NYHEDER - lidt af hvert

 HUSK endelig underskriftindsamlingen "DIN PATIENTIKKERHED - DIN UNDERSKRIFT", som omhandler funktionelle lidelser. her: http://www.skrivunder.net/signatures/din_patientsikkerhed/ 

ALLE underskrifter er vigtige! Smiler

 

 

16.2 2019 - PSYKOFARMAKA KAN HOBE SIG OP I HJERTEVÆV OG FORÅRSAGE PLUDSELIG DØD

I et ph.d. studie i retskemi viser det sig, at nogle af de obducerede psykisk syge havde op til 20 gange højere koncentration af psykofarmaka i hjertevævet, end der regnes for normal blodværdi. Retskemikeren mener, at det kan forklare deres ellers uforklarlige dødsfald. Når koncentrationen er for stor, kan der nemlig opstå hjerterytmeforstyrrelser, som fører til døden.

 

Kilde: Dagens Medicin den 16.2 2019

 

MINE KOMMENTARER:
Desværre laves der ikke særligt mange obduktioner mere. Så vidt jeg husker, er antallet helt nede på 3000 om året. Det betyder, at lægerne heller ikke får viden fra obduktionerne. Det er ikke godt. Især ikke, når vi også ved, at fx en gruppe af psykisk syge overdoseres med psykofarmaka. Tænk blot på Carina, som Stig Gerdes fra start efter hjemkomst fra tvangsindlæggelsen trappede ned i et præparat, der gav hende rigtig mange bivirkninger, og at det viste sig, at hendes blodværdi var alt for høj.
Obduceres patienterne ikke, vil man dog ikke vide, at de rent faktisk er døde af hjertestop pga. overdosering med psykofarmaka.

Når jeg bringer denne nyhed, skyldes det, at mange flere i dag får psykofarmaka. Alene fordi gruppen af patienter, der får ”funktionelle lidelser” er enorm. Hvor mange får mon Imipramin, som er det præparat, Per Fink har forsket i til brug hos disse patienter? Imipramin er et præparat, som ikke længere anvendes i almenpsykiatrien netop pga. en meget høj bivirkningsfrekvens. Hvor mange patienter skal mon dø af hjertestop pga. Imipramin? Der måles – så vidt jeg er orienteret – ikke blodværdier. Begrundelse: Doseringen er lav. Men fakta er, at doseringen sættes op, hvis det ikke virker. Og hvornår rammes da det sted, hvor blodværdierne overstiges? Det ved ingen, og det er forkasteligt. Når vi ved, at flere og flere får psykofarma - også mod smerter! Stadig i lav dosering fra start, men......

.......................................................... 

 

15-2 2019 - POLITIKERNE MÅ FORSTÅ, AT DER IKKE ER RÅD TIL ALT

De 43 klinikchefer fra Rigshospitalet, som forleden kom med et opråb, ønsker, at politikerne indser, at der ikke er råd til alt.


Sundhedsministeren mener, at den nye sundhedsreform skaffer tid på hospitalerne.

Hun er godt klar over, at der er et stort pres på de ansatte.
”Derfor skal vi også gennemføre en sundhedsreform og skabe forbedringer”, siger hun. Om bare 10 år er der en kvart million flere ældre over 75 år. Dermed er der også mange flere med kroniske sygdomme.

For hende ligger en del af prioriteringen i den nye reform. Desuden har politikerne bevilget flere penge til psykiatrien. Men hun ønsker ikke, at fordi man er gammel, er man kasseret.


Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører, kalder klinikchefernes brev for alvorligt. Det er jo ikke første gang. Personalet skal ikke løbe hurtigere. For det går ud over sikkerheden.


Socialdemokratiet vil bruge 53 mia. kr. mere på sundheds- og ældreområdet frem til 2015.

De ønsker også et behandlings- eller prioriteringsråd svarende til Medicinrådet.

Formanden for de danske regioner, Stephanie Lose, siger, at hun ønsker Medicinrådet udvidet til også at omfatte udstyr og behandlinger. Hun mener dog ikke, at Christiansborg kan sikre den nødvendige prioritering.

Medicinrådet var aldrig blevet oprettet, hvis det havde været en folketingsbeslutning. Regionspolitikere giver bred opbakning til Medicinrådet. Det samme kan man ikke sige om folletingspolitikerne, mener hun.

Der vil i fremtiden være langt mere brug for politisk prioritering. Derfor er Stephanie Lose også bekymret for, at politikerne vil nedlægge regionerne.


Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7029383/Politikerne-m%C3%A5-indse-at-der-ikke-er-r%C3%A5d-til-det-hele

MINE KOMMENTARER:
Jeg har flere gange skrevet om kritik af medicinrådet. For ikke længe siden kom der kritik gående på, at Medicinrådet var unødvendigt, og at det stadig er svært at få alle pladser fyldt ud.

Alligevel lyder det umiddelbart fornuftigt at udvide Medicinrådet til også at skulle tage stilling til nyt apparatur. Fordi det i den grad er nødvendigt med uvildige læger, der er i stand til at vurdere og konkludere, hvad der er brug for uden selv at være ”syltet” ind i problematikken. Hvis alle specialer skal have det, de peger på, er det ikke så sært, at alt er på vej til at gå helt galt. Det går jo ikke. Der er ikke råd til alt. Det svarer til at sende et barn ind i en slikbutik og sige, at de må vælge alt det, de ønsker sig. 

Når der kommer noget nyt indenfor et område, er det soleklart, at læger gerne ser, at de får det i dag hellere end i morgen. Men man er nødt til at tage stilling til, om det bibringer væsentligt ny, eller om det, man allerede har, rent faktisk lever op til, at man fortsat kan behandle patetienterne ansvarligt.

Stephani Lose mener, at det ikke er politikerne, der skal prioritere. Hvem da? Læger? Det har jo ikke ligefrem været en succes indtil nu. Der må uvildighed ind over. Selvfølgelig kan mennesker på et oplyst grundlag træffe beslutninger om prioriteringer. Man kan ikke redde alle mennesker indenfor alle specialer. Det er desværre sådan, det er. Derfor sendes en lang række patienter ud i mørket. De kan ikke få behandling, mens andre kan få alt. Det er ikke hverken rigtigt eller værdigt.

Der må kunne findes en anden og mere forsvarlig måde at gøre det på, end ved at underprioritere de mest syge og gamle. 

.........................................................

14.2 2019 - KLINIKCHEFER PÅ RIGSHOSPITALET ER BEKYMREDE

Lederne af samtlige 43 klinikker på Rigshospitalet skriver i et åbent brev om deres bekymringer vedr. presset i sundhedsvæsenet. Det bringer patientsikkerheden i fare.


Politikerne øger presset om effektivitet samtidig med, at de mener, borgerne skal have de ydelser, de efterspørger.

Det ødelægger langsomt sundhedsvæsenet med ”manglende tid til patienterne, forringet mulighed for at udvise empati, længere ventetider med patientskader til følge, øget risiko for fejl og et presset arbejdsmiljø”.

Derfor mener de, det er nødvendigt, at politikerne indser, at man ikke længere kan indføre behandlingsgarantier og nye, kostbare behandlinger uden, at der skaffes ekstra penge. I mange år har sundhedsvæsenet skaffet ekstra penge ved at lukke kerneydelserne ned, reducere personalet og frigive lønmidler.

Derfor mener de, at hårdere prioriteringer er vejen frem; for der er ikke råd til det hele.

De foreslår et prioriteringsråd/behandlingsråd. Men også en prioritering i fællesskab, så ressourcerne svarer til opgaverne og øger patientsikkerheden. Det kan også blive nødvendigt med reformer.

Alternativt skal der skaffes flere bevillinger.

Klinikchef Jakob Trier Møller er gået. Uden at smække med døren. Men har beskrevet, at han ikke længere kan bære konstante krav om besparelser, så hans klinik foregår på kanten af det forvsarlige. Desuden er der et urimeligt pres på medarbejdere.


Samtlige klinikchefter kan genkende det, han skriver. Det er opslidende for alle, og det skader patienterne.


Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7031256/Vi-deler-Jakob-Trier-M%C3%B8llers-bekymring

MINE KOMMENTARER:
Det virker som en vældig pression, når 43 ud af 43 klinikchefer på Rigshospitalet føler sig pressede og taler om, at patientsikkerheden er uforsvarlig. Indtil nu har der været spredte protester. Det er efterhånden længe siden, at fødeafdelingens overlæge på Rigshospitalet gik, fordi han ikke længere kunne forsvare at være leder med de ressourcer, der var til rådighed. Sidan da har enkelte sagt det samme, men nu står 43 chefer sammen. Det må kunne få nogle politikere til at tænke sig om.

Jeg har i årevis talt om, at det er nødvendigt at prioritere i sundhedsvæsenet. Det har i en del år været på kanten, det der foregår. Personalet er tidsmæssigt for trængte. De har ikke tid nok til at gøre deres arbejde ordentligt. Patienterne får ikke den pleje, de har behov for. Men til gengæld har der været brugt masser af kroner på nyt og dyrt udstyr, som måske kun kommer relativt få patienter til gode i den store sammenhæng.

Samtidig er store grupper sat helt udenfor at kunne få behandling overhovedet, og har man en kompleks lidelse eller mere end én lidelse, er det blevet ualmindeligt svært at få det, man har behov for. Psykiatrisering er en af metoderne til at skaffe flere ressourcer til de dyre specialer. Det er simpelthen ikke holdbart i længden.

.......................................................................... 

 

13.2 2019 - NORSK NAKKESKADET OPERERET I BARCELONA

Eva Kristiansen Fløgsted har ikke kunnet få hjælp i Norge og rejste i stedet til Barcelona.

Tusindvis af andre norske skadede, lider samme skæbne: de får ingen hjælp.

Eva har fået lavet funktionel MRi i både Filand og England, som begge steder har bekræftet, at hun har alvorlige skader i både nakke og kæbe. Hun er instabil i overgangen mellem hoved og nakke og helt ned til syvende nakkehvirvel. Hendes lillehjerne er nedsunket. Flere prolapser trykker på rygmarven. Desuden har hun brud på 1. ribben, som trykker på vagusnerven og hovedpulsåren samt skoliose. Det norske sundhedsvæsen ville alligevel ikke hjælpe hende. Hun skulle have ryggen stivet af fra C0 til C1. Hun havde det så grusomt, at hun håbede, operationen kunne give hende et bedre liv.


Hendes indtryk er, at de i Norge gør alt for at skjule hendes skader. Der er ingen, der vil have med sagen at gøre, siger hun. Hun har henvendt sig mange steder, men nu føler hun sig sortlistet og kaldes hypokonder. Hun er sågar blevet smidt ud af et lægekontor.

Hun er ikke blevet diagnosticeret med ICD-10 diagnoser. Selv om hun har skader i hele kroppen med lammelser.

Derfor er hun nødt til at tage til udlandet for at redde livet. Hun skal selvfølgelig selv betale. Det føles som et stort svigt fra sundhedssystemets side, men er dog glad for, at hun nu får hjælp.

Efter operationen vil udgifterne løbe sig op i over 1 mio. kr.
Operationen gør dog ikke, at hun er færdigbehandlet. Der kommer også store udgifter bagefter.

Hun sender et budskab til det norske sundhedssystem: skam jer.

Hun er både skuffet og skræmt over, at lægerne i Norge siger, at hun bare skal leve med det.
Hun er bange for at få lammelser efter operationen, men hun er også bange for at få svære lammelser og falde om, som det er nu og i værste fald at dø af sine skader.

Kilde: https://www.nakkeogkjeve.no/2018/02/23/blir-trakassert-i-norge-reiser-til-spania-for-nakkeoperasjon/

 

MINE KOMMENTARER:
Artiklen er fra den norske whiplashforening Nakke och Kjeveskades Landsforening. Den er fra februar 2018. Desværre har de ikke fulgt op på, hvordan det er gået kvinden siden da!

Den norske kvinde er voldsomt skadet. Hun tages ikke alvorligt. Selv om hun har fået foretaget funktionel skanning i udlandet to gange, som bekræfter alvorlige nakkeskader, vil ingen norsk læge røre hende med en ildtang. De går så vidt som til at sige, at hun er hypokonder.

Det minder mig i den grad om min egen situation efter ulykken. Jeg havde det rædselsfuldt i de første fem år og blev mere og mere lammet i venstre side, mens det konstant lå i luften hos alle de læger, jeg kom i berøring med, at jeg var hypokonder.

Jeg endte også med operation. Ikke i Barcelona, men i Tyskland. Min operation var dog ikke slet så omfattende, som denne kvindes. Jeg blev fikseret fra C0 (hovedet) og ned til og med C3. Det lyder voldsomt, at hun skal have hele nakken stivgjort, men da det meste af bevægeligheden i nakken findes øverst oppe – nikke/dreje-bevægelser – er konsekvensen for hende måske ikke meget værre end for mig selv i sin tid.

Det er et meget stort indgreb af få lavet. Det har sine omkostninger. Jeg kan ikke anbefale det, fordi det det er en farlig og stor operation, og fordi fiksationen gør, at der kommer øget slid underneden fixatioenen. Men når man som hun og jeg er endt i en situation, hvor der ikke er hjælp at hente, og hvor man med al god grund frygter, at man bliver totalt lammet eller dør af sine skader, er der ikke andet for end at prøve. Det var i hvert fald det, jeg nåede frem til dengang.

Det er uhyrligt, at det er kommet så vidt, at man undlader at tage patienter alvorligt, selv om lægerne godt er klar over, at der kan være stor risiko for instabilitet. De anerkender det bare ikke, fordi alle i dag ligger i lommerne på alle. Forsikringsselskaberne startede med få læger til at sige, at skaderne ikke stammer fra ulykken, fordi whiplash er en godartet lidelse, der forsvinder spontant. Bagefter kom en lang række flere læger til, som tjener masser af penge på at lave speciallægeerklæringer til forsikringsselskaberne. Politikerne finder, at det er utroligt meget billigere at putte de mange mennesker ind i en kasse med psykiatriske patienter, fordi de fleste alligevel ikke kan hjælpes, hvilket jeg tror i den grad tror, er usandt. Lægemiddelindustrien er også interesseret; for det står klart, at med en ny diagnose (”funktionel lidelse”) følger også brugen af mere medicin og anden medicin.
Alt i alt er det en win-win situation for alle andre end for patienterne!

 


..............................................................

12.2 2019 - SKADEDE LEDBÅND BEHANDLES MED STAMCELLER

En klinik i USA, Colorado Regenexx Clinic, har siden 2017 behandlet ledbåndsskader i overgangen mellem hoved og nakke samt mellem C1 og C2 med stamceller. De skriver, at de er de første i verden.
Metoden er fortsat eksperimentel, men den har lovende resultater.

Alternativet for mange er store og svære operationer, hvor nakken bliver fikseret.

Superkoncentreret stamcellemix sprøjtes ind i de skadede ledbånd, nemlig accessory ligamenter, alare ligamenter og ligamentum transversum hos patienter, der er instabile i deres øvre nakke.
Klinikken arbejder i området CCJ – craniocervical junction – hvor hovedet møder nakken.

Paitenterne har ofte en knækkende, poppende eller endda glidende bevælgelse. Næsten alle har en form for hovedpine, svimmelhed, hjernetåge eller andre symptomer.


Patienten placeres på en helt speciel måde og med et mundstykke, der holder munden åben, så de kan lave røntgen igennem. En tynd nål placeres mellem C1 og C2 og ind i de alare- og transversus ligamenter. Vha. røntgenkontrast sikres, at nålen ligger rigtigt, og derefter indsprøjtes en superkoncentreret stamcelleblanding i ledbåndene.


De har udført ca. 35 på et år og med minimale bivirkninger og gode resultater.

Patienterne reagerer ikke på andet, hverken andre injektionstyper, kiropraktik, fysioterapi eller alternative behandlinger. Klinikken udfører nu flere hver måned og ved slutningen af 2017 skal de gerne være oppe på 100 behandlede patienter.
For mange af dem er der ikke andre muligheder.

Der foreligger en steng protokol, fordi behandlingerne er eksperimenteller.

Mange patienter har tidligere fået proloterapi eller PRP injektioner. Nogle patienter har haft effekt, men hvis det er CCJ ligamtner der er problemet, løser det normalt ikke deres problemer.

Stamcellerne med tilsætning af nyttige vækstfaktorer udløser en inflammatorisk helbredelsesproces. Kun en håndfuld læger er kvalificerede til at varetage opgaven. Derfor er det usandsynigt, at de fleste patienter får denne terapi.

Symptomer på øvre nakkeinstabilitet er hovedpine, svimmehed, ubalance, knæk eller ”popping” i øvre hjerne, hjernetåge m.m.

En nøglefaktor for udførelsen er DMX med fotografering af øvre nakke under bevægelse. Desuden anvendes MR- og CT-skanning, men det kræver en specifik øvre undersøgelse og ikke kun en ”nakkeundersøgelse”.


Med tiden vil det sandsynligvis blive en behandling, der kommer til at blive brugt ved mistanke om øvre instabilitet.


Kilde: https://www.nakkeogkjeve.no/2017/10/13/behandler-skadde-leddband-med-stamceller/


MINE KOMMENTARER:
Artiklen er fra 2017, så man kan formode, at de er nået et godt stykke videre siden da, hvis det har vist sig, at behandlingen holder, ikke har alvorlige bivirkninger og kan udføres rimeligt risikofrit.

Når jeg googler ”stamcellebehandling og ligamenter” kommer der flere danske hists frem, men udelukkende i forhold til heste. Så det ser ikke ud til, at det er noget, der er nået til Danmark endnu.
Jeg har også søgt på pub med, men heller ikke der har jeg fundet noget. 

Som jeg læser artiklen, ser det ud til, at rigtig mange whiplashskadede har instabilitet i den øvre nakke. De symptomer, der beskrives, er også symptomer, som mange mennesker har! Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange, der lider af øvre instabilitet. Jeg har selv haft det og kender derfor symptomerne, som jeg genkender hos mange på facebook.

Øvre nakkeskader har vi ikke undersøgelsesmetoder i Danmark, der kan diagnosticere, fordi Danmark har fravalgt brugen af funktionelle undersøgelser. Det eneste DMX-apparat, der har været i brug, er i Rebild, og det må heller ikke anvendes mere, fordi brugen er betinget af forskning, som endnu ikke er iværksat.

I artiklen står også noget interessant om skanninger, nemlig at skanninger skal være højere oppe end en normal nakkeskanning. Dog vil en skanning i fixseret, rygliggende stilling næppe vise skader uanset, om mere af hovedet medtages eller ej.

Behandlingen er særdeles interessant. Viser det sig, at det virker, har man pludselig en behandling, der sikkert ikke koster alverden i forhold til at betale til et handicappet menneskes fornødenheder og måske endda hjælp til at opretholde en hverdag resten af livet. Lad os håbe, at der er potentiale i behandlingen.


......................................................................... 

11.2 2019 - VURDERING AF SUNDHEDSREFORMEN

Det er vanskeligt at vurdere konsekvenserne af forslaget til ny sundhedsreform for patienter med kroniske sygdomme.

Min umiddelbare tanke er, at det ikke kan være godt at erstatte et folkevalgt regionsråd med embedsmænd. Vi har i forvejen for stort et DJØF-styre i Danmark, mener jeg. Det er vigtigt, at fagpersoner kommer til orde. Der sidder mange fagpersoner i regionsrådene.

Jeg kan ikke se, at der er brug for flere embedsmænd, som skal sidde og træffe beslutninger om, hvordan praksis skal foregå uden selv at have et indgående kendskab dertil.

Reformen ser også ud til at blive en sparøvelse mhp at få et sammenhængende sundhedsvæsen. Fordi det betyder, at ikke alle patienter skal have adgang til specialiseret behandling, og at  det i højere grad er kommunerne, der skal sørge for relevante tilbud. Vi har tidligere set, hvordan kommuner har været nødt til at forsømme meget følsomme områder, da amterne blev nedlagt og fx handicapområdet og socialpsykiatrien overgik til kommunerne. Kommunerne fik ikke tilsvarende ressourcer, og ekspertice oparbejdet gennem mange år forsvandt som sand mellem fingrene.  

Jeg ser det samme for mig nu i forhold til kronisk syge. Ikke fordi der findes det, man kan kalde ekspertice for kronisk syge mennesker med komplekse lidelser i regionerne. Tvært imod er de i lang tid blevet syltet i kommunen, og med det nye forslag ændres der ikke på det. Gruppen er i forvejen underprioriteret, og desværre ser det ud til, at det fortsætter. Det er fortsat de praktiserende læger, der skal være gatekeepere og tage sig af disse patientgrupper. Derfor kan vi heller ikke i fremtiden håbe på at blive taget mere alvorligt.

Sundhedsstyrelsesn foreslåede centre i de fem regioner forslår som en skrædder i helvede i forhold til de talrige kroniske syge, der findes i Danmak. Kun en meget, meget lille andel af dem vil få mulighed for at få specialiserede, tværfaglige tilbud.

Det er fint, at man ikke længere skal på hospitalet langt væk for at få lavet en blodprøve, der med lethed kan taget i nærområdet. Men det er vel også det. Man kan kun håbe på, at de mennesker, der skal sidde og tage stilling til, om patienterne skal blive i kommunale tilbud eller om de skal sendes videre, er så veluddannede, at de KAN tage stilling dertil. Det er jo lige nu ikke ligefrem det, vi ser med de praktisrende læger, som nærmest er blevet ”indoktrinerede” omkring ”funktinonel lidelse” og nu ikke kan se skoven (ca. 30 forkellige fysiske sygdomme) for bare træer.

Der kommer til at mangle masser af rebhabiliteringstilbud kommunalt, hvis de skal overtage den opgave. Rehabilitering er ikke det, der har været satset mest på i det danske sundhedsvæsen, hvor man hovedsageligt har taget sig af de ”sexede sygdomme”, som professor Morten Sodemann på et tidspunkt sagde. Kroniske syge virker formentlig ikke sexede.  

Det samme kan man sige om kroniske smertepatienter, som nu også skal behandles kommunalt. Det kræver bare, at der er flere, der ved noget om smerter, end tilfældet er i dag.

Jeg kunne blive ved. Det tjener dog intet så længe jeg ikke kender resultatet af, hvad der skal ske. Jeg håber du, at der på en eller anden måde skabes en forbedring og en større sammenhæng i sundhedsvæsenet. Men lige nu kan jeg frygte, at det hele blot er endnu en af de helt store spareøvelser som tjener til at ”lukke huller” i et i forvejen hullet system. For så dur det ikke. Det nytter ikke at sætte endnu en lap på de bukser, der er så hullede i forvejen, at de i stedet burde skiftes ud.

 

Egentlig håber jeg, at nuværende regering ikke fortsætter efter valget! For så bliver der måske håb om et andet og mere velfungerende sundhedsvæsen!? Jeg vil dog se det, før jeg tror det. 

...................................................................

 

10.2 2019 - NY FORM FOR SMERTEBEHANDLING: CRYONEUROLYSE

I juni 2018 var sidste frist for at søge forskningsmidler til smertebehandling med cryoneurolyse.


Cryoneurolyse er en ny behandlingsform med frysning af nerver med ekstrem kulde. Herved blokeres nervernes evne til at sende smertesignaler til hjernen. Behandlingsformen kan bla. anvendes ved kroniske smerter i lænd/ryg, smerter efter operation, gigt, hovedpine og andre typer af neurogene smerter.


Der er afsat 11 mio. kr. fra 2018 – 2021 af sastpuljen.

Den 9.11 2018 blev puljen udmøntet. Der er indkommet fire ansøgninger.
Puljens 11 mio. kr. er fordel på to projekter.

De to projekter er dels fra Smerteklinikken, Sydvestjysk Sygehus med ”Effekt og sikkerhed af croyneurolysebehandling til reducering af smerte og forbedre funktionel kapacitet hos patienter med osteoartritis i knæet”, dels neurokirurgisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital med ”COPE – Cryoneurolysis´ Outcome on Pain Experience – a randomized controllede blindede trial”.

Kilde: https://www.sst.dk/da/puljer-og-projekter/2018/smertebehandling-ved-cryoneurolyse

MINE KOMMENTARER:
Det er fantastisk, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby nævner cryoneurolyse som en fremtidig mulighed, man forventer sig meget af for at stille spørgeren om, hvad man lige nu gør for at forbedre vilkårene for kroniske smertepatienter, tilfreds. Det skete på baggrund af Anders Beich, formand for Almen Selskab for Almen Medicin, efterlysning af løsninger på smerteområdet – som bekrevet under Nyheder her på siden i går. Han finder, at de praktiserende lægers opgave er umulig, fordi de ikke må give folk medicin, og fordi patienterne efterlyser smertebehandling. Med et langt udredningsforløb og efterfølgende meget lang ventetid på at komme på en smerteklinik, har de ikke andre muligheder end at give nogle af patienterne morfin. I den forbindelse nævner Ellen Trane Nørby cryoneurolyse som ét af de tiltag, der skal hjælpe smertepatienter. Men for det første har det lange udsigter og for det andet, er det ikke alle smertepatienter, der lider af nervesmerter. Hvad med dem? De kan få cannabis til 5000 kr. eller mere om måneden, hvis de kan finde en læge, der vil udskrive recept på det. For som hun siger: ikke alle smertepatienter har brug for at komme på en smerteklinik. Det kommer de så heller ikke, for kapaciteten er alt for ringe, selv om det er internationalt bestemt, at det er en menneskeret at have adgang til en smerteklinik!

Der skal flere boller på suppen, hvis smertepatienter skal have den hjælp, de har brug for, Ellen Trahne Nørby. Det er ikke godt nok. Du taler forbi og ved siden af til stor, stor frustration for de menensker, det går ud over, at du og andre smøler med at give bedre muligheder til de smerteramte, som befinder sig ret nær bunden af det hierakiske system af patienter.

Dertil kommer, at der er tale om at nedlægge satspuljen, så vi kan ikke engang regne med, at de penge, der er afsat til forsøgsordning med cannabis og forskning i cryoneurolyse får de midler, de har fået bevilget.

Der er virkelig lang vej igen, når en sundhedsminister kan spise mennesker med stærke smerter af med en så tynd kop the. Beklager: Det er en ommer!


....................................................................
 

9.2 2019 - FORMANDEN FOR DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN KRITISERER TILBUD TIL KRONISKE SMERTEPATIENTER

Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin mener, at de almentpraktiserende læger har en stor opgave i forhold til kroniske smertepatienter.


”Vi kan alle blive enige om, at det er vigtigt, at længerevarende forbrug af morfinlignende præparater falder. Men når smerteplagede mennesker kommer til deres læge, vi de have lindret smerterne med det samme, så de kan fungere igen”.


Først skal de dog igennem en udredningsproces, som kan tage lang tid. De skal selvfølgelig smertedækkes i udredningforløbet, siger han. Derefter kan der gå meget lang tid, før de kan komme på en smerteklinik.

Ventiden er på alt fra 4-96 uger afhængig af, hvor man bor.
Friklinikken Region Syddanmark i Grinsted har den korteste ventetid. Rigshospitalet den længste.
Fra start til behandlingen er indstillet kan der gå yderligere 44 uger.
Det bevirker, at patienterne kan ende med et langvarigt forløb på morfin. Til trods for, at forskning tyder på, at det kan have en negativ virkning.

Ellen Trane Nørby siger, at der allerede er vedtaget nyt tiltag.

”De fleste smertepatienter bliver fulgt hos egen læge, og derfor har vi fokus på hvordan almen prakis bliver bedre klædt på til opgaven”.
Sundhedsstyrelsen har lige udgivet nye kliniske nationale retningslinjer for smertebehandling. Heri står, at smertebehandling sjældent kan stå alene.

Anders Beich er dog skeptisk overfor de nye retningslinjer. Fordi der mangler tilbud, som de kan henvise patienterne til. Fx hurtigere tværfaglige tilbud. Derfor er det ikke nok kvalificerede alternativer, som det ser ud nu.


Sundhedsministeren påpeger, at regeringen sidste år blev bevilgede 11 mio. kr. til croyneurolyse, som er en ny og lovende form for smertebehandling. Desuden er der forsøgsordningen med cannabis, påpeger hun.


Der kræves dog flere tiltag, siger hun. Derfor er der afsat 14 mio. kr. til en national handlingsplan for en styrket smertebehandling.

Hun mener også, at ikke alle patienter behøver komme på smerteklinik.

Kilde: ”Nye tiltag for smertepatienter er på vej med ekstra midler fra finansloven. Jyllandsposten den 26.1 2019
MINE KOMMENTARER:

 

Det er godt nyt, at regeringen har fået øje på, at kroniske smertepatienter får for dårlige tilbud i forhold til smertebehandlng. Og det er godt nyt, at de praktiserende læger træder frem og siger, at de ikke har andre muligheder end at morfinbehandle folk i længere tid, fordi der er for mange flaskehalse.
For det jo sådan, det er. Desuden er 14 mio. kr. til forskning i en ny behandling småpenge. Det er ikke et området, der får mange penge. Tvært imod har spareiveren i mange år været det fremtrædende. Så måske kan vi ikke forvente os den helt store revolution på området?
Det er dog fantastisk at høre, at der nu er en ny, lovende smertebehandlingsform på vej. Croyneurolyse. Det skriver jeg om i morgen.

Når det er sagt, nævner hun kun tre tiltag, der gøres for smertepatienter: 1. cannabis, som ikke ret mange læger vil udskrive 2. Nationale kliniske retningslinjer for brugen af morfin – som Anders Beich og patientforeninger kritiserer 3. Croyneurolyse, som er en fremtidig smertebehandling, som forskningen først lige er gået i gang med i Danmark, og som derfor kan have meget lange udsigter. Tilbage er? Som vanligt intet. Tom luft og løs snak. Det er, hvad der gives kroniske smertepatienter i Danmark i dag.

Ellen Trane Nørby siger endda, at det jo heller ikke er alle, der har brug for at komme på en smerteklinik. Men hvad skal de så? Når der ikke er andre tilbud. Jeg har lodret uenig med hende. Alle, der er i risikogruppen for at blive kroniske smertepatienter, bør hurtist muligt have tilbudt et forløb på en smertebehandlingsklinik. Det sker alt, alt for sent i dag. Med et hurtigt forløb stiger muligheden for at få kvalificeret hjælp til at leve et liv med større livskvalitet og et højere funktionsniveau. Den sociale isolation kan dermed falde. Muligheden for, at den smerteplagede kan forblive i arbejde eller komme i arbejde, øges. Det kunne være en win-win situation. Men nu er der kun tabere. Og det er som vanligt patienterne.

 


............................................................ 

 

8.2 2019 - LÆGER OG MEDICINALINDUSTRI
En evaluering foretaget af Lægemiddelstyrelsen viser, at flere end hver tredje læge ikke indberetter deres samarbejde med medicinalindustrien. Siden 1.11 2014 har danske læger skullet anmelde deres samarbejde med medicinalindustrien til Lægemiddelstyrelsen.

Dagens Pharma den 7.2 2019


FÆRRE LÆGER FOR FLERE PENGE AF MEDICINALINDUSTRIEN
De beløb, som de læger, der anmelder deres samarbejde med medicinalindustrien modtager, er stigende. Det viser evaluering af tilknytningsreformen.

Dagens Pharma den 7.2 3019

MINE KOMMENTARER:
Så er vi tilbage igen. Igen overholder læger ikke reglerne. Mere end én ud af tre læger, der har et samarbejde med medicinalindustrien, anmelder det ikke til Lægemiddelstyrelsen. Det betyder, at hvis de fx skriver en artikel eller deltager i en arbejdsgruppe, vil man ikke kunne se deres tilknytning til industrien, selv om det kan have væsentlig betydning, hvis artiklen ikke er uvildig.

Det er utroligt, at så mange læger mener, de er højt hævet over alle regler og al etik og moral. Igen stikker forråelsen i samfundet deres grumme næse frem. Jeg nægter at tro, at de ikke udmærket er klar over deres indberetningspligt. Så veluddannede som de er. Hvorfor gør de det så ikke? Fordi de ikke vil være ved, at de samarbejder med industrien? Fordi de ”i ly af mørket” kan lave arbejde for industrien, som de ellers ikke ville kunne lave og få betaling for? Fordi de bevidst ønsker at snyde? Der kan være mange flere muligheder, men ingen af dem vil for mig være plausible. Når man har en regel, skal den overholdes. Jeg aner ikke, om der er sanktionsmuligheder, men højst sandsynligt ikke. Det gør det hele endnu værre, for jeg er også modstander af pisk og går ind for gulerødder i stedet. Men i nogle tilfælde er pisk måske ok.

Måske burde det i stedet være industrien, der har anmeldepligt og ikke den enkelte læge? Eller ville det være som at sætte ræven til at vogte gæs? Det er svært at finde gode løsninger, når der findes så mange mennesker, der uden samvittighed ikke overholder de regler, der ikke passer dem. Forråelsen stikker igen sin grumme næse frem.

Lægerne flere og flere penge på industrien. Det viser en undersøgelse blandt de læger, der har anmeldt, at de samarbejder med industrien. Det er et faktum, jeg heller ikke bryder mig om. Jeg ønsker selv at have en uvildig læge, der ikke har egeninteresser eller andres intersser
(lægemiddelindustriens) blandet ind i deres arbejde. Jeg ønsker en læge, der ikke er påvirket af industrien og ”sælger”/ordinerer medicin, de får penge for at ordinere. Jeg ønsker en læge, der på alle måder er ren i kanten. Så er det sagt.


..........................................................................


7.2 2019 - KRONISKE SMERTER OG MORFIN


Kvinder i pensionsalderen er de hyppigste brugere af morfin. Blandt morfinbrugere mellem 65 og 80 år er 43 % mænd og 57 % kvinder, mens fordelingen blandt dem over 80 er 31 % til mænd og 69 % til kvinder.

Tallene stammer fra praktiserende læger.

Hanne Birke, ph.d. og ansat på Institut for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hopsital mener, at overvægten blandt kvinder skyldes, at ”kvinder oftere oplever kroniske smerter end mænd”. Pga. bla hormonelle forandringer i overgangsalderen samt problemer i bevægeapparatet og gigtdomme. De to sidstnævnte ses oftere hos kvinder, end hos mænd.


Alvorlige bivirkninger ved morfin er forstoppelse, kvalme, lavere smertetærskel og forstyrrelser i immun- og hormonsystemet. Derfor får mange det dårligere, når de tager morfin over længere tid.

Smerterne lindres ikke, og deres funktionsniveau bliver ikke bedre.

Tallene for morfinbrugere har dog været højrere. De er faldet med 6 % fra 2013-2017.

Hanne Birke mener, at det faldende tal skyldes, at der kommet oplysningspligt, så de praktiserende læger skal indberette morfinordinationer til Sundhedsstyrelsen.

Hun mener også, at morfinbrugere bør tages lige så seriøst som stofmisbrugere og tilbydes anden behandling.

Det er lægernes ansvar, at de trappes ud, men også at de tilbydes behandling på en tværfaglig klinik.

At bevæge sig er ikke farligt, selv om det gør ondt. Årsagen til smerterne er helet, mens det er en overfølsomhed, der er årsag til, at de fortsætter.

Formanden for foreningen Kroniske smerter, Pia Søndergaard, mener, at der mangler et uddannelsesmæssigt og organisatorisk løft af smerteområdet. Patienterne bør langt hurtigere have adgang til en tværfaglig smertebehandlingsklinik.

Ikke medicinsk behandling hjælper mange med at finde ro og lære at acceptere smerterne.

Hanne Birke mener også, at der er brug for at langt større fokus på smertepatienter i sundhedsområdet. Ca. 27 % af den voksne befolkning lider af kroniske smerter. De eksisterende smerteklinikker kan slet ikke følge med, og de prakiserende læger har ikke ressourcerne.


Kilde: ”Ingen drømmer om et voksenliv med kroniske smerter, når de er børn. Men sådan blev der for os”. Jyllandsposten den 26.1 2019.

MINE KOMMENTARER:
Jeg bliver altid skeptisk, når der ikke oplyses en titel og folk laver en ph.d. Hanne Birke er ikke læge. Hun er fysioterapeut og har en master i folkesundhed. Gad vide, hvordan det kvalificerer hende til at have fået så stor en plads i dansk smerteforskning. Jeg kan se, at hun både er lykkedes med at få Sundhedsstyrelsen til at lave nationale kliniske retningslinjer for brugen af morfin, og at hun udtaler sig vidt og bredt til pressen.
Det virker ikke velkomment på mig, at læger undelader at involvere sig og overlader et så vigtigt område til en fysioterapeut. Master eller ej.

For en fysioterapeut kan bevægelse helbrede alt. Det er ikke farligt at bevæge sig. Nej, det er det ikke, hvis man ikke har skader, der kan forværres eller man får tryk på rygmarven, når man bevæger sig. Rigtig mange whiplashskadede er instabile. Derfor kan man ”ikke bare bevæge sig”. Det lyder alt for let, og det er også derfor, en fysioterapeut ikke bør være den, der sætter dagsordenen på området. Det er langt ude. Desuden tyder alt på, at hun har "adopteret" Per Finks antagelser om smertesensibiliering. Andre tale dog også om smertesensibilisering, men de taler om det som noget, der foregår i hjernen, men Per Fink mener, det er "den psykiske hjerne", der er noget galt med.
 
Det beviser, at smerteområdet er et område, der ikke har særlig stor bevågenhed blandt læger. Læger er mere specialiserede og ikke mange er uddannede til at varetage opgaven omkring kroniske smerter, men at det nu overlades til en fysioterapeut at sætte dagsordenen, gør mig faktisk vred. Hvordan betragter læger patienter med kroniske smerter? Som tabere, de ikke behøver beskæftige sig med? Eller som patienter med et stort sundhedsmæssigt problem? Det ser ikke umiddelbart ud til, at det er det første. Desværre.

Med så mange kroniske smertepatienter i Danmark, bør det være et område, som burde få meget større bevågenhed. Der bør uddannes flere smertelæger og flere læger, der arbejder på det palliative område. Det internationale forbund for smerter, IASP, siger, at Danmark halter bagud. Danmark har ingen konkrete retningslinjer for, hvordan smertepatienter fx følges op.  De siger også, at det er en menneskeret at have adgang til et tværfagligt smertecenter, ligesom det også er en menneskeret ikke at have smerter. 

............................................................................. 


6.2 2019 - SÅ ER DEN GAL MED MEDICINRÅDET IGEN

Der er nedsat 39 fagudvalg med indtil videre 330 fagudvalgsmedlemmer. Men der mangler stadig 29 medlemmer. Især to regioner har svært ved at finde medlemmer. Det skriver Dagens Pharma i går. Det kniber altså med andre ord fortsat med at finde medlemmer, der uvildige, dvs at finde læger, der fx ikke arbejder i eller tjener på medicinalindustrien gennem aktier.

Arne Rolighed, tidligere sundhedsdirektør for Aarhus Amt og fhv. sundhedsminister skrev også i Sundhedspolitisk Tidsskrift om emnet i går.
Han mener, Medicinrådet er løbet af sporet og siger, at det bør nedlægges, fordi det ødelægger tilliden mellem læge og patient og bidrager til at skabe ulighed, fordi de rigeste patienter selv kan købe den medicin, som Medicinrådet fravælger. Desuden har EMA, det europæiske medicinråd allerede prioriteret. Derfor er det dobbeltarbejde, mener han.

Men EMA er tilsyneladende ikke er lykkedes med at skabe ro på bagperronen.
Medicinudgifterne stiger og stiger og er med til at sænke kvaliteten i hele sundhedsvæsenet. Med andre ord er medicinalfirmaerne ved at malke alt godt ud af et tidligere velfungerende sundhedsvæsen, som nu er udsultet på mange fronter. Det er dybt forkasteligt, og det er på tide, at politikerne tør træde i karakter og gøre noget ved problemer.

I denne tid får Medicinrådet mange bank for at fraprioritere medicin, som fagspecialster bagefter klantrer dem for ikke at godkende. Den enkelte læge har SIN holdning inden for SIT speciale. Det går simpelthen ikke i længden.
Men ingen politikere synes at turde røre ved området. Ingen danske politikere tør prioritere medicin i Danmark. Tvært imod. De nævner konstant, at ALLE skal kunne behandles og have det, de har brug for. Derfor bruges millioner milliarder af kroner på medicin.

Jeg har engang stukket hånden ind i enhvepserede mht. prioritering. Jeg blev bedt om at skrive en artikel til en eller anden avis, fordi jeg i en kommentar havde skrevet om, at det er nødvendigt at prioritere. I den sammenhæng handlede det om medicin til kræftramt. Jeg mente og mener stadig, at man skal holde op med at give døende kræftpatienter mere behandling og mere behandlinge og i stedet lade dem få lov at dø en fredelig død uden livstruende bivirkninger af medicin, der højst kan forlænge livet få uger og som koster en formue. Til glæde for hvem? Ikke for patienten. Bivirkningerne kendes ikke, fordi det er forsøgsmedicin, og de kan være forfærdeligt. Det er heller ikke til glæde for de pårørende, som skal se på deres kæres lidelser. Men hvem er det da til glæde for? Medicinalindustruen, fordi de tjener stygt på disse ulykkelige menneskers sidste forsøg på overlevelse, som alle ved er umulig på det tidspunkt i forløbet. Tidligere i forløbet skal alt selvfølgelig forsøges, men ikke til slut. Det er uetisk og til skade for dem, der udsættes for det efter min bedste overbevisning.

Jeg husker tydeligt, at jeg fik så mange verbale bank for den udtalelse, fordi folk ikke forstod, hvad det er egentlig skrev. De ville misforstå og troede, at jeg mente, at ingen kræftpatienter skal behandles. Det er jo ikke det, det drejer dig om. Selvfølgelig skal kræftpatienter behandles. Naturligvis! Det drejer sig udelukkende om døende kræftpatienter i den allersidste fase.

Men når jeg får så mange verbale bank for en sådan udtalelse, giver det vink om, hvilke reaktioner politikerne ville få, hvis de begav sig ud i en prioritering. Jeg vil dog opfordre dem til alligevel at gøre det, for det er efterhånden mere end nødvendigt, hvis sundhedsvæsenet skal overleve uden vedblivende fx nedskæring af livsvigtig pleje og af behandling på patienter, der ikke er så meget bevendt samfundsmæssigt, nemlig de kroniske og komplekst syge, som ofte slet ikke får tilbud.


Inspirationskilde:
Dagens Pharma 5.2 2019 og  https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/1783-medicinradet-er-et-misfoster-det-skal-vaek.html
 


......................................................................

5.2 2019 - QUEBECH TASK FORCE ER ET BESTILLINGSARBEJDE SOM SKADER RETSSIKKERHEDEN

WAD eller whiplash associated disorder stammer fra Quebec Task Force – et møde i Quebec arrangeret og betalt af forsikringsselskaber og med deltagelse af læger fra mange lande i 1995. Formålet var at skabe international konsensus på området. 
På en måde kan man kalde arbejdet dengang for et bestillingsarbejde af forsikringsselskaberne.

Det endte ud i, at en arbejdsgruppe skulle vurdere flere tusinde forskningsprojekter om whiplash, men kun udvalgte et par hundrede. Allerede dengang var konklusionen, at whiplash var midlertidigt og ville gå over. Allerede dengang begyndte psykiatriseringen.
Arbejdsgruppens resultater blev publiceret i det amerikanske tidsskrift Spine.

Det der står tilbage derfra, er deres skala med inddeling af whiplash i fem grader – og desværre også psykiatriseringen, fordi Quebec Task Force nærmere blev et udtryk for personlige opfattelser end for evidensbaseret forskning til stor skade for whiplashskadede siden da. Det var helt i forsikringsselskabernes ånd.

Danmark tilsluttede sig i 1995 og burde derfor anvende fx WAD-skalaen.
Men det sker stort set kun i forskningsøjemed. Desuden er det sådan, at grad III og IV, hvor der er hhv neurologiske symptomer og fraktur eller ledskred, ikke længere anvendes, fordi Sundhedsstyrelsen allerede i år 2000 i ”Redegørelse for whiplash” skriver, at kun grad I og II betragtes som whiplash. Det drejer sig om hhv. smerter og smerter, muskelspændinger m.m.
Grad III og IV kaldes for de skader, der er. Det giver et helt fejlagtigt billede af whiplash, fordi de sværest skadede sorteres fra.
Desværre er det efterhånden blevet almindeligt i Danmark at udelukke grad III og IV som whiplash.


I Australien har de taget konsekvensen af det, Quebec Task Force mundede ud i og lavet deres egne retningslinjer for whiplashskadede. Disse retningslinjer er evidensbaserede og revideres jævnligt. Sidst i 2015, næste gang i år.

I stedet for at rette kritikken mod Quebec Task Force bør vi rette den mod de danske læger, der har accepteret en så uvildig tilgang til whiplash, som har kostet så mange mennesker deres helbred, fordi de ikke får den hjælp, de har behov for. Lægerne burde i dag efterlade Quebec Task Force og lave ny forskning på området, acceptere andre landes forskning og som i Australien lave et program for de whiplashskadede, så den kan blive undersøgt tilstrækkeligt og få den hjælp, de har brug for. I stedet har Sundhedsstyrelsen nu endnu engang ”solgt” de skadede med deres anbefalinger om ”funktionelle lidelser”, som psykiatriserer de skadede og kun levner ganske få patienter ret til ordentlig udredning og behandling. Resten skal behandles i almen praksis og stoppes i at blive undersøgt, fordi ”det alligevel ikke viser noget”.

Quebec Task Force har bevirket, at det er almindeligt anerkendt, at der lægges skøn til grundlag for whiplash. Det er ikke videnskabeligt. Det er …….
Med psykiatriseringen er ICD-10 diagnosen whiplash også fjernet fra det danske landkort. Også ICD-10 har vi tilsluttet os i Danmark. Men man har det åbenbart svært med andre landes initiativer og ender alligevel med at se stort på, hvad man tidligere har underskrevet.

Retssikkerheden for de whiplashskadede er med andre ord faldet helt bort. Både i sundhedsvæsenet og i retssystemet, men så sandelige også i kommunerne, som anvender lægelige diagnoser i deres sagsbehandlng - ikke funktionsniveauet, som loven foreskriver.


Inspirationskilde:

https://www.nakkeogkjeve.no/2017/12/14/quebec-task-force-et-bestillingsverk/ og
https://www.dynamicchiropractic.com/mpacms/dc/article.php?id=40348 


...........................................................................

4.2 2019 - CAND.MAG. OG FORFATTER LISBETH RIISAGER HENRIKSEN HAR GJORT DET IGEN

Med vanlig sans for detaljen og fokus på at få sandheden frem i offentliggheden, har Lisbeth Riisager Henriksen skrevet om beskæftigelsesreformerne i en artikel på Altinget. Hun tager udgangspunkt i en ny bog skrevet på baggrund af et 24 timers maraton-arrangement for de reformramte i februar 2018. Mange hundrede beretninger blev ved den lejlighed læst op. Bogen bygger på 24 af dem.  

Lisbeht Riisager Henriksen kalder det for ondskabsfuldt at tage håbet fra syge mennesker, hvilket også er overskriften på artiklen i Altinget.
Hun skriver bla.: ”Det er et generelt problem, at de seneste års reformer af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge og en sine steder vilkårlig kommunal forvaltningspraksis har påført mange syge, forulykkede og traumatiserede mennesker yderligere afmagt”. 

Der er 24 vidnesbyrd om dette i bogen, som hedder ”De reformramte”. Den er redigeret af Chili Turell, Susanne Jakobsen og Margit Ernst og udkom på Forlaget Udenfor i december 2018. I bogen kommer de reformramte selv til orde.

Det gennemgående for de 24 er, at de som sygdomsramte oplevede en uretfærdig lovgivning, at nogle gik med med ubehandlede og alvorlige traumer eller sygdomme i mange år uden at blive troet på. Mange oplevede, at kommunalt ansatte var magtfulde og ikke anerkendte deres sygdomme og funktionsnedsættelser. Mange følte sig presset pga. trusler om sanktioner. Andre fik fordrejet eller ignoreret lægefaglige dokumenter. De syge var uden retssikkerhed mht. behandling.

Lisbeth Riisager Henriksen mener, at lovgivningen grundlæggende bør ændres.

Atter et utroligt gennembearbejdet og vidende stykke arbejde fra Lisbehts hånd. Tak for det.

Du kan læse hele artiklen her:

https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/forfatter-det-er-ondskabsfuldt-at-tage-modet-og-haabet-fra-syge-mennesker

....................................................................................

 

 

3.2 2019 - KRITIK AF FUNKTIONELLE LIDELSER

Professor Morten Sodemanne beskriver i en artikel i Altinget, hvordan den øgede specialisering med den stive opdeling af specialer fører til, at fysisk syge ikke diagnosticeres korrekt. I stedet ender de med skraldespandsdiagnosen ”funktionelle lidelser”. I stedet bør læger arbejde sammen, så patienterne ikke fejlbehandles.
Kilde: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/professor-specialiserede-laeger-maa-ikke-bruge-funktionelle-lidelser-som-bekvem-skraldespand

Professor John Østergaard, overlæge Stense Farholt og overlæge Annette Haagerup, Center for Sjældne Sygdomme beskriver i Berlingske Tidende konsekvenserne for patienter uden diagnoser. De taler om de sjældne diagnoser, hvor mange ”mangler diagnostik, koordination og behandling”

I værte fald dør de tidligere. Samtidig mister de muligheder for uddannelse, arbejde etc. De burde have en rehabiliterende indsats i stedet, mener de. Der mangler vidensopsamling. Og undervisning m.m.
Kilde: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/de-sjaeldne-svigtes-igen

Patientforeningen Migræne Danmark skriver på deres hjemmeside om forsøget på at nedtone, at funktionelle lidelser behandles i det psykiatriske regi. De mener, at det kun er et forsøg på at få det til at glide lettere ned. De kalder funktionelle lidelser for skuespil med TERM-modellen som manuskript.

Kilde: https://www.migraeniker.dk/om-migraene-2/migraenebehandlinger/term-modellen/

MINE KOMMENTARER:
Først og fremmest er det dejligt, at der er to professorer og andre læger, der ikke bryder sig om ”funktionelle lidelser”. Det er da en begyndelse.
Især Morten Sodemann har virkelig taget bladet for munden og mener, at de nye centre, der nu laves i hver region, ikke er svaret på disse lidelser. 

For hovedparten af de patienter, der hører ind under ”funktionelle lidelser”, er begrebet en usaglig og uantagelig konstruktion, som kun tjener afdelingen for Funktionelle Lidelser, AUH, som har opfundet det. Patienterne ønsker ikke diagnosen. Mange er vrede, kritiske og nærmest hadefulde, når de hører ordet. Det er forståeligt med det, disse mennesker er blevet budt i sundhedsvæsenet: Deres sygdomme tages ikke alvorligt, de stigmatiseres, ses ned på, får at vide, at det er deres egen skyld, at de ikke kan blive raske. De hverken undersøges tilstrækkeligt eller behandles ordentligt. Den eneste korrekte behandling til disse mennesker er tværfaglig behandling med læger fra flere forskellige specialer og forskellig behandlere, der SAMMEN MED PATIENTEN opstiller mål og planlægger handlinger for, hvordan den enkelte bedst kan hjælpes.

Som det foregår lige nu, er der ingen tvivl om, at folk bliver endnu mere syge, når de får stemplet ”funktionelle lidelser”. Fordi ”diagnosen” misbruges til at stille hurtige diagnoser. Det virker som et ”smart-i-en-fart” koncept. Alt kan foregå hurtigt og gnidningsløst, fordi man nærmest ikke behøver gøre noget for patientgruppen. De får instruktion om genoptræning, som de selv skal stå for, og de får instrution i mindfulness, som de skal skal lave hver dag. Samtidig får de måske medicin, og har de svært ved at ”klare lugten i bageriet”, får de måske også lige lidt kognitiv terapi. Så er den hjemme.

Er der noget at sige til, at mennesker, der kan mærke, at der noget helt galt i deres nakke efter en whiplahsskade, føler sig dybt krænkede?  Eller at migrænikere, der også omfattes af ”funktionelle lidelser” protesterer? 
Migræniker Danmark har i øvrigt lavet en fortolkning af tekst i TERM-modellen i forhold til migrænikere. Den står nederst i linket og er ganske god!

Lige om lidt lancerer Whiplashforeningen en ny hjemmeside, og med den bliver der mulighed for at henvise de læger og andre behandlere, der ikke ved noget om whiplash, til hjemmesiden. Det bliver epokegørende, at der endelig kommer en solid hjemmeside med masser af oplysninger om whiplash og som stort set dækker alle aspekter af whiplash, som også fagpersoner forhåbentlig kan få glæde af at se. Det kan forhåbentlig give dem et billede af, hvad det er, de overser, og hvor dårlige disse patienter i virkeligheden er, når de undsiges af sundhedssystemet.

 
..................................................................................


2.2 2019 - GIGTFORENINGEN BEDØMMER FORSLAG TIL SUNDHEDSREFORM

Gigtforeningen mener, at den sundhedsreform, regeringen har foreslået, kan koste kronikere livet, hvis de behandles under ét.


Regeringen lægger op til, at behandlingen af de store kroniske sygdomme fremover sker i primær praksis. Fx tales om muskel-skelet-sygdomme. De mener, at man er nødt til at differentiere mellem de forskellige gigtsygdomme, hvoraf nogle er alvorlige og livstruende, hvis de ikke får rette diagnose og rette hjælp i tide.

 

Regeringen ønsker at udjævne ”geografiske forskelle i behandlingen”. Alle borgere skal have en høj kvalitet af behandlingen, som hurtigt kan udbredes til hele landet. Borgerne skal kunne få en hurtig udredning og behandling samt genoptræning, og der skal være hurtigere adgang til speciallæger. Det er foreningen glade for, fordi der lige nu er store geografiske uligheder mht behandlingstilbud.

Gigtforeningen er dog mindre glade for, at man satser på 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser i 2025.

For nogle gigtpatienter er det helt afgørende, at de ikke får kommunens tilbud, men hurtigt sendes videre til speicaliseret behandling.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1705-gigtforeningen-om-reform-det-kan-koste-liv-hvis-man-behandler-kronikere-under-et.html

MINE KOMMENTARER:
Jeg forstår godt Gigtforeningens bekymringer. De samme bekymringer har uden tvivl også de ca. 25-30 fysiske sygdomme, som Per Fink henregner under ”funktionelle lidelser” og folk med sjældne sygdomme, der ofte i forvejen diagnosticeres meget sent.

 

Får fx whiplashskadede stillet ”diagnosen” ”funktionel lidelse” eller BDS i løbet af diagnosegarantien, dvs indenfor en måned, er der dømt psykiatrisk behandling uden, at patienten er undersøgt for evt. brud, neurologiske problemer, instabilitet etc. Sådanne ting overses allerede alt for ofte, fordi praktiserende læger ved for lidt om whiplash og for meget om ”funktionel lidelse”. Allerede nu fungerer praktiserende læger som gatekeepere for den gruppe af syge. Det kan kun blive værre i fremtiden, hvis sundhedsreformen gennemføres. Da risikerer vi, at det bliver så godt som umuligt at blive tilstrækkeligt undersøgt. Det er dybt bekymrende.
Men lad os nu se, hvad det hele ender med. Lige nu er der en vældig debat, og debatter kan være gode til at få folk til at se anderledes på tingene. Måske kan det ende med, at flere får øjene op for specialiseringens bagsider og også ser, at løsningen ikke er et føje endnu et lag på, men at sørge for, at disse mennesker får en bedre behandling. Et nyt - eller gammel speciale - bør genopfindes, nemlig intern medicin. I dette speciale vil komplekse patienter kunne behandles, så længe årsagen til lidelsen endnu ikke er fundet. 
At skabe en større sammenhæng mellem hospital og kommuner for ældre mennesker og mennesker, der fx skal genoptrænes eller rehabiliteres efter behandling på et hurtigt hospitalsophold, er noget helt andet. Men lige nu ser det ud til, at de to grupper slås sammen under ét. Og det kan efter min mening ikke være mere forkert.  

............................................................................

1.2 2019 - CANNABIS DANMARK ER BEKYMREDE

Cannabisforeningen kalder markedet for Cannabis for ”et rent wild west”.
De mener, at Danmark bør have en ny lovgivning hurtigst muligt omkring CBD og cannabis. De ønsker t illegale marked kontrollet, fordi det mere og mere ligner en pushermarked, og fordi produkterne er en trussel mod folkesundheden.
Taberne er de syge. 

Foreningen siger, at producenter kan tjene rigtig mange penge ved salg af ukontrollerede CBD-produkter på det illegale marked. Produkterne kan indeholde forurenede stoffer. Det drejer sig om fx pesticider, tungmetaller eller mug, mens producenterne lover lindring, helbredelse og mirakler.

Tre nye undersøgelser af en række CBD-produkter viser, at forbrugere og patienter tages ved næsen.
To tredjedele af produkterne havde et for højt indhold af et kræftfremkaldende stof. Under en tredjedel levede op til indholdsdeklarationer. Nogle CBD-produkter indeholdt overhovedet ikke CBD. Det er stort set umuligt for patienter at få informationer om, hvor hampen er dyrket eller hvodan man udvinder olien.
En del af det råmateriale, der anvendes, kommer fra Kina eller Østeuropa.

Produkterne sælges oftest af mennesker uden forstand på produkterne, altså reelle kvaksalvere.  Det kan have alvorlige konsekvenser for brugerne.

"De syge kan for eksempel blive rådgivet til bare at fortsætte eller ligefrem til blot at øge dosis, når de ikke oplever nogen positiv virkning men måske på anden uge har kvalme, diarre, hovedpine eller svimmelhed for 'det kan bare være en udrensning'. Symptomer som måske skyldes forurenede præparater eller måske, at patienten simpelthen ikke kan tåle CBD, eller måske mere sandsynligt, at dosis allerede er for høj."

Foreningen bruger meget til på rådgivning.

CBD kan nemlig fx give livstruende allergier, hoved- og mavepine, kvalme og opkast. Det skyldes formentlig, at produktet er forurenet. Men der kan også komme allergiske reaktioner af indholdsstofferne. Desuden kan andre lægemidler reagere på CBD.

Det er for farligt for syge at manøvrere rundt blandt de mange pushere på området.

Derfor bør politikere og sundhedsmyndigheder hurtigst muligt træde i karakter og regulere området.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1706-cannabis-forening-slar-alarm-cbd-markedet-er-et-rent-wild-west.html

MINE KOMMENTARER:
Det er ikke rar læsning, at alt for mange af cannabisprodukterne ikke indeholder det lovede, og at mange direkte er foruredede med diverse giftige stoffer. Det kan jo være livsfarligt at indtage midler, der fremmer kræft, giver allergi eller endda kræft. Nogle tager paradoksalt cannabis for at forebygge kræft.

Regeringen har taget hånd om sagen med forsøget, men Cannabisforeningen mener slet ikke, at det er tilstrækkeligt. De fleste er jo alligevel nødt til at gå på det sorte marked, fordi de ikke har råd til at få det ordineret af en læge, eller fordi de ikke kan finde en læge, der ønsker at ordinere det.

Jeg har kendskab til et firma, der sælger CBD fra forretninger. Produktet er godkendt. Hampen dyrkes på Djursland uden sprøjtemidler. Det sælges til udvortes brug, men er helt klart beregnet til indtag. Forretningen vil ikke vejlede i hverken, hvordan det bruges eller hvor meget, kunden skal tage. De henviser til en hjemmeside og en facebookside, hvor man kan drøfte indtaget med andre. Det sælges under navnet CANNOL. Som sagt er det CBD og ikke THC.


..................................................................... 

31.1 2019 - NYT FORSKNINGSPROJEKT I ULYKKESPATIENTFORENINGEN

 

Ph.d. Charlotte Maria Jensen har fået 1,6 mio. kr. af Rådet for Offerfonden til forskning i, hvordan man bedst involverer traumepatienten, når der arbejdes med mål for tværfaglig rehabilitering. Hun er sygeplejerske og ansat ved UlykkesPatientForeningen.

Hendes fokus er samspillets betydning mellem patient, pårørende og sundhedsprofessionelle, når der skal forhandles, sættes og evalueres rehabiliteringsmål.


Resultaterne skal være med til at styrke rehabiliteringsindsatsen, så patienterne får en bedre livskvalitet. Projektet forventes færdigt i maj 2021.


Kilde: UlykkesPatientforeningen


MINE KOMMENTARER:
Forskningen drejer sig om traumepatienter. Whiplashskadede er i min terminologi også traumepatienter, men de hører formentlig ikke under målgruppen i forskningsprojektet, fordi de ikke har adgang til træning og rehabilitering på centret i Rødovre. Selv om rehabilitering i høj grad også er aktuelt for whiplashgruppen, er det ikke just den gruppe, de normalt satser mest på. Men det er smart at kalde det for traumepatienter, så alle tror, de kan være med. Vi får se, om jeg tager fejl. Det håber jeg da, at jeg gør!


.....................................................................
 

30.1 2019 - 1400 PATIENTER HAR FÅR MEDICINSK CANNABIS

Der er nu 1400 patienter, der får recept på medicinsk cannabis i løbet af det år, hvor forsøgsordningen har eksisteret. Ældreministeriet har lavet udtræk af Det Fælles Medicinkort, som oplyser tallet, der er næsten tre gange større, end ministeriet havde regnet med.

Det glæder sundhedsministeriet og sundhedsministeren, som ser det høje antal som et bevis for, at læger med kontakt til de patienter, der har behovet, trodser kritikken fra Lægeforeningen og lægelige selskaber.

Der er stadig kritik fra læger. Bla. formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, der mener, det er forkert, at målet for succes er lig med antallet, der får cannabis.


”Han ser hellere, at der kommer fokus på, at man bliver behandlet af folk, der har kompetancer, erfaringer og rammer til at behandle med de bedst mulige lægemidler på det givne tidspunk”.

KILDE: DAGENS PHARMA 29.1 2019

MINE KOMMENTARER:
Det er godt, at læger har nogle faglige normer og standarder. Problemet i denne situation er dog både, at at læger ikke er tilstrækkeligt uddannede indenfor smertebehandling, at der ikke er kapacitet på fx smerteklinikker, at der er for lang ventetid på både udredning og behandlinger samt at der ikke findes lægemidler mellem håndkøbsmedicin og morfica, der ikke er skadelige/har for mange alvorlige bivirkninger. Håndkøbsmedicin er ofte slet ikke tilstrækkeligt og morfin anbefales ikke at til kroniske smertepatienter. Derfor er det blevet ”in”, at smertepatienter skal undvære medicin, hvilket kan være en særdeles voldsom opgave for de patienter, der må lide enormt. Det hører ikke hjemme i en civiliseret verden.

På den baggrund er det lidt for ”smart” at sætte hælene i i forhold til cannabis, som mange patienter tilsyneladende har glæde af, når 1200 er villige til at betale en formue for at få det legalt, fremfor at købe tvivlsomme præparater på det sorte marked. Det undrer ikke, at antallet af patienter, der ønsker medicins cannabis er langt større, end tidligere antaget, hvilket jeg ofte har kommenteret på tidligere!

.........................................................................

 

 

29.1 2019 - SYGE TRUES MED SAKTIONER

En lektor, socialrådgiver og forfatter, Tina Bømler, siger: ”Jobcentre truer syge med sanktioner – én blev selvmordstruet af det”. Folk ydmyges på jobcentrene. Deres lægers ord tages ikke alvorligt. Det betyder, at Danmark har fået en ny gruppe socialt udatte, nemlig de forsikrede, sygemeldte borgere.

Det skriver hun i en ny bog, hvor 18 sygemeldte fortæller om, at deres tilstand blev forværret af jobcentrenes behandling pga. opslidende arbejdsprøvninger, årevis med uvished, mistroiskhed m.m.

De 17 deltagere har haft almindeligt arbejde indtil de blev ramt af sygdom. De går psykisk ned pga. systemet, som giver dem voldsomme følgevirkninger.

De behandles dårligt og er bekymrede for deres økonomi.

En af deltagerne havde alvorligt piskesmæld. Sagsbehandlerne sagde til hende, at hun bare skulle tage sig sammen og blev sendt i praktik i et rengøringsjob, som var alt for fysisk hårdt. Senere kom hun i en praktik, hvor hun skulle vejlede psykisk udviklingshæmmede.

Hun var faktisk selv dårligere end borgerne, så borgerne tog sig af hende i stedet for.
Andre fortæller om spydigheder, ydmygelser etc.

”Turen i systemet har i gennemsnit taget tre år for de sygemeldte borgere i bogen, og nogle er stadig i afklaringsforløb i håb om fleksjob eller førtidspension. Igen af dem har fået det bedre af aktiveringerne – tværtimod.

Borgerne bliver mere syge af det. Fysisk og psykisk.

Syge mennesker er nu i farezonen for at blive socialt udsatte alene fordi de er blevet syge.

Det går for alvor ned ad bakke, når sygedagpengene ophører og borgerne skal i jobafklaringsforløb og får et beløb svarende til kontanthjælp, hvis de deltager i aktivering, praktik, kurser eller projekter. De krav er der nogle, der ikke kan klare. Der findes dog ikke tal på hvor mange.
Flere oplevede, at de blev raskmeldt efter tre mdr.
Jobcentrene tog ikke deres lægeerklæringer alvorligt.

En af bogens hovedbudskaber er, at sygdom ikke længere er en sag mellem patient og læge, men et offentligt anliggende. Vuderingen og magten er overladt til mennesker, der ikke har en socialfaglig uddannelse. Det er grotesk.

Politikerne siger, at det er bedst for borgerne at arbejde, men der findes ingen forskning, der tyder på det. Syge borgere blev i en undersøgelse ikke mere selvforsørgende af aktivering.

To andre projekter har vist, at aktivering har en negativ effekt på beskæftigelsen.


Uvisheden er slem for brogerne. De har mødt mange ubehagelige reaktioner undervejs med både råb og trusler om sanktioner. De ringer konstant.

De fleste finder det ydmygende og har fået alvorlige stresssymtpomer. En af dem har været selvmordstruet.
Systemet bør ikke knække borgerne. De bør hjælpe dem.

Kilde: https://www.avisen.dk/sygemeldte-er-en-ny-udsat-gruppe_530772.aspx

MINE KOMMENTARER:
Der er for så vidt intet nyt i bogen. Men når en veluddannet fagperson kritiserer i egne rækker, må det have en betydning. Hvis det kan lykkes hende at trænge igennem. Det ved ingen. Hidtil har beskæftigelsesministrene haft elefanthud og vidst bedst. Det samme har sundhedsministeren. De syge hører under begge ministerier, men som jeg ser det, er det ikke de personer, sundhedsministeren beskæftiger sig mest med, selv om vi gang på gang hører om borgere, der bliver mere syge af at være i det kommunale system.
Beskæftigelsesministeren ser det som sin opgave at få folk i arbejde, uanset hvad.

Når dårligt uuddannede mennesker får en magt og en instruks, følger de den. De har ikke øje for, at det, de gør, er utroligt forulempende og har en meget negativ effekt. Man kan formentlig ikke forvente, at de reflekterer så meget over det, at det fører til kritik af det system, der har ansat dem?

Der findes ikke tal på, hvor mange der kommer til at stå helt uden for systemet og helt uden indtægt, fordi de er syge og ikke i stand til at honore kommunernes krav. Men i Whiplashforeningens spørgseskemaeundersøgelse var der 5 ud af 220, der var helt uden forsørgelsesgrundlag.

Det er forfærdeligt, at syge ikke længere har et sikkerhedsnet, men jeg finder det endnu mere sørgeligt, at de nedgøres, ydmyges og gøres mere syge, for så er der jo slet ingen håb om, at de kan finde en vej tilbage til arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. De nedlægges i stedet for at få en gradvis og human opbygning. Det er korrekt, når forfatteren siger, at sygdom ikke længere er en sag mellem patient og læge, men er blevet et samfundsmæssigt anliggende. 

Bogen viser tydeligt, hvor alarmerende forrået vores samfund er blevet. 

.................................................................

 

28.1 2019 - ERSTATNINGSMULIGHEDER FORBEDRES

Hele Folketinget vedtog i sommeren 2018 forbedringer mht. borgernes mulighed for at få erstatning.


Ændringerne handler om, at al sundhedsfaglig behandling udført at en autoriseret sundhedsperson eller en medhjælper er dækket. Uanset, hvor behandlingen foregår.


Der kom nye områder med i erstatningsordningen.

Fx erstatning for psykiske lægemiddelskader. Tidligere kunne man kun få erstatning for fysiske skader.

En erstatning kan desuden ikke længere kræves tilbagebetalt. Hvis en erstatning udbetales før Ankenævnet for Patienterstatningen havde afgjort ankesagen, kom nogle tidligere i klemme, hvis ankenævnet ændrede afgørelsen. Det kan ikke længere ske.


Til gengæld er fristen for at anke blevet kortere. Tidligere havde man tre måneder til at anke en sag. Nu har man kun en måned.


Får man anerkendt sin sag, skal man betale et egetbidrag fra erstatningen. Det gør 7.625 kr i 2019.


Kilde: https://pebl.dk/da/nyheder/i-fokus/ny-aendring-af-loven 

MINE KOMMENTARER:
At folk ikke længere risikerer at skulle tilbagebetale en erstatning, er fair. Vi har hørt forfærdelige historier om nogle, der overraskende pludselig bliver afkrævet tilbagebetaling år efter en udbetaling, som da for længst kan være blevet brugt. Måske endda på helbredet.

Det er rigtig godt, at man kan få erstatning for al behandling foretaget af autoriserede sundhedspersoner og deres medhjælpere. Alt andet er urimeligt. Autoriserede sundhedspersoner bør ikke kunne foretage eksperimentelle behandlinger på patienternes bekostning.

Det er også på tide, at det er blevet muligt at få erstatning for psykiske skader forårsaget af lægemidler. Hvorfor det har været undtaget, har altid været mig en uforståelig gåde.

At folk selv skal betale et egenbidrag har jeg ingen holdning til. Måske er det fair. Måske er det ikke. Hvis det er prisen for en bedre dækning, er det bedre, end det, der var. Det kan nemlig have været forudsætningen for en bedre dækning ved skader. Alle ændringer ser i dag ud til at skulle hvile i sig selv økonomisk. 

....................................................
 

27.1 2019 - FORTSÆTTELSE AF ARTIKLEN FRA I GÅR OM ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Patienterne kritiserer, at Sundhedsstyrelsen kalder det for en somatoform tilstand, som hører under psykiske lidelser, men hun mener, at Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger peger i modsat retning. Patienterne mener, at der antydes, at det bare er noget, de bilder sig ind. Nogle påpeger også de unødige udfordringer, diagnosen giver overfor forsikringsselskaber og kommunale instanser. Hun medgiver, at der stadig er nogle, der bruger betegnelsen forkert.
En af forklaringerne kan være, at diagnosen både har rummet helbredsangst og BDS. Men det er hurtigt at skelne. Helbredsangst er en psykisk sygdom. Symptomerne kan godt være ens indledningsvis.

Hvis blot man får at vide, at tilstanden ikke er alvorlig, vil det betyde mget for mange patienter.

Selv om BDS ikke er en psykisk lidelse udelukker det ikke, at behandlinger med psykiske tilgange kan forbedre livet hos patienterne.

Hun taler om, at POTS, som er hjertebanken, når folk rejser sig for hurtigt, og som er karakterisk hos mange ME-ramte, skyldes, at de ligger i et mørkt rum i længere tid. Så er det klart, at man kan få problemer med kerdsløbet.

”Symptomerne i kroppen peger på overbelastning”, siger hun.
Alt muligt kan vælte læsset. Fx kan en vaccine være tungen på vægtskålen.
Derfor er tilbud om genoprtræning, mindfulness og psykologiske behandling det bedste tilbud.

Ikke alle patienter er dog enige heri. Men mange patienter føler sig til gengæld hørt og set, når de kommer på Klinik for Funktionelle Lidelser.

Mirakelpillen er dog endnu ikke opfundet.

Atriklen fortsætter med professor Morten Sodemanns indlæg i Altinget med advarsler om ikke at oprette skraldespande for patienterne i form af centre for Funktionelle lidelser”.  https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/professor-specialiserede-laeger-maa-ikke-bruge-funktionelle-lidelser-som-bekvem-skraldespand


Centrene kan blive steder, hvor man kan sende folk hen, som man ellers ikke ved, hvad man skal stille op med uden, at de er undersøgt ordentlligt. Han mener, at specialiseringen er en af årsagerne til, at ”flere almindelige patienter bliver til svære sager”. Han mener også, at specialet Intern Medicin mangler på sygehusene. Her kom de komplese patienter tidligere hen. De patienter, der ikke er undersøgt nok, opfattes efterhånden som ”et patientproblem og ikke et sygehusproblem”.

Kilde: https://www.naturli.dk/artikel/funktionelle-lidelser-en-diagnose-med-eller-uden-skraldespand/?mc_cid=98521d546d&mc_eid=038833d251&fbclid=IwAR0D1wx21vLzE1RnmqH3fwvFg73JH5C_aamo511oBOl24hFFMD7cmpdtEEE

MINE KOMMENTARER:
Det er så trættende at skulle være taknemmelig for at få en diagnose, de færreste ønsker, trukket ned over hovedet. Det er så trættende at skulle forklare læger som Lene Toscano, at man ikke får nedsatte reflekser, føleforstyrrelser og instabilitet i nakken efter whiplash, fordi man har siddet forkert på potten som barn.
Det er direkte irriterende, når hun tror, at hun “redder” os, når vi ved, at hun tvært imod ødelægger vores muligheder for at få en effektiv behandling og for, at der forskes i whiplash og andre lidelser, der hører ind under “funkti0nelle lidelser”.
Hvis BDS er dækkende i forhold til de mange fysiske sygdomme, du mener hører under “funktionel lidelse”, vil jeg gerne vide, hvorfor WHO ikke anerkender diagnosen? Og hvorfor I ikke følger ratifikationen, som Danmark har bekræftet?
Der er ingen tvivl om, at der findes patienter, der reelt lider af “funktionel lidelse”. Det kan vi jo læse af patienteksemplerne i Lene Toscanos bog. Hendes patienter er blot ikke typiske for en sygdom, fx whiplashpatienten. De har reelt ”funktionel lidelse”. Derfor er budskabet til hende og hendes kolleger: Hjælp endelig dem, der kan og vil hjælpes ad hendes vej, men lyt til alle os, der fejler noget andet i stedet og lad være at trække noget ned over hovedet på os, vi ikke kan identificere os med. Lad os være i fred. Jeres kræfter er spildte på os utaknemmelige skarn.
Psykiatere ved i sagens natur alt for lidt om årsager til whiplash og de andre såkaldte ”funktionelle lidelser”, hvilket kan skyldes, at de ikke har læst tilstrækkeligt forskningslitteratur på området. Der mangler stadig forskning, men der er mange, mange beviser for, at der fx opstår usynlige skader efter whiplash. Derfor kan man også spørge: Hvem er det egentlig, der ved for lidt, når det kommer til stykket?
Når professor Per Fink udtaler, at 95 % af alle patienterne med BDS kan indgå under somatoform lidelse, som er en psykiatrisk sygdom, ja, så er det ganske svært at få øje på, at BDS ikke ER en psykiatrisk sygdom. Deres konstruktion gavner ikke patienterne. Men den gavner forsikringsselskaber, som ikke behøver give whiplashskadede erstatning, hvis de får en BDS diagnose, fordi også forsikringsselskaber anser det for at være en psykisk diagnose. Den gavner også lægemiddelindustrien, som nu får nye patienter, de kan fodre med psykofarmaka. Følg pengene! Da både TrygFonden og Lundbech Fonden har givet langt over 100 mio. kr. til deres forskning, giver det vel mening. Noget for noget? Eller hvad? Hvis I får en ny diagnose anerkendt og sørger for at folk får en psykiatrisk diagnose, så vi slipper billigere i forsikringsudbetalinger. Hvor langt vil folk egentlig gå i egeninteressens navn? Det er uhyggeligt, du! 

................................................................................

 

26.1 2019 - OVERLÆGE LENE TOSCANO OG FUNKTIONELLE LIDELSER

”Funktionelle lidelser” er ikke en diagnose i sig selv, men en samlet betegnelse for en række sygdomme”. 

Selv om det ikke er en diagnose, bredes den sig alligevel i patientjournaler. Det er en stor lettelse for patienter, der ikke ved, hvor de ellers skal gå hen.
Men begrebet kan også bringe sind i kog. Patienterne udviser ikke den taknemmelighed, hun havde forventet.

Overlæge Lene Toscano ved afdelingen Funktionelle Lidelser, AUH, udtaler, at diagnoserne ikke er det centrale. Diagnoserne svinger geografisk – whiplash, fibromyalgi, kronisk træthedssysndrom etc. Hun kalder dem for symptomdiagnoser, som fordi de ikke er forankret i forskningen, skaber forvirring og usikkerhed. BDS dækker mange af de diagnoser.


Hun pointerer, at folk er reelt syge. Det er ikke noget, de bilder sig ind. Samtidig siger hun, at folk forsøger at putte deres symptomer ind i en diagnose.

Hun og andre på afdelingen mener, at der ikke er én årsag til lidelserne, men mange. 

Hun mener ”at de funktionelle lidelser matcher vores moderne og komplekse sygdomsbilleder meget godt. Problemet er måske nærmere, at vi – i modsætning til hjertesygdomm – endnu mangler rigtig meget viden om, hvad der forårsager funktionelle lidelser, og hvordan vi så behandler dem bedst muligt”.


Den manglende viden har afstedkommet fordomme hos både patienter, behandlere og i systemet.

Hun kalder det for utryghed, fordi man står overfor noget, man ikke ved noget om.
Mange patienter sendes rundt i systemet.

Specialiseringen har dermed både fordele og ulemper. Med funktionelle lidelser mener hun dog at specialerne er nødt til at arbejde sammen.


Artiklen fortsættes i morgen……………………….


Kilde: https://www.naturli.dk/artikel/funktionelle-lidelser-en-diagnose-med-eller-uden-skraldespand/?mc_cid=98521d546d&mc_eid=038833d251&fbclid=IwAR0D1wx21vLzE1RnmqH3fwvFg73JH5C_aamo511oBOl24hFFMD7cmpdtEEE

 

MINE KOMMENTARER:
”Diagnosen” breder sig selv om det ikke er en ”diagnose”. Det er alarmerende og skriger til himlen, når læger ikke engang ved, at det ikke er en diagnose. Hvad mere ved de så heller ikke?

Det er en stor lettelse for de patienter, der ikke ved, hvor de ellers skal gå hen. Netop en sådan udtalelse fra en læge viser i al sin tydelighed, at ”diagnosen” er en ægte skraldespandsdiagnose. Og selvfølgelig bringer det sind i kog hos patienter, der har for længst har overskuet, at konceptet ”funktionelle lidelser” er en konstruktion, der alene tjener til at ”lukke huller” i et højt specialiseret sundhedsvæsen.

Selvfølgelig er diagnoser det centrale, selv om Lene Toscano siger det modsatte. Fx er det ud fra diagnoser, man får tilkendt ydelser, man som syg har behov for i det kommunale system. Det er også efter diagnoser, at man får erstatning efter ulykker og arbejdsulykker. Mange får i dag intet, fordi de får ”diagnosen funktionel lidelse” i stedet.

Selvfølgelig svinger diagnoserne geografisk. Det er jo heldigvis ikke alle læger, der ”køber” konceptet. Mon ikke der findes egne i Danmark, hvor det forkastes. Til glæde for patienterne. Her kan vi tale om taknemmelighed. For de læger, der ikke hopper på vognen, er i stand til selv at tænke og fortår, at det ikke er et koncept, der gavner deres patienter. Tvært imod. Måske er der læger, der mangler viden om FL, men man kan jo antage, at det skyldes manglende interesse. Ville det være skudt helt forbi? Nøjagtig som de ansatte på FFL ikke er interesserede i whiplash, ME, fibromyalgi, irriteret tyktarm etc. De ser kun på ”pottedelen”. Den der kan bekræfte, at de er syge, fordi de er ”skudt i roen” og ikke, fordi de har en reel fysisk sygdom.

Det eneste, jeg er enig med Lene Toscano i, er, at det, der skal til, er tværfagligt samarbejde. Men jeg ved, at når vi taler tværfaglig samarbejder, taler hun og jeg om to vidt forskellige ting. Mens jeg taler om læger fra forskellige specialer samt fagpersoner fra andre fag, taler hun udelukkende om psykiaterer, psykologer, fysioterapet og måske socialrådgiver. Men hun taler ikke om læger fra forskellige specialer. Og hun taler ikke om en bredere vifte at andre faggrupper som fx sygeplejersker, diætister, ergoterapeuter etc. For slet ikke at tale om alternative behandlere, som ingen taler om i den sammenhæng. Ud over patienterne.

 

 

.................................................................................


25.1 2019 - HVORFOR TAGER DEPRESSIVE SIG IKKE BARE SAMMEN?

 

Det spørgsmål stilles i teaterstykket ”Menneskebyrden” i Skuespillerhuset, som havde premiere den 17.1. I stykket deltager tre mennesker, som selv har haft en depression.

Teaterstykket skildrer livet med en depression.

I stykket forsøger man at give videnskabelige svar på, hvad depression er.
Stykket er støttet af bla. Lundbeck Fonden. Det er Københavns Universitet, videninstitutionen Enactlab og teater-institutionen Stages og Science, der er gået sammen.
De vil gerne sætte fokus på, hvordan det er at leve med depression. De vil også gerne blive klogere på, hvordan folk ser på depression.

De tre depressionsramte skuespillere fortæller om deres oplevelser med diagnosen depression.

Stykket skildrer, hvordan det opleves at få depression, få medicin, gå i terapi, og hvordan de bliver mødt at andre – familie, venner, systemet.

En af forskerne bag stykket er professor Poul Videbech. Hans svar på spørgsmål er kommet med i stykket. Han finder ideen med skuespillet fremragende, fordi der er et stort behov for oplysning.


Et af de store temaer i stykket er bebrejdelse og selvbebrejdelse. Bør de i stedet bruge mere tid på at forstå, hvad der udløser depressionen? Skyldes depression grundindstillingen til sig selv?

Publikum inddrages og svarer på spørgsmål undervejs.

Depression er svært for omgivelserne at forstå, fordi man ikke kan se det på personen.

”De fleste har prøvet at være kede af det, men depression er noget helt andet. Ved depression er følelserne væk. Man har ingen beslutningskraft, man er ikke ked af det, man føler ingenting”.

Skanning af hjernen viser, at bestemte områder i hjernen ikke samarbejder under depression. Bla. fungerer hjernes belønningssystem ikke, som det skal. Deraf mangler man at føle glæde. Hukommelsen skades gradvist uden behandling.


Publikum sagde, at de bagefteter havde en bedre fornemmelse af depression.


Kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/depression-hvorfor-tager-de-sig-ikke-bare-sammen?utm_source=vores+nyhedsb

 

MINE KOMMENTARER:
Det er et interessant eksperiment at sætte videnskab sammen med teater og anvende rigtige patienter som skuespillere.
Der er helt klart brug for mere oplysning om depression i befolkningen, og det er en helt alternativ måde at gøre det på, hvilket kan fange andre grupper end dem, man normalt når ud til med inforamtion. 
Men så længe der er to forskellige holdninger til fx depressionsmedicin i Danmark, kan det være svært at få ordentlig information ud.

Poul Videbech står for, at alle med depression skal have medicin. Han er varm fortaler for medicin. Og det er ham, der har fået lov at tale i forbindelse med stykket.
Modsat ham er Peter Gøtxsche og andre, der mener, at antidepressiv medicin skader mere, end det gavner.

Faglig uenighed gavner aldrig patienterne, som altid vil være dem, der kommer i klemme.
Faglig uenighed gavner heller ikke videnskaben, fordi der også stilles spørgsmål ved, om dem, der går ind for medicin, er i lommen på medicinalindustrien? Man aner det ikke i dag, fordi man ikke kan være sikker på, at forskning er uvildig. Desværre.

 


.........................................................................


24.01 2019 - UNDERSØGELSE VISER, AT FORSKNINGSFRIHEDEN ER UNDER PRES

På Aarhus Universitet har 16 % af forskerne følt sig pressede til at levere bestemte resultater. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har udsendt en rapport om forskningsfrihed i december 2018.

Rapporten har vakt for lille opsigt, for den viser, at mange forskere har følt sig pressede. Fx til at ændre på resultater, undlade publicering, udsætte publicering etc. Det er foruroligende.

Forskningsresultater skal kunne formidles ”frit og ufiltreret”.

Det er en grundsten i demokratiet, og forskning skal sikre, at samfundet får uafhængig og troværdig viden.

Universitetet selv har bestilt rapporten.

Forskere har fx været forhindrede i at udtale sig om miljøområdet.
”Miljøstyrelsen havde i årevis brugt kontrakter med de såkaldte (ulovlige) dobbelte mundkurve, som AU så havde skrevet under på. Det afskar forskerne fra at udtale sig, før det var for sent”.
Sådanne kontrakter har været udbredt og anvendt i mange år.
Derfor har Universitet besluttet at lave undersøgelsen mht på at finde ud af, hvor gode de var til at værne om ytringsfriheden.

At 16 % af 1500 forskere har været udsat for pres er foruroligende. I undersøgelsen fokuseres endda kun på ét aspekt af forskning, nemlig publicering. Man kunne også have set på emne, metoder, teorier, samarbejdspartnere, ressourcekontrol etc.


Konsekvensen kan blive alvorlige, fx alvorlige helbredsrisici på miljøområdet.

Det er undergravende for samfundet, hvis man ikke kan stole på forskningen.
Desværre er det ikke nye oplysninger. Man har kendt til ”mundkurvskontrakter” i årevis. Forskere måtte kun sige noget, hvis de fik lov.

Presset kommer fra både eksterne interesser med økonomi eller magt på spil. Det kommer også fra myndigheder og fra private virksomheder. Men også ledelsen på universitetet har presset dem.

Det burde føre til tjenstlige undersøgelser.

Spørgeskemaundersøgelsen kan dog ikke tages til indtægt for, at det er den fulde sandhed. Modpartens forklaring kendes ikke.


Det sker ikke kun på Aarhus Universitetshospital. Det sker også andre steder.

Man kan dog konstatere, at det ikke drejer sig om spredte enkelttilfælde i Aarhus.

Derfor må man håbe, at de andre universiteter laver lignende undersøgelser.

Man kan også håbe på, at forskerne selv får større mod til at leve op til deres pligt.

Når finansieringen er privat er det vigtigt, at resultaterne alligvel kan offentliggøres, selv om de ikke er gavnlige for betaleren.

Folk tror, at det er en selvfølge, at forskerne er hævet over den slags. Men det er det ikke.
Dem, der betaler, bestemmer.

Der skal mere viden til på alle niveauer. Mere undervisning.

Også rammerne skal ændres. Det er ikke kun et anliggende for universiteterne. Det er et statsanliggende.
Det hele handler om penge. Universiteterne er blevet forretninger.

Cochrane har konstateret, at studier af medicin har påfaldende mere positive resultater, når det er lægemiddelproducenterne, der har betalt for forskningen.

Økonomisk uafhængighed bør sikres.

Man kan ikke sikre forskningsfrihed med en hierakisk topstyret struktur.

Meget kan og bør gøres.

Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskningsfriheden-er-stadig-under-pres-viser-ny-undersoegelse?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=24ee961a90-EMAIL_CAMPAIGN_2019_01_10_10_16&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-24ee961a90-239728785

16 % af 1500 er lig med 240 forskere, der er blevet presset til at gøre noget andet end det rigtige. Det er 240 for mange.

Følg pengene, siger man. Så kan man finde frem til de interessante ting. Fx hvem der står bag? Hvilke interesser har de? Etc. Spørgsmålene er lette at svare på i denne sammenhæng.
Det er dem, der betaler for forskningen, der forhindrer, at resultater, der ikke passer dem, ikke publiceres.

Samfundet betaler for universiteterne. Vi har ytringsfrihed i Danmark. Ergo må politikerne træde i karakter og stoppet den slags mennesker og forskning. Men politikerne er tilsyneladende heller ikke uvildige. Det er ikke gangbart. Vi aner jo ikke længere, hvem eller hvad vi kan stole på.
Som vanligt handler det hele om penge.

Det er horribelt, at lægemiddelindustrien også her styrer, og at det faktisk er blevet bevist, at lægemiddelproducenterne betaler sig til positiv forskning.
Noget tyder på, at alle ved, hvad der foregår, men ingen gør noget ved det.
Efter offentliggørelsen af resultatet af undersøgelsen har der ikke været det ramaskriv, der burde have været. Så de fleste vælger tilsyneladende at forholde sig passive, vende det døve øre og det blinde øje til og vente på, at det hele går over igen. Så de kan fortsætte med at snyde på den videnskabelige vægtskål.

Hvad med Per Finks forskning. Følger man pengene ledes man hen til TrygFonden og Lunchech Fonden. De har begge interesser i, at forskningen viser, at folk lider af såkaldt ”funktionel lidelse”. Små, små forskningsprojekter, der mere ligner pilotprojekter tillægges fundamental betydning. Det peger på, at der skal noget på bordet. Forskning i måden, Per Fink og co. formidler forskningen på, er blevet studeret, og ikke overraskende viser det sig, at den ”sælges” på store ord og pyntede resultater.

Og hvad glemmer de: De glemmer fuldstændig de mange forskningsprojekter, der beviser, at disse mennesker slet ikke har ”funktionel lidelse”.
Jo, forskningen er fin.

...............................................................................

 

23.1 2019 - NYT INSTITUT FOR FRI FORSKNING PÅ VEJ

Professor Peter Gøtzsche vil den 9. marts åbne et nyt insitut for fri forskning i Købehavn.Det skal skal med støtte fra internationale kolleger.

Gøtzsche har startet en indsamling til formålet. Han vil gerne nå op på 10 mio. kr.

Den 9.3 holder han et symposium med oplæg fra både markante læger, forskere og journalister fra hele verden. Der står andre bag ideen, men ingen ved hvem.

Symposiet udgør åbningen af Institut for Fri Forskning. Emnet for dagen er fri forsknnig.

 

Det er endnu ikke afgjort, hvad instituttet konkret skal arbejde med.
Det vil de vente med at beslutte sig til den 9. marts.
15 lande er interesserede.

Flere Cochrane kolleger fra en række lande har givet hård kritik af Gøtzsches fyring. Flere har forladt samarbejdet efterfølgende.


Det er urealistisk at starte forfra med et noget ala Cochrane, siger han.

Han ønsker, at Cochrane får en ny ledelse. Nogle af dem, der har forladt samarbejdet tilhører de allerbedste forskere.

De penge, der indsamles lige nu, går til juridisk bistand.


Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1669-gotzsche-abner-nyt-institut-for-fri-forskning.html

 

MINE KOMMENTARER:
Lad os håbe, at han kommer godt i veje med et nyt institut for fri forskning, men det vil aldrig blive så stort som Cochrane. Det har han formentlig ikke kræfter til at løfte. Han er jo ikke helt ung mere, og det har uden tvivl været utroligt krævende at få Cochrane op at stå for 25 år siden.

Det må også være dybt deprimerende for ham at se hans livsværk smuldre, fordi forskere ikke kan holde fingrene fra kagedåsen med ekstra penge, hvis de gør, som fx lægemiddelindustrien siger. Det er fortvivlende for patienterne, der er de helt store tabere.

At starte noget nyt op kan også være i håb om at ånde Cochrane i nakken mhp. at der ryddes godt og grundigt op i blandt de ikke-uvildige forskere, så insitutitonen kan vende tilbage til det oprindelige?!

 

 

..........................................................................

21.1 2019 - NOLGE LÆGER MENER, AT SYGDOMMEN SIDDER I PATIENTERNES HOVEDER

Læger mente, at et 7-årigt amerikansk barn var blevet delvist lammet, fordi hun var jaloux på sin nye lillesøster. Men det viste sig, at pigen havde AFM (acute flacid myelitis). Moderen henvente sig til en privat facebookseide for forældre til 400 børn med sygdommen.

Her viser det sig, at læger hos et ud af 10 børn har vurderet, at lammelsen sad i deres hoveder, da de søge lægehjælp.

Eksperter siger, at læger ofte diagnosticerer en sjælden sygdom som psykisk. Det er både udbredt og farligt siger eksperterne.


Pigen kunne pludselig ikke flytte nakken, højre skulder og benene. Moren fik at vide, at hun ikke var rigtigt lammet og diagnosticerede hende med en psykisk diagnose efter mindre end 15 minutter. Lægen antydede også, at moren var ustabil, da hun protesterede.


Pigens egen læge var dog uenig med sin kollega og fik pigen testet yderligere. MRi-skanning viste da, at hun led af AFM. Hun fik herefter korrekt behandling, bla. omfattende fysioterapi. Fire år senere går hun igen.


Pigen var heldig, men ikke alle børn er lige heldige.

Fire år efter føler moren sig stadig krænket og fejlafgtigt anklaget.
Det sker alt for ofte, at læger misdiagnosticerer fysisk sygdom med psykisk. Der er dog ikke tal på det.

Konsekvenserne kan være katastrofale.

Falsk sikkerhed er meget farligere end usikkerhed.
Læger har pligt til at foretage grundige undersøgelser, før de stiller psykiske diagnsoer. Med andre ord skal læger lære at favne medicisk usikkerhede.

Kilde: https://edition.cnn.com/2018/12/21/health/medical-uncertainty-diagnosis-afm/index.html

MINE KOMMENTARER:
Det er ikke kun i Danmark, at fysisk syge mennesker psykiatriseres. Det foregår over hele verden. Forskellen mellem hele verden og Danmark er, at man i Danmark har sat psykiatriseringen i system vha. konstruktionen ”funktionelle lidelser”. Det er farligt. Særdeles farligt endda. De kan koste mange mennesker både førlighed, liv og livskvalitet.

Der har altid været syge, der er blevet psykitriseret, når årsagen til deres sygdom ikke kendes. Der er også mennesker med sjældne sygdomme – som den lille amerikanske pige - der i Danmark diagnosticeres med ”funktionel lidelse”. Det er forståeligt, at læger ikke kender til alle sygdomme, men det er uforståeligt, når de i løbet af få minutter kan stille en psykiatrisk diagnosen uden, at pigen er undersøgt. Det er trist, når det går ud over børn, men det er lige så trist, når det går ud over voksne, som er forældre, ægtefæller, kærester, søstre, brødre etc. De forhindres ved psykiatrisering at få et liv, hvor de kan deltage aktivt på et eller andet plan, fordi de ikke undersøges tilstrækkeligt og fordi behandlngen er forkert. Fysisk sygdom skal ikke behandles psykiatrisk.

Læger bør ikke stille diagnoser, før de ikke kender en patient bedre, patienten er undersøgt og lægen er sikker på, at diagnosen er korrekt. Det må være essensen i al lægevidenskab, men sådan er det desværre ikke længere. Med ”funktionelle lidelser” er patienter blevet jaget vildt for fortravlede læger, som er ansat til at bremse undersøgelser allerede i almen lægepraksis og stille diagnoser indenfor en måned pga. diagnosegarantien. Det er en fortvivlende udvikling.

Lægen nåede også at sige til det syge amerikans barns mor, at hun var psykisk ustabil. Hvilken mor ville ikke være psykisk ustabil, og hvilken patient ville ikke fremstå som psykisk ustabil, hvis man blev tillagt en psykisk lidelse og ved, at det er helt fejlagtigt. Det er for letkøbt at læger har ret til at komme med injurierende udsagn uden nogensinde at blive straffet derfor. Hvad kan være mere injurierende overfor en mor end at få at vide, at barnet ikke er sygt, og at det i stedet er moren, som er psykisk ustabil, eller at de lider af Münchhausen Epoxy, hvilket nogle danske mødre har fået at vide, når deres børn lider af ME.  

Vi ser jo, at de patienter, der virkelig HAR ”funktionel lidelse” er glade for deres diagnose og glade for at få hjælp. Det er rigtig godt. Men det er dybt beskæmmende og skræmmende, at alt, alt for mange mennesker i dag med fuldt overlæg puttes i den psykiatriske kasse, fordi læger er magtesløse overfor deres fysiske sygdom. Anerkendelse af sygdommen burde være minimum. For det er jo en grov underkendelse af den enkeltes egen evne til selv at vurdere, hvad der er galt. Og utroligt trist at læger føler sig så meget som overmennesker, at de foretager sådanne vurderinger efter at have set ganske kort på patienten. Det burde føre til, at de mister deres autorisation. I stedet forgyldes de, fordi de sparer samfundet for udgifter til yderligere undersøgelser. Det er et sygt samfund, vi har skabt med et sygt sundhedssystem, der tillader noget sådant at finde sted. 

........................................................................................

 

20.1 2019 - UENIGHED OM ANTIDEPRESSIV MEDICIN
Jyllandposten bringer i dag artiklen: ”Uenighed efter uenighed: Redder antidepressiv medicin liv, eller er den virkningsløs og afhængighedsskabende”.

Artiklen starter med at beskrive en depressiv engelsk journalist, som fik hjælp af samtaler, men som først fik et gennembrud i bedringen, da hun fik antidepressiv medicin.
Derefter diskuteres de delte meninger på området.
En gruppe mener, at antidepressiva er en succes.
Den anden gruppe mener, at patienterne bliver zombier, der bliver afhængige pga. ophørssymptomer.
Før 1988 blev patienter på antidepressiv medicin nøje overvåget, fordi de var selvmordstruede. Men så kom Prozac (SSRI – lykkepiller).

 

Det tog hurtigt om sig. I dag bruges de også til mange andre sygdomme, bla angst, paniksymptomer, tvangstanker og tvangshandlinger.
Teorien om, at der er noget kemisk galt i hjernen, som årsag til depression, blev købt.
Psykolog Irwin Kirsch ved Harvard Universitet undersøgte placeboeffekt af lykkepiller i mange forsøg. Han fandt, at ver tredje fik det bedre ar placebo. En klar bedring edda.
Med antidepressiva var der kun en lidt større sandsynlighed for bedring.
I april fandt Andres Ciprianic Oxford Universitet at 21 antidepressiva i 500 forsøg med over 100.000 forsøgspersoner, at sandsynligheden for bedring med antidepressiva er 50 % større end ved palcebo. Effekten måltes som to målbare point ud af i alt 52, så det var ikke overbevisende. Nogle oplevede slet ikke effekt.
Bivirkninger af antidepressive SSRI-præparater er sløvhed, sindsoprør, nedsat sexlyst, voldelig adfærd, selvmord. Nogle oplaver angst, mareridt, svimmelhed med fald og søvnløshed, når de forsøgte at høre op med præparatet.
E en undersøgelse fra New Zealand vurderes, at ¼ fik afhængighed og ophørssymptomer.
Da uenigheden er stå stor, bør alle potentielle brugere af SSRI præparater informeres om, hvad bivirkningerne og konsekvenserne af at tage stoffet kan være.

Kilde: Jyllandsposten den 20.1 2019

MINE KOMMENTARER:
Jeg har gentagne gange bragt noget om antidepressiva. Det er lykkedes Peter Gørzsche og andre forskere at få sat spørgsmålstegn ved præparaterne i gruppen af lykkepiller. Det er lykkedes til trods for, at lægemiddelindustrien forsøger med modtræk på modtræk. Det er jo netop også det, de to meget forskellige syn på præpraterne, beskriver her i artiklen.  
Begge dele kan ikke være rigtigt.

Da vi samtidig ved, at medicinalindustrien anvender mange manipulerende metoder til at få deres præparater solgt, må jeg indrømme, at jeg efterhånden tror mere på dem, der mener, at præparaterne ikke har den effekt, man gerne vil have, de skal have.
Når der er sagt, er der ingen tvivl om, at nogle har effekt af antidepressiv medicin, og derfor skal man jo ikke hverken takke nej eller stoppe med medicinen uden samtalt med en læge og nøje overvejelse af for og imod.

For ikke så længe siden fortalte en mand, der har været ansat i medicinaindustrien om korrupte forhold. Han var indsider og vidste godt, hvad han talte om. Han sagde bla. også, at lægemiddelindustrien får flere og flere sygdomme med, som et præparat også virker på, selv om disse sygdomme ikke har været med i det oprindelige forsøg. Det fremgår af artiklen, at det også sker mht. lykkepiller.

Hvordan kan videnskaben komme frem til to helt forskellige resultater i rigtig mange forsøg? Er forsøgene da ægte videnskabelige? Eller er de konstrueret til at vise nøjagtig det, man ønsker de skal vise? Der er alt for mange spørgsmål efterhånden.

Den eneste pålidelige person, er én selv! Derfor er der kun dig til at vurdere, hvad du stoler på og hvad du selv ønsker! Men sørg for at være grundigt informeret om alle aspekter, før du træffer en beslutning.

...................................................................... 

 

19.1 2019 - SUNDHEDSMINISTER VIL IKKE STRAMME REGLERNE FOR BRUG AF DEPRESSIONSMEDICIN

Ca. halvdelen af dem, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får alvorligt gener så om hallucinationer, muskelspasmer, elektriske stød og søvnløshed, viser en britisk undersøgelse, men sundhedsministeren mener ikke, der skal strammes på reglerne for brugen af depressionsmedicin. Derfor må folk selv kæmpe sig ud af deres medicinskader.

Lægen er forpligtet til at informere patienterne om, at der kan opstå abstinenssymptomer, når behandlingen ophører, og derfor er det ikke nødvendigt med mere, mere Ellen Trane Nørby.

En patient, Karin Nissen, som har brugt medicinen i 10 år siger, at hun aldrig er blevet oplyst om, at det kan være problematisk at stoppe med medicinen igen. Hun har talt med mange andre, som beretter det samme. Hun siger derfor, at ministeren ikke er ordentligt informeret. Desuden kalder sundhedsministeren det for abstinessymptomer, men nogle får skader af medicinen, inklusive hende selv. Hun har taget SNRI i tre år og er selv trappet ud af det med store omkostninger til følge. Hun ar været tre år i helvede, har ikke kunnet arbejde og kan stadig kun arbejde nu pga. en forstående chef.

Den britiske undersøgelse viser, at udtrapningsproblemerne har ført til langtidsforbrug af præparaterne SSRI og SNRI. Halvdelen har taget dem i mere en to år.
Kilde: http://www.psykiatriavisen.dk/2019/01/06/patienter-maa-selv-kaempe-sig-ud-af-medicinskader/

MINE KOMMENTARER:
Det virker underligt, at sundhedsministeren mener, reglerne for brugen af depressionsmedicin er ok, når så mange får problemer. Det er jo ikke første gang, vi hører om det. Jeg er dog chokeret over alvorligheden af symptomer ved ophør, som ikke tilhører småtingsafdelingen.

Når vi ved, at ca. 400.000 danskere får lykkepiller, må tiden være inde til, at der strammes op omkring brugen. Jeg har kendskab til flere, der får sådanne piller, fordi de i en periode er kede af det pga. fx tab. Der er helt sikker nogle, der har brug for depressionsmedicin, men der er også nogle, der aldrig burde have haft det.

Dertil kommer alle dem, der får det som smertestillende medicin. Men det er i mindre doser, så det giver måske ikke de samme problemer. Desuden er det ikke NSRi eller SSRI, der anvendes. Det medicin fra andre grupper, som dog har endnu værre bivirkninger, når man læser om det på pro.medicin

Peter Gøtzsche har i årevis advaret mod depressionsmedicin, som ikke virker, men kun giver bivirkninger. Han kalder lykkepiller for ulykkespiller. Han må vide, hvad han taler om. Han siger det, ingen andre tør sige, fordi andre er I lommerne på medicinalindustrien. Selv en af Danmarks førende læger på depressionsområdet ser intet problem i medicinen.

Selvmord er slet ikke nævnt i artiklen, men vi ved jo også, at selvmord også kan være en bivirkning til præparaterne.
Der er noget helt galt i Danmark. Også på dette område.


..............................................................................

18.1 2019 - NYT OM SPECIALKLINIKKEN I REBILD

 Den 29.11 2018 skrev jeg på min hjemmeside, at jeg havde erfaret, at forskningssamarbejdet mellem Specialklinikken i Rebild og forskerteamet omkring forskning i DMX var ophørt ugen før. Jeg fortalte desuden, at jeg ikke længere kunne se Specialklinikken figurere som forskningsklinik på NIKKBs hjemmeside. 

Sektionschef i Sundhedsstyrelsens strålebehandlingsafdeling Hanne Waltenburg oplyste i telefonen, at Erling Pedersen-Bach havde fået en kort svarfrist til at redegøre for det. 

Dagen efter – den 30.11 2018 - skrev Erling Pedersen-Bach på Specialklinikkens offentligt tilgængelige facebookside følgende:

”Til alle som i positiv ånd følger med i vores arbejde på Specialklinikken Rebild. 

Specialklinikken Rebild er stadig en selvejende klinisk forsknings-klinik, som har en vifte af samarbejdspartnere i Danmark, USA og England, og som er ligeså entusiastiske omkring Whiplash forskning, DMX og MRI, som jeg er. Meget er igang, og jeg glæder mig til at publicere vores arbejde. Det første værk bliver sendt til publikation allerede i december i år

Hvordan og af hvem Hanne Holst Rasmussen har fået sine oplysninger som førte til hendes opkald til forskellige offentligheds personer, kan man undres over, for der er kun en lille gruppe som kender til sagen. 
Jeg vil gerne have ro omkring mit virke, men det er der andre, som ikke ønsker, jeg skal have.
Jeg skal skrive til SIS inden d.6/12 2018. Derfor vil jeg helst ikke komme frem med hændelserne før da. Venligst lad være med at skrive fingrene af led på tasterne med rygter og fejlinformation, så jeg beder jer om at vente til d.6/12 hvor jeg lover jer, at I får alt at vide. Jeg kan godt love jer, at der er mange gode nyheder.
De bedste hilsner
Erling Pedersen-Bach”
Opslaget ligger for alle, der er på facebook her: https://www.facebook.com/specialklinikkenrebild/

Selv om Erling Pedersen-Bach lovede os mange gode nyheder den 6.12 2018, har han ikke oplyst på facebook siden. Heller ikke om han har fået forskning sendt til publikation, som han skrev han ville i december 2017. 

Sektorchef Hanne Waltenburg skrev følgende mail til mig den 10. januar 2019: 

”Klinikken fik i april 2018 tilladelse, som gav ret til at anvende gennemlysning i forbindelse med etablering af evidens. Det var en betingelse i tilladelsen, at der skulle ske indberetning om etablering af et projekt, før gennemlysning kunne tages i brug. Efter indberetning i juni 2018 om etablering af projekt var grundlaget for at bruge gennemlysning inden for rammerne af projekt på plads.  

Vi har løbende forhørt os om projektets status, og den melding som vi modtog var, at projektet fortsat var i den indledende fase. Lige så snart vi fik andre oplysninger, som bragte os i tvivl om, hvorvidt anvendelse af gennemlysning var inden for tilladelsens rammer, tog vi fat i dette. Denne opfølgning er fortsat i gang”.

Jeg spurgte efterfølgende, om Erling Pedersen-Bach stadig må anvende DMX. 
Det fik jeg svar på af Hanne Waltenburg svaret i går:

"Kære Hanne Holst Rasmussen
Erling Pedersen-Bach må ikke længere anvende sine røntgenapparater, da hans tilladelse nu er bortfaldet.

Venlig hilsen
Hanne N Waltenburg
Sektionsleder, Chefkonsulent

T (dir.) + 45 4454 3468
hwa@sis.dk
Sundhedsstyrelsen Strålebeskyttelse
T +45 4454 3454
sis@sis.dk

MINE KOMMENTARER: 
Det slås hermed fast, at Erling Pedersen-Bach ikke længere er med i et forskingsprojekt, som giver ham tilladelse til at anvende DMX, hvorfor hans tilladelse til brugen af apparatet er bortfaldet. 
Jeg havde ellers forventet, at Erling Pedersen-Bach havde havde ”mange gode nyheder” til os, som han skrev på facebook allerede den 30.11 sidste år; men vi må atter konstatere, at noget tyder på, at Erling Pedersen-Bach ikke er lykkedes med at få forskning omkring DMX op at stå, hvilket er meget ærgerligt. Om der er sendt forskning til publikation videns heller ikke. 

At Erling Pedersen-Bachs
 tilladelse til at anvende DMX bortfalder, får formentlig konsekvenser for de patienter, der søger klinikken, da han altid har sagt, at DMX er hele grundlaget og forudsætningen for hans arbejde med whiplashskadede patienter. Det har jo netop været brugen af DMX, der har gjort Erling Pedersen-Bach forskellig fra alle andre kiropraktorer. For dem håber jeg derfor, at de har mulighed for at fortsætte, fordi de allerede har fået foretaget DMX. 

................................................................................... 

 

18.1 2019 - NYT OM SPECIALKLINIKKEN I REBILD

 Den 29.11 2018 skrev jeg på min hjemmeside, at jeg havde erfaret, at forskningssamarbejdet mellem Specialklinikken i Rebild og forskerteamet omkring forskning i DMX var ophørt ugen før. Jeg fortalte desuden, at jeg ikke længere kunne se Specialklinikken figurere som forskningsklinik på NIKKBs hjemmeside. 

Sektionschef i Sundhedsstyrelsens strålebehandlingsafdeling Hanne Waltenburg oplyste i telefonen, at Erling Pedersen-Bach havde fået en kort svarfrist til at redegøre for det. 

Dagen efter – den 30.11 2018 - skrev Erling Pedersen-Bach på Specialklinikkens offentligt tilgængelige facebookside følgende:

”Til alle som i positiv ånd følger med i vores arbejde på Specialklinikken Rebild. 

Specialklinikken Rebild er stadig en selvejende klinisk forsknings-klinik, som har en vifte af samarbejdspartnere i Danmark, USA og England, og som er ligeså entusiastiske omkring Whiplash forskning, DMX og MRI, som jeg er. Meget er igang, og jeg glæder mig til at publicere vores arbejde. Det første værk bliver sendt til publikation allerede i december i år

Hvordan og af hvem Hanne Holst Rasmussen har fået sine oplysninger som førte til hendes opkald til forskellige offentligheds personer, kan man undres over, for der er kun en lille gruppe som kender til sagen. 
Jeg vil gerne have ro omkring mit virke, men det er der andre, som ikke ønsker, jeg skal have.
Jeg skal skrive til SIS inden d.6/12 2018. Derfor vil jeg helst ikke komme frem med hændelserne før da. Venligst lad være med at skrive fingrene af led på tasterne med rygter og fejlinformation, så jeg beder jer om at vente til d.6/12 hvor jeg lover jer, at I får alt at vide. Jeg kan godt love jer, at der er mange gode nyheder.
De bedste hilsner
Erling Pedersen-Bach”
Opslaget ligger for alle, der er på facebook her: https://www.facebook.com/specialklinikkenrebild/

Selv om Erling Pedersen-Bach lovede os mange gode nyheder den 6.12 2018, har han ikke oplyst på facebook siden. Heller ikke om han har fået forskning sendt til publikation, som han skrev han ville i december 2017. 

Sektorchef Hanne Waltenburg skrev følgende mail til mig den 10. januar 2019: 

”Klinikken fik i april 2018 tilladelse, som gav ret til at anvende gennemlysning i forbindelse med etablering af evidens. Det var en betingelse i tilladelsen, at der skulle ske indberetning om etablering af et projekt, før gennemlysning kunne tages i brug. Efter indberetning i juni 2018 om etablering af projekt var grundlaget for at bruge gennemlysning inden for rammerne af projekt på plads.  

Vi har løbende forhørt os om projektets status, og den melding som vi modtog var, at projektet fortsat var i den indledende fase. Lige så snart vi fik andre oplysninger, som bragte os i tvivl om, hvorvidt anvendelse af gennemlysning var inden for tilladelsens rammer, tog vi fat i dette. Denne opfølgning er fortsat i gang”.

Jeg spurgte efterfølgende, om Erling Pedersen-Bach stadig må anvende DMX. 
Det fik jeg svar på af Hanne Waltenburg svaret i går:

"Kære Hanne Holst Rasmussen
Erling Pedersen-Bach må ikke længere anvende sine røntgenapparater, da hans tilladelse nu er bortfaldet.

Venlig hilsen
Hanne N Waltenburg
Sektionsleder, Chefkonsulent

T (dir.) + 45 4454 3468
hwa@sis.dk
Sundhedsstyrelsen Strålebeskyttelse
T +45 4454 3454
sis@sis.dk

MINE KOMMENTARER: 
Det slås hermed fast, at Erling Pedersen-Bach ikke længere er med i et forskingsprojekt, som giver ham tilladelse til at anvende DMX, hvorfor hans tilladelse til brugen af apparatet er bortfaldet. 
Jeg havde ellers forventet, at Erling Pedersen-Bach havde havde ”mange gode nyheder” til os, som han skrev på facebook allerede den 30.11 sidste år; men vi må atter konstatere, at noget tyder på, at Erling Pedersen-Bach ikke er lykkedes med at få forskning omkring DMX op at stå, hvilket er meget ærgerligt. Om der er sendt forskning til publikation videns heller ikke. 

At Erling Pedersen-Bachs
 tilladelse til at anvende DMX bortfalder, får formentlig konsekvenser for de patienter, der søger klinikken, da han altid har sagt, at DMX er hele grundlaget og forudsætningen for hans arbejde med whiplashskadede patienter. Det har jo netop været brugen af DMX, der har gjort Erling Pedersen-Bach forskellig fra alle andre kiropraktorer. For dem håber jeg derfor, at de har mulighed for at fortsætte, fordi de allerede har fået foretaget DMX. 



......................................................................................

 

......................................................................................
17.1 2019 - BREV TIL STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED, CHARLOTTE HJORT OG ALLE BERØRTE GRUPPER PÅ FACEBOOK


Else Wiese, Bente Stenfalk og Stig Gerdes har sammen sendt et brev til Styrelsen for Patientsikkerhed, Charlotte Hjort og alle berørte grupper på facebook.
Da jeg har deltaget i at indsende min historie til Charlotte Hjort, som skrevet forleden på denne side, får I lige fortsættelsen - nemlig klagebrevet:

”Det er utrygt og beskæmmende, at det skulle tage Styrelsen for Patientsikkerhed, STPS, 5 måneder, at svare på de indsendte klager.

Klagerne har fået enslydende standart-svar, hvor STPS fralægger sig ansvaret, og opfordrer i stedet indirekte borgerne til at sende deres patientforløb / klagesag videre til Styrelsen for Patientklager og til Patienterstatningen.

Charlotte Hjort, du burde have meddelt os dette for længst og i det mindste have videresendt patientforløbene til de relevante instanser ifølge Forvaltningslovens § 7 stk. 2:

”Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.”
https://danskelove.dk/forvaltningsloven/7

Vi vil gerne have tilsendt en klagevejledning til at klage over denne bevidste tid-udtrækning og chikane, som du sikkert har ladet passere for at undgå at tage stilling til, at så mange borgere med fysiske sygdomme er utilfredse med og vrede over at blive placeret under en somatoform (psykiatrisk) diagnose som funktionelle lidelser.

Med hensyn til alle de indklagede sager, så har Styrelsen for Patientsikkerhed svigtet sine opgaver:

Citat: 1. " STPS har efter sundhedslovens § 213 til opgave at føre tilsyn med den sundhedsfaglige behandling. Derudover fører STPS efter autorisationslovens § 5 tilsyn med alle autoriserede sundhedspersoner. Det indebærer, at STPS skal se på, hvorvidt der er en konkret fremadrettet patientsikkerhedsrisiko. "

Sundhedsstyrelsen, SST, har indført et begreb, Funktionelle Lidelser, FL, som ligger mellem fysiske og psykiske lidelser. Det er der ikke behov for. Det øger blot diagnoseforvirringen og nedsætter dermed patientsikkerheden. De lægefaglige har i forvejen svært ved at stille korrekte diagnoser.

Citat: 2. "STPS kan ikke sørge for ændringer af diagnoser og fjernelse af begreber som fx FL"

Nej, men STPS kan, via alle de indsendte sygeforløb / klager (i alt: 90 + 89 + 84 = 263) dokumentere, at FL-'diagnosen' er uden værdi og er farlig for patientsikkerheden.

Citat: 3. ”Sundhedsstyrelsen, SST er imidlertid ved at undersøge, om det er muligt at indføre en neutral (hverken fysisk eller psykisk) diagnosekode for det symptombillede, som i dag betegnes FL”

Dette er, ligegyldigt hvad 'diagnosen' kommer til at hedde, et OVERGREB imod de fysisk syge borgere, som lider af en sygdom, som allerede HAR en kode fra WHOs diagnoseregister, ICD-10, og som Danmark har lovet at overholde. Disse syge borgere ønsker IKKE deres diagnose omkodet til en intetsigende funktionel 'diagnose'-kode, som indikerer, at de fejler noget 'mellem ørerne'.

Citat 4 :"Det er SSTs vurdering, at dette kan medvirke til bedre sundhedsfaglig kommunikation, dokumentation og forskning på området, til gavn for patienterne."

Hvordan skulle kommunikationen, dokumentation og forskning blive bedre, når man indfører en MERE USPECIFIK 'diagnose'? At indlemme omk. 30 fysiske og veldefinerede diagnoser under en uspecfik diagnose giver ingen mening.

FL er således IKKE en præcis diagnose, tværtimod, den er en upræcis 'rodebunke', som ingen er tjent med at have stående i sin journal, og den fortæller ikke lægen, hvor eller hvordan patienten har brug for hjælp.

FFL har hidtil ikke gavnet patienterne, tværtimod, hvilket de 263 sygeforløb / klager, som Styrelsen har modtaget, vidner om.

Tænk nyt, afskaf diagnose-tyveriet og lad fysiske ICD-10-kodede sygdomme blive slettet fra FL-listen. Før det sker, vil kritikken af FL-'diagnosen' ikke forstumme, lige meget hvad Sundhedsstyrelsen så ellers finder på af andre 'nyskabende' samlebetegnelser.

Venlig Hilsen
Else Wiese, Bente Stenfalk og Stig Gerdes

MINE KOMMENTARER: 
Ovenstående taler helt for sig selv. Der er nogle, der chikanerer, at 263 patienter kommer til orde. Det er afskyeligt, at Sundhedsstyrelsen som den øverste myndighed forholder disse patienter deres rettigheder, fordi de på den måde ønsker at "straffe" Stig Gerdes for hans åbenmundethed i forhold til at støtte patientgruppen med deres patientrettigheder. Jeg finder det selvfølgelig fuldstændig uforståeligt, når myndighedspersoner tilsidesætter patienter for egen vindings skyld.


.........................................................

 

16.1 2019 - DEL 2. OM LÆGEMIDDELINDUSTRIENS MAGT
Nr. 1 blev bragt i forgårs.


Et lægemiddel fik brugernes hoveder til at svulme op til elefantstørrelse. Det alvorligste for industrien var ikke, at hovederne svulmede op, men at det kom til massemediernes kendskab.


Ofte er testpersoner af lægemidler alvorligt syge. Sådanne tilfælde kaldes altid undtagelser, og man påpeger i stedet, hvor mange der er blevet raske.

”Jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg deltog selv aktivt. Jeg var en af dem. En insider”, siger han.

Han har arbejdet i lægemiddelindustrien siden 1968, hvor han startede som lægemiddelkonsulent, hvilket betyder, at man kører rundt som dørsælger hos lægerne. Herfra arbejdede han sig op. Han gik videre til det næste lægemiddelfirma og steg i graderne, og jo mere han steg, desto mere fik han at vide. Han lærte fx Novo Nordisk at kende indefra.


Og Lis Lilly og Compagny, som er et af lægemiddelindustriens største. Deres produktsortiment omfattede alt muligt.  En gang drejede det sig om mirakelmiddel mod reumatiske sygdomme, end anden gang om humaninsulin og begrageriet med det. Han har også solgt foryngelsesbehandlinger og antidepressive lægemidler, som fejlagtig kaldes lykkepiller, fordi de kan få mennesker til at begå selvmord eller til at tage livet af andre. Et enkelt stof genererer flere mia. euro årligt.


Han gennemførte marketingskampagner for disse forskellige lægemidler. Markedsføringen omfattede alt fra dyre prydgenstande til læger, rejser til opinionsdannere, penge til købte og dermed skurkagtige artikler i videnskabelige fagtidsskrifter, planlægning og gennemførelse af videnskabelige kongresser, bordelbesøg for chefter med et særlig stort behov af pleje og omsorg.


Også bestikkelse af myndigheder hørte med til hans opgaver, bla af en uafhænigig ekspert i lægemiddelstyrelsen. Han kalder sig selv et svin, som forsvarede lægemidler selv om han vidste, at de var skadelige for mennesker.

Nu står lægemidler til børn for tur, siger han.

Lægemiddellobyen har stor magt. De kontakter politikere og dommere og læggers stor pres på regeringer og truer med lukninger af fabrikker og tilbagekaldelse af investeringer.


Da hans bog skulle trykkes mødte han et forlag, der fik deres annoncer betalt via lægemiddelindustrien, så de ikke kunne udgive den. Men forlæggeren ville gerne læse bogen.


En lægemiddelleverandør blev i 2002 angrebet med en kniv, fordi han afslørede ubehagelige sandheder om medicinalindustrien. På trods af stærk personlig beskyttelse.


Det skræmmer ham ikke, men han er bange for at hans søn formes af medicinalindustrien til en mand med fiktive og imaginære sygdomme. Dødelige bivirkninger er en del af det. Lægemiddelindustrien forandrer folks tanker. Også i næste generation.


Virkeligheden er her allerede. Fx den diffuse diagnose ADHD. Ingen kender til de langsigtede skader af midler mod ADHD endnu.

Markedsudvidelse er, når børn bliver aggressive af et middel og derfor skal have et præparat mere. Det er en beskidt forretning med vores helbred.

Lægemiddelindustrien bidrager til et dårligere helbred hos de unge, vel at mærke som et led i at sælge endnu mere.

Tænk, hvis en bil, der ikke kan bremse, hvis den kører over 60 km/time sendes på markedet? Det er sådan, det foregår med lægemidler, som har lignende defekter.

Selvfølgelig er ikke alle lægemiddelselskaber korrupte, men de ikke-korrupte er lige så svære at finde, som det er at finde en nål i en høstak. Det er kapitalomsætningen, der styrer.

Hvilket ny, virksomt stof kan give flere penge? Har de effekt eller om skaderne er større end virkningen, bekymrer mindre. 

Alt er et spørgsmål om pris. Bogens budskab er, at man kan opnå, hvad man vil, hvis man med penge. Det behøver ikke være astronomiske beløb, men en lille distingveret snak samtidig med er lige så vigtig som prisen.

Myndighederne er ikke ubestikkelige. Intet er tilfældigt.
Mange tror, det er bedre i dag end tidligere, men det mener han ikke, er tilfældet.

En ung kvinde, der deltog frivilligt i et forsøg for at skaffe penge til sine studier, endte med at begå selvmord af lykkepiller. Personer med depression var endda udelukket fra forsøget.

Hendes og andre unge forsøgspersoners selvmord var en hemmelighed.
Var det en religiøs sekt, der var skyld i unges dødsfald, ville sekten blive forbudt. Men sådan er det ikke med lægemidler.
Der er grund til at være urolig.

Forfatterens ønske er, at de unge i medicinalindustrien vågner op. At deres samvittighed forbliver vågen.

Forhåbentlig vil folk, der læser bogen, se på verden med andre øjne fremover.

Han slutter således: ”Det offentlige, det vil sige dig, er den kraft, der kan medføre en forandring. Hjælp med at stoppe disse manipulationer. Du har magten til at gøre det”.


Kilde: https://newsvoice.se/2018/12/john-virapen-redskap-industri/?fbclid=IwAR1BE3GAyvYZnzjDjw3kvp8FtSPl2TXB0Bcew5rpQxgqpKDYBkX0H_Ry-_Y

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg har ikke læst bogen, men jeg har læst artiklen, som er skrevet af forfatteren, John Virapen. Han omtaler sig selv som manipuleret af lægemiddelindustrien. Han siger godt nok, at han har haft sin egen frie vilje, men der er ingen tvivl om, at han føler, han er blevet manipuleret til at gøre det, han har gjort. Det lyder desværre også, som om han har været meget dygtig til sit fag. Så dygtig, at det ser ud til, at det er lykkedes ham at sælge sand i Sahara.

Nu er hans samvittighed dog endelig – efter mange år vågnet, måske fordi han har fået en søn, som nu er i farezonen for overmedicinering. Han vækkes selv om natten af mareridt over det, han har været årsag til. Det er en fantastisk historie, hvis det bare ikke var gået ud over en masse uskyldige mennesker, hvoraf mange har måttet lade livet for, at han kunne opfylde sine egne ambitioner.

At han skriver en bog nu for at dulme sin samvittighed, er for mig ikke nok. Det er alt, alt for letkøbt. Han bør stå frem på hvert eneste TV i hvert eneste land og forælle, hvor korrupt lægemiddelindustrien er! Og han bør stille sig til rådighed for forhør. Desværre er det ikke blot lægemiddelindustrien men hele samfundet, der er korrput, fordi selv politikere og folk, der er ansatte til at være uvildige, kan købes for penge. Det gør mig virkelig vred.

Jeg har før spurgt om, hvad det er for et samfund, vi har gang i at danne? Jeg spørger igen? Hvordan kan vi lade det ske? Hvordan kan sådanne mennesker få lov at gå løse rundt. De er jo omvandrende krudttønder, der ikke er spor bedre end alverdens terrorister, som også slår uskyldige mennesker ihjel.

Bare fordi de gør det på en mere sofistikeret måde, gør det det langt fra bedre. Næsten tvært imod. Mange tilhører magteliten og misbruger således deres magt. Læger, der skal varetage syge menneskers tarv, politikere, der er folkevalgte pga. folks tillid til dem, styrelser, der skal varetage andres tarv etc. etc. etc. Tilsyneladende er der igen grænse for, hvem der deltager. Og alle uden undtagelse gør det formentlig af to årsager: 1. Fordi de kan (det føles magtfuldt) 2. Fordi de får mange penge for det (det giver mere magt).

 

................................................................................

15.01 2019 - ENSLYDENDE SVAR PÅ KLAGER OVER FUNKTIONEL LIDELSE

Jeg er en af dem, de 263, der har fået et enslydende svar fra Sundhedsstyrelsen på en klage over, at jeg ikke blev taget alvorligt i sundhedssysemet efter en trafikulykke. Jeg klagde på Stig Gerdes´ opfordring, fordi en navngiven person ikke havde set klager fra patienter med ”funktionelle lidelser” patienter, der følte sig forkert behandlet. Derfor opfordrede Stig til, at der blev klaget. 263 blev det altså til. Det er sådan set ret godt gået, da det kræver ressourcer at lave en klage.
Her kommer det svar, jeg fik, og som jeg hurtigt opdagede andre også havde fået:

”Kære Hanne Holst Rasmusse

Tak for din henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed modtaget d.5. august 2018. Vi forstår, at du har oplevet vanskeligheder i dit sygdomsforløb, og at du er utilfreds med den behandling, du har fået. Vi vil gerne understrege, at vi lægger vægt på, at al behandling skal planlægges ud fra den enkelte patients symptomer og behov. Det vil sige, at uanset hvilke diagnoser man bærer på, skal symptomer og behov vurderes ud fra den aktuelle situation.


Styrelsens tilsynsopgave

Styrelsen for Patientsikkerhed har efter sundhedsloven § 213 til opgave at føre tilsyn med den sundhedsfaglige behandling. Derudover fører styrelsen efter autorisationslovens § 5 tilsyn med alle autoriserede sundhedspersoner. Det indebærer, at Styrelsen for Patientsikkerhed ser på, hvorvidt der er en konkret fremadrettet patientsikkerhedsrisiko. Styrelsen kan ikke sørge for ændring af diagnoser og fjernelse af begreber, f.eks. begrebet funktionelle lidelser.

Sundhedsstyrelsen er imidlertid ved at undersøge, om det er muligt at indføre en neutral (hverken fysisk eller psykisk) diagnosekode for det symptombillede som i dag betegnes funktionelle lidelser. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at dette kan medvirke til bedre sundhedsfaglig kommunikation, dokumentation og forskning i området, til gavn for patienterne. Se

Sundhedsstyrelsens bidrag til SUU Alm. del endeligt svar på spørgsmål 1129.

Sundhedsstyrelsen har, som du muligvis ved, også udgivet en ny rapport i 2018:

Funktionelle lidelser - Anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering.

Hvad gør Styrelsen for Patientsikkerhed?

Styrelsen for Patientsikkerhed vil inddrage din henvendelse i vores tilsyn. Du vil imidlertid ikke modtage yderligere oplysninger fra os om, hvordan vi vurderer din henvendelse eller hvad et eventuelt tilsyn fører til. Sådan er loven.

Styrelsen kan ikke behandle konkrete patientklager over modtaget behandling. Det er der en anden styrelse, der tager sig af. Hvis du ønsker at klage over den behandling, du har fået i sundhedsvæsenet kan du gøre det til Styrelsen for Patientklager. Du kan læse mere på deres hjemmeside www.stpk.dk . Bemærk at der er visse tidsfrister for at klage.

Styrelsen har heller ikke noget med patienterstatning at gøre, men hvis du mener, at du er kommet til skade i forbindelse med din behandling, kan du søge erstatning hos Patienterstatningen. Du kan anmelde din skade ved at indsende et anmeldelsesskema eller på Patienterstatningens hjemmeside www.pebl.dk hvor du også kan læse mere.

Desuden ligger det udenfor Styrelsens opgave at behandle serviceklager. Disse varetages af den region, hvor behandlingsstedet ligger. Hvis du synes, du er blevet dårligt behandlet eller på anden måde har oplevet kritisabel service, skal du derfor rette henvendelse til den pågældende region, såfremt du ønsker at klage over det.

Med venlig hilsen
Charlotte Hjort 
Enhedschef, overlæge, ph.d., MPG

Styrelsen for Patientsikkerhed
Tilsyn og Rådgivning Nord
T +45 72 22 79 70
Trnord@stps.dk

Bente Stenfalk skriver på vegne af Stig Gerdes følgende på facebook i går:

"Dette er det enslydende svar, som rigtigt mange syge borgere for nyligt har fået på deres henvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed ved Charlotte Hjort ang. deres protester mod 'diagnosen' funktionelle lidelser, og hvor Styrelsen for Patientsikkerhed efter modtagelse af 263 patientforløb meget behændigt afviser at behandle dem med den begrundelse, at de burde være sendt til Styrelsen for Patientklager og til Patienterstatningen.

I behøver ikke gøre noget i den anledning, for fhv. læge Stig Gerdes videresender alle patientforløb til begge instanser.

Det er for dårligt, at Charlotte Hjort har siddet inde med den viden siden første brev blev sendt til hende og Styrelsen for Patientsikkerhed for 5 måneder siden, og at hun først reagerer nu, og det er for dårligt, at hun ikke har videresendt patientforløbene til de rette instanser. Det kan vi kun anse som chikane, og som tid-udtrækning for at undgå at tage stilling til, at så mange borgere med fysiske sygdomme er utilfredse med og vrede over at blive placeret under en somatoform (psykiatrisk) diagnose som funktionelle lidelser.

Der vil blive klaget over dette, og klagen lægges også på Fb snarest".

MINE KOMMENTARER: 
Jeg glæder mig meget over, at Stig Gerdes igen tager sagen i egen hånd. Svaret, vi alle har fået, er igen en sludder for en sladder. 
At en embedsmand forsømmer at videresende klagen til de rette instanser, bør føre til mindst en påtale. Det er simpelthen ikke godt nok. 
Endnu engang tak til Stig for hans utrættelige arbejde. Og også til Bente Stenfalk! 

.............................................................................. 

14.1 2019 - TIDLIGERE ANSAT I MEDICINALINDUSTRIEN PÅTAGER SIG ANSVARET FOR MENNESKERS DØD

En tidligere ansat, John Virapen, siger i et af verdens største lægemiddelselskaber, at han var redskab for en industri, som dræbte mange mennesker. Han har skrevet en bog herom, nemlig ”Side effects: Death”. På svensk hedder den ”Piller og profiter”.


Han har mareridt om det. Vågner svedig op om natten. Fordi han har bidraget til menneskers død. Deres skygger forfølger ham i søvne.

Han har ikke dræbt dem med egne hænder, men været et føjeligt redskab for kræfter i lægemiddelindustrien.
Han havde sin frie vilje, men hans vilje blev manipuleret af lægemiddelindustrien, skriver han.
I dag fortsætter andre, hvor han slap.

Spillet er konstrueret for dig og dine børn, siger han, men dine brikker flytter sig ikke. Det gør kun lægemiddelindustriens.

Lægemiddelindudstrien forsker og udvikler nye lægemidler, som hjælper mange mennesker til at få det bedre. Dette billeder opretholder de gerne, men vi skal også vide at:

- de store lægemiddelkoncer hvert år bruger 35.000 euro på hver praktiserende læge i Tyskalnd for at få dem til at udskrive deres produkter


- anerkendte professorer, forskere og læger (opnionsledere) målrettet beriges med dyre rejser, gaver og penge for at producere positive rapporter om stoffer, hvis alvorlige eller endda. dødelige bivirkninger er kendt, for at fjerne læger og patienters legitime bekymringer.


- der er kun kortsigtede undersøgelser på mange nye godkendte og registrerede stoffer, og ingen ved, hvilke konsekvenser kortere eller længere brug kan have for patienten.


- forskningsrapporter og statistikker, som kræves af de statslige myndigheder for at godkende et lægemiddel er pyntet, så dødsfald forårsaget af stoffet er fjernet fra rapporterne.


- mere end 75 % af de førende medicinske forskere betales af medicinalindustrien.


- der er stoffer på markedet, der er godkendt efter, at bestikkelse fra medicinalindustrien har spillet en afgørende rolle.


- medicinalindustrien skaber sygdomme og gennemfører målrettede marketingskampagner for at øge salget af deres produkter.


- lægemiddelindustrien i stigende grad har fokus på børn.


Lægemiddelindustrien har naturligvis interesse i at holde alt dette hemmeligt. Når en skandale når ud i offentlighedens skyldes det alene, at det ikke lykkedes at undvige.


Kilde: https://newsvoice.se/2018/12/john-virapen-redskap-industri/?fbclid=IwAR1BE3GAyvYZnzjDjw3kvp8FtSPl2TXB0Bcew5rpQxgqpKDYBkX0H_Ry-_Y

 

MINE KOMMENTARER:
En insider vælger at tage bladet fra munden og fortæller, hvor korrupt medicinalindustrien er.  Folk kan købes! Samfund kan købes! 

75 % af alle forskere betales af lægemiddelindustrien. De køber praktiserende læger til at ordinere deres produkter. Industrien skaber selv nye sygdomme. De fokuserer på børn, fordi de i al fremtid kan få behov for medicin, hvis de starter tidligt.
Skandaler hemmeligholdes. Der pyntes på statistikker.
Det er skadaløst, at det kan finde sted uden, at nogen stopper dem.

Det ser ud til, at lægemiddelindustrien har fundet en metode til at holde befolkningstilvæksten nede. Giv dem medicin, så dør de nok på et eller andet tidspunkt af et eller andet produkt, der ikke er tilstrækkeligt undersøgt eller undersøgt for langtidsbivirkninger.

Det er en "fantastisk" verden, vi har udviklet. Kan det blive værre?
Ja, for det er uden tvivl med politikerne, Sundhedsstyrelsens, Lægemiddelstyrelsens og Statens Serum Instituts vidende. Disse institutioner finansieres hovedsageligt af lægemiddelindustrien, og med det, vi har læst i denne artikel, kan der ikke herske tvivl om, at det også foregår med politikernes accept. Lægemiddelindustrien har infiltreret alle de vigtiste øverste sundhedsinstanser og dermed er de i stand til at styre alt, hvad der hedder sygdom. Det er en rædsom tanke.

Hvem beskytter befolkningen? Hvem tager hånd om de syge? Hvem er ikke bestukket af ussel mammon? Hvilke politikere, kan vi stole på? Hvilke læger? Hvem kan vi i det hele taget stole på? 
Disse spørgsmål må stå hen i det uvisse. 
Hvornår sættes der gange i en venlig revolution, der gør op med slibringe egeninteresser på alle planer i samfundet.

 .............................................................................


13.1 2019 - - OG FORSIKRINGSSELSKABERS BRUG AF OVERVÅGNING ER EKSPLODERET

Overvågningen af arbejdsskadede har taget et alt for stort omfang, mener advokater.

Forsikringsrings- og pensionsselskaber har afdelinger, der skal afsløre, om kunderne snyder.

Advokat Karsten Høj og hans kompagnoer hos Elmer oAdvokater mener, at det er gået for vidt.

Detektiver filmer skjult under private gøremål, som fx under indkøb. Advokatfirmaet arbejder p.t. med flere sager, hvor folk har fået afslag på eller frataget deres erstatning pga. overvågning.

AP Pension smed en kvinde ud af forsikringen på baggrund af skjulte optagelser, men Ankenævnet for Forsikring har forlangt, at de genoptager kvinden.

Ingen ved, hvor mange der overvåges. Selskabernes overvågning skal ikke indberettes. Det bruges nærmest rutinemæssigt.

Advokat Brian W. Lassen har p.t. tre verserende sager med overvågning. Han mener, der burde være samme skarpe regler for selskaberne som for pressen, hvad angår skjulte optagelser.

Filmene, han får, er klippet sammen, så de viser, at personen snyder.

Svend Aage Helsinghoff er advokat for en mand, der har fået sin udbetaling stoppet, fordi han spiller golf. Golf og fitnesscentre er yndede overvågningssteder, selv om patienternes læger siger, at de skal holde sig i gang, kaldes det for snyd.


Tidligere politifolk bruges i overvågning og efterforskning.

Brancheorganisationen Forsikring og Pension har for tre år siden skærpet reglerne, men der er ikke planer om yderligere stramning.
”Vi har ikke fået meldinger om, at der skulle være problemer” siger de.

Kilde: https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/advokater-efter-sag-i-nordjylland-pensionsselskabers-brug-af-overvaagning-eksploderet/2d2c197f-a967-4273-a54b-d06b79fa2621


MINE KOMMENTARER:
Der er noget helt galt, når udgangspunktet er blevet, at alle mennesker snyder. Der står i artiklen, at det drejer sig om overvågning af arbejdsskadede, men der er også fx whiplashskadede. Flere og flere beretter om overvågning.

Det er horrible forhold, vi lever under i dag. Da jeg som ung læste George Orwell bog ”1984” var det chokerende læsning. I dag er bogen overgået af virkeligheden, som er langt værre end vi nogensinde kunne have forestillet os. Vi lever i et overvågningssamfund, som vi dengang overhovedet ikke kunne forestille os ville kunne finde fodfæste i Danmark. Det drejer sig fx om overvågning af vores data, specielt sundhedsdata har stor interesse, men også forbrugsdata, mobiltelefoner etc. Vi overvåges af skjulte kameraer alle vegne. Og nu risikerer vi også overvågning af forsikringsselskaber.  

Folk skal selvfølgelig ikke snyde forsikrings- og pensionsselskaber, men jeg er ret overbevist om, at det kun er ganske få, der kan komme igennem med fake og få en erstatning i dag. Der er så mange sagsgange og så mange mennesker, der skal vurdere en sag, at det ikke lader sig gøre at snyde dem alle. Derfor virker det ekstra absurd, når der tages så drastiske midler som overvågning i brug. Når det oven i købet drejer sig om sammenklipning af forskellige film, bliver det endnu mere absurd.

Der bør helt klart laves regler på området, ligesom selskaberne bør anmelde, når de bruger de. Det er en dyb krænkelse og et indgreb i den personlige frihed.

........................................................................
 

12.1 2019 - REDAKTØR PÅ SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT TALER OM FOLKEBEVÆGELSE MOD SUNDHEDSREFORM

Redaktør Kristian Lund skriver i Sundhedspolitisk Tidsskrift: ”Alle organisationer er mobiliseret. Lægeforeningen, sygeplerjerskerne, FOA, sundhedsøkonomer, professorer, Venstres regionale politikere, ja førende Venstre-politikere – you name it, og de står på barrikaderne, og de er vrede”.


Ingen af dem, der er højtråbende og vrede aner, hvad regeringen faktisk er på vej med.

Kun ved man, at de vil styrke samarbejdet mellem de praktiserende læger, hospitaler og kommuner. Det er alle i Danmark enige i. Men om der er brug for en helt ny organisering er det store spørgsmål.

Samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger ”fungerer sygt dårligt”. Det kan ikke bare lige løses. Måske kan mindre end en reform gøre det, men problemet skal løses. Nu.  


Kristian Lund giver Lars Løkke en række råd. Fx at der ikke er belæg for, at staten kan løse sundhedsvæsenets problemer. Og at han skal passe på med ikke at overvurdere kommunernes viden og kunnen på sundhedsområdet. Han anbefaler også, at Løkke giver sig god tid, sørger for at få bred politisk opbakning og sætter penge af, hvis almen praksis skal yde en ekstra indsats. Han anbefaler også, at regionerne ikke nedlægges.


Han slutter med at skrive: ”Nu sidder alle, som har sundhedsvæsenet på sinde, med hjertet oppe i halsen. Med denne reform kommer, og desværre tyder alt på, at Lars Løkke Rasmussen kommer til at se bort fra rådene i denne klumme. Men lad os nu se”.


Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/item/lokke-star-overfor-en-folkebevaegelse-mod-sundhedsreformen.html

MINE KOMMENTARER:
Løkke har i lang tid talt om sundhedsreform, men uden på noget tidspunkt at sige noget konkret ud over, at han vil nedlægge regionerne. Det har skabt så stor røre i andedammen, at han ikke er kommet med flere konkrete udmeldinger siden da. Nu venter alle på, hvad han finder på denne gang.
Klummeskribenten har ikke store forventninger til primær sundhedstjenestes evner. Det synes jeg rent faktisk er lidt frækt. Hvis hospitalslæger skulle løse de opgaver, der løses i primær sundhedstjeneste, ville de nok opleve, at de ikke var i stand til det. Dertil er de alt, alt for specialiserede og fagligt ”snævertsynede”.

Efter min mening er sundhedsvæsenets helt stor problem, at specialisesringen har antaget en størrelse, der er helt forrykt; for med over 225 subspecialer (så vidt jeg husker) indenfor sundhedsektoren, er det klart, at der er alt, alt for mange læger, der ved alt, alt for lidt. Til gengæld er der rigtig mange der ved rigtig meget om et meget lille område. Men det gavner ikke hverken samarbejdet eller kommunikationen mellem sektorerne, lige så lidt som det gavner de mange patienter, der er koplekst syge og hører til i flere specialer eller dem, der har mere end en sygdom samtidig. Systemet er så gennemhullet, at alt, alt for mange falder ned mellem hullerne i dag. Efter min mening er man nødt til at have et nyt speciale, nemlig rehabilitering. Der mangler tværfaglige behandlingssteder med flere læger fra forskellige specialer og sundhedspersoner fra forskellige fag. Der mangler også rehabiliteringslæger, der kan se langt bredere på patienten, end specialisterne kan. De vil i et tværfaglig team kunne samle alle de patienter op, det p.t. tabes på gulvet.

Det vil også kunne forbedre samarbejdet mellem primær og sekundær sundhedstjeneste. Med centre for komplekst syge og for mennesker med flere samtidige sygdomme, vil man automatisk tænke folks hjemlige situation og muligheder med. Der vil komme større fokus på hele patienten og mindre fokus på fagpersonerne. Som det er nu, er det specialisten, der er i centrum og ikke patienten.

At indføre en konstruktion som ”funktionelle lidelser” er også kun en lappeløsning, så når lederskrifbenten siger, at han ikke har tillid til, at primær
sundhedstjeneste har evner til at løse problemer, er jeg nødt til at sige, at det har sekundær sundhedstjeneste heller ikke.
En lappeløsning som ”funktionelle lidelser”, der skal lukke nogle af hullerne i det efterhånden store net, dur ikke. Folk falder bare ned ved siden af i stedet. Specielt fordi de ikke hverken diagnosticeres eller behandles korrekt.
Nej, lad os få langt større fokus på dem, der falder gennem nettet og gøre en radikal indsats, så det ikke sker igen og igen. Det kan man gøre med tværfaglige centre og et nyt speciale i Danmark, som man har i så mange andre lande, nemlig Rehabilitering. Det speciale kan erstatte ganske mange andre specialer og forhindre, at patienterne falder gennem hullerne i nettet.

Om regionerne skal nedlægges eller ej, kan jeg ikke gennemskue, men skal de vedblivende eksistere, skal de have et langt større og et langt mere etableret samarbejde med kommunerne. Det kan passedende ske vha. tværfaglige centre


......................................................................

11.01 2019 - SÅ SKAL DER VIRKELIG SLÅS ET SLAG FOR ”FUNKTIONELLE LIDELSER

Projektleder Maria Bergstrøm fra afdelingen for funktionelle lidelser ved Aarhus Universitetshospital har modtaget 562. 000 kroner fra TrygFonden. Donationen er til et projekt, der skal øge viden blandt meningsdannere, lovgivere og fagfolk om funktionelle lidelser i befolkningen...”


Kilde: http://www.e-pages.dk/kristeligtdagblad/37984/article/833924/12/5/external/?token=44988b0895410916eb565cc2ead5f333

MINE KOMMENTARER:
Afdelingen for funktionelle lidelser tager endnu et skridt. 

Hvis projektlederen gør det dygtigt nok, risikerer vi at også medierne hopper på vognen for alvor, hvis det lykkes hende at få mediefolk med. Meningsdannere blandt mediefolk er fx lederskribenter. Meningsdannere kan findes indenfor alle grupper. Nu skal budskabet ud og sælges for højeste pris til de højtst på står!

Lykkes det for hende er ”fanden løs i Laksegade”. Nettet strammes til. Sådan kan vi i hvert fald se på det.

Vi kan også vælge at vende det hele 180 grader og se på det som, at et forsøg på større udbredelse fra deres side skyldes desperation fordi, de mangler af have flere med på deres side, idet de møder for stor modstand blandt netop meningsdannere, lovgivere og fagfolk. Vi ved, at der fx er mange læger og
advokater, der ikke går ind for konceptet.

Lad os håbe, at det er sådan, det forholder sig.
Det er dog interessant, hvad projektlederen disker op med.

.............................................................................
 

10.1 2019 - NU KALDER VEJLE-LÆGE AKUPUNKTUR FOR FANTASIBASERET BEHANDLING

I Sundhedspolitiske Tidsskrift kalder overlæge Jan Lindeberg, klinisk lektor ved Vejle Sygehus, akupunktur for fantasibaseret behandling. Det er den samme læge, som jeg skrev om forleden, fordi han havde fundet ud af, at akupunktur ikke stammer fra Kina og efter hans mening ikke er evidensbaseret.

Han er utilfreds med, at en alternativ behandler ifølge et nyt lovforslag stadig kan behandle med nåleakupunktur i brystkassen.

Lovforslaget blev til som følge af, at patienter døde efter sammenklappede lunger pga. akupunktur, men blev taget af bordet igen, fordi det indskrænkede akupunktørers erhvervsmuligheder. I stedet blev der lavet et nyt lovforslag med krav om uddannelse, hvis en behandler vil behandle med nåle i brystkassen. Høringsforslagtet udløb 3. december 2018.


Også læger anvender akupunktur.

Sygesikring Danmark giver tilskud til behandlingsformen.
Derfor er det vel naturligt, at mange politikere mener, det er en relevant behandling, skriver han.

Også i denne artikel fremfører han, at akupunktur ikke stammer fra Kina, men fra Frankrig.

Og at der ikke er kontrollerede undersøgelser, der bekræfter, at akupunkturpunkter og meridaner findes.
Men virker det alligevel? Igen konstaterer han, at der er modstridende konklusioner i systematiske reviews, og at akupunktur og placebo hjælper lige så godt.

Akupunktur stimulerer ligesom placebo endorfinproduktionen. Akupunktur har altså samme virkningsmekanisme som placebo.


Han konkluderer også, at nåle ikke er nødvendige for akupunkturbehandling.


Han problematiserer, at akupunktører ikke skal indberette bivirkninger, og at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke får klager over akupunktører, fordi de ikke er autoriserede behandlere. Man kan derfor ikke forvente at klager behandles uvildigt.

Ikke alle tilfælde indberettes.

Der berettes ikke systematisk om bivirkninger i den videnskabelige litteratur.

Den hyppigste bivirkning er infektion. Der sker også skader på organer, hovedsagelig lunger.
I en tysk undersøgelse af 229.230 patienter, der havde fået akupunktur, havde 8,6 % fået bivirkninger, heraf havde 2,2 % behandlingskrævende bivirkninger.
Den videnskabelige dokumentation af effekten er utilstrækkelig. Det er ikke baseret på videnskab, men på fantasier.

Han slutter igen af med at mene, at der ikke er videnskabeligt grundlag for brugen af akupunktur ud fra en patientsikkerhedsmæssig synsvinkel.


Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1655:politisk-blastempling-af-fantasibaseret-behandling&catid=31:kommentarer

 

MINE KOMMENTARER:
Denne gang er lægen, der er modstander af akupunktur, gået til ”angreb” i Sundhedspolitisk tidsskrift med en lidt mere uddybende artikel, som fortæller om hans baggrund for at være modstander. Den fik vi ikke i sidste artikel. Det handler om det nye lovforslag, som han gerne ser taget af bordet allerede før, det vedtages.
Det bliver dog næppe tilfældet, fordi én enkelt læge går enegang og forsøger at gennemhulle selve akupunkturens fundament.

Det lyder næsten, som om lægen ønsker akupunktur som behandling nedlagt - af patientsikkerhedsmæssige grunde. Hvis manden har ret i sine antagelser, er der jo heller ingen grund til at bruge det. Hvis man fx kan få samme resultater ud af at sætte en finger på et vilkårligt sted på kroppen og fortælle folk, at det virker, så de tror på det. Men den køber jeg ikke. 

Jeg køber ikke hans artikel i det hele taget. Om det stammer fra Kina eller Frankring er jeg fuldstændig ligeglad med. Om der er evidens for, at meridianer og akupunktur findes, er jeg også totalt ligeglad med. Jeg mærker jo effekten på egen krop, og om den skyldes nålene eller en tro på, at det virker, er jeg helt ligeglad med. Bare det virker. Som tidligere nævnt gik der to mdr., før effekten for alvor begyndte at indfinde sig hos mig. Så den manglende evidens på området kan jo også skyldes det faktum, at mange undersøgelser simpelthen ikke foretages i tilstrækkelig lang tid til, at virkningen kan vurderes! Der er nemlig også forskning, der fastslår, at der skal et tilstrækkeligt antal behandlinger til.

Den eneste bivirkning jeg har haft i de mange år, jeg har fået akupunktur, er i øvrigt et blå mærke i ny og næ. 

Lægevidenskaben har til gengæld intet haft at tilbyde mig efter min ulykke. Intet overhovedet. Jeg har selv betalt for stort set alt, hvad jeg har fået foretaget siden min ulykke i 2002. Hvis han mener, at ingenting er bedre end at folk opsøger alternative behandlere, så har læger et mere forvrænget syn på deres patienter, end jeg troede. Patienter er jo ikke dumme mennesker, som ikke kan mærke deres egen krop eller læse sig frem til andre muligheder, når videnskaben fejler. Patienter kan heldigvis tage sagen i egen hånd og selv finde muligheder, som gør, at mange får det bedre. Både med whiplash og andre kroniske, komplekse lidelser. Gudskelov for det.

.....................................................................

 

9.1 2019 - PATIENTULYKKESFOREINGENS FORSKNING I WHIPLASH BURDE VÆRE FÆRDIG NU

Jeg har tidligere skrevet om foreningens deltagelse i forskning som handler om forebyggelse af vedvarende gener efter whiplash, som ca. 50 % oplever. I forskningsprojektet undersøges, om generne kan forebygges gennem målrettet behandling lige efter ulykken.

Projektet er foregået i samarbejde mellem UlykkesPatientForeningens specialhospital i Rødovre og Syddansk Universitet. Projektleder var psykolog Tonny Elmose Andersen fra Syddansk Universitet og psykolog Sophie Lykkegaard Ravn.


Personer mellem 18 og 70 år, der har været udsat for en ulykke inden for de sidste 6 måneder samt har nakkesmerter, kunne deltage.


Formålet var at undersøge effekten af målrettet behandling til forebyggelse af vedvarende gener efter whiplash og lignende nakketraumer.


Baggrunden var, at gener og langvarige begrænsninger - både fysisk og psykisk - måske kan mindskes, hvilket udenlandske studier viser.


Behandlingen foregik i Rødovre og bestod af ”10 ugers psykologsamtaler med fokus på smertehåndtering og optimering af funktion”. Samtalerne er med psykolog var af en times varighed. Alle fik samme behandling. Nogle fik den straks, mens andre ventede i 10 uger med at starte.


Projektet blev afsluttet i julen 2017. Derefter var der et halvt års opfølgning. Dvs. til sommeren 2018.


I projektbeskrivelsen står, at resultaterne vil offentliggøres dels, når selve behandlingen er slut, dels når opfølgningen er slut.


Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/forskning/forebyggelse-af-vedvarende-gener-efter-piskesmaeld/

MINE KOMMENTARER:
Jeg har netop fået bekræftet, at der endnu ikke er kommet resultater af forskningen. Det er underligt, at der ikke står noget på hjemmesiden om forsinkelse, da forskningen ifølge planen skulle have ligget klar i sommeren 2018. Jeg er blevet oplyst om, at de stadig arbejder på opgørelse af resultaterne, så vi må vente lidt endnu med at få resultaterne, som bliver spændende at få. Viser det sig, at psykologbehandling kan forebygge fysiske symptomer fremadrettet? Det vil jeg se, før jeg tror det. Men forskning kan jo desværre konstrueres, så man får de resultater, man gerne vil have frem. Så vi får se. 

.............................................................................
 
 

8.1 2018 - AKUPUNKTUR ER IKKE TUSINDE ÅR GAMMELT

Overlæge ved Patologisk Afdeling ved Vejle Sygehus, Jan Lindebjerg, siger, at akupunktur ikke er baseret på videnskab, men på fantasier om meridianbaner, som ikke er påviselige.

Akupunktur i brystkassen er på vej til kun at måtte foretages, hvis man som alternativ behandler har gennemgået uddannelse, fordi flere patienter har fået sammenklappede lunger efter behandling med akupunkturnåle i brystkassen. Et tilfælde var med dødelig udgang. Derfor skal patientsikkerheden skærpes. Men et lovforslag blev taget af bordet igen, fordi det ville betyde væsentlig indskrænkning af akupunktørers erhvervsmuligheder.

Akupunktur bygger på en mystisk energi – qi – som løber i specielle baner (meridianer). Sygdomme kan blokere qi, som kan genoprettes med nåle i særlige punkter.


Det er ikke korrekt, at akupunktur er en flere tusind år gammel, kinesisk behandlingsform. Kineserne beskriver blodkar, ikke meridianer. Kun i de seneste 400 år har man kunnet fremstille tilstrækkeligt tynde nåle, som tidligere blev brugt til åreladning. Åreladning kom til Kina fra Grækenland.


Førsts i 1680 hører Europa om akupunktur, dengang med nåle i skalpen eller over livmoderen.

I 1939 beskrives meridianer og qi af en franskmand, og altså ikke af en kineser.
Øreakupunktur er også en fransk opfindelse - fra 1957. 

I akupunktur arbejdes med 365 punkter. Forståelsen er ikke baseret på anatomi, men kosmologi. Hvert punkt svarer til en dag i året. Der eksisterer dog mange andre akupunkturformer med mange andre akupunktursystemer og akupunkturpunkter, som ikke er sammenfaldene. Omkring 2000 punkter indgår tilsammen.


Der er ingen kontrollerede undersøgelser, der bekræfter, at de 2000 punkter giver effekt. Der er dog rigtig mange undersøgelser af mulige akupunkturpunkter.

Resultaterne dur ikke. At punkterne er relaterede til nerveender, kan ikke bekræftet. Antallet af meridianer varierer mellem 9 og 36 og har ikke kunnet påvises.

På Pubmed findes dog 4903 studier med undersøgelser af akupunkturens effekt på talrige tilstande. Nogle viser gavnlig effekt. Andre ikke.


I systematiske reviews kommer man frem til modstridende konklusioner. Dog ser det ud til, at der er effekt ved postoperativ kvalme samt ved visse smertetilstande.


Det er svært at blinde forsøg, fordi folk kan mærke, om de har fået stik. Men spørges patienterne, om de mener, de er blevet stukket eller ej, viser det sig, at dem, der tror, de har fået akupunktur har samme effekt som dem, der har fået behandlingen. Der er altså tale om placebo.


Nåle er altså ikke nødvendige for at opnå virkning.

Kort og godt er akupunktur ikke flere tusinde år gammel. Måske stammer den slet ikke fra Kina. Den er ikke baseret på videnskab. I mange former anvendes ikke nåle.

Ud fra et patientsikkerhedsaspekt, er det videnskabelige grundlag for svagt. Også for at bruge nåle i brystkassen.


Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/blog-akupunktur-er-ikke-videnskabsbaseret-tusinde-ar-gammelt-kineseri?fbclid=IwAR2WByK3fyvIER1WXG1ypVpNbsqhQulv68u2j2aje-7f2678PUq4uu7DSvM

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg skal ikke kunne sige, hvilket budskab denne læger mener, han bringer med denne artikel. Ud over at akupunktører ikke bør have lov at bruge nåle i brystkassen. Det kunne være klaret på fem linjer.
Men han laver en lang artikel. Bla. om, at akupunktur ikke stammer fra Kina. Måske for at sætte spørgsmålstegn ved behandlingen i det hele taget? 

Hans redegørelse vil jeg skyde på, at patienter, der har effekt af akupunktur, er ligeglade med. Patienterne går ikke efter videnskabelighed, men effekt. Pudsigt nok har mange læger endnu ikke fundet ud af dette. Om det er kinesisk eller fransk er vel ligegyldigt, når blot det virker. Om der bruges nåle eller ej, er vel også ligegyldigt, bare det virker.
Læger får ikke akupunktur stoppet ved at sige, at det ikke er videnskabeligt.

I arbejdet med hvidbogen fandt jeg selv divergerende forskningsresultater. I nogle virkede akupunktur. I andre ikke. Ofte var forsøget dog ikke lavet tilstrækkeligt grundigt. Men der blev i et review af fra 2017, tror jeg, konkluderet, at aktupuktur har en effekt, hvis varigheden af behandlingen er tilstrækkelig. Det er også, hvad jeg selv har erfaret på egen krop De første par måneder registrerede jeg ingen forskel, men derefter begyndte det at virke, og nu mærker jeg, når jeg ikke får behandling, fx under ferier. Så jeg har afgjort en effekt af det. Om det er en placebo effekt eller en fysisk effekt er jeg for så vidt helt ligeglad med. For mig virker det. Hvis det er placebo, forstår jeg bare ikke, at der gik flere måneder, før virkningen indtrådte. Jeg troede jo rent faktisk ikke på det og var på vej til at stoppe igen, da der begyndte at ske ændringer. Jeg kan godt fritstes til at tro, at man i mange forsøg måske ikke har været vedholdende nok. Specielt, hvis meningen med forsøget har været at bevise, at det ikke dur. Det er nemlig de færrest akupunktører, der er videnskabeligt uddannet, hvorfor det må være andre, fx læger, der har lavet forsøgene. 

..............................................................................

6.1 2019 - LÆGE ORDINERER CANNABIS TIL PATIENTER MED PSORIASISGIGT OG SLIDGIGT I HÆNDERNE

I et forsøg på Aalborg Universitet har reumatolog Jonathan Vela fået mange henvendelser fra mennesker, der gerne vil deltage.

Den sidste myndighedsgodkendelse er faldet på plads.

”Rigtig mange patienter fra hele landet har været enormt interesserede i at høre, hvornår vi gik i gang med projektet, og om der var mulighed for at de kunne deltage”, siger han.


Patienterne får lige nu NSAID-præparater (gigtmiddel). Det er det bedste lige nu, skønt stoffet har bivirkninger. Bla mavesår og risiko for hjerteproblemer.


Hans forskning er speciel, fordi han udskriver cannabis-baseret medicin med cannabiol (CBD) fra den rå cannabisplante. I meget anden forskning anvendes syntetisk fremstillet THC eller CBD.


Der findes kun meget begrænset dokumentation for virkning og bivirkninger ved CBD. Der er dokumentation for, at det muligvis kan påvirke lever og immunforsvar.

160 personer er med i forsøget.
Forsøgspersonerne bor i Region Nordjylland.
Der er mange interesserede, og der bliver ikke problemer med at finde forsøgspersoner nok.

Mange venter med spænding på forskningsresultaterne.

Kun patienter med sklerose, rygmarvsskade, kroniske smerter, kvalme og opkast pga. kemoterapi er omfattet ordningen.

Pr. 8.10 2018 havde 186 læger udskrevet cannabis til 833 patienter.


Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1583-stor-interesse-for-cannabis-imod-smerter.html

MINE KOMMENTARER:
Det ser her ud til, at der hele tiden komme nye læger til, der vil deltage i ordination af cannabis og i forskning. Tallet er nu på 186 læger, men 833 patienter er langt fra det antal, Folketinget havde regnet med. De vil gerne have ca. 4000 mennesker med.
Men lad os se, om det ikke lykkes på sigt. Forsøgsordningen løber jo nogle år endnu.

Desværre gør det tilskud, der gives fra 1.1 2019 ikke den store forskel, idet det stadig er ekstremt dyrt. De fleste vil skulle betale 4-5.000 kr pr måned selv.

............................................................................
 

5.1 2018 - PATIENTERSTATNING HAR TEST OM BERETTIGELSE TIL ERSTATNING

Patienterstatningen har lavet en test, som kan give dig et fingerpeg, om du er berettiget til erstatning eller ej.

Det er et spørgeskema, du kan udfylde, hvis du er i tvivl. Testen giver dog ikke et 100 % sikkert svar. Det afhænger af en konkret vurdering af din sag, men testen giver svar på, om din skade opfylder de basale krav til en erstatningssag, fx mht. tidsfrister, hvor skaden er sket og skadens art.


Testen afsluttes med, at du får besked på, om du kan søge erstatning eller ej. 

Du finder testen på dette link:

https://pebl.dk/da/selvbetjening/tjek-din-skade/start-tjek-din-skade

 

MINE KOMMENTARER:
Du kan bruge testen, hvis du er i tvivl, om du er berettiget til erstatning eller ej efter whiplash. Du kan dog ikke forlade dig 100 % på testen, fordi det netop er en test og derfor ikke kan inddrage alle aspekter. 

Jeg har ofte set, at folk kan være i tvivl om fx forældelsesfrister, og det er en af de ting, der indgår i testen, og som du vil kunne teste her.

.............................................................................

 

4.1 2019 - SELVOMSORG VED KRONISKE SMERTER

Det er vigtig at drage omsorg for sig selv ved kroniske smerter. Men hvad er selvomsorg?  Eve Bengta Lorenzen giver et bud herpå, som pioner indenfor mindfulness i Danmark og forfatter til bogen ”Selvomsorg – Genvej til godhed”.
Når vi tror, vi er gode til selvomsorg, men ikke får det bedre, så ved vi ikke nok om selvomsorg.

Mange er bange for at mærke deres krop, fordi de tror, at de så først mærker deres smerter.

Nogle tror, de skal distrahere sig fra deres smerte og fokusere på noget andet. Gør vi det, flytter vi automatisk opmærksomheden væk fra vores krop, så vi ikke kan mærke, hvad vi egentlig har brug for.

Mange smerteramte føler sig ensomme og kommer let til at have selvmedlidenhed.

Nogle drikker måske mere. Andre ringer til nogle og beklager sig. På den måde bliver de ofre.

Nogle skammer sig over at have det sådan og har svært ved at være direkte.
Nogle tager ikke ansvaret for sig selv, fordi de mener, det er uretfærdigt.
De yder selvomsorg fra en offerposition med bedømmelse af både sig selv og andre, hvilket kan give spændinger i kroppen, som kan forværre smerter og træthed.

I stedet er det godt at blive gode venner med sig selv.
Det kræver dog, at man kommer tættere på smerter og ubehag, som derfor også bliver mere tydelige. Derfor kræver det kærlighed til sig selv og at man får øje på de ressourcer, man også har.

Når man tillader sig at mærke sig selv, er det også lettere at tage ansvaret for sig selv. Hvis man vælger at drikke et glas rødvin eller kontakte en ven, gør man det fra et andet sted, end hvis man gør det fra offerrollen.
Vi kan ikke ændre på det, der har ramt os, men vi kan vælge, hvordan vi vil handle på det.

Når man er i kontakt med sin krop mærker man bedre sine grænser og kan bedre undgå at overskride dem.

Bruger man sine kræfter på at imødegå andres behov fremfor sine egne, kan man komme ind i en ond cirkel.

Mange mennesker måler sig i forhold til andre. Mange forsøger at klare det samme som tidligere.
Men når man anerkender sin situation, holder man op med det, slapper man mere af. 

Når man ændrer holdningen til sig selv, ændrer man samtidig forholdet til andre.
Man skal lytte til kroppen. Har man fx brug for at gå tur eller for at lægge sig, hvis man har smerter? Det handler dog ikke så meget om, hvad man gør, som om måden, vi har det med os selv, mens vi gør det.

Omsorg bløder kroppen op, så smerten mindskes. Kroppen tager imod kærligheden fra en selv.

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/service/nyheder/bliv-bedre-til-selvomsorg

MINE KOMMENTARER:
Ovenstående stammer fra UlykkesPatientForeningens nyhedsbrev.
Det er skrevet af en pioner indenfor mindfulness.

Der er bestemt noget i indholdet, jeg sagtens kan genkende. At overforbruge sig selv og at gøre mere, end jeg egentlig kan.
Men offerrollen genkender jeg ikke. For mig har det været væsentligt ikke at være offer. Det betyder dog også, at der gik en rum tid, før jeg erkendte, at jeg skulle begynde at passe bedre på mig selv og acceptere, at jeg var skadet. Men offer var jeg bestemt ikke med den holdning. Tvært imod. Jeg synes derfor, at hun blander tingene sammen og på en måde får sat overbrug af sig selv og offerrolle lig med hinanden. Hun sætter det også sammen med at drikke for meget, at have ondt af sig selv/selvmedlidenhed, ikke at kunne bede om hjælp etc. Men hænger de ting nødvendigvis sammen? Ikke som jeg ser det.

Rigtig mange giver på facebook udtryk for, at de nu igen er kommet til at lave for meget. Det er selvfølgelig dumt, med mindre det er noget, man har valgt at gøre. De mangler selvomsorg – som jeg selv gjorde i starten – men det er noget helt andet end at være ofre. Der er noget, der skurrer.
Det virker, som om forfatteren ikke selv lider af kroniske smerter. Kroniske smerter kan man ikke ignorere, som hun også skriver at ofre gør. Kroniske smerter er der konstant. Man kan aldrig afledes 100 % fra smerterne. Men man kan lære at leve med dem.

Jeg synes faktisk, at hendes budskab er modstridende. Hun lægger op til navlepillende selvomsorg samtidig med, at hun taler om at kvitte offerrollen. Jeg er slet ikke uenig med hende i, at offerrollen er destruktiv. Men for mig kan det også være destruktivt at være så fikseret på sig selv, som hun lægger op til, at smerteramte bør være. Hun taler, som om det nærmest drejer sig om en religion. Man skal hele tiden have fokus på sig selv og ikke på andre, ligesom man hele tiden skal mærke efter i sin krop, hvordan man har det. Det er ikke forkert. Men det skurer gevaldigt i mine ører.

For mig er der intet forkert i at lave noget, der kan distrahere mig, så smerten trænges mere i baggrunden. Hun betragter det som en flugt fra smerten. Hvis jeg konstant skal sidde og mærke min smerte, tænke på min smerte, pille i min smerte og mærke efter, hvordan jeg har det, og være omsorgsfuld overfor mig selv, glemme andre og hvad hun ellers skriver, ville jeg ikke have et liv. Jeg ville være en automatiseret zombi med smerter, som først skal mærke efter, om jeg kan være med dit eller dat, eller om jeg skal opgive på forhånd og dyrke min selvomsorg i stedet.
Måske er det ikke sådan, hun mener det, men det er sådan, jeg læser det.

At være offer fremmer intet. Det har hun fuldstændig ret i. Ikke at kunne give udtryk for, hvad man har brug for er heller ikke fremmende. Men jeg tror heller ikke på, at det fremmer noget som helst at være så navlefikseret, at man kun interesserer sig for sig selv og sine smerter konstant.

Jeg drager omsorg for mig selv ved at mærke efter, give slip, deltage i noget, der giver mig næring, beskæftige mig med noget, der giver energi, være sammen med mennesker, jeg holder af. Indtil min grænse er nået. Så siger jeg til og fra. Nogle gange overskrider jeg dog også mine grænser bevidst og betaler regningen bagefter, fordi det, jeg har lavet, har stor betydning for mit velbefindende på anden vis, eller fordi jeg har besluttet, at smerten ikke skal bestemme over mig i en eller anden sammenhæng. Hvis smerten altid skulle bestemme, ville jeg netop blive et offer.

Det eneste, jeg er helt enig med hende i er, at det er vigtigt at være kropsbevidst. Når det er sagt, tror jeg, at langt de fleste smertepatienter er langt mere kropsbevidste en så mange andre mennesker er, fordi vi konstant mærker kroppen. Også uden at vi behøver at sidde og meditere og mærke efter. Kroppen er der. Den værker. Det gør ondt. Og hvad så. Det er sådan, det er. Det må man forholde sig til. Og så må man få det bedste ud af livet, og det får man ikke af navlepilleri.

Husk, at dette alene er et udtryk for mine holdninger, og at det ikke nødvendigvis er rigtigt, det jeg skriver. Du kan have en anden mening.

................................................................................

 

3.1 2018 - PRAKTISERENDE LÆGE STARTER SMERTEKLINIK MED MEDICINSK CANNABIS

Tidligere praktiserende læge Bent Damgaard, 65 år, stoppede i lægepraksis, da han blev uenig med sine kolleger fordi han udskrev medicins cannabis til 25 patienter. Kollegerne var imod, at han deltog i regeringens forsøgsordning.

Nu åbner han i stedet en privat smerteklinik under Clinic Horsted. Klinikken ligger i Kolding. Tina Horsted, der også har en klinik i København, har tidligere drevet klinikken en gang om ugen.

Bent Damgaard vil gerne udskrive medicinsk cannabis til sine patienter. Derfor bliver det lettere for patienterne at afprøve det.


Han nåede at få gode tilbagemeldinger fra de 25 patienter, han havde ordineret det til i lægepraksis. Mange synes, det virker. Danske læger har dog ikke haft mulighed for at sætte sig ind i stoffet, fordi der mangler undervisning og forskning.


Han kalder medicnsk Cannabis for ”folkets ønske”. Regeringen har vedtaget, at det skal afprøves, og det vil han gerne deltage i. Han har været på kurser og konferencer i udlandet for at blive klædt på til opgaven. Han har dog også udtalt sig kritisk om forsøgsordningen og forstår godt sine tidligere kolleger.


”Jeg synes, det er en dårlig ordning, og den er lavet helt uden samarbejde med lægerne. Der er ingen, der ved, hvad vi skal gøre. Derfor er modstanden også blevet, som den er”.


Fra 1.1 2019 kan der fås 10.000 kr. om året i tilskud, hvis præparatet udskrives som led i forsøgsordningen.


Kilde: https://www.jv.dk/kolding/Laege-kendt-for-at-udskrive-medicinsk-cannabis-starter-smerteklinik/artikel/2671935

 

MINE KOMMENTARER:
Så er endnu en læge på banen med udskrivning af medicinsk cannabis som led i regeringens forsøgsordning.

Det er utroligt, at han ligefrem har været nødt til at stoppe sin lægepraksis, fordi han har deltaget i forsøgsordningen og af den grund, er blevet uenig med sine kolleger. Han har oven i købet selv været på banen med kritik af ordningen. Reaktionen viser, dels hvor fokuseret læger er på evidensbasering og dels, hvor meget læger retter ind efter hinanden. Det virker jo nærmest som mobberi, i og med at regeringen har lavet en forsøgsordning.

Læger vil ofte kun, hvad læger selv vil. De er utilfredse med, at de ikke har været med til at lave forsøgsordningen, men hvis de var blevet inviteret med, var det næppe blevet til noget. Så vidt jeg ved, har der været arbejdet på det i flere år. Men de har ikke ønsket at samarbejde. Det ser ud til, at de gerne selv vil bestemme. Derfor er det formentlig gået, som det er.

Heldigvis er der læger iblandt, der trodser deres kolleger, for hvordan skulle man ellers lykkes med at skaffe viden om, hvordan stoffet virker. Lægers negative holdning virker jo som obstruktion af ordningen, og forhindrer at der bliver mulighed for at forske ordentligt i præparatets virkning og bivirkninger. Patienterne siger, at det virker. Lad os nu få fakta på bordet. Dem kan kun læger selv bringe ved at deltage og lave studier over virkninger og bivirkninger.

............................................................

 


2.1 2019 - PRINCIPAFGØRELSE OM SYGEDAGPENGE


Der er truffet en principafgørelse om, at sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 7 om, at arbejdsdygtighed først kan standses, når der er truffet en afgørelse i din sag.


Du kan få sygedagpenge, hvis du er uarbejdsdygtig pga. egen sygdom.

Vurderingen af, om du anses for uarbejdsdygtig, sker på baggrund af en samlet vurdering af sygdommen og den indvirkning, den har på din arbejdsevne. Retten ophører helt eller delvist, når du genoptager arbejdet helt eller delvist eller raskmelder dig. 

En afgørelse om uarbejdsdygtighed kan ifølge § 7 ikke træffes med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at kommunen skal have truffet en afgørelse, før de kan stoppe for udbetalingen af sygedagpengene uanset, om det tidligere er blevet dokumenteret, at du ikke længere er uarbejdsdygtig pga. sygdom.

 

Har du modtaget sygedagpenge uberettiget vurderes reglerne om tilbagebetaling. Det er ikke nok at kræve tilbagebetaling. Du skal enten have tilsidesat din oplysningspligt eller mod bedre vidende uberettiget have modtaget pengene.
Kommunerne og Ankestyrelsen skal på baggrund af domme tage stilling til, om der er grundlag genoptagelse af berørte sager.

§ 7 stk. 5 kan ikke forstås sådan, at sygedagpengeophør kan ske automatisk, og at beslutningen kan træffes med tilbagevirkende kraft.


Sagen forældes efter tre år. Skæringsdatoen er datoen for dommen, nemlig 4.5 2018. Så der er stadig masser af tid, hvis du er en af dem, der har krav på tilbagebetaling. Du vil formentlig få besked, men har du intet hørt, og er du i tvivl, om du ret til tilbagebetaling af sygedagpenge, du enten ikke har fået eller har måttet tilbagebetale uretmæssigt, bør du rette henvendelse til din kommune.


Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202319


MINE KOMMENTARER:
Esbjerg Kommune har for nylig lavet et opslag i de lokale medier for at gøre opmærksom på, at nogle kan have ret til tilbagebetaling jvnf. ovenstående. Kommunen oplyser, men derefter er det folks eget ansvar at reagere på opslaget. Måske er der andre byer, der retter direkte henvendelse til de berørte mennesker, mens atter andre måske håber, at folk ikke opdager, at de har den mulighed? Jeg ved det ikke, men vi har før set, at nogle kommuner går lidt længere ud til stregen og til tider også over, end andre kommuner gør.
Derfor er det op til den enkelte, hvis du bor i en af de sidstnævnte kommuner.

...............................................................


1.1 2019  MINDFULLNES MOD KRONISKE SMERTER

Her fortsætter rækken af artikler om kroniske smerter fra UlykkesPatientForeningens vejledning. Dette er den femte og sidste.

”Mindfulness kan give dig redskaber til bedre at håndtere smerter og gøre dem mindre dominerende i dit liv”.


Mindfulness stammer fra buddhismen. At være mindful er en form for meditation, hvor du er i nuet og har din opmærksomhed til stede på det, der er her og nu.


Man skal prøve at være ”ikke dømmende” over for sig selv, kroppen, omgivelserne m.m. Derfor handler det også om accept. Gennem mindfulness kan man lære accept af, at livet og de udfordringer, man har.

Mindfulness lærer dig at håndtere smerter anderledes.
”Formålet er således ikke at fjerne smerterne, men at ændre sit forhold til dem og den (negative) effekt, de har på dit liv”.

Det hjælper også på angst, stress, depressive symptomer etc. Og det giver højere livskvalitet.


Det er ikke et ”quick fix”. Det hjælper forskelligt, og på nogle hjælper det slet ikke.


En række forskellige behandlere anvender mindfulness og fx afspænding.

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/smerter/behandling-af-kroniske-smerter/mindfulness/

MINE KOMMENTARER:

Jeg har tidligere skrevet om mindfulness. I et projekt undersøgtes forskellige mindfulness behandlere. Det viste sig, at mange ikke var tilstrækkeligt uddannede, og at de fleste ikke angav, at det er en buddhistisk metode. Det angiver de trods alt her. Men de skriver, at der er en række behandlere, der bruger metoden, men ikke hvordan man kan vælge den rette behandler. Det borger faktisk i denne sammenhæng ikke for kvalitet. For det er bevist, at nogle mennesker bliver psykisk dårlige af at bruge mindfulness. Folk skal være parate til at se på det, der er uden et filter. Det kan for nogle være for voldsomt. Desuden er der mange, der slet ikke er i stand til at stilne deres tanker.

Efter at jeg har stiftet bekendtskab med metakognitiv terapi, som handler om, at man betragter sine tanker som nogle, der automatisk opstår i vores underbevidsthed, og at vi har vores frie vilje til at beslutte, om vi vil dvæle ved dem eller ej, mener jeg at det er den, metode, man bør introducere i stedet for mindfulness-metoden, som efter min mening er dømt ude alene fordi nogle ikke tåler den. Jeg har skrevet meget mere om metakognitiv terapi er under NYHEDER den 22.12 under ”mine kommentarer”.

Vi tænker tusindvis af tanker i løbet af en dag. Hvis vi lader tankerne være uden at hæfte os ved dem eller beskæftige os med dem, kan mange spekulationer undgåes. Tanker er som nævnt blot noget, vores underbevidsthed skaber, og vi kan selv vælge, om vi vil dvæle ved dem eller ej. Det er de tanker, vi vælger at dvæle ved, der giver os vores følelser. Prøv at tænke på et god oplevelse. Straks opstår der gode følelser. Hvis du bagefter prøver at tænke på en negativ oplevelse, opstår der formentlig triste følelser. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvad du lader tankerne dvæle ved og om muligt lade være at dvæle ved nogle, der ikke er hjælpsomme for dig.  

Har du en tendens til at gruble, falde i staver og overspekulere er det en særdeles glimrende metode til at holde op med det. For nogle kræver det dog, at man får professionel hjælp, men der findes i dag psykologer, der anvender metakognitiv terapi i deres praksis.

Metagkognitiv terapi er et paradigmeskifte indenfor psykologi. Alle kan lære det, og lærer man det, kan mange undgå at få depressioner, angst etc. Fordi disse sygdomme alle skabes af vores egne tanker. Lyder det let, skal du vide, at det er let for nogle, som kan læse en bog om metoden og selv komme videre ad den vej, mens andre har brug for en psykolog, der arbejder med denne terapiform, for at lære metoden, ligesom en professionel vil kunne hjælpe mennesker, der allerede har udviklet psykiske symptomer pga. spekulationer.

Jeg er ret overbevist om, at metoden vinder mere og mere indpas i fremtiden. Metoden kan bruges til både at forebygge udvikling af depression, angst etc., men også til behandling af samme. 

Får man depression, angst, stress etc. er det ikke ens egen skyld. Der er mange faktorer involveret. Men det er en besnærende tanke, hvis samfundet var indrettet, så vi alle helt fra barnsben lærer, at vi selv bestemmer over vores tanker, og at man på den måde kan forebygge, at folk bliver syge af disse meget invaliderende og svære sygdomme.


...........................................................................

31.12 2018 GODT NYTÅR

Kære alle brugere af min hjemmeside

I ønskes et godt, lykke- og helsebringende nytår med gode oplevelser og samvær med mennesker, I holder af.

2018 har været et begivenhedsrigt år mht. whiplash.
Det har været året, hvor Hanne Nikodams og min hvidbog om whiplash i januar blev færdig, sendt ud til diverse politikere, lægeforeninger, journalister etc samt og lagt ud på whiplashforeningens hjemmeside, hvor det er muligt at se den under ”Publikationer”, der ligger under ”For fagpersoner”. Her kan I også finde en sammenfatning af hvidbogen. Det har givet en del reaktioner, men vi håber, den også ligger og simrer hos mange, og at mange henter viden derfra! 

2018 er også året, hvor jeg i tæt samarbejde med formand for Whiplashforeningen, Sara Grau, journalist Marianne Enevold og filmselskabet Retrospect har arbejdet på foreningens nye hjemmeside. I oktober måned blev dele af hjemmesiden lagt på nettet. Vejledningsfilm og resten af hjemmesiden bliver klar til brug engang først på året. Jeg ser frem til at foreningen kan give de whiplashskadede mulighed for en bedre og mere klar vejledning, end tilfældet er i dag.

2018 er desværre også året, hvor Sundhedsstyrelsen er udkommet med anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”, og hvor nettet er strammet yderligere omkring de mange, der er omfattet af denne abstrakte og kontruerede psykiatriske lidelse, som rummer ca. 30 forskellige fysiske sygdomme, herunder bla. whiplash.

Det har dog også været året, hvor vi begynder at kunne spore en vis modstand mod whiplash som ”funktionel lidelse” fra flere læger end tidligere. Det hører vi fra både advokater og yngre læger, som fortæller, at det formentlig primært er de ældre læger, der går ubetinget ind for konstruktionen. Professor Morten Sodemann, som er en aldrende herre, har dog også gjort sit standpunkt klart og kalder i efteråret ”funktionelle lidelser” for en skraldespandsdiagnose, som bruges, fordi hans kolleger ikke er dygtige nok til at stille diagnoser pga. den udprægede specialisering.

Stig Gerdes og Bente Stenfalk arbejder fortsat ihærdigt videre. De gør en utrolig indsats for at få folk i tale og stiller fortsat spørgsmål til de ansvarlige. Tak til dem begge. Der er ingen tvivl om, at de har meget mere i støbeskeen, og at vi også kommer til at se nyt fra dem i det nye år.

I oktober overrakte Cathrine Engsig, næstformand i ME Foreningen og Anette Ulstrup, formand for Patientforeningen, på vegne af de 29 patientforeninger, der er med i underskriftindsamlingen, ca. 10.000 underskrifter imod ”funktionelle lidelser”. Underskriftindsamlingen fortsætter i 2019, fordi der kommer til at ske mere i det kommende år, hvilket forhåbentlig kan få flere til at få øjnene op for konceptets farlighed.

Jeg håber 2019 bliver at godt og epokegørende år, hvor alt vendes 180 grader til gode for patienterne. For det, der foregår p.t. er slet ikke i patienternes tarv. Det er i lægers, forsikringsselskabers, medicinalfirmaers og politikeres tarv. De første tjener penge på det. De sidste sparer penge.

Jeg håber, ildsjælene ufortrødent fortsætter deres arbejde på at skabe bedre forhold for både de whiplashskadede og for de ca. 29 andre sygdomme, der er omfattet af ”funktionel lidelse”.

2018 er også året, hvor jeg har revideret i min hjemmeside og ført den a´jour på en del områder. Jeg mangler stadig lidt, men det kommer lidt efter lidt.
Sluttelig håber jeg det bedste for jer alle – også at I vedblivende finder vej til min hjemmeside!

Endnu engang ønskes I alle et rigtig godt nytår.

Masser af nytårshilsener fra
Hanne



.............................................................................. 

 

30.12 2018 - GODE RÅD TIL HÅNDTERING AF KRONISKE SMERTER

Dette er den fjerde af fem artikler om kroniske smerter fra UlykkesPatientForeningens vejledning.

UlykkesPatientForeningen giver følgende gode råd til mennesker med kroniske smerter:
Hold passende pauser i løbet af dagen.

Se på din hverdag med fornyede øjne i forhold til, hvad der kan ændres, så det giver færre smerter

 

Aktiviter planlægges evt. vha. kalender og huskelister, så hverdagen oragniseres med balance mellem hvile og aktivteter, enerigfremmende og energislugende aktiviteter.

Brug afspænding/afledning i form af fx musik, gåture, mindfulness, andet.

Få hjælp til det, du ikke selv kan klare – af familie, venner, professionelle eller andre

Hav evt. en professionel sparringspartner, som du kan bruge.

Få evt. råd og/eller hjælpemidler til at håndtere belastede aktiviteter.

 

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/smerter/behandling-af-kroniske-smerter/psykologisk-smertehaandtering/gode-raad-til-dig-der-lever-med-smerter/

MINE KOMMENTARER:
Rådene er meget relevante. Der er ikke så meget andet at sige om det.
Det er vigtigt, det der om, at det kan være nødvendigt med professionel hjælp, hvis det bliver for svært at klare alene eller ved hjælp af familie og venner – både hvad angår praktisk hjælp og psykologisk hjælp.

.................................................................

29.12 2018 - PSYKOLOGISK HÅNDTERING AF SMERTER

Dette er den treje af fem artikler om kroniske smerter fra UlykkesPatientForeningens vejledning

Det er vigtigt at finde balancen mellem aktivitet og hvile, når man har kroniske smerter.

At acceptere det ændrede liv er forudsætningen for at få kontrollen over sine kroniske smerter. Først da kan man se fremad i stedet for hele tiden at kigge tilbage på tiden før ulykken.

Find noget, der gør dig glad og prioriter det.
Positive tanker har en positiv effekt på smerter. Det kaldes for ”den kognitive diamant, hvor tanker og adfærd hænger uløseligt sammen med følelser og krop”.
Skift derfor de negative tanker ud med positive tanker. Så oplever du også færre smerter.

Lær at acceptere det, du ikke længere kan klare. Find måder at få hvilet på, så du kan klare mere af det, du gerne vil.
”Det kan være krævende at udfordre sine egne vaner og justere synet på sig selv i forhold til den, du var før, du fik kroniske smerter. Ligeså hårdt kan det være at arbejde med andres syn på dig og lade være med at føle skyld eller skam, når du bliver nødt til at gå tidligere hjem fra familiefesten, hvile dig midtvejs eller helt melde afbud”.

Det er afgørende at planlægge, fordi kodeordet er balance. Veksl mellem aktivitet og hvile og de aktiviteter, der giver dig energi og dem, der tapper dig.
Lav fx et ugeskema. Det, der dræner skrives med rødt. Det der giver energi skrives med grønt.
Indlæg hvil.
Prøv dig frem.

Find også noget, der lindrer dine smerter. Det er meget individuelt. Fx musik, mindfulness, varme omslag, gåture.
En psykolog kan give ding gode råd.

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/smerter/behandling-af-kroniske-smerter/psykologisk-smertehaandtering/

MINE KOMMENTARER:
Det kan være svært at nå frem til accept af det ændrede liv. For nogle går det hurtigt, mens andre måske aldrig når helt frem dertil. Jeg har lavet kapitlet ”Accept” her på hjemmesiden. Det ligger under ”LEV MED WHIPLASH”, såfremt du er interesseret i at læse mere herom. Her finder du meget mere om accept, om hvad det er og hvordan, du kan nå frem til det, om hvor svært det kan være og om konsekvenser af ikke at nå frem dertil.   
Accept er forudsætningen for, at du kan leve et liv med smerter, skriver det. Det er uden tvivl rigtigt. Alternativt vil du hele tiden ønske, at du havde det samme liv som før ulykken – et liv uden smerter - og det kan gøre dig ulykkelig.

Jeg synes, der er gode betragtninger i UlykkesPatientForeningens afsnit. Når man kommer til handlinger dukker der dog atter mindfulness frem. Mindfulness er ikke ufarligt. Det kræver, at man er psykisk stabil. Det er ikke alle mindfulnessundervisere, der er lige godt uddannede. Jeg har selv oplevet en, der ikke evnede at få en kursist, der kom ind i et dybt, gammelt traume, ud af det igen. Det var ganske rædsomt at opleve. Også mindfulness kan du også læse mere om under ”LEV MED WHIPLASH” hvor du finder et afsnit, der hedder ”Mindfulness” m.m.

Skift de negative tanker ud med positive, siger UlykkesPatientForeningen også. Det er dels lettere sagt end gjort, dels en floskel. For det er ikke muligt altid at tænke positivt. Ingen mennesker tænker altid positivt. I givet fald vil der formentligt være noget i deres liv, de fortrænger. Man er nemlig ikke selv herre over, hvad man tænker. Vi tænker automatisk 30.000-70.000 tanker hver eneste dag. De kommer helt af sig selv. Og selvfølgelig er de ikke alle positive. Det er en del af menneskelivet at tankerne flyder – positive som negative. Man kan ikke undgå at tænke negative tanker. Men man kan undgå at dvæle ved de negative tanker. Grublen og bekymringstanker er ikke fremmende for velbefindenet. Men der kan være tidspunkter, hvor man er nødt til at medtænke negative tanker. Måske fordi de fx indgår som et aspekt i at skulle træffe en bestemt beslutning. Med andre ord kan du ikke selv bestemme, hvad du vil tænke, men du kan bestemme, hvor meget du vil gruble over negative tanker. Det er op til dig. Nogle mennesker har en tendens til at gruble, og det er ikke godt. Nogle mennesker har også en tendens til at dvæle for meget ved bekymringstanker. Det er heller ikke af det gode. Begge dele kan føre til depression. 

At føre et ugeskema kan nogle sikkert have glæde af. Specielt indtil du finder ud af at balancere dine ressourcer, så du kan bruge dem til størst mulig glæde for dig selv - og andre. 

.................................................................................

28.12 2018 - SMERTESTILLENDE MEDICIN

Dette er den anden af fem artikler om kroniske smerter fra UlykkesPatientForeningens vejledning


De starter med at skrive, at medicin både kan være ens ven og fjende, og at det derfor er vigtigt at samarbejde med sin læge om medicinsk smertebehandling.


Har man kroniske smerter er mindst mulig medicin bedst. Det kan dog være nødvendigt og gavnligt.

”Findes der en god medicinsk behandling som gør, at man kan sove om natten og generelt få et bedre liv, så kan det være at foretrække”.

Smerte avler smerte. Smerten kan starte med at sidde ét sted, men kan udvikle sig til, at smertesystemet er ramt, så man også kan opleve at få smerter i arme, ben eller andre steder.

”Nedsætter man smerterne med den rigtige medicin, så er der større chance for, at de ikke breder sig”.

Der mangler tit viden om gavnlige typer af medicin i bestemte faser. I den akutte fase kan morfin være gavnligt, men efter 3-6 mdr. er smerterne kroniske, og da er morfin ikke en god ide. Som hovedregel. Pga. risikoen for afhængighed – fysisk og/eller psykisk. Alle får abstinenssymptomer, hvis de trapper for hurtigt ud. Enkelte bliver også psykisk afhængige, hvilket svarer til misbrug.


”Det vigtigste er, at man efterhånden bliver afklaret med, hvordan man lever sit liv bedst, og det kan sagtens være med medicin.


Smertelæge fra OUH Karin Bruun Plesner er angivet som kilde til afsnittet.


Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/smerter/behandling-af-kroniske-smerter/smertestillende-medicin/


MINE KOMMENTARER:

Det, der står i dette afnsit er den gængse vejledning ved medicinsk smertebehandling i dag. De fleste smertelæger står for en holdning, hvor kroniske smertepatienter så vidt muligt skal undvære medicin. Derfor er jeg glad for, at der i afsnittet også står, at medicin kan være en løsning på nogle problemer, bla i forhold til forebyggelse af, at smerter breder sig. Den viden har eksisteret i årevis. Har folk for mange smerter, kan smerter avle smerte, og brede sig. Derfor er det efter min mening langt fra altid korrekt at have et overordnet mål, der siger, at patienterne ikke skal smertebehandles. Det betyder desværre i dag, at mange lever med et meget lille funktionsniveau og en meget lille livskvalitet. Ofte virker folk desperate af smerter, når de skriver om det på facebook.

Der er da også en overvægt at mennesker med kroniske smerter, der begår selvmord. Det siger sig selv hvorfor. Ingen mennesker skal tåle urimelig megen smerte. Ingen kan leve med smerter, der overskygger alt og forhindrer en i at leve sit liv på et nogenlunde acceptabelt niveau.

Der er ingen kroniske smertepatienter, der kan være smertefrie. Man er nødt til at tåle en vis grad af smerter. Men man behøver ikke at finde sig i at have et liv, der er forpestet af smerter.
Når alle andre ting er forsøgt, kan smertestillinde medicin være sidste og eneste løsning.

..................................................................


27.12 2018 - ALTERNATIV BEHANDLING AF KRONISKE SMERTER
Dette er en første af fem artikler om kroniske smerter fra UlykkesPatientForeningens vejledning

Det kan være svært at finde rundt i de mange alternative behandlingsmuligheder og det, der hjælper på én, hjælper ikke nødvendigvis på en anden.


Tag lægen med på råd, hvis du vil prøve alternativ behandling. Undgå behandlere, der ikke vil samarbejde med din læge og dem, der siger, at de kan helbrede alle sygdomme.

Vælg en regitreret behandler, hvilket garanterer et minimumskrav af uddannelse og som giver bedre klagemuligheder.


Prøv en behandlingform ad gang. Ellers kan du ikke finde ud af, hvad du evt. har bivirkninger af. Stop jævnligt op og spørg dig selv, om det virker.
Fører behandlingen ikke til bedring inden for et par måneder, bør du stoppe med mindre ophøret fører til forværrede symptomer.

De henviser til Styrelssen for Patientsikkerheds råd om alternativ behandling.

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/smerter/behandling-af-kroniske-smerter/

MINE KOMMENTARER:
Oplysningerne her virker meget relevante.
Da der findes et utal af forskellige alternative behandlinger, har de fravalgt at nævne nogle, men henviser til Styrelsen for Patientsikkerheds side med råd om de enkelte alternative behandlinger. Det er en udmærket side, som jeg selv har benyttet mig af, da jeg lavede hvidbog om whiplash. 
Det eneste råd, jeg har lidt svært ved at forholde mig til, er rådet om at tage sin læge med på råd. For de fleste læger er fuldstændig ligeglade med alternativ behandling og mange ryster nærmest bare på hovedet af det. At tage med på råd er måske lige meget nok, men man bør selvfølgelig informere sin læge om, hvad man modtager af alternative behandlinger.


................................................................................... 

 

26.12 2018 - FIBROMYALGI ER BETÆNDELSE I HJERNEN

I forskning fra Karolinska Instituttet er fundet, at fibromyalgi med langvarigt smertesyndrom, udbredte smerter i muskler og led, alvorlig træthed, søvnforstyrrelse og kognitive vanskeligheder, skyldes betændelse ihjernen.


Med PET-hjerneskanning og en speciel teknik har svenske og amerikanske forskere påvist, at immunceller og gliaceller i det centrale nervesystem aktiveres i hjernen hos patienter med fibromyalgi.


Sygdommen giver øget smertefølsomhed, hvilket er blevet relateret til abnormiteter i både struktur og funktion i de dele i hjernen, der er relevante for oplevelsen af smerte.


Tidligere har svenske forskere påvist forhøjede niveauer af cytokiner i cerebrospinalvæsken. Cytokiner er inflammatoriske stoffer. Det er bekræftet af andre forskere, men årsagen forblev ukendt.


Moderne skanningsteknik har dog gjort forskerholdet i standtil at vise, at det centrale nervesystems immunceller, gliaceller, aktiveres og derved forårsager betændelse i hjernen. Gliaceller aktiveres i store dele af hjernebarken på de undersøgte patienter. Graden af gliacelleaktivering er relateret til, hvor trætte patienterne føler sig.


Fundene giver nye behandlingsmuligheder.

Og de reducerer forhåbentlig også den mistillid, patienterne ofte mødes med i sunhdedsvæsenet og i samfundet.
Ca. 20.000 svenskere – fortrinsvis kvinder – har fibromyalgi.
Forskningen er publiceret i Brain i 2018.

 

Kilde: https://ki.se/nyheter/personer-med-fibromyalgi-har-inflammation-i-hjarnan?fbclid=IwAR20G2bSUOT1X9wmWJ6nPXtwIxRXd88coQUhd3knl5hFt0s2QklwcY6iUy0

 

MINE KOMMENTARER:
Det er fantastisk, hvis gåden om fibromyalgi nu er ved at blive løst. Der skal dog sikkert mere forskning til. Andre forskere skal bekræfte forskergruppens fund, før det bliver almindeligt anerkendt. Desværre kan det være en tung skude at ændre kursen på, fordi stigmatiserede patientgrupper vil være i farezonen for stigmatisering mange år fremover, hvis lægerne ikke umiddelbart ”køber” resultatet af andre forskeres forskning.

Professor Morten Sodemann, der for nylig gik til angreb mod ”funktionelle lidelser” skrev også i sin artikel, som jeg har refereret her på siden - at danske læger har en tendens til kun at vil tro på egen - og ikke på andres forskning. Det virker langt fra til at være en korrekt videnskabelig tilgang.
Lad os alligvel håbe, at fibromyalgi snart kan løsrives af Per Finks hænder.

...............................................................................

 

23.12 2018 - GLÆDELIG JUL

Kære alle brugere af min hjemmeside

I ønskes alle sammen en rigtig glædelig og fredelig jul med dejligt samvær med familien.

Julen er hjerternes fest Hjerte og julen er glædens fest.

Samtidig er julen også den tid på året, hvor alt kan blive vældig anstrengende med et dårligt helbred, som kan forhindre én i alt det, man gerne vil. Det lykkes mig ikke hvert år, men hvert eneste år at overforbruge mig selv. I år er ingen undtagelse.

Jeg håber, I derude er bedre til det, end jeg. Men selv om vi måske ikke undgår overforbrug har vi mulighed for at få så meget andet til gengæld – godt samvær og skønne oplevelser.

Min bedste julegave i år er, at hele familien forhåbentlig kan fejre jul med hinanden. Vores to sønner og deres familer kommer hjem. Det er ikke en selvfølge i denne tid, fordi vores 6-årige barnebarn har en aggessiv form for kræft og er indlagt. Men vi håber og beder til, at han har det så godt, at han kan komme her og være sammen med os, før han skal til Odense og opereres 3. juledag.

Julen er også børnenes fest. Vores tre børnebørn har julelys i øjenene og har hele december glædet sig til denne skønne aften.

Nogle mener, at julen også er gavernes fest. Sådan er det i hvert fald blevet. For os er gaverne dog ikke det vigtigste. Samværet betyder langt mere. Sidste år kom julegavepengene i en fælles kasse. De bruges på dejligt samvær med hinanden. Sådan gør vi hvert andet år, når vores sønner er hos deres svigerforældre. Men i år skal vi have gaver, for da er vi alle samlet.

Juletræet står klar til at blive pyntet. Anden ligger på køkkenbordet, klar til snart at komme i ovnen, så vi blot skal varme den i morgen. Risengrøden står i oven og koger.
Der er stadig meget, der skal gøres, men jeg tager lidt ad gang.

Endnu engang ønskes I alle en rigtig glædelig og fredelig jul.
Jeg håber alt det bedste for jer alle.

Kærlige julehilsener fra

Hanne 

................................................................


22.12 2018 - NOGLE HØRINGSSVAR PÅ NKR VEDR. KRONISKE IKKE-MALIGNE SMERTER

 
Region Hovedstadens Lægemiddelkomité finder, at NRK efterlader dem med indtrykket af, at litteratursøgning og systematisk metode er arbejdets egentlig formål. 


DSAM
mener, at de ikke er rimeligt at tage udgangspunkt i en vejledning udarbejdet i en anden kultur. NRK inddrager kun en delmængde af den relevante evidens. De finder, at området er for komplekst til, at det er muligt at lave brugbare generelle retningslinjer, især mangler der god evidens i forhold til de enkelte kliniske diagnoser. Vejledningen har mange svagheder og støtter ikke klinikerens valg af behandling. Den svage evidens betyder, at der generelt ikke kan gives stærke anbefalinger med entydige faglige anbefalinger om valg af behandling. De mener, at denne NRK risiker at bidrage til forringelse af den faglige respekt for NRK generelt.

FAKS – Foreningen af Kroniske Smertepatienter – er enige i, at opioider altid bør være sidste valg og benyttes med omtanke. ”Der er dog patienter, der har brug for opioider for at opnå en tålelig smertereduktion, undgå for stort tab af funktionsevner, og bevare mest mulig livskvalitet. 

De vil derfor gerne understrege, at opioider har en plads i smertebehandling ved korrekt brug. De påtaler også, at retningslinjen risikerer at skabe flere fordomme og stigma omkring brugen af opioider samt utryghed hos patienterne, fordi smerteområdet generelt mangler gode medicinske muligheder.  Derfor giver det ikke mening kun at kigge på den gennemsnitlige effekt, for der kan være grupper, der responderer godt på behandlingen.
Mange praktiserende læger har begrænset viden om og erfaring med korrekt ordination af opioider pga. manglende uddannelse på området. At al udskrivelse af opioider skal registreres, kan også give en berøringsangst hos lægen.
I de canadiske retningslinjer står, at patienter, der trods opitimeret non-opioid farmakologisk behandling og non-farmakologisk behandling IKKE er tilstrækkeligt smertedækket. Det bør også være tilfældet i Danmark. Det er sidste udvej, men bør stadig være en udvej for patienter, der ellers lider unødigt.

DANSKE REGIONER
finder, at reglen om personligt fremmøde bør ændres. De foreslår, at patienter i opioidbehandling fremmøder personligt ved receptfornyelse, dog kan patienter i stabil behandling møde hver 2., 3. eller 6. måned.


DANSK SMERTEFORSKNINGSCENTER
De ser de væsentligste mangler og svagheder er, at der ikke er levet eller inddraget systematiske reviews af de behandlinger, der sammenlignes. Det er også et problem at hverken dosis eller dosis ækvivalens i studierne er diskuteret.
De finder, at det er svært at læse og vurdere anbefalingen.
De problematiserer også, at alle smerter samles som én type af kronisk non-malign smerte, selvom behandlingsvejledninger er meget forskellige afhængig af den underliggende smerteårsag.

Kilde: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/EF6B6F2352A946A48D21498F720C3585.ashx

MINE KOMMENTARER:
Du kan se mange flere kommentarer på linket ovenfor. Jeg har udvalgt nogle, jeg synes er relevante. Derfor taler de i og for sig for sig selv!


.................................................................................

21.12 2018  - NYE NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER (NKR) FOR OPIOIDBEHANDLING AF KRONISKE NON-MALIGNE SMERTER GÆLDER FRA 1. JANUAR 2019


OM GUIDEN:
Retningslinjen/guiden er udarbejdet fra en canadisk guideline og tilpasset danske forhold.
Den omhandler voksne med kroniske ikke-ondartede smertetilstande. Smertetilstanden skal have varet mere end 3 mdr.

Formålet med anbefalingen er at give evidensbaserede anbefalinger om, hvornår smertepatienter kan få opioider, samt at give evidensbaserede anbefalinger om begrænsning af opioddosis, om skift til andet opioid og om aftrapning af opioider.

NRK kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med øvrige retningslinjer, vejledninger, forløbsbeskrivelser mv. på området.

RETNINGSLINJER - NKR:
Start med ikke-farmakologiske metoder og anden farmakologisk behandling end opiod hos patienter med kroniske ikke-maligne smertetilstande.
Anbefalingen herfor er STÆRK.
Giv andre famakologiske præparater som fx tricykliske antidepressiva og antiepileptisk medicin ved nervesmerter. Af andre smertestillende præparater anbefales gigtmidler ved smerter fra knogler, muskler og led, men kun i særlige tilfælde og kortest mulig tid pga. ikke ufarlige bivirkninger.
Gruppen har ikke undersøgt evidensen for paracetamol, og de har ikke undersøgt SNRI-præparater (en form af antidepressiv medcin) og lidokain plaster hos patienter, der ikke har nervesmerter.
Ikke-farmakologisk behandling kan fx være træning, neuromodulation (afledning fx), psykologisk behandling, mindfulness baseret stress reduktion, tværfaglig rehabilitering, manipulationsbehandling og akupunktur.

Overvej afprøvning af opioider hos patienter med kroniske non-maligne smerter, når anden non-farmakologisk og farmakologisk behandling er afprøvet.

Anbefalingen er SVAG.
”Opioidbehandling kan være indiceret hos en mindre gruppe patienter med svære invaliderende smerter, hvor afprøvning af opioidbehandlingen medfører effekt på såvel smerter som funktionsniveau indenfor kort tid”.

Opioider anvendes ikke hos patienter med et aktuelt alkohol- og/eller stofmisbrug.
Stærk anbefaling MOD.

Overvej afprøvning af opioider, når anden non-farmakologisk og farmakologisk behandling er afprøvet, hos patienter med kroniske non-maligne smerter og aktuel psykiatrisk sygdom (men først når den psykiatriske sygdom er under kontrol).
SVAG anbefaling.

Problemer med tanker og humør samt personlighedsforstyrrelser bør ”adresseres”, før man behandler med opioider. Antidepressiv behandling bør som minimum være opstartet og have begyndende effekt. Følelsesmæssig belastning og traumatiske oplevelser bør også først adresseres.

Overvej afprøvning af opioider, når anden non-farmakologiske og farmakologisk non-opioidbehandling er afprøvet, hos patienter med kroniske non-maligne smerter og tidligere alkohol- og/eller stofmisbrug.
SVAG anbefaling.

Overskrid ikke max dosis på 100 mg morfinekvivalenter for patienter med kroniske nonmaligne smerter, der skal opstarte behandling med opioider.
STÆRK anbefaling.

Patienten observeres stærkt for psykisk afhængighed.
Har patienten brug for mere end 100 mg morfinekvivalenter konfereres med speciallæge.
Begrebet morfinekvivalenter bruges, fordi der findes mange præparater, som har forskellige dosering. Fx dolol med styrker på 50 og 100 mg. 100 mg dolol svarer til 10 mg morfin. Jeg har lavet en omregningstabel, der ligger under punkt 8 under afsnittet ”Smerter og medicin” under ”Lev med whiplash”, hvis du ikke er klar over, hvor mange morfinekvivalenter, du evt. får)

Overvej at begrænse dosis af opioider til 50 mg morfinekvivalenter for patienter med kroniske non-maligne smerter, der skal opstarte behandling med opioider.
SVAG anbefaling.


Overvej omlægning til et andet opioid hos patienter med kroniske non-maligne smerter i opioidbehandling, som fortsat har invaliderende smerter og/eller uacceptable bivirkninger.
SVAG anbefaling.

Uacceptable bivirkninger er sedation, påvirket kognitiv funktion, kvalme/opkastning og skal føre til reduktion af dosis eller skift til et andet opioid.
Acceptable bivirkninger er obstipation og mundtørhed.

Overvej aftrapning af opioidbehandlingen hos patienter med kroniske non-maligne smerter fremfor at fortsætte med uændret dosis. Denne overvejelse bør især foretages hos patienter, som er i behandling med 100 mg morfinekvivalenter eller mere.
SVAG anbefaling.

Aftrapning kan være aktuelt ved manglende effekt på smerter og/eller funktionsniveau, manglende overholdelse af behandlingsplan, tegn på misbrug, alvorlige opioidrelaterede bivirkninger eller at patienten ønsker at trappe ned.

Overvej tværfaglig indsats for patienter i opiodbehandling for kroniske non-maligne smerter, som ønsker at trappe ud af behandlingen, men som oplever svære udfordringer hermed.
SVAG anbefaling.

Kilde: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/25686858E4D641648EEE0FF4448CA060.ashx


MINE KOMMENTARER:
Der har længe været et opgør med brugen af opioider i Danmark. Når Sundhedsstyrelsen nu udsender en national klinisk retningslinje – NKR - på området, kan det skyldes et massivt pres i forhold til at handle på det øgede forbrug af opioider i Danmark. Det er helt fint. Men jeg må undre mig over, at de vælger at tage udgangspunkt i en vejledning stammende fra Canada, som tilrettes danske forhold. Det ser mildest talt ud, som om de har sprunget over, hvor gærdet er lavest. Smerteområdet har aldrig haft den store bevågenhed i Danmark, og det ser ud til, at det fortsætter. Hvorfor laver Sundhedsstyrelsen ikke en dansk vejledning?

Selvfølgelig skal valget af opioider være det sidste valg, når en kronisk smertepatient skal behandles. Når det er sagt, kan man ikke bare lave sådanne overordnede regler, som skal gælde for alle. Uanset, hvad de fejler. Uanset årsagen til deres smerter. Det virker mildest talt ufagligt og uvidenskabeligt. Der er stor forskel på både smerter og sygdomme og derfor også på behandling.

Mht. at have et øvre loft for, hvor meget morfin en patient, der har kroniske smerter, må få, synes jeg er helt fint, for mange læger har bare øget dosis igen og igen uden, at de har vejledt deres patienter til at trappe en anelse ud med jævne mellemrum, så de netop undgår at skulle øge dosis for at opnå samme effekt (se evt. punkt 5 under ”Smerter og medicin”, som du finder under afsnittet ”Lev med whiplash”).
Man kan således sige, at retningslinjen bla er blevet til på grundlag af lægers manglende viden om smertebehandling. Hhhhmmmm.

Det ser også ud til, at de har sprunget over, hvor gærdet er lavest mht. indsamling af evidens på området. Måske er der kun sparsom evidens, men kan man så overhovedet lave en sådan retningslinje? I stedet er tiden inde til, at der forskes langt mere i de enkelte præparater, der anvendes til smertebehandling samt en sammenligning af virkningen herad, end det hidtil er sket.

Jeg husker, at en fagperson på et tidspunkt undersøgte effekten og brugen af NKR. Generelt. Vedkommende kom frem til, at vejledningerne er så brede, at de ikke bruges i praksis. Derfor implementeres de heller ikke. Praktikere vil simpelthen ikke bruge tid på det. I stedet anvendes retningslinjer, der er bestemt af overlægen eller læger med viden på området. Det var hendes konklusion af undersøgelsen.  
 


..........................................................................

20.12 2018 - DANMARK HYLDER IKKE UAFHÆNGIG FORSKNING

Ligene i Gøtzsche-sagen vælter ud af skabene.
Peter Gøtszceh, professor og nu suspenderet direktør i Nordic Cochrane taler ud i en kronik i Politiken.

Hele sagen ligner en kæmpemæssig interessekonflikt.
Wilson, der er leder er International Cochrane har blandet sig i fyringen af Peter Gøtzsche og trumfet den igennem.
Wilson har fra start angrebet, at Cochane Nordic har lavet en ny undersøgelse af HPV og fundet, at det kan give alvorlige neurologiske skader. Det blev fremlagt på Rigshospitalet den 12.10 2018. De alvorlige bivirkninger har vi som offentligehd ikke hørt meget til. Dette er virkelig forunderligt og skaber en utryghed uden lige. For hvem er det lige, der skal beskytte hvem, når det kommer til uvildig forskning?! Eller mangel på samme?

I stedet for at beskytte Cochrane Nordic og den vigtige stemme, de udgør i denne sag, hvor alt ser ud til at være råddent, fyrer Rigshospitalet Gøtzsche.  Tænk, at læger bevidst sidder og kalkulerer med, at der er en vis mængde unge kvinder, der får sådanne bivirkninger og aldrig kommer til at fungere normalt. Hvorfor? Jeg lærer aldrig at forstå, at egeninteresser kan stå over patienters ve og vel.
Kvinder får oven i købet at vide, at de er psykisk syge. Jeg er dybt beskæmmet.

Det virker som en utidig indbladen fra Wilson og et tegn på, at han ikke selv har rent mel i posen – at netop han ikke lever op til Cochranes mål om at være uvildig. Og det vælger Rigshospitalet at lytte til, når de vælger at fyre Peter Gøtzsche. Jeg kan dog ikke forestille mig andet, end at det her også er en personlig vendetta mod en læge, der ikke retter ind efter flokken i Danmark. Gøtzsche har ofte været ude med riven, og nu er der formentlig pay back time. 

Hans fyring sender desværre signaler om, at det er nu ok som læge at have interessekonflikter og fremme egne interesser.

Selv siger Gøtzsche: ”Sagen drejer sig ikke om min person, men om vigtige principper, som Cochranes ledelse trådte under fode. Cochranes troværdighed styrtdykkede, fordi jeg er kendt for forskning af høj kvalitet, integritet og ubestikkelighed”.
Hermed siger han også, at der er andre, der leverer forskning af lavere kvalitet og sætter egen integritet og ubestikkelighed over styr.

Peter Gøtzsche traf det valg at melde sig ud af Cochrane Interantional, men det spændte Wilson også ben for ved at manipulere med Rigshospitalet, som ellers hidtil havde sagt, at de kun lagde lokaler til og ikke ville blande sig og erklære udmeldingen ugyldig.
Wilsons stab havde sågar ændret Cochrane Nordics hjemmeside og slettet Peter Gøtzsche som ansat og lagt dybt æreskrænkende udtalelser ud.

Wilson er imod åbne videnskabelige debatter og kvalitet og pålidelighed i konkrete Cochrane oversigter. Han repræsenterer dog kun én af to fløje. Den anden fløj ønsker Cochrane tilbage til de oprindelige værdier med fri videnskabelig debat og uden økonomiske interessenkonflikter, transperans og åbenhed.

Peter Gøtzsche har desværre tabt magtkampen. Cochrane vil fremover ikke være uvildig. Og Nordic Cochrane er i stor fare, da organisationen er taget af finansloven. 50 medarbejdere står måske til fyring.

Gøtzsche har foreslået, at centrets status ændres til center for evidensbaseret medicin. Det samme har flere andre lande gjort. Det vil være til større gavn for Danmark.

Det har taget mange år at opbygge det succerige center, men et minut at ødelægge det. Beslutningen rammer ikke bare ham. Den rammer Danmark. Når man så let kan skille sig af med ubekvemme personer og ødelægge deres forskning og deltagelse i den faglige debat. Det kan få store konsekvenser både sundhedsmæssigt og økonomisk.
 

Det er et angreb på folket, som ikke længere kan stole på videnskaben. Det har vi desværre ikke kunnet længe. Men jeg forstår ikke, at vi ikke har en højere moral i Danmark. Og at især læger ikke har en højere moral end tilfældet tilsyneladende er. I hvert fald nogle. Der findes uden tvivl også "rigtige læger", der er til for patienterne. Men vi ved efterhånden intet om, hvem vi kan stole på og hvem, vi ikke kan stole på.

 

Gøtzsche har selv lagt historien fra Politiken ud på nettet. Den kan i sin helhed læses her.

 

Kilde: http://deadlymedicines.dk/wp-content/uploads/2018/12/G%C3%B8tzsche-Videnskabeligt-justitsmord-p%C3%A5-Rigshospitalet.pdf?fbclid=IwAR3YfqIpaHSQ0XeHpUVM8GwsRpPFpOmD-II0sdUI0PfJL1CSaibpzQ0vtyI

 

 

....................................................................

19.12 2018 - JUSTITSMORD MOD VIDENSKABEN?

Peter Gøtzsche, tidligere direktør i Nordic Cochrane, kalder sin fyring for et ”videnskabeligt justitsmord”, ”brutalt”, en skandale og et angreb på ytringsfrihed og den uafhængige forskning. Han føler sig kriminel efter den behandling, han har fået.


Han var tjenestemand, da han blev fyret og suspenderet med øjeblikkelig varsel under hans første tjenstlige samtalenogensinde. Han fik ikke et varsel forud, selv om han har været medstifter af Cochrane, som de nu fyrer ham fra. Og han måtte ikke engang gå tilbage til sit kontor.


Per Jørgensen, som er vicedirektør på Rigshospitalet har fyret ham, fordi han har mistet tilliden til hans fortsatte ledelse af centret. Den begrundelse finder Peter Gøtzsche ufaglig.


Nordic Cocrane er et forskningscenter i verdensklasse. Fremfor fyring ønskede de en ”gensidig aftale om fratrædelse”. Det ønskede han ikke. Han får alligevel 10 mdr.´s ekstra løn. Det er aldrig sket før, og det tager han som ”et udtryk for, at Rigshospitalet havde en umådelig dårlig sag, der ikke tålte offentlighedens lys. I aftalen stod bla.: Der er enighed mellem parterne om, at indholdet af aftalen ikke kommunikeres til tredjepart. Udmelding til medarbejdre og relevante interne og eksterne samarbejdspartnere aftales med direktionen. Aftalen er til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav mellem parterne uden præjudice”. 

Han takkede dog nej, fordi hans ytringsfrihed ikke er til salg.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6909107/Ministerium-spillede-central-rolle-i-sag-om-Peter-G%C3%B8tzsche?fbclid=IwAR3N9q7oWyv8TiBoRyhx8-ACtTJ5HSOCmXV9y8-jxJ55FpLA59ZvVAQkmis

MINE KOMMENTARER:
Det er store ord, Peter Gøtzsche selv anvender om sin fyring: justitsmord, skadale, #brutalt”, et angreb uafhængig forskning og på ytringsfriheden. Udefra – med de oplysninger, der efterhåndenen er kommet fra andre end ham selv – ser det ud til, at han har ret. Det ser også ud til, at der har været stor berøringsangst blandt beslutningstagerne siden, han ikke fik advarsel, men blev fyret på stedet. Der skal noget til at fyre en tjenestemand.

Det virker som en ualmindeligt umenneskelig måde at gøre det på. Noget tyder på, at de ikke har turdet lade ham gå tilbage. Måske pga. frygt for hans personales reaktioner, når han fortalte dem om fyringen.

Indholdet i aftalen kunne tyde på, at det er et justitsmord, og at
Rigshospitalet har ønsket, at det ikke kom frem i dagens lys ved at give ham nogle ekstra måneders løn og en mundkurv. Hvordan de kan forestille sig det ske med Peter Gøtzsche, er dog svært at forstå. Han har jo ikke ligefrem været manden, der har stukket hovedet i busken på noget tidspunkt i sin karriere. Så hvorfor skulle han afslutte med at gøre det? De må have taget helt fejl af ham. Eller også har de givet ham muligheden, så de selv bagefter kan sige, at de forsøgte ikke at få det ud i offentligheden af hensyn til ham selv? Det er svært at vide.

Selv ser han det som en knægtelse af hans ytringsfrihed, og det ser også sådan ud. Peter Gøtzsche har kæmpet imod uretfærdighed, og skulle hanså stikke halen mellem benene for at redde sit eftermæle? Det kan man slet ikke forestille sig. Man kan tvært imod forestille sig, at det ikke får lov at "dø i stilhed". Vi har nok ikke hørt det sidste i denne sag endnu.


................................................................................


18.12 2018 - PLEJE AF HJERNEN EFTER HJERNERYSTELSE
Dette er den femte af 5 artikler om hjernerystelse.

Retningslinjerne efter hjernerystelse er meget uensartede. Nogle får at vide, at de skal ligge i sengen i 14 dage bag nedrullede gardiner, mens andre får besked på blot at gøre, som de plejer. Der står også stadig nogle steder, at man skal have været bevidstløs for, at der er tale om hjernerystelse og at man ikke kan få hjernerystelse, når man ikke har slået hovedet, som fx ved piskesmæld.


Neuropsykologen anbefaler ro, hvile, dæmpet belysning ved hovedpine, at du respekterer træthed, husker at hjernen skal have en pause, mere søvn, især i starten, hold pauser, hvis du har koncentrationsproblemer, hold også pause, hvis du har synsproblemer, lav kun én ting, hvis du har svært ved at have flere bolde i luften, brug ekstra tid på opgaverne, hvis du er langsommere, end du plejer, brug ørepropper, hvis du ikke tåler lydniveauet, brug solbriller, hvis du er følsom overfor lys, bevæg dig forsigtigt, hvis du bliver svimmel ved for hurtige bevægelser, har du ordfindingsproblemer sætter du tempoet ned og overvejer, om du skal hvile dig, bliver du mere irriteret så tæl til 10, mens du fortæller dig selv, at det er normalt. Sæt tempoet ned de første dage. Det er der enighed om. Få hvilet og hold hjernen i ro, så den kan restituere. Derfor kan du gå i gang med hverdagens aktiviteter – lidt ad gang. Fx at gå i bad, vaske op, lave mad, gå tur etc. Man må også gerne se lidt fjernsyn eller skrive et par sms´ er, hvis man ikke får forøgede symptomer af det.


Det kan være forskelligt, hvad den enkelte kan klare.  Mærk derfor dine grænser. Øg gradvist dine aktiviteter, så du til slut vender tilbage til et normalt niveau.

Presser du dig selv for meget, vil du kunne opleve, at symptomerne forværres.
Hos nogle kommer symptomerne først senere, hvis du har presset dig selv for meget, kan du få kvalme eller blive meget træt efter måske nogle timer. Derfor er det så vigtigt at finde din helt egen balance for, hvor meget du kan klare.

Dem, der fra start har ignoreret deres symptomer, fx gået på fuldtids arbejde trods stærk hovedpine, kan få forværring, og det kan ifølge forskning tage længere tid, før helingen finder sted, hvis man overanstrenger sig, fordi der er tale om et sårbart system, som netop er i gang med at hele op.


Det er en god ide at gå til din læge, hvis dine symptomer fortsætter. Du kan have brug for mere hjælp til at håndtere dine symptomer. Fx kan Center for Hjerneskade hjælpe.


Overordnet forsøger du fortsat at vende langsomt tilbage til dine normale aktiviteter i et tempo, hvor du ungår at få flere symptomer.


Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hjernerystelsens-mange-ansigter

MINE KOMMENTARER:
Som ved whiplash gælder det om at kunne mærke sig selv og handle hensigtsmæssigt, hvis symptomerne forstærkes eller kommer tilbage, når man har lavet for meget. Som ved whiplash kan det være lettere sagt end gjort, fordi regningen ofte kommer med forsinkelse. Over tid finder man dog ud af, hvordan det skal håndteres.

Selv om der kommer forøgede symptomer betyder det ikke, at du skal starte helt forfra. Det betyder bare, at du skal tage det lidt mere roligt, før du atter øger din indsats i retning af at blive helt rask igen.

Ikke at sygemelde dig fra start er en dårlig ide. Du mærker næppe sin krop de første dage pga. evt. chok. Derfor er en sygemelding efter min overbevisning nødvendig. Mærk efter, hvornår du er klar til at genoptage dit arbejde og gå ikke i gang for tidligt, fordi du mener, du skal. Det er dig, der betaler regningen, hvis der kommer en regning bagefter.

  

......................................................................................

17.12 2018 - PSYKISK OVERBYGNING TIL HJERNERYSTELSE
Dette er den fjerde af 5 artikler om hjernerystelse.

Man skal passe på sig selv, men det betyder ikke, at man skal være i fuldstændig ro. Find en balance.  Andre kan have mange skrækhistorier, som kan vække bekymring. De fleste med hjernerystelse ender dog uden mén.

Forskning viser, at det betyder noget, at man kan bevare roen og optimismen.
Da det som regel er forbigående, er der ingen grund til at bekymre sig unødigt.
Stress, uro og bekymringer kan forstærke symptomer og føre til onde cirkler med øget bekymring og flere symptomer etc. Vær derfor tålmodig og tro det bedste.

De små nervetråde, der er blevet strakt og vredet, og som sender signaler til andre hjerneceller, skaber forstyrrelse i kommunikationen mellem cellerne.
Under healingsprocessen repareres disse forstyrrelser og de kemiske balancer genoprettes mellem nervecellerne, ligesom skadede celler fjernes.
Det sker normalt inden for et par uger. Går der et par måneder, er det dog ikke unormalt.
Hos børn kan det typisk tage længere tid, formentlig fordi hjernen er under udvikling. Men som regel er de raske igen indenfor 4 uger.

Forsvinder symptomerne ikke indenfor 14 dage kan der opstå bemymringer, og kommer der en dårlig periode, at kan det også vække bekymring. Men det er fuldstændig normalt.

Som følgevirkninger til hjernerystelse kan du få spændinger i nakke, ryg og hoved pga. måden, skaden er sket på. Især hvis du har fået vrid eller slag eller forstrækning.

Nogle har svært ved at klare, at de ikke tåler så meget og ønsker kun at blive sig selv igen og forstår ikke, at det trækker ud. Gør du ikke noget ved dette, risikerer du at få en psykisk overbygning. Nogle får angst eller depression og trækker sig, fordi livet ikke er værd at leve.

Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hjernerystelsens-mange-ansigter

MINE KOMMENTARER:
Dette får lige en lille dregning i retning af ”funktionel lidelse”, fordi der gøres meget ud af at undgå bekymringer. Det er uden tvivl fuldstændig korrekt, at der kan komme onde cirkler, hvis symptomerne fortsætter, og bekymringen sætter ind.

Bekymringstanker er sjældent befordrende i nogen som helst sammenhæng. Det er tanker om hvis såfremt ifald ….. som kan føre til skrækscenarier, der formentlig aldrig opstår. Derfor er bekymringstanker ikke hjælpsomme.  

Alle syge kan dog have bekymringstanker, uanset hvad de fejler, hvis helingsperioder trækker ud. Uden at man af den grund behøver at have ”funktionel lidelse”. Får man det, bliver man formentlig først for alvor syg og bekymret og frustreret og stresset og………. pga alle følgevirkningerne af en sådan ”diagnose”.

Det, der kan undre er, at bekymringstanker nævnes som noget specielt efter hjernerystelse – og for den sags skyld også efter whiplash. Hvorfor nævnes de ikke i forhold til alle sygdomme? Det er her, kæden hopper af. For informationen er jo korrekt. Det er bare det, at det synes at være noget specielt, hvis man har fået hjernerystelse! Der refereres oven i købet til forskning, men havde forskningen fundet sted i forhold til hjertesygdom, diabtes, KOL eller andre anerkendte sygdomme, ville resultatet formentlig have været det samme: Det er bedre ikke at bekymre sig. 

........................................................................
 

16.12 2018 - DIAGNOSTICERING AF HJERNERYSTELSE
Dette er den tredje af 5 artikler om hjernerystelse.

Lægen stiller udelukkende diagnosen ud fra symptomerne, da hjernerystelse ikke kan ses på skanning endnu.
Man forsker i at finde skanningsapparater, hvor fx væskegennemstrømning i hjernen kan aflæses. De er meget dyre indtil videre og alene beregnet til forskning.

Der arbejdes også med at finde såkaldte biomarkører i blodet, fordi der udskilles bestemte stoffer, når hjernen påvirkes. De bruges allerede i dag til at vurdere, om patienten skal sendes videre til skanning af hjernen.
Indenfor sport, anvendes SCAT5-test, som kan bruges til indledningsvist til at vurdere, om der er hjernerystelse. Testen indeholder bla nogle spørgsmål og nogle observationer. De skal dog sammenlignes med prøver fra personen, der er taget tidligere, mens personen var uskadt.
Der findes endnu ingen tests, der kan bruges på hospitalsafdelinger eller praktiserende læger.

Har du fået at vide, at du ikke har hjernerystelse, men oplever fortsatte symptomer, bør du tage til din egen læge. Det er egen læge, der sender dig videre til en speciallæge, hvis det er nødvendigt. Dog har en neurolog heller ikke andet end dine symptomer at forholde sig til.

Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hjernerystelsens-mange-ansigter

MINE KOMENTARER:
Det er fortsat ikke muligt at stille diagnosen vha. hverken skanning eller biomarkører, men der arbejdes på sagen. Da min veninde for ca. 1 år siden fik en hjernerystelse under et besøg hos mig, fik hun taget en blodprøve, som skulle vise, om der var udsivning af biomarkører i hjernen. Det var der heldigvis ikke, så hun kunne komme med mig hjem til overvågning hver 2. time de næste 24 timer. Havde der været biomarkører, skulle hun have været indlagt, fordi de er tegn på, at der er sket en større vævsskade.

Det er altså ikke muligt at måle biomarkører i forbindelse med mindre vævsskader endnu. Men da sportsverdenen er blevet meget opmærksom på langtidsvirkninger efter uopdagede hjernerystelser eller efter for tidlig genoptagelse af sport, kommer der helt klar til at ske noget på området.

Desuden må vi ikke glemme, at Folketinget har bevilget satspuljemidler til oprettelse af et center for Hjernerystelse. De er allerede startet, og vi har sendt dem hvidbog om whiplash og hjernerystelse, så vi sikrer os, at de også har fokus på whiplash. De er dog allerede klar over, at mange whiplashskadede også får hjernerystelse.  

.........................................................................



15.12 2018 – HVAD ER HJERNERYSTELSE

Dette er den anden af 5 artikler om hjernerystelse.

Ronni Lykke Bødker, formand for Hjernerystelsesforeningen mener, at der er alt for mange tilfælde af hjernerystelse, der overses, hvilket er et stort problem, for hjernen skal have ro til at komme sig. Man skal finde en balance, der passer og ikke blot lægge sig i sengen eller blot fortsætte som vanligt.


Hjernerystelse opstår oftest efter fald, trafikulykker og hovedskader.

Der er også mennesker med piskesmæld, der har fået hjernerystelse uden, at der har været et slag mod hovedet, siger neuropsykolog Nicole Deleu.

Der er ingen tal på, hvor hårdt et slag skal være, før man kan få hjernerystelse.
Man ved egentlig ikke, hvor meget eller hvor lidt, der skal til, eller hvor slaget sidder, før hjernen reagerer.

Desuden er der tvivl om, det tager længere tid at komme sig, hvis symptomerne har varet et stykke tid, før diagnosen stilles.

Symptomerne er oftest forbigående og forsvinder hos de fleste efter 2-14 dage. Men hos nogle varer det måneder.

Et år efter er 85-90 % symptomfrie.  

Den største risiko for følgeskader er ved rotation af hjernevævet – ved fx et skævt slag, så hovedet drejer. Men ellers er det svært at forudsige.

Det er ikke farligt at få hjernerystelse, med mindre man ikke får symptomer på alvorlige blødninger i hjernen.

Hjernens funktion, er påvirket ved hjernerystelse.

Man kan ikke se de små mikroskopiske forandringer på en hjerneskanning, som kan opstå, fordi der skabes trykbølger i hjernen ved bevægelsen. De sendes gennem hjernevævet, som kan bevæges og skifte retning eller ramme kraniekassens sider. 

Hjernen strækkes og forskydes, og hjerneceller kan skades. Det samme kan de små blodkar i hjernen.

”Man mener, at både blodgennemstrømningen og kommunikation mellem cellerne bliver forstyrret, så hjernen kommer ud af balance og ikke fungerer som normalt. At flere af de kemiste processer i hjernen bliver påvirket” siger neuropsykolog Nicole Deleu.

Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hjernerystelsens-mange-ansigter
MINE KOMMENTARER:
Det glæder mig, at neuropsykologen her nævner, at whiplash kan være årsag til hjernerystelse. Hjernerystelse opstår ikke blot ved et direkte slag, men kan også opstå, når hjernen kastes ind mod kraniekassen, hvilket sker to gange under en whiplashbevægelse.

Der er fortsat mange ting, man ikke ved om hjernerystelse – hvor hårdt et slag, der skal til, hos hjem symptomerne fortsætter ud over den akutte fase, hvad der helt konkret sker i hjernen under og efter en hjernerystelse. Men noget ved man. Det er dog tilsyneladende ikke nok til, at lægerne er enige eller siger det samme til deres patienter.

Det synes logisk, at hjernerystelse kræver, at hjernen hviler for at kunne restitueres tilstrækkeligt. Det er med hjernerystelse som med whiplash op til den enkelte at finde balancen mellem foretagsomhed og hvile.
Det kan ikke være anderledes, så længe man ikke kan måle fx i blodet, hvor svær hjernerystelsen er, og ud fra det give en vejledning. Om det nogensinde kommer dertil, vides ikke, men jeg tror det helt sikkert. Man kan måle så meget andet, så hvorfor ikke også hjernerystelse/whiplash. 


...........................................................................

14.12 2018 – HJERNERYSTELSE, HVAD ER DET

Dette er den anden af 5 artikler om hjernerystelse.

Ronni Lykke Bødker, formand for Hjernerystelsesforeningen mener, at der er alt for mange tilfælde af hjernerystelse, der overses, hvilket er et stort problem, for hjernen skal have ro til at komme sig. Man skal finde en balance, der passer og ikke blot lægge sig i sengen eller blot fortsætte som vanligt.


Hjernerystelse opstår oftest efter fald, trafikulykker og hovedskader.

Der er også mennesker med piskesmæld, der har fået hjernerystelse uden, at der har været et slag mod hovedet, siger neuropsykologen.

Der er ingen tal på, hvor hårdt et slag skal være, før man kan få hjernerystelse. Man ved egentlig ikke, hvor meget eller hvor lidt, der skal til, eller hvor slaget sidder, før hjernen reagerer.


Desuden er der tvivl om, det tager længere tid at komme sig, hvis symptomerne har varet et stykke tid, før diagnosen stilles.


Symptomerne er oftest forbigående og forsvinder hos de fleste efter 2-14 dage. Men hos nogle varer det måneder.

Et år efter er 85-90 % symptomfrie.

Den største risiko for følgeskader er ved rotation af hjernevævet – ved fx et skævt slag, så hovedet drejer. Men ellers er det svært at forudsige.

Det er ikke farligt at få hjernerystelse, med mindre man ikke får symptomer på alvorlige blødninger i hjernen.

Hjernens funktion, er påvirket ved hjernerystelse.

Man kan ikke se de små mikroskopiske forandringer på en hjerneskanning, som kan opstå, fordi der skabes trykbølger i hjernen ved bevægelsen. De sendes gennem hjernevævet, som kan bevæges og skifte retning eller ramme kraniekassens sider. 

Hjernen strækkes og forskydes, og hjerneceller kan skades. Det samme kan de små blodkar i hjernen.

”Man mener, at både blodgennemstrømningen og kommunikation mellem cellerne bliver forstyrret, så hjernen kommer ud af balance og ikke fungerer som normalt. At flere af de kemiske processer i hjernen bliver påvirket” siger neuropsykolog Nicole Deleu.

Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hjernerystelsens-mange-ansigter

MINE KOMMENTARER:
Det glæder mig, at neuropsykologen her nævner, at whiplash kan være årsag til hjernerystelse. Hjernerystelse opstår ikke blot ved et direkte slag, men kan også opstå, når hjernen kastes ind mod kraniekassen, hvilket sker to gange under en whiplashbevægelse.

Der er fortsat mange ting, man ikke ved om hjernerystelse – hvor hårdt et slag, der skal til. Hvem der får symptomer ud over den akutte fase. Hvad der helt konkret sker i hjernen under og efter en hjernerystelse.
Men noget ved man. Det er dog tilsyneladende ikke nok til, at lægerne er enige eller siger det samme til deres patienter.

Det synes logisk, at hjernerystelse kræver, at hjernen hviler for at kunne restitueres tilstrækkeligt. Det er med hjernerystelse som med whiplash op til den enkelte at finde balancen mellem foretagsomhed og hvile.
Det kan ikke være anderledes, så længe man ikke kan måle i blodet, hvor svær hjernerystelsen er, og ud fra det vejlede patienten. Der er nok ingen tvivl om, at det lader sig gøre en skønne dag, som forhåbentlig ligger ikke alt for længe ude i fremtiden.  


..........................................................................
 

13.12 2018 - SYMPTOMER PÅ HJERNERYSTELSE
Dette er den første af 5 artikler om hjernerystelse.


Ca. 20.000 patienter får diagnosen hjernerystelse hvert år. Dertil kommer dem, der ikke opdages eller ikke kontakter en læge. Knap halvdelen indlægges i 2-3 døgn svarende til ca. 25 indlægger dagligt.


Hjernerystelse kan føles som tømmermænd eller influenza uden feber. Det kan give irritation og koncentrationsbesvær.


Ved hjernerystelse taler cellerne i hjernen dårligere sammen pga kemiske ændringer. Derfor kan hjernerystelse vise sig på mange måder.


Det er ”ikke slagets hårdhed, der er afgørende for, hvor længe man skal døje med symptomerne efterfølgende”.


Googler man hjernerystelse finder man ud af, at man ikke har været bevidstløs, kastet op eller har egentlig hovedpine, som er de typiske tegn på hjernerystelse, skal du vide, at du alligevel kan have hjernerystelse med symptomer som fx en en tyngdefornemmelse, der der ikke slipper, ligesom det kan knibe med koncentrationen ved skærmen. Irritationen ligger måske også lige under overfladen.


Der kan være følgende symptomer på hjernerystelse:

Hovedpine/trykken i hovedet, kvalme, opkastning, svimmelhed, træthed/mental udmattelse, langsom tænkning, koncentrationsproblemer, problemer med overblik, øget irritabilitet, øget følsomhed overfor lys og/eller lyd, synsproblemer – fx svært ved at læse, se tv, bruge computer, mennesker, der bevæger sig etc.

Men symptomerne kan være meget forskellige, siger neuropsykolog Nicole Deleu fra Center for Hjerneskade i København.

Nogle har trykken for hovedet, bliver følsom overfor lys og lyde og husker og koncentrerer sig dårligere, ligesom lunten kan være kort.

”Mange fortæller, at det næsten kan føles som tømmermænd eller som at have influenza uden feber. Andre beskriver det som, at der er grus i maskineriet, hvor hjulene ikke kører, som de plejer. Og så er der mange, der fortæller, at de hurtigt bliver meget trætte og ikke kan overkomme særlig meget ad gangen. Udmattelse er i en grad, de aldrig har prøvet før, nærmest som en flodbølge af træthed, der gør, at de for eksempel slet ikke kan overskue, hvordan de midtvejs i en gåtur skal komme hjem” siger hun.

Det er ikke alle, der har alle symptomerne.
Har man mistanke om hjernerystelse, skal man selvfølgelig kontakte sin læge.
Lægen kan give råd og vejledning og stille diagnosen.

Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hjernerystelsens-mange-ansigter

MINE KOMMENTARER:
Mange whiplashskadede mennesker får en samtidig hjernerystelse uden, at den diagnosticeres. Derfor er det vigtigt, at man selv er opmærksom på det. Ofte opdager man dog først langt senere, at det har været tilfældet, fordi man netop ikke har været bevidstløs eller haft kvalme.

Selv beskrev jeg min tilstand efter ulykken sådan: Det føles, som om jeg har tømmermænd og influenza med 40 i feber samtidig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg havde hjernerystelse. Da jeg fik at vide, at jeg skulle gå hjem og gøre, som jeg plejer, drog jeg under ingen omstændigheder omsorg for min hjerne. Om det har fået betydning for mig på sigt, skal jeg dog lade være usagt. Jeg kan dog stadig have perioder, hvor jeg husker dårligere og har nedsat koncentration og mister overblikket hurtigt.

I det nye vejledningsmateriale, vi nu er i færd med at lave til whiplashskadede for Whiplashforeningen, vil der blive lagt vægt på, at man kan have både whiplash og hjernerystelse og hvad, man kan gøre ved det.  


..........................................................................
 

12.12 2018 - SYGEDAGPENGESAGER KAN IFØLGE RETTEN GÅ OM

Den 4. maj 2018 slog Østre Landsret fast, at en kommune ikke må stoppe udbetalingen af syge sygedagpenge eller sygedagpengerefusion med tilbagevirkende kraft, når folk er uarbejdsdygtige.


Esbjerg Kommune har nu slået det officielt op, da det betyder, at dem, hvis udbetaling er standset efter sygedagpengebestemmelsernes § 7 om uarbejdsdygtigmed med tilbagevirkende kraft, kan få deres sager genoptaget.

Borgerne skal henvende sig til an navngiven fagkonsulent, som ser på deres sag.

Kilde: http://www.goesbjerg.dk/retten-har-talt-sygedagpengesager-kan-gaa-om/


MINE KOMMENTARER:
Det er glædeligt, at retfærdigheden overfor kommunerne nu sker fyldest – i hvert fald hvad angår tilbagebetaling af uretmæssigt stop af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.
Kommunerne har i årevis forsøgt at gå til græsen – og også over i deres iver efter at spare kommunale kroner.

I Esbjerg har kommunen lavet et opslag, fordi de har snydt folk og ønsker at give dem deres penge tilbage. Hvad med andre kommuner? Der må være mennesker, der har oplevet det samme i mange andre kommuner. Er du én af dem, kan du henvende dig til kommunen og henvise til Østre Landsrets dom i sagen.

Hvor mange mennesker og familier er mon kommet i klemme på den konto? Det kan godt være ret mange.

Retten har talt. Det ser ikke ud til, at kommunen anker til Højesteret. Så det er formentlig ikke en mulighed. Nu må de krybe til korset og betale folk deres penge tilbage. En dejlig julegave til dem, der har uberettiget har fået tyvstjålet deres eksistensgrundlag. Men de får dog næppe pengene til jul. Mon ikke der går en rum tid, før alle sager er behandlet igen.

 

.............................................................................

11.12 2018 - LARS LØKKES SUNDHEDSREFORM KAN KOSTE PATIENTERNE DYRT

Der er afsat 535 mio. kr. til sundhedsreformen, som præsenteres næste år.
Dansk Folkeparti har indgået aftale med regeringen.

Formand for Overlægeforeningen Lisbeth Lintz mener dog, at pengene kan bruges bedre, fordi en strukturreform ikke løser de udfordringer, der er på sundhedsområdet.
Hun mener, at de mange millioner kunne bruges bedre til at forbedre behandlingen indenfor det nuværende sundhedsvæsen.

Økonomien er presset bla. pga. stigende medicinudgifter og et konstant stigende behandlingsbehov med flere ældre og syge med kroniske sygdomme. Også det nære sundhedsvæsen trænger til at blive styrket. Det løses ikke uden flere ressourcer. Hun finder, at effekten af en kommende reform er tvivlsom. ”For man kan jo ikke bruge de samme penge to gange”, siger hun. Hun mener, at Regeringen bør tale med eksperter og medarbejdere.


Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om behovet for en sundhedsreform. Reformen skal have fokus på at sikre et mere sammenhængende sundhedsvæsen, som er tættere på borgernes hverdag. Formålet er bl.a. at sikre bedre sammenhæng på tværs af sektorer og at understøtte en omstilling af behandlingen af bl.a. kronikere fra sygehusene til primærsektoren."

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1576-overlaeger-sundhedsreform-kan-blive-dyrt-for-patienterne.html

MINE KOMMENTARER:
I går skrev jeg om en ny bog lavet at et menneske med kronisk sygdom. Hun efterlyser en mentor, der kan følge patienten gennem systemet pga. det manglende samarbejde mellem sektorer, hvor patienten bliver egen projektmager for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det kan enhver sige sig selv, at alt for mange ikke har ressourcer til og derfor kommer mange voldsomt i klemme.

Nu ser det dog ud til, at regeringen vil sørge for, at der kommer en større sammenhæng mellem de forskellige sektorer, hvilket er på høje tid i vores særdeles opsplittede sundhedsvæsen, hvor nogle tager sig af et knæ, andre af genoptræning, atter andre af sygedagpenge, men ingen af dem taler ret meget sammen. Kan regeringen opnå det med de 536 afsatte millioner kroner tror jeg, at vi kan udgå, at de bruges til at indføre endnu flere specielle behandlinger og endnu mere medicin, som ofte er unødvendig, fordi der faktisk allerede findes præparater på markedet, der er anvendelige.

Det er nødvendigt at begynde at foretage en meget skrappere prioritering. Vi må alle indse, at der ikke er penge til at behandle alle med alle de dyreste og nyeste behandlingsmuligheder. Mit motto er – som så mange andres - mere sundhed til flere. For lige nu er der alt for mange af dem, der ikke hører til i de ”fine” lægelige specialer med store patienteforeningen bag og dem, der hører til i flere specialer samtidig, der betaler prisen for at sundhedsvæsen, der set fra deres position er dybt kritisabelt.

Antallet af fejldiagnosticeringer stiger og stiger af samme grund. Egen læge agerer portvagt og forhindrer, at patienterne undersøges tilstrækkeligt. Det stiller enorme krav til praktiserende lægers viden. Det er ikke muligt for en praktisrende læger at kende alle sygdomme i dybden. Dette er jo netop en af grundene til, at de skal kunne sende de syge videre til hospitalerne. Men også dette forhindres nu for de mange, der får ”funktionel lidelse”, som nu ser ud til at blive en større og større skraldespand, fordi det er en hurtig måde at stille en diagnose på, når man ikke kan finde andet.
Selv læger er begyndt at reagere på det.
  


.....................................................................

10.12 2018 - SYGE OG HANDICAPPEDE MÅ SELV FINDE VEJ I SYSTEMERNE

Det er svært for syge og handicappede som må selv være projektledere og finde vej i kringlede systemer af læger, jobcentre og hospitaler siger Bente Bøllingtoft Lindstrøm. Hun er forfatter til bogen ”Inspiration til et godt liv – sammen med sygdom og handicap”.


Rammes man af pludselig sygdom eller en ulykke, kan man ikke forvente, at man får det, man har brug for eller at velfærdssamfundet træder til med en uvildig hjælper, der kan vise vej. Du må ofte selv finde vej i systemet.


Hun har interviewet 12 mennesker med sygomme/handicaps og fortæller også om egne erfaringer med en sjælden sklerose-sygdom, men også oplevelser som pårørende.


Da hun selv blev syg gik det op for hende, at hun selv måtte tage styringen i det offentlige system. Mange har dog ikke ressourcerne til selv at tage affære.

Hun kan læse sig til meget, men der manglede noget om, ”hvad helt almindelige mennesker – uden de samme personlige og økonomiske ressourcer som kendisserne – gør”, siger hun. Derfor har hun skrevet en selvhjælpsbog med en praktisk guide til, ”hvad man skal have overblik over, hvordan man bedst kommunikerer konstruktivt med det offentlige, hvor man kan søge hjælp, og hvordan både den syge og de pårørende kan skabe et godt liv”.

Problemet er bla, at de forskellige systemer er meget dårlige til at tale sammen. Derfor må man selv medbringe det relevante. Man kan også skulle insistere på at få lavet bestemte undersøgelser. Og man kan skulle insistere på at blive taget alvorligt. Læger har travlt pga nedskæringer. Derfor har det stor betydning, om man selv er god til at forklare sin situation på kort tid. Hun måtte selv betale for at få lavet den undersøgelse, der stillede hendes diagnose. Lægen sagde, at hun nok havde influenza.


En anden patient i bogen får først konstateret fremskreden kræft i skjoldbruskkirtlen flere år efter, at han første gang gik til sin læge med symptomer.

Også i beskæftigelsessystemet er man nødt til selv at tage styringen og have styr på sine rettigheder, tidsfrister m.m.
Alt skal man kunne dokumentere.
Hun mener, at man ikke skal skælde ud og hælde sine frustrationer ud over ansatte. Det gør det sværere at få hjælp. Vær i stedet velforberedt og samarbejdsvilling.

Hun finder det helt urimeligt, at folk skal stå med det hele selv. Det er et kæmpe ansvar. Folk føler sig alene. Derfor mener hun, at den syge fra start bør tilknyttes en person, der kan hjælpe dem gennem forløbet.

I forvejen bruges der talrige ressourcer på misforståelser. De penge kunne gives bedre ud på en mentor med en coachuddannelse.

Sagsbehandlerne ignorerer desværre lægeerklæringer, der siger, at en borger ikke kan arbejde. Har borgeren fået en diagnose, må det respekteres i kommunen.

I stedet for at borgeren skal arbejdsprøves igen og igen bør to uvildige læger vurdere og undersøge den syge. Så skal systemet rette sig efter det.

Kilde: https://www.ugebreveta4.dk/forfatter-er-du-syg-skal-du-selv-vaere-projektleder_21455.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Kvinden har skrevet en bog om, hvordan man gebærder sig i sundhedssystemet og det sociale system. Hun beskriver problemerne på samme måde, som Det Etiske Råd beskrev dem, da de arbejdede med diagnoser. De nåede også frem til, at man bør have tilbud om at blive tilknyttet en person, der kan hjælpe en og tale ens sag. Jeg er dog ikke sikker på, at det er den rigtige vej at gå. Er det ikke kun endnu et plaster på et system, der fungerer dårligt? Burde man ikke i stedet satse på at få systemerne til at tale mere og bedre sammen? Det tror jeg, at patienterne vil være bedst tjent med. Problemet er igen de vandtætte skodder, der er mellem forskellige specieler, mellem primær og sekundær sundhedstjeneste, mellem sundhedssystemet og kommunerne etc. Det tror jeg man råder bedst bod på ved at tale langt mere sammen og oprette grupper, der arbejder på tværs. Man skal ikke lave endnu en lappeløsning på et væsen, der er sygt nok i forvejen.

Men bortset fra det, lyder det som en interessant bog. Kan den hjælpe mennesker med at finde en vej gennem systemet, som de ellers ikke er i stand til selv at finde, hvilket er meget svært, er det et godt initiativ fra kvinden side.

Igen får vi lige en historie om, hvor svært det er at få egen læge til at stille den rette diagnoser. Jeg bliver mere og mere harm over, at de praktiserende læger ikke er mere veluddannede, end at det bruger ”funktionelle lidelser” til at give patienten en diagnose, når deres egen viden ikke rækker. De har i sandhed forstået budskabet om ikke at sende patienter til for mange undersøgelser med det resultat, at der nu er alt for mange, der slet ikke sendes til undersøgelse!

 
.............................................................

9.12 2018 - KLAGESAGER TIL STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

Jeg har fået lov at bringe nedenstående opslag af Bente Stenfalk. Tak for det.

De mange – ca. 70 personer - der har indsendt deres erfaringer med ”funktionelle lidelser” eller oplevet at være mistænkt herfor, bliver nu set på at Styrelsen for Patientsikkerhed (SFP).


Bente Stenfalk har offentliggjort følgende svar fra Charlotte Hjort i SFP på facebook:

Kære Bente Stenfalk. Tak for tilsendelse af oplysninger.
Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med sagsbehandlingen af alle de henvendelser, vi har fået. Jeg vil gerne understrege, at det Styrelsen for Patientsikkerhed har hjemmel til, er at se på, hvorvidt der er en konkret fremadrettet patientsikkerhedsrisiko.

Jeg kan se på henvendelserne, at der bl.a. er ønske og forventning om, at vi kan sørge for ændring af diagnoser og fjernelse af selve begrebet funktionelle lidelser. Det er ikke en opgave, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan løfte. Men som tidligere meddelt arbejder vi på at give en tilbagemelding til dem, vi kender identiteten på.


Vi vurderer selvfølgelig også, om der er grundlag for at gennemføre tilsynssager på enkeltpersoner eller organisationer. Tilsynssager er imidlertid ifølge lovgivningen en sag mellem styrelsen og den person eller organisation, som tilsynssagen rejses imod. Det får den enkelte henvender ikke besked om. Men man er selvfølgelig velkommen til at søge aktindsigt.


Med venlig hilsen

Charlotte Hjort
Enhedschef, overlæge, ph.d., MPG

-------------------------------------------------------------

Bente Stenfalk har skrevet følgende svar på ovenstående:

Tak for svar, Charlotte Hjort

Og tak for, at I begynder at behandle de graverende sager, som I har fået tilsendt.

Vil du svare mig på, til HVEM og HVOR vi skal henvende os for at få påbegyndt arbejdet med at få afskaffet de ikke WHO-godkendte og for fysisk syge meget skadelige funktionelle lidelser?

V.h. Bente Stenfalk

-------------------------------------------------------------
Charlotte Hjort fra SFP har givet Bente Stenfalk følgende svar herpå:

Kære Bente Stenfalk. Tak for tilsendelse af oplysninger.

Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med sagsbehandlingen af alle de henvendelser, vi har fået. Jeg vil gerne understrege, at det Styrelsen for Patientsikkerhed har hjemmel til, er at se på, hvorvidt der er en konkret fremadrettet patientsikkerhedsrisiko.

Jeg kan se på henvendelserne, at der bl.a. er ønske og forventning om, at vi kan sørge for ændring af diagnoser og fjernelse af selve begrebet funktionelle lidelser. Det er ikke en opgave, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan løfte. Men som tidligere meddelt arbejder vi på at give en tilbagemelding til dem, vi kender identiteten på.


Vi vurderer selvfølgelig også, om der er grundlag for at gennemføre tilsynssager på enkeltpersoner eller organisationer. Tilsynssager er imidlertid ifølge lovgivningen en sag mellem styrelsen og den person eller organisation, som tilsynssagen rejses imod. Det får den enkelte henvender ikke besked om. Men man er selvfølgelig velkommen til at søge aktindsigt.


Med venlig hilsen

Charlotte Hjort
Enhedschef, overlæge, ph.d., MPG

-----------------------------------------------------------------------------------

Bente Stenfalks svar til Charlotte Hjort:

Du skriver: "en konkret fremadrettet patientsikkerhedsrisiko"..

Det er der helt sikkert, en fremadrettet risiko, hvilket vi har godtgjort med alle de indsendte patientforløb.. men man kan ikke bare springe fortidens synder over, så jeg er glad for, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil tage nogen af de navngivne klagesager op.

"ønske og forventning om, at vi kan sørge for ændring af diagnoser og fjernelse af selve begrebet funktionelle lidelser. Det er ikke en opgave, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan løfte "..

Det må jo så være Sundhedsstyrelsen, som må komme på banen her.. Sundhedsstyrelsen har i en mail til mig skrevet, at Per Fink og andre psykiatere og læger har lov til at benytte diagnoser, som funktionelle lidelser og BDS (som er uden evidens og dokumentation), hvis psykiaterne / lægerne blot gør det samvittighedsfuldt.. !

"Vi vurderer selvfølgelig også, om der er grundlag for at gennemføre tilsynssager på enkeltpersoner eller organisationer"..

Her slipper Forskningsklinikken for Funktionelle Lideler måske ved første øjekast for 'skyld' og tilsynssag, fordi størstedelen af personerne i de til dig indsendte sager er behandlet af andre læger og psykiatere end dem, som er ansat ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, og som har fejl-diagnosticeret og fejl-behandlet ud fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers koncept? Dog skal man ikke glemme sagen om Karina Hansen, som blev behandlet og skadet af lederene fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, og deres fejl-behandlinger af hende.

Men HVEM er så mest skyldig: opfinderen af 'diagnosen' uden evidens eller den læge, som benytter den uden at have undersøgt og SIKRET SIG, at den er valid?

Læger har PLIGT til at VIDE noget om de diagnoser, de udsteder.. så begge parter må have skyld i fejl-diagnoticeringerne af fysisk syge, som har fået en eller flere 'funktionelle'-diagnoser..

Det må kunne lade sig gøre at lave en tilsynssag over en klinik OG dens KONCEPT og de FEJL, BIVIRKNINGER og SKADER, klinikken og konceptet medfører for og påfører syge borgere.

V.h. Bente Stenfalk

-----------------------------------------------------------------------------------

1. Jeg vil nu gerne have at vide af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet og Sundhedsudvalget, om det korrekt opfattet af mig, at det er Sundhedsstyrelsen, som kan beslutte hvilke diagnoser, som må benyttes i Danmark?

2. Kan Sundhedsstyrelsen også beslutte det, SELVOM Danmark har tilsluttet sig at benytte WHOs ICD-10-kodesystem, hvor BDS, Bodily Distress Syndrome, slet ikke findes, og hvor funktionelle lidelser ikke står optegnet som de fysiske sygdomme, som psykiater Per Fink, Søren Brostrøm og ligesindede for tiden påstår, at de 'funktionelle tilstande' hører til under?

3. Og kan det lade sig gøre, at få oprettet en tilsynssag ang, en klinik OG dens KONCEPT, som har skadet og fortsat skader mange fysisk syge borgere andre steder i sundhedssystemet?

4. Og kan der oprettes tilsynssager imod læger, som benytter et koncept, som er uden ordentlig EVIDENS, og som skader fysisk syge borgere? Disse læger har vel ikke handlet med rettidig omhu?

V.h. Bente Stenfalk

Tak til Bente Stenfalk og Stig Gerdes, som vedvarende forfølger og forsøger at ansvarsforfølge de læger, der står bag ”funktionelle lidelser”. Det er beundringsværdigt, at Bente er vedholdende i forhold til at beskytte de patienter, hvis sikkerhed er truet af en koncept, der ikke er anerkendt i WHO. Jeg håber, der kommer nogle ordentlige svar på de særdeles relevante spørgsmål. I givet fald skulle det dog være første gang, men GIV ALDRIG OP alligevel.

 

.............................................................................................

 

8.12 2018 - FORTSÆTTELSE AF ULYKKESPATIENTFORENINGENS UNDERSØGELSE

Dette er den første af to gennemgange af en ny undersøgelse, som UlykkesPatientForeningen har sat i gang.

Et af spørgsmålene lyder:
Taler du med dine omgivelser om, hvordan du har det?
Mon ikke alle taler med deres omgivelser om, hvordan de har det, men udvælger dem med omhu? Man mærker hurtigt, om man står overfor et menneske, der er ægte interesseret eller i et menneske, der ikke er interesseret eller måske oven i købet kommer med hentydninger til, om man nu også er så syg, som man selv tror. Sidstnævnte er nok ikke dem, man taler mest med. Man lærer at sine forholdsregler belært af tid og erfaring. 

Folkestemningen i Danmark er vendt imod whiplashskadede som ”snydere og bedragere”, der kun er ude på at få erstatning og pension. Det er usandt viser forskning, men det er desværre ikke desto mindre sådan, det er, fordi myter vedblivende florerer på whiplashområdet til trods for, at forsning viser noget andet. Heller ikke myterne gør UlykkesPatientForeningen dog noget for at få manet i jorden. Også her er det Whiplashforeningen, der kæmper kampen.

I forhold til hvem i omgivelserne, man kan tale med, står læger og andre sundhedsprofessionelle desværre nok heller ikke altid øverst på listen. Også de er ofte ofre for fordomme og mangel på viden. Vil du vide mere om myter og fordomme, kan du kigget ”Hvidbog om whiplash” eller sammenfatningen heraf. Begge ligger på Whiplashforeningens hjemmeside.
Igen kan man spørge, hvad svarene skal bruges til? Er det ren nysgerrighed eller agter foreningen at handle på de svar, de får?

Et andet spørgsmål lyder:
Hvem har især hjulpet dig til at lære at leve med din skade/acceptere din skade?
Det er nok meget forskelligt, hvem der er den største hjælp. For mit eget vedkommen har jeg især hjulpet mig selv til at lære at acceptere udfordringerne. Med min families store støtte og med enkelte rigtige venners hjælp. Men ingen fagprofessionelle har hjulpet mig til accept. Snarere tvært imod, for når man ikke selv er i tvivl om, at det man fejler, sidder i nakken og fagpersoner vedblivende insinuerer, at det sidder mellem ørerne, kan det være vanskeligere at nå frem til accept. Man hjælpes jo ikke til accept, når ens tilstand ikke tages alvorligt. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Derfor kræver det en stærk personlighed, personlige og familiære ressourcer samt et stort mod at se den ændrede tilværelse i øjnene og samtidig se, at man står alene med sin komplekse lidelse og først og fremmest er nødt til at tage sig selv alvorligt. Først da kan man lykkes med at få skabt et godt liv efter en total omvæltning af tilværelsen.

Hvad vil Ulykkespatientforeningen mon have ud af spørgsmålene om accept? Det kunne jeg også godt tænke mig at vide. Vil de have viden om, at folk behøver hjælp til at acceptere? Ønsker de evt. fordomme om, at whiplashskadede tænker negativt bekræftet? Hvad vil de i givet fald bruge svarene til? Hvad kan de bruge tanker om fremtiden til? Kan det også handle om at få bekræftet fordomme? Eller til måske at satse langt mere på mindfulness som en obligatorisk træning af alle whiplashskadede? Buddene er mange, fordi de ikke selv er kommet med en klar udmelding.

Derefter følger spørgsmål om sagsbehandler/kommune – om man fik relevant rådgivning, om ma har søgt råd og vejledning hos kommunen ude, at der startes en sag op, om man har oplevet, at en sagsbehandler på eget initiativ har oplyst om mere, end man spurgte om, om man har modtaget specifik rådgivning og vejledning i forbindelse med overgang til folkepension, om man har søgt rådgivning og vejledning hos andre før kontakt til kommunen, om man har medbragt en bisidder til møderne med kommunen, om man ved, at UlykkesPatientForeningen giver mulighed for bisidderhjælp?

Slutteligt kommer spørgsmål om handicapbil – om hvordan man får sit kørselsbehov dækket p.t., om det fungerer og dækker ens behov? M.m.

Da de to sidste områder ligger langt væk for mit vedkommende og meget vand er løbet i åen mht. regler og lov m.m. siden da, vil jeg undlade at kommentere på det. Det virker dog som relevante spørgsmål, der vil kunne bidrage med viden om, hvordan folk opfatter den hjælp, de får/kan få i forbindelse med kommunen. Igen kan man spørge: Hvad skal svarene bruges til? Har UlykkesPatientForeningen mon tanker om at anvende svarene i forhold til kommunerne? I givet fald er det særdeles relevant, hvis de vil gå ud og rådgive i forhold til resultatet.

I undersøgelsen skal man angive, om man er whiplashskadet, rygmarvsskadet, har polio m.m. Derfor er det også muligt at lave en sammenfatning af, hvordan de enkelte grupper af deres medlemmer oplever det. Der er nok desværre ingen tvivl om, at de da vil opdage, at whiplashskadede behandles dårligere end fx mennesker, der har brækket arme, ben eller fået andre skader end whiplash. Derfor kan man håbe, at foreningen vil arbejde for forbedrede vilkår. Måske især for whiplashskadede? Afhængigt af svarene.  

At få handicapbil som whiplashskadet er formentlig overordentligt sjældent akuelt. Jeg har selv fået installeret et kamera, så jeg kan orientere mig bagud via kameraet pga. stivhed i nakken.

Jeg håber, UlykkesPatientForenignen får noget brugbart ud af deres spørgsmål, og jeg håber, de også agter at bruge svarene til at få gennemført ændringer for ALLE deres medlemmer! 


........................................................................................

7.12 2018 - NY UNDERSØGELSE I ULYKKESPATIENTFORENINGEN

Dette er den første af to gennemgange af en ny undersøgelse, som UlykkesPatientForeningen har sat i gang.

UlykkesPatientForeningen er i gang med en undersøgelse om accept af situationen, dialogen med det offentlige system og tilkendelse af handicapbil.

Der står intet om, hvad undersøgelsen skal bruges til. Det finder jeg en smule mærkværdigt. Det giver ikke umiddelbart mig lysten til at svare.
Jeg har gået spørgsmålene igennem for at se, hvad der spørges om.
Først spørges der ind til tanker.

Hvis du tænker på en almindelig gennemsnitlig hverdag, hvilke tanker fylder så mest? Negative eller positive?
Gad vide, hvorfor de negative tanker mon står først? Det er et vanskeligt og fiktivt spørgsmål at besvare for nogle, fordi alle dage kan være forskellige. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg hovedsageligt tænker positive tanker, uanset hvordan jeg har det. Men der kan også være situationer med dårlige oplevelser, hvor de negative tanker fylder, hvis jeg giver dem lov. Jeg bestemmer jo selv, om jeg vil give dem opmærksomhed eller lade dem være.  


Hvis du tænker på din fremtid, hvad fylder så mest for dig?
Jeg tænker, at det også kan være vanskeligt at svare entydigt på dette spørgsmål. Det afhænger helt af, om man står midt i en svær problemtik med forværring, der ikke tages alvorligt, om man har været så uheldig at få diagnosen BDS eller mistænkes for at have ”funktionel lidelse”, om man oplever at blive taget alvorligt af læger, ikke at blive undersøgt, at få tilbudt psykiatrisk behandlinge og psykofarmaka m.m.

For mit eget vedkommende har jeg valgt at lade fremtid være fremtid og tage en dag ad gang. Så vidt muligt undgår jeg at dvæle ved tanker, der ikke er konstruktive. Tankerne er jo nogle, jeg selv har skabt, og derfor bestemmer jeg også selv, om jeg vil give dem næring eller ej! Jeg giver hovedsageligt næring til de positive, men kan godt give mig selv ½ time, hvor jeg også tænker nogle negative aspekter igennem.  
Der kan være tidspunkter med forværring af situationen, hvor jeg ikke kan hente hjælp noget sted i sundhedsvæsenet, hvor fremtiden kan tegne sig mindre positiv i en periode, indtil jeg atter har forligt mig med, at det danske sundhedssystem spiller fallit overfor folk med komplekse sygdomme. Var vi stillet som alle andre patienter i sundhedsvæsenet og vidste, at vi kunne få hjælp, ville der jo ikke været noget at frygte mht. fremtiden. Men sådan er det jo desværre ikke. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at det er sundhedsvæsenet, der skaber såkaldt helbredsangst hos rigtig mange. Det skyldes ikke hysteri, men reel angst for ikke at kunne få hjælp og bliver efterladt ”på herrens mark”, hvilket mange gør – måske specielt efter whiplashskader, hvis vi ser på UlykkesPatientForeningens medlemmer. PatientUlykkesForeningen mener jeg også er meddelagtige heri, fordi de – selv om de er en stor patientforening med professionelle ansatte - aldrig offentligt har taget afstand fra den psykiatrisering, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Sundhedsstyrelsen står for i forhold til whiplashskadede. Det synes jeg er skammeligt i forhold til en patientgruppe, der i forvejen har det svært, fordi de jo netop betaler til foreningen for at få hjælp. Whiplashforeningen har i alle årene kæmpet dén kamp. Så jeg er ikke i tvivl om, hvem jeg helst støtter af de to foreninger.

.....................................................................

6.12 2018 - DANMARK BLIVER MERE FJENDTLIG OVERFOR MEDICIN

Kristian Lund, læge og sundhedsdebattør mener, at Danmark er på vej til at blive medicinfjendsk, og at årsagen er regionernes enorme udgifter til medicin og mangel på varme hænder. Han mener, at det er langt fra sandheden, fordi medicin kun udgør en brøkdel af budgetudgifterne.

”Sandheden er også, at stigningerne i medicinudgifterne reelt burde prelle af på et sundhedsvæsen, som befinder sig midt i et nærmest afsindig investerngsraseri”.

Beslutningstagerne i Medicintilskudsnævnet har ikke specialindsigt i lægemidler og træffer beslutninger om, hvilke lægemidler, der skal have tilskud. Derfor kommer megen medicin slet ikke i anvendelse.

Han mener, at Medicintilskudsnævnet er sat i verden for at forhindre, at gode lægemidler kommer i anvendelse, hvis de er for dyre, og det tjener ikke sundheden, fordi nævnet ikke ser, at der er patienter, der har indlysende behov for medicinen.


Problemet er, at Medicintilskudsnævnet undervurderer/nedvurderer de praktiserende lægers evne til at stoppe med udskrivning af medicin, hvis det ikke virker eller til at afprøve en række billegere midler, før de ordinerer de dyre præparater.

Mange forstår ikke, at Praktiserende Lægers Organisation kan acceptere det.
Medicintilskudsnævnet torpederer alle gode argumenter.

Hvis der ikke står stærke patientforeninger bag de sygdomme, som afviste præparater skal bruges til, bliver der ikke råbt op, eller de bliver ikke hørt. De store patientforeninger er i stand til at lægge større pres på nævnet.


”Det er forbløffende, at Medicintilskudsnævnet får lov, år ud og år ind, til at fodre danske patienter af med elendige bortforklaringer. Ingen reagerer. Heller ikke politikerne. Det er næsten ikke til at holde ud – men det officielle Danmark er ikke parat til at kæmpe for patienterne endnu”.


Kilde: https://propatienter.dk/meninger/1764-danmark-pa-vej-mod-at-blive-medicinfjendsk.html

MINE KOMMENTARER:
I denne artikel tales om to specifikke præparater, men det kan i princippet dreje sig om alle mulige præparater. Jeg har medtaget det, fordi jeg må sige, at det både glæder og bekymrer mig. Det glæder mig, at ikke alle nye præparater godkendes som tilskudsberettiget. Men det bekymrer mig også dybt, at det tilsyneladende kan lykkes for de ”store sygdomme” med store patientforeninger bag, at få godkendt præparater i modsætning til ”mindre sygdomme” og mindre patientforeninger. Igen kan man således tale om A-hold og B-hold.

Det er helt klart, at Kristian Lund er vred. Han forstår ikke at nævnet er nedladende overfor de praktiserende lægers evner til at vurdere, hvornår de skal bruge medicinen og hvornår ikke. Det forstår jeg for så vidt godt.
Jeg kan dog ikke dy mig for endnu engang at påpege, at der er alt, alt for mange læger med egeninteresser i medicinafirmaers indtjening, fordi de enten selv er ansat af et firma, får penge til forskning eller selv har aktier heri eller andet.

Så længe der hersker sådanne forhold i Danmark finder jeg det trods alt godt, at der er nogle, der engang imellem vender tomlen nedad i forhold til introduktion af ny medicin. 

Men selvfølgelig er det også bekymrende, hvis det ikke er eksperter, der sidder og vurderer, hvad der kan godkendes. Men hvad er eksperter i denne sammenhæng? Er det folk, der arbejder med patientgruppen til daglig? I givet fald vil det nok være svært for nævnet at få korrekt indblik i medicinen. Man kan desuden spørge, hvorfor han ikke har tillid til, at de læger, der sidder i nævnet er i stand til at læse forksningsrapporter og de enkelte præparater og ud fra det træffe deres beslutning? 

..........................................................................

 

5.12 2018 - VARMTVANDSTRÆNING

UlykkesPatientForeningen skriver på deres hjemmeside om varmvandstræning. De kalder det for en alsidig træningsform. I vand kan man nemlig træne både kondition, bevægelighed, muskelstyrke og balance. Desuden virker det mod smerter.


Derfor er træning i varmvandsbassin især godt, hvis man har smerter og nedsat bevægelighed.

Det varme vand bevirker også, at kroppen slapper af.

Muskeludholdenhed kan trænes ved gentagne øvelser i vand pga. vandets modstand.


Træning i mobilitet og smidighed sker ved at lave bevægelser, der ikke kan laves uden vandets opdrift. Træningen kan modvirke stivhed og smerter i led.


Træning af balance sker, fordi vandet påvirker balancesystemet både i stående og liggende stilling, hvor balancen skal holdes under øvelser. Det kan gøre med eller uden modstand af fx manchetter og med større eller mindre bevægelser.

Træningsredskaber og hjælpemidler kan benyttes i vandet til at gøre træningen mere udfordrende. Eller måske mere sikker.

Kilde:
https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/smerter/behandling-af-kroniske-smerter/

MINE KOMMENTARER:
Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viste, at mange har glæde af varmtvandsbassin. De fleste skrev dog kun om det varme vand og ikke om træning i bassinet.

Det er tydeligt, at afsnittet er beregnet til alle foreningens patientgrupper, altså alle skadede efter trafikulykker, uanset, hvor skaden sidder. De whiplashskadede puttes i samme boks som dem, der er skadet på arme, ben, krop andet.

Jeg har selv gået til holdtræning et i varmtvandsbassin. Varmen var skøn og virkelig god for kroppen, men træningen var alt for hård. Jeg fik forøgede symptomer længe efter hver træning, hvorfor jeg stoppede igen. Skal man træne i et varmtvandsbassin vil jeg derfor anbefale individuel træning. Eller at du selv prøver dig frem mht., hvad netop du kan tåle. Eller at du blot nyder det varme vand og den afslapning, det giver at opholde sig i varmt vand.


.....................................................................

4.12 2018 - LÆGEN FRA KØBENHAVNSK JOBCENTER TALER

Læge Preben Joffe, som er den læge, der arbejdede i et baglokale i et københavnsk jobcenter, siger nu, at syge borgere fastholdtes i systemet, fordi de ikke fik fred, selv om alle dokumenter berettigede, at de burde have pension.

Hans job i jobcentret handlede om, at han – i stedet for egen læge - skulle have en lang udredende samtale med borgerne mhp at vurdere deres helbredssituation.
Men kommunen fandt, at det var ulovligt.

I sin tid i jobcentret mødte han patienter, der havde været på kontanthjælp i op til 27 år. Borgerne blev fastholdt i systemet. Han nåede at have to timers samtale med 25 aktiveringsparate borgere. Det var vanskeligt at sige, hvad der skulle til, for at de kunne komme videre. Nogle havde lægedokumenter, der tydeligt viste, at aktivering var nyttesløst, men det lyttede kommunen ikke til. Han har også mødt borgere, der var så syge, at aktivering var oplagt udsigtsløst, men de manglede til gengæld en ordentlig og objektiv lægeerklæring. Derfor blev det sat i aktivering.


Han ser, at problemet ikke kun skyldes jobcentrene, men også at lægeattesterne desværre ikke altid er grundige nok eller ikke er opdaterede.

 

Kilde: https://www.avisen.dk/laegen-fra-baglokalet-borgere-blev-fastholdt-i-sys_525219.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Det er interessant at få et indblik i, hvad den læge, der sad i jobcentrets baglokale og undersøgte folk, har oplevet i den tid, det stod på. Gad vide, hvad der fik ham til at tage en sådan stilling? For man kan vel ikke foretstille sig, at han skulle sidde og tilkende folk pension, når også han – sammen med en række andre læger – havde vurderet, at borgeren ikke kunne arbejde og aktivering var nyttesløst.

Det lyder, som om der foregår en tung, bureaukratisk proces i kommunerne. Der synes ikke at blive taget hensyn til den enkelte borger, men snarere til loven eller til kommunens pengekasse.

Selv om det er åbenlyst, at arbejdsprøvninger var nyttesløse, blev det alligevel resultatet, hvis lægeerklæringen ikke var tilstrækkelig grundig eller hvis praktiserende læge havde forsømt at føre oplysningerne a´jour. Mon ikke attestskrivning ofte er noget, der foregår med venstre hånd, fordi der måske ikke er tilstrækkeligt tid til at gøre det ordentligt? Det er svært at sige, men tidligere har jeg faktisk troet, at det alene var jobcentrenes skyld, at patienter cykles rundt i systemet i årevis. Nu får vi så her indblik i, at det også skyldes lægerne! Det synes jeg er strengt. Igen må jeg konstatere, at ikke alle læger vil deres patienters bedste.

...................................................................................
 

3.12 2018 - FUNKTIONELLE LIDELSER MÅ IKKE BRUGES SOM SKRALDESPAND

Professor Morten Sodemann fra Syddansk Universitet skriver i Altinget, at læger ikke må bruge funktionelle lidelser som bekvem skraldespand.


”Kompleksmedicin vil kunne forebygge, at vi skaber dyre svingdørspatienter med uhelbredelige symptomer”.

Han refererer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at oprette tværgående behandlerteams til ”funktionelle lidelser”. Han mener dog, at ideen risikerer at blive en undskyldning for sundhedsvæsenets utilstrækkelighed overfor en voksende gruppe af almindelige patienter som ikke får hjælp i tide pga. speicaliseringen.
”Man er ikke funktionelt syg, bare fordi man ikke er blevet undersøgt godt nok”, siger han.

Først var der kun én slags læger på sygehusene. Lægernen kunne alt. Så kom der en deling i medicin og kirurgi. I dag er specialiseringen eksploderet til 127 lægelige specialer og over 240.000 kliniske retningslinjer.

”Læger er gode venner med deres egen evidens, men er mindre vilde med de andres evidens”, men retningslinjer bygger primært på, hvad de ældste læger kan blive enige om.


Intern medicin, som var for de fattige, de multisyge og de sårbare er blevet ofret, fordi det ”lugtede for meget af åreladning og kamfer” og en umoderne tilgang til patienter. Lægerne ville i stedet have hver sit organ og speciale, som de rådede over, og som de kunne udvikle uden indblanding fra andre.

Derfor vinder de stærke specialer og tilhørende patientforeninger mere og mere terræn.

Flere patientgrupper er blevet de faldne i udviklingen – de psykisk syge med kronisk sygdom, de multisyge, de ensomme, flygtninge/indvandere, misbrugere, voksne hjerneskadede og dem med mange uforklarede symptomer eller kort og godt de komplekst syge – efter nedlæggelsen af intern medicin. Den helhedsorientering disse patienter har brug for, findes ikke i det specialeopdelte sygehusvæsen. Derfor har en større og større gruppe af patienter uendeligt lange sygehusforløb mellem specialer og subspecialer. Patienterne skal selv have overblikket. Specialisterne er ikke dygtige nok eller har glemt blikket for helheden, og derfor forbliver mange symptomer uforklarede. Alle specialer kan takke nej til patienter, der ikke hører til.


Men nu har Sundhedsstyrelsen skrevet anbefalinger om ”funktionelle lidelser”, og de store sygehuse er i gang med at etablere denne funktion. De har dog glemt én væsentlig ting.

”Hyperspecialiseringen skaber i sig selv patienter med symptomer, der for et utrænet øje virker ”funktionelle”. Men i virkeligheden er de udtryk for et sundhedsvæsen, der hverken organisatorisk eller fagligt reflekterer over, hvilke uhensigtsmæssige konsekvenser der er af en tiltagende subhuman tilgang til patienter”.

Derfor er der to grupper patienter: 1. dem, der ikke undersøges nok og 2. dem der er godt nok undersøgt. Jo længere tid der går, desto mere opfattes symptomer som et patientproblem frem for et sygehusproblem. Et selvtilstrækkeligt sundhedsvæsen med en stor blind plet skaber patienter med komplekse symptomer. Han nævner som eksempel for sent diagnosticerede gigtpatenter, kræftpatienter og patienter med sprogbarrierer, som har fået ”funktionel lidelse”.


Han erkender, at der findes patienter med funktionelle lidelser, men at de fleste patienter blot mangler en relevant, fagkompetent udredning på en almindelig specialafdeling. Man kunne kalde det for kompleksmedicinsk afdeling, fordi politikerne er bange for at gå baglæns.


Kompleksmedicin er det allerfineste, der findes, og hele patienten tages alvorligt. Hermed vil man kunne forebygge, at der skabes ”dyre svingdørspatienter med uhelbredelige funktionelle symptomer”.


Kilde: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/professor-specialiserede-laeger-maa-ikke-bruge-funktionelle-lidelser-som-bekvem-skraldespand

MINE KOMMENTARER:
Sjældent har jeg været så glad for at læse en artikel, som for at læse netop denne. Morten Sodemann har atter taget bladet fra munden. Det er ikke første gang. Han har gjort det før – også i forhold til ”funktionelle lidelser”- nemlig da DSAM udkom med deres vejledning i ”funktionelle lidelser” for mere end fem år siden. I høringsrundens skrev han bla., at ”funktionelle lidelser” er lægeskabte og skyldes, at lægerne mangler viden, ikke taler nok med patienten m.m. Da jeg i forbindelse med høringen i ”funktionelle lidelser” kontaktede ham for evt. deltagelse som oplægsholder, ville han dog ikke vedgå sig min udlægning af det, han havde skrevet, nemlig det samme, som han nu skriver ovenfor. Han skrev tilbage, at alle ikke-fagpersoner havde misforstået hans høringssvar.

Jeg tænker, at han dengang ville få ”bank” af sine kolleger, hvis han stod frem med sine synspunkter. Han var stadig fungerende i praksis. I dag er han udelukkende forsker.
Vi kan jo se, hvordan det går de læger, der tør sige deres mening uden filter – som fx Stig Gerdes og Peter Gøtzsche, som hver især har haft et job at miste. I dag har Morten Sodemann dog intet at miste. Og nu skal sandheden om ”funktionelle lidelser” altså frem.  

Lad os håbe, at denne artikel læses af rigtig, rigtig mange læger, for den rammer bare bulls eye i forhold til alt det, vi er mange, der har kæmpet for og sagt i årevis.

Jeg tør næsten ikke tro på, at det er sandt, at der nu er endnu en læge, der tør sige sine uforbeholdne mening om ”funktionelle lidelser”. Gid alle politikere læser Altinget og får røde ører over, at de ikke har lyttet tilstrækkeligt til de frustrerede patienter.

Indholdet i artiklen taler for sig selv. Det er lægerne selv, der skaber de de syge, fordi de ikke ved nok pga. den omfattende specialisering. Patienterne har brug for at blive behandlet af læger, der har øje for og viden om helheden – altså generel viden fra alle specialer - og ikke kun om et enkele speciale eller måske endda et subspeciale.

Problematikken blev også rejst på det afsluttende møde, Det Etiske Råd holdt, da de havde færdiggjort deres arbejde med diagnoserne ”funtionel lidelse”, depression og ADHD.

Det er på høje tid, at der sadles om, for Danmark kan ikke være tjent med, at lægerne ligefrem skaber flere syge. Det er et forrykt samfund, der ikke vil høre på dem, der kan se, at ikke alle syge behøver at forblive livslangt syge, hvis de tages alvorigt.

Kun få lytter dog til patienterne, som i årevis har sagt alle de ting, Sodemann siger i denne artikel, men nogle lytter forhåbentlig til ham! 

 

................................................................................

Hjerte  GOD 1. SØNDAG I ADVENT  Hjerte

 

2.12 2018 - AMERIKANSK PROFESSOR TAGER PETER GØTZSCHE I FORSVAR

Den amerikanske professor er fra Stanford University John Ioannidis siger, at ”Danmark som nation risikerer at ende på den forkerte side af historien” mth. fyringen af Peter Gøtzsche, som han kalder ”en kæmpe” og ”den mest prominente forsker, Danmark har lige nu”. Internationalt er Gøtzsche bemærket som en ”stor og udiplomatisk kritiker af medicinalindustrien og lægestandens tætte samarbejde med samme”, og som en forskser, der anbefaler, at man stopper brugen af antidepressiv medicin.

Begrundelsen for at ekskludere Gøtzsche fra International Cochrane og hans fritstilling på Rigshospitalet som leder af Nordic Cochrane er blevet begrundet med adfærdsproblemer.

Nogle danske læger samler sig bag Peter Gøtzsche, mens andre læger og Sundhedsstyrelsen kritiserer ham. 
Der er samlet 8000 støtteunderskrifter, og nu støtter også Ioannidis underskriftindsamlingen. I et åbenbet brev til sundhedsministeren. ”Han er selv kendt for at mene, at megen medicinsk forskning er misvisende, og at systemet straffer folk, som ihærdigt forsøger at efterprøve tidligere forskning”. 

Selv om han ikke altid er enig med hverken Gøtzsche eller hans retorik, opfordrer han Ellen Trane Nørby til at genansætte ham, da ”afstættelsen skader Danmark omdømme som et frit land”.
Gøtzsche selv vil gerne fortsætte i Nordic Cochrane i en anden funktion.

Liselott Bixt er blevet spurgt, men kan ikke gå imod Rigshospitalets beslutning.

”Jeg kan bare håbe, at man sikrer, at det er en bestyrelse, som har frihed til at åbne munden, ellers må vi se på, om vi kan blive ved med at have de penge på finansloven”, siger hun også.
Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11025659/peter-goetzsche-kaemper-for-karrieren-han-er-den-mest-prominente-forsker-danmark-har/

 

MINE KOMMENTARER:
Der er næppe nogen tvivl om, at Peter Gøtzsche ER blevet gået. Adfærdsproblemer. Det er et langt værre udtryk at få påstemplet end samarbejdsproblemer, som går begge veje. Under definition af adfærdsproblemer står på nettet, at udadagerende adfærd kan defineres som adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne. Det er på en måde en sygeliggørelse, fordi der ikke er tale om normal adfærd, og det signalerer, at han er en person, man ikke kan regne med. Selv om man måske selv ville sige tingene på en anden måde, er det et groft stempel at sætte på Gøtzsche, som uden tvivl føler, at han har været nødt til at udtale sig bramfrit for at få sine budskaber igennem.

At ansætte ham i Nordic Cochrane igen ville være at tabe ansigt for de toneangivende læger, der har stemplet ham - også selv om det ikke bliver som direktør. Det tror jeg ikke, vi skal regne med sker, men det er en fantastisk støtte, Gøtzsche nu får fra uventet side, nemlig fra en professor i USA, som oven i købet har skrevet til sundhedsministeren.

Lad os håbe, at sagen bliver undersøgt nærmere, og at det ikke igen igen er pengene, der styrer foretagenet. Det kan vi dog nok roligt regne med, at det er. Desværre. Pengene og at Gøtzsche med sin adfærd ikke er god nok i de ”stores” klub.

Sundhedsministeren har ikke villet udtale sig, men Liselott Blixt er som vanligt god for en kommentar. Selvfølgelig kan Folketinget ikke blande sig, men hun udsender samtidig en trussel, når hun siger, at de vil se på støtte, hvis Cochrane ikke er uvildig i forhold til lægemiddelindustrien.

......................................................................

 

1.12 2018 - HVAD ER CERVIKOGEN HOVEDPINE

Cervikogen hovedpine er hovedpine, der stammer fra en sygdomstilstand i nakken.

For at man kan tale om cervikogen hovedpine, skal der være tale om
1. Smerter, som udspringer i nakken og opleves i en eller flere regioner af hovedet og/eller ansigtet
2. Klinske, laboratorimæssige og/eller billedmæssige beviser for en sygdom eller en skade i nakkehvirvlerne og nakkens bløddele, som er almindelig accepteret for at kunne forårsage hovedpine.
3. Beviset for at smerten kan forårsages af sygdommen eller skaden i nakken baseres på mindst et af følgende:
3.1 Kliniske tegn, der peger på, at smertens udspring sidder i nakken.
3.2 Ved hjælp af placebo- eller anden kontrolleret teknik kan man vise, at hovedpinen forvsinder efter diagnostisk blokade af nakken.
4. Smerten forsvinder inden for tre måneder efter behandling af den bagvedliggende sygdom eller skade.

Vanligvis findes årsagen til cervikogen hovedpine i diskus/de små facetled mellem nakkehvivlerne/ de bagre spinalrødder især fra C1 - C3/i de perifere nerver (fx nervus occipitalis major og/eller minor, nervus auricularis major- to nerve i baghovedet).


Symptomer på cervikogen hovedpine:

1. Klager over hovedpine og i mindre grad over nakkesmerter.
2. Hovedpinen er vanligvis ensidig og udgår fra nakkeregionen med udtråling mod samme sides tinding og øjenregion samt ind imellem også mod skulderregionen.
3. Smerten kan provokeres frem ved at vride og/eller at bøje i nakken alternativt gennem at trykke på strukturer i nakken. Sidebøjning og rotation i nakken er ofte nedsat på den side, hovedpinen sidder pga. smerteinduceret modstand i bløddelsvævet.

Cervikogen hovedpine kan være vanskelig at adskille fra migræne og spændingshovedpine. Den kan sidde i panden, bag øjet og i nakken samt være både ensidig eller dobbeltsidig.

Den udløses og/eller øges ved bestemte bevægelser af nakken og af langvarig ensformig stilling.

Diagnosen kan som nævnt stilles vha. blokader mhp. at skelne mellem cervikogen hovedpine, migræne og spændingshovedpine. Blokaden skal foretages, når patienten har kontant hovedpine.


Patienter med cervikogen hovedpine har ingen smertelindring af medicin mod migræne.

Dog er det kendt, at smertetilstande i nakken kan udløse og forstærke allerede eksisterende migræne eller spændingshovedpine.

Hovedpine forårsaget af et hoved og/eller nakketraume så som whiplash er ikke cervikogen hovedpine, men det er ikke så enkelt endda.

Klinisk erfaring taler for, at hovedpine også kan opstå ved læsioner i nakken nedenfor de øvre nakkehvirvler. En mulig forklaring er triggerpunkter i nakke og skuldermuskulatur, som giver smerteprojektion til hovedet.

Behandlingen er om muligt vha korrekt diagnose at fjerne en sygdomstilstand eller en skade i nakken, så udløsende faktorer fjernes eller reduceres. Behandlingen er vanligvis konservativ med fysioterapi i form af manuel mobilisering eller manipulation (er ikke videnskabeligt dokumenteret) og endda undtagelsesvist operation med enten indgreb, der fjerner kompression på nerven eller en stivgørende operation. Diagnosen kan bekræftes af det faktum, at hovedpinen forsvinder.


Kilde: https://www.internetmedicin.se/page.aspx?id=1391&fbclid=IwAR3e2kOlSuIXassrGuu5PYgumiNhGg2QrUizAC-zBdwK63AAqIMBvI1kHDg

MINE KOMMENTARER:
Jeg er ikke i tvivl om, at cervikogen hovedpine kan stamme fra whiplashskader i nakken; men da whiplash også i Sverige, hvorfra ovenstående stammer, på vej mod psykiatrisering på samme måde som i Danmark, tages der også forbehold i forhold til whiplash. Forfatteren tilføjer dog, at det ikke er så enkelt endda. Charlotte Lillegaard Petersen, som for nylig deltog i en whiplashkongres i Sverige fortæller, at de desværre også i Sverige er langt fremme med psykiatrisering i dag.

Når man ikke anerkender hovedpine efter whiplash som cervikogen hovedpine kan det alene skyldes, at man ikke kan finde årsagen. Forfatteren skriver dog, at det ikke er så enkelt endda, hvilket jeg tolker som om forfatteren udmærket er klar over, at cervikogen hovedpine endog kan være hyppig efter whiplash. Vi ved jo, at mange forskere har fundet usynlige skader efter whiplashtraumer hos afdøde. Fx har mange forskere fundet facetledsskader, som jo netop kan give cervikogen hovedpine. Det er dog endnu ikke muligt at se facetledsskader. Også Lars Uhrenholt har fundet sådanne. Han har også fundet andre skader, som kan vedligeholde en hovedpine.

Jeg havde ensidig hovedpine 24/7 indtil jeg fik foretaget en stivgørende operation i nakken. Da forsvandt hovedpinen som dug for solen. Det var fantastisk.
I dag, hvor det indopererede materiale atter er fjernet, kan jeg have dage med det, jeg kalder nakkemigræne, og som jeg tror er cervikogen hovedpine. Jeg har dog fundet ud af, at kulde kan "begrænse" udviklingen, hvis jeg kan tage det i opstart. Desuden bruger jeg selv akupunkturnåle forebyggende, hvis jeg mærker, at jeg har ømme triggerpunkter i nakken. 
Det kommer altid efter, at jeg har belastet min nakke for meget.

I USA laver Joel Franck stivgørende ”operationer” på patienter, der lider af konstant hovedpine efter whiplash. I et forsøg medvirkede 32 patienter. De blev alle helbredt ved, at han udefra – uden at lave et snit - førte skruer ind mellem C1 og C2 på begge sider af halsen, således at C1 og C2 blev fikseret til hinanden. Det kan måske blive en fremtidig behandlingsform for hovedpine efter whiplash.

Der kan dog være forskellige former for hovedpine efter whiplash, så selv om du har hovedpine, er det ikke ensbetydende med, at det er cervikogen hovedpine. Men kan du nikke gengendende til det, der står ovenfor, er der til gengæld en sandsynlighed for, at det er sådan, det er.

.................................................................................
 

30.11 2018 - SUNDHEDSSTYRELSEN FINANSIERES AF MEDICINALINDUSTRIEN

For en tid sidenbragte jeg en artikel om, at Lægemiddelstyrelsen finansieres af medicinalindustriens penge. Her er en artikel af lidt ældre dato (fra 2014), der fastslår, at Sundhedsstyrelsen gør det samme.

Det kritiseredes allerede dengang af sundhedsekperter, der forlangte, at systemet blev lavet om.

Danskerne skal have tillid til Sundhedsstyrelsen.

Over halvdelen af styrelsens indtægter kommer direkte fra industrien, som styrelsen ellers skal kontrollere.

Lægeforeningens daværende formand, Mads Koch Hansen, mente også, at det skulle laves om, så Sundhedsstyrelsen bliver uafhængig.
Han mener, at medicinalindustriens betaling for gebyrer og andet skal indgå i en statslig fond i stedet.
Styrelsen tjener i 2014 297 mio. kr på gebyrer fra medicinalselskaber, mens den kun får 220 mio. kr af staten.

Også Karsten Juhl Jørgensen, der p.t. er fungerende direktør for det uafhængige forskningsinstitut Nordic Cohrane finder det uhensigtsmæssigt, når toneangivende læger modtager penge fra industrien. Man kan blive i tvivl, om Sundhedsstyrelsen er et serviceorgan for medicinalindustrien, fremfor at være på patienternes side.


Også Danske Patienters formand sagde dengang, at de ville have det stoppet. ”Man bider nødigt den hånd, der fodrer”, sagde han. Og er styrelsen for skrap ved industrien mister de kroner.

 

Kilde: https://www.berlingske.dk/samfund/sundhedsstyrelsen-lever-paa-medicinalindustriens-penge?fbclid=IwAR0vGh92nr4P5n8GlJHtlVgGJGWWy6jkd-NKWrBf0mJsJlzkcA72nTk7XWI

 

MINE KOMMENTARER:
Danskernes tillid til Sundhedsstyrelsen falder. Især hvis man har en sygdom, som Sundhedsstyrelsen ”spænder ben for” ordentlig behandling af.
Der er ikke noget nyt i det, men jeg vil til enhver tid fastholde, at det er dybt kritisabelt, at styrelsen finansieres af Lægemiddelindustrien. Det betyder, at vi ganske enkelt ikke kan have tillid til dem, for de er ikke hverken uvildige eller indifferente.

Sundhedsstyrelsen får langt mere fra medicinalindustrien, end de får i statsstøtte, så der er også nogle politikere, der skal tages i ed og ændre på systemet, hvis det skal lykkes.

Også i forhold til Lægemiddelstyrelsens mange gebyrer fra medicinalindustrien har sagkyndige  foreslået, at pengene i stedet går ind i en statslig fond end direkte i Lægemiddelstyrelsens kasse. Hvis pengene i stedet for at gå direkte i Sundhedsstyrelsens og Lægmiddelstyrelsens kasser, går ind i en fælles fond til statskassen, og statskassen udbetaler pengene til de to styrelser, kan det måske gøre en forskel? Da er det ikke styrelserne selv, der skal stille medicinalindustrien tilpas, men staten. Med mindre medicinalindustrien i stedet truer politikerne. Industrien har i årevis været vante til at få det, som de vil. De har sikret sig indflydelse på vigtige beslutninger. De ønsker helt klart at være med i magtens centrum, så de kan få størst mulig indflydelse. Og vi er afhængige af, at de leverer deres varer. Sådan er det jo også.

 

................................................................................

 

29.11 2018 - SPECIALKLINIKKEN I REBILD

Jeg har erfaret, at forskningssamarbejdet mellem Specialklinikken i Rebild og forskerteamet omkring forskning ophørte i sidste uge.
Jeg kan konstatere, at Specialklinikken ikke længere figurerer som Forskningsklinik på NIKKB, Kiropraktorernes Videncenters hjemmeside https://nikkb.dk/indholdssider/enheden-for-kiropraktisk-praksisforskning-kip
En opringning til sektionschef i Sundhedsstyrelsens strålebehandlingsafdeling Hanne Waltenburg har afsløret, at samarbejdet med NIKKB er ophørt. Erling Pedersen-Bach har fået en kort svarfrist til at redegøre for årsagen hertil.
Så må tiden vise, hvor det hele ender. Noget tyder altså på, at den forskning, der var planlagt, er gået i vasken.
Om Erling Pedersen-Bach deltager i anden forskning, vides dog ikke.
I givet fald er det tilsyneladende uden om Kiropraktorernes Videnscenter.   


..............................................................................


28.11 2018 - NY BOG: SANDHEDERNE OM MEDICINSK CANNABIS

Journalist og forfatter Maria Cuculiza har i november fået udgivet bogen ”Sandhederne om Medicinsk Cannabis”.

Hun kalder cannabis for ét stort eksperiment med de mest syge.
Oprindeligt skulle bogen handle om de muligheder, der er i medicinsk cannabis, men som arbejdet skred frem, blev det i stedet til en bog, der fortæller, hvor lidt vi egentlig ved om det.

Bogen er en guide til patienter, pårørende og sundhedspersoner – til alle, der ikke vil nøjes med viden fra de sociale medier og udsagn fra producenter og fanatiske fortalere.


Hun har læst tusinder af rapporter og forskningsstudier og konstaterer, at der ikke er god evidens i de eksisterende forskningsrapporter.

Det betyder, at myter og løse påstande har kunnet florere til skade for dem, der har behov for lindring af smerter og andet.

Hun mener, at politikerne er kommet til at eksperimentere med patienterne.

”Politikerne har givet efter for patienternes ønsker. Men fordi de ikke har sikret, at der var ordentlig dokumentation for virkning og bivirkninger, kan man frygte, at de i virkeligheden kommer til at skade rigtig mange patienter. Det pres, patienterne lagde på politikerne, er kommet dem selv til skade, fordi politikerne gav efter” siger hun.

Unuancerede udtalelser om effekten af cannabis har gjort, at mange er gået på ”det sorte marked”. Desuden har de fået mistillid til deres læger og hele lægestanden, som ikke har villet give dem det.


Lægerne er bragt i et stort dilemma. Uanset, om de giver patienterne cannabis eller ej på grundlag af manglende viden.

Der mangler kvalitet i den evidens, der findes, mener hun. Læger fortæller desuden, at patienter er blevet afhængige af medicinsk cannabis.

Dertil kommer, at produktionen af cannabis er ved at udvikle sig til et lukrativt marked blandt trængte landmænd.


Hun mener, at det ender med, at vi kan få cannabis på apotektet, på barer og i restauranter, i cremer, sodavand, øl og cigaretter. Sådanne produkter findes allerede i nogle eupæiske lande samt i USA og Cannada.

”Der er allerede meget, meget større økonomiske interesser i det her, end jeg have troet muligt. Og det er kun lige begyndt”, slutter hun.

Kilde: https://propatienter.dk/nyheder/1703-forfatter-til-cannabis-patienter-politikerne-eksperimenter-med-jer.html

 

MINE KOMMENTARER:
Så kommer der en anden side af cannabisproblematikken frem.
Selvfølgelig er der nogle, der øjner en chance for at tjene penge på det.

 

Hvis journalisten har ret i det, hun har opdaget under skrivningen af sin bog, er der noget, der tyder på, at det er lige så langt ude, som det er, når lægemiddelfabrikanter ikke undersøger deres produkter tilstrækkeligt eller lyver om bivirkninger, når de sender dem på markedet.

Syge mennesker faldbydes til højeste pris. Alle vil tjene penge på dem. Det er virkelighedens verden, og vi aner ikke, hvem vi kan stole på mere.
Det er frustrerende og ude af proportioner i et land, der sætter videnskabelighed højt og selv konstant snyder på vægten – for blot i flæng at nævne ”funktionel lidelse”, læger, der har aktier i og/eller betales af medicinalindustrien, hvor svært det var at finde uvildige læger til Medicinrådet, at Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen delvist finansieres af medicinalindustrien og ”sælger” patienterne for egeninteressers skyld.

Jeg får det virkelig dårligt af at læse det, hun skriver. Hvorfor kan vi ikke længere stole på nogle? Hvorfor er der altid egeninteresserer inddraget i ALT? Hvorfor har så mange mennesker ingen samvittighed længere? Det er et uhyggeligt samfund, vi efterhånden har fået skabt.
Måske har hun ret i, at politikerne har ladet sig presse af patienterne! Måske tjener det ikke patienternes interesser på sigt? Vi får se.

Der er stadig mange, der har glæde af cannabis mod fx smerter, kramper og kvalme ved kemoterapi. Men med journalistens gennemgang af talrige forskningsresultater må vi bøje os i støvet og sige, at der ikke er evidens for virkningen. Endnu. Selv om det hele tiden forlyder, at Canada har evindensen, men at danske læger ikke vil se ud over de danske grænser.

Der kan dog komme evidens, hvis tilstrækkeligt mange patienter får ordineret cannabis i forsøgsfordningen, så det er muligt at lave forskning.  
Det uhyggelige er også alt det, der risikerer at følge med, hvis cannabis puttes i alt og bruges på alle mulige kedelige måder.  

Desuden bringer hun på bane, at nogle kan blive afhængige af cannabis. Det må jeg sige ikke undrer, da THC jo i hvert fald indeholder et stimulerende stof. Dog vil jeg sige, at mange af de patienter, der bruger cannabis har en så dårlig livskvalitet, at det måske ikke betyder alverden, at de bliver afhængige, hvis deres livskvalitet er øget. 

..................................................................................

27.11 2018 - INTERESSEKONFLIKTER MELLEM LÆGER OG ”BIG PHARMA”

Hvad gør vi for at forebygge interessekonflikter mellem læger og ”Big Pharma” spørges i en artikel på videnskab.dk

En pioner indenfor behandling af brystkræft havde undladt at angive, at han var lønnet af medicinalindustrien og var med til at teste det præparat, han anbefalede i artikler i fagtidskrifter.

Da kolleger opdagede det, kritiserede de ham for at se for positivt på resultaterne af de nye stoffer. Da kritikken buldrede kaldte han den for ”besynderlig”.

Hjertelæger på Rigshospitalet har brugt forskningspenge i deres privatliv.

Fakta er, at læger ofte arbejder sammen med medicinalindustrien om gennemprøvning af nye stoffer. Det skal dog altid oplyses, når resultater publiceres, fordi det er en grundlæggende forudsætning for, at ny medicin kan komme patienterne til gavn.

Derfor er det dybt bekymrende, når en fremtrædende amerikansk kræftlæge forbryder sig om simple regler om interessekonflikter.

”Men kan man stole på, at vi i Danmark undgår den slags interessekonflikter”?
Hvem kontrollerer, om det er tilfældet og hvordan?

Når et nyt præparat skal på markedet, vil der være forskellige interesser på spil.

Forskeren har personlige interesser heri – brænder for sit arbejde og personlig vinding.
Kan forskeren få industrien gjort interesseret i præparatet, har det selvfølgelig fordele for forskeren.

Omvendt kan industrien også have udviklet et præparat og nået frem til kliniske testning. Her vil læger med interesse i præparatet lede kliniske forsøg.


Når undersøgelser skal offentliggøres, er det meget vigtigt, at man oplyser, hvilke økonomiske interesser forfatterne har. Enhver artikel har en rubrik, hvori det kan oplyses.


Forfatteren mener, at danske patienter kan stole på, at lægerne ordinere medicin efter nøje afvejning af fordele og ulemper.

Medicinrådet anbefaler nyt medicin, der kan tages i brug. Rådet er uafhængigt, og det har været næsten umuligt at få pladserne besat af samme grund.
Nogle stoffer udvikles på universiteter, som dog ikke selv har råd til at føre præparatet frem fra et tidligt stadium til godkendele.

Det gælder desværre kun for et fåtal af tilfælde, at den mest fremtrædende læge ikke har en finansiel interesse i markedsføringen.


Kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-goer-vi-for-at-forebygge-interessekonflikter-mellem-laeger-og-big-pharma?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=dc619641da-EMAIL_CAM


MINE KOMMENTARER:
Så længe det er svært at finde uvildige læger til Medicinrådet, vil jeg se det, før jeg tror på, at egeninteresser ikke spiller ind i lægernes promovering af ny medicin. Alt for mange har aktier i medicinalindustrien. Alt for mange arbejder for medicinalindustrien. Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen finansieres hovedsageligt af medicinalindustrien.

Alt hanlder om personlige og økonomiske interesser. Styrelserne slipper af sted med at pleje medicinalfirmaers interesse fx gennem et koncept som ”funktionel lidelse”, hvor enhver patientrettighed sættes ude af funktion. Jeg håber, der sidder nogle og undersøger uvildighed, når folk erklærer sig uvildige i offentliggør artikler om de præparater, de selv er involveret i. Men desværre kender vi allerede svaret efter, at Peter Gøtzsche er blevet gået og en professor har fortalt, at Gøtzsche er blevet gået, fordi han har kritiseret, at dem, der har lavet et review om HPV-vacciner, er læger med egeninteresser i sagen.

Forfatteren siger, at forholdene er bedre i Danmark end i USA. Jeg synes, det er noget, der tyder på, at det langt fra er tilfældet. Det kan godt være, det er bedre, men det er bestemt ikke godt.

Jeg synes næsten ikke, det kan blive værre efterhånden. Danmark har færre snydemuligheder og mere kontrol, men tilsyneladende ses der jo igennem fingre med en masse alligevel. Men det står stadig hen i det uvisse, om kontrollen er god nok. Så længe Sundhedsstyrelsen finansieres delvist af medicinalindustrien, frygter jeg det værste.

..................................................................................
 

26.11 2018 - NY LOV GIVER MULIGHED FOR TVANGSINDSAMLING AF DATA

Lægerne er bekymrede for et nyt lovforslag. Ellen trane Nørby kalder deres bekymringer for en skræmmekampagne.

Danske Patienter siger samtidig, at ingen patienter er døde pga. brud på datasikkerheden.

Lovforslaget lægger dog op til, at fortrolige sundhedsdata om patienterne sendes til et superjounalregister. Vel at mærke uden at patienterne spørges eller informeres herom. Derfor mener Dansk Selskab for Almen Medicin, at fortroligheden mellem patient og læge kommer i fare.

”Vi mener, det er meget problematisk, at man ikke inddrager patienterne i, hvor mange oplysninger man indsamler om dem, og giver patienterne en mulighed for at give samtykke til de forskellige formål, der måtte være”.

Alle Folketingets partier har skrevet er med i aftalen som giver alle sundhedspersoner adgang til alle relevante data for behandling af patienten, så patienten sikres den bedste behandling.

Danske Patienter er glade for forslaget, fordi ”det er en forudsætning for patientsikkerhed og kvalitsudvikling i sundhedsvæsenet.” Mange patienter får dårlige forløb i sundhedsvæsenet og risikerer at dø pga. manglende samlet indblik i patienten. Selv om datasikkerheden skal være på plads, er patientsikkerheden lige så vigtig.

Kilde: https://www.denoffentlige.dk/fortroligheden-til-din-laege-er-truet-ny-lov-aabner-tvangsindsamling-af-data

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg er ikke enig med Danske Patienter i denne sag. Det kan godt være, at det er en god ide at videregive data mellem de forskellige sektorer, men det mindste man kan gøre, er dog at spørge patienten herom og bede vedkommende give sin tilladelse hertil. Det kan jo gøres én gang for alle. De fleste vil formentlig sige ja.
Der vil dog også være nogle, der takker nej og hellere selv vil fortælle deres sygehistorie flere gange. Det vil vel typisk være dem, der har ressourcer til selv at gøre det, der takker nej. Så hvad vinder man ved ikke at tage den enkelte borger i ed? For mig at se intet. Tvært imod. Det gør mange vrede, og som DSAM siger, skaber det også mistillid mellem læger og mange af deres patienter, hvis patienterne ved og er imod, at alle data videregives. Mange vil holde deres mund med noget, de tidligere gerne drøftede med deres læge. Dette kan også skade patientsikkerheden. Den vinkel mener jeg, at Danske Patienter har overset.

Egentlig burde alle patientforeninger spørges om, hvad de mener, som et minimum. Hvis man ikke vil spørge den enkelte borger. Er patientforeningerne enige i, at det er ok eller finder mange, at det går for vidt? Det kunne være interessant at vide, men dertil kommer vi formentlig ikke. Noget tyder på, at lovforslaget allerede er blevet vedtaget!

Igen tager man ikke dem i ed, det drejer sig om, nemlig samtlige os danskere. Igen handler politikerne hen over hovedet på os alle. Det er simpelthen ikke i orden. Hvordan kan vi have tillid til politikere, der ikke finder det vigtigt at lytte til befolkningen og til de læger, hvis data fremover viderebringes hvad enten de ønsker det eller ej.

...................................................................................
 

25.11 2018 - MANGE LÆGER ER IKKE UVILDIGE

Anette Harbech Olesen skriver på sin blog om Peter Gøtzsche og nævner bla. at afdelingschef og professor i Global Sundhed ved Statens Serum Institut og Syddansk Universitet Christine Stabell Benn udtaler:

”Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men jeg mener, at mere end halvdelen af forskerne på protokollen til Cochranes HPV-review havde bånd til de dele af industrien, der laver vaccinerne, og Gøtzsche og hans kolleger påviste, at førsteforfatteren til reviewet har bånd til firmaerne. Cochrane blev til for at komme den problematik til livs, at industrien evaluerer sig selv, og nu har Cochrane så selv ladet sig infiltrere af industrien”.

Det er en dybt alvorlig udvikling. Den påvirker vores tillid til sundhedssystemet. Peter Gøtzsche bør have en medalje.  

Han er blevet midkrediteret af den samlede medicinalindustri og af mange læger, der har været på deres lønningslister.

Der skal gøres op med det, så uvildige læger kan komme til. Også læger, der interesserer sig for andre helbredelsesformer end ”strengt medicinske”, mener hun.

Hele sundhedsvæsenet bør endevendes. Patientens sundhed bør sættes højst frem for pengemæssige interesser.

Gøtzsche har tidligere i sin bog ”Dødelig medicin og organiseret kriminalitet” påvist, at medicinalindustrien anvender uhæderlige metoder, og at de er lykkedes med det i høj udtrækning. Måske tager vi medicin for noget, der kunne have været afhjulpet ad naturlig vej.


Kilde: https://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/peter-goetzsche-tager-effektivt-til-genmaele/?fbclid=IwAR12jjZPQImtD8p6_EJG2BXTk5NKhbaY6645EYUwI0r8jm8NG43Ni_IDBxU

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg har flere gange skrevet om Peter Gøtzsche, og jeg har også fortalt, at han desværre er blevet gået som direktør for Nordic Cochrane.
Heldigvis har han mange støtter, men det hjælper ham nok desværre ikke i denne sag.
Der er alt for mange stærke og toneangivende læger med medicinalindustrien i ryggen, der har magten i dette land – magten over både politikere, Sundhedsstyrelse og Lægemiddelstyrelsen, fordi industrien sponsorerer store dele af de to styrelser.

 

Danmark er på afveje. Vi er allerede rigtig mange, der ikke længere har tillid til, at alle læger er uvildige og til, at de vil deres patienter det bedste. Vi er også allerede rigtig mange, der har mistet tilliden til, at Sundhedsstyrelsen altid vil deres patienter det bedste. For ikke at tale om Lægemiddelstyrelsen.

 

Problemet er, at det er vanskeligt at finde ud af, hvem man kan stole på og hvem, man ikke længere kan stole på, når det drejer sig om læger. Hvorfor skal så mange fx have psykofarmaka, som har enorme bivirkninger fremfor smertestillende medicin? Det kommer jeg aldrig til at forstå.

 

De to styrelser er desværre til salg for ussel mammon. Det samme er alt for mange læger. Og ikke nok med, at de selv er til salg. De sælger også deres patienter.

 

Når en læge som Peter Gøtzsche tør stå frem og gå imod dem, der sidder på magten, mister han naturligvis sin stilling. Det er jo sådan, det foregår i Danmark i dag. Om han så kan bevise 1000 gange, at der er nogle, der har handlet bevidst vildledende og med folks helbred som indsats, vil han blive straffet, for man går ikke ustraffet imod eliten blandt læger, som tilsyneladende ikke selv har rent mel i posen! Det er dybt beskæmmende. Udefra ser det ud til, at magten virker til at være sød for dem, der har den - men også meget ondskabsfuld.

 

Det næste bliver sikkert, at Peter Gøtzsche mister sin autorisation, fordi han udgør en trussel mod folkesundheden, idet han modarbejder Sundhedsstyrelsens ”projekt HPV-vaccine”.

 

Det er dybt beskæmmende. Og der er ikke noget at sige til, at syge mennesker efterhånden hellere går til alternative behandlere end til læger, man ikke aner, hvem er i lommen på.

 

Læge leve uvildigheden. Lad os få den og etikken tilbage på alle hylder, når det drejer sig om syge mennesker.

................................................................................
 

24.11 2018 - PRIS OG ØKONOMI

Dette er den femte og sidste artikel om et nyt center for ”funktionel lidelse” i Region Hovedstaden.

Baggrundsgruppen har beregnet, at der skal ansættes 47 personaler til tilsammen 31 mio. kr. årligt.


Internationale beregninger viser, at udgifter til funktionelle sygdomme udgør 10-20 % af det samlede sundhedsbudget svarende til 5-10 mia. kr. i Region Hovedstaden.

Samlede udgifter pr. patient pr. år er 35.000 kr.
”Kan disse udgifter nedbringes til 25.600 kr. spares i alt 9.400 kr. andre steder i regionens sundhedsvæsen (praksis sektor, somatiske og psykiatriske hospitaler mv) og centeret vil kunne løbe rund kasse-økonomisk. Det betyder, at patienternes gennemsnitlige træk på regionens øvrige sundhedsvæsen uden for centeret skal nedbringes med ca. 73 % i forhold til i dag”.

”Regionens nuværende Videnscenter for Funktionelle Lidelser (ca. 1 mio. kr.) er pt tilknyttet Liaisonpsykoatrien, men det kan overvejes at lade videnscentret indgå i det foreslåede center.”

”Det skal fremhæves fra det foregående, at de forventede besparelser, som det foreslåede center vil kunne afstedkomme, kun i nogen omfang vil kunne findes på de specialafdelinger, der indgår i baggrundsgruppen. De forventede besparelser vil for størstedelen handle om besparelser i de kommunale budgetter i form af reducerede sygedagpenge, afklaringsforløb, rehabilitering, anden aktør, pensioner m.v. Det kan anslås, at der sundhedspolitisk undersøges muligheder for en samfunanciering med det kommunale system”.

”Sundhedssystemet kan forventes at blive aflastet især i almen praksis og i mindre grad i sekundærsektoren. Det skal igen nævnes, at en del af den patientgruppe, der sigtes på med det foreslåede center i dag er stort set uden behandlingsmuligheder (CFS/ME, postcommotio, MCS, funktionelle neurologiske bevægeforstyrrelser). Der kan derfor i sagens natur ikke allokeres økonomiske midler fra den eksisterende struktur til disse opgaver”.


Kilde: https://mayday-info.dk/wp-content/uploads/2018/05/BAGGRUNDSPAPIR.pdf?fbclid=IwAR3wYS2JAMArCsIHC67iBS-xCV9R9t_aYVK-f2gI-ph2H0mUT2bGafICrf0

MINE KOMMENTARER:
Her står det sort på hvidt, at patienter i forvejen bliver misrøgtede og forsømte. At der ikke er tilbud til dem. Derfor kan de ikke beregne omkostningerne. Samtidig står, at de koster 5-10 mia. i Region Hovedstaden alene. Omregnes de til landsplan svarer det til 16 – 32 mia. kr med omregningfaktor 3,2. Tænk, hvad man kunne få for 16-32 mia. kr. af kvalitetsundersøgelser og kvalitetsbehandlinger. Det ville være fantastisk.
Er der virkelig nogle, der mener, at der skal gøres noget for denne gruppe? Det ser ud til det. Det ser også ud til, at de regner med, at besparelsen bliver at finde i det kommunale. Det må skyldes, at de regner med, at de kan få de mennesker, der er allermest syge ud på arbejdsmarkedet igen.

Der er dog noget, der fuldstændig halter, når man kigger nærmere efter. Hvis de i stedet satte ind overfor den store gruppe, der netop IKKE får adgang til centret, og som vurderes værende mindre syge, kunne der måske være en mulighed, men når man regner ud, hvor mange, af de syge, der kan få adgang til centret – jvnf. tidligere – svarer det til at kun 0,5-0,6 % af alle med ”funktionel lidelse” kan komme ind på centret. Derfor kan vi sikkert roligt regne med, at det bliver de allermest syge.

Endnu engang må vi konstatere, at mange overhovedet ikke aner, hvad der tales om, når der tales ”funktionel lidelse”. Mange har en forforståelse af, at disse menensker kan hjælpes. Det er al ære værd, men det ser blot ud til at være de forkerte, de satser på. Det var formentlig en langt bedre ide i at satse på dem, der er mindre syge, for de har helt klart en chance for at komme videre, hvis de får kvalififeret hjælp. Men mht. de allermest syge er løbet kørt for de fleste, fordi de allerede er kørt ned af mange års cyklen rundt i både sundhedssystemet og det kommunale system uden at få hjælp og uden at blive taget alvorligt. Der er noget helt riv-rav-ruskende galt her.

Der er vist ingen tvivl om, at det økonomiske helst skal kunne hvile i sig selv, og at der fremfor alt skal spares penge på det. Pengene skal som vanligt findes inden for budgettet. Således har disse patienter ikke fået kvalitet for deres skattekroner og spørgsmålet er, hvad de får af kvalitet for dem fremover? Vi må vente og se. Men skulle jeg vælge mellem at bo i København og Aarhus i forhold til at være komplekst syg, vil jeg nok trods alt hellere bo i Købehavn med deres centerplaner, hvor vi her i Aarhus udelukkende spises af med Center for funktionelle Lidelser – Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har skiftet navn. 


................................................................................

23.11 2018 - FORSKNING OG ORGANISATORISK PLACERING

Dette er nr. 4 af 5 artikler om et nyt center for ”funktionel lidelse” i Region Hovedstaden.

Centret skal også forske i samarbejde med DanFund, som har lavet den store befolkningsundersøgelse, der afslørede, at 15 % har ”funktionel lidelse”.


De skriver, at området er kendetegnet ved stor mangel på viden.

”Det foreslåede center vil kunne fungere som basis for omfattende klinisk og patientnær forskning omkring lidelserne, idet centrets samlede volumen vil muliggøre større forskningsprojekter, der i dag ikke kan lade sig gøre, da patienterne er subgrupper i de mange forskellige specialer”.

De skriver også, at de vil gøre noget for få en forskningschef og faste forskningsstillinger samt for at at tiltrække yngre læger, fordi området hidtil ikke har haft særlig stor bevågenhed. Lykkes det vil det i første omgang være det første sted i verden, hvor ”der satses på en egentlig integration af forskellige lægespecialer og fagligheder i udredning og behandling af patientgruppen”.


Centret skal være samlet. Der skal så vidt muligt være et vist antal sengepladser tilknyttet.

”Centret bør være placeret i det somatiske sygehusvæsen og bør lægges på et eksisterende hospital. Det er for nuværende ikke afklaring i baggrundsgruppen omkring, hvorvidt centret også for en del skal være organiseret under psykiatrien”.

Kilde: https://mayday-info.dk/wp-content/uploads/2018/05/BAGGRUNDSPAPIR.pdf?fbclid=IwAR3wYS2JAMArCsIHC67iBS-xCV9R9t_aYVK-f2gI-ph2H0mUT2bGafICrf0

MINE KOMMENTARER:
Det er meget interssant, at de skriver, at området er kendetegnet ved stor mangel på viden. Det kan måske give håb for fremtiden, for måske er der trods alt en åbenhed overfor, at disse mennesker kan være fysisk og ikke psykisk syge, og at Per Fink ikke gennemsyrer alt.

Men DanFund har jeg ikke meget fidus til. De har fået hjælp til at konstruere et spørgeskema, der skulle få så mange mennesker som muligt til at ”gå i funktionel lidelses-fælden”. At det lykkedes til fulde ses tydeligt på det høje antal, de har fundet i undersøgelsen med funktionel lidelse blandt 10.000 ”tilfældige” københavnere på vestegnen.

De skriver også, at de satser på integration af forskellige lægespecialer og fagligheder som det første sted i verden, og det synes vældig optimistisk. Det er altid svært at gennemskue, når Forskningsklinikken er ind over, men der kan jo være læger iblandt, der har en anden tilgang. Det ser unægtelig sådan ud.

Noget tyder i hvert fald på, at der er stærke kræfter i baggrundsgruppen, der sidder og planlægger centret, der trækker i retning af psykiatrien, mens andre trækker den anden vej og vil have centret placeret i somatikken. Måske er der indgået et kompromis, for ”Per-Fink-fri” er det langt fra.
Men det giver håb om, at der er læger med, som træker i modsat retning.


.............................................................................

22.11 2018 - VISITATION, UDREDNING, BEHANDLING OG SAMARBEJDE MED KOMMUNEN

Dette er nr. 3 af 5 artikler om et nyt center for ”funktionel lidelse” i Region Hovedstaden.

Udredning og behandling skal bygge på en bio-psyko-social model.

Centret skal kunne trække en streg i sandet i forhold til, om yderligere udredning er nødvendig. I nogle tilfælde vil det være åbenlyst, mens man i andre tilfælde er nødt til at drøfte det mellem flere specialer.

Når patienten er visiteret tildeles en forløbslæge, der har kompetencer i forhold til patientens sygdom.

Det er meningen, at den enkelte patient situation skal drøftes på tværfaglige konferencer.

Målet med behandling og rehabilitering er et opnå en så god fysisk, psykisk og social funktion som muligt med en så stor evne til at klare egne problemstillinger som muligt.


Forløbet består af fire trin.

Egen læge står de to nederste trin. Centret står for trin tre og fire.
På nederste trin (initial screening) handler det om selvbehandling, bio-feed back og anden stressbehandling.
På næste trin (gruppeintervention) handler det om mindfulness, coping-strategier og værktøjer til ADL-træning (almindelig dagligdags livsførelse).
På trin tre (individuel intervention) handler det om medicinsk behandling, ADL-tilpasning, diæt, coaching og social medicin.
På øverste trin, trin fire (intensiv intervention) handler det om medicinsk, socialmedicinsk og psykologisk behandling.

Patienten tildeles på centret en forløbskoordinator, som er enten sygeplejesker eller socialrådgiver, og som står for et koordinerende forløb med anvendelse af stepped care.


Centerledelsens opgave er, at behandlingen retter sig mod den mest fremtrædende problemstilling (funktionsdefineret behandling). Der skal skabes grundlag for målrettede behandlingsmodaliteter som psykoedukation, kognitiv terapi, smertehåndtering, fysioterapi, ergoterapi, ADL-træning, kostvejledning, kognitiv genoptræning, pårørendeinvolvering, depression/angst-gruppe, social vejledning, mindfulness etc.


”Behandlingstilbuddene tager udgangspunkt i bedst mulige evidens og bedste kliniske praksis, men det skal ligeledes sikres, at der indføres forskningsmæssig afprøvning af nye behandlingstiltag”.

Personalet skal uddannes ekstra til opgaven.
Mht. beskæftigelse skal den socialmedicinske enhed sikre relevant kommunikation og samordning med de konkrete kommuner og beskæftigelsesforløb, som patienterne er i. Kommunerne inddrages som samarbejdspartnere i centret.

Kilde: https://mayday-info.dk/wp-content/uploads/2018/05/BAGGRUNDSPAPIR.pdf?fbclid=IwAR3wYS2JAMArCsIHC67iBS-xCV9R9t_aYVK-f2gI-ph2H0mUT2bGafICrf0

MINE KOMMENTARER:
Der er intet nyt i, at egen læge skal håndtere langt de fleste, og at det kun er de sværest syge, der kommer på et center. Hvis de regner med, at der er 270.000 patienter med ”funktionel lidelse” i Region Hovedstaden og kun 1000 – 1200 får adgang til centret, svarer det til, at ca. ½ % af alle de syge får adgang til centret. Når de mener, at der er 27.000 whiplashskadede med senfølger svarer det til, at 13,5 med whiplashskade får adgang til centret hvert år.

Der er meget, som minder os om, at der tages udgangspunkt i Per Finks forskning – bio-psyko-social,
undgå for mange undersøgelser, psykoedukation, kognitiv terapi, mindfulness, samarbejde med de pårørende etc.

Når det er sagt, ser det også ud til, at der er postive tiltag i deres planer, fordi den enkelte ikke længere overlades til selv at finde nye veje at gå. De tages i hånden og ledes på vej.

Problemet er dog, at mange ikke ønsker at blive taget i hånden og ledt ad netop den vej, et sådan center vil føre dem ad. Mange af behandlingerne kan give en bedre livskvalitet, men hvor alvorligt tages de fysiske symptomer, de kommer med? Der står godt nok, at de vil tage hånd om den største problemstilling eller det problem/symptom, der fylder mest hos patienten.
Måske tages den tilgrundlæggende sygdom alvorligt. Måske ikke? Det afhænger af, hvor villige de er til at involvere forskellige lægelige specialer, når det kommer til stykket. Det forudsætter også, at lægerne ikke udelukkende er ”Per-Fink-fans”, men objektive læger, der er i stand til selv at tænke. Men alt i alt minder det for meget om Per Fink, samtidig med at der også er nogle åbninger her, som Per Fink ikke har, nemlig tilgangen til inddragelse af flere lægelige specialer.

Vi kan håbe, at der, når der tales om forskning, ikke blot tales om Per-Fink-forskning! Eller når der tales om erfaringer, at det kun er Per-Fink-erfaringer, der tales om, men somatiske lægers erfaringer. BLiver centret aktuel i den foreslåede form, vil jeg langt foretrække dette fremfor "Funktionelle Lidelser" i Aarhus.

..........................................................................


21.11 2018 - TVÆRFAGLIGT CENTER I REGION HOVEDSTADEN

Dette er nr. 2 af 5 artikler om et nyt center for ”funktionel lidelse” i Region Hovedstaden.

Der er solid evidens for, at en sammenhængende tværfaglig indsats kan hjælpe mange af patienterne, nogle gange væsentligt, selv i de sværeste tilfælde.

Der er behov for ”en samlet, koordineret og fokuseret indsast omkring
1. udredning
2. behandling/rehabilitering
3. koordinering med den beskæftigelsesrettede indsats og
4. undervisning – især i kommuner og almen praksis”.

Ideen er at samle udredninger og behandlingsopgaver under ét tag med en specialiseret tværfaglig indsats, hvor de fire nævnte områder inddrages. Indsatsen skal være arbejdsmarkedsrettet.


Man regner med ca. 1000-1200 patienter om året over 18 år.

Hovedparten af patienterne skal være patienter med fibromyalgi, ME, IBS, PNES, neurologisk funktionelle forstyrrelser, komplekse smerter, HPV-mistænkte bivirkninger og postcommotionelt syndrom.
”Der sigtes ikke på almindelige diagnostiske udredninger, men netop på komplekse, uafklarede tilstande, hvor det må formodes at yderligere undersøgelser ikke vil bidrage med ny viden”.

En væsentlig opgave bliver også at sparre med almen praksis. Her forventes de fleste patienter at være i behandling.


Da mange lægelige specialer er relevante, begrænses de af pragmatiske hensyn.

”Der tilsigtes, at der inden for centret vil være kompetencer indenfor smertebehandling, socialmedicin, liaisonpsykiatri/psykiatri, neurologi, reumatologi, infektionsmedicin og gastroenterologi” (mave-tarm).
”Den lægelige tværdiciplinære tilgang er af højeste prioritet”.
Derfor vil de også lave bindende samarbejdsaftaler med centrale personer de andre relevante specialer – pædiatri, gastroenterologi, indvandrermedicin, transkulturel psykiatri, arbejdsmedicin, epidemiologi og ortopædkirurgi”.

Kilde: https://mayday-info.dk/wp-content/uploads/2018/05/BAGGRUNDSPAPIR.pdf?fbclid=IwAR3wYS2JAMArCsIHC67iBS-xCV9R9t_aYVK-f2gI-ph2H0mUT2bGafICrf0

MINE KOMMENTARER:
Det er rigtig godt – for mig at se – at de godt er klar over, at tværfaglig behandling er det, der er størst evidens for virkningen af p.t. Det gælder også for whiplash.

De ønsker – med de forskellige specialer, der inddrages og de specialer, de ønsker at have faste samarbejdsaftaler med – at der inddrages en lang række af lægelige specialer, og vi taler ikke blot om psykiatere, som de desværre gør i Region Aarhus.

Der ser ud til, at centret skal erstatte smertecentre, idet patienter med komplekse smerter bliver en del af centrets klientel. Der foreslår også en smertelæge ansat ifølge planen. Det kan dog reduceres mange gange, før det økonomiske er på plads.
 
Noget tyder således på, at de her går et skridt udenom Per Fink og co, hvilket jeg naturligvis kun kan bifalde.
Selvfølgelig er der også elementer, der minder lidt rigeligt om Fink. Bla. de specialer, der skal være på centret. Det er de specialer, Per Fink arbejder sammen med – bortset fra ortopædkirurgi, som kan være medtaget aht de whiplashskadede. Man har da lov at håbe, at de i Region Hovedstaden trods alt ikke bliver så fortabte, som vi er i Region Midtjylland.

Det ser også ud til, at de vil satse på samarbejdet med de praktiserende læger, som også her – jvnf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger – skal varetage hovedparten af behandlingen af patienter med ”funktionelle lidelser”.
1000 – 1200 patienter om året synes dog desværre ikke af ret mange set i forhold til de mange patienter, der nævntes under nyheder her på siden i går. Også her får de pratiserende læger en enorm opgave, og risikoen for, at alvorlig sygdom overses, er og forbliver en faktor, der bør tages langt mere alvorligt.



............................................................................... 

20.11 2018 - RAPPORT OM NYT CENTER FOR ”FUNKTIONELLE LIDELSER I REGION HOVEDSTADEN

Dette er den første af 5 artikler/nyheder om det nye center, som Region Hovedstaden nu planlægger.


De har lavet beregninger over, hvor mange patienter, det drejer sig om baseret på en befolkning på 1,8 mio. indbyggere i Region København:
49.500 patienter med fibromyalgi.
31.000 med Chronic Fatique Syndrom/CFS.
90.000 med colon irritabile.
27.000 med whiplash senfølger.
800 mistænkte for HPV-bivirkninger.
108.000 med stærke smerter (fra en befolkningsundersøgelse – ikke klinisk diagnose).
144 nye patienter årligt med alvorlige funktionelle bevægeforstyrrelser.
72 nye årligt med PNES (atypiske neuroleptiske kramper).
De har ikke kunnet finde samlet antal på de to sidstnævnte.
Nogle af patienterne går igen i begge grupper.
De skriver underneden, at tallene skal tages med forbehold.
Patienter med whiplash senfølger og fibromyalgi indgår også under stærke smerter.

Det drejer sig om patienter, hvis tilstand ikke kan hverken klassificeres eller forklares iht. tradidtionel medicink sygdomsforståelse. Patientegruppen har i længere tid udgjort at klinisk og et sundheds-organisatorisk problem. De har som regel ingen ”stamafdeling”, der følger og forker. Sygdommene har været kendt under mange navne: somatoforme lidelser, dissociative forstyrrelser, medicinsk uforklarede lidelser, somatisk symptomrelaterede lidelser, bodily distress-tilstande, konversionslidelser m.v.

Der refereres til DanFund undersøgelsen, som viser at 15 % har funktionel lidelse svarende til 270.000 mennesker i Region Hovedstaden.
Praktiserende læger siger, at 18 % af deres patienter har uforklarede medicinske sygdomme.Internationalt regner man med 6 % af befolkningen har funktionel lidelse, 1 % er alvorligt handicappede svarende til 18.000 i Region Hovedstaden.

Patientgruppen er en stor økonomisk belastning for samfundet, og stigmatisering af dem kan være med til at vedligeholde tilstanden.
”Der forskes med stigende intensitet i de forskellige syndromer, der henregnes til det funktionelle spektrum. Disse lidelser har både en række fællestræk og en række særegne symptomer. Der er fundet abnormiteter og der forskes videre i både immunsystem, mitokondriefunktion, det hormonelle system, det cellulære stofskifte og det autonome nervesystems regulering af samspillet mellem kroppens organsystemer. Omkring de tilstande, hvor smerte indgår som et centralt symptom, samler en del sygdomsforklaringer sig om ”central sensibilisering”, dvs en fejl i smertesignal-processen.

Teorier om funktionelle lidelser som følgevirkninger til psyko-fysiske stress-tilstande er ofte fremført, og det gælder, at der omkring de dissociative tilstande (konversion) er fundet en overrepræsentation af forudgående psykisk traumatologi, særligt sexuelle overgreb. Tilstandene kan dog også opstå uden stressor eller traume. Omkring flere andre af de lidelser, der henregnes til det funktionelle spektrum, er der ikke klar evidens for tilstedeværelsen af forudgående psyko-fysisk stress som disponerende faktor. Der findes heller ikke klar evidens for overrepræsentation af bestemte personlighedstræk (fx ”hysteri”, dependens, perfektionisme) hos patienter med funktionelle lidelser, hvilket historisk set ellers har været en primær antagelse”.
De angiver denne kildeangivelse: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26113484 
Af denne fremgår, at en betydelig del af patienter med Functional Movement Disorder skorer inden for det normale spektrum i psykologiske spørgeskemaer.


Kilde: https://mayday-info.dk/wp-content/uploads/2018/05/BAGGRUNDSPAPIR.pdf?fbclid=IwAR3wYS2JAMArCsIHC67iBS-xCV9R9t_aYVK-f2gI-ph2H0mUT2bGafICrf0

MINE KOMMENTARER:
Det er første gang, jeg har set offentlige tal sat på antallet af patienter med nogle af de sygdomme, der henhører under ”funktionelle lidelser”. I Region Hovedstaden med 1,8 mio. indbyggere skulle der ifølge arbejdsgruppens beregninger være ca. 198.300 plus alle dem med funktionelle bevægeforstyrrelser og PNES, som de ikke har kunnet finde et samlet tal på.
MEN oven i kømmer også, at mange af de ca. 30 sygdomme, slet ikke er nævnt, fx den store gruppe med hovedpine/migræne (200.000 på landsplan) og med hjernerystelse (ca. 75.000 på landsplan). Så reelt er der mange flere med ”funktionel lidelse” end de her nævnte.

Med en befolkning på 5,7 mio. mennesker i Danmark svarer de 198.300 i Region Hovedstaden til 634.560 på landsplan.  Tallene fortæller derfor, at Per Fink – som jeg længe har mistænkt - underdriver antallet af mennesker med ”funktionelle lidelser”, når han taler om ca. 300.000. Man kan spørge, hvad hans interesse er i at underdrive? Jeg tror, det handler om, at han er bange for, at folk godt kan se, at det er langt ude, hvis antallet bliver alt for stort.  
Tallene kan dog også fortælle, at DanFund undersøgelsen var konstrueret til at ”fange” langt flere tilfælde af ”funktionel lidelse”, end der reelt er.

Der er dog også den fejlmargen, at nogle af patienterne går igen i flere af grupperne, fx har whiplashskadede og dem med ME, colon irritabile og fibromyalgi alle smerter. Derfor er tallene ikke korrekte og det kan være svært at lave tal på landsplan, når nogle går igen i flere grupper, og når der mangler en del af de sygdomme, der betragtes som ”funktionelle lidelser”.
Til gengæld kan man ud fra det opgivne tal, lave beregninger på landsplan for antallet af whiplashskadede. De har beregnet, at der er 27.000 whiplashskadede. Det svarer til 84.600 whiplashskadede på landsplan, hvilket er et noget højere tal, end det hidtil eneste tal, som specialestuderende fra Syddansk Universitet fandt frem til nogle år tilbage, nemlig 46.000. Der kan dog være en forskel, hvis de har medtaget mennesker med akut whiplash i tallet i Hovedstaden. De specialestuderende arbejdede udelukkende med kronisk whiplash.

Hovedstaden læner sig tilsyneladende op af DanFund undersøgelsen, der er designet til at finde frem til, at så mange borgere som muligt rubriceres som patienter med ”funktionel lidelse”.

Mht. fibromyalgi har de beregnet, at der er 49.500 i København svarende til 158.400 på landsplan, mens Fibromyalgiforeningen selv siger, at der er 100.000.
Endnu mere interessant er, at de taler om 31.000 med ME/CFS, mens ME Foreningen taler om 14.000 på landsplan.
Jeg har ikke tallet på, hvor mange der har colon irritabile på landsplan, men de taler om 90.000 i Region Hovedstaden, hvilket svarer til 288.000 personer på landsplan.
Alene antallet af mennesker med whiplash, colon irritabile, ME og fibromyalgi er på landsplan: 562.000. Det er langt ude.

Mht. forskning og DanFund, er det fint, at der forskes meget i nogle af sygdommene omkring immunsystem, mitrochondriefunktion, det hormonelle system, det cellulære stofskifte og det autonome nervesystems regulering af samspillet mellem kroppens organsystemer. Det vil dog sige, at det ikke umiddelbart er whiplash, der forskes i. Men fx kan immunsystemet, det hormonelle system og det autonome nervesystem også være påvirket efter et whiplashtraume. Så måske kan man sige, at der er tale om indirekte forskning? Det er svært at afgøre.

Der er viden om, at der er overrepræsentation af især sexuelle overgreb, men at tilstandene også kan opstå uden stressor eller traume.

Der er faktisk også ny viden at hente i deres plan for centeret, nemlig at der ikke er klar evidens for, at der er overrepræsentation af bestemte personlighedstræk hos patienter med funktionelle lidelser.
Derfor må man vel også en gang for alle sige, at disse patienter ikke er psykisk, men fysisk syge, og at man blot ikke kan finde årsagen hertil endnu. Det drejer sig om patienter, der er diagnostisk uafklaret.

....................................................................................

19.11 2018 - HOSPITALER LØNNES FOR AT HAVE FÅ SKADER

Historien er fra 2017. Men den er stadig aktuel.

Hvis en hospitalsafdeling kun har få klagesager, belønnes den. Derfor anmelder læger færre skader, hvilket også er registreret af Patienterstatningen, som har oplevet et markant fald i anmodninger om erstatning. En jurist udtaler, at det skyldes belønningen, som flere sygehuse bruger.

Det bevirker, at danske læger og sygeplejersker er for dårlige til at hjælpe patienter, der fejlbehandles eller skades. Et stort og ukendt antal både patienter og efterladte risikerer dermed ikke at få den erstatning, de har krav på.


I først halve år af 2017 fik Patienterstatningen 10 % færre anmeldelser på skader.

Direktøren for Patienterstatningen mener, at det ikke skyldes, at der sker færre skader.
»Det store og pludselige fald undrer os, for et tilsvarende fald ser vi ikke fra de øvrige aktører på sundhedsområdet,« siger hun.

Samtidig rapporteres der om flere utilsigtede hændelser, hvor noget er gået galt. Forrige år døde 321 patienter af utilsigtede hændelser; men Patienterstatningen får i gennemsnit kun 150 erstatningskrav om året. Dvs at sagerne ikke bliver anmeldt og nogle går glip af erstatning.


Læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner skal – ifølge klage- og erstatningslove - informere om muligheden for at søge erstatning. Så enten har sundhedspersonalet ikke informeret dem alle eller også har de ikke ønsket at søge erstatning. Hun mener dog, at det sidste ikke er tilfældet.

Et 10 % fald i antal erstatninger er et markant fald. Samme fald ses ikke hos fx praktiserende læger, privathospitaler, speciallæger etc.

I 2016 blev der rapporteret 189.467 utilsigtede hændelser. I 2012 var antallet 155.791.


Desuden er antallet af sager, der anmeldes af læger faldet fra 12 til 4 %. Det er således næsten altid pårørende eller patienten selv, der klager via regionernes patientvejledninger.


Man kan med andre ord sige, sundhedspersonalet har ændret adfærd.

Generelt er der større mulighed for erstatning, hvis det er lægen eller personalet, der anmelder en skade. Det kan dog skyldes, at lægerne er blevet bedre til at undgå fejl. Men når man sammenholder det med, at et stort antal kvinder fx blev udsat for fejl ved brystkræfundersøgelser, ser det ikke ud til at være tilfældet. Derfor er konklusionen, at det nok ikke skyldes, at lægerne er blevet dygtigere til at undgå fejl.

Bent Hansen, der dengang var regionsrådsformand mente dog, at det skyldtes, at læger var blevet bedre til at undgå fejl, fordi der er indført et belønningssystem, så afdelingerne får det antal kroner tilført, som ikke er udbetalt i erstatninger. Har de derimod flere fejl, skal pengene tages af afdelingens budget.

Det finder sundhedsjurist Kent Kristensen for meget kritisabelt.

»En offentlig myndighed kan ikke have en incitamentsstruktur, som modarbejder lovgivningsmagtens intentioner. Intentionen med erstatningsloven er jo helt klart, at lægerne har en oplysningspligt og pligt til at hjælpe de patienter, som måtte være kommet til skade, med at søge erstatning. Men belønningsstrukturen spænder jo nærmest ben for den,« siger han.

Hensigten kan være god, men de patienter der kommer til skade, risikerer at betale prisen for kvalitetsudviklingen.

Også formanden for Danske Patienter finder det problematisk og siger, at presset på sygehusene er stigende, og at det derfor i en travl hverdag bør være en ledelsesopgave at få patienter og pårørende fortalt om erstatningsmuligheder.


Formanden for Lægeforeningen mener, at lægerne skal blive bedre til både at hjælpe og informere patienter om erstatningsmuligheder. Sygehusledelserne skal dog tage opgaven alvorligt. Han har ikke hørt, at flere sygehuse har indført økonomiske incitamenter til nedbringelse af fejl. Det er ikke klogt, mener han. Det sender et klart signal fra ledelsen om, at man ikke ønsker erstatningssager.


Kilde: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE9867481/laeger-anmelder-faerre-skader-hospitaler-beloennes-for-at-have-faa-sager 

MINE KOMMENTARER:
For ikke så længe siden skrev jeg, at der er indberettet 10.000 tilfælde af medicinskader, og at det kun er toppen af isbjerget. Nu bliver årsagen åbenlys.

Sygehusledelsen og regionsrådsformændene belønner de afdelinger, der ikke laver fejl, der kan føre til erstatninger. Derfor bliver det klart, at personalet kan undgå ubehagelige besparlelser eller endda fyringer, hvis de lader være at fortælle, at der er sket en fejl.

Selv om historien er fra 2017, virker det ikke, som om der er ændret på det. Det er jo noget, de selv bestemmer regionalt.
Det er i mine øjne både usselt og lumpent. Hvornår holder det op? Hvornår genindfører man etik og moral og patienten i centrum?

Måske er det også årsagen til, at de tre døde patienter, man fandt ved gennemgang af medicinfejl på Aarhus Universitetshospital var døde af medicin, og som ikke var blevet opdaget af personalet? Det har jeg også skrevet om tidligere. Personalet havde ikke registreret, at de tre patienters død kunne skyldes, at de havde fået for meget blodfortyndende medicin. Hvis det er tilfældet, er det uhørt. Blot at vende ryggen til og lade som ingenting.

Hvor skal det hele dog ende. Det er dybt bekymrende læsning, når man selv har været ansat i systemet og ved, hvor graverende medicinfejl er.
Det gør mig virkelig harm, at læger og andre sundhedspersoner får at vide, at de ikke skal indberette eller selv undlader at indberette fejl. At læger indberetter 8 % færre fejl er jo i sig selv dybt bekymrende. Den slags bør forbydes pr. dags dato. Med mindre beslutningstagene på området er uoplyste, hvad jeg næppe tror, de er, ved de udmærket, at den manglende anmeldelse kan blive resultatet med en sådan beslutning.

At patienterne hyppigst får erstatning, hvis fejlen er indberettet af personalet, gør det hele endnu værre og stiller endnu større krav til personalets etik og moral.
Jeg har desværre ikke læst, at det skulle være ændret, så det er det næppe blevet.

............................................................................... 

 

17.11 2018 - PATIENTER SPØRGES IKKE OM DERES TRIVSEL
Mange læger, der forsømmer at spørge ind til patienternes livsstil og trivsel.

Det fremgår af undersøgelse lavet af KMD Analyse. Danske Patienter finder, at det er tegn på manglende brugerinddragelse.

Kun hver fjerde patient oplever, at lægen spørger ind til ”deres livsstil, adfærd, psykiske trivsel og personlige forhold”. Selv om der er kommet større fokus på brugerinddragelse i sundhedssystemet, fordi undersøgelser viser, at det bedrer resultaterne. Patienterne kender sig selv og deres krop, men det er ikke rutinemæssigt noget, læger bruger til noget.


Vicedirektøren for Danske Patienter mener, at det er vigtigt, at lægerne får den viden. Patienter med fysiske sygomme kan udvikle psykiske følgesygdomme. Derfor har lægen brug for oplysninger om patientens liv.

Lægerne vil gerne have den viden. To ud af tre finder det vigtigt og nyttigt, men patienterne bliver ikke sprugt. Læger angiver tid som årsag, men danske erfaringer viser, at det ikke behøver tage længere tid at inddrage patienterne, når det først er sat i system.
”Lægerne skal undersøttes med konkret redskaber og kompetencer til at bruge dem”, mener Danske Patienter. Det kræver dog, at ledelsen støtter op om det.

Hele projektet kan ses her: https://danskepatienter.dk/files/media/Publikationer%20-%20Eksterne/A_Danske%20Patienter%20%28eksterne%29/kmd_analyse_population_health_management_2017_pdf.pdf


Kilde: https://danskepatienter.dk/politik/nyhedsarkiv/undersoegelse-laeger-spoerger-ikke-ind-til-patienters-trivsel

 

MINE KOMMENTARER:
Sundhedsstyrelsen går ind for patientinddragelse og satser på patientinddragelse. Patienter er og bliver dem, der ved bedst mht. deres egen sygdom. Hvorfor sker det så ikke i praksis, når det giver bedre behandlingsresultater? Og hvorfor mener en tredjedel af lægerne, at det er uden betydning af vide noget om patienterne? Umiddelbart tyder det på arrogance, men det kan også skyldes, at det er ældre læger, der kun har stiftet bekendtskab med apparatfejlsmodellen i deres karriere. De ser på patienten, som et apparat, der skal repareres.

I sygeplejen tales om det hele menneske. Sygeplejersker oplæres til at anlægge et helhedssyn på patienter, men for læger er patienten delt op i flere dele, som oftest synes at være totalt adskilt, hvilket ovenståede undersøgelse også viser. Når man ser på en patient som et helt menneske med alt, hvad det indeholder, ser man modsat mange læger ikke patienterne som et apparat.

Når en patient er fysisk syg, beskæftiger læger sig med det fysiske, når en patient er psykisk syg med det psykiske, og når en patient er kronisk syg med ”funktionel lidelse” kommer det sociale aspekt også med, men her nedtones til gengæld de fysiske apsekter. De sociale og psykiske aspekter tillæge betydning i forhold til at finde en årsag udenfor kroppen til patientens symptomer – en dårlig barndom, kummerlige sociale forhold, seksuelle overgreb, tidligere traumer etc. etc. Selv om de her interesserer sig mere for patientens liv, er det kun med det formåll at finde en årsag. Det betyder ikke, at patienten inddrages.  Tvært imod ser vi jo en stigende tendens til, at patienter med de såkaldte ”funktionelle lidelsesr” køres over. De medinddrages ikke, hvis de ikke er enige med lægen i, at det kan være mobning i skolen, der gør, at de er fysisk syge i dag. Er de derimod enige med lægen, honoreres de i form af ros for at samarbejde.

Problemet for de patienter, der ikke vil samarbejde, er, at de selv mener, at de er fysisk syge, mens lægerne ikke tillægger patienternes fysiske symptomer betydning eller interesse. Det er IKKE fremmende for helbredelse. Det peger på ignorance og tendens til magtmisbrug overfor patienter og er ikke pænt at se på. Lægerne kan jo blot spørge sig selv, hvordan de selv ville have det, hvis det var dem. Det har vi jo set eksempler på for ikke så lang tid siden. Læger, der blev indlagt, var chokerede over den måde, de blev behandlet på. Pludselig var de degraderet til patienter, og deres egne vurderinger blev tilsidesat. Det gav dem virkelig noget at tænke over – og skrive om. Men vi kommer næppe længere ved at inlægge dem alle. De må genlære empatien og forsøge at sætte sig ind i andres situation, både aht. opnå de bedste lægelige resultater og mht at indse, at patientens egne vurderinger er brugelige og forbedrer resultaterne, når de bruges sammen med deres egen lærdom. Det kræver for manges vedkommende, at holdninger og fordomme lægges på hylden. Og kan de det?

 

Manglende tid kan tillæges meget, men modsat vil jeg vove den påstand, at læger på sigt vil kunne spare tid, hvis de inddrager deres patienter noget mere. Og så er det jo trods alt mennesker, de arbejder med. Ikke apparater eller maskiner.

..........................................................................

17.11 2018 - NY SMERTEFORSKNING OM ARVELIGHED OG SMERTER

Smerteforsker ved Aalborg Universitet Lars Arendt-Nielsen har fundet ud af, at DNA´ et i vores celler lagrer ”minder”. Det har blandt andet betydning for, om vi udvikler kroniske smerter på et tidspunkt i livet.


Også spædbørn, der har været udsat for smerte pga. operationer udvikler mere smertefølsomhed senere i livet. Derfor giver det mening at smertebehandle nyfødte ved smerter.


De patienter, der får kronisk smerte efter en knæoperation har andre ”minder” i deres DNA end dem, der ikke udvikler kronisk smerte. Hvad det er, det påvirker dem anderledes, ved forskerne dog endnu ikke. Forskningen tyder på, at vi kan arve vore forældres eller bedsteforældres genetiske ”minder”.


De genetiske ”minder” kalder forskerne for epigenetik. Måske kan ”minderne” gå i arv. I hvert fald er nogle familier hårdere ramt end andre mht. kroniske smerter. Rotteforsøg understøtter antagelsen, fordi rotteunger, der blev fjernet fra deres mødre som små, bliver mere følsomme overfor visse smerter som voksne, og kan videregive det til deres egne unger.


”Det ser ud som om, at de ting, der sker tidligt i livet, har den største effekt. Det ser vi i både dyreforsøg og observationer af mennesker”, fortæller han.

Epigenetikken kan revolutionere smerteforskningen på sigt, mener han. Lige nu er der dog flere spørgsmål end svar.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/dit-dna-kan-huske-du-arver-maaske-dine-foraeldres-smerter

MINE KOMMENTARER:
Det er helt nyt for mig, at smerter hos forældre og bedsteforældre kan gives videre til deres børn. Det kan være en forklaring på, hvorfor nogle udvikler kronisk smerte og andre ikke.
Der er dog langt vej endnu, før smerteforskningen kan fortælle, om det er korrekt.

Den eneste handling, forsker Lars Arendt- Nielsen peger på her er bedre smertebehandling til spædbørn. Han har tidligere peget på, at mennesker, der gennemgår selv små operationer, skal smertedækkes ordentligt, fordi nogle udvikler kroniske smerter, ligesom han også tidligere fundet, at det ikke nytter at operere dem, der får flere smerter efter en knæoperation igen, fordi årsagen til smerten skal findes et andet sted. I det hele taget har han forsket temmelig meget i smerter efterhånden og er en af de førende på området i Damark.

Mht. whiplashskadede giver forskningen mening forstået på den måde, at de selvfølgelig – som jeg har sagt i årevis -skal smertebehandles tilstrækkeligt i den akutte fase, fordi nogle risikerer at udvikle kronisk whiplash pga. manglende smertedækning. Alle smerter, der ikke behandles, kan udvikles til kroniske smerter.

Når det er sagt, tror jeg dog, at årsagen til smerter os de whiplashskadede skal findes andre steder, nemlig i nakken. Lars Uhrenholt og mange andre forskere har jo for længst påvist skader ved mikroskopi af nakken efter en trafikulykke med døden til følge, skader som hovedsageligt ikke kunne ses med eksisterende undersøgelsesmetoder. Årsagen til kronisk whiplash bør derfor også søges andre steder i i smerteforskningen.
 


......................................................................................

16.11 2018 - HVAD ULYKKESPATIENTFORENINGEN SIGER OM KRONISKE SMERTER

Ulykkespatientforeningen, tidligere PTU, skriver bla. på deres hjemmeside, at det kan være svært både at arbejde og deltage i sociale aktiviteter, og at det kan påvirke den mentale tilstand, hvorfor det er vigtigt at få hjælp til at håndtere smerterne.

Smerterne skal ikke tage styringen over dit liv.

Om træning og kroniske smerter skriver de, at ”fysisk aktivitet kan have en smertelindrende effekt. Nogle mennesker med kroniske smerter har god effekt af at være fysisk aktive, mens andre har mindre effekt”, fordi forskning viser, at mennesker med kroniske smerter reagerer forskelligt, og fordi folk kan have forskellig smertetærskel.


Om smertetærskel skrive de, at den kan ændres over tid fx ved motion.

Om motion hjælper afhænger også af forandringerne i centralnervesystemet. Der findes et smertebremsesystem i hjernen, som aktiveres ved motion, men ved motion påvirkes også de centre i hjernen, som styrer vores oplevele af smerter. Det er forklaringen på, at motion kan lindre smerter.

”En lille gruppe personer med kroniske smerter har dog så store forandringer i deres centralnervesystem, fordi deres smertesystem er blevet overfølsomt, at deres smerter bliver forværret af at dyrke motion”. 


Mht. hvilken træning der er bedst mener de, at det er individuelt, afhængig af smertetærskel og karakteren af smerter, men at træningen bør bygges langsomt op fra fx gåture til styrketræning.


Ved motion styrkes immunforsvaret, og der frigives stoffer, som ”interagerer med smertesystemet”, ligsom knogler, muskler og ledbånd bliver stækere og kredsløbet bedre.

 

”Der bliver udløst nogle stoffer i kroppen, der gør, at du ’glemmer’ smerterne. Det er blandt andet stoffet dopamin, som udløser følelsen af velvære”.

 

De angiver konkrete øvelser til nakke og skuldre, fordi smerter her kan give ændringer i holdningen som i sig selv kan give smerter.

 

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/smerter/behandling-af-kroniske-smerter/traening-og-smerter/

MINE KOMMENTARER:
Jeg formoder, at afsnittet ikke er skrevet til whiplashskadede, men til skadede i al almindelighed. Jeg må undre mig over, at en forening, der har whiplashskadede medlemmer, ikke har et særligt afsnit om de whiplashskadedes særlige behov, for ved nærlæsing bliver det tydeligt, at de tilsyneladende stadig ikke forstår, hvad en whiplashskade kan være eller hvad de skal stille op med de whiplashskadede.

En anden ting, der undrer mig, når jeg ser på deres hjemmeside er, at de stadig vælger at kalde det for piskesmæld, til trods for at whiplash er det internationalt anerkendte navn på lidelsen. At fastholde piskesmæld kan derfor komme til at virke som om, de stadig ikke anerkender den internationale diagnose.

Det er klart, at mennesker med kroniske smerter reagerer forskelligt. Det er jo stor forskel på årsagen til de kroniske smerter og på, hvad der følger med af andre symptomer. Fx har whiplashskadede ofte et væld af andre, invaliderende symptomer samtidig med smerterne, hvilket gør situationen kompleks.

Når de taler om et smertebremsesystem, lyder det som den gamle Portteori, hvori antages, at hvis man øger de positive stimuli, nedsættes antallet af de dårlige (fx smerter), som når frem til hjernen. Koncentrer man sig om motion, ”glemmer” man så at sige smerten. Teorien er fra 60´ erne. Og det er den, Per Fink bygger sin forskning på. Man glemmer så at sige sin smerte. Vi ved alle, at vi kan afledes fra smerten, men er smerten stærk nok, kan intet aflede os fra den. Da er man nødt til at gå ind i smerten, føle den, være ét med den fremfor at modarbejde den ved at spænde kroppen yderligere. Men det er ikke det, de skriver.

Det, de skriver om et overfølsomt smertesystem er også en omskrivning af smertesensibilisering, som også Per Fink taler om.

Deres forklaring på, at kronisk smerteramte ikke kan dyrke motion er IKKE - som min - at der fortsat kan være vævsskader, ændret/forkert slitage pga. skader, ændret muskelfunktion etc. fra fx et whiplashtraume, fordi whiplash i sig selv kan give smertefremkaldende skader, der ikke er eller kan behandles, hvilket giver følger på sigt. Så som kroniske smerter. Det står der ikke et ord om. 

Jeg synes derfor, at det ser ud til, at de har mange bortforklaringer af, at der faktisk KAN være skader i nakken efter whiplash. Ud over det overfølsomme smertesystem kan smerter i nakke og skuldre også give en forkert holdning, der giver smerter, skriver de. Det er ikke forkert; men det er også langt fra den fulde og hele forklaring hos alle. Var det så nemt, som de skriver – gå en tur, optræn dig gradvist - var smerteproblemet nemlig løst for længst. Det er jo netop det hovedparten gør. Det er de færreste, der ikke gør et eller andet for at forbedre deres tilstand.

Selv går jeg ture, træner på bold, laver øvelser på gulv, laver udstrækningsøvelser og bruger en massagestol etc. Det får ikke mine smerter til at gå over, men det forværrer dem heller ikke. Det gjorde det til gengæld tidligere. Efter ni års træning med fysiopilates holdt jeg og opdagede, at jeg rent faktisk fik det bedre af ikke at lave den form for træning så intensivt, som jeg gjorde. Blot for at fortælle, at det ikke er al træning, whiplashskadede tåler. Jeg tåler elementer af det, fx de øvelser, der stabiliserer bækken og lænd, men i mindre doser, end da jeg gik på et hold.

De øvelser, foreningen anbefaler, mod nakke og skuldersmerter bygger på ”best practice”. Bla anbefaler de, at den skadede lægger hovedet ned mod hagen og at kigge bagud. Det er to øvelser øvelser, som rigtig mange whiplashskadede bliver meget dårlige af. Formentlig pga. instabilitet i nakken. 

 

............................................................................................

15.11 2018 - FORSKELLIGE FORMER FOR INFLAMMATION
Fortsat fra de seneste dage:


Forskeren Derek Gilroy, som forsker i inflammation mener, at man skal passe på med ikke at blive for grebet af resolvin-teorien. For når resolvin ser ud til at være roden til alle sundhedsproblemer har det den forklaring, at inflammation er mange ting.

Der findes forskellige former for inflammation ved forskellige sygdomme.
I et forsøg har han sprøjtet bakterier ind under huden på personer med leddegigt. Det viste sig, at de ikke havde problemer med at bekæmpe infektionen, selv om de pga. leddegigt har kronisk inflammation. De to typer af inflammation kræver altså forskellige behandlinger.
Det samme mener han gør sig gældende, hvis to mennesker har samme sygdom.
Der er også forkel på kønnene. Kvinder er mere disponeret for autoimmune sygdomme end mænd.

Derfor er det ikke nogen nem opgave, fordi man som forsker ikke har forudsætninger for at vide, hvad der er involveret og hvor det begyndte.
Indtil svaret kendes opfordrer han til, at vi spiser omega-3 fedtsyrer, som kroppen ikke selv producerer. Han anbefaler, at man spiser fisk tre gange om ugen. Der findes også pigmenter i frisk frugt og grønt, som hjælper med regulering af inflammation. Han anbefaler, at vi undgår forarbejdede fødevarer, spiser fuldkorn, frugt og grønt. Også visse typer motion hjælper, fx udstrækning af muskler to gange om dagen i de ramte muskler. Det frigiver resolviner i musklen. Også motion i almindelighed bekæmper inflammation. Blot 20 minutters gang kan gøre en forskel.

Kilde:
https://jyllands-posten.dk/protected/premium/viden/ECE9914673/er-inflammation-den-nye-sygdomsepidemi

MINE KOMMENTARER:
Indtil videre må vi nøjes med at spise sundt og følge hans kostråd, indtil der måske opdages midler, der kan afhjælpe den specielle inflammation, der er en følge af kroppens stress fx efter et traume som whiplash.

Antiinflammatorisk kost er effektivt. Det dæmper smerte. Det har jeg erfaret på egen krop. Jeg tager desuden krill olie dagligt, som er Omega-3 fedtsyre på kapsel, ligsom jeg forsøger at spise så antiinflammatorisk som muligt i hverdagen. Jeg mærker tydeligt på min krop, når jeg har givet køb på ordenligt mad, så der er ingen tvivl om, at det er vigtigt. I hvert fald for mit eget velbefindende. Jeg er ikke fanatisk, men forsøger at gøre, det jeg kan og magter. Magter du ikke meget, kan du måske prøve at indtage krill olie. Det kræver ikke meget af dig.

Du kan læse mere om antiinflammatorisk kost under afsnittet ”Antiinflammatorisk kost”, som du finder under ”Lev med whiplash”, hvis du er interesseret i at vide mere.

................................................................................

14.11 2018 - BEHANDLING AF INFLAMMATION OG SMERTER

Sammen med inflammation kan der være øget risiko for depression, træthed, utilpashed og appetitløshed.
Derfor mener man, at inflammation til tider kan være årsag til depression og mentale problemer. Dette vil kunne forklare, hvorfor antidepressive midler ofte ikke virker.

Spørgsmålet er, hvordan man stopper den inflammatoriske proces uden at forhindre processen i den akutte fase, hvor den er nødvendig.
Et forskerhold under ledelse af Charles Serhan har afsløret, at der findes en slags afbryderknap, som kan stoppe inflammationen i kroppen. De har fundet ud af, at forskellige typer af hvide blodlegemer kickstarter processen. De hjælper bla. med at fjerne til tilbageblivende cytokiner og fjerne ”affald”.

Trods inflammation ser folk sunde og raske ud udadtil. Forskerne forsøger derfor – ud over at forsøge at diagnosticere sygdommen – og midler til behandling. Midler, der kan stimulere kroppen til selv at bekæmpe inflammation. Lige nu er det kun gigtmidler, der dæmper inflammation, men de stopper den ikke, og folk risikerer tilbagevendende infektioner, fordi de dæmper hele immunforsvaret.

De vil forsøge at øge resolvin-niveauet, fordi resolviner aktivt hjælper kroppen med at slippe af med bakterier og virusser, så problemet afhjælpes fremfor blot at sløre virkningen, som gigtmidler gør. Med resolvin vil der ikke være risiko for svækkelse af immunforsvaret og tilbagevendende infektioner.

Aspirin er det eneste tilgængelige lægemiddel, der har resolvin-lignende egenskaber. Ud over at blokere pro-inflammatoriske mediatorer, hjælper stoffet også med at sætte gang i produktionen af naturlige resolviner.

Foreløbig har forskerholdet udviklet et nyt lægemiddel, de kalder for anabasum, som er i stand til at efterligne kroppens naturligs smertelindrende midler, endocannabionoider. Midlet er i stand til aktivt at fjerne bakterier fra sår. Det virker som et steroid, men har ikke så mange bivirkninger. Problemet er at få fjernet alle antigener. Ellers går inflammationen ikke væk. Testning på inflammation i hud og ved cystisk fibrose ser lovende ud.

Også i forhold til smertestillende lægemidler vil man have gavn af ny viden om bekæmpelse af inflammation. Resolviner er med til at regulere smerte.
”Hvis man kan styre denne proces, vil man i fremtiden kunne erstatte opiater i forbindelse med smertelindring og i stedet erstatte den med et middel, der ikke er vanedannende”.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/viden/ECE9914673/er-inflammation-den-nye-sygdomsepidem 

MINE KOMMENTARER:
I går skrev jeg om, at stress og et højt belastningsniveau kan give inflammation.
(I et tidligere svensk forskningsprojekt, er der fundet inflammation i nakken svarende til de steder, hvor de whiplashskadede har smerter).

I dag skriver jeg om, at hvis det kan lykkes at bekæmpe inflammation i kroppen, vil man samtidig have udviklet et nyt smertestillende middel.
Der foregår altså forskning i nye smertestillende midler, selv om forskingen er indirekte, fordi den ikke er relateret direkte til smerter, men til inflammation; men en afledning af denne forskning kan altså betyde, at man finder nye smertestillende midler. Det er jo fantastisk. Hvis det viser sig, at midlerne ikke har for mange bivirkninger. Det er altid det springende punkt. Stoffet ligner steroider, som har særdeles mange bivirkninger, men skulle ikke have slet så mange. Men det kan kun tiden vise.

Forskningen i inflammation i det hele taget sætter dog fokus på, at mange smerter har en årsag. Den sætter også fokus på, at sygdomme med et højt stressniveau i kroppen, også giver inflammation. Det kan dreje sig om mange forskellige sygdomme. Dette i sig selv er meget interessant. Noget tyder på, at det er en ny epidemi, der har udviklet sig, fordi vi har indrettet samfundet, så alt for mange raske bliver stressede og syge og alt for mange syge presses, så de bliver endnu mere syge. Det virker som skruen uden ende.
Det er fint at finde et lægemiddel, der kan forhindre inflammation, men det er også på tide, at samfundet ser noget mere på, hvordan man undgår, at folk bliver så stressede i Danmark.


....................................................................................


13.11 2018 - INFLAMMATION KAN VÆRE DEN NYE SYGDOMSEPIDEMI

Vedvarende inflammation kan udløses af stress, overvægt og dårlig kost og kan føre til depression og hjertesygdomme. Det skriver redaktør og skribent Caroline Williams til New Scientist.

Man skal ikke spøge med stress, som mange lider af i det moderne samfund. Stress kædes sammen med hjertesygdomme, depression, kroniske smerter og neurodegenerative sygdomme, fordi stress giver inflammation.

Man har hidtil ikke vidst meget om stress, men det begynder som en beskyttende immunreaktion og kan ende med at eskalere. Kun langsomt er der kommet viden om processen i krop og sind og hvad man kan gøre ved det.

Inflammation er som en konstant ild, der skal slukkes, når den ikke længere er hensigtsmæssig.
Eksempler på kroniske inflammatoriske sygdomme er leddegigt, astma og cøliaki.
Raske mennesker vil med den nye viden kunne forebygge, at de får inflammation i kroppen.

Immonulog Charles Serhan ved Harvard Medical School mener, at inflammation er nøglen til alt.
Inflammation er vores forsvarsværk, som beskytter os ved patoangreb. Ved en akut skade eller infektion nedbrydes kroppens beskyttelsesbarrierer, og det fører til rødme, varme, hævelse og smerter i området. De beskadigede celler udskiller cytokiner, som øger gennemstrømningen af blod i området. Blodkarrene bliver mere gennemtrængelige, og væske kan sive ud i det omkringliggende væv sammen med hvide blodlegemer, der opsluger indtrængende patogener. De hjælper også senere med oprydningen. Det er en standardreaktion uanset, om man forstuver en ankel eller bliver forkølet.

Inflammationen fungerer og forsvinder, når faren er overstået. Men pga. stress, forurening, dårlig kost og aldring kan balancen tippe, så inflammationen breder sig fra et afgrænset område til hele kroppen. Dvs at hele kroppen dermed befinder sig i et konstant uhensigtsmæssigt alarmberedskab.

På sigt kan det føre til diabetes 2 og neurodegenerative sygdomme. Det er det noradrenalin, der udskilles ved stress, der er problemet. Det sætter en kædereaktion i gang, som når man får en infektion eller kommer til skade. Hos nogle forvinder det aldrig og bliver som en tikkende bombe.

Også overvægt kan fremkalde kædereaktionen. Ved BMI på 25-30 % tipper balancen. Er der for meget fedt omkring organerne, siver cytokiner ud og fører til vedvarende inflammationstilsand. Med andre ord er store mængder fedt lig med inflammatorisk væv. Det siger Derek Gilroy, der er immunolog ved University College i London.

Spiser man forkert kommer kroppen i ubalance.

Der er direkte sammenhæng mellem inflammation og tidlige stadier af hjertesygdomme, viser forskning. Forklaringen er formentlig, at de høje mængder af hvide blodlegemer i blodet tiltrækkes af fedtaflejringer i arterierne og øger risikoen for, at de tilstoppes eller brister.

Hvad kan man gøre ved det:
1. Tab overskydende fedt.
2. Spis omega-3 fedtsyrer, som kroppen bruger til at dæmpe den antiinflammatorisek respons.
3. Dyrk motion, som får leveren til at forbrænde fedt.
4. Stræk ud, fordi inflammation formentlig kan afhjælpes i muskler, der strækkes.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/viden/ECE9914673/er-inflammation-den-nye-sygdomsepidemi

MINE KOMMENTARER: 
Whiplashskadede og mange mennesker med et højt stress og belastningsniveua vil tilsyneladende alle have inflammationer i kroppen. Det er særdeles tankevækkende i forhold til whiplash og masser af andre sygomme, som man ikke umiddelbart kan finde årsagen til. Per Fink taler jo rent faktisk om en distress, som er den negative stress, som ikke forsvinder, når den akutte stresstilstand er overstået. Jeg tror dog næppe, at han tænker i inflammation. I givet fald ville han ikke behandle psykiatrisk. Også ICD-11´s diagnose, som ”slår Per Finks diagnose ud”,  BDD – bodily distress syndrome – opererer med distress, skadelig stress. 

Problemet med Per Fink og co. er, at de i stedet for at bidrage til bedring af distress-tilstanden, bidrager til at øge den yderligere. De syge bliver ikke anerkendt for de fysiske symptomer, de har. Deres diagnoser anerkendes ikke. De anerkendes ikke som mennesker, man kan regne med. De får ikke mulighed for selv at medvirke i deres forløb. De inddrages nemlig ikke. I stedet cykles rundt i både sundhedssystemet og det kommunale system, fordi man ikke er helt sikker på, at de vitterligt er syge. Det giver rigtig mange syge mennesker endnu mere stress, end sygdommen i sig selv giver. Som jeg ser det, udvikles der faktisk en ond cirkel, som kun vanskeligt kan brydes, og som først for alvor brydes, når sygdommen enten tages alvorligt og behandling kan ske eller peronen afklares i det kommunale system. Det kan skabe mere ro i livet med en uhelbredelig sygdom.

Vi ved jo alle, at syge bliver mere syge, når de er i det kommunale system. Her er en af forklaringerne herpå: Den syge er i konstant alarmberedskab, som på sigt kan skabe kronisk inflammation.

De fire ting, der kan gøres ved det – vægttab, motion, sund kost med omega 3-fedtsyrer og udstrækning - kan være overkommeligt for nogle, men uoverskueligt for andre. Også her kan der udvikles en ond cirkel, fordi man pga. inflammatione ikke har overskud til at spise sundt, lave sund mad, tabe i vægt, dyrke motion eller strække ud.

Er antagelsen om inflammation korrekt, kan Per Fink godt rykke stikket, for da skal der andre boller på suppen.
 


...............................................................................

12.11 2018 - UNDERSKRIFTINDSAMLING TIL STØTTE FOR PETER GØTZSHE

Lederen af Nordic Cochrane Center Peter Gøtzsche, som hylder objektivitet, er blevet fritstillet som leder.


Afdelingschef og professer i Global Sundhed og vaccineforsker Christine Stabell Benn støtter ham og har underskrevet et brev til sundhedsministeren.
Hun siger, at vi har brug for ham.

Der er flere kendte navne på underskriftindsamlingen, som i skrivende stund har 4.480 underskrivere.
Se underskriftindsamlingen her: https://www.ipetitions.com/petition/letter-to-danish-minister-of-health-against?utm_source=email&utm_medium=email&utm_campaign=email_thank_you

 

”Peter Gøtzsches arbejder i den grad i offentlighedens tjeneste. Jeg er for eksempel utrolig glad for, at der er nogen, der har påtaget sig det kæmpe arbejde at dykke ned i dokumentationen for HPV-vaccinerne og fundet ud af, hvad der ligger af data i de kliniske studierapporter fra den europæiske lægemiddelstyrelse”, siger hun. Han har kritiseret et Cochrane review, som sagde god for sikkerheden ved HPV-vaccinen, fordi Cochrane forskerne overså bivirkninger i de artikler, de havde inddraget. De havde desuden kun inddraget studier, medicinalindustrien selv havde stået for. Der er i flere studier kun set efter bivirkninger i to uger efter vaccinationen, mens bivirkninger, der først opstod efter 3-4 uger ikke blev talt med. Derfor mener hun, at Gøtzsches kritik var berettiget.

Problemet er, at hans kritik kom, mens myndighederne var i færd med at rette op på folks mistillid til vaccinen.

”Gøtzsche og hans kolleger har i den forbindelse også gjort et kæmpe arbejde med at påpege, at det er urimeligt svært for frie forskere at få adgang til de her kliniske studierapporter, som efter min mening jo skal være transparante og tilgængelige” siger hun også.
Gøtzsche har kritiseret navngivne personer i Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

Hun mener, at alle har krav på at vide det, Gøtzsche påpeger, når de skal vælge, om de vil lade deres raske pige vaccinere.

Hun oplever et værdiskred i det internationale Cochrane-samarbejde, som har varet i 25 år. Det er ikke længere et værn mod medicinalvirksomhederne, som selv fik lov at vurdere deres præparater dengang.
Det svarer til, at man selv laver en tilstandsrapport på sit hus. Det vil de fleste huskøbere være utrygge ved. Derfor er der brug for nogle som Gøtzsche og Nordic Cochrane Center, som forholder sig kritiske og undersøgende til studier uden at have økonomisk vinding af deres arbejde.

Det er en skidt udvikling, der er i gang, mener hun. Forskere fra medicinalvirksomheder får i stigende grad tilladelse til at deltage i studiegennemgangene.
Hun siger, at mere halvdelen af forskere på protokollen til HPV-review, var knyttet til medicinalindustrien. Det er den slags, Cochrane oprindeligt ville komme til livs, men nu har de ladet sig infiltrere af industrien, så det ikke længere er muligt at få en uvildig kritisk vurdering. Gøtzsche og kolleger kan bla. påvise en forhøjet forekomst af POTS-syndrom og kronisk regional smertesyndrom på HPV-vaccinerede piger.

Selv om hun er stor fortaler for vaccinen, mener hun godt, at danskerne er i stand til at håndtere en debat om emnet. Sundhedsmyndighederne begår en stor fejl ved at undgå det.
Sundhedsmyndighederne burde have udtryk bekymring for det store antal piger med symptomer efter vaccinen i stedet for at give TV2 skylden.

”Jeg siger ikke, at Gøtzsche er fejlfri, men jeg sympatiserer med ham, for jeg er selv i en tilsvarende situation. Jeg er også oppe imod stærke kræfter, hvor man gerne vil tro på at fornuften, data og evidens er det, der betyder noget, og så oplever man, det er det faktisk ikke”, siger hun.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1486?fbclid=IwAR3c49iEp5QKHWFv-P5vG_QT67jHLwAiI8SRk6Pi26_RWG7RhliW5l0OXBo

MINE KOMMENTARER:
Det minder mere og mere om endnu et justitsmord af en læge, der ikke retter ind. Jeg har skrevet det før, men det bliver mere og mere tydeligt, at det er korrekt. Gøtzsche har selv været med til at oprette Cochrane, og det må være dybt frustrerende at opleve, at den organisation, der skulle værne patienterne mod medicinalindustrien, nu knyttes tættere og tættere til industrien. Dermed vokser råddenskaben støt.
Det er fortvivlende, at de danske sundhedsmyndigheder er med til at godkende, at det er sådan, det skal være. Tænk, at de kan se sig selv i øjnene, når de ved, at der er piger, der vitterligt får bivirkninger, og som nu rubriceres som psykisk syge, fordi man ønsker, at så mange piger som muligt bliver vaccinerede.

Det bør være forældrenes valg, om de vil udsætte deres piger for vaccinen eller ej. Og de bør kunne vælge på et oplyst grundlag. Det er dog ikke muligt i dag, fordi både læger og sundhedsmyndigheder holder hånden over lægemiddelindustrien, som begge parter får store penge af. Uden tilskud fra lægemiddelindustrien ville Sundhedsstyrelsen miste en stor del af deres økonomiske eksistensgrundlag. Mange læger tjener mange penge ved at hjælpe industrien. Det er ganske enkelt fuldstændig horribelt, at det er skruet sådan sammen. Man sælger med andre ord patienterne til industriens forgodtbefindende. Det er helt galt.

Skriv endelig under på underskriftindsamlingen, hvis også du synes, at der er noget helt galt i Danmark. Når selv en professor påpeger, at det er svært for hende i hendes arbejde at hylde fornuft, evidens og data er noget fuldstændig forkert og må ændres.
Hvor mange piger skal invalideres på den bekostning?
Og hvor mange drenge? For nu arbejdes der også for at drengene skal have vaccinen.
Hvor mange invalderes af andre lægemidler, man heller ikke får den fulde og hele sandhed om?

 .................................................................................

11.11 2018 - PETER GØTZSCHE SKRIVER OM MANIPULATION

I bogen ”Overlevelse i en overmedicineret verden” fra 2018 skriver nu fritstillede leder af Nordic Cochrane Center Peter Gøtzsche om manipulation. 


Når en kiropraktor, fysioterapeut eller alternativ behandler taler om subluksation (led, der ikke sidder på plads), skal man ikke tro dem, mener han.

”Der findes mange videnskabelige studier, hvor man har sammenlignet en røntgenfilm med kliniske symptomer og korrelationen mellem de to sæt er tæt på nul”. Korrelation er i statistik et mål for sammenhængsgraden mellem et sæt af to målinger. Her sammenlignes en røntgenfilm med kliniske symptomer, og der ingen sammenhæng.

Der er lavet randomiserede forsøg, men forsøgene kan ikke blindes (fordi alle ved, om de har fået foretaget manipulation eller ej pga. lyden fra knækket).
Både resultatet af studier af manipulation af rygsøjle, lænd og nakke kalder han for skuffende.

I en Cochrane-oversigt er undersøgt 51 studier af nakkemanipulation ved nakkesmerter. Resultaterne var både få og forskellige. Der fandtes en vis støtte for manipulation af brysthvirvlerne ved nakkesmerter; men forfatterne selv advarede mod, at det sandsynligvis kun var positive resultater, der blev offentliggjort.
Kilder: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26397370 og 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20510644

I mere end halvdelen af forsøgene blev skader ikke beskrevet, selv om manipulation i sjældne tilfælde kan give ”slagtilfælde, diskusprolaps eller andre alvorlige neurologiske skader. Manipulation af nakken kan føre til permanente lammelser af arme og ben (tetraphlegi)”. 

En landsretsdom har stadfæstet informationspligten om skadevirkninger overfor patienterne. Peter Gøtzsche tvivler dog på, at patienterne bliver tilstrækkeligt informeret.

Skaderne ved manipulation kan være meget underrapporterede. Amerikanske læger beretter om en sygeplejerske, der fik manipulation af nakken 1 x om måneden i 10 år uden, at hun blev smertefri. Derfor burde behandlingen være stoppet. I stedet endte det med, at hun hørte en høj lyd i hovedet samtidig med, at hun omgående blev svimmel under en manipulation. Bagefter havde hun en blind plet i sit ene øje og hun svedte voldsomt og var voldsomt svimmel. De samme læger fortalte også om en undersøgelse fra den samme institution, der havde behandlet kvinden. Undersøgelsen fandt sted over fire år. 12 patienter fik i det tidsrum svære neurologiske symptomer, tre blev permanent handicappede og en døde.

Også andre steder i forskningslitteraturen beskrives dødsfald og mange hundrede alvorlige komplikationer.

I det link Peter Gøtzsche angivner står, at i en systematisk gennemgang af fem undersøgelser oplever omkring halvdelen af alle kiropraktiske patienter midlertidige bivirkninger, såsom smerte, følelsesløshed, stivhed, svimmelhed, hovedpine. Selv om det er små effekter, er frekvensen af dem meget høj, hvilket skal vejes op imod den begrænsede fordel, kiropraktik byder på. Mest bekymrende er ”knæk-og-bræk” teknikken, som indebærer at skubbe led ud over deres naturlige bevægelsesområde ved at anvende en kort, skarp kraft. Selv om det er sikkert for de fleste, kan det give forstyrrelser og brud hos andre.
Dertil kommer, at nakkemanipulation kan beskadige de vertebrale arterier, som leverer blod til hjernen. Dette kan føre til slagtilfælde og død. Da der er en forsinkelse fra behandlingen og indtil patienten dør, har man i mange år ikke bemærket sammenhængen.

Kilde: https://www.theguardian.com/commentisfree/2008/apr/19/controversiesinscience-health

”Jeg har set nakkemanipulation udført en enkelt gang af en specialist i reumatologi, og det var rædselsvækkende. Lægen stod bag patienten og havde placeret håndfladerne på hver side af patientens ansigt. Pludselig, uden varsel, vred han hovedet skarpt til højre. Efter min mening burde det være ulovligt at udføre denne procedure, og patienterne skal ikke acceptere det”, skriver han.
Kilde: Gøtzsche P. ”Overlevelse i en overmedicineret verden”. 2018 

MINE KOMMENTARER:
Jeg er nødt til – via ovenstående - atter at lufte min dybe bekymring fordi jeg oplever, at flere og flere whiplashskadede vælger at få manipulationsbehandlinger.

Det er selvfølgelig helt op til den enkelte, om man tør løbe risikoen ved at modtage en sådan behandling i nakken.
Vælger netop du manipulationsbehandling, mener jeg, at du skal kunnegøre det på et oplyst grundlag. Du skal vide, hvad du vælger og hvilke ricisi, der kan være forbundet herme.

Fordi nogle har glæde af det, betyder det ikke nødvendigvis, at du selv har glæde af det. Tvært imod er måske netop du en af dem, der får flere problemer efterfølgende. Ingen ved det på forhånd. Ingen kan sige, at det ikke kan ske for dig. Derfor vælger du at løbe en risiko, når du vælger manipulationsbehandling af nakken.

Mit store håb er, at forskning i DMX og funktionelle MRi-skanninger snart vil kunne afsløre, hvem der kan tåle hvilke behandlinger, og altså også manipulation, men indtil videre er der ingen, der ved, om det hjælper eller ikke, eller om det hjælper umiddelbart, men fører til problemer senere – altså om du fx får yderligere problemer, når du har fået to behandlinger eller måske 20 behandlinger.

Der kan også være risici forbundet med andre behandlingsformer, men netop manipulationsbehandlinger er nok den, hvormed de fleste risikerer størst skade, hvad enten den udføres af en læge, en kiropratkor, en fysioterapeut eller en alternativ behandler.

Mit ønske er ikke at bremse nogle i at modtage behandlingen, men at valget af manipulationsbehandling sker på baggrund af viden om, at det kan give nogle komplikationer, og at nogle risikerer også at få alvorlige komplikationer.


.................................................................................... 

10.11 2018 - KOMPLEKS REGIONALT SMERTESYNDROM (CRPS) I ICD-11

Kompleks regional smertesyndrom, 8D8A.0, også kaldet CRPS er forudgået af en skadelig begivenhed og er kendetegnet ved spontan smerte eller hyperalgesi/hyperesthesi (øget følsomhed), der ikke er begrænset til et enkelt nerveområde og er uforholdsmæssigt i forhold til den udløsende begivenhed. Der er ledsagende ødem, lokal temperaturøgning eller sudomotoriske abnormiteter, motoriske symptomer eller trofiske ændringer.
Kilde: https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f1834504950

 

International association for the study of pain definerer (IASP) CRPS sådan: 
CRPS er et syndrome, der er karakteriseret ved en fortsat (spontan og/eller fremkaldt) regional smerte, der tilsyneladende er uforholdsmæssig i tid eller omfang i forhold til det sædvanlige forløb af smerter efter skade. Smerten er regional (følger ikke en bestemt nerves område eller dermatom) og ofte er der en overvægt af distale og unormale forandringer, sensoriske, motoriske, sudomotoriske, vasomotoriske og/eller trofiske fund. Syndromet har forskellige progressioner over tid. CRPS type I udvikles efter enhver type skade, især fraktur eller skade på muskel-sene-væv. CRPS type II forekommer efter større nerveskader. 

Kilde:  https://medeno.dk/officiel-definition-crps/

 

MNE KOMMENTARER:
Kompleks regional smertesyndrom er en i forvejen kendt lidelse med forandringer af hud og/eller med motoriske symptomer. Det er altså en smerte, der kan ”ses” – eller der kan ses forandringer svarende til smerten. Smerten kaldes også for refleksdystrofi og kan ses efter whiplashskade.

............................................................................

 


9.11 2018 - KRONISK PRIMÆR SMERTE I ICD-11

MG30.0 er kronisk primær smerte i en eller flere anatomiske regioner. Smerterne er karakteriseret ved betydelig følelsesmæssig lidelse (angst, vrede/frustration eller depressivt humør) eller ved funktionshæmning (forstyrrelse af dagliglivets aktiviteter og nedsat deltagelse i sociale roller). Kronisk primær smerte er multifkaktoriel: biologisk, psykologiske og sociale faktorer bidrager til smertesyndromet.


Diagnosen er passende uafhængigt af identificerede biologiske eller psykologiske faktorer med mindre en anden diagnose bedre tager højde for de præsenterede symptomer. Andre kroniske smertediagnoser, der skal overvejes, er kronisk kræftrelateret smerte, kronisk postkirurgisk eller posttraumatisk smerte, kronisk neuropatisk smerte, kronisk sekundær hovedpine eller orofacial smerte, kronisk neuropatisk smerte, kronisk sekundærviceral smerte og kronisk sekundær muskuloskeletal smerte.

Udelukket er akut smerte, smerter kodet andetsteds, komplekst regionalt smertesyndrom.

Kilde: https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/1326332835

MINE KOMMENTARER:
Det vil måske sige, at man kan få stillet diagnosen primær kronisk smerte, hvis enten psykiske symptomer er fremherskende og/ELLER hvis man har funktionsnedsættelse. Noget tyder på, at denne diagnose ligger meget tæt op af definitionen på ”funktionelle lidelser”. Så måske er det en kronisk primær smertediagnose, whiplashskadede fremover skal frygte at få? Jeg ved dog ikke, om behandlingen herfor er psykiatrisk?

I det mindste lægges der ikke til, at et alternativ efter akut whiplashskade er en af de psykiatriske diagnoser, som erstatter somatoform lidelse (psykisk sygdom), og som jeg tidligere har skrevet om her - fx BDD, som er udviklet til ICD-11. 

......................................................................

 

8.11 2018 - KRONISK WHIPLASH I ICD-11 

Kronisk whiplash benævnes i ICD-11 som MG30.20 Kronisk postraumatisk smerte
eller MG30.3 Kroniske sekundære muskel- eller skeletsmerter eller MG30.5 Kronisk neuropatisk smerte
Kronisk posttraumatisk smerte
er smerte, der udvikles eller øges i intensitet efter en vævsskade, og som vedvarer efter helingsprocessen, dvs. mindst tre måneder efter vævsskaden.


Smerten er enten lokaliseret til smerteområdet, projiceret til en nerves innervationsområde i området eller svarende til et dermatom (det område, ”nerven styrer” (efter operation/skade på dybe somatiske eller indre organser).

Andre årsager til smerte, herunder infektion, ondartethed osv. skal udelukkes, og smerten skal fortsætte fra et eksisterende smerteproblem.
Kronisk posttraumatisk smerte kan ofte være neuropatisk smerte. Selvom neuropatiske mekanismer er afgørende, bør denne type smerte diagnosticeres her. Den posttraumatiske ætiologi til smerten bør være meget sandsynlig. Hvis årsagen til smerten ikke er overbevisende, overvejes at bruge koder under kronisk primær smerte.

Kroniske sekundære muskel- eller skeletsmerter er kroniske smerter fra knogle(r), led, muskle(r), hvirvler i rygsøjlen, sener eller tilhørende blødt væv med lokale og systemiske årsager, men også relateret til dybe somatiske læsioner. Smerten kan være spontan eller bevægelesfremkaldt. Hvis smerten er relateret til læsioner af organer, bør det overvejes, om en diagnose af kronisk organsmerte er bedre. Og hvis smertemekanismerne ikke er specifikke, bør kroniske muskel-skelet-smerte kodes under kronisk primær smerte.

Kroniske neuropatiske smerter Kronisk neuropatisk smerte er kronisk smerte forårsaget af en læsion eller sygdom i nervesystemet. Smerten kan være spontan eller fremkaldt som et øget respons på en smertefuld stimulis eller et smertefuldt svar på en normalt ikke smertelig stimulus (også kaldet allodyni).
Diagnosen kronisk neuropatisk smerte kræver en historie med skade på nervesystemet eller sygdom og en anatomisk forklaring på smertens placering, som skal være i overensstemmelse med den berørte nerve, fx skal tab af følelse eller smerter ved berøring svare ti det område, nerven innerverer (”styrer).

Kilde:  https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/1034914433

 

MINE KOMMENTARER:
Kronisk whiplash ser altså ud til fremover at blive benævnt som kroniske posttraumatisk smerte eller kronisk neuropatisk smerte, hvis årsagen til smerten er tydelig, eller hvis smerten er neuropatisk. Da de fleste whiplashskader endnu ikke kan ses på undersøgelser, bliver det måske vanskeligt for læger præcist at sige, at det er meget sandsynligt, at smerten skyldes whiplashtraumet? Her kan der desværre opstå holdningsmæssig uenighed, hvilket igen ikke vil gavne de i forvejen hårdt prøvede whiplashskadede.

Det er vanskeligt at vurdere, om kronisk whiplash også kan rubriceres som kroniske skelet-muskelsmerter med mindre, der er påviselige skader i nakken, som fx diskusprolaps, slidgigt, instabilitet eller andet, som kan ses med de nuværende undersøgelsesmetoder.

Hvis smerten ikke direkte kan relateres til whiplashtraumet, vil whiplash fremover kunne rubriceres under primær smerte.
Her tales om, at smerten skal være af mindst tre måneders varighed, før der er talt om kroniske smerter.

...................................................................



7.11 2018 - AKUT WHIPLASH I ICD-11

I ICD-11 er akut whiplash rubriceret under skader I nakken, NA23.4 ”Strain or sprain of cervical spine” – forstuvning eller forstrækning af nakkehalshvirvlerne.

NA23.40 er whiplash associated disorder (WAD) med klager over nakkesmerter, stivhed eller ømhed.  Grad 1 på Quebec Task Force Skalaen.

NA23.41 er whipalsh associated disorder (WAD) med klager over nakkesmerter og med symptomer fra muskler og skelet. Grad 2 på Quebec Task Force Skalaen.

NA23.42 WAD med klager over nakkesmerter og med neurologiske tegn. Grad 3 på Quebec Task Force Skalaen.

Med mindre nedenstående skader, som endnu ikke er uddybet, kan rubricerets som grad 4 på Quebec Task Force Skalaen, er disse lokaliseret andre steder, fx under dislokation og brud. Dette er dog ikke i overensstemmelse med Quebec Task Force skalaen. I en tidligere udgave nævntes både dislokation og spinal traume m.m. – se underneden, men det er atter fjernet. Uvidst af hvilken årsag.

NA23.4Y Anden specificeret forstuvning eller forstrækning af halshvirvelsøjlen
(I en tidligere udgave, stod følgende underneden: Herunder forstrækning af halshvirvelsøjlen, fortrækning af den anteriore longitudinale ligament i nakken - forstuvninger – cervical forstuvning eller nakkeforstuvning, forstuvning af det cervicale anteriore longitudinale ligament).


NA23.4Z Forstuvning eller overstrækning, uspecificeret
(I en tidligere udgave, stod følgende underneden: Herunder forstrækning eller forstuvning af nakkehvirvelsøjlen (whiplash skade eller whiplash syndrom), blunt hyperexentsion cervical spinal traume, blunt hyperextension cervical spinal injury, blunt hyperextension cervial vertebral injury, blunt hyperextension cervical vertebral trauma, blunt whiplash cervical spinal trauma, blunt whiplash cervical vertebral injury, blunt whiplash cervical spinalm injury, blunt whiplash cervical vertebral trauma).

NA23.5 Forstuvning eller forstrækning af regionen omkring skjoldbruskkirtlen

NA23.Y Anden specificeret dislokation eller forstuvning eller forstrækning af led eller ligamenter på nakkeniveau.

NA23.Z Dislokation eller forstuvning eller forstrækning af led eller ligementer på nakkeniveau – uspecificeret.

NA 60-62 er skader på nerver, blodkar, muskler, fascier og sener.

Under NA 63-64, 6Y og 6Z nævnes mere sjældne traumer.

Kilde: Tidigere udgave af ICD-11: https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f625034903?view=G0

ICD-11 udgave fra 2018: https://icd.who.int/dev11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/1817741506/mms/unspecified

Mit ærinde med at tale om whiplash i ICD-11 er, at vise, at akut whiplash stadig vil blive rubriceret under fysiske skader i ICD-11 -  som de også gør i ICD-10.

Graden af skaderne rubriceres i forhold til Quebec Task Force skalaen, som WHO altså stadig anvender, selv om mange læger finder den forældet. Heriblandt Peter la Cour, leder af Videnscenter for Funktionelle Lidelser, som i en henvendelse til Whiplashforeningen spurgte, om ikke foreningen mente, at man fremover skulle bruge en anden skala, hvori også indgår psykiske symptomer. Svaret til ham var, at foreningen mener, at man fortsat skal anvende Quebec Task Force skalaen i Danmark, fordi den stadig gælder internationalt. Foreningens svar dengang kunne ikke være bedre, når det nu viser sig, at også WHO stadig opererer med denne skala! 

Kronisk whiplash placeres derimod under kronisk postraumatisk smerte i ICD-11. Det vil med andre ord sige, at problemet opstår, når whiplash bliver kronisk. Indtil det sker, kan læger faktisk ikke tillade sig at give patienter med whiplash diagnosen funktionel lidelse, fordi kronisk whiplash først indtræder efter 6 mdr. (nogle siger dog 3 mdr.).

Per Fink ønsker jo, at folk skal have diagnosen BDS hurtigst muligt, fordi får det dårligere psykiske af at blive fysisk undersøgt. Mage til tåbelig antagelse skal man lede længe efter. Når man har prøvet det på egen krop, er man ikke i tvivl om, hvad der er hvad.  
Mere om kronisk whiplash og ICD-11 i morgen.

..................................................................................
 

6.11 2018 - PRESSEMEDDELELSE VEDR. NYT CENTER FOR HJERNERYSTELSE

På Hjerneskadet.dk står, at Danmark får nyt center for hjernerystelse. Det samme skrev jeg forleden, at Liselott Blixt har skrevet på hendes facebookside.  Her får vi dog mere viden om, hvad det drejer sig om:


Omkring 25.000 danskere rammes hvert år af en hjernerystelse. I dag får mange af dem upræcise og forkerte råd om den bedste behandling. Det skal et nyt center nu afhjælpe.

Dansk Center for Hjernerystelse skal allerede fra næste år begynde arbejdet med at sikre, at de ca. 25.000 danskere, der årlig rammes af hjernerystelse, fremover får adgang til den bedst mulige viden på området.

”Mellem 5 og 15 procent af de ramte oplever langvarige følger med store konsekvenser for både arbejds- og privatlivet. Det er fantastisk, at vi nu får mulighed for at give en mere ensartet information til alle, der får en hjernerystelse, både i den helt akutte fase og hvis der er tale om langvarige følger, siger Frank Humle, direktør for Center For Hjerneskade i København.

Det er en bevilling på 8,5 mio. kr. over fire år, som partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet netop har aftalt, der gør Dansk Center for Hjernerystelse til en realitet. Det nye center etableres i tilknytning til Center for Hjerneskade, der siden 1985 har været et af verdens førende indenfor forskning i og genoptræning af både børn og voksne med erhvervet hjerneskade.


Indtil for få år siden var der ikke mange forskere, der seriøst beskæftigede sig med hjernerystelse. Formentlig fordi symptomerne ofte virker uspecifikke og minder meget om de gener, man har, hvis man er stresset eller mistrives.
-Men det er heldigvis ved at ændre sig. I dag kan vi måle, at der faktisk sker ændringer i hjernen, der skal betragtes som alvorlige. Og vi kan se, at mange af de ramte i dag oplever at få meget forskellige - og også forkerte - råd om, hvad de skal gøre for at få det bedre. De får typisk besked på at isolere sig fra alt - tv, lys, computerskærme og social kontakt. Det er ikke forkert at undgå et egentligt sansebombardement, men det er forkert at lade være med at være aktiv, siger Frank Humle og tilføjer:
-Den nyeste forskning viser, at det er vigtigt at blive aktiv igen så hurtigt som muligt, men på en måde så man ikke bliver overvældet.

En af hovedopgaverne for det nye center bliver netop at samle den seneste evidensbaserede forskning, så de ramte selv og deres pårørende får adgang til den bedst tænkelige hjælp.
-De skal vide, hvad der er godt for dem, ikke hvad nogle tror, er godt for dem. Og den viden vil vi også stille til rådighed for sundhedssystemet, sagsbehandlere og f.eks. sportsklubber, siger Frank Humle.

-Fra Hjernerystelsesforeningen ser vi meget positivt på oprettelsen af Dansk Center for Hjernerystelse - vi mener, at centret kan bidrage til at skabe de rette forudsætninger for, at behandlingen og rådgivningen kan ensartes og optimeres over hele landet, sådan at ramte får de bedste muligheder for at komme sig, siger Ronnie Lykke Bødker, landsformand for Hjernerystelsesforeningen.

MINE KOMENTARER:
Det ser særdeles lovende ud. Vi kan kun glæde os over, at der etableres et sådan center. Og som tidligere nævnt smitter det forhåbentlig af på whiplashskadede, som ofte har dobbeltdiagnoser – både whiplash og hjernerystelse. Det samme gør sig gældende for de hjernerystelsesramte, der også ofte viser sig at have whiplash. Jeg spurgte en læge i Hjernerystelsesforeningens facebookgruppe om, hvordan han så på det. Han mener som jeg, at det er sammenhængende.
Det har man ikke hidtil villet erkende; men nu kommer den erkendelse vel frem i dagens lys!

 

..............................................................................


5.11 2018 - WHIPLASH ER IKKE PSYKISK – LÆGER SER BARE DE FORKERTE STEDER


Læger ser ikke i bunden af kraniet eller på toppen af rygsøjlen (craniocervical junction) hos mennesker med whiplash. Området er sårbart overfor whiplash, men kan ikke ses på skanning af nakken. Eksperter advarer, skriver Daily Mail.
Tusindvis af patienter, der går til læge med nakkesmerter efterlades i smerter, fordi traditionelle skanningsmetoder ikke kan diagnosticere whiplash.

For mange læger undlader at søge efter skader i en bestemt del af kroppen kendt som den craniocervicale junction. Det er et knogleområde mellem kraniet og nakken, der er særligt sårbar overfor whiplashtraumer med en pludselig bevægelse af hovedet baglæns eller sidelæns.
Skaden vises ikke altid, fordi standard hjerneskanninger stopper over dette knudepunkt og normal halsbilleddannelser slutter under.

”Dr. Steve Morgan, fra Medserena upright MRI Center i London, sagde: "Det er ikke et område, der almindeligvis scannes med rutinemæssige MRI'er. Resultatet er, at skader ikke opdages, så folk lider, nogle gange i årevis”.

Trafikulykker er årsag til whiplash. Det samme er et pludseligt slag i hovedet under sport som boksning eller rugby, glide- eller faldulykker, hvor hovedet rykkes tilbage.

Symptomerne omfatter hovedpine og smerter i nakke, skuldre og arme. Mindre almindeligt kan en patient få smerter som af nåle i arme og hænder, svimmelhed, træthed, hukommelsestab, dårlig koncentration og irritabilitet.

Whiplashdiagnosen er blevet kontroversiel efter en fordobling i antallet af erstatningskrav relateret til tilstanden i det senest årti. Mange mistænkes for at overdrive og bedrage.Regeringen forelår reformer, der omfatter en øvre grænse på 5000 pund ved krav ved whiplash og en tærskel på 2000 pund relateret til andre påstande om personskade. Der er også blevet foreslået et totalt forbud mod personskader uden medicinske beviser.

Mange patienter får at vide, at der ikke er noget galt fordi skanninger ikke viser skader.  Men dr. Morgan siger, at whiplash er et meget reelt problem og opfordrer til, at flere patienter med nakkesmerter henvises til specialister.

Kilde: http://www.dailymail.co.uk/health/article-4591528/Whiplash-ISN-T-mind-doctors-look-wrong-places.html

MINE KOMMENTARER:
Artiklen er fra 2017, men den viser, at den engelske læge, der foretager skanninger under bevægelse af nakken i London, har forsøgt at gøre opmærksom på, at der et stort problem i forhold til whipklashskader.
Jeg får en fornemmelse af, at han mener, at læger godt er klar over, at der kan være skader i det kraniocervicale junction, som er krydset dannet af knoglefremspring nederst i baghovedet, samt knoglerne atlas (C1), axis (C2) og deres led. Enhver proces der kan forårsage misdannelse af disse strukturer, kan føre til anomali i det kraniocervicale junction (CVJ), det være sig en medfødt misdannelse eller en senere erhvervet årsag Kilde:https://radiopaedia.org/articles/craniovertebral-junction-anomalies
En senere erhvervet årsag kan fx et whiplashtraume.
Om der er kommet noget ud af hans opråb, vides ikke. Men man kan håbe, at der findes nogle læger, rundt omkring i verden, der fordyber sig i whiplash og på sigt fastslår de mange skader, der kan forekomme efter whiplash.
Det ser dog ud til, at whiplash er blevet hævet op på regeringsniveau, fordi der stadig er mange, der mener, at whiplashskadede er snydere og bedragere, fordi man ikke kan finde skaderne.
Nogle må gøre noget seriøst ved dette fuldstændig åbenlyse problem.
  

 

4.11 2018 - STIG GERDES SKRIVER MERE OM HØRINGEN DEN 31.10 2018 PÅ FACEBOOK

Stig Gerdes skriver efter høringen, hvor bl.a. Poul Videbech og Charlotte Hjort deltog:

Dette er et addendum til høringen d. 31/10 18. Der var afsat 1 ½ time til mødet, som blev afsluttet efter 45 min., derfor nåede jeg ikke at reflektere over Poul Videbechs (PV) udlægning.

PV fremstod desværre både uengageret såvel som uforberedt. Han nævnte bl.a., at det var ”længe siden” han havde læst sagen, hvilket antyder, at han ikke har genopfrisket sagsakterne forud for høringen. PV oplyste bl.a., at retslægerådet altid svarer kort på stillede spørgsmål, hvilket også er fint, hvis svarene er adækvate. Det var de ikke i min sag. Endvidere kunne PV dårligt erindre sagens to lægeerklæringer fra overlægerne i psykiatri Mogens Undén og Charlotte Emborg, der begge konkluderer, at KH aldrig har lidt af en psykiatrisk lidelse.
Da vi sagde farvel, bad jeg ham derfor om at være bedre forberedt, næste gang vi mødes.

PV fremhævede, at jeg ikke måtte nedsætte et antipsykoticum uden at have tilset patienten, uanset om hun var forgiftet eller ej. Det kunne bevirke tilbagefald til en psykose. Ifølge PV er det unødvendigt at følge blodkoncentrationen af et antipsykoticum ved behandling af en psykotisk patient. Det vigtigste er at normalisere patienten. Det er jeg enig i, men når psykosen er overstået, skal den antipsykotiske medicin nedtrappes og helst udtrappes. Da jeg overtog behandlingen af KH, gav hun udtryk for, at hun ikke ønskede medicin, og hun var ikke psykotisk. Hun fik alt for høj dosis af Olanzapin (50% over max. anbefalet dosis), klinisk var hun forgiftet. Desuden har hun ME, og tåler derfor mindre medicin end raske patienter. Endelig er Olanzapin et meget giftigt medikament, der har kroniske og delvis irreversibel påvirkninger af hjernen ved længere tids brug. Det burde aldrig have været på det danske marked.

KHs psykotiske og urolige opførsel er forståelig efter 3 år 8 måneders mishandling i sundhedsvæsnet. Olanzapin har uden tvivl været medvirkende. Det er et faktum, at KH aldrig har haft en psykiatrisk lidelse, men er påført PTSD gennem flerårig mishandling.

Diagnosen, som Forskningscenter for Funktionelle Lidelser( FFL) d. 12/2 2013 tvangsindlagde KH med, var ”helt ved siden af skiven”, som PV ville udtrykke det. KH led af den fysiske sygdom ME, diagnosticeret forud for tvangsindlæggelsen af fire læger inkl. Niels Balle Christensen samt 2 tentative ME diagnoser fra Gigt hosp. Gråsten og Hvidovre Hosp.. KHs tvangsindlæggelse var led i et eksperiment orkesteret af FFL.

Den holdning PV lagde for dagen, bevirker, at psykotiske patienter kan blive alvorligt medicinforgiftet under psykiaternes behandling. Dette er et kæmpe problem, som kun er delvist erkendt i sundhedsvæsnet.

Det var påfaldende, at ingen spurgte til KHs nuværende tilstand. Er det fordi Styrelsen for Patientsikkerhed går mere op i bureaukratiske procedurer end i mennesker?

Jeg er indstillet på, at STPS fjerner min autorisationen permanent og ser frem til retssagen i Kolding, så sagen kan blive bredt eksponeret.

 

MINE KOMMENTAERER:
Det er dybt sørgeligt, at det er kommet hertil, at læger, der ikke retter ind, bliver ekskluderet og får frataget deres autorisationsbevis. 
Efter min bedste mening har Stig Gerdes ikke gjort andet end at hjælp en kvinde i nød, som ingen andre læger turde røre. Hun var ifølge en blodprøve beviseligt forgiftet af psykofarmaka, og han afgiftede hende - nedsatte dosis. Der var ikke tale om, at han seponerede præparatet. 
Hans forsømmelser er, at han ikke spurgte psykiaterne, som styrede hendes behandling først, og at han ikke tilså Karina før ugen efter. At det skulle føre til fratagelse af autorisationen, når andre læger er sluppet af sted med at lave diverse skader og andet på mennesker, er totalt uforståeligt. 
Derfor kan det alene skyldes, at han råber højt, ikke finder sig i uretfærdigheder og tit siger nogle ting, som hans kolleger ikke kan lide.
At møde uforberedt op til en høring, hvor en andens faglige liv er i spil, uden at være forberedt virker totalt utilstedeligt. 
Hvad er det for et land, vi lever i, at nogle kan slippe af sted med at opføre sig som magthavere og primadonnaer, selv om de i prinicppet ikke er spor mere end vi andre? 
Der er efterhånden en del toneangivende mennesker i Danmark, også blandt lægerne, som andre hopper og danser efter. Hvor er den faglige stolthed? Hvor er retfærdighedssansen? Tilbage er magten, som åbenbart smager lidt for sødt for nogle.

 

.......................................................................................... 

 

3.11 2018 - LISELOTT BLIXT FORTÆLLER OM ET FORLIG PÅ FACEBOOK

Det vigtigste der er sket længe på børne og unge psykiatrien.
Den største stigning blandt henvendelser til psykiatrien er blandt børn og unge. De skal derfor sikres en bedre hjælp tæt på deres nærmiljø og i tæt samarbejde med andre faggrupper i kommunen.

Nu starter vi et arbejde der skal udvikle kommunens psykologordning i PPR - pædagoisk psykologisk rådgivning, så psykologer i alle 98 kommuner kan behandle lettere tilfælde af angst og depression, samt sårbare som ikke har fået en diagnose.

Der er afsat penge til at starte udviklingen i tæt samarbejde med faggruppen og aktørerne, og partierne har lavet en aftale om at fortsætte samarbejdet ved de næste satspuljeforhandlinger.

“ jeg er glad for at vi endelig får det rette fokus samt også sikret at der kommer økonomi ud til kommunerne så man kan sætte ind med behandling, og på den måde stoppe den store tilstrømining til Regionens psykiatri.” Siger Liselott Blixt

Dansk folkeparti sætter også pris på at vi nu får et dansk center for hjernerystelse, så vi kan sikre den bedste behandling for denne gruppe, samt sikre en viden der kan viderformidles.

 Der bliver også sat penge af til forskning i elektrochokbehandling, hvor der ikke ligger så meget forskning eller evidens, selvom det er brugt i mange år. Der skal også sikres en undersøgelse af hvordan man sætter ind med rehabilitering efter behandlingen.

Forskning bliver der også på inkontinensområdet, hvor det skal undersøges hvor meget det begrænser folk på arbejdsmarkedet.

Vi fortsætter også med at udbrede Fit for kids, som er et program som hjælper overvægtige børn. Programmet indeholder både kostvejledning og træning samt forældrecoaching.

 Så alt i alt en aftale vi er tilfreds med. Der er rigtig mange andre gode ting som ophævelse af aldersgrænsen for psykologbehandling, men det jeg har fremhævet er noget som vi måtte kæmpe for.

 Dansk folkeparti havde et rigtig fint samarbejde med oppositionen, hvor vi samarbejdede i 11 timer for at nå et tilfredsstillende resultat.

MINE KOMMENTARER:
Det mest interessante synes jeg er, at vi nu får et dansk center for hjernerystelse. Det er intet mindre end fantastisk og tyder på, at Hjernerystelsesforeningen er gode til at tale deres sag samtidig med, at hjernerystelse problematiseres i sportsverdenen. Når det kan lykkes for dem, må det også kunne lykkes at få et dansk center for whiplash.
 
Whiplash og hjernerystelse er for manges vedkommende to sider af samme sag. Måske har ikke alle begge dele, men mange har, og det kan være vanskeligt for læger at skelne mellem whiplash og hjernerystelse, fordi symptomerne minder meget om hinanden.

Centret giver derfor også håb for whiplashskadede med hjernerystelse og på sigt forhåbentlig for alle med whiplash, fordi forskning formentlig kommer til at vise, at whiplash og hjernerystelse ofte er sammenhængende.


......................................................................................

 

2.11 2018 - HØRING I STIG GERDES´ SAG DEN 31.10 2018

Aht. jer, der evt. ikke er på facebook og har lyst at følge, hvad der nu sker i sagen mod Stig Gerdes pga hans behandling af Karina Hansen med svær ME, har jeg besluttet at lægge nedenstående på min hjemmeside.

HØRINGEN d. 31.10.2018 FORLØB SOM EN SKUEPROCES, skriver Bente Stenfalk på facebook.

Derfor følger en tilføjelse til referatet en af de nærmeste dage

Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelsen om Stig Gerdes’ autorisation kan bevares eller ej forventes om 2 – 4 uger

Høring 31.10-2018: Stig Gerdes mod Styrelsen for Patientsikkerhed

Den 13.01-2017 fik jeg midlertidigt frataget min autorisation for to år, fordi jeg havde udvist grov forsømmelighed ved nedtrapning af Karina Hansens (KH) medicin. Da der var manglende ankemulighed rejste jeg retssag mod STPS den 22.06-2017.

Denne ulykkelige sag, som desværre ikke er enestående, drejer sig om Karina Hansen (KH), som jeg hjalp, hvilket bevirkede, at jeg mistede min autorisation midlertidig d.13.1/17.

For at forstå KHs sygehistorie er det vigtigt at gå tilbage til 2004, hvor hun var på efterskole og havde mange hals- og bihulebetændelser som følge af mononukleose. De følgende år havde KH et dårligt helbred.I 2008 mente Gigt Hospital Gråsten at KH kunne have Myalgisk encephalomyelitis (ME ), hvilket i 2009 blev støttet af Ovl. Valerius, Hvidovre Hospital. I 2009 fik hun en influenzavac, og blev, under fuld bedøvelse opereret for galdesten. Dette forværrede hendes tilstand betydeligt. Og i maj 2010 blev KH indlagt i 3 døgn på Holstebro neurologisk afd., fordi hun, igennem længere tid, havde ligget i sengen døgnet rundt. Ingen diagnose.

I 2010 stillede speciallæge i Intern Medicin og Infektionssygdomme Henrik Isager diagnosen ME. Samme diagnose blev stillet i 2011 af den norske læge Mette Jonsgaard og i 2012 af praktiserende læge Katrine Flindt samt Ovl. Niels Balle Christensen (NBC). Samme år var KH’s tilstand meget dårlig, og derfor forsøgte psykiaterne på FFL at tvangsindlægge KH, men dette blev afværget, fordi hendes praktiserende læge ikke vurderede, at KH kunne tvangsindlægges. Hun var vågen, klar og uden tegn på hallucinationer.

Niels Balle Christensen (NBC) nærmede sig familien, under dække af Henrik Isager, og at KH ikke var psykisk syg, samt at han kunne hjælpe familien, som dengang desværre troede på ham.

Den 12. 02.2013 blev KH tvangsindlagt på Hammel Neurocenter med 8 politifolk og 2 repræsentanter fra Holstebro Kommune. Begrundelsen var, at moderen led af Münchhausen by proxy, en fejldiagnose, KH er nr. 3 af 5 børn, og der har intet været i familien, der antyder denne diagnose.

KH fik stillet diagnosen PAWS (pervasive arousal withdrawel syndrome/kronisk tilbagetrækningssyndrom) af Per Fink og NBC. Også en fejldiagnose. PAWS er en psykiatrisk lidelse, der rammer krigstraumatiserede børn. KH var fysisk syg og 25 år på indlæggelsestidspunktet. KH blev derefter i 3 år og 8 mdr. tvangstilbageholdt, tvangsbehandlet og tvangsmedicineret samt udelukket fra kontakt med familie og venner.

NBC hævder i KHs journal, at hun var misserie-præget, dehydreret og havde blodmangel, og at forældrene ikke ønskede at samarbejde. Det passer ikke. Havde KH været så dårlig som NBC journalførte, skulle hun have været indlagt på somatisk afdeling inden yderligere behandling.

Ved at give moderen diagnosen Münchhausen by proxy sår psykiaterne mistillid til KHs familie. De har ovenikøbet også trukket incestkortet for at nedgøre familien mest muligt.

Münchhausen by proxy og PAWS bruges world wide af forskningscentre for funktionelle lidelser. Forældrene mister troværdighed og patienten passificeres. I processkrivelsen d. 23/11 16 skriver Task Force, på overlæge Ida Hagemans foranledning, at ”Den sagkyndige finder det bekymrende, at SG måske gør sig observationer, som er referat af tilstanden fra forældrenes side. såfremt det er tilfældet, anses det for skærpende, da patienten er vurderet til at lide af Münchhausen by proxy” (det er moderens diagnose – KH kan lide under, men ikke af).

27/8 2014 flyttes KH til Tagdækkervej, Hammel, et bosted for hjerneskadede, hvor hun fortsat var isoleret fra familien.

15.4.2016 opgiver NBC at behandle KH og henviser til Risskov psykiatrisk afdeling samt bostedet Enghaven, Horsens.

Den 20.06-2016 indlægges KH på Risskov med ”røde papirer”: ”27 årig kvinde med kendt PTSD-lignende tilstand, indlægges på rød tvang grundet akut psykotisk tilstand.” KH havde også en urinvejsinfektion. Hun var så dårlig, at hun blev bæltefikseret og tvangsmedicineret med anti-psykotisk og beroligende medicin.

Tagdækkervej kunne ikke klare pasningsopgaven, fordi KH havde tilbagevendende udadreagerende opførsel, og det blev arrangeret, at hun, pr. 1.11-2016, skulle flyttes til Bostedet Enghaven, Horsens, et bosted for narkomaner og alkoholikere. Inden overflytningen har forældrene fået kontakt med KH og anmodet om at få hende hjem på en uges ferie d. 17.10-2016. Da KH ikke ønskede at vende tilbage til Tagdækkervej, flyttede hun hjem til forældrene. Omkring det tidspunkt overtager jeg behandlingen og begynder langsomt udtrapningen af Mirtazapin og Olanzapin, samt får taget blodprøve, der viser, at KH har lavt stofskifte.

Mine diagnoser:
Medicinforgiftet (olanzapin og mirtazapin)
ME
Belastningssyndrom – flash back, - mareridt og andre symptomer.
Nedsat stofskifte.
Afkalkning, grundet fysisk inaktivitet.

KH har aldrig haft en psykiatrisk lidelse. Dette understøttes af psykiaterne Charlotte Emborg og Mogens Undén. Derfor er behandlingen KH har fået via FFL en fejl, og STPS' vurdering af hele sagen hviler på et fejlagtigt grundlag, og dermed dømmes jeg også på et fejlagtigt grundlag. KH er dermed uretmæssigt blevet tvangsindlagt, tvangstilbageholdt, tvangsmedicineret, og tvangsbehandlet fra d. 12.-02-2013 til d. 17.-10-2016. FFL har altså udsat KH for grov tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og ligeledes udvist grov forsømmelighed i behandlingen. Dette har bevirket, at KH har udviklet et belastningssyndrom, der har medført psykoselignende anfald samt bl.a. tab af taleevne (undtagen ved flash-backs). Det er forståeligt, at en person, der gennem 3år og 8 mdr. oplever en sådan behandling, og med så mange overgreb, bliver udadreagerende med psykoselignende episoder (Hammel 12.02-2013 til 26.08-2014, Tagdækkervej 27.08-2014 til 17.10-2016).

Jeg greb ind i KHs sag, fordi hun var fejldiagnostiseret og blev fejlbehandlet. Efter KHs hjemkomst til forældrene 17.10-2016 er hendes tilstand gradvist forbedret, og hun har ikke været voldelig, som hun var på Tagdækkervej, hvor hun var aggressiv og udadreagerende, så de ikke magtede pasningsopgaven. Ved hjemkomsten var hun genert, tilbagetrukken, hendes hud var pastøs, hendes mimik og bevægelser var stivnede. Hun havde smerter forskellige steder i kroppen, dårlig søvn med mareridt. Hun havde nedsat kort- og langtids-hukommelse samt anvendte gangstativ pga. svimmelhed. Den mindste lyd fik hende til at fare sammen. Der var intet psykotisk eller paranoid over KH, og hun svarede adækvat på stillede spørgsmål.

Den 22.12-2016 fik jeg en mail fra STPS, hvori de overvejer autorisationsfratagelse, og ydermere udsteder svarfrist til 5.01-2017, til trods for, at STPS havde ferielukket . I en så alvorlig sag er det uhørt og perfidt at henvende sig på den facon. Gennem Overlæge Hans Henrik Hansen vidste STPS, at jeg var på juleferie i New Zealand fra 18.12-2016- 22.01-2017. At rette henvendelse lige før juleferien og til og med udbede sig svar i styrelsens juleferie er under alle omstændigheder uanstændigt, og gør det umuligt at indfri svarfristen.Desuden var styrelsens afgørelse allerede truffet d. 23/11 16.

Min autorisation blev midlertidig taget d. 13.01-2017 for to år. Dette svarer, efter min mening, til en varetægtsfængsling i 2 år. Hvorfor blev jeg ikke indkaldt til et personligt møde november eller december 2016, så jeg kunne forklare mig?

Jeg besøgte KH to gange den 29.10 og19.11 2016, og hun var i bedring allerede to uger efter hjemkomsten. Det kaldes en grov fejl, at jeg ikke besøgte KH tidligere og hyppigere. Men praksis var lukket 2 uger i begyndelsen af november pga. vandskade. Besøget d 19/11 mener jeg ikke STPS har medtaget, idet d. 16/11-16 var skæringsdagen. Ligeledes er læger ofte nødsaget til at iværksætte behandling over telefon for derefter at følge op med besøg inden for et par uger. Det er tankevækkende at Task Force og sagkyndige kan vurdere en patient uden at have set denne, det, der kostede mig min autorisation.

Hvor var systemets tillid til mig? Jeg overtog frivilligt en patient systemet ikke kunne klare og bedrede hendes tilsstand!

STPS anmeldte mig foråret 2017 til politiet for at have skrevet en statusattest. Tilfældet var, at min vikar havde benyttet praksis’ papir, hvor papirhovedet fortsat stod i mit navn, hvilket blev rettet senere. Man kunne have kontaktet mig for at udrede sagens rette sammenhæng, men valgte i stedet at gå direkte til politiet. Ren chikane fra STPS side. Anmeldelsen blev da også afvist.

Jeg skrev gentagne gange til STPS med specifikke spørgsmål. Intetsigende svar kom retur som sædvanligt. Mine spørgsmål svæver fortsat i luften .Jeg skrev til Ombudsmanden, der dog afviste sagen med henvisning til faglighedsspørgsmål. Jeg skrev et beroligende brev til Psykiatrisk afdeling, Risskov.

Inddragelsen af min autorisation bevirkede, at over 2000 patienter, inkl. KH, akut stod uden læge, hvilket skabte kaos og skadede patientsikkerheden. Det havde nær kostet to patienter livet. Flere skrev til Stats-og Sundhedsministeren uden at få relevante svar eller hjælp. På en Facebook side krævede 2500 mennesker, at de ville have deres læge tilbage.

Hvordan kan det forekomme i et demokratisk land, at en læge mister sin autorisation for at overholde sit lægeløfte, hjælpe en dødssyg patient, og at flere tusinde borgers behov for lægehjælp tilsidesættes, blot fordi nogle bureaukrater skal statuere et eksempel?

Til retslægerådet vil jeg nævne, at jeres svartid er uanstændig langsommelig, og at jeres udtalelse er kritisabel og overfladisk. Først overskrides tidsfristen på 6 måneder med yderligere 2 måneder. Dermed er der brugt 8 måneder på at skrive én side i en meget kompliceret sag med et processkrift på 125 sider. Konklusionen er besynderlig taget i betragtning, at KHs tilstand er bedret siden hun kom hjem til forældrene. Er det en ”egentlig lægelig fejl” at hun har fået det bedre?

Endvidere har I, under sagsforløbet, fået tilsendt to udtalelser fra to psykiatriske overlæger, Mogens Undén og Charlotte Emborg, der begge præciserer, at KH aldrig har lidt af en psykiatrisk lidelse. I udtrykker det som ”en egentlig lægefaglig fejl”, at jeg afgifter en medicinforgiftet patient: KH havde en koncentration af olanzapin på 50% mere end maksimalt anbefalet, da jeg overtog behandlingen, hvilket I affejer med en bemærkning om, at måling af blodkoncentration ikke er lega artis, selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler dette . Klinisk var KH medicinforgiftet.

Hvis ikke jeg havde interveneret, er jeg sikker på, at KH havde lidt samme skæbne som 26 årige Sofie Aabling, der døde i maj 2018 af Fluoxetin forgiftning. Sofie er desværre kun én af mange forgiftningsdødsfald i psykiatrien.D. 14/10 18 viste DR1 i ”21 Søndag” et indslag om overmedicinering på bosteder. Det var tankevækkende, at de sundhedsfaglige personer der madicinforgiftede beboerne kun fik påtaler, medens jeg mistede min autorisation for at afgifte en patient.

Den 10.-10-2018 ophæver Holstebro Ret KHs værgemål.Hun er nu igen en fri kvinde.

Det danske sundhedsvæsen og dets styrring er i knæ!


........................................................................

 

1.11 2018 - NY FORM FOR CANNABIS UDEN EUFORISERENDE VIRKNING

Helt tilbage i 1994 fandt forskere ud af, at en moslignende plante, Radula perrottetii, der vokser i Japan, New Zealand og Costa Rica, har atomer, der er forbundet på samme måde som thc i cannabis.


Forskere i Bern har undersøgt planten, og de har nu efterprøvet effekten på mus og fundet, at stoffet i mosset faktisk har samme virkning som cannabis. Dvs. at det har en smertelindende effekt, men uden at give den psykoaktive effekt, altså det, der gør folk skæve, som thc har.

Forskeren Jürg Gertsch har skrevet i Science Advances og understreger, at der er lang vej igen, og at der kan være ricisi ved det, som man endnu ikke har fundet.
Undersøgelsen er sket på baggrund af, at ekstrakt fra planten blev solgt på nettet som et stof, der har samme virkning som thc i cannabis.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/viden/ECE9914673/er-inflammation-den-nye-sygdomsepidemi

MINE KOMMENTARER:
Det lyder godt, hvis der findes kan findes et stof, der ikke har den euforiserende effekt som thc i cannabis, men som har samme smertestillende effekt. Det kan måske blive fremtidens nye smertestillende middel?
Efterhånden tror jeg, at det er i planteverdenen, der skal findes alternativer til de det efterhånden meget begrænsede udvalg af medicin, der har en god effekt på smerter uden at have for mange bivirkninger. 


..........................................................................

31.10 2018 - HVAD ABMS SIGER OM DEN KRONISKE SMERTE

ABMS står for Anonyme Borgere Med Smerter, hvilket jeg også skrev om i går. I dag skriver jeg om deres syn på smerter.

Smerter i mere end seks måneder er kroniske smerter.
Uanset, hvad årsagen til dine smerter er, er neurofysiologiske og – biologiske mekanismer i kroppen forandret. Nervesystemet har tilpasset sig. Dit perifere nervesystem og/eller dit centrale nervesystem har forandret sig.

Perifert dannes små nye nerver som sender flere smertebeskeder til hjernen, hvilket breder sig og medfører øget overfølsomhed. Kroniske smerter er tovejs-kommunikation, mens de akutte kun er envejs-kommunikation mellem perifere nerver og hjerne.

Den ”kroniske smertehjerne” er på overarbejde mht at bearbejde en øget mængde beskeder om smerter. Den er også på overarbejde mht. at sammenligne sanseindtryk med erfaringer.
Derfor kan vi let komme til at overbelaste nervesystemet og hjernen, hvis vi ikke passer på.

Onde cirkler med kroniske smerter, søvnmangel, stress, angst og/eller depression som forværrer smerter m.m. kan opstå. Men den onde cirkel kan brydes med ”aflastning, hensyntagende fysisk aktivitet og psykologiske coopingmekanismer og lære at leve et godt liv til trods for smerter”.

Du kan ikke tænke dig til smertelindring men lære at forstå:
1. hvordan hjernen bearbejder sanseindtryk 2. at lytte til din krop/hjerne 2. hvordan du kan hjælpe den med at slappe mere af, så den producerer neurotransmittorstoffer og hormoner, der beroliger kroppen, så hjernen ikke forveksler sanseindtryk med fare.

Du kan lære at bremse den onde cirkel ved at få hjernen som medspiller.
Med andre ord kan du tilpasse dit nye liv med smerter i forhold til både, hvad du tænker og gør. Hvis du fortsættet sit liv som tidligere, ender du med onde cirkler og færre ressourcer. Hvis du ændrer det, kan du undgå smerteøgning, forebygge stress, angst og endda depression.
”Forsøg hele tiden at yde 80 % og giv dig selv kvalitetshvil i stedet for reparationshvil.
Onde cirkler kan brydes ved, at du holder dig så aktiv som muligt både fysisk og mentalt. Du skal lære at nyde, før du yder.
Du må gerne have det godt. Giv dig selv ro og egenomsorg.

”Hvis du bliver hængende i dine gamle strategier med at yde for at kunne nyde, bliver din livskvalitet kun ringere i takt med, at du også bliver en større belastning for dig selv, dem du elsker og for samfundet.
Hvis du ikke lytter til dine smerter, banker de døren ind, da de vil høres og respekteres – ifølge den biologiske overlevelsesmekanisme. Samarbejd i stedet med smerterne.

”Kroniske smerter nemlig et komplekst bio-psyko-socialt fænomen, idet smerterne kan forværres og lindres via både biologiske, psykologiske og sociale faktorer, og det er meget individuelt, hvilke faktorer, vi responderer på”.
Forskning viser, at det er vigtigt at du holder dig fysisk aktiv, men lige under smertetærsklen.

Desuden findes der mange evidensbaserede mentaltræningsøvelser og smertehåndteringsstrategier, som du kan bruge.
I AMBS kan du teste forskellige forskningsbaserede redskaber anonymt og frivilligt i trygge rammer.

Kilde: http://abmsdanmark.dk/smerter/

MINE KOMMENTARER:
Også her får jeg associationer til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, når hun igen taler om bio-psyko-sociale årsager, om smertesensibilisering og om evidensbaserede metoder til smertelindring og testning af forskningsbaserede redskaber, hvilket meget vel kan være mindfulness.

Hjemmesiden indeholder som nævnt ikke en eneste litteraturhenvisning til trods for, at hun er akademiker med flere uddannelser bag sig og henviser til forskning.

Det skrevne er ikke direkte forkert, selv om det heller ikke er helt rigtigt. Det står, som om det er sandheden, hun skriver, skønt sandheden er, at smertemekanismerne langt fra forskningsmæssigt er afdækket endnu. Smertesensbibilsering er fx en antagelse, der ikke er bekræftet. Var det tilfældet, ville man uden tvivl også kunne gøre andet for de smerteplagede danskere end at spise dem af med mindfulness.

Mit ærinde med at analysere en del af hendes hjemmeside er at fortælle, at man skal se sig rigtig godt for. Selvfølgelig kan hun være god i praksis. Hun kan være lyttende, indfølende og give folk viden om deres smerter, som de kan bruge i dagligdagen. Når det er sagt, vil man også risikere at få en fornemmelse af, at det hele afhænger af én selv. At den biologiske del af smerten ikke er væsentligt. At det hele afhænger af, hvordan DU tackler din egen smerte.

Det er det på sin vis også et stykke hen ad vejen, men vi må aldrig glemme, at smerter også kan være til stede pga. rent biologike årsager, som vedligeholder smerten. Derfor kan sådanne antagelser om smerte kamouflere de fysiske årsager. Fx hos whiplashskadede. Forskedes mere i de biologiske årsager, ville smerten måske aldrig blive kronisk. Men nu, hvor den er blevet kronisk, er der intet, der er lettere, end at lægge hele løsning af problematikken over på den enkeltes skuldre, fordi der har været forsket for lidt i smerter. Og fordi der ikke findes noget potent lægemiddel, der ikke er skadeligt.

IASP, som er en international smerteorganisation mener, at det er en menneskeret at være smertefri. I Danmark er det ikke lægerne, der forsøger at afhjælpe patientenernes smerter, når de først er blevet kroniske. Det er op til den enkelte, og hvordan DU tackler og håndterer smerten, der bliver helt afgørende for din tilstand. På den måde vil nogle kunne få det værre af det, fordi de jo netop har smerter baseret på biologiske årsager, som ikke kan helbredes, og derfor vil smerten fortsætte, til trods dine anstrengelser, og du kan føle skyld over, at det ikke lykkes for dig at få det bedre.

Når det er sagt, er der dog også mange, der vil kunne lære at leve et bedre liv med smerter.
Alle kroniske smerteplagede har sikkert brug for at lære at mestre smerten bedre; men derfra er der langt til, at en underviser mener at kunne helbrede folks smerter – uanset, hvad årsagen til smerterne er. Det gør mig utryg. 
 

.......................................................................


30.10 2018 - ANONYME BORGERE MED SMERTER (ABMS) - BAGGRUND

I dag og i morgen vil jeg forælle, hvad én af udbyderne om mindfulness skriver om smertetyper og kroniske smerter mhp. at afdække indholdet på en bestemt udbyders side. Valget af behandler skyldes, at udbyderen har to universitetsuddannelser og som sådan ved, hvad videnskabelighed er.

Hun skriver om baggrunden for at udbyde mindfulness i forbindelse med smertebehandling i en selvhjælpsgruppe i ABMS. ABMS står for Anonyme Borgere Med Smerter.

Vores nervesystem er indrettet, så det fungerer som ”en slags biologisk overlevelsesmekanisme”. Med kroniske smerter forholder det sig dog anderledes. Da fungerer nervesystemet mindre smart.
Det skriver Ditte Poulsen, der er uddannet cand.mag i regigionsvidenskab og samfundsfag, en tværfaglig kandidatuddannelse.

Smerter er en individuel oplevelse og en overlevelsesmekanisme, som gør opmærksom på en fysisk skade potentiel fare.
Pga hjernens plasticitet opspores potentielt farlige forandringer via kroppens smertereceptorer (nocireceptorer) i kroppens periferie nervesystem (modsat det centrale, som er i hjernen). Besked om tryk, temperatur eller kemisk ubalance sendes videre herfra til det centrale nervesystem i hjernen, som bearbejder beskeden, så man lærer at undgå faren.

Hjernens betragtes i hjerneforskning som en slags biologisk forudsigelsesmekaniske, som konstant sammenligner og forbinder det, vi sanser med vores erfaringer. Det sker ubevidst, men det hjælper os med at overleve, fordi vi kan foregribe farlige situationer (kæmp, flygt eller frys). Det lader sig gøre, fordi hjernen er neuroplastisk – i stand til at reproducere sig selv konstant og automatisk tilpasse sig de forhold, personen hele tiden er under. Mekanismen fører også til frigivelse af smertestillende endogene opioider hos mennesker med kroniske smerter, når den fx tolker bivirkninger fra placebo eller fra placeboeffekter som fx det knæk, der lyder, når kiropraktoren behandler, virker.

At forstå hvordan hjernen fungerer giver os mulighed for BEVIDST at opdatere hjernens automatpilot vha. et program, som kan lære dig målrettet at behandle lænderyg- og nakkesmerter med livsstilsændringer eller at forebygge kroniske smerter. Det kan også hjælpe med at lindre kroniske smerter, forebygge stress, angst og depression.
”Kort sagt kan du sætte gang i en lindrende proces og forebygge en ond cirkel af sygdomme, der forstærker hinanden. Det kan ske via ABMS´s gruppemøder.


”ABMS kan både hjælpe dig, der har fået smerter indenfor de sidste få måneder og dig, der har kroniske smerter. Dine smerter er korniske, hvis de har stået på, eller har været hyppigt tilbagevendende i mere end 6 mdr. ABMS´s program og manuel er konstrueret, så det: Understøtter behandlingsprocesser og livsstilsændringer så effekterne bliver langvarige (fx træning eller kost). Lindre og forebygge kroniske smerter. Lindrer og forebygger stress, angst og despression”.
Deres tilbud består af hhv gruppemøder med snak og mindfulnesskurser.

Hun taler om tre typer af kroniske smerter.
1. Nociceptive smerter, om stammer fra beskadigelse af forskellige slags væv, som dog er helet, mens smerten fortsætter.
2. Neoropatiske smerter, nervesmerter, som varer ved efter sygdom eller skader på selve nerverne i hjerne eller rygmarv. Smerterne er ofte brændende, sviende eller prikkende/sovende.
3. Sensibilisering som tilsyneladende ikke skyldes skade på kroppen. Det er nervesystemets forandrede måde at registrere smerter, fordi smerten har forandret nervesystemets måde at registrere smerter på. Nervecellerne i rygmar og hjerne er blevet overfølsomme. Det kaldes for central sensibilisering. Også uskadelige stimulig registereres som smerter.

”Sensbibilsesring forekommer eksempelvis hos borgere med fibromyalgi eller somføler af piskesmæld”.
Borgere med kroniske smerter har ofte alle tre typer.

Kilde: http://abmsdanmark.dk/smerter/

 

MINE KOMMENTARER:
Kurset er gratis og foregår på et frivillighedscenter.
Programmet ser ud til at være lavet af en
cand.mag i religionsvidenskab og samfundsfag og bærer præg af både videnskabelighed og måske også nogle hjemmestrikkede antagelser?

Hun har en mentoruddannelse i mindfulness for børn (8-18 år), og så har hun selv smerter og er i et jobafklaringsforløb.

Fordi kurserne/møderne slås op som videnkabeligt funderet, kan der være mange, der har lyst at komme. Man kan blive fanget af, at hun er veluddannet, og måske laver hun også et udmærket stykke arbejde. Det er dog svært at se, for der nævnes intet om resultater.

Det er ikke ikke gennemskueligt, om hun er kliniker, spirituel eller bricholeur (”hjemmestrikket”) i tilgangen til mindfulness (jvnf. projektet om mindfulness beskrevet den 29.10). Om man kan omsætte en mindfulness mentoruddannelse til børn til voksne med smerter, depression og angst, som hun fortæller, at hendes kursister har, skal jeg ikke kunne sige. Det virker umiddelbart som en stor mundfuld; men bruger hun sine egne erfaringer kan hun uden tvivl godt komme et stykke vej. Bare det at folk får læsset af, betyder meget. Men hun har også nogle gode betragninger omkring kroniske smerter, som jeg vil skrive om i morgen.

Det eneste, jeg for alvor synes er problematisk, er, at der tales så meget om videnskabelighed, mens det kan være svært at vurdere, hvor videnkabeligt selve indholdet er, når det kommer til stykket. Mindfulness ser ud til at virke, men det er – som jeg husker det – konklusionen på forskning på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.
Måske er snakken om videnskabelighed udelukkende beregnet til at få folk til at få tillid til at deltage? Det skal jeg ikke kunne sige.

At nakke- og lændesmerter kan helbredes vha. livsstilsændringer kan der være noget om, hvis det fx skyldes dårlige arbejdsstillinger eller tungt, ensformigt arbejde m.m. Men at mindfulness kan helbrede smerter og forebygge udvikling af kroniske smerter virker som en forlængelse af antagelser fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.

Det, hun skriver om smertetyper, er ikke forkert. Alligevel rejser de små hår sig på mine arme, fordi hun fx taler om smertesensibiliering på samme måde, som Per Fink taler om det. Smerteforskere forsker i smertesensibilisering; men der mangles stadig viden om mekanismen.
Måske har hun været i behandling på eller i kontakt med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser?

Kurset er et godt eksempel på, at det er svært at gennemskue mange af de tilbud, der findes på markedet i dag.
I morgen skriver jeg lidt mere om, hvordan ABMS ser på kroniske smerter.


...............................................................................

 

29.10 2018 - KORTLÆGGELSE AF UDBREDELSEN AF MINDFULNESS I AARHUS

I 2015 var der en gruppe under Center for Samtidsreligion, der satte sig for at lave et projekt om udbredelsen af mindfulness i Aarhus pga. et mindfulness-boom. I 2011 var der 83 udbydere af mindfulness. I 2015 er der 144, altså en stigining på 74 % på fire år.
De ville ud over at kortlægge udbredelsen og også analysere aspekter af, hvordan og af hvem mindfulness bruges.  

Kortlægningen skete ud fra internet og interviews med 16 udvalgte udbydere.
Der er ganske stor efterspørgsel efter kurserne både i privat regi, i erhvervslivet og i det offentlige. Mindfulness er dog et mangfoldigt fænomen, og med hvilken legitimitet kan det udbydes.

Undersøgelsen viser, at der er ret stor spredning både mht. form, funktion, betydning og autoritet, der tillægges mindfulness i Aarhus.
Kun 30 har mindfulness som primær praksis. De resterende har også andre tilbud, som mindfulness er en del af. 
Mindfulness kan inddeles i tre typer: 1. kliniker 2. spirituel 3. bricoleur (fuskearbejde, hobbyarbejde).

Der synes at være forskel på dem, der har gennemgået en MBSR (mindfulness baserets stress reduktion) eller MBKT (mindfulness baaseret kognitiv terapi) uddannelse og dem, der ikke har. Kun 13 af de 144 udbydere havde en sådan uddannelse.
Kun 1/3 bruger mindfulness som terapi. 2/3 bruger det i et selvudviklingsperspektiv.
Der skelnes således mellem dem, der kommer for at blive helbredt og dem, der ønsker livsstilsændirnger.

”Klinikeren” bruger ikke sprituelle interesser eksplicit i behandlingen til forskel fra ”den spirituelle”. ”Bricoleur´en” er ikke interesset i det sprituelle, men bruger ”tusindkunstner” mindfulness som en af andre services på markedet og/eller i egen livsfilosfi.
Desuden er der videnskabeligt funderet meditation.

”Selv om ikke alle har en faglig uddannelse, er den videnskabelige legitimering et væsentligt punkt for de fleste”. At det virker understøttes af evidensbaseret forskning. Det skriver 1/3 på deres hjemmesider.
Feltet er overvejende domineret af kvinder, nemlig 3/4 af udbyderne.
En stor del med et selvudviklingsperspektiv kan kaldes for spirituelle, men der er sjældent en reference til religion eller spiritualitet. Buddhisme nævnes ofte i forhold til oprindelse.

”Men undersøgelsen viser, at mindfulness mest typisk forstås og praktiseres som videnskabeligt legitimeret praksis, hvis religiøse grundlag er let transformer- og integrerbar til ”neutral” og konkret anvendelig teknik”.
Religionsvidenskabeligt set kan man sige, at en østlig religiøs praksis flyttes til en vestlig ureligiøs teknik.

Kilde:
http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Mindfulness_i_Aarhus/Mindfulness_i_Aarhus.pdf


MINE KOMMENTARER:
Kun 13 ud af 144 udbydere udbyder mindfulness på et fagligt velfunderet fundament.
To typer kunder: dem der vil helbredes og dem, der vil ændre livsstil.
Undersøgelen er lavet for tre år siden. Allerede dengang var der en stor stigning i udbuddet af mindfulnesskurser. Der er sikkert kommet mange flere til siden da.

Kurserne udbydes ofte som værende videnskabelige. Der foreligger ganske rigtigt nogle få forskningsresultater, der – som jeg dog husker – ikke ligefrem er himmelråbende overbevisende. I forskning fra Forskningsenheden

Funktionelle Lidelser står, mindfullness måske virker og kan have potentiel effekt. De fleste taler tilsyneladende om, at mindfulness er videnskabeligt funderet, men når man ser på manglen på reel uddannelse bag, er det næppe al mindfulness, der virker efter hensigten.

Mindfulness bestyrker desværre mig i, at ”du er selv skyld i dine problemer” problematikken forstørres. Du er selv skyld i dine smerter, din stress, at du ikke kan finde ud af at leve dit liv med samme overskud som alle mulige andre mennesker.

Undersøgelsen bekræfter også, at de fleste udbydere ser bort fra, at mindfulness er baseret på østlig filosofi.

Den bekræfter også, at udbydere flest nok ikke har nogen særlig uddannelse i teknikken. De er ikke uddannet idenfor hverken MBSR eller MBKT, og nogle har selv ”lavet” deres teknik (bricoleur).

Alt i alt ser det meget sort ud for samfundet, hvis man baserer ret meget på Per Finks forskning, hvor mindfullness udgør en del af behandlingen af syge mennesker, hvis de henvises til en eller anden tilfældig spirituel eller bricoleur udbyder!
Hvis man ønsker at anvende mindfulness, ser det ud til, at man skal se sig vældig godt for både mht. hvilken uddannelse udbyderen har og hvilken filosofi, der ligger bag udbyderesn udbud.
 


................................................................................

28.10 2018 – PATIENTFORENINGEN: KLAG ALDRIG OVER SUNDHEDSSYSTEMET

I artiklens overskrift fortsætter projektkoordinator Jørgen Langkilde sætningen om aldrig at klage over sundhedssystemet: ”Det kan koste dig livet”.


Vi trænger til en sundhedsreform. Hvert år sker der flere hundredetusinder fejl og utilsigtede hændelser i sundhedssystemet. Heldigvis er de fleste uden betydning. Men der sker også grove fejl. Og også fejl, vi ikke hører om, fordi mange ikke tør klage. Han synes oven i købet, at det er med god grund, mange ikke tør klage, fordi det er gået galt for mange, der har gjort det.

En patient i Region Midtjylland, der gik til medierne med sin kritik blev stort set udelukket fra al behandling med den begrundelse, at de ikke havde yderligere behandlingstilbud.
Da patienten efterfølgende blev indlagt med udrykning, fik ambulancen ordre til at vende om, før den nåede frem.
På skadestuen sagde en ung reservelæge ved en anden lejlighed til ham, at det var meget alvorligt, for kort efter at komme tilbage og sige, at de ikke havde yderligere behandling at tilbyde ham. Han kunne ikke engang få en begrundelse på afvisningen skrevet ind i sin journal.
Egen læge vil ikke længere henvise den alvorligt syge til hospitalet med den begrundelse, at han bare bliver sendt hjem igen.

Også på privathospitaler kan patienter opleve det samme; for ofte er det de samme læger, der er ansat her som på det offentlige sygehus, og de må ikke hjælpe med komplicerede sygdomme.

”Hvad skal der så til, hr. statsminister”, spørger Jørgen Langkilde?
Vi har valgfrihed på masser af områder, men ikke i sundhedssystemet.
Medierne fortæller om patienter, der afvises, fordi de brokker sig. Det er der mange eksempler på. De fleste patienter klager kun én gang. Så tør de ikke mere.

Jørgen Langkildes forslag er, at der uddannes langt flere læger, fordi ”vi har et gammeldags knaphedssystem, hvor et hierarki selv sætter regler for ventelister og mange andre ting”.
Folk står på lange ventelister i sundhedssektoren, mens man andre steder ansætter flere, hvis der er lange køer.

Han mener, at borgerne skal have noget at vælge imellem uden, at det betyder egenbetaling.
Han mener også, at overlægernes løn skal nedsættes.

”I Patientforeningen har vi stor respekt for statsministerens indsigt i vort sundhedssystem. Brug denne indsigt til en reform, der sætter patienterne i centrum. Om der er regioner eller ej er mindre vigtigt. Det vigtige er valgfrihed, mere sundhedspersonale og mulighed for et ordentligt klagesystem, som tillader patienterne at klage – uden at blive straffet..

Kilde: https://www.fyens.dk/article/3293472

 

MINE KOMMENTARER:
Når en patientforenings formand føler sig kaldet til at stå frem i pressen og sige, at der findes mennesker, som i den grad svigtes af sundhedssystemet, virker det totalt uforståeligt. Vi kender ikke den fulde og hele historie eller den fulde og hele sandhed; men hvis manden er meget syg, virker det som total misbrug af magt. Det giver en utryghed, som jeg slet ikke kan forholde mig til. Hvis manglen på personale i sundhedssystemet bevirker, at personalet fuldstændig mister deres medfølelse/empati, er det jo intet mindre end katastrofalt.

Vi har det inde på livet i vores privatliv lige nu. Vores barnbarn har fået en meget aggressiv form for cancer og skal igennem 1½ års meget streng behandling. Han har kun været i gang i 1½ måned, så der er lang vej igen. Vores søn og svigerdatters har flere gange opdaget, at der er sket fejl. Bla. glemte en sygeplejesker at tilkoble et drop med et stof, som skulle forhindre, at han fik blødning fra blæren som bivirkning til kemoterapi. Det må bare ikke ske. Vores søn gik til hospitalsledelsen, fordi han på sin arbejdsplads går til toppen, hvis der er problemer. Hans ærinde var ikke at klage, men at få styr på proceduren. Derefter blev han og hans hustru kaldt til samtale med overlægen, som havde opfattet klagen som, at de var gået bag om ryggen på afdelingen. Det syntes vores søn var meget uheldigt, for det var jo ikke det, der var meningen. Han gjorde blot, som han plejer i det private erhvervsliv. Der går man til ledelsen.
Ved samtalen kom de frem til en fælles forståelse gående på, at forældrene skal tale med overlægen, hvis der er noget, de ikke er tilfredse med. På mødet bad vores søn om, at hændelsen - medicineringsfejlen - blev registreret som en utilsigtet hændelse, hvilket overlægen ikke umiddelbart ville. Det endte dog med, at det blev gjort, fordi vores søn var vedholdende.

Det virker uforståeligt på mig, at han ikke bare registrerede det. Og færdig. Det må da være i alles interesse, at fejl anmeldes, så man kan se, hvor mange fejl, der begås, og om der kræves procedureændringer, så det ikke sker igen. Fejl skal håndteres. For mange fejl kan kræve, at der skal ansættes flere. Hvilken interesse har en overlæge i at ”skjule” en decideret fejl?  

Alle mennesker i pressede situationer er i krise. Forældre til et meget sygt barn er pressede og i krise. Akut syge mennesker er i krise. Det er en fuldstændig naturlig reaktion for mange at klage, hvis noget går galt. En hospitalsindlæggelse kan jo være med livet som indsats. Da skal man selvfølgelig ikke bagefter straffes for at klage. Det tror jeg nu heller ikke sker i min søns og svigerdatters tilfælde. 

Jørgen Langkilde har ret i, at der må ske ændringer både mht. at patienten atter skal i centrum og mht. at få et ordentligt klagesystem. Som det er nu, ser det mere ud til, at personalet forsøger at beskytte systemet fremfor at beskytte patienten.

..........................................................................
 

27.10 2018 - NÆSTEN UMULIGT AT VINDE EN SAG OM FØRTIDSPENSION

Advokat Mads Pramming er dedikeret til at hjælpe almindelige danskere, der er kommet i klemme i systemet. I de sidste 10 år har han arbejdet for fx at få psykiske arbejdsskader anerkendt og for førtidspension. Han arbejder sammen med advokat Malou Ehmer.


Arbejdet gør ham ikke rig, og han vinder ikke mange sager med myndighederne som modstander.
”Jeg har ikke gjort det nemt for mig selv, men når man vinder, så har man til gengæld gjort det umulige”, siger han. 
Det, der driver ham, er, at myndighederne ikke følger loven.

Han blev efter endt uddannelse pga høje karakterer ansat i et stor, strømlinet advokatfirma, hvor det eneste, det handlede om, var at tjene flest mulige penge. Han fandt en grådighedskultur, som han ikke brød sig om.
Han fik nogle små sager, som ikke passede ind i firmaet, og dem blev han meget mere engageret af, fordi der var så meget på spil for dem, han førte sagen for.

Derfor endte ham med at lave en virksomhed i 2012 med kun den slags sager. Han har haft masser af sager fra første dag, fordi han ingen konkurrence har. Han tager de sager, ”andre advokater ikke vil røre med en ildtang”. Særligt sager om psykiske arbejdsskader og førtidspension.

Han har opnået store resultater. Han og partneren vandt en afgørende sag i Højesteret om sygedagpenge og skrev forvaltningsretslig historie med den. Det betyder, at kommuner ikke længere kan fratage borgere ydelser med tilbagevirkende kraft. Det er den vigtigste dom i 100 år.

Men der er lang vej endnu.
”96 % af alle sager, der handler om psykiske arbejdsskader bliver afvist af Arbejdsskadestyrelsen, og det er så godt som umuligt at vinde en sag om førtidspension”, siger han.

Det dur ikke at gå i retten med det, for retten følger af princip kommunerne. Domstolene blander sig med andre ord ikke i myndighedernes sager, og det er en stor udfordring for det danske retssystem.

Man kan gå i retten, hvis en person eller en virksom ikke overholder loven, men man kan ikke gå i retten, hvis myndighederne ikke overholder loven.

Dog har Venstre foreslået indførelse af forvaltningsdomstole, som skal blande sig i sager vedr. myndighederne. Enhedslisten har i stedet foreslået, at der kommer mindre skøn og en mere præcis lovgivning. Det samme problem foreslås således løst forskelligt.

Der er dog ikke nogen der tror på, at det er så stort et problem, selv om det er noget alle jurister kender til. Han er derfor stolt af at være med til at oplyse om problemet.
Han føler dog, at han har sejret ved at få Folketinget i tale. Også selv om der kan gå mange år, før probelmet løses.

Kilde: https://www.avisen.dk/mads-pramming-bla-bla-bla_521134.aspx
MINE KOMMENTARER:
Mads Pramming virker som en ægte ildsjæl. Han arbejder ikke for ussel mammon, men for at gøre en forskel. Det er jo fantastisk at støde på et sådant menneske i dagens Danmark. Han kunne have tjent millioner af kroner på mere velbeslåede klienter og større siger, som intet sagde ham; men han vælger samfundets absolut svageste – dem der kæmper for deres rettigheder i kommunerne. Jeg har virkelig stor respekt for den mand.

Jeg har tidligere krevet om foreslaget om forvaltningsdomstol; men jeg har ingen forudsætninger for at vurdere, om det er en god løsning eller ej. Heller ikke om Enhedslistens forslag er bedre. Men det gode er, at Pramming har fået politikerne i tale, og at de nu har indset, at det er et stort samfundsmæssigt problem, at domstolen følger kommunerne. Da det drejer sig om samfundets svageste, forestiller jeg mig dog desværre, at de ikke handler på det i morgen, selv om de burde have handlet på det allerede i går eller rettere for længe siden.

Det er utroligt, at Folketinget accepterer, at nogle mennesker ingen rettigheder har, og at domstolene ikke gælder for dem.
Det er også utroligt, at domstolene føler sig kaldet til at følge kommunernes afgørelser.

Mon ikke kommunerne udnytter det faktum til fulde? Det ville ligne dem dårligt at gøre andet, når vi ser, hvad de ellers har fundet på i tidens løb med 10 minutters ressourceforløb, fratagelse af ydelser, dyneløfteri, at trække afgørelsen om forsørgelsesgrundlag i langdrag etc. etc. etc. De har ikke skyet nogen midler for at spare penge i kommunekasserne. Så hvorfor skulle de så ikke også udnytte, at de har domstolene på deres side?

Jeg ser mere og mere at demokrati og rettigheder primært er forbeholdt samfundets velbeslåede. Det er ikke en køn erkendelse at nå frem til. 

................................................................................

26.10 2018 - REGION MIDTJYLLAND SKRIVER I PRESSEMEDDELELSE PER FINKS FORSKNING

”Dansk forskning om funktionelle lidelser vækker opsigt i USA” lyder overskriften. Per Fink er inviteret til Columbia University i New York, hvor han på en konference skal fortælle om funktionelle lidelser. Internationale forskere vil her dele deres viden.

”Funktionelle Lidelser er en samlebetegnelse for en gruppe af sygdomme, og gennem de senere år har forskningen vist, at der både kan være biologiske, psykologiske, sociale og miljømæssige årsager til de funktionelle lidelser. Men der er stadig meget, man ikke ved, og derfor har det stor værdi, når forskere fra hele verden mødes og deler deres viden med hinanden”.


Per Fink har forsket i mere end 30 år og modtaget flere priser.
Forskningen kan dog ikke stå alene, skriver de. På Columbia University er de langt fremme mht. at finde biomarkører, der skal hjælpe med at stille mere præcise diagnoser og forstå, hvad der udløser funktionelle lidelser.

Per Fink finder det spændede og på linje med den forksning, de selv har igangsat med fokus på infektioner, immunsystem, energiomsætning, gener, hjernens og nervesystemets betydning for de funktionelle lidelser m.m.
Tidligere var patienterne overladt til selv at finde muligheder for behandling.

At der er modstand imod ”funktionelle lidelser” er et internationalt fænomen. Der har været demonstrationer mod klinikken og i USA har aktivister lavet en underskriftindsamling imod Per Finks deltagelse på konferencen i New York.
Både Danmark og andre lande mangler behandlingstilbud. Modstanden handler bla. om frygten for ikke at blive taget alvorligt, slutter pressemeddelelsen.

Kilde: https://propatienter.dk/nyheder/1653-dansk-forskning-om-funktionelle-lidelser-vaekker-opsigt-i-usa.html  

MINE KOMMENTARER:
Det er bekymrende, at Per Fink er inviteret med på en konference i New York. Ikke at det er i New York, for det er bekymrende ligegyldigt hvor, han inviteres hen. Det er hele hans forskning, der er bekymrende. Det er bekymrende, at man vælger at bruge så mange penge på forskning, der alene tjener til at spare sundhedssystemet for penge, som ødes bort af læger, der ikke selv vil tage ansvar for de komplekst syge patienter, men sender dem videre til den næste, der sender dem videre til den næste. Alle undersøger patienterne og ingen finder noget. Fordi der ikke kan findes noget med de eksisterende undersøgelsesmetoder; men det er jo ikke ensbetydende med, at det ikke er der. Men det ikke der, vægten lægges, for så ville man jo i stedet forske i fx funktionelle undersøgelser i forhold til whiplash.

Jeg synes, der i pressemeddelelsen er en undertone af, at man nu kigger mere på biomarkører på Forkningsklinikken – også kaldet Forskningsenheden; men jeg vil se resultater, før jeg tror det. Jeg ved godt, at de i DanFund undersøgelsen på 10.000 københavnere nu er i gang med at analysere deltagerne med ”funktionel lidelse”; men sædvanen tro har jeg ingen forestillinger om, at det fører til noget godt eller at det ikke er infiltreret af forudinfatteded antagelser, som søges be- eller afkræftet. Det er set før, og det vil vi formentlig se igen. Der vil næppe være ”fri leg” mht. virkelig at forsøge at finde biomarkører hos de deltagende patienter. Sådan er det vel næppe, når det drejer sig om forskning.

Men årsagen til mange sygdomme er i historien løb er fundet , ved at nogle har søgt efter noget andet og pludselig fundet den. Det sker dog næppe i DanFund undersøgelsen.

Om FFL har gang i mere forskning på området, skal jeg lade være usagt. Deres forskning plejer jo at have en psykiatrisk/psykisk dimension. Da Per Fink er psykiater har han næppe hverken indsigt eller motiv til virkelig at forsøge at finde biomarkører?

Per Fink mener, at modstanden imod ”funktionel lidelse” skyldes, at patienterne er bage for ikke at blive taget alvorligt. Det har han fuldstændig ret i; men den største frygt, er frygten for at få en psykiatrisk diagnose, fordi det er den, der bevirker, at patienterne ikke tages alvorligt. Det er altså selve Per Finks forskning, der skaber frygt; men den sandhed tør han næppe se i øjnene.

Det eneste gode ved pressemeddelelsen er, at der også står, dels at der stadig er meget, man ikke ved og dels, at forskningen på Forskningsklinikken ikke kan stå alene! Den erkendelse har jeg aldrig tidligere set på tryk. Måske er de alligevel ved at komme til en erkendelse efter, at det er gået op for dem, at BDS-diagnosen næppe kommer med i ICD-11. 


......................................................................

25.10 2018 - SUNDHEDSEKSPERTER KRITISERER SUNDHEDSSTYRELSENS TILSKUD FRA MEDICINALINDUSTRIEN

Der er nu flere sundhedseksperter, der kritiserer, at Sundhedsstyrelsen finansieres af medicinalindustrien og mener, at der skal laves om på det.
Mere end halvdelen af Sundhedsstyrelsens indtægter kommer herfra.
Sundhedsstyrelsen har ellers som opgage at kontrollere medicinalindustrien.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, mener, at det skal ændres.
”Sundhedsstyrelsen bør være helt uafhægig af betaling fra lægemiddelindustrien.

Det er et forkert signal at sende til patienter og borgere, at en offentlig myndighed som godkender eller afviser nye lægemidler, samtidig modtager penge fra industrien”.
I stedet bør industriens betalinger bør bla. gebyrer gå ind i en statslig fond.
Styrelsen tjente i 2014 297 mio. kr. fra medicinalselskaberne, mens de kun fik 220 mio. kr. af staten.

Karsten Juhl Jørgensen, læge og ansat på Cochrane, det uafhængige forskningsinstitut, siger, at han finder situationen kritisk. Det svarer til, at toneangivende læger modtager penge fra industrien. Derfor rejser han tvivl, om Sundhedsstyrelsen er ”et serviceorgan for medicinalindustrien”, og at de ikke utvetydigt står på patienternes side.

Lars Engberg, formand for Danske Patienter vil have finansieringen stoppet.
Han aner ikke, om de faglige vurdering påvirkes; men det virker fejlagtigt. Desuden kan styrelsen miste penge, hvis de er for skrappe overfor industrien. Også han siger, at patienterne må kunne have tillid til, at det er deres interesser, der varetages.

Kilde: https://www.berlingske.dk/samfund/sundhedsstyrelsen-lever-paa-medicinalindustriens-penge?fbclid=IwAR3USQwSBoWZRfdYk8TXI6nI41OVdyHtCQfPd60Z84-6wJMZWsEmCn60UM8

MINE KOMMENTARER:
Forhåbentlig betyder kritikken af Sundhedsstyrelsen, at der nu skabes mere debat om en ændring mhp. at skabe langt bedre forhold for patienterne. Det nytter jo ikke, at Sundhedsstyrelsen er i lommen på medicinalindustrien. Vi har sidst set det med anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”, hvor somatiske læger, der ikke er involveret i ”funktionelle lidelser” ikke var inviteret med i arbejdsgruppen, der skulle lave anbefalingerne.

I den seneste tid har der været meget tale om borrelia. Den prøve, der anvendes i Danmark er ikke er god nok. Det betyder, at der går mange patienter rundt med borrelia, der kunne behandles vha. en lille dosis antibiotika, invaliderede rundt. I denne forbindelse har Sundhedsstyrelsen givet ansvaret for valg at testmateriale til den højtestimerede læge, der selv har udviklet testen. Det er hul i hovedet. Især når vi ved, at der findes bedre testmaterialer på markedet.

At ”sælge” patienter virker utrolig usselt, når de mennesker, der ”sælger” dem, er ansat til at varetage patinternes tarv.
Et andet eksempel er Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som hovedsageligt er finansieret af Trygfonden, men også Lundbech har puttet store summer i deres projekt. Derfor kan man forestille sig, at Sundhedsstyrelsen også i denne sammenhæng – mht. ”funktionelle lidelser” - har været nødt til at ”sælge” patienterne. Det virker også særdeles usselt.
De tænker sikkert ikke et øjeblik på, at de selv kan blive ramt af det en skønne dag. Karma gælder dog også for dem.

.................................................................... 

 

24.10 2018 - LISELOTT BLIXT KALDER CANNABIS-PRISER FOR VANVITTIGE

Lige nu er priserne for cannabis tårnhøje, men Liselott Blixt håber, at priserne vha. konkurrence falder inden for et års tid.


Stenocare tager 2.748 kr. for 40 ml. Beregniner viser, at patienter kun ved de laveste doser har en selvbetaling på under 1000 kr om måneden. Ved en typisk dosis koster behandlingen mellem 1.620 og 3.288 kr pr måned.

Liselott Blixt beklager, at der ikke er flere penge til tilskud. Blot håber hun stadig, at konkurrencen på markedet får prisen til at falde.

Det koster producenterne mange penge at skulle leve op til, at præparaterne skal være pesticidfrie; men de krav mener Liselott Blixt ikke, at der skal slækkes på.

Inden for 12 måneder producerer Danmark selv cannabis ude, og så behøver vi ikke længere importere fra Canada.

Smertelæge Tina Horsted har beregnet priser i forhold til dosering pr måned.
THC 20 mg/døgn koster 824 kr
THC 30 mg/døgn koster 1.640 kr
CBD 30 mg/døgn koster 1.640 kr
CBD 50 mg/døgn koster 3.288 kr.
CBD 75 mg/døgn koster 5.350 kr
CB 100 mg/døgn koster 7.411 kr
Der findes flere eksempler på egenbetaling i nedenstående link.

https://propatienter.dk/nyheder/1606-liselott-blixt-om-cannabis-priser-det-lyder-vanvittigt.html

MINE KOMMENTARER:
Når Danmark selv kan producere pesticidfri cannabis falder prisen forhåbentligt, så alle vil kunne få mulighed for at bruge produktet. Tilskuddet burde pt. være langt større til dem, der har et stort behov. Det er for ringe, at der ikke er flere, der vil yde et tilskud til projektet, som jo skal fastslå, om cannabis virker, og om det har bivirkninger.

Som tidligere nævnt har lægemiddelindustrien dog ingen interesser i cannabis, som er et naturprodukt. Og dette er uden tvivl grunden til, at de ikke bidrager til forsøgsordningen.


.................................................................

23.10 2018 - FORSKNING I SYMPTOMKLYNGEDIAGNOSEN BDS

En anden forskning fra FFL omhandler symptomklynger.
Forskningens baggrund er, at fysiske klager, der ikke han henføres til verificerbare, konventionelt definerede sygdomme, dvs medcinsk uforklarlige eller funktionelle somatiske symptomer, forekommer i alle medicinske omgivelser, men deres klassificering anfægtes, fordi der er indført talrige overlappende diagnoser og symptometiketter. Undersøgelsen har til formål at bestemme, om funktionelle somatiske symptomer klynger sig i forskellige syndromer og diagnostiske enheder.
978 patienter undersøges.

Patienterne klagede over i gennemsnit fem funktionelle somatiske symptomer, kvinder seks og mænd fire. Ingen enkelte symptomer udskildte sig som særprægede for patienter med flere symptomer. Latent klasseanalyse viste, at symptomgrupperne sandsynligvis vil materialiseres hos de samme patienter, hvilket tyder på, at de er forskellige manifestationer af et fælles latent fænomen.

Undersøgelsen viste, at patienterne kan opdeles i tre klasser: ingen bodily distress (589), beskeden bodily distress (25,3 % mænd og 20,4 % kvinder) og svær bodily distress (1.2 % mænd og 4.8 % kvinder).

Undersøgelsen antyder, at bodily distress disorder som defineret her kan forene mange af de funktionelle somatiske syndromer og nogle af de somatorme lidelsesdiagnoser.

Bodily distress kan udløses af stress i stedet for at være forskellige sygdomme af patologi, der ikke stammer fra hjernen.

 

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17244846

 

MINE KOMMENTARER:
Denne forskning har formentlig haft til formål at bevise, at alle de medicins uforklarede sygdomme er én og samme lidelse med symptomer indenfor fire forskellige symptomklynger, som efter hans opfattelse beviser, at det er én og samme sygdom (et fælles latens fænomen) med én og samme endnu ikke fundet årsag?
Den skal også bevise berettigelsen af han diagnose! Selvfølgelig.


..............................................................................

 

22.10 2018 – BEVISER FOR, AT PER FINSK BODILY DISTRESS SYNDROME ER LIG MED SOMATOFORM LIDELSE

BDS eller Bodily distress syndrome er blevet lavet mhp. præcisere klassificeringen af fysiske klager, der ikke kan henføres til konventionelle sygdomme. Formålet med undersøgelsen var at teste, om patienter, der blev diagnosticeret med én af seks funktionelle somatiske syndromer eller en DSM-IV somatorform lidelse karakteriseret ved fysiske symptomer, blev fanget af den nye diagnose BDS.

978 patienter blev undersøgt.
Alle patienter med fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og hyperventilationssyndrom blev inkluderet i BDS. 98 % med irritabel tyktarmssyndrom og mindt 90 % af patienter med atypiske hjertesmerter, smertesyndrom og enhver somatoform lidelse blev inkluderet af BDS.

Symptomprofiler af organiske undertyper af BDS syndrom lignede de tilsvarende funktionlle somatiske syndromer i 90-95 % af tilfældene.

Konklusionen blev derfor, at BDS synes at dække over de fleste af de relevante ”somatoforme” eller ”funktionelle” syndromer, der viser sig ved fysiske symptomer, som ikke er forklaret af velkendt sygdom, hvilket giver et fælles grundlag for forståelsen af funktionelle somatiske symptomer. Dette kan bidrage til at forene forshkningsindsatsen på tværs af medicinske discipliner og gøre levering af evidensbaseret pleje lettere.

 

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20403500

MINE KOMMENTARER:
Igen står det her sort på hvidt at Per Finks BDS-diagnose er lige med somatorm lidelse. Han har i sin forskning gjort en dyd ud af at bevise, at BDS stort set er lige med somatotoform lidelse. Det gælder dog kun 90 % af fx smertepatienter. Så hvad han har gjort sig af tanker omkring de sidste 10 %, som IKKE har somatoform lidelse, vides ikke; men de kan vel ikke skulle behandles med psykiatriske behandlingsmetoder?!

Hans formål med forskningen har været et slå fast, at hans diagnose er en og samme som somatorm lidelse. Derfor er det fantastisk, at han stadig benægter, at han ser på ”funktionel lidelser” som psykiatrisk; men lyver man længe nok kommer man måske selv til at tro på det, man vedbliver at sige, selv om det er helt galt?

..................................................................................

21.10 2018 - HVORFOR KAN BSS (BODILY STRESS SYNDROME) VÆRE RISIKABEL I PRIMÆR PRAKSIS

Som beskrevet under BSS-diagnosen, er diagnosen beregnet til anvendelse i primær praksis (PHC). Det er altså en diagnose, der er anerkendt i WHO.

Anvendelsen af diagnosen BBS i den primære sektor er beregnet på at reducere de enorme omkostninger, som de uforklarede lidelser - MUS – udgør i sundhedsvæsenet. Den mest effektive måde at gøre det på, er at få patienterne dirigeret over i psykiatrien allerede første gang, de kontakter den praktiserende læge og før, de nogensinde kommer til at befinde sig i sundhedsmæssige sammenhænge, hvor ICD gælder.

I forhold til at BDD diagnosen først kan stilles efter måneder, virker det grotesk, at BSS diagnosen kan stilles straks. Patientsikkerheden er virkelig truet her.
Der er dog lyspunkter. Det ene er, at BSS-diagnosen ikke er obligatorisk og ikke kan tilsidesætte ICD-11 diagnoser, som det ser ud lige nu. Det vil dog betyde, at whiplashskadede fremover skal tage på skadestuen og ikke til egen læge efter et whiplashtraume. Skadestuen er forpligtet af IDC-klassifikationen, hvilket praktiserende læger ikke er.

Det andet lyspunkt er, at det primært er symptomklyngekriterierne, der udgør et problem; men som det ser ud lige nu, er de ikke en del af BSS. Men hvis de vedtages i PHC vil det blive meget lettere for de praktiserende læger at stille diagnosen BSS.

De to tidligere nævnte undersøgelser vedr. egnetheden af BDS og dermed symptomklyngekriterier, støtter, at WHO skal udelade symptomklyngekriterierne. Endnu en uafhængig undersøgelse fra Østrig støtter også op om dette.

En læge udtaler, at diagnosen i sig selv kan være farlig i primær praksis, fordi læger kan mangle viden. Da diagnosen kommer til at erstatte MUS, medicinske uforklarede sygdomme, kan lægens manglende viden lidt for nemt føre til diagnosen BSS.

Beslutningerne vedtages på et eller andet tidspunkt, når World Health Assembly samles til deres årlige møde. Når det sker, kan vi forhåbentlig forvente, at bekymringene for, om symptomklyngekriterierne er medicinsk sikre i de lande, der har afprøvet dem, vil bevirke, at de læger og lægeorganisationer, der skal træffe beslutningen, dropper dem i PHC. Gør de det, vil whiplashskadede være bedre stillet, når IDC-11 og PHC implementeres.

Kilder:
1. Spiegel W, Goldberg D, Princz D et al. New concepts for ICD-classification of common mental disorders from the perspective of general medical practice. Wiener Medizinische Wochenschrift 2015;165(15-16):310-314 – abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26249004

2. ME Foreningens oversættelse af et skrift om BSS i IDC-11 med fokus på ME af ph.d. Diane O'Leary

.............................................................................. 


20.10 2018 - BSS, BODILY STRESS SYNDROME

Diagnosen er udviklet til
ICD-11, PHC (primary health care) i udkast 2018.

Defineret som psykisk sygdom - 27 mentale sygdomme.
Erstatter ICD-10 PHCér F45 Uforklaret somatiske klager/medicinsk uforklarlige symptomer og F48 neurasteni.

Nøglefunktioner: Mindst 3 vedvarende symptomer over tid af hjerte-kar, mave-tarm, muskel-skelet eller generelle symptomer på træthed og udmattelse, der resulterer i i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.

Symptomerne er medicinsk uforklarede fysiske symptomer.

Eksklusion/differentialdiagnose: Visse psykiatriske og generelle medicinske diagnoser skal være udelukket; men CFS, ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”), IBS (irritabel tyktarm), FM (fibromyalgi) er tilsyneladende ikke udelukket.

Der kræves emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer for at diagnosen kan stilles.

Gradinddeling: Mild, moderat og alvorlig (nuværende forlsag til karakterisering af sværhedsgrad
er utilgængelig).

Hypoteser om årsager: Hyperarousal (øget alarmberedskab) i det autonome nervesystem.

Bemærkninger:
BSS er 27 almindelige psykiske sygdomme og er udviklet til IDC-11 i primær sundhedspleje (PHC – primary health care) (i udkast). Det drejer sig om de sygdomme, der tidligere blev benævnt som MUS. Når en praktiserende læge mener, at årsagen til patientens fysiske symptomer er psykiatrisk snarere end fysisk, kan de give BSS diagnosen.


BBS diagnosen er ikke obligatorisk og tilsidesætter ikke ICD-10 og ICD-11 koder

Den omhandler F45 Uforklarlige somatiske klager (også medicinske uforklarlige symptomer); og F48 neurastheni. Diagnosen er under udarbejdelse og ikke tilgængelig for offentligheden endnu. BSS kræver ud over kropslige symptomer også følelses- og adfærdsmæssige symptomer, som ikke kræves i Per Finks BDS. Der er meget, der ikke er afklaret endnu, bla. diagnosekriterier. I de forslag, der er offentliggjort indtil i dag nævnes CFS, ME og IBS og FM ikke under udelukkelse og er heller ikke specificeret under differentialdiagnoser. BSS kan udgøre en betydelig trussel mod disse patienter. Og derfor formentlig også overfor whiplash.

 

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

 

MINE KOMMENTARER:
Igen ser vi tydeligt, at Per Finks betragter ”funktionelle lidelser” som psykiatriske.

At BSS diagnosen ikke er obligatorisk og ikke tilsidesætter ICD-10 og ICD-11 koder, kan dog betyde  for mig at se - at en praktiserende læge, hvis der allerede i forvejen er givet en whiplashdiagnose i ICD-10 eller ICD-11 - fx på skadestuen - godt kan give en BSS diagnose, men at ICD-10 eller -11 diagnosen fortsat er gældende.

BSS (bodily stress syndrome) er den diagnose, der nærmer sig BDS (bodily distress syndrome) – Per Finks diagnose – mest.

Men der er en forskel. Mens Per Fink taler om distress, tales i BSS om stress.
Stress er noget, vi alle kender. Akut stress får vi fx ved eksamen eller hvis vi i en periode har for meget at se til. Kroppen er i alarmberedskab. Når den situation, hvor vi har brug for, at kroppen arbejder på højtryk, er overstået, forsvinder stressen igen. Det kaldes også for sundt stress.
Kronisk stress er derimod vedvarende stress. Det forsvinder ikke umiddelbart igen. Kroppen er i konstant alarmberedskab. Det kaldes også for usundt stress, fordi det bla. hæmmer immunforsvaret, så man fx bliver mere modtagelig overfor infektioner.
Stress kan føre til både kropslige og psykiske symptomer.

Distress, som Per Fink taler om, kan derimod oversættes til bekymring pga. fysiske symptomer. Derfor ser jeg mere distress svarende til helbredsangst, som er et andet ord for hypokondri, og som ER en psykiatrisk diagnose.
Hvis patienten undersøges, kan lægen – ifølge Per Fink - øge patientens angst for at fejle noget alvorligt, hvorfor Per Fink fraråder, at patienterne undersøges. Igen er det de psykiatriske aspekter, der ligger til grund for hans tanker om, at disse patienter ikke skal undersøges.

Problemet med BSS, som fremover skal bruges i primær praksis, opstår, hvis lægen har mangelfuld viden, som fører til mangelfuld somatisk udredning af diverse symptomer. Manglende viden og mangelfuld udredning er ifølge en læge ofte årsagen til MUS, altså medicinsk uforklarede sygdomme, som BSS diagnosen rummer. I virkeligheden skyldes mus ifølge lægen ofte, at lægen ikke er dygtig nok! Dette er særdeles tankevækkende.

Det er alene den enkelte læges vurdering og dygtighed, der bliver afgørende for, om patienten får diagnosen, og om patienten undersøges tilstrækkeligt eller ej.

Det er meget subjektivt og langt fra betryggende for patienternes sikkerhed.
Selv om WHO ikke kunne validere BDS i de lande, hvor de efterprøvede diagnosen og erkendte, at symptomklyngekriterierne pga. fejl ikke kunne bruges til at definere BSS, som er den nye diagnose til brug i primær sektor, konkluderede de desværre også, at symptomklyngekriterier sammen med de grundlæggende BSS-kriterier, anbefales som værktøj til at vurdere, hvornår patientens symptomer sikkert kan diagnosticeres og forvaltes i psykiatrien, frem for i somatikken. Hvorfor? Formentlig fordi patienter med MUS udgør en af de mest belastende udgifter på sundhedsbudgettet. Forskere inden for området har derfor længe støttet ideen om at flytte nogle udgifter væk fra omfattende fysiske undersøgeler mod effektiv psykiatrisk behandling af ”bodily distress”. Patienterne bliver med andre ord ”solgt til stanglakrids”.

Bliver denne diagnose en realitet, kan patientforeningerne være nødt til at klæde patienterne på til møde sundhedsvæsenet og de læger, der ikke er dygtige nok til at stille ICD-10 diagnoser! Det bliver en opgave, de kan og bør tage på sig! Hvis læger kan være røgede, må patientforeningerne være spegede. Det synes utroligt og helt igennem uforståeligt, at vi taler om de samme SYGE mennesker!
Vi kan kun håbe, at WHO kommer til besindelse.

Kilder:
1.
ME Foreningens oversættelse af et skrift om BSS i IDC-11 med fokus på ME af ph.d. Diane O'Leary.
2. Creed F. Henningsen P, Fink P. Preface. In: Creed F, Henningsen P, Fink P, eds. Medically Unexplained Symptoms, Somatisation, and Bodily Distress: Developing Better Clinical Services. Cambridge: Cambridge University Press 2011:vi.
3. Rask MT, Ornbol E, Rosendal M et al.
Long-term outcome of bodily distress syndrome in primary care: a follow-up study on health care costs, work disability, and self-rated health. Psychosomatic Medicine 2017; 79(3):345-357. Abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27768649

 

.................................................................................. 

 

 

19.10 2018 - BDS, BODILY DISTRESS SYNDROME
Udviklet af Fink et al 2007 og 2010 (altså ikke til ICD-11)


Er ikke defineret som hverken fysisk eller psykisk sygdom, men har til hensigt at udfordre den normale skelnen mellem mental og fysisk (psykosocial og fysiologisk).

BDS inkluderer de fleste DSM-IV og IDC-10 somatoforme tilstande, smertetilstande, neurasteni, funktionelle somatiske syndromer – CFS og ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”), IBS (irritabel tyktarm), FM (fibromyalgi) under en enkelt samlende diagnose.

Nøglefunktioner: Fysiske symptommønstre eller klynger af symptomer fra hjerte/lunger, mave-tarmkanal, muskler og skelet eller generelle symptomer som resulterer i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.
Det drejer sig om medicinsk uforklarede fysiske symptomer.

Eksklusion/differentialdiagnose: Psykiatriske og generelle medicinske diagnoser skal udelukken, mens CFS, ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”), IBS (irritabel tyktarm), FM (fibromyalgi) ikke er udelukket – ligesom de mange andre sygdomme, der betragtes som ”funktionelle sygdomme”.

Emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer er ikke påkrævet for at stille diagnosen, men betragtes som almindelige og kan være vigtig for behandling.
Gradinddeling: Moderat (singe-organssystem type) og alvorlig (multi-organsystem type). Kendetegnet ved fysiske symptomklynger.

Hypoteser om årsager: Hyperarousal (øget alarmberedskab) i det autonome nervesystem. HPA akse hyperaktivitet (HPA-aksen er hypothalamus-hypofyse-binyreaksen, som er den hormonelle komunikation mellem hjerne og binyrer, og som interagerer med mange andre systemer i kroppen)

Bemærkninger:
BDS er ikke med i ICD-11. Revisionsudvalget har tidligere diskuteret potentialet for inddragelselse af BDS eller lignende lidelse i revisionen af ICPC-2 til ICPC-3, som for øjeblikket er under udvikling o den primære sektor.

I det diagnostiske koncept for BDS er emmotionelle eller adfærdsmæssige karakteristika ikke en del af kriterierne. Fysiske symptommønstre eller symptomklynger fra organer/kropssystemer (hjerte-lunger, mave-tarm, muskel-skelet eller generelle symptomer) er centrale for diagnosen, som udelukkende er lavet på baggrund af symptomerne, deres sværhedsgrad og varighed med moderat til svær forringelse i det daglige liv. Der er en ”moderat enkeltorgan type (over 3 symptomer fra 1-2 organsystemer) og en ”alvorlig” multiorgan type (over 3 symptomer fra 3-4 organer). Psykiatriske og generelle medicinske diagnoser skal udelukkes.

Hvis symptomerne kan forklares bedre med en anden diagnose, er det ikke overvejet som en del af BDS. Men BDS indeholder CFS, ME, IBS og fibromyalgi alle klassificeret i separate kapitler i ICD-10 og ICD-11. Finks konstruktion er beregnet til at fange somatoformforstyrrelser, neurasteni, ”funktionelle symptomer” og de såkaldte ”funktionelle somatiske syndromer”, herunder CFS, ME, IBS og fibromyalgi, atypiske brystsmerter, kroniske smerter, MCS m.fl. under en enkelt, samlet diagnostisk konstruktion.

Fink og kolleger betragter adskillelsen af ”funktionelle somatiske syndromer” i forskellige forhold, fx CFS, IBS og FM for at være en kunstig medicinsk specialisering, og de betragter de forskellige sygdomme som manifestationer af en og samme underliggende lidelse med en fælles hypotetisk ætiologi (årsag).

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det særlige ved BDS er, at der ikke nødvendigvis behøver at være psykiske eller adfærdsmæssige symptomer for at diagnosen kan stilles. WHO fastholder dog som nævnt adskillelsen mellem fysisk og psykisk sygdom – også i ICD-11. Derfor er det ikke BDS, men BDD, der bliver den kommende diagnose i ICD-11.
Det særlige ved BDS er desuden, at symptomerne samles i såkaldte symptomklyngekriterier, hvilket ikke er tilfældet ved hverken SSD eller BDD. Symptomklyngekriterier er dem, Per Fink anvender i forbindelse med ”funktionel lidelse” til at påvise, at symptomerne på de ca. 30 sygdomme er organiseret i fire klynger. Nemlig symptomer fra hjerte- kar og/eller mave-tarm og/eller muskler-skelet og/eller generelle symptomer.

Moderat BDS involverer mindst tre symptomer i en klynge fra ét eller flere symptomklynger. Alvorlig BDS involverer mindst tre symptomer i tre eller flere symptomerklynger.
Klyngerne er effektive til at ”samle” 30 forskellige sygdomme under én diagnose, nemlig BDS.
Det er en helt igennem kunstig konstruktion, som alene tjener til at gøre ca. 30 forskellige fysiske sygdomme til én og samme psykiske sygdom.

Kilder:
1.Ivbijaro G and Goldberg D. Bodily distress syndrome (BDS): the evolution from medically unexplained symptoms (MUS).
Mental Health in Family Medicine 2013;10:63-64. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3822636/
2. Fink P, Toft T, Hansen MS et al. Symptoms and syndromes of bodily distress: an exploratory study of 978 internal medical, neurological and primary care patients. Psychosomatic Medicine 2007;69(1):30-39. Abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17244846
3. Fink P and Shroder A. One single diagnosis, bodily distress syndrome, succeeded to capture 10 diagnostic categories of functional somatic syndromes and somatoform disorders.
Journal of Psychosomatic Research 2010;68:415-426. Abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20403500

I forhold til whiplash ser FFL overhovedet ikke på den megen forskning, der findes og som viser, at whiplashtraumer kan give fysiske skader i både nakke og hjerne. Disse skader kan give symptomer fra både muskler, skelet, hjerte, kar og også generelle symptomer. For at kunne inddrage whiplash – og også mange af de andre sygdomme – er de dog nødt til fuldstændig at se bort fra al anden forskning på området. Det er og bliver uvidenskabeligt efter min bedste overbevisning.

WHO har forlangt symptomklyngekriterierne afprøvet uden for Danmark mhp. en vurdering af deres anvendelighed.
I den første af undersøgelserne i fem lande udtryktes bekymring over, at en væsentlig somatisk sygdomsårsag ved en diagnose som BDS ville kunne blive overset, at kriterierne kan føre til manglende diagnosticering af underliggende og evt. alvorlige sygdomme, at omfanget af symptomer ved BDS diagnoser var så omfattende, at næsten enhver patient kunne opfylde diagnosen.
Altså præcist de bekymringer, vi andre også har påpeget i efterhånden mange år.

Efterfølgende ville WHO forbedre konstruktionen BDS, men heller ikke i den næste undersøgelse lykkedes det at validere BDS, selv om de udelukkede bekymringerne om medicinsk patientsikkerhed i vurderingen af diagnosen. Kun ét land ud af fem konkluderede, at symptomklyngekriterierne var en levedygtig erstatning for det eksisterende. WHO forskere erkendte altså overvejende, at symptomklyngekriterierne ikke kan bruges til at definere BDS pga de nævnte fejl.


......................................................................

18.10 2018 - BDD, BODILY DISTRESS DISORDER

Diagnosen er udviklet til
ICD-11 af WHO 2018.

Diagnosen er defineret som en psykisk sygdom.

Erstatter stort set IDC-10 somatoforme lidelser og neurasteni. Kan dog også inkludere paitenter med betydelig stress eller svækkelse i forhold til generelle medicinske tilstande.

Nøglefunktioner: Overdrevne, uforholdsmæssige eller unormale reaktioner på en eller flere fysiske symptomer eller fornemmelser af enhver årsag, som resulterer i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.

Symptomerne er både medicinsk forklarede og uforklarede fysiske symptomer.

Eksklusion/differentialdiagnose: Udelukker ikke forekomst af depression eller angst. Generelle medicinske diangoser er heller ikke udelukket; men der kræves emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer.

Gradinddeling: Mild, moderat og alvorlig kendetegnet ved følelsesmæssige eller adfærdsmæssige reaktioner og grad af svækkelse.

Hypoteser om årsager: Der er ingen hypoteser om årsager.

Bemærkninger:
”BDD er karakteriseret ved tilstedeværelsen af kropslige symptomer, som er foruroligende for individet sammen med overdreven opmærksomhed rettet mod symptomerne, som kan manifesteres ved gentagen kontakt med sundhedssektoren. Hvis en anden sygdomstilstand forårsager eller bidrager til symptomerne, er graden af opmærksomhed klart overdrevet I forhold til dens natur og progression. Den overdrevne opmærksomhed forsvinder ikke ved kliniske undersøgelser og beroligelse.

Kropslige symptomer er vedvarende og har været til stede i mindst flere måneder. Typisk involverer BDD flere kropslige symptomer, som kan variere over tid. Lejlighedsvis er der et enkelt symptom – normalt smerte eller træthed – som er forbundet med lidelsens andre symptomer.

Selv om de i nogen grad afviger hvad angår karakterisering af sværhedsgrader, ligner IDC-11´s BDD og DSM-5´s, Somatic Symptom Disorder hinanden væsentligt.
Tærsklerne for at opfylde kriterierne for diagnosticering af BDD er væsentligt lavere end for de somatoforme lidelser i ICD-10, som BDD erstatter. Det meget forenklede sæt af kriterier, baseret på vanskeligheder ved at måle følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner, som afhænger af subjektive kliniske vurderinger af, om en patient bruger overdreven tid, energi og opmærksomhed på symptomer eller er blevet alt for optaget af sundhedsmæssige bekymringer, udgør et betydeligt potentiale for fejlagtig anvendelse af en uhensigtsmæssig psykisk diagnose.

Desuden benyttes udtrykket ”Bodily distress disorder ofte synomymt med Bodily distress syndrome, hvilket risikerer at give forvirring og sammenflydning af ICD-11´s BDD med Per Finks BDS diagnose, som konceptuelt er forskellig.

Hidtil er WHO mislykkedes med at imødegå uoverensstemmelserne om, hvordan BDD, BSS og BDS konceptmæssigt er, mens de foreslår at bruge meget ens navne til konstruktioner, der fanger forskellige patientgrupper. Det vil sandsynligvis forvirre klinikere, kodere og kommissærer med potentielt negative konsekvenser for dataanalyse, men især for patienterne.

Der er i øjeblikket ingen undtagelser for CFS, ME under BDD (og dermed formentlig heller ikke for de resterende af Per Finks somatiske sygdomme, der henregnes under ”funktionel lidelse”).

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

 

MINE KOMMENTARER:
BDD bliver den fremtidige diagnose i ICD-11.  BDD skal erstatte diagnoserne somatoform lidelse og neurastheni, som er de to diagnoser, Per Fink har anbefalet læger at bruge i forhold til ”funktionel lidelse”, indtil hans egen BDS-diagnose blev anerkendt. Det bliver den så ikke, så hvad Per Fink og Sundhedsstyrelsen vil gøre ved det fremover, får tiden vise.

Diagnosen BDD er en ren psykiatrisk diagnose. Så når Per Fink siger, at BDS ikke er psykiatrisk og samtidig siger, at 95 % af alle med ”funktionelle lidelser” også kan få en somatorform diagnose, hvilket han har fundet frem til i forskning, siger det sig selv, at han ikke ønsker at være ærlig overfor patienterne.

Diagnosen BDD kræver ”overdrevne” eller ”uforholdsmæssige” emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer. Dvs. at lægens vurdering af patientens adfærd er afgørende.

Det bliver desværre lettere at få en BDD diagnose, end det var at få diagnosen somatoform lidelse, fordi kriterierne ikke er så skrappe.

ME, fibromyalgi eller andre af de ”funktionelle lidelser” er ikke undtaget. Om det sker, vides selvsagt ikke.  Men fx whiplash har forsat en diagnosekode, som rubriceres under traumer.

 

I forhold til BDS-diagnosen stilles der ved BDD krav om, at der skal være emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer.

De to diagnoser ligger dog meget tæt på hinanden, selv om kriterierne er forskellige, fordi Per Finks diagnose ER psykiatrisk, selv om han konstant siger noget andet.

Hvis man som patient vil undgå BDD-diagnosen, når ICD-11 træder i kraft, må man forsøge at være fuldstændig neutral, forholde sig objektivt til sin tilstand og undgå følelsesmæssige udbrud og klager over alt for mange symptomer, lige som man i sin adfærd må undgå at vise, at man har det enormt dårligt eller er bekymret. Når WHO vil bruge sådanne diagnoser fremover, hvor ingen patient kan vide sig sikker på at blive taget alvorligt, og hvor alt bygger på subjektive vurderinger, må patienterne tage deres forholdsregler på anden vis.

Det ser ud til vedblivende at være en balancegang at være patient med en af de diagnoser, Per Fink kalder for BDS. Også i forhold til BDD diagnosen.



.......................................................................................


17.10 2018 SOMATIC SYMPTOM DISORDER, SSD


Diagnosen er udviklet til DSM-V og APA 2013 (se forklaringer under den 16.10 2018).

SSD er defineret som en psykisk sygdom.

Diagnosen erstatter hovedsagelig somatorform lidelse i DSM-V.

Nøglefunktioner: Overdrevne, uforholdsmæssige eller unormale reaktioner på en eller flere fysiske symptomer eller fornemmelser af enhver årsag, som resulterer i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.

Symptomerne er både medicinsk forklarede og uforklarede fysiske symptomer.

Eksklusion/differentialdiagnose: Visse psykiatriske lidelser udelukkes, generelle medicinske diagnoser er ikke udelukket.

Diagnosen kræver emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer.
Gradinddeling: Mild, moderat og alvorlig kendetegnet ved følelsesmæssige eller adfærdsmæssige reaktioner og grad af svækkelse.

 

Øvrige bemærkninger vedr. SSD:
SSD er i ICD-11 synonymt med Bodily Distress Disorder (BDD) og tildelt kode 6C20.Z Somatic Stress Disorder uspecificeret. I DSM-V anvendes begrebet “medicinsk uforklarede” kropslige klager. SSD erstatter i stor grad de somatoforme lidelser og fjernede sondringen mellem “medicinsk forklarede” og “medicinsk uforklarede” fysiske symptomer. Fokus er ikke længere på karakteren af selve symptomerne men på, i hvor høj grad patientens reaktioner på tanker, følelser, optagethed og adfærd på vedvarende symptomer betragtes som “overdreven, uforholdsmæssig eller uhensigtsmæssig (maladaptiv).”


Tilstedeværelsen af somatiske symptomer med uklar årsag er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at diagnosticere SSD. Symptomerne på irritabel tyktarm eller fibromyalig ville ikke opfylde det nødvendige kriterium for at diagnostciere SSD. Omvendt udelukker tilstedeværelsen af somatiske symptomer på en anerkendt sygdom (diabetes eller hjertesygdom) ikke diagnosen SSD, hvis kriterierne ellers opfyldes. Patienter med kroniske multisystemsygdomme som kronisk træthedssyndrom og myalgisk encephalomyelitis eller patienter, der afventer en diagnose kan være særligt sårbare overfor fejlagtig anvendelse af en diagnose som SSD eller eller på at få en SSD diagnose oven i.

 

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf


MINE KOMMENTARER:
BSS er IKKE beregnet til ICD-11, men til DSM-V og undervisning af psykologer.
Det er altså en psykiatrisk diagnose. Den skal erstatte den tidligere brugte diagnose somatoform lidelse.

For at få diagnosen kræves følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer.
Diagnosen adskiller sig fra Per Finks BDS-diagnose ved, at det er en ren psykiatrisk diagnose, hvor Per Fink taler om ”bio-psyko-social” lidelse eller en lidelse i grænselandet mellem psyke og soma.

De sygdomme, Per Fink antager, er ”funktionelle lidelser” er således ikke omfattet af SSD med mindre patienten har overdrevne eller uforholdmæssige psykiske eller adfærdsmæssige problemer.

Med mindre bekymringer forårsaget af ikke at blive taget alvorligt i det danske sundhedsvæsen betragtes som overdrevne eller uforholdsmæssige!?
Men diagnosen anvendes primært i DSM-V, så den er næppe aktuel overfor danske patienter med de to øvrige diagnoser, der udarbejdet til IDC-11. 


...................................................................................

16.10 2018 - DIAGNOSEKLASSIFIKATIONSSYSTEMER

For at kunne forstå, hvad de fire diagnoser er designet til, får I først et oprids af de forskellige diagnoseklassifikationssysemer, der refereres til i teksten under de fire sygdomme.
 
I Danmark er det officielle diagnosesystem WHO´s ICD-10, som anvendes i Europa.
ICD-10 blev til i 1992 og ratificeret af Danmark i 1993. Der har været nogle justernger undervejs; men en ny diagnoseklassifikation er påkrævet. Derfor er WHO´s ICD-11, som er fortsættelsen af IDC-10, nu undervejs og har været det længe. Den er dog langt fra færdig endnu.
Arbejdsgruppen er endnu ikke færdige med at diskutere indholdet i de fire diagnoser, som jeg hver især vil nævne de kommende dage. Dvs, at der stadig kan ske ændringer. Formentlig især, hvis der kommer kritik af det, arbejdsgruppen finder frem til.
ICD-10 (og senere ICD-11) anvendes på sygehuse.
ICD-10 indeholder samtlige sygdomme og helbredesrelaterede lidelser, dsv både fysiske/somatiske diagnoser og psykiatriske diagnoser. Den rummer over 20.000 diagnoser i alt.
Kilde: https://www.pjkp.dk/om-pjkp/hvad-er-kognitiv-terapi/de-diagnostiske-klassifikationssystemer/

DSM-V er en Diagnostisk og Statistisk Manual (forkortet DSM) for psykiske sygdomme. Den nyeste udgave DSM-V er den femte version af systemet. Den blev udgivet i 2013.
Den bruges primært i USA, Canada og Australien.
Selv om det officielle diagnosesystem i Danmark er WHO´s ICD-10, foretrækkes DSM-V ligesom i andre lande, til forskningsformål og i visse andre tilfælde.
Selv om der er visse undtagelser, er der stor overensstemmelse mellem de diagnostiske kriterier for psykiatriske lidelser i ICD-10 og DSM-V.
Kilde: https://www.pjkp.dk/om-pjkp/hvad-er-kognitiv-terapi/de-diagnostiske-klassifikationssystemer/

PHC (primary health care) er en international klassifikation, der bruges i primær sundhedstjeneste, fordi ICD-10 er uegnet til udtømmende at beskrive forholdene i almen lægepraksis. I PHC kan patientkontakter klassificeres efter henvendelsesklage, symptom, diagnose, forebyggelse, behandling, resultater af undersøgelser, administrative procedurer samt henvisninger indgå. Altså kort og godt til sundhedsstatistik.
I Danmark har vi dog en særlig dansk version kalde ICPC-2-DK, International Classifikation of Primary Health Care, Danmark. ICPC-3 er i øjeblikket under udarbejdelse.
ICPC er designet til at beskrive tre vigtige elementer i kontakten mellem læge og patient – henvendelsesårsagen, de interventioner, lægen foretager (procesdiagnoser) og symptom- eller sygdomsdiagnosen, også betegnet kontaktdiagnosen.
ICD-10 er integreret i ICPC-2.
Kilde: Erik Falkøs ”
Diagnoseklassifikationen for almen praksis – ICPC-2-DK”

APA 2013 (version 2), som også er nævnes under en af de fire sygdomme i ICD-11, er retningslinjer for bachelorstuderende i psykologi. Det er således ikke en diagnoseklassifikation, men retningslinjer, der beskriver læringsudbyttet på psykologistudiet.
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26866986

 

................................................................................

15.10 2018 - ICD11- NYE DIAGNOSER

I et udkast til den kommende ICD-11 fra juli 2018 gennemgås fire diagnoser, der ligner hinanden.  

De fleste af ICD-10´s Somatoforme lidelser og Neurastheni erstattes i ICD-11 med en enkelt ny kategori, nemlig Bodily Distress Disorder (BDD).

BDD og BDS (Bodily Distress Syndrome – Per Finks forskningsdiagnose) anvendes ofte synonymt; men både WHO og Per Fink har præciseret, at BDD, der er designet til ICD-11, begrebsligt er en forskellig diagnose fra BDS.

ICD-11´s BDD og Finks BDS er både forskelligt karakteriseret og har meget forskellige kriterier og omfatter forskellige grupper af patienter.

BDD diagnosen i ICD-11 kræver tilstedeværelse af både en eller flere symptomer på sygeligt stress med kroplige symptomer, som enten kan være ”medicinsk uforklarede” eller forårsaget af en generel medicinsk tilstand, samt med ”overdrevne eller uforholdsmæssigt forstyrrede reaktioner” på symptomer.

BDD indfanger potentielt en procentdel af patienter med CFS, ME eller med andre generelle medicinske tilstande og sygdomme, hvis klinikeren mener, at de også opfylder kriterierne for tillægsdiagnosen, BDD.

I modsætning hertil kræver Finks diagnose fysiske medicinsk uforklarede symptommønstre fra et eller flere kropssystemer og kræver ikke følelsesmæssige eller adfærdsmæssige reaktioner.

Afgørende er, at BDS omfatter CFS, ME, IBS og FM under en enkelt samlet diagnose (og uden tvivl også de mange andre fysiske sygdomme, der også er rubriceret under "funktionel lidelse").

Der nævnes fire diagnoser samt forskellen mellem dem, nemlig:
SSD, somatic symptom disorder
BDD, bodily distress disorder
BDS, bodily distress syndrome
BSS, bodily stress syndrome

 

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det virker bemærkselsesværdigt, at man nu har hele fire diagnoser, der både mht. navne og indhold ligner hinanden og let kan forveksles.
I de kommende dage vil jeg forsøge at redegøre for de fire lidelser og forskellene mellem dem.


.......................................................

13.10 2018 STIG GERDES HAR ANMELDT SUNDHEDSSTYRELSENS DIREKTØR TIL STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

Stig Gerdes har anklaget Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen for at sætte patienters sikkerhed i fare og har meldt ham til Styrelsen for Patiensikkerhed.


Hans anklage handler dels om HPV-vaccine, dels om ”funktionelle lidelser”.
Stig Gerdes kalder HPV-vaccinationsprogrammet for ”uforsvarligt såvel som uetisk”.
”Søren Brostrøm bør vide, at HPV-vaccinerne giver hundredfold flere bivirkninger end influenza- og børnevaccinationer. Søren Brostrøm burde have standset HPV vaccinerne, da der blev rejst tvivl om vaccinernes lødighed (….). Ved sin handling har Søren Brostrøm sat utallige unge kvinders liv og førlighed i fare”.
Søren Brostrøm har ikke villet kommentere sagen.

Mht. ”funktionelle lidelser” har Stig Gerdes også anmeldt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. Søren Brostrøm er anmeldt for meddelagtighed, fordi han støtter centret.
Det er en skraldespandsdiagnose; for der findes masser af dokumentation for, at patienterne fejler noget helt bestemt.
Stig Gerdes omtaler fx ME, som han og andre ligesindede klart mener, er defineret og fysisk.

Kilde: https://frdb.dk/artikel/205716

MINE KOMMENTARER:
Stig Gerdes gør det igen! Han opgiver ikke, blot fordi han har fået ret så meget modstand i sin lægegerning.
Denne gang er han gået til kamp mod både Sundhedsstyrelsen og Forskningskliniken for Funktionelle Lidelser.

Det bliver særdeles interessant at se, hvad der kommer ud af det. Forhåbentlig er det ikke læger, der skal sidde og tage stilling til, om anklagerne har sin rigtignokhed. Det er på tide, at der kommer en Ankestyrelse ind i billedet med mennesker, som ikke kun er lægeuddannede. Det har aldrig fungeret, når læger skal vurdere læger. Deres stærke kollegiale regler og det store hvide broderskab har ingen ”lille eller stor mand” en kina-mands chance imod, når de stiller sig skulder ved skulder og fornægter, at de har begået fejl.

Ja faktisk er der begået fejl, på fejl, på fejl. Her tænker jeg på alle de mange patienter, der har klaget uden at få medhold selv om det ikke burde kunne ske! Når læger vurderer forkert, skal de stilles til ansvar for det. Patienterne skal ikke stå tilbage og tro, at det er dem, der er noget galt med.
Derfor får det stor betydning, hvordan Stig Gerdes´ anmeldelse håndteres.
Stig Gerdes opfordrer alle de berørte patientforeninger til også at klage over de to instanser.

 ...............................................................................

 

12.10 2018 - ADVARSEL IMOD HOVEPINE- OG SMERTEKLINIKKEN I AARHUS

Forskningsklinikiken for Funktionelle Lidelser søger p.t. to overlæger eller afdelingslæger med interesse for smertebehandling til ledige stillinger med hovedfunktion i den tværfaglige Smerte- og Hovedpineklinik i samarbejde med Neurologisk Afdeling.

Kapaciteten i Smerte- og Hovedpineklinikken skal øges til patienter med kroniske smerter, der ikke er forårsaget af kræft.

Lægerne skal have speciale i enten psykiatri, socialmedicin, neurologi, reumatologi eller almen medicin og gerne erfaring med smertebehandling og interesse for patienter med idiopatiske/primære smertetilstande, altså smertetilstande uden årsag.

I den ene stilling indgår bla. at etablere og koordinere systematisk undervisning af praktiserende læger i Region Midt.

”Funktionelle Lidelser blev oprettet i 1999 og varetager regionsfunktion for behandling af funktionelle lidelser, det vil sige komplicerede somatoforme lidelser, dissocialtive lidelser og helbredsangst samt patienter med kroniske smerter; det sidste i samarbejde med Neurologisk Afdeling”.

”Stillingen ønskes besat med en speciallæge med interesse for funktionelle lidelser, smerter og vores behandlingsformer med psykoeducation og psykoterapi, herunder gruppeterapi, samt supervision.

Kilde: https://www.ofir.dk/resultat/overlaege-eller-afdelingslaege-soeges-ved-funktionelle-lidelser-aarhus-universitetshospital-329890436.aspx?jobId=329890436&viewedfrom=0

MINE KOMMENTARER:
Der er al mulig grund til at passe på, hvis man med whiplash får en henvisning til Smerte- og Hovedpineklinikken. Jeg har tidligere advaret imod overlæge Niels Balle fra FFL, som modtager patienter med kroniske smerter på Smerte- og Hovedpineklinikken uden at fortælle, at han er psykiater. Det virker særdeles uetisk.
Hvis I ikke bryder jer om ”funktionelle lidelser”/Bodily Distress Syndrome (BDS), bør I være meget opmærksomme på, om vægten på samtalen med lægen er på jeres barndom, forældre, søskende, tidligere traumer og lignende, som ikke handler om smerter med om at finde en knage, at hænge ”funktionelle lidelser” op på. De fleste har et eller flere traumer med i bagagen. Det er helt naturligt; men i dette tilfælde bliver det brugt til at give jer en psykisk diagnose.
Jeg finder det særdeles uetisk, at lægen ikke oplyser om, at han er psykiater. Smertepatienter tror, de sidder overfor en smertelæge, ikke overfor en psykiater. Men det er altså sådan, det er. Og i fremtiden stiger risikoen yderligere, fordi der nu skal ansættes to lægere mere.

Det jeg mindst af alt bryder mig om ved konceptet er, at det ikke er anæsthesiologer, altså uddannede smertelæger, de søger, men psykiatere, socialmedicinere, neurologer, reumatologer eller almene medicinere. Ingen af disse læger er umiddelbart tilstrækkeligt uddannet til at varetage opgaven med behandling af patienter med komplekse, kroniske smerter. Måske har de taget kurser i smertebehandling; men der mangler uddannede smertelæger i Danmark, så måske løses dette problem ad denne vej. Det virker mildest talt ikke betryggende for patienterne. 

I stillingsopslaget slås fast, at der ER tale om psykiatriske lidelser, når der tales om "funktionelle lidelser". Smerter er det eneste, de skriver som værende andet end psykiatrisk. Måske fordi det kan være svært for læger "at sluge den kamel"; men når de først er inde i varmen, bliver det vel - som alle andre - overbeviste om, at smertepatienter er ligesom de andre patienter med de øvrige diagnoser, der hører under FL?
Når de selv betragter det som psykiatriske tilstande, hvorfor så alle de krumspring med "bio-psyko-social" eller "grænelandet mellem fysiske og psykiske sygdomme"? Det må alene skyldes, at patienterne ikke ønsker at få en psykiatrisk diagnose. 

..................................................................................

11.10 2018 – KARINA ER ATTER EN FRI KVINDE

Karinas sag om værge har nu atter været for retten mhp. ophør af hendes værgemål. Hun er for længst erklæret mentalt sund af en psykiater. Alligevel har man fastholdt, at hun skulle have en værge. Nu er retfærdigheden dog endelig sket fyldest, og Karina har fået friheden tilbage.

Stort TILLYKKE til Karina og hendes familie efter mange års forfærdelig kamp mod tvangsfjernelse fra hjemmet, fejldiagnosticering, fejlbehandling, overmedicinering, mistanke om, at moderen led af Münchhausen ad poxy og var skyld i Karinas sygdom etc. etc.

Karina har svær ME, men når hun plejes i hjemmet af forældrene, har hun et rimeligt, skønt meget indskrænket liv. I dag har hun desværre fået posttraumatisk stress oven sin alvorlige sygdom pga. de overgreb, hun har været udsat for.

Nu kan der forhåbentlig falde ro på efter hele denne forfærdelige sag, så Karina og hendes familie kan få lov at leve i fred. Formentlig befriet for enhver tillid til, at systemet vil dem det godt, hvad man absolut ikke kan fortænke dem i. Men forhåbentlig opsigelsen af værgemålet enden på nogle rædselsfulde år.
Gid lykken må stå den lille familie bi fremover.


..........................................................

10.10 2018 - FORETRÆDE FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGET
Liselott Blixt fik som formand for Sundheds- og Ældreudvalget overrakt de mere end 10.000 underskrifter imod "funktionelle lidelser" på et foretræde for udvalget i går. 

Formand for Patientforeningen Danmark, Anette Ulstrup og næstformand i ME Foreningen, Cathrine Engsig repræsenterede de 29 patientforeninger, der står bag underskriftindsamlingen.

Foretrædet blev bevilget på baggrund af denne henvendelse:
”Til sundhedsministeren og Sundhedspolitisk Udvalg
Vi vil gerne takke for, at I vil se os d. 9. oktober på Christiansborg kl.15.15 Formålet med fremmødet er overrækkelsen af de. 10.130 underskrifter fra danske borgere, patienter og sundhedsprofessionelle der med bekymring ser på den voksende brug af et forskningsbegreb som ”funktionelle lidelser” i det danske sundhedssystem. <

 

”Patieter med ”funktionelle lidelser” skal tage lidelser skal tages alvorligt” lød det for nylig.
Faktum er desværre: Aldrig har patienter – og politikere - været ført bag lyset i en grad, som de bliver det med brugen af funktionelle lidelser.
Forskningsbegrebet foreslås anvendt til lidelser, som ”ikke har nogen kendt diagnose eller årsag” i det danske sundhedssystem. Også kendt som MUS (Medicinsk uforklarede sygdomme).
Der findes en række sygdomme – bl.a. sclerose – som læger ikke kender årsag til og mangler viden om. At Sundhedsstyrelsen nu mener, at rækken af fysiske diagnoser med WHO diagnosekode – skal høre under forskningsbegrebet ”funktionel lidelse”, fordi der ikke er nok viden om disse sygdomme, synes påfaldende.
I patientforeningerne vil vi gerne gøre opmærksom på, at vælger man at kategorisere en somatisk sygdom som psykisk stopper al somatisk forskning, vidensopsamling om årsag og forebyggelse i denne sygdom. Således vælger Sundhedsstyrelsen ny viden om en stor gruppe danskeres helbredsproblemer helt fra.
Med venlig hilsen og på vegne af de 29 patientforeninger

I kan se materialet, der blev sendt til udvalget forud for foretrædet her:
https://www.ft.dk/samli…/20181/almdel/…/bilag/16/1949439.pdf

 

https://www.ft.dk/samli…/20181/almdel/…/bilag/16/1949440.pdf

 

https://www.ft.dk/samli…/20181/almdel/…/bilag/16/1949441.pdf

https://www.ft.dk/samli…/20181/almdel/…/bilag/16/1949442.pdf

Jeg er stolt af, at det er lykkedes at samle mere end 10.000 underskrifter. I skrivende stund er antallet steget til 10.621. Se underskriftindsamlingen her: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed

Planen er, at underskriftindsamlingen kører videre, fordi vi ved, at der er forskellige tiltag på vej, som kan få endnu flere til at protestere imod ”funktionelle lidelser”.
Vi giver ikke op.  

 

.......................................................................................

9.10 2018 - KLAGER VEDR. ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Bente Stenfalk, administrator af facebookgruppen Menneskesynet…. og næstformand i Borgerretsbevægelsen har på facebook fortalt, at Charlotte Hjort i Styrelsen for Patientsikkerhed påstod, at Styrelsen ikke havde fået nogen klager over funktionelle lidelser eller klager fra borgere, som var utilfredse med den behandling, de har fået i sundhedsvæsenet, men nu har hun fået omkring 55 patientforløb med alvorlige svigt, som f.eks. at borgere med fysiske sygdomme blev gjort psykisk syge, havde fået 'diagnosen' funktionelle lidelser eller BDS (eller lignende 'diagnoser'), eller borgeren blev hånet og grint af og ikke taget alvorligt.

MINE KOMMENTARER:
Mere end 55 har skrevet deres historie nu. Det er mange; men der er mange flere. Det kræver måske overskud at skrive noget til en styrelse. Mange er måske bange for, at netop deres historie ikke er god nok, eller at de ikke evner at få det skrevet, så det er forståeligt for andre. Mange har måske i forvejen haft så mange nederlag med ikke at blive taget alvorligt, at de ikke orker at skrive.
Fakta er dog, at der langt flere end 55, det har været under mistanke for eller fået diagnosen BDS eller oplevet nedværdigende behandling med fx diagnosen whiplash.

Hvis du overhovedet orker det, vil jeg opfordre dig til at skrive din historie, hvis den ”lugter” det mindste af ”funktionel lidelse” i form af fx ikke at være blevet taget alvorligt med for dig alvorlige symptomer, ikke at være blevet ordentligt undersøgt, behandlet med psykiatriske behandlinger som mindfulness og kognitiv terapi, selv om din lidelse er fysisk, have fået psykofarmaka, fordi du havde fysiske symptomer etc.
Skriv til Charlotte Hjort, chhj@sst.dk og senord@sst.dk
Og cc til Stig Gerdes, s.g@dadlnet.dk eller til
Bente Stenfalk, bentestenfalk@gmail.com

.
...................................................................


8.10 2018 - NU LAVES KVINDELIGE CHASH TEST DUKKE

Der vil nu blive produceret en kvindelig crash test dummy.

Det svenske National Road and Transport Research Institute (VTI) har sammen med andre aktører fået til opgave et øge trafiksikkerheden – også for kvinder.
Kollisionsforsøg er tidligere udført med dukker med mænds gennemsnitlige højde og vægt. Der er ikke blevet gjort ret meget for at se, hvordan ulykker påvirker kvindens krop.

Nu skal der dog laves nye dukker. En for mænd og en for kvinder, med kvinders gennemsnitlige højde og vægt.
Ikke kun højde og vægt kan spille en rolle, men også muskelstyrken siger Astrid Linder, som er forskningsdirektør hos VTI. Hun siger også, at de ved, at sådanne faktorer spiller en rolle ved whiplashskader.

Dukkerne forventes at være færdige i løbet af lidt over fire år. Ved at kombinere den traditionelle fysiske test med virtuel testning, kan fremtidige forsøg give mere robuste og universelle testresultater, og dermed vil man på sigt kunne redde flere liv.

Kilde:
https://www.svt.se/nyheter/lokalt/ost/kvinnlig-krockdocka
MINE KOMMENTARER:

Man har længe vidst, at den er helt gal med trafiksikkerheden for kvinder, fordi crash tests har været lavet med dukker, der har haft mænds gennemsnitlige højde og vægt. Man har også i et stykke tid vidst, at det øger risikoen for, at kvinder får skader i trafikken.

Nu vil man så endelig gå i gang med at råde bod på noget, der burde have været indlysende i mange år. Men bedre sent end aldrig. Gad dog vide, hvor mange kvinder, der kunne have undgået at få whiplash, hvis en sådan dukke var lavet for mange år siden.
Stort set al forskning på alle områder foregår i relation til mænd. Det er således et generelt problem, at kvinder nedprioriteres.
Om fire år er der håb om, at fremtidige biler vil ændres og dermed vil forhåbentlig også kvinders risiko for at få whiplah nedsættes. Så vi ser positivt på det, kan vi måske begynde at se resultater med færre kvinder med kronisk whiplashskade i 2030-2040. 

.............................................................................

7.10 2018 - GABAPENTIN OG PREGABALIN KAN MISBRUGES

Da både gabapentin og pregabalin kan misbruges opfordrer Sundhedsstyrelsen nu til forsigtighed, når disse lægemidler udskrives til mennesker, der har opioidmisbrug, hvor risikoen for misburg er større.


Forbruget af de to lægemidler er steget i de sidste 10 år, især af gabapentin, hvor antallet af patienter er fordoblet på fem år.

En overlæge i Sundhedsstyrelsen, Hanne Lomholt Larsen, anbefaler at læger er opmærksomme på, at der er en risiko for afhængig af præparaterne. Derfor bør lægen vurdere den enkeltes behandlingssituation og om der er behov for særlig opfølgning.

Kilde: https://www.sst.dk/da/nyheder/2018/maanedsblad-misbrug-af-gabapentin-og-pregabalin

MINE KOMMENTARER:
Mere misbrug af flere præparater. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige; for samtidig ved jeg, at mange smertepatienter efterhånden har svært ved at få smertestillende medicin. 
Det er mit indtryk, at mange whiplashskadede har glæde af de to præparater ved fx nervesmerter, som det kan være vanskeligt at behandle.

Det ser efterhånden ud til, at Sundhedsstyrelsen forhindrer kroniske smertepatienter i at få medicin; men det er jo også det budskab, mange, der er for "funktionelle lidelser" efterhånden har sendt ud. Så vi må se, hvad fremtiden bringer. For det  utopi at tro, at alle kan undvære smertestillende.

..........................................................................

6.10 2018 - STIG GERDES HAR SKREVET BREV TIL CHARLOTTE HJORT I STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

Kære Charlotte Hjort

Til orientering. Jeg er blevet uretfærdig behandlet og vil have at retfærdigheden ske fyldest.
Hvordan går det med de indkomne klager?
Jeg mangler fortsat den søgte aktindsigt i mine klager over Forskningscentret for funktionelle Lidelser og Søren Brostrøm. Er de på vej?
Sundhedspersonalet er skræmt fra vid og sans pga STPS hårde og diktatoriske fremfærd. Dette til stor skade for patientsikkerheden.
Det er i diktaturstater man fjerner kritikkere, i demokratier tager man diskussionen og bliver enige og ændre fejl gennem demokratisk diskussion, uden der "ruller hoveder".
VH
Stig Gerdes

MINE KOMMENTARER:
Stig Gerdes giver ikke op. Han har for længst søgt aktindsigt, men tilsyneladende ikke fået det endnu.
Nu ser det ud til, at han atter har fået nok af Styrelsen for Patientsikkerhed

......................................................................................

6.10 2018 - CENTER FOR UFORKLARLIGE SYGDOMME PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL (OUH)

Nu har OUH også fået penge til at lave et center for funktionelle lidelser. De skal behandle 275 patienter om året. Centret betyder, at patienterne ikke længere skal kastes rundt i systemet.

”Det kommer til at betyde, at der er nogen der ved, hvordan de har det, og hvad deres samlede problemstillinger er. Nogen der tager dem alvorligt og ikke siger: ”Det kan jeg løse, der må du nok gå til nogle andre”, fortæller Peder Jest, der er direktør på OUH”.
300.000 har lidelsen. En af grupperne er piger med bivirkninger efter HPV., som ikke har bivirkninger, men en række andre problemstillinger.

Patienterne er ofte blevet smidt rundt fra læge til læge uden, at de har fået en samlet vurdering.
Men med et center tabes de ikke så let.
Det betyder, at borgerne kan udredes og behandles hurtigt.
Mange har svært ved at passe et arbejde, og derfor er centret essentiel for mange mennesker, som slipper for at falde ned mellem stolene.
Det etableres i det kommende år.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/nyt-center-uforklarlige-sygdomme-nu-er-der-nogen-der-tager-dem-alvorligt

MINE KOMMENTARER:
Så kommer Odense også med mht. et center for patienter med ”funktionelle lidelser”.

Jeg kan ikke sige andet end, at det er rædsomt. Hvis de virkelig tror, at op imod 30 forskellige fysiske sygdomme kan diagnosticeres ganske hurtigt på et sådan center, vil mange patienter komme på herrens mark fremover, når det går op for dem, at deres fysiske skader ved fx whiplash ikke tages alvorligt, og at behandlingen alene er psykiatrisk.
Jeg er ikke ord for det mere. Det er fortvivlende.

.......................................................


4.10 2018 DET ETISKE RÅD PROBLEMATISERER PRIORITERINGEN I SUNDHEDSVÆSENET

Det Etiske Råd kalder sundhedsvæsenets prioritering for ”uretfærdig forskelsbehanling”. 

Fordelingen af penge sker i blinde og ”under pres fra dem, der kan råbe højst”.
Rådet har lavet en ny, samlet udtalelse og rapport” om problemet.
Syge mennesker har meget forskellig adgang til behandling.

De har lavet stikprøver af forholdene for lungekræftpatienter, skizofrene, KOL-patienter og patienter med muskelsvindsygdommen spinal muskelatrofi (SMA) og fundet, at der er meget stor forskel på, hvordan disse patientgrupper prioriteres.
Kvaliteten af den behandling, man får, når man bliver syg, afhænger af hvilken sygdom, man lider af.

Undersøgelsen viser, at der bruges ca. tre gange så mange penge på kræftpatienter og dobbelt så mange til behandling af blodpropper, end der bruges på en KOL-patient eller langvarig psykisk syg, uden, at de har fundet tilsvarende forskelle i behandlingsbehov.
Derfor mener de, at der mangler viden om, problemets eksistens og om alvoren i det.
Den uretfærdige prioritering opdages ikke af hverken sundhedsvæsenet eller politikere.

Systemet er svært gennemskueligt og tillader interessevaretagelse på bekostning af en retfærdig ressourcefordeling.
De anbefaler derfor 1. en styrkelse og videreudvikling af Folketingets og Medicinrådets prioriteringsprincipper 2. et styrket vidensgrundlag 3. at der rettes op på den uretfærdige prioritering og 4. at ”den demokratiske legitimitet af prioriteringsbeslutninger” styrkes.

Rådet indrømmer, at mangel på overblik over prioriteringer gør det svært præcist at vide, hvor omfattende forskelsbehandlingen egentlig er; men de har bevist, at patienter med lige store behov ikke har lige adgang til den behandling, de har behov for.
Kræftpatienter har pakkeforløb og efterkontrol, mens KOL-patienten skal blive ved med de kræfter, der er nu.
Kræftområdet er højt prioriteret i forhold til psykiatriområdet, som omtales som lavt prioriteret.
En ny behandllingsform ved spinal muskelatrofi anses for at være ”for dyr i forhold til udbyttet”.

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg giver rådet ret i, at der laves forskelsbehandling.
”Der er simpelthen nogle diagnoser, der udløser business class, mens andre patienter kommer på economy class”. Han mener, at der ikke systematisk sker en afvejning af, hvordan pengene fordeles og gør nytte et andet sted.

Også Folketingets sundhedsordførere finder, at man ikke er gode nok til at sikre en fair prioritering.
Liselott Blixt siger: ”Jeg kan kun give Det Etiske Råd ret. Vi mangler prioriteringer i forhold til, at vi kan give den her lighed i sundhed, som vi alle sammen taler om”. Hendes udtalelse bakkes op af både Socialdemokraterne og Venstre.

Det Etiske Råd mener, at en retfærdig prioritering handler om at fordele ressourcerne, så udbyttet bliver så stort som muligt, fx i form af antal og kvalitet i leveår. Anvendes mange ressourcer på at opnå en beskeden effekt ét sted, begrænses mulighederne for at gøre mere gavn andre steder. Der skal tages hensyn til patienternes situation, fx hvor syge folk er. Idealet er lige behandling ved lige behov, så man ad den vej kan argumentere for, at man til tider må gøre forskel på den meget syge og den knap så syge patient.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1343-etisk-rad-prioriteringen-i-sundhedsvaesenet-er-uretfaerdig.html

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg har selv i mange år talt om prioritering i sundhedsvæsenet. Uanset, om vi vil det eller ej, sker der nemlig hver eneste dag prioriteringer; men så længe prioriteringerne ikke har skullet forsvares, fordi de ikke er blevet betragtet som værende et problem, har det fået lov at køre videre. Der er nogle få patienter, der får meget dyre behandlinger. Har Danmark råd til det, når man fx ikke har råd til at gøre noget for de mange, der i dag spises af med diagnosen ”funktionel lidelse”, der som fysisk syge anbringes i psykiatrien uden, at der behøves at gøres mere for dem?

”Funktionelle lidelser” er på alle måder en fejlagtig investering; for jeg er overbevist om, at mange af dem med den rette behandling ville kunne få et bedre liv og blive mere arbejdsduelige medborgere. Lige nu ender hovedparten på overførselsindkomst uden, at de reelt har fået en chance for at få det bedre i sundhedsvæsenet. Det er bare ikke godt nok.

Jeg plejer at tale meget om kræft i forbindelse med prioritering; men lige nu er jeg tavs. Mit barnebarn, som fylder seks år i dag har fået konstateret en meget aggressiv form for kræft. Fra at være helt rask den ene dag fik han konstateret kræft med spredning dagen efter. Han skal selvfølgelig have al den hjælp og al den behandling, han skal have for at blive helt rask igen! Derom ingen tvivl.

Eksemplet viser i al sin tydelighed, at vi slet ikke er i stand til at prioritere, når vi selv er ramt. Vi mener med ”funktionel lidelse”, at vi selvfølgelig skal have have alle de ressourcer, der er brug for; men skal de tages fra mit barnebarn, så er svaret klart og tydeligt nej.  

Med de egoistiske prioriteringer der i dag findes i form af, at de største patientforeninger og de mest prestigefyldte lægelige specialer, får de fleste ressourcer, er Folketinget nødt til at lave nogle modeller, som gør det muligt at foretage prioriteringer uden, at nogle konstant forfordeles! Den skal ikke laves af hverken syge, pårørende eller læger, som udelukkende tænker i eget speiciale. De skal selvfølgelig spørges til råds. Men jeg er nødt til at mene, at den skal laves, så den er gældende uanset, om det drejer sig om dig, mig eller mit barnebarn.

.............................................................

2.10 2017 - DANSKE THC-OLIER ER DYRERE END CANADISKE

Den danske producent af medicinsk cannabis, Stenocare, fortæller nu, hvorfor dansk cannabis er dyrere end canadiske produkter. Det skyldes bla., at kravene til renhed og kvalitet er så høje, at leverandørene har været nødt til at oprette en særlig produktionslinje.

Smertelæge Tina Horsted er forarget over priserne med en egenbetaling på 5000 kr om måneden.
Direktøren for Stenocare mener dog, at de fleste patienter ikke vil få en så stor egenbetaling.
Tvært imod vil deres produkt være billigere end produketet fra Glostrup apotek, når de 10.000 kr i tilskud trækkes fra.  Han har beregnet at Glostrup Apotek tager dobbet så meget end Stenocare ved en middel dosis, hvor deres egenbetaling bliver ca. 14.000 kr om året.

Tina Horsted erkender, at Stenocares priser er billigere end Glostrup Apoteks, når det gælder 1:1 olie (altså lige dele THC og CBD); men når det drejer sig om CBD-olie er den danske pris seks gange så høj pga. de høje produktionskrav.

Sundhedsministeren overvejer at lempe kravet vedr. produkterne. Bla. at produktet skal være 100 % pesticidfrit.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1328-stenocare-vores-thc-olie-er-den-billigste-pa-det-legale-marked.html

MINE KOMMENTARER:
Der er altså en forklaring på den høje pris i Danmark.
Jeg synes, regeringen burde gå ind og give et større tilskud og fastholde, at produkterne skal være pesticidfrie fremfor at slække på indholdet af gift for at få prisen ned. Det drejer sig om syge mennesker, fx kræftpatienter, som ikke bør have flere giftstoffer end højst nødvendigt.

Det er godt med ambitioner om renhed; men vil man ikke yde en bidrag til renheden, hjælper det jo ikke.  

........................................................................................................

1.10 2018 - PETER GØTSCHE FORTÆLLER SELV, HVORFOR HAN BLEV FYRET FRA BESTYRELSEN I COCHRANE

Peter Gøtzsche, leder af Nordic Cochrane, siger, at der er noget helt galt med ledelsen i Cochrane International.
En af hovedopgaverne i Cochrane er at finde ud af, om behandlinger virker eller om de har skadevirkninger. Derfor udarbejdes systematiske oversigter af den højeste standard. Når der graves dybt er det ikke altid, at forskningsresultaterne er populære i industrien eller blandt speciallæger.

Han var selv en af stifterne af samarbejdet. Som den første nogensinde er han dog nu ekskluderet af bestyrelsen.

Gøtzsche er, mens han har været bestyrelsesmedlem, blevet anmelt af ceo´en for at have brudt talsmandspolitiken; men han blev frifundet i en 400 sider lang rapport, som nu forsøges hemmeligholdt.
To tidligere bestyrelsesformænd ønskede ham ekskluderet, fordi han kritiserede en Cochrane-oversigt offentligt. Det var det, der resulterede i hans eksklusion 13.9.

De havde i den anledning fabrikeret nye anklager imod ham.
Bestyrelsesformanden var meget manipulerende med antydninger og usandheder. Folk gik i chok. Men i stedet for at vælte bestyrelsen ekskluderede de Gøtzsche fordi manipulationen virkede.

Cochrane skal tilbage på sporet, mener Gøtzsche. Han fortsætter sit arbejde og håber, at fem nye bestyrelsesmedlemmer vil ændre på situationen.
Ytringsfriheden er truet, mener han.

Kilde: https://politiken.dk/debat/kroniken/art6726851/Derfor-blev-jeg-fyret-fra-bestyrelsen-i-Cochrane.-Men-kampen-forts%C3%A6tter

MINE KOMMENTAER:
Jeg har ikke yderligre kommentarer – se nyhed i går.  

...........................................................................


30.9 2018 - COCHRANE HAR SMIDT PETER GØTZSHE UD


Lederen af Nordic Cochrane Center, Peter Gøtzsche, er blevet smidt ud af det internationale Cochrane samarbejde. Han siger, at det internationale Cochrane er belvet topstyret. De er afhængige af kommercielle interesser, hvilket giver et dårligt internationalt samarbejde.

Det er stadig ikke klart, hvad det kommer til at betyde.
Men det er første gang i 35 år, at et medlem er udelukket.
Beslutningen er truffet af et mindretal i bestyrelsen, og et er skadeligt for Cochrane.

Fire af de fem medlemmer, der er fratrådt bestyrelsen i sympati med Peter Gøtzcsche er centraldirektører og nøglemedlemmer i forskellige lande.
Topstyrigen truer organisationens videnskabelige, moralske og sociale mål.
Nordic Cochrane har modtaget trusler mod såvel eksistens som finansiering.

Cochrane er en videnskabelig græsrodsorganisation. Deres overlevele afhænger af ubetalte bidrag fra frivillige samt statsstøtte. I hele verden.
Deres arbejde er uvildigt og påvirker både medicinske retningslinjer og godkendelsesorganer. Men Cochrane er nu skiftet til mere at være en forretning, der skal have overskud.
Gøtzsche har kun været medlem af bestyrelsen siden juli 2017.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1286-peter-gotzsche-smidt-ud-af-cochrane.html

MINE KOMMENTARER:

Lad os se, hvad det hele ender med; men der har jo allerede været rygter fremme om, at Nordic Cochrane skal fratages deres tilskud. Det er jo en måde at true en organisation, som er afhænig af tilskud, på.
Det er dog dybt beskæmmende, hvis medicinalindustrien styrer hele den videnskabelige verden. Så er vi først for alvor ilde stedte. Hvordan skal vi kunne tro på videnskabelighed, når vi ved, at alt, alt for mange læger er i medicinalindustriens lommer.

.....................................................

2.10 2017 - DANSKE THC-OLIER ER DYRERE END CANADISKE
Den danske producent af medicinsk cannabis, Stenocare, fortæller nu, hvorfor dansk cannabis er dyrere end canadiske produkter. Det skyldes bla., at kravene til renhed og kvalitet er så høje, at leverandørene har været nødt til at oprette en særlig produktionslinje.
Smertelæge Tina Horsted er forarget over priserne med en egenbetaling på 5000 kr om måneden.
Direktøren for Stenocare mener dog, at de fleste patienter ikke vil få en så stor egenbetaling.
Tvært imod vil deres produkt være billigere end produketet fra Glostrup apotek, når de 10.000 kr i tilskud trækkes fra.  Han har beregnet at Glostrup Apotek tager dobbet så meget end Stenocare ved en middel dosis, hvor deres egenbetaling bliver ca. 14.000 kr om året.
Tina Horsted erkender, at Stenocares priser er billigere end Glostrup Apoteks, når det gælder 1:1 olie (altså lige dele THC og CBD); men når det drejer sig om CBD-olie er den danske pris seks gange så høj pga. de høje produktionskrav.
Sundhedsministeren overvejer at lempe kravet vedr. produkterne. Bla. at produktet skal være 100 % pesticidfrit.
Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1328-stenocare-vores-thc-olie-er-den-billigste-pa-det-legale-marked.html
MINE KOMMENTARER:
Der er altså en forklaring på den høje pris i Danmark.
Jeg synes, regeringen burde gå ind og give et større tilskud og fastholde, at produkterne skal være pesticidfrie fremfor at slække på indholdet af gift for at få prisen ned. Det drejer sig om syge mennesker, fx kræftpatienter, som ikke bør have flere giftstoffer end højst nødvendigt.
Det er godt med ambitioner om renhed; men vil man ikke yde en bidrag til renheden, hjælper det jo ikke.  

 

6.10 2018 - CENTER FOR UFORKLARLIGE SYGDOMME PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL (OUH)
Nu har OUH også fået penge til at lave et center for funktionelle lidelser. De skal behandle 275 patienter om året. Centret betyder, at patienterne ikke længere skal kastes rundt i systemet.
”Det kommer til at betyde, at der er nogen der ved, hvordan de har det, og hvad deres samlede problemstillinger er. Nogen der tager dem alvorligt og ikke siger: ”Det kan jeg løse, der må du nok gå til nogle andre”, fortæller Peder Jest, der er direktør på OUH”.
300.000 har lidelsen. En af grupperne er piger med bivirkninger efter HPV., som ikke har bivirkninger, men en række andre problemstillinger.
Patienterne er ofte blevet smidt rundt fra læge til læge uden, at de har fået en samlet vurdering.
Men med et center tabes de ikke så let.
Det betyder, at borgerne kan udredes og behandles hurtigt.
Mange har svært ved at passe et arbejde, og derfor er centret essentiel for mange mennesker, som slipper for at falde ned mellem stolene.
Det etableres i det kommende år.
Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/nyt-center-uforklarlige-sygdomme-nu-er-der-nogen-der-tager-dem-alvorligt
MINE KOMMENTARER:
Så kommer Odense også med mht. et center for patienter med ”funktionelle lidelser”.
Jeg kan ikke sige andet end, at det er rædsomt. Hvis de virkelig tror, at op imod 30 forskellige fysiske sygdomme kan diagnosticeres ganske hurtigt på et sådan center, vil mange patienter komme på herrens mark fremover, når det går op for dem, at deres fysiske skader ved fx whiplash ikke tages alvorligt, og at behandlingen alene er psykiatrisk.
Jeg er ikke ord for det mere. Det er dybt fortvivlende.

 

29.9 2018 - MULIGHED FOR AT KLAGE OVER “FUNKTIONELLE LIDELSER” 

Har du fået ”diagnosen funktionel lidelse” kan du klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.
”Lige nu er der mulighed for, at læger der fejlagtigt har benyttet sig af muligheden for at overføre fysiske lidelser til kategorien Funktionelle Lidelser, kan blive draget til ansvar”, står der i Arbejeren.dk

Dansk Selskab for Almen Medicins (DSAM)vejledning om såkaldte ”funktionelle lidelser” er blevet flittigt brugt. Skadelige miljøfaktorer og årsagsforklaringer på sygdom er derfor sorteret fra. Subjektive skøn er blevet lagt til grund for funktionelle lidelser.

Derfor er patientsikkerheden ikke i orden.

Patienter med fx whiplash og fibromyalgi er blevet indberettet til regioner sammen med psykiske lidelser, fordi de ikke er blevet undersøgt for deres somatiske sygdomme.


Formanden for DSAM Anders Beich har skriftligt meldt ud, at DSAM´s vejledning om funktionelle lidelser nu tilhører historiske vejledninger. Nu er det op til Sundhedsstyrelsen at finde ud af, hvad der skal ske fremover.

I perioden fra 2013-2018 kan læger dog stadig drages til ansvar for fejlvurderinger og fejlbehandlinger.

Paitenter, der har fået funktionel lidelse opfordres derfor til at rette en klage til embedschef Charlotte Hjort på Senord@sst.dk hvor der klages over manglende patientsikkerhed ved diagnosen funktionel lidelse.


Flere klager er allerede indsendt til støtte for læge Stig Gerdes, som har anlagt sag imod Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.

Måske kan den lægelige uvidenhed og manglende opdatering om nye sygdomme føre til, at de gøres ansvarlige gennem Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kilde: https://arbejderen.dk/l%C3%A6serbrev/klag-til-styrelsen-patientsikkerhed


MINE KOMMENTARER:

Det kunne være fantastisk, hvis der er nogle, der får medhold i deres klager på baggrund af, at DSAM´s vejledning er forældet.

Selv har jeg klaget over fejldiagnosticering og fejlbehandling tidligere i mit forløb; men til trods for, at lægerne havde overset tryk på rygmarv, moderat halvsidig lammelse, blæreforstyrrelser pga. tryk på rygmarven altsammen forårsaget af oversete skader i øverste del af nakken, har jeg ikke fået medhold.

Der er vist desværre ingen tvivl om, at læger holder hånden over hinanden. Det er læger, der skal vurdere, om deres kolleger har begået fejl. Det kan åbenbart være en vanskelig sag. Hvis en murer havde overset, at en bærende konstruktion i et hus, der var ved at kollapse, og at de begyndede skred bevirkede, at der var gået overgang i hele det elektriske system med fare for, at hele bygningen skred sammen, ville vedkommende nok ikke engang slippe med en advarsel, men også få en klækkelig bøde.
Men læger kan gøre det fuldstændig ustraffet, og det virker langt fra betryggende, når man er syg og patient i et system, der synes at blive mere og mere sygt.

 

.....................................................................

27.9 2018 - ENDNU EN HISTORIE OM FUNKTIONELLE LIDELSERS SVØBE

Kære politikere og sundhedssystem.

Tillykke. I har een afdeling i sundhedssystemet med 100% diagnosegaranti og de er så effektive at de kan stille en diagnose på få timer. Blot ud fra en fortælling om patientens barndom samt et interwievskema. Ikke noget med at høre til hvordan man lever med sine udfordringer eller hvor meget det fylder. Det er faktisk sådan at bare det at man er henvist udløser en diagnose! Det er da effektivitet så det batter.

I mit tilfælde var jeg slet ikke klar over at jeg skulle til udredning og skulle have en diagnose, for så havde jeg haft en bisidder med. Jeg troede jeg havde sagt ja til et ACT forløb. Jeg har nok været naiv, for jeg havde ikke sat mig ind i hvad det ville medføre at træde ind over dørtærsklen hos Funktionelle Lidelser i Århus. Derfor er forbavselsen nok også så stor over, at der findes et sted hvor man får en diagnose blot ved at være henvist! Egentlig kunne de nøjes med at skrive diagnosen i min journal og derved spare tid og penge.

Forsikringsselskabernes penge. De kunne også spare min tid. Min tid der nu skal bruges på at kæmpe for at få slettet diagnosen igen. Jeg har mod min vilje, og mod al sund fornuft, fået forsknings diagnosen BDS. Da den diagnose ikke findes får man en psykiatrisk diagnose. Bum. Og hvad kan man så bruge det til? Mit behandlingstilbud er en 3 timers infodag om diagnosen, en samtale mere med lægen og så behandling med antidepressiv medicin hvis jeg har lyst. Det skal lige siges at jeg på ingen måder er eller har været depressiv. Det menes ikke at jeg passer ind gruppebehandlinstilbuddene da jeg ikke er lige så syg som de andre. Det menes heller ikke at behandlingen vil hjælpe på min dropfod eller de andre neurologiske symptomer. Men mange er glade for tilbudet siges der!

Egentlig passer jeg ikke ind og første henvisning fra skleroseklinikken til et ACT forløb blev afvist. Jeg har været til udredning på skleroseklinikken flere gange men har, heldigvis, ikke fået den diagnose. Jeg har aldrig fået anden opfattelse end at man mente det var neurologisk betinget, men at man ikke kunne komme det nærmere. Det har jeg accepteret for flere år siden og lever et godt liv med mine symptomer og mine hjælpemidler. Jeg er altid glad og i godt humør og tænker ikke på sygdom. Det er der desværre lige lavet om på.

Nu kan jeg gå og frygte hvilken konsekvens det vil få at have fået en psykiatrisk diagnose trukket ned over hovedet. Jeg er hidtil blevet taget alvorlig af læger og neurologer, men er det slut nu? Jeg har ikke været ved læge i 2 1/2 år. Tilbudet om et ACT forløb var en neuropsykologs forslag i februar 2017. Jeg har hele tiden haft det sådan at jeg ikke ville sige nej til de undersøgelser/udredninger jeg er blevet tilbudt. Det har jeg fortrudt nu.

Jeg har fortrudt at jeg ikke har googlet risikoen ved at sige ja til et ACT forløb ved Funktionelle Lidelser i Århus. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet sig at besøg der kan sløjfe alt andet. Jeg har fortrudt at jeg ikke har optaget telefonsamtale med lægen fra skleroseklinikken d.5/9 hvor hun afviser at det var meningen jeg skulle have en psykiatrisk diagnose. Lægen fra funktionelle lidelser siger at man ikke bare kan henvise til et bestemt forløb, og idet at der er sendt en henvisning har jeg allerede fået diagnosen.


Jeg har læst en udtalelse fra stedets leder der siger: “de der kæmper mest imod denne diagnose er dem der er allermest psykisk syge”. Om jeg er psykisk syg ved jeg ikke, men jeg er rødhåret og jeg føler mig påduttet en udredning og diagnose jeg ikke har bedt om ej heller accepteret. En diagnose jeg ikke skal bruge til noget, men som kan få store konsekvenser for mit liv senere. Jeg er forarget på syge menneskers vegne over hvor nemt det er at få påklistret en psykiatrisk diagnose som der ikke er megen validitet omkring.

Kriterierne for at få diagnosen er så brede at 99,9% af befolkningen!!!! Jeg er heldigvis ikke i klemme i det offentlige system eller i en forsikringssag, men mange af de patienter der bliver fejet ind i denne kasse er. Patienterne er mærkelig nok primært kvinder.

Jeg føler mig i den grad ramt på min patientsikkerhed.

Hilsen en rødhåret der er godt gal i skralden


Ps. Jeg kan nu tilføje at lægen fra skleroseklinikken lige har ringet og påtaget sig ansvaret for at have tilpasset henvisningen til funktionelle lidelser, da den første blev afvist. Samt vedkende at det er ACT forløb de hun informeret mig om, og ikke at det var en udredning for funktionel lidelse. Men det gør nok ikke at diagnosen fjernes igen. Begge læger undrer sig over hvorfor jeg bliver vred!!!!

Kilde: Facebook

MINE KOMMENTARER:

Historien taler for sig selv. Det er lige rædsomt at læse om "funktionelle lidelser" hver eneste gang! 

Jeg aner ikke, hvor mange der har skrevet deres historie i forbindelse med Stig Gerdes´ klage over Sundhedsstyrelsen og Styrelen for Patientsikkerhed. Men jeg ved, der er en del og håber, at der er rigtig, rigtig mange flere end dem, jeg har kendskab til, der også gør det Jeg kan kun opfordre til, at så mange som muligt sender deres historie.

................................................................. 

 

26.9 2018 - DER SKAL GØRES OP MED, AT PSYKISK SYGE LEVER KORTERE

Eksperter mener, at der det er nødvendigt med at opgør med, at psykisk syge har kortere levetid. Det er det største sygdomsområde, og det nytter ikke, at det
halter bagud.


Landsformanden for Sind, Knud Kristensen giver et eksempel. Han mener, at psykisk syge ikke vil kunne finde ud af den indviklede brugsanvisning, der fulgte med det landsdækkende screeningsprogram for tarmkræft.

Det er dog kun en lille bitte del af forklaringen på, hvorfor psykisk syge lever 15-20 år mindre end andre.

”En del af forklaringen er en langt højere forekomst af selvmord, en mindre del bivirkninger ved medicin, men langt den største del af de op til to årtiers forskel i levealder kan tilskrives dårlig livsstil og somatiske sygdomme, der bliver opdaget alt for sent – eller aldrig”.

Forskellen i levealder er central i Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket psykiatri. Den udkom forleden.

Mange har en mere usund livsstil, men de er lige så motiverede for at ændre adfærd som andre. Derfor anbefales kommuner og regioner at have klare mål for forebyggelse, ligesom de skal udvikle tilbud om fx rygeafvænning, fysisk aktivitet, kost, alkohol og rusmidler, som er tilpasset mennesker med psykiske lidelser.


Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6606504/Et-tiltr%C3%A6ngt-opg%C3%B8r-med-psykisk-syges-korte-levetid


MINE KOMMENTARER:
Der har i tidens løb været mange historier om, hvordan fx motionstiltag til psykisk syge blev skåret væk pga. besparelser. Nu er der så endelig nogle, der – formentlig for der bliver valg indenfor det næste år – synes, at tiden er inde til at gøre op med den betydeligt kortere levetid.

En ting er dog livsstil, vægtøgning pga. af medicin, nedsat motion etc. Noget helt andet er, at mange med psykiske sygdomme ikke tages alvorligt, hvis de får fysiske sygdomme, og derfor oftere dør af fx uopdaget kræft. Også det har der været historier om i tiden løb. Bl.a. en tvillingesøster, der mistede sin tvilling, som var psykisk syg, fordi kræft blev opdaget for sent.
Hvad endnu værre er: Nu kommer der yderligere 300.000 psykisk syge med ”funktionelle lidelser”, som ikke tages alvorligt, selv om de i forvejen har fysiske sygdomme.

Gad vide, hvor dette ender? Der er intet der tyder på, at det ender godt for mennesker med de såkaldte "funktionelle lidelser", før Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser nedlægges. En gang for alle. Den har om nogle skabt ravage i det danske sundhedssystem for de berørte patienter, mens lægerne til gengæld har fået det meget lettere, fordi de kan stille en diagnose meget hurtigt.

Valg kan være godt; men alt valgflæsk bede barberet væk fra start, så der ikke gives falske forhåbninger til befolkningen.

............................................................

 

25.9 2018 - SVENSK SMERTEFORSKNING I KRONISKE SMERTER

En ph.d. afhandling fra Lindköping Universitet i Sverige fra 2017 handler om kroniske smerter.


Kroniske smerter er almindelige i vestlige lande og medfører betydelige konsekvenser for både de ramte personer og for samfundet. Kroniske smerter er komplekse. De indgår i et kompliceret samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale aspekter. Behandling af kroniske smerter forsøger at reducere smerteintensitet og øge fysisk, psykologisk og social funktion.


Men behandlingen af kroniske smerter er stadig ikke optimal. Forskellgie former for fysisk aktivitet og motion anvendes almindeligvis som ikke-farmakologisk behandlingsstrategi for kronisk smerte, men den mest effektive type og dosis af motion og aktivitet er endnu uklart. Hertil kommer, at overholdelse af foreskrevet motion og fysisk aktivitet ofte er generende, hvilket yderligere komplicerer anvendelse af fysisk aktivitet og motion som behandling af kronisk smerte. Resultaterne i afhandlingen er, at et langtidsbaseret hjemmebaseret fysisk aktivitets og motionsprogram bestående af styrkeøvelser såvel som træningsøvelser reducerede smerteintensitet og øget funktion hos kvinder med kronsiske smerter i nakke og skuldre. Der blev der fundet forskelle i smertemodulerende biokemiske stoffer inden indgreb i en smertende trapezius-muskel samt ændringer i smertestimulerende stoffer i den smertefulde trapeziusmuskel efter interventionen. Også psykologiske faktorer kan være forbundet med virkninger af at overholde fysisk aktivitet og motionsinterventionen. En intention om at være fysisk aktiv blev udtrykt af patienter med kronisk smerte, men en uoverensstemmelse mellem intentionen og fysisk aktivitet og motionsadfærd var tydelig, selv om fysiske aktivitet og motion blev oplevet som værdifulde. Afslutningsvist styrker afhandlingen vigtigheden af fysisk aktivitet og motion som behandling af kronisk smerte. Især øger denne afhandling viden om mulig perifer smertehæmmende virkninger efter langvarig motion, og hvordan psykologiske faktorer kan påvirke resultaterne af fysisk aktivitet og motion samt om vigtige adfærdsmæssige aspekter, som kan påvirke overholdeldelse af foreskrevet fysisk aktivitet og motion.

Denne afhandling fremhæger behovet for mere forskning i fysiologiske smertehæmmende virkninger af langtids fysisk akivitet og motion ved kronisk smerte. Endvidere er forbedrede metoder til sikring af overholdelse foreskrevet fysisk aktivitet og motion nødvendige for at optimere fysisk aktivitet og motions virkning som behandling af kronisk smerte.


Kilde: http://liu.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2%3A1092982&dswid=8175

MINE KOMMENTARER:
Forskningen viser igen, at der er brug for yderligere forskning. Sådan er det stort set altid, når det drejer sig om forskning i træning. Træning øger produktionen af kroppens naturlige smertestillende stoffer, endorfiner. Derfor er der ingen tvivl om, at træning kan have en effekt. Men som forskerne også er kommet frem til, afhænger det af, om træningen i sig selv fører til yderligere probelmer, hvad den naturligvis kan gøre. Det ser jeg hos mange whiplashskadede, som gerne vil træne, men faktisk ofte opdager, at træningen forværrer deres smerter. Det kan gælde om at finde lige netop den træningsform, den enkelte kan klare og føler sig motiveret for. Hård træning har vist sig mere skadelig end gavnlig, når vi taler om whiplash, mens mange fx har glæde af at gå ture – inklusive mig selv. Selv har jeg også glæde af at lave stabiliserende øvelser af muskler i bækken og op langs rygraden.
Der er stor forskel på, hvad er virker for den enkelte, og der er stor forskel på, hvad den enkelte behandler ved og har erfaring med. Nogle behandlere er rigtig gode til whiplashskadede, mens andre, der ikke har speciel erfaring, ofte ikke ved, hvad det drejer sig om.
Det gælder med træning som med så meget andet: Lyt til din krop. Stop, hvis du får flere smerter, som ikke er muskulært betinget, og som ikke forsvinder i løbet af et par dage. Stop også, hvis du bliver svimmel, utilpas, besvimer, får smerter ud i en arm eller forøgede smerter generelt.

.........................................................................

 

24.9 2018 - SAGSBEHANDLER KALDER KOLLEGER FOR ”TASTE-ABER”, SOM KUN SKAL TÆNKE PÅ AT SPARE PENGE

Udtalensen om at sagsbehandlere er ”taste-aber” kommer fra socialrådgiver Erik Petersen, 62 år, der har arbejdet som socialrådgiver i mange år, og som nu selv som sygemeldt kæmper mod systemet.


Hver sjette dansker mistænker en bekendt for at snyde med sociale ydelser; men Erik Petersen mener, at det ikke er borgerne, men kommunerne, der begår den største mængde sociale bedrageri.


Han er i dag ansat i fleksjob i et privat firma og ind imellem bisidder for borgere.

I dag har socialrådgiverne ingen kompetence i forhold til tidligere. De kan ikke gøre en pind selv. Derfor er de reelt kun ”taste-aber”, som han kalder dem. Det er dem, der sidder med økonomien, det hele handler om. Økonomien er styrende. Ikke borgernes behov.
Kommer der pludseligt et trafikoffer, skal kommunen spare på en anden borger, når budgettet skal overholdes.

Han har selv oplevet, at han fik besked på at flytte alle borgere over på en liste over aktiverede, fordi de skulle opfylde afdelings måltal. Dermed blev kommunernes aktiveringssteder overbooked med 200 %.

Når statistikkerne var målt skulle borgerne flyttes tilbage, hvilket han nægtede. Så mistede han arbejdet.

Løsningen er ikke kontrol, men ordentligt socialfagligt arbejde.

Tidligere var der tillid til borgerne; men nu tror sagsbehandleren som udgangspunkt, at borgeren laver socialt bedrageri. Derfor er mange gamle socialrådgivere forsvundet. Tilbage i jobcentrene er kun de nye generationer sammen med alle dem, der ikke har en socialfaglig uddannelse. De mange uuddannede, der sidder og tager sig af folks liv.
Fagligheden er blevet ringere. Også på lederniveau.

Der findes borgere, der snyder; men kommunerne snyder langt mere.

”De fastholder folk i systemet i årevis, fordi det er billigere. De er ikke interesseret i at få folk afklaret til fleksydelse eller førtidspension, for så ryger de i en anden kasse, og så får kommunen ikke samme refusion. Det er et cirkus, som ikke gør noget som helst godt for borgerne, men kun generer dem”.

Selv om nogle sager kan afgøres på en halv formiddag skal de igennem 5-7 jobafklaringer. Borgerne sættes i forløb, der varer flere år, selv om de er afklaret lang tid før. Ellers kan kommunerne ikke budgettere med det.

Han har selv oplevet sin chef beordre, hvor mange der kunne få førtidspension året efter.

Mht. virksomhedspraktik er der virksomheder, som bruger de arbejdsløse som billig arbejdskraft. De blev aldrig ansat bagefter. Først gik det godt, men hen imod slutningen gik det mindre godt. Sådan var det altid.

Mange borgere kan ikke gennemskue, hvad kommunerne gør pga. ressourcemangel. Kommunerne snyder dem. De retter sig heller ikke efter Ankestyrelsen, fordi det ikke er en juridisk enhed.
Anker kommunerne sparer de penge mens anken kører.

Et par gange har han selv gået bag kommunens ryg for at hjælpe borgere. Fx en hypermobil kvinde med mange smerter, som kommunen sagde, at de skulle aktivere til hun knækkede. I stedet hjalp de hende til afklaring omkring uddannelse, selv om det var tæt på socialt bedrageri; men bagefter tog hun en uddannelse til socialrådgiver på revalidering.

Kommunen fokuserer for kortsigtet, selv om det kunne betale sig at arbejde mere langsigtet. En halv løsning betyder, at borgerne forbliver i systemet.

Kilde: https://www.avisen.dk/socialraadgiver-kommunerne-begaar-socialt-bedrageri_510838.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Der kommer flere og flere insider oplysninger, som kun bekræfter de antagelser, jeg og mange andre har haft i årevis. Kommunerne snyder borgerne langt mere, end borgerne snyder kommunerne.

Budgetterne rækker kun til et bestemt antal ydelser og er der flere, der har brug for ydelser, end der er afsat kroner og ører til, skal de i stedet ”knækkes” eller cykles rundt i systemet i årevis. Eller begge dele på én gang. Alternativt anker kommunen sagen, så det tager tid, og i den tid sparer de også penge på borgeren.

Forråelsen vil ingen ende tage. Det er håbløst og uforståeligt, at magthaverne kan se sig selv i spejlet om morgenen uden selv at knække. Måske ser også de kun kronerne og ørerne i øjnene, fordi der er der, rosen ligger, hvis de formår at spare. At det er på bekostning af borgernes helbred, ser de tilsyneladende gennem fingre med.

...............................................................................

 

23.9 2018 - NU SKAL DANSKERE KOMME MED FORSLAG TIL AT MINDSKE STRESS

Regeringen har nedsat et stresspanel som opfordrer til, at danskerne kommer med bidrag til en anti-stress-strategi.

Stresskurven skal knækkes fremfor fortsat at gå opad. 

10 medlemmer af Nationale Stresspanel skal til januar fremlægge 12 konkrete forslag til handlinger, der kan løse problemet. Anette Prehn, sociolog og forfatter er formand for panelet. Hun siger, at de også skal skabe debat om emnet i hele Danmark. 

Der står seks ministerier bag. Først sendes breve ud til nogle, der har gjort noget særligt for at reducere stress. Men hun håber, at også andre vil byde ind med gode ideer og forventer hudredvis af forslag. 


Alle forslag skal opfylde to krav: De må ikke fylde mere end to sider eller to minutters video, og de skal være så konkrete, at de beskriver, hvem der kan gøre hvad og hvordan.

Man skal altså turde vove pelsen og sende forslag med konkrete og hjælpsomme handlinger.

Panelet overvejer også et initiativ, de kalder ”Gå i Stresspanelets sko”, som vil blive sendt til studerende, som skal komme med forslag til, hvilke 12 forslag, de ville komme med, hvis de var i Stresspanelet. Forslagene skal gavne mere end enkeltgrupper og må gerne omfatte fra vugge til grav, så man undgår enkeltsager. 

Der skal gås nye veje. 

De 12 handlingforslag fremlægges i januar 2019.


Kilde: https://ing.dk/artikel/nyt-stresspanel-beder-danskerne-konkrete-ideer-214158 

MINE KOMMENTARER:
Så er der alligevel nogle, der tænker som jeg i forhold til, at det ikke nytter at lægge skylden for stress over på det enkelte menneske. Nu ser det endelig ud til, at nogle er vågnet op af deres Tornerosesøvn og eftersøger gode forslag til, hvordan man kommer stress til livs. 

Der er ikke låg på, hvilke forslag, der kan stilles; men forleden så jeg et forslag i Jyllandsposten gående på, at stressede forældre skal hjem og lege med deres børn. Det lyder som en rigtig god ide. Hvis forældrenes stress skyldes, at de ikke føler, de er nok sammen med deres børn; men skyldes det en alt for travl arbejdsplads, nytter det jo ikke. Så bliver det igen lagt over på den enkeltes skuldre. 

Skulle jeg umiddelbart byde ind med forslag ville det være noget i retning af, at arbejdstiden skal nedsættes og være mere fleksibel, så der bliver mere plads til at være effektiv i en kortere periode. Desuden skal der gøres op med jobcentrenes forfærdelige jagt på syge mennesker, der ikke længere kan arbejde. Giv dem i stedet en periode med ro og mulighed for selv at finde ud af, hvad de kan bidrage med. Det tredje umiddelbare forslag er, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser skal nedlægges og alle patienter tages alvorligt; for den klinik skaber om nogle yderligere sygdom hos de i forvejen syge med det pres, der lægges på deres skuldre, når deres tilstand fra at være en fysisk sygdom bliver en sygdom, den enkelte selv skal bekæmpe, fordi det skyldes faktorer hos dem selv. 

Hvorfor det netop skal munde ud i 12 forslag, vides ikke. Det virker lidt bagvendt at starte med at sige, at der skal være 12 forslag, hvis seks er nok eller 15 ville være mere dækkende. 
Men lad os alt i alt vente og se, hvad der videre sker.

.................................................................. 

 

21.9 2018 - SUNDHEDSMINISTEREN ØNSKER, AT DANMARK BLIVER FOREGANGSLAND FOR CANNABIS

Sundsministeren mener, at Danmark skal turde tage chancen mht. at udvikle nye og bedre behandlinger og være foregangsland for medicinsk cannabis.

For hende handler forsøgsordningen om værdighed og sikring af ny faglig viden.
628 får medicinsk cannabis indtil videre. Forhåbentlig hjælpes de til færre smerter og et bedre liv.

Efter Sundhedsministerens og regeringens mening skal Danmark være foregangsland i forhold til udvikling og anvendelse af medicinsk cannabis. Skal det ske, skal der også tages chancer mht. at eksperimentere.

Flere og flere læger er dog også med på at ordinere medicinsk cannabis. Men der er også mange, der ikke vil.

Processen er fremskyndet i Danmark uden de gængse store og dyre kliniske forsøg. I stedet forskes og forsøges på samme tid for at hjælpe denne gruppe af mennesker med smertelindring, og for at blive klogere på det.


Lægemiddelstyrelsen har gennemgået globale forskningsresultater og fundet, at patientgrupper der kan overvejes i forhold til cannabis fx er kræftpatienter i kemobehandling, sklerosepatienter og mennesker med rygmarvsskader. Men først når den konventionelle behandling er forsøgt.


Vi skal blive klogere på virkning, dosis, sammenhæng etc.

Da det er et forsøg, skal patienterne informeres grundigt. Men det drejer sig om patienter, der ikke har effekt af konventionel medicin. Fx patienter med store smerter.
Mennesker har brug for det, og derfor må der tages en chance.

Sundhedsministeren har besøgt lande som Israel og Canada, der er langt fremme. Deres erfaringer kan Danmark drage nytte af.

”Med den danske forsøgsordning kan vi potentielt hjælpe meget syge mennesker til et bedre liv”. Desuden kan Danmark bringes i front.

Kilde: https://www.altinget.dk/artikel/sundhedsministeren-vi-er-noedt-til-at-tage-chancen-med-medicinsk-cannabis?ref=newsletter&refid=28683&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

MINE KOMMENTARER:
Sundhedsministeren tør godt løbe en risiko mht. cannabis. Der er mange andre områder, hvor hun ikke tør løbe en risiko, men altså nok her. Man kan spørge sig selv, om det virkelig skyldes en omsorg for de mennesker, der ikke kan hjælpes ad anden vej, eller om det primært skyldes, at Danmark nu har muligheden for at anbringe sig selv på førersædet i forhold til brugen af medicinsk cannabis?

Jeg har længe set kronerne og ørerne i politikernes øjne, og mon ikke, de også har en stor plads her? Det ville næsten være for godt til at være sandt, hvis politikerne udelukkende ser på de menneskelige aspekter. Det er vi i hvert fald ikke vante til.
Vi er derimod vante til, at patienter med kroniske smerter løbes over ende, ikke tages alvorligt, psykiatriseres, nedgøres, stigmatiseres. Så hvorfor denne pludselige interesse, hvis den ikke primært handler om kroner og ører?

Når det er sagt, er jeg helt enig i, at lægerne bare skal se at komme ud over stepperne og få forsket i medicinsk cannabis.

Man kan dog undre sig over, at der trods alt kun er lidt over 500 patienter, der får præparatet nu; men ser man på prisen, er det alligevel ikke så underligt, da den – som jeg skrev i går - mageligt kan beløbe sig til ca. 5000 kr for den enkelte patient om måneden. Det kan være flere penge, end mange har at leve for, hvis de har kroniske smerter og måske befinder sig i det sociale system.

.......................................................................

20.9 2018 - CANNABIS ER DYRT

En smertelæge siger, at cannabisdråber vil koste patienter over 5000 kr om måneden i egenbetaling i Danmark. Snart får patienterne mulighed for at vælge mellem dråber og te; men smertelæge Tina Horsted er forarget og rystet over priserne.


Producenten Stenocare producerer cannabisdråber. Patientens egenpris er 62.000 kr. De dråber, der er kommet i handlen uden om Glostrup Apoteks magistrelle cannabis, koster 2748 kr for 40 ml, og de indeholder en mindre procentdel af cannabis.

Produktet fra apoteket kan der trods alt søges om tilskud til.

Også producenten CannGros indgår i forsøgsordningen; men ingen af producenterne har en dosisanvisning på produkterne. De anbefaler, at folk begynder med en lav dosis og justerer op.

I Cannada har 300.000 mennesker været i behandling med medicinsk cannabis. Her foreslår producenten en startdosis to gange daglig. Prisen for denne startdosis er mellem 824 og 2061 kr pr måned. Behovet vil dog være væsentlig større hos de fleste, mener Tina Horsted.

Tager man prisen pr milliliter vil den daglige udgift, når der typisk bruges omkring 1 ml 3 gange dagligt. Da 1 ml koster 68 kr vil prisen blive 6000 kr pr måned/72.000 kr pr år, og de kan max få refunderet 10.000 kr i tilskud i forsøgsordningen pr år.
Sygesikringen Danmark giver et tilskud, hvis man er medlem.

I USA er prisen seks gange mindre, end i Danmark.

”Jeg er forarget. Det betyder jo, at vores patienter fortsat tvinges ud på det illegale marked – eller selv begynder at dyrke” siger hun.

Fra 2019 har regeringen sammen med Dansk Folkeparti bevilget et tilskud på 50 % til behandlingen, dog max 10.000 kr årligt. Døende patienter får dog et tilskud på 100 %, som stardede 1. september 2018.


De nye præparater, som læger har lov at udskrive hedder Bediol, Bedrocan, CBD drops, THC drops og 1:1 drops. De to første er i te-form, de tre sidste dråbeform.

Der skelnes mellem ”medicinsk cannabis”, som er syntetisk fremstillet og ”cannabis baseret medicin”, som er lavet af selve cannabisurten.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1281-smertelaege-cannabisdraber-vil-koste-patienter-over-5000-kroner-manedligt-i-egenbetaling.html

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at én læge går helhjertet ind i forsøgsordningen. Der er dog flere læger på vej, som har dannet en forening mhp. at få erfaringer på området; men alt i alt er det mangelfuldt og dårligt at sende patienterne ud på det illegale marked, når længerne KAN udskrive cannabis, hvis de vil. Men i og med at prisen er alt, alt for høj, er det selvfølgelig alligevel begrænset, hvor mange mennesker, der har råd til det; men det ændrer ikke på, at læger tænker for lidt på patienternes ve og vel. Der foreligger studier fra andre lande og patienterne tager det jo i forvejen. Det får det til at virke både omvendt og absurd, at de "sætter sig på bagbenene".

Dejligt, at Tina Horsted går ind i den urimelige egenbetaling for cannabis.
Mange patienter finder jo pga. prisen derfor i stedet en leverandør, hvis produkt de lærer at kende, og som de har tillid til. Det fungerer for dem; men langt de fleste vil gerne have stoffet legalt fremfor at være tvunget på det sorte marked.

Som vanligt er Danmark forud, hvad priser angår, men bagud hvad patientbehandling angår. Det er fuldstændig urimeligt, at det skal koste så meget at blive smertedækket. Det er jeg meget enig med hende i.

.................................................................................. 

 

19.9 2018 - ANKENÆVN FOR LÆGER

Der er nu et ankenævn for læger på vej, nemlig for de læger, der får en sanktion af Styrelsen for Patientsikkerhed. Forsalget kommer fra Lægeforningen, og sundhedsministeren vil tage forslaget med i arbejdet.


Læger kan i dag befinde sig i ingenmandsland med en sanktion fra Styrelsen for Patientsikkerhed over hovedet. De har ingen mulighed for at anke og risikerer at skulle stoppe som læge.

Sundhedsministeren har derfor forslået, at der oprettes et ankenævn på området.

I Lægeforningens forslag lægges op til, at formand og næstformand udnævnes af ministeren og skal være dommere, mens to andre kal være læger indenfor det relevante faglige speciale.


For læger, der får sanktioner, betyder ankenævnet, at de får mulighed for at anke en beslutning. Ofte må lægen ikke fortsætte arbejdet, mens sagen står på. Er sagen ubegrundet, er det selvfølgelig særdeles dårligt for lægen.


I 2017 fik 126 læger en sanktion efter en stramning.

Med ankeinstansen får lægerne en kontrolinstans, som kan kritisere afgørelserne. Det styrker lægernes retssikkerhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke selv kommentere på et ankenævn.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/kontrolindsats-mod-styrelsen-patientsikkerhed-tager-form

MINE KOMMENTARER:
Det synes, som om det hidtil har været alt for let for Styrelsen for Patientsikkerhed at ekskludere en læge. At lade nogle vente i op til to år på deres dom er totalt urimeligt, når de ikke må arbejde i mellemtiden.
Det synes absolut på tide, at der kommer en ankeinstans.

De seneste år ser det også ud til, at der har været en tendens til, at de læger, der ikke retter ind, bliver indberettet. Vi kender vel alle praktierende læge Stig Gerdes, som blev læge for Karina Hansen med svær ME, og som blev ekskluderet fordi han trappede hende ned i et psykofarmak ordineret af en psykiater. Mange kender også Svend Lings, der har været ulydig og hjulpet svært syge mennesker med at skaffe selvmordsmedicin og vejlede dem i, hvordan de skulle brug det.

For øjeblikket er Peter Gøtzsche i søgelyset, og måske bliver han den næste?
Hvis de kunne få uvildige øjne til at kigge på sagerne, vil man forhåbentlig kunne opleve, at nogle af sagerne er helt hen i vejret. Bla. Stig Gerdes´s sag, som synes at være et justitsmord.

 

I går blev svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der har brugt 9 mdr. på at gennemgå Stig Gerdes´ sag lagt på facebook. De spørgsmål, Stig havde stillet, fyldte mere end de svar, han fik. Intet er ændret. De mener stadig, at han har opført sig ”ulægeligt” og burde have samarbejdet med psykiatrien om nedtrapning af det psykofarmaka, Karina var forgiftet af, da hun kom hjem efter tre års tvangsfjernelse. De mener også, at Stig skulle have samarbejdet med hende være, som dog var politibetjent, og ikke fagperson.  Stig har dog taget til genmælde og skrevet til dem igen. Han siger bla., at han undlod samarbejdet, fordi det var handlinger, alle læger foretager hver eneste dag uden at spørge andre og ikke mindst fordi, han ikke havde tillid til dem.
Havde der været et ankenævn allerede nu, ville han have kunnet bruge det. Om han får muligheden, når det oprettes, aner jeg ikke. Man kan dog godt forestille sig, at det ikke bliver med tilbagevirkende kraft.

.....................................................................

 


18.9 2018 - PETER GØTZSCHE ER EKSKLUDERET AF COCHRANE-SAMARBEJDET

Der er stort porstyr i Cochrane International p.t. efter leder af Cochrane Nordic har kritiseret Cochrane International, bla. i forhold til HPV-vaccinen. Han mener, at der er kommet en tendens til, at Cochrane International mere og mere går lægemiddelindustriens vej.


Ved sidste bestyrelsesmøde blev han derfor ekskluderet af Cochrane International. 6 ud af 13 stemet ham ud. 5 var imod. En manglede.

Fire af de fem, der stemte imod valgte i vrede at træde ud af bestyrelsen sammen med Peter Gøtzsche.

”Den brede offentlighed, forbrugere, studerende og forskere involveret i Cochrane værdsætter mangfoldigheden af meninger, synspunkter og perspektiver, som Cochrane har arbejdet hårdt for at give stemme siden starten. Vi mener, at udvisningen af ”besværlige” medlemmer går imod Cochrane ethos, og hverken afspejler ånden bag organisationen eller fremmer dets interesser. Vi er bekymrede over, at disse handlinger kan medføre stor skade på Cochrane-samarbejdets omdømme, ”hedder det i en fælles skrivelse fra de fire medlemmer. Vi håber meget, at dette vil få alle Cocharne-medlemmer og det bredere samfund til at tænke over, hvor vi for øjeblikket bevinder os og se seriøst på, hvad vi ønsker for Cochrane i fremtiden og dets principper, mål og ethos”.


Om lidt afvikles 25. årlige stormøde i Edinburgh med 1300 deltagere fra 57 lande.

Det er uklart, hvad ekskluderingen kommer til at betyde for Nordic Cochrane.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1288-fire-bestyrelsesmedlemmer-derfor-gar-vi-fra-cochrane.html

MINE KOMMENTARER:
Der er vist ingen tvivl om, at kan man ikke lide lugten i bageriet, når de store taler, må man føje sig eller blive gået. Peter Gøtzsche har i mange år været en rebel og skrevet flere bøger om korruption indenfor lægevidenskaben, som ligger i lommen på medicinalindustrien. Han er blevet meget ilde set af mange i Danmark. Bla. mener Kristian, redaktør på Medicinsk Tidsskrift, at han skal slettes af finanslovsbevillingen. Han nedgør i en leder Peter Gøtsches eget forsvar i sagen.
Det er godt, at fire andre bestyrelsesmedlemmer støtter ham og også har valgt at gå og samtidig give udtryk for, hvad de mener.

Der er stærke kræfter i gang i forhold til, at medicinaindustrien skal have det lettest muligt også mht. godkendelse af nye præparater. Det virker langt fra sikkert i forhold til patienterne. Jeg lærer aldrig at forstå, at nogle læger, ikke sætter hensynet til patienternes sikkerhed højest, men hensynet til en ekstra indkomst i lønningsposen højst.

Måske kan det 25. årlige stormøde i Cochrane ændre på tingenes tilstand. Når fem læger ud i hvert fald 11 i bestyrelsen mener, at det der foregår lige nu, er forkert, må der også være mange andre, der ser det samme. Det afhænger dog helt af, hvilken kompetence deltagerne på årsmødet har. Jeg bare bare, at der er brug for mennesker, som Peter Gøtzsche, der tør tage kampen op med ”de store”. Han tør, hvor andre tier. Selv om han ofte bruger stærke udtryk og ikke er helt så stueren som de fleste andre læger, har han fortjent at blive taget seriøst. Det ser ud til, at det ikke er tilfældet lige nu i Cochrane International.

......................................................................

17.9 2018 - BORGMESTER MED BORRELIA GÅR TIL KAMP

Borgmesteren fra Ikast-Brande, som jeg også skrev om i går, kalder nu sundhedsvæsenet for både arrogant og stok-konservativt.

Han er toppolitiker og erkender, at sagen om hans sygdom og manglende behandling kan blive ”en vild-kortrosversiel sag”, som kan kaste ham ud i et politisk stormvejr; men han gør det bevidst; for ingen skal sige, at han er en tøsedreng.
”Vi SKAL have fokus på det her”, siger han.

Han er også kommet i kontakt med en kvinde fra Brande, der også har været igennem et længrevarende sygdomsforløb efter flåtbid.

Han er selv på vej til USA for at tale med en borreliaekspert.

”Nogen vil nok sige ”hvad bilder han sig ind”. Men jeg har tre grunde til at gå rimelig markant ud. Hvis ikke jeg oplyser byrådet om, at jeg tager af sted og jeg har en sygdom, der driller, vil der gå rygter”.


Den anden grund er, kvinden fra Brande har gået gennem et års helvede og nærmest gjort til grin, da hun fortæller, at hun er blevet bidt af en flåt. Borgmesteren giver hende hans behandling, og for første gang får hun det bedre.


Den tredje grund er, at han ikke ønsker at blive betragtet som en kujon. Der er noget helt galt i det offentlige sundhedssystem i forhold til borrelia. Han aner ikke, hvor mange der er ramt; men når mennesker ender med at få en diagnose som funktionelle lidelser, som der ikke kan gøres noget ved, er den helt galt.

Han mener, man skal turde lede efter en sygdom som kroniske borrelia, tage patienterne alvorligt og lytte til, hvad de ved i andre lande. Patienten sættes ikke i centrum.

I Odense har de en klinik med eksperter, der skal bevise, at de har ret. Og så får de ret, fordi de har ”fagligheden”, mener han. I stedet efterlyser han en klinik, der vil se fordomsfrit på det.


Han har oplevet, at praktiserende læger er ydmyge, empatiske og forstående; de er låst fast i et system, hvor de ikke må ordinere antibiotika, så længe de ikke kan konstatere antistoffer mod borrelia.


På hospitaler og i ekspertkredse ”er man arrogante, bedrevidende og bagstræberiske. Vi er så stokkonservative, at vi taber mennesker med sygdommen på gulvet.

Fem eksperter siger, at Elisa-testen viser, om man har borrelia. Sundhedsstyrelsen og eksperter opfordrer han til at være mere open-minded; for de tager fejl.

Ignoreres symptomerne bliver man meget syg med feber, hovedpine og ramt motorik. Spørgsmålet er, om man kan helbredes; men selv holder han sig som sagt symptomfri med en lille dosis antibiotika.


Borrelia er fundet for 30 år siden, men siden da har man ikke ledt videre, selv om mange flere bliver syge af det. De syge afvises af sundhedssystemet.

Alle ved, at Elisa-testen ikke er 100 % sikker, sigger han. Også Sundhedsstyrelsen siger det. Politikerne godkender den alligevel, og man interesserer sig ikke for, hvorfor de vedblivende er syge. Sundhedsvæsenet er arrogant og afstumpet.
Selv er han erklæret rask fem gange.

Der er dog en vis uenighed bland danske læger nu. Borgmesteren har indtryk af, at der kæmpes en kamp om at få ret og skabe evidens for både diagnose og behandling; men når man behandler syge mennesker, som man har behandlet kvinden i Brande, må det stoppe.

”Skal vi ikke i stedet for at have et sundhedssystem, der virker bedrevidende og bagstræberisk, og en flok eksperter, der sidder omkring et bord i København og siger, at de har ret – men være nytænkende, innovative og hjælpe patienter” spørger han.

Kilde: https://www.aoib.dk/artikel/arrogant-og-stok-konservativt---sundhedsvsen-

MINE KOMMENTARER:
Borgmesteren er åbenbart blevet interessant for dele af pressen.
Hvor er det dejligt, at han tør tage bladet fra munden. Han angiver tre grunde til, at han gør det, selv om det er kontroversielt, og han risikerer at få politiske øretæver.

Måske er der mange flere politikere læger etc., der selv har lidt af borrelia og aldrig er blevet raske, men ikke har turdet tage bladet fra munden. Måske er der mange, der lider af en af de ca. 30 andre sygdomme, som også betragtes som ”funktionelle lidelser”, som borgmesteren jo helt klart tager afstand fra. Måske tør de blot ikke som han, åbne munden og sige deres mening? Han undskylder jo næmest, at han gør det/er nødt til at gøre det. Hvad der det, de andre frygter? At de går imod et sundhedssystem, som befolkningen i forvejen i den grad tager afstand fra? Jeg ved det ikke; men noget tyder på, at vi lever i et samfund, hvor folk får mundkurv på eller giver sig selv og hinanden mundkurv på, hvis de tilhører et eller andet fællesskab, som danner fælles front mod syge mennesker i befolkningen? Det er måske at tage munden lidt for fuld fra min side; men jeg bliver så harm, når jeg læser, hvad han skriver. Han har jo ganske ret. Borgmesteren. Der trænger til at blive rusket op i danske læger og danske eksperter.

Jeg husker udmærket, at den læge, der i sin tid lavede Elisa-testen og i dag tjener masser af penge på den, også sidder i det udvalg i Sundhedsstyrelsen, der skal tage stilling til, hvilken test-form, der skal anvendes i Danmark. At det netop blev hans test, der blev valgt, er således ikke mærkværdigt! Han burde overhovedet ikke befinde sig i et ekspertforum med beslutningsmyndighed overfor noget som helst vedr. borrelia. Det er ikke så sært, at der sker mange mærkværdige og folkefjendske ting i Danmark med alle de læger, der sidder i lommen på alle mulige – medicinalindustrien,
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, kolleger (pga. de kollegiale regler) etc. Men hvor er patienten i alt det her? Det må jeg vedblivende spørge om; for det bliver mere og mere tydeligt, at det lidt for ofte ikke drejer sig om patienterns ve og vel, men om lægers ve og vel. Det er dybt forkasteligt.


.............................................................

16.9 2018 - BORGMESTER PSYKIATRISERET

Ikast-Brandes borgmester, Ib Lautitsen har fået et flåtbid. Fem år efter er han stadig syg med hovedpine, udslæt og nervesymtomer. Når han tager antibiotika, forsvinder symptomerne.

Problemet er, at sundhedsvæsenet mener, han ikke har følger efter borrelia, og at han derfor ikke kan få antibiotika. Derfor får han det andet sted, men det er ikke ordineret af en dansk læge.
Efter to dages antibiotisk behandling får han det nemlig fantastisk.

Myndighederne tager afstand fra selvmedicinering pga. risikoen for bakterieresistens, som bliver værre og værre.

Borgmesteren er således endt mellem to stole.

”Den arrogance, der er i det her – tenderende afstumpethed i forhold til at hjælpe, de er så markant, at det er nødt til at være en politisk beslutning, der siger, at det her er forkert”, mener han.


Dansk Folkeparti har tidligere forsøgt at få sundhedsministerens hjælp uden held, og heller ikke Sundhedsstyrelsen viser vilje til ændring.

Liselott Blixt opfordrer til, at man lytter til de mennesker, det handler om.
Det præparat, borgmesteren fortrækker, kan let findes på nettet; men han vil ikke fortælle, hvordan han får fat i det for ikke at bringe læger i fedtefadet.
Han har kun brug for en meget lille dosis for at holde sig stabil.
Liselott Blixt synes, det er endnu værre, at man ikke har føling med, hvor mange der selv skaffer sig præparatet.

Borgmesteren siger, at folk er tvunget til at hente hjælp i udlandet og mener, at systemet skubber mange ud i kvaksalveri og misforståelser, fordi de ikke får hjælp. Han 
har givet op overfor det danske system og tager nu til USA og bliver behandlet for sin sygdom, fordi danske læger ikke vil hjælpe ham og fordi det, han fejler ikke findes.

Kilde: https://www.tvmidtvest.dk/artikel/ulovlig-medicin-og-behandling-i-usa-borgmester-ramt-af-borrelia

MINE KOMMENTARER:
Det er strengt for borgmesteren, at han har fået en såkaldt ”funktionel lidelse” og blevet lidelsesfælles med de 299.999 andre danske medborgere, der heller ikke kan få hjælp i systemet. Når det er sagt, trænger vi til lidt medvind på cykelstien, og en borgmester, der tager bladet fra munden er slet ikke så dårligt endda. Endnu bedre ville det være, hvis en minister fik en af sygdommene; men så ondskabsfuldt et ønske, kan jeg trods alt ikke få mig selv til at fremsætte.
Det vigtigste er, at der nu kommer fokus på det fuldstændigt urimelige i, at folk med sygdomme, der kan behandles psykiatriseres.

Det er godt for borgmesteren, at han har råd til at modtage behandling i USA; men for masser af andre borgere i samme situation, er dette ikke en mulighed, fordi det kræver ressourcer, både menneskeligt og økonomisk. Og det er der alt for mange, der ikke har.

Tiden får vise, om det lykkes borgmesteren at råbe nogle op, som hidtil ikke har villet høre. Der skal dog nok mange flere til, før det for alvor rykker.

..................................................................... 

15.9 2018 - PATIENTER, DER BEDER OM CANNABIS AFVISES ALLEREDE I VENTEVÆRELSET

For nylig fandt en høring om cannabis sted i Folketinget.

Anæsthesilæge Tina Horsted, som selv ordinerer cannabis i sin klinik, sagde på høringen, at lægerne afviser patienterne allerede i venteværelset, og at deres modstand betyder, at behovet for cannabis langt fra dækkes.

Tina Horsted har 1 års ventetid i sin smerteklinik i København. Det er primært hende, smertepatienter søger, når deres egen læge ikke vil udskrive medicinsk cannabis.

Det hænder endda, at hun tager imod patienter i sygetransporter fra Jylland, fordi de ikke har andre muligheder.

”Man har ikke på et eneste tværfagligt smertecenter i hele Danmark valgt at tilbyde behandling med medicinsk cannabis eller magistrel cannabis, og der er kun få hospitalsambulatorier, der behandler kemopatienter med kvalme og opkastninger, og få palliative afdelinger, der tilbyder behandling med medicinsk cannabis”, fortalte hun.


Selv har hun to smerteklinikker, som kan håndtere 3.200 patienter. Siden 2016 har hun haft i alt 2.703 patienter, der har fået magistrelt THC eller CBD. I forbindelse med forsøgordningen har klinikkerne haft 416 patienter i behandling med godkendte cannabispræparater svarende til ca. 70 % af alle, der i forsøgsordningen har fået cannabis.


Mange af hendes patienter er blevet afvist hos egen læge.

Mange læger har hægt et manifest i venteværelset som fortæller, at patienterne ikke kan få medicinsk cannabis i denne klinik.
Egen læge har desuden ofte svært ved at se, at patienter har brug for at komme på smerteklinik.

Over halvdelen af de patienter, hun møder, har handlet på det illegale marked, før de kom hos hende.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1253-smertelaege-patienterne-afvises-allerede-i-ventevaerelset.html

 

MINE KOMMENTARER:
Det ser stadig sort ud mht. cannabis, når én klinik udskriver cannabis til 70 % af de patienter, der har fået medicinsk cannabis.

Jeg har sagt det før, men gentager gerne: Det er utroligt, at læger ikke vil samarbejde om at sikre, at patienterne ikke køber medicin på det sorte marked. Evidensbaseret eller ej, må det trods alt være bedre at give dem et præparat, der er fremstillet efter bestemte forskrifter, end at de skal tage noget, der er dyrket og fremstillet i helt uden kontol; men når både Lægeforeningen og DSAM har været ud og sige, at deres medlemmer ikke skal ordinere cannabis, retter de fleste læger tilsyneladende ind.

Tænk, at nogle finder det nødvendigt at hænge en seddel op i venteværelset frem for at tage en alvorlig snak med deres patienter om, hvorfor de ønsker cannabis. En sådan afvisning virker som en kold afvaskning på patienterne. Der kunne lige så godt stå, at de ikke behandler mennesker, der lider af acne eller har rejsningsproblemer. Det er at udhænge mennesker i nød.
Lægeløftet ser ikke ud til at være mange sure sild værd i dag. Beklageligvist.

 

..........................................................................

14.9 2018 - LISELOTT BLIXT, DF, VIL BESØGE ME-SYG KVINDE PÅ FANØ

Marie Louise Ilsøe Gustavussen og hende familie på Fanø får besøg af Liselott Blixt.

Marie Louise er alvorligt ME-syg og sengeliggende.

Liselott Blixt kalder sagen tragisk. Hun har fulgt den nøje via både kontakt til familien og det, der står skrevet i pressen. Hun har også set en optagelse af den norske professor og ME-ekspert, Ola Saugstads, foredrag om ME på Fanø.

Kvinden bor hos forældrene, som passer hende, fordi hun er for syg til at klare sig selv.

Liselott Blixt kalder sagen for ulykkelig. Og hun vil gerne til bunds i den ved at besøge familien. Hun har diskuteret den med kolleger og mener, at Danmark halter bagud og er på afveje i forhold til andre lande.


Der er 14.000 ME-ramte i Danmark. Sundhedsstyrelses anbefalinger er ikke i overensstemmelse med det, de gør i fx Norge, Sverige, USA og Australien.

I bedste fald er Sundhedshedsstyrelsens behandlingstilbud i anbefalingern irrelevante, i værste fald direkte skadelige.

Den norske professor beskriver Marie Louise som meget syg. Hun er klar og orienteret, og man kan ikke betvivle hende habilitet. Intet sted er bedre end i hendes hjemfor hende, med de tilbud, Danmark har i dag. Familien har dog brug for praktisk hjælp.


Kvinden har fået afslag på førtidspension; men Ankestyrelsen har erklæret afslaget for ugyldigt og bedt Esbjerg Kommune genbehandle det.


Kilde. https://www.ugeavisen-esbjerg.dk/esbjerg/ME-sagen-Toppolitiker-gaar-nu-ind-i-Fanoe-sagen/artikel/364093

MINE KOMMENTARER: Nogle kritiserer Liselott Blixt og kalder hendes besøg for valgflæsk; men de mennesker kan ikke have fulgt med i hendes utrtætteligt kamp imod ”funktionelle lidelser”. Det lykkes dog ikke, så længe de fleste andre politikere ikke er med hende. Dog ser det ud til, at også andre giver hende medhold i sagen om den 28-årige ME-ramte kvinde.
Lad os håbe, at Liselott Blixts besøg kan skabe røre i andedammen.
Det er ikke kun ME-ramte, der fejlbehandles. Også mange andre er ramt af Sundhedsstyrelsens forstyrrelse og misopfattelse af op imod 30 forskellige sygdomme; men professor Per Fink har åbenbart overbevist dem om, at han har ret. Nu står en norsk professor frem og siger, at det, der gøres i Danmark, ikke er godt nok. Mon ikke det på en eller anden måde kan hjælpe sagen?
Lad os håbe og bede til, at noget sker! At hovmod står for fald og snyderi på vægten straffes.


Det gode nye i sagen er, at hun er vurderet fuldstændig habil af en norsk professor. Dette har danske læger forhåbentlig ikke mod til at betvivle. Fanøs borgmester har jo tidligere besøgt hende ved ulovlig indtrængen i hendes hjem, fordi de mener, hun ikke ved, hvad der er bedst for hende selv.
Som jeg tidligere har skrevet, ser det ud til, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser denne gang holder sig langt væk. På en måde ville det være ønskværdigt, hvis de trådte ind på også denne scene. Så ville de formentlig få folks kærlighed at føle.

........................................................................


13.9 2018 - INGEFÆR ER GODT MOD GIGT OG LEDSMERTER


Milena Penkowa mener, at man skal tage ingefær, hvis man har gigt eller ledsmerter, fordi forskning viser, at ingefær indeholder ”et batteri af molekyler, der angriber årsagen til ledskader og ledsmerter, dvs inflammation i lettet.

Dvs. at ingefær ikke blot reducerer smerter.

Ingefær er blevet testet overfor placebo samt sammen med to af de mest brugte lægemidler mod gigt og ledsmerter, nemlig ibuprofen og binyrebarkhormon.

Binyrebarkhormen er effektiv, men bivirkningerne er meget omfattende og alvorlige. Derfor anvendes det kun i de allersværeste tilfælde.
Ibuprofen har færre bivirkninger, men virkningen er også mindre.
Ingefær var i forsøget det eneste af de tre behandlinger, der kunne bremse de biologiske sygdomsprocesser, som sygdommen sætter i gang.

Leddegigt er kronisk og forværres over tid med smertefulde og deforme led til følge. Derfor er det afgørende, at man ikke blot kan symptombehandle, men rent faktisk årsagsbehandle sygdommen. Her skiller ingefær sig altså ud.


Også ved slidgigt, som er en anden gigtform, kan ingefær forhindre deformiteter – især i knæ- og håndled.


Effekten er dog bedst, hvis man får forskellige typer - gingeroler, shoageoler, paradol og zingeron. Det får man bedst ved at indtage selve og hele roden (pulveriseret/tørret eller som frisk – kold eller opvarmet).

Kapsler er altså ikke nødvendigvis det bedste, hvis de ikke indeholder det hele.
Man kan starte med nogle få gram og øge mængden indtil man opnår den ønskede effekt.

Kilde: https://www.facebook.com/milena.penkowa.9/posts/1847821368881928

MINE KOMMENTARER:
Ingefær bliver måske det næste naturprodukt, der registreres som lægemiddel? For det er før set, at naturprodukter, der virker, pludselig bliver kaldt for lægemidler og koster det dobbelte. Selve roden vil man dog altid kunne købe i dagligvarebutikker, fordi den har fundet vej til mange danske køkkener. Inklusive mit eget.

Jeg elsker selv ingefær. Hver morgen starter jeg dagen med en smoothie lavet på frugt og grønt  tilsat ingefær. Det smager dejligt, hvis man kan lide smagen.
Tidligere har jeg kogt ingefær sammen med økologiske citroner og lidt honning til shots; men jeg foretrækker det faktisk rå.

Nogle drikker det som te. Det kan dog være ”hårdt” for tungen.
Forskning viser, at whiplashskadede udvikler hurtigere slidgigt i nakken end andre mennesker, formentlig fordi de får forkert slid pga. skader i nakken. Derfor kan ingefær være et godt supplement til anden smertebehandling/smertehåndtering.

 

........................................................................

 

12.9 2018 - KRITIK AF NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER (NKR)

Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen Nanna Kure-Biegel, cand.scient.san.publ., skriver i en kronik om Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, at det er udarbejdet efter alle kunstens regler, men som ikke nytter, fordi de ikke samstemmes med eksisterende viden og ligger langt fra hverdagen hos dem, der skal bruge dem.


Sundhedsstyrelsen havde som mål at udarbejde ca. 50 NKR til en pris af 80 mio. kr.

”Disse skulle udarbejdes på områder, hvor der er en udfordring ift. den tværfaglige og tværsektorielle indsats, typiske på indsatsområder, hvor der er tvivl om evidens bag indsatsen, hvor praksis varierer betydeligt i og mellem regioner.

NKR skulle sikre en høj, ensartet kvalitet og være hjørnestenen i sundhedsvæsenets ”indsats” og bidrage til prioritering af midler og til sammenhæng og ensretning på tværs af sektorer. De bygger på antagelsen om, at hvis man sikrer personalet samme viden i de forskellige regioner, vil der skabes ensretning.


Hun har undersøgt, hvordan NKR om diabetiske fodsår virker i praksis genem samtaler med læger, kliniske sygeplejerskespecialister og sygeplejersker i Region Hovedstaden.

”Resultatet var samstemmende: I hverdagen er det klinikse personales viden baseret på egne erfaringer opnået via trial and error i klinikken eller i tvivlsspørgsmål via sparring med erfarne kollegaer. De kliniske retningslinjer, instrukser, vejlednnger og dokumentstyringssystemer på de givne afdelinger blev ikke anvendt”, hvilket der var forskellige forklaringer på.
En af dem var, at dokumentstyringssystemet ikke var brugervenligt, og at der var for få computere.
Desuden beskriver retningslinjer standardprocedurer, mens patienterne er alt andet end standardpatienter.

Personalet mente, at NKR skulle bruges som retningslinjer til at udvikle metoder på afdelingen.
På afdelinger, hvor der arbejdes specialiseret med fodsår, var NKR for standardiserede. Hos en lang række patienter i ikke-specialiserede afsnit var NKR for detaljerede. Personalet havde ikke tid til at følge dem. De måtte prioritere fx bleskift højere.

NKR er altså faldet mellem to stole og er irrelevant for begge afdelingstyper.
Det blev også tydeligt, at de organisatoriske rammer for implementering manglede. Det var meningen, at der skulle ryddes ud i de eksisterende vejledninger. Det blev der ikke.

Det viser, at ”hensigtserklæringer, gode anbefalinger og deslige ikke er vejen frem for at skabe det fornødne løft til kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet og ej heller til at være hjørnestenen for klinisk praksis”.
Der er i stedet brug for en lang mere gennemgribende indsats, hvis det er formålet; men der mangler viden om, hvad der virker, når kvaliteten ønskes løftet og en ny evidensbaseret viden skal forankres i praksis.

Kilde:
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1211:national-klinisk-retningslinje-lost-in-transfer-til-klinikkens-hverdag&catid=31:kommentarer

MINE KOMMENTARER:
Det er særdeles interessant, at de nationale kliniske retningslinjer, der er brugt utrolige mængder tid, penge og personaleressourcer på at udarbejde, nu viser sig ikke at fungere i praksis.

En af de NKR, som whiplashskadede fx er omfattet af, er ”Nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling samt rehabilitering af patienter med kronsike generaliserede smerter i bevægeapparatet”.

Alle NKR er bygget op omkring 10 højtspecialiserede spørgsmål. I NKR om kroniske smerter er omdrejningspunktet 10 spørgsmål vedr. fibromyalgi. Men trods dette skal retningslinjen altså bruges til ALLE patienter med generaliserede smerter – også whiplashskadede. Hvordan praksis skal håndtere en NKR gældende for én diagnose i forhold til patienter med en lang række særdeles forskellige diagnoser, har altid været en gåde for mig. Nu viser det sig da også i praksis, at det ikke fungerer. Hvordan skulle det dog kunne det?

Det synes, som om det ikke er praktikere, der har siddet og udarbejdet NKR. Praktikere ville hurtigt have kunnet melde ud, at det ikke ville kunne fungere i praksis. Nu har man brugt 80 mio. kr og utrolige mænder af personressourcer til hvad? Ingenting tilsyneladende. For hvem er blevet klogere? Alene dem, der har siddet og lavet retningslinjerne, formentlig?
I en travl hverdag er det utopi at tro, at man kan komme og smide en ny NKR på bordet og sige, nu skal I bruge denne fremover. Sådan er hverdagen ikke skuet sammen, at det kan fungere. Meget skal ændres, før man tager nyt i brug. Og er tiden knap, bliver det ikke lige det første, der kommer til at ske, ligesom erfaringen med diabetiske fodsår viser, at personalet henter deres viden helt andre steder.

Når det er sagt, kan jeg kun glad for, at NKR ikke virker efter hensigten; for det betyder, at NKR på smerteområdet formentlig heller ikke anvendes efter hensigten. Og det betyder forhåbentlig også, at smertepatienter får en bedre smertebehandling end den, der er beskrevet i NKR, hvor der hovedsageligt anvendes psykofarmaka til behandling af smerter. Det er i øvrigt en NKR uden særlig meget evindens for det, der anbefales. Alene dette virker i sig selv særdeles forunderligt i et sundhedsvæsen, hvor man bryster sig af evidensbasering. Blot ikke når det gælder smertepatienter? Eller gælder det mon også alle de andre NKR? Aner det ikke. 


......................................................................


11.9 2018 - LÆGE MENER, AT KOMMUNERNE OPFØRER SIG SOM KONGER

”Kommunerne tilsidesætter de lægefaglige vurderinger og vuderer selv syge borgeres diagnoser” siger tidligere formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Anders Beich.

Han mener, at det en fejl at fastholde borgere i systemet i for lang tid.

Læger havde tidligere autoritet i forhold til kommunerne. Det har de ikke mere. Anders Beich er tidligere formand for DSAM og praktiserende læge på Nørrebro.
”I stedet for at acceptere lægens skøn af borgernes tilstand og formåen, vurderer kommunen i stedet selv på de konkrete diagnoser, de syge borgere har”.

I en periode vurderede man borgernes funktionsevne; men nu kigges der på diagnoser, og det er en fejl, mener han. Han har selv deltaget i samtaler på jobcentret med sine syge borgere og har her oplevet, at sagsbehandlerne har sat spørgsmål ved hans faglige vurderinger, og også at kommunens lægekonsulenter har vurderet borgeren anderledes, end han selv.

Han har også oplevet sagsbehandlere, der har forslået ændret behandling og øget dosis af medicin.

At fokus er på diagnoser og ikke på lægens vurdering giver store problemer for borgere med ”funktionelle lidelser”, som har symptomer, der gør, at de har svært ved at fungere i dagligdagen uden, at den præcise årsag kendes.


Der er tale om alvorlige lidelser, så han finder det ærgerligt, at man giver borgerne et sådan prædikat. Kommunen bør især her lytte til lægens vurdering af funktionsvene. ”For gør man det, der der ikke nødvendigvis så meget bevis for borgerens lidelser” siger han.


Borgere, der sidder fast i systemet i årevis, skal have al den juridiske bistand, de kan få. Desvære har de kommunale skøn nærmest fået karakter af sandhed og er svært at være oppe imod.


Også juridisk kan det være svært at gå imod kommunernes egne skøn, hvis man som læge finder dem forkerte. Kommunerne har ret. Ligesom kongen havde i gamle dage.

Kommunerne overruler det sundhedsfaglige, mener han.

Kilde: https://www.avisen.dk/laege-kommunen-opfoerer-sig-som-kongen-i-gamle-dage_465928.aspx


MINE KOMMENTARER:
Selv om artiklen er fra 2017 er den stadig særdeles relevant. Det er meget relevant, at en læge, der selv har været formand for DSAM i en tid, hvor DSAM udkom med vejledning vedr. funktionelle lidelser til brug af de praktiserende læger. Noget tyder på, at han siden den vejledning udkom, har ændret holdning til ”funktionelle lidelser”.

Han var også med, da Det Etiske Råd holdt afsluttende møde vedr. deres arbejder med diagnoser, hvoriblandt ”funktionelle lidelser” var en ud af de tre, de havde arbejdedet med. Her konkluderedes det, at lægerne tog for let på patienter med ”funktionel lidelse” og ofte videregav ansvaret til den næste læge, som heller ikke tog ansvaret osv. Patienternes retssikkerhed var således truet.

Jeg ved også, at han for nylig igen har udtalt sig i et brev til Bente Stenfalk, hvori siger, at DSAM´s vejledning vedr. ”funktionelle lidelser” er udløbet. Forældelsesfristen er fem år, og den er ikke blevet fornyet. Derfor gælder den ikke længere!

Lad os håbe, at der heller ikke kommer en ny; for det er ikke vanskeligt at være fuldstændig enig med Anders Beich i, at kommunerne har fået for stor magt, og at deres ”faglige skøn” ofte er anderledes end lægernes, hvorfor patienterne naturligvis ender med at komme i klemme i systemet. Det gør ikke borgere mere arbejdsduelig eller raske. Snarere tvært imod. Hvornår går det op for politikere både lokalt, regionalt og i Folketinget, at borgerne får det meget værre af den behandling, de udsættes for i dag.

Der er kun sket lidt siden, Anders Beich udtalte sig til Avisen.dk. Folketinget har revuderet reformerne; men bliver det bedre? Det står stadig hen i det uvisse. Jeg vil se det, før jeg tror det.

Sundhedsstyrelsen er udkommet med anbefalinger for ”funktionelle lidelser”. Måske er det meningen, at de skal erstatte DSAM´s vejledning; men da de langt fra er konkrete, er det vanskeligt at forestille sig. Desuden er det ikke retningslinjer, men anbefalinger.

Nu er Sundhedsstyrelen dog begyndt også at skrive flere konkrete ting på deres hjemmeside, hvilket tidligere har skrevet om, så måske får de det alligevel sneget ind ad bagdøren på sigt?!
Igen i dag minder jeg mig selv om, at hovmod står for fald. Så en skønne dag………………..

30.9 2018 - COCHRANE HAR SMIDT PETER GØTZSHE UD
Lederen af Nordic Cochrane Center, Peter Gøtzsche, er blevet smidt ud af det internationale Cochrane samarbejde. Han siger, at det internationale Cochrane er belvet topstyret. De er afhængige af kommercielle interesser, hvilket giver et dårligt internationalt samarbejde.
Det er stadig ikke klart, hvad det kommer til at betyde.
Men det er første gang i 35 år, at et medlem er udelukket.
Beslutningen er truffet af et mindretal i bestyrelsen, og et er skadeligt for Cochrane.
Fire af de fem medlemmer, der er fratrådt bestyrelsen i sympati med Peter Gøtzcsche er centraldirektører og nøglemedlemmer i forskellige lande.
Topstyrigen truer organisationens videnskabelige, moralske og sociale mål.
Nordic Cochrane har modtaget trusler mod såvel eksistens som finansiering.
Cochrane er en videnskabelig græsrodsorganisation. Deres overlevele afhænger af ubetalte bidrag fra frivillige samt statsstøtte. I hele verden.
Deres arbejde er uvildigt og påvirker både medicinske retningslinjer og godkendelsesorganer. Men Cochrane er nu skiftet til mere at være en forretning, der skal have overskud.
Gøtzsche har kun været medlem af bestyrelsen siden juli 2017.
Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1286-peter-gotzsche-smidt-ud-af-cochrane.html
MINE KOMMENTARER:
Lad os se, hvad det hele ender med; men der har jo allerede været rygter fremme om, at Nordic Cochrane skal fratages deres tilskud. Det er jo en måde at true en organisation, som er afhænig af tilskud, på.
Det er dog dybt beskæmmende, hvis medicinalindustrien styrer hele den videnskabelige verden. Så er vi først for alvor ilde stedte. Hvordan skal vi kunne tro på videnskabelighed, når vi ved, at alt, alt for mange læger er i medicinalindustriens lommer.

 

10.9 2018 - STIG GERDES ANMELDER SUNDHEDSSTYRELSEN

Nedenstående brev er lagt ud på facebook. Jeg støtter Stig Gerdes ved også at bringe det her:

Kære Charlotte Hjorth, (c.c. Søren Brostrøm)
Fredericia, den 5. september, 2018

Jeg vil hermed anmelde direktør Søren Brostrøm (SB), Sundhedsstyrelsen (SST) til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), fordi han er til fare for patientsikkerheden i Danmark. Begrundelserne for anmeldelsen er, at SB, mod bedrede vidende, promoverer: 1. Funktionelle Lidelser (FL) 2. HPV vaccinerne SB har oplyst, at SST indhenter oplysninger om FL og HPV vacciner via internationale medier, og han burde derfor være opdateret på den nyeste viden vedrørende FL og HPV vaccinerne.


SBs fejlinformering af borgerne er både uforsvarlig såvel som uetisk. Jeg søger fuld aktindsigt i STPS undersøgelse af SBs håndtering af FL og HPV vaccinerne.

Ad. 1 Funktionelle Lidelser (FL) Jeg har anmeldt Forskningscenteret for Funktionelle Lidelser (FFL) til STPS, og da SB anbefaler FL, gør han sig skyldig i meddelagtighed og anmeldes derfor. Det undrer mig, at SB, som bestyrelsesmedlem af WHO, ikke følger WHOs anbefalinger. WHO anerkender Myalgisk encephalomyelitis (ME) som en somatisk lidelse, diagnosekode G93.3.

WHO har ikke anerkendt FL, altså kan SB og SST ikke indlemme ME under FL.
Linket: ME foredrag v. Ola Saugstad viser en video fra et foredrag på Fanø ved den norske professor i pædiatri Ola Saugstad. Han fremhæver, at bl.a. USA og Holland har anerkendt ME som somatisk sygdom, og ikke som FL. Norge er ved at erkende dette, mens Danmark, som vanligt, halter håbløst bagud.
Vedhæftede mail (”øget kritik af PACE studiet”) beskriver Helle Rasmussens kritik af PACE-studiet og viser en arrogance fra SBs side, som ikke er fremmende for dialog.
SBs svar viser endvidere, at SST ikke er opdateret inden for den nyeste forskning på området, eller, at SST bevidst negligerer forskningsresultater.
Linket: HR svar til SST er Helle Rasmussens svar til SST, hvori hun uddyber sin kritik. Det er befordrende for syge mennesker at få en WHO anerkendt diagnose, og ikke en skraldespandsdiagnose som FL.
Det er ikke meningen, at SST skal desavouere WHO, det har SST ikke kompetencerne til. SST er heller ikke kompetent til at stille diagnosen ME, hvilket fremgår af SBs udmeldinger. SST bør få seriøse, uvildige internationale somatiske eksperter til at udarbejde en konsensus for ME til gavn for de danske patienter.

Ad 2. HPV vaccinerne SBs håndtering af HPV vaccinerne er også til fare for patientsikkerheden. SB bør vide, at HPV vaccinerne giver hundredfold flere bivirkninger end influenza- og børnevaccinationer.

SB skulle have standset HPV vaccinerne (som det skete i Japan (2013), da der blev rejst tvivl om vaccinernes lødighed), og have vurderet virkninger/bivirkninger samt krævet ugiftig adjuvans i vaccinerne før eventuelt genindførelse i Danmark. Ved sin handling har SB sat utallige unge kvinders liv og førlighed i fare. SST skal ikke tækkes industrien, forsikringsselskaberne og socialvæsenet, og skal derfor ophøre med at lave skandaler, der er et demokratisk oplyst land uværdigt.

En Googlesøgning på Sundhedsstyrelsens skandaler udløser 15.300 hits (i skrivende stund). SSTs opgave er at styrke og vejlede sundhedsvæsenet, således at befolkningens tillid til sundhedsvæsenet styrkes.


Denne anmeldelse lægges bredt ud på Facebook med opfordring til alle, der har oplevet uværdig behandling i sundhedsvæsenet i lignende sager, om at anmelde/klage til overlæge Charlotte Hjorth, mail: senord@sst.dk.

Venlig hilsen, Stig Gerdes

MINE KOMMENTARER:
Det er meget spændende at se, hvad der kommer ud af Stig Gerdes´ klage. Bare de nu tager ham alvorligt; for der er ingen tvivl om, at de har ”et horn i siden på ham”.

Klagepunkterne er meget relevante. Stig anvender ME som eksempelt på ”funktionelle lidelser”, fordi han har materiale der viser, at ME er en fysisk sygdom og ikke en psykiatrisk. Desuden nævner han HPV-vaccinen, som Sundhedsstyrelsen også mener, er uddebatteret, som eksempel, mens Nordic Cochrane stadig stiller spørgsmål ved den afsluttende undersøgelse, hvilket jeg refererede til her på siden den 9.8.2018.

Desværre har Sundhedsstyrelsen truffet deres beslutning om, at ”funktionelle lidelser” eksisterer. Deres begrundelse om, at Danmark har ret til at gøre noget andet, end WHO angiver, er en meget tynd kop the, som udelukkende tjener til at berettige det, de har gjort. Danmark ER og forbliver tilsluttet WHO, og derfor SKAL Danmark også følge WHO.

Jeg håber, Sundhedsstyrelsen en skønne dag ”bankes” på plads – enten fra udlandet eller fra danske somatiske læger, kiropraktorer og andre fagpersoner, der vælger at gøre oprør. Vi ved jo, at mange er utilfredse med ”funktionelle lidelser”.

Det synes helt igennem utroligt, at den øverste myndighed indenfor sundhed, vælger ”at sælge” en lang række WHO-anerkendte sygdomme til stanglakrids diagnose” fra  en uafsluttet forskningsprojekt uden afgørende evidens, hvilket du kan læse mere om i nyheden i går, den 9.9.2018.

.................................................................................

9.9.2018 - FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSER UDLEVERES I SPECIALE FRA SYDDANSK UNIVERSITET

I et speciale fra Syddansk Universitet udforsker Stine Veilgaard sammenhængen mellem forskningen i funktionelle somatiske symptomer og lidelser kendt under diagnosen Bodily Distress Syndrome, som stammer fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Aarhus, og hvad der kommunikeres ud til patienter, familiemedlemmer og folk med almen interesse i emnet.


Baggrunden for speciealet er undren over det nye begreb ”funktionelle lidelser”. Hun undrede sig bla. over, at man afskrev bivirkninger af HPV som årsag til de vaccinerede pigers symptomer samtidig med, at man anerkendte bivirkningerne som en funktionel lidelse, som er under lige så skarp kritik, og som ikke er anerkendt af WHO, men kritiseret for den mangelfulde evidens. 


Hun har valgt fem tekster som udtryk for kommunikationen om diagnosen og tre forskningsartikler om diagnosen Bodily Distress Syndrome og tre tekster om behandling af funktionel lidelse i sin analyse af forskningsmaterialet.


I forskningsartiklerne dominerer ord som tilsyneladende. I fem ud af seks konkluderes der på grundlag af usikre resultater, hvilket resulterer i et usikkert og forskningsmæssigt tvivlsomt materiale. Usikkerheden i forskningen afspejles ikke i det materiale, der kommunikerer diagnosen (pjecer, forskningsklinikkens hjemmeside, DSAM´s vejlening).


De forskere, der har gennemført resultaterne, er nemlig også de personer, der kommunikerer om diagnosen. Det gør magtforholdet til et vigtigt faktum.


Afhandlingen har vist, at der mangler sammenhæng mellem, hvad forskningen i funktionelle somatiske symptomer og sygdom udtrykt ved diagnosen Bodily Distress Syndrome viser, og hvad der kommunikeres ud om diagnosen.
Forskningsresultater er karakteriseret ved usikkerhed og tvivl, men kommunikationsmaterialet præsenteres som videnskabelige funderet, hvilket er i stærk kontrast til forskningen.


Af konklusionen fremgår bla, at resultaterne af forskningen ikke fremstår sikre. Fx i forhold til om diagnosen BDS er reel og i stand til at inkludere andre diagnoser, som fx fibromyalgi. De andre diagnoser står, som om de er underformer af funktionel lidelse. I kommunikationsmaterialet udvises der dog høj sikkerhed i forhold til, at sygdommen er reel. Det pointeres ved, at man i materialet fremhæver, at man kender både symptomer, årsager og en behandling. Men de udvalgte forskningsresultater præges af usikkerhed, der igen er præget af høj modalitet (forskningsklinikkens meninger) og manglende usikkerhed om det, der skrives. I materialet, der oplyser om BDS cementeres funktionel lidelse som en reel sygdom, som bakkes op vha. forskning. Det udfordres ikke, da det er forskerne selv, der laver de informerende tekster. Forskning og formidling yder således gensidig indflydelse på hinanden, hvilket er med til at opretholde et magtforhold. Virkeligheden konstrueres, men udfordres ikke.  


Fokus på specialet er kommunikation mere end evidens, hvorfor der ikke er set på, om forskningsresultater og metoder er samstemmende (altså forskningens kvalitet).

 

MINE KOMMENTARER:
Dette er, hvad vi er mange, der i årevis har sagt. Nu er det beskrevet i et speciale på over 100 sider med indgående analyse af teksten i både forskning og formidling af forskningen.

Når jeg læser det, bliver jeg igen mindet om, at det er uforståeligt, at Sundhedsstyrelsen har ”købt konceptet”, som i den grad er behæftet med tvivl og formodninger og derfor ikke burde kaldes videnskabeligt overhovedet. Dertil kommer, at forfatteren også skriver, at hun ikke har kigget på fx FFL´s metodevalg i deres forskningsprojekter. Måske kunne dette indikere, at hun mener, også det kunne være interessant at undersøge nærmere; for det klarer næppe heller en kritisk analyse? Det har mange i tidens løb i hvert fald påpeget. Forskningen har meget få deltagere. På mig virker mange af dem desuden konstruerede til lejligheden og komplet ligegyldige, fordi de omhandler noget, der i forvejen ser ud til at være besvaret.  

Om specialet får konsekvenser kan jeg dog ikke forestille mig. Det ville betyde, at Sundhedsstyrelsen er nødt til at trække deres støtte til FFL tilbage og indrømme, at de har taget fejl. Men i mindre omfang kan man håbe på, at mange læser det eller hører om det og tager afstand til ”funktionelle lidelser”.

Nu håber jeg blot, at en anden vil gennemgå selve forskningen intenst – og ikke kun ordvalget! Og så må vi se, hvad der sker.

Ifølge flere advokater er der en tendens til, at flere og flere læger mener, FFL´s forskning er relevant for netop deres praksis. Det drejer sig om læger, der fx har med whiplashskadede at gøre. Dette er en af de virkelig gode nyheder.
Stig Gerdes har anlagt sag mod både FFL og Sundhedsstyrelsen, og nogle må tage det alvorligt.
De mange historier fra patienter, der er blevet fejldiagnosticeret og fejlbehandlet med ”funktionel lidelse” gør forhåbentlig også indtryk.
Der arbejdes fra flere sider på at lave noget, der forhåbetlig også kan medvirke til, at hele konstruktionen falder sammen en skønne dag.

Hovmod står for fald! Det siger i hvert fald et gammelt ordsprog, og jeg tror på det.

..........................................................................

8.9 2018 - COCHRANE NORDIC OG COCHRANE INTERNATIONAL BEKRIGER HINANDEN I HPV-SPØRGSMÅL

Tre navngivne personer fra Cochrane Nordic, nemlig Peter Gøtzsche, Lars Jørgensen og Tom Jefferson, hænges nu offentligt ud, fordi de ifølge Cochrane International er kommet med ”uberettigede beskyldninger i en unøjagtig og sensationspræget rapport”.


Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, kalder det for ”alvorligt”, og Leif Vestergaard Pedersen, leder af Kræftens Bekæmpelse, taler om at det er ”løbet løbsk”.

 

Artiklen i Nordic Cochrane blev bragt i BMJ Evidence i slutningen af juli måned i år. De skriver, at en gennemgang af dokumentation fra Cochrane Collaboration i maj måned vedr. HPV-vaccinen er ”ukomplet og forudindtaget”.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse mener at Nordic Cochrane ikke er en upartisk, videnskabelig organisation, men en politisk aktør. Han kalder organisationen for ”en statsfinansieret kamporganisation”. Problemet skyldes, at Cochrane Nordic mangler klar ledelse. Ingen kan fortælle, hvem centrets direktør refererer til. ”Sundhedsministeriet mener, at centret refererer til Rigshospitalet, men det benægter Rigshospitalet. Hovedstaden siger også, at det ikke er dem”. Han mener, der er brug for en styrkelse af ledelsen af centret mhp at give centret ledelsesmæssig sparring.

Centrets kritik kan atter øge mistilliden til HPV-vaccinen og skabe usikkerhed i forhold til både effekt og bivirkninger, siger Søren Brostrøm.

Cochrane International har gennemgået forskning på området og klarlagt området. Der er ikke noget at komme efter; men Nordic Cochrane kritiserer, at de kun har taget halvdelen af de relevante studier med i deres analyse.


Søren Brostrøm siger også, at Cochrane Nordic ikke må lave en sådan fejl. Nogle lytter til dem, og der bør være tillid til centret både fagligt, pressemæssigt og hos befolkningen.


Ud over, at Nordic Cochrane kritierer, at halvdelen af de egnede studier er udeladt, kritiserer de også, at gennemgangen blev påvirket af ”afrapporterede bias og forudindtaget forsøgsdesign”.

De mener, at forfatterne af analysen burde ”gøre alt for at identificere alle forsøg og forsøgbegrænsninger”.

Til gengæld kritiserer Cochrane International Nordic Cochrane for deres evaluering. De har ikke udeladt næsten halvdelen af de egnede studier, men kun et lille antal undersøgelser, som ikke gjorde forskel på de vigtigste resultater. De mener, at det, de har lavet helt igennem er forsvarligt og finder, at Cochrane Nordic overvurderer i deres kritik.


Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1243:cochrane-international-i-aben-krig-med-cochrane-nordic&catid=2:uncategorised

 

MINE KOMMENTARER:
Så er der atter udbrudt krig på HPV-området. Denne gang mellem det internationale og det nordiske Cochrane Center. Cochrane er et uafhængigt, videnskabeligt netværk. Alene det, at det er uafhænigt, siger alt. For er det uafhængigt, bør enhver kritik af, hvad der foregår, også kunne tåle at blive gennemgået set på på ny; men krigen handler tilsyneladende ikke om videnskabelighed, men om at man internationalt har set sig gale på Nordic Cochrane, som ser ud til at være blevet den lille dreng i ”Kejserens nye klær´” eller ”klassens frække dren”, som siger sandheden, selv om den er meget ilde hørt.

Hvem, der har ret, aner jeg selvfølgelig ikke; men hvorfor går Søren Brostrøm og Leif Vestergaard mere op i, at Cochrane Nordic er politisk, end de går op i, om deres kritik er reel? Og hvorfor går de mere op i, hvem der er øverste leder af Cochrane Nordic end i videnskabelighed? Det synes bemærkelsesværdigt og vækker stof til eftertanke.

Det omfattende vaccinationsprogram med HPV er styret af Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, som også begge er ude med riven i forhold til Cochrane Nordic. De er naturligvis ikke indstillede på at bringe vaccinationsprogrammet i yderligere fare.

Noget tyder derfor på, at Cochrane Nordic måske skal ”bankes på plads” som så mange andre, der i tidens løb ikke ”makker ret” i forhold til de toneangivende læger i Danmark. Jeg er dybt bekymret for, at egeninteresser rækker langt længere end bekymringen for patienterne. Desværre. Men vi får se, hvor det hele ender.

Finder de en øverste ”leder” af Cochrane Nordic, er der nok ingen tvivl om, at de bliver banket på plads. De toneangivende har fået nok af Peter Gøtzsche og alle hans ubehagelige sandheder. Så han kunne blive den næste, der mister autorisationen, fordi han ikke retter ind!?

........................................................................................ 

 

7.9 2018 - DE TIDLIGST VACCINEREDE HPV-VACCINEREDE KVINDER ER UDEN KRÆFT EFTER 12 ÅR

Det var i 2017 12 år siden, at vaccinationsprogrammet med HPV skudstartede – fire år før alle andre fik muligheden.


Ingen af de dengang vaccinerede har fået kræft eller svære celleforandringer af de typer af hpv, som vaccinen beskytter imod. Mere end 2000 kvinder fra Danmark, Norge og Sverige er med i undersøgelsen. Kvinderne er blevet vaccineret ca. 4 år før alle andre.


Der er mere end 100 forskellige typer hpv. Vaccinen beskytter på hpv type 6, 11, 16 og 18.

16 og 18 forårsager livmoderhalskræft i 70 % af tilfældene. 6 og 11 forårsager 90 % af alle kønsvorter.

375 danske kvinder rammes af livmorderhalskræft hvert år. På verdensplan koster sygdommen ca. 300.000 liv årligt.


Kilde: http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9956272/de-foerste-hpvvaccinerede-kvinder-er-kraeftfri-12-aar-senere/

MINE KOMMENTARER:
Ingen har fået kræft eller celleforandringer af de typer hpv, som vaccinen beskytter imod. Det vil sige, at blandt de ca. 30 %, der får cancer pga. andre typer, må der stadig være nogle, der udvikler kræft. Dette fremgår dog ikke af artiklen, som stammer fra Kræftens Bekæmpelse, som måske heller ikke er helt uvildig i denne sammenhæng. De er formentlig ikke interesserede i at få frem, hvor mange der stadig får livmoderhalskræft; men når vaccinationsprogrammet er fuldt ud implementeret, vil de 30 % af 375 kvinder, der får kræftformer, der ikke er omfattet af vaccinen, stadig dø. Det svarer til ca. 125 kvinder. Det reelle tal for, hvor mange der undgår at dø er altså 250 kvinder årligt. Det er naturligvis mange.

Det er dog sådan, at man hele tiden skal veje virkninger og bivirkninger op imod hinanden. Så længe vi ikke ved, hvor mange der får alvorlige bivirkninger af vaccinen, er det svært at tage stilling til, om en hel befolkning af kvinder – og på sigt også drenge - bør vaccineres for at redde 250 kvinders liv, hvis lige så mange eller måske mange flere unge kvinders liv bliver et liv med svære handicaps pga. vaccinationen.
At folk undgår kønsvorter er fint; men dem dør man jo ikke af.

Lad os se, hvor det ender. 


...........................................................................

6.9 2018 - 170.000 DANSKERE FÅR OPIOIDER

Tallet af mennesker, der får morfin er nu for nedadgående.
Mange har fået og får præparater, de kun bør få i kort tid, nemlig de korttidsvirkende opioider, som kun bør gives midlertidigt. Måske skyldes det, at det er præparater, som lægerne er vant til at bruge.

Jette Højsted, Carsten Juul Jørgensen og Malene Øhrberg Krag. 
Principperne for cancerpatienter blev overført til de kroniske smertepatienter. Dengang så man ikke rigtig afhængighed. Hvis man behandles for smerter, bliver man ikke afhængig. Det sagde medical-firmaer og store ”de store pinger” – velansete forskere og smertelæger. De viste sig senere at være betalt af industrien. 

Carsten Juul Jørgensen mener, at det er noget lægerne har lært gennem markedsføring. Gennem direkte annoncering, på efteruddannelse, gennem finansiering fra patientforeninger, gennem at købe sig indflydelse på dem, der laver retningslinjer for behandling af smerter.
Danmark lægemiddelgodkendende instanser har ikke været opmærksomme nok.

Lægemiddelstyrelsen ønskede ikke at deltage.
Sundhedsstyrelsen har en stor opgave mhp. opfølgning og oprydning. At give lægerne vaner på grundlag af forkerte oplysninger er ikke i orden. I dag kræver man andre studier, når nye lægemidler godkendes.

Et nyt præparat er igen blevet godkendt under ”falske” påstande om, at det sjældent er vanedannende. Begrundelsen var dog meget tynd ifølge Cochrane.

Tapentadol hedder det.
Læger bliver orienteret via brochurer, men også via opslagsværker. Også tramadol blev slået op som ikke-vanedannende.

Der er mange udfordringer fremover.
Når patienten får et afhængighedsproblem har man et dobbelt problem.
Patienter ønsker den nemme løsning for at få smertelindring. Frem for fx at skulle træne for at få det bedre.

Generelt arbejdes meget med at få udbredt viden om, at man i første omgang ikke skal anvende opioider til patienter med kroniske smerter i første omgang, men andet som træning, kurser i håndtering af smerter og lignende.

Der skal en kulturændring i befolkningen til.
Smertebehandling er ikke nødvendigvis behandling med opioider.

At Sundhedsstyrelsen gennem gode retningslinjer er med til at ændre indstilling er godt; men det er også nødvendigt, at medicinalindustrien stoppes i ulovlig markedsføring. Både Novo og Nordic har været involveret i sager af den karakter for nylig. Det gør, at befolkningen bliver opmærksom på, at man ikke kan stole på alt, hvad der kommer fra den retning.


Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=-4zARP_Or6k&feature=share&app=desktop

MINE KOMMENTARER:
Her kommer sandheden om medicinering af smertepatienter endelig frem.
Læger ordinerer noget, de i forvejen kender. Læger fyldes med usandheder fra både andre læger, ”pinger”, og fra medicinalfirmaer. Læger er gennemgående for infiltereret af medicinafirmaer. Lægemiddelstyrelsen har sovet i timen. Det samme gør sig gældende for Sundhedsstyrelsen.
Lægemidler godkendes på forkerte grundlag.

Kan det blive værre? Ja, det kan det faktisk godt; for mens alle de implicerede ikke berøres personligt af det, går det nu i den grad ud over patienterne. Det er dem, der atter betaler prisen for andres fejl, fejlvurderinger, personlige interesser, slendrian etc. Det er en skandale.

Pludselig opdager lægerne efter i mange år at have ordineret Tramadol i store mængder, at stoffet er vanedannende. Da det oftest er blevet anvendt som ikke langtidvirkende, er det klart, at mange er blevet gjort til narkomaner af det. Igen er det patienterne, der må betale prisen; for i årevis ser det ud til, at der ikke har været forsket ret meget i nye lægemidler til kroniske smertepatienter. Ellers ville man i dag have stået med nogle andre præparater, som er virksomme uden at give afhængighed. Eller man havde for længst godkendt cannabis, som jo alligevel anvendes af rigtig mange mennesker. Lægerne er også i denne sammenhæng de første til at sige nej.

Først skaber de enorme problemer for patienterne, som de burde råd bod på ved at forsøge at løse dem og samarbejde, men i stedet modarbejder de. Og igen står patienterne med håret i postkassen.

Og ikke nok med det, nu må patienter heller ikke længer få morfin, som for manges vedkommende er det eneste præparat, der er virksomt, fordi der ikke findes præparater mellem håndkøbspræparater og morfin, idet gigtpræparaterne heller ikke er egnet til langtidbrug, fordi de har volsdomme bivirkninger som mave- og hjerneblødninger.

Naturligvis kan der være en gruppe patienter, der aldrig burde have haft opioider, fordi de i stedet kunne have gavn af at træne; men det er jo let sagt; for måske er opioider en forudsætning for, at de kan træne. Det er nok desværre ikke så sort hvidt, som nogle læger nu mener. Patienter flest ønsker jo udelukkende smertestillende midler for at kunne have et liv. At sige, at de ikke har ret til hverken et vist funktionsniveua eller en vis livskvalitet, er fuldstændig vanvittigt.

Kan lægerne ikke selv finde ud af, at de skal bruge langtidsvirkende præparater til kroniske smertepatienter, må Sundhedsstyrelsen sætte ind der. I stedet for, at man nu siger til patienterne, at læger og myndigheder desværre har sovet i timen og ikke har kunnet administrer morfin, så nu kan patienterne ikke længere få det.
Det gør mig både sur og vred. 

.....................................................................


5.9 2018 - SUNDHEDSSTYRELSEN HAR BESVARET LISELOTT BLIXT´S SPØRGSMÅL OM WHIPLASH

På baggrund af hvidbogen har Liselott Blixt stillet spørgsmål til Sundhedsministeren, som har sendt spørgsmålet videre til besvarelse i Sundhedsstyrelsen.
Spørgsmålet lyder: ”Hvad er ministerens holdning til, at man inddrager whipslash diagnosen under funktionelle lidelser, i forhold til at whipslash umiddelbart fremkommer efter en reel skade/uheld”?

Sundhedsstyrelsen belærer hende i deres svar først om, at spørgsmålet indeholder en fejlagtig præmis, nemlig at fællesbetegnelsen funktionelle lidelser, dækker over tilstand, der udelukkende har en ikke biologisk årsag.
Dernæst følger en lang forklaring om, hvad funktionel lidelse er, og hvad akut whiplash dækker over.

Når de kommer til kronisk whiplash siger de dog:”Her findes ikke entydige diagnostiske kriterier for syndromet og tilstanden kan ikke påvises ved radiologiske undersøgelser”. Desuden skriver de også: ”Selv om traumet mod nakken kronologisk ligger forud for udvikling af symptomerne, er sammenhængen mellem traumet og symptomerne ikke klar. Langt de fleste mennesker udsat for et whiplash udvikler ikke langvarige symptomer og endvidere er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem traumets omfang og graden af langvarige symptomer. Dertil skal bemærkes, at en række fysiske, sociale og psykologiske faktorer kan være disponerende for udvikling og fastholdelde af symptomer ved kronisk piskesmældssyndrom, ligesom det ses ved andre kroniske smertesyndromer. På den baggrund finder Sundhedsstyrelsen, at vores anbefalinger ift mennesker med funktionelle lidelser og vores anbefalinger ift sundhedsvæsenets organisering af udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering af disse mennesker også kan være anvendelige ift mennesker, der er præget af symptomer, der kan klassificeres ved diagnosen whiplash”.

Kilder: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SUU/spm/1230/1925995.pdf og https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/spm/1230/svar/1508116/1934025.pdf

MINE KOMMENTARER:

Først og fremmest synes jeg, at belæringen om, at funktionelle lidelser dækker over tilstande, der udelukkende har ikke biologiske årsager, er paradoksal. Både Per Fink og Sundhedsstyrelsen har i årevis slået på tromme for, at de såkaldte ”funktionelle lidelser” er psykiske lidelser. Med anbefalingerne er det blevet lidelser, der ligger i grænselandet mellem psyke og soma. Formentig fordi patienterne ikke har købt konceptet med de psykiske sygdomme. At de nu ligger i grænselandet gør det absolut ikke bedre; for det betyder, at patienterne ikke hører til noget sted!

Mht. whiplash er Sundhedsstyrelsen fuldstændig vildfarne. De har tilsynelande ikke læst nogle af de mange forskningsprojekter, der beskriver den ene fysiske skade efter den anden hos whiplashskadede. Det er og bliver uforståeligt, at Danmarks øverste sundhedsmyndighed ikke lader den mindste dør stå på klem i forhold til, at de mange whiplashskadede rent faktisk kan have skader, der vedligeholdes pga. manglende behandling, fordi det endnu ikke er muligt at se skaderne. Det er flot, at de skriver, at undersøgelser ikke viser noget så længe de undlader at tillade og satse på såkaldte funktionelle undersøgelser i Danmark. Det er et bevidst fravalg, mens psykiatriseringen er et bevidst tilvalg. Men ud fra hvilke kriterier? Det vil jeg endog meget gerne vide.

Når underskriftindsamlingen overrækkes på et foretræde for Sundhedsudvalget her i efteråret, vil politikerne også kunne se, hvor mange mennesker der er blevet fejlbehandlet i sundhedssystemet pga. ”funktionel lidelse”. Vi taler om tusinder af patienter.

Nu, hvor valget står for døren, er tiden måske inde til, at nogle for alvor vælger at høre efter, hvad der bliver sagt fra vælgernes side. Specielt, fordi vi nu har over 10.000 underskrifter og talrige kommentarer om fejldiagnosticering og fejlbehandlinger.


............................................................................

4.9 2018 - REAKTIONER PÅ UDSENDELSE AF HVIDBOGEN

Indtil videre er der kommet flere reaktioner på udsendelse af hvidbogen. Ting tager tid, og den blev sendt ud den 5.7 2018 på et tidspunkt, hvor folk var på ferie; men vi glæder os over hver eneste tilbagemelding.

Første reaktion kom fra Dansk Sygeplejeråd, som gerne vil viderebringe hvidbogen til relevante faglige konsulenter. Det betragter vi som en stor cadeau, da Dansk Sygeplejeråd ellers er meget kritiske i forhold til alt skriftligt materiale. Kan det bringes i anvendelse i den forbindelse, er meget allerede vundet.  

Der er også kommet en reaktion fra en socialpædagog, som kalder materialet for meget velbearbejdet. Hun vil anvende den i sit arbejde med børn og finder det dybt besnærende, at syge mennesker får ”funktionel lidelse”. Hun vil specielt anvende hvidbogen i forhold til børn.

Desuden har Dansk Selskab for Manual Medicin, DSMM reageret og siger, at de absolut tager whiplash skader alvorligt. ”Det er vores erfaring, at manuel behandling kan gøre en forskel for patienten og at billeddiagnostiske undersøgelser sjældent har en afgørende betydning i behandlingen”, skrev de forleden. (Her vil jeg lige tilføje, at jeg er enig i, at nuværende billeddiagnostik sjældent kan have afgørende betydning, da den kun sjældent viser noget. Noget andet kunne være funktionelle skanninger og måske også DMX, hvilket vil vise sig, når der foreligger mere forskning).

Liselotte Blixt, formand for Sundheds- og Ældreudvalget har på baggrund af hvidbogen atter stillet spørgsmål til Sundhedsministeren angående whiplash og ”funktionelle lidelser”. Hun finder det ulogisk, at skader efter whiplash er med under ”funktionelle lidelser”. Jeg ser frem til at se svaret. Spørgsmålet har ministeren naturligvis videresendt til Sundhedsstyrelsen til besvarelse.
Svaret er lige kommet. Jeg skriver mere om det i morgen.

Et medlem af regionsrådet i Region Nordjylland, Erik Høgh-Sørensen skrev i går, at han gerne vil vide, hvordan de kan hjælpe foreningen. Budgetforhandlingerne står for døren. Han vil gerne vide, om der er særlige forhold, der i forbindelse med piskesmæld gør sig særligt gældende i Norjylland, positivt eller negativt. (Det er rigtig dejligt, at han viser interesse for sagen). 


Under alle omstændigheder, er hvidbogen nået meget bredt ud, og Rom blev ikke bygget på én dag, ligesom det omfattende materiale kræver tid at få kigget på. Så vi håber på langt flere reaktioner på sigt. 


..............................................................................

 

3.9 2018 - POLITISK AKTIVE BORGERE PÅ OVERFØRSELSINDKOMST REGISTRERES

En kontanthjælpsmodtager i København har fået et brev fra sit jobcenter, som ønskede indsigt i hans fritidsinteresser. Han har beskæftiget sig med lovgivning på beskæftigelsesområdet og råbt højt på sociale medier.

Han blev ligeledes spurgt ham, om han har talt med sin læge om sovemedicin, fordi han sover så lidt om natten.
Han har været politisk aktiv i sin seng. Han ligger mest ned, fordi det er nødvendigt.

Jobcentret forstår ikke, at det koster ham flere dage i sengen, når han har været ude i få timer. De vil ikke anerkende, at han har slidgigt. Han skal rette ind og makke ret.


At være aktiv er for ham selv et tegn på, at han ikke har givet op, selv om han har mange lortedage, som han kalder det. Hvis han ikke havde noget at tage sig til, ville han blive psykisk syg.


Han har ikke ”funktionel lidelse”, siger han. Det er ikke en anerkendt diagnose; men den er blevet meget udbredt på jobcentrene. ”De har ansat folk til at stille den slags diagnoser”. Mindfulness og kurser i rundkreds på yogamåtter og lykkepiller og andre kemikalier fyldes på folk. Uden effekt.


Om man så klager til 100 instanser, får man aldrig ret, siger han.

Tusinder af borgere over hele landet demonstrerer, og det må være udtryk for, at der er noget helt galt.

Jobcentret har bedt om en redegørelse for hans politiske aktiviteter. Det bør ikke have betydning for en borgers sag, om borgeren er aktiv i en politisk forening eller ej.

Kilde: https://www.bt.dk/blogs/kim-er-syg-og-paa-kontanthjaelp-ja-jeg-brokker-mig-men-det-her-rager-altsaa-ikke

MINE KOMMENTARER:
Jobcentrene har for længst overskredet folks personlige grænser. Selv om de ikke må overskride grænserne ind til hans hjem, har de tilsyneladende ingen skrupler over at overskride hans personlige grænser på anden vis.

At han er politisk aktiv fremfor at gå til grunde, fordi han ikke har noget at lave, skulle de i stedet være glade for. Det kan de dog ikke være, fordi hans aktiviteter er rettet imod dem; men det har han vel lige så meget ret til som til at være politisk aktiv på andre fronter. Det bør aldrig gå ud over deres vurdering af hans sag.

............................................................................
 

2.9 2018 - KUN SAMMENHÆNG MELLEM BIVIRKNINGER AF HPV OG ÉN UD AF 46 AUTOIMMUNE NEUROLOGISKE SYGDOMME

Flere studier har afvist mistankerne om bivirkninger af vaccinen. Et stort dansk-svensk studie viser, at der heller ikke er sammenhæng mellem vaccinen og 45 sygdomme hos voksne kvinder. Det er usandsynligt, at der er sammenhæng; men helt skråsikre er de dog ikke.

De har dog ikke kunnet observere en sammenhæng.

De autoimmune sygdommer er fx sukkersyge og leddegigt. De neuroligiske er fx epilepsi og lammelser. En sammenhæng er afkræftet for 44 sygdommes vedkommende; men for én sygdom, nemlig coliaki er der opdaget en overhyppighed. Cøliaki er overfølsomhed overfor gluten. Her kan de ikke afvise, at der er en sammenhæng. Der mangler dog yderligere forskning.


Karsten Viborg, der er formand for Landsforeningen for hpv-bivirkningsramte mener dog, at man fisker for at kunne bevise vaccinens uskyld. Antallet af undersøgte sygdomme er dog begrænset, siger han. Desuden er det voksne kvinder, der er blevet undersøgt.


Kilde: http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9958139/alvorlige-bivirkninger-udebliver-hos-voksne-med-hpvvaccine/

 

MINE KOMMENTARER:
Noget tyder på, at formanden for Landsforeningen ikke er imponeret over denne forskning. Han kalder forskningen for ”at fiske”.

Selv ser jeg frem til, at Peter Gøtzsches bebudede nye Cochrane review, som inkluderer talrige nye undersøgelser, offentliggøres. Så får vi se, hvad det viser.

Intet er endnu hverken af- eller bekræftet, når der tales om HPV.

 

................................................................................

1.9 2018 - NY TITEL FOR OG NY FORSKNING VEDR. "FUNKTIONEL LIDELSE”

Forskningsklinikken har i nedenstående forskning benævnt BDS for "multiple functional somatic syndrome", med forkortelsen FFS og forsøger måske at overbevise om, at det er det samme som hans BDS-diagnose. Artiklen er offentliggjort i Cambridge University Press.


Ny forskning fra Forskningsklinikken, ”Acceptance and Commitment Group Therapi for patients with multiple functional somatic syndromes: a three-armed trial comparing ACTin a brief and extended version with enhanced care” viser, at AC-behandlinger er bedre end almindelig behandling, fx behandling hos egen læge.


180 patienter deltog. 60 fik kortevarende ACT-behandling, 59 fik forlænget ACT. Resten var kontrolpersoner.


Resultaterne er sparsomme. Patienterne oplever, at de har fået det bedre, men måles der på deres oplevelser, understøttes de ikke af målingerne.


Kilde: https://www.cambridge.org/core/journals/psychological-medicine/article/acceptance-and-commitment-group-therapy-for-patients-with-multiple-functional-somatic-syndromes-a-threearmed-trial-comparing-act-in-a-brief-and-extended-version-with-enhanced-care/C44FAF5E8CDFBFAA931F35D57853FD77


MINE KOMMENTARER:
Sundhedsstyrelsen forsøger at finde en anden benævnelse for BDS. Måske bliver FFS, som Forskningsklinikken nu selv er begyndt at kalde "funktionelle lidelser" for det næste. Jeg ved, at FFS ikke er en anerkendt diagnose i andre diagnoseklassifikationssystemer end WHO´s ICD-10.

Endnu et forskningsresultat, som langt fra er overbevisende er offentliggjort i sommeren 2018.

Gad vide, om det nogensinde vil lykkes for dem at skabe noget, der viser, at deres omfattende forskning overhovedet har en berettigelse? Det virker aldrig overbevisende. Resultaterne er sparsomme. Den behandling, de undersøger virker måske, måske ikke. Der mangler som regel altid mere forskning. Der er meget få personer med i deres forskning. Etc. Derfor er det stadig et meget stort spørgsmål, hvordan Sundhedsstyrelsen kan tage det så alvorligt, at de nu anerkender BDS som en diagnose, man godt må bruge i Danmark.  

...........................................................................


31.8 2018 - SMERTELÆGE GÅR IND FOR PSYKOSOCIAL SMERTEBEHANDLING


Smertelæge Gitte Handberg fra Smertecenter Syd udtaler, at det ikke er nemt at få at vide, at smerter ikke kan lindres, og at man skal leve med dem resten af livet. Derfor skal der gøres en indsats overfor de patienter, der har kroniske smerter. Smertecentrene skal arbejde med flere metoder, og medicin skal ikke være involveret.


”Behandlingsformålet skal være en bedre livskvalitet, bedre trivsel og mere overskud i hverdagen. Hun har oplevet flere solstrålehistorier vha. psykosocial smertebehandling, som har vist sig meget givende.


Hun håber, at regeringens og DF´s politiske plan med at afdække smerteproblematikken vil ende ud i redcucering af medicinsk behandling, som erstattes af psykosocial smertebehandling.


Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/smertelaege-patienter-skal-laere-leve-med-smerter

MINE KOMMENTARER:
Jeg må indrømme, at jeg bliver så træt, når jeg læser lægers mening. De lider ikke selv af kroniske smerter og udtalet sig alligevel så kategorisk om, hvad man bør og ikke bør kunne tåle. Det er dejligt, at hun har oplevet solstrålehistorier; men er de almengyldige i forhold til samtlige smertepatienter, eller er det blot nogle få stykker?

Kan man som kronisk smerteramt undvære smertestillende, skal man selvfølgelig ikke have det; men der vil altid være nogle, der har brug for andet end psykosocial smertebehandling. Det kan hun ikke ændre på. Det ligner til forveksling Per Finks ideer om, at fysiske skader og sygdomme kan helbredes ad psykisk vej. Jeg ved, at smertelægen går ind for ”funktionelle lidelser”, så mon ikke det er forklaringen. Heldigvis er det ikke alle smertelæger, der har en så firkantet holdning.

Jeg håber, at man på sigt finder nogle meget mere virksomme og langt mindre bivirkningsprægede præparater. Fx naturpræparater. Cannabis kan være en mulighed for nogle. Men så længe læger er så skeptiske overfor alt, der ikke er kemisk, er der lang vej at gå, før man når dertil.

..................................................................................
 

30.8 2018 - OVERLÆGE PÅ SMERTECENTER SYD MENER, AT PATIENTER SKAL LÆRE AT LEVE MED SMERTER

Specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg ved Smertecenter Syd mener, at kroniske smertepatienter skal lære at leve med deres smerter.
En politisk plan tager fat i problemet.

Medicinsk smertebehandling hjælper ikke kroniske smertepatienter. Derfor må de tilpasse deres hverdag og acceptere livsvilkårene, mener smertelægen.

”Befolkningen og behandlere har en forventning om, at patienter kan helbredes for mere, end de rent faktisk kan. Og i forsøget på at lindre patienterne resulterer det i, at vi får lavet nogle for hidsige medicineringsprojekter”.

Regering og Dansk Folkeparti har afsat 14 mio. kr over fire år mhp. at afdække problematikken. Et af fokuspunkterne bliver, at færre patienter får morfin.

Medicinen har ingen effekt efter 10 år.

Derfor skal både befolkning og behandlere informeres. Læger skal have en mere håndfast uddannelse i smertebehandling med fokus på, at smerter ikke kan behandles væk.


Smerterne forsvinder ikke. Det skal både patienter og behandlere acceptere.

850.000 danskere lider af kroniske smerter.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/smertelaege-patienter-skal-laere-leve-med-smerter


MINE KOMMENTARER:

Det er fint, at kroniske smerter sættes på dagsordenen politisk set; men at tro, at 14 mio. kr rækker på et område, der i den grad har været forsømt i årevis, er utopi.

Det er ligeledes utopi at tro, at alle patienter med kroniske smerter ikke kan have brug for smertestillende medicin. Ingen kroniske smerteramt er nogensinde smertefri, og ingen kronsik smerteramt med erfaring med smerter forventer, at alle smerter kan fjernes. Men man kan kræve at have et liv. Og det kan for nogle være vanskeligt uden en medicinsk behandling. Mange smertepatienter kan få et bedre funktionsniveau og en bedre livskvalitet vha. en eller anden form for smertestillende medicin.

Problemet er, at området ikke har haft lægernes bevågenhed, og at der derfor mangler smertestillende midler, som virker bedre end håndkøbsmedicin og ikke er så stærke som morfinpræparater. Der er ikke gjort det helt store heller for at finde nye midler, som ikke er så giftige eller afhængighedsskabende. Derfor synes jeg, det er en meget arrogant holdning, som denne læge lægger for dagen.
Kun et menneske, der ikke selv har prøvet at leve med kroniske smerter, og som har prøvet alt det, der tilbydes i dag og alligevel har ulidelige smerter forstår, hvad det drejer sig om.

Det er totalt uforståeligt, at en læge udtaler sig så kategorisk. Hun har aflagt ed på, at hun ikke kun vil ikke blot helbrede, men også lindre lidelse, når helbredelse ikke er muligt.
Hvad der kræves for at lindre lidelse hos kroniske smertepatienter er meget forskelligt; men at tro, at alle kan undvære medicin, virker særdeles arrogant. 

...................................................................


29.8 2018 - CAND.MAG. LISBEHT RIISAGER SKRIVER, AT SYGE SKAL BEHANDLES I SUNDHEDSVÆSENET – IKKE PÅ JOBCENTRENE


Hun kalder det for ”en ideologisk begrundet systemfejl”, at dokumenteret syge mennesker med nedsat funktionsevne, får forsøgelsessagen behandlet i jobcentret.


Arbejdsevnen hos svært syge borgere forsøges udviklet, selv om restfunktionen er hypotetisk og helbredstilstanden forværres.


”Det er nedbrydende for svært syge borgere at gennemgå beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, der trodser lægelige vurderinger om, at for eksempel et ressourceforløb er kontraproduktivt og kan være helbredsskadeligt” beskriver to arbejdsmedicinske overlæger i Ugeskrift for Læger tilbage i 2015.


De praktiserende lægers faglige skøn ignoreres med risiko for nedsat patientsikkerhed. I stedet behandles syge borgeres med svært nedsat funktionsevne i kommunale jobcentre.


Beskæftigelsessystemet modarbejder sundhedssystemet.

Derfor borgerforslaget ”Syge skal ud af beskæftigelsespolitiken”:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00638   


Læs hele Lisbeth Riisager Henriksens artikel her:

https://www.information.dk/debat/2018/08/syge-behandles-sundhedsvaesenet-paa-jobcenteret

 

MINE KOMMENTARER:
I forbindelse med nylige artikler om ”funktionelle lidelser” konkluderede jeg ud fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at mennesker med sådanne lidelser først og fremmest skal behandles i det kommunale system, som er nævnt først i forbindelse med behandling.

Det virker fuldstændig forkert; men det giver mening i forhold til Lisbeth Riisager Henriksens artikel ovenfor. Det er kommunerne, der bestemmer. Beskæftigelsessystemet i forhold til svært syge borgere modarbejder således sundhedssystemet og altså nu også med Sundhedsstyrelsens accept, jvnf. styrelsens anbefalinger om funktionelle lidelser. Sundhedsstyrelsen anerkender ikke blot ikke-godkendte forskningsdiagnoser, de anerkender også, at det ikke længere primært er sundhedssystemet, men beskæftigelsessystemet, der tager sig af vurderingen af denne store patientgruppe.

Læger får deres vurderinger af de syge borgere underkendt med den begrundelse, at om man kan arbejde eller ej ikke afhænger af helbred eller diagnoser, men om arbejdsevne. Selvfølgelig gør det det. Det hænger naturligvis sammen, og vurderer lægen, at patientens helbred er så dårlig, at en udnyttelse af en hypotetisk restarbejdsevne vil skade yderligere, bør kommunerne ikke gå ind og overroule. Kun raske mennesker med kroner og ører i øjnene er i stand til at bilde sig selv ind, at de er bedre til at vurdere, hvad borgeren kan end lægen.


Mange sagsbehandlere har kun 6 ugers uddannelse; men måske er det netop derfor. De ikke ved, hvad de ikke ved, og det er noget af det farligste overhovedet. De har tidligere arbejdet som postbude, skraldemænd, ekspedienter eller andet. På 6 uger lærer de at vurdere, om et meget sygt menneske er i stand til at arbejde eller ej. Hvis ikke det er fuldstændig hen i vejret, ved jeg ikke længere, hvad der er fuldstændig hen i vejret! Det har oven i købet den meget uheldige konsekvens, at de fleste bliver mere syge af den behandling, de således udsættes for! Det er uhørt. Aldrig har forråelsen været stærkere i Danmark.  

 

..........................................................................


28.8 2018 - MEDICINSK CANNABIS: EN KAMP MELLEM VIDENSKAB OG FOLKET

Fronterne er trukket op her et halvt år efter forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft. Læger og forskere advarer. Sundhedsministeren siger, at videnskaben halter bagud i forhold til befolkningen. Hun bakker op om forsøgsordningen, og hun er ved at miste tålmodigheden med lægerne.

Hendes udtalelse vækker bekymring hos Lægeforeningens Lægemiddeludvalg som finder det mærkeligt, at sundhedsministeren står i spidsen for en bevægelse, der ikke tror på autoriteter.

Også Dansk Selskab for Almen Medicin ser udtalelsen som et udtryk for, at politikere sår tvivl om videnskaben.

Kilde: https://www.information.dk/indland/2018/08/debatten-medicinsk-cannabis-kamp-mellem-videnskaben-folket

MINE KOMMENTARER:
Jeg synes ikke, at Ellen Trane Nørby sår tvivl om autoriteter. Jeg synes, hun er modig og udtaler sig på folkets vegne. Folk flest forstår nemlig ikke, at lægerne har så meget imod medicins cannabis. Lægerne har allerede haft rig mulighed for at samle evidens på området; men det er bare ikke sket. De har ladet stå til, selv om forsøgsordningen har været annonceret i flere år, før den trådte i kraft. Ingen læger har taget initiativ til at gøre noget ved det. Det er bare ikke godt nok, og jeg oplever, at det er det, hun forsøger at sige. At lægerne bliver fornærmede og tolker det som om, hun ikke stoler på deres autoritet, er helt for egen regning. De kunne jo – i stedet for at være ”tøsefornærmede” – for længst have besluttet sig for at samarbejde fremfor at modarbejde forsøget. Respekt for sundhedsministeren!

.....................................................................................

27.8 2018 - MODERAT TIL SVÆR FUNKTIONEL LIDELSE
I går skrev jeg om let til moderat ”funktionel lidelse”. Sundhedsstyrelsen skriver også om moderat til svær funktionel lidelse på deres hjemmeside. Det følger her:

”Hos patienter, hvor moderat-svær funktionel lidelse mistænkes, bør der være mulighed for at henvise til en specialiseret, helhedsorienteret og tværfaglig undersøgelse af patientens symptomer.


Patienter med svære funktionelle lidelser bør tilbyde en specialiseret og videnskabeligt dokumenteret behandling med inddragelse af alle relevante lægefaglige specialer (fx intern medicinske specialer, almen medicin, social medicin, psykiatri, neurologi), psykologer og fysioterapeuter samt relevante sundheds- og socialfaglige kompetencer.


I hver region bør der, afhængig af befolkningsgrundlaget, være et eller flere af sådanne specialiserede tværfaglige teams, som enten kan være deciderede specialafdelinger for funktionelle lidelser, murstensløse centre eller en kombination heraf. De specialiserede teams bør være lægeligt ledet og være forankret i somatisk sygehusafdelinger”.


Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger


MINE KOMMENTARER:
Det er tankevækkende, at de mo
derat syge nævnes både i forbindelse med de lette og de svære tilfælde. Hvor hører de da hjemme? Ingen af stederne? Vil det være en gruppe, man fremover risikerer at tage helt på gulvet? Det kan jeg desværre sagtens forestille mig. De vil kunne behandles som lette tilfælde, hvis lægen ikke er ekstra opmærksom! Er lægen i tvivl undersøges og behandles de således alene i lægepraksis og udenfor sygehussektoren, selv om de er ret så syge.

Det er kun de svære tilfælde, der kan få specialiseret og videnskabeligt dokumenteret behandling med inddragelse af alle relevante lægefaglige specialer. Lad os se på, hvad det kan betyde
? Videnskabeligt dokumenteret behandling er højst sandsynligt behandling, der er dokumenteret af Forkningsklinikken for Funktionelle Lidelser. Vi ved alle, at de ikke medtager biomedicinsk forskning, så derfor vi lige vidt med disse anbefalinger. De gavner ingen. Tvært imod.

De specialer, der nævnes, lægger desværre også
hovedsageligt op til en yderligere psykiatrisering. Manglen på somatiske specialer er himmelråbende? De medicinske specialer er specialer som anæsthesiologi, arbejdsmedicin, hudsygdomme, radiologi, gynækologi og endokrinologi. Hvor er fx reumatologer, ortopædkirurger og neurokirurger, som mange whiplashskadede kan have brug for? Kun neurologer nævnes, og dem ved vi alle går ind for ”funktionelle lidelser”. De var det første speciale, der lavede egne retningslinjer for undersøgelse og behandling af patienter med ”funktionelle lidelser”.

FFL mener, at 300.000 mennesker har ”funktionel lidelse”; men i og med at kun 5 % betragtes som svært syge svarer det til 7.500 mennesker. Dvs. at man langt fra kan regne med ”specialiseret” behandling, hvis man bliver invalideret af en eller anden sygdom, der i dag betragtes som FL. Vi ved jo også, at ca. 1500 invalideres ÅRLIGT af whiplash, og at whiplash ikke forsvinder. Efter fem år er der 7.500 whiplashskadede. Efter ti år 15.000; men hvor mange af dem får hjælp? Dertil kommer patienter med de op imod 30 andre sygdomme!

Nu er hjælpen dog formentlig heller ikke bevendt til meget andet end at lære at leve med lidelsen, så måske kan det være ligegyldigt; men det fortæller i al tydelighed, at kun et fåtal vil få specialiseret behandling.
Murstensløse centre lyder desuden meget fluffy og koster uden tvivl bunker af kroner at sammensætte, ligesom et samarbejde må være vanskeligt at etablere, hvis det foregår i et ad hoc udvalg. Der ser desuden ud som om, de murstensløse centre udelukkende er et alternativ til deciderede afdelinger for patienter med ”funktionelle lidelser”, som fx FFL. Selv om de skriver, at det skal være somatisk forankret, sker det formentlig udelukkende af hensyn til evt. kritiske røster, som forhåbentlig vil sige, at somatikken mangler i forslaget! Det skulle ikke undre mig.

Det hele er så
gennemsyret af FFL og deres forskning, at det halve kunne være nok. Og står det til troende, er fremtiden for de mange patienter, der risikerer en sådan "diagnose", langt fra gylden! Tvært imod.

.................................................................................. 

26.8 2018 - ”FUNKTIONEL LIDELSE” I LET TILMODERAT GRAD

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man læse om let til moderat funktionel lidelse. Der står følgende:


”Ved lette til moderate tilfælde af funktionelle lidelser kan undersøgelse og behandling ofte varetages hos egen læge, som kan inddrage øvrige praktiserende speciallæger og sundhedsfagligheder, såsom fysioterapeut og psykolog og evt. sygehusafdleinger efter behov.


Det anbefales, at lægen i almen praksis undersøger patienten ud fra en bio-psyko-social tilgang.  Fokus skal være på at afdække symptomer, funktionsnedsættelser og evt. anden sygdom, hvortil der findes et behandlingstilbud. Der skal foretages undersøgelser, som lægen vurderer relevant, men der skal være opmærksomhed på at sammenholde de forskellige undersøgelser og ikke fortsætte forløbet unødigt længe.


Det anbefales, at den praktiserende læge selv tilbyder behandling med psykoedukation, herunder strategier for sygdommestring og støttende samtaler. Ved behov kan patienten henvises til praktiserende fysioterapeut og psykolog med viden om og kompetencer inden for patientgruppen.


Den praktiserende læge, fysioterapeuten og psykologen bør have mulighed for rådgivning fra de specialiserede tværfaglige undersøgelses- og behandlingstilbud.


Det kan være relevant for patienter med funktionelle lidelser at komme til en afklarende samtale i kommunen for at kunne deltage i kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud”.

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger

MINE KOMMENTARER:
Det er ikke meget, der står. Det kan ikke gøre det lettere for den praktiserende læge at finde og diagnosticere og kende forskel mellem de lette og moderate tilfælde af ”funktionel lidelse”. Fokus er at afdække symptomer, funktionsnedsættelser og evt. anden sygdom, der kan behandles. Der står intet om fx symptomerne sværhedsgrad eller om graden af patientens funktionsnedsættelse, som begge kunne være parametre til brug i vurdering af sværhedsgrad. Det fremstår således helt tydeligt, at det er og bliver en subjektiv vurdering, som foretages af den enkelte læge ud fra vedkommendes egne holdninger til ”funktionel lidelse”, og at den enkelte læge også skal vurdere, om patienten kan fejle noget andet. Det sidste er godt; men alt i alt er det ikke godt nok; for der tilføjes, at udredningen ikke skal foregå unødigt længe. Hvad er unødigt længe? Hvornår er patienten færdigundersøgt? FFL anbefaler jo, at der kun tages blodprøver. Det mest forfærdelige er, at disse patienter er komplekse, og derfor kan de ikke udredes bare lige vupti. Vi ser jo hver dag eksempler på overset sygdom! Derfor er det et særdeles farligt koncept.

Naturligvis skal patienterne ikke undersøges mere end højst nødvendigt; men til gengæld SKAL de også have foretaget de undersøgelser, der er nødvendige.
Vurderingen skal foretages ud fra en bio-psyko-social tilgang, hvilket selvfølgelig ikke er overraskende; men også dette er en trussel mod patientsikkerheden, fordi den biomedicinske del nedtones kraftigt, når der er tale om ”funktionelle lidelser”. Se bare på FFL´s forskning, hvor der intet fremgår om patienternes fysiske symptomer ud over, at de har mange af dem, og at de ikke kan forklares. Tager vi whiplash som ex kan symptomerne naturligvis ikke forklares så længe, der ikke er udviklet undersøgelsesmetoder, der kan fastslå de skader, der er sket, og at Danmark har fravalgt at bruge den ene mulighed, der kan diagnosticere nogle af de usynlige symptomer, nemlig funktionelle skanninger og på sigt formentlig også DMX. Indtil videre er der dog ikke tilstrækkelig evidens for, hvad denne undersøgelse kan vise.

Lægen skal tilbyde patienten psykoedukation i sygdomsmestring og støttende samtaler. Hvad hjælper det på fx whiplash? Selvfølgelig er det vigtigt, at lægen måske i en sådan samtale kan give patienten en opfattelse af, at vedkommende forstår patienten; men desværre tror jeg, at tiden i dag er så knap, at de fleste læger ikke kan nå at opbygge et tillidsforhold til patienten.  
Hvis lægen vælger at henvise patienten til fysioterapeut eller psykolog, skal det være fagpersoner, der har forståelse for ”funktionel lidelse”. Det er heller ingen overraskelse. For ellers vil fagpersonerne jo aldrig fastholde, at patienten lider af ”funktionel lidelse”, hvis fx whiplashskadede har fysiske symptomer så som fx stærke muskelspændinger og nedsat bevægelighed i nakken. Har psykologen ikke ”funktionelle briller” på, vil det være alt for tydeligt, patienterne er psykisk ramte, fordi de ikke tages alvorligt, og fordi der ikke kan gøres noget ved de stærkt invaliderende symptomer eller deres tilstand i det hele taget, hvorfor de selv må finde muligheder. Eller fordi de er ved at blive kørt i sænk i det kommunale system, der sagsbehandler ud fra diagnoser og ikke ud fra funktionsnedsættelser, som de retteligen burde.

Også i dette skrift fremgår, at kommunens tilbud er den del af den behandling, man kan tilbyde. Det er simpelthen uhørt, at kommunal behandling nu kommer på tale, fordi lægerne undersiger denne store gruppe af patienter, som efterhånden ikke har hunds ret. 

.....................................................................................

25.8 2018 - BEHANDLING AF ”FUNKTIONEL LIDELSE” (FL) FREMOVER

Sundhedsstyrelsen har lavet en illustration af, hvordan FL fremover skal behandles.
Illustrationen kan ses på dette link: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger 

Over illustrationen står, at behandlingsindsatsen skal organiseres, så den gradueres ud fra sværhedsgrader af FL.

Dvs. at alle patienter fremover skal rubriceres i forhold til sværhedsgrad. 70 % har FL i let grad, 25 % i moderat grad og 5 % har svær grad. Hvordan og hvem skal mon foretage denne gradinddeling? Da ”funktionelle lidelser” er karakteriseret ved manglende objektive fund i diverse prøver, drejer sig jo alene om subjektive symptomer. Derfor kan det alene være en behandlers vurdering af sværhedsgrad. Dvs. at det bliver særdeles subjektivt. Det virker langt fra trygt.


Man kan desuden på skemaet se, at også kommuner indgår i behandlingen. Gad vide, hvor mange andre lidelser i Danmark, kommunerne er involveret i, når vi taler BEHANDLING. Desværre kan det ikke være en skrivefejl. Det er altså sådan, de ser på det.


Både kommuner og alment praktisrerende læger indgår i behandlingen af ALLE patienter – uanset sværhedsgrad. Det fortæller, at både kommuner og praktiserende læger kan agere stopklods for videre udredning.

De let og moderat syge har desuden adgang til speciallæge, fysioterapeuter, psykologer m.m. – altså udenfor sygehussektoren.
De moderat og svært syge har desuden adgang til hospitaler – afdelinger og ambulatorier. Mens kun de svært syge har adgang til specialiseret tværfagligt team og specialafdeling for funktionelle lidelser.

Da de svært syge kun drejer sig om 5 % af alle med FL, ser det ud til at blive en meget begrænset del, der får tilbud om tværfaglig behandling. Der står heller intet om, hvor stor en procentdel af de 5 %, der kommer ind i specialiserede teams med læger fra forskellige specialer.

Man kan vist roligt frygte, at det kun kommer til at dreje sig om ganske få. Ikke mindst fordi det må være ressourcekrævende at netsætte et specialteam til en enkelt patient. Når vi taler whiplash, er der dog evidens for, at tværfaglig behandling virker. At kun nogle ganske få får muligheden fremover synes derfor mest at alt at være et forsøg på at ”lukke munden” på de efterhånden mange kritikere?

Hele planen er, at de fleste syge patienter med såkaldt ”funktionelle lidelser” skal holdes udenfor sygehusene. De fleste skal primært behandles i kommuner (formentlig i ressourceforløb med indlagt fx mindfulness) og af egen læge. Kun 30 % får adgang til sygehuse. Jeg ser for mig et højt hegn, hvor folk med alle andre lidelser end ”funktionel lidelse” kan vandre uhindret ind og ud af hospitaler, mens dem med ”funktionel lidelse” skal igennem en dør med en stor hængelås for at komme derind.


Siden hvornår er Danmark blevet et land, hvor man ikke behandler folk menneskeligt eller tager folks symptomer alvorligt? Det er et besynderligt og menneskefjendsk koncept, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har oprettet.  


Læger lytter desuden ikke altid til patienternes klager. De danner sig deres egen subjektive indtryk. Engang stemplet med ”funktionel lidelse”, altid stemplet. Det er en særdeles farlig vej, vi er inde på med stor risiko for fejldiagnosticering og fejlbehandling, som vi oftere og oftere ser.


Det er fremover ikke nok, at patientens symptomer ikke kan ses med nuværende undersøgelsesmetoder, og at de derfor ikke længere skal undersøges. Nu skal de også udsættes for lægernes helt igennem subjektive vurderinger. Forskningen i de enkelte sygdomme sættes i stå. Kun forskning fra udlandet kan ændre på tingenes stilling i Danmark fremadrettet.


Noget tyder på, at bunden er nået i sundhedssektoren. Nogle bestemmer over andre. Nogle tramper på andre. Nogle har magten over andre. Nogle ignorerer andre.

”Nogle” er lig med mange af de danske læger. ”De andre” er lig med patienter med FL. 

De mange patienthistorier fra patienter, der har fået "funktionel lidelse" og som senere er blevet korrekt diagnosticeret, løber som en steppebrand gennem facebook i denne tid. Det må da forhåbentlig et eller andet sted gøre et dybt indtryk på politikere. Eller også er vi mere end langt ude i Danmark.

...................................................................
 

24.8 2018 - ENDNU EN PATIENTHISTORIE FRA DET VIRKELIGE LIV OM SVØBERNE VED ”FUNKTIONEL LIDELSE”

Anonymiseret patientforløb med grove fejldiagnosticeringer, udtalelse af Per Fink og tankevækkende historiske vinkler

Kære Charlotte Hjort,
I foråret 2009 vendte jeg tilbage til Danmark efter et længerevarende udlandsophold, og kort efter hjemkomsten begyndte jeg at tabe vægt. Jeg har altid været slank, så efter et tab på 10 kg hen over 3 måneder begyndte det at blive lettere kritisk. Aarhus Universitetshospital havde lavet en gastroskopi som ikke viste noget, og henviste mig derfor til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL).
Den 10 januar 2010 mødte jeg op til undersøgelse på på FFL, og det Emma Rehfeld forbavsende kort tid at stille flg. diagnoser:
DF45.0 Somatiseringstilstand
DF45.2 Hypokondertilstand
Forskningsdiagnoser: Bodily Distress Disorder, severe samt Helbredsangst.
Jeg oplevede undersøgelsen som ualmindelig useriøs, og derfor takkede jeg nej til behandlingen og klagede til Patientombuddet. Pga. denne klage fik jeg fra Patientombuddet tilsendt nogle for mig ukendte dokumenter, bla. havde Emma Rehfeld sendt en redegørelse til Embedslægen i Aarhus, hvor hun bla. skriver følgende:
“Diagnosen Somatiseringstilstand efter ICD 10 – kriterier kræver:
A. Gennem > 2 år multiple, vekslende somatiske symptomer, som ikke kan forklares ved påviselig fysisk sygdom.
B. Optagethedheden af symptomerne er generende og fører til gentagne lægebesøg eller undersøgelsesrunder.
C. Patienten kan ikke (eller kun forbigående) acceptere forsikring om, at symptomerne ikke har fysisk årsag.
D. Mindst 6 symptomer fra mere end to organsystemer.
E. Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med andre psykiske lidelser.
Alle kriterierne A-E skal være opfyldt.
Patienten opfyldte til fulde alle kriterier ved undersøgelsen.”
Emma Rehfeld ønskede ikke at deltage i den dialogsamtale patienten tilbydes ved patientklager, så jeg fik en telefonisk dialog med Per Fink. Jeg spurgte ham, hvordan Emma Rehfeld kunne vide, at jeg gennem to år har haft multiple, vekslende somatiske symptomer, som ikke kan forklares ved påviselig sygdom, når min lægejournal fra 5 års ophold i USA ikke har været tilgængelig, men hun har kun haft journalmateriale tilgængelig for de seneste ni måneder. Jeg havde været indlagt og behandlet i USA, men kun for kendte somatiske sygdomme.
Per Fink svarede, at diagnosen var klinisk og derfor behøvede man ikke 2 års kriteriet. Da jeg efterfølgende spurgte ind til, hvorfor Emma Rehfeld i sin redegørelse til Embedslægen påstår, at jeg til fulde opfylder alle kriterier, deriblandt mere end 2 års vekslende somatiske symptomer, blev han rasende og afbrød samtalen. Han tilføjede i min journal, at “Patienten er meget vedholdende og særdeles pertentlig i sine klager, og man bør overveje om der kan være en egentlig paranoid fortolkning af oplysningerne”.
I journalen var der endvidere oplyst, at jeg havde funktionelle muskuloskeletale smerter og funktionelle kardiopulmonale symptomer, idet min læge ikke kunne forklare mine muskelsmerter og min problemer med hjertebanken, trykken i brystet og forpustethed uden anstrengelse. Jeg spurgte min praktiserende læge, hvornår og hvordan han havde undersøgt mit hjerte og mine muskler. Hans svar var ganske entydigt - “Jamen det er jo ren løgn, det hun skriver i journalen. Jeg har aldrig undersøgt dit hjerte eller dine muskler”. Dette gav han mig på skrift, og Patientombuddet fik en kopi.
Patientombuddet afgjorde min klage med at oplyse, at det for et menneske, der har generende, smertefulde eller angstfremkaldende symptomer, som ikke kan objektiviseres, eller hvor man ikke kan finde en fysisk forklaring kan medføre, at man ikke føler sig forstået eller taget alvorligt, endskønt disse symptomer kan være ganske invaliderende. For den sundhedsfaglige person er situationen ofte ligeledes ganske utilfredsstillende, idet man ikke kan give patienten en diagnose, som derpå kan indicere en bestemt behandling. Dette kan medføre, at patienten henvises til undersøgelser og udredninger, der potentielt kan påføre patienten yderligere lidelse. Det er derfor nødvendigt at være åben for at symptomer, som efter relevant undersøgelse og udredning, ikke kan forklares fysisk, evt. ikke hører hjemme i det somatiske behandlingssystem. I så fald kunne man overveje, om der kunne være tale om en funktionel lidelse. Det der kendetegner disse lidelser er netop, at årsagen ikke kendes til fulde, og at diagnosen alene stilles ud fra de symptomer, som patienten beskriver og evt. provokerede kliniske fund.
Først fire år senere fandt man frem til, at mit vægttab skyldtes en kronisk pankreatit.
Personligt synes jeg ikke, at en sundhedsperson, der ikke er i stand til på faglig vis at redegøre for, hvad der er skrevet i en patientjournal, hører hjemme i det danske sundhedssystem.
Det overrasker mig dog ikke at funktionelle lidelser dukker op i slutningen af forrige årtusinde, hvor politikerne begynder at interessere sig for New Public Management baseret på den russiske forfatter Ayn Rands filosofier.
I slutningen af 1700 tallet blev det danske sundhedssystem grundlagt, med det ene formål som i de øvrige europæiske lande, at sikre en rask arbejdsstyrke. Nu er arbejdskraftens frie bevægelighed sikret gemmen EU, og derfor er det ikke længere nødvendigt at behandle den hjemlige arbejdskraft - vi kan altid importere fra Polen, Rumænien og andre lavtlønsområder, og det viser sig jo nu, at virksomhederne ofte hellere vil ansætte denne væsentlig billigere arbejdskraft. Derfor er et sundhedsvæsen nu ikke længere nødvendigt - det vil dog være politisk selvmord at foreslå en afvikling. Derfor breder funktionelle lidelser sig som en steppebrand i sundhedsvæsenet, og vi ser det i dag som en forklaringsmodel for næsten alle bivirkninger ved medicin, bivirkninger ved HPV vaccine, underbehandling af somatiske sygdomme og også som en forhindring for førtidspension for nedslidte mennesker.
De nye supersygehuse bliver allerede kritiseret for at have for få sengepladser til medicinske patienter. Jeg tror ikke dette er tilfældigt, jeg tror vi hurtigt vil opleve færre og færre patienter blive indlagt, netop med henvisning til, at patienten lider af funktionelle lidelser. Det er pludselig blevet bekvemt, at vi ikke kender årsagen til patientens problem.
Jeg anser funktionelle lidelser for at være et OPP (Offentligt Privat Partnerskab) hvor Regionerne, TrygFonden og Lundbeck Fonden er gået sammen om at score fortjenesten ved at ændre mange somatiske sygdomme til at være psykiske. I udlandet, bla. USA har man gode erfaringer med at behandle IBS med antibiotika, og man ser langt bedre helbredelsesresultater end Per Fink kan fremvise, og bla. derfor har jeg ikke længere tillid til det danske sundhedssystem.
Når Sundhedsstyrelsen inddrager en praktiserende læges autorisation for at hjælpe en patient, men samtidig lader hundredetusinder af patienter i stikken for at fremme private økonomiske interesser, så forsvinder min tillid til Sundhedsstyrelsen fuldstændigt. Jeg håber mit brev kan være med til, at Sundhedsstyrelsen tager sin egen rolle op til revision, og herefter vil arbejde for at stoppe dette vanvid.
Mit brev må gerne offentliggøres i anonymiseret form.

............................................................................ 

 

23.8 2018 - SÅ HAR VI NÅET 10.000 UNDERSKRIFTER - TILLYKKE TIL OS ALLE

Dagen i dag er en stor dag. Vi har rundet 10.000 underskrifter i de 29 patientforeningers underskriftindsamling imod ”funktionelle lidelser” – ”Din patientsikkerhed – din underskrift”. https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed

Da Cathrine Engsig, næstformand i ME-Foreningen og jeg i sin tid sendte den i luften, talte vi om, hvor mange underskrifter, der mon kom. Jeg var stor i slaget og sagde 20.000. Cathrine mente, at det nok blev væsentligt mindre. Heller ikke 10.000 turde hun håbe på; men i dag er det lykkedes. Med stor hjælp fra de mange, der jævnligt har lagt linket på deres facebooksider og de mange, der har delt det igen og igen.

Underskrifterne afleveres til Sundheds- og Ældreudvalget på et foretræde, som forestås af Cathrine Engsig sammen med Anette Ulstrup fra Patientforeningen Danmark.
Datoen foreligger endnu ikke; men det bliver engang i efteråret.

Underskriftindsamlingen har vi dog besluttet at fortsætte efter foretrædet, fordi der kommer nye tiltag, som kan bevirke, at endnu flere forhåbentlig får lyst at skrive under.
Lad os se, hvor det hele ender; men endt er det i hvert fald endnu ikke. 

..........................................................................


22.8 2018 - LÆGER LAVER FORSKNINGSFORUM VEDR. MEDICINSK CANNABIS


Der er nu læger, der har besluttet at danne et nyt forum, ”Forum for Vidensbaseret Cannabinoid Forskning”. Det er et forum for læger og forskere med interesse i både at samle og dele viden om cannabis.


Professor Peter Derek Christian Leutscher er blandt initiativtagerne.

”Vi har modtaget en kostbar uddannelse af samfundet, og vi har på mange måder ansvar og pligt til at hjælpe og rådgive patienterne i forhold til deres beslutning om behandling med medicinsk cannabis,” siger han og fortsætter: ”Det bør ikke være afgørende, hvilken holdning man nu måtte have som læge i forhold til cannabis. Helt at afvise medicinsk cannabis kan nemlig blive værdiladet og en faglig beslutning, som i sidste ende kan få uheldige konsekvenser for patienter, der tit mangler lægelig rådgivning omkring korrekt dosering af cannabis”.

Det første møde finder sted i september.

Praktiserende læge Bent Damgaard fra Kolding er også med. Han udskriver nogle gange cannanbis. Samtidig forstår han også sine skeptiske kolleger, fordi det er svært at få kvalificeret viden om det. Han håber dog på, at læger fremover kan udveksle og få systematisret kliniske erfaringer til gavn for patienterne.

Patienter tager allerede i dag cannabis uden lægehjælp, og det er på tide, at de kan få lægelig rådgivning og hjælp.

Læger, der arbejder med palliation fortæller, at 30-40 % medicinerer sig selv med cannabis i et vanskeligt sygdomsforløb.

Der mangler fortsat klokkeklar evidens; men patienterne tager det alligevel, og de mener. De mener derfor, at de skylder patienterne at gøre noget mere for at hjælpe dem.


Kilde: https://propatienter.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1448:laeger-danner-forum-for-forskning-i-medicinsk-cannabis&catid=19:nyheder


MINE KOMMENTARER:

Læger med hjertet på rette sted! Hvor dejligt. Det er desværre ikke så ret tit, vi hører om nogle, der tør stille sig frem og åbenlyst erkende, at de gerne vil hjælpe patienterne, selv om der mangler evidens på et område.

Jeg har før efterlyst, at læger selv begynder at indsamle og systematisere data, så de kan få mere viden om cannabis. Nu sker det endelig. Det er på høje tid, så patienter ikke behøver at medicinere sig selv med ulovligt medicin købt på det sorte marked længere end højst nødvendigt. Hvis det vel at mærke viser sig, at der ER evidens for virkningen; for ellers bliver konsekvensen vel det modsatte: at patienterne for alvor kommer på herrens mark.


Historisk set har patienter dog også på andre områder været forud for læger. Fx mht. Glucosamin, som lægerne i årevis fornægtede. Da jeg selv tog det i sin tid, købte jeg det i Matas. Det var beregnet til behandling af heste med gigt! Men da effekten viste sig god nok, blev det pludseligt til et lægemiddel, som kostede mindst det dobbelte! For sådan er det også, selv om det er et naturligt præparat. 

..........................................................................

21.8 2018 - COCHRANE VIL UNDERSØGE DERES EGEN KONKLUSION PÅ HPV-VACCINEN

I 2016 udgav Cochrane et stort review, som inkluderede 26 studier og 73.428 kvinder. Heraf konkluderedes, ”at HPV-vaccinen ikke alene virker efter hensigten, men at vaccinen også er helt ufarlig”.

Nu kritiserer professor Peter Gøtzsche, som er leder af Nordic Cochrane Center, at HPV-vaccinen dengang blev frikendt.  Derfor lanceres et nyt studie, og emnet undersøges en gang mere. Ud over de oprindeligt inkluderede studier tilføjes yderligere 46 studier og 120.000 kvinder.

Studiet skal belyse HPV-vaccinenes sikkerhed én gang for alle. Denne gang til bunds.

Kilde: Dagens Pharma 13.8 2018

MINE KOMMENTARER:

Det er særdeles interessant, at Peter Gøtzsche nu vil tilføje yderligere 46 studier til et nyt review vedr. HPV-studier, så det samlede antal kommer op på 62 – og altså ikke som oprindeligt kun 26. Også antallet af inkluderede patienter stiger fra 73.248 til 192.248.

Det er en ret voldsom stigning, som måske indikerer, at der er offentliggjort temmelig mange nye studier, siden det oprindelige review blev lavet.

Det er glædeligt, at Gøtzsche med dette review mener, at man nu en gang for alle vil have sikkerheden fastslået. Han har vel fået en mistanke om, at deres første konklusion måske ikke holder vand, siden han nu omgør det?

Alternativt skal munden en gang for alle lukkes på alle kritikere af vaccinen?

Selv om Sundhedsstyrelsen er lykkedes med at få øget procentdelen af unge vaccinerede kvinder klækkeligt igen, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er stadig er usikkerhed på området. Selv ville jeg i hvert fald stadig være usikker, hvis det var mit barn, der skulle vaccineres.

I dag henvises ofte til den massehysteri, de unge piger lagde for dagen, da TV2 afslørede, at vaccinen havde bivirkninger. Nu får tiden vise, om det virkelig drejer sig om massehysteri, eller om man har nægtet at se kendsgerningerne om, at nogle måske har fået alvorlige bivirkninger, i øjnene. Er det tilfældet, er det også på tide, at disse unge piger får oprejsning. 
 

......................................................................

20.8 2018 - MIT EGET FORLØB

Jeg skrev i går, at jeg vil lægge det op, jeg selv har sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed vedr. min oplevelser med "funktionel lidelse". Hvis du vælger at sende noget ind, skal du være opmærksom på, at du skal sende det til 
Charlotte Hjort, chhj@sst.dk  og til
Charlotte Hjort på senord@sst.dk  samt til 
Stig Gerdes som cc

Aarhus den 5.8 2018

Til overlæge Helene Bavnhøj Hansen, Styrelsen for Patientsikkerhed

Vedr:
MIN HISTORIE MED FEJLDIAGNOSTICERING OG FEJLBEHANDLING SOM FØLGE AF ”FUNKTIONEL LIDELSE”

Efter en voldsom trafikulykke, hvor jeg blev påkørt bagfra af en lastbil, som kørte 90 km/t, mens jeg holdt stille, blev bilen nærmest halveret. Mit sæde brækkede, og jeg slog nakkestøtten af med hovedet.

Efterfølgende fik jeg diagnosen whiplash.
Egen læge fandt ikke ordentlig udredning nødvendigt. Så først efter 15 mdr., da jeg havde anlagt erstatningssag, blev jeg undersøgt hos en speciallæge i neurokirurgi, som fandt nedsat kraft i venstre arm, diskusprotusion, ledbåndsløshed fra C4-C6 samt skade på den bagre lange muskel langs hvirvelsøjlen.
Trods svære smerter i venstre skulder ville min læge heller ikke sende mig til videre undersøgelse af skulderen, fordi hun mente, det ikke ville vise noget. Hun havde da været på TERM-kursus.  
Igen trådte forsikringsselskabet ind over, men først efter 3 år. Min skulder blev da undersøgt af en ortopædkirurg, som stillede diagnosen frossen skulder i svær grad forårsaget af ulykken.  Indtil da havde jeg fået at vide, at jeg skulle træne, og jeg havde pligtskyldigt trænet 3-4 x ugentligt i træningscenter. Efter konstatering af den frosne skulder, skulle skulderen holdes i fuldstændig ro. Efter tre års fejlbehandling!
Efter 5 år blev jeg atter undersøgt hos samme speciallæge i neurokirurgi, som tidligere havde undersøgt mig. Han konstaterede, at jeg var blevet dårligere men sagde, at det IKKE skyldtes ulykken. Han undersøgte fx min lugtesans, og jeg kunne ikke genkende de to lugte, jeg kunne lugte (kaffe og vanilje), mens jeg ikke kunne lugte den tredje, som var saltsyre. I journalen skrev han, at min lugtesans var i.a. Han noterede ikke i journalen, at min nakke, som havde en helt normal krumning på røntgen umiddelbart efter ulykken, nu havde udviklet en kyfose med et stort knæk. Også flere andre ting blev ikke noteret. De elektriske stød jeg mærkede som jag i arme og ben samt den rysten, jeg havde af specielt begge fødder samt venstre hånd, skrev han i erklæringen ikke kunne skyldes ulykken, fordi det var så lang tid siden. At mit hoved hældte mod venstre tillagde han ingen betydning, fordi han kunne rette det op. Osv.
Før denne undersøgelse havde jeg fået foretaget en funktionel røntgenundersøgelse i C-bue hos en tysk reumatolog, som en uge efter undersøgelsen hos den danske neurokirurg foretog en stivgørende operation i min nakke med indsættelse af to titaniumstænger og 12 skruer pga. rygmarvstryk, ledbåndsskader på de alare ligamenter samt på ligamenterne mellem kraniet og C1. Det var en helt igennem eksperimentel og langt fra ufarlig operation; men jeg kunne ikke udholde mine symptomer og havde intet valg.
Alle min værste symptomer forsvandt med operationen - min grå hudfarve i ansigtet blev normal, black out tilfælde når jeg bøjede mig forover forsvandt sammen med den voldsomme svimmelhed, ødelagte retningssans (jeg trak til den ene side, når jeg gik), problemer med at fiksere mine øjne, læse og se, osteklokkefornemmelsen, de elektriske stød i ekstremiteterne, den daglige invaliderende hovedpine ind bag venstre øje, rystelserne i begge føder/ben og specielt venstre hånd/arm.
Da min fysioterapeut allerede før operationen havde fundet nedsat kraft i venstre arm og ben, blev jeg af egen læge, som jeg i mellemtiden havde skiftet ud med en ny, der tog mig alvorligt, sendt til undersøgelse hos en neurolog. Her fik jeg diagnosen miskendt rygmarvstryk og moderat venstresidig hemiparese. En urologisk undersøgelse afslørede desuden hyperton blære.
Neurologen ønskede mig derfor atter undersøgt hos en neurokirurg. Neurokirurgen stillede – helt uden at undersøge mig – atter diagnosen distorsio columna cervicalis. Tilbage var således whiplashdiagnosen og væk var de to alvorlige diagnoser, som neurologen havde stillet og andre havde overset. En anden neurokirurg gjorde nøjagtig det samme. Jeg opgav og klagede over lægerne, men fik ikke medhold.
Når jeg tænker tilbage på forløbet, hvad jeg heldigvis sjældent gør i dag, bliver jeg stadig vred; for hvad er det foregår i Danmark? Desværre kan det meget let besvares: ”Funktionelle lidelser”/psykiatrisering fører til fejldiagnose på fejldiagnose, og når fejldiagnoser først er en kendsgerning sammen med fejlbehandling, dækker danske læger over hinanden og patienten får ikke den nødvendige behandling. Eller undskyldning.
”Funktionelle lidelser” bør forbydes. De fører til alt, alt for megen lidelse blandt de mange, der fejldiagnosticeres og dermed også fejlbehandles. Inklusive mig selv.
Hvis min historie heller ikke denne gang tages alvorligt, mister jeg den allersidste rest af tillid til, at sundhedssystemet vil patienterne det godt, og jeg imødeser en fremtid, hvor flere og flere mennesker invalideres alvorligt af sundhedsvæsenet alene af den grund, at de ikke tages alvorligt. Det er ikke længere patienternes tarv, der varetages.

Med venlig hilsen
sygeplejerske og forfatter til bogen ”Tag piskesmæld alvorligt”
Hanne Holst Rasmussen

 

....................................................................................

19.08 2018 - NYT FRA STIG GERDES OG BENTE STENFALK OM ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Kære Helene B. Hansen

Tak for konstruktiv telefonsamtale d. 15/8.

Det glæder mig at du har forståelse for, at der skal gøres alt hvad der er muligt for at få Forskningscenter for Funktionelle lidelser( FFL) og Funktionelle Lidelser(FL) fjernet fra det danske sundhedsvæsen.

De mange anmeldelser/klager du modtager viser, sammen med de ca. 10000 underskrifter mod FFL og FL, at det ikke blot er krusninger på overfladen, men er signaler på voldsom modstand mod FFL og FL. De bør derfor fjernes fra det danske sundhedsvæsen.

Problemet med at få diagnosen FL fjernet fra patientjournaler bedes du også undersøge, det er uforståeligt at en forskningsdiagnose der ikke er anderkendt af WHO, skrives i journalernes diagnoseark.

Jeg vil hermed anmode om aktindsigt i STPST undersøgelse af FFL og FL.

MVH

Stig Gerdes

 -------------------------------------------------

Kære Charlotte Hjort

Jeg kan forstå på forhenværende læge Stig Gerdes, at Helene K Hansen i Styrelsen for Patientklager ikke kan klare at modtage flere patientforløb ang. funktionelle lidelser... det forstår jeg godt, for de patientforløb er heller ikke rar læsning, men de er ikke desto mindre udtryk for virkelige patientforløb i dagens Danmark, og som sådan bør enhver ansvarlig medarbejder i Styrelsen for Patientsikkerhed vel kunne 'klare mosten'?

Jeg ved, at der er flere læger, som støtter Stig Gerdes, men som ikke tør støtte ham offentligt af frygt for deres karriere og arbejde. De er bange for at få taget deres autorisation, hvilket man jo godt kan forstå, efter den ganske urimelige medfart Stig Gerdes har fået for at hjælpe en patient, som ingen læge ville eller turde tage sig af. Han nedsatte blot en Olanzapin-dosis en smule, fordi patienten tydeligt var overdoseret med stivnede muskler overalt (set ved selvsyn), hvilket en efterfølgende blodprøve da også tydeligt viste. Stig Gerdes gjorde ikke andet, end hvad masser af læger gør hver eneste dag.

Jeg kan forstå på Stig Gerdes, at du gerne vil følge med på FaceBook i, hvilke patientforløb om fejlbehandling efter konceptet for funktionelle lidelser der bliver lagt ud der.

Du vil få tilsendt patientforløb løbende, men da du måske ikke har fået eftersendt alle patientforløbene, som Helene K Hansen har fået tilsendt, så er der måske en vis ide i det. Men du skal vide, at der er mange grupper vi lægger op i.

Mange patienter med meget forskellige sygdomme er desværre berørt af de uønskede funktionelle lidelser, og der bliver lagt op i alle de grupper, som omhandler den pågældende sygdom, som klagen / patientforløbet handler om og i de grupper, som samler alle sygdommene, som er indlemmet i begrebet funktionelle lidelser.

Nogen grupper er lukkede og hemmelige, og der skal man søge optagelse. Men i denne tråd i denne offentlige gruppe vil jeg bestræbe mig på at lægge alle de indkomne patientforløb, som vi får lov til at offentliggøre. Denne side er en oplysningsside, som alle kan se uden at være medlem, så der findes ikke megen kommunikation mellem brugerne, men den findes til gengæld på andre sider.

https://www.facebook.com/groups/266081467164252/permalink/509129829526080/

Med håbet om at få afskaffet den for fysisk syge patienter skadelige og for lægerne ansvarsforflygtigende 'diagnose', funktionelle lidelser, der ikke findes evidens for, og som ikke registreres hos Sundhedsdatastyrelsen, og som ikke findes i ICD-10-koderegistret, som Danmark har tiltrådt.

V.h. Bente Stenfalk

---------------------------------------

Jeg vil derfor bede jer sende jeres patientforløb til

Charlotte Hjort, chhj@sst.dk og til

Charlotte Hjort på senord@sst.dk,

og stadig til Stig Gerdes og mig, så vi kan følge med i, hvor mange patientforløb der bliver sendt af sted til hende og Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

MINE KOMMENTARER: 
Stig Gerdes har indtil videre modtaget ca. 20 patienthistorier; men der er behov for mange flere, hvis det skal rykke. Lad os hjælpe ham, alle os der har oplevet "funktionelle lidelser" på tæt hold. Jeg har ikke selv fået "diagnosen"; men jeg mærkede på et tidspunkt et tydeligt holdsningsskift hos min egen læge, som begyndte at stille helt anderledes spørgsmål. Jeg er ret sikker på, at hun havde været på TERM-kursus.
Ugen før jeg skulle opereres i Tyskland, blev jeg undersøgt af en speciallæge i neurokirurgi, som havde undersøgt mig 3-4 år tidligere. Han kunne godt se, at jeg havde fået det meget dårligere; men han sagde, at det ikke skyldtes ulykken. 

I morgen får I hele min historie, som jeg har sendt ind. 
Det er nu, det kan nytte at gøre noget.  Kan li'

....................................................................


18.8 2018 - ANGST FOR SYGDOM OVERFØRES IKKE FRA MOR TIL BARN


På børne-og ungdomspsykiatrisk afdeling havde en professor regnet med, at sygelig angst for sygdom overføres fra mor til barn. Fx hvis moren konstant går til lægen med barnet, fordi hun er bekymret for det.


Men så simpelt er det ikke.

I forskning fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har de sammenlignet børn af mødre med svær helbredsangst – hypokondere – med børn af raske mødre. Overraskende var konklusionen, at børn af mødre med svær helbredsangst ikke var mere bange for sygdom end børn med raske forældre.

Mette Viller Thorgaard, ph.d., der står bag forskningen.

Hendes hypotense var, at børn af syge mødre ville vise flere tegn på angst for sygdom end andrebørn. Fordi tidligere forskning har vist noget andet.
Forskerne har undersøgt 150 børn mellem 8-17 år. Halvtreds af dem havde en mor med svær helbredsangst. 49 havde en mor med leddegigt og 51 havde raske mødre.

Børn af mødre med leddegigt var mindst bekymrede. Men ellers var der ingen nævneværdig forskel på børn med raske mødre eller med mødre med svær helbredsangst.


”Det fund havde vi heller ikke regnet med” siger Mette Ville Thorgaard. Måske skyldes det, at mødrene klarer sig godt i dagligdagen eller ligefrem beskytter barnet, så barnet ikke bekymres.

Mødre med helbredsangst tager oftere deres børn med til læge end andre mødre; men det påvirker tilsyneladende ikke børnene.

Fremover vil man være mere opmærksom på at tale med mødrene om angsten for deres børns helbred. Desuden er der brug for mere forskning mhp. endeligt at kunne fastslå, at helbredsangst ikke smitter fra mor til barn.


Samtidig med denne forskning er der også lavet en gannemgang af 23 studier; men kun i 3 af dem undersøgtes, om der var sammenhæng mellem helbredssymptomer hos forældre og deres børn. I disse tre fandt man dog en sammenhæng mellem helbredsangste forældre og en øget ansgst hos deres børn. Det betyder, at der er behov for flere undersøgelser.


Undersøgelsen har fokuseret på børn fra 8-17 år; men også andre aldersgrupper bør inddragges.


Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/sygelig-angst-for-sygdom-overfoeres-ikke-fra-mor-til-barn?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=23e797d216-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_18&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-23e797d216-239834265

MINE KOMMENTARER:
Så er det midlertidigt fastslået, at helbredsangst ikke smitter fra mor til barn. Når jeg skriver midlertidigt skyldes det, at der allerede er planer om yderligere forskning. Det er klart; for denne forskning viser jo ikke det, FFL forventede, at den skulle vise. Så laver man bare et nyt. Viser det ny, at der er sammenhæng, vil de muligvis fastslå, at der nu ER påvist sammenhæng?! Og resultatet ovenfor kan gå i glemmebogen?!

Forskningen omfatter langt flere patienter, end Per Fink har i visse af sine studier, så på den led, virker det mere troværdigt end så meget andet af det, jeg har set fra deres hånd.

Hvad er helbredsangst. Helbredsangst er en sygelig angst for at fejle noget. Det er en psykiatrisk sygdom. Lider whiplashskadede af helbredsangst? Jeg ved, at en del har fået netop dén diagnose. Hvorfor? Fordi de ikke tages alvorligt med de ofte alvorlige skader, de har fået efter en ulykke.
Det samme har mange med de mange andre sygdomme, der også er indlemmet under ”funktionel lidelse”. Patienterne tages ikke alvorligt. Selvfølgelig giver det anledning til bekymringer for helbredet, når ingen hverken ser patienten eller gør noget, men overlader dem i egen varetægt. Det sker alt, alt for ofte. Jeg vil ikke kalde det helbredsangst, men grov svigt fra sundhedssystemets side!

 

17.8 2018 - AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL HAR IKKE INDBERETTET MEDICINSKADER

Videnskab.dk skriver, at Aarhus Universitetshospital ikke har indberettet medicinskader.

Fejlmedicinering sker hver dag på sygehusene. I værste fald kan det føre til døden.
Da det er en såkaldt utilsigtet hændelse, skal det indrapporteres til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Nu viser ny forskning, at det langt fra altid sker.


Man har gennemgået journaler på Aarhus Universitetshospital og fundet, at der over tre måneder skete to dødsfald, hvor fejlmedicinering kan have været medvirkende årsag til patientens død. Ingen af dødsfaldene var indrapporteret. Noget tyder endda på, at lægerne slet ikke havde opdaget, at dødsfaldene kunne skyldes medicin.

Studiet betragtes som alarmerende.

Begge patienter døde af blødninger og begge havde fået for meget blodfortyndende medicin.

Forskerne opdagede også, at otte patienter i de samme tre måneder havde fået livstruende bivirkninger af medicin. Bivirkningerne kunne have været undgået, hvis medicinen var blevet doseret korrekt, mener forskerne. Heller ikke disse otte tilfælde var blevet indrapporteret.
Det skyldes ikke ond vilje, men manglende erkendelse af, at noget, som kunne have været undgået, gik galt.
Forskerne foreslår derfor nye metoder til brug for opdagelse af medicinfejlene.

Dansk patientsikkerhedsdatabase fik sidste år indberettet 9.896 fejl og utilsigtede hændelser på sygehusene i forbindelse med medicin.

En forsker i utilsigtede hændelser, Jakob Kjellberg, mener dog, at tallene kun er toppen af isbjerget. Fagfolk er helt klar over, at langt fra alle fejl indrapporteres.
Tilfældene er dog ofte komplicerede og svære at gennemskue.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE9971998/doedsfald-og-livstruende-medicinskader-blev-ikke-rapporteret-af-hospital/

MINE KOMMENTARER:
Jeg har før skrevet om medicineringsfejl. Det virker katastrofalt, hvis ca. 10.000 tilfælde af fejlmedicinering på et år kun er toppen af isbjerget. Det betyder, at man måske ikke skal håbe for sin værste fjende, at vedkommende indlægges på et hospital i dag. Noget tyder på, at der kan være alt for travlt til, at personalet kan give sig ordentligt tid til at kontrollere det, de giver patienten. Det er langt fra betryggende. Alternativt har personalet ikke tilstrækkelig viden om medicinens bivirkninger. Det er dog alarmerende, når de ikke tænker, at medicinen kan være årsagen, når en patient i blodfortyndende behandling, får blødninger i hjernen!

To ud af 10 patienter døde oven i købet af fejlmedicineringen uden, at lægerne opdagede, at det var medicinen, der var årsag til deres død. Det gør det endnu mere utrygt.


Jeg har faktisk også hørt om patienter, der har sagt til personalet, der kom med medicin, at det ikke var deres medicin. Det, de plejede at få, så anerledes ud eller de fik flere eller færre piller. Patienterne endte med at få det, de skulle have; men hvad med alle dem, der ikke selv ved, hvad de får eller er for autoritetstro til at gøre opmærksomme på fejlen?


Jeg er ret chokeret, må jeg indrømme. Som sygeplejerske har jeg lært at kontrollere al medicin tre gange – når man tager det ud af skabet, før man hælder det op og før, det sættes på plads i skabet igen. Desuden har jeg lært, at man aldrig skal give medicin uden, at patienten først oplyser sit navn, eller at man kan se navnet på patienten ved sengen. Sidst men ikke mindst har jeg lært, at man aldrig skal give medicin uden, at man kender både virkning og bivirkninger, og at man skal obserevere patieterne for bivirkninger.

Hvis tiden er knap, er der dog meget, der kan gå galt i processen med overholdelse af sikkerhedsregler.

........................................................................

16.8 2018 - MILENA PENKOWA OM CANNABIS

Milena Penkowa mener, at cannabis kan give en bedre funktion af stofskiftet.

Stofskiftesygdomme skyldes forstyrrelser i thyroid-kirtlen (skjoldbruskkirtlen), som enten kan producere for lidt eller for meget hormon.

Ved stofskifteproblemer måler lægen TSH, T3 og T4 i blodet. Hvis der er noget galt med de tal, får patienten også målt Thyroglobulin (Tg) og Thyroperoxidase (TPO). Tg indgår i både dannelse og lagring af hormonerne T3 og T4. TPO fremmer selve hormonproduktionen.


Hvis patienten har en såkaldt autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen ødelægges TPO og stofskiftet bliver lavt. Ved skader på skjoldbruskkirtlen kan man se antistoffer, der er rettet mod Tg.

Man har undersøgt, om cannabis kan beskytte mod autoimmune sygdomme, der angriber skjoldbruskkirtlen. Konklusionen på forskningen er, at cannabis forbedrer stofskiftet væsentligt.

Cannabis er også interessant, hvis man har en stofskiftesygdom, som ikke er autoimmun. Forskning har vist, at TSH faldt og frit T3 steg, hvilket er udtryk for, at stofskiftet er mere aktivt.


Kilde: https://www.facebook.com/milena.penkowa.9/posts/1853057001691698

 

MINE KOMMENTARER:
Måske undrer du dig over, at jeg skriver om stofskifteproblemer på denne hjemmeside; men det gør jeg, fordi mange whiplashskadede har problemer med deres stofskifte. Det kan skyldes, at de enten har fået nedsat blodforsyning til skjoldbruskkirtlen forårsaget af whiplashbevægelsen, fordi kirtlen ligger foran på halsen og derfor kan påvirkes, eller at de har fået hjerneskader. Stofskiftet styres nemlig fra en kirtel i hjernen, som ofte beskadiges ved traumer mod hovedet. Under whiplash rammer hjernen hjernekassen to gange, hvilket det kan give små hjerneskader. Det tages alvorligt i Danmark, som stort set alt andet vedr. whiplash. Men hvis du selv har mistanke om efter whiplash, at der kan være noget galt med stofskiftet, kan ulykken være årsagen hertil.

Desværre er der delte meninger om, hvordan man bedst behandler stofskiftesydomme. Mange rejser derfor til Tyskland, hvor de kan få anden og mere virksomt medicin; men måske kan man forsøge sig med cannabis først, før man begiver sig til et fremmed land? Jeg tror, jeg ville lade det komme an på en prøve, hvis det var mig. Virker det, er det jo fantastisk. Bortset fra, at det skal skaffes på det illegale marked.


....................................................................................

15.8 2018 - DER ER KLARE BEVISER FOR, AT FIBROMYALGI ER EN FYSISK SYGDOM

Det skriver Maibritt Jürs.

Fibromyalgi er både fysisk og målbar på lige fod med fx gigt. Det viser nordisk forskning. Ved fibromyalgi kan man måle et øget niveau af såkaldte cytokiner, som ”er en fællesbetegnelse for forskellige signalstoffer, som stimulerer vækst”. De produceres i knoglemarven og kan måles i blodbanen. Det øgede niveau af cytokiner i blod og spinalvæske kan på sigt føre til mere sikker diagnosticering.
Forkerne har undersøgt 40 patienter med fibromyalgi, 46 bloddonorer og 10 raske bloddonores spinalvæske.

Professor Torsten Gordh siger, at man tidligere ikke brugte de rette metoder, og man derfor først har fundet ud af det nu. Hvis man vil, kan metoden allerede nu anvendes i praksis. Der skal dog forskes mere, siger han.

Det får betydning for patienterne, fordi de stadig mødes med en opfattelse af, at fibromyalgi er indbildt syge.

Indtil videre bygger diagnosen af fibromyalgi på symptombilledet. Derfor er diagnosen både usikker og ofte langtrukken. Han mener også, at en del slet ikke bliver diagnosticeret, og at smertepatienter vil få det lettere i fremtiden.

Cytokonerne i spinalvæske afslører inflammation i centralnervesystemet, mens cytokiner i blodet påviser inflammation i kroppen.

Bente Danneskiold-Samsøe, som selv forsker i fibromyalgi i Danmark, mener, at det er nødvendigt med større undersøgelser, før metoden kan anvendes til diagnosticering; men det er et stort skridt på vejen. Hun har selv forsket i cytokiner tidligere. Hun er ikke sikker på, at blodprøver eller undersøgelse af spinalvæsken vil være tilstrækkeligt.

I dag forsker hun i, om fibromyalgi kan diagnosticeres ved at måle lyd i muskler. Måske vil man fremover kunne kombinere metoderne, siger hun. Der mangler dog forskningsmidler.

Lige nu ved man ikke, hvad der kom først: Cytokiner eller sygdommen.

At nogle mennesker er mere følsomme overfor smerter end andre, kan skyldes inflammationsprocessen og niveauet af cytokiner; men hun kan dog ikke sige det med sikkerhed.

Kilde: http://propatienter.dk/helbred/smerter/569-cytokiner-afslorer-fibromyalgi.html

MINE KOMMENTARER:
Denne forskning stammer fra efteråret 2017. Noget tyder på, at den forskning, der p.t. foretages på smertepatienter på Syddansk Universitet, hvor de måler biomarkører i blod og spinalvæske hos smertepatienter, kunne være i samme boldgade som den nordiske forskning. Jeg ved dog ikke, hvilke biomarkører, de undersøger på Syddansk Universitet; men jeg tror, det måske handler om biomarkører for inflammation.

Har alle smertepatienter inflammation i kroppen? Er det inflammationen, der giver smerterne? I hvert fald har man hos whiplashskadede fundet inflammation i nakken i svensk forskning. Noget tyder på, at fibromyalgiramte har mere udbredt inflammation, hvilket også nogle whiplahsskadede kan have, idet nogle har mere udbredte smerter, der kan flytte sig. Skyldes smerterne inflammation er det nærliggende at antage, at kan man gøre noget ved inflammationen, kan man samtidig gøre noget ved smerterne?

Der synes dog at være meget lang vej endnu, før forskerne når frem til et endeligt resultet med de få forskingsmidler, der er til rådighed. Kroniske smertepatienter står ikke øverst, når der fordeles forskningsmidler.

På Syddansk Universitet har de valgt kroniske smerter efter whiplash; men om det viser sig, at alle med kroniske smerter faktisk har samme processer i kroppen, mens symtomerne ytrer sig på forskellig vis, må tiden vise.
Det er dog glædeligt, at nogle interesserer sig for denne patientgruppe, som absolut ikke har den højeste prioritet i sundhedsvæsenet, selv om ca. 1 mio. danskere lider af kroniske smerter.


.............................................................................

14.8 2018 - LÆGEMIDDELSTYRELSEN FINANSIERES AF LÆGEMIDDELINDUSTRIEN

Dette er nummer to af to artikler om finansielle interessekonflikter i forhold til lægemidler.


Ud over de personlige interessekonflikter, som blev omtalt i går, har Lægemiddelstyrelsen som organisation også en væsentlig finansiel interessekonflikt, fordi styrelsen overvejende finansieres vha. brugerbetaling fra de produkter, de godkender til markedsføring.

Når et land godkender et produkt til markedsføring, opnår præparatet også godkendelse i de andre EU-lande.

”Det godkendende lands lægemiddelstyrelse får betalingen fra virksomheden for godkendelsesprocessen, og lægemiddelvirksomhederne kan frit vælge, hvilket lands lægemiddelmyndighed, der skal have opgaven og honoraret".
Lægemiddelmyndighederne i de europæiske lande konkurrerer derfor indbyrdes om at være den mest attraktive samarbejdspartner til medicinalindustrien.

Derfor kan brugerbetalingen for godkendelse af lægemidler bevirke, at lægemiddelmyndighederne i de enkelte lande bliver ”industrivenlige” og hurtigt godkender ny medicin uden at stille for mange spørgsmål.

Danmark er nr. 5 på listen i rækken af EU-lande, der godkender flest lægemidler. De godkender fx mere end dobbelt så mange præparater som Sverige. Lægemiddelstyrelsen har således en dobbeltrolle, som ikke altid betyder, at de sikrer folks sundhed.


De fire læger mener, at det er på tide, at patienternes interesser sættes foran industriens. Det er nødvendigt at sikre bedre og mere sikre og mindre skadelige lægemidler. Det kræver, at man først og fremmest formulerer nye regler for, hvordan finansielle interessekonflikter håndteres i Lægemiddelstyrelsen. Både hos den enkelte medarbejder og i forhold til strukturen i vores system, hvor Lægemiddelstyrelsen finansieres af lægemiddelindustrien.


Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10514458/patienternes-interesser-skal-saettes-foer-industriens/

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg troede ikke, at det kunne blive værre; men det er faktisk langt værre, end jeg troede. For det ikke kun enkeltpersoner (læger), der har finansielle egeninteresser i medicinalindustrien, hvilket er slemt nok, men det er også Lægemiddelstyrelsen som organisation. Det er efter min mening en fuldstændig rådden konstruktion, der virker som at sætte ræven til at vogte gæs!

Danmark brillerer oven i købet ved at ligge som nr. 5 over de lande, der godkender flest lægemidler og dermed også høster flest penge i kassen.
Når man i andre lande kan lykkes med at lave vandtætte skotter mellem både enkeltpersoner og Lægemiddelstyrelser, kan det selvfølgelig også gøres i Danmark.

Det virker særdeles utrygt, at det ikke er præparatets kvalitet, der vægtes, men at stille lægemiddelindustrien tilpas ved hurtige godkendelser og få spørgsmål om kvaliteten.

Hvornår hører det op? Hvorfor finder vi os i det? Det er jo vanvittige forhold, vi bydes som brugere og patienter, fordi økonomiske interesser igen sættes højere end mennesket!


...............................................................

13.8 2018 - LÆGEMIDDELINDUSTRIENS INTERESSER BØR IKKE VÆRE VIGTIGST
Dette er den første af to artikler om finansielle interessekonflikter i forhold til lægemidler.

Både Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner er begyndt at tænke i konsekvenser af en øget viden om betydningen af finansielle interessekonflikters betyning for slutningprocesser. Men det samme gælder ikke for Lægemiddelstyrelsen.


Artiklen er skrevet af fire læger fra ”Læger uden sponsor”, fordi de mener, at Lægemiddelstyrelsen mangler at svare på kritik i medierne angående habilitet.

Vi mennersker vil gerne gengælde tjenester, venlige handlinger og gaver for ikke at blive betragtet som snyltere. Det har betydning for finansielle interessekonflikter. Forskning viser, at mennesker ikke er bevidste om det. Vedkommende, der er involveret, kan altså ikke selv bedømme, om der er en interessekonflikt til stede.

Læger, der får undervisning eller gaver fra lægemiddelindustrien udskriver dyrere og mere skadelige lægemidler, hvis man sammenligner med læger, der ikke har modtaget ydelser. Alligevel mener læger selv, at de er upåvirkede.


Førende videnskabelige tidsskriftartikler beder forfatterne oplyse alle interessekonflikter. Nogle tidsskrifter accepterer ikke finansielle interessekonflikter.


Regionerne og statslige myndigheder har i Danmark formuleret regler for, hvordan lægers interessekonflikter skal håndteres. Sundhedsstyrelsen kræver, at læger oplyser deres interessekonflikter. Medicinrådet tillader ikke, at læger, der skal rådgive i medicinrådet, har finansielle interessekonflikter ift. lægemiddelfirmaer.


Lægemiddelstyrelsen, som godkender lægemidler, der skal markedsføres, har dog ikke de samme regler. Der er flere læger på lederniveau, der har betydelige interessekonflikter.


I andre lande ser det helt anerledes ud. I Tyskland har de nultolerance over for finansielle interessekonflikter hos dem, der godkender lægemidler. Sverige har klare retningslinjer. Det samme gælder for Norge. Danmark kunne passende indføre samme regler, mener de fire forfattere. De vil sikre, at patienternes interesse kommer i første række.


Lægemidler bør ikke godkendes af personer, der er afhængige af lægemiddelindustrien. Ofte har de tidligere arbejdet i medicinal- eller medikoindustrien, hvilket er blevet betragtet som en fordel, hvilket det ikke altid er. Der bør udarbejdes klare interesser. For man kan også opnå kompetencer andre steder i den offentlige sektor. EMA – Det europæiske lægemiddelagentur – kræver, at nyt personale skaffer sig af med enhver interesse, de måtte have, før de kan starte i lægemiddelagenturet. Det bør også indføres i Danmark, mener de fire læger.


I morgen bringes fortsættelsen, nemlig at også selve Lægemiddelstyrelsen som struktur, er dybt inficeret af finansielle interesser.


Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10514458/patienternes-interesser-skal-saettes-foer-industriens/

MINE KOMMENTARER:
Vi har længe vidst fra andre undersøgelser, at læger ikke er i stand til selv at bedømme, om deres personlige interesser på lægemiddelområdet influerer på deres vurderinger af lægemidler. Selv mener de nej; men som sagt er der undersøgelser, der viser, at det ikke er korrekt.

Hvorfor er det kun Medicinrådet, der har taget konsekvensen af det? Hvorfor ikke også fx Lægemiddelstyrelsen. Det skyldes formentlig slet og ret økonomiske incitamenter. Når økonomien sættes først, sættes menneskers ve og vel bagest. Så simpelt er det formentlig. Egentlig bør vi alle protestere mod forholdene i Danmark. Det skriger til himlen, og vitsen om, at forskellen mellem Vorherre og læger er, at Vorherre godt ved, at han ikke er læge, men læger ved ikke, at de ikke er Vorherre, bliver pludselig atter aktuel.

Hvorfor skulle læger være anderledes end alle andre mennesker, der lader sig påvirke af reklamer? Det er de selvfølgelig heller ikke. Men mange tror det stadig. Der lød ramaskrig, da Medicinrådet ændrede deres regler, fordi de rent faktisk ikke kunne lykkes med at finde læger til rådet, som ikke var inhabile, fordi de samarbejdede med lægemiddelindustrien.

Jeg har naivt troet, at læger har valgt at blive læger, fordi de ønsker at hjælpe patienterne. Nu ser det ud til, at mange af dem er parate til at sælge deres syge bedstemor eller med andre ord præparater, der ikke nødvedigvis er de bedste, fordi de får penge fra netop det firma, hvorfra bedstemors medicin kommer fra.

Det er på høje tid, at der ændres på disse forhold, så patienternes sikkerhed og helbred sættes i højsædet!

.............................................................................................

10.8 2018 - SMERTEPATIENTER UNDRER SIG OVER LÆGEMODSTAND MOD CANNABIS
Mange smerteramte føler, at de bliver snydt mht. cannabismedicin pga. lægernes modstand. Smertepatienter med mange smerter er ofte storforbrugere af smertestillende medicin. Mange får store mængder morfin. Alligevel har de svært ved at få lægerne til at ordinere medicinsk cannabis.

Ulykkespatienforeningen og Polioforeningen har lavet en undersøgelse blandt deres medlemmer. Halvdelen er fysisk afhængige af smertestillende medicin, men tre ud af fire jævnligt bruger lægeordineret medicin og ca. 60 % bruger det flere gange dagligt.
Det mest brugte præparat er morfin.
Formanden for foreningen, Janus Tarp, er skuffet over, at 88 % af de medlemmer, der siden 1. januar, hvor forsøget med cannabis trådte i kraft, har fået nej fra lægerne. Også selv om mange af dem har positive erfaringer med cannabis, som de førhen har skaffet sig illegalt.
Derfor er han ikke imponeret over forsøgsordningen. Politikerne har ikke fået taget lægerne ordentligt i ed, før ordningen startede.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) begrunder det med, at cannabis ikke er et godkendt lægemiddel.
Anders Beich, der er formand for DSAM, siger, at ”politikerne har vedtaget en lovgivning, som kører frontalt imod al lægelig rådgivning på området”, samtidig med at han erkender, at der er store og reelle problemer med afhængighed af stærk medicin blandt smerteramte.
”Vi er noget i bekneb med, hvordan man smertestiller folk. Derfor kunne man også med fordel have lavet nogle store forsøg med folk, der er afhængige af morfin, for at se, om forskellige cannabisprodukter gør en forskel”, siger han.
Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10773594/smerteramte-foeler-sig-snydt-for-cannabismedicin/

MINE KOMMENTARER:
Det er lidt sent at komme med et konstruktivt forslag om et forsøg med cannabisprodukter. Det havde været langt bedre, før forsøgsordningen blev sat i gang. Det havde være rigtig godt, om Janus Tarp have sagt det for meget lang tid siden.
Det er flere år siden, Folketinget begyndte at tale om en forsøgsordning. Havde lægerne ikke blot været ”Rasmus modsat” og sovet i timerne, havde det måske set anderledes ud i dag. Måske kunne berørte patientforeninger også have påvirket forsøgsordningen.
Man kunne også vælge at sige, at patienterne selv har lavet de forsøg, der skal laves. Mange har jo købt cannabis på det illegale marked og eksperimenteret med det. Man kunne bare spørge dem, hvordan det har virket, og om de har haft bivirkninger på den dosis, de har taget.
Jeg ser ofte, at videnskaben kan spænde ben for fremskridt. I dette tilfælde har man erfaringer fra udlandet, der viser, at bivirkningsfrekvensen er lav, og at antallet af trafikulykker, hvor mennesker på stærkt smertestillende medicin er involveret, er faldet drastisk. Der er altså flere fordele ved at prøve det.
Desværre er mange læger/Lægemiddelstyrelsen i medicinalfirmaernes lommer, og de får intet ud af at udskrive cannabis, som er et naturprodukt. Om det spiller ind skal jeg lade være usagt; men med den holdning, lægerne indtil nu har lagt for dagen mht. cannabis, er tanken desværre ikke helt fjern. Desværre, fordi jeg ikke forstår, at ikke alle læger ønsker det bedste for patienten, fordi de har personlige og økonomiske interesser involveret. Det burde ikke være tilladt i et fag, hvor syge mennesker er meget afhængige af, at fagkunskaben har en høj etik og moral på deres vegne. 

..................................................................................... 
 

9.8 2018 - UNDERSØGELSEN VEDRØRENDE ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

DanFund er en videnskabelig befolkningsundersøgelse. Formålet er at få en bedre forståele af ”funktionelle lidelser” som kroniske smerter, fibromyalgi, ME, whiplash, irriteret tyktarm etc.


De indsamlede data vil dog også blive benyttet til forkning i fx hjertekarsygdomme, sukkersyge m.m.

I forbindelse med den første undersøgelse måltes bla. kolesterol, blodtryk, blodsukker, kondition, lungefunktion etc. Desuden udfyldte deltagerne et spørgeskema om mentale og fysiske faktorer.

 Nu går de i gang med at finde årsagerne til, at så mange udvikler funktionelle lidelser mhp. at kunne iværksætte en mere hensigtsmæssig forebyggelses- og behandlingsstrategi til gavn for både patienterne og for samfundet.

De vil undersøge hyppigheden af ”funktionelle lidelser” i befolkningen, årsagerne bag sygdommene (fra gener, nervesystemets funktion, stofskifte, infektioner, sociale og psykiske faktorer), hvem der får sygdommene (risikofaktorer identificeres), konsekvenser på både individuelt og et samfundsmæssigt plan, prognosen, betydning for livskvalitet, beskæftigelse, pension, forbrug af sundhedsydelser m.m.
Projektet er støttet økonomisk af TrygFonden og Lundbeck Fonden.

Kilde: https://www.regionh.dk/fcfs/befolkningsbaseret-epidemiologi/befolkningsunders%C3%B8gelser/Sider/DanFund.aspx

 

MINE KOMMENTARER: 
Torben Jørgensen er leder af DanFund projektet i samarbejde med bla. Per Fink. De har allerede ud fra de 10.000 københavnere, de har indsamlet data på, fundet, at hver 5. kvinde og hver 10. mand lider af ”funktionel lidelse”.

Nu vil de gå mere i dybden med deres data og forsøge at finde årsager til, at folk får ”funktionel lidelse”. 

Det vil formentlig ikke komme spor bag på nogle, hvis årsagen til alle lidelserne er stress, tidligere traumer – fysiske og psykiske – samt sociale problemstillinger. Det er jo det, de hele tiden har lagt op til. 

Der kommer formentlig præcist det ud af et sådan projekt, som de regner med. Det er der intet overraskende i. I det hele taget er der indtil videre ingen overraskelser. 

Vi kan kun håbe på, at der sidder læger, der ser med nye og andre øjne på det, når deres data skal bearbejdes. Men lad os se. Jeg vil se det, før jeg tror det. Hidtil har der intet nyt været under solen, når Fink og co. går i gang. Så hvorfor skulle der være det denne gang?

25.6 2018 - PTSD STAMMER FRA FYSISKE PROCESSER I HJERNEN

PTSD påvirker hjernen helt ned på celleniveau.
Alle eksperter på området er nu enige i, at PTSD´s rødder findes i fysiske processer i hjernen. Det er altså ikke en slags psykologisk svaghed.

”Hvad der helt konkret er galt med hjernen er der imidlertid ikke klar enighed om”.

Der er dog flere teorier. Her følger fire forskellige:
1. Unormal frygt-læring – stammende fra hjernens ”kæmp eller flygt” center
2. Overdreven registrering af trussel
3. Forstyrret regulering af følelsesregulering
4. Forstyrrelse i kontekstbehandlingen, som gør det muligt for mennesker at erkende, at der kan være brug for forskellige svar på samme stimuli afhængig af konteksten.

Når amygdala råber alarm er det, som om alle andre kropsprocesser sættes ud af funktion. Tiden fastfryses, når amygdala finder, at man er i fare. Kropsfunktioner lukkes ned, fordi de ikke er vigtige for overlevelsen. Energiniveauet stiger sammen med puls, blodtryk og blodtilstrømningen til muskler – også i hjerte og lunger. Ydeevenen forbedres til det maksimale, så det er muligt enten at kæmpe eller flygte med stor hast.

Det bliver svært at sove, fordi man ikke føler sig i sikkerhed under søvnen.
Alt, hvad man ikke har brug for skæres bort – samvær med andre, at gå ud og nyde livet, at være tæt med andre mennesker. Det kan ikke holde en i live.


Mens amygdala er overaktiv, føler vi os ikke i sikkerhed. Problemet er, at det faktisk kan bringe os i større fare. Vi aner ikke, hvornår det er fejlalarm og hvornår, det er en alvorlig trussel.  Det kan resultere i, at vi brænder ud, fordi sytemet overbelastes.


De forreste hjernelapper kan hjælpe til, at man bliver bevidst, om der er fare på færde. Den får os til at tænke roligt og objektivt. Men er man i en tilstand af frygt, vrede eller tristhed pga. meget stressende omstændigheder, kan de forreste hjernelapper komme ud af kontrol, så man skræmmes ved høje lyde, bliver rasende over små frustrationer eller stivner, hvis man bliver rørt ved. Hjernen kan komme til ”at sidde fast i traumet”.


Kilde: http://www.kompleksptsd.dk/fakta-om-ptsd/ptsd-og-fysiske-processer-i-hjernen/

 

MINE KOMMENTARER:  
Nogle får PTSD efter et whiplashtraume. Fx ved en trafikulykke. PTSD er ren overlevelsesmekanisme.

Jeg fik selv PTSD, fordi jeg var i yderste livsfare. Det er i de situationer, amygdala, som er vores krybdyrhjerne, tager helt over. Jeg følte, jeg bagefter var med i en dårlig film og så verden på afstand. Græsset udenfor den skadede bil var det grønneste, jeg nogensinde har set – selv om det var midt i december. Først da jeg var i min mands trygge favn flere timer senere, fandt jeg trygheden igen. En tid efter havde jeg flashbacks og mareridt. Jeg genoplevede ulykken mange gange, og om natten drømte jeg om mennersker, der fik hovedet kappet af i en trafikulykke. Det var ikke for tøsedrenge.

En krisepsykolog, som jeg opsøgte, fordi jeg opdagede, at min ulykkesforsikring gav mulighed for det, fortalte, at ca. 28 stresshormoner udskilles, når man føler sig i livsfare. Hormonerne påvirker ca. 1100 kropsfunktioner, og hver gang man bliver forskrækket, sker samme udløsning af stresshormoner igen. Derfor gælder det om at forsøge både at finde ro og samtidig at matche kroppen høje beredskabsniveu gennem bevægelse, fx lange gåture. På den måde kan kroppen finde tilbage til normal. Mareridtene holdt op efter ca. 14 dage. Flasback stoppede efter en måneds tid. Mit stressniveau kunne aktiveres ved den mindste forskrækkelse i ca. 1 måned, men blev ved i længere tid, dog mindre og mindre voldsomt. Hvor lang tid, der gør, før ”man er på plads” igen, er meget forskelligt.  

På Lund Universitetshospital i Sverige, hvor de har et program for whiplashskadede, siger overlægen, at PTSD hos langt de flest forsvinder spontant indenfor det første halve år. Fortsætter det ud over den tid, skal patienten selvfølgelig have behandling for det. 

Megen whiplashforskning i dag handler om PTSD som følge af whiplash; men det er langt fra alle, der får PTSD.

........................................................................
 

24.6 2018 - KONTANTHJÆLPSLOFTET BEVIRKER, AT FÆRRE KOMMER I ARBEJDER

I et hemmeligt notat står, at personer, der er ramt af kontanthjælpsloftes sjældnere kommer i arbejde end andre.


Talrige gange har beskæftigelsesministeren sagt, at kontanthjælpsloftet er årsag til fald i antallet af personer på kontanthjælp.

Nu har et hemmeligt dokument fra februar fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering dog afsløret nyt.

Alle de 153.600 personer, der var på kontanthjælp, da loftet og 225-timers reglen blev indført i oktober 2016 er blevet fulgt. 27.300 ramte loftet. 70,8 % af dem, var fortsat på kontanthjælp 12 mdr. efter.

Af resten, som hverken blev ramt af loft eller 225-timers regel, er 62 % fortsat på kontanthjælp.

Kun 6,1 % af dem, der var ramt af loftet, er kommet i arbejde. For dem, der ikke er ramt er 10,5 % kommet i arbejde.


Kilde: https://piopio.dk/hemmeligt-notat-saar-tvivl-om-kontanthjaelpsloft/

Det hemmelige notat kan i sin helhed ses her:
https://star.dk/media/6843/status-paa-jobreform-280218-pdf-2.pdf

MINE KOMMENTARER:
En ting er, at politikerne ikke vil ændre på det dårligste indhold af reformerne, som fx kontanthjælpsloft og 225 timers reglen, noget andet at de lyver om effekten af det. Det burde være nok til at vælte taburetten under en siddende minister, når Folketinget og befolkningen i den grad får misvisende og fejlagtige informationer. 

Hvad er han for et menneske? Har han overhovedet et hjerte?

Alt i alt er ca. 22.000 mennesker ud af 153.000 kommet i arbejde efter reformerne.
Resten burde slet ikke være på konstanthjælp, men måske i fleksjob, på pension eller andet.

..........................................................................

23.6 2018 - GIGTFORENINGEN KRITISERER ANBEFALINGER VEDR. FUNKTIONELLE LIDELSER

Anbefalingen om de omstridte ”funktionelle lidelser”, der dækker over mange forskelige sygdomsbilleder uden forklaring, er, at alle skal behandles hos den praktiserende læge. I svære tilfælde kan henvises til særlige tvæfaglige centre med reumatologer, neurologer, mave-tarm-læger, psykiatere, psykologer, ergo- og fysioterapeuter.


Gigtforeningen er bekymret over, at de lette og moderate tilfælde alene skal behandles hos egen læge.

”For hvornår ved en læge, om patienten har en funktionel lidelse eller en anden sygdom, hvor diagnosticering er kompliceret og tager lang tid? F.eks. en gigtsygdom, der ofte starter med diffuse symptomer, som er svære at finde årsagen til?”. Dette spørgsmål stiller direktør Mette Bryde Lind.
Det betyder, at en lang række patienter kan fejldiagnosticeres og dermed også fejlbehandles. Patientsikkerheden rykkes.

”Alle patienter har ret til en grundig udredning. Det gælder også patienter med symptomer, der er vanskelige at finde årsagen til. Med disse anbefalinger ser vi en stor risiko for, at der bliver givet op for tidligt i forløbet”.


Gigtforeningen foreslår, at Sundhedstyrelsen i stedet anbefaler, at de prakiserende læger efteruddannelse i fx reumatologi og smertebehandling forbedres. Desuden skal de sikre, at der er flere speciallæger i reumatologi og rygcentre i yderområderne.


Kilde: https://www.gigtforeningen.dk/nyheder/2018/1-halvaar/gigtforeningen-er-bekymret-over-rapport-om-funktionelle-lidelser/

 

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at Gigtforeningen udtrykker deres bekymringer vedr. ”funktionel lidelse”. Det har de ikke altid gjort. Tvært imod har de faktisk været fortalere for brugen af ”funktionel lidelse”. Det samme er også Fibromyalgiforeningen, som også længe har været fortalere, blevet. De  forsøger dog nu at modarbejde FL, fordi fibromyalgi formentlig bla. er brugt som udgangspunkt i de nationale kliniske retningslinjer for kroniske generaliserede smerter i bevægeapparatet og nævnes specifikt i de nye anbefalinger - i modsætning til fx whiplash, som kun nævnes i et bilag.

Det er svært at være uening med Gigtforeningen. Problemet er dog, at de kun ser på gigt. De ser ikke på, at der også er ca. 30 andre fysiske sygdomme, som lægerne skal opdateres omkring, og som der skal være speciallæger for. Problemet er jo netop at de falder igennem og har brug for mere en én speciallæge.

Det, de skriver om de tværfaglige centre lyder meget godt. Problemet er blot, at det ikke behøver være fysiske centre, men blot tværfaglige teams, som skal tage stilling til den enkelte patients behandling. Evt. i samarbejde med patienten. Men hvordan skulle patienten kunne blive en del af det, hvis det ikke et fluffy arbejdsfællesskab, der ligeså vel kan foregå over nettet som over telefonen?

Jeg synes, at foreningerne bør stå sammen og ikke blot nøjes med at hytte deres eget skindt. Det er dog en vankelig sag. Jeg har selv prøvet en del gange efterhånden; men kun få melder sig. Måske har de ikke overskud? Måske ser de ikke de tiltag, der foreslås? Måske har de bare nok i deres egen sygdom?

Hvis patientforeningerne ikke kan finde ud af at stå sammen i flere situationer – det er lykkedes vældigt godt med underskriftindsamlingen, som 29 patientforeninger står bag – må patienterne måske selv rykke ud og lave demonstrationer etc. Problemet er blot, at patienterne slet ikke har overskuddet. Så det er alt i alt en meget taknemmelig gruppe at lave et kup overfor.

 

.............................................................................

22.6 2018 - BEHANDLING AF ”FUNKTIONELLE LIDELSER”
”Funktionelle lidelser” kan ofte behandles. Forskning viser, at der findes behandlinger, der virker og enten helbreder eller lindrer.
Ved nogle af lidelserne er der dog kun få kendte behandlingsmetoder, der er virksomme.

”Målet med behandlingen vil ofte være at lindre symptomerne og hjælpe det enkelte menneske med at lave med lidelsen og dermed øge funktionsevne og livskvalitet. Nogle mennesker vil dog kunne helbrede for deres sygdom”.

De mener, at behandlingerne skal tage udgangspunkt dels i symptomer, dels i funktionsnedsættelser hos den enkelte.

En tillidsfuld og åben relation er vigtigt. Det samme er fælles sygdomsforståelse og forventninger til behandlingen.

Eksempler på behandling er ”samtaleterapi, specialiserede træningsindsatser og i nogle tilfælde medicinsk behandling”.

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger

MINE KOMMENTARER:
Her refereres til det meget lille forskningsprojekt, hvor kun 43 patienter fik kognitiv terapi ved afslutningen af forskningen. 25 % blev raske. 50 % fik det bedre. 25 % fik det hverken værre eller bedre. Effekten er overfortolket, når studiet nærstuderes. Man kan ikke se, om de 25 % vitterligt blev raske. Man kan se, at de havde en god effekt af terapien men ikke, om de opnåede samme score, som en normalt fungerende person. Af de 50 %, der fik det bedre, fik 25 % det en smule bedre; men 25 % kunne ikke selv mærke det, fordi bedringen ikke var så stor, at den kunne mærkes. Altså igen en overfortolkning. Blandt de 9, der hverken fik det værre eller bedre, var der rent faktisk 3, der fik det markant værre; men de 3 forbigås i stilhed. Hvordan kan læger komme afsted med at drage sådanne slutninger uden, at andre end patienter reagerer kraftigt?

I selve anbefalingerne står der, at der er LAV evidens, og det kan kun betyde, at forskningen er blevet vurderet til at have en LAV evidens og enten bygger på et for lille grundlag eller er fejlbehæftet. Men det omgås Sundhedsstyrelsen ved at skrive, at lav evidens ikke betyder, at det ikke virker.

Men virker det? Ja, kognitiv terapi har hjulpet nogle til en bedre livskvalitet. Hidtil har jeg hørt om enkelte, der er blevet helt helbredte; men de har uden tvivl lidt af det, man tidligere kaldte for hysteri, og som i dag kaldes ”funktionel lidelse”! Og altså ikke af whiplash eller andre af de fysiske sygdomme, psykiaterne betragter som psykisk og ikke fysisk sygdom.

En tillidsfuld og åben behandling kræver, at lægen gensidig tillid. Lige nu har lægen ikke tillid til, at det patienten siger, er rigtigt, fordi det ikke kan bekræftes via undersøgelser. Men til gengæld har patienten heller ikke altid tillid til lægen, fordi lægen jo åbenlyst ikke tager patientens symptomer alvorligt. Så hvordan et tillidsforhold skal kunne indledes under de forhold, skal jeg ikke kunne sige. Kun at det bliver meget svært.

Det samme gør sig gældende mht. fælles symptomforståelse. Hvordan skal patient og læge nogensinde kunne opnå en fælles symptomforståelse, når den ene part mener, at symptomerne er psykiske og den anden, at de er fysiske.

Med andre ord kan parterne – læger og patienter – ikke være længere fra hinanden her, end de er lige nu. Og det kommer forhåbentlig heller ikke til at ske.

Det eneste gode, der står her er, at der ikke lægges ikke op til, at alle skal medicinsk behandles. Da medicinsk behandling er tricykliske antidepressiva, som patienter flet heller ikke vil have.
 

.........................................................................

21.6 2018 - OM UDREDNING OG BEHANDLING AF ”FUNKTIONELLE LIDELSER”
”Det typiske billede er symptomer flere forskellige steder i kroppen, uden at man med sikkerhed kan fastslå, hvad de skyldes. Derfor er det også rigtig svært at diagnosticere sygdommen”.


Lægerne vil gerne være sikre på, at det ikke skyldes en anden sygdom; men det er vigtigt, at lægen laver en samlet vurdering af undersøgelserne, der er foretaget. Mhp. ikke at sende patienten til for mange undersøgelser, tages udgangspunkt i en bio-psyko-social sygdomsforståelse. Det betyder afdækning af symptomer, funktionsnedsættelse og evt. anden fysisk eller psykisk lidelse.


Det er vigtigt, at ”patienter ikke udsættes for unødige undersøgelser, da man risikerer at blive udsat for skade ved gentagne undersøgelser og indgreb”. Fx, t ”udredningen udsætter behandlingen og at sygdommen udvikler sig og bliver kronisk”. 

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/udredning-og-behandling

MINE KOMMENTARER:
Whiplashskadede har smerter i nakke, skuldre, kæber og lænd. Enkelte har også smerter andre steder; men smerterne er velforklarede, hvis lægen har tilstrækkelig viden om, hvilke strukturer, der kan skades ved whiplash.

Nakken er skrøbelig, og der løber mange bla. nerver og blodkar på en meget lille plads. Nakken har forbindelse til kæber, syn og hørelse m.m. Det er logisk, at en accelerations- decelerationsbevægelse som whiplashbevægelsen kan forvolde skade i nakken. Hovedet er tungt og ”trækker nakken frem og tilbage”. Hjernen rammer hjernekassen både, når hovedet bevæges frem, og når det slynges bagud igen. Derfor er sandsynligheden for hjernerystelse også stor.

Når Sundhedsstyrelsen mener, at patienten tager skade af at blive undersøgt og at tilstanden risikerer at blive kronisk, vil jeg vove den påstand, at det modsatte er tilfældet. Uden undersøgelser risikerer Sundhedsstyrelsen, at sætte patienternes sikkerhed over styr, og at patienterne udvikler kronisk sygdom.

De sidste par dage har bekræftet mig i, at vores kamp ikke må slutte her. Der er INGEN patienter, der ønsker FFL´s diagnoser, og slet ikke whiplashskadede. Kun nogle få har en såkaldt ”funktionel lidelse”/psykisk lidelse – eller som de så fint formulerer det: en sygdom i grænselandet mellem psyke og soma. Alle sygdomme burde rubriceres her. Også kræft. Alle sygdomme har islæt af både noget fysisk, psykisk og socialt. Men det er jo slet ikke det, der tales om her. Der tales om, at patienterne er hysteriske!

Velkommen til virkelighedens verden, hvor det eneste håb for de tusindvis af patienter, konstruktionen "funktionel lidelse" rammer, er, at enten somatiske læger eller patienter eller begge parter gør oprør!


...........................................................................

 

 

20.06 2018 ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Dagene står i ”funktionelle lidelsers” tegn.

I går skrev jeg en kronik, som Whiplashforeningen, Patientforeningen Danmark og Arbejdsskadestyrelsen AVS er medunderskrivere af. Den er netop sendt, og vi håber selvfølgelig, at den bliver bragt.

Desuden har jeg d.d. stillet spørgsmål til Sundhedsstyrelsen gennem sundhedsjournalist på Berlingske Tidende, Lars Igum Rasmussen.
lars.i.rasmussen@pol.dk

Jeg har skrevet følgende:
”Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at stille Sundhedsstyrelsen et par spørgsmål vedr. de nye anbefalinger om såkaldte “Funktionelle lidelser”.

Hvordan kan Sundhedsstyrelsen sælge tusinder af danske patienter til “funktionelle lidelser” (et spare- og prestigeprojekt), når stort set ingen patienter kan identificere sig med “funktionelle lidelser” eller ønsker at få diagnoser relateret hertil?

Hvorfor tillægges psykiatriske lægers vurdering større betydning end patienterne, som er dem, der mærker symptomerne på egen krop?

Hvorfor tillader Sundhedsstyrelsen, at der gøres forskel på patienter, forstået på den måde, at nogle kan få den bedste behandling (kræftpatienter), mens andre spises af med fejldiagnosticeringer og fejlbehandling med psykiatriske behandlinger for fysiske lidelser?

Danmarks sundhedsvæsen har fået problemer pga. den udprægede specialisering; men hvordan kan Sundhedsstyrelsen tillade, at et organisatorisk problem løses vha. indførelse af en ny, ikke anerkendt diagnose, som oven i købet er med til at forstærke de omfatted
e patienters problemer voldsomt?” 

Så må vi se, om jeg er en af de heldige, der får svar. Svarene bringes i artikler i Politiken senere.

Jeg vil opfordre andre til også at stille spørgsmål. Jeg vil også opfordre jer til at skrive bemærkninger under artikler bragt om ”funktionel lidelse”, så befolkningens/de berørte patienters dybe forargelse over disse lidelser kan afspejles.
 

HUSK også at skrive under på underskriftindsamlingen, som 29 patientforeninger står bag: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed 
I løbet af 2½ dag er antallet af underskrifter steget med over 1000. Så muligheden for at nå 10.000 begynder at være en mulighed.
Tælleren står nu på 9.316.

..............................................................................

19.6 2018 - FUNKTIONELLE LIDELSER

Anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering.

Dagen i går brugte jeg på at læse anbefalingerne. I dag er jeg klar med en vurdering.

Kun tre sygdomme nævnes ved navn, nemlig fibromyalgi, ME og irriteret tyktarm. Formentlig fordi der står, at der er evidens for, at de tre sygdomme er ”funktionelle lidelser”.
De tre lidelser nævnes også som kvindelidelser, idet mange flere kvinder end mænd får lidelserne.

Whiplash nævnes kun i et bilag, hvor der også nævnes andre sygdomme/symptomer:  
kroniske smerter, syndrom X, CFS/ME, vulvodyni, kroniske bækkensmerter, PNES, funktionel kraftnedsættelse, somatoforme tilstande, autonom dysfunktion, svær træthed, rygsmerter, hovedpine med funktionel overbygning, generaliserede smerter i bevægeapparatet, funktionelle pareser og krampeanfald, somatoforme smerter, funktionelle og komplekse neurologiske, somatoforme og autonome dysfunktionelle tilstande
Anbefalingerne lægger op til, at man også med anerkendte diagnoser som fx hjertesygdom kan få ”funktionel lidelse”.

Anbefalingerne er IKKE en behandlingsvejledning eller en liste over godkendte eller anbefalede behandlinger.

Det nye i forhold til anbefalingerne er, at der lægges op til samarbejde på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet og i specialer samt mellem sundhedssektor og kommune. Desuden lægges der op til, at der hurtigt tages hånd om den enkelte, og at den praktiserende læge, der stadig skal være gatekeeper og omdrejningspunkt, hurtig spotter ”funktionel lidelse”, undgår at sende patienter videre til undersøgelser, der ikke er nødvendige, taler med patienterne og er den, der primært behandler de lette og moderate tilfælde. Ud over dette skal den svært syge have tværfaglige tilbud, som indbefatter psykiater, men også andre læger, psykolog m.m.

Desuden skal de have en tovholder.
Tovholderen var et forslag, som Det Etiske Råd kom frem med, da de arbejdede med diagnoser. Personligt mener jeg, at tovholderfunktionen er en falliterklæring, fordi det er ”symptombehandling” i et sygt sygehusvæsen. At der er brug for en tovholder skyldes alene, at der ikke tages hånd om patienterne på anden vis.
Der er intet, der tyder på, at det her sker for patienterne skyld eller at patienterne inddrages! Det ser udelukkende ud til, at det laves for sundhedsvæsenets egen skyld. Det gør det ikke særligt troværdigt i patienternes øjne. Det er uforståeligt, at de tror, de gør patienterne en tjeneste, når det i stedet virker som et overgreb.

Kommunerne har de samme udfordringer som sundhedssektoren. Også de er blevet for specialiseret i deres måde at varetage opgaver på. Derfor ser heller ikke de på hele mennesket, men kun på enkeltstående opgaver. Det giver ikke mening for borgeren; men det handler da ikke om borgeren. Det handler om kommunen, og det løses ikke ved, at man indfører en ny diagnose som ”FL”.

Sundhedsstyrelsen ønsker, at der laves tværfaglige konferencer, som en løsning på en helhedsorienteret og konkluderende vurdering mhp. udarbejdelse af en samlet behandlings- og rehabiliteringsplan. Men kender alle, der er involveret i den tværfaglige konference mon patienten? Eller er det ligegyldigt. Der lægges op til, at patienten evt. kan deltage, hvilket jeg vil se i praksis, før jeg tror på det.

”Funktionelle lidelser” har jo netop været karakteriseret ved, at patienterne er blevet overset, overhørt og overroulet. Så hvorfor skulle de pludselig komme med nu, når der står EVT. Hidtil har det forlydt, at patienter ikke vil deres eget bedste, og det har set ud, som om patienter er til besvær og ikke ved, hvad der er bedst for dem selv eller selv kender deres symptomer. At patienterne selv føler, at de har en fysisk lidelse – whiplashskadede føler, at de har skader i nakken – er der ingen, der vægtlægger, hvis der er tale om ”funktionel lidelse”. Så hvorfor skulle de gøre det fremover?
Det er FFL, der stigmatiserer patienterne! Det har det hele tiden været, og det er problem, der er skabt af FFL selv.

De behandlinger, der foreslås, er de samme, som vi ser, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser anvender i dag. Vi ved, at disse behandlinger fx ikke virker på de whiplashskadede.
Viden om ”funktionelle lidelser” skal yderligere udbredes, og der skal forskes yderligere.  Det kommer til at betyde, at forskningsmidlerne atter går til FFL og ikke til forskning i den enkelte fysiske sygdom.

Dertil kommer, at de enkelte specialer opfordres til at lave kliniske retningslinjer om ”funktionel lidelse”. Neurologien har allerede gjort det; men de andre opfordres til at gøre det samme; men der står heldigvis også, at det fordrer enighed. Dette tyder på, at der langt fra er enighed til patienternes held. Men hvor længe endnu?

Når alt kommer til alt, ser det ud til, at Sundhedsstyrelsen vil fokusere på symptomer og ikke på diagnoser. Desuden vil de fokusere på samtaler frem for behandling. En ny organisering med tværfaglige teams skal erstatte specialister.

Jeg mener, at mange af de problemstillinger, der omtales i anbefalingerne, er forårsaget af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. De har skabt forskellige holdninger og dermed en vældig utryghed hos både læger og patienter
- patienterne skifter diagnose, når de kommer til et nyt speciale
- lægerne mangler viden om komplekse lidelser, fordi FL er kommet til og de somatiske sygdomme ændres
- forskningen i de fysiske lidelser er indstillet og forskningsmidlerne går til FL i stedet
- patienterne afsluttes uden at have fået et reelt behandlingstilbud
- patienter oplever, at de er opgivet af systemet
- med ”funktionel lidelse” stigmatiseres patienterne
De grundlæggende problemer løses ikke med anbefalingerne.

Jeg mener, at man skal gå den stik modsatte vej og oprette rehabiliteringscentre for alle med komplekse lidelser med rehabiliteringslæger og læger fra forskellige specialer samt tværfaglige personaler med viden og interesse i rehabilitering af disse grupper fremfor at gøre alle til én og samme gruppe. Det er helt galt. Patienternes sikkerhed tilsidesættes desuden, når problemerne i sundhedsvæsenet nu tillægges, at læger ved for lidt om FL og ikke, at FL rent faktisk er skyld i problemerne.
- brugen af ikke anerkendte diagnoser fra WHO skyldes ifølge anbefalingerne ”nationale hensyn”.

Der indrømmes i anbefalingerne, at der i ICD-10 ikke er mulighed for at anvende én diagnosekode, der er dækkende for tilstanden. Det skyldes alene, at de har opfundet en ny diagnose, som ikke er godkendt. Det handler ikke om ICD-10, det handler om Sundhedsstyrelsen og FFL, som ikke følger ICD-10, som Danmark er tilsluttet.

Anbefalingen har en slags omvendt bevisførelse konstant. Tingene vendes 180 grader. Problemerne skyldes FFL, men tillægges en masse andre ting, som FFL har forårsaget.

Hvis der havde været etablerede tilbud i forhold til de somatiske lidelser, der nu omtales som ”funktionelle lidelser”, ville der ikke behov for at indføre et begreb som funktionel lidelse. Det er kunstigt og skabt alene, fordi læger er magtesløse overfor de enkelte somatiske sygdomme pga. manglende viden, manglende støtte fra Sundhedsstyrelsen, manglende undersøgelses- og behandlingsplaner, manglende enighed læger imellem.

Hvis en gruppe specialister sætter sig ned og ser på de enkelte lidelser, vil de kunne fremkomme med planer for, hvordan man håndterer den enkelte lidelse på en langt mere kvalificeret måde, end det sker i dag. Der er ikke prestige i de enkelte lidelser. Patienterne er besværlige; men løsningen er ikke at gøre alle til én gruppe. Løsningen er at skabe de bedste løsninger for den enkelte gruppe.

Det ser derfor ud til, at det er sundhedsvæsenets (lægernes) behov, der tilgodeses med anbefalingerne og ikke patienternes.
Det ser også ud, som om problemet er, at man ikke for længst har erkendt, at der mangler tilbud til de komplekst syge i sundhedssektoren. Det har fået det til at løbe helt af sporet, fordi man i stedet for at satse på at få den enkelte sygdom behandlet adækvat, har satset på et forskningsprojekt, som nu får lov at slå tonen an i hele sundhedsvæsenet. 
Fri og fra det onde. 
Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/~/media/15C564788C0B445682C87695A2AFF6CD.ashx 

..................................................................



17.6 2018 - ANBEFALINGER VEDR. "FUNKTIONEL LIDELSE" UDKOMMER I MORGEN 

I morgen udkommer Sundhedsstyrelsen med anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”. Det er en sorgens dag, fordi det kommer til at påvirke rigtig mange mennesker. Diagnosen – hvad enten det drejer sig om ”funktionel lidelse”, Bodily Distress Syndrome, helbredsangst, somatoform lidelse, psykosomatisk lidelse, neurasteni, hysteri eller lignende - er en falliterklæring for et moderne sundhedsvæsen og et justitsmord mod tusinder af patienter med komplekse lidelser. Komplekse lidelser er de lidelser, der hører hjemme i ikke kun ét, men flere specialer, som fx whiplash, der kan høre hjemme i både neurologi, neurokirurgi, ortopædkirurgi, reumatologi, anæsthesiologi m.m. afhængig af skaden/skaderne.

I årevis har Danmark satset på specialisering på supersygehuse med det resultat, at en stor gruppe mennesker ikke længere ”hører til” ét sted og derfor falder fuldstændigt igennem. Der mangler tværfaglige centre i Danmark, hvor man tager hånd om disse patienter.

Som jeg er orienteret kommer disse centre nu. I et notat fra regionerne med en foreløbig udmelding er alle regioner i gang med at lave centre, de kalder ”Én indgang”. Det er de samme centre, som anvendes til piger, der har bivirkninger af HPV-vaccinen. Det betyder, at psykiatriseringen nu for alvor får fat, fordi alle med komplekse sygdomme – sygdomme, lægerne ikke umiddelbart kan finde en årsag til – vil blive henvist til disse centre, hvis de er syge nok. Resten skal lægerne i almen praksis tage sig af og sørge for, at de ikke belaster sundhedssystemet yderligere ved at forhindre, at de sendes til ”unødvendig udredning”. Unødvendig udredning er et meget farligt redskab, fordi det i praksis betyder, at de færreste med fx whiplash vil blive sendt til fx røntgen eller skanninger.
Det er helt hen i vejret. I forvejen er der mange, der får overset skader, der kan behandles, hvis de opdages i tide. Nu kan vi måske se frem til, at der kommer endnu flere.

Hvis du ikke allerede har skrevet under på underskriftindsamlingen, som 29 patientforeninger står bag, er tiden nu inde.
https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed
Der kommer handlinger fra mange sider, når anbefalingerne udkommer.

Underskriftindsamlingen afsluttes og overbringes formentlig til Sundheds- og Ældreudvalget ved et foretræde, når det på et tidspunkt lader sig gøre.

Der er foreninger, der reagerer hver især. Bla. Whiplashforeningen, som vil udsende hvidbogen om whiplahs til en meget lang række politikere og andre aktører i Sundhedssektoren.

Først skal vi dog lige se, hvordan anbefalingerne kommer til at se ud. Jeg må dog indrømme, at mine forventinger ikke er store til, at det ændrer på noget i forhold til ”funktionel lidelse”. Tvært imod tror jeg, det betyder, at der kommer en opstramning.

................................................................................

16.6 2018 - MERE SMERTEFORSKNING


Smerteforsker Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitet, har i 2012 lavet banebrydende forskning sammen med Rygcenter Syddanmark i et smerteprojekt, hvor de gennem 8 år forskede i årsagssammenhængen mellem kroniske smerter og smerteoverfølsomhed.

De fandt, at de kroniske smerter kommer først. Dernæst bliver man smerteoverfølsom. Forskningen kan få banebrydende klinisk relevans.

”For behandlere er det ikke noget nyt, at patienter med musearm, piskesmældsskader og andre kroniske smertetilstande ofte udvikler en påfaldende lav smertetærskel – en generel smerteoverfølsomhed – som det til tider kan være svært at håndtere i klinikken”.


Nu er der dog komme svar på, at patienternes evne til at tolerere smerte er forringet pga. deres vedvarende lidelser. Konklusionen er, at smerte avler mere smerter, altså en ond cirkel.

264 mennesker på Rygcenter Syddanmark er blevet påført målbare smerter med otte års mellemrum.

Patienterne havde vedvarende lænderygsmerter.

”Den kroniske smerte ændrer nervesystemets holdning, så man reagerer kraftigere og på mindre og mindre stimuli. Efter alt at dømme sker der det, at centralnervesystemet og modtagecentrene i hjernestammen i nogen grad mister evnen til at hæmme smerteinput, så jo mere ondt, man har, jo mere ondt får man”, forklarer forsker Søren O´Neill.

 

Forskerne kan måle, at sensitiviteten hos kroniske smertepatienter øges i smertefølere, der er forposter i muskler, ligamenter og led. Patienterne får flere impulser fra smertefølerne, men centralnervesystemet forstærker signalerne, og systemet går i selvsving. Herefter kan smerterne sprede sig vilkårligt i kroppen og blive diffuse.

Derfor bør patienterne klager tages alvorligt. ”At man ikke kan finde en påviselig årsag til smerten er ikke ensbetydende med, at den ikke findes” siger Lars Arendt-Nielsen.

Derfor er det forskerholdets ambition ”at ophæve eller minimere den grad af subjektivitet, som hditil har devalueret patienternes vedvarende klager over diffuse smerter”.

Nogle patienter responderer på en given behandling, mens andre ikke gør. Også her kan graden af smertefølsomhed spille en rolle.
Forskerne forestiller sig, at smerteoverfølsomhed er en lidelse i sig selv. I deres næste forskningsprojekt vil de derfor se på, om sensibiliteten kan gå i sig selv igen, hvis den oprindelige kroniske smerte forsvinder.

De har indtil nu fundet evidens for, at træning kan øge smertetærskelen hos kroniske smertepatienter; men de ved endnu ikke om det er muligt at nulstille smertesystemet.


I dag afventer man at rygsmerterne forsvinder af sig selv; men dermed risikerer en undergruppe at udvikle smerteoverfølsomhed. Derfor skal man måske finde andre behandlingsstrategier. Indtil videre er det dog ren spekulation.

Kilde: https://fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-8-2012/Nar-smertesystemet-gar-i-selvsving-

 

MINE KOMMENTARER:
Endnu et spændende forskningsprojekt , som Lars Arendt- Nielsen er involveret i. Det stammer fra 2012; men allerede dengang sagde han utvetydigt, at smertepatienter HAR smerter. Der er en udløsende faktor for smerterne; men hos nogle vil de vedblivende smerter få smertesystemet til at gå i selvsving, så de udvikler en smertesensibilisering – alstå en overfølsomhed overfor  smerter. Også Per Fink taler om smerteoverfølsomhed, men han tillægger det mere psykiske aspekter, hvor Arendt-Nielsen siger, at overfølsomheden starter med kroniske smerter.

Det er tankevækkende, at træning kan nedsætte smertesensibiliteten; men vi kender det vel alle, hvis vi træner på den ene eller den anden måde?! Selv får jeg det i hvert fald bedre af mine daglige gåture; men jeg har i årevis fået det værre af anden træning. Gåturene kan jeg dog ikke undvære.

Nu må det høre op, at fagpersoner fortsat stiller spørgsmåltegn ved, om patienterne nu også har så mange smeter, som de siger, de har. For det har de. Hvorfor skulle de da også lyve? Smerter er subjektive; men smertesensibilisering starter altid med reelle smerter. Det er en kendsgerning.

Men da forskningen er seks år gammel, kan jeg konstatere, at denne viden endnu ikke er nået frem til lægerne. Psykiatriseringen vidner jo herom. Flere og flere læger mener, at smerten sidder mellem ørerne. 

Forskerne har brugt 8 år på ovenstående projet. Hvis vi først ser det næste om yderligere 8 år, vil smertepatienter fortsat have kummerlige vilkår i Danmark. Der er ikke nok smerteklinikker. Nogle smerteklinikker er gået over til at give mennesker med smerteoverfølsomhed diagnosen BDS, bla. Smerte- og Hovedpineklinikken i Aarhus. Nu ser vi jo her, at det er fuldstændig misforstået!  De fleste læger er morfinforskrækkede, og det er mit indtryk, at alt for mange smertepatienter lever et dårligt og indskrænket liv. Det vigtigste mål med smertebehandling er i mine øjne, at patienten skal kunne leve et liv på et accepttabelt funktionsniveau og med en vis livskvalitet. Som kroniske smertepatient kan man dog ikke regne med at blive smertefri; men man har ret til at have en forventning om, at man kan have en eller anden form for liv, trods smerterne. Livet vil aldrig blive som før. Med mindre Lars Arendt-Nielsen og co. finder ud af at nulstille smertesensibiliteten.

På mandag udkommer Sundhedsstyrelsen med anbefalingerne vedr. ”funktionelle lidelser”. Så er ”fanden måske løs i Laksegade”; for da er der umiddelbart ingen vej tilbage. Smertepatienter betragtes som psykiske tilfælde og skal behandles med terapi, psykofarmaka og gradueret genoptræning. Fri os fra det onde.

 

 

.................................................................... 

15.6 2017 - FOLKETINGET PRÆCISERER REGLER VEDR. FØRTIDSPENSION OG RESSOURCEFORLØB

Beskæftigelsesministeren udsendte sidst i maj måned en pressemeddelelse, hvori der bla. står:
”Syge borgere skal kun i ressourceforløb, hvis det giver mening. Det er et bredt flertal i Folketinget enige om og har torsdag vedtaget et lovforslag, der præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb”.

Beskæftigelsesministeren er glad for, at ressourceforløb fremover skal give mening, fordi nogle har været sendt i ressourceforløb uden perspektiv. Uden muligheder for udvikling skal have i stedet have førtidspension uden at skulle igennem en masse indsatser.

Det er et lovforslag i den rigtige retning; men den samlede evaluering peger på, at der skal foretages yderligere ændringer, først og fremmest mht. ressourceforløbene.

19 centrale organisationer var indkaldt til at dialogmøde den 12. juni om den samlede evaluering af reformerne. Senere skal forligskredsen indkaldes til yderligere drøftelser og forhandlinger.

 

Kilde: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2018/05/bredt-flertal-praeciserer-regler-om-foertidspension/

 

MINE KOMMENTARER:
Endelig er der godt nyt mht. førtidspension og ressourceforløb. Fremover bliver det forhåbentlig lettere for de allermest syge at få førtidspension uden at skulle igennem opslidende ressourceforløb. Tiden får vise, om ændringen er tilstrækkelig og hvor mange, det i realiteten kommer til at dreje sig om. Men dette er i hvert fald en god begyndelse.

Det er også en god begyndele, at de har indkaldt 19 organisationer til debat i erkendelse af, at der skal foretages ændringer på baggrund af evalueringen af reformerne.

Endelig sker der noget. Det har taget alt, alt for lang tid og kostet alt for mange mennesker alt for dyrt, at det ikke er sket forlængt.
Jeg må dog indrømme, at jeg også er desillutioneret i forhold til beskæftigelseministeren, som gennem hele forløbet har fastholdt, at der ikke er noget galt med reformerne, men udelukkende med kommunernes forvaltning af reformerne. Han har hele tiden vendt det blinde øje til. En gammel jyde ville kalde ham for "en skidt knægt".

.........................................................................

 

14.6 2018 - LISELOTT BLIXT ER KRITISK OVERFOR DANSKE BEHANDLINGSMETODER
på Facebook har hun tidligere skrevet følgende:

"Ærlig talt, jeg aner ikke hvad der sker i styrelsen for øjeblikket. Jeg får i disse dage 100vis af henvendelser, både telefonisk, mails og på facebook vedrørende læger og kiropraktorer, som ikke må behandle deres patienter, selvom det faktisk ser ud til at pati