi så her indblik i, at det også skyldes lægerne! Det synes jeg er strengt. Igen må jeg konstatere, at ikke alle læger vil deres patienters bedste.

...................................................................................
 

3.12 2018 - FUNKTIONELLE LIDELSER MÅ IKKE BRUGES SOM SKRALDESPAND

Professor Morten Sodemann fra Syddansk Universitet skriver i Altinget, at læger ikke må bruge funktionelle lidelser som bekvem skraldespand.


”Kompleksmedicin vil kunne forebygge, at vi skaber dyre svingdørspatienter med uhelbredelige symptomer”.

Han refererer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at oprette tværgående behandlerteams til ”funktionelle lidelser”. Han mener dog, at ideen risikerer at blive en undskyldning for sundhedsvæsenets utilstrækkelighed overfor en voksende gruppe af almindelige patienter som ikke får hjælp i tide pga. speicaliseringen.
”Man er ikke funktionelt syg, bare fordi man ikke er blevet undersøgt godt nok”, siger han.

Først var der kun én slags læger på sygehusene. Lægernen kunne alt. Så kom der en deling i medicin og kirurgi. I dag er specialiseringen eksploderet til 127 lægelige specialer og over 240.000 kliniske retningslinjer.

”Læger er gode venner med deres egen evidens, men er mindre vilde med de andres evidens”, men retningslinjer bygger primært på, hvad de ældste læger kan blive enige om.


Intern medicin, som var for de fattige, de multisyge og de sårbare er blevet ofret, fordi det ”lugtede for meget af åreladning og kamfer” og en umoderne tilgang til patienter. Lægerne ville i stedet have hver sit organ og speciale, som de rådede over, og som de kunne udvikle uden indblanding fra andre.

Derfor vinder de stærke specialer og tilhørende patientforeninger mere og mere terræn.

Flere patientgrupper er blevet de faldne i udviklingen – de psykisk syge med kronisk sygdom, de multisyge, de ensomme, flygtninge/indvandere, misbrugere, voksne hjerneskadede og dem med mange uforklarede symptomer eller kort og godt de komplekst syge – efter nedlæggelsen af intern medicin. Den helhedsorientering disse patienter har brug for, findes ikke i det specialeopdelte sygehusvæsen. Derfor har en større og større gruppe af patienter uendeligt lange sygehusforløb mellem specialer og subspecialer. Patienterne skal selv have overblikket. Specialisterne er ikke dygtige nok eller har glemt blikket for helheden, og derfor forbliver mange symptomer uforklarede. Alle specialer kan takke nej til patienter, der ikke hører til.


Men nu har Sundhedsstyrelsen skrevet anbefalinger om ”funktionelle lidelser”, og de store sygehuse er i gang med at etablere denne funktion. De har dog glemt én væsentlig ting.

”Hyperspecialiseringen skaber i sig selv patienter med symptomer, der for et utrænet øje virker ”funktionelle”. Men i virkeligheden er de udtryk for et sundhedsvæsen, der hverken organisatorisk eller fagligt reflekterer over, hvilke uhensigtsmæssige konsekvenser der er af en tiltagende subhuman tilgang til patienter”.

Derfor er der to grupper patienter: 1. dem, der ikke undersøges nok og 2. dem der er godt nok undersøgt. Jo længere tid der går, desto mere opfattes symptomer som et patientproblem frem for et sygehusproblem. Et selvtilstrækkeligt sundhedsvæsen med en stor blind plet skaber patienter med komplekse symptomer. Han nævner som eksempel for sent diagnosticerede gigtpatenter, kræftpatienter og patienter med sprogbarrierer, som har fået ”funktionel lidelse”.


Han erkender, at der findes patienter med funktionelle lidelser, men at de fleste patienter blot mangler en relevant, fagkompetent udredning på en almindelig specialafdeling. Man kunne kalde det for kompleksmedicinsk afdeling, fordi politikerne er bange for at gå baglæns.


Kompleksmedicin er det allerfineste, der findes, og hele patienten tages alvorligt. Hermed vil man kunne forebygge, at der skabes ”dyre svingdørspatienter med uhelbredelige funktionelle symptomer”.


Kilde: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/professor-specialiserede-laeger-maa-ikke-bruge-funktionelle-lidelser-som-bekvem-skraldespand

MINE KOMMENTARER:
Sjældent har jeg været så glad for at læse en artikel, som for at læse netop denne. Morten Sodemann har atter taget bladet fra munden. Det er ikke første gang. Han har gjort det før – også i forhold til ”funktionelle lidelser”- nemlig da DSAM udkom med deres vejledning i ”funktionelle lidelser” for mere end fem år siden. I høringsrundens skrev han bla., at ”funktionelle lidelser” er lægeskabte og skyldes, at lægerne mangler viden, ikke taler nok med patienten m.m. Da jeg i forbindelse med høringen i ”funktionelle lidelser” kontaktede ham for evt. deltagelse som oplægsholder, ville han dog ikke vedgå sig min udlægning af det, han havde skrevet, nemlig det samme, som han nu skriver ovenfor. Han skrev tilbage, at alle ikke-fagpersoner havde misforstået hans høringssvar.

Jeg tænker, at han dengang ville få ”bank” af sine kolleger, hvis han stod frem med sine synspunkter. Han var stadig fungerende i praksis. I dag er han udelukkende forsker.
Vi kan jo se, hvordan det går de læger, der tør sige deres mening uden filter – som fx Stig Gerdes og Peter Gøtzsche, som hver især har haft et job at miste. I dag har Morten Sodemann dog intet at miste. Og nu skal sandheden om ”funktionelle lidelser” altså frem.  

Lad os håbe, at denne artikel læses af rigtig, rigtig mange læger, for den rammer bare bulls eye i forhold til alt det, vi er mange, der har kæmpet for og sagt i årevis.

Jeg tør næsten ikke tro på, at det er sandt, at der nu er endnu en læge, der tør sige sine uforbeholdne mening om ”funktionelle lidelser”. Gid alle politikere læser Altinget og får røde ører over, at de ikke har lyttet tilstrækkeligt til de frustrerede patienter.

Indholdet i artiklen taler for sig selv. Det er lægerne selv, der skaber de de syge, fordi de ikke ved nok pga. den omfattende specialisering. Patienterne har brug for at blive behandlet af læger, der har øje for og viden om helheden – altså generel viden fra alle specialer - og ikke kun om et enkele speciale eller måske endda et subspeciale.

Problematikken blev også rejst på det afsluttende møde, Det Etiske Råd holdt, da de havde færdiggjort deres arbejde med diagnoserne ”funtionel lidelse”, depression og ADHD.

Det er på høje tid, at der sadles om, for Danmark kan ikke være tjent med, at lægerne ligefrem skaber flere syge. Det er et forrykt samfund, der ikke vil høre på dem, der kan se, at ikke alle syge behøver at forblive livslangt syge, hvis de tages alvorigt.

Kun få lytter dog til patienterne, som i årevis har sagt alle de ting, Sodemann siger i denne artikel, men nogle lytter forhåbentlig til ham! 

 

................................................................................

Hjerte  GOD 1. SØNDAG I ADVENT  Hjerte

 

2.12 2018 - AMERIKANSK PROFESSOR TAGER PETER GØTZSCHE I FORSVAR

Den amerikanske professor er fra Stanford University John Ioannidis siger, at ”Danmark som nation risikerer at ende på den forkerte side af historien” mth. fyringen af Peter Gøtzsche, som han kalder ”en kæmpe” og ”den mest prominente forsker, Danmark har lige nu”. Internationalt er Gøtzsche bemærket som en ”stor og udiplomatisk kritiker af medicinalindustrien og lægestandens tætte samarbejde med samme”, og som en forskser, der anbefaler, at man stopper brugen af antidepressiv medicin.

Begrundelsen for at ekskludere Gøtzsche fra International Cochrane og hans fritstilling på Rigshospitalet som leder af Nordic Cochrane er blevet begrundet med adfærdsproblemer.

Nogle danske læger samler sig bag Peter Gøtzsche, mens andre læger og Sundhedsstyrelsen kritiserer ham. 
Der er samlet 8000 støtteunderskrifter, og nu støtter også Ioannidis underskriftindsamlingen. I et åbenbet brev til sundhedsministeren. ”Han er selv kendt for at mene, at megen medicinsk forskning er misvisende, og at systemet straffer folk, som ihærdigt forsøger at efterprøve tidligere forskning”. 

Selv om han ikke altid er enig med hverken Gøtzsche eller hans retorik, opfordrer han Ellen Trane Nørby til at genansætte ham, da ”afstættelsen skader Danmark omdømme som et frit land”.
Gøtzsche selv vil gerne fortsætte i Nordic Cochrane i en anden funktion.

Liselott Bixt er blevet spurgt, men kan ikke gå imod Rigshospitalets beslutning.

”Jeg kan bare håbe, at man sikrer, at det er en bestyrelse, som har frihed til at åbne munden, ellers må vi se på, om vi kan blive ved med at have de penge på finansloven”, siger hun også.
Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11025659/peter-goetzsche-kaemper-for-karrieren-han-er-den-mest-prominente-forsker-danmark-har/

 

MINE KOMMENTARER:
Der er næppe nogen tvivl om, at Peter Gøtzsche ER blevet gået. Adfærdsproblemer. Det er et langt værre udtryk at få påstemplet end samarbejdsproblemer, som går begge veje. Under definition af adfærdsproblemer står på nettet, at udadagerende adfærd kan defineres som adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne. Det er på en måde en sygeliggørelse, fordi der ikke er tale om normal adfærd, og det signalerer, at han er en person, man ikke kan regne med. Selv om man måske selv ville sige tingene på en anden måde, er det et groft stempel at sætte på Gøtzsche, som uden tvivl føler, at han har været nødt til at udtale sig bramfrit for at få sine budskaber igennem.

At ansætte ham i Nordic Cochrane igen ville være at tabe ansigt for de toneangivende læger, der har stemplet ham - også selv om det ikke bliver som direktør. Det tror jeg ikke, vi skal regne med sker, men det er en fantastisk støtte, Gøtzsche nu får fra uventet side, nemlig fra en professor i USA, som oven i købet har skrevet til sundhedsministeren.

Lad os håbe, at sagen bliver undersøgt nærmere, og at det ikke igen igen er pengene, der styrer foretagenet. Det kan vi dog nok roligt regne med, at det er. Desværre. Pengene og at Gøtzsche med sin adfærd ikke er god nok i de ”stores” klub.

Sundhedsministeren har ikke villet udtale sig, men Liselott Blixt er som vanligt god for en kommentar. Selvfølgelig kan Folketinget ikke blande sig, men hun udsender samtidig en trussel, når hun siger, at de vil se på støtte, hvis Cochrane ikke er uvildig i forhold til lægemiddelindustrien.

......................................................................

 

1.12 2018 - HVAD ER CERVIKOGEN HOVEDPINE

Cervikogen hovedpine er hovedpine, der stammer fra en sygdomstilstand i nakken.

For at man kan tale om cervikogen hovedpine, skal der være tale om
1. Smerter, som udspringer i nakken og opleves i en eller flere regioner af hovedet og/eller ansigtet
2. Klinske, laboratorimæssige og/eller billedmæssige beviser for en sygdom eller en skade i nakkehvirvlerne og nakkens bløddele, som er almindelig accepteret for at kunne forårsage hovedpine.
3. Beviset for at smerten kan forårsages af sygdommen eller skaden i nakken baseres på mindst et af følgende:
3.1 Kliniske tegn, der peger på, at smertens udspring sidder i nakken.
3.2 Ved hjælp af placebo- eller anden kontrolleret teknik kan man vise, at hovedpinen forvsinder efter diagnostisk blokade af nakken.
4. Smerten forsvinder inden for tre måneder efter behandling af den bagvedliggende sygdom eller skade.

Vanligvis findes årsagen til cervikogen hovedpine i diskus/de små facetled mellem nakkehvivlerne/ de bagre spinalrødder især fra C1 - C3/i de perifere nerver (fx nervus occipitalis major og/eller minor, nervus auricularis major- to nerve i baghovedet).


Symptomer på cervikogen hovedpine:

1. Klager over hovedpine og i mindre grad over nakkesmerter.
2. Hovedpinen er vanligvis ensidig og udgår fra nakkeregionen med udtråling mod samme sides tinding og øjenregion samt ind imellem også mod skulderregionen.
3. Smerten kan provokeres frem ved at vride og/eller at bøje i nakken alternativt gennem at trykke på strukturer i nakken. Sidebøjning og rotation i nakken er ofte nedsat på den side, hovedpinen sidder pga. smerteinduceret modstand i bløddelsvævet.

Cervikogen hovedpine kan være vanskelig at adskille fra migræne og spændingshovedpine. Den kan sidde i panden, bag øjet og i nakken samt være både ensidig eller dobbeltsidig.

Den udløses og/eller øges ved bestemte bevægelser af nakken og af langvarig ensformig stilling.

Diagnosen kan som nævnt stilles vha. blokader mhp. at skelne mellem cervikogen hovedpine, migræne og spændingshovedpine. Blokaden skal foretages, når patienten har kontant hovedpine.


Patienter med cervikogen hovedpine har ingen smertelindring af medicin mod migræne.

Dog er det kendt, at smertetilstande i nakken kan udløse og forstærke allerede eksisterende migræne eller spændingshovedpine.

Hovedpine forårsaget af et hoved og/eller nakketraume så som whiplash er ikke cervikogen hovedpine, men det er ikke så enkelt endda.

Klinisk erfaring taler for, at hovedpine også kan opstå ved læsioner i nakken nedenfor de øvre nakkehvirvler. En mulig forklaring er triggerpunkter i nakke og skuldermuskulatur, som giver smerteprojektion til hovedet.

Behandlingen er om muligt vha korrekt diagnose at fjerne en sygdomstilstand eller en skade i nakken, så udløsende faktorer fjernes eller reduceres. Behandlingen er vanligvis konservativ med fysioterapi i form af manuel mobilisering eller manipulation (er ikke videnskabeligt dokumenteret) og endda undtagelsesvist operation med enten indgreb, der fjerner kompression på nerven eller en stivgørende operation. Diagnosen kan bekræftes af det faktum, at hovedpinen forsvinder.


Kilde: https://www.internetmedicin.se/page.aspx?id=1391&fbclid=IwAR3e2kOlSuIXassrGuu5PYgumiNhGg2QrUizAC-zBdwK63AAqIMBvI1kHDg

MINE KOMMENTARER:
Jeg er ikke i tvivl om, at cervikogen hovedpine kan stamme fra whiplashskader i nakken; men da whiplash også i Sverige, hvorfra ovenstående stammer, på vej mod psykiatrisering på samme måde som i Danmark, tages der også forbehold i forhold til whiplash. Forfatteren tilføjer dog, at det ikke er så enkelt endda. Charlotte Lillegaard Petersen, som for nylig deltog i en whiplashkongres i Sverige fortæller, at de desværre også i Sverige er langt fremme med psykiatrisering i dag.

Når man ikke anerkender hovedpine efter whiplash som cervikogen hovedpine kan det alene skyldes, at man ikke kan finde årsagen. Forfatteren skriver dog, at det ikke er så enkelt endda, hvilket jeg tolker som om forfatteren udmærket er klar over, at cervikogen hovedpine endog kan være hyppig efter whiplash. Vi ved jo, at mange forskere har fundet usynlige skader efter whiplashtraumer hos afdøde. Fx har mange forskere fundet facetledsskader, som jo netop kan give cervikogen hovedpine. Det er dog endnu ikke muligt at se facetledsskader. Også Lars Uhrenholt har fundet sådanne. Han har også fundet andre skader, som kan vedligeholde en hovedpine.

Jeg havde ensidig hovedpine 24/7 indtil jeg fik foretaget en stivgørende operation i nakken. Da forsvandt hovedpinen som dug for solen. Det var fantastisk.
I dag, hvor det indopererede materiale atter er fjernet, kan jeg have dage med det, jeg kalder nakkemigræne, og som jeg tror er cervikogen hovedpine. Jeg har dog fundet ud af, at kulde kan "begrænse" udviklingen, hvis jeg kan tage det i opstart. Desuden bruger jeg selv akupunkturnåle forebyggende, hvis jeg mærker, at jeg har ømme triggerpunkter i nakken. 
Det kommer altid efter, at jeg har belastet min nakke for meget.

I USA laver Joel Franck stivgørende ”operationer” på patienter, der lider af konstant hovedpine efter whiplash. I et forsøg medvirkede 32 patienter. De blev alle helbredt ved, at han udefra – uden at lave et snit - førte skruer ind mellem C1 og C2 på begge sider af halsen, således at C1 og C2 blev fikseret til hinanden. Det kan måske blive en fremtidig behandlingsform for hovedpine efter whiplash.

Der kan dog være forskellige former for hovedpine efter whiplash, så selv om du har hovedpine, er det ikke ensbetydende med, at det er cervikogen hovedpine. Men kan du nikke gengendende til det, der står ovenfor, er der til gengæld en sandsynlighed for, at det er sådan, det er.

.................................................................................
 

30.11 2018 - SUNDHEDSSTYRELSEN FINANSIERES AF MEDICINALINDUSTRIEN

For en tid sidenbragte jeg en artikel om, at Lægemiddelstyrelsen finansieres af medicinalindustriens penge. Her er en artikel af lidt ældre dato (fra 2014), der fastslår, at Sundhedsstyrelsen gør det samme.

Det kritiseredes allerede dengang af sundhedsekperter, der forlangte, at systemet blev lavet om.

Danskerne skal have tillid til Sundhedsstyrelsen.

Over halvdelen af styrelsens indtægter kommer direkte fra industrien, som styrelsen ellers skal kontrollere.

Lægeforeningens daværende formand, Mads Koch Hansen, mente også, at det skulle laves om, så Sundhedsstyrelsen bliver uafhængig.
Han mener, at medicinalindustriens betaling for gebyrer og andet skal indgå i en statslig fond i stedet.
Styrelsen tjener i 2014 297 mio. kr på gebyrer fra medicinalselskaber, mens den kun får 220 mio. kr af staten.

Også Karsten Juhl Jørgensen, der p.t. er fungerende direktør for det uafhængige forskningsinstitut Nordic Cohrane finder det uhensigtsmæssigt, når toneangivende læger modtager penge fra industrien. Man kan blive i tvivl, om Sundhedsstyrelsen er et serviceorgan for medicinalindustrien, fremfor at være på patienternes side.


Også Danske Patienters formand sagde dengang, at de ville have det stoppet. ”Man bider nødigt den hånd, der fodrer”, sagde han. Og er styrelsen for skrap ved industrien mister de kroner.

 

Kilde: https://www.berlingske.dk/samfund/sundhedsstyrelsen-lever-paa-medicinalindustriens-penge?fbclid=IwAR0vGh92nr4P5n8GlJHtlVgGJGWWy6jkd-NKWrBf0mJsJlzkcA72nTk7XWI

 

MINE KOMMENTARER:
Danskernes tillid til Sundhedsstyrelsen falder. Især hvis man har en sygdom, som Sundhedsstyrelsen ”spænder ben for” ordentlig behandling af.
Der er ikke noget nyt i det, men jeg vil til enhver tid fastholde, at det er dybt kritisabelt, at styrelsen finansieres af Lægemiddelindustrien. Det betyder, at vi ganske enkelt ikke kan have tillid til dem, for de er ikke hverken uvildige eller indifferente.

Sundhedsstyrelsen får langt mere fra medicinalindustrien, end de får i statsstøtte, så der er også nogle politikere, der skal tages i ed og ændre på systemet, hvis det skal lykkes.

Også i forhold til Lægemiddelstyrelsens mange gebyrer fra medicinalindustrien har sagkyndige  foreslået, at pengene i stedet går ind i en statslig fond end direkte i Lægemiddelstyrelsens kasse. Hvis pengene i stedet for at gå direkte i Sundhedsstyrelsens og Lægmiddelstyrelsens kasser, går ind i en fælles fond til statskassen, og statskassen udbetaler pengene til de to styrelser, kan det måske gøre en forskel? Da er det ikke styrelserne selv, der skal stille medicinalindustrien tilpas, men staten. Med mindre medicinalindustrien i stedet truer politikerne. Industrien har i årevis været vante til at få det, som de vil. De har sikret sig indflydelse på vigtige beslutninger. De ønsker helt klart at være med i magtens centrum, så de kan få størst mulig indflydelse. Og vi er afhængige af, at de leverer deres varer. Sådan er det jo også.

 

................................................................................

 

29.11 2018 - SPECIALKLINIKKEN I REBILD

Jeg har erfaret, at forskningssamarbejdet mellem Specialklinikken i Rebild og forskerteamet omkring forskning ophørte i sidste uge.
Jeg kan konstatere, at Specialklinikken ikke længere figurerer som Forskningsklinik på NIKKB, Kiropraktorernes Videncenters hjemmeside https://nikkb.dk/indholdssider/enheden-for-kiropraktisk-praksisforskning-kip
En opringning til sektionschef i Sundhedsstyrelsens strålebehandlingsafdeling Hanne Waltenburg har afsløret, at samarbejdet med NIKKB er ophørt. Erling Pedersen-Bach har fået en kort svarfrist til at redegøre for årsagen hertil.
Så må tiden vise, hvor det hele ender. Noget tyder altså på, at den forskning, der var planlagt, er gået i vasken.
Om Erling Pedersen-Bach deltager i anden forskning, vides dog ikke.
I givet fald er det tilsyneladende uden om Kiropraktorernes Videnscenter.   


..............................................................................


28.11 2018 - NY BOG: SANDHEDERNE OM MEDICINSK CANNABIS

Journalist og forfatter Maria Cuculiza har i november fået udgivet bogen ”Sandhederne om Medicinsk Cannabis”.

Hun kalder cannabis for ét stort eksperiment med de mest syge.
Oprindeligt skulle bogen handle om de muligheder, der er i medicinsk cannabis, men som arbejdet skred frem, blev det i stedet til en bog, der fortæller, hvor lidt vi egentlig ved om det.

Bogen er en guide til patienter, pårørende og sundhedspersoner – til alle, der ikke vil nøjes med viden fra de sociale medier og udsagn fra producenter og fanatiske fortalere.


Hun har læst tusinder af rapporter og forskningsstudier og konstaterer, at der ikke er god evidens i de eksisterende forskningsrapporter.

Det betyder, at myter og løse påstande har kunnet florere til skade for dem, der har behov for lindring af smerter og andet.

Hun mener, at politikerne er kommet til at eksperimentere med patienterne.

”Politikerne har givet efter for patienternes ønsker. Men fordi de ikke har sikret, at der var ordentlig dokumentation for virkning og bivirkninger, kan man frygte, at de i virkeligheden kommer til at skade rigtig mange patienter. Det pres, patienterne lagde på politikerne, er kommet dem selv til skade, fordi politikerne gav efter” siger hun.

Unuancerede udtalelser om effekten af cannabis har gjort, at mange er gået på ”det sorte marked”. Desuden har de fået mistillid til deres læger og hele lægestanden, som ikke har villet give dem det.


Lægerne er bragt i et stort dilemma. Uanset, om de giver patienterne cannabis eller ej på grundlag af manglende viden.

Der mangler kvalitet i den evidens, der findes, mener hun. Læger fortæller desuden, at patienter er blevet afhængige af medicinsk cannabis.

Dertil kommer, at produktionen af cannabis er ved at udvikle sig til et lukrativt marked blandt trængte landmænd.


Hun mener, at det ender med, at vi kan få cannabis på apotektet, på barer og i restauranter, i cremer, sodavand, øl og cigaretter. Sådanne produkter findes allerede i nogle eupæiske lande samt i USA og Cannada.

”Der er allerede meget, meget større økonomiske interesser i det her, end jeg have troet muligt. Og det er kun lige begyndt”, slutter hun.

Kilde: https://propatienter.dk/nyheder/1703-forfatter-til-cannabis-patienter-politikerne-eksperimenter-med-jer.html

 

MINE KOMMENTARER:
Så kommer der en anden side af cannabisproblematikken frem.
Selvfølgelig er der nogle, der øjner en chance for at tjene penge på det.

 

Hvis journalisten har ret i det, hun har opdaget under skrivningen af sin bog, er der noget, der tyder på, at det er lige så langt ude, som det er, når lægemiddelfabrikanter ikke undersøger deres produkter tilstrækkeligt eller lyver om bivirkninger, når de sender dem på markedet.

Syge mennesker faldbydes til højeste pris. Alle vil tjene penge på dem. Det er virkelighedens verden, og vi aner ikke, hvem vi kan stole på mere.
Det er frustrerende og ude af proportioner i et land, der sætter videnskabelighed højt og selv konstant snyder på vægten – for blot i flæng at nævne ”funktionel lidelse”, læger, der har aktier i og/eller betales af medicinalindustrien, hvor svært det var at finde uvildige læger til Medicinrådet, at Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen delvist finansieres af medicinalindustrien og ”sælger” patienterne for egeninteressers skyld.

Jeg får det virkelig dårligt af at læse det, hun skriver. Hvorfor kan vi ikke længere stole på nogle? Hvorfor er der altid egeninteresserer inddraget i ALT? Hvorfor har så mange mennesker ingen samvittighed længere? Det er et uhyggeligt samfund, vi efterhånden har fået skabt.
Måske har hun ret i, at politikerne har ladet sig presse af patienterne! Måske tjener det ikke patienternes interesser på sigt? Vi får se.

Der er stadig mange, der har glæde af cannabis mod fx smerter, kramper og kvalme ved kemoterapi. Men med journalistens gennemgang af talrige forskningsresultater må vi bøje os i støvet og sige, at der ikke er evidens for virkningen. Endnu. Selv om det hele tiden forlyder, at Canada har evindensen, men at danske læger ikke vil se ud over de danske grænser.

Der kan dog komme evidens, hvis tilstrækkeligt mange patienter får ordineret cannabis i forsøgsfordningen, så det er muligt at lave forskning.  
Det uhyggelige er også alt det, der risikerer at følge med, hvis cannabis puttes i alt og bruges på alle mulige kedelige måder.  

Desuden bringer hun på bane, at nogle kan blive afhængige af cannabis. Det må jeg sige ikke undrer, da THC jo i hvert fald indeholder et stimulerende stof. Dog vil jeg sige, at mange af de patienter, der bruger cannabis har en så dårlig livskvalitet, at det måske ikke betyder alverden, at de bliver afhængige, hvis deres livskvalitet er øget. 

..................................................................................

27.11 2018 - INTERESSEKONFLIKTER MELLEM LÆGER OG ”BIG PHARMA”

Hvad gør vi for at forebygge interessekonflikter mellem læger og ”Big Pharma” spørges i en artikel på videnskab.dk

En pioner indenfor behandling af brystkræft havde undladt at angive, at han var lønnet af medicinalindustrien og var med til at teste det præparat, han anbefalede i artikler i fagtidskrifter.

Da kolleger opdagede det, kritiserede de ham for at se for positivt på resultaterne af de nye stoffer. Da kritikken buldrede kaldte han den for ”besynderlig”.

Hjertelæger på Rigshospitalet har brugt forskningspenge i deres privatliv.

Fakta er, at læger ofte arbejder sammen med medicinalindustrien om gennemprøvning af nye stoffer. Det skal dog altid oplyses, når resultater publiceres, fordi det er en grundlæggende forudsætning for, at ny medicin kan komme patienterne til gavn.

Derfor er det dybt bekymrende, når en fremtrædende amerikansk kræftlæge forbryder sig om simple regler om interessekonflikter.

”Men kan man stole på, at vi i Danmark undgår den slags interessekonflikter”?
Hvem kontrollerer, om det er tilfældet og hvordan?

Når et nyt præparat skal på markedet, vil der være forskellige interesser på spil.

Forskeren har personlige interesser heri – brænder for sit arbejde og personlig vinding.
Kan forskeren få industrien gjort interesseret i præparatet, har det selvfølgelig fordele for forskeren.

Omvendt kan industrien også have udviklet et præparat og nået frem til kliniske testning. Her vil læger med interesse i præparatet lede kliniske forsøg.


Når undersøgelser skal offentliggøres, er det meget vigtigt, at man oplyser, hvilke økonomiske interesser forfatterne har. Enhver artikel har en rubrik, hvori det kan oplyses.


Forfatteren mener, at danske patienter kan stole på, at lægerne ordinere medicin efter nøje afvejning af fordele og ulemper.

Medicinrådet anbefaler nyt medicin, der kan tages i brug. Rådet er uafhængigt, og det har været næsten umuligt at få pladserne besat af samme grund.
Nogle stoffer udvikles på universiteter, som dog ikke selv har råd til at føre præparatet frem fra et tidligt stadium til godkendele.

Det gælder desværre kun for et fåtal af tilfælde, at den mest fremtrædende læge ikke har en finansiel interesse i markedsføringen.


Kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-goer-vi-for-at-forebygge-interessekonflikter-mellem-laeger-og-big-pharma?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=dc619641da-EMAIL_CAM


MINE KOMMENTARER:
Så længe det er svært at finde uvildige læger til Medicinrådet, vil jeg se det, før jeg tror på, at egeninteresser ikke spiller ind i lægernes promovering af ny medicin. Alt for mange har aktier i medicinalindustrien. Alt for mange arbejder for medicinalindustrien. Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen finansieres hovedsageligt af medicinalindustrien.

Alt hanlder om personlige og økonomiske interesser. Styrelserne slipper af sted med at pleje medicinalfirmaers interesse fx gennem et koncept som ”funktionel lidelse”, hvor enhver patientrettighed sættes ude af funktion. Jeg håber, der sidder nogle og undersøger uvildighed, når folk erklærer sig uvildige i offentliggør artikler om de præparater, de selv er involveret i. Men desværre kender vi allerede svaret efter, at Peter Gøtzsche er blevet gået og en professor har fortalt, at Gøtzsche er blevet gået, fordi han har kritiseret, at dem, der har lavet et review om HPV-vacciner, er læger med egeninteresser i sagen.

Forfatteren siger, at forholdene er bedre i Danmark end i USA. Jeg synes, det er noget, der tyder på, at det langt fra er tilfældet. Det kan godt være, det er bedre, men det er bestemt ikke godt.

Jeg synes næsten ikke, det kan blive værre efterhånden. Danmark har færre snydemuligheder og mere kontrol, men tilsyneladende ses der jo igennem fingre med en masse alligevel. Men det står stadig hen i det uvisse, om kontrollen er god nok. Så længe Sundhedsstyrelsen finansieres delvist af medicinalindustrien, frygter jeg det værste.

..................................................................................
 

26.11 2018 - NY LOV GIVER MULIGHED FOR TVANGSINDSAMLING AF DATA

Lægerne er bekymrede for et nyt lovforslag. Ellen trane Nørby kalder deres bekymringer for en skræmmekampagne.

Danske Patienter siger samtidig, at ingen patienter er døde pga. brud på datasikkerheden.

Lovforslaget lægger dog op til, at fortrolige sundhedsdata om patienterne sendes til et superjounalregister. Vel at mærke uden at patienterne spørges eller informeres herom. Derfor mener Dansk Selskab for Almen Medicin, at fortroligheden mellem patient og læge kommer i fare.

”Vi mener, det er meget problematisk, at man ikke inddrager patienterne i, hvor mange oplysninger man indsamler om dem, og giver patienterne en mulighed for at give samtykke til de forskellige formål, der måtte være”.

Alle Folketingets partier har skrevet er med i aftalen som giver alle sundhedspersoner adgang til alle relevante data for behandling af patienten, så patienten sikres den bedste behandling.

Danske Patienter er glade for forslaget, fordi ”det er en forudsætning for patientsikkerhed og kvalitsudvikling i sundhedsvæsenet.” Mange patienter får dårlige forløb i sundhedsvæsenet og risikerer at dø pga. manglende samlet indblik i patienten. Selv om datasikkerheden skal være på plads, er patientsikkerheden lige så vigtig.

Kilde: https://www.denoffentlige.dk/fortroligheden-til-din-laege-er-truet-ny-lov-aabner-tvangsindsamling-af-data

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg er ikke enig med Danske Patienter i denne sag. Det kan godt være, at det er en god ide at videregive data mellem de forskellige sektorer, men det mindste man kan gøre, er dog at spørge patienten herom og bede vedkommende give sin tilladelse hertil. Det kan jo gøres én gang for alle. De fleste vil formentlig sige ja.
Der vil dog også være nogle, der takker nej og hellere selv vil fortælle deres sygehistorie flere gange. Det vil vel typisk være dem, der har ressourcer til selv at gøre det, der takker nej. Så hvad vinder man ved ikke at tage den enkelte borger i ed? For mig at se intet. Tvært imod. Det gør mange vrede, og som DSAM siger, skaber det også mistillid mellem læger og mange af deres patienter, hvis patienterne ved og er imod, at alle data videregives. Mange vil holde deres mund med noget, de tidligere gerne drøftede med deres læge. Dette kan også skade patientsikkerheden. Den vinkel mener jeg, at Danske Patienter har overset.

Egentlig burde alle patientforeninger spørges om, hvad de mener, som et minimum. Hvis man ikke vil spørge den enkelte borger. Er patientforeningerne enige i, at det er ok eller finder mange, at det går for vidt? Det kunne være interessant at vide, men dertil kommer vi formentlig ikke. Noget tyder på, at lovforslaget allerede er blevet vedtaget!

Igen tager man ikke dem i ed, det drejer sig om, nemlig samtlige os danskere. Igen handler politikerne hen over hovedet på os alle. Det er simpelthen ikke i orden. Hvordan kan vi have tillid til politikere, der ikke finder det vigtigt at lytte til befolkningen og til de læger, hvis data fremover viderebringes hvad enten de ønsker det eller ej.

...................................................................................
 

25.11 2018 - MANGE LÆGER ER IKKE UVILDIGE

Anette Harbech Olesen skriver på sin blog om Peter Gøtzsche og nævner bla. at afdelingschef og professor i Global Sundhed ved Statens Serum Institut og Syddansk Universitet Christine Stabell Benn udtaler:

”Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men jeg mener, at mere end halvdelen af forskerne på protokollen til Cochranes HPV-review havde bånd til de dele af industrien, der laver vaccinerne, og Gøtzsche og hans kolleger påviste, at førsteforfatteren til reviewet har bånd til firmaerne. Cochrane blev til for at komme den problematik til livs, at industrien evaluerer sig selv, og nu har Cochrane så selv ladet sig infiltrere af industrien”.

Det er en dybt alvorlig udvikling. Den påvirker vores tillid til sundhedssystemet. Peter Gøtzsche bør have en medalje.  

Han er blevet midkrediteret af den samlede medicinalindustri og af mange læger, der har været på deres lønningslister.

Der skal gøres op med det, så uvildige læger kan komme til. Også læger, der interesserer sig for andre helbredelsesformer end ”strengt medicinske”, mener hun.

Hele sundhedsvæsenet bør endevendes. Patientens sundhed bør sættes højst frem for pengemæssige interesser.

Gøtzsche har tidligere i sin bog ”Dødelig medicin og organiseret kriminalitet” påvist, at medicinalindustrien anvender uhæderlige metoder, og at de er lykkedes med det i høj udtrækning. Måske tager vi medicin for noget, der kunne have været afhjulpet ad naturlig vej.


Kilde: https://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/peter-goetzsche-tager-effektivt-til-genmaele/?fbclid=IwAR12jjZPQImtD8p6_EJG2BXTk5NKhbaY6645EYUwI0r8jm8NG43Ni_IDBxU

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg har flere gange skrevet om Peter Gøtzsche, og jeg har også fortalt, at han desværre er blevet gået som direktør for Nordic Cochrane.
Heldigvis har han mange støtter, men det hjælper ham nok desværre ikke i denne sag.
Der er alt for mange stærke og toneangivende læger med medicinalindustrien i ryggen, der har magten i dette land – magten over både politikere, Sundhedsstyrelse og Lægemiddelstyrelsen, fordi industrien sponsorerer store dele af de to styrelser.

 

Danmark er på afveje. Vi er allerede rigtig mange, der ikke længere har tillid til, at alle læger er uvildige og til, at de vil deres patienter det bedste. Vi er også allerede rigtig mange, der har mistet tilliden til, at Sundhedsstyrelsen altid vil deres patienter det bedste. For ikke at tale om Lægemiddelstyrelsen.

 

Problemet er, at det er vanskeligt at finde ud af, hvem man kan stole på og hvem, man ikke længere kan stole på, når det drejer sig om læger. Hvorfor skal så mange fx have psykofarmaka, som har enorme bivirkninger fremfor smertestillende medicin? Det kommer jeg aldrig til at forstå.

 

De to styrelser er desværre til salg for ussel mammon. Det samme er alt for mange læger. Og ikke nok med, at de selv er til salg. De sælger også deres patienter.

 

Når en læge som Peter Gøtzsche tør stå frem og gå imod dem, der sidder på magten, mister han naturligvis sin stilling. Det er jo sådan, det foregår i Danmark i dag. Om han så kan bevise 1000 gange, at der er nogle, der har handlet bevidst vildledende og med folks helbred som indsats, vil han blive straffet, for man går ikke ustraffet imod eliten blandt læger, som tilsyneladende ikke selv har rent mel i posen! Det er dybt beskæmmende. Udefra ser det ud til, at magten virker til at være sød for dem, der har den - men også meget ondskabsfuld.

 

Det næste bliver sikkert, at Peter Gøtzsche mister sin autorisation, fordi han udgør en trussel mod folkesundheden, idet han modarbejder Sundhedsstyrelsens ”projekt HPV-vaccine”.

 

Det er dybt beskæmmende. Og der er ikke noget at sige til, at syge mennesker efterhånden hellere går til alternative behandlere end til læger, man ikke aner, hvem er i lommen på.

 

Læge leve uvildigheden. Lad os få den og etikken tilbage på alle hylder, når det drejer sig om syge mennesker.

................................................................................
 

24.11 2018 - PRIS OG ØKONOMI

Dette er den femte og sidste artikel om et nyt center for ”funktionel lidelse” i Region Hovedstaden.

Baggrundsgruppen har beregnet, at der skal ansættes 47 personaler til tilsammen 31 mio. kr. årligt.


Internationale beregninger viser, at udgifter til funktionelle sygdomme udgør 10-20 % af det samlede sundhedsbudget svarende til 5-10 mia. kr. i Region Hovedstaden.

Samlede udgifter pr. patient pr. år er 35.000 kr.
”Kan disse udgifter nedbringes til 25.600 kr. spares i alt 9.400 kr. andre steder i regionens sundhedsvæsen (praksis sektor, somatiske og psykiatriske hospitaler mv) og centeret vil kunne løbe rund kasse-økonomisk. Det betyder, at patienternes gennemsnitlige træk på regionens øvrige sundhedsvæsen uden for centeret skal nedbringes med ca. 73 % i forhold til i dag”.

”Regionens nuværende Videnscenter for Funktionelle Lidelser (ca. 1 mio. kr.) er pt tilknyttet Liaisonpsykoatrien, men det kan overvejes at lade videnscentret indgå i det foreslåede center.”

”Det skal fremhæves fra det foregående, at de forventede besparelser, som det foreslåede center vil kunne afstedkomme, kun i nogen omfang vil kunne findes på de specialafdelinger, der indgår i baggrundsgruppen. De forventede besparelser vil for størstedelen handle om besparelser i de kommunale budgetter i form af reducerede sygedagpenge, afklaringsforløb, rehabilitering, anden aktør, pensioner m.v. Det kan anslås, at der sundhedspolitisk undersøges muligheder for en samfunanciering med det kommunale system”.

”Sundhedssystemet kan forventes at blive aflastet især i almen praksis og i mindre grad i sekundærsektoren. Det skal igen nævnes, at en del af den patientgruppe, der sigtes på med det foreslåede center i dag er stort set uden behandlingsmuligheder (CFS/ME, postcommotio, MCS, funktionelle neurologiske bevægeforstyrrelser). Der kan derfor i sagens natur ikke allokeres økonomiske midler fra den eksisterende struktur til disse opgaver”.


Kilde: https://mayday-info.dk/wp-content/uploads/2018/05/BAGGRUNDSPAPIR.pdf?fbclid=IwAR3wYS2JAMArCsIHC67iBS-xCV9R9t_aYVK-f2gI-ph2H0mUT2bGafICrf0

MINE KOMMENTARER:
Her står det sort på hvidt, at patienter i forvejen bliver misrøgtede og forsømte. At der ikke er tilbud til dem. Derfor kan de ikke beregne omkostningerne. Samtidig står, at de koster 5-10 mia. i Region Hovedstaden alene. Omregnes de til landsplan svarer det til 16 – 32 mia. kr med omregningfaktor 3,2. Tænk, hvad man kunne få for 16-32 mia. kr. af kvalitetsundersøgelser og kvalitetsbehandlinger. Det ville være fantastisk.
Er der virkelig nogle, der mener, at der skal gøres noget for denne gruppe? Det ser ud til det. Det ser også ud til, at de regner med, at besparelsen bliver at finde i det kommunale. Det må skyldes, at de regner med, at de kan få de mennesker, der er allermest syge ud på arbejdsmarkedet igen.

Der er dog noget, der fuldstændig halter, når man kigger nærmere efter. Hvis de i stedet satte ind overfor den store gruppe, der netop IKKE får adgang til centret, og som vurderes værende mindre syge, kunne der måske være en mulighed, men når man regner ud, hvor mange, af de syge, der kan få adgang til centret – jvnf. tidligere – svarer det til at kun 0,5-0,6 % af alle med ”funktionel lidelse” kan komme ind på centret. Derfor kan vi sikkert roligt regne med, at det bliver de allermest syge.

Endnu engang må vi konstatere, at mange overhovedet ikke aner, hvad der tales om, når der tales ”funktionel lidelse”. Mange har en forforståelse af, at disse menensker kan hjælpes. Det er al ære værd, men det ser blot ud til at være de forkerte, de satser på. Det var formentlig en langt bedre ide i at satse på dem, der er mindre syge, for de har helt klart en chance for at komme videre, hvis de får kvalififeret hjælp. Men mht. de allermest syge er løbet kørt for de fleste, fordi de allerede er kørt ned af mange års cyklen rundt i både sundhedssystemet og det kommunale system uden at få hjælp og uden at blive taget alvorligt. Der er noget helt riv-rav-ruskende galt her.

Der er vist ingen tvivl om, at det økonomiske helst skal kunne hvile i sig selv, og at der fremfor alt skal spares penge på det. Pengene skal som vanligt findes inden for budgettet. Således har disse patienter ikke fået kvalitet for deres skattekroner og spørgsmålet er, hvad de får af kvalitet for dem fremover? Vi må vente og se. Men skulle jeg vælge mellem at bo i København og Aarhus i forhold til at være komplekst syg, vil jeg nok trods alt hellere bo i Købehavn med deres centerplaner, hvor vi her i Aarhus udelukkende spises af med Center for funktionelle Lidelser – Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har skiftet navn. 


................................................................................

23.11 2018 - FORSKNING OG ORGANISATORISK PLACERING

Dette er nr. 4 af 5 artikler om et nyt center for ”funktionel lidelse” i Region Hovedstaden.

Centret skal også forske i samarbejde med DanFund, som har lavet den store befolkningsundersøgelse, der afslørede, at 15 % har ”funktionel lidelse”.


De skriver, at området er kendetegnet ved stor mangel på viden.

”Det foreslåede center vil kunne fungere som basis for omfattende klinisk og patientnær forskning omkring lidelserne, idet centrets samlede volumen vil muliggøre større forskningsprojekter, der i dag ikke kan lade sig gøre, da patienterne er subgrupper i de mange forskellige specialer”.

De skriver også, at de vil gøre noget for få en forskningschef og faste forskningsstillinger samt for at at tiltrække yngre læger, fordi området hidtil ikke har haft særlig stor bevågenhed. Lykkes det vil det i første omgang være det første sted i verden, hvor ”der satses på en egentlig integration af forskellige lægespecialer og fagligheder i udredning og behandling af patientgruppen”.


Centret skal være samlet. Der skal så vidt muligt være et vist antal sengepladser tilknyttet.

”Centret bør være placeret i det somatiske sygehusvæsen og bør lægges på et eksisterende hospital. Det er for nuværende ikke afklaring i baggrundsgruppen omkring, hvorvidt centret også for en del skal være organiseret under psykiatrien”.

Kilde: https://mayday-info.dk/wp-content/uploads/2018/05/BAGGRUNDSPAPIR.pdf?fbclid=IwAR3wYS2JAMArCsIHC67iBS-xCV9R9t_aYVK-f2gI-ph2H0mUT2bGafICrf0

MINE KOMMENTARER:
Det er meget interssant, at de skriver, at området er kendetegnet ved stor mangel på viden. Det kan måske give håb for fremtiden, for måske er der trods alt en åbenhed overfor, at disse mennesker kan være fysisk og ikke psykisk syge, og at Per Fink ikke gennemsyrer alt.

Men DanFund har jeg ikke meget fidus til. De har fået hjælp til at konstruere et spørgeskema, der skulle få så mange mennesker som muligt til at ”gå i funktionel lidelses-fælden”. At det lykkedes til fulde ses tydeligt på det høje antal, de har fundet i undersøgelsen med funktionel lidelse blandt 10.000 ”tilfældige” københavnere på vestegnen.

De skriver også, at de satser på integration af forskellige lægespecialer og fagligheder som det første sted i verden, og det synes vældig optimistisk. Det er altid svært at gennemskue, når Forskningsklinikken er ind over, men der kan jo være læger iblandt, der har en anden tilgang. Det ser unægtelig sådan ud.

Noget tyder i hvert fald på, at der er stærke kræfter i baggrundsgruppen, der sidder og planlægger centret, der trækker i retning af psykiatrien, mens andre trækker den anden vej og vil have centret placeret i somatikken. Måske er der indgået et kompromis, for ”Per-Fink-fri” er det langt fra.
Men det giver håb om, at der er læger med, som træker i modsat retning.


.............................................................................

22.11 2018 - VISITATION, UDREDNING, BEHANDLING OG SAMARBEJDE MED KOMMUNEN

Dette er nr. 3 af 5 artikler om et nyt center for ”funktionel lidelse” i Region Hovedstaden.

Udredning og behandling skal bygge på en bio-psyko-social model.

Centret skal kunne trække en streg i sandet i forhold til, om yderligere udredning er nødvendig. I nogle tilfælde vil det være åbenlyst, mens man i andre tilfælde er nødt til at drøfte det mellem flere specialer.

Når patienten er visiteret tildeles en forløbslæge, der har kompetencer i forhold til patientens sygdom.

Det er meningen, at den enkelte patient situation skal drøftes på tværfaglige konferencer.

Målet med behandling og rehabilitering er et opnå en så god fysisk, psykisk og social funktion som muligt med en så stor evne til at klare egne problemstillinger som muligt.


Forløbet består af fire trin.

Egen læge står de to nederste trin. Centret står for trin tre og fire.
På nederste trin (initial screening) handler det om selvbehandling, bio-feed back og anden stressbehandling.
På næste trin (gruppeintervention) handler det om mindfulness, coping-strategier og værktøjer til ADL-træning (almindelig dagligdags livsførelse).
På trin tre (individuel intervention) handler det om medicinsk behandling, ADL-tilpasning, diæt, coaching og social medicin.
På øverste trin, trin fire (intensiv intervention) handler det om medicinsk, socialmedicinsk og psykologisk behandling.

Patienten tildeles på centret en forløbskoordinator, som er enten sygeplejesker eller socialrådgiver, og som står for et koordinerende forløb med anvendelse af stepped care.


Centerledelsens opgave er, at behandlingen retter sig mod den mest fremtrædende problemstilling (funktionsdefineret behandling). Der skal skabes grundlag for målrettede behandlingsmodaliteter som psykoedukation, kognitiv terapi, smertehåndtering, fysioterapi, ergoterapi, ADL-træning, kostvejledning, kognitiv genoptræning, pårørendeinvolvering, depression/angst-gruppe, social vejledning, mindfulness etc.


”Behandlingstilbuddene tager udgangspunkt i bedst mulige evidens og bedste kliniske praksis, men det skal ligeledes sikres, at der indføres forskningsmæssig afprøvning af nye behandlingstiltag”.

Personalet skal uddannes ekstra til opgaven.
Mht. beskæftigelse skal den socialmedicinske enhed sikre relevant kommunikation og samordning med de konkrete kommuner og beskæftigelsesforløb, som patienterne er i. Kommunerne inddrages som samarbejdspartnere i centret.

Kilde: https://mayday-info.dk/wp-content/uploads/2018/05/BAGGRUNDSPAPIR.pdf?fbclid=IwAR3wYS2JAMArCsIHC67iBS-xCV9R9t_aYVK-f2gI-ph2H0mUT2bGafICrf0

MINE KOMMENTARER:
Der er intet nyt i, at egen læge skal håndtere langt de fleste, og at det kun er de sværest syge, der kommer på et center. Hvis de regner med, at der er 270.000 patienter med ”funktionel lidelse” i Region Hovedstaden og kun 1000 – 1200 får adgang til centret, svarer det til, at ca. ½ % af alle de syge får adgang til centret. Når de mener, at der er 27.000 whiplashskadede med senfølger svarer det til, at 13,5 med whiplashskade får adgang til centret hvert år.

Der er meget, som minder os om, at der tages udgangspunkt i Per Finks forskning – bio-psyko-social,
undgå for mange undersøgelser, psykoedukation, kognitiv terapi, mindfulness, samarbejde med de pårørende etc.

Når det er sagt, ser det også ud til, at der er postive tiltag i deres planer, fordi den enkelte ikke længere overlades til selv at finde nye veje at gå. De tages i hånden og ledes på vej.

Problemet er dog, at mange ikke ønsker at blive taget i hånden og ledt ad netop den vej, et sådan center vil føre dem ad. Mange af behandlingerne kan give en bedre livskvalitet, men hvor alvorligt tages de fysiske symptomer, de kommer med? Der står godt nok, at de vil tage hånd om den største problemstilling eller det problem/symptom, der fylder mest hos patienten.
Måske tages den tilgrundlæggende sygdom alvorligt. Måske ikke? Det afhænger af, hvor villige de er til at involvere forskellige lægelige specialer, når det kommer til stykket. Det forudsætter også, at lægerne ikke udelukkende er ”Per-Fink-fans”, men objektive læger, der er i stand til selv at tænke. Men alt i alt minder det for meget om Per Fink, samtidig med at der også er nogle åbninger her, som Per Fink ikke har, nemlig tilgangen til inddragelse af flere lægelige specialer.

Vi kan håbe, at der, når der tales om forskning, ikke blot tales om Per-Fink-forskning! Eller når der tales om erfaringer, at det kun er Per-Fink-erfaringer, der tales om, men somatiske lægers erfaringer. BLiver centret aktuel i den foreslåede form, vil jeg langt foretrække dette fremfor "Funktionelle Lidelser" i Aarhus.

..........................................................................


21.11 2018 - TVÆRFAGLIGT CENTER I REGION HOVEDSTADEN

Dette er nr. 2 af 5 artikler om et nyt center for ”funktionel lidelse” i Region Hovedstaden.

Der er solid evidens for, at en sammenhængende tværfaglig indsats kan hjælpe mange af patienterne, nogle gange væsentligt, selv i de sværeste tilfælde.

Der er behov for ”en samlet, koordineret og fokuseret indsast omkring
1. udredning
2. behandling/rehabilitering
3. koordinering med den beskæftigelsesrettede indsats og
4. undervisning – især i kommuner og almen praksis”.

Ideen er at samle udredninger og behandlingsopgaver under ét tag med en specialiseret tværfaglig indsats, hvor de fire nævnte områder inddrages. Indsatsen skal være arbejdsmarkedsrettet.


Man regner med ca. 1000-1200 patienter om året over 18 år.

Hovedparten af patienterne skal være patienter med fibromyalgi, ME, IBS, PNES, neurologisk funktionelle forstyrrelser, komplekse smerter, HPV-mistænkte bivirkninger og postcommotionelt syndrom.
”Der sigtes ikke på almindelige diagnostiske udredninger, men netop på komplekse, uafklarede tilstande, hvor det må formodes at yderligere undersøgelser ikke vil bidrage med ny viden”.

En væsentlig opgave bliver også at sparre med almen praksis. Her forventes de fleste patienter at være i behandling.


Da mange lægelige specialer er relevante, begrænses de af pragmatiske hensyn.

”Der tilsigtes, at der inden for centret vil være kompetencer indenfor smertebehandling, socialmedicin, liaisonpsykiatri/psykiatri, neurologi, reumatologi, infektionsmedicin og gastroenterologi” (mave-tarm).
”Den lægelige tværdiciplinære tilgang er af højeste prioritet”.
Derfor vil de også lave bindende samarbejdsaftaler med centrale personer de andre relevante specialer – pædiatri, gastroenterologi, indvandrermedicin, transkulturel psykiatri, arbejdsmedicin, epidemiologi og ortopædkirurgi”.

Kilde: https://mayday-info.dk/wp-content/uploads/2018/05/BAGGRUNDSPAPIR.pdf?fbclid=IwAR3wYS2JAMArCsIHC67iBS-xCV9R9t_aYVK-f2gI-ph2H0mUT2bGafICrf0

MINE KOMMENTARER:
Det er rigtig godt – for mig at se – at de godt er klar over, at tværfaglig behandling er det, der er størst evidens for virkningen af p.t. Det gælder også for whiplash.

De ønsker – med de forskellige specialer, der inddrages og de specialer, de ønsker at have faste samarbejdsaftaler med – at der inddrages en lang række af lægelige specialer, og vi taler ikke blot om psykiatere, som de desværre gør i Region Aarhus.

Der ser ud til, at centret skal erstatte smertecentre, idet patienter med komplekse smerter bliver en del af centrets klientel. Der foreslår også en smertelæge ansat ifølge planen. Det kan dog reduceres mange gange, før det økonomiske er på plads.
 
Noget tyder således på, at de her går et skridt udenom Per Fink og co, hvilket jeg naturligvis kun kan bifalde.
Selvfølgelig er der også elementer, der minder lidt rigeligt om Fink. Bla. de specialer, der skal være på centret. Det er de specialer, Per Fink arbejder sammen med – bortset fra ortopædkirurgi, som kan være medtaget aht de whiplashskadede. Man har da lov at håbe, at de i Region Hovedstaden trods alt ikke bliver så fortabte, som vi er i Region Midtjylland.

Det ser også ud til, at de vil satse på samarbejdet med de praktiserende læger, som også her – jvnf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger – skal varetage hovedparten af behandlingen af patienter med ”funktionelle lidelser”.
1000 – 1200 patienter om året synes dog desværre ikke af ret mange set i forhold til de mange patienter, der nævntes under nyheder her på siden i går. Også her får de pratiserende læger en enorm opgave, og risikoen for, at alvorlig sygdom overses, er og forbliver en faktor, der bør tages langt mere alvorligt.



............................................................................... 

20.11 2018 - RAPPORT OM NYT CENTER FOR ”FUNKTIONELLE LIDELSER I REGION HOVEDSTADEN

Dette er den første af 5 artikler/nyheder om det nye center, som Region Hovedstaden nu planlægger.


De har lavet beregninger over, hvor mange patienter, det drejer sig om baseret på en befolkning på 1,8 mio. indbyggere i Region København:
49.500 patienter med fibromyalgi.
31.000 med Chronic Fatique Syndrom/CFS.
90.000 med colon irritabile.
27.000 med whiplash senfølger.
800 mistænkte for HPV-bivirkninger.
108.000 med stærke smerter (fra en befolkningsundersøgelse – ikke klinisk diagnose).
144 nye patienter årligt med alvorlige funktionelle bevægeforstyrrelser.
72 nye årligt med PNES (atypiske neuroleptiske kramper).
De har ikke kunnet finde samlet antal på de to sidstnævnte.
Nogle af patienterne går igen i begge grupper.
De skriver underneden, at tallene skal tages med forbehold.
Patienter med whiplash senfølger og fibromyalgi indgår også under stærke smerter.

Det drejer sig om patienter, hvis tilstand ikke kan hverken klassificeres eller forklares iht. tradidtionel medicink sygdomsforståelse. Patientegruppen har i længere tid udgjort at klinisk og et sundheds-organisatorisk problem. De har som regel ingen ”stamafdeling”, der følger og forker. Sygdommene har været kendt under mange navne: somatoforme lidelser, dissociative forstyrrelser, medicinsk uforklarede lidelser, somatisk symptomrelaterede lidelser, bodily distress-tilstande, konversionslidelser m.v.

Der refereres til DanFund undersøgelsen, som viser at 15 % har funktionel lidelse svarende til 270.000 mennesker i Region Hovedstaden.
Praktiserende læger siger, at 18 % af deres patienter har uforklarede medicinske sygdomme.Internationalt regner man med 6 % af befolkningen har funktionel lidelse, 1 % er alvorligt handicappede svarende til 18.000 i Region Hovedstaden.

Patientgruppen er en stor økonomisk belastning for samfundet, og stigmatisering af dem kan være med til at vedligeholde tilstanden.
”Der forskes med stigende intensitet i de forskellige syndromer, der henregnes til det funktionelle spektrum. Disse lidelser har både en række fællestræk og en række særegne symptomer. Der er fundet abnormiteter og der forskes videre i både immunsystem, mitokondriefunktion, det hormonelle system, det cellulære stofskifte og det autonome nervesystems regulering af samspillet mellem kroppens organsystemer. Omkring de tilstande, hvor smerte indgår som et centralt symptom, samler en del sygdomsforklaringer sig om ”central sensibilisering”, dvs en fejl i smertesignal-processen.

Teorier om funktionelle lidelser som følgevirkninger til psyko-fysiske stress-tilstande er ofte fremført, og det gælder, at der omkring de dissociative tilstande (konversion) er fundet en overrepræsentation af forudgående psykisk traumatologi, særligt sexuelle overgreb. Tilstandene kan dog også opstå uden stressor eller traume. Omkring flere andre af de lidelser, der henregnes til det funktionelle spektrum, er der ikke klar evidens for tilstedeværelsen af forudgående psyko-fysisk stress som disponerende faktor. Der findes heller ikke klar evidens for overrepræsentation af bestemte personlighedstræk (fx ”hysteri”, dependens, perfektionisme) hos patienter med funktionelle lidelser, hvilket historisk set ellers har været en primær antagelse”.
De angiver denne kildeangivelse: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26113484 
Af denne fremgår, at en betydelig del af patienter med Functional Movement Disorder skorer inden for det normale spektrum i psykologiske spørgeskemaer.


Kilde: https://mayday-info.dk/wp-content/uploads/2018/05/BAGGRUNDSPAPIR.pdf?fbclid=IwAR3wYS2JAMArCsIHC67iBS-xCV9R9t_aYVK-f2gI-ph2H0mUT2bGafICrf0

MINE KOMMENTARER:
Det er første gang, jeg har set offentlige tal sat på antallet af patienter med nogle af de sygdomme, der henhører under ”funktionelle lidelser”. I Region Hovedstaden med 1,8 mio. indbyggere skulle der ifølge arbejdsgruppens beregninger være ca. 198.300 plus alle dem med funktionelle bevægeforstyrrelser og PNES, som de ikke har kunnet finde et samlet tal på.
MEN oven i kømmer også, at mange af de ca. 30 sygdomme, slet ikke er nævnt, fx den store gruppe med hovedpine/migræne (200.000 på landsplan) og med hjernerystelse (ca. 75.000 på landsplan). Så reelt er der mange flere med ”funktionel lidelse” end de her nævnte.

Med en befolkning på 5,7 mio. mennesker i Danmark svarer de 198.300 i Region Hovedstaden til 634.560 på landsplan.  Tallene fortæller derfor, at Per Fink – som jeg længe har mistænkt - underdriver antallet af mennesker med ”funktionelle lidelser”, når han taler om ca. 300.000. Man kan spørge, hvad hans interesse er i at underdrive? Jeg tror, det handler om, at han er bange for, at folk godt kan se, at det er langt ude, hvis antallet bliver alt for stort.  
Tallene kan dog også fortælle, at DanFund undersøgelsen var konstrueret til at ”fange” langt flere tilfælde af ”funktionel lidelse”, end der reelt er.

Der er dog også den fejlmargen, at nogle af patienterne går igen i flere af grupperne, fx har whiplashskadede og dem med ME, colon irritabile og fibromyalgi alle smerter. Derfor er tallene ikke korrekte og det kan være svært at lave tal på landsplan, når nogle går igen i flere grupper, og når der mangler en del af de sygdomme, der betragtes som ”funktionelle lidelser”.
Til gengæld kan man ud fra det opgivne tal, lave beregninger på landsplan for antallet af whiplashskadede. De har beregnet, at der er 27.000 whiplashskadede. Det svarer til 84.600 whiplashskadede på landsplan, hvilket er et noget højere tal, end det hidtil eneste tal, som specialestuderende fra Syddansk Universitet fandt frem til nogle år tilbage, nemlig 46.000. Der kan dog være en forskel, hvis de har medtaget mennesker med akut whiplash i tallet i Hovedstaden. De specialestuderende arbejdede udelukkende med kronisk whiplash.

Hovedstaden læner sig tilsyneladende op af DanFund undersøgelsen, der er designet til at finde frem til, at så mange borgere som muligt rubriceres som patienter med ”funktionel lidelse”.

Mht. fibromyalgi har de beregnet, at der er 49.500 i København svarende til 158.400 på landsplan, mens Fibromyalgiforeningen selv siger, at der er 100.000.
Endnu mere interessant er, at de taler om 31.000 med ME/CFS, mens ME Foreningen taler om 14.000 på landsplan.
Jeg har ikke tallet på, hvor mange der har colon irritabile på landsplan, men de taler om 90.000 i Region Hovedstaden, hvilket svarer til 288.000 personer på landsplan.
Alene antallet af mennesker med whiplash, colon irritabile, ME og fibromyalgi er på landsplan: 562.000. Det er langt ude.

Mht. forskning og DanFund, er det fint, at der forskes meget i nogle af sygdommene omkring immunsystem, mitrochondriefunktion, det hormonelle system, det cellulære stofskifte og det autonome nervesystems regulering af samspillet mellem kroppens organsystemer. Det vil dog sige, at det ikke umiddelbart er whiplash, der forskes i. Men fx kan immunsystemet, det hormonelle system og det autonome nervesystem også være påvirket efter et whiplashtraume. Så måske kan man sige, at der er tale om indirekte forskning? Det er svært at afgøre.

Der er viden om, at der er overrepræsentation af især sexuelle overgreb, men at tilstandene også kan opstå uden stressor eller traume.

Der er faktisk også ny viden at hente i deres plan for centeret, nemlig at der ikke er klar evidens for, at der er overrepræsentation af bestemte personlighedstræk hos patienter med funktionelle lidelser.
Derfor må man vel også en gang for alle sige, at disse patienter ikke er psykisk, men fysisk syge, og at man blot ikke kan finde årsagen hertil endnu. Det drejer sig om patienter, der er diagnostisk uafklaret.

....................................................................................

19.11 2018 - HOSPITALER LØNNES FOR AT HAVE FÅ SKADER

Historien er fra 2017. Men den er stadig aktuel.

Hvis en hospitalsafdeling kun har få klagesager, belønnes den. Derfor anmelder læger færre skader, hvilket også er registreret af Patienterstatningen, som har oplevet et markant fald i anmodninger om erstatning. En jurist udtaler, at det skyldes belønningen, som flere sygehuse bruger.

Det bevirker, at danske læger og sygeplejersker er for dårlige til at hjælpe patienter, der fejlbehandles eller skades. Et stort og ukendt antal både patienter og efterladte risikerer dermed ikke at få den erstatning, de har krav på.


I først halve år af 2017 fik Patienterstatningen 10 % færre anmeldelser på skader.

Direktøren for Patienterstatningen mener, at det ikke skyldes, at der sker færre skader.
»Det store og pludselige fald undrer os, for et tilsvarende fald ser vi ikke fra de øvrige aktører på sundhedsområdet,« siger hun.

Samtidig rapporteres der om flere utilsigtede hændelser, hvor noget er gået galt. Forrige år døde 321 patienter af utilsigtede hændelser; men Patienterstatningen får i gennemsnit kun 150 erstatningskrav om året. Dvs at sagerne ikke bliver anmeldt og nogle går glip af erstatning.


Læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner skal – ifølge klage- og erstatningslove - informere om muligheden for at søge erstatning. Så enten har sundhedspersonalet ikke informeret dem alle eller også har de ikke ønsket at søge erstatning. Hun mener dog, at det sidste ikke er tilfældet.

Et 10 % fald i antal erstatninger er et markant fald. Samme fald ses ikke hos fx praktiserende læger, privathospitaler, speciallæger etc.

I 2016 blev der rapporteret 189.467 utilsigtede hændelser. I 2012 var antallet 155.791.


Desuden er antallet af sager, der anmeldes af læger faldet fra 12 til 4 %. Det er således næsten altid pårørende eller patienten selv, der klager via regionernes patientvejledninger.


Man kan med andre ord sige, sundhedspersonalet har ændret adfærd.

Generelt er der større mulighed for erstatning, hvis det er lægen eller personalet, der anmelder en skade. Det kan dog skyldes, at lægerne er blevet bedre til at undgå fejl. Men når man sammenholder det med, at et stort antal kvinder fx blev udsat for fejl ved brystkræfundersøgelser, ser det ikke ud til at være tilfældet. Derfor er konklusionen, at det nok ikke skyldes, at lægerne er blevet dygtigere til at undgå fejl.

Bent Hansen, der dengang var regionsrådsformand mente dog, at det skyldtes, at læger var blevet bedre til at undgå fejl, fordi der er indført et belønningssystem, så afdelingerne får det antal kroner tilført, som ikke er udbetalt i erstatninger. Har de derimod flere fejl, skal pengene tages af afdelingens budget.

Det finder sundhedsjurist Kent Kristensen for meget kritisabelt.

»En offentlig myndighed kan ikke have en incitamentsstruktur, som modarbejder lovgivningsmagtens intentioner. Intentionen med erstatningsloven er jo helt klart, at lægerne har en oplysningspligt og pligt til at hjælpe de patienter, som måtte være kommet til skade, med at søge erstatning. Men belønningsstrukturen spænder jo nærmest ben for den,« siger han.

Hensigten kan være god, men de patienter der kommer til skade, risikerer at betale prisen for kvalitetsudviklingen.

Også formanden for Danske Patienter finder det problematisk og siger, at presset på sygehusene er stigende, og at det derfor i en travl hverdag bør være en ledelsesopgave at få patienter og pårørende fortalt om erstatningsmuligheder.


Formanden for Lægeforeningen mener, at lægerne skal blive bedre til både at hjælpe og informere patienter om erstatningsmuligheder. Sygehusledelserne skal dog tage opgaven alvorligt. Han har ikke hørt, at flere sygehuse har indført økonomiske incitamenter til nedbringelse af fejl. Det er ikke klogt, mener han. Det sender et klart signal fra ledelsen om, at man ikke ønsker erstatningssager.


Kilde: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE9867481/laeger-anmelder-faerre-skader-hospitaler-beloennes-for-at-have-faa-sager 

MINE KOMMENTARER:
For ikke så længe siden skrev jeg, at der er indberettet 10.000 tilfælde af medicinskader, og at det kun er toppen af isbjerget. Nu bliver årsagen åbenlys.

Sygehusledelsen og regionsrådsformændene belønner de afdelinger, der ikke laver fejl, der kan føre til erstatninger. Derfor bliver det klart, at personalet kan undgå ubehagelige besparlelser eller endda fyringer, hvis de lader være at fortælle, at der er sket en fejl.

Selv om historien er fra 2017, virker det ikke, som om der er ændret på det. Det er jo noget, de selv bestemmer regionalt.
Det er i mine øjne både usselt og lumpent. Hvornår holder det op? Hvornår genindfører man etik og moral og patienten i centrum?

Måske er det også årsagen til, at de tre døde patienter, man fandt ved gennemgang af medicinfejl på Aarhus Universitetshospital var døde af medicin, og som ikke var blevet opdaget af personalet? Det har jeg også skrevet om tidligere. Personalet havde ikke registreret, at de tre patienters død kunne skyldes, at de havde fået for meget blodfortyndende medicin. Hvis det er tilfældet, er det uhørt. Blot at vende ryggen til og lade som ingenting.

Hvor skal det hele dog ende. Det er dybt bekymrende læsning, når man selv har været ansat i systemet og ved, hvor graverende medicinfejl er.
Det gør mig virkelig harm, at læger og andre sundhedspersoner får at vide, at de ikke skal indberette eller selv undlader at indberette fejl. At læger indberetter 8 % færre fejl er jo i sig selv dybt bekymrende. Den slags bør forbydes pr. dags dato. Med mindre beslutningstagene på området er uoplyste, hvad jeg næppe tror, de er, ved de udmærket, at den manglende anmeldelse kan blive resultatet med en sådan beslutning.

At patienterne hyppigst får erstatning, hvis fejlen er indberettet af personalet, gør det hele endnu værre og stiller endnu større krav til personalets etik og moral.
Jeg har desværre ikke læst, at det skulle være ændret, så det er det næppe blevet.

............................................................................... 

 

17.11 2018 - PATIENTER SPØRGES IKKE OM DERES TRIVSEL
Mange læger, der forsømmer at spørge ind til patienternes livsstil og trivsel.

Det fremgår af undersøgelse lavet af KMD Analyse. Danske Patienter finder, at det er tegn på manglende brugerinddragelse.

Kun hver fjerde patient oplever, at lægen spørger ind til ”deres livsstil, adfærd, psykiske trivsel og personlige forhold”. Selv om der er kommet større fokus på brugerinddragelse i sundhedssystemet, fordi undersøgelser viser, at det bedrer resultaterne. Patienterne kender sig selv og deres krop, men det er ikke rutinemæssigt noget, læger bruger til noget.


Vicedirektøren for Danske Patienter mener, at det er vigtigt, at lægerne får den viden. Patienter med fysiske sygomme kan udvikle psykiske følgesygdomme. Derfor har lægen brug for oplysninger om patientens liv.

Lægerne vil gerne have den viden. To ud af tre finder det vigtigt og nyttigt, men patienterne bliver ikke sprugt. Læger angiver tid som årsag, men danske erfaringer viser, at det ikke behøver tage længere tid at inddrage patienterne, når det først er sat i system.
”Lægerne skal undersøttes med konkret redskaber og kompetencer til at bruge dem”, mener Danske Patienter. Det kræver dog, at ledelsen støtter op om det.

Hele projektet kan ses her: https://danskepatienter.dk/files/media/Publikationer%20-%20Eksterne/A_Danske%20Patienter%20%28eksterne%29/kmd_analyse_population_health_management_2017_pdf.pdf


Kilde: https://danskepatienter.dk/politik/nyhedsarkiv/undersoegelse-laeger-spoerger-ikke-ind-til-patienters-trivsel

 

MINE KOMMENTARER:
Sundhedsstyrelsen går ind for patientinddragelse og satser på patientinddragelse. Patienter er og bliver dem, der ved bedst mht. deres egen sygdom. Hvorfor sker det så ikke i praksis, når det giver bedre behandlingsresultater? Og hvorfor mener en tredjedel af lægerne, at det er uden betydning af vide noget om patienterne? Umiddelbart tyder det på arrogance, men det kan også skyldes, at det er ældre læger, der kun har stiftet bekendtskab med apparatfejlsmodellen i deres karriere. De ser på patienten, som et apparat, der skal repareres.

I sygeplejen tales om det hele menneske. Sygeplejersker oplæres til at anlægge et helhedssyn på patienter, men for læger er patienten delt op i flere dele, som oftest synes at være totalt adskilt, hvilket ovenståede undersøgelse også viser. Når man ser på en patient som et helt menneske med alt, hvad det indeholder, ser man modsat mange læger ikke patienterne som et apparat.

Når en patient er fysisk syg, beskæftiger læger sig med det fysiske, når en patient er psykisk syg med det psykiske, og når en patient er kronisk syg med ”funktionel lidelse” kommer det sociale aspekt også med, men her nedtones til gengæld de fysiske apsekter. De sociale og psykiske aspekter tillæge betydning i forhold til at finde en årsag udenfor kroppen til patientens symptomer – en dårlig barndom, kummerlige sociale forhold, seksuelle overgreb, tidligere traumer etc. etc. Selv om de her interesserer sig mere for patientens liv, er det kun med det formåll at finde en årsag. Det betyder ikke, at patienten inddrages.  Tvært imod ser vi jo en stigende tendens til, at patienter med de såkaldte ”funktionelle lidelsesr” køres over. De medinddrages ikke, hvis de ikke er enige med lægen i, at det kan være mobning i skolen, der gør, at de er fysisk syge i dag. Er de derimod enige med lægen, honoreres de i form af ros for at samarbejde.

Problemet for de patienter, der ikke vil samarbejde, er, at de selv mener, at de er fysisk syge, mens lægerne ikke tillægger patienternes fysiske symptomer betydning eller interesse. Det er IKKE fremmende for helbredelse. Det peger på ignorance og tendens til magtmisbrug overfor patienter og er ikke pænt at se på. Lægerne kan jo blot spørge sig selv, hvordan de selv ville have det, hvis det var dem. Det har vi jo set eksempler på for ikke så lang tid siden. Læger, der blev indlagt, var chokerede over den måde, de blev behandlet på. Pludselig var de degraderet til patienter, og deres egne vurderinger blev tilsidesat. Det gav dem virkelig noget at tænke over – og skrive om. Men vi kommer næppe længere ved at inlægge dem alle. De må genlære empatien og forsøge at sætte sig ind i andres situation, både aht. opnå de bedste lægelige resultater og mht at indse, at patientens egne vurderinger er brugelige og forbedrer resultaterne, når de bruges sammen med deres egen lærdom. Det kræver for manges vedkommende, at holdninger og fordomme lægges på hylden. Og kan de det?

 

Manglende tid kan tillæges meget, men modsat vil jeg vove den påstand, at læger på sigt vil kunne spare tid, hvis de inddrager deres patienter noget mere. Og så er det jo trods alt mennesker, de arbejder med. Ikke apparater eller maskiner.

..........................................................................

17.11 2018 - NY SMERTEFORSKNING OM ARVELIGHED OG SMERTER

Smerteforsker ved Aalborg Universitet Lars Arendt-Nielsen har fundet ud af, at DNA´ et i vores celler lagrer ”minder”. Det har blandt andet betydning for, om vi udvikler kroniske smerter på et tidspunkt i livet.


Også spædbørn, der har været udsat for smerte pga. operationer udvikler mere smertefølsomhed senere i livet. Derfor giver det mening at smertebehandle nyfødte ved smerter.


De patienter, der får kronisk smerte efter en knæoperation har andre ”minder” i deres DNA end dem, der ikke udvikler kronisk smerte. Hvad det er, det påvirker dem anderledes, ved forskerne dog endnu ikke. Forskningen tyder på, at vi kan arve vore forældres eller bedsteforældres genetiske ”minder”.


De genetiske ”minder” kalder forskerne for epigenetik. Måske kan ”minderne” gå i arv. I hvert fald er nogle familier hårdere ramt end andre mht. kroniske smerter. Rotteforsøg understøtter antagelsen, fordi rotteunger, der blev fjernet fra deres mødre som små, bliver mere følsomme overfor visse smerter som voksne, og kan videregive det til deres egne unger.


”Det ser ud som om, at de ting, der sker tidligt i livet, har den største effekt. Det ser vi i både dyreforsøg og observationer af mennesker”, fortæller han.

Epigenetikken kan revolutionere smerteforskningen på sigt, mener han. Lige nu er der dog flere spørgsmål end svar.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/dit-dna-kan-huske-du-arver-maaske-dine-foraeldres-smerter

MINE KOMMENTARER:
Det er helt nyt for mig, at smerter hos forældre og bedsteforældre kan gives videre til deres børn. Det kan være en forklaring på, hvorfor nogle udvikler kronisk smerte og andre ikke.
Der er dog langt vej endnu, før smerteforskningen kan fortælle, om det er korrekt.

Den eneste handling, forsker Lars Arendt- Nielsen peger på her er bedre smertebehandling til spædbørn. Han har tidligere peget på, at mennesker, der gennemgår selv små operationer, skal smertedækkes ordentligt, fordi nogle udvikler kroniske smerter, ligesom han også tidligere fundet, at det ikke nytter at operere dem, der får flere smerter efter en knæoperation igen, fordi årsagen til smerten skal findes et andet sted. I det hele taget har han forsket temmelig meget i smerter efterhånden og er en af de førende på området i Damark.

Mht. whiplashskadede giver forskningen mening forstået på den måde, at de selvfølgelig – som jeg har sagt i årevis -skal smertebehandles tilstrækkeligt i den akutte fase, fordi nogle risikerer at udvikle kronisk whiplash pga. manglende smertedækning. Alle smerter, der ikke behandles, kan udvikles til kroniske smerter.

Når det er sagt, tror jeg dog, at årsagen til smerter os de whiplashskadede skal findes andre steder, nemlig i nakken. Lars Uhrenholt og mange andre forskere har jo for længst påvist skader ved mikroskopi af nakken efter en trafikulykke med døden til følge, skader som hovedsageligt ikke kunne ses med eksisterende undersøgelsesmetoder. Årsagen til kronisk whiplash bør derfor også søges andre steder i i smerteforskningen.
 


......................................................................................

16.11 2018 - HVAD ULYKKESPATIENTFORENINGEN SIGER OM KRONISKE SMERTER

Ulykkespatientforeningen, tidligere PTU, skriver bla. på deres hjemmeside, at det kan være svært både at arbejde og deltage i sociale aktiviteter, og at det kan påvirke den mentale tilstand, hvorfor det er vigtigt at få hjælp til at håndtere smerterne.

Smerterne skal ikke tage styringen over dit liv.

Om træning og kroniske smerter skriver de, at ”fysisk aktivitet kan have en smertelindrende effekt. Nogle mennesker med kroniske smerter har god effekt af at være fysisk aktive, mens andre har mindre effekt”, fordi forskning viser, at mennesker med kroniske smerter reagerer forskelligt, og fordi folk kan have forskellig smertetærskel.


Om smertetærskel skrive de, at den kan ændres over tid fx ved motion.

Om motion hjælper afhænger også af forandringerne i centralnervesystemet. Der findes et smertebremsesystem i hjernen, som aktiveres ved motion, men ved motion påvirkes også de centre i hjernen, som styrer vores oplevele af smerter. Det er forklaringen på, at motion kan lindre smerter.

”En lille gruppe personer med kroniske smerter har dog så store forandringer i deres centralnervesystem, fordi deres smertesystem er blevet overfølsomt, at deres smerter bliver forværret af at dyrke motion”. 


Mht. hvilken træning der er bedst mener de, at det er individuelt, afhængig af smertetærskel og karakteren af smerter, men at træningen bør bygges langsomt op fra fx gåture til styrketræning.


Ved motion styrkes immunforsvaret, og der frigives stoffer, som ”interagerer med smertesystemet”, ligsom knogler, muskler og ledbånd bliver stækere og kredsløbet bedre.

 

”Der bliver udløst nogle stoffer i kroppen, der gør, at du ’glemmer’ smerterne. Det er blandt andet stoffet dopamin, som udløser følelsen af velvære”.

 

De angiver konkrete øvelser til nakke og skuldre, fordi smerter her kan give ændringer i holdningen som i sig selv kan give smerter.

 

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/smerter/behandling-af-kroniske-smerter/traening-og-smerter/

MINE KOMMENTARER:
Jeg formoder, at afsnittet ikke er skrevet til whiplashskadede, men til skadede i al almindelighed. Jeg må undre mig over, at en forening, der har whiplashskadede medlemmer, ikke har et særligt afsnit om de whiplashskadedes særlige behov, for ved nærlæsing bliver det tydeligt, at de tilsyneladende stadig ikke forstår, hvad en whiplashskade kan være eller hvad de skal stille op med de whiplashskadede.

En anden ting, der undrer mig, når jeg ser på deres hjemmeside er, at de stadig vælger at kalde det for piskesmæld, til trods for at whiplash er det internationalt anerkendte navn på lidelsen. At fastholde piskesmæld kan derfor komme til at virke som om, de stadig ikke anerkender den internationale diagnose.

Det er klart, at mennesker med kroniske smerter reagerer forskelligt. Det er jo stor forskel på årsagen til de kroniske smerter og på, hvad der følger med af andre symptomer. Fx har whiplashskadede ofte et væld af andre, invaliderende symptomer samtidig med smerterne, hvilket gør situationen kompleks.

Når de taler om et smertebremsesystem, lyder det som den gamle Portteori, hvori antages, at hvis man øger de positive stimuli, nedsættes antallet af de dårlige (fx smerter), som når frem til hjernen. Koncentrer man sig om motion, ”glemmer” man så at sige smerten. Teorien er fra 60´ erne. Og det er den, Per Fink bygger sin forskning på. Man glemmer så at sige sin smerte. Vi ved alle, at vi kan afledes fra smerten, men er smerten stærk nok, kan intet aflede os fra den. Da er man nødt til at gå ind i smerten, føle den, være ét med den fremfor at modarbejde den ved at spænde kroppen yderligere. Men det er ikke det, de skriver.

Det, de skriver om et overfølsomt smertesystem er også en omskrivning af smertesensibilisering, som også Per Fink taler om.

Deres forklaring på, at kronisk smerteramte ikke kan dyrke motion er IKKE - som min - at der fortsat kan være vævsskader, ændret/forkert slitage pga. skader, ændret muskelfunktion etc. fra fx et whiplashtraume, fordi whiplash i sig selv kan give smertefremkaldende skader, der ikke er eller kan behandles, hvilket giver følger på sigt. Så som kroniske smerter. Det står der ikke et ord om. 

Jeg synes derfor, at det ser ud til, at de har mange bortforklaringer af, at der faktisk KAN være skader i nakken efter whiplash. Ud over det overfølsomme smertesystem kan smerter i nakke og skuldre også give en forkert holdning, der giver smerter, skriver de. Det er ikke forkert; men det er også langt fra den fulde og hele forklaring hos alle. Var det så nemt, som de skriver – gå en tur, optræn dig gradvist - var smerteproblemet nemlig løst for længst. Det er jo netop det hovedparten gør. Det er de færreste, der ikke gør et eller andet for at forbedre deres tilstand.

Selv går jeg ture, træner på bold, laver øvelser på gulv, laver udstrækningsøvelser og bruger en massagestol etc. Det får ikke mine smerter til at gå over, men det forværrer dem heller ikke. Det gjorde det til gengæld tidligere. Efter ni års træning med fysiopilates holdt jeg og opdagede, at jeg rent faktisk fik det bedre af ikke at lave den form for træning så intensivt, som jeg gjorde. Blot for at fortælle, at det ikke er al træning, whiplashskadede tåler. Jeg tåler elementer af det, fx de øvelser, der stabiliserer bækken og lænd, men i mindre doser, end da jeg gik på et hold.

De øvelser, foreningen anbefaler, mod nakke og skuldersmerter bygger på ”best practice”. Bla anbefaler de, at den skadede lægger hovedet ned mod hagen og at kigge bagud. Det er to øvelser øvelser, som rigtig mange whiplashskadede bliver meget dårlige af. Formentlig pga. instabilitet i nakken. 

 

............................................................................................

15.11 2018 - FORSKELLIGE FORMER FOR INFLAMMATION
Fortsat fra de seneste dage:


Forskeren Derek Gilroy, som forsker i inflammation mener, at man skal passe på med ikke at blive for grebet af resolvin-teorien. For når resolvin ser ud til at være roden til alle sundhedsproblemer har det den forklaring, at inflammation er mange ting.

Der findes forskellige former for inflammation ved forskellige sygdomme.
I et forsøg har han sprøjtet bakterier ind under huden på personer med leddegigt. Det viste sig, at de ikke havde problemer med at bekæmpe infektionen, selv om de pga. leddegigt har kronisk inflammation. De to typer af inflammation kræver altså forskellige behandlinger.
Det samme mener han gør sig gældende, hvis to mennesker har samme sygdom.
Der er også forkel på kønnene. Kvinder er mere disponeret for autoimmune sygdomme end mænd.

Derfor er det ikke nogen nem opgave, fordi man som forsker ikke har forudsætninger for at vide, hvad der er involveret og hvor det begyndte.
Indtil svaret kendes opfordrer han til, at vi spiser omega-3 fedtsyrer, som kroppen ikke selv producerer. Han anbefaler, at man spiser fisk tre gange om ugen. Der findes også pigmenter i frisk frugt og grønt, som hjælper med regulering af inflammation. Han anbefaler, at vi undgår forarbejdede fødevarer, spiser fuldkorn, frugt og grønt. Også visse typer motion hjælper, fx udstrækning af muskler to gange om dagen i de ramte muskler. Det frigiver resolviner i musklen. Også motion i almindelighed bekæmper inflammation. Blot 20 minutters gang kan gøre en forskel.

Kilde:
https://jyllands-posten.dk/protected/premium/viden/ECE9914673/er-inflammation-den-nye-sygdomsepidemi

MINE KOMMENTARER:
Indtil videre må vi nøjes med at spise sundt og følge hans kostråd, indtil der måske opdages midler, der kan afhjælpe den specielle inflammation, der er en følge af kroppens stress fx efter et traume som whiplash.

Antiinflammatorisk kost er effektivt. Det dæmper smerte. Det har jeg erfaret på egen krop. Jeg tager desuden krill olie dagligt, som er Omega-3 fedtsyre på kapsel, ligsom jeg forsøger at spise så antiinflammatorisk som muligt i hverdagen. Jeg mærker tydeligt på min krop, når jeg har givet køb på ordenligt mad, så der er ingen tvivl om, at det er vigtigt. I hvert fald for mit eget velbefindende. Jeg er ikke fanatisk, men forsøger at gøre, det jeg kan og magter. Magter du ikke meget, kan du måske prøve at indtage krill olie. Det kræver ikke meget af dig.

Du kan læse mere om antiinflammatorisk kost under afsnittet ”Antiinflammatorisk kost”, som du finder under ”Lev med whiplash”, hvis du er interesseret i at vide mere.

................................................................................

14.11 2018 - BEHANDLING AF INFLAMMATION OG SMERTER

Sammen med inflammation kan der være øget risiko for depression, træthed, utilpashed og appetitløshed.
Derfor mener man, at inflammation til tider kan være årsag til depression og mentale problemer. Dette vil kunne forklare, hvorfor antidepressive midler ofte ikke virker.

Spørgsmålet er, hvordan man stopper den inflammatoriske proces uden at forhindre processen i den akutte fase, hvor den er nødvendig.
Et forskerhold under ledelse af Charles Serhan har afsløret, at der findes en slags afbryderknap, som kan stoppe inflammationen i kroppen. De har fundet ud af, at forskellige typer af hvide blodlegemer kickstarter processen. De hjælper bla. med at fjerne til tilbageblivende cytokiner og fjerne ”affald”.

Trods inflammation ser folk sunde og raske ud udadtil. Forskerne forsøger derfor – ud over at forsøge at diagnosticere sygdommen – og midler til behandling. Midler, der kan stimulere kroppen til selv at bekæmpe inflammation. Lige nu er det kun gigtmidler, der dæmper inflammation, men de stopper den ikke, og folk risikerer tilbagevendende infektioner, fordi de dæmper hele immunforsvaret.

De vil forsøge at øge resolvin-niveauet, fordi resolviner aktivt hjælper kroppen med at slippe af med bakterier og virusser, så problemet afhjælpes fremfor blot at sløre virkningen, som gigtmidler gør. Med resolvin vil der ikke være risiko for svækkelse af immunforsvaret og tilbagevendende infektioner.

Aspirin er det eneste tilgængelige lægemiddel, der har resolvin-lignende egenskaber. Ud over at blokere pro-inflammatoriske mediatorer, hjælper stoffet også med at sætte gang i produktionen af naturlige resolviner.

Foreløbig har forskerholdet udviklet et nyt lægemiddel, de kalder for anabasum, som er i stand til at efterligne kroppens naturligs smertelindrende midler, endocannabionoider. Midlet er i stand til aktivt at fjerne bakterier fra sår. Det virker som et steroid, men har ikke så mange bivirkninger. Problemet er at få fjernet alle antigener. Ellers går inflammationen ikke væk. Testning på inflammation i hud og ved cystisk fibrose ser lovende ud.

Også i forhold til smertestillende lægemidler vil man have gavn af ny viden om bekæmpelse af inflammation. Resolviner er med til at regulere smerte.
”Hvis man kan styre denne proces, vil man i fremtiden kunne erstatte opiater i forbindelse med smertelindring og i stedet erstatte den med et middel, der ikke er vanedannende”.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/viden/ECE9914673/er-inflammation-den-nye-sygdomsepidem 

MINE KOMMENTARER:
I går skrev jeg om, at stress og et højt belastningsniveau kan give inflammation.
(I et tidligere svensk forskningsprojekt, er der fundet inflammation i nakken svarende til de steder, hvor de whiplashskadede har smerter).

I dag skriver jeg om, at hvis det kan lykkes at bekæmpe inflammation i kroppen, vil man samtidig have udviklet et nyt smertestillende middel.
Der foregår altså forskning i nye smertestillende midler, selv om forskingen er indirekte, fordi den ikke er relateret direkte til smerter, men til inflammation; men en afledning af denne forskning kan altså betyde, at man finder nye smertestillende midler. Det er jo fantastisk. Hvis det viser sig, at midlerne ikke har for mange bivirkninger. Det er altid det springende punkt. Stoffet ligner steroider, som har særdeles mange bivirkninger, men skulle ikke have slet så mange. Men det kan kun tiden vise.

Forskningen i inflammation i det hele taget sætter dog fokus på, at mange smerter har en årsag. Den sætter også fokus på, at sygdomme med et højt stressniveau i kroppen, også giver inflammation. Det kan dreje sig om mange forskellige sygdomme. Dette i sig selv er meget interessant. Noget tyder på, at det er en ny epidemi, der har udviklet sig, fordi vi har indrettet samfundet, så alt for mange raske bliver stressede og syge og alt for mange syge presses, så de bliver endnu mere syge. Det virker som skruen uden ende.
Det er fint at finde et lægemiddel, der kan forhindre inflammation, men det er også på tide, at samfundet ser noget mere på, hvordan man undgår, at folk bliver så stressede i Danmark.


....................................................................................


13.11 2018 - INFLAMMATION KAN VÆRE DEN NYE SYGDOMSEPIDEMI

Vedvarende inflammation kan udløses af stress, overvægt og dårlig kost og kan føre til depression og hjertesygdomme. Det skriver redaktør og skribent Caroline Williams til New Scientist.

Man skal ikke spøge med stress, som mange lider af i det moderne samfund. Stress kædes sammen med hjertesygdomme, depression, kroniske smerter og neurodegenerative sygdomme, fordi stress giver inflammation.

Man har hidtil ikke vidst meget om stress, men det begynder som en beskyttende immunreaktion og kan ende med at eskalere. Kun langsomt er der kommet viden om processen i krop og sind og hvad man kan gøre ved det.

Inflammation er som en konstant ild, der skal slukkes, når den ikke længere er hensigtsmæssig.
Eksempler på kroniske inflammatoriske sygdomme er leddegigt, astma og cøliaki.
Raske mennesker vil med den nye viden kunne forebygge, at de får inflammation i kroppen.

Immonulog Charles Serhan ved Harvard Medical School mener, at inflammation er nøglen til alt.
Inflammation er vores forsvarsværk, som beskytter os ved patoangreb. Ved en akut skade eller infektion nedbrydes kroppens beskyttelsesbarrierer, og det fører til rødme, varme, hævelse og smerter i området. De beskadigede celler udskiller cytokiner, som øger gennemstrømningen af blod i området. Blodkarrene bliver mere gennemtrængelige, og væske kan sive ud i det omkringliggende væv sammen med hvide blodlegemer, der opsluger indtrængende patogener. De hjælper også senere med oprydningen. Det er en standardreaktion uanset, om man forstuver en ankel eller bliver forkølet.

Inflammationen fungerer og forsvinder, når faren er overstået. Men pga. stress, forurening, dårlig kost og aldring kan balancen tippe, så inflammationen breder sig fra et afgrænset område til hele kroppen. Dvs at hele kroppen dermed befinder sig i et konstant uhensigtsmæssigt alarmberedskab.

På sigt kan det føre til diabetes 2 og neurodegenerative sygdomme. Det er det noradrenalin, der udskilles ved stress, der er problemet. Det sætter en kædereaktion i gang, som når man får en infektion eller kommer til skade. Hos nogle forvinder det aldrig og bliver som en tikkende bombe.

Også overvægt kan fremkalde kædereaktionen. Ved BMI på 25-30 % tipper balancen. Er der for meget fedt omkring organerne, siver cytokiner ud og fører til vedvarende inflammationstilsand. Med andre ord er store mængder fedt lig med inflammatorisk væv. Det siger Derek Gilroy, der er immunolog ved University College i London.

Spiser man forkert kommer kroppen i ubalance.

Der er direkte sammenhæng mellem inflammation og tidlige stadier af hjertesygdomme, viser forskning. Forklaringen er formentlig, at de høje mængder af hvide blodlegemer i blodet tiltrækkes af fedtaflejringer i arterierne og øger risikoen for, at de tilstoppes eller brister.

Hvad kan man gøre ved det:
1. Tab overskydende fedt.
2. Spis omega-3 fedtsyrer, som kroppen bruger til at dæmpe den antiinflammatorisek respons.
3. Dyrk motion, som får leveren til at forbrænde fedt.
4. Stræk ud, fordi inflammation formentlig kan afhjælpes i muskler, der strækkes.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/viden/ECE9914673/er-inflammation-den-nye-sygdomsepidemi

MINE KOMMENTARER: 
Whiplashskadede og mange mennesker med et højt stress og belastningsniveua vil tilsyneladende alle have inflammationer i kroppen. Det er særdeles tankevækkende i forhold til whiplash og masser af andre sygomme, som man ikke umiddelbart kan finde årsagen til. Per Fink taler jo rent faktisk om en distress, som er den negative stress, som ikke forsvinder, når den akutte stresstilstand er overstået. Jeg tror dog næppe, at han tænker i inflammation. I givet fald ville han ikke behandle psykiatrisk. Også ICD-11´s diagnose, som ”slår Per Finks diagnose ud”,  BDD – bodily distress syndrome – opererer med distress, skadelig stress. 

Problemet med Per Fink og co. er, at de i stedet for at bidrage til bedring af distress-tilstanden, bidrager til at øge den yderligere. De syge bliver ikke anerkendt for de fysiske symptomer, de har. Deres diagnoser anerkendes ikke. De anerkendes ikke som mennesker, man kan regne med. De får ikke mulighed for selv at medvirke i deres forløb. De inddrages nemlig ikke. I stedet cykles rundt i både sundhedssystemet og det kommunale system, fordi man ikke er helt sikker på, at de vitterligt er syge. Det giver rigtig mange syge mennesker endnu mere stress, end sygdommen i sig selv giver. Som jeg ser det, udvikles der faktisk en ond cirkel, som kun vanskeligt kan brydes, og som først for alvor brydes, når sygdommen enten tages alvorligt og behandling kan ske eller peronen afklares i det kommunale system. Det kan skabe mere ro i livet med en uhelbredelig sygdom.

Vi ved jo alle, at syge bliver mere syge, når de er i det kommunale system. Her er en af forklaringerne herpå: Den syge er i konstant alarmberedskab, som på sigt kan skabe kronisk inflammation.

De fire ting, der kan gøres ved det – vægttab, motion, sund kost med omega 3-fedtsyrer og udstrækning - kan være overkommeligt for nogle, men uoverskueligt for andre. Også her kan der udvikles en ond cirkel, fordi man pga. inflammatione ikke har overskud til at spise sundt, lave sund mad, tabe i vægt, dyrke motion eller strække ud.

Er antagelsen om inflammation korrekt, kan Per Fink godt rykke stikket, for da skal der andre boller på suppen.
 


...............................................................................

12.11 2018 - UNDERSKRIFTINDSAMLING TIL STØTTE FOR PETER GØTZSHE

Lederen af Nordic Cochrane Center Peter Gøtzsche, som hylder objektivitet, er blevet fritstillet som leder.


Afdelingschef og professer i Global Sundhed og vaccineforsker Christine Stabell Benn støtter ham og har underskrevet et brev til sundhedsministeren.
Hun siger, at vi har brug for ham.

Der er flere kendte navne på underskriftindsamlingen, som i skrivende stund har 4.480 underskrivere.
Se underskriftindsamlingen her: https://www.ipetitions.com/petition/letter-to-danish-minister-of-health-against?utm_source=email&utm_medium=email&utm_campaign=email_thank_you

 

”Peter Gøtzsches arbejder i den grad i offentlighedens tjeneste. Jeg er for eksempel utrolig glad for, at der er nogen, der har påtaget sig det kæmpe arbejde at dykke ned i dokumentationen for HPV-vaccinerne og fundet ud af, hvad der ligger af data i de kliniske studierapporter fra den europæiske lægemiddelstyrelse”, siger hun. Han har kritiseret et Cochrane review, som sagde god for sikkerheden ved HPV-vaccinen, fordi Cochrane forskerne overså bivirkninger i de artikler, de havde inddraget. De havde desuden kun inddraget studier, medicinalindustrien selv havde stået for. Der er i flere studier kun set efter bivirkninger i to uger efter vaccinationen, mens bivirkninger, der først opstod efter 3-4 uger ikke blev talt med. Derfor mener hun, at Gøtzsches kritik var berettiget.

Problemet er, at hans kritik kom, mens myndighederne var i færd med at rette op på folks mistillid til vaccinen.

”Gøtzsche og hans kolleger har i den forbindelse også gjort et kæmpe arbejde med at påpege, at det er urimeligt svært for frie forskere at få adgang til de her kliniske studierapporter, som efter min mening jo skal være transparante og tilgængelige” siger hun også.
Gøtzsche har kritiseret navngivne personer i Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

Hun mener, at alle har krav på at vide det, Gøtzsche påpeger, når de skal vælge, om de vil lade deres raske pige vaccinere.

Hun oplever et værdiskred i det internationale Cochrane-samarbejde, som har varet i 25 år. Det er ikke længere et værn mod medicinalvirksomhederne, som selv fik lov at vurdere deres præparater dengang.
Det svarer til, at man selv laver en tilstandsrapport på sit hus. Det vil de fleste huskøbere være utrygge ved. Derfor er der brug for nogle som Gøtzsche og Nordic Cochrane Center, som forholder sig kritiske og undersøgende til studier uden at have økonomisk vinding af deres arbejde.

Det er en skidt udvikling, der er i gang, mener hun. Forskere fra medicinalvirksomheder får i stigende grad tilladelse til at deltage i studiegennemgangene.
Hun siger, at mere halvdelen af forskere på protokollen til HPV-review, var knyttet til medicinalindustrien. Det er den slags, Cochrane oprindeligt ville komme til livs, men nu har de ladet sig infiltrere af industrien, så det ikke længere er muligt at få en uvildig kritisk vurdering. Gøtzsche og kolleger kan bla. påvise en forhøjet forekomst af POTS-syndrom og kronisk regional smertesyndrom på HPV-vaccinerede piger.

Selv om hun er stor fortaler for vaccinen, mener hun godt, at danskerne er i stand til at håndtere en debat om emnet. Sundhedsmyndighederne begår en stor fejl ved at undgå det.
Sundhedsmyndighederne burde have udtryk bekymring for det store antal piger med symptomer efter vaccinen i stedet for at give TV2 skylden.

”Jeg siger ikke, at Gøtzsche er fejlfri, men jeg sympatiserer med ham, for jeg er selv i en tilsvarende situation. Jeg er også oppe imod stærke kræfter, hvor man gerne vil tro på at fornuften, data og evidens er det, der betyder noget, og så oplever man, det er det faktisk ikke”, siger hun.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1486?fbclid=IwAR3c49iEp5QKHWFv-P5vG_QT67jHLwAiI8SRk6Pi26_RWG7RhliW5l0OXBo

MINE KOMMENTARER:
Det minder mere og mere om endnu et justitsmord af en læge, der ikke retter ind. Jeg har skrevet det før, men det bliver mere og mere tydeligt, at det er korrekt. Gøtzsche har selv været med til at oprette Cochrane, og det må være dybt frustrerende at opleve, at den organisation, der skulle værne patienterne mod medicinalindustrien, nu knyttes tættere og tættere til industrien. Dermed vokser råddenskaben støt.
Det er fortvivlende, at de danske sundhedsmyndigheder er med til at godkende, at det er sådan, det skal være. Tænk, at de kan se sig selv i øjnene, når de ved, at der er piger, der vitterligt får bivirkninger, og som nu rubriceres som psykisk syge, fordi man ønsker, at så mange piger som muligt bliver vaccinerede.

Det bør være forældrenes valg, om de vil udsætte deres piger for vaccinen eller ej. Og de bør kunne vælge på et oplyst grundlag. Det er dog ikke muligt i dag, fordi både læger og sundhedsmyndigheder holder hånden over lægemiddelindustrien, som begge parter får store penge af. Uden tilskud fra lægemiddelindustrien ville Sundhedsstyrelsen miste en stor del af deres økonomiske eksistensgrundlag. Mange læger tjener mange penge ved at hjælpe industrien. Det er ganske enkelt fuldstændig horribelt, at det er skruet sådan sammen. Man sælger med andre ord patienterne til industriens forgodtbefindende. Det er helt galt.

Skriv endelig under på underskriftindsamlingen, hvis også du synes, at der er noget helt galt i Danmark. Når selv en professor påpeger, at det er svært for hende i hendes arbejde at hylde fornuft, evidens og data er noget fuldstændig forkert og må ændres.
Hvor mange piger skal invalideres på den bekostning?
Og hvor mange drenge? For nu arbejdes der også for at drengene skal have vaccinen.
Hvor mange invalderes af andre lægemidler, man heller ikke får den fulde og hele sandhed om?

 .................................................................................

11.11 2018 - PETER GØTZSCHE SKRIVER OM MANIPULATION

I bogen ”Overlevelse i en overmedicineret verden” fra 2018 skriver nu fritstillede leder af Nordic Cochrane Center Peter Gøtzsche om manipulation. 


Når en kiropraktor, fysioterapeut eller alternativ behandler taler om subluksation (led, der ikke sidder på plads), skal man ikke tro dem, mener han.

”Der findes mange videnskabelige studier, hvor man har sammenlignet en røntgenfilm med kliniske symptomer og korrelationen mellem de to sæt er tæt på nul”. Korrelation er i statistik et mål for sammenhængsgraden mellem et sæt af to målinger. Her sammenlignes en røntgenfilm med kliniske symptomer, og der ingen sammenhæng.

Der er lavet randomiserede forsøg, men forsøgene kan ikke blindes (fordi alle ved, om de har fået foretaget manipulation eller ej pga. lyden fra knækket).
Både resultatet af studier af manipulation af rygsøjle, lænd og nakke kalder han for skuffende.

I en Cochrane-oversigt er undersøgt 51 studier af nakkemanipulation ved nakkesmerter. Resultaterne var både få og forskellige. Der fandtes en vis støtte for manipulation af brysthvirvlerne ved nakkesmerter; men forfatterne selv advarede mod, at det sandsynligvis kun var positive resultater, der blev offentliggjort.
Kilder: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26397370 og 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20510644

I mere end halvdelen af forsøgene blev skader ikke beskrevet, selv om manipulation i sjældne tilfælde kan give ”slagtilfælde, diskusprolaps eller andre alvorlige neurologiske skader. Manipulation af nakken kan føre til permanente lammelser af arme og ben (tetraphlegi)”. 

En landsretsdom har stadfæstet informationspligten om skadevirkninger overfor patienterne. Peter Gøtzsche tvivler dog på, at patienterne bliver tilstrækkeligt informeret.

Skaderne ved manipulation kan være meget underrapporterede. Amerikanske læger beretter om en sygeplejerske, der fik manipulation af nakken 1 x om måneden i 10 år uden, at hun blev smertefri. Derfor burde behandlingen være stoppet. I stedet endte det med, at hun hørte en høj lyd i hovedet samtidig med, at hun omgående blev svimmel under en manipulation. Bagefter havde hun en blind plet i sit ene øje og hun svedte voldsomt og var voldsomt svimmel. De samme læger fortalte også om en undersøgelse fra den samme institution, der havde behandlet kvinden. Undersøgelsen fandt sted over fire år. 12 patienter fik i det tidsrum svære neurologiske symptomer, tre blev permanent handicappede og en døde.

Også andre steder i forskningslitteraturen beskrives dødsfald og mange hundrede alvorlige komplikationer.

I det link Peter Gøtzsche angivner står, at i en systematisk gennemgang af fem undersøgelser oplever omkring halvdelen af alle kiropraktiske patienter midlertidige bivirkninger, såsom smerte, følelsesløshed, stivhed, svimmelhed, hovedpine. Selv om det er små effekter, er frekvensen af dem meget høj, hvilket skal vejes op imod den begrænsede fordel, kiropraktik byder på. Mest bekymrende er ”knæk-og-bræk” teknikken, som indebærer at skubbe led ud over deres naturlige bevægelsesområde ved at anvende en kort, skarp kraft. Selv om det er sikkert for de fleste, kan det give forstyrrelser og brud hos andre.
Dertil kommer, at nakkemanipulation kan beskadige de vertebrale arterier, som leverer blod til hjernen. Dette kan føre til slagtilfælde og død. Da der er en forsinkelse fra behandlingen og indtil patienten dør, har man i mange år ikke bemærket sammenhængen.

Kilde: https://www.theguardian.com/commentisfree/2008/apr/19/controversiesinscience-health

”Jeg har set nakkemanipulation udført en enkelt gang af en specialist i reumatologi, og det var rædselsvækkende. Lægen stod bag patienten og havde placeret håndfladerne på hver side af patientens ansigt. Pludselig, uden varsel, vred han hovedet skarpt til højre. Efter min mening burde det være ulovligt at udføre denne procedure, og patienterne skal ikke acceptere det”, skriver han.
Kilde: Gøtzsche P. ”Overlevelse i en overmedicineret verden”. 2018 

MINE KOMMENTARER:
Jeg er nødt til – via ovenstående - atter at lufte min dybe bekymring fordi jeg oplever, at flere og flere whiplashskadede vælger at få manipulationsbehandlinger.

Det er selvfølgelig helt op til den enkelte, om man tør løbe risikoen ved at modtage en sådan behandling i nakken.
Vælger netop du manipulationsbehandling, mener jeg, at du skal kunnegøre det på et oplyst grundlag. Du skal vide, hvad du vælger og hvilke ricisi, der kan være forbundet herme.

Fordi nogle har glæde af det, betyder det ikke nødvendigvis, at du selv har glæde af det. Tvært imod er måske netop du en af dem, der får flere problemer efterfølgende. Ingen ved det på forhånd. Ingen kan sige, at det ikke kan ske for dig. Derfor vælger du at løbe en risiko, når du vælger manipulationsbehandling af nakken.

Mit store håb er, at forskning i DMX og funktionelle MRi-skanninger snart vil kunne afsløre, hvem der kan tåle hvilke behandlinger, og altså også manipulation, men indtil videre er der ingen, der ved, om det hjælper eller ikke, eller om det hjælper umiddelbart, men fører til problemer senere – altså om du fx får yderligere problemer, når du har fået to behandlinger eller måske 20 behandlinger.

Der kan også være risici forbundet med andre behandlingsformer, men netop manipulationsbehandlinger er nok den, hvormed de fleste risikerer størst skade, hvad enten den udføres af en læge, en kiropratkor, en fysioterapeut eller en alternativ behandler.

Mit ønske er ikke at bremse nogle i at modtage behandlingen, men at valget af manipulationsbehandling sker på baggrund af viden om, at det kan give nogle komplikationer, og at nogle risikerer også at få alvorlige komplikationer.


.................................................................................... 

10.11 2018 - KOMPLEKS REGIONALT SMERTESYNDROM (CRPS) I ICD-11

Kompleks regional smertesyndrom, 8D8A.0, også kaldet CRPS er forudgået af en skadelig begivenhed og er kendetegnet ved spontan smerte eller hyperalgesi/hyperesthesi (øget følsomhed), der ikke er begrænset til et enkelt nerveområde og er uforholdsmæssigt i forhold til den udløsende begivenhed. Der er ledsagende ødem, lokal temperaturøgning eller sudomotoriske abnormiteter, motoriske symptomer eller trofiske ændringer.
Kilde: https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f1834504950

 

International association for the study of pain definerer (IASP) CRPS sådan: 
CRPS er et syndrome, der er karakteriseret ved en fortsat (spontan og/eller fremkaldt) regional smerte, der tilsyneladende er uforholdsmæssig i tid eller omfang i forhold til det sædvanlige forløb af smerter efter skade. Smerten er regional (følger ikke en bestemt nerves område eller dermatom) og ofte er der en overvægt af distale og unormale forandringer, sensoriske, motoriske, sudomotoriske, vasomotoriske og/eller trofiske fund. Syndromet har forskellige progressioner over tid. CRPS type I udvikles efter enhver type skade, især fraktur eller skade på muskel-sene-væv. CRPS type II forekommer efter større nerveskader. 

Kilde:  https://medeno.dk/officiel-definition-crps/

 

MNE KOMMENTARER:
Kompleks regional smertesyndrom er en i forvejen kendt lidelse med forandringer af hud og/eller med motoriske symptomer. Det er altså en smerte, der kan ”ses” – eller der kan ses forandringer svarende til smerten. Smerten kaldes også for refleksdystrofi og kan ses efter whiplashskade.

............................................................................

 


9.11 2018 - KRONISK PRIMÆR SMERTE I ICD-11

MG30.0 er kronisk primær smerte i en eller flere anatomiske regioner. Smerterne er karakteriseret ved betydelig følelsesmæssig lidelse (angst, vrede/frustration eller depressivt humør) eller ved funktionshæmning (forstyrrelse af dagliglivets aktiviteter og nedsat deltagelse i sociale roller). Kronisk primær smerte er multifkaktoriel: biologisk, psykologiske og sociale faktorer bidrager til smertesyndromet.


Diagnosen er passende uafhængigt af identificerede biologiske eller psykologiske faktorer med mindre en anden diagnose bedre tager højde for de præsenterede symptomer. Andre kroniske smertediagnoser, der skal overvejes, er kronisk kræftrelateret smerte, kronisk postkirurgisk eller posttraumatisk smerte, kronisk neuropatisk smerte, kronisk sekundær hovedpine eller orofacial smerte, kronisk neuropatisk smerte, kronisk sekundærviceral smerte og kronisk sekundær muskuloskeletal smerte.

Udelukket er akut smerte, smerter kodet andetsteds, komplekst regionalt smertesyndrom.

Kilde: https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/1326332835

MINE KOMMENTARER:
Det vil måske sige, at man kan få stillet diagnosen primær kronisk smerte, hvis enten psykiske symptomer er fremherskende og/ELLER hvis man har funktionsnedsættelse. Noget tyder på, at denne diagnose ligger meget tæt op af definitionen på ”funktionelle lidelser”. Så måske er det en kronisk primær smertediagnose, whiplashskadede fremover skal frygte at få? Jeg ved dog ikke, om behandlingen herfor er psykiatrisk?

I det mindste lægges der ikke til, at et alternativ efter akut whiplashskade er en af de psykiatriske diagnoser, som erstatter somatoform lidelse (psykisk sygdom), og som jeg tidligere har skrevet om her - fx BDD, som er udviklet til ICD-11. 

......................................................................

 

8.11 2018 - KRONISK WHIPLASH I ICD-11 

Kronisk whiplash benævnes i ICD-11 som MG30.20 Kronisk postraumatisk smerte
eller MG30.3 Kroniske sekundære muskel- eller skeletsmerter eller MG30.5 Kronisk neuropatisk smerte
Kronisk posttraumatisk smerte
er smerte, der udvikles eller øges i intensitet efter en vævsskade, og som vedvarer efter helingsprocessen, dvs. mindst tre måneder efter vævsskaden.


Smerten er enten lokaliseret til smerteområdet, projiceret til en nerves innervationsområde i området eller svarende til et dermatom (det område, ”nerven styrer” (efter operation/skade på dybe somatiske eller indre organser).

Andre årsager til smerte, herunder infektion, ondartethed osv. skal udelukkes, og smerten skal fortsætte fra et eksisterende smerteproblem.
Kronisk posttraumatisk smerte kan ofte være neuropatisk smerte. Selvom neuropatiske mekanismer er afgørende, bør denne type smerte diagnosticeres her. Den posttraumatiske ætiologi til smerten bør være meget sandsynlig. Hvis årsagen til smerten ikke er overbevisende, overvejes at bruge koder under kronisk primær smerte.

Kroniske sekundære muskel- eller skeletsmerter er kroniske smerter fra knogle(r), led, muskle(r), hvirvler i rygsøjlen, sener eller tilhørende blødt væv med lokale og systemiske årsager, men også relateret til dybe somatiske læsioner. Smerten kan være spontan eller bevægelesfremkaldt. Hvis smerten er relateret til læsioner af organer, bør det overvejes, om en diagnose af kronisk organsmerte er bedre. Og hvis smertemekanismerne ikke er specifikke, bør kroniske muskel-skelet-smerte kodes under kronisk primær smerte.

Kroniske neuropatiske smerter Kronisk neuropatisk smerte er kronisk smerte forårsaget af en læsion eller sygdom i nervesystemet. Smerten kan være spontan eller fremkaldt som et øget respons på en smertefuld stimulis eller et smertefuldt svar på en normalt ikke smertelig stimulus (også kaldet allodyni).
Diagnosen kronisk neuropatisk smerte kræver en historie med skade på nervesystemet eller sygdom og en anatomisk forklaring på smertens placering, som skal være i overensstemmelse med den berørte nerve, fx skal tab af følelse eller smerter ved berøring svare ti det område, nerven innerverer (”styrer).

Kilde:  https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/1034914433

 

MINE KOMMENTARER:
Kronisk whiplash ser altså ud til fremover at blive benævnt som kroniske posttraumatisk smerte eller kronisk neuropatisk smerte, hvis årsagen til smerten er tydelig, eller hvis smerten er neuropatisk. Da de fleste whiplashskader endnu ikke kan ses på undersøgelser, bliver det måske vanskeligt for læger præcist at sige, at det er meget sandsynligt, at smerten skyldes whiplashtraumet? Her kan der desværre opstå holdningsmæssig uenighed, hvilket igen ikke vil gavne de i forvejen hårdt prøvede whiplashskadede.

Det er vanskeligt at vurdere, om kronisk whiplash også kan rubriceres som kroniske skelet-muskelsmerter med mindre, der er påviselige skader i nakken, som fx diskusprolaps, slidgigt, instabilitet eller andet, som kan ses med de nuværende undersøgelsesmetoder.

Hvis smerten ikke direkte kan relateres til whiplashtraumet, vil whiplash fremover kunne rubriceres under primær smerte.
Her tales om, at smerten skal være af mindst tre måneders varighed, før der er talt om kroniske smerter.

...................................................................



7.11 2018 - AKUT WHIPLASH I ICD-11

I ICD-11 er akut whiplash rubriceret under skader I nakken, NA23.4 ”Strain or sprain of cervical spine” – forstuvning eller forstrækning af nakkehalshvirvlerne.

NA23.40 er whiplash associated disorder (WAD) med klager over nakkesmerter, stivhed eller ømhed.  Grad 1 på Quebec Task Force Skalaen.

NA23.41 er whipalsh associated disorder (WAD) med klager over nakkesmerter og med symptomer fra muskler og skelet. Grad 2 på Quebec Task Force Skalaen.

NA23.42 WAD med klager over nakkesmerter og med neurologiske tegn. Grad 3 på Quebec Task Force Skalaen.

Med mindre nedenstående skader, som endnu ikke er uddybet, kan rubricerets som grad 4 på Quebec Task Force Skalaen, er disse lokaliseret andre steder, fx under dislokation og brud. Dette er dog ikke i overensstemmelse med Quebec Task Force skalaen. I en tidligere udgave nævntes både dislokation og spinal traume m.m. – se underneden, men det er atter fjernet. Uvidst af hvilken årsag.

NA23.4Y Anden specificeret forstuvning eller forstrækning af halshvirvelsøjlen
(I en tidligere udgave, stod følgende underneden: Herunder forstrækning af halshvirvelsøjlen, fortrækning af den anteriore longitudinale ligament i nakken - forstuvninger – cervical forstuvning eller nakkeforstuvning, forstuvning af det cervicale anteriore longitudinale ligament).


NA23.4Z Forstuvning eller overstrækning, uspecificeret
(I en tidligere udgave, stod følgende underneden: Herunder forstrækning eller forstuvning af nakkehvirvelsøjlen (whiplash skade eller whiplash syndrom), blunt hyperexentsion cervical spinal traume, blunt hyperextension cervical spinal injury, blunt hyperextension cervial vertebral injury, blunt hyperextension cervical vertebral trauma, blunt whiplash cervical spinal trauma, blunt whiplash cervical vertebral injury, blunt whiplash cervical spinalm injury, blunt whiplash cervical vertebral trauma).

NA23.5 Forstuvning eller forstrækning af regionen omkring skjoldbruskkirtlen

NA23.Y Anden specificeret dislokation eller forstuvning eller forstrækning af led eller ligamenter på nakkeniveau.

NA23.Z Dislokation eller forstuvning eller forstrækning af led eller ligementer på nakkeniveau – uspecificeret.

NA 60-62 er skader på nerver, blodkar, muskler, fascier og sener.

Under NA 63-64, 6Y og 6Z nævnes mere sjældne traumer.

Kilde: Tidigere udgave af ICD-11: https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f625034903?view=G0

ICD-11 udgave fra 2018: https://icd.who.int/dev11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/1817741506/mms/unspecified

Mit ærinde med at tale om whiplash i ICD-11 er, at vise, at akut whiplash stadig vil blive rubriceret under fysiske skader i ICD-11 -  som de også gør i ICD-10.

Graden af skaderne rubriceres i forhold til Quebec Task Force skalaen, som WHO altså stadig anvender, selv om mange læger finder den forældet. Heriblandt Peter la Cour, leder af Videnscenter for Funktionelle Lidelser, som i en henvendelse til Whiplashforeningen spurgte, om ikke foreningen mente, at man fremover skulle bruge en anden skala, hvori også indgår psykiske symptomer. Svaret til ham var, at foreningen mener, at man fortsat skal anvende Quebec Task Force skalaen i Danmark, fordi den stadig gælder internationalt. Foreningens svar dengang kunne ikke være bedre, når det nu viser sig, at også WHO stadig opererer med denne skala! 

Kronisk whiplash placeres derimod under kronisk postraumatisk smerte i ICD-11. Det vil med andre ord sige, at problemet opstår, når whiplash bliver kronisk. Indtil det sker, kan læger faktisk ikke tillade sig at give patienter med whiplash diagnosen funktionel lidelse, fordi kronisk whiplash først indtræder efter 6 mdr. (nogle siger dog 3 mdr.).

Per Fink ønsker jo, at folk skal have diagnosen BDS hurtigst muligt, fordi får det dårligere psykiske af at blive fysisk undersøgt. Mage til tåbelig antagelse skal man lede længe efter. Når man har prøvet det på egen krop, er man ikke i tvivl om, hvad der er hvad.  
Mere om kronisk whiplash og ICD-11 i morgen.

..................................................................................
 

6.11 2018 - PRESSEMEDDELELSE VEDR. NYT CENTER FOR HJERNERYSTELSE

På Hjerneskadet.dk står, at Danmark får nyt center for hjernerystelse. Det samme skrev jeg forleden, at Liselott Blixt har skrevet på hendes facebookside.  Her får vi dog mere viden om, hvad det drejer sig om:


Omkring 25.000 danskere rammes hvert år af en hjernerystelse. I dag får mange af dem upræcise og forkerte råd om den bedste behandling. Det skal et nyt center nu afhjælpe.

Dansk Center for Hjernerystelse skal allerede fra næste år begynde arbejdet med at sikre, at de ca. 25.000 danskere, der årlig rammes af hjernerystelse, fremover får adgang til den bedst mulige viden på området.

”Mellem 5 og 15 procent af de ramte oplever langvarige følger med store konsekvenser for både arbejds- og privatlivet. Det er fantastisk, at vi nu får mulighed for at give en mere ensartet information til alle, der får en hjernerystelse, både i den helt akutte fase og hvis der er tale om langvarige følger, siger Frank Humle, direktør for Center For Hjerneskade i København.

Det er en bevilling på 8,5 mio. kr. over fire år, som partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet netop har aftalt, der gør Dansk Center for Hjernerystelse til en realitet. Det nye center etableres i tilknytning til Center for Hjerneskade, der siden 1985 har været et af verdens førende indenfor forskning i og genoptræning af både børn og voksne med erhvervet hjerneskade.


Indtil for få år siden var der ikke mange forskere, der seriøst beskæftigede sig med hjernerystelse. Formentlig fordi symptomerne ofte virker uspecifikke og minder meget om de gener, man har, hvis man er stresset eller mistrives.
-Men det er heldigvis ved at ændre sig. I dag kan vi måle, at der faktisk sker ændringer i hjernen, der skal betragtes som alvorlige. Og vi kan se, at mange af de ramte i dag oplever at få meget forskellige - og også forkerte - råd om, hvad de skal gøre for at få det bedre. De får typisk besked på at isolere sig fra alt - tv, lys, computerskærme og social kontakt. Det er ikke forkert at undgå et egentligt sansebombardement, men det er forkert at lade være med at være aktiv, siger Frank Humle og tilføjer:
-Den nyeste forskning viser, at det er vigtigt at blive aktiv igen så hurtigt som muligt, men på en måde så man ikke bliver overvældet.

En af hovedopgaverne for det nye center bliver netop at samle den seneste evidensbaserede forskning, så de ramte selv og deres pårørende får adgang til den bedst tænkelige hjælp.
-De skal vide, hvad der er godt for dem, ikke hvad nogle tror, er godt for dem. Og den viden vil vi også stille til rådighed for sundhedssystemet, sagsbehandlere og f.eks. sportsklubber, siger Frank Humle.

-Fra Hjernerystelsesforeningen ser vi meget positivt på oprettelsen af Dansk Center for Hjernerystelse - vi mener, at centret kan bidrage til at skabe de rette forudsætninger for, at behandlingen og rådgivningen kan ensartes og optimeres over hele landet, sådan at ramte får de bedste muligheder for at komme sig, siger Ronnie Lykke Bødker, landsformand for Hjernerystelsesforeningen.

MINE KOMENTARER:
Det ser særdeles lovende ud. Vi kan kun glæde os over, at der etableres et sådan center. Og som tidligere nævnt smitter det forhåbentlig af på whiplashskadede, som ofte har dobbeltdiagnoser – både whiplash og hjernerystelse. Det samme gør sig gældende for de hjernerystelsesramte, der også ofte viser sig at have whiplash. Jeg spurgte en læge i Hjernerystelsesforeningens facebookgruppe om, hvordan han så på det. Han mener som jeg, at det er sammenhængende.
Det har man ikke hidtil villet erkende; men nu kommer den erkendelse vel frem i dagens lys!

 

..............................................................................


5.11 2018 - WHIPLASH ER IKKE PSYKISK – LÆGER SER BARE DE FORKERTE STEDER


Læger ser ikke i bunden af kraniet eller på toppen af rygsøjlen (craniocervical junction) hos mennesker med whiplash. Området er sårbart overfor whiplash, men kan ikke ses på skanning af nakken. Eksperter advarer, skriver Daily Mail.
Tusindvis af patienter, der går til læge med nakkesmerter efterlades i smerter, fordi traditionelle skanningsmetoder ikke kan diagnosticere whiplash.

For mange læger undlader at søge efter skader i en bestemt del af kroppen kendt som den craniocervicale junction. Det er et knogleområde mellem kraniet og nakken, der er særligt sårbar overfor whiplashtraumer med en pludselig bevægelse af hovedet baglæns eller sidelæns.
Skaden vises ikke altid, fordi standard hjerneskanninger stopper over dette knudepunkt og normal halsbilleddannelser slutter under.

”Dr. Steve Morgan, fra Medserena upright MRI Center i London, sagde: "Det er ikke et område, der almindeligvis scannes med rutinemæssige MRI'er. Resultatet er, at skader ikke opdages, så folk lider, nogle gange i årevis”.

Trafikulykker er årsag til whiplash. Det samme er et pludseligt slag i hovedet under sport som boksning eller rugby, glide- eller faldulykker, hvor hovedet rykkes tilbage.

Symptomerne omfatter hovedpine og smerter i nakke, skuldre og arme. Mindre almindeligt kan en patient få smerter som af nåle i arme og hænder, svimmelhed, træthed, hukommelsestab, dårlig koncentration og irritabilitet.

Whiplashdiagnosen er blevet kontroversiel efter en fordobling i antallet af erstatningskrav relateret til tilstanden i det senest årti. Mange mistænkes for at overdrive og bedrage.Regeringen forelår reformer, der omfatter en øvre grænse på 5000 pund ved krav ved whiplash og en tærskel på 2000 pund relateret til andre påstande om personskade. Der er også blevet foreslået et totalt forbud mod personskader uden medicinske beviser.

Mange patienter får at vide, at der ikke er noget galt fordi skanninger ikke viser skader.  Men dr. Morgan siger, at whiplash er et meget reelt problem og opfordrer til, at flere patienter med nakkesmerter henvises til specialister.

Kilde: http://www.dailymail.co.uk/health/article-4591528/Whiplash-ISN-T-mind-doctors-look-wrong-places.html

MINE KOMMENTARER:
Artiklen er fra 2017, men den viser, at den engelske læge, der foretager skanninger under bevægelse af nakken i London, har forsøgt at gøre opmærksom på, at der et stort problem i forhold til whipklashskader.
Jeg får en fornemmelse af, at han mener, at læger godt er klar over, at der kan være skader i det kraniocervicale junction, som er krydset dannet af knoglefremspring nederst i baghovedet, samt knoglerne atlas (C1), axis (C2) og deres led. Enhver proces der kan forårsage misdannelse af disse strukturer, kan føre til anomali i det kraniocervicale junction (CVJ), det være sig en medfødt misdannelse eller en senere erhvervet årsag Kilde:https://radiopaedia.org/articles/craniovertebral-junction-anomalies
En senere erhvervet årsag kan fx et whiplashtraume.
Om der er kommet noget ud af hans opråb, vides ikke. Men man kan håbe, at der findes nogle læger, rundt omkring i verden, der fordyber sig i whiplash og på sigt fastslår de mange skader, der kan forekomme efter whiplash.
Det ser dog ud til, at whiplash er blevet hævet op på regeringsniveau, fordi der stadig er mange, der mener, at whiplashskadede er snydere og bedragere, fordi man ikke kan finde skaderne.
Nogle må gøre noget seriøst ved dette fuldstændig åbenlyse problem.
  

 

4.11 2018 - STIG GERDES SKRIVER MERE OM HØRINGEN DEN 31.10 2018 PÅ FACEBOOK

Stig Gerdes skriver efter høringen, hvor bl.a. Poul Videbech og Charlotte Hjort deltog:

Dette er et addendum til høringen d. 31/10 18. Der var afsat 1 ½ time til mødet, som blev afsluttet efter 45 min., derfor nåede jeg ikke at reflektere over Poul Videbechs (PV) udlægning.

PV fremstod desværre både uengageret såvel som uforberedt. Han nævnte bl.a., at det var ”længe siden” han havde læst sagen, hvilket antyder, at han ikke har genopfrisket sagsakterne forud for høringen. PV oplyste bl.a., at retslægerådet altid svarer kort på stillede spørgsmål, hvilket også er fint, hvis svarene er adækvate. Det var de ikke i min sag. Endvidere kunne PV dårligt erindre sagens to lægeerklæringer fra overlægerne i psykiatri Mogens Undén og Charlotte Emborg, der begge konkluderer, at KH aldrig har lidt af en psykiatrisk lidelse.
Da vi sagde farvel, bad jeg ham derfor om at være bedre forberedt, næste gang vi mødes.

PV fremhævede, at jeg ikke måtte nedsætte et antipsykoticum uden at have tilset patienten, uanset om hun var forgiftet eller ej. Det kunne bevirke tilbagefald til en psykose. Ifølge PV er det unødvendigt at følge blodkoncentrationen af et antipsykoticum ved behandling af en psykotisk patient. Det vigtigste er at normalisere patienten. Det er jeg enig i, men når psykosen er overstået, skal den antipsykotiske medicin nedtrappes og helst udtrappes. Da jeg overtog behandlingen af KH, gav hun udtryk for, at hun ikke ønskede medicin, og hun var ikke psykotisk. Hun fik alt for høj dosis af Olanzapin (50% over max. anbefalet dosis), klinisk var hun forgiftet. Desuden har hun ME, og tåler derfor mindre medicin end raske patienter. Endelig er Olanzapin et meget giftigt medikament, der har kroniske og delvis irreversibel påvirkninger af hjernen ved længere tids brug. Det burde aldrig have været på det danske marked.

KHs psykotiske og urolige opførsel er forståelig efter 3 år 8 måneders mishandling i sundhedsvæsnet. Olanzapin har uden tvivl været medvirkende. Det er et faktum, at KH aldrig har haft en psykiatrisk lidelse, men er påført PTSD gennem flerårig mishandling.

Diagnosen, som Forskningscenter for Funktionelle Lidelser( FFL) d. 12/2 2013 tvangsindlagde KH med, var ”helt ved siden af skiven”, som PV ville udtrykke det. KH led af den fysiske sygdom ME, diagnosticeret forud for tvangsindlæggelsen af fire læger inkl. Niels Balle Christensen samt 2 tentative ME diagnoser fra Gigt hosp. Gråsten og Hvidovre Hosp.. KHs tvangsindlæggelse var led i et eksperiment orkesteret af FFL.

Den holdning PV lagde for dagen, bevirker, at psykotiske patienter kan blive alvorligt medicinforgiftet under psykiaternes behandling. Dette er et kæmpe problem, som kun er delvist erkendt i sundhedsvæsnet.

Det var påfaldende, at ingen spurgte til KHs nuværende tilstand. Er det fordi Styrelsen for Patientsikkerhed går mere op i bureaukratiske procedurer end i mennesker?

Jeg er indstillet på, at STPS fjerner min autorisationen permanent og ser frem til retssagen i Kolding, så sagen kan blive bredt eksponeret.

 

MINE KOMMENTAERER:
Det er dybt sørgeligt, at det er kommet hertil, at læger, der ikke retter ind, bliver ekskluderet og får frataget deres autorisationsbevis. 
Efter min bedste mening har Stig Gerdes ikke gjort andet end at hjælp en kvinde i nød, som ingen andre læger turde røre. Hun var ifølge en blodprøve beviseligt forgiftet af psykofarmaka, og han afgiftede hende - nedsatte dosis. Der var ikke tale om, at han seponerede præparatet. 
Hans forsømmelser er, at han ikke spurgte psykiaterne, som styrede hendes behandling først, og at han ikke tilså Karina før ugen efter. At det skulle føre til fratagelse af autorisationen, når andre læger er sluppet af sted med at lave diverse skader og andet på mennesker, er totalt uforståeligt. 
Derfor kan det alene skyldes, at han råber højt, ikke finder sig i uretfærdigheder og tit siger nogle ting, som hans kolleger ikke kan lide.
At møde uforberedt op til en høring, hvor en andens faglige liv er i spil, uden at være forberedt virker totalt utilstedeligt. 
Hvad er det for et land, vi lever i, at nogle kan slippe af sted med at opføre sig som magthavere og primadonnaer, selv om de i prinicppet ikke er spor mere end vi andre? 
Der er efterhånden en del toneangivende mennesker i Danmark, også blandt lægerne, som andre hopper og danser efter. Hvor er den faglige stolthed? Hvor er retfærdighedssansen? Tilbage er magten, som åbenbart smager lidt for sødt for nogle.

 

.......................................................................................... 

 

3.11 2018 - LISELOTT BLIXT FORTÆLLER OM ET FORLIG PÅ FACEBOOK

Det vigtigste der er sket længe på børne og unge psykiatrien.
Den største stigning blandt henvendelser til psykiatrien er blandt børn og unge. De skal derfor sikres en bedre hjælp tæt på deres nærmiljø og i tæt samarbejde med andre faggrupper i kommunen.

Nu starter vi et arbejde der skal udvikle kommunens psykologordning i PPR - pædagoisk psykologisk rådgivning, så psykologer i alle 98 kommuner kan behandle lettere tilfælde af angst og depression, samt sårbare som ikke har fået en diagnose.

Der er afsat penge til at starte udviklingen i tæt samarbejde med faggruppen og aktørerne, og partierne har lavet en aftale om at fortsætte samarbejdet ved de næste satspuljeforhandlinger.

“ jeg er glad for at vi endelig får det rette fokus samt også sikret at der kommer økonomi ud til kommunerne så man kan sætte ind med behandling, og på den måde stoppe den store tilstrømining til Regionens psykiatri.” Siger Liselott Blixt

Dansk folkeparti sætter også pris på at vi nu får et dansk center for hjernerystelse, så vi kan sikre den bedste behandling for denne gruppe, samt sikre en viden der kan viderformidles.

 Der bliver også sat penge af til forskning i elektrochokbehandling, hvor der ikke ligger så meget forskning eller evidens, selvom det er brugt i mange år. Der skal også sikres en undersøgelse af hvordan man sætter ind med rehabilitering efter behandlingen.

Forskning bliver der også på inkontinensområdet, hvor det skal undersøges hvor meget det begrænser folk på arbejdsmarkedet.

Vi fortsætter også med at udbrede Fit for kids, som er et program som hjælper overvægtige børn. Programmet indeholder både kostvejledning og træning samt forældrecoaching.

 Så alt i alt en aftale vi er tilfreds med. Der er rigtig mange andre gode ting som ophævelse af aldersgrænsen for psykologbehandling, men det jeg har fremhævet er noget som vi måtte kæmpe for.

 Dansk folkeparti havde et rigtig fint samarbejde med oppositionen, hvor vi samarbejdede i 11 timer for at nå et tilfredsstillende resultat.

MINE KOMMENTARER:
Det mest interessante synes jeg er, at vi nu får et dansk center for hjernerystelse. Det er intet mindre end fantastisk og tyder på, at Hjernerystelsesforeningen er gode til at tale deres sag samtidig med, at hjernerystelse problematiseres i sportsverdenen. Når det kan lykkes for dem, må det også kunne lykkes at få et dansk center for whiplash.
 
Whiplash og hjernerystelse er for manges vedkommende to sider af samme sag. Måske har ikke alle begge dele, men mange har, og det kan være vanskeligt for læger at skelne mellem whiplash og hjernerystelse, fordi symptomerne minder meget om hinanden.

Centret giver derfor også håb for whiplashskadede med hjernerystelse og på sigt forhåbentlig for alle med whiplash, fordi forskning formentlig kommer til at vise, at whiplash og hjernerystelse ofte er sammenhængende.


......................................................................................

 

2.11 2018 - HØRING I STIG GERDES´ SAG DEN 31.10 2018

Aht. jer, der evt. ikke er på facebook og har lyst at følge, hvad der nu sker i sagen mod Stig Gerdes pga hans behandling af Karina Hansen med svær ME, har jeg besluttet at lægge nedenstående på min hjemmeside.

HØRINGEN d. 31.10.2018 FORLØB SOM EN SKUEPROCES, skriver Bente Stenfalk på facebook.

Derfor følger en tilføjelse til referatet en af de nærmeste dage

Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelsen om Stig Gerdes’ autorisation kan bevares eller ej forventes om 2 – 4 uger

Høring 31.10-2018: Stig Gerdes mod Styrelsen for Patientsikkerhed

Den 13.01-2017 fik jeg midlertidigt frataget min autorisation for to år, fordi jeg havde udvist grov forsømmelighed ved nedtrapning af Karina Hansens (KH) medicin. Da der var manglende ankemulighed rejste jeg retssag mod STPS den 22.06-2017.

Denne ulykkelige sag, som desværre ikke er enestående, drejer sig om Karina Hansen (KH), som jeg hjalp, hvilket bevirkede, at jeg mistede min autorisation midlertidig d.13.1/17.

For at forstå KHs sygehistorie er det vigtigt at gå tilbage til 2004, hvor hun var på efterskole og havde mange hals- og bihulebetændelser som følge af mononukleose. De følgende år havde KH et dårligt helbred.I 2008 mente Gigt Hospital Gråsten at KH kunne have Myalgisk encephalomyelitis (ME ), hvilket i 2009 blev støttet af Ovl. Valerius, Hvidovre Hospital. I 2009 fik hun en influenzavac, og blev, under fuld bedøvelse opereret for galdesten. Dette forværrede hendes tilstand betydeligt. Og i maj 2010 blev KH indlagt i 3 døgn på Holstebro neurologisk afd., fordi hun, igennem længere tid, havde ligget i sengen døgnet rundt. Ingen diagnose.

I 2010 stillede speciallæge i Intern Medicin og Infektionssygdomme Henrik Isager diagnosen ME. Samme diagnose blev stillet i 2011 af den norske læge Mette Jonsgaard og i 2012 af praktiserende læge Katrine Flindt samt Ovl. Niels Balle Christensen (NBC). Samme år var KH’s tilstand meget dårlig, og derfor forsøgte psykiaterne på FFL at tvangsindlægge KH, men dette blev afværget, fordi hendes praktiserende læge ikke vurderede, at KH kunne tvangsindlægges. Hun var vågen, klar og uden tegn på hallucinationer.

Niels Balle Christensen (NBC) nærmede sig familien, under dække af Henrik Isager, og at KH ikke var psykisk syg, samt at han kunne hjælpe familien, som dengang desværre troede på ham.

Den 12. 02.2013 blev KH tvangsindlagt på Hammel Neurocenter med 8 politifolk og 2 repræsentanter fra Holstebro Kommune. Begrundelsen var, at moderen led af Münchhausen by proxy, en fejldiagnose, KH er nr. 3 af 5 børn, og der har intet været i familien, der antyder denne diagnose.

KH fik stillet diagnosen PAWS (pervasive arousal withdrawel syndrome/kronisk tilbagetrækningssyndrom) af Per Fink og NBC. Også en fejldiagnose. PAWS er en psykiatrisk lidelse, der rammer krigstraumatiserede børn. KH var fysisk syg og 25 år på indlæggelsestidspunktet. KH blev derefter i 3 år og 8 mdr. tvangstilbageholdt, tvangsbehandlet og tvangsmedicineret samt udelukket fra kontakt med familie og venner.

NBC hævder i KHs journal, at hun var misserie-præget, dehydreret og havde blodmangel, og at forældrene ikke ønskede at samarbejde. Det passer ikke. Havde KH været så dårlig som NBC journalførte, skulle hun have været indlagt på somatisk afdeling inden yderligere behandling.

Ved at give moderen diagnosen Münchhausen by proxy sår psykiaterne mistillid til KHs familie. De har ovenikøbet også trukket incestkortet for at nedgøre familien mest muligt.

Münchhausen by proxy og PAWS bruges world wide af forskningscentre for funktionelle lidelser. Forældrene mister troværdighed og patienten passificeres. I processkrivelsen d. 23/11 16 skriver Task Force, på overlæge Ida Hagemans foranledning, at ”Den sagkyndige finder det bekymrende, at SG måske gør sig observationer, som er referat af tilstanden fra forældrenes side. såfremt det er tilfældet, anses det for skærpende, da patienten er vurderet til at lide af Münchhausen by proxy” (det er moderens diagnose – KH kan lide under, men ikke af).

27/8 2014 flyttes KH til Tagdækkervej, Hammel, et bosted for hjerneskadede, hvor hun fortsat var isoleret fra familien.

15.4.2016 opgiver NBC at behandle KH og henviser til Risskov psykiatrisk afdeling samt bostedet Enghaven, Horsens.

Den 20.06-2016 indlægges KH på Risskov med ”røde papirer”: ”27 årig kvinde med kendt PTSD-lignende tilstand, indlægges på rød tvang grundet akut psykotisk tilstand.” KH havde også en urinvejsinfektion. Hun var så dårlig, at hun blev bæltefikseret og tvangsmedicineret med anti-psykotisk og beroligende medicin.

Tagdækkervej kunne ikke klare pasningsopgaven, fordi KH havde tilbagevendende udadreagerende opførsel, og det blev arrangeret, at hun, pr. 1.11-2016, skulle flyttes til Bostedet Enghaven, Horsens, et bosted for narkomaner og alkoholikere. Inden overflytningen har forældrene fået kontakt med KH og anmodet om at få hende hjem på en uges ferie d. 17.10-2016. Da KH ikke ønskede at vende tilbage til Tagdækkervej, flyttede hun hjem til forældrene. Omkring det tidspunkt overtager jeg behandlingen og begynder langsomt udtrapningen af Mirtazapin og Olanzapin, samt får taget blodprøve, der viser, at KH har lavt stofskifte.

Mine diagnoser:
Medicinforgiftet (olanzapin og mirtazapin)
ME
Belastningssyndrom – flash back, - mareridt og andre symptomer.
Nedsat stofskifte.
Afkalkning, grundet fysisk inaktivitet.

KH har aldrig haft en psykiatrisk lidelse. Dette understøttes af psykiaterne Charlotte Emborg og Mogens Undén. Derfor er behandlingen KH har fået via FFL en fejl, og STPS' vurdering af hele sagen hviler på et fejlagtigt grundlag, og dermed dømmes jeg også på et fejlagtigt grundlag. KH er dermed uretmæssigt blevet tvangsindlagt, tvangstilbageholdt, tvangsmedicineret, og tvangsbehandlet fra d. 12.-02-2013 til d. 17.-10-2016. FFL har altså udsat KH for grov tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og ligeledes udvist grov forsømmelighed i behandlingen. Dette har bevirket, at KH har udviklet et belastningssyndrom, der har medført psykoselignende anfald samt bl.a. tab af taleevne (undtagen ved flash-backs). Det er forståeligt, at en person, der gennem 3år og 8 mdr. oplever en sådan behandling, og med så mange overgreb, bliver udadreagerende med psykoselignende episoder (Hammel 12.02-2013 til 26.08-2014, Tagdækkervej 27.08-2014 til 17.10-2016).

Jeg greb ind i KHs sag, fordi hun var fejldiagnostiseret og blev fejlbehandlet. Efter KHs hjemkomst til forældrene 17.10-2016 er hendes tilstand gradvist forbedret, og hun har ikke været voldelig, som hun var på Tagdækkervej, hvor hun var aggressiv og udadreagerende, så de ikke magtede pasningsopgaven. Ved hjemkomsten var hun genert, tilbagetrukken, hendes hud var pastøs, hendes mimik og bevægelser var stivnede. Hun havde smerter forskellige steder i kroppen, dårlig søvn med mareridt. Hun havde nedsat kort- og langtids-hukommelse samt anvendte gangstativ pga. svimmelhed. Den mindste lyd fik hende til at fare sammen. Der var intet psykotisk eller paranoid over KH, og hun svarede adækvat på stillede spørgsmål.

Den 22.12-2016 fik jeg en mail fra STPS, hvori de overvejer autorisationsfratagelse, og ydermere udsteder svarfrist til 5.01-2017, til trods for, at STPS havde ferielukket . I en så alvorlig sag er det uhørt og perfidt at henvende sig på den facon. Gennem Overlæge Hans Henrik Hansen vidste STPS, at jeg var på juleferie i New Zealand fra 18.12-2016- 22.01-2017. At rette henvendelse lige før juleferien og til og med udbede sig svar i styrelsens juleferie er under alle omstændigheder uanstændigt, og gør det umuligt at indfri svarfristen.Desuden var styrelsens afgørelse allerede truffet d. 23/11 16.

Min autorisation blev midlertidig taget d. 13.01-2017 for to år. Dette svarer, efter min mening, til en varetægtsfængsling i 2 år. Hvorfor blev jeg ikke indkaldt til et personligt møde november eller december 2016, så jeg kunne forklare mig?

Jeg besøgte KH to gange den 29.10 og19.11 2016, og hun var i bedring allerede to uger efter hjemkomsten. Det kaldes en grov fejl, at jeg ikke besøgte KH tidligere og hyppigere. Men praksis var lukket 2 uger i begyndelsen af november pga. vandskade. Besøget d 19/11 mener jeg ikke STPS har medtaget, idet d. 16/11-16 var skæringsdagen. Ligeledes er læger ofte nødsaget til at iværksætte behandling over telefon for derefter at følge op med besøg inden for et par uger. Det er tankevækkende at Task Force og sagkyndige kan vurdere en patient uden at have set denne, det, der kostede mig min autorisation.

Hvor var systemets tillid til mig? Jeg overtog frivilligt en patient systemet ikke kunne klare og bedrede hendes tilsstand!

STPS anmeldte mig foråret 2017 til politiet for at have skrevet en statusattest. Tilfældet var, at min vikar havde benyttet praksis’ papir, hvor papirhovedet fortsat stod i mit navn, hvilket blev rettet senere. Man kunne have kontaktet mig for at udrede sagens rette sammenhæng, men valgte i stedet at gå direkte til politiet. Ren chikane fra STPS side. Anmeldelsen blev da også afvist.

Jeg skrev gentagne gange til STPS med specifikke spørgsmål. Intetsigende svar kom retur som sædvanligt. Mine spørgsmål svæver fortsat i luften .Jeg skrev til Ombudsmanden, der dog afviste sagen med henvisning til faglighedsspørgsmål. Jeg skrev et beroligende brev til Psykiatrisk afdeling, Risskov.

Inddragelsen af min autorisation bevirkede, at over 2000 patienter, inkl. KH, akut stod uden læge, hvilket skabte kaos og skadede patientsikkerheden. Det havde nær kostet to patienter livet. Flere skrev til Stats-og Sundhedsministeren uden at få relevante svar eller hjælp. På en Facebook side krævede 2500 mennesker, at de ville have deres læge tilbage.

Hvordan kan det forekomme i et demokratisk land, at en læge mister sin autorisation for at overholde sit lægeløfte, hjælpe en dødssyg patient, og at flere tusinde borgers behov for lægehjælp tilsidesættes, blot fordi nogle bureaukrater skal statuere et eksempel?

Til retslægerådet vil jeg nævne, at jeres svartid er uanstændig langsommelig, og at jeres udtalelse er kritisabel og overfladisk. Først overskrides tidsfristen på 6 måneder med yderligere 2 måneder. Dermed er der brugt 8 måneder på at skrive én side i en meget kompliceret sag med et processkrift på 125 sider. Konklusionen er besynderlig taget i betragtning, at KHs tilstand er bedret siden hun kom hjem til forældrene. Er det en ”egentlig lægelig fejl” at hun har fået det bedre?

Endvidere har I, under sagsforløbet, fået tilsendt to udtalelser fra to psykiatriske overlæger, Mogens Undén og Charlotte Emborg, der begge præciserer, at KH aldrig har lidt af en psykiatrisk lidelse. I udtrykker det som ”en egentlig lægefaglig fejl”, at jeg afgifter en medicinforgiftet patient: KH havde en koncentration af olanzapin på 50% mere end maksimalt anbefalet, da jeg overtog behandlingen, hvilket I affejer med en bemærkning om, at måling af blodkoncentration ikke er lega artis, selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler dette . Klinisk var KH medicinforgiftet.

Hvis ikke jeg havde interveneret, er jeg sikker på, at KH havde lidt samme skæbne som 26 årige Sofie Aabling, der døde i maj 2018 af Fluoxetin forgiftning. Sofie er desværre kun én af mange forgiftningsdødsfald i psykiatrien.D. 14/10 18 viste DR1 i ”21 Søndag” et indslag om overmedicinering på bosteder. Det var tankevækkende, at de sundhedsfaglige personer der madicinforgiftede beboerne kun fik påtaler, medens jeg mistede min autorisation for at afgifte en patient.

Den 10.-10-2018 ophæver Holstebro Ret KHs værgemål.Hun er nu igen en fri kvinde.

Det danske sundhedsvæsen og dets styrring er i knæ!


........................................................................

 

1.11 2018 - NY FORM FOR CANNABIS UDEN EUFORISERENDE VIRKNING

Helt tilbage i 1994 fandt forskere ud af, at en moslignende plante, Radula perrottetii, der vokser i Japan, New Zealand og Costa Rica, har atomer, der er forbundet på samme måde som thc i cannabis.


Forskere i Bern har undersøgt planten, og de har nu efterprøvet effekten på mus og fundet, at stoffet i mosset faktisk har samme virkning som cannabis. Dvs. at det har en smertelindende effekt, men uden at give den psykoaktive effekt, altså det, der gør folk skæve, som thc har.

Forskeren Jürg Gertsch har skrevet i Science Advances og understreger, at der er lang vej igen, og at der kan være ricisi ved det, som man endnu ikke har fundet.
Undersøgelsen er sket på baggrund af, at ekstrakt fra planten blev solgt på nettet som et stof, der har samme virkning som thc i cannabis.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/viden/ECE9914673/er-inflammation-den-nye-sygdomsepidemi

MINE KOMMENTARER:
Det lyder godt, hvis der findes kan findes et stof, der ikke har den euforiserende effekt som thc i cannabis, men som har samme smertestillende effekt. Det kan måske blive fremtidens nye smertestillende middel?
Efterhånden tror jeg, at det er i planteverdenen, der skal findes alternativer til de det efterhånden meget begrænsede udvalg af medicin, der har en god effekt på smerter uden at have for mange bivirkninger. 


..........................................................................

31.10 2018 - HVAD ABMS SIGER OM DEN KRONISKE SMERTE

ABMS står for Anonyme Borgere Med Smerter, hvilket jeg også skrev om i går. I dag skriver jeg om deres syn på smerter.

Smerter i mere end seks måneder er kroniske smerter.
Uanset, hvad årsagen til dine smerter er, er neurofysiologiske og – biologiske mekanismer i kroppen forandret. Nervesystemet har tilpasset sig. Dit perifere nervesystem og/eller dit centrale nervesystem har forandret sig.

Perifert dannes små nye nerver som sender flere smertebeskeder til hjernen, hvilket breder sig og medfører øget overfølsomhed. Kroniske smerter er tovejs-kommunikation, mens de akutte kun er envejs-kommunikation mellem perifere nerver og hjerne.

Den ”kroniske smertehjerne” er på overarbejde mht at bearbejde en øget mængde beskeder om smerter. Den er også på overarbejde mht. at sammenligne sanseindtryk med erfaringer.
Derfor kan vi let komme til at overbelaste nervesystemet og hjernen, hvis vi ikke passer på.

Onde cirkler med kroniske smerter, søvnmangel, stress, angst og/eller depression som forværrer smerter m.m. kan opstå. Men den onde cirkel kan brydes med ”aflastning, hensyntagende fysisk aktivitet og psykologiske coopingmekanismer og lære at leve et godt liv til trods for smerter”.

Du kan ikke tænke dig til smertelindring men lære at forstå:
1. hvordan hjernen bearbejder sanseindtryk 2. at lytte til din krop/hjerne 2. hvordan du kan hjælpe den med at slappe mere af, så den producerer neurotransmittorstoffer og hormoner, der beroliger kroppen, så hjernen ikke forveksler sanseindtryk med fare.

Du kan lære at bremse den onde cirkel ved at få hjernen som medspiller.
Med andre ord kan du tilpasse dit nye liv med smerter i forhold til både, hvad du tænker og gør. Hvis du fortsættet sit liv som tidligere, ender du med onde cirkler og færre ressourcer. Hvis du ændrer det, kan du undgå smerteøgning, forebygge stress, angst og endda depression.
”Forsøg hele tiden at yde 80 % og giv dig selv kvalitetshvil i stedet for reparationshvil.
Onde cirkler kan brydes ved, at du holder dig så aktiv som muligt både fysisk og mentalt. Du skal lære at nyde, før du yder.
Du må gerne have det godt. Giv dig selv ro og egenomsorg.

”Hvis du bliver hængende i dine gamle strategier med at yde for at kunne nyde, bliver din livskvalitet kun ringere i takt med, at du også bliver en større belastning for dig selv, dem du elsker og for samfundet.
Hvis du ikke lytter til dine smerter, banker de døren ind, da de vil høres og respekteres – ifølge den biologiske overlevelsesmekanisme. Samarbejd i stedet med smerterne.

”Kroniske smerter nemlig et komplekst bio-psyko-socialt fænomen, idet smerterne kan forværres og lindres via både biologiske, psykologiske og sociale faktorer, og det er meget individuelt, hvilke faktorer, vi responderer på”.
Forskning viser, at det er vigtigt at du holder dig fysisk aktiv, men lige under smertetærsklen.

Desuden findes der mange evidensbaserede mentaltræningsøvelser og smertehåndteringsstrategier, som du kan bruge.
I AMBS kan du teste forskellige forskningsbaserede redskaber anonymt og frivilligt i trygge rammer.

Kilde: http://abmsdanmark.dk/smerter/

MINE KOMMENTARER:
Også her får jeg associationer til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, når hun igen taler om bio-psyko-sociale årsager, om smertesensibilisering og om evidensbaserede metoder til smertelindring og testning af forskningsbaserede redskaber, hvilket meget vel kan være mindfulness.

Hjemmesiden indeholder som nævnt ikke en eneste litteraturhenvisning til trods for, at hun er akademiker med flere uddannelser bag sig og henviser til forskning.

Det skrevne er ikke direkte forkert, selv om det heller ikke er helt rigtigt. Det står, som om det er sandheden, hun skriver, skønt sandheden er, at smertemekanismerne langt fra forskningsmæssigt er afdækket endnu. Smertesensbibilsering er fx en antagelse, der ikke er bekræftet. Var det tilfældet, ville man uden tvivl også kunne gøre andet for de smerteplagede danskere end at spise dem af med mindfulness.

Mit ærinde med at analysere en del af hendes hjemmeside er at fortælle, at man skal se sig rigtig godt for. Selvfølgelig kan hun være god i praksis. Hun kan være lyttende, indfølende og give folk viden om deres smerter, som de kan bruge i dagligdagen. Når det er sagt, vil man også risikere at få en fornemmelse af, at det hele afhænger af én selv. At den biologiske del af smerten ikke er væsentligt. At det hele afhænger af, hvordan DU tackler din egen smerte.

Det er det på sin vis også et stykke hen ad vejen, men vi må aldrig glemme, at smerter også kan være til stede pga. rent biologike årsager, som vedligeholder smerten. Derfor kan sådanne antagelser om smerte kamouflere de fysiske årsager. Fx hos whiplashskadede. Forskedes mere i de biologiske årsager, ville smerten måske aldrig blive kronisk. Men nu, hvor den er blevet kronisk, er der intet, der er lettere, end at lægge hele løsning af problematikken over på den enkeltes skuldre, fordi der har været forsket for lidt i smerter. Og fordi der ikke findes noget potent lægemiddel, der ikke er skadeligt.

IASP, som er en international smerteorganisation mener, at det er en menneskeret at være smertefri. I Danmark er det ikke lægerne, der forsøger at afhjælpe patientenernes smerter, når de først er blevet kroniske. Det er op til den enkelte, og hvordan DU tackler og håndterer smerten, der bliver helt afgørende for din tilstand. På den måde vil nogle kunne få det værre af det, fordi de jo netop har smerter baseret på biologiske årsager, som ikke kan helbredes, og derfor vil smerten fortsætte, til trods dine anstrengelser, og du kan føle skyld over, at det ikke lykkes for dig at få det bedre.

Når det er sagt, er der dog også mange, der vil kunne lære at leve et bedre liv med smerter.
Alle kroniske smerteplagede har sikkert brug for at lære at mestre smerten bedre; men derfra er der langt til, at en underviser mener at kunne helbrede folks smerter – uanset, hvad årsagen til smerterne er. Det gør mig utryg. 
 

.......................................................................


30.10 2018 - ANONYME BORGERE MED SMERTER (ABMS) - BAGGRUND

I dag og i morgen vil jeg forælle, hvad én af udbyderne om mindfulness skriver om smertetyper og kroniske smerter mhp. at afdække indholdet på en bestemt udbyders side. Valget af behandler skyldes, at udbyderen har to universitetsuddannelser og som sådan ved, hvad videnskabelighed er.

Hun skriver om baggrunden for at udbyde mindfulness i forbindelse med smertebehandling i en selvhjælpsgruppe i ABMS. ABMS står for Anonyme Borgere Med Smerter.

Vores nervesystem er indrettet, så det fungerer som ”en slags biologisk overlevelsesmekanisme”. Med kroniske smerter forholder det sig dog anderledes. Da fungerer nervesystemet mindre smart.
Det skriver Ditte Poulsen, der er uddannet cand.mag i regigionsvidenskab og samfundsfag, en tværfaglig kandidatuddannelse.

Smerter er en individuel oplevelse og en overlevelsesmekanisme, som gør opmærksom på en fysisk skade potentiel fare.
Pga hjernens plasticitet opspores potentielt farlige forandringer via kroppens smertereceptorer (nocireceptorer) i kroppens periferie nervesystem (modsat det centrale, som er i hjernen). Besked om tryk, temperatur eller kemisk ubalance sendes videre herfra til det centrale nervesystem i hjernen, som bearbejder beskeden, så man lærer at undgå faren.

Hjernens betragtes i hjerneforskning som en slags biologisk forudsigelsesmekaniske, som konstant sammenligner og forbinder det, vi sanser med vores erfaringer. Det sker ubevidst, men det hjælper os med at overleve, fordi vi kan foregribe farlige situationer (kæmp, flygt eller frys). Det lader sig gøre, fordi hjernen er neuroplastisk – i stand til at reproducere sig selv konstant og automatisk tilpasse sig de forhold, personen hele tiden er under. Mekanismen fører også til frigivelse af smertestillende endogene opioider hos mennesker med kroniske smerter, når den fx tolker bivirkninger fra placebo eller fra placeboeffekter som fx det knæk, der lyder, når kiropraktoren behandler, virker.

At forstå hvordan hjernen fungerer giver os mulighed for BEVIDST at opdatere hjernens automatpilot vha. et program, som kan lære dig målrettet at behandle lænderyg- og nakkesmerter med livsstilsændringer eller at forebygge kroniske smerter. Det kan også hjælpe med at lindre kroniske smerter, forebygge stress, angst og depression.
”Kort sagt kan du sætte gang i en lindrende proces og forebygge en ond cirkel af sygdomme, der forstærker hinanden. Det kan ske via ABMS´s gruppemøder.


”ABMS kan både hjælpe dig, der har fået smerter indenfor de sidste få måneder og dig, der har kroniske smerter. Dine smerter er korniske, hvis de har stået på, eller har været hyppigt tilbagevendende i mere end 6 mdr. ABMS´s program og manuel er konstrueret, så det: Understøtter behandlingsprocesser og livsstilsændringer så effekterne bliver langvarige (fx træning eller kost). Lindre og forebygge kroniske smerter. Lindrer og forebygger stress, angst og despression”.
Deres tilbud består af hhv gruppemøder med snak og mindfulnesskurser.

Hun taler om tre typer af kroniske smerter.
1. Nociceptive smerter, om stammer fra beskadigelse af forskellige slags væv, som dog er helet, mens smerten fortsætter.
2. Neoropatiske smerter, nervesmerter, som varer ved efter sygdom eller skader på selve nerverne i hjerne eller rygmarv. Smerterne er ofte brændende, sviende eller prikkende/sovende.
3. Sensibilisering som tilsyneladende ikke skyldes skade på kroppen. Det er nervesystemets forandrede måde at registrere smerter, fordi smerten har forandret nervesystemets måde at registrere smerter på. Nervecellerne i rygmar og hjerne er blevet overfølsomme. Det kaldes for central sensibilisering. Også uskadelige stimulig registereres som smerter.

”Sensbibilsesring forekommer eksempelvis hos borgere med fibromyalgi eller somføler af piskesmæld”.
Borgere med kroniske smerter har ofte alle tre typer.

Kilde: http://abmsdanmark.dk/smerter/

 

MINE KOMMENTARER:
Kurset er gratis og foregår på et frivillighedscenter.
Programmet ser ud til at være lavet af en
cand.mag i religionsvidenskab og samfundsfag og bærer præg af både videnskabelighed og måske også nogle hjemmestrikkede antagelser?

Hun har en mentoruddannelse i mindfulness for børn (8-18 år), og så har hun selv smerter og er i et jobafklaringsforløb.

Fordi kurserne/møderne slås op som videnkabeligt funderet, kan der være mange, der har lyst at komme. Man kan blive fanget af, at hun er veluddannet, og måske laver hun også et udmærket stykke arbejde. Det er dog svært at se, for der nævnes intet om resultater.

Det er ikke ikke gennemskueligt, om hun er kliniker, spirituel eller bricholeur (”hjemmestrikket”) i tilgangen til mindfulness (jvnf. projektet om mindfulness beskrevet den 29.10). Om man kan omsætte en mindfulness mentoruddannelse til børn til voksne med smerter, depression og angst, som hun fortæller, at hendes kursister har, skal jeg ikke kunne sige. Det virker umiddelbart som en stor mundfuld; men bruger hun sine egne erfaringer kan hun uden tvivl godt komme et stykke vej. Bare det at folk får læsset af, betyder meget. Men hun har også nogle gode betragninger omkring kroniske smerter, som jeg vil skrive om i morgen.

Det eneste, jeg for alvor synes er problematisk, er, at der tales så meget om videnskabelighed, mens det kan være svært at vurdere, hvor videnkabeligt selve indholdet er, når det kommer til stykket. Mindfulness ser ud til at virke, men det er – som jeg husker det – konklusionen på forskning på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.
Måske er snakken om videnskabelighed udelukkende beregnet til at få folk til at få tillid til at deltage? Det skal jeg ikke kunne sige.

At nakke- og lændesmerter kan helbredes vha. livsstilsændringer kan der være noget om, hvis det fx skyldes dårlige arbejdsstillinger eller tungt, ensformigt arbejde m.m. Men at mindfulness kan helbrede smerter og forebygge udvikling af kroniske smerter virker som en forlængelse af antagelser fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.

Det, hun skriver om smertetyper, er ikke forkert. Alligevel rejser de små hår sig på mine arme, fordi hun fx taler om smertesensibiliering på samme måde, som Per Fink taler om det. Smerteforskere forsker i smertesensibilisering; men der mangles stadig viden om mekanismen.
Måske har hun været i behandling på eller i kontakt med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser?

Kurset er et godt eksempel på, at det er svært at gennemskue mange af de tilbud, der findes på markedet i dag.
I morgen skriver jeg lidt mere om, hvordan ABMS ser på kroniske smerter.


...............................................................................

 

29.10 2018 - KORTLÆGGELSE AF UDBREDELSEN AF MINDFULNESS I AARHUS

I 2015 var der en gruppe under Center for Samtidsreligion, der satte sig for at lave et projekt om udbredelsen af mindfulness i Aarhus pga. et mindfulness-boom. I 2011 var der 83 udbydere af mindfulness. I 2015 er der 144, altså en stigining på 74 % på fire år.
De ville ud over at kortlægge udbredelsen og også analysere aspekter af, hvordan og af hvem mindfulness bruges.  

Kortlægningen skete ud fra internet og interviews med 16 udvalgte udbydere.
Der er ganske stor efterspørgsel efter kurserne både i privat regi, i erhvervslivet og i det offentlige. Mindfulness er dog et mangfoldigt fænomen, og med hvilken legitimitet kan det udbydes.

Undersøgelsen viser, at der er ret stor spredning både mht. form, funktion, betydning og autoritet, der tillægges mindfulness i Aarhus.
Kun 30 har mindfulness som primær praksis. De resterende har også andre tilbud, som mindfulness er en del af. 
Mindfulness kan inddeles i tre typer: 1. kliniker 2. spirituel 3. bricoleur (fuskearbejde, hobbyarbejde).

Der synes at være forskel på dem, der har gennemgået en MBSR (mindfulness baserets stress reduktion) eller MBKT (mindfulness baaseret kognitiv terapi) uddannelse og dem, der ikke har. Kun 13 af de 144 udbydere havde en sådan uddannelse.
Kun 1/3 bruger mindfulness som terapi. 2/3 bruger det i et selvudviklingsperspektiv.
Der skelnes således mellem dem, der kommer for at blive helbredt og dem, der ønsker livsstilsændirnger.

”Klinikeren” bruger ikke sprituelle interesser eksplicit i behandlingen til forskel fra ”den spirituelle”. ”Bricoleur´en” er ikke interesset i det sprituelle, men bruger ”tusindkunstner” mindfulness som en af andre services på markedet og/eller i egen livsfilosfi.
Desuden er der videnskabeligt funderet meditation.

”Selv om ikke alle har en faglig uddannelse, er den videnskabelige legitimering et væsentligt punkt for de fleste”. At det virker understøttes af evidensbaseret forskning. Det skriver 1/3 på deres hjemmesider.
Feltet er overvejende domineret af kvinder, nemlig 3/4 af udbyderne.
En stor del med et selvudviklingsperspektiv kan kaldes for spirituelle, men der er sjældent en reference til religion eller spiritualitet. Buddhisme nævnes ofte i forhold til oprindelse.

”Men undersøgelsen viser, at mindfulness mest typisk forstås og praktiseres som videnskabeligt legitimeret praksis, hvis religiøse grundlag er let transformer- og integrerbar til ”neutral” og konkret anvendelig teknik”.
Religionsvidenskabeligt set kan man sige, at en østlig religiøs praksis flyttes til en vestlig ureligiøs teknik.

Kilde:
http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Mindfulness_i_Aarhus/Mindfulness_i_Aarhus.pdf


MINE KOMMENTARER:
Kun 13 ud af 144 udbydere udbyder mindfulness på et fagligt velfunderet fundament.
To typer kunder: dem der vil helbredes og dem, der vil ændre livsstil.
Undersøgelen er lavet for tre år siden. Allerede dengang var der en stor stigning i udbuddet af mindfulnesskurser. Der er sikkert kommet mange flere til siden da.

Kurserne udbydes ofte som værende videnskabelige. Der foreligger ganske rigtigt nogle få forskningsresultater, der – som jeg dog husker – ikke ligefrem er himmelråbende overbevisende. I forskning fra Forskningsenheden

Funktionelle Lidelser står, mindfullness måske virker og kan have potentiel effekt. De fleste taler tilsyneladende om, at mindfulness er videnskabeligt funderet, men når man ser på manglen på reel uddannelse bag, er det næppe al mindfulness, der virker efter hensigten.

Mindfulness bestyrker desværre mig i, at ”du er selv skyld i dine problemer” problematikken forstørres. Du er selv skyld i dine smerter, din stress, at du ikke kan finde ud af at leve dit liv med samme overskud som alle mulige andre mennesker.

Undersøgelsen bekræfter også, at de fleste udbydere ser bort fra, at mindfulness er baseret på østlig filosofi.

Den bekræfter også, at udbydere flest nok ikke har nogen særlig uddannelse i teknikken. De er ikke uddannet idenfor hverken MBSR eller MBKT, og nogle har selv ”lavet” deres teknik (bricoleur).

Alt i alt ser det meget sort ud for samfundet, hvis man baserer ret meget på Per Finks forskning, hvor mindfullness udgør en del af behandlingen af syge mennesker, hvis de henvises til en eller anden tilfældig spirituel eller bricoleur udbyder!
Hvis man ønsker at anvende mindfulness, ser det ud til, at man skal se sig vældig godt for både mht. hvilken uddannelse udbyderen har og hvilken filosofi, der ligger bag udbyderesn udbud.
 


................................................................................

28.10 2018 – PATIENTFORENINGEN: KLAG ALDRIG OVER SUNDHEDSSYSTEMET

I artiklens overskrift fortsætter projektkoordinator Jørgen Langkilde sætningen om aldrig at klage over sundhedssystemet: ”Det kan koste dig livet”.


Vi trænger til en sundhedsreform. Hvert år sker der flere hundredetusinder fejl og utilsigtede hændelser i sundhedssystemet. Heldigvis er de fleste uden betydning. Men der sker også grove fejl. Og også fejl, vi ikke hører om, fordi mange ikke tør klage. Han synes oven i købet, at det er med god grund, mange ikke tør klage, fordi det er gået galt for mange, der har gjort det.

En patient i Region Midtjylland, der gik til medierne med sin kritik blev stort set udelukket fra al behandling med den begrundelse, at de ikke havde yderligere behandlingstilbud.
Da patienten efterfølgende blev indlagt med udrykning, fik ambulancen ordre til at vende om, før den nåede frem.
På skadestuen sagde en ung reservelæge ved en anden lejlighed til ham, at det var meget alvorligt, for kort efter at komme tilbage og sige, at de ikke havde yderligere behandling at tilbyde ham. Han kunne ikke engang få en begrundelse på afvisningen skrevet ind i sin journal.
Egen læge vil ikke længere henvise den alvorligt syge til hospitalet med den begrundelse, at han bare bliver sendt hjem igen.

Også på privathospitaler kan patienter opleve det samme; for ofte er det de samme læger, der er ansat her som på det offentlige sygehus, og de må ikke hjælpe med komplicerede sygdomme.

”Hvad skal der så til, hr. statsminister”, spørger Jørgen Langkilde?
Vi har valgfrihed på masser af områder, men ikke i sundhedssystemet.
Medierne fortæller om patienter, der afvises, fordi de brokker sig. Det er der mange eksempler på. De fleste patienter klager kun én gang. Så tør de ikke mere.

Jørgen Langkildes forslag er, at der uddannes langt flere læger, fordi ”vi har et gammeldags knaphedssystem, hvor et hierarki selv sætter regler for ventelister og mange andre ting”.
Folk står på lange ventelister i sundhedssektoren, mens man andre steder ansætter flere, hvis der er lange køer.

Han mener, at borgerne skal have noget at vælge imellem uden, at det betyder egenbetaling.
Han mener også, at overlægernes løn skal nedsættes.

”I Patientforeningen har vi stor respekt for statsministerens indsigt i vort sundhedssystem. Brug denne indsigt til en reform, der sætter patienterne i centrum. Om der er regioner eller ej er mindre vigtigt. Det vigtige er valgfrihed, mere sundhedspersonale og mulighed for et ordentligt klagesystem, som tillader patienterne at klage – uden at blive straffet..

Kilde: https://www.fyens.dk/article/3293472

 

MINE KOMMENTARER:
Når en patientforenings formand føler sig kaldet til at stå frem i pressen og sige, at der findes mennesker, som i den grad svigtes af sundhedssystemet, virker det totalt uforståeligt. Vi kender ikke den fulde og hele historie eller den fulde og hele sandhed; men hvis manden er meget syg, virker det som total misbrug af magt. Det giver en utryghed, som jeg slet ikke kan forholde mig til. Hvis manglen på personale i sundhedssystemet bevirker, at personalet fuldstændig mister deres medfølelse/empati, er det jo intet mindre end katastrofalt.

Vi har det inde på livet i vores privatliv lige nu. Vores barnbarn har fået en meget aggressiv form for cancer og skal igennem 1½ års meget streng behandling. Han har kun været i gang i 1½ måned, så der er lang vej igen. Vores søn og svigerdatters har flere gange opdaget, at der er sket fejl. Bla. glemte en sygeplejesker at tilkoble et drop med et stof, som skulle forhindre, at han fik blødning fra blæren som bivirkning til kemoterapi. Det må bare ikke ske. Vores søn gik til hospitalsledelsen, fordi han på sin arbejdsplads går til toppen, hvis der er problemer. Hans ærinde var ikke at klage, men at få styr på proceduren. Derefter blev han og hans hustru kaldt til samtale med overlægen, som havde opfattet klagen som, at de var gået bag om ryggen på afdelingen. Det syntes vores søn var meget uheldigt, for det var jo ikke det, der var meningen. Han gjorde blot, som han plejer i det private erhvervsliv. Der går man til ledelsen.
Ved samtalen kom de frem til en fælles forståelse gående på, at forældrene skal tale med overlægen, hvis der er noget, de ikke er tilfredse med. På mødet bad vores søn om, at hændelsen - medicineringsfejlen - blev registreret som en utilsigtet hændelse, hvilket overlægen ikke umiddelbart ville. Det endte dog med, at det blev gjort, fordi vores søn var vedholdende.

Det virker uforståeligt på mig, at han ikke bare registrerede det. Og færdig. Det må da være i alles interesse, at fejl anmeldes, så man kan se, hvor mange fejl, der begås, og om der kræves procedureændringer, så det ikke sker igen. Fejl skal håndteres. For mange fejl kan kræve, at der skal ansættes flere. Hvilken interesse har en overlæge i at ”skjule” en decideret fejl?  

Alle mennesker i pressede situationer er i krise. Forældre til et meget sygt barn er pressede og i krise. Akut syge mennesker er i krise. Det er en fuldstændig naturlig reaktion for mange at klage, hvis noget går galt. En hospitalsindlæggelse kan jo være med livet som indsats. Da skal man selvfølgelig ikke bagefter straffes for at klage. Det tror jeg nu heller ikke sker i min søns og svigerdatters tilfælde. 

Jørgen Langkilde har ret i, at der må ske ændringer både mht. at patienten atter skal i centrum og mht. at få et ordentligt klagesystem. Som det er nu, ser det mere ud til, at personalet forsøger at beskytte systemet fremfor at beskytte patienten.

..........................................................................
 

27.10 2018 - NÆSTEN UMULIGT AT VINDE EN SAG OM FØRTIDSPENSION

Advokat Mads Pramming er dedikeret til at hjælpe almindelige danskere, der er kommet i klemme i systemet. I de sidste 10 år har han arbejdet for fx at få psykiske arbejdsskader anerkendt og for førtidspension. Han arbejder sammen med advokat Malou Ehmer.


Arbejdet gør ham ikke rig, og han vinder ikke mange sager med myndighederne som modstander.
”Jeg har ikke gjort det nemt for mig selv, men når man vinder, så har man til gengæld gjort det umulige”, siger han. 
Det, der driver ham, er, at myndighederne ikke følger loven.

Han blev efter endt uddannelse pga høje karakterer ansat i et stor, strømlinet advokatfirma, hvor det eneste, det handlede om, var at tjene flest mulige penge. Han fandt en grådighedskultur, som han ikke brød sig om.
Han fik nogle små sager, som ikke passede ind i firmaet, og dem blev han meget mere engageret af, fordi der var så meget på spil for dem, han førte sagen for.

Derfor endte ham med at lave en virksomhed i 2012 med kun den slags sager. Han har haft masser af sager fra første dag, fordi han ingen konkurrence har. Han tager de sager, ”andre advokater ikke vil røre med en ildtang”. Særligt sager om psykiske arbejdsskader og førtidspension.

Han har opnået store resultater. Han og partneren vandt en afgørende sag i Højesteret om sygedagpenge og skrev forvaltningsretslig historie med den. Det betyder, at kommuner ikke længere kan fratage borgere ydelser med tilbagevirkende kraft. Det er den vigtigste dom i 100 år.

Men der er lang vej endnu.
”96 % af alle sager, der handler om psykiske arbejdsskader bliver afvist af Arbejdsskadestyrelsen, og det er så godt som umuligt at vinde en sag om førtidspension”, siger han.

Det dur ikke at gå i retten med det, for retten følger af princip kommunerne. Domstolene blander sig med andre ord ikke i myndighedernes sager, og det er en stor udfordring for det danske retssystem.

Man kan gå i retten, hvis en person eller en virksom ikke overholder loven, men man kan ikke gå i retten, hvis myndighederne ikke overholder loven.

Dog har Venstre foreslået indførelse af forvaltningsdomstole, som skal blande sig i sager vedr. myndighederne. Enhedslisten har i stedet foreslået, at der kommer mindre skøn og en mere præcis lovgivning. Det samme problem foreslås således løst forskelligt.

Der er dog ikke nogen der tror på, at det er så stort et problem, selv om det er noget alle jurister kender til. Han er derfor stolt af at være med til at oplyse om problemet.
Han føler dog, at han har sejret ved at få Folketinget i tale. Også selv om der kan gå mange år, før probelmet løses.

Kilde: https://www.avisen.dk/mads-pramming-bla-bla-bla_521134.aspx
MINE KOMMENTARER:
Mads Pramming virker som en ægte ildsjæl. Han arbejder ikke for ussel mammon, men for at gøre en forskel. Det er jo fantastisk at støde på et sådant menneske i dagens Danmark. Han kunne have tjent millioner af kroner på mere velbeslåede klienter og større siger, som intet sagde ham; men han vælger samfundets absolut svageste – dem der kæmper for deres rettigheder i kommunerne. Jeg har virkelig stor respekt for den mand.

Jeg har tidligere krevet om foreslaget om forvaltningsdomstol; men jeg har ingen forudsætninger for at vurdere, om det er en god løsning eller ej. Heller ikke om Enhedslistens forslag er bedre. Men det gode er, at Pramming har fået politikerne i tale, og at de nu har indset, at det er et stort samfundsmæssigt problem, at domstolen følger kommunerne. Da det drejer sig om samfundets svageste, forestiller jeg mig dog desværre, at de ikke handler på det i morgen, selv om de burde have handlet på det allerede i går eller rettere for længe siden.

Det er utroligt, at Folketinget accepterer, at nogle mennesker ingen rettigheder har, og at domstolene ikke gælder for dem.
Det er også utroligt, at domstolene føler sig kaldet til at følge kommunernes afgørelser.

Mon ikke kommunerne udnytter det faktum til fulde? Det ville ligne dem dårligt at gøre andet, når vi ser, hvad de ellers har fundet på i tidens løb med 10 minutters ressourceforløb, fratagelse af ydelser, dyneløfteri, at trække afgørelsen om forsørgelsesgrundlag i langdrag etc. etc. etc. De har ikke skyet nogen midler for at spare penge i kommunekasserne. Så hvorfor skulle de så ikke også udnytte, at de har domstolene på deres side?

Jeg ser mere og mere at demokrati og rettigheder primært er forbeholdt samfundets velbeslåede. Det er ikke en køn erkendelse at nå frem til. 

................................................................................

26.10 2018 - REGION MIDTJYLLAND SKRIVER I PRESSEMEDDELELSE PER FINKS FORSKNING

”Dansk forskning om funktionelle lidelser vækker opsigt i USA” lyder overskriften. Per Fink er inviteret til Columbia University i New York, hvor han på en konference skal fortælle om funktionelle lidelser. Internationale forskere vil her dele deres viden.

”Funktionelle Lidelser er en samlebetegnelse for en gruppe af sygdomme, og gennem de senere år har forskningen vist, at der både kan være biologiske, psykologiske, sociale og miljømæssige årsager til de funktionelle lidelser. Men der er stadig meget, man ikke ved, og derfor har det stor værdi, når forskere fra hele verden mødes og deler deres viden med hinanden”.


Per Fink har forsket i mere end 30 år og modtaget flere priser.
Forskningen kan dog ikke stå alene, skriver de. På Columbia University er de langt fremme mht. at finde biomarkører, der skal hjælpe med at stille mere præcise diagnoser og forstå, hvad der udløser funktionelle lidelser.

Per Fink finder det spændede og på linje med den forksning, de selv har igangsat med fokus på infektioner, immunsystem, energiomsætning, gener, hjernens og nervesystemets betydning for de funktionelle lidelser m.m.
Tidligere var patienterne overladt til selv at finde muligheder for behandling.

At der er modstand imod ”funktionelle lidelser” er et internationalt fænomen. Der har været demonstrationer mod klinikken og i USA har aktivister lavet en underskriftindsamling imod Per Finks deltagelse på konferencen i New York.
Både Danmark og andre lande mangler behandlingstilbud. Modstanden handler bla. om frygten for ikke at blive taget alvorligt, slutter pressemeddelelsen.

Kilde: https://propatienter.dk/nyheder/1653-dansk-forskning-om-funktionelle-lidelser-vaekker-opsigt-i-usa.html  

MINE KOMMENTARER:
Det er bekymrende, at Per Fink er inviteret med på en konference i New York. Ikke at det er i New York, for det er bekymrende ligegyldigt hvor, han inviteres hen. Det er hele hans forskning, der er bekymrende. Det er bekymrende, at man vælger at bruge så mange penge på forskning, der alene tjener til at spare sundhedssystemet for penge, som ødes bort af læger, der ikke selv vil tage ansvar for de komplekst syge patienter, men sender dem videre til den næste, der sender dem videre til den næste. Alle undersøger patienterne og ingen finder noget. Fordi der ikke kan findes noget med de eksisterende undersøgelsesmetoder; men det er jo ikke ensbetydende med, at det ikke er der. Men det ikke der, vægten lægges, for så ville man jo i stedet forske i fx funktionelle undersøgelser i forhold til whiplash.

Jeg synes, der i pressemeddelelsen er en undertone af, at man nu kigger mere på biomarkører på Forkningsklinikken – også kaldet Forskningsenheden; men jeg vil se resultater, før jeg tror det. Jeg ved godt, at de i DanFund undersøgelsen på 10.000 københavnere nu er i gang med at analysere deltagerne med ”funktionel lidelse”; men sædvanen tro har jeg ingen forestillinger om, at det fører til noget godt eller at det ikke er infiltreret af forudinfatteded antagelser, som søges be- eller afkræftet. Det er set før, og det vil vi formentlig se igen. Der vil næppe være ”fri leg” mht. virkelig at forsøge at finde biomarkører hos de deltagende patienter. Sådan er det vel næppe, når det drejer sig om forskning.

Men årsagen til mange sygdomme er i historien løb er fundet , ved at nogle har søgt efter noget andet og pludselig fundet den. Det sker dog næppe i DanFund undersøgelsen.

Om FFL har gang i mere forskning på området, skal jeg lade være usagt. Deres forskning plejer jo at have en psykiatrisk/psykisk dimension. Da Per Fink er psykiater har han næppe hverken indsigt eller motiv til virkelig at forsøge at finde biomarkører?

Per Fink mener, at modstanden imod ”funktionel lidelse” skyldes, at patienterne er bage for ikke at blive taget alvorligt. Det har han fuldstændig ret i; men den største frygt, er frygten for at få en psykiatrisk diagnose, fordi det er den, der bevirker, at patienterne ikke tages alvorligt. Det er altså selve Per Finks forskning, der skaber frygt; men den sandhed tør han næppe se i øjnene.

Det eneste gode ved pressemeddelelsen er, at der også står, dels at der stadig er meget, man ikke ved og dels, at forskningen på Forskningsklinikken ikke kan stå alene! Den erkendelse har jeg aldrig tidligere set på tryk. Måske er de alligevel ved at komme til en erkendelse efter, at det er gået op for dem, at BDS-diagnosen næppe kommer med i ICD-11. 


......................................................................

25.10 2018 - SUNDHEDSEKSPERTER KRITISERER SUNDHEDSSTYRELSENS TILSKUD FRA MEDICINALINDUSTRIEN

Der er nu flere sundhedseksperter, der kritiserer, at Sundhedsstyrelsen finansieres af medicinalindustrien og mener, at der skal laves om på det.
Mere end halvdelen af Sundhedsstyrelsens indtægter kommer herfra.
Sundhedsstyrelsen har ellers som opgage at kontrollere medicinalindustrien.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, mener, at det skal ændres.
”Sundhedsstyrelsen bør være helt uafhægig af betaling fra lægemiddelindustrien.

Det er et forkert signal at sende til patienter og borgere, at en offentlig myndighed som godkender eller afviser nye lægemidler, samtidig modtager penge fra industrien”.
I stedet bør industriens betalinger bør bla. gebyrer gå ind i en statslig fond.
Styrelsen tjente i 2014 297 mio. kr. fra medicinalselskaberne, mens de kun fik 220 mio. kr. af staten.

Karsten Juhl Jørgensen, læge og ansat på Cochrane, det uafhængige forskningsinstitut, siger, at han finder situationen kritisk. Det svarer til, at toneangivende læger modtager penge fra industrien. Derfor rejser han tvivl, om Sundhedsstyrelsen er ”et serviceorgan for medicinalindustrien”, og at de ikke utvetydigt står på patienternes side.

Lars Engberg, formand for Danske Patienter vil have finansieringen stoppet.
Han aner ikke, om de faglige vurdering påvirkes; men det virker fejlagtigt. Desuden kan styrelsen miste penge, hvis de er for skrappe overfor industrien. Også han siger, at patienterne må kunne have tillid til, at det er deres interesser, der varetages.

Kilde: https://www.berlingske.dk/samfund/sundhedsstyrelsen-lever-paa-medicinalindustriens-penge?fbclid=IwAR3USQwSBoWZRfdYk8TXI6nI41OVdyHtCQfPd60Z84-6wJMZWsEmCn60UM8

MINE KOMMENTARER:
Forhåbentlig betyder kritikken af Sundhedsstyrelsen, at der nu skabes mere debat om en ændring mhp. at skabe langt bedre forhold for patienterne. Det nytter jo ikke, at Sundhedsstyrelsen er i lommen på medicinalindustrien. Vi har sidst set det med anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”, hvor somatiske læger, der ikke er involveret i ”funktionelle lidelser” ikke var inviteret med i arbejdsgruppen, der skulle lave anbefalingerne.

I den seneste tid har der været meget tale om borrelia. Den prøve, der anvendes i Danmark er ikke er god nok. Det betyder, at der går mange patienter rundt med borrelia, der kunne behandles vha. en lille dosis antibiotika, invaliderede rundt. I denne forbindelse har Sundhedsstyrelsen givet ansvaret for valg at testmateriale til den højtestimerede læge, der selv har udviklet testen. Det er hul i hovedet. Især når vi ved, at der findes bedre testmaterialer på markedet.

At ”sælge” patienter virker utrolig usselt, når de mennesker, der ”sælger” dem, er ansat til at varetage patinternes tarv.
Et andet eksempel er Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som hovedsageligt er finansieret af Trygfonden, men også Lundbech har puttet store summer i deres projekt. Derfor kan man forestille sig, at Sundhedsstyrelsen også i denne sammenhæng – mht. ”funktionelle lidelser” - har været nødt til at ”sælge” patienterne. Det virker også særdeles usselt.
De tænker sikkert ikke et øjeblik på, at de selv kan blive ramt af det en skønne dag. Karma gælder dog også for dem.

.................................................................... 

 

24.10 2018 - LISELOTT BLIXT KALDER CANNABIS-PRISER FOR VANVITTIGE

Lige nu er priserne for cannabis tårnhøje, men Liselott Blixt håber, at priserne vha. konkurrence falder inden for et års tid.


Stenocare tager 2.748 kr. for 40 ml. Beregniner viser, at patienter kun ved de laveste doser har en selvbetaling på under 1000 kr om måneden. Ved en typisk dosis koster behandlingen mellem 1.620 og 3.288 kr pr måned.

Liselott Blixt beklager, at der ikke er flere penge til tilskud. Blot håber hun stadig, at konkurrencen på markedet får prisen til at falde.

Det koster producenterne mange penge at skulle leve op til, at præparaterne skal være pesticidfrie; men de krav mener Liselott Blixt ikke, at der skal slækkes på.

Inden for 12 måneder producerer Danmark selv cannabis ude, og så behøver vi ikke længere importere fra Canada.

Smertelæge Tina Horsted har beregnet priser i forhold til dosering pr måned.
THC 20 mg/døgn koster 824 kr
THC 30 mg/døgn koster 1.640 kr
CBD 30 mg/døgn koster 1.640 kr
CBD 50 mg/døgn koster 3.288 kr.
CBD 75 mg/døgn koster 5.350 kr
CB 100 mg/døgn koster 7.411 kr
Der findes flere eksempler på egenbetaling i nedenstående link.

https://propatienter.dk/nyheder/1606-liselott-blixt-om-cannabis-priser-det-lyder-vanvittigt.html

MINE KOMMENTARER:
Når Danmark selv kan producere pesticidfri cannabis falder prisen forhåbentligt, så alle vil kunne få mulighed for at bruge produktet. Tilskuddet burde pt. være langt større til dem, der har et stort behov. Det er for ringe, at der ikke er flere, der vil yde et tilskud til projektet, som jo skal fastslå, om cannabis virker, og om det har bivirkninger.

Som tidligere nævnt har lægemiddelindustrien dog ingen interesser i cannabis, som er et naturprodukt. Og dette er uden tvivl grunden til, at de ikke bidrager til forsøgsordningen.


.................................................................

23.10 2018 - FORSKNING I SYMPTOMKLYNGEDIAGNOSEN BDS

En anden forskning fra FFL omhandler symptomklynger.
Forskningens baggrund er, at fysiske klager, der ikke han henføres til verificerbare, konventionelt definerede sygdomme, dvs medcinsk uforklarlige eller funktionelle somatiske symptomer, forekommer i alle medicinske omgivelser, men deres klassificering anfægtes, fordi der er indført talrige overlappende diagnoser og symptometiketter. Undersøgelsen har til formål at bestemme, om funktionelle somatiske symptomer klynger sig i forskellige syndromer og diagnostiske enheder.
978 patienter undersøges.

Patienterne klagede over i gennemsnit fem funktionelle somatiske symptomer, kvinder seks og mænd fire. Ingen enkelte symptomer udskildte sig som særprægede for patienter med flere symptomer. Latent klasseanalyse viste, at symptomgrupperne sandsynligvis vil materialiseres hos de samme patienter, hvilket tyder på, at de er forskellige manifestationer af et fælles latent fænomen.

Undersøgelsen viste, at patienterne kan opdeles i tre klasser: ingen bodily distress (589), beskeden bodily distress (25,3 % mænd og 20,4 % kvinder) og svær bodily distress (1.2 % mænd og 4.8 % kvinder).

Undersøgelsen antyder, at bodily distress disorder som defineret her kan forene mange af de funktionelle somatiske syndromer og nogle af de somatorme lidelsesdiagnoser.

Bodily distress kan udløses af stress i stedet for at være forskellige sygdomme af patologi, der ikke stammer fra hjernen.

 

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17244846

 

MINE KOMMENTARER:
Denne forskning har formentlig haft til formål at bevise, at alle de medicins uforklarede sygdomme er én og samme lidelse med symptomer indenfor fire forskellige symptomklynger, som efter hans opfattelse beviser, at det er én og samme sygdom (et fælles latens fænomen) med én og samme endnu ikke fundet årsag?
Den skal også bevise berettigelsen af han diagnose! Selvfølgelig.


..............................................................................

 

22.10 2018 – BEVISER FOR, AT PER FINSK BODILY DISTRESS SYNDROME ER LIG MED SOMATOFORM LIDELSE

BDS eller Bodily distress syndrome er blevet lavet mhp. præcisere klassificeringen af fysiske klager, der ikke kan henføres til konventionelle sygdomme. Formålet med undersøgelsen var at teste, om patienter, der blev diagnosticeret med én af seks funktionelle somatiske syndromer eller en DSM-IV somatorform lidelse karakteriseret ved fysiske symptomer, blev fanget af den nye diagnose BDS.

978 patienter blev undersøgt.
Alle patienter med fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og hyperventilationssyndrom blev inkluderet i BDS. 98 % med irritabel tyktarmssyndrom og mindt 90 % af patienter med atypiske hjertesmerter, smertesyndrom og enhver somatoform lidelse blev inkluderet af BDS.

Symptomprofiler af organiske undertyper af BDS syndrom lignede de tilsvarende funktionlle somatiske syndromer i 90-95 % af tilfældene.

Konklusionen blev derfor, at BDS synes at dække over de fleste af de relevante ”somatoforme” eller ”funktionelle” syndromer, der viser sig ved fysiske symptomer, som ikke er forklaret af velkendt sygdom, hvilket giver et fælles grundlag for forståelsen af funktionelle somatiske symptomer. Dette kan bidrage til at forene forshkningsindsatsen på tværs af medicinske discipliner og gøre levering af evidensbaseret pleje lettere.

 

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20403500

MINE KOMMENTARER:
Igen står det her sort på hvidt at Per Finks BDS-diagnose er lige med somatorm lidelse. Han har i sin forskning gjort en dyd ud af at bevise, at BDS stort set er lige med somatotoform lidelse. Det gælder dog kun 90 % af fx smertepatienter. Så hvad han har gjort sig af tanker omkring de sidste 10 %, som IKKE har somatoform lidelse, vides ikke; men de kan vel ikke skulle behandles med psykiatriske behandlingsmetoder?!

Hans formål med forskningen har været et slå fast, at hans diagnose er en og samme som somatorm lidelse. Derfor er det fantastisk, at han stadig benægter, at han ser på ”funktionel lidelser” som psykiatrisk; men lyver man længe nok kommer man måske selv til at tro på det, man vedbliver at sige, selv om det er helt galt?

..................................................................................

21.10 2018 - HVORFOR KAN BSS (BODILY STRESS SYNDROME) VÆRE RISIKABEL I PRIMÆR PRAKSIS

Som beskrevet under BSS-diagnosen, er diagnosen beregnet til anvendelse i primær praksis (PHC). Det er altså en diagnose, der er anerkendt i WHO.

Anvendelsen af diagnosen BBS i den primære sektor er beregnet på at reducere de enorme omkostninger, som de uforklarede lidelser - MUS – udgør i sundhedsvæsenet. Den mest effektive måde at gøre det på, er at få patienterne dirigeret over i psykiatrien allerede første gang, de kontakter den praktiserende læge og før, de nogensinde kommer til at befinde sig i sundhedsmæssige sammenhænge, hvor ICD gælder.

I forhold til at BDD diagnosen først kan stilles efter måneder, virker det grotesk, at BSS diagnosen kan stilles straks. Patientsikkerheden er virkelig truet her.
Der er dog lyspunkter. Det ene er, at BSS-diagnosen ikke er obligatorisk og ikke kan tilsidesætte ICD-11 diagnoser, som det ser ud lige nu. Det vil dog betyde, at whiplashskadede fremover skal tage på skadestuen og ikke til egen læge efter et whiplashtraume. Skadestuen er forpligtet af IDC-klassifikationen, hvilket praktiserende læger ikke er.

Det andet lyspunkt er, at det primært er symptomklyngekriterierne, der udgør et problem; men som det ser ud lige nu, er de ikke en del af BSS. Men hvis de vedtages i PHC vil det blive meget lettere for de praktiserende læger at stille diagnosen BSS.

De to tidligere nævnte undersøgelser vedr. egnetheden af BDS og dermed symptomklyngekriterier, støtter, at WHO skal udelade symptomklyngekriterierne. Endnu en uafhængig undersøgelse fra Østrig støtter også op om dette.

En læge udtaler, at diagnosen i sig selv kan være farlig i primær praksis, fordi læger kan mangle viden. Da diagnosen kommer til at erstatte MUS, medicinske uforklarede sygdomme, kan lægens manglende viden lidt for nemt føre til diagnosen BSS.

Beslutningerne vedtages på et eller andet tidspunkt, når World Health Assembly samles til deres årlige møde. Når det sker, kan vi forhåbentlig forvente, at bekymringene for, om symptomklyngekriterierne er medicinsk sikre i de lande, der har afprøvet dem, vil bevirke, at de læger og lægeorganisationer, der skal træffe beslutningen, dropper dem i PHC. Gør de det, vil whiplashskadede være bedre stillet, når IDC-11 og PHC implementeres.

Kilder:
1. Spiegel W, Goldberg D, Princz D et al. New concepts for ICD-classification of common mental disorders from the perspective of general medical practice. Wiener Medizinische Wochenschrift 2015;165(15-16):310-314 – abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26249004

2. ME Foreningens oversættelse af et skrift om BSS i IDC-11 med fokus på ME af ph.d. Diane O'Leary

.............................................................................. 


20.10 2018 - BSS, BODILY STRESS SYNDROME

Diagnosen er udviklet til
ICD-11, PHC (primary health care) i udkast 2018.

Defineret som psykisk sygdom - 27 mentale sygdomme.
Erstatter ICD-10 PHCér F45 Uforklaret somatiske klager/medicinsk uforklarlige symptomer og F48 neurasteni.

Nøglefunktioner: Mindst 3 vedvarende symptomer over tid af hjerte-kar, mave-tarm, muskel-skelet eller generelle symptomer på træthed og udmattelse, der resulterer i i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.

Symptomerne er medicinsk uforklarede fysiske symptomer.

Eksklusion/differentialdiagnose: Visse psykiatriske og generelle medicinske diagnoser skal være udelukket; men CFS, ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”), IBS (irritabel tyktarm), FM (fibromyalgi) er tilsyneladende ikke udelukket.

Der kræves emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer for at diagnosen kan stilles.

Gradinddeling: Mild, moderat og alvorlig (nuværende forlsag til karakterisering af sværhedsgrad
er utilgængelig).

Hypoteser om årsager: Hyperarousal (øget alarmberedskab) i det autonome nervesystem.

Bemærkninger:
BSS er 27 almindelige psykiske sygdomme og er udviklet til IDC-11 i primær sundhedspleje (PHC – primary health care) (i udkast). Det drejer sig om de sygdomme, der tidligere blev benævnt som MUS. Når en praktiserende læge mener, at årsagen til patientens fysiske symptomer er psykiatrisk snarere end fysisk, kan de give BSS diagnosen.


BBS diagnosen er ikke obligatorisk og tilsidesætter ikke ICD-10 og ICD-11 koder

Den omhandler F45 Uforklarlige somatiske klager (også medicinske uforklarlige symptomer); og F48 neurastheni. Diagnosen er under udarbejdelse og ikke tilgængelig for offentligheden endnu. BSS kræver ud over kropslige symptomer også følelses- og adfærdsmæssige symptomer, som ikke kræves i Per Finks BDS. Der er meget, der ikke er afklaret endnu, bla. diagnosekriterier. I de forslag, der er offentliggjort indtil i dag nævnes CFS, ME og IBS og FM ikke under udelukkelse og er heller ikke specificeret under differentialdiagnoser. BSS kan udgøre en betydelig trussel mod disse patienter. Og derfor formentlig også overfor whiplash.

 

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

 

MINE KOMMENTARER:
Igen ser vi tydeligt, at Per Finks betragter ”funktionelle lidelser” som psykiatriske.

At BSS diagnosen ikke er obligatorisk og ikke tilsidesætter ICD-10 og ICD-11 koder, kan dog betyde  for mig at se - at en praktiserende læge, hvis der allerede i forvejen er givet en whiplashdiagnose i ICD-10 eller ICD-11 - fx på skadestuen - godt kan give en BSS diagnose, men at ICD-10 eller -11 diagnosen fortsat er gældende.

BSS (bodily stress syndrome) er den diagnose, der nærmer sig BDS (bodily distress syndrome) – Per Finks diagnose – mest.

Men der er en forskel. Mens Per Fink taler om distress, tales i BSS om stress.
Stress er noget, vi alle kender. Akut stress får vi fx ved eksamen eller hvis vi i en periode har for meget at se til. Kroppen er i alarmberedskab. Når den situation, hvor vi har brug for, at kroppen arbejder på højtryk, er overstået, forsvinder stressen igen. Det kaldes også for sundt stress.
Kronisk stress er derimod vedvarende stress. Det forsvinder ikke umiddelbart igen. Kroppen er i konstant alarmberedskab. Det kaldes også for usundt stress, fordi det bla. hæmmer immunforsvaret, så man fx bliver mere modtagelig overfor infektioner.
Stress kan føre til både kropslige og psykiske symptomer.

Distress, som Per Fink taler om, kan derimod oversættes til bekymring pga. fysiske symptomer. Derfor ser jeg mere distress svarende til helbredsangst, som er et andet ord for hypokondri, og som ER en psykiatrisk diagnose.
Hvis patienten undersøges, kan lægen – ifølge Per Fink - øge patientens angst for at fejle noget alvorligt, hvorfor Per Fink fraråder, at patienterne undersøges. Igen er det de psykiatriske aspekter, der ligger til grund for hans tanker om, at disse patienter ikke skal undersøges.

Problemet med BSS, som fremover skal bruges i primær praksis, opstår, hvis lægen har mangelfuld viden, som fører til mangelfuld somatisk udredning af diverse symptomer. Manglende viden og mangelfuld udredning er ifølge en læge ofte årsagen til MUS, altså medicinsk uforklarede sygdomme, som BSS diagnosen rummer. I virkeligheden skyldes mus ifølge lægen ofte, at lægen ikke er dygtig nok! Dette er særdeles tankevækkende.

Det er alene den enkelte læges vurdering og dygtighed, der bliver afgørende for, om patienten får diagnosen, og om patienten undersøges tilstrækkeligt eller ej.

Det er meget subjektivt og langt fra betryggende for patienternes sikkerhed.
Selv om WHO ikke kunne validere BDS i de lande, hvor de efterprøvede diagnosen og erkendte, at symptomklyngekriterierne pga. fejl ikke kunne bruges til at definere BSS, som er den nye diagnose til brug i primær sektor, konkluderede de desværre også, at symptomklyngekriterier sammen med de grundlæggende BSS-kriterier, anbefales som værktøj til at vurdere, hvornår patientens symptomer sikkert kan diagnosticeres og forvaltes i psykiatrien, frem for i somatikken. Hvorfor? Formentlig fordi patienter med MUS udgør en af de mest belastende udgifter på sundhedsbudgettet. Forskere inden for området har derfor længe støttet ideen om at flytte nogle udgifter væk fra omfattende fysiske undersøgeler mod effektiv psykiatrisk behandling af ”bodily distress”. Patienterne bliver med andre ord ”solgt til stanglakrids”.

Bliver denne diagnose en realitet, kan patientforeningerne være nødt til at klæde patienterne på til møde sundhedsvæsenet og de læger, der ikke er dygtige nok til at stille ICD-10 diagnoser! Det bliver en opgave, de kan og bør tage på sig! Hvis læger kan være røgede, må patientforeningerne være spegede. Det synes utroligt og helt igennem uforståeligt, at vi taler om de samme SYGE mennesker!
Vi kan kun håbe, at WHO kommer til besindelse.

Kilder:
1.
ME Foreningens oversættelse af et skrift om BSS i IDC-11 med fokus på ME af ph.d. Diane O'Leary.
2. Creed F. Henningsen P, Fink P. Preface. In: Creed F, Henningsen P, Fink P, eds. Medically Unexplained Symptoms, Somatisation, and Bodily Distress: Developing Better Clinical Services. Cambridge: Cambridge University Press 2011:vi.
3. Rask MT, Ornbol E, Rosendal M et al.
Long-term outcome of bodily distress syndrome in primary care: a follow-up study on health care costs, work disability, and self-rated health. Psychosomatic Medicine 2017; 79(3):345-357. Abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27768649

 

.................................................................................. 

 

 

19.10 2018 - BDS, BODILY DISTRESS SYNDROME
Udviklet af Fink et al 2007 og 2010 (altså ikke til ICD-11)


Er ikke defineret som hverken fysisk eller psykisk sygdom, men har til hensigt at udfordre den normale skelnen mellem mental og fysisk (psykosocial og fysiologisk).

BDS inkluderer de fleste DSM-IV og IDC-10 somatoforme tilstande, smertetilstande, neurasteni, funktionelle somatiske syndromer – CFS og ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”), IBS (irritabel tyktarm), FM (fibromyalgi) under en enkelt samlende diagnose.

Nøglefunktioner: Fysiske symptommønstre eller klynger af symptomer fra hjerte/lunger, mave-tarmkanal, muskler og skelet eller generelle symptomer som resulterer i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.
Det drejer sig om medicinsk uforklarede fysiske symptomer.

Eksklusion/differentialdiagnose: Psykiatriske og generelle medicinske diagnoser skal udelukken, mens CFS, ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”), IBS (irritabel tyktarm), FM (fibromyalgi) ikke er udelukket – ligesom de mange andre sygdomme, der betragtes som ”funktionelle sygdomme”.

Emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer er ikke påkrævet for at stille diagnosen, men betragtes som almindelige og kan være vigtig for behandling.
Gradinddeling: Moderat (singe-organssystem type) og alvorlig (multi-organsystem type). Kendetegnet ved fysiske symptomklynger.

Hypoteser om årsager: Hyperarousal (øget alarmberedskab) i det autonome nervesystem. HPA akse hyperaktivitet (HPA-aksen er hypothalamus-hypofyse-binyreaksen, som er den hormonelle komunikation mellem hjerne og binyrer, og som interagerer med mange andre systemer i kroppen)

Bemærkninger:
BDS er ikke med i ICD-11. Revisionsudvalget har tidligere diskuteret potentialet for inddragelselse af BDS eller lignende lidelse i revisionen af ICPC-2 til ICPC-3, som for øjeblikket er under udvikling o den primære sektor.

I det diagnostiske koncept for BDS er emmotionelle eller adfærdsmæssige karakteristika ikke en del af kriterierne. Fysiske symptommønstre eller symptomklynger fra organer/kropssystemer (hjerte-lunger, mave-tarm, muskel-skelet eller generelle symptomer) er centrale for diagnosen, som udelukkende er lavet på baggrund af symptomerne, deres sværhedsgrad og varighed med moderat til svær forringelse i det daglige liv. Der er en ”moderat enkeltorgan type (over 3 symptomer fra 1-2 organsystemer) og en ”alvorlig” multiorgan type (over 3 symptomer fra 3-4 organer). Psykiatriske og generelle medicinske diagnoser skal udelukkes.

Hvis symptomerne kan forklares bedre med en anden diagnose, er det ikke overvejet som en del af BDS. Men BDS indeholder CFS, ME, IBS og fibromyalgi alle klassificeret i separate kapitler i ICD-10 og ICD-11. Finks konstruktion er beregnet til at fange somatoformforstyrrelser, neurasteni, ”funktionelle symptomer” og de såkaldte ”funktionelle somatiske syndromer”, herunder CFS, ME, IBS og fibromyalgi, atypiske brystsmerter, kroniske smerter, MCS m.fl. under en enkelt, samlet diagnostisk konstruktion.

Fink og kolleger betragter adskillelsen af ”funktionelle somatiske syndromer” i forskellige forhold, fx CFS, IBS og FM for at være en kunstig medicinsk specialisering, og de betragter de forskellige sygdomme som manifestationer af en og samme underliggende lidelse med en fælles hypotetisk ætiologi (årsag).

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det særlige ved BDS er, at der ikke nødvendigvis behøver at være psykiske eller adfærdsmæssige symptomer for at diagnosen kan stilles. WHO fastholder dog som nævnt adskillelsen mellem fysisk og psykisk sygdom – også i ICD-11. Derfor er det ikke BDS, men BDD, der bliver den kommende diagnose i ICD-11.
Det særlige ved BDS er desuden, at symptomerne samles i såkaldte symptomklyngekriterier, hvilket ikke er tilfældet ved hverken SSD eller BDD. Symptomklyngekriterier er dem, Per Fink anvender i forbindelse med ”funktionel lidelse” til at påvise, at symptomerne på de ca. 30 sygdomme er organiseret i fire klynger. Nemlig symptomer fra hjerte- kar og/eller mave-tarm og/eller muskler-skelet og/eller generelle symptomer.

Moderat BDS involverer mindst tre symptomer i en klynge fra ét eller flere symptomklynger. Alvorlig BDS involverer mindst tre symptomer i tre eller flere symptomerklynger.
Klyngerne er effektive til at ”samle” 30 forskellige sygdomme under én diagnose, nemlig BDS.
Det er en helt igennem kunstig konstruktion, som alene tjener til at gøre ca. 30 forskellige fysiske sygdomme til én og samme psykiske sygdom.

Kilder:
1.Ivbijaro G and Goldberg D. Bodily distress syndrome (BDS): the evolution from medically unexplained symptoms (MUS).
Mental Health in Family Medicine 2013;10:63-64. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3822636/
2. Fink P, Toft T, Hansen MS et al. Symptoms and syndromes of bodily distress: an exploratory study of 978 internal medical, neurological and primary care patients. Psychosomatic Medicine 2007;69(1):30-39. Abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17244846
3. Fink P and Shroder A. One single diagnosis, bodily distress syndrome, succeeded to capture 10 diagnostic categories of functional somatic syndromes and somatoform disorders.
Journal of Psychosomatic Research 2010;68:415-426. Abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20403500

I forhold til whiplash ser FFL overhovedet ikke på den megen forskning, der findes og som viser, at whiplashtraumer kan give fysiske skader i både nakke og hjerne. Disse skader kan give symptomer fra både muskler, skelet, hjerte, kar og også generelle symptomer. For at kunne inddrage whiplash – og også mange af de andre sygdomme – er de dog nødt til fuldstændig at se bort fra al anden forskning på området. Det er og bliver uvidenskabeligt efter min bedste overbevisning.

WHO har forlangt symptomklyngekriterierne afprøvet uden for Danmark mhp. en vurdering af deres anvendelighed.
I den første af undersøgelserne i fem lande udtryktes bekymring over, at en væsentlig somatisk sygdomsårsag ved en diagnose som BDS ville kunne blive overset, at kriterierne kan føre til manglende diagnosticering af underliggende og evt. alvorlige sygdomme, at omfanget af symptomer ved BDS diagnoser var så omfattende, at næsten enhver patient kunne opfylde diagnosen.
Altså præcist de bekymringer, vi andre også har påpeget i efterhånden mange år.

Efterfølgende ville WHO forbedre konstruktionen BDS, men heller ikke i den næste undersøgelse lykkedes det at validere BDS, selv om de udelukkede bekymringerne om medicinsk patientsikkerhed i vurderingen af diagnosen. Kun ét land ud af fem konkluderede, at symptomklyngekriterierne var en levedygtig erstatning for det eksisterende. WHO forskere erkendte altså overvejende, at symptomklyngekriterierne ikke kan bruges til at definere BDS pga de nævnte fejl.


......................................................................

18.10 2018 - BDD, BODILY DISTRESS DISORDER

Diagnosen er udviklet til
ICD-11 af WHO 2018.

Diagnosen er defineret som en psykisk sygdom.

Erstatter stort set IDC-10 somatoforme lidelser og neurasteni. Kan dog også inkludere paitenter med betydelig stress eller svækkelse i forhold til generelle medicinske tilstande.

Nøglefunktioner: Overdrevne, uforholdsmæssige eller unormale reaktioner på en eller flere fysiske symptomer eller fornemmelser af enhver årsag, som resulterer i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.

Symptomerne er både medicinsk forklarede og uforklarede fysiske symptomer.

Eksklusion/differentialdiagnose: Udelukker ikke forekomst af depression eller angst. Generelle medicinske diangoser er heller ikke udelukket; men der kræves emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer.

Gradinddeling: Mild, moderat og alvorlig kendetegnet ved følelsesmæssige eller adfærdsmæssige reaktioner og grad af svækkelse.

Hypoteser om årsager: Der er ingen hypoteser om årsager.

Bemærkninger:
”BDD er karakteriseret ved tilstedeværelsen af kropslige symptomer, som er foruroligende for individet sammen med overdreven opmærksomhed rettet mod symptomerne, som kan manifesteres ved gentagen kontakt med sundhedssektoren. Hvis en anden sygdomstilstand forårsager eller bidrager til symptomerne, er graden af opmærksomhed klart overdrevet I forhold til dens natur og progression. Den overdrevne opmærksomhed forsvinder ikke ved kliniske undersøgelser og beroligelse.

Kropslige symptomer er vedvarende og har været til stede i mindst flere måneder. Typisk involverer BDD flere kropslige symptomer, som kan variere over tid. Lejlighedsvis er der et enkelt symptom – normalt smerte eller træthed – som er forbundet med lidelsens andre symptomer.

Selv om de i nogen grad afviger hvad angår karakterisering af sværhedsgrader, ligner IDC-11´s BDD og DSM-5´s, Somatic Symptom Disorder hinanden væsentligt.
Tærsklerne for at opfylde kriterierne for diagnosticering af BDD er væsentligt lavere end for de somatoforme lidelser i ICD-10, som BDD erstatter. Det meget forenklede sæt af kriterier, baseret på vanskeligheder ved at måle følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner, som afhænger af subjektive kliniske vurderinger af, om en patient bruger overdreven tid, energi og opmærksomhed på symptomer eller er blevet alt for optaget af sundhedsmæssige bekymringer, udgør et betydeligt potentiale for fejlagtig anvendelse af en uhensigtsmæssig psykisk diagnose.

Desuden benyttes udtrykket ”Bodily distress disorder ofte synomymt med Bodily distress syndrome, hvilket risikerer at give forvirring og sammenflydning af ICD-11´s BDD med Per Finks BDS diagnose, som konceptuelt er forskellig.

Hidtil er WHO mislykkedes med at imødegå uoverensstemmelserne om, hvordan BDD, BSS og BDS konceptmæssigt er, mens de foreslår at bruge meget ens navne til konstruktioner, der fanger forskellige patientgrupper. Det vil sandsynligvis forvirre klinikere, kodere og kommissærer med potentielt negative konsekvenser for dataanalyse, men især for patienterne.

Der er i øjeblikket ingen undtagelser for CFS, ME under BDD (og dermed formentlig heller ikke for de resterende af Per Finks somatiske sygdomme, der henregnes under ”funktionel lidelse”).

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

 

MINE KOMMENTARER:
BDD bliver den fremtidige diagnose i ICD-11.  BDD skal erstatte diagnoserne somatoform lidelse og neurastheni, som er de to diagnoser, Per Fink har anbefalet læger at bruge i forhold til ”funktionel lidelse”, indtil hans egen BDS-diagnose blev anerkendt. Det bliver den så ikke, så hvad Per Fink og Sundhedsstyrelsen vil gøre ved det fremover, får tiden vise.

Diagnosen BDD er en ren psykiatrisk diagnose. Så når Per Fink siger, at BDS ikke er psykiatrisk og samtidig siger, at 95 % af alle med ”funktionelle lidelser” også kan få en somatorform diagnose, hvilket han har fundet frem til i forskning, siger det sig selv, at han ikke ønsker at være ærlig overfor patienterne.

Diagnosen BDD kræver ”overdrevne” eller ”uforholdsmæssige” emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer. Dvs. at lægens vurdering af patientens adfærd er afgørende.

Det bliver desværre lettere at få en BDD diagnose, end det var at få diagnosen somatoform lidelse, fordi kriterierne ikke er så skrappe.

ME, fibromyalgi eller andre af de ”funktionelle lidelser” er ikke undtaget. Om det sker, vides selvsagt ikke.  Men fx whiplash har forsat en diagnosekode, som rubriceres under traumer.

 

I forhold til BDS-diagnosen stilles der ved BDD krav om, at der skal være emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer.

De to diagnoser ligger dog meget tæt på hinanden, selv om kriterierne er forskellige, fordi Per Finks diagnose ER psykiatrisk, selv om han konstant siger noget andet.

Hvis man som patient vil undgå BDD-diagnosen, når ICD-11 træder i kraft, må man forsøge at være fuldstændig neutral, forholde sig objektivt til sin tilstand og undgå følelsesmæssige udbrud og klager over alt for mange symptomer, lige som man i sin adfærd må undgå at vise, at man har det enormt dårligt eller er bekymret. Når WHO vil bruge sådanne diagnoser fremover, hvor ingen patient kan vide sig sikker på at blive taget alvorligt, og hvor alt bygger på subjektive vurderinger, må patienterne tage deres forholdsregler på anden vis.

Det ser ud til vedblivende at være en balancegang at være patient med en af de diagnoser, Per Fink kalder for BDS. Også i forhold til BDD diagnosen.



.......................................................................................


17.10 2018 SOMATIC SYMPTOM DISORDER, SSD


Diagnosen er udviklet til DSM-V og APA 2013 (se forklaringer under den 16.10 2018).

SSD er defineret som en psykisk sygdom.

Diagnosen erstatter hovedsagelig somatorform lidelse i DSM-V.

Nøglefunktioner: Overdrevne, uforholdsmæssige eller unormale reaktioner på en eller flere fysiske symptomer eller fornemmelser af enhver årsag, som resulterer i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.

Symptomerne er både medicinsk forklarede og uforklarede fysiske symptomer.

Eksklusion/differentialdiagnose: Visse psykiatriske lidelser udelukkes, generelle medicinske diagnoser er ikke udelukket.

Diagnosen kræver emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer.
Gradinddeling: Mild, moderat og alvorlig kendetegnet ved følelsesmæssige eller adfærdsmæssige reaktioner og grad af svækkelse.

 

Øvrige bemærkninger vedr. SSD:
SSD er i ICD-11 synonymt med Bodily Distress Disorder (BDD) og tildelt kode 6C20.Z Somatic Stress Disorder uspecificeret. I DSM-V anvendes begrebet “medicinsk uforklarede” kropslige klager. SSD erstatter i stor grad de somatoforme lidelser og fjernede sondringen mellem “medicinsk forklarede” og “medicinsk uforklarede” fysiske symptomer. Fokus er ikke længere på karakteren af selve symptomerne men på, i hvor høj grad patientens reaktioner på tanker, følelser, optagethed og adfærd på vedvarende symptomer betragtes som “overdreven, uforholdsmæssig eller uhensigtsmæssig (maladaptiv).”


Tilstedeværelsen af somatiske symptomer med uklar årsag er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at diagnosticere SSD. Symptomerne på irritabel tyktarm eller fibromyalig ville ikke opfylde det nødvendige kriterium for at diagnostciere SSD. Omvendt udelukker tilstedeværelsen af somatiske symptomer på en anerkendt sygdom (diabetes eller hjertesygdom) ikke diagnosen SSD, hvis kriterierne ellers opfyldes. Patienter med kroniske multisystemsygdomme som kronisk træthedssyndrom og myalgisk encephalomyelitis eller patienter, der afventer en diagnose kan være særligt sårbare overfor fejlagtig anvendelse af en diagnose som SSD eller eller på at få en SSD diagnose oven i.

 

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf


MINE KOMMENTARER:
BSS er IKKE beregnet til ICD-11, men til DSM-V og undervisning af psykologer.
Det er altså en psykiatrisk diagnose. Den skal erstatte den tidligere brugte diagnose somatoform lidelse.

For at få diagnosen kræves følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer.
Diagnosen adskiller sig fra Per Finks BDS-diagnose ved, at det er en ren psykiatrisk diagnose, hvor Per Fink taler om ”bio-psyko-social” lidelse eller en lidelse i grænselandet mellem psyke og soma.

De sygdomme, Per Fink antager, er ”funktionelle lidelser” er således ikke omfattet af SSD med mindre patienten har overdrevne eller uforholdmæssige psykiske eller adfærdsmæssige problemer.

Med mindre bekymringer forårsaget af ikke at blive taget alvorligt i det danske sundhedsvæsen betragtes som overdrevne eller uforholdsmæssige!?
Men diagnosen anvendes primært i DSM-V, så den er næppe aktuel overfor danske patienter med de to øvrige diagnoser, der udarbejdet til IDC-11. 


...................................................................................

16.10 2018 - DIAGNOSEKLASSIFIKATIONSSYSTEMER

For at kunne forstå, hvad de fire diagnoser er designet til, får I først et oprids af de forskellige diagnoseklassifikationssysemer, der refereres til i teksten under de fire sygdomme.
 
I Danmark er det officielle diagnosesystem WHO´s ICD-10, som anvendes i Europa.
ICD-10 blev til i 1992 og ratificeret af Danmark i 1993. Der har været nogle justernger undervejs; men en ny diagnoseklassifikation er påkrævet. Derfor er WHO´s ICD-11, som er fortsættelsen af IDC-10, nu undervejs og har været det længe. Den er dog langt fra færdig endnu.
Arbejdsgruppen er endnu ikke færdige med at diskutere indholdet i de fire diagnoser, som jeg hver især vil nævne de kommende dage. Dvs, at der stadig kan ske ændringer. Formentlig især, hvis der kommer kritik af det, arbejdsgruppen finder frem til.
ICD-10 (og senere ICD-11) anvendes på sygehuse.
ICD-10 indeholder samtlige sygdomme og helbredesrelaterede lidelser, dsv både fysiske/somatiske diagnoser og psykiatriske diagnoser. Den rummer over 20.000 diagnoser i alt.
Kilde: https://www.pjkp.dk/om-pjkp/hvad-er-kognitiv-terapi/de-diagnostiske-klassifikationssystemer/

DSM-V er en Diagnostisk og Statistisk Manual (forkortet DSM) for psykiske sygdomme. Den nyeste udgave DSM-V er den femte version af systemet. Den blev udgivet i 2013.
Den bruges primært i USA, Canada og Australien.
Selv om det officielle diagnosesystem i Danmark er WHO´s ICD-10, foretrækkes DSM-V ligesom i andre lande, til forskningsformål og i visse andre tilfælde.
Selv om der er visse undtagelser, er der stor overensstemmelse mellem de diagnostiske kriterier for psykiatriske lidelser i ICD-10 og DSM-V.
Kilde: https://www.pjkp.dk/om-pjkp/hvad-er-kognitiv-terapi/de-diagnostiske-klassifikationssystemer/

PHC (primary health care) er en international klassifikation, der bruges i primær sundhedstjeneste, fordi ICD-10 er uegnet til udtømmende at beskrive forholdene i almen lægepraksis. I PHC kan patientkontakter klassificeres efter henvendelsesklage, symptom, diagnose, forebyggelse, behandling, resultater af undersøgelser, administrative procedurer samt henvisninger indgå. Altså kort og godt til sundhedsstatistik.
I Danmark har vi dog en særlig dansk version kalde ICPC-2-DK, International Classifikation of Primary Health Care, Danmark. ICPC-3 er i øjeblikket under udarbejdelse.
ICPC er designet til at beskrive tre vigtige elementer i kontakten mellem læge og patient – henvendelsesårsagen, de interventioner, lægen foretager (procesdiagnoser) og symptom- eller sygdomsdiagnosen, også betegnet kontaktdiagnosen.
ICD-10 er integreret i ICPC-2.
Kilde: Erik Falkøs ”
Diagnoseklassifikationen for almen praksis – ICPC-2-DK”

APA 2013 (version 2), som også er nævnes under en af de fire sygdomme i ICD-11, er retningslinjer for bachelorstuderende i psykologi. Det er således ikke en diagnoseklassifikation, men retningslinjer, der beskriver læringsudbyttet på psykologistudiet.
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26866986

 

................................................................................

15.10 2018 - ICD11- NYE DIAGNOSER

I et udkast til den kommende ICD-11 fra juli 2018 gennemgås fire diagnoser, der ligner hinanden.  

De fleste af ICD-10´s Somatoforme lidelser og Neurastheni erstattes i ICD-11 med en enkelt ny kategori, nemlig Bodily Distress Disorder (BDD).

BDD og BDS (Bodily Distress Syndrome – Per Finks forskningsdiagnose) anvendes ofte synonymt; men både WHO og Per Fink har præciseret, at BDD, der er designet til ICD-11, begrebsligt er en forskellig diagnose fra BDS.

ICD-11´s BDD og Finks BDS er både forskelligt karakteriseret og har meget forskellige kriterier og omfatter forskellige grupper af patienter.

BDD diagnosen i ICD-11 kræver tilstedeværelse af både en eller flere symptomer på sygeligt stress med kroplige symptomer, som enten kan være ”medicinsk uforklarede” eller forårsaget af en generel medicinsk tilstand, samt med ”overdrevne eller uforholdsmæssigt forstyrrede reaktioner” på symptomer.

BDD indfanger potentielt en procentdel af patienter med CFS, ME eller med andre generelle medicinske tilstande og sygdomme, hvis klinikeren mener, at de også opfylder kriterierne for tillægsdiagnosen, BDD.

I modsætning hertil kræver Finks diagnose fysiske medicinsk uforklarede symptommønstre fra et eller flere kropssystemer og kræver ikke følelsesmæssige eller adfærdsmæssige reaktioner.

Afgørende er, at BDS omfatter CFS, ME, IBS og FM under en enkelt samlet diagnose (og uden tvivl også de mange andre fysiske sygdomme, der også er rubriceret under "funktionel lidelse").

Der nævnes fire diagnoser samt forskellen mellem dem, nemlig:
SSD, somatic symptom disorder
BDD, bodily distress disorder
BDS, bodily distress syndrome
BSS, bodily stress syndrome

 

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det virker bemærkselsesværdigt, at man nu har hele fire diagnoser, der både mht. navne og indhold ligner hinanden og let kan forveksles.
I de kommende dage vil jeg forsøge at redegøre for de fire lidelser og forskellene mellem dem.


.......................................................

13.10 2018 STIG GERDES HAR ANMELDT SUNDHEDSSTYRELSENS DIREKTØR TIL STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

Stig Gerdes har anklaget Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen for at sætte patienters sikkerhed i fare og har meldt ham til Styrelsen for Patiensikkerhed.


Hans anklage handler dels om HPV-vaccine, dels om ”funktionelle lidelser”.
Stig Gerdes kalder HPV-vaccinationsprogrammet for ”uforsvarligt såvel som uetisk”.
”Søren Brostrøm bør vide, at HPV-vaccinerne giver hundredfold flere bivirkninger end influenza- og børnevaccinationer. Søren Brostrøm burde have standset HPV vaccinerne, da der blev rejst tvivl om vaccinernes lødighed (….). Ved sin handling har Søren Brostrøm sat utallige unge kvinders liv og førlighed i fare”.
Søren Brostrøm har ikke villet kommentere sagen.

Mht. ”funktionelle lidelser” har Stig Gerdes også anmeldt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. Søren Brostrøm er anmeldt for meddelagtighed, fordi han støtter centret.
Det er en skraldespandsdiagnose; for der findes masser af dokumentation for, at patienterne fejler noget helt bestemt.
Stig Gerdes omtaler fx ME, som han og andre ligesindede klart mener, er defineret og fysisk.

Kilde: https://frdb.dk/artikel/205716

MINE KOMMENTARER:
Stig Gerdes gør det igen! Han opgiver ikke, blot fordi han har fået ret så meget modstand i sin lægegerning.
Denne gang er han gået til kamp mod både Sundhedsstyrelsen og Forskningskliniken for Funktionelle Lidelser.

Det bliver særdeles interessant at se, hvad der kommer ud af det. Forhåbentlig er det ikke læger, der skal sidde og tage stilling til, om anklagerne har sin rigtignokhed. Det er på tide, at der kommer en Ankestyrelse ind i billedet med mennesker, som ikke kun er lægeuddannede. Det har aldrig fungeret, når læger skal vurdere læger. Deres stærke kollegiale regler og det store hvide broderskab har ingen ”lille eller stor mand” en kina-mands chance imod, når de stiller sig skulder ved skulder og fornægter, at de har begået fejl.

Ja faktisk er der begået fejl, på fejl, på fejl. Her tænker jeg på alle de mange patienter, der har klaget uden at få medhold selv om det ikke burde kunne ske! Når læger vurderer forkert, skal de stilles til ansvar for det. Patienterne skal ikke stå tilbage og tro, at det er dem, der er noget galt med.
Derfor får det stor betydning, hvordan Stig Gerdes´ anmeldelse håndteres.
Stig Gerdes opfordrer alle de berørte patientforeninger til også at klage over de to instanser.

 ...............................................................................

 

12.10 2018 - ADVARSEL IMOD HOVEPINE- OG SMERTEKLINIKKEN I AARHUS

Forskningsklinikiken for Funktionelle Lidelser søger p.t. to overlæger eller afdelingslæger med interesse for smertebehandling til ledige stillinger med hovedfunktion i den tværfaglige Smerte- og Hovedpineklinik i samarbejde med Neurologisk Afdeling.

Kapaciteten i Smerte- og Hovedpineklinikken skal øges til patienter med kroniske smerter, der ikke er forårsaget af kræft.

Lægerne skal have speciale i enten psykiatri, socialmedicin, neurologi, reumatologi eller almen medicin og gerne erfaring med smertebehandling og interesse for patienter med idiopatiske/primære smertetilstande, altså smertetilstande uden årsag.

I den ene stilling indgår bla. at etablere og koordinere systematisk undervisning af praktiserende læger i Region Midt.

”Funktionelle Lidelser blev oprettet i 1999 og varetager regionsfunktion for behandling af funktionelle lidelser, det vil sige komplicerede somatoforme lidelser, dissocialtive lidelser og helbredsangst samt patienter med kroniske smerter; det sidste i samarbejde med Neurologisk Afdeling”.

”Stillingen ønskes besat med en speciallæge med interesse for funktionelle lidelser, smerter og vores behandlingsformer med psykoeducation og psykoterapi, herunder gruppeterapi, samt supervision.

Kilde: https://www.ofir.dk/resultat/overlaege-eller-afdelingslaege-soeges-ved-funktionelle-lidelser-aarhus-universitetshospital-329890436.aspx?jobId=329890436&viewedfrom=0

MINE KOMMENTARER:
Der er al mulig grund til at passe på, hvis man med whiplash får en henvisning til Smerte- og Hovedpineklinikken. Jeg har tidligere advaret imod overlæge Niels Balle fra FFL, som modtager patienter med kroniske smerter på Smerte- og Hovedpineklinikken uden at fortælle, at han er psykiater. Det virker særdeles uetisk.
Hvis I ikke bryder jer om ”funktionelle lidelser”/Bodily Distress Syndrome (BDS), bør I være meget opmærksomme på, om vægten på samtalen med lægen er på jeres barndom, forældre, søskende, tidligere traumer og lignende, som ikke handler om smerter med om at finde en knage, at hænge ”funktionelle lidelser” op på. De fleste har et eller flere traumer med i bagagen. Det er helt naturligt; men i dette tilfælde bliver det brugt til at give jer en psykisk diagnose.
Jeg finder det særdeles uetisk, at lægen ikke oplyser om, at han er psykiater. Smertepatienter tror, de sidder overfor en smertelæge, ikke overfor en psykiater. Men det er altså sådan, det er. Og i fremtiden stiger risikoen yderligere, fordi der nu skal ansættes to lægere mere.

Det jeg mindst af alt bryder mig om ved konceptet er, at det ikke er anæsthesiologer, altså uddannede smertelæger, de søger, men psykiatere, socialmedicinere, neurologer, reumatologer eller almene medicinere. Ingen af disse læger er umiddelbart tilstrækkeligt uddannet til at varetage opgaven med behandling af patienter med komplekse, kroniske smerter. Måske har de taget kurser i smertebehandling; men der mangler uddannede smertelæger i Danmark, så måske løses dette problem ad denne vej. Det virker mildest talt ikke betryggende for patienterne. 

I stillingsopslaget slås fast, at der ER tale om psykiatriske lidelser, når der tales om "funktionelle lidelser". Smerter er det eneste, de skriver som værende andet end psykiatrisk. Måske fordi det kan være svært for læger "at sluge den kamel"; men når de først er inde i varmen, bliver det vel - som alle andre - overbeviste om, at smertepatienter er ligesom de andre patienter med de øvrige diagnoser, der hører under FL?
Når de selv betragter det som psykiatriske tilstande, hvorfor så alle de krumspring med "bio-psyko-social" eller "grænelandet mellem fysiske og psykiske sygdomme"? Det må alene skyldes, at patienterne ikke ønsker at få en psykiatrisk diagnose. 

..................................................................................

11.10 2018 – KARINA ER ATTER EN FRI KVINDE

Karinas sag om værge har nu atter været for retten mhp. ophør af hendes værgemål. Hun er for længst erklæret mentalt sund af en psykiater. Alligevel har man fastholdt, at hun skulle have en værge. Nu er retfærdigheden dog endelig sket fyldest, og Karina har fået friheden tilbage.

Stort TILLYKKE til Karina og hendes familie efter mange års forfærdelig kamp mod tvangsfjernelse fra hjemmet, fejldiagnosticering, fejlbehandling, overmedicinering, mistanke om, at moderen led af Münchhausen ad poxy og var skyld i Karinas sygdom etc. etc.

Karina har svær ME, men når hun plejes i hjemmet af forældrene, har hun et rimeligt, skønt meget indskrænket liv. I dag har hun desværre fået posttraumatisk stress oven sin alvorlige sygdom pga. de overgreb, hun har været udsat for.

Nu kan der forhåbentlig falde ro på efter hele denne forfærdelige sag, så Karina og hendes familie kan få lov at leve i fred. Formentlig befriet for enhver tillid til, at systemet vil dem det godt, hvad man absolut ikke kan fortænke dem i. Men forhåbentlig opsigelsen af værgemålet enden på nogle rædselsfulde år.
Gid lykken må stå den lille familie bi fremover.


..........................................................

10.10 2018 - FORETRÆDE FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGET
Liselott Blixt fik som formand for Sundheds- og Ældreudvalget overrakt de mere end 10.000 underskrifter imod "funktionelle lidelser" på et foretræde for udvalget i går. 

Formand for Patientforeningen Danmark, Anette Ulstrup og næstformand i ME Foreningen, Cathrine Engsig repræsenterede de 29 patientforeninger, der står bag underskriftindsamlingen.

Foretrædet blev bevilget på baggrund af denne henvendelse:
”Til sundhedsministeren og Sundhedspolitisk Udvalg
Vi vil gerne takke for, at I vil se os d. 9. oktober på Christiansborg kl.15.15 Formålet med fremmødet er overrækkelsen af de. 10.130 underskrifter fra danske borgere, patienter og sundhedsprofessionelle der med bekymring ser på den voksende brug af et forskningsbegreb som ”funktionelle lidelser” i det danske sundhedssystem. <

 

”Patieter med ”funktionelle lidelser” skal tage lidelser skal tages alvorligt” lød det for nylig.
Faktum er desværre: Aldrig har patienter – og politikere - været ført bag lyset i en grad, som de bliver det med brugen af funktionelle lidelser.
Forskningsbegrebet foreslås anvendt til lidelser, som ”ikke har nogen kendt diagnose eller årsag” i det danske sundhedssystem. Også kendt som MUS (Medicinsk uforklarede sygdomme).
Der findes en række sygdomme – bl.a. sclerose – som læger ikke kender årsag til og mangler viden om. At Sundhedsstyrelsen nu mener, at rækken af fysiske diagnoser med WHO diagnosekode – skal høre under forskningsbegrebet ”funktionel lidelse”, fordi der ikke er nok viden om disse sygdomme, synes påfaldende.
I patientforeningerne vil vi gerne gøre opmærksom på, at vælger man at kategorisere en somatisk sygdom som psykisk stopper al somatisk forskning, vidensopsamling om årsag og forebyggelse i denne sygdom. Således vælger Sundhedsstyrelsen ny viden om en stor gruppe danskeres helbredsproblemer helt fra.
Med venlig hilsen og på vegne af de 29 patientforeninger

I kan se materialet, der blev sendt til udvalget forud for foretrædet her:
https://www.ft.dk/samli…/20181/almdel/…/bilag/16/1949439.pdf

 

https://www.ft.dk/samli…/20181/almdel/…/bilag/16/1949440.pdf

 

https://www.ft.dk/samli…/20181/almdel/…/bilag/16/1949441.pdf

https://www.ft.dk/samli…/20181/almdel/…/bilag/16/1949442.pdf

Jeg er stolt af, at det er lykkedes at samle mere end 10.000 underskrifter. I skrivende stund er antallet steget til 10.621. Se underskriftindsamlingen her: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed

Planen er, at underskriftindsamlingen kører videre, fordi vi ved, at der er forskellige tiltag på vej, som kan få endnu flere til at protestere imod ”funktionelle lidelser”.
Vi giver ikke op.  

 

.......................................................................................

9.10 2018 - KLAGER VEDR. ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Bente Stenfalk, administrator af facebookgruppen Menneskesynet…. og næstformand i Borgerretsbevægelsen har på facebook fortalt, at Charlotte Hjort i Styrelsen for Patientsikkerhed påstod, at Styrelsen ikke havde fået nogen klager over funktionelle lidelser eller klager fra borgere, som var utilfredse med den behandling, de har fået i sundhedsvæsenet, men nu har hun fået omkring 55 patientforløb med alvorlige svigt, som f.eks. at borgere med fysiske sygdomme blev gjort psykisk syge, havde fået 'diagnosen' funktionelle lidelser eller BDS (eller lignende 'diagnoser'), eller borgeren blev hånet og grint af og ikke taget alvorligt.

MINE KOMMENTARER:
Mere end 55 har skrevet deres historie nu. Det er mange; men der er mange flere. Det kræver måske overskud at skrive noget til en styrelse. Mange er måske bange for, at netop deres historie ikke er god nok, eller at de ikke evner at få det skrevet, så det er forståeligt for andre. Mange har måske i forvejen haft så mange nederlag med ikke at blive taget alvorligt, at de ikke orker at skrive.
Fakta er dog, at der langt flere end 55, det har været under mistanke for eller fået diagnosen BDS eller oplevet nedværdigende behandling med fx diagnosen whiplash.

Hvis du overhovedet orker det, vil jeg opfordre dig til at skrive din historie, hvis den ”lugter” det mindste af ”funktionel lidelse” i form af fx ikke at være blevet taget alvorligt med for dig alvorlige symptomer, ikke at være blevet ordentligt undersøgt, behandlet med psykiatriske behandlinger som mindfulness og kognitiv terapi, selv om din lidelse er fysisk, have fået psykofarmaka, fordi du havde fysiske symptomer etc.
Skriv til Charlotte Hjort, chhj@sst.dk og senord@sst.dk
Og cc til Stig Gerdes, s.g@dadlnet.dk eller til
Bente Stenfalk, bentestenfalk@gmail.com

.
...................................................................


8.10 2018 - NU LAVES KVINDELIGE CHASH TEST DUKKE

Der vil nu blive produceret en kvindelig crash test dummy.

Det svenske National Road and Transport Research Institute (VTI) har sammen med andre aktører fået til opgave et øge trafiksikkerheden – også for kvinder.
Kollisionsforsøg er tidligere udført med dukker med mænds gennemsnitlige højde og vægt. Der er ikke blevet gjort ret meget for at se, hvordan ulykker påvirker kvindens krop.

Nu skal der dog laves nye dukker. En for mænd og en for kvinder, med kvinders gennemsnitlige højde og vægt.
Ikke kun højde og vægt kan spille en rolle, men også muskelstyrken siger Astrid Linder, som er forskningsdirektør hos VTI. Hun siger også, at de ved, at sådanne faktorer spiller en rolle ved whiplashskader.

Dukkerne forventes at være færdige i løbet af lidt over fire år. Ved at kombinere den traditionelle fysiske test med virtuel testning, kan fremtidige forsøg give mere robuste og universelle testresultater, og dermed vil man på sigt kunne redde flere liv.

Kilde:
https://www.svt.se/nyheter/lokalt/ost/kvinnlig-krockdocka
MINE KOMMENTARER:

Man har længe vidst, at den er helt gal med trafiksikkerheden for kvinder, fordi crash tests har været lavet med dukker, der har haft mænds gennemsnitlige højde og vægt. Man har også i et stykke tid vidst, at det øger risikoen for, at kvinder får skader i trafikken.

Nu vil man så endelig gå i gang med at råde bod på noget, der burde have været indlysende i mange år. Men bedre sent end aldrig. Gad dog vide, hvor mange kvinder, der kunne have undgået at få whiplash, hvis en sådan dukke var lavet for mange år siden.
Stort set al forskning på alle områder foregår i relation til mænd. Det er således et generelt problem, at kvinder nedprioriteres.
Om fire år er der håb om, at fremtidige biler vil ændres og dermed vil forhåbentlig også kvinders risiko for at få whiplah nedsættes. Så vi ser positivt på det, kan vi måske begynde at se resultater med færre kvinder med kronisk whiplashskade i 2030-2040. 

.............................................................................

7.10 2018 - GABAPENTIN OG PREGABALIN KAN MISBRUGES

Da både gabapentin og pregabalin kan misbruges opfordrer Sundhedsstyrelsen nu til forsigtighed, når disse lægemidler udskrives til mennesker, der har opioidmisbrug, hvor risikoen for misburg er større.


Forbruget af de to lægemidler er steget i de sidste 10 år, især af gabapentin, hvor antallet af patienter er fordoblet på fem år.

En overlæge i Sundhedsstyrelsen, Hanne Lomholt Larsen, anbefaler at læger er opmærksomme på, at der er en risiko for afhængig af præparaterne. Derfor bør lægen vurdere den enkeltes behandlingssituation og om der er behov for særlig opfølgning.

Kilde: https://www.sst.dk/da/nyheder/2018/maanedsblad-misbrug-af-gabapentin-og-pregabalin

MINE KOMMENTARER:
Mere misbrug af flere præparater. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige; for samtidig ved jeg, at mange smertepatienter efterhånden har svært ved at få smertestillende medicin. 
Det er mit indtryk, at mange whiplashskadede har glæde af de to præparater ved fx nervesmerter, som det kan være vanskeligt at behandle.

Det ser efterhånden ud til, at Sundhedsstyrelsen forhindrer kroniske smertepatienter i at få medicin; men det er jo også det budskab, mange, der er for "funktionelle lidelser" efterhånden har sendt ud. Så vi må se, hvad fremtiden bringer. For det  utopi at tro, at alle kan undvære smertestillende.

..........................................................................

6.10 2018 - STIG GERDES HAR SKREVET BREV TIL CHARLOTTE HJORT I STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

Kære Charlotte Hjort

Til orientering. Jeg er blevet uretfærdig behandlet og vil have at retfærdigheden ske fyldest.
Hvordan går det med de indkomne klager?
Jeg mangler fortsat den søgte aktindsigt i mine klager over Forskningscentret for funktionelle Lidelser og Søren Brostrøm. Er de på vej?
Sundhedspersonalet er skræmt fra vid og sans pga STPS hårde og diktatoriske fremfærd. Dette til stor skade for patientsikkerheden.
Det er i diktaturstater man fjerner kritikkere, i demokratier tager man diskussionen og bliver enige og ændre fejl gennem demokratisk diskussion, uden der "ruller hoveder".
VH
Stig Gerdes

MINE KOMMENTARER:
Stig Gerdes giver ikke op. Han har for længst søgt aktindsigt, men tilsyneladende ikke fået det endnu.
Nu ser det ud til, at han atter har fået nok af Styrelsen for Patientsikkerhed

......................................................................................

6.10 2018 - CENTER FOR UFORKLARLIGE SYGDOMME PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL (OUH)

Nu har OUH også fået penge til at lave et center for funktionelle lidelser. De skal behandle 275 patienter om året. Centret betyder, at patienterne ikke længere skal kastes rundt i systemet.

”Det kommer til at betyde, at der er nogen der ved, hvordan de har det, og hvad deres samlede problemstillinger er. Nogen der tager dem alvorligt og ikke siger: ”Det kan jeg løse, der må du nok gå til nogle andre”, fortæller Peder Jest, der er direktør på OUH”.
300.000 har lidelsen. En af grupperne er piger med bivirkninger efter HPV., som ikke har bivirkninger, men en række andre problemstillinger.

Patienterne er ofte blevet smidt rundt fra læge til læge uden, at de har fået en samlet vurdering.
Men med et center tabes de ikke så let.
Det betyder, at borgerne kan udredes og behandles hurtigt.
Mange har svært ved at passe et arbejde, og derfor er centret essentiel for mange mennesker, som slipper for at falde ned mellem stolene.
Det etableres i det kommende år.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/nyt-center-uforklarlige-sygdomme-nu-er-der-nogen-der-tager-dem-alvorligt

MINE KOMMENTARER:
Så kommer Odense også med mht. et center for patienter med ”funktionelle lidelser”.

Jeg kan ikke sige andet end, at det er rædsomt. Hvis de virkelig tror, at op imod 30 forskellige fysiske sygdomme kan diagnosticeres ganske hurtigt på et sådan center, vil mange patienter komme på herrens mark fremover, når det går op for dem, at deres fysiske skader ved fx whiplash ikke tages alvorligt, og at behandlingen alene er psykiatrisk.
Jeg er ikke ord for det mere. Det er fortvivlende.

.......................................................


4.10 2018 DET ETISKE RÅD PROBLEMATISERER PRIORITERINGEN I SUNDHEDSVÆSENET

Det Etiske Råd kalder sundhedsvæsenets prioritering for ”uretfærdig forskelsbehanling”. 

Fordelingen af penge sker i blinde og ”under pres fra dem, der kan råbe højst”.
Rådet har lavet en ny, samlet udtalelse og rapport” om problemet.
Syge mennesker har meget forskellig adgang til behandling.

De har lavet stikprøver af forholdene for lungekræftpatienter, skizofrene, KOL-patienter og patienter med muskelsvindsygdommen spinal muskelatrofi (SMA) og fundet, at der er meget stor forskel på, hvordan disse patientgrupper prioriteres.
Kvaliteten af den behandling, man får, når man bliver syg, afhænger af hvilken sygdom, man lider af.

Undersøgelsen viser, at der bruges ca. tre gange så mange penge på kræftpatienter og dobbelt så mange til behandling af blodpropper, end der bruges på en KOL-patient eller langvarig psykisk syg, uden, at de har fundet tilsvarende forskelle i behandlingsbehov.
Derfor mener de, at der mangler viden om, problemets eksistens og om alvoren i det.
Den uretfærdige prioritering opdages ikke af hverken sundhedsvæsenet eller politikere.

Systemet er svært gennemskueligt og tillader interessevaretagelse på bekostning af en retfærdig ressourcefordeling.
De anbefaler derfor 1. en styrkelse og videreudvikling af Folketingets og Medicinrådets prioriteringsprincipper 2. et styrket vidensgrundlag 3. at der rettes op på den uretfærdige prioritering og 4. at ”den demokratiske legitimitet af prioriteringsbeslutninger” styrkes.

Rådet indrømmer, at mangel på overblik over prioriteringer gør det svært præcist at vide, hvor omfattende forskelsbehandlingen egentlig er; men de har bevist, at patienter med lige store behov ikke har lige adgang til den behandling, de har behov for.
Kræftpatienter har pakkeforløb og efterkontrol, mens KOL-patienten skal blive ved med de kræfter, der er nu.
Kræftområdet er højt prioriteret i forhold til psykiatriområdet, som omtales som lavt prioriteret.
En ny behandllingsform ved spinal muskelatrofi anses for at være ”for dyr i forhold til udbyttet”.

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg giver rådet ret i, at der laves forskelsbehandling.
”Der er simpelthen nogle diagnoser, der udløser business class, mens andre patienter kommer på economy class”. Han mener, at der ikke systematisk sker en afvejning af, hvordan pengene fordeles og gør nytte et andet sted.

Også Folketingets sundhedsordførere finder, at man ikke er gode nok til at sikre en fair prioritering.
Liselott Blixt siger: ”Jeg kan kun give Det Etiske Råd ret. Vi mangler prioriteringer i forhold til, at vi kan give den her lighed i sundhed, som vi alle sammen taler om”. Hendes udtalelse bakkes op af både Socialdemokraterne og Venstre.

Det Etiske Råd mener, at en retfærdig prioritering handler om at fordele ressourcerne, så udbyttet bliver så stort som muligt, fx i form af antal og kvalitet i leveår. Anvendes mange ressourcer på at opnå en beskeden effekt ét sted, begrænses mulighederne for at gøre mere gavn andre steder. Der skal tages hensyn til patienternes situation, fx hvor syge folk er. Idealet er lige behandling ved lige behov, så man ad den vej kan argumentere for, at man til tider må gøre forskel på den meget syge og den knap så syge patient.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1343-etisk-rad-prioriteringen-i-sundhedsvaesenet-er-uretfaerdig.html

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg har selv i mange år talt om prioritering i sundhedsvæsenet. Uanset, om vi vil det eller ej, sker der nemlig hver eneste dag prioriteringer; men så længe prioriteringerne ikke har skullet forsvares, fordi de ikke er blevet betragtet som værende et problem, har det fået lov at køre videre. Der er nogle få patienter, der får meget dyre behandlinger. Har Danmark råd til det, når man fx ikke har råd til at gøre noget for de mange, der i dag spises af med diagnosen ”funktionel lidelse”, der som fysisk syge anbringes i psykiatrien uden, at der behøves at gøres mere for dem?

”Funktionelle lidelser” er på alle måder en fejlagtig investering; for jeg er overbevist om, at mange af dem med den rette behandling ville kunne få et bedre liv og blive mere arbejdsduelige medborgere. Lige nu ender hovedparten på overførselsindkomst uden, at de reelt har fået en chance for at få det bedre i sundhedsvæsenet. Det er bare ikke godt nok.

Jeg plejer at tale meget om kræft i forbindelse med prioritering; men lige nu er jeg tavs. Mit barnebarn, som fylder seks år i dag har fået konstateret en meget aggressiv form for kræft. Fra at være helt rask den ene dag fik han konstateret kræft med spredning dagen efter. Han skal selvfølgelig have al den hjælp og al den behandling, han skal have for at blive helt rask igen! Derom ingen tvivl.

Eksemplet viser i al sin tydelighed, at vi slet ikke er i stand til at prioritere, når vi selv er ramt. Vi mener med ”funktionel lidelse”, at vi selvfølgelig skal have have alle de ressourcer, der er brug for; men skal de tages fra mit barnebarn, så er svaret klart og tydeligt nej.  

Med de egoistiske prioriteringer der i dag findes i form af, at de største patientforeninger og de mest prestigefyldte lægelige specialer, får de fleste ressourcer, er Folketinget nødt til at lave nogle modeller, som gør det muligt at foretage prioriteringer uden, at nogle konstant forfordeles! Den skal ikke laves af hverken syge, pårørende eller læger, som udelukkende tænker i eget speiciale. De skal selvfølgelig spørges til råds. Men jeg er nødt til at mene, at den skal laves, så den er gældende uanset, om det drejer sig om dig, mig eller mit barnebarn.

.............................................................

2.10 2017 - DANSKE THC-OLIER ER DYRERE END CANADISKE

Den danske producent af medicinsk cannabis, Stenocare, fortæller nu, hvorfor dansk cannabis er dyrere end canadiske produkter. Det skyldes bla., at kravene til renhed og kvalitet er så høje, at leverandørene har været nødt til at oprette en særlig produktionslinje.

Smertelæge Tina Horsted er forarget over priserne med en egenbetaling på 5000 kr om måneden.
Direktøren for Stenocare mener dog, at de fleste patienter ikke vil få en så stor egenbetaling.
Tvært imod vil deres produkt være billigere end produketet fra Glostrup apotek, når de 10.000 kr i tilskud trækkes fra.  Han har beregnet at Glostrup Apotek tager dobbet så meget end Stenocare ved en middel dosis, hvor deres egenbetaling bliver ca. 14.000 kr om året.

Tina Horsted erkender, at Stenocares priser er billigere end Glostrup Apoteks, når det gælder 1:1 olie (altså lige dele THC og CBD); men når det drejer sig om CBD-olie er den danske pris seks gange så høj pga. de høje produktionskrav.

Sundhedsministeren overvejer at lempe kravet vedr. produkterne. Bla. at produktet skal være 100 % pesticidfrit.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1328-stenocare-vores-thc-olie-er-den-billigste-pa-det-legale-marked.html

MINE KOMMENTARER:
Der er altså en forklaring på den høje pris i Danmark.
Jeg synes, regeringen burde gå ind og give et større tilskud og fastholde, at produkterne skal være pesticidfrie fremfor at slække på indholdet af gift for at få prisen ned. Det drejer sig om syge mennesker, fx kræftpatienter, som ikke bør have flere giftstoffer end højst nødvendigt.

Det er godt med ambitioner om renhed; men vil man ikke yde en bidrag til renheden, hjælper det jo ikke.  

........................................................................................................

1.10 2018 - PETER GØTSCHE FORTÆLLER SELV, HVORFOR HAN BLEV FYRET FRA BESTYRELSEN I COCHRANE

Peter Gøtzsche, leder af Nordic Cochrane, siger, at der er noget helt galt med ledelsen i Cochrane International.
En af hovedopgaverne i Cochrane er at finde ud af, om behandlinger virker eller om de har skadevirkninger. Derfor udarbejdes systematiske oversigter af den højeste standard. Når der graves dybt er det ikke altid, at forskningsresultaterne er populære i industrien eller blandt speciallæger.

Han var selv en af stifterne af samarbejdet. Som den første nogensinde er han dog nu ekskluderet af bestyrelsen.

Gøtzsche er, mens han har været bestyrelsesmedlem, blevet anmelt af ceo´en for at have brudt talsmandspolitiken; men han blev frifundet i en 400 sider lang rapport, som nu forsøges hemmeligholdt.
To tidligere bestyrelsesformænd ønskede ham ekskluderet, fordi han kritiserede en Cochrane-oversigt offentligt. Det var det, der resulterede i hans eksklusion 13.9.

De havde i den anledning fabrikeret nye anklager imod ham.
Bestyrelsesformanden var meget manipulerende med antydninger og usandheder. Folk gik i chok. Men i stedet for at vælte bestyrelsen ekskluderede de Gøtzsche fordi manipulationen virkede.

Cochrane skal tilbage på sporet, mener Gøtzsche. Han fortsætter sit arbejde og håber, at fem nye bestyrelsesmedlemmer vil ændre på situationen.
Ytringsfriheden er truet, mener han.

Kilde: https://politiken.dk/debat/kroniken/art6726851/Derfor-blev-jeg-fyret-fra-bestyrelsen-i-Cochrane.-Men-kampen-forts%C3%A6tter

MINE KOMMENTAER:
Jeg har ikke yderligre kommentarer – se nyhed i går.  

...........................................................................


30.9 2018 - COCHRANE HAR SMIDT PETER GØTZSHE UD


Lederen af Nordic Cochrane Center, Peter Gøtzsche, er blevet smidt ud af det internationale Cochrane samarbejde. Han siger, at det internationale Cochrane er belvet topstyret. De er afhængige af kommercielle interesser, hvilket giver et dårligt internationalt samarbejde.

Det er stadig ikke klart, hvad det kommer til at betyde.
Men det er første gang i 35 år, at et medlem er udelukket.
Beslutningen er truffet af et mindretal i bestyrelsen, og et er skadeligt for Cochrane.

Fire af de fem medlemmer, der er fratrådt bestyrelsen i sympati med Peter Gøtzcsche er centraldirektører og nøglemedlemmer i forskellige lande.
Topstyrigen truer organisationens videnskabelige, moralske og sociale mål.
Nordic Cochrane har modtaget trusler mod såvel eksistens som finansiering.

Cochrane er en videnskabelig græsrodsorganisation. Deres overlevele afhænger af ubetalte bidrag fra frivillige samt statsstøtte. I hele verden.
Deres arbejde er uvildigt og påvirker både medicinske retningslinjer og godkendelsesorganer. Men Cochrane er nu skiftet til mere at være en forretning, der skal have overskud.
Gøtzsche har kun været medlem af bestyrelsen siden juli 2017.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1286-peter-gotzsche-smidt-ud-af-cochrane.html

MINE KOMMENTARER:

Lad os se, hvad det hele ender med; men der har jo allerede været rygter fremme om, at Nordic Cochrane skal fratages deres tilskud. Det er jo en måde at true en organisation, som er afhænig af tilskud, på.
Det er dog dybt beskæmmende, hvis medicinalindustrien styrer hele den videnskabelige verden. Så er vi først for alvor ilde stedte. Hvordan skal vi kunne tro på videnskabelighed, når vi ved, at alt, alt for mange læger er i medicinalindustriens lommer.

.....................................................

2.10 2017 - DANSKE THC-OLIER ER DYRERE END CANADISKE
Den danske producent af medicinsk cannabis, Stenocare, fortæller nu, hvorfor dansk cannabis er dyrere end canadiske produkter. Det skyldes bla., at kravene til renhed og kvalitet er så høje, at leverandørene har været nødt til at oprette en særlig produktionslinje.
Smertelæge Tina Horsted er forarget over priserne med en egenbetaling på 5000 kr om måneden.
Direktøren for Stenocare mener dog, at de fleste patienter ikke vil få en så stor egenbetaling.
Tvært imod vil deres produkt være billigere end produketet fra Glostrup apotek, når de 10.000 kr i tilskud trækkes fra.  Han har beregnet at Glostrup Apotek tager dobbet så meget end Stenocare ved en middel dosis, hvor deres egenbetaling bliver ca. 14.000 kr om året.
Tina Horsted erkender, at Stenocares priser er billigere end Glostrup Apoteks, når det gælder 1:1 olie (altså lige dele THC og CBD); men når det drejer sig om CBD-olie er den danske pris seks gange så høj pga. de høje produktionskrav.
Sundhedsministeren overvejer at lempe kravet vedr. produkterne. Bla. at produktet skal være 100 % pesticidfrit.
Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1328-stenocare-vores-thc-olie-er-den-billigste-pa-det-legale-marked.html
MINE KOMMENTARER:
Der er altså en forklaring på den høje pris i Danmark.
Jeg synes, regeringen burde gå ind og give et større tilskud og fastholde, at produkterne skal være pesticidfrie fremfor at slække på indholdet af gift for at få prisen ned. Det drejer sig om syge mennesker, fx kræftpatienter, som ikke bør have flere giftstoffer end højst nødvendigt.
Det er godt med ambitioner om renhed; men vil man ikke yde en bidrag til renheden, hjælper det jo ikke.  

 

6.10 2018 - CENTER FOR UFORKLARLIGE SYGDOMME PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL (OUH)
Nu har OUH også fået penge til at lave et center for funktionelle lidelser. De skal behandle 275 patienter om året. Centret betyder, at patienterne ikke længere skal kastes rundt i systemet.
”Det kommer til at betyde, at der er nogen der ved, hvordan de har det, og hvad deres samlede problemstillinger er. Nogen der tager dem alvorligt og ikke siger: ”Det kan jeg løse, der må du nok gå til nogle andre”, fortæller Peder Jest, der er direktør på OUH”.
300.000 har lidelsen. En af grupperne er piger med bivirkninger efter HPV., som ikke har bivirkninger, men en række andre problemstillinger.
Patienterne er ofte blevet smidt rundt fra læge til læge uden, at de har fået en samlet vurdering.
Men med et center tabes de ikke så let.
Det betyder, at borgerne kan udredes og behandles hurtigt.
Mange har svært ved at passe et arbejde, og derfor er centret essentiel for mange mennesker, som slipper for at falde ned mellem stolene.
Det etableres i det kommende år.
Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/nyt-center-uforklarlige-sygdomme-nu-er-der-nogen-der-tager-dem-alvorligt
MINE KOMMENTARER:
Så kommer Odense også med mht. et center for patienter med ”funktionelle lidelser”.
Jeg kan ikke sige andet end, at det er rædsomt. Hvis de virkelig tror, at op imod 30 forskellige fysiske sygdomme kan diagnosticeres ganske hurtigt på et sådan center, vil mange patienter komme på herrens mark fremover, når det går op for dem, at deres fysiske skader ved fx whiplash ikke tages alvorligt, og at behandlingen alene er psykiatrisk.
Jeg er ikke ord for det mere. Det er dybt fortvivlende.

 

29.9 2018 - MULIGHED FOR AT KLAGE OVER “FUNKTIONELLE LIDELSER” 

Har du fået ”diagnosen funktionel lidelse” kan du klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.
”Lige nu er der mulighed for, at læger der fejlagtigt har benyttet sig af muligheden for at overføre fysiske lidelser til kategorien Funktionelle Lidelser, kan blive draget til ansvar”, står der i Arbejeren.dk

Dansk Selskab for Almen Medicins (DSAM)vejledning om såkaldte ”funktionelle lidelser” er blevet flittigt brugt. Skadelige miljøfaktorer og årsagsforklaringer på sygdom er derfor sorteret fra. Subjektive skøn er blevet lagt til grund for funktionelle lidelser.

Derfor er patientsikkerheden ikke i orden.

Patienter med fx whiplash og fibromyalgi er blevet indberettet til regioner sammen med psykiske lidelser, fordi de ikke er blevet undersøgt for deres somatiske sygdomme.


Formanden for DSAM Anders Beich har skriftligt meldt ud, at DSAM´s vejledning om funktionelle lidelser nu tilhører historiske vejledninger. Nu er det op til Sundhedsstyrelsen at finde ud af, hvad der skal ske fremover.

I perioden fra 2013-2018 kan læger dog stadig drages til ansvar for fejlvurderinger og fejlbehandlinger.

Paitenter, der har fået funktionel lidelse opfordres derfor til at rette en klage til embedschef Charlotte Hjort på Senord@sst.dk hvor der klages over manglende patientsikkerhed ved diagnosen funktionel lidelse.


Flere klager er allerede indsendt til støtte for læge Stig Gerdes, som har anlagt sag imod Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.

Måske kan den lægelige uvidenhed og manglende opdatering om nye sygdomme føre til, at de gøres ansvarlige gennem Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kilde: https://arbejderen.dk/l%C3%A6serbrev/klag-til-styrelsen-patientsikkerhed


MINE KOMMENTARER:

Det kunne være fantastisk, hvis der er nogle, der får medhold i deres klager på baggrund af, at DSAM´s vejledning er forældet.

Selv har jeg klaget over fejldiagnosticering og fejlbehandling tidligere i mit forløb; men til trods for, at lægerne havde overset tryk på rygmarv, moderat halvsidig lammelse, blæreforstyrrelser pga. tryk på rygmarven altsammen forårsaget af oversete skader i øverste del af nakken, har jeg ikke fået medhold.

Der er vist desværre ingen tvivl om, at læger holder hånden over hinanden. Det er læger, der skal vurdere, om deres kolleger har begået fejl. Det kan åbenbart være en vanskelig sag. Hvis en murer havde overset, at en bærende konstruktion i et hus, der var ved at kollapse, og at de begyndede skred bevirkede, at der var gået overgang i hele det elektriske system med fare for, at hele bygningen skred sammen, ville vedkommende nok ikke engang slippe med en advarsel, men også få en klækkelig bøde.
Men læger kan gøre det fuldstændig ustraffet, og det virker langt fra betryggende, når man er syg og patient i et system, der synes at blive mere og mere sygt.

 

.....................................................................

27.9 2018 - ENDNU EN HISTORIE OM FUNKTIONELLE LIDELSERS SVØBE

Kære politikere og sundhedssystem.

Tillykke. I har een afdeling i sundhedssystemet med 100% diagnosegaranti og de er så effektive at de kan stille en diagnose på få timer. Blot ud fra en fortælling om patientens barndom samt et interwievskema. Ikke noget med at høre til hvordan man lever med sine udfordringer eller hvor meget det fylder. Det er faktisk sådan at bare det at man er henvist udløser en diagnose! Det er da effektivitet så det batter.

I mit tilfælde var jeg slet ikke klar over at jeg skulle til udredning og skulle have en diagnose, for så havde jeg haft en bisidder med. Jeg troede jeg havde sagt ja til et ACT forløb. Jeg har nok været naiv, for jeg havde ikke sat mig ind i hvad det ville medføre at træde ind over dørtærsklen hos Funktionelle Lidelser i Århus. Derfor er forbavselsen nok også så stor over, at der findes et sted hvor man får en diagnose blot ved at være henvist! Egentlig kunne de nøjes med at skrive diagnosen i min journal og derved spare tid og penge.

Forsikringsselskabernes penge. De kunne også spare min tid. Min tid der nu skal bruges på at kæmpe for at få slettet diagnosen igen. Jeg har mod min vilje, og mod al sund fornuft, fået forsknings diagnosen BDS. Da den diagnose ikke findes får man en psykiatrisk diagnose. Bum. Og hvad kan man så bruge det til? Mit behandlingstilbud er en 3 timers infodag om diagnosen, en samtale mere med lægen og så behandling med antidepressiv medicin hvis jeg har lyst. Det skal lige siges at jeg på ingen måder er eller har været depressiv. Det menes ikke at jeg passer ind gruppebehandlinstilbuddene da jeg ikke er lige så syg som de andre. Det menes heller ikke at behandlingen vil hjælpe på min dropfod eller de andre neurologiske symptomer. Men mange er glade for tilbudet siges der!

Egentlig passer jeg ikke ind og første henvisning fra skleroseklinikken til et ACT forløb blev afvist. Jeg har været til udredning på skleroseklinikken flere gange men har, heldigvis, ikke fået den diagnose. Jeg har aldrig fået anden opfattelse end at man mente det var neurologisk betinget, men at man ikke kunne komme det nærmere. Det har jeg accepteret for flere år siden og lever et godt liv med mine symptomer og mine hjælpemidler. Jeg er altid glad og i godt humør og tænker ikke på sygdom. Det er der desværre lige lavet om på.

Nu kan jeg gå og frygte hvilken konsekvens det vil få at have fået en psykiatrisk diagnose trukket ned over hovedet. Jeg er hidtil blevet taget alvorlig af læger og neurologer, men er det slut nu? Jeg har ikke været ved læge i 2 1/2 år. Tilbudet om et ACT forløb var en neuropsykologs forslag i februar 2017. Jeg har hele tiden haft det sådan at jeg ikke ville sige nej til de undersøgelser/udredninger jeg er blevet tilbudt. Det har jeg fortrudt nu.

Jeg har fortrudt at jeg ikke har googlet risikoen ved at sige ja til et ACT forløb ved Funktionelle Lidelser i Århus. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet sig at besøg der kan sløjfe alt andet. Jeg har fortrudt at jeg ikke har optaget telefonsamtale med lægen fra skleroseklinikken d.5/9 hvor hun afviser at det var meningen jeg skulle have en psykiatrisk diagnose. Lægen fra funktionelle lidelser siger at man ikke bare kan henvise til et bestemt forløb, og idet at der er sendt en henvisning har jeg allerede fået diagnosen.


Jeg har læst en udtalelse fra stedets leder der siger: “de der kæmper mest imod denne diagnose er dem der er allermest psykisk syge”. Om jeg er psykisk syg ved jeg ikke, men jeg er rødhåret og jeg føler mig påduttet en udredning og diagnose jeg ikke har bedt om ej heller accepteret. En diagnose jeg ikke skal bruge til noget, men som kan få store konsekvenser for mit liv senere. Jeg er forarget på syge menneskers vegne over hvor nemt det er at få påklistret en psykiatrisk diagnose som der ikke er megen validitet omkring.

Kriterierne for at få diagnosen er så brede at 99,9% af befolkningen!!!! Jeg er heldigvis ikke i klemme i det offentlige system eller i en forsikringssag, men mange af de patienter der bliver fejet ind i denne kasse er. Patienterne er mærkelig nok primært kvinder.

Jeg føler mig i den grad ramt på min patientsikkerhed.

Hilsen en rødhåret der er godt gal i skralden


Ps. Jeg kan nu tilføje at lægen fra skleroseklinikken lige har ringet og påtaget sig ansvaret for at have tilpasset henvisningen til funktionelle lidelser, da den første blev afvist. Samt vedkende at det er ACT forløb de hun informeret mig om, og ikke at det var en udredning for funktionel lidelse. Men det gør nok ikke at diagnosen fjernes igen. Begge læger undrer sig over hvorfor jeg bliver vred!!!!

Kilde: Facebook

MINE KOMMENTARER:

Historien taler for sig selv. Det er lige rædsomt at læse om "funktionelle lidelser" hver eneste gang! 

Jeg aner ikke, hvor mange der har skrevet deres historie i forbindelse med Stig Gerdes´ klage over Sundhedsstyrelsen og Styrelen for Patientsikkerhed. Men jeg ved, der er en del og håber, at der er rigtig, rigtig mange flere end dem, jeg har kendskab til, der også gør det Jeg kan kun opfordre til, at så mange som muligt sender deres historie.

................................................................. 

 

26.9 2018 - DER SKAL GØRES OP MED, AT PSYKISK SYGE LEVER KORTERE

Eksperter mener, at der det er nødvendigt med at opgør med, at psykisk syge har kortere levetid. Det er det største sygdomsområde, og det nytter ikke, at det
halter bagud.


Landsformanden for Sind, Knud Kristensen giver et eksempel. Han mener, at psykisk syge ikke vil kunne finde ud af den indviklede brugsanvisning, der fulgte med det landsdækkende screeningsprogram for tarmkræft.

Det er dog kun en lille bitte del af forklaringen på, hvorfor psykisk syge lever 15-20 år mindre end andre.

”En del af forklaringen er en langt højere forekomst af selvmord, en mindre del bivirkninger ved medicin, men langt den største del af de op til to årtiers forskel i levealder kan tilskrives dårlig livsstil og somatiske sygdomme, der bliver opdaget alt for sent – eller aldrig”.

Forskellen i levealder er central i Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket psykiatri. Den udkom forleden.

Mange har en mere usund livsstil, men de er lige så motiverede for at ændre adfærd som andre. Derfor anbefales kommuner og regioner at have klare mål for forebyggelse, ligesom de skal udvikle tilbud om fx rygeafvænning, fysisk aktivitet, kost, alkohol og rusmidler, som er tilpasset mennesker med psykiske lidelser.


Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6606504/Et-tiltr%C3%A6ngt-opg%C3%B8r-med-psykisk-syges-korte-levetid


MINE KOMMENTARER:
Der har i tidens løb været mange historier om, hvordan fx motionstiltag til psykisk syge blev skåret væk pga. besparelser. Nu er der så endelig nogle, der – formentlig for der bliver valg indenfor det næste år – synes, at tiden er inde til at gøre op med den betydeligt kortere levetid.

En ting er dog livsstil, vægtøgning pga. af medicin, nedsat motion etc. Noget helt andet er, at mange med psykiske sygdomme ikke tages alvorligt, hvis de får fysiske sygdomme, og derfor oftere dør af fx uopdaget kræft. Også det har der været historier om i tiden løb. Bl.a. en tvillingesøster, der mistede sin tvilling, som var psykisk syg, fordi kræft blev opdaget for sent.
Hvad endnu værre er: Nu kommer der yderligere 300.000 psykisk syge med ”funktionelle lidelser”, som ikke tages alvorligt, selv om de i forvejen har fysiske sygdomme.

Gad vide, hvor dette ender? Der er intet der tyder på, at det ender godt for mennesker med de såkaldte "funktionelle lidelser", før Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser nedlægges. En gang for alle. Den har om nogle skabt ravage i det danske sundhedssystem for de berørte patienter, mens lægerne til gengæld har fået det meget lettere, fordi de kan stille en diagnose meget hurtigt.

Valg kan være godt; men alt valgflæsk bede barberet væk fra start, så der ikke gives falske forhåbninger til befolkningen.

............................................................

 

25.9 2018 - SVENSK SMERTEFORSKNING I KRONISKE SMERTER

En ph.d. afhandling fra Lindköping Universitet i Sverige fra 2017 handler om kroniske smerter.


Kroniske smerter er almindelige i vestlige lande og medfører betydelige konsekvenser for både de ramte personer og for samfundet. Kroniske smerter er komplekse. De indgår i et kompliceret samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale aspekter. Behandling af kroniske smerter forsøger at reducere smerteintensitet og øge fysisk, psykologisk og social funktion.


Men behandlingen af kroniske smerter er stadig ikke optimal. Forskellgie former for fysisk aktivitet og motion anvendes almindeligvis som ikke-farmakologisk behandlingsstrategi for kronisk smerte, men den mest effektive type og dosis af motion og aktivitet er endnu uklart. Hertil kommer, at overholdelse af foreskrevet motion og fysisk aktivitet ofte er generende, hvilket yderligere komplicerer anvendelse af fysisk aktivitet og motion som behandling af kronisk smerte. Resultaterne i afhandlingen er, at et langtidsbaseret hjemmebaseret fysisk aktivitets og motionsprogram bestående af styrkeøvelser såvel som træningsøvelser reducerede smerteintensitet og øget funktion hos kvinder med kronsiske smerter i nakke og skuldre. Der blev der fundet forskelle i smertemodulerende biokemiske stoffer inden indgreb i en smertende trapezius-muskel samt ændringer i smertestimulerende stoffer i den smertefulde trapeziusmuskel efter interventionen. Også psykologiske faktorer kan være forbundet med virkninger af at overholde fysisk aktivitet og motionsinterventionen. En intention om at være fysisk aktiv blev udtrykt af patienter med kronisk smerte, men en uoverensstemmelse mellem intentionen og fysisk aktivitet og motionsadfærd var tydelig, selv om fysiske aktivitet og motion blev oplevet som værdifulde. Afslutningsvist styrker afhandlingen vigtigheden af fysisk aktivitet og motion som behandling af kronisk smerte. Især øger denne afhandling viden om mulig perifer smertehæmmende virkninger efter langvarig motion, og hvordan psykologiske faktorer kan påvirke resultaterne af fysisk aktivitet og motion samt om vigtige adfærdsmæssige aspekter, som kan påvirke overholdeldelse af foreskrevet fysisk aktivitet og motion.

Denne afhandling fremhæger behovet for mere forskning i fysiologiske smertehæmmende virkninger af langtids fysisk akivitet og motion ved kronisk smerte. Endvidere er forbedrede metoder til sikring af overholdelse foreskrevet fysisk aktivitet og motion nødvendige for at optimere fysisk aktivitet og motions virkning som behandling af kronisk smerte.


Kilde: http://liu.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2%3A1092982&dswid=8175

MINE KOMMENTARER:
Forskningen viser igen, at der er brug for yderligere forskning. Sådan er det stort set altid, når det drejer sig om forskning i træning. Træning øger produktionen af kroppens naturlige smertestillende stoffer, endorfiner. Derfor er der ingen tvivl om, at træning kan have en effekt. Men som forskerne også er kommet frem til, afhænger det af, om træningen i sig selv fører til yderligere probelmer, hvad den naturligvis kan gøre. Det ser jeg hos mange whiplashskadede, som gerne vil træne, men faktisk ofte opdager, at træningen forværrer deres smerter. Det kan gælde om at finde lige netop den træningsform, den enkelte kan klare og føler sig motiveret for. Hård træning har vist sig mere skadelig end gavnlig, når vi taler om whiplash, mens mange fx har glæde af at gå ture – inklusive mig selv. Selv har jeg også glæde af at lave stabiliserende øvelser af muskler i bækken og op langs rygraden.
Der er stor forskel på, hvad er virker for den enkelte, og der er stor forskel på, hvad den enkelte behandler ved og har erfaring med. Nogle behandlere er rigtig gode til whiplashskadede, mens andre, der ikke har speciel erfaring, ofte ikke ved, hvad det drejer sig om.
Det gælder med træning som med så meget andet: Lyt til din krop. Stop, hvis du får flere smerter, som ikke er muskulært betinget, og som ikke forsvinder i løbet af et par dage. Stop også, hvis du bliver svimmel, utilpas, besvimer, får smerter ud i en arm eller forøgede smerter generelt.

.........................................................................

 

24.9 2018 - SAGSBEHANDLER KALDER KOLLEGER FOR ”TASTE-ABER”, SOM KUN SKAL TÆNKE PÅ AT SPARE PENGE

Udtalensen om at sagsbehandlere er ”taste-aber” kommer fra socialrådgiver Erik Petersen, 62 år, der har arbejdet som socialrådgiver i mange år, og som nu selv som sygemeldt kæmper mod systemet.


Hver sjette dansker mistænker en bekendt for at snyde med sociale ydelser; men Erik Petersen mener, at det ikke er borgerne, men kommunerne, der begår den største mængde sociale bedrageri.


Han er i dag ansat i fleksjob i et privat firma og ind imellem bisidder for borgere.

I dag har socialrådgiverne ingen kompetence i forhold til tidligere. De kan ikke gøre en pind selv. Derfor er de reelt kun ”taste-aber”, som han kalder dem. Det er dem, der sidder med økonomien, det hele handler om. Økonomien er styrende. Ikke borgernes behov.
Kommer der pludseligt et trafikoffer, skal kommunen spare på en anden borger, når budgettet skal overholdes.

Han har selv oplevet, at han fik besked på at flytte alle borgere over på en liste over aktiverede, fordi de skulle opfylde afdelings måltal. Dermed blev kommunernes aktiveringssteder overbooked med 200 %.

Når statistikkerne var målt skulle borgerne flyttes tilbage, hvilket han nægtede. Så mistede han arbejdet.

Løsningen er ikke kontrol, men ordentligt socialfagligt arbejde.

Tidligere var der tillid til borgerne; men nu tror sagsbehandleren som udgangspunkt, at borgeren laver socialt bedrageri. Derfor er mange gamle socialrådgivere forsvundet. Tilbage i jobcentrene er kun de nye generationer sammen med alle dem, der ikke har en socialfaglig uddannelse. De mange uuddannede, der sidder og tager sig af folks liv.
Fagligheden er blevet ringere. Også på lederniveau.

Der findes borgere, der snyder; men kommunerne snyder langt mere.

”De fastholder folk i systemet i årevis, fordi det er billigere. De er ikke interesseret i at få folk afklaret til fleksydelse eller førtidspension, for så ryger de i en anden kasse, og så får kommunen ikke samme refusion. Det er et cirkus, som ikke gør noget som helst godt for borgerne, men kun generer dem”.

Selv om nogle sager kan afgøres på en halv formiddag skal de igennem 5-7 jobafklaringer. Borgerne sættes i forløb, der varer flere år, selv om de er afklaret lang tid før. Ellers kan kommunerne ikke budgettere med det.

Han har selv oplevet sin chef beordre, hvor mange der kunne få førtidspension året efter.

Mht. virksomhedspraktik er der virksomheder, som bruger de arbejdsløse som billig arbejdskraft. De blev aldrig ansat bagefter. Først gik det godt, men hen imod slutningen gik det mindre godt. Sådan var det altid.

Mange borgere kan ikke gennemskue, hvad kommunerne gør pga. ressourcemangel. Kommunerne snyder dem. De retter sig heller ikke efter Ankestyrelsen, fordi det ikke er en juridisk enhed.
Anker kommunerne sparer de penge mens anken kører.

Et par gange har han selv gået bag kommunens ryg for at hjælpe borgere. Fx en hypermobil kvinde med mange smerter, som kommunen sagde, at de skulle aktivere til hun knækkede. I stedet hjalp de hende til afklaring omkring uddannelse, selv om det var tæt på socialt bedrageri; men bagefter tog hun en uddannelse til socialrådgiver på revalidering.

Kommunen fokuserer for kortsigtet, selv om det kunne betale sig at arbejde mere langsigtet. En halv løsning betyder, at borgerne forbliver i systemet.

Kilde: https://www.avisen.dk/socialraadgiver-kommunerne-begaar-socialt-bedrageri_510838.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Der kommer flere og flere insider oplysninger, som kun bekræfter de antagelser, jeg og mange andre har haft i årevis. Kommunerne snyder borgerne langt mere, end borgerne snyder kommunerne.

Budgetterne rækker kun til et bestemt antal ydelser og er der flere, der har brug for ydelser, end der er afsat kroner og ører til, skal de i stedet ”knækkes” eller cykles rundt i systemet i årevis. Eller begge dele på én gang. Alternativt anker kommunen sagen, så det tager tid, og i den tid sparer de også penge på borgeren.

Forråelsen vil ingen ende tage. Det er håbløst og uforståeligt, at magthaverne kan se sig selv i spejlet om morgenen uden selv at knække. Måske ser også de kun kronerne og ørerne i øjnene, fordi der er der, rosen ligger, hvis de formår at spare. At det er på bekostning af borgernes helbred, ser de tilsyneladende gennem fingre med.

...............................................................................

 

23.9 2018 - NU SKAL DANSKERE KOMME MED FORSLAG TIL AT MINDSKE STRESS

Regeringen har nedsat et stresspanel som opfordrer til, at danskerne kommer med bidrag til en anti-stress-strategi.

Stresskurven skal knækkes fremfor fortsat at gå opad. 

10 medlemmer af Nationale Stresspanel skal til januar fremlægge 12 konkrete forslag til handlinger, der kan løse problemet. Anette Prehn, sociolog og forfatter er formand for panelet. Hun siger, at de også skal skabe debat om emnet i hele Danmark. 

Der står seks ministerier bag. Først sendes breve ud til nogle, der har gjort noget særligt for at reducere stress. Men hun håber, at også andre vil byde ind med gode ideer og forventer hudredvis af forslag. 


Alle forslag skal opfylde to krav: De må ikke fylde mere end to sider eller to minutters video, og de skal være så konkrete, at de beskriver, hvem der kan gøre hvad og hvordan.

Man skal altså turde vove pelsen og sende forslag med konkrete og hjælpsomme handlinger.

Panelet overvejer også et initiativ, de kalder ”Gå i Stresspanelets sko”, som vil blive sendt til studerende, som skal komme med forslag til, hvilke 12 forslag, de ville komme med, hvis de var i Stresspanelet. Forslagene skal gavne mere end enkeltgrupper og må gerne omfatte fra vugge til grav, så man undgår enkeltsager. 

Der skal gås nye veje. 

De 12 handlingforslag fremlægges i januar 2019.


Kilde: https://ing.dk/artikel/nyt-stresspanel-beder-danskerne-konkrete-ideer-214158 

MINE KOMMENTARER:
Så er der alligevel nogle, der tænker som jeg i forhold til, at det ikke nytter at lægge skylden for stress over på det enkelte menneske. Nu ser det endelig ud til, at nogle er vågnet op af deres Tornerosesøvn og eftersøger gode forslag til, hvordan man kommer stress til livs. 

Der er ikke låg på, hvilke forslag, der kan stilles; men forleden så jeg et forslag i Jyllandsposten gående på, at stressede forældre skal hjem og lege med deres børn. Det lyder som en rigtig god ide. Hvis forældrenes stress skyldes, at de ikke føler, de er nok sammen med deres børn; men skyldes det en alt for travl arbejdsplads, nytter det jo ikke. Så bliver det igen lagt over på den enkeltes skuldre. 

Skulle jeg umiddelbart byde ind med forslag ville det være noget i retning af, at arbejdstiden skal nedsættes og være mere fleksibel, så der bliver mere plads til at være effektiv i en kortere periode. Desuden skal der gøres op med jobcentrenes forfærdelige jagt på syge mennesker, der ikke længere kan arbejde. Giv dem i stedet en periode med ro og mulighed for selv at finde ud af, hvad de kan bidrage med. Det tredje umiddelbare forslag er, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser skal nedlægges og alle patienter tages alvorligt; for den klinik skaber om nogle yderligere sygdom hos de i forvejen syge med det pres, der lægges på deres skuldre, når deres tilstand fra at være en fysisk sygdom bliver en sygdom, den enkelte selv skal bekæmpe, fordi det skyldes faktorer hos dem selv. 

Hvorfor det netop skal munde ud i 12 forslag, vides ikke. Det virker lidt bagvendt at starte med at sige, at der skal være 12 forslag, hvis seks er nok eller 15 ville være mere dækkende. 
Men lad os alt i alt vente og se, hvad der videre sker.

.................................................................. 

 

21.9 2018 - SUNDHEDSMINISTEREN ØNSKER, AT DANMARK BLIVER FOREGANGSLAND FOR CANNABIS

Sundsministeren mener, at Danmark skal turde tage chancen mht. at udvikle nye og bedre behandlinger og være foregangsland for medicinsk cannabis.

For hende handler forsøgsordningen om værdighed og sikring af ny faglig viden.
628 får medicinsk cannabis indtil videre. Forhåbentlig hjælpes de til færre smerter og et bedre liv.

Efter Sundhedsministerens og regeringens mening skal Danmark være foregangsland i forhold til udvikling og anvendelse af medicinsk cannabis. Skal det ske, skal der også tages chancer mht. at eksperimentere.

Flere og flere læger er dog også med på at ordinere medicinsk cannabis. Men der er også mange, der ikke vil.

Processen er fremskyndet i Danmark uden de gængse store og dyre kliniske forsøg. I stedet forskes og forsøges på samme tid for at hjælpe denne gruppe af mennesker med smertelindring, og for at blive klogere på det.


Lægemiddelstyrelsen har gennemgået globale forskningsresultater og fundet, at patientgrupper der kan overvejes i forhold til cannabis fx er kræftpatienter i kemobehandling, sklerosepatienter og mennesker med rygmarvsskader. Men først når den konventionelle behandling er forsøgt.


Vi skal blive klogere på virkning, dosis, sammenhæng etc.

Da det er et forsøg, skal patienterne informeres grundigt. Men det drejer sig om patienter, der ikke har effekt af konventionel medicin. Fx patienter med store smerter.
Mennesker har brug for det, og derfor må der tages en chance.

Sundhedsministeren har besøgt lande som Israel og Canada, der er langt fremme. Deres erfaringer kan Danmark drage nytte af.

”Med den danske forsøgsordning kan vi potentielt hjælpe meget syge mennesker til et bedre liv”. Desuden kan Danmark bringes i front.

Kilde: https://www.altinget.dk/artikel/sundhedsministeren-vi-er-noedt-til-at-tage-chancen-med-medicinsk-cannabis?ref=newsletter&refid=28683&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

MINE KOMMENTARER:
Sundhedsministeren tør godt løbe en risiko mht. cannabis. Der er mange andre områder, hvor hun ikke tør løbe en risiko, men altså nok her. Man kan spørge sig selv, om det virkelig skyldes en omsorg for de mennesker, der ikke kan hjælpes ad anden vej, eller om det primært skyldes, at Danmark nu har muligheden for at anbringe sig selv på førersædet i forhold til brugen af medicinsk cannabis?

Jeg har længe set kronerne og ørerne i politikernes øjne, og mon ikke, de også har en stor plads her? Det ville næsten være for godt til at være sandt, hvis politikerne udelukkende ser på de menneskelige aspekter. Det er vi i hvert fald ikke vante til.
Vi er derimod vante til, at patienter med kroniske smerter løbes over ende, ikke tages alvorligt, psykiatriseres, nedgøres, stigmatiseres. Så hvorfor denne pludselige interesse, hvis den ikke primært handler om kroner og ører?

Når det er sagt, er jeg helt enig i, at lægerne bare skal se at komme ud over stepperne og få forsket i medicinsk cannabis.

Man kan dog undre sig over, at der trods alt kun er lidt over 500 patienter, der får præparatet nu; men ser man på prisen, er det alligevel ikke så underligt, da den – som jeg skrev i går - mageligt kan beløbe sig til ca. 5000 kr for den enkelte patient om måneden. Det kan være flere penge, end mange har at leve for, hvis de har kroniske smerter og måske befinder sig i det sociale system.

.......................................................................

20.9 2018 - CANNABIS ER DYRT

En smertelæge siger, at cannabisdråber vil koste patienter over 5000 kr om måneden i egenbetaling i Danmark. Snart får patienterne mulighed for at vælge mellem dråber og te; men smertelæge Tina Horsted er forarget og rystet over priserne.


Producenten Stenocare producerer cannabisdråber. Patientens egenpris er 62.000 kr. De dråber, der er kommet i handlen uden om Glostrup Apoteks magistrelle cannabis, koster 2748 kr for 40 ml, og de indeholder en mindre procentdel af cannabis.

Produktet fra apoteket kan der trods alt søges om tilskud til.

Også producenten CannGros indgår i forsøgsordningen; men ingen af producenterne har en dosisanvisning på produkterne. De anbefaler, at folk begynder med en lav dosis og justerer op.

I Cannada har 300.000 mennesker været i behandling med medicinsk cannabis. Her foreslår producenten en startdosis to gange daglig. Prisen for denne startdosis er mellem 824 og 2061 kr pr måned. Behovet vil dog være væsentlig større hos de fleste, mener Tina Horsted.

Tager man prisen pr milliliter vil den daglige udgift, når der typisk bruges omkring 1 ml 3 gange dagligt. Da 1 ml koster 68 kr vil prisen blive 6000 kr pr måned/72.000 kr pr år, og de kan max få refunderet 10.000 kr i tilskud i forsøgsordningen pr år.
Sygesikringen Danmark giver et tilskud, hvis man er medlem.

I USA er prisen seks gange mindre, end i Danmark.

”Jeg er forarget. Det betyder jo, at vores patienter fortsat tvinges ud på det illegale marked – eller selv begynder at dyrke” siger hun.

Fra 2019 har regeringen sammen med Dansk Folkeparti bevilget et tilskud på 50 % til behandlingen, dog max 10.000 kr årligt. Døende patienter får dog et tilskud på 100 %, som stardede 1. september 2018.


De nye præparater, som læger har lov at udskrive hedder Bediol, Bedrocan, CBD drops, THC drops og 1:1 drops. De to første er i te-form, de tre sidste dråbeform.

Der skelnes mellem ”medicinsk cannabis”, som er syntetisk fremstillet og ”cannabis baseret medicin”, som er lavet af selve cannabisurten.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1281-smertelaege-cannabisdraber-vil-koste-patienter-over-5000-kroner-manedligt-i-egenbetaling.html

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at én læge går helhjertet ind i forsøgsordningen. Der er dog flere læger på vej, som har dannet en forening mhp. at få erfaringer på området; men alt i alt er det mangelfuldt og dårligt at sende patienterne ud på det illegale marked, når længerne KAN udskrive cannabis, hvis de vil. Men i og med at prisen er alt, alt for høj, er det selvfølgelig alligevel begrænset, hvor mange mennesker, der har råd til det; men det ændrer ikke på, at læger tænker for lidt på patienternes ve og vel. Der foreligger studier fra andre lande og patienterne tager det jo i forvejen. Det får det til at virke både omvendt og absurd, at de "sætter sig på bagbenene".

Dejligt, at Tina Horsted går ind i den urimelige egenbetaling for cannabis.
Mange patienter finder jo pga. prisen derfor i stedet en leverandør, hvis produkt de lærer at kende, og som de har tillid til. Det fungerer for dem; men langt de fleste vil gerne have stoffet legalt fremfor at være tvunget på det sorte marked.

Som vanligt er Danmark forud, hvad priser angår, men bagud hvad patientbehandling angår. Det er fuldstændig urimeligt, at det skal koste så meget at blive smertedækket. Det er jeg meget enig med hende i.

.................................................................................. 

 

19.9 2018 - ANKENÆVN FOR LÆGER

Der er nu et ankenævn for læger på vej, nemlig for de læger, der får en sanktion af Styrelsen for Patientsikkerhed. Forsalget kommer fra Lægeforningen, og sundhedsministeren vil tage forslaget med i arbejdet.


Læger kan i dag befinde sig i ingenmandsland med en sanktion fra Styrelsen for Patientsikkerhed over hovedet. De har ingen mulighed for at anke og risikerer at skulle stoppe som læge.

Sundhedsministeren har derfor forslået, at der oprettes et ankenævn på området.

I Lægeforningens forslag lægges op til, at formand og næstformand udnævnes af ministeren og skal være dommere, mens to andre kal være læger indenfor det relevante faglige speciale.


For læger, der får sanktioner, betyder ankenævnet, at de får mulighed for at anke en beslutning. Ofte må lægen ikke fortsætte arbejdet, mens sagen står på. Er sagen ubegrundet, er det selvfølgelig særdeles dårligt for lægen.


I 2017 fik 126 læger en sanktion efter en stramning.

Med ankeinstansen får lægerne en kontrolinstans, som kan kritisere afgørelserne. Det styrker lægernes retssikkerhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke selv kommentere på et ankenævn.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/kontrolindsats-mod-styrelsen-patientsikkerhed-tager-form

MINE KOMMENTARER:
Det synes, som om det hidtil har været alt for let for Styrelsen for Patientsikkerhed at ekskludere en læge. At lade nogle vente i op til to år på deres dom er totalt urimeligt, når de ikke må arbejde i mellemtiden.
Det synes absolut på tide, at der kommer en ankeinstans.

De seneste år ser det også ud til, at der har været en tendens til, at de læger, der ikke retter ind, bliver indberettet. Vi kender vel alle praktierende læge Stig Gerdes, som blev læge for Karina Hansen med svær ME, og som blev ekskluderet fordi han trappede hende ned i et psykofarmak ordineret af en psykiater. Mange kender også Svend Lings, der har været ulydig og hjulpet svært syge mennesker med at skaffe selvmordsmedicin og vejlede dem i, hvordan de skulle brug det.

For øjeblikket er Peter Gøtzsche i søgelyset, og måske bliver han den næste?
Hvis de kunne få uvildige øjne til at kigge på sagerne, vil man forhåbentlig kunne opleve, at nogle af sagerne er helt hen i vejret. Bla. Stig Gerdes´s sag, som synes at være et justitsmord.

 

I går blev svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der har brugt 9 mdr. på at gennemgå Stig Gerdes´ sag lagt på facebook. De spørgsmål, Stig havde stillet, fyldte mere end de svar, han fik. Intet er ændret. De mener stadig, at han har opført sig ”ulægeligt” og burde have samarbejdet med psykiatrien om nedtrapning af det psykofarmaka, Karina var forgiftet af, da hun kom hjem efter tre års tvangsfjernelse. De mener også, at Stig skulle have samarbejdet med hende være, som dog var politibetjent, og ikke fagperson.  Stig har dog taget til genmælde og skrevet til dem igen. Han siger bla., at han undlod samarbejdet, fordi det var handlinger, alle læger foretager hver eneste dag uden at spørge andre og ikke mindst fordi, han ikke havde tillid til dem.
Havde der været et ankenævn allerede nu, ville han have kunnet bruge det. Om han får muligheden, når det oprettes, aner jeg ikke. Man kan dog godt forestille sig, at det ikke bliver med tilbagevirkende kraft.

.....................................................................

 


18.9 2018 - PETER GØTZSCHE ER EKSKLUDERET AF COCHRANE-SAMARBEJDET

Der er stort porstyr i Cochrane International p.t. efter leder af Cochrane Nordic har kritiseret Cochrane International, bla. i forhold til HPV-vaccinen. Han mener, at der er kommet en tendens til, at Cochrane International mere og mere går lægemiddelindustriens vej.


Ved sidste bestyrelsesmøde blev han derfor ekskluderet af Cochrane International. 6 ud af 13 stemet ham ud. 5 var imod. En manglede.

Fire af de fem, der stemte imod valgte i vrede at træde ud af bestyrelsen sammen med Peter Gøtzsche.

”Den brede offentlighed, forbrugere, studerende og forskere involveret i Cochrane værdsætter mangfoldigheden af meninger, synspunkter og perspektiver, som Cochrane har arbejdet hårdt for at give stemme siden starten. Vi mener, at udvisningen af ”besværlige” medlemmer går imod Cochrane ethos, og hverken afspejler ånden bag organisationen eller fremmer dets interesser. Vi er bekymrede over, at disse handlinger kan medføre stor skade på Cochrane-samarbejdets omdømme, ”hedder det i en fælles skrivelse fra de fire medlemmer. Vi håber meget, at dette vil få alle Cocharne-medlemmer og det bredere samfund til at tænke over, hvor vi for øjeblikket bevinder os og se seriøst på, hvad vi ønsker for Cochrane i fremtiden og dets principper, mål og ethos”.


Om lidt afvikles 25. årlige stormøde i Edinburgh med 1300 deltagere fra 57 lande.

Det er uklart, hvad ekskluderingen kommer til at betyde for Nordic Cochrane.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1288-fire-bestyrelsesmedlemmer-derfor-gar-vi-fra-cochrane.html

MINE KOMMENTARER:
Der er vist ingen tvivl om, at kan man ikke lide lugten i bageriet, når de store taler, må man føje sig eller blive gået. Peter Gøtzsche har i mange år været en rebel og skrevet flere bøger om korruption indenfor lægevidenskaben, som ligger i lommen på medicinalindustrien. Han er blevet meget ilde set af mange i Danmark. Bla. mener Kristian, redaktør på Medicinsk Tidsskrift, at han skal slettes af finanslovsbevillingen. Han nedgør i en leder Peter Gøtsches eget forsvar i sagen.
Det er godt, at fire andre bestyrelsesmedlemmer støtter ham og også har valgt at gå og samtidig give udtryk for, hvad de mener.

Der er stærke kræfter i gang i forhold til, at medicinaindustrien skal have det lettest muligt også mht. godkendelse af nye præparater. Det virker langt fra sikkert i forhold til patienterne. Jeg lærer aldrig at forstå, at nogle læger, ikke sætter hensynet til patienternes sikkerhed højest, men hensynet til en ekstra indkomst i lønningsposen højst.

Måske kan det 25. årlige stormøde i Cochrane ændre på tingenes tilstand. Når fem læger ud i hvert fald 11 i bestyrelsen mener, at det der foregår lige nu, er forkert, må der også være mange andre, der ser det samme. Det afhænger dog helt af, hvilken kompetence deltagerne på årsmødet har. Jeg bare bare, at der er brug for mennesker, som Peter Gøtzsche, der tør tage kampen op med ”de store”. Han tør, hvor andre tier. Selv om han ofte bruger stærke udtryk og ikke er helt så stueren som de fleste andre læger, har han fortjent at blive taget seriøst. Det ser ud til, at det ikke er tilfældet lige nu i Cochrane International.

......................................................................

17.9 2018 - BORGMESTER MED BORRELIA GÅR TIL KAMP

Borgmesteren fra Ikast-Brande, som jeg også skrev om i går, kalder nu sundhedsvæsenet for både arrogant og stok-konservativt.

Han er toppolitiker og erkender, at sagen om hans sygdom og manglende behandling kan blive ”en vild-kortrosversiel sag”, som kan kaste ham ud i et politisk stormvejr; men han gør det bevidst; for ingen skal sige, at han er en tøsedreng.
”Vi SKAL have fokus på det her”, siger han.

Han er også kommet i kontakt med en kvinde fra Brande, der også har været igennem et længrevarende sygdomsforløb efter flåtbid.

Han er selv på vej til USA for at tale med en borreliaekspert.

”Nogen vil nok sige ”hvad bilder han sig ind”. Men jeg har tre grunde til at gå rimelig markant ud. Hvis ikke jeg oplyser byrådet om, at jeg tager af sted og jeg har en sygdom, der driller, vil der gå rygter”.


Den anden grund er, kvinden fra Brande har gået gennem et års helvede og nærmest gjort til grin, da hun fortæller, at hun er blevet bidt af en flåt. Borgmesteren giver hende hans behandling, og for første gang får hun det bedre.


Den tredje grund er, at han ikke ønsker at blive betragtet som en kujon. Der er noget helt galt i det offentlige sundhedssystem i forhold til borrelia. Han aner ikke, hvor mange der er ramt; men når mennesker ender med at få en diagnose som funktionelle lidelser, som der ikke kan gøres noget ved, er den helt galt.

Han mener, man skal turde lede efter en sygdom som kroniske borrelia, tage patienterne alvorligt og lytte til, hvad de ved i andre lande. Patienten sættes ikke i centrum.

I Odense har de en klinik med eksperter, der skal bevise, at de har ret. Og så får de ret, fordi de har ”fagligheden”, mener han. I stedet efterlyser han en klinik, der vil se fordomsfrit på det.


Han har oplevet, at praktiserende læger er ydmyge, empatiske og forstående; de er låst fast i et system, hvor de ikke må ordinere antibiotika, så længe de ikke kan konstatere antistoffer mod borrelia.


På hospitaler og i ekspertkredse ”er man arrogante, bedrevidende og bagstræberiske. Vi er så stokkonservative, at vi taber mennesker med sygdommen på gulvet.

Fem eksperter siger, at Elisa-testen viser, om man har borrelia. Sundhedsstyrelsen og eksperter opfordrer han til at være mere open-minded; for de tager fejl.

Ignoreres symptomerne bliver man meget syg med feber, hovedpine og ramt motorik. Spørgsmålet er, om man kan helbredes; men selv holder han sig som sagt symptomfri med en lille dosis antibiotika.


Borrelia er fundet for 30 år siden, men siden da har man ikke ledt videre, selv om mange flere bliver syge af det. De syge afvises af sundhedssystemet.

Alle ved, at Elisa-testen ikke er 100 % sikker, sigger han. Også Sundhedsstyrelsen siger det. Politikerne godkender den alligevel, og man interesserer sig ikke for, hvorfor de vedblivende er syge. Sundhedsvæsenet er arrogant og afstumpet.
Selv er han erklæret rask fem gange.

Der er dog en vis uenighed bland danske læger nu. Borgmesteren har indtryk af, at der kæmpes en kamp om at få ret og skabe evidens for både diagnose og behandling; men når man behandler syge mennesker, som man har behandlet kvinden i Brande, må det stoppe.

”Skal vi ikke i stedet for at have et sundhedssystem, der virker bedrevidende og bagstræberisk, og en flok eksperter, der sidder omkring et bord i København og siger, at de har ret – men være nytænkende, innovative og hjælpe patienter” spørger han.

Kilde: https://www.aoib.dk/artikel/arrogant-og-stok-konservativt---sundhedsvsen-

MINE KOMMENTARER:
Borgmesteren er åbenbart blevet interessant for dele af pressen.
Hvor er det dejligt, at han tør tage bladet fra munden. Han angiver tre grunde til, at han gør det, selv om det er kontroversielt, og han risikerer at få politiske øretæver.

Måske er der mange flere politikere læger etc., der selv har lidt af borrelia og aldrig er blevet raske, men ikke har turdet tage bladet fra munden. Måske er der mange, der lider af en af de ca. 30 andre sygdomme, som også betragtes som ”funktionelle lidelser”, som borgmesteren jo helt klart tager afstand fra. Måske tør de blot ikke som han, åbne munden og sige deres mening? Han undskylder jo næmest, at han gør det/er nødt til at gøre det. Hvad der det, de andre frygter? At de går imod et sundhedssystem, som befolkningen i forvejen i den grad tager afstand fra? Jeg ved det ikke; men noget tyder på, at vi lever i et samfund, hvor folk får mundkurv på eller giver sig selv og hinanden mundkurv på, hvis de tilhører et eller andet fællesskab, som danner fælles front mod syge mennesker i befolkningen? Det er måske at tage munden lidt for fuld fra min side; men jeg bliver så harm, når jeg læser, hvad han skriver. Han har jo ganske ret. Borgmesteren. Der trænger til at blive rusket op i danske læger og danske eksperter.

Jeg husker udmærket, at den læge, der i sin tid lavede Elisa-testen og i dag tjener masser af penge på den, også sidder i det udvalg i Sundhedsstyrelsen, der skal tage stilling til, hvilken test-form, der skal anvendes i Danmark. At det netop blev hans test, der blev valgt, er således ikke mærkværdigt! Han burde overhovedet ikke befinde sig i et ekspertforum med beslutningsmyndighed overfor noget som helst vedr. borrelia. Det er ikke så sært, at der sker mange mærkværdige og folkefjendske ting i Danmark med alle de læger, der sidder i lommen på alle mulige – medicinalindustrien,
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, kolleger (pga. de kollegiale regler) etc. Men hvor er patienten i alt det her? Det må jeg vedblivende spørge om; for det bliver mere og mere tydeligt, at det lidt for ofte ikke drejer sig om patienterns ve og vel, men om lægers ve og vel. Det er dybt forkasteligt.


.............................................................

16.9 2018 - BORGMESTER PSYKIATRISERET

Ikast-Brandes borgmester, Ib Lautitsen har fået et flåtbid. Fem år efter er han stadig syg med hovedpine, udslæt og nervesymtomer. Når han tager antibiotika, forsvinder symptomerne.

Problemet er, at sundhedsvæsenet mener, han ikke har følger efter borrelia, og at han derfor ikke kan få antibiotika. Derfor får han det andet sted, men det er ikke ordineret af en dansk læge.
Efter to dages antibiotisk behandling får han det nemlig fantastisk.

Myndighederne tager afstand fra selvmedicinering pga. risikoen for bakterieresistens, som bliver værre og værre.

Borgmesteren er således endt mellem to stole.

”Den arrogance, der er i det her – tenderende afstumpethed i forhold til at hjælpe, de er så markant, at det er nødt til at være en politisk beslutning, der siger, at det her er forkert”, mener han.


Dansk Folkeparti har tidligere forsøgt at få sundhedsministerens hjælp uden held, og heller ikke Sundhedsstyrelsen viser vilje til ændring.

Liselott Blixt opfordrer til, at man lytter til de mennesker, det handler om.
Det præparat, borgmesteren fortrækker, kan let findes på nettet; men han vil ikke fortælle, hvordan han får fat i det for ikke at bringe læger i fedtefadet.
Han har kun brug for en meget lille dosis for at holde sig stabil.
Liselott Blixt synes, det er endnu værre, at man ikke har føling med, hvor mange der selv skaffer sig præparatet.

Borgmesteren siger, at folk er tvunget til at hente hjælp i udlandet og mener, at systemet skubber mange ud i kvaksalveri og misforståelser, fordi de ikke får hjælp. Han 
har givet op overfor det danske system og tager nu til USA og bliver behandlet for sin sygdom, fordi danske læger ikke vil hjælpe ham og fordi det, han fejler ikke findes.

Kilde: https://www.tvmidtvest.dk/artikel/ulovlig-medicin-og-behandling-i-usa-borgmester-ramt-af-borrelia

MINE KOMMENTARER:
Det er strengt for borgmesteren, at han har fået en såkaldt ”funktionel lidelse” og blevet lidelsesfælles med de 299.999 andre danske medborgere, der heller ikke kan få hjælp i systemet. Når det er sagt, trænger vi til lidt medvind på cykelstien, og en borgmester, der tager bladet fra munden er slet ikke så dårligt endda. Endnu bedre ville det være, hvis en minister fik en af sygdommene; men så ondskabsfuldt et ønske, kan jeg trods alt ikke få mig selv til at fremsætte.
Det vigtigste er, at der nu kommer fokus på det fuldstændigt urimelige i, at folk med sygdomme, der kan behandles psykiatriseres.

Det er godt for borgmesteren, at han har råd til at modtage behandling i USA; men for masser af andre borgere i samme situation, er dette ikke en mulighed, fordi det kræver ressourcer, både menneskeligt og økonomisk. Og det er der alt for mange, der ikke har.

Tiden får vise, om det lykkes borgmesteren at råbe nogle op, som hidtil ikke har villet høre. Der skal dog nok mange flere til, før det for alvor rykker.

..................................................................... 

15.9 2018 - PATIENTER, DER BEDER OM CANNABIS AFVISES ALLEREDE I VENTEVÆRELSET

For nylig fandt en høring om cannabis sted i Folketinget.

Anæsthesilæge Tina Horsted, som selv ordinerer cannabis i sin klinik, sagde på høringen, at lægerne afviser patienterne allerede i venteværelset, og at deres modstand betyder, at behovet for cannabis langt fra dækkes.

Tina Horsted har 1 års ventetid i sin smerteklinik i København. Det er primært hende, smertepatienter søger, når deres egen læge ikke vil udskrive medicinsk cannabis.

Det hænder endda, at hun tager imod patienter i sygetransporter fra Jylland, fordi de ikke har andre muligheder.

”Man har ikke på et eneste tværfagligt smertecenter i hele Danmark valgt at tilbyde behandling med medicinsk cannabis eller magistrel cannabis, og der er kun få hospitalsambulatorier, der behandler kemopatienter med kvalme og opkastninger, og få palliative afdelinger, der tilbyder behandling med medicinsk cannabis”, fortalte hun.


Selv har hun to smerteklinikker, som kan håndtere 3.200 patienter. Siden 2016 har hun haft i alt 2.703 patienter, der har fået magistrelt THC eller CBD. I forbindelse med forsøgordningen har klinikkerne haft 416 patienter i behandling med godkendte cannabispræparater svarende til ca. 70 % af alle, der i forsøgsordningen har fået cannabis.


Mange af hendes patienter er blevet afvist hos egen læge.

Mange læger har hægt et manifest i venteværelset som fortæller, at patienterne ikke kan få medicinsk cannabis i denne klinik.
Egen læge har desuden ofte svært ved at se, at patienter har brug for at komme på smerteklinik.

Over halvdelen af de patienter, hun møder, har handlet på det illegale marked, før de kom hos hende.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1253-smertelaege-patienterne-afvises-allerede-i-ventevaerelset.html

 

MINE KOMMENTARER:
Det ser stadig sort ud mht. cannabis, når én klinik udskriver cannabis til 70 % af de patienter, der har fået medicinsk cannabis.

Jeg har sagt det før, men gentager gerne: Det er utroligt, at læger ikke vil samarbejde om at sikre, at patienterne ikke køber medicin på det sorte marked. Evidensbaseret eller ej, må det trods alt være bedre at give dem et præparat, der er fremstillet efter bestemte forskrifter, end at de skal tage noget, der er dyrket og fremstillet i helt uden kontol; men når både Lægeforeningen og DSAM har været ud og sige, at deres medlemmer ikke skal ordinere cannabis, retter de fleste læger tilsyneladende ind.

Tænk, at nogle finder det nødvendigt at hænge en seddel op i venteværelset frem for at tage en alvorlig snak med deres patienter om, hvorfor de ønsker cannabis. En sådan afvisning virker som en kold afvaskning på patienterne. Der kunne lige så godt stå, at de ikke behandler mennesker, der lider af acne eller har rejsningsproblemer. Det er at udhænge mennesker i nød.
Lægeløftet ser ikke ud til at være mange sure sild værd i dag. Beklageligvist.

 

..........................................................................

14.9 2018 - LISELOTT BLIXT, DF, VIL BESØGE ME-SYG KVINDE PÅ FANØ

Marie Louise Ilsøe Gustavussen og hende familie på Fanø får besøg af Liselott Blixt.

Marie Louise er alvorligt ME-syg og sengeliggende.

Liselott Blixt kalder sagen tragisk. Hun har fulgt den nøje via både kontakt til familien og det, der står skrevet i pressen. Hun har også set en optagelse af den norske professor og ME-ekspert, Ola Saugstads, foredrag om ME på Fanø.

Kvinden bor hos forældrene, som passer hende, fordi hun er for syg til at klare sig selv.

Liselott Blixt kalder sagen for ulykkelig. Og hun vil gerne til bunds i den ved at besøge familien. Hun har diskuteret den med kolleger og mener, at Danmark halter bagud og er på afveje i forhold til andre lande.


Der er 14.000 ME-ramte i Danmark. Sundhedsstyrelses anbefalinger er ikke i overensstemmelse med det, de gør i fx Norge, Sverige, USA og Australien.

I bedste fald er Sundhedshedsstyrelsens behandlingstilbud i anbefalingern irrelevante, i værste fald direkte skadelige.

Den norske professor beskriver Marie Louise som meget syg. Hun er klar og orienteret, og man kan ikke betvivle hende habilitet. Intet sted er bedre end i hendes hjemfor hende, med de tilbud, Danmark har i dag. Familien har dog brug for praktisk hjælp.


Kvinden har fået afslag på førtidspension; men Ankestyrelsen har erklæret afslaget for ugyldigt og bedt Esbjerg Kommune genbehandle det.


Kilde. https://www.ugeavisen-esbjerg.dk/esbjerg/ME-sagen-Toppolitiker-gaar-nu-ind-i-Fanoe-sagen/artikel/364093

MINE KOMMENTARER: Nogle kritiserer Liselott Blixt og kalder hendes besøg for valgflæsk; men de mennesker kan ikke have fulgt med i hendes utrtætteligt kamp imod ”funktionelle lidelser”. Det lykkes dog ikke, så længe de fleste andre politikere ikke er med hende. Dog ser det ud til, at også andre giver hende medhold i sagen om den 28-årige ME-ramte kvinde.
Lad os håbe, at Liselott Blixts besøg kan skabe røre i andedammen.
Det er ikke kun ME-ramte, der fejlbehandles. Også mange andre er ramt af Sundhedsstyrelsens forstyrrelse og misopfattelse af op imod 30 forskellige sygdomme; men professor Per Fink har åbenbart overbevist dem om, at han har ret. Nu står en norsk professor frem og siger, at det, der gøres i Danmark, ikke er godt nok. Mon ikke det på en eller anden måde kan hjælpe sagen?
Lad os håbe og bede til, at noget sker! At hovmod står for fald og snyderi på vægten straffes.


Det gode nye i sagen er, at hun er vurderet fuldstændig habil af en norsk professor. Dette har danske læger forhåbentlig ikke mod til at betvivle. Fanøs borgmester har jo tidligere besøgt hende ved ulovlig indtrængen i hendes hjem, fordi de mener, hun ikke ved, hvad der er bedst for hende selv.
Som jeg tidligere har skrevet, ser det ud til, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser denne gang holder sig langt væk. På en måde ville det være ønskværdigt, hvis de trådte ind på også denne scene. Så ville de formentlig få folks kærlighed at føle.

........................................................................


13.9 2018 - INGEFÆR ER GODT MOD GIGT OG LEDSMERTER


Milena Penkowa mener, at man skal tage ingefær, hvis man har gigt eller ledsmerter, fordi forskning viser, at ingefær indeholder ”et batteri af molekyler, der angriber årsagen til ledskader og ledsmerter, dvs inflammation i lettet.

Dvs. at ingefær ikke blot reducerer smerter.

Ingefær er blevet testet overfor placebo samt sammen med to af de mest brugte lægemidler mod gigt og ledsmerter, nemlig ibuprofen og binyrebarkhormon.

Binyrebarkhormen er effektiv, men bivirkningerne er meget omfattende og alvorlige. Derfor anvendes det kun i de allersværeste tilfælde.
Ibuprofen har færre bivirkninger, men virkningen er også mindre.
Ingefær var i forsøget det eneste af de tre behandlinger, der kunne bremse de biologiske sygdomsprocesser, som sygdommen sætter i gang.

Leddegigt er kronisk og forværres over tid med smertefulde og deforme led til følge. Derfor er det afgørende, at man ikke blot kan symptombehandle, men rent faktisk årsagsbehandle sygdommen. Her skiller ingefær sig altså ud.


Også ved slidgigt, som er en anden gigtform, kan ingefær forhindre deformiteter – især i knæ- og håndled.


Effekten er dog bedst, hvis man får forskellige typer - gingeroler, shoageoler, paradol og zingeron. Det får man bedst ved at indtage selve og hele roden (pulveriseret/tørret eller som frisk – kold eller opvarmet).

Kapsler er altså ikke nødvendigvis det bedste, hvis de ikke indeholder det hele.
Man kan starte med nogle få gram og øge mængden indtil man opnår den ønskede effekt.

Kilde: https://www.facebook.com/milena.penkowa.9/posts/1847821368881928

MINE KOMMENTARER:
Ingefær bliver måske det næste naturprodukt, der registreres som lægemiddel? For det er før set, at naturprodukter, der virker, pludselig bliver kaldt for lægemidler og koster det dobbelte. Selve roden vil man dog altid kunne købe i dagligvarebutikker, fordi den har fundet vej til mange danske køkkener. Inklusive mit eget.

Jeg elsker selv ingefær. Hver morgen starter jeg dagen med en smoothie lavet på frugt og grønt  tilsat ingefær. Det smager dejligt, hvis man kan lide smagen.
Tidligere har jeg kogt ingefær sammen med økologiske citroner og lidt honning til shots; men jeg foretrækker det faktisk rå.

Nogle drikker det som te. Det kan dog være ”hårdt” for tungen.
Forskning viser, at whiplashskadede udvikler hurtigere slidgigt i nakken end andre mennesker, formentlig fordi de får forkert slid pga. skader i nakken. Derfor kan ingefær være et godt supplement til anden smertebehandling/smertehåndtering.

 

........................................................................

 

12.9 2018 - KRITIK AF NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER (NKR)

Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen Nanna Kure-Biegel, cand.scient.san.publ., skriver i en kronik om Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, at det er udarbejdet efter alle kunstens regler, men som ikke nytter, fordi de ikke samstemmes med eksisterende viden og ligger langt fra hverdagen hos dem, der skal bruge dem.


Sundhedsstyrelsen havde som mål at udarbejde ca. 50 NKR til en pris af 80 mio. kr.

”Disse skulle udarbejdes på områder, hvor der er en udfordring ift. den tværfaglige og tværsektorielle indsats, typiske på indsatsområder, hvor der er tvivl om evidens bag indsatsen, hvor praksis varierer betydeligt i og mellem regioner.

NKR skulle sikre en høj, ensartet kvalitet og være hjørnestenen i sundhedsvæsenets ”indsats” og bidrage til prioritering af midler og til sammenhæng og ensretning på tværs af sektorer. De bygger på antagelsen om, at hvis man sikrer personalet samme viden i de forskellige regioner, vil der skabes ensretning.


Hun har undersøgt, hvordan NKR om diabetiske fodsår virker i praksis genem samtaler med læger, kliniske sygeplejerskespecialister og sygeplejersker i Region Hovedstaden.

”Resultatet var samstemmende: I hverdagen er det klinikse personales viden baseret på egne erfaringer opnået via trial and error i klinikken eller i tvivlsspørgsmål via sparring med erfarne kollegaer. De kliniske retningslinjer, instrukser, vejlednnger og dokumentstyringssystemer på de givne afdelinger blev ikke anvendt”, hvilket der var forskellige forklaringer på.
En af dem var, at dokumentstyringssystemet ikke var brugervenligt, og at der var for få computere.
Desuden beskriver retningslinjer standardprocedurer, mens patienterne er alt andet end standardpatienter.

Personalet mente, at NKR skulle bruges som retningslinjer til at udvikle metoder på afdelingen.
På afdelinger, hvor der arbejdes specialiseret med fodsår, var NKR for standardiserede. Hos en lang række patienter i ikke-specialiserede afsnit var NKR for detaljerede. Personalet havde ikke tid til at følge dem. De måtte prioritere fx bleskift højere.

NKR er altså faldet mellem to stole og er irrelevant for begge afdelingstyper.
Det blev også tydeligt, at de organisatoriske rammer for implementering manglede. Det var meningen, at der skulle ryddes ud i de eksisterende vejledninger. Det blev der ikke.

Det viser, at ”hensigtserklæringer, gode anbefalinger og deslige ikke er vejen frem for at skabe det fornødne løft til kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet og ej heller til at være hjørnestenen for klinisk praksis”.
Der er i stedet brug for en lang mere gennemgribende indsats, hvis det er formålet; men der mangler viden om, hvad der virker, når kvaliteten ønskes løftet og en ny evidensbaseret viden skal forankres i praksis.

Kilde:
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1211:national-klinisk-retningslinje-lost-in-transfer-til-klinikkens-hverdag&catid=31:kommentarer

MINE KOMMENTARER:
Det er særdeles interessant, at de nationale kliniske retningslinjer, der er brugt utrolige mængder tid, penge og personaleressourcer på at udarbejde, nu viser sig ikke at fungere i praksis.

En af de NKR, som whiplashskadede fx er omfattet af, er ”Nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling samt rehabilitering af patienter med kronsike generaliserede smerter i bevægeapparatet”.

Alle NKR er bygget op omkring 10 højtspecialiserede spørgsmål. I NKR om kroniske smerter er omdrejningspunktet 10 spørgsmål vedr. fibromyalgi. Men trods dette skal retningslinjen altså bruges til ALLE patienter med generaliserede smerter – også whiplashskadede. Hvordan praksis skal håndtere en NKR gældende for én diagnose i forhold til patienter med en lang række særdeles forskellige diagnoser, har altid været en gåde for mig. Nu viser det sig da også i praksis, at det ikke fungerer. Hvordan skulle det dog kunne det?

Det synes, som om det ikke er praktikere, der har siddet og udarbejdet NKR. Praktikere ville hurtigt have kunnet melde ud, at det ikke ville kunne fungere i praksis. Nu har man brugt 80 mio. kr og utrolige mænder af personressourcer til hvad? Ingenting tilsyneladende. For hvem er blevet klogere? Alene dem, der har siddet og lavet retningslinjerne, formentlig?
I en travl hverdag er det utopi at tro, at man kan komme og smide en ny NKR på bordet og sige, nu skal I bruge denne fremover. Sådan er hverdagen ikke skuet sammen, at det kan fungere. Meget skal ændres, før man tager nyt i brug. Og er tiden knap, bliver det ikke lige det første, der kommer til at ske, ligesom erfaringen med diabetiske fodsår viser, at personalet henter deres viden helt andre steder.

Når det er sagt, kan jeg kun glad for, at NKR ikke virker efter hensigten; for det betyder, at NKR på smerteområdet formentlig heller ikke anvendes efter hensigten. Og det betyder forhåbentlig også, at smertepatienter får en bedre smertebehandling end den, der er beskrevet i NKR, hvor der hovedsageligt anvendes psykofarmaka til behandling af smerter. Det er i øvrigt en NKR uden særlig meget evindens for det, der anbefales. Alene dette virker i sig selv særdeles forunderligt i et sundhedsvæsen, hvor man bryster sig af evidensbasering. Blot ikke når det gælder smertepatienter? Eller gælder det mon også alle de andre NKR? Aner det ikke. 


......................................................................


11.9 2018 - LÆGE MENER, AT KOMMUNERNE OPFØRER SIG SOM KONGER

”Kommunerne tilsidesætter de lægefaglige vurderinger og vuderer selv syge borgeres diagnoser” siger tidligere formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Anders Beich.

Han mener, at det en fejl at fastholde borgere i systemet i for lang tid.

Læger havde tidligere autoritet i forhold til kommunerne. Det har de ikke mere. Anders Beich er tidligere formand for DSAM og praktiserende læge på Nørrebro.
”I stedet for at acceptere lægens skøn af borgernes tilstand og formåen, vurderer kommunen i stedet selv på de konkrete diagnoser, de syge borgere har”.

I en periode vurderede man borgernes funktionsevne; men nu kigges der på diagnoser, og det er en fejl, mener han. Han har selv deltaget i samtaler på jobcentret med sine syge borgere og har her oplevet, at sagsbehandlerne har sat spørgsmål ved hans faglige vurderinger, og også at kommunens lægekonsulenter har vurderet borgeren anderledes, end han selv.

Han har også oplevet sagsbehandlere, der har forslået ændret behandling og øget dosis af medicin.

At fokus er på diagnoser og ikke på lægens vurdering giver store problemer for borgere med ”funktionelle lidelser”, som har symptomer, der gør, at de har svært ved at fungere i dagligdagen uden, at den præcise årsag kendes.


Der er tale om alvorlige lidelser, så han finder det ærgerligt, at man giver borgerne et sådan prædikat. Kommunen bør især her lytte til lægens vurdering af funktionsvene. ”For gør man det, der der ikke nødvendigvis så meget bevis for borgerens lidelser” siger han.


Borgere, der sidder fast i systemet i årevis, skal have al den juridiske bistand, de kan få. Desvære har de kommunale skøn nærmest fået karakter af sandhed og er svært at være oppe imod.


Også juridisk kan det være svært at gå imod kommunernes egne skøn, hvis man som læge finder dem forkerte. Kommunerne har ret. Ligesom kongen havde i gamle dage.

Kommunerne overruler det sundhedsfaglige, mener han.

Kilde: https://www.avisen.dk/laege-kommunen-opfoerer-sig-som-kongen-i-gamle-dage_465928.aspx


MINE KOMMENTARER:
Selv om artiklen er fra 2017 er den stadig særdeles relevant. Det er meget relevant, at en læge, der selv har været formand for DSAM i en tid, hvor DSAM udkom med vejledning vedr. funktionelle lidelser til brug af de praktiserende læger. Noget tyder på, at han siden den vejledning udkom, har ændret holdning til ”funktionelle lidelser”.

Han var også med, da Det Etiske Råd holdt afsluttende møde vedr. deres arbejder med diagnoser, hvoriblandt ”funktionelle lidelser” var en ud af de tre, de havde arbejdedet med. Her konkluderedes det, at lægerne tog for let på patienter med ”funktionel lidelse” og ofte videregav ansvaret til den næste læge, som heller ikke tog ansvaret osv. Patienternes retssikkerhed var således truet.

Jeg ved også, at han for nylig igen har udtalt sig i et brev til Bente Stenfalk, hvori siger, at DSAM´s vejledning vedr. ”funktionelle lidelser” er udløbet. Forældelsesfristen er fem år, og den er ikke blevet fornyet. Derfor gælder den ikke længere!

Lad os håbe, at der heller ikke kommer en ny; for det er ikke vanskeligt at være fuldstændig enig med Anders Beich i, at kommunerne har fået for stor magt, og at deres ”faglige skøn” ofte er anderledes end lægernes, hvorfor patienterne naturligvis ender med at komme i klemme i systemet. Det gør ikke borgere mere arbejdsduelig eller raske. Snarere tvært imod. Hvornår går det op for politikere både lokalt, regionalt og i Folketinget, at borgerne får det meget værre af den behandling, de udsættes for i dag.

Der er kun sket lidt siden, Anders Beich udtalte sig til Avisen.dk. Folketinget har revuderet reformerne; men bliver det bedre? Det står stadig hen i det uvisse. Jeg vil se det, før jeg tror det.

Sundhedsstyrelsen er udkommet med anbefalinger for ”funktionelle lidelser”. Måske er det meningen, at de skal erstatte DSAM´s vejledning; men da de langt fra er konkrete, er det vanskeligt at forestille sig. Desuden er det ikke retningslinjer, men anbefalinger.

Nu er Sundhedsstyrelen dog begyndt også at skrive flere konkrete ting på deres hjemmeside, hvilket tidligere har skrevet om, så måske får de det alligevel sneget ind ad bagdøren på sigt?!
Igen i dag minder jeg mig selv om, at hovmod står for fald. Så en skønne dag………………..

30.9 2018 - COCHRANE HAR SMIDT PETER GØTZSHE UD
Lederen af Nordic Cochrane Center, Peter Gøtzsche, er blevet smidt ud af det internationale Cochrane samarbejde. Han siger, at det internationale Cochrane er belvet topstyret. De er afhængige af kommercielle interesser, hvilket giver et dårligt internationalt samarbejde.
Det er stadig ikke klart, hvad det kommer til at betyde.
Men det er første gang i 35 år, at et medlem er udelukket.
Beslutningen er truffet af et mindretal i bestyrelsen, og et er skadeligt for Cochrane.
Fire af de fem medlemmer, der er fratrådt bestyrelsen i sympati med Peter Gøtzcsche er centraldirektører og nøglemedlemmer i forskellige lande.
Topstyrigen truer organisationens videnskabelige, moralske og sociale mål.
Nordic Cochrane har modtaget trusler mod såvel eksistens som finansiering.
Cochrane er en videnskabelig græsrodsorganisation. Deres overlevele afhænger af ubetalte bidrag fra frivillige samt statsstøtte. I hele verden.
Deres arbejde er uvildigt og påvirker både medicinske retningslinjer og godkendelsesorganer. Men Cochrane er nu skiftet til mere at være en forretning, der skal have overskud.
Gøtzsche har kun været medlem af bestyrelsen siden juli 2017.
Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1286-peter-gotzsche-smidt-ud-af-cochrane.html
MINE KOMMENTARER:
Lad os se, hvad det hele ender med; men der har jo allerede været rygter fremme om, at Nordic Cochrane skal fratages deres tilskud. Det er jo en måde at true en organisation, som er afhænig af tilskud, på.
Det er dog dybt beskæmmende, hvis medicinalindustrien styrer hele den videnskabelige verden. Så er vi først for alvor ilde stedte. Hvordan skal vi kunne tro på videnskabelighed, når vi ved, at alt, alt for mange læger er i medicinalindustriens lommer.

 

10.9 2018 - STIG GERDES ANMELDER SUNDHEDSSTYRELSEN

Nedenstående brev er lagt ud på facebook. Jeg støtter Stig Gerdes ved også at bringe det her:

Kære Charlotte Hjorth, (c.c. Søren Brostrøm)
Fredericia, den 5. september, 2018

Jeg vil hermed anmelde direktør Søren Brostrøm (SB), Sundhedsstyrelsen (SST) til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), fordi han er til fare for patientsikkerheden i Danmark. Begrundelserne for anmeldelsen er, at SB, mod bedrede vidende, promoverer: 1. Funktionelle Lidelser (FL) 2. HPV vaccinerne SB har oplyst, at SST indhenter oplysninger om FL og HPV vacciner via internationale medier, og han burde derfor være opdateret på den nyeste viden vedrørende FL og HPV vaccinerne.


SBs fejlinformering af borgerne er både uforsvarlig såvel som uetisk. Jeg søger fuld aktindsigt i STPS undersøgelse af SBs håndtering af FL og HPV vaccinerne.

Ad. 1 Funktionelle Lidelser (FL) Jeg har anmeldt Forskningscenteret for Funktionelle Lidelser (FFL) til STPS, og da SB anbefaler FL, gør han sig skyldig i meddelagtighed og anmeldes derfor. Det undrer mig, at SB, som bestyrelsesmedlem af WHO, ikke følger WHOs anbefalinger. WHO anerkender Myalgisk encephalomyelitis (ME) som en somatisk lidelse, diagnosekode G93.3.

WHO har ikke anerkendt FL, altså kan SB og SST ikke indlemme ME under FL.
Linket: ME foredrag v. Ola Saugstad viser en video fra et foredrag på Fanø ved den norske professor i pædiatri Ola Saugstad. Han fremhæver, at bl.a. USA og Holland har anerkendt ME som somatisk sygdom, og ikke som FL. Norge er ved at erkende dette, mens Danmark, som vanligt, halter håbløst bagud.
Vedhæftede mail (”øget kritik af PACE studiet”) beskriver Helle Rasmussens kritik af PACE-studiet og viser en arrogance fra SBs side, som ikke er fremmende for dialog.
SBs svar viser endvidere, at SST ikke er opdateret inden for den nyeste forskning på området, eller, at SST bevidst negligerer forskningsresultater.
Linket: HR svar til SST er Helle Rasmussens svar til SST, hvori hun uddyber sin kritik. Det er befordrende for syge mennesker at få en WHO anerkendt diagnose, og ikke en skraldespandsdiagnose som FL.
Det er ikke meningen, at SST skal desavouere WHO, det har SST ikke kompetencerne til. SST er heller ikke kompetent til at stille diagnosen ME, hvilket fremgår af SBs udmeldinger. SST bør få seriøse, uvildige internationale somatiske eksperter til at udarbejde en konsensus for ME til gavn for de danske patienter.

Ad 2. HPV vaccinerne SBs håndtering af HPV vaccinerne er også til fare for patientsikkerheden. SB bør vide, at HPV vaccinerne giver hundredfold flere bivirkninger end influenza- og børnevaccinationer.

SB skulle have standset HPV vaccinerne (som det skete i Japan (2013), da der blev rejst tvivl om vaccinernes lødighed), og have vurderet virkninger/bivirkninger samt krævet ugiftig adjuvans i vaccinerne før eventuelt genindførelse i Danmark. Ved sin handling har SB sat utallige unge kvinders liv og førlighed i fare. SST skal ikke tækkes industrien, forsikringsselskaberne og socialvæsenet, og skal derfor ophøre med at lave skandaler, der er et demokratisk oplyst land uværdigt.

En Googlesøgning på Sundhedsstyrelsens skandaler udløser 15.300 hits (i skrivende stund). SSTs opgave er at styrke og vejlede sundhedsvæsenet, således at befolkningens tillid til sundhedsvæsenet styrkes.


Denne anmeldelse lægges bredt ud på Facebook med opfordring til alle, der har oplevet uværdig behandling i sundhedsvæsenet i lignende sager, om at anmelde/klage til overlæge Charlotte Hjorth, mail: senord@sst.dk.

Venlig hilsen, Stig Gerdes

MINE KOMMENTARER:
Det er meget spændende at se, hvad der kommer ud af Stig Gerdes´ klage. Bare de nu tager ham alvorligt; for der er ingen tvivl om, at de har ”et horn i siden på ham”.

Klagepunkterne er meget relevante. Stig anvender ME som eksempelt på ”funktionelle lidelser”, fordi han har materiale der viser, at ME er en fysisk sygdom og ikke en psykiatrisk. Desuden nævner han HPV-vaccinen, som Sundhedsstyrelsen også mener, er uddebatteret, som eksempel, mens Nordic Cochrane stadig stiller spørgsmål ved den afsluttende undersøgelse, hvilket jeg refererede til her på siden den 9.8.2018.

Desværre har Sundhedsstyrelsen truffet deres beslutning om, at ”funktionelle lidelser” eksisterer. Deres begrundelse om, at Danmark har ret til at gøre noget andet, end WHO angiver, er en meget tynd kop the, som udelukkende tjener til at berettige det, de har gjort. Danmark ER og forbliver tilsluttet WHO, og derfor SKAL Danmark også følge WHO.

Jeg håber, Sundhedsstyrelsen en skønne dag ”bankes” på plads – enten fra udlandet eller fra danske somatiske læger, kiropraktorer og andre fagpersoner, der vælger at gøre oprør. Vi ved jo, at mange er utilfredse med ”funktionelle lidelser”.

Det synes helt igennem utroligt, at den øverste myndighed indenfor sundhed, vælger ”at sælge” en lang række WHO-anerkendte sygdomme til stanglakrids diagnose” fra  en uafsluttet forskningsprojekt uden afgørende evidens, hvilket du kan læse mere om i nyheden i går, den 9.9.2018.

.................................................................................

9.9.2018 - FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSER UDLEVERES I SPECIALE FRA SYDDANSK UNIVERSITET

I et speciale fra Syddansk Universitet udforsker Stine Veilgaard sammenhængen mellem forskningen i funktionelle somatiske symptomer og lidelser kendt under diagnosen Bodily Distress Syndrome, som stammer fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Aarhus, og hvad der kommunikeres ud til patienter, familiemedlemmer og folk med almen interesse i emnet.


Baggrunden for speciealet er undren over det nye begreb ”funktionelle lidelser”. Hun undrede sig bla. over, at man afskrev bivirkninger af HPV som årsag til de vaccinerede pigers symptomer samtidig med, at man anerkendte bivirkningerne som en funktionel lidelse, som er under lige så skarp kritik, og som ikke er anerkendt af WHO, men kritiseret for den mangelfulde evidens. 


Hun har valgt fem tekster som udtryk for kommunikationen om diagnosen og tre forskningsartikler om diagnosen Bodily Distress Syndrome og tre tekster om behandling af funktionel lidelse i sin analyse af forskningsmaterialet.


I forskningsartiklerne dominerer ord som tilsyneladende. I fem ud af seks konkluderes der på grundlag af usikre resultater, hvilket resulterer i et usikkert og forskningsmæssigt tvivlsomt materiale. Usikkerheden i forskningen afspejles ikke i det materiale, der kommunikerer diagnosen (pjecer, forskningsklinikkens hjemmeside, DSAM´s vejlening).


De forskere, der har gennemført resultaterne, er nemlig også de personer, der kommunikerer om diagnosen. Det gør magtforholdet til et vigtigt faktum.


Afhandlingen har vist, at der mangler sammenhæng mellem, hvad forskningen i funktionelle somatiske symptomer og sygdom udtrykt ved diagnosen Bodily Distress Syndrome viser, og hvad der kommunikeres ud om diagnosen.
Forskningsresultater er karakteriseret ved usikkerhed og tvivl, men kommunikationsmaterialet præsenteres som videnskabelige funderet, hvilket er i stærk kontrast til forskningen.


Af konklusionen fremgår bla, at resultaterne af forskningen ikke fremstår sikre. Fx i forhold til om diagnosen BDS er reel og i stand til at inkludere andre diagnoser, som fx fibromyalgi. De andre diagnoser står, som om de er underformer af funktionel lidelse. I kommunikationsmaterialet udvises der dog høj sikkerhed i forhold til, at sygdommen er reel. Det pointeres ved, at man i materialet fremhæver, at man kender både symptomer, årsager og en behandling. Men de udvalgte forskningsresultater præges af usikkerhed, der igen er præget af høj modalitet (forskningsklinikkens meninger) og manglende usikkerhed om det, der skrives. I materialet, der oplyser om BDS cementeres funktionel lidelse som en reel sygdom, som bakkes op vha. forskning. Det udfordres ikke, da det er forskerne selv, der laver de informerende tekster. Forskning og formidling yder således gensidig indflydelse på hinanden, hvilket er med til at opretholde et magtforhold. Virkeligheden konstrueres, men udfordres ikke.  


Fokus på specialet er kommunikation mere end evidens, hvorfor der ikke er set på, om forskningsresultater og metoder er samstemmende (altså forskningens kvalitet).

 

MINE KOMMENTARER:
Dette er, hvad vi er mange, der i årevis har sagt. Nu er det beskrevet i et speciale på over 100 sider med indgående analyse af teksten i både forskning og formidling af forskningen.

Når jeg læser det, bliver jeg igen mindet om, at det er uforståeligt, at Sundhedsstyrelsen har ”købt konceptet”, som i den grad er behæftet med tvivl og formodninger og derfor ikke burde kaldes videnskabeligt overhovedet. Dertil kommer, at forfatteren også skriver, at hun ikke har kigget på fx FFL´s metodevalg i deres forskningsprojekter. Måske kunne dette indikere, at hun mener, også det kunne være interessant at undersøge nærmere; for det klarer næppe heller en kritisk analyse? Det har mange i tidens løb i hvert fald påpeget. Forskningen har meget få deltagere. På mig virker mange af dem desuden konstruerede til lejligheden og komplet ligegyldige, fordi de omhandler noget, der i forvejen ser ud til at være besvaret.  

Om specialet får konsekvenser kan jeg dog ikke forestille mig. Det ville betyde, at Sundhedsstyrelsen er nødt til at trække deres støtte til FFL tilbage og indrømme, at de har taget fejl. Men i mindre omfang kan man håbe på, at mange læser det eller hører om det og tager afstand til ”funktionelle lidelser”.

Nu håber jeg blot, at en anden vil gennemgå selve forskningen intenst – og ikke kun ordvalget! Og så må vi se, hvad der sker.

Ifølge flere advokater er der en tendens til, at flere og flere læger mener, FFL´s forskning er relevant for netop deres praksis. Det drejer sig om læger, der fx har med whiplashskadede at gøre. Dette er en af de virkelig gode nyheder.
Stig Gerdes har anlagt sag mod både FFL og Sundhedsstyrelsen, og nogle må tage det alvorligt.
De mange historier fra patienter, der er blevet fejldiagnosticeret og fejlbehandlet med ”funktionel lidelse” gør forhåbentlig også indtryk.
Der arbejdes fra flere sider på at lave noget, der forhåbetlig også kan medvirke til, at hele konstruktionen falder sammen en skønne dag.

Hovmod står for fald! Det siger i hvert fald et gammelt ordsprog, og jeg tror på det.

..........................................................................

8.9 2018 - COCHRANE NORDIC OG COCHRANE INTERNATIONAL BEKRIGER HINANDEN I HPV-SPØRGSMÅL

Tre navngivne personer fra Cochrane Nordic, nemlig Peter Gøtzsche, Lars Jørgensen og Tom Jefferson, hænges nu offentligt ud, fordi de ifølge Cochrane International er kommet med ”uberettigede beskyldninger i en unøjagtig og sensationspræget rapport”.


Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, kalder det for ”alvorligt”, og Leif Vestergaard Pedersen, leder af Kræftens Bekæmpelse, taler om at det er ”løbet løbsk”.

 

Artiklen i Nordic Cochrane blev bragt i BMJ Evidence i slutningen af juli måned i år. De skriver, at en gennemgang af dokumentation fra Cochrane Collaboration i maj måned vedr. HPV-vaccinen er ”ukomplet og forudindtaget”.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse mener at Nordic Cochrane ikke er en upartisk, videnskabelig organisation, men en politisk aktør. Han kalder organisationen for ”en statsfinansieret kamporganisation”. Problemet skyldes, at Cochrane Nordic mangler klar ledelse. Ingen kan fortælle, hvem centrets direktør refererer til. ”Sundhedsministeriet mener, at centret refererer til Rigshospitalet, men det benægter Rigshospitalet. Hovedstaden siger også, at det ikke er dem”. Han mener, der er brug for en styrkelse af ledelsen af centret mhp at give centret ledelsesmæssig sparring.

Centrets kritik kan atter øge mistilliden til HPV-vaccinen og skabe usikkerhed i forhold til både effekt og bivirkninger, siger Søren Brostrøm.

Cochrane International har gennemgået forskning på området og klarlagt området. Der er ikke noget at komme efter; men Nordic Cochrane kritiserer, at de kun har taget halvdelen af de relevante studier med i deres analyse.


Søren Brostrøm siger også, at Cochrane Nordic ikke må lave en sådan fejl. Nogle lytter til dem, og der bør være tillid til centret både fagligt, pressemæssigt og hos befolkningen.


Ud over, at Nordic Cochrane kritierer, at halvdelen af de egnede studier er udeladt, kritiserer de også, at gennemgangen blev påvirket af ”afrapporterede bias og forudindtaget forsøgsdesign”.

De mener, at forfatterne af analysen burde ”gøre alt for at identificere alle forsøg og forsøgbegrænsninger”.

Til gengæld kritiserer Cochrane International Nordic Cochrane for deres evaluering. De har ikke udeladt næsten halvdelen af de egnede studier, men kun et lille antal undersøgelser, som ikke gjorde forskel på de vigtigste resultater. De mener, at det, de har lavet helt igennem er forsvarligt og finder, at Cochrane Nordic overvurderer i deres kritik.


Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1243:cochrane-international-i-aben-krig-med-cochrane-nordic&catid=2:uncategorised

 

MINE KOMMENTARER:
Så er der atter udbrudt krig på HPV-området. Denne gang mellem det internationale og det nordiske Cochrane Center. Cochrane er et uafhængigt, videnskabeligt netværk. Alene det, at det er uafhænigt, siger alt. For er det uafhængigt, bør enhver kritik af, hvad der foregår, også kunne tåle at blive gennemgået set på på ny; men krigen handler tilsyneladende ikke om videnskabelighed, men om at man internationalt har set sig gale på Nordic Cochrane, som ser ud til at være blevet den lille dreng i ”Kejserens nye klær´” eller ”klassens frække dren”, som siger sandheden, selv om den er meget ilde hørt.

Hvem, der har ret, aner jeg selvfølgelig ikke; men hvorfor går Søren Brostrøm og Leif Vestergaard mere op i, at Cochrane Nordic er politisk, end de går op i, om deres kritik er reel? Og hvorfor går de mere op i, hvem der er øverste leder af Cochrane Nordic end i videnskabelighed? Det synes bemærkelsesværdigt og vækker stof til eftertanke.

Det omfattende vaccinationsprogram med HPV er styret af Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, som også begge er ude med riven i forhold til Cochrane Nordic. De er naturligvis ikke indstillede på at bringe vaccinationsprogrammet i yderligere fare.

Noget tyder derfor på, at Cochrane Nordic måske skal ”bankes på plads” som så mange andre, der i tidens løb ikke ”makker ret” i forhold til de toneangivende læger i Danmark. Jeg er dybt bekymret for, at egeninteresser rækker langt længere end bekymringen for patienterne. Desværre. Men vi får se, hvor det hele ender.

Finder de en øverste ”leder” af Cochrane Nordic, er der nok ingen tvivl om, at de bliver banket på plads. De toneangivende har fået nok af Peter Gøtzsche og alle hans ubehagelige sandheder. Så han kunne blive den næste, der mister autorisationen, fordi han ikke retter ind!?

........................................................................................ 

 

7.9 2018 - DE TIDLIGST VACCINEREDE HPV-VACCINEREDE KVINDER ER UDEN KRÆFT EFTER 12 ÅR

Det var i 2017 12 år siden, at vaccinationsprogrammet med HPV skudstartede – fire år før alle andre fik muligheden.


Ingen af de dengang vaccinerede har fået kræft eller svære celleforandringer af de typer af hpv, som vaccinen beskytter imod. Mere end 2000 kvinder fra Danmark, Norge og Sverige er med i undersøgelsen. Kvinderne er blevet vaccineret ca. 4 år før alle andre.


Der er mere end 100 forskellige typer hpv. Vaccinen beskytter på hpv type 6, 11, 16 og 18.

16 og 18 forårsager livmoderhalskræft i 70 % af tilfældene. 6 og 11 forårsager 90 % af alle kønsvorter.

375 danske kvinder rammes af livmorderhalskræft hvert år. På verdensplan koster sygdommen ca. 300.000 liv årligt.


Kilde: http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9956272/de-foerste-hpvvaccinerede-kvinder-er-kraeftfri-12-aar-senere/

MINE KOMMENTARER:
Ingen har fået kræft eller celleforandringer af de typer hpv, som vaccinen beskytter imod. Det vil sige, at blandt de ca. 30 %, der får cancer pga. andre typer, må der stadig være nogle, der udvikler kræft. Dette fremgår dog ikke af artiklen, som stammer fra Kræftens Bekæmpelse, som måske heller ikke er helt uvildig i denne sammenhæng. De er formentlig ikke interesserede i at få frem, hvor mange der stadig får livmoderhalskræft; men når vaccinationsprogrammet er fuldt ud implementeret, vil de 30 % af 375 kvinder, der får kræftformer, der ikke er omfattet af vaccinen, stadig dø. Det svarer til ca. 125 kvinder. Det reelle tal for, hvor mange der undgår at dø er altså 250 kvinder årligt. Det er naturligvis mange.

Det er dog sådan, at man hele tiden skal veje virkninger og bivirkninger op imod hinanden. Så længe vi ikke ved, hvor mange der får alvorlige bivirkninger af vaccinen, er det svært at tage stilling til, om en hel befolkning af kvinder – og på sigt også drenge - bør vaccineres for at redde 250 kvinders liv, hvis lige så mange eller måske mange flere unge kvinders liv bliver et liv med svære handicaps pga. vaccinationen.
At folk undgår kønsvorter er fint; men dem dør man jo ikke af.

Lad os se, hvor det ender. 


...........................................................................

6.9 2018 - 170.000 DANSKERE FÅR OPIOIDER

Tallet af mennesker, der får morfin er nu for nedadgående.
Mange har fået og får præparater, de kun bør få i kort tid, nemlig de korttidsvirkende opioider, som kun bør gives midlertidigt. Måske skyldes det, at det er præparater, som lægerne er vant til at bruge.

Jette Højsted, Carsten Juul Jørgensen og Malene Øhrberg Krag. 
Principperne for cancerpatienter blev overført til de kroniske smertepatienter. Dengang så man ikke rigtig afhængighed. Hvis man behandles for smerter, bliver man ikke afhængig. Det sagde medical-firmaer og store ”de store pinger” – velansete forskere og smertelæger. De viste sig senere at være betalt af industrien. 

Carsten Juul Jørgensen mener, at det er noget lægerne har lært gennem markedsføring. Gennem direkte annoncering, på efteruddannelse, gennem finansiering fra patientforeninger, gennem at købe sig indflydelse på dem, der laver retningslinjer for behandling af smerter.
Danmark lægemiddelgodkendende instanser har ikke været opmærksomme nok.

Lægemiddelstyrelsen ønskede ikke at deltage.
Sundhedsstyrelsen har en stor opgave mhp. opfølgning og oprydning. At give lægerne vaner på grundlag af forkerte oplysninger er ikke i orden. I dag kræver man andre studier, når nye lægemidler godkendes.

Et nyt præparat er igen blevet godkendt under ”falske” påstande om, at det sjældent er vanedannende. Begrundelsen var dog meget tynd ifølge Cochrane.

Tapentadol hedder det.
Læger bliver orienteret via brochurer, men også via opslagsværker. Også tramadol blev slået op som ikke-vanedannende.

Der er mange udfordringer fremover.
Når patienten får et afhængighedsproblem har man et dobbelt problem.
Patienter ønsker den nemme løsning for at få smertelindring. Frem for fx at skulle træne for at få det bedre.

Generelt arbejdes meget med at få udbredt viden om, at man i første omgang ikke skal anvende opioider til patienter med kroniske smerter i første omgang, men andet som træning, kurser i håndtering af smerter og lignende.

Der skal en kulturændring i befolkningen til.
Smertebehandling er ikke nødvendigvis behandling med opioider.

At Sundhedsstyrelsen gennem gode retningslinjer er med til at ændre indstilling er godt; men det er også nødvendigt, at medicinalindustrien stoppes i ulovlig markedsføring. Både Novo og Nordic har været involveret i sager af den karakter for nylig. Det gør, at befolkningen bliver opmærksom på, at man ikke kan stole på alt, hvad der kommer fra den retning.


Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=-4zARP_Or6k&feature=share&app=desktop

MINE KOMMENTARER:
Her kommer sandheden om medicinering af smertepatienter endelig frem.
Læger ordinerer noget, de i forvejen kender. Læger fyldes med usandheder fra både andre læger, ”pinger”, og fra medicinalfirmaer. Læger er gennemgående for infiltereret af medicinafirmaer. Lægemiddelstyrelsen har sovet i timen. Det samme gør sig gældende for Sundhedsstyrelsen.
Lægemidler godkendes på forkerte grundlag.

Kan det blive værre? Ja, det kan det faktisk godt; for mens alle de implicerede ikke berøres personligt af det, går det nu i den grad ud over patienterne. Det er dem, der atter betaler prisen for andres fejl, fejlvurderinger, personlige interesser, slendrian etc. Det er en skandale.

Pludselig opdager lægerne efter i mange år at have ordineret Tramadol i store mængder, at stoffet er vanedannende. Da det oftest er blevet anvendt som ikke langtidvirkende, er det klart, at mange er blevet gjort til narkomaner af det. Igen er det patienterne, der må betale prisen; for i årevis ser det ud til, at der ikke har været forsket ret meget i nye lægemidler til kroniske smertepatienter. Ellers ville man i dag have stået med nogle andre præparater, som er virksomme uden at give afhængighed. Eller man havde for længst godkendt cannabis, som jo alligevel anvendes af rigtig mange mennesker. Lægerne er også i denne sammenhæng de første til at sige nej.

Først skaber de enorme problemer for patienterne, som de burde råd bod på ved at forsøge at løse dem og samarbejde, men i stedet modarbejder de. Og igen står patienterne med håret i postkassen.

Og ikke nok med det, nu må patienter heller ikke længer få morfin, som for manges vedkommende er det eneste præparat, der er virksomt, fordi der ikke findes præparater mellem håndkøbspræparater og morfin, idet gigtpræparaterne heller ikke er egnet til langtidbrug, fordi de har volsdomme bivirkninger som mave- og hjerneblødninger.

Naturligvis kan der være en gruppe patienter, der aldrig burde have haft opioider, fordi de i stedet kunne have gavn af at træne; men det er jo let sagt; for måske er opioider en forudsætning for, at de kan træne. Det er nok desværre ikke så sort hvidt, som nogle læger nu mener. Patienter flest ønsker jo udelukkende smertestillende midler for at kunne have et liv. At sige, at de ikke har ret til hverken et vist funktionsniveua eller en vis livskvalitet, er fuldstændig vanvittigt.

Kan lægerne ikke selv finde ud af, at de skal bruge langtidsvirkende præparater til kroniske smertepatienter, må Sundhedsstyrelsen sætte ind der. I stedet for, at man nu siger til patienterne, at læger og myndigheder desværre har sovet i timen og ikke har kunnet administrer morfin, så nu kan patienterne ikke længere få det.
Det gør mig både sur og vred. 

.....................................................................


5.9 2018 - SUNDHEDSSTYRELSEN HAR BESVARET LISELOTT BLIXT´S SPØRGSMÅL OM WHIPLASH

På baggrund af hvidbogen har Liselott Blixt stillet spørgsmål til Sundhedsministeren, som har sendt spørgsmålet videre til besvarelse i Sundhedsstyrelsen.
Spørgsmålet lyder: ”Hvad er ministerens holdning til, at man inddrager whipslash diagnosen under funktionelle lidelser, i forhold til at whipslash umiddelbart fremkommer efter en reel skade/uheld”?

Sundhedsstyrelsen belærer hende i deres svar først om, at spørgsmålet indeholder en fejlagtig præmis, nemlig at fællesbetegnelsen funktionelle lidelser, dækker over tilstand, der udelukkende har en ikke biologisk årsag.
Dernæst følger en lang forklaring om, hvad funktionel lidelse er, og hvad akut whiplash dækker over.

Når de kommer til kronisk whiplash siger de dog:”Her findes ikke entydige diagnostiske kriterier for syndromet og tilstanden kan ikke påvises ved radiologiske undersøgelser”. Desuden skriver de også: ”Selv om traumet mod nakken kronologisk ligger forud for udvikling af symptomerne, er sammenhængen mellem traumet og symptomerne ikke klar. Langt de fleste mennesker udsat for et whiplash udvikler ikke langvarige symptomer og endvidere er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem traumets omfang og graden af langvarige symptomer. Dertil skal bemærkes, at en række fysiske, sociale og psykologiske faktorer kan være disponerende for udvikling og fastholdelde af symptomer ved kronisk piskesmældssyndrom, ligesom det ses ved andre kroniske smertesyndromer. På den baggrund finder Sundhedsstyrelsen, at vores anbefalinger ift mennesker med funktionelle lidelser og vores anbefalinger ift sundhedsvæsenets organisering af udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering af disse mennesker også kan være anvendelige ift mennesker, der er præget af symptomer, der kan klassificeres ved diagnosen whiplash”.

Kilder: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SUU/spm/1230/1925995.pdf og https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/spm/1230/svar/1508116/1934025.pdf

MINE KOMMENTARER:

Først og fremmest synes jeg, at belæringen om, at funktionelle lidelser dækker over tilstande, der udelukkende har ikke biologiske årsager, er paradoksal. Både Per Fink og Sundhedsstyrelsen har i årevis slået på tromme for, at de såkaldte ”funktionelle lidelser” er psykiske lidelser. Med anbefalingerne er det blevet lidelser, der ligger i grænselandet mellem psyke og soma. Formentig fordi patienterne ikke har købt konceptet med de psykiske sygdomme. At de nu ligger i grænselandet gør det absolut ikke bedre; for det betyder, at patienterne ikke hører til noget sted!

Mht. whiplash er Sundhedsstyrelsen fuldstændig vildfarne. De har tilsynelande ikke læst nogle af de mange forskningsprojekter, der beskriver den ene fysiske skade efter den anden hos whiplashskadede. Det er og bliver uforståeligt, at Danmarks øverste sundhedsmyndighed ikke lader den mindste dør stå på klem i forhold til, at de mange whiplashskadede rent faktisk kan have skader, der vedligeholdes pga. manglende behandling, fordi det endnu ikke er muligt at se skaderne. Det er flot, at de skriver, at undersøgelser ikke viser noget så længe de undlader at tillade og satse på såkaldte funktionelle undersøgelser i Danmark. Det er et bevidst fravalg, mens psykiatriseringen er et bevidst tilvalg. Men ud fra hvilke kriterier? Det vil jeg endog meget gerne vide.

Når underskriftindsamlingen overrækkes på et foretræde for Sundhedsudvalget her i efteråret, vil politikerne også kunne se, hvor mange mennesker der er blevet fejlbehandlet i sundhedssystemet pga. ”funktionel lidelse”. Vi taler om tusinder af patienter.

Nu, hvor valget står for døren, er tiden måske inde til, at nogle for alvor vælger at høre efter, hvad der bliver sagt fra vælgernes side. Specielt, fordi vi nu har over 10.000 underskrifter og talrige kommentarer om fejldiagnosticering og fejlbehandlinger.


............................................................................

4.9 2018 - REAKTIONER PÅ UDSENDELSE AF HVIDBOGEN

Indtil videre er der kommet flere reaktioner på udsendelse af hvidbogen. Ting tager tid, og den blev sendt ud den 5.7 2018 på et tidspunkt, hvor folk var på ferie; men vi glæder os over hver eneste tilbagemelding.

Første reaktion kom fra Dansk Sygeplejeråd, som gerne vil viderebringe hvidbogen til relevante faglige konsulenter. Det betragter vi som en stor cadeau, da Dansk Sygeplejeråd ellers er meget kritiske i forhold til alt skriftligt materiale. Kan det bringes i anvendelse i den forbindelse, er meget allerede vundet.  

Der er også kommet en reaktion fra en socialpædagog, som kalder materialet for meget velbearbejdet. Hun vil anvende den i sit arbejde med børn og finder det dybt besnærende, at syge mennesker får ”funktionel lidelse”. Hun vil specielt anvende hvidbogen i forhold til børn.

Desuden har Dansk Selskab for Manual Medicin, DSMM reageret og siger, at de absolut tager whiplash skader alvorligt. ”Det er vores erfaring, at manuel behandling kan gøre en forskel for patienten og at billeddiagnostiske undersøgelser sjældent har en afgørende betydning i behandlingen”, skrev de forleden. (Her vil jeg lige tilføje, at jeg er enig i, at nuværende billeddiagnostik sjældent kan have afgørende betydning, da den kun sjældent viser noget. Noget andet kunne være funktionelle skanninger og måske også DMX, hvilket vil vise sig, når der foreligger mere forskning).

Liselotte Blixt, formand for Sundheds- og Ældreudvalget har på baggrund af hvidbogen atter stillet spørgsmål til Sundhedsministeren angående whiplash og ”funktionelle lidelser”. Hun finder det ulogisk, at skader efter whiplash er med under ”funktionelle lidelser”. Jeg ser frem til at se svaret. Spørgsmålet har ministeren naturligvis videresendt til Sundhedsstyrelsen til besvarelse.
Svaret er lige kommet. Jeg skriver mere om det i morgen.

Et medlem af regionsrådet i Region Nordjylland, Erik Høgh-Sørensen skrev i går, at han gerne vil vide, hvordan de kan hjælpe foreningen. Budgetforhandlingerne står for døren. Han vil gerne vide, om der er særlige forhold, der i forbindelse med piskesmæld gør sig særligt gældende i Norjylland, positivt eller negativt. (Det er rigtig dejligt, at han viser interesse for sagen). 


Under alle omstændigheder, er hvidbogen nået meget bredt ud, og Rom blev ikke bygget på én dag, ligesom det omfattende materiale kræver tid at få kigget på. Så vi håber på langt flere reaktioner på sigt. 


..............................................................................

 

3.9 2018 - POLITISK AKTIVE BORGERE PÅ OVERFØRSELSINDKOMST REGISTRERES

En kontanthjælpsmodtager i København har fået et brev fra sit jobcenter, som ønskede indsigt i hans fritidsinteresser. Han har beskæftiget sig med lovgivning på beskæftigelsesområdet og råbt højt på sociale medier.

Han blev ligeledes spurgt ham, om han har talt med sin læge om sovemedicin, fordi han sover så lidt om natten.
Han har været politisk aktiv i sin seng. Han ligger mest ned, fordi det er nødvendigt.

Jobcentret forstår ikke, at det koster ham flere dage i sengen, når han har været ude i få timer. De vil ikke anerkende, at han har slidgigt. Han skal rette ind og makke ret.


At være aktiv er for ham selv et tegn på, at han ikke har givet op, selv om han har mange lortedage, som han kalder det. Hvis han ikke havde noget at tage sig til, ville han blive psykisk syg.


Han har ikke ”funktionel lidelse”, siger han. Det er ikke en anerkendt diagnose; men den er blevet meget udbredt på jobcentrene. ”De har ansat folk til at stille den slags diagnoser”. Mindfulness og kurser i rundkreds på yogamåtter og lykkepiller og andre kemikalier fyldes på folk. Uden effekt.


Om man så klager til 100 instanser, får man aldrig ret, siger han.

Tusinder af borgere over hele landet demonstrerer, og det må være udtryk for, at der er noget helt galt.

Jobcentret har bedt om en redegørelse for hans politiske aktiviteter. Det bør ikke have betydning for en borgers sag, om borgeren er aktiv i en politisk forening eller ej.

Kilde: https://www.bt.dk/blogs/kim-er-syg-og-paa-kontanthjaelp-ja-jeg-brokker-mig-men-det-her-rager-altsaa-ikke

MINE KOMMENTARER:
Jobcentrene har for længst overskredet folks personlige grænser. Selv om de ikke må overskride grænserne ind til hans hjem, har de tilsyneladende ingen skrupler over at overskride hans personlige grænser på anden vis.

At han er politisk aktiv fremfor at gå til grunde, fordi han ikke har noget at lave, skulle de i stedet være glade for. Det kan de dog ikke være, fordi hans aktiviteter er rettet imod dem; men det har han vel lige så meget ret til som til at være politisk aktiv på andre fronter. Det bør aldrig gå ud over deres vurdering af hans sag.

............................................................................
 

2.9 2018 - KUN SAMMENHÆNG MELLEM BIVIRKNINGER AF HPV OG ÉN UD AF 46 AUTOIMMUNE NEUROLOGISKE SYGDOMME

Flere studier har afvist mistankerne om bivirkninger af vaccinen. Et stort dansk-svensk studie viser, at der heller ikke er sammenhæng mellem vaccinen og 45 sygdomme hos voksne kvinder. Det er usandsynligt, at der er sammenhæng; men helt skråsikre er de dog ikke.

De har dog ikke kunnet observere en sammenhæng.

De autoimmune sygdommer er fx sukkersyge og leddegigt. De neuroligiske er fx epilepsi og lammelser. En sammenhæng er afkræftet for 44 sygdommes vedkommende; men for én sygdom, nemlig coliaki er der opdaget en overhyppighed. Cøliaki er overfølsomhed overfor gluten. Her kan de ikke afvise, at der er en sammenhæng. Der mangler dog yderligere forskning.


Karsten Viborg, der er formand for Landsforeningen for hpv-bivirkningsramte mener dog, at man fisker for at kunne bevise vaccinens uskyld. Antallet af undersøgte sygdomme er dog begrænset, siger han. Desuden er det voksne kvinder, der er blevet undersøgt.


Kilde: http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9958139/alvorlige-bivirkninger-udebliver-hos-voksne-med-hpvvaccine/

 

MINE KOMMENTARER:
Noget tyder på, at formanden for Landsforeningen ikke er imponeret over denne forskning. Han kalder forskningen for ”at fiske”.

Selv ser jeg frem til, at Peter Gøtzsches bebudede nye Cochrane review, som inkluderer talrige nye undersøgelser, offentliggøres. Så får vi se, hvad det viser.

Intet er endnu hverken af- eller bekræftet, når der tales om HPV.

 

................................................................................

1.9 2018 - NY TITEL FOR OG NY FORSKNING VEDR. "FUNKTIONEL LIDELSE”

Forskningsklinikken har i nedenstående forskning benævnt BDS for "multiple functional somatic syndrome", med forkortelsen FFS og forsøger måske at overbevise om, at det er det samme som hans BDS-diagnose. Artiklen er offentliggjort i Cambridge University Press.


Ny forskning fra Forskningsklinikken, ”Acceptance and Commitment Group Therapi for patients with multiple functional somatic syndromes: a three-armed trial comparing ACTin a brief and extended version with enhanced care” viser, at AC-behandlinger er bedre end almindelig behandling, fx behandling hos egen læge.


180 patienter deltog. 60 fik kortevarende ACT-behandling, 59 fik forlænget ACT. Resten var kontrolpersoner.


Resultaterne er sparsomme. Patienterne oplever, at de har fået det bedre, men måles der på deres oplevelser, understøttes de ikke af målingerne.


Kilde: https://www.cambridge.org/core/journals/psychological-medicine/article/acceptance-and-commitment-group-therapy-for-patients-with-multiple-functional-somatic-syndromes-a-threearmed-trial-comparing-act-in-a-brief-and-extended-version-with-enhanced-care/C44FAF5E8CDFBFAA931F35D57853FD77


MINE KOMMENTARER:
Sundhedsstyrelsen forsøger at finde en anden benævnelse for BDS. Måske bliver FFS, som Forskningsklinikken nu selv er begyndt at kalde "funktionelle lidelser" for det næste. Jeg ved, at FFS ikke er en anerkendt diagnose i andre diagnoseklassifikationssystemer end WHO´s ICD-10.

Endnu et forskningsresultat, som langt fra er overbevisende er offentliggjort i sommeren 2018.

Gad vide, om det nogensinde vil lykkes for dem at skabe noget, der viser, at deres omfattende forskning overhovedet har en berettigelse? Det virker aldrig overbevisende. Resultaterne er sparsomme. Den behandling, de undersøger virker måske, måske ikke. Der mangler som regel altid mere forskning. Der er meget få personer med i deres forskning. Etc. Derfor er det stadig et meget stort spørgsmål, hvordan Sundhedsstyrelsen kan tage det så alvorligt, at de nu anerkender BDS som en diagnose, man godt må bruge i Danmark.  

...........................................................................


31.8 2018 - SMERTELÆGE GÅR IND FOR PSYKOSOCIAL SMERTEBEHANDLING


Smertelæge Gitte Handberg fra Smertecenter Syd udtaler, at det ikke er nemt at få at vide, at smerter ikke kan lindres, og at man skal leve med dem resten af livet. Derfor skal der gøres en indsats overfor de patienter, der har kroniske smerter. Smertecentrene skal arbejde med flere metoder, og medicin skal ikke være involveret.


”Behandlingsformålet skal være en bedre livskvalitet, bedre trivsel og mere overskud i hverdagen. Hun har oplevet flere solstrålehistorier vha. psykosocial smertebehandling, som har vist sig meget givende.


Hun håber, at regeringens og DF´s politiske plan med at afdække smerteproblematikken vil ende ud i redcucering af medicinsk behandling, som erstattes af psykosocial smertebehandling.


Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/smertelaege-patienter-skal-laere-leve-med-smerter

MINE KOMMENTARER:
Jeg må indrømme, at jeg bliver så træt, når jeg læser lægers mening. De lider ikke selv af kroniske smerter og udtalet sig alligevel så kategorisk om, hvad man bør og ikke bør kunne tåle. Det er dejligt, at hun har oplevet solstrålehistorier; men er de almengyldige i forhold til samtlige smertepatienter, eller er det blot nogle få stykker?

Kan man som kronisk smerteramt undvære smertestillende, skal man selvfølgelig ikke have det; men der vil altid være nogle, der har brug for andet end psykosocial smertebehandling. Det kan hun ikke ændre på. Det ligner til forveksling Per Finks ideer om, at fysiske skader og sygdomme kan helbredes ad psykisk vej. Jeg ved, at smertelægen går ind for ”funktionelle lidelser”, så mon ikke det er forklaringen. Heldigvis er det ikke alle smertelæger, der har en så firkantet holdning.

Jeg håber, at man på sigt finder nogle meget mere virksomme og langt mindre bivirkningsprægede præparater. Fx naturpræparater. Cannabis kan være en mulighed for nogle. Men så længe læger er så skeptiske overfor alt, der ikke er kemisk, er der lang vej at gå, før man når dertil.

..................................................................................
 

30.8 2018 - OVERLÆGE PÅ SMERTECENTER SYD MENER, AT PATIENTER SKAL LÆRE AT LEVE MED SMERTER

Specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg ved Smertecenter Syd mener, at kroniske smertepatienter skal lære at leve med deres smerter.
En politisk plan tager fat i problemet.

Medicinsk smertebehandling hjælper ikke kroniske smertepatienter. Derfor må de tilpasse deres hverdag og acceptere livsvilkårene, mener smertelægen.

”Befolkningen og behandlere har en forventning om, at patienter kan helbredes for mere, end de rent faktisk kan. Og i forsøget på at lindre patienterne resulterer det i, at vi får lavet nogle for hidsige medicineringsprojekter”.

Regering og Dansk Folkeparti har afsat 14 mio. kr over fire år mhp. at afdække problematikken. Et af fokuspunkterne bliver, at færre patienter får morfin.

Medicinen har ingen effekt efter 10 år.

Derfor skal både befolkning og behandlere informeres. Læger skal have en mere håndfast uddannelse i smertebehandling med fokus på, at smerter ikke kan behandles væk.


Smerterne forsvinder ikke. Det skal både patienter og behandlere acceptere.

850.000 danskere lider af kroniske smerter.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/smertelaege-patienter-skal-laere-leve-med-smerter


MINE KOMMENTARER:

Det er fint, at kroniske smerter sættes på dagsordenen politisk set; men at tro, at 14 mio. kr rækker på et område, der i den grad har været forsømt i årevis, er utopi.

Det er ligeledes utopi at tro, at alle patienter med kroniske smerter ikke kan have brug for smertestillende medicin. Ingen kroniske smerteramt er nogensinde smertefri, og ingen kronsik smerteramt med erfaring med smerter forventer, at alle smerter kan fjernes. Men man kan kræve at have et liv. Og det kan for nogle være vanskeligt uden en medicinsk behandling. Mange smertepatienter kan få et bedre funktionsniveau og en bedre livskvalitet vha. en eller anden form for smertestillende medicin.

Problemet er, at området ikke har haft lægernes bevågenhed, og at der derfor mangler smertestillende midler, som virker bedre end håndkøbsmedicin og ikke er så stærke som morfinpræparater. Der er ikke gjort det helt store heller for at finde nye midler, som ikke er så giftige eller afhængighedsskabende. Derfor synes jeg, det er en meget arrogant holdning, som denne læge lægger for dagen.
Kun et menneske, der ikke selv har prøvet at leve med kroniske smerter, og som har prøvet alt det, der tilbydes i dag og alligevel har ulidelige smerter forstår, hvad det drejer sig om.

Det er totalt uforståeligt, at en læge udtaler sig så kategorisk. Hun har aflagt ed på, at hun ikke kun vil ikke blot helbrede, men også lindre lidelse, når helbredelse ikke er muligt.
Hvad der kræves for at lindre lidelse hos kroniske smertepatienter er meget forskelligt; men at tro, at alle kan undvære medicin, virker særdeles arrogant. 

...................................................................


29.8 2018 - CAND.MAG. LISBEHT RIISAGER SKRIVER, AT SYGE SKAL BEHANDLES I SUNDHEDSVÆSENET – IKKE PÅ JOBCENTRENE


Hun kalder det for ”en ideologisk begrundet systemfejl”, at dokumenteret syge mennesker med nedsat funktionsevne, får forsøgelsessagen behandlet i jobcentret.


Arbejdsevnen hos svært syge borgere forsøges udviklet, selv om restfunktionen er hypotetisk og helbredstilstanden forværres.


”Det er nedbrydende for svært syge borgere at gennemgå beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, der trodser lægelige vurderinger om, at for eksempel et ressourceforløb er kontraproduktivt og kan være helbredsskadeligt” beskriver to arbejdsmedicinske overlæger i Ugeskrift for Læger tilbage i 2015.


De praktiserende lægers faglige skøn ignoreres med risiko for nedsat patientsikkerhed. I stedet behandles syge borgeres med svært nedsat funktionsevne i kommunale jobcentre.


Beskæftigelsessystemet modarbejder sundhedssystemet.

Derfor borgerforslaget ”Syge skal ud af beskæftigelsespolitiken”:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00638   


Læs hele Lisbeth Riisager Henriksens artikel her:

https://www.information.dk/debat/2018/08/syge-behandles-sundhedsvaesenet-paa-jobcenteret

 

MINE KOMMENTARER:
I forbindelse med nylige artikler om ”funktionelle lidelser” konkluderede jeg ud fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at mennesker med sådanne lidelser først og fremmest skal behandles i det kommunale system, som er nævnt først i forbindelse med behandling.

Det virker fuldstændig forkert; men det giver mening i forhold til Lisbeth Riisager Henriksens artikel ovenfor. Det er kommunerne, der bestemmer. Beskæftigelsessystemet i forhold til svært syge borgere modarbejder således sundhedssystemet og altså nu også med Sundhedsstyrelsens accept, jvnf. styrelsens anbefalinger om funktionelle lidelser. Sundhedsstyrelsen anerkender ikke blot ikke-godkendte forskningsdiagnoser, de anerkender også, at det ikke længere primært er sundhedssystemet, men beskæftigelsessystemet, der tager sig af vurderingen af denne store patientgruppe.

Læger får deres vurderinger af de syge borgere underkendt med den begrundelse, at om man kan arbejde eller ej ikke afhænger af helbred eller diagnoser, men om arbejdsevne. Selvfølgelig gør det det. Det hænger naturligvis sammen, og vurderer lægen, at patientens helbred er så dårlig, at en udnyttelse af en hypotetisk restarbejdsevne vil skade yderligere, bør kommunerne ikke gå ind og overroule. Kun raske mennesker med kroner og ører i øjnene er i stand til at bilde sig selv ind, at de er bedre til at vurdere, hvad borgeren kan end lægen.


Mange sagsbehandlere har kun 6 ugers uddannelse; men måske er det netop derfor. De ikke ved, hvad de ikke ved, og det er noget af det farligste overhovedet. De har tidligere arbejdet som postbude, skraldemænd, ekspedienter eller andet. På 6 uger lærer de at vurdere, om et meget sygt menneske er i stand til at arbejde eller ej. Hvis ikke det er fuldstændig hen i vejret, ved jeg ikke længere, hvad der er fuldstændig hen i vejret! Det har oven i købet den meget uheldige konsekvens, at de fleste bliver mere syge af den behandling, de således udsættes for! Det er uhørt. Aldrig har forråelsen været stærkere i Danmark.  

 

..........................................................................


28.8 2018 - MEDICINSK CANNABIS: EN KAMP MELLEM VIDENSKAB OG FOLKET

Fronterne er trukket op her et halvt år efter forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft. Læger og forskere advarer. Sundhedsministeren siger, at videnskaben halter bagud i forhold til befolkningen. Hun bakker op om forsøgsordningen, og hun er ved at miste tålmodigheden med lægerne.

Hendes udtalelse vækker bekymring hos Lægeforeningens Lægemiddeludvalg som finder det mærkeligt, at sundhedsministeren står i spidsen for en bevægelse, der ikke tror på autoriteter.

Også Dansk Selskab for Almen Medicin ser udtalelsen som et udtryk for, at politikere sår tvivl om videnskaben.

Kilde: https://www.information.dk/indland/2018/08/debatten-medicinsk-cannabis-kamp-mellem-videnskaben-folket

MINE KOMMENTARER:
Jeg synes ikke, at Ellen Trane Nørby sår tvivl om autoriteter. Jeg synes, hun er modig og udtaler sig på folkets vegne. Folk flest forstår nemlig ikke, at lægerne har så meget imod medicins cannabis. Lægerne har allerede haft rig mulighed for at samle evidens på området; men det er bare ikke sket. De har ladet stå til, selv om forsøgsordningen har været annonceret i flere år, før den trådte i kraft. Ingen læger har taget initiativ til at gøre noget ved det. Det er bare ikke godt nok, og jeg oplever, at det er det, hun forsøger at sige. At lægerne bliver fornærmede og tolker det som om, hun ikke stoler på deres autoritet, er helt for egen regning. De kunne jo – i stedet for at være ”tøsefornærmede” – for længst have besluttet sig for at samarbejde fremfor at modarbejde forsøget. Respekt for sundhedsministeren!

.....................................................................................

27.8 2018 - MODERAT TIL SVÆR FUNKTIONEL LIDELSE
I går skrev jeg om let til moderat ”funktionel lidelse”. Sundhedsstyrelsen skriver også om moderat til svær funktionel lidelse på deres hjemmeside. Det følger her:

”Hos patienter, hvor moderat-svær funktionel lidelse mistænkes, bør der være mulighed for at henvise til en specialiseret, helhedsorienteret og tværfaglig undersøgelse af patientens symptomer.


Patienter med svære funktionelle lidelser bør tilbyde en specialiseret og videnskabeligt dokumenteret behandling med inddragelse af alle relevante lægefaglige specialer (fx intern medicinske specialer, almen medicin, social medicin, psykiatri, neurologi), psykologer og fysioterapeuter samt relevante sundheds- og socialfaglige kompetencer.


I hver region bør der, afhængig af befolkningsgrundlaget, være et eller flere af sådanne specialiserede tværfaglige teams, som enten kan være deciderede specialafdelinger for funktionelle lidelser, murstensløse centre eller en kombination heraf. De specialiserede teams bør være lægeligt ledet og være forankret i somatisk sygehusafdelinger”.


Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger


MINE KOMMENTARER:
Det er tankevækkende, at de mo
derat syge nævnes både i forbindelse med de lette og de svære tilfælde. Hvor hører de da hjemme? Ingen af stederne? Vil det være en gruppe, man fremover risikerer at tage helt på gulvet? Det kan jeg desværre sagtens forestille mig. De vil kunne behandles som lette tilfælde, hvis lægen ikke er ekstra opmærksom! Er lægen i tvivl undersøges og behandles de således alene i lægepraksis og udenfor sygehussektoren, selv om de er ret så syge.

Det er kun de svære tilfælde, der kan få specialiseret og videnskabeligt dokumenteret behandling med inddragelse af alle relevante lægefaglige specialer. Lad os se på, hvad det kan betyde
? Videnskabeligt dokumenteret behandling er højst sandsynligt behandling, der er dokumenteret af Forkningsklinikken for Funktionelle Lidelser. Vi ved alle, at de ikke medtager biomedicinsk forskning, så derfor vi lige vidt med disse anbefalinger. De gavner ingen. Tvært imod.

De specialer, der nævnes, lægger desværre også
hovedsageligt op til en yderligere psykiatrisering. Manglen på somatiske specialer er himmelråbende? De medicinske specialer er specialer som anæsthesiologi, arbejdsmedicin, hudsygdomme, radiologi, gynækologi og endokrinologi. Hvor er fx reumatologer, ortopædkirurger og neurokirurger, som mange whiplashskadede kan have brug for? Kun neurologer nævnes, og dem ved vi alle går ind for ”funktionelle lidelser”. De var det første speciale, der lavede egne retningslinjer for undersøgelse og behandling af patienter med ”funktionelle lidelser”.

FFL mener, at 300.000 mennesker har ”funktionel lidelse”; men i og med at kun 5 % betragtes som svært syge svarer det til 7.500 mennesker. Dvs. at man langt fra kan regne med ”specialiseret” behandling, hvis man bliver invalideret af en eller anden sygdom, der i dag betragtes som FL. Vi ved jo også, at ca. 1500 invalideres ÅRLIGT af whiplash, og at whiplash ikke forsvinder. Efter fem år er der 7.500 whiplashskadede. Efter ti år 15.000; men hvor mange af dem får hjælp? Dertil kommer patienter med de op imod 30 andre sygdomme!

Nu er hjælpen dog formentlig heller ikke bevendt til meget andet end at lære at leve med lidelsen, så måske kan det være ligegyldigt; men det fortæller i al tydelighed, at kun et fåtal vil få specialiseret behandling.
Murstensløse centre lyder desuden meget fluffy og koster uden tvivl bunker af kroner at sammensætte, ligesom et samarbejde må være vanskeligt at etablere, hvis det foregår i et ad hoc udvalg. Der ser desuden ud som om, de murstensløse centre udelukkende er et alternativ til deciderede afdelinger for patienter med ”funktionelle lidelser”, som fx FFL. Selv om de skriver, at det skal være somatisk forankret, sker det formentlig udelukkende af hensyn til evt. kritiske røster, som forhåbentlig vil sige, at somatikken mangler i forslaget! Det skulle ikke undre mig.

Det hele er så
gennemsyret af FFL og deres forskning, at det halve kunne være nok. Og står det til troende, er fremtiden for de mange patienter, der risikerer en sådan "diagnose", langt fra gylden! Tvært imod.

.................................................................................. 

26.8 2018 - ”FUNKTIONEL LIDELSE” I LET TILMODERAT GRAD

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man læse om let til moderat funktionel lidelse. Der står følgende:


”Ved lette til moderate tilfælde af funktionelle lidelser kan undersøgelse og behandling ofte varetages hos egen læge, som kan inddrage øvrige praktiserende speciallæger og sundhedsfagligheder, såsom fysioterapeut og psykolog og evt. sygehusafdleinger efter behov.


Det anbefales, at lægen i almen praksis undersøger patienten ud fra en bio-psyko-social tilgang.  Fokus skal være på at afdække symptomer, funktionsnedsættelser og evt. anden sygdom, hvortil der findes et behandlingstilbud. Der skal foretages undersøgelser, som lægen vurderer relevant, men der skal være opmærksomhed på at sammenholde de forskellige undersøgelser og ikke fortsætte forløbet unødigt længe.


Det anbefales, at den praktiserende læge selv tilbyder behandling med psykoedukation, herunder strategier for sygdommestring og støttende samtaler. Ved behov kan patienten henvises til praktiserende fysioterapeut og psykolog med viden om og kompetencer inden for patientgruppen.


Den praktiserende læge, fysioterapeuten og psykologen bør have mulighed for rådgivning fra de specialiserede tværfaglige undersøgelses- og behandlingstilbud.


Det kan være relevant for patienter med funktionelle lidelser at komme til en afklarende samtale i kommunen for at kunne deltage i kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud”.

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger

MINE KOMMENTARER:
Det er ikke meget, der står. Det kan ikke gøre det lettere for den praktiserende læge at finde og diagnosticere og kende forskel mellem de lette og moderate tilfælde af ”funktionel lidelse”. Fokus er at afdække symptomer, funktionsnedsættelser og evt. anden sygdom, der kan behandles. Der står intet om fx symptomerne sværhedsgrad eller om graden af patientens funktionsnedsættelse, som begge kunne være parametre til brug i vurdering af sværhedsgrad. Det fremstår således helt tydeligt, at det er og bliver en subjektiv vurdering, som foretages af den enkelte læge ud fra vedkommendes egne holdninger til ”funktionel lidelse”, og at den enkelte læge også skal vurdere, om patienten kan fejle noget andet. Det sidste er godt; men alt i alt er det ikke godt nok; for der tilføjes, at udredningen ikke skal foregå unødigt længe. Hvad er unødigt længe? Hvornår er patienten færdigundersøgt? FFL anbefaler jo, at der kun tages blodprøver. Det mest forfærdelige er, at disse patienter er komplekse, og derfor kan de ikke udredes bare lige vupti. Vi ser jo hver dag eksempler på overset sygdom! Derfor er det et særdeles farligt koncept.

Naturligvis skal patienterne ikke undersøges mere end højst nødvendigt; men til gengæld SKAL de også have foretaget de undersøgelser, der er nødvendige.
Vurderingen skal foretages ud fra en bio-psyko-social tilgang, hvilket selvfølgelig ikke er overraskende; men også dette er en trussel mod patientsikkerheden, fordi den biomedicinske del nedtones kraftigt, når der er tale om ”funktionelle lidelser”. Se bare på FFL´s forskning, hvor der intet fremgår om patienternes fysiske symptomer ud over, at de har mange af dem, og at de ikke kan forklares. Tager vi whiplash som ex kan symptomerne naturligvis ikke forklares så længe, der ikke er udviklet undersøgelsesmetoder, der kan fastslå de skader, der er sket, og at Danmark har fravalgt at bruge den ene mulighed, der kan diagnosticere nogle af de usynlige symptomer, nemlig funktionelle skanninger og på sigt formentlig også DMX. Indtil videre er der dog ikke tilstrækkelig evidens for, hvad denne undersøgelse kan vise.

Lægen skal tilbyde patienten psykoedukation i sygdomsmestring og støttende samtaler. Hvad hjælper det på fx whiplash? Selvfølgelig er det vigtigt, at lægen måske i en sådan samtale kan give patienten en opfattelse af, at vedkommende forstår patienten; men desværre tror jeg, at tiden i dag er så knap, at de fleste læger ikke kan nå at opbygge et tillidsforhold til patienten.  
Hvis lægen vælger at henvise patienten til fysioterapeut eller psykolog, skal det være fagpersoner, der har forståelse for ”funktionel lidelse”. Det er heller ingen overraskelse. For ellers vil fagpersonerne jo aldrig fastholde, at patienten lider af ”funktionel lidelse”, hvis fx whiplashskadede har fysiske symptomer så som fx stærke muskelspændinger og nedsat bevægelighed i nakken. Har psykologen ikke ”funktionelle briller” på, vil det være alt for tydeligt, patienterne er psykisk ramte, fordi de ikke tages alvorligt, og fordi der ikke kan gøres noget ved de stærkt invaliderende symptomer eller deres tilstand i det hele taget, hvorfor de selv må finde muligheder. Eller fordi de er ved at blive kørt i sænk i det kommunale system, der sagsbehandler ud fra diagnoser og ikke ud fra funktionsnedsættelser, som de retteligen burde.

Også i dette skrift fremgår, at kommunens tilbud er den del af den behandling, man kan tilbyde. Det er simpelthen uhørt, at kommunal behandling nu kommer på tale, fordi lægerne undersiger denne store gruppe af patienter, som efterhånden ikke har hunds ret. 

.....................................................................................

25.8 2018 - BEHANDLING AF ”FUNKTIONEL LIDELSE” (FL) FREMOVER

Sundhedsstyrelsen har lavet en illustration af, hvordan FL fremover skal behandles.
Illustrationen kan ses på dette link: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger 

Over illustrationen står, at behandlingsindsatsen skal organiseres, så den gradueres ud fra sværhedsgrader af FL.

Dvs. at alle patienter fremover skal rubriceres i forhold til sværhedsgrad. 70 % har FL i let grad, 25 % i moderat grad og 5 % har svær grad. Hvordan og hvem skal mon foretage denne gradinddeling? Da ”funktionelle lidelser” er karakteriseret ved manglende objektive fund i diverse prøver, drejer sig jo alene om subjektive symptomer. Derfor kan det alene være en behandlers vurdering af sværhedsgrad. Dvs. at det bliver særdeles subjektivt. Det virker langt fra trygt.


Man kan desuden på skemaet se, at også kommuner indgår i behandlingen. Gad vide, hvor mange andre lidelser i Danmark, kommunerne er involveret i, når vi taler BEHANDLING. Desværre kan det ikke være en skrivefejl. Det er altså sådan, de ser på det.


Både kommuner og alment praktisrerende læger indgår i behandlingen af ALLE patienter – uanset sværhedsgrad. Det fortæller, at både kommuner og praktiserende læger kan agere stopklods for videre udredning.

De let og moderat syge har desuden adgang til speciallæge, fysioterapeuter, psykologer m.m. – altså udenfor sygehussektoren.
De moderat og svært syge har desuden adgang til hospitaler – afdelinger og ambulatorier. Mens kun de svært syge har adgang til specialiseret tværfagligt team og specialafdeling for funktionelle lidelser.

Da de svært syge kun drejer sig om 5 % af alle med FL, ser det ud til at blive en meget begrænset del, der får tilbud om tværfaglig behandling. Der står heller intet om, hvor stor en procentdel af de 5 %, der kommer ind i specialiserede teams med læger fra forskellige specialer.

Man kan vist roligt frygte, at det kun kommer til at dreje sig om ganske få. Ikke mindst fordi det må være ressourcekrævende at netsætte et specialteam til en enkelt patient. Når vi taler whiplash, er der dog evidens for, at tværfaglig behandling virker. At kun nogle ganske få får muligheden fremover synes derfor mest at alt at være et forsøg på at ”lukke munden” på de efterhånden mange kritikere?

Hele planen er, at de fleste syge patienter med såkaldt ”funktionelle lidelser” skal holdes udenfor sygehusene. De fleste skal primært behandles i kommuner (formentlig i ressourceforløb med indlagt fx mindfulness) og af egen læge. Kun 30 % får adgang til sygehuse. Jeg ser for mig et højt hegn, hvor folk med alle andre lidelser end ”funktionel lidelse” kan vandre uhindret ind og ud af hospitaler, mens dem med ”funktionel lidelse” skal igennem en dør med en stor hængelås for at komme derind.


Siden hvornår er Danmark blevet et land, hvor man ikke behandler folk menneskeligt eller tager folks symptomer alvorligt? Det er et besynderligt og menneskefjendsk koncept, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har oprettet.  


Læger lytter desuden ikke altid til patienternes klager. De danner sig deres egen subjektive indtryk. Engang stemplet med ”funktionel lidelse”, altid stemplet. Det er en særdeles farlig vej, vi er inde på med stor risiko for fejldiagnosticering og fejlbehandling, som vi oftere og oftere ser.


Det er fremover ikke nok, at patientens symptomer ikke kan ses med nuværende undersøgelsesmetoder, og at de derfor ikke længere skal undersøges. Nu skal de også udsættes for lægernes helt igennem subjektive vurderinger. Forskningen i de enkelte sygdomme sættes i stå. Kun forskning fra udlandet kan ændre på tingenes stilling i Danmark fremadrettet.


Noget tyder på, at bunden er nået i sundhedssektoren. Nogle bestemmer over andre. Nogle tramper på andre. Nogle har magten over andre. Nogle ignorerer andre.

”Nogle” er lig med mange af de danske læger. ”De andre” er lig med patienter med FL. 

De mange patienthistorier fra patienter, der har fået "funktionel lidelse" og som senere er blevet korrekt diagnosticeret, løber som en steppebrand gennem facebook i denne tid. Det må da forhåbentlig et eller andet sted gøre et dybt indtryk på politikere. Eller også er vi mere end langt ude i Danmark.

...................................................................
 

24.8 2018 - ENDNU EN PATIENTHISTORIE FRA DET VIRKELIGE LIV OM SVØBERNE VED ”FUNKTIONEL LIDELSE”

Anonymiseret patientforløb med grove fejldiagnosticeringer, udtalelse af Per Fink og tankevækkende historiske vinkler

Kære Charlotte Hjort,
I foråret 2009 vendte jeg tilbage til Danmark efter et længerevarende udlandsophold, og kort efter hjemkomsten begyndte jeg at tabe vægt. Jeg har altid været slank, så efter et tab på 10 kg hen over 3 måneder begyndte det at blive lettere kritisk. Aarhus Universitetshospital havde lavet en gastroskopi som ikke viste noget, og henviste mig derfor til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL).
Den 10 januar 2010 mødte jeg op til undersøgelse på på FFL, og det Emma Rehfeld forbavsende kort tid at stille flg. diagnoser:
DF45.0 Somatiseringstilstand
DF45.2 Hypokondertilstand
Forskningsdiagnoser: Bodily Distress Disorder, severe samt Helbredsangst.
Jeg oplevede undersøgelsen som ualmindelig useriøs, og derfor takkede jeg nej til behandlingen og klagede til Patientombuddet. Pga. denne klage fik jeg fra Patientombuddet tilsendt nogle for mig ukendte dokumenter, bla. havde Emma Rehfeld sendt en redegørelse til Embedslægen i Aarhus, hvor hun bla. skriver følgende:
“Diagnosen Somatiseringstilstand efter ICD 10 – kriterier kræver:
A. Gennem > 2 år multiple, vekslende somatiske symptomer, som ikke kan forklares ved påviselig fysisk sygdom.
B. Optagethedheden af symptomerne er generende og fører til gentagne lægebesøg eller undersøgelsesrunder.
C. Patienten kan ikke (eller kun forbigående) acceptere forsikring om, at symptomerne ikke har fysisk årsag.
D. Mindst 6 symptomer fra mere end to organsystemer.
E. Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med andre psykiske lidelser.
Alle kriterierne A-E skal være opfyldt.
Patienten opfyldte til fulde alle kriterier ved undersøgelsen.”
Emma Rehfeld ønskede ikke at deltage i den dialogsamtale patienten tilbydes ved patientklager, så jeg fik en telefonisk dialog med Per Fink. Jeg spurgte ham, hvordan Emma Rehfeld kunne vide, at jeg gennem to år har haft multiple, vekslende somatiske symptomer, som ikke kan forklares ved påviselig sygdom, når min lægejournal fra 5 års ophold i USA ikke har været tilgængelig, men hun har kun haft journalmateriale tilgængelig for de seneste ni måneder. Jeg havde været indlagt og behandlet i USA, men kun for kendte somatiske sygdomme.
Per Fink svarede, at diagnosen var klinisk og derfor behøvede man ikke 2 års kriteriet. Da jeg efterfølgende spurgte ind til, hvorfor Emma Rehfeld i sin redegørelse til Embedslægen påstår, at jeg til fulde opfylder alle kriterier, deriblandt mere end 2 års vekslende somatiske symptomer, blev han rasende og afbrød samtalen. Han tilføjede i min journal, at “Patienten er meget vedholdende og særdeles pertentlig i sine klager, og man bør overveje om der kan være en egentlig paranoid fortolkning af oplysningerne”.
I journalen var der endvidere oplyst, at jeg havde funktionelle muskuloskeletale smerter og funktionelle kardiopulmonale symptomer, idet min læge ikke kunne forklare mine muskelsmerter og min problemer med hjertebanken, trykken i brystet og forpustethed uden anstrengelse. Jeg spurgte min praktiserende læge, hvornår og hvordan han havde undersøgt mit hjerte og mine muskler. Hans svar var ganske entydigt - “Jamen det er jo ren løgn, det hun skriver i journalen. Jeg har aldrig undersøgt dit hjerte eller dine muskler”. Dette gav han mig på skrift, og Patientombuddet fik en kopi.
Patientombuddet afgjorde min klage med at oplyse, at det for et menneske, der har generende, smertefulde eller angstfremkaldende symptomer, som ikke kan objektiviseres, eller hvor man ikke kan finde en fysisk forklaring kan medføre, at man ikke føler sig forstået eller taget alvorligt, endskønt disse symptomer kan være ganske invaliderende. For den sundhedsfaglige person er situationen ofte ligeledes ganske utilfredsstillende, idet man ikke kan give patienten en diagnose, som derpå kan indicere en bestemt behandling. Dette kan medføre, at patienten henvises til undersøgelser og udredninger, der potentielt kan påføre patienten yderligere lidelse. Det er derfor nødvendigt at være åben for at symptomer, som efter relevant undersøgelse og udredning, ikke kan forklares fysisk, evt. ikke hører hjemme i det somatiske behandlingssystem. I så fald kunne man overveje, om der kunne være tale om en funktionel lidelse. Det der kendetegner disse lidelser er netop, at årsagen ikke kendes til fulde, og at diagnosen alene stilles ud fra de symptomer, som patienten beskriver og evt. provokerede kliniske fund.
Først fire år senere fandt man frem til, at mit vægttab skyldtes en kronisk pankreatit.
Personligt synes jeg ikke, at en sundhedsperson, der ikke er i stand til på faglig vis at redegøre for, hvad der er skrevet i en patientjournal, hører hjemme i det danske sundhedssystem.
Det overrasker mig dog ikke at funktionelle lidelser dukker op i slutningen af forrige årtusinde, hvor politikerne begynder at interessere sig for New Public Management baseret på den russiske forfatter Ayn Rands filosofier.
I slutningen af 1700 tallet blev det danske sundhedssystem grundlagt, med det ene formål som i de øvrige europæiske lande, at sikre en rask arbejdsstyrke. Nu er arbejdskraftens frie bevægelighed sikret gemmen EU, og derfor er det ikke længere nødvendigt at behandle den hjemlige arbejdskraft - vi kan altid importere fra Polen, Rumænien og andre lavtlønsområder, og det viser sig jo nu, at virksomhederne ofte hellere vil ansætte denne væsentlig billigere arbejdskraft. Derfor er et sundhedsvæsen nu ikke længere nødvendigt - det vil dog være politisk selvmord at foreslå en afvikling. Derfor breder funktionelle lidelser sig som en steppebrand i sundhedsvæsenet, og vi ser det i dag som en forklaringsmodel for næsten alle bivirkninger ved medicin, bivirkninger ved HPV vaccine, underbehandling af somatiske sygdomme og også som en forhindring for førtidspension for nedslidte mennesker.
De nye supersygehuse bliver allerede kritiseret for at have for få sengepladser til medicinske patienter. Jeg tror ikke dette er tilfældigt, jeg tror vi hurtigt vil opleve færre og færre patienter blive indlagt, netop med henvisning til, at patienten lider af funktionelle lidelser. Det er pludselig blevet bekvemt, at vi ikke kender årsagen til patientens problem.
Jeg anser funktionelle lidelser for at være et OPP (Offentligt Privat Partnerskab) hvor Regionerne, TrygFonden og Lundbeck Fonden er gået sammen om at score fortjenesten ved at ændre mange somatiske sygdomme til at være psykiske. I udlandet, bla. USA har man gode erfaringer med at behandle IBS med antibiotika, og man ser langt bedre helbredelsesresultater end Per Fink kan fremvise, og bla. derfor har jeg ikke længere tillid til det danske sundhedssystem.
Når Sundhedsstyrelsen inddrager en praktiserende læges autorisation for at hjælpe en patient, men samtidig lader hundredetusinder af patienter i stikken for at fremme private økonomiske interesser, så forsvinder min tillid til Sundhedsstyrelsen fuldstændigt. Jeg håber mit brev kan være med til, at Sundhedsstyrelsen tager sin egen rolle op til revision, og herefter vil arbejde for at stoppe dette vanvid.
Mit brev må gerne offentliggøres i anonymiseret form.

............................................................................ 

 

23.8 2018 - SÅ HAR VI NÅET 10.000 UNDERSKRIFTER - TILLYKKE TIL OS ALLE

Dagen i dag er en stor dag. Vi har rundet 10.000 underskrifter i de 29 patientforeningers underskriftindsamling imod ”funktionelle lidelser” – ”Din patientsikkerhed – din underskrift”. https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed

Da Cathrine Engsig, næstformand i ME-Foreningen og jeg i sin tid sendte den i luften, talte vi om, hvor mange underskrifter, der mon kom. Jeg var stor i slaget og sagde 20.000. Cathrine mente, at det nok blev væsentligt mindre. Heller ikke 10.000 turde hun håbe på; men i dag er det lykkedes. Med stor hjælp fra de mange, der jævnligt har lagt linket på deres facebooksider og de mange, der har delt det igen og igen.

Underskrifterne afleveres til Sundheds- og Ældreudvalget på et foretræde, som forestås af Cathrine Engsig sammen med Anette Ulstrup fra Patientforeningen Danmark.
Datoen foreligger endnu ikke; men det bliver engang i efteråret.

Underskriftindsamlingen har vi dog besluttet at fortsætte efter foretrædet, fordi der kommer nye tiltag, som kan bevirke, at endnu flere forhåbentlig får lyst at skrive under.
Lad os se, hvor det hele ender; men endt er det i hvert fald endnu ikke. 

..........................................................................


22.8 2018 - LÆGER LAVER FORSKNINGSFORUM VEDR. MEDICINSK CANNABIS


Der er nu læger, der har besluttet at danne et nyt forum, ”Forum for Vidensbaseret Cannabinoid Forskning”. Det er et forum for læger og forskere med interesse i både at samle og dele viden om cannabis.


Professor Peter Derek Christian Leutscher er blandt initiativtagerne.

”Vi har modtaget en kostbar uddannelse af samfundet, og vi har på mange måder ansvar og pligt til at hjælpe og rådgive patienterne i forhold til deres beslutning om behandling med medicinsk cannabis,” siger han og fortsætter: ”Det bør ikke være afgørende, hvilken holdning man nu måtte have som læge i forhold til cannabis. Helt at afvise medicinsk cannabis kan nemlig blive værdiladet og en faglig beslutning, som i sidste ende kan få uheldige konsekvenser for patienter, der tit mangler lægelig rådgivning omkring korrekt dosering af cannabis”.

Det første møde finder sted i september.

Praktiserende læge Bent Damgaard fra Kolding er også med. Han udskriver nogle gange cannanbis. Samtidig forstår han også sine skeptiske kolleger, fordi det er svært at få kvalificeret viden om det. Han håber dog på, at læger fremover kan udveksle og få systematisret kliniske erfaringer til gavn for patienterne.

Patienter tager allerede i dag cannabis uden lægehjælp, og det er på tide, at de kan få lægelig rådgivning og hjælp.

Læger, der arbejder med palliation fortæller, at 30-40 % medicinerer sig selv med cannabis i et vanskeligt sygdomsforløb.

Der mangler fortsat klokkeklar evidens; men patienterne tager det alligevel, og de mener. De mener derfor, at de skylder patienterne at gøre noget mere for at hjælpe dem.


Kilde: https://propatienter.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1448:laeger-danner-forum-for-forskning-i-medicinsk-cannabis&catid=19:nyheder


MINE KOMMENTARER:

Læger med hjertet på rette sted! Hvor dejligt. Det er desværre ikke så ret tit, vi hører om nogle, der tør stille sig frem og åbenlyst erkende, at de gerne vil hjælpe patienterne, selv om der mangler evidens på et område.

Jeg har før efterlyst, at læger selv begynder at indsamle og systematisere data, så de kan få mere viden om cannabis. Nu sker det endelig. Det er på høje tid, så patienter ikke behøver at medicinere sig selv med ulovligt medicin købt på det sorte marked længere end højst nødvendigt. Hvis det vel at mærke viser sig, at der ER evidens for virkningen; for ellers bliver konsekvensen vel det modsatte: at patienterne for alvor kommer på herrens mark.


Historisk set har patienter dog også på andre områder været forud for læger. Fx mht. Glucosamin, som lægerne i årevis fornægtede. Da jeg selv tog det i sin tid, købte jeg det i Matas. Det var beregnet til behandling af heste med gigt! Men da effekten viste sig god nok, blev det pludseligt til et lægemiddel, som kostede mindst det dobbelte! For sådan er det også, selv om det er et naturligt præparat. 

..........................................................................

21.8 2018 - COCHRANE VIL UNDERSØGE DERES EGEN KONKLUSION PÅ HPV-VACCINEN

I 2016 udgav Cochrane et stort review, som inkluderede 26 studier og 73.428 kvinder. Heraf konkluderedes, ”at HPV-vaccinen ikke alene virker efter hensigten, men at vaccinen også er helt ufarlig”.

Nu kritiserer professor Peter Gøtzsche, som er leder af Nordic Cochrane Center, at HPV-vaccinen dengang blev frikendt.  Derfor lanceres et nyt studie, og emnet undersøges en gang mere. Ud over de oprindeligt inkluderede studier tilføjes yderligere 46 studier og 120.000 kvinder.

Studiet skal belyse HPV-vaccinenes sikkerhed én gang for alle. Denne gang til bunds.

Kilde: Dagens Pharma 13.8 2018

MINE KOMMENTARER:

Det er særdeles interessant, at Peter Gøtzsche nu vil tilføje yderligere 46 studier til et nyt review vedr. HPV-studier, så det samlede antal kommer op på 62 – og altså ikke som oprindeligt kun 26. Også antallet af inkluderede patienter stiger fra 73.248 til 192.248.

Det er en ret voldsom stigning, som måske indikerer, at der er offentliggjort temmelig mange nye studier, siden det oprindelige review blev lavet.

Det er glædeligt, at Gøtzsche med dette review mener, at man nu en gang for alle vil have sikkerheden fastslået. Han har vel fået en mistanke om, at deres første konklusion måske ikke holder vand, siden han nu omgør det?

Alternativt skal munden en gang for alle lukkes på alle kritikere af vaccinen?

Selv om Sundhedsstyrelsen er lykkedes med at få øget procentdelen af unge vaccinerede kvinder klækkeligt igen, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er stadig er usikkerhed på området. Selv ville jeg i hvert fald stadig være usikker, hvis det var mit barn, der skulle vaccineres.

I dag henvises ofte til den massehysteri, de unge piger lagde for dagen, da TV2 afslørede, at vaccinen havde bivirkninger. Nu får tiden vise, om det virkelig drejer sig om massehysteri, eller om man har nægtet at se kendsgerningerne om, at nogle måske har fået alvorlige bivirkninger, i øjnene. Er det tilfældet, er det også på tide, at disse unge piger får oprejsning. 
 

......................................................................

20.8 2018 - MIT EGET FORLØB

Jeg skrev i går, at jeg vil lægge det op, jeg selv har sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed vedr. min oplevelser med "funktionel lidelse". Hvis du vælger at sende noget ind, skal du være opmærksom på, at du skal sende det til 
Charlotte Hjort, chhj@sst.dk  og til
Charlotte Hjort på senord@sst.dk  samt til 
Stig Gerdes som cc

Aarhus den 5.8 2018

Til overlæge Helene Bavnhøj Hansen, Styrelsen for Patientsikkerhed

Vedr:
MIN HISTORIE MED FEJLDIAGNOSTICERING OG FEJLBEHANDLING SOM FØLGE AF ”FUNKTIONEL LIDELSE”

Efter en voldsom trafikulykke, hvor jeg blev påkørt bagfra af en lastbil, som kørte 90 km/t, mens jeg holdt stille, blev bilen nærmest halveret. Mit sæde brækkede, og jeg slog nakkestøtten af med hovedet.

Efterfølgende fik jeg diagnosen whiplash.
Egen læge fandt ikke ordentlig udredning nødvendigt. Så først efter 15 mdr., da jeg havde anlagt erstatningssag, blev jeg undersøgt hos en speciallæge i neurokirurgi, som fandt nedsat kraft i venstre arm, diskusprotusion, ledbåndsløshed fra C4-C6 samt skade på den bagre lange muskel langs hvirvelsøjlen.
Trods svære smerter i venstre skulder ville min læge heller ikke sende mig til videre undersøgelse af skulderen, fordi hun mente, det ikke ville vise noget. Hun havde da været på TERM-kursus.  
Igen trådte forsikringsselskabet ind over, men først efter 3 år. Min skulder blev da undersøgt af en ortopædkirurg, som stillede diagnosen frossen skulder i svær grad forårsaget af ulykken.  Indtil da havde jeg fået at vide, at jeg skulle træne, og jeg havde pligtskyldigt trænet 3-4 x ugentligt i træningscenter. Efter konstatering af den frosne skulder, skulle skulderen holdes i fuldstændig ro. Efter tre års fejlbehandling!
Efter 5 år blev jeg atter undersøgt hos samme speciallæge i neurokirurgi, som tidligere havde undersøgt mig. Han konstaterede, at jeg var blevet dårligere men sagde, at det IKKE skyldtes ulykken. Han undersøgte fx min lugtesans, og jeg kunne ikke genkende de to lugte, jeg kunne lugte (kaffe og vanilje), mens jeg ikke kunne lugte den tredje, som var saltsyre. I journalen skrev han, at min lugtesans var i.a. Han noterede ikke i journalen, at min nakke, som havde en helt normal krumning på røntgen umiddelbart efter ulykken, nu havde udviklet en kyfose med et stort knæk. Også flere andre ting blev ikke noteret. De elektriske stød jeg mærkede som jag i arme og ben samt den rysten, jeg havde af specielt begge fødder samt venstre hånd, skrev han i erklæringen ikke kunne skyldes ulykken, fordi det var så lang tid siden. At mit hoved hældte mod venstre tillagde han ingen betydning, fordi han kunne rette det op. Osv.
Før denne undersøgelse havde jeg fået foretaget en funktionel røntgenundersøgelse i C-bue hos en tysk reumatolog, som en uge efter undersøgelsen hos den danske neurokirurg foretog en stivgørende operation i min nakke med indsættelse af to titaniumstænger og 12 skruer pga. rygmarvstryk, ledbåndsskader på de alare ligamenter samt på ligamenterne mellem kraniet og C1. Det var en helt igennem eksperimentel og langt fra ufarlig operation; men jeg kunne ikke udholde mine symptomer og havde intet valg.
Alle min værste symptomer forsvandt med operationen - min grå hudfarve i ansigtet blev normal, black out tilfælde når jeg bøjede mig forover forsvandt sammen med den voldsomme svimmelhed, ødelagte retningssans (jeg trak til den ene side, når jeg gik), problemer med at fiksere mine øjne, læse og se, osteklokkefornemmelsen, de elektriske stød i ekstremiteterne, den daglige invaliderende hovedpine ind bag venstre øje, rystelserne i begge føder/ben og specielt venstre hånd/arm.
Da min fysioterapeut allerede før operationen havde fundet nedsat kraft i venstre arm og ben, blev jeg af egen læge, som jeg i mellemtiden havde skiftet ud med en ny, der tog mig alvorligt, sendt til undersøgelse hos en neurolog. Her fik jeg diagnosen miskendt rygmarvstryk og moderat venstresidig hemiparese. En urologisk undersøgelse afslørede desuden hyperton blære.
Neurologen ønskede mig derfor atter undersøgt hos en neurokirurg. Neurokirurgen stillede – helt uden at undersøge mig – atter diagnosen distorsio columna cervicalis. Tilbage var således whiplashdiagnosen og væk var de to alvorlige diagnoser, som neurologen havde stillet og andre havde overset. En anden neurokirurg gjorde nøjagtig det samme. Jeg opgav og klagede over lægerne, men fik ikke medhold.
Når jeg tænker tilbage på forløbet, hvad jeg heldigvis sjældent gør i dag, bliver jeg stadig vred; for hvad er det foregår i Danmark? Desværre kan det meget let besvares: ”Funktionelle lidelser”/psykiatrisering fører til fejldiagnose på fejldiagnose, og når fejldiagnoser først er en kendsgerning sammen med fejlbehandling, dækker danske læger over hinanden og patienten får ikke den nødvendige behandling. Eller undskyldning.
”Funktionelle lidelser” bør forbydes. De fører til alt, alt for megen lidelse blandt de mange, der fejldiagnosticeres og dermed også fejlbehandles. Inklusive mig selv.
Hvis min historie heller ikke denne gang tages alvorligt, mister jeg den allersidste rest af tillid til, at sundhedssystemet vil patienterne det godt, og jeg imødeser en fremtid, hvor flere og flere mennesker invalideres alvorligt af sundhedsvæsenet alene af den grund, at de ikke tages alvorligt. Det er ikke længere patienternes tarv, der varetages.

Med venlig hilsen
sygeplejerske og forfatter til bogen ”Tag piskesmæld alvorligt”
Hanne Holst Rasmussen

 

....................................................................................

19.08 2018 - NYT FRA STIG GERDES OG BENTE STENFALK OM ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Kære Helene B. Hansen

Tak for konstruktiv telefonsamtale d. 15/8.

Det glæder mig at du har forståelse for, at der skal gøres alt hvad der er muligt for at få Forskningscenter for Funktionelle lidelser( FFL) og Funktionelle Lidelser(FL) fjernet fra det danske sundhedsvæsen.

De mange anmeldelser/klager du modtager viser, sammen med de ca. 10000 underskrifter mod FFL og FL, at det ikke blot er krusninger på overfladen, men er signaler på voldsom modstand mod FFL og FL. De bør derfor fjernes fra det danske sundhedsvæsen.

Problemet med at få diagnosen FL fjernet fra patientjournaler bedes du også undersøge, det er uforståeligt at en forskningsdiagnose der ikke er anderkendt af WHO, skrives i journalernes diagnoseark.

Jeg vil hermed anmode om aktindsigt i STPST undersøgelse af FFL og FL.

MVH

Stig Gerdes

 -------------------------------------------------

Kære Charlotte Hjort

Jeg kan forstå på forhenværende læge Stig Gerdes, at Helene K Hansen i Styrelsen for Patientklager ikke kan klare at modtage flere patientforløb ang. funktionelle lidelser... det forstår jeg godt, for de patientforløb er heller ikke rar læsning, men de er ikke desto mindre udtryk for virkelige patientforløb i dagens Danmark, og som sådan bør enhver ansvarlig medarbejder i Styrelsen for Patientsikkerhed vel kunne 'klare mosten'?

Jeg ved, at der er flere læger, som støtter Stig Gerdes, men som ikke tør støtte ham offentligt af frygt for deres karriere og arbejde. De er bange for at få taget deres autorisation, hvilket man jo godt kan forstå, efter den ganske urimelige medfart Stig Gerdes har fået for at hjælpe en patient, som ingen læge ville eller turde tage sig af. Han nedsatte blot en Olanzapin-dosis en smule, fordi patienten tydeligt var overdoseret med stivnede muskler overalt (set ved selvsyn), hvilket en efterfølgende blodprøve da også tydeligt viste. Stig Gerdes gjorde ikke andet, end hvad masser af læger gør hver eneste dag.

Jeg kan forstå på Stig Gerdes, at du gerne vil følge med på FaceBook i, hvilke patientforløb om fejlbehandling efter konceptet for funktionelle lidelser der bliver lagt ud der.

Du vil få tilsendt patientforløb løbende, men da du måske ikke har fået eftersendt alle patientforløbene, som Helene K Hansen har fået tilsendt, så er der måske en vis ide i det. Men du skal vide, at der er mange grupper vi lægger op i.

Mange patienter med meget forskellige sygdomme er desværre berørt af de uønskede funktionelle lidelser, og der bliver lagt op i alle de grupper, som omhandler den pågældende sygdom, som klagen / patientforløbet handler om og i de grupper, som samler alle sygdommene, som er indlemmet i begrebet funktionelle lidelser.

Nogen grupper er lukkede og hemmelige, og der skal man søge optagelse. Men i denne tråd i denne offentlige gruppe vil jeg bestræbe mig på at lægge alle de indkomne patientforløb, som vi får lov til at offentliggøre. Denne side er en oplysningsside, som alle kan se uden at være medlem, så der findes ikke megen kommunikation mellem brugerne, men den findes til gengæld på andre sider.

https://www.facebook.com/groups/266081467164252/permalink/509129829526080/

Med håbet om at få afskaffet den for fysisk syge patienter skadelige og for lægerne ansvarsforflygtigende 'diagnose', funktionelle lidelser, der ikke findes evidens for, og som ikke registreres hos Sundhedsdatastyrelsen, og som ikke findes i ICD-10-koderegistret, som Danmark har tiltrådt.

V.h. Bente Stenfalk

---------------------------------------

Jeg vil derfor bede jer sende jeres patientforløb til

Charlotte Hjort, chhj@sst.dk og til

Charlotte Hjort på senord@sst.dk,

og stadig til Stig Gerdes og mig, så vi kan følge med i, hvor mange patientforløb der bliver sendt af sted til hende og Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

MINE KOMMENTARER: 
Stig Gerdes har indtil videre modtaget ca. 20 patienthistorier; men der er behov for mange flere, hvis det skal rykke. Lad os hjælpe ham, alle os der har oplevet "funktionelle lidelser" på tæt hold. Jeg har ikke selv fået "diagnosen"; men jeg mærkede på et tidspunkt et tydeligt holdsningsskift hos min egen læge, som begyndte at stille helt anderledes spørgsmål. Jeg er ret sikker på, at hun havde været på TERM-kursus.
Ugen før jeg skulle opereres i Tyskland, blev jeg undersøgt af en speciallæge i neurokirurgi, som havde undersøgt mig 3-4 år tidligere. Han kunne godt se, at jeg havde fået det meget dårligere; men han sagde, at det ikke skyldtes ulykken. 

I morgen får I hele min historie, som jeg har sendt ind. 
Det er nu, det kan nytte at gøre noget.  Kan li'

....................................................................


18.8 2018 - ANGST FOR SYGDOM OVERFØRES IKKE FRA MOR TIL BARN


På børne-og ungdomspsykiatrisk afdeling havde en professor regnet med, at sygelig angst for sygdom overføres fra mor til barn. Fx hvis moren konstant går til lægen med barnet, fordi hun er bekymret for det.


Men så simpelt er det ikke.

I forskning fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har de sammenlignet børn af mødre med svær helbredsangst – hypokondere – med børn af raske mødre. Overraskende var konklusionen, at børn af mødre med svær helbredsangst ikke var mere bange for sygdom end børn med raske forældre.

Mette Viller Thorgaard, ph.d., der står bag forskningen.

Hendes hypotense var, at børn af syge mødre ville vise flere tegn på angst for sygdom end andrebørn. Fordi tidligere forskning har vist noget andet.
Forskerne har undersøgt 150 børn mellem 8-17 år. Halvtreds af dem havde en mor med svær helbredsangst. 49 havde en mor med leddegigt og 51 havde raske mødre.

Børn af mødre med leddegigt var mindst bekymrede. Men ellers var der ingen nævneværdig forskel på børn med raske mødre eller med mødre med svær helbredsangst.


”Det fund havde vi heller ikke regnet med” siger Mette Ville Thorgaard. Måske skyldes det, at mødrene klarer sig godt i dagligdagen eller ligefrem beskytter barnet, så barnet ikke bekymres.

Mødre med helbredsangst tager oftere deres børn med til læge end andre mødre; men det påvirker tilsyneladende ikke børnene.

Fremover vil man være mere opmærksom på at tale med mødrene om angsten for deres børns helbred. Desuden er der brug for mere forskning mhp. endeligt at kunne fastslå, at helbredsangst ikke smitter fra mor til barn.


Samtidig med denne forskning er der også lavet en gannemgang af 23 studier; men kun i 3 af dem undersøgtes, om der var sammenhæng mellem helbredssymptomer hos forældre og deres børn. I disse tre fandt man dog en sammenhæng mellem helbredsangste forældre og en øget ansgst hos deres børn. Det betyder, at der er behov for flere undersøgelser.


Undersøgelsen har fokuseret på børn fra 8-17 år; men også andre aldersgrupper bør inddragges.


Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/sygelig-angst-for-sygdom-overfoeres-ikke-fra-mor-til-barn?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=23e797d216-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_18&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-23e797d216-239834265

MINE KOMMENTARER:
Så er det midlertidigt fastslået, at helbredsangst ikke smitter fra mor til barn. Når jeg skriver midlertidigt skyldes det, at der allerede er planer om yderligere forskning. Det er klart; for denne forskning viser jo ikke det, FFL forventede, at den skulle vise. Så laver man bare et nyt. Viser det ny, at der er sammenhæng, vil de muligvis fastslå, at der nu ER påvist sammenhæng?! Og resultatet ovenfor kan gå i glemmebogen?!

Forskningen omfatter langt flere patienter, end Per Fink har i visse af sine studier, så på den led, virker det mere troværdigt end så meget andet af det, jeg har set fra deres hånd.

Hvad er helbredsangst. Helbredsangst er en sygelig angst for at fejle noget. Det er en psykiatrisk sygdom. Lider whiplashskadede af helbredsangst? Jeg ved, at en del har fået netop dén diagnose. Hvorfor? Fordi de ikke tages alvorligt med de ofte alvorlige skader, de har fået efter en ulykke.
Det samme har mange med de mange andre sygdomme, der også er indlemmet under ”funktionel lidelse”. Patienterne tages ikke alvorligt. Selvfølgelig giver det anledning til bekymringer for helbredet, når ingen hverken ser patienten eller gør noget, men overlader dem i egen varetægt. Det sker alt, alt for ofte. Jeg vil ikke kalde det helbredsangst, men grov svigt fra sundhedssystemets side!

 

17.8 2018 - AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL HAR IKKE INDBERETTET MEDICINSKADER

Videnskab.dk skriver, at Aarhus Universitetshospital ikke har indberettet medicinskader.

Fejlmedicinering sker hver dag på sygehusene. I værste fald kan det føre til døden.
Da det er en såkaldt utilsigtet hændelse, skal det indrapporteres til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Nu viser ny forskning, at det langt fra altid sker.


Man har gennemgået journaler på Aarhus Universitetshospital og fundet, at der over tre måneder skete to dødsfald, hvor fejlmedicinering kan have været medvirkende årsag til patientens død. Ingen af dødsfaldene var indrapporteret. Noget tyder endda på, at lægerne slet ikke havde opdaget, at dødsfaldene kunne skyldes medicin.

Studiet betragtes som alarmerende.

Begge patienter døde af blødninger og begge havde fået for meget blodfortyndende medicin.

Forskerne opdagede også, at otte patienter i de samme tre måneder havde fået livstruende bivirkninger af medicin. Bivirkningerne kunne have været undgået, hvis medicinen var blevet doseret korrekt, mener forskerne. Heller ikke disse otte tilfælde var blevet indrapporteret.
Det skyldes ikke ond vilje, men manglende erkendelse af, at noget, som kunne have været undgået, gik galt.
Forskerne foreslår derfor nye metoder til brug for opdagelse af medicinfejlene.

Dansk patientsikkerhedsdatabase fik sidste år indberettet 9.896 fejl og utilsigtede hændelser på sygehusene i forbindelse med medicin.

En forsker i utilsigtede hændelser, Jakob Kjellberg, mener dog, at tallene kun er toppen af isbjerget. Fagfolk er helt klar over, at langt fra alle fejl indrapporteres.
Tilfældene er dog ofte komplicerede og svære at gennemskue.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE9971998/doedsfald-og-livstruende-medicinskader-blev-ikke-rapporteret-af-hospital/

MINE KOMMENTARER:
Jeg har før skrevet om medicineringsfejl. Det virker katastrofalt, hvis ca. 10.000 tilfælde af fejlmedicinering på et år kun er toppen af isbjerget. Det betyder, at man måske ikke skal håbe for sin værste fjende, at vedkommende indlægges på et hospital i dag. Noget tyder på, at der kan være alt for travlt til, at personalet kan give sig ordentligt tid til at kontrollere det, de giver patienten. Det er langt fra betryggende. Alternativt har personalet ikke tilstrækkelig viden om medicinens bivirkninger. Det er dog alarmerende, når de ikke tænker, at medicinen kan være årsagen, når en patient i blodfortyndende behandling, får blødninger i hjernen!

To ud af 10 patienter døde oven i købet af fejlmedicineringen uden, at lægerne opdagede, at det var medicinen, der var årsag til deres død. Det gør det endnu mere utrygt.


Jeg har faktisk også hørt om patienter, der har sagt til personalet, der kom med medicin, at det ikke var deres medicin. Det, de plejede at få, så anerledes ud eller de fik flere eller færre piller. Patienterne endte med at få det, de skulle have; men hvad med alle dem, der ikke selv ved, hvad de får eller er for autoritetstro til at gøre opmærksomme på fejlen?


Jeg er ret chokeret, må jeg indrømme. Som sygeplejerske har jeg lært at kontrollere al medicin tre gange – når man tager det ud af skabet, før man hælder det op og før, det sættes på plads i skabet igen. Desuden har jeg lært, at man aldrig skal give medicin uden, at patienten først oplyser sit navn, eller at man kan se navnet på patienten ved sengen. Sidst men ikke mindst har jeg lært, at man aldrig skal give medicin uden, at man kender både virkning og bivirkninger, og at man skal obserevere patieterne for bivirkninger.

Hvis tiden er knap, er der dog meget, der kan gå galt i processen med overholdelse af sikkerhedsregler.

........................................................................

16.8 2018 - MILENA PENKOWA OM CANNABIS

Milena Penkowa mener, at cannabis kan give en bedre funktion af stofskiftet.

Stofskiftesygdomme skyldes forstyrrelser i thyroid-kirtlen (skjoldbruskkirtlen), som enten kan producere for lidt eller for meget hormon.

Ved stofskifteproblemer måler lægen TSH, T3 og T4 i blodet. Hvis der er noget galt med de tal, får patienten også målt Thyroglobulin (Tg) og Thyroperoxidase (TPO). Tg indgår i både dannelse og lagring af hormonerne T3 og T4. TPO fremmer selve hormonproduktionen.


Hvis patienten har en såkaldt autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen ødelægges TPO og stofskiftet bliver lavt. Ved skader på skjoldbruskkirtlen kan man se antistoffer, der er rettet mod Tg.

Man har undersøgt, om cannabis kan beskytte mod autoimmune sygdomme, der angriber skjoldbruskkirtlen. Konklusionen på forskningen er, at cannabis forbedrer stofskiftet væsentligt.

Cannabis er også interessant, hvis man har en stofskiftesygdom, som ikke er autoimmun. Forskning har vist, at TSH faldt og frit T3 steg, hvilket er udtryk for, at stofskiftet er mere aktivt.


Kilde: https://www.facebook.com/milena.penkowa.9/posts/1853057001691698

 

MINE KOMMENTARER:
Måske undrer du dig over, at jeg skriver om stofskifteproblemer på denne hjemmeside; men det gør jeg, fordi mange whiplashskadede har problemer med deres stofskifte. Det kan skyldes, at de enten har fået nedsat blodforsyning til skjoldbruskkirtlen forårsaget af whiplashbevægelsen, fordi kirtlen ligger foran på halsen og derfor kan påvirkes, eller at de har fået hjerneskader. Stofskiftet styres nemlig fra en kirtel i hjernen, som ofte beskadiges ved traumer mod hovedet. Under whiplash rammer hjernen hjernekassen to gange, hvilket det kan give små hjerneskader. Det tages alvorligt i Danmark, som stort set alt andet vedr. whiplash. Men hvis du selv har mistanke om efter whiplash, at der kan være noget galt med stofskiftet, kan ulykken være årsagen hertil.

Desværre er der delte meninger om, hvordan man bedst behandler stofskiftesydomme. Mange rejser derfor til Tyskland, hvor de kan få anden og mere virksomt medicin; men måske kan man forsøge sig med cannabis først, før man begiver sig til et fremmed land? Jeg tror, jeg ville lade det komme an på en prøve, hvis det var mig. Virker det, er det jo fantastisk. Bortset fra, at det skal skaffes på det illegale marked.


....................................................................................

15.8 2018 - DER ER KLARE BEVISER FOR, AT FIBROMYALGI ER EN FYSISK SYGDOM

Det skriver Maibritt Jürs.

Fibromyalgi er både fysisk og målbar på lige fod med fx gigt. Det viser nordisk forskning. Ved fibromyalgi kan man måle et øget niveau af såkaldte cytokiner, som ”er en fællesbetegnelse for forskellige signalstoffer, som stimulerer vækst”. De produceres i knoglemarven og kan måles i blodbanen. Det øgede niveau af cytokiner i blod og spinalvæske kan på sigt føre til mere sikker diagnosticering.
Forkerne har undersøgt 40 patienter med fibromyalgi, 46 bloddonorer og 10 raske bloddonores spinalvæske.

Professor Torsten Gordh siger, at man tidligere ikke brugte de rette metoder, og man derfor først har fundet ud af det nu. Hvis man vil, kan metoden allerede nu anvendes i praksis. Der skal dog forskes mere, siger han.

Det får betydning for patienterne, fordi de stadig mødes med en opfattelse af, at fibromyalgi er indbildt syge.

Indtil videre bygger diagnosen af fibromyalgi på symptombilledet. Derfor er diagnosen både usikker og ofte langtrukken. Han mener også, at en del slet ikke bliver diagnosticeret, og at smertepatienter vil få det lettere i fremtiden.

Cytokonerne i spinalvæske afslører inflammation i centralnervesystemet, mens cytokiner i blodet påviser inflammation i kroppen.

Bente Danneskiold-Samsøe, som selv forsker i fibromyalgi i Danmark, mener, at det er nødvendigt med større undersøgelser, før metoden kan anvendes til diagnosticering; men det er et stort skridt på vejen. Hun har selv forsket i cytokiner tidligere. Hun er ikke sikker på, at blodprøver eller undersøgelse af spinalvæsken vil være tilstrækkeligt.

I dag forsker hun i, om fibromyalgi kan diagnosticeres ved at måle lyd i muskler. Måske vil man fremover kunne kombinere metoderne, siger hun. Der mangler dog forskningsmidler.

Lige nu ved man ikke, hvad der kom først: Cytokiner eller sygdommen.

At nogle mennesker er mere følsomme overfor smerter end andre, kan skyldes inflammationsprocessen og niveauet af cytokiner; men hun kan dog ikke sige det med sikkerhed.

Kilde: http://propatienter.dk/helbred/smerter/569-cytokiner-afslorer-fibromyalgi.html

MINE KOMMENTARER:
Denne forskning stammer fra efteråret 2017. Noget tyder på, at den forskning, der p.t. foretages på smertepatienter på Syddansk Universitet, hvor de måler biomarkører i blod og spinalvæske hos smertepatienter, kunne være i samme boldgade som den nordiske forskning. Jeg ved dog ikke, hvilke biomarkører, de undersøger på Syddansk Universitet; men jeg tror, det måske handler om biomarkører for inflammation.

Har alle smertepatienter inflammation i kroppen? Er det inflammationen, der giver smerterne? I hvert fald har man hos whiplashskadede fundet inflammation i nakken i svensk forskning. Noget tyder på, at fibromyalgiramte har mere udbredt inflammation, hvilket også nogle whiplahsskadede kan have, idet nogle har mere udbredte smerter, der kan flytte sig. Skyldes smerterne inflammation er det nærliggende at antage, at kan man gøre noget ved inflammationen, kan man samtidig gøre noget ved smerterne?

Der synes dog at være meget lang vej endnu, før forskerne når frem til et endeligt resultet med de få forskingsmidler, der er til rådighed. Kroniske smertepatienter står ikke øverst, når der fordeles forskningsmidler.

På Syddansk Universitet har de valgt kroniske smerter efter whiplash; men om det viser sig, at alle med kroniske smerter faktisk har samme processer i kroppen, mens symtomerne ytrer sig på forskellig vis, må tiden vise.
Det er dog glædeligt, at nogle interesserer sig for denne patientgruppe, som absolut ikke har den højeste prioritet i sundhedsvæsenet, selv om ca. 1 mio. danskere lider af kroniske smerter.


.............................................................................

14.8 2018 - LÆGEMIDDELSTYRELSEN FINANSIERES AF LÆGEMIDDELINDUSTRIEN

Dette er nummer to af to artikler om finansielle interessekonflikter i forhold til lægemidler.


Ud over de personlige interessekonflikter, som blev omtalt i går, har Lægemiddelstyrelsen som organisation også en væsentlig finansiel interessekonflikt, fordi styrelsen overvejende finansieres vha. brugerbetaling fra de produkter, de godkender til markedsføring.

Når et land godkender et produkt til markedsføring, opnår præparatet også godkendelse i de andre EU-lande.

”Det godkendende lands lægemiddelstyrelse får betalingen fra virksomheden for godkendelsesprocessen, og lægemiddelvirksomhederne kan frit vælge, hvilket lands lægemiddelmyndighed, der skal have opgaven og honoraret".
Lægemiddelmyndighederne i de europæiske lande konkurrerer derfor indbyrdes om at være den mest attraktive samarbejdspartner til medicinalindustrien.

Derfor kan brugerbetalingen for godkendelse af lægemidler bevirke, at lægemiddelmyndighederne i de enkelte lande bliver ”industrivenlige” og hurtigt godkender ny medicin uden at stille for mange spørgsmål.

Danmark er nr. 5 på listen i rækken af EU-lande, der godkender flest lægemidler. De godkender fx mere end dobbelt så mange præparater som Sverige. Lægemiddelstyrelsen har således en dobbeltrolle, som ikke altid betyder, at de sikrer folks sundhed.


De fire læger mener, at det er på tide, at patienternes interesser sættes foran industriens. Det er nødvendigt at sikre bedre og mere sikre og mindre skadelige lægemidler. Det kræver, at man først og fremmest formulerer nye regler for, hvordan finansielle interessekonflikter håndteres i Lægemiddelstyrelsen. Både hos den enkelte medarbejder og i forhold til strukturen i vores system, hvor Lægemiddelstyrelsen finansieres af lægemiddelindustrien.


Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10514458/patienternes-interesser-skal-saettes-foer-industriens/

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg troede ikke, at det kunne blive værre; men det er faktisk langt værre, end jeg troede. For det ikke kun enkeltpersoner (læger), der har finansielle egeninteresser i medicinalindustrien, hvilket er slemt nok, men det er også Lægemiddelstyrelsen som organisation. Det er efter min mening en fuldstændig rådden konstruktion, der virker som at sætte ræven til at vogte gæs!

Danmark brillerer oven i købet ved at ligge som nr. 5 over de lande, der godkender flest lægemidler og dermed også høster flest penge i kassen.
Når man i andre lande kan lykkes med at lave vandtætte skotter mellem både enkeltpersoner og Lægemiddelstyrelser, kan det selvfølgelig også gøres i Danmark.

Det virker særdeles utrygt, at det ikke er præparatets kvalitet, der vægtes, men at stille lægemiddelindustrien tilpas ved hurtige godkendelser og få spørgsmål om kvaliteten.

Hvornår hører det op? Hvorfor finder vi os i det? Det er jo vanvittige forhold, vi bydes som brugere og patienter, fordi økonomiske interesser igen sættes højere end mennesket!


...............................................................

13.8 2018 - LÆGEMIDDELINDUSTRIENS INTERESSER BØR IKKE VÆRE VIGTIGST
Dette er den første af to artikler om finansielle interessekonflikter i forhold til lægemidler.

Både Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner er begyndt at tænke i konsekvenser af en øget viden om betydningen af finansielle interessekonflikters betyning for slutningprocesser. Men det samme gælder ikke for Lægemiddelstyrelsen.


Artiklen er skrevet af fire læger fra ”Læger uden sponsor”, fordi de mener, at Lægemiddelstyrelsen mangler at svare på kritik i medierne angående habilitet.

Vi mennersker vil gerne gengælde tjenester, venlige handlinger og gaver for ikke at blive betragtet som snyltere. Det har betydning for finansielle interessekonflikter. Forskning viser, at mennesker ikke er bevidste om det. Vedkommende, der er involveret, kan altså ikke selv bedømme, om der er en interessekonflikt til stede.

Læger, der får undervisning eller gaver fra lægemiddelindustrien udskriver dyrere og mere skadelige lægemidler, hvis man sammenligner med læger, der ikke har modtaget ydelser. Alligevel mener læger selv, at de er upåvirkede.


Førende videnskabelige tidsskriftartikler beder forfatterne oplyse alle interessekonflikter. Nogle tidsskrifter accepterer ikke finansielle interessekonflikter.


Regionerne og statslige myndigheder har i Danmark formuleret regler for, hvordan lægers interessekonflikter skal håndteres. Sundhedsstyrelsen kræver, at læger oplyser deres interessekonflikter. Medicinrådet tillader ikke, at læger, der skal rådgive i medicinrådet, har finansielle interessekonflikter ift. lægemiddelfirmaer.


Lægemiddelstyrelsen, som godkender lægemidler, der skal markedsføres, har dog ikke de samme regler. Der er flere læger på lederniveau, der har betydelige interessekonflikter.


I andre lande ser det helt anerledes ud. I Tyskland har de nultolerance over for finansielle interessekonflikter hos dem, der godkender lægemidler. Sverige har klare retningslinjer. Det samme gælder for Norge. Danmark kunne passende indføre samme regler, mener de fire forfattere. De vil sikre, at patienternes interesse kommer i første række.


Lægemidler bør ikke godkendes af personer, der er afhængige af lægemiddelindustrien. Ofte har de tidligere arbejdet i medicinal- eller medikoindustrien, hvilket er blevet betragtet som en fordel, hvilket det ikke altid er. Der bør udarbejdes klare interesser. For man kan også opnå kompetencer andre steder i den offentlige sektor. EMA – Det europæiske lægemiddelagentur – kræver, at nyt personale skaffer sig af med enhver interesse, de måtte have, før de kan starte i lægemiddelagenturet. Det bør også indføres i Danmark, mener de fire læger.


I morgen bringes fortsættelsen, nemlig at også selve Lægemiddelstyrelsen som struktur, er dybt inficeret af finansielle interesser.


Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10514458/patienternes-interesser-skal-saettes-foer-industriens/

MINE KOMMENTARER:
Vi har længe vidst fra andre undersøgelser, at læger ikke er i stand til selv at bedømme, om deres personlige interesser på lægemiddelområdet influerer på deres vurderinger af lægemidler. Selv mener de nej; men som sagt er der undersøgelser, der viser, at det ikke er korrekt.

Hvorfor er det kun Medicinrådet, der har taget konsekvensen af det? Hvorfor ikke også fx Lægemiddelstyrelsen. Det skyldes formentlig slet og ret økonomiske incitamenter. Når økonomien sættes først, sættes menneskers ve og vel bagest. Så simpelt er det formentlig. Egentlig bør vi alle protestere mod forholdene i Danmark. Det skriger til himlen, og vitsen om, at forskellen mellem Vorherre og læger er, at Vorherre godt ved, at han ikke er læge, men læger ved ikke, at de ikke er Vorherre, bliver pludselig atter aktuel.

Hvorfor skulle læger være anderledes end alle andre mennesker, der lader sig påvirke af reklamer? Det er de selvfølgelig heller ikke. Men mange tror det stadig. Der lød ramaskrig, da Medicinrådet ændrede deres regler, fordi de rent faktisk ikke kunne lykkes med at finde læger til rådet, som ikke var inhabile, fordi de samarbejdede med lægemiddelindustrien.

Jeg har naivt troet, at læger har valgt at blive læger, fordi de ønsker at hjælpe patienterne. Nu ser det ud til, at mange af dem er parate til at sælge deres syge bedstemor eller med andre ord præparater, der ikke nødvedigvis er de bedste, fordi de får penge fra netop det firma, hvorfra bedstemors medicin kommer fra.

Det er på høje tid, at der ændres på disse forhold, så patienternes sikkerhed og helbred sættes i højsædet!

.............................................................................................

10.8 2018 - SMERTEPATIENTER UNDRER SIG OVER LÆGEMODSTAND MOD CANNABIS
Mange smerteramte føler, at de bliver snydt mht. cannabismedicin pga. lægernes modstand. Smertepatienter med mange smerter er ofte storforbrugere af smertestillende medicin. Mange får store mængder morfin. Alligevel har de svært ved at få lægerne til at ordinere medicinsk cannabis.

Ulykkespatienforeningen og Polioforeningen har lavet en undersøgelse blandt deres medlemmer. Halvdelen er fysisk afhængige af smertestillende medicin, men tre ud af fire jævnligt bruger lægeordineret medicin og ca. 60 % bruger det flere gange dagligt.
Det mest brugte præparat er morfin.
Formanden for foreningen, Janus Tarp, er skuffet over, at 88 % af de medlemmer, der siden 1. januar, hvor forsøget med cannabis trådte i kraft, har fået nej fra lægerne. Også selv om mange af dem har positive erfaringer med cannabis, som de førhen har skaffet sig illegalt.
Derfor er han ikke imponeret over forsøgsordningen. Politikerne har ikke fået taget lægerne ordentligt i ed, før ordningen startede.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) begrunder det med, at cannabis ikke er et godkendt lægemiddel.
Anders Beich, der er formand for DSAM, siger, at ”politikerne har vedtaget en lovgivning, som kører frontalt imod al lægelig rådgivning på området”, samtidig med at han erkender, at der er store og reelle problemer med afhængighed af stærk medicin blandt smerteramte.
”Vi er noget i bekneb med, hvordan man smertestiller folk. Derfor kunne man også med fordel have lavet nogle store forsøg med folk, der er afhængige af morfin, for at se, om forskellige cannabisprodukter gør en forskel”, siger han.
Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10773594/smerteramte-foeler-sig-snydt-for-cannabismedicin/

MINE KOMMENTARER:
Det er lidt sent at komme med et konstruktivt forslag om et forsøg med cannabisprodukter. Det havde været langt bedre, før forsøgsordningen blev sat i gang. Det havde være rigtig godt, om Janus Tarp have sagt det for meget lang tid siden.
Det er flere år siden, Folketinget begyndte at tale om en forsøgsordning. Havde lægerne ikke blot været ”Rasmus modsat” og sovet i timerne, havde det måske set anderledes ud i dag. Måske kunne berørte patientforeninger også have påvirket forsøgsordningen.
Man kunne også vælge at sige, at patienterne selv har lavet de forsøg, der skal laves. Mange har jo købt cannabis på det illegale marked og eksperimenteret med det. Man kunne bare spørge dem, hvordan det har virket, og om de har haft bivirkninger på den dosis, de har taget.
Jeg ser ofte, at videnskaben kan spænde ben for fremskridt. I dette tilfælde har man erfaringer fra udlandet, der viser, at bivirkningsfrekvensen er lav, og at antallet af trafikulykker, hvor mennesker på stærkt smertestillende medicin er involveret, er faldet drastisk. Der er altså flere fordele ved at prøve det.
Desværre er mange læger/Lægemiddelstyrelsen i medicinalfirmaernes lommer, og de får intet ud af at udskrive cannabis, som er et naturprodukt. Om det spiller ind skal jeg lade være usagt; men med den holdning, lægerne indtil nu har lagt for dagen mht. cannabis, er tanken desværre ikke helt fjern. Desværre, fordi jeg ikke forstår, at ikke alle læger ønsker det bedste for patienten, fordi de har personlige og økonomiske interesser involveret. Det burde ikke være tilladt i et fag, hvor syge mennesker er meget afhængige af, at fagkunskaben har en høj etik og moral på deres vegne. 

..................................................................................... 
 

9.8 2018 - UNDERSØGELSEN VEDRØRENDE ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

DanFund er en videnskabelig befolkningsundersøgelse. Formålet er at få en bedre forståele af ”funktionelle lidelser” som kroniske smerter, fibromyalgi, ME, whiplash, irriteret tyktarm etc.


De indsamlede data vil dog også blive benyttet til forkning i fx hjertekarsygdomme, sukkersyge m.m.

I forbindelse med den første undersøgelse måltes bla. kolesterol, blodtryk, blodsukker, kondition, lungefunktion etc. Desuden udfyldte deltagerne et spørgeskema om mentale og fysiske faktorer.

 Nu går de i gang med at finde årsagerne til, at så mange udvikler funktionelle lidelser mhp. at kunne iværksætte en mere hensigtsmæssig forebyggelses- og behandlingsstrategi til gavn for både patienterne og for samfundet.

De vil undersøge hyppigheden af ”funktionelle lidelser” i befolkningen, årsagerne bag sygdommene (fra gener, nervesystemets funktion, stofskifte, infektioner, sociale og psykiske faktorer), hvem der får sygdommene (risikofaktorer identificeres), konsekvenser på både individuelt og et samfundsmæssigt plan, prognosen, betydning for livskvalitet, beskæftigelse, pension, forbrug af sundhedsydelser m.m.
Projektet er støttet økonomisk af TrygFonden og Lundbeck Fonden.

Kilde: https://www.regionh.dk/fcfs/befolkningsbaseret-epidemiologi/befolkningsunders%C3%B8gelser/Sider/DanFund.aspx

 

MINE KOMMENTARER: 
Torben Jørgensen er leder af DanFund projektet i samarbejde med bla. Per Fink. De har allerede ud fra de 10.000 københavnere, de har indsamlet data på, fundet, at hver 5. kvinde og hver 10. mand lider af ”funktionel lidelse”.

Nu vil de gå mere i dybden med deres data og forsøge at finde årsager til, at folk får ”funktionel lidelse”. 

Det vil formentlig ikke komme spor bag på nogle, hvis årsagen til alle lidelserne er stress, tidligere traumer – fysiske og psykiske – samt sociale problemstillinger. Det er jo det, de hele tiden har lagt op til. 

Der kommer formentlig præcist det ud af et sådan projekt, som de regner med. Det er der intet overraskende i. I det hele taget er der indtil videre ingen overraskelser. 

Vi kan kun håbe på, at der sidder læger, der ser med nye og andre øjne på det, når deres data skal bearbejdes. Men lad os se. Jeg vil se det, før jeg tror det. Hidtil har der intet nyt været under solen, når Fink og co. går i gang. Så hvorfor skulle der være det denne gang?

7.8 2018 - SMERTER I BEVÆGEAPPARATET

De nationale kliniske regningslinjer om behandling og rehabilitering af patienter med kroniske smerter er revideret i 2018. 
Dog kun på ét område, nemlig i forbindelse med kognitiv adfærdsterapi. Jeg husker ikke, hvad der stod i den gamle udgave og kan ikke finde tilbage til den. Jeg hjalp i sin tid den forrige bestyrelse i Whiplashforeningen med at lave høringssvar vedr. udkastet. 

Der er fortsat stærk anbefaling for kognitiv terapi i den reviderede udgave fra 2018. Men ændringen består i – som jeg umiddelbart kan se (jeg har ikke længere den gamle udgave) – at evidensen tidligere var ”lav”, men nu betegnes som ”moderat”.

Selv om NKR er udarbejdet i forhold til fibromyalgi, omfattes ALLE patienter med kroniske generaliserede smerter i bevægeapparatet, inklusive whiplash, af retningslinjen. 

Dvs. at der nu må være kommet flere beviser for effekten af CBT og ACT i forhold til fibromyalgi; men retningslinjen omfatter stadig alle. Jeg har aldrig forstået det koncept. 

Der er rent faktisk beviser for, at psykologiske interventioner IKKE hjælper på whiplash. Derfor er det uforståeligt, at whiplash hører under retningslinjen. 
De fleste whiplahskadede har smerter i nakke, skuldre/skuldre, lænd, kæber samt hovedpine. Det kan ikke betragtes som generaliserede smerter, da smerten er lokalisreret. Jeg har dog sidenhen fundet ud af, at generaliserede smerter betyder, at patienten ud over smerter også har andre symptomer som fx nedsat koncentrations- og hukommelsesproblemer samt funktionsnedsættelse. Altså lig med ”funktionel lidelse”. Men det giver også mening i forhold til, at kroniske smerter betragtes som ”funktionel lidelse”.

Jeg har lige kommunikeret med en overlæge på OUH, som siger, at det ikke er alle whiplashskadede, der har generaliserede smerter! Så uenigheden på whiplashområdet florerer stadig! 

”Arbejdsgruppen finder det derfor væsentligt, at der gives et tilbud til motiverede patienter der er i stand til at yde en egen indsats i gennem behandlingsforløbet. Det vil ikke være alle patienter med kroniske generaliserede smerter som ønsker eller vil have gavn af psykologisk behandling. Arbejdsgruppen mener derfor, at tilbuddet især skal rettes mod patienter med mere komplekse problemstillinger”. 

De har således rent faktisk tilføjet, at ikke alle patienter har gavn af psykologisk behandling! Det er lidt af en indrømmelse, når det har været hovedforslaget i behandlingen af kroniske smerter efter whiplash! 
Det er også lidt af en indrømmelse, at de skriver, at mange patienter ikke ønsker terapi! 

Der anføres også som noget nyt i den reviderede udgave, at der ikke er konsensus om, hvilken terapiform, der er bedst. 

Patienter, der har oplevet fysiske traumer, er dog en del af målgruppen. Så whiplash hører stadig med. Desværre. I samme sætning nævnes dysfunktionelle sociale relationer og andre stressfulde livshændelser. De kører med andre ord videre i samme spor mht. stress og sociale forhold og tidligere traumer. De nævner dog ikke direkte psykiske traumer. Men det er formentlig dækket ind under ”andre stressfulde livshændelser”.

De har også tilføjet, at det er vigtigt, at patienten er indforstået med baggrunden for behandlingen og om de gavnlige effekter af behandlingen, som bør gives af fagpersoner, der er tilstrækkeligt uddannet indenfor de relevante terapeutisk retninger og ved grundlæggende viden om smertetilstande. 

Også dette er nye toner. Måske har de fundet ud af, at mange kommuner har tilbudt behandling med psykoterapi af sundhedspersoner med for lidt uddannelse. Det er altså ikke nok at sende folk på et aftenskolehold i mindfulness, hvis underviseren ikke er tilstrækkeligt uddannet. Det er også lidt af en indrømmelse.
 

Til gengæld må det betyde, at behandlingen langt fra bliver så billig, som først antaget. Hvis der skal rigtige sundhedsprofessionelle til, koster det knapper, hvis mange skal have kvalificeret behandling. Så kan man lige så godt lave et tværfagligt center én gang for alle! For det ved vi, at der er evidens for indenfor flere af de lidelser, der er omfattet af ”funktionelle lidelser”.

Kilde: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/26ED4397D60944BBB86ADF1EA19B4DB9.ash

..................................................................................


6.8 2018 - MIT BREV TIL STØTTE FOR STIG GERDES
Her er det brev, jeg har skrevet til Styrelsen for Patientsikkerhed mhp. at støtte Stig Gerdes, som har anlagt sag mod Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser, jvnf. nyheden i går, den 5.8 2018. 

Til overlæge Helene Bavnhøj Hansen, Styrelsen for Patientsikkerhed

Vedr:
MIN HISTORIE MED FEJLDIAGNOSTICERING OG FEJLBEHANDLING SOM FØLGE AF ”FUNKTIONEL LIDELSE”

Efter en voldsom trafikulykke, hvor jeg blev påkørt bagfra af en lastbil, som kørte 90 km/t, mens jeg holdt stille, blev bilen nærmest halveret. Mit sæde brækkede, og jeg slog nakkestøtten af med hovedet.

Efterfølgende fik jeg diagnosen whiplash.

Egen læge fandt ikke ordentlig udredning nødvendigt. Så først efter 15 mdr., da jeg havde anlagt erstatningssag, blev jeg undersøgt hos en speciallæge i neurokirurgi, som fandt nedsat kraft i venstre arm, diskusprotusion, ledbåndsløshed fra C4-C6 samt skade på den bagre lange muskel langs hvirvelsøjlen.


Trods svære smerter i venstre skulder ville min læge heller ikke sende mig til videre undersøgelse af skulderen, fordi hun mente, det ikke ville vise noget. Hun havde da været på TERM-kursus.  


Igen trådte forsikringsselskabet ind over, men først efter 3 år. Min skulder blev da undersøgt af en ortopædkirurg, som stillede diagnosen frossen skulder i svær grad forårsaget af ulykken.  Indtil da havde jeg fået at vide, at jeg skulle træne, og jeg havde pligtskyldigt trænet 3-4 x ugentligt i træningscenter. Efter konstatering af den frosne skulder, skulle skulderen holdes i fuldstændig ro. Efter tre års fejlbehandling!


Efter 5 år blev jeg atter undersøgt hos samme speciallæge i neurokirurgi, som tidligere havde undersøgt mig. Han konstaterede, at jeg var blevet dårligere men sagde, at det IKKE skyldtes ulykken. Han undersøgte fx min lugtesans, og jeg kunne ikke genkende de to lugte, jeg kunne lugte (kaffe og vanilje), mens jeg ikke kunne lugte den tredje, som var saltsyre. I journalen skrev han, at min lugtesans var i.a. Han noterede ikke i journalen, at min nakke, som havde en helt normal krumning på røntgen umiddelbart efter ulykken, nu havde udviklet en kyfose med et stort knæk. Også flere andre ting blev ikke noteret. De elektriske stød jeg mærkede som jag i arme og ben samt den rysten, jeg havde af specielt begge fødder samt venstre hånd, skrev han i erklæringen ikke kunne skyldes ulykken, fordi det var så lang tid siden. At mit hoved hældte mod venstre tillagde han ingen betydning, fordi han kunne rette det op. Osv.


Før denne undersøgelse havde jeg fået foretaget en funktionel røntgenundersøgelse i C-bue hos en tysk reumatolog, som en uge efter undersøgelsen hos den danske neurokirurg foretog en stivgørende operation i min nakke med indsættelse af to titaniumstænger og 12 skruer pga. rygmarvstryk, ledbåndsskader på de alare ligamenter samt på ligamenterne mellem kraniet og C1. Det var en helt igennem eksperimentel og langt fra ufarlig operation; men jeg kunne ikke udholde mine symptomer og havde intet valg.


Alle min værste symptomer forsvandt med operationen - min grå hudfarve i ansigtet blev normal, black out tilfælde når jeg bøjede mig forover forsvandt sammen med den voldsomme svimmelhed, ødelagte retningssans (jeg trak til den ene side, når jeg gik), problemer med at fiksere mine øjne, læse og se, osteklokkefornemmelsen, de elektriske stød i ekstremiteterne, den daglige invaliderende hovedpine ind bag venstre øje, rystelserne i begge føder/ben og specielt venstre hånd/arm.


Da min fysioterapeut allerede før operationen havde fundet nedsat kraft i venstre arm og ben, blev jeg af egen læge, som jeg i mellemtiden havde skiftet ud med en ny, der tog mig alvorligt, sendt til undersøgelse hos en neurolog. Her fik jeg diagnosen miskendt rygmarvstryk og moderat venstresidig hemiparese. En urologisk undersøgelse afslørede desuden hyperton blære.

Neurologen ønskede mig derfor atter undersøgt hos en neurokirurg.

Neurokirurgen stillede – helt uden at undersøge mig – atter diagnosen distorsio columna cervicalis. Tilbage var således whiplashdiagnosen og væk var de to alvorlige diagnoser, som neurologen havde stillet og andre havde overset. En anden neurokirurg gjorde nøjagtig det samme. Jeg opgav og klagede over lægerne, men fik ikke medhold.


Når jeg tænker tilbage på forløbet, hvad jeg heldigvis sjældent gør i dag, bliver jeg stadig vred; for hvad er det foregår i Danmark? Desværre kan det meget let besvares: ”Funktionelle lidelser”/psykiatrisering fører til fejldiagnose på fejldiagnose, og når fejldiagnoser først er en kendsgerning sammen med fejlbehandling, dækker danske læger over hinanden og patienten får ikke den nødvendige behandling. Eller undskyldning.


”Funktionelle lidelser” bør forbydes. De fører til alt, alt for megen lidelse blandt de mange, der fejldiagnosticeres og dermed også fejlbehandles. Inklusive mig selv.

Hvis min historie heller ikke denne gang tages alvorligt, mister jeg den allersidste rest af tillid til, at sundhedssystemet vil patienterne det godt, og jeg imødeser en fremtid, hvor flere og flere mennesker invalideres alvorligt af sundhedsvæsenet alene af den grund, at de ikke tages alvorligt. Det er ikke længere patienternes tarv, der varetages.

 

Med venlig hilsen
sygeplejerske og forfatter til bogen ”Tag piskesmæld alvorligt”
Hanne Holst Rasmussen 


......................................................................................................

5.8 2018 - STIG GERDES HAR ANMELDT FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSER FOR FEJLDIAGNOSTICERING

"Jeg har haft en mail korrespondance med Styrelsen for patientsikkerhed, reg. nord, angående min anmeldelse af Funktionelle Lidelser. Aktindsigten viser et afslag med begrundelse i, at ”der ikke er nævnt konkrete patientforløb, således at vi kan vurdere den sundhedsfaglige behandling" 
Jeg vil anmode dig læse dette, og hvis du har haft dårlige oplevelser med Funktionelle Lidelser, hvor du end har mødt diagnosen, vil jeg bede dig om at anmelde det til Styrelsen for Patientsikkerhed ved Overlæge Helene Bavnhøj Hansen, mail:senord@sst.dk med cc til mig, mail: s.g@dadlnet.dk , eller cc til Bente Stenfalk, mail: bentestenfalk@gmail.com , så jeg kan følge sagen.
Med venlig Hilsen
Stig Gerdes”

Bente Stenfalk tilføjer:
"VIGTIGT ! OBS ! HÆLP SØGES !

Stig Gerdes har ANMELDT Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser for at fejl-diagnosticere, fejlbehandle og nedgøre patienter, så de er blevet mere syge.
Sagen er lukket ved Styrelsen for Patientsikkerhed, FORDI DER IKKE ER NÆVNT KONKRETE PATIENTFORLØB, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan vurdere ud fra sundhedsfaglige forløb.
Det kan vi lave om på.

Der foreligger lige nu en ENESTÅENDE MULIGHED for at hjælpe med at få afviklet funktionelle lidelser, hvis ALLE I, som har dårlige oplevelser / erfaringer med diagnoserne funktionelle lidelser og Bodily Distress Syndrome, vil skrive en klage, kort som lang, om jeres konkrete erfaringer med disse diagnoser.


Det er NU eller ALDRIG

Hvis denne enestående mulighed ikke gribes NU, vil vi muligvis skulle trækkes med funktionelle lidelser i lang tid fremover, for hvem, andre end stig Gerdes, vil TURDE ANMELDE Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser?

Sammen er vi stærke

Det er værd at huske på, at der p.t. er indsamlet 9891 underskrifter imod funktionelle lidelser, indsamlet af 29 patientforeninger, som repræsenterer 37.000 patienter. https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed
Klagerne kan f.eks. omhandle

Diagnoserne og den skade, der har påvirket jeres forløb i sundhedsvæsenet med:

Ingen yderligere undersøgelser og behandlinger efter en FL-diagnose
Fysiske sygdom overset / tilsidesat pga. diagnosen funktionelle lidelser
Den måde lægen (og jobcentret) har styret i 'funktionel' retning
De ’behandlinger’, som I er blevet udsat i funktionelt regi.
De undersøgelser eller behandlinger I er blevet nægtet pga. en 'funktionel' diagnose
Lægen tror, at alt, hvad man fejler, er psykisk efter en FL-diagnose.
Medicin, som er blevet taget fra jer pga FL-diagnose.
Mindfulness og terapi som 'behandling' til fysiske sygdomme.
Træning, som gør en dårligere.
Psykofarmaka som behandling ved fysisk sygdom.
Psykofarmaka og andre tiltag, som har gjort jer mere syge.
Funktionelle lidelser anvendt som en ’løsning’ på ALLE fysiske problemer.
Forsøg på at styre jeres tankegang, etc.
Mit inderligste håb

Jeg håber inderligt, I vil hjælpe Stig Gerdes OG OS ALLE SAMMEM med KONKRETE PATIENTFORLØB, hvor I klager over fejldiagnosticering, fejlbehandling og nedgørelse på Center for Funktionelle lidelser ELLER HVOR I ELLERS ER STØDT PÅ DIAGNONSERNE I HELE LANDET, og at I vil sende jeres klage over funktionelle lidelser til:

Styrelsen for Patientsikkerhed ved Overlæge Helene Bavnhøj Hansen, mail:senord@sst.dk med cc til Stig Gerdes, mail: s.g@dadlnet.dk , eller cc til Bente Stenfalk, mail: bentestenfalk@gmail.com , så Stig Gerdes kan følge sagen.
K.h. Bente Stenfalk"

MINE KOMMENTARER:
Jeg vil opfordre jer til at følge Bente Stenfalks opfordring, hvis I har oplevet, at I ikke er blevet taget alvorligt efter jeres whiplashtraume. Bente Stenfalk har skrevet mange eksempler på, hvad man kan skrive om ovenfor. Jeg tilføjer lige lidt i forhold til whiplash:
Hvis I oplever, at læger mener, det I fejler, sidder mellem ørerne og ikke i nakken.
Hvis I ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt.
Hvis I kun er blevet undersøgt, fordi I har anlagt en erstatningssag, og forsikringsselskabet forlanger speciellægeerklæringer.
Hvis I har fået at vide, at det ikke er traumet, der er skyld i de symptomer, I har efter whiplash.
Hvis I er blevet behandlet med mindfulness og/eller kognitiv terapi og har fået at vide, at det kan gøre jer raske ude, at det er tilfældet.
Hvis I er blevet behandlet med psykofarmaka eller mindfulness, fordi en læge mener, at whiplashsymptomer ikke forårsages af whiplashtraumet, men af tidligere psykiske traumer.
M.m.m.
At blive taget alvorligt er en menneskeret! Derfor bør alle, der ikke er blevet taget alvorligt skrive til ovenstående mails og fortælle jeres historie!
Jeg håber, de drukner i historier.
Det er nu, du kan hjælpe med at påvirke sagen ved at fortælle din egen historie. Gør det! 


...............................................................................................

4.8 2018 - KRITIK AF TEORIEN OM, AT KRONISKE SMERTER STAMMER FRA ET NERVESYSTEM I UDU

6. Dette er den sjette og sidste i rækken af nyheder bragt i en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.


Da der også er kritikere af teorien om, at kroniske smerter skyldes, at nervesystemet er i udu, medtaget dette retfærdighedsvist i slutningen af den lange artikel.


En forsker mener fx, at ”et særligt autoimmunstof kan være til stede i blodet hos patienter med kroniske smerter”. Han mener, det er muligt, at det er det stof, der giver smerter, fordi sansenerverne ”skyder forkert”.

Derfor bør man afprøve behandlingsmetoder, der angriber autoimmunstoffet hos patienter med kroniske smerter.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

 

MINE KOMMENTARER:
Dette er den sidste i rækken og endelig kommer det frem, at der også er nogle, der uenige i, at smerter skyldes, at nervesystemet ”er i udu”. Det er i øvrigt en meget upræcis og underlig beskrivelse at anvende i en ”videnskabelig” artikel, så noget tyder på, at deres forklaring på smerter halter gevaldigt.

At der også er modstandere glæder mig, og det er særdeles interessant, at andre forskere har lokaliseret et særligt autoimmunstof hos smertepatienter. Hvis det er tilfældet, skal man jo finde nye behandlingsmetoder og ikke kun se på smertestillende præparater. 

På Syddansk Universitet har de for øjeblikket gang i en undersøgelse, hvor de forsøger at finde biomarkører i rygmarvsvæsken hos smertepatienter. Finder de sådanne biomarkører, vil det forhåbentlig også ad åre kunne lede til bedre behandling af smertepatienter.

Mit store håb er, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser nedlægges en skønne dag, fordi der ikke længere er brug for at psykiatrisere smertepatienter, når man finder den egentlige årsag til de kroniske smerter og således ikke længere har brug for at psykiatrisere patienterne! Lige nu er det dog meget op ad bakke. Desværre. For det betyder, at alt for mange smertepatienter lades i stikken uden hjælpe,og at nogle er ved at blive desperate af smerter. Det burde ikke være tilfældet i et land, der er tilsluttet IASP – en international organisation vedr. smerter, som fastslår, at det er en menneskeret at have et liv trods smerter.  
 
Med artikelrækken har vi fået et tydeligt billede af, at Trygfonden og  Forskningsklinikken nærmest er smeltet sammen. Vi må heller ikke glemme, at fonden har sponsoreret mange, mange mio. kr. til projektet. Kan de lykkes med at psykiatrisere alle, der har både person- og arbejdsskader, slipper de langt billigere i forsikringsudbetalinger. Det er bedrageri! Og jeg forstår ikke, at der ikke er nogle af dem, der kan gennemskue, hvad der foregår, der sætter en stopper for det; men når stor mænd som Per Fink og Frede Olsen taler, ja, så lytter andre. De har begge en helt speciel måde at tale overbevisende og feje enhver modstand på gulvet på.

Det er faktisk ret uhyggeligt, hvad en fond som Trygfonden kan afstedkomme i et lille land som Danmark, hvor fonden har fået en kæmpemæssig magt, som de efter min bedste overbevisning forvalter helt forkert, og som de under ingen omstændigheder burde have. Sundhed bør forvaltes af sundhedspersonale og politikere og ikke kunne manipuleres med, som det sker i dag. Gad vide, hvor det hele ender. Forhåbentlig står hovmod for fald. Det sker jo gerne på et tidspunkt, når nogle forsøger at stikke næsen helt op i himlen.


.....................................................................

3.8 2018 - SKRÆDDERSYET SMERTEBEHANDLING

5. Dette er nummer fem i en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.

Kroniske smerter spreder sig ofte til andre steder i kroppen. Det kan skyldes, at centralnervesystemet har ændret sig.


Når smerten fortsætter efter, at en skade er behandlet eller helet, hjælper det ikke altid at behandle den oprindelige smerte.


Kognitiv terapi virker heller ikke altid. Det kan være nødvendigt også at behandle med smertestillende lægemidler; men generelt er medicinsk behandling ikke specielt effektiv. Der skal ofte en kombination af forskellige behandlinger til.


Der kommer formentlig ikke en endelig kur mod kroniske smerter. Det er mere sandsynligt, at forskellige mennesker har gavn af forskellige tiltag.


Medicin er vejen frem for nogle, men som regel kun på kort sig. Ofte får patienterne det ikke værre af at blive trappet ud af smertestillende medicin.

Den biopsykosociale tilgang er vejen frem. Patienterne skal lære at trives og leve livet, selv om de har smerter. Smerten kan ikke behandles væk. De ramte skal lære ikke at lade den fylde for meget.

Vha. kognitiv terapi kan man blive bedre til at kapere smerter.


Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

MINE KOMMENTARER:
Jeg mener, det er en meget farlig tendens, man er inde på. Medicin virker ikke på smertepatienter, og de skal derfor hovedsageligt behandles ved hjælp af ændringer i deres tankegang, fordi den oprindelige årsag til smerten ikke længere eksisterer. Således foregår smerten alene i hjernen eller måske snarere mellem ørerne.

Selvfølgelig kan graden af smerter påvirkes ved hjælp af forskellige psykologiske tiltag; men det helbreder ikke, og det er langt fra tilstrækkeligt hos alle. Det virker også helt forkert at bruge en sådan antagelse i forbindelse med whiplash så længe man ved, at mange af skaderne kan ses med de eksisterende undersøgelsesmetoder, men først ved mikroskopi efter dødens indtræden.

Så længe smerten vedligeholdes af fysiske skader efter whiplash, er det for rigtig mange whiplashskadede svært at få et bare nogenlunde funktionsniveu og en nogenlunde livskvalitet. De to ting må altid være målet i forhold til smertebehandling.

Lægerne må gøre, hvad der skal til for at hjælpe de smerteramte til et liv. Der er behov for langt mere forskning i kroniske smerter og i lægemidler, der kan virke på kroniske smerter.

Alene at behandle med psykologiske behandlinger er langt fra altid tilstrækkeligt. Det er alene et supplement til andre metoder. 


...............................................................................

2.8 2018 - NEUROPLASTICITET OG BEHANDLING AF SMERTER

4. Dette er nummer fire i en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.


”Neuroplasticitet er den videnskabelige betegnelse for nervesystemets evne til at reagere på sensationer udefra og sende signaler til hjernen – for eksempel om man har slået sig.”


Kilde: Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

MINE KOMMENTARER:
Neuroplasticitet omtales nærmest kun i en bisætning. Formentlig fordi denne smerteforskning ikke passer ind i Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers forskning i smerter. Neuroplasticitet betyder nemlig, at hjernen har en evne til at flytte visse funktioner fra skadede områder af hjernen over i et andet område. Hjernen kan ændre fysiske træk som et resultat af læring og erfaring. Hjernen er altså ikke færdigdannet i en vis alder. Hjernen tilpasser sig gennem hele livet. Når hjernen udsættes for vedvarende smertesignaler ændrer det sig. Det er her, kæden hopper af i forhold til FFL, som mener, at kroniske smerter forårsages af central sensibilisering; men i forhold til teorien om neuroplacticitet opstår kroniske smerter altså, fordi hjernen udsættes for vedvarende smertesignaler.

 

......................................................................................

31.7 2018 - TRÆNING VED SMERTER

3. Dette er nummer tre i en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.


De seneste to dage har jeg skrevet om mindfulness, kogntiv terapi og tDCS, som alt sammen ændrer hjernens signalveje og tankemænstre.

Hjerneskanninger viser ændringer i hjernen ved smerter i et område forrest i hjernen, som vi bla. bruger, når vi skal løse opgaver. Mennesker med smerter har en forringet evne til at løse opgaver. Funktionen bliver dårligere, når smerten bliver kronisk.

Smerteforskere mener, at ”nogle mennesker får kroniske smerter, fordi der er uorden i de forbindelser, der er mellem deres nervesystem og hjernen”.

I Aalborg forskes i, hvordan fysisk træning påvirker centralnervesystemets kroniske smertemekanismer. Det viser sig, at ”nogle typer træningsprogrammer ser ud til at have en god effekt på nogle patienter”. Fysisk træning virker dog ikke på alle.

Fungerer hjernen, som den skal, går smerter over når skaden er helet. Derefter vender hele nervesystemet tilbage til normal tilstand. Hos nogle bliver smerten dog kronisk. Forskerne antager, at det kan skyldes, at ”nervesystemet af en eller anden grund ikke vender tilbage til normal tilstand, efter en skade er helet”. Måske skyldes det, at hjernen vedblivende opfatter smerter, fordi nervesystemet er gået i baglås, og der vedblivende sendes smertesignaler til hjernen.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

MINE KOMMENTARER:
Det virker logisk, at de kognitive evner og evner til problemløsning forringes ved smerter. Det behøver man ikke hjerneskanninger for at fastslå. Smerter kan ”fylde det hele”, så det kan være svært at se forbi dem; men det kan man selvfølgelig lære at styre gennem mindfulness eller andet. Eller kan man? Hvad med de smerter, der vitterligt er så stærke, at den smerteramte ikke kan ”se igennem eller forbi” smerten? Skyldes det, at de ikke er i stand til at lære mindfulness ordentligt? Eller skyldes det, at smerten vedligeholdes. Fx hos whiplashramte, hvor skaderne ikke kan ses med gængse undersøgelsesmetoder, hvilket betyder, at der stadig kan være mange skader, som kan vedligeholde smerten uden, at det kan ses.

Kan det også skyldes, at de smerteplagede ikke smertestilles tilstrækkeligt? Der er jo en grund til, at det kaldes for en menneskerettighed at være smertestillet i en grad, så man kan have et liv. Men i dag skal smerteplagede mennesker helst kunne lære at leve med smerten uden nogen form for smertestillende, men vha. af alt muligt andet. Det er fint, hvis det virker; men det er et meget stort problem, hvis det ikke virker.

Det er også i præsentationen af forskningen vedr. fysisk træning tale om NOGLE typer af træningsprogrammer har effekt på NOGLE patienter. Er det tilfældigt? Noget tyder på det. Der er også mange whiplashskadede, der har glæde af specielle former for træning; men der er ikke to, der har glæde af det samme. Det er meget individuelt. Så måske har de ramt plet hos NOGLE, og så bliver det pludselig udbredt til, at alle skal have fysisk træning. 


........................................................................................ 

 

30.7 2018 - EFFEKT AF KOGNITIV TERAPI MOD SMERTER

2. Dette er nummer to i en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.

Forskere mener, der er gode resultater med den psykologiske behandlingsmetode kognitiv terapi til smertepatienter. Således kan de få hjælp til at ændre deres tankemønstre, styre tankerne væk fra smerterne og undgå katastrofetænkning.
Hjerneskanninger med fMRI viser, at kognitiv terapi i nogle tilfælde kan normalisere de områder i hjernen, der er forstyrret.

Også forsøg med elektriske eller magnetiske impulser, der stimulerer smertepatienters hjerne er sat i gang. Teknikken kaldes Transcranial Direct Current (tDCS). Den virker ved, at man sender strøm ind i hjernen via elektroder i en hjelm og forstsærker de naturlige neurale processer. Strømmen justerer aktivitetsniveauet i hjernen en smule. Det bevirker, at hjerne responderer bedre på fx fysisk træning og mindfulness.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

MINE KOMMENTARER:
Så tales der igen om gode resultater med kognitiv terapi, som kan ændre smertepatienters tankemønstre og i NOGLE TILFÆLDE normalisere de forstyrrede områder i hjernen. Det skulle kunne ses på fMRI-skanning. Vi ved jo godt, at fMRI-skanninger kun viser de 10 % af hjernen, der er aktiv og ikke de 90 %, der ikke er. Vi ved også, at de kan vise aktivitet i både en død fisk og et æble, så det har jeg ikke meget tiltro til. Det er dog også kun i NOGLE tilfælde, at det hjælper. Måske har de været heldige, at ramme det resultat, de ønskede hos de NOGLE tilfælde?

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at mange kan have glæde af kognitiv terapi i forhold til smerter, fordi de kan lære at leve bedre med deres smerter; men det er jo ikke det samme som, at de bliver raske.

Det næste er, at vi skal have elektriske eller magnetiske impuler sendt ind i hjernen. Fordi det har EN SMULE virkning! Strømmen kan justere hjernes aktivitetsniveau en smule. Hvem ønsker at få strøm i hjernen? Det minder mest af alt om elektrochokbehandlinger, som kan ødelægge hjerner på sigt. Hvorfor er der ingen, der stopper sådanne forsøg? Er en SMULE virkning nok til, at man tør løbe risikoen for at påføre patienterne skader på sigt? Hvorfor skal man pille i folks hjerner? Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det. Smerter behandles i dag også hovedsageligt med psykofarmaka, som også ændrer på hjernens funktion. Det er skræmmende.

............................................................................... 


29.7 2018 - TRYGFONDEN: GLOBAL EPIDEMI AF SMERTER SKAL BEKÆMPES UDEN MEDICIN

1. Dette er den første af en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.


Trygfonden har bestilt stor spalteplads på Videnskab.dk under overskriften ”Global epidemi af kronisk smerte skal bekæmpes uden medicin”. I stedet undersøges virkningen af kognitiv terapi, mindfulness og elektrisk hjernestimulation, når det gælder fx migræne, piskesmæld, gigt og fibromyalgi.
Hver femte dansker har kroniske smerter.

De kalder det for en global epidemi og mener, at den øges i takt med, at befolkningens stressniveau stiger. Det siger smerteforsker Shellie A. Boudreau, smerteforsker og lektor ved Aalborg Universitet.

”Fremover vil der komme ændringer i den måde, man håndterer det, forudser lektoren, som forsker i de grundlæggende mekanismer, som får os til at føle smerte”.
”Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer”.

168.000 danskere får morfin. Morfin kan lindre akutte smerter, men effekten er ikke så god, når smerterne er kroniske. Det kan give afhængighed. Derfor arbejdes på nye smertebehandlinger uden kemiske lægemidler.

I Baltimore, USA, arbejdes med meditation og psykologisk terapi, bla testes mindfulness mod migræne.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin
MINE KOMMENTARER:
Smerter er en epidemi på verdensplan forårsaget af et stigende stressniveau. Alene at skrive, at smerterne skal BEKÆMPES, lægger an til landing af, hvad Trygfonden mener om smerteramte patienter.

Det helt store og forkromede spørgsmål er dog, hvorfor Trygfonden går efter symptombehandling og ikke årsagsbehandling mht. smerter Mener de seriøst, at kroniske smerter skyldes stress, burde de i stedet for at satse på alternative behandlingsformer som mindfulness og meditation, kigge langt mere på samfundets opbygning og vilkårene på arbejdsmarkedet og skabe ændringer, der nedsætter stressniveauet. Det ville give mening. De skriver endda, at de vil løse samfundets problem! Hvis årsagen virkelig er stress, gør de det i stedet for samfundets problem til patientens problem. Det er uhyrligt.

Derfor er det næste spørgsmål, hvis interesser Trygfonden da ønsker at tjene med deres indstilling til kroniske smerter? Hvis de tjener den almene befolknings interesser ville de ikke gå efter symptombehandling og gøre samfundsproblemer til patienternes problem. Derfor må de tjene andres interesser, så som fx Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som udbyder masser af kurser i bla. mindfulness og ACT m.m. – altså terapiformer, der anvendes i relation til de ”funktionelle lidelser”. Trygfonden har jo støttet deres forskning med mange, mange millioner kroner, så det må være et godt bud! 
Til tider er det skræmmende, hvad de tror, de kan bilde folk ind.

...................................................................................

 

28.7 2018 - KOMMUNERNE HAR UDELUKKENDE FOKUS RETTET MOD AT FÅ FLERE I ARBEJDE
Det skrev Politikens E-avis forleden. Derfor overser de sociale problemer. Det eneste, der betyder noget, er, at få flere i arbejde, mener Jørgen Gundlach, tidligere medarbejder i Københavns Kommunes socialforvaltning. Er stoppet efter 28 års ansættelse.

”Det ypperste mål er i dag at få modtageren af offentlig forsøgelse til at føle moralsk skyld”.

Han har mødt mange forskellige mennesker i sit job og også oplevet successer.
Med med alle de forandringer, der har været de sidste 10 år, kalder han det i dag for kafkask.

Borgeren skal være i centrum. Og borgeren skal ansvarliggøres. Det lyder fint, men det dækker over ”bureaukrati og kassetænkning, der afsporer den sociale indsats”.

De ledige jages, sanktionenere og sagsbehandlingen er elendig og tilfældig.
Ansøgere til offentlige ydelser har ikke længere rettigheder. Alt er uigennemsigt, og ventetiden lang.

Arbejdsmarkedschef Helle Linnet har udtalt, at hun mener, man skal holde fokus på beskæftigelse i samtaler med borgeren og ikke på deres problemer med misbrug, psykiatriske lideler eller andet.
Han kalder den funktion, han sluttede af med at have for formynder og kontrolperson fremfor omsorgsperson.
Kun de veldiciplinerede borgere kommer videre. Resten er dobbeltudstøte – fra både arbejdsmarkedet og socialforvaltningen.

Han har nu selv givet fortabt efter i årevis at have forsøgt at ændre rammerne. Til gengæld er han dybt bekymret for fremtiden.
”Mit afsluttende spørgsmål vil være, hvad er egentlig meningen med det fremtidige velfærdssamfund/socialforvalting? Det er et spørgsmål, der var højaktuelt i perioden 1960-80, men som fuldstændig er forsvundet fra den aktuelle debat. Dagens debat drejer sig kun om økonomiske ressourcer, men meningen med det hele er meget sjældent til debat”.

 

Kilde: Politiekens E-avis den 21.7 2018.
MINE KOMMENTARER:
Denne socialrådgiver slår det fast, jeg har sagt rigtig mange gange: Politikerne tænker kun i kroner og ører. Det er og bliver dybt trist, at mennesker, der arbejder med at hjælpe andre mennesker, kan tænke så dømmende, som de nødvendigvis er nødt til at gøre, som systemet er skruet sammen i dag. Hvordan kan en arbejdsmarkedschef sige, at sagsbehandlerne ikke skal kigge på mennesket bag og de lidelser og symptomer, mennesket har, men kun på, hvad de kan lave. Hvor er tanken og det hele menneske forsvundet hen. I kommunerne er mennesket reduceret til en arbejdshest og ikke en person af kød og blod.

Det er dybt trist. Det ændres ikke, før de selv havner i en situation, hvor de ikke har brød på bordet og er syge. En er dog slet ikke nok. Der skal en stor flok til. Alternativt skal der snart igangsættes en ublodig revolution, der som ”et vink med en vognstang” skal vise politikerne, at nok er nok. Vi har fået nok af deres amoralske og umenneskelige tilgang til medmennesker i dette land.

...............................................................................

 

25.7 2018 - SMERTER KAN SES VED HJÆLP AF PET-KAMERA

I en artikel fra 2015 har svenskere i flere studier fundet ud af - ved hjælp af ny teknik – at påvise forandringer i de områder af kroppen, hvor patienter med kroniske smerter har ondt.

Det er forskere fra Uppasala Universitet og Smärcenter samt Pet-centrum under Akademiske Sjukhuset, der har fundet frem til det.

Med de nye teknikker er kronisk smerte ikke længere en usynlig sygdom. Ikke mindt for patienterne, som ofte mødes med mistro, er det meget vigtigt, siger professor i klinisk smerteforskning Torsten Gorhd.
Han har lavet undersøgelser på både raske, whiplashskadede og patienter med tennisalbue og fodledssmerte.

Forsøgspersonerne fik i studierne et stof, som binder sig til væv eller nerver, hvor der er langvarig inflammation. Pet-kameraet registrerede siden, hvad der skete med det indsprøjtede stof. Det samlede sig hos de patienter, der havde ondt, præcist, hvor de sagde, at smerten sad. Hos de raske forsøgspersoner var der intet sted i kroppen, at det samlede sig.

Blodprøver og undersøgelser med røntgen eller MR-skanning viser intet hos kroniske smertepatienter; men vha. et pet-kamera, kan man påvise forandringer i de smertende områder.
Det kan bruges både til at stille diagnose og følge effekten af forskellige behandlinger.

Det, der kan ses, er ikke selve smerten men de processer, der fremkalder smerten.

Kilde: http://www.unt.se/nyheter/uppsala/pet-kamera-gor-smartan-synlig-3597816.aspx

MINE KOMMENTARER:
Selv om forskningen er fra 2015, og selv om jeg tidligere har skrevet om det, gentages det her, fordi det er rigtig vigtig forskning. Det er dog desværre ikke noget, vi har hørt mere til, så det er stadig ikke en metode, der anvendes til generelt at objektivisere smerter, altså vise at der er procsser i kroppen, der forårsager smerterne. Desværre.

Der er meget, der tyder på, at man måske ikke er så interesserede i det. Det betyder jo ingenting i praksis for lægerne. De kan alligevel ikke hjælpe patienterne til et bedre liv. Det kunne desværre være sådan, de tænker? Jeg håber det ikke; for for patienten ville det betyde alt at få bekræftet, at det er sygelige processer, der fremkalder deres smerter. Måske især whiplashskadede med kroniske smerter, som i dag psykiatriseres, fordi smerten ikke kan behandles! Eller bevises! Hos de whiplashskadede så man i forskningen, at stoffet samledes i nakken, som jo således må være inflammeret.

Psykiatriseringen har desværre tydeligvis vundet i Danmark p.t. Det er billigt, og stort set alle patienter kan behandles hos egen læge.

1,2 mio. danskere har kroniske smerter i større eller mindre udstrækning. Derfor er det forargeligt, at der ikke gøres alt, hvad der står i fagkundskabens magt for at forhindre, at de mange mennesker bliver så invaliderede af smerter, at de ikke længere kan arbejde. Der må være mia. af kroner at hente i den forbindelse, hvis man endelig skal tale om kroner og ører. 


............................................................................

 

24.7 2018 - ME-RAMTE RASER OVER SUNDHEDSSTYRELSEN

”Hvordan pokker kan Sundhedsstyrelsen stå inde for at behandle kronisk træthedssyndrom med motion”? spørger de i Politiken og mener, at Sundhedsstyrelsen skader patienterne med antagelsen om ”funktionelle lidelser”.

Læsere har fået mulighed for at stille spørgsmål til Sundhedsstyrelsen gennem Politiken.

Astrid Nørgaard, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen svarer derfor på spørgsmål om ME (tidligere kronisk træthedssyndrom), som ca. 15.000 lider af.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, har i 2011 sagt, at Danmark følger WHO´s diagnoseklassifikationssystem. Spørgsmålet er, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke længere følger WHO, når det gælder sygdommen hedder ME.
Astrid Nørgaard svarer, at der er undtagelser, som er relevante i dansk sammenhæng. Lige nu forsøger de at finde en ikke-stigmatierende betegnelse i stedet til gavn for patienterne.

Fremover vil læger kunne anvende ”funktionel lidelse” i stedet for ME. Det afhænger af lægens vurdering af, hvilken diagnose, der bedst beskriver patientens tilstand.

De mener, at funktionelle lidelser skal behandles ud fra en bio-psyko-social tilgang med fokus på alle tre aspekter. ”Derfor er vi ved at undersøge muligheden for at indføre en neutral kode for funktionelle lidelser”, siger hun.

I USA frarådes gradueret træning som behandling, fordi det kan skade patienter med ME.
Hvordan kan Danmark da anbefale det?
Svaret er: ”Der er stor forskel på gradueret træning målrettet mennesker med kroniske træthedssyndrom og Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet”.
De siger, at de ikke anbefaler mennesker med kronisk træthedssyndrom generel træning, men tilpasset træning.

En spørger refererer til PACE-studiet, som ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefaling af motion til ME; men forskerne ændrede undervejs kriterierne i studierne, fordi nogle fik det værre af træningen. Ingen med svær ME deltog. Alligevel følger Sundhedsstyrelsen stadig PACE-studiet.
Sundhedsstyrelsen siger, at de har gennemgået det evidensbaserede grundlag for trænig, men at der også findes andre videnskabelige undersøgelser, som viser, at træning har en gunstig effekt. Træning kan forebygge yderligere nedsat fysisk formåen og tilpasses den enkelte sammen med andre behandlingsmuligheder.

Der er masser af behandlinger mod ME, som hjælper, hvilket de psykiatriske behandlingsformer ikke gør.
Sundhedsstyrelsen svarer, at målet med behandling til tider er at fjerne årsagen, men andre gange at afhjælpe symptomer ud fra en afvejning af fordele og ulemper. Ingen behandling kan helbrede ME.

Sundhedsstyrelsen erkender, at de ved for lidt om ”funktionelle lidelsser”. Derfor følger de, hvad der foregår internationalt. Og derfor forskes mere i specialiserede behandlingstilbud, som regionerne nu er anbefalet at oprette.

I Norge tilbydes patienter med ME undersøgelse og behandling. I Danmark har arbejdsgruppen vurdereret, at en tværfaglig tilgang er bedst. Hvis der kommer ny viden, kan det ændres.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6608387/%C2%BBHvordan-pokker-kan-Sundhedsstyrelsen-s%C3%A5-st%C3%A5-inde-for-at-behandle-kronisk-tr%C3%A6thedssyndrom-med-motion%C2%AB


MINE KOMMENTARER:
Diagnosen ”funktionel lidelse” (FL) kan nu gives fra start af et sygdomsforløb, hvis den enkelte læge vurderer, at lidelsen er FL. Det er med god grund, at vi kan blive dybt bekymrede for patienternes fremtidige sikkerhed i Danmark, hvis alle læger vælger at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

At finde en ny betegnele for lidelsen, kommer ikke til at ændre på stigmatiseringen eller patienternes modstand mod at få en anden diagnose end de i WHO godkendte diagnoser. Jeg håber, Danmark sættes under tilsyn for deres ”opfindsomme” brug af dignoser; for deres argumentation for at bruge FL, som ikke er anerkendt i WHO er en tynd kop the. At Danmark bruger undtagelser, når diagnoserne ikke passer ind i det danske system er ikke et argument. Det virker mere som ren manipulation.

At Sundhedsstyrelsen stadig anbefaler træning til ME-ramte trods flere studier, der viser, at det er direkte skadeligt, vidner også om, at der mangler grundlæggende forståelse.

Der er dog to positive ting i artiklen.
Den ene er, at Sundhedsstyrelsen erkender, at deres viden er for ringe. Det kan dog næppe være overraskende, da arbejdgruppen udelukkende bestod af fagpersoner, der arbejder med FL til daglig. Det er klart, at de mangler viden og erfaring, når det drejer sig om det somatiske område, som de jo netop undgår at tage stilling til. Det eneste, arbejdsgruppen har gjort for at søge viden, er formentlig at spørge ”de rigtige” mennesker, hvad de mener. ”De rigtige” er i denne sammenhæng de læger, der mener nøjagtig, som de selv gør. Heldigvis findes der stadig rigtig mange andre læger, der mener noget andet. Og heldigvis er det kun anbefalinger, de har lavet og ikke noget læger SKAL følge.

Den anden positive ting i artiklen er, at de erkender, at det ikke er årsags- men symptombehandling, de nu tilbyder. Det har de godt nok været længe om at indrømme; men måske er det ikke med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers gode vilje. De har jo gjort alt for at vildlede befolkningen ved stædigt at fastholde, at de kan helbrede 25 % og skabe bedring hos yderligere 50 %. Det har og bliver aldrig rigtigt, og det ser nu ud til, at Sundhedsstyrelsen har erkendt, at de mange kritike røster omkring netop dét forskningsresultat, er korrekt! Det virker endda som lidt af en sejr for de mange, der har forsøgt at bekæmpe konceptet i årevis. 
 

.............................................................................


23.7 2018 - CARL HOLST ØNSKER SÅKALDT FORVALTNINGSDOMSTOL


Carl Holst (V) ønsker, at forbedre socialt udsattes retssikkerhed gennem en såkalt forvaltningsdomstol, fordi socialt udsatte borgerer ofte taber i offentlige sager, fx sager vedr. tildeling af sociale ydelser. Han ønsker at styrke borgernes retssikkerhed indenfor social- og beskæftigelsesområdet.

Hans Andersen (V) bakker ham op. Han vil også ”lade en del af den dømmende magt kontrollere den udøvende magts forvaltning på området”.
Ankestyrelsen læner sig for meget op af kommunernes afgørelser. Sager, der afprøves ved domstolene behandles ikke ordentligt, fordi de læner sig for meget op af Ankestyrelsen. 

Advokat Mads Krøger Pramming arbejder med socialret og er begejstret for forslaget. Gode sager vindes ikke, fordi domstolene ikke vil blande sig på området, så magtens tredeling reelt er sat ud af kraft.

Kilde: https://www.avisen.dk/v-ny-domstol-skal-hjaelpe-udsatte-i-kamp-mod-systeme_501398.aspx?fb_action_ids=10216608031251995&fb_action_types=og.comments

 

MINE KOMMENTARER:
Det er svært at gennemskue, hvad forslaget fra Carl Holst betyder; men jeg er helt enig med ham i, at borgernes retssikkerhed bør styrkes. Om det er valgflæsk, og om hans forslag er den rigtige måde at gøre det på, skal jeg lade være usagt? Det glæder mig dog, at borgernes retssikkerhed nu diskuteres. Det ser du til, at kommunerne har fået alt for meget magt på området. Ankestyrelsen lægger sig tæt op af kommunernes afgørelser. Domstolene lægger sig tæt op af Ankestyrelsens afgørelser. Ergo må det være kommunerne, der har den største magte her, og det skal selvfølgelig ændres, da det også er dem, der skal tildele ydelserne.
 

.................................................................... 


22.7 2018 - ØNSKER VEDR. JUSTERING AF FØRTIDSPENSION

Adjunkt, ph.d. Finn Amby på Socialrådgiveruddannelsen VIA University College skriver i et debatindlæg i Jyllandsposten, at man kan være bekymret for, at de beslutninger, der træffes om ændringer i forhold til evaluering af de sociale reformer, er omfattende nok. Reformerne har forringet retssikkerheden for borgerne alvorligt.


Hans bekymringer beror på, at der er vigtige områder, som evalueringen ikke forholder sig til.
Der er fx brug for en skarpere definition af betingelserne for at opnå førtidspension, end der lægges op til.
Fleksjob har været brugt som en mellemstation.

”Det er en dramatisk udvikling, vi har været vidne til: Fra en situation, hvor en del af befolkningen på grund af tab af erhvervsevne kunne bevilges permanent forsørgelse og fritages for pligten til at arbejde, til en situation, hvor alle i princippet skal i beskæftigelse.

Det var ikke økonomiske argumenter, der fyldte mest forud for aftalen om førtidspension og fleksjob, men primært at sikre arbejdsmarkedstilknytning for så mange som muligt, især de unge. Alle skal i dag bidrage det, de kan.

I dag er helbredsproblemer ikke et selvstændigt kriterium for at få tilkendt førtidspension. Selvforsøgelse kan være helt ned til at arbejde nogle få timer ugentligt.
Der skete et skift fra manglende erhvervsevne til udvikling af arbejdsevne, før førtidspension kunne komme på tale.
”Derfor er det også afgørende, at arbejdsevne er et veldefineret begreb, som den enkelte borger kan forholde sig til og støtte ret på”.

Sådan er det bare ikke med den nye reform. ”Arbejdsevnebekendtgørelsen” er erstattet af ”Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan…”. I praksis betyder det, at der ikke længere er en definition af arbejdevne, som tidigere var defineret som:
” Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse, jf. § 16 og § 20, stk. 2 i lov om social pension.«
I dag er begrebet flydende.

Der findes i dag et stort rum for kommunale skøn. Derfor kan det ikke undre, at praksis er så forskelligartet fra kommune til kommune.
Sluttelig appelerer han til, at der laves:
- en definition af arbejdsevnebegrebet, som borgerne kan forstå og støtte ret på
- klarhed over udviklingsperspektivet og varigheden heraf, så udvikling ikke bliver til afvikling
- klarhed over mindstetimer i et fleksjob, når yderligere progression er opgivet, så mennesker på kanten af arbejdsmarkedet undgår uvished om deres fremtid.

Kilde:
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10675780/oensker-til-justeringer-af-reglerne-for-foertidspension/

MINE KOMMENTARER:
Der er efterhånden en del socialrådgivere, der har været på banen i forhold til de ændringer, der skal ske efter evaluering af reformerne fra 2012-2013. Det er dejligt at opleve, at de taler borgernes sag, for det er vigtige aspekter, han medtager.

Med hans indlæg bliver det meget tydeligt, hvorfor kommunerne agerer så forskelligt, som de gør – at nogle kommuner fx uddeler førtidspensioner meget oftere end andre. Det skyldes den simple grund, at det afhænger af den enkelte kommunes skøn. Det er alene skøn, der lægges til grund, fordi der bl.a. mangler en konkret definition af, hvad arbejdsevne er.  Skøn har altid været noget fluffy, og det ser man konsekvensen af her.

Det er et stort problem for mange, at helbredsproblemer kun er ét  af flere kriterier for at kunne få tildelt førtidspension. Derfor har vi også set de mange rædselseksempler på folk, der er nødt til at ligge ned og arbejde, har en hjælper med, der skal klare hovedparten af arbejdsfunktionen, har svære sygdomme som skoliose, der forpester deres liv med svære smerter og problemer med at holde sig oprejst etc.

Argumentet med, at alle har godt af at have tilknytning til arbejdsmarkedet, synes som et godt mål, men er endt med at blive et rædselsscenarie for mange, som alligevel ikke får en givende arbejdrelation med ½-to timers arbejde om ugen. Derfor kommer det også til at virke som formynderi af værste skuffe. Desuden virker det som en forråelse i samfundet, når kommunerne ikke anerkende, at nogle mennesker lider så meget, at ville være langt bedre tjente med at kunne blive hjemme fremfor at bruge de kræfter, de ikke har på at slæbe sig på arbejde ½-2 t/uge..

Hvis der fremover skal skabes en større ensartethed, må kommunernes skøn sættes i bero og erstattes af konkrete handlingsmodeller. Det andet skaber utryghed, uvished og ikke mindst ulighed. Derfor virker hans forslag meget relevante. 


.........................................................................

 

21.7 2018 - FJERNELSE AF BDS – BODILY DISTRESS SYNDROME – FRA JOURNALEN

Hvis du er en af dem, der har været så uheldig at få skrevet BDS i din journal og føler det som et voldsomt overgreb, kan du klage over det, skriver læge Stig Gerdes på facebook.


Han foreslår, at man sender en anmodning om at få fjernet BDS-forskningsdiagnosen, fordi diagnosen er en forskningsdiagnose, og desuden virker som et overgreb.
”Sådan kan vi simpelthen ikke være bekendt at behandle patienterne i det danske sundhedsvæsen”.

Nogle patienter føres bag lyset, fordi læger forsikrer dem om, at de ikke får et psykisk stempel på sig, og fordi lægen taler om fysisk og ikke psykisk sygdom.
Videre udredning er ikke nødvendig; men det bliver patienterne jo ikke raske af.

Mange patienter mener, at de fejldiagnosticeres med BDS, og de ønsker diagnosen fjernet fra deres journal. De vil meget hellere være raske og bidrage til samfundet.
Kilde: Facebook.

MINE KOMMENTARER:
Har du fået "funktionel lidelse"/Bodily Distress Syndrome (BDS) og eller helbredsangst skrevet ind i din journal hos egen læge eller hos en specialist, kan du forsøge følgende for at få diagnosen fjernet igen (inspiretet stærkt af Bente Stenfalsk skrivelse om samme): 

Forebyggelse: 

Hvis du fornemmer, at lægen går efter en funktionel lidelse-diagnose, så sig med stor fasthed, at du under ingen omstændigheder vil acceptere eller høre tale om en sådan diagnose. Bliv professionelt vred og lyd meget sikker. 
Bed om evidens for diagnosen.. det kan lægen ikke give dig. 

Hvis skaden er sket, og du finder diagnosen i sin journal: 

Du kan bede om at få diagnosen fjernet fra din journal, fordi:
1. du i al fremtid vil du blive betragtet som psykisk og ikke som fysisk syg - selv om lægerne fortæller dig noget andet. BDS er rubriceret under psykiatrien og ophavsmanden er psykiater, som selv har udtalt, at hovedparten kan få diagnosen somatoform lidelse (psykiatrisk diagnose). Desuden viser praksis, at det er sådan, det forholder sig

2. BDS så godt som altid er en fejldiagnosticering, hvis du i forvejen har fx whiplash eller andre fysiske diagnoser. En fejldiagnosticering fører til, at du risikerer ikke at blive ordentligt undersøgt. Med en BDS diagnose er antagelsen, at kun nogle få undersøgelser er nødvendige, og de inbefatter stort set udelukkende blodprøver (ingen billeddannende undersøgelser). Begrundelsen for dette er, at yderligere undersøgelser kan forværre sygdommen.

3. BDS fører til risiko for fejlbehandling - psykiatrisk behandling som kognitiv terapi, mindfulness terapi og psykofarmaka, som ikke gør folk raske, men som dog kan hjælpe nogle til at få det bedre; men det behøver man ikke den diagnose for!

4. i det sociale system kan BDS føre til, at der fortsat vil være behandlingsmuligheder – psykiatriske behandlingsmuligheder – som skal afprøves, før din arbejdsevne endeligt kan evalueres, og det kan tage år. 

5. erstatningsmæssigt er det stort set umuligt at få erstatning efter fx whiplash. Kun 5 % af folk med en psykiatrisk diagnose får erstatning. Derfor er forsikringsselskaberne vældigt interesserede i, at folk med fx whiplash får en sådan diagnose.

Hvis du ønsker at få BDS-diagnosen fjernet fra din journal, kan du:  

1. Tal hurtigst muligt med lægen om den og bed om at få den slettet. 
Kan du ikke få lægen i tale, indgiver du en skriftlig anmodning om at få diagnosen fjernet fra din jouranl. En sådan anmodning er lægen forpligtet til at lægge ind i din journal. Husk, at det kun er den læge, der har stillet diagnosen, der kan har lov at fjerne den igen.

2. Begrund det med, at det er en ikke anerkendt diagnose, men en forskningsdiagnose, og at du i forvejen har en diagnose, der er godkendt i WHO (fx har whiplash kode S13.4 i WHO´s diagnoseklassifikationssystem)

3. Begrund evt yderligere hvorfor du ønsker diagnosen fjernet – faglige begrundelser som forskning i din sygdom, undersøgelser etc. samt evt. stigmatisering, overgreb etc.

4. Evt. bede lægen om evidens for, at vedkommende mener, du har BDS og ikke fx whiplash (det kan de ikke give dig)

5. Bede om, at din anmodning lægges ind i journalen

6. Bede om at få tilsendt kopi af din journal, når din anmodning om at få diagnosen fjernet og din anmodning lagt ind i journalen er imødekommet

Jo flere der klager over denne diagnose, jo mere kan lægerne se, at det er en diagnose, patienterne ikke ønsker af få! Det er et vigtigt signal at sende.


Hvis lægen ikke vil fjerne diagnosen:

1. Sig, at du vil klage over det, hvis det er det, du vil. 

2. Sig evt også, at du kender en journalist, som gerne vil skrive om det, gerne i en lokal-avis, og sig evt også, at du også vil klage over det til fx Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsministeren, Sundhedsudvalget, lokale politikere eller folketingspolitikere (nævn gerne navn) eller Ombudsmanden
Læger kan ikke lide at komme i søgelyset. 

Hvis lægen ikke vil slette: 

1. Få en second opinion hos en dygtig psykiater / speciallæge, en som overruler lægen. Den skal ligge i journalen efterfølgende. Bed om aktindsigt for at sikre dig, at den ligger der. Dette gælder også ved kommunen. 

2. Få diagnosen blokkeret i din e-journal, så alle og enhver ikke kan gå ind og se den. 

3. Hos egen læge har du ret til at få lagt sit eget syn på sagen ind i din journal. 

4. Er det egen læge, der har givet dig diagnosen, kan du skifte læge og bede den nye læge om, om du må starte på en frisk, og bed ham / hende om at undlade at hente din journal. 

DETTE OPLSLAG LÆGGES FAST IND SOM ET UNDERAFSNIT UNDER HOVEDAFSNITTET FUNKTIONEL LIDELSE.

....................................................................................

 

18.7 2018 -  FACEBOOKGRUPPER PROMOVERER LAVDOSIS NALTREXON, MEN VIRKER DET?
Da lavdosis naltrexon - LDN - ofte omtales som løsningen på alle smertepatienters problemer på facebook, har jeg undersøgt, om der er evidens herfor. 


1. Evidens i forhold til bestemte sygdomme og smerter
I en norsk undersøgelse af dokumenteret effekt af brugen af naltrexon i lave doser, opsummeredes data via en systematisk gennemgang af adskillige randomiserede kontrollerede og potentielt kontrollerede undersøgelser. Målet var at undersøge virkningen af virkning og bivirkninger af lave doser naltrexon på hhv. sygdom og på funktionsniveau.
Med i gennemgangen var undersøgelser foretaget på mennesker med Crohns sygdom, multipel sklerose, fibromyalgi, kræft, HIV, kroniske smerter og afhængighed af morfin.
Alle undersøgelserne var enten små, af kort varighed eller havde metodologiske begrænsninger. Derfor var dokumentationen af meget lav kvalitet, hvilket betyder, at det ikke er muligt at konkludere, om brug af naltrexon i lave doser er effektiv eller sikker”.
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28510411

MINE KOMMENTARER:
Undersøgelsen er offentliggjort i 2015. Da gruppen har lavet en gennemgribende databaseundersøgelse, kan man formode, at alle undersøgelser forud for undersøgelsen er medtaget og vurderet. Dermed kan jeg i hvert fald konstatere, at i 2015 var der IKKE evidens for hverken effekten eller bivirkninger af brugen af lav dosis Naltrexon.

 

2. Evidens i forhold til kroniske inflammatoriske sygdomme
I 2018 har amerikanske forskere igen undersøgt virkningen af lav dosis naltrexon. Denne gang på patienter med kroniske, inflammatoriske sygdomme som smerter, multipel sklerose, Crohns sygdom, fibromyalgi og andre sygdomme på baggrund af en hypotese om, at lave doser af naltrexon har en analgetisk og antiinflammatorisk virkning.
Formålet med undersøgelsen var at bevise, at naltrexons lave dosis er sikker, tolerabel og effektiv til brug ved kroniske smerter og antiinflammatoriske tilstande. I øjeblikket understøttes sikkerheden ved brug af lavdosis naltrexon til multipel sklerose, fibromyalgi og Chrons sygdom. Effekten blev målt ved selvvurderet livskvalitet og smerte. Studierne viser, at midlet har subjektive (personens egne vurderinger) fordele i forhold til placebo, men der er begrænset bevis for objektiv (målelig/beviselig) effekt. Der er brug for yderligere kontrollerede forsøg med kontrolpersoner for at kunne bestemme effekten af lavdosis naltrexon pga. utilstrækkelige beviser, som støtter anvendelsen til disse sygdomme.
Gennemgangen giver de praktiserende læger evidens for omfanget af beviser vedr. naltrexon, så de kan være opmærksomme på situationer, hvor det måske ikke er den mest passende behandling.  
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29377216

MINE KOMMENTARER:
Også denne gennemgang af forskning i databaser viser, at der ikke er evidens for brugen af lavdosis naltrexon ved inflammatoriske sygdomme, og at der stadig mangler forskning.
Som jeg forstår er konklusionen, at de praktiserende læger via undersøgelsen har fået evidens for, at der er ikke er beviser for, at lavdosis naltrexon virker, og derfor måske ikke er den mest passende behandling. Det er svært at vide, hvad de lægger deri; men det der unægtelig ud til, at der ikke er effekt af præparatet. 

......................................................................................


17.7 2018 - STOR FORSKELSBEHANDLING I SUNDHEDSSEKTOREN

Når danskere bliver alvorligt syge, har deres uddannelsesniveau og inkomst betydning for, hvordan de behandles. Det fremgår af en stor rundspørge på sygehuse og plejecentre.


77 % af de over 5.000 adspurgte sygeplejersker, læger og Sosu-assistenter mener, at en jurist vil få en bedre behandling end en rengøringsassistent. Danske Sygeplejeråd, Lægeforeningen og FOA står bag undersøgelsen.

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, kalder det for dybt bekymrende, fordi det vidner om social ulighed. Den udfordring skal løses, mener han.
Langt over halvdelen mener, at de ikke har tid til at skræddersy behandlingen til den enkeltes behov.

Lektor i sundhedssociologi Pernille Tanggaard mener, at nogle patienter ikke har viden nok til, at de kan udfordre lægen eller sygeplejersken, hvis de tror, der er noget galt med behandlingen.
De højere uddannede kan kræve noget. Hun mener, at også patienternes sociale baggrund har betydning for, hvordan de behandles. Patienter, der kan forstå og svare på lægens latinske gloser får anerkendelse, hvilket også skaber en forskel.
Lægeforeningen erkender problemet. De ved godt, at nogle patienter har lettere ved at råd op end andre.

Over hver tredje mener IT-systemer og de voksende dokumentationskrav gør behandlingen dårligere.

Formanden for FOA, Karen Stæhr mener, at ”det er altafgørende, at de ansatte får mulighed for at pleje og behandle borgerne forskelligt”. Det kræver mere tid og bedre uddannelse

Pernille Tanggard mener det samme og tilføjer, at det er meget dyrere at lade være, fordi det i sidste ende handler om borgerne sundhed.

Kilde: https://www.avisen.dk/sundhedsfolk-juristen-faar-bedre-behandling-end-reng_502669.aspx

MINE KOMMENTARER:
Det har altid været sådan i sundhedsvæsenet, at de bedst uddannede får den bedste behandling, fordi de er bedst til at formulere sig i forhold til både deres vurdering af egen tilstand og i fremsættelse af behov og krav. Sådan er det vel overalt i samfundet? Igen kan vel sige sig helt fri for det? Lige taler bedst med lige.

Det skaber helt klart en ulighed i sundhedssektoren. En ulighed, som ikke burde eksistere; men som det også fremgår af artiklen, kræver det tid, hvis personalet skal sætte sig ordentligt ind i den enkeltes egne vurderinger og krav.

Det handler mest af alt om interesse for sine medmennesker. Har man en sund og naturlig nysgerrighed i forhold til sine medmennesker, kommer man rigtig langt; men man kommer ikke nødvendigvis langt med latinske gloser overfor arbejdsmand Jensen.

Det er derfor ikke kun uddannelsesniveau, der er interessant i denne sammenhæng.  Ud over den ægte interesse og nysgerrighed er det også den diagnose, folk har. Der er diagnoser, der er langt mere interessant end andre. Måske mest, når det gælder læger; men når læger er mere interesserede i nogle patienter end i andre, kan det måske heller ikke helt undgå at smitte af på andre faggrupper? Specielt hvis krybben er tom og tiden knap.

Med en såkaldt ”funktionel lidelse” skal man ikke forvente hverken at blive taget alvorligt eller at få en ordentlig behandling. Mange har oplevet den nedværdigende måde, fagpersoner kan ytre sig på, hvis det passer dem. Det værste er afmagten; for patienten er nederst i hierakiet og har ikke nødvendigvis selv noget at skulle have sagt. Hvis man er syg og afhænig af andre, kan det være meget svært at sige fra overfor en behandling, man måske i alle andre situationer aldrig ville finde sig i. Jeg har selv oplevet det tidligt i forløbet efter whiplash. Jeg tog bare imod, fordi jeg ikke kunne andet i situationen. Jeg var afhængig af, at jeg fx fik en ordentligt beskrevet speciallægeerklæring. Efter dårlig behandling valgte jeg at klage, men fik aldrig noget ud af det. Lægen fik altid medhold, også selv om der skete mange og alvorlige fejl. Jeg var på en eller anden måde afskrevet. Det er formentlig sådan, de fleste med ”funktionelle lidelser” oplever det i sundhedsvæsenet, hvis de ikke selv er enige i diagnosen?! 

.............................................................................


16.7 2018 - HJERTESUK

Desværre har facebooksider vedr. whiplash udviklet sig til et sted, hvor en gruppe har sat sig for at promovere bestemte behandlinger, som gentages igen og igen uden, at der skenes til, hvad den enkelte har af problemstillinger.
Det er efrter min mening en trist udvikling, som jeg ikke forstår. Fordi jeg mener, vi er der for at hjælpe hinanden med de mange problemstillinger, vi hver især har. Vi arbejder vel alle for den samme, nemlig at whiplashskadede skal have bedre behandling og bedre vilkår. 


Efter min mening bør der være en ydmyghed overfor, at vi alle er forskellige og har forskellige skader. Der bør også være en ydmyghed overfor, at nogle behandlinger hjælper nogle, mens det desværre kan skade andre.

Vedblivende at anbefale manipulationsbehandlinger og chokbølgebehandlinger hos en bestemt kiropraktor virker som en massiv reklamekampagne, fordi én behandling endnu ikke er virksom hos alle og måske aldrig bliver det.

Jeg har i tiden løb fået henvendelser fra en del, der har spurgt, om jeg synes, de skal bestille tid hos kiropraktoren. I lang tid sagde jeg ja, fordi jeg ikke vidste bedre. Det har jeg det meget dårligt med i dag. Det er nemlig ikke alle, behandlingerne virker på. På nogle har de ingen effekt. Det er hvad det er. De har brugt mange penge; men deres helbred har ikke taget skade. Desværre er der også dem, der har fået det værre efter behandlingerne. Det gør mig til gengæld meget ondt.


Derfor er jeg blevet meget tilbageholdende med mine anbefalinger. Folk skal i stedet - efter min mening - have oplysning, så de selv bliver i stand til at vælge, hvad de tror, at godt for dem. Oplysninger om både fordele og ulemper. 

Jeg er desuden blevet i tvivl, om både antallet af manipulationsbehandlinger og chokbølgebehandlinger, som kiropraktoren anvender, er for intensiv.

Der findes ingen evidens for, at manipulation virker ved whiplash. Jeg har undersøgt forskningslitteratur som siger, at manipulation kan være bedre end ingen behandling hos nogle, men at det også kan skade andre. Hvem hjælper det? Hvem skader det? Det vides endnu ikke. Derfor er det desværre klart, at nogle får forøgede skader! 
Mht. chokbølgebehandling er der ingen evidens for virkningen på whiplash.

Vælges kiropraktoren (og andre eksperimentelle behandlere), spiller man jeopardy med sit helbred. Det har jeg også selv gjort, da jeg i sin tid valgte at blive opereret i Tyskland. Det gav mig livet tilbage; men jeg kunne aldrig drømme om at anbefale andre at blive opereret. Det har nemlig også nogle sideeffekter, som først viser sig efter lang tid. Sådan er det med behandlinger, der ikke er evidensbaserede. De kan desværre på sigt vise sig at have bivirkninger, som ingen kender til. I dette tilfælde kender man endda til bivirkninger af manipulationsbehandling på nogle whiplashskadede.

Når man er blevet behandlet og har erfaret, at noget virker på mig, at det jo langt fra ensbetydende med, at det virker på naboen. Jeg mener, at man kan være hinanden behjælpelig med at finde fordele og ulemper ved forskellige behandlinger, så den enkelte selv kan tage stilling; men på facebooksiderne er der ikke plads til ulemper. De betragtes som kritik. Hver gang der kommer en kritisk røst, hvor nogle forsøger enten at give flere oplysninger eller at fortælle, at de ikke er blevet hjulpet, måske snarere tvært imod, får det nedladende kommentarer med på vejen eller slettes af dem, der har lavet tråden.  

Jeg finder det dybt bekymrende, uetisk og ude af takt med god tone og ordentligt opførsel overfor hinanden. Jeg har derfor besluttet mig for ikke at færdes på facbooksiderne, før der skabes en ordentlig tone. Jeg ved, at jeg desværre ikke den eneste.

Jeg har lavet en skriftlig rundspørge blandt dem, der har i tidens løb har skrevet til mig om kiropraktorens behandlinger. Jeg har spurgt, hvordan de har det i dag, fordi jeg gerne ville vide noget om langtidseffeten/holdbarheden af behandlingerne. Der er heldigvis mange, der har det godt, og som stadig får behandlinger på klinikken. Det glæder mig inderligt. Det ser dog ud til, at de fleste vedvarende har brug for at få behandlinger?! Det er min lille "undersøgelse" dog alt for lille til at konkludere på. Desuden kan det ændre sig på sigt.
 

Jeg glædes på hver eneste persons vegne, når de får det bedre; men jeg har stadig været med til at henvise nogle af dem, det er gået dårligt, og det agter jeg at forsøge at råde bod på. Det bliver dog ikke på facebook; for derfra holder jeg pause.

Jeg beklager, at jeg ikke længere orker at tage kampen op. For egentlig er det en kamp, der er værd at kæmpe; men nok har længe været nok. 


...........................................................................

15.7 2018 - POLITIKEN SKRIVER, AT DER NU ER BEDRE HJÆLP PÅ VEJ TIL DE SÅKALDTE ”SKRALDESPANDSDIAGNOSER”

Ca. 100.000 mennesker med uforklarlige lidelser, som lægerne ikke forstår, skal have hurtigere og bedre hjælp iføge Sundhedsstyrelsen.

De 100.000 er svært invaliderede. Og de udgør et kæmpe problem, fordi ”funktionelle lidelser” er ”årsag til store sociale og personlige problemer, der både koster samfundet og den enkelte dyrt”.

Der er ingen undersøgelser, der hjælper til at forstå patientens gener.

Derfor siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Astrid Nørgaard, at patientnerne ikke længere skal være kastebolde, der risikerer overbehandling, stigmatisering og unødige undersøgelser og indgreb, der kun sjældent hjælper dem. Derfor skal alle fem regioner oprette særlige tværfaglige teams med forskellige somatiske læger, psykiaterer, psykologer, fysio-og ergoterapeuter til de sværest ramte. Kvaliteten øges, når eksperter placeres i samme rum.

Regionerne erkender, at der er brug for mere hjælp til disse patienter.

Opgaven kommer dog først og fremmest til at ligge i almen praksis, som skal rustes til opgaven af sygehuslæger.

Formanden for Colitis-Crohn Foreningen er dog skeptisk. Hun repræsenterer patienter med irretabel tyktarm, som ofte møder læger, der ikke tager dem alvorligt. Det er invaliderende.


Derfor vil styrelsen også, at de forskellige specialer opdaterer deres guidelines for funktionelle lidelser, som 10-20 % af befolkningen lider af ind imellem.

Også samarbejder mellem kommuner og praktiserende læger skal styrkes.
Da funktionel lidelse er præget af både fysiske, psykiske og sociale faktorer, skal løsningen være individuel og tværfaglig, siger Astrid Nørgaard.

 

”Vi ved, at individuel træning, kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling kan hjælpe på de fysiske symptomer”.
Hun ønsker den viden udbredt til både læger og befolkningen.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6589398/Bedre-hj%C3%A6lp-p%C3%A5-vej-til-folk-med-skraldespandslidelser-l%C3%A6gerne-ikke-forst%C3%A5r

 

MINE KOMMENTARER:
Tommeskruen strammes. Politiken har i lang tid viderebragt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers antagelser. De har fået utrolig stor taletid i modsætning til patientforeninger og de mennesker, dette koncept rammer. Kun en meget lille procentdel af patienterne ønsker at få stemplet ”funktionel lidelse”. Men nu skal det trækkes ned over hovedet på rigtig mange mennesker. Hvor mange af dem, der får mulighed for en tværfaglig vurdering og behandling, skal jeg ikke kunne sige; men da det kun drejer sig om de allermest syge, er det formentlig kun et fåtal i den sidste ende. Det er dyrt at sætte specialister sammen.

På sigt tror jeg virkelig på, at det er meget billigere at lave et tværfagligt center med forskellige specialister og faggrupper til disse patienter. Kommer de tidligt i behandling, kan det måske forebygge, at nogle bliver kroniske syge. I stedet for som i dag, hvor hovedparten ikke får behandligstilbud i sundhedssektoren.

I forhold til whiplash har Sverige gjort i de første tre måneder efter skaden, og de har haft gode resultater hermed. Men alligevel skal de danske patienter spises af med tværfaglige teams. Det betyder, at der ikke udvikles specialister på området. Det kunne ellers være målet, hvis den politiske vilje var til stede.

Det virker fuldstændig absurd, at politikerne på den ene side arbejder på, at få antallet af mennesker på overførselsindkomster bragt ned, mens de på den anden side ikke vil gøre noget, der ser hjælper dem i tilstrækkeligt grad. Derfor ser det ud til, at det stadig er patienternes eget problem, hvis de får en sygdom, lægerne ikke er i stand til at forklare.
Jeg har ikke længere ord for min forargelse.

 

.........................................................................................
 

12.7 2018 - FANØS BORGMESTER ER POLITIANMELDT

En socialrådgiver og jurist har skrevet et indlæg på facebook.
Hun skriver, at det ikke er tilladt politiet at trænge ind i folks hjem, selv om en mistænkt eller en sigtet råder over boligen.  Kun med en dommerkendelse, er det tilladt. Sker det alligevel, kan det indbringes for retten.
Fanø kommune gør det uden dommerkendelse.

Sagen handler om den 28-årige ME-ramte kvinde, der er stærkt syg, sengeliggende og bosiddende hos forældrene, som passer hende. En sagsbehandler trængte ind i familiens hjem og truede med at erklære kvinden for inhabil og flytte hende til at ukendt botilbud uden samtykke, hvis de ikke måtte komme ind. Kvinden havde forud bedt om at få en ny sagsbehandler.
Borgmester, chef og to medarbejdere er derfor blevet anmeldt for bl.a. magtmisbrug, krænkelse af privatlivets fred og indtrængen på privat grund, ligesom de også er anmeldt for at videregive ukomumenterede påstande uden samtykke.

Fanøs borgmester fra Alternativet, mener dog, at de gerne må trænge ind og videregive oplysninger etc., hvis det er formålstjenesteligt.
Kommunen beklager ikke. Borgmesteren giver sågar lægen skylden, fordi hun mener, at lægen skulle have inviteret kommunen med til et møde, som lægen skulle have med kvinden for at lære hende at kende.

Fanø Kommune fastholder, at kvinden trods fysisk sygdom har en psykisk funktionsnedsættelse, og at hun derfor vurderes ud fra psykiske bestemmelser i serviceloven. Bl.a. mht. inhabilitet.

Der er dog flere læger og speciallæger, der finder det så alarmerende, at de har fremsendt supplerende lægeerklæringer til kommunen pga. deres chikane mod kvinden.
Borgmesteren fastholder dog, at de blot ”belyser sagen i et helhedsorienteret perspektiv”.

Familien og deres støtter kæmper nu sammen med læger og speciallæger for, at Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand og politiet vil stoppe Fanø Kommune.

Forråelsen har nået egne rækker, slutter skribenten.

 

MINE KOMMENTARER:
Denne sag lugter slemt af ”funktionelle lidelser” og ligner en gentagelse af Karina- sagen. Karina blev tvangsfjernet, umyndiggjort, tvangsbehandlet og tvangsanbragt først på Hammel Neurocenter til genoptræning, selv om træning er stærkt kontraindiceret ved ME, og senere i psykiatrien.

Hermed er det slået fast, at patienter med såkaldte ”funktionelle lidelser” hører hjemme under de psykiske bestemmelser i serviceloven, hvilket betyder, at de kan erklæres inhabile. Det er forfærdelige perspektiver, hvis man mener, at man uden at blinke kan erklære ca. 300.000 danskere for inhabile, hvis de ikke følger kommunens eller Forskningsklinikkens spilleregler. De sættes helt uden for lov og ret, hvis andre må trænge ind på deres enemærker og erklære dem for inhabile, hvis ikke de makker ret alene fordi de findes psykisk syge, selv om andre læger mener, de er fysisk syge.
Man må håbe, at de læger, der stiller sig bag kvinden i denne sag, kan overbevise kommunen om, at de ikke skal lytte til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som denne gang klogt nok har valgt at overlade overgrebene mod kvinden til kommunens borgmester og ansatte. De vover nok ikke endnu en sag selv!?
Det er åbenbart lettere for læger at kæmpe mod kommunen end mod lægekolleger, som i Karina-sagen, hvor jeg mener, at kun læge Stig Gerdes stillede sig bag hende, hvilket kostede ham hans autorisation.
Lad os bede til, at denne unge kvinde får sin førtidspension, så der kan skabes ro i det lille hjem, hvor hendes kærlige forældre er indstillet på at passe hende med hjælp fra kommunen.

 

....................................................................................

11.7 2018 - 3 % LIDER AF HELBREDSANGST

En undersøgelse viser, at hver femte dansker er meget bekymret for sit helbred. Stort fokus på helbredet kan føre til ansgt og bekymring siger psykologiprofessor Svend Brinkmann.
Det kan være godt at have fokus på et sundt liv, mener han, men det har også en bagside: man kan blive decideret syg af at bekymre sig.

Lisbeht Frostholm, Forskningskliniken for Funktionelle Lidelser, siger, at bekymringer kan blive til angst, som kan påvirke livskvaliteten. Man kan have svært ved at koncentrere sig og svært ved at sove.

Hun kalder det for helbredsangst, som også kaldes for hypokondri, som er en psykisk lidelse, ca. 3 % af befolkningen er ramt af.
Undersøgelsen viser, at 5 % i meget høj grad bekymrer sig, 15 % gør det i høj grad, 39 % i nogen grad, 25 % i mindre grad, 11 % slet ikke, mens 5 % svarer ved ikke.
1014 har deltaget i undersøgelsen, som samlede data i 2017.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/hve

 

MINE KOMMENTARER:
Her står det igen sort på hvidt, at helbredsangst er lig med hypokondri som er lig med en psykisk lidelse.

Helbredsangst har været nævnt i flæng i forbindelse med ”funktionelle lidelser”; men det er fjernet helt i anbefalingerne for ”funktionelle lidelser”, formentlig pga. den massive kritik af, at angst er en psykiatrisk lidelse, der baseres på psykiske symptomer. Modsat ”funktionel lidelse”, der ikke kræver psykiatriske symptomer.

At være blevet ramt af whiplash, ikke at vide, om man kan bliver tilstrækkeligt undersøgt eller kan få behandling, om man bliver rask igen, om man kommer i arbejde igen, om økonomien kan række etc. etc. skaber naturligvis bekymringer. Dertil kommer, at læger ikke tager whiplash alvorligt, hvorfor patienterne ofte gentager deres mange og alvorlige symptomer i håb om, at lægen forstår. Så jeg vil vove den påstand, at helbredsangst kan være lægeskabt. Alene fordi læger vælger ikke at tage patienten alvorligt! Det kan ikke undgå at skabe bekymringer hos patienterne.

.................................................................................
 

10.7 2018 - TO ANÆSTHESIOLOGER SVARER PÅ INDLÆGGET OM SMERTER SOM MISTRIVSELSPROBLEM (fortsættelse fra i går)

Overlæge Niels Vidiendal Olsen, Neuroanæsthesiologisk Klinik, Rigshospitalet og overlæge Torben Ishøy, Hospice Sjælland skriver kommentarer under artiklen om smerter og mistrivsel, som jeg skrev om i går - kroniske smerter er et mistrivselsproblem.

De finder Bodil Lyngholms pointer om, hvorvidt det giver mening at behandle smerterpatienter medicinsk og om, der er brug for et paradigmeskifte for ”interessante”.

De mener dog også, at man som praktiserende læge ikke kan lave en seriøs smerteanamnese på ti minutter. Det kræver ideelle undersøgelser og behandling.

De er alligevel enige med hende på flere områder.
Effektivisering har udpint det menneskelige miljø for såvel patienter som for sundhedsprofessionelle. ”Det gode patientforløb er lagt i faste rammer og forudsætter standardiseringer, hvor alt så vidt muligt skal måles, vejes og dokumenteres”.
”Men empati kan ikke måles og vejes og må skrottes, når man kun har ti mimutter til hver patientkontakt, som vist er vanligt praksis”.

I praksis interesserer man sig kun for en brøkdel af mennesket. Samtidig ønsker læger at bevare patientens tillid og respekt. Det er absurd, mener de.
”Og smertelindring drejer sig netop i høj grad om tillid og respekt. Uden disse to væsentlige paramentre er der ikke nogen forudsætning for en gradvis rehabilitering og dermed en reduktion af diverse smertestillende præparater, som trods alt er målet for såvel den syge som behandleren.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/kroniske-smerter-er-et-af-nutidens-dominerende-mistrivselssymptomer

MINE KOMMENTARER:
Igen ser vi, at de rigtige smertelæger, anæsthesiologer med smertebehandling som speciale, siger noget andet end de fleste andre læger siger. De giver udtryk for at være enig med hende langt hen ad vejen; men det er ikke det, de skriver. Jeg tror, de som læger er nødt til at at kappe en hæl og klippe en tå for ikke at nedværdige deres kolleger. Men den praktiserende læge fra i går er så meget forkert på den, at de alligevel mener, at hun skal korrigeres.

De skriver indirekte, at de er lodrette uenige med hende, og at hun ingen forudsætning har for at vurdere en patients smerter på 10 minutters konsultationstid. Det kræver mere tid og større indsigt og erfaring.

De taler oven i købet om tillid og respekt som de væsentligste parametre i smertebehandling. Hvordan kan man som patient have tillid til en læge, der på 10 minutter tillader sig at vurdere hele ens liv og koge det ned til, at man ikke har brug for flere recepter på medicin? Det er helt hen i vejret, og en sådan menneskefjendsk indstilling til patienter burde ikke belønnes. Det bliver den i dag i den hellige effektiviserings navn. Kan hun spise alle sine smertepatienter af med: NEJ, DU KAN IKKE FÅ NOGET MEDICIN, så kan hun få dem ud af sin klinik få få minutter. Og hun har måske endda selv været med til at skabe mange kroniske smertepatienter, fordi hun ikke har givet smertepatienter tilstrækkelig medicin til at undgå smertesensibilisering, som jeg også skrev i går.

Fri os nu fra al den snak om, at det er patienternes skyld (de er syge alene fordi de mistrives), når det alene handler om lægers mangel på viden – og tid, og samfundets manglende tilførelse af ressourcer på smerteområdet.

...............................................................................


9.7.2018 - KRONISKE SMERTER ER ET MISTRIVSELSSYMPTOM

Praktiserende læge Bodil Lyngholm i Aarhus spørger i Ugskrift for Læger, i hvilket omfang mistrivelssymptomet smerter skal behandles medicinsk?
Hun hentyder til en nyere artikel, hvori en overlæge skriver om hastigt stigende antalt dødsfald pga. morfin, og at også cannabis bør indgå i overvejelserne.

Fra 2003-2012 er antallet af danskere med kroniske smerter steget. Det drejer sig nu om ca. en fjerdedel af den danske befolkning over 16 år. Derfor er også forbruget af morfinpræparater steget.
”Spørgsmålet er for mig ikke, om patienten med kroniske smerter skal have opiater eller cannabis eller anden bivirkningstung smertemedicin, men om det overhovedet giver mening med en medicinsk smertebehandling.
Hun kalder det for en smerteepidemi og skriver, at læger udfordres.
Læger er primært uddannet til medicinsk smertebehandling; men måske er tiden inde til at paradigmeskifte.

Mistrivsel har altid manifesteret sig på en eller anden måde – som kroniske smerter, stress, sygdomsangst, postkommotionelt syndrom og andet. Sådanne ting fylder langt mere i dag.

Dengang havde folk oftere diagnoser som whiplash og fibromyalgi.
”Sådan vil nogle ”biopsykosociale” diagnoser formentlig over tid fortsætte med at brænde ud og blive erstattet af andre, eftersom samfundsforholdene ændrer sig”.

Hun kan ikke forestille sig, at der er kommet flere smertesygdomme, men at smerteforståelsen har ændret sig, og at tempoet i samfundet er accellereret. Der er ikke tid til at have smerter. Derfor involveres lægen. Patientens forventninger til at få behandling stiger.

Hun mener, at læger i stedet bør overveje, om kroniske smerter skyldes menneskelig mistrivsel i et stresset samfund og er et symptom på ondt i livet.
Ondt i livet skal tages alvorligt og behandles, men ikke med morfin. Behandlingen skal have langt mere pædagogisk karakter mener hun.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/kroniske-smerter-er-et-af-nutidens-dominerende-mistrivselssymptomer

MINE KOMMENTARER:
Mistrivsel skal selvfølgelig ikke behandles medicinsk. Det er klart; men hun kæmmer alle over en kam, når hun taler generelt om smerter som det samme som mistrivsel. Der er en meget farlig tendens til, at flere og flere generaliserer på et helt forkert grundlag, herunder også denne læge.

Ofte er overbehandling af smerter et lægeskabt problem, fordi læger generelt ved for lidt om smerter og derfor fejlbehandler folk fra start. Nu trækker mange i nødbremsen og undlader at behandle dem, der vittgerligt har behov for at blive behandlet. Dette kan oven i købet være en del af årsagen til, at mange flere udvikler kroniske smerter! Smerter, der ikke behandles tilstrækkeligt kan i sig selv udvikles til kroniske smerter. Så læger bør gribe i egen barm eller brystmuskulatur her.
Hun kalder sygdomme som whiplash for vantrivsel. Der må været noget, der er gået helt galt i hendes medicinstudie. Mange forelæsninger må være glippet. Eller hun har lyttet til de forkerte.

Hun kalder vantrivsel/whiplash/stress for ”bio-psykosociale lidelser”. Så er det også sat på plads. Endnu engang. Også hun mener, at der ER tale psykiske og ikke fysiske sygdomme!

Hun kan have ret i, at stress kan være et symptom på vantrivsel; men alle de andre sygdomme, hun nævner, er sygdomme godkendt i WHO.

Hun anvender også udtrykket ”ondt i livet”. Så er vi atter tilbage ved Lise Ehlers. Noget tyder på, at hun er en ældre model, som tydeligt husker Ehlers-perioden, som gjorde forfærdeligt mange mennesker fortræd, og som Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser er en udløber af.  

Noget tyder på, at det drejer sig om en læge, der har forsømt at følge alvorligt med i sit fag. Havde hun det, ville hun også vide, at palliationslæger IKKE ved, om der er for mange, der får morfin, fordi spørgsmålet er, hvad alternativet er. I deres mindset indgår ikke, at folk ikke skal behandles for smerter; for de kender konsekvenserne heraf og ved, at det er en menneskeret at være smertestillet.

Men denne læge vil lave et paradigmeskifte og undgå at give smertestillende. Hun har med andre ord misforstået essensen i et paradigmeskifte, nemlig at det sådant altid bygger på ny VIDEN. Og ikke på antagelser. Ny viden er der ikke tale om her. Tvært imod. Hun tager en gammel vin, tilsætter lidt mistrivsel, og vupti, så skal vi have et paradigmeskifte på smerteområdet. Det er længe siden, jeg har læst sådan en omgang vrøvl skrevet af en læge.

...........................................................................

8.7 2018 - NYT UDSPIL OM SUNDHEDSDATA FRA SUNDHEDSMINISTEREN

Blandt de nye forslag er, at patienterne skal have et bedre indblik i, hvem der læser i deres journaler, og at hospitaler og praktiserende læger skal blive i stand til at dele relevante oplysninger.


Alle, der har været på et sygehus, har prøvet at få stillet de samme spørgsmål igen og igen. Patienterne kan være usikre, når de skal svare på visse spørgsmål.
De samme skemaer skal udfyldes igen og igen.
Det vil sundhedsministeren nu sætte en stopper for ved ”at sætte turbo på digitaliseringen af sundhedsvæsenet”.

Det skal være lettere at dele data. Der skal være bedre datasikkerhed med mulighed for at se, hvem der kigger på ens data og med større databeskyttelse. Desuden skal der være bedre behandling og forskning gennem mere deling af data.
I dag går vigtige oplysninger tabt. Patienterne bliver usikre, når de selv får ansvaret for at skulle videregive de rigtige oplysninger.
Udspillet er en del af en sundhedsreform, som løber af stablen i efteråret. Det bliver den største i 10 år.


Danske Patienter er glade for udspillet. De finder også, at der er brug for bedre sammenhæng i de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Også den bedre beskyttelse af oplysninger tiltaler dem.
Desuden er de glade for, at patienter selv skal kunne se, hvem der kigger i deres journal.
Det sidste kan også have en forebyggende effekt på sundhedspersonalet.

Også regionerne er begejstrede for udspillet, fordi det betyder, at patienterne ikke længere skal agere budbringere mellem de forskellige instanser. De finder det også vigtigt, at loven, som forhindrer kommune og region i at udveksle oplysninger ændres.
Det har været svært at få lavet et fælles IT-system. Der lægges dog ikke op til et stort fælles datasystem, men til brobygning mellem eksisterende systemer. Bla. med oprettelse af stamkort.

Sygeplejerskerne er dog bekymrede for, at sygeplejersker vil kunne hænges ud på de sociale medier, fordi patienterne skal kunne se præcist, hvem der har kigget i ens journal.

Danske Patienter støtter bekymringen. Måske skal det fulde navn ikke oplyses, men kun fornavn og titel.

For de praktiserende læger er det vigtigste, at det KUN er relevante oplysninger, der deles. De mangler diskussion om, hvilket oplysninger der konkret er behov for i de enkelte situationer.

Kilde:https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-vil-goere-det-lettere-for-laeger-og-hospitaler-at-se-dine-patientdata

 

MINE KOMMENTARER:   
Tænk, at vi i min tid kommer til at opleve, at det bliver lettere at være patient, og at patienter fremover ikke længere skal svare på det samme igen og igen. Og ikke selv skal agere budbringer af oplysninger fra den ene læge til den anden. Det lyder helt utroligt, at det ikke er sket for mange år siden. I årevis har man dog brugt individuelle IT-systemer i de enkelte kommuner, regioner m.m. Det har givet uoverstigelige problemer, fordi systemerne ikke taler sammen.

Hvordan det vil kunne lade sig gøre i fremtiden, må tiden vise. Det virker lidt ubegribeligt, men man har da lov at håbe i denne teknologiske tidsalder.
Mht. at patienterne i dag selv viderebringer data fra læge til læge, vil jeg dog også sige, at man skal være meget opmærksom på, at den øgede kommunikation på tværs ikke må betyde, at lægerne ikke mener, de har behov for at tale med patienterne. For desværre oplever alt for mange patienter, at læger ikke altid skriver de rigtige oplysninger i journalen.

Desuden mangler ofte oplysninger, som lægen ikke har fået skrevet ned. Derfor skal patienten egen vurdering af sin situation stadig tillægges stor betydning. Jeg kan sagtens forestille mig det scenarie, at sundhedspersonalet tror, de ved alt om en patient, fordi de nu har fået oplysninger fra forskellige instanser; men patienten kan stadig have en anden mening. Og den skal selvfølgelig frem.

Jeg forstår godt, at sygeplejerskerne er bekymrede for, at hele deres navn skal figurere. Det må kunne løses ved, at der i stedet skrives en kode, som refererer til en bestemt person; men på den anden side kan man også sige, at har man rent mel i posen, hvorfor så ikke gå linen ud? Det skal jo netop forhindre, at uvedkommende holder sig væk fra at gå ind i journaler, hvor de ikke har noget at gøre.

Det springende punkt er også, hvordan de vil skabe større sikkerhed og samtidig dele flere data? Det lyder meget modsætningsfyldt i mine ører.

 

 ............................................................................

7.7 2018 - SOCIALRÅDGIVER MENER, AT DANMARK ER PÅ VEJ MOD AFGRUNDEN

Nedenstående er fundet på facebook:

SÅ ER JEG LANDET I KØBENHAVN - PÅ JOBCENTER LÆRKEVEJ OG I VORES MINISTER OG OVERBORGMESTERS INDBAKKE!

Kære beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, Overborgmester, Frank Jensen og beskæftigelses og integrations borgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard

Den 25. maj sendte jeg et bekymringsbrev, vedrørende en borger som stod uden forsørgelse og tag over hovedet, til Overborgmester, Frank Jensen. Jeg fik en venlig modtagelse. Min henvendelse blev straks sendt videre til de rette instanser.

På grund af sagens karakter blev jeg partsrepræsentant, og jeg havde fin dialog med en jurist..... og så strandede sagen...

Den 15. juni kontaktede jeg igen Frank Jensen og Cecilia Lonning- Skovgaard. Her klagede jeg over sagsbehandlingen, fordi min klient kontinuerligt er blevet sanktioneret, som meget syg borger, og står helt uden ydelse, er blevet sat ud af sin bolig og må leve på gaden. Han undgår herberger, fordi hans psykiske lidelser og traumer gør det svært for ham at være sammen med andre mennesker. Jeg ansøgte om at få genoptaget hans kontanthjælpssag, kontanthjælp med tilbagevirkende kraft, førtidspension på det foreliggende grundlag, og at min klient fik hjælp til bolig og medicin og søgte desuden om fuld aktindsigt. Jeg anmodede ligeledes om, at sagen ville blive behandlet som en hastesag.

Jeg modtog et kvitteringsbrev for min henvendelse og 1000 siders sagsakter. Jeg gentager 1000 sider!

Jeg har nu fået pløjet mig igennem de første 500 sider.... det var ikke uden tårer, og jeg opgav at tælle hvor mange sagsbehandlere, der har været involveret i sagen bare de seneste to år.... ud af 12-13 år. Jeg opgav også at tælle alle de mange sanktioner....

Jeg har siden min klient kontaktede mig første gang haft løbende kontakt med ham - dog kan han kun kontaktes via mail, da han ikke ejer en telefon. Han har ingen penge pga. alle sanktioneringerne, og der er aldrig garanti for, hvornår han kan få adgang til en computer og sende mig en mail. Men der har ca. været kontakt hver tredje/fjerde dag.

 

Den 21. juni sendte jeg endnu engang en henvendelse til Jer, men sendte nu også en mail til beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen - om at der var akut brug for hjælp, for min klient stod som sagt STADIG uden ydelse og tag over hovedet og var/er selvmordstruet - og der var tilsyneladende ingen i Københavns kommune, som ville gribe ind og tage ansvar. Jeg spurgte vores beskæftigelsesminister om hvornår noget er alvorligt nok, til at han vil gribe ind.....

 

Tilsyneladende var min henvendelse åbenbart IKKE alvorlig nok!

 

Jeg modtog et kvittetingsbrev for min henvendelse fra henholdsvis beskæftigelsesministeren og fra borgmestrene om, at jeg ville kunne forvente et svar om fire uger!

 

Jeg lod beskeden gå videre til min klient samme dag, og har i skrivende stund ikke fået et livstegn fra ham siden.... 21. juni

 

Jeg frygter det værste - at han har gjort alvor af sine dagelige selvmordstanker. At håbløsheden blev for stor og dyb. At fire ugers ventetid bare var endnu en ventetid ud af mange....

 

Han har stået uden penge og bolig siden februar/marts måned. Han er alvorlig syg, stærkt underernæret og har INTET netværk.

 

Sommerferien står for døren og jeg forestiller mig, at I også er ved at være klar til at holde, efter Jeres egen bedømmelse, en velfortjent sommerferie... For vores minister er yderst tilfreds med at flere og flere kontanthjælpsmodtagere har forladt kontanthjælpssystemet....Ja, det har de Troels Lund Poulsen.... for nu lever de på gaden uden en krone og tag over hovedet!

 

“Flere skal med” siger du.... men kære Troels måske er du klar til afgang, men du har i den grad glemt en borger på perronen!

 

Jeg har nu kontaktet politiet.... de vil ikke efterlyse min klient, til gengæld vil de gerne melde ham savnet, så snart jeg har undersøgt, at min klient ikke er blevet indlagt....

 

Jeg kan nu meddele Jer om, at han ikke er indlagt, jeg melder ham derfor savnet og i samme ombæring politianmelder jeg samtlige sagsbehandlere og ledelse, som har skullet forestille sig at sagsbehandle min klients sag.... Ombudsmanden har ikke ville røre sagen, borgerrådgiverne har bare sendt sagen tilbage til sagsbehandling hos “rådgivere” - INGEN af de instanser der er blevet klaget til eller klaget over har villet tage et ansvar. Aben sendes dermed videre igen og igen.... så det tangerer til “dyremishandling” læs: offentlig omsorgssvigt af et meget sygt og sårbart menneske af kød og blod.
Tidligere ansøgninger om førtidspension er blevet ignoreret, henvendelser om råb om hjælp er blevet ignoreret....osv.

 

Vi kan på ingen måde længere betragte Danmark som et velfærdssamfund. Det velfærd vi engang havde, er borte, druknet i bureaukrati, reformer, inkompetente politikere, katastrofal ledelse og evig styring efter økonomiske måltal....

 

Så i stedet for at få flere med, så sender I mennesker direkte mod afgrunden. Det kan ikke undgås at nogen må få blod på hænderne....

 

God sommer!

 

Med venlig hilsen 
socialrådgiver

MINE KOMMENTARER: 
Ovenstående taler for sig selv! 
Jeg er dybt beskæmmet.

....................................................................................

6.7 2018 - PTU TALER STADIG OM BIOPSYKOSOCIALE FAKTORER VED SMERTER EFTER WHIPLASH

Tidligere PTU, nu UlykkesPatientForeningen skriver under et afsnit, de kalder fakta om smerter om whiplashsmerter. De refererer først til studier, der viser, at helt op mod 50 % udvikler en eller anden følgeskade efter whiplash, men at mange heldigvis kommer sig helt. Andre får dog vedvarende følger i form af bla smerter og begrænsninger som følge af smerter.
De pointerer, at man endnu ikke ved, hvorfor nogle får kroniske symptomer og andre ikke.

” Generelt er der dog enighed om i dag, at en indledende cervikal skade (en overstrækning af nakken) leder til forandringer i det centrale nervesystem, som kan blive overaktiveret og overfølsomt. Denne proces er kompleks og påvirkes af en række biopsykosociale faktorer”.

Smerterne sidder typisk i nakkenregionen. Mange har dog også hovedpine og smerter i ryg og skuldre evt. med udstråling til en arm. Det er forskelligt fra person til person.

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/smerter/

MINE KOMMENTARER:

Det er desværre tydeligt, at UlykkesPatientForeningen stadig psykiatriserer whiplashskadede ud fra antagelser i Per Finks forskningsprojekt vedr. ”funktionelle lidelser”.

Det fremgår, når de taler om, at processen er kompleks og påvirkes af en række biopsykosociale faktorer. Der er ingen andre steder, der tales om biopsykosociale faktorer – de nævner også kroniske smerter ved rygmarvsskade, skader på nerver udenfor rygmarven, efter knoglebrud, regionalt smertesyndrom/refleksdystrofi samt smerter efter muskelskader og amputation. Hvorfor nævnes det efter whiplash, men ikke efter de øvrige smerter? Smerter opstår hos alle som følge af vævsskade. Hvad der i de enkelte sygdomme får smerten til at fortsætte, er forskelligt; men jeg vil vove den påstand, at både fysiske, psykiske og sociale aspekter spiller ind i forhold til alle kroniske smerter – uanset hvilken slags kronisk smerte, der er tale om. Det giver ingen mening at udskille whiplash, og det viser tydeligt, at foreningen stadig har den samme holdning til whiplash, selv om de har modereret deres udtalelser i den retning. Det sniger sig dog ind alligevel.

I WHO tales om fysiske ELLER psykiske sygdomme. Når Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og PatientUlykkesForeningen taler om biopsykosocialt, er det et fy-ord for, at det drejer sig om patienter, der ikke kan klare deres liv. Selv Det Etiske Råd skriver dette.

På smertesiden skrives også, at det centrale nervesystem kan blive overaktiveret og overfølsomt. Dette stammer direkte fra Per Fink.
Også andre forskere end Per Fink taler dog om et overaktiveret centralt nervesystem, men de taler om det som en følge af akutte smerter, der udvikles til kroniske. De ved endnu ikke, hvem der udvikler overaktivitet; men hjernen ændres tydeligt på skanning allerede efter fire dage med akutte smerter. Per Fink giver det dog en drejning; for han taler ikke om at årsagen til smerterne oprindeligt er fysisk, men om at årsagen til smerterne er at finde i tidligere psykiske traumer. At det kort og godt ikke er ulykken, men tidligere psykiske traumer, der er årsag til smerterne.
Forskellen er altså væsentlig.

Patienterne protesterer overfor de psykiske drejning. For whiplashskadede mærker tydeligt, at der noget galt i deres nakke, og psykiatriseringen er en nedvurdering af det, den enkelte selv mærker. For andre ikke mærker det samme, er det jo ikke ensbetydende med, at det ikke er der. Og fordi man endnu ikke kan se det, er det heller ikke ensbetydende med, at der ikke kan være tale ganske alvorlige skader, som fx dem Lars Uhrenholt har påvist hos afdøde efter trafikulykker, og som i de fleste tilfælde IKKE kunne ses med de nuværende undersøgelsesmetoder.

Det er trist, at UlykkesPatientForeningen stadig ikke er kommet videre. De har gjort sig stor umage og fået det pakket ind, så det fremtår som spiseligt og lidt vattet; men der er desværre ingen tvivl om, hvad de mener.
Det giver absolut heller ingen mening, at whiplashskadede skulle udvikle overfølsomhed overfor smerter, hvis det ikke også er tilfældet for alle andre smertepatienter, hvilket det naturligvis er.

De taler også om forskellige smertetyper. Her nævnes ingen patientgrupper; men der er fx mange whiplashskadede, der lider af nervesmerter, som er en smerteform, der er vanskelig at behandle. Dette nævnes ikke med et eneste ord. Nervesmerter stammer fra beskadigede nerver!

Måske var det forventeligt, at patientforeningen stadig har samme holdning; men jeg er alligevel frygteligt skuffet over endnu engang at konstatere, at de ikke har sluppet tanken om whiplash som ”funktionel lidelse”. Gad vide, om de whiplashskadede ved det? 

HUSK UNDERSKRIFTINDSAMLINGEN, HVIS DU ER ENIG I, AT DET ER PROBLEMATISK AT PSYKIATRISERE FYSISK SYGE: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed 

.............................................................................


5.7 2018 UDSENDELSE AF HVIDBOG TIL OVER 300 PERSONER

Formand for Whiplashforeningen, Sara Grau, har skrevet følgende på facebook: 

Kære medlemmer.

 

Vi har i dag udsendt en hvidbog om whiplash sammen med pressemeddelelsen nedenfor til mere end 300 politikere, organisationer, journalister mv. som svar på Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende funktionelle lidelser. Ønskes hvidbogen og sammenfatningen tilsendt, er man velkommen til at kontakte mig for en kopi. Materialet vil også snarest blive gjort tilgængeligt på vores hjemmeside.

 

En stor tak til Hanne Holst Rasmussen og Hanne Nikodam for det store arbejde forbundet med udarbejdelsen af hvidbogen.

 

Mvh. Sara Maria Grau, formand

 

PRESSEMEDDELELSE:

 

TAG WHIPLASH AVORLIGT

 

Ville du acceptere, at nogen sagde til dig, at smerterne i dit brækkede ben var psykisk betingede og skulle behandles med kognitiv terapi? Nej vel.

 

Hvordan kan Sundhedsstyrelsen så forvente, at de op mod 46.000 danskere, der lider af whiplash, vil acceptere, at Sundhedsstyrelsen nu har udsendt retningslinjer, der støtter op om psykiatrisering af whiplashramte.

 

Sundhedsstyrelsen er netop fremkommet med anbefalinger vedrørende 'Funktionelle Lidelser', som er en samlebetegnelse, der dækker over en række meget forskellige diagnoser (fx kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, irritabel tyktarm mv). Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse medtaget whiplash på trods af, at whiplash udløses af en reel skade/ulykke og har en international diagnosekode.

 

Ved at rubricere whiplash som en funktionel lidelse, bakker Sundhedsstyrelsen op om, at whiplashramte diagnosticeres med Bodily Distress Syndrome, som er en forskningsdiagnose - og en diagnose, som ikke har kunnet opnå en international diagnosekode.

 

Danmark er i forvejen langt bagefter, når det kommer til udredning og behandling af whiplash. Med Sundhedsstyrelsens anbefalinger er vi nu kommet endnu længere bagefter i Danmark, og det vil formentlig betyde, at whiplashramte nu i større omfang end tidligere ikke vil blive tilbudt korrekt udredning og behandling. Det vil betyde mange ødelagte liv, og øgede udgifter for samfundet. Det anslås, at whiplashramte allerede nu koster samfundet 14 mia. kr. om året.

 

For mere end tre år siden besluttede to whiplashramte sygeplejersker sig for i samarbejde med Whiplashforeningen at lave dels en spørgeskemaundersøgelse og dels en hvidbog om whiplash. Målet var at redegøre for, at whiplash reelt er en fysisk lidelse, som bør tages alvorligt.

 

Erfaringer fra andre lande viser, at det er muligt at behandle whiplash mere effektivt, end vi på nuværende tidspunkt gør i Danmark. Ved indførsel af tværfaglig behandling/rehabilitering kan mange whiplashskadede få en betydeligt bedre dagligdag, komme i arbejde - og dermed spare samfundet for milliarder. Sundhedsstyrelsen foreslår tværfaglig rehabilitering til en meget lille procentdel af de whiplashskadede; men hvad med resten? De skal behandles hos egen læge, hvis opgave det er, at sørge for, at patienterne så vidt muligt ikke sendes videre til undersøgelser, som fx røntgen og skanning. Mange har derfor allerede fået overset skader, der evt. kan behandles.
Hvidbogen er skrevet til danske læger, behandlere, politikere og andre beslutningstagere, ikke mindst i Sundhedsstyrelsen, i håb om, at nuværende og kommende whiplashskadede tages alvorligt fremfor at psykiatriseres.


Nu afventer vil, at nogle reagerer. Der er sommerferietid. Det kan være både en fordel og en ulempe for os. Vi håber selvfølgelig på det første. Vi håber, mange har tid til at læse materialet og bliver fanget af den måde, de whiplashskadede behandles - eller snarere ikke behandles på - i sundhedsvæsenet. 
Vi håber på, at pressen viser interesse, så vi kan nå langt ud med vores budskab.



........................................................................

4.7 2018 – ME FORENINGENS REAKTION PÅ DE NYE ANBEFALINGER VEDR. ”FUNKTIONEL LIDELSE”

Jeg har fået tilladelse til at bringe ME Foreningens rekationer i fulde længde. De følger her:

ME Foreningens kommentar til SSTs anbefalinger af ME, juni 2018

SST fastholder fejlbehandling af 14.000 ME-patienter
I denne uge udkom Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger for behandling af bl.a.sygdommen ME. Heri fastholdes ME fejlagtigt under forskningsbegrebet -“funktionelle lidelse” - i psykiatrien. En ”funktionel lidelse” beskrives som symptomer der ”ikke kan tilskrives en anden kendt og veldefineret diagnose.” Dette er helt i modsætning til WHO, der i 50 år har kategoriseret ME i neurologien. WHO har netop bekræftet at de fastholder ME i denne placering. https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/569175314
“Funktionelle lidelser” har ikke en diagnosekode under WHO og bruges ikke i andre lande.

Fejlplacering fører til fejlbehandling
ME er mere invaliderende end sklerose. De fleste ME-patienter i dag er for syge til at arbejde og 25% er hjemme- eller sengebundne. Disse fakta, sammen med omfattende forskningsresultater om sygdommens invaliditet har øjensynligt ikke fundet plads i arbejdsgruppens anbefalinger og MEpatienterne overlades dermed fortsat uden et fagligt korrekt behandlingstilbud herhjemme.

Mange fællestræk med SST oplæg fra 2009
SSTs udspil ligner til forveksling den ME(CFS) vejledning fra 2009 hvor en arbejdsgruppe i SST anbefalede “en lægetværfaglig udredning fra mange somatiske specialer” og forankring i somatikken. Resultatet blev, den psykiatriske Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, en fiks konstruktion under en somatisk afdeling på Århus Universitetshospital. Her har mange MEpatienter fra hele Danmark nu i årevis modtaget omfattende fejlbehandling i form af adfærdsterapi (CBT) og gradueret træning (GET) i psykiatrien. Dette har medført forværring af deres sygdom. Den planlagte, relevante, somatiske udredning og diagnose forsvandt helt i regionale besparelser. http://me-foreningen.dk/wp-content/uploads/2018/06/SST.-3.4.2009.pdf
Det nye i SSTs anbefalinger er, at der nu lægges op til at mange flere somatiske WHOdiagnosegrupper, som lægerne mangler opdateret viden om, inkluderes på de foreslåede klinikker/centre i hver region. Yderligere er det ikke tanken, at man på centrene skal stille somatiske diagnoser, men behandlingsfokus skal i stedet holdes på fælles symptomer, som f.eks. hovedpine og smerte. Men diagnoser er netop vigtige fordi diagnoser definerer behandlingen som er vidt forskellig fra sygdom til sygdom.

Danmark følger ikke udlandets retningslinjer.

Sundhedsmyndigheder i andre lande, der følger ME-forskningen tæt, advarer imod især gradueret træning, som kan medføre alvorlige tilbagefald for ME-patienter pga. dysfunktion i energisystemet. ME Foreningen mangler stadig efter 10 år, at møde en ME-patient, der har oplevet den helbredelse, som forskningen fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser påstår at have evidens for. At ignorere ME diagnosen og ikke advare mod bivirkninger af gradueret genoptræning til ME-patienter er fejlbehandling. SSTs anbefalinger til ME-patienter hviler på en psykiatrisk hypotese med yderst lav evidens om at patienterne bare er “trætte” pga. dekonditionering. I internationale fagmiljøer kritiseres denne hypotese stærkt. Anbefalingerne udelukker helt omfattende biomedicinsk forskning af høj evidens. Samtidig går de modsat udmeldinger fra sundhedsmyndigheder i f.eks. Norge, Sverige og USA som samstemmende fastslår, at ME er en selvstændig sygdom med dysfunktioner i det neuro-, immuneog autonome system.

Sundhedsstyrelsen inddrager ikke patienternes erfaringer.
Senest har ME Foreningen afleveret 85 patientberetninger til SST, som beskriver livet med ME hvor job, familie og uddannelse er stoppet pga. sygdom. Livet leves fra en seng eller sofa fordi ME er så invaliderende. Alle systemer i kroppen er påvirkede og det betyder at dagligdags gøremål som f.eks.at gå i bad, kan være en stor fysisk udfordring for en ME-patient. ME Foreningen har haft møde med SST flere gange og fremsendt omfattende evidensbaseret viden om ME, samt materiale fra internationale ME-professorer. Det er uforståeligt, at SST ikke ønsker at inkludere hverken patienternes erfaringer eller den videnskabelige dokumentation, som findes i stort omfang fra udlandet. I stedet læner man sig op af arbejdsgruppens psykiatriske hypotese om at ME-patienter er “trætte” og “dekonditionerede.”

Ingen hjælp til de praktiserende læger
Praktiserende læger har i mange år efterspurgt nogle mere effektive og præcise vejledninger til at hjælpe ME-patienter. SST’s udspil giver fortsat blot fejlagtige anbefalinger, som underminerer tilliden mellem læge og patient og sætter patientsikkerheden på spil. Således vil læger, der fremover anbefaler genoptræning til ME patienter, uden at oplyse om mulige bivirkninger, risikere erstatningssager og patientklager, som det er set i England og USA. ME Foreningen ser med beklagelse på at både patienter og læger føres bag lyset af denne vejledning, som åbenlyst savner evidens og god lægepraksis.

ME-patienter forsat overladt til sig selv uden lægehjælp
ME Foreningen har længe efterspurgt et læge-tværfagligt ME-specialiseret center, som findes i vores søsterlande. I Sverige er der afsat 2,5 million kroner mere om året til de eksisterende MEcentre. Centrene anvender diagnosen ME, fordi “træthed” er et misvisende ord for ME. https://www.bragee.se/bragee-me-center-far-nytt-uppdrag  og lægerne på centrene har specialieret sig i ME.
SST erkender med deres nye udspil, at de ikke har gjort det godt nok for ME patienter og at tilbuddet skal forbedres. Men de nye anbefalinger lægger ikke op til en faglig forbedret tilgang. Den koncentrerer sig blot om en yderligere strukturel organisering af en ikke evidensbaseret sygdomsmodel, som nu har slået fejl i 10 år.

Nu skal der handles
Nu lægges anbefalingerne ud i en regional arbejdsgruppe for at udarbejde mulig implementering i regionerne. ME Foreningen understreger, at skal patientsikkerheden garanteres må den faglige specialviden hentes ind fra udlandet. ME-Foreningen bistår gerne hermed. I resten af verden, eksploderer forskning og viden om ME. Danmark må følge med, det er på tide at disse patienter får den hjælp de har krav på.

For at stoppe fejlbehandling af ME-patienter, er der brug for:
• En høring i folketinget om ME om status i ME-behandling- og forskning i dag som afholdes i andre lande (UK, 21.06.2018)

• En national handlingsplan for ME
• Oprettelse af 2-3 specialiserede ME-klinikker, hvor ME diagnosen stilles
• Korrekt information on ME på sundhed.dk Fejlinformation skader patienterne hver dag.
• Uddannelse af læger og sundhedspersonale i ME-diagnosen WHO G93.3, som skal være mulig at stille uden konsekvenser fra sundhedsmyndighederne.
ME Foreningen, 22.6.2018

 

Kilde: http://me-foreningen.dk/wp-content/uploads/2018/06/ME-og-FL.pdf

MINE KOMMENTARER:
Flot skrivelse fra ME Foreningen, som nu har fået nok efter 10 år med det samme sludder. Det er dejligt, at der er nogle foreninger, der har overskud til at reagere på de uretfærdigheder, deres egne patientgrupper udsættes for! Der har også været flere artikler i dagspressen, hvor bla. ME Foreningen også har udtalt sig.

Whiplashforeningen udsender hvidbog og sammenfatning i dag sammen med en pressemeddelelse. Vi håber, der sker noget efterfølgende. Agurketiden nyhedsmæssigt kan være vores fordel. Der er altid mangel på nyheder om sommeren, og måske har de bedre tid til at læse!? Vi krydser fingre ,håber det allerbedste og står klar i kulissen!!!
Handling skal der til.

.....................................................................................

3.7 2018 - FIBROMYALGI KAN MÅLES

I ny forskning fra Uppsala og Linköbing Universitet, er der klare beviser for, at fibromyalgi kan måles på lige fod med fx gigt. Det, der måles, er cytokiner, som stimulerer til vækst og aktivitet af nogle typer celler. De produceres i fx knoglemarven og kan måles i blodbanen og i rygmarvsvæsken.
Cytokiner kan også afsløre gigt. Men patienter med fibromyalgi har et højere niveua af visse cytokiner end mennesker med gigt.

Det er tidligere forsøgt; men da brugte man ikke de rigtige metoder. Metoden er kompliceret, men det er muligt at bruge den i prakis allerede.
Fibromyalgi er ikke en indbildt tilstand. Nu bliver der større mulighed for bedre diagnosticering og behandling af lidelsen i fremtiden.

Lige nu kan patienter dog ikke forvente at få lidelsen diagnosticeret; men der er håb for fremtiden.
Det, der afsløres med cytokiner, er inflammation i det centrale nervesystem; men inflammationer kan findes i hele kroppen.

Bente Danneskiold-Samsøe mener, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men at der skal flere undersøgelser til. Hun er dog ikke sikker på, at blod- og spinalvæskeprøver er tilstrækkeligt. Måske skal det kombineres med muskelundersøgelser.
Hun mener også, at der skal langt flere forskningskroner til.
Indtil nu ved man ikke, om cytokinerne er årsag til sygdommen eller en konsekvens af den.

”Kroniske smertepatienter, der har tendens til at få en inflammationsreaktion, har større risiko for at skulle leve med smerter i flere år”.

Nogle ser ud til at være mere følsomme overfor smerter end andre. Det kan skyldes inflammationsprocessen. Det kræver dog mere forskning. Lige nu kan man altså kun konstatere, at fibromyalgiramte har et højere niveau af cytokiner. 

Kilde: http://propatienter.dk/helbred/smerter/569-cytokiner-afslorer-fibromyalgi.html

MINE KOMMENTARER:
Cytokiner skrev jeg også om forleden i forbindelse med depression. Cytokiner kan give depression. Inflammation kan give depression.  Patienter med fibromyalgi har forhøjede cytokiner i blodbane og rygmarvsvæske. Det samme har patienter med overfølsomhed overfor smerter/smertesensibiliering. Det gælder formentlig rigtig mange af de patienter, der har komplekse lidelser, som lægerne ikke kan finde årsagen til. Dog vides ikke, om hønen eller ægget kom først – altså om det er cytokinerne, der giver symptomerne, eller symptomerne der giver forhøjet niveau af cytokiner.

At en større overfølgsomhed overfor smerter kan skyldes inflammationsprocessen kan dog føre til den konklusion, at hvis nogle danner mere inflammation end andre, må inflammationen inflammation som følge af smerter kunne give en forklaring på, hvorfor nogle udvikler kroniske smerter og andre ikke.

Måske finder man svaret en dag. Sker det tror jeg, at mange kroniske smertepatienter kan hjælpes bedre. Alene af den grund, at mistanken til, at patienter kan fake sig til smerter, bortfalder, når man kan måle, at de har smerter vil kunne få en enorm betydning for patienterne. Selv om det burde være en selvfølge, at læger stoler på patienterne, er det langt fra tilfældet!

Så snart patienter har lidt aparte eller vattede symptomer, der oven i købet er subjektive – ikke kan måles – stiger mange læger af. Så gælder patientens troværdighed ikke længere.

Tænk, hvis man havde samme regel om alle rødhårede og blåøjede. Hvis de ikke kunne bevise hvorfor de var rødhårede eller blåøjede, ville lægerne ikke hjælpe dem. Det vil alle finde uforståeligt; men når det drejer sig om sygdom, er det straks noget helt andet.
 

......................................................................................

2.7 2018 - PATIENTER SKAL SELV RAPPORTERE VIRKNINGER OG BIVIRKNINGER AF BEHANDLING


Det viser sig nu, at patienters selvrapportering virker.
PRO (Patient Reported Outcome) er selvrapporterede oplysninger. Patienterne monitoreres eller sender selv rapporter om deres helbred og livsvalitet ind, mens de er i behandling.

PRO viser patienters gavn af en behandling. Det viser også, hvordan livskvaliteten kan udvikle sig vha. værktøjet. Derfor er forventningerne høje.
PRO kan støtte og hjælpe patienterne så snart behovet opstår. Som det er nu, har patienterne ofte glemt, hvordan det var, når de spørges om det. Eller de er meget upræcise.

I et studie, der omfattede 357 patienter med hoved-hals-kræft, fik 169 et teknologisystem, der monitorerer patienterne vha. sensorer. Patienterne besvarede også spørgsmål på en tablet. Ellers modtog de sædvanlig behandling ved ugentlige lægebesøg. Denne gruppe havde lavere forekomst af alvorlige bivirkninger.

I et andet studie med 766 patienter, der fik kemoterapi for tumorer, der havde bredt sig, havde endnu mere opsigtsvækkende resultater. 31 % havde efter ½ år bedre livskvalitet mod 18 % i kontrolgruppen. Akutte hospitalsbesøg blev reduceret med 7 %. Den femårige overlevelsesprocent var desuden 8 % højere.

En overlæge på Rigshospitalet finder PRO vigtig. ”Der kommer mere og mere fokus på patienterne selv rapporterer deres bivirkninger og graden af dem under behandling – det giver nok et mere sandfærdigt billede end lægens vurdering af, hvordan patienterne opfatter bivirkninger”, siger han.

Kilde: http://propatienter.dk/meninger/1337-patienters-selvrapportering-virker-skam-men-det-kan-blive-endnu-bedre.html

 

MINE KOMMENTARER:
Her tales om kræftpatienter og bivirkninger; men hvorfor skulle mange andre patientgrupper ikke også kunne have gode resultater af at få en sådan mulighed. Patienter, man ikke gør noget særligt for i forvejen ville kunne gavn af en sådan mulighed. I dag ignoreres mange af de bivirkninger og symptomer, som fx whiplashskadede rapporterer. De ignoreres i stedet for at tages alvorligt.
Indrapportering af symptomer til en læge ville måske give lægen mulighed for at kunne se et mønster, som måske også vil kunne fortælle noget om, hvad der fremkalder symptomerne, og hvad der kan gøres ved dem. Fx svimmelhed og utilpashed når nakken bøjes forover. Eller følelsen af, at man taber hovedet, når man ikke har fået nakkestøtte en tid. Eller den invaliderende ofte ensidige hovedpine, der kommer fra nakken og går om bag øret og ind i det ene øje.  Eller at kroppen trækker til den ene side, så man konstant går ind i ting. Eller at man taber ting ud af hænderne. Eller er så svimmel, at man føler sengen er skråtstillet, når man ligger i den.

Som det er nu, læner de fleste læger sig tilbage og ser end ikke ud til at høre, hvad patienterne siger. Journaler er fulde af fejl, fordi læger ikke hører ordentligt efter, hvad patienterne siger. Hvis patienterne i en periode i stedet kom under overvågning og blev nøje observeret, kunne der måske skabes nye muligheder for, hvordan man kommer videre efter whiplash – og mange andre komplekse lidelser, som lægerne ikke finder interessante. Patienterne ville kunne gøre det interessant igen.

..........................................................................


1.7 2018 - DEPRESSION OG INFLAMMATION

Selv om behandling for depression mest fukuserer på hjernekemi som fx serotoninmangel, tror forskere nu, at inflammation i hele kroppen udløst af et overaktivt immunsystem, kan være roden til problemet. Vidtspredt inflammation antages at kunne være produceret af ulykklighed, håbløshed og træthed. Hvis det forholder sådan, kan depression behandles med antiinflammatoriske midler. Depression kan dog også være et symptom.

Ved kronisk depression kan immunsystemet ikke afbrydes efter en sygdom eller et traume, og det kan føre til vedvarende symptomer.
En voksende forskning afslører en forbindelse mellem behandling af inflammation og bedring af depression. Fx er ME – tidligere ”kronisk træthedssyndrom” ofte forbundet med inflammation.

Forskning fra 2016 viser, at 1/3 med depression har forhøjet nivaeu af cytokiner, som er proteiner, der styrer den måde, immunsystemet reagerer på tydende på, at de har betændelse i hjernen. Forskningen viste også, at folk med et overaktivt immunsystem lettere udvikler depression.
Der er sammenhæng mellem depression og inflammation siger en professor i psykiatri.

Det giver håb om bedre behandling, der ikke behøver at være livslang. Desuden ændrer det på forståelsen mellem krop og sind. Det kan forhåbentlig gøre, at psykisk syge ikke stigmatiseres så meget fremover.

Kilde: https://thesciencepage.com/researchers-depression-may-be-a-physical-illness-linked-to-inflammation-2/

MINE KOMMENTARER:
Det er særdeles interessant. På flere måder. Den unaturlige skelnen mellem psyke og soma, som lige nu kun gælder for psykisk syge, må nødvendigvis som en følge af denne forskning også omfatte andre syge. Har man fysisk en inflammation og reagerer psykisk med depression, er der jo beviselig sammenhæng mellem krop og hjerne/psyke.

Man har i årevis vidst, at en sygdom ikke er enten fysisk, psykisk eller social. Også diabetikere og folk med hjertesygdomme etc. påvirkes fysisk af deres psykiske habitus. Det har sygeplejerkser arbejdet ud fra i årvis, mens læger har oprethold den kuntige skelnen, hvilket har haft den konsekvens, at mange patientgrupper i dag stigmatiseres. En så voldsom forenkling af et komplekst menneske, er ikke et godt udgangspunkt for behandling.

Fundet kan også ændre på, hvilken medicin depressive patienter har brug for. Skal de fremover have et antiinflammatorisk middel og antiinflammatorisk kost og ikke for psykofarmaka, der ændrer folks hjerner?!

Hurra for denne forskning. Ind imellem finder de et guldkorn. Dette er et af dem! Også patienter med whiplash har inflammation. . Flere whiplashskadede har i spørgeskemaundersøgelsen givet udtryk for, at de har fået stillet diagnosen depression. Også mange andre med komplekse sygdomme som ME, fibromyalgi, gigt etc.,  har inflammation. Så håbet er formentlig lysegrønt for mange patienter fremover


.........................................................................

30.6 2018 - INDUSTRIEL PRODUKTION AF BILER ER OVERFØRT TIL SÅRBARE OG SYGE MENNESKER

Forretningsstrategier udviklet i forbindelse med produktion af biler i Japan er i Danmark blevet overført til syge og sårbare mennesker. Hvordan er det gået til, spørger sygeplejerske, stud.cand.cur. Janni Dahlgaard Gravesen i et debatindlæg.
Det er sket i effektiviseringens navn; men der er heldigvis nyt på vej og kravet om 2 % effektivitet i produktionen hvert år på hver enkelt hospitalsafdeling er nu dødt.

”Styringssystemer er ofte pakket ind i tyk humanistisk glasur for at pynte på den virkelige politiske agenda” - som fx kvalitet fremfor kvantitet og fokus på værdien for patienterne.

Et nyt styringssystem bør belønne de rigtige handlinger for at undgå bivirkninger, fordi pengepræmien fx pludselig bliver for stor. Belønnes sygehusene for aktivitet, får de aktivitet. Belønnes for effekten af behandlingen, får de effekt. Men hvad sker der med dem, det er svært at få en behandlingseffekt på? Det kan ikke undgå at give etiske dilemmaer, fordi det også er nødvendigt med økonomisk ansvarlighed.

Staten ønsker at kontrollere sundhedssystemet. Derfor er det målbare i høj kurs. Men patienter er ikke en stor homogen masse, der reagerer ens.

”Forretningsstrategier forenkler menneskers kompleksitet. Man får det, man måler på, men sjældent det, man ønsker”.
Der er brug for en debat om de værdier, det danske sundhedssystem skal bygge på.
Det er nødvendigt med en forankring i etikken, når økonomiens vinde blæser.

 

Hvem er i stand til at holde hovedet koldt og hænderne varme, når et nyt styringssystem skal vælges, og forretning kombineres med virkelige og levende mennesker, som er syge og sårbare”?

Kilde: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10002249/patienten-blev-en-toyota-og-sygeplejersken-en-fabriksarbejder-paa-akkord/

 

MINE KOMMENTARER:
Nu har jeg raset over new public management længe. Nu ser det endelig ud som om, der gøres op med de værdie, det har bragt. En ændring er forhåbentlig på vej. Men bliver det til det bedre? Eller til det værre? Det kan kun tiden vise; men jeg er helt sikker på, at sygeplejersken har ret i, at det er nødvendigt at debattere hvilke værdier, sundhedsvæsenet skal forankres i, og at etikken ikke må glemmes. Den er blevet glemt i New Public Management, hvor fokus alene har været økonomi og effektivitet. For enhver pris. Vi har set, hvilke omkostninger, det har haft for de syge og de svage, og fremover bliver det forhåbentlig ændret til det bedre.

Er der ikke råd til det hele, og det er der ikke, bliver værdibaseringen endnu mere vigtig. For ellers bliver det atter økonomien, der bliver den styrende faktor. Økonomien er allerede styrerende i forhold til de funktionelle lidelser, der er det største spareprojekt i nyere til. 30 forskellige fysiske sygdomme behandles som én og samme og psykiatriseres, fordi man så ikke behøver undersøge patienterne særligt nøje, og fordi psykiatriske behandlingsmetoder er langt billigere end at tage den enkelte sygdom alvorligt. Det er en forenkling, der overskrider alle grænser for anstændighed. Her kan man virkelig tale om en forenkling af menneskers kompleksitet. 
Efterhånden ved vi alle, at forskning sjældent baseres på kvinder. Derimod har det næsten altid være mænd, der har været brugt. Først nu begynder læger at forstå, at kvinder og mænd reagerer forskelligt, fordi deres kroppe fungerer forskelligt. At de 30 lidelser har en stor overvægt af kvinder, kan vist ikke undre nogle. 

.........................................................................................

28.6 2018 - FRA SØNDAG KAN OSTEOPATER AUTORISERES 

Fra 1.7 2018 bliver osteopati en autoriseret sundhedsprofession i Danmark. 

Alle osteopater, der har gennemført uddannelsen og bestået eksamen kan søge om at blive autoriseret.
I mange andre lande er de allerede autoriseret. Danmark er det niende land i Europa, der autoriser faggruppen.

Osteopati bygger på naturvidenskabelige fag og osteopater bruger deres hænder som redskab. De anvender forskellige behandlingsteknikker som fx ”manipulationer af kroppens led, ledmobiliering, strækteknikker samt massage af muskler og bindevæv, muskelenergi teknikker og fascielle teknikker”.

Osteopater både diagnosticerer, behandler og forebygger muskel og ledproblemer i hele bevægeapparatet. De behandler både på symptomer og årsagen, som kan sidde et helt andet sted i kroppen end symptomerne.
Der er 116 færdiguddannede osteopater i Foreningen Danske Osteopater.

Kilde: https://www.avisen.dk/osteopati-bliver-en-autoriseret-sundhedsprofession-i_498413.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Så får vi endnu en sundhedsprofession. Det er dejligt, at danske osteopater endelig godkendes og anerkendes i kraft af, at de nu autoriseres.

Mange whiplashskadede anvender osteopater, og nogle bliver hjulpet. Om en osteopat kan hjælpe afhænger af både skader, symptomer og osteopaten.
Jeg har selv fået osteopati hos en meget dygtig osteopat på et tidspunkt. Han erkendte dog, at jeg var for skadet til, at han kunne hjælpe mig. Det var før min operation i Tyskland.

 

........................................................................... 

27.6 2018 - SUNDHEDSSTYRELSENS DIREKTØR VIL BEHANDLE PATIENTER MED FUNKTIONELLE LIDELSER BEDRE

Behandlingen af de 100.000 danskere, der er invalideret af uforklarlige lidelser skal forbedres ved at se på patienterne med et helhedssyn. Krop og psyke hænger sammen.

Funktionelle lidelser er ikke psykiske lidelser, ”udelukkelsesdiagnose eller ”skraldespandsdiagnose”. Det er helt forkert, siger han.

I en kronik i Politiken, slår han fast, ”at en funktionel lidelse ikke er en indbildt lidelse, men udtryk for reel sygdom”.
Sundhedsvæsenets behandling af patienterne er ikke god nok i dag. Derfor skal indsatsen baseress på et helhedssyn.

10-20 % af befolkningen lider af funktionel lidelse. De lette tilfælde går over af sig selv, men de sværeste rammer 1-2 % af befolkningen, som får meget dårlig livskvalitet og svær påvirket dagligdag.

De oplever ofte, at de stigmatiseres og bliver dårligt behandlet og ikke taget alvorligt. De bliver kastebolde mellem specialister.
”Mange får at vide, at de ”ikke fejler noget, vi kan påvise”, eller at ”det sidder mellem ørerne”.

Han mener, at man kan udgå sygeliggørelse og overbehandling ved at respektere mennesker og anerkende, at deres lidelse af individuel.
”Patienter med svære funktionelle lidelser skal have specialiseret og evidensbaseret behandling i faste tværfaglige teams for funktionelle lidelser”. Gerne forankret i somatikken. Sundhedsstyrelsen ser også gerne, der der oprettes videns- og forskningscentre.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1079-soren-brostrom-patienter-med-funktionelle-lidelser-skal-behandles-bedre.html

 

MINE KOMMENTARER:
Så er Søren Brostrøm også på banen med sin store forståelse for de mennesker, der har ”funktionel lidelse”, og som ikke behandles ordentligt i sundhedsvæsenet. Heller ikke han anerkender eller respekterer individer med ”funktionel lidelse”; for han anerkender ikke, at hovedparten af patienterne ikke selv ønsker at få en sådan mærkat. De ønsker at beholde deres godkendte WHO diagnoser og ikke tilfældige diagnoser fra et endnu ikke afsluttet forskningsprojekt.

Ligegyldigt, hvor forstående, de er, preller det af; for de vil ikke patienterne det bedste med den løsningsmodel, de nu selv står bag. Lyt dog til patienterne. Det kan skabe en forandring, der vil kunne give genklang langt ind i Sundhedsstyrelsens fjerneste afkroge.

 

...........................................................................

26.6 2018 - SMERTEPATIENTER FRYGTER NYE ”PUSLESPILSDIAGNOSER” 

En række patientforeninger kritiserer Sundhedsstyrelsen kraftigt pga. de nye anbefalinger vedr. ”funktionel lidelse”. 
En række større og mindre patientforeninger siger det samme. 

Direktøren i Gigtforeningen, Danske Patienter, Dansk Fibromyalgi-Forening, ME Foreningen og Colitis-Chrohn Foreningen. 
Ca. 100.000 vurderes til at være svært invalideret af uforklarlige lidelser. 10-20 % oplever ind imellem ”funktionel lidelse”. 
Sundhedsstyrelsen ønsker oprettelse af tværfaglige teams og øget viden om lidelserne, så de syge ikke skal sendes forgæves rundt fra læge til læge. 
Gigtforeningen er dog skeptisk. Sygdomme kan være kompliceret og tage tid at diagnosticere.

Også fibromyalgi-patienter protesterer mod at få mærkatet ”funktionel lidelse”, fordi der mangler forskning, og fordi alt for mange sygdomme blandes sammen. 

Sundhedsstyrelsen har aldrig reelt interesseret sig for at arbejde med de enkelte diagnoser, men der er stor forskel på de forskellige sygdomme. Der findes allerede forskellige anbefalinger for nogle af sygdommen; men det tager Sundhedsstyrelsen ikke højde for. 

Sundhedsstyrelsen gør op med adskillelsen mellem krop og psyke, fordi patienterne ikke er ”rent” fysisk syge, selv om de har fysiske symptomer. 
”Der findes ingen helbredende behandling for nogen af de funktionelle lidelser, men alene symptomlindring. Hjælpen består i gradueret træning, kognitiv adfærdsterapi og medicinsk symptomlindrende medicin”. 

Men patientforeningerne stejler over, at patienterne ikke får rene fysiske diagnoser.
Diagnoser er vigtige, fordi de definerer behandlngen. 
Psykologiske eller psykiatriske indsatser kan være hjælpsomme for mange patienter; men det skal ikke være eneste behandlingsmetoder.

Sektionsleder, Astrid Nørgaard, i Sundhedsstyrelsen mener, at alle patienter ikke skal skæres over en kam. Tvært imod mener Sundhedsstyrelsen, at patienterne får bedre og mere sikre og individualiserede tilbud med de nye anbefalinger.

Selv om der er forskel på sygdommene, er der også mange fælles træk, mener hun. 
Andre sygdomme skal hurtigt kunne udelukkes gennem en hurtig og målrettet udredning. Derfor har de foreslået tværfaglige teams.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6600348/Patienter-med-uforklarlige-og-uhelbredelige-smerter-frygter-nye-puslespilsdiagnoser

MINE KOMMENTARER: 
Fire store patientforeninger udtaler sig i artiklen – Me Foreningen, Fibromyalgi Foreningen, Colitis-Crohn og Danske Patienter. Sidstnævnte er en paraplyorganisation, som to andre hører ind under. ME Foreningen gør dog ikke, da de er en uafhængig patientforening. 
Det er utroligt, at Sundhedsstyrelsen mener, at de gør patienterne en tjeneste. Igen er det en vi-alene-vide-holdning, hvor patienterne ikke høres. 
Det virker som at slå i en dyne.
Der er ikke mere at sige om den ting. 
Er du utilfreds, kan du skrive til chefredaktionen på Politiken på chefredaktionen@pol.dk

25.6 2018 - PTSD STAMMER FRA FYSISKE PROCESSER I HJERNEN

PTSD påvirker hjernen helt ned på celleniveau.
Alle eksperter på området er nu enige i, at PTSD´s rødder findes i fysiske processer i hjernen. Det er altså ikke en slags psykologisk svaghed.

”Hvad der helt konkret er galt med hjernen er der imidlertid ikke klar enighed om”.

Der er dog flere teorier. Her følger fire forskellige:
1. Unormal frygt-læring – stammende fra hjernens ”kæmp eller flygt” center
2. Overdreven registrering af trussel
3. Forstyrret regulering af følelsesregulering
4. Forstyrrelse i kontekstbehandlingen, som gør det muligt for mennesker at erkende, at der kan være brug for forskellige svar på samme stimuli afhængig af konteksten.

Når amygdala råber alarm er det, som om alle andre kropsprocesser sættes ud af funktion. Tiden fastfryses, når amygdala finder, at man er i fare. Kropsfunktioner lukkes ned, fordi de ikke er vigtige for overlevelsen. Energiniveauet stiger sammen med puls, blodtryk og blodtilstrømningen til muskler – også i hjerte og lunger. Ydeevenen forbedres til det maksimale, så det er muligt enten at kæmpe eller flygte med stor hast.

Det bliver svært at sove, fordi man ikke føler sig i sikkerhed under søvnen.
Alt, hvad man ikke har brug for skæres bort – samvær med andre, at gå ud og nyde livet, at være tæt med andre mennesker. Det kan ikke holde en i live.


Mens amygdala er overaktiv, føler vi os ikke i sikkerhed. Problemet er, at det faktisk kan bringe os i større fare. Vi aner ikke, hvornår det er fejlalarm og hvornår, det er en alvorlig trussel.  Det kan resultere i, at vi brænder ud, fordi sytemet overbelastes.


De forreste hjernelapper kan hjælpe til, at man bliver bevidst, om der er fare på færde. Den får os til at tænke roligt og objektivt. Men er man i en tilstand af frygt, vrede eller tristhed pga. meget stressende omstændigheder, kan de forreste hjernelapper komme ud af kontrol, så man skræmmes ved høje lyde, bliver rasende over små frustrationer eller stivner, hvis man bliver rørt ved. Hjernen kan komme til ”at sidde fast i traumet”.


Kilde: http://www.kompleksptsd.dk/fakta-om-ptsd/ptsd-og-fysiske-processer-i-hjernen/

 

MINE KOMMENTARER:  
Nogle får PTSD efter et whiplashtraume. Fx ved en trafikulykke. PTSD er ren overlevelsesmekanisme.

Jeg fik selv PTSD, fordi jeg var i yderste livsfare. Det er i de situationer, amygdala, som er vores krybdyrhjerne, tager helt over. Jeg følte, jeg bagefter var med i en dårlig film og så verden på afstand. Græsset udenfor den skadede bil var det grønneste, jeg nogensinde har set – selv om det var midt i december. Først da jeg var i min mands trygge favn flere timer senere, fandt jeg trygheden igen. En tid efter havde jeg flashbacks og mareridt. Jeg genoplevede ulykken mange gange, og om natten drømte jeg om mennersker, der fik hovedet kappet af i en trafikulykke. Det var ikke for tøsedrenge.

En krisepsykolog, som jeg opsøgte, fordi jeg opdagede, at min ulykkesforsikring gav mulighed for det, fortalte, at ca. 28 stresshormoner udskilles, når man føler sig i livsfare. Hormonerne påvirker ca. 1100 kropsfunktioner, og hver gang man bliver forskrækket, sker samme udløsning af stresshormoner igen. Derfor gælder det om at forsøge både at finde ro og samtidig at matche kroppen høje beredskabsniveu gennem bevægelse, fx lange gåture. På den måde kan kroppen finde tilbage til normal. Mareridtene holdt op efter ca. 14 dage. Flasback stoppede efter en måneds tid. Mit stressniveau kunne aktiveres ved den mindste forskrækkelse i ca. 1 måned, men blev ved i længere tid, dog mindre og mindre voldsomt. Hvor lang tid, der gør, før ”man er på plads” igen, er meget forskelligt.  

På Lund Universitetshospital i Sverige, hvor de har et program for whiplashskadede, siger overlægen, at PTSD hos langt de flest forsvinder spontant indenfor det første halve år. Fortsætter det ud over den tid, skal patienten selvfølgelig have behandling for det. 

Megen whiplashforskning i dag handler om PTSD som følge af whiplash; men det er langt fra alle, der får PTSD.

........................................................................
 

24.6 2018 - KONTANTHJÆLPSLOFTET BEVIRKER, AT FÆRRE KOMMER I ARBEJDER

I et hemmeligt notat står, at personer, der er ramt af kontanthjælpsloftes sjældnere kommer i arbejde end andre.


Talrige gange har beskæftigelsesministeren sagt, at kontanthjælpsloftet er årsag til fald i antallet af personer på kontanthjælp.

Nu har et hemmeligt dokument fra februar fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering dog afsløret nyt.

Alle de 153.600 personer, der var på kontanthjælp, da loftet og 225-timers reglen blev indført i oktober 2016 er blevet fulgt. 27.300 ramte loftet. 70,8 % af dem, var fortsat på kontanthjælp 12 mdr. efter.

Af resten, som hverken blev ramt af loft eller 225-timers regel, er 62 % fortsat på kontanthjælp.

Kun 6,1 % af dem, der var ramt af loftet, er kommet i arbejde. For dem, der ikke er ramt er 10,5 % kommet i arbejde.


Kilde: https://piopio.dk/hemmeligt-notat-saar-tvivl-om-kontanthjaelpsloft/

Det hemmelige notat kan i sin helhed ses her:
https://star.dk/media/6843/status-paa-jobreform-280218-pdf-2.pdf

MINE KOMMENTARER:
En ting er, at politikerne ikke vil ændre på det dårligste indhold af reformerne, som fx kontanthjælpsloft og 225 timers reglen, noget andet at de lyver om effekten af det. Det burde være nok til at vælte taburetten under en siddende minister, når Folketinget og befolkningen i den grad får misvisende og fejlagtige informationer. 

Hvad er han for et menneske? Har han overhovedet et hjerte?

Alt i alt er ca. 22.000 mennesker ud af 153.000 kommet i arbejde efter reformerne.
Resten burde slet ikke være på konstanthjælp, men måske i fleksjob, på pension eller andet.

..........................................................................

23.6 2018 - GIGTFORENINGEN KRITISERER ANBEFALINGER VEDR. FUNKTIONELLE LIDELSER

Anbefalingen om de omstridte ”funktionelle lidelser”, der dækker over mange forskelige sygdomsbilleder uden forklaring, er, at alle skal behandles hos den praktiserende læge. I svære tilfælde kan henvises til særlige tvæfaglige centre med reumatologer, neurologer, mave-tarm-læger, psykiatere, psykologer, ergo- og fysioterapeuter.


Gigtforeningen er bekymret over, at de lette og moderate tilfælde alene skal behandles hos egen læge.

”For hvornår ved en læge, om patienten har en funktionel lidelse eller en anden sygdom, hvor diagnosticering er kompliceret og tager lang tid? F.eks. en gigtsygdom, der ofte starter med diffuse symptomer, som er svære at finde årsagen til?”. Dette spørgsmål stiller direktør Mette Bryde Lind.
Det betyder, at en lang række patienter kan fejldiagnosticeres og dermed også fejlbehandles. Patientsikkerheden rykkes.

”Alle patienter har ret til en grundig udredning. Det gælder også patienter med symptomer, der er vanskelige at finde årsagen til. Med disse anbefalinger ser vi en stor risiko for, at der bliver givet op for tidligt i forløbet”.


Gigtforeningen foreslår, at Sundhedstyrelsen i stedet anbefaler, at de prakiserende læger efteruddannelse i fx reumatologi og smertebehandling forbedres. Desuden skal de sikre, at der er flere speciallæger i reumatologi og rygcentre i yderområderne.


Kilde: https://www.gigtforeningen.dk/nyheder/2018/1-halvaar/gigtforeningen-er-bekymret-over-rapport-om-funktionelle-lidelser/

 

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at Gigtforeningen udtrykker deres bekymringer vedr. ”funktionel lidelse”. Det har de ikke altid gjort. Tvært imod har de faktisk været fortalere for brugen af ”funktionel lidelse”. Det samme er også Fibromyalgiforeningen, som også længe har været fortalere, blevet. De  forsøger dog nu at modarbejde FL, fordi fibromyalgi formentlig bla. er brugt som udgangspunkt i de nationale kliniske retningslinjer for kroniske generaliserede smerter i bevægeapparatet og nævnes specifikt i de nye anbefalinger - i modsætning til fx whiplash, som kun nævnes i et bilag.

Det er svært at være uening med Gigtforeningen. Problemet er dog, at de kun ser på gigt. De ser ikke på, at der også er ca. 30 andre fysiske sygdomme, som lægerne skal opdateres omkring, og som der skal være speciallæger for. Problemet er jo netop at de falder igennem og har brug for mere en én speciallæge.

Det, de skriver om de tværfaglige centre lyder meget godt. Problemet er blot, at det ikke behøver være fysiske centre, men blot tværfaglige teams, som skal tage stilling til den enkelte patients behandling. Evt. i samarbejde med patienten. Men hvordan skulle patienten kunne blive en del af det, hvis det ikke et fluffy arbejdsfællesskab, der ligeså vel kan foregå over nettet som over telefonen?

Jeg synes, at foreningerne bør stå sammen og ikke blot nøjes med at hytte deres eget skindt. Det er dog en vankelig sag. Jeg har selv prøvet en del gange efterhånden; men kun få melder sig. Måske har de ikke overskud? Måske ser de ikke de tiltag, der foreslås? Måske har de bare nok i deres egen sygdom?

Hvis patientforeningerne ikke kan finde ud af at stå sammen i flere situationer – det er lykkedes vældigt godt med underskriftindsamlingen, som 29 patientforeninger står bag – må patienterne måske selv rykke ud og lave demonstrationer etc. Problemet er blot, at patienterne slet ikke har overskuddet. Så det er alt i alt en meget taknemmelig gruppe at lave et kup overfor.

 

.............................................................................

22.6 2018 - BEHANDLING AF ”FUNKTIONELLE LIDELSER”
”Funktionelle lidelser” kan ofte behandles. Forskning viser, at der findes behandlinger, der virker og enten helbreder eller lindrer.
Ved nogle af lidelserne er der dog kun få kendte behandlingsmetoder, der er virksomme.

”Målet med behandlingen vil ofte være at lindre symptomerne og hjælpe det enkelte menneske med at lave med lidelsen og dermed øge funktionsevne og livskvalitet. Nogle mennesker vil dog kunne helbrede for deres sygdom”.

De mener, at behandlingerne skal tage udgangspunkt dels i symptomer, dels i funktionsnedsættelser hos den enkelte.

En tillidsfuld og åben relation er vigtigt. Det samme er fælles sygdomsforståelse og forventninger til behandlingen.

Eksempler på behandling er ”samtaleterapi, specialiserede træningsindsatser og i nogle tilfælde medicinsk behandling”.

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger

MINE KOMMENTARER:
Her refereres til det meget lille forskningsprojekt, hvor kun 43 patienter fik kognitiv terapi ved afslutningen af forskningen. 25 % blev raske. 50 % fik det bedre. 25 % fik det hverken værre eller bedre. Effekten er overfortolket, når studiet nærstuderes. Man kan ikke se, om de 25 % vitterligt blev raske. Man kan se, at de havde en god effekt af terapien men ikke, om de opnåede samme score, som en normalt fungerende person. Af de 50 %, der fik det bedre, fik 25 % det en smule bedre; men 25 % kunne ikke selv mærke det, fordi bedringen ikke var så stor, at den kunne mærkes. Altså igen en overfortolkning. Blandt de 9, der hverken fik det værre eller bedre, var der rent faktisk 3, der fik det markant værre; men de 3 forbigås i stilhed. Hvordan kan læger komme afsted med at drage sådanne slutninger uden, at andre end patienter reagerer kraftigt?

I selve anbefalingerne står der, at der er LAV evidens, og det kan kun betyde, at forskningen er blevet vurderet til at have en LAV evidens og enten bygger på et for lille grundlag eller er fejlbehæftet. Men det omgås Sundhedsstyrelsen ved at skrive, at lav evidens ikke betyder, at det ikke virker.

Men virker det? Ja, kognitiv terapi har hjulpet nogle til en bedre livskvalitet. Hidtil har jeg hørt om enkelte, der er blevet helt helbredte; men de har uden tvivl lidt af det, man tidligere kaldte for hysteri, og som i dag kaldes ”funktionel lidelse”! Og altså ikke af whiplash eller andre af de fysiske sygdomme, psykiaterne betragter som psykisk og ikke fysisk sygdom.

En tillidsfuld og åben behandling kræver, at lægen gensidig tillid. Lige nu har lægen ikke tillid til, at det patienten siger, er rigtigt, fordi det ikke kan bekræftes via undersøgelser. Men til gengæld har patienten heller ikke altid tillid til lægen, fordi lægen jo åbenlyst ikke tager patientens symptomer alvorligt. Så hvordan et tillidsforhold skal kunne indledes under de forhold, skal jeg ikke kunne sige. Kun at det bliver meget svært.

Det samme gør sig gældende mht. fælles symptomforståelse. Hvordan skal patient og læge nogensinde kunne opnå en fælles symptomforståelse, når den ene part mener, at symptomerne er psykiske og den anden, at de er fysiske.

Med andre ord kan parterne – læger og patienter – ikke være længere fra hinanden her, end de er lige nu. Og det kommer forhåbentlig heller ikke til at ske.

Det eneste gode, der står her er, at der ikke lægges ikke op til, at alle skal medicinsk behandles. Da medicinsk behandling er tricykliske antidepressiva, som patienter flet heller ikke vil have.
 

.........................................................................

21.6 2018 - OM UDREDNING OG BEHANDLING AF ”FUNKTIONELLE LIDELSER”
”Det typiske billede er symptomer flere forskellige steder i kroppen, uden at man med sikkerhed kan fastslå, hvad de skyldes. Derfor er det også rigtig svært at diagnosticere sygdommen”.


Lægerne vil gerne være sikre på, at det ikke skyldes en anden sygdom; men det er vigtigt, at lægen laver en samlet vurdering af undersøgelserne, der er foretaget. Mhp. ikke at sende patienten til for mange undersøgelser, tages udgangspunkt i en bio-psyko-social sygdomsforståelse. Det betyder afdækning af symptomer, funktionsnedsættelse og evt. anden fysisk eller psykisk lidelse.


Det er vigtigt, at ”patienter ikke udsættes for unødige undersøgelser, da man risikerer at blive udsat for skade ved gentagne undersøgelser og indgreb”. Fx, t ”udredningen udsætter behandlingen og at sygdommen udvikler sig og bliver kronisk”. 

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/udredning-og-behandling

MINE KOMMENTARER:
Whiplashskadede har smerter i nakke, skuldre, kæber og lænd. Enkelte har også smerter andre steder; men smerterne er velforklarede, hvis lægen har tilstrækkelig viden om, hvilke strukturer, der kan skades ved whiplash.

Nakken er skrøbelig, og der løber mange bla. nerver og blodkar på en meget lille plads. Nakken har forbindelse til kæber, syn og hørelse m.m. Det er logisk, at en accelerations- decelerationsbevægelse som whiplashbevægelsen kan forvolde skade i nakken. Hovedet er tungt og ”trækker nakken frem og tilbage”. Hjernen rammer hjernekassen både, når hovedet bevæges frem, og når det slynges bagud igen. Derfor er sandsynligheden for hjernerystelse også stor.

Når Sundhedsstyrelsen mener, at patienten tager skade af at blive undersøgt og at tilstanden risikerer at blive kronisk, vil jeg vove den påstand, at det modsatte er tilfældet. Uden undersøgelser risikerer Sundhedsstyrelsen, at sætte patienternes sikkerhed over styr, og at patienterne udvikler kronisk sygdom.

De sidste par dage har bekræftet mig i, at vores kamp ikke må slutte her. Der er INGEN patienter, der ønsker FFL´s diagnoser, og slet ikke whiplashskadede. Kun nogle få har en såkaldt ”funktionel lidelse”/psykisk lidelse – eller som de så fint formulerer det: en sygdom i grænselandet mellem psyke og soma. Alle sygdomme burde rubriceres her. Også kræft. Alle sygdomme har islæt af både noget fysisk, psykisk og socialt. Men det er jo slet ikke det, der tales om her. Der tales om, at patienterne er hysteriske!

Velkommen til virkelighedens verden, hvor det eneste håb for de tusindvis af patienter, konstruktionen "funktionel lidelse" rammer, er, at enten somatiske læger eller patienter eller begge parter gør oprør!


...........................................................................

 

 

20.06 2018 ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Dagene står i ”funktionelle lidelsers” tegn.

I går skrev jeg en kronik, som Whiplashforeningen, Patientforeningen Danmark og Arbejdsskadestyrelsen AVS er medunderskrivere af. Den er netop sendt, og vi håber selvfølgelig, at den bliver bragt.

Desuden har jeg d.d. stillet spørgsmål til Sundhedsstyrelsen gennem sundhedsjournalist på Berlingske Tidende, Lars Igum Rasmussen.
lars.i.rasmussen@pol.dk

Jeg har skrevet følgende:
”Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at stille Sundhedsstyrelsen et par spørgsmål vedr. de nye anbefalinger om såkaldte “Funktionelle lidelser”.

Hvordan kan Sundhedsstyrelsen sælge tusinder af danske patienter til “funktionelle lidelser” (et spare- og prestigeprojekt), når stort set ingen patienter kan identificere sig med “funktionelle lidelser” eller ønsker at få diagnoser relateret hertil?

Hvorfor tillægges psykiatriske lægers vurdering større betydning end patienterne, som er dem, der mærker symptomerne på egen krop?

Hvorfor tillader Sundhedsstyrelsen, at der gøres forskel på patienter, forstået på den måde, at nogle kan få den bedste behandling (kræftpatienter), mens andre spises af med fejldiagnosticeringer og fejlbehandling med psykiatriske behandlinger for fysiske lidelser?

Danmarks sundhedsvæsen har fået problemer pga. den udprægede specialisering; men hvordan kan Sundhedsstyrelsen tillade, at et organisatorisk problem løses vha. indførelse af en ny, ikke anerkendt diagnose, som oven i købet er med til at forstærke de omfatted
e patienters problemer voldsomt?” 

Så må vi se, om jeg er en af de heldige, der får svar. Svarene bringes i artikler i Politiken senere.

Jeg vil opfordre andre til også at stille spørgsmål. Jeg vil også opfordre jer til at skrive bemærkninger under artikler bragt om ”funktionel lidelse”, så befolkningens/de berørte patienters dybe forargelse over disse lidelser kan afspejles.
 

HUSK også at skrive under på underskriftindsamlingen, som 29 patientforeninger står bag: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed 
I løbet af 2½ dag er antallet af underskrifter steget med over 1000. Så muligheden for at nå 10.000 begynder at være en mulighed.
Tælleren står nu på 9.316.

..............................................................................

19.6 2018 - FUNKTIONELLE LIDELSER

Anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering.

Dagen i går brugte jeg på at læse anbefalingerne. I dag er jeg klar med en vurdering.

Kun tre sygdomme nævnes ved navn, nemlig fibromyalgi, ME og irriteret tyktarm. Formentlig fordi der står, at der er evidens for, at de tre sygdomme er ”funktionelle lidelser”.
De tre lidelser nævnes også som kvindelidelser, idet mange flere kvinder end mænd får lidelserne.

Whiplash nævnes kun i et bilag, hvor der også nævnes andre sygdomme/symptomer:  
kroniske smerter, syndrom X, CFS/ME, vulvodyni, kroniske bækkensmerter, PNES, funktionel kraftnedsættelse, somatoforme tilstande, autonom dysfunktion, svær træthed, rygsmerter, hovedpine med funktionel overbygning, generaliserede smerter i bevægeapparatet, funktionelle pareser og krampeanfald, somatoforme smerter, funktionelle og komplekse neurologiske, somatoforme og autonome dysfunktionelle tilstande
Anbefalingerne lægger op til, at man også med anerkendte diagnoser som fx hjertesygdom kan få ”funktionel lidelse”.

Anbefalingerne er IKKE en behandlingsvejledning eller en liste over godkendte eller anbefalede behandlinger.

Det nye i forhold til anbefalingerne er, at der lægges op til samarbejde på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet og i specialer samt mellem sundhedssektor og kommune. Desuden lægges der op til, at der hurtigt tages hånd om den enkelte, og at den praktiserende læge, der stadig skal være gatekeeper og omdrejningspunkt, hurtig spotter ”funktionel lidelse”, undgår at sende patienter videre til undersøgelser, der ikke er nødvendige, taler med patienterne og er den, der primært behandler de lette og moderate tilfælde. Ud over dette skal den svært syge have tværfaglige tilbud, som indbefatter psykiater, men også andre læger, psykolog m.m.

Desuden skal de have en tovholder.
Tovholderen var et forslag, som Det Etiske Råd kom frem med, da de arbejdede med diagnoser. Personligt mener jeg, at tovholderfunktionen er en falliterklæring, fordi det er ”symptombehandling” i et sygt sygehusvæsen. At der er brug for en tovholder skyldes alene, at der ikke tages hånd om patienterne på anden vis.
Der er intet, der tyder på, at det her sker for patienterne skyld eller at patienterne inddrages! Det ser udelukkende ud til, at det laves for sundhedsvæsenets egen skyld. Det gør det ikke særligt troværdigt i patienternes øjne. Det er uforståeligt, at de tror, de gør patienterne en tjeneste, når det i stedet virker som et overgreb.

Kommunerne har de samme udfordringer som sundhedssektoren. Også de er blevet for specialiseret i deres måde at varetage opgaver på. Derfor ser heller ikke de på hele mennesket, men kun på enkeltstående opgaver. Det giver ikke mening for borgeren; men det handler da ikke om borgeren. Det handler om kommunen, og det løses ikke ved, at man indfører en ny diagnose som ”FL”.

Sundhedsstyrelsen ønsker, at der laves tværfaglige konferencer, som en løsning på en helhedsorienteret og konkluderende vurdering mhp. udarbejdelse af en samlet behandlings- og rehabiliteringsplan. Men kender alle, der er involveret i den tværfaglige konference mon patienten? Eller er det ligegyldigt. Der lægges op til, at patienten evt. kan deltage, hvilket jeg vil se i praksis, før jeg tror på det.

”Funktionelle lidelser” har jo netop været karakteriseret ved, at patienterne er blevet overset, overhørt og overroulet. Så hvorfor skulle de pludselig komme med nu, når der står EVT. Hidtil har det forlydt, at patienter ikke vil deres eget bedste, og det har set ud, som om patienter er til besvær og ikke ved, hvad der er bedst for dem selv eller selv kender deres symptomer. At patienterne selv føler, at de har en fysisk lidelse – whiplashskadede føler, at de har skader i nakken – er der ingen, der vægtlægger, hvis der er tale om ”funktionel lidelse”. Så hvorfor skulle de gøre det fremover?
Det er FFL, der stigmatiserer patienterne! Det har det hele tiden været, og det er problem, der er skabt af FFL selv.

De behandlinger, der foreslås, er de samme, som vi ser, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser anvender i dag. Vi ved, at disse behandlinger fx ikke virker på de whiplashskadede.
Viden om ”funktionelle lidelser” skal yderligere udbredes, og der skal forskes yderligere.  Det kommer til at betyde, at forskningsmidlerne atter går til FFL og ikke til forskning i den enkelte fysiske sygdom.

Dertil kommer, at de enkelte specialer opfordres til at lave kliniske retningslinjer om ”funktionel lidelse”. Neurologien har allerede gjort det; men de andre opfordres til at gøre det samme; men der står heldigvis også, at det fordrer enighed. Dette tyder på, at der langt fra er enighed til patienternes held. Men hvor længe endnu?

Når alt kommer til alt, ser det ud til, at Sundhedsstyrelsen vil fokusere på symptomer og ikke på diagnoser. Desuden vil de fokusere på samtaler frem for behandling. En ny organisering med tværfaglige teams skal erstatte specialister.

Jeg mener, at mange af de problemstillinger, der omtales i anbefalingerne, er forårsaget af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. De har skabt forskellige holdninger og dermed en vældig utryghed hos både læger og patienter
- patienterne skifter diagnose, når de kommer til et nyt speciale
- lægerne mangler viden om komplekse lidelser, fordi FL er kommet til og de somatiske sygdomme ændres
- forskningen i de fysiske lidelser er indstillet og forskningsmidlerne går til FL i stedet
- patienterne afsluttes uden at have fået et reelt behandlingstilbud
- patienter oplever, at de er opgivet af systemet
- med ”funktionel lidelse” stigmatiseres patienterne
De grundlæggende problemer løses ikke med anbefalingerne.

Jeg mener, at man skal gå den stik modsatte vej og oprette rehabiliteringscentre for alle med komplekse lidelser med rehabiliteringslæger og læger fra forskellige specialer samt tværfaglige personaler med viden og interesse i rehabilitering af disse grupper fremfor at gøre alle til én og samme gruppe. Det er helt galt. Patienternes sikkerhed tilsidesættes desuden, når problemerne i sundhedsvæsenet nu tillægges, at læger ved for lidt om FL og ikke, at FL rent faktisk er skyld i problemerne.
- brugen af ikke anerkendte diagnoser fra WHO skyldes ifølge anbefalingerne ”nationale hensyn”.

Der indrømmes i anbefalingerne, at der i ICD-10 ikke er mulighed for at anvende én diagnosekode, der er dækkende for tilstanden. Det skyldes alene, at de har opfundet en ny diagnose, som ikke er godkendt. Det handler ikke om ICD-10, det handler om Sundhedsstyrelsen og FFL, som ikke følger ICD-10, som Danmark er tilsluttet.

Anbefalingen har en slags omvendt bevisførelse konstant. Tingene vendes 180 grader. Problemerne skyldes FFL, men tillægges en masse andre ting, som FFL har forårsaget.

Hvis der havde været etablerede tilbud i forhold til de somatiske lidelser, der nu omtales som ”funktionelle lidelser”, ville der ikke behov for at indføre et begreb som funktionel lidelse. Det er kunstigt og skabt alene, fordi læger er magtesløse overfor de enkelte somatiske sygdomme pga. manglende viden, manglende støtte fra Sundhedsstyrelsen, manglende undersøgelses- og behandlingsplaner, manglende enighed læger imellem.

Hvis en gruppe specialister sætter sig ned og ser på de enkelte lidelser, vil de kunne fremkomme med planer for, hvordan man håndterer den enkelte lidelse på en langt mere kvalificeret måde, end det sker i dag. Der er ikke prestige i de enkelte lidelser. Patienterne er besværlige; men løsningen er ikke at gøre alle til én gruppe. Løsningen er at skabe de bedste løsninger for den enkelte gruppe.

Det ser derfor ud til, at det er sundhedsvæsenets (lægernes) behov, der tilgodeses med anbefalingerne og ikke patienternes.
Det ser også ud, som om problemet er, at man ikke for længst har erkendt, at der mangler tilbud til de komplekst syge i sundhedssektoren. Det har fået det til at løbe helt af sporet, fordi man i stedet for at satse på at få den enkelte sygdom behandlet adækvat, har satset på et forskningsprojekt, som nu får lov at slå tonen an i hele sundhedsvæsenet. 
Fri og fra det onde. 
Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/~/media/15C564788C0B445682C87695A2AFF6CD.ashx 

..................................................................



17.6 2018 - ANBEFALINGER VEDR. "FUNKTIONEL LIDELSE" UDKOMMER I MORGEN 

I morgen udkommer Sundhedsstyrelsen med anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”. Det er en sorgens dag, fordi det kommer til at påvirke rigtig mange mennesker. Diagnosen – hvad enten det drejer sig om ”funktionel lidelse”, Bodily Distress Syndrome, helbredsangst, somatoform lidelse, psykosomatisk lidelse, neurasteni, hysteri eller lignende - er en falliterklæring for et moderne sundhedsvæsen og et justitsmord mod tusinder af patienter med komplekse lidelser. Komplekse lidelser er de lidelser, der hører hjemme i ikke kun ét, men flere specialer, som fx whiplash, der kan høre hjemme i både neurologi, neurokirurgi, ortopædkirurgi, reumatologi, anæsthesiologi m.m. afhængig af skaden/skaderne.

I årevis har Danmark satset på specialisering på supersygehuse med det resultat, at en stor gruppe mennesker ikke længere ”hører til” ét sted og derfor falder fuldstændigt igennem. Der mangler tværfaglige centre i Danmark, hvor man tager hånd om disse patienter.

Som jeg er orienteret kommer disse centre nu. I et notat fra regionerne med en foreløbig udmelding er alle regioner i gang med at lave centre, de kalder ”Én indgang”. Det er de samme centre, som anvendes til piger, der har bivirkninger af HPV-vaccinen. Det betyder, at psykiatriseringen nu for alvor får fat, fordi alle med komplekse sygdomme – sygdomme, lægerne ikke umiddelbart kan finde en årsag til – vil blive henvist til disse centre, hvis de er syge nok. Resten skal lægerne i almen praksis tage sig af og sørge for, at de ikke belaster sundhedssystemet yderligere ved at forhindre, at de sendes til ”unødvendig udredning”. Unødvendig udredning er et meget farligt redskab, fordi det i praksis betyder, at de færreste med fx whiplash vil blive sendt til fx røntgen eller skanninger.
Det er helt hen i vejret. I forvejen er der mange, der får overset skader, der kan behandles, hvis de opdages i tide. Nu kan vi måske se frem til, at der kommer endnu flere.

Hvis du ikke allerede har skrevet under på underskriftindsamlingen, som 29 patientforeninger står bag, er tiden nu inde.
https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed
Der kommer handlinger fra mange sider, når anbefalingerne udkommer.

Underskriftindsamlingen afsluttes og overbringes formentlig til Sundheds- og Ældreudvalget ved et foretræde, når det på et tidspunkt lader sig gøre.

Der er foreninger, der reagerer hver især. Bla. Whiplashforeningen, som vil udsende hvidbogen om whiplahs til en meget lang række politikere og andre aktører i Sundhedssektoren.

Først skal vi dog lige se, hvordan anbefalingerne kommer til at se ud. Jeg må dog indrømme, at mine forventinger ikke er store til, at det ændrer på noget i forhold til ”funktionel lidelse”. Tvært imod tror jeg, det betyder, at der kommer en opstramning.

................................................................................

16.6 2018 - MERE SMERTEFORSKNING


Smerteforsker Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitet, har i 2012 lavet banebrydende forskning sammen med Rygcenter Syddanmark i et smerteprojekt, hvor de gennem 8 år forskede i årsagssammenhængen mellem kroniske smerter og smerteoverfølsomhed.

De fandt, at de kroniske smerter kommer først. Dernæst bliver man smerteoverfølsom. Forskningen kan få banebrydende klinisk relevans.

”For behandlere er det ikke noget nyt, at patienter med musearm, piskesmældsskader og andre kroniske smertetilstande ofte udvikler en påfaldende lav smertetærskel – en generel smerteoverfølsomhed – som det til tider kan være svært at håndtere i klinikken”.


Nu er der dog komme svar på, at patienternes evne til at tolerere smerte er forringet pga. deres vedvarende lidelser. Konklusionen er, at smerte avler mere smerter, altså en ond cirkel.

264 mennesker på Rygcenter Syddanmark er blevet påført målbare smerter med otte års mellemrum.

Patienterne havde vedvarende lænderygsmerter.

”Den kroniske smerte ændrer nervesystemets holdning, så man reagerer kraftigere og på mindre og mindre stimuli. Efter alt at dømme sker der det, at centralnervesystemet og modtagecentrene i hjernestammen i nogen grad mister evnen til at hæmme smerteinput, så jo mere ondt, man har, jo mere ondt får man”, forklarer forsker Søren O´Neill.

 

Forskerne kan måle, at sensitiviteten hos kroniske smertepatienter øges i smertefølere, der er forposter i muskler, ligamenter og led. Patienterne får flere impulser fra smertefølerne, men centralnervesystemet forstærker signalerne, og systemet går i selvsving. Herefter kan smerterne sprede sig vilkårligt i kroppen og blive diffuse.

Derfor bør patienterne klager tages alvorligt. ”At man ikke kan finde en påviselig årsag til smerten er ikke ensbetydende med, at den ikke findes” siger Lars Arendt-Nielsen.

Derfor er det forskerholdets ambition ”at ophæve eller minimere den grad af subjektivitet, som hditil har devalueret patienternes vedvarende klager over diffuse smerter”.

Nogle patienter responderer på en given behandling, mens andre ikke gør. Også her kan graden af smertefølsomhed spille en rolle.
Forskerne forestiller sig, at smerteoverfølsomhed er en lidelse i sig selv. I deres næste forskningsprojekt vil de derfor se på, om sensibiliteten kan gå i sig selv igen, hvis den oprindelige kroniske smerte forsvinder.

De har indtil nu fundet evidens for, at træning kan øge smertetærskelen hos kroniske smertepatienter; men de ved endnu ikke om det er muligt at nulstille smertesystemet.


I dag afventer man at rygsmerterne forsvinder af sig selv; men dermed risikerer en undergruppe at udvikle smerteoverfølsomhed. Derfor skal man måske finde andre behandlingsstrategier. Indtil videre er det dog ren spekulation.

Kilde: https://fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-8-2012/Nar-smertesystemet-gar-i-selvsving-

 

MINE KOMMENTARER:
Endnu et spændende forskningsprojekt , som Lars Arendt- Nielsen er involveret i. Det stammer fra 2012; men allerede dengang sagde han utvetydigt, at smertepatienter HAR smerter. Der er en udløsende faktor for smerterne; men hos nogle vil de vedblivende smerter få smertesystemet til at gå i selvsving, så de udvikler en smertesensibilisering – alstå en overfølsomhed overfor  smerter. Også Per Fink taler om smerteoverfølsomhed, men han tillægger det mere psykiske aspekter, hvor Arendt-Nielsen siger, at overfølsomheden starter med kroniske smerter.

Det er tankevækkende, at træning kan nedsætte smertesensibiliteten; men vi kender det vel alle, hvis vi træner på den ene eller den anden måde?! Selv får jeg det i hvert fald bedre af mine daglige gåture; men jeg har i årevis fået det værre af anden træning. Gåturene kan jeg dog ikke undvære.

Nu må det høre op, at fagpersoner fortsat stiller spørgsmåltegn ved, om patienterne nu også har så mange smeter, som de siger, de har. For det har de. Hvorfor skulle de da også lyve? Smerter er subjektive; men smertesensibilisering starter altid med reelle smerter. Det er en kendsgerning.

Men da forskningen er seks år gammel, kan jeg konstatere, at denne viden endnu ikke er nået frem til lægerne. Psykiatriseringen vidner jo herom. Flere og flere læger mener, at smerten sidder mellem ørerne. 

Forskerne har brugt 8 år på ovenstående projet. Hvis vi først ser det næste om yderligere 8 år, vil smertepatienter fortsat have kummerlige vilkår i Danmark. Der er ikke nok smerteklinikker. Nogle smerteklinikker er gået over til at give mennesker med smerteoverfølsomhed diagnosen BDS, bla. Smerte- og Hovedpineklinikken i Aarhus. Nu ser vi jo her, at det er fuldstændig misforstået!  De fleste læger er morfinforskrækkede, og det er mit indtryk, at alt for mange smertepatienter lever et dårligt og indskrænket liv. Det vigtigste mål med smertebehandling er i mine øjne, at patienten skal kunne leve et liv på et accepttabelt funktionsniveau og med en vis livskvalitet. Som kroniske smertepatient kan man dog ikke regne med at blive smertefri; men man har ret til at have en forventning om, at man kan have en eller anden form for liv, trods smerterne. Livet vil aldrig blive som før. Med mindre Lars Arendt-Nielsen og co. finder ud af at nulstille smertesensibiliteten.

På mandag udkommer Sundhedsstyrelsen med anbefalingerne vedr. ”funktionelle lidelser”. Så er ”fanden måske løs i Laksegade”; for da er der umiddelbart ingen vej tilbage. Smertepatienter betragtes som psykiske tilfælde og skal behandles med terapi, psykofarmaka og gradueret genoptræning. Fri os fra det onde.

 

 

.................................................................... 

15.6 2017 - FOLKETINGET PRÆCISERER REGLER VEDR. FØRTIDSPENSION OG RESSOURCEFORLØB

Beskæftigelsesministeren udsendte sidst i maj måned en pressemeddelelse, hvori der bla. står:
”Syge borgere skal kun i ressourceforløb, hvis det giver mening. Det er et bredt flertal i Folketinget enige om og har torsdag vedtaget et lovforslag, der præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb”.

Beskæftigelsesministeren er glad for, at ressourceforløb fremover skal give mening, fordi nogle har været sendt i ressourceforløb uden perspektiv. Uden muligheder for udvikling skal have i stedet have førtidspension uden at skulle igennem en masse indsatser.

Det er et lovforslag i den rigtige retning; men den samlede evaluering peger på, at der skal foretages yderligere ændringer, først og fremmest mht. ressourceforløbene.

19 centrale organisationer var indkaldt til at dialogmøde den 12. juni om den samlede evaluering af reformerne. Senere skal forligskredsen indkaldes til yderligere drøftelser og forhandlinger.

 

Kilde: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2018/05/bredt-flertal-praeciserer-regler-om-foertidspension/

 

MINE KOMMENTARER:
Endelig er der godt nyt mht. førtidspension og ressourceforløb. Fremover bliver det forhåbentlig lettere for de allermest syge at få førtidspension uden at skulle igennem opslidende ressourceforløb. Tiden får vise, om ændringen er tilstrækkelig og hvor mange, det i realiteten kommer til at dreje sig om. Men dette er i hvert fald en god begyndelse.

Det er også en god begyndele, at de har indkaldt 19 organisationer til debat i erkendelse af, at der skal foretages ændringer på baggrund af evalueringen af reformerne.

Endelig sker der noget. Det har taget alt, alt for lang tid og kostet alt for mange mennesker alt for dyrt, at det ikke er sket forlængt.
Jeg må dog indrømme, at jeg også er desillutioneret i forhold til beskæftigelseministeren, som gennem hele forløbet har fastholdt, at der ikke er noget galt med reformerne, men udelukkende med kommunernes forvaltning af reformerne. Han har hele tiden vendt det blinde øje til. En gammel jyde ville kalde ham for "en skidt knægt".

.........................................................................

 

14.6 2018 - LISELOTT BLIXT ER KRITISK OVERFOR DANSKE BEHANDLINGSMETODER
på Facebook har hun tidligere skrevet følgende:

"Ærlig talt, jeg aner ikke hvad der sker i styrelsen for øjeblikket. Jeg får i disse dage 100vis af henvendelser, både telefonisk, mails og på facebook vedrørende læger og kiropraktorer, som ikke må behandle deres patienter, selvom det faktisk ser ud til at patienterne bliver hjulpet, og det endda for egne midler. 
Det drejer sig om ME patienter, whipslash patienter, Borrelia og stofskiftepatienter. Det er, som om man vil lukke alt, hvad der ikke ligger massivt mange evidensforsøg bagved. Hvordan søren skal man så komme videre. Hvorfor skal man til udlandet for at kunne få den behandling, som man kan mærke hjælper? Jeg synes det er håbløst, og vi kæmper med et forældet system.
Jeg er i fuld gang med at stille en stribe spørgsmål til ministeren og vil tage det op, næste gang jeg mødes med hende, for jeg synes efterhånden ikke vi gør dette for patienternes skyld.
Lad os nu se til, hvad man gør i andre lande. Lige nu bevæger jeg mig meget rundt i Tyskland og Holland, og de har slet ikke den tilgang til det som i Danmark".
Kilde: https://www.mayday-info.dk/oktober-2017/

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at Liselott Blixt stadig er så engageret i ”funktionelle lidelser”. Hun ser måske ud til at kæmpe en ensom kamp; men da hun er formand for Sundheds- og Ældreudvalget, kan hun i princippet have hele gruppen bag sig, når hun ytrer sig, selv om jeg tror, det ikke er tilfældet her. Der er delte meninger om ”funktionelle lidelser” i udvalget.
I ovenstående indlæg på facebook, som jeg har fundet på MayDay, nævner hun også whiplash. Hun er vred over, at patienter, der kan få hjælp i udlandet, ikke kan få samme hjælp i Danmark.
Efterfølgende stillede hun spørgsmål til ministeren. Bla. om kiropraktor Erling Pedersen-Bach. Hun forstod ikke, at han ikke måtte praktisere, når det er lykkes ham at hjælpe patienter.


Her følger udpluk af sundhedsminister Ellen Trane Nørbys svar på Liselott Blixt spørgsmål:

1. ”
Det er videnskabeligt veldokumenteret, at udsættelse for røntgenstråling altid er behæftet med risiko for skader, særligt at stråleudsættelsen kan være grundlaget for en senere udvikling af cancer hos den stråleudsatte. Risikoen anses at være direkte proportional med den stråledosis, som personen udsættes for, og der er enighed blandt strålebeskyttelseseksperter internationalt om, at der ingen nedre grænse er for, hvornår risikoen indtræder”.

2. ”Grundlaget for at acceptere anvendelsen af dynamiske røntgenoptagelser på personer med whiplash er derfor, at der skal foreligge en videnskabeligt funderet evidens for berettigelsen, altså at der skal foreligge dokumentation for, at fordelene ved brugen af dynamiske røntgenoptagelser skal opveje eventuelle ulemper ved røntgenstrålingen. Der er for nærværende ikke etableret den fornødne evidens for anvendelse af dynamisk røntgen i forbindelse med whiplash. Den tilladte anvendelse af dynamisk røntgen er derfor i dag begrænset til de specifikke tilfælde, hvor anvendelsen ud fra en individuel lægelig vurdering er fundet berettiget”.

3. ”Grundlaget for at DMX visuelle medium til dynamiske røntgenoptagelser vil kunne tillades anvendt hos kiropraktorer er således dels, at der dokumenteres den fornødne videnskabelige evidens for berettigelsen jf. foran, dels at patienterne opnår optagelser af en nødvendig og tilstrækkelig billedkvalitet, samtidig med at de udsættes for mindst mulig stråling.”

4. Vedrørende Erling Pedersen-Bach Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at styrelsen har modtaget en orientering fra Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse, om at der er sket politianmeldelse af kiropraktor Erling Pedersen-Bach, hvorfor Styrelsen for Patientsikkerhed nu er gået i gang med at undersøge kiropraktorens faglige virke.

5. Og jeg kan i den forbindelse også henvise til min besvarelse af SUU alm. del – spørgsmål 108, hvoraf det af Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelsen fremgår, at styrelsen tidligt i processen har anvist kiropraktoren en mulighed for at opnå den ønskede tilladelse i en forsøgsperiode. Men omvendt er det også vigtigt for mig at slå fast, at reglerne for patientsikkerhed ved brug af ioniserende stråling til diagnostik og behandling i sundhedsvæsenet skal overholdes. Potentielle skader ved stråling kan ofte – som Sundhedsstyrelsen fremhæver ovenfor vedrørende cancer – optræde på et senere tidspunkt end selve udsættelsen for stråledosen. Derfor stiller Sundhedsstyrelsen også krav om, at brugen af røntgenapparater i sundhedsvæsenet skal være berettiget.
Kilde: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/spm/83/svar/1443426/1818794.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det er utvetydigt fastslået, at der skal forskning til, før Erling Pedersen-Bach må anvende sit apparatur. Han har åbenbart fået et tilbud, som han ikke har taget imod i forhold til at få den ønskede tilladelse i en periode. Hvad det går ud på, ved jeg ikke. 

Selvfølgelig skal man være sikker på, at patienterne ikke risikerer at få for meget bestråling ved en ny undersøgelsesmetode, da det, som sundhedsministeren skriver, ikke er ufarligt og på sigt kan føre til kræft.

Det er også logisk, at der skal være sammenhæng mellem den bestråling, de udsættes for og det, der kommer ud af det. Da der endnu ikke er evidens for, at undersøgelsen kan anvendes til diagnosticering af whiplash, skal det selvfølgelig på plads, før man kan tillade sig at sige ja til en eksperimentel undersøgelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at undersøge Erling Pedersen-Bachs faglige virke på baggrund af en politianmeldelse.
Brevet er fra 15.11 2017. Og jeg vil tillade mig at fastslå, at Folketinget næppe lyver.


...................................................................................

12.6 2018 - SCREENING AF UDVALGTE BORGERE FOR FUNKTIONELLE LIDELSER


Socialmedicinsk Enhed og Liaison Klinikken under Psykiatrisk Center København er gået sammen om et pilotprojekt mht. hvordan man ”smartest muligt screener udvalgte borgere for funktionelle lidelser”.

Patienterne føler sig ofte dårligt forstået. De gennemgår lange udredningsforløb, som ender med fejlopfattelser og ingen konklusion. Det kan sygeliggøre patienten yderligere og føre til kronisk sygdom. Derfor skal de fanges tidligt, så der kan iværksættes en relevant indsats.

Screeningsmetoder skal afprøves på 60 sygedagpengemodtagere i to forskellige kommuner. ”Pilotprojektet er forberedelen til et større interventionsprojekt med tværsektorielt samarbejde omkring denne målgruppe og en integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats”.
En tværgående læge mellem de to enheder, der forsker, skal lede projektet.

Kilde: https://www.frederiksberghospital.dk/socialmedicinsk-enhed/forskning/Sider/Projekt-funktionelle-lidelser.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Somme tider spørger jeg mig selv: Hvad bliver det næste? Her er et af svarene. Nu skal det gøres legalt at stille diagnosen ”funktionel lidelse” på et meget tidligt tidspunkt i et forløb med længerevarende sygdom. De tror, de vil kunne forebygge udvikling af kronisk sygdom på den måde; men jeg håber faktisk, at det vil mislykkes for dem. Selvfølgelig er der nogle med reel funktionel lidelse, der kan have glæde af det; men det er jo uden tvivl ikke kun dem, men alle med de ca. 30 forkellige sygdomme, der i dag kaldes for ”funktionel lidelse”, der skal ”samlet tidligt op”, herunder også whiplash. Dvs.at muligheden for at blive undersøgt ordentligt igen daler. Og behandlingen er psykiatrisk, hvilket beviseligt ikke hjælper på whiplash. Så er vi atter tilbage ved 0.

Blot fordi man er på sygedagpenge, er det jo langt fra sikkert, at man er psykisk syg.

Hvilke screeningsredskaber, der skal anvendes, nævnes der intet om. Men mon ikke det er det sædvanlige: samtale, blodprøver og hvis bølgerne går højt måling af BT, højde og vægt? Men mon ikke den tværgående læge tilfældigvis skulle være psykiater? 

Der er virkeligt mange kræfter i gang for at psykiatrisere hovedparten af Danmarks befolkning. Det bliver sværere og sværere at gøre indsigelser. Desværre. Eller også bliver det lettere og lettere, fordi andre efterhånden må kunne se det helt vanvittige i at psykiatrisere så mange mennesker.


.......................................................................... 

11.6 2018 - KRONISK SYGE ER OFTE ENSOMME

Ca. 1/3 af befolkningen har en eller flere kroniske sygdomme.
”Analyser fra Statens Serum Institut viser blandt andet, at kroniske sygdomme er særligt udbredt blandt ældre”. Det er også typisk de ældre, der lider af multisygdomme.

En ny undersøgelse viser, at mennesker, der lider af kroniske sygdomme oftere rammes af ensomhed, end raske gør, fordi sygdommen giver risiko for social isolation og ”eksistentielle udfordringer” udtaler en forsker.

Sundhedsprofilundersøgelsen er foretaget i Region Midtjylland og viser, at der er en tydelig forhøjet ensomhed hos personer med en række kroniske sygdomme.

15 % af migrænikere oplever svær ensomhed. Det samme gælder for 13 % med KOL og 12 % med leddegigt. Kun 4 % af raske er ensomme.

Man kan føle sig ensom på det eksistentielle plan, selv om man har gode relationer til andre. Ofte er aflyses sociale arrangementer forud for hverdagsaktiviteter.

Kilde:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/foer-jeg-fik-min-sygdom-var-jeg-imod-aktiv-doedshjaelp

 

MINE KOMMENTARER:
Det er klart, at mennesker med kroniske lidelser kan føle sig mere ensomme end raske, fordi mange isoleres socialt. Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse
viste, at næsten alle havde fået et ringere socialt liv. De måtte ofte aflyse arrangementer. De var nødt til at begrænse sig, også når de deltog. De havde måttet opgive aktiviteter, hvor de var sammen med andre, fx sport eller andre fritidsaktiviteter. Det gjalt både unge og ældre, så jeg kan kan helt klart nikke genkendende til problemet. Også for mit eget vedkommende. Det er svært at være social på samme måde som tidligere. Specielt aftenarrangementer er vanskelige, fordi de koster på kontoen i længere tid bagefter. Det er dog værre for de unge, som endnu ikke har nået at leve deres liv.

Jeg tænker ofte på, at de sociale medier for manges vedkommende synes at erstatte den kontakt, de tidligere havde med andre mennesker i dagligdagen. Det er en af de sider af de sociale medier, jeg synes er positivt. Det er altid muligt at komme i kontakt med mange andre, der er i samme situation, og jeg kan se, at der altid der forstående mennekser, der gider læse og svare på andres problemer, når de måske ikke har andre at lufte dem overfor, fordi omgangskredsen måske er blevet mere indskrænket, eller fordi omgangskredsen ikke længere orker at høre om sygdom.

Den eksistentielle ensomhed er den værste, fordi den handler om, at føles sig fundamentalt ensom, selv når man er omgivet af andre mennesker, fordi det kan være umuligt for andre at sætte sig ind i en syg persons univers. Mange spørger end ikke ind til den syge, fordi sygdommen måske er blevet dagligdag? Eller fordi de ikke ved, hvad de skal sige eller spørge om? Eller måske ikke gider høre om det? Når andre lader som ingenting, kan den eksistentelle ensomhed let komme snigende.

 

...................................................................................


10.6 2018 - QIGONG HAR EFFEKT VED FIBROMYALGI OG FUNKTIONELLE LIDELSER


En kvinde med fibromyalgi og funktionelle lidelser har fundet ud af, at Qigong virker på begge dele.  Ved funktionelle lidelser er hjerne og krop overbelastet, og symptomerne skyldes ikke en anden diagnose. Fibromyalgi giver daglig smerter i muskler og led. Smerterne flytter rundt i kroppen.

Da kvinden begyndte på Qigong havde hun kronisk stress eller PTSD og daglige smerter helt op på 9,5 på en skala med 10 trin. Hun var da 42 år og det var i 2012.

Hun var begyndt at undersøge Qigong, da hun fik en ide om, at det ville kunne hjælpe hende. I starten brugte hun 5 minutter og dagen, men nu er hun oppe på 25 minutter og kan have en halv dag uden smerter. Hun sover også bedre og er begyndt at tro på livet igen.

Det, der har hjulpet på hendes fibromyalgi er Shibashi Qigong, som består af 18 Harmonier.

Efterhånden kunne hun holde til mere og mere og tankerne blev mere klare, som smerterne aftog. I 2013 var hun smertefri efter 10-15 timers ugentlig Qigong i ni måneder.

I forbindelse med en skilsmisse havde hun et tilbagefald pga. flytning og en følelsesmæssig rutchetur; men i dag har hun ikke haft symptomer i de sidste to år.

Qigong er en afbalancering af sind og krop med afstresning af begge dele, hvilket får energien til at flyde bedre.
”Smerter kan opstå, når krop og sind stresses, men smerter forstærker samtidig stresspåvirkning og stressreaktion i krop og sind”. ”Kroppen husker det, som bevidstheden glemmer, og derfor er Qigong genialt. Når væv vrides, fjernes flere affaldsstoffer i vævet, og det beroliger nervesystemet samtidig med, at der tilføres næring, ilt og energi.

Kilde: https://www.vibekefraling.dk/hjaelper-qigong-ved-fibromyalgi/

MINE KOMMENTARER:
Jeg har også læst et andet sted, at der er evidens for, at Qigong virker ved whiplash.

Der er ingen tvivl om, at krop, sind og ånd er sammenhængende - bare ikke i Per-Finksk forstand. Derfor virker det også logisk at Qigongøvelser kan hjælpe. Også ved whiplash er kroppen vældig stresset pga. smerter. Kan smerterne mindskes vha. øvelser er det klart, at tilstanden kan bedres. Det samme gør sig gældende mht. PTSD.

Jeg har selv prøvet Qigong i en periode. Men jeg kunne ikke rigtig forliges med det, fordi jeg jo er stivgjort i nakken, hvilket bevirker, at nogle af øvelserne var for svære/umulige at udføre. Skal det have en ordentlig effekt, skal man kunne foretage en hel øvelsesrække. Det var da også først, da kvinden lavede Qigong i 15 timer om ugen svarende til mere end 2 timer dagligt, at det for alvor virkede. Har nogle lyst at prøve, kunne det måske være et forsøg værd.

Når alt dette er sagt, tror jeg ikke på, at Qigong kan fjerne de grundlæggende skader, der er skyld i, at smerter vedligeholdes ved whiplash. Men jeg tror, det – som så meget andet, fx mindfulness – kan give en bedre livskvalitet.  

.............................................................................
 

9.6 2018 - FORÆLDRE KALDER DATAINDSAMLING FOR DYBT BEKYMRENDE OG UETISK

Når børn er under 15 år skal forældre informeres, når der registreres data på deres børn. Men i trivselsundersøgelsen har der været meget uigennemsigtighed.

I 2018 foretages trivselsundersøgelse for 4. gang.
”Det er groft, dybt bekymrende og uetisk, at forældrene ikke bliver oplyst i tilstrækkelig grad eller direkte vildledt. Det er en krænkelse af både barnet og forældrene” siger Anette Lind, der er næstformand i foreningen Folkeskoleforældre.

Også lærerne er oprørte over situationen og kalder det uheldigt. Det er lærerne, der skal gennemføre undersøgelserne, og de har taget for givet, at det lovmæssigt er i orden.

Eksperter anbefalede, at trivselsmålingerne blev gjort frivillige; men ministeriet er gået den modsatte vej og har gjort dem obligatoriske.

Det bliver muligt at samkøre elevernes personlige data med andre registre, fx registre om børnenes socioøkonomiske baggrund.

En af de ansvarlige kalder det for nyt, at forældrene reagerer. Men dataerne vil aldrig blive slettet.

Undervisningsministeren vil tale med forligspartierne bag skolereformen, om målingerne skal ændres.

Kilde:
https://politiken.dk/indland/art6274451/F%C3%B8lsomme-data-om-b%C3%B8rn-gemmes-i-strid-med-lov

 

MINE KOMMENTARER:
Kritikken fortsætter; men nu er det fastslået, at hvor meget forældre end kritiserer det, der foregår, vil de data, der indsamlet på deres børn aldrig blive slettet. Så ved vi det; men jeg må indrømme, at jeg heller ikke havde regnet med andet.
Det er dybt kritisabelt og suspekt at foretage målinger, der gemmes i al evighed. Selv om forligspartierne atter skal tale sammen, tror jeg absolut ikke, at det ændrer noget som helst. Det er kommet for at blive. Danmark skal tjene penge på at sprede personlige data, og danske politikere vil have mulighed for at overvåge mennesker i fremtiden.

Jeg er glad for, at jeg ikke længere har skolesøgende børn; men jeg græmmes over, at mit ældste barnebarn starter i 0. klasse efter sommerferien! Han er en af dem, der tvinges ind i de såkaldte trivselsundersøgelser, selv om eksperter mener, at de i praksis ikke har betydning. Men de kan få negativ betydning, fordi børnene overvåges fra skolealderen og resten af livet. Big brother is watching. Langt værre end vi nogensinde har kunnet forestille os.

 

...............................................................................

 

8.6 2018- FORÆLDRE ER MISINFORMERET OM DATAINDSAMLING HOS BØRN

I 2015 lavede undervisningsministeriet en trivselsundersøgelse hos børn fra 0. – 9. klasse. Undersøgelsen omhandlede emner som mavesmerter, hovedpine i skolen, mobning m.m.


Forældrene var informeret om, at undersøgelsen var anonym; men det var den ikke. Den er lavet med børnenes CPR-numre og gemt. Desuden har forældrene ikke fået alle vigtige oplysninger om undersøgelsen.
Både forældre og eksperter finder det meget krænkende.

Kilde:
https://politiken.dk/indland/art6274451/F%C3%B8lsomme-data-om-b%C3%B8rn-gemmes-i-strid-med-lov

MINE KOMMENTARER:
Jeg har før skrevet om indsamling af data i Danmark. Der foregår noget fuldstændig absurd. Når man laver en trivselsundersøgelse på så mange børn uden, at forældrene får de rette informationer, tyder noget på, at nogle tror, de kan ”snyde” sig til oplysninger. Havde forældrene været informeret korrekt, må man formode, at mange havde fravalgt at deltage.
Nu vil myndighederne i al fremtid kunne vende tilbage til de følsomme børns data og se, hvordan de klarer sig i fremtiden. De bliver aldrig slettet.

Det lugter faktisk også lidt af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser! De har i længere tid haft travlt med børn og ”funktionelle lidelser”, og vil uden tvivl kunne bruge sådanne data til at stille langt flere af den slags diagnoser og sørge for, at børn kommer ind i det psykiatriske system på et tidligt tidspunkt.

Selvfølgelig er forebyggelse altid bedre end helbredelse; men jeg har tidligere skrevet om eksperter, der har udtalt, man ikke kan drage fælles konklusioner ud fra nogle børns dårlige trivsel! Det lyder logisk og fornuftigt; men ikke desto mindre er det det, man også vil gøre. Dataerne skal bruges til at ændre forholdene for alle børn, selv om problemet gælder nogle få. Noget, der desværre er blevet typisk for samfundet. 
 
Jeg må indrømme, at jeg er meget skeptisk i forhold til dataindsamling; men det fremgår vel tydeligt. Desværre er det helt umuligt at beskytte sig imod det.


..................................................................................... 

7.6 2018 - LEIF LAHN (S) VIL HAVE KONTANTHJÆLPSLOFTET PÅ PAUSE

Det skal ske indtil gruppen af socialt udsatte borgere får den rigtige hjælp, altså de 1489 danskere, jeg skrev om forleden.
Han finder det uanstændigt, at man rammer en gruppe mennesker, der er ude af stand til at arbejde. At tage penge fra dem får dem ikke i arbejde igen, mener han.

Regeringen vil dog ikke ændre på loftet, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V). De har brug for social-hjælp – ikke for flere penge.

Social- og sundhedsforvaltningen skal hjælpe dem, mener han. Det er kommunernes ansvar.
De er på kontanthjælp, fordi jobcentrene ikke har haft kontakt til dem.

Kilde:
https://www.avisen.dk/s-efter-afsloerende-tal-saet-kontanthjaelpsloftet-pa_480423.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Her er alligevel en politiker, der tager de allersvageste alvorligt og ønsker ændringer. Nu må vi dog ikke glemme, at socialdemokraterne lige nu er oppositionsparti, men at det var dem selv, der indførte reformerne, som de ikke på noget tidspunkt trods massiv kritik har fundet anledning til at ændre.
Det er en typisk jeg-vasker-lige-mine-egne-hænder-historie eller stemmetællerhistorie.
Jeg må indrømme, at jeg ikke lige køber den; men jeg håber da, at han vil lykkes med det. Men mon ikke det var glemt, før solen atter gik ned?!

 

............................................................................

6.6 2018 – WHO ERKLÆRER CBD FOR NYTTIG OG UDEN AFHÆNGIGHEDSRICICI

Nu har WHO erklæret cannabidiol (CBD), som er den ikke euforiserende del af cannabis for nyttig. Især i behandling af epilepsi, kræft, Alzheimer og Parkinsom. Det giver ikke afhængighed, siger de også.


Næste år vil WHO lave en omfattende gennemgang af cannabis. Det har cannabisindustrien ventet længe på. WHO bør vælge at legalisere stoffet.
WHO anbefaler også, at der indføres stærke begrænsninger. Men der er en øget interesse fra medlemsstaternes side fremgår af rapporten.

WHO har samlet robust bevis på, at CBD virker; men THC tager de stadig afstand fra.

Kilde: http://www.dailymail.co.uk/health/article-5175825/Medical-marijuana-NO-public-health-risks-declares.html

MINE KOMMENTARER:
Det er godt nyt, at WHO nu går ind for en legalisering af CBD, som ikke er afhænighedsskabende, og som beviseligt har en effekt på flere sygdomme.

Jeg håber, der forskes på livet løs, så man på sigt bliver i stand til at vurdere, om lægerne skal udskrive cannabis også med THC, som er den del, der primært virker smertestillende. Jeg kender efterhånden mange, der bruger det mod smerter af alle slags. Specielt efter, at man har fundet, at gigtpræparater brugt i lang tid giver svære og til tider dødelige bivirkninger.

Cannabis kan være et alternativ til gigtpræparater. De fleste finder dog, at CBD ikke virker mod smerter. Det gør til gengæld THC. CBD virker dog antiinflammatorisk, og da alle med whiplash har inflammation i fx nakken, kan det også virke smertestillende i en vis grad. Jeg har hørt om enkelte, der har effekt af det. 


......................................................................... 

5.6 2018 - LANGVARIG STRESS KAN FØRE TIL UDVIKLING AF PSYKOSOMATISKE SYGDOMME

Et nyt ph.d.-projekt udført af cand.mag. og kognitiv terapeut Annemette Bondo Lind fra Aarhus Universitet viser nu, at psykosomatiske sygdomme/somatoform tilstand kan være ”delvis forårsaget af langvarig stress, uhensigtsmæssige stresshåndtering og manglende viden om effektiv behandling af psykosomatiske lidelser”.


Hvis folk er opvokset i ”en følelsesmæssig undgåelseskultur” og ikke lærer at håndere stress på en hensigtsmæssig måde kan de i deres voksenliv blive specielt sårbare overfor stress, fordi de ”kan have svært ved at identificere og udtrykke følelser, sårbarhed og egne behov”. De reagerer ofte svært fysiologisk på alvorlig stress.
I sundhedsvæsenenet kan de opleve, at der mangler viden om deres symptomer og om effektiv behandling.

Studiet viser, at et tre måneders kursus med mindfulness terapi virker positivt på patienterne. De fleste har dog også brug for støtte og anden behandling for at blive arbejdsduelige igen.

Kilde: http://newsroom.au.dk/fileadmin/Artikler/Health/AU_Kommunikation-Health/Filer/PhD-pressemeddelser/Annemette_Bondo_Lind.pdf

 

MINE KOMMENTARER:
Mere Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser? Jeg tror det. Efterhånden er alle syge stressede. Psykiaterne tror, det handler om psyken; men for mange fysisk syge borgeres vedkommende handler det om, at kroppen bliver stresset pga. invaliderende symptomer som fx smerter, hovedpine og svimmelhed, når vi taler om whiplash. Smerter kan give dårlig søvn, hvilket stresser kroppen endnu mere. Man kan køres ind i en række af onde cirkler, der virker selvforstærkende. Jeg vil ikke sige, at mindfulness ikke kan have en effekt; men jeg vil til enhver tid påstå, at whiplash IKKE hverken er en somatoform eller psykosomatisk sygdom. Det drejer sig om skader i nakken som ingen meditation eller psykiatrisk behandling nogensinde vil kunne helbrede.


...................................................................................

3.6 2018 - 1489 PÅ KONTANTHJÆLP FÅR INGEN HJÆLP

1489 danskere, der er på kontanthjælp, slås med dårligt helbred og psykiske problemer uden at kunne få hjælp. De kan ikke klare et job.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, kalder det for ”uanstændigt”.

33 % på kontanthjælp burde i stedet være i fleksjob, i ressourceforløb eller på pension.
9 % svarende til de 1489 på kontanthjælp har alvorligt sociale eller helbredsmæssige problemer. Mange af dem er psykisk syge.
Jann Sjursen kalder det for uacceptabelt. 9 % er for mange. Det viser, at kontanthjælp er en parkeringsplads.

Politikerne har i de sidste 15 år forsøgt at presse folk i arbejde. De har sænket ydelserne, og de har øget kontrollen; men det virker ikke. Tvært imod virker det modsat på gruppen. Jo færre penge de har, desto sværere er det at arbejde med dem.

De mest udsatte løber spidsrod med systemet siger formanden for socialrådgiverne, Majbrit Berlau.

Kilde: https://www.avisen.dk/ingen-hjaelp-i-aarevis-alvorligt-syge-og-misbrugere_480382.aspx

MINE KOMMENTARER:
De 1489 personer, der her er tale om, må være de absolut dårligste i den gruppe af borgere, der får kontanthjælp, selv om de ikke er arbejdsmarkedsparate.

Jeg vil give Jann Sjursen ret i, at det er fuldstændig uacceptabelt.
Det pres og den kontrol politikerne bruger overfor samfundets svageste er umenneskeligt og hører ingen steder hjemme. Nu må det stoppe.

 

..................................................................................... 

2.6 2018 - 8.500 KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BURDE IKKE VÆRE PÅ KONTANTHJÆLP

En gennemgang af 25.000 kontanthjælpsmodtagere viser, at hele 33 % ikke burde være på kontanthjælp, svarende til 8.500.
89 kommuner har søgt om penge fra en pulje til samtale med alle, der har fået kontanthjælp og erklæret aktiveringsparate i mindst fem år.

Beskæftigelsesministeren kalder det store antal for en falliterklæring og er overrasket.
”Det har aldrig været meningen, at borgere skal langtidsparkeres på kontanthjælp, hvis de har personlige eller helbredsmæssige udfordringer, der betyder, at de har brug for en helt anden type hjælp. Jeg tror ikke, at nogen havde drømt om, at så mange er forkert placeret” siger han.
Han mener, at kommunerne har sovet i timen i årevis og kalder det et ”wake-up-call” til kommunerne.
Han beklager overfor de mennesker, der i mange år ikke har fået den hjælp, de har haft brug for.

Socialrådgiverformand Majbritt Berlau er ikke overrasket. Hun siger, at de i lang tid har presset på, for at borgerne kunne få en ordentlig afklaring.
Hun mener, at kommunerne bruger for få ressourcer på beskæftigelsesindsatsen. Desuden har hver enkelt sagsbehandler alt for mange sager. Nogle har helt op til 250 sager. Det giver ikke høj kvalitet. Også de mange reformer har været med til at skabe situationen. Borgerne har skiftet sagsbehandlere som aldrig før, og meget går tabt hver gang, der skiftes.

Næstformand i Folketingets beskæftigelsesudvalg erkender, at der har været mange reformer. Men der var god grund til det. Tusinder gik dengang på kontanthjælp uden at komme videre.
Han menerdog også, at der er brug for yderligere, så sagsbehandlerne kan bruge deres tid på borgerne og ikke på at læse cirkulærer.

Kilde: https://www.jv.dk/indland/Hver-tredje-langtidsledige-kontanthjaelpsmodtager-skal-ikke-have-kontanthjaelp/artikel/2575366

 

MINE KOMMENTARER:
Efter 6 år med reformer er der endelig kommet tal på de mange, der i årevis er i kontanthjælpssystemet uden at være arbejdsmarkedsparate. Nu må kommunerne tage sig sammen og få gjort noget for de mennesker. Måske skal de fleste have pension, og det er måske derfor kommunerne vægrer sig? Målet har jo været at få langt færre på pension. Det er måske alene lykkedes, fordi de i da befinder sig andre steder i systemet, nemlig på kontanthjælp eller i årelange ressourceforløb.

Atter vaskes der hænder ved alle håndvaske. Selv om der har været massiv kritik siden reformernes indførelse er det prellet totalt af på politikerne; men noget tyder på, at de måske endelig begynder at vågne bare en lille smule op.
At skulle læse, at beskæftigelsesministeren undskylder overfor de mange, der uretmæssigt befinder sig på kontanthjælp er nye toner; men at han atter "smører det af" på kommunerne, er der intet nyt i. Selv at tage et ansvar i regeringen ligger dem tilsyneladende temmelig fjernt.

.............................................................................

 

1.6 2018 - KØBENHAVNSK KVINDE HAR VUNDET OVER KOMMUNEN

En invalideret kvinde har været trukket gennem et langvarigt ressource- og afklaringsforløb i Hvidovre Kommune. Hun var tæt på at miste modet.
Men nu har Ankestyrelsen givet hende hende medhold i, at hun har ret til et fleksjob, fordi alt har været prøvet. Desuden konstaterer de, at hendes arbejdsevne afkortes jo længere tid, hun er i systemet.
De støtter hende kort og godt i hendes egne vurderinger.

I dag er hun meget lettet. Hun glemmer dog ikke, at andre befinder sig i samme situation.
”Det gør mig ked af det, for alle de skæbner, der måske sidder fast i systemet” siger hun.

”Når man er i den position, møder man jo også utroligt mange fordomme. Helt ned til, at folk undrer sig over, at man kan smile, selv om man er syg. Men man kan jo ikke lægge sig ned og dø, selv om man ikke er frisk”.

Hendes oplevelse med kommunen er efter afgørelsen positiv. Det hele går hurtigt nu, hvilket hun finder mærkeligt; for det er jo mens man er i et afklaringsforløb, at man har brug for, at det hele går hurtigt, slutter hun.

Kilde: http://www.hvidovreavis.dk/artikel/selina-havde-ret/1000139132

MINE KOMMENTARER:
Nogle burde lave en undersøgelse mere af, hvor mange der bliver mere syge af at befinde sig i det kommunale cirkus. Der er allerede lavet undersøgelser; men de synes ikke at være tilstrækkelige til, at der foretages ændringer.

Jeg tror ikke på systemet i dag. Jeg tror, det vil være meget bedre at sætte de syge fri en periode, hvor de kan få fred. Det må kunne lade sig gøre at lave en handleplan, der ikke omfatter femårige ressourceforløb, som uden tvivl koster kassen. Tænk, hvis man kunne få mange flere gjort bedre ved blot at lade dem være og undlade al den megen kontrol, de udsættes for i dag. Det er ren ønsketænkning; for der har aldrig været mere kontrol i det danske samfund, end i dag. Det er dybt skuffende og sørgeligt, at man ikke tror, at folk selv kan eller har initiativ til at gøre noget, hvis de kunne! Nogle kan ikke; men der er rigtig mange, der godt kan! Giv dem dog chancen. 

..........................................................................

 

31.5 2018 - SUNDHEDSMINISTEREN VIL SE PÅ ME-PROBLEMET

Nu vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby se på, hvad der kan gøres for de ME-ramte (tidligere kronisk træthedssyndrom). Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, kalder det dog for ”forsimplet kritik”.


85 ME-patienter har fortalt deres historie, men der er mange tusinde andre, der også er ramt. Sundhedsministeren mener, at behandlingen trænger til et løft, fordi den er problematisk.

ME påvirker den enkeltes livskvalitet alvorligt; men regionernes tilbud er for mangelfulde og usammenhængende, og de afhænger af, hvor man bor.
Hun vil drøfte problemet med Sundhedsstyrelsen. Desuden er der nedsat en arbejdsgruppe under Danske Regioner. Hun ønsker anbefalinger på området.

Sundhedsstyrelsen har oplyst om, at der er nye anbefalinger for ME-patienter på vej.

Stephanie Lose forstår ikke ministerens kritik af regionerne. Hun er enig i, at der er brug for en øget indsats. Heller ikke hun er tilfreds med Sundhedsstyrelsen, men der er ingen nemme opskrifter. Patienterne skal også håndteres i kommunerne, påpeger hun.

Kilde: http://www.ugeavisen-esbjerg.dk/esbjerg/ME-sagen-Minister-tager-fat-om-ME-problemer/artikel/353513

 

MINE KOMMENTARER:
Kritikken er opstået efter, at en voldsom kritik fra familien til en ME-ramt, sengeliggende kvinde på Fanø, som kommunen ikke hjalp. Fx kunne hun ikke få pension; men efter at medierne kom ind i billedet, er den blevet bevilget efter en vældig polemik og angreb på kommunen.

En anden ME-ramt har fået ideen til over 14 dage at samle så mange historier fra ME-ramte som muligt. Det blev til 85 individuelle historier, som viser problemets omfang.
Det er på tide, at der gøres en ekstra indsats for de mange mennesker, og det er fantastisk, at det er lykkedes dem at samle så mange historier, som nu udgør et stort pressionsmiddel.

Det er dog dybt frustrerende, at der tales om, at Sundhedsstyrelsen er på vej. Ja, de er på vej med anbefalingerne for ”funktionelle lidelser”. Og dem kan de ME-ramte ikke bruge til noget.

Indsamleren har skrevet adskillige punkter op i forhold til, hvad der er brug for for at løfte området. Og det er absolut ikke en psykiatrisering, men relevant behandling på et center for ME-ramte.

ME-foreningen står bag skriftet, og de har lagt det på facebook og opfordret andre patientforeninger til at gøre noget lignende. Whiplashforeningen er på vej men venter med at reagere indtil anbefalingerne udkommer. 
Jeg ønsker ME-foreningen god vind og håber, at også andre foreninger tager udfordringen op.

.........................................................................................


30.05 2018 - KUN FÅ JOBS AT FÅ TIL MENNESKER PÅ KONTANTHJÆLP

Ca. 50.000 borgere er ramt af 225-timers reglen; men der er slet ikke nok jobs. Faktisk er der kun 317 jobs på danske jobportaler til 48.777 på kontanthjælp. De 317 småjobs er typisk jobs, der bliver besat af studerende. Det viser en analyse foretaget af Cevea.

Derfor vil 3F have reglerne ændret, siger Ellen K. Lykkegaard, som finder 225-timers reglen urimelig. Hun finder det uden logik.

”I stedet for at jagte kontanthjælpsmodtagerne må målet være at afsætte de relevante ressourcer, både social-, sundheds- og beskæftigesesfagligt, der bringer folk i kontanthjælpssystemet i job, uddannelse eller i varigt socialt tiltag”. Hun opfordrer regeringen til atter at kigge på reglerne.

Regeringens plan forudsætter, at der er småjobs tilgængelige. Hans Andersen fra Venstre mener, at der er mange små jobs, der ikke bliver slået op, fordi der tidligere ikke har været incitament til at søge dem; men det bliver der med konstanthjælpsloftet, mener han.

Kilde: https://fagbladet3f.dk/nyheder/22ae48928f384cc785da4c5b87b726e8-20161102-317-job-til-48777-paa-kontanthjaelp

MINE KOMMENTARER:
Det er let nok for regeringen/politikerne at sige, at der er masser af små jobs; men hvis man lige her og nu er presset af 225-timers reglen og har brug for et job og der kun er 317 at søge til næsten 50.000 mennesker, kan man vist roligt konstatere, at der er noget galt. Politikerne er glatte som ål i forhold til reformerne. De vil ikke se sandheden i øjnene om, at de er forfejlede, og det ikke er befolkningens ønske at sikkerhedsnettet skal rives væk under syge mennesker.

.................................................................................. 

 

29.5 2018 - 179 ER DØDE PGA. FEJLMEDICINERING PÅ ET ÅR

Mange patientskader i sundhedsvæsenet skyldes enten for lidt, for meget eller forkert medicinering. Der sker simplethen for mange fejl. I værste fald dør patienterne af det.


I 2016 blev der rapporteret om 90.661 utilsigtede hændelser mht. medicinering. Godt 7 % af dem fik moderate skader, som krævede behandling eller indlæggelse. 1 % fik alvorlige, permanente eller livstruende skader. 0,14 % døde svarende til 105 personer.

Der laves derfor et nyt initiativ mhp. at nedbringe antallet af medicinfejl for at halvere antallet af medicinskader over fem år.
Fejlmedicinering er den hyppigste skade i sundhedsvæsenet. Især svage patienter udsættes for disse skader.

WHO har undersøgt sagen og fundet, at der især sker fejl, når patienter får flere forskellige præparater samtidig og flyttes på tværs af sektorer eller afdelinger.
I 2016 mistede 74 patienter livet og 450 fik alvorlige medicinskader på sygehusene. I kommunerne drejdede det sig om 784 tilfælde af alvorlig skade og 105 dødsfald.

Kilde: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-18-179-dode-pa-grund-af-fejl-med-medicin-pa-et-ar-nu-skal-der-gores-noget

 

MINE KOMMENTARER:
Hvert år dør 250 mennesker i trafikken, mens 179 dør af medicin.
I princippet svarer det til, at 179 får aktiv dødshjælp med forkert medicin, vel at mærke uden at have ønsket det!

Jeg kender ikke antallet af mennesker, der kvæstes i trafikken; men der er 1234 tilfælde af alvorlige fejl ved medicinering. Det lyder af alt, alt for mange. Det er ikke patienterne selv, der er skyld i fejlene, men sundhedspersonale. Dvs. at det er mennesker, der ikke er klar over, hvad de får eller blot tager det, der bliver dem givet.
Det lyder helt vildt, at det overhovedet er muligt.  

 

..................................................................................
 

28.5 2018 - SUNDHEDSMINISTEREN OPFORDRER FOLK TIL AT SKIFTE LÆGE

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby opfordrer lægerne til at hjælpe patienterne med cannabis. Vil lægerne ikke hjælpe, opfordrer hun patienterne til at skifte læge. Eller få en henvisning til en speciallæge.

Det siger hun efter, at flere patientforeninger har fortalt, at deres medlemmer afvises, når de beder om medicinsk cannabis.

Lægernes organisationer er nemlig modstandere pga. manglende dokumentation.
Sundhedsministeren finder det problematisk, at Lægeforeningen har sat sig imod. Hun har dog en klar forventning om, at læger ikke direkte modarbejder forsøgsordningen.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/minister-cannabis-patienter-maa-skifte-laege

MINE KOMMENTARER:
Sidst, jeg skrev om cannabis, skrev jeg, at der nu er over 100 læger, der har ordineret cannabis til deres patienter. I den store sammenhæng ser det dog ud til at være alt for få.

Gigtforenignen har været ude med riven. De havde håbet, at cannabis kunne være det stof, der lige nu mangler, fordi NSAID præparaterne har alt for svære bivirkninger, når de anvendes i længere tid ved kroniske smerter.
Det er dejligt, at Ellen Trane Nørby slår et slag for sagen; men jeg tror desværre ikke, at det har nogen som helst effekt. Hun håber, at lægerne ikke direkte modarbejder ordningen; men det er jo netop det, de gør, når

Lægeforeningen har meldt ud, at de ikke kan godtage, at deres medlemmer udskriver cannabis. At gå imod Lægeforeningen kan have konsekvenser for deres karriere. Det har jo længe været sådan, at læger synes at være i modvind, når de gør noget, andre læger ikke bryder sig om. De ældre læger synes at have en ustyrlig stor magt. Også en magt, som gør, at det langt fra altid er til patienterne bedste. Det er meget ærgerligt og en skidt udvikling.

.........................................................................
 

27.5 2018 - WHIPLASHSKADET SER LIVET SMULDRE
Lisette Riis Hansen, 30 år, fik for ca. 1 år siden whiplash i en trafikulykke. Hun blev i et vejkryds påkørt af en anden bil.

Hun var før ulykken et meget aktivt menneske.
Da hun blev påkørt, fik hun et smæld i nakken og mange smerter.
Hun har opgivet sine drømme og er nu sygemeldt og på sygedagpenge. Hun deltager i kurser om at lære at tackle sygdom, så hun ikke ender i depression, og lige nu er hun i et jobafklaringsforløb.
Lisette er meget presset. Hun har smerter i højre side af kroppen og massiv daglig hovedpine.
Hun synes dog, at det hele er ved at smuldre uden, at hun kan gøre noget. Hun kan ikke blive på sygedagpenge; for der findes ingen behandling af hendes tilstand. Lægerne kan ikke gøre mere. Nu skal hun snart på ressourceforløbsydelse, og så kan hun hverken få helbredet eller økonomien til at hænge sammen. Hun går knap 7000 kr ned i månedtlig indtægt.
Det hele hænger i en tynd tråd. Hun mangler ro for at kunne fokusere på at blive rask eller finde frem til, hvad hun kan på arbejdsmarkedet, men føler at hun bliver mere og mere syg for hver dag.
Hun føler, at hun med ulykken er blevet overhalet indenom.
Hun er henvist til Neurokirurgisk Smerteklinik. De mener, at hun skal sætte tempoet ned for at få det bedre, men det kan hun ikke i et afklaringsforløb, som gør hende mere syg.
Kilde: https://hsfo.dk/artikel/166278

 

MINE KOMMENTARER:
Det er trist at høre, om de mange, der faktisk får det betydeligt dårligere i det sociale system, fordi de presses frem for at få ro til at få det bedre. De presses på alle måder – helbredsmæssigt, funktionsmæssigt, socialt og ikke mindst økonomisk. At skulle leve af lidt over 11.000 kr pr. måned før skat, vil mange folketingsmedlemmer aldrig kunne klare. Alligevel er det det, de byder syge mennesker, så de bliver alt for pressede på alt for mange fronter. Det er en trist udvikling, vi er vidne til. Sikkerhedsnettet er skredet, og som jeg tidligere har skrevet, opdager langt de fleste mennesker det først, når det rammer dem selv eller deres nærmeste. Og så er det unægtelig for sent.

 


25.5 2018 - LÆGER OG SYGEPLEJERSKER HÅNER OG MOBBER HINANDEN

Mobning, grove jokes, hån og krænkelser foregår hver dag blandt personalet på Rigshospitalet ifølge podcast på Ugeskriftet.dk.


I en trivselsundersøgelse afslører hver sjette læge og sygeplejerske, at de føler sig mobbede af kolleger. Ny forskning af arbrejds- og organisationspsykolog Mille Mortensen, bekræfter det. Hun har i fem mdr. fulgt læger og sygeplejersker på et sengeafsnit.

Mange føler, at de er nødt til at udholde det for ikke at blive lukket ude af fællesskabet. De tør ikke sige fra overfor den hårde og grove tone, som både er nedbrydende og grænseoverskridende. Hun oplevede også seksuel krænkelse.
Mobning stresser.

Tillidsmanden siger, at jokes og en hård tone er en måde at overleve at arbejde i et miljø med død og sygdom. Kulturen er også en grinekultur. Han er selv blevet krænket og mobbet.

Når Mille Mortensen efterfølgende spurgte ind til forskellige hændelser, kunne ingen huske noget konkret. Det handler om hele kulturen, mere end om enkelte oplevelser, og han ser gerne, at kulturen ændres.

Kilde: http://medicinsketidsskrifter.dk/mstidsskrift/kultur/1002-podcast-om-laegers-han-og-mobning-af-hinanden-er-vigtig-men-svag.html

MINE KOMMENTARER:
Ét er, at personalet mobber hinanden. Det burde der sættes en stopper for; for det er ikke befordrende for trivsel og arbejdsglæde har forkeren konstateret. Noget andet er, at en sådan kultur ikke kan undgå også at gå ud over patienterne. Hvis man konstant skal være grov overfor kolleger eller gå og være ked af det eller bære nag, vil det uvægerligt påvirke kontaktent til patienterne. Patienter er og bliver det svageste led og den sidste i ”fødekæden”, det kan gå ud over. Men når krybben er tom biddes hestene.

........................................................................

 

24.5 2018 - CAND. MAG. OG PRAKTISERENDE LÆGE GÅET SAMMEN OM ARTIKEL

Cand. mag. Liseth Riisager Henriksen og praktiserende læge Anders Beich har sammen skrevet en artikel i Ugeskrift for læger den 18.5 2018: ”Lægefaglige vurderinger bør vægtes højere i socialsager”.

De kalder det for hypotetiske ressourcer, når politikerne ønsker patienter med veldokumenteret sygdom i beskæftigelse og underkender patientens helbredstilstand.
”Syge hører ikke naturligt hjemme under beskæftigelsespolitikken”, skriver de. Politikerne siger derimod, at et menneske ikke er nogen uden arbejde.

Patienters lidelser er ofte så indgribende i deres liv, at de ikke kan opretholde en dagligdag uden hjælp. Alligevel kommer syge borgere i årelange afklaringsforløb eller ressourceforløb, hvor arbejdsevnen skal udvikles i en maksimalt stressende situation med det resultat, at deres helbred ofte forværres yderligere.
Kommunerne ser ofte bort fra lægeerklæringer, når de sender en syg person i arbejdsprøvning.

”Ondets rod findes i, at et beskæftigelsesparadigmet (udøvet af kommunernes arbejdsmarkedsforvaltning i jobcentrene) overruler et helhedscentreret hjælpeparadigme (udøvet i sundhedsvæsenet). Det er en grundlæggende fejl, at syge mennesker med dokumentation for svært nedsat funktionsevne skal have deres forsørgelsessager behandlet i kommunale jobcentre. Det er en grundlæggende fejl, at man tager arbejdsevnebrillerne på, før det er afklaret, om patientens helbredstilstand kan retfærdiggøre det, eller endog på trods af, at det allerede er afklaret, at patientens helbredstilstand netop ikke retfærdiggør det. Fokus er forkert og sundhedsmæssigt uforsvarligt”.
De kalder det for uværdigt og har sammen med syv andre borgere lavet et borgerforslag, ”Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken”.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/laegefaglige-vurderinger-boer-vaegtes-hoejere-i-socialsager

 

MINE KOMMENTARER:
Det er godt set, at Lisbeth Riisager Henriksen sammen med en praktiserende læge skulle have en artikel i Ugeskrift for Læger om de sociale problemstillinger; for en ændring kan meget vel komme fra lægerne, hvis de ”opruster” i forhold til den overruling af deres arbejde, der finder sted dagligt i kommunerne. Derfor er det nødvendigt at få flere læger med.
Stor tak til de to forfattere for igen og igen at gøre opmærksom på problemet.

Hvorfor skal der laves lægeattester i kommunale sager, hvis de alligevel er undvendige? Hvorfor bruges der millioner af kroner på noget, der dybest set ikke bruges, men lægges i nederste skuffe? Loven foreskriver lægeattester; men dette er endnu et eksempel på, at pengene fosser ud af statskassen til ingen verdens nytte.

Dertil kommer – nok så væsentligt - alle de mange lidelser, mennesker udsættes for i et system, der ikke tror på, at de er så syge, som både lægen og de selv giver udtryk for. Henrik Day Poulsen, psykiater, underviser eller har undervist kommunens medarbejdere i, hvordan de skal mistro den enkelte syge, der ikke kan arbejde. Jeg ved ikke, om han stadig gør det; men noget tyder på, at hans arbejde har båret frugt. Det er dybt forkasteligt.

Danmark er blevet et følelsesfattigt fattigt og koldt samfund – selv når solen skinner i ugevis. Jeg er ikke længere stolt af at være dansker. 

 ................................................................................

23.5 2018 - LÆGERNE SKAL LÆRE MERE OM PATIENTOLOGI PÅ STUDIET 

Nr. 2 af 2
Lægerne bør lære om patientologi – læren om, hvordan det er at være patient – på lægestudiet. Det bør være et fag, og sårbarhed skal være en del af faget.

Langt de fleste vælger at blive læger, fordi de vil gøre noget for andre mennesker. Det bør man værne om; for som studietiden går, får det skjulte curriculum mere og mere plads, og de studerende bliver mindre og mindre empatiske. Derfor bør kommende læger lære mere om sociale og psykologiske aspekter i mødet med patienterne. De skal blive meget bedre til at lytte til patienterne historie. Ikke at have tid til at lytte er også en del af det skjulte curriculum.
Specialisering og pakkebehandling skaber også afstand til patienterne.

 

Det skader patienterne, at vi ikke forstår dem. Hvis ikke vi forstår dem, så løber vi panden mod en mur, for selv den bedste medicin virker ikke på den forkerte sygehistorie”.

Det er et stort problem, at patienterne ikke tager den ordinerede medicin, fordi det er for dyrt, for besværlig, har bivirkninger; men lægerne ved ikke, at patienten ikke tager det.

”Vi lærer dem at give besked om en kræftdiagnose, mens hele det psykosociale liv er skjult for lægerne, og derfor forstår de heller ikke, hvorfor patienterne ikke altid gør, som de siger”.

Det handler også om kroner og ører. Kender man patientens familie, historie og sociale virkelighed, kan man finde en skræddersyet behandling.


Større bevidsthed om, hvad der skaber sårbare patienter kan også være med til at reducere ulighed og forskelsbehandling i sundhedssektoren.

I forbindelse med hans arbejde med sårbarhed, har han bedt personalet putte patienterne i kasser – søde, kompetente, ubehagelige eller inkompetente osv. Kasserne viser sig at kunne relateres direkte til, hvilket behandlingsmuligheder patienten får, og hvor meget de inddrages i beslutningerne. Lægens beslutninger afhænger ofte af, om lægen kan lide patienten eller ej.

Kilde: https://www.information.dk/indland/2018/03/problemerne-sundhedsvaesnet-loeses-maa-laegerne-laere-forstaa-patienterne-bedre

MINE KOMMENTARER:
Læger er dybest set mennesker, som alle vi andre. Selv om de gør en dyd ud af at forholde sig objektive, har de tilsyneladende patienter, de bedre kan lide end andre. Alt andet ville også være mærkeligt. De gør også forskel på dem, de kan lide og dem, de ikke kan lide. Det viser undersøgelsen, hvor de fik til opgave at putte deres patienter i kasser, hvilket afslørede, at nogle fik bedre behandling end andre. Hhhmmm…. Her kunne objektiviteten måske netop være gavnlig, så de i det mindste ikke gør forskel.

Læger bliver først opmærksomme på uligheden og sårbarheden, når de selv bliver patienter. Det er særdeles tankevækkende. Da er de formentlig ikke de letteste af slagsen, fordi de selv har en mening og måske stiller for mange krav og for mange spørgsmål? Det er formentlig netop den type patienter, mange læger ikke bryder sig om, og som kommer i en af de kasser, der ikke behandles så godt; for der er ingen, der skal bestemme over en læge. Og slet ikke en patient. Selv om det er deres liv, det gælder.

Sodemann taler også om, at hvis læger kommer for tæt på patienterne, beklikker det lægens autoritet. Læger og patienter er ikke modspillere. De er medspillere og bør som sådan samarbejde.

Når læger taler om placebo-effekt, taler de om, at patienterne tror på, at en behandling virker, selv om den i virkeligheden ikke har spor effekt. De glemmer, at der også er noget, det hedder noncebo-effekt, som betyder, at patienter ikke får effekt af en behandling, fordi de IKKE tror på den. Den vogn skubber mange læger bagpå. Bla. når de siger, at der ikke findes behandlinger med effekt overfor whiplash, og at whiplash ikke eksisterer. Det kan nærmest gøre patienterne mere syge. Det har dog også fået patienter til selv at søge viden. Derfor ved de ofte langt mere end lægen, om deres egen lidelse.

Læger må blive bedre til at se hele patienten, så de undgår de blinde vinkler, som måske er de vigtigste hos netop denne patient. Det nytter ikke, at de ikke har tid til at lytte til det, patienterne siger, og at de ikke finder det vigtigt, fordi de selv ved bedre. Det er en arrogant holdning som kan skade r mange patienter.

Personlig medicin er skræddersyet medicin. På samme måde bør behandling skræddersyes til den enkelte patient, fordi alle patienter er forskellige.
Jeg ved godt, at tiden er et stort problem i dag; men det ser ikke ud til at være årsagen. Sådan har det altid været. Vi må dog stadig ikke glemme, at der også findes gode læger.


.................................................................

 

22.5 2018 - LÆGERNE SKAL LÆRE AT FORSTÅ PATIENTERNE BEDRE

Nr. 1 af 2
Dette er et intreview med Morten Sodemann om hans nye bog om sårbarhed, som jeg tidligere har skrevet om. Interviewet rækker dog ud over det, jeg tidligere har skrevet.


”Hvis problemerne i sundhedsvæsenet skal løses, må lægerne lære at forsstå patienterne bedre”, siger professor Morten Sodemann. De må lære at forstå patienternes baggrund og følelser, hvis der skal gøres noget ved uligheden og de stigende udgifter i sundhedsvæsenet.

Det er ikke kun de svageste patienter, der er sårbare. Alle – også de ressourcestærke - kan have den følelse i mødet med sundhedsvæsenet.
Det handler om sproget og måden, sundhedsvæsenet fungerer på. Det kan marginalisere selv den stærke patient.

Mødet mellem læge og patient handler om følelser og relationer. ”Det er noget sygeplejerskerne tager sig af”, siger han. Fordi læger lever i en objektiv verden. At komme for tæt på og forstå patientens liv, beklikker lægens autoritet. Objektiviteten bygger på en afstandtagen til patienterne. Han kalder det for ”det skjulte curriculum” (pensum).
For ham er objektiviteter lig med dehumanisering, hvor patienterne tingsliggøres, mærkværdiggøres og fremmedgøres.


Når sårbare, besværlige eller ligegyldige patienter skubbes videre til andre specialer, er der tale om det skjulte curriculum. Lægernes adfærd forstærkes af, at der er fokus på effektiv og hurtig behandling. ”Og effektivitet kræver afstand”.

Når læger laver neutral patientbehandling, behøver de ikke forholde sig til, hvem patienten er.
Afstanden til patienten skaber dog blinde vinkler i forhold til at hjælpe patienten.

Kilde: https://www.information.dk/indland/2018/03/problemerne-sundhedsvaesnet-loeses-maa-laegerne-laere-forstaa-patienterne-bedre

MINE KOMMENTARER:
Jeg er meget fascineret af Sodemanss bog. Det er vand på min mølle. I årevis har sygeplejersker haft opgaven mht. at være omsorgsgiver overfor patienterne. Jeg husker fra min egen tid som sygeplejerske på en hospitalsafdeling – det er mange år siden – at sygeplejerskerne var med på stuegang mhp. at ”samle patienten op” efterfølgende. Dvs. at sygeplejersken forklarede patienten, hvad lægen havde sagt og trøstede, hvis beskeden var dårlig. Lægerne svævede over vandene og ordinerede, men sygeplejerskene ydede omsorgen. Meget er sikkert ændret i arbejdsgange siden da; men det ud til, at det stadig er sygeplejersken, der er omsorgsgiver. Mange læger er ikke mennesker, når de er på arbejde. De føler sig hævet over patienten, og mange er ikke sig selv, fordi de har en hvid kittel på og derfor mener, at de skal holde afstand og intet behøver at vide om de mennesker, de behandler.

Sodemann kalder objektivitet for dehumanisering. Det er også særdeles tankevækkende. Da jeg skrev min bog i sin tid, skrev jeg også om lægers objektivitet og den manglende involvering i den enkelte patient. At ”ekspedere” en patient – give en diagnose og ordinere en behandling – er i den grad dehumanisering. Specielt i en tid, hvor der tales meget om patientinddragelse.

Det er meget tankevækkende, at læger bliver mindre og mindre empatiske uddannelsen igennen; for hvis de virkelig har valgt fag ud fra, at de ønsker at hjælpe mennesker, hvorfor fastholder de da ikke det ideal uddannelsen igennem? Måske påvirkes de af de ældre, ofte patriarkalske læger, hvis ord er synes at være lov? Mange ældre læger synes stadig at være ophøjede væsener fra en helt anden planet. Jeg havde håbet, at tiden ville ændre på det; men hvis de unge også aflærer empatien, stræber de måske efter at få samme status som de ældre en skønne dag, så de selv slipper for at skulle ”makke ret”, hvis de vil have en karriere?

Jeg er sikker på, at der findes ret så mange ganske udmærkede læger i det danske system. Man skal kæmme alle over en kam. Det er blot mine egne oplevelser med et sundhedssystem, jeg kender idenfra som både sygeplejerske og patient, der kommer ud mellem sidebenene her.

Det han skriver, er nemlig let genkendeligt fra min egen rundtur i det danske system som patient, hvor ingen for alvor havde lyst at høre, hvordan jeg egentlig havde det. Ingen var for alvor interesserede i mig, fordi jeg hurtigt med whiplashdiagnosen fik stemplet ”besværlig” og ”tror hun er skadet uden at være det”. Det er noget af det mest frustrerende, skræmmende og nedgørende, jeg nogensinde har oplevet. Jeg er uden tvivl ikke den eneste.
Jeg oplevede også at blive sendt fra speciale til speiciale, fordi de ikke anede, hvad de ellers skulle gøre ved mig. Selv ikke efter, at de begyndte at finde skader, ændredes deres holdning. For så var de jo nødt til at indrømme, at de havde taget fejl i første omgang, og det har ingen nedladt sig til! Jeg var og forblev en besværlig patient. Derfor vil jeg gøre ALT for aldrig at blive patient igen; men bliver jeg det, er det mig, der bestemmer, hvad der skal ske med mig.


...............................................................

21.5 2018 - KIROPRAKTOR ERLING PEDERSEN-BACH, SPECIALKLINIKKEN I REBILD
Forleden kunne jeg fortælle, at specialklinikken nu officielt er blevet forskningsklinik. Det var glædeligt og gav atter håb for fremtiden.

For en tid siden skrev Erling på sin hjemmeside: ”På Sundhedsmyndighedernes anmodning, har vi udfærdiget en samtykkeerklæring, som vore patienter skal underskrive, for at kunne blive undersøgt på Specialklinikken med DMX, hvilket godtgør overfor patienterne, at myndighederne for nærværende anser DMX undersøgelser for eksperimentale, da der ikke er lavet forskning på dette område i Danmark”.
Jeg troede selvfølgeligt, det betød, at Erling atter måtte tage sit udstyr i brug. Der har også været skrevet om, at ventelisten nu atter kunne afvikles, fordi folk kunne begynde at komme i behandling igen.

Det viser sig dog nu, at Sundhedsstyrelsens afdeling for strålebeskyttelse IKKE har givet tilladelse til brugen af DMX. De har givet tilladelse til, at Erling i forbindelse med forskning må anvende DMX, men kun i øvre nakke, som bliver forskningens fokus.  

Det viser sig også, at forskningsprojektet endnu ikke er godkendt, hvilket betyder, at Erling er gået for tidligt i gang med atter at bruge apparatet.

Jeg har læst lidt om forskning. Når man laver et forskningsprojekt, der involverer mennesker skal projektet anmeldes til og godkendes af Datatilsynet og Videnskabsetisk Komité. Det er tilsyneladende endnu ikke sket for Erlings projekt. Det er faktisk ifølge komiteloven strafbart at igangsætte sundhedsvidenskabelig forskning uden godkendelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet et nationalt adfærdskodeks for integritet i dansk forskning, som skal hjælpe til at sikre troværdighed, integritet og dermed også kvalitet i dansk forskning. Det sker gennem fælles principper og standarder for god videnskabelig praksis.

Først og fremmest skal der laves en forskningsprotokol. Forskningsprotokollen skal indeholde bla. deltagerinformation, samtykkeerklæringer, spørgeskemaer, rekrutteringsmateriale og dokumentation for forsikring – alt sammen mhp. at sikre deltagerne i projektet.
Når forskningsprojektet er sat i gang, fører regionale komitteer tilsyn med forskningen.

Mht. Erlings projekt er der altså mange ting, der skal falde på plads, før han kan påbegynde forskningen. Måske nærmer han sig; men da projektet stadig ikke godkendt, må han stadig ikke bruge DMX.

Når projektet kører, vil kun udvalgte patienter kunne medtages i projektet. Jeg formoder, det kommer til at dreje sig om de patienter, hvor der er mistanke om problemer i øvre nakke.
Men C7, som Erling arbejder meget med, er i første omgang ikke med, og han må derfor ikke bruge DMX på dette område.

Kravene til dansk forskning er store, fordi man vil sikre, at de patienter, der involveres i forskningen, ikke skades. Så det skal vi rent faktisk være rigtig glade for som patienter.
Jeg håber, at det ikke betyder, at Erling kan ”tabe det hele på gulvet” ved at gå i gang for hurtigt? Det ville være meget trist for danske whiplashskadede, som håber, at der endelig komme nogle resultater, der kan bruges til noget. 


........................................................................ 

20.5 2018 - VELFÆRDSSAMFUNDET SMULDRER

Den sociale kontrakt i velfærdssamfundet smuldrer skriver Nick Allentoft i bogen ”Velfærdsillusionen”.

Ledige jages.
Syge mødes af krav om hurtigt at blive raske. Også døende.
”Mennesker i livskriser finder ikke længere den tryghed i velfærdsstaten, som de er opdraget til”, mener han.

Velfærdssamfundets sociale nervesystem er lammet. Mange opdager det først, når de selv rammes.

Professor i velfærdsstrategier Jørgen Goul Andersen advarer også. De dårligst stillede ekskluderes. De bedste stillede har privat ordninger og Christiansborg vender det blinde øje til.

Politikerne forhandler p.t. om, at syge fortsat skal være en del af arbejdsmarkedet. I praksis betyder det endeløse sager og nedværdigende behandling.

Fagbevægelsen ønsker borgernes retsstilling ændret.
Selv Socialdemokratiet trykker dog på bremsen i forhold til at foretage ændringer!

Kilde:
https://jyllands-posten.dk/protected/premium/kommentar/brudflader/ECE10580409/velfaerdssamfundets-sociale-kontrakt-er-ved-at-smuldre

MINE KOMMENTARER:
Noget tyder på, at reformerne er kommet for at blive. Selv om det lyder højlydte protester fra mange kanter, har politikerne tilsyneladende ikke til sinds at ændre på det. Det er yderst tankevækkende! Ikke mindst at kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti er de eneste partier, der ikke har skrevet under på forliget om reformerne i 2012. Og så selvfølgelig Alternativet, der slet ikke var med på det tidspunkt. Men dem kan man muligvis heller ikke regne med. De tog kulturborgmesterposten, da de kunne have valgt beskæftigelsesborgmesterposten og virkelig kunne have fået indflydelse på området i Københavns Kommune.

Så hvad har vi i vente fremover? Aner det ikke; men igen vil jeg tale for en fredelig revolution af det menneskesyn, Danmark efterhånden har fået udviklet. Det er menneskefjendsk, og som der står i artiklen er det først, når man selv rammes, at det går op for én, hvor dårligt systemet fungerer og hvor lidt sikkerhedsnet, vi alle har under os i dag. Selv politikere.

........................................................................

 

19.5 2018 - FORSKERNES BEHOV FOR DATA OG BORGERNES KRAV OM PRIVATLIV

Der er fromme ønsker om bedre forskning bag indsamling af borgernes private data; men spørgmålet er, om der også er andre dagsordener. Hvor går grænsen?

Undervisningsministeriet vil lægge elevers CPR-numre i databaser sammen med deres svar på en trivselsmåling.

Trygfondens Børneforskningscenter siger: ”Det sikrer muligheder for et solidt forskningsmæssigt grundlag for at udvikle evidensbaseret politik og praksis”.
Fx giver det kvantitative data til, hvordan man bedst indretter skolen.

Kommunerne ønsker eleverens CPR-numre på, så de kan ”foretage yderligere analyser af de fokusområder og udfordringer, som den enkelte kommune har”. Fx kan man sætte trivsel og fravær sammen.

Også indenfor sundhedsvæsenet vil forskningen kunne tage et kæmpe skridt fremad vha. de store mængder af patienntdata.
”Men lyksalighederne har en pris: Det kan blive en nødvendighed, at borgerne tvivnges til at afgive deres data – med cpr-nummer. Ellers kan gevinsten ikke hives i land”.

Forskningsdirektør på Københavns Universitet fortæller om en fremtid, hvor medicinsk behandling er individuel. Det kræver adgang til patientens data. Der er ikke plads til anonymisering.
Fx handler personlig medicin om personlige data.

Det danske sundhedsvæsen kan være meget anderledes om nogle få år.
Patientdata kan bruges mod forsikringsselskaber. Har patienter et godt genom, kan de bede om billigere forsikringer.
Om 20 år kender vi ikke grænsen mellem det offentlige og det private sundhedsvæsen. Det offentlige har jo ikke råd til alting.

Mht. loven skal der overvejes, om det samme formål kan opnås med mindre indgribende foranstaltninger. Spørgsmålet er, om man kan opfylde lovgivningens formål uden brug af personnummeret. Kan man mht. skoler i stedet se på klasser, skoler eller køn? Forskere mener dog, at det vil gå ud over resultaterne. Det bliver ikke præcist nok.
At lave den slags forskning kræver CPR-numre.

Lektor på University College siger dog, at det er naiv skråsikkerhed at tro, at der kan skabes global evidens for, hvad der virker. Det vidner mest om manglende indblik i pædagogik.
At gå fra en gennemstnitlig elevgruppe til en konkret elev, skaber ikke øget trivsel. Det er naivt.

Kilde: https://www.version2.dk/artikel/trivlselsmaaling-sundhed-staar-forskernes-behov-data-hoejere-end-borgernes-krav-privatliv

 

MINE KOMMENTARER:
Anette Ulstrup fra Patientforeningen Danmark har taget initiativ til en underskriftindsamling blandt patientforeninger mhp. at bremse op for, at personbundne data kan spredes for alle vinde. Jeg har før skrevet om, hvordan dataindsamlingen er blevet sneget ind ad bagdøren indtil nu, hvor den sidste hånd skal lægges på værket, så Danmark kan blive foregangsland for offentliggørelse af alle danskeres helbredsoplysninger og alle skolebørns trivsel. I relation til deres CPR-numre. Det er intet mindre end katastrofalt at sælge ud af vores personlige identitet på et så løst grundlag og udelukkende af økonomiske egeninteresser. Det går simpelthen ikke. Alle danskere bør sige stop. Der er også et borgerforslag vedr. dataindsamlingen kørende pt. Det er dog tvivlsomt, om borgerne kan gennemskue, hvad der foregår; for interessen synes ikke overvældende. Ærgerligt.

 

https://www.skrivunder.net/a/104792

 


.............................................................................

18.5 2018 - KRONISKE SMERTER ER SVÆRE AF FORKLARE, FORDI DE IKKE KAN SES

Der opstår let barrierer, når mennesker med usynlige kroniske smerter møder systemet. Det skyldes, at smerterne hverken kan ses eller dokumenteres.
1 mio. danskere har kroniske smerter svarende til ca. hver femte. 880.000 har smerter i ryg/lænd.

”Det kan være svært for andre at forstå, at nogen er meget hæmmede af smerter, når de ikke umiddelbart ser syge ud”, siger fysioterpeut og smerteekspert Morten Høgh.

Andre kan ikke med sikkerhed vide, om de mennesker, der siger, de har kroniske smerter også har det. Filmen knækker i en verden, hvor man ikke længere kan vise eller bevise, at man er syg. Der stilles i dag krav om dokumentation ”i systemets verden”.

Selv om vi har et samfund, hvor vi støtter hinanden, er lovgivningen ikke ”specielt gennemtænkt”, når det kommer til usynlige lidelser, mener han.
Ditte Bach Pose Poulsen har startet en selvhjælpsgruppe for mennesker med kroniske smerter. De dyrker mindfulness sammen en gang ugentligt og hjælper hinanden til et bedre liv med smerter. Hun kalder det for et tabu at lide af kroniske smerter, fordi man er en belastning for samfundet.

Derfor finder hun det vigtigt, at der sættes ord på det. Det er meget svært at forklare, hvis man har ondt.

Kilde: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/ekspert-om-kroniske-smerter-svaert-forklare-naar-smerter-ikke-kan-ses

 

MINE KOMMENTARER:
Det er et interessant indlæg, fordi vi netop sidder og arbejder med et manuskript til en lille vejledningsfilm om at leve med en usynlig lidelse. Der er vist ingen med whiplash, der ikke har prøvet, at andre stiller spørgsmål ved, om de har ondt. Måske siger de det ikke højt; men der er mange andre måder at vise på, at man ikke tror på den anden. Man kan brat afbryde en samtale og begynde at tale om noget andet. Man kan sige, at jeg har svært ved at forholde mig til det; for du ser jo ikke syg ud. Eller ”Skal du ikke bare tage dig sammen”? Eller ”Jeg kender én, der har prøvet …. Det skulle du også prøve; for det virker, og så får du det godt igen”. Der er masser af måder. Hvis det ikke siges direkte, opfattes det ofte af smertepatienter som en indirekte måde at sige, at de ikke ved, hvordan de skal forholde dig til dine smerter. Eller om de tror på dig.

Det er også en vanskelig sag for andre at forstå. Det er meget lettere at forholde sig til noget, der kan ses. Men når man lever med kroniske smerter må man lære at være ligeglad med, hvad andre mener og vælge dem, man taler med med omhu. Man behøver ikke overbevise hele verden om, at man har ondt. Det er nok, at dem, der er tæt på, forstår det.

 

..............................................................................
 

17.5 2018 - SPECIALKLINIKKEN I REBILD ER NU BLEVET FORSKNINGSKLINIK

Man kan nu læse på Specialklinikken Rebilds hjemmeside, at de er blevet en officiel Forskningsklinik. De indgår i enheden for kiropraktisk praksis tilknyttet forskningsenheden ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB). De hører hjemme på Odense Universitetshospital.


Målet er gennem DMXundersøgelser at bevise, at der opstår hvirvel- og ledskader. Derefter skal de klassificeres, kvantificeres og bevise sammenhænge mellem fysiske nakketraumeskader og de mange symptomer, som opstår efter skaderne.

Erling Pedersen-Bach er tilknyttet et forskningprojekt, som kiropraktor Lindstrøm i Aalborg laver, som skal beskrive de mekaniske forhold, der opstår i nakken under traumer. Det skal gerne føre til præcise diagnoser og behandlinger, ”som vil blive godtgjort under videnskabelige kriterier og normer”. 

Erling er sikker på, at resultatet vil give genklang i hele verden.
”En ny og bedre tilværelse er derfor i vente for alle Whiplash og andre nakketraumatiserede mennesker i alle lande, da vores arbejde og resultater vil kunne læses i den medicinske verdenslitteratur. Det er meget tilfredsstillende og glædeligt for mig personligt, at kunne afslutte min karriere på denne værdige måde ved at sikre fremtidens korrekte diagnose- og behanldingsprocedurer af nakke skader, så alt det hårde arbejde, søvnløse nætter og myndighedsmodstand, jeg har måttet leve igenne, har været det hele værd”, slutter Erling Pedersen-Bach.

Læs hele Erlings opslag her: http://www.specialklinikkenrebild.dk/index.asp?loadContent=256757

MINE KOMMENTARER: 
Det er nu lykkedes for Erling både at få lov at bruge sit DMX-apparatur og at komme i gang med forskning på området. Der går dog nok nogle år, før vi kan forvente at se resultater; men bare de er gode, er det værd at vente på! 

Fra Erling selv har jeg fået at vide, at det i første omgang er forskning, der skal bevise eksistensen af nakketraumer, herunder Atlas lateral listese (forskydning af atlas). Han har dog intentioner om selv at foretage yderligere undersøgelser og projekter som basis for sammenhængen mellem nakketraumer og de symptomer, folk får. Projekterne skal laves sammen med en læge.

Sjovt nok kalder Erling det for funktionslidelser, hvilket det jo også er; men det giver bare igen igen mindelser til, at det er ”genialt”, at Per Fink har valgt at anvende begrebet ”funktionelle lidelser”, fordi det minder så meget om hinanden, at det nemt kan vildlede dem, der ikke ved nok om det..
Erling har også planer om at bringe sit mangeårige arbejde med ESTW (fokuserende chokbølger) ind i projektet i forbindelse med heling af ligamenter og sener efter whiplash.

Selv om det første projekt skal handle om Atlas lateral listese, vil han også arbejde med subluxeringer af C7, fordi han finder, at det er en enorm vigtig hvirvel i den sammenhæng.

Projektet med Atlas lateral listese er ved at være færdigdefineret. Erling har allerede lavet en meget omfattende opgørelse af det, men kan ikke udgive det endnu pga. forviklingerne med brugen af DMX.

Forskningen med NIKKB kommer til at foregå i regi under AUC, og projektlder bliver kiropraktor Rene Lindstrøm. Charlotte Lillegaard og Bodil Møller Christensen har skrevet om hans projekt med DMX og normale nakker i en artikel i Whiplashnyt.

Alle data fra projektet kal bearbejdes hos NIKKB (praktorernes videnscenter) og resultatet udgives som evidensbaseret viden, når det er færdigt.

Ud over dette er Erling også ved at danne et forskningspartnerskab med én, måske to læger om synkebesvær ved nakkeskader.

Det er en spænende tid, vi går i møde, og håbet om, at whiplash kan anerkendes som fysiske skader, er kommet et skridt nærmere!
Tillykke til Erling!

......................................................................
 

16.5 2018 - PROFESSOR PETER GØTZSCHE OPFORDRER PATIENTER TIL AT ANVENDE GOOGLE

Leder af Nordic Cochrane Center Peter Gøtzsche opfordrer i en ny bog patienter til at bruge det, han kalder for dr. Google og bagefter gå i kritisk dialog med lægen. Man kan anvende Cochrane-netværket, hvor der findes over 10.000 forskningsartikler. Her kan man se, om fx medicin eller anden behandling er fornuftig.


Selv takker han nej til behandling, hvis hans egen informationssøgning viser mange bivirkninger og kun en lille gevinst. Mange læger giver et for rosenrødt billede, mener han.

Han kalder ikke sine kolleger for bedrevidende eller med onde hensigter, men tit ved de bare ikke nok om den videnskabelige litteratur på området.
Der skal en langt større bevidsthed ind i forhold til behandlinger, som fx medicin og operation.

Han beretter om drengen, der døde af meningitis til trods for, at hans mor havde stillet den rigtige diagnose på drengen. Men både ambulance- og børnelægen afviste.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6456573/Brug-doktor-Google-%E2%80%93-og-g%C3%A5-i-kritisk-dialog-med-din-l%C3%A6ge

 

MINE KOMMENTARER:
Her er endnu en bog, der synes læseværdig. Dr. Google fylder allerede meget i mange danskeres liv. Det skal ikke være en hemmelighed, at han også fylder meget i mit eget liv. Jeg har brugt de sidste tre år på at søge viden om whiplash, fordi jeg og mange andre whiplashskadede mener, at læger ved alt for lidt om det.

Jeg ser frem til at få fat i denne bog og se, hvad han skriver og hvordan hans opskrift på søgning er. Jeg er interesseret i at finde ud af, om han har ret i, at den menige borger sagtens selv kan finde ud af, hvad de skal sige ja og nej til. Det giver unægtelig lægerne en anden placering fremover. Måske kan vi endelig få patienterne fjernet fra bunden af hierakiet. Jeg siger ikke, at lægerne skal nederst og patienterne øverst; men jeg ser for mig, at hierakiet afskaffes til fordel for sidestillede parter, der går i dialog og taler sammen på en meningsfuld måde uden, at den ene føler sig højthævet over den anden. Lægens fremtidige rolle bør være som supervisor med patienten som specialist i egen lidelse. 

...................................................................
 

15.5 2018 - ICD-11: KRONISKE WHIPLASHASSOCIEREDE SMERTER (KRONISKE POSTTRAUMATISKE SMERTER)

Kronisk whiplash forbundet med kronisk smerte, der udvikler sig efter en whiplashskade (nakkebeskadigelse på grund af kraftig, hurtig acceleration/decelerations bevægelse i nakken). Som regel efter påkørsel, men også ved sportsulykker, fysisk mistbrug og andre nakketraumer, der vedvarer længere end 3 mdr. efter skaden (ud over helingsprocessen). Smerterne er lokaliseret i nakkeområdet og kan stråle ud i omkringliggende områder. Andre årsager til kronisk smerte, herunder infektion, malignitet osv. skal udelukkes såvel som kroniske smerter, der fortsætter efter en eksisterende smertetilstand. I tilfælde af smerter før skaden, der varer ved, skal intensiteten og/eller smertekarateristika være forskellig og kan inkludere ny udvikling af en neuropatisk komponent.


Whiplashskader associeret med smerter kan være neuropatisk. Selv om neuropatiske mekanismer er essentielle, bør denne type smerte diagnosticeres her.
De fleste smerter forbundet med whiplashskader vil ikke opfylde definitioner og diagnostiske kriterier for neuropatisk smerte; men central hyperexcitabilitet spiller en vigtig rolle. Antallet af whiplashskader som følge af kollisioner er steget til over 300/100.000 mennesker i Nordamerika og Vesteuropa siden 1990.

Diagnostiske kriterier: Betingelse A til E skal være opfyldt:
A. Der skal være kroniske smerter (vedvarende eller tilbagevendende i længere tid end 3 mdr.)
B. Smerten begyndte efter en nakkeskade med whiplash.
C. Smerten er i et område, hvor nakken er skadet samt i omgivelserne heraf.
D. Smerten har varet i mindst 3 mdr. efter nakkeskaden.
E. Smerten er ikke bedre forklaret af en infektion, malignitet, en eksisterende smertetilstand eller en anden alternativ årsag.

Kilde: https://icd.who.int/dev11/f/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f134684950


MINE KOMMENTARER:
Kroniske whiplashsmerter kan tilsyneladende blive rubriceret under kroniske smerter i den nye udgave af ICD-11, som dog ikke er helt færdig endnu.
Det er interessant, at man i den nye udgave har valgt at lave et afsnit med fokus på enkeltstående symptomer, som fx smerter og hovedpine efter whiplashtraume. Det er dog ikke endeligt afgjort endnu.
Jeg kan ikke gennemskue, hvad det kommer til at betyde for de whiplashskadede.

Tilsyneladende bliver diagnosen whiplash umiddelbart kun brugt i den akutte fase.
I den akutte og helende fase bruges nemlig i forslaget enten blot whiplash eller hovedpine relateret til whiplashskade. Hovedpinen skal være opstået indenfor 7 dage efter skaden, og må ikke have varet i mere end 3 mdr.
I den kroniske fase tales udelukkende om kroniske posttraumatiske smerter.
Jeg synes, det er en lidt pudsig inddeling; for whiplashskadede kan jo have mange andre symptomer end hovedpine. Det virker på en måde søgt. Jeg kan ikke se formålet med det.

Det er spændende, hvad det ender med.
Det er Peter la Cour, leder af Videnscenter for Funktionelle Lidelser, der har gjort opmærksom på det på facebook, hvilket i sig selv kan være dybt bekymrende!

...........................................................................


14.5 2018 -
HVORDAN LÆGER OVERLEVER SÅRBARHEDEN


Fortsat fra i går…
Læger lærer forskellige teknikker for selv at overleve. De lærer en kampteknik bestående af en blanding af, hvad kollegerne og de ældre gør, og hvad man selv kan leve med. Det mærkelige hos en patient skrælles væk til fordel for en neutral patientforståelse for at kunne klare det hele på 10 minutter. Men det har store konsekvensser for nogle patienter. Den måde, man plejer at se på patienten på, og som fører til diagnoser og differentialdiagnoser, passer ikke på den enkelte patient, som måske ikke har råd, ikke kan finde ud af, ikke forstår en behandling, som lægen heller ikke forstår og ikke har sat sig ind i. Det skaber ulighed i sundhedsvæsenet.

Han ser, at der er to tidspunkter, lægen vågner op på: 1. når de bliver gamle og skal pensioneres og 2. når de selv bliver patienter. Så skriver de tykke bøger om vanvittige oplevelser om at være patient. Især skriver de om, hvordan det er at gå fra at være en spændende akut patient til at være et hamrende kedeligt tilfælde, der ignoreres, tingsliggøres, mærkværdiggøres og bagatelliseres, når behandlerne ikke lytter. Læger bliver decideret fortørnede over det, når de selv oplever det.

Læger trænes i deres arbejde til at undgå at se patienters lidelse! Fordi lidelse er en falliterklæring, da det hænger sammen med ikke at blive rask. Det handler om faglig utilstrækkelighed, et nederlag. Patienten er kedelig, og det må en anden tage sig af.

"Vi lærer ikke at ville patienten. Vi lærer og trænes i at ville diagnosen og at ville den spændende patient, selv om de fleste læger jo oprindeligt går ind i arbejdet fordi de grundlæggende gerne vil gøre noget godt for andre mennesker. Men den ide og følelse af empati for andre mennesker, får vi nok pillet ved undervejs, for der er jo masser af evidens for at empatien falder under studiet” slutter han.

Kilde: http://propatienter.dk/47-kultur/1139-professor-vi-laeger-skaber-sarbare-patienter.html

 

MINE KOMMENTARER:
Det er hudløst ærligt, det Sodemann skriver. At læger lærer at ignore lidelse, at de trænes i diagnoser, at de ønsker spændende og akutte patienter, at dem, de patienter, der ikke er så ligetil, bare sendes videre den den næste kollega.

Det er meget tankevækkende, at lægerne først vågner op, når de enten selv bliver patienter, eller når de pensioneres.

Under det afsluttende møde vedr. diagnoser i Det Etiske Råd gik det op for mig, at de komplekse patienters vandring i og forbrug af sundhedsydelser er lægeskabt.  Det er ikke noget patienterne selv ønsker, sevl om det er det indtryk, lægerne giver politikere og presse.
Patienterne ønsker at blive set og hørt, undersøgt og behandlet, ikke at blive sendt videre af den ene magtesløse læge efter den anden, der ordinerer den ene undersøgelse efter den anden.  

At det er systemskabt pga. tidnød og en uddannelse, der lægger op til, at man ikke kan stole på paitenter, og især ikke på kvinder, har jeg ikke kunnet gennemskue. Jeg troede, det skyldtes specialiseringen. Men selvfølgelig er der langt flere faktorer, der spiller ind.

Sodemann siger, at både læger og patienter bliver sårbare i systemet. Det kan betyde, at han også finder det nødvendigt, at der gøres noget ved det, så hverken læger eller patienter lider under kulturen, organiseringen og specialiseringen.

Specialiseringen, som også en af de helt store synder, hvad angår de komplekse patienter, bevirker, at de komplekse patienter ikke passer ind i en enkelt kasse, og dermed ikke hører hjemme noget sted. Igen tager ansvaret for dem. Whiplash hører til i fx neurologi, ortopædkirurgi, reumatologi og neurokirurgi.

Den lægelige kultur stigmatiserer de komplekse patienter. Når man ikke ved, hvad folk fejler og ikke kan se det på blodprøver eller røntgenbilleder, er det så let at konstatere, at det sidder mellem ørerne og ikke i nakken – i hvert fald når det handler om de whiplashskadede.

Måske er Sundhedsstyrelsen desværre netop lige nu i gang med at råde bod på problemerne med de komplekse patienter og de manglende guidelines gennem arbejdet med anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”? Måske er Morten Sodemanns budskab kommet en postgang for sent, fordi han først har skullet skrive en bog? Og måske også gå på pension.

Jeg håber det dog ikke. For at psykiatrisere et meget stort antal patienter kan IKKE være løsningen på problemer forårsaget af kultur, organisering og specialisering.

Jeg håber, mange læser hans bog og kan se, at manden har ret i det, han siger, og at nogle føler sig kaldet til at gøre noget ved det; men det bliver ikke Sundhedsstyrelsen. Det kan vi allerede fastslå. Tvært imod er de i fuld sving med at cementere ”funktionelle lidelser”.

Jeg vælger at opfatte Sodemann bog som en indirekte kritik af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på. Han kan ikke gå ind ad fordøren og sige det direkte. Derfor vælger han bagdøren og gør det indirekte. Han var jo allerede ude med riven i forbindelse med DSAM´s høring vedr. ”funktionelle lidelser. Måske er det ønsketænkning?! Men jeg håber det virkelig ikke. Jeg håber, jeg har ret i, at det er mand med mod til at konfrontere og give øjenåbnere til kolleger, der er "faldet i søvn".

..................................................................................

 

 

13.5 2018 - PROFESSOR MENER, AT LÆGER SKABER SÅRBARE PATIENTER

Professor Morten Sodeman mener, at de danske hospitaler er fyldt af sårbare læger og patienter, og at sårbarhederne forstærkes eller skabes af organiseringsmåder, specialisering og kultur. Han har skrevet en bog om det.


”I takt med, at vi bliver mere og mere specialiserende, får vi skabt nogle kunstigt sårbare patienter i kraft af, at vores sundhedsvæsen ikke er gearet til, at patienter har flere symptomer, flere sygdomme, eller at de måske fejler noget, som man ikke ved, hvad er. Læger lærer at være bange for det subjektive. Konsekvenserne er, at man skaber en sårbarhed, som er unødvendig, og som skaber social ulighed mellem patienterne,” skriver Morten Sodemann i bogen ”Sårbar? Det kan du selv være”. Der findes ikke guidelines eller retningslinjer for, hvordan lægerne skal forholde sig til de mange særligt sårbare patienter, fx dem med flere symptomer eller sygdomme.

Trods 245.000 guidelines i Danmark findes der ikke en eneste for disse patienter. Derfor bliver de sårbare endnu mere sårbare. Pga. måden, man har organiseret sundhedssektoren på. Han efterlyser guidelines for, hvad læger skal gøre med de 10 % af patienterne, hvis problemer lægen ikke kan løse på 10 minutter i et ambulatorie.

Konsekvensen er, at man bare henviser patienter med subjektive symptomer til andre afdelinger. Fordi kulturen er sådan, at man tillader hinanden at give patienterne/problemerne videre.
Den blinde plet omkring sårbarheden vokser sig derfor større og større.
Organiseringen kalder han for ”hverdagens onde etik”.

Bruger man 10-15 minutter ekstra på en patient, brydes rammerne og man får ballade med sekretærer, kolleger og andre patienter.
”De fleste lærer således at vælge den nemme løsning og sender videre. Og desværre bliver man som læge mere og mere bestyrket i, at dette er okay.

Blandt andet i kraft af, at i det moderne specialiserede sundhedsvæsen er der stort set ingen, som ikke med ret kan sige, at ’dette er ikke mit bord’, eftersom det er meget få patienter, som kun hører hjemme eet sted. Det er blevet meget nemt for de fleste specialer at sige, at dette eller hint er ikke mit bord."

Kilde: http://propatienter.dk/47-kultur/1139-professor-vi-laeger-skaber-sarbare-patienter.html

MINE KOMMENTARER:
Morten Sodemann udtaler det, som ingen andre læger siger højt. Jeg har for nylig skrevet, at han også kritiserede ”funktionelle lidelser” i forbindelse med høringen, da DSAM udgav et skrift om det. Bla. skrev han dengang, at diagnosen ”funktionelle lidelser” primært gives, hvis lægen ikke ved, hvad han skal stille op med patienten. Sodemann trak dog senere udtalelsen tilbage ved at sige, at alle lægfolk misforstod, hvad han skrev. Måske fordi udtalelsen kun var rettet mod kolleger, måske fordi kollegerne gav ham høvl for den udtalelse dengang. For der var intet at misforstå!

Men nu har han altså gjort det igen. Han bruger ikke begrebet ”funktionel lidelse”, men taler om de sygdomme, læger ikke kan finde ud af. Endnu. Det er ét og samme.

Siden han har valgt at skrive en bog om emnet, må han være optaget af det. Han har et budskab, han øsnker skal ud. Måske føler han sig kaldet til at sige noget til de læger, der ellers kan være meget svære at få i tale. De er lukket omkring sig selv. Derfor skal kritikken komme indefra, og det er beundringsværdigt, at han gør det. Han virker som en mand med en høj etik og moral.   

Han mener, at lægerne er bange for det subjektive. Det har jeg sagt i årevis. Tidligere kunne læger stille en diagnose ud fra det, patienterne sagde, de havde af symptomer. I dag skal der beviser til enten i form af blodprøver, røntgen eller andet, der bekræfter det, patienten siger. Lægen stoler ikke længere på patienterne, og slet ikke de kvindelige af slagsen.

Det skaber selvfølgelig store problemer for de patienter, der ikke har positive prøveresultater, og som lægerne derfor ikke tror, taler sandt. Men hvorfor skulle de mange patienter tale usandt? Alene den antagelse er helt hen i vejret. Det er den, der har givet mulighed for at psykiatrisere især kvinder i århundreder og stemple dem som hysteriske neurotikere.

Nu siger Sodemann, at denne holdning fører til en sårbarhed hos både læger og patienter, og at sårbarheden skaber social ulighed. Det lyder særdeles logisk. Lægerne bliver sårbare, fordi de med deres faglige stolthed ikke er i standt til at stille en diagnose. Patienterne bliver sårbare, fordi de ikke tages alvorligt.   

Selv om Danmark har 245.000 guidelines, handler ingen af dem om de uforklarede lidelser. Også det skaber ulighed og øget sårbarhed. Det virker fuldstændig barokt med så mange guidelines uden, at der findes en eneste i forhold til komplekse og uforklarlige lidelser. Der er lang vej at gå endnu.
Artiklen med Sodemann er lang og fortsættes derfor i morgen.