NYHEDER - lidt af hvert

HUSK endelig underskriftindsamlingen "DIN PATIENTIKKERHED - DIN UNDERSKRIFT", som omhandler funktionelle lidelser. her: http://www.skrivunder.net/signatures/din_patientsikkerhed/ 

ALLE underskrifter er vigtige! Smiler

 

 

22.10 2018 – BEVISER FOR, AT PER FINSK BODILY DISTRESS SYNDROME ER LIG MED SOMATOFORM LIDELSE

BDS eller Bodily distress syndrome er blevet lavet mhp. præcisere klassificeringen af fysiske klager, der ikke kan henføres til konventionelle sygdomme. Formålet med undersøgelsen var at teste, om patienter, der blev diagnosticeret med én af seks funktionelle somatiske syndromer eller en DSM-IV somatorform lidelse karakteriseret ved fysiske symptomer, blev fanget af den nye diagnose BDS.


978 patienter blev undersøgt.

Alle patienter med fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og hyperventilationssyndrom blev inkluderet i BDS. 98 % med irritabel tyktarmssyndrom og mindt 90 % af patienter med atypiske hjertesmerter, smertesyndrom og enhver somatoform lidelse blev inkluderet af BDS.

Symptomprofiler af organiske undertyper af BDS syndrom lignede de tilsvarende funktionlle somatiske syndromer i 90-95 % af tilfældene.


Konklusionen blev derfor, at BDS synes at dække over de fleste af de relevante ”somatoforme” eller ”funktionelle” syndromer, der viser sig ved fysiske symptomer, som ikke er forklaret af velkendt sygdom, hvilket giver et fælles grundlag for forståelsen af funktionelle somatiske symptomer. Dette kan bidrage til at forene forshkningsindsatsen på tværs af medicinske discipliner og gøre levering af evidensbaseret pleje lettere.

 

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20403500

MINE KOMMENTARER:
Igen står det her sort på hvidt at Per Finks BDS-diagnose er lige med somatorm lidelse. Han har i sin forskning gjort en dyd ud af at bevise, at BDS stort set er lige med somatotoform lidelse. Det gælder dog kun 90 % af fx smertepatienter. Så hvad han har gjort sig af tanker omkring de sidste 10 %, som IKKE har somatoform lidelse, vides ikke; men de kan vel ikke skulle behandles med psykiatriske behandlingsmetoder?!

Hans formål med forskningen har været et slå fast, at hans diagnose er en og samme som somatorm lidelse. Derfor er det fantastisk, at han stadig benægter, at han ser på ”funktionel lidelser” som psykiatrisk; men lyver man længe nok kommer man måske selv til at tro på det, man vedbliver at sige, selv om det er helt galt?

..................................................................................

21.10 2018 - HVORFOR KAN BSS (BODILY STRESS SYNDROME) VÆRE RISIKABEL I PRIMÆR PRAKSIS

Som beskrevet under BSS-diagnosen, er diagnosen beregnet til anvendelse i primær praksis (PHC). Det er altså en diagnose, der er anerkendt i WHO.

Anvendelsen af diagnosen BBS i den primære sektor er beregnet på at reducere de enorme omkostninger, som de uforklarede lidelser - MUS – udgør i sundhedsvæsenet. Den mest effektive måde at gøre det på, er at få patienterne dirigeret over i psykiatrien allerede første gang, de kontakter den praktiserende læge og før, de nogensinde kommer til at befinde sig i sundhedsmæssige sammenhænge, hvor ICD gælder.

I forhold til at BDD diagnosen først kan stilles efter måneder, virker det grotesk, at BSS diagnosen kan stilles straks. Patientsikkerheden er virkelig truet her.

Der er dog lyspunkter. Det ene er, at BSS-diagnosen ikke er obligatorisk og ikke kan tilsidesætte ICD-11 diagnoser, som det ser ud lige nu. Det vil dog betyde, at whiplashskadede fremover skal tage på skadestuen og ikke til egen læge efter et whiplashtraume. Skadestuen er forpligtet af IDC-klassifikationen, hvilket praktiserende læger ikke er.

Det andet lyspunkt er, at det primært er symptomklyngekriterierne, der udgør et problem; men som det ser ud lige nu, er de ikke en del af BSS. Men hvis de vedtages i PHC vil det blive meget lettere for de praktiserende læger at stille diagnosen BSS.


De to tidligere nævnte undersøgelser vedr. egnetheden af BDS og dermed symptomklyngekriterier, støtter, at WHO skal udelade symptomklyngekriterierne. Endnu en uafhængig undersøgelse fra Østrig støtter også op om dette.


En læge udtaler, at diagnosen i sig selv kan være farlig i primær praksis, fordi læger kan mangle viden. Da diagnosen kommer til at erstatte MUS, medicinske uforklarede sygdomme, kan lægens manglende viden lidt for nemt føre til diagnosen BSS.


Beslutningerne vedtages på et eller andet tidspunkt, når World Health Assembly samles til deres årlige møde. Når det sker, kan vi forhåbentlig forvente, at bekymringene for, om symptomklyngekriterierne er medicinsk sikre i de lande, der har afprøvet dem, vil bevirke, at de læger og lægeorganisationer, der skal træffe beslutningen, dropper dem i PHC. Gør de det, vil whiplashskadede være bedre stillet, når IDC-11 og PHC implementeres.

Kilder:
1. Spiegel W, Goldberg D, Princz D et al. New concepts for ICD-classification of common mental disorders from the perspective of general medical practice. Wiener Medizinische Wochenschrift 2015;165(15-16):310-314 – abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26249004

2. ME Foreningens oversættelse af et skrift om BSS i IDC-11 med fokus på ME af ph.d. Diane O'Leary

.............................................................................. 


20.10 2018 - BSS, BODILY STRESS SYNDROME

Diagnosen er udviklet til
ICD-11, PHC (primary health care) i udkast 2018.

Defineret som psykisk sygdom - 27 mentale sygdomme.
Erstatter ICD-10 PHCér F45 Uforklaret somatiske klager/medicinsk uforklarlige symptomer og F48 neurasteni.

Nøglefunktioner: Mindst 3 vedvarende symptomer over tid af hjerte-kar, mave-tarm, muskel-skelet eller generelle symptomer på træthed og udmattelse, der resulterer i i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.


Symptomerne er medicinsk uforklarede fysiske symptomer.


Eksklusion/differentialdiagnose: Visse psykiatriske og generelle medicinske diagnoser skal være udelukket; men CFS, ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”), IBS (irritabel tyktarm), FM (fibromyalgi) er tilsyneladende ikke udelukket.


Der kræves emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer for at diagnosen kan stilles.


Gradinddeling: Mild, moderat og alvorlig (nuværende forlsag til karakterisering af sværhedsgrad

er utilgængelig).

Hypoteser om årsager: Hyperarousal (øget alarmberedskab) i det autonome nervesystem.


Bemærkninger:
BSS er 27 almindelige psykiske sygdomme og er udviklet til IDC-11 i primær sundhedspleje (PHC – primary health care) (i udkast). Det drejer sig om de sygdomme, der tidligere blev benævnt som MUS. Når en praktiserende læge mener, at årsagen til patientens fysiske symptomer er psykiatrisk snarere end fysisk, kan de give BSS diagnosen.


BBS diagnosen er ikke obligatorisk og tilsidesætter ikke ICD-10 og ICD-11 koder

Den omhandler F45 Uforklarlige somatiske klager (også medicinske uforklarlige symptomer); og F48 neurastheni. Diagnosen er under udarbejdelse og ikke tilgængelig for offentligheden endnu. BSS kræver ud over kropslige symptomer også følelses- og adfærdsmæssige symptomer, som ikke kræves i Per Finks BDS. Der er meget, der ikke er afklaret endnu, bla. diagnosekriterier. I de forslag, der er offentliggjort indtil i dag nævnes CFS, ME og IBS og FM ikke under udelukkelse og er heller ikke specificeret under differentialdiagnoser. BSS kan udgøre en betydelig trussel mod disse patienter. Og derfor formentlig også overfor whiplash.

 

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

 

MINE KOMMENTARER:
Igen ser vi tydeligt, at Per Finks betragter ”funktionelle lidelser” som psykiatriske.

At BSS diagnosen ikke er obligatorisk og ikke tilsidesætter ICD-10 og ICD-11 koder, kan dog betyde  for mig at se - at en praktiserende læge, hvis der allerede i forvejen er givet en whiplashdiagnose i ICD-10 eller ICD-11 - fx på skadestuen - godt kan give en BSS diagnose, men at ICD-10 eller -11 diagnosen fortsat er gældende.

BSS (bodily stress syndrome) er den diagnose, der nærmer sig BDS (bodily distress syndrome) – Per Finks diagnose – mest.

Men der er en forskel. Mens Per Fink taler om distress, tales i BSS om stress.
Stress er noget, vi alle kender. Akut stress får vi fx ved eksamen eller hvis vi i en periode har for meget at se til. Kroppen er i alarmberedskab. Når den situation, hvor vi har brug for, at kroppen arbejder på højtryk, er overstået, forsvinder stressen igen. Det kaldes også for sundt stress.
Kronisk stress er derimod vedvarende stress. Det forsvinder ikke umiddelbart igen. Kroppen er i konstant alarmberedskab. Det kaldes også for usundt stress, fordi det bla. hæmmer immunforsvaret, så man fx bliver mere modtagelig overfor infektioner.
Stress kan føre til både kropslige og psykiske symptomer.

Distress, som Per Fink taler om, kan derimod oversættes til bekymring pga. fysiske symptomer. Derfor ser jeg mere distress svarende til helbredsangst, som er et andet ord for hypokondri, og som ER en psykiatrisk diagnose.
Hvis patienten undersøges, kan lægen – ifølge Per Fink - øge patientens angst for at fejle noget alvorligt, hvorfor Per Fink fraråder, at patienterne undersøges. Igen er det de psykiatriske aspekter, der ligger til grund for hans tanker om, at disse patienter ikke skal undersøges.

Problemet med BSS, som fremover skal bruges i primær praksis, opstår, hvis lægen har mangelfuld viden, som fører til mangelfuld somatisk udredning af diverse symptomer. Manglende viden og mangelfuld udredning er ifølge en læge ofte årsagen til MUS, altså medicinsk uforklarede sygdomme, som BSS diagnosen rummer. I virkeligheden skyldes mus ifølge lægen ofte, at lægen ikke er dygtig nok! Dette er særdeles tankevækkende.

Det er alene den enkelte læges vurdering og dygtighed, der bliver afgørende for, om patienten får diagnosen, og om patienten undersøges tilstrækkeligt eller ej.

Det er meget subjektivt og langt fra betryggende for patienternes sikkerhed.
Selv om WHO ikke kunne validere BDS i de lande, hvor de efterprøvede diagnosen og erkendte, at symptomklyngekriterierne pga. fejl ikke kunne bruges til at definere BSS, som er den nye diagnose til brug i primær sektor, konkluderede de desværre også, at symptomklyngekriterier sammen med de grundlæggende BSS-kriterier, anbefales som værktøj til at vurdere, hvornår patientens symptomer sikkert kan diagnosticeres og forvaltes i psykiatrien, frem for i somatikken. Hvorfor? Formentlig fordi patienter med MUS udgør en af de mest belastende udgifter på sundhedsbudgettet. Forskere inden for området har derfor længe støttet ideen om at flytte nogle udgifter væk fra omfattende fysiske undersøgeler mod effektiv psykiatrisk behandling af ”bodily distress”. Patienterne bliver med andre ord ”solgt til stanglakrids”.

Bliver denne diagnose en realitet, kan patientforeningerne være nødt til at klæde patienterne på til møde sundhedsvæsenet og de læger, der ikke er dygtige nok til at stille ICD-10 diagnoser! Det bliver en opgave, de kan og bør tage på sig! Hvis læger kan være røgede, må patientforeningerne være spegede. Det synes utroligt og helt igennem uforståeligt, at vi taler om de samme SYGE mennesker!
Vi kan kun håbe, at WHO kommer til besindelse.

Kilder:
1.
ME Foreningens oversættelse af et skrift om BSS i IDC-11 med fokus på ME af ph.d. Diane O'Leary.
2. Creed F. Henningsen P, Fink P. Preface. In: Creed F, Henningsen P, Fink P, eds. Medically Unexplained Symptoms, Somatisation, and Bodily Distress: Developing Better Clinical Services. Cambridge: Cambridge University Press 2011:vi.
3. Rask MT, Ornbol E, Rosendal M et al.
Long-term outcome of bodily distress syndrome in primary care: a follow-up study on health care costs, work disability, and self-rated health. Psychosomatic Medicine 2017; 79(3):345-357. Abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27768649

 

.................................................................................. 

 

 

19.10 2018 - BDS, BODILY DISTRESS SYNDROME
Udviklet af Fink et al 2007 og 2010 (altså ikke til ICD-11)


Er ikke defineret som hverken fysisk eller psykisk sygdom, men har til hensigt at udfordre den normale skelnen mellem mental og fysisk (psykosocial og fysiologisk).


BDS inkluderer de fleste DSM-IV og IDC-10 somatoforme tilstande, smertetilstande, neurasteni, funktionelle somatiske syndromer – CFS og ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”), IBS (irritabel tyktarm), FM (fibromyalgi) under en enkelt samlende diagnose.


Nøglefunktioner: Fysiske symptommønstre eller klynger af symptomer fra hjerte/lunger, mave-tarmkanal, muskler og skelet eller generelle symptomer som resulterer i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.

Det drejer sig om medicinsk uforklarede fysiske symptomer.

Eksklusion/differentialdiagnose: Psykiatriske og generelle medicinske diagnoser skal udelukken, mens CFS, ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”), IBS (irritabel tyktarm), FM (fibromyalgi) ikke er udelukket – ligesom de mange andre sygdomme, der betragtes som ”funktionelle sygdomme”.


Emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer er ikke påkrævet for at stille diagnosen, men betragtes som almindelige og kan være vigtig for behandling.

Gradinddeling: Moderat (singe-organssystem type) og alvorlig (multi-organsystem type). Kendetegnet ved fysiske symptomklynger.

Hypoteser om årsager: Hyperarousal (øget alarmberedskab) i det autonome nervesystem. HPA akse hyperaktivitet (HPA-aksen er hypothalamus-hypofyse-binyreaksen, som er den hormonelle komunikation mellem hjerne og binyrer, og som interagerer med mange andre systemer i kroppen)


Bemærkninger:

BDS er ikke med i ICD-11. Revisionsudvalget har tidligere diskuteret potentialet for inddragelselse af BDS eller lignende lidelse i revisionen af ICPC-2 til ICPC-3, som for øjeblikket er under udvikling o den primære sektor.

I det diagnostiske koncept for BDS er emmotionelle eller adfærdsmæssige karakteristika ikke en del af kriterierne. Fysiske symptommønstre eller symptomklynger fra organer/kropssystemer (hjerte-lunger, mave-tarm, muskel-skelet eller generelle symptomer) er centrale for diagnosen, som udelukkende er lavet på baggrund af symptomerne, deres sværhedsgrad og varighed med moderat til svær forringelse i det daglige liv. Der er en ”moderat enkeltorgan type (over 3 symptomer fra 1-2 organsystemer) og en ”alvorlig” multiorgan type (over 3 symptomer fra 3-4 organer). Psykiatriske og generelle medicinske diagnoser skal udelukkes.


Hvis symptomerne kan forklares bedre med en anden diagnose, er det ikke overvejet som en del af BDS. Men BDS indeholder CFS, ME, IBS og fibromyalgi alle klassificeret i separate kapitler i ICD-10 og ICD-11. Finks konstruktion er beregnet til at fange somatoformforstyrrelser, neurasteni, ”funktionelle symptomer” og de såkaldte ”funktionelle somatiske syndromer”, herunder CFS, ME, IBS og fibromyalgi, atypiske brystsmerter, kroniske smerter, MCS m.fl. under en enkelt, samlet diagnostisk konstruktion.


Fink og kolleger betragter adskillelsen af ”funktionelle somatiske syndromer” i forskellige forhold, fx CFS, IBS og FM for at være en kunstig medicinsk specialisering, og de betragter de forskellige sygdomme som manifestationer af en og samme underliggende lidelse med en fælles hypotetisk ætiologi (årsag).

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det særlige ved BDS er, at der ikke nødvendigvis behøver at være psykiske eller adfærdsmæssige symptomer for at diagnosen kan stilles. WHO fastholder dog som nævnt adskillelsen mellem fysisk og psykisk sygdom – også i ICD-11. Derfor er det ikke BDS, men BDD, der bliver den kommende diagnose i ICD-11.
Det særlige ved BDS er desuden, at symptomerne samles i såkaldte symptomklyngekriterier, hvilket ikke er tilfældet ved hverken SSD eller BDD. Symptomklyngekriterier er dem, Per Fink anvender i forbindelse med ”funktionel lidelse” til at påvise, at symptomerne på de ca. 30 sygdomme er organiseret i fire klynger. Nemlig symptomer fra hjerte- kar og/eller mave-tarm og/eller muskler-skelet og/eller generelle symptomer.

Moderat BDS involverer mindst tre symptomer i en klynge fra ét eller flere symptomklynger. Alvorlig BDS involverer mindst tre symptomer i tre eller flere symptomerklynger.
Klyngerne er effektive til at ”samle” 30 forskellige sygdomme under én diagnose, nemlig BDS.
Det er en helt igennem kunstig konstruktion, som alene tjener til at gøre ca. 30 forskellige fysiske sygdomme til én og samme psykiske sygdom.

Kilder:
1.Ivbijaro G and Goldberg D. Bodily distress syndrome (BDS): the evolution from medically unexplained symptoms (MUS).
Mental Health in Family Medicine 2013;10:63-64. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3822636/
2. Fink P, Toft T, Hansen MS et al. Symptoms and syndromes of bodily distress: an exploratory study of 978 internal medical, neurological and primary care patients. Psychosomatic Medicine 2007;69(1):30-39. Abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17244846
3. Fink P and Shroder A. One single diagnosis, bodily distress syndrome, succeeded to capture 10 diagnostic categories of functional somatic syndromes and somatoform disorders.
Journal of Psychosomatic Research 2010;68:415-426. Abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20403500

I forhold til whiplash ser FFL overhovedet ikke på den megen forskning, der findes og som viser, at whiplashtraumer kan give fysiske skader i både nakke og hjerne. Disse skader kan give symptomer fra både muskler, skelet, hjerte, kar og også generelle symptomer. For at kunne inddrage whiplash – og også mange af de andre sygdomme – er de dog nødt til fuldstændig at se bort fra al anden forskning på området. Det er og bliver uvidenskabeligt efter min bedste overbevisning.

WHO har forlangt symptomklyngekriterierne afprøvet uden for Danmark mhp. en vurdering af deres anvendelighed.
I den første af undersøgelserne i fem lande udtryktes bekymring over, at en væsentlig somatisk sygdomsårsag ved en diagnose som BDS ville kunne blive overset, at kriterierne kan føre til manglende diagnosticering af underliggende og evt. alvorlige sygdomme, at omfanget af symptomer ved BDS diagnoser var så omfattende, at næsten enhver patient kunne opfylde diagnosen.
Altså præcist de bekymringer, vi andre også har påpeget i efterhånden mange år.

Efterfølgende ville WHO forbedre konstruktionen BDS, men heller ikke i den næste undersøgelse lykkedes det at validere BDS, selv om de udelukkede bekymringerne om medicinsk patientsikkerhed i vurderingen af diagnosen. Kun ét land ud af fem konkluderede, at symptomklyngekriterierne var en levedygtig erstatning for det eksisterende. WHO forskere erkendte altså overvejende, at symptomklyngekriterierne ikke kan bruges til at definere BDS pga de nævnte fejl.


......................................................................

18.10 2018 - BDD, BODILY DISTRESS DISORDER

Diagnosen er udviklet til
ICD-11 af WHO 2018.

Diagnosen er defineret som en psykisk sygdom.

Erstatter stort set IDC-10 somatoforme lidelser og neurasteni. Kan dog også inkludere paitenter med betydelig stress eller svækkelse i forhold til generelle medicinske tilstande.

Nøglefunktioner: Overdrevne, uforholdsmæssige eller unormale reaktioner på en eller flere fysiske symptomer eller fornemmelser af enhver årsag, som resulterer i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.


Symptomerne er både medicinsk forklarede og uforklarede fysiske symptomer.


Eksklusion/differentialdiagnose: Udelukker ikke forekomst af depression eller angst. Generelle medicinske diangoser er heller ikke udelukket; men der kræves emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer.


Gradinddeling: Mild, moderat og alvorlig kendetegnet ved følelsesmæssige eller adfærdsmæssige reaktioner og grad af svækkelse.


Hypoteser om årsager: Der er ingen hypoteser om årsager.


Bemærkninger:

”BDD er karakteriseret ved tilstedeværelsen af kropslige symptomer, som er foruroligende for individet sammen med overdreven opmærksomhed rettet mod symptomerne, som kan manifesteres ved gentagen kontakt med sundhedssektoren. Hvis en anden sygdomstilstand forårsager eller bidrager til symptomerne, er graden af opmærksomhed klart overdrevet I forhold til dens natur og progression. Den overdrevne opmærksomhed forsvinder ikke ved kliniske undersøgelser og beroligelse.

Kropslige symptomer er vedvarende og har været til stede i mindst flere måneder. Typisk involverer BDD flere kropslige symptomer, som kan variere over tid. Lejlighedsvis er der et enkelt symptom – normalt smerte eller træthed – som er forbundet med lidelsens andre symptomer.


Selv om de i nogen grad afviger hvad angår karakterisering af sværhedsgrader, ligner IDC-11´s BDD og DSM-5´s, Somatic Symptom Disorder hinanden væsentligt.

Tærsklerne for at opfylde kriterierne for diagnosticering af BDD er væsentligt lavere end for de somatoforme lidelser i ICD-10, som BDD erstatter. Det meget forenklede sæt af kriterier, baseret på vanskeligheder ved at måle følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner, som afhænger af subjektive kliniske vurderinger af, om en patient bruger overdreven tid, energi og opmærksomhed på symptomer eller er blevet alt for optaget af sundhedsmæssige bekymringer, udgør et betydeligt potentiale for fejlagtig anvendelse af en uhensigtsmæssig psykisk diagnose.

Desuden benyttes udtrykket ”Bodily distress disorder ofte synomymt med Bodily distress syndrome, hvilket risikerer at give forvirring og sammenflydning af ICD-11´s BDD med Per Finks BDS diagnose, som konceptuelt er forskellig.


Hidtil er WHO mislykkedes med at imødegå uoverensstemmelserne om, hvordan BDD, BSS og BDS konceptmæssigt er, mens de foreslår at bruge meget ens navne til konstruktioner, der fanger forskellige patientgrupper. Det vil sandsynligvis forvirre klinikere, kodere og kommissærer med potentielt negative konsekvenser for dataanalyse, men især for patienterne.


Der er i øjeblikket ingen undtagelser for CFS, ME under BDD (og dermed formentlig heller ikke for de resterende af Per Finks somatiske sygdomme, der henregnes under ”funktionel lidelse”).


Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

 

MINE KOMMENTARER:
BDD bliver den fremtidige diagnose i ICD-11.  BDD skal erstatte diagnoserne somatoform lidelse og neurastheni, som er de to diagnoser, Per Fink har anbefalet læger at bruge i forhold til ”funktionel lidelse”, indtil hans egen BDS-diagnose blev anerkendt. Det bliver den så ikke, så hvad Per Fink og Sundhedsstyrelsen vil gøre ved det fremover, får tiden vise.

Diagnosen BDD er en ren psykiatrisk diagnose. Så når Per Fink siger, at BDS ikke er psykiatrisk og samtidig siger, at 95 % af alle med ”funktionelle lidelser” også kan få en somatorform diagnose, hvilket han har fundet frem til i forskning, siger det sig selv, at han ikke ønsker at være ærlig overfor patienterne.

Diagnosen BDD kræver ”overdrevne” eller ”uforholdsmæssige” emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer. Dvs. at lægens vurdering af patientens adfærd er afgørende.

Det bliver desværre lettere at få en BDD diagnose, end det var at få diagnosen somatoform lidelse, fordi kriterierne ikke er så skrappe.

ME, fibromyalgi eller andre af de ”funktionelle lidelser” er ikke undtaget. Om det sker, vides selvsagt ikke.  Men fx whiplash har forsat en diagnosekode, som rubriceres under traumer.

 

I forhold til BDS-diagnosen stilles der ved BDD krav om, at der skal være emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer.

De to diagnoser ligger dog meget tæt på hinanden, selv om kriterierne er forskellige, fordi Per Finks diagnose ER psykiatrisk, selv om han konstant siger noget andet.

Hvis man som patient vil undgå BDD-diagnosen, når ICD-11 træder i kraft, må man forsøge at være fuldstændig neutral, forholde sig objektivt til sin tilstand og undgå følelsesmæssige udbrud og klager over alt for mange symptomer, lige som man i sin adfærd må undgå at vise, at man har det enormt dårligt eller er bekymret. Når WHO vil bruge sådanne diagnoser fremover, hvor ingen patient kan vide sig sikker på at blive taget alvorligt, og hvor alt bygger på subjektive vurderinger, må patienterne tage deres forholdsregler på anden vis.

Det ser ud til vedblivende at være en balancegang at være patient med en af de diagnoser, Per Fink kalder for BDS. Også i forhold til BDD diagnosen.



.......................................................................................


17.10 2018 SOMATIC SYMPTOM DISORDER, SSD


Diagnosen er udviklet til DSM-V og APA 2013 (se forklaringer under den 16.10 2018).


SSD er defineret som en psykisk sygdom.


Diagnosen erstatter hovedsagelig somatorform lidelse i DSM-V.


Nøglefunktioner: Overdrevne, uforholdsmæssige eller unormale reaktioner på en eller flere fysiske symptomer eller fornemmelser af enhver årsag, som resulterer i betydelig vedvarende stress eller svækkelse.


Symptomerne er både medicinsk forklarede og uforklarede fysiske symptomer.


Eksklusion/differentialdiagnose: Visse psykiatriske lidelser udelukkes, generelle medicinske diagnoser er ikke udelukket.


Diagnosen kræver emmotionelle eller adfærdsmæssige symptomer.

Gradinddeling: Mild, moderat og alvorlig kendetegnet ved følelsesmæssige eller adfærdsmæssige reaktioner og grad af svækkelse.

 

Øvrige bemærkninger vedr. SSD:
SSD er i ICD-11 synonymt med Bodily Distress Disorder (BDD) og tildelt kode 6C20.Z Somatic Stress Disorder uspecificeret. I DSM-V anvendes begrebet “medicinsk uforklarede” kropslige klager. SSD erstatter i stor grad de somatoforme lidelser og fjernede sondringen mellem “medicinsk forklarede” og “medicinsk uforklarede” fysiske symptomer. Fokus er ikke længere på karakteren af selve symptomerne men på, i hvor høj grad patientens reaktioner på tanker, følelser, optagethed og adfærd på vedvarende symptomer betragtes som “overdreven, uforholdsmæssig eller uhensigtsmæssig (maladaptiv).”


Tilstedeværelsen af somatiske symptomer med uklar årsag er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at diagnosticere SSD. Symptomerne på irritabel tyktarm eller fibromyalig ville ikke opfylde det nødvendige kriterium for at diagnostciere SSD. Omvendt udelukker tilstedeværelsen af somatiske symptomer på en anerkendt sygdom (diabetes eller hjertesygdom) ikke diagnosen SSD, hvis kriterierne ellers opfyldes. Patienter med kroniske multisystemsygdomme som kronisk træthedssyndrom og myalgisk encephalomyelitis eller patienter, der afventer en diagnose kan være særligt sårbare overfor fejlagtig anvendelse af en diagnose som SSD eller eller på at få en SSD diagnose oven i.

 

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf


MINE KOMMENTARER:
BSS er IKKE beregnet til ICD-11, men til DSM-V og undervisning af psykologer.
Det er altså en psykiatrisk diagnose. Den skal erstatte den tidligere brugte diagnose somatoform lidelse.

For at få diagnosen kræves følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer.
Diagnosen adskiller sig fra Per Finks BDS-diagnose ved, at det er en ren psykiatrisk diagnose, hvor Per Fink taler om ”bio-psyko-social” lidelse eller en lidelse i grænselandet mellem psyke og soma.

De sygdomme, Per Fink antager, er ”funktionelle lidelser” er således ikke omfattet af SSD med mindre patienten har overdrevne eller uforholdmæssige psykiske eller adfærdsmæssige problemer.

Med mindre bekymringer forårsaget af ikke at blive taget alvorligt i det danske sundhedsvæsen betragtes som overdrevne eller uforholdsmæssige!?
Men diagnosen anvendes primært i DSM-V, så den er næppe aktuel overfor danske patienter med de to øvrige diagnoser, der udarbejdet til IDC-11. 


...................................................................................

16.10 2018 - DIAGNOSEKLASSIFIKATIONSSYSTEMER

For at kunne forstå, hvad de fire diagnoser er designet til, får I først et oprids af de forskellige diagnoseklassifikationssysemer, der refereres til i teksten under de fire sygdomme.
 
I Danmark er det officielle diagnosesystem WHO´s ICD-10, som anvendes i Europa.
ICD-10 blev til i 1992 og ratificeret af Danmark i 1993. Der har været nogle justernger undervejs; men en ny diagnoseklassifikation er påkrævet. Derfor er WHO´s ICD-11, som er fortsættelsen af IDC-10, nu undervejs og har været det længe. Den er dog langt fra færdig endnu.
Arbejdsgruppen er endnu ikke færdige med at diskutere indholdet i de fire diagnoser, som jeg hver især vil nævne de kommende dage. Dvs, at der stadig kan ske ændringer. Formentlig især, hvis der kommer kritik af det, arbejdsgruppen finder frem til.
ICD-10 (og senere ICD-11) anvendes på sygehuse.
ICD-10 indeholder samtlige sygdomme og helbredesrelaterede lidelser, dsv både fysiske/somatiske diagnoser og psykiatriske diagnoser. Den rummer over 20.000 diagnoser i alt.
Kilde: https://www.pjkp.dk/om-pjkp/hvad-er-kognitiv-terapi/de-diagnostiske-klassifikationssystemer/

DSM-V er en Diagnostisk og Statistisk Manual (forkortet DSM) for psykiske sygdomme. Den nyeste udgave DSM-V er den femte version af systemet. Den blev udgivet i 2013.
Den bruges primært i USA, Canada og Australien.
Selv om det officielle diagnosesystem i Danmark er WHO´s ICD-10, foretrækkes DSM-V ligesom i andre lande, til forskningsformål og i visse andre tilfælde.
Selv om der er visse undtagelser, er der stor overensstemmelse mellem de diagnostiske kriterier for psykiatriske lidelser i ICD-10 og DSM-V.
Kilde: https://www.pjkp.dk/om-pjkp/hvad-er-kognitiv-terapi/de-diagnostiske-klassifikationssystemer/

PHC (primary health care) er en international klassifikation, der bruges i primær sundhedstjeneste, fordi ICD-10 er uegnet til udtømmende at beskrive forholdene i almen lægepraksis. I PHC kan patientkontakter klassificeres efter henvendelsesklage, symptom, diagnose, forebyggelse, behandling, resultater af undersøgelser, administrative procedurer samt henvisninger indgå. Altså kort og godt til sundhedsstatistik.
I Danmark har vi dog en særlig dansk version kalde ICPC-2-DK, International Classifikation of Primary Health Care, Danmark. ICPC-3 er i øjeblikket under udarbejdelse.
ICPC er designet til at beskrive tre vigtige elementer i kontakten mellem læge og patient – henvendelsesårsagen, de interventioner, lægen foretager (procesdiagnoser) og symptom- eller sygdomsdiagnosen, også betegnet kontaktdiagnosen.
ICD-10 er integreret i ICPC-2.
Kilde: Erik Falkøs ”
Diagnoseklassifikationen for almen praksis – ICPC-2-DK”

APA 2013 (version 2), som også er nævnes under en af de fire sygdomme i ICD-11, er retningslinjer for bachelorstuderende i psykologi. Det er således ikke en diagnoseklassifikation, men retningslinjer, der beskriver læringsudbyttet på psykologistudiet.
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26866986

 

................................................................................

15.10 2018 - ICD11- NYE DIAGNOSER

I et udkast til den kommende ICD-11 fra juli 2018 gennemgås fire diagnoser, der ligner hinanden.  


De fleste af ICD-10´s Somatoforme lidelser og Neurastheni erstattes i ICD-11 med en enkelt ny kategori, nemlig Bodily Distress Disorder (BDD).


BDD og BDS (Bodily Distress Syndrome – Per Finks forskningsdiagnose) anvendes ofte synonymt; men både WHO og Per Fink har præciseret, at BDD, der er designet til ICD-11, begrebsligt er en forskellig diagnose fra BDS.


ICD-11´s BDD og Finks BDS er både forskelligt karakteriseret og har meget forskellige kriterier og omfatter forskellige grupper af patienter.


BDD diagnosen i ICD-11 kræver tilstedeværelse af både en eller flere symptomer på sygeligt stress med kroplige symptomer, som enten kan være ”medicinsk uforklarede” eller forårsaget af en generel medicinsk tilstand, samt med ”overdrevne eller uforholdsmæssigt forstyrrede reaktioner” på symptomer.


BDD indfanger potentielt en procentdel af patienter med CFS, ME eller med andre generelle medicinske tilstande og sygdomme, hvis klinikeren mener, at de også opfylder kriterierne for tillægsdiagnosen, BDD.


I modsætning hertil kræver Finks diagnose fysiske medicinsk uforklarede symptommønstre fra et eller flere kropssystemer og kræver ikke følelsesmæssige eller adfærdsmæssige reaktioner.


Afgørende er, at BDS omfatter CFS, ME, IBS og FM under en enkelt samlet diagnose (og uden tvivl også de mange andre fysiske sygdomme, der også er rubriceret under "funktionel lidelse").


Der nævnes fire diagnoser samt forskellen mellem dem, nemlig:

SSD, somatic symptom disorder
BDD, bodily distress disorder
BDS, bodily distress syndrome
BSS, bodily stress syndrome

 

Kilde: https://dxrevisionwatch.files.wordpress.com/2018/07/comparison-of-ssd-bdd-bds-bss-in-classification-systems-v1.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det virker bemærkselsesværdigt, at man nu har hele fire diagnoser, der både mht. navne og indhold ligner hinanden og let kan forveksles.
I de kommende dage vil jeg forsøge at redegøre for de fire lidelser og forskellene mellem dem.


.......................................................

13.10 2018 STIG GERDES HAR ANMELDT SUNDHEDSSTYRELSENS DIREKTØR TIL STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

Stig Gerdes har anklaget Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen for at sætte patienters sikkerhed i fare og har meldt ham til Styrelsen for Patiensikkerhed.


Hans anklage handler dels om HPV-vaccine, dels om ”funktionelle lidelser”.

Stig Gerdes kalder HPV-vaccinationsprogrammet for ”uforsvarligt såvel som uetisk”.
”Søren Brostrøm bør vide, at HPV-vaccinerne giver hundredfold flere bivirkninger end influenza- og børnevaccinationer. Søren Brostrøm burde have standset HPV vaccinerne, da der blev rejst tvivl om vaccinernes lødighed (….). Ved sin handling har Søren Brostrøm sat utallige unge kvinders liv og førlighed i fare”.
Søren Brostrøm har ikke villet kommentere sagen.

Mht. ”funktionelle lidelser” har Stig Gerdes også anmeldt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. Søren Brostrøm er anmeldt for meddelagtighed, fordi han støtter centret.

Det er en skraldespandsdiagnose; for der findes masser af dokumentation for, at patienterne fejler noget helt bestemt.
Stig Gerdes omtaler fx ME, som han og andre ligesindede klart mener, er defineret og fysisk.

Kilde: https://frdb.dk/artikel/205716

MINE KOMMENTARER:
Stig Gerdes gør det igen! Han opgiver ikke, blot fordi han har fået ret så meget modstand i sin lægegerning.
Denne gang er han gået til kamp mod både Sundhedsstyrelsen og Forskningskliniken for Funktionelle Lidelser.

Det bliver særdeles interessant at se, hvad der kommer ud af det. Forhåbentlig er det ikke læger, der skal sidde og tage stilling til, om anklagerne har sin rigtignokhed. Det er på tide, at der kommer en Ankestyrelse ind i billedet med mennesker, som ikke kun er lægeuddannede. Det har aldrig fungeret, når læger skal vurdere læger. Deres stærke kollegiale regler og det store hvide broderskab har ingen ”lille eller stor mand” en kina-mands chance imod, når de stiller sig skulder ved skulder og fornægter, at de har begået fejl.

Ja faktisk er der begået fejl, på fejl, på fejl. Her tænker jeg på alle de mange patienter, der har klaget uden at få medhold selv om det ikke burde kunne ske! Når læger vurderer forkert, skal de stilles til ansvar for det. Patienterne skal ikke stå tilbage og tro, at det er dem, der er noget galt med.
Derfor får det stor betydning, hvordan Stig Gerdes´ anmeldelse håndteres.
Stig Gerdes opfordrer alle de berørte patientforeninger til også at klage over de to instanser.

 ...............................................................................

 

12.10 2018 - ADVARSEL IMOD HOVEPINE- OG SMERTEKLINIKKEN I AARHUS

Forskningsklinikiken for Funktionelle Lidelser søger p.t. to overlæger eller afdelingslæger med interesse for smertebehandling til ledige stillinger med hovedfunktion i den tværfaglige Smerte- og Hovedpineklinik i samarbejde med Neurologisk Afdeling.

Kapaciteten i Smerte- og Hovedpineklinikken skal øges til patienter med kroniske smerter, der ikke er forårsaget af kræft.

Lægerne skal have speciale i enten psykiatri, socialmedicin, neurologi, reumatologi eller almen medicin og gerne erfaring med smertebehandling og interesse for patienter med idiopatiske/primære smertetilstande, altså smertetilstande uden årsag.


I den ene stilling indgår bla. at etablere og koordinere systematisk undervisning af praktiserende læger i Region Midt.


”Funktionelle Lidelser blev oprettet i 1999 og varetager regionsfunktion for behandling af funktionelle lidelser, det vil sige komplicerede somatoforme lidelser, dissocialtive lidelser og helbredsangst samt patienter med kroniske smerter; det sidste i samarbejde med Neurologisk Afdeling”.


”Stillingen ønskes besat med en speciallæge med interesse for funktionelle lidelser, smerter og vores behandlingsformer med psykoeducation og psykoterapi, herunder gruppeterapi, samt supervision.


Kilde: https://www.ofir.dk/resultat/overlaege-eller-afdelingslaege-soeges-ved-funktionelle-lidelser-aarhus-universitetshospital-329890436.aspx?jobId=329890436&viewedfrom=0

MINE KOMMENTARER:
Der er al mulig grund til at passe på, hvis man med whiplash får en henvisning til Smerte- og Hovedpineklinikken. Jeg har tidligere advaret imod overlæge Niels Balle fra FFL, som modtager patienter med kroniske smerter på Smerte- og Hovedpineklinikken uden at fortælle, at han er psykiater. Det virker særdeles uetisk.
Hvis I ikke bryder jer om ”funktionelle lidelser”/Bodily Distress Syndrome (BDS), bør I være meget opmærksomme på, om vægten på samtalen med lægen er på jeres barndom, forældre, søskende, tidligere traumer og lignende, som ikke handler om smerter med om at finde en knage, at hænge ”funktionelle lidelser” op på. De fleste har et eller flere traumer med i bagagen. Det er helt naturligt; men i dette tilfælde bliver det brugt til at give jer en psykisk diagnose.
Jeg finder det særdeles uetisk, at lægen ikke oplyser om, at han er psykiater. Smertepatienter tror, de sidder overfor en smertelæge, ikke overfor en psykiater. Men det er altså sådan, det er. Og i fremtiden stiger risikoen yderligere, fordi der nu skal ansættes to lægere mere.

Det jeg mindst af alt bryder mig om ved konceptet er, at det ikke er anæsthesiologer, altså uddannede smertelæger, de søger, men psykiatere, socialmedicinere, neurologer, reumatologer eller almene medicinere. Ingen af disse læger er umiddelbart tilstrækkeligt uddannet til at varetage opgaven med behandling af patienter med komplekse, kroniske smerter. Måske har de taget kurser i smertebehandling; men der mangler uddannede smertelæger i Danmark, så måske løses dette problem ad denne vej. Det virker mildest talt ikke betryggende for patienterne. 

I stillingsopslaget slås fast, at der ER tale om psykiatriske lidelser, når der tales om "funktionelle lidelser". Smerter er det eneste, de skriver som værende andet end psykiatrisk. Måske fordi det kan være svært for læger "at sluge den kamel"; men når de først er inde i varmen, bliver det vel - som alle andre - overbeviste om, at smertepatienter er ligesom de andre patienter med de øvrige diagnoser, der hører under FL?
Når de selv betragter det som psykiatriske tilstande, hvorfor så alle de krumspring med "bio-psyko-social" eller "grænelandet mellem fysiske og psykiske sygdomme"? Det må alene skyldes, at patienterne ikke ønsker at få en psykiatrisk diagnose. 

..................................................................................

11.10 2018 – KARINA ER ATTER EN FRI KVINDE

Karinas sag om værge har nu atter været for retten mhp. ophør af hendes værgemål. Hun er for længst erklæret mentalt sund af en psykiater. Alligevel har man fastholdt, at hun skulle have en værge. Nu er retfærdigheden dog endelig sket fyldest, og Karina har fået friheden tilbage.

Stort TILLYKKE til Karina og hendes familie efter mange års forfærdelig kamp mod tvangsfjernelse fra hjemmet, fejldiagnosticering, fejlbehandling, overmedicinering, mistanke om, at moderen led af Münchhausen ad poxy og var skyld i Karinas sygdom etc. etc.

Karina har svær ME, men når hun plejes i hjemmet af forældrene, har hun et rimeligt, skønt meget indskrænket liv. I dag har hun desværre fået posttraumatisk stress oven sin alvorlige sygdom pga. de overgreb, hun har været udsat for.

Nu kan der forhåbentlig falde ro på efter hele denne forfærdelige sag, så Karina og hendes familie kan få lov at leve i fred. Formentlig befriet for enhver tillid til, at systemet vil dem det godt, hvad man absolut ikke kan fortænke dem i. Men forhåbentlig opsigelsen af værgemålet enden på nogle rædselsfulde år.
Gid lykken må stå den lille familie bi fremover.


..........................................................

10.10 2018 - FORETRÆDE FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGET
Liselott Blixt fik som formand for Sundheds- og Ældreudvalget overrakt de mere end 10.000 underskrifter imod "funktionelle lidelser" på et foretræde for udvalget i går. 

Formand for Patientforeningen Danmark, Anette Ulstrup og næstformand i ME Foreningen, Cathrine Engsig repræsenterede de 29 patientforeninger, der står bag underskriftindsamlingen.

Foretrædet blev bevilget på baggrund af denne henvendelse:

”Til sundhedsministeren og Sundhedspolitisk Udvalg
Vi vil gerne takke for, at I vil se os d. 9. oktober på Christiansborg kl.15.15 Formålet med fremmødet er overrækkelsen af de. 10.130 underskrifter fra danske borgere, patienter og sundhedsprofessionelle der med bekymring ser på den voksende brug af et forskningsbegreb som ”funktionelle lidelser” i det danske sundhedssystem. <

 

”Patieter med ”funktionelle lidelser” skal tage lidelser skal tages alvorligt” lød det for nylig.
Faktum er desværre: Aldrig har patienter – og politikere - været ført bag lyset i en grad, som de bliver det med brugen af funktionelle lidelser.
Forskningsbegrebet foreslås anvendt til lidelser, som ”ikke har nogen kendt diagnose eller årsag” i det danske sundhedssystem. Også kendt som MUS (Medicinsk uforklarede sygdomme).
Der findes en række sygdomme – bl.a. sclerose – som læger ikke kender årsag til og mangler viden om. At Sundhedsstyrelsen nu mener, at rækken af fysiske diagnoser med WHO diagnosekode – skal høre under forskningsbegrebet ”funktionel lidelse”, fordi der ikke er nok viden om disse sygdomme, synes påfaldende.
I patientforeningerne vil vi gerne gøre opmærksom på, at vælger man at kategorisere en somatisk sygdom som psykisk stopper al somatisk forskning, vidensopsamling om årsag og forebyggelse i denne sygdom. Således vælger Sundhedsstyrelsen ny viden om en stor gruppe danskeres helbredsproblemer helt fra.
Med venlig hilsen og på vegne af de 29 patientforeninger

I kan se materialet, der blev sendt til udvalget forud for foretrædet her:
https://www.ft.dk/samli…/20181/almdel/…/bilag/16/1949439.pdf

 

https://www.ft.dk/samli…/20181/almdel/…/bilag/16/1949440.pdf

 

https://www.ft.dk/samli…/20181/almdel/…/bilag/16/1949441.pdf

https://www.ft.dk/samli…/20181/almdel/…/bilag/16/1949442.pdf

Jeg er stolt af, at det er lykkedes at samle mere end 10.000 underskrifter. I skrivende stund er antallet steget til 10.621. Se underskriftindsamlingen her: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed

Planen er, at underskriftindsamlingen kører videre, fordi vi ved, at der er forskellige tiltag på vej, som kan få endnu flere til at protestere imod ”funktionelle lidelser”.
Vi giver ikke op.  

 

.......................................................................................

9.10 2018 - KLAGER VEDR. ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Bente Stenfalk, administrator af facebookgruppen Menneskesynet…. og næstformand i Borgerretsbevægelsen har på facebook fortalt, at Charlotte Hjort i Styrelsen for Patientsikkerhed påstod, at Styrelsen ikke havde fået nogen klager over funktionelle lidelser eller klager fra borgere, som var utilfredse med den behandling, de har fået i sundhedsvæsenet, men nu har hun fået omkring 55 patientforløb med alvorlige svigt, som f.eks. at borgere med fysiske sygdomme blev gjort psykisk syge, havde fået 'diagnosen' funktionelle lidelser eller BDS (eller lignende 'diagnoser'), eller borgeren blev hånet og grint af og ikke taget alvorligt.


MINE KOMMENTARER:
Mere end 55 har skrevet deres historie nu. Det er mange; men der er mange flere. Det kræver måske overskud at skrive noget til en styrelse. Mange er måske bange for, at netop deres historie ikke er god nok, eller at de ikke evner at få det skrevet, så det er forståeligt for andre. Mange har måske i forvejen haft så mange nederlag med ikke at blive taget alvorligt, at de ikke orker at skrive.
Fakta er dog, at der langt flere end 55, det har været under mistanke for eller fået diagnosen BDS eller oplevet nedværdigende behandling med fx diagnosen whiplash.

Hvis du overhovedet orker det, vil jeg opfordre dig til at skrive din historie, hvis den ”lugter” det mindste af ”funktionel lidelse” i form af fx ikke at være blevet taget alvorligt med for dig alvorlige symptomer, ikke at være blevet ordentligt undersøgt, behandlet med psykiatriske behandlinger som mindfulness og kognitiv terapi, selv om din lidelse er fysisk, have fået psykofarmaka, fordi du havde fysiske symptomer etc.
Skriv til Charlotte Hjort, chhj@sst.dk og senord@sst.dk
Og cc til Stig Gerdes, s.g@dadlnet.dk eller til
Bente Stenfalk, bentestenfalk@gmail.com

.
...................................................................


8.10 2018 - NU LAVES KVINDELIGE CHASH TEST DUKKE

Der vil nu blive produceret en kvindelig crash test dummy.

Det svenske National Road and Transport Research Institute (VTI) har sammen med andre aktører fået til opgave et øge trafiksikkerheden – også for kvinder.
Kollisionsforsøg er tidligere udført med dukker med mænds gennemsnitlige højde og vægt. Der er ikke blevet gjort ret meget for at se, hvordan ulykker påvirker kvindens krop.

Nu skal der dog laves nye dukker. En for mænd og en for kvinder, med kvinders gennemsnitlige højde og vægt.

Ikke kun højde og vægt kan spille en rolle, men også muskelstyrken siger Astrid Linder, som er forskningsdirektør hos VTI. Hun siger også, at de ved, at sådanne faktorer spiller en rolle ved whiplashskader.

Dukkerne forventes at være færdige i løbet af lidt over fire år. Ved at kombinere den traditionelle fysiske test med virtuel testning, kan fremtidige forsøg give mere robuste og universelle testresultater, og dermed vil man på sigt kunne redde flere liv.

Kilde:
https://www.svt.se/nyheter/lokalt/ost/kvinnlig-krockdocka
MINE KOMMENTARER:

Man har længe vidst, at den er helt gal med trafiksikkerheden for kvinder, fordi crash tests har været lavet med dukker, der har haft mænds gennemsnitlige højde og vægt. Man har også i et stykke tid vidst, at det øger risikoen for, at kvinder får skader i trafikken.

Nu vil man så endelig gå i gang med at råde bod på noget, der burde have været indlysende i mange år. Men bedre sent end aldrig. Gad dog vide, hvor mange kvinder, der kunne have undgået at få whiplash, hvis en sådan dukke var lavet for mange år siden.
Stort set al forskning på alle områder foregår i relation til mænd. Det er således et generelt problem, at kvinder nedprioriteres.
Om fire år er der håb om, at fremtidige biler vil ændres og dermed vil forhåbentlig også kvinders risiko for at få whiplah nedsættes. Så vi ser positivt på det, kan vi måske begynde at se resultater med færre kvinder med kronisk whiplashskade i 2030-2040. 

.............................................................................

7.10 2018 - GABAPENTIN OG PREGABALIN KAN MISBRUGES

Da både gabapentin og pregabalin kan misbruges opfordrer Sundhedsstyrelsen nu til forsigtighed, når disse lægemidler udskrives til mennesker, der har opioidmisbrug, hvor risikoen for misburg er større.


Forbruget af de to lægemidler er steget i de sidste 10 år, især af gabapentin, hvor antallet af patienter er fordoblet på fem år.


En overlæge i Sundhedsstyrelsen, Hanne Lomholt Larsen, anbefaler at læger er opmærksomme på, at der er en risiko for afhængig af præparaterne. Derfor bør lægen vurdere den enkeltes behandlingssituation og om der er behov for særlig opfølgning.

Kilde: https://www.sst.dk/da/nyheder/2018/maanedsblad-misbrug-af-gabapentin-og-pregabalin

MINE KOMMENTARER:
Mere misbrug af flere præparater. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige; for samtidig ved jeg, at mange smertepatienter efterhånden har svært ved at få smertestillende medicin. 
Det er mit indtryk, at mange whiplashskadede har glæde af de to præparater ved fx nervesmerter, som det kan være vanskeligt at behandle.

Det ser efterhånden ud til, at Sundhedsstyrelsen forhindrer kroniske smertepatienter i at få medicin; men det er jo også det budskab, mange, der er for "funktionelle lidelser" efterhånden har sendt ud. Så vi må se, hvad fremtiden bringer. For det  utopi at tro, at alle kan undvære smertestillende.

..........................................................................

6.10 2018 - STIG GERDES HAR SKREVET BREV TIL CHARLOTTE HJORT I STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

Kære Charlotte Hjort
Til orientering. Jeg er blevet uretfærdig behandlet og vil have at retfærdigheden ske fyldest.
Hvordan går det med de indkomne klager?
Jeg mangler fortsat den søgte aktindsigt i mine klager over Forskningscentret for funktionelle Lidelser og Søren Brostrøm. Er de på vej?
Sundhedspersonalet er skræmt fra vid og sans pga STPS hårde og diktatoriske fremfærd. Dette til stor skade for patientsikkerheden.
Det er i diktaturstater man fjerner kritikkere, i demokratier tager man diskussionen og bliver enige og ændre fejl gennem demokratisk diskussion, uden der "ruller hoveder".
VH
Stig Gerdes

MINE KOMMENTARER:
Stig Gerdes giver ikke op. Han har for længst søgt aktindsigt, men tilsyneladende ikke fået det endnu.
Nu ser det ud til, at han atter har fået nok af Styrelsen for Patientsikkerhed

......................................................................................

6.10 2018 - CENTER FOR UFORKLARLIGE SYGDOMME PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL (OUH)


Nu har OUH også fået penge til at lave et center for funktionelle lidelser. De skal behandle 275 patienter om året. Centret betyder, at patienterne ikke længere skal kastes rundt i systemet.

”Det kommer til at betyde, at der er nogen der ved, hvordan de har det, og hvad deres samlede problemstillinger er. Nogen der tager dem alvorligt og ikke siger: ”Det kan jeg løse, der må du nok gå til nogle andre”, fortæller Peder Jest, der er direktør på OUH”.
300.000 har lidelsen. En af grupperne er piger med bivirkninger efter HPV., som ikke har bivirkninger, men en række andre problemstillinger.

Patienterne er ofte blevet smidt rundt fra læge til læge uden, at de har fået en samlet vurdering.
Men med et center tabes de ikke så let.
Det betyder, at borgerne kan udredes og behandles hurtigt.
Mange har svært ved at passe et arbejde, og derfor er centret essentiel for mange mennesker, som slipper for at falde ned mellem stolene.
Det etableres i det kommende år.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/nyt-center-uforklarlige-sygdomme-nu-er-der-nogen-der-tager-dem-alvorligt

MINE KOMMENTARER:
Så kommer Odense også med mht. et center for patienter med ”funktionelle lidelser”.

Jeg kan ikke sige andet end, at det er rædsomt. Hvis de virkelig tror, at op imod 30 forskellige fysiske sygdomme kan diagnosticeres ganske hurtigt på et sådan center, vil mange patienter komme på herrens mark fremover, når det går op for dem, at deres fysiske skader ved fx whiplash ikke tages alvorligt, og at behandlingen alene er psykiatrisk.
Jeg er ikke ord for det mere. Det er fortvivlende.

.......................................................


4.10 2018 DET ETISKE RÅD PROBLEMATISERER PRIORITERINGEN I SUNDHEDSVÆSENET

Det Etiske Råd kalder sundhedsvæsenets prioritering for ”uretfærdig forskelsbehanling”. 

Fordelingen af penge sker i blinde og ”under pres fra dem, der kan råbe højst”.
Rådet har lavet en ny, samlet udtalelse og rapport” om problemet.
Syge mennesker har meget forskellig adgang til behandling.

De har lavet stikprøver af forholdene for lungekræftpatienter, skizofrene, KOL-patienter og patienter med muskelsvindsygdommen spinal muskelatrofi (SMA) og fundet, at der er meget stor forskel på, hvordan disse patientgrupper prioriteres.

Kvaliteten af den behandling, man får, når man bliver syg, afhænger af hvilken sygdom, man lider af.

Undersøgelsen viser, at der bruges ca. tre gange så mange penge på kræftpatienter og dobbelt så mange til behandling af blodpropper, end der bruges på en KOL-patient eller langvarig psykisk syg, uden, at de har fundet tilsvarende forskelle i behandlingsbehov.

Derfor mener de, at der mangler viden om, problemets eksistens og om alvoren i det.
Den uretfærdige prioritering opdages ikke af hverken sundhedsvæsenet eller politikere.

Systemet er svært gennemskueligt og tillader interessevaretagelse på bekostning af en retfærdig ressourcefordeling.

De anbefaler derfor 1. en styrkelse og videreudvikling af Folketingets og Medicinrådets prioriteringsprincipper 2. et styrket vidensgrundlag 3. at der rettes op på den uretfærdige prioritering og 4. at ”den demokratiske legitimitet af prioriteringsbeslutninger” styrkes.

Rådet indrømmer, at mangel på overblik over prioriteringer gør det svært præcist at vide, hvor omfattende forskelsbehandlingen egentlig er; men de har bevist, at patienter med lige store behov ikke har lige adgang til den behandling, de har behov for.

Kræftpatienter har pakkeforløb og efterkontrol, mens KOL-patienten skal blive ved med de kræfter, der er nu.
Kræftområdet er højt prioriteret i forhold til psykiatriområdet, som omtales som lavt prioriteret.
En ny behandllingsform ved spinal muskelatrofi anses for at være ”for dyr i forhold til udbyttet”.

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg giver rådet ret i, at der laves forskelsbehandling.

”Der er simpelthen nogle diagnoser, der udløser business class, mens andre patienter kommer på economy class”. Han mener, at der ikke systematisk sker en afvejning af, hvordan pengene fordeles og gør nytte et andet sted.

Også Folketingets sundhedsordførere finder, at man ikke er gode nok til at sikre en fair prioritering.

Liselott Blixt siger: ”Jeg kan kun give Det Etiske Råd ret. Vi mangler prioriteringer i forhold til, at vi kan give den her lighed i sundhed, som vi alle sammen taler om”. Hendes udtalelse bakkes op af både Socialdemokraterne og Venstre.

Det Etiske Råd mener, at en retfærdig prioritering handler om at fordele ressourcerne, så udbyttet bliver så stort som muligt, fx i form af antal og kvalitet i leveår. Anvendes mange ressourcer på at opnå en beskeden effekt ét sted, begrænses mulighederne for at gøre mere gavn andre steder. Der skal tages hensyn til patienternes situation, fx hvor syge folk er. Idealet er lige behandling ved lige behov, så man ad den vej kan argumentere for, at man til tider må gøre forskel på den meget syge og den knap så syge patient.


Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1343-etisk-rad-prioriteringen-i-sundhedsvaesenet-er-uretfaerdig.html

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg har selv i mange år talt om prioritering i sundhedsvæsenet. Uanset, om vi vil det eller ej, sker der nemlig hver eneste dag prioriteringer; men så længe prioriteringerne ikke har skullet forsvares, fordi de ikke er blevet betragtet som værende et problem, har det fået lov at køre videre. Der er nogle få patienter, der får meget dyre behandlinger. Har Danmark råd til det, når man fx ikke har råd til at gøre noget for de mange, der i dag spises af med diagnosen ”funktionel lidelse”, der som fysisk syge anbringes i psykiatrien uden, at der behøves at gøres mere for dem?

”Funktionelle lidelser” er på alle måder en fejlagtig investering; for jeg er overbevist om, at mange af dem med den rette behandling ville kunne få et bedre liv og blive mere arbejdsduelige medborgere. Lige nu ender hovedparten på overførselsindkomst uden, at de reelt har fået en chance for at få det bedre i sundhedsvæsenet. Det er bare ikke godt nok.

Jeg plejer at tale meget om kræft i forbindelse med prioritering; men lige nu er jeg tavs. Mit barnebarn, som fylder seks år i dag har fået konstateret en meget aggressiv form for kræft. Fra at være helt rask den ene dag fik han konstateret kræft med spredning dagen efter. Han skal selvfølgelig have al den hjælp og al den behandling, han skal have for at blive helt rask igen! Derom ingen tvivl.

Eksemplet viser i al sin tydelighed, at vi slet ikke er i stand til at prioritere, når vi selv er ramt. Vi mener med ”funktionel lidelse”, at vi selvfølgelig skal have have alle de ressourcer, der er brug for; men skal de tages fra mit barnebarn, så er svaret klart og tydeligt nej.  

Med de egoistiske prioriteringer der i dag findes i form af, at de største patientforeninger og de mest prestigefyldte lægelige specialer, får de fleste ressourcer, er Folketinget nødt til at lave nogle modeller, som gør det muligt at foretage prioriteringer uden, at nogle konstant forfordeles! Den skal ikke laves af hverken syge, pårørende eller læger, som udelukkende tænker i eget speiciale. De skal selvfølgelig spørges til råds. Men jeg er nødt til at mene, at den skal laves, så den er gældende uanset, om det drejer sig om dig, mig eller mit barnebarn.

.............................................................

2.10 2017 - DANSKE THC-OLIER ER DYRERE END CANADISKE

Den danske producent af medicinsk cannabis, Stenocare, fortæller nu, hvorfor dansk cannabis er dyrere end canadiske produkter. Det skyldes bla., at kravene til renhed og kvalitet er så høje, at leverandørene har været nødt til at oprette en særlig produktionslinje.

Smertelæge Tina Horsted er forarget over priserne med en egenbetaling på 5000 kr om måneden.
Direktøren for Stenocare mener dog, at de fleste patienter ikke vil få en så stor egenbetaling.
Tvært imod vil deres produkt være billigere end produketet fra Glostrup apotek, når de 10.000 kr i tilskud trækkes fra.  Han har beregnet at Glostrup Apotek tager dobbet så meget end Stenocare ved en middel dosis, hvor deres egenbetaling bliver ca. 14.000 kr om året.

Tina Horsted erkender, at Stenocares priser er billigere end Glostrup Apoteks, når det gælder 1:1 olie (altså lige dele THC og CBD); men når det drejer sig om CBD-olie er den danske pris seks gange så høj pga. de høje produktionskrav.

Sundhedsministeren overvejer at lempe kravet vedr. produkterne. Bla. at produktet skal være 100 % pesticidfrit.


Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1328-stenocare-vores-thc-olie-er-den-billigste-pa-det-legale-marked.html

MINE KOMMENTARER:
Der er altså en forklaring på den høje pris i Danmark.
Jeg synes, regeringen burde gå ind og give et større tilskud og fastholde, at produkterne skal være pesticidfrie fremfor at slække på indholdet af gift for at få prisen ned. Det drejer sig om syge mennesker, fx kræftpatienter, som ikke bør have flere giftstoffer end højst nødvendigt.

Det er godt med ambitioner om renhed;
men vil man ikke yde en bidrag til renheden, hjælper det jo ikke.  

........................................................................................................

1.10 2018 - PETER GØTSCHE FORTÆLLER SELV, HVORFOR HAN BLEV FYRET FRA BESTYRELSEN I COCHRANE

Peter Gøtzsche, leder af Nordic Cochrane, siger, at der er noget helt galt med ledelsen i Cochrane International.

En af hovedopgaverne i Cochrane er at finde ud af, om behandlinger virker eller om de har skadevirkninger. Derfor udarbejdes systematiske oversigter af den højeste standard. Når der graves dybt er det ikke altid, at forskningsresultaterne er populære i industrien eller blandt speciallæger.

Han var selv en af stifterne af samarbejdet. Som den første nogensinde er han dog nu ekskluderet af bestyrelsen.


Gøtzsche er, mens han har været bestyrelsesmedlem, blevet anmelt af ceo´en for at have brudt talsmandspolitiken; men han blev frifundet i en 400 sider lang rapport, som nu forsøges hemmeligholdt.

To tidligere bestyrelsesformænd ønskede ham ekskluderet, fordi han kritiserede en Cochrane-oversigt offentligt. Det var det, der resulterede i hans eksklusion 13.9.

De havde i den anledning fabrikeret nye anklager imod ham.

Bestyrelsesformanden var meget manipulerende med antydninger og usandheder. Folk gik i chok. Men i stedet for at vælte bestyrelsen ekskluderede de Gøtzsche fordi manipulationen virkede.

Cochrane skal tilbage på sporet, mener Gøtzsche. Han fortsætter sit arbejde og håber, at fem nye bestyrelsesmedlemmer vil ændre på situationen.

Ytringsfriheden er truet, mener han.

Kilde: https://politiken.dk/debat/kroniken/art6726851/Derfor-blev-jeg-fyret-fra-bestyrelsen-i-Cochrane.-Men-kampen-forts%C3%A6tter

MINE KOMMENTAER:
Jeg har ikke yderligre kommentarer – se nyhed i går.  

...........................................................................


30.9 2018 - COCHRANE HAR SMIDT PETER GØTZSHE UD


Lederen af Nordic Cochrane Center, Peter Gøtzsche, er blevet smidt ud af det internationale Cochrane samarbejde. Han siger, at det internationale Cochrane er belvet topstyret. De er afhængige af kommercielle interesser, hvilket giver et dårligt internationalt samarbejde.

Det er stadig ikke klart, hvad det kommer til at betyde.
Men det er første gang i 35 år, at et medlem er udelukket.
Beslutningen er truffet af et mindretal i bestyrelsen, og et er skadeligt for Cochrane.

Fire af de fem medlemmer, der er fratrådt bestyrelsen i sympati med Peter Gøtzcsche er centraldirektører og nøglemedlemmer i forskellige lande.
Topstyrigen truer organisationens videnskabelige, moralske og sociale mål.
Nordic Cochrane har modtaget trusler mod såvel eksistens som finansiering.

Cochrane er en videnskabelig græsrodsorganisation. Deres overlevele afhænger af ubetalte bidrag fra frivillige samt statsstøtte. I hele verden.
Deres arbejde er uvildigt og påvirker både medicinske retningslinjer og godkendelsesorganer. Men Cochrane er nu skiftet til mere at være en forretning, der skal have overskud.
Gøtzsche har kun været medlem af bestyrelsen siden juli 2017.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1286-peter-gotzsche-smidt-ud-af-cochrane.html

MINE KOMMENTARER:

Lad os se, hvad det hele ender med; men der har jo allerede været rygter fremme om, at Nordic Cochrane skal fratages deres tilskud. Det er jo en måde at true en organisation, som er afhænig af tilskud, på.
Det er dog dybt beskæmmende, hvis medicinalindustrien styrer hele den videnskabelige verden. Så er vi først for alvor ilde stedte. Hvordan skal vi kunne tro på videnskabelighed, når vi ved, at alt, alt for mange læger er i medicinalindustriens lommer.

.....................................................

2.10 2017 - DANSKE THC-OLIER ER DYRERE END CANADISKE
Den danske producent af medicinsk cannabis, Stenocare, fortæller nu, hvorfor dansk cannabis er dyrere end canadiske produkter. Det skyldes bla., at kravene til renhed og kvalitet er så høje, at leverandørene har været nødt til at oprette en særlig produktionslinje.
Smertelæge Tina Horsted er forarget over priserne med en egenbetaling på 5000 kr om måneden.
Direktøren for Stenocare mener dog, at de fleste patienter ikke vil få en så stor egenbetaling.
Tvært imod vil deres produkt være billigere end produketet fra Glostrup apotek, når de 10.000 kr i tilskud trækkes fra.  Han har beregnet at Glostrup Apotek tager dobbet så meget end Stenocare ved en middel dosis, hvor deres egenbetaling bliver ca. 14.000 kr om året.
Tina Horsted erkender, at Stenocares priser er billigere end Glostrup Apoteks, når det gælder 1:1 olie (altså lige dele THC og CBD); men når det drejer sig om CBD-olie er den danske pris seks gange så høj pga. de høje produktionskrav.
Sundhedsministeren overvejer at lempe kravet vedr. produkterne. Bla. at produktet skal være 100 % pesticidfrit.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1328-stenocare-vores-thc-olie-er-den-billigste-pa-det-legale-marked.html
MINE KOMMENTARER:
Der er altså en forklaring på den høje pris i Danmark.
Jeg synes, regeringen burde gå ind og give et større tilskud og fastholde, at produkterne skal være pesticidfrie fremfor at slække på indholdet af gift for at få prisen ned. Det drejer sig om syge mennesker, fx kræftpatienter, som ikke bør have flere giftstoffer end højst nødvendigt.
Det er godt med ambitioner om renhed;
men vil man ikke yde en bidrag til renheden, hjælper det jo ikke.  

 

6.10 2018 - CENTER FOR UFORKLARLIGE SYGDOMME PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL (OUH)
Nu har OUH også fået penge til at lave et center for funktionelle lidelser. De skal behandle 275 patienter om året. Centret betyder, at patienterne ikke længere skal kastes rundt i systemet.
”Det kommer til at betyde, at der er nogen der ved, hvordan de har det, og hvad deres samlede problemstillinger er. Nogen der tager dem alvorligt og ikke siger: ”Det kan jeg løse, der må du nok gå til nogle andre”, fortæller Peder Jest, der er direktør på OUH”.
300.000 har lidelsen. En af grupperne er piger med bivirkninger efter HPV., som ikke har bivirkninger, men en række andre problemstillinger.
Patienterne er ofte blevet smidt rundt fra læge til læge uden, at de har fået en samlet vurdering.
Men med et center tabes de ikke så let.
Det betyder, at borgerne kan udredes og behandles hurtigt.
Mange har svært ved at passe et arbejde, og derfor er centret essentiel for mange mennesker, som slipper for at falde ned mellem stolene.
Det etableres i det kommende år.
Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/nyt-center-uforklarlige-sygdomme-nu-er-der-nogen-der-tager-dem-alvorligt
MINE KOMMENTARER:
Så kommer Odense også med mht. et center for patienter med ”funktionelle lidelser”.
Jeg kan ikke sige andet end, at det er rædsomt. Hvis de virkelig tror, at op imod 30 forskellige fysiske sygdomme kan diagnosticeres ganske hurtigt på et sådan center, vil mange patienter komme på herrens mark fremover, når det går op for dem, at deres fysiske skader ved fx whiplash ikke tages alvorligt, og at behandlingen alene er psykiatrisk.
Jeg er ikke ord for det mere. Det er dybt fortvivlende.

 

29.9 2018 - MULIGHED FOR AT KLAGE OVER “FUNKTIONELLE LIDELSER” 

Har du fået ”diagnosen funktionel lidelse” kan du klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.
”Lige nu er der mulighed for, at læger der fejlagtigt har benyttet sig af muligheden for at overføre fysiske lidelser til kategorien Funktionelle Lidelser, kan blive draget til ansvar”, står der i Arbejeren.dk

Dansk Selskab for Almen Medicins (DSAM)vejledning om såkaldte ”funktionelle lidelser” er blevet flittigt brugt. Skadelige miljøfaktorer og årsagsforklaringer på sygdom er derfor sorteret fra. Subjektive skøn er blevet lagt til grund for funktionelle lidelser.

Derfor er patientsikkerheden ikke i orden.

Patienter med fx whiplash og fibromyalgi er blevet indberettet til regioner sammen med psykiske lidelser, fordi de ikke er blevet undersøgt for deres somatiske sygdomme.


Formanden for DSAM Anders Beich har skriftligt meldt ud, at DSAM´s vejledning om funktionelle lidelser nu tilhører historiske vejledninger. Nu er det op til Sundhedsstyrelsen at finde ud af, hvad der skal ske fremover.

I perioden fra 2013-2018 kan læger dog stadig drages til ansvar for fejlvurderinger og fejlbehandlinger.

Paitenter, der har fået funktionel lidelse opfordres derfor til at rette en klage til embedschef Charlotte Hjort på Senord@sst.dk hvor der klages over manglende patientsikkerhed ved diagnosen funktionel lidelse.


Flere klager er allerede indsendt til støtte for læge Stig Gerdes, som har anlagt sag imod Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.

Måske kan den lægelige uvidenhed og manglende opdatering om nye sygdomme føre til, at de gøres ansvarlige gennem Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kilde: https://arbejderen.dk/l%C3%A6serbrev/klag-til-styrelsen-patientsikkerhed


MINE KOMMENTARER:

Det kunne være fantastisk, hvis der er nogle, der får medhold i deres klager på baggrund af, at DSAM´s vejledning er forældet.

Selv har jeg klaget over fejldiagnosticering og fejlbehandling tidligere i mit forløb; men til trods for, at lægerne havde overset tryk på rygmarv, moderat halvsidig lammelse, blæreforstyrrelser pga. tryk på rygmarven altsammen forårsaget af oversete skader i øverste del af nakken, har jeg ikke fået medhold.

Der er vist desværre ingen tvivl om, at læger holder hånden over hinanden. Det er læger, der skal vurdere, om deres kolleger har begået fejl. Det kan åbenbart være en vanskelig sag. Hvis en murer havde overset, at en bærende konstruktion i et hus, der var ved at kollapse, og at de begyndede skred bevirkede, at der var gået overgang i hele det elektriske system med fare for, at hele bygningen skred sammen, ville vedkommende nok ikke engang slippe med en advarsel, men også få en klækkelig bøde.
Men læger kan gøre det fuldstændig ustraffet, og det virker langt fra betryggende, når man er syg og patient i et system, der synes at blive mere og mere sygt.

 

.....................................................................

27.9 2018 - ENDNU EN HISTORIE OM FUNKTIONELLE LIDELSERS SVØBE

Kære politikere og sundhedssystem.

Tillykke. I har een afdeling i sundhedssystemet med 100% diagnosegaranti og de er så effektive at de kan stille en diagnose på få timer. Blot ud fra en fortælling om patientens barndom samt et interwievskema. Ikke noget med at høre til hvordan man lever med sine udfordringer eller hvor meget det fylder. Det er faktisk sådan at bare det at man er henvist udløser en diagnose! Det er da effektivitet så det batter.

I mit tilfælde var jeg slet ikke klar over at jeg skulle til udredning og skulle have en diagnose, for så havde jeg haft en bisidder med. Jeg troede jeg havde sagt ja til et ACT forløb. Jeg har nok været naiv, for jeg havde ikke sat mig ind i hvad det ville medføre at træde ind over dørtærsklen hos Funktionelle Lidelser i Århus. Derfor er forbavselsen nok også så stor over, at der findes et sted hvor man får en diagnose blot ved at være henvist! Egentlig kunne de nøjes med at skrive diagnosen i min journal og derved spare tid og penge.

Forsikringsselskabernes penge. De kunne også spare min tid. Min tid der nu skal bruges på at kæmpe for at få slettet diagnosen igen. Jeg har mod min vilje, og mod al sund fornuft, fået forsknings diagnosen BDS. Da den diagnose ikke findes får man en psykiatrisk diagnose. Bum. Og hvad kan man så bruge det til? Mit behandlingstilbud er en 3 timers infodag om diagnosen, en samtale mere med lægen og så behandling med antidepressiv medicin hvis jeg har lyst. Det skal lige siges at jeg på ingen måder er eller har været depressiv. Det menes ikke at jeg passer ind gruppebehandlinstilbuddene da jeg ikke er lige så syg som de andre. Det menes heller ikke at behandlingen vil hjælpe på min dropfod eller de andre neurologiske symptomer. Men mange er glade for tilbudet siges der!

Egentlig passer jeg ikke ind og første henvisning fra skleroseklinikken til et ACT forløb blev afvist. Jeg har været til udredning på skleroseklinikken flere gange men har, heldigvis, ikke fået den diagnose. Jeg har aldrig fået anden opfattelse end at man mente det var neurologisk betinget, men at man ikke kunne komme det nærmere. Det har jeg accepteret for flere år siden og lever et godt liv med mine symptomer og mine hjælpemidler. Jeg er altid glad og i godt humør og tænker ikke på sygdom. Det er der desværre lige lavet om på.

Nu kan jeg gå og frygte hvilken konsekvens det vil få at have fået en psykiatrisk diagnose trukket ned over hovedet. Jeg er hidtil blevet taget alvorlig af læger og neurologer, men er det slut nu? Jeg har ikke været ved læge i 2 1/2 år. Tilbudet om et ACT forløb var en neuropsykologs forslag i februar 2017. Jeg har hele tiden haft det sådan at jeg ikke ville sige nej til de undersøgelser/udredninger jeg er blevet tilbudt. Det har jeg fortrudt nu.

Jeg har fortrudt at jeg ikke har googlet risikoen ved at sige ja til et ACT forløb ved Funktionelle Lidelser i Århus. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet sig at besøg der kan sløjfe alt andet. Jeg har fortrudt at jeg ikke har optaget telefonsamtale med lægen fra skleroseklinikken d.5/9 hvor hun afviser at det var meningen jeg skulle have en psykiatrisk diagnose. Lægen fra funktionelle lidelser siger at man ikke bare kan henvise til et bestemt forløb, og idet at der er sendt en henvisning har jeg allerede fået diagnosen.


Jeg har læst en udtalelse fra stedets leder der siger: “de der kæmper mest imod denne diagnose er dem der er allermest psykisk syge”. Om jeg er psykisk syg ved jeg ikke, men jeg er rødhåret og jeg føler mig påduttet en udredning og diagnose jeg ikke har bedt om ej heller accepteret. En diagnose jeg ikke skal bruge til noget, men som kan få store konsekvenser for mit liv senere. Jeg er forarget på syge menneskers vegne over hvor nemt det er at få påklistret en psykiatrisk diagnose som der ikke er megen validitet omkring.

Kriterierne for at få diagnosen er så brede at 99,9% af befolkningen!!!! Jeg er heldigvis ikke i klemme i det offentlige system eller i en forsikringssag, men mange af de patienter der bliver fejet ind i denne kasse er. Patienterne er mærkelig nok primært kvinder.

Jeg føler mig i den grad ramt på min patientsikkerhed.

Hilsen en rødhåret der er godt gal i skralden


Ps. Jeg kan nu tilføje at lægen fra skleroseklinikken lige har ringet og påtaget sig ansvaret for at have tilpasset henvisningen til funktionelle lidelser, da den første blev afvist. Samt vedkende at det er ACT forløb de hun informeret mig om, og ikke at det var en udredning for funktionel lidelse. Men det gør nok ikke at diagnosen fjernes igen. Begge læger undrer sig over hvorfor jeg bliver vred!!!!

Kilde: Facebook

MINE KOMMENTARER:

Historien taler for sig selv. Det er lige rædsomt at læse om "funktionelle lidelser" hver eneste gang! 

Jeg aner ikke, hvor mange der har skrevet deres historie i forbindelse med Stig Gerdes´ klage over Sundhedsstyrelsen og Styrelen for Patientsikkerhed. Men jeg ved, der er en del og håber, at der er rigtig, rigtig mange flere end dem, jeg har kendskab til, der også gør det Jeg kan kun opfordre til, at så mange som muligt sender deres historie.

................................................................. 

 

26.9 2018 - DER SKAL GØRES OP MED, AT PSYKISK SYGE LEVER KORTERE

Eksperter mener, at der det er nødvendigt med at opgør med, at psykisk syge har kortere levetid. Det er det største sygdomsområde, og det nytter ikke, at det
halter bagud.


Landsformanden for Sind, Knud Kristensen giver et eksempel. Han mener, at psykisk syge ikke vil kunne finde ud af den indviklede brugsanvisning, der fulgte med det landsdækkende screeningsprogram for tarmkræft.

Det er dog kun en lille bitte del af forklaringen på, hvorfor psykisk syge lever 15-20 år mindre end andre.

”En del af forklaringen er en langt højere forekomst af selvmord, en mindre del bivirkninger ved medicin, men langt den største del af de op til to årtiers forskel i levealder kan tilskrives dårlig livsstil og somatiske sygdomme, der bliver opdaget alt for sent – eller aldrig”.

Forskellen i levealder er central i Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket psykiatri. Den udkom forleden.

Mange har en mere usund livsstil, men de er lige så motiverede for at ændre adfærd som andre. Derfor anbefales kommuner og regioner at have klare mål for forebyggelse, ligesom de skal udvikle tilbud om fx rygeafvænning, fysisk aktivitet, kost, alkohol og rusmidler, som er tilpasset mennesker med psykiske lidelser.


Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6606504/Et-tiltr%C3%A6ngt-opg%C3%B8r-med-psykisk-syges-korte-levetid


MINE KOMMENTARER:
Der har i tidens løb været mange historier om, hvordan fx motionstiltag til psykisk syge blev skåret væk pga. besparelser. Nu er der så endelig nogle, der – formentlig for der bliver valg indenfor det næste år – synes, at tiden er inde til at gøre op med den betydeligt kortere levetid.

En ting er dog livsstil, vægtøgning pga. af medicin, nedsat motion etc. Noget helt andet er, at mange med psykiske sygdomme ikke tages alvorligt, hvis de får fysiske sygdomme, og derfor oftere dør af fx uopdaget kræft. Også det har der været historier om i tiden løb. Bl.a. en tvillingesøster, der mistede sin tvilling, som var psykisk syg, fordi kræft blev opdaget for sent.
Hvad endnu værre er: Nu kommer der yderligere 300.000 psykisk syge med ”funktionelle lidelser”, som ikke tages alvorligt, selv om de i forvejen har fysiske sygdomme.

Gad vide, hvor dette ender? Der er intet der tyder på, at det ender godt for mennesker med de såkaldte "funktionelle lidelser", før Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser nedlægges. En gang for alle. Den har om nogle skabt ravage i det danske sundhedssystem for de berørte patienter, mens lægerne til gengæld har fået det meget lettere, fordi de kan stille en diagnose meget hurtigt.

Valg kan være godt; men alt valgflæsk bede barberet væk fra start, så der ikke gives falske forhåbninger til befolkningen.

............................................................

 

25.9 2018 - SVENSK SMERTEFORSKNING I KRONISKE SMERTER

En ph.d. afhandling fra Lindköping Universitet i Sverige fra 2017 handler om kroniske smerter.


Kroniske smerter er almindelige i vestlige lande og medfører betydelige konsekvenser for både de ramte personer og for samfundet. Kroniske smerter er komplekse. De indgår i et kompliceret samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale aspekter. Behandling af kroniske smerter forsøger at reducere smerteintensitet og øge fysisk, psykologisk og social funktion.


Men behandlingen af kroniske smerter er stadig ikke optimal. Forskellgie former for fysisk aktivitet og motion anvendes almindeligvis som ikke-farmakologisk behandlingsstrategi for kronisk smerte, men den mest effektive type og dosis af motion og aktivitet er endnu uklart. Hertil kommer, at overholdelse af foreskrevet motion og fysisk aktivitet ofte er generende, hvilket yderligere komplicerer anvendelse af fysisk aktivitet og motion som behandling af kronisk smerte. Resultaterne i afhandlingen er, at et langtidsbaseret hjemmebaseret fysisk aktivitets og motionsprogram bestående af styrkeøvelser såvel som træningsøvelser reducerede smerteintensitet og øget funktion hos kvinder med kronsiske smerter i nakke og skuldre. Der blev der fundet forskelle i smertemodulerende biokemiske stoffer inden indgreb i en smertende trapezius-muskel samt ændringer i smertestimulerende stoffer i den smertefulde trapeziusmuskel efter interventionen. Også psykologiske faktorer kan være forbundet med virkninger af at overholde fysisk aktivitet og motionsinterventionen. En intention om at være fysisk aktiv blev udtrykt af patienter med kronisk smerte, men en uoverensstemmelse mellem intentionen og fysisk aktivitet og motionsadfærd var tydelig, selv om fysiske aktivitet og motion blev oplevet som værdifulde. Afslutningsvist styrker afhandlingen vigtigheden af fysisk aktivitet og motion som behandling af kronisk smerte. Især øger denne afhandling viden om mulig perifer smertehæmmende virkninger efter langvarig motion, og hvordan psykologiske faktorer kan påvirke resultaterne af fysisk aktivitet og motion samt om vigtige adfærdsmæssige aspekter, som kan påvirke overholdeldelse af foreskrevet fysisk aktivitet og motion.

Denne afhandling fremhæger behovet for mere forskning i fysiologiske smertehæmmende virkninger af langtids fysisk akivitet og motion ved kronisk smerte. Endvidere er forbedrede metoder til sikring af overholdelse foreskrevet fysisk aktivitet og motion nødvendige for at optimere fysisk aktivitet og motions virkning som behandling af kronisk smerte.


Kilde: http://liu.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2%3A1092982&dswid=8175

MINE KOMMENTARER:
Forskningen viser igen, at der er brug for yderligere forskning. Sådan er det stort set altid, når det drejer sig om forskning i træning. Træning øger produktionen af kroppens naturlige smertestillende stoffer, endorfiner. Derfor er der ingen tvivl om, at træning kan have en effekt. Men som forskerne også er kommet frem til, afhænger det af, om træningen i sig selv fører til yderligere probelmer, hvad den naturligvis kan gøre. Det ser jeg hos mange whiplashskadede, som gerne vil træne, men faktisk ofte opdager, at træningen forværrer deres smerter. Det kan gælde om at finde lige netop den træningsform, den enkelte kan klare og føler sig motiveret for. Hård træning har vist sig mere skadelig end gavnlig, når vi taler om whiplash, mens mange fx har glæde af at gå ture – inklusive mig selv. Selv har jeg også glæde af at lave stabiliserende øvelser af muskler i bækken og op langs rygraden.
Der er stor forskel på, hvad er virker for den enkelte, og der er stor forskel på, hvad den enkelte behandler ved og har erfaring med. Nogle behandlere er rigtig gode til whiplashskadede, mens andre, der ikke har speciel erfaring, ofte ikke ved, hvad det drejer sig om.
Det gælder med træning som med så meget andet: Lyt til din krop. Stop, hvis du får flere smerter, som ikke er muskulært betinget, og som ikke forsvinder i løbet af et par dage. Stop også, hvis du bliver svimmel, utilpas, besvimer, får smerter ud i en arm eller forøgede smerter generelt.

.........................................................................

 

24.9 2018 - SAGSBEHANDLER KALDER KOLLEGER FOR ”TASTE-ABER”, SOM KUN SKAL TÆNKE PÅ AT SPARE PENGE

Udtalensen om at sagsbehandlere er ”taste-aber” kommer fra socialrådgiver Erik Petersen, 62 år, der har arbejdet som socialrådgiver i mange år, og som nu selv som sygemeldt kæmper mod systemet.


Hver sjette dansker mistænker en bekendt for at snyde med sociale ydelser; men Erik Petersen mener, at det ikke er borgerne, men kommunerne, der begår den største mængde sociale bedrageri.


Han er i dag ansat i fleksjob i et privat firma og ind imellem bisidder for borgere.

I dag har socialrådgiverne ingen kompetence i forhold til tidligere. De kan ikke gøre en pind selv. Derfor er de reelt kun ”taste-aber”, som han kalder dem. Det er dem, der sidder med økonomien, det hele handler om. Økonomien er styrende. Ikke borgernes behov.
Kommer der pludseligt et trafikoffer, skal kommunen spare på en anden borger, når budgettet skal overholdes.

Han har selv oplevet, at han fik besked på at flytte alle borgere over på en liste over aktiverede, fordi de skulle opfylde afdelings måltal. Dermed blev kommunernes aktiveringssteder overbooked med 200 %.

Når statistikkerne var målt skulle borgerne flyttes tilbage, hvilket han nægtede. Så mistede han arbejdet.

Løsningen er ikke kontrol, men ordentligt socialfagligt arbejde.

Tidligere var der tillid til borgerne; men nu tror sagsbehandleren som udgangspunkt, at borgeren laver socialt bedrageri. Derfor er mange gamle socialrådgivere forsvundet. Tilbage i jobcentrene er kun de nye generationer sammen med alle dem, der ikke har en socialfaglig uddannelse. De mange uuddannede, der sidder og tager sig af folks liv.
Fagligheden er blevet ringere. Også på lederniveau.

Der findes borgere, der snyder; men kommunerne snyder langt mere.

”De fastholder folk i systemet i årevis, fordi det er billigere. De er ikke interesseret i at få folk afklaret til fleksydelse eller førtidspension, for så ryger de i en anden kasse, og så får kommunen ikke samme refusion. Det er et cirkus, som ikke gør noget som helst godt for borgerne, men kun generer dem”.

Selv om nogle sager kan afgøres på en halv formiddag skal de igennem 5-7 jobafklaringer. Borgerne sættes i forløb, der varer flere år, selv om de er afklaret lang tid før. Ellers kan kommunerne ikke budgettere med det.

Han har selv oplevet sin chef beordre, hvor mange der kunne få førtidspension året efter.

Mht. virksomhedspraktik er der virksomheder, som bruger de arbejdsløse som billig arbejdskraft. De blev aldrig ansat bagefter. Først gik det godt, men hen imod slutningen gik det mindre godt. Sådan var det altid.

Mange borgere kan ikke gennemskue, hvad kommunerne gør pga. ressourcemangel. Kommunerne snyder dem. De retter sig heller ikke efter Ankestyrelsen, fordi det ikke er en juridisk enhed.
Anker kommunerne sparer de penge mens anken kører.

Et par gange har han selv gået bag kommunens ryg for at hjælpe borgere. Fx en hypermobil kvinde med mange smerter, som kommunen sagde, at de skulle aktivere til hun knækkede. I stedet hjalp de hende til afklaring omkring uddannelse, selv om det var tæt på socialt bedrageri; men bagefter tog hun en uddannelse til socialrådgiver på revalidering.

Kommunen fokuserer for kortsigtet, selv om det kunne betale sig at arbejde mere langsigtet. En halv løsning betyder, at borgerne forbliver i systemet.

Kilde: https://www.avisen.dk/socialraadgiver-kommunerne-begaar-socialt-bedrageri_510838.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Der kommer flere og flere insider oplysninger, som kun bekræfter de antagelser, jeg og mange andre har haft i årevis. Kommunerne snyder borgerne langt mere, end borgerne snyder kommunerne.

Budgetterne rækker kun til et bestemt antal ydelser og er der flere, der har brug for ydelser, end der er afsat kroner og ører til, skal de i stedet ”knækkes” eller cykles rundt i systemet i årevis. Eller begge dele på én gang. Alternativt anker kommunen sagen, så det tager tid, og i den tid sparer de også penge på borgeren.

Forråelsen vil ingen ende tage. Det er håbløst og uforståeligt, at magthaverne kan se sig selv i spejlet om morgenen uden selv at knække. Måske ser også de kun kronerne og ørerne i øjnene, fordi der er der, rosen ligger, hvis de formår at spare. At det er på bekostning af borgernes helbred, ser de tilsyneladende gennem fingre med.

...............................................................................

 

23.9 2018 - NU SKAL DANSKERE KOMME MED FORSLAG TIL AT MINDSKE STRESS

Regeringen har nedsat et stresspanel som opfordrer til, at danskerne kommer med bidrag til en anti-stress-strategi.

Stresskurven skal knækkes fremfor fortsat at gå opad. 

10 medlemmer af Nationale Stresspanel skal til januar fremlægge 12 konkrete forslag til handlinger, der kan løse problemet. Anette Prehn, sociolog og forfatter er formand for panelet. Hun siger, at de også skal skabe debat om emnet i hele Danmark. 

Der står seks ministerier bag. Først sendes breve ud til nogle, der har gjort noget særligt for at reducere stress. Men hun håber, at også andre vil byde ind med gode ideer og forventer hudredvis af forslag. 


Alle forslag skal opfylde to krav: De må ikke fylde mere end to sider eller to minutters video, og de skal være så konkrete, at de beskriver, hvem der kan gøre hvad og hvordan.

Man skal altså turde vove pelsen og sende forslag med konkrete og hjælpsomme handlinger.

Panelet overvejer også et initiativ, de kalder ”Gå i Stresspanelets sko”, som vil blive sendt til studerende, som skal komme med forslag til, hvilke 12 forslag, de ville komme med, hvis de var i Stresspanelet. Forslagene skal gavne mere end enkeltgrupper og må gerne omfatte fra vugge til grav, så man undgår enkeltsager. 

Der skal gås nye veje. 

De 12 handlingforslag fremlægges i januar 2019.


Kilde: https://ing.dk/artikel/nyt-stresspanel-beder-danskerne-konkrete-ideer-214158 

MINE KOMMENTARER:
Så er der alligevel nogle, der tænker som jeg i forhold til, at det ikke nytter at lægge skylden for stress over på det enkelte menneske. Nu ser det endelig ud til, at nogle er vågnet op af deres Tornerosesøvn og eftersøger gode forslag til, hvordan man kommer stress til livs. 

Der er ikke låg på, hvilke forslag, der kan stilles; men forleden så jeg et forslag i Jyllandsposten gående på, at stressede forældre skal hjem og lege med deres børn. Det lyder som en rigtig god ide. Hvis forældrenes stress skyldes, at de ikke føler, de er nok sammen med deres børn; men skyldes det en alt for travl arbejdsplads, nytter det jo ikke. Så bliver det igen lagt over på den enkeltes skuldre. 

Skulle jeg umiddelbart byde ind med forslag ville det være noget i retning af, at arbejdstiden skal nedsættes og være mere fleksibel, så der bliver mere plads til at være effektiv i en kortere periode. Desuden skal der gøres op med jobcentrenes forfærdelige jagt på syge mennesker, der ikke længere kan arbejde. Giv dem i stedet en periode med ro og mulighed for selv at finde ud af, hvad de kan bidrage med. Det tredje umiddelbare forslag er, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser skal nedlægges og alle patienter tages alvorligt; for den klinik skaber om nogle yderligere sygdom hos de i forvejen syge med det pres, der lægges på deres skuldre, når deres tilstand fra at være en fysisk sygdom bliver en sygdom, den enkelte selv skal bekæmpe, fordi det skyldes faktorer hos dem selv. 

Hvorfor det netop skal munde ud i 12 forslag, vides ikke. Det virker lidt bagvendt at starte med at sige, at der skal være 12 forslag, hvis seks er nok eller 15 ville være mere dækkende. 
Men lad os alt i alt vente og se, hvad der videre sker.

.................................................................. 

 

21.9 2018 - SUNDHEDSMINISTEREN ØNSKER, AT DANMARK BLIVER FOREGANGSLAND FOR CANNABIS

Sundsministeren mener, at Danmark skal turde tage chancen mht. at udvikle nye og bedre behandlinger og være foregangsland for medicinsk cannabis.

For hende handler forsøgsordningen om værdighed og sikring af ny faglig viden.
628 får medicinsk cannabis indtil videre. Forhåbentlig hjælpes de til færre smerter og et bedre liv.

Efter Sundhedsministerens og regeringens mening skal Danmark være foregangsland i forhold til udvikling og anvendelse af medicinsk cannabis. Skal det ske, skal der også tages chancer mht. at eksperimentere.

Flere og flere læger er dog også med på at ordinere medicinsk cannabis. Men der er også mange, der ikke vil.

Processen er fremskyndet i Danmark uden de gængse store og dyre kliniske forsøg. I stedet forskes og forsøges på samme tid for at hjælpe denne gruppe af mennesker med smertelindring, og for at blive klogere på det.


Lægemiddelstyrelsen har gennemgået globale forskningsresultater og fundet, at patientgrupper der kan overvejes i forhold til cannabis fx er kræftpatienter i kemobehandling, sklerosepatienter og mennesker med rygmarvsskader. Men først når den konventionelle behandling er forsøgt.


Vi skal blive klogere på virkning, dosis, sammenhæng etc.

Da det er et forsøg, skal patienterne informeres grundigt. Men det drejer sig om patienter, der ikke har effekt af konventionel medicin. Fx patienter med store smerter.
Mennesker har brug for det, og derfor må der tages en chance.

Sundhedsministeren har besøgt lande som Israel og Canada, der er langt fremme. Deres erfaringer kan Danmark drage nytte af.

”Med den danske forsøgsordning kan vi potentielt hjælpe meget syge mennesker til et bedre liv”. Desuden kan Danmark bringes i front.

Kilde: https://www.altinget.dk/artikel/sundhedsministeren-vi-er-noedt-til-at-tage-chancen-med-medicinsk-cannabis?ref=newsletter&refid=28683&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

MINE KOMMENTARER:
Sundhedsministeren tør godt løbe en risiko mht. cannabis. Der er mange andre områder, hvor hun ikke tør løbe en risiko, men altså nok her. Man kan spørge sig selv, om det virkelig skyldes en omsorg for de mennesker, der ikke kan hjælpes ad anden vej, eller om det primært skyldes, at Danmark nu har muligheden for at anbringe sig selv på førersædet i forhold til brugen af medicinsk cannabis?

Jeg har længe set kronerne og ørerne i politikernes øjne, og mon ikke, de også har en stor plads her? Det ville næsten være for godt til at være sandt, hvis politikerne udelukkende ser på de menneskelige aspekter. Det er vi i hvert fald ikke vante til.
Vi er derimod vante til, at patienter med kroniske smerter løbes over ende, ikke tages alvorligt, psykiatriseres, nedgøres, stigmatiseres. Så hvorfor denne pludselige interesse, hvis den ikke primært handler om kroner og ører?

Når det er sagt, er jeg helt enig i, at lægerne bare skal se at komme ud over stepperne og få forsket i medicinsk cannabis.

Man kan dog undre sig over, at der trods alt kun er lidt over 500 patienter, der får præparatet nu; men ser man på prisen, er det alligevel ikke så underligt, da den – som jeg skrev i går - mageligt kan beløbe sig til ca. 5000 kr for den enkelte patient om måneden. Det kan være flere penge, end mange har at leve for, hvis de har kroniske smerter og måske befinder sig i det sociale system.

.......................................................................

20.9 2018 - CANNABIS ER DYRT

En smertelæge siger, at cannabisdråber vil koste patienter over 5000 kr om måneden i egenbetaling i Danmark. Snart får patienterne mulighed for at vælge mellem dråber og te; men smertelæge Tina Horsted er forarget og rystet over priserne.


Producenten Stenocare producerer cannabisdråber. Patientens egenpris er 62.000 kr. De dråber, der er kommet i handlen uden om Glostrup Apoteks magistrelle cannabis, koster 2748 kr for 40 ml, og de indeholder en mindre procentdel af cannabis.

Produktet fra apoteket kan der trods alt søges om tilskud til.

Også producenten CannGros indgår i forsøgsordningen; men ingen af producenterne har en dosisanvisning på produkterne. De anbefaler, at folk begynder med en lav dosis og justerer op.

I Cannada har 300.000 mennesker været i behandling med medicinsk cannabis. Her foreslår producenten en startdosis to gange daglig. Prisen for denne startdosis er mellem 824 og 2061 kr pr måned. Behovet vil dog være væsentlig større hos de fleste, mener Tina Horsted.

Tager man prisen pr milliliter vil den daglige udgift, når der typisk bruges omkring 1 ml 3 gange dagligt. Da 1 ml koster 68 kr vil prisen blive 6000 kr pr måned/72.000 kr pr år, og de kan max få refunderet 10.000 kr i tilskud i forsøgsordningen pr år.
Sygesikringen Danmark giver et tilskud, hvis man er medlem.

I USA er prisen seks gange mindre, end i Danmark.

”Jeg er forarget. Det betyder jo, at vores patienter fortsat tvinges ud på det illegale marked – eller selv begynder at dyrke” siger hun.

Fra 2019 har regeringen sammen med Dansk Folkeparti bevilget et tilskud på 50 % til behandlingen, dog max 10.000 kr årligt. Døende patienter får dog et tilskud på 100 %, som stardede 1. september 2018.


De nye præparater, som læger har lov at udskrive hedder Bediol, Bedrocan, CBD drops, THC drops og 1:1 drops. De to første er i te-form, de tre sidste dråbeform.

Der skelnes mellem ”medicinsk cannabis”, som er syntetisk fremstillet og ”cannabis baseret medicin”, som er lavet af selve cannabisurten.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1281-smertelaege-cannabisdraber-vil-koste-patienter-over-5000-kroner-manedligt-i-egenbetaling.html

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at én læge går helhjertet ind i forsøgsordningen. Der er dog flere læger på vej, som har dannet en forening mhp. at få erfaringer på området; men alt i alt er det mangelfuldt og dårligt at sende patienterne ud på det illegale marked, når længerne KAN udskrive cannabis, hvis de vil. Men i og med at prisen er alt, alt for høj, er det selvfølgelig alligevel begrænset, hvor mange mennesker, der har råd til det; men det ændrer ikke på, at læger tænker for lidt på patienternes ve og vel. Der foreligger studier fra andre lande og patienterne tager det jo i forvejen. Det får det til at virke både omvendt og absurd, at de "sætter sig på bagbenene".

Dejligt, at Tina Horsted går ind i den urimelige egenbetaling for cannabis.
Mange patienter finder jo pga. prisen derfor i stedet en leverandør, hvis produkt de lærer at kende, og som de har tillid til. Det fungerer for dem; men langt de fleste vil gerne have stoffet legalt fremfor at være tvunget på det sorte marked.

Som vanligt er Danmark forud, hvad priser angår, men bagud hvad patientbehandling angår. Det er fuldstændig urimeligt, at det skal koste så meget at blive smertedækket. Det er jeg meget enig med hende i.

.................................................................................. 

 

19.9 2018 - ANKENÆVN FOR LÆGER

Der er nu et ankenævn for læger på vej, nemlig for de læger, der får en sanktion af Styrelsen for Patientsikkerhed. Forsalget kommer fra Lægeforningen, og sundhedsministeren vil tage forslaget med i arbejdet.


Læger kan i dag befinde sig i ingenmandsland med en sanktion fra Styrelsen for Patientsikkerhed over hovedet. De har ingen mulighed for at anke og risikerer at skulle stoppe som læge.

Sundhedsministeren har derfor forslået, at der oprettes et ankenævn på området.

I Lægeforningens forslag lægges op til, at formand og næstformand udnævnes af ministeren og skal være dommere, mens to andre kal være læger indenfor det relevante faglige speciale.


For læger, der får sanktioner, betyder ankenævnet, at de får mulighed for at anke en beslutning. Ofte må lægen ikke fortsætte arbejdet, mens sagen står på. Er sagen ubegrundet, er det selvfølgelig særdeles dårligt for lægen.


I 2017 fik 126 læger en sanktion efter en stramning.

Med ankeinstansen får lægerne en kontrolinstans, som kan kritisere afgørelserne. Det styrker lægernes retssikkerhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke selv kommentere på et ankenævn.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/kontrolindsats-mod-styrelsen-patientsikkerhed-tager-form

MINE KOMMENTARER:
Det synes, som om det hidtil har været alt for let for Styrelsen for Patientsikkerhed at ekskludere en læge. At lade nogle vente i op til to år på deres dom er totalt urimeligt, når de ikke må arbejde i mellemtiden.
Det synes absolut på tide, at der kommer en ankeinstans.

De seneste år ser det også ud til, at der har været en tendens til, at de læger, der ikke retter ind, bliver indberettet. Vi kender vel alle praktierende læge Stig Gerdes, som blev læge for Karina Hansen med svær ME, og som blev ekskluderet fordi han trappede hende ned i et psykofarmak ordineret af en psykiater. Mange kender også Svend Lings, der har været ulydig og hjulpet svært syge mennesker med at skaffe selvmordsmedicin og vejlede dem i, hvordan de skulle brug det.

For øjeblikket er Peter Gøtzsche i søgelyset, og måske bliver han den næste?
Hvis de kunne få uvildige øjne til at kigge på sagerne, vil man forhåbentlig kunne opleve, at nogle af sagerne er helt hen i vejret. Bla. Stig Gerdes´s sag, som synes at være et justitsmord.

 

I går blev svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der har brugt 9 mdr. på at gennemgå Stig Gerdes´ sag lagt på facebook. De spørgsmål, Stig havde stillet, fyldte mere end de svar, han fik. Intet er ændret. De mener stadig, at han har opført sig ”ulægeligt” og burde have samarbejdet med psykiatrien om nedtrapning af det psykofarmaka, Karina var forgiftet af, da hun kom hjem efter tre års tvangsfjernelse. De mener også, at Stig skulle have samarbejdet med hende være, som dog var politibetjent, og ikke fagperson.  Stig har dog taget til genmælde og skrevet til dem igen. Han siger bla., at han undlod samarbejdet, fordi det var handlinger, alle læger foretager hver eneste dag uden at spørge andre og ikke mindst fordi, han ikke havde tillid til dem.
Havde der været et ankenævn allerede nu, ville han have kunnet bruge det. Om han får muligheden, når det oprettes, aner jeg ikke. Man kan dog godt forestille sig, at det ikke bliver med tilbagevirkende kraft.

.....................................................................

 


18.9 2018 - PETER GØTZSCHE ER EKSKLUDERET AF COCHRANE-SAMARBEJDET

Der er stort porstyr i Cochrane International p.t. efter leder af Cochrane Nordic har kritiseret Cochrane International, bla. i forhold til HPV-vaccinen. Han mener, at der er kommet en tendens til, at Cochrane International mere og mere går lægemiddelindustriens vej.


Ved sidste bestyrelsesmøde blev han derfor ekskluderet af Cochrane International. 6 ud af 13 stemet ham ud. 5 var imod. En manglede.

Fire af de fem, der stemte imod valgte i vrede at træde ud af bestyrelsen sammen med Peter Gøtzsche.

”Den brede offentlighed, forbrugere, studerende og forskere involveret i Cochrane værdsætter mangfoldigheden af meninger, synspunkter og perspektiver, som Cochrane har arbejdet hårdt for at give stemme siden starten. Vi mener, at udvisningen af ”besværlige” medlemmer går imod Cochrane ethos, og hverken afspejler ånden bag organisationen eller fremmer dets interesser. Vi er bekymrede over, at disse handlinger kan medføre stor skade på Cochrane-samarbejdets omdømme, ”hedder det i en fælles skrivelse fra de fire medlemmer. Vi håber meget, at dette vil få alle Cocharne-medlemmer og det bredere samfund til at tænke over, hvor vi for øjeblikket bevinder os og se seriøst på, hvad vi ønsker for Cochrane i fremtiden og dets principper, mål og ethos”.


Om lidt afvikles 25. årlige stormøde i Edinburgh med 1300 deltagere fra 57 lande.

Det er uklart, hvad ekskluderingen kommer til at betyde for Nordic Cochrane.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1288-fire-bestyrelsesmedlemmer-derfor-gar-vi-fra-cochrane.html

MINE KOMMENTARER:
Der er vist ingen tvivl om, at kan man ikke lide lugten i bageriet, når de store taler, må man føje sig eller blive gået. Peter Gøtzsche har i mange år været en rebel og skrevet flere bøger om korruption indenfor lægevidenskaben, som ligger i lommen på medicinalindustrien. Han er blevet meget ilde set af mange i Danmark. Bla. mener Kristian, redaktør på Medicinsk Tidsskrift, at han skal slettes af finanslovsbevillingen. Han nedgør i en leder Peter Gøtsches eget forsvar i sagen.
Det er godt, at fire andre bestyrelsesmedlemmer støtter ham og også har valgt at gå og samtidig give udtryk for, hvad de mener.

Der er stærke kræfter i gang i forhold til, at medicinaindustrien skal have det lettest muligt også mht. godkendelse af nye præparater. Det virker langt fra sikkert i forhold til patienterne. Jeg lærer aldrig at forstå, at nogle læger, ikke sætter hensynet til patienternes sikkerhed højest, men hensynet til en ekstra indkomst i lønningsposen højst.

Måske kan det 25. årlige stormøde i Cochrane ændre på tingenes tilstand. Når fem læger ud i hvert fald 11 i bestyrelsen mener, at det der foregår lige nu, er forkert, må der også være mange andre, der ser det samme. Det afhænger dog helt af, hvilken kompetence deltagerne på årsmødet har. Jeg bare bare, at der er brug for mennesker, som Peter Gøtzsche, der tør tage kampen op med ”de store”. Han tør, hvor andre tier. Selv om han ofte bruger stærke udtryk og ikke er helt så stueren som de fleste andre læger, har han fortjent at blive taget seriøst. Det ser ud til, at det ikke er tilfældet lige nu i Cochrane International.

......................................................................

17.9 2018 - BORGMESTER MED BORRELIA GÅR TIL KAMP

Borgmesteren fra Ikast-Brande, som jeg også skrev om i går, kalder nu sundhedsvæsenet for både arrogant og stok-konservativt.

Han er toppolitiker og erkender, at sagen om hans sygdom og manglende behandling kan blive ”en vild-kortrosversiel sag”, som kan kaste ham ud i et politisk stormvejr; men han gør det bevidst; for ingen skal sige, at han er en tøsedreng.
”Vi SKAL have fokus på det her”, siger han.

Han er også kommet i kontakt med en kvinde fra Brande, der også har været igennem et længrevarende sygdomsforløb efter flåtbid.

Han er selv på vej til USA for at tale med en borreliaekspert.

”Nogen vil nok sige ”hvad bilder han sig ind”. Men jeg har tre grunde til at gå rimelig markant ud. Hvis ikke jeg oplyser byrådet om, at jeg tager af sted og jeg har en sygdom, der driller, vil der gå rygter”.


Den anden grund er, kvinden fra Brande har gået gennem et års helvede og nærmest gjort til grin, da hun fortæller, at hun er blevet bidt af en flåt. Borgmesteren giver hende hans behandling, og for første gang får hun det bedre.


Den tredje grund er, at han ikke ønsker at blive betragtet som en kujon. Der er noget helt galt i det offentlige sundhedssystem i forhold til borrelia. Han aner ikke, hvor mange der er ramt; men når mennesker ender med at få en diagnose som funktionelle lidelser, som der ikke kan gøres noget ved, er den helt galt.

Han mener, man skal turde lede efter en sygdom som kroniske borrelia, tage patienterne alvorligt og lytte til, hvad de ved i andre lande. Patienten sættes ikke i centrum.

I Odense har de en klinik med eksperter, der skal bevise, at de har ret. Og så får de ret, fordi de har ”fagligheden”, mener han. I stedet efterlyser han en klinik, der vil se fordomsfrit på det.


Han har oplevet, at praktiserende læger er ydmyge, empatiske og forstående; de er låst fast i et system, hvor de ikke må ordinere antibiotika, så længe de ikke kan konstatere antistoffer mod borrelia.


På hospitaler og i ekspertkredse ”er man arrogante, bedrevidende og bagstræberiske. Vi er så stokkonservative, at vi taber mennesker med sygdommen på gulvet.

Fem eksperter siger, at Elisa-testen viser, om man har borrelia. Sundhedsstyrelsen og eksperter opfordrer han til at være mere open-minded; for de tager fejl.

Ignoreres symptomerne bliver man meget syg med feber, hovedpine og ramt motorik. Spørgsmålet er, om man kan helbredes; men selv holder han sig som sagt symptomfri med en lille dosis antibiotika.


Borrelia er fundet for 30 år siden, men siden da har man ikke ledt videre, selv om mange flere bliver syge af det. De syge afvises af sundhedssystemet.

Alle ved, at Elisa-testen ikke er 100 % sikker, sigger han. Også Sundhedsstyrelsen siger det. Politikerne godkender den alligevel, og man interesserer sig ikke for, hvorfor de vedblivende er syge. Sundhedsvæsenet er arrogant og afstumpet.
Selv er han erklæret rask fem gange.

Der er dog en vis uenighed bland danske læger nu. Borgmesteren har indtryk af, at der kæmpes en kamp om at få ret og skabe evidens for både diagnose og behandling; men når man behandler syge mennesker, som man har behandlet kvinden i Brande, må det stoppe.

”Skal vi ikke i stedet for at have et sundhedssystem, der virker bedrevidende og bagstræberisk, og en flok eksperter, der sidder omkring et bord i København og siger, at de har ret – men være nytænkende, innovative og hjælpe patienter” spørger han.

Kilde: https://www.aoib.dk/artikel/arrogant-og-stok-konservativt---sundhedsvsen-

MINE KOMMENTARER:
Borgmesteren er åbenbart blevet interessant for dele af pressen.
Hvor er det dejligt, at han tør tage bladet fra munden. Han angiver tre grunde til, at han gør det, selv om det er kontroversielt, og han risikerer at få politiske øretæver.

Måske er der mange flere politikere læger etc., der selv har lidt af borrelia og aldrig er blevet raske, men ikke har turdet tage bladet fra munden. Måske er der mange, der lider af en af de ca. 30 andre sygdomme, som også betragtes som ”funktionelle lidelser”, som borgmesteren jo helt klart tager afstand fra. Måske tør de blot ikke som han, åbne munden og sige deres mening? Han undskylder jo næmest, at han gør det/er nødt til at gøre det. Hvad der det, de andre frygter? At de går imod et sundhedssystem, som befolkningen i forvejen i den grad tager afstand fra? Jeg ved det ikke; men noget tyder på, at vi lever i et samfund, hvor folk får mundkurv på eller giver sig selv og hinanden mundkurv på, hvis de tilhører et eller andet fællesskab, som danner fælles front mod syge mennesker i befolkningen? Det er måske at tage munden lidt for fuld fra min side; men jeg bliver så harm, når jeg læser, hvad han skriver. Han har jo ganske ret. Borgmesteren. Der trænger til at blive rusket op i danske læger og danske eksperter.

Jeg husker udmærket, at den læge, der i sin tid lavede Elisa-testen og i dag tjener masser af penge på den, også sidder i det udvalg i Sundhedsstyrelsen, der skal tage stilling til, hvilken test-form, der skal anvendes i Danmark. At det netop blev hans test, der blev valgt, er således ikke mærkværdigt! Han burde overhovedet ikke befinde sig i et ekspertforum med beslutningsmyndighed overfor noget som helst vedr. borrelia. Det er ikke så sært, at der sker mange mærkværdige og folkefjendske ting i Danmark med alle de læger, der sidder i lommen på alle mulige – medicinalindustrien,
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, kolleger (pga. de kollegiale regler) etc. Men hvor er patienten i alt det her? Det må jeg vedblivende spørge om; for det bliver mere og mere tydeligt, at det lidt for ofte ikke drejer sig om patienterns ve og vel, men om lægers ve og vel. Det er dybt forkasteligt.


.............................................................

16.9 2018 - BORGMESTER PSYKIATRISERET

Ikast-Brandes borgmester, Ib Lautitsen har fået et flåtbid. Fem år efter er han stadig syg med hovedpine, udslæt og nervesymtomer. Når han tager antibiotika, forsvinder symptomerne.

Problemet er, at sundhedsvæsenet mener, han ikke har følger efter borrelia, og at han derfor ikke kan få antibiotika. Derfor får han det andet sted, men det er ikke ordineret af en dansk læge.
Efter to dages antibiotisk behandling får han det nemlig fantastisk.

Myndighederne tager afstand fra selvmedicinering pga. risikoen for bakterieresistens, som bliver værre og værre.

Borgmesteren er således endt mellem to stole.

”Den arrogance, der er i det her – tenderende afstumpethed i forhold til at hjælpe, de er så markant, at det er nødt til at være en politisk beslutning, der siger, at det her er forkert”, mener han.


Dansk Folkeparti har tidligere forsøgt at få sundhedsministerens hjælp uden held, og heller ikke Sundhedsstyrelsen viser vilje til ændring.

Liselott Blixt opfordrer til, at man lytter til de mennesker, det handler om.
Det præparat, borgmesteren fortrækker, kan let findes på nettet; men han vil ikke fortælle, hvordan han får fat i det for ikke at bringe læger i fedtefadet.
Han har kun brug for en meget lille dosis for at holde sig stabil.
Liselott Blixt synes, det er endnu værre, at man ikke har føling med, hvor mange der selv skaffer sig præparatet.

Borgmesteren siger, at folk er tvunget til at hente hjælp i udlandet og mener, at systemet skubber mange ud i kvaksalveri og misforståelser, fordi de ikke får hjælp. Han 
har givet op overfor det danske system og tager nu til USA og bliver behandlet for sin sygdom, fordi danske læger ikke vil hjælpe ham og fordi det, han fejler ikke findes.

Kilde: https://www.tvmidtvest.dk/artikel/ulovlig-medicin-og-behandling-i-usa-borgmester-ramt-af-borrelia

MINE KOMMENTARER:
Det er strengt for borgmesteren, at han har fået en såkaldt ”funktionel lidelse” og blevet lidelsesfælles med de 299.999 andre danske medborgere, der heller ikke kan få hjælp i systemet. Når det er sagt, trænger vi til lidt medvind på cykelstien, og en borgmester, der tager bladet fra munden er slet ikke så dårligt endda. Endnu bedre ville det være, hvis en minister fik en af sygdommene; men så ondskabsfuldt et ønske, kan jeg trods alt ikke få mig selv til at fremsætte.
Det vigtigste er, at der nu kommer fokus på det fuldstændigt urimelige i, at folk med sygdomme, der kan behandles psykiatriseres.

Det er godt for borgmesteren, at han har råd til at modtage behandling i USA; men for masser af andre borgere i samme situation, er dette ikke en mulighed, fordi det kræver ressourcer, både menneskeligt og økonomisk. Og det er der alt for mange, der ikke har.

Tiden får vise, om det lykkes borgmesteren at råbe nogle op, som hidtil ikke har villet høre. Der skal dog nok mange flere til, før det for alvor rykker.

..................................................................... 

15.9 2018 - PATIENTER, DER BEDER OM CANNABIS AFVISES ALLEREDE I VENTEVÆRELSET

For nylig fandt en høring om cannabis sted i Folketinget.

Anæsthesilæge Tina Horsted, som selv ordinerer cannabis i sin klinik, sagde på høringen, at lægerne afviser patienterne allerede i venteværelset, og at deres modstand betyder, at behovet for cannabis langt fra dækkes.

Tina Horsted har 1 års ventetid i sin smerteklinik i København. Det er primært hende, smertepatienter søger, når deres egen læge ikke vil udskrive medicinsk cannabis.

Det hænder endda, at hun tager imod patienter i sygetransporter fra Jylland, fordi de ikke har andre muligheder.

”Man har ikke på et eneste tværfagligt smertecenter i hele Danmark valgt at tilbyde behandling med medicinsk cannabis eller magistrel cannabis, og der er kun få hospitalsambulatorier, der behandler kemopatienter med kvalme og opkastninger, og få palliative afdelinger, der tilbyder behandling med medicinsk cannabis”, fortalte hun.


Selv har hun to smerteklinikker, som kan håndtere 3.200 patienter. Siden 2016 har hun haft i alt 2.703 patienter, der har fået magistrelt THC eller CBD. I forbindelse med forsøgordningen har klinikkerne haft 416 patienter i behandling med godkendte cannabispræparater svarende til ca. 70 % af alle, der i forsøgsordningen har fået cannabis.


Mange af hendes patienter er blevet afvist hos egen læge.

Mange læger har hægt et manifest i venteværelset som fortæller, at patienterne ikke kan få medicinsk cannabis i denne klinik.
Egen læge har desuden ofte svært ved at se, at patienter har brug for at komme på smerteklinik.

Over halvdelen af de patienter, hun møder, har handlet på det illegale marked, før de kom hos hende.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1253-smertelaege-patienterne-afvises-allerede-i-ventevaerelset.html

 

MINE KOMMENTARER:
Det ser stadig sort ud mht. cannabis, når én klinik udskriver cannabis til 70 % af de patienter, der har fået medicinsk cannabis.

Jeg har sagt det før, men gentager gerne: Det er utroligt, at læger ikke vil samarbejde om at sikre, at patienterne ikke køber medicin på det sorte marked. Evidensbaseret eller ej, må det trods alt være bedre at give dem et præparat, der er fremstillet efter bestemte forskrifter, end at de skal tage noget, der er dyrket og fremstillet i helt uden kontol; men når både Lægeforeningen og DSAM har været ud og sige, at deres medlemmer ikke skal ordinere cannabis, retter de fleste læger tilsyneladende ind.

Tænk, at nogle finder det nødvendigt at hænge en seddel op i venteværelset frem for at tage en alvorlig snak med deres patienter om, hvorfor de ønsker cannabis. En sådan afvisning virker som en kold afvaskning på patienterne. Der kunne lige så godt stå, at de ikke behandler mennesker, der lider af acne eller har rejsningsproblemer. Det er at udhænge mennesker i nød.
Lægeløftet ser ikke ud til at være mange sure sild værd i dag. Beklageligvist.

 

..........................................................................

14.9 2018 - LISELOTT BLIXT, DF, VIL BESØGE ME-SYG KVINDE PÅ FANØ

Marie Louise Ilsøe Gustavussen og hende familie på Fanø får besøg af Liselott Blixt.

Marie Louise er alvorligt ME-syg og sengeliggende.

Liselott Blixt kalder sagen tragisk. Hun har fulgt den nøje via både kontakt til familien og det, der står skrevet i pressen. Hun har også set en optagelse af den norske professor og ME-ekspert, Ola Saugstads, foredrag om ME på Fanø.

Kvinden bor hos forældrene, som passer hende, fordi hun er for syg til at klare sig selv.

Liselott Blixt kalder sagen for ulykkelig. Og hun vil gerne til bunds i den ved at besøge familien. Hun har diskuteret den med kolleger og mener, at Danmark halter bagud og er på afveje i forhold til andre lande.


Der er 14.000 ME-ramte i Danmark. Sundhedsstyrelses anbefalinger er ikke i overensstemmelse med det, de gør i fx Norge, Sverige, USA og Australien.

I bedste fald er Sundhedshedsstyrelsens behandlingstilbud i anbefalingern irrelevante, i værste fald direkte skadelige.

Den norske professor beskriver Marie Louise som meget syg. Hun er klar og orienteret, og man kan ikke betvivle hende habilitet. Intet sted er bedre end i hendes hjemfor hende, med de tilbud, Danmark har i dag. Familien har dog brug for praktisk hjælp.


Kvinden har fået afslag på førtidspension; men Ankestyrelsen har erklæret afslaget for ugyldigt og bedt Esbjerg Kommune genbehandle det.


Kilde. https://www.ugeavisen-esbjerg.dk/esbjerg/ME-sagen-Toppolitiker-gaar-nu-ind-i-Fanoe-sagen/artikel/364093

MINE KOMMENTARER: Nogle kritiserer Liselott Blixt og kalder hendes besøg for valgflæsk; men de mennesker kan ikke have fulgt med i hendes utrtætteligt kamp imod ”funktionelle lidelser”. Det lykkes dog ikke, så længe de fleste andre politikere ikke er med hende. Dog ser det ud til, at også andre giver hende medhold i sagen om den 28-årige ME-ramte kvinde.
Lad os håbe, at Liselott Blixts besøg kan skabe røre i andedammen.
Det er ikke kun ME-ramte, der fejlbehandles. Også mange andre er ramt af Sundhedsstyrelsens forstyrrelse og misopfattelse af op imod 30 forskellige sygdomme; men professor Per Fink har åbenbart overbevist dem om, at han har ret. Nu står en norsk professor frem og siger, at det, der gøres i Danmark, ikke er godt nok. Mon ikke det på en eller anden måde kan hjælpe sagen?
Lad os håbe og bede til, at noget sker! At hovmod står for fald og snyderi på vægten straffes.


Det gode nye i sagen er, at hun er vurderet fuldstændig habil af en norsk professor. Dette har danske læger forhåbentlig ikke mod til at betvivle. Fanøs borgmester har jo tidligere besøgt hende ved ulovlig indtrængen i hendes hjem, fordi de mener, hun ikke ved, hvad der er bedst for hende selv.
Som jeg tidligere har skrevet, ser det ud til, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser denne gang holder sig langt væk. På en måde ville det være ønskværdigt, hvis de trådte ind på også denne scene. Så ville de formentlig få folks kærlighed at føle.

........................................................................


13.9 2018 - INGEFÆR ER GODT MOD GIGT OG LEDSMERTER


Milena Penkowa mener, at man skal tage ingefær, hvis man har gigt eller ledsmerter, fordi forskning viser, at ingefær indeholder ”et batteri af molekyler, der angriber årsagen til ledskader og ledsmerter, dvs inflammation i lettet.

Dvs. at ingefær ikke blot reducerer smerter.

Ingefær er blevet testet overfor placebo samt sammen med to af de mest brugte lægemidler mod gigt og ledsmerter, nemlig ibuprofen og binyrebarkhormon.

Binyrebarkhormen er effektiv, men bivirkningerne er meget omfattende og alvorlige. Derfor anvendes det kun i de allersværeste tilfælde.
Ibuprofen har færre bivirkninger, men virkningen er også mindre.
Ingefær var i forsøget det eneste af de tre behandlinger, der kunne bremse de biologiske sygdomsprocesser, som sygdommen sætter i gang.

Leddegigt er kronisk og forværres over tid med smertefulde og deforme led til følge. Derfor er det afgørende, at man ikke blot kan symptombehandle, men rent faktisk årsagsbehandle sygdommen. Her skiller ingefær sig altså ud.


Også ved slidgigt, som er en anden gigtform, kan ingefær forhindre deformiteter – især i knæ- og håndled.


Effekten er dog bedst, hvis man får forskellige typer - gingeroler, shoageoler, paradol og zingeron. Det får man bedst ved at indtage selve og hele roden (pulveriseret/tørret eller som frisk – kold eller opvarmet).

Kapsler er altså ikke nødvendigvis det bedste, hvis de ikke indeholder det hele.
Man kan starte med nogle få gram og øge mængden indtil man opnår den ønskede effekt.

Kilde: https://www.facebook.com/milena.penkowa.9/posts/1847821368881928

MINE KOMMENTARER:
Ingefær bliver måske det næste naturprodukt, der registreres som lægemiddel? For det er før set, at naturprodukter, der virker, pludselig bliver kaldt for lægemidler og koster det dobbelte. Selve roden vil man dog altid kunne købe i dagligvarebutikker, fordi den har fundet vej til mange danske køkkener. Inklusive mit eget.

Jeg elsker selv ingefær. Hver morgen starter jeg dagen med en smoothie lavet på frugt og grønt  tilsat ingefær. Det smager dejligt, hvis man kan lide smagen.
Tidligere har jeg kogt ingefær sammen med økologiske citroner og lidt honning til shots; men jeg foretrækker det faktisk rå.

Nogle drikker det som te. Det kan dog være ”hårdt” for tungen.
Forskning viser, at whiplashskadede udvikler hurtigere slidgigt i nakken end andre mennesker, formentlig fordi de får forkert slid pga. skader i nakken. Derfor kan ingefær være et godt supplement til anden smertebehandling/smertehåndtering.

 

........................................................................

 

12.9 2018 - KRITIK AF NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER (NKR)

Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen Nanna Kure-Biegel, cand.scient.san.publ., skriver i en kronik om Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, at det er udarbejdet efter alle kunstens regler, men som ikke nytter, fordi de ikke samstemmes med eksisterende viden og ligger langt fra hverdagen hos dem, der skal bruge dem.


Sundhedsstyrelsen havde som mål at udarbejde ca. 50 NKR til en pris af 80 mio. kr.

”Disse skulle udarbejdes på områder, hvor der er en udfordring ift. den tværfaglige og tværsektorielle indsats, typiske på indsatsområder, hvor der er tvivl om evidens bag indsatsen, hvor praksis varierer betydeligt i og mellem regioner.

NKR skulle sikre en høj, ensartet kvalitet og være hjørnestenen i sundhedsvæsenets ”indsats” og bidrage til prioritering af midler og til sammenhæng og ensretning på tværs af sektorer. De bygger på antagelsen om, at hvis man sikrer personalet samme viden i de forskellige regioner, vil der skabes ensretning.


Hun har undersøgt, hvordan NKR om diabetiske fodsår virker i praksis genem samtaler med læger, kliniske sygeplejerskespecialister og sygeplejersker i Region Hovedstaden.

”Resultatet var samstemmende: I hverdagen er det klinikse personales viden baseret på egne erfaringer opnået via trial and error i klinikken eller i tvivlsspørgsmål via sparring med erfarne kollegaer. De kliniske retningslinjer, instrukser, vejlednnger og dokumentstyringssystemer på de givne afdelinger blev ikke anvendt”, hvilket der var forskellige forklaringer på.
En af dem var, at dokumentstyringssystemet ikke var brugervenligt, og at der var for få computere.
Desuden beskriver retningslinjer standardprocedurer, mens patienterne er alt andet end standardpatienter.

Personalet mente, at NKR skulle bruges som retningslinjer til at udvikle metoder på afdelingen.
På afdelinger, hvor der arbejdes specialiseret med fodsår, var NKR for standardiserede. Hos en lang række patienter i ikke-specialiserede afsnit var NKR for detaljerede. Personalet havde ikke tid til at følge dem. De måtte prioritere fx bleskift højere.

NKR er altså faldet mellem to stole og er irrelevant for begge afdelingstyper.
Det blev også tydeligt, at de organisatoriske rammer for implementering manglede. Det var meningen, at der skulle ryddes ud i de eksisterende vejledninger. Det blev der ikke.

Det viser, at ”hensigtserklæringer, gode anbefalinger og deslige ikke er vejen frem for at skabe det fornødne løft til kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet og ej heller til at være hjørnestenen for klinisk praksis”.
Der er i stedet brug for en lang mere gennemgribende indsats, hvis det er formålet; men der mangler viden om, hvad der virker, når kvaliteten ønskes løftet og en ny evidensbaseret viden skal forankres i praksis.

Kilde:
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1211:national-klinisk-retningslinje-lost-in-transfer-til-klinikkens-hverdag&catid=31:kommentarer

MINE KOMMENTARER:
Det er særdeles interessant, at de nationale kliniske retningslinjer, der er brugt utrolige mængder tid, penge og personaleressourcer på at udarbejde, nu viser sig ikke at fungere i praksis.

En af de NKR, som whiplashskadede fx er omfattet af, er ”Nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling samt rehabilitering af patienter med kronsike generaliserede smerter i bevægeapparatet”.

Alle NKR er bygget op omkring 10 højtspecialiserede spørgsmål. I NKR om kroniske smerter er omdrejningspunktet 10 spørgsmål vedr. fibromyalgi. Men trods dette skal retningslinjen altså bruges til ALLE patienter med generaliserede smerter – også whiplashskadede. Hvordan praksis skal håndtere en NKR gældende for én diagnose i forhold til patienter med en lang række særdeles forskellige diagnoser, har altid været en gåde for mig. Nu viser det sig da også i praksis, at det ikke fungerer. Hvordan skulle det dog kunne det?

Det synes, som om det ikke er praktikere, der har siddet og udarbejdet NKR. Praktikere ville hurtigt have kunnet melde ud, at det ikke ville kunne fungere i praksis. Nu har man brugt 80 mio. kr og utrolige mænder af personressourcer til hvad? Ingenting tilsyneladende. For hvem er blevet klogere? Alene dem, der har siddet og lavet retningslinjerne, formentlig?
I en travl hverdag er det utopi at tro, at man kan komme og smide en ny NKR på bordet og sige, nu skal I bruge denne fremover. Sådan er hverdagen ikke skuet sammen, at det kan fungere. Meget skal ændres, før man tager nyt i brug. Og er tiden knap, bliver det ikke lige det første, der kommer til at ske, ligesom erfaringen med diabetiske fodsår viser, at personalet henter deres viden helt andre steder.

Når det er sagt, kan jeg kun glad for, at NKR ikke virker efter hensigten; for det betyder, at NKR på smerteområdet formentlig heller ikke anvendes efter hensigten. Og det betyder forhåbentlig også, at smertepatienter får en bedre smertebehandling end den, der er beskrevet i NKR, hvor der hovedsageligt anvendes psykofarmaka til behandling af smerter. Det er i øvrigt en NKR uden særlig meget evindens for det, der anbefales. Alene dette virker i sig selv særdeles forunderligt i et sundhedsvæsen, hvor man bryster sig af evidensbasering. Blot ikke når det gælder smertepatienter? Eller gælder det mon også alle de andre NKR? Aner det ikke. 


......................................................................


11.9 2018 - LÆGE MENER, AT KOMMUNERNE OPFØRER SIG SOM KONGER

”Kommunerne tilsidesætter de lægefaglige vurderinger og vuderer selv syge borgeres diagnoser” siger tidligere formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Anders Beich.

Han mener, at det en fejl at fastholde borgere i systemet i for lang tid.

Læger havde tidligere autoritet i forhold til kommunerne. Det har de ikke mere. Anders Beich er tidligere formand for DSAM og praktiserende læge på Nørrebro.
”I stedet for at acceptere lægens skøn af borgernes tilstand og formåen, vurderer kommunen i stedet selv på de konkrete diagnoser, de syge borgere har”.

I en periode vurderede man borgernes funktionsevne; men nu kigges der på diagnoser, og det er en fejl, mener han. Han har selv deltaget i samtaler på jobcentret med sine syge borgere og har her oplevet, at sagsbehandlerne har sat spørgsmål ved hans faglige vurderinger, og også at kommunens lægekonsulenter har vurderet borgeren anderledes, end han selv.

Han har også oplevet sagsbehandlere, der har forslået ændret behandling og øget dosis af medicin.

At fokus er på diagnoser og ikke på lægens vurdering giver store problemer for borgere med ”funktionelle lidelser”, som har symptomer, der gør, at de har svært ved at fungere i dagligdagen uden, at den præcise årsag kendes.


Der er tale om alvorlige lidelser, så han finder det ærgerligt, at man giver borgerne et sådan prædikat. Kommunen bør især her lytte til lægens vurdering af funktionsvene. ”For gør man det, der der ikke nødvendigvis så meget bevis for borgerens lidelser” siger han.


Borgere, der sidder fast i systemet i årevis, skal have al den juridiske bistand, de kan få. Desvære har de kommunale skøn nærmest fået karakter af sandhed og er svært at være oppe imod.


Også juridisk kan det være svært at gå imod kommunernes egne skøn, hvis man som læge finder dem forkerte. Kommunerne har ret. Ligesom kongen havde i gamle dage.

Kommunerne overruler det sundhedsfaglige, mener han.

Kilde: https://www.avisen.dk/laege-kommunen-opfoerer-sig-som-kongen-i-gamle-dage_465928.aspx


MINE KOMMENTARER:
Selv om artiklen er fra 2017 er den stadig særdeles relevant. Det er meget relevant, at en læge, der selv har været formand for DSAM i en tid, hvor DSAM udkom med vejledning vedr. funktionelle lidelser til brug af de praktiserende læger. Noget tyder på, at han siden den vejledning udkom, har ændret holdning til ”funktionelle lidelser”.

Han var også med, da Det Etiske Råd holdt afsluttende møde vedr. deres arbejder med diagnoser, hvoriblandt ”funktionelle lidelser” var en ud af de tre, de havde arbejdedet med. Her konkluderedes det, at lægerne tog for let på patienter med ”funktionel lidelse” og ofte videregav ansvaret til den næste læge, som heller ikke tog ansvaret osv. Patienternes retssikkerhed var således truet.

Jeg ved også, at han for nylig igen har udtalt sig i et brev til Bente Stenfalk, hvori siger, at DSAM´s vejledning vedr. ”funktionelle lidelser” er udløbet. Forældelsesfristen er fem år, og den er ikke blevet fornyet. Derfor gælder den ikke længere!

Lad os håbe, at der heller ikke kommer en ny; for det er ikke vanskeligt at være fuldstændig enig med Anders Beich i, at kommunerne har fået for stor magt, og at deres ”faglige skøn” ofte er anderledes end lægernes, hvorfor patienterne naturligvis ender med at komme i klemme i systemet. Det gør ikke borgere mere arbejdsduelig eller raske. Snarere tvært imod. Hvornår går det op for politikere både lokalt, regionalt og i Folketinget, at borgerne får det meget værre af den behandling, de udsættes for i dag.

Der er kun sket lidt siden, Anders Beich udtalte sig til Avisen.dk. Folketinget har revuderet reformerne; men bliver det bedre? Det står stadig hen i det uvisse. Jeg vil se det, før jeg tror det.

Sundhedsstyrelsen er udkommet med anbefalinger for ”funktionelle lidelser”. Måske er det meningen, at de skal erstatte DSAM´s vejledning; men da de langt fra er konkrete, er det vanskeligt at forestille sig. Desuden er det ikke retningslinjer, men anbefalinger.

Nu er Sundhedsstyrelen dog begyndt også at skrive flere konkrete ting på deres hjemmeside, hvilket tidligere har skrevet om, så måske får de det alligevel sneget ind ad bagdøren på sigt?!
Igen i dag minder jeg mig selv om, at hovmod står for fald. Så en skønne dag………………..

30.9 2018 - COCHRANE HAR SMIDT PETER GØTZSHE UD
Lederen af Nordic Cochrane Center, Peter Gøtzsche, er blevet smidt ud af det internationale Cochrane samarbejde. Han siger, at det internationale Cochrane er belvet topstyret. De er afhængige af kommercielle interesser, hvilket giver et dårligt internationalt samarbejde.
Det er stadig ikke klart, hvad det kommer til at betyde.
Men det er første gang i 35 år, at et medlem er udelukket.
Beslutningen er truffet af et mindretal i bestyrelsen, og et er skadeligt for Cochrane.
Fire af de fem medlemmer, der er fratrådt bestyrelsen i sympati med Peter Gøtzcsche er centraldirektører og nøglemedlemmer i forskellige lande.
Topstyrigen truer organisationens videnskabelige, moralske og sociale mål.
Nordic Cochrane har modtaget trusler mod såvel eksistens som finansiering.
Cochrane er en videnskabelig græsrodsorganisation. Deres overlevele afhænger af ubetalte bidrag fra frivillige samt statsstøtte. I hele verden.
Deres arbejde er uvildigt og påvirker både medicinske retningslinjer og godkendelsesorganer. Men Cochrane er nu skiftet til mere at være en forretning, der skal have overskud.
Gøtzsche har kun været medlem af bestyrelsen siden juli 2017.
Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1286-peter-gotzsche-smidt-ud-af-cochrane.html
MINE KOMMENTARER:
Lad os se, hvad det hele ender med; men der har jo allerede været rygter fremme om, at Nordic Cochrane skal fratages deres tilskud. Det er jo en måde at true en organisation, som er afhænig af tilskud, på.
Det er dog dybt beskæmmende, hvis medicinalindustrien styrer hele den videnskabelige verden. Så er vi først for alvor ilde stedte. Hvordan skal vi kunne tro på videnskabelighed, når vi ved, at alt, alt for mange læger er i medicinalindustriens lommer.

 

10.9 2018 - STIG GERDES ANMELDER SUNDHEDSSTYRELSEN

Nedenstående brev er lagt ud på facebook. Jeg støtter Stig Gerdes ved også at bringe det her:

Kære Charlotte Hjorth, (c.c. Søren Brostrøm)
Fredericia, den 5. september, 2018

Jeg vil hermed anmelde direktør Søren Brostrøm (SB), Sundhedsstyrelsen (SST) til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), fordi han er til fare for patientsikkerheden i Danmark. Begrundelserne for anmeldelsen er, at SB, mod bedrede vidende, promoverer: 1. Funktionelle Lidelser (FL) 2. HPV vaccinerne SB har oplyst, at SST indhenter oplysninger om FL og HPV vacciner via internationale medier, og han burde derfor være opdateret på den nyeste viden vedrørende FL og HPV vaccinerne.


SBs fejlinformering af borgerne er både uforsvarlig såvel som uetisk. Jeg søger fuld aktindsigt i STPS undersøgelse af SBs håndtering af FL og HPV vaccinerne.

Ad. 1 Funktionelle Lidelser (FL) Jeg har anmeldt Forskningscenteret for Funktionelle Lidelser (FFL) til STPS, og da SB anbefaler FL, gør han sig skyldig i meddelagtighed og anmeldes derfor. Det undrer mig, at SB, som bestyrelsesmedlem af WHO, ikke følger WHOs anbefalinger. WHO anerkender Myalgisk encephalomyelitis (ME) som en somatisk lidelse, diagnosekode G93.3.

WHO har ikke anerkendt FL, altså kan SB og SST ikke indlemme ME under FL.
Linket: ME foredrag v. Ola Saugstad viser en video fra et foredrag på Fanø ved den norske professor i pædiatri Ola Saugstad. Han fremhæver, at bl.a. USA og Holland har anerkendt ME som somatisk sygdom, og ikke som FL. Norge er ved at erkende dette, mens Danmark, som vanligt, halter håbløst bagud.
Vedhæftede mail (”øget kritik af PACE studiet”) beskriver Helle Rasmussens kritik af PACE-studiet og viser en arrogance fra SBs side, som ikke er fremmende for dialog.
SBs svar viser endvidere, at SST ikke er opdateret inden for den nyeste forskning på området, eller, at SST bevidst negligerer forskningsresultater.
Linket: HR svar til SST er Helle Rasmussens svar til SST, hvori hun uddyber sin kritik. Det er befordrende for syge mennesker at få en WHO anerkendt diagnose, og ikke en skraldespandsdiagnose som FL.
Det er ikke meningen, at SST skal desavouere WHO, det har SST ikke kompetencerne til. SST er heller ikke kompetent til at stille diagnosen ME, hvilket fremgår af SBs udmeldinger. SST bør få seriøse, uvildige internationale somatiske eksperter til at udarbejde en konsensus for ME til gavn for de danske patienter.

Ad 2. HPV vaccinerne SBs håndtering af HPV vaccinerne er også til fare for patientsikkerheden. SB bør vide, at HPV vaccinerne giver hundredfold flere bivirkninger end influenza- og børnevaccinationer.

SB skulle have standset HPV vaccinerne (som det skete i Japan (2013), da der blev rejst tvivl om vaccinernes lødighed), og have vurderet virkninger/bivirkninger samt krævet ugiftig adjuvans i vaccinerne før eventuelt genindførelse i Danmark. Ved sin handling har SB sat utallige unge kvinders liv og førlighed i fare. SST skal ikke tækkes industrien, forsikringsselskaberne og socialvæsenet, og skal derfor ophøre med at lave skandaler, der er et demokratisk oplyst land uværdigt.

En Googlesøgning på Sundhedsstyrelsens skandaler udløser 15.300 hits (i skrivende stund). SSTs opgave er at styrke og vejlede sundhedsvæsenet, således at befolkningens tillid til sundhedsvæsenet styrkes.


Denne anmeldelse lægges bredt ud på Facebook med opfordring til alle, der har oplevet uværdig behandling i sundhedsvæsenet i lignende sager, om at anmelde/klage til overlæge Charlotte Hjorth, mail: senord@sst.dk.

Venlig hilsen, Stig Gerdes

MINE KOMMENTARER:
Det er meget spændende at se, hvad der kommer ud af Stig Gerdes´ klage. Bare de nu tager ham alvorligt; for der er ingen tvivl om, at de har ”et horn i siden på ham”.

Klagepunkterne er meget relevante. Stig anvender ME som eksempelt på ”funktionelle lidelser”, fordi han har materiale der viser, at ME er en fysisk sygdom og ikke en psykiatrisk. Desuden nævner han HPV-vaccinen, som Sundhedsstyrelsen også mener, er uddebatteret, som eksempel, mens Nordic Cochrane stadig stiller spørgsmål ved den afsluttende undersøgelse, hvilket jeg refererede til her på siden den 9.8.2018.

Desværre har Sundhedsstyrelsen truffet deres beslutning om, at ”funktionelle lidelser” eksisterer. Deres begrundelse om, at Danmark har ret til at gøre noget andet, end WHO angiver, er en meget tynd kop the, som udelukkende tjener til at berettige det, de har gjort. Danmark ER og forbliver tilsluttet WHO, og derfor SKAL Danmark også følge WHO.

Jeg håber, Sundhedsstyrelsen en skønne dag ”bankes” på plads – enten fra udlandet eller fra danske somatiske læger, kiropraktorer og andre fagpersoner, der vælger at gøre oprør. Vi ved jo, at mange er utilfredse med ”funktionelle lidelser”.

Det synes helt igennem utroligt, at den øverste myndighed indenfor sundhed, vælger ”at sælge” en lang række WHO-anerkendte sygdomme til stanglakrids diagnose” fra  en uafsluttet forskningsprojekt uden afgørende evidens, hvilket du kan læse mere om i nyheden i går, den 9.9.2018.

.................................................................................

9.9.2018 - FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSER UDLEVERES I SPECIALE FRA SYDDANSK UNIVERSITET

I et speciale fra Syddansk Universitet udforsker Stine Veilgaard sammenhængen mellem forskningen i funktionelle somatiske symptomer og lidelser kendt under diagnosen Bodily Distress Syndrome, som stammer fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Aarhus, og hvad der kommunikeres ud til patienter, familiemedlemmer og folk med almen interesse i emnet.


Baggrunden for speciealet er undren over det nye begreb ”funktionelle lidelser”. Hun undrede sig bla. over, at man afskrev bivirkninger af HPV som årsag til de vaccinerede pigers symptomer samtidig med, at man anerkendte bivirkningerne som en funktionel lidelse, som er under lige så skarp kritik, og som ikke er anerkendt af WHO, men kritiseret for den mangelfulde evidens. 


Hun har valgt fem tekster som udtryk for kommunikationen om diagnosen og tre forskningsartikler om diagnosen Bodily Distress Syndrome og tre tekster om behandling af funktionel lidelse i sin analyse af forskningsmaterialet.


I forskningsartiklerne dominerer ord som tilsyneladende. I fem ud af seks konkluderes der på grundlag af usikre resultater, hvilket resulterer i et usikkert og forskningsmæssigt tvivlsomt materiale. Usikkerheden i forskningen afspejles ikke i det materiale, der kommunikerer diagnosen (pjecer, forskningsklinikkens hjemmeside, DSAM´s vejlening).


De forskere, der har gennemført resultaterne, er nemlig også de personer, der kommunikerer om diagnosen. Det gør magtforholdet til et vigtigt faktum.


Afhandlingen har vist, at der mangler sammenhæng mellem, hvad forskningen i funktionelle somatiske symptomer og sygdom udtrykt ved diagnosen Bodily Distress Syndrome viser, og hvad der kommunikeres ud om diagnosen.
Forskningsresultater er karakteriseret ved usikkerhed og tvivl, men kommunikationsmaterialet præsenteres som videnskabelige funderet, hvilket er i stærk kontrast til forskningen.


Af konklusionen fremgår bla, at resultaterne af forskningen ikke fremstår sikre. Fx i forhold til om diagnosen BDS er reel og i stand til at inkludere andre diagnoser, som fx fibromyalgi. De andre diagnoser står, som om de er underformer af funktionel lidelse. I kommunikationsmaterialet udvises der dog høj sikkerhed i forhold til, at sygdommen er reel. Det pointeres ved, at man i materialet fremhæver, at man kender både symptomer, årsager og en behandling. Men de udvalgte forskningsresultater præges af usikkerhed, der igen er præget af høj modalitet (forskningsklinikkens meninger) og manglende usikkerhed om det, der skrives. I materialet, der oplyser om BDS cementeres funktionel lidelse som en reel sygdom, som bakkes op vha. forskning. Det udfordres ikke, da det er forskerne selv, der laver de informerende tekster. Forskning og formidling yder således gensidig indflydelse på hinanden, hvilket er med til at opretholde et magtforhold. Virkeligheden konstrueres, men udfordres ikke.  


Fokus på specialet er kommunikation mere end evidens, hvorfor der ikke er set på, om forskningsresultater og metoder er samstemmende (altså forskningens kvalitet).

 

MINE KOMMENTARER:
Dette er, hvad vi er mange, der i årevis har sagt. Nu er det beskrevet i et speciale på over 100 sider med indgående analyse af teksten i både forskning og formidling af forskningen.

Når jeg læser det, bliver jeg igen mindet om, at det er uforståeligt, at Sundhedsstyrelsen har ”købt konceptet”, som i den grad er behæftet med tvivl og formodninger og derfor ikke burde kaldes videnskabeligt overhovedet. Dertil kommer, at forfatteren også skriver, at hun ikke har kigget på fx FFL´s metodevalg i deres forskningsprojekter. Måske kunne dette indikere, at hun mener, også det kunne være interessant at undersøge nærmere; for det klarer næppe heller en kritisk analyse? Det har mange i tidens løb i hvert fald påpeget. Forskningen har meget få deltagere. På mig virker mange af dem desuden konstruerede til lejligheden og komplet ligegyldige, fordi de omhandler noget, der i forvejen ser ud til at være besvaret.  

Om specialet får konsekvenser kan jeg dog ikke forestille mig. Det ville betyde, at Sundhedsstyrelsen er nødt til at trække deres støtte til FFL tilbage og indrømme, at de har taget fejl. Men i mindre omfang kan man håbe på, at mange læser det eller hører om det og tager afstand til ”funktionelle lidelser”.

Nu håber jeg blot, at en anden vil gennemgå selve forskningen intenst – og ikke kun ordvalget! Og så må vi se, hvad der sker.

Ifølge flere advokater er der en tendens til, at flere og flere læger mener, FFL´s forskning er relevant for netop deres praksis. Det drejer sig om læger, der fx har med whiplashskadede at gøre. Dette er en af de virkelig gode nyheder.
Stig Gerdes har anlagt sag mod både FFL og Sundhedsstyrelsen, og nogle må tage det alvorligt.
De mange historier fra patienter, der er blevet fejldiagnosticeret og fejlbehandlet med ”funktionel lidelse” gør forhåbentlig også indtryk.
Der arbejdes fra flere sider på at lave noget, der forhåbetlig også kan medvirke til, at hele konstruktionen falder sammen en skønne dag.

Hovmod står for fald! Det siger i hvert fald et gammelt ordsprog, og jeg tror på det.

..........................................................................

8.9 2018 - COCHRANE NORDIC OG COCHRANE INTERNATIONAL BEKRIGER HINANDEN I HPV-SPØRGSMÅL

Tre navngivne personer fra Cochrane Nordic, nemlig Peter Gøtzsche, Lars Jørgensen og Tom Jefferson, hænges nu offentligt ud, fordi de ifølge Cochrane International er kommet med ”uberettigede beskyldninger i en unøjagtig og sensationspræget rapport”.


Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, kalder det for ”alvorligt”, og Leif Vestergaard Pedersen, leder af Kræftens Bekæmpelse, taler om at det er ”løbet løbsk”.

 

Artiklen i Nordic Cochrane blev bragt i BMJ Evidence i slutningen af juli måned i år. De skriver, at en gennemgang af dokumentation fra Cochrane Collaboration i maj måned vedr. HPV-vaccinen er ”ukomplet og forudindtaget”.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse mener at Nordic Cochrane ikke er en upartisk, videnskabelig organisation, men en politisk aktør. Han kalder organisationen for ”en statsfinansieret kamporganisation”. Problemet skyldes, at Cochrane Nordic mangler klar ledelse. Ingen kan fortælle, hvem centrets direktør refererer til. ”Sundhedsministeriet mener, at centret refererer til Rigshospitalet, men det benægter Rigshospitalet. Hovedstaden siger også, at det ikke er dem”. Han mener, der er brug for en styrkelse af ledelsen af centret mhp at give centret ledelsesmæssig sparring.

Centrets kritik kan atter øge mistilliden til HPV-vaccinen og skabe usikkerhed i forhold til både effekt og bivirkninger, siger Søren Brostrøm.

Cochrane International har gennemgået forskning på området og klarlagt området. Der er ikke noget at komme efter; men Nordic Cochrane kritiserer, at de kun har taget halvdelen af de relevante studier med i deres analyse.


Søren Brostrøm siger også, at Cochrane Nordic ikke må lave en sådan fejl. Nogle lytter til dem, og der bør være tillid til centret både fagligt, pressemæssigt og hos befolkningen.


Ud over, at Nordic Cochrane kritierer, at halvdelen af de egnede studier er udeladt, kritiserer de også, at gennemgangen blev påvirket af ”afrapporterede bias og forudindtaget forsøgsdesign”.

De mener, at forfatterne af analysen burde ”gøre alt for at identificere alle forsøg og forsøgbegrænsninger”.

Til gengæld kritiserer Cochrane International Nordic Cochrane for deres evaluering. De har ikke udeladt næsten halvdelen af de egnede studier, men kun et lille antal undersøgelser, som ikke gjorde forskel på de vigtigste resultater. De mener, at det, de har lavet helt igennem er forsvarligt og finder, at Cochrane Nordic overvurderer i deres kritik.


Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1243:cochrane-international-i-aben-krig-med-cochrane-nordic&catid=2:uncategorised

 

MINE KOMMENTARER:
Så er der atter udbrudt krig på HPV-området. Denne gang mellem det internationale og det nordiske Cochrane Center. Cochrane er et uafhængigt, videnskabeligt netværk. Alene det, at det er uafhænigt, siger alt. For er det uafhængigt, bør enhver kritik af, hvad der foregår, også kunne tåle at blive gennemgået set på på ny; men krigen handler tilsyneladende ikke om videnskabelighed, men om at man internationalt har set sig gale på Nordic Cochrane, som ser ud til at være blevet den lille dreng i ”Kejserens nye klær´” eller ”klassens frække dren”, som siger sandheden, selv om den er meget ilde hørt.

Hvem, der har ret, aner jeg selvfølgelig ikke; men hvorfor går Søren Brostrøm og Leif Vestergaard mere op i, at Cochrane Nordic er politisk, end de går op i, om deres kritik er reel? Og hvorfor går de mere op i, hvem der er øverste leder af Cochrane Nordic end i videnskabelighed? Det synes bemærkelsesværdigt og vækker stof til eftertanke.

Det omfattende vaccinationsprogram med HPV er styret af Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, som også begge er ude med riven i forhold til Cochrane Nordic. De er naturligvis ikke indstillede på at bringe vaccinationsprogrammet i yderligere fare.

Noget tyder derfor på, at Cochrane Nordic måske skal ”bankes på plads” som så mange andre, der i tidens løb ikke ”makker ret” i forhold til de toneangivende læger i Danmark. Jeg er dybt bekymret for, at egeninteresser rækker langt længere end bekymringen for patienterne. Desværre. Men vi får se, hvor det hele ender.

Finder de en øverste ”leder” af Cochrane Nordic, er der nok ingen tvivl om, at de bliver banket på plads. De toneangivende har fået nok af Peter Gøtzsche og alle hans ubehagelige sandheder. Så han kunne blive den næste, der mister autorisationen, fordi han ikke retter ind!?

........................................................................................ 

 

7.9 2018 - DE TIDLIGST VACCINEREDE HPV-VACCINEREDE KVINDER ER UDEN KRÆFT EFTER 12 ÅR

Det var i 2017 12 år siden, at vaccinationsprogrammet med HPV skudstartede – fire år før alle andre fik muligheden.


Ingen af de dengang vaccinerede har fået kræft eller svære celleforandringer af de typer af hpv, som vaccinen beskytter imod. Mere end 2000 kvinder fra Danmark, Norge og Sverige er med i undersøgelsen. Kvinderne er blevet vaccineret ca. 4 år før alle andre.


Der er mere end 100 forskellige typer hpv. Vaccinen beskytter på hpv type 6, 11, 16 og 18.

16 og 18 forårsager livmoderhalskræft i 70 % af tilfældene. 6 og 11 forårsager 90 % af alle kønsvorter.

375 danske kvinder rammes af livmorderhalskræft hvert år. På verdensplan koster sygdommen ca. 300.000 liv årligt.


Kilde: http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9956272/de-foerste-hpvvaccinerede-kvinder-er-kraeftfri-12-aar-senere/

MINE KOMMENTARER:
Ingen har fået kræft eller celleforandringer af de typer hpv, som vaccinen beskytter imod. Det vil sige, at blandt de ca. 30 %, der får cancer pga. andre typer, må der stadig være nogle, der udvikler kræft. Dette fremgår dog ikke af artiklen, som stammer fra Kræftens Bekæmpelse, som måske heller ikke er helt uvildig i denne sammenhæng. De er formentlig ikke interesserede i at få frem, hvor mange der stadig får livmoderhalskræft; men når vaccinationsprogrammet er fuldt ud implementeret, vil de 30 % af 375 kvinder, der får kræftformer, der ikke er omfattet af vaccinen, stadig dø. Det svarer til ca. 125 kvinder. Det reelle tal for, hvor mange der undgår at dø er altså 250 kvinder årligt. Det er naturligvis mange.

Det er dog sådan, at man hele tiden skal veje virkninger og bivirkninger op imod hinanden. Så længe vi ikke ved, hvor mange der får alvorlige bivirkninger af vaccinen, er det svært at tage stilling til, om en hel befolkning af kvinder – og på sigt også drenge - bør vaccineres for at redde 250 kvinders liv, hvis lige så mange eller måske mange flere unge kvinders liv bliver et liv med svære handicaps pga. vaccinationen.
At folk undgår kønsvorter er fint; men dem dør man jo ikke af.

Lad os se, hvor det ender. 


...........................................................................

6.9 2018 - 170.000 DANSKERE FÅR OPIOIDER

Tallet af mennesker, der får morfin er nu for nedadgående.
Mange har fået og får præparater, de kun bør få i kort tid, nemlig de korttidsvirkende opioider, som kun bør gives midlertidigt. Måske skyldes det, at det er præparater, som lægerne er vant til at bruge.

Jette Højsted, Carsten Juul Jørgensen og Malene Øhrberg Krag. 
Principperne for cancerpatienter blev overført til de kroniske smertepatienter. Dengang så man ikke rigtig afhængighed. Hvis man behandles for smerter, bliver man ikke afhængig. Det sagde medical-firmaer og store ”de store pinger” – velansete forskere og smertelæger. De viste sig senere at være betalt af industrien. 

Carsten Juul Jørgensen mener, at det er noget lægerne har lært gennem markedsføring. Gennem direkte annoncering, på efteruddannelse, gennem finansiering fra patientforeninger, gennem at købe sig indflydelse på dem, der laver retningslinjer for behandling af smerter.
Danmark lægemiddelgodkendende instanser har ikke været opmærksomme nok.

Lægemiddelstyrelsen ønskede ikke at deltage.
Sundhedsstyrelsen har en stor opgave mhp. opfølgning og oprydning. At give lægerne vaner på grundlag af forkerte oplysninger er ikke i orden. I dag kræver man andre studier, når nye lægemidler godkendes.

Et nyt præparat er igen blevet godkendt under ”falske” påstande om, at det sjældent er vanedannende. Begrundelsen var dog meget tynd ifølge Cochrane.

Tapentadol hedder det.
Læger bliver orienteret via brochurer, men også via opslagsværker. Også tramadol blev slået op som ikke-vanedannende.

Der er mange udfordringer fremover.
Når patienten får et afhængighedsproblem har man et dobbelt problem.
Patienter ønsker den nemme løsning for at få smertelindring. Frem for fx at skulle træne for at få det bedre.

Generelt arbejdes meget med at få udbredt viden om, at man i første omgang ikke skal anvende opioider til patienter med kroniske smerter i første omgang, men andet som træning, kurser i håndtering af smerter og lignende.

Der skal en kulturændring i befolkningen til.
Smertebehandling er ikke nødvendigvis behandling med opioider.

At Sundhedsstyrelsen gennem gode retningslinjer er med til at ændre indstilling er godt; men det er også nødvendigt, at medicinalindustrien stoppes i ulovlig markedsføring. Både Novo og Nordic har været involveret i sager af den karakter for nylig. Det gør, at befolkningen bliver opmærksom på, at man ikke kan stole på alt, hvad der kommer fra den retning.


Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=-4zARP_Or6k&feature=share&app=desktop

MINE KOMMENTARER:
Her kommer sandheden om medicinering af smertepatienter endelig frem.
Læger ordinerer noget, de i forvejen kender. Læger fyldes med usandheder fra både andre læger, ”pinger”, og fra medicinalfirmaer. Læger er gennemgående for infiltereret af medicinafirmaer. Lægemiddelstyrelsen har sovet i timen. Det samme gør sig gældende for Sundhedsstyrelsen.
Lægemidler godkendes på forkerte grundlag.

Kan det blive værre? Ja, det kan det faktisk godt; for mens alle de implicerede ikke berøres personligt af det, går det nu i den grad ud over patienterne. Det er dem, der atter betaler prisen for andres fejl, fejlvurderinger, personlige interesser, slendrian etc. Det er en skandale.

Pludselig opdager lægerne efter i mange år at have ordineret Tramadol i store mængder, at stoffet er vanedannende. Da det oftest er blevet anvendt som ikke langtidvirkende, er det klart, at mange er blevet gjort til narkomaner af det. Igen er det patienterne, der må betale prisen; for i årevis ser det ud til, at der ikke har været forsket ret meget i nye lægemidler til kroniske smertepatienter. Ellers ville man i dag have stået med nogle andre præparater, som er virksomme uden at give afhængighed. Eller man havde for længst godkendt cannabis, som jo alligevel anvendes af rigtig mange mennesker. Lægerne er også i denne sammenhæng de første til at sige nej.

Først skaber de enorme problemer for patienterne, som de burde råd bod på ved at forsøge at løse dem og samarbejde, men i stedet modarbejder de. Og igen står patienterne med håret i postkassen.

Og ikke nok med det, nu må patienter heller ikke længer få morfin, som for manges vedkommende er det eneste præparat, der er virksomt, fordi der ikke findes præparater mellem håndkøbspræparater og morfin, idet gigtpræparaterne heller ikke er egnet til langtidbrug, fordi de har volsdomme bivirkninger som mave- og hjerneblødninger.

Naturligvis kan der være en gruppe patienter, der aldrig burde have haft opioider, fordi de i stedet kunne have gavn af at træne; men det er jo let sagt; for måske er opioider en forudsætning for, at de kan træne. Det er nok desværre ikke så sort hvidt, som nogle læger nu mener. Patienter flest ønsker jo udelukkende smertestillende midler for at kunne have et liv. At sige, at de ikke har ret til hverken et vist funktionsniveua eller en vis livskvalitet, er fuldstændig vanvittigt.

Kan lægerne ikke selv finde ud af, at de skal bruge langtidsvirkende præparater til kroniske smertepatienter, må Sundhedsstyrelsen sætte ind der. I stedet for, at man nu siger til patienterne, at læger og myndigheder desværre har sovet i timen og ikke har kunnet administrer morfin, så nu kan patienterne ikke længere få det.
Det gør mig både sur og vred. 

.....................................................................


5.9 2018 - SUNDHEDSSTYRELSEN HAR BESVARET LISELOTT BLIXT´S SPØRGSMÅL OM WHIPLASH

På baggrund af hvidbogen har Liselott Blixt stillet spørgsmål til Sundhedsministeren, som har sendt spørgsmålet videre til besvarelse i Sundhedsstyrelsen.
Spørgsmålet lyder: ”Hvad er ministerens holdning til, at man inddrager whipslash diagnosen under funktionelle lidelser, i forhold til at whipslash umiddelbart fremkommer efter en reel skade/uheld”?

Sundhedsstyrelsen belærer hende i deres svar først om, at spørgsmålet indeholder en fejlagtig præmis, nemlig at fællesbetegnelsen funktionelle lidelser, dækker over tilstand, der udelukkende har en ikke biologisk årsag.
Dernæst følger en lang forklaring om, hvad funktionel lidelse er, og hvad akut whiplash dækker over.

Når de kommer til kronisk whiplash siger de dog:”Her findes ikke entydige diagnostiske kriterier for syndromet og tilstanden kan ikke påvises ved radiologiske undersøgelser”. Desuden skriver de også: ”Selv om traumet mod nakken kronologisk ligger forud for udvikling af symptomerne, er sammenhængen mellem traumet og symptomerne ikke klar. Langt de fleste mennesker udsat for et whiplash udvikler ikke langvarige symptomer og endvidere er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem traumets omfang og graden af langvarige symptomer. Dertil skal bemærkes, at en række fysiske, sociale og psykologiske faktorer kan være disponerende for udvikling og fastholdelde af symptomer ved kronisk piskesmældssyndrom, ligesom det ses ved andre kroniske smertesyndromer. På den baggrund finder Sundhedsstyrelsen, at vores anbefalinger ift mennesker med funktionelle lidelser og vores anbefalinger ift sundhedsvæsenets organisering af udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering af disse mennesker også kan være anvendelige ift mennesker, der er præget af symptomer, der kan klassificeres ved diagnosen whiplash”.

Kilder: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SUU/spm/1230/1925995.pdf og https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/spm/1230/svar/1508116/1934025.pdf

MINE KOMMENTARER:

Først og fremmest synes jeg, at belæringen om, at funktionelle lidelser dækker over tilstande, der udelukkende har ikke biologiske årsager, er paradoksal. Både Per Fink og Sundhedsstyrelsen har i årevis slået på tromme for, at de såkaldte ”funktionelle lidelser” er psykiske lidelser. Med anbefalingerne er det blevet lidelser, der ligger i grænselandet mellem psyke og soma. Formentig fordi patienterne ikke har købt konceptet med de psykiske sygdomme. At de nu ligger i grænselandet gør det absolut ikke bedre; for det betyder, at patienterne ikke hører til noget sted!

Mht. whiplash er Sundhedsstyrelsen fuldstændig vildfarne. De har tilsynelande ikke læst nogle af de mange forskningsprojekter, der beskriver den ene fysiske skade efter den anden hos whiplashskadede. Det er og bliver uforståeligt, at Danmarks øverste sundhedsmyndighed ikke lader den mindste dør stå på klem i forhold til, at de mange whiplashskadede rent faktisk kan have skader, der vedligeholdes pga. manglende behandling, fordi det endnu ikke er muligt at se skaderne. Det er flot, at de skriver, at undersøgelser ikke viser noget så længe de undlader at tillade og satse på såkaldte funktionelle undersøgelser i Danmark. Det er et bevidst fravalg, mens psykiatriseringen er et bevidst tilvalg. Men ud fra hvilke kriterier? Det vil jeg endog meget gerne vide.

Når underskriftindsamlingen overrækkes på et foretræde for Sundhedsudvalget her i efteråret, vil politikerne også kunne se, hvor mange mennesker der er blevet fejlbehandlet i sundhedssystemet pga. ”funktionel lidelse”. Vi taler om tusinder af patienter.

Nu, hvor valget står for døren, er tiden måske inde til, at nogle for alvor vælger at høre efter, hvad der bliver sagt fra vælgernes side. Specielt, fordi vi nu har over 10.000 underskrifter og talrige kommentarer om fejldiagnosticering og fejlbehandlinger.


............................................................................

4.9 2018 - REAKTIONER PÅ UDSENDELSE AF HVIDBOGEN

Indtil videre er der kommet flere reaktioner på udsendelse af hvidbogen. Ting tager tid, og den blev sendt ud den 5.7 2018 på et tidspunkt, hvor folk var på ferie; men vi glæder os over hver eneste tilbagemelding.

Første reaktion kom fra Dansk Sygeplejeråd, som gerne vil viderebringe hvidbogen til relevante faglige konsulenter. Det betragter vi som en stor cadeau, da Dansk Sygeplejeråd ellers er meget kritiske i forhold til alt skriftligt materiale. Kan det bringes i anvendelse i den forbindelse, er meget allerede vundet.  

Der er også kommet en reaktion fra en socialpædagog, som kalder materialet for meget velbearbejdet. Hun vil anvende den i sit arbejde med børn og finder det dybt besnærende, at syge mennesker får ”funktionel lidelse”. Hun vil specielt anvende hvidbogen i forhold til børn.

Desuden har Dansk Selskab for Manual Medicin, DSMM reageret og siger, at de absolut tager whiplash skader alvorligt. ”Det er vores erfaring, at manuel behandling kan gøre en forskel for patienten og at billeddiagnostiske undersøgelser sjældent har en afgørende betydning i behandlingen”, skrev de forleden. (Her vil jeg lige tilføje, at jeg er enig i, at nuværende billeddiagnostik sjældent kan have afgørende betydning, da den kun sjældent viser noget. Noget andet kunne være funktionelle skanninger og måske også DMX, hvilket vil vise sig, når der foreligger mere forskning).

Liselotte Blixt, formand for Sundheds- og Ældreudvalget har på baggrund af hvidbogen atter stillet spørgsmål til Sundhedsministeren angående whiplash og ”funktionelle lidelser”. Hun finder det ulogisk, at skader efter whiplash er med under ”funktionelle lidelser”. Jeg ser frem til at se svaret. Spørgsmålet har ministeren naturligvis videresendt til Sundhedsstyrelsen til besvarelse.
Svaret er lige kommet. Jeg skriver mere om det i morgen.

Et medlem af regionsrådet i Region Nordjylland, Erik Høgh-Sørensen skrev i går, at han gerne vil vide, hvordan de kan hjælpe foreningen. Budgetforhandlingerne står for døren. Han vil gerne vide, om der er særlige forhold, der i forbindelse med piskesmæld gør sig særligt gældende i Norjylland, positivt eller negativt. (Det er rigtig dejligt, at han viser interesse for sagen). 


Under alle omstændigheder, er hvidbogen nået meget bredt ud, og Rom blev ikke bygget på én dag, ligesom det omfattende materiale kræver tid at få kigget på. Så vi håber på langt flere reaktioner på sigt. 


..............................................................................

 

3.9 2018 - POLITISK AKTIVE BORGERE PÅ OVERFØRSELSINDKOMST REGISTRERES

En kontanthjælpsmodtager i København har fået et brev fra sit jobcenter, som ønskede indsigt i hans fritidsinteresser. Han har beskæftiget sig med lovgivning på beskæftigelsesområdet og råbt højt på sociale medier.

Han blev ligeledes spurgt ham, om han har talt med sin læge om sovemedicin, fordi han sover så lidt om natten.
Han har været politisk aktiv i sin seng. Han ligger mest ned, fordi det er nødvendigt.

Jobcentret forstår ikke, at det koster ham flere dage i sengen, når han har været ude i få timer. De vil ikke anerkende, at han har slidgigt. Han skal rette ind og makke ret.


At være aktiv er for ham selv et tegn på, at han ikke har givet op, selv om han har mange lortedage, som han kalder det. Hvis han ikke havde noget at tage sig til, ville han blive psykisk syg.


Han har ikke ”funktionel lidelse”, siger han. Det er ikke en anerkendt diagnose; men den er blevet meget udbredt på jobcentrene. ”De har ansat folk til at stille den slags diagnoser”. Mindfulness og kurser i rundkreds på yogamåtter og lykkepiller og andre kemikalier fyldes på folk. Uden effekt.


Om man så klager til 100 instanser, får man aldrig ret, siger han.

Tusinder af borgere over hele landet demonstrerer, og det må være udtryk for, at der er noget helt galt.

Jobcentret har bedt om en redegørelse for hans politiske aktiviteter. Det bør ikke have betydning for en borgers sag, om borgeren er aktiv i en politisk forening eller ej.

Kilde: https://www.bt.dk/blogs/kim-er-syg-og-paa-kontanthjaelp-ja-jeg-brokker-mig-men-det-her-rager-altsaa-ikke

MINE KOMMENTARER:
Jobcentrene har for længst overskredet folks personlige grænser. Selv om de ikke må overskride grænserne ind til hans hjem, har de tilsyneladende ingen skrupler over at overskride hans personlige grænser på anden vis.

At han er politisk aktiv fremfor at gå til grunde, fordi han ikke har noget at lave, skulle de i stedet være glade for. Det kan de dog ikke være, fordi hans aktiviteter er rettet imod dem; men det har han vel lige så meget ret til som til at være politisk aktiv på andre fronter. Det bør aldrig gå ud over deres vurdering af hans sag.

............................................................................
 

2.9 2018 - KUN SAMMENHÆNG MELLEM BIVIRKNINGER AF HPV OG ÉN UD AF 46 AUTOIMMUNE NEUROLOGISKE SYGDOMME

Flere studier har afvist mistankerne om bivirkninger af vaccinen. Et stort dansk-svensk studie viser, at der heller ikke er sammenhæng mellem vaccinen og 45 sygdomme hos voksne kvinder. Det er usandsynligt, at der er sammenhæng; men helt skråsikre er de dog ikke.

De har dog ikke kunnet observere en sammenhæng.

De autoimmune sygdommer er fx sukkersyge og leddegigt. De neuroligiske er fx epilepsi og lammelser. En sammenhæng er afkræftet for 44 sygdommes vedkommende; men for én sygdom, nemlig coliaki er der opdaget en overhyppighed. Cøliaki er overfølsomhed overfor gluten. Her kan de ikke afvise, at der er en sammenhæng. Der mangler dog yderligere forskning.


Karsten Viborg, der er formand for Landsforeningen for hpv-bivirkningsramte mener dog, at man fisker for at kunne bevise vaccinens uskyld. Antallet af undersøgte sygdomme er dog begrænset, siger han. Desuden er det voksne kvinder, der er blevet undersøgt.


Kilde: http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9958139/alvorlige-bivirkninger-udebliver-hos-voksne-med-hpvvaccine/

 

MINE KOMMENTARER:
Noget tyder på, at formanden for Landsforeningen ikke er imponeret over denne forskning. Han kalder forskningen for ”at fiske”.

Selv ser jeg frem til, at Peter Gøtzsches bebudede nye Cochrane review, som inkluderer talrige nye undersøgelser, offentliggøres. Så får vi se, hvad det viser.

Intet er endnu hverken af- eller bekræftet, når der tales om HPV.

 

................................................................................

1.9 2018 - NY TITEL FOR OG NY FORSKNING VEDR. "FUNKTIONEL LIDELSE”

Forskningsklinikken har i nedenstående forskning benævnt BDS for "multiple functional somatic syndrome", med forkortelsen FFS og forsøger måske at overbevise om, at det er det samme som hans BDS-diagnose. Artiklen er offentliggjort i Cambridge University Press.


Ny forskning fra Forskningsklinikken, ”Acceptance and Commitment Group Therapi for patients with multiple functional somatic syndromes: a three-armed trial comparing ACTin a brief and extended version with enhanced care” viser, at AC-behandlinger er bedre end almindelig behandling, fx behandling hos egen læge.


180 patienter deltog. 60 fik kortevarende ACT-behandling, 59 fik forlænget ACT. Resten var kontrolpersoner.


Resultaterne er sparsomme. Patienterne oplever, at de har fået det bedre, men måles der på deres oplevelser, understøttes de ikke af målingerne.


Kilde: https://www.cambridge.org/core/journals/psychological-medicine/article/acceptance-and-commitment-group-therapy-for-patients-with-multiple-functional-somatic-syndromes-a-threearmed-trial-comparing-act-in-a-brief-and-extended-version-with-enhanced-care/C44FAF5E8CDFBFAA931F35D57853FD77


MINE KOMMENTARER:
Sundhedsstyrelsen forsøger at finde en anden benævnelse for BDS. Måske bliver FFS, som Forskningsklinikken nu selv er begyndt at kalde "funktionelle lidelser" for det næste. Jeg ved, at FFS ikke er en anerkendt diagnose i andre diagnoseklassifikationssystemer end WHO´s ICD-10.

Endnu et forskningsresultat, som langt fra er overbevisende er offentliggjort i sommeren 2018.

Gad vide, om det nogensinde vil lykkes for dem at skabe noget, der viser, at deres omfattende forskning overhovedet har en berettigelse? Det virker aldrig overbevisende. Resultaterne er sparsomme. Den behandling, de undersøger virker måske, måske ikke. Der mangler som regel altid mere forskning. Der er meget få personer med i deres forskning. Etc. Derfor er det stadig et meget stort spørgsmål, hvordan Sundhedsstyrelsen kan tage det så alvorligt, at de nu anerkender BDS som en diagnose, man godt må bruge i Danmark.  

...........................................................................


31.8 2018 - SMERTELÆGE GÅR IND FOR PSYKOSOCIAL SMERTEBEHANDLING


Smertelæge Gitte Handberg fra Smertecenter Syd udtaler, at det ikke er nemt at få at vide, at smerter ikke kan lindres, og at man skal leve med dem resten af livet. Derfor skal der gøres en indsats overfor de patienter, der har kroniske smerter. Smertecentrene skal arbejde med flere metoder, og medicin skal ikke være involveret.


”Behandlingsformålet skal være en bedre livskvalitet, bedre trivsel og mere overskud i hverdagen. Hun har oplevet flere solstrålehistorier vha. psykosocial smertebehandling, som har vist sig meget givende.


Hun håber, at regeringens og DF´s politiske plan med at afdække smerteproblematikken vil ende ud i redcucering af medicinsk behandling, som erstattes af psykosocial smertebehandling.


Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/smertelaege-patienter-skal-laere-leve-med-smerter

MINE KOMMENTARER:
Jeg må indrømme, at jeg bliver så træt, når jeg læser lægers mening. De lider ikke selv af kroniske smerter og udtalet sig alligevel så kategorisk om, hvad man bør og ikke bør kunne tåle. Det er dejligt, at hun har oplevet solstrålehistorier; men er de almengyldige i forhold til samtlige smertepatienter, eller er det blot nogle få stykker?

Kan man som kronisk smerteramt undvære smertestillende, skal man selvfølgelig ikke have det; men der vil altid være nogle, der har brug for andet end psykosocial smertebehandling. Det kan hun ikke ændre på. Det ligner til forveksling Per Finks ideer om, at fysiske skader og sygdomme kan helbredes ad psykisk vej. Jeg ved, at smertelægen går ind for ”funktionelle lidelser”, så mon ikke det er forklaringen. Heldigvis er det ikke alle smertelæger, der har en så firkantet holdning.

Jeg håber, at man på sigt finder nogle meget mere virksomme og langt mindre bivirkningsprægede præparater. Fx naturpræparater. Cannabis kan være en mulighed for nogle. Men så længe læger er så skeptiske overfor alt, der ikke er kemisk, er der lang vej at gå, før man når dertil.

..................................................................................
 

30.8 2018 - OVERLÆGE PÅ SMERTECENTER SYD MENER, AT PATIENTER SKAL LÆRE AT LEVE MED SMERTER

Specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg ved Smertecenter Syd mener, at kroniske smertepatienter skal lære at leve med deres smerter.
En politisk plan tager fat i problemet.

Medicinsk smertebehandling hjælper ikke kroniske smertepatienter. Derfor må de tilpasse deres hverdag og acceptere livsvilkårene, mener smertelægen.

”Befolkningen og behandlere har en forventning om, at patienter kan helbredes for mere, end de rent faktisk kan. Og i forsøget på at lindre patienterne resulterer det i, at vi får lavet nogle for hidsige medicineringsprojekter”.

Regering og Dansk Folkeparti har afsat 14 mio. kr over fire år mhp. at afdække problematikken. Et af fokuspunkterne bliver, at færre patienter får morfin.

Medicinen har ingen effekt efter 10 år.

Derfor skal både befolkning og behandlere informeres. Læger skal have en mere håndfast uddannelse i smertebehandling med fokus på, at smerter ikke kan behandles væk.


Smerterne forsvinder ikke. Det skal både patienter og behandlere acceptere.

850.000 danskere lider af kroniske smerter.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/smertelaege-patienter-skal-laere-leve-med-smerter


MINE KOMMENTARER:

Det er fint, at kroniske smerter sættes på dagsordenen politisk set; men at tro, at 14 mio. kr rækker på et område, der i den grad har været forsømt i årevis, er utopi.

Det er ligeledes utopi at tro, at alle patienter med kroniske smerter ikke kan have brug for smertestillende medicin. Ingen kroniske smerteramt er nogensinde smertefri, og ingen kronsik smerteramt med erfaring med smerter forventer, at alle smerter kan fjernes. Men man kan kræve at have et liv. Og det kan for nogle være vanskeligt uden en medicinsk behandling. Mange smertepatienter kan få et bedre funktionsniveau og en bedre livskvalitet vha. en eller anden form for smertestillende medicin.

Problemet er, at området ikke har haft lægernes bevågenhed, og at der derfor mangler smertestillende midler, som virker bedre end håndkøbsmedicin og ikke er så stærke som morfinpræparater. Der er ikke gjort det helt store heller for at finde nye midler, som ikke er så giftige eller afhængighedsskabende. Derfor synes jeg, det er en meget arrogant holdning, som denne læge lægger for dagen.
Kun et menneske, der ikke selv har prøvet at leve med kroniske smerter, og som har prøvet alt det, der tilbydes i dag og alligevel har ulidelige smerter forstår, hvad det drejer sig om.

Det er totalt uforståeligt, at en læge udtaler sig så kategorisk. Hun har aflagt ed på, at hun ikke kun vil ikke blot helbrede, men også lindre lidelse, når helbredelse ikke er muligt.
Hvad der kræves for at lindre lidelse hos kroniske smertepatienter er meget forskelligt; men at tro, at alle kan undvære medicin, virker særdeles arrogant. 

...................................................................


29.8 2018 - CAND.MAG. LISBEHT RIISAGER SKRIVER, AT SYGE SKAL BEHANDLES I SUNDHEDSVÆSENET – IKKE PÅ JOBCENTRENE


Hun kalder det for ”en ideologisk begrundet systemfejl”, at dokumenteret syge mennesker med nedsat funktionsevne, får forsøgelsessagen behandlet i jobcentret.


Arbejdsevnen hos svært syge borgere forsøges udviklet, selv om restfunktionen er hypotetisk og helbredstilstanden forværres.


”Det er nedbrydende for svært syge borgere at gennemgå beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, der trodser lægelige vurderinger om, at for eksempel et ressourceforløb er kontraproduktivt og kan være helbredsskadeligt” beskriver to arbejdsmedicinske overlæger i Ugeskrift for Læger tilbage i 2015.


De praktiserende lægers faglige skøn ignoreres med risiko for nedsat patientsikkerhed. I stedet behandles syge borgeres med svært nedsat funktionsevne i kommunale jobcentre.


Beskæftigelsessystemet modarbejder sundhedssystemet.

Derfor borgerforslaget ”Syge skal ud af beskæftigelsespolitiken”:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00638   


Læs hele Lisbeth Riisager Henriksens artikel her:

https://www.information.dk/debat/2018/08/syge-behandles-sundhedsvaesenet-paa-jobcenteret

 

MINE KOMMENTARER:
I forbindelse med nylige artikler om ”funktionelle lidelser” konkluderede jeg ud fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at mennesker med sådanne lidelser først og fremmest skal behandles i det kommunale system, som er nævnt først i forbindelse med behandling.

Det virker fuldstændig forkert; men det giver mening i forhold til Lisbeth Riisager Henriksens artikel ovenfor. Det er kommunerne, der bestemmer. Beskæftigelsessystemet i forhold til svært syge borgere modarbejder således sundhedssystemet og altså nu også med Sundhedsstyrelsens accept, jvnf. styrelsens anbefalinger om funktionelle lidelser. Sundhedsstyrelsen anerkender ikke blot ikke-godkendte forskningsdiagnoser, de anerkender også, at det ikke længere primært er sundhedssystemet, men beskæftigelsessystemet, der tager sig af vurderingen af denne store patientgruppe.

Læger får deres vurderinger af de syge borgere underkendt med den begrundelse, at om man kan arbejde eller ej ikke afhænger af helbred eller diagnoser, men om arbejdsevne. Selvfølgelig gør det det. Det hænger naturligvis sammen, og vurderer lægen, at patientens helbred er så dårlig, at en udnyttelse af en hypotetisk restarbejdsevne vil skade yderligere, bør kommunerne ikke gå ind og overroule. Kun raske mennesker med kroner og ører i øjnene er i stand til at bilde sig selv ind, at de er bedre til at vurdere, hvad borgeren kan end lægen.


Mange sagsbehandlere har kun 6 ugers uddannelse; men måske er det netop derfor. De ikke ved, hvad de ikke ved, og det er noget af det farligste overhovedet. De har tidligere arbejdet som postbude, skraldemænd, ekspedienter eller andet. På 6 uger lærer de at vurdere, om et meget sygt menneske er i stand til at arbejde eller ej. Hvis ikke det er fuldstændig hen i vejret, ved jeg ikke længere, hvad der er fuldstændig hen i vejret! Det har oven i købet den meget uheldige konsekvens, at de fleste bliver mere syge af den behandling, de således udsættes for! Det er uhørt. Aldrig har forråelsen været stærkere i Danmark.  

 

..........................................................................


28.8 2018 - MEDICINSK CANNABIS: EN KAMP MELLEM VIDENSKAB OG FOLKET

Fronterne er trukket op her et halvt år efter forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft. Læger og forskere advarer. Sundhedsministeren siger, at videnskaben halter bagud i forhold til befolkningen. Hun bakker op om forsøgsordningen, og hun er ved at miste tålmodigheden med lægerne.

Hendes udtalelse vækker bekymring hos Lægeforeningens Lægemiddeludvalg som finder det mærkeligt, at sundhedsministeren står i spidsen for en bevægelse, der ikke tror på autoriteter.

Også Dansk Selskab for Almen Medicin ser udtalelsen som et udtryk for, at politikere sår tvivl om videnskaben.

Kilde: https://www.information.dk/indland/2018/08/debatten-medicinsk-cannabis-kamp-mellem-videnskaben-folket

MINE KOMMENTARER:
Jeg synes ikke, at Ellen Trane Nørby sår tvivl om autoriteter. Jeg synes, hun er modig og udtaler sig på folkets vegne. Folk flest forstår nemlig ikke, at lægerne har så meget imod medicins cannabis. Lægerne har allerede haft rig mulighed for at samle evidens på området; men det er bare ikke sket. De har ladet stå til, selv om forsøgsordningen har været annonceret i flere år, før den trådte i kraft. Ingen læger har taget initiativ til at gøre noget ved det. Det er bare ikke godt nok, og jeg oplever, at det er det, hun forsøger at sige. At lægerne bliver fornærmede og tolker det som om, hun ikke stoler på deres autoritet, er helt for egen regning. De kunne jo – i stedet for at være ”tøsefornærmede” – for længst have besluttet sig for at samarbejde fremfor at modarbejde forsøget. Respekt for sundhedsministeren!

.....................................................................................

27.8 2018 - MODERAT TIL SVÆR FUNKTIONEL LIDELSE
I går skrev jeg om let til moderat ”funktionel lidelse”. Sundhedsstyrelsen skriver også om moderat til svær funktionel lidelse på deres hjemmeside. Det følger her:

”Hos patienter, hvor moderat-svær funktionel lidelse mistænkes, bør der være mulighed for at henvise til en specialiseret, helhedsorienteret og tværfaglig undersøgelse af patientens symptomer.


Patienter med svære funktionelle lidelser bør tilbyde en specialiseret og videnskabeligt dokumenteret behandling med inddragelse af alle relevante lægefaglige specialer (fx intern medicinske specialer, almen medicin, social medicin, psykiatri, neurologi), psykologer og fysioterapeuter samt relevante sundheds- og socialfaglige kompetencer.


I hver region bør der, afhængig af befolkningsgrundlaget, være et eller flere af sådanne specialiserede tværfaglige teams, som enten kan være deciderede specialafdelinger for funktionelle lidelser, murstensløse centre eller en kombination heraf. De specialiserede teams bør være lægeligt ledet og være forankret i somatisk sygehusafdelinger”.


Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger


MINE KOMMENTARER:
Det er tankevækkende, at de mo
derat syge nævnes både i forbindelse med de lette og de svære tilfælde. Hvor hører de da hjemme? Ingen af stederne? Vil det være en gruppe, man fremover risikerer at tage helt på gulvet? Det kan jeg desværre sagtens forestille mig. De vil kunne behandles som lette tilfælde, hvis lægen ikke er ekstra opmærksom! Er lægen i tvivl undersøges og behandles de således alene i lægepraksis og udenfor sygehussektoren, selv om de er ret så syge.

Det er kun de svære tilfælde, der kan få specialiseret og videnskabeligt dokumenteret behandling med inddragelse af alle relevante lægefaglige specialer. Lad os se på, hvad det kan betyde
? Videnskabeligt dokumenteret behandling er højst sandsynligt behandling, der er dokumenteret af Forkningsklinikken for Funktionelle Lidelser. Vi ved alle, at de ikke medtager biomedicinsk forskning, så derfor vi lige vidt med disse anbefalinger. De gavner ingen. Tvært imod.

De specialer, der nævnes, lægger desværre også
hovedsageligt op til en yderligere psykiatrisering. Manglen på somatiske specialer er himmelråbende? De medicinske specialer er specialer som anæsthesiologi, arbejdsmedicin, hudsygdomme, radiologi, gynækologi og endokrinologi. Hvor er fx reumatologer, ortopædkirurger og neurokirurger, som mange whiplashskadede kan have brug for? Kun neurologer nævnes, og dem ved vi alle går ind for ”funktionelle lidelser”. De var det første speciale, der lavede egne retningslinjer for undersøgelse og behandling af patienter med ”funktionelle lidelser”.

FFL mener, at 300.000 mennesker har ”funktionel lidelse”; men i og med at kun 5 % betragtes som svært syge svarer det til 7.500 mennesker. Dvs. at man langt fra kan regne med ”specialiseret” behandling, hvis man bliver invalideret af en eller anden sygdom, der i dag betragtes som FL. Vi ved jo også, at ca. 1500 invalideres ÅRLIGT af whiplash, og at whiplash ikke forsvinder. Efter fem år er der 7.500 whiplashskadede. Efter ti år 15.000; men hvor mange af dem får hjælp? Dertil kommer patienter med de op imod 30 andre sygdomme!

Nu er hjælpen dog formentlig heller ikke bevendt til meget andet end at lære at leve med lidelsen, så måske kan det være ligegyldigt; men det fortæller i al tydelighed, at kun et fåtal vil få specialiseret behandling.
Murstensløse centre lyder desuden meget fluffy og koster uden tvivl bunker af kroner at sammensætte, ligesom et samarbejde må være vanskeligt at etablere, hvis det foregår i et ad hoc udvalg. Der ser desuden ud som om, de murstensløse centre udelukkende er et alternativ til deciderede afdelinger for patienter med ”funktionelle lidelser”, som fx FFL. Selv om de skriver, at det skal være somatisk forankret, sker det formentlig udelukkende af hensyn til evt. kritiske røster, som forhåbentlig vil sige, at somatikken mangler i forslaget! Det skulle ikke undre mig.

Det hele er så
gennemsyret af FFL og deres forskning, at det halve kunne være nok. Og står det til troende, er fremtiden for de mange patienter, der risikerer en sådan "diagnose", langt fra gylden! Tvært imod.

.................................................................................. 

26.8 2018 - ”FUNKTIONEL LIDELSE” I LET TILMODERAT GRAD

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man læse om let til moderat funktionel lidelse. Der står følgende:


”Ved lette til moderate tilfælde af funktionelle lidelser kan undersøgelse og behandling ofte varetages hos egen læge, som kan inddrage øvrige praktiserende speciallæger og sundhedsfagligheder, såsom fysioterapeut og psykolog og evt. sygehusafdleinger efter behov.


Det anbefales, at lægen i almen praksis undersøger patienten ud fra en bio-psyko-social tilgang.  Fokus skal være på at afdække symptomer, funktionsnedsættelser og evt. anden sygdom, hvortil der findes et behandlingstilbud. Der skal foretages undersøgelser, som lægen vurderer relevant, men der skal være opmærksomhed på at sammenholde de forskellige undersøgelser og ikke fortsætte forløbet unødigt længe.


Det anbefales, at den praktiserende læge selv tilbyder behandling med psykoedukation, herunder strategier for sygdommestring og støttende samtaler. Ved behov kan patienten henvises til praktiserende fysioterapeut og psykolog med viden om og kompetencer inden for patientgruppen.


Den praktiserende læge, fysioterapeuten og psykologen bør have mulighed for rådgivning fra de specialiserede tværfaglige undersøgelses- og behandlingstilbud.


Det kan være relevant for patienter med funktionelle lidelser at komme til en afklarende samtale i kommunen for at kunne deltage i kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud”.

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger

MINE KOMMENTARER:
Det er ikke meget, der står. Det kan ikke gøre det lettere for den praktiserende læge at finde og diagnosticere og kende forskel mellem de lette og moderate tilfælde af ”funktionel lidelse”. Fokus er at afdække symptomer, funktionsnedsættelser og evt. anden sygdom, der kan behandles. Der står intet om fx symptomerne sværhedsgrad eller om graden af patientens funktionsnedsættelse, som begge kunne være parametre til brug i vurdering af sværhedsgrad. Det fremstår således helt tydeligt, at det er og bliver en subjektiv vurdering, som foretages af den enkelte læge ud fra vedkommendes egne holdninger til ”funktionel lidelse”, og at den enkelte læge også skal vurdere, om patienten kan fejle noget andet. Det sidste er godt; men alt i alt er det ikke godt nok; for der tilføjes, at udredningen ikke skal foregå unødigt længe. Hvad er unødigt længe? Hvornår er patienten færdigundersøgt? FFL anbefaler jo, at der kun tages blodprøver. Det mest forfærdelige er, at disse patienter er komplekse, og derfor kan de ikke udredes bare lige vupti. Vi ser jo hver dag eksempler på overset sygdom! Derfor er det et særdeles farligt koncept.

Naturligvis skal patienterne ikke undersøges mere end højst nødvendigt; men til gengæld SKAL de også have foretaget de undersøgelser, der er nødvendige.
Vurderingen skal foretages ud fra en bio-psyko-social tilgang, hvilket selvfølgelig ikke er overraskende; men også dette er en trussel mod patientsikkerheden, fordi den biomedicinske del nedtones kraftigt, når der er tale om ”funktionelle lidelser”. Se bare på FFL´s forskning, hvor der intet fremgår om patienternes fysiske symptomer ud over, at de har mange af dem, og at de ikke kan forklares. Tager vi whiplash som ex kan symptomerne naturligvis ikke forklares så længe, der ikke er udviklet undersøgelsesmetoder, der kan fastslå de skader, der er sket, og at Danmark har fravalgt at bruge den ene mulighed, der kan diagnosticere nogle af de usynlige symptomer, nemlig funktionelle skanninger og på sigt formentlig også DMX. Indtil videre er der dog ikke tilstrækkelig evidens for, hvad denne undersøgelse kan vise.

Lægen skal tilbyde patienten psykoedukation i sygdomsmestring og støttende samtaler. Hvad hjælper det på fx whiplash? Selvfølgelig er det vigtigt, at lægen måske i en sådan samtale kan give patienten en opfattelse af, at vedkommende forstår patienten; men desværre tror jeg, at tiden i dag er så knap, at de fleste læger ikke kan nå at opbygge et tillidsforhold til patienten.  
Hvis lægen vælger at henvise patienten til fysioterapeut eller psykolog, skal det være fagpersoner, der har forståelse for ”funktionel lidelse”. Det er heller ingen overraskelse. For ellers vil fagpersonerne jo aldrig fastholde, at patienten lider af ”funktionel lidelse”, hvis fx whiplashskadede har fysiske symptomer så som fx stærke muskelspændinger og nedsat bevægelighed i nakken. Har psykologen ikke ”funktionelle briller” på, vil det være alt for tydeligt, patienterne er psykisk ramte, fordi de ikke tages alvorligt, og fordi der ikke kan gøres noget ved de stærkt invaliderende symptomer eller deres tilstand i det hele taget, hvorfor de selv må finde muligheder. Eller fordi de er ved at blive kørt i sænk i det kommunale system, der sagsbehandler ud fra diagnoser og ikke ud fra funktionsnedsættelser, som de retteligen burde.

Også i dette skrift fremgår, at kommunens tilbud er den del af den behandling, man kan tilbyde. Det er simpelthen uhørt, at kommunal behandling nu kommer på tale, fordi lægerne undersiger denne store gruppe af patienter, som efterhånden ikke har hunds ret. 

.....................................................................................

25.8 2018 - BEHANDLING AF ”FUNKTIONEL LIDELSE” (FL) FREMOVER

Sundhedsstyrelsen har lavet en illustration af, hvordan FL fremover skal behandles.
Illustrationen kan ses på dette link: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger 

Over illustrationen står, at behandlingsindsatsen skal organiseres, så den gradueres ud fra sværhedsgrader af FL.

Dvs. at alle patienter fremover skal rubriceres i forhold til sværhedsgrad. 70 % har FL i let grad, 25 % i moderat grad og 5 % har svær grad. Hvordan og hvem skal mon foretage denne gradinddeling? Da ”funktionelle lidelser” er karakteriseret ved manglende objektive fund i diverse prøver, drejer sig jo alene om subjektive symptomer. Derfor kan det alene være en behandlers vurdering af sværhedsgrad. Dvs. at det bliver særdeles subjektivt. Det virker langt fra trygt.


Man kan desuden på skemaet se, at også kommuner indgår i behandlingen. Gad vide, hvor mange andre lidelser i Danmark, kommunerne er involveret i, når vi taler BEHANDLING. Desværre kan det ikke være en skrivefejl. Det er altså sådan, de ser på det.


Både kommuner og alment praktisrerende læger indgår i behandlingen af ALLE patienter – uanset sværhedsgrad. Det fortæller, at både kommuner og praktiserende læger kan agere stopklods for videre udredning.

De let og moderat syge har desuden adgang til speciallæge, fysioterapeuter, psykologer m.m. – altså udenfor sygehussektoren.
De moderat og svært syge har desuden adgang til hospitaler – afdelinger og ambulatorier. Mens kun de svært syge har adgang til specialiseret tværfagligt team og specialafdeling for funktionelle lidelser.

Da de svært syge kun drejer sig om 5 % af alle med FL, ser det ud til at blive en meget begrænset del, der får tilbud om tværfaglig behandling. Der står heller intet om, hvor stor en procentdel af de 5 %, der kommer ind i specialiserede teams med læger fra forskellige specialer.

Man kan vist roligt frygte, at det kun kommer til at dreje sig om ganske få. Ikke mindst fordi det må være ressourcekrævende at netsætte et specialteam til en enkelt patient. Når vi taler whiplash, er der dog evidens for, at tværfaglig behandling virker. At kun nogle ganske få får muligheden fremover synes derfor mest at alt at være et forsøg på at ”lukke munden” på de efterhånden mange kritikere?

Hele planen er, at de fleste syge patienter med såkaldt ”funktionelle lidelser” skal holdes udenfor sygehusene. De fleste skal primært behandles i kommuner (formentlig i ressourceforløb med indlagt fx mindfulness) og af egen læge. Kun 30 % får adgang til sygehuse. Jeg ser for mig et højt hegn, hvor folk med alle andre lidelser end ”funktionel lidelse” kan vandre uhindret ind og ud af hospitaler, mens dem med ”funktionel lidelse” skal igennem en dør med en stor hængelås for at komme derind.


Siden hvornår er Danmark blevet et land, hvor man ikke behandler folk menneskeligt eller tager folks symptomer alvorligt? Det er et besynderligt og menneskefjendsk koncept, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har oprettet.  


Læger lytter desuden ikke altid til patienternes klager. De danner sig deres egen subjektive indtryk. Engang stemplet med ”funktionel lidelse”, altid stemplet. Det er en særdeles farlig vej, vi er inde på med stor risiko for fejldiagnosticering og fejlbehandling, som vi oftere og oftere ser.


Det er fremover ikke nok, at patientens symptomer ikke kan ses med nuværende undersøgelsesmetoder, og at de derfor ikke længere skal undersøges. Nu skal de også udsættes for lægernes helt igennem subjektive vurderinger. Forskningen i de enkelte sygdomme sættes i stå. Kun forskning fra udlandet kan ændre på tingenes stilling i Danmark fremadrettet.


Noget tyder på, at bunden er nået i sundhedssektoren. Nogle bestemmer over andre. Nogle tramper på andre. Nogle har magten over andre. Nogle ignorerer andre.

”Nogle” er lig med mange af de danske læger. ”De andre” er lig med patienter med FL. 

De mange patienthistorier fra patienter, der har fået "funktionel lidelse" og som senere er blevet korrekt diagnosticeret, løber som en steppebrand gennem facebook i denne tid. Det må da forhåbentlig et eller andet sted gøre et dybt indtryk på politikere. Eller også er vi mere end langt ude i Danmark.

...................................................................
 

24.8 2018 - ENDNU EN PATIENTHISTORIE FRA DET VIRKELIGE LIV OM SVØBERNE VED ”FUNKTIONEL LIDELSE”

Anonymiseret patientforløb med grove fejldiagnosticeringer, udtalelse af Per Fink og tankevækkende historiske vinkler

Kære Charlotte Hjort,
I foråret 2009 vendte jeg tilbage til Danmark efter et længerevarende udlandsophold, og kort efter hjemkomsten begyndte jeg at tabe vægt. Jeg har altid været slank, så efter et tab på 10 kg hen over 3 måneder begyndte det at blive lettere kritisk. Aarhus Universitetshospital havde lavet en gastroskopi som ikke viste noget, og henviste mig derfor til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL).
Den 10 januar 2010 mødte jeg op til undersøgelse på på FFL, og det Emma Rehfeld forbavsende kort tid at stille flg. diagnoser:
DF45.0 Somatiseringstilstand
DF45.2 Hypokondertilstand
Forskningsdiagnoser: Bodily Distress Disorder, severe samt Helbredsangst.
Jeg oplevede undersøgelsen som ualmindelig useriøs, og derfor takkede jeg nej til behandlingen og klagede til Patientombuddet. Pga. denne klage fik jeg fra Patientombuddet tilsendt nogle for mig ukendte dokumenter, bla. havde Emma Rehfeld sendt en redegørelse til Embedslægen i Aarhus, hvor hun bla. skriver følgende:
“Diagnosen Somatiseringstilstand efter ICD 10 – kriterier kræver:
A. Gennem > 2 år multiple, vekslende somatiske symptomer, som ikke kan forklares ved påviselig fysisk sygdom.
B. Optagethedheden af symptomerne er generende og fører til gentagne lægebesøg eller undersøgelsesrunder.
C. Patienten kan ikke (eller kun forbigående) acceptere forsikring om, at symptomerne ikke har fysisk årsag.
D. Mindst 6 symptomer fra mere end to organsystemer.
E. Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med andre psykiske lidelser.
Alle kriterierne A-E skal være opfyldt.
Patienten opfyldte til fulde alle kriterier ved undersøgelsen.”
Emma Rehfeld ønskede ikke at deltage i den dialogsamtale patienten tilbydes ved patientklager, så jeg fik en telefonisk dialog med Per Fink. Jeg spurgte ham, hvordan Emma Rehfeld kunne vide, at jeg gennem to år har haft multiple, vekslende somatiske symptomer, som ikke kan forklares ved påviselig sygdom, når min lægejournal fra 5 års ophold i USA ikke har været tilgængelig, men hun har kun haft journalmateriale tilgængelig for de seneste ni måneder. Jeg havde været indlagt og behandlet i USA, men kun for kendte somatiske sygdomme.
Per Fink svarede, at diagnosen var klinisk og derfor behøvede man ikke 2 års kriteriet. Da jeg efterfølgende spurgte ind til, hvorfor Emma Rehfeld i sin redegørelse til Embedslægen påstår, at jeg til fulde opfylder alle kriterier, deriblandt mere end 2 års vekslende somatiske symptomer, blev han rasende og afbrød samtalen. Han tilføjede i min journal, at “Patienten er meget vedholdende og særdeles pertentlig i sine klager, og man bør overveje om der kan være en egentlig paranoid fortolkning af oplysningerne”.
I journalen var der endvidere oplyst, at jeg havde funktionelle muskuloskeletale smerter og funktionelle kardiopulmonale symptomer, idet min læge ikke kunne forklare mine muskelsmerter og min problemer med hjertebanken, trykken i brystet og forpustethed uden anstrengelse. Jeg spurgte min praktiserende læge, hvornår og hvordan han havde undersøgt mit hjerte og mine muskler. Hans svar var ganske entydigt - “Jamen det er jo ren løgn, det hun skriver i journalen. Jeg har aldrig undersøgt dit hjerte eller dine muskler”. Dette gav han mig på skrift, og Patientombuddet fik en kopi.
Patientombuddet afgjorde min klage med at oplyse, at det for et menneske, der har generende, smertefulde eller angstfremkaldende symptomer, som ikke kan objektiviseres, eller hvor man ikke kan finde en fysisk forklaring kan medføre, at man ikke føler sig forstået eller taget alvorligt, endskønt disse symptomer kan være ganske invaliderende. For den sundhedsfaglige person er situationen ofte ligeledes ganske utilfredsstillende, idet man ikke kan give patienten en diagnose, som derpå kan indicere en bestemt behandling. Dette kan medføre, at patienten henvises til undersøgelser og udredninger, der potentielt kan påføre patienten yderligere lidelse. Det er derfor nødvendigt at være åben for at symptomer, som efter relevant undersøgelse og udredning, ikke kan forklares fysisk, evt. ikke hører hjemme i det somatiske behandlingssystem. I så fald kunne man overveje, om der kunne være tale om en funktionel lidelse. Det der kendetegner disse lidelser er netop, at årsagen ikke kendes til fulde, og at diagnosen alene stilles ud fra de symptomer, som patienten beskriver og evt. provokerede kliniske fund.
Først fire år senere fandt man frem til, at mit vægttab skyldtes en kronisk pankreatit.
Personligt synes jeg ikke, at en sundhedsperson, der ikke er i stand til på faglig vis at redegøre for, hvad der er skrevet i en patientjournal, hører hjemme i det danske sundhedssystem.
Det overrasker mig dog ikke at funktionelle lidelser dukker op i slutningen af forrige årtusinde, hvor politikerne begynder at interessere sig for New Public Management baseret på den russiske forfatter Ayn Rands filosofier.
I slutningen af 1700 tallet blev det danske sundhedssystem grundlagt, med det ene formål som i de øvrige europæiske lande, at sikre en rask arbejdsstyrke. Nu er arbejdskraftens frie bevægelighed sikret gemmen EU, og derfor er det ikke længere nødvendigt at behandle den hjemlige arbejdskraft - vi kan altid importere fra Polen, Rumænien og andre lavtlønsområder, og det viser sig jo nu, at virksomhederne ofte hellere vil ansætte denne væsentlig billigere arbejdskraft. Derfor er et sundhedsvæsen nu ikke længere nødvendigt - det vil dog være politisk selvmord at foreslå en afvikling. Derfor breder funktionelle lidelser sig som en steppebrand i sundhedsvæsenet, og vi ser det i dag som en forklaringsmodel for næsten alle bivirkninger ved medicin, bivirkninger ved HPV vaccine, underbehandling af somatiske sygdomme og også som en forhindring for førtidspension for nedslidte mennesker.
De nye supersygehuse bliver allerede kritiseret for at have for få sengepladser til medicinske patienter. Jeg tror ikke dette er tilfældigt, jeg tror vi hurtigt vil opleve færre og færre patienter blive indlagt, netop med henvisning til, at patienten lider af funktionelle lidelser. Det er pludselig blevet bekvemt, at vi ikke kender årsagen til patientens problem.
Jeg anser funktionelle lidelser for at være et OPP (Offentligt Privat Partnerskab) hvor Regionerne, TrygFonden og Lundbeck Fonden er gået sammen om at score fortjenesten ved at ændre mange somatiske sygdomme til at være psykiske. I udlandet, bla. USA har man gode erfaringer med at behandle IBS med antibiotika, og man ser langt bedre helbredelsesresultater end Per Fink kan fremvise, og bla. derfor har jeg ikke længere tillid til det danske sundhedssystem.
Når Sundhedsstyrelsen inddrager en praktiserende læges autorisation for at hjælpe en patient, men samtidig lader hundredetusinder af patienter i stikken for at fremme private økonomiske interesser, så forsvinder min tillid til Sundhedsstyrelsen fuldstændigt. Jeg håber mit brev kan være med til, at Sundhedsstyrelsen tager sin egen rolle op til revision, og herefter vil arbejde for at stoppe dette vanvid.
Mit brev må gerne offentliggøres i anonymiseret form.

............................................................................ 

 

23.8 2018 - SÅ HAR VI NÅET 10.000 UNDERSKRIFTER - TILLYKKE TIL OS ALLE

Dagen i dag er en stor dag. Vi har rundet 10.000 underskrifter i de 29 patientforeningers underskriftindsamling imod ”funktionelle lidelser” – ”Din patientsikkerhed – din underskrift”. https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed

Da Cathrine Engsig, næstformand i ME-Foreningen og jeg i sin tid sendte den i luften, talte vi om, hvor mange underskrifter, der mon kom. Jeg var stor i slaget og sagde 20.000. Cathrine mente, at det nok blev væsentligt mindre. Heller ikke 10.000 turde hun håbe på; men i dag er det lykkedes. Med stor hjælp fra de mange, der jævnligt har lagt linket på deres facebooksider og de mange, der har delt det igen og igen.

Underskrifterne afleveres til Sundheds- og Ældreudvalget på et foretræde, som forestås af Cathrine Engsig sammen med Anette Ulstrup fra Patientforeningen Danmark.
Datoen foreligger endnu ikke; men det bliver engang i efteråret.

Underskriftindsamlingen har vi dog besluttet at fortsætte efter foretrædet, fordi der kommer nye tiltag, som kan bevirke, at endnu flere forhåbentlig får lyst at skrive under.
Lad os se, hvor det hele ender; men endt er det i hvert fald endnu ikke. 

..........................................................................


22.8 2018 - LÆGER LAVER FORSKNINGSFORUM VEDR. MEDICINSK CANNABIS


Der er nu læger, der har besluttet at danne et nyt forum, ”Forum for Vidensbaseret Cannabinoid Forskning”. Det er et forum for læger og forskere med interesse i både at samle og dele viden om cannabis.


Professor Peter Derek Christian Leutscher er blandt initiativtagerne.

”Vi har modtaget en kostbar uddannelse af samfundet, og vi har på mange måder ansvar og pligt til at hjælpe og rådgive patienterne i forhold til deres beslutning om behandling med medicinsk cannabis,” siger han og fortsætter: ”Det bør ikke være afgørende, hvilken holdning man nu måtte have som læge i forhold til cannabis. Helt at afvise medicinsk cannabis kan nemlig blive værdiladet og en faglig beslutning, som i sidste ende kan få uheldige konsekvenser for patienter, der tit mangler lægelig rådgivning omkring korrekt dosering af cannabis”.

Det første møde finder sted i september.

Praktiserende læge Bent Damgaard fra Kolding er også med. Han udskriver nogle gange cannanbis. Samtidig forstår han også sine skeptiske kolleger, fordi det er svært at få kvalificeret viden om det. Han håber dog på, at læger fremover kan udveksle og få systematisret kliniske erfaringer til gavn for patienterne.

Patienter tager allerede i dag cannabis uden lægehjælp, og det er på tide, at de kan få lægelig rådgivning og hjælp.

Læger, der arbejder med palliation fortæller, at 30-40 % medicinerer sig selv med cannabis i et vanskeligt sygdomsforløb.

Der mangler fortsat klokkeklar evidens; men patienterne tager det alligevel, og de mener. De mener derfor, at de skylder patienterne at gøre noget mere for at hjælpe dem.


Kilde: https://propatienter.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1448:laeger-danner-forum-for-forskning-i-medicinsk-cannabis&catid=19:nyheder


MINE KOMMENTARER:

Læger med hjertet på rette sted! Hvor dejligt. Det er desværre ikke så ret tit, vi hører om nogle, der tør stille sig frem og åbenlyst erkende, at de gerne vil hjælpe patienterne, selv om der mangler evidens på et område.

Jeg har før efterlyst, at læger selv begynder at indsamle og systematisere data, så de kan få mere viden om cannabis. Nu sker det endelig. Det er på høje tid, så patienter ikke behøver at medicinere sig selv med ulovligt medicin købt på det sorte marked længere end højst nødvendigt. Hvis det vel at mærke viser sig, at der ER evidens for virkningen; for ellers bliver konsekvensen vel det modsatte: at patienterne for alvor kommer på herrens mark.


Historisk set har patienter dog også på andre områder været forud for læger. Fx mht. Glucosamin, som lægerne i årevis fornægtede. Da jeg selv tog det i sin tid, købte jeg det i Matas. Det var beregnet til behandling af heste med gigt! Men da effekten viste sig god nok, blev det pludseligt til et lægemiddel, som kostede mindst det dobbelte! For sådan er det også, selv om det er et naturligt præparat. 

..........................................................................

21.8 2018 - COCHRANE VIL UNDERSØGE DERES EGEN KONKLUSION PÅ HPV-VACCINEN

I 2016 udgav Cochrane et stort review, som inkluderede 26 studier og 73.428 kvinder. Heraf konkluderedes, ”at HPV-vaccinen ikke alene virker efter hensigten, men at vaccinen også er helt ufarlig”.

Nu kritiserer professor Peter Gøtzsche, som er leder af Nordic Cochrane Center, at HPV-vaccinen dengang blev frikendt.  Derfor lanceres et nyt studie, og emnet undersøges en gang mere. Ud over de oprindeligt inkluderede studier tilføjes yderligere 46 studier og 120.000 kvinder.

Studiet skal belyse HPV-vaccinenes sikkerhed én gang for alle. Denne gang til bunds.

Kilde: Dagens Pharma 13.8 2018

MINE KOMMENTARER:

Det er særdeles interessant, at Peter Gøtzsche nu vil tilføje yderligere 46 studier til et nyt review vedr. HPV-studier, så det samlede antal kommer op på 62 – og altså ikke som oprindeligt kun 26. Også antallet af inkluderede patienter stiger fra 73.248 til 192.248.

Det er en ret voldsom stigning, som måske indikerer, at der er offentliggjort temmelig mange nye studier, siden det oprindelige review blev lavet.

Det er glædeligt, at Gøtzsche med dette review mener, at man nu en gang for alle vil have sikkerheden fastslået. Han har vel fået en mistanke om, at deres første konklusion måske ikke holder vand, siden han nu omgør det?

Alternativt skal munden en gang for alle lukkes på alle kritikere af vaccinen?

Selv om Sundhedsstyrelsen er lykkedes med at få øget procentdelen af unge vaccinerede kvinder klækkeligt igen, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er stadig er usikkerhed på området. Selv ville jeg i hvert fald stadig være usikker, hvis det var mit barn, der skulle vaccineres.

I dag henvises ofte til den massehysteri, de unge piger lagde for dagen, da TV2 afslørede, at vaccinen havde bivirkninger. Nu får tiden vise, om det virkelig drejer sig om massehysteri, eller om man har nægtet at se kendsgerningerne om, at nogle måske har fået alvorlige bivirkninger, i øjnene. Er det tilfældet, er det også på tide, at disse unge piger får oprejsning. 
 

......................................................................

20.8 2018 - MIT EGET FORLØB

Jeg skrev i går, at jeg vil lægge det op, jeg selv har sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed vedr. min oplevelser med "funktionel lidelse". Hvis du vælger at sende noget ind, skal du være opmærksom på, at du skal sende det til 
Charlotte Hjort, chhj@sst.dk  og til
Charlotte Hjort på senord@sst.dk  samt til 
Stig Gerdes som cc

Aarhus den 5.8 2018

Til overlæge Helene Bavnhøj Hansen, Styrelsen for Patientsikkerhed

Vedr:
MIN HISTORIE MED FEJLDIAGNOSTICERING OG FEJLBEHANDLING SOM FØLGE AF ”FUNKTIONEL LIDELSE”

Efter en voldsom trafikulykke, hvor jeg blev påkørt bagfra af en lastbil, som kørte 90 km/t, mens jeg holdt stille, blev bilen nærmest halveret. Mit sæde brækkede, og jeg slog nakkestøtten af med hovedet.

Efterfølgende fik jeg diagnosen whiplash.
Egen læge fandt ikke ordentlig udredning nødvendigt. Så først efter 15 mdr., da jeg havde anlagt erstatningssag, blev jeg undersøgt hos en speciallæge i neurokirurgi, som fandt nedsat kraft i venstre arm, diskusprotusion, ledbåndsløshed fra C4-C6 samt skade på den bagre lange muskel langs hvirvelsøjlen.
Trods svære smerter i venstre skulder ville min læge heller ikke sende mig til videre undersøgelse af skulderen, fordi hun mente, det ikke ville vise noget. Hun havde da været på TERM-kursus.  
Igen trådte forsikringsselskabet ind over, men først efter 3 år. Min skulder blev da undersøgt af en ortopædkirurg, som stillede diagnosen frossen skulder i svær grad forårsaget af ulykken.  Indtil da havde jeg fået at vide, at jeg skulle træne, og jeg havde pligtskyldigt trænet 3-4 x ugentligt i træningscenter. Efter konstatering af den frosne skulder, skulle skulderen holdes i fuldstændig ro. Efter tre års fejlbehandling!
Efter 5 år blev jeg atter undersøgt hos samme speciallæge i neurokirurgi, som tidligere havde undersøgt mig. Han konstaterede, at jeg var blevet dårligere men sagde, at det IKKE skyldtes ulykken. Han undersøgte fx min lugtesans, og jeg kunne ikke genkende de to lugte, jeg kunne lugte (kaffe og vanilje), mens jeg ikke kunne lugte den tredje, som var saltsyre. I journalen skrev han, at min lugtesans var i.a. Han noterede ikke i journalen, at min nakke, som havde en helt normal krumning på røntgen umiddelbart efter ulykken, nu havde udviklet en kyfose med et stort knæk. Også flere andre ting blev ikke noteret. De elektriske stød jeg mærkede som jag i arme og ben samt den rysten, jeg havde af specielt begge fødder samt venstre hånd, skrev han i erklæringen ikke kunne skyldes ulykken, fordi det var så lang tid siden. At mit hoved hældte mod venstre tillagde han ingen betydning, fordi han kunne rette det op. Osv.
Før denne undersøgelse havde jeg fået foretaget en funktionel røntgenundersøgelse i C-bue hos en tysk reumatolog, som en uge efter undersøgelsen hos den danske neurokirurg foretog en stivgørende operation i min nakke med indsættelse af to titaniumstænger og 12 skruer pga. rygmarvstryk, ledbåndsskader på de alare ligamenter samt på ligamenterne mellem kraniet og C1. Det var en helt igennem eksperimentel og langt fra ufarlig operation; men jeg kunne ikke udholde mine symptomer og havde intet valg.
Alle min værste symptomer forsvandt med operationen - min grå hudfarve i ansigtet blev normal, black out tilfælde når jeg bøjede mig forover forsvandt sammen med den voldsomme svimmelhed, ødelagte retningssans (jeg trak til den ene side, når jeg gik), problemer med at fiksere mine øjne, læse og se, osteklokkefornemmelsen, de elektriske stød i ekstremiteterne, den daglige invaliderende hovedpine ind bag venstre øje, rystelserne i begge føder/ben og specielt venstre hånd/arm.
Da min fysioterapeut allerede før operationen havde fundet nedsat kraft i venstre arm og ben, blev jeg af egen læge, som jeg i mellemtiden havde skiftet ud med en ny, der tog mig alvorligt, sendt til undersøgelse hos en neurolog. Her fik jeg diagnosen miskendt rygmarvstryk og moderat venstresidig hemiparese. En urologisk undersøgelse afslørede desuden hyperton blære.
Neurologen ønskede mig derfor atter undersøgt hos en neurokirurg. Neurokirurgen stillede – helt uden at undersøge mig – atter diagnosen distorsio columna cervicalis. Tilbage var således whiplashdiagnosen og væk var de to alvorlige diagnoser, som neurologen havde stillet og andre havde overset. En anden neurokirurg gjorde nøjagtig det samme. Jeg opgav og klagede over lægerne, men fik ikke medhold.
Når jeg tænker tilbage på forløbet, hvad jeg heldigvis sjældent gør i dag, bliver jeg stadig vred; for hvad er det foregår i Danmark? Desværre kan det meget let besvares: ”Funktionelle lidelser”/psykiatrisering fører til fejldiagnose på fejldiagnose, og når fejldiagnoser først er en kendsgerning sammen med fejlbehandling, dækker danske læger over hinanden og patienten får ikke den nødvendige behandling. Eller undskyldning.
”Funktionelle lidelser” bør forbydes. De fører til alt, alt for megen lidelse blandt de mange, der fejldiagnosticeres og dermed også fejlbehandles. Inklusive mig selv.
Hvis min historie heller ikke denne gang tages alvorligt, mister jeg den allersidste rest af tillid til, at sundhedssystemet vil patienterne det godt, og jeg imødeser en fremtid, hvor flere og flere mennesker invalideres alvorligt af sundhedsvæsenet alene af den grund, at de ikke tages alvorligt. Det er ikke længere patienternes tarv, der varetages.

Med venlig hilsen
sygeplejerske og forfatter til bogen ”Tag piskesmæld alvorligt”
Hanne Holst Rasmussen

 

....................................................................................

19.08 2018 - NYT FRA STIG GERDES OG BENTE STENFALK OM ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Kære Helene B. Hansen

Tak for konstruktiv telefonsamtale d. 15/8.

Det glæder mig at du har forståelse for, at der skal gøres alt hvad der er muligt for at få Forskningscenter for Funktionelle lidelser( FFL) og Funktionelle Lidelser(FL) fjernet fra det danske sundhedsvæsen.

De mange anmeldelser/klager du modtager viser, sammen med de ca. 10000 underskrifter mod FFL og FL, at det ikke blot er krusninger på overfladen, men er signaler på voldsom modstand mod FFL og FL. De bør derfor fjernes fra det danske sundhedsvæsen.

Problemet med at få diagnosen FL fjernet fra patientjournaler bedes du også undersøge, det er uforståeligt at en forskningsdiagnose der ikke er anderkendt af WHO, skrives i journalernes diagnoseark.

Jeg vil hermed anmode om aktindsigt i STPST undersøgelse af FFL og FL.

MVH

Stig Gerdes

 -------------------------------------------------

Kære Charlotte Hjort

Jeg kan forstå på forhenværende læge Stig Gerdes, at Helene K Hansen i Styrelsen for Patientklager ikke kan klare at modtage flere patientforløb ang. funktionelle lidelser... det forstår jeg godt, for de patientforløb er heller ikke rar læsning, men de er ikke desto mindre udtryk for virkelige patientforløb i dagens Danmark, og som sådan bør enhver ansvarlig medarbejder i Styrelsen for Patientsikkerhed vel kunne 'klare mosten'?

Jeg ved, at der er flere læger, som støtter Stig Gerdes, men som ikke tør støtte ham offentligt af frygt for deres karriere og arbejde. De er bange for at få taget deres autorisation, hvilket man jo godt kan forstå, efter den ganske urimelige medfart Stig Gerdes har fået for at hjælpe en patient, som ingen læge ville eller turde tage sig af. Han nedsatte blot en Olanzapin-dosis en smule, fordi patienten tydeligt var overdoseret med stivnede muskler overalt (set ved selvsyn), hvilket en efterfølgende blodprøve da også tydeligt viste. Stig Gerdes gjorde ikke andet, end hvad masser af læger gør hver eneste dag.

Jeg kan forstå på Stig Gerdes, at du gerne vil følge med på FaceBook i, hvilke patientforløb om fejlbehandling efter konceptet for funktionelle lidelser der bliver lagt ud der.

Du vil få tilsendt patientforløb løbende, men da du måske ikke har fået eftersendt alle patientforløbene, som Helene K Hansen har fået tilsendt, så er der måske en vis ide i det. Men du skal vide, at der er mange grupper vi lægger op i.

Mange patienter med meget forskellige sygdomme er desværre berørt af de uønskede funktionelle lidelser, og der bliver lagt op i alle de grupper, som omhandler den pågældende sygdom, som klagen / patientforløbet handler om og i de grupper, som samler alle sygdommene, som er indlemmet i begrebet funktionelle lidelser.

Nogen grupper er lukkede og hemmelige, og der skal man søge optagelse. Men i denne tråd i denne offentlige gruppe vil jeg bestræbe mig på at lægge alle de indkomne patientforløb, som vi får lov til at offentliggøre. Denne side er en oplysningsside, som alle kan se uden at være medlem, så der findes ikke megen kommunikation mellem brugerne, men den findes til gengæld på andre sider.

https://www.facebook.com/groups/266081467164252/permalink/509129829526080/

Med håbet om at få afskaffet den for fysisk syge patienter skadelige og for lægerne ansvarsforflygtigende 'diagnose', funktionelle lidelser, der ikke findes evidens for, og som ikke registreres hos Sundhedsdatastyrelsen, og som ikke findes i ICD-10-koderegistret, som Danmark har tiltrådt.

V.h. Bente Stenfalk

---------------------------------------

Jeg vil derfor bede jer sende jeres patientforløb til

Charlotte Hjort, chhj@sst.dk og til

Charlotte Hjort på senord@sst.dk,

og stadig til Stig Gerdes og mig, så vi kan følge med i, hvor mange patientforløb der bliver sendt af sted til hende og Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

MINE KOMMENTARER: 
Stig Gerdes har indtil videre modtaget ca. 20 patienthistorier; men der er behov for mange flere, hvis det skal rykke. Lad os hjælpe ham, alle os der har oplevet "funktionelle lidelser" på tæt hold. Jeg har ikke selv fået "diagnosen"; men jeg mærkede på et tidspunkt et tydeligt holdsningsskift hos min egen læge, som begyndte at stille helt anderledes spørgsmål. Jeg er ret sikker på, at hun havde været på TERM-kursus.
Ugen før jeg skulle opereres i Tyskland, blev jeg undersøgt af en speciallæge i neurokirurgi, som havde undersøgt mig 3-4 år tidligere. Han kunne godt se, at jeg havde fået det meget dårligere; men han sagde, at det ikke skyldtes ulykken. 

I morgen får I hele min historie, som jeg har sendt ind. 
Det er nu, det kan nytte at gøre noget.  Kan li'

....................................................................


18.8 2018 - ANGST FOR SYGDOM OVERFØRES IKKE FRA MOR TIL BARN


På børne-og ungdomspsykiatrisk afdeling havde en professor regnet med, at sygelig angst for sygdom overføres fra mor til barn. Fx hvis moren konstant går til lægen med barnet, fordi hun er bekymret for det.


Men så simpelt er det ikke.

I forskning fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har de sammenlignet børn af mødre med svær helbredsangst – hypokondere – med børn af raske mødre. Overraskende var konklusionen, at børn af mødre med svær helbredsangst ikke var mere bange for sygdom end børn med raske forældre.

Mette Viller Thorgaard, ph.d., der står bag forskningen.

Hendes hypotense var, at børn af syge mødre ville vise flere tegn på angst for sygdom end andrebørn. Fordi tidligere forskning har vist noget andet.
Forskerne har undersøgt 150 børn mellem 8-17 år. Halvtreds af dem havde en mor med svær helbredsangst. 49 havde en mor med leddegigt og 51 havde raske mødre.

Børn af mødre med leddegigt var mindst bekymrede. Men ellers var der ingen nævneværdig forskel på børn med raske mødre eller med mødre med svær helbredsangst.


”Det fund havde vi heller ikke regnet med” siger Mette Ville Thorgaard. Måske skyldes det, at mødrene klarer sig godt i dagligdagen eller ligefrem beskytter barnet, så barnet ikke bekymres.

Mødre med helbredsangst tager oftere deres børn med til læge end andre mødre; men det påvirker tilsyneladende ikke børnene.

Fremover vil man være mere opmærksom på at tale med mødrene om angsten for deres børns helbred. Desuden er der brug for mere forskning mhp. endeligt at kunne fastslå, at helbredsangst ikke smitter fra mor til barn.


Samtidig med denne forskning er der også lavet en gannemgang af 23 studier; men kun i 3 af dem undersøgtes, om der var sammenhæng mellem helbredssymptomer hos forældre og deres børn. I disse tre fandt man dog en sammenhæng mellem helbredsangste forældre og en øget ansgst hos deres børn. Det betyder, at der er behov for flere undersøgelser.


Undersøgelsen har fokuseret på børn fra 8-17 år; men også andre aldersgrupper bør inddragges.


Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/sygelig-angst-for-sygdom-overfoeres-ikke-fra-mor-til-barn?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=23e797d216-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_18&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-23e797d216-239834265

MINE KOMMENTARER:
Så er det midlertidigt fastslået, at helbredsangst ikke smitter fra mor til barn. Når jeg skriver midlertidigt skyldes det, at der allerede er planer om yderligere forskning. Det er klart; for denne forskning viser jo ikke det, FFL forventede, at den skulle vise. Så laver man bare et nyt. Viser det ny, at der er sammenhæng, vil de muligvis fastslå, at der nu ER påvist sammenhæng?! Og resultatet ovenfor kan gå i glemmebogen?!

Forskningen omfatter langt flere patienter, end Per Fink har i visse af sine studier, så på den led, virker det mere troværdigt end så meget andet af det, jeg har set fra deres hånd.

Hvad er helbredsangst. Helbredsangst er en sygelig angst for at fejle noget. Det er en psykiatrisk sygdom. Lider whiplashskadede af helbredsangst? Jeg ved, at en del har fået netop dén diagnose. Hvorfor? Fordi de ikke tages alvorligt med de ofte alvorlige skader, de har fået efter en ulykke.
Det samme har mange med de mange andre sygdomme, der også er indlemmet under ”funktionel lidelse”. Patienterne tages ikke alvorligt. Selvfølgelig giver det anledning til bekymringer for helbredet, når ingen hverken ser patienten eller gør noget, men overlader dem i egen varetægt. Det sker alt, alt for ofte. Jeg vil ikke kalde det helbredsangst, men grov svigt fra sundhedssystemets side!

 

17.8 2018 - AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL HAR IKKE INDBERETTET MEDICINSKADER

Videnskab.dk skriver, at Aarhus Universitetshospital ikke har indberettet medicinskader.

Fejlmedicinering sker hver dag på sygehusene. I værste fald kan det føre til døden.
Da det er en såkaldt utilsigtet hændelse, skal det indrapporteres til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Nu viser ny forskning, at det langt fra altid sker.


Man har gennemgået journaler på Aarhus Universitetshospital og fundet, at der over tre måneder skete to dødsfald, hvor fejlmedicinering kan have været medvirkende årsag til patientens død. Ingen af dødsfaldene var indrapporteret. Noget tyder endda på, at lægerne slet ikke havde opdaget, at dødsfaldene kunne skyldes medicin.

Studiet betragtes som alarmerende.

Begge patienter døde af blødninger og begge havde fået for meget blodfortyndende medicin.

Forskerne opdagede også, at otte patienter i de samme tre måneder havde fået livstruende bivirkninger af medicin. Bivirkningerne kunne have været undgået, hvis medicinen var blevet doseret korrekt, mener forskerne. Heller ikke disse otte tilfælde var blevet indrapporteret.
Det skyldes ikke ond vilje, men manglende erkendelse af, at noget, som kunne have været undgået, gik galt.
Forskerne foreslår derfor nye metoder til brug for opdagelse af medicinfejlene.

Dansk patientsikkerhedsdatabase fik sidste år indberettet 9.896 fejl og utilsigtede hændelser på sygehusene i forbindelse med medicin.

En forsker i utilsigtede hændelser, Jakob Kjellberg, mener dog, at tallene kun er toppen af isbjerget. Fagfolk er helt klar over, at langt fra alle fejl indrapporteres.
Tilfældene er dog ofte komplicerede og svære at gennemskue.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE9971998/doedsfald-og-livstruende-medicinskader-blev-ikke-rapporteret-af-hospital/

MINE KOMMENTARER:
Jeg har før skrevet om medicineringsfejl. Det virker katastrofalt, hvis ca. 10.000 tilfælde af fejlmedicinering på et år kun er toppen af isbjerget. Det betyder, at man måske ikke skal håbe for sin værste fjende, at vedkommende indlægges på et hospital i dag. Noget tyder på, at der kan være alt for travlt til, at personalet kan give sig ordentligt tid til at kontrollere det, de giver patienten. Det er langt fra betryggende. Alternativt har personalet ikke tilstrækkelig viden om medicinens bivirkninger. Det er dog alarmerende, når de ikke tænker, at medicinen kan være årsagen, når en patient i blodfortyndende behandling, får blødninger i hjernen!

To ud af 10 patienter døde oven i købet af fejlmedicineringen uden, at lægerne opdagede, at det var medicinen, der var årsag til deres død. Det gør det endnu mere utrygt.


Jeg har faktisk også hørt om patienter, der har sagt til personalet, der kom med medicin, at det ikke var deres medicin. Det, de plejede at få, så anerledes ud eller de fik flere eller færre piller. Patienterne endte med at få det, de skulle have; men hvad med alle dem, der ikke selv ved, hvad de får eller er for autoritetstro til at gøre opmærksomme på fejlen?


Jeg er ret chokeret, må jeg indrømme. Som sygeplejerske har jeg lært at kontrollere al medicin tre gange – når man tager det ud af skabet, før man hælder det op og før, det sættes på plads i skabet igen. Desuden har jeg lært, at man aldrig skal give medicin uden, at patienten først oplyser sit navn, eller at man kan se navnet på patienten ved sengen. Sidst men ikke mindst har jeg lært, at man aldrig skal give medicin uden, at man kender både virkning og bivirkninger, og at man skal obserevere patieterne for bivirkninger.

Hvis tiden er knap, er der dog meget, der kan gå galt i processen med overholdelse af sikkerhedsregler.

........................................................................

16.8 2018 - MILENA PENKOWA OM CANNABIS

Milena Penkowa mener, at cannabis kan give en bedre funktion af stofskiftet.

Stofskiftesygdomme skyldes forstyrrelser i thyroid-kirtlen (skjoldbruskkirtlen), som enten kan producere for lidt eller for meget hormon.

Ved stofskifteproblemer måler lægen TSH, T3 og T4 i blodet. Hvis der er noget galt med de tal, får patienten også målt Thyroglobulin (Tg) og Thyroperoxidase (TPO). Tg indgår i både dannelse og lagring af hormonerne T3 og T4. TPO fremmer selve hormonproduktionen.


Hvis patienten har en såkaldt autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen ødelægges TPO og stofskiftet bliver lavt. Ved skader på skjoldbruskkirtlen kan man se antistoffer, der er rettet mod Tg.

Man har undersøgt, om cannabis kan beskytte mod autoimmune sygdomme, der angriber skjoldbruskkirtlen. Konklusionen på forskningen er, at cannabis forbedrer stofskiftet væsentligt.

Cannabis er også interessant, hvis man har en stofskiftesygdom, som ikke er autoimmun. Forskning har vist, at TSH faldt og frit T3 steg, hvilket er udtryk for, at stofskiftet er mere aktivt.


Kilde: https://www.facebook.com/milena.penkowa.9/posts/1853057001691698

 

MINE KOMMENTARER:
Måske undrer du dig over, at jeg skriver om stofskifteproblemer på denne hjemmeside; men det gør jeg, fordi mange whiplashskadede har problemer med deres stofskifte. Det kan skyldes, at de enten har fået nedsat blodforsyning til skjoldbruskkirtlen forårsaget af whiplashbevægelsen, fordi kirtlen ligger foran på halsen og derfor kan påvirkes, eller at de har fået hjerneskader. Stofskiftet styres nemlig fra en kirtel i hjernen, som ofte beskadiges ved traumer mod hovedet. Under whiplash rammer hjernen hjernekassen to gange, hvilket det kan give små hjerneskader. Det tages alvorligt i Danmark, som stort set alt andet vedr. whiplash. Men hvis du selv har mistanke om efter whiplash, at der kan være noget galt med stofskiftet, kan ulykken være årsagen hertil.

Desværre er der delte meninger om, hvordan man bedst behandler stofskiftesydomme. Mange rejser derfor til Tyskland, hvor de kan få anden og mere virksomt medicin; men måske kan man forsøge sig med cannabis først, før man begiver sig til et fremmed land? Jeg tror, jeg ville lade det komme an på en prøve, hvis det var mig. Virker det, er det jo fantastisk. Bortset fra, at det skal skaffes på det illegale marked.


....................................................................................

15.8 2018 - DER ER KLARE BEVISER FOR, AT FIBROMYALGI ER EN FYSISK SYGDOM

Det skriver Maibritt Jürs.

Fibromyalgi er både fysisk og målbar på lige fod med fx gigt. Det viser nordisk forskning. Ved fibromyalgi kan man måle et øget niveau af såkaldte cytokiner, som ”er en fællesbetegnelse for forskellige signalstoffer, som stimulerer vækst”. De produceres i knoglemarven og kan måles i blodbanen. Det øgede niveau af cytokiner i blod og spinalvæske kan på sigt føre til mere sikker diagnosticering.
Forkerne har undersøgt 40 patienter med fibromyalgi, 46 bloddonorer og 10 raske bloddonores spinalvæske.

Professor Torsten Gordh siger, at man tidligere ikke brugte de rette metoder, og man derfor først har fundet ud af det nu. Hvis man vil, kan metoden allerede nu anvendes i praksis. Der skal dog forskes mere, siger han.

Det får betydning for patienterne, fordi de stadig mødes med en opfattelse af, at fibromyalgi er indbildt syge.

Indtil videre bygger diagnosen af fibromyalgi på symptombilledet. Derfor er diagnosen både usikker og ofte langtrukken. Han mener også, at en del slet ikke bliver diagnosticeret, og at smertepatienter vil få det lettere i fremtiden.

Cytokonerne i spinalvæske afslører inflammation i centralnervesystemet, mens cytokiner i blodet påviser inflammation i kroppen.

Bente Danneskiold-Samsøe, som selv forsker i fibromyalgi i Danmark, mener, at det er nødvendigt med større undersøgelser, før metoden kan anvendes til diagnosticering; men det er et stort skridt på vejen. Hun har selv forsket i cytokiner tidligere. Hun er ikke sikker på, at blodprøver eller undersøgelse af spinalvæsken vil være tilstrækkeligt.

I dag forsker hun i, om fibromyalgi kan diagnosticeres ved at måle lyd i muskler. Måske vil man fremover kunne kombinere metoderne, siger hun. Der mangler dog forskningsmidler.

Lige nu ved man ikke, hvad der kom først: Cytokiner eller sygdommen.

At nogle mennesker er mere følsomme overfor smerter end andre, kan skyldes inflammationsprocessen og niveauet af cytokiner; men hun kan dog ikke sige det med sikkerhed.

Kilde: http://propatienter.dk/helbred/smerter/569-cytokiner-afslorer-fibromyalgi.html

MINE KOMMENTARER:
Denne forskning stammer fra efteråret 2017. Noget tyder på, at den forskning, der p.t. foretages på smertepatienter på Syddansk Universitet, hvor de måler biomarkører i blod og spinalvæske hos smertepatienter, kunne være i samme boldgade som den nordiske forskning. Jeg ved dog ikke, hvilke biomarkører, de undersøger på Syddansk Universitet; men jeg tror, det måske handler om biomarkører for inflammation.

Har alle smertepatienter inflammation i kroppen? Er det inflammationen, der giver smerterne? I hvert fald har man hos whiplashskadede fundet inflammation i nakken i svensk forskning. Noget tyder på, at fibromyalgiramte har mere udbredt inflammation, hvilket også nogle whiplahsskadede kan have, idet nogle har mere udbredte smerter, der kan flytte sig. Skyldes smerterne inflammation er det nærliggende at antage, at kan man gøre noget ved inflammationen, kan man samtidig gøre noget ved smerterne?

Der synes dog at være meget lang vej endnu, før forskerne når frem til et endeligt resultet med de få forskingsmidler, der er til rådighed. Kroniske smertepatienter står ikke øverst, når der fordeles forskningsmidler.

På Syddansk Universitet har de valgt kroniske smerter efter whiplash; men om det viser sig, at alle med kroniske smerter faktisk har samme processer i kroppen, mens symtomerne ytrer sig på forskellig vis, må tiden vise.
Det er dog glædeligt, at nogle interesserer sig for denne patientgruppe, som absolut ikke har den højeste prioritet i sundhedsvæsenet, selv om ca. 1 mio. danskere lider af kroniske smerter.


.............................................................................

14.8 2018 - LÆGEMIDDELSTYRELSEN FINANSIERES AF LÆGEMIDDELINDUSTRIEN

Dette er nummer to af to artikler om finansielle interessekonflikter i forhold til lægemidler.


Ud over de personlige interessekonflikter, som blev omtalt i går, har Lægemiddelstyrelsen som organisation også en væsentlig finansiel interessekonflikt, fordi styrelsen overvejende finansieres vha. brugerbetaling fra de produkter, de godkender til markedsføring.

Når et land godkender et produkt til markedsføring, opnår præparatet også godkendelse i de andre EU-lande.

”Det godkendende lands lægemiddelstyrelse får betalingen fra virksomheden for godkendelsesprocessen, og lægemiddelvirksomhederne kan frit vælge, hvilket lands lægemiddelmyndighed, der skal have opgaven og honoraret".
Lægemiddelmyndighederne i de europæiske lande konkurrerer derfor indbyrdes om at være den mest attraktive samarbejdspartner til medicinalindustrien.

Derfor kan brugerbetalingen for godkendelse af lægemidler bevirke, at lægemiddelmyndighederne i de enkelte lande bliver ”industrivenlige” og hurtigt godkender ny medicin uden at stille for mange spørgsmål.

Danmark er nr. 5 på listen i rækken af EU-lande, der godkender flest lægemidler. De godkender fx mere end dobbelt så mange præparater som Sverige. Lægemiddelstyrelsen har således en dobbeltrolle, som ikke altid betyder, at de sikrer folks sundhed.


De fire læger mener, at det er på tide, at patienternes interesser sættes foran industriens. Det er nødvendigt at sikre bedre og mere sikre og mindre skadelige lægemidler. Det kræver, at man først og fremmest formulerer nye regler for, hvordan finansielle interessekonflikter håndteres i Lægemiddelstyrelsen. Både hos den enkelte medarbejder og i forhold til strukturen i vores system, hvor Lægemiddelstyrelsen finansieres af lægemiddelindustrien.


Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10514458/patienternes-interesser-skal-saettes-foer-industriens/

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg troede ikke, at det kunne blive værre; men det er faktisk langt værre, end jeg troede. For det ikke kun enkeltpersoner (læger), der har finansielle egeninteresser i medicinalindustrien, hvilket er slemt nok, men det er også Lægemiddelstyrelsen som organisation. Det er efter min mening en fuldstændig rådden konstruktion, der virker som at sætte ræven til at vogte gæs!

Danmark brillerer oven i købet ved at ligge som nr. 5 over de lande, der godkender flest lægemidler og dermed også høster flest penge i kassen.
Når man i andre lande kan lykkes med at lave vandtætte skotter mellem både enkeltpersoner og Lægemiddelstyrelser, kan det selvfølgelig også gøres i Danmark.

Det virker særdeles utrygt, at det ikke er præparatets kvalitet, der vægtes, men at stille lægemiddelindustrien tilpas ved hurtige godkendelser og få spørgsmål om kvaliteten.

Hvornår hører det op? Hvorfor finder vi os i det? Det er jo vanvittige forhold, vi bydes som brugere og patienter, fordi økonomiske interesser igen sættes højere end mennesket!


...............................................................

13.8 2018 - LÆGEMIDDELINDUSTRIENS INTERESSER BØR IKKE VÆRE VIGTIGST
Dette er den første af to artikler om finansielle interessekonflikter i forhold til lægemidler.

Både Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner er begyndt at tænke i konsekvenser af en øget viden om betydningen af finansielle interessekonflikters betyning for slutningprocesser. Men det samme gælder ikke for Lægemiddelstyrelsen.


Artiklen er skrevet af fire læger fra ”Læger uden sponsor”, fordi de mener, at Lægemiddelstyrelsen mangler at svare på kritik i medierne angående habilitet.

Vi mennersker vil gerne gengælde tjenester, venlige handlinger og gaver for ikke at blive betragtet som snyltere. Det har betydning for finansielle interessekonflikter. Forskning viser, at mennesker ikke er bevidste om det. Vedkommende, der er involveret, kan altså ikke selv bedømme, om der er en interessekonflikt til stede.

Læger, der får undervisning eller gaver fra lægemiddelindustrien udskriver dyrere og mere skadelige lægemidler, hvis man sammenligner med læger, der ikke har modtaget ydelser. Alligevel mener læger selv, at de er upåvirkede.


Førende videnskabelige tidsskriftartikler beder forfatterne oplyse alle interessekonflikter. Nogle tidsskrifter accepterer ikke finansielle interessekonflikter.


Regionerne og statslige myndigheder har i Danmark formuleret regler for, hvordan lægers interessekonflikter skal håndteres. Sundhedsstyrelsen kræver, at læger oplyser deres interessekonflikter. Medicinrådet tillader ikke, at læger, der skal rådgive i medicinrådet, har finansielle interessekonflikter ift. lægemiddelfirmaer.


Lægemiddelstyrelsen, som godkender lægemidler, der skal markedsføres, har dog ikke de samme regler. Der er flere læger på lederniveau, der har betydelige interessekonflikter.


I andre lande ser det helt anerledes ud. I Tyskland har de nultolerance over for finansielle interessekonflikter hos dem, der godkender lægemidler. Sverige har klare retningslinjer. Det samme gælder for Norge. Danmark kunne passende indføre samme regler, mener de fire forfattere. De vil sikre, at patienternes interesse kommer i første række.


Lægemidler bør ikke godkendes af personer, der er afhængige af lægemiddelindustrien. Ofte har de tidligere arbejdet i medicinal- eller medikoindustrien, hvilket er blevet betragtet som en fordel, hvilket det ikke altid er. Der bør udarbejdes klare interesser. For man kan også opnå kompetencer andre steder i den offentlige sektor. EMA – Det europæiske lægemiddelagentur – kræver, at nyt personale skaffer sig af med enhver interesse, de måtte have, før de kan starte i lægemiddelagenturet. Det bør også indføres i Danmark, mener de fire læger.


I morgen bringes fortsættelsen, nemlig at også selve Lægemiddelstyrelsen som struktur, er dybt inficeret af finansielle interesser.


Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10514458/patienternes-interesser-skal-saettes-foer-industriens/

MINE KOMMENTARER:
Vi har længe vidst fra andre undersøgelser, at læger ikke er i stand til selv at bedømme, om deres personlige interesser på lægemiddelområdet influerer på deres vurderinger af lægemidler. Selv mener de nej; men som sagt er der undersøgelser, der viser, at det ikke er korrekt.

Hvorfor er det kun Medicinrådet, der har taget konsekvensen af det? Hvorfor ikke også fx Lægemiddelstyrelsen. Det skyldes formentlig slet og ret økonomiske incitamenter. Når økonomien sættes først, sættes menneskers ve og vel bagest. Så simpelt er det formentlig. Egentlig bør vi alle protestere mod forholdene i Danmark. Det skriger til himlen, og vitsen om, at forskellen mellem Vorherre og læger er, at Vorherre godt ved, at han ikke er læge, men læger ved ikke, at de ikke er Vorherre, bliver pludselig atter aktuel.

Hvorfor skulle læger være anderledes end alle andre mennesker, der lader sig påvirke af reklamer? Det er de selvfølgelig heller ikke. Men mange tror det stadig. Der lød ramaskrig, da Medicinrådet ændrede deres regler, fordi de rent faktisk ikke kunne lykkes med at finde læger til rådet, som ikke var inhabile, fordi de samarbejdede med lægemiddelindustrien.

Jeg har naivt troet, at læger har valgt at blive læger, fordi de ønsker at hjælpe patienterne. Nu ser det ud til, at mange af dem er parate til at sælge deres syge bedstemor eller med andre ord præparater, der ikke nødvedigvis er de bedste, fordi de får penge fra netop det firma, hvorfra bedstemors medicin kommer fra.

Det er på høje tid, at der ændres på disse forhold, så patienternes sikkerhed og helbred sættes i højsædet!

.............................................................................................

10.8 2018 - SMERTEPATIENTER UNDRER SIG OVER LÆGEMODSTAND MOD CANNABIS
Mange smerteramte føler, at de bliver snydt mht. cannabismedicin pga. lægernes modstand. Smertepatienter med mange smerter er ofte storforbrugere af smertestillende medicin. Mange får store mængder morfin. Alligevel har de svært ved at få lægerne til at ordinere medicinsk cannabis.

Ulykkespatienforeningen og Polioforeningen har lavet en undersøgelse blandt deres medlemmer. Halvdelen er fysisk afhængige af smertestillende medicin, men tre ud af fire jævnligt bruger lægeordineret medicin og ca. 60 % bruger det flere gange dagligt.
Det mest brugte præparat er morfin.
Formanden for foreningen, Janus Tarp, er skuffet over, at 88 % af de medlemmer, der siden 1. januar, hvor forsøget med cannabis trådte i kraft, har fået nej fra lægerne. Også selv om mange af dem har positive erfaringer med cannabis, som de førhen har skaffet sig illegalt.
Derfor er han ikke imponeret over forsøgsordningen. Politikerne har ikke fået taget lægerne ordentligt i ed, før ordningen startede.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) begrunder det med, at cannabis ikke er et godkendt lægemiddel.
Anders Beich, der er formand for DSAM, siger, at ”politikerne har vedtaget en lovgivning, som kører frontalt imod al lægelig rådgivning på området”, samtidig med at han erkender, at der er store og reelle problemer med afhængighed af stærk medicin blandt smerteramte.
”Vi er noget i bekneb med, hvordan man smertestiller folk. Derfor kunne man også med fordel have lavet nogle store forsøg med folk, der er afhængige af morfin, for at se, om forskellige cannabisprodukter gør en forskel”, siger han.
Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10773594/smerteramte-foeler-sig-snydt-for-cannabismedicin/

MINE KOMMENTARER:
Det er lidt sent at komme med et konstruktivt forslag om et forsøg med cannabisprodukter. Det havde været langt bedre, før forsøgsordningen blev sat i gang. Det havde være rigtig godt, om Janus Tarp have sagt det for meget lang tid siden.
Det er flere år siden, Folketinget begyndte at tale om en forsøgsordning. Havde lægerne ikke blot været ”Rasmus modsat” og sovet i timerne, havde det måske set anderledes ud i dag. Måske kunne berørte patientforeninger også have påvirket forsøgsordningen.
Man kunne også vælge at sige, at patienterne selv har lavet de forsøg, der skal laves. Mange har jo købt cannabis på det illegale marked og eksperimenteret med det. Man kunne bare spørge dem, hvordan det har virket, og om de har haft bivirkninger på den dosis, de har taget.
Jeg ser ofte, at videnskaben kan spænde ben for fremskridt. I dette tilfælde har man erfaringer fra udlandet, der viser, at bivirkningsfrekvensen er lav, og at antallet af trafikulykker, hvor mennesker på stærkt smertestillende medicin er involveret, er faldet drastisk. Der er altså flere fordele ved at prøve det.
Desværre er mange læger/Lægemiddelstyrelsen i medicinalfirmaernes lommer, og de får intet ud af at udskrive cannabis, som er et naturprodukt. Om det spiller ind skal jeg lade være usagt; men med den holdning, lægerne indtil nu har lagt for dagen mht. cannabis, er tanken desværre ikke helt fjern. Desværre, fordi jeg ikke forstår, at ikke alle læger ønsker det bedste for patienten, fordi de har personlige og økonomiske interesser involveret. Det burde ikke være tilladt i et fag, hvor syge mennesker er meget afhængige af, at fagkunskaben har en høj etik og moral på deres vegne. 

..................................................................................... 
 

9.8 2018 - UNDERSØGELSEN VEDRØRENDE ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

DanFund er en videnskabelig befolkningsundersøgelse. Formålet er at få en bedre forståele af ”funktionelle lidelser” som kroniske smerter, fibromyalgi, ME, whiplash, irriteret tyktarm etc.


De indsamlede data vil dog også blive benyttet til forkning i fx hjertekarsygdomme, sukkersyge m.m.

I forbindelse med den første undersøgelse måltes bla. kolesterol, blodtryk, blodsukker, kondition, lungefunktion etc. Desuden udfyldte deltagerne et spørgeskema om mentale og fysiske faktorer.

 Nu går de i gang med at finde årsagerne til, at så mange udvikler funktionelle lidelser mhp. at kunne iværksætte en mere hensigtsmæssig forebyggelses- og behandlingsstrategi til gavn for både patienterne og for samfundet.

De vil undersøge hyppigheden af ”funktionelle lidelser” i befolkningen, årsagerne bag sygdommene (fra gener, nervesystemets funktion, stofskifte, infektioner, sociale og psykiske faktorer), hvem der får sygdommene (risikofaktorer identificeres), konsekvenser på både individuelt og et samfundsmæssigt plan, prognosen, betydning for livskvalitet, beskæftigelse, pension, forbrug af sundhedsydelser m.m.
Projektet er støttet økonomisk af TrygFonden og Lundbeck Fonden.

Kilde: https://www.regionh.dk/fcfs/befolkningsbaseret-epidemiologi/befolkningsunders%C3%B8gelser/Sider/DanFund.aspx

 

MINE KOMMENTARER: 
Torben Jørgensen er leder af DanFund projektet i samarbejde med bla. Per Fink. De har allerede ud fra de 10.000 københavnere, de har indsamlet data på, fundet, at hver 5. kvinde og hver 10. mand lider af ”funktionel lidelse”.

Nu vil de gå mere i dybden med deres data og forsøge at finde årsager til, at folk får ”funktionel lidelse”. 

Det vil formentlig ikke komme spor bag på nogle, hvis årsagen til alle lidelserne er stress, tidligere traumer – fysiske og psykiske – samt sociale problemstillinger. Det er jo det, de hele tiden har lagt op til. 

Der kommer formentlig præcist det ud af et sådan projekt, som de regner med. Det er der intet overraskende i. I det hele taget er der indtil videre ingen overraskelser. 

Vi kan kun håbe på, at der sidder læger, der ser med nye og andre øjne på det, når deres data skal bearbejdes. Men lad os se. Jeg vil se det, før jeg tror det. Hidtil har der intet nyt været under solen, når Fink og co. går i gang. Så hvorfor skulle der være det denne gang?

7.8 2018 - SMERTER I BEVÆGEAPPARATET

De nationale kliniske regningslinjer om behandling og rehabilitering af patienter med kroniske smerter er revideret i 2018. 
Dog kun på ét område, nemlig i forbindelse med kognitiv adfærdsterapi. Jeg husker ikke, hvad der stod i den gamle udgave og kan ikke finde tilbage til den. Jeg hjalp i sin tid den forrige bestyrelse i Whiplashforeningen med at lave høringssvar vedr. udkastet. 

Der er fortsat stærk anbefaling for kognitiv terapi i den reviderede udgave fra 2018. Men ændringen består i – som jeg umiddelbart kan se (jeg har ikke længere den gamle udgave) – at evidensen tidligere var ”lav”, men nu betegnes som ”moderat”.

Selv om NKR er udarbejdet i forhold til fibromyalgi, omfattes ALLE patienter med kroniske generaliserede smerter i bevægeapparatet, inklusive whiplash, af retningslinjen. 

Dvs. at der nu må være kommet flere beviser for effekten af CBT og ACT i forhold til fibromyalgi; men retningslinjen omfatter stadig alle. Jeg har aldrig forstået det koncept. 

Der er rent faktisk beviser for, at psykologiske interventioner IKKE hjælper på whiplash. Derfor er det uforståeligt, at whiplash hører under retningslinjen. 
De fleste whiplahskadede har smerter i nakke, skuldre/skuldre, lænd, kæber samt hovedpine. Det kan ikke betragtes som generaliserede smerter, da smerten er lokalisreret. Jeg har dog sidenhen fundet ud af, at generaliserede smerter betyder, at patienten ud over smerter også har andre symptomer som fx nedsat koncentrations- og hukommelsesproblemer samt funktionsnedsættelse. Altså lig med ”funktionel lidelse”. Men det giver også mening i forhold til, at kroniske smerter betragtes som ”funktionel lidelse”.

Jeg har lige kommunikeret med en overlæge på OUH, som siger, at det ikke er alle whiplashskadede, der har generaliserede smerter! Så uenigheden på whiplashområdet florerer stadig! 

”Arbejdsgruppen finder det derfor væsentligt, at der gives et tilbud til motiverede patienter der er i stand til at yde en egen indsats i gennem behandlingsforløbet. Det vil ikke være alle patienter med kroniske generaliserede smerter som ønsker eller vil have gavn af psykologisk behandling. Arbejdsgruppen mener derfor, at tilbuddet især skal rettes mod patienter med mere komplekse problemstillinger”. 

De har således rent faktisk tilføjet, at ikke alle patienter har gavn af psykologisk behandling! Det er lidt af en indrømmelse, når det har været hovedforslaget i behandlingen af kroniske smerter efter whiplash! 
Det er også lidt af en indrømmelse, at de skriver, at mange patienter ikke ønsker terapi! 

Der anføres også som noget nyt i den reviderede udgave, at der ikke er konsensus om, hvilken terapiform, der er bedst. 

Patienter, der har oplevet fysiske traumer, er dog en del af målgruppen. Så whiplash hører stadig med. Desværre. I samme sætning nævnes dysfunktionelle sociale relationer og andre stressfulde livshændelser. De kører med andre ord videre i samme spor mht. stress og sociale forhold og tidligere traumer. De nævner dog ikke direkte psykiske traumer. Men det er formentlig dækket ind under ”andre stressfulde livshændelser”.

De har også tilføjet, at det er vigtigt, at patienten er indforstået med baggrunden for behandlingen og om de gavnlige effekter af behandlingen, som bør gives af fagpersoner, der er tilstrækkeligt uddannet indenfor de relevante terapeutisk retninger og ved grundlæggende viden om smertetilstande. 

Også dette er nye toner. Måske har de fundet ud af, at mange kommuner har tilbudt behandling med psykoterapi af sundhedspersoner med for lidt uddannelse. Det er altså ikke nok at sende folk på et aftenskolehold i mindfulness, hvis underviseren ikke er tilstrækkeligt uddannet. Det er også lidt af en indrømmelse.
 

Til gengæld må det betyde, at behandlingen langt fra bliver så billig, som først antaget. Hvis der skal rigtige sundhedsprofessionelle til, koster det knapper, hvis mange skal have kvalificeret behandling. Så kan man lige så godt lave et tværfagligt center én gang for alle! For det ved vi, at der er evidens for indenfor flere af de lidelser, der er omfattet af ”funktionelle lidelser”.

Kilde: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/26ED4397D60944BBB86ADF1EA19B4DB9.ash

..................................................................................


6.8 2018 - MIT BREV TIL STØTTE FOR STIG GERDES
Her er det brev, jeg har skrevet til Styrelsen for Patientsikkerhed mhp. at støtte Stig Gerdes, som har anlagt sag mod Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser, jvnf. nyheden i går, den 5.8 2018. 

Til overlæge Helene Bavnhøj Hansen, Styrelsen for Patientsikkerhed

Vedr:
MIN HISTORIE MED FEJLDIAGNOSTICERING OG FEJLBEHANDLING SOM FØLGE AF ”FUNKTIONEL LIDELSE”

Efter en voldsom trafikulykke, hvor jeg blev påkørt bagfra af en lastbil, som kørte 90 km/t, mens jeg holdt stille, blev bilen nærmest halveret. Mit sæde brækkede, og jeg slog nakkestøtten af med hovedet.

Efterfølgende fik jeg diagnosen whiplash.

Egen læge fandt ikke ordentlig udredning nødvendigt. Så først efter 15 mdr., da jeg havde anlagt erstatningssag, blev jeg undersøgt hos en speciallæge i neurokirurgi, som fandt nedsat kraft i venstre arm, diskusprotusion, ledbåndsløshed fra C4-C6 samt skade på den bagre lange muskel langs hvirvelsøjlen.


Trods svære smerter i venstre skulder ville min læge heller ikke sende mig til videre undersøgelse af skulderen, fordi hun mente, det ikke ville vise noget. Hun havde da været på TERM-kursus.  


Igen trådte forsikringsselskabet ind over, men først efter 3 år. Min skulder blev da undersøgt af en ortopædkirurg, som stillede diagnosen frossen skulder i svær grad forårsaget af ulykken.  Indtil da havde jeg fået at vide, at jeg skulle træne, og jeg havde pligtskyldigt trænet 3-4 x ugentligt i træningscenter. Efter konstatering af den frosne skulder, skulle skulderen holdes i fuldstændig ro. Efter tre års fejlbehandling!


Efter 5 år blev jeg atter undersøgt hos samme speciallæge i neurokirurgi, som tidligere havde undersøgt mig. Han konstaterede, at jeg var blevet dårligere men sagde, at det IKKE skyldtes ulykken. Han undersøgte fx min lugtesans, og jeg kunne ikke genkende de to lugte, jeg kunne lugte (kaffe og vanilje), mens jeg ikke kunne lugte den tredje, som var saltsyre. I journalen skrev han, at min lugtesans var i.a. Han noterede ikke i journalen, at min nakke, som havde en helt normal krumning på røntgen umiddelbart efter ulykken, nu havde udviklet en kyfose med et stort knæk. Også flere andre ting blev ikke noteret. De elektriske stød jeg mærkede som jag i arme og ben samt den rysten, jeg havde af specielt begge fødder samt venstre hånd, skrev han i erklæringen ikke kunne skyldes ulykken, fordi det var så lang tid siden. At mit hoved hældte mod venstre tillagde han ingen betydning, fordi han kunne rette det op. Osv.


Før denne undersøgelse havde jeg fået foretaget en funktionel røntgenundersøgelse i C-bue hos en tysk reumatolog, som en uge efter undersøgelsen hos den danske neurokirurg foretog en stivgørende operation i min nakke med indsættelse af to titaniumstænger og 12 skruer pga. rygmarvstryk, ledbåndsskader på de alare ligamenter samt på ligamenterne mellem kraniet og C1. Det var en helt igennem eksperimentel og langt fra ufarlig operation; men jeg kunne ikke udholde mine symptomer og havde intet valg.


Alle min værste symptomer forsvandt med operationen - min grå hudfarve i ansigtet blev normal, black out tilfælde når jeg bøjede mig forover forsvandt sammen med den voldsomme svimmelhed, ødelagte retningssans (jeg trak til den ene side, når jeg gik), problemer med at fiksere mine øjne, læse og se, osteklokkefornemmelsen, de elektriske stød i ekstremiteterne, den daglige invaliderende hovedpine ind bag venstre øje, rystelserne i begge føder/ben og specielt venstre hånd/arm.


Da min fysioterapeut allerede før operationen havde fundet nedsat kraft i venstre arm og ben, blev jeg af egen læge, som jeg i mellemtiden havde skiftet ud med en ny, der tog mig alvorligt, sendt til undersøgelse hos en neurolog. Her fik jeg diagnosen miskendt rygmarvstryk og moderat venstresidig hemiparese. En urologisk undersøgelse afslørede desuden hyperton blære.

Neurologen ønskede mig derfor atter undersøgt hos en neurokirurg.

Neurokirurgen stillede – helt uden at undersøge mig – atter diagnosen distorsio columna cervicalis. Tilbage var således whiplashdiagnosen og væk var de to alvorlige diagnoser, som neurologen havde stillet og andre havde overset. En anden neurokirurg gjorde nøjagtig det samme. Jeg opgav og klagede over lægerne, men fik ikke medhold.


Når jeg tænker tilbage på forløbet, hvad jeg heldigvis sjældent gør i dag, bliver jeg stadig vred; for hvad er det foregår i Danmark? Desværre kan det meget let besvares: ”Funktionelle lidelser”/psykiatrisering fører til fejldiagnose på fejldiagnose, og når fejldiagnoser først er en kendsgerning sammen med fejlbehandling, dækker danske læger over hinanden og patienten får ikke den nødvendige behandling. Eller undskyldning.


”Funktionelle lidelser” bør forbydes. De fører til alt, alt for megen lidelse blandt de mange, der fejldiagnosticeres og dermed også fejlbehandles. Inklusive mig selv.

Hvis min historie heller ikke denne gang tages alvorligt, mister jeg den allersidste rest af tillid til, at sundhedssystemet vil patienterne det godt, og jeg imødeser en fremtid, hvor flere og flere mennesker invalideres alvorligt af sundhedsvæsenet alene af den grund, at de ikke tages alvorligt. Det er ikke længere patienternes tarv, der varetages.

 

Med venlig hilsen
sygeplejerske og forfatter til bogen ”Tag piskesmæld alvorligt”
Hanne Holst Rasmussen 


......................................................................................................

5.8 2018 - STIG GERDES HAR ANMELDT FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSER FOR FEJLDIAGNOSTICERING

"Jeg har haft en mail korrespondance med Styrelsen for patientsikkerhed, reg. nord, angående min anmeldelse af Funktionelle Lidelser. Aktindsigten viser et afslag med begrundelse i, at ”der ikke er nævnt konkrete patientforløb, således at vi kan vurdere den sundhedsfaglige behandling" 
Jeg vil anmode dig læse dette, og hvis du har haft dårlige oplevelser med Funktionelle Lidelser, hvor du end har mødt diagnosen, vil jeg bede dig om at anmelde det til Styrelsen for Patientsikkerhed ved Overlæge Helene Bavnhøj Hansen, mail:senord@sst.dk med cc til mig, mail: s.g@dadlnet.dk , eller cc til Bente Stenfalk, mail: bentestenfalk@gmail.com , så jeg kan følge sagen.
Med venlig Hilsen
Stig Gerdes”

Bente Stenfalk tilføjer:
"VIGTIGT ! OBS ! HÆLP SØGES !

Stig Gerdes har ANMELDT Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser for at fejl-diagnosticere, fejlbehandle og nedgøre patienter, så de er blevet mere syge.
Sagen er lukket ved Styrelsen for Patientsikkerhed, FORDI DER IKKE ER NÆVNT KONKRETE PATIENTFORLØB, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan vurdere ud fra sundhedsfaglige forløb.
Det kan vi lave om på.

Der foreligger lige nu en ENESTÅENDE MULIGHED for at hjælpe med at få afviklet funktionelle lidelser, hvis ALLE I, som har dårlige oplevelser / erfaringer med diagnoserne funktionelle lidelser og Bodily Distress Syndrome, vil skrive en klage, kort som lang, om jeres konkrete erfaringer med disse diagnoser.


Det er NU eller ALDRIG

Hvis denne enestående mulighed ikke gribes NU, vil vi muligvis skulle trækkes med funktionelle lidelser i lang tid fremover, for hvem, andre end stig Gerdes, vil TURDE ANMELDE Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser?

Sammen er vi stærke

Det er værd at huske på, at der p.t. er indsamlet 9891 underskrifter imod funktionelle lidelser, indsamlet af 29 patientforeninger, som repræsenterer 37.000 patienter. https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed
Klagerne kan f.eks. omhandle

Diagnoserne og den skade, der har påvirket jeres forløb i sundhedsvæsenet med:

Ingen yderligere undersøgelser og behandlinger efter en FL-diagnose
Fysiske sygdom overset / tilsidesat pga. diagnosen funktionelle lidelser
Den måde lægen (og jobcentret) har styret i 'funktionel' retning
De ’behandlinger’, som I er blevet udsat i funktionelt regi.
De undersøgelser eller behandlinger I er blevet nægtet pga. en 'funktionel' diagnose
Lægen tror, at alt, hvad man fejler, er psykisk efter en FL-diagnose.
Medicin, som er blevet taget fra jer pga FL-diagnose.
Mindfulness og terapi som 'behandling' til fysiske sygdomme.
Træning, som gør en dårligere.
Psykofarmaka som behandling ved fysisk sygdom.
Psykofarmaka og andre tiltag, som har gjort jer mere syge.
Funktionelle lidelser anvendt som en ’løsning’ på ALLE fysiske problemer.
Forsøg på at styre jeres tankegang, etc.
Mit inderligste håb

Jeg håber inderligt, I vil hjælpe Stig Gerdes OG OS ALLE SAMMEM med KONKRETE PATIENTFORLØB, hvor I klager over fejldiagnosticering, fejlbehandling og nedgørelse på Center for Funktionelle lidelser ELLER HVOR I ELLERS ER STØDT PÅ DIAGNONSERNE I HELE LANDET, og at I vil sende jeres klage over funktionelle lidelser til:

Styrelsen for Patientsikkerhed ved Overlæge Helene Bavnhøj Hansen, mail:senord@sst.dk med cc til Stig Gerdes, mail: s.g@dadlnet.dk , eller cc til Bente Stenfalk, mail: bentestenfalk@gmail.com , så Stig Gerdes kan følge sagen.
K.h. Bente Stenfalk"

MINE KOMMENTARER:
Jeg vil opfordre jer til at følge Bente Stenfalks opfordring, hvis I har oplevet, at I ikke er blevet taget alvorligt efter jeres whiplashtraume. Bente Stenfalk har skrevet mange eksempler på, hvad man kan skrive om ovenfor. Jeg tilføjer lige lidt i forhold til whiplash:
Hvis I oplever, at læger mener, det I fejler, sidder mellem ørerne og ikke i nakken.
Hvis I ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt.
Hvis I kun er blevet undersøgt, fordi I har anlagt en erstatningssag, og forsikringsselskabet forlanger speciellægeerklæringer.
Hvis I har fået at vide, at det ikke er traumet, der er skyld i de symptomer, I har efter whiplash.
Hvis I er blevet behandlet med mindfulness og/eller kognitiv terapi og har fået at vide, at det kan gøre jer raske ude, at det er tilfældet.
Hvis I er blevet behandlet med psykofarmaka eller mindfulness, fordi en læge mener, at whiplashsymptomer ikke forårsages af whiplashtraumet, men af tidligere psykiske traumer.
M.m.m.
At blive taget alvorligt er en menneskeret! Derfor bør alle, der ikke er blevet taget alvorligt skrive til ovenstående mails og fortælle jeres historie!
Jeg håber, de drukner i historier.
Det er nu, du kan hjælpe med at påvirke sagen ved at fortælle din egen historie. Gør det! 


...............................................................................................

4.8 2018 - KRITIK AF TEORIEN OM, AT KRONISKE SMERTER STAMMER FRA ET NERVESYSTEM I UDU

6. Dette er den sjette og sidste i rækken af nyheder bragt i en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.


Da der også er kritikere af teorien om, at kroniske smerter skyldes, at nervesystemet er i udu, medtaget dette retfærdighedsvist i slutningen af den lange artikel.


En forsker mener fx, at ”et særligt autoimmunstof kan være til stede i blodet hos patienter med kroniske smerter”. Han mener, det er muligt, at det er det stof, der giver smerter, fordi sansenerverne ”skyder forkert”.

Derfor bør man afprøve behandlingsmetoder, der angriber autoimmunstoffet hos patienter med kroniske smerter.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

 

MINE KOMMENTARER:
Dette er den sidste i rækken og endelig kommer det frem, at der også er nogle, der uenige i, at smerter skyldes, at nervesystemet ”er i udu”. Det er i øvrigt en meget upræcis og underlig beskrivelse at anvende i en ”videnskabelig” artikel, så noget tyder på, at deres forklaring på smerter halter gevaldigt.

At der også er modstandere glæder mig, og det er særdeles interessant, at andre forskere har lokaliseret et særligt autoimmunstof hos smertepatienter. Hvis det er tilfældet, skal man jo finde nye behandlingsmetoder og ikke kun se på smertestillende præparater. 

På Syddansk Universitet har de for øjeblikket gang i en undersøgelse, hvor de forsøger at finde biomarkører i rygmarvsvæsken hos smertepatienter. Finder de sådanne biomarkører, vil det forhåbentlig også ad åre kunne lede til bedre behandling af smertepatienter.

Mit store håb er, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser nedlægges en skønne dag, fordi der ikke længere er brug for at psykiatrisere smertepatienter, når man finder den egentlige årsag til de kroniske smerter og således ikke længere har brug for at psykiatrisere patienterne! Lige nu er det dog meget op ad bakke. Desværre. For det betyder, at alt for mange smertepatienter lades i stikken uden hjælpe,og at nogle er ved at blive desperate af smerter. Det burde ikke være tilfældet i et land, der er tilsluttet IASP – en international organisation vedr. smerter, som fastslår, at det er en menneskeret at have et liv trods smerter.  
 
Med artikelrækken har vi fået et tydeligt billede af, at Trygfonden og  Forskningsklinikken nærmest er smeltet sammen. Vi må heller ikke glemme, at fonden har sponsoreret mange, mange mio. kr. til projektet. Kan de lykkes med at psykiatrisere alle, der har både person- og arbejdsskader, slipper de langt billigere i forsikringsudbetalinger. Det er bedrageri! Og jeg forstår ikke, at der ikke er nogle af dem, der kan gennemskue, hvad der foregår, der sætter en stopper for det; men når stor mænd som Per Fink og Frede Olsen taler, ja, så lytter andre. De har begge en helt speciel måde at tale overbevisende og feje enhver modstand på gulvet på.

Det er faktisk ret uhyggeligt, hvad en fond som Trygfonden kan afstedkomme i et lille land som Danmark, hvor fonden har fået en kæmpemæssig magt, som de efter min bedste overbevisning forvalter helt forkert, og som de under ingen omstændigheder burde have. Sundhed bør forvaltes af sundhedspersonale og politikere og ikke kunne manipuleres med, som det sker i dag. Gad vide, hvor det hele ender. Forhåbentlig står hovmod for fald. Det sker jo gerne på et tidspunkt, når nogle forsøger at stikke næsen helt op i himlen.


.....................................................................

3.8 2018 - SKRÆDDERSYET SMERTEBEHANDLING

5. Dette er nummer fem i en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.

Kroniske smerter spreder sig ofte til andre steder i kroppen. Det kan skyldes, at centralnervesystemet har ændret sig.


Når smerten fortsætter efter, at en skade er behandlet eller helet, hjælper det ikke altid at behandle den oprindelige smerte.


Kognitiv terapi virker heller ikke altid. Det kan være nødvendigt også at behandle med smertestillende lægemidler; men generelt er medicinsk behandling ikke specielt effektiv. Der skal ofte en kombination af forskellige behandlinger til.


Der kommer formentlig ikke en endelig kur mod kroniske smerter. Det er mere sandsynligt, at forskellige mennesker har gavn af forskellige tiltag.


Medicin er vejen frem for nogle, men som regel kun på kort sig. Ofte får patienterne det ikke værre af at blive trappet ud af smertestillende medicin.

Den biopsykosociale tilgang er vejen frem. Patienterne skal lære at trives og leve livet, selv om de har smerter. Smerten kan ikke behandles væk. De ramte skal lære ikke at lade den fylde for meget.

Vha. kognitiv terapi kan man blive bedre til at kapere smerter.


Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

MINE KOMMENTARER:
Jeg mener, det er en meget farlig tendens, man er inde på. Medicin virker ikke på smertepatienter, og de skal derfor hovedsageligt behandles ved hjælp af ændringer i deres tankegang, fordi den oprindelige årsag til smerten ikke længere eksisterer. Således foregår smerten alene i hjernen eller måske snarere mellem ørerne.

Selvfølgelig kan graden af smerter påvirkes ved hjælp af forskellige psykologiske tiltag; men det helbreder ikke, og det er langt fra tilstrækkeligt hos alle. Det virker også helt forkert at bruge en sådan antagelse i forbindelse med whiplash så længe man ved, at mange af skaderne kan ses med de eksisterende undersøgelsesmetoder, men først ved mikroskopi efter dødens indtræden.

Så længe smerten vedligeholdes af fysiske skader efter whiplash, er det for rigtig mange whiplashskadede svært at få et bare nogenlunde funktionsniveu og en nogenlunde livskvalitet. De to ting må altid være målet i forhold til smertebehandling.

Lægerne må gøre, hvad der skal til for at hjælpe de smerteramte til et liv. Der er behov for langt mere forskning i kroniske smerter og i lægemidler, der kan virke på kroniske smerter.

Alene at behandle med psykologiske behandlinger er langt fra altid tilstrækkeligt. Det er alene et supplement til andre metoder. 


...............................................................................

2.8 2018 - NEUROPLASTICITET OG BEHANDLING AF SMERTER

4. Dette er nummer fire i en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.


”Neuroplasticitet er den videnskabelige betegnelse for nervesystemets evne til at reagere på sensationer udefra og sende signaler til hjernen – for eksempel om man har slået sig.”


Kilde: Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

MINE KOMMENTARER:
Neuroplasticitet omtales nærmest kun i en bisætning. Formentlig fordi denne smerteforskning ikke passer ind i Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers forskning i smerter. Neuroplasticitet betyder nemlig, at hjernen har en evne til at flytte visse funktioner fra skadede områder af hjernen over i et andet område. Hjernen kan ændre fysiske træk som et resultat af læring og erfaring. Hjernen er altså ikke færdigdannet i en vis alder. Hjernen tilpasser sig gennem hele livet. Når hjernen udsættes for vedvarende smertesignaler ændrer det sig. Det er her, kæden hopper af i forhold til FFL, som mener, at kroniske smerter forårsages af central sensibilisering; men i forhold til teorien om neuroplacticitet opstår kroniske smerter altså, fordi hjernen udsættes for vedvarende smertesignaler.

 

......................................................................................

31.7 2018 - TRÆNING VED SMERTER

3. Dette er nummer tre i en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.


De seneste to dage har jeg skrevet om mindfulness, kogntiv terapi og tDCS, som alt sammen ændrer hjernens signalveje og tankemænstre.

Hjerneskanninger viser ændringer i hjernen ved smerter i et område forrest i hjernen, som vi bla. bruger, når vi skal løse opgaver. Mennesker med smerter har en forringet evne til at løse opgaver. Funktionen bliver dårligere, når smerten bliver kronisk.

Smerteforskere mener, at ”nogle mennesker får kroniske smerter, fordi der er uorden i de forbindelser, der er mellem deres nervesystem og hjernen”.

I Aalborg forskes i, hvordan fysisk træning påvirker centralnervesystemets kroniske smertemekanismer. Det viser sig, at ”nogle typer træningsprogrammer ser ud til at have en god effekt på nogle patienter”. Fysisk træning virker dog ikke på alle.

Fungerer hjernen, som den skal, går smerter over når skaden er helet. Derefter vender hele nervesystemet tilbage til normal tilstand. Hos nogle bliver smerten dog kronisk. Forskerne antager, at det kan skyldes, at ”nervesystemet af en eller anden grund ikke vender tilbage til normal tilstand, efter en skade er helet”. Måske skyldes det, at hjernen vedblivende opfatter smerter, fordi nervesystemet er gået i baglås, og der vedblivende sendes smertesignaler til hjernen.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

MINE KOMMENTARER:
Det virker logisk, at de kognitive evner og evner til problemløsning forringes ved smerter. Det behøver man ikke hjerneskanninger for at fastslå. Smerter kan ”fylde det hele”, så det kan være svært at se forbi dem; men det kan man selvfølgelig lære at styre gennem mindfulness eller andet. Eller kan man? Hvad med de smerter, der vitterligt er så stærke, at den smerteramte ikke kan ”se igennem eller forbi” smerten? Skyldes det, at de ikke er i stand til at lære mindfulness ordentligt? Eller skyldes det, at smerten vedligeholdes. Fx hos whiplashramte, hvor skaderne ikke kan ses med gængse undersøgelsesmetoder, hvilket betyder, at der stadig kan være mange skader, som kan vedligeholde smerten uden, at det kan ses.

Kan det også skyldes, at de smerteplagede ikke smertestilles tilstrækkeligt? Der er jo en grund til, at det kaldes for en menneskerettighed at være smertestillet i en grad, så man kan have et liv. Men i dag skal smerteplagede mennesker helst kunne lære at leve med smerten uden nogen form for smertestillende, men vha. af alt muligt andet. Det er fint, hvis det virker; men det er et meget stort problem, hvis det ikke virker.

Det er også i præsentationen af forskningen vedr. fysisk træning tale om NOGLE typer af træningsprogrammer har effekt på NOGLE patienter. Er det tilfældigt? Noget tyder på det. Der er også mange whiplashskadede, der har glæde af specielle former for træning; men der er ikke to, der har glæde af det samme. Det er meget individuelt. Så måske har de ramt plet hos NOGLE, og så bliver det pludselig udbredt til, at alle skal have fysisk træning. 


........................................................................................ 

 

30.7 2018 - EFFEKT AF KOGNITIV TERAPI MOD SMERTER

2. Dette er nummer to i en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.

Forskere mener, der er gode resultater med den psykologiske behandlingsmetode kognitiv terapi til smertepatienter. Således kan de få hjælp til at ændre deres tankemønstre, styre tankerne væk fra smerterne og undgå katastrofetænkning.
Hjerneskanninger med fMRI viser, at kognitiv terapi i nogle tilfælde kan normalisere de områder i hjernen, der er forstyrret.

Også forsøg med elektriske eller magnetiske impulser, der stimulerer smertepatienters hjerne er sat i gang. Teknikken kaldes Transcranial Direct Current (tDCS). Den virker ved, at man sender strøm ind i hjernen via elektroder i en hjelm og forstsærker de naturlige neurale processer. Strømmen justerer aktivitetsniveauet i hjernen en smule. Det bevirker, at hjerne responderer bedre på fx fysisk træning og mindfulness.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

MINE KOMMENTARER:
Så tales der igen om gode resultater med kognitiv terapi, som kan ændre smertepatienters tankemønstre og i NOGLE TILFÆLDE normalisere de forstyrrede områder i hjernen. Det skulle kunne ses på fMRI-skanning. Vi ved jo godt, at fMRI-skanninger kun viser de 10 % af hjernen, der er aktiv og ikke de 90 %, der ikke er. Vi ved også, at de kan vise aktivitet i både en død fisk og et æble, så det har jeg ikke meget tiltro til. Det er dog også kun i NOGLE tilfælde, at det hjælper. Måske har de været heldige, at ramme det resultat, de ønskede hos de NOGLE tilfælde?

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at mange kan have glæde af kognitiv terapi i forhold til smerter, fordi de kan lære at leve bedre med deres smerter; men det er jo ikke det samme som, at de bliver raske.

Det næste er, at vi skal have elektriske eller magnetiske impuler sendt ind i hjernen. Fordi det har EN SMULE virkning! Strømmen kan justere hjernes aktivitetsniveau en smule. Hvem ønsker at få strøm i hjernen? Det minder mest af alt om elektrochokbehandlinger, som kan ødelægge hjerner på sigt. Hvorfor er der ingen, der stopper sådanne forsøg? Er en SMULE virkning nok til, at man tør løbe risikoen for at påføre patienterne skader på sigt? Hvorfor skal man pille i folks hjerner? Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det. Smerter behandles i dag også hovedsageligt med psykofarmaka, som også ændrer på hjernens funktion. Det er skræmmende.

............................................................................... 


29.7 2018 - TRYGFONDEN: GLOBAL EPIDEMI AF SMERTER SKAL BEKÆMPES UDEN MEDICIN

1. Dette er den første af en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.


Trygfonden har bestilt stor spalteplads på Videnskab.dk under overskriften ”Global epidemi af kronisk smerte skal bekæmpes uden medicin”. I stedet undersøges virkningen af kognitiv terapi, mindfulness og elektrisk hjernestimulation, når det gælder fx migræne, piskesmæld, gigt og fibromyalgi.
Hver femte dansker har kroniske smerter.

De kalder det for en global epidemi og mener, at den øges i takt med, at befolkningens stressniveau stiger. Det siger smerteforsker Shellie A. Boudreau, smerteforsker og lektor ved Aalborg Universitet.

”Fremover vil der komme ændringer i den måde, man håndterer det, forudser lektoren, som forsker i de grundlæggende mekanismer, som får os til at føle smerte”.
”Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer”.

168.000 danskere får morfin. Morfin kan lindre akutte smerter, men effekten er ikke så god, når smerterne er kroniske. Det kan give afhængighed. Derfor arbejdes på nye smertebehandlinger uden kemiske lægemidler.

I Baltimore, USA, arbejdes med meditation og psykologisk terapi, bla testes mindfulness mod migræne.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin
MINE KOMMENTARER:
Smerter er en epidemi på verdensplan forårsaget af et stigende stressniveau. Alene at skrive, at smerterne skal BEKÆMPES, lægger an til landing af, hvad Trygfonden mener om smerteramte patienter.

Det helt store og forkromede spørgsmål er dog, hvorfor Trygfonden går efter symptombehandling og ikke årsagsbehandling mht. smerter Mener de seriøst, at kroniske smerter skyldes stress, burde de i stedet for at satse på alternative behandlingsformer som mindfulness og meditation, kigge langt mere på samfundets opbygning og vilkårene på arbejdsmarkedet og skabe ændringer, der nedsætter stressniveauet. Det ville give mening. De skriver endda, at de vil løse samfundets problem! Hvis årsagen virkelig er stress, gør de det i stedet for samfundets problem til patientens problem. Det er uhyrligt.

Derfor er det næste spørgsmål, hvis interesser Trygfonden da ønsker at tjene med deres indstilling til kroniske smerter? Hvis de tjener den almene befolknings interesser ville de ikke gå efter symptombehandling og gøre samfundsproblemer til patienternes problem. Derfor må de tjene andres interesser, så som fx Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som udbyder masser af kurser i bla. mindfulness og ACT m.m. – altså terapiformer, der anvendes i relation til de ”funktionelle lidelser”. Trygfonden har jo støttet deres forskning med mange, mange millioner kroner, så det må være et godt bud! 
Til tider er det skræmmende, hvad de tror, de kan bilde folk ind.

...................................................................................

 

28.7 2018 - KOMMUNERNE HAR UDELUKKENDE FOKUS RETTET MOD AT FÅ FLERE I ARBEJDE
Det skrev Politikens E-avis forleden. Derfor overser de sociale problemer. Det eneste, der betyder noget, er, at få flere i arbejde, mener Jørgen Gundlach, tidligere medarbejder i Københavns Kommunes socialforvaltning. Er stoppet efter 28 års ansættelse.

”Det ypperste mål er i dag at få modtageren af offentlig forsøgelse til at føle moralsk skyld”.

Han har mødt mange forskellige mennesker i sit job og også oplevet successer.
Med med alle de forandringer, der har været de sidste 10 år, kalder han det i dag for kafkask.

Borgeren skal være i centrum. Og borgeren skal ansvarliggøres. Det lyder fint, men det dækker over ”bureaukrati og kassetænkning, der afsporer den sociale indsats”.

De ledige jages, sanktionenere og sagsbehandlingen er elendig og tilfældig.
Ansøgere til offentlige ydelser har ikke længere rettigheder. Alt er uigennemsigt, og ventetiden lang.

Arbejdsmarkedschef Helle Linnet har udtalt, at hun mener, man skal holde fokus på beskæftigelse i samtaler med borgeren og ikke på deres problemer med misbrug, psykiatriske lideler eller andet.
Han kalder den funktion, han sluttede af med at have for formynder og kontrolperson fremfor omsorgsperson.
Kun de veldiciplinerede borgere kommer videre. Resten er dobbeltudstøte – fra både arbejdsmarkedet og socialforvaltningen.

Han har nu selv givet fortabt efter i årevis at have forsøgt at ændre rammerne. Til gengæld er han dybt bekymret for fremtiden.
”Mit afsluttende spørgsmål vil være, hvad er egentlig meningen med det fremtidige velfærdssamfund/socialforvalting? Det er et spørgsmål, der var højaktuelt i perioden 1960-80, men som fuldstændig er forsvundet fra den aktuelle debat. Dagens debat drejer sig kun om økonomiske ressourcer, men meningen med det hele er meget sjældent til debat”.

 

Kilde: Politiekens E-avis den 21.7 2018.
MINE KOMMENTARER:
Denne socialrådgiver slår det fast, jeg har sagt rigtig mange gange: Politikerne tænker kun i kroner og ører. Det er og bliver dybt trist, at mennesker, der arbejder med at hjælpe andre mennesker, kan tænke så dømmende, som de nødvendigvis er nødt til at gøre, som systemet er skruet sammen i dag. Hvordan kan en arbejdsmarkedschef sige, at sagsbehandlerne ikke skal kigge på mennesket bag og de lidelser og symptomer, mennesket har, men kun på, hvad de kan lave. Hvor er tanken og det hele menneske forsvundet hen. I kommunerne er mennesket reduceret til en arbejdshest og ikke en person af kød og blod.

Det er dybt trist. Det ændres ikke, før de selv havner i en situation, hvor de ikke har brød på bordet og er syge. En er dog slet ikke nok. Der skal en stor flok til. Alternativt skal der snart igangsættes en ublodig revolution, der som ”et vink med en vognstang” skal vise politikerne, at nok er nok. Vi har fået nok af deres amoralske og umenneskelige tilgang til medmennesker i dette land.

...............................................................................

 

25.7 2018 - SMERTER KAN SES VED HJÆLP AF PET-KAMERA

I en artikel fra 2015 har svenskere i flere studier fundet ud af - ved hjælp af ny teknik – at påvise forandringer i de områder af kroppen, hvor patienter med kroniske smerter har ondt.

Det er forskere fra Uppasala Universitet og Smärcenter samt Pet-centrum under Akademiske Sjukhuset, der har fundet frem til det.

Med de nye teknikker er kronisk smerte ikke længere en usynlig sygdom. Ikke mindt for patienterne, som ofte mødes med mistro, er det meget vigtigt, siger professor i klinisk smerteforskning Torsten Gorhd.
Han har lavet undersøgelser på både raske, whiplashskadede og patienter med tennisalbue og fodledssmerte.

Forsøgspersonerne fik i studierne et stof, som binder sig til væv eller nerver, hvor der er langvarig inflammation. Pet-kameraet registrerede siden, hvad der skete med det indsprøjtede stof. Det samlede sig hos de patienter, der havde ondt, præcist, hvor de sagde, at smerten sad. Hos de raske forsøgspersoner var der intet sted i kroppen, at det samlede sig.

Blodprøver og undersøgelser med røntgen eller MR-skanning viser intet hos kroniske smertepatienter; men vha. et pet-kamera, kan man påvise forandringer i de smertende områder.
Det kan bruges både til at stille diagnose og følge effekten af forskellige behandlinger.

Det, der kan ses, er ikke selve smerten men de processer, der fremkalder smerten.

Kilde: http://www.unt.se/nyheter/uppsala/pet-kamera-gor-smartan-synlig-3597816.aspx

MINE KOMMENTARER:
Selv om forskningen er fra 2015, og selv om jeg tidligere har skrevet om det, gentages det her, fordi det er rigtig vigtig forskning. Det er dog desværre ikke noget, vi har hørt mere til, så det er stadig ikke en metode, der anvendes til generelt at objektivisere smerter, altså vise at der er procsser i kroppen, der forårsager smerterne. Desværre.

Der er meget, der tyder på, at man måske ikke er så interesserede i det. Det betyder jo ingenting i praksis for lægerne. De kan alligevel ikke hjælpe patienterne til et bedre liv. Det kunne desværre være sådan, de tænker? Jeg håber det ikke; for for patienten ville det betyde alt at få bekræftet, at det er sygelige processer, der fremkalder deres smerter. Måske især whiplashskadede med kroniske smerter, som i dag psykiatriseres, fordi smerten ikke kan behandles! Eller bevises! Hos de whiplashskadede så man i forskningen, at stoffet samledes i nakken, som jo således må være inflammeret.

Psykiatriseringen har desværre tydeligvis vundet i Danmark p.t. Det er billigt, og stort set alle patienter kan behandles hos egen læge.

1,2 mio. danskere har kroniske smerter i større eller mindre udstrækning. Derfor er det forargeligt, at der ikke gøres alt, hvad der står i fagkundskabens magt for at forhindre, at de mange mennesker bliver så invaliderede af smerter, at de ikke længere kan arbejde. Der må være mia. af kroner at hente i den forbindelse, hvis man endelig skal tale om kroner og ører. 


............................................................................

 

24.7 2018 - ME-RAMTE RASER OVER SUNDHEDSSTYRELSEN

”Hvordan pokker kan Sundhedsstyrelsen stå inde for at behandle kronisk træthedssyndrom med motion”? spørger de i Politiken og mener, at Sundhedsstyrelsen skader patienterne med antagelsen om ”funktionelle lidelser”.

Læsere har fået mulighed for at stille spørgsmål til Sundhedsstyrelsen gennem Politiken.

Astrid Nørgaard, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen svarer derfor på spørgsmål om ME (tidligere kronisk træthedssyndrom), som ca. 15.000 lider af.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, har i 2011 sagt, at Danmark følger WHO´s diagnoseklassifikationssystem. Spørgsmålet er, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke længere følger WHO, når det gælder sygdommen hedder ME.
Astrid Nørgaard svarer, at der er undtagelser, som er relevante i dansk sammenhæng. Lige nu forsøger de at finde en ikke-stigmatierende betegnelse i stedet til gavn for patienterne.

Fremover vil læger kunne anvende ”funktionel lidelse” i stedet for ME. Det afhænger af lægens vurdering af, hvilken diagnose, der bedst beskriver patientens tilstand.

De mener, at funktionelle lidelser skal behandles ud fra en bio-psyko-social tilgang med fokus på alle tre aspekter. ”Derfor er vi ved at undersøge muligheden for at indføre en neutral kode for funktionelle lidelser”, siger hun.

I USA frarådes gradueret træning som behandling, fordi det kan skade patienter med ME.
Hvordan kan Danmark da anbefale det?
Svaret er: ”Der er stor forskel på gradueret træning målrettet mennesker med kroniske træthedssyndrom og Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet”.
De siger, at de ikke anbefaler mennesker med kronisk træthedssyndrom generel træning, men tilpasset træning.

En spørger refererer til PACE-studiet, som ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefaling af motion til ME; men forskerne ændrede undervejs kriterierne i studierne, fordi nogle fik det værre af træningen. Ingen med svær ME deltog. Alligevel følger Sundhedsstyrelsen stadig PACE-studiet.
Sundhedsstyrelsen siger, at de har gennemgået det evidensbaserede grundlag for trænig, men at der også findes andre videnskabelige undersøgelser, som viser, at træning har en gunstig effekt. Træning kan forebygge yderligere nedsat fysisk formåen og tilpasses den enkelte sammen med andre behandlingsmuligheder.

Der er masser af behandlinger mod ME, som hjælper, hvilket de psykiatriske behandlingsformer ikke gør.
Sundhedsstyrelsen svarer, at målet med behandling til tider er at fjerne årsagen, men andre gange at afhjælpe symptomer ud fra en afvejning af fordele og ulemper. Ingen behandling kan helbrede ME.

Sundhedsstyrelsen erkender, at de ved for lidt om ”funktionelle lidelsser”. Derfor følger de, hvad der foregår internationalt. Og derfor forskes mere i specialiserede behandlingstilbud, som regionerne nu er anbefalet at oprette.

I Norge tilbydes patienter med ME undersøgelse og behandling. I Danmark har arbejdsgruppen vurdereret, at en tværfaglig tilgang er bedst. Hvis der kommer ny viden, kan det ændres.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6608387/%C2%BBHvordan-pokker-kan-Sundhedsstyrelsen-s%C3%A5-st%C3%A5-inde-for-at-behandle-kronisk-tr%C3%A6thedssyndrom-med-motion%C2%AB


MINE KOMMENTARER:
Diagnosen ”funktionel lidelse” (FL) kan nu gives fra start af et sygdomsforløb, hvis den enkelte læge vurderer, at lidelsen er FL. Det er med god grund, at vi kan blive dybt bekymrede for patienternes fremtidige sikkerhed i Danmark, hvis alle læger vælger at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

At finde en ny betegnele for lidelsen, kommer ikke til at ændre på stigmatiseringen eller patienternes modstand mod at få en anden diagnose end de i WHO godkendte diagnoser. Jeg håber, Danmark sættes under tilsyn for deres ”opfindsomme” brug af dignoser; for deres argumentation for at bruge FL, som ikke er anerkendt i WHO er en tynd kop the. At Danmark bruger undtagelser, når diagnoserne ikke passer ind i det danske system er ikke et argument. Det virker mere som ren manipulation.

At Sundhedsstyrelsen stadig anbefaler træning til ME-ramte trods flere studier, der viser, at det er direkte skadeligt, vidner også om, at der mangler grundlæggende forståelse.

Der er dog to positive ting i artiklen.
Den ene er, at Sundhedsstyrelsen erkender, at deres viden er for ringe. Det kan dog næppe være overraskende, da arbejdgruppen udelukkende bestod af fagpersoner, der arbejder med FL til daglig. Det er klart, at de mangler viden og erfaring, når det drejer sig om det somatiske område, som de jo netop undgår at tage stilling til. Det eneste, arbejdsgruppen har gjort for at søge viden, er formentlig at spørge ”de rigtige” mennesker, hvad de mener. ”De rigtige” er i denne sammenhæng de læger, der mener nøjagtig, som de selv gør. Heldigvis findes der stadig rigtig mange andre læger, der mener noget andet. Og heldigvis er det kun anbefalinger, de har lavet og ikke noget læger SKAL følge.

Den anden positive ting i artiklen er, at de erkender, at det ikke er årsags- men symptombehandling, de nu tilbyder. Det har de godt nok været længe om at indrømme; men måske er det ikke med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers gode vilje. De har jo gjort alt for at vildlede befolkningen ved stædigt at fastholde, at de kan helbrede 25 % og skabe bedring hos yderligere 50 %. Det har og bliver aldrig rigtigt, og det ser nu ud til, at Sundhedsstyrelsen har erkendt, at de mange kritike røster omkring netop dét forskningsresultat, er korrekt! Det virker endda som lidt af en sejr for de mange, der har forsøgt at bekæmpe konceptet i årevis. 
 

.............................................................................


23.7 2018 - CARL HOLST ØNSKER SÅKALDT FORVALTNINGSDOMSTOL


Carl Holst (V) ønsker, at forbedre socialt udsattes retssikkerhed gennem en såkalt forvaltningsdomstol, fordi socialt udsatte borgerer ofte taber i offentlige sager, fx sager vedr. tildeling af sociale ydelser. Han ønsker at styrke borgernes retssikkerhed indenfor social- og beskæftigelsesområdet.

Hans Andersen (V) bakker ham op. Han vil også ”lade en del af den dømmende magt kontrollere den udøvende magts forvaltning på området”.
Ankestyrelsen læner sig for meget op af kommunernes afgørelser. Sager, der afprøves ved domstolene behandles ikke ordentligt, fordi de læner sig for meget op af Ankestyrelsen. 

Advokat Mads Krøger Pramming arbejder med socialret og er begejstret for forslaget. Gode sager vindes ikke, fordi domstolene ikke vil blande sig på området, så magtens tredeling reelt er sat ud af kraft.

Kilde: https://www.avisen.dk/v-ny-domstol-skal-hjaelpe-udsatte-i-kamp-mod-systeme_501398.aspx?fb_action_ids=10216608031251995&fb_action_types=og.comments

 

MINE KOMMENTARER:
Det er svært at gennemskue, hvad forslaget fra Carl Holst betyder; men jeg er helt enig med ham i, at borgernes retssikkerhed bør styrkes. Om det er valgflæsk, og om hans forslag er den rigtige måde at gøre det på, skal jeg lade være usagt? Det glæder mig dog, at borgernes retssikkerhed nu diskuteres. Det ser du til, at kommunerne har fået alt for meget magt på området. Ankestyrelsen lægger sig tæt op af kommunernes afgørelser. Domstolene lægger sig tæt op af Ankestyrelsens afgørelser. Ergo må det være kommunerne, der har den største magte her, og det skal selvfølgelig ændres, da det også er dem, der skal tildele ydelserne.
 

.................................................................... 


22.7 2018 - ØNSKER VEDR. JUSTERING AF FØRTIDSPENSION

Adjunkt, ph.d. Finn Amby på Socialrådgiveruddannelsen VIA University College skriver i et debatindlæg i Jyllandsposten, at man kan være bekymret for, at de beslutninger, der træffes om ændringer i forhold til evaluering af de sociale reformer, er omfattende nok. Reformerne har forringet retssikkerheden for borgerne alvorligt.


Hans bekymringer beror på, at der er vigtige områder, som evalueringen ikke forholder sig til.
Der er fx brug for en skarpere definition af betingelserne for at opnå førtidspension, end der lægges op til.
Fleksjob har været brugt som en mellemstation.

”Det er en dramatisk udvikling, vi har været vidne til: Fra en situation, hvor en del af befolkningen på grund af tab af erhvervsevne kunne bevilges permanent forsørgelse og fritages for pligten til at arbejde, til en situation, hvor alle i princippet skal i beskæftigelse.

Det var ikke økonomiske argumenter, der fyldte mest forud for aftalen om førtidspension og fleksjob, men primært at sikre arbejdsmarkedstilknytning for så mange som muligt, især de unge. Alle skal i dag bidrage det, de kan.

I dag er helbredsproblemer ikke et selvstændigt kriterium for at få tilkendt førtidspension. Selvforsøgelse kan være helt ned til at arbejde nogle få timer ugentligt.
Der skete et skift fra manglende erhvervsevne til udvikling af arbejdsevne, før førtidspension kunne komme på tale.
”Derfor er det også afgørende, at arbejdsevne er et veldefineret begreb, som den enkelte borger kan forholde sig til og støtte ret på”.

Sådan er det bare ikke med den nye reform. ”Arbejdsevnebekendtgørelsen” er erstattet af ”Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan…”. I praksis betyder det, at der ikke længere er en definition af arbejdevne, som tidigere var defineret som:
” Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse, jf. § 16 og § 20, stk. 2 i lov om social pension.«
I dag er begrebet flydende.

Der findes i dag et stort rum for kommunale skøn. Derfor kan det ikke undre, at praksis er så forskelligartet fra kommune til kommune.
Sluttelig appelerer han til, at der laves:
- en definition af arbejdsevnebegrebet, som borgerne kan forstå og støtte ret på
- klarhed over udviklingsperspektivet og varigheden heraf, så udvikling ikke bliver til afvikling
- klarhed over mindstetimer i et fleksjob, når yderligere progression er opgivet, så mennesker på kanten af arbejdsmarkedet undgår uvished om deres fremtid.

Kilde:
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10675780/oensker-til-justeringer-af-reglerne-for-foertidspension/

MINE KOMMENTARER:
Der er efterhånden en del socialrådgivere, der har været på banen i forhold til de ændringer, der skal ske efter evaluering af reformerne fra 2012-2013. Det er dejligt at opleve, at de taler borgernes sag, for det er vigtige aspekter, han medtager.

Med hans indlæg bliver det meget tydeligt, hvorfor kommunerne agerer så forskelligt, som de gør – at nogle kommuner fx uddeler førtidspensioner meget oftere end andre. Det skyldes den simple grund, at det afhænger af den enkelte kommunes skøn. Det er alene skøn, der lægges til grund, fordi der bl.a. mangler en konkret definition af, hvad arbejdsevne er.  Skøn har altid været noget fluffy, og det ser man konsekvensen af her.

Det er et stort problem for mange, at helbredsproblemer kun er ét  af flere kriterier for at kunne få tildelt førtidspension. Derfor har vi også set de mange rædselseksempler på folk, der er nødt til at ligge ned og arbejde, har en hjælper med, der skal klare hovedparten af arbejdsfunktionen, har svære sygdomme som skoliose, der forpester deres liv med svære smerter og problemer med at holde sig oprejst etc.

Argumentet med, at alle har godt af at have tilknytning til arbejdsmarkedet, synes som et godt mål, men er endt med at blive et rædselsscenarie for mange, som alligevel ikke får en givende arbejdrelation med ½-to timers arbejde om ugen. Derfor kommer det også til at virke som formynderi af værste skuffe. Desuden virker det som en forråelse i samfundet, når kommunerne ikke anerkende, at nogle mennesker lider så meget, at ville være langt bedre tjente med at kunne blive hjemme fremfor at bruge de kræfter, de ikke har på at slæbe sig på arbejde ½-2 t/uge..

Hvis der fremover skal skabes en større ensartethed, må kommunernes skøn sættes i bero og erstattes af konkrete handlingsmodeller. Det andet skaber utryghed, uvished og ikke mindst ulighed. Derfor virker hans forslag meget relevante. 


.........................................................................

 

21.7 2018 - FJERNELSE AF BDS – BODILY DISTRESS SYNDROME – FRA JOURNALEN

Hvis du er en af dem, der har været så uheldig at få skrevet BDS i din journal og føler det som et voldsomt overgreb, kan du klage over det, skriver læge Stig Gerdes på facebook.


Han foreslår, at man sender en anmodning om at få fjernet BDS-forskningsdiagnosen, fordi diagnosen er en forskningsdiagnose, og desuden virker som et overgreb.
”Sådan kan vi simpelthen ikke være bekendt at behandle patienterne i det danske sundhedsvæsen”.

Nogle patienter føres bag lyset, fordi læger forsikrer dem om, at de ikke får et psykisk stempel på sig, og fordi lægen taler om fysisk og ikke psykisk sygdom.
Videre udredning er ikke nødvendig; men det bliver patienterne jo ikke raske af.

Mange patienter mener, at de fejldiagnosticeres med BDS, og de ønsker diagnosen fjernet fra deres journal. De vil meget hellere være raske og bidrage til samfundet.
Kilde: Facebook.

MINE KOMMENTARER:
Har du fået "funktionel lidelse"/Bodily Distress Syndrome (BDS) og eller helbredsangst skrevet ind i din journal hos egen læge eller hos en specialist, kan du forsøge følgende for at få diagnosen fjernet igen (inspiretet stærkt af Bente Stenfalsk skrivelse om samme): 

Forebyggelse: 

Hvis du fornemmer, at lægen går efter en funktionel lidelse-diagnose, så sig med stor fasthed, at du under ingen omstændigheder vil acceptere eller høre tale om en sådan diagnose. Bliv professionelt vred og lyd meget sikker. 
Bed om evidens for diagnosen.. det kan lægen ikke give dig. 

Hvis skaden er sket, og du finder diagnosen i sin journal: 

Du kan bede om at få diagnosen fjernet fra din journal, fordi:
1. du i al fremtid vil du blive betragtet som psykisk og ikke som fysisk syg - selv om lægerne fortæller dig noget andet. BDS er rubriceret under psykiatrien og ophavsmanden er psykiater, som selv har udtalt, at hovedparten kan få diagnosen somatoform lidelse (psykiatrisk diagnose). Desuden viser praksis, at det er sådan, det forholder sig

2. BDS så godt som altid er en fejldiagnosticering, hvis du i forvejen har fx whiplash eller andre fysiske diagnoser. En fejldiagnosticering fører til, at du risikerer ikke at blive ordentligt undersøgt. Med en BDS diagnose er antagelsen, at kun nogle få undersøgelser er nødvendige, og de inbefatter stort set udelukkende blodprøver (ingen billeddannende undersøgelser). Begrundelsen for dette er, at yderligere undersøgelser kan forværre sygdommen.

3. BDS fører til risiko for fejlbehandling - psykiatrisk behandling som kognitiv terapi, mindfulness terapi og psykofarmaka, som ikke gør folk raske, men som dog kan hjælpe nogle til at få det bedre; men det behøver man ikke den diagnose for!

4. i det sociale system kan BDS føre til, at der fortsat vil være behandlingsmuligheder – psykiatriske behandlingsmuligheder – som skal afprøves, før din arbejdsevne endeligt kan evalueres, og det kan tage år. 

5. erstatningsmæssigt er det stort set umuligt at få erstatning efter fx whiplash. Kun 5 % af folk med en psykiatrisk diagnose får erstatning. Derfor er forsikringsselskaberne vældigt interesserede i, at folk med fx whiplash får en sådan diagnose.

Hvis du ønsker at få BDS-diagnosen fjernet fra din journal, kan du:  

1. Tal hurtigst muligt med lægen om den og bed om at få den slettet. 
Kan du ikke få lægen i tale, indgiver du en skriftlig anmodning om at få diagnosen fjernet fra din jouranl. En sådan anmodning er lægen forpligtet til at lægge ind i din journal. Husk, at det kun er den læge, der har stillet diagnosen, der kan har lov at fjerne den igen.

2. Begrund det med, at det er en ikke anerkendt diagnose, men en forskningsdiagnose, og at du i forvejen har en diagnose, der er godkendt i WHO (fx har whiplash kode S13.4 i WHO´s diagnoseklassifikationssystem)

3. Begrund evt yderligere hvorfor du ønsker diagnosen fjernet – faglige begrundelser som forskning i din sygdom, undersøgelser etc. samt evt. stigmatisering, overgreb etc.

4. Evt. bede lægen om evidens for, at vedkommende mener, du har BDS og ikke fx whiplash (det kan de ikke give dig)

5. Bede om, at din anmodning lægges ind i journalen

6. Bede om at få tilsendt kopi af din journal, når din anmodning om at få diagnosen fjernet og din anmodning lagt ind i journalen er imødekommet

Jo flere der klager over denne diagnose, jo mere kan lægerne se, at det er en diagnose, patienterne ikke ønsker af få! Det er et vigtigt signal at sende.


Hvis lægen ikke vil fjerne diagnosen:

1. Sig, at du vil klage over det, hvis det er det, du vil. 

2. Sig evt også, at du kender en journalist, som gerne vil skrive om det, gerne i en lokal-avis, og sig evt også, at du også vil klage over det til fx Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsministeren, Sundhedsudvalget, lokale politikere eller folketingspolitikere (nævn gerne navn) eller Ombudsmanden
Læger kan ikke lide at komme i søgelyset. 

Hvis lægen ikke vil slette: 

1. Få en second opinion hos en dygtig psykiater / speciallæge, en som overruler lægen. Den skal ligge i journalen efterfølgende. Bed om aktindsigt for at sikre dig, at den ligger der. Dette gælder også ved kommunen. 

2. Få diagnosen blokkeret i din e-journal, så alle og enhver ikke kan gå ind og se den. 

3. Hos egen læge har du ret til at få lagt sit eget syn på sagen ind i din journal. 

4. Er det egen læge, der har givet dig diagnosen, kan du skifte læge og bede den nye læge om, om du må starte på en frisk, og bed ham / hende om at undlade at hente din journal. 

DETTE OPLSLAG LÆGGES FAST IND SOM ET UNDERAFSNIT UNDER HOVEDAFSNITTET FUNKTIONEL LIDELSE.

....................................................................................

 

18.7 2018 -  FACEBOOKGRUPPER PROMOVERER LAVDOSIS NALTREXON, MEN VIRKER DET?
Da lavdosis naltrexon - LDN - ofte omtales som løsningen på alle smertepatienters problemer på facebook, har jeg undersøgt, om der er evidens herfor. 


1. Evidens i forhold til bestemte sygdomme og smerter
I en norsk undersøgelse af dokumenteret effekt af brugen af naltrexon i lave doser, opsummeredes data via en systematisk gennemgang af adskillige randomiserede kontrollerede og potentielt kontrollerede undersøgelser. Målet var at undersøge virkningen af virkning og bivirkninger af lave doser naltrexon på hhv. sygdom og på funktionsniveau.
Med i gennemgangen var undersøgelser foretaget på mennesker med Crohns sygdom, multipel sklerose, fibromyalgi, kræft, HIV, kroniske smerter og afhængighed af morfin.
Alle undersøgelserne var enten små, af kort varighed eller havde metodologiske begrænsninger. Derfor var dokumentationen af meget lav kvalitet, hvilket betyder, at det ikke er muligt at konkludere, om brug af naltrexon i lave doser er effektiv eller sikker”.
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28510411

MINE KOMMENTARER:
Undersøgelsen er offentliggjort i 2015. Da gruppen har lavet en gennemgribende databaseundersøgelse, kan man formode, at alle undersøgelser forud for undersøgelsen er medtaget og vurderet. Dermed kan jeg i hvert fald konstatere, at i 2015 var der IKKE evidens for hverken effekten eller bivirkninger af brugen af lav dosis Naltrexon.

 

2. Evidens i forhold til kroniske inflammatoriske sygdomme
I 2018 har amerikanske forskere igen undersøgt virkningen af lav dosis naltrexon. Denne gang på patienter med kroniske, inflammatoriske sygdomme som smerter, multipel sklerose, Crohns sygdom, fibromyalgi og andre sygdomme på baggrund af en hypotese om, at lave doser af naltrexon har en analgetisk og antiinflammatorisk virkning.
Formålet med undersøgelsen var at bevise, at naltrexons lave dosis er sikker, tolerabel og effektiv til brug ved kroniske smerter og antiinflammatoriske tilstande. I øjeblikket understøttes sikkerheden ved brug af lavdosis naltrexon til multipel sklerose, fibromyalgi og Chrons sygdom. Effekten blev målt ved selvvurderet livskvalitet og smerte. Studierne viser, at midlet har subjektive (personens egne vurderinger) fordele i forhold til placebo, men der er begrænset bevis for objektiv (målelig/beviselig) effekt. Der er brug for yderligere kontrollerede forsøg med kontrolpersoner for at kunne bestemme effekten af lavdosis naltrexon pga. utilstrækkelige beviser, som støtter anvendelsen til disse sygdomme.
Gennemgangen giver de praktiserende læger evidens for omfanget af beviser vedr. naltrexon, så de kan være opmærksomme på situationer, hvor det måske ikke er den mest passende behandling.  
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29377216

MINE KOMMENTARER:
Også denne gennemgang af forskning i databaser viser, at der ikke er evidens for brugen af lavdosis naltrexon ved inflammatoriske sygdomme, og at der stadig mangler forskning.
Som jeg forstår er konklusionen, at de praktiserende læger via undersøgelsen har fået evidens for, at der er ikke er beviser for, at lavdosis naltrexon virker, og derfor måske ikke er den mest passende behandling. Det er svært at vide, hvad de lægger deri; men det der unægtelig ud til, at der ikke er effekt af præparatet. 

......................................................................................


17.7 2018 - STOR FORSKELSBEHANDLING I SUNDHEDSSEKTOREN

Når danskere bliver alvorligt syge, har deres uddannelsesniveau og inkomst betydning for, hvordan de behandles. Det fremgår af en stor rundspørge på sygehuse og plejecentre.


77 % af de over 5.000 adspurgte sygeplejersker, læger og Sosu-assistenter mener, at en jurist vil få en bedre behandling end en rengøringsassistent. Danske Sygeplejeråd, Lægeforeningen og FOA står bag undersøgelsen.

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, kalder det for dybt bekymrende, fordi det vidner om social ulighed. Den udfordring skal løses, mener han.
Langt over halvdelen mener, at de ikke har tid til at skræddersy behandlingen til den enkeltes behov.

Lektor i sundhedssociologi Pernille Tanggaard mener, at nogle patienter ikke har viden nok til, at de kan udfordre lægen eller sygeplejersken, hvis de tror, der er noget galt med behandlingen.
De højere uddannede kan kræve noget. Hun mener, at også patienternes sociale baggrund har betydning for, hvordan de behandles. Patienter, der kan forstå og svare på lægens latinske gloser får anerkendelse, hvilket også skaber en forskel.
Lægeforeningen erkender problemet. De ved godt, at nogle patienter har lettere ved at råd op end andre.

Over hver tredje mener IT-systemer og de voksende dokumentationskrav gør behandlingen dårligere.

Formanden for FOA, Karen Stæhr mener, at ”det er altafgørende, at de ansatte får mulighed for at pleje og behandle borgerne forskelligt”. Det kræver mere tid og bedre uddannelse

Pernille Tanggard mener det samme og tilføjer, at det er meget dyrere at lade være, fordi det i sidste ende handler om borgerne sundhed.

Kilde: https://www.avisen.dk/sundhedsfolk-juristen-faar-bedre-behandling-end-reng_502669.aspx

MINE KOMMENTARER:
Det har altid været sådan i sundhedsvæsenet, at de bedst uddannede får den bedste behandling, fordi de er bedst til at formulere sig i forhold til både deres vurdering af egen tilstand og i fremsættelse af behov og krav. Sådan er det vel overalt i samfundet? Igen kan vel sige sig helt fri for det? Lige taler bedst med lige.

Det skaber helt klart en ulighed i sundhedssektoren. En ulighed, som ikke burde eksistere; men som det også fremgår af artiklen, kræver det tid, hvis personalet skal sætte sig ordentligt ind i den enkeltes egne vurderinger og krav.

Det handler mest af alt om interesse for sine medmennesker. Har man en sund og naturlig nysgerrighed i forhold til sine medmennesker, kommer man rigtig langt; men man kommer ikke nødvendigvis langt med latinske gloser overfor arbejdsmand Jensen.

Det er derfor ikke kun uddannelsesniveau, der er interessant i denne sammenhæng.  Ud over den ægte interesse og nysgerrighed er det også den diagnose, folk har. Der er diagnoser, der er langt mere interessant end andre. Måske mest, når det gælder læger; men når læger er mere interesserede i nogle patienter end i andre, kan det måske heller ikke helt undgå at smitte af på andre faggrupper? Specielt hvis krybben er tom og tiden knap.

Med en såkaldt ”funktionel lidelse” skal man ikke forvente hverken at blive taget alvorligt eller at få en ordentlig behandling. Mange har oplevet den nedværdigende måde, fagpersoner kan ytre sig på, hvis det passer dem. Det værste er afmagten; for patienten er nederst i hierakiet og har ikke nødvendigvis selv noget at skulle have sagt. Hvis man er syg og afhænig af andre, kan det være meget svært at sige fra overfor en behandling, man måske i alle andre situationer aldrig ville finde sig i. Jeg har selv oplevet det tidligt i forløbet efter whiplash. Jeg tog bare imod, fordi jeg ikke kunne andet i situationen. Jeg var afhængig af, at jeg fx fik en ordentligt beskrevet speciallægeerklæring. Efter dårlig behandling valgte jeg at klage, men fik aldrig noget ud af det. Lægen fik altid medhold, også selv om der skete mange og alvorlige fejl. Jeg var på en eller anden måde afskrevet. Det er formentlig sådan, de fleste med ”funktionelle lidelser” oplever det i sundhedsvæsenet, hvis de ikke selv er enige i diagnosen?! 

.............................................................................


16.7 2018 - HJERTESUK

Desværre har facebooksider vedr. whiplash udviklet sig til et sted, hvor en gruppe har sat sig for at promovere bestemte behandlinger, som gentages igen og igen uden, at der skenes til, hvad den enkelte har af problemstillinger.
Det er efrter min mening en trist udvikling, som jeg ikke forstår. Fordi jeg mener, vi er der for at hjælpe hinanden med de mange problemstillinger, vi hver især har. Vi arbejder vel alle for den samme, nemlig at whiplashskadede skal have bedre behandling og bedre vilkår. 


Efter min mening bør der være en ydmyghed overfor, at vi alle er forskellige og har forskellige skader. Der bør også være en ydmyghed overfor, at nogle behandlinger hjælper nogle, mens det desværre kan skade andre.

Vedblivende at anbefale manipulationsbehandlinger og chokbølgebehandlinger hos en bestemt kiropraktor virker som en massiv reklamekampagne, fordi én behandling endnu ikke er virksom hos alle og måske aldrig bliver det.

Jeg har i tiden løb fået henvendelser fra en del, der har spurgt, om jeg synes, de skal bestille tid hos kiropraktoren. I lang tid sagde jeg ja, fordi jeg ikke vidste bedre. Det har jeg det meget dårligt med i dag. Det er nemlig ikke alle, behandlingerne virker på. På nogle har de ingen effekt. Det er hvad det er. De har brugt mange penge; men deres helbred har ikke taget skade. Desværre er der også dem, der har fået det værre efter behandlingerne. Det gør mig til gengæld meget ondt.


Derfor er jeg blevet meget tilbageholdende med mine anbefalinger. Folk skal i stedet - efter min mening - have oplysning, så de selv bliver i stand til at vælge, hvad de tror, at godt for dem. Oplysninger om både fordele og ulemper. 

Jeg er desuden blevet i tvivl, om både antallet af manipulationsbehandlinger og chokbølgebehandlinger, som kiropraktoren anvender, er for intensiv.

Der findes ingen evidens for, at manipulation virker ved whiplash. Jeg har undersøgt forskningslitteratur som siger, at manipulation kan være bedre end ingen behandling hos nogle, men at det også kan skade andre. Hvem hjælper det? Hvem skader det? Det vides endnu ikke. Derfor er det desværre klart, at nogle får forøgede skader! 
Mht. chokbølgebehandling er der ingen evidens for virkningen på whiplash.

Vælges kiropraktoren (og andre eksperimentelle behandlere), spiller man jeopardy med sit helbred. Det har jeg også selv gjort, da jeg i sin tid valgte at blive opereret i Tyskland. Det gav mig livet tilbage; men jeg kunne aldrig drømme om at anbefale andre at blive opereret. Det har nemlig også nogle sideeffekter, som først viser sig efter lang tid. Sådan er det med behandlinger, der ikke er evidensbaserede. De kan desværre på sigt vise sig at have bivirkninger, som ingen kender til. I dette tilfælde kender man endda til bivirkninger af manipulationsbehandling på nogle whiplashskadede.

Når man er blevet behandlet og har erfaret, at noget virker på mig, at det jo langt fra ensbetydende med, at det virker på naboen. Jeg mener, at man kan være hinanden behjælpelig med at finde fordele og ulemper ved forskellige behandlinger, så den enkelte selv kan tage stilling; men på facebooksiderne er der ikke plads til ulemper. De betragtes som kritik. Hver gang der kommer en kritisk røst, hvor nogle forsøger enten at give flere oplysninger eller at fortælle, at de ikke er blevet hjulpet, måske snarere tvært imod, får det nedladende kommentarer med på vejen eller slettes af dem, der har lavet tråden.  

Jeg finder det dybt bekymrende, uetisk og ude af takt med god tone og ordentligt opførsel overfor hinanden. Jeg har derfor besluttet mig for ikke at færdes på facbooksiderne, før der skabes en ordentlig tone. Jeg ved, at jeg desværre ikke den eneste.

Jeg har lavet en skriftlig rundspørge blandt dem, der har i tidens løb har skrevet til mig om kiropraktorens behandlinger. Jeg har spurgt, hvordan de har det i dag, fordi jeg gerne ville vide noget om langtidseffeten/holdbarheden af behandlingerne. Der er heldigvis mange, der har det godt, og som stadig får behandlinger på klinikken. Det glæder mig inderligt. Det ser dog ud til, at de fleste vedvarende har brug for at få behandlinger?! Det er min lille "undersøgelse" dog alt for lille til at konkludere på. Desuden kan det ændre sig på sigt.
 

Jeg glædes på hver eneste persons vegne, når de får det bedre; men jeg har stadig været med til at henvise nogle af dem, det er gået dårligt, og det agter jeg at forsøge at råde bod på. Det bliver dog ikke på facebook; for derfra holder jeg pause.

Jeg beklager, at jeg ikke længere orker at tage kampen op. For egentlig er det en kamp, der er værd at kæmpe; men nok har længe været nok. 


...........................................................................

15.7 2018 - POLITIKEN SKRIVER, AT DER NU ER BEDRE HJÆLP PÅ VEJ TIL DE SÅKALDTE ”SKRALDESPANDSDIAGNOSER”

Ca. 100.000 mennesker med uforklarlige lidelser, som lægerne ikke forstår, skal have hurtigere og bedre hjælp iføge Sundhedsstyrelsen.

De 100.000 er svært invaliderede. Og de udgør et kæmpe problem, fordi ”funktionelle lidelser” er ”årsag til store sociale og personlige problemer, der både koster samfundet og den enkelte dyrt”.

Der er ingen undersøgelser, der hjælper til at forstå patientens gener.

Derfor siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Astrid Nørgaard, at patientnerne ikke længere skal være kastebolde, der risikerer overbehandling, stigmatisering og unødige undersøgelser og indgreb, der kun sjældent hjælper dem. Derfor skal alle fem regioner oprette særlige tværfaglige teams med forskellige somatiske læger, psykiaterer, psykologer, fysio-og ergoterapeuter til de sværest ramte. Kvaliteten øges, når eksperter placeres i samme rum.

Regionerne erkender, at der er brug for mere hjælp til disse patienter.

Opgaven kommer dog først og fremmest til at ligge i almen praksis, som skal rustes til opgaven af sygehuslæger.

Formanden for Colitis-Crohn Foreningen er dog skeptisk. Hun repræsenterer patienter med irretabel tyktarm, som ofte møder læger, der ikke tager dem alvorligt. Det er invaliderende.


Derfor vil styrelsen også, at de forskellige specialer opdaterer deres guidelines for funktionelle lidelser, som 10-20 % af befolkningen lider af ind imellem.

Også samarbejder mellem kommuner og praktiserende læger skal styrkes.
Da funktionel lidelse er præget af både fysiske, psykiske og sociale faktorer, skal løsningen være individuel og tværfaglig, siger Astrid Nørgaard.

 

”Vi ved, at individuel træning, kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling kan hjælpe på de fysiske symptomer”.
Hun ønsker den viden udbredt til både læger og befolkningen.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6589398/Bedre-hj%C3%A6lp-p%C3%A5-vej-til-folk-med-skraldespandslidelser-l%C3%A6gerne-ikke-forst%C3%A5r

 

MINE KOMMENTARER:
Tommeskruen strammes. Politiken har i lang tid viderebragt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers antagelser. De har fået utrolig stor taletid i modsætning til patientforeninger og de mennesker, dette koncept rammer. Kun en meget lille procentdel af patienterne ønsker at få stemplet ”funktionel lidelse”. Men nu skal det trækkes ned over hovedet på rigtig mange mennesker. Hvor mange af dem, der får mulighed for en tværfaglig vurdering og behandling, skal jeg ikke kunne sige; men da det kun drejer sig om de allermest syge, er det formentlig kun et fåtal i den sidste ende. Det er dyrt at sætte specialister sammen.

På sigt tror jeg virkelig på, at det er meget billigere at lave et tværfagligt center med forskellige specialister og faggrupper til disse patienter. Kommer de tidligt i behandling, kan det måske forebygge, at nogle bliver kroniske syge. I stedet for som i dag, hvor hovedparten ikke får behandligstilbud i sundhedssektoren.

I forhold til whiplash har Sverige gjort i de første tre måneder efter skaden, og de har haft gode resultater hermed. Men alligevel skal de danske patienter spises af med tværfaglige teams. Det betyder, at der ikke udvikles specialister på området. Det kunne ellers være målet, hvis den politiske vilje var til stede.

Det virker fuldstændig absurd, at politikerne på den ene side arbejder på, at få antallet af mennesker på overførselsindkomster bragt ned, mens de på den anden side ikke vil gøre noget, der ser hjælper dem i tilstrækkeligt grad. Derfor ser det ud til, at det stadig er patienternes eget problem, hvis de får en sygdom, lægerne ikke er i stand til at forklare.
Jeg har ikke længere ord for min forargelse.

 

.........................................................................................
 

12.7 2018 - FANØS BORGMESTER ER POLITIANMELDT

En socialrådgiver og jurist har skrevet et indlæg på facebook.
Hun skriver, at det ikke er tilladt politiet at trænge ind i folks hjem, selv om en mistænkt eller en sigtet råder over boligen.  Kun med en dommerkendelse, er det tilladt. Sker det alligevel, kan det indbringes for retten.
Fanø kommune gør det uden dommerkendelse.

Sagen handler om den 28-årige ME-ramte kvinde, der er stærkt syg, sengeliggende og bosiddende hos forældrene, som passer hende. En sagsbehandler trængte ind i familiens hjem og truede med at erklære kvinden for inhabil og flytte hende til at ukendt botilbud uden samtykke, hvis de ikke måtte komme ind. Kvinden havde forud bedt om at få en ny sagsbehandler.
Borgmester, chef og to medarbejdere er derfor blevet anmeldt for bl.a. magtmisbrug, krænkelse af privatlivets fred og indtrængen på privat grund, ligesom de også er anmeldt for at videregive ukomumenterede påstande uden samtykke.

Fanøs borgmester fra Alternativet, mener dog, at de gerne må trænge ind og videregive oplysninger etc., hvis det er formålstjenesteligt.
Kommunen beklager ikke. Borgmesteren giver sågar lægen skylden, fordi hun mener, at lægen skulle have inviteret kommunen med til et møde, som lægen skulle have med kvinden for at lære hende at kende.

Fanø Kommune fastholder, at kvinden trods fysisk sygdom har en psykisk funktionsnedsættelse, og at hun derfor vurderes ud fra psykiske bestemmelser i serviceloven. Bl.a. mht. inhabilitet.

Der er dog flere læger og speciallæger, der finder det så alarmerende, at de har fremsendt supplerende lægeerklæringer til kommunen pga. deres chikane mod kvinden.
Borgmesteren fastholder dog, at de blot ”belyser sagen i et helhedsorienteret perspektiv”.

Familien og deres støtter kæmper nu sammen med læger og speciallæger for, at Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand og politiet vil stoppe Fanø Kommune.

Forråelsen har nået egne rækker, slutter skribenten.

 

MINE KOMMENTARER:
Denne sag lugter slemt af ”funktionelle lidelser” og ligner en gentagelse af Karina- sagen. Karina blev tvangsfjernet, umyndiggjort, tvangsbehandlet og tvangsanbragt først på Hammel Neurocenter til genoptræning, selv om træning er stærkt kontraindiceret ved ME, og senere i psykiatrien.

Hermed er det slået fast, at patienter med såkaldte ”funktionelle lidelser” hører hjemme under de psykiske bestemmelser i serviceloven, hvilket betyder, at de kan erklæres inhabile. Det er forfærdelige perspektiver, hvis man mener, at man uden at blinke kan erklære ca. 300.000 danskere for inhabile, hvis de ikke følger kommunens eller Forskningsklinikkens spilleregler. De sættes helt uden for lov og ret, hvis andre må trænge ind på deres enemærker og erklære dem for inhabile, hvis ikke de makker ret alene fordi de findes psykisk syge, selv om andre læger mener, de er fysisk syge.
Man må håbe, at de læger, der stiller sig bag kvinden i denne sag, kan overbevise kommunen om, at de ikke skal lytte til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som denne gang klogt nok har valgt at overlade overgrebene mod kvinden til kommunens borgmester og ansatte. De vover nok ikke endnu en sag selv!?
Det er åbenbart lettere for læger at kæmpe mod kommunen end mod lægekolleger, som i Karina-sagen, hvor jeg mener, at kun læge Stig Gerdes stillede sig bag hende, hvilket kostede ham hans autorisation.
Lad os bede til, at denne unge kvinde får sin førtidspension, så der kan skabes ro i det lille hjem, hvor hendes kærlige forældre er indstillet på at passe hende med hjælp fra kommunen.

 

....................................................................................

11.7 2018 - 3 % LIDER AF HELBREDSANGST

En undersøgelse viser, at hver femte dansker er meget bekymret for sit helbred. Stort fokus på helbredet kan føre til ansgt og bekymring siger psykologiprofessor Svend Brinkmann.
Det kan være godt at have fokus på et sundt liv, mener han, men det har også en bagside: man kan blive decideret syg af at bekymre sig.

Lisbeht Frostholm, Forskningskliniken for Funktionelle Lidelser, siger, at bekymringer kan blive til angst, som kan påvirke livskvaliteten. Man kan have svært ved at koncentrere sig og svært ved at sove.

Hun kalder det for helbredsangst, som også kaldes for hypokondri, som er en psykisk lidelse, ca. 3 % af befolkningen er ramt af.
Undersøgelsen viser, at 5 % i meget høj grad bekymrer sig, 15 % gør det i høj grad, 39 % i nogen grad, 25 % i mindre grad, 11 % slet ikke, mens 5 % svarer ved ikke.
1014 har deltaget i undersøgelsen, som samlede data i 2017.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/hve

 

MINE KOMMENTARER:
Her står det igen sort på hvidt, at helbredsangst er lig med hypokondri som er lig med en psykisk lidelse.

Helbredsangst har været nævnt i flæng i forbindelse med ”funktionelle lidelser”; men det er fjernet helt i anbefalingerne for ”funktionelle lidelser”, formentlig pga. den massive kritik af, at angst er en psykiatrisk lidelse, der baseres på psykiske symptomer. Modsat ”funktionel lidelse”, der ikke kræver psykiatriske symptomer.

At være blevet ramt af whiplash, ikke at vide, om man kan bliver tilstrækkeligt undersøgt eller kan få behandling, om man bliver rask igen, om man kommer i arbejde igen, om økonomien kan række etc. etc. skaber naturligvis bekymringer. Dertil kommer, at læger ikke tager whiplash alvorligt, hvorfor patienterne ofte gentager deres mange og alvorlige symptomer i håb om, at lægen forstår. Så jeg vil vove den påstand, at helbredsangst kan være lægeskabt. Alene fordi læger vælger ikke at tage patienten alvorligt! Det kan ikke undgå at skabe bekymringer hos patienterne.

.................................................................................
 

10.7 2018 - TO ANÆSTHESIOLOGER SVARER PÅ INDLÆGGET OM SMERTER SOM MISTRIVSELSPROBLEM (fortsættelse fra i går)

Overlæge Niels Vidiendal Olsen, Neuroanæsthesiologisk Klinik, Rigshospitalet og overlæge Torben Ishøy, Hospice Sjælland skriver kommentarer under artiklen om smerter og mistrivsel, som jeg skrev om i går - kroniske smerter er et mistrivselsproblem.

De finder Bodil Lyngholms pointer om, hvorvidt det giver mening at behandle smerterpatienter medicinsk og om, der er brug for et paradigmeskifte for ”interessante”.

De mener dog også, at man som praktiserende læge ikke kan lave en seriøs smerteanamnese på ti minutter. Det kræver ideelle undersøgelser og behandling.

De er alligevel enige med hende på flere områder.
Effektivisering har udpint det menneskelige miljø for såvel patienter som for sundhedsprofessionelle. ”Det gode patientforløb er lagt i faste rammer og forudsætter standardiseringer, hvor alt så vidt muligt skal måles, vejes og dokumenteres”.
”Men empati kan ikke måles og vejes og må skrottes, når man kun har ti mimutter til hver patientkontakt, som vist er vanligt praksis”.

I praksis interesserer man sig kun for en brøkdel af mennesket. Samtidig ønsker læger at bevare patientens tillid og respekt. Det er absurd, mener de.
”Og smertelindring drejer sig netop i høj grad om tillid og respekt. Uden disse to væsentlige paramentre er der ikke nogen forudsætning for en gradvis rehabilitering og dermed en reduktion af diverse smertestillende præparater, som trods alt er målet for såvel den syge som behandleren.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/kroniske-smerter-er-et-af-nutidens-dominerende-mistrivselssymptomer

MINE KOMMENTARER:
Igen ser vi, at de rigtige smertelæger, anæsthesiologer med smertebehandling som speciale, siger noget andet end de fleste andre læger siger. De giver udtryk for at være enig med hende langt hen ad vejen; men det er ikke det, de skriver. Jeg tror, de som læger er nødt til at at kappe en hæl og klippe en tå for ikke at nedværdige deres kolleger. Men den praktiserende læge fra i går er så meget forkert på den, at de alligevel mener, at hun skal korrigeres.

De skriver indirekte, at de er lodrette uenige med hende, og at hun ingen forudsætning har for at vurdere en patients smerter på 10 minutters konsultationstid. Det kræver mere tid og større indsigt og erfaring.

De taler oven i købet om tillid og respekt som de væsentligste parametre i smertebehandling. Hvordan kan man som patient have tillid til en læge, der på 10 minutter tillader sig at vurdere hele ens liv og koge det ned til, at man ikke har brug for flere recepter på medicin? Det er helt hen i vejret, og en sådan menneskefjendsk indstilling til patienter burde ikke belønnes. Det bliver den i dag i den hellige effektiviserings navn. Kan hun spise alle sine smertepatienter af med: NEJ, DU KAN IKKE FÅ NOGET MEDICIN, så kan hun få dem ud af sin klinik få få minutter. Og hun har måske endda selv været med til at skabe mange kroniske smertepatienter, fordi hun ikke har givet smertepatienter tilstrækkelig medicin til at undgå smertesensibilisering, som jeg også skrev i går.

Fri os nu fra al den snak om, at det er patienternes skyld (de er syge alene fordi de mistrives), når det alene handler om lægers mangel på viden – og tid, og samfundets manglende tilførelse af ressourcer på smerteområdet.

...............................................................................


9.7.2018 - KRONISKE SMERTER ER ET MISTRIVSELSSYMPTOM

Praktiserende læge Bodil Lyngholm i Aarhus spørger i Ugskrift for Læger, i hvilket omfang mistrivelssymptomet smerter skal behandles medicinsk?
Hun hentyder til en nyere artikel, hvori en overlæge skriver om hastigt stigende antalt dødsfald pga. morfin, og at også cannabis bør indgå i overvejelserne.

Fra 2003-2012 er antallet af danskere med kroniske smerter steget. Det drejer sig nu om ca. en fjerdedel af den danske befolkning over 16 år. Derfor er også forbruget af morfinpræparater steget.
”Spørgsmålet er for mig ikke, om patienten med kroniske smerter skal have opiater eller cannabis eller anden bivirkningstung smertemedicin, men om det overhovedet giver mening med en medicinsk smertebehandling.
Hun kalder det for en smerteepidemi og skriver, at læger udfordres.
Læger er primært uddannet til medicinsk smertebehandling; men måske er tiden inde til at paradigmeskifte.

Mistrivsel har altid manifesteret sig på en eller anden måde – som kroniske smerter, stress, sygdomsangst, postkommotionelt syndrom og andet. Sådanne ting fylder langt mere i dag.

Dengang havde folk oftere diagnoser som whiplash og fibromyalgi.
”Sådan vil nogle ”biopsykosociale” diagnoser formentlig over tid fortsætte med at brænde ud og blive erstattet af andre, eftersom samfundsforholdene ændrer sig”.

Hun kan ikke forestille sig, at der er kommet flere smertesygdomme, men at smerteforståelsen har ændret sig, og at tempoet i samfundet er accellereret. Der er ikke tid til at have smerter. Derfor involveres lægen. Patientens forventninger til at få behandling stiger.

Hun mener, at læger i stedet bør overveje, om kroniske smerter skyldes menneskelig mistrivsel i et stresset samfund og er et symptom på ondt i livet.
Ondt i livet skal tages alvorligt og behandles, men ikke med morfin. Behandlingen skal have langt mere pædagogisk karakter mener hun.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/kroniske-smerter-er-et-af-nutidens-dominerende-mistrivselssymptomer

MINE KOMMENTARER:
Mistrivsel skal selvfølgelig ikke behandles medicinsk. Det er klart; men hun kæmmer alle over en kam, når hun taler generelt om smerter som det samme som mistrivsel. Der er en meget farlig tendens til, at flere og flere generaliserer på et helt forkert grundlag, herunder også denne læge.

Ofte er overbehandling af smerter et lægeskabt problem, fordi læger generelt ved for lidt om smerter og derfor fejlbehandler folk fra start. Nu trækker mange i nødbremsen og undlader at behandle dem, der vittgerligt har behov for at blive behandlet. Dette kan oven i købet være en del af årsagen til, at mange flere udvikler kroniske smerter! Smerter, der ikke behandles tilstrækkeligt kan i sig selv udvikles til kroniske smerter. Så læger bør gribe i egen barm eller brystmuskulatur her.
Hun kalder sygdomme som whiplash for vantrivsel. Der må været noget, der er gået helt galt i hendes medicinstudie. Mange forelæsninger må være glippet. Eller hun har lyttet til de forkerte.

Hun kalder vantrivsel/whiplash/stress for ”bio-psykosociale lidelser”. Så er det også sat på plads. Endnu engang. Også hun mener, at der ER tale psykiske og ikke fysiske sygdomme!

Hun kan have ret i, at stress kan være et symptom på vantrivsel; men alle de andre sygdomme, hun nævner, er sygdomme godkendt i WHO.

Hun anvender også udtrykket ”ondt i livet”. Så er vi atter tilbage ved Lise Ehlers. Noget tyder på, at hun er en ældre model, som tydeligt husker Ehlers-perioden, som gjorde forfærdeligt mange mennesker fortræd, og som Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser er en udløber af.  

Noget tyder på, at det drejer sig om en læge, der har forsømt at følge alvorligt med i sit fag. Havde hun det, ville hun også vide, at palliationslæger IKKE ved, om der er for mange, der får morfin, fordi spørgsmålet er, hvad alternativet er. I deres mindset indgår ikke, at folk ikke skal behandles for smerter; for de kender konsekvenserne heraf og ved, at det er en menneskeret at være smertestillet.

Men denne læge vil lave et paradigmeskifte og undgå at give smertestillende. Hun har med andre ord misforstået essensen i et paradigmeskifte, nemlig at det sådant altid bygger på ny VIDEN. Og ikke på antagelser. Ny viden er der ikke tale om her. Tvært imod. Hun tager en gammel vin, tilsætter lidt mistrivsel, og vupti, så skal vi have et paradigmeskifte på smerteområdet. Det er længe siden, jeg har læst sådan en omgang vrøvl skrevet af en læge.

...........................................................................

8.7 2018 - NYT UDSPIL OM SUNDHEDSDATA FRA SUNDHEDSMINISTEREN

Blandt de nye forslag er, at patienterne skal have et bedre indblik i, hvem der læser i deres journaler, og at hospitaler og praktiserende læger skal blive i stand til at dele relevante oplysninger.


Alle, der har været på et sygehus, har prøvet at få stillet de samme spørgsmål igen og igen. Patienterne kan være usikre, når de skal svare på visse spørgsmål.
De samme skemaer skal udfyldes igen og igen.
Det vil sundhedsministeren nu sætte en stopper for ved ”at sætte turbo på digitaliseringen af sundhedsvæsenet”.

Det skal være lettere at dele data. Der skal være bedre datasikkerhed med mulighed for at se, hvem der kigger på ens data og med større databeskyttelse. Desuden skal der være bedre behandling og forskning gennem mere deling af data.
I dag går vigtige oplysninger tabt. Patienterne bliver usikre, når de selv får ansvaret for at skulle videregive de rigtige oplysninger.
Udspillet er en del af en sundhedsreform, som løber af stablen i efteråret. Det bliver den største i 10 år.


Danske Patienter er glade for udspillet. De finder også, at der er brug for bedre sammenhæng i de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Også den bedre beskyttelse af oplysninger tiltaler dem.
Desuden er de glade for, at patienter selv skal kunne se, hvem der kigger i deres journal.
Det sidste kan også have en forebyggende effekt på sundhedspersonalet.

Også regionerne er begejstrede for udspillet, fordi det betyder, at patienterne ikke længere skal agere budbringere mellem de forskellige instanser. De finder det også vigtigt, at loven, som forhindrer kommune og region i at udveksle oplysninger ændres.
Det har været svært at få lavet et fælles IT-system. Der lægges dog ikke op til et stort fælles datasystem, men til brobygning mellem eksisterende systemer. Bla. med oprettelse af stamkort.

Sygeplejerskerne er dog bekymrede for, at sygeplejersker vil kunne hænges ud på de sociale medier, fordi patienterne skal kunne se præcist, hvem der har kigget i ens journal.

Danske Patienter støtter bekymringen. Måske skal det fulde navn ikke oplyses, men kun fornavn og titel.

For de praktiserende læger er det vigtigste, at det KUN er relevante oplysninger, der deles. De mangler diskussion om, hvilket oplysninger der konkret er behov for i de enkelte situationer.

Kilde:https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-vil-goere-det-lettere-for-laeger-og-hospitaler-at-se-dine-patientdata

 

MINE KOMMENTARER:   
Tænk, at vi i min tid kommer til at opleve, at det bliver lettere at være patient, og at patienter fremover ikke længere skal svare på det samme igen og igen. Og ikke selv skal agere budbringer af oplysninger fra den ene læge til den anden. Det lyder helt utroligt, at det ikke er sket for mange år siden. I årevis har man dog brugt individuelle IT-systemer i de enkelte kommuner, regioner m.m. Det har givet uoverstigelige problemer, fordi systemerne ikke taler sammen.

Hvordan det vil kunne lade sig gøre i fremtiden, må tiden vise. Det virker lidt ubegribeligt, men man har da lov at håbe i denne teknologiske tidsalder.
Mht. at patienterne i dag selv viderebringer data fra læge til læge, vil jeg dog også sige, at man skal være meget opmærksom på, at den øgede kommunikation på tværs ikke må betyde, at lægerne ikke mener, de har behov for at tale med patienterne. For desværre oplever alt for mange patienter, at læger ikke altid skriver de rigtige oplysninger i journalen.

Desuden mangler ofte oplysninger, som lægen ikke har fået skrevet ned. Derfor skal patienten egen vurdering af sin situation stadig tillægges stor betydning. Jeg kan sagtens forestille mig det scenarie, at sundhedspersonalet tror, de ved alt om en patient, fordi de nu har fået oplysninger fra forskellige instanser; men patienten kan stadig have en anden mening. Og den skal selvfølgelig frem.

Jeg forstår godt, at sygeplejerskerne er bekymrede for, at hele deres navn skal figurere. Det må kunne løses ved, at der i stedet skrives en kode, som refererer til en bestemt person; men på den anden side kan man også sige, at har man rent mel i posen, hvorfor så ikke gå linen ud? Det skal jo netop forhindre, at uvedkommende holder sig væk fra at gå ind i journaler, hvor de ikke har noget at gøre.

Det springende punkt er også, hvordan de vil skabe større sikkerhed og samtidig dele flere data? Det lyder meget modsætningsfyldt i mine ører.

 

 ............................................................................

7.7 2018 - SOCIALRÅDGIVER MENER, AT DANMARK ER PÅ VEJ MOD AFGRUNDEN

Nedenstående er fundet på facebook:

SÅ ER JEG LANDET I KØBENHAVN - PÅ JOBCENTER LÆRKEVEJ OG I VORES MINISTER OG OVERBORGMESTERS INDBAKKE!

Kære beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, Overborgmester, Frank Jensen og beskæftigelses og integrations borgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard

Den 25. maj sendte jeg et bekymringsbrev, vedrørende en borger som stod uden forsørgelse og tag over hovedet, til Overborgmester, Frank Jensen. Jeg fik en venlig modtagelse. Min henvendelse blev straks sendt videre til de rette instanser.

På grund af sagens karakter blev jeg partsrepræsentant, og jeg havde fin dialog med en jurist..... og så strandede sagen...

Den 15. juni kontaktede jeg igen Frank Jensen og Cecilia Lonning- Skovgaard. Her klagede jeg over sagsbehandlingen, fordi min klient kontinuerligt er blevet sanktioneret, som meget syg borger, og står helt uden ydelse, er blevet sat ud af sin bolig og må leve på gaden. Han undgår herberger, fordi hans psykiske lidelser og traumer gør det svært for ham at være sammen med andre mennesker. Jeg ansøgte om at få genoptaget hans kontanthjælpssag, kontanthjælp med tilbagevirkende kraft, førtidspension på det foreliggende grundlag, og at min klient fik hjælp til bolig og medicin og søgte desuden om fuld aktindsigt. Jeg anmodede ligeledes om, at sagen ville blive behandlet som en hastesag.

Jeg modtog et kvitteringsbrev for min henvendelse og 1000 siders sagsakter. Jeg gentager 1000 sider!

Jeg har nu fået pløjet mig igennem de første 500 sider.... det var ikke uden tårer, og jeg opgav at tælle hvor mange sagsbehandlere, der har været involveret i sagen bare de seneste to år.... ud af 12-13 år. Jeg opgav også at tælle alle de mange sanktioner....

Jeg har siden min klient kontaktede mig første gang haft løbende kontakt med ham - dog kan han kun kontaktes via mail, da han ikke ejer en telefon. Han har ingen penge pga. alle sanktioneringerne, og der er aldrig garanti for, hvornår han kan få adgang til en computer og sende mig en mail. Men der har ca. været kontakt hver tredje/fjerde dag.

 

Den 21. juni sendte jeg endnu engang en henvendelse til Jer, men sendte nu også en mail til beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen - om at der var akut brug for hjælp, for min klient stod som sagt STADIG uden ydelse og tag over hovedet og var/er selvmordstruet - og der var tilsyneladende ingen i Københavns kommune, som ville gribe ind og tage ansvar. Jeg spurgte vores beskæftigelsesminister om hvornår noget er alvorligt nok, til at han vil gribe ind.....

 

Tilsyneladende var min henvendelse åbenbart IKKE alvorlig nok!

 

Jeg modtog et kvittetingsbrev for min henvendelse fra henholdsvis beskæftigelsesministeren og fra borgmestrene om, at jeg ville kunne forvente et svar om fire uger!

 

Jeg lod beskeden gå videre til min klient samme dag, og har i skrivende stund ikke fået et livstegn fra ham siden.... 21. juni

 

Jeg frygter det værste - at han har gjort alvor af sine dagelige selvmordstanker. At håbløsheden blev for stor og dyb. At fire ugers ventetid bare var endnu en ventetid ud af mange....

 

Han har stået uden penge og bolig siden februar/marts måned. Han er alvorlig syg, stærkt underernæret og har INTET netværk.

 

Sommerferien står for døren og jeg forestiller mig, at I også er ved at være klar til at holde, efter Jeres egen bedømmelse, en velfortjent sommerferie... For vores minister er yderst tilfreds med at flere og flere kontanthjælpsmodtagere har forladt kontanthjælpssystemet....Ja, det har de Troels Lund Poulsen.... for nu lever de på gaden uden en krone og tag over hovedet!

 

“Flere skal med” siger du.... men kære Troels måske er du klar til afgang, men du har i den grad glemt en borger på perronen!

 

Jeg har nu kontaktet politiet.... de vil ikke efterlyse min klient, til gengæld vil de gerne melde ham savnet, så snart jeg har undersøgt, at min klient ikke er blevet indlagt....

 

Jeg kan nu meddele Jer om, at han ikke er indlagt, jeg melder ham derfor savnet og i samme ombæring politianmelder jeg samtlige sagsbehandlere og ledelse, som har skullet forestille sig at sagsbehandle min klients sag.... Ombudsmanden har ikke ville røre sagen, borgerrådgiverne har bare sendt sagen tilbage til sagsbehandling hos “rådgivere” - INGEN af de instanser der er blevet klaget til eller klaget over har villet tage et ansvar. Aben sendes dermed videre igen og igen.... så det tangerer til “dyremishandling” læs: offentlig omsorgssvigt af et meget sygt og sårbart menneske af kød og blod.
Tidligere ansøgninger om førtidspension er blevet ignoreret, henvendelser om råb om hjælp er blevet ignoreret....osv.

 

Vi kan på ingen måde længere betragte Danmark som et velfærdssamfund. Det velfærd vi engang havde, er borte, druknet i bureaukrati, reformer, inkompetente politikere, katastrofal ledelse og evig styring efter økonomiske måltal....

 

Så i stedet for at få flere med, så sender I mennesker direkte mod afgrunden. Det kan ikke undgås at nogen må få blod på hænderne....

 

God sommer!

 

Med venlig hilsen 
socialrådgiver

MINE KOMMENTARER: 
Ovenstående taler for sig selv! 
Jeg er dybt beskæmmet.

....................................................................................

6.7 2018 - PTU TALER STADIG OM BIOPSYKOSOCIALE FAKTORER VED SMERTER EFTER WHIPLASH

Tidligere PTU, nu UlykkesPatientForeningen skriver under et afsnit, de kalder fakta om smerter om whiplashsmerter. De refererer først til studier, der viser, at helt op mod 50 % udvikler en eller anden følgeskade efter whiplash, men at mange heldigvis kommer sig helt. Andre får dog vedvarende følger i form af bla smerter og begrænsninger som følge af smerter.
De pointerer, at man endnu ikke ved, hvorfor nogle får kroniske symptomer og andre ikke.

” Generelt er der dog enighed om i dag, at en indledende cervikal skade (en overstrækning af nakken) leder til forandringer i det centrale nervesystem, som kan blive overaktiveret og overfølsomt. Denne proces er kompleks og påvirkes af en række biopsykosociale faktorer”.

Smerterne sidder typisk i nakkenregionen. Mange har dog også hovedpine og smerter i ryg og skuldre evt. med udstråling til en arm. Det er forskelligt fra person til person.

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/smerter/

MINE KOMMENTARER:

Det er desværre tydeligt, at UlykkesPatientForeningen stadig psykiatriserer whiplashskadede ud fra antagelser i Per Finks forskningsprojekt vedr. ”funktionelle lidelser”.

Det fremgår, når de taler om, at processen er kompleks og påvirkes af en række biopsykosociale faktorer. Der er ingen andre steder, der tales om biopsykosociale faktorer – de nævner også kroniske smerter ved rygmarvsskade, skader på nerver udenfor rygmarven, efter knoglebrud, regionalt smertesyndrom/refleksdystrofi samt smerter efter muskelskader og amputation. Hvorfor nævnes det efter whiplash, men ikke efter de øvrige smerter? Smerter opstår hos alle som følge af vævsskade. Hvad der i de enkelte sygdomme får smerten til at fortsætte, er forskelligt; men jeg vil vove den påstand, at både fysiske, psykiske og sociale aspekter spiller ind i forhold til alle kroniske smerter – uanset hvilken slags kronisk smerte, der er tale om. Det giver ingen mening at udskille whiplash, og det viser tydeligt, at foreningen stadig har den samme holdning til whiplash, selv om de har modereret deres udtalelser i den retning. Det sniger sig dog ind alligevel.

I WHO tales om fysiske ELLER psykiske sygdomme. Når Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og PatientUlykkesForeningen taler om biopsykosocialt, er det et fy-ord for, at det drejer sig om patienter, der ikke kan klare deres liv. Selv Det Etiske Råd skriver dette.

På smertesiden skrives også, at det centrale nervesystem kan blive overaktiveret og overfølsomt. Dette stammer direkte fra Per Fink.
Også andre forskere end Per Fink taler dog om et overaktiveret centralt nervesystem, men de taler om det som en følge af akutte smerter, der udvikles til kroniske. De ved endnu ikke, hvem der udvikler overaktivitet; men hjernen ændres tydeligt på skanning allerede efter fire dage med akutte smerter. Per Fink giver det dog en drejning; for han taler ikke om at årsagen til smerterne oprindeligt er fysisk, men om at årsagen til smerterne er at finde i tidligere psykiske traumer. At det kort og godt ikke er ulykken, men tidligere psykiske traumer, der er årsag til smerterne.
Forskellen er altså væsentlig.

Patienterne protesterer overfor de psykiske drejning. For whiplashskadede mærker tydeligt, at der noget galt i deres nakke, og psykiatriseringen er en nedvurdering af det, den enkelte selv mærker. For andre ikke mærker det samme, er det jo ikke ensbetydende med, at det ikke er der. Og fordi man endnu ikke kan se det, er det heller ikke ensbetydende med, at der ikke kan være tale ganske alvorlige skader, som fx dem Lars Uhrenholt har påvist hos afdøde efter trafikulykker, og som i de fleste tilfælde IKKE kunne ses med de nuværende undersøgelsesmetoder.

Det er trist, at UlykkesPatientForeningen stadig ikke er kommet videre. De har gjort sig stor umage og fået det pakket ind, så det fremtår som spiseligt og lidt vattet; men der er desværre ingen tvivl om, hvad de mener.
Det giver absolut heller ingen mening, at whiplashskadede skulle udvikle overfølsomhed overfor smerter, hvis det ikke også er tilfældet for alle andre smertepatienter, hvilket det naturligvis er.

De taler også om forskellige smertetyper. Her nævnes ingen patientgrupper; men der er fx mange whiplashskadede, der lider af nervesmerter, som er en smerteform, der er vanskelig at behandle. Dette nævnes ikke med et eneste ord. Nervesmerter stammer fra beskadigede nerver!

Måske var det forventeligt, at patientforeningen stadig har samme holdning; men jeg er alligevel frygteligt skuffet over endnu engang at konstatere, at de ikke har sluppet tanken om whiplash som ”funktionel lidelse”. Gad vide, om de whiplashskadede ved det? 

HUSK UNDERSKRIFTINDSAMLINGEN, HVIS DU ER ENIG I, AT DET ER PROBLEMATISK AT PSYKIATRISERE FYSISK SYGE: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed 

.............................................................................


5.7 2018 UDSENDELSE AF HVIDBOG TIL OVER 300 PERSONER

Formand for Whiplashforeningen, Sara Grau, har skrevet følgende på facebook: 

Kære medlemmer.

 

Vi har i dag udsendt en hvidbog om whiplash sammen med pressemeddelelsen nedenfor til mere end 300 politikere, organisationer, journalister mv. som svar på Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende funktionelle lidelser. Ønskes hvidbogen og sammenfatningen tilsendt, er man velkommen til at kontakte mig for en kopi. Materialet vil også snarest blive gjort tilgængeligt på vores hjemmeside.

 

En stor tak til Hanne Holst Rasmussen og Hanne Nikodam for det store arbejde forbundet med udarbejdelsen af hvidbogen.

 

Mvh. Sara Maria Grau, formand

 

PRESSEMEDDELELSE:

 

TAG WHIPLASH AVORLIGT

 

Ville du acceptere, at nogen sagde til dig, at smerterne i dit brækkede ben var psykisk betingede og skulle behandles med kognitiv terapi? Nej vel.

 

Hvordan kan Sundhedsstyrelsen så forvente, at de op mod 46.000 danskere, der lider af whiplash, vil acceptere, at Sundhedsstyrelsen nu har udsendt retningslinjer, der støtter op om psykiatrisering af whiplashramte.

 

Sundhedsstyrelsen er netop fremkommet med anbefalinger vedrørende 'Funktionelle Lidelser', som er en samlebetegnelse, der dækker over en række meget forskellige diagnoser (fx kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, irritabel tyktarm mv). Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse medtaget whiplash på trods af, at whiplash udløses af en reel skade/ulykke og har en international diagnosekode.

 

Ved at rubricere whiplash som en funktionel lidelse, bakker Sundhedsstyrelsen op om, at whiplashramte diagnosticeres med Bodily Distress Syndrome, som er en forskningsdiagnose - og en diagnose, som ikke har kunnet opnå en international diagnosekode.

 

Danmark er i forvejen langt bagefter, når det kommer til udredning og behandling af whiplash. Med Sundhedsstyrelsens anbefalinger er vi nu kommet endnu længere bagefter i Danmark, og det vil formentlig betyde, at whiplashramte nu i større omfang end tidligere ikke vil blive tilbudt korrekt udredning og behandling. Det vil betyde mange ødelagte liv, og øgede udgifter for samfundet. Det anslås, at whiplashramte allerede nu koster samfundet 14 mia. kr. om året.

 

For mere end tre år siden besluttede to whiplashramte sygeplejersker sig for i samarbejde med Whiplashforeningen at lave dels en spørgeskemaundersøgelse og dels en hvidbog om whiplash. Målet var at redegøre for, at whiplash reelt er en fysisk lidelse, som bør tages alvorligt.

 

Erfaringer fra andre lande viser, at det er muligt at behandle whiplash mere effektivt, end vi på nuværende tidspunkt gør i Danmark. Ved indførsel af tværfaglig behandling/rehabilitering kan mange whiplashskadede få en betydeligt bedre dagligdag, komme i arbejde - og dermed spare samfundet for milliarder. Sundhedsstyrelsen foreslår tværfaglig rehabilitering til en meget lille procentdel af de whiplashskadede; men hvad med resten? De skal behandles hos egen læge, hvis opgave det er, at sørge for, at patienterne så vidt muligt ikke sendes videre til undersøgelser, som fx røntgen og skanning. Mange har derfor allerede fået overset skader, der evt. kan behandles.
Hvidbogen er skrevet til danske læger, behandlere, politikere og andre beslutningstagere, ikke mindst i Sundhedsstyrelsen, i håb om, at nuværende og kommende whiplashskadede tages alvorligt fremfor at psykiatriseres.


Nu afventer vil, at nogle reagerer. Der er sommerferietid. Det kan være både en fordel og en ulempe for os. Vi håber selvfølgelig på det første. Vi håber, mange har tid til at læse materialet og bliver fanget af den måde, de whiplashskadede behandles - eller snarere ikke behandles på - i sundhedsvæsenet. 
Vi håber på, at pressen viser interesse, så vi kan nå langt ud med vores budskab.



........................................................................

4.7 2018 – ME FORENINGENS REAKTION PÅ DE NYE ANBEFALINGER VEDR. ”FUNKTIONEL LIDELSE”

Jeg har fået tilladelse til at bringe ME Foreningens rekationer i fulde længde. De følger her:

ME Foreningens kommentar til SSTs anbefalinger af ME, juni 2018

SST fastholder fejlbehandling af 14.000 ME-patienter
I denne uge udkom Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger for behandling af bl.a.sygdommen ME. Heri fastholdes ME fejlagtigt under forskningsbegrebet -“funktionelle lidelse” - i psykiatrien. En ”funktionel lidelse” beskrives som symptomer der ”ikke kan tilskrives en anden kendt og veldefineret diagnose.” Dette er helt i modsætning til WHO, der i 50 år har kategoriseret ME i neurologien. WHO har netop bekræftet at de fastholder ME i denne placering. https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/569175314
“Funktionelle lidelser” har ikke en diagnosekode under WHO og bruges ikke i andre lande.

Fejlplacering fører til fejlbehandling
ME er mere invaliderende end sklerose. De fleste ME-patienter i dag er for syge til at arbejde og 25% er hjemme- eller sengebundne. Disse fakta, sammen med omfattende forskningsresultater om sygdommens invaliditet har øjensynligt ikke fundet plads i arbejdsgruppens anbefalinger og MEpatienterne overlades dermed fortsat uden et fagligt korrekt behandlingstilbud herhjemme.

Mange fællestræk med SST oplæg fra 2009
SSTs udspil ligner til forveksling den ME(CFS) vejledning fra 2009 hvor en arbejdsgruppe i SST anbefalede “en lægetværfaglig udredning fra mange somatiske specialer” og forankring i somatikken. Resultatet blev, den psykiatriske Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, en fiks konstruktion under en somatisk afdeling på Århus Universitetshospital. Her har mange MEpatienter fra hele Danmark nu i årevis modtaget omfattende fejlbehandling i form af adfærdsterapi (CBT) og gradueret træning (GET) i psykiatrien. Dette har medført forværring af deres sygdom. Den planlagte, relevante, somatiske udredning og diagnose forsvandt helt i regionale besparelser. http://me-foreningen.dk/wp-content/uploads/2018/06/SST.-3.4.2009.pdf
Det nye i SSTs anbefalinger er, at der nu lægges op til at mange flere somatiske WHOdiagnosegrupper, som lægerne mangler opdateret viden om, inkluderes på de foreslåede klinikker/centre i hver region. Yderligere er det ikke tanken, at man på centrene skal stille somatiske diagnoser, men behandlingsfokus skal i stedet holdes på fælles symptomer, som f.eks. hovedpine og smerte. Men diagnoser er netop vigtige fordi diagnoser definerer behandlingen som er vidt forskellig fra sygdom til sygdom.

Danmark følger ikke udlandets retningslinjer.

Sundhedsmyndigheder i andre lande, der følger ME-forskningen tæt, advarer imod især gradueret træning, som kan medføre alvorlige tilbagefald for ME-patienter pga. dysfunktion i energisystemet. ME Foreningen mangler stadig efter 10 år, at møde en ME-patient, der har oplevet den helbredelse, som forskningen fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser påstår at have evidens for. At ignorere ME diagnosen og ikke advare mod bivirkninger af gradueret genoptræning til ME-patienter er fejlbehandling. SSTs anbefalinger til ME-patienter hviler på en psykiatrisk hypotese med yderst lav evidens om at patienterne bare er “trætte” pga. dekonditionering. I internationale fagmiljøer kritiseres denne hypotese stærkt. Anbefalingerne udelukker helt omfattende biomedicinsk forskning af høj evidens. Samtidig går de modsat udmeldinger fra sundhedsmyndigheder i f.eks. Norge, Sverige og USA som samstemmende fastslår, at ME er en selvstændig sygdom med dysfunktioner i det neuro-, immuneog autonome system.

Sundhedsstyrelsen inddrager ikke patienternes erfaringer.
Senest har ME Foreningen afleveret 85 patientberetninger til SST, som beskriver livet med ME hvor job, familie og uddannelse er stoppet pga. sygdom. Livet leves fra en seng eller sofa fordi ME er så invaliderende. Alle systemer i kroppen er påvirkede og det betyder at dagligdags gøremål som f.eks.at gå i bad, kan være en stor fysisk udfordring for en ME-patient. ME Foreningen har haft møde med SST flere gange og fremsendt omfattende evidensbaseret viden om ME, samt materiale fra internationale ME-professorer. Det er uforståeligt, at SST ikke ønsker at inkludere hverken patienternes erfaringer eller den videnskabelige dokumentation, som findes i stort omfang fra udlandet. I stedet læner man sig op af arbejdsgruppens psykiatriske hypotese om at ME-patienter er “trætte” og “dekonditionerede.”

Ingen hjælp til de praktiserende læger
Praktiserende læger har i mange år efterspurgt nogle mere effektive og præcise vejledninger til at hjælpe ME-patienter. SST’s udspil giver fortsat blot fejlagtige anbefalinger, som underminerer tilliden mellem læge og patient og sætter patientsikkerheden på spil. Således vil læger, der fremover anbefaler genoptræning til ME patienter, uden at oplyse om mulige bivirkninger, risikere erstatningssager og patientklager, som det er set i England og USA. ME Foreningen ser med beklagelse på at både patienter og læger føres bag lyset af denne vejledning, som åbenlyst savner evidens og god lægepraksis.

ME-patienter forsat overladt til sig selv uden lægehjælp
ME Foreningen har længe efterspurgt et læge-tværfagligt ME-specialiseret center, som findes i vores søsterlande. I Sverige er der afsat 2,5 million kroner mere om året til de eksisterende MEcentre. Centrene anvender diagnosen ME, fordi “træthed” er et misvisende ord for ME. https://www.bragee.se/bragee-me-center-far-nytt-uppdrag  og lægerne på centrene har specialieret sig i ME.
SST erkender med deres nye udspil, at de ikke har gjort det godt nok for ME patienter og at tilbuddet skal forbedres. Men de nye anbefalinger lægger ikke op til en faglig forbedret tilgang. Den koncentrerer sig blot om en yderligere strukturel organisering af en ikke evidensbaseret sygdomsmodel, som nu har slået fejl i 10 år.

Nu skal der handles
Nu lægges anbefalingerne ud i en regional arbejdsgruppe for at udarbejde mulig implementering i regionerne. ME Foreningen understreger, at skal patientsikkerheden garanteres må den faglige specialviden hentes ind fra udlandet. ME-Foreningen bistår gerne hermed. I resten af verden, eksploderer forskning og viden om ME. Danmark må følge med, det er på tide at disse patienter får den hjælp de har krav på.

For at stoppe fejlbehandling af ME-patienter, er der brug for:
• En høring i folketinget om ME om status i ME-behandling- og forskning i dag som afholdes i andre lande (UK, 21.06.2018)

• En national handlingsplan for ME
• Oprettelse af 2-3 specialiserede ME-klinikker, hvor ME diagnosen stilles
• Korrekt information on ME på sundhed.dk Fejlinformation skader patienterne hver dag.
• Uddannelse af læger og sundhedspersonale i ME-diagnosen WHO G93.3, som skal være mulig at stille uden konsekvenser fra sundhedsmyndighederne.
ME Foreningen, 22.6.2018

 

Kilde: http://me-foreningen.dk/wp-content/uploads/2018/06/ME-og-FL.pdf

MINE KOMMENTARER:
Flot skrivelse fra ME Foreningen, som nu har fået nok efter 10 år med det samme sludder. Det er dejligt, at der er nogle foreninger, der har overskud til at reagere på de uretfærdigheder, deres egne patientgrupper udsættes for! Der har også været flere artikler i dagspressen, hvor bla. ME Foreningen også har udtalt sig.

Whiplashforeningen udsender hvidbog og sammenfatning i dag sammen med en pressemeddelelse. Vi håber, der sker noget efterfølgende. Agurketiden nyhedsmæssigt kan være vores fordel. Der er altid mangel på nyheder om sommeren, og måske har de bedre tid til at læse!? Vi krydser fingre ,håber det allerbedste og står klar i kulissen!!!
Handling skal der til.

.....................................................................................

3.7 2018 - FIBROMYALGI KAN MÅLES

I ny forskning fra Uppsala og Linköbing Universitet, er der klare beviser for, at fibromyalgi kan måles på lige fod med fx gigt. Det, der måles, er cytokiner, som stimulerer til vækst og aktivitet af nogle typer celler. De produceres i fx knoglemarven og kan måles i blodbanen og i rygmarvsvæsken.
Cytokiner kan også afsløre gigt. Men patienter med fibromyalgi har et højere niveua af visse cytokiner end mennesker med gigt.

Det er tidligere forsøgt; men da brugte man ikke de rigtige metoder. Metoden er kompliceret, men det er muligt at bruge den i prakis allerede.
Fibromyalgi er ikke en indbildt tilstand. Nu bliver der større mulighed for bedre diagnosticering og behandling af lidelsen i fremtiden.

Lige nu kan patienter dog ikke forvente at få lidelsen diagnosticeret; men der er håb for fremtiden.
Det, der afsløres med cytokiner, er inflammation i det centrale nervesystem; men inflammationer kan findes i hele kroppen.

Bente Danneskiold-Samsøe mener, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men at der skal flere undersøgelser til. Hun er dog ikke sikker på, at blod- og spinalvæskeprøver er tilstrækkeligt. Måske skal det kombineres med muskelundersøgelser.
Hun mener også, at der skal langt flere forskningskroner til.
Indtil nu ved man ikke, om cytokinerne er årsag til sygdommen eller en konsekvens af den.

”Kroniske smertepatienter, der har tendens til at få en inflammationsreaktion, har større risiko for at skulle leve med smerter i flere år”.

Nogle ser ud til at være mere følsomme overfor smerter end andre. Det kan skyldes inflammationsprocessen. Det kræver dog mere forskning. Lige nu kan man altså kun konstatere, at fibromyalgiramte har et højere niveau af cytokiner. 

Kilde: http://propatienter.dk/helbred/smerter/569-cytokiner-afslorer-fibromyalgi.html

MINE KOMMENTARER:
Cytokiner skrev jeg også om forleden i forbindelse med depression. Cytokiner kan give depression. Inflammation kan give depression.  Patienter med fibromyalgi har forhøjede cytokiner i blodbane og rygmarvsvæske. Det samme har patienter med overfølsomhed overfor smerter/smertesensibiliering. Det gælder formentlig rigtig mange af de patienter, der har komplekse lidelser, som lægerne ikke kan finde årsagen til. Dog vides ikke, om hønen eller ægget kom først – altså om det er cytokinerne, der giver symptomerne, eller symptomerne der giver forhøjet niveau af cytokiner.

At en større overfølgsomhed overfor smerter kan skyldes inflammationsprocessen kan dog føre til den konklusion, at hvis nogle danner mere inflammation end andre, må inflammationen inflammation som følge af smerter kunne give en forklaring på, hvorfor nogle udvikler kroniske smerter og andre ikke.

Måske finder man svaret en dag. Sker det tror jeg, at mange kroniske smertepatienter kan hjælpes bedre. Alene af den grund, at mistanken til, at patienter kan fake sig til smerter, bortfalder, når man kan måle, at de har smerter vil kunne få en enorm betydning for patienterne. Selv om det burde være en selvfølge, at læger stoler på patienterne, er det langt fra tilfældet!

Så snart patienter har lidt aparte eller vattede symptomer, der oven i købet er subjektive – ikke kan måles – stiger mange læger af. Så gælder patientens troværdighed ikke længere.

Tænk, hvis man havde samme regel om alle rødhårede og blåøjede. Hvis de ikke kunne bevise hvorfor de var rødhårede eller blåøjede, ville lægerne ikke hjælpe dem. Det vil alle finde uforståeligt; men når det drejer sig om sygdom, er det straks noget helt andet.
 

......................................................................................

2.7 2018 - PATIENTER SKAL SELV RAPPORTERE VIRKNINGER OG BIVIRKNINGER AF BEHANDLING


Det viser sig nu, at patienters selvrapportering virker.
PRO (Patient Reported Outcome) er selvrapporterede oplysninger. Patienterne monitoreres eller sender selv rapporter om deres helbred og livsvalitet ind, mens de er i behandling.

PRO viser patienters gavn af en behandling. Det viser også, hvordan livskvaliteten kan udvikle sig vha. værktøjet. Derfor er forventningerne høje.
PRO kan støtte og hjælpe patienterne så snart behovet opstår. Som det er nu, har patienterne ofte glemt, hvordan det var, når de spørges om det. Eller de er meget upræcise.

I et studie, der omfattede 357 patienter med hoved-hals-kræft, fik 169 et teknologisystem, der monitorerer patienterne vha. sensorer. Patienterne besvarede også spørgsmål på en tablet. Ellers modtog de sædvanlig behandling ved ugentlige lægebesøg. Denne gruppe havde lavere forekomst af alvorlige bivirkninger.

I et andet studie med 766 patienter, der fik kemoterapi for tumorer, der havde bredt sig, havde endnu mere opsigtsvækkende resultater. 31 % havde efter ½ år bedre livskvalitet mod 18 % i kontrolgruppen. Akutte hospitalsbesøg blev reduceret med 7 %. Den femårige overlevelsesprocent var desuden 8 % højere.

En overlæge på Rigshospitalet finder PRO vigtig. ”Der kommer mere og mere fokus på patienterne selv rapporterer deres bivirkninger og graden af dem under behandling – det giver nok et mere sandfærdigt billede end lægens vurdering af, hvordan patienterne opfatter bivirkninger”, siger han.

Kilde: http://propatienter.dk/meninger/1337-patienters-selvrapportering-virker-skam-men-det-kan-blive-endnu-bedre.html

 

MINE KOMMENTARER:
Her tales om kræftpatienter og bivirkninger; men hvorfor skulle mange andre patientgrupper ikke også kunne have gode resultater af at få en sådan mulighed. Patienter, man ikke gør noget særligt for i forvejen ville kunne gavn af en sådan mulighed. I dag ignoreres mange af de bivirkninger og symptomer, som fx whiplashskadede rapporterer. De ignoreres i stedet for at tages alvorligt.
Indrapportering af symptomer til en læge ville måske give lægen mulighed for at kunne se et mønster, som måske også vil kunne fortælle noget om, hvad der fremkalder symptomerne, og hvad der kan gøres ved dem. Fx svimmelhed og utilpashed når nakken bøjes forover. Eller følelsen af, at man taber hovedet, når man ikke har fået nakkestøtte en tid. Eller den invaliderende ofte ensidige hovedpine, der kommer fra nakken og går om bag øret og ind i det ene øje.  Eller at kroppen trækker til den ene side, så man konstant går ind i ting. Eller at man taber ting ud af hænderne. Eller er så svimmel, at man føler sengen er skråtstillet, når man ligger i den.

Som det er nu, læner de fleste læger sig tilbage og ser end ikke ud til at høre, hvad patienterne siger. Journaler er fulde af fejl, fordi læger ikke hører ordentligt efter, hvad patienterne siger. Hvis patienterne i en periode i stedet kom under overvågning og blev nøje observeret, kunne der måske skabes nye muligheder for, hvordan man kommer videre efter whiplash – og mange andre komplekse lidelser, som lægerne ikke finder interessante. Patienterne ville kunne gøre det interessant igen.

..........................................................................


1.7 2018 - DEPRESSION OG INFLAMMATION

Selv om behandling for depression mest fukuserer på hjernekemi som fx serotoninmangel, tror forskere nu, at inflammation i hele kroppen udløst af et overaktivt immunsystem, kan være roden til problemet. Vidtspredt inflammation antages at kunne være produceret af ulykklighed, håbløshed og træthed. Hvis det forholder sådan, kan depression behandles med antiinflammatoriske midler. Depression kan dog også være et symptom.

Ved kronisk depression kan immunsystemet ikke afbrydes efter en sygdom eller et traume, og det kan føre til vedvarende symptomer.
En voksende forskning afslører en forbindelse mellem behandling af inflammation og bedring af depression. Fx er ME – tidligere ”kronisk træthedssyndrom” ofte forbundet med inflammation.

Forskning fra 2016 viser, at 1/3 med depression har forhøjet nivaeu af cytokiner, som er proteiner, der styrer den måde, immunsystemet reagerer på tydende på, at de har betændelse i hjernen. Forskningen viste også, at folk med et overaktivt immunsystem lettere udvikler depression.
Der er sammenhæng mellem depression og inflammation siger en professor i psykiatri.

Det giver håb om bedre behandling, der ikke behøver at være livslang. Desuden ændrer det på forståelsen mellem krop og sind. Det kan forhåbentlig gøre, at psykisk syge ikke stigmatiseres så meget fremover.

Kilde: https://thesciencepage.com/researchers-depression-may-be-a-physical-illness-linked-to-inflammation-2/

MINE KOMMENTARER:
Det er særdeles interessant. På flere måder. Den unaturlige skelnen mellem psyke og soma, som lige nu kun gælder for psykisk syge, må nødvendigvis som en følge af denne forskning også omfatte andre syge. Har man fysisk en inflammation og reagerer psykisk med depression, er der jo beviselig sammenhæng mellem krop og hjerne/psyke.

Man har i årevis vidst, at en sygdom ikke er enten fysisk, psykisk eller social. Også diabetikere og folk med hjertesygdomme etc. påvirkes fysisk af deres psykiske habitus. Det har sygeplejerkser arbejdet ud fra i årvis, mens læger har oprethold den kuntige skelnen, hvilket har haft den konsekvens, at mange patientgrupper i dag stigmatiseres. En så voldsom forenkling af et komplekst menneske, er ikke et godt udgangspunkt for behandling.

Fundet kan også ændre på, hvilken medicin depressive patienter har brug for. Skal de fremover have et antiinflammatorisk middel og antiinflammatorisk kost og ikke for psykofarmaka, der ændrer folks hjerner?!

Hurra for denne forskning. Ind imellem finder de et guldkorn. Dette er et af dem! Også patienter med whiplash har inflammation. . Flere whiplashskadede har i spørgeskemaundersøgelsen givet udtryk for, at de har fået stillet diagnosen depression. Også mange andre med komplekse sygdomme som ME, fibromyalgi, gigt etc.,  har inflammation. Så håbet er formentlig lysegrønt for mange patienter fremover


.........................................................................

30.6 2018 - INDUSTRIEL PRODUKTION AF BILER ER OVERFØRT TIL SÅRBARE OG SYGE MENNESKER

Forretningsstrategier udviklet i forbindelse med produktion af biler i Japan er i Danmark blevet overført til syge og sårbare mennesker. Hvordan er det gået til, spørger sygeplejerske, stud.cand.cur. Janni Dahlgaard Gravesen i et debatindlæg.
Det er sket i effektiviseringens navn; men der er heldigvis nyt på vej og kravet om 2 % effektivitet i produktionen hvert år på hver enkelt hospitalsafdeling er nu dødt.

”Styringssystemer er ofte pakket ind i tyk humanistisk glasur for at pynte på den virkelige politiske agenda” - som fx kvalitet fremfor kvantitet og fokus på værdien for patienterne.

Et nyt styringssystem bør belønne de rigtige handlinger for at undgå bivirkninger, fordi pengepræmien fx pludselig bliver for stor. Belønnes sygehusene for aktivitet, får de aktivitet. Belønnes for effekten af behandlingen, får de effekt. Men hvad sker der med dem, det er svært at få en behandlingseffekt på? Det kan ikke undgå at give etiske dilemmaer, fordi det også er nødvendigt med økonomisk ansvarlighed.

Staten ønsker at kontrollere sundhedssystemet. Derfor er det målbare i høj kurs. Men patienter er ikke en stor homogen masse, der reagerer ens.

”Forretningsstrategier forenkler menneskers kompleksitet. Man får det, man måler på, men sjældent det, man ønsker”.
Der er brug for en debat om de værdier, det danske sundhedssystem skal bygge på.
Det er nødvendigt med en forankring i etikken, når økonomiens vinde blæser.

 

Hvem er i stand til at holde hovedet koldt og hænderne varme, når et nyt styringssystem skal vælges, og forretning kombineres med virkelige og levende mennesker, som er syge og sårbare”?

Kilde: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10002249/patienten-blev-en-toyota-og-sygeplejersken-en-fabriksarbejder-paa-akkord/

 

MINE KOMMENTARER:
Nu har jeg raset over new public management længe. Nu ser det endelig ud som om, der gøres op med de værdie, det har bragt. En ændring er forhåbentlig på vej. Men bliver det til det bedre? Eller til det værre? Det kan kun tiden vise; men jeg er helt sikker på, at sygeplejersken har ret i, at det er nødvendigt at debattere hvilke værdier, sundhedsvæsenet skal forankres i, og at etikken ikke må glemmes. Den er blevet glemt i New Public Management, hvor fokus alene har været økonomi og effektivitet. For enhver pris. Vi har set, hvilke omkostninger, det har haft for de syge og de svage, og fremover bliver det forhåbentlig ændret til det bedre.

Er der ikke råd til det hele, og det er der ikke, bliver værdibaseringen endnu mere vigtig. For ellers bliver det atter økonomien, der bliver den styrende faktor. Økonomien er allerede styrerende i forhold til de funktionelle lidelser, der er det største spareprojekt i nyere til. 30 forskellige fysiske sygdomme behandles som én og samme og psykiatriseres, fordi man så ikke behøver undersøge patienterne særligt nøje, og fordi psykiatriske behandlingsmetoder er langt billigere end at tage den enkelte sygdom alvorligt. Det er en forenkling, der overskrider alle grænser for anstændighed. Her kan man virkelig tale om en forenkling af menneskers kompleksitet. 
Efterhånden ved vi alle, at forskning sjældent baseres på kvinder. Derimod har det næsten altid være mænd, der har været brugt. Først nu begynder læger at forstå, at kvinder og mænd reagerer forskelligt, fordi deres kroppe fungerer forskelligt. At de 30 lidelser har en stor overvægt af kvinder, kan vist ikke undre nogle. 

.........................................................................................

28.6 2018 - FRA SØNDAG KAN OSTEOPATER AUTORISERES 

Fra 1.7 2018 bliver osteopati en autoriseret sundhedsprofession i Danmark. 

Alle osteopater, der har gennemført uddannelsen og bestået eksamen kan søge om at blive autoriseret.
I mange andre lande er de allerede autoriseret. Danmark er det niende land i Europa, der autoriser faggruppen.

Osteopati bygger på naturvidenskabelige fag og osteopater bruger deres hænder som redskab. De anvender forskellige behandlingsteknikker som fx ”manipulationer af kroppens led, ledmobiliering, strækteknikker samt massage af muskler og bindevæv, muskelenergi teknikker og fascielle teknikker”.

Osteopater både diagnosticerer, behandler og forebygger muskel og ledproblemer i hele bevægeapparatet. De behandler både på symptomer og årsagen, som kan sidde et helt andet sted i kroppen end symptomerne.
Der er 116 færdiguddannede osteopater i Foreningen Danske Osteopater.

Kilde: https://www.avisen.dk/osteopati-bliver-en-autoriseret-sundhedsprofession-i_498413.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Så får vi endnu en sundhedsprofession. Det er dejligt, at danske osteopater endelig godkendes og anerkendes i kraft af, at de nu autoriseres.

Mange whiplashskadede anvender osteopater, og nogle bliver hjulpet. Om en osteopat kan hjælpe afhænger af både skader, symptomer og osteopaten.
Jeg har selv fået osteopati hos en meget dygtig osteopat på et tidspunkt. Han erkendte dog, at jeg var for skadet til, at han kunne hjælpe mig. Det var før min operation i Tyskland.

 

........................................................................... 

27.6 2018 - SUNDHEDSSTYRELSENS DIREKTØR VIL BEHANDLE PATIENTER MED FUNKTIONELLE LIDELSER BEDRE

Behandlingen af de 100.000 danskere, der er invalideret af uforklarlige lidelser skal forbedres ved at se på patienterne med et helhedssyn. Krop og psyke hænger sammen.

Funktionelle lidelser er ikke psykiske lidelser, ”udelukkelsesdiagnose eller ”skraldespandsdiagnose”. Det er helt forkert, siger han.

I en kronik i Politiken, slår han fast, ”at en funktionel lidelse ikke er en indbildt lidelse, men udtryk for reel sygdom”.
Sundhedsvæsenets behandling af patienterne er ikke god nok i dag. Derfor skal indsatsen baseress på et helhedssyn.

10-20 % af befolkningen lider af funktionel lidelse. De lette tilfælde går over af sig selv, men de sværeste rammer 1-2 % af befolkningen, som får meget dårlig livskvalitet og svær påvirket dagligdag.

De oplever ofte, at de stigmatiseres og bliver dårligt behandlet og ikke taget alvorligt. De bliver kastebolde mellem specialister.
”Mange får at vide, at de ”ikke fejler noget, vi kan påvise”, eller at ”det sidder mellem ørerne”.

Han mener, at man kan udgå sygeliggørelse og overbehandling ved at respektere mennesker og anerkende, at deres lidelse af individuel.
”Patienter med svære funktionelle lidelser skal have specialiseret og evidensbaseret behandling i faste tværfaglige teams for funktionelle lidelser”. Gerne forankret i somatikken. Sundhedsstyrelsen ser også gerne, der der oprettes videns- og forskningscentre.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1079-soren-brostrom-patienter-med-funktionelle-lidelser-skal-behandles-bedre.html

 

MINE KOMMENTARER:
Så er Søren Brostrøm også på banen med sin store forståelse for de mennesker, der har ”funktionel lidelse”, og som ikke behandles ordentligt i sundhedsvæsenet. Heller ikke han anerkender eller respekterer individer med ”funktionel lidelse”; for han anerkender ikke, at hovedparten af patienterne ikke selv ønsker at få en sådan mærkat. De ønsker at beholde deres godkendte WHO diagnoser og ikke tilfældige diagnoser fra et endnu ikke afsluttet forskningsprojekt.

Ligegyldigt, hvor forstående, de er, preller det af; for de vil ikke patienterne det bedste med den løsningsmodel, de nu selv står bag. Lyt dog til patienterne. Det kan skabe en forandring, der vil kunne give genklang langt ind i Sundhedsstyrelsens fjerneste afkroge.

 

...........................................................................

26.6 2018 - SMERTEPATIENTER FRYGTER NYE ”PUSLESPILSDIAGNOSER” 

En række patientforeninger kritiserer Sundhedsstyrelsen kraftigt pga. de nye anbefalinger vedr. ”funktionel lidelse”. 
En række større og mindre patientforeninger siger det samme. 

Direktøren i Gigtforeningen, Danske Patienter, Dansk Fibromyalgi-Forening, ME Foreningen og Colitis-Chrohn Foreningen. 
Ca. 100.000 vurderes til at være svært invalideret af uforklarlige lidelser. 10-20 % oplever ind imellem ”funktionel lidelse”. 
Sundhedsstyrelsen ønsker oprettelse af tværfaglige teams og øget viden om lidelserne, så de syge ikke skal sendes forgæves rundt fra læge til læge. 
Gigtforeningen er dog skeptisk. Sygdomme kan være kompliceret og tage tid at diagnosticere.

Også fibromyalgi-patienter protesterer mod at få mærkatet ”funktionel lidelse”, fordi der mangler forskning, og fordi alt for mange sygdomme blandes sammen. 

Sundhedsstyrelsen har aldrig reelt interesseret sig for at arbejde med de enkelte diagnoser, men der er stor forskel på de forskellige sygdomme. Der findes allerede forskellige anbefalinger for nogle af sygdommen; men det tager Sundhedsstyrelsen ikke højde for. 

Sundhedsstyrelsen gør op med adskillelsen mellem krop og psyke, fordi patienterne ikke er ”rent” fysisk syge, selv om de har fysiske symptomer. 
”Der findes ingen helbredende behandling for nogen af de funktionelle lidelser, men alene symptomlindring. Hjælpen består i gradueret træning, kognitiv adfærdsterapi og medicinsk symptomlindrende medicin”. 

Men patientforeningerne stejler over, at patienterne ikke får rene fysiske diagnoser.
Diagnoser er vigtige, fordi de definerer behandlngen. 
Psykologiske eller psykiatriske indsatser kan være hjælpsomme for mange patienter; men det skal ikke være eneste behandlingsmetoder.

Sektionsleder, Astrid Nørgaard, i Sundhedsstyrelsen mener, at alle patienter ikke skal skæres over en kam. Tvært imod mener Sundhedsstyrelsen, at patienterne får bedre og mere sikre og individualiserede tilbud med de nye anbefalinger.

Selv om der er forskel på sygdommene, er der også mange fælles træk, mener hun. 
Andre sygdomme skal hurtigt kunne udelukkes gennem en hurtig og målrettet udredning. Derfor har de foreslået tværfaglige teams.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6600348/Patienter-med-uforklarlige-og-uhelbredelige-smerter-frygter-nye-puslespilsdiagnoser

MINE KOMMENTARER: 
Fire store patientforeninger udtaler sig i artiklen – Me Foreningen, Fibromyalgi Foreningen, Colitis-Crohn og Danske Patienter. Sidstnævnte er en paraplyorganisation, som to andre hører ind under. ME Foreningen gør dog ikke, da de er en uafhængig patientforening. 
Det er utroligt, at Sundhedsstyrelsen mener, at de gør patienterne en tjeneste. Igen er det en vi-alene-vide-holdning, hvor patienterne ikke høres. 
Det virker som at slå i en dyne.
Der er ikke mere at sige om den ting. 
Er du utilfreds, kan du skrive til chefredaktionen på Politiken på chefredaktionen@pol.dk

25.6 2018 - PTSD STAMMER FRA FYSISKE PROCESSER I HJERNEN

PTSD påvirker hjernen helt ned på celleniveau.
Alle eksperter på området er nu enige i, at PTSD´s rødder findes i fysiske processer i hjernen. Det er altså ikke en slags psykologisk svaghed.

”Hvad der helt konkret er galt med hjernen er der imidlertid ikke klar enighed om”.

Der er dog flere teorier. Her følger fire forskellige:
1. Unormal frygt-læring – stammende fra hjernens ”kæmp eller flygt” center
2. Overdreven registrering af trussel
3. Forstyrret regulering af følelsesregulering
4. Forstyrrelse i kontekstbehandlingen, som gør det muligt for mennesker at erkende, at der kan være brug for forskellige svar på samme stimuli afhængig af konteksten.

Når amygdala råber alarm er det, som om alle andre kropsprocesser sættes ud af funktion. Tiden fastfryses, når amygdala finder, at man er i fare. Kropsfunktioner lukkes ned, fordi de ikke er vigtige for overlevelsen. Energiniveauet stiger sammen med puls, blodtryk og blodtilstrømningen til muskler – også i hjerte og lunger. Ydeevenen forbedres til det maksimale, så det er muligt enten at kæmpe eller flygte med stor hast.

Det bliver svært at sove, fordi man ikke føler sig i sikkerhed under søvnen.
Alt, hvad man ikke har brug for skæres bort – samvær med andre, at gå ud og nyde livet, at være tæt med andre mennesker. Det kan ikke holde en i live.


Mens amygdala er overaktiv, føler vi os ikke i sikkerhed. Problemet er, at det faktisk kan bringe os i større fare. Vi aner ikke, hvornår det er fejlalarm og hvornår, det er en alvorlig trussel.  Det kan resultere i, at vi brænder ud, fordi sytemet overbelastes.


De forreste hjernelapper kan hjælpe til, at man bliver bevidst, om der er fare på færde. Den får os til at tænke roligt og objektivt. Men er man i en tilstand af frygt, vrede eller tristhed pga. meget stressende omstændigheder, kan de forreste hjernelapper komme ud af kontrol, så man skræmmes ved høje lyde, bliver rasende over små frustrationer eller stivner, hvis man bliver rørt ved. Hjernen kan komme til ”at sidde fast i traumet”.


Kilde: http://www.kompleksptsd.dk/fakta-om-ptsd/ptsd-og-fysiske-processer-i-hjernen/

 

MINE KOMMENTARER:  
Nogle får PTSD efter et whiplashtraume. Fx ved en trafikulykke. PTSD er ren overlevelsesmekanisme.

Jeg fik selv PTSD, fordi jeg var i yderste livsfare. Det er i de situationer, amygdala, som er vores krybdyrhjerne, tager helt over. Jeg følte, jeg bagefter var med i en dårlig film og så verden på afstand. Græsset udenfor den skadede bil var det grønneste, jeg nogensinde har set – selv om det var midt i december. Først da jeg var i min mands trygge favn flere timer senere, fandt jeg trygheden igen. En tid efter havde jeg flashbacks og mareridt. Jeg genoplevede ulykken mange gange, og om natten drømte jeg om mennersker, der fik hovedet kappet af i en trafikulykke. Det var ikke for tøsedrenge.

En krisepsykolog, som jeg opsøgte, fordi jeg opdagede, at min ulykkesforsikring gav mulighed for det, fortalte, at ca. 28 stresshormoner udskilles, når man føler sig i livsfare. Hormonerne påvirker ca. 1100 kropsfunktioner, og hver gang man bliver forskrækket, sker samme udløsning af stresshormoner igen. Derfor gælder det om at forsøge både at finde ro og samtidig at matche kroppen høje beredskabsniveu gennem bevægelse, fx lange gåture. På den måde kan kroppen finde tilbage til normal. Mareridtene holdt op efter ca. 14 dage. Flasback stoppede efter en måneds tid. Mit stressniveau kunne aktiveres ved den mindste forskrækkelse i ca. 1 måned, men blev ved i længere tid, dog mindre og mindre voldsomt. Hvor lang tid, der gør, før ”man er på plads” igen, er meget forskelligt.  

På Lund Universitetshospital i Sverige, hvor de har et program for whiplashskadede, siger overlægen, at PTSD hos langt de flest forsvinder spontant indenfor det første halve år. Fortsætter det ud over den tid, skal patienten selvfølgelig have behandling for det. 

Megen whiplashforskning i dag handler om PTSD som følge af whiplash; men det er langt fra alle, der får PTSD.

........................................................................
 

24.6 2018 - KONTANTHJÆLPSLOFTET BEVIRKER, AT FÆRRE KOMMER I ARBEJDER

I et hemmeligt notat står, at personer, der er ramt af kontanthjælpsloftes sjældnere kommer i arbejde end andre.


Talrige gange har beskæftigelsesministeren sagt, at kontanthjælpsloftet er årsag til fald i antallet af personer på kontanthjælp.

Nu har et hemmeligt dokument fra februar fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering dog afsløret nyt.

Alle de 153.600 personer, der var på kontanthjælp, da loftet og 225-timers reglen blev indført i oktober 2016 er blevet fulgt. 27.300 ramte loftet. 70,8 % af dem, var fortsat på kontanthjælp 12 mdr. efter.

Af resten, som hverken blev ramt af loft eller 225-timers regel, er 62 % fortsat på kontanthjælp.

Kun 6,1 % af dem, der var ramt af loftet, er kommet i arbejde. For dem, der ikke er ramt er 10,5 % kommet i arbejde.


Kilde: https://piopio.dk/hemmeligt-notat-saar-tvivl-om-kontanthjaelpsloft/

Det hemmelige notat kan i sin helhed ses her:
https://star.dk/media/6843/status-paa-jobreform-280218-pdf-2.pdf

MINE KOMMENTARER:
En ting er, at politikerne ikke vil ændre på det dårligste indhold af reformerne, som fx kontanthjælpsloft og 225 timers reglen, noget andet at de lyver om effekten af det. Det burde være nok til at vælte taburetten under en siddende minister, når Folketinget og befolkningen i den grad får misvisende og fejlagtige informationer. 

Hvad er han for et menneske? Har han overhovedet et hjerte?

Alt i alt er ca. 22.000 mennesker ud af 153.000 kommet i arbejde efter reformerne.
Resten burde slet ikke være på konstanthjælp, men måske i fleksjob, på pension eller andet.

..........................................................................

23.6 2018 - GIGTFORENINGEN KRITISERER ANBEFALINGER VEDR. FUNKTIONELLE LIDELSER

Anbefalingen om de omstridte ”funktionelle lidelser”, der dækker over mange forskelige sygdomsbilleder uden forklaring, er, at alle skal behandles hos den praktiserende læge. I svære tilfælde kan henvises til særlige tvæfaglige centre med reumatologer, neurologer, mave-tarm-læger, psykiatere, psykologer, ergo- og fysioterapeuter.


Gigtforeningen er bekymret over, at de lette og moderate tilfælde alene skal behandles hos egen læge.

”For hvornår ved en læge, om patienten har en funktionel lidelse eller en anden sygdom, hvor diagnosticering er kompliceret og tager lang tid? F.eks. en gigtsygdom, der ofte starter med diffuse symptomer, som er svære at finde årsagen til?”. Dette spørgsmål stiller direktør Mette Bryde Lind.
Det betyder, at en lang række patienter kan fejldiagnosticeres og dermed også fejlbehandles. Patientsikkerheden rykkes.

”Alle patienter har ret til en grundig udredning. Det gælder også patienter med symptomer, der er vanskelige at finde årsagen til. Med disse anbefalinger ser vi en stor risiko for, at der bliver givet op for tidligt i forløbet”.


Gigtforeningen foreslår, at Sundhedstyrelsen i stedet anbefaler, at de prakiserende læger efteruddannelse i fx reumatologi og smertebehandling forbedres. Desuden skal de sikre, at der er flere speciallæger i reumatologi og rygcentre i yderområderne.


Kilde: https://www.gigtforeningen.dk/nyheder/2018/1-halvaar/gigtforeningen-er-bekymret-over-rapport-om-funktionelle-lidelser/

 

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at Gigtforeningen udtrykker deres bekymringer vedr. ”funktionel lidelse”. Det har de ikke altid gjort. Tvært imod har de faktisk været fortalere for brugen af ”funktionel lidelse”. Det samme er også Fibromyalgiforeningen, som også længe har været fortalere, blevet. De  forsøger dog nu at modarbejde FL, fordi fibromyalgi formentlig bla. er brugt som udgangspunkt i de nationale kliniske retningslinjer for kroniske generaliserede smerter i bevægeapparatet og nævnes specifikt i de nye anbefalinger - i modsætning til fx whiplash, som kun nævnes i et bilag.

Det er svært at være uening med Gigtforeningen. Problemet er dog, at de kun ser på gigt. De ser ikke på, at der også er ca. 30 andre fysiske sygdomme, som lægerne skal opdateres omkring, og som der skal være speciallæger for. Problemet er jo netop at de falder igennem og har brug for mere en én speciallæge.

Det, de skriver om de tværfaglige centre lyder meget godt. Problemet er blot, at det ikke behøver være fysiske centre, men blot tværfaglige teams, som skal tage stilling til den enkelte patients behandling. Evt. i samarbejde med patienten. Men hvordan skulle patienten kunne blive en del af det, hvis det ikke et fluffy arbejdsfællesskab, der ligeså vel kan foregå over nettet som over telefonen?

Jeg synes, at foreningerne bør stå sammen og ikke blot nøjes med at hytte deres eget skindt. Det er dog en vankelig sag. Jeg har selv prøvet en del gange efterhånden; men kun få melder sig. Måske har de ikke overskud? Måske ser de ikke de tiltag, der foreslås? Måske har de bare nok i deres egen sygdom?

Hvis patientforeningerne ikke kan finde ud af at stå sammen i flere situationer – det er lykkedes vældigt godt med underskriftindsamlingen, som 29 patientforeninger står bag – må patienterne måske selv rykke ud og lave demonstrationer etc. Problemet er blot, at patienterne slet ikke har overskuddet. Så det er alt i alt en meget taknemmelig gruppe at lave et kup overfor.

 

.............................................................................

22.6 2018 - BEHANDLING AF ”FUNKTIONELLE LIDELSER”
”Funktionelle lidelser” kan ofte behandles. Forskning viser, at der findes behandlinger, der virker og enten helbreder eller lindrer.
Ved nogle af lidelserne er der dog kun få kendte behandlingsmetoder, der er virksomme.

”Målet med behandlingen vil ofte være at lindre symptomerne og hjælpe det enkelte menneske med at lave med lidelsen og dermed øge funktionsevne og livskvalitet. Nogle mennesker vil dog kunne helbrede for deres sygdom”.

De mener, at behandlingerne skal tage udgangspunkt dels i symptomer, dels i funktionsnedsættelser hos den enkelte.

En tillidsfuld og åben relation er vigtigt. Det samme er fælles sygdomsforståelse og forventninger til behandlingen.

Eksempler på behandling er ”samtaleterapi, specialiserede træningsindsatser og i nogle tilfælde medicinsk behandling”.

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger

MINE KOMMENTARER:
Her refereres til det meget lille forskningsprojekt, hvor kun 43 patienter fik kognitiv terapi ved afslutningen af forskningen. 25 % blev raske. 50 % fik det bedre. 25 % fik det hverken værre eller bedre. Effekten er overfortolket, når studiet nærstuderes. Man kan ikke se, om de 25 % vitterligt blev raske. Man kan se, at de havde en god effekt af terapien men ikke, om de opnåede samme score, som en normalt fungerende person. Af de 50 %, der fik det bedre, fik 25 % det en smule bedre; men 25 % kunne ikke selv mærke det, fordi bedringen ikke var så stor, at den kunne mærkes. Altså igen en overfortolkning. Blandt de 9, der hverken fik det værre eller bedre, var der rent faktisk 3, der fik det markant værre; men de 3 forbigås i stilhed. Hvordan kan læger komme afsted med at drage sådanne slutninger uden, at andre end patienter reagerer kraftigt?

I selve anbefalingerne står der, at der er LAV evidens, og det kan kun betyde, at forskningen er blevet vurderet til at have en LAV evidens og enten bygger på et for lille grundlag eller er fejlbehæftet. Men det omgås Sundhedsstyrelsen ved at skrive, at lav evidens ikke betyder, at det ikke virker.

Men virker det? Ja, kognitiv terapi har hjulpet nogle til en bedre livskvalitet. Hidtil har jeg hørt om enkelte, der er blevet helt helbredte; men de har uden tvivl lidt af det, man tidligere kaldte for hysteri, og som i dag kaldes ”funktionel lidelse”! Og altså ikke af whiplash eller andre af de fysiske sygdomme, psykiaterne betragter som psykisk og ikke fysisk sygdom.

En tillidsfuld og åben behandling kræver, at lægen gensidig tillid. Lige nu har lægen ikke tillid til, at det patienten siger, er rigtigt, fordi det ikke kan bekræftes via undersøgelser. Men til gengæld har patienten heller ikke altid tillid til lægen, fordi lægen jo åbenlyst ikke tager patientens symptomer alvorligt. Så hvordan et tillidsforhold skal kunne indledes under de forhold, skal jeg ikke kunne sige. Kun at det bliver meget svært.

Det samme gør sig gældende mht. fælles symptomforståelse. Hvordan skal patient og læge nogensinde kunne opnå en fælles symptomforståelse, når den ene part mener, at symptomerne er psykiske og den anden, at de er fysiske.

Med andre ord kan parterne – læger og patienter – ikke være længere fra hinanden her, end de er lige nu. Og det kommer forhåbentlig heller ikke til at ske.

Det eneste gode, der står her er, at der ikke lægges ikke op til, at alle skal medicinsk behandles. Da medicinsk behandling er tricykliske antidepressiva, som patienter flet heller ikke vil have.
 

.........................................................................

21.6 2018 - OM UDREDNING OG BEHANDLING AF ”FUNKTIONELLE LIDELSER”
”Det typiske billede er symptomer flere forskellige steder i kroppen, uden at man med sikkerhed kan fastslå, hvad de skyldes. Derfor er det også rigtig svært at diagnosticere sygdommen”.


Lægerne vil gerne være sikre på, at det ikke skyldes en anden sygdom; men det er vigtigt, at lægen laver en samlet vurdering af undersøgelserne, der er foretaget. Mhp. ikke at sende patienten til for mange undersøgelser, tages udgangspunkt i en bio-psyko-social sygdomsforståelse. Det betyder afdækning af symptomer, funktionsnedsættelse og evt. anden fysisk eller psykisk lidelse.


Det er vigtigt, at ”patienter ikke udsættes for unødige undersøgelser, da man risikerer at blive udsat for skade ved gentagne undersøgelser og indgreb”. Fx, t ”udredningen udsætter behandlingen og at sygdommen udvikler sig og bliver kronisk”. 

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/udredning-og-behandling

MINE KOMMENTARER:
Whiplashskadede har smerter i nakke, skuldre, kæber og lænd. Enkelte har også smerter andre steder; men smerterne er velforklarede, hvis lægen har tilstrækkelig viden om, hvilke strukturer, der kan skades ved whiplash.

Nakken er skrøbelig, og der løber mange bla. nerver og blodkar på en meget lille plads. Nakken har forbindelse til kæber, syn og hørelse m.m. Det er logisk, at en accelerations- decelerationsbevægelse som whiplashbevægelsen kan forvolde skade i nakken. Hovedet er tungt og ”trækker nakken frem og tilbage”. Hjernen rammer hjernekassen både, når hovedet bevæges frem, og når det slynges bagud igen. Derfor er sandsynligheden for hjernerystelse også stor.

Når Sundhedsstyrelsen mener, at patienten tager skade af at blive undersøgt og at tilstanden risikerer at blive kronisk, vil jeg vove den påstand, at det modsatte er tilfældet. Uden undersøgelser risikerer Sundhedsstyrelsen, at sætte patienternes sikkerhed over styr, og at patienterne udvikler kronisk sygdom.

De sidste par dage har bekræftet mig i, at vores kamp ikke må slutte her. Der er INGEN patienter, der ønsker FFL´s diagnoser, og slet ikke whiplashskadede. Kun nogle få har en såkaldt ”funktionel lidelse”/psykisk lidelse – eller som de så fint formulerer det: en sygdom i grænselandet mellem psyke og soma. Alle sygdomme burde rubriceres her. Også kræft. Alle sygdomme har islæt af både noget fysisk, psykisk og socialt. Men det er jo slet ikke det, der tales om her. Der tales om, at patienterne er hysteriske!

Velkommen til virkelighedens verden, hvor det eneste håb for de tusindvis af patienter, konstruktionen "funktionel lidelse" rammer, er, at enten somatiske læger eller patienter eller begge parter gør oprør!


...........................................................................

 

 

20.06 2018 ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Dagene står i ”funktionelle lidelsers” tegn.

I går skrev jeg en kronik, som Whiplashforeningen, Patientforeningen Danmark og Arbejdsskadestyrelsen AVS er medunderskrivere af. Den er netop sendt, og vi håber selvfølgelig, at den bliver bragt.

Desuden har jeg d.d. stillet spørgsmål til Sundhedsstyrelsen gennem sundhedsjournalist på Berlingske Tidende, Lars Igum Rasmussen.
lars.i.rasmussen@pol.dk

Jeg har skrevet følgende:
”Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at stille Sundhedsstyrelsen et par spørgsmål vedr. de nye anbefalinger om såkaldte “Funktionelle lidelser”.

Hvordan kan Sundhedsstyrelsen sælge tusinder af danske patienter til “funktionelle lidelser” (et spare- og prestigeprojekt), når stort set ingen patienter kan identificere sig med “funktionelle lidelser” eller ønsker at få diagnoser relateret hertil?

Hvorfor tillægges psykiatriske lægers vurdering større betydning end patienterne, som er dem, der mærker symptomerne på egen krop?

Hvorfor tillader Sundhedsstyrelsen, at der gøres forskel på patienter, forstået på den måde, at nogle kan få den bedste behandling (kræftpatienter), mens andre spises af med fejldiagnosticeringer og fejlbehandling med psykiatriske behandlinger for fysiske lidelser?

Danmarks sundhedsvæsen har fået problemer pga. den udprægede specialisering; men hvordan kan Sundhedsstyrelsen tillade, at et organisatorisk problem løses vha. indførelse af en ny, ikke anerkendt diagnose, som oven i købet er med til at forstærke de omfatted
e patienters problemer voldsomt?” 

Så må vi se, om jeg er en af de heldige, der får svar. Svarene bringes i artikler i Politiken senere.

Jeg vil opfordre andre til også at stille spørgsmål. Jeg vil også opfordre jer til at skrive bemærkninger under artikler bragt om ”funktionel lidelse”, så befolkningens/de berørte patienters dybe forargelse over disse lidelser kan afspejles.
 

HUSK også at skrive under på underskriftindsamlingen, som 29 patientforeninger står bag: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed 
I løbet af 2½ dag er antallet af underskrifter steget med over 1000. Så muligheden for at nå 10.000 begynder at være en mulighed.
Tælleren står nu på 9.316.

..............................................................................

19.6 2018 - FUNKTIONELLE LIDELSER

Anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering.

Dagen i går brugte jeg på at læse anbefalingerne. I dag er jeg klar med en vurdering.

Kun tre sygdomme nævnes ved navn, nemlig fibromyalgi, ME og irriteret tyktarm. Formentlig fordi der står, at der er evidens for, at de tre sygdomme er ”funktionelle lidelser”.
De tre lidelser nævnes også som kvindelidelser, idet mange flere kvinder end mænd får lidelserne.

Whiplash nævnes kun i et bilag, hvor der også nævnes andre sygdomme/symptomer:  
kroniske smerter, syndrom X, CFS/ME, vulvodyni, kroniske bækkensmerter, PNES, funktionel kraftnedsættelse, somatoforme tilstande, autonom dysfunktion, svær træthed, rygsmerter, hovedpine med funktionel overbygning, generaliserede smerter i bevægeapparatet, funktionelle pareser og krampeanfald, somatoforme smerter, funktionelle og komplekse neurologiske, somatoforme og autonome dysfunktionelle tilstande
Anbefalingerne lægger op til, at man også med anerkendte diagnoser som fx hjertesygdom kan få ”funktionel lidelse”.

Anbefalingerne er IKKE en behandlingsvejledning eller en liste over godkendte eller anbefalede behandlinger.

Det nye i forhold til anbefalingerne er, at der lægges op til samarbejde på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet og i specialer samt mellem sundhedssektor og kommune. Desuden lægges der op til, at der hurtigt tages hånd om den enkelte, og at den praktiserende læge, der stadig skal være gatekeeper og omdrejningspunkt, hurtig spotter ”funktionel lidelse”, undgår at sende patienter videre til undersøgelser, der ikke er nødvendige, taler med patienterne og er den, der primært behandler de lette og moderate tilfælde. Ud over dette skal den svært syge have tværfaglige tilbud, som indbefatter psykiater, men også andre læger, psykolog m.m.

Desuden skal de have en tovholder.
Tovholderen var et forslag, som Det Etiske Råd kom frem med, da de arbejdede med diagnoser. Personligt mener jeg, at tovholderfunktionen er en falliterklæring, fordi det er ”symptombehandling” i et sygt sygehusvæsen. At der er brug for en tovholder skyldes alene, at der ikke tages hånd om patienterne på anden vis.
Der er intet, der tyder på, at det her sker for patienterne skyld eller at patienterne inddrages! Det ser udelukkende ud til, at det laves for sundhedsvæsenets egen skyld. Det gør det ikke særligt troværdigt i patienternes øjne. Det er uforståeligt, at de tror, de gør patienterne en tjeneste, når det i stedet virker som et overgreb.

Kommunerne har de samme udfordringer som sundhedssektoren. Også de er blevet for specialiseret i deres måde at varetage opgaver på. Derfor ser heller ikke de på hele mennesket, men kun på enkeltstående opgaver. Det giver ikke mening for borgeren; men det handler da ikke om borgeren. Det handler om kommunen, og det løses ikke ved, at man indfører en ny diagnose som ”FL”.

Sundhedsstyrelsen ønsker, at der laves tværfaglige konferencer, som en løsning på en helhedsorienteret og konkluderende vurdering mhp. udarbejdelse af en samlet behandlings- og rehabiliteringsplan. Men kender alle, der er involveret i den tværfaglige konference mon patienten? Eller er det ligegyldigt. Der lægges op til, at patienten evt. kan deltage, hvilket jeg vil se i praksis, før jeg tror på det.

”Funktionelle lidelser” har jo netop været karakteriseret ved, at patienterne er blevet overset, overhørt og overroulet. Så hvorfor skulle de pludselig komme med nu, når der står EVT. Hidtil har det forlydt, at patienter ikke vil deres eget bedste, og det har set ud, som om patienter er til besvær og ikke ved, hvad der er bedst for dem selv eller selv kender deres symptomer. At patienterne selv føler, at de har en fysisk lidelse – whiplashskadede føler, at de har skader i nakken – er der ingen, der vægtlægger, hvis der er tale om ”funktionel lidelse”. Så hvorfor skulle de gøre det fremover?
Det er FFL, der stigmatiserer patienterne! Det har det hele tiden været, og det er problem, der er skabt af FFL selv.

De behandlinger, der foreslås, er de samme, som vi ser, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser anvender i dag. Vi ved, at disse behandlinger fx ikke virker på de whiplashskadede.
Viden om ”funktionelle lidelser” skal yderligere udbredes, og der skal forskes yderligere.  Det kommer til at betyde, at forskningsmidlerne atter går til FFL og ikke til forskning i den enkelte fysiske sygdom.

Dertil kommer, at de enkelte specialer opfordres til at lave kliniske retningslinjer om ”funktionel lidelse”. Neurologien har allerede gjort det; men de andre opfordres til at gøre det samme; men der står heldigvis også, at det fordrer enighed. Dette tyder på, at der langt fra er enighed til patienternes held. Men hvor længe endnu?

Når alt kommer til alt, ser det ud til, at Sundhedsstyrelsen vil fokusere på symptomer og ikke på diagnoser. Desuden vil de fokusere på samtaler frem for behandling. En ny organisering med tværfaglige teams skal erstatte specialister.

Jeg mener, at mange af de problemstillinger, der omtales i anbefalingerne, er forårsaget af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. De har skabt forskellige holdninger og dermed en vældig utryghed hos både læger og patienter
- patienterne skifter diagnose, når de kommer til et nyt speciale
- lægerne mangler viden om komplekse lidelser, fordi FL er kommet til og de somatiske sygdomme ændres
- forskningen i de fysiske lidelser er indstillet og forskningsmidlerne går til FL i stedet
- patienterne afsluttes uden at have fået et reelt behandlingstilbud
- patienter oplever, at de er opgivet af systemet
- med ”funktionel lidelse” stigmatiseres patienterne
De grundlæggende problemer løses ikke med anbefalingerne.

Jeg mener, at man skal gå den stik modsatte vej og oprette rehabiliteringscentre for alle med komplekse lidelser med rehabiliteringslæger og læger fra forskellige specialer samt tværfaglige personaler med viden og interesse i rehabilitering af disse grupper fremfor at gøre alle til én og samme gruppe. Det er helt galt. Patienternes sikkerhed tilsidesættes desuden, når problemerne i sundhedsvæsenet nu tillægges, at læger ved for lidt om FL og ikke, at FL rent faktisk er skyld i problemerne.
- brugen af ikke anerkendte diagnoser fra WHO skyldes ifølge anbefalingerne ”nationale hensyn”.

Der indrømmes i anbefalingerne, at der i ICD-10 ikke er mulighed for at anvende én diagnosekode, der er dækkende for tilstanden. Det skyldes alene, at de har opfundet en ny diagnose, som ikke er godkendt. Det handler ikke om ICD-10, det handler om Sundhedsstyrelsen og FFL, som ikke følger ICD-10, som Danmark er tilsluttet.

Anbefalingen har en slags omvendt bevisførelse konstant. Tingene vendes 180 grader. Problemerne skyldes FFL, men tillægges en masse andre ting, som FFL har forårsaget.

Hvis der havde været etablerede tilbud i forhold til de somatiske lidelser, der nu omtales som ”funktionelle lidelser”, ville der ikke behov for at indføre et begreb som funktionel lidelse. Det er kunstigt og skabt alene, fordi læger er magtesløse overfor de enkelte somatiske sygdomme pga. manglende viden, manglende støtte fra Sundhedsstyrelsen, manglende undersøgelses- og behandlingsplaner, manglende enighed læger imellem.

Hvis en gruppe specialister sætter sig ned og ser på de enkelte lidelser, vil de kunne fremkomme med planer for, hvordan man håndterer den enkelte lidelse på en langt mere kvalificeret måde, end det sker i dag. Der er ikke prestige i de enkelte lidelser. Patienterne er besværlige; men løsningen er ikke at gøre alle til én gruppe. Løsningen er at skabe de bedste løsninger for den enkelte gruppe.

Det ser derfor ud til, at det er sundhedsvæsenets (lægernes) behov, der tilgodeses med anbefalingerne og ikke patienternes.
Det ser også ud, som om problemet er, at man ikke for længst har erkendt, at der mangler tilbud til de komplekst syge i sundhedssektoren. Det har fået det til at løbe helt af sporet, fordi man i stedet for at satse på at få den enkelte sygdom behandlet adækvat, har satset på et forskningsprojekt, som nu får lov at slå tonen an i hele sundhedsvæsenet. 
Fri og fra det onde. 
Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/~/media/15C564788C0B445682C87695A2AFF6CD.ashx 

..................................................................



17.6 2018 - ANBEFALINGER VEDR. "FUNKTIONEL LIDELSE" UDKOMMER I MORGEN 

I morgen udkommer Sundhedsstyrelsen med anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”. Det er en sorgens dag, fordi det kommer til at påvirke rigtig mange mennesker. Diagnosen – hvad enten det drejer sig om ”funktionel lidelse”, Bodily Distress Syndrome, helbredsangst, somatoform lidelse, psykosomatisk lidelse, neurasteni, hysteri eller lignende - er en falliterklæring for et moderne sundhedsvæsen og et justitsmord mod tusinder af patienter med komplekse lidelser. Komplekse lidelser er de lidelser, der hører hjemme i ikke kun ét, men flere specialer, som fx whiplash, der kan høre hjemme i både neurologi, neurokirurgi, ortopædkirurgi, reumatologi, anæsthesiologi m.m. afhængig af skaden/skaderne.

I årevis har Danmark satset på specialisering på supersygehuse med det resultat, at en stor gruppe mennesker ikke længere ”hører til” ét sted og derfor falder fuldstændigt igennem. Der mangler tværfaglige centre i Danmark, hvor man tager hånd om disse patienter.

Som jeg er orienteret kommer disse centre nu. I et notat fra regionerne med en foreløbig udmelding er alle regioner i gang med at lave centre, de kalder ”Én indgang”. Det er de samme centre, som anvendes til piger, der har bivirkninger af HPV-vaccinen. Det betyder, at psykiatriseringen nu for alvor får fat, fordi alle med komplekse sygdomme – sygdomme, lægerne ikke umiddelbart kan finde en årsag til – vil blive henvist til disse centre, hvis de er syge nok. Resten skal lægerne i almen praksis tage sig af og sørge for, at de ikke belaster sundhedssystemet yderligere ved at forhindre, at de sendes til ”unødvendig udredning”. Unødvendig udredning er et meget farligt redskab, fordi det i praksis betyder, at de færreste med fx whiplash vil blive sendt til fx røntgen eller skanninger.
Det er helt hen i vejret. I forvejen er der mange, der får overset skader, der kan behandles, hvis de opdages i tide. Nu kan vi måske se frem til, at der kommer endnu flere.

Hvis du ikke allerede har skrevet under på underskriftindsamlingen, som 29 patientforeninger står bag, er tiden nu inde.
https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed
Der kommer handlinger fra mange sider, når anbefalingerne udkommer.

Underskriftindsamlingen afsluttes og overbringes formentlig til Sundheds- og Ældreudvalget ved et foretræde, når det på et tidspunkt lader sig gøre.

Der er foreninger, der reagerer hver især. Bla. Whiplashforeningen, som vil udsende hvidbogen om whiplahs til en meget lang række politikere og andre aktører i Sundhedssektoren.

Først skal vi dog lige se, hvordan anbefalingerne kommer til at se ud. Jeg må dog indrømme, at mine forventinger ikke er store til, at det ændrer på noget i forhold til ”funktionel lidelse”. Tvært imod tror jeg, det betyder, at der kommer en opstramning.

................................................................................

16.6 2018 - MERE SMERTEFORSKNING


Smerteforsker Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitet, har i 2012 lavet banebrydende forskning sammen med Rygcenter Syddanmark i et smerteprojekt, hvor de gennem 8 år forskede i årsagssammenhængen mellem kroniske smerter og smerteoverfølsomhed.

De fandt, at de kroniske smerter kommer først. Dernæst bliver man smerteoverfølsom. Forskningen kan få banebrydende klinisk relevans.

”For behandlere er det ikke noget nyt, at patienter med musearm, piskesmældsskader og andre kroniske smertetilstande ofte udvikler en påfaldende lav smertetærskel – en generel smerteoverfølsomhed – som det til tider kan være svært at håndtere i klinikken”.


Nu er der dog komme svar på, at patienternes evne til at tolerere smerte er forringet pga. deres vedvarende lidelser. Konklusionen er, at smerte avler mere smerter, altså en ond cirkel.

264 mennesker på Rygcenter Syddanmark er blevet påført målbare smerter med otte års mellemrum.

Patienterne havde vedvarende lænderygsmerter.

”Den kroniske smerte ændrer nervesystemets holdning, så man reagerer kraftigere og på mindre og mindre stimuli. Efter alt at dømme sker der det, at centralnervesystemet og modtagecentrene i hjernestammen i nogen grad mister evnen til at hæmme smerteinput, så jo mere ondt, man har, jo mere ondt får man”, forklarer forsker Søren O´Neill.

 

Forskerne kan måle, at sensitiviteten hos kroniske smertepatienter øges i smertefølere, der er forposter i muskler, ligamenter og led. Patienterne får flere impulser fra smertefølerne, men centralnervesystemet forstærker signalerne, og systemet går i selvsving. Herefter kan smerterne sprede sig vilkårligt i kroppen og blive diffuse.

Derfor bør patienterne klager tages alvorligt. ”At man ikke kan finde en påviselig årsag til smerten er ikke ensbetydende med, at den ikke findes” siger Lars Arendt-Nielsen.

Derfor er det forskerholdets ambition ”at ophæve eller minimere den grad af subjektivitet, som hditil har devalueret patienternes vedvarende klager over diffuse smerter”.

Nogle patienter responderer på en given behandling, mens andre ikke gør. Også her kan graden af smertefølsomhed spille en rolle.
Forskerne forestiller sig, at smerteoverfølsomhed er en lidelse i sig selv. I deres næste forskningsprojekt vil de derfor se på, om sensibiliteten kan gå i sig selv igen, hvis den oprindelige kroniske smerte forsvinder.

De har indtil nu fundet evidens for, at træning kan øge smertetærskelen hos kroniske smertepatienter; men de ved endnu ikke om det er muligt at nulstille smertesystemet.


I dag afventer man at rygsmerterne forsvinder af sig selv; men dermed risikerer en undergruppe at udvikle smerteoverfølsomhed. Derfor skal man måske finde andre behandlingsstrategier. Indtil videre er det dog ren spekulation.

Kilde: https://fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-8-2012/Nar-smertesystemet-gar-i-selvsving-

 

MINE KOMMENTARER:
Endnu et spændende forskningsprojekt , som Lars Arendt- Nielsen er involveret i. Det stammer fra 2012; men allerede dengang sagde han utvetydigt, at smertepatienter HAR smerter. Der er en udløsende faktor for smerterne; men hos nogle vil de vedblivende smerter få smertesystemet til at gå i selvsving, så de udvikler en smertesensibilisering – alstå en overfølsomhed overfor  smerter. Også Per Fink taler om smerteoverfølsomhed, men han tillægger det mere psykiske aspekter, hvor Arendt-Nielsen siger, at overfølsomheden starter med kroniske smerter.

Det er tankevækkende, at træning kan nedsætte smertesensibiliteten; men vi kender det vel alle, hvis vi træner på den ene eller den anden måde?! Selv får jeg det i hvert fald bedre af mine daglige gåture; men jeg har i årevis fået det værre af anden træning. Gåturene kan jeg dog ikke undvære.

Nu må det høre op, at fagpersoner fortsat stiller spørgsmåltegn ved, om patienterne nu også har så mange smeter, som de siger, de har. For det har de. Hvorfor skulle de da også lyve? Smerter er subjektive; men smertesensibilisering starter altid med reelle smerter. Det er en kendsgerning.

Men da forskningen er seks år gammel, kan jeg konstatere, at denne viden endnu ikke er nået frem til lægerne. Psykiatriseringen vidner jo herom. Flere og flere læger mener, at smerten sidder mellem ørerne. 

Forskerne har brugt 8 år på ovenstående projet. Hvis vi først ser det næste om yderligere 8 år, vil smertepatienter fortsat have kummerlige vilkår i Danmark. Der er ikke nok smerteklinikker. Nogle smerteklinikker er gået over til at give mennesker med smerteoverfølsomhed diagnosen BDS, bla. Smerte- og Hovedpineklinikken i Aarhus. Nu ser vi jo her, at det er fuldstændig misforstået!  De fleste læger er morfinforskrækkede, og det er mit indtryk, at alt for mange smertepatienter lever et dårligt og indskrænket liv. Det vigtigste mål med smertebehandling er i mine øjne, at patienten skal kunne leve et liv på et accepttabelt funktionsniveau og med en vis livskvalitet. Som kroniske smertepatient kan man dog ikke regne med at blive smertefri; men man har ret til at have en forventning om, at man kan have en eller anden form for liv, trods smerterne. Livet vil aldrig blive som før. Med mindre Lars Arendt-Nielsen og co. finder ud af at nulstille smertesensibiliteten.

På mandag udkommer Sundhedsstyrelsen med anbefalingerne vedr. ”funktionelle lidelser”. Så er ”fanden måske løs i Laksegade”; for da er der umiddelbart ingen vej tilbage. Smertepatienter betragtes som psykiske tilfælde og skal behandles med terapi, psykofarmaka og gradueret genoptræning. Fri os fra det onde.

 

 

.................................................................... 

15.6 2017 - FOLKETINGET PRÆCISERER REGLER VEDR. FØRTIDSPENSION OG RESSOURCEFORLØB

Beskæftigelsesministeren udsendte sidst i maj måned en pressemeddelelse, hvori der bla. står:
”Syge borgere skal kun i ressourceforløb, hvis det giver mening. Det er et bredt flertal i Folketinget enige om og har torsdag vedtaget et lovforslag, der præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb”.

Beskæftigelsesministeren er glad for, at ressourceforløb fremover skal give mening, fordi nogle har været sendt i ressourceforløb uden perspektiv. Uden muligheder for udvikling skal have i stedet have førtidspension uden at skulle igennem en masse indsatser.

Det er et lovforslag i den rigtige retning; men den samlede evaluering peger på, at der skal foretages yderligere ændringer, først og fremmest mht. ressourceforløbene.

19 centrale organisationer var indkaldt til at dialogmøde den 12. juni om den samlede evaluering af reformerne. Senere skal forligskredsen indkaldes til yderligere drøftelser og forhandlinger.

 

Kilde: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2018/05/bredt-flertal-praeciserer-regler-om-foertidspension/

 

MINE KOMMENTARER:
Endelig er der godt nyt mht. førtidspension og ressourceforløb. Fremover bliver det forhåbentlig lettere for de allermest syge at få førtidspension uden at skulle igennem opslidende ressourceforløb. Tiden får vise, om ændringen er tilstrækkelig og hvor mange, det i realiteten kommer til at dreje sig om. Men dette er i hvert fald en god begyndelse.

Det er også en god begyndele, at de har indkaldt 19 organisationer til debat i erkendelse af, at der skal foretages ændringer på baggrund af evalueringen af reformerne.

Endelig sker der noget. Det har taget alt, alt for lang tid og kostet alt for mange mennesker alt for dyrt, at det ikke er sket forlængt.
Jeg må dog indrømme, at jeg også er desillutioneret i forhold til beskæftigelseministeren, som gennem hele forløbet har fastholdt, at der ikke er noget galt med reformerne, men udelukkende med kommunernes forvaltning af reformerne. Han har hele tiden vendt det blinde øje til. En gammel jyde ville kalde ham for "en skidt knægt".

.........................................................................

 

14.6 2018 - LISELOTT BLIXT ER KRITISK OVERFOR DANSKE BEHANDLINGSMETODER
på Facebook har hun tidligere skrevet følgende:

"Ærlig talt, jeg aner ikke hvad der sker i styrelsen for øjeblikket. Jeg får i disse dage 100vis af henvendelser, både telefonisk, mails og på facebook vedrørende læger og kiropraktorer, som ikke må behandle deres patienter, selvom det faktisk ser ud til at patienterne bliver hjulpet, og det endda for egne midler. 
Det drejer sig om ME patienter, whipslash patienter, Borrelia og stofskiftepatienter. Det er, som om man vil lukke alt, hvad der ikke ligger massivt mange evidensforsøg bagved. Hvordan søren skal man så komme videre. Hvorfor skal man til udlandet for at kunne få den behandling, som man kan mærke hjælper? Jeg synes det er håbløst, og vi kæmper med et forældet system.
Jeg er i fuld gang med at stille en stribe spørgsmål til ministeren og vil tage det op, næste gang jeg mødes med hende, for jeg synes efterhånden ikke vi gør dette for patienternes skyld.
Lad os nu se til, hvad man gør i andre lande. Lige nu bevæger jeg mig meget rundt i Tyskland og Holland, og de har slet ikke den tilgang til det som i Danmark".
Kilde: https://www.mayday-info.dk/oktober-2017/

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at Liselott Blixt stadig er så engageret i ”funktionelle lidelser”. Hun ser måske ud til at kæmpe en ensom kamp; men da hun er formand for Sundheds- og Ældreudvalget, kan hun i princippet have hele gruppen bag sig, når hun ytrer sig, selv om jeg tror, det ikke er tilfældet her. Der er delte meninger om ”funktionelle lidelser” i udvalget.
I ovenstående indlæg på facebook, som jeg har fundet på MayDay, nævner hun også whiplash. Hun er vred over, at patienter, der kan få hjælp i udlandet, ikke kan få samme hjælp i Danmark.
Efterfølgende stillede hun spørgsmål til ministeren. Bla. om kiropraktor Erling Pedersen-Bach. Hun forstod ikke, at han ikke måtte praktisere, når det er lykkes ham at hjælpe patienter.


Her følger udpluk af sundhedsminister Ellen Trane Nørbys svar på Liselott Blixt spørgsmål:

1. ”
Det er videnskabeligt veldokumenteret, at udsættelse for røntgenstråling altid er behæftet med risiko for skader, særligt at stråleudsættelsen kan være grundlaget for en senere udvikling af cancer hos den stråleudsatte. Risikoen anses at være direkte proportional med den stråledosis, som personen udsættes for, og der er enighed blandt strålebeskyttelseseksperter internationalt om, at der ingen nedre grænse er for, hvornår risikoen indtræder”.

2. ”Grundlaget for at acceptere anvendelsen af dynamiske røntgenoptagelser på personer med whiplash er derfor, at der skal foreligge en videnskabeligt funderet evidens for berettigelsen, altså at der skal foreligge dokumentation for, at fordelene ved brugen af dynamiske røntgenoptagelser skal opveje eventuelle ulemper ved røntgenstrålingen. Der er for nærværende ikke etableret den fornødne evidens for anvendelse af dynamisk røntgen i forbindelse med whiplash. Den tilladte anvendelse af dynamisk røntgen er derfor i dag begrænset til de specifikke tilfælde, hvor anvendelsen ud fra en individuel lægelig vurdering er fundet berettiget”.

3. ”Grundlaget for at DMX visuelle medium til dynamiske røntgenoptagelser vil kunne tillades anvendt hos kiropraktorer er således dels, at der dokumenteres den fornødne videnskabelige evidens for berettigelsen jf. foran, dels at patienterne opnår optagelser af en nødvendig og tilstrækkelig billedkvalitet, samtidig med at de udsættes for mindst mulig stråling.”

4. Vedrørende Erling Pedersen-Bach Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at styrelsen har modtaget en orientering fra Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse, om at der er sket politianmeldelse af kiropraktor Erling Pedersen-Bach, hvorfor Styrelsen for Patientsikkerhed nu er gået i gang med at undersøge kiropraktorens faglige virke.

5. Og jeg kan i den forbindelse også henvise til min besvarelse af SUU alm. del – spørgsmål 108, hvoraf det af Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelsen fremgår, at styrelsen tidligt i processen har anvist kiropraktoren en mulighed for at opnå den ønskede tilladelse i en forsøgsperiode. Men omvendt er det også vigtigt for mig at slå fast, at reglerne for patientsikkerhed ved brug af ioniserende stråling til diagnostik og behandling i sundhedsvæsenet skal overholdes. Potentielle skader ved stråling kan ofte – som Sundhedsstyrelsen fremhæver ovenfor vedrørende cancer – optræde på et senere tidspunkt end selve udsættelsen for stråledosen. Derfor stiller Sundhedsstyrelsen også krav om, at brugen af røntgenapparater i sundhedsvæsenet skal være berettiget.
Kilde: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/spm/83/svar/1443426/1818794.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det er utvetydigt fastslået, at der skal forskning til, før Erling Pedersen-Bach må anvende sit apparatur. Han har åbenbart fået et tilbud, som han ikke har taget imod i forhold til at få den ønskede tilladelse i en periode. Hvad det går ud på, ved jeg ikke. 

Selvfølgelig skal man være sikker på, at patienterne ikke risikerer at få for meget bestråling ved en ny undersøgelsesmetode, da det, som sundhedsministeren skriver, ikke er ufarligt og på sigt kan føre til kræft.

Det er også logisk, at der skal være sammenhæng mellem den bestråling, de udsættes for og det, der kommer ud af det. Da der endnu ikke er evidens for, at undersøgelsen kan anvendes til diagnosticering af whiplash, skal det selvfølgelig på plads, før man kan tillade sig at sige ja til en eksperimentel undersøgelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at undersøge Erling Pedersen-Bachs faglige virke på baggrund af en politianmeldelse.
Brevet er fra 15.11 2017. Og jeg vil tillade mig at fastslå, at Folketinget næppe lyver.


...................................................................................

12.6 2018 - SCREENING AF UDVALGTE BORGERE FOR FUNKTIONELLE LIDELSER


Socialmedicinsk Enhed og Liaison Klinikken under Psykiatrisk Center København er gået sammen om et pilotprojekt mht. hvordan man ”smartest muligt screener udvalgte borgere for funktionelle lidelser”.

Patienterne føler sig ofte dårligt forstået. De gennemgår lange udredningsforløb, som ender med fejlopfattelser og ingen konklusion. Det kan sygeliggøre patienten yderligere og føre til kronisk sygdom. Derfor skal de fanges tidligt, så der kan iværksættes en relevant indsats.

Screeningsmetoder skal afprøves på 60 sygedagpengemodtagere i to forskellige kommuner. ”Pilotprojektet er forberedelen til et større interventionsprojekt med tværsektorielt samarbejde omkring denne målgruppe og en integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats”.
En tværgående læge mellem de to enheder, der forsker, skal lede projektet.

Kilde: https://www.frederiksberghospital.dk/socialmedicinsk-enhed/forskning/Sider/Projekt-funktionelle-lidelser.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Somme tider spørger jeg mig selv: Hvad bliver det næste? Her er et af svarene. Nu skal det gøres legalt at stille diagnosen ”funktionel lidelse” på et meget tidligt tidspunkt i et forløb med længerevarende sygdom. De tror, de vil kunne forebygge udvikling af kronisk sygdom på den måde; men jeg håber faktisk, at det vil mislykkes for dem. Selvfølgelig er der nogle med reel funktionel lidelse, der kan have glæde af det; men det er jo uden tvivl ikke kun dem, men alle med de ca. 30 forkellige sygdomme, der i dag kaldes for ”funktionel lidelse”, der skal ”samlet tidligt op”, herunder også whiplash. Dvs.at muligheden for at blive undersøgt ordentligt igen daler. Og behandlingen er psykiatrisk, hvilket beviseligt ikke hjælper på whiplash. Så er vi atter tilbage ved 0.

Blot fordi man er på sygedagpenge, er det jo langt fra sikkert, at man er psykisk syg.

Hvilke screeningsredskaber, der skal anvendes, nævnes der intet om. Men mon ikke det er det sædvanlige: samtale, blodprøver og hvis bølgerne går højt måling af BT, højde og vægt? Men mon ikke den tværgående læge tilfældigvis skulle være psykiater? 

Der er virkeligt mange kræfter i gang for at psykiatrisere hovedparten af Danmarks befolkning. Det bliver sværere og sværere at gøre indsigelser. Desværre. Eller også bliver det lettere og lettere, fordi andre efterhånden må kunne se det helt vanvittige i at psykiatrisere så mange mennesker.


.......................................................................... 

11.6 2018 - KRONISK SYGE ER OFTE ENSOMME

Ca. 1/3 af befolkningen har en eller flere kroniske sygdomme.
”Analyser fra Statens Serum Institut viser blandt andet, at kroniske sygdomme er særligt udbredt blandt ældre”. Det er også typisk de ældre, der lider af multisygdomme.

En ny undersøgelse viser, at mennesker, der lider af kroniske sygdomme oftere rammes af ensomhed, end raske gør, fordi sygdommen giver risiko for social isolation og ”eksistentielle udfordringer” udtaler en forsker.

Sundhedsprofilundersøgelsen er foretaget i Region Midtjylland og viser, at der er en tydelig forhøjet ensomhed hos personer med en række kroniske sygdomme.

15 % af migrænikere oplever svær ensomhed. Det samme gælder for 13 % med KOL og 12 % med leddegigt. Kun 4 % af raske er ensomme.

Man kan føle sig ensom på det eksistentielle plan, selv om man har gode relationer til andre. Ofte er aflyses sociale arrangementer forud for hverdagsaktiviteter.

Kilde:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/foer-jeg-fik-min-sygdom-var-jeg-imod-aktiv-doedshjaelp

 

MINE KOMMENTARER:
Det er klart, at mennesker med kroniske lidelser kan føle sig mere ensomme end raske, fordi mange isoleres socialt. Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse
viste, at næsten alle havde fået et ringere socialt liv. De måtte ofte aflyse arrangementer. De var nødt til at begrænse sig, også når de deltog. De havde måttet opgive aktiviteter, hvor de var sammen med andre, fx sport eller andre fritidsaktiviteter. Det gjalt både unge og ældre, så jeg kan kan helt klart nikke genkendende til problemet. Også for mit eget vedkommende. Det er svært at være social på samme måde som tidligere. Specielt aftenarrangementer er vanskelige, fordi de koster på kontoen i længere tid bagefter. Det er dog værre for de unge, som endnu ikke har nået at leve deres liv.

Jeg tænker ofte på, at de sociale medier for manges vedkommende synes at erstatte den kontakt, de tidligere havde med andre mennesker i dagligdagen. Det er en af de sider af de sociale medier, jeg synes er positivt. Det er altid muligt at komme i kontakt med mange andre, der er i samme situation, og jeg kan se, at der altid der forstående mennekser, der gider læse og svare på andres problemer, når de måske ikke har andre at lufte dem overfor, fordi omgangskredsen måske er blevet mere indskrænket, eller fordi omgangskredsen ikke længere orker at høre om sygdom.

Den eksistentielle ensomhed er den værste, fordi den handler om, at føles sig fundamentalt ensom, selv når man er omgivet af andre mennesker, fordi det kan være umuligt for andre at sætte sig ind i en syg persons univers. Mange spørger end ikke ind til den syge, fordi sygdommen måske er blevet dagligdag? Eller fordi de ikke ved, hvad de skal sige eller spørge om? Eller måske ikke gider høre om det? Når andre lader som ingenting, kan den eksistentelle ensomhed let komme snigende.

 

...................................................................................


10.6 2018 - QIGONG HAR EFFEKT VED FIBROMYALGI OG FUNKTIONELLE LIDELSER


En kvinde med fibromyalgi og funktionelle lidelser har fundet ud af, at Qigong virker på begge dele.  Ved funktionelle lidelser er hjerne og krop overbelastet, og symptomerne skyldes ikke en anden diagnose. Fibromyalgi giver daglig smerter i muskler og led. Smerterne flytter rundt i kroppen.

Da kvinden begyndte på Qigong havde hun kronisk stress eller PTSD og daglige smerter helt op på 9,5 på en skala med 10 trin. Hun var da 42 år og det var i 2012.

Hun var begyndt at undersøge Qigong, da hun fik en ide om, at det ville kunne hjælpe hende. I starten brugte hun 5 minutter og dagen, men nu er hun oppe på 25 minutter og kan have en halv dag uden smerter. Hun sover også bedre og er begyndt at tro på livet igen.

Det, der har hjulpet på hendes fibromyalgi er Shibashi Qigong, som består af 18 Harmonier.

Efterhånden kunne hun holde til mere og mere og tankerne blev mere klare, som smerterne aftog. I 2013 var hun smertefri efter 10-15 timers ugentlig Qigong i ni måneder.

I forbindelse med en skilsmisse havde hun et tilbagefald pga. flytning og en følelsesmæssig rutchetur; men i dag har hun ikke haft symptomer i de sidste to år.

Qigong er en afbalancering af sind og krop med afstresning af begge dele, hvilket får energien til at flyde bedre.
”Smerter kan opstå, når krop og sind stresses, men smerter forstærker samtidig stresspåvirkning og stressreaktion i krop og sind”. ”Kroppen husker det, som bevidstheden glemmer, og derfor er Qigong genialt. Når væv vrides, fjernes flere affaldsstoffer i vævet, og det beroliger nervesystemet samtidig med, at der tilføres næring, ilt og energi.

Kilde: https://www.vibekefraling.dk/hjaelper-qigong-ved-fibromyalgi/

MINE KOMMENTARER:
Jeg har også læst et andet sted, at der er evidens for, at Qigong virker ved whiplash.

Der er ingen tvivl om, at krop, sind og ånd er sammenhængende - bare ikke i Per-Finksk forstand. Derfor virker det også logisk at Qigongøvelser kan hjælpe. Også ved whiplash er kroppen vældig stresset pga. smerter. Kan smerterne mindskes vha. øvelser er det klart, at tilstanden kan bedres. Det samme gør sig gældende mht. PTSD.

Jeg har selv prøvet Qigong i en periode. Men jeg kunne ikke rigtig forliges med det, fordi jeg jo er stivgjort i nakken, hvilket bevirker, at nogle af øvelserne var for svære/umulige at udføre. Skal det have en ordentlig effekt, skal man kunne foretage en hel øvelsesrække. Det var da også først, da kvinden lavede Qigong i 15 timer om ugen svarende til mere end 2 timer dagligt, at det for alvor virkede. Har nogle lyst at prøve, kunne det måske være et forsøg værd.

Når alt dette er sagt, tror jeg ikke på, at Qigong kan fjerne de grundlæggende skader, der er skyld i, at smerter vedligeholdes ved whiplash. Men jeg tror, det – som så meget andet, fx mindfulness – kan give en bedre livskvalitet.  

.............................................................................
 

9.6 2018 - FORÆLDRE KALDER DATAINDSAMLING FOR DYBT BEKYMRENDE OG UETISK

Når børn er under 15 år skal forældre informeres, når der registreres data på deres børn. Men i trivselsundersøgelsen har der været meget uigennemsigtighed.

I 2018 foretages trivselsundersøgelse for 4. gang.
”Det er groft, dybt bekymrende og uetisk, at forældrene ikke bliver oplyst i tilstrækkelig grad eller direkte vildledt. Det er en krænkelse af både barnet og forældrene” siger Anette Lind, der er næstformand i foreningen Folkeskoleforældre.

Også lærerne er oprørte over situationen og kalder det uheldigt. Det er lærerne, der skal gennemføre undersøgelserne, og de har taget for givet, at det lovmæssigt er i orden.

Eksperter anbefalede, at trivselsmålingerne blev gjort frivillige; men ministeriet er gået den modsatte vej og har gjort dem obligatoriske.

Det bliver muligt at samkøre elevernes personlige data med andre registre, fx registre om børnenes socioøkonomiske baggrund.

En af de ansvarlige kalder det for nyt, at forældrene reagerer. Men dataerne vil aldrig blive slettet.

Undervisningsministeren vil tale med forligspartierne bag skolereformen, om målingerne skal ændres.

Kilde:
https://politiken.dk/indland/art6274451/F%C3%B8lsomme-data-om-b%C3%B8rn-gemmes-i-strid-med-lov

 

MINE KOMMENTARER:
Kritikken fortsætter; men nu er det fastslået, at hvor meget forældre end kritiserer det, der foregår, vil de data, der indsamlet på deres børn aldrig blive slettet. Så ved vi det; men jeg må indrømme, at jeg heller ikke havde regnet med andet.
Det er dybt kritisabelt og suspekt at foretage målinger, der gemmes i al evighed. Selv om forligspartierne atter skal tale sammen, tror jeg absolut ikke, at det ændrer noget som helst. Det er kommet for at blive. Danmark skal tjene penge på at sprede personlige data, og danske politikere vil have mulighed for at overvåge mennesker i fremtiden.

Jeg er glad for, at jeg ikke længere har skolesøgende børn; men jeg græmmes over, at mit ældste barnebarn starter i 0. klasse efter sommerferien! Han er en af dem, der tvinges ind i de såkaldte trivselsundersøgelser, selv om eksperter mener, at de i praksis ikke har betydning. Men de kan få negativ betydning, fordi børnene overvåges fra skolealderen og resten af livet. Big brother is watching. Langt værre end vi nogensinde har kunnet forestille os.

 

...............................................................................

 

8.6 2018- FORÆLDRE ER MISINFORMERET OM DATAINDSAMLING HOS BØRN

I 2015 lavede undervisningsministeriet en trivselsundersøgelse hos børn fra 0. – 9. klasse. Undersøgelsen omhandlede emner som mavesmerter, hovedpine i skolen, mobning m.m.


Forældrene var informeret om, at undersøgelsen var anonym; men det var den ikke. Den er lavet med børnenes CPR-numre og gemt. Desuden har forældrene ikke fået alle vigtige oplysninger om undersøgelsen.
Både forældre og eksperter finder det meget krænkende.

Kilde:
https://politiken.dk/indland/art6274451/F%C3%B8lsomme-data-om-b%C3%B8rn-gemmes-i-strid-med-lov

MINE KOMMENTARER:
Jeg har før skrevet om indsamling af data i Danmark. Der foregår noget fuldstændig absurd. Når man laver en trivselsundersøgelse på så mange børn uden, at forældrene får de rette informationer, tyder noget på, at nogle tror, de kan ”snyde” sig til oplysninger. Havde forældrene været informeret korrekt, må man formode, at mange havde fravalgt at deltage.
Nu vil myndighederne i al fremtid kunne vende tilbage til de følsomme børns data og se, hvordan de klarer sig i fremtiden. De bliver aldrig slettet.

Det lugter faktisk også lidt af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser! De har i længere tid haft travlt med børn og ”funktionelle lidelser”, og vil uden tvivl kunne bruge sådanne data til at stille langt flere af den slags diagnoser og sørge for, at børn kommer ind i det psykiatriske system på et tidligt tidspunkt.

Selvfølgelig er forebyggelse altid bedre end helbredelse; men jeg har tidligere skrevet om eksperter, der har udtalt, man ikke kan drage fælles konklusioner ud fra nogle børns dårlige trivsel! Det lyder logisk og fornuftigt; men ikke desto mindre er det det, man også vil gøre. Dataerne skal bruges til at ændre forholdene for alle børn, selv om problemet gælder nogle få. Noget, der desværre er blevet typisk for samfundet. 
 
Jeg må indrømme, at jeg er meget skeptisk i forhold til dataindsamling; men det fremgår vel tydeligt. Desværre er det helt umuligt at beskytte sig imod det.


..................................................................................... 

7.6 2018 - LEIF LAHN (S) VIL HAVE KONTANTHJÆLPSLOFTET PÅ PAUSE

Det skal ske indtil gruppen af socialt udsatte borgere får den rigtige hjælp, altså de 1489 danskere, jeg skrev om forleden.
Han finder det uanstændigt, at man rammer en gruppe mennesker, der er ude af stand til at arbejde. At tage penge fra dem får dem ikke i arbejde igen, mener han.

Regeringen vil dog ikke ændre på loftet, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V). De har brug for social-hjælp – ikke for flere penge.

Social- og sundhedsforvaltningen skal hjælpe dem, mener han. Det er kommunernes ansvar.
De er på kontanthjælp, fordi jobcentrene ikke har haft kontakt til dem.

Kilde:
https://www.avisen.dk/s-efter-afsloerende-tal-saet-kontanthjaelpsloftet-pa_480423.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Her er alligevel en politiker, der tager de allersvageste alvorligt og ønsker ændringer. Nu må vi dog ikke glemme, at socialdemokraterne lige nu er oppositionsparti, men at det var dem selv, der indførte reformerne, som de ikke på noget tidspunkt trods massiv kritik har fundet anledning til at ændre.
Det er en typisk jeg-vasker-lige-mine-egne-hænder-historie eller stemmetællerhistorie.
Jeg må indrømme, at jeg ikke lige køber den; men jeg håber da, at han vil lykkes med det. Men mon ikke det var glemt, før solen atter gik ned?!

 

............................................................................

6.6 2018 – WHO ERKLÆRER CBD FOR NYTTIG OG UDEN AFHÆNGIGHEDSRICICI

Nu har WHO erklæret cannabidiol (CBD), som er den ikke euforiserende del af cannabis for nyttig. Især i behandling af epilepsi, kræft, Alzheimer og Parkinsom. Det giver ikke afhængighed, siger de også.


Næste år vil WHO lave en omfattende gennemgang af cannabis. Det har cannabisindustrien ventet længe på. WHO bør vælge at legalisere stoffet.
WHO anbefaler også, at der indføres stærke begrænsninger. Men der er en øget interesse fra medlemsstaternes side fremgår af rapporten.

WHO har samlet robust bevis på, at CBD virker; men THC tager de stadig afstand fra.

Kilde: http://www.dailymail.co.uk/health/article-5175825/Medical-marijuana-NO-public-health-risks-declares.html

MINE KOMMENTARER:
Det er godt nyt, at WHO nu går ind for en legalisering af CBD, som ikke er afhænighedsskabende, og som beviseligt har en effekt på flere sygdomme.

Jeg håber, der forskes på livet løs, så man på sigt bliver i stand til at vurdere, om lægerne skal udskrive cannabis også med THC, som er den del, der primært virker smertestillende. Jeg kender efterhånden mange, der bruger det mod smerter af alle slags. Specielt efter, at man har fundet, at gigtpræparater brugt i lang tid giver svære og til tider dødelige bivirkninger.

Cannabis kan være et alternativ til gigtpræparater. De fleste finder dog, at CBD ikke virker mod smerter. Det gør til gengæld THC. CBD virker dog antiinflammatorisk, og da alle med whiplash har inflammation i fx nakken, kan det også virke smertestillende i en vis grad. Jeg har hørt om enkelte, der har effekt af det. 


......................................................................... 

5.6 2018 - LANGVARIG STRESS KAN FØRE TIL UDVIKLING AF PSYKOSOMATISKE SYGDOMME

Et nyt ph.d.-projekt udført af cand.mag. og kognitiv terapeut Annemette Bondo Lind fra Aarhus Universitet viser nu, at psykosomatiske sygdomme/somatoform tilstand kan være ”delvis forårsaget af langvarig stress, uhensigtsmæssige stresshåndtering og manglende viden om effektiv behandling af psykosomatiske lidelser”.


Hvis folk er opvokset i ”en følelsesmæssig undgåelseskultur” og ikke lærer at håndere stress på en hensigtsmæssig måde kan de i deres voksenliv blive specielt sårbare overfor stress, fordi de ”kan have svært ved at identificere og udtrykke følelser, sårbarhed og egne behov”. De reagerer ofte svært fysiologisk på alvorlig stress.
I sundhedsvæsenenet kan de opleve, at der mangler viden om deres symptomer og om effektiv behandling.

Studiet viser, at et tre måneders kursus med mindfulness terapi virker positivt på patienterne. De fleste har dog også brug for støtte og anden behandling for at blive arbejdsduelige igen.

Kilde: http://newsroom.au.dk/fileadmin/Artikler/Health/AU_Kommunikation-Health/Filer/PhD-pressemeddelser/Annemette_Bondo_Lind.pdf

 

MINE KOMMENTARER:
Mere Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser? Jeg tror det. Efterhånden er alle syge stressede. Psykiaterne tror, det handler om psyken; men for mange fysisk syge borgeres vedkommende handler det om, at kroppen bliver stresset pga. invaliderende symptomer som fx smerter, hovedpine og svimmelhed, når vi taler om whiplash. Smerter kan give dårlig søvn, hvilket stresser kroppen endnu mere. Man kan køres ind i en række af onde cirkler, der virker selvforstærkende. Jeg vil ikke sige, at mindfulness ikke kan have en effekt; men jeg vil til enhver tid påstå, at whiplash IKKE hverken er en somatoform eller psykosomatisk sygdom. Det drejer sig om skader i nakken som ingen meditation eller psykiatrisk behandling nogensinde vil kunne helbrede.


...................................................................................

3.6 2018 - 1489 PÅ KONTANTHJÆLP FÅR INGEN HJÆLP

1489 danskere, der er på kontanthjælp, slås med dårligt helbred og psykiske problemer uden at kunne få hjælp. De kan ikke klare et job.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, kalder det for ”uanstændigt”.

33 % på kontanthjælp burde i stedet være i fleksjob, i ressourceforløb eller på pension.
9 % svarende til de 1489 på kontanthjælp har alvorligt sociale eller helbredsmæssige problemer. Mange af dem er psykisk syge.
Jann Sjursen kalder det for uacceptabelt. 9 % er for mange. Det viser, at kontanthjælp er en parkeringsplads.

Politikerne har i de sidste 15 år forsøgt at presse folk i arbejde. De har sænket ydelserne, og de har øget kontrollen; men det virker ikke. Tvært imod virker det modsat på gruppen. Jo færre penge de har, desto sværere er det at arbejde med dem.

De mest udsatte løber spidsrod med systemet siger formanden for socialrådgiverne, Majbrit Berlau.

Kilde: https://www.avisen.dk/ingen-hjaelp-i-aarevis-alvorligt-syge-og-misbrugere_480382.aspx

MINE KOMMENTARER:
De 1489 personer, der her er tale om, må være de absolut dårligste i den gruppe af borgere, der får kontanthjælp, selv om de ikke er arbejdsmarkedsparate.

Jeg vil give Jann Sjursen ret i, at det er fuldstændig uacceptabelt.
Det pres og den kontrol politikerne bruger overfor samfundets svageste er umenneskeligt og hører ingen steder hjemme. Nu må det stoppe.

 

..................................................................................... 

2.6 2018 - 8.500 KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BURDE IKKE VÆRE PÅ KONTANTHJÆLP

En gennemgang af 25.000 kontanthjælpsmodtagere viser, at hele 33 % ikke burde være på kontanthjælp, svarende til 8.500.
89 kommuner har søgt om penge fra en pulje til samtale med alle, der har fået kontanthjælp og erklæret aktiveringsparate i mindst fem år.

Beskæftigelsesministeren kalder det store antal for en falliterklæring og er overrasket.
”Det har aldrig været meningen, at borgere skal langtidsparkeres på kontanthjælp, hvis de har personlige eller helbredsmæssige udfordringer, der betyder, at de har brug for en helt anden type hjælp. Jeg tror ikke, at nogen havde drømt om, at så mange er forkert placeret” siger han.
Han mener, at kommunerne har sovet i timen i årevis og kalder det et ”wake-up-call” til kommunerne.
Han beklager overfor de mennesker, der i mange år ikke har fået den hjælp, de har haft brug for.

Socialrådgiverformand Majbritt Berlau er ikke overrasket. Hun siger, at de i lang tid har presset på, for at borgerne kunne få en ordentlig afklaring.
Hun mener, at kommunerne bruger for få ressourcer på beskæftigelsesindsatsen. Desuden har hver enkelt sagsbehandler alt for mange sager. Nogle har helt op til 250 sager. Det giver ikke høj kvalitet. Også de mange reformer har været med til at skabe situationen. Borgerne har skiftet sagsbehandlere som aldrig før, og meget går tabt hver gang, der skiftes.

Næstformand i Folketingets beskæftigelsesudvalg erkender, at der har været mange reformer. Men der var god grund til det. Tusinder gik dengang på kontanthjælp uden at komme videre.
Han menerdog også, at der er brug for yderligere, så sagsbehandlerne kan bruge deres tid på borgerne og ikke på at læse cirkulærer.

Kilde: https://www.jv.dk/indland/Hver-tredje-langtidsledige-kontanthjaelpsmodtager-skal-ikke-have-kontanthjaelp/artikel/2575366

 

MINE KOMMENTARER:
Efter 6 år med reformer er der endelig kommet tal på de mange, der i årevis er i kontanthjælpssystemet uden at være arbejdsmarkedsparate. Nu må kommunerne tage sig sammen og få gjort noget for de mennesker. Måske skal de fleste have pension, og det er måske derfor kommunerne vægrer sig? Målet har jo været at få langt færre på pension. Det er måske alene lykkedes, fordi de i da befinder sig andre steder i systemet, nemlig på kontanthjælp eller i årelange ressourceforløb.

Atter vaskes der hænder ved alle håndvaske. Selv om der har været massiv kritik siden reformernes indførelse er det prellet totalt af på politikerne; men noget tyder på, at de måske endelig begynder at vågne bare en lille smule op.
At skulle læse, at beskæftigelsesministeren undskylder overfor de mange, der uretmæssigt befinder sig på kontanthjælp er nye toner; men at han atter "smører det af" på kommunerne, er der intet nyt i. Selv at tage et ansvar i regeringen ligger dem tilsyneladende temmelig fjernt.

.............................................................................

 

1.6 2018 - KØBENHAVNSK KVINDE HAR VUNDET OVER KOMMUNEN

En invalideret kvinde har været trukket gennem et langvarigt ressource- og afklaringsforløb i Hvidovre Kommune. Hun var tæt på at miste modet.
Men nu har Ankestyrelsen givet hende hende medhold i, at hun har ret til et fleksjob, fordi alt har været prøvet. Desuden konstaterer de, at hendes arbejdsevne afkortes jo længere tid, hun er i systemet.
De støtter hende kort og godt i hendes egne vurderinger.

I dag er hun meget lettet. Hun glemmer dog ikke, at andre befinder sig i samme situation.
”Det gør mig ked af det, for alle de skæbner, der måske sidder fast i systemet” siger hun.

”Når man er i den position, møder man jo også utroligt mange fordomme. Helt ned til, at folk undrer sig over, at man kan smile, selv om man er syg. Men man kan jo ikke lægge sig ned og dø, selv om man ikke er frisk”.

Hendes oplevelse med kommunen er efter afgørelsen positiv. Det hele går hurtigt nu, hvilket hun finder mærkeligt; for det er jo mens man er i et afklaringsforløb, at man har brug for, at det hele går hurtigt, slutter hun.

Kilde: http://www.hvidovreavis.dk/artikel/selina-havde-ret/1000139132

MINE KOMMENTARER:
Nogle burde lave en undersøgelse mere af, hvor mange der bliver mere syge af at befinde sig i det kommunale cirkus. Der er allerede lavet undersøgelser; men de synes ikke at være tilstrækkelige til, at der foretages ændringer.

Jeg tror ikke på systemet i dag. Jeg tror, det vil være meget bedre at sætte de syge fri en periode, hvor de kan få fred. Det må kunne lade sig gøre at lave en handleplan, der ikke omfatter femårige ressourceforløb, som uden tvivl koster kassen. Tænk, hvis man kunne få mange flere gjort bedre ved blot at lade dem være og undlade al den megen kontrol, de udsættes for i dag. Det er ren ønsketænkning; for der har aldrig været mere kontrol i det danske samfund, end i dag. Det er dybt skuffende og sørgeligt, at man ikke tror, at folk selv kan eller har initiativ til at gøre noget, hvis de kunne! Nogle kan ikke; men der er rigtig mange, der godt kan! Giv dem dog chancen. 

..........................................................................

 

31.5 2018 - SUNDHEDSMINISTEREN VIL SE PÅ ME-PROBLEMET

Nu vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby se på, hvad der kan gøres for de ME-ramte (tidligere kronisk træthedssyndrom). Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, kalder det dog for ”forsimplet kritik”.


85 ME-patienter har fortalt deres historie, men der er mange tusinde andre, der også er ramt. Sundhedsministeren mener, at behandlingen trænger til et løft, fordi den er problematisk.

ME påvirker den enkeltes livskvalitet alvorligt; men regionernes tilbud er for mangelfulde og usammenhængende, og de afhænger af, hvor man bor.
Hun vil drøfte problemet med Sundhedsstyrelsen. Desuden er der nedsat en arbejdsgruppe under Danske Regioner. Hun ønsker anbefalinger på området.

Sundhedsstyrelsen har oplyst om, at der er nye anbefalinger for ME-patienter på vej.

Stephanie Lose forstår ikke ministerens kritik af regionerne. Hun er enig i, at der er brug for en øget indsats. Heller ikke hun er tilfreds med Sundhedsstyrelsen, men der er ingen nemme opskrifter. Patienterne skal også håndteres i kommunerne, påpeger hun.

Kilde: http://www.ugeavisen-esbjerg.dk/esbjerg/ME-sagen-Minister-tager-fat-om-ME-problemer/artikel/353513

 

MINE KOMMENTARER:
Kritikken er opstået efter, at en voldsom kritik fra familien til en ME-ramt, sengeliggende kvinde på Fanø, som kommunen ikke hjalp. Fx kunne hun ikke få pension; men efter at medierne kom ind i billedet, er den blevet bevilget efter en vældig polemik og angreb på kommunen.

En anden ME-ramt har fået ideen til over 14 dage at samle så mange historier fra ME-ramte som muligt. Det blev til 85 individuelle historier, som viser problemets omfang.
Det er på tide, at der gøres en ekstra indsats for de mange mennesker, og det er fantastisk, at det er lykkedes dem at samle så mange historier, som nu udgør et stort pressionsmiddel.

Det er dog dybt frustrerende, at der tales om, at Sundhedsstyrelsen er på vej. Ja, de er på vej med anbefalingerne for ”funktionelle lidelser”. Og dem kan de ME-ramte ikke bruge til noget.

Indsamleren har skrevet adskillige punkter op i forhold til, hvad der er brug for for at løfte området. Og det er absolut ikke en psykiatrisering, men relevant behandling på et center for ME-ramte.

ME-foreningen står bag skriftet, og de har lagt det på facebook og opfordret andre patientforeninger til at gøre noget lignende. Whiplashforeningen er på vej men venter med at reagere indtil anbefalingerne udkommer. 
Jeg ønsker ME-foreningen god vind og håber, at også andre foreninger tager udfordringen op.

.........................................................................................


30.05 2018 - KUN FÅ JOBS AT FÅ TIL MENNESKER PÅ KONTANTHJÆLP

Ca. 50.000 borgere er ramt af 225-timers reglen; men der er slet ikke nok jobs. Faktisk er der kun 317 jobs på danske jobportaler til 48.777 på kontanthjælp. De 317 småjobs er typisk jobs, der bliver besat af studerende. Det viser en analyse foretaget af Cevea.

Derfor vil 3F have reglerne ændret, siger Ellen K. Lykkegaard, som finder 225-timers reglen urimelig. Hun finder det uden logik.

”I stedet for at jagte kontanthjælpsmodtagerne må målet være at afsætte de relevante ressourcer, både social-, sundheds- og beskæftigesesfagligt, der bringer folk i kontanthjælpssystemet i job, uddannelse eller i varigt socialt tiltag”. Hun opfordrer regeringen til atter at kigge på reglerne.

Regeringens plan forudsætter, at der er småjobs tilgængelige. Hans Andersen fra Venstre mener, at der er mange små jobs, der ikke bliver slået op, fordi der tidligere ikke har været incitament til at søge dem; men det bliver der med konstanthjælpsloftet, mener han.

Kilde: https://fagbladet3f.dk/nyheder/22ae48928f384cc785da4c5b87b726e8-20161102-317-job-til-48777-paa-kontanthjaelp

MINE KOMMENTARER:
Det er let nok for regeringen/politikerne at sige, at der er masser af små jobs; men hvis man lige her og nu er presset af 225-timers reglen og har brug for et job og der kun er 317 at søge til næsten 50.000 mennesker, kan man vist roligt konstatere, at der er noget galt. Politikerne er glatte som ål i forhold til reformerne. De vil ikke se sandheden i øjnene om, at de er forfejlede, og det ikke er befolkningens ønske at sikkerhedsnettet skal rives væk under syge mennesker.

.................................................................................. 

 

29.5 2018 - 179 ER DØDE PGA. FEJLMEDICINERING PÅ ET ÅR

Mange patientskader i sundhedsvæsenet skyldes enten for lidt, for meget eller forkert medicinering. Der sker simplethen for mange fejl. I værste fald dør patienterne af det.


I 2016 blev der rapporteret om 90.661 utilsigtede hændelser mht. medicinering. Godt 7 % af dem fik moderate skader, som krævede behandling eller indlæggelse. 1 % fik alvorlige, permanente eller livstruende skader. 0,14 % døde svarende til 105 personer.

Der laves derfor et nyt initiativ mhp. at nedbringe antallet af medicinfejl for at halvere antallet af medicinskader over fem år.
Fejlmedicinering er den hyppigste skade i sundhedsvæsenet. Især svage patienter udsættes for disse skader.

WHO har undersøgt sagen og fundet, at der især sker fejl, når patienter får flere forskellige præparater samtidig og flyttes på tværs af sektorer eller afdelinger.
I 2016 mistede 74 patienter livet og 450 fik alvorlige medicinskader på sygehusene. I kommunerne drejdede det sig om 784 tilfælde af alvorlig skade og 105 dødsfald.

Kilde: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-18-179-dode-pa-grund-af-fejl-med-medicin-pa-et-ar-nu-skal-der-gores-noget

 

MINE KOMMENTARER:
Hvert år dør 250 mennesker i trafikken, mens 179 dør af medicin.
I princippet svarer det til, at 179 får aktiv dødshjælp med forkert medicin, vel at mærke uden at have ønsket det!

Jeg kender ikke antallet af mennesker, der kvæstes i trafikken; men der er 1234 tilfælde af alvorlige fejl ved medicinering. Det lyder af alt, alt for mange. Det er ikke patienterne selv, der er skyld i fejlene, men sundhedspersonale. Dvs. at det er mennesker, der ikke er klar over, hvad de får eller blot tager det, der bliver dem givet.
Det lyder helt vildt, at det overhovedet er muligt.  

 

..................................................................................
 

28.5 2018 - SUNDHEDSMINISTEREN OPFORDRER FOLK TIL AT SKIFTE LÆGE

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby opfordrer lægerne til at hjælpe patienterne med cannabis. Vil lægerne ikke hjælpe, opfordrer hun patienterne til at skifte læge. Eller få en henvisning til en speciallæge.

Det siger hun efter, at flere patientforeninger har fortalt, at deres medlemmer afvises, når de beder om medicinsk cannabis.

Lægernes organisationer er nemlig modstandere pga. manglende dokumentation.
Sundhedsministeren finder det problematisk, at Lægeforeningen har sat sig imod. Hun har dog en klar forventning om, at læger ikke direkte modarbejder forsøgsordningen.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/minister-cannabis-patienter-maa-skifte-laege

MINE KOMMENTARER:
Sidst, jeg skrev om cannabis, skrev jeg, at der nu er over 100 læger, der har ordineret cannabis til deres patienter. I den store sammenhæng ser det dog ud til at være alt for få.

Gigtforenignen har været ude med riven. De havde håbet, at cannabis kunne være det stof, der lige nu mangler, fordi NSAID præparaterne har alt for svære bivirkninger, når de anvendes i længere tid ved kroniske smerter.
Det er dejligt, at Ellen Trane Nørby slår et slag for sagen; men jeg tror desværre ikke, at det har nogen som helst effekt. Hun håber, at lægerne ikke direkte modarbejder ordningen; men det er jo netop det, de gør, når

Lægeforeningen har meldt ud, at de ikke kan godtage, at deres medlemmer udskriver cannabis. At gå imod Lægeforeningen kan have konsekvenser for deres karriere. Det har jo længe været sådan, at læger synes at være i modvind, når de gør noget, andre læger ikke bryder sig om. De ældre læger synes at have en ustyrlig stor magt. Også en magt, som gør, at det langt fra altid er til patienterne bedste. Det er meget ærgerligt og en skidt udvikling.

.........................................................................
 

27.5 2018 - WHIPLASHSKADET SER LIVET SMULDRE
Lisette Riis Hansen, 30 år, fik for ca. 1 år siden whiplash i en trafikulykke. Hun blev i et vejkryds påkørt af en anden bil.

Hun var før ulykken et meget aktivt menneske.
Da hun blev påkørt, fik hun et smæld i nakken og mange smerter.
Hun har opgivet sine drømme og er nu sygemeldt og på sygedagpenge. Hun deltager i kurser om at lære at tackle sygdom, så hun ikke ender i depression, og lige nu er hun i et jobafklaringsforløb.
Lisette er meget presset. Hun har smerter i højre side af kroppen og massiv daglig hovedpine.
Hun synes dog, at det hele er ved at smuldre uden, at hun kan gøre noget. Hun kan ikke blive på sygedagpenge; for der findes ingen behandling af hendes tilstand. Lægerne kan ikke gøre mere. Nu skal hun snart på ressourceforløbsydelse, og så kan hun hverken få helbredet eller økonomien til at hænge sammen. Hun går knap 7000 kr ned i månedtlig indtægt.
Det hele hænger i en tynd tråd. Hun mangler ro for at kunne fokusere på at blive rask eller finde frem til, hvad hun kan på arbejdsmarkedet, men føler at hun bliver mere og mere syg for hver dag.
Hun føler, at hun med ulykken er blevet overhalet indenom.
Hun er henvist til Neurokirurgisk Smerteklinik. De mener, at hun skal sætte tempoet ned for at få det bedre, men det kan hun ikke i et afklaringsforløb, som gør hende mere syg.
Kilde: https://hsfo.dk/artikel/166278

 

MINE KOMMENTARER:
Det er trist at høre, om de mange, der faktisk får det betydeligt dårligere i det sociale system, fordi de presses frem for at få ro til at få det bedre. De presses på alle måder – helbredsmæssigt, funktionsmæssigt, socialt og ikke mindst økonomisk. At skulle leve af lidt over 11.000 kr pr. måned før skat, vil mange folketingsmedlemmer aldrig kunne klare. Alligevel er det det, de byder syge mennesker, så de bliver alt for pressede på alt for mange fronter. Det er en trist udvikling, vi er vidne til. Sikkerhedsnettet er skredet, og som jeg tidligere har skrevet, opdager langt de fleste mennesker det først, når det rammer dem selv eller deres nærmeste. Og så er det unægtelig for sent.

 


25.5 2018 - LÆGER OG SYGEPLEJERSKER HÅNER OG MOBBER HINANDEN

Mobning, grove jokes, hån og krænkelser foregår hver dag blandt personalet på Rigshospitalet ifølge podcast på Ugeskriftet.dk.


I en trivselsundersøgelse afslører hver sjette læge og sygeplejerske, at de føler sig mobbede af kolleger. Ny forskning af arbrejds- og organisationspsykolog Mille Mortensen, bekræfter det. Hun har i fem mdr. fulgt læger og sygeplejersker på et sengeafsnit.

Mange føler, at de er nødt til at udholde det for ikke at blive lukket ude af fællesskabet. De tør ikke sige fra overfor den hårde og grove tone, som både er nedbrydende og grænseoverskridende. Hun oplevede også seksuel krænkelse.
Mobning stresser.

Tillidsmanden siger, at jokes og en hård tone er en måde at overleve at arbejde i et miljø med død og sygdom. Kulturen er også en grinekultur. Han er selv blevet krænket og mobbet.

Når Mille Mortensen efterfølgende spurgte ind til forskellige hændelser, kunne ingen huske noget konkret. Det handler om hele kulturen, mere end om enkelte oplevelser, og han ser gerne, at kulturen ændres.

Kilde: http://medicinsketidsskrifter.dk/mstidsskrift/kultur/1002-podcast-om-laegers-han-og-mobning-af-hinanden-er-vigtig-men-svag.html

MINE KOMMENTARER:
Ét er, at personalet mobber hinanden. Det burde der sættes en stopper for; for det er ikke befordrende for trivsel og arbejdsglæde har forkeren konstateret. Noget andet er, at en sådan kultur ikke kan undgå også at gå ud over patienterne. Hvis man konstant skal være grov overfor kolleger eller gå og være ked af det eller bære nag, vil det uvægerligt påvirke kontaktent til patienterne. Patienter er og bliver det svageste led og den sidste i ”fødekæden”, det kan gå ud over. Men når krybben er tom biddes hestene.

........................................................................

 

24.5 2018 - CAND. MAG. OG PRAKTISERENDE LÆGE GÅET SAMMEN OM ARTIKEL

Cand. mag. Liseth Riisager Henriksen og praktiserende læge Anders Beich har sammen skrevet en artikel i Ugeskrift for læger den 18.5 2018: ”Lægefaglige vurderinger bør vægtes højere i socialsager”.

De kalder det for hypotetiske ressourcer, når politikerne ønsker patienter med veldokumenteret sygdom i beskæftigelse og underkender patientens helbredstilstand.
”Syge hører ikke naturligt hjemme under beskæftigelsespolitikken”, skriver de. Politikerne siger derimod, at et menneske ikke er nogen uden arbejde.

Patienters lidelser er ofte så indgribende i deres liv, at de ikke kan opretholde en dagligdag uden hjælp. Alligevel kommer syge borgere i årelange afklaringsforløb eller ressourceforløb, hvor arbejdsevnen skal udvikles i en maksimalt stressende situation med det resultat, at deres helbred ofte forværres yderligere.
Kommunerne ser ofte bort fra lægeerklæringer, når de sender en syg person i arbejdsprøvning.

”Ondets rod findes i, at et beskæftigelsesparadigmet (udøvet af kommunernes arbejdsmarkedsforvaltning i jobcentrene) overruler et helhedscentreret hjælpeparadigme (udøvet i sundhedsvæsenet). Det er en grundlæggende fejl, at syge mennesker med dokumentation for svært nedsat funktionsevne skal have deres forsørgelsessager behandlet i kommunale jobcentre. Det er en grundlæggende fejl, at man tager arbejdsevnebrillerne på, før det er afklaret, om patientens helbredstilstand kan retfærdiggøre det, eller endog på trods af, at det allerede er afklaret, at patientens helbredstilstand netop ikke retfærdiggør det. Fokus er forkert og sundhedsmæssigt uforsvarligt”.
De kalder det for uværdigt og har sammen med syv andre borgere lavet et borgerforslag, ”Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken”.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/laegefaglige-vurderinger-boer-vaegtes-hoejere-i-socialsager

 

MINE KOMMENTARER:
Det er godt set, at Lisbeth Riisager Henriksen sammen med en praktiserende læge skulle have en artikel i Ugeskrift for Læger om de sociale problemstillinger; for en ændring kan meget vel komme fra lægerne, hvis de ”opruster” i forhold til den overruling af deres arbejde, der finder sted dagligt i kommunerne. Derfor er det nødvendigt at få flere læger med.
Stor tak til de to forfattere for igen og igen at gøre opmærksom på problemet.

Hvorfor skal der laves lægeattester i kommunale sager, hvis de alligevel er undvendige? Hvorfor bruges der millioner af kroner på noget, der dybest set ikke bruges, men lægges i nederste skuffe? Loven foreskriver lægeattester; men dette er endnu et eksempel på, at pengene fosser ud af statskassen til ingen verdens nytte.

Dertil kommer – nok så væsentligt - alle de mange lidelser, mennesker udsættes for i et system, der ikke tror på, at de er så syge, som både lægen og de selv giver udtryk for. Henrik Day Poulsen, psykiater, underviser eller har undervist kommunens medarbejdere i, hvordan de skal mistro den enkelte syge, der ikke kan arbejde. Jeg ved ikke, om han stadig gør det; men noget tyder på, at hans arbejde har båret frugt. Det er dybt forkasteligt.

Danmark er blevet et følelsesfattigt fattigt og koldt samfund – selv når solen skinner i ugevis. Jeg er ikke længere stolt af at være dansker. 

 ................................................................................

23.5 2018 - LÆGERNE SKAL LÆRE MERE OM PATIENTOLOGI PÅ STUDIET 

Nr. 2 af 2
Lægerne bør lære om patientologi – læren om, hvordan det er at være patient – på lægestudiet. Det bør være et fag, og sårbarhed skal være en del af faget.

Langt de fleste vælger at blive læger, fordi de vil gøre noget for andre mennesker. Det bør man værne om; for som studietiden går, får det skjulte curriculum mere og mere plads, og de studerende bliver mindre og mindre empatiske. Derfor bør kommende læger lære mere om sociale og psykologiske aspekter i mødet med patienterne. De skal blive meget bedre til at lytte til patienterne historie. Ikke at have tid til at lytte er også en del af det skjulte curriculum.
Specialisering og pakkebehandling skaber også afstand til patienterne.

 

Det skader patienterne, at vi ikke forstår dem. Hvis ikke vi forstår dem, så løber vi panden mod en mur, for selv den bedste medicin virker ikke på den forkerte sygehistorie”.

Det er et stort problem, at patienterne ikke tager den ordinerede medicin, fordi det er for dyrt, for besværlig, har bivirkninger; men lægerne ved ikke, at patienten ikke tager det.

”Vi lærer dem at give besked om en kræftdiagnose, mens hele det psykosociale liv er skjult for lægerne, og derfor forstår de heller ikke, hvorfor patienterne ikke altid gør, som de siger”.

Det handler også om kroner og ører. Kender man patientens familie, historie og sociale virkelighed, kan man finde en skræddersyet behandling.


Større bevidsthed om, hvad der skaber sårbare patienter kan også være med til at reducere ulighed og forskelsbehandling i sundhedssektoren.

I forbindelse med hans arbejde med sårbarhed, har han bedt personalet putte patienterne i kasser – søde, kompetente, ubehagelige eller inkompetente osv. Kasserne viser sig at kunne relateres direkte til, hvilket behandlingsmuligheder patienten får, og hvor meget de inddrages i beslutningerne. Lægens beslutninger afhænger ofte af, om lægen kan lide patienten eller ej.

Kilde: https://www.information.dk/indland/2018/03/problemerne-sundhedsvaesnet-loeses-maa-laegerne-laere-forstaa-patienterne-bedre

MINE KOMMENTARER:
Læger er dybest set mennesker, som alle vi andre. Selv om de gør en dyd ud af at forholde sig objektive, har de tilsyneladende patienter, de bedre kan lide end andre. Alt andet ville også være mærkeligt. De gør også forskel på dem, de kan lide og dem, de ikke kan lide. Det viser undersøgelsen, hvor de fik til opgave at putte deres patienter i kasser, hvilket afslørede, at nogle fik bedre behandling end andre. Hhhmmm…. Her kunne objektiviteten måske netop være gavnlig, så de i det mindste ikke gør forskel.

Læger bliver først opmærksomme på uligheden og sårbarheden, når de selv bliver patienter. Det er særdeles tankevækkende. Da er de formentlig ikke de letteste af slagsen, fordi de selv har en mening og måske stiller for mange krav og for mange spørgsmål? Det er formentlig netop den type patienter, mange læger ikke bryder sig om, og som kommer i en af de kasser, der ikke behandles så godt; for der er ingen, der skal bestemme over en læge. Og slet ikke en patient. Selv om det er deres liv, det gælder.

Sodemann taler også om, at hvis læger kommer for tæt på patienterne, beklikker det lægens autoritet. Læger og patienter er ikke modspillere. De er medspillere og bør som sådan samarbejde.

Når læger taler om placebo-effekt, taler de om, at patienterne tror på, at en behandling virker, selv om den i virkeligheden ikke har spor effekt. De glemmer, at der også er noget, det hedder noncebo-effekt, som betyder, at patienter ikke får effekt af en behandling, fordi de IKKE tror på den. Den vogn skubber mange læger bagpå. Bla. når de siger, at der ikke findes behandlinger med effekt overfor whiplash, og at whiplash ikke eksisterer. Det kan nærmest gøre patienterne mere syge. Det har dog også fået patienter til selv at søge viden. Derfor ved de ofte langt mere end lægen, om deres egen lidelse.

Læger må blive bedre til at se hele patienten, så de undgår de blinde vinkler, som måske er de vigtigste hos netop denne patient. Det nytter ikke, at de ikke har tid til at lytte til det, patienterne siger, og at de ikke finder det vigtigt, fordi de selv ved bedre. Det er en arrogant holdning som kan skade r mange patienter.

Personlig medicin er skræddersyet medicin. På samme måde bør behandling skræddersyes til den enkelte patient, fordi alle patienter er forskellige.
Jeg ved godt, at tiden er et stort problem i dag; men det ser ikke ud til at være årsagen. Sådan har det altid været. Vi må dog stadig ikke glemme, at der også findes gode læger.


.................................................................

 

22.5 2018 - LÆGERNE SKAL LÆRE AT FORSTÅ PATIENTERNE BEDRE

Nr. 1 af 2
Dette er et intreview med Morten Sodemann om hans nye bog om sårbarhed, som jeg tidligere har skrevet om. Interviewet rækker dog ud over det, jeg tidligere har skrevet.


”Hvis problemerne i sundhedsvæsenet skal løses, må lægerne lære at forsstå patienterne bedre”, siger professor Morten Sodemann. De må lære at forstå patienternes baggrund og følelser, hvis der skal gøres noget ved uligheden og de stigende udgifter i sundhedsvæsenet.

Det er ikke kun de svageste patienter, der er sårbare. Alle – også de ressourcestærke - kan have den følelse i mødet med sundhedsvæsenet.
Det handler om sproget og måden, sundhedsvæsenet fungerer på. Det kan marginalisere selv den stærke patient.

Mødet mellem læge og patient handler om følelser og relationer. ”Det er noget sygeplejerskerne tager sig af”, siger han. Fordi læger lever i en objektiv verden. At komme for tæt på og forstå patientens liv, beklikker lægens autoritet. Objektiviteten bygger på en afstandtagen til patienterne. Han kalder det for ”det skjulte curriculum” (pensum).
For ham er objektiviteter lig med dehumanisering, hvor patienterne tingsliggøres, mærkværdiggøres og fremmedgøres.


Når sårbare, besværlige eller ligegyldige patienter skubbes videre til andre specialer, er der tale om det skjulte curriculum. Lægernes adfærd forstærkes af, at der er fokus på effektiv og hurtig behandling. ”Og effektivitet kræver afstand”.

Når læger laver neutral patientbehandling, behøver de ikke forholde sig til, hvem patienten er.
Afstanden til patienten skaber dog blinde vinkler i forhold til at hjælpe patienten.

Kilde: https://www.information.dk/indland/2018/03/problemerne-sundhedsvaesnet-loeses-maa-laegerne-laere-forstaa-patienterne-bedre

MINE KOMMENTARER:
Jeg er meget fascineret af Sodemanss bog. Det er vand på min mølle. I årevis har sygeplejersker haft opgaven mht. at være omsorgsgiver overfor patienterne. Jeg husker fra min egen tid som sygeplejerske på en hospitalsafdeling – det er mange år siden – at sygeplejerskerne var med på stuegang mhp. at ”samle patienten op” efterfølgende. Dvs. at sygeplejersken forklarede patienten, hvad lægen havde sagt og trøstede, hvis beskeden var dårlig. Lægerne svævede over vandene og ordinerede, men sygeplejerskene ydede omsorgen. Meget er sikkert ændret i arbejdsgange siden da; men det ud til, at det stadig er sygeplejersken, der er omsorgsgiver. Mange læger er ikke mennesker, når de er på arbejde. De føler sig hævet over patienten, og mange er ikke sig selv, fordi de har en hvid kittel på og derfor mener, at de skal holde afstand og intet behøver at vide om de mennesker, de behandler.

Sodemann kalder objektivitet for dehumanisering. Det er også særdeles tankevækkende. Da jeg skrev min bog i sin tid, skrev jeg også om lægers objektivitet og den manglende involvering i den enkelte patient. At ”ekspedere” en patient – give en diagnose og ordinere en behandling – er i den grad dehumanisering. Specielt i en tid, hvor der tales meget om patientinddragelse.

Det er meget tankevækkende, at læger bliver mindre og mindre empatiske uddannelsen igennen; for hvis de virkelig har valgt fag ud fra, at de ønsker at hjælpe mennesker, hvorfor fastholder de da ikke det ideal uddannelsen igennem? Måske påvirkes de af de ældre, ofte patriarkalske læger, hvis ord er synes at være lov? Mange ældre læger synes stadig at være ophøjede væsener fra en helt anden planet. Jeg havde håbet, at tiden ville ændre på det; men hvis de unge også aflærer empatien, stræber de måske efter at få samme status som de ældre en skønne dag, så de selv slipper for at skulle ”makke ret”, hvis de vil have en karriere?

Jeg er sikker på, at der findes ret så mange ganske udmærkede læger i det danske system. Man skal kæmme alle over en kam. Det er blot mine egne oplevelser med et sundhedssystem, jeg kender idenfra som både sygeplejerske og patient, der kommer ud mellem sidebenene her.

Det han skriver, er nemlig let genkendeligt fra min egen rundtur i det danske system som patient, hvor ingen for alvor havde lyst at høre, hvordan jeg egentlig havde det. Ingen var for alvor interesserede i mig, fordi jeg hurtigt med whiplashdiagnosen fik stemplet ”besværlig” og ”tror hun er skadet uden at være det”. Det er noget af det mest frustrerende, skræmmende og nedgørende, jeg nogensinde har oplevet. Jeg er uden tvivl ikke den eneste.
Jeg oplevede også at blive sendt fra speciale til speiciale, fordi de ikke anede, hvad de ellers skulle gøre ved mig. Selv ikke efter, at de begyndte at finde skader, ændredes deres holdning. For så var de jo nødt til at indrømme, at de havde taget fejl i første omgang, og det har ingen nedladt sig til! Jeg var og forblev en besværlig patient. Derfor vil jeg gøre ALT for aldrig at blive patient igen; men bliver jeg det, er det mig, der bestemmer, hvad der skal ske med mig.


...............................................................

21.5 2018 - KIROPRAKTOR ERLING PEDERSEN-BACH, SPECIALKLINIKKEN I REBILD
Forleden kunne jeg fortælle, at specialklinikken nu officielt er blevet forskningsklinik. Det var glædeligt og gav atter håb for fremtiden.

For en tid siden skrev Erling på sin hjemmeside: ”På Sundhedsmyndighedernes anmodning, har vi udfærdiget en samtykkeerklæring, som vore patienter skal underskrive, for at kunne blive undersøgt på Specialklinikken med DMX, hvilket godtgør overfor patienterne, at myndighederne for nærværende anser DMX undersøgelser for eksperimentale, da der ikke er lavet forskning på dette område i Danmark”.
Jeg troede selvfølgeligt, det betød, at Erling atter måtte tage sit udstyr i brug. Der har også været skrevet om, at ventelisten nu atter kunne afvikles, fordi folk kunne begynde at komme i behandling igen.

Det viser sig dog nu, at Sundhedsstyrelsens afdeling for strålebeskyttelse IKKE har givet tilladelse til brugen af DMX. De har givet tilladelse til, at Erling i forbindelse med forskning må anvende DMX, men kun i øvre nakke, som bliver forskningens fokus.  

Det viser sig også, at forskningsprojektet endnu ikke er godkendt, hvilket betyder, at Erling er gået for tidligt i gang med atter at bruge apparatet.

Jeg har læst lidt om forskning. Når man laver et forskningsprojekt, der involverer mennesker skal projektet anmeldes til og godkendes af Datatilsynet og Videnskabsetisk Komité. Det er tilsyneladende endnu ikke sket for Erlings projekt. Det er faktisk ifølge komiteloven strafbart at igangsætte sundhedsvidenskabelig forskning uden godkendelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet et nationalt adfærdskodeks for integritet i dansk forskning, som skal hjælpe til at sikre troværdighed, integritet og dermed også kvalitet i dansk forskning. Det sker gennem fælles principper og standarder for god videnskabelig praksis.

Først og fremmest skal der laves en forskningsprotokol. Forskningsprotokollen skal indeholde bla. deltagerinformation, samtykkeerklæringer, spørgeskemaer, rekrutteringsmateriale og dokumentation for forsikring – alt sammen mhp. at sikre deltagerne i projektet.
Når forskningsprojektet er sat i gang, fører regionale komitteer tilsyn med forskningen.

Mht. Erlings projekt er der altså mange ting, der skal falde på plads, før han kan påbegynde forskningen. Måske nærmer han sig; men da projektet stadig ikke godkendt, må han stadig ikke bruge DMX.

Når projektet kører, vil kun udvalgte patienter kunne medtages i projektet. Jeg formoder, det kommer til at dreje sig om de patienter, hvor der er mistanke om problemer i øvre nakke.
Men C7, som Erling arbejder meget med, er i første omgang ikke med, og han må derfor ikke bruge DMX på dette område.

Kravene til dansk forskning er store, fordi man vil sikre, at de patienter, der involveres i forskningen, ikke skades. Så det skal vi rent faktisk være rigtig glade for som patienter.
Jeg håber, at det ikke betyder, at Erling kan ”tabe det hele på gulvet” ved at gå i gang for hurtigt? Det ville være meget trist for danske whiplashskadede, som håber, at der endelig komme nogle resultater, der kan bruges til noget. 


........................................................................ 

20.5 2018 - VELFÆRDSSAMFUNDET SMULDRER

Den sociale kontrakt i velfærdssamfundet smuldrer skriver Nick Allentoft i bogen ”Velfærdsillusionen”.

Ledige jages.
Syge mødes af krav om hurtigt at blive raske. Også døende.
”Mennesker i livskriser finder ikke længere den tryghed i velfærdsstaten, som de er opdraget til”, mener han.

Velfærdssamfundets sociale nervesystem er lammet. Mange opdager det først, når de selv rammes.

Professor i velfærdsstrategier Jørgen Goul Andersen advarer også. De dårligst stillede ekskluderes. De bedste stillede har privat ordninger og Christiansborg vender det blinde øje til.

Politikerne forhandler p.t. om, at syge fortsat skal være en del af arbejdsmarkedet. I praksis betyder det endeløse sager og nedværdigende behandling.

Fagbevægelsen ønsker borgernes retsstilling ændret.
Selv Socialdemokratiet trykker dog på bremsen i forhold til at foretage ændringer!

Kilde:
https://jyllands-posten.dk/protected/premium/kommentar/brudflader/ECE10580409/velfaerdssamfundets-sociale-kontrakt-er-ved-at-smuldre

MINE KOMMENTARER:
Noget tyder på, at reformerne er kommet for at blive. Selv om det lyder højlydte protester fra mange kanter, har politikerne tilsyneladende ikke til sinds at ændre på det. Det er yderst tankevækkende! Ikke mindst at kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti er de eneste partier, der ikke har skrevet under på forliget om reformerne i 2012. Og så selvfølgelig Alternativet, der slet ikke var med på det tidspunkt. Men dem kan man muligvis heller ikke regne med. De tog kulturborgmesterposten, da de kunne have valgt beskæftigelsesborgmesterposten og virkelig kunne have fået indflydelse på området i Københavns Kommune.

Så hvad har vi i vente fremover? Aner det ikke; men igen vil jeg tale for en fredelig revolution af det menneskesyn, Danmark efterhånden har fået udviklet. Det er menneskefjendsk, og som der står i artiklen er det først, når man selv rammes, at det går op for én, hvor dårligt systemet fungerer og hvor lidt sikkerhedsnet, vi alle har under os i dag. Selv politikere.

........................................................................

 

19.5 2018 - FORSKERNES BEHOV FOR DATA OG BORGERNES KRAV OM PRIVATLIV

Der er fromme ønsker om bedre forskning bag indsamling af borgernes private data; men spørgmålet er, om der også er andre dagsordener. Hvor går grænsen?

Undervisningsministeriet vil lægge elevers CPR-numre i databaser sammen med deres svar på en trivselsmåling.

Trygfondens Børneforskningscenter siger: ”Det sikrer muligheder for et solidt forskningsmæssigt grundlag for at udvikle evidensbaseret politik og praksis”.
Fx giver det kvantitative data til, hvordan man bedst indretter skolen.

Kommunerne ønsker eleverens CPR-numre på, så de kan ”foretage yderligere analyser af de fokusområder og udfordringer, som den enkelte kommune har”. Fx kan man sætte trivsel og fravær sammen.

Også indenfor sundhedsvæsenet vil forskningen kunne tage et kæmpe skridt fremad vha. de store mængder af patienntdata.
”Men lyksalighederne har en pris: Det kan blive en nødvendighed, at borgerne tvivnges til at afgive deres data – med cpr-nummer. Ellers kan gevinsten ikke hives i land”.

Forskningsdirektør på Københavns Universitet fortæller om en fremtid, hvor medicinsk behandling er individuel. Det kræver adgang til patientens data. Der er ikke plads til anonymisering.
Fx handler personlig medicin om personlige data.

Det danske sundhedsvæsen kan være meget anderledes om nogle få år.
Patientdata kan bruges mod forsikringsselskaber. Har patienter et godt genom, kan de bede om billigere forsikringer.
Om 20 år kender vi ikke grænsen mellem det offentlige og det private sundhedsvæsen. Det offentlige har jo ikke råd til alting.

Mht. loven skal der overvejes, om det samme formål kan opnås med mindre indgribende foranstaltninger. Spørgsmålet er, om man kan opfylde lovgivningens formål uden brug af personnummeret. Kan man mht. skoler i stedet se på klasser, skoler eller køn? Forskere mener dog, at det vil gå ud over resultaterne. Det bliver ikke præcist nok.
At lave den slags forskning kræver CPR-numre.

Lektor på University College siger dog, at det er naiv skråsikkerhed at tro, at der kan skabes global evidens for, hvad der virker. Det vidner mest om manglende indblik i pædagogik.
At gå fra en gennemstnitlig elevgruppe til en konkret elev, skaber ikke øget trivsel. Det er naivt.

Kilde: https://www.version2.dk/artikel/trivlselsmaaling-sundhed-staar-forskernes-behov-data-hoejere-end-borgernes-krav-privatliv

 

MINE KOMMENTARER:
Anette Ulstrup fra Patientforeningen Danmark har taget initiativ til en underskriftindsamling blandt patientforeninger mhp. at bremse op for, at personbundne data kan spredes for alle vinde. Jeg har før skrevet om, hvordan dataindsamlingen er blevet sneget ind ad bagdøren indtil nu, hvor den sidste hånd skal lægges på værket, så Danmark kan blive foregangsland for offentliggørelse af alle danskeres helbredsoplysninger og alle skolebørns trivsel. I relation til deres CPR-numre. Det er intet mindre end katastrofalt at sælge ud af vores personlige identitet på et så løst grundlag og udelukkende af økonomiske egeninteresser. Det går simpelthen ikke. Alle danskere bør sige stop. Der er også et borgerforslag vedr. dataindsamlingen kørende pt. Det er dog tvivlsomt, om borgerne kan gennemskue, hvad der foregår; for interessen synes ikke overvældende. Ærgerligt.

 

https://www.skrivunder.net/a/104792

 


.............................................................................

18.5 2018 - KRONISKE SMERTER ER SVÆRE AF FORKLARE, FORDI DE IKKE KAN SES

Der opstår let barrierer, når mennesker med usynlige kroniske smerter møder systemet. Det skyldes, at smerterne hverken kan ses eller dokumenteres.
1 mio. danskere har kroniske smerter svarende til ca. hver femte. 880.000 har smerter i ryg/lænd.

”Det kan være svært for andre at forstå, at nogen er meget hæmmede af smerter, når de ikke umiddelbart ser syge ud”, siger fysioterpeut og smerteekspert Morten Høgh.

Andre kan ikke med sikkerhed vide, om de mennesker, der siger, de har kroniske smerter også har det. Filmen knækker i en verden, hvor man ikke længere kan vise eller bevise, at man er syg. Der stilles i dag krav om dokumentation ”i systemets verden”.

Selv om vi har et samfund, hvor vi støtter hinanden, er lovgivningen ikke ”specielt gennemtænkt”, når det kommer til usynlige lidelser, mener han.
Ditte Bach Pose Poulsen har startet en selvhjælpsgruppe for mennesker med kroniske smerter. De dyrker mindfulness sammen en gang ugentligt og hjælper hinanden til et bedre liv med smerter. Hun kalder det for et tabu at lide af kroniske smerter, fordi man er en belastning for samfundet.

Derfor finder hun det vigtigt, at der sættes ord på det. Det er meget svært at forklare, hvis man har ondt.

Kilde: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/ekspert-om-kroniske-smerter-svaert-forklare-naar-smerter-ikke-kan-ses

 

MINE KOMMENTARER:
Det er et interessant indlæg, fordi vi netop sidder og arbejder med et manuskript til en lille vejledningsfilm om at leve med en usynlig lidelse. Der er vist ingen med whiplash, der ikke har prøvet, at andre stiller spørgsmål ved, om de har ondt. Måske siger de det ikke højt; men der er mange andre måder at vise på, at man ikke tror på den anden. Man kan brat afbryde en samtale og begynde at tale om noget andet. Man kan sige, at jeg har svært ved at forholde mig til det; for du ser jo ikke syg ud. Eller ”Skal du ikke bare tage dig sammen”? Eller ”Jeg kender én, der har prøvet …. Det skulle du også prøve; for det virker, og så får du det godt igen”. Der er masser af måder. Hvis det ikke siges direkte, opfattes det ofte af smertepatienter som en indirekte måde at sige, at de ikke ved, hvordan de skal forholde dig til dine smerter. Eller om de tror på dig.

Det er også en vanskelig sag for andre at forstå. Det er meget lettere at forholde sig til noget, der kan ses. Men når man lever med kroniske smerter må man lære at være ligeglad med, hvad andre mener og vælge dem, man taler med med omhu. Man behøver ikke overbevise hele verden om, at man har ondt. Det er nok, at dem, der er tæt på, forstår det.

 

..............................................................................
 

17.5 2018 - SPECIALKLINIKKEN I REBILD ER NU BLEVET FORSKNINGSKLINIK

Man kan nu læse på Specialklinikken Rebilds hjemmeside, at de er blevet en officiel Forskningsklinik. De indgår i enheden for kiropraktisk praksis tilknyttet forskningsenheden ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB). De hører hjemme på Odense Universitetshospital.


Målet er gennem DMXundersøgelser at bevise, at der opstår hvirvel- og ledskader. Derefter skal de klassificeres, kvantificeres og bevise sammenhænge mellem fysiske nakketraumeskader og de mange symptomer, som opstår efter skaderne.

Erling Pedersen-Bach er tilknyttet et forskningprojekt, som kiropraktor Lindstrøm i Aalborg laver, som skal beskrive de mekaniske forhold, der opstår i nakken under traumer. Det skal gerne føre til præcise diagnoser og behandlinger, ”som vil blive godtgjort under videnskabelige kriterier og normer”. 

Erling er sikker på, at resultatet vil give genklang i hele verden.
”En ny og bedre tilværelse er derfor i vente for alle Whiplash og andre nakketraumatiserede mennesker i alle lande, da vores arbejde og resultater vil kunne læses i den medicinske verdenslitteratur. Det er meget tilfredsstillende og glædeligt for mig personligt, at kunne afslutte min karriere på denne værdige måde ved at sikre fremtidens korrekte diagnose- og behanldingsprocedurer af nakke skader, så alt det hårde arbejde, søvnløse nætter og myndighedsmodstand, jeg har måttet leve igenne, har været det hele værd”, slutter Erling Pedersen-Bach.

Læs hele Erlings opslag her: http://www.specialklinikkenrebild.dk/index.asp?loadContent=256757

MINE KOMMENTARER: 
Det er nu lykkedes for Erling både at få lov at bruge sit DMX-apparatur og at komme i gang med forskning på området. Der går dog nok nogle år, før vi kan forvente at se resultater; men bare de er gode, er det værd at vente på! 

Fra Erling selv har jeg fået at vide, at det i første omgang er forskning, der skal bevise eksistensen af nakketraumer, herunder Atlas lateral listese (forskydning af atlas). Han har dog intentioner om selv at foretage yderligere undersøgelser og projekter som basis for sammenhængen mellem nakketraumer og de symptomer, folk får. Projekterne skal laves sammen med en læge.

Sjovt nok kalder Erling det for funktionslidelser, hvilket det jo også er; men det giver bare igen igen mindelser til, at det er ”genialt”, at Per Fink har valgt at anvende begrebet ”funktionelle lidelser”, fordi det minder så meget om hinanden, at det nemt kan vildlede dem, der ikke ved nok om det..
Erling har også planer om at bringe sit mangeårige arbejde med ESTW (fokuserende chokbølger) ind i projektet i forbindelse med heling af ligamenter og sener efter whiplash.

Selv om det første projekt skal handle om Atlas lateral listese, vil han også arbejde med subluxeringer af C7, fordi han finder, at det er en enorm vigtig hvirvel i den sammenhæng.

Projektet med Atlas lateral listese er ved at være færdigdefineret. Erling har allerede lavet en meget omfattende opgørelse af det, men kan ikke udgive det endnu pga. forviklingerne med brugen af DMX.

Forskningen med NIKKB kommer til at foregå i regi under AUC, og projektlder bliver kiropraktor Rene Lindstrøm. Charlotte Lillegaard og Bodil Møller Christensen har skrevet om hans projekt med DMX og normale nakker i en artikel i Whiplashnyt.

Alle data fra projektet kal bearbejdes hos NIKKB (praktorernes videnscenter) og resultatet udgives som evidensbaseret viden, når det er færdigt.

Ud over dette er Erling også ved at danne et forskningspartnerskab med én, måske to læger om synkebesvær ved nakkeskader.

Det er en spænende tid, vi går i møde, og håbet om, at whiplash kan anerkendes som fysiske skader, er kommet et skridt nærmere!
Tillykke til Erling!

......................................................................
 

16.5 2018 - PROFESSOR PETER GØTZSCHE OPFORDRER PATIENTER TIL AT ANVENDE GOOGLE

Leder af Nordic Cochrane Center Peter Gøtzsche opfordrer i en ny bog patienter til at bruge det, han kalder for dr. Google og bagefter gå i kritisk dialog med lægen. Man kan anvende Cochrane-netværket, hvor der findes over 10.000 forskningsartikler. Her kan man se, om fx medicin eller anden behandling er fornuftig.


Selv takker han nej til behandling, hvis hans egen informationssøgning viser mange bivirkninger og kun en lille gevinst. Mange læger giver et for rosenrødt billede, mener han.

Han kalder ikke sine kolleger for bedrevidende eller med onde hensigter, men tit ved de bare ikke nok om den videnskabelige litteratur på området.
Der skal en langt større bevidsthed ind i forhold til behandlinger, som fx medicin og operation.

Han beretter om drengen, der døde af meningitis til trods for, at hans mor havde stillet den rigtige diagnose på drengen. Men både ambulance- og børnelægen afviste.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6456573/Brug-doktor-Google-%E2%80%93-og-g%C3%A5-i-kritisk-dialog-med-din-l%C3%A6ge

 

MINE KOMMENTARER:
Her er endnu en bog, der synes læseværdig. Dr. Google fylder allerede meget i mange danskeres liv. Det skal ikke være en hemmelighed, at han også fylder meget i mit eget liv. Jeg har brugt de sidste tre år på at søge viden om whiplash, fordi jeg og mange andre whiplashskadede mener, at læger ved alt for lidt om det.

Jeg ser frem til at få fat i denne bog og se, hvad han skriver og hvordan hans opskrift på søgning er. Jeg er interesseret i at finde ud af, om han har ret i, at den menige borger sagtens selv kan finde ud af, hvad de skal sige ja og nej til. Det giver unægtelig lægerne en anden placering fremover. Måske kan vi endelig få patienterne fjernet fra bunden af hierakiet. Jeg siger ikke, at lægerne skal nederst og patienterne øverst; men jeg ser for mig, at hierakiet afskaffes til fordel for sidestillede parter, der går i dialog og taler sammen på en meningsfuld måde uden, at den ene føler sig højthævet over den anden. Lægens fremtidige rolle bør være som supervisor med patienten som specialist i egen lidelse. 

...................................................................
 

15.5 2018 - ICD-11: KRONISKE WHIPLASHASSOCIEREDE SMERTER (KRONISKE POSTTRAUMATISKE SMERTER)

Kronisk whiplash forbundet med kronisk smerte, der udvikler sig efter en whiplashskade (nakkebeskadigelse på grund af kraftig, hurtig acceleration/decelerations bevægelse i nakken). Som regel efter påkørsel, men også ved sportsulykker, fysisk mistbrug og andre nakketraumer, der vedvarer længere end 3 mdr. efter skaden (ud over helingsprocessen). Smerterne er lokaliseret i nakkeområdet og kan stråle ud i omkringliggende områder. Andre årsager til kronisk smerte, herunder infektion, malignitet osv. skal udelukkes såvel som kroniske smerter, der fortsætter efter en eksisterende smertetilstand. I tilfælde af smerter før skaden, der varer ved, skal intensiteten og/eller smertekarateristika være forskellig og kan inkludere ny udvikling af en neuropatisk komponent.


Whiplashskader associeret med smerter kan være neuropatisk. Selv om neuropatiske mekanismer er essentielle, bør denne type smerte diagnosticeres her.
De fleste smerter forbundet med whiplashskader vil ikke opfylde definitioner og diagnostiske kriterier for neuropatisk smerte; men central hyperexcitabilitet spiller en vigtig rolle. Antallet af whiplashskader som følge af kollisioner er steget til over 300/100.000 mennesker i Nordamerika og Vesteuropa siden 1990.

Diagnostiske kriterier: Betingelse A til E skal være opfyldt:
A. Der skal være kroniske smerter (vedvarende eller tilbagevendende i længere tid end 3 mdr.)
B. Smerten begyndte efter en nakkeskade med whiplash.
C. Smerten er i et område, hvor nakken er skadet samt i omgivelserne heraf.
D. Smerten har varet i mindst 3 mdr. efter nakkeskaden.
E. Smerten er ikke bedre forklaret af en infektion, malignitet, en eksisterende smertetilstand eller en anden alternativ årsag.

Kilde: https://icd.who.int/dev11/f/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f134684950


MINE KOMMENTARER:
Kroniske whiplashsmerter kan tilsyneladende blive rubriceret under kroniske smerter i den nye udgave af ICD-11, som dog ikke er helt færdig endnu.
Det er interessant, at man i den nye udgave har valgt at lave et afsnit med fokus på enkeltstående symptomer, som fx smerter og hovedpine efter whiplashtraume. Det er dog ikke endeligt afgjort endnu.
Jeg kan ikke gennemskue, hvad det kommer til at betyde for de whiplashskadede.

Tilsyneladende bliver diagnosen whiplash umiddelbart kun brugt i den akutte fase.
I den akutte og helende fase bruges nemlig i forslaget enten blot whiplash eller hovedpine relateret til whiplashskade. Hovedpinen skal være opstået indenfor 7 dage efter skaden, og må ikke have varet i mere end 3 mdr.
I den kroniske fase tales udelukkende om kroniske posttraumatiske smerter.
Jeg synes, det er en lidt pudsig inddeling; for whiplashskadede kan jo have mange andre symptomer end hovedpine. Det virker på en måde søgt. Jeg kan ikke se formålet med det.

Det er spændende, hvad det ender med.
Det er Peter la Cour, leder af Videnscenter for Funktionelle Lidelser, der har gjort opmærksom på det på facebook, hvilket i sig selv kan være dybt bekymrende!

...........................................................................


14.5 2018 -
HVORDAN LÆGER OVERLEVER SÅRBARHEDEN


Fortsat fra i går…
Læger lærer forskellige teknikker for selv at overleve. De lærer en kampteknik bestående af en blanding af, hvad kollegerne og de ældre gør, og hvad man selv kan leve med. Det mærkelige hos en patient skrælles væk til fordel for en neutral patientforståelse for at kunne klare det hele på 10 minutter. Men det har store konsekvensser for nogle patienter. Den måde, man plejer at se på patienten på, og som fører til diagnoser og differentialdiagnoser, passer ikke på den enkelte patient, som måske ikke har råd, ikke kan finde ud af, ikke forstår en behandling, som lægen heller ikke forstår og ikke har sat sig ind i. Det skaber ulighed i sundhedsvæsenet.

Han ser, at der er to tidspunkter, lægen vågner op på: 1. når de bliver gamle og skal pensioneres og 2. når de selv bliver patienter. Så skriver de tykke bøger om vanvittige oplevelser om at være patient. Især skriver de om, hvordan det er at gå fra at være en spændende akut patient til at være et hamrende kedeligt tilfælde, der ignoreres, tingsliggøres, mærkværdiggøres og bagatelliseres, når behandlerne ikke lytter. Læger bliver decideret fortørnede over det, når de selv oplever det.

Læger trænes i deres arbejde til at undgå at se patienters lidelse! Fordi lidelse er en falliterklæring, da det hænger sammen med ikke at blive rask. Det handler om faglig utilstrækkelighed, et nederlag. Patienten er kedelig, og det må en anden tage sig af.

"Vi lærer ikke at ville patienten. Vi lærer og trænes i at ville diagnosen og at ville den spændende patient, selv om de fleste læger jo oprindeligt går ind i arbejdet fordi de grundlæggende gerne vil gøre noget godt for andre mennesker. Men den ide og følelse af empati for andre mennesker, får vi nok pillet ved undervejs, for der er jo masser af evidens for at empatien falder under studiet” slutter han.

Kilde: http://propatienter.dk/47-kultur/1139-professor-vi-laeger-skaber-sarbare-patienter.html

 

MINE KOMMENTARER:
Det er hudløst ærligt, det Sodemann skriver. At læger lærer at ignore lidelse, at de trænes i diagnoser, at de ønsker spændende og akutte patienter, at dem, de patienter, der ikke er så ligetil, bare sendes videre den den næste kollega.

Det er meget tankevækkende, at lægerne først vågner op, når de enten selv bliver patienter, eller når de pensioneres.

Under det afsluttende møde vedr. diagnoser i Det Etiske Råd gik det op for mig, at de komplekse patienters vandring i og forbrug af sundhedsydelser er lægeskabt.  Det er ikke noget patienterne selv ønsker, sevl om det er det indtryk, lægerne giver politikere og presse.
Patienterne ønsker at blive set og hørt, undersøgt og behandlet, ikke at blive sendt videre af den ene magtesløse læge efter den anden, der ordinerer den ene undersøgelse efter den anden.  

At det er systemskabt pga. tidnød og en uddannelse, der lægger op til, at man ikke kan stole på paitenter, og især ikke på kvinder, har jeg ikke kunnet gennemskue. Jeg troede, det skyldtes specialiseringen. Men selvfølgelig er der langt flere faktorer, der spiller ind.

Sodemann siger, at både læger og patienter bliver sårbare i systemet. Det kan betyde, at han også finder det nødvendigt, at der gøres noget ved det, så hverken læger eller patienter lider under kulturen, organiseringen og specialiseringen.

Specialiseringen, som også en af de helt store synder, hvad angår de komplekse patienter, bevirker, at de komplekse patienter ikke passer ind i en enkelt kasse, og dermed ikke hører hjemme noget sted. Igen tager ansvaret for dem. Whiplash hører til i fx neurologi, ortopædkirurgi, reumatologi og neurokirurgi.

Den lægelige kultur stigmatiserer de komplekse patienter. Når man ikke ved, hvad folk fejler og ikke kan se det på blodprøver eller røntgenbilleder, er det så let at konstatere, at det sidder mellem ørerne og ikke i nakken – i hvert fald når det handler om de whiplashskadede.

Måske er Sundhedsstyrelsen desværre netop lige nu i gang med at råde bod på problemerne med de komplekse patienter og de manglende guidelines gennem arbejdet med anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”? Måske er Morten Sodemanns budskab kommet en postgang for sent, fordi han først har skullet skrive en bog? Og måske også gå på pension.

Jeg håber det dog ikke. For at psykiatrisere et meget stort antal patienter kan IKKE være løsningen på problemer forårsaget af kultur, organisering og specialisering.

Jeg håber, mange læser hans bog og kan se, at manden har ret i det, han siger, og at nogle føler sig kaldet til at gøre noget ved det; men det bliver ikke Sundhedsstyrelsen. Det kan vi allerede fastslå. Tvært imod er de i fuld sving med at cementere ”funktionelle lidelser”.

Jeg vælger at opfatte Sodemann bog som en indirekte kritik af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på. Han kan ikke gå ind ad fordøren og sige det direkte. Derfor vælger han bagdøren og gør det indirekte. Han var jo allerede ude med riven i forbindelse med DSAM´s høring vedr. ”funktionelle lidelser. Måske er det ønsketænkning?! Men jeg håber det virkelig ikke. Jeg håber, jeg har ret i, at det er mand med mod til at konfrontere og give øjenåbnere til kolleger, der er "faldet i søvn".

..................................................................................

 

 

13.5 2018 - PROFESSOR MENER, AT LÆGER SKABER SÅRBARE PATIENTER

Professor Morten Sodeman mener, at de danske hospitaler er fyldt af sårbare læger og patienter, og at sårbarhederne forstærkes eller skabes af organiseringsmåder, specialisering og kultur. Han har skrevet en bog om det.


”I takt med, at vi bliver mere og mere specialiserende, får vi skabt nogle kunstigt sårbare patienter i kraft af, at vores sundhedsvæsen ikke er gearet til, at patienter har flere symptomer, flere sygdomme, eller at de måske fejler noget, som man ikke ved, hvad er. Læger lærer at være bange for det subjektive. Konsekvenserne er, at man skaber en sårbarhed, som er unødvendig, og som skaber social ulighed mellem patienterne,” skriver Morten Sodemann i bogen ”Sårbar? Det kan du selv være”. Der findes ikke guidelines eller retningslinjer for, hvordan lægerne skal forholde sig til de mange særligt sårbare patienter, fx dem med flere symptomer eller sygdomme.

Trods 245.000 guidelines i Danmark findes der ikke en eneste for disse patienter. Derfor bliver de sårbare endnu mere sårbare. Pga. måden, man har organiseret sundhedssektoren på. Han efterlyser guidelines for, hvad læger skal gøre med de 10 % af patienterne, hvis problemer lægen ikke kan løse på 10 minutter i et ambulatorie.

Konsekvensen er, at man bare henviser patienter med subjektive symptomer til andre afdelinger. Fordi kulturen er sådan, at man tillader hinanden at give patienterne/problemerne videre.
Den blinde plet omkring sårbarheden vokser sig derfor større og større.
Organiseringen kalder han for ”hverdagens onde etik”.

Bruger man 10-15 minutter ekstra på en patient, brydes rammerne og man får ballade med sekretærer, kolleger og andre patienter.
”De fleste lærer således at vælge den nemme løsning og sender videre. Og desværre bliver man som læge mere og mere bestyrket i, at dette er okay.

Blandt andet i kraft af, at i det moderne specialiserede sundhedsvæsen er der stort set ingen, som ikke med ret kan sige, at ’dette er ikke mit bord’, eftersom det er meget få patienter, som kun hører hjemme eet sted. Det er blevet meget nemt for de fleste specialer at sige, at dette eller hint er ikke mit bord."

Kilde: http://propatienter.dk/47-kultur/1139-professor-vi-laeger-skaber-sarbare-patienter.html

MINE KOMMENTARER:
Morten Sodemann udtaler det, som ingen andre læger siger højt. Jeg har for nylig skrevet, at han også kritiserede ”funktionelle lidelser” i forbindelse med høringen, da DSAM udgav et skrift om det. Bla. skrev han dengang, at diagnosen ”funktionelle lidelser” primært gives, hvis lægen ikke ved, hvad han skal stille op med patienten. Sodemann trak dog senere udtalelsen tilbage ved at sige, at alle lægfolk misforstod, hvad han skrev. Måske fordi udtalelsen kun var rettet mod kolleger, måske fordi kollegerne gav ham høvl for den udtalelse dengang. For der var intet at misforstå!

Men nu har han altså gjort det igen. Han bruger ikke begrebet ”funktionel lidelse”, men taler om de sygdomme, læger ikke kan finde ud af. Endnu. Det er ét og samme.

Siden han har valgt at skrive en bog om emnet, må han være optaget af det. Han har et budskab, han øsnker skal ud. Måske føler han sig kaldet til at sige noget til de læger, der ellers kan være meget svære at få i tale. De er lukket omkring sig selv. Derfor skal kritikken komme indefra, og det er beundringsværdigt, at han gør det. Han virker som en mand med en høj etik og moral.   

Han mener, at lægerne er bange for det subjektive. Det har jeg sagt i årevis. Tidligere kunne læger stille en diagnose ud fra det, patienterne sagde, de havde af symptomer. I dag skal der beviser til enten i form af blodprøver, røntgen eller andet, der bekræfter det, patienten siger. Lægen stoler ikke længere på patienterne, og slet ikke de kvindelige af slagsen.

Det skaber selvfølgelig store problemer for de patienter, der ikke har positive prøveresultater, og som lægerne derfor ikke tror, taler sandt. Men hvorfor skulle de mange patienter tale usandt? Alene den antagelse er helt hen i vejret. Det er den, der har givet mulighed for at psykiatrisere især kvinder i århundreder og stemple dem som hysteriske neurotikere.

Nu siger Sodemann, at denne holdning fører til en sårbarhed hos både læger og patienter, og at sårbarheden skaber social ulighed. Det lyder særdeles logisk. Lægerne bliver sårbare, fordi de med deres faglige stolthed ikke er i standt til at stille en diagnose. Patienterne bliver sårbare, fordi de ikke tages alvorligt.   

Selv om Danmark har 245.000 guidelines, handler ingen af dem om de uforklarede lidelser. Også det skaber ulighed og øget sårbarhed. Det virker fuldstændig barokt med så mange guidelines uden, at der findes en eneste i forhold til komplekse og uforklarlige lidelser. Der er lang vej at gå endnu.
Artiklen med Sodemann er lang og fortsættes derfor i morgen. 
 


............................................................................

12.5 2018 - LIVMODERHALSKRÆFT ER ØGET DRASTISK EFTER HPV- VACCINEN
Svensk forskning viser nu, at livmoderhalskræft er drastisk øget, at at der er en stærk kobling til HPV-vaccinen. Antallet af livmoderhalskræfttilfælde er nu på det samme niveau som i 1980´erne. Kræftformen er øget i netop de aldersgrupper, der har fået massevaccination med HPV. Forskerne beviser endda, at livmoderhalskræft er mindsket i de grupper, som ikke er blevet massevaccineret, samt i gruppe, der ikke har været målgruppe for vaccinen.

Det er første gang i flere årtier, at antal kræfttilfælde med livmoderhalskræft er øget. Mellem 2014 og 2015 er antallet øget med 20 %. Cancerfonden har fastslået, at øgningen ikke kan forklares af et fald i deltagelsen i screeningsprogrammet, som tvært imod er steget over tid.
Selv lægfolk har kunnet se forbindelse til HPV-vaccinen. Trods det har læger benægtet det. De har tvært imod skrevet, at cancervacciner er begyndt at vise resultater, og at HPV-vaccinen beskytter effektivt mod kræft.
Forskerne havde allerede før forskningen bemærket, at kvinder, der var blevet udsat for HPV-virus før, de blev vaccineret havde øget risiko for cancerlæsioner sammenlignet med en placebogruppe.
Flest har fået vaccinationen i aldersgruppen 20-49.
Forskerne skriver, at HPV-vaccinen ikke behøver at være en direkte årsag til livmoderhalskræft, men at det er muligt. Stigningen i celleforandringer hos kvinder, der har fået HPV-caccinen er også i overensstemmelse med kendskabet til, at vaccinationen kan forårsage en reaktivering i virus – både af de vira, vaccinen skal beskytte imod og de vira, den ikke skal beskytte imod, som kan udløse en genaktivering af HPV-stammer. Sidstnævnte kan give en mere ondartet kræftform.
Kilde: http://www.thenhf.se/svensk-forskning-fran-ki-livmoderhalscancer-okar-drastiskt-stark-koppling-till-hpv-vaccin/

 

MINE KOMMENTARER: 
Først fik mange mennesker et chok, da TV2 viste, at en del yngre kvinder og piger fik bivirkninger af HPV-vaccinen. I flere år har der derfor været dyb bekymring mht, om HPV-vaccinen giver bivirkninger. Forældre flest har undladt at lade deres døtre vaccinere. At pigernes symptomer efter vaccination sidenhen er blevet psykiatriseret, er en anden sag. Vi venter stadig på uvildig forskning, bla. fra Jesper Mehlsen.
Nu kommer så det næste chok: vaccinen øger risikoen for den kræftform, den skal beskytte imod. Selv om forskerne ikke med sikkerhed kan sige, at vaccinen giver en øget forekomst af kræft, er det intet mindre end forfærdeligt; for der er jo tydeligvis en eller anden sammenhæng.
Selvfølgelig skal det undersøges nærmere.
Jeg håber dog, at læger, der har ”holdt hånden over” vaccinen og talt dens sag, begynder at få en rigtig dårlig smag i munden og også bliver mere kritiske i forhold til evt. bivirkninger og øget kræfthyppighed.
Befolkningen har haft deres tvivl om vaccinen; men desværre er det lykkedes Sundhedsstyrelsen at få gang i massevaccinationen igen.
Gad vide, hvad der nu kommer til at ske? Bliver det tiet ihjel? Eller er der nogle, der vågner op af deres tornerosesøvn og bliver ligeglade med, hvad lægemiddelfabrikanterne siger eller putter i deres lommer?

 

.....................................................................................

11.5 2018 - KVINDER BETALER PRISEN NÅR LÆGER BLIVER SEXISTISKE UNDER STUDIET

Forfatter Maya Dusenbery giver i bogen ”Doing harm: The Truth about how bad Medicine and lazy Science leave Women dismissed misdiagnosed and Sick” udtryk for, at kvinder får dårligere behandling end mænd i sundhedsvæsenet. Mænd har en ubevidst sexistisk opfattelse af kvinders subjektive symptomer. Derfor diagnosticeres og behandles syge kvinder senere end syge mænd.


Kvinder er pr tradition blevet opfattet som hysteriske, og sygdom foregår i deres hoveder, og sådan er det stadig, kritiserer hun. Hun kritiserer de ”funktionelle lidelser”, som tilsyneladende er en neutral term, men som anvendes til at antyde en psykisk fremfor en somatisk årsag til sygdom.

Hysteriske kvinder er overlevet i den medicinske verden. Ideen om, at alt, der ikke kan forklares, kan tilskrives hysteri, eksisterer stadig.
Kvinder diagnosticeres senere end mænd og skal kæmpe hårdere for at få relevant medicinsk behandling. Lægerne tror dem nemlig ikke.

Hun stødte selv på det, da hun i slutningen af 20´erne fik reumatisk gigt. Hun kom i kontakt med andre kvinder med andre sygdomme, som overraskende fortalte om deres problemer med at få den rigtige diagnose. Mange kvinder havde det til fælles, at lægerne i begyndelsen tilskrev deres symptomer psykiske tilstande. De fik fx diagnoser som stress, depression, overfølsomhed og for mange negative tanker. Og altså ikke fysisk sygdom.

Allerede under studiet lærer både de mandlige og kvindelig læger at gøre forskel på mænds og kvinders og have mistillid til kvindernes fortællinger.
Det har hun forsøgt at påvise gennem statistikker, videnskabelige rapporter, medicinske studier og patienthistorier.

Kulturelt er der en manglende tillid til kvinder dybt integreret.
Sexisme influerer på kvaliteten af sundhedsydelser til kvinder. Det var allerede fremme i 60´erne og 70´erne. Dengang fik medicinalselskaber pålagt at inddrage kvinder i deres medicinafprøvninger. Kvinders hjertesygdomme er i mange år blevet underkendt og afviste, fordi de har andre symptomer end mænd. Mænds symptomer er den lægelige norm.

Nyere undersøgelser viser, at kvinder behandles langsommere i akutafdelinger, og at de også bliver dårligere smertedækkede end mænd.
De fleste sygdomme er blevet studeret hos mænd og bliver det fortsat. Mange af ”de uforklarede sygdomstilstande er ofte netop uforklarede, fordi de især rammer kvinder, hvis symptomer afvises. og fordi kvindernes symptomer afvises, bliver der ikke forsket i dem, så man kunne lære at forstå sygdommen, som symptomerne er udtryk for. Symptomerne bliver ved at være medicinsk uforklarlige”, siger hun.

Hun kalder det for et tillidsgab, fordi læger er nødt til at stole på de subjektive symptomer, som kvinderne fortæller, at de mærker i deres kroppe. Når symptomerne ikke kan bekræftes med en test, afvises de som følelsesmæssige symptomer.

”Kvinderne bliver således ramt af både et medicinsk vidensgab og et tillidsgab, som begge forstærker hinanden”. Kvindernes situation forværres af, at læger kun sjældent får feedback på forkerte diagnoser. Derfor får de aldrig at vide, at kvinderne ikke havde den psykogenetiske sygdom, de havde diagnosticeret.  

Kilde: http://propatienter.dk/nyheder/1216-forfatter-laeger-laerer-at-vaere-sexistiske-allerede-under-studiet-og-kvindelige-patienter-betaler-prisen.html

MINE KOMMENTARER:
Denne artikel om en ny bog går hånd i hånd med den seneste nyhedsrække om ”funktionelle lidelser”.
Jeg aner ikke, hvor høj grad hendes bog bygger på videnskab; men hun taler om statistikker
, videnskabelige rapporter, medicinske studier og patienthistorier.


Vi ved jo efterhånden alle, at kvinder med hjertesygdomme har fået en rigtig dårlig behandling i sundhedsvæsenet. Og det er der tilsyneladende også rigtig mange andre kvinder, der får. Fordi det er kvinder.
Det er ikke så længe siden, jeg refererede til en anden artikel, som også kritiserede, at der oftest tages udgangspunkt i mænds symptomer, når der forskes i sygdomme, end i kvinders.
Det må ændres.

Når det gælder crash test i biler lavet de også med udgangspunkt i mænd, hvorfor kvinder er mere udsatte for fx whiplash, end mænd.  
At hun tager udgangspunkt i ”funktionelle lidelser” kan betyde, at man også har samme problemer i USA. Jeg har hidtil troet, at Danmark er det værste land hvad sådanne lidelser angår.

Antallet af kvindelige læger er steget rigtig meget. I 2015 var antallet af kvindelige læger for første gang højere end antallet af mandlige læger. Alligevel er intet ændret. Alligevel går de ikke ind i forskelsbehandlingen mellem kvinder og mænd, hvilket jeg finder højt mærkværdigt.
Måske er det en kønskamp vi skal til at have gang i i stedet for.


............................................................................... 

10.5 2018 - TIL DISUSSION

Nr. 6 af seks i rækken fra artikel om funktionelle lidelser:
I artiklen lægges op til afsluttende diskussion.
Forfatterne finder, at der er mange muligheder for at indlede behandlingen af ”funktionelle lidelser” allerede i neurologisk regi. De har fundet, at der er belæg for en videre behandlingsindsats med specialiseret fysioterapi og psykoterapi. Derfor er det så afgørende at stille den rette diagnose, hvis patientens symptomer skal reduceres.

I DSM-5 understreges vigtigheden af at have positive fund for at stille diagnosen. I den kommende revision af ICD10 forventer neurologerne, at funktionelle neurologiske lidelser placeres under både den neurologiske og i den psykiatriske sektion.

”Et håb for fremtiden må være, at dette vil anspore til en øget fortrolighed i neurologien med behandling af disse lidelser og et øget fokus på det interdisciplinære samarbejde mellem det neurologiske og psykiatriske speciale.

Der lægges også op til at samarbejde på tværs af somatiske specialer.
”Der er behov for et mere udbygget shared care-samarbejde med henblik på at koordinere den tværfaglige specialviden og optimere behanldingsindsatsen for patienterne med disse komplekse lidelser”.

 

Kilde: http://ugeskriftet.dk/videnskab/funktionelle-symptomer-inden-neurologien-og-den-positive-diagnostiske-proces

 

MINE KOMMENTARER:
Selv om de har brugt atypiske kramper i deres eksempler de foregående dage, afsløres nu igen, at det drejer sig om flere lidelser, og at det drejer dig om et samarbejde mellem somatikken og psykiatrien. Disse lidelser er og forbliver en forlængelse af hysteri og hypokondri hvordan vi end vender og drejer det. Desværre.

De regner også med, at diagnoseklassifikation ICD-11, der udkommer i efteråret, rubricerer lidelserne under både somatiske og psykiatriske sygdomme. Så er løbet måske kørt?

Det var ikke just en stålende nyhedsserie fra Ugeskrift for Læger. Snarere tvært imod. Det kan være et slag for de ”funktionelle lidelser”, før anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen udkommer! De er jo også i gang med at udbygge behandlingen med centre i alle regioner.

 

Også Peter la Cour skal lave et skrift om diagnosekriterier til Ugeskrift for Læger om de fem største sygdomme indenfor funktionel lidelse, herunder whiplash.

Whiplashpatienter undersøges ganske ofte i neurologisk regi, så vi kan desværre regne med, at de også er omfattet af alt det ovenstående.
Når det er sagt, må vi bare fortsætte med at bekæmpe denne uret, som primært forårsages af lægers magtesløshed overfor kvindesygdomme, fordi sygdommene har overvægt af kvinder, og fordi læger stort set altid anvender mænd i deres forsøg, når de skal finde årsager til sygdomme.
Det er ren kvindeundertrykkelse.

 

....................................................................................
 

9.5 2018 - HVORDAN LÆGEN FORTÆLLER PATIENTEN OM DIAGNOSEN

Nr. 5 af seks:
En typisk faldgrube, når patienten skal informeres om diagnosen, er, hvis lægen starter med at sige, at alle fund er normale og fortæller om alle de sygdomme, patienten IKKE har.

I stedet gør lægen følgende:
1. Starter med at forklare, at det drejer sig om en funktionel neurologisk lidelse

2. Beskrive positive fund fra sygehistorien og den neurologiske undersøgelse og fortælle, hvorfor fundene ikke kan ses ved skanning.

3. Dernæst kan man sige: ”Nervesystemet hos personer med funktionelle neurologiske symptomer kan ses som en computer, der bliver ved at bryde sammen. Sammenbruddene skyldes ikke problemer med computerens hardware – der er altså ikke noget i vejen med computerens dele. I stedet er der noget i vejen med computerens software – altså det styresystem, der skal få computerens dele til at fungere sammen”.

4. Spørger patienten om årsagen er det vigtigt at være ydmyg. Lægen forsklarer patienten, at ”funktionelle neurologiske symptomer kan udløses af forskellige belastninger såsom smerter, skader, stress og traumer; men at det hos mange er usikkert, præcist hvad der er den udløsende faktor.

5. Det anbefales også at henvise til skriftligt materiale.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/videnskab/funktionelle-symptomer-inden-neurologien-og-den-positive-diagnostiske-proces

MINE KOMMENTARER:
Det bliver kun værre og værre. Eksemplet her handler om, hvordan man taler med patienter, der har funktionelle kramper; men det kunne lige så godt have været en af de mange andre sygdomme, der i dag betragtes som funktionel lidelse.

Det er uhyggelig læsning. Igen kommer manipulationen ind. Hvorfor er det nødvendigt at lave en opskrift på, hvad man siger til patienterne og på hvilken måde? Det tyder virkelig på, at lægerne står overfor et meget stort problem, fordi patienter flest ikke køber deres lidt for letkøbte forklaring på, at deres tilstand skyldes ” forskellige belastninger såsom smerter, skader, stress og traumer; men at det hos mange er usikkert, præcist hvad der er den udløsende faktor”. Har man det mindste kendskab til ”funktionel lidelse”, ved man udmærket, hvad klokken er slået med en sådan forklaring: den psykiatriske diagnose BDS ligger lige for. Men hele formålet med manipulationen er jo også at få patienten givet diagnosen uden, at de reagerer for kraftigt derpå. Måske er der nogle, der lader sig overbevise; men jeg håber også, at der er mange andre, der ikke gør!


Igen tydeliggøres det, at disse patienter ikke er fysisk, men psykisk syge.


........................................................................................

8.5 2018 - DEN DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSE SKAL SUPPLERES MED TERAPI

Nr. 4 af seks:

Ofte får patienter med funktionelle lidelser at vide, at der ikke er noget galt. Men via fokus på kommunikation, kan man tage første skridt mod en øget sygdomsindsigt og accept. De skriver om krampeanfald, men der kunne lige så godt have stået whiplash eller de mange andre komplekse sygdomme.

 

Her følger opskriften

1. Lad patienten lave en liste med alle sine symptomer og lyt til vedkommendes årsagsforklaring.

2. Lægen spørger om forestillinger, bekymringer og forventninger mhp. at opnå viden om patientens udgangspunkt.

3. Lægen spørger ind til psykologiske forhold. Vær her opmærksom på, at patienterne kan være på vagt, hvis der spørges ind til angst, depression, stress eller tidligere traumer, fordi de frygter, at deres funktionelle symptomer ikke tages alvorligt. Stil derfor spørgsmålene på en empatisk måde.

4. Spørg ind til symptomer på dissociation – altså manglende sammenhæng mellem hoved og krop. Patienten har ofte ikke lyst at tale om sådanne symptomer, da de er bange for at få en psykiatrisk diagnose. ”Det kræver derfor mere ledende spørgsmål at få tilstedeværelsen af disse symptomer afklaret, og det er vigtigt at afdramatisere de symptomer, som patienten måtte opleve”.

Også i den objektive neurologiske undersøgelse kan der anvendes terapeutiske elementer. Man kan påpege, at der ikke er fravær af sygdom, men derimod positive og påviselige karakteristika, som tyder på funktionelle neurologiske symptomer.

Sig fx at diagnosen er positiv, ikke negativ.
At diagnosen stilles på baggrund af positive fund og ikke vha. skanninger eller tests.
De positive fund viser ”et potentiale for reversibilitet” – altså for at gå over igen.
”De positive fund viser, hvordan afledning har en vigtig rolle”. Beder man patienten fokusere på at flytte arm eller ben reduceres bevægeligheden; men den bedres, når patienten afledes.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/videnskab/funktionelle-symptomer-inden-neurologien-og-den-positive-diagnostiske-proces

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg får myrekryb, når jeg læser ovenstående. Det fremstår som ren manipulation af patienten. Lægen maler patienten op i et hjørne, serverer diagnosen funktionel lidelse og beroliger ved at sige, at det går over igen.
Hold nu op. Hvad er det for noget? Hvorfor er det nødvendigt at manipulere så groft med patienterne? Det kan alene skyldes at patienten selv har en tydelig fornemmelse af at fejle noget andet? Vi ved jo alle, at de psykiatriske behandlingsmetoder IKKE gør folk raske igen, med mindre de virkelig har en såkaldt ”funktionel lidelse”; men hvis vi taler om whiplashskadede, er det kun meget få i den store helhed, der lider af en psykiatrisk ”funktionel lidelse”; men nu er det meningen, at alle skal have diagnosen – UDEN at blive raske. Så lægen sidder altså og lyver patienten direkte op i ansigtet.

Er det virkelig etisk at forsøge at forføre en patient på en så utiltalende måde for at lægen kan få lov at stille sin diagnose, som patienten er dybt uenig i. Når det bagefter går op for patienten at vedkommende har fået en såkaldt ”funktionel lidelse”, kan der kun opstå dyb frustration og følelsen af ikke at blive taget alvorligt, og det bliver virkelig op ad bakke resten af livet.
Jeg er dybt beskæmmet!

 

....................................................................................

7.5 2018 - FUNKTIONELLE ANFALD

Nr. 3 af seks:

Funktionelle anfald kaldes også for psykogene nonepileptiske anfald eller PNES.
5-10 % af dem, der har funktionelle anfald kan dog have epilepsi. Det kan gøre diagnosticeringen vanskelig. Patienter, der har funktionelle anfald får dog tit medicin mod epilepsi pga. fejldiagnosticering. Ved lange anfald hvor medicin ikke virker, bør funktionel lidelse overvejes.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/videnskab/funktionelle-symptomer-inden-neurologien-og-den-positive-diagnostiske-proces

MINE KOMMENTARER:
For en tid siden refererede jeg til en artikel om PNES, atypiske krampeanfald. Dengang stod det klart, at de mennesker, der udviklede PNES/epilepsilignende krampeanfald, producerede mindre af et eller andet hormon i hjernen; men her som alle andre steder ser man bort fra forskning i biomedicinske aspekter. Når man googler PNES kommer der i dag alene noget om, at det drejer sig om funktionelle anfald, ”som ligger i et krydsfelt mellem fysisk og psykisk lidelse”.

Det virker enormt utrygt, og jeg synes, det bliver værre og værre.
Per Fink og co. har gjort en kæmpemæssig indsats på et få kvindesygdomme skudt 100 år tilbage i tiden, hvor alle syge kvinder blev betragtet som hysterikere og hypokondere. 

Da det efterhånden gennemsyrer både lægeuddannelse og alle specialer, bliver det værre og værre at komme det til livs. Hvad ville mænd mon sige til, hvis mandesygdomme bliver psykiatriseret?

................................................................................


6.5 2018 - NY MODEL FOR TILGANGEN TIL FUNKTIONELLE NEUROLOGISKE LIDELSER

Nr. 2 af seks:

At stille diagnosen kan være det første skridt i behandlingen af funktionelle neurologiske lidelser, skriver de seks forfattere, jeg også i går refererede til.
Hos patienter med funktionelle neurologiske lidelser er det karakteristisk, at der ”er inkonsistens i den kliniske fremtræden (dvs. det, lægen ser hos patienten svarer ikke til det, patienten siger om sine symptomer) og inkongruens i forhold til kendte neurologisk sygdomsmønstre (det, patienten siger svarer ikke til kendte neurologiske sygdomsmønstre).

Hos neurologiske patienter stilles diagnosen bedst ud fra positive fund ved en neurologisk undersøgelse.
Følgende kan være tegn på funktionel lidelse:
1. der er mange symptomer, især uspecifikke symptomer
2. der er symptomer på nedtrykthed eller bekymring (ikke alle er deprimerede eller angste, men lægen skal huske at spørge)
3. patienten har fx irriteret tyktarm, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi eller kroniske smertesyndromer uden forklaring elller
4. patienten har været udsat for traumer eller belastning (det drejer sig om ca. hver 5. patient, hvor stress eller traumatiserende begivenheder har udløst lidelsen; men spørges der ind til det kan der være langt flere med tidligere belastninger, der kan være relevante i behandlingsøjemed)

 

Kilde: http://ugeskriftet.dk/videnskab/funktionelle-symptomer-inden-neurologien-og-den-positive-diagnostiske-proces

 

MINE KOMMENTARER:
Så kom også whiplash og tre andre fysiske sygdomme, der ofte nævnes, på banen. Whiplash benævnes her som et traume. Patienterne har mange uspecifikke symptomer, ja, men mon ikke det skyldes, at neurologen ikke ved tilstrækkeligt om, hvilke skader whiplash kan forårsage, til at kunne gennemskue, at der ER en årsag til de mange symptomer.
Mht. de fire nævnte diagnosekriterier i forhold til whiplash:

Ad 1. Mange symptomer:
Whiplashskadede kan have et væld af symptomer, som skyldes, at nakken samarbejder med både øjne, ører, kæber, balancesystem, smagssans etc. Nakken indeholder et væld af forskellige nerver og blodkar, som kan afklemmes eller beskadiges uden, at det kan ses på undersøgelser. Men at de mange symptomer nu kommer patienten til skade, idet de er et af kriterierne for at kunne stille diagnosen ”funktionel lidelse” er grotesk. Det skyldes alene vidensmangel hos lægerne.
Dertil kommer, at Whiplashskadede kan have symptomer som føleforstyrrelser, lammelser etc. som lægen ikke kan finde en årsag til, fordi muligheden for, at der er nakkeskader ikke accepteres. Symptomerne svarer ikke til andre neurologiske sygdomme, og da lægen ikke kender til nakkeskader, kan det ignoreres og gøres til en ”funktionel lidelse” til stor skade for patientene.

Ad 2. Symptomer på nedtrykthed eller bekymring:
Hvis man har pådraget sig whiplash og ikke forstår, hvorfor symptomerne fortsætter, når lægerne ikke kan finde ud af, hvad der er galt, kan man selvfølgelig blive trist og bekymret. Det er helt naturligt, og det ville være unaturligt, hvis det ikke skete.

Ad 3. Smertesyndromer:
Whiplashskadede kan have smerter i nakke, skuldre, kæber, lænd og evt. ryg. Det er der mange forskellige forklaringer på; men da lægerne stadig ved for lidt og mener, at whiplash er whiplash og ikke mange forskellige skader, sætter de det ikke sammen.

Ad 4. Traumer eller belastning:
Dette diagnosekriterie er medtaget, fordi whiplash også er en del af de ”funktionelle lidelser”. De skal også søge efter belastninger. Problemet er blot, at jeg tror, at INGEN mennesker går traumefrit gennem livet. Alle kan berette om en kær bedsteforældres død, der har påvirket, om en barndomserindring, man aldrig har glemt, om drillerier i skolen eller om skilsmisser og meget andet. ALT kan tilsyneladende bruges til at give grønt lys for diagnosen. Det bliver mere og mere utrygt, at det kan finde sted i et eller oplyst samfund. Det sker alene pga. lægers magtesløshed overfor disse patienter og fordi de fleste er kvinder!

Det betyder, at man bør være på vagt, hvis en læge begynder at spørge, om man har været udsat for belastninger. Whiplashskadede har desuden været udsat for et væld af belastninger i forhold til ikke at blive troet, at blive kørt rundt i det sociale system uden afklaring etc. etc.

 

..................................................................................


5.4 2018 - FUNKTIONELLE SYMPTOMER OG NEUROLOGI

Nr. 1 af seks:

Seks neurologiske læger - heriblandt neurolog Michael Binzer fra Esbjerg, skriver for nylig en artikel i Ugeskrift for Læger, omhandlende den diagnostiske proces ved ”funktionelle lidelser” indenfor neurologien.

”Funktionelle neurologiske symptomer er som neurologiske symptomer, der er opstået på grund af ændringer i nervesystemets funktion og ikke kan forklares ud fra strukturelle sygdomsforandringer i nervesystemet. De kaldes også psykogene, somatoforme og dissociative tilstande eller konversionstilstande”.

Oftest ses patienter med kraftnedsættelse og anfald, som forfatterne kalder funktionelle anfald, når patienter henvender sig på skadestuen. Symptomerne kan fejldiagnosticeres som epilepsi eller slagtilfælde.

Ca. 15 % af de patienter, der henvises til neurologien har en funktionel neurologisk lidelse.

Også i andre specialer er der patienter, hvis fysiske symptomer ikke kan forklares med en kendt fysisk sygdom. Bla. irritabel tyktarm indenfor mave-tarmsygdomme.

I neurologien har man hidtil ment, at behandlingen af disse patienter hører til i pyskiatrien; men der er sket et skift i de sidste 10-20 år. Det har medført, at der er øget fokus på den biologiske komponent af funktionelle neurologisk lidelser og på behovet for tværfaglig indsats.

I DSM 5 er der sket en ændring i forhold til DSM 4. De funktionelle neurologiske symptomer klassificeret i DSM 5 under ”conversion disorder”. Der er ikke længere krav om, at det er forbundet med psykologiske faktorer. For at opfylde kriterierne skal patienten skal have positive tegn på funktionel neurologisk lidelse. Som i den danske neurologiske nationale behandlingsvejledning for funktionelle neurologiske lidelser fra 2016.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/videnskab/funktionelle-symptomer-inden-neurologien-og-den-positive-diagnostiske-proces

MINE KOMMENTARER:
Nu breder de ”funktionelle lidelser” sig med lynets hast. Tidligere var der krav om, at patienten skulle have psykiske problemer for at få en psykiatrisk diagnose i DSM 5, som er det amerikanske diagnoseklassifikationssystem. DSM 5 er tidligere kritiseret for at omfatte alt for mange almindelige reaktioner som psykisk sygdom.

 

Nu mener neurologerne, at de selv skal tage sig af patienterne. De taler om at 15 % af alle patienter, der henvises til neurologisk afdeling har ”funktionel lidelse”. Det er næsten hver syvende. Og patienterne skal ikke længere sendes videre til psykiatrien.

De taler også om, at der er sket et skift i de seneste 10-20 år. Det er uden tvivl den tid, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har haft deres gang på jord!

Artiklen viser, at der slet ikke er tvivl om, at ”funktionelle lidelser” betragtes som psykiatrisk sygdom. Psykogene, somatoforme og diccociative tilstande eller konversionstilstande er alle psykiske sygdomme.

Derfor kan jeg kun undre mig over, hvorfor Per Fink og andre med deres forsøg på at overbevise patienterne om, at de IKKE har en psykisk lidelse, men en lidelse, der ligger mellem det fysiske og det psykiske.

Neurolog Michael Binzer fra Esbjerg er ofte blevet omtalt på facebook som en meget positiv læge, der ikke går ind for ”funktionelle lidelser”. Men han er medforfatter til artiklen og må således formodes i allerhøjeste grad at gå ind for det.

De nævner, at patienterne ikke har strukturelle forandringer; men kiropraktorer omtaler faktisk whiplashskader som strukturelle skader pga. bla. fejlplacering af led.

Der er altså stadig uenighed på området. Måske skal vi efterhånden være taknemmelige for, at ikke alle er enige i de ”funktionelle lidelser”, og slet ikke kiropraktorerne; men desværre er det ikke dem, men lægerne, der har magten, selv om kiropraktorerne har langt mere forstand på whiplash, end lægerne har.  

........................................................................... 

4.5 2018 - MERE OM NEOLIBERALISMES SVØBER

” I den neoliberale stat vokser statens sociale og straffende funktioner nemlig sammen. En udvikling, der i sidste ende risikerer at ekskludere de borgere, som befinder sig nederst i samfundets sociale og økonomiske hierarki. Det skyldes, at forklaringen på udsathed findes i en forestilling om det ansvarlige individ, hvis livssituation er et resultat af frie og rationelle valg frem for socioøkonomiske vilkår”.

I bunden bruges kontrol, overvågning, trusler om fratagelse af retten til ydelser, mens dem i toppen af det sociale hierarki sættes fri.
Den offentlige sektor ”vareliggøres” gennem ideen om adfærdsregulering gennem belønning og straf.
Staten regulerer borgernes generelle sociale og økonomiske betingelser som leve-, sundheds-, bolig- og arbejdsforhold.
Staten afvikles ikke, men dens styrke og kapacitet til at kontrollere styrkes – arbejdsløs, kontanthjælpsmodtagere, borgere med psykiske lidelser etc.

Sikkerhedsnettet med lige adgang til statens ydelser for alle borgere omlægges.
”Forvaltningen af egne frie valg og ansvar fremhæves som årsagen til sociale problemer, snarere end sociale og økonomiske levevilkår. I forlængelse heraf må retten til velfærdsydelser erstattes af forpligtende, restriktive og aktiverende socialpolitiske programmer, der kan medføre sanktioner, hvis de ikke efterleves”.

Ovenstående er fra en artikel skrevet af Lea Cecilie Brinkgaard, cand.mag. i historie.

Kilde: https://www.information.dk/debat/2018/04/neoliberale-stat-frisaettende-toppen-sociale-hierarki-straffende-bunden

 

MINE KOMMENTARER:
Neoliberalismens svøbe tager ingen ende. Det synes, som om nogle har fået en vældig god ide og oven i købet har været meget tro mod ideen og ført den fuldstændig ud i livet. Jeg ville ønske, at der ingen tvivl kunne være om, at det er højrefløjen i Folketinget, der er blevet forført; men desværre er det ikke højre- men venstrefløjen, der iværksatte de omfattende sociale reformer, som alt for mange syge og svage borgere i dag er omsluttet af. Omsluttet er måske så meget sagt; for sikkerhedsnettet er væk. Til gengæld er de under så stærk kontrol, at de konstant risikerer sanktioner, hvis de ikke makker ret.

Gad vide, om politikerne har vidst, hvad de gik i gang med og hvilke konsekvenser, det kunne føre med sig? Svaret er måske ligegyldigt; for uanset hvad, er det meget tankevækkende, at de er blevet forført af et menneskesyn, der burde høre oldtiden til. Hvis du ikke gør, som vi siger, straffer vi dig. På enten den ene eller den anden måde. Ligesom hulemanden med sin kølle.

Det dybt skræmmende, at en sådan udvikling kan ske i løbet af en forholdsvis kort årerække. Men vi behøver selvfølgelig kun se på Hitler for at forstå, hvor hurtigt en folkeforførelse kan ske. I denne sammenhæng er det en forførelse af samfundets top. For jeg kan ikke forestille mig, at nogen, der befinder sig på bunden mener, at Danmark har skullet udvikles til at et sådant samfund: lavt, bekvemt, fjendsk, mistænksomt og med værdier som at alle de syge selv er ude om det, og at alle har ret til at mele deres egen kage. Hvor er det ynkeligt og trist, at vi som en lille nation er sunket sååå dybt.

 

..................................................................................


3.5 208 - KÆMP FOR ORDENTLIGE VILKÅR FOR DEM, DER FALDER UD AF ARBEJDSMARKEDET

En blogger mener, at kampen for dem, der falder ud af arbejdsmarkedet pga. sygdom eller nedslidning eller kronisk sygdom, er mere vigtigt end kampe for ordentlige vilkår for offentligt ansatte.


Kravene om betalt frokostpause og fornuftig lønudvikling klinger hult, når der mangler sikkerhedsnet under en stor gruppe af borgere.
Et par procent mere i lønningsposen betyder ikke meget i forhold til syge på kontanthjælp, der ikke kan få noget som helst og heller ikke kan arbejde. ”Vejen fra lønmodtager til hjemløs er blevet usandsynlig kort”. Pga. reduceret sygedagpengeperiode og fordi kommunen alt for hurtigt raskmelder folk.

Skattekroner sluses fra arbejdsløse, syge og handicappede til private lommer.
Der bruges milliarder på en fejlslagen beskæftigelsespolitik.
”Hvornår går sandheden op for danskerne”?
Sociale modstandsbevægelser er opstået rund omkring i landet.

Han opfordrer ikke bare syge, men også raske til at deltage. Sygdom kan blive hver mands eje.

”En helt særlig opfordring skal lyde til fagforeningerne, som er baseret på solidaritet og retfærdighed, og som står på kviksand, hvis ikke de formår at sikre de mennesker, som mister deres arbejde”. Hvad er de værd, hvis de ikke hjælper, når behovet er der.

Kilde: https://www.avisen.dk/blogger-der-findes-en-kamp-der-er-vigtigere-end-de_492182.aspx

MINE KOMMENTARER:
I første omgang tænkte jeg, at det er som at sammenligne pærer med bananer. Ved nærmere eftertanke, jeg kan godt se hans pointe. For det er jo korrekt, at man har reduceret pengene til de fattige, så de rige kunne få mere, bla. til skattelettelser, selv om velfærden i samfundet rasler ned.  Dog er det næppe de offentligt ansatte, der får del i disse kroner.

Vi skal passe på med misundelse; for selvfølgelig skal offentligt ansatte have både anstændig løn- og arbejdsvilkår. Det er jo en af forudsætningerne for, at velfærdssamfundet fungerer. Uden en velsmurt offentlig maskine, kommer vi først i klemme. Mange har i mange år haft alt for travlt, og mange rammes eller er allerede blevet ramt og har erfaret, at der mangler et sikkerhedsnet, når de har fået stress, arbejdsskader, arbejdsrelaterede sygdomme etc. Heller ikke de har sikkerhedsnettet, som bloggeren dog også selv påpeger, at vi alle kan blive ramt af. Det er fuldstændig korrekt. 
 


...................................................................................


2.5 2018 - LÆGEDÆKNING I ALMEN PRAKSIS ER FOR DÅRLIG

Tre læger skriver i et debatindlæg i Jylland-Posten, at de praktiserende læger har fået en nøglerolle i sundhedsvæsenet efter, at supersygehusene er kommet. De skal sikre, at patienterne behandles både før og efter den meget forkortede indlæggelsestid på supersygehusene.


Alle advarselslamper bør dog lyse. De sidste 10-15 år er der ansat 4000 flere læger på sygehusene, mens der er 250 færre i almen praksis, og der er kun 3400 i alt.

De har to løsninger på problemet med de praktiserende læger: 1. at få ældre praktikerende læger til at arbejde i flere år og 2. at motivere unge læger til at blive praktiserende læger.
38 % af lægerne i almen praksis føler sig decideret udbrændte.
De arbejder gennemsnitligt 49 timer om ugen.
En tredjedel er over 60 år.
Hver 10. er over 65 år.

Kilde: Jyllands-Posten den 27.4 2018


MINE KOMMENTARER:
Det ser ud til, at der er nogle, der har sovet i timerne. At gøre de praktiserende læger til centrum i en ny udvikling uden at sørge for, at der er nok af dem og bliver ved at være nok af dem, er for dårligt. Der er jo intet nyt i, at mange af de praktiserende læger er ældre.

Der har aldrig været særlig meget prestige forbundet med at være praktiserende læge. Andre læger ser vist nærmest lidt ned på dem. De tager sig af småtings-afdelingen, mens de selv tager sig af det virkeligt vigtige.

Det er en fatal fejlopfattelse; for de praktiserende læger skal faktisk have en langt større viden om alt muligt, end speciallæger, som kan koncentrere sig om ét felt, skal have. De skal vide lidt af hvert og kunne diagnosticere og vide, hvornår de skal sende folk videre i systemet.
Det er ikke blevet lettere med årene, hvor mange patienter udskrives så tidligt med specialiserede behandlinger, som de praktiserende læger også skal tage sig af.

Hvor er politikerne i dette spørgsmål? Har de helt glemt, at tingene skal hænge sammen i praksis? Eller har de bare igen sovet i timen?

...................................................................................................

 


1.5 2018 - ET BORGERFORSLAG ØNSKER SYGE UD AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN

Et borgerforslag, der er sat i søen i sidste måned handler om, at borgere med dokumenteret sygdom og nedsat funktionsniveau bør flyttes over i social-og sundhedspolitikkens område. Forslaget følger her:
”Den offentlige sagsbehandling og sociale sikring af borgere med dokumenteret sygdom og deraf følgende nedsat funktionsniveau bør flyttes over i social- og sundhedspolitikkens resort. Sagsbehandlingen skal anerkende dem som værende syge og respektere deres helbredsmæssige begrænsninger, herunder tage værdige hensyn til deres helbredsproblemer og andre hermed relaterede omstændigheder, som påvirker funktionsevnen.

Det indebærer, at lovgivningen skal genindføre anerkendelse af den lægefaglige dokumentation fra patientens egne læger og af lægernes faglige skøn som en afgørende og helt central del af sagsbehandlingen og arbejdet med at hjælpe syge på kanten af arbejdsmarkedet.

De læge- og sundhedsfaglige skøn fra patientens egne læger skal gives forrang over beskæftigelsespolitiske prioriteringer og have størst vægt i den samlede politik og forvaltning. Andenhåndsvurderinger gjort af læger, der som konsulenter for kommunen alene udøver deres skøn på baggrund af de vurderinger, der er gjort af de læger, der har undersøgt borgeren, må aldrig have forrang i forhold til de vurderinger, der er gjort af læger, der faktisk har undersøgt borgerne og kender deres historie.”

Borgerforslaget er yderligere uddybet, såfremt du ønsker at se hele indholdet.

Kilde: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00638

MINE KOMMENTARER:
Forslaget er uden tvivl en rigtig god ide, da vi jo alle har set konsekvenserne af, at de syge hører under beskæftigelsesministeren, som udelukkende tænker i arbejde for enhver pris. 

Antallet af borgerforslag er eksploderet. Det er formentlig langt de færreste, der når til Folketinget. De, der er kommet gennem nåleøjet med indsamling af 50.000 stemmer indenfor et halvt år, har dog ikke fået den forventede behandling. Så lad os se, hvad fremtiden bringer.

Nogle politikere nedgør og tager afstand fra den slags. De tager med andre ord afstand fra folket og dem, der har stemt dem ind i Folketinget. Det er en farlig tendens, som kan undergrave tilliden til demokratiet endnu mere. Magten skal tilbage til folket. Politikerne skal forvalte folkets ønsker eller i det mindste tage ønskerne alvorligt og ikke på forhånd vende tommelfingeren ned. De er nødt til at tage sig sammen og drøfte de indkomne forslag! Alt andet er ikke i orden.


..................................................................................

 

30.4 2018 - HVAD ER ET VELFÆRDSSAMFUND

Ekstern lektor, stud.teol. Camilla-Dorthea Bundgaard mener, at en velfærdsstat skal måles på måden, den behandler sine syge. Syge mennesker i Danmark, der ikke kan få førtidspension, har elendige forhold, konstaterer hun.

Med antallet af skatter og afgifter bør der være penge til at tage sig af dem, der har det værst.

Kunst og kultur udtaler kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommunen Niko Grünfeld fra Alterantivet har udtalt, kan der ikke spaes på. Kunst skaber fællesskab og fællesskab kurerer.

Camilla-Dorthea Bundgaard er dog ikke sikker på, at de syge, der ikke kan få hjælp, er glade for at høre det budskab.

Kilde: Jyllandsposten den 29.4 2018

MINE KOMMENTARER:
Hold nu op. Alternativet opper sig virkelig. Først ville de ikke have beskæftigelsesborgmesterposten i Københavns Kommune. Og nu finder de, at det er vigtigere med penge til kultur og kunst, end til rigets fattigste.
Nu stiger jeg helt af.

Nej, jeg er faktisk ikke steget helt af. Jeg har taget debatten op, hvor den hører hjemme, nemlig i en tråd på Alternativets facebookside - Københavnsområdet. Dybt interessant. De begrunder det med taktik. Det gør det ikke bedre. De begrunder det også med, at de arbejder meget med unge, der har det dårligt og virkningen af kunst på denne gruppe. Derfor er kunst så vigtigt. Fint nok; men det ændrer ikke på, at der er en meget stor gruppe mennesker, der har det dårligt. Desuden henviser de til Torsten Geil, som er partimedlem, men ikke politiker og hans arbejde for de syge og svage. Han gør et fint stykke arbejde, men da han ikke er politiker, er det begrænset, hvad han ene mand kan stille op med et område, der er gået helt i både hårknude og selving. 

Har du tid og lyst, kan du trykke på nedenstående link og læse cand.mag. Lisbeth Risager Henriksens artikel. Hun laver en meget fin beskrivelse af, hvad der skete under nazismen, og hvordan det blinde øje blev vendt fra til, når det gjaldt medmenneskelighed. Hun drager paralleller til nutiden og dem, der lider under reformerne i Danmark på en meget fin måde.
I lang tid efter reformernes indførelse var det umuligt at få pressen i tale omkring forholdene. Da der var tilstrækkelig mange saftige historier, kom pressen dog på banen. Politikerne sidder stadig i deres elfenbenstårn, kigger ud over folket og siger: Det handler udelukkende om ”børnesygdomme”.
https://www.avisen.dk/blogger-det-skete-under-nazismen-og-noget-lignende_495767.aspx
Det er og bliver ikke godt nok. 
 

................................................................................

29.4 2018 - GIGTFORENINGEN KALDER SMERTEBEHANDLING FOR FALLIT

Direktøren i Gigtforeningen skriver i et debatindlæg i JyllandsPosten den 27.4 2018, at læger har sagt fokus på danskernes morfinforbrug efter, at det er gået op for dem, at morfin har givet et massivt misbrugsproblem i USA, og at kemiske morfinpræparater som Tramadol også kan give afhængighed.


Det betyder, at smertepatienter i Danmark nu lades i stikken. De får ikke den nødvendige hjælp til at tackle deres smerter, mener hun.

Foreningen får mange henvendelser fra fortvivlede medlemmer, som er desperate pga. smerter og manglende hjælp. Ingen tager kroniske smertepatienter alvorligt.

Direktøren havde sat sin lid til, at cannabis kunne være det, der ville kunne hjælpe mange; men læger er bange for at udskrive det. Derfor er der brug for yderligere forskning og evidens for dets virkning/bivirkninger. Hurtigt.


Smertepatienter bør hjælpes med fysioterapi, psykologhjælp, smertehåndtering, socialrådgivning og læger, der hjælper dem med at lægge planer.


Hver 5. voksne dansker har gigt. Derfor er der brug for en national handlingsplan og for, at politikerne også kommer på banen.

Smertepatienter bør henvises til tværfaglige smertecentre, hvortil de først henvises for sent i dag.
Smertebehandlingen har spillet fallit i Danmark.

Motion, træning i varmtvandsbassin, mindfulness og kognitiv terapi har vist sig særlig nyttig overfor gigtramte, slutter hun.


Kilde: Jyllands-Posten den 27.4 2018

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg har lyst til at sige, at der ikke er nyt under solen i hendes indlæg; men jeg er glad for, at hun tager bladet fra munden og bruger store ord i forhold til den ligegyldighed, smertebehandlingen i Danmark er ramt af. Både blandt læger og politikere.

Læger flest ved for lidt om smerter. Det siger lægerne selv. Kroniske patienter har aldrig haft den store prestige eller interesse i sundhedsvæsenet. Det drejer sig oftest om kvinder, og kvinder psykiatriseres i stedet for at tages alvorligt.

Mht. direktørens forslag til smertehåndtering, kan FFL´s behandlingstilbud, som hun nævner, være symptomlindrende. Men i forhold til whiplashskadede må man først og fremmest finde ud af, hvor skaderne sidder og forske i nye behandlingsmetoder. Det nytter ikke, at man ”kun” smertebehandler, selv om det også er nok så væsentligt. Her adskiller mennesker med whiplash sig fra andre kroniske smertepatienter! Derfor har jeg også tidligere reageret kraftigt, når foreninger som FAKS taler ALLE smertepatienters sag. De bør holde sig til de diagnoser, de kender noget til og IKKE putte alle smertepatienter ned i én sæk.

Internationalt er Danmark langt bagefter på smerteområdet. Vi følger ikke de internationale regler. Derfor er det rigtig godt, at hun efterlyser handling. Smertebehandling er en menneskerettighed, og der er ingen tvivl om, at Danmark overtræder menneskerettighederne. Med whiplash overtrædes også retssikkerheden, fordi de ikke tages alvorligt med de skader, de kan have.
Det er langt ude, at man ikke for længst har fundet frem til bedre smertestillende medicin og nye behandlingsmetoder til de mange, mange mennesker, der lider af kroniske smerter.

 

........................................................................................... 

28.4 2018 - STERLINGS KLASSIFIKATION AF WHIPLASH

Her følger en gennemgang af klassifikationen:
WAD 0           Ingen klager. Ingen fysiske tegn

WAD I           
Ingen klager over smerter, kun stivhed og ømhed. Ingen fysiske tegn.

WAD II A      
Nakkeklager. Hæmmet bevægelse. Nedsat cervikal bevægelighed (ROM). Ændrede mønstre for igangsætning af muskler. Sensorisk svækkelse. Lokal cervikal mekanisk hyperalgesi

WAD II B
Nakkeklager. Hæmmet bevægelse. Nedsat cervikal bevægelighed (ROM). Ændrede mønstre for igangsætning af muskler (CCFT). Sensorisk svækkelse. Lokal cervikal mekanisk hyperalgesi. Psykisk funktionsnedsættelse. Forhøjet psykisk stress (GHQ; TAMPA)

WAD II C      
Nakkeklager. Hæmmet bevægelse. Nedsat cervikal bevægelighed (ROM). Ændrede mønstre for igangsætning af muskler (CCFT). Ændret ledpositionering (Forhøjet JPE) Sensorisk svækkelse. Lokal cervikal mekanisk hyperalgesi. Generaliseret sensorisk hypersensibilitet.
psykisk stress, (GHQ; TAMPA). Forhøjet niveau af akut posttraumatisk stress.

WAD  III        
Nakkeklager. Hæmmet bevægelse. Nedsat cervikal bevægelighed (ROM). Ændrede mønstre for igangsætning af muskler (CCFT). Ændret ledpositionering (Forhøjet JPE) Sensorisk svækkelse. Lokal cervikal mekanisk hyperalgesi. Generaliseret sensorisk hypersensibilitet (mekanisk, termisk). Nogle kan have SNS forstyrrelser. Neurologiske tegn på styringsbesvær, inkluderende: Svækket eller fraværende senereflekser; musklesvaghed; sensoriske mangler. Psykisk funktionsnedsættelse. Forhøjet psykisk stress, (GHQ; TAMPA). Forhøjet niveau af akut posttraumatisk stress.

WAD IV        
Fraktur eller dislokalisation

Ordforklaring:
Hyperalgesi: følelsen af et smertende stimuli i og omkring at skadet hudområde opleves stærkere end normalt. Hyperalgesi kan medføre, at selv almindelig berøring kan føles ubehageligt og direkte smertefuldt.
JPE=et leds position
ROM= bevægelighed i nakken.
CCFT= Cranio-cervikal flexisions-test.
SNS=central nervesystemet
TAMPA= Skala for kinesiofobi = angst for at bevæge sig.

Kilder:
” Diagnosekriterier for funktionelle lidelsers syndromer” – findes ved at google det.
Sterlings artikel:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1356689X04000025


MINE KOMMENTARER:

Man kan have whiplash i grad 0, I, II A og IV uden at have psykologiske problematikker. Det drejer sig om dem, der dels ikke udvikler langvarige symptomer, dels har skader på nakken som brud og dislokation (fejlplacering) . Skal det forstås således, at alle dem, der ikke får senproblemer, og at alle dem, der har frakturer og dislokation ikke har PTSD? Det virker fuldstændig forkert.
Hvis man ikke med et brud eller forskubbede led i nakken vil kunne få PTSD, er der noget galt med klassifikationen; for sådanne skader får man udelukkende, hvis man har været udsat for et ganske alvorligt fysisk traume. Og hvad er da mere nærliggende end også at udvikle PTSD. Der er således noget, der både skurrer og halter gevaldigt her.
Har man fået PTSD som følge af whiplash, har man det vel uanset grad?
Denne gradinddeling kan desuden ikke anvendes fra start, fordi mange først får alvorlige symptomer på PTSD senere i forløbet.
Under grad II ser man tydeligt psykiatriseringen. I grad II A er der ikke psykiske symptomer, men det er der til gengæld i II B og II C.
Denne klassifikation handler således mere om PTSD, end om whiplash. Langt fra alle med whiplash har PTSD. Og i Sverige siger man, det er hos langt de fleste går over af sig selv indenfor det første halve år.
Det eneste positive, jeg umiddelbart kan se ved den er, at Sterling trods alt ikke undlader at nævne, at der også er fysiske symptomer. De tilskrives dog hovedsageligt en øget sensibilisering af nervesystemet. Og så er vi tilbage ved FFL.

....................................................................................... 


27.4 2018 - PETER LA COUR LEDEREN AF VIDENSCENTER FOR FUNKTIONELLE LIDELSER OM WHIPLASH


I januar måned spurgte Peter la Cour Whiplashforeningen, hvordan de så på diagnosekriterier for whiplash. Jeg blev involveret i svaret. Han spurgte nemlig ind til, om vi mente, at Sterlings klassifikationssystem fra 2004 kunne anvendes?

Svaret var, at vi mente, man skulle holde sig til Quebec Task Force skalaen og inddelingen i øvre og nedre nakkeskader ud fra WHO´s diagnoseklassifikationssystem, så længe whiplash ikke er en præcis betegnelse.
Whiplash er betegnelsen for alt mellem selve skaden og den såkaldt piskesmældsbevægelse (whiplash) og om symptomer i både den akutte, den helende og den kroniske fase. Det er alt for upræcist. Vi svarede også, at vi mente, at nakkeskader er en mere korrekt betegnelse end whiplash.

På forespørgsel om, hvad det skulle anvendes til, svarede Peter la Cour, at det skulle bruges til en artikel i Ugeskrift for Læger. Jeg forsøger nu at finde frem til, om han har fået en artikel optaget i ugeskriftet.

Forleden fandt jeg dog ud af, at han allerede i december – altså før henvendelse til foreningen - havde lagt et skrift om diagnosekriterier for de fem største syndromsygdomme på nettet. Det er tilsyneladende fibromyalgi, whiplash, ME, irriteret tyktarm og kemisk intolerance. Overskriften er ”Diagnosekriterier for funktionelle lidelsers syndromer”. Underneden står der dog følgende: ”Gældende / anbefalede forskningskriterier for de største syndromgrupper benævnt under fællesbetegnelsen funktionelle lidelser”.

I får ét gæt i forhold til, hvad han har brugt som udgangspunkt for diagnosekriterier for whiplash! Og nej, det er ikke Quebec Task Force skalaen. Han har såmænd brugt Sterling.

Gad vide, hvorfor han overhovedet bad Whiplashforeningen besvare spørgsmål om diagnosekriterier? Var det blot endnu en omgang pseudo-demokrati gående på, at så var foreningen i det mindste blevet spurgt?

Sterling mener, at der er forskelle i fysiske og psykiske forstyrrelser mellem personer, der bliver raske efter skaden og dem, der udvikler vedvarende smerte og invaliditet.
Motorisk dysfunktion, lokal mekanisk overfølsomhed i nakken og psykologisk lidelse er til stede hos alle whiplashramte uanset, om de kommer sig eller ej. I modsætning hertil rudvikler dem, der har vedvarende, moderate/alvorlige smerter og invaliditet et mere komplekst billede karakteriseret af yderligere forværringer og udbredt overfølsomhed tydende på underliggende forstyrrelser i central smertebehandling samt akut posttraumatisk stressreaktion, som viser sig kort tid efter skaden.

Ud fra det har Sterling lavet et nyt klassifikationssystem indeholdende både motoriske, sensoriske og psykologiske dysfunktioner. 
I 2004 var det kun et forslag, og siden da er der ikke sket videre. Spørgsmålet er, hvorfor Peter la Cour nu kalder det for GÆLDENDE/ANBEFALEDE FORSKNINGSKRITERIER for fx whiplash!

Igen har FFL fundet ældgammelt litteratur frem, som er vand på deres mølle. I stedet for at forske videre i problemstillingen med klassifikation og diagnosekriterier præsenterer han dette som gældende forskningskriterier. Det er simpelthen ikke godt nok!
Igen kan vi konstatere, at alt tidligere overroules.
Danmark er tilsluttet Quebec Task Force og burde som sådan anvende disse anbefalinger indtil nye og bedre er udviklet. Men atter synes det som om FFL får lov at sætte dagsordenen.
I morgen bringer jeg Sterlings klassifikation i forhold til whiplash.

 

........................................................................................

26.4 2018 - HAR FIBROMYALGIFORENINGEN ÆNDRET HOLDNING TIL FUNKTIONEL LIDELSE?

Fibromyalgiforeningen skriver på deres hjemmeside, at de kæmper på deres medlemmers vegne imod "funktionelle lidelser"
Fibromyalgi er en fysisk diagnose i WHO´s diagnoseklassifikationssystem. Derfor har foreningen i mange år kæmpet imod ”funktionelle lidelser”, skriver de.
De påpeger, at det ikke er en anerkendt diagnose, og at fibromyalgiramte derfor risikerer forkert behandling. De er imod, at fibromyalgi gøres til en psykiatrisk diagnose. Samtidig mener de, at psykologisk og psykiatrisk behandling kan være gavnlig for mange fibromyalgiramte, fordi ”kroniske muskel- og ledsmerter kan påvirke hjernen, så psykiske sygdomme lettere opstår”. Kognitiv terapi må dog aldrig stå alene, da årsagen til sygdomme ikke behandles.

”I DFF (Dansk Fibromyalgi Forening) kæmper de for et opgør med funktionelle lidelser, ”da begrebet fjerner fokus fra reelle fysiske sygdomme”.

Der er brug for, at de somatiske udredningstilbud styrkes til de patienter, der får funktionel lidelse. De mener også, at der skal forskes videre i årsagerne til behandlingen af de sygdomme, der betegnes som ”funktionelle lidelser”.

Afslutningsvist siger formand Søren Harboe: ”Sundhedssystemet har spillet fallit”.


Kilde: https://www.fibromyalgi.dk/tema/tema-funktionelle-lidelser/


MINE KOMMENTARER:
Det ser ud til at være en god nyhed; for i årevis har DFF været med, når der skulle samarbejdes med FFL. Det ser ud til, at det langt om længe er gået op for foreningen, at de ikke opnår noget som helst ved at samarbejde – ud over psykiatrisering af deres medlemmer. De har ellers i årevis holdt fast i ønsket om at samarbejde. Måske fordi det kan være bedre at holde sine fjender tæt. Derfor har det heller aldrig deltaget i de mange tiltag, mange andre patientforeninger med medlemmer, der psykiatriseres, har tilsluttet sig. Fx underskriftindsamlingen imod FL, som 29 patientforeninger er med i. Måske har de nu fået nok. Nok har i hvert fald længe været nok for mange af deres medlemmer, som ikke på noget tidspunkt har forstået, at foreningen ikke har arbejdet mere imod. Mange har været dybt forundrede over at foreningen netop ikke er medunderskriver på underskriftindsamlingen. Foreningen er gentagne gange i en tid blevet stillet til regnskab af deres medlemmer. Det er også min fornemmelse, at de har mistet medlemmer og må nu erkende, at deres strategi må ændres.
Det vigtigste er dog, at de endelig åbent erkender, at de er imod. Vi andre har længe kunnet se, at de er blevet brugt i FFL´s tjeneste.
Foreningen hører under paraplyorganisationen Danske Patienter, som går ind for FFL. Danske Patienter har dog engang på en forespørgsel skrevet til mig, at deres foreninger selv må synes, hvad de vil, men at de ikke vil kæmpe kampen. De rummer flere grupper, der er i risiko for at få FL, bla. ”Sjældne diagnoser”, som også har massive problemer med FL.
Da foreningen er en af de patientforeninger, der er inviteret til møde Sundhedsstyrelsen i forbindelse med sidste møderække med interessentgrupper før udgivelsen af anbefalinger vedr. funktionelle lidelser, er dette en vigtig udmelding; for nu kan vi forhåbentlig håbe med, at de taler med en anden tunge denne gang?!


....................................................................................................

 

25.4 2017 - LIDT BAGGRUND FOR FØRTIDSPENSIONS- OG FLEKSJOBREFORMER

EU står bag begrænsning af førtidspensioner.

En høring om reformerne har for nylig fundet sted. Den faldt sammen med, at reformen skulle evalueres efter fem år.
Presset for, at der skulle ske ændringer, er meget stort.

Målet med reformerne var, at flere skulle have et aktivt liv i stedet for at få passiv pension.  Men reelt var målet at spare. Der skulle spares 1,9 mia. kr. årligt på førtidspension og fleksjob. Fra 2020 skulle besparelsen stige til 3,6 mia. kr. årligt.

Forligspartierne har valgt at overhøre stort set alle protester og advarsler.
Reformen var gennemsyret af sparehensyn.
Kunne man ikke spare det forventede, indgik forligsparterne aftale om, at der skulle spares på andet.
De var dog enige om, at man samtidig skulle gøre en indsats for at forebygge stress og nedslidning mhp. at nedbringe antallet af førtidspensionister.

Først kaldte man forløbene for uddannelsesforløb. Senere blev de omdøbt til ressourceforløb. I begge forløb gives et beløb svarende til kontanthjælp. Der var intet om stress eller nedslidning.

Allerede før reformerne blev vedtaget, var der massive protester fra især handicaporganisationer, men også fra dele af fagbevægelsen samt Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
30 organisationer indsendte høringsvar selv om varslet var lille og materialet omfattende. 17 fik foretræde for beskæftigelsesudvalget.

Man valgte dog at overhøre stort set alle protester og advarsler. Kun få ændringer blev foretaget.
Reformerne blev hastet igennem. Sagsbehandlerne blev sat på en nærmest umulig opgave. Alt skulle bygge op med kort tids varsel – koordinerende sagsbehandler, rehabiliteringsteams, ressourceforløb, minifleksjob og meget andet. Samtidig med, at der skulle spares.

Antallet af førtidspensioner styrtdykkede efter reformerne. I dag får kun halvt så mange førtidspension som i 2009.
Syge kommer i årelange forløb, som ofte forværrer deres sygdom.  Selv med kun 13 minutters arbejdsevne om ugen, kan man komme i fleksjob.
Den ene umenneskelige historie efter den anden er dukket op.
Modstanden er vokset støt. År for år. De reformramte har samlet sig.
Ca. 70.000 mennesker var med i modstandsgrupper i 2015.
Siden da har der været en række demonstrationer.
Fagbevægelsen er kommet på banen i det seneste års tid.
62 fagforbund, sociale organisationer og patientforeninger er gået sammen i forsøg på at ændre reformen.

I november 2017 krævede LO, AC og FTF ændringer af reformen.
Også de seks størst kommuner i landet efterlyser ændringer.

Kilde: http://arbejderen.dk/indland/forhadt-reform-kom-efter-pres-fra-eu

MINE KOMMENTARER:
Efter gårdsdagens nyhed om, at reformen nu er evalueret kommer der lige et rids over modstanden mod førtids- og fleksjobreformen fra start og til nu. Artiklen er meget lang, så er du interesseret, kan du få langt mere konkret viden og et stort indblik i hele ved at læse det hele.  Jeg var ikke klar over, at det faktisk var EU, der stod bag og pressede på! Det er nyt for mig.
Vi ved stadig ikke, om politikerne denne gang er villige til at ændre i reformerne. De kan jo blive nødt til det med den megen modstand, der efterhånden er kommet; men skal pengene i stedet spares et andet sted, er vi måske lige vidt.

 


...............................................................

24.4 2018 - EVALUERING AF FØRTIDSPENSIONSREFORMEN

Nu ligger evalueringen af førtidspensionsreformen klar. Den viser tydeligt, at der er store problemer, som Beskæftigelsesministeriet benævner ”fortsatte udfordringer”.

I 2016 kom 24.000 færre på førtidspension end året før. Men i 8 ud af 10 sager, hvor kommunen har indstillet til virksomhedspraktik, er det dog ikke lykkedes af få de syge i praktik. Kun 28 % af unge under 40 år kom i arbejde, fleksjob eller uddannelse bagefter. Målet var ellers at hjælpe de unge videre med arbejde eller uddannelse.
Det er dog især ressourceforløbene, der er skurken, og forligspartierne mener, at de skal ændres, så de virker.

Politikerne mener også, at intentionerne bag reformen stadig er god; men at alt for mange mennesker er kommet i klemme. Der skal dog blot findes en løsning på ressourceforløbene, og så skal visse kommuner tage sig sammen.

SF ønsker dog, at borgerenes retsstilling skal styrkes.

Der er endnu ikke vedtaget ændringer; men Hjernesagen, andre patientforeninger og Dansk Socialrådgiverforening kalder allerede forslagene for lappeløsninger.


Kommunernes Landsforening mener, at det, der tales om nu, er det samme som tidligere. Det gør ingen forskel.


Kilde: Jyllandsposten den 24.4 2018

 

MINE KOMMENTARER:
Så nærmer vi os et eller andet i forhold til ændringer af førtidspensionsreformen. Det ligner dog det sædvanlige: regeringen vil ikke erkende, at det er riv-rav-ruskende galt, og de giver som vanligt kommunerne skylden og ser ud til at ville nøjes med at ændre på ressourceforløbene. Hvor langt er vi da nået? Hvis politikere ikke har fornemmelse for, hvilke konsekvenser deres forslag har i virkelighedens verden og ikke kan se, at problemet ligger i, at alt for mange af dem, de sætter i virksomhedspraktik, ressourceforløb etc. er alt for syge eller svage til at kunne klare det? Hvordan kommer vi så videre? Vi har jo set talrige eksempler på effekten i virkelighedens verden - det ene værre end det andet.
P.t. er der et borgerforslag om, at få syge ud af beskæftigelsespolitikken. Noget tyder på, at det vil være en rigtig god ide; for Beskæftigelsesministeren har åbenlyst mistet sin jordforbindelse til mennesker af kød og blod, der ikke længere er i stand til at arbejde. https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00638

 

............................................................................ 


22.4 2018 - LÆGER VED FOR LIDT OM ERNÆRING

Lægestudiet har ikke fulgt med udviklingen på kostområdet. Læger og lægestuderende ved derfor for lidt om kost og livsstilssygdomme. De mener, det er diætisternes område.

Livsstilssygdomme kan kun ændres gennem ændret livstil.

På medicinstudiet er der tre temaforelæsninger om ernæring.
På kandidatstudiet skal de kunne ”beskrive principper for basal væskebehandling og ernæring”.  Uddannelsen har ikke fulgt med tiden.
Det ser heller ikke ud til, at der stilles tilstrækkelige krav til lægers efteruddannelse mht. at følge med i samfundsudviklingen.

Patienter med diabetes 2 kan helbredes vha. kostomlægning og livstilsændringer. De klædes på vha. internettet, og de gør det modsatte af, hvad læger og patientforeninger og officielle kostråd anbefaler, fordi de ofte er langt mere vidende om deres sygdom, end lægerne er. 

Lægen behøver ikke miste autoritet, fordi han nu skal samarbejde med patienten om at finde en måde at gribe sygdommen an på. Målet er jo, at patienten også tager ansvar for eget helbred.

En engelsk læge, som er en del af en tænketank, der arbejder for, at læger får mere uddannelse i og viden om kost og ernæring siger, at en voksende gruppe læger ønsker at ændre det. Ernæring er kernen i sundhed. Derfor bør alle læger vide noget om kost.
Den unge generation af læger er overbeviste. Nu mangler blot den ældre generation.

Kilde: https://www.information.dk/debat/2018/04/laegerne-ved-lidt-ernaering

MINE KOMMENTARER:
Artiklen er skrevet af en ernæringsekspert. Hun har helt ret i det, hun siger.
Når læger ikke er interesseret i kost opstår det paradoksale fænomen, at befolkningen gang på gang bliver i tvivl om, hvad der er sundt/usundt. Så er smør sundt. Så er det olie, men ikke alle olier. Så skal man stege i olivenolie og solsikkeolie, men snart er det kun rapsolie, der tåler opvarmning. Pludselig er det margarine, vi skal bruge, fordi en læge, der faktisk er kostekspert, blev betalt for at sige dette af en margarinefabrikant! Vi har formentlig alle været i tvivl om, hvad der er sundt/usundt og en periode gjort, hvad vi selv fandt rigtigt; men vha. internettet kan vi alle søge og finde!

Har man whiplash, har man samtidig en inflammation i nakken, og det er godt at spise kost, der ikke øger, men dæmper inflammationen. Mange mennesker med kroniske sygdomme har inflammationer. Whiplash og mange andre lidelse kan desuden give mange smerter. Der findes kostelementer, der fremmer smerter; men der findes også elementer, der hæmmer. Også visse kosttilskud kan hæmme smerter.

For at få det optimale ud af at gøre en indsats for sig selv, hvad kost angår, er det dog en god ide at finde en kostvejleder/naturopath, der kan hjælpe med at finde frem til, hvad der er bedst for netop dig; for selv om vi taler om kost og naturpræparater, kan noget også forværre din tilstand. En god kost og nogle gode tilskudspræparater kan gøre en forskel.

At tale med patienterne er ikke det samme som at tabe autoritet. Lægerne er nødt til at vænne sig til, at patienterne selv opsøger meget viden på nettet. Det ændres aldrig, uanset hvor meget de stritter imod. 
 

................................................................................................. 


21.4 2018 - FOR MANGE KOMMUNERS ANKER OMGØRES
I alt for mange af de sager, kommunerne anker, omgøres sagen til klientens fordel.

På det sociale område omgøres 38 %. På børneområdet er det helt oppe på 52 %. Begge tal er fra 2017 og begge er steget sinden 2016.
Tallene stammer fra Ankestyrelsen.
Kilde: Jp den 18.4 2018

MINE KOMMENTARER:
Mit indtryk har længe været, at kommunerne anker sagerne for at slippe for at betale her og nu. De udsætter det ved at anke sagen til Ankestyrelsen, hvis gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været oppe på 1½ år. Det er blot  et omsvøbsdepartement, som formentlig koster langt flere penge, end det ville koste, hvis pengene i stedet blev brugt på borgerne. Hvor mange bliver ikke mere syge af de lange ventetider med den megen usikkerhed? Hvor mange bliver ikke syge af det konstante pres, de i imellemtiden udsættes for med nye tiltag, der skal afprøves? Hvor længe er det lige, vi finder os i, at vores fælles penge forvaltes på en så dårlig og uetisk måde?

...............................................................................................

 

20.4 2018 - PENSIONSSELSKAB HAR OVERVÅGET WHIPLASHSKADET KUNDE

Pensionsselskabet AP Pension har overvåget en whiplashskadet kunde via dennes løbe-app.

Efter overvågningen har de taget halvdelen af kundens udbetaling for tabt erhvervsevne som følge af whiplash, da de mistænker svindel.

Fagbladet 3F skriver, at selskabet begyndte at undersøge kvindens færden nærmere, da de bla. tjekkede hendes facebookprofil og fandt, at hun havde deltaget i motionsløb. De fandt hendes løbe-app og overvågede hende og vurderede, at hun kunne løbe i et pænt tempo. Derfor var hun ikke berettiget til samme erstatning.

Ingen skal begå forsikringssvindel, men jurist Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk men hun finder det uhyggeligt, at oplysninger fra en løbe-app kan bruges i en sag. Selskabet havde også taget skjulte videooptagelser af kvinden i de tre dage, overvågningen fandt sted.

Hun har fået ca. 200.000 kr årligt fra sin arbejdsmarkedspension. Nu halveres beløbet. AP Pension vil ikke oplyse, hvordan de fandt kvindes profil på app´en, men de pointerer, at loven er blevet overholdt.

Selskabet ønsker ikke at kommentere den konkrete sag.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/penge/pensionsselskab-overvaagede-piskesmaeldsramt-kundes-loebe-app?cid=soc_facebook_drnyheder_brt7744d

MINE KOMMENTARER:
Ingen skal have noget, de ikke er berettet til; men hvis man vil overvåge en whiplashskadet, skal det gøres i 24 timer 7-14 dage i træk. Forsikringsselskabet kan jo ikke se, hvad hun ellers kan eller må give afkald på, hvis hun løber en tur. Alt har omkostninger. Hvis hun finder, at løb kan hjælpe hende til bedre livskvalitet, skal de ikke blande sig i de det. De skulle hellere finde ud af, hvad hun IKKE kan; for det er der sikkert langt mere af!

Når det er sagt, er det direkte svinsk, at de tager sådanne metoder i brug. Tænk, at de sidder og kigger på folks facebookprofiler! Det er ualmindeligt frækt. Udgangspunktet er med andre ord, at de mistænker alle fra start og opstøver smuds, hvor de kan komme af sted med det for så at slå hårdt ned, når DE vurderer, at hun ikke er så skadet, som hun har givet udtryk for. Det er godt nok langt ude!

Hvor mange andre bliver også overvåget? Det er i hvert fald noget, man er nødt til at tænke på. Både når man søger erstatning og når man allerede har fået en erstatning. Jeg får fx en lang tur hver eneste dag, fordi det er godt for min nakke. Risikerer jeg, at mit forsikringsselskab begynder at undersøge mig og finder ud af, at jeg går 3-6 km dagligt. Og fratager mig dele af min erstatning?

Skal man kun kunne sidde i sin stue eller ligge i sin seng for at kunne få en retmæssig erstatning, for det rent ud sagt ”lorteliv”, som ingen rask person ville overtage – gerne sammen med erstatningen – hvis de havde mulighed for det? Jeg siger dog ikke, at jeg har et ”lorteliv”; men mit liv er på alle måder anderledes end andre menneskers, og jeg skal hele tiden tænke på, hvad jeg foretager mig, fordi ALT har konsekvenser og skal betales ved kasse ét bagefter! Det kan andre ikke se – med mindre de overvåger mig 7-14 dage 24 timer i træk. Da vil det til gengæld afsløres helt og holdent. De fleste af os er jo kun sammen med andre, når vi har lidt overskud i kassen.

Griskheden og mistænksomheden har sammen med kronerne og ørerne i øjnene taget overhånd. Må vi bede om at få anstændigheden tilbage! Tak. 
.............................................................................

 


19.4 2018 - HJERNERYSTELSE KAN GIVE DEMENS

Ny forskning viser, at hjernerystelse kan give demens i alderdommen.

Forskningen er lanceret i The Lancet Psychiatry.
”Hjernecellerne beskadiges, når man slår hovedet. Og det kan blive årsag til demenssygdomme senere i livet, siger ph.d. og overlæge Jakob Christensen”.

Får man en enkelt hjernerystelse øges risikoen for demens med 17 %.
Alvorlige hovedskader øger risikoen med 35 %.
Har man slået hovedet kraftigt flere gange, stiger risikoen med ca. 183 %.

Studiet bygger på data fra hospitaler og skadestuer på de mennesker, der har fået demens efter på et tidspunkt at have haft hjernerystelse, kraniebrud eller hjerneskade.
”Næsten en fjerdedel af dem, der har haft en behandlingskrævende hjernerystelse, har senere i livet fået stillet diagnosen demens eller fået udskrevet demensmedicin, viser studiet”.

Hjernerystelsesforeningen håber derfor, at studiet vil føre til, at hjernerystelse behandles effektivt og korrekt. Fx i sportsverdenen. Hos forsikringsselskaber skal det tages mere alvorligt.

Jakob Christensen mener, at man efter en hovedskade vil kunne modvirke demens ved at ”holde styr på blodtryk og kolesteroltal”. Desuden bør alkoholforbruget begrænses, og man bør få regelmæssig motion og dyrke sociale kontakter. Sidst, men ikke mindst, skal man om muligt sørge for ikke at slå hovedet igen.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/forskning-hjernerystelse-kan-give-demens-i-alderdommen

MINE KOMMENTARER:
Det har længe været kendt viden, at hjernerystelse ikke er så ukompliceret, som læger hidtil har antaget; men det lyder ret voldsomt, at så mange procent får større risiko for at udvikle demens.

Ca. 87.000 danskere lider af demens. Det svarer til (hvis jeg ellers kan regne rigtigt), at vi alle har en generel risiko på ca. 1,5 % for at få demens.
Tallene fra den nye undersøgelse er taget fra statistisk materiale, hvor forskerne har kunnet udelukke de andre årsager til demens end hjernerystelse, fx åreforkalkning, arvelighed og alkoholmisbrug.  

Man ved faktisk ikke, hvor mange der efter et whiplashtraume, får en samtidig hjernerystelse. Symptomer efter hjernerystelse og whiplash minder meget om hinanden. Mange whiplashskadede får da også diagnosen hjernerystelse. Jeg tror dog, at mange flere burde have den.

Når man nu ved, at hjernerystelse er forbundet med forskellige ricisi, ville det være på sin plads at revurdere, om det i sin tid var korrekt at fjerne whiplash som årsag til hjernerystelse, da man i sin tid lavede en dansk konsensusundersøgelse af hjernerystelse. Det har hele tiden været meningen, men er aldrig sket. Desuden bør alle whiplashskadedes vejledes om, at de kan have fået en samtidig hjernerystelse og derfor bør tage deres forholdsregler. 

 

..................................................................................................

18.4 2018 
I går var jeg med til bisættelsen af et kært menneske.
Jeg tog kontakt til hende efter en artikel i Kristteligt Dagblad. Min nabo viste mig artiklen, og spurgte, om jeg ikke kunne hjælpe kvinden, artiklen handlede om. Hun havde nemlig whiplash var sengeliggende og ønskede at dø. 

Hun havde været indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor de paradoksalt nok fandt ud af, at hun ikke var psykisk, men fysisk syg. Hun havde udviklet dystoni pga. fejlebandling af sine nakkeskader. 
En norsk maualterapuet (læge) tvang gennem flere år hendes hoved ud i yderstillinger og påstod vedvaredene, at han kunne hjælpe hende, mens han skadede hende mere og mere. Til sidst var han nødt til at give hende store mængder beroligende og muskelafslappende medicin for at kunne udføre sine ugerninger. Pludselig forsvandt han fra jordens overflade. Sundhedsstyrelsen havde efter sigende givet ham en påtale og han rejste hjem til Norge. De norske patientforeninger på whiplashområdet kender dog heldigvis ikke til ham.
Men jeg har desværre mødt endnu et menneske på min vej, som i dag er totalt ødelagt efter hans voldsomme behandlinger/ugerninger.

Kvinden, jeg var til bisættelse med i går, fik langt om længe fred for sine tiltagende smerter og tiltagende stramninger af bl.a. halsen. Til sidste kneb det med at få luft.
Hun blev 62 år.
Ingen skal dø AF eller pga. whiplash. INGEN. Det er helt galt. 
De to mennesker, manualterapeuten har ødelagt, min egen historie med at få påvist både rygmarvstryk og svære skader i nakken i Tyskland samt masser af andres historier om, hvordan det er at leve med whiplash, er min drivkraft til at ufortrødent at fortsætte arbejdet for, whiplash anerkendes som fysiske skader og whiplashskadede undersøges og behandles fremfor at blive psykiatriseret. 

...................................................................

 

17.4 2018 - PATIENTER KAN HURTIGT FÅ ADGANG TIL NY MEDICIN

Det er nu lykkedes Lif(Lægemiddelindustrien) at overbevist politikerne om, at individuelle tilskud ikke giver patienter, der har brug for lægemidler, adgang til ny og kvalificeret behandling.


Det er blevet meget svært at få individuelt tilskud til lægemidler, og mange praktiserende læger har opgivet at finde ud af reglerne.
Medicinnævnet vurderer, at det koster Danmark penge. Det virker som en individuel straffeekspedition for lægemidler. Derfor er regeringen gået med til i en forsøgsordning at give lettere adgang til lægemidler.
Prisen skal dog betales af lægemiddelindustrien, hvis omkostningerne overstiger forventningerne.

Det er en kolossal forbedring for patienterne. Tidligere har Medicintilskudsnævnet kun undtagelsesvist bevilget generelt tilskud til nye lægemidler, som kan belaste de offentlige budgetter.
”Det har forsinket – hvis ikke direkte forhindret – danske patienters adgang til innovativ medicin, og derfor har patienterne betalt prisen for

Medicintilskudsnævnets kassetænkning”, hver gang de har udskudt en generel beslutning, fordi de har vurderet, at man ikke har forsøgt billigere præparater forud.  Nu er det åbnet op for en anden tilgang, og det er en kæmpesejr for patienterne.

Kilde: http://propatienter.dk/meninger/1082-en-genialitet-nu-kan-patienter-fa-adgang-til-ny-medicin-i-en-fart.html

 

MINE KOMMENTARER:
Medicin er et vanskeligt område at tage stilling til. Man kan fx spørge, hvorfor cannabis ikke for længst er kommet med som et middel, patienterne skal kunne få tilskud til. Tilskudsordningen er stadig ikke gået i orden. Der kommer forhåbentlig snart nye smertestillende midler til patienter med kroniske smerter på banen. Dem vil der være stor rift om, når de kommer, idet mange ikke kan behandles tilstrækkeligt for deres smerter i dag.

Det er på den anden side forståeligt, at samfundet ikke kan acceptere al medicin uanset pris; for lægemiddelindustrien er løbet løbsk med nye præpater til fx kræft. Jeg ville nødig skulle træffe sådanne beslutninger. Det kan gælde liv eller død, ligesom det kan gælde livskvalitet eller manglende livskvalitet. 

Regeringen har aldrig ville medvirke i medicinprioritering, hvad andre landes regeringer gør. Det kan koste stemmer, så de overlader det til fagpersoner. Indirkete sker deres prioritering i stedet i form af budgetter, der skal overholdes! Så vi skal ikke regne med, at kassen står åben for nyt medicin. 

................................................................................

 

 

15.4 2018 - LÆGER UDEN SPONSOR KRITISERER LÆGEMIDDELSTYRELSEN

I både en artikel og en kronik i Jyllandsposten kritiserer fire læger fra Læger uden sponsor Lægemiddelstyrelsen for at have for tætte bånd til medicinalindustrien.
At selv topledelsen i Lægemiddelstyrelsen har aktier i medicinalindustrien finder de langt fra betryggende. Det gælder bla. fire ledende medarbejdere og tre lægemiddelinspektører.


De mener, at Danmark ikke har sikret sig godt nok. I andre lande har de langt skrappere regler; men i Danmark kan man ikke finde læger med de nødvendige faglige kompetencer til forskellige råd, hvis man udelukker dem, der har interesser i medicinalindustrien.


Flere andre adspurgte mener dog, at det kommer helt an på, hvor mange penge lægerne har investeret – der er forskel på, om det er 30.000 eller 30 mio. kr.

Sundhedsministeren er helt tryg ved det.
Lægemiddelstyrelsen selv siger, at det er nødvendigt at samarbejde med medicinalindustrien mhp. nye præparater.


Der står dog højt og tydeligt i Lægemiddellovens § 102, at medlemmer af Sundhedsstyrelsen, råd, nævn m.m. ikke må have økonomiske eller andre interesser i lægemidler.


Kilde: Jyllandsposten den 14.4 2018

MINE KOMMENTARER:
Jeg er for så vidt fuldstændig ligeglad med, at det ikke er muligt at finde læger til diverse råd, fordi der ikke er læger nok, der ikke er involveret med lægemiddelindustrien. Når man i andre lande forbyder at have økonomiske interesser i industrien, når man skal varetage borgeres tarv og det står i dansk lovgivning, må det også kunne lade sig gøre i Danmark.

Problemet tror jeg er, at også Sundhedsstyrelsen sponsoreres af lægemiddelindustrien. Ingen er helt ”rene”. Det er bare ikke godt nok. Der må en gang for alle sættes en stopper for at blande egeninteresser ind i faglige forhold. Når det er sket, vil der være masser af læger at tage af til diverse råd; men så længe man accepterer lægers egeninteresser blandes sammen med deres job, hvor andre er afhængige af deres gøren og laden, bliver det ikke anderledes.

Patienterne kan simpelthen ikke være tjente med sådanne forhold.At samarbejde er ikke det samme som at have aktier i firmaer, hvis de bagefter skal tage stilling til, om firmaets produkter skal på hylderne i Danmark.

Det holder simpelthen ikke vand.  
Det svarer til, at en mekaniker, der skal lave din Toyota, har aktier i Mazda og derfor anbefaler dig at bruge Mazdas reservedele i din Toyota, selv om han ved, at Toyotas reservedele får din bil til at fungere meget bedre. Det kan kun gå galt. Din bil vil enten køre betydeligt dårligere eller måske ende med slet ikke at kunne køre.

Noget sådan ville aldrig nogensinde blive accepteret inden for andre fag. Hvorfor er det så lige, at vi accepterer, at læger gør nøjagtig det samme og vi alle risikerer at få medicin, der har bivirkninger, som enten kan skade os eller koste os livet, fordi lægen har aktier i firmaet?

 

.....................................................................................

 

14.4 2018 - SOCIALRÅDGIVERFORMAND ØNSKER GARANTI TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Indtil kontanthjælpsmodtageres arbejdsevne bør afklares inden for et år, mener Majbrit Berlau, formand for Socialrådgiverforeningen.

I alle andre forhold gives garantier, fx behandlingsgaranti. Derfor bør der også være en garanti for de mennesker, der er sundhedsmæssigt/socialt udsatte. De skal have en garanti for, at de får den rette hjælp.
I foreningen håber de, at ændringerne i førtidspensionen bliver således, at borgere efter et år på kontanthjælp får ret til en vurdering af, om de skal have tilbud om ressourceforløb. Det skal forhindre, at mennesker fastholdes i systemet i årevis uden afklaring.
Venstre finder forslaget interessant, men aner ikke, om det lader sig gøre. Men beskæftigelsesordføreren mener, at nok er nok, og at der er nogle, der har været i systemet i alt for mange år.
I Vordingborg Kommune mener Helle Linnet, at ”fastlåste garantier står i vejen for individuelle handlingsplaner”.
Skal man møde den enkelte borger der, hvor borgeren er, er der ingen der kan sige, om afklaringen tager tre måneder eller tre år, men erhun.
Kilde: http://www.denoffentlige.dk/socialraadgiverformand-giv-kontanthjaelpsmodtagere-garanti

 

MINE KOMMENTARER:
Det er et rigtig godt og konstruktivt forslag, der kan forhindre, at syge og socialt svage cykles rundt i systemet i uvidenhed og usikkerhed i årevis. Det bør forbydes, fordi det virkelig kan skabe en utryghed, som ikke er befordrende for helbredet. Folk bliver typisk mere syge af at være i systemet. Det er fuldt ud forståeligt.
Det vil være til vores alle sammens gavn, hvis der hurtigere kunne ske en afklaring, så folk undgår at blive mere syge.

 

 

 

14.4 2018 -  HVORDAN STILLES DIAGNOSEN FUNKTIONELLE LIDELSER?

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside skrives følgende afsnit: ”Hvordan stilles diagnosen funktionelle lidelser”?


Typisk har patienten symptomer flere forskellige steder uden, at man kan fastslå, hvad de skyldes ved hverken blodprøver, røntgen eller lignende.
Da man ikke kan fastslå en kendt sygdom, stilles diagnosen ud fra patientens oplevede symptomer.

Funktionelle lidelser må ikke forveksles med helbredsangst eller psykiske lidelser. De symptomer, patienten oplever, kan lægen dog ikke sige stammer fra en kendt sygdom.

”En af de store udfordringer ved funktionelle lidelser er at lægerne gerne vil være helt sikre på, at årsagen til symptomerne ikke skyldes en anden diagnose. Men det betyder samtidig risiko for lange udredningsforløb, hvor patienter skal gennem mange undersøgelser hos adskillige speciallæger. Det handler derfor også om for læge at kunne lave en samlet vurdering af de foretagne undersøgelser, så patienten kan få afklaring omkring sine symptomer”.

Der er ikke noget behandlingsforløb i dag, som kan helbrede personer med funktionelle lidelser. Dog kan mange lære at leve med deres symptomer og få det meget bedre med den rette hjælp.

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/hvordan-stilles-diagnosen

 

MINE KOMMENTARER:
Først og fremmest vækker det stor undren, at Sundhedsstyrelsen kalder funktionelle lidelser for en diagnose! Det er dybt bekymrende.
Til gengæld erkender de, at det drejer sig om sygdomme, som lægerne ikke forstår, ligesom de også erkender, at sygdommene ikke kan behandles, men at patienterne kan få det bedre.

I går så vi regionernes udkast til de kommende anbefalinger.
Men det her er skrevet af Sundhedsstyrelsen selv og er altså, hvad vi også kan forvente i forhold til anbefalinger på området.

På en måde ser det ud til, at Sundhedsstyrelsen har fået Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser lidt ned af piedestalen! Patienterne kan lære at leve med deres sygdomme. Ja. Men de bliver ikke raske. Nej.

Til gengæld skriver de også, at det vanskelige er ikke at overse kendte sygdomme. Ja. Det er fuldstændig korrekt.
Vi må se, hvad det hele ender med.

 

.........................................................................

13.4 2018 -  REGIONERNE: SUNDHEDSSTYRELSENS UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR FUNKTIONELLE LIDELSER


Danske regioner har udsendt et udkast til de nye anbefalinger for funktionelle lidelser. I notatet står, at arbejdsgruppen den 18.2 2018 udsendte første udkast efter deres arbejdsmøder. Afrapporteringen forventes dog ændret.
I baggrundsnotatet opsummeres udkast til anbefalinger.

Der anbefales, at organiseringen af behandlingsindsatsen gradueres i forhold til funktionel lidelses sværhedsgrad.
Anbefalingerne dækker:
- basal udredning og behandling
- specialiseret udredning og behandling
- forebyggelse og rehabilitering
- øget viden, brugerstøtte og afstigmatisering

Mht. basal udredning og behandling af de lette og moderate tilfælde kan dette ofte varetages i almen praksis med inddragelse og henvisning til øvrige praktiserende speciallæger og sundhedsprofessioner, evt. med inddragelse af sygehusfunktioner på hovedfunktionsniveau.
Der lægges op til, at der skal være nem adgang til faglig rådgivning på tværs af fagligheder og sektorer mhp. forebyggelse af overdiagnosticering og overbehandling og sikring af en helhedsorienteret udredning og behandling på laveste effektive omkostningsniveau. Fx praktiserende læge, fysioterapeut eller psykolog, som ”kan have direkte og let adgang til rådgivning fra de specialiserede tværfaglige udredning- og behandlingstilbud”.

Mht. specialiseret udregning og behandling af patienter med mistanke om moderat-svær funktionel lidelse skal den praktiserende læge eller somatiske afdeling kunne henvise til specialiseret, helhedsorienteret og tværfaglig udredning af patientens symptomer. I hver region bør der være et eller flere specialiserede tværfaglige centre.

Organiseringen af specialiserede tværfaglige funktioner for funktionelle lidelser organiseres med
- lægelig ledelse
- mindst tre sundhedsprofessioner i patientbehandlingen med både generalist og specialistkompetencer fra både somatik og psykiatri
- faste rammer om MDT og MDT-konferencer (jeg ved ikke helt, hvad det står for, men formentlig MultiDiciplinært Team?) med faste samarbejdsrelationer til øvrige specialiserede sygehusfunktioner og deltagelse af både faste og ad hoc fagligheder
- anvendelse af evidensbaserede behandlingsprincipper med inddragelse af både medikamentelle, undervisende, psykoterapeutiske som fysioterapeutiske behandlingsprincipper
- tilbud om både individuelle og gruppebaserede behandlinger
- tilbud om information, undervisning og viden til øvrige sundhedsvæsen, patienter, pårørende, offentlighed, medier m.v.
- være forskningsbaseret

Sundhedsstyrelsen forventes at foreslå:
- at funktionerne skal forankres i somatikken
- at gældende specialevejledninger på området justeres både hvad angår terminologi og specialeforankring

Mht. øget viden, brugerstøtte og afstigmatisering lægges i udkastet op til, at der iværksættes tiltag, der sikrer øget viden om og afstigmatisering af patienter med funktionelle lidelser, både i kommuner, praksisområder og på sygehuse. Opgaven bliver national og bør løftes af patientforeninger, Sundhedsstyrelsen, faglige selskaber og andre aktører.
Dertil kommer, at ”viden om de relevant forekommende syndromdiagnoser i de enkelte specialer bør tilegnes i forbindelse med speciallægeuddannelsen”. Særligt læger i almen medicin bør uddannes. Det findes allerede i Nord og Syd, hvor der indgår 3-dages kursus.
Afdelinger med ”stort kendskab til FL, kan indgå i arbejdet med at sikre basalt vidensniveau, fx via information på internettet og ved undervisnings- og formidlingsaktiviteter.

Etablering af systematisk dataopsamling om udredning og behandling af patientgruppen, fx i regi af klinisk kvalitetsdatabase, kan øge vidensniveauet og bidrage til kvalitetsudvikling.

Kilde: https://lookaside.fbsbx.com/file/Opsummering%20af%20Sundhedsstyrelsens%20udkast%20til%20anbefalinger%20for%20funktionelle%20lidelser.pdf?token=AWwCZKeaJ53THTen1jr8TTZMAr3Sn6rEvX_pbRbs7FpZWg6eFiCd5I18XVAtauvqj9_gm5_36DG77O5naeQyLlvoI49j-S9nC-i8B8l17C-0GUYAWzX9yVzgLihwi1vI6jeKnY92o_puHrflrE7W3rjM

MINE KOMMENTARER:
Så er sløret for indholdet af de kommende anbefalinger vedr. funktionelle lidelser løftet. Danske Regioner har udsendt et udkast. Det fremgår ikke i hvilken sammenhæng eller hvorfor, det udsendes. Mon det er en forløber mhp. at ”stikke fingeren i jorden”?

Det er meningen, at arbejdsgruppen hen over foråret skal holde møder med interessenter, bla. patientforeninger (som jeg tidligere har konstateret er der udelukkende indkaldt patientforeninger, der plejer at samarbejde med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL)).

Desværre viser udkastet i al sin tydelighed, at ”funktionelle lidelser” er kommet for at blive. Der er dog lidt nyt i forhold til det, der foregår i relation til patientgruppen nu. Fremover bliver undervisning og uddannelse indenfor området ”funktionelle lidelser” nemlig endnu mere systematiseret. Desuden skal de nuværende specialevejledninger justeres både mht. terminologi og specialeforankring.

Det betyder formentlig kort og godt, at alle eksisterende vejledninger omkring fx undersøgelse og behandlinger af de involverede 30 fysiske sygdomme slettes med ét pennestrøg og erstattes af ”funktionel lidelse”. Det er rædselsscenarie, hvis det er sandt! Jeg har ikke ord for det. Det kan formentlig på sigt komme til at betyde, at alle lærebøger ændres. Whiplash slettes og figurerer som ”funktionel lidelse”. Hvis de da tør gå så langt; for udlandets øjne hviler, på mange af lidelsernes vedkommende, på Danmark.
Der tales om evidensbasering, og der findes masser af evidens i forhold til de 30 forskellige fysiske sygdomme; men det skrottes formentlig og erstattes af Forskningsklinikkens evidens, som vi alle ved oftest er at betragte som pilotstudier pga. et småt patientgrundlag.

Men med en fremtidig systematisk dataopsamling, sikrer de sig selvfølgelig, at der bliver masser af data til fremtidig forskning i ”funktionel lidelse”.
Med ét slag er vi tilbage i tiden: Whiplash og alle mennesker med de andre lidelser er udelukende hysterikere. Selv om de vil have en somatisk forankring, ændrer det INTET på, at behandlingen er psykiatrisk.

Endelig har vi beviseligt fået syn for, at ”funktionelle lidelser” er et spareforslag! Det er ikke patienterne, der tænkes på; for de ønsker ikke en sådan diagnose. Det er læger, der ikke ”gider” de komplekse patienter. Det er sundhedsvæsenet, der ikke er gearet til komplekse patienter. Det er politikerne, der har øjnet en kæmpemæssig chance for at nedsætte omkostningerne til denne meget omkostningtunge gruppe.

Selv om fakta er, at de alene er omkostningstunge, fordi lægerne ikke ved, hvad de skal stille op med dem – mange har for lidt viden – og sender patienterne videre til den næste læge i det næste speciale, der ordinerer endnu en undersøgelse. Det koster kassen.

Men hvorfor skal fejlagtig lægevirksomhed få så voldsomme konsekvenser for en så stor gruppe patienter? Det er totalt uforståeligt og helt ude af proportioner at psykiatrisere mennesker, der er fysisk syge og fejler noget, som mange andre forsker i som fysiske – og ikke psykisk – sygdom.  

Mht. organisering af sundhedsvæsenet er de nødt til at skabe større tilgængelighed; men at man kan tage telefonen og ringe til en specialist, behøver vel ikke nødvendigvis betyde, at behandlingen bliver så meget bedre og heller ikke, at den bliver specialiseret?

Men fremover skal viden om SYNDROMDIAGNOSER – whiplash m.m.m. – fra de nuværende specialer tilegnes i forbindelse med speciallægeuddannelsen, således at alle specialuddannede læger ved noget om syndromdiagnoser! Det kan gå hen og få enorme konsekvenser. For både dig og mig og alle, der fremover får en sygdom med uspecifikke og indtil videre uforklarede symptomer.

Igen kan jeg konstatere, at ”helhedsorienteret udredning” med de lavest mulige omkostninger handler om, at patienterne kun udredes med nogle få blodprøver, jvnf. FFL´s anbefalinger.

Når der er tale om specialiseret og basal udredning og behandling, behøver vi ikke frygte, at vi fremover får adgang til ordentlige undersøgelser for vores nakkeskader. For der tales igen udelukkende om FFL´s minimalistiske undersøgelsesprogram. Helheden kan ligge på et meget, meget lille sted. At kalde det for helhed er faktisk oven i købet en hån mod menneskeheden.

Og dertil kommer, at de forventer, at patientforeningerne skal indgå i afstigmatisering og vidensudbredning! Det bliver uden Whiplashforeningen. Det kan jeg da heldigvis love! 
Det var lidt af en nyhed fredag den 13. 

............................................................................

 

12.4 2018 - LÆGER SKAL LÆRE AT FORSTÅ PATIENTERNE BEDRE

Professor i indvandrermedicin, Morten Sodemann, skriver i en ny bog, lægerne skal blive bedre til at forstå både patienternes baggrund og følelser. Især i forhold til sårbare patienter.


Til hans foredrag om emnet kom kun få læger, og derfor skrev han en bog om emnet.

Alle patienter – uanset social status - er sårbare, når de møder sundhedsvæsenet. Også ressourcestærke kan blive sårbare pga. fx sprogbrug. Det kan marginalisere selv stærke patienter.

”Mødet med sundhedsvæsenet handler i høj grad om følelser og relationer mellem mennesker”, mener han. ”Men i lægernes verden er følelser ofte ugelsete. Det er noget, sygeplejerskerne tager sig af.

Kilde: https://www.information.dk/indland/2018/03/problemerne-sundhedsvaesnet-loeses-maa-laegerne-laere-forstaa-patienterne-bedre

 

MINE KOMMENTARER:
Desværre kan jeg ikke læse hele artiklen; men det, jeg kan læse, er særdeles interessant. I det hele taget er Morten Sodemann en interessant læge. Til høringen om ”DSAM´s vejledning vedr. funktionelle lidelser” skrev han i sin tid, at ”funktionelle lidelser” er noget, der anvendes om lidelser, lægerne ikke kan forstå.
Jeg har senere bedt ham uddybe dette; men han trak i land og sagde, at hans bemærkninger dengang blev misforstået af alle ikke-fagpersoner. Jeg tror dog, at han efterfølgende havde fået kolde fødder pga. kolde skuldre fra kolleger og derfor ikke skulle have mere klinket.
Han skriver ind imellem noget kritisk til egne kolleger. Det seneste, jeg har set, er, at han klantrer kollegerne for ikke at lære noget af egne fejl, ligesom alle andre faggrupper gør.
Nu er han så ude med riven igen. Tilsyneladende fordi kun få møder op til hans foredrag om sårbare patienter og lægekontakt.

Han har fuldstædig ret i, at sundhedsvæsenet handler om følelser og relationer mellem mennesker. Det har altid været sygeplejerskernes domæne, selv om vi arbejder med nøjagtig de samme mennesker. Det virker overlegent, at man overlader samtaler MED patienterne til andre faggrupper og selv nøjes med at tale TIL. Der er dog heldigvis også mange gode læger.
Vi kan dog håbe, at også de andre hører ham. 

........................................................................

 

 

11.4 2018 - PROFESSOR GIVER FORKERTE OPLYSNINGER OM DEPRESSIONSMEDICIN

En række forskere siger, at professor Poul Videbech for nylig har givet forkerte oplysninger om SSRI-præparater (lykkepiller) i radio 24/7. Han påstår, at bivirkningerne er grundigt undersøgt og at nogle typer ”har en helt fantastisk effekt”.

400.000 danskere tager depressionsmedicin og har krav på korrekte oplysninger om bivirkninger.

I en ny undersøgelse af depressionsmedicin fra Oxford, som Videbech refererer til, har man dog helt undladt at tage stilling til bivirkninger, hvilket han dog ikke finder problematisk, fordi stofferne i forvejen er gennemundersøgte mht. virkninger og bivirkninger.

Det passer blot ikke når det gælder bivirkninger og langtidsbivirkninger. De fleste undersøgelser er foretaget af lægemiddelvirksomheder, som både fremstiller og sælger medicinen.
De fleste undersøgelser er af 6-8 ugers varighed mhp godkendelse af præparatet. Der er til gengæld kun foretaget meget få langtidsstudier; men på Nordic Cochrane Center siger de, at der er bivirkninger. Det bakkes op fra England, hvor en forsker siger, at det kan give seksuelle problemer hos de fleste patienter, ligesom det øger risikoen for diabetes, slagtilfælde, blødning i mave-tarmkanalen, hjerteanfald, voldelig adfærd og selvmordsadfærd hos unge.

I USA kræves, at der på etiketten advares mod selvmordstanker.
Derfor synes det som om det nye studie er et skønmaleri pga. økonomiske interesser.

Janus Christian Jakobsen har selv forsket i lykkepiller. Han og hans gruppe har fundet, at effekten af depressionsmedicin er minimal. Den ophæves desuden af de alvorlige bivirkninger.

At Poul Videbech påstår, at nogle af stofferne har en ”helt fantastisk effekt” finder kritikerne absurd på baggrund af, at bivirkninger ikke er undersøgt.
Selvfølgelig skal præparater undersøges for både virkninger og bivirkninger. Derfor kan studiet ikke bruges til noget som helst. Folk har krav på korrekt information.

De er dog alle enige i, at depressionsmedicin kun skal anvendes ved moderat til svær depression pga. bivirkningerne. Men man ved nu, at også ved svær depression er effekten ringe.
Poul Videbech har ikke ønsket at udtale sig.

Kilde: http://www.psykiatriavisen.dk/2018/03/26/misinformationen-om-ssri-fortsaetter/

 

MINE KOMMENTARER:
Så er der atter nyt om depressionsmedicin. I efterhånden flere år har leder af Nordic Cochrane Center, Peter Gøtzsche, sagt, at depressionsmedicin ikke virker. Nu ser det ud til, at han hele tiden har haft ret, selv om han har fået massiv kritik – af bla. Poul Videbech.
At lægemiddelindustrien ikke fremstiller den fulde og hele sandhed og undlader at undersøge det, der evt. kan vise sig at være problematisk, nemlig bivirkninger på sigt, er der intet nyt i. Der er dog nyt i, at læger går til modangreb på en professor, der udtaler sig. Læger plejer ikke at kritisere læger; men måske begynder Styrelsen for Patientsikkerheds nye afstukne linje i forhold til læger og deres pligter nu at give resultater. Hvis læger ikke selv vil risikere selv at modtage kritik fra styrelsen, kan det måske fremover være en god ide at påpege, når andre siger noget forkert? Det kan være nye toner og måske også en ny ”renhed” i forhold til ikke at være i interessenters lommer? Det er almindelig kendt, at Poul Videbech, som er specialist i depression, samarbejder med medicinalindustrien. 


.....................................................................................................

 

 

10.4 2018 -  NYE RÅD TIL EN BEDRE SØVN
Jvnf. artiklen i går om søvn, følger her 10 gode råd til, hvordan du kan få en bedre søvn.

1. Mobilen skal ud af soveværelset, så den ikke forstyrrer din søvn.
2. Fjern alle notifikationer fra apps, som kan være forstyrrende elementer
3. Lad arbejdet blive på arbejdet, som ikke tjekker mail som det sidste, før du skal sove
4. Vær til stede i nuet ved at sætte mobilen på flytilstand, når du er sammen med andre
5. Hold dig fra skærmene – søvnhormonet melatonin udskilles kun i mørke
6. Stress ned, så du ikke går bekymret i seng. Tænk i stedet på fem gode oplevelser fra din dag
7. Dyrk motion regelmæssigt - det gør dig naturligt træt og får din krop til at producere endorfiner; men dyrk ikke motion tre timer før, du skal sove
8. Veltempereret søvn – sov ved 13-18 grader. Da kropstemperaturen falder, når vi sove,r må der ikke være for varmt i rummet; for så har kroppen svært ved at falde til ro
9. Drop alkohol – selv få genstande kan gøre søvnen mere overfladisk
10. Kvit tobakken - nikotin giver hurtigere hjernebølger, puls, åndedræt og frigiver stresshormoner
11. Spis og drik ikke ved sengetid - slet ikke kaffe, som hæmmer melatoninproduktionen
12. Ro og regelmæssighed – gå i seng, når du er træt og stå op samme tid hver dag og sov ikke om


Kilde: https://www.bt.dk/danmark/soevnforsker-bekymret-over-nye-vaner-i-sovevaerelset-derfor-sover-mange-danskere

MINE KOMMENTARER:
Dette er nye toner i forhold til søvn. Der er mange gode søvnråd; men dette er de første, jeg ser, som indbefatter så mange gode råd om brugen af digitale medier. Interessant!

.......................................................................................


9.4 2018 - SØVNFORSKER HAR ET BUD PÅ, HVORFOR SÅ MANGE DANSKERE SOVER SÅ DÅRLIGT

Hver 2. dansker sover dårligt. Søvnen er på fire år forværret markant.

Af en ny stor befolkningsundersøgelse fremgår, at 46 % er generet af søvnproblemer. 14 % er meget generet. I 2010 var det kun 10 %; men det startede i begyndelsen af 00´erne.

Søvnforsker Mikael Rasmussen mener, det skal tages dybt seriøst, fordi dårlig søvn har konsekvenser både nu og på sigt. Immunforsvaret kan svækkes. Risikoen for at få diabetes, stress og hjerte-kar-sygdomme øges.

Problemet er, at vi konstant bombarderes med indtryk, ligesom vi hele tiden skal være til rådighed.
”De fleste af os tjekker mail eller ser Netflix inden sengetid, men det betyder, at nervesystemet ikke er klar til at sove”, siger han. Mobil, tablet, tv og computer er de største skurke.
3 ud af 4 mænd angiver, at gaming, Netflix og digital underholdning i det hele taget stjæler nattesøvnen. For kvindernes vedkommende er det tanker og bekymringer, der fylder, men også digitale skurke.

Imran Rashid, speciallæge i Almen Medicin frygter, at det bliver værre og værre, og at det derfor er vigtigt at få sat fokus på det nu, så vi kan lære ”sund digitalisering”.

Det samme mener søvneksperten. Vi skal blive bedre til at slukke for skærmen ½-1 time før sengetid og i stedet læse, taget et bad, lytte til musik eller tale med sin partner.

I Region Sjælland sover hver sjette under seks timer om natten, og halvdelen af dem sover samtidig dårligt.
Kort søvn og dårlig søvnkvalitet optræder samtidig med højt stressniveau, ensomhed og utilfredshed. Det kræver dog yderligere studier, før man kan konkludere på konkrete årsagssammenhænge.

Det er på tide, at vi får en debat om problemet og gør noget ved det. Ellers risikerer vi at få en hel generation af unge, der ikke kan finde ud af at sove eller passe på sig selv. Teknologien bliver styrende for deres liv, mener han.

 

Kilde: https://www.bt.dk/danmark/soevnforsker-bekymret-over-nye-vaner-i-sovevaerelset-derfor-sover-mange-danskere     

MINE KOMMENTARER:
Det er klart, at digitale medier påvirker søvnen. Mange mennesker er i dag dybt forbundet med deres mobil og I-pad. De er konstant på og har måske også mobilen med, når de går i seng, så de kan tjekke mail som det sidste, før de sover og det første, når de vågner. Desuden bruger mange deres mobil som vækkeur.
Selvfølgelig går det ikke i længden, da det kan være stressfremkaldende.

Når det er sagt, er der uden tvivl mange whiplashskadede og andre med komplekse lidelser, der også oplever søvnproblemer. Det skyldes dog langt fra kun sociale medier, som selvfølgelig godt kan påvirke syge også, men mange og ubehagelige symptomer, hvoraf nogle kan forværres, når man ligger sig ned både pga. den liggende stilling, men også fordi symptomer kan virke stærkere, når man ligger stille i sengen. Som fx smerter og kvalme.

..................................................................................

 

8.4 2018 - PAULA LARRAIN MENER, AT SYSTEMET ER ”SKRUET FORKERT SAMMEN”

Paula Larrain mener, at systemet er indrettet efter systemets og ikke efter borgernes behov, og at man sagtens kan være en god medarbejder, selv om man har funktionsnedsættelse; men hverken arbejdsmarkedet eller systemet har plads til folk på nedsat tid, selv om man godt kan være en god medarbejder alligevel.


Laura Lauraine har selv været sygemeldt pga. hjernerystelse og whiplash. Hun ønskede så vidt muligt at klare sig selv, da hendes fastansættelse endte; men den eneste måde, hun kunne blive slettet af systemet på, var ved at raskmelde sig. Selv om hun ikke var rask.

Det lykkedes hende at slippe for sygedagpenge ved ikke at dukke op til kontrolmøde. Hun håbede, at hun vha. freelancearbejde kunne tjene det samme. Sådan gik det dog ikke. Ikke hver måned i hvert fald. Derfor ville hun ønske, at supplering var en mulighed.

Hun mener, at systemet modarbejder folk, der gerne vil arbejde.
For nogle borgere er det økonomisk dumt at være for sej i forhold til at prøve et komme på fode igen.

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/service/nyheder/det-er-dumt-at-vaere-sej?utm_source=UlykkesPatientForeningens+nyhedsbrev&utm_campaign=716f504677-Nyhedsbrev_november_2017&utm_medium=email&utm_term=0_fa8346a848-716f504677-130886877

MINE KOMMENTARER:
Der er ikke taget forbehold mod alle situationer i dagpengesystemet, og da sagsbehandlere efter et 8 ugers kursus skal kunne agere i et job, hvor de skal varetage syge borgeres interesser, er de nødt til at følge en stram manual. Manualen giver tilsyneladende ikke mulighed for indtjening overhovedet så længe, man er på sygedagpenge. Paula Larrain har ret i, at det er dumt. For har den enkelte mod på at forsøge at blive selvforsørgende i den tid, de får sygedagpenge, skal de jo ikke skyde sig selv i foden men have al den hjælp, de har brug for til at komme på fode igen mhp. fremtidig selvforsørgelse. Handler det om at supplere op til beløbet til sygedagpgengebeløbet, er det jo bare sådan, det skal være.

Hvor svært kan det være? Åbenbart enormt svært.
Passer man ikke ind i de små firkantede kasser i både sundhedsvæsenet og det sociale system, kan man meget let blive overladt til sig selv! Og til selv at finde ud af tingene.

............................................................... 

 

7.4 2018 - LARS LØKKE OVERVURDERER EFFEKTEN AF KONTANTHJÆLPSLOFTET

Statsministeren bryster sig af, at kontanthjælpsloftet er et af regeringens vigtigste politiske resultater. MEN det passer ikke, siger økonomer. 16.700 færre danskere er på kontanthjælp, siger Løkke. Men faldet skyldes ikke nogen reform, men konjunkturudviklingen og udviklingen i flygtningestrømmen. Det siger også regeringens embedsmænd.

Regeringen siger også, at kontanthjælpsloftet har øget beskæftigelsen med 600 personer på sigt; men heller ikke det er sandt. Der er kun en forskel på 3,4 dage i gennemsnit på, hvor hurtigt folk kom i arbejde før og efter kontanthjælpsloftet.
Kilde: JP den 9.3 2018

MINE KOMMENTARER:
Ikke nok med at der er kommet langt flere fattige efter kontanthjælpsloftets indførelse, som rammer børnefamilier ekstra hårdt med flere fattige børnefamilier, men nu lyver Lars Løkke også om effekten af sine gerninger. Til gengæld vil han - hvis det stod til ham - bruge pengene, ja gæt engang: på skattelettelser til de rige.
Min forargelse kan jeg stadig italesætte: det er simpelthen for grumt, uhjerteligt, umenneskeligt og en rigtig dårlig stil at lyve for at kunne mele sin egen og andre rige menneskers kage.
Jeg ønsker inderligt, at der snart kommer en rigtig Robin Hood – og ikke en omvendt en af slagsen – ved roret i Danmark. 

..............................................................................

 


6.4 2018 - SMERTEFORSØG PÅ SMERTECENTER SYD I ODENSE

Titlen på forsøget er ”Biomarkører ved kroniske smertetilstande”.
Undersøgelsen skal finde tegn på central neuroinflammation, hvilket er abnorm aktivering af immunsystemet omkring det centrale nervesystem.

Hvis man har lyst at deltage, skal man både læse pjecen på linket grundigt igennem, ligesom man vil blive inviteret til en samtale om forsøget.

Deltagelse i forsøget er frivilligt. Man kan når som helst trække dit samtykke tilbage uden, at det vil få konsekvenser for den videre behandling.
Baggrunden for undersøgelsen er, ca. 20 % af den voksne danske befolkning har kroniske smerter, hvilket kan give store lidelser. Man kan oftest ikke finde en årsag til smerterne, og det gør det vanskeligt at tilbyde tilstrækkelig behandling.

De kroniske smerter kan måske skyldes abnorm aktivering af immunforsvaret omkring nerverne i rygmarv og hjerne; men det er ikke endeligt bevist endnu. Den abnorme aktivitet kan ændre nervecellernes funktion og deres evne til at opfatte og skelne smerter, også kaldet for ”central sensibilisering”. ”Central sensibilisering” betyder, at påvirkninger af kroppen, der normalt er harmløse, af hjernen opfattes som smertefulde, idet nerverne ”overreagerer”.

Under forsøget er det nødvendigt at tage prøver fra rygmarvsvæsken ved en lumbalpunktur.

Forsøgets formål er at undersøge, om der skulle være tegn på abnorm aktivitet i immunsystemet i hjerne og rygmarv ved kroniske smertetilstande i forhold til raske forsøgspersoner. Hvis det forholder sig sådan, vil det kunne forklare årsagen til mange kroniske smertetilstande, og det kan føre til nye og mere effektive behandlinger.

200 personer med kroniske smerter og 50 personer uden smerte skal deltage.
Hvis man vil deltage i forsøget, får man et elektronisk spørgeskema tilsendt. Ud over at der indhentes journaloplysninger, vil man blive indkaldt til to undersøgelser på Smertecenter Syd i Odense. Ved 1. undersøgelse foretages undersøgelse af rygmarvsvæsken. Ved 2. undersøgelse foretages sensoriske tests.

Efter rygmarvsprøven kan ,am få hovedpine, men det sker kun hos under 1 %, og man kan få hjælp til behandling af den.

Forsøget skal først og fremmest afklare årsagen til kroniske smerter.
Der er visse grupper, der udelukkes fra forsøget.

Man kan læse mere i følgende link, såfremt man er interesseret:
https://www.fibromyalgi.dk/media/3018/deltagerinformation-for-biosign-projektet-for-deltagere-fra-smertecenter-syd.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det lyder som et godt forsøg på at afdække årsagen til kroniske smerter. At årsagen måske kan findes i immunsystemet lyder ikke ukendt. Et tidligere svensk forsøg med indsprøjtning af et stof i blodbanen hos mennesker med whiplashskade, resulterede i, at stoffet ”samlede sig” i nakken, fordi det blev bundet til inflammation. Så whiplashskadede har en inflammation i nakken.
Kan der findes biomarkører i rygmarvsvæsken hos kroniske smertepatienter, vil man desuden have mulighed for at diagnosticere kroniske smerter fremover. Dog vil man næppe udtage rygmarvsvæske på alle smertepatienter fremover. Der må skulle findes andre måder at undersøge biomarkørerne på.

Indtil videre er smerter et subjektivt symptom, som andre kan sætte spørgsmålstegn ved. Kan man fremover måle det i rygmarvsvæsken eller andre steder, kan man ikke længere sige, at folk ikke har smerter. Det er særdeles interessant og meget epokegørende.

At deltage i forsøget forudsætter, at man vil lade sig stikke i ryggen for at få udtaget væske.
Det er op til hver enkelt at afgøre, om man har lyst til det, eller magter det.

Personligt håber jeg, at der melder sig tilstrækkeligt mange forsøgspersoner, så forsøget kan gennemføres. Det kunne være særdeles godt, hvis man også på sigt kan få udviklet nye smertestillende præparater.
Da der i linket står ”fibromyalgi” ved jeg dog ikke, om det udelukkende er patienter med fibromyalgi, der kan deltage. I teksten står der kroniske smerter!

......................................................................... 

 

5.4 2018 - MBSR – MINDFULNESS-BASERET STRESSREDUKTION

Dette er den sidste i rækken af en undersøgelse af psykologiske behandlingstilbud.


MBSR kan beviseligt forebygge og helbrede stress, depression og en række andre lidelser.

Det er intensiv træning i mindfulness mhp. at forbedre helbred og livskvalitet samt håndtere symptomer på stress, angst og depression. Det kan bruges uanset, om man er syg eller rask.
Tanker og følelser, der dukker op, accepteres med kærlig opmærksomhed. Også selv om de er noget, man egentlig ikke har lyst at have.
Det er træning i at være fuldt opmærksom og til stede i nuet og samtidig arbejde med reaktionsmønstre og vanetænkning. 

MBSR er meditationsteknikker og simple fysiske yoga-øvelser tilpasset vestlig kontekst.

I meditation trænes i ikke at gøre noget som helst. Man tømmer ikke hovedet, men mækrer det, der er – tanker, følelser, kropslige fornemmelser. Intet er forkert. Flyver tankerne registreres det blot, og man forsøger at vende tilbage til åndedrættet. Ellers registrerer man blot det, der er. Godt som dårligt.

I yogaøvelserne mærker man koncentreret sin krop vha. åndedræt og opmærksomhed. Man lærer at respektere kroppens grænser og løsne muskelspændinger. Undersøg og accepter tanker og følelser undervejs.

Kilde: http://mindfulness.au.dk/mindfulness/hvad-er-mbsr/

MINE KOMMENTARER:
MBSR minder om mindfulness, dog suppleret med meditation og yoga; men fokus er accept af alt det, der er og at være til stede i nuet. Fokus på det kropslige gennem yoga kan også medvirke til en forbedret kropsbevidsthed, hvilket aldrig kan skade. Mange mennesker har en ret dårlig bevidsthed om deres egen krop.

Man tager ikke – som i ACT – et skridt mere og ser på det hele udefra som tanker, følelser og kropslige sansninger, som er der, men som ikke er identiske med, hvem jeg er.

Dette var det sidste i serien om terapier.
Jeg tror, jeg er blevet lidt klogere og håber, du måske kan sige det samme.  

Mindfulness er for mig stadig PAS DIG SELV. Man lærer at undlade at dvæle ved egne problemer og acceptere, at de er der, så de ikke fylder så meget. Når man har lært det, kan man gå videre i livet.

ACT minder lidt om meta-kognitiv terapi, men som jeg ser det mangler det den sidste dimension i forhold til metakognitiv terapi, nemlig erkendelsen af, at jeg selv skaber mine tanker.

MBSR er en kombination af mindfulness og kropsbevidsthed. Kun yoga og dermed MBSR´s fokus på kropsbevidsthed synes at være forskellig fra mindfulness.

Både Mindfulness, ACT og MBSR foregår som regel på hold. Målet er primært at lære at være til stede i nuet.
Der undervises i hold og det kan derfor ikke kaldes decideret terapi - efter min mening.

Kognitiv terapi er derimod ”rigtig” terapi med en fagperson og kun én patient. Målet er at ændre patientens tankegang til at være mere positiv.

Meta-kognitiv terapi, ser jeg mere som en tænkemåde end som egentlig terapi, men som selvfølgelig skal læres - og formentlig af en terapeut. Jeg er blevet lidt fascineret af det; for når tanker er selvskabte og vi tænker 30.000 - 70.000 tanker hver eneste evige dag, har tankerne selvsagt en stor magt over os. Kan jeg overbevise mig selv om, at mine tanker er selvskabte og ikke identiske med, hvem er jeg, men kun, hvad jeg tænker om forskellige ting, kan jeg forhåbentlig lære at lade alle de mange tanker være. Det er en anden måde at lade dem være på, end ved at undlade at dvæle ved dem.
I metakognitiv terapi må man derimod gerne tænke; men jeg er selv herre over, hvad jeg vil tænke på og hvor længe og om, jeg i det hele taget vil tænke eller bare være. Det giver en forståelse for, hvorfor grublen ikke fører noget som helst godt med sig.

Jeg har opdaget, at når jeg undlader at spekulere på et eller andet, der optager mig, hvad enten det er problemer eller et kompliceret emne, kommer løsningen eller forståelsen ofte af sig selv, hvis jeg på et tidspunkt lader det ligge. Måske er det også et aspekt af meta-kognitiv terapi. Måske har vi en langt større visdom indeni, end vi går og regner med, men som vi undertrykker via vores tanker, hvilket synes logisk med 30.000 – 70.000 daglige tanker?

Intet af det nævnte kan efter min bedste overbevisning dog helbrede fysiske sygdomme. Det kan højst forbedre livskvaliteten, hvilket jeg har sagt talrige gange før også er meget værd; men det er ikke nok, hvis man er svært syg/handicappet. Det er heller ikke nok at lære mennesker en eller anden metode og derefter regne med, at problemet er løst og at mennesket kan bevæge sig videre i livet med sin lidelse og sit handicap uden, at yderligere er nødvendigt. Nogle vil ikke kunne profitere heraf, fordi de har alt for mange tanker. De fleste har uden tvivl brug for individuel og professionel hjælp for at kunne få noget ud af det.

Jeg vil slutte af med et citat fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers hjemmeside:
”Der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi, ACT, MBSR og antidepressiv medicin har effekt ved funktionelle lidelser” (
http://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-og-forskere/til-behandlere/). Det hele virker altså. Det store og forkromede spørgsmål er derfor: Hvad virker bedst? Det vil jeg overlade til andre at vurdere; men jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at metakognitiv terapi har vist markante og overlegne resultater i forhold til andre terapeutiske metoder. Men måske er det for let for psykiatere, hvis det er så simpelt, at man blot skal lære et menneske at kigge på sine tanker udefra og ikke indefra og erkende, at tankerne ikke er mig, men blot tanker? Det er et paradigmeskifte, og paradigmeskift kommer ikke fra den ene dag til den anden.

................................................................
4.4 2018 - ACT – ”ACCEPTANCE COMMITMENT THERAPI”


ATC-terapi er en udløber af kognitiv terapi. Per Fink har på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers hjemmeside skrevet, at ACT muligvis virker bedre ved funktionelle lidelser end kognitiv terapi.


En grundlæggende antagelse i ACT er, at lidelse er en normal og uundgåelig del af det at være menneske. Samtidig er det også en antagelse om, at jo mere vi kæmper imod svære ting i livet, desto mere risikerer vi, at de fylder.

Vha. forskellige øvelser og metaforer får man i terapien strategier til i højere grad at kunne træde tilbage og observere sine tanker og følelser og få øje på dem som netop tanker og følelser. Tanker og følelser er ikke sandheder og fakta.
Der arbejdes hen imod bedre at kunne rumme de svære ting i livet gennem accept fremfor at kæmpe imod. Det lindrer symptomer og øger livkvaliteten.

Kilde: http://kognitivpsykologpraksis.dk/ACT

 

MINE KOMMENTARER:
ACT handler om at acceptere den lidelse, man nu en gang har gennem observation af tanker og følelser. Og uden at kæmpe imod. Det handler også om at se på det udefra – som i meta-kognitiv terapi. Formålet er at få øje på, at det alene er tanker og følelser og ikke sandheder eller fakta.

Noget tyder på, at ACT og metakognitiv terapi minder om hinanden. Dog virker det, som om man stadig ikke tager det sidste skridt og får en forståelse af, at tanker er selvskabte. De er kun mine og ingen andres. Det er kun mig, der tænker netop de her tanker, og derfor kan jeg også beslutte at lade dem være; for da de kun er mine, er de ikke den fulde og hele sandhed.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser udbyder kurser i ACT. På en uge kan fagpersoner lære ACT. Så det siger således sig selv, at det ikke kan være særligt dybgående.  

................................................................................

3.4 2018 - KOGNITIV TAPI

Kognitiv terapi er korttidsterapi som fokuserer på, hvad patienten tænker om sig selv og sine problemer.

Terapeuten er aktiv og strukturerende og giver ofte patienten øvelser, som skal udføres mellem sessionerne.

Kognitiv terapi blev opfundet i 50´erne på baggrund af, at deprimerede ofte tænker negativt om sig selv og fortolker det, de oplever og ser det på en for dem negativ måde. De føler, de ikke slår til og glemmer de positive sider. Ofte føler de også, at andre ser ned på dem og undgår dem.

Også i forbindelse med angst har mennesket mange tanker, som kan forstærke angsten. Det angste menneske undgår derfor bestemte situationer, fordi de tror, de bliver angste af dem. Derfor føler de, at der er mange situationer, de ikke klarer ret godt.

Terapien tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation og er mindre fokuseret på at fortolke hændelser i barndommen.


Terapeuten udforsker oftest hvilke tanker eller forestillingsbilleder, der udløser negative reaktioner, og der arbejdes på at finde andre fortolkningsmuligheder til erstatning af dem, der giver de negative følelser. Her tages udgangspunkt i positive sider og færdigheder hos patienten.


Patienten skal derefter afprøve de nye måder at tænke på i dagligdags situationer, som drøftes i næste terapi. Gradvist kan patienten mestre vanskelige situationer anderledes og få højere tanker om sig selv.

Patienten kan også opleve, at det giver en ny mulighed for at tolke tidligere nederlag og vanskeligheder.

Kilde: https://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/kognitivterapi.htm

MINE KOMMENTARER:
I modsætning til metakognitiv terapi minder kognitiv terapi mere om ”gammeldags terapi” med en terapeut, der ved bedre og hjælper med at korrigere fejlopfattelser – bortset fra, at der ikke graves i barndommens erindringer men udelukkende ses på, hvad mennesket tænker.  

I mindfulness terapi og metakognitiv terapi er det patienten selv, der skal gøre arbejdet. Terapeuten kan være til stede og vejlede patienten, men det kan vel næppe kalde for egentlig terapi. I hvert fald ikke terapi i gammeldags forstand, hvor terapi er lig med behandling og behandling består af en lærd terapeut og en ulærd patient.

Kognitiv terapi er behandling, og behandleren lærer patienten at tænke på sine problemer på en ny og anderledes måde og giver vedkommende ”lektier” for derhjemme.

Spørgsmålet er derfor, om det er korrekt at kalde mindfulness terapi og metakognitiv terapi for behandling (terapi). Drejer det sig i virkeligheden mere om undervisning, rådgivning og vejledning? 

I lang tid har Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser talt om mindfulness terapi. Det pudsige er, at de ikke længere benævner det som terapi. I stedet taler de nu om ACT og MBSR.
Hvad er mon ACT og MBSR i forhold til metagkognitiv terapi? Det ser jeg på næstefter.

...................................................................................

 

2.4 2018 - MERE OM MINDFULNESS

Her fortsætter min søgen vedr. mindfulness m.m.


Et andet sted står, at mindfulness består af mentale øvelser, som træner opmærksomheden mhp. at øge evnen til at skabe overblik og bevidst nærvær.
Mindfulness kræver, at man har et åbent sind og bestræber sig på ikke at vurdere sine tanker, følelser og kropsfornemmelser som gode eller dårlige. I stedet lader man sig blive grebet af det nuværende øjeblik. Når man er i nuet, udvikles evnen til at observere egne tanker og følelser som foranderlige tilstande og ikke nødvendigvis som statiske dele af en selv.

Mindfulness kan lære en at acceptere vanskelige tanker og følelser og forholde sig til dem uden forbehold, så man lærer ikke at reagere blindt på tanker og følelser eller at gå ind i en ond cirkel.

Jo bedre man kan håndtere tanker og følelser, jo bedre kan man træffe de rigtige valg og opnå større indsigt i sig selv. Det kan give mere ro og livskvalitet.
Der er bevis for, at mindfulness øger den psykiske robusthed og velværet. Det kan også reducere angst, stress, depression.

Kilde: http://psykisksundhed.dk/mindfulness-terapi/

MINE KOMMENTARER:
Mindfulness beskrives her som dels bevidst nærvær/at være i nuet, dels accept af alt, hvad man har af tanker, følelser og sansninger.
Mindfulness er at lade tanker, følelser og sansninger rulle forbi som en film uden at vurdere eller bedømme dem som gode eller dårlige. De er der bare, og de er en del af mig.

I meta-kognitiv terapi er tanker tales primært om tanker. Her går man dog skridtet videre og ser på tankerne udefra en erkendelse af, at tankerne er skabt af mig. De er ikke den fulde og hele sandhed, og jeg er langt mere end blot mine tanker.  

Det må være nok om forskellen mellem mindfulness og metakognitiv terapi.
I morgen vil jeg gå et skridt videre og se på forskellen mellem meta-kognitiv terapi og kognitiv terapi? 

................................................................................... 

 

1.4 2018 - MINDFULNESS

Mindfulness er opmærksomhedstræning, som styrker bevidstheden.
At kunne være åben, opmærksom og til stede i nuet er et led i forbedret livskvalitet med indre ro og balance.

”Opmærksomheden på de fysiske fornemmelser og evnen til at være til stede fra øjeblik til øjeblik styrkes gennem yogaøvelser, meditation og kognitive strategier”.
Evnen til at være ikke-dømmende overfor sig selv samt at være til stede i nuet trænes.
Tanker om fremtiden og fortiden registreres og lades passere forbi.
Der trænes nærvær og i at give slip på kontrol.

Mindfulness kan lindre stress, angst, tristhed og/eller anspændthed.
Det har en forebyggende og endda helbredende effekt på stress, depression, kroniske smerter og angst.

Når man træner tilstedeværelse i nuet, kan grublerier, tilbagevendende stress og depression effektivt afhjælpes og forebygges, ligesom koncentrationsevnen kan trænes og styrkes.
Mindfulness forebygger beviseligt svær depression og tristhed.

Kilde: https://cektos.dk/


MINE BETRAGTNINGER:
Det blev mindfulness, jeg skriver om 1. april. Er der mon et budskab i det?

Mindfulness stammer fra Østen og bygger på en helt anden livsfilosofi end den, vi lever ud fra i Vesten. Vi husker vel alle historien om Buddha, der sad under et træ og mediterede i årevis for at finde det egentlige liv gennem meditation (meditation er en del af mindfulness). Han fandt gennem årene i askese under træet ud af, at den oplysningen, han søgte gennem meditation var en illusion, og at det virkelige menneskelige liv var fyldt med lidelse.
Selv Buddha vidste, at mindfulness ikke kan helbrede hverken stress, depression, kroniske smerter eller angst.

Alligevel skal vi nu meditere og være mindful´e og dyrke yoga, så vi ”glemmer” alle vores lidelser – eller i hvert fald ikke beskæftiger os med dem og blive ”oplyste” i form af, at vi opdager, at vi kan flygte fra alle vores problemer og symptomer. Det er i mine øjne også en illusion. For i mindfulness skal man udelukkende forsøge at lade de mange tanker og også følelser og kropslige sansninger, der er til stede, være der uden at beskæftige sig med dem. Har du smerter, har du smerter. Det er ikke noget, du skal dvæle ved, men blot acceptere, når du konstaterer, at fx kroppen smerter. Når du ikke tænker på dem, er der ikke. Altså lidt a la strudsen, der stikker sit hoved i busken, når der er problemer (fare).

Problemet er bare, at der er nogle, der ikke er i stand til at være til stede i nuet pga. alt for mange tanker. Derfor synes det i mine øjne anderledes at træde endnu et skridt tilbage som i metakognitiv terapi, som går ud på, at man først træder et skridt tilbage og bliver betragteren af indholdet i tankerne, for dernæst at træde endnu et skridt tilbage og betragte tankerne som noget, der er produceret i min bevidsthed, men som ikke er lig med mig. Jeg skaber selv mine tanker, og mine tanker er udelukkende et produkt af mig, men de er ikke hele mig. Jeg er så meget mere, end blot nogle tanker, som jeg selv har skabt. Inde bag tankerne er jeg et helt menneske. Når man indser det, kan man komme videre.

Mens man i mindfulness blot skal lade det hele være, som det er.
Tanker kan spille en et puds. Det er et gammelkendt ordsprog, som vi alle kender, og det rummer megen sandhed. Det ekstra skridt, man træder, i metakognitiv terapi kan bevirke, at man kan give slip, når man erkender, at tanker kun er tanker, som er skabt af mig selv, og som derfor netop ”spiller en et puds”. 

Alle, der ikke er i stand til at være til stede i nuet i en terapiproces, vil formentlig slå sig selv oven i hovedet og føle, at de selv er skyld i, at de ikke er i stand til at komme videre, når det nu er så vigtigt; for Per Fink og co. samt sagsbehandlere og mange andre mener jo, at det er vejen frem. Det kan det være for dem, der kan lade alt være, som det er; men hvad med alle dem, der ikke kan? Måske skal de videre og lære metakognitiv terapi i stedet?
Jeg synes stadig, at mindfulness mest af alt minder om: Glem det, glem dine problemer, glem dine smerter, glem dine spekulationer, glem at du er ked af det, glem din angst ved at undlade at dvæle ved noget som helst, men altid være til stede i nuet. Der er ingen tvivl om, at det kan være godt; men at tro, at man altid kan være mindful, synes utvivlsomt som en umulig opgave. Vi kan jo ikke bare gå vågne gennem verden – lige så lidt, som vi altid kan gå sovende igennem den. Skulle vi altid være til stede i nuet, svarer det til det dyr gør. Mennesker adskiller sig nu engang fra dyr ved at have et større intellekt og dermed også flere tanker. Derimod kan vi bruge intellektet til at forstå, at tanker er selvskabte, og at vi rummer så meget mere end dem.

Når alt dette er sagt, er der dog nok ingen tvivl om, at mange kan have glæde af mindfulness i en stresset og fortravlet hverdag. Har man massive helbredsmæssige problemer, kan det dog højst forbedre livskvaliteten - ikke helbrede. Selv om det bestemt er godt, er antagelsen om, at mindfulness også kan helbrede et blålys for langt de fleste - alle dem, der IKKE lider af "funktionel lidelse". Det er som at ”komme vand på en gås”: vi ved alle, at ”det preller af”. 

............................................................................

31.03 2018 - MERE OM METAKOGNITION

De seneste dage har jeg sat mig for, at jeg vil undersøge forskelle mellem metakognigtiv terapi og mindfulness.

Metakognition betyder ”erkendelse om erkendelsen”.
Metakognitiv terapi handler ikke om indholdet af tankerne, men om selve tankeprocessen.

Man kan have både positive og negative metakognitive antagelser.
Positive antagelser er fx: ”Smerter er en del af mit liv, og jeg kan godt have et godt liv trods smerter”. ”Selv om jeg har smerter, kan jeg alligevel foretage mig mange ting”.
Eksempler på negative antagelser er: ”Jeg har ingen kontrol over mine smerter. Smerterne styrer hele mit liv”. ”Det er ligegyldigt, hvad jeg gør, så er der ikke noget, der hjælper”.
Mange kan bruge mange timer på at gruble over deres situation.

I terapien udfordres både de positive og negative metakognitive antagelser. Klienten og psykologen afprøver i fællesskab nye tilgange.
Forskning viser, at jo mere fokus man har på sine indre tanker, jo mere depressiv og angst bliver man.

Kilde: https://ocd-foreningen.dk/om-ocd/behandling/kognitiv-adfaerdsterapi-meta-kognitiv-terapi-mindfulness-ocd/

MINE KOMMENTARER:
Metakognitiv terapi skal lære mig at holde mig selv adskilt fra mine tanker, så jeg med tiden oplever, at jeg ikke ER mine tanker. Det er tanker om tankerne. Jeg kan selv vælge, hvad jeg vil tænke, hvis jeg er opmærksom på det.
Her forklares det med tanker om følelser og kropslige sansninger, og hvordan jeg tænker om følelser og kropslige sansninger.  

Mine tanker om følelser og sansninger lever deres eget liv, men de er ikke lig med mig. Derfor kan jeg vælge at lade dem være og blot være betragteren af dem, hvis det er det, jeg vil. Jeg er fri til selv at vælge. Jeg kan vælge, hvilken værdi jeg vil tillægge mine tanker og give positiv energi til de antagelser, der fremmer mit velbefindende og undgå at give energi til dem, der gør mig i dårligt humør eller ikke er hensigtsmæssige for mig.
Atter interessant; men formentlig også ganske svært, hvis man har tendens til at gruble; men kan man fortælle sig selv, at det blot er tanker, kan man måske komme et stykke videre.

I morgen vil jeg kigge mere på mindfulness mhp. at få forskellen mellem metakognitiv terapi og mindfulness stadfæstet.
 

................................................................................................

30.3 2018 – DETACHED MINDFULNESS

 

Jeg har fundet et link, hvori begrebet Detached Mindfulness, som er et centralt begreb indenfor meta-kognitiv terapi, anvendes. Det hører også under meta-kognitiv terapi, som jeg har nævnt i de to foregående dages artikler.

Detached Mindfulness består af to komponenter
1. at afholde sig fra enhver reaktion som svar på en tanke, følelse eller tilstand
2. at adskille den bevidste oplevelse af sig selv fra tanken.

”På den måde er du bevidst om, at du har en tanke, OG at du er mere end blot tanken. Du er derved forskellig fra tanken – Tanken er blot en tanke, du har. Du er IKKE din tanke. På den måde kan negative overbevisninger blive flyttet mentalt til at eksistere uden for dig og tanken. Overbevisningen er derved ikke længere definerende for dit velbefindende”.
Kilde: https://mindcph.dk/metakognitiv-terapi/detached-mindfulness/


MINE KOMMENTARER:
I denne artikel går de et skridt videre. Nu er det ikke blot tanken, der er sæde for opmærksomheden, men også at man skal se på tanken, som blot en tanke og ikke som noget, der er lig med mig. Man ser altså på tanken udefra: det kan godt være, at jeg lige har tænkt bekymringstanker; men det er bare tanker, og tankerne er ikke mig.

Det er i orden at have masser af tanker, når blot man tænker, at det kun er tanker og ikke har noget med mig at gøre. Meningen må således være, at man skal ændre på måden, man ser på sine tanker på. Det må være her, den egentlige forskel mellem mindfulness og meta-kognitiv terapi ligger, tror jeg. I mindfulness lader man alle tankerne passere uden at interessere sig for dem; men i meta-kognitiv terapi lader man dem ikke blot passere; men konstaterer, at de er der, men at det bare er tanker, og at tankerne ikke er det samme som mig! Særdeles interessant. 


............................................................................ 

29.3 2018 - HVAD ER METAKOGNITIV TERAPI (MCT) 

I går fortalte jeg om psykolog Pia Callesen artikel om meta-kognitiv terapi, som jeg vil forsøge at uddybe yderligere i dag.

META-KOTNITIV TERAPI (MCT) er en psykologisk behandlingsmetode, der bruges ved psykiske lidelser.

En engelsk professor og forsker Adrian Wells har stået i spidsen for forskningen og udarbejdet manualer mod alle psykiske lidelser. Manualerne blev publiceret i 2009. Siden da er der forsket i metoden, som viser markante og overlegne resultater i forhold til andre terapeutiske metoder.

Wells har fundet frem til, at psykiske lidelser forårsages af forskellige mentale strategier, som kaldes for det kognitive opmærksomhedssyndrom (CAS).
”CAS består af tidskrævende bekymringer, spekulationer og grublerier, fiksering af opmærksomhed på trusler og andre undgåelsesstrategier, der giver bagslag og forværrer problemerne”.

Årsagen til CAS er vores overbevisninger, som vi ikke selv er i stand til at styre. En overbevisning kan fx være: Jeg er ikke selv er i stand til at styre mine bekymringer. En anden overbevisning kan være: Hvis jeg analyserer mine problemer igen og igen, finder jeg svar. Det er disse overbevisninger, der er fokus på i terapien, som anvendes mod depression, social angst, generaliseret angstlidelse, posttraumatisk stresstilstand, psykoser m.m.


Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/toget-med-bekymringer-afgaar-hvert-oejeblik

MINE KOMMENTARER:
Det er lidt utroligt, at vi (jeg) ikke tidligere har hørt om metoden, da man har forsket i den siden 2009 og fundet ”markante og overlegne resultater” i forhold til andre terapeutiske metoder.

Tilsyneladende har en række psykiske lidelser det til fælles, at patienten har et kognitivt opmærksomhedssyndrom gående på, at patientens tanker er årsag til sygdommen eller syndromet.

Det lyder lidt ala Per Fink; men jeg har en fornemmelse af, at det rækker langt videre end til de bekymringstanker, Per Fink og co. taler om.
Det er en særdeles interessant tanke, at psykiske tilstande måske alene kan skyldes tanker. Vi har alle i tusindvis af tanker hver eneste dag; men det er åbenbart måden, man forholder sig til sine tanker på, der er afgørende for, hvordan man har det! Interessant. Jeg søger videre.

...................................................................................


28.3 2018 - STANDSNING AF BEKYMRINGER VHA. META-KOGNITIV TERAPI
Psykolog Pia Callesen vil lære mennesker at bekymre sig mindre ved at man lever mere og tænker mindre.

Der går mellem 30.000 og 70.000 tanker gennem et menneskes hoved hver dag. Lider man af stress, angst eller depression er det ikke ligegyldigt, hvilke tanker, man tænker.
I de mange tanker indgår såkaldte trigger-tanker. Får disse tanker plads, kobles flere og flere tanker på. Kan man blive bevidst om dem, bliver livet lettere, fordi disse tanker trigger bekymringerne.
Hun arbejder med meta-kognitiv terapi, hvor man øver sig i at arbejde mindre med både sine tanker og følelser for at få det bedre.
Terapien er et paradigmeskifte, fordi man ikke skal vende vrangen ud på sig selv, men gøre mindre ud af sine tanker og følelser.
”Det handler ikke om, at man skal være ligeglad og acceptere indholdet af tankerne eller blive følelsesløs, men det handler om, at man skal kunne lade bekymringerne være”.
Sår heler ikke, når man kradser og klør i dem. Bekymringstanker fungerer på samme måde at kradse og klø.
Bekymringer kan hæmme livskvaliteten. Negative tanker kan køre i ring.
”Det afgørende er mængden af opmærksomhed, vi giver vores tanker om problemer og livskriser. Man kan gruble sig til en depression” siger hun.
Når tanker og bekymringer begynder at påvirke nattesøvnen og stressniveauet bør man overveje, om man har et problem med overtænkning.
Problemer bedres ikke af, at man grubler 10 timer om dagen. Kan man ikke tænke sig til en løsning i løbet af ½ time, lader man det ligge og forsøger igen senere. Løsningen opstår ofte, når man mindst af alt venter det.
Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/toget-med-bekymringer-afgaar-hvert-oejeblik

MINE KOMMENTARER:

Meta-kognitiv terapi præsenterer et paradigmeskifte indenfor psykologi. Tænk, hvis vi mennesker ikke længere behøver at komme i terapi i månedsvis for at få bearbejdet traumer, men kan nøjes med at være opmærksom på, hvordan vi tænker, og feje vores bekymringstanker bort. Det lyder fantastisk.
Hvad er mon forskellen mellem meta-kognitiv terapi og mindfulness terapi?

Som jeg ser det, er der umiddelbart én ting, der falder i øjnene; men jeg er lidt i tvivl, om det er en reel forskel.  
I mindfulness skal man acceptere alt det, der er – også bekymringstanker - og lade alt passere forbi uden at dvæle ved det. I meta-kognitiv terapi skal man undlade at tænke bekymringstanker i mere end kortere tid; men det er tilladt at være bekymret, blot man ikke er det hele tiden.

I begge terapiformer er det bekymringstankerne, der er i fokus. Så den egentlige forskel kan være vanskeligt umiddelbart at se; men jeg vil i den kommende tid forsøge at undersøge det yderligere, fordi mange med kroniske sygdomme bekymrer sig, fordi de har meget i deres liv, der kan vække bekymringer. Bekymringer hører så at sige med. Derfor er det en nærmere undersøgelse værd.

.......................................................................................

 

27.3 2018 - ADVOKAT KRITISERER SYGES RETSSIKKERHED

Advokat Mads Pramming kritiserede på en høring i Folketinget om førtidspensionsreformen systemets manglende retssikkerhed.


Syge og handicappede mennesker har ingen mulighed for at afprøve et afslag ved domstolene. Det er et system uden kontrol.
Afslag kan ankes til Ankestyrelsen, hvor kommunen som regel får medhold. Rejses sagen ved domstolene tager de ikke stilling til Ankestyrelsens beslutning, fordi domstolene ikke prøver forvaltningen skøn. Det er ikke ændret siden 1848 i Grundloven.

Han har selv ført sager om afslag på førtidspension, som borgerne ikke har vundet. Sager, hvor de har flere lægers udtalelser om, at de ikke kan arbejde. Sager med meget syge borgere, som sendes fra arbejdsprøvning til arbejdsprøvning helt uden grund.
Domstolene kontrollerer ikke kommuner og Ankestyrelse.

Han ønsker, at Danmark indfører forvaltningsdomstole. Eller at man ændrer på den eksisterende måde, domstolene fungerer på. Alternativt skal politikerne sikre, at lovgivningen er præcis og snæver.
Advokatsamfundet deler hans kritik.

Socialdemokratiets Bjarne Laustsen kritiserer forslaget om forfatningsdomstole, fordi det vil betyde, at advokater virkelig vil tjene penge, fordi det er et kæmpemæssigt forretningsområde.
Han mener, at borgerne i stedet skal sikres vha. bisiddere.

Kilde: http://arbejderen.dk/indland/syge-st%C3%A5r-tilbage-uden-retssikkerhed

MINE KOMMENTARER:
Det er ikke første gang, jeg skriver om problemer med domstolene, der ikke tager stilling til Arbejdsskadestyrelsens afgørelser, fordi de bygger på skøn. Det gør hovedparten af fx alle whiplashskadedes sager, fordi skaderne endnu ikke kan findes med eksisterende undersøgelser.

Det er urimeligt, at det er den svage part, der bliver taber. Måske er det også derfor, der ikke for længst er lavet lovændringer. Syge/handicappede har sjældent kræfter til at protestere.

Skal man ikke have forfatningsdomstole, kunne man for længst have valgt at ændre på lovgivningen! Men det har man heller ikke ønsket at gøre før nu. Lad os se, hvor mange kommaer, der flyttes, når det kommer til stykket. Nu vil jeg se det, før jeg tror det.

......................................................................


26.3 2018 - INGEN FØRTIDSPENSION
Vi er nu atter hjemme fra ferie.
Lige før vi tog afsted, så jeg en udsendels om førtidspension på TV2. Den handlede om bla. to meget syge kvinder. Den ene havde voldsom Parkinson og rystede uafladeligt. Hun fik langt om længe tilkendt pension og brød næsten sammen, fordi hun ikke forstod, at hendes årelange trængsler nu var forbi. Den anden havde slem skoliose i ryggen og Parkinson. Hun fik afslag på pension, fordi hun måske ville blive rask efter en operation med stivgøring fra nakken og helt ned til korsbenet. Efter operationen skred den øverste del af stivgøringen sammen, og hun kunne stort set ikke kigge op mere. Alligevel fik hun atter afslag på pension. Efterfølgende har netop hendes situation dog bragt mange sind i kog, og hendes sag tages nu op på ny.
Jeg har også skrevet om en mand, der i mange år kæmpede en kamp for at få pension pga. en arbejdsskade med bla. dårlig ryg til følge. Da han endelig fik tilkendt pensionen var han så psykisk slidt, at han valgte at tage sit eget liv.
Det er kynisk, tragisk og dybt umenneskeligt, når et så syge mennesker ikke kan få tildelt førtidspension.
Der er desværre formentlig en del, der gennem år og dag ikke burde havde fået pension; men at folk stort set ikke kan få det i dag, er en stramning, der er helt ude af proportioner, og som giver for mange mennesker et rigtig dårligt og uværdigt liv. Det er usympatisk og uempatisk, dybt forkasteligt, en forråelse af mennesker og en hån mod rigtig mange syge danskere.
 

....................................................................................................... 



25.3 2018 - TIDENS STOERSTE DRAEBER ER SOCIAL ISOLATION

Da man ved, at den stoerste draeber er social isolation, er politikernes overoverede ansvar for samfundet og sundheden, at man indretter sig mhp. at fremme socialiseringsprocesser og soicale kompetencer mhp. at forebygge ensomhed. 
Kilde: Jyllandsposten

MINE KOMMENTARER:
Det er sjaeldent, der tales forebyggelse i Danmark. Jeg er ikke et oejeblik i tvivl om, at alt for mange danskere er ensomme, og at mange af samme grund har en ringe livskvalitet og doer foer tid. Mange endda for egen haand.  
Det drejer sig selvfoelgelig om aeldre; men det er desvaerre ogsaa en kendsgerning, at mange yngre handicappede mennesker, der er socialt isolerede og ensomme. Det afsloerede Whiplashforeningens spoergeskemaundersoegelse 2015/2016. Mange foelte sig socialt isolerede, fordi de pga. deres lidelse ikke var i stand til at komme ud blandt andre, ofte meldte afbud og efterhaanden mistede deres omgangskreds. Nogle mistede ogsaa familien. Det er dybt trist; men hvordan man vil faa disse mennesker ud af en social isolation, naar de ikke magter samvaeret med andre, har jeg ikke svaret paa. Men en stoerre forstaaelse for whiplashskadedes handicap og tro paa, at de virkelig er lige saa daarlige, som de foeler sig, ville vaere en god begyndelse. Mere forskning i whiplash ville ogsaa kunne flytte meget. Det samme ville undersoegelses- og behandlingvejledninger med faelles holdning til whiplash - og vel at maerke ikke en holdning om, at det er psykisk sygdom.
Saa laenge folk stigmatiseres af laeger og andre, er der lang vej til bedring af de sociale forhold. 

................................................................................

 

24.3 2018 - DOENDE KAN NU FAA GRATIS CANNABIS

Ellen Trane Noerby har besluttet, at doende skal have ret til cannsabis i den sidste tid. Gratis. Samtidig vil regeringen og DF gie 50 % i tilskud til alle, der faar ordineret cannabis. Dog med et loft paa 10.000 kr. aarligt. 
207 patienter har siden 1. januar faaet recept paa cannabis. Recepterne er udstedt af 78 forskellige laeger. 
Der forventes at 500 patienter indgaar i forsoeget i 2018, og at tallet stiger til 1500 i 2021. Forsoeget forloeber i 4 aar. 
Samlet vil tilskuddet koste 64,2 mio. kroner.
Kilde: JP 23.3 2018

MINE KOMMENTARER: 
Forleden laeste jeg, at folk foerst kan faa tilskud paa 50 % fra 1. januar 2019, men med tilbagevirkende kraft. Mange bruger ca. 4000 kr. pr. maaned paa medicinsk cannabis. Det kraever derfor en god oekonomi overhovedet at have muligheden for at faa cannebis. Det er kun A-holdet forundt.
Derfor virker loftet paa de10.000 kr. ogsaa som alt for lille.Naar det kommer til stykket kan man spoerge, hvor mange der reelt har raad til at bruge cannabis fra det legale marked, og hvor mange der fortsaetter med at koebe det paa det illegale marked? 
Vi maa vente og se, hvad der kommer ud af det. 
Det er trods alt overraskende positivt, at hele 78 laeger har ordineret cannabis, naar laegeforeningerne gaar imod. 

....................................................................

 

23.3 2018 - RYGSMERTER BEHANDLES FORKERT
I Danmark behandles rygsmerter med sygemelding, medicinering, unoedvendige undersoegelser og operationer, hvilket ifoelge forskere skader patienterne. 

I stedet skal de have undervisning i smertehaandtering, fysioterapi eller kiropraktik og holdes i gang. 
Forskerne har gennemgaaet mere end 1000 forskningsartikler paa omraadet. De udtaler, at samfundet vil spare op imod 100 mio. kr. om aaret ved at aendre behandling. 
Kun i den mest akutte fase efter dikusprolaps skal patienten aflastes med sengeleje. 
Mennesker med rygsmerter, der sygemeldes, klarer sig daarligere end dem, der ikke sygemeldes. Flere skal henvises til traeningsforloeb. 

MINE KOMMENTARER:
Dette er langt fra ny viden. Det er blot viden, som Danmark endnu ikke har implementere, men talt om i aarevis. Hvor mange andre sygdomme fejlbehandles, fordi laeger ikke foelger med, er bedrevidende, vaelger at goere, som de plejer eller? Allerede for 20 aar siden begyndte man at tale om traening af rygpatienter. Saa noget er der galt. 
Maaske handler det ogsaa om, at patienterne presser laegerne til at goere et eller andet, naar de har mange smerter? Men i det her tilfaelde, boer laeger vide bedre! 

....................................................................................

 

22,3 2018 - NY FORMAND FOR KL OENSKER GRATIS PSYKOLOGBEHANDLING

Stephanie Lohse, formand for baade Region Syddanmark og Kommunernes Landsforeninge foreslaar nu gratis psykologbehandling til alle. Det koster kassen, men det betaler sig i udlandet og kan tjenes ind igen paa faa aar, fordi det forebygger, at mennesker med tendens til fx depression eller stress, senere udvikler egentlige psykiske sygdomme, bla. sygdomme med kropslige symptomer. 

MINE KOMMENTAERER:
Atter ser det ud til, at  en "oprustning" af landets beredskab i forholdt til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. "funktionelle lidelser" er paa vej. Naar anbefalingerne udkommer, skal alle regioner have tilbud til patientgruppen.
Lohses forslag er altsaa gratis psykologhjaelp.
Der er ingen tvivl om, at det vil kunne hjaelpe rigtig mange mennesker; men jeg har dog en forunderlige fornemmelse af, at ALT efterhaanden handler om "funktionel lidelse" og kommes i denne ene kasse - alle uforklarlige lidelser, symptomer paa veldefinerede sygdomme, som ikke helt svarer til det, laerebogen skriver om symptomer, mennekser med stress, boern, der ikke trives i skolen, folk, der bekymrer sig for meget, mennesker med depressive tendenser etc.
Det synes at vaere en farlig udvikling, vi er vidner til! En udvikling, hvor laegen ikke lytter til patienten, men er bedrevidende paa patientens bekostning. 
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har gjort stor skade paa en lang raekke patienter, der reelt ER fysisk og ikke psykisk syge! Det staar fast allerede nu. Fremtiden synes dog paa alle maader at se endnu vaerre ud. Ogsaa for whiplashskadede.

........................................................................

 

21.3 2018 - KOMMUNER TJENER PAA AT AFVISE FOERTIDSPENSION

Udligningssystemet afholder komuner fra at tildele borgere foertidspenion, fordi de beloennes for at afvise anmodninger om foertidspension og fastholde borgerne paa kontanthjaelp. 
Oekonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzboell finder det dog ikke problematisk, selv om kommunerne tjener op til 67.000 kr. pr. borger, der afviser. Han finder det vigtigere, at man forsoeger at faa et arbejde. 
Andre partier mener dog, at der er borgere, der er for syge til at arbejde, og at det for dem ikke handler om motivation. 
Beskaeftigelsesministeren har desuden ofte sagt, at syge ikke skal vaere paa kontanthjaelp. 
Kilde. NB Oekonomi "Minister: Positivt, at udligningssystemet afholder kommuner fra at give foertidspension". 

MINE KOMMENTARER:
Der kommer forhaabentlig snart nye toner fra alle de ansvarlige ministre, naar foertidspensionsloven og de oevrige sociale reformer nu evalueres. Hvis de blot 'en gang proevede at sporge sig selv, om de ville kunne leve paa den maade, ville det hele formentlig se meget anderledes ud. Ellers har de i hvert fald ualmindeligt meget haard hud paa brystet.

........................................................................

 

20.3 2018 - LAEGER HAR BRUG FOR PATIENTERS HJAELP MOD SYSTEMFEJL
5000 patienter doer hvert aar pga. utilsigtede haendelser. 

15 % af sundhedsvaesenets aktivitet og budget bruges paa fejl og foleger efter patientskader, skriver Gretchen LeFever Watson fra USA i bgeon "Your Patient Safety Survival Guide". Samtidig braender laeger og sygeplejersker ud pga. skyld, skam og daarlig samvittighed. 
Hun mener, fejlene kan halveres, hvis patienterne inddrages mere. patienterne skal have en rolle i egen sikkerhed. Kulturen er afgoerende for patientsikkerheden. hendes bog er ogsaa rettet til patienter, som hun ener, skal have flere redskaber og kompetencer til at begaa sig. Styrkede partnerskaber mellem laeger og patienter skal oege sikkerheden for begge parter. Masser af andre initiativer har ikke hjulpet.

Kilde: MEDICINSKE TIDSSKRIFTER "Patienter skal laere at hjaelpe laeger mod systemfejl". 

MINE KOMMENTARER: 
I aarvis har man forsoegt at nedbringe antallet af utilsigtede haendelser uden, at der er sket forbedring paa omraadet. Saa hvorfor ikke proeve kvindens forslag. Mange patienter er langt hen ad vejen autoritetstro. Det har i mange aar vaeret laegen, der ved bedst. Patienter har helst ikke skulle blande sig; men nu viser det sig, at de alligevel skal blande sig, hvis patientsikkerheden skal bedres. Det er saerdeles tankevaekkende, men absolut ikke overraskende; for det er trods alt patienterne, der kender deres egen krop bedst og maerker, hvad der er galt. Jeg vil ikke undlade endnu engang at paapege, at laege Stig Gerdes har udtalt, at 95 % af alle patienter selv kan stille deres egen diagnose, hvis blot laegen lytter til dem. Mange af de fejl, der begaes, handler om, at patienter fejldiagnosticeres. Saa det er blot at komme i gang.

.......................................................................

19.3 2018 - FLERE LAEGER POLITIANMELDES

Styrelsen for Patientsikkerhed har lagt en plan: flere laeger skal politianmeldes. De foleger planen, og i dag politianmeldes seks gange saa mange laeger som to aar tidligere, hvilket vil sige 12 i 2017 mod tidligere to. Ud af 40.000 laeger.

Sundhedsministeren mener, at der skal vaere vaegt paa en laerende tilgang i sundhedsvaesenet, bla. ved at utilsigtede haendelser indrapporteres.
Mange laeger mener, at der er gaaet inflation i politianmelserne. 
Stramningen sker mhp. at oege niveauet for patientsikkerhed. 
De mange reaktioner fra laegerne har givet stof til eftertanke, specielt i forhold til, om reglerne for journalfoering og fordeling af ansvar er fulgt med tiden. 
En arbejdsgruppe ser nu paa det. 
Kilde: Ugeskriftet. "Styrelsen for patientsikkerhed politianmelder flere laeger". 

MINE KOMMENTARER:

Jeg har tidligere skrevet om patientsikkerhed. Lige nu skrives meget paa facebook om et kursus, der skal afholdes om patientsikkerhed. 
Svaret paa den megen roere om sikkerheden er altsaa opstaaet paa baggrund af, at flere laeger politianmeldes. 
Det er faktisk beskaemmende, at Danmark efterhaanden mener, at alle problemer skal loeses ved paabud og straf. Det er en udvikling, jeg finder dybt problematisk, specielt fordi det ogsaa er politikerne, der fastsaetter bevillinger og har skaaret af benet i sundhedssektoren i aarevis. 

................................................................................

 

18.3 2018 - UTILSIGTEDE HAENDELSER OG PATIENTSIKKERHED

I 2016 blev der indberettet  189.467 utilsigtede haendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed. Utilsigtede haendelser gaar dog ikke kun ud over patienterne, men ogsaa over personalet. Nogle  bliver bange for at lave fejl igen. Nogle prioriterer at bruge tid paa dokumentation for at have "ryggen fri" fremfor paa akutte problemer hos andre patienter. Ogsaa det skaer igen patientsikkerheden. 

Der er ogsaa en del fagpersoner, der begaar selvmord efter en ulitsigtet haendelse. 
Kilde: Information "Fejl i sundhedsvaesenet rammer ogsaa de ansatte". 

MINE KOMMENTARER:
Ingen patienter boer laegge krop til forkerte behandlinger eller at faa overset ldielser etc. Naar man arbejder med mennesker, kan det dog ske. 

Vi hoere ofte om konsekvenserne for patientern; men de kan altsaa ogsaa have store konsekvenser for personalet. Fejl kan ikke undgaaes; men personalet boer ikke begaa fejl, fordi de ikke har tid til at udfoere deres arbejde ordentligt. Og de boer ikke vaere bange for at gaa paa arbejde, fordi arbejdsvilkaarene er alt for daarlige. 

...........................................................

 

17.3 2018 - "Laeger: Lyt nu til os i sager om arbejdsproevning"

I en overskrift i Dagens Medicin opfordrer laeger til, at der lyttes til dem mht. arbejdsproevning. Laegeforeningen mener, at kommunerne for ofte ser bort fra indholdet i laegeerklaeringer, naar en borger skal i arbejdsproevning. Kommunernes Landsforening siger, at, at de tager erklaeringerne serioest, men at de er en en del af en stoerre pakke. 

Kilde; Dagens Medicin

MINE KOMMENTARER:
Det nye i denne meddelelse er, at det er Laegeforeningen og ikke kun en enkelt laege eller to, der staar bag denne udtalelse om, at laegeerklaeringer ikke tages alvorligt. Det maa ulige goere stoerre indtryk; men kommunerne forsvarer det allerede med, at laegernes erklaeringer kun er en del af pakken, naar syge borgeres arbejdsevne vurderes. Det er yderst tvivlsomt, hvad den oevrige del af pakken indeholder; men tvang, trusler, umenneskeligt press er i hvert fald en stor del af pakken. 

.......................................................................................................

15.3 2018 - ANTIDEPRESSIV MEDICIN VIRKER

For nylig refererede jeg et stort studie, der viser at antidepressiv medicin virker. Danske psykiatere stod i koe for at "spanke" Peter Goetzsche, leder af Nordic Cochrane Center, som er modstander af antidepressiva, som han mener ikke virker og foerer til mange selvmord hos unge. 
Nu viser det sig, at selv om studiet er stort, er der ogsaa nogle tilfaelde saa lille forskel mellem antidepressiv medicin og placebomedicin, at patienten naeppe har kunnet maerke forskel. 
Det har vi horet foer, nemlig i forbindelse med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som ogsaa blaeser deres forskning op til stoerre hoejder, end det altid taaler. Specielt den forskning, der skulle vise, at 25 % bliver rakse og 50 % faar det bedre. Blandt de 50 %, der faar det bedre, er der 25 %, der ikke vil kunne maerke bedringen. og saa er den vel ikke ret meget vaerd?

Kilde: PROPATIENTER "Stort forskningsstude: Antidepressiv medicin virker".

.................................................................................................

14.7 2018 - FORSKNING I CANNABIS

Skelroseklinikker er nu gaaet sammen med forskere fra Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Vestdanske Center for Rygmarvsskade. De vil sammen lave et radomiseret studie af ca. 500 patienter, hvor virkningen af cannabis maales i forholdt til placebo. 

Et israelsk forskerhold har for nyligt paa 2.736 patienter over 65 aar med smerter og/eller kraeft dokumenteret, at cannabis virker smertedaempende. 95 % havde faaet det bedre efter et halvt aar doemt ud fra smerteintensitet, livskvalitet og bivirkninger. 18 % havde reduceret deres forbrug eller ophoert med at tage opioider. Bivirkninger var primaert svimmelhed - hos knap 10 % - og mundtoerhed hos ca. 7 %. 
Medicinsk cannabis skal tages alvorligt. Folketinget boer afsaette langt mere end 5 mio. kr., da de kun raekker til 1-2 forsoeg. 
Kilde: Propatienter "Medicinsk cannabis skal tages alvorligt". 

MINE KOMMENTARER: 
Danske laeger oensker sjaeldent at anvende udenlandsk forskning, naar det ikke gaar i traad med, hvad de selv mener, og da hovedparten ikke vil give cannabis, tager de naeppe heller dette israelske forskningsprojekt alvorligt, men vil lave deres eget? Fint nok. Alene det, at der nu er danske laeger, der interesserer sig for cannabis, er et stort fremskridt.

...............................................................................................

 

13.3 2018 AFTALEN OM HPV-VACCINE TIL HOMOSEKSUELLE DRENGE DROPPES

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har opgivet at blive enig med Ptaktiserende Lægers Organisation om HPV-vaccine til homoseksuelle drenge. Hun har ønsket, at drengene vederlagsfrit skulle kunne vaccineres; men PLO har opstillet en lang række krav, og derfor opgiver hun.

Kilde: Dagens Medicin

MINEKOMMENTARER:

Så slipper vi for flere HPV-vaccineskandaler, før vaccinen er undersøgt til bunds. Det må være det bedste, man kan sige om det.

............................................................................................. 

 

12,3 2018 - PENSION sKAL IKKE AFHÆNGE AF POSTNUMMER

Beskæftigelsesministeren vil lave om på, at der er forskel på, om syge kan få pension eller ej, afhængig af, hvor de bor i landet. Det vil han gøre, ved at få lovfæstet, at ressourceforløb ikke skal bruges ude, at det har et perspektiv. - atarbejdsevnen kan udvikles. 

Kommunerne kalder loven for upræcis. Nogle fortolker loven strammere end andre. 

De mest syge skal  fremover kunne få førtidspension uden, at de skal igennem et ressourceforløb. Ressouceforløb er afgørende for mange menneskers liv. Alle skal have en mulighed for at være i arbejde. 

Lige nu venter beskæftigelsesministeren på,en endelig evaluering af reformerne, før han beslutter, om der skal foretages yderligere end ovennævnte. 

Kilde: “Postnummeret må ikke afgøre førtidspension”.

 

 

 

10.03 2018 - 26-ÅRIG SVÆRT ME-RAMT LIGGER I MØRKT RUM 24 TIMER I DØGNET

En 28-årig kvinde fra Fanø er bundet til sin seng. Hun kan ikke gå, tåler ikke lyde eller lys og kan ikke selv spise. Selv at føre en samtale er en stor belastning for hende, som forværrer hendes symptomer – stærke, brændende smerter, opkastning, svimmelhed og voldsomme svedeture.
Hun skal have hjælp til alt, så plejen af hende er meget omfattende. Den varetages i døgndrift af hendes forældre, som kun får 28 timers ugentlig hjælp fra Fanø Kommune.

Familiens praktiserende læge siger, at det er alt for lidt. Han kender den 28-årige godt og kalder den manglende hjælp for en brist i systemet.
Kvinden er godt udredt, og hun har en diagnose; men ingen ved, hvad sygdommen reelt skyldes, ligesom ingen ved, hvordan den behandles eller hvordan prognosen er. Hun kan med andre ord ikke puttes ned i en kasse, og derfor har støtteapparatet omkring hende været alt for ringe. Hun er strandet i et sundhedsmæssigt ingenmandsland.

Lægen siger, at hun ville have været bedre stillet, hvis hun havde haft en alvorlig diagnose som sklerose, kræft eller gigt.
”Så ville hun for længst have fået al verdens hjælp og der ville være taget hånd om hende på en helt anden måde, end det vi er vidne til nu”.

Han kalder det for et etisk problem, at hun er så syg, at familien er nødt til at passe hende, fordi systemet ikke kan sætte kryds i de kasser, der giver familien ret til at få mere hjælp.
Han kalder det også for en svaghed i vores sundhedssystem, som bør ændres, så mennesker som hende kan få den hjælp, de har brug for.

De samme problemer bevirker, at hun heller ikke kan få førtidspension. Tvivlen omkring sygdommen kommer desværre ikke patienten til gode.
Hun skal i stedet orienteres mod arbejdsmarkedet, mener kommunen.

Kilde: http://www.e-pages.dk/ugeavisenesbjerg/311/

MINE KOMMENTARER:
Den unge kvindes historie ligner til forveksling historien i filmen Unrest lavet af en ung, amerikansk kvinde med ME. Jeg har tidligere omtalt filmen, som absolut se-værdig. Den kan ses på netflix.

Kassetænkningen forhindrer, at både kvinden og familien får hjælp. Hendes forældre er ved at segne under byrden, har jeg læst i andre artikler. Da hun intet kan selv, kalder hun på dem ofte – døgnet rundt.

Der er nok desværre ingen tvivl om, at forældrene en skønne dag bryder sammen og selv bliver syge. Derfor ville det være forebyggende, hvis familien fik noget mere hjælp til pasningen af datteren; men sådan tænker man ikke i det danske samfund. Her ses på her-og-nu-udgifter og ikke på, at der på sigt kan spares en masse ressourcer og penge, hvis hele familien undgår at gå til grunde.

Den unge kvindes historie ligner til forveksling også Karina Hansens historie. Også Karina har svær ME og passes som 26-årig af sine forældre efter en tre-årig tvangsanbringelse, tvangsbehandling og tvangstilbageholdelse. Hun har fået det en smule bedre efter hjemkomst og nedtrapning i antipsykotisk medicin. Hun kan nu komme lidt ud hver dag; men hun ligger også i perioder i et mørkt rum og tåler ikke lys eller lyde.

Det er en forfærdelig sygdom, som der desværre – ligesom med whiplash – ikke er forståelse for i systemet. Der er ikke plads til de mennesker, der ikke kan puttes ned i klart definerede kasser. Tænk, at man kan have en sådan tankegang om mennesker! Det er system- og kassetænkning, når det er værst.

Vil du vide mere om kvindens historie, kan du læse dette link, hvor der også findes flere andre link til hendes grumme historie: https://ugeavisen.dk/esbjerg/Speciallaege-Hun-er-syg-og-familien-har-brug-for-mere-hjaelp/artikel/345367

............................................................................................


9.3 2018 - LÆGEMIDDELFORSØG PÅ MENNESER ER ”BIG BUSINESS” I DANMARK

Danmark har lavet en nøje strategi for en smidiggjort offentlig betjening af medicinalindustriens brug af sundhedsdata og DNA mhp. at tiltrække investorer til flere lægemiddelforsøg.


Regeringen ønsker at firedoble beløbet fra lægemiddeludviklende virksomheder.
Danmark har gjort følgende:

- Danske Regioner og dansk industri har i 2011 skabt en enkelt og effektiv portal til indgåelse af aftaler om medicinske forsøg på mennesker.

- I regeringens plan for vækst fra 2013 står, at kliniske forsøg er et centralt fokus, og der blev etableret en national handlingsplan for styrkelse af offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning i 2014.

- I 2013 nedsatte sundhedsministeren et udvalg med eksperter af mange forskellige interessenter (STARS) til at rådgive den danske regering om bedre udnyttelse af danskernes personlige digitale sundhedsdata.

- I 2014 blev NEXT etableret som et partnerskab mellem landets regioner, hospitaler, medicinalindustrien, forskere etc. mhp. at gøre Danmark til det foretrukne land for gennemførelse af kliniske forsøg i tidlige stadier, herunder også farlige tidlige forsøg på mennesker.

- I 2016 blev der foretaget en foranalyse af konsekvenser af et nationalt program for personlig medicin. Etiske konsekvenser er endnu ikke færdiganalyseret.

- I 2016 oprettede regeringen et vækstteam med stærk deltagelse af lægemiddelindustrien med hovedopgaven at fremsætte forslag til styrkelse af dansk lægemiddelindustri.

Strategien er fremadskridende, og værdien af kliniske forsøg er angiveligt i stigende.
Nationalt Genom Center er nu under opstart.
Der skal fastlægges i hvor stor grad danskerne skal have selvbestemmelse over egne DNA-kortlægninger og sundhedsdata.

Tilbage er spørgsmålene:
Hvorfor forhaster regeringen personlig medicin igennem før analysearbejdet er færdigt?
Er det nødvendigt, at danskerne skal være verdens mest brugte forsøgspersoner?
Hvorfor er det ikke den enkelte borger, men staten der skal tjene penge på private sundhedsdata og DNA?
Er statens antagelser om vækst ved investering i personlig medicin og forsøg på mennesker holdbar?
Hvorfor mangler der åbenhed om strategi for personlig medicin og for forsøg med mennesker?
Hvordan er det muligt at lave forringelser i privatlivsbeskyttelse ved personlig medicin, når man endnu ikke er færdige med etiske analyser af konsekvenser?

Kilde: http://denoffentlige.dk/staten-slipper-bremsen-vaekststrategi-med-dna-og-forsoeg-paa-mennesker

MINE KOMMENTARER:
Nu har jeg en del gange skrevet om brugen af sundhedsdata, om lægemiddelforsøg på mennesker og om forringelser i persondatabeskyttelsesloven. Jeg har gisnet om meget undervejs; men i ovenstående artikel står det hele anført i kronologisk rækkefølge, så man kan se, at det, der er foregået, ikke er tilfældigt, men en led i en nøje fastlagt strategi fra regeringens side.

Det er usmageligt, at kroner og ører igen baner vejen for, at man kan udsætte danskere for massive forsøg med farlige førte afprøvninger af medicin. Jeg har tidligere skrevet, at kun 10 % af al medicin går igennem nåleøjet pga. for mange bivirkninger ved de øvrige 90 %; men det finder man først ud af, når det er afprøvet på mennesker. Det er det, danskerne fremover skal stå model til, fordi staten har kroner og ører i øjnene. Da hører den slags tilsyneladende småtingsafdelingen til!

I dag har jeg læst i JP, at amerikanerne får penge for at udlevere deres personlige data. Fx kan man få nedsat sine forsikringspræmier med 20 %, hvis forsikringsselskaberne får del i ens færden. De kan altså selv bestemme, hvem der skal bruge deres data og til hvad. I Danmark står vi for øjeblikket model til, at det presses ned over os uden, at vi har et ord at skulle have sagt, bortset fra ved næste valg. Spørgsmålet er dog, om der efterhånden er nogle, der er af en sådan kaliber, at de er værd at stemme på. Jeg begynder at have mine tvivl.  
 


........................................................................

8.3 2018 - FRIVILLIG FORSØGSPERSON FOR HPV-VACCINE HAR BIVIRKNINGER

En frivillig forsøgsperson for HPV-vaccine lider i dag af konstante influenzalignende symptomer. Hun er træt, har smerter i led og muskler samt hovedpine. Det har nu stået på i 15 år – siden hun var testperson for Gardasil.

Alle andre årsager er udelukket. Tilbage er kun vaccinen. Hun er testet for alt, både fysisk og psykisk.

Hun blev syg efter 2. vaccination. Om det er et tilfælde vides ikke.
Efter vaccinationen blev det aldrig noteret ordentligt ned eller taget seriøst, når hun på opfølgningsmøder fortalte om sine mulige bivirkninger. Det blev manet helt i jorden af læger og sygeplejersker.

Hun sagde ja tak til vaccinen, fordi hendes mormor var død af livmorderhalskræft ½ år forinden. Hun fandt forsøget spændende at deltage i; men da hun havde fået sit andet stik, blev hun meget dårlig. Hun troede, hun havde influenza. Prøver viste, at der ikke var infektion.

Hun var stadig meget syg, da hun skulle have den tredje vaccination. Hun var i tvivl, om hendes symptomer skyldtes vaccinen, men lod sig alligevel vaccinere igen, fordi lægen afviste, at der kunne være sammenhæng.
Herefter forværredes hendes tilstand yderligere.
Hendes egen læge fattede mistanke til vaccinationen.

Hun kunne nu næsten ikke være i sin krop. Hun rystede, var udmattet næsten til døde. Hun stoppede i skolen. Blodprøver viste ikke noget, så hun tænkte, at det måtte være stress.

En graviditet seks år senere tog hårdt på hende. Hun kunne ikke klare en uddannelse pga. for højt fravær.
Det gjorde ondt på hende, at hendes tilstand havde store konsekvenser for mand og barn, at hun ikke kunne leve et normalt liv. Det gik også ud over psyken, så hun henvistes til psykoterapeutisk behandling. Hun mente dog, at hun ikke var deprimeret; for hendes symptomer blev altid bedre efter søvn. Psykiateren accepterede dog ikke hendes forklaringer. Hun fik diagnoserne soft bipolar og ADD. Hun fik medicin, som gjorde at hun fik det bedre. Efter fire måneder var tilstanden dog den samme igen.

I 2016 så hun nyhederne på DR1, hvor en kvinde fortalte en historie, der fuldstændig ligner hendes egen. Kvinden havde fået sine symptomer efter vaccination for HPV. Hun var ikke længere alene, og hun begynder selv at undersøge sin sag. Hun kunne dog ikke få aktindsigt i sine journaler. Derfor allierede hun sig med en journalist og endte med at få aktindsigt.

Hun fandt ud af, at grundlaget for at godkende vaccinen var baseret på meget grove og alvorlige fejl. De havde ikke registreret hendes symptomer som mulige bivirkninger. Det så ud til, at testen skulle godkendes for enhver pris.

I dag er hun både vred og frustreret. Hun blev forud oplyst om milde bivirkninger og erstatningsmulighed. Men da hun oplyste om sine egen skader/bivirkninger, var der ingen hjælp at hente.
I dag kan hun stadig ikke varetage et job.

Piger, der mener, at deres symptomer skyldes bivirkninger, hånes i medierne. Det er dybt kritisabelt. Det eneste hun forlanger, er, at der kigges på fakta og beviser. Hendes egne bivirkninger blev end ikke registreret.

Kilde: http://www.naturli.dk/hpv-vaccinen-deltog-forsoeg-uden-faa-bivirkninger-anerkendt/

MINE KOMMENTARER:
Det er første gang, jeg har set en artikel skrevet af et menneske, der selv har oplevet at få bivirkninger efter HPV-vaccine, mens den blev afprøvet.

Vi har set mange piger udtale sig på TV; men denne artikel er anderledes, fordi den er skrevet af en kvinde, der har haft symptomer siden 2002, og som stadig er handicappet efterfølgende. Hvorfor skulle hun lide af to forskellige psykiske sygdomme, som medicin tilsyneladende ikke virkede på i mere end kort tid? Hvorfor var personalet så afvisende overfor, at de symptomer, hun berettede om, kunne være bivirkninger? Hvorfor skrev de dem end ikke ind i hendes journal? Hvorfor måtte hun ikke få aktindsigt i sin egen sag? Hvorfor er hendes egen læge mistænkelig i forhold til vaccinen? Hvorfor får hun det bedre af at sove?

Der er noget, der så afgjort ikke stemmer i denne sag.
Hvornår kommer der mon yderligere forskning på bordet? Har man fuldstændig opgivet at forske yderligere?
Når piger, der henvender sig til medierne med deres symptomer, nedgøres, er det klart, hvorfor vi ikke hører særligt meget om det mere.

...............................................................................

7.3 2018 - PRIVAT SOCIALRÅDGIVER OPFORDRER TIL AT GIVE FOLK FØRTIDSPENSION

Den private socialrådgiver Puk Sabber har sagt sit job ved kommunen op og er nu privat socialrådgiver. At skubbe folk rundt i systemet i årevis, gør dem mere syge, mener hun.


”Drop presset på de syge og giv dem førtidspension” siger hun.
De fleste har været i job i mange år, før de rammes af sygdom. Derefter skubbes de rundt i systemet i årevis uden at få deres sager afklaret.
Hun taler primært om folk på kontanthjælp, som i måneder eller år veksler mellem at være i arbejdsprøvning, at blive udredt og at være sygemeldte.

Hun mener, at systemet er designet til at stresse folk og gøre dem mere syge.
”Groft sagt er det sådan, at første dag man er på sygedagpenge, skal man møde op på jobcentret og ender man på kontanthjælp, så må man hverken eje bolig, have pensionsopsparing eller bil. Man skal til et hav af undersøgelser, og man bliver mistænkeliggjort hele tiden”.
Disse sager burde afklares. Der er sager, hvor folk har været på kontanthjælp i 20 år.

Som sagsbehandler i et jobcenter følte hun, at folk blev svigtet. Mange gav op. Det samme gjorde hun selv, mhp. at kunne tilbyde rådgivning til udsatte personer i stedet. De er desperate, når de henvender sig. Hele deres liv er blevet taget fra dem. Mange har arbejdet været hele deres liv.
Trods manglende arbejdsevne og svære sygdomme og handicap får de ikke pension.
Ofte fastholder kommunerne, at der skal gennemføres mindst ét ressourceforløb, selv om det er uden virkning.
Der er mennesker, der ikke kan klare mere.

Hun mener, at de indsatser, der foregår i jobcentrene og stresser folk, er dyre. De skal have en mentor, når de er på kontanthjælp, de skal undersøges i hoved og r.., der skal laves funktionsevnebeskrivelser, arbejdsprøvninger, praktikker, laves lægefaglige undersøgelser, rapporter etc. Samlet set koster det måske det samme som at give folk en førtidspension.

Uanset, hvor mange reformer man laver, falder antallet af syge ikke. Hvorfor så ikke bare acceptere, at det er sådan, det er og giv dem ro til at komme tilbage. I deres eget tempo.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/penge/socialraadgiver-kaemper-mod-stressende-jobcentre-giv-folk-foertidspension

MINE KOMMENTARER:
Puk Sabber har lavet fire udsendelser om mennesker, der er i klemme i systemet på DR2. De er netop afsluttet. Den sidste blev vist i aftes.
Hun er en kvinde med sine meningers mod. Hendes hjælp til de mennesker, der var i klemme i systemet i udsendelsen, var uvurderlig. Flere endte med at få førtidspension. Den ene valgte dog at begå selvmord en måned efter. Han kunne ikke længere klare livet.

I denne artikel synes jeg, at det væsentligste argument, hun bringer på bane er, at der altid har været syge og altid vil være syge i samfundet, og at det koster en bondegård at iværksætte alle de foranstaltninger, der iværksættes for dem i årevis. Jeg tror, hun har ret i, at det formentlig koster lige så meget, som det ville koste straks at sætte dem på førtidspension.

Man kunne i stedet overveje enten borgerløn eller at give dem en åremålsbegrænset pension mhp. senere at revurdere, om deres tilstand er forandret. Måske er tiden løbet fra, at en førtidspension er for resten af livet? Det er vel det, så mange raske har ondt af et vist sted? Der går sikkert også mennesker rundt på førtidspension, selv om de med årene faktisk godt ville kunne arbejde.

Hvis alle skal arbejde, må arbejdsmarkedet også indrettes anderledes og arbejdsgivere skal kunne se en ide i at ansætte folk i et lille fleksjob. Som det er nu, kan det være meget vanskeligt at få et job, hvis man fx kun kan arbejde mellem 2-5 timer pr. uge.

Under alle omstændigheder må der ske noget, og det kommer der forhåbentlig også til, når evalueringerne af reformen er færdig.

...............................................................................
 

6.3 2018 - DET OFFENTLIGE SVIGTER SYGE OG INVALIDE

Advokat Nikolaj Nielsen skriver i en kronik i Berlingske, at det offentlige reelt ikke til megen gavn, når mennesker bliver syge eller invalide og har allermest brug for hjælp. Politikerne skaber ikke et sikkerhedsnet for disse mennesker. Derfor må arbejdsmarkedets parter gøre det.


En kronisk smertepatient kan måske ikke være nogen steder for smerter, har brug for mere hvile og tåler ikke fysisk anstrengelse eller støj. Alligevel skal vedkommende bruge 10-15 år af sit liv på at samle dokumentation for, at helbredet umuliggør et arbejde. Patientens læge udtaler, at smerterne ikke vil aftage. Patienten kan dårligt klare at holde sammen på sit hjem.

En arbejdsgiver vil ikke betale penge for en sådan medarbejder. Men den syge skal alligevel til ugentlige samtaler, svømmeture etc. mhp. at vende tilbage til arbejdsmarkedet, selv om der ikke er dokumentation for, at hverken samtaler eller svømmeture virker.

Talrige patienter føler sig fanget og hold for nar, fordi de selv har været med til at finansiere systemet, som nu svigter dem.
Advokaten kalder det for et kollaps i den offentlige sociale sikring.
Er man syg er 4-5 år i systemet en evighed, og den tid er yderligere forlænget efter førtidspensionsreformen, hvor der skal lægges år flere til, som regel 2-3 år.
Selv 55-årige stærkt invaliderede sættes fem år i ressourceforløb efter flere år i arbejdsprøvning

Han mener, at de seneste reformer har udvandet de før solide og solidariske ordninger og spørger, om det er tanken, at disse mennesker skal igennem et 10-15 årigt forløb med svømmeture, hundeluftning og mindfulness, før de kan kræve førtidspension?
Pensionen tilkendes ikke med tilbagevirkende kraft.
Da stort set alle partier har stemt for reformerne, må folk se sig om efter alternative forsikringsmuligheder.

Ingen, der rammes af sygdom og invaliditet, ønsker at blive trukket gennem årelange forløb. Derfor hviler reformerne på falsk solidaritet. Ingen ville vælge den forsikring, hvis de selv skulle betale for den.

Fra at være solidariske forsikringsordninger er det blevet fattighjælpsordninger.
Den offentlige sikring ved invaliditet kan på samme måde som nu også folkepensionen ikke længere stå alene. Derfor må der komme et udspil fra arbejdsmarkedets parter. Han har mistet troen for solidariske forsikringsordninger.

Fordi reformerne ikke bygger på, at det kan ramme dig og mig, har vi ikke længere en fælles solidarisk interesse i at sikre os mod den. Du har kun ret til en ydelse, hvis du ikke er i stand til at klare dig selv, fx ved at bruge af dine opsparede midler.

Mange har allerede private pensionsordninger eller arbejdsmarkedspensioner. Det kan løse en del af problemet med tab af indtægt; men en forringelse af den offentlige ordning fører dermed også til en forringelse af de private ordninger.
Det er urealistisk at overlade løsningen til det private forsikringsmarked.
Og hvad med dem, der aldrig får sig etableret på det organiserede arbejdsmarked?

Den kollektive ordning bør fremover designes til at kunne stå alene og evt. suppleres med en offentlig ydelse. Ikke omvendt.
Desuden bør arbejdsmarkedets parter gennemtænke, hvilke grundlæggende retslige principper ordningerne skal baseres på.
Ydermere bør der designes en løsning, som designerne selv ville være tilfredse med, hvis de mistede deres arbejde. 

Kilde: https://politiken.dk/debat/art5622560/Bliver-du-syg-eller-invalid-er-det-offentlige-reelt-ikke-til-gavn

MINE KOMMENTARER:
En meget tankevækkende artikel. Han har fuldstændig ret i, at sikkerhedsnettet under samfundets svage og invalide er væk. Solidaritet er yt i samfundet. Alle tror, at det ikke rammer mig, men kun naboen. Det virker nu som en fortrængning; for der er nok ikke nogle, der ikke kender en eller anden, der er syg eller invalideret, når det kommer til stykket!

Der er nu på vej til at ske det samme, som der skete med folkepensionen, som mange heller ikke kan leve af som eneste ydelse i dag. Derfor sparer de fleste op til deres alderdom på en eller anden måde.
Mange har i forvejen pensionsordninger i forbindelse med deres arbejde. Kan disse ændres, så der kan skabes større sikkerhed for den enkelte, kan det være en ide. Dog mener jeg stadig, det det bør være en samfundsmæssig opgave at tage vare på de svageste. Men måske er tiden dertil forpasset? Måske har vi allerede accepteret, at det offentlige ikke længere skal være vores sikring ved hverken alderdom, sygdom eller invaliditet?

Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte ikke for reformerne. Betyder det, at alle de øvrige partier ikke længere solidariske med de syge og svage? Tilsyneladende. Eller kunne de ikke gennemskue det, de stemte for? Var det tilfældet, ville de vel stå i kø for at få lovene ændret; men det er heller ikke tilfældet. De har flere gange mødtes og konstateret, at det ikke er lovene, men kommunerne, der er noget galt med.

Det er utroligt, at mennesker ikke tænker, at sygdom eller invaliditet kan ramme dem selv; men de fleste er øjensynligt i stand til helt at lukke øjnene derfor! At det kan ændre et helt samfunds måde at tænke på, at folk føler sig trygge og beskyttede nok til ikke at tænke på dem, der ikke er trygge og beskyttede, er lidt af en øjenåbner. Det solidariske princip har ellers været det fremherskende; men nu er der kommet dårligere boller på suppen. 
 

......................................................................
 

5.3 2018 - FUNKTIONEL LIDELSE OG FØRTIDSPENSION 

Trygfonden præsenterer et oplæg, hvori regeringen viser syv forslag til ændring af førtidspensionen og til, hvordan borgere med funktionelle lidelse kan omfattes heraf.

”Funktionel sygdom er en tilstand, hvor patienten er meget bekymret for sit helbred og oplever fysiske symptomer, som ikke kan tilskrives nogen kendt veldefineret eller traditionelt defineret somatisk sygdom”.


Der er kun få undersøgelser af hyppigheden af funktionel lidelse i befolkningen; men der skønnes at 40.000 – 50.000 patienter lider af svær funktionel sygdom og 250.000 – 300.000 lider af let til svær funktionel sygdom.

Både blandt sygedagpengemodtagere og førtidspensionister er der mange med funktionel lidelse.

Man har begrænset viden om prognosen, men der er behandlingsmuligheder. Også for svære tilfælde.

Trygfonden gætter på, at man vil kunne forebygge omkring 600-800 førtidspensioner årligt.

Kilde: https://www.trygfonden.dk/viden-og-materialer/publikationer/funktionel-sygdom-og-reform-af-foertidspension

MINE KOMMENTARER:
Dette er typisk Trygfonden. Det hele bygger på gætterier. De erkender i det mindste, at der kun er få undersøgelser, der viser hvor mange mennesker, der har funktionel lidelse, De gætter også på, hvor mange der er på og kunne have undgået at få førtidspension, hvis de havde fået den rette behandling: psykiatrisk behandling. De erkender endda, at de har begrænset viden om prognosen, måske underforstået, at folk ikke bliver raske! 

Det hele males vældigt lyserødt op. Som vanligt. Til trods for at virkningen af behandling bygger på ét eneste studie med kun 43 patienter i undersøgelsens sidste måling. Undersøgelse har oven i købet karakter af et pilotstudie. Den viser, at 25 % bliver raske og 50 % får det bedre, mens 25 % hverken får det værre eller bedre. Blandt de 50 %, der får det bedre, kan de 25 % ikke mærke bedringen, fordi den er for lille til at kunne mærkes. Blandt de 25 % - i alt 9 personer – der ikke fik det hverken værre eller bedre, var der 3 svarende til 33 %, der fik det signifikant værre uden, at det problematiseres. I stedet forbigås det i tavshed. Alt bygger på et spinkelt grundlag, som man godt kan sætte spørgsmålstegn ved!

Alligevel farer det vedvarende frem med, at disse mennesker kan hjælpes. Ja, de kan hjælpes, hvis de undersøgelser, der reelt kan afsløre, hvad de fejler – så som funktionelle undersøgelser af whiplashskadede – tages i anvendelse i Danmark, og hvis der anvendes behandlinger, der virker mod den tilgrundlæggende lidelse. Psykiatrisk behandling vil for hovedparten være surrogatbehandling, der højst kan give bedring. Det er godt nok, men ikke i forhold til en reel behandling, der kan gøre folk raske og arbejdsduelige igen.

................................................................................. 


4.3 2018 - HPV-PIGER ER FORSVUNDET – DET VAR EN SOCIAL EPIDEMI


Nu vaccineres unge piger atter mod HPV siger overlæge Niels Fisker. Han får henvisninger på HPV-bivirkninger på piger under 18 år.

I 2015 fik centret 330 henvendelser. I 2017 fik de kun fem, hvoraf fire straks blev afvist. Den femte valgte selv at aflyse.
Det er en ny tendens som skyldes, at vaccinen aldrig har været årsag til pigernes symptomer.

Symptomerne har altid været kendt, men med ukendt årsag.
Mange får samme symptomer også uden at være vaccineret.
Man kan ikke finde årsagen til, at så mange pludselig gav HPV-vaccinen skylden for deres hovedpiner, træthed og hukommelsestab.

Pigerne har ”funktionelle lidelser”. Deres symptomer er rigtige, men de havde ikke fundet svar på deres lidelse, før HPV-vaccinen blev beskyldt for dem.
Det blev kodet sammen uden grund.

Professor Frede Olsen fra Folkesundhed kalder det for en social epidemi i 2015. Hvis man tror, symptomer skyldes en alvorlig sygdom, kan symptomerne fortsætte. Også lang tid efter, at de en påvirkning er ophørt. Meningen og holdninger kan smitte og give angst. Det er ikke indbildning; men når angst og bekymringerne forsvinder, forsvinder symptomerne også, siger han.

At der er færre HPV-symptomer i dag mener han skyldes mindre medieomtale og færre bekymringer.

Kilde: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/pludselig-forsvandt-pigerne-med-hpv-bivirkninger-det-var-en-social-epidemi/7025196

MINE KOMMENTARER:
Der er ikke så meget at kommentere. Måske var det en social epidemi? Måske ikke?
Måske var der en ophobning af tilfælde, der ikke var blevet taget alvorligt indtil de kom frem i lyset i 2015? Måske har ingen vaccinerede, der har problemer, lyst at henvende sig til de centre, de på forhånd ved, vil give dem en psykiatrisk diagnose og psykiatrisk behandling? 

Jeg synes stadig det lyder helt forkert, at så mange piger skulle kunne få så mange og så alvorlige symptomer, hvis det skyldes en social epidemi. I givet fald bør man se på, om de unge er udsat for alt for stort et pres i dag. I stedet psykiatriseres de. Danske lægers løsning på alle samfundsmæssige problemer er blevet psykiatrisering. Snart er vi alle psykisk syge, hvis man ikke ser på samfundsforholdene. Med over 30.000 stresssygemeldte hver enste dag, er der noget helt galt i Danmark.  

 

...........................................................................................

3.3 2018 - SPECIALLÆGE OM POSTKOMMOTIONELT SYNDROM OG FUNKTIONEL LIDELSE

Speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin Jens Tølbøll Mortensen skriver i Ugeskrift for Læger, at tilstande med følger efter hjernerystelse er blevet hyppigere blandt de patienter, han ser. Når der kommer flere tilfælde af en eller anden slags, skyldes det som regel, at der er sket et skred i diagnosekriterier, at der er nye undersøgelsesmetoder eller øget efterspørgsel.


Han henviser til en artikel i Ugeskrevet, som diskuterer forskellen mellem ICD-10 og det amerikanske diagnoseklassifikationssystem DSM. I resumeet står, at postkommotionelt syndrom ofte forårsages af et ukompliceret lettere hovedtraume. Der kræves ikke primære symptomer, tvært imod står der, at fysiske symptomer som træthed, hovedpine, kvalme, svimmelhed, følsomhed overfor lyd og lys, søvnproblemer, synsforstyrrelser, tinnitus m.m. meget ofte kan være psykisk betingede.

”Postkommotionelt syndrom som følge af et slag mod hovedet uden sædvanlige symptomer på hjernerystelse er for mig meget atypisk, og jeg er skeptisk over for den nye trend med udvikling af diagnoser som fx autisme og atypisk depression”.
Han mener, at man skal passe på med ikke at give diagnoser en drejning, som gør dem meningsløse. I stedet bør man overveje, om der kan være andre årsager.

I den socialmedicinske verden mener han, at de ofte ser patienter legitimere en pause i belastninger med fx epileptiske anfald. Det samme mener han om postkommotionelt syndrom. Han kalder begge dele for funktionelle lidelser. De er medicinsk uforkarlige og har også en biopsykosocial sammenhæng. Har folk postcommotionelt syndrom uden et relevant traume, mener han, at man bør overveje, om patienterne har funktionel lidelse.
Der skal være commotio eller hjernerystelse, før man kan tale om postcommotionelt syndrom.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/postkommotionelt-syndrom-sommetider-en-funktionel-lidelse

 

MINE KOMMENTARER:
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at også postcommotionelt syndrom betragtes som funktionel lidelse. Den socialmedicinske læge begrænser det dog på fornuftig vis til udelukkende at omfatte dem, der ikke har haft en hjernerystelse forud. Det er nyt, at en læge taler om funktionel lidelse for udvalgte indenfor én diagnose og ikke for alle.  

Jeg tror også selv, der er nogle, der lider af såkaldt ”funktionel lidelse”; men jeg tror absolut ikke på, at alle med bestemte diagnoser har ”funktionel lidelse”. Der kan være nogle indenfor alle grupper af diagnoser, hvad enten vi taler om uforklarlige sygdomme eller om sygdomme med kendt årsag, der lider af ”funktionel lidelse”. De har altid været der. De vil sikkert også vedblivende være der fremover; men det er for ”billigt”, for let og totalt ringeagtende overfor de mange, der ikke har psykiske symptomer at betragte alle dem med 30 forskellige diagnoser som psykisk syge.


Jeg kan ikke lade være at tænke på, om der er mange læger, der ser på de ca. 30 sygdomme, FFL omfatter som ”funktionel lidelse” på samme måde som ovenstående læge; for hvis det er tilfældet, bliver FFL ikke så farlig, som mange i lang tid har troet, at det bliver. Da vil det måske mere afhænge af, om de kommer til psykiater eller ej?!

................................................................................. 

2.3 2018 - PATIENTSIKKERHED I HØJSÆDET

Sundhedsministeren mener, at et fælles mål bør være sikkerhed for patienterne.
Læger og sygeplejersker har fået alvorlig kritik af Styrelsen for Patientsikkerhed på det seneste. Det har resulteret i, at 9000 læger har givet styrelsens direktør et mistillidsvotum.

Sundhedsansatte finder det vanskeligt for dem at udføre deres arbejde. Og nu er de også bange for konsekvenser.

Omfanget af dokumentation og arbejdsforhold fylder meget i diskussionen. Men patientsikkerheden er det vigtigste. Derfor har Ellen Trane Nørby offentliggjort otte konkrete punkter til forbedring af samarbejdet mellem læger og styrelse.

Tilsynets styrkelse fra styrelsens side skete efter, at der havde været en række ulykkelige sager hvor tilsynet var alt for lang tid om at reagere; men det nye tilsyn fungerer ikke perfekt.
Skyldes det tidspres må problemerne adresseres til ledere i sundhedsvæsenet og til politikerne mener Danske Patienter, som også udtaler, at ”skadeslidte patienter og efterladte ikke kan være tjent med den måde, debatten hidtil har foregået på”.  

Det er vigtigt, at læringsprocessen styrkes. Der er også god grund til at se på kravene til dokumentation, som selvfølgelig skal ændres, hvis noget er overflødigt.

Danske Patienter håber at blive inddraget i det videre forløb.

Kilde: https://danskepatienter.dk/politik/nyhedsarkiv/patienterne-boer-vaere-kernen-i-dialog-om-patientsikkerhed

MINE KOMMENTARER:
Der er ingen tvivl om, at patientsikkerheden skal være i højsædet. Gavner den megen dokumentation ikke patienterne, skal der naturligvis kigges på det. Når det er sagt, har jeg også stor sympati overfor styrelsens hurtigere reaktioner. Tidligere kunne læger lave gentagne fejl i årevis ude, at det fik konsekvenser for dem. Stramningerne nu virker dog så voldsomme, at sundhedspersonalet er blevet bange for at lave fejl. Det nytter jo ikke, at patienterne ikkeprioriteres først, fordi dokumentationskravene er så store, at personalet kan være nødt til at skrive, før de giver en patient med hjertestop hjertemassage – i yderste konsekvens. Det kan ingen værre tjente med – hverken patienter eller sundhedspersonale. Derfor må der snarest findes en måde at løse konflikten på, så den ikke eskalerer yderligere. 

..............................................................................
 

1.3 2018 - ARBEJDSSKADER AFGØRES FØRST EFTER 32 MÅNEDER

I 2017 var den gennemsnitlige ventetid på efter en arbejdsulykke 32 måneder. Dvs. at ventetiden atter er steget, nemlig fra 26 mdr. i 2015 til 28 mdr. i 2016 og nu 32 mdr.

Både beskæftigelsesministeren og direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mener, at det ikke er godt nok. Svære sager har hobet sig op i flere år, men det er man nu ved at være igennem, og derfor bør det blive bedre fremover.
Den gamle styrelse havde total nedsmeltning, men nu oplever borgerne, at deres sager behandles forsvarligt. Det har taget tid at afvikle fejlene.

FOA og 3F retter dog skarp kritik mod den stigende sagsbehandlingstid og kalder 32 måneders ventetid for ”fuldstændig katastrofal og grotesk”.
Også i 2018 bliver ventetiden lang; men den går forhåbentlig ned under to år fra 2019.

Kilde: http://www.newsrepublic.net/detail/07A6F37CE310100001_dk?pid=14&referrer=200620&showall=1&mcc=238

 

MINE KOMMENTARER:
Det er under al kritik, at der stadig ikke er styr på den enormt lange ventetid i Arbejdsskadestyrelsen, som modsat lovet tvært imod er steget yderligere. Når det er sagt, er det også meget vigtigt, at sagerne nu behandles ordentligt, hvilket de ikke blev tidligere. Da var kritikken rettet mod sagsbehandlingen, som var alt for overfladisk, og det kan ingen heller være tjente med.

Det er ikke kun arbejdsskader, der afgøres i Arbejdsskadestyrelsen. Også mange andre erstatningssager afgøres her, når forsikringsselskaber og advokater/klienter fx ikke umiddelbart kan blive enige om, hvilken erstatning den skadede skal have efter en ulykke.

Det er en urimelig lang ventetid, fordi en afgørelse er afgørende for, hvordan den økonomiske fremtid kommer til at se ud for den skadede.


............................................................................

 

28.2 2018 FORSØGSPERSONER HAR IKKE FÅET KORREKTE OPLYSNINGER VEDR. HPV

De piger, der frivilligt testede HPV-vaccinen Gardasil, har fået ukorrekte oplysninger. Der er nemlig uoverensstemmelse mellem den brochure, Kræftens Bekæmpelse udsendte for at finde testpersoner og Gardasils studieprotokol. Der er flere modsigende forhold.


Kræftens Bekæmpelse skrev, at der ikke blev undersøgt bivirkninger ved vaccinen, fordi vaccinen allerede var grundigt testet, og at vaccinen højst ville kunne give let rødmen og ømhed på indstiksstedet. Af studiedesignet fremgår dog, at alle former for bivirkninger fra vaccinen rapporteres og registreres. Flere forsøgspersoner oplevede dengang, at deres bivirkninger ikke blev taget seriøst.

I praksis skulle placeboindsprøjtningen kun indeholde saltvand; men det indeholdt også 225 mygram aluminium, fordi man var i tvivl om aluminiums uskyld i vacciner. Indholdet af aluminium var i nanopartikelform, som er i stand til at krydse blod-hjernebarrieren. Aluminium i vaccinationer skal forstærke en reaktion fra immunforsvaret.

Spørgsmålet er, hvorfor Kræftens Bekæmpelse ikke fortalte sandheden. Hvorfor de modsiger studiedesignet? Og hvorfor de ikke fortalte, at kontrolgruppen ikke kun fik saltvand, men også aluminium?

Kræftens Bekæmpelse har ikke besvaret spørgsmålene.

Kilde: http://www.naturli.dk/artikel/hpv-vaccine-forsoegspersonerne-fik-ukorrekte-oplysninger-kraeftens-bekaempelse/

MINE KOMMENTARER:
Det er utroligt, at Kræftens Bekæmpelse er gået så langt som til at snyde dem, der frivilligt har lagt krop til at være forsøgspersoner. Det virker temmelig uforståeligt. Umiddelbart kan jeg ikke lade være at tænke, om de ikke har rent mel i posen? Det er fuldstændig uetisk at forholde forsøgspersonerne oplysninger, som kan have påført dem skader. Man ved endnu ikke, om der er relation mellem vaccinen og de symptomer, mange piger har fået efter HPV-vaccinationen.
Dengang var der tilsyneladende også nogle i placebogruppen, der reagerede.
Hvorfor valgte man ikke blot at give dem saltvand?
Hvorfor kan denne sag ikke trevles op, så vi alle kan så sandheden at vide?
Den fulde og hele sanhed.

...........................................................................

 

27.2 2018 - HJERNERYSTELSE – HVAD ER DET?

Hvert år får 50.000 mennesker hovedskader, hvoraf hovedparten får hjernerystelse.

Ved slag mod hovedet overstrækkes nerveceller og blodkar ødelægges, fordi hjernen rammer kraniet to gange, når hjernen sættes i bevægelse. Desuden sker en ændring i de biokemiske processer. Det giver energimangel, som delvist lammer hjernes stofskifte og ødelægger neuroner.

En hjernerystelse er ikke farlig, men gentagne hjernerystelser kan få alvorlige konsekvenser. Når neuroner går i stykker frigives proteinet tau. Det klumper sig sammen, irriterer og dræber endnu flere neuroner. En ond spiral er startet. På mange måder minder det om Alzheimer.

Det er især unge mænd, der rammes af hjernerystelse ved ulykker, vold, cykelstyrt og kontaktsport. Kontaktsport står for 20 % af alle tilfælde af hjernerystelser.

Symptomerne er hukommelsestab omkring ulykken, kvalme, opkast umiddelbart efter. De næste 14 dage kan der komme koncentrationsbesvær, træthed, synsforstyrrelser og svimmelhed.

I USA får tusindvis af amerikanske football-spillere reduceret deres IQ.
Forskerne vil nu forsøge at helbrede kronisk hjernerystelse.

Kilde: http://illvid.dk/mennesket/hjernen/hvad-er-en-hjernerystelse?utm_medium=email&utm_campaign=NB_ILL_DK_TOR_uge6-%28561398%29&utm_content&utm_source=illvid.dk&email=D391252A8416F0F5660182A796FE359362D694D8&utm_term=hjernen

MINE KOMMENTARER:
Hjernerystelse kan - ifølge den amerikanske definition – forårsages af whiplash. Da man i 2003 valgte at tage udgangspunkt i denne definition i Danmark, valgte man også at fjerne whiplash som årsag til hjernerystelse, fordi whiplash var kontroversiel. Det fremgår af en konsensusrapport om hjernerystelse. Egentlig var det kun midlertidigt, og man skulle senere revurdere beslutningen. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er det dog aldrig sket. Jeg mener, at det kan være en katastrofe for danske whiplashskadede. Har de en samtidig hjernerystelse, finder lægen ikke nødvendigvis ud af det fra start. Det betyder, at vejledningen er stik modsat den vejledning, de hjernerystelsesramte skal have. En whiplashskadet får nemlig besked om at gå hjem og gøre, som de plejer, mens hjernerystelsesramte får at vide, at de skal tage det roligt, ikke læse, ikke se TV etc. I værste fald kan det betyde, at patienter med whiplash, der har en samtidig hjernerystelse risikerer at udvikle kronisk hjernerystelse.

Meget tyder på, at whiplash og hjernerystelse er to meget beslægtede tilstande. Begge dele opstår ved en accelerations-decellerationsbevægelse. De to tilstande giver stort set de samme symptomer. Også hjernerystelsesramte har ofte nakkesmerter, og whiplashramte har symptomer fra hjernen.
Det lyder interessant, hvis læger nu mener, at de kan gøre noget ved kronisk hjernerystelse. Der står dog intet om, hvad de vil gøre; men jeg kan kun forestille mig én ting lige nu: MERE FOREBYGGELSE.
Forebyggelse er for mig også, at patienterne får den rette vejledning. Af Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse fra 2015/2016 fremgår, at INGEN har fået vejledning om hjernerystelse, selv om 49 ud af 220 får diagnosen på et eller andet tidspunkt indenfor det første halve år efter ulykken/skaden har fundet sted.

............................................................................... 

 

26.2 2018 - UDSENDELSER OM SAMFUNDETS SYGE OG SVAGE PÅ DR2

En DR-ansat journalist Nille Westh har sammen med en fotograf forsøgt at få adgang til et københavnsk jobcenter, men nåede aldrig længere end til hovedindgangen.


De fulgte den private socialrådgiver Puk Sabber samt nogle af hendes klienter, tilknyttet jobcentret; men hver gang fik de at vide, at de ikke måtte komme ind.
Alligevel er Nille Westh lykkedes med at lave dokumentarserien ”Magtesløse i systemet”.

Udsendelsen vises om tirsdagen på DR2. Der kommer i alt fire afsnit.
Socialrådgiver Puk Sabber blev privat for bedre at kunne hjælpe mennesker, der er klemte i systemet. Hun skriver jævnligt om sager og oplevelser på facebook.
Nille Westh fandt det chokerende og grum læsning og mente, at flere burde høre om, hvordan man bliver behandlet, når man har brug for systemet.

Ideen til udsendelserne var, at vi som seere skal kunne identificere os med dem, der er med.
”De skal ikke bare fremstå som klienter og socialt udsatte. Der har været mange historier, som handlede om ”Fattige Carina” og ”Dovne Robert”. Det er ligesom om, vi omtaler dem som en stor gruppe, der er socialt udsatte, som ikke har noget med dig og mig at gøre”, siger hun.

Mange danskere med faste indkomster skænker ikke en tanke, at de selv kan miste både arbejde og indkomst. Men det kan ramme os alle.
Hun følger en række skæbner, som forskellige måder er blevet ladt i stikken.
En af dem er en succesfuld konditor, Anne Sø, som fik alt revet op med rode, da hun blev ramt af sygdom. Alt gik galt.

Hun følger også Christina, som blev dømt for socialt bedrageri og senere blev hjemløs. Hun havde mand og tre børn.
Også en tidligere brandmand, Tommy, som har PTSD er med.

Nille Westh ønsker ikke at klantre socialrådgiverne, men kun de regler, de skal arbejde med.
Ressourcerne bør bruges på den rigtige måde.
Mennesker i ressourceforløb er ofte hundesyge. Det finder de ud af i løbet af 10 minutters samtale; men alligevel sendes de i ressourceforløb, arbejdsprøvninger, undersøgelser etc.

Kilde: https://www.avisen.dk/dr-tilrettelaegger-naegtet-adgang-paa-jobcenter-mur_484305.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Det er et rigtig godt initiativ.
Jeg har set to af udsendelserne og kan varmt anbefale dem. Selv om det er barskt, får vi et godt indblik i, hvad syge danskere bydes i dag. Det er og bliver helt hen i vejret.

 

...................................... ..........................................

25.2 2018 - OVERSKRIFT FRA DAGENS MEDICIN 

”Antidepressiv medicin virker”
Nu viser en metanalyse med gennemgang af 522 tidligere forsøg, at en række antidepressiva midler har en gavnlig effekt. I forsøget indgår 21 almindeligt anvendte antidepressiva brugt af 120.000 patienter. Der er forskelle mellem midlerne både mht. effekt og bivirkninger; men alle 21 præparater virkede bedre end placebo.


Det er en seniorforsker ved Institut for Psykiatri på Oxford Universitet, der er hovedforfatter. Han mener selv, at analysen er det endelige svar på den langvarige kontrovers om, hvorvidt antidepressive lægemidler virker mod depression.

Kilde: Dagens medicin den 23.2 2018

MINE KOMMENTARER:
Tilsyneladende er det ikke kun i Danmark, der er diskussioner om virkningen af antidepressiva, men også i England. Peter Gøtzsches bog om dødelig medicin (antidepressiva) har som nævnt forleden vundet en pris i England.
Om det er troværdigt, at der nu er sat et endeligt punktum i sagen, vides ikke. Vi ved, at rigtig mange læger er betalte af lægemiddelfirmaer, hvilket kan øge folks tvivl om validiteten af forskning. Flere og flere mennesker tror ikke længere på videnskaben stod der i Politiken lige før jul.

Det er svært at finde ud af, hvad der er op, og hvad der er ned.
Peter Gøtzsches gennemgang af forskning viser jo det stik modsatte. Hvordan er det muligt at gennemgå en lang række studier og komme frem til to helt forskellige resultater? Det må ligge i udvælgelsen af de artikler, der medtages i studiet, og det er vel også her, der kan fifles med, hvilket resultat, man ønsker at få.

Der er tilsyneladende udelukkende tale om kontrolgrupper, der har fået placebo i de udvalgte studier. Spørgsmålet er, om depressionen ville have forsvundet alligevel, men at det blot tager lidt længere tid uden medicin?

Forsøgene med antidepressiva kan være designet til at vise, at medicinen har en effekt. De kan være sponsoreret af lægemiddelfirmaer; men det jeg bider mest mærke i er ordlyden: ”præparaterne virker bedre end placebo. Hvad betyder det mon? Betyder det, at de kan få en depression til at forsvinde? Eller betyder det, at depressionen går hurtigere væk vha. medicin end med placebo? Går det hurtigt eller langsomt? Indgår der i forsøgene samtidig grupper, der i stedet får kognitiv terapi? Forleden kunne vi i JP læse, at kognitiv terapi virker bedre end antidepressiva.

Man kan også spørge hvilken betydning medicinen har i forhold til, om de ramte får en ny depression senere? Får dem, der har fået placebo oftere en ny depression eller får dem, der har fået antidepressiv medicin oftere en ny depression? Peter Gøtzsche refererede jo forleden til, at kognitiv terapi forhindrer nye selvmordsforsøg senere.
For mig ser det langt fra ud til at være et afsluttet kapitel.

 

..............................................................................
 

24.02 2018 - TO OVERSKRIFTER FRA DAGENS MEDICIN

1. ”Danske Patienter til Medicinrådet: Indfør livskvalitet som effektmål”
Dansk Patienter mener, at livskvalitet bør veje lige så tungt som overlevelse, når Medicinrådet vurderer, om et nyt præparat skal tilbydes danske patienter.
Kilde: Dagens Medicin den 19.2 2018

MINE KOMMENTARER:
Patienters livskvalitet vejede tidligere tungt; men gør det helt åbenlyst ikke mere. I hvert fald ikke, når det drejer sig om patienter med komplekse fysiske sygdomme, som ingen specialer påtager sig det fulde ansvar for, hvorfor de hører til i flere specialer.
Det vejer tilsyneladende heller ikke tungt, når Medicinrådet træffer beslutning om, hvilken medicin, der skal tilbydes patienterne mere. Medicin, der ”kun” forbedrer livskvalitet har været nedprioriteret. Det kan ikke undre i et samfund, hvor alt skal måles og vejes. Livskvalitet kan ikke måles og vejes. Det kan kun du og jeg vurdere. Derfor har vi for længe siden fået et A-hold og et B-hold blandt danske patienter. Dem, der kan få den fulde behandlingspakke, og dem, der må nøjes med psykiatrisk behandling, selv om de er fysisk syge. Bare fordi de ikke kan passes ind i andre specialer.

2. ”Frifindelse af Odense-læge ankes ikke”
Sagen mod en overlæge fra Odense Universitetshospital er afsluttet af statsadvokaten. Lægen var tiltalt for grov forsømmelse eller skødesløshed, hvilket førte til en patients død.
Kilde: Dagens Medicin den 19.2 2018

MINE KOMMENTARER:
Mon ikke også, der ville have lydt et ramaskrig blandt læger, hvis lægen fra Odense ikke var blevet frikendt, men straffet? Hans brøde bestod i, at han, mens han hastede til et hjertestop, gav en sygeplejerske en mundtlig ordre om at give en anden patient, der havde sukkersyge, Insulin. Lægen prioriterede at nå frem til patienten med hjertestop, fremfor at bruge tid på at notere ordinationen ned. Sygeplejersken glemte dog at give patienten insulinen; men lægen er nu frikendt.  
Mange læger er virkelig oppe på barrikaderne for øjeblikket, og en dom her ville kunne have fået bægeret til at flyde over for dem. Det er forståeligt.
Samtidig sidder jeg alligevel tilbage med spørgsmålet om, hvad de pårørende til patienten, der ulykkeligvis døde mon tænker?

..............................................................................

23.2 2018 - STIG GERDES STOLER IKKE PÅ HPV-VACCINEN

Stig Gerdes udtaler sig Fredericia-avisen igen. Denne gang om HPV- vaccinen. Ha kalder fortalerne for vaccinen for korrupte.
”Jeg bliver først tryg ved HPV-vaccinen, når den er skrinlagt, siger Stig Gerdes, der sidste år blev frataget sin autorisation i en sag, der ikke har noget med vaccinen mod livmoderhalskræft at gøre”.

Selv om vaccinen er undersøgt nærmere, er han ikke tilfreds.
Han har talt med mere end 300 unge piger og finder, at deres sygdom var helt reel; men sygehusene griner bare af dem.

Piger med vaccineproblemer er stort set forsvundet, og læger udtaler, at pigernes problemer havde andre årsager; men Stig Gerdes mener fortsat, at vaccinen ikke er tilstrækkeligt undersøgt, og han stoler ikke på medicinalindustriens undersøgelser, fordi de er ”voldsomt dygtige til at få solgt deres budskab”.

Måske mener nogle, at han har konspirationsteorier; men han mener stadig, at man bør lave en undersøgelse, hvor en gruppe vaccinerede piger sammenlignes med en gruppe ikke-vaccinerede.

Professor ved Institut for Folkesundhed Frede Olsen har udtalt, at ”en del af de syge piger i virkeligheden er ramt af en social epidemi og lider af funktionelle lidelser, der får hjernen til at forstærke signaler, så de opleves som kraftige, fysiske symptomer”.

Det tager Stig Gerdes ikke seriøst og kalder Frede Olsen for ”hammer-korrupt” og ”en rigtig, rigtig skiderik”, fordi han har en økonomisk interesse i at fremme vaccinationsprogrammet.

Frede Olsen griner af Stig Gerdes´ beskyldninger og finder det interessant men aner ikke, hvad han taler om. Han kalder det for ”en typisk Stig Gerdes-udtalelse” og slutter:
”Hans udtalelser om HPV-sagen fortjener ikke betegnelsen lægevidenskab”.

Kilde: https://frdb.dk/artikel/169995?fb_comment_id=1600881166656667_1602012869876830&comment_id=1602012869876830#ff13f3fe3ae958

 

MINE KOMMENTARER:
Det er en "beskidt" omgang kommunikation mellem Stig Gerdes og Frede Olsen; men det er dejligt at se, at Stig Gerdes ikke har opgivet kampen for de HPV-ramte piger.  

Så længe der ikke er undersøgelser, der for alvor afkræfter, at vaccinen har bivirkninger, må man tage pigernes symptomer alvorligt. At ”epidemien” er stoppet er klart: hvis man på forhånd ved, at man bliver betragtet som psykisk syg, hvis man henvender sig på et af regionernes fem centre med problemer forårsaget af vaccinen, føles det vel, som om de ikke tages alvorligt? Ingen ved deres fulde fem ønsker desuden en psykisk diagnose for fysiske symptomer.

Det bliver nok desværre aldrig for alvor af- eller bekræftet, om pigerne har reelle bivirkninger, så længe det er lægemiddelindustrien, der står bag de fleste af de undersøgelser, der er lagt frem. Men jeg har forsat en forventning til Jesper Mehlsens forskning. Han har et meget stort patientmateriale, som han er i færd med at analysere. Så lad os afvente hans vurdering. Han er ikke i lommen på lægemiddelindustrien, og han er ikke – som Frede Olsen – afhængig af sponsorater, som han formentlig også får fra fx Trygfonden, der har ydet enorme beløb til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. I hvert fald var han med, da også jeg deltog i Det Etiske Råds afsluttende møde efter et års arbejde med diagnoser, bla. ”funktionel lidelse”. Det var tydeligt, at han og Per Fink var nært bekendte.

Konspirationsteorier er der nok af. Spørgsmålet er blot, om der er noget om sagen?! Det er det, der skal af- eller bekræftes.

................................................................................... 

 

22.2 2018 - PETER GØTZSCHE RASLER IGEN MED SABLEN I FORHOLD TIL ANTIDEPRESSIVA

I den seneste tid har der været flere indlæg i Jyllandsposten på baggrund af en ung drengs selvmord efter, at han var begyndt at tage antidepressiv medicin ordineret af en praktiserende læge, selv om Sundhedsstyrelsen foreskriver, at antidepressiva kun må udskrives af psykiatere til unge mellem 18 og 25 år.

Indlæggene er skrevet af både leder af Cochrane Centret Peter Gøtzsche og flere forskellige psykiatere, som alle har været imod ham. Nu tager han til genmæle.

En psykiater har fx skrevet, at antidepressiva forebygger selvmord blandt svært deprimerede patienter. Til det siger Peter Gøtzsche, at der desværre ikke findes beviser herfor. Derimod er der bevis for, at lykkepiller kan føre til selvmord og vold. Dette er netop årsagen til, at det er psykiatere og ikke praktiserende læger, der skal ordinere præparaterne.

Da kun halvdelen af alle selvmord pga. psykofarmaka publiceres, undervurderes medicinens farlighed, skriver han.

Cochrane Centret har nøje gennemgået upublicerede forsøgsrapporter. Det har ingen andre gjort. Det er denne gennemgang, der har bevist midlernes farlighed.
Samme psykiater mener, at det ikke er muligt at give kognitiv terapi som eneste behandling af svær depression. Cochrane undersøgelser har vist, at antidepressiva kun har svag effekt. Til gengæld viser metaanalyser at kognitiv adfærdsterapi kan halvere antallet af nye selvmordsforsøg. Også Sundhedsstyrelsen fokuserer på kognitiv adfærdsterapi.

Foredragsholder Jonathan Løw er forarget over titlerne på Gøtzsches bøger – ”Dødelig medicin….” og ”Dødelig psykiatri….”. Gøtzsche mener, at han i stedet burde være forarget over det store forbrug af antidepressiva i Danmark.
Bivirkninger hertil er den tredjehyppigste årsag til hjertekarsygdom og kræft.  

Løw angriber også, at Gøtzsches bog fik en kølig modtagelse af daværende formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, som trods 900 kilder ikke mente, at bogen var evidensbaseret.
Til gengæld er Gøtzsches bog blevet placeret som bedste bog i kategorien ”Basis of medicine”. Også Sundhedsstyrelsens tidligere direktør gav bogen en fin anmeldelse.

Cochrane er grundige. Deres dokumentation er i orden, skriver Gøtzsche. Cochrane har IKKE underkendt Gøtzsche, som én også påstår. Tvært imod blev han sidste år valgt til ledelsen med det største antal personlige stemmer.

Kilde: Jyllandsposten den 19.2 2019 ”Om depression, debat og Cochrane”

MINE KOMMENTARER:
At Peter Gøtzsche ikke er en højt elsket kollega blandt læger er fremgået af den seneste tids debatter om brugen af antidepressiva i Jyllandsposten. Nu vælger Peter Gøtzsche at tage til genmæle. Efter min mening gør han det ret overbevisende. Det kan simpelthen heller ikke passe, at hele Cochrane, som er et institut, der som opgave har at gennemgå forskning, tager så grueligt fejl. Hvorfor skulle de gå ud med noget, der er helt forkert? Det ville jo være at skyde sig selv i foden.

Når det er sagt, er Peter Gøtzsche ikke diplomatiets mand. Han har desværre ofte en retorik, der ikke vækker respekt. Det ville være ønskeligt, hvis en mand af hans kaliber og i hans stilling evnede diplomatiets kunst lidt bedre. Hans budskaber er nemlig utroligt vigtige. I modsætning til så mange andre danske læger, sidder han ikke i lommen på diverse lægemiddelfirmaer.
I virkeligheden er det lidt utroligt, at mange danske læger har mere tillid til udtalelser om antidepressiva, som fx professor Poul Videbech kommer med, end de har til Peter Gøtszche, som er uvildig og sidder i en stilling, hvor han gennemgår forskningsresultater fra hele verden alene pga. hans retorik. For jeg vil nødig tro, at det kan have andre årsager, at de undsiger sig Gøtzsche og ikke Videbech!?

Mht. antidepressiva undrer jeg mig også, at det bliver mere og mere udbredt at give sådanne præparater mod smerter med den store bivirkningsprofil, præparaterne har. Som middel mod nervesmerter er det forståeligt; men ellers mener jeg, at det måske gives med den bagtanke, at folk med kroniske smerter kan have en depression, som man så lige kan behandle samtidig.
Jeg finder det simpelthen ukritisk brug af lægemidler, der ikke blot kan have store bivirkninger, men som også gør folk afhængige.

At nogle har glæde af antidepressiva som smertestillende ønsker jeg absolut ikke at underkende; men jeg vil have lov at undre mig over, at stærke smertestillende præparater ikke gives, fordi de giver afhængighed, når man så vælger at erstatte det med præparater, der har langt værre bivirkninger, og som også kan give afhængighed. Det giver ikke umiddelbart mening.

.............................................................................

21.2 2018 - BESKÆFTIGELSESMINISTERENS INDRØMMELSE
I et debatindlæg til JP skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at syge borgere ikke fremover skal sendes i et ressourceforløb, hvis det ikke er muligt at udvikle deres arbejdsevne.
Han slår dermed fast, at postnummeret ikke skal være bestemmende for, om man kan få førtidspension eller ej.
Han kan ikke længere se igennem fingre med, at der er kommuner, der siger, at reglerne er for upræcise. Nu skal det undersøges til buds; for nogle kommuner tolker reglerne mere stramt end andre. Nogle kommuner sender nogle i ressourceforløb, som aldrig burde have været det.
Derfor vil han nu sammen med forligspartierne præcisere loven. Dels må der ikke være tvivl om, at ressourceforløb kun skal anvendes, når et menneske kan udvikle sin arbejdsevne, og kommuner må ikke iværksætte et ressourceforløb med den begrundelse, at de vil dokumentere, hvad borgeren IKKE kan. Dels skal vejen til førtidspension ikke altid gå via et ressourceforløb.
Retten til at få førtidspension udvides ikke; men reglerne præciseres, så nogle vil få det tidligere.
Han slår stadig fast, at samfundet aldrig må opgive mennesker med udviklingsmuligheder. De skal have bedst mulig hjælp og støtte. På sigt kan de forhåbentlig i højere grad forsørge sig selv.
Derfor er ressourceforløb stadig nødvendige; men han ikke ville afvise, at det kan blive aktuelt med flere ændringer. Det vil han se på, når hele reformområdet er evalueret.
Syge borgere skal sikres bedst mulig hjælp. De skal have førtidspension, hvis de ikke har et udviklingspotentiale.
”Det er centralt i vores velfærdssamfund, at vi tager hånd om de mennesker, der på ingen måde kan forsørge sig selv”, slutter han.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10322773/postnummeret-maa-ikke-afgoere-foertidspension/

MINE KOMMENTARER:
Så er beskæftigelsesministeren endelig blevet kaldt til orden. Vha. talrige enkeltsager om dårlig behandling af masser af mennesker i ressourceforløb. Både syge borgere, socialrådgivere, fagforeninger etc. har i flere år kæmpet for at få foretaget ændringer; men hidtil har beskæftigelsesministeren benægtet, at der var grund til lovændring. Nu sker det dog alligevel. Han har ikke længere kunnet sidde de mange dårlige sager overhørig og indrømmer, at der er for stor forskel på, hvordan borgerne behandles i de enkelte kommuner.

Han erkender ikke direkte, at det er loven, der er noget galt med. Det har han også hidtil benægtet; men med en erkendelse af, at der for stor forskel på kommunernes forvaltning af loven, er det også en indirekte indrømmelse af, at loven ikke har været god nok, siden den kan tolkes så forskelligt.  Langt om længe er han kommet til besindelse. Det har holdt alt for hårdt og kostet alt for mange syge mennesker alt for meget. En del er endda afgået ved døden under et ressourceforløb. Om der stadig er flere antal dødsfald end antal mennesker, der kommer i arbejde efter et ressourceforløb, ved jeg dog ikke.


............................................................................

20.2 2018 - VIDEN OM "FUNKTIONELLE LIDELSER" FORSØGES IGEN SPREDT


Nogle kalder ”funktionelle lidelser” for skraldespandsdiagnoser. Nogle forskere får hademails dagligt
Sådan står der i overrubrikken til en artikel, som handler om, hvad funktionel lidelse er. Jeg vil ikke trætte jer med hele beskrivelsen; men jeg vil fortælle, at artiklen stammer fra Fyns Stiftstidende i anledning af, at Universitetshospitalet – som tidligere skrevet her på siden - offentliggjorde, at de nu vil lave et center for patienter med ”funktionelle lidelser”, hvilket jeg skrev om forleden.
Hjernen er blevet overfølsom overfor signaler fra kroppen. Det forstærker indtrykkene ”til alvorlige symptomer, så som smerter, svimmelhed eller lammelser”.

Lidelsen er ikke indbildt. Ofte ender folk på førtidspension.
Tilstanden behandles bedst ved fysisk genoptræning og kognitiv adfærdsterapi og en bio-psyko-social tilgang. Med den behandling bliver ca. hver fjerde rask eller næsten rask, halvdelen får det bedre, mens resten får en lille eller ingen bedring.

Nogle kalder det for en ”skraldespandsdiagnose”, som kritikerne mener kun gives, når lægen ikke ved, hvad patienten fejler. Andre mener, at de syge har almindelige fysiske sygdomme, som myndighederne nu prøver at ændre til psykiske sygdomme.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) får hademails, og der har været demonstrationer foran klinikken.
Men kritikken skyldes misforståelser. Det drejer sig ikke om psykiske lidelser. Der er forandringer i hjernens måde at bearbejde indtryk på. Meget forskning viser, at der ikke ligger almindelige fysiske sygdomme bag.
Mange af dem, der døjer med lidelser, bliver ikke taget alvorligt i sundhedssystemet, og det gør folk vrede. Vreden rettes ofte mod FFL.

Kilde: https://www.fyens.dk/indland/Forstaa-omstridte-lidelser-paa-tre-minutter-Derfor-kalder-nogle-dem-skraldespandsdiagnoser/artikel/3229296

MINE KOMMENTARER:
Igen en artikel mhp. at promovere FFL. Der er ingen tvivl om, at det her handler om endnu et fremstød i forhold til at få befolkningen til at forstå, at såkaldte ”funktionelle lidelser” findes, som optakt til offentliggørelsen af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.
Der sker lidt for meget på området lige nu til, at det kan være tilfældigt. Der rasles med sablerne på flere områder.

Det eneste positive i artiklen er, at der trods alt stadig er nogle, der ikke er enige med dem! Også læger. Hvor godt at se!

Igen kører FFL frem med, at hver fjerde bliver rask af fysisk træning og kognitiv terapi. Den forskning er så gammel og så lille, at det kun kan betragtes som et pilotprojekt. Der var kun 43 patienter med i sidste måling. Da det netop er den forskning, der gang på gang trækkes op af posen, må man formode, at der ikke er fremkommet nye beviser på, at deres behandlinger har en effekt. Ellers ville det vel ikke være det samme de stadig refererer til i og med, at studiet er meget, meget lille?

Det er uforståeligt at intelligente mennesker ”køber” konceptet og ikke forsøger at gennemskue det. Det kan dog være en vanskelig sag og tage lang tid, og det er nok det, der er FFL´s held; for lagde Per Fink sig ikke op af den begrebsverden, der i forvejen anvendes indenfor lægevidenskaben, og derefter giver det hele et lille drej i sin retning, ville flere måske være langt mere skeptiske?! Jeg vil i hvert fald gerne tro, at læger ikke er dumme. Alligevel ser det ud til, at konceptet vinder større og større indpas, og så snart Sundhedsstyrelsens anbefalinger udkommer, er det cementeret. Så er løbet kørt for rigtig mange syge danskere!

Det er stadig ubegribeligt, at Sundhedsstyrelsen ”har købt det”. Det er ikke indenfor rammerne af dansk sundhedspolitik. Men der står magtfulde mænd/læger bag, og Trygfonden har betalt en stor del af gildet. Betaler de mon også til Sundhedsstyrelsen? Eller kan Sundhedsstyrelsen øjne penge og prestige forude, hvis Danmark lykkes med at være det første land, det er lykkedes at putte ca. 30 forskellige diagnoser i én kasse og behandle dem alle ens? Det er – som jeg mange gange har skrevet – det største enkeltstående spare-projekt i sundhedssektoren. Kan Danmark være foregangsland på området, kan vi formentlig sælge viden og få prestige?

Da Sundhedsstyrelsen er landets øverste instans burde de dog holde sig for gode til at tillade brugen af diagnoser, der ikke er godkendt i WHO. Det forringer i den grad patientsikkerheden.

.....................................................................
 

19.2 2018 - WHIPLASHFORENINGEN LAVER FILM

Whiplashforeningen har lavet et scoop. De har fået bevilget penge til et filmprojekt, omhandlende små vejledningsfilm til brug for whiplashskadede. Et professionelt filmselskab står bag.


Nyheden er offentliggjort i det sidste nummer af Whiplashnyt, hvor foreningens formand Sara Grau fortæller om projektet, som har været længe undervejs. Det har taget tid at rejse pengene til projektet.

Formålet med projektet er at give de whiplashskadede mulighed for at få bedre vejledning efter whiplash.

Projektet involverer mange små film, som hver især fortæller om forskellige relevante emner.

Både læge, sygeplejerske, socialrådgiver, psykolog, fysioterapeut, kiropraktor og forskellige alternative behandlere medvirker sammen med whiplashskadede, der hver har en historie at fortælle.

Jeg har den glæde at være tilknyttet som faglig sparringspartner for Retrospect Film, der står for filmene.
Filmene forventes at være færdige ved årsskiftet.
I kan godt allerede nu begynde at glæde jer. Det bliver uden tvivl godt.

Relevansen af projektet fremgår af en gennemgang af lærebøger for medicinstuderende og netsider skrevet af læger om whiplash, som afspejler stor uenighed. Både mht. om whiplash overhovedet eksisterer, hvilken vejledning en nyskadet skal have, hvilke undersøgelser, der skal foretages og hvordan man behandler whiplash. Det eneste danske læger kan blive enige om, er, at det er bedre at bevæge sig end at forholde sig rolige lige efter skaden.

Der inddrages evidensbaseret viden i filmene. Denne viden stammer fra min udarbejdelse af en hvidbog om whiplash som en fysisk lidelse. Hvidbogen og en sammenfatning heraf offentliggøres også, så snart Whiplashforeningen får en ny hjemmeside.

Så der sker virkelig noget nu.  

..................................................................................

18.2 2018 - MILENA PENKOWA SKRIVER OM FISKEOLIE

Mange fiskeolier indeholder både omega 3-6 og 9.

Omega 6 er skadeligt og bør undgås, fordi det er pro-inflammatorisk og bidrager til kroniske sygdomprocesser som ledsmerter, hjertekarproblemer og forandringer der på sigt kan medvirke til cancer.

Omega 9 er ikke nødvendigt, da vores celler selv danner det.

Omaga-3 er den vigtigste. Det består af 2 forskellige fedtsyrer – DHA og EPA, som er anti-inflammatoriske. En dosis på 400 mg af ren EPA dagligt kan modvirke mentale problemer, særligt ved der tages B-vitaminkompleks samtidig.
Ideelt set indeholder vi en lige stor mængde af omega 3 og omega 6; men pga. vores livsstil og landbruget indeholder de fleste fødevarer i Vesten 15-50 gang mere omega-6 end omega-3.

Omega- 6 findes især i forarbejdede fødevarer – chips, kager, junkfood, snacks, dressinger etc.
Omaga-6 kan ikke fjernes, men omega-3 kan øges, så vi nærmer os det ideelle, nemlig at vi får lige meget af hver af de to.
Omega-3 findes især i fede fisk, hørfrø og fiskeolie bestående af DHA og EPA.

Kilde: Milena Penkowas facebookside

 

MINE KOMMENTARER:
Husk at konsultere en kostvejleder, før du begynder at indtage diverse tilskudspræparater. Det er ikke alt, der går lige godt sammen, og det er ikke alle, der har brug for alt det, nogle synes er godt.
Men at mange af os bør indtage mere omega-3, er der vist ikke så meget tvivl om.
 

....................................................................... 


17.2 2018 - NYT FRA DAGENS MEDICIN

 

ESKALERER KONFLIKTEN MELLEM LÆGER, PATIENFORENINGER, LÆGEFORENINGEN, SUNDHEDSMINISTER OG STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED?

Det tyder overskrifter i Dagens Medicin den 16.2 på.

”Læge- og patientforeninger til utilfredse læger: Hård retorik kan skade processen”.
Læge- og patientforeninger siger, at man ikke kan lave Styrelsen for Patientsikkerhed om ”med et trylleslag”. De beder derfor de utilfredse læger skrue ned for retorikken. Der er brug for forhandlingsro. Desuden advarer de om, at et vedvarende pres kan gøre ministeren mindre lydhør.

Ud over denne ene overskrift er der yderligere disse:
”Rørbæk: Vi råber op til truslen mod patientsikkerheden er væk”.
”Minister: ”Nogle læger har travlt med at grave grøfter”.
”Mistilliden til sundhedsministeren og STPS vokser”. (STPS er Styrelsen for Patientsikkerhed)
Debat: ”#detkuhaværetmig – læger kritiserer sundhedsministerens initiativer om tillidsopbygning”.
”Debat: Sundhedsminister, lad være med at tale ned til os”.
”Debat: Det er altid svært at indrømme, at man har taget fejl”.

MINE KOMMENTARER:
Det ser ud til, at bølgerne går lidt højt. Lægerne er utilfredse med både Sundhedsministerens otte punkter, som jeg refererede til forleden og er tilsyneladende i fuld gang med at grave grøfte. Retorikken ser ud til ikke altid at være lige pæn. Lægerne beder i hvert fald sundhedsministeren om ikke at tale ned til dem.  

De voldsomme reaktioner kan skyldes lang tids ophobede frustrationer over et ulideligt arbejdsmiljø, som regeringen ikke har gjort noget for at forbedre. I stedet har Styrelsen for Patientsikkerhed gjort en dyd ud af at anklage og straffe læger for forsømmelser, der skyldes en alt for travl hverdag. Det er sådan, jeg umiddelbart læser overskrifterne; men der kan dog ligge meget mere i dem.

Det ser dog ikke godt ud; men lad os håbe, de lykkes med at lande det hele i god ro og orden. Noget tyder dog på, at det skal gå hurtigt, hvis tilliden skal genoprettes uden yderligere eskalering: men det er dejligt at vide, at lægerne kæmper for patientsikkerheden! 

.................................................................................

16.2 2018 - DET ER OFTE FORSKELLIGT, HVAD LÆGER HØRER OG PATIENTER SIGER

At patienten og lægen forstår hinandens sprog er lige så vigtigt som at stille den rigtige diagnose vha. tests og undersøgelsesprocedurer. Det siger professor Danielle Ofri i en ny bog ”What Patients Say, what Doctors Hear”.

Hvis patient og læge taler samme sprog og patienten føler sig set og hørt, bliver patienterne hurtigere raske, bedre til at følge behandlingen og svare på spørgsmål, mindre angste og mindre tilbøjelige til at klage.

I dag skal tingene dog gå så hurtigt, at patienter let kan føle sig overset. Til tider forstår hverken patient eller læge midt i hastværket, hvad der bliver sagt.
Ofri er selv ansat på New York´s Bellevue Hospital og på et universitet. Hun forstår derfor de mange barrierer, der er i forhold til en god kommunikation.
Hun argumenterer alligevel stærkt for, at moderne medicin vil kunne få gavn af bedre forståelse af, ”hvordan mennesker gerne vil behandles og samtales med, når de er syge og sårbare og nærmest nøgne frataget deres eget tøj”.

Det vigtigste værktøj for læger, er læge-patientsamtalen, som er det mest effektive enkeltstående diagnostiske værktøj i en læges værktøjskasse. Styrkes samtalen, sikres begge parter, at der hører præcist, hvad der siges, og det mener hun er en af de bedste recepter på et godt helbred.
Det, patienten fortæller, er ikke altid det, lægen hører.
En stærk kommunikation mellem læge og patient er den bedste metode til at stille den rette diagnose, foreslå den bedste behandling, opfatte patientens behov, få tilfredse patienter og både kortere og bedre konsultationer.

Patienter bør også gøre deres del af arbejde; men lægen har hovedansvaret, fordi lægen har viden, magten og adgangen til undersøgelser og behandling.
Specielt i forbindelse med udskrivelser har hun set manglende kommunikation om nye aftaler, tests, vejledning, information etc.

En mere medfølende læge kan ikke blot spare liv, men også tid. Hun opfordrer derfor kolleger til at stille mere åbne spørgsmål, være mere lydhøre overfor behov og bekymringer og inddrage patienter mere i behandlingsvalg. Desuden opfordrer hun til at undlade at afbryde patienten, der fortæller om sine symptomer. Alt sammen mhp. at fremme samtalen og forståelsen.

Kilde: http://medicinsketidsskrifter.dk/kultur/boger/788-professor-hvad-patienten-siger-og-hvad-laeger-horer-er-ofte-helt-forskelligt

MINE KOMMENTARER:
Det er egentlig både logisk og lærdom for begyndere, at en ordentlig kommunikation mellem to parter betyder alt for forståelsen. Det gør det jo i alle livets sammenhænge.

Denne lærdom får sygeplejersker får ind med modermælken, men det samme er ikke tilfældet for læger. Det har man dog mange steder fundet ud af at ændre på, netop fordi man i dag ved, at kommunikationen mellem læge og patient er altafgørende i forhold til behandlingsresultater. Bla. lavede man ændringer på det norske medicinstudie. En mere omfattende undervisning i kommunikation resulterede i, at de medicinstuderende ikke mistede deres empati undervejs i studiet. Undersøgelser havde nemlig vist, at de fleste ret tidligt i studiet mistede deres empati på patienterne. Også dette er logisk. I en verden, hvor videnskabelighed betyder alt, kan det, patienterne siger ikke tillægges alverden. Videnskaben står over alt andet. Men når det er sagt, er det også en falliterklæring, fordi lægevidenskab retter sig mod mennesker af kød og blod.

Praktiserende læge Stig Gerdes udtalte på en høring i Folketinget, at 95 % af alle hans patienter selv var i stand til at stille deres diagnose, hvis blot man lyttede til dem! Stig Gerdes var patienternes læge, patienternes advokat og patienternes ven!

Når jeg tænker på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, der forsøger at presse en psykiatrisk diagnose ned over hovedet på patienterne uden at lytte til, hvad patienterne reelt siger, er der dog lang vej igen i Danmark. Det er forståeligt, at patienterne bliver dybt frustrerede og mere syge. Der er det tale om en noncebo-effekt. Noncebo er det modsatte af placebo, som betyder, at patientens tro på, at en behandling virker, har positiv indflydelse på resultatet. Noncebo betyder, at patienterne ikke får det bedre og ikke tror på behandlingen.

Der er desværre alt for mange læger, der ikke forstår, at meget af det, de gør, i forhold til patienter med komplekse, somatisk sygdomme, netop resulterer i noncebo effekt og i, at patienterne får det værre. Det er dybt trist.

....................................................................................

 

15.2 2018 - SMERTELÆGE ÅBNER CANNABIS-KLINIKKER

Smertelæge Tina Horsted åbner cannabis-klinikker både i Danmark, Norge og Sverige.

Ventetiden på at komme i behandling på hendes klinik i København er nu på over et år, til trods for at hun har ca. 90 klienter om dagen.
<