NYHEDER - lidt af hvert

 HUSK endelig underskriftindsamlingen "DIN PATIENTIKKERHED - DIN UNDERSKRIFT", som omhandler funktionelle lidelser. her: http://www.skrivunder.net/signatures/din_patientsikkerhed/ 

ALLE underskrifter er vigtige! Smiler7.8 2018 - ÆNDRINGER I NRK OM KRONISKE 

 

19.08 2018 - NYT FRA STIG GERDES OG BENTE STENFALK OM ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Kære Helene B. Hansen

Tak for konstruktiv telefonsamtale d. 15/8.

Det glæder mig at du har forståelse for, at der skal gøres alt hvad der er muligt for at få Forskningscenter for Funktionelle lidelser( FFL) og Funktionelle Lidelser(FL) fjernet fra det danske sundhedsvæsen.

De mange anmeldelser/klager du modtager viser, sammen med de ca. 10000 underskrifter mod FFL og FL, at det ikke blot er krusninger på overfladen, men er signaler på voldsom modstand mod FFL og FL. De bør derfor fjernes fra det danske sundhedsvæsen.

Problemet med at få diagnosen FL fjernet fra patientjournaler bedes du også undersøge, det er uforståeligt at en forskningsdiagnose der ikke er anderkendt af WHO, skrives i journalernes diagnoseark.

Jeg vil hermed anmode om aktindsigt i STPST undersøgelse af FFL og FL.

MVH

Stig Gerdes

 -------------------------------------------------

Kære Charlotte Hjort

Jeg kan forstå på forhenværende læge Stig Gerdes, at Helene K Hansen i Styrelsen for Patientklager ikke kan klare at modtage flere patientforløb ang. funktionelle lidelser... det forstår jeg godt, for de patientforløb er heller ikke rar læsning, men de er ikke desto mindre udtryk for virkelige patientforløb i dagens Danmark, og som sådan bør enhver ansvarlig medarbejder i Styrelsen for Patientsikkerhed vel kunne 'klare mosten'?

Jeg ved, at der er flere læger, som støtter Stig Gerdes, men som ikke tør støtte ham offentligt af frygt for deres karriere og arbejde. De er bange for at få taget deres autorisation, hvilket man jo godt kan forstå, efter den ganske urimelige medfart Stig Gerdes har fået for at hjælpe en patient, som ingen læge ville eller turde tage sig af. Han nedsatte blot en Olanzapin-dosis en smule, fordi patienten tydeligt var overdoseret med stivnede muskler overalt (set ved selvsyn), hvilket en efterfølgende blodprøve da også tydeligt viste. Stig Gerdes gjorde ikke andet, end hvad masser af læger gør hver eneste dag.

Jeg kan forstå på Stig Gerdes, at du gerne vil følge med på FaceBook i, hvilke patientforløb om fejlbehandling efter konceptet for funktionelle lidelser der bliver lagt ud der.

Du vil få tilsendt patientforløb løbende, men da du måske ikke har fået eftersendt alle patientforløbene, som Helene K Hansen har fået tilsendt, så er der måske en vis ide i det. Men du skal vide, at der er mange grupper vi lægger op i.

Mange patienter med meget forskellige sygdomme er desværre berørt af de uønskede funktionelle lidelser, og der bliver lagt op i alle de grupper, som omhandler den pågældende sygdom, som klagen / patientforløbet handler om og i de grupper, som samler alle sygdommene, som er indlemmet i begrebet funktionelle lidelser.

Nogen grupper er lukkede og hemmelige, og der skal man søge optagelse. Men i denne tråd i denne offentlige gruppe vil jeg bestræbe mig på at lægge alle de indkomne patientforløb, som vi får lov til at offentliggøre. Denne side er en oplysningsside, som alle kan se uden at være medlem, så der findes ikke megen kommunikation mellem brugerne, men den findes til gengæld på andre sider.

https://www.facebook.com/groups/266081467164252/permalink/509129829526080/

Med håbet om at få afskaffet den for fysisk syge patienter skadelige og for lægerne ansvarsforflygtigende 'diagnose', funktionelle lidelser, der ikke findes evidens for, og som ikke registreres hos Sundhedsdatastyrelsen, og som ikke findes i ICD-10-koderegistret, som Danmark har tiltrådt.

V.h. Bente Stenfalk

---------------------------------------

Jeg vil derfor bede jer sende jeres patientforløb til

Charlotte Hjort, chhj@sst.dk og til

Charlotte Hjort på senord@sst.dk,

og stadig til Stig Gerdes og mig, så vi kan følge med i, hvor mange patientforløb der bliver sendt af sted til hende og Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

MINE KOMMENTARER: 
Stig Gerdes har indtil videre modtaget ca. 20 patienthistorier; men der er behov for mange flere, hvis det skal rykke. Lad os hjælpe ham, alle os der har oplevet "funktionelle lidelser" på tæt hold. Jeg har ikke selv fået "diagnosen"; men jeg mærkede på et tidspunkt et tydeligt holdsningsskift hos min egen læge, som begyndte at stille helt anderledes spørgsmål. Jeg er ret sikker på, at hun havde været på TERM-kursus.
Ugen før jeg skulle opereres i Tyskland, blev jeg undersøgt af en speciallæge i neurokirurgi, som havde undersøgt mig 3-4 år tidligere. Han kunne godt se, at jeg havde fået det meget dårligere; men han sagde, at det ikke skyldtes ulykken. 

I morgen får I hele min historie, som jeg har sendt ind. 
Det er nu, det kan nytte at gøre noget.  Kan li'

....................................................................


18.8 2018 - ANGST FOR SYGDOM OVERFØRES IKKE FRA MOR TIL BARN


På børne-og ungdomspsykiatrisk afdeling havde en professor regnet med, at sygelig angst for sygdom overføres fra mor til barn. Fx hvis moren konstant går til lægen med barnet, fordi hun er bekymret for det.


Men så simpelt er det ikke.

I forskning fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har de sammenlignet børn af mødre med svær helbredsangst – hypokondere – med børn af raske mødre. Overraskende var konklusionen, at børn af mødre med svær helbredsangst ikke var mere bange for sygdom end børn med raske forældre.

Mette Viller Thorgaard, ph.d., der står bag forskningen.

Hendes hypotense var, at børn af syge mødre ville vise flere tegn på angst for sygdom end andrebørn. Fordi tidligere forskning har vist noget andet.
Forskerne har undersøgt 150 børn mellem 8-17 år. Halvtreds af dem havde en mor med svær helbredsangst. 49 havde en mor med leddegigt og 51 havde raske mødre.

Børn af mødre med leddegigt var mindst bekymrede. Men ellers var der ingen nævneværdig forskel på børn med raske mødre eller med mødre med svær helbredsangst.


”Det fund havde vi heller ikke regnet med” siger Mette Ville Thorgaard. Måske skyldes det, at mødrene klarer sig godt i dagligdagen eller ligefrem beskytter barnet, så barnet ikke bekymres.

Mødre med helbredsangst tager oftere deres børn med til læge end andre mødre; men det påvirker tilsyneladende ikke børnene.

Fremover vil man være mere opmærksom på at tale med mødrene om angsten for deres børns helbred. Desuden er der brug for mere forskning mhp. endeligt at kunne fastslå, at helbredsangst ikke smitter fra mor til barn.


Samtidig med denne forskning er der også lavet en gannemgang af 23 studier; men kun i 3 af dem undersøgtes, om der var sammenhæng mellem helbredssymptomer hos forældre og deres børn. I disse tre fandt man dog en sammenhæng mellem helbredsangste forældre og en øget ansgst hos deres børn. Det betyder, at der er behov for flere undersøgelser.


Undersøgelsen har fokuseret på børn fra 8-17 år; men også andre aldersgrupper bør inddragges.


Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/sygelig-angst-for-sygdom-overfoeres-ikke-fra-mor-til-barn?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=23e797d216-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_18&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-23e797d216-239834265

MINE KOMMENTARER:
Så er det midlertidigt fastslået, at helbredsangst ikke smitter fra mor til barn. Når jeg skriver midlertidigt skyldes det, at der allerede er planer om yderligere forskning. Det er klart; for denne forskning viser jo ikke det, FFL forventede, at den skulle vise. Så laver man bare et nyt. Viser det ny, at der er sammenhæng, vil de muligvis fastslå, at der nu ER påvist sammenhæng?! Og resultatet ovenfor kan gå i glemmebogen?!

Forskningen omfatter langt flere patienter, end Per Fink har i visse af sine studier, så på den led, virker det mere troværdigt end så meget andet af det, jeg har set fra deres hånd.

Hvad er helbredsangst. Helbredsangst er en sygelig angst for at fejle noget. Det er en psykiatrisk sygdom. Lider whiplashskadede af helbredsangst? Jeg ved, at en del har fået netop dén diagnose. Hvorfor? Fordi de ikke tages alvorligt med de ofte alvorlige skader, de har fået efter en ulykke.
Det samme har mange med de mange andre sygdomme, der også er indlemmet under ”funktionel lidelse”. Patienterne tages ikke alvorligt. Selvfølgelig giver det anledning til bekymringer for helbredet, når ingen hverken ser patienten eller gør noget, men overlader dem i egen varetægt. Det sker alt, alt for ofte. Jeg vil ikke kalde det helbredsangst, men grov svigt fra sundhedssystemets side!

 

17.8 2018 - AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL HAR IKKE INDBERETTET MEDICINSKADER

Videnskab.dk skriver, at Aarhus Universitetshospital ikke har indberettet medicinskader.

Fejlmedicinering sker hver dag på sygehusene. I værste fald kan det føre til døden.
Da det er en såkaldt utilsigtet hændelse, skal det indrapporteres til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Nu viser ny forskning, at det langt fra altid sker.


Man har gennemgået journaler på Aarhus Universitetshospital og fundet, at der over tre måneder skete to dødsfald, hvor fejlmedicinering kan have været medvirkende årsag til patientens død. Ingen af dødsfaldene var indrapporteret. Noget tyder endda på, at lægerne slet ikke havde opdaget, at dødsfaldene kunne skyldes medicin.

Studiet betragtes som alarmerende.

Begge patienter døde af blødninger og begge havde fået for meget blodfortyndende medicin.

Forskerne opdagede også, at otte patienter i de samme tre måneder havde fået livstruende bivirkninger af medicin. Bivirkningerne kunne have været undgået, hvis medicinen var blevet doseret korrekt, mener forskerne. Heller ikke disse otte tilfælde var blevet indrapporteret.
Det skyldes ikke ond vilje, men manglende erkendelse af, at noget, som kunne have været undgået, gik galt.
Forskerne foreslår derfor nye metoder til brug for opdagelse af medicinfejlene.

Dansk patientsikkerhedsdatabase fik sidste år indberettet 9.896 fejl og utilsigtede hændelser på sygehusene i forbindelse med medicin.

En forsker i utilsigtede hændelser, Jakob Kjellberg, mener dog, at tallene kun er toppen af isbjerget. Fagfolk er helt klar over, at langt fra alle fejl indrapporteres.
Tilfældene er dog ofte komplicerede og svære at gennemskue.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE9971998/doedsfald-og-livstruende-medicinskader-blev-ikke-rapporteret-af-hospital/

MINE KOMMENTARER:
Jeg har før skrevet om medicineringsfejl. Det virker katastrofalt, hvis ca. 10.000 tilfælde af fejlmedicinering på et år kun er toppen af isbjerget. Det betyder, at man måske ikke skal håbe for sin værste fjende, at vedkommende indlægges på et hospital i dag. Noget tyder på, at der kan være alt for travlt til, at personalet kan give sig ordentligt tid til at kontrollere det, de giver patienten. Det er langt fra betryggende. Alternativt har personalet ikke tilstrækkelig viden om medicinens bivirkninger. Det er dog alarmerende, når de ikke tænker, at medicinen kan være årsagen, når en patient i blodfortyndende behandling, får blødninger i hjernen!

To ud af 10 patienter døde oven i købet af fejlmedicineringen uden, at lægerne opdagede, at det var medicinen, der var årsag til deres død. Det gør det endnu mere utrygt.


Jeg har faktisk også hørt om patienter, der har sagt til personalet, der kom med medicin, at det ikke var deres medicin. Det, de plejede at få, så anerledes ud eller de fik flere eller færre piller. Patienterne endte med at få det, de skulle have; men hvad med alle dem, der ikke selv ved, hvad de får eller er for autoritetstro til at gøre opmærksomme på fejlen?


Jeg er ret chokeret, må jeg indrømme. Som sygeplejerske har jeg lært at kontrollere al medicin tre gange – når man tager det ud af skabet, før man hælder det op og før, det sættes på plads i skabet igen. Desuden har jeg lært, at man aldrig skal give medicin uden, at patienten først oplyser sit navn, eller at man kan se navnet på patienten ved sengen. Sidst men ikke mindst har jeg lært, at man aldrig skal give medicin uden, at man kender både virkning og bivirkninger, og at man skal obserevere patieterne for bivirkninger.

Hvis tiden er knap, er der dog meget, der kan gå galt i processen med overholdelse af sikkerhedsregler.

........................................................................

16.8 2018 - MILENA PENKOWA OM CANNABIS

Milena Penkowa mener, at cannabis kan give en bedre funktion af stofskiftet.

Stofskiftesygdomme skyldes forstyrrelser i thyroid-kirtlen (skjoldbruskkirtlen), som enten kan producere for lidt eller for meget hormon.

Ved stofskifteproblemer måler lægen TSH, T3 og T4 i blodet. Hvis der er noget galt med de tal, får patienten også målt Thyroglobulin (Tg) og Thyroperoxidase (TPO). Tg indgår i både dannelse og lagring af hormonerne T3 og T4. TPO fremmer selve hormonproduktionen.


Hvis patienten har en såkaldt autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen ødelægges TPO og stofskiftet bliver lavt. Ved skader på skjoldbruskkirtlen kan man se antistoffer, der er rettet mod Tg.

Man har undersøgt, om cannabis kan beskytte mod autoimmune sygdomme, der angriber skjoldbruskkirtlen. Konklusionen på forskningen er, at cannabis forbedrer stofskiftet væsentligt.

Cannabis er også interessant, hvis man har en stofskiftesygdom, som ikke er autoimmun. Forskning har vist, at TSH faldt og frit T3 steg, hvilket er udtryk for, at stofskiftet er mere aktivt.


Kilde: https://www.facebook.com/milena.penkowa.9/posts/1853057001691698

 

MINE KOMMENTARER:
Måske undrer du dig over, at jeg skriver om stofskifteproblemer på denne hjemmeside; men det gør jeg, fordi mange whiplashskadede har problemer med deres stofskifte. Det kan skyldes, at de enten har fået nedsat blodforsyning til skjoldbruskkirtlen forårsaget af whiplashbevægelsen, fordi kirtlen ligger foran på halsen og derfor kan påvirkes, eller at de har fået hjerneskader. Stofskiftet styres nemlig fra en kirtel i hjernen, som ofte beskadiges ved traumer mod hovedet. Under whiplash rammer hjernen hjernekassen to gange, hvilket det kan give små hjerneskader. Det tages alvorligt i Danmark, som stort set alt andet vedr. whiplash. Men hvis du selv har mistanke om efter whiplash, at der kan være noget galt med stofskiftet, kan ulykken være årsagen hertil.

Desværre er der delte meninger om, hvordan man bedst behandler stofskiftesydomme. Mange rejser derfor til Tyskland, hvor de kan få anden og mere virksomt medicin; men måske kan man forsøge sig med cannabis først, før man begiver sig til et fremmed land? Jeg tror, jeg ville lade det komme an på en prøve, hvis det var mig. Virker det, er det jo fantastisk. Bortset fra, at det skal skaffes på det illegale marked.


....................................................................................

15.8 2018 - DER ER KLARE BEVISER FOR, AT FIBROMYALGI ER EN FYSISK SYGDOM

Det skriver Maibritt Jürs.

Fibromyalgi er både fysisk og målbar på lige fod med fx gigt. Det viser nordisk forskning. Ved fibromyalgi kan man måle et øget niveau af såkaldte cytokiner, som ”er en fællesbetegnelse for forskellige signalstoffer, som stimulerer vækst”. De produceres i knoglemarven og kan måles i blodbanen. Det øgede niveau af cytokiner i blod og spinalvæske kan på sigt føre til mere sikker diagnosticering.
Forkerne har undersøgt 40 patienter med fibromyalgi, 46 bloddonorer og 10 raske bloddonores spinalvæske.

Professor Torsten Gordh siger, at man tidligere ikke brugte de rette metoder, og man derfor først har fundet ud af det nu. Hvis man vil, kan metoden allerede nu anvendes i praksis. Der skal dog forskes mere, siger han.

Det får betydning for patienterne, fordi de stadig mødes med en opfattelse af, at fibromyalgi er indbildt syge.

Indtil videre bygger diagnosen af fibromyalgi på symptombilledet. Derfor er diagnosen både usikker og ofte langtrukken. Han mener også, at en del slet ikke bliver diagnosticeret, og at smertepatienter vil få det lettere i fremtiden.

Cytokonerne i spinalvæske afslører inflammation i centralnervesystemet, mens cytokiner i blodet påviser inflammation i kroppen.

Bente Danneskiold-Samsøe, som selv forsker i fibromyalgi i Danmark, mener, at det er nødvendigt med større undersøgelser, før metoden kan anvendes til diagnosticering; men det er et stort skridt på vejen. Hun har selv forsket i cytokiner tidligere. Hun er ikke sikker på, at blodprøver eller undersøgelse af spinalvæsken vil være tilstrækkeligt.

I dag forsker hun i, om fibromyalgi kan diagnosticeres ved at måle lyd i muskler. Måske vil man fremover kunne kombinere metoderne, siger hun. Der mangler dog forskningsmidler.

Lige nu ved man ikke, hvad der kom først: Cytokiner eller sygdommen.

At nogle mennesker er mere følsomme overfor smerter end andre, kan skyldes inflammationsprocessen og niveauet af cytokiner; men hun kan dog ikke sige det med sikkerhed.

Kilde: http://propatienter.dk/helbred/smerter/569-cytokiner-afslorer-fibromyalgi.html

MINE KOMMENTARER:
Denne forskning stammer fra efteråret 2017. Noget tyder på, at den forskning, der p.t. foretages på smertepatienter på Syddansk Universitet, hvor de måler biomarkører i blod og spinalvæske hos smertepatienter, kunne være i samme boldgade som den nordiske forskning. Jeg ved dog ikke, hvilke biomarkører, de undersøger på Syddansk Universitet; men jeg tror, det måske handler om biomarkører for inflammation.

Har alle smertepatienter inflammation i kroppen? Er det inflammationen, der giver smerterne? I hvert fald har man hos whiplashskadede fundet inflammation i nakken i svensk forskning. Noget tyder på, at fibromyalgiramte har mere udbredt inflammation, hvilket også nogle whiplahsskadede kan have, idet nogle har mere udbredte smerter, der kan flytte sig. Skyldes smerterne inflammation er det nærliggende at antage, at kan man gøre noget ved inflammationen, kan man samtidig gøre noget ved smerterne?

Der synes dog at være meget lang vej endnu, før forskerne når frem til et endeligt resultet med de få forskingsmidler, der er til rådighed. Kroniske smertepatienter står ikke øverst, når der fordeles forskningsmidler.

På Syddansk Universitet har de valgt kroniske smerter efter whiplash; men om det viser sig, at alle med kroniske smerter faktisk har samme processer i kroppen, mens symtomerne ytrer sig på forskellig vis, må tiden vise.
Det er dog glædeligt, at nogle interesserer sig for denne patientgruppe, som absolut ikke har den højeste prioritet i sundhedsvæsenet, selv om ca. 1 mio. danskere lider af kroniske smerter.


.............................................................................

14.8 2018 - LÆGEMIDDELSTYRELSEN FINANSIERES AF LÆGEMIDDELINDUSTRIEN

Dette er nummer to af to artikler om finansielle interessekonflikter i forhold til lægemidler.


Ud over de personlige interessekonflikter, som blev omtalt i går, har Lægemiddelstyrelsen som organisation også en væsentlig finansiel interessekonflikt, fordi styrelsen overvejende finansieres vha. brugerbetaling fra de produkter, de godkender til markedsføring.

Når et land godkender et produkt til markedsføring, opnår præparatet også godkendelse i de andre EU-lande.

”Det godkendende lands lægemiddelstyrelse får betalingen fra virksomheden for godkendelsesprocessen, og lægemiddelvirksomhederne kan frit vælge, hvilket lands lægemiddelmyndighed, der skal have opgaven og honoraret".
Lægemiddelmyndighederne i de europæiske lande konkurrerer derfor indbyrdes om at være den mest attraktive samarbejdspartner til medicinalindustrien.

Derfor kan brugerbetalingen for godkendelse af lægemidler bevirke, at lægemiddelmyndighederne i de enkelte lande bliver ”industrivenlige” og hurtigt godkender ny medicin uden at stille for mange spørgsmål.

Danmark er nr. 5 på listen i rækken af EU-lande, der godkender flest lægemidler. De godkender fx mere end dobbelt så mange præparater som Sverige. Lægemiddelstyrelsen har således en dobbeltrolle, som ikke altid betyder, at de sikrer folks sundhed.


De fire læger mener, at det er på tide, at patienternes interesser sættes foran industriens. Det er nødvendigt at sikre bedre og mere sikre og mindre skadelige lægemidler. Det kræver, at man først og fremmest formulerer nye regler for, hvordan finansielle interessekonflikter håndteres i Lægemiddelstyrelsen. Både hos den enkelte medarbejder og i forhold til strukturen i vores system, hvor Lægemiddelstyrelsen finansieres af lægemiddelindustrien.


Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10514458/patienternes-interesser-skal-saettes-foer-industriens/

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg troede ikke, at det kunne blive værre; men det er faktisk langt værre, end jeg troede. For det ikke kun enkeltpersoner (læger), der har finansielle egeninteresser i medicinalindustrien, hvilket er slemt nok, men det er også Lægemiddelstyrelsen som organisation. Det er efter min mening en fuldstændig rådden konstruktion, der virker som at sætte ræven til at vogte gæs!

Danmark brillerer oven i købet ved at ligge som nr. 5 over de lande, der godkender flest lægemidler og dermed også høster flest penge i kassen.
Når man i andre lande kan lykkes med at lave vandtætte skotter mellem både enkeltpersoner og Lægemiddelstyrelser, kan det selvfølgelig også gøres i Danmark.

Det virker særdeles utrygt, at det ikke er præparatets kvalitet, der vægtes, men at stille lægemiddelindustrien tilpas ved hurtige godkendelser og få spørgsmål om kvaliteten.

Hvornår hører det op? Hvorfor finder vi os i det? Det er jo vanvittige forhold, vi bydes som brugere og patienter, fordi økonomiske interesser igen sættes højere end mennesket!


...............................................................

13.8 2018 - LÆGEMIDDELINDUSTRIENS INTERESSER BØR IKKE VÆRE VIGTIGST
Dette er den første af to artikler om finansielle interessekonflikter i forhold til lægemidler.

Både Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner er begyndt at tænke i konsekvenser af en øget viden om betydningen af finansielle interessekonflikters betyning for slutningprocesser. Men det samme gælder ikke for Lægemiddelstyrelsen.


Artiklen er skrevet af fire læger fra ”Læger uden sponsor”, fordi de mener, at Lægemiddelstyrelsen mangler at svare på kritik i medierne angående habilitet.

Vi mennersker vil gerne gengælde tjenester, venlige handlinger og gaver for ikke at blive betragtet som snyltere. Det har betydning for finansielle interessekonflikter. Forskning viser, at mennesker ikke er bevidste om det. Vedkommende, der er involveret, kan altså ikke selv bedømme, om der er en interessekonflikt til stede.

Læger, der får undervisning eller gaver fra lægemiddelindustrien udskriver dyrere og mere skadelige lægemidler, hvis man sammenligner med læger, der ikke har modtaget ydelser. Alligevel mener læger selv, at de er upåvirkede.


Førende videnskabelige tidsskriftartikler beder forfatterne oplyse alle interessekonflikter. Nogle tidsskrifter accepterer ikke finansielle interessekonflikter.


Regionerne og statslige myndigheder har i Danmark formuleret regler for, hvordan lægers interessekonflikter skal håndteres. Sundhedsstyrelsen kræver, at læger oplyser deres interessekonflikter. Medicinrådet tillader ikke, at læger, der skal rådgive i medicinrådet, har finansielle interessekonflikter ift. lægemiddelfirmaer.


Lægemiddelstyrelsen, som godkender lægemidler, der skal markedsføres, har dog ikke de samme regler. Der er flere læger på lederniveau, der har betydelige interessekonflikter.


I andre lande ser det helt anerledes ud. I Tyskland har de nultolerance over for finansielle interessekonflikter hos dem, der godkender lægemidler. Sverige har klare retningslinjer. Det samme gælder for Norge. Danmark kunne passende indføre samme regler, mener de fire forfattere. De vil sikre, at patienternes interesse kommer i første række.


Lægemidler bør ikke godkendes af personer, der er afhængige af lægemiddelindustrien. Ofte har de tidligere arbejdet i medicinal- eller medikoindustrien, hvilket er blevet betragtet som en fordel, hvilket det ikke altid er. Der bør udarbejdes klare interesser. For man kan også opnå kompetencer andre steder i den offentlige sektor. EMA – Det europæiske lægemiddelagentur – kræver, at nyt personale skaffer sig af med enhver interesse, de måtte have, før de kan starte i lægemiddelagenturet. Det bør også indføres i Danmark, mener de fire læger.


I morgen bringes fortsættelsen, nemlig at også selve Lægemiddelstyrelsen som struktur, er dybt inficeret af finansielle interesser.


Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10514458/patienternes-interesser-skal-saettes-foer-industriens/

MINE KOMMENTARER:
Vi har længe vidst fra andre undersøgelser, at læger ikke er i stand til selv at bedømme, om deres personlige interesser på lægemiddelområdet influerer på deres vurderinger af lægemidler. Selv mener de nej; men som sagt er der undersøgelser, der viser, at det ikke er korrekt.

Hvorfor er det kun Medicinrådet, der har taget konsekvensen af det? Hvorfor ikke også fx Lægemiddelstyrelsen. Det skyldes formentlig slet og ret økonomiske incitamenter. Når økonomien sættes først, sættes menneskers ve og vel bagest. Så simpelt er det formentlig. Egentlig bør vi alle protestere mod forholdene i Danmark. Det skriger til himlen, og vitsen om, at forskellen mellem Vorherre og læger er, at Vorherre godt ved, at han ikke er læge, men læger ved ikke, at de ikke er Vorherre, bliver pludselig atter aktuel.

Hvorfor skulle læger være anderledes end alle andre mennesker, der lader sig påvirke af reklamer? Det er de selvfølgelig heller ikke. Men mange tror det stadig. Der lød ramaskrig, da Medicinrådet ændrede deres regler, fordi de rent faktisk ikke kunne lykkes med at finde læger til rådet, som ikke var inhabile, fordi de samarbejdede med lægemiddelindustrien.

Jeg har naivt troet, at læger har valgt at blive læger, fordi de ønsker at hjælpe patienterne. Nu ser det ud til, at mange af dem er parate til at sælge deres syge bedstemor eller med andre ord præparater, der ikke nødvedigvis er de bedste, fordi de får penge fra netop det firma, hvorfra bedstemors medicin kommer fra.

Det er på høje tid, at der ændres på disse forhold, så patienternes sikkerhed og helbred sættes i højsædet!

.............................................................................................

10.8 2018 - SMERTEPATIENTER UNDRER SIG OVER LÆGEMODSTAND MOD CANNABIS
Mange smerteramte føler, at de bliver snydt mht. cannabismedicin pga. lægernes modstand. Smertepatienter med mange smerter er ofte storforbrugere af smertestillende medicin. Mange får store mængder morfin. Alligevel har de svært ved at få lægerne til at ordinere medicinsk cannabis.

Ulykkespatienforeningen og Polioforeningen har lavet en undersøgelse blandt deres medlemmer. Halvdelen er fysisk afhængige af smertestillende medicin, men tre ud af fire jævnligt bruger lægeordineret medicin og ca. 60 % bruger det flere gange dagligt.
Det mest brugte præparat er morfin.
Formanden for foreningen, Janus Tarp, er skuffet over, at 88 % af de medlemmer, der siden 1. januar, hvor forsøget med cannabis trådte i kraft, har fået nej fra lægerne. Også selv om mange af dem har positive erfaringer med cannabis, som de førhen har skaffet sig illegalt.
Derfor er han ikke imponeret over forsøgsordningen. Politikerne har ikke fået taget lægerne ordentligt i ed, før ordningen startede.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) begrunder det med, at cannabis ikke er et godkendt lægemiddel.
Anders Beich, der er formand for DSAM, siger, at ”politikerne har vedtaget en lovgivning, som kører frontalt imod al lægelig rådgivning på området”, samtidig med at han erkender, at der er store og reelle problemer med afhængighed af stærk medicin blandt smerteramte.
”Vi er noget i bekneb med, hvordan man smertestiller folk. Derfor kunne man også med fordel have lavet nogle store forsøg med folk, der er afhængige af morfin, for at se, om forskellige cannabisprodukter gør en forskel”, siger han.
Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10773594/smerteramte-foeler-sig-snydt-for-cannabismedicin/

MINE KOMMENTARER:
Det er lidt sent at komme med et konstruktivt forslag om et forsøg med cannabisprodukter. Det havde været langt bedre, før forsøgsordningen blev sat i gang. Det havde være rigtig godt, om Janus Tarp have sagt det for meget lang tid siden.
Det er flere år siden, Folketinget begyndte at tale om en forsøgsordning. Havde lægerne ikke blot været ”Rasmus modsat” og sovet i timerne, havde det måske set anderledes ud i dag. Måske kunne berørte patientforeninger også have påvirket forsøgsordningen.
Man kunne også vælge at sige, at patienterne selv har lavet de forsøg, der skal laves. Mange har jo købt cannabis på det illegale marked og eksperimenteret med det. Man kunne bare spørge dem, hvordan det har virket, og om de har haft bivirkninger på den dosis, de har taget.
Jeg ser ofte, at videnskaben kan spænde ben for fremskridt. I dette tilfælde har man erfaringer fra udlandet, der viser, at bivirkningsfrekvensen er lav, og at antallet af trafikulykker, hvor mennesker på stærkt smertestillende medicin er involveret, er faldet drastisk. Der er altså flere fordele ved at prøve det.
Desværre er mange læger/Lægemiddelstyrelsen i medicinalfirmaernes lommer, og de får intet ud af at udskrive cannabis, som er et naturprodukt. Om det spiller ind skal jeg lade være usagt; men med den holdning, lægerne indtil nu har lagt for dagen mht. cannabis, er tanken desværre ikke helt fjern. Desværre, fordi jeg ikke forstår, at ikke alle læger ønsker det bedste for patienten, fordi de har personlige og økonomiske interesser involveret. Det burde ikke være tilladt i et fag, hvor syge mennesker er meget afhængige af, at fagkunskaben har en høj etik og moral på deres vegne. 

..................................................................................... 
 

9.8 2018 - UNDERSØGELSEN VEDRØRENDE ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

DanFund er en videnskabelig befolkningsundersøgelse. Formålet er at få en bedre forståele af ”funktionelle lidelser” som kroniske smerter, fibromyalgi, ME, whiplash, irriteret tyktarm etc.


De indsamlede data vil dog også blive benyttet til forkning i fx hjertekarsygdomme, sukkersyge m.m.

I forbindelse med den første undersøgelse måltes bla. kolesterol, blodtryk, blodsukker, kondition, lungefunktion etc. Desuden udfyldte deltagerne et spørgeskema om mentale og fysiske faktorer.

 Nu går de i gang med at finde årsagerne til, at så mange udvikler funktionelle lidelser mhp. at kunne iværksætte en mere hensigtsmæssig forebyggelses- og behandlingsstrategi til gavn for både patienterne og for samfundet.

De vil undersøge hyppigheden af ”funktionelle lidelser” i befolkningen, årsagerne bag sygdommene (fra gener, nervesystemets funktion, stofskifte, infektioner, sociale og psykiske faktorer), hvem der får sygdommene (risikofaktorer identificeres), konsekvenser på både individuelt og et samfundsmæssigt plan, prognosen, betydning for livskvalitet, beskæftigelse, pension, forbrug af sundhedsydelser m.m.
Projektet er støttet økonomisk af TrygFonden og Lundbeck Fonden.

Kilde: https://www.regionh.dk/fcfs/befolkningsbaseret-epidemiologi/befolkningsunders%C3%B8gelser/Sider/DanFund.aspx

 

MINE KOMMENTARER: 
Torben Jørgensen er leder af DanFund projektet i samarbejde med bla. Per Fink. De har allerede ud fra de 10.000 københavnere, de har indsamlet data på, fundet, at hver 5. kvinde og hver 10. mand lider af ”funktionel lidelse”.

Nu vil de gå mere i dybden med deres data og forsøge at finde årsager til, at folk får ”funktionel lidelse”. 

Det vil formentlig ikke komme spor bag på nogle, hvis årsagen til alle lidelserne er stress, tidligere traumer – fysiske og psykiske – samt sociale problemstillinger. Det er jo det, de hele tiden har lagt op til. 

Der kommer formentlig præcist det ud af et sådan projekt, som de regner med. Det er der intet overraskende i. I det hele taget er der indtil videre ingen overraskelser. 

Vi kan kun håbe på, at der sidder læger, der ser med nye og andre øjne på det, når deres data skal bearbejdes. Men lad os se. Jeg vil se det, før jeg tror det. Hidtil har der intet nyt været under solen, når Fink og co. går i gang. Så hvorfor skulle der være det denne gang?

7.8 2018 - SMERTER I BEVÆGEAPPARATET

De nationale kliniske regningslinjer om behandling og rehabilitering af patienter med kroniske smerter er revideret i 2018. 
Dog kun på ét område, nemlig i forbindelse med kognitiv adfærdsterapi. Jeg husker ikke, hvad der stod i den gamle udgave og kan ikke finde tilbage til den. Jeg hjalp i sin tid den forrige bestyrelse i Whiplashforeningen med at lave høringssvar vedr. udkastet. 

Der er fortsat stærk anbefaling for kognitiv terapi i den reviderede udgave fra 2018. Men ændringen består i – som jeg umiddelbart kan se (jeg har ikke længere den gamle udgave) – at evidensen tidligere var ”lav”, men nu betegnes som ”moderat”.

Selv om NKR er udarbejdet i forhold til fibromyalgi, omfattes ALLE patienter med kroniske generaliserede smerter i bevægeapparatet, inklusive whiplash, af retningslinjen. 

Dvs. at der nu må være kommet flere beviser for effekten af CBT og ACT i forhold til fibromyalgi; men retningslinjen omfatter stadig alle. Jeg har aldrig forstået det koncept. 

Der er rent faktisk beviser for, at psykologiske interventioner IKKE hjælper på whiplash. Derfor er det uforståeligt, at whiplash hører under retningslinjen. 
De fleste whiplahskadede har smerter i nakke, skuldre/skuldre, lænd, kæber samt hovedpine. Det kan ikke betragtes som generaliserede smerter, da smerten er lokalisreret. Jeg har dog sidenhen fundet ud af, at generaliserede smerter betyder, at patienten ud over smerter også har andre symptomer som fx nedsat koncentrations- og hukommelsesproblemer samt funktionsnedsættelse. Altså lig med ”funktionel lidelse”. Men det giver også mening i forhold til, at kroniske smerter betragtes som ”funktionel lidelse”.

Jeg har lige kommunikeret med en overlæge på OUH, som siger, at det ikke er alle whiplashskadede, der har generaliserede smerter! Så uenigheden på whiplashområdet florerer stadig! 

”Arbejdsgruppen finder det derfor væsentligt, at der gives et tilbud til motiverede patienter der er i stand til at yde en egen indsats i gennem behandlingsforløbet. Det vil ikke være alle patienter med kroniske generaliserede smerter som ønsker eller vil have gavn af psykologisk behandling. Arbejdsgruppen mener derfor, at tilbuddet især skal rettes mod patienter med mere komplekse problemstillinger”. 

De har således rent faktisk tilføjet, at ikke alle patienter har gavn af psykologisk behandling! Det er lidt af en indrømmelse, når det har været hovedforslaget i behandlingen af kroniske smerter efter whiplash! 
Det er også lidt af en indrømmelse, at de skriver, at mange patienter ikke ønsker terapi! 

Der anføres også som noget nyt i den reviderede udgave, at der ikke er konsensus om, hvilken terapiform, der er bedst. 

Patienter, der har oplevet fysiske traumer, er dog en del af målgruppen. Så whiplash hører stadig med. Desværre. I samme sætning nævnes dysfunktionelle sociale relationer og andre stressfulde livshændelser. De kører med andre ord videre i samme spor mht. stress og sociale forhold og tidligere traumer. De nævner dog ikke direkte psykiske traumer. Men det er formentlig dækket ind under ”andre stressfulde livshændelser”.

De har også tilføjet, at det er vigtigt, at patienten er indforstået med baggrunden for behandlingen og om de gavnlige effekter af behandlingen, som bør gives af fagpersoner, der er tilstrækkeligt uddannet indenfor de relevante terapeutisk retninger og ved grundlæggende viden om smertetilstande. 

Også dette er nye toner. Måske har de fundet ud af, at mange kommuner har tilbudt behandling med psykoterapi af sundhedspersoner med for lidt uddannelse. Det er altså ikke nok at sende folk på et aftenskolehold i mindfulness, hvis underviseren ikke er tilstrækkeligt uddannet. Det er også lidt af en indrømmelse.
 

Til gengæld må det betyde, at behandlingen langt fra bliver så billig, som først antaget. Hvis der skal rigtige sundhedsprofessionelle til, koster det knapper, hvis mange skal have kvalificeret behandling. Så kan man lige så godt lave et tværfagligt center én gang for alle! For det ved vi, at der er evidens for indenfor flere af de lidelser, der er omfattet af ”funktionelle lidelser”.

Kilde: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/26ED4397D60944BBB86ADF1EA19B4DB9.ash

..................................................................................


6.8 2018 - MIT BREV TIL STØTTE FOR STIG GERDES
Her er det brev, jeg har skrevet til Styrelsen for Patientsikkerhed mhp. at støtte Stig Gerdes, som har anlagt sag mod Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser, jvnf. nyheden i går, den 5.8 2018. 

Til overlæge Helene Bavnhøj Hansen, Styrelsen for Patientsikkerhed

Vedr:
MIN HISTORIE MED FEJLDIAGNOSTICERING OG FEJLBEHANDLING SOM FØLGE AF ”FUNKTIONEL LIDELSE”

Efter en voldsom trafikulykke, hvor jeg blev påkørt bagfra af en lastbil, som kørte 90 km/t, mens jeg holdt stille, blev bilen nærmest halveret. Mit sæde brækkede, og jeg slog nakkestøtten af med hovedet.

Efterfølgende fik jeg diagnosen whiplash.

Egen læge fandt ikke ordentlig udredning nødvendigt. Så først efter 15 mdr., da jeg havde anlagt erstatningssag, blev jeg undersøgt hos en speciallæge i neurokirurgi, som fandt nedsat kraft i venstre arm, diskusprotusion, ledbåndsløshed fra C4-C6 samt skade på den bagre lange muskel langs hvirvelsøjlen.


Trods svære smerter i venstre skulder ville min læge heller ikke sende mig til videre undersøgelse af skulderen, fordi hun mente, det ikke ville vise noget. Hun havde da været på TERM-kursus.  


Igen trådte forsikringsselskabet ind over, men først efter 3 år. Min skulder blev da undersøgt af en ortopædkirurg, som stillede diagnosen frossen skulder i svær grad forårsaget af ulykken.  Indtil da havde jeg fået at vide, at jeg skulle træne, og jeg havde pligtskyldigt trænet 3-4 x ugentligt i træningscenter. Efter konstatering af den frosne skulder, skulle skulderen holdes i fuldstændig ro. Efter tre års fejlbehandling!


Efter 5 år blev jeg atter undersøgt hos samme speciallæge i neurokirurgi, som tidligere havde undersøgt mig. Han konstaterede, at jeg var blevet dårligere men sagde, at det IKKE skyldtes ulykken. Han undersøgte fx min lugtesans, og jeg kunne ikke genkende de to lugte, jeg kunne lugte (kaffe og vanilje), mens jeg ikke kunne lugte den tredje, som var saltsyre. I journalen skrev han, at min lugtesans var i.a. Han noterede ikke i journalen, at min nakke, som havde en helt normal krumning på røntgen umiddelbart efter ulykken, nu havde udviklet en kyfose med et stort knæk. Også flere andre ting blev ikke noteret. De elektriske stød jeg mærkede som jag i arme og ben samt den rysten, jeg havde af specielt begge fødder samt venstre hånd, skrev han i erklæringen ikke kunne skyldes ulykken, fordi det var så lang tid siden. At mit hoved hældte mod venstre tillagde han ingen betydning, fordi han kunne rette det op. Osv.


Før denne undersøgelse havde jeg fået foretaget en funktionel røntgenundersøgelse i C-bue hos en tysk reumatolog, som en uge efter undersøgelsen hos den danske neurokirurg foretog en stivgørende operation i min nakke med indsættelse af to titaniumstænger og 12 skruer pga. rygmarvstryk, ledbåndsskader på de alare ligamenter samt på ligamenterne mellem kraniet og C1. Det var en helt igennem eksperimentel og langt fra ufarlig operation; men jeg kunne ikke udholde mine symptomer og havde intet valg.


Alle min værste symptomer forsvandt med operationen - min grå hudfarve i ansigtet blev normal, black out tilfælde når jeg bøjede mig forover forsvandt sammen med den voldsomme svimmelhed, ødelagte retningssans (jeg trak til den ene side, når jeg gik), problemer med at fiksere mine øjne, læse og se, osteklokkefornemmelsen, de elektriske stød i ekstremiteterne, den daglige invaliderende hovedpine ind bag venstre øje, rystelserne i begge føder/ben og specielt venstre hånd/arm.


Da min fysioterapeut allerede før operationen havde fundet nedsat kraft i venstre arm og ben, blev jeg af egen læge, som jeg i mellemtiden havde skiftet ud med en ny, der tog mig alvorligt, sendt til undersøgelse hos en neurolog. Her fik jeg diagnosen miskendt rygmarvstryk og moderat venstresidig hemiparese. En urologisk undersøgelse afslørede desuden hyperton blære.

Neurologen ønskede mig derfor atter undersøgt hos en neurokirurg.

Neurokirurgen stillede – helt uden at undersøge mig – atter diagnosen distorsio columna cervicalis. Tilbage var således whiplashdiagnosen og væk var de to alvorlige diagnoser, som neurologen havde stillet og andre havde overset. En anden neurokirurg gjorde nøjagtig det samme. Jeg opgav og klagede over lægerne, men fik ikke medhold.


Når jeg tænker tilbage på forløbet, hvad jeg heldigvis sjældent gør i dag, bliver jeg stadig vred; for hvad er det foregår i Danmark? Desværre kan det meget let besvares: ”Funktionelle lidelser”/psykiatrisering fører til fejldiagnose på fejldiagnose, og når fejldiagnoser først er en kendsgerning sammen med fejlbehandling, dækker danske læger over hinanden og patienten får ikke den nødvendige behandling. Eller undskyldning.


”Funktionelle lidelser” bør forbydes. De fører til alt, alt for megen lidelse blandt de mange, der fejldiagnosticeres og dermed også fejlbehandles. Inklusive mig selv.

Hvis min historie heller ikke denne gang tages alvorligt, mister jeg den allersidste rest af tillid til, at sundhedssystemet vil patienterne det godt, og jeg imødeser en fremtid, hvor flere og flere mennesker invalideres alvorligt af sundhedsvæsenet alene af den grund, at de ikke tages alvorligt. Det er ikke længere patienternes tarv, der varetages.

 

Med venlig hilsen
sygeplejerske og forfatter til bogen ”Tag piskesmæld alvorligt”
Hanne Holst Rasmussen 


......................................................................................................

5.8 2018 - STIG GERDES HAR ANMELDT FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSER FOR FEJLDIAGNOSTICERING

"Jeg har haft en mail korrespondance med Styrelsen for patientsikkerhed, reg. nord, angående min anmeldelse af Funktionelle Lidelser. Aktindsigten viser et afslag med begrundelse i, at ”der ikke er nævnt konkrete patientforløb, således at vi kan vurdere den sundhedsfaglige behandling" 
Jeg vil anmode dig læse dette, og hvis du har haft dårlige oplevelser med Funktionelle Lidelser, hvor du end har mødt diagnosen, vil jeg bede dig om at anmelde det til Styrelsen for Patientsikkerhed ved Overlæge Helene Bavnhøj Hansen, mail:senord@sst.dk med cc til mig, mail: s.g@dadlnet.dk , eller cc til Bente Stenfalk, mail: bentestenfalk@gmail.com , så jeg kan følge sagen.
Med venlig Hilsen
Stig Gerdes”

Bente Stenfalk tilføjer:
"VIGTIGT ! OBS ! HÆLP SØGES !

Stig Gerdes har ANMELDT Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser for at fejl-diagnosticere, fejlbehandle og nedgøre patienter, så de er blevet mere syge.
Sagen er lukket ved Styrelsen for Patientsikkerhed, FORDI DER IKKE ER NÆVNT KONKRETE PATIENTFORLØB, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan vurdere ud fra sundhedsfaglige forløb.
Det kan vi lave om på.

Der foreligger lige nu en ENESTÅENDE MULIGHED for at hjælpe med at få afviklet funktionelle lidelser, hvis ALLE I, som har dårlige oplevelser / erfaringer med diagnoserne funktionelle lidelser og Bodily Distress Syndrome, vil skrive en klage, kort som lang, om jeres konkrete erfaringer med disse diagnoser.


Det er NU eller ALDRIG

Hvis denne enestående mulighed ikke gribes NU, vil vi muligvis skulle trækkes med funktionelle lidelser i lang tid fremover, for hvem, andre end stig Gerdes, vil TURDE ANMELDE Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser?

Sammen er vi stærke

Det er værd at huske på, at der p.t. er indsamlet 9891 underskrifter imod funktionelle lidelser, indsamlet af 29 patientforeninger, som repræsenterer 37.000 patienter. https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed
Klagerne kan f.eks. omhandle

Diagnoserne og den skade, der har påvirket jeres forløb i sundhedsvæsenet med:

Ingen yderligere undersøgelser og behandlinger efter en FL-diagnose
Fysiske sygdom overset / tilsidesat pga. diagnosen funktionelle lidelser
Den måde lægen (og jobcentret) har styret i 'funktionel' retning
De ’behandlinger’, som I er blevet udsat i funktionelt regi.
De undersøgelser eller behandlinger I er blevet nægtet pga. en 'funktionel' diagnose
Lægen tror, at alt, hvad man fejler, er psykisk efter en FL-diagnose.
Medicin, som er blevet taget fra jer pga FL-diagnose.
Mindfulness og terapi som 'behandling' til fysiske sygdomme.
Træning, som gør en dårligere.
Psykofarmaka som behandling ved fysisk sygdom.
Psykofarmaka og andre tiltag, som har gjort jer mere syge.
Funktionelle lidelser anvendt som en ’løsning’ på ALLE fysiske problemer.
Forsøg på at styre jeres tankegang, etc.
Mit inderligste håb

Jeg håber inderligt, I vil hjælpe Stig Gerdes OG OS ALLE SAMMEM med KONKRETE PATIENTFORLØB, hvor I klager over fejldiagnosticering, fejlbehandling og nedgørelse på Center for Funktionelle lidelser ELLER HVOR I ELLERS ER STØDT PÅ DIAGNONSERNE I HELE LANDET, og at I vil sende jeres klage over funktionelle lidelser til:

Styrelsen for Patientsikkerhed ved Overlæge Helene Bavnhøj Hansen, mail:senord@sst.dk med cc til Stig Gerdes, mail: s.g@dadlnet.dk , eller cc til Bente Stenfalk, mail: bentestenfalk@gmail.com , så Stig Gerdes kan følge sagen.
K.h. Bente Stenfalk"

MINE KOMMENTARER:
Jeg vil opfordre jer til at følge Bente Stenfalks opfordring, hvis I har oplevet, at I ikke er blevet taget alvorligt efter jeres whiplashtraume. Bente Stenfalk har skrevet mange eksempler på, hvad man kan skrive om ovenfor. Jeg tilføjer lige lidt i forhold til whiplash:
Hvis I oplever, at læger mener, det I fejler, sidder mellem ørerne og ikke i nakken.
Hvis I ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt.
Hvis I kun er blevet undersøgt, fordi I har anlagt en erstatningssag, og forsikringsselskabet forlanger speciellægeerklæringer.
Hvis I har fået at vide, at det ikke er traumet, der er skyld i de symptomer, I har efter whiplash.
Hvis I er blevet behandlet med mindfulness og/eller kognitiv terapi og har fået at vide, at det kan gøre jer raske ude, at det er tilfældet.
Hvis I er blevet behandlet med psykofarmaka eller mindfulness, fordi en læge mener, at whiplashsymptomer ikke forårsages af whiplashtraumet, men af tidligere psykiske traumer.
M.m.m.
At blive taget alvorligt er en menneskeret! Derfor bør alle, der ikke er blevet taget alvorligt skrive til ovenstående mails og fortælle jeres historie!
Jeg håber, de drukner i historier.
Det er nu, du kan hjælpe med at påvirke sagen ved at fortælle din egen historie. Gør det! 


...............................................................................................

4.8 2018 - KRITIK AF TEORIEN OM, AT KRONISKE SMERTER STAMMER FRA ET NERVESYSTEM I UDU

6. Dette er den sjette og sidste i rækken af nyheder bragt i en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.


Da der også er kritikere af teorien om, at kroniske smerter skyldes, at nervesystemet er i udu, medtaget dette retfærdighedsvist i slutningen af den lange artikel.


En forsker mener fx, at ”et særligt autoimmunstof kan være til stede i blodet hos patienter med kroniske smerter”. Han mener, det er muligt, at det er det stof, der giver smerter, fordi sansenerverne ”skyder forkert”.

Derfor bør man afprøve behandlingsmetoder, der angriber autoimmunstoffet hos patienter med kroniske smerter.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

 

MINE KOMMENTARER:
Dette er den sidste i rækken og endelig kommer det frem, at der også er nogle, der uenige i, at smerter skyldes, at nervesystemet ”er i udu”. Det er i øvrigt en meget upræcis og underlig beskrivelse at anvende i en ”videnskabelig” artikel, så noget tyder på, at deres forklaring på smerter halter gevaldigt.

At der også er modstandere glæder mig, og det er særdeles interessant, at andre forskere har lokaliseret et særligt autoimmunstof hos smertepatienter. Hvis det er tilfældet, skal man jo finde nye behandlingsmetoder og ikke kun se på smertestillende præparater. 

På Syddansk Universitet har de for øjeblikket gang i en undersøgelse, hvor de forsøger at finde biomarkører i rygmarvsvæsken hos smertepatienter. Finder de sådanne biomarkører, vil det forhåbentlig også ad åre kunne lede til bedre behandling af smertepatienter.

Mit store håb er, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser nedlægges en skønne dag, fordi der ikke længere er brug for at psykiatrisere smertepatienter, når man finder den egentlige årsag til de kroniske smerter og således ikke længere har brug for at psykiatrisere patienterne! Lige nu er det dog meget op ad bakke. Desværre. For det betyder, at alt for mange smertepatienter lades i stikken uden hjælpe,og at nogle er ved at blive desperate af smerter. Det burde ikke være tilfældet i et land, der er tilsluttet IASP – en international organisation vedr. smerter, som fastslår, at det er en menneskeret at have et liv trods smerter.  
 
Med artikelrækken har vi fået et tydeligt billede af, at Trygfonden og  Forskningsklinikken nærmest er smeltet sammen. Vi må heller ikke glemme, at fonden har sponsoreret mange, mange mio. kr. til projektet. Kan de lykkes med at psykiatrisere alle, der har både person- og arbejdsskader, slipper de langt billigere i forsikringsudbetalinger. Det er bedrageri! Og jeg forstår ikke, at der ikke er nogle af dem, der kan gennemskue, hvad der foregår, der sætter en stopper for det; men når stor mænd som Per Fink og Frede Olsen taler, ja, så lytter andre. De har begge en helt speciel måde at tale overbevisende og feje enhver modstand på gulvet på.

Det er faktisk ret uhyggeligt, hvad en fond som Trygfonden kan afstedkomme i et lille land som Danmark, hvor fonden har fået en kæmpemæssig magt, som de efter min bedste overbevisning forvalter helt forkert, og som de under ingen omstændigheder burde have. Sundhed bør forvaltes af sundhedspersonale og politikere og ikke kunne manipuleres med, som det sker i dag. Gad vide, hvor det hele ender. Forhåbentlig står hovmod for fald. Det sker jo gerne på et tidspunkt, når nogle forsøger at stikke næsen helt op i himlen.


.....................................................................

3.8 2018 - SKRÆDDERSYET SMERTEBEHANDLING

5. Dette er nummer fem i en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.

Kroniske smerter spreder sig ofte til andre steder i kroppen. Det kan skyldes, at centralnervesystemet har ændret sig.


Når smerten fortsætter efter, at en skade er behandlet eller helet, hjælper det ikke altid at behandle den oprindelige smerte.


Kognitiv terapi virker heller ikke altid. Det kan være nødvendigt også at behandle med smertestillende lægemidler; men generelt er medicinsk behandling ikke specielt effektiv. Der skal ofte en kombination af forskellige behandlinger til.


Der kommer formentlig ikke en endelig kur mod kroniske smerter. Det er mere sandsynligt, at forskellige mennesker har gavn af forskellige tiltag.


Medicin er vejen frem for nogle, men som regel kun på kort sig. Ofte får patienterne det ikke værre af at blive trappet ud af smertestillende medicin.

Den biopsykosociale tilgang er vejen frem. Patienterne skal lære at trives og leve livet, selv om de har smerter. Smerten kan ikke behandles væk. De ramte skal lære ikke at lade den fylde for meget.

Vha. kognitiv terapi kan man blive bedre til at kapere smerter.


Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

MINE KOMMENTARER:
Jeg mener, det er en meget farlig tendens, man er inde på. Medicin virker ikke på smertepatienter, og de skal derfor hovedsageligt behandles ved hjælp af ændringer i deres tankegang, fordi den oprindelige årsag til smerten ikke længere eksisterer. Således foregår smerten alene i hjernen eller måske snarere mellem ørerne.

Selvfølgelig kan graden af smerter påvirkes ved hjælp af forskellige psykologiske tiltag; men det helbreder ikke, og det er langt fra tilstrækkeligt hos alle. Det virker også helt forkert at bruge en sådan antagelse i forbindelse med whiplash så længe man ved, at mange af skaderne kan ses med de eksisterende undersøgelsesmetoder, men først ved mikroskopi efter dødens indtræden.

Så længe smerten vedligeholdes af fysiske skader efter whiplash, er det for rigtig mange whiplashskadede svært at få et bare nogenlunde funktionsniveu og en nogenlunde livskvalitet. De to ting må altid være målet i forhold til smertebehandling.

Lægerne må gøre, hvad der skal til for at hjælpe de smerteramte til et liv. Der er behov for langt mere forskning i kroniske smerter og i lægemidler, der kan virke på kroniske smerter.

Alene at behandle med psykologiske behandlinger er langt fra altid tilstrækkeligt. Det er alene et supplement til andre metoder. 


...............................................................................

2.8 2018 - NEUROPLASTICITET OG BEHANDLING AF SMERTER

4. Dette er nummer fire i en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.


”Neuroplasticitet er den videnskabelige betegnelse for nervesystemets evne til at reagere på sensationer udefra og sende signaler til hjernen – for eksempel om man har slået sig.”


Kilde: Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

MINE KOMMENTARER:
Neuroplasticitet omtales nærmest kun i en bisætning. Formentlig fordi denne smerteforskning ikke passer ind i Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers forskning i smerter. Neuroplasticitet betyder nemlig, at hjernen har en evne til at flytte visse funktioner fra skadede områder af hjernen over i et andet område. Hjernen kan ændre fysiske træk som et resultat af læring og erfaring. Hjernen er altså ikke færdigdannet i en vis alder. Hjernen tilpasser sig gennem hele livet. Når hjernen udsættes for vedvarende smertesignaler ændrer det sig. Det er her, kæden hopper af i forhold til FFL, som mener, at kroniske smerter forårsages af central sensibilisering; men i forhold til teorien om neuroplacticitet opstår kroniske smerter altså, fordi hjernen udsættes for vedvarende smertesignaler.

 

......................................................................................

31.7 2018 - TRÆNING VED SMERTER

3. Dette er nummer tre i en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.


De seneste to dage har jeg skrevet om mindfulness, kogntiv terapi og tDCS, som alt sammen ændrer hjernens signalveje og tankemænstre.

Hjerneskanninger viser ændringer i hjernen ved smerter i et område forrest i hjernen, som vi bla. bruger, når vi skal løse opgaver. Mennesker med smerter har en forringet evne til at løse opgaver. Funktionen bliver dårligere, når smerten bliver kronisk.

Smerteforskere mener, at ”nogle mennesker får kroniske smerter, fordi der er uorden i de forbindelser, der er mellem deres nervesystem og hjernen”.

I Aalborg forskes i, hvordan fysisk træning påvirker centralnervesystemets kroniske smertemekanismer. Det viser sig, at ”nogle typer træningsprogrammer ser ud til at have en god effekt på nogle patienter”. Fysisk træning virker dog ikke på alle.

Fungerer hjernen, som den skal, går smerter over når skaden er helet. Derefter vender hele nervesystemet tilbage til normal tilstand. Hos nogle bliver smerten dog kronisk. Forskerne antager, at det kan skyldes, at ”nervesystemet af en eller anden grund ikke vender tilbage til normal tilstand, efter en skade er helet”. Måske skyldes det, at hjernen vedblivende opfatter smerter, fordi nervesystemet er gået i baglås, og der vedblivende sendes smertesignaler til hjernen.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

MINE KOMMENTARER:
Det virker logisk, at de kognitive evner og evner til problemløsning forringes ved smerter. Det behøver man ikke hjerneskanninger for at fastslå. Smerter kan ”fylde det hele”, så det kan være svært at se forbi dem; men det kan man selvfølgelig lære at styre gennem mindfulness eller andet. Eller kan man? Hvad med de smerter, der vitterligt er så stærke, at den smerteramte ikke kan ”se igennem eller forbi” smerten? Skyldes det, at de ikke er i stand til at lære mindfulness ordentligt? Eller skyldes det, at smerten vedligeholdes. Fx hos whiplashramte, hvor skaderne ikke kan ses med gængse undersøgelsesmetoder, hvilket betyder, at der stadig kan være mange skader, som kan vedligeholde smerten uden, at det kan ses.

Kan det også skyldes, at de smerteplagede ikke smertestilles tilstrækkeligt? Der er jo en grund til, at det kaldes for en menneskerettighed at være smertestillet i en grad, så man kan have et liv. Men i dag skal smerteplagede mennesker helst kunne lære at leve med smerten uden nogen form for smertestillende, men vha. af alt muligt andet. Det er fint, hvis det virker; men det er et meget stort problem, hvis det ikke virker.

Det er også i præsentationen af forskningen vedr. fysisk træning tale om NOGLE typer af træningsprogrammer har effekt på NOGLE patienter. Er det tilfældigt? Noget tyder på det. Der er også mange whiplashskadede, der har glæde af specielle former for træning; men der er ikke to, der har glæde af det samme. Det er meget individuelt. Så måske har de ramt plet hos NOGLE, og så bliver det pludselig udbredt til, at alle skal have fysisk træning. 


........................................................................................ 

 

30.7 2018 - EFFEKT AF KOGNITIV TERAPI MOD SMERTER

2. Dette er nummer to i en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.

Forskere mener, der er gode resultater med den psykologiske behandlingsmetode kognitiv terapi til smertepatienter. Således kan de få hjælp til at ændre deres tankemønstre, styre tankerne væk fra smerterne og undgå katastrofetænkning.
Hjerneskanninger med fMRI viser, at kognitiv terapi i nogle tilfælde kan normalisere de områder i hjernen, der er forstyrret.

Også forsøg med elektriske eller magnetiske impulser, der stimulerer smertepatienters hjerne er sat i gang. Teknikken kaldes Transcranial Direct Current (tDCS). Den virker ved, at man sender strøm ind i hjernen via elektroder i en hjelm og forstsærker de naturlige neurale processer. Strømmen justerer aktivitetsniveauet i hjernen en smule. Det bevirker, at hjerne responderer bedre på fx fysisk træning og mindfulness.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin

MINE KOMMENTARER:
Så tales der igen om gode resultater med kognitiv terapi, som kan ændre smertepatienters tankemønstre og i NOGLE TILFÆLDE normalisere de forstyrrede områder i hjernen. Det skulle kunne ses på fMRI-skanning. Vi ved jo godt, at fMRI-skanninger kun viser de 10 % af hjernen, der er aktiv og ikke de 90 %, der ikke er. Vi ved også, at de kan vise aktivitet i både en død fisk og et æble, så det har jeg ikke meget tiltro til. Det er dog også kun i NOGLE tilfælde, at det hjælper. Måske har de været heldige, at ramme det resultat, de ønskede hos de NOGLE tilfælde?

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at mange kan have glæde af kognitiv terapi i forhold til smerter, fordi de kan lære at leve bedre med deres smerter; men det er jo ikke det samme som, at de bliver raske.

Det næste er, at vi skal have elektriske eller magnetiske impuler sendt ind i hjernen. Fordi det har EN SMULE virkning! Strømmen kan justere hjernes aktivitetsniveau en smule. Hvem ønsker at få strøm i hjernen? Det minder mest af alt om elektrochokbehandlinger, som kan ødelægge hjerner på sigt. Hvorfor er der ingen, der stopper sådanne forsøg? Er en SMULE virkning nok til, at man tør løbe risikoen for at påføre patienterne skader på sigt? Hvorfor skal man pille i folks hjerner? Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det. Smerter behandles i dag også hovedsageligt med psykofarmaka, som også ændrer på hjernens funktion. Det er skræmmende.

............................................................................... 


29.7 2018 - TRYGFONDEN: GLOBAL EPIDEMI AF SMERTER SKAL BEKÆMPES UDEN MEDICIN

1. Dette er den første af en række af nyheder bragt fra en artikel på Videnskab.dk om smerter. Artiklen er sponsoreret af Trygfonden.


Trygfonden har bestilt stor spalteplads på Videnskab.dk under overskriften ”Global epidemi af kronisk smerte skal bekæmpes uden medicin”. I stedet undersøges virkningen af kognitiv terapi, mindfulness og elektrisk hjernestimulation, når det gælder fx migræne, piskesmæld, gigt og fibromyalgi.
Hver femte dansker har kroniske smerter.

De kalder det for en global epidemi og mener, at den øges i takt med, at befolkningens stressniveau stiger. Det siger smerteforsker Shellie A. Boudreau, smerteforsker og lektor ved Aalborg Universitet.

”Fremover vil der komme ændringer i den måde, man håndterer det, forudser lektoren, som forsker i de grundlæggende mekanismer, som får os til at føle smerte”.
”Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer”.

168.000 danskere får morfin. Morfin kan lindre akutte smerter, men effekten er ikke så god, når smerterne er kroniske. Det kan give afhængighed. Derfor arbejdes på nye smertebehandlinger uden kemiske lægemidler.

I Baltimore, USA, arbejdes med meditation og psykologisk terapi, bla testes mindfulness mod migræne.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin
MINE KOMMENTARER:
Smerter er en epidemi på verdensplan forårsaget af et stigende stressniveau. Alene at skrive, at smerterne skal BEKÆMPES, lægger an til landing af, hvad Trygfonden mener om smerteramte patienter.

Det helt store og forkromede spørgsmål er dog, hvorfor Trygfonden går efter symptombehandling og ikke årsagsbehandling mht. smerter Mener de seriøst, at kroniske smerter skyldes stress, burde de i stedet for at satse på alternative behandlingsformer som mindfulness og meditation, kigge langt mere på samfundets opbygning og vilkårene på arbejdsmarkedet og skabe ændringer, der nedsætter stressniveauet. Det ville give mening. De skriver endda, at de vil løse samfundets problem! Hvis årsagen virkelig er stress, gør de det i stedet for samfundets problem til patientens problem. Det er uhyrligt.

Derfor er det næste spørgsmål, hvis interesser Trygfonden da ønsker at tjene med deres indstilling til kroniske smerter? Hvis de tjener den almene befolknings interesser ville de ikke gå efter symptombehandling og gøre samfundsproblemer til patienternes problem. Derfor må de tjene andres interesser, så som fx Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som udbyder masser af kurser i bla. mindfulness og ACT m.m. – altså terapiformer, der anvendes i relation til de ”funktionelle lidelser”. Trygfonden har jo støttet deres forskning med mange, mange millioner kroner, så det må være et godt bud! 
Til tider er det skræmmende, hvad de tror, de kan bilde folk ind.

...................................................................................

 

28.7 2018 - KOMMUNERNE HAR UDELUKKENDE FOKUS RETTET MOD AT FÅ FLERE I ARBEJDE
Det skrev Politikens E-avis forleden. Derfor overser de sociale problemer. Det eneste, der betyder noget, er, at få flere i arbejde, mener Jørgen Gundlach, tidligere medarbejder i Københavns Kommunes socialforvaltning. Er stoppet efter 28 års ansættelse.

”Det ypperste mål er i dag at få modtageren af offentlig forsøgelse til at føle moralsk skyld”.

Han har mødt mange forskellige mennesker i sit job og også oplevet successer.
Med med alle de forandringer, der har været de sidste 10 år, kalder han det i dag for kafkask.

Borgeren skal være i centrum. Og borgeren skal ansvarliggøres. Det lyder fint, men det dækker over ”bureaukrati og kassetænkning, der afsporer den sociale indsats”.

De ledige jages, sanktionenere og sagsbehandlingen er elendig og tilfældig.
Ansøgere til offentlige ydelser har ikke længere rettigheder. Alt er uigennemsigt, og ventetiden lang.

Arbejdsmarkedschef Helle Linnet har udtalt, at hun mener, man skal holde fokus på beskæftigelse i samtaler med borgeren og ikke på deres problemer med misbrug, psykiatriske lideler eller andet.
Han kalder den funktion, han sluttede af med at have for formynder og kontrolperson fremfor omsorgsperson.
Kun de veldiciplinerede borgere kommer videre. Resten er dobbeltudstøte – fra både arbejdsmarkedet og socialforvaltningen.

Han har nu selv givet fortabt efter i årevis at have forsøgt at ændre rammerne. Til gengæld er han dybt bekymret for fremtiden.
”Mit afsluttende spørgsmål vil være, hvad er egentlig meningen med det fremtidige velfærdssamfund/socialforvalting? Det er et spørgsmål, der var højaktuelt i perioden 1960-80, men som fuldstændig er forsvundet fra den aktuelle debat. Dagens debat drejer sig kun om økonomiske ressourcer, men meningen med det hele er meget sjældent til debat”.

 

Kilde: Politiekens E-avis den 21.7 2018.
MINE KOMMENTARER:
Denne socialrådgiver slår det fast, jeg har sagt rigtig mange gange: Politikerne tænker kun i kroner og ører. Det er og bliver dybt trist, at mennesker, der arbejder med at hjælpe andre mennesker, kan tænke så dømmende, som de nødvendigvis er nødt til at gøre, som systemet er skruet sammen i dag. Hvordan kan en arbejdsmarkedschef sige, at sagsbehandlerne ikke skal kigge på mennesket bag og de lidelser og symptomer, mennesket har, men kun på, hvad de kan lave. Hvor er tanken og det hele menneske forsvundet hen. I kommunerne er mennesket reduceret til en arbejdshest og ikke en person af kød og blod.

Det er dybt trist. Det ændres ikke, før de selv havner i en situation, hvor de ikke har brød på bordet og er syge. En er dog slet ikke nok. Der skal en stor flok til. Alternativt skal der snart igangsættes en ublodig revolution, der som ”et vink med en vognstang” skal vise politikerne, at nok er nok. Vi har fået nok af deres amoralske og umenneskelige tilgang til medmennesker i dette land.

...............................................................................

 

25.7 2018 - SMERTER KAN SES VED HJÆLP AF PET-KAMERA

I en artikel fra 2015 har svenskere i flere studier fundet ud af - ved hjælp af ny teknik – at påvise forandringer i de områder af kroppen, hvor patienter med kroniske smerter har ondt.

Det er forskere fra Uppasala Universitet og Smärcenter samt Pet-centrum under Akademiske Sjukhuset, der har fundet frem til det.

Med de nye teknikker er kronisk smerte ikke længere en usynlig sygdom. Ikke mindt for patienterne, som ofte mødes med mistro, er det meget vigtigt, siger professor i klinisk smerteforskning Torsten Gorhd.
Han har lavet undersøgelser på både raske, whiplashskadede og patienter med tennisalbue og fodledssmerte.

Forsøgspersonerne fik i studierne et stof, som binder sig til væv eller nerver, hvor der er langvarig inflammation. Pet-kameraet registrerede siden, hvad der skete med det indsprøjtede stof. Det samlede sig hos de patienter, der havde ondt, præcist, hvor de sagde, at smerten sad. Hos de raske forsøgspersoner var der intet sted i kroppen, at det samlede sig.

Blodprøver og undersøgelser med røntgen eller MR-skanning viser intet hos kroniske smertepatienter; men vha. et pet-kamera, kan man påvise forandringer i de smertende områder.
Det kan bruges både til at stille diagnose og følge effekten af forskellige behandlinger.

Det, der kan ses, er ikke selve smerten men de processer, der fremkalder smerten.

Kilde: http://www.unt.se/nyheter/uppsala/pet-kamera-gor-smartan-synlig-3597816.aspx

MINE KOMMENTARER:
Selv om forskningen er fra 2015, og selv om jeg tidligere har skrevet om det, gentages det her, fordi det er rigtig vigtig forskning. Det er dog desværre ikke noget, vi har hørt mere til, så det er stadig ikke en metode, der anvendes til generelt at objektivisere smerter, altså vise at der er procsser i kroppen, der forårsager smerterne. Desværre.

Der er meget, der tyder på, at man måske ikke er så interesserede i det. Det betyder jo ingenting i praksis for lægerne. De kan alligevel ikke hjælpe patienterne til et bedre liv. Det kunne desværre være sådan, de tænker? Jeg håber det ikke; for for patienten ville det betyde alt at få bekræftet, at det er sygelige processer, der fremkalder deres smerter. Måske især whiplashskadede med kroniske smerter, som i dag psykiatriseres, fordi smerten ikke kan behandles! Eller bevises! Hos de whiplashskadede så man i forskningen, at stoffet samledes i nakken, som jo således må være inflammeret.

Psykiatriseringen har desværre tydeligvis vundet i Danmark p.t. Det er billigt, og stort set alle patienter kan behandles hos egen læge.

1,2 mio. danskere har kroniske smerter i større eller mindre udstrækning. Derfor er det forargeligt, at der ikke gøres alt, hvad der står i fagkundskabens magt for at forhindre, at de mange mennesker bliver så invaliderede af smerter, at de ikke længere kan arbejde. Der må være mia. af kroner at hente i den forbindelse, hvis man endelig skal tale om kroner og ører. 


............................................................................

 

24.7 2018 - ME-RAMTE RASER OVER SUNDHEDSSTYRELSEN

”Hvordan pokker kan Sundhedsstyrelsen stå inde for at behandle kronisk træthedssyndrom med motion”? spørger de i Politiken og mener, at Sundhedsstyrelsen skader patienterne med antagelsen om ”funktionelle lidelser”.

Læsere har fået mulighed for at stille spørgsmål til Sundhedsstyrelsen gennem Politiken.

Astrid Nørgaard, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen svarer derfor på spørgsmål om ME (tidligere kronisk træthedssyndrom), som ca. 15.000 lider af.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, har i 2011 sagt, at Danmark følger WHO´s diagnoseklassifikationssystem. Spørgsmålet er, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke længere følger WHO, når det gælder sygdommen hedder ME.
Astrid Nørgaard svarer, at der er undtagelser, som er relevante i dansk sammenhæng. Lige nu forsøger de at finde en ikke-stigmatierende betegnelse i stedet til gavn for patienterne.

Fremover vil læger kunne anvende ”funktionel lidelse” i stedet for ME. Det afhænger af lægens vurdering af, hvilken diagnose, der bedst beskriver patientens tilstand.

De mener, at funktionelle lidelser skal behandles ud fra en bio-psyko-social tilgang med fokus på alle tre aspekter. ”Derfor er vi ved at undersøge muligheden for at indføre en neutral kode for funktionelle lidelser”, siger hun.

I USA frarådes gradueret træning som behandling, fordi det kan skade patienter med ME.
Hvordan kan Danmark da anbefale det?
Svaret er: ”Der er stor forskel på gradueret træning målrettet mennesker med kroniske træthedssyndrom og Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet”.
De siger, at de ikke anbefaler mennesker med kronisk træthedssyndrom generel træning, men tilpasset træning.

En spørger refererer til PACE-studiet, som ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefaling af motion til ME; men forskerne ændrede undervejs kriterierne i studierne, fordi nogle fik det værre af træningen. Ingen med svær ME deltog. Alligevel følger Sundhedsstyrelsen stadig PACE-studiet.
Sundhedsstyrelsen siger, at de har gennemgået det evidensbaserede grundlag for trænig, men at der også findes andre videnskabelige undersøgelser, som viser, at træning har en gunstig effekt. Træning kan forebygge yderligere nedsat fysisk formåen og tilpasses den enkelte sammen med andre behandlingsmuligheder.

Der er masser af behandlinger mod ME, som hjælper, hvilket de psykiatriske behandlingsformer ikke gør.
Sundhedsstyrelsen svarer, at målet med behandling til tider er at fjerne årsagen, men andre gange at afhjælpe symptomer ud fra en afvejning af fordele og ulemper. Ingen behandling kan helbrede ME.

Sundhedsstyrelsen erkender, at de ved for lidt om ”funktionelle lidelsser”. Derfor følger de, hvad der foregår internationalt. Og derfor forskes mere i specialiserede behandlingstilbud, som regionerne nu er anbefalet at oprette.

I Norge tilbydes patienter med ME undersøgelse og behandling. I Danmark har arbejdsgruppen vurdereret, at en tværfaglig tilgang er bedst. Hvis der kommer ny viden, kan det ændres.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6608387/%C2%BBHvordan-pokker-kan-Sundhedsstyrelsen-s%C3%A5-st%C3%A5-inde-for-at-behandle-kronisk-tr%C3%A6thedssyndrom-med-motion%C2%AB


MINE KOMMENTARER:
Diagnosen ”funktionel lidelse” (FL) kan nu gives fra start af et sygdomsforløb, hvis den enkelte læge vurderer, at lidelsen er FL. Det er med god grund, at vi kan blive dybt bekymrede for patienternes fremtidige sikkerhed i Danmark, hvis alle læger vælger at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

At finde en ny betegnele for lidelsen, kommer ikke til at ændre på stigmatiseringen eller patienternes modstand mod at få en anden diagnose end de i WHO godkendte diagnoser. Jeg håber, Danmark sættes under tilsyn for deres ”opfindsomme” brug af dignoser; for deres argumentation for at bruge FL, som ikke er anerkendt i WHO er en tynd kop the. At Danmark bruger undtagelser, når diagnoserne ikke passer ind i det danske system er ikke et argument. Det virker mere som ren manipulation.

At Sundhedsstyrelsen stadig anbefaler træning til ME-ramte trods flere studier, der viser, at det er direkte skadeligt, vidner også om, at der mangler grundlæggende forståelse.

Der er dog to positive ting i artiklen.
Den ene er, at Sundhedsstyrelsen erkender, at deres viden er for ringe. Det kan dog næppe være overraskende, da arbejdgruppen udelukkende bestod af fagpersoner, der arbejder med FL til daglig. Det er klart, at de mangler viden og erfaring, når det drejer sig om det somatiske område, som de jo netop undgår at tage stilling til. Det eneste, arbejdsgruppen har gjort for at søge viden, er formentlig at spørge ”de rigtige” mennesker, hvad de mener. ”De rigtige” er i denne sammenhæng de læger, der mener nøjagtig, som de selv gør. Heldigvis findes der stadig rigtig mange andre læger, der mener noget andet. Og heldigvis er det kun anbefalinger, de har lavet og ikke noget læger SKAL følge.

Den anden positive ting i artiklen er, at de erkender, at det ikke er årsags- men symptombehandling, de nu tilbyder. Det har de godt nok været længe om at indrømme; men måske er det ikke med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers gode vilje. De har jo gjort alt for at vildlede befolkningen ved stædigt at fastholde, at de kan helbrede 25 % og skabe bedring hos yderligere 50 %. Det har og bliver aldrig rigtigt, og det ser nu ud til, at Sundhedsstyrelsen har erkendt, at de mange kritike røster omkring netop dét forskningsresultat, er korrekt! Det virker endda som lidt af en sejr for de mange, der har forsøgt at bekæmpe konceptet i årevis. 
 

.............................................................................


23.7 2018 - CARL HOLST ØNSKER SÅKALDT FORVALTNINGSDOMSTOL


Carl Holst (V) ønsker, at forbedre socialt udsattes retssikkerhed gennem en såkalt forvaltningsdomstol, fordi socialt udsatte borgerer ofte taber i offentlige sager, fx sager vedr. tildeling af sociale ydelser. Han ønsker at styrke borgernes retssikkerhed indenfor social- og beskæftigelsesområdet.

Hans Andersen (V) bakker ham op. Han vil også ”lade en del af den dømmende magt kontrollere den udøvende magts forvaltning på området”.
Ankestyrelsen læner sig for meget op af kommunernes afgørelser. Sager, der afprøves ved domstolene behandles ikke ordentligt, fordi de læner sig for meget op af Ankestyrelsen. 

Advokat Mads Krøger Pramming arbejder med socialret og er begejstret for forslaget. Gode sager vindes ikke, fordi domstolene ikke vil blande sig på området, så magtens tredeling reelt er sat ud af kraft.

Kilde: https://www.avisen.dk/v-ny-domstol-skal-hjaelpe-udsatte-i-kamp-mod-systeme_501398.aspx?fb_action_ids=10216608031251995&fb_action_types=og.comments

 

MINE KOMMENTARER:
Det er svært at gennemskue, hvad forslaget fra Carl Holst betyder; men jeg er helt enig med ham i, at borgernes retssikkerhed bør styrkes. Om det er valgflæsk, og om hans forslag er den rigtige måde at gøre det på, skal jeg lade være usagt? Det glæder mig dog, at borgernes retssikkerhed nu diskuteres. Det ser du til, at kommunerne har fået alt for meget magt på området. Ankestyrelsen lægger sig tæt op af kommunernes afgørelser. Domstolene lægger sig tæt op af Ankestyrelsens afgørelser. Ergo må det være kommunerne, der har den største magte her, og det skal selvfølgelig ændres, da det også er dem, der skal tildele ydelserne.
 

.................................................................... 


22.7 2018 - ØNSKER VEDR. JUSTERING AF FØRTIDSPENSION

Adjunkt, ph.d. Finn Amby på Socialrådgiveruddannelsen VIA University College skriver i et debatindlæg i Jyllandsposten, at man kan være bekymret for, at de beslutninger, der træffes om ændringer i forhold til evaluering af de sociale reformer, er omfattende nok. Reformerne har forringet retssikkerheden for borgerne alvorligt.


Hans bekymringer beror på, at der er vigtige områder, som evalueringen ikke forholder sig til.
Der er fx brug for en skarpere definition af betingelserne for at opnå førtidspension, end der lægges op til.
Fleksjob har været brugt som en mellemstation.

”Det er en dramatisk udvikling, vi har været vidne til: Fra en situation, hvor en del af befolkningen på grund af tab af erhvervsevne kunne bevilges permanent forsørgelse og fritages for pligten til at arbejde, til en situation, hvor alle i princippet skal i beskæftigelse.

Det var ikke økonomiske argumenter, der fyldte mest forud for aftalen om førtidspension og fleksjob, men primært at sikre arbejdsmarkedstilknytning for så mange som muligt, især de unge. Alle skal i dag bidrage det, de kan.

I dag er helbredsproblemer ikke et selvstændigt kriterium for at få tilkendt førtidspension. Selvforsøgelse kan være helt ned til at arbejde nogle få timer ugentligt.
Der skete et skift fra manglende erhvervsevne til udvikling af arbejdsevne, før førtidspension kunne komme på tale.
”Derfor er det også afgørende, at arbejdsevne er et veldefineret begreb, som den enkelte borger kan forholde sig til og støtte ret på”.

Sådan er det bare ikke med den nye reform. ”Arbejdsevnebekendtgørelsen” er erstattet af ”Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan…”. I praksis betyder det, at der ikke længere er en definition af arbejdevne, som tidigere var defineret som:
” Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse, jf. § 16 og § 20, stk. 2 i lov om social pension.«
I dag er begrebet flydende.

Der findes i dag et stort rum for kommunale skøn. Derfor kan det ikke undre, at praksis er så forskelligartet fra kommune til kommune.
Sluttelig appelerer han til, at der laves:
- en definition af arbejdsevnebegrebet, som borgerne kan forstå og støtte ret på
- klarhed over udviklingsperspektivet og varigheden heraf, så udvikling ikke bliver til afvikling
- klarhed over mindstetimer i et fleksjob, når yderligere progression er opgivet, så mennesker på kanten af arbejdsmarkedet undgår uvished om deres fremtid.

Kilde:
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10675780/oensker-til-justeringer-af-reglerne-for-foertidspension/

MINE KOMMENTARER:
Der er efterhånden en del socialrådgivere, der har været på banen i forhold til de ændringer, der skal ske efter evaluering af reformerne fra 2012-2013. Det er dejligt at opleve, at de taler borgernes sag, for det er vigtige aspekter, han medtager.

Med hans indlæg bliver det meget tydeligt, hvorfor kommunerne agerer så forskelligt, som de gør – at nogle kommuner fx uddeler førtidspensioner meget oftere end andre. Det skyldes den simple grund, at det afhænger af den enkelte kommunes skøn. Det er alene skøn, der lægges til grund, fordi der bl.a. mangler en konkret definition af, hvad arbejdsevne er.  Skøn har altid været noget fluffy, og det ser man konsekvensen af her.

Det er et stort problem for mange, at helbredsproblemer kun er ét  af flere kriterier for at kunne få tildelt førtidspension. Derfor har vi også set de mange rædselseksempler på folk, der er nødt til at ligge ned og arbejde, har en hjælper med, der skal klare hovedparten af arbejdsfunktionen, har svære sygdomme som skoliose, der forpester deres liv med svære smerter og problemer med at holde sig oprejst etc.

Argumentet med, at alle har godt af at have tilknytning til arbejdsmarkedet, synes som et godt mål, men er endt med at blive et rædselsscenarie for mange, som alligevel ikke får en givende arbejdrelation med ½-to timers arbejde om ugen. Derfor kommer det også til at virke som formynderi af værste skuffe. Desuden virker det som en forråelse i samfundet, når kommunerne ikke anerkende, at nogle mennesker lider så meget, at ville være langt bedre tjente med at kunne blive hjemme fremfor at bruge de kræfter, de ikke har på at slæbe sig på arbejde ½-2 t/uge..

Hvis der fremover skal skabes en større ensartethed, må kommunernes skøn sættes i bero og erstattes af konkrete handlingsmodeller. Det andet skaber utryghed, uvished og ikke mindst ulighed. Derfor virker hans forslag meget relevante. 


.........................................................................

 

21.7 2018 - FJERNELSE AF BDS – BODILY DISTRESS SYNDROME – FRA JOURNALEN

Hvis du er en af dem, der har været så uheldig at få skrevet BDS i din journal og føler det som et voldsomt overgreb, kan du klage over det, skriver læge Stig Gerdes på facebook.


Han foreslår, at man sender en anmodning om at få fjernet BDS-forskningsdiagnosen, fordi diagnosen er en forskningsdiagnose, og desuden virker som et overgreb.
”Sådan kan vi simpelthen ikke være bekendt at behandle patienterne i det danske sundhedsvæsen”.

Nogle patienter føres bag lyset, fordi læger forsikrer dem om, at de ikke får et psykisk stempel på sig, og fordi lægen taler om fysisk og ikke psykisk sygdom.
Videre udredning er ikke nødvendig; men det bliver patienterne jo ikke raske af.

Mange patienter mener, at de fejldiagnosticeres med BDS, og de ønsker diagnosen fjernet fra deres journal. De vil meget hellere være raske og bidrage til samfundet.
Kilde: Facebook.

MINE KOMMENTARER:
Har du fået "funktionel lidelse"/Bodily Distress Syndrome (BDS) og eller helbredsangst skrevet ind i din journal hos egen læge eller hos en specialist, kan du forsøge følgende for at få diagnosen fjernet igen (inspiretet stærkt af Bente Stenfalsk skrivelse om samme): 

Forebyggelse: 

Hvis du fornemmer, at lægen går efter en funktionel lidelse-diagnose, så sig med stor fasthed, at du under ingen omstændigheder vil acceptere eller høre tale om en sådan diagnose. Bliv professionelt vred og lyd meget sikker. 
Bed om evidens for diagnosen.. det kan lægen ikke give dig. 

Hvis skaden er sket, og du finder diagnosen i sin journal: 

Du kan bede om at få diagnosen fjernet fra din journal, fordi:
1. du i al fremtid vil du blive betragtet som psykisk og ikke som fysisk syg - selv om lægerne fortæller dig noget andet. BDS er rubriceret under psykiatrien og ophavsmanden er psykiater, som selv har udtalt, at hovedparten kan få diagnosen somatoform lidelse (psykiatrisk diagnose). Desuden viser praksis, at det er sådan, det forholder sig

2. BDS så godt som altid er en fejldiagnosticering, hvis du i forvejen har fx whiplash eller andre fysiske diagnoser. En fejldiagnosticering fører til, at du risikerer ikke at blive ordentligt undersøgt. Med en BDS diagnose er antagelsen, at kun nogle få undersøgelser er nødvendige, og de inbefatter stort set udelukkende blodprøver (ingen billeddannende undersøgelser). Begrundelsen for dette er, at yderligere undersøgelser kan forværre sygdommen.

3. BDS fører til risiko for fejlbehandling - psykiatrisk behandling som kognitiv terapi, mindfulness terapi og psykofarmaka, som ikke gør folk raske, men som dog kan hjælpe nogle til at få det bedre; men det behøver man ikke den diagnose for!

4. i det sociale system kan BDS føre til, at der fortsat vil være behandlingsmuligheder – psykiatriske behandlingsmuligheder – som skal afprøves, før din arbejdsevne endeligt kan evalueres, og det kan tage år. 

5. erstatningsmæssigt er det stort set umuligt at få erstatning efter fx whiplash. Kun 5 % af folk med en psykiatrisk diagnose får erstatning. Derfor er forsikringsselskaberne vældigt interesserede i, at folk med fx whiplash får en sådan diagnose.

Hvis du ønsker at få BDS-diagnosen fjernet fra din journal, kan du:  

1. Tal hurtigst muligt med lægen om den og bed om at få den slettet. 
Kan du ikke få lægen i tale, indgiver du en skriftlig anmodning om at få diagnosen fjernet fra din jouranl. En sådan anmodning er lægen forpligtet til at lægge ind i din journal. Husk, at det kun er den læge, der har stillet diagnosen, der kan har lov at fjerne den igen.

2. Begrund det med, at det er en ikke anerkendt diagnose, men en forskningsdiagnose, og at du i forvejen har en diagnose, der er godkendt i WHO (fx har whiplash kode S13.4 i WHO´s diagnoseklassifikationssystem)

3. Begrund evt yderligere hvorfor du ønsker diagnosen fjernet – faglige begrundelser som forskning i din sygdom, undersøgelser etc. samt evt. stigmatisering, overgreb etc.

4. Evt. bede lægen om evidens for, at vedkommende mener, du har BDS og ikke fx whiplash (det kan de ikke give dig)

5. Bede om, at din anmodning lægges ind i journalen

6. Bede om at få tilsendt kopi af din journal, når din anmodning om at få diagnosen fjernet og din anmodning lagt ind i journalen er imødekommet

Jo flere der klager over denne diagnose, jo mere kan lægerne se, at det er en diagnose, patienterne ikke ønsker af få! Det er et vigtigt signal at sende.


Hvis lægen ikke vil fjerne diagnosen:

1. Sig, at du vil klage over det, hvis det er det, du vil. 

2. Sig evt også, at du kender en journalist, som gerne vil skrive om det, gerne i en lokal-avis, og sig evt også, at du også vil klage over det til fx Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsministeren, Sundhedsudvalget, lokale politikere eller folketingspolitikere (nævn gerne navn) eller Ombudsmanden
Læger kan ikke lide at komme i søgelyset. 

Hvis lægen ikke vil slette: 

1. Få en second opinion hos en dygtig psykiater / speciallæge, en som overruler lægen. Den skal ligge i journalen efterfølgende. Bed om aktindsigt for at sikre dig, at den ligger der. Dette gælder også ved kommunen. 

2. Få diagnosen blokkeret i din e-journal, så alle og enhver ikke kan gå ind og se den. 

3. Hos egen læge har du ret til at få lagt sit eget syn på sagen ind i din journal. 

4. Er det egen læge, der har givet dig diagnosen, kan du skifte læge og bede den nye læge om, om du må starte på en frisk, og bed ham / hende om at undlade at hente din journal. 

DETTE OPLSLAG LÆGGES FAST IND SOM ET UNDERAFSNIT UNDER HOVEDAFSNITTET FUNKTIONEL LIDELSE.

....................................................................................

 

18.7 2018 -  FACEBOOKGRUPPER PROMOVERER LAVDOSIS NALTREXON, MEN VIRKER DET?
Da lavdosis naltrexon - LDN - ofte omtales som løsningen på alle smertepatienters problemer på facebook, har jeg undersøgt, om der er evidens herfor. 


1. Evidens i forhold til bestemte sygdomme og smerter
I en norsk undersøgelse af dokumenteret effekt af brugen af naltrexon i lave doser, opsummeredes data via en systematisk gennemgang af adskillige randomiserede kontrollerede og potentielt kontrollerede undersøgelser. Målet var at undersøge virkningen af virkning og bivirkninger af lave doser naltrexon på hhv. sygdom og på funktionsniveau.
Med i gennemgangen var undersøgelser foretaget på mennesker med Crohns sygdom, multipel sklerose, fibromyalgi, kræft, HIV, kroniske smerter og afhængighed af morfin.
Alle undersøgelserne var enten små, af kort varighed eller havde metodologiske begrænsninger. Derfor var dokumentationen af meget lav kvalitet, hvilket betyder, at det ikke er muligt at konkludere, om brug af naltrexon i lave doser er effektiv eller sikker”.
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28510411

MINE KOMMENTARER:
Undersøgelsen er offentliggjort i 2015. Da gruppen har lavet en gennemgribende databaseundersøgelse, kan man formode, at alle undersøgelser forud for undersøgelsen er medtaget og vurderet. Dermed kan jeg i hvert fald konstatere, at i 2015 var der IKKE evidens for hverken effekten eller bivirkninger af brugen af lav dosis Naltrexon.

 

2. Evidens i forhold til kroniske inflammatoriske sygdomme
I 2018 har amerikanske forskere igen undersøgt virkningen af lav dosis naltrexon. Denne gang på patienter med kroniske, inflammatoriske sygdomme som smerter, multipel sklerose, Crohns sygdom, fibromyalgi og andre sygdomme på baggrund af en hypotese om, at lave doser af naltrexon har en analgetisk og antiinflammatorisk virkning.
Formålet med undersøgelsen var at bevise, at naltrexons lave dosis er sikker, tolerabel og effektiv til brug ved kroniske smerter og antiinflammatoriske tilstande. I øjeblikket understøttes sikkerheden ved brug af lavdosis naltrexon til multipel sklerose, fibromyalgi og Chrons sygdom. Effekten blev målt ved selvvurderet livskvalitet og smerte. Studierne viser, at midlet har subjektive (personens egne vurderinger) fordele i forhold til placebo, men der er begrænset bevis for objektiv (målelig/beviselig) effekt. Der er brug for yderligere kontrollerede forsøg med kontrolpersoner for at kunne bestemme effekten af lavdosis naltrexon pga. utilstrækkelige beviser, som støtter anvendelsen til disse sygdomme.
Gennemgangen giver de praktiserende læger evidens for omfanget af beviser vedr. naltrexon, så de kan være opmærksomme på situationer, hvor det måske ikke er den mest passende behandling.  
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29377216

MINE KOMMENTARER:
Også denne gennemgang af forskning i databaser viser, at der ikke er evidens for brugen af lavdosis naltrexon ved inflammatoriske sygdomme, og at der stadig mangler forskning.
Som jeg forstår er konklusionen, at de praktiserende læger via undersøgelsen har fået evidens for, at der er ikke er beviser for, at lavdosis naltrexon virker, og derfor måske ikke er den mest passende behandling. Det er svært at vide, hvad de lægger deri; men det der unægtelig ud til, at der ikke er effekt af præparatet. 

......................................................................................


17.7 2018 - STOR FORSKELSBEHANDLING I SUNDHEDSSEKTOREN

Når danskere bliver alvorligt syge, har deres uddannelsesniveau og inkomst betydning for, hvordan de behandles. Det fremgår af en stor rundspørge på sygehuse og plejecentre.


77 % af de over 5.000 adspurgte sygeplejersker, læger og Sosu-assistenter mener, at en jurist vil få en bedre behandling end en rengøringsassistent. Danske Sygeplejeråd, Lægeforeningen og FOA står bag undersøgelsen.

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, kalder det for dybt bekymrende, fordi det vidner om social ulighed. Den udfordring skal løses, mener han.
Langt over halvdelen mener, at de ikke har tid til at skræddersy behandlingen til den enkeltes behov.

Lektor i sundhedssociologi Pernille Tanggaard mener, at nogle patienter ikke har viden nok til, at de kan udfordre lægen eller sygeplejersken, hvis de tror, der er noget galt med behandlingen.
De højere uddannede kan kræve noget. Hun mener, at også patienternes sociale baggrund har betydning for, hvordan de behandles. Patienter, der kan forstå og svare på lægens latinske gloser får anerkendelse, hvilket også skaber en forskel.
Lægeforeningen erkender problemet. De ved godt, at nogle patienter har lettere ved at råd op end andre.

Over hver tredje mener IT-systemer og de voksende dokumentationskrav gør behandlingen dårligere.

Formanden for FOA, Karen Stæhr mener, at ”det er altafgørende, at de ansatte får mulighed for at pleje og behandle borgerne forskelligt”. Det kræver mere tid og bedre uddannelse

Pernille Tanggard mener det samme og tilføjer, at det er meget dyrere at lade være, fordi det i sidste ende handler om borgerne sundhed.

Kilde: https://www.avisen.dk/sundhedsfolk-juristen-faar-bedre-behandling-end-reng_502669.aspx

MINE KOMMENTARER:
Det har altid været sådan i sundhedsvæsenet, at de bedst uddannede får den bedste behandling, fordi de er bedst til at formulere sig i forhold til både deres vurdering af egen tilstand og i fremsættelse af behov og krav. Sådan er det vel overalt i samfundet? Igen kan vel sige sig helt fri for det? Lige taler bedst med lige.

Det skaber helt klart en ulighed i sundhedssektoren. En ulighed, som ikke burde eksistere; men som det også fremgår af artiklen, kræver det tid, hvis personalet skal sætte sig ordentligt ind i den enkeltes egne vurderinger og krav.

Det handler mest af alt om interesse for sine medmennesker. Har man en sund og naturlig nysgerrighed i forhold til sine medmennesker, kommer man rigtig langt; men man kommer ikke nødvendigvis langt med latinske gloser overfor arbejdsmand Jensen.

Det er derfor ikke kun uddannelsesniveau, der er interessant i denne sammenhæng.  Ud over den ægte interesse og nysgerrighed er det også den diagnose, folk har. Der er diagnoser, der er langt mere interessant end andre. Måske mest, når det gælder læger; men når læger er mere interesserede i nogle patienter end i andre, kan det måske heller ikke helt undgå at smitte af på andre faggrupper? Specielt hvis krybben er tom og tiden knap.

Med en såkaldt ”funktionel lidelse” skal man ikke forvente hverken at blive taget alvorligt eller at få en ordentlig behandling. Mange har oplevet den nedværdigende måde, fagpersoner kan ytre sig på, hvis det passer dem. Det værste er afmagten; for patienten er nederst i hierakiet og har ikke nødvendigvis selv noget at skulle have sagt. Hvis man er syg og afhænig af andre, kan det være meget svært at sige fra overfor en behandling, man måske i alle andre situationer aldrig ville finde sig i. Jeg har selv oplevet det tidligt i forløbet efter whiplash. Jeg tog bare imod, fordi jeg ikke kunne andet i situationen. Jeg var afhængig af, at jeg fx fik en ordentligt beskrevet speciallægeerklæring. Efter dårlig behandling valgte jeg at klage, men fik aldrig noget ud af det. Lægen fik altid medhold, også selv om der skete mange og alvorlige fejl. Jeg var på en eller anden måde afskrevet. Det er formentlig sådan, de fleste med ”funktionelle lidelser” oplever det i sundhedsvæsenet, hvis de ikke selv er enige i diagnosen?! 

.............................................................................


16.7 2018 - HJERTESUK

Desværre har facebooksider vedr. whiplash udviklet sig til et sted, hvor en gruppe har sat sig for at promovere bestemte behandlinger, som gentages igen og igen uden, at der skenes til, hvad den enkelte har af problemstillinger.
Det er efrter min mening en trist udvikling, som jeg ikke forstår. Fordi jeg mener, vi er der for at hjælpe hinanden med de mange problemstillinger, vi hver især har. Vi arbejder vel alle for den samme, nemlig at whiplashskadede skal have bedre behandling og bedre vilkår. 


Efter min mening bør der være en ydmyghed overfor, at vi alle er forskellige og har forskellige skader. Der bør også være en ydmyghed overfor, at nogle behandlinger hjælper nogle, mens det desværre kan skade andre.

Vedblivende at anbefale manipulationsbehandlinger og chokbølgebehandlinger hos en bestemt kiropraktor virker som en massiv reklamekampagne, fordi én behandling endnu ikke er virksom hos alle og måske aldrig bliver det.

Jeg har i tiden løb fået henvendelser fra en del, der har spurgt, om jeg synes, de skal bestille tid hos kiropraktoren. I lang tid sagde jeg ja, fordi jeg ikke vidste bedre. Det har jeg det meget dårligt med i dag. Det er nemlig ikke alle, behandlingerne virker på. På nogle har de ingen effekt. Det er hvad det er. De har brugt mange penge; men deres helbred har ikke taget skade. Desværre er der også dem, der har fået det værre efter behandlingerne. Det gør mig til gengæld meget ondt.


Derfor er jeg blevet meget tilbageholdende med mine anbefalinger. Folk skal i stedet - efter min mening - have oplysning, så de selv bliver i stand til at vælge, hvad de tror, at godt for dem. Oplysninger om både fordele og ulemper. 

Jeg er desuden blevet i tvivl, om både antallet af manipulationsbehandlinger og chokbølgebehandlinger, som kiropraktoren anvender, er for intensiv.

Der findes ingen evidens for, at manipulation virker ved whiplash. Jeg har undersøgt forskningslitteratur som siger, at manipulation kan være bedre end ingen behandling hos nogle, men at det også kan skade andre. Hvem hjælper det? Hvem skader det? Det vides endnu ikke. Derfor er det desværre klart, at nogle får forøgede skader! 
Mht. chokbølgebehandling er der ingen evidens for virkningen på whiplash.

Vælges kiropraktoren (og andre eksperimentelle behandlere), spiller man jeopardy med sit helbred. Det har jeg også selv gjort, da jeg i sin tid valgte at blive opereret i Tyskland. Det gav mig livet tilbage; men jeg kunne aldrig drømme om at anbefale andre at blive opereret. Det har nemlig også nogle sideeffekter, som først viser sig efter lang tid. Sådan er det med behandlinger, der ikke er evidensbaserede. De kan desværre på sigt vise sig at have bivirkninger, som ingen kender til. I dette tilfælde kender man endda til bivirkninger af manipulationsbehandling på nogle whiplashskadede.

Når man er blevet behandlet og har erfaret, at noget virker på mig, at det jo langt fra ensbetydende med, at det virker på naboen. Jeg mener, at man kan være hinanden behjælpelig med at finde fordele og ulemper ved forskellige behandlinger, så den enkelte selv kan tage stilling; men på facebooksiderne er der ikke plads til ulemper. De betragtes som kritik. Hver gang der kommer en kritisk røst, hvor nogle forsøger enten at give flere oplysninger eller at fortælle, at de ikke er blevet hjulpet, måske snarere tvært imod, får det nedladende kommentarer med på vejen eller slettes af dem, der har lavet tråden.  

Jeg finder det dybt bekymrende, uetisk og ude af takt med god tone og ordentligt opførsel overfor hinanden. Jeg har derfor besluttet mig for ikke at færdes på facbooksiderne, før der skabes en ordentlig tone. Jeg ved, at jeg desværre ikke den eneste.

Jeg har lavet en skriftlig rundspørge blandt dem, der har i tidens løb har skrevet til mig om kiropraktorens behandlinger. Jeg har spurgt, hvordan de har det i dag, fordi jeg gerne ville vide noget om langtidseffeten/holdbarheden af behandlingerne. Der er heldigvis mange, der har det godt, og som stadig får behandlinger på klinikken. Det glæder mig inderligt. Det ser dog ud til, at de fleste vedvarende har brug for at få behandlinger?! Det er min lille "undersøgelse" dog alt for lille til at konkludere på. Desuden kan det ændre sig på sigt.
 

Jeg glædes på hver eneste persons vegne, når de får det bedre; men jeg har stadig været med til at henvise nogle af dem, det er gået dårligt, og det agter jeg at forsøge at råde bod på. Det bliver dog ikke på facebook; for derfra holder jeg pause.

Jeg beklager, at jeg ikke længere orker at tage kampen op. For egentlig er det en kamp, der er værd at kæmpe; men nok har længe været nok. 


...........................................................................

15.7 2018 - POLITIKEN SKRIVER, AT DER NU ER BEDRE HJÆLP PÅ VEJ TIL DE SÅKALDTE ”SKRALDESPANDSDIAGNOSER”

Ca. 100.000 mennesker med uforklarlige lidelser, som lægerne ikke forstår, skal have hurtigere og bedre hjælp iføge Sundhedsstyrelsen.

De 100.000 er svært invaliderede. Og de udgør et kæmpe problem, fordi ”funktionelle lidelser” er ”årsag til store sociale og personlige problemer, der både koster samfundet og den enkelte dyrt”.

Der er ingen undersøgelser, der hjælper til at forstå patientens gener.

Derfor siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Astrid Nørgaard, at patientnerne ikke længere skal være kastebolde, der risikerer overbehandling, stigmatisering og unødige undersøgelser og indgreb, der kun sjældent hjælper dem. Derfor skal alle fem regioner oprette særlige tværfaglige teams med forskellige somatiske læger, psykiaterer, psykologer, fysio-og ergoterapeuter til de sværest ramte. Kvaliteten øges, når eksperter placeres i samme rum.

Regionerne erkender, at der er brug for mere hjælp til disse patienter.

Opgaven kommer dog først og fremmest til at ligge i almen praksis, som skal rustes til opgaven af sygehuslæger.

Formanden for Colitis-Crohn Foreningen er dog skeptisk. Hun repræsenterer patienter med irretabel tyktarm, som ofte møder læger, der ikke tager dem alvorligt. Det er invaliderende.


Derfor vil styrelsen også, at de forskellige specialer opdaterer deres guidelines for funktionelle lidelser, som 10-20 % af befolkningen lider af ind imellem.

Også samarbejder mellem kommuner og praktiserende læger skal styrkes.
Da funktionel lidelse er præget af både fysiske, psykiske og sociale faktorer, skal løsningen være individuel og tværfaglig, siger Astrid Nørgaard.

 

”Vi ved, at individuel træning, kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling kan hjælpe på de fysiske symptomer”.
Hun ønsker den viden udbredt til både læger og befolkningen.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6589398/Bedre-hj%C3%A6lp-p%C3%A5-vej-til-folk-med-skraldespandslidelser-l%C3%A6gerne-ikke-forst%C3%A5r

 

MINE KOMMENTARER:
Tommeskruen strammes. Politiken har i lang tid viderebragt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers antagelser. De har fået utrolig stor taletid i modsætning til patientforeninger og de mennesker, dette koncept rammer. Kun en meget lille procentdel af patienterne ønsker at få stemplet ”funktionel lidelse”. Men nu skal det trækkes ned over hovedet på rigtig mange mennesker. Hvor mange af dem, der får mulighed for en tværfaglig vurdering og behandling, skal jeg ikke kunne sige; men da det kun drejer sig om de allermest syge, er det formentlig kun et fåtal i den sidste ende. Det er dyrt at sætte specialister sammen.

På sigt tror jeg virkelig på, at det er meget billigere at lave et tværfagligt center med forskellige specialister og faggrupper til disse patienter. Kommer de tidligt i behandling, kan det måske forebygge, at nogle bliver kroniske syge. I stedet for som i dag, hvor hovedparten ikke får behandligstilbud i sundhedssektoren.

I forhold til whiplash har Sverige gjort i de første tre måneder efter skaden, og de har haft gode resultater hermed. Men alligevel skal de danske patienter spises af med tværfaglige teams. Det betyder, at der ikke udvikles specialister på området. Det kunne ellers være målet, hvis den politiske vilje var til stede.

Det virker fuldstændig absurd, at politikerne på den ene side arbejder på, at få antallet af mennesker på overførselsindkomster bragt ned, mens de på den anden side ikke vil gøre noget, der ser hjælper dem i tilstrækkeligt grad. Derfor ser det ud til, at det stadig er patienternes eget problem, hvis de får en sygdom, lægerne ikke er i stand til at forklare.
Jeg har ikke længere ord for min forargelse.

 

.........................................................................................
 

12.7 2018 - FANØS BORGMESTER ER POLITIANMELDT

En socialrådgiver og jurist har skrevet et indlæg på facebook.
Hun skriver, at det ikke er tilladt politiet at trænge ind i folks hjem, selv om en mistænkt eller en sigtet råder over boligen.  Kun med en dommerkendelse, er det tilladt. Sker det alligevel, kan det indbringes for retten.
Fanø kommune gør det uden dommerkendelse.

Sagen handler om den 28-årige ME-ramte kvinde, der er stærkt syg, sengeliggende og bosiddende hos forældrene, som passer hende. En sagsbehandler trængte ind i familiens hjem og truede med at erklære kvinden for inhabil og flytte hende til at ukendt botilbud uden samtykke, hvis de ikke måtte komme ind. Kvinden havde forud bedt om at få en ny sagsbehandler.
Borgmester, chef og to medarbejdere er derfor blevet anmeldt for bl.a. magtmisbrug, krænkelse af privatlivets fred og indtrængen på privat grund, ligesom de også er anmeldt for at videregive ukomumenterede påstande uden samtykke.

Fanøs borgmester fra Alternativet, mener dog, at de gerne må trænge ind og videregive oplysninger etc., hvis det er formålstjenesteligt.
Kommunen beklager ikke. Borgmesteren giver sågar lægen skylden, fordi hun mener, at lægen skulle have inviteret kommunen med til et møde, som lægen skulle have med kvinden for at lære hende at kende.

Fanø Kommune fastholder, at kvinden trods fysisk sygdom har en psykisk funktionsnedsættelse, og at hun derfor vurderes ud fra psykiske bestemmelser i serviceloven. Bl.a. mht. inhabilitet.

Der er dog flere læger og speciallæger, der finder det så alarmerende, at de har fremsendt supplerende lægeerklæringer til kommunen pga. deres chikane mod kvinden.
Borgmesteren fastholder dog, at de blot ”belyser sagen i et helhedsorienteret perspektiv”.

Familien og deres støtter kæmper nu sammen med læger og speciallæger for, at Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand og politiet vil stoppe Fanø Kommune.

Forråelsen har nået egne rækker, slutter skribenten.

 

MINE KOMMENTARER:
Denne sag lugter slemt af ”funktionelle lidelser” og ligner en gentagelse af Karina- sagen. Karina blev tvangsfjernet, umyndiggjort, tvangsbehandlet og tvangsanbragt først på Hammel Neurocenter til genoptræning, selv om træning er stærkt kontraindiceret ved ME, og senere i psykiatrien.

Hermed er det slået fast, at patienter med såkaldte ”funktionelle lidelser” hører hjemme under de psykiske bestemmelser i serviceloven, hvilket betyder, at de kan erklæres inhabile. Det er forfærdelige perspektiver, hvis man mener, at man uden at blinke kan erklære ca. 300.000 danskere for inhabile, hvis de ikke følger kommunens eller Forskningsklinikkens spilleregler. De sættes helt uden for lov og ret, hvis andre må trænge ind på deres enemærker og erklære dem for inhabile, hvis ikke de makker ret alene fordi de findes psykisk syge, selv om andre læger mener, de er fysisk syge.
Man må håbe, at de læger, der stiller sig bag kvinden i denne sag, kan overbevise kommunen om, at de ikke skal lytte til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som denne gang klogt nok har valgt at overlade overgrebene mod kvinden til kommunens borgmester og ansatte. De vover nok ikke endnu en sag selv!?
Det er åbenbart lettere for læger at kæmpe mod kommunen end mod lægekolleger, som i Karina-sagen, hvor jeg mener, at kun læge Stig Gerdes stillede sig bag hende, hvilket kostede ham hans autorisation.
Lad os bede til, at denne unge kvinde får sin førtidspension, så der kan skabes ro i det lille hjem, hvor hendes kærlige forældre er indstillet på at passe hende med hjælp fra kommunen.

 

....................................................................................

11.7 2018 - 3 % LIDER AF HELBREDSANGST

En undersøgelse viser, at hver femte dansker er meget bekymret for sit helbred. Stort fokus på helbredet kan føre til ansgt og bekymring siger psykologiprofessor Svend Brinkmann.
Det kan være godt at have fokus på et sundt liv, mener han, men det har også en bagside: man kan blive decideret syg af at bekymre sig.

Lisbeht Frostholm, Forskningskliniken for Funktionelle Lidelser, siger, at bekymringer kan blive til angst, som kan påvirke livskvaliteten. Man kan have svært ved at koncentrere sig og svært ved at sove.

Hun kalder det for helbredsangst, som også kaldes for hypokondri, som er en psykisk lidelse, ca. 3 % af befolkningen er ramt af.
Undersøgelsen viser, at 5 % i meget høj grad bekymrer sig, 15 % gør det i høj grad, 39 % i nogen grad, 25 % i mindre grad, 11 % slet ikke, mens 5 % svarer ved ikke.
1014 har deltaget i undersøgelsen, som samlede data i 2017.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/hve

 

MINE KOMMENTARER:
Her står det igen sort på hvidt, at helbredsangst er lig med hypokondri som er lig med en psykisk lidelse.

Helbredsangst har været nævnt i flæng i forbindelse med ”funktionelle lidelser”; men det er fjernet helt i anbefalingerne for ”funktionelle lidelser”, formentlig pga. den massive kritik af, at angst er en psykiatrisk lidelse, der baseres på psykiske symptomer. Modsat ”funktionel lidelse”, der ikke kræver psykiatriske symptomer.

At være blevet ramt af whiplash, ikke at vide, om man kan bliver tilstrækkeligt undersøgt eller kan få behandling, om man bliver rask igen, om man kommer i arbejde igen, om økonomien kan række etc. etc. skaber naturligvis bekymringer. Dertil kommer, at læger ikke tager whiplash alvorligt, hvorfor patienterne ofte gentager deres mange og alvorlige symptomer i håb om, at lægen forstår. Så jeg vil vove den påstand, at helbredsangst kan være lægeskabt. Alene fordi læger vælger ikke at tage patienten alvorligt! Det kan ikke undgå at skabe bekymringer hos patienterne.

.................................................................................
 

10.7 2018 - TO ANÆSTHESIOLOGER SVARER PÅ INDLÆGGET OM SMERTER SOM MISTRIVSELSPROBLEM (fortsættelse fra i går)

Overlæge Niels Vidiendal Olsen, Neuroanæsthesiologisk Klinik, Rigshospitalet og overlæge Torben Ishøy, Hospice Sjælland skriver kommentarer under artiklen om smerter og mistrivsel, som jeg skrev om i går - kroniske smerter er et mistrivselsproblem.

De finder Bodil Lyngholms pointer om, hvorvidt det giver mening at behandle smerterpatienter medicinsk og om, der er brug for et paradigmeskifte for ”interessante”.

De mener dog også, at man som praktiserende læge ikke kan lave en seriøs smerteanamnese på ti minutter. Det kræver ideelle undersøgelser og behandling.

De er alligevel enige med hende på flere områder.
Effektivisering har udpint det menneskelige miljø for såvel patienter som for sundhedsprofessionelle. ”Det gode patientforløb er lagt i faste rammer og forudsætter standardiseringer, hvor alt så vidt muligt skal måles, vejes og dokumenteres”.
”Men empati kan ikke måles og vejes og må skrottes, når man kun har ti mimutter til hver patientkontakt, som vist er vanligt praksis”.

I praksis interesserer man sig kun for en brøkdel af mennesket. Samtidig ønsker læger at bevare patientens tillid og respekt. Det er absurd, mener de.
”Og smertelindring drejer sig netop i høj grad om tillid og respekt. Uden disse to væsentlige paramentre er der ikke nogen forudsætning for en gradvis rehabilitering og dermed en reduktion af diverse smertestillende præparater, som trods alt er målet for såvel den syge som behandleren.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/kroniske-smerter-er-et-af-nutidens-dominerende-mistrivselssymptomer

MINE KOMMENTARER:
Igen ser vi, at de rigtige smertelæger, anæsthesiologer med smertebehandling som speciale, siger noget andet end de fleste andre læger siger. De giver udtryk for at være enig med hende langt hen ad vejen; men det er ikke det, de skriver. Jeg tror, de som læger er nødt til at at kappe en hæl og klippe en tå for ikke at nedværdige deres kolleger. Men den praktiserende læge fra i går er så meget forkert på den, at de alligevel mener, at hun skal korrigeres.

De skriver indirekte, at de er lodrette uenige med hende, og at hun ingen forudsætning har for at vurdere en patients smerter på 10 minutters konsultationstid. Det kræver mere tid og større indsigt og erfaring.

De taler oven i købet om tillid og respekt som de væsentligste parametre i smertebehandling. Hvordan kan man som patient have tillid til en læge, der på 10 minutter tillader sig at vurdere hele ens liv og koge det ned til, at man ikke har brug for flere recepter på medicin? Det er helt hen i vejret, og en sådan menneskefjendsk indstilling til patienter burde ikke belønnes. Det bliver den i dag i den hellige effektiviserings navn. Kan hun spise alle sine smertepatienter af med: NEJ, DU KAN IKKE FÅ NOGET MEDICIN, så kan hun få dem ud af sin klinik få få minutter. Og hun har måske endda selv været med til at skabe mange kroniske smertepatienter, fordi hun ikke har givet smertepatienter tilstrækkelig medicin til at undgå smertesensibilisering, som jeg også skrev i går.

Fri os nu fra al den snak om, at det er patienternes skyld (de er syge alene fordi de mistrives), når det alene handler om lægers mangel på viden – og tid, og samfundets manglende tilførelse af ressourcer på smerteområdet.

...............................................................................


9.7.2018 - KRONISKE SMERTER ER ET MISTRIVSELSSYMPTOM

Praktiserende læge Bodil Lyngholm i Aarhus spørger i Ugskrift for Læger, i hvilket omfang mistrivelssymptomet smerter skal behandles medicinsk?
Hun hentyder til en nyere artikel, hvori en overlæge skriver om hastigt stigende antalt dødsfald pga. morfin, og at også cannabis bør indgå i overvejelserne.

Fra 2003-2012 er antallet af danskere med kroniske smerter steget. Det drejer sig nu om ca. en fjerdedel af den danske befolkning over 16 år. Derfor er også forbruget af morfinpræparater steget.
”Spørgsmålet er for mig ikke, om patienten med kroniske smerter skal have opiater eller cannabis eller anden bivirkningstung smertemedicin, men om det overhovedet giver mening med en medicinsk smertebehandling.
Hun kalder det for en smerteepidemi og skriver, at læger udfordres.
Læger er primært uddannet til medicinsk smertebehandling; men måske er tiden inde til at paradigmeskifte.

Mistrivsel har altid manifesteret sig på en eller anden måde – som kroniske smerter, stress, sygdomsangst, postkommotionelt syndrom og andet. Sådanne ting fylder langt mere i dag.

Dengang havde folk oftere diagnoser som whiplash og fibromyalgi.
”Sådan vil nogle ”biopsykosociale” diagnoser formentlig over tid fortsætte med at brænde ud og blive erstattet af andre, eftersom samfundsforholdene ændrer sig”.

Hun kan ikke forestille sig, at der er kommet flere smertesygdomme, men at smerteforståelsen har ændret sig, og at tempoet i samfundet er accellereret. Der er ikke tid til at have smerter. Derfor involveres lægen. Patientens forventninger til at få behandling stiger.

Hun mener, at læger i stedet bør overveje, om kroniske smerter skyldes menneskelig mistrivsel i et stresset samfund og er et symptom på ondt i livet.
Ondt i livet skal tages alvorligt og behandles, men ikke med morfin. Behandlingen skal have langt mere pædagogisk karakter mener hun.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/kroniske-smerter-er-et-af-nutidens-dominerende-mistrivselssymptomer

MINE KOMMENTARER:
Mistrivsel skal selvfølgelig ikke behandles medicinsk. Det er klart; men hun kæmmer alle over en kam, når hun taler generelt om smerter som det samme som mistrivsel. Der er en meget farlig tendens til, at flere og flere generaliserer på et helt forkert grundlag, herunder også denne læge.

Ofte er overbehandling af smerter et lægeskabt problem, fordi læger generelt ved for lidt om smerter og derfor fejlbehandler folk fra start. Nu trækker mange i nødbremsen og undlader at behandle dem, der vittgerligt har behov for at blive behandlet. Dette kan oven i købet være en del af årsagen til, at mange flere udvikler kroniske smerter! Smerter, der ikke behandles tilstrækkeligt kan i sig selv udvikles til kroniske smerter. Så læger bør gribe i egen barm eller brystmuskulatur her.
Hun kalder sygdomme som whiplash for vantrivsel. Der må været noget, der er gået helt galt i hendes medicinstudie. Mange forelæsninger må være glippet. Eller hun har lyttet til de forkerte.

Hun kalder vantrivsel/whiplash/stress for ”bio-psykosociale lidelser”. Så er det også sat på plads. Endnu engang. Også hun mener, at der ER tale psykiske og ikke fysiske sygdomme!

Hun kan have ret i, at stress kan være et symptom på vantrivsel; men alle de andre sygdomme, hun nævner, er sygdomme godkendt i WHO.

Hun anvender også udtrykket ”ondt i livet”. Så er vi atter tilbage ved Lise Ehlers. Noget tyder på, at hun er en ældre model, som tydeligt husker Ehlers-perioden, som gjorde forfærdeligt mange mennesker fortræd, og som Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser er en udløber af.  

Noget tyder på, at det drejer sig om en læge, der har forsømt at følge alvorligt med i sit fag. Havde hun det, ville hun også vide, at palliationslæger IKKE ved, om der er for mange, der får morfin, fordi spørgsmålet er, hvad alternativet er. I deres mindset indgår ikke, at folk ikke skal behandles for smerter; for de kender konsekvenserne heraf og ved, at det er en menneskeret at være smertestillet.

Men denne læge vil lave et paradigmeskifte og undgå at give smertestillende. Hun har med andre ord misforstået essensen i et paradigmeskifte, nemlig at det sådant altid bygger på ny VIDEN. Og ikke på antagelser. Ny viden er der ikke tale om her. Tvært imod. Hun tager en gammel vin, tilsætter lidt mistrivsel, og vupti, så skal vi have et paradigmeskifte på smerteområdet. Det er længe siden, jeg har læst sådan en omgang vrøvl skrevet af en læge.

...........................................................................

8.7 2018 - NYT UDSPIL OM SUNDHEDSDATA FRA SUNDHEDSMINISTEREN

Blandt de nye forslag er, at patienterne skal have et bedre indblik i, hvem der læser i deres journaler, og at hospitaler og praktiserende læger skal blive i stand til at dele relevante oplysninger.


Alle, der har været på et sygehus, har prøvet at få stillet de samme spørgsmål igen og igen. Patienterne kan være usikre, når de skal svare på visse spørgsmål.
De samme skemaer skal udfyldes igen og igen.
Det vil sundhedsministeren nu sætte en stopper for ved ”at sætte turbo på digitaliseringen af sundhedsvæsenet”.

Det skal være lettere at dele data. Der skal være bedre datasikkerhed med mulighed for at se, hvem der kigger på ens data og med større databeskyttelse. Desuden skal der være bedre behandling og forskning gennem mere deling af data.
I dag går vigtige oplysninger tabt. Patienterne bliver usikre, når de selv får ansvaret for at skulle videregive de rigtige oplysninger.
Udspillet er en del af en sundhedsreform, som løber af stablen i efteråret. Det bliver den største i 10 år.


Danske Patienter er glade for udspillet. De finder også, at der er brug for bedre sammenhæng i de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Også den bedre beskyttelse af oplysninger tiltaler dem.
Desuden er de glade for, at patienter selv skal kunne se, hvem der kigger i deres journal.
Det sidste kan også have en forebyggende effekt på sundhedspersonalet.

Også regionerne er begejstrede for udspillet, fordi det betyder, at patienterne ikke længere skal agere budbringere mellem de forskellige instanser. De finder det også vigtigt, at loven, som forhindrer kommune og region i at udveksle oplysninger ændres.
Det har været svært at få lavet et fælles IT-system. Der lægges dog ikke op til et stort fælles datasystem, men til brobygning mellem eksisterende systemer. Bla. med oprettelse af stamkort.

Sygeplejerskerne er dog bekymrede for, at sygeplejersker vil kunne hænges ud på de sociale medier, fordi patienterne skal kunne se præcist, hvem der har kigget i ens journal.

Danske Patienter støtter bekymringen. Måske skal det fulde navn ikke oplyses, men kun fornavn og titel.

For de praktiserende læger er det vigtigste, at det KUN er relevante oplysninger, der deles. De mangler diskussion om, hvilket oplysninger der konkret er behov for i de enkelte situationer.

Kilde:https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-vil-goere-det-lettere-for-laeger-og-hospitaler-at-se-dine-patientdata

 

MINE KOMMENTARER:   
Tænk, at vi i min tid kommer til at opleve, at det bliver lettere at være patient, og at patienter fremover ikke længere skal svare på det samme igen og igen. Og ikke selv skal agere budbringer af oplysninger fra den ene læge til den anden. Det lyder helt utroligt, at det ikke er sket for mange år siden. I årevis har man dog brugt individuelle IT-systemer i de enkelte kommuner, regioner m.m. Det har givet uoverstigelige problemer, fordi systemerne ikke taler sammen.

Hvordan det vil kunne lade sig gøre i fremtiden, må tiden vise. Det virker lidt ubegribeligt, men man har da lov at håbe i denne teknologiske tidsalder.
Mht. at patienterne i dag selv viderebringer data fra læge til læge, vil jeg dog også sige, at man skal være meget opmærksom på, at den øgede kommunikation på tværs ikke må betyde, at lægerne ikke mener, de har behov for at tale med patienterne. For desværre oplever alt for mange patienter, at læger ikke altid skriver de rigtige oplysninger i journalen.

Desuden mangler ofte oplysninger, som lægen ikke har fået skrevet ned. Derfor skal patienten egen vurdering af sin situation stadig tillægges stor betydning. Jeg kan sagtens forestille mig det scenarie, at sundhedspersonalet tror, de ved alt om en patient, fordi de nu har fået oplysninger fra forskellige instanser; men patienten kan stadig have en anden mening. Og den skal selvfølgelig frem.

Jeg forstår godt, at sygeplejerskerne er bekymrede for, at hele deres navn skal figurere. Det må kunne løses ved, at der i stedet skrives en kode, som refererer til en bestemt person; men på den anden side kan man også sige, at har man rent mel i posen, hvorfor så ikke gå linen ud? Det skal jo netop forhindre, at uvedkommende holder sig væk fra at gå ind i journaler, hvor de ikke har noget at gøre.

Det springende punkt er også, hvordan de vil skabe større sikkerhed og samtidig dele flere data? Det lyder meget modsætningsfyldt i mine ører.

 

 ............................................................................

7.7 2018 - SOCIALRÅDGIVER MENER, AT DANMARK ER PÅ VEJ MOD AFGRUNDEN

Nedenstående er fundet på facebook:

SÅ ER JEG LANDET I KØBENHAVN - PÅ JOBCENTER LÆRKEVEJ OG I VORES MINISTER OG OVERBORGMESTERS INDBAKKE!

Kære beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, Overborgmester, Frank Jensen og beskæftigelses og integrations borgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard

Den 25. maj sendte jeg et bekymringsbrev, vedrørende en borger som stod uden forsørgelse og tag over hovedet, til Overborgmester, Frank Jensen. Jeg fik en venlig modtagelse. Min henvendelse blev straks sendt videre til de rette instanser.

På grund af sagens karakter blev jeg partsrepræsentant, og jeg havde fin dialog med en jurist..... og så strandede sagen...

Den 15. juni kontaktede jeg igen Frank Jensen og Cecilia Lonning- Skovgaard. Her klagede jeg over sagsbehandlingen, fordi min klient kontinuerligt er blevet sanktioneret, som meget syg borger, og står helt uden ydelse, er blevet sat ud af sin bolig og må leve på gaden. Han undgår herberger, fordi hans psykiske lidelser og traumer gør det svært for ham at være sammen med andre mennesker. Jeg ansøgte om at få genoptaget hans kontanthjælpssag, kontanthjælp med tilbagevirkende kraft, førtidspension på det foreliggende grundlag, og at min klient fik hjælp til bolig og medicin og søgte desuden om fuld aktindsigt. Jeg anmodede ligeledes om, at sagen ville blive behandlet som en hastesag.

Jeg modtog et kvitteringsbrev for min henvendelse og 1000 siders sagsakter. Jeg gentager 1000 sider!

Jeg har nu fået pløjet mig igennem de første 500 sider.... det var ikke uden tårer, og jeg opgav at tælle hvor mange sagsbehandlere, der har været involveret i sagen bare de seneste to år.... ud af 12-13 år. Jeg opgav også at tælle alle de mange sanktioner....

Jeg har siden min klient kontaktede mig første gang haft løbende kontakt med ham - dog kan han kun kontaktes via mail, da han ikke ejer en telefon. Han har ingen penge pga. alle sanktioneringerne, og der er aldrig garanti for, hvornår han kan få adgang til en computer og sende mig en mail. Men der har ca. været kontakt hver tredje/fjerde dag.

 

Den 21. juni sendte jeg endnu engang en henvendelse til Jer, men sendte nu også en mail til beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen - om at der var akut brug for hjælp, for min klient stod som sagt STADIG uden ydelse og tag over hovedet og var/er selvmordstruet - og der var tilsyneladende ingen i Københavns kommune, som ville gribe ind og tage ansvar. Jeg spurgte vores beskæftigelsesminister om hvornår noget er alvorligt nok, til at han vil gribe ind.....

 

Tilsyneladende var min henvendelse åbenbart IKKE alvorlig nok!

 

Jeg modtog et kvittetingsbrev for min henvendelse fra henholdsvis beskæftigelsesministeren og fra borgmestrene om, at jeg ville kunne forvente et svar om fire uger!

 

Jeg lod beskeden gå videre til min klient samme dag, og har i skrivende stund ikke fået et livstegn fra ham siden.... 21. juni

 

Jeg frygter det værste - at han har gjort alvor af sine dagelige selvmordstanker. At håbløsheden blev for stor og dyb. At fire ugers ventetid bare var endnu en ventetid ud af mange....

 

Han har stået uden penge og bolig siden februar/marts måned. Han er alvorlig syg, stærkt underernæret og har INTET netværk.

 

Sommerferien står for døren og jeg forestiller mig, at I også er ved at være klar til at holde, efter Jeres egen bedømmelse, en velfortjent sommerferie... For vores minister er yderst tilfreds med at flere og flere kontanthjælpsmodtagere har forladt kontanthjælpssystemet....Ja, det har de Troels Lund Poulsen.... for nu lever de på gaden uden en krone og tag over hovedet!

 

“Flere skal med” siger du.... men kære Troels måske er du klar til afgang, men du har i den grad glemt en borger på perronen!

 

Jeg har nu kontaktet politiet.... de vil ikke efterlyse min klient, til gengæld vil de gerne melde ham savnet, så snart jeg har undersøgt, at min klient ikke er blevet indlagt....

 

Jeg kan nu meddele Jer om, at han ikke er indlagt, jeg melder ham derfor savnet og i samme ombæring politianmelder jeg samtlige sagsbehandlere og ledelse, som har skullet forestille sig at sagsbehandle min klients sag.... Ombudsmanden har ikke ville røre sagen, borgerrådgiverne har bare sendt sagen tilbage til sagsbehandling hos “rådgivere” - INGEN af de instanser der er blevet klaget til eller klaget over har villet tage et ansvar. Aben sendes dermed videre igen og igen.... så det tangerer til “dyremishandling” læs: offentlig omsorgssvigt af et meget sygt og sårbart menneske af kød og blod.
Tidligere ansøgninger om førtidspension er blevet ignoreret, henvendelser om råb om hjælp er blevet ignoreret....osv.

 

Vi kan på ingen måde længere betragte Danmark som et velfærdssamfund. Det velfærd vi engang havde, er borte, druknet i bureaukrati, reformer, inkompetente politikere, katastrofal ledelse og evig styring efter økonomiske måltal....

 

Så i stedet for at få flere med, så sender I mennesker direkte mod afgrunden. Det kan ikke undgås at nogen må få blod på hænderne....

 

God sommer!

 

Med venlig hilsen 
socialrådgiver

MINE KOMMENTARER: 
Ovenstående taler for sig selv! 
Jeg er dybt beskæmmet.

....................................................................................

6.7 2018 - PTU TALER STADIG OM BIOPSYKOSOCIALE FAKTORER VED SMERTER EFTER WHIPLASH

Tidligere PTU, nu UlykkesPatientForeningen skriver under et afsnit, de kalder fakta om smerter om whiplashsmerter. De refererer først til studier, der viser, at helt op mod 50 % udvikler en eller anden følgeskade efter whiplash, men at mange heldigvis kommer sig helt. Andre får dog vedvarende følger i form af bla smerter og begrænsninger som følge af smerter.
De pointerer, at man endnu ikke ved, hvorfor nogle får kroniske symptomer og andre ikke.

” Generelt er der dog enighed om i dag, at en indledende cervikal skade (en overstrækning af nakken) leder til forandringer i det centrale nervesystem, som kan blive overaktiveret og overfølsomt. Denne proces er kompleks og påvirkes af en række biopsykosociale faktorer”.

Smerterne sidder typisk i nakkenregionen. Mange har dog også hovedpine og smerter i ryg og skuldre evt. med udstråling til en arm. Det er forskelligt fra person til person.

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/smerter/

MINE KOMMENTARER:

Det er desværre tydeligt, at UlykkesPatientForeningen stadig psykiatriserer whiplashskadede ud fra antagelser i Per Finks forskningsprojekt vedr. ”funktionelle lidelser”.

Det fremgår, når de taler om, at processen er kompleks og påvirkes af en række biopsykosociale faktorer. Der er ingen andre steder, der tales om biopsykosociale faktorer – de nævner også kroniske smerter ved rygmarvsskade, skader på nerver udenfor rygmarven, efter knoglebrud, regionalt smertesyndrom/refleksdystrofi samt smerter efter muskelskader og amputation. Hvorfor nævnes det efter whiplash, men ikke efter de øvrige smerter? Smerter opstår hos alle som følge af vævsskade. Hvad der i de enkelte sygdomme får smerten til at fortsætte, er forskelligt; men jeg vil vove den påstand, at både fysiske, psykiske og sociale aspekter spiller ind i forhold til alle kroniske smerter – uanset hvilken slags kronisk smerte, der er tale om. Det giver ingen mening at udskille whiplash, og det viser tydeligt, at foreningen stadig har den samme holdning til whiplash, selv om de har modereret deres udtalelser i den retning. Det sniger sig dog ind alligevel.

I WHO tales om fysiske ELLER psykiske sygdomme. Når Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og PatientUlykkesForeningen taler om biopsykosocialt, er det et fy-ord for, at det drejer sig om patienter, der ikke kan klare deres liv. Selv Det Etiske Råd skriver dette.

På smertesiden skrives også, at det centrale nervesystem kan blive overaktiveret og overfølsomt. Dette stammer direkte fra Per Fink.
Også andre forskere end Per Fink taler dog om et overaktiveret centralt nervesystem, men de taler om det som en følge af akutte smerter, der udvikles til kroniske. De ved endnu ikke, hvem der udvikler overaktivitet; men hjernen ændres tydeligt på skanning allerede efter fire dage med akutte smerter. Per Fink giver det dog en drejning; for han taler ikke om at årsagen til smerterne oprindeligt er fysisk, men om at årsagen til smerterne er at finde i tidligere psykiske traumer. At det kort og godt ikke er ulykken, men tidligere psykiske traumer, der er årsag til smerterne.
Forskellen er altså væsentlig.

Patienterne protesterer overfor de psykiske drejning. For whiplashskadede mærker tydeligt, at der noget galt i deres nakke, og psykiatriseringen er en nedvurdering af det, den enkelte selv mærker. For andre ikke mærker det samme, er det jo ikke ensbetydende med, at det ikke er der. Og fordi man endnu ikke kan se det, er det heller ikke ensbetydende med, at der ikke kan være tale ganske alvorlige skader, som fx dem Lars Uhrenholt har påvist hos afdøde efter trafikulykker, og som i de fleste tilfælde IKKE kunne ses med de nuværende undersøgelsesmetoder.

Det er trist, at UlykkesPatientForeningen stadig ikke er kommet videre. De har gjort sig stor umage og fået det pakket ind, så det fremtår som spiseligt og lidt vattet; men der er desværre ingen tvivl om, hvad de mener.
Det giver absolut heller ingen mening, at whiplashskadede skulle udvikle overfølsomhed overfor smerter, hvis det ikke også er tilfældet for alle andre smertepatienter, hvilket det naturligvis er.

De taler også om forskellige smertetyper. Her nævnes ingen patientgrupper; men der er fx mange whiplashskadede, der lider af nervesmerter, som er en smerteform, der er vanskelig at behandle. Dette nævnes ikke med et eneste ord. Nervesmerter stammer fra beskadigede nerver!

Måske var det forventeligt, at patientforeningen stadig har samme holdning; men jeg er alligevel frygteligt skuffet over endnu engang at konstatere, at de ikke har sluppet tanken om whiplash som ”funktionel lidelse”. Gad vide, om de whiplashskadede ved det? 

HUSK UNDERSKRIFTINDSAMLINGEN, HVIS DU ER ENIG I, AT DET ER PROBLEMATISK AT PSYKIATRISERE FYSISK SYGE: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed 

.............................................................................


5.7 2018 UDSENDELSE AF HVIDBOG TIL OVER 300 PERSONER

Formand for Whiplashforeningen, Sara Grau, har skrevet følgende på facebook: 

Kære medlemmer.

 

Vi har i dag udsendt en hvidbog om whiplash sammen med pressemeddelelsen nedenfor til mere end 300 politikere, organisationer, journalister mv. som svar på Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende funktionelle lidelser. Ønskes hvidbogen og sammenfatningen tilsendt, er man velkommen til at kontakte mig for en kopi. Materialet vil også snarest blive gjort tilgængeligt på vores hjemmeside.

 

En stor tak til Hanne Holst Rasmussen og Hanne Nikodam for det store arbejde forbundet med udarbejdelsen af hvidbogen.

 

Mvh. Sara Maria Grau, formand

 

PRESSEMEDDELELSE:

 

TAG WHIPLASH AVORLIGT

 

Ville du acceptere, at nogen sagde til dig, at smerterne i dit brækkede ben var psykisk betingede og skulle behandles med kognitiv terapi? Nej vel.

 

Hvordan kan Sundhedsstyrelsen så forvente, at de op mod 46.000 danskere, der lider af whiplash, vil acceptere, at Sundhedsstyrelsen nu har udsendt retningslinjer, der støtter op om psykiatrisering af whiplashramte.

 

Sundhedsstyrelsen er netop fremkommet med anbefalinger vedrørende 'Funktionelle Lidelser', som er en samlebetegnelse, der dækker over en række meget forskellige diagnoser (fx kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, irritabel tyktarm mv). Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse medtaget whiplash på trods af, at whiplash udløses af en reel skade/ulykke og har en international diagnosekode.

 

Ved at rubricere whiplash som en funktionel lidelse, bakker Sundhedsstyrelsen op om, at whiplashramte diagnosticeres med Bodily Distress Syndrome, som er en forskningsdiagnose - og en diagnose, som ikke har kunnet opnå en international diagnosekode.

 

Danmark er i forvejen langt bagefter, når det kommer til udredning og behandling af whiplash. Med Sundhedsstyrelsens anbefalinger er vi nu kommet endnu længere bagefter i Danmark, og det vil formentlig betyde, at whiplashramte nu i større omfang end tidligere ikke vil blive tilbudt korrekt udredning og behandling. Det vil betyde mange ødelagte liv, og øgede udgifter for samfundet. Det anslås, at whiplashramte allerede nu koster samfundet 14 mia. kr. om året.

 

For mere end tre år siden besluttede to whiplashramte sygeplejersker sig for i samarbejde med Whiplashforeningen at lave dels en spørgeskemaundersøgelse og dels en hvidbog om whiplash. Målet var at redegøre for, at whiplash reelt er en fysisk lidelse, som bør tages alvorligt.

 

Erfaringer fra andre lande viser, at det er muligt at behandle whiplash mere effektivt, end vi på nuværende tidspunkt gør i Danmark. Ved indførsel af tværfaglig behandling/rehabilitering kan mange whiplashskadede få en betydeligt bedre dagligdag, komme i arbejde - og dermed spare samfundet for milliarder. Sundhedsstyrelsen foreslår tværfaglig rehabilitering til en meget lille procentdel af de whiplashskadede; men hvad med resten? De skal behandles hos egen læge, hvis opgave det er, at sørge for, at patienterne så vidt muligt ikke sendes videre til undersøgelser, som fx røntgen og skanning. Mange har derfor allerede fået overset skader, der evt. kan behandles.
Hvidbogen er skrevet til danske læger, behandlere, politikere og andre beslutningstagere, ikke mindst i Sundhedsstyrelsen, i håb om, at nuværende og kommende whiplashskadede tages alvorligt fremfor at psykiatriseres.


Nu afventer vil, at nogle reagerer. Der er sommerferietid. Det kan være både en fordel og en ulempe for os. Vi håber selvfølgelig på det første. Vi håber, mange har tid til at læse materialet og bliver fanget af den måde, de whiplashskadede behandles - eller snarere ikke behandles på - i sundhedsvæsenet. 
Vi håber på, at pressen viser interesse, så vi kan nå langt ud med vores budskab.



........................................................................

4.7 2018 – ME FORENINGENS REAKTION PÅ DE NYE ANBEFALINGER VEDR. ”FUNKTIONEL LIDELSE”

Jeg har fået tilladelse til at bringe ME Foreningens rekationer i fulde længde. De følger her:

ME Foreningens kommentar til SSTs anbefalinger af ME, juni 2018

SST fastholder fejlbehandling af 14.000 ME-patienter
I denne uge udkom Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger for behandling af bl.a.sygdommen ME. Heri fastholdes ME fejlagtigt under forskningsbegrebet -“funktionelle lidelse” - i psykiatrien. En ”funktionel lidelse” beskrives som symptomer der ”ikke kan tilskrives en anden kendt og veldefineret diagnose.” Dette er helt i modsætning til WHO, der i 50 år har kategoriseret ME i neurologien. WHO har netop bekræftet at de fastholder ME i denne placering. https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/569175314
“Funktionelle lidelser” har ikke en diagnosekode under WHO og bruges ikke i andre lande.

Fejlplacering fører til fejlbehandling
ME er mere invaliderende end sklerose. De fleste ME-patienter i dag er for syge til at arbejde og 25% er hjemme- eller sengebundne. Disse fakta, sammen med omfattende forskningsresultater om sygdommens invaliditet har øjensynligt ikke fundet plads i arbejdsgruppens anbefalinger og MEpatienterne overlades dermed fortsat uden et fagligt korrekt behandlingstilbud herhjemme.

Mange fællestræk med SST oplæg fra 2009
SSTs udspil ligner til forveksling den ME(CFS) vejledning fra 2009 hvor en arbejdsgruppe i SST anbefalede “en lægetværfaglig udredning fra mange somatiske specialer” og forankring i somatikken. Resultatet blev, den psykiatriske Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, en fiks konstruktion under en somatisk afdeling på Århus Universitetshospital. Her har mange MEpatienter fra hele Danmark nu i årevis modtaget omfattende fejlbehandling i form af adfærdsterapi (CBT) og gradueret træning (GET) i psykiatrien. Dette har medført forværring af deres sygdom. Den planlagte, relevante, somatiske udredning og diagnose forsvandt helt i regionale besparelser. http://me-foreningen.dk/wp-content/uploads/2018/06/SST.-3.4.2009.pdf
Det nye i SSTs anbefalinger er, at der nu lægges op til at mange flere somatiske WHOdiagnosegrupper, som lægerne mangler opdateret viden om, inkluderes på de foreslåede klinikker/centre i hver region. Yderligere er det ikke tanken, at man på centrene skal stille somatiske diagnoser, men behandlingsfokus skal i stedet holdes på fælles symptomer, som f.eks. hovedpine og smerte. Men diagnoser er netop vigtige fordi diagnoser definerer behandlingen som er vidt forskellig fra sygdom til sygdom.

Danmark følger ikke udlandets retningslinjer.

Sundhedsmyndigheder i andre lande, der følger ME-forskningen tæt, advarer imod især gradueret træning, som kan medføre alvorlige tilbagefald for ME-patienter pga. dysfunktion i energisystemet. ME Foreningen mangler stadig efter 10 år, at møde en ME-patient, der har oplevet den helbredelse, som forskningen fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser påstår at have evidens for. At ignorere ME diagnosen og ikke advare mod bivirkninger af gradueret genoptræning til ME-patienter er fejlbehandling. SSTs anbefalinger til ME-patienter hviler på en psykiatrisk hypotese med yderst lav evidens om at patienterne bare er “trætte” pga. dekonditionering. I internationale fagmiljøer kritiseres denne hypotese stærkt. Anbefalingerne udelukker helt omfattende biomedicinsk forskning af høj evidens. Samtidig går de modsat udmeldinger fra sundhedsmyndigheder i f.eks. Norge, Sverige og USA som samstemmende fastslår, at ME er en selvstændig sygdom med dysfunktioner i det neuro-, immuneog autonome system.

Sundhedsstyrelsen inddrager ikke patienternes erfaringer.
Senest har ME Foreningen afleveret 85 patientberetninger til SST, som beskriver livet med ME hvor job, familie og uddannelse er stoppet pga. sygdom. Livet leves fra en seng eller sofa fordi ME er så invaliderende. Alle systemer i kroppen er påvirkede og det betyder at dagligdags gøremål som f.eks.at gå i bad, kan være en stor fysisk udfordring for en ME-patient. ME Foreningen har haft møde med SST flere gange og fremsendt omfattende evidensbaseret viden om ME, samt materiale fra internationale ME-professorer. Det er uforståeligt, at SST ikke ønsker at inkludere hverken patienternes erfaringer eller den videnskabelige dokumentation, som findes i stort omfang fra udlandet. I stedet læner man sig op af arbejdsgruppens psykiatriske hypotese om at ME-patienter er “trætte” og “dekonditionerede.”

Ingen hjælp til de praktiserende læger
Praktiserende læger har i mange år efterspurgt nogle mere effektive og præcise vejledninger til at hjælpe ME-patienter. SST’s udspil giver fortsat blot fejlagtige anbefalinger, som underminerer tilliden mellem læge og patient og sætter patientsikkerheden på spil. Således vil læger, der fremover anbefaler genoptræning til ME patienter, uden at oplyse om mulige bivirkninger, risikere erstatningssager og patientklager, som det er set i England og USA. ME Foreningen ser med beklagelse på at både patienter og læger føres bag lyset af denne vejledning, som åbenlyst savner evidens og god lægepraksis.

ME-patienter forsat overladt til sig selv uden lægehjælp
ME Foreningen har længe efterspurgt et læge-tværfagligt ME-specialiseret center, som findes i vores søsterlande. I Sverige er der afsat 2,5 million kroner mere om året til de eksisterende MEcentre. Centrene anvender diagnosen ME, fordi “træthed” er et misvisende ord for ME. https://www.bragee.se/bragee-me-center-far-nytt-uppdrag  og lægerne på centrene har specialieret sig i ME.
SST erkender med deres nye udspil, at de ikke har gjort det godt nok for ME patienter og at tilbuddet skal forbedres. Men de nye anbefalinger lægger ikke op til en faglig forbedret tilgang. Den koncentrerer sig blot om en yderligere strukturel organisering af en ikke evidensbaseret sygdomsmodel, som nu har slået fejl i 10 år.

Nu skal der handles
Nu lægges anbefalingerne ud i en regional arbejdsgruppe for at udarbejde mulig implementering i regionerne. ME Foreningen understreger, at skal patientsikkerheden garanteres må den faglige specialviden hentes ind fra udlandet. ME-Foreningen bistår gerne hermed. I resten af verden, eksploderer forskning og viden om ME. Danmark må følge med, det er på tide at disse patienter får den hjælp de har krav på.

For at stoppe fejlbehandling af ME-patienter, er der brug for:
• En høring i folketinget om ME om status i ME-behandling- og forskning i dag som afholdes i andre lande (UK, 21.06.2018)

• En national handlingsplan for ME
• Oprettelse af 2-3 specialiserede ME-klinikker, hvor ME diagnosen stilles
• Korrekt information on ME på sundhed.dk Fejlinformation skader patienterne hver dag.
• Uddannelse af læger og sundhedspersonale i ME-diagnosen WHO G93.3, som skal være mulig at stille uden konsekvenser fra sundhedsmyndighederne.
ME Foreningen, 22.6.2018

 

Kilde: http://me-foreningen.dk/wp-content/uploads/2018/06/ME-og-FL.pdf

MINE KOMMENTARER:
Flot skrivelse fra ME Foreningen, som nu har fået nok efter 10 år med det samme sludder. Det er dejligt, at der er nogle foreninger, der har overskud til at reagere på de uretfærdigheder, deres egne patientgrupper udsættes for! Der har også været flere artikler i dagspressen, hvor bla. ME Foreningen også har udtalt sig.

Whiplashforeningen udsender hvidbog og sammenfatning i dag sammen med en pressemeddelelse. Vi håber, der sker noget efterfølgende. Agurketiden nyhedsmæssigt kan være vores fordel. Der er altid mangel på nyheder om sommeren, og måske har de bedre tid til at læse!? Vi krydser fingre ,håber det allerbedste og står klar i kulissen!!!
Handling skal der til.

.....................................................................................

3.7 2018 - FIBROMYALGI KAN MÅLES

I ny forskning fra Uppsala og Linköbing Universitet, er der klare beviser for, at fibromyalgi kan måles på lige fod med fx gigt. Det, der måles, er cytokiner, som stimulerer til vækst og aktivitet af nogle typer celler. De produceres i fx knoglemarven og kan måles i blodbanen og i rygmarvsvæsken.
Cytokiner kan også afsløre gigt. Men patienter med fibromyalgi har et højere niveua af visse cytokiner end mennesker med gigt.

Det er tidligere forsøgt; men da brugte man ikke de rigtige metoder. Metoden er kompliceret, men det er muligt at bruge den i prakis allerede.
Fibromyalgi er ikke en indbildt tilstand. Nu bliver der større mulighed for bedre diagnosticering og behandling af lidelsen i fremtiden.

Lige nu kan patienter dog ikke forvente at få lidelsen diagnosticeret; men der er håb for fremtiden.
Det, der afsløres med cytokiner, er inflammation i det centrale nervesystem; men inflammationer kan findes i hele kroppen.

Bente Danneskiold-Samsøe mener, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men at der skal flere undersøgelser til. Hun er dog ikke sikker på, at blod- og spinalvæskeprøver er tilstrækkeligt. Måske skal det kombineres med muskelundersøgelser.
Hun mener også, at der skal langt flere forskningskroner til.
Indtil nu ved man ikke, om cytokinerne er årsag til sygdommen eller en konsekvens af den.

”Kroniske smertepatienter, der har tendens til at få en inflammationsreaktion, har større risiko for at skulle leve med smerter i flere år”.

Nogle ser ud til at være mere følsomme overfor smerter end andre. Det kan skyldes inflammationsprocessen. Det kræver dog mere forskning. Lige nu kan man altså kun konstatere, at fibromyalgiramte har et højere niveau af cytokiner. 

Kilde: http://propatienter.dk/helbred/smerter/569-cytokiner-afslorer-fibromyalgi.html

MINE KOMMENTARER:
Cytokiner skrev jeg også om forleden i forbindelse med depression. Cytokiner kan give depression. Inflammation kan give depression.  Patienter med fibromyalgi har forhøjede cytokiner i blodbane og rygmarvsvæske. Det samme har patienter med overfølsomhed overfor smerter/smertesensibiliering. Det gælder formentlig rigtig mange af de patienter, der har komplekse lidelser, som lægerne ikke kan finde årsagen til. Dog vides ikke, om hønen eller ægget kom først – altså om det er cytokinerne, der giver symptomerne, eller symptomerne der giver forhøjet niveau af cytokiner.

At en større overfølgsomhed overfor smerter kan skyldes inflammationsprocessen kan dog føre til den konklusion, at hvis nogle danner mere inflammation end andre, må inflammationen inflammation som følge af smerter kunne give en forklaring på, hvorfor nogle udvikler kroniske smerter og andre ikke.

Måske finder man svaret en dag. Sker det tror jeg, at mange kroniske smertepatienter kan hjælpes bedre. Alene af den grund, at mistanken til, at patienter kan fake sig til smerter, bortfalder, når man kan måle, at de har smerter vil kunne få en enorm betydning for patienterne. Selv om det burde være en selvfølge, at læger stoler på patienterne, er det langt fra tilfældet!

Så snart patienter har lidt aparte eller vattede symptomer, der oven i købet er subjektive – ikke kan måles – stiger mange læger af. Så gælder patientens troværdighed ikke længere.

Tænk, hvis man havde samme regel om alle rødhårede og blåøjede. Hvis de ikke kunne bevise hvorfor de var rødhårede eller blåøjede, ville lægerne ikke hjælpe dem. Det vil alle finde uforståeligt; men når det drejer sig om sygdom, er det straks noget helt andet.
 

......................................................................................

2.7 2018 - PATIENTER SKAL SELV RAPPORTERE VIRKNINGER OG BIVIRKNINGER AF BEHANDLING


Det viser sig nu, at patienters selvrapportering virker.
PRO (Patient Reported Outcome) er selvrapporterede oplysninger. Patienterne monitoreres eller sender selv rapporter om deres helbred og livsvalitet ind, mens de er i behandling.

PRO viser patienters gavn af en behandling. Det viser også, hvordan livskvaliteten kan udvikle sig vha. værktøjet. Derfor er forventningerne høje.
PRO kan støtte og hjælpe patienterne så snart behovet opstår. Som det er nu, har patienterne ofte glemt, hvordan det var, når de spørges om det. Eller de er meget upræcise.

I et studie, der omfattede 357 patienter med hoved-hals-kræft, fik 169 et teknologisystem, der monitorerer patienterne vha. sensorer. Patienterne besvarede også spørgsmål på en tablet. Ellers modtog de sædvanlig behandling ved ugentlige lægebesøg. Denne gruppe havde lavere forekomst af alvorlige bivirkninger.

I et andet studie med 766 patienter, der fik kemoterapi for tumorer, der havde bredt sig, havde endnu mere opsigtsvækkende resultater. 31 % havde efter ½ år bedre livskvalitet mod 18 % i kontrolgruppen. Akutte hospitalsbesøg blev reduceret med 7 %. Den femårige overlevelsesprocent var desuden 8 % højere.

En overlæge på Rigshospitalet finder PRO vigtig. ”Der kommer mere og mere fokus på patienterne selv rapporterer deres bivirkninger og graden af dem under behandling – det giver nok et mere sandfærdigt billede end lægens vurdering af, hvordan patienterne opfatter bivirkninger”, siger han.

Kilde: http://propatienter.dk/meninger/1337-patienters-selvrapportering-virker-skam-men-det-kan-blive-endnu-bedre.html

 

MINE KOMMENTARER:
Her tales om kræftpatienter og bivirkninger; men hvorfor skulle mange andre patientgrupper ikke også kunne have gode resultater af at få en sådan mulighed. Patienter, man ikke gør noget særligt for i forvejen ville kunne gavn af en sådan mulighed. I dag ignoreres mange af de bivirkninger og symptomer, som fx whiplashskadede rapporterer. De ignoreres i stedet for at tages alvorligt.
Indrapportering af symptomer til en læge ville måske give lægen mulighed for at kunne se et mønster, som måske også vil kunne fortælle noget om, hvad der fremkalder symptomerne, og hvad der kan gøres ved dem. Fx svimmelhed og utilpashed når nakken bøjes forover. Eller følelsen af, at man taber hovedet, når man ikke har fået nakkestøtte en tid. Eller den invaliderende ofte ensidige hovedpine, der kommer fra nakken og går om bag øret og ind i det ene øje.  Eller at kroppen trækker til den ene side, så man konstant går ind i ting. Eller at man taber ting ud af hænderne. Eller er så svimmel, at man føler sengen er skråtstillet, når man ligger i den.

Som det er nu, læner de fleste læger sig tilbage og ser end ikke ud til at høre, hvad patienterne siger. Journaler er fulde af fejl, fordi læger ikke hører ordentligt efter, hvad patienterne siger. Hvis patienterne i en periode i stedet kom under overvågning og blev nøje observeret, kunne der måske skabes nye muligheder for, hvordan man kommer videre efter whiplash – og mange andre komplekse lidelser, som lægerne ikke finder interessante. Patienterne ville kunne gøre det interessant igen.

..........................................................................


1.7 2018 - DEPRESSION OG INFLAMMATION

Selv om behandling for depression mest fukuserer på hjernekemi som fx serotoninmangel, tror forskere nu, at inflammation i hele kroppen udløst af et overaktivt immunsystem, kan være roden til problemet. Vidtspredt inflammation antages at kunne være produceret af ulykklighed, håbløshed og træthed. Hvis det forholder sådan, kan depression behandles med antiinflammatoriske midler. Depression kan dog også være et symptom.

Ved kronisk depression kan immunsystemet ikke afbrydes efter en sygdom eller et traume, og det kan føre til vedvarende symptomer.
En voksende forskning afslører en forbindelse mellem behandling af inflammation og bedring af depression. Fx er ME – tidligere ”kronisk træthedssyndrom” ofte forbundet med inflammation.

Forskning fra 2016 viser, at 1/3 med depression har forhøjet nivaeu af cytokiner, som er proteiner, der styrer den måde, immunsystemet reagerer på tydende på, at de har betændelse i hjernen. Forskningen viste også, at folk med et overaktivt immunsystem lettere udvikler depression.
Der er sammenhæng mellem depression og inflammation siger en professor i psykiatri.

Det giver håb om bedre behandling, der ikke behøver at være livslang. Desuden ændrer det på forståelsen mellem krop og sind. Det kan forhåbentlig gøre, at psykisk syge ikke stigmatiseres så meget fremover.

Kilde: https://thesciencepage.com/researchers-depression-may-be-a-physical-illness-linked-to-inflammation-2/

MINE KOMMENTARER:
Det er særdeles interessant. På flere måder. Den unaturlige skelnen mellem psyke og soma, som lige nu kun gælder for psykisk syge, må nødvendigvis som en følge af denne forskning også omfatte andre syge. Har man fysisk en inflammation og reagerer psykisk med depression, er der jo beviselig sammenhæng mellem krop og hjerne/psyke.

Man har i årevis vidst, at en sygdom ikke er enten fysisk, psykisk eller social. Også diabetikere og folk med hjertesygdomme etc. påvirkes fysisk af deres psykiske habitus. Det har sygeplejerkser arbejdet ud fra i årvis, mens læger har oprethold den kuntige skelnen, hvilket har haft den konsekvens, at mange patientgrupper i dag stigmatiseres. En så voldsom forenkling af et komplekst menneske, er ikke et godt udgangspunkt for behandling.

Fundet kan også ændre på, hvilken medicin depressive patienter har brug for. Skal de fremover have et antiinflammatorisk middel og antiinflammatorisk kost og ikke for psykofarmaka, der ændrer folks hjerner?!

Hurra for denne forskning. Ind imellem finder de et guldkorn. Dette er et af dem! Også patienter med whiplash har inflammation. . Flere whiplashskadede har i spørgeskemaundersøgelsen givet udtryk for, at de har fået stillet diagnosen depression. Også mange andre med komplekse sygdomme som ME, fibromyalgi, gigt etc.,  har inflammation. Så håbet er formentlig lysegrønt for mange patienter fremover


.........................................................................

30.6 2018 - INDUSTRIEL PRODUKTION AF BILER ER OVERFØRT TIL SÅRBARE OG SYGE MENNESKER

Forretningsstrategier udviklet i forbindelse med produktion af biler i Japan er i Danmark blevet overført til syge og sårbare mennesker. Hvordan er det gået til, spørger sygeplejerske, stud.cand.cur. Janni Dahlgaard Gravesen i et debatindlæg.
Det er sket i effektiviseringens navn; men der er heldigvis nyt på vej og kravet om 2 % effektivitet i produktionen hvert år på hver enkelt hospitalsafdeling er nu dødt.

”Styringssystemer er ofte pakket ind i tyk humanistisk glasur for at pynte på den virkelige politiske agenda” - som fx kvalitet fremfor kvantitet og fokus på værdien for patienterne.

Et nyt styringssystem bør belønne de rigtige handlinger for at undgå bivirkninger, fordi pengepræmien fx pludselig bliver for stor. Belønnes sygehusene for aktivitet, får de aktivitet. Belønnes for effekten af behandlingen, får de effekt. Men hvad sker der med dem, det er svært at få en behandlingseffekt på? Det kan ikke undgå at give etiske dilemmaer, fordi det også er nødvendigt med økonomisk ansvarlighed.

Staten ønsker at kontrollere sundhedssystemet. Derfor er det målbare i høj kurs. Men patienter er ikke en stor homogen masse, der reagerer ens.

”Forretningsstrategier forenkler menneskers kompleksitet. Man får det, man måler på, men sjældent det, man ønsker”.
Der er brug for en debat om de værdier, det danske sundhedssystem skal bygge på.
Det er nødvendigt med en forankring i etikken, når økonomiens vinde blæser.

 

Hvem er i stand til at holde hovedet koldt og hænderne varme, når et nyt styringssystem skal vælges, og forretning kombineres med virkelige og levende mennesker, som er syge og sårbare”?

Kilde: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10002249/patienten-blev-en-toyota-og-sygeplejersken-en-fabriksarbejder-paa-akkord/

 

MINE KOMMENTARER:
Nu har jeg raset over new public management længe. Nu ser det endelig ud som om, der gøres op med de værdie, det har bragt. En ændring er forhåbentlig på vej. Men bliver det til det bedre? Eller til det værre? Det kan kun tiden vise; men jeg er helt sikker på, at sygeplejersken har ret i, at det er nødvendigt at debattere hvilke værdier, sundhedsvæsenet skal forankres i, og at etikken ikke må glemmes. Den er blevet glemt i New Public Management, hvor fokus alene har været økonomi og effektivitet. For enhver pris. Vi har set, hvilke omkostninger, det har haft for de syge og de svage, og fremover bliver det forhåbentlig ændret til det bedre.

Er der ikke råd til det hele, og det er der ikke, bliver værdibaseringen endnu mere vigtig. For ellers bliver det atter økonomien, der bliver den styrende faktor. Økonomien er allerede styrerende i forhold til de funktionelle lidelser, der er det største spareprojekt i nyere til. 30 forskellige fysiske sygdomme behandles som én og samme og psykiatriseres, fordi man så ikke behøver undersøge patienterne særligt nøje, og fordi psykiatriske behandlingsmetoder er langt billigere end at tage den enkelte sygdom alvorligt. Det er en forenkling, der overskrider alle grænser for anstændighed. Her kan man virkelig tale om en forenkling af menneskers kompleksitet. 
Efterhånden ved vi alle, at forskning sjældent baseres på kvinder. Derimod har det næsten altid være mænd, der har været brugt. Først nu begynder læger at forstå, at kvinder og mænd reagerer forskelligt, fordi deres kroppe fungerer forskelligt. At de 30 lidelser har en stor overvægt af kvinder, kan vist ikke undre nogle. 

.........................................................................................

28.6 2018 - FRA SØNDAG KAN OSTEOPATER AUTORISERES 

Fra 1.7 2018 bliver osteopati en autoriseret sundhedsprofession i Danmark. 

Alle osteopater, der har gennemført uddannelsen og bestået eksamen kan søge om at blive autoriseret.
I mange andre lande er de allerede autoriseret. Danmark er det niende land i Europa, der autoriser faggruppen.

Osteopati bygger på naturvidenskabelige fag og osteopater bruger deres hænder som redskab. De anvender forskellige behandlingsteknikker som fx ”manipulationer af kroppens led, ledmobiliering, strækteknikker samt massage af muskler og bindevæv, muskelenergi teknikker og fascielle teknikker”.

Osteopater både diagnosticerer, behandler og forebygger muskel og ledproblemer i hele bevægeapparatet. De behandler både på symptomer og årsagen, som kan sidde et helt andet sted i kroppen end symptomerne.
Der er 116 færdiguddannede osteopater i Foreningen Danske Osteopater.

Kilde: https://www.avisen.dk/osteopati-bliver-en-autoriseret-sundhedsprofession-i_498413.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Så får vi endnu en sundhedsprofession. Det er dejligt, at danske osteopater endelig godkendes og anerkendes i kraft af, at de nu autoriseres.

Mange whiplashskadede anvender osteopater, og nogle bliver hjulpet. Om en osteopat kan hjælpe afhænger af både skader, symptomer og osteopaten.
Jeg har selv fået osteopati hos en meget dygtig osteopat på et tidspunkt. Han erkendte dog, at jeg var for skadet til, at han kunne hjælpe mig. Det var før min operation i Tyskland.

 

........................................................................... 

27.6 2018 - SUNDHEDSSTYRELSENS DIREKTØR VIL BEHANDLE PATIENTER MED FUNKTIONELLE LIDELSER BEDRE

Behandlingen af de 100.000 danskere, der er invalideret af uforklarlige lidelser skal forbedres ved at se på patienterne med et helhedssyn. Krop og psyke hænger sammen.

Funktionelle lidelser er ikke psykiske lidelser, ”udelukkelsesdiagnose eller ”skraldespandsdiagnose”. Det er helt forkert, siger han.

I en kronik i Politiken, slår han fast, ”at en funktionel lidelse ikke er en indbildt lidelse, men udtryk for reel sygdom”.
Sundhedsvæsenets behandling af patienterne er ikke god nok i dag. Derfor skal indsatsen baseress på et helhedssyn.

10-20 % af befolkningen lider af funktionel lidelse. De lette tilfælde går over af sig selv, men de sværeste rammer 1-2 % af befolkningen, som får meget dårlig livskvalitet og svær påvirket dagligdag.

De oplever ofte, at de stigmatiseres og bliver dårligt behandlet og ikke taget alvorligt. De bliver kastebolde mellem specialister.
”Mange får at vide, at de ”ikke fejler noget, vi kan påvise”, eller at ”det sidder mellem ørerne”.

Han mener, at man kan udgå sygeliggørelse og overbehandling ved at respektere mennesker og anerkende, at deres lidelse af individuel.
”Patienter med svære funktionelle lidelser skal have specialiseret og evidensbaseret behandling i faste tværfaglige teams for funktionelle lidelser”. Gerne forankret i somatikken. Sundhedsstyrelsen ser også gerne, der der oprettes videns- og forskningscentre.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1079-soren-brostrom-patienter-med-funktionelle-lidelser-skal-behandles-bedre.html

 

MINE KOMMENTARER:
Så er Søren Brostrøm også på banen med sin store forståelse for de mennesker, der har ”funktionel lidelse”, og som ikke behandles ordentligt i sundhedsvæsenet. Heller ikke han anerkender eller respekterer individer med ”funktionel lidelse”; for han anerkender ikke, at hovedparten af patienterne ikke selv ønsker at få en sådan mærkat. De ønsker at beholde deres godkendte WHO diagnoser og ikke tilfældige diagnoser fra et endnu ikke afsluttet forskningsprojekt.

Ligegyldigt, hvor forstående, de er, preller det af; for de vil ikke patienterne det bedste med den løsningsmodel, de nu selv står bag. Lyt dog til patienterne. Det kan skabe en forandring, der vil kunne give genklang langt ind i Sundhedsstyrelsens fjerneste afkroge.

 

...........................................................................

26.6 2018 - SMERTEPATIENTER FRYGTER NYE ”PUSLESPILSDIAGNOSER” 

En række patientforeninger kritiserer Sundhedsstyrelsen kraftigt pga. de nye anbefalinger vedr. ”funktionel lidelse”. 
En række større og mindre patientforeninger siger det samme. 

Direktøren i Gigtforeningen, Danske Patienter, Dansk Fibromyalgi-Forening, ME Foreningen og Colitis-Chrohn Foreningen. 
Ca. 100.000 vurderes til at være svært invalideret af uforklarlige lidelser. 10-20 % oplever ind imellem ”funktionel lidelse”. 
Sundhedsstyrelsen ønsker oprettelse af tværfaglige teams og øget viden om lidelserne, så de syge ikke skal sendes forgæves rundt fra læge til læge. 
Gigtforeningen er dog skeptisk. Sygdomme kan være kompliceret og tage tid at diagnosticere.

Også fibromyalgi-patienter protesterer mod at få mærkatet ”funktionel lidelse”, fordi der mangler forskning, og fordi alt for mange sygdomme blandes sammen. 

Sundhedsstyrelsen har aldrig reelt interesseret sig for at arbejde med de enkelte diagnoser, men der er stor forskel på de forskellige sygdomme. Der findes allerede forskellige anbefalinger for nogle af sygdommen; men det tager Sundhedsstyrelsen ikke højde for. 

Sundhedsstyrelsen gør op med adskillelsen mellem krop og psyke, fordi patienterne ikke er ”rent” fysisk syge, selv om de har fysiske symptomer. 
”Der findes ingen helbredende behandling for nogen af de funktionelle lidelser, men alene symptomlindring. Hjælpen består i gradueret træning, kognitiv adfærdsterapi og medicinsk symptomlindrende medicin”. 

Men patientforeningerne stejler over, at patienterne ikke får rene fysiske diagnoser.
Diagnoser er vigtige, fordi de definerer behandlngen. 
Psykologiske eller psykiatriske indsatser kan være hjælpsomme for mange patienter; men det skal ikke være eneste behandlingsmetoder.

Sektionsleder, Astrid Nørgaard, i Sundhedsstyrelsen mener, at alle patienter ikke skal skæres over en kam. Tvært imod mener Sundhedsstyrelsen, at patienterne får bedre og mere sikre og individualiserede tilbud med de nye anbefalinger.

Selv om der er forskel på sygdommene, er der også mange fælles træk, mener hun. 
Andre sygdomme skal hurtigt kunne udelukkes gennem en hurtig og målrettet udredning. Derfor har de foreslået tværfaglige teams.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6600348/Patienter-med-uforklarlige-og-uhelbredelige-smerter-frygter-nye-puslespilsdiagnoser

MINE KOMMENTARER: 
Fire store patientforeninger udtaler sig i artiklen – Me Foreningen, Fibromyalgi Foreningen, Colitis-Crohn og Danske Patienter. Sidstnævnte er en paraplyorganisation, som to andre hører ind under. ME Foreningen gør dog ikke, da de er en uafhængig patientforening. 
Det er utroligt, at Sundhedsstyrelsen mener, at de gør patienterne en tjeneste. Igen er det en vi-alene-vide-holdning, hvor patienterne ikke høres. 
Det virker som at slå i en dyne.
Der er ikke mere at sige om den ting. 
Er du utilfreds, kan du skrive til chefredaktionen på Politiken på chefredaktionen@pol.dk

25.6 2018 - PTSD STAMMER FRA FYSISKE PROCESSER I HJERNEN

PTSD påvirker hjernen helt ned på celleniveau.
Alle eksperter på området er nu enige i, at PTSD´s rødder findes i fysiske processer i hjernen. Det er altså ikke en slags psykologisk svaghed.

”Hvad der helt konkret er galt med hjernen er der imidlertid ikke klar enighed om”.

Der er dog flere teorier. Her følger fire forskellige:
1. Unormal frygt-læring – stammende fra hjernens ”kæmp eller flygt” center
2. Overdreven registrering af trussel
3. Forstyrret regulering af følelsesregulering
4. Forstyrrelse i kontekstbehandlingen, som gør det muligt for mennesker at erkende, at der kan være brug for forskellige svar på samme stimuli afhængig af konteksten.

Når amygdala råber alarm er det, som om alle andre kropsprocesser sættes ud af funktion. Tiden fastfryses, når amygdala finder, at man er i fare. Kropsfunktioner lukkes ned, fordi de ikke er vigtige for overlevelsen. Energiniveauet stiger sammen med puls, blodtryk og blodtilstrømningen til muskler – også i hjerte og lunger. Ydeevenen forbedres til det maksimale, så det er muligt enten at kæmpe eller flygte med stor hast.

Det bliver svært at sove, fordi man ikke føler sig i sikkerhed under søvnen.
Alt, hvad man ikke har brug for skæres bort – samvær med andre, at gå ud og nyde livet, at være tæt med andre mennesker. Det kan ikke holde en i live.


Mens amygdala er overaktiv, føler vi os ikke i sikkerhed. Problemet er, at det faktisk kan bringe os i større fare. Vi aner ikke, hvornår det er fejlalarm og hvornår, det er en alvorlig trussel.  Det kan resultere i, at vi brænder ud, fordi sytemet overbelastes.


De forreste hjernelapper kan hjælpe til, at man bliver bevidst, om der er fare på færde. Den får os til at tænke roligt og objektivt. Men er man i en tilstand af frygt, vrede eller tristhed pga. meget stressende omstændigheder, kan de forreste hjernelapper komme ud af kontrol, så man skræmmes ved høje lyde, bliver rasende over små frustrationer eller stivner, hvis man bliver rørt ved. Hjernen kan komme til ”at sidde fast i traumet”.


Kilde: http://www.kompleksptsd.dk/fakta-om-ptsd/ptsd-og-fysiske-processer-i-hjernen/

 

MINE KOMMENTARER:  
Nogle får PTSD efter et whiplashtraume. Fx ved en trafikulykke. PTSD er ren overlevelsesmekanisme.

Jeg fik selv PTSD, fordi jeg var i yderste livsfare. Det er i de situationer, amygdala, som er vores krybdyrhjerne, tager helt over. Jeg følte, jeg bagefter var med i en dårlig film og så verden på afstand. Græsset udenfor den skadede bil var det grønneste, jeg nogensinde har set – selv om det var midt i december. Først da jeg var i min mands trygge favn flere timer senere, fandt jeg trygheden igen. En tid efter havde jeg flashbacks og mareridt. Jeg genoplevede ulykken mange gange, og om natten drømte jeg om mennersker, der fik hovedet kappet af i en trafikulykke. Det var ikke for tøsedrenge.

En krisepsykolog, som jeg opsøgte, fordi jeg opdagede, at min ulykkesforsikring gav mulighed for det, fortalte, at ca. 28 stresshormoner udskilles, når man føler sig i livsfare. Hormonerne påvirker ca. 1100 kropsfunktioner, og hver gang man bliver forskrækket, sker samme udløsning af stresshormoner igen. Derfor gælder det om at forsøge både at finde ro og samtidig at matche kroppen høje beredskabsniveu gennem bevægelse, fx lange gåture. På den måde kan kroppen finde tilbage til normal. Mareridtene holdt op efter ca. 14 dage. Flasback stoppede efter en måneds tid. Mit stressniveau kunne aktiveres ved den mindste forskrækkelse i ca. 1 måned, men blev ved i længere tid, dog mindre og mindre voldsomt. Hvor lang tid, der gør, før ”man er på plads” igen, er meget forskelligt.  

På Lund Universitetshospital i Sverige, hvor de har et program for whiplashskadede, siger overlægen, at PTSD hos langt de flest forsvinder spontant indenfor det første halve år. Fortsætter det ud over den tid, skal patienten selvfølgelig have behandling for det. 

Megen whiplashforskning i dag handler om PTSD som følge af whiplash; men det er langt fra alle, der får PTSD.

........................................................................
 

24.6 2018 - KONTANTHJÆLPSLOFTET BEVIRKER, AT FÆRRE KOMMER I ARBEJDER

I et hemmeligt notat står, at personer, der er ramt af kontanthjælpsloftes sjældnere kommer i arbejde end andre.


Talrige gange har beskæftigelsesministeren sagt, at kontanthjælpsloftet er årsag til fald i antallet af personer på kontanthjælp.

Nu har et hemmeligt dokument fra februar fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering dog afsløret nyt.

Alle de 153.600 personer, der var på kontanthjælp, da loftet og 225-timers reglen blev indført i oktober 2016 er blevet fulgt. 27.300 ramte loftet. 70,8 % af dem, var fortsat på kontanthjælp 12 mdr. efter.

Af resten, som hverken blev ramt af loft eller 225-timers regel, er 62 % fortsat på kontanthjælp.

Kun 6,1 % af dem, der var ramt af loftet, er kommet i arbejde. For dem, der ikke er ramt er 10,5 % kommet i arbejde.


Kilde: https://piopio.dk/hemmeligt-notat-saar-tvivl-om-kontanthjaelpsloft/

Det hemmelige notat kan i sin helhed ses her:
https://star.dk/media/6843/status-paa-jobreform-280218-pdf-2.pdf

MINE KOMMENTARER:
En ting er, at politikerne ikke vil ændre på det dårligste indhold af reformerne, som fx kontanthjælpsloft og 225 timers reglen, noget andet at de lyver om effekten af det. Det burde være nok til at vælte taburetten under en siddende minister, når Folketinget og befolkningen i den grad får misvisende og fejlagtige informationer. 

Hvad er han for et menneske? Har han overhovedet et hjerte?

Alt i alt er ca. 22.000 mennesker ud af 153.000 kommet i arbejde efter reformerne.
Resten burde slet ikke være på konstanthjælp, men måske i fleksjob, på pension eller andet.

..........................................................................

23.6 2018 - GIGTFORENINGEN KRITISERER ANBEFALINGER VEDR. FUNKTIONELLE LIDELSER

Anbefalingen om de omstridte ”funktionelle lidelser”, der dækker over mange forskelige sygdomsbilleder uden forklaring, er, at alle skal behandles hos den praktiserende læge. I svære tilfælde kan henvises til særlige tvæfaglige centre med reumatologer, neurologer, mave-tarm-læger, psykiatere, psykologer, ergo- og fysioterapeuter.


Gigtforeningen er bekymret over, at de lette og moderate tilfælde alene skal behandles hos egen læge.

”For hvornår ved en læge, om patienten har en funktionel lidelse eller en anden sygdom, hvor diagnosticering er kompliceret og tager lang tid? F.eks. en gigtsygdom, der ofte starter med diffuse symptomer, som er svære at finde årsagen til?”. Dette spørgsmål stiller direktør Mette Bryde Lind.
Det betyder, at en lang række patienter kan fejldiagnosticeres og dermed også fejlbehandles. Patientsikkerheden rykkes.

”Alle patienter har ret til en grundig udredning. Det gælder også patienter med symptomer, der er vanskelige at finde årsagen til. Med disse anbefalinger ser vi en stor risiko for, at der bliver givet op for tidligt i forløbet”.


Gigtforeningen foreslår, at Sundhedstyrelsen i stedet anbefaler, at de prakiserende læger efteruddannelse i fx reumatologi og smertebehandling forbedres. Desuden skal de sikre, at der er flere speciallæger i reumatologi og rygcentre i yderområderne.


Kilde: https://www.gigtforeningen.dk/nyheder/2018/1-halvaar/gigtforeningen-er-bekymret-over-rapport-om-funktionelle-lidelser/

 

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at Gigtforeningen udtrykker deres bekymringer vedr. ”funktionel lidelse”. Det har de ikke altid gjort. Tvært imod har de faktisk været fortalere for brugen af ”funktionel lidelse”. Det samme er også Fibromyalgiforeningen, som også længe har været fortalere, blevet. De  forsøger dog nu at modarbejde FL, fordi fibromyalgi formentlig bla. er brugt som udgangspunkt i de nationale kliniske retningslinjer for kroniske generaliserede smerter i bevægeapparatet og nævnes specifikt i de nye anbefalinger - i modsætning til fx whiplash, som kun nævnes i et bilag.

Det er svært at være uening med Gigtforeningen. Problemet er dog, at de kun ser på gigt. De ser ikke på, at der også er ca. 30 andre fysiske sygdomme, som lægerne skal opdateres omkring, og som der skal være speciallæger for. Problemet er jo netop at de falder igennem og har brug for mere en én speciallæge.

Det, de skriver om de tværfaglige centre lyder meget godt. Problemet er blot, at det ikke behøver være fysiske centre, men blot tværfaglige teams, som skal tage stilling til den enkelte patients behandling. Evt. i samarbejde med patienten. Men hvordan skulle patienten kunne blive en del af det, hvis det ikke et fluffy arbejdsfællesskab, der ligeså vel kan foregå over nettet som over telefonen?

Jeg synes, at foreningerne bør stå sammen og ikke blot nøjes med at hytte deres eget skindt. Det er dog en vankelig sag. Jeg har selv prøvet en del gange efterhånden; men kun få melder sig. Måske har de ikke overskud? Måske ser de ikke de tiltag, der foreslås? Måske har de bare nok i deres egen sygdom?

Hvis patientforeningerne ikke kan finde ud af at stå sammen i flere situationer – det er lykkedes vældigt godt med underskriftindsamlingen, som 29 patientforeninger står bag – må patienterne måske selv rykke ud og lave demonstrationer etc. Problemet er blot, at patienterne slet ikke har overskuddet. Så det er alt i alt en meget taknemmelig gruppe at lave et kup overfor.

 

.............................................................................

22.6 2018 - BEHANDLING AF ”FUNKTIONELLE LIDELSER”
”Funktionelle lidelser” kan ofte behandles. Forskning viser, at der findes behandlinger, der virker og enten helbreder eller lindrer.
Ved nogle af lidelserne er der dog kun få kendte behandlingsmetoder, der er virksomme.

”Målet med behandlingen vil ofte være at lindre symptomerne og hjælpe det enkelte menneske med at lave med lidelsen og dermed øge funktionsevne og livskvalitet. Nogle mennesker vil dog kunne helbrede for deres sygdom”.

De mener, at behandlingerne skal tage udgangspunkt dels i symptomer, dels i funktionsnedsættelser hos den enkelte.

En tillidsfuld og åben relation er vigtigt. Det samme er fælles sygdomsforståelse og forventninger til behandlingen.

Eksempler på behandling er ”samtaleterapi, specialiserede træningsindsatser og i nogle tilfælde medicinsk behandling”.

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/anbefalinger-og-udmeldinger

MINE KOMMENTARER:
Her refereres til det meget lille forskningsprojekt, hvor kun 43 patienter fik kognitiv terapi ved afslutningen af forskningen. 25 % blev raske. 50 % fik det bedre. 25 % fik det hverken værre eller bedre. Effekten er overfortolket, når studiet nærstuderes. Man kan ikke se, om de 25 % vitterligt blev raske. Man kan se, at de havde en god effekt af terapien men ikke, om de opnåede samme score, som en normalt fungerende person. Af de 50 %, der fik det bedre, fik 25 % det en smule bedre; men 25 % kunne ikke selv mærke det, fordi bedringen ikke var så stor, at den kunne mærkes. Altså igen en overfortolkning. Blandt de 9, der hverken fik det værre eller bedre, var der rent faktisk 3, der fik det markant værre; men de 3 forbigås i stilhed. Hvordan kan læger komme afsted med at drage sådanne slutninger uden, at andre end patienter reagerer kraftigt?

I selve anbefalingerne står der, at der er LAV evidens, og det kan kun betyde, at forskningen er blevet vurderet til at have en LAV evidens og enten bygger på et for lille grundlag eller er fejlbehæftet. Men det omgås Sundhedsstyrelsen ved at skrive, at lav evidens ikke betyder, at det ikke virker.

Men virker det? Ja, kognitiv terapi har hjulpet nogle til en bedre livskvalitet. Hidtil har jeg hørt om enkelte, der er blevet helt helbredte; men de har uden tvivl lidt af det, man tidligere kaldte for hysteri, og som i dag kaldes ”funktionel lidelse”! Og altså ikke af whiplash eller andre af de fysiske sygdomme, psykiaterne betragter som psykisk og ikke fysisk sygdom.

En tillidsfuld og åben behandling kræver, at lægen gensidig tillid. Lige nu har lægen ikke tillid til, at det patienten siger, er rigtigt, fordi det ikke kan bekræftes via undersøgelser. Men til gengæld har patienten heller ikke altid tillid til lægen, fordi lægen jo åbenlyst ikke tager patientens symptomer alvorligt. Så hvordan et tillidsforhold skal kunne indledes under de forhold, skal jeg ikke kunne sige. Kun at det bliver meget svært.

Det samme gør sig gældende mht. fælles symptomforståelse. Hvordan skal patient og læge nogensinde kunne opnå en fælles symptomforståelse, når den ene part mener, at symptomerne er psykiske og den anden, at de er fysiske.

Med andre ord kan parterne – læger og patienter – ikke være længere fra hinanden her, end de er lige nu. Og det kommer forhåbentlig heller ikke til at ske.

Det eneste gode, der står her er, at der ikke lægges ikke op til, at alle skal medicinsk behandles. Da medicinsk behandling er tricykliske antidepressiva, som patienter flet heller ikke vil have.
 

.........................................................................

21.6 2018 - OM UDREDNING OG BEHANDLING AF ”FUNKTIONELLE LIDELSER”
”Det typiske billede er symptomer flere forskellige steder i kroppen, uden at man med sikkerhed kan fastslå, hvad de skyldes. Derfor er det også rigtig svært at diagnosticere sygdommen”.


Lægerne vil gerne være sikre på, at det ikke skyldes en anden sygdom; men det er vigtigt, at lægen laver en samlet vurdering af undersøgelserne, der er foretaget. Mhp. ikke at sende patienten til for mange undersøgelser, tages udgangspunkt i en bio-psyko-social sygdomsforståelse. Det betyder afdækning af symptomer, funktionsnedsættelse og evt. anden fysisk eller psykisk lidelse.


Det er vigtigt, at ”patienter ikke udsættes for unødige undersøgelser, da man risikerer at blive udsat for skade ved gentagne undersøgelser og indgreb”. Fx, t ”udredningen udsætter behandlingen og at sygdommen udvikler sig og bliver kronisk”. 

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/udredning-og-behandling

MINE KOMMENTARER:
Whiplashskadede har smerter i nakke, skuldre, kæber og lænd. Enkelte har også smerter andre steder; men smerterne er velforklarede, hvis lægen har tilstrækkelig viden om, hvilke strukturer, der kan skades ved whiplash.

Nakken er skrøbelig, og der løber mange bla. nerver og blodkar på en meget lille plads. Nakken har forbindelse til kæber, syn og hørelse m.m. Det er logisk, at en accelerations- decelerationsbevægelse som whiplashbevægelsen kan forvolde skade i nakken. Hovedet er tungt og ”trækker nakken frem og tilbage”. Hjernen rammer hjernekassen både, når hovedet bevæges frem, og når det slynges bagud igen. Derfor er sandsynligheden for hjernerystelse også stor.

Når Sundhedsstyrelsen mener, at patienten tager skade af at blive undersøgt og at tilstanden risikerer at blive kronisk, vil jeg vove den påstand, at det modsatte er tilfældet. Uden undersøgelser risikerer Sundhedsstyrelsen, at sætte patienternes sikkerhed over styr, og at patienterne udvikler kronisk sygdom.

De sidste par dage har bekræftet mig i, at vores kamp ikke må slutte her. Der er INGEN patienter, der ønsker FFL´s diagnoser, og slet ikke whiplashskadede. Kun nogle få har en såkaldt ”funktionel lidelse”/psykisk lidelse – eller som de så fint formulerer det: en sygdom i grænselandet mellem psyke og soma. Alle sygdomme burde rubriceres her. Også kræft. Alle sygdomme har islæt af både noget fysisk, psykisk og socialt. Men det er jo slet ikke det, der tales om her. Der tales om, at patienterne er hysteriske!

Velkommen til virkelighedens verden, hvor det eneste håb for de tusindvis af patienter, konstruktionen "funktionel lidelse" rammer, er, at enten somatiske læger eller patienter eller begge parter gør oprør!


...........................................................................

 

 

20.06 2018 ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Dagene står i ”funktionelle lidelsers” tegn.

I går skrev jeg en kronik, som Whiplashforeningen, Patientforeningen Danmark og Arbejdsskadestyrelsen AVS er medunderskrivere af. Den er netop sendt, og vi håber selvfølgelig, at den bliver bragt.

Desuden har jeg d.d. stillet spørgsmål til Sundhedsstyrelsen gennem sundhedsjournalist på Berlingske Tidende, Lars Igum Rasmussen.
lars.i.rasmussen@pol.dk

Jeg har skrevet følgende:
”Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at stille Sundhedsstyrelsen et par spørgsmål vedr. de nye anbefalinger om såkaldte “Funktionelle lidelser”.

Hvordan kan Sundhedsstyrelsen sælge tusinder af danske patienter til “funktionelle lidelser” (et spare- og prestigeprojekt), når stort set ingen patienter kan identificere sig med “funktionelle lidelser” eller ønsker at få diagnoser relateret hertil?

Hvorfor tillægges psykiatriske lægers vurdering større betydning end patienterne, som er dem, der mærker symptomerne på egen krop?

Hvorfor tillader Sundhedsstyrelsen, at der gøres forskel på patienter, forstået på den måde, at nogle kan få den bedste behandling (kræftpatienter), mens andre spises af med fejldiagnosticeringer og fejlbehandling med psykiatriske behandlinger for fysiske lidelser?

Danmarks sundhedsvæsen har fået problemer pga. den udprægede specialisering; men hvordan kan Sundhedsstyrelsen tillade, at et organisatorisk problem løses vha. indførelse af en ny, ikke anerkendt diagnose, som oven i købet er med til at forstærke de omfatted
e patienters problemer voldsomt?” 

Så må vi se, om jeg er en af de heldige, der får svar. Svarene bringes i artikler i Politiken senere.

Jeg vil opfordre andre til også at stille spørgsmål. Jeg vil også opfordre jer til at skrive bemærkninger under artikler bragt om ”funktionel lidelse”, så befolkningens/de berørte patienters dybe forargelse over disse lidelser kan afspejles.
 

HUSK også at skrive under på underskriftindsamlingen, som 29 patientforeninger står bag: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed 
I løbet af 2½ dag er antallet af underskrifter steget med over 1000. Så muligheden for at nå 10.000 begynder at være en mulighed.
Tælleren står nu på 9.316.

..............................................................................

19.6 2018 - FUNKTIONELLE LIDELSER

Anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering.

Dagen i går brugte jeg på at læse anbefalingerne. I dag er jeg klar med en vurdering.

Kun tre sygdomme nævnes ved navn, nemlig fibromyalgi, ME og irriteret tyktarm. Formentlig fordi der står, at der er evidens for, at de tre sygdomme er ”funktionelle lidelser”.
De tre lidelser nævnes også som kvindelidelser, idet mange flere kvinder end mænd får lidelserne.

Whiplash nævnes kun i et bilag, hvor der også nævnes andre sygdomme/symptomer:  
kroniske smerter, syndrom X, CFS/ME, vulvodyni, kroniske bækkensmerter, PNES, funktionel kraftnedsættelse, somatoforme tilstande, autonom dysfunktion, svær træthed, rygsmerter, hovedpine med funktionel overbygning, generaliserede smerter i bevægeapparatet, funktionelle pareser og krampeanfald, somatoforme smerter, funktionelle og komplekse neurologiske, somatoforme og autonome dysfunktionelle tilstande
Anbefalingerne lægger op til, at man også med anerkendte diagnoser som fx hjertesygdom kan få ”funktionel lidelse”.

Anbefalingerne er IKKE en behandlingsvejledning eller en liste over godkendte eller anbefalede behandlinger.

Det nye i forhold til anbefalingerne er, at der lægges op til samarbejde på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet og i specialer samt mellem sundhedssektor og kommune. Desuden lægges der op til, at der hurtigt tages hånd om den enkelte, og at den praktiserende læge, der stadig skal være gatekeeper og omdrejningspunkt, hurtig spotter ”funktionel lidelse”, undgår at sende patienter videre til undersøgelser, der ikke er nødvendige, taler med patienterne og er den, der primært behandler de lette og moderate tilfælde. Ud over dette skal den svært syge have tværfaglige tilbud, som indbefatter psykiater, men også andre læger, psykolog m.m.

Desuden skal de have en tovholder.
Tovholderen var et forslag, som Det Etiske Råd kom frem med, da de arbejdede med diagnoser. Personligt mener jeg, at tovholderfunktionen er en falliterklæring, fordi det er ”symptombehandling” i et sygt sygehusvæsen. At der er brug for en tovholder skyldes alene, at der ikke tages hånd om patienterne på anden vis.
Der er intet, der tyder på, at det her sker for patienterne skyld eller at patienterne inddrages! Det ser udelukkende ud til, at det laves for sundhedsvæsenets egen skyld. Det gør det ikke særligt troværdigt i patienternes øjne. Det er uforståeligt, at de tror, de gør patienterne en tjeneste, når det i stedet virker som et overgreb.

Kommunerne har de samme udfordringer som sundhedssektoren. Også de er blevet for specialiseret i deres måde at varetage opgaver på. Derfor ser heller ikke de på hele mennesket, men kun på enkeltstående opgaver. Det giver ikke mening for borgeren; men det handler da ikke om borgeren. Det handler om kommunen, og det løses ikke ved, at man indfører en ny diagnose som ”FL”.

Sundhedsstyrelsen ønsker, at der laves tværfaglige konferencer, som en løsning på en helhedsorienteret og konkluderende vurdering mhp. udarbejdelse af en samlet behandlings- og rehabiliteringsplan. Men kender alle, der er involveret i den tværfaglige konference mon patienten? Eller er det ligegyldigt. Der lægges op til, at patienten evt. kan deltage, hvilket jeg vil se i praksis, før jeg tror på det.

”Funktionelle lidelser” har jo netop været karakteriseret ved, at patienterne er blevet overset, overhørt og overroulet. Så hvorfor skulle de pludselig komme med nu, når der står EVT. Hidtil har det forlydt, at patienter ikke vil deres eget bedste, og det har set ud, som om patienter er til besvær og ikke ved, hvad der er bedst for dem selv eller selv kender deres symptomer. At patienterne selv føler, at de har en fysisk lidelse – whiplashskadede føler, at de har skader i nakken – er der ingen, der vægtlægger, hvis der er tale om ”funktionel lidelse”. Så hvorfor skulle de gøre det fremover?
Det er FFL, der stigmatiserer patienterne! Det har det hele tiden været, og det er problem, der er skabt af FFL selv.

De behandlinger, der foreslås, er de samme, som vi ser, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser anvender i dag. Vi ved, at disse behandlinger fx ikke virker på de whiplashskadede.
Viden om ”funktionelle lidelser” skal yderligere udbredes, og der skal forskes yderligere.  Det kommer til at betyde, at forskningsmidlerne atter går til FFL og ikke til forskning i den enkelte fysiske sygdom.

Dertil kommer, at de enkelte specialer opfordres til at lave kliniske retningslinjer om ”funktionel lidelse”. Neurologien har allerede gjort det; men de andre opfordres til at gøre det samme; men der står heldigvis også, at det fordrer enighed. Dette tyder på, at der langt fra er enighed til patienternes held. Men hvor længe endnu?

Når alt kommer til alt, ser det ud til, at Sundhedsstyrelsen vil fokusere på symptomer og ikke på diagnoser. Desuden vil de fokusere på samtaler frem for behandling. En ny organisering med tværfaglige teams skal erstatte specialister.

Jeg mener, at mange af de problemstillinger, der omtales i anbefalingerne, er forårsaget af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. De har skabt forskellige holdninger og dermed en vældig utryghed hos både læger og patienter
- patienterne skifter diagnose, når de kommer til et nyt speciale
- lægerne mangler viden om komplekse lidelser, fordi FL er kommet til og de somatiske sygdomme ændres
- forskningen i de fysiske lidelser er indstillet og forskningsmidlerne går til FL i stedet
- patienterne afsluttes uden at have fået et reelt behandlingstilbud
- patienter oplever, at de er opgivet af systemet
- med ”funktionel lidelse” stigmatiseres patienterne
De grundlæggende problemer løses ikke med anbefalingerne.

Jeg mener, at man skal gå den stik modsatte vej og oprette rehabiliteringscentre for alle med komplekse lidelser med rehabiliteringslæger og læger fra forskellige specialer samt tværfaglige personaler med viden og interesse i rehabilitering af disse grupper fremfor at gøre alle til én og samme gruppe. Det er helt galt. Patienternes sikkerhed tilsidesættes desuden, når problemerne i sundhedsvæsenet nu tillægges, at læger ved for lidt om FL og ikke, at FL rent faktisk er skyld i problemerne.
- brugen af ikke anerkendte diagnoser fra WHO skyldes ifølge anbefalingerne ”nationale hensyn”.

Der indrømmes i anbefalingerne, at der i ICD-10 ikke er mulighed for at anvende én diagnosekode, der er dækkende for tilstanden. Det skyldes alene, at de har opfundet en ny diagnose, som ikke er godkendt. Det handler ikke om ICD-10, det handler om Sundhedsstyrelsen og FFL, som ikke følger ICD-10, som Danmark er tilsluttet.

Anbefalingen har en slags omvendt bevisførelse konstant. Tingene vendes 180 grader. Problemerne skyldes FFL, men tillægges en masse andre ting, som FFL har forårsaget.

Hvis der havde været etablerede tilbud i forhold til de somatiske lidelser, der nu omtales som ”funktionelle lidelser”, ville der ikke behov for at indføre et begreb som funktionel lidelse. Det er kunstigt og skabt alene, fordi læger er magtesløse overfor de enkelte somatiske sygdomme pga. manglende viden, manglende støtte fra Sundhedsstyrelsen, manglende undersøgelses- og behandlingsplaner, manglende enighed læger imellem.

Hvis en gruppe specialister sætter sig ned og ser på de enkelte lidelser, vil de kunne fremkomme med planer for, hvordan man håndterer den enkelte lidelse på en langt mere kvalificeret måde, end det sker i dag. Der er ikke prestige i de enkelte lidelser. Patienterne er besværlige; men løsningen er ikke at gøre alle til én gruppe. Løsningen er at skabe de bedste løsninger for den enkelte gruppe.

Det ser derfor ud til, at det er sundhedsvæsenets (lægernes) behov, der tilgodeses med anbefalingerne og ikke patienternes.
Det ser også ud, som om problemet er, at man ikke for længst har erkendt, at der mangler tilbud til de komplekst syge i sundhedssektoren. Det har fået det til at løbe helt af sporet, fordi man i stedet for at satse på at få den enkelte sygdom behandlet adækvat, har satset på et forskningsprojekt, som nu får lov at slå tonen an i hele sundhedsvæsenet. 
Fri og fra det onde. 
Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/~/media/15C564788C0B445682C87695A2AFF6CD.ashx 

..................................................................



17.6 2018 - ANBEFALINGER VEDR. "FUNKTIONEL LIDELSE" UDKOMMER I MORGEN 

I morgen udkommer Sundhedsstyrelsen med anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”. Det er en sorgens dag, fordi det kommer til at påvirke rigtig mange mennesker. Diagnosen – hvad enten det drejer sig om ”funktionel lidelse”, Bodily Distress Syndrome, helbredsangst, somatoform lidelse, psykosomatisk lidelse, neurasteni, hysteri eller lignende - er en falliterklæring for et moderne sundhedsvæsen og et justitsmord mod tusinder af patienter med komplekse lidelser. Komplekse lidelser er de lidelser, der hører hjemme i ikke kun ét, men flere specialer, som fx whiplash, der kan høre hjemme i både neurologi, neurokirurgi, ortopædkirurgi, reumatologi, anæsthesiologi m.m. afhængig af skaden/skaderne.

I årevis har Danmark satset på specialisering på supersygehuse med det resultat, at en stor gruppe mennesker ikke længere ”hører til” ét sted og derfor falder fuldstændigt igennem. Der mangler tværfaglige centre i Danmark, hvor man tager hånd om disse patienter.

Som jeg er orienteret kommer disse centre nu. I et notat fra regionerne med en foreløbig udmelding er alle regioner i gang med at lave centre, de kalder ”Én indgang”. Det er de samme centre, som anvendes til piger, der har bivirkninger af HPV-vaccinen. Det betyder, at psykiatriseringen nu for alvor får fat, fordi alle med komplekse sygdomme – sygdomme, lægerne ikke umiddelbart kan finde en årsag til – vil blive henvist til disse centre, hvis de er syge nok. Resten skal lægerne i almen praksis tage sig af og sørge for, at de ikke belaster sundhedssystemet yderligere ved at forhindre, at de sendes til ”unødvendig udredning”. Unødvendig udredning er et meget farligt redskab, fordi det i praksis betyder, at de færreste med fx whiplash vil blive sendt til fx røntgen eller skanninger.
Det er helt hen i vejret. I forvejen er der mange, der får overset skader, der kan behandles, hvis de opdages i tide. Nu kan vi måske se frem til, at der kommer endnu flere.

Hvis du ikke allerede har skrevet under på underskriftindsamlingen, som 29 patientforeninger står bag, er tiden nu inde.
https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed
Der kommer handlinger fra mange sider, når anbefalingerne udkommer.

Underskriftindsamlingen afsluttes og overbringes formentlig til Sundheds- og Ældreudvalget ved et foretræde, når det på et tidspunkt lader sig gøre.

Der er foreninger, der reagerer hver især. Bla. Whiplashforeningen, som vil udsende hvidbogen om whiplahs til en meget lang række politikere og andre aktører i Sundhedssektoren.

Først skal vi dog lige se, hvordan anbefalingerne kommer til at se ud. Jeg må dog indrømme, at mine forventinger ikke er store til, at det ændrer på noget i forhold til ”funktionel lidelse”. Tvært imod tror jeg, det betyder, at der kommer en opstramning.

................................................................................

16.6 2018 - MERE SMERTEFORSKNING


Smerteforsker Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitet, har i 2012 lavet banebrydende forskning sammen med Rygcenter Syddanmark i et smerteprojekt, hvor de gennem 8 år forskede i årsagssammenhængen mellem kroniske smerter og smerteoverfølsomhed.

De fandt, at de kroniske smerter kommer først. Dernæst bliver man smerteoverfølsom. Forskningen kan få banebrydende klinisk relevans.

”For behandlere er det ikke noget nyt, at patienter med musearm, piskesmældsskader og andre kroniske smertetilstande ofte udvikler en påfaldende lav smertetærskel – en generel smerteoverfølsomhed – som det til tider kan være svært at håndtere i klinikken”.


Nu er der dog komme svar på, at patienternes evne til at tolerere smerte er forringet pga. deres vedvarende lidelser. Konklusionen er, at smerte avler mere smerter, altså en ond cirkel.

264 mennesker på Rygcenter Syddanmark er blevet påført målbare smerter med otte års mellemrum.

Patienterne havde vedvarende lænderygsmerter.

”Den kroniske smerte ændrer nervesystemets holdning, så man reagerer kraftigere og på mindre og mindre stimuli. Efter alt at dømme sker der det, at centralnervesystemet og modtagecentrene i hjernestammen i nogen grad mister evnen til at hæmme smerteinput, så jo mere ondt, man har, jo mere ondt får man”, forklarer forsker Søren O´Neill.

 

Forskerne kan måle, at sensitiviteten hos kroniske smertepatienter øges i smertefølere, der er forposter i muskler, ligamenter og led. Patienterne får flere impulser fra smertefølerne, men centralnervesystemet forstærker signalerne, og systemet går i selvsving. Herefter kan smerterne sprede sig vilkårligt i kroppen og blive diffuse.

Derfor bør patienterne klager tages alvorligt. ”At man ikke kan finde en påviselig årsag til smerten er ikke ensbetydende med, at den ikke findes” siger Lars Arendt-Nielsen.

Derfor er det forskerholdets ambition ”at ophæve eller minimere den grad af subjektivitet, som hditil har devalueret patienternes vedvarende klager over diffuse smerter”.

Nogle patienter responderer på en given behandling, mens andre ikke gør. Også her kan graden af smertefølsomhed spille en rolle.
Forskerne forestiller sig, at smerteoverfølsomhed er en lidelse i sig selv. I deres næste forskningsprojekt vil de derfor se på, om sensibiliteten kan gå i sig selv igen, hvis den oprindelige kroniske smerte forsvinder.

De har indtil nu fundet evidens for, at træning kan øge smertetærskelen hos kroniske smertepatienter; men de ved endnu ikke om det er muligt at nulstille smertesystemet.


I dag afventer man at rygsmerterne forsvinder af sig selv; men dermed risikerer en undergruppe at udvikle smerteoverfølsomhed. Derfor skal man måske finde andre behandlingsstrategier. Indtil videre er det dog ren spekulation.

Kilde: https://fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-8-2012/Nar-smertesystemet-gar-i-selvsving-

 

MINE KOMMENTARER:
Endnu et spændende forskningsprojekt , som Lars Arendt- Nielsen er involveret i. Det stammer fra 2012; men allerede dengang sagde han utvetydigt, at smertepatienter HAR smerter. Der er en udløsende faktor for smerterne; men hos nogle vil de vedblivende smerter få smertesystemet til at gå i selvsving, så de udvikler en smertesensibilisering – alstå en overfølsomhed overfor  smerter. Også Per Fink taler om smerteoverfølsomhed, men han tillægger det mere psykiske aspekter, hvor Arendt-Nielsen siger, at overfølsomheden starter med kroniske smerter.

Det er tankevækkende, at træning kan nedsætte smertesensibiliteten; men vi kender det vel alle, hvis vi træner på den ene eller den anden måde?! Selv får jeg det i hvert fald bedre af mine daglige gåture; men jeg har i årevis fået det værre af anden træning. Gåturene kan jeg dog ikke undvære.

Nu må det høre op, at fagpersoner fortsat stiller spørgsmåltegn ved, om patienterne nu også har så mange smeter, som de siger, de har. For det har de. Hvorfor skulle de da også lyve? Smerter er subjektive; men smertesensibilisering starter altid med reelle smerter. Det er en kendsgerning.

Men da forskningen er seks år gammel, kan jeg konstatere, at denne viden endnu ikke er nået frem til lægerne. Psykiatriseringen vidner jo herom. Flere og flere læger mener, at smerten sidder mellem ørerne. 

Forskerne har brugt 8 år på ovenstående projet. Hvis vi først ser det næste om yderligere 8 år, vil smertepatienter fortsat have kummerlige vilkår i Danmark. Der er ikke nok smerteklinikker. Nogle smerteklinikker er gået over til at give mennesker med smerteoverfølsomhed diagnosen BDS, bla. Smerte- og Hovedpineklinikken i Aarhus. Nu ser vi jo her, at det er fuldstændig misforstået!  De fleste læger er morfinforskrækkede, og det er mit indtryk, at alt for mange smertepatienter lever et dårligt og indskrænket liv. Det vigtigste mål med smertebehandling er i mine øjne, at patienten skal kunne leve et liv på et accepttabelt funktionsniveau og med en vis livskvalitet. Som kroniske smertepatient kan man dog ikke regne med at blive smertefri; men man har ret til at have en forventning om, at man kan have en eller anden form for liv, trods smerterne. Livet vil aldrig blive som før. Med mindre Lars Arendt-Nielsen og co. finder ud af at nulstille smertesensibiliteten.

På mandag udkommer Sundhedsstyrelsen med anbefalingerne vedr. ”funktionelle lidelser”. Så er ”fanden måske løs i Laksegade”; for da er der umiddelbart ingen vej tilbage. Smertepatienter betragtes som psykiske tilfælde og skal behandles med terapi, psykofarmaka og gradueret genoptræning. Fri os fra det onde.

 

 

.................................................................... 

15.6 2017 - FOLKETINGET PRÆCISERER REGLER VEDR. FØRTIDSPENSION OG RESSOURCEFORLØB

Beskæftigelsesministeren udsendte sidst i maj måned en pressemeddelelse, hvori der bla. står:
”Syge borgere skal kun i ressourceforløb, hvis det giver mening. Det er et bredt flertal i Folketinget enige om og har torsdag vedtaget et lovforslag, der præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb”.

Beskæftigelsesministeren er glad for, at ressourceforløb fremover skal give mening, fordi nogle har været sendt i ressourceforløb uden perspektiv. Uden muligheder for udvikling skal have i stedet have førtidspension uden at skulle igennem en masse indsatser.

Det er et lovforslag i den rigtige retning; men den samlede evaluering peger på, at der skal foretages yderligere ændringer, først og fremmest mht. ressourceforløbene.

19 centrale organisationer var indkaldt til at dialogmøde den 12. juni om den samlede evaluering af reformerne. Senere skal forligskredsen indkaldes til yderligere drøftelser og forhandlinger.

 

Kilde: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2018/05/bredt-flertal-praeciserer-regler-om-foertidspension/

 

MINE KOMMENTARER:
Endelig er der godt nyt mht. førtidspension og ressourceforløb. Fremover bliver det forhåbentlig lettere for de allermest syge at få førtidspension uden at skulle igennem opslidende ressourceforløb. Tiden får vise, om ændringen er tilstrækkelig og hvor mange, det i realiteten kommer til at dreje sig om. Men dette er i hvert fald en god begyndelse.

Det er også en god begyndele, at de har indkaldt 19 organisationer til debat i erkendelse af, at der skal foretages ændringer på baggrund af evalueringen af reformerne.

Endelig sker der noget. Det har taget alt, alt for lang tid og kostet alt for mange mennesker alt for dyrt, at det ikke er sket forlængt.
Jeg må dog indrømme, at jeg også er desillutioneret i forhold til beskæftigelseministeren, som gennem hele forløbet har fastholdt, at der ikke er noget galt med reformerne, men udelukkende med kommunernes forvaltning af reformerne. Han har hele tiden vendt det blinde øje til. En gammel jyde ville kalde ham for "en skidt knægt".

.........................................................................

 

14.6 2018 - LISELOTT BLIXT ER KRITISK OVERFOR DANSKE BEHANDLINGSMETODER
på Facebook har hun tidligere skrevet følgende:

"Ærlig talt, jeg aner ikke hvad der sker i styrelsen for øjeblikket. Jeg får i disse dage 100vis af henvendelser, både telefonisk, mails og på facebook vedrørende læger og kiropraktorer, som ikke må behandle deres patienter, selvom det faktisk ser ud til at patienterne bliver hjulpet, og det endda for egne midler. 
Det drejer sig om ME patienter, whipslash patienter, Borrelia og stofskiftepatienter. Det er, som om man vil lukke alt, hvad der ikke ligger massivt mange evidensforsøg bagved. Hvordan søren skal man så komme videre. Hvorfor skal man til udlandet for at kunne få den behandling, som man kan mærke hjælper? Jeg synes det er håbløst, og vi kæmper med et forældet system.
Jeg er i fuld gang med at stille en stribe spørgsmål til ministeren og vil tage det op, næste gang jeg mødes med hende, for jeg synes efterhånden ikke vi gør dette for patienternes skyld.
Lad os nu se til, hvad man gør i andre lande. Lige nu bevæger jeg mig meget rundt i Tyskland og Holland, og de har slet ikke den tilgang til det som i Danmark".
Kilde: https://www.mayday-info.dk/oktober-2017/

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at Liselott Blixt stadig er så engageret i ”funktionelle lidelser”. Hun ser måske ud til at kæmpe en ensom kamp; men da hun er formand for Sundheds- og Ældreudvalget, kan hun i princippet have hele gruppen bag sig, når hun ytrer sig, selv om jeg tror, det ikke er tilfældet her. Der er delte meninger om ”funktionelle lidelser” i udvalget.
I ovenstående indlæg på facebook, som jeg har fundet på MayDay, nævner hun også whiplash. Hun er vred over, at patienter, der kan få hjælp i udlandet, ikke kan få samme hjælp i Danmark.
Efterfølgende stillede hun spørgsmål til ministeren. Bla. om kiropraktor Erling Pedersen-Bach. Hun forstod ikke, at han ikke måtte praktisere, når det er lykkes ham at hjælpe patienter.


Her følger udpluk af sundhedsminister Ellen Trane Nørbys svar på Liselott Blixt spørgsmål:

1. ”
Det er videnskabeligt veldokumenteret, at udsættelse for røntgenstråling altid er behæftet med risiko for skader, særligt at stråleudsættelsen kan være grundlaget for en senere udvikling af cancer hos den stråleudsatte. Risikoen anses at være direkte proportional med den stråledosis, som personen udsættes for, og der er enighed blandt strålebeskyttelseseksperter internationalt om, at der ingen nedre grænse er for, hvornår risikoen indtræder”.

2. ”Grundlaget for at acceptere anvendelsen af dynamiske røntgenoptagelser på personer med whiplash er derfor, at der skal foreligge en videnskabeligt funderet evidens for berettigelsen, altså at der skal foreligge dokumentation for, at fordelene ved brugen af dynamiske røntgenoptagelser skal opveje eventuelle ulemper ved røntgenstrålingen. Der er for nærværende ikke etableret den fornødne evidens for anvendelse af dynamisk røntgen i forbindelse med whiplash. Den tilladte anvendelse af dynamisk røntgen er derfor i dag begrænset til de specifikke tilfælde, hvor anvendelsen ud fra en individuel lægelig vurdering er fundet berettiget”.

3. ”Grundlaget for at DMX visuelle medium til dynamiske røntgenoptagelser vil kunne tillades anvendt hos kiropraktorer er således dels, at der dokumenteres den fornødne videnskabelige evidens for berettigelsen jf. foran, dels at patienterne opnår optagelser af en nødvendig og tilstrækkelig billedkvalitet, samtidig med at de udsættes for mindst mulig stråling.”

4. Vedrørende Erling Pedersen-Bach Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at styrelsen har modtaget en orientering fra Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse, om at der er sket politianmeldelse af kiropraktor Erling Pedersen-Bach, hvorfor Styrelsen for Patientsikkerhed nu er gået i gang med at undersøge kiropraktorens faglige virke.

5. Og jeg kan i den forbindelse også henvise til min besvarelse af SUU alm. del – spørgsmål 108, hvoraf det af Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelsen fremgår, at styrelsen tidligt i processen har anvist kiropraktoren en mulighed for at opnå den ønskede tilladelse i en forsøgsperiode. Men omvendt er det også vigtigt for mig at slå fast, at reglerne for patientsikkerhed ved brug af ioniserende stråling til diagnostik og behandling i sundhedsvæsenet skal overholdes. Potentielle skader ved stråling kan ofte – som Sundhedsstyrelsen fremhæver ovenfor vedrørende cancer – optræde på et senere tidspunkt end selve udsættelsen for stråledosen. Derfor stiller Sundhedsstyrelsen også krav om, at brugen af røntgenapparater i sundhedsvæsenet skal være berettiget.
Kilde: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/spm/83/svar/1443426/1818794.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det er utvetydigt fastslået, at der skal forskning til, før Erling Pedersen-Bach må anvende sit apparatur. Han har åbenbart fået et tilbud, som han ikke har taget imod i forhold til at få den ønskede tilladelse i en periode. Hvad det går ud på, ved jeg ikke. 

Selvfølgelig skal man være sikker på, at patienterne ikke risikerer at få for meget bestråling ved en ny undersøgelsesmetode, da det, som sundhedsministeren skriver, ikke er ufarligt og på sigt kan føre til kræft.

Det er også logisk, at der skal være sammenhæng mellem den bestråling, de udsættes for og det, der kommer ud af det. Da der endnu ikke er evidens for, at undersøgelsen kan anvendes til diagnosticering af whiplash, skal det selvfølgelig på plads, før man kan tillade sig at sige ja til en eksperimentel undersøgelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at undersøge Erling Pedersen-Bachs faglige virke på baggrund af en politianmeldelse.
Brevet er fra 15.11 2017. Og jeg vil tillade mig at fastslå, at Folketinget næppe lyver.


...................................................................................

12.6 2018 - SCREENING AF UDVALGTE BORGERE FOR FUNKTIONELLE LIDELSER


Socialmedicinsk Enhed og Liaison Klinikken under Psykiatrisk Center København er gået sammen om et pilotprojekt mht. hvordan man ”smartest muligt screener udvalgte borgere for funktionelle lidelser”.

Patienterne føler sig ofte dårligt forstået. De gennemgår lange udredningsforløb, som ender med fejlopfattelser og ingen konklusion. Det kan sygeliggøre patienten yderligere og føre til kronisk sygdom. Derfor skal de fanges tidligt, så der kan iværksættes en relevant indsats.

Screeningsmetoder skal afprøves på 60 sygedagpengemodtagere i to forskellige kommuner. ”Pilotprojektet er forberedelen til et større interventionsprojekt med tværsektorielt samarbejde omkring denne målgruppe og en integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats”.
En tværgående læge mellem de to enheder, der forsker, skal lede projektet.

Kilde: https://www.frederiksberghospital.dk/socialmedicinsk-enhed/forskning/Sider/Projekt-funktionelle-lidelser.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Somme tider spørger jeg mig selv: Hvad bliver det næste? Her er et af svarene. Nu skal det gøres legalt at stille diagnosen ”funktionel lidelse” på et meget tidligt tidspunkt i et forløb med længerevarende sygdom. De tror, de vil kunne forebygge udvikling af kronisk sygdom på den måde; men jeg håber faktisk, at det vil mislykkes for dem. Selvfølgelig er der nogle med reel funktionel lidelse, der kan have glæde af det; men det er jo uden tvivl ikke kun dem, men alle med de ca. 30 forkellige sygdomme, der i dag kaldes for ”funktionel lidelse”, der skal ”samlet tidligt op”, herunder også whiplash. Dvs.at muligheden for at blive undersøgt ordentligt igen daler. Og behandlingen er psykiatrisk, hvilket beviseligt ikke hjælper på whiplash. Så er vi atter tilbage ved 0.

Blot fordi man er på sygedagpenge, er det jo langt fra sikkert, at man er psykisk syg.

Hvilke screeningsredskaber, der skal anvendes, nævnes der intet om. Men mon ikke det er det sædvanlige: samtale, blodprøver og hvis bølgerne går højt måling af BT, højde og vægt? Men mon ikke den tværgående læge tilfældigvis skulle være psykiater? 

Der er virkeligt mange kræfter i gang for at psykiatrisere hovedparten af Danmarks befolkning. Det bliver sværere og sværere at gøre indsigelser. Desværre. Eller også bliver det lettere og lettere, fordi andre efterhånden må kunne se det helt vanvittige i at psykiatrisere så mange mennesker.


.......................................................................... 

11.6 2018 - KRONISK SYGE ER OFTE ENSOMME

Ca. 1/3 af befolkningen har en eller flere kroniske sygdomme.
”Analyser fra Statens Serum Institut viser blandt andet, at kroniske sygdomme er særligt udbredt blandt ældre”. Det er også typisk de ældre, der lider af multisygdomme.

En ny undersøgelse viser, at mennesker, der lider af kroniske sygdomme oftere rammes af ensomhed, end raske gør, fordi sygdommen giver risiko for social isolation og ”eksistentielle udfordringer” udtaler en forsker.

Sundhedsprofilundersøgelsen er foretaget i Region Midtjylland og viser, at der er en tydelig forhøjet ensomhed hos personer med en række kroniske sygdomme.

15 % af migrænikere oplever svær ensomhed. Det samme gælder for 13 % med KOL og 12 % med leddegigt. Kun 4 % af raske er ensomme.

Man kan føle sig ensom på det eksistentielle plan, selv om man har gode relationer til andre. Ofte er aflyses sociale arrangementer forud for hverdagsaktiviteter.

Kilde:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/foer-jeg-fik-min-sygdom-var-jeg-imod-aktiv-doedshjaelp

 

MINE KOMMENTARER:
Det er klart, at mennesker med kroniske lidelser kan føle sig mere ensomme end raske, fordi mange isoleres socialt. Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse
viste, at næsten alle havde fået et ringere socialt liv. De måtte ofte aflyse arrangementer. De var nødt til at begrænse sig, også når de deltog. De havde måttet opgive aktiviteter, hvor de var sammen med andre, fx sport eller andre fritidsaktiviteter. Det gjalt både unge og ældre, så jeg kan kan helt klart nikke genkendende til problemet. Også for mit eget vedkommende. Det er svært at være social på samme måde som tidligere. Specielt aftenarrangementer er vanskelige, fordi de koster på kontoen i længere tid bagefter. Det er dog værre for de unge, som endnu ikke har nået at leve deres liv.

Jeg tænker ofte på, at de sociale medier for manges vedkommende synes at erstatte den kontakt, de tidligere havde med andre mennesker i dagligdagen. Det er en af de sider af de sociale medier, jeg synes er positivt. Det er altid muligt at komme i kontakt med mange andre, der er i samme situation, og jeg kan se, at der altid der forstående mennekser, der gider læse og svare på andres problemer, når de måske ikke har andre at lufte dem overfor, fordi omgangskredsen måske er blevet mere indskrænket, eller fordi omgangskredsen ikke længere orker at høre om sygdom.

Den eksistentielle ensomhed er den værste, fordi den handler om, at føles sig fundamentalt ensom, selv når man er omgivet af andre mennesker, fordi det kan være umuligt for andre at sætte sig ind i en syg persons univers. Mange spørger end ikke ind til den syge, fordi sygdommen måske er blevet dagligdag? Eller fordi de ikke ved, hvad de skal sige eller spørge om? Eller måske ikke gider høre om det? Når andre lader som ingenting, kan den eksistentelle ensomhed let komme snigende.

 

...................................................................................


10.6 2018 - QIGONG HAR EFFEKT VED FIBROMYALGI OG FUNKTIONELLE LIDELSER


En kvinde med fibromyalgi og funktionelle lidelser har fundet ud af, at Qigong virker på begge dele.  Ved funktionelle lidelser er hjerne og krop overbelastet, og symptomerne skyldes ikke en anden diagnose. Fibromyalgi giver daglig smerter i muskler og led. Smerterne flytter rundt i kroppen.

Da kvinden begyndte på Qigong havde hun kronisk stress eller PTSD og daglige smerter helt op på 9,5 på en skala med 10 trin. Hun var da 42 år og det var i 2012.

Hun var begyndt at undersøge Qigong, da hun fik en ide om, at det ville kunne hjælpe hende. I starten brugte hun 5 minutter og dagen, men nu er hun oppe på 25 minutter og kan have en halv dag uden smerter. Hun sover også bedre og er begyndt at tro på livet igen.

Det, der har hjulpet på hendes fibromyalgi er Shibashi Qigong, som består af 18 Harmonier.

Efterhånden kunne hun holde til mere og mere og tankerne blev mere klare, som smerterne aftog. I 2013 var hun smertefri efter 10-15 timers ugentlig Qigong i ni måneder.

I forbindelse med en skilsmisse havde hun et tilbagefald pga. flytning og en følelsesmæssig rutchetur; men i dag har hun ikke haft symptomer i de sidste to år.

Qigong er en afbalancering af sind og krop med afstresning af begge dele, hvilket får energien til at flyde bedre.
”Smerter kan opstå, når krop og sind stresses, men smerter forstærker samtidig stresspåvirkning og stressreaktion i krop og sind”. ”Kroppen husker det, som bevidstheden glemmer, og derfor er Qigong genialt. Når væv vrides, fjernes flere affaldsstoffer i vævet, og det beroliger nervesystemet samtidig med, at der tilføres næring, ilt og energi.

Kilde: https://www.vibekefraling.dk/hjaelper-qigong-ved-fibromyalgi/

MINE KOMMENTARER:
Jeg har også læst et andet sted, at der er evidens for, at Qigong virker ved whiplash.

Der er ingen tvivl om, at krop, sind og ånd er sammenhængende - bare ikke i Per-Finksk forstand. Derfor virker det også logisk at Qigongøvelser kan hjælpe. Også ved whiplash er kroppen vældig stresset pga. smerter. Kan smerterne mindskes vha. øvelser er det klart, at tilstanden kan bedres. Det samme gør sig gældende mht. PTSD.

Jeg har selv prøvet Qigong i en periode. Men jeg kunne ikke rigtig forliges med det, fordi jeg jo er stivgjort i nakken, hvilket bevirker, at nogle af øvelserne var for svære/umulige at udføre. Skal det have en ordentlig effekt, skal man kunne foretage en hel øvelsesrække. Det var da også først, da kvinden lavede Qigong i 15 timer om ugen svarende til mere end 2 timer dagligt, at det for alvor virkede. Har nogle lyst at prøve, kunne det måske være et forsøg værd.

Når alt dette er sagt, tror jeg ikke på, at Qigong kan fjerne de grundlæggende skader, der er skyld i, at smerter vedligeholdes ved whiplash. Men jeg tror, det – som så meget andet, fx mindfulness – kan give en bedre livskvalitet.  

.............................................................................
 

9.6 2018 - FORÆLDRE KALDER DATAINDSAMLING FOR DYBT BEKYMRENDE OG UETISK

Når børn er under 15 år skal forældre informeres, når der registreres data på deres børn. Men i trivselsundersøgelsen har der været meget uigennemsigtighed.

I 2018 foretages trivselsundersøgelse for 4. gang.
”Det er groft, dybt bekymrende og uetisk, at forældrene ikke bliver oplyst i tilstrækkelig grad eller direkte vildledt. Det er en krænkelse af både barnet og forældrene” siger Anette Lind, der er næstformand i foreningen Folkeskoleforældre.

Også lærerne er oprørte over situationen og kalder det uheldigt. Det er lærerne, der skal gennemføre undersøgelserne, og de har taget for givet, at det lovmæssigt er i orden.

Eksperter anbefalede, at trivselsmålingerne blev gjort frivillige; men ministeriet er gået den modsatte vej og har gjort dem obligatoriske.

Det bliver muligt at samkøre elevernes personlige data med andre registre, fx registre om børnenes socioøkonomiske baggrund.

En af de ansvarlige kalder det for nyt, at forældrene reagerer. Men dataerne vil aldrig blive slettet.

Undervisningsministeren vil tale med forligspartierne bag skolereformen, om målingerne skal ændres.

Kilde:
https://politiken.dk/indland/art6274451/F%C3%B8lsomme-data-om-b%C3%B8rn-gemmes-i-strid-med-lov

 

MINE KOMMENTARER:
Kritikken fortsætter; men nu er det fastslået, at hvor meget forældre end kritiserer det, der foregår, vil de data, der indsamlet på deres børn aldrig blive slettet. Så ved vi det; men jeg må indrømme, at jeg heller ikke havde regnet med andet.
Det er dybt kritisabelt og suspekt at foretage målinger, der gemmes i al evighed. Selv om forligspartierne atter skal tale sammen, tror jeg absolut ikke, at det ændrer noget som helst. Det er kommet for at blive. Danmark skal tjene penge på at sprede personlige data, og danske politikere vil have mulighed for at overvåge mennesker i fremtiden.

Jeg er glad for, at jeg ikke længere har skolesøgende børn; men jeg græmmes over, at mit ældste barnebarn starter i 0. klasse efter sommerferien! Han er en af dem, der tvinges ind i de såkaldte trivselsundersøgelser, selv om eksperter mener, at de i praksis ikke har betydning. Men de kan få negativ betydning, fordi børnene overvåges fra skolealderen og resten af livet. Big brother is watching. Langt værre end vi nogensinde har kunnet forestille os.

 

...............................................................................

 

8.6 2018- FORÆLDRE ER MISINFORMERET OM DATAINDSAMLING HOS BØRN

I 2015 lavede undervisningsministeriet en trivselsundersøgelse hos børn fra 0. – 9. klasse. Undersøgelsen omhandlede emner som mavesmerter, hovedpine i skolen, mobning m.m.


Forældrene var informeret om, at undersøgelsen var anonym; men det var den ikke. Den er lavet med børnenes CPR-numre og gemt. Desuden har forældrene ikke fået alle vigtige oplysninger om undersøgelsen.
Både forældre og eksperter finder det meget krænkende.

Kilde:
https://politiken.dk/indland/art6274451/F%C3%B8lsomme-data-om-b%C3%B8rn-gemmes-i-strid-med-lov

MINE KOMMENTARER:
Jeg har før skrevet om indsamling af data i Danmark. Der foregår noget fuldstændig absurd. Når man laver en trivselsundersøgelse på så mange børn uden, at forældrene får de rette informationer, tyder noget på, at nogle tror, de kan ”snyde” sig til oplysninger. Havde forældrene været informeret korrekt, må man formode, at mange havde fravalgt at deltage.
Nu vil myndighederne i al fremtid kunne vende tilbage til de følsomme børns data og se, hvordan de klarer sig i fremtiden. De bliver aldrig slettet.

Det lugter faktisk også lidt af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser! De har i længere tid haft travlt med børn og ”funktionelle lidelser”, og vil uden tvivl kunne bruge sådanne data til at stille langt flere af den slags diagnoser og sørge for, at børn kommer ind i det psykiatriske system på et tidligt tidspunkt.

Selvfølgelig er forebyggelse altid bedre end helbredelse; men jeg har tidligere skrevet om eksperter, der har udtalt, man ikke kan drage fælles konklusioner ud fra nogle børns dårlige trivsel! Det lyder logisk og fornuftigt; men ikke desto mindre er det det, man også vil gøre. Dataerne skal bruges til at ændre forholdene for alle børn, selv om problemet gælder nogle få. Noget, der desværre er blevet typisk for samfundet. 
 
Jeg må indrømme, at jeg er meget skeptisk i forhold til dataindsamling; men det fremgår vel tydeligt. Desværre er det helt umuligt at beskytte sig imod det.


..................................................................................... 

7.6 2018 - LEIF LAHN (S) VIL HAVE KONTANTHJÆLPSLOFTET PÅ PAUSE

Det skal ske indtil gruppen af socialt udsatte borgere får den rigtige hjælp, altså de 1489 danskere, jeg skrev om forleden.
Han finder det uanstændigt, at man rammer en gruppe mennesker, der er ude af stand til at arbejde. At tage penge fra dem får dem ikke i arbejde igen, mener han.

Regeringen vil dog ikke ændre på loftet, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V). De har brug for social-hjælp – ikke for flere penge.

Social- og sundhedsforvaltningen skal hjælpe dem, mener han. Det er kommunernes ansvar.
De er på kontanthjælp, fordi jobcentrene ikke har haft kontakt til dem.

Kilde:
https://www.avisen.dk/s-efter-afsloerende-tal-saet-kontanthjaelpsloftet-pa_480423.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Her er alligevel en politiker, der tager de allersvageste alvorligt og ønsker ændringer. Nu må vi dog ikke glemme, at socialdemokraterne lige nu er oppositionsparti, men at det var dem selv, der indførte reformerne, som de ikke på noget tidspunkt trods massiv kritik har fundet anledning til at ændre.
Det er en typisk jeg-vasker-lige-mine-egne-hænder-historie eller stemmetællerhistorie.
Jeg må indrømme, at jeg ikke lige køber den; men jeg håber da, at han vil lykkes med det. Men mon ikke det var glemt, før solen atter gik ned?!

 

............................................................................

6.6 2018 – WHO ERKLÆRER CBD FOR NYTTIG OG UDEN AFHÆNGIGHEDSRICICI

Nu har WHO erklæret cannabidiol (CBD), som er den ikke euforiserende del af cannabis for nyttig. Især i behandling af epilepsi, kræft, Alzheimer og Parkinsom. Det giver ikke afhængighed, siger de også.


Næste år vil WHO lave en omfattende gennemgang af cannabis. Det har cannabisindustrien ventet længe på. WHO bør vælge at legalisere stoffet.
WHO anbefaler også, at der indføres stærke begrænsninger. Men der er en øget interesse fra medlemsstaternes side fremgår af rapporten.

WHO har samlet robust bevis på, at CBD virker; men THC tager de stadig afstand fra.

Kilde: http://www.dailymail.co.uk/health/article-5175825/Medical-marijuana-NO-public-health-risks-declares.html

MINE KOMMENTARER:
Det er godt nyt, at WHO nu går ind for en legalisering af CBD, som ikke er afhænighedsskabende, og som beviseligt har en effekt på flere sygdomme.

Jeg håber, der forskes på livet løs, så man på sigt bliver i stand til at vurdere, om lægerne skal udskrive cannabis også med THC, som er den del, der primært virker smertestillende. Jeg kender efterhånden mange, der bruger det mod smerter af alle slags. Specielt efter, at man har fundet, at gigtpræparater brugt i lang tid giver svære og til tider dødelige bivirkninger.

Cannabis kan være et alternativ til gigtpræparater. De fleste finder dog, at CBD ikke virker mod smerter. Det gør til gengæld THC. CBD virker dog antiinflammatorisk, og da alle med whiplash har inflammation i fx nakken, kan det også virke smertestillende i en vis grad. Jeg har hørt om enkelte, der har effekt af det. 


......................................................................... 

5.6 2018 - LANGVARIG STRESS KAN FØRE TIL UDVIKLING AF PSYKOSOMATISKE SYGDOMME

Et nyt ph.d.-projekt udført af cand.mag. og kognitiv terapeut Annemette Bondo Lind fra Aarhus Universitet viser nu, at psykosomatiske sygdomme/somatoform tilstand kan være ”delvis forårsaget af langvarig stress, uhensigtsmæssige stresshåndtering og manglende viden om effektiv behandling af psykosomatiske lidelser”.


Hvis folk er opvokset i ”en følelsesmæssig undgåelseskultur” og ikke lærer at håndere stress på en hensigtsmæssig måde kan de i deres voksenliv blive specielt sårbare overfor stress, fordi de ”kan have svært ved at identificere og udtrykke følelser, sårbarhed og egne behov”. De reagerer ofte svært fysiologisk på alvorlig stress.
I sundhedsvæsenenet kan de opleve, at der mangler viden om deres symptomer og om effektiv behandling.

Studiet viser, at et tre måneders kursus med mindfulness terapi virker positivt på patienterne. De fleste har dog også brug for støtte og anden behandling for at blive arbejdsduelige igen.

Kilde: http://newsroom.au.dk/fileadmin/Artikler/Health/AU_Kommunikation-Health/Filer/PhD-pressemeddelser/Annemette_Bondo_Lind.pdf

 

MINE KOMMENTARER:
Mere Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser? Jeg tror det. Efterhånden er alle syge stressede. Psykiaterne tror, det handler om psyken; men for mange fysisk syge borgeres vedkommende handler det om, at kroppen bliver stresset pga. invaliderende symptomer som fx smerter, hovedpine og svimmelhed, når vi taler om whiplash. Smerter kan give dårlig søvn, hvilket stresser kroppen endnu mere. Man kan køres ind i en række af onde cirkler, der virker selvforstærkende. Jeg vil ikke sige, at mindfulness ikke kan have en effekt; men jeg vil til enhver tid påstå, at whiplash IKKE hverken er en somatoform eller psykosomatisk sygdom. Det drejer sig om skader i nakken som ingen meditation eller psykiatrisk behandling nogensinde vil kunne helbrede.


...................................................................................

3.6 2018 - 1489 PÅ KONTANTHJÆLP FÅR INGEN HJÆLP

1489 danskere, der er på kontanthjælp, slås med dårligt helbred og psykiske problemer uden at kunne få hjælp. De kan ikke klare et job.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, kalder det for ”uanstændigt”.

33 % på kontanthjælp burde i stedet være i fleksjob, i ressourceforløb eller på pension.
9 % svarende til de 1489 på kontanthjælp har alvorligt sociale eller helbredsmæssige problemer. Mange af dem er psykisk syge.
Jann Sjursen kalder det for uacceptabelt. 9 % er for mange. Det viser, at kontanthjælp er en parkeringsplads.

Politikerne har i de sidste 15 år forsøgt at presse folk i arbejde. De har sænket ydelserne, og de har øget kontrollen; men det virker ikke. Tvært imod virker det modsat på gruppen. Jo færre penge de har, desto sværere er det at arbejde med dem.

De mest udsatte løber spidsrod med systemet siger formanden for socialrådgiverne, Majbrit Berlau.

Kilde: https://www.avisen.dk/ingen-hjaelp-i-aarevis-alvorligt-syge-og-misbrugere_480382.aspx

MINE KOMMENTARER:
De 1489 personer, der her er tale om, må være de absolut dårligste i den gruppe af borgere, der får kontanthjælp, selv om de ikke er arbejdsmarkedsparate.

Jeg vil give Jann Sjursen ret i, at det er fuldstændig uacceptabelt.
Det pres og den kontrol politikerne bruger overfor samfundets svageste er umenneskeligt og hører ingen steder hjemme. Nu må det stoppe.

 

..................................................................................... 

2.6 2018 - 8.500 KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BURDE IKKE VÆRE PÅ KONTANTHJÆLP

En gennemgang af 25.000 kontanthjælpsmodtagere viser, at hele 33 % ikke burde være på kontanthjælp, svarende til 8.500.
89 kommuner har søgt om penge fra en pulje til samtale med alle, der har fået kontanthjælp og erklæret aktiveringsparate i mindst fem år.

Beskæftigelsesministeren kalder det store antal for en falliterklæring og er overrasket.
”Det har aldrig været meningen, at borgere skal langtidsparkeres på kontanthjælp, hvis de har personlige eller helbredsmæssige udfordringer, der betyder, at de har brug for en helt anden type hjælp. Jeg tror ikke, at nogen havde drømt om, at så mange er forkert placeret” siger han.
Han mener, at kommunerne har sovet i timen i årevis og kalder det et ”wake-up-call” til kommunerne.
Han beklager overfor de mennesker, der i mange år ikke har fået den hjælp, de har haft brug for.

Socialrådgiverformand Majbritt Berlau er ikke overrasket. Hun siger, at de i lang tid har presset på, for at borgerne kunne få en ordentlig afklaring.
Hun mener, at kommunerne bruger for få ressourcer på beskæftigelsesindsatsen. Desuden har hver enkelt sagsbehandler alt for mange sager. Nogle har helt op til 250 sager. Det giver ikke høj kvalitet. Også de mange reformer har været med til at skabe situationen. Borgerne har skiftet sagsbehandlere som aldrig før, og meget går tabt hver gang, der skiftes.

Næstformand i Folketingets beskæftigelsesudvalg erkender, at der har været mange reformer. Men der var god grund til det. Tusinder gik dengang på kontanthjælp uden at komme videre.
Han menerdog også, at der er brug for yderligere, så sagsbehandlerne kan bruge deres tid på borgerne og ikke på at læse cirkulærer.

Kilde: https://www.jv.dk/indland/Hver-tredje-langtidsledige-kontanthjaelpsmodtager-skal-ikke-have-kontanthjaelp/artikel/2575366

 

MINE KOMMENTARER:
Efter 6 år med reformer er der endelig kommet tal på de mange, der i årevis er i kontanthjælpssystemet uden at være arbejdsmarkedsparate. Nu må kommunerne tage sig sammen og få gjort noget for de mennesker. Måske skal de fleste have pension, og det er måske derfor kommunerne vægrer sig? Målet har jo været at få langt færre på pension. Det er måske alene lykkedes, fordi de i da befinder sig andre steder i systemet, nemlig på kontanthjælp eller i årelange ressourceforløb.

Atter vaskes der hænder ved alle håndvaske. Selv om der har været massiv kritik siden reformernes indførelse er det prellet totalt af på politikerne; men noget tyder på, at de måske endelig begynder at vågne bare en lille smule op.
At skulle læse, at beskæftigelsesministeren undskylder overfor de mange, der uretmæssigt befinder sig på kontanthjælp er nye toner; men at han atter "smører det af" på kommunerne, er der intet nyt i. Selv at tage et ansvar i regeringen ligger dem tilsyneladende temmelig fjernt.

.............................................................................

 

1.6 2018 - KØBENHAVNSK KVINDE HAR VUNDET OVER KOMMUNEN

En invalideret kvinde har været trukket gennem et langvarigt ressource- og afklaringsforløb i Hvidovre Kommune. Hun var tæt på at miste modet.
Men nu har Ankestyrelsen givet hende hende medhold i, at hun har ret til et fleksjob, fordi alt har været prøvet. Desuden konstaterer de, at hendes arbejdsevne afkortes jo længere tid, hun er i systemet.
De støtter hende kort og godt i hendes egne vurderinger.

I dag er hun meget lettet. Hun glemmer dog ikke, at andre befinder sig i samme situation.
”Det gør mig ked af det, for alle de skæbner, der måske sidder fast i systemet” siger hun.

”Når man er i den position, møder man jo også utroligt mange fordomme. Helt ned til, at folk undrer sig over, at man kan smile, selv om man er syg. Men man kan jo ikke lægge sig ned og dø, selv om man ikke er frisk”.

Hendes oplevelse med kommunen er efter afgørelsen positiv. Det hele går hurtigt nu, hvilket hun finder mærkeligt; for det er jo mens man er i et afklaringsforløb, at man har brug for, at det hele går hurtigt, slutter hun.

Kilde: http://www.hvidovreavis.dk/artikel/selina-havde-ret/1000139132

MINE KOMMENTARER:
Nogle burde lave en undersøgelse mere af, hvor mange der bliver mere syge af at befinde sig i det kommunale cirkus. Der er allerede lavet undersøgelser; men de synes ikke at være tilstrækkelige til, at der foretages ændringer.

Jeg tror ikke på systemet i dag. Jeg tror, det vil være meget bedre at sætte de syge fri en periode, hvor de kan få fred. Det må kunne lade sig gøre at lave en handleplan, der ikke omfatter femårige ressourceforløb, som uden tvivl koster kassen. Tænk, hvis man kunne få mange flere gjort bedre ved blot at lade dem være og undlade al den megen kontrol, de udsættes for i dag. Det er ren ønsketænkning; for der har aldrig været mere kontrol i det danske samfund, end i dag. Det er dybt skuffende og sørgeligt, at man ikke tror, at folk selv kan eller har initiativ til at gøre noget, hvis de kunne! Nogle kan ikke; men der er rigtig mange, der godt kan! Giv dem dog chancen. 

..........................................................................

 

31.5 2018 - SUNDHEDSMINISTEREN VIL SE PÅ ME-PROBLEMET

Nu vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby se på, hvad der kan gøres for de ME-ramte (tidligere kronisk træthedssyndrom). Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, kalder det dog for ”forsimplet kritik”.


85 ME-patienter har fortalt deres historie, men der er mange tusinde andre, der også er ramt. Sundhedsministeren mener, at behandlingen trænger til et løft, fordi den er problematisk.

ME påvirker den enkeltes livskvalitet alvorligt; men regionernes tilbud er for mangelfulde og usammenhængende, og de afhænger af, hvor man bor.
Hun vil drøfte problemet med Sundhedsstyrelsen. Desuden er der nedsat en arbejdsgruppe under Danske Regioner. Hun ønsker anbefalinger på området.

Sundhedsstyrelsen har oplyst om, at der er nye anbefalinger for ME-patienter på vej.

Stephanie Lose forstår ikke ministerens kritik af regionerne. Hun er enig i, at der er brug for en øget indsats. Heller ikke hun er tilfreds med Sundhedsstyrelsen, men der er ingen nemme opskrifter. Patienterne skal også håndteres i kommunerne, påpeger hun.

Kilde: http://www.ugeavisen-esbjerg.dk/esbjerg/ME-sagen-Minister-tager-fat-om-ME-problemer/artikel/353513

 

MINE KOMMENTARER:
Kritikken er opstået efter, at en voldsom kritik fra familien til en ME-ramt, sengeliggende kvinde på Fanø, som kommunen ikke hjalp. Fx kunne hun ikke få pension; men efter at medierne kom ind i billedet, er den blevet bevilget efter en vældig polemik og angreb på kommunen.

En anden ME-ramt har fået ideen til over 14 dage at samle så mange historier fra ME-ramte som muligt. Det blev til 85 individuelle historier, som viser problemets omfang.
Det er på tide, at der gøres en ekstra indsats for de mange mennesker, og det er fantastisk, at det er lykkedes dem at samle så mange historier, som nu udgør et stort pressionsmiddel.

Det er dog dybt frustrerende, at der tales om, at Sundhedsstyrelsen er på vej. Ja, de er på vej med anbefalingerne for ”funktionelle lidelser”. Og dem kan de ME-ramte ikke bruge til noget.

Indsamleren har skrevet adskillige punkter op i forhold til, hvad der er brug for for at løfte området. Og det er absolut ikke en psykiatrisering, men relevant behandling på et center for ME-ramte.

ME-foreningen står bag skriftet, og de har lagt det på facebook og opfordret andre patientforeninger til at gøre noget lignende. Whiplashforeningen er på vej men venter med at reagere indtil anbefalingerne udkommer. 
Jeg ønsker ME-foreningen god vind og håber, at også andre foreninger tager udfordringen op.

.........................................................................................


30.05 2018 - KUN FÅ JOBS AT FÅ TIL MENNESKER PÅ KONTANTHJÆLP

Ca. 50.000 borgere er ramt af 225-timers reglen; men der er slet ikke nok jobs. Faktisk er der kun 317 jobs på danske jobportaler til 48.777 på kontanthjælp. De 317 småjobs er typisk jobs, der bliver besat af studerende. Det viser en analyse foretaget af Cevea.

Derfor vil 3F have reglerne ændret, siger Ellen K. Lykkegaard, som finder 225-timers reglen urimelig. Hun finder det uden logik.

”I stedet for at jagte kontanthjælpsmodtagerne må målet være at afsætte de relevante ressourcer, både social-, sundheds- og beskæftigesesfagligt, der bringer folk i kontanthjælpssystemet i job, uddannelse eller i varigt socialt tiltag”. Hun opfordrer regeringen til atter at kigge på reglerne.

Regeringens plan forudsætter, at der er småjobs tilgængelige. Hans Andersen fra Venstre mener, at der er mange små jobs, der ikke bliver slået op, fordi der tidligere ikke har været incitament til at søge dem; men det bliver der med konstanthjælpsloftet, mener han.

Kilde: https://fagbladet3f.dk/nyheder/22ae48928f384cc785da4c5b87b726e8-20161102-317-job-til-48777-paa-kontanthjaelp

MINE KOMMENTARER:
Det er let nok for regeringen/politikerne at sige, at der er masser af små jobs; men hvis man lige her og nu er presset af 225-timers reglen og har brug for et job og der kun er 317 at søge til næsten 50.000 mennesker, kan man vist roligt konstatere, at der er noget galt. Politikerne er glatte som ål i forhold til reformerne. De vil ikke se sandheden i øjnene om, at de er forfejlede, og det ikke er befolkningens ønske at sikkerhedsnettet skal rives væk under syge mennesker.

.................................................................................. 

 

29.5 2018 - 179 ER DØDE PGA. FEJLMEDICINERING PÅ ET ÅR

Mange patientskader i sundhedsvæsenet skyldes enten for lidt, for meget eller forkert medicinering. Der sker simplethen for mange fejl. I værste fald dør patienterne af det.


I 2016 blev der rapporteret om 90.661 utilsigtede hændelser mht. medicinering. Godt 7 % af dem fik moderate skader, som krævede behandling eller indlæggelse. 1 % fik alvorlige, permanente eller livstruende skader. 0,14 % døde svarende til 105 personer.

Der laves derfor et nyt initiativ mhp. at nedbringe antallet af medicinfejl for at halvere antallet af medicinskader over fem år.
Fejlmedicinering er den hyppigste skade i sundhedsvæsenet. Især svage patienter udsættes for disse skader.

WHO har undersøgt sagen og fundet, at der især sker fejl, når patienter får flere forskellige præparater samtidig og flyttes på tværs af sektorer eller afdelinger.
I 2016 mistede 74 patienter livet og 450 fik alvorlige medicinskader på sygehusene. I kommunerne drejdede det sig om 784 tilfælde af alvorlig skade og 105 dødsfald.

Kilde: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-18-179-dode-pa-grund-af-fejl-med-medicin-pa-et-ar-nu-skal-der-gores-noget

 

MINE KOMMENTARER:
Hvert år dør 250 mennesker i trafikken, mens 179 dør af medicin.
I princippet svarer det til, at 179 får aktiv dødshjælp med forkert medicin, vel at mærke uden at have ønsket det!

Jeg kender ikke antallet af mennesker, der kvæstes i trafikken; men der er 1234 tilfælde af alvorlige fejl ved medicinering. Det lyder af alt, alt for mange. Det er ikke patienterne selv, der er skyld i fejlene, men sundhedspersonale. Dvs. at det er mennesker, der ikke er klar over, hvad de får eller blot tager det, der bliver dem givet.
Det lyder helt vildt, at det overhovedet er muligt.  

 

..................................................................................
 

28.5 2018 - SUNDHEDSMINISTEREN OPFORDRER FOLK TIL AT SKIFTE LÆGE

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby opfordrer lægerne til at hjælpe patienterne med cannabis. Vil lægerne ikke hjælpe, opfordrer hun patienterne til at skifte læge. Eller få en henvisning til en speciallæge.

Det siger hun efter, at flere patientforeninger har fortalt, at deres medlemmer afvises, når de beder om medicinsk cannabis.

Lægernes organisationer er nemlig modstandere pga. manglende dokumentation.
Sundhedsministeren finder det problematisk, at Lægeforeningen har sat sig imod. Hun har dog en klar forventning om, at læger ikke direkte modarbejder forsøgsordningen.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/minister-cannabis-patienter-maa-skifte-laege

MINE KOMMENTARER:
Sidst, jeg skrev om cannabis, skrev jeg, at der nu er over 100 læger, der har ordineret cannabis til deres patienter. I den store sammenhæng ser det dog ud til at være alt for få.

Gigtforenignen har været ude med riven. De havde håbet, at cannabis kunne være det stof, der lige nu mangler, fordi NSAID præparaterne har alt for svære bivirkninger, når de anvendes i længere tid ved kroniske smerter.
Det er dejligt, at Ellen Trane Nørby slår et slag for sagen; men jeg tror desværre ikke, at det har nogen som helst effekt. Hun håber, at lægerne ikke direkte modarbejder ordningen; men det er jo netop det, de gør, når

Lægeforeningen har meldt ud, at de ikke kan godtage, at deres medlemmer udskriver cannabis. At gå imod Lægeforeningen kan have konsekvenser for deres karriere. Det har jo længe været sådan, at læger synes at være i modvind, når de gør noget, andre læger ikke bryder sig om. De ældre læger synes at have en ustyrlig stor magt. Også en magt, som gør, at det langt fra altid er til patienterne bedste. Det er meget ærgerligt og en skidt udvikling.

.........................................................................
 

27.5 2018 - WHIPLASHSKADET SER LIVET SMULDRE
Lisette Riis Hansen, 30 år, fik for ca. 1 år siden whiplash i en trafikulykke. Hun blev i et vejkryds påkørt af en anden bil.

Hun var før ulykken et meget aktivt menneske.
Da hun blev påkørt, fik hun et smæld i nakken og mange smerter.
Hun har opgivet sine drømme og er nu sygemeldt og på sygedagpenge. Hun deltager i kurser om at lære at tackle sygdom, så hun ikke ender i depression, og lige nu er hun i et jobafklaringsforløb.
Lisette er meget presset. Hun har smerter i højre side af kroppen og massiv daglig hovedpine.
Hun synes dog, at det hele er ved at smuldre uden, at hun kan gøre noget. Hun kan ikke blive på sygedagpenge; for der findes ingen behandling af hendes tilstand. Lægerne kan ikke gøre mere. Nu skal hun snart på ressourceforløbsydelse, og så kan hun hverken få helbredet eller økonomien til at hænge sammen. Hun går knap 7000 kr ned i månedtlig indtægt.
Det hele hænger i en tynd tråd. Hun mangler ro for at kunne fokusere på at blive rask eller finde frem til, hvad hun kan på arbejdsmarkedet, men føler at hun bliver mere og mere syg for hver dag.
Hun føler, at hun med ulykken er blevet overhalet indenom.
Hun er henvist til Neurokirurgisk Smerteklinik. De mener, at hun skal sætte tempoet ned for at få det bedre, men det kan hun ikke i et afklaringsforløb, som gør hende mere syg.
Kilde: https://hsfo.dk/artikel/166278

 

MINE KOMMENTARER:
Det er trist at høre, om de mange, der faktisk får det betydeligt dårligere i det sociale system, fordi de presses frem for at få ro til at få det bedre. De presses på alle måder – helbredsmæssigt, funktionsmæssigt, socialt og ikke mindst økonomisk. At skulle leve af lidt over 11.000 kr pr. måned før skat, vil mange folketingsmedlemmer aldrig kunne klare. Alligevel er det det, de byder syge mennesker, så de bliver alt for pressede på alt for mange fronter. Det er en trist udvikling, vi er vidne til. Sikkerhedsnettet er skredet, og som jeg tidligere har skrevet, opdager langt de fleste mennesker det først, når det rammer dem selv eller deres nærmeste. Og så er det unægtelig for sent.

 


25.5 2018 - LÆGER OG SYGEPLEJERSKER HÅNER OG MOBBER HINANDEN

Mobning, grove jokes, hån og krænkelser foregår hver dag blandt personalet på Rigshospitalet ifølge podcast på Ugeskriftet.dk.


I en trivselsundersøgelse afslører hver sjette læge og sygeplejerske, at de føler sig mobbede af kolleger. Ny forskning af arbrejds- og organisationspsykolog Mille Mortensen, bekræfter det. Hun har i fem mdr. fulgt læger og sygeplejersker på et sengeafsnit.

Mange føler, at de er nødt til at udholde det for ikke at blive lukket ude af fællesskabet. De tør ikke sige fra overfor den hårde og grove tone, som både er nedbrydende og grænseoverskridende. Hun oplevede også seksuel krænkelse.
Mobning stresser.

Tillidsmanden siger, at jokes og en hård tone er en måde at overleve at arbejde i et miljø med død og sygdom. Kulturen er også en grinekultur. Han er selv blevet krænket og mobbet.

Når Mille Mortensen efterfølgende spurgte ind til forskellige hændelser, kunne ingen huske noget konkret. Det handler om hele kulturen, mere end om enkelte oplevelser, og han ser gerne, at kulturen ændres.

Kilde: http://medicinsketidsskrifter.dk/mstidsskrift/kultur/1002-podcast-om-laegers-han-og-mobning-af-hinanden-er-vigtig-men-svag.html

MINE KOMMENTARER:
Ét er, at personalet mobber hinanden. Det burde der sættes en stopper for; for det er ikke befordrende for trivsel og arbejdsglæde har forkeren konstateret. Noget andet er, at en sådan kultur ikke kan undgå også at gå ud over patienterne. Hvis man konstant skal være grov overfor kolleger eller gå og være ked af det eller bære nag, vil det uvægerligt påvirke kontaktent til patienterne. Patienter er og bliver det svageste led og den sidste i ”fødekæden”, det kan gå ud over. Men når krybben er tom biddes hestene.

........................................................................

 

24.5 2018 - CAND. MAG. OG PRAKTISERENDE LÆGE GÅET SAMMEN OM ARTIKEL

Cand. mag. Liseth Riisager Henriksen og praktiserende læge Anders Beich har sammen skrevet en artikel i Ugeskrift for læger den 18.5 2018: ”Lægefaglige vurderinger bør vægtes højere i socialsager”.

De kalder det for hypotetiske ressourcer, når politikerne ønsker patienter med veldokumenteret sygdom i beskæftigelse og underkender patientens helbredstilstand.
”Syge hører ikke naturligt hjemme under beskæftigelsespolitikken”, skriver de. Politikerne siger derimod, at et menneske ikke er nogen uden arbejde.

Patienters lidelser er ofte så indgribende i deres liv, at de ikke kan opretholde en dagligdag uden hjælp. Alligevel kommer syge borgere i årelange afklaringsforløb eller ressourceforløb, hvor arbejdsevnen skal udvikles i en maksimalt stressende situation med det resultat, at deres helbred ofte forværres yderligere.
Kommunerne ser ofte bort fra lægeerklæringer, når de sender en syg person i arbejdsprøvning.

”Ondets rod findes i, at et beskæftigelsesparadigmet (udøvet af kommunernes arbejdsmarkedsforvaltning i jobcentrene) overruler et helhedscentreret hjælpeparadigme (udøvet i sundhedsvæsenet). Det er en grundlæggende fejl, at syge mennesker med dokumentation for svært nedsat funktionsevne skal have deres forsørgelsessager behandlet i kommunale jobcentre. Det er en grundlæggende fejl, at man tager arbejdsevnebrillerne på, før det er afklaret, om patientens helbredstilstand kan retfærdiggøre det, eller endog på trods af, at det allerede er afklaret, at patientens helbredstilstand netop ikke retfærdiggør det. Fokus er forkert og sundhedsmæssigt uforsvarligt”.
De kalder det for uværdigt og har sammen med syv andre borgere lavet et borgerforslag, ”Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken”.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/laegefaglige-vurderinger-boer-vaegtes-hoejere-i-socialsager

 

MINE KOMMENTARER:
Det er godt set, at Lisbeth Riisager Henriksen sammen med en praktiserende læge skulle have en artikel i Ugeskrift for Læger om de sociale problemstillinger; for en ændring kan meget vel komme fra lægerne, hvis de ”opruster” i forhold til den overruling af deres arbejde, der finder sted dagligt i kommunerne. Derfor er det nødvendigt at få flere læger med.
Stor tak til de to forfattere for igen og igen at gøre opmærksom på problemet.

Hvorfor skal der laves lægeattester i kommunale sager, hvis de alligevel er undvendige? Hvorfor bruges der millioner af kroner på noget, der dybest set ikke bruges, men lægges i nederste skuffe? Loven foreskriver lægeattester; men dette er endnu et eksempel på, at pengene fosser ud af statskassen til ingen verdens nytte.

Dertil kommer – nok så væsentligt - alle de mange lidelser, mennesker udsættes for i et system, der ikke tror på, at de er så syge, som både lægen og de selv giver udtryk for. Henrik Day Poulsen, psykiater, underviser eller har undervist kommunens medarbejdere i, hvordan de skal mistro den enkelte syge, der ikke kan arbejde. Jeg ved ikke, om han stadig gør det; men noget tyder på, at hans arbejde har båret frugt. Det er dybt forkasteligt.

Danmark er blevet et følelsesfattigt fattigt og koldt samfund – selv når solen skinner i ugevis. Jeg er ikke længere stolt af at være dansker. 

 ................................................................................

23.5 2018 - LÆGERNE SKAL LÆRE MERE OM PATIENTOLOGI PÅ STUDIET 

Nr. 2 af 2
Lægerne bør lære om patientologi – læren om, hvordan det er at være patient – på lægestudiet. Det bør være et fag, og sårbarhed skal være en del af faget.

Langt de fleste vælger at blive læger, fordi de vil gøre noget for andre mennesker. Det bør man værne om; for som studietiden går, får det skjulte curriculum mere og mere plads, og de studerende bliver mindre og mindre empatiske. Derfor bør kommende læger lære mere om sociale og psykologiske aspekter i mødet med patienterne. De skal blive meget bedre til at lytte til patienterne historie. Ikke at have tid til at lytte er også en del af det skjulte curriculum.
Specialisering og pakkebehandling skaber også afstand til patienterne.

 

Det skader patienterne, at vi ikke forstår dem. Hvis ikke vi forstår dem, så løber vi panden mod en mur, for selv den bedste medicin virker ikke på den forkerte sygehistorie”.

Det er et stort problem, at patienterne ikke tager den ordinerede medicin, fordi det er for dyrt, for besværlig, har bivirkninger; men lægerne ved ikke, at patienten ikke tager det.

”Vi lærer dem at give besked om en kræftdiagnose, mens hele det psykosociale liv er skjult for lægerne, og derfor forstår de heller ikke, hvorfor patienterne ikke altid gør, som de siger”.

Det handler også om kroner og ører. Kender man patientens familie, historie og sociale virkelighed, kan man finde en skræddersyet behandling.


Større bevidsthed om, hvad der skaber sårbare patienter kan også være med til at reducere ulighed og forskelsbehandling i sundhedssektoren.

I forbindelse med hans arbejde med sårbarhed, har han bedt personalet putte patienterne i kasser – søde, kompetente, ubehagelige eller inkompetente osv. Kasserne viser sig at kunne relateres direkte til, hvilket behandlingsmuligheder patienten får, og hvor meget de inddrages i beslutningerne. Lægens beslutninger afhænger ofte af, om lægen kan lide patienten eller ej.

Kilde: https://www.information.dk/indland/2018/03/problemerne-sundhedsvaesnet-loeses-maa-laegerne-laere-forstaa-patienterne-bedre

MINE KOMMENTARER:
Læger er dybest set mennesker, som alle vi andre. Selv om de gør en dyd ud af at forholde sig objektive, har de tilsyneladende patienter, de bedre kan lide end andre. Alt andet ville også være mærkeligt. De gør også forskel på dem, de kan lide og dem, de ikke kan lide. Det viser undersøgelsen, hvor de fik til opgave at putte deres patienter i kasser, hvilket afslørede, at nogle fik bedre behandling end andre. Hhhmmm…. Her kunne objektiviteten måske netop være gavnlig, så de i det mindste ikke gør forskel.

Læger bliver først opmærksomme på uligheden og sårbarheden, når de selv bliver patienter. Det er særdeles tankevækkende. Da er de formentlig ikke de letteste af slagsen, fordi de selv har en mening og måske stiller for mange krav og for mange spørgsmål? Det er formentlig netop den type patienter, mange læger ikke bryder sig om, og som kommer i en af de kasser, der ikke behandles så godt; for der er ingen, der skal bestemme over en læge. Og slet ikke en patient. Selv om det er deres liv, det gælder.

Sodemann taler også om, at hvis læger kommer for tæt på patienterne, beklikker det lægens autoritet. Læger og patienter er ikke modspillere. De er medspillere og bør som sådan samarbejde.

Når læger taler om placebo-effekt, taler de om, at patienterne tror på, at en behandling virker, selv om den i virkeligheden ikke har spor effekt. De glemmer, at der også er noget, det hedder noncebo-effekt, som betyder, at patienter ikke får effekt af en behandling, fordi de IKKE tror på den. Den vogn skubber mange læger bagpå. Bla. når de siger, at der ikke findes behandlinger med effekt overfor whiplash, og at whiplash ikke eksisterer. Det kan nærmest gøre patienterne mere syge. Det har dog også fået patienter til selv at søge viden. Derfor ved de ofte langt mere end lægen, om deres egen lidelse.

Læger må blive bedre til at se hele patienten, så de undgår de blinde vinkler, som måske er de vigtigste hos netop denne patient. Det nytter ikke, at de ikke har tid til at lytte til det, patienterne siger, og at de ikke finder det vigtigt, fordi de selv ved bedre. Det er en arrogant holdning som kan skade r mange patienter.

Personlig medicin er skræddersyet medicin. På samme måde bør behandling skræddersyes til den enkelte patient, fordi alle patienter er forskellige.
Jeg ved godt, at tiden er et stort problem i dag; men det ser ikke ud til at være årsagen. Sådan har det altid været. Vi må dog stadig ikke glemme, at der også findes gode læger.


.................................................................

 

22.5 2018 - LÆGERNE SKAL LÆRE AT FORSTÅ PATIENTERNE BEDRE

Nr. 1 af 2
Dette er et intreview med Morten Sodemann om hans nye bog om sårbarhed, som jeg tidligere har skrevet om. Interviewet rækker dog ud over det, jeg tidligere har skrevet.


”Hvis problemerne i sundhedsvæsenet skal løses, må lægerne lære at forsstå patienterne bedre”, siger professor Morten Sodemann. De må lære at forstå patienternes baggrund og følelser, hvis der skal gøres noget ved uligheden og de stigende udgifter i sundhedsvæsenet.

Det er ikke kun de svageste patienter, der er sårbare. Alle – også de ressourcestærke - kan have den følelse i mødet med sundhedsvæsenet.
Det handler om sproget og måden, sundhedsvæsenet fungerer på. Det kan marginalisere selv den stærke patient.

Mødet mellem læge og patient handler om følelser og relationer. ”Det er noget sygeplejerskerne tager sig af”, siger han. Fordi læger lever i en objektiv verden. At komme for tæt på og forstå patientens liv, beklikker lægens autoritet. Objektiviteten bygger på en afstandtagen til patienterne. Han kalder det for ”det skjulte curriculum” (pensum).
For ham er objektiviteter lig med dehumanisering, hvor patienterne tingsliggøres, mærkværdiggøres og fremmedgøres.


Når sårbare, besværlige eller ligegyldige patienter skubbes videre til andre specialer, er der tale om det skjulte curriculum. Lægernes adfærd forstærkes af, at der er fokus på effektiv og hurtig behandling. ”Og effektivitet kræver afstand”.

Når læger laver neutral patientbehandling, behøver de ikke forholde sig til, hvem patienten er.
Afstanden til patienten skaber dog blinde vinkler i forhold til at hjælpe patienten.

Kilde: https://www.information.dk/indland/2018/03/problemerne-sundhedsvaesnet-loeses-maa-laegerne-laere-forstaa-patienterne-bedre

MINE KOMMENTARER:
Jeg er meget fascineret af Sodemanss bog. Det er vand på min mølle. I årevis har sygeplejersker haft opgaven mht. at være omsorgsgiver overfor patienterne. Jeg husker fra min egen tid som sygeplejerske på en hospitalsafdeling – det er mange år siden – at sygeplejerskerne var med på stuegang mhp. at ”samle patienten op” efterfølgende. Dvs. at sygeplejersken forklarede patienten, hvad lægen havde sagt og trøstede, hvis beskeden var dårlig. Lægerne svævede over vandene og ordinerede, men sygeplejerskene ydede omsorgen. Meget er sikkert ændret i arbejdsgange siden da; men det ud til, at det stadig er sygeplejersken, der er omsorgsgiver. Mange læger er ikke mennesker, når de er på arbejde. De føler sig hævet over patienten, og mange er ikke sig selv, fordi de har en hvid kittel på og derfor mener, at de skal holde afstand og intet behøver at vide om de mennesker, de behandler.

Sodemann kalder objektivitet for dehumanisering. Det er også særdeles tankevækkende. Da jeg skrev min bog i sin tid, skrev jeg også om lægers objektivitet og den manglende involvering i den enkelte patient. At ”ekspedere” en patient – give en diagnose og ordinere en behandling – er i den grad dehumanisering. Specielt i en tid, hvor der tales meget om patientinddragelse.

Det er meget tankevækkende, at læger bliver mindre og mindre empatiske uddannelsen igennen; for hvis de virkelig har valgt fag ud fra, at de ønsker at hjælpe mennesker, hvorfor fastholder de da ikke det ideal uddannelsen igennem? Måske påvirkes de af de ældre, ofte patriarkalske læger, hvis ord er synes at være lov? Mange ældre læger synes stadig at være ophøjede væsener fra en helt anden planet. Jeg havde håbet, at tiden ville ændre på det; men hvis de unge også aflærer empatien, stræber de måske efter at få samme status som de ældre en skønne dag, så de selv slipper for at skulle ”makke ret”, hvis de vil have en karriere?

Jeg er sikker på, at der findes ret så mange ganske udmærkede læger i det danske system. Man skal kæmme alle over en kam. Det er blot mine egne oplevelser med et sundhedssystem, jeg kender idenfra som både sygeplejerske og patient, der kommer ud mellem sidebenene her.

Det han skriver, er nemlig let genkendeligt fra min egen rundtur i det danske system som patient, hvor ingen for alvor havde lyst at høre, hvordan jeg egentlig havde det. Ingen var for alvor interesserede i mig, fordi jeg hurtigt med whiplashdiagnosen fik stemplet ”besværlig” og ”tror hun er skadet uden at være det”. Det er noget af det mest frustrerende, skræmmende og nedgørende, jeg nogensinde har oplevet. Jeg er uden tvivl ikke den eneste.
Jeg oplevede også at blive sendt fra speciale til speiciale, fordi de ikke anede, hvad de ellers skulle gøre ved mig. Selv ikke efter, at de begyndte at finde skader, ændredes deres holdning. For så var de jo nødt til at indrømme, at de havde taget fejl i første omgang, og det har ingen nedladt sig til! Jeg var og forblev en besværlig patient. Derfor vil jeg gøre ALT for aldrig at blive patient igen; men bliver jeg det, er det mig, der bestemmer, hvad der skal ske med mig.


...............................................................

21.5 2018 - KIROPRAKTOR ERLING PEDERSEN-BACH, SPECIALKLINIKKEN I REBILD
Forleden kunne jeg fortælle, at specialklinikken nu officielt er blevet forskningsklinik. Det var glædeligt og gav atter håb for fremtiden.

For en tid siden skrev Erling på sin hjemmeside: ”På Sundhedsmyndighedernes anmodning, har vi udfærdiget en samtykkeerklæring, som vore patienter skal underskrive, for at kunne blive undersøgt på Specialklinikken med DMX, hvilket godtgør overfor patienterne, at myndighederne for nærværende anser DMX undersøgelser for eksperimentale, da der ikke er lavet forskning på dette område i Danmark”.
Jeg troede selvfølgeligt, det betød, at Erling atter måtte tage sit udstyr i brug. Der har også været skrevet om, at ventelisten nu atter kunne afvikles, fordi folk kunne begynde at komme i behandling igen.

Det viser sig dog nu, at Sundhedsstyrelsens afdeling for strålebeskyttelse IKKE har givet tilladelse til brugen af DMX. De har givet tilladelse til, at Erling i forbindelse med forskning må anvende DMX, men kun i øvre nakke, som bliver forskningens fokus.  

Det viser sig også, at forskningsprojektet endnu ikke er godkendt, hvilket betyder, at Erling er gået for tidligt i gang med atter at bruge apparatet.

Jeg har læst lidt om forskning. Når man laver et forskningsprojekt, der involverer mennesker skal projektet anmeldes til og godkendes af Datatilsynet og Videnskabsetisk Komité. Det er tilsyneladende endnu ikke sket for Erlings projekt. Det er faktisk ifølge komiteloven strafbart at igangsætte sundhedsvidenskabelig forskning uden godkendelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet et nationalt adfærdskodeks for integritet i dansk forskning, som skal hjælpe til at sikre troværdighed, integritet og dermed også kvalitet i dansk forskning. Det sker gennem fælles principper og standarder for god videnskabelig praksis.

Først og fremmest skal der laves en forskningsprotokol. Forskningsprotokollen skal indeholde bla. deltagerinformation, samtykkeerklæringer, spørgeskemaer, rekrutteringsmateriale og dokumentation for forsikring – alt sammen mhp. at sikre deltagerne i projektet.
Når forskningsprojektet er sat i gang, fører regionale komitteer tilsyn med forskningen.

Mht. Erlings projekt er der altså mange ting, der skal falde på plads, før han kan påbegynde forskningen. Måske nærmer han sig; men da projektet stadig ikke godkendt, må han stadig ikke bruge DMX.

Når projektet kører, vil kun udvalgte patienter kunne medtages i projektet. Jeg formoder, det kommer til at dreje sig om de patienter, hvor der er mistanke om problemer i øvre nakke.
Men C7, som Erling arbejder meget med, er i første omgang ikke med, og han må derfor ikke bruge DMX på dette område.

Kravene til dansk forskning er store, fordi man vil sikre, at de patienter, der involveres i forskningen, ikke skades. Så det skal vi rent faktisk være rigtig glade for som patienter.
Jeg håber, at det ikke betyder, at Erling kan ”tabe det hele på gulvet” ved at gå i gang for hurtigt? Det ville være meget trist for danske whiplashskadede, som håber, at der endelig komme nogle resultater, der kan bruges til noget. 


........................................................................ 

20.5 2018 - VELFÆRDSSAMFUNDET SMULDRER

Den sociale kontrakt i velfærdssamfundet smuldrer skriver Nick Allentoft i bogen ”Velfærdsillusionen”.

Ledige jages.
Syge mødes af krav om hurtigt at blive raske. Også døende.
”Mennesker i livskriser finder ikke længere den tryghed i velfærdsstaten, som de er opdraget til”, mener han.

Velfærdssamfundets sociale nervesystem er lammet. Mange opdager det først, når de selv rammes.

Professor i velfærdsstrategier Jørgen Goul Andersen advarer også. De dårligst stillede ekskluderes. De bedste stillede har privat ordninger og Christiansborg vender det blinde øje til.

Politikerne forhandler p.t. om, at syge fortsat skal være en del af arbejdsmarkedet. I praksis betyder det endeløse sager og nedværdigende behandling.

Fagbevægelsen ønsker borgernes retsstilling ændret.
Selv Socialdemokratiet trykker dog på bremsen i forhold til at foretage ændringer!

Kilde:
https://jyllands-posten.dk/protected/premium/kommentar/brudflader/ECE10580409/velfaerdssamfundets-sociale-kontrakt-er-ved-at-smuldre

MINE KOMMENTARER:
Noget tyder på, at reformerne er kommet for at blive. Selv om det lyder højlydte protester fra mange kanter, har politikerne tilsyneladende ikke til sinds at ændre på det. Det er yderst tankevækkende! Ikke mindst at kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti er de eneste partier, der ikke har skrevet under på forliget om reformerne i 2012. Og så selvfølgelig Alternativet, der slet ikke var med på det tidspunkt. Men dem kan man muligvis heller ikke regne med. De tog kulturborgmesterposten, da de kunne have valgt beskæftigelsesborgmesterposten og virkelig kunne have fået indflydelse på området i Københavns Kommune.

Så hvad har vi i vente fremover? Aner det ikke; men igen vil jeg tale for en fredelig revolution af det menneskesyn, Danmark efterhånden har fået udviklet. Det er menneskefjendsk, og som der står i artiklen er det først, når man selv rammes, at det går op for én, hvor dårligt systemet fungerer og hvor lidt sikkerhedsnet, vi alle har under os i dag. Selv politikere.

........................................................................

 

19.5 2018 - FORSKERNES BEHOV FOR DATA OG BORGERNES KRAV OM PRIVATLIV

Der er fromme ønsker om bedre forskning bag indsamling af borgernes private data; men spørgmålet er, om der også er andre dagsordener. Hvor går grænsen?

Undervisningsministeriet vil lægge elevers CPR-numre i databaser sammen med deres svar på en trivselsmåling.

Trygfondens Børneforskningscenter siger: ”Det sikrer muligheder for et solidt forskningsmæssigt grundlag for at udvikle evidensbaseret politik og praksis”.
Fx giver det kvantitative data til, hvordan man bedst indretter skolen.

Kommunerne ønsker eleverens CPR-numre på, så de kan ”foretage yderligere analyser af de fokusområder og udfordringer, som den enkelte kommune har”. Fx kan man sætte trivsel og fravær sammen.

Også indenfor sundhedsvæsenet vil forskningen kunne tage et kæmpe skridt fremad vha. de store mængder af patienntdata.
”Men lyksalighederne har en pris: Det kan blive en nødvendighed, at borgerne tvivnges til at afgive deres data – med cpr-nummer. Ellers kan gevinsten ikke hives i land”.

Forskningsdirektør på Københavns Universitet fortæller om en fremtid, hvor medicinsk behandling er individuel. Det kræver adgang til patientens data. Der er ikke plads til anonymisering.
Fx handler personlig medicin om personlige data.

Det danske sundhedsvæsen kan være meget anderledes om nogle få år.
Patientdata kan bruges mod forsikringsselskaber. Har patienter et godt genom, kan de bede om billigere forsikringer.
Om 20 år kender vi ikke grænsen mellem det offentlige og det private sundhedsvæsen. Det offentlige har jo ikke råd til alting.

Mht. loven skal der overvejes, om det samme formål kan opnås med mindre indgribende foranstaltninger. Spørgsmålet er, om man kan opfylde lovgivningens formål uden brug af personnummeret. Kan man mht. skoler i stedet se på klasser, skoler eller køn? Forskere mener dog, at det vil gå ud over resultaterne. Det bliver ikke præcist nok.
At lave den slags forskning kræver CPR-numre.

Lektor på University College siger dog, at det er naiv skråsikkerhed at tro, at der kan skabes global evidens for, hvad der virker. Det vidner mest om manglende indblik i pædagogik.
At gå fra en gennemstnitlig elevgruppe til en konkret elev, skaber ikke øget trivsel. Det er naivt.

Kilde: https://www.version2.dk/artikel/trivlselsmaaling-sundhed-staar-forskernes-behov-data-hoejere-end-borgernes-krav-privatliv

 

MINE KOMMENTARER:
Anette Ulstrup fra Patientforeningen Danmark har taget initiativ til en underskriftindsamling blandt patientforeninger mhp. at bremse op for, at personbundne data kan spredes for alle vinde. Jeg har før skrevet om, hvordan dataindsamlingen er blevet sneget ind ad bagdøren indtil nu, hvor den sidste hånd skal lægges på værket, så Danmark kan blive foregangsland for offentliggørelse af alle danskeres helbredsoplysninger og alle skolebørns trivsel. I relation til deres CPR-numre. Det er intet mindre end katastrofalt at sælge ud af vores personlige identitet på et så løst grundlag og udelukkende af økonomiske egeninteresser. Det går simpelthen ikke. Alle danskere bør sige stop. Der er også et borgerforslag vedr. dataindsamlingen kørende pt. Det er dog tvivlsomt, om borgerne kan gennemskue, hvad der foregår; for interessen synes ikke overvældende. Ærgerligt.

 

https://www.skrivunder.net/a/104792

 


.............................................................................

18.5 2018 - KRONISKE SMERTER ER SVÆRE AF FORKLARE, FORDI DE IKKE KAN SES

Der opstår let barrierer, når mennesker med usynlige kroniske smerter møder systemet. Det skyldes, at smerterne hverken kan ses eller dokumenteres.
1 mio. danskere har kroniske smerter svarende til ca. hver femte. 880.000 har smerter i ryg/lænd.

”Det kan være svært for andre at forstå, at nogen er meget hæmmede af smerter, når de ikke umiddelbart ser syge ud”, siger fysioterpeut og smerteekspert Morten Høgh.

Andre kan ikke med sikkerhed vide, om de mennesker, der siger, de har kroniske smerter også har det. Filmen knækker i en verden, hvor man ikke længere kan vise eller bevise, at man er syg. Der stilles i dag krav om dokumentation ”i systemets verden”.

Selv om vi har et samfund, hvor vi støtter hinanden, er lovgivningen ikke ”specielt gennemtænkt”, når det kommer til usynlige lidelser, mener han.
Ditte Bach Pose Poulsen har startet en selvhjælpsgruppe for mennesker med kroniske smerter. De dyrker mindfulness sammen en gang ugentligt og hjælper hinanden til et bedre liv med smerter. Hun kalder det for et tabu at lide af kroniske smerter, fordi man er en belastning for samfundet.

Derfor finder hun det vigtigt, at der sættes ord på det. Det er meget svært at forklare, hvis man har ondt.

Kilde: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/ekspert-om-kroniske-smerter-svaert-forklare-naar-smerter-ikke-kan-ses

 

MINE KOMMENTARER:
Det er et interessant indlæg, fordi vi netop sidder og arbejder med et manuskript til en lille vejledningsfilm om at leve med en usynlig lidelse. Der er vist ingen med whiplash, der ikke har prøvet, at andre stiller spørgsmål ved, om de har ondt. Måske siger de det ikke højt; men der er mange andre måder at vise på, at man ikke tror på den anden. Man kan brat afbryde en samtale og begynde at tale om noget andet. Man kan sige, at jeg har svært ved at forholde mig til det; for du ser jo ikke syg ud. Eller ”Skal du ikke bare tage dig sammen”? Eller ”Jeg kender én, der har prøvet …. Det skulle du også prøve; for det virker, og så får du det godt igen”. Der er masser af måder. Hvis det ikke siges direkte, opfattes det ofte af smertepatienter som en indirekte måde at sige, at de ikke ved, hvordan de skal forholde dig til dine smerter. Eller om de tror på dig.

Det er også en vanskelig sag for andre at forstå. Det er meget lettere at forholde sig til noget, der kan ses. Men når man lever med kroniske smerter må man lære at være ligeglad med, hvad andre mener og vælge dem, man taler med med omhu. Man behøver ikke overbevise hele verden om, at man har ondt. Det er nok, at dem, der er tæt på, forstår det.

 

..............................................................................
 

17.5 2018 - SPECIALKLINIKKEN I REBILD ER NU BLEVET FORSKNINGSKLINIK

Man kan nu læse på Specialklinikken Rebilds hjemmeside, at de er blevet en officiel Forskningsklinik. De indgår i enheden for kiropraktisk praksis tilknyttet forskningsenheden ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB). De hører hjemme på Odense Universitetshospital.


Målet er gennem DMXundersøgelser at bevise, at der opstår hvirvel- og ledskader. Derefter skal de klassificeres, kvantificeres og bevise sammenhænge mellem fysiske nakketraumeskader og de mange symptomer, som opstår efter skaderne.

Erling Pedersen-Bach er tilknyttet et forskningprojekt, som kiropraktor Lindstrøm i Aalborg laver, som skal beskrive de mekaniske forhold, der opstår i nakken under traumer. Det skal gerne føre til præcise diagnoser og behandlinger, ”som vil blive godtgjort under videnskabelige kriterier og normer”. 

Erling er sikker på, at resultatet vil give genklang i hele verden.
”En ny og bedre tilværelse er derfor i vente for alle Whiplash og andre nakketraumatiserede mennesker i alle lande, da vores arbejde og resultater vil kunne læses i den medicinske verdenslitteratur. Det er meget tilfredsstillende og glædeligt for mig personligt, at kunne afslutte min karriere på denne værdige måde ved at sikre fremtidens korrekte diagnose- og behanldingsprocedurer af nakke skader, så alt det hårde arbejde, søvnløse nætter og myndighedsmodstand, jeg har måttet leve igenne, har været det hele værd”, slutter Erling Pedersen-Bach.

Læs hele Erlings opslag her: http://www.specialklinikkenrebild.dk/index.asp?loadContent=256757

MINE KOMMENTARER: 
Det er nu lykkedes for Erling både at få lov at bruge sit DMX-apparatur og at komme i gang med forskning på området. Der går dog nok nogle år, før vi kan forvente at se resultater; men bare de er gode, er det værd at vente på! 

Fra Erling selv har jeg fået at vide, at det i første omgang er forskning, der skal bevise eksistensen af nakketraumer, herunder Atlas lateral listese (forskydning af atlas). Han har dog intentioner om selv at foretage yderligere undersøgelser og projekter som basis for sammenhængen mellem nakketraumer og de symptomer, folk får. Projekterne skal laves sammen med en læge.

Sjovt nok kalder Erling det for funktionslidelser, hvilket det jo også er; men det giver bare igen igen mindelser til, at det er ”genialt”, at Per Fink har valgt at anvende begrebet ”funktionelle lidelser”, fordi det minder så meget om hinanden, at det nemt kan vildlede dem, der ikke ved nok om det..
Erling har også planer om at bringe sit mangeårige arbejde med ESTW (fokuserende chokbølger) ind i projektet i forbindelse med heling af ligamenter og sener efter whiplash.

Selv om det første projekt skal handle om Atlas lateral listese, vil han også arbejde med subluxeringer af C7, fordi han finder, at det er en enorm vigtig hvirvel i den sammenhæng.

Projektet med Atlas lateral listese er ved at være færdigdefineret. Erling har allerede lavet en meget omfattende opgørelse af det, men kan ikke udgive det endnu pga. forviklingerne med brugen af DMX.

Forskningen med NIKKB kommer til at foregå i regi under AUC, og projektlder bliver kiropraktor Rene Lindstrøm. Charlotte Lillegaard og Bodil Møller Christensen har skrevet om hans projekt med DMX og normale nakker i en artikel i Whiplashnyt.

Alle data fra projektet kal bearbejdes hos NIKKB (praktorernes videnscenter) og resultatet udgives som evidensbaseret viden, når det er færdigt.

Ud over dette er Erling også ved at danne et forskningspartnerskab med én, måske to læger om synkebesvær ved nakkeskader.

Det er en spænende tid, vi går i møde, og håbet om, at whiplash kan anerkendes som fysiske skader, er kommet et skridt nærmere!
Tillykke til Erling!

......................................................................
 

16.5 2018 - PROFESSOR PETER GØTZSCHE OPFORDRER PATIENTER TIL AT ANVENDE GOOGLE

Leder af Nordic Cochrane Center Peter Gøtzsche opfordrer i en ny bog patienter til at bruge det, han kalder for dr. Google og bagefter gå i kritisk dialog med lægen. Man kan anvende Cochrane-netværket, hvor der findes over 10.000 forskningsartikler. Her kan man se, om fx medicin eller anden behandling er fornuftig.


Selv takker han nej til behandling, hvis hans egen informationssøgning viser mange bivirkninger og kun en lille gevinst. Mange læger giver et for rosenrødt billede, mener han.

Han kalder ikke sine kolleger for bedrevidende eller med onde hensigter, men tit ved de bare ikke nok om den videnskabelige litteratur på området.
Der skal en langt større bevidsthed ind i forhold til behandlinger, som fx medicin og operation.

Han beretter om drengen, der døde af meningitis til trods for, at hans mor havde stillet den rigtige diagnose på drengen. Men både ambulance- og børnelægen afviste.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6456573/Brug-doktor-Google-%E2%80%93-og-g%C3%A5-i-kritisk-dialog-med-din-l%C3%A6ge

 

MINE KOMMENTARER:
Her er endnu en bog, der synes læseværdig. Dr. Google fylder allerede meget i mange danskeres liv. Det skal ikke være en hemmelighed, at han også fylder meget i mit eget liv. Jeg har brugt de sidste tre år på at søge viden om whiplash, fordi jeg og mange andre whiplashskadede mener, at læger ved alt for lidt om det.

Jeg ser frem til at få fat i denne bog og se, hvad han skriver og hvordan hans opskrift på søgning er. Jeg er interesseret i at finde ud af, om han har ret i, at den menige borger sagtens selv kan finde ud af, hvad de skal sige ja og nej til. Det giver unægtelig lægerne en anden placering fremover. Måske kan vi endelig få patienterne fjernet fra bunden af hierakiet. Jeg siger ikke, at lægerne skal nederst og patienterne øverst; men jeg ser for mig, at hierakiet afskaffes til fordel for sidestillede parter, der går i dialog og taler sammen på en meningsfuld måde uden, at den ene føler sig højthævet over den anden. Lægens fremtidige rolle bør være som supervisor med patienten som specialist i egen lidelse. 

...................................................................
 

15.5 2018 - ICD-11: KRONISKE WHIPLASHASSOCIEREDE SMERTER (KRONISKE POSTTRAUMATISKE SMERTER)

Kronisk whiplash forbundet med kronisk smerte, der udvikler sig efter en whiplashskade (nakkebeskadigelse på grund af kraftig, hurtig acceleration/decelerations bevægelse i nakken). Som regel efter påkørsel, men også ved sportsulykker, fysisk mistbrug og andre nakketraumer, der vedvarer længere end 3 mdr. efter skaden (ud over helingsprocessen). Smerterne er lokaliseret i nakkeområdet og kan stråle ud i omkringliggende områder. Andre årsager til kronisk smerte, herunder infektion, malignitet osv. skal udelukkes såvel som kroniske smerter, der fortsætter efter en eksisterende smertetilstand. I tilfælde af smerter før skaden, der varer ved, skal intensiteten og/eller smertekarateristika være forskellig og kan inkludere ny udvikling af en neuropatisk komponent.


Whiplashskader associeret med smerter kan være neuropatisk. Selv om neuropatiske mekanismer er essentielle, bør denne type smerte diagnosticeres her.
De fleste smerter forbundet med whiplashskader vil ikke opfylde definitioner og diagnostiske kriterier for neuropatisk smerte; men central hyperexcitabilitet spiller en vigtig rolle. Antallet af whiplashskader som følge af kollisioner er steget til over 300/100.000 mennesker i Nordamerika og Vesteuropa siden 1990.

Diagnostiske kriterier: Betingelse A til E skal være opfyldt:
A. Der skal være kroniske smerter (vedvarende eller tilbagevendende i længere tid end 3 mdr.)
B. Smerten begyndte efter en nakkeskade med whiplash.
C. Smerten er i et område, hvor nakken er skadet samt i omgivelserne heraf.
D. Smerten har varet i mindst 3 mdr. efter nakkeskaden.
E. Smerten er ikke bedre forklaret af en infektion, malignitet, en eksisterende smertetilstand eller en anden alternativ årsag.

Kilde: https://icd.who.int/dev11/f/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f134684950


MINE KOMMENTARER:
Kroniske whiplashsmerter kan tilsyneladende blive rubriceret under kroniske smerter i den nye udgave af ICD-11, som dog ikke er helt færdig endnu.
Det er interessant, at man i den nye udgave har valgt at lave et afsnit med fokus på enkeltstående symptomer, som fx smerter og hovedpine efter whiplashtraume. Det er dog ikke endeligt afgjort endnu.
Jeg kan ikke gennemskue, hvad det kommer til at betyde for de whiplashskadede.

Tilsyneladende bliver diagnosen whiplash umiddelbart kun brugt i den akutte fase.
I den akutte og helende fase bruges nemlig i forslaget enten blot whiplash eller hovedpine relateret til whiplashskade. Hovedpinen skal være opstået indenfor 7 dage efter skaden, og må ikke have varet i mere end 3 mdr.
I den kroniske fase tales udelukkende om kroniske posttraumatiske smerter.
Jeg synes, det er en lidt pudsig inddeling; for whiplashskadede kan jo have mange andre symptomer end hovedpine. Det virker på en måde søgt. Jeg kan ikke se formålet med det.

Det er spændende, hvad det ender med.
Det er Peter la Cour, leder af Videnscenter for Funktionelle Lidelser, der har gjort opmærksom på det på facebook, hvilket i sig selv kan være dybt bekymrende!

...........................................................................


14.5 2018 -
HVORDAN LÆGER OVERLEVER SÅRBARHEDEN


Fortsat fra i går…
Læger lærer forskellige teknikker for selv at overleve. De lærer en kampteknik bestående af en blanding af, hvad kollegerne og de ældre gør, og hvad man selv kan leve med. Det mærkelige hos en patient skrælles væk til fordel for en neutral patientforståelse for at kunne klare det hele på 10 minutter. Men det har store konsekvensser for nogle patienter. Den måde, man plejer at se på patienten på, og som fører til diagnoser og differentialdiagnoser, passer ikke på den enkelte patient, som måske ikke har råd, ikke kan finde ud af, ikke forstår en behandling, som lægen heller ikke forstår og ikke har sat sig ind i. Det skaber ulighed i sundhedsvæsenet.

Han ser, at der er to tidspunkter, lægen vågner op på: 1. når de bliver gamle og skal pensioneres og 2. når de selv bliver patienter. Så skriver de tykke bøger om vanvittige oplevelser om at være patient. Især skriver de om, hvordan det er at gå fra at være en spændende akut patient til at være et hamrende kedeligt tilfælde, der ignoreres, tingsliggøres, mærkværdiggøres og bagatelliseres, når behandlerne ikke lytter. Læger bliver decideret fortørnede over det, når de selv oplever det.

Læger trænes i deres arbejde til at undgå at se patienters lidelse! Fordi lidelse er en falliterklæring, da det hænger sammen med ikke at blive rask. Det handler om faglig utilstrækkelighed, et nederlag. Patienten er kedelig, og det må en anden tage sig af.

"Vi lærer ikke at ville patienten. Vi lærer og trænes i at ville diagnosen og at ville den spændende patient, selv om de fleste læger jo oprindeligt går ind i arbejdet fordi de grundlæggende gerne vil gøre noget godt for andre mennesker. Men den ide og følelse af empati for andre mennesker, får vi nok pillet ved undervejs, for der er jo masser af evidens for at empatien falder under studiet” slutter han.

Kilde: http://propatienter.dk/47-kultur/1139-professor-vi-laeger-skaber-sarbare-patienter.html

 

MINE KOMMENTARER:
Det er hudløst ærligt, det Sodemann skriver. At læger lærer at ignore lidelse, at de trænes i diagnoser, at de ønsker spændende og akutte patienter, at dem, de patienter, der ikke er så ligetil, bare sendes videre den den næste kollega.

Det er meget tankevækkende, at lægerne først vågner op, når de enten selv bliver patienter, eller når de pensioneres.

Under det afsluttende møde vedr. diagnoser i Det Etiske Råd gik det op for mig, at de komplekse patienters vandring i og forbrug af sundhedsydelser er lægeskabt.  Det er ikke noget patienterne selv ønsker, sevl om det er det indtryk, lægerne giver politikere og presse.
Patienterne ønsker at blive set og hørt, undersøgt og behandlet, ikke at blive sendt videre af den ene magtesløse læge efter den anden, der ordinerer den ene undersøgelse efter den anden.  

At det er systemskabt pga. tidnød og en uddannelse, der lægger op til, at man ikke kan stole på paitenter, og især ikke på kvinder, har jeg ikke kunnet gennemskue. Jeg troede, det skyldtes specialiseringen. Men selvfølgelig er der langt flere faktorer, der spiller ind.

Sodemann siger, at både læger og patienter bliver sårbare i systemet. Det kan betyde, at han også finder det nødvendigt, at der gøres noget ved det, så hverken læger eller patienter lider under kulturen, organiseringen og specialiseringen.

Specialiseringen, som også en af de helt store synder, hvad angår de komplekse patienter, bevirker, at de komplekse patienter ikke passer ind i en enkelt kasse, og dermed ikke hører hjemme noget sted. Igen tager ansvaret for dem. Whiplash hører til i fx neurologi, ortopædkirurgi, reumatologi og neurokirurgi.

Den lægelige kultur stigmatiserer de komplekse patienter. Når man ikke ved, hvad folk fejler og ikke kan se det på blodprøver eller røntgenbilleder, er det så let at konstatere, at det sidder mellem ørerne og ikke i nakken – i hvert fald når det handler om de whiplashskadede.

Måske er Sundhedsstyrelsen desværre netop lige nu i gang med at råde bod på problemerne med de komplekse patienter og de manglende guidelines gennem arbejdet med anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”? Måske er Morten Sodemanns budskab kommet en postgang for sent, fordi han først har skullet skrive en bog? Og måske også gå på pension.

Jeg håber det dog ikke. For at psykiatrisere et meget stort antal patienter kan IKKE være løsningen på problemer forårsaget af kultur, organisering og specialisering.

Jeg håber, mange læser hans bog og kan se, at manden har ret i det, han siger, og at nogle føler sig kaldet til at gøre noget ved det; men det bliver ikke Sundhedsstyrelsen. Det kan vi allerede fastslå. Tvært imod er de i fuld sving med at cementere ”funktionelle lidelser”.

Jeg vælger at opfatte Sodemann bog som en indirekte kritik af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på. Han kan ikke gå ind ad fordøren og sige det direkte. Derfor vælger han bagdøren og gør det indirekte. Han var jo allerede ude med riven i forbindelse med DSAM´s høring vedr. ”funktionelle lidelser. Måske er det ønsketænkning?! Men jeg håber det virkelig ikke. Jeg håber, jeg har ret i, at det er mand med mod til at konfrontere og give øjenåbnere til kolleger, der er "faldet i søvn".

..................................................................................

 

 

13.5 2018 - PROFESSOR MENER, AT LÆGER SKABER SÅRBARE PATIENTER

Professor Morten Sodeman mener, at de danske hospitaler er fyldt af sårbare læger og patienter, og at sårbarhederne forstærkes eller skabes af organiseringsmåder, specialisering og kultur. Han har skrevet en bog om det.


”I takt med, at vi bliver mere og mere specialiserende, får vi skabt nogle kunstigt sårbare patienter i kraft af, at vores sundhedsvæsen ikke er gearet til, at patienter har flere symptomer, flere sygdomme, eller at de måske fejler noget, som man ikke ved, hvad er. Læger lærer at være bange for det subjektive. Konsekvenserne er, at man skaber en sårbarhed, som er unødvendig, og som skaber social ulighed mellem patienterne,” skriver Morten Sodemann i bogen ”Sårbar? Det kan du selv være”. Der findes ikke guidelines eller retningslinjer for, hvordan lægerne skal forholde sig til de mange særligt sårbare patienter, fx dem med flere symptomer eller sygdomme.

Trods 245.000 guidelines i Danmark findes der ikke en eneste for disse patienter. Derfor bliver de sårbare endnu mere sårbare. Pga. måden, man har organiseret sundhedssektoren på. Han efterlyser guidelines for, hvad læger skal gøre med de 10 % af patienterne, hvis problemer lægen ikke kan løse på 10 minutter i et ambulatorie.

Konsekvensen er, at man bare henviser patienter med subjektive symptomer til andre afdelinger. Fordi kulturen er sådan, at man tillader hinanden at give patienterne/problemerne videre.
Den blinde plet omkring sårbarheden vokser sig derfor større og større.
Organiseringen kalder han for ”hverdagens onde etik”.

Bruger man 10-15 minutter ekstra på en patient, brydes rammerne og man får ballade med sekretærer, kolleger og andre patienter.
”De fleste lærer således at vælge den nemme løsning og sender videre. Og desværre bliver man som læge mere og mere bestyrket i, at dette er okay.

Blandt andet i kraft af, at i det moderne specialiserede sundhedsvæsen er der stort set ingen, som ikke med ret kan sige, at ’dette er ikke mit bord’, eftersom det er meget få patienter, som kun hører hjemme eet sted. Det er blevet meget nemt for de fleste specialer at sige, at dette eller hint er ikke mit bord."

Kilde: http://propatienter.dk/47-kultur/1139-professor-vi-laeger-skaber-sarbare-patienter.html

MINE KOMMENTARER:
Morten Sodemann udtaler det, som ingen andre læger siger højt. Jeg har for nylig skrevet, at han også kritiserede ”funktionelle lidelser” i forbindelse med høringen, da DSAM udgav et skrift om det. Bla. skrev han dengang, at diagnosen ”funktionelle lidelser” primært gives, hvis lægen ikke ved, hvad han skal stille op med patienten. Sodemann trak dog senere udtalelsen tilbage ved at sige, at alle lægfolk misforstod, hvad han skrev. Måske fordi udtalelsen kun var rettet mod kolleger, måske fordi kollegerne gav ham høvl for den udtalelse dengang. For der var intet at misforstå!

Men nu har han altså gjort det igen. Han bruger ikke begrebet ”funktionel lidelse”, men taler om de sygdomme, læger ikke kan finde ud af. Endnu. Det er ét og samme.

Siden han har valgt at skrive en bog om emnet, må han være optaget af det. Han har et budskab, han øsnker skal ud. Måske føler han sig kaldet til at sige noget til de læger, der ellers kan være meget svære at få i tale. De er lukket omkring sig selv. Derfor skal kritikken komme indefra, og det er beundringsværdigt, at han gør det. Han virker som en mand med en høj etik og moral.   

Han mener, at lægerne er bange for det subjektive. Det har jeg sagt i årevis. Tidligere kunne læger stille en diagnose ud fra det, patienterne sagde, de havde af symptomer. I dag skal der beviser til enten i form af blodprøver, røntgen eller andet, der bekræfter det, patienten siger. Lægen stoler ikke længere på patienterne, og slet ikke de kvindelige af slagsen.

Det skaber selvfølgelig store problemer for de patienter, der ikke har positive prøveresultater, og som lægerne derfor ikke tror, taler sandt. Men hvorfor skulle de mange patienter tale usandt? Alene den antagelse er helt hen i vejret. Det er den, der har givet mulighed for at psykiatrisere især kvinder i århundreder og stemple dem som hysteriske neurotikere.

Nu siger Sodemann, at denne holdning fører til en sårbarhed hos både læger og patienter, og at sårbarheden skaber social ulighed. Det lyder særdeles logisk. Lægerne bliver sårbare, fordi de med deres faglige stolthed ikke er i standt til at stille en diagnose. Patienterne bliver sårbare, fordi de ikke tages alvorligt.   

Selv om Danmark har 245.000 guidelines, handler ingen af dem om de uforklarede lidelser. Også det skaber ulighed og øget sårbarhed. Det virker fuldstændig barokt med så mange guidelines uden, at der findes en eneste i forhold til komplekse og uforklarlige lidelser. Der er lang vej at gå endnu.
Artiklen med Sodemann er lang og fortsættes derfor i morgen. 
 


............................................................................

12.5 2018 - LIVMODERHALSKRÆFT ER ØGET DRASTISK EFTER HPV- VACCINEN
Svensk forskning viser nu, at livmoderhalskræft er drastisk øget, at at der er en stærk kobling til HPV-vaccinen. Antallet af livmoderhalskræfttilfælde er nu på det samme niveau som i 1980´erne. Kræftformen er øget i netop de aldersgrupper, der har fået massevaccination med HPV. Forskerne beviser endda, at livmoderhalskræft er mindsket i de grupper, som ikke er blevet massevaccineret, samt i gruppe, der ikke har været målgruppe for vaccinen.

Det er første gang i flere årtier, at antal kræfttilfælde med livmoderhalskræft er øget. Mellem 2014 og 2015 er antallet øget med 20 %. Cancerfonden har fastslået, at øgningen ikke kan forklares af et fald i deltagelsen i screeningsprogrammet, som tvært imod er steget over tid.
Selv lægfolk har kunnet se forbindelse til HPV-vaccinen. Trods det har læger benægtet det. De har tvært imod skrevet, at cancervacciner er begyndt at vise resultater, og at HPV-vaccinen beskytter effektivt mod kræft.
Forskerne havde allerede før forskningen bemærket, at kvinder, der var blevet udsat for HPV-virus før, de blev vaccineret havde øget risiko for cancerlæsioner sammenlignet med en placebogruppe.
Flest har fået vaccinationen i aldersgruppen 20-49.
Forskerne skriver, at HPV-vaccinen ikke behøver at være en direkte årsag til livmoderhalskræft, men at det er muligt. Stigningen i celleforandringer hos kvinder, der har fået HPV-caccinen er også i overensstemmelse med kendskabet til, at vaccinationen kan forårsage en reaktivering i virus – både af de vira, vaccinen skal beskytte imod og de vira, den ikke skal beskytte imod, som kan udløse en genaktivering af HPV-stammer. Sidstnævnte kan give en mere ondartet kræftform.
Kilde: http://www.thenhf.se/svensk-forskning-fran-ki-livmoderhalscancer-okar-drastiskt-stark-koppling-till-hpv-vaccin/

 

MINE KOMMENTARER: 
Først fik mange mennesker et chok, da TV2 viste, at en del yngre kvinder og piger fik bivirkninger af HPV-vaccinen. I flere år har der derfor været dyb bekymring mht, om HPV-vaccinen giver bivirkninger. Forældre flest har undladt at lade deres døtre vaccinere. At pigernes symptomer efter vaccination sidenhen er blevet psykiatriseret, er en anden sag. Vi venter stadig på uvildig forskning, bla. fra Jesper Mehlsen.
Nu kommer så det næste chok: vaccinen øger risikoen for den kræftform, den skal beskytte imod. Selv om forskerne ikke med sikkerhed kan sige, at vaccinen giver en øget forekomst af kræft, er det intet mindre end forfærdeligt; for der er jo tydeligvis en eller anden sammenhæng.
Selvfølgelig skal det undersøges nærmere.
Jeg håber dog, at læger, der har ”holdt hånden over” vaccinen og talt dens sag, begynder at få en rigtig dårlig smag i munden og også bliver mere kritiske i forhold til evt. bivirkninger og øget kræfthyppighed.
Befolkningen har haft deres tvivl om vaccinen; men desværre er det lykkedes Sundhedsstyrelsen at få gang i massevaccinationen igen.
Gad vide, hvad der nu kommer til at ske? Bliver det tiet ihjel? Eller er der nogle, der vågner op af deres tornerosesøvn og bliver ligeglade med, hvad lægemiddelfabrikanterne siger eller putter i deres lommer?

 

.....................................................................................

11.5 2018 - KVINDER BETALER PRISEN NÅR LÆGER BLIVER SEXISTISKE UNDER STUDIET

Forfatter Maya Dusenbery giver i bogen ”Doing harm: The Truth about how bad Medicine and lazy Science leave Women dismissed misdiagnosed and Sick” udtryk for, at kvinder får dårligere behandling end mænd i sundhedsvæsenet. Mænd har en ubevidst sexistisk opfattelse af kvinders subjektive symptomer. Derfor diagnosticeres og behandles syge kvinder senere end syge mænd.


Kvinder er pr tradition blevet opfattet som hysteriske, og sygdom foregår i deres hoveder, og sådan er det stadig, kritiserer hun. Hun kritiserer de ”funktionelle lidelser”, som tilsyneladende er en neutral term, men som anvendes til at antyde en psykisk fremfor en somatisk årsag til sygdom.

Hysteriske kvinder er overlevet i den medicinske verden. Ideen om, at alt, der ikke kan forklares, kan tilskrives hysteri, eksisterer stadig.
Kvinder diagnosticeres senere end mænd og skal kæmpe hårdere for at få relevant medicinsk behandling. Lægerne tror dem nemlig ikke.

Hun stødte selv på det, da hun i slutningen af 20´erne fik reumatisk gigt. Hun kom i kontakt med andre kvinder med andre sygdomme, som overraskende fortalte om deres problemer med at få den rigtige diagnose. Mange kvinder havde det til fælles, at lægerne i begyndelsen tilskrev deres symptomer psykiske tilstande. De fik fx diagnoser som stress, depression, overfølsomhed og for mange negative tanker. Og altså ikke fysisk sygdom.

Allerede under studiet lærer både de mandlige og kvindelig læger at gøre forskel på mænds og kvinders og have mistillid til kvindernes fortællinger.
Det har hun forsøgt at påvise gennem statistikker, videnskabelige rapporter, medicinske studier og patienthistorier.

Kulturelt er der en manglende tillid til kvinder dybt integreret.
Sexisme influerer på kvaliteten af sundhedsydelser til kvinder. Det var allerede fremme i 60´erne og 70´erne. Dengang fik medicinalselskaber pålagt at inddrage kvinder i deres medicinafprøvninger. Kvinders hjertesygdomme er i mange år blevet underkendt og afviste, fordi de har andre symptomer end mænd. Mænds symptomer er den lægelige norm.

Nyere undersøgelser viser, at kvinder behandles langsommere i akutafdelinger, og at de også bliver dårligere smertedækkede end mænd.
De fleste sygdomme er blevet studeret hos mænd og bliver det fortsat. Mange af ”de uforklarede sygdomstilstande er ofte netop uforklarede, fordi de især rammer kvinder, hvis symptomer afvises. og fordi kvindernes symptomer afvises, bliver der ikke forsket i dem, så man kunne lære at forstå sygdommen, som symptomerne er udtryk for. Symptomerne bliver ved at være medicinsk uforklarlige”, siger hun.

Hun kalder det for et tillidsgab, fordi læger er nødt til at stole på de subjektive symptomer, som kvinderne fortæller, at de mærker i deres kroppe. Når symptomerne ikke kan bekræftes med en test, afvises de som følelsesmæssige symptomer.

”Kvinderne bliver således ramt af både et medicinsk vidensgab og et tillidsgab, som begge forstærker hinanden”. Kvindernes situation forværres af, at læger kun sjældent får feedback på forkerte diagnoser. Derfor får de aldrig at vide, at kvinderne ikke havde den psykogenetiske sygdom, de havde diagnosticeret.  

Kilde: http://propatienter.dk/nyheder/1216-forfatter-laeger-laerer-at-vaere-sexistiske-allerede-under-studiet-og-kvindelige-patienter-betaler-prisen.html

MINE KOMMENTARER:
Denne artikel om en ny bog går hånd i hånd med den seneste nyhedsrække om ”funktionelle lidelser”.
Jeg aner ikke, hvor høj grad hendes bog bygger på videnskab; men hun taler om statistikker
, videnskabelige rapporter, medicinske studier og patienthistorier.


Vi ved jo efterhånden alle, at kvinder med hjertesygdomme har fået en rigtig dårlig behandling i sundhedsvæsenet. Og det er der tilsyneladende også rigtig mange andre kvinder, der får. Fordi det er kvinder.
Det er ikke så længe siden, jeg refererede til en anden artikel, som også kritiserede, at der oftest tages udgangspunkt i mænds symptomer, når der forskes i sygdomme, end i kvinders.
Det må ændres.

Når det gælder crash test i biler lavet de også med udgangspunkt i mænd, hvorfor kvinder er mere udsatte for fx whiplash, end mænd.  
At hun tager udgangspunkt i ”funktionelle lidelser” kan betyde, at man også har samme problemer i USA. Jeg har hidtil troet, at Danmark er det værste land hvad sådanne lidelser angår.

Antallet af kvindelige læger er steget rigtig meget. I 2015 var antallet af kvindelige læger for første gang højere end antallet af mandlige læger. Alligevel er intet ændret. Alligevel går de ikke ind i forskelsbehandlingen mellem kvinder og mænd, hvilket jeg finder højt mærkværdigt.
Måske er det en kønskamp vi skal til at have gang i i stedet for.


............................................................................... 

10.5 2018 - TIL DISUSSION

Nr. 6 af seks i rækken fra artikel om funktionelle lidelser:
I artiklen lægges op til afsluttende diskussion.
Forfatterne finder, at der er mange muligheder for at indlede behandlingen af ”funktionelle lidelser” allerede i neurologisk regi. De har fundet, at der er belæg for en videre behandlingsindsats med specialiseret fysioterapi og psykoterapi. Derfor er det så afgørende at stille den rette diagnose, hvis patientens symptomer skal reduceres.

I DSM-5 understreges vigtigheden af at have positive fund for at stille diagnosen. I den kommende revision af ICD10 forventer neurologerne, at funktionelle neurologiske lidelser placeres under både den neurologiske og i den psykiatriske sektion.

”Et håb for fremtiden må være, at dette vil anspore til en øget fortrolighed i neurologien med behandling af disse lidelser og et øget fokus på det interdisciplinære samarbejde mellem det neurologiske og psykiatriske speciale.

Der lægges også op til at samarbejde på tværs af somatiske specialer.
”Der er behov for et mere udbygget shared care-samarbejde med henblik på at koordinere den tværfaglige specialviden og optimere behanldingsindsatsen for patienterne med disse komplekse lidelser”.

 

Kilde: http://ugeskriftet.dk/videnskab/funktionelle-symptomer-inden-neurologien-og-den-positive-diagnostiske-proces

 

MINE KOMMENTARER:
Selv om de har brugt atypiske kramper i deres eksempler de foregående dage, afsløres nu igen, at det drejer sig om flere lidelser, og at det drejer dig om et samarbejde mellem somatikken og psykiatrien. Disse lidelser er og forbliver en forlængelse af hysteri og hypokondri hvordan vi end vender og drejer det. Desværre.

De regner også med, at diagnoseklassifikation ICD-11, der udkommer i efteråret, rubricerer lidelserne under både somatiske og psykiatriske sygdomme. Så er løbet måske kørt?

Det var ikke just en stålende nyhedsserie fra Ugeskrift for Læger. Snarere tvært imod. Det kan være et slag for de ”funktionelle lidelser”, før anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen udkommer! De er jo også i gang med at udbygge behandlingen med centre i alle regioner.

 

Også Peter la Cour skal lave et skrift om diagnosekriterier til Ugeskrift for Læger om de fem største sygdomme indenfor funktionel lidelse, herunder whiplash.

Whiplashpatienter undersøges ganske ofte i neurologisk regi, så vi kan desværre regne med, at de også er omfattet af alt det ovenstående.
Når det er sagt, må vi bare fortsætte med at bekæmpe denne uret, som primært forårsages af lægers magtesløshed overfor kvindesygdomme, fordi sygdommene har overvægt af kvinder, og fordi læger stort set altid anvender mænd i deres forsøg, når de skal finde årsager til sygdomme.
Det er ren kvindeundertrykkelse.

 

....................................................................................
 

9.5 2018 - HVORDAN LÆGEN FORTÆLLER PATIENTEN OM DIAGNOSEN

Nr. 5 af seks:
En typisk faldgrube, når patienten skal informeres om diagnosen, er, hvis lægen starter med at sige, at alle fund er normale og fortæller om alle de sygdomme, patienten IKKE har.

I stedet gør lægen følgende:
1. Starter med at forklare, at det drejer sig om en funktionel neurologisk lidelse

2. Beskrive positive fund fra sygehistorien og den neurologiske undersøgelse og fortælle, hvorfor fundene ikke kan ses ved skanning.

3. Dernæst kan man sige: ”Nervesystemet hos personer med funktionelle neurologiske symptomer kan ses som en computer, der bliver ved at bryde sammen. Sammenbruddene skyldes ikke problemer med computerens hardware – der er altså ikke noget i vejen med computerens dele. I stedet er der noget i vejen med computerens software – altså det styresystem, der skal få computerens dele til at fungere sammen”.

4. Spørger patienten om årsagen er det vigtigt at være ydmyg. Lægen forsklarer patienten, at ”funktionelle neurologiske symptomer kan udløses af forskellige belastninger såsom smerter, skader, stress og traumer; men at det hos mange er usikkert, præcist hvad der er den udløsende faktor.

5. Det anbefales også at henvise til skriftligt materiale.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/videnskab/funktionelle-symptomer-inden-neurologien-og-den-positive-diagnostiske-proces

MINE KOMMENTARER:
Det bliver kun værre og værre. Eksemplet her handler om, hvordan man taler med patienter, der har funktionelle kramper; men det kunne lige så godt have været en af de mange andre sygdomme, der i dag betragtes som funktionel lidelse.

Det er uhyggelig læsning. Igen kommer manipulationen ind. Hvorfor er det nødvendigt at lave en opskrift på, hvad man siger til patienterne og på hvilken måde? Det tyder virkelig på, at lægerne står overfor et meget stort problem, fordi patienter flest ikke køber deres lidt for letkøbte forklaring på, at deres tilstand skyldes ” forskellige belastninger såsom smerter, skader, stress og traumer; men at det hos mange er usikkert, præcist hvad der er den udløsende faktor”. Har man det mindste kendskab til ”funktionel lidelse”, ved man udmærket, hvad klokken er slået med en sådan forklaring: den psykiatriske diagnose BDS ligger lige for. Men hele formålet med manipulationen er jo også at få patienten givet diagnosen uden, at de reagerer for kraftigt derpå. Måske er der nogle, der lader sig overbevise; men jeg håber også, at der er mange andre, der ikke gør!


Igen tydeliggøres det, at disse patienter ikke er fysisk, men psykisk syge.


........................................................................................

8.5 2018 - DEN DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSE SKAL SUPPLERES MED TERAPI

Nr. 4 af seks:

Ofte får patienter med funktionelle lidelser at vide, at der ikke er noget galt. Men via fokus på kommunikation, kan man tage første skridt mod en øget sygdomsindsigt og accept. De skriver om krampeanfald, men der kunne lige så godt have stået whiplash eller de mange andre komplekse sygdomme.

 

Her følger opskriften

1. Lad patienten lave en liste med alle sine symptomer og lyt til vedkommendes årsagsforklaring.

2. Lægen spørger om forestillinger, bekymringer og forventninger mhp. at opnå viden om patientens udgangspunkt.

3. Lægen spørger ind til psykologiske forhold. Vær her opmærksom på, at patienterne kan være på vagt, hvis der spørges ind til angst, depression, stress eller tidligere traumer, fordi de frygter, at deres funktionelle symptomer ikke tages alvorligt. Stil derfor spørgsmålene på en empatisk måde.

4. Spørg ind til symptomer på dissociation – altså manglende sammenhæng mellem hoved og krop. Patienten har ofte ikke lyst at tale om sådanne symptomer, da de er bange for at få en psykiatrisk diagnose. ”Det kræver derfor mere ledende spørgsmål at få tilstedeværelsen af disse symptomer afklaret, og det er vigtigt at afdramatisere de symptomer, som patienten måtte opleve”.

Også i den objektive neurologiske undersøgelse kan der anvendes terapeutiske elementer. Man kan påpege, at der ikke er fravær af sygdom, men derimod positive og påviselige karakteristika, som tyder på funktionelle neurologiske symptomer.

Sig fx at diagnosen er positiv, ikke negativ.
At diagnosen stilles på baggrund af positive fund og ikke vha. skanninger eller tests.
De positive fund viser ”et potentiale for reversibilitet” – altså for at gå over igen.
”De positive fund viser, hvordan afledning har en vigtig rolle”. Beder man patienten fokusere på at flytte arm eller ben reduceres bevægeligheden; men den bedres, når patienten afledes.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/videnskab/funktionelle-symptomer-inden-neurologien-og-den-positive-diagnostiske-proces

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg får myrekryb, når jeg læser ovenstående. Det fremstår som ren manipulation af patienten. Lægen maler patienten op i et hjørne, serverer diagnosen funktionel lidelse og beroliger ved at sige, at det går over igen.
Hold nu op. Hvad er det for noget? Hvorfor er det nødvendigt at manipulere så groft med patienterne? Det kan alene skyldes at patienten selv har en tydelig fornemmelse af at fejle noget andet? Vi ved jo alle, at de psykiatriske behandlingsmetoder IKKE gør folk raske igen, med mindre de virkelig har en såkaldt ”funktionel lidelse”; men hvis vi taler om whiplashskadede, er det kun meget få i den store helhed, der lider af en psykiatrisk ”funktionel lidelse”; men nu er det meningen, at alle skal have diagnosen – UDEN at blive raske. Så lægen sidder altså og lyver patienten direkte op i ansigtet.

Er det virkelig etisk at forsøge at forføre en patient på en så utiltalende måde for at lægen kan få lov at stille sin diagnose, som patienten er dybt uenig i. Når det bagefter går op for patienten at vedkommende har fået en såkaldt ”funktionel lidelse”, kan der kun opstå dyb frustration og følelsen af ikke at blive taget alvorligt, og det bliver virkelig op ad bakke resten af livet.
Jeg er dybt beskæmmet!

 

....................................................................................

7.5 2018 - FUNKTIONELLE ANFALD

Nr. 3 af seks:

Funktionelle anfald kaldes også for psykogene nonepileptiske anfald eller PNES.
5-10 % af dem, der har funktionelle anfald kan dog have epilepsi. Det kan gøre diagnosticeringen vanskelig. Patienter, der har funktionelle anfald får dog tit medicin mod epilepsi pga. fejldiagnosticering. Ved lange anfald hvor medicin ikke virker, bør funktionel lidelse overvejes.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/videnskab/funktionelle-symptomer-inden-neurologien-og-den-positive-diagnostiske-proces

MINE KOMMENTARER:
For en tid siden refererede jeg til en artikel om PNES, atypiske krampeanfald. Dengang stod det klart, at de mennesker, der udviklede PNES/epilepsilignende krampeanfald, producerede mindre af et eller andet hormon i hjernen; men her som alle andre steder ser man bort fra forskning i biomedicinske aspekter. Når man googler PNES kommer der i dag alene noget om, at det drejer sig om funktionelle anfald, ”som ligger i et krydsfelt mellem fysisk og psykisk lidelse”.

Det virker enormt utrygt, og jeg synes, det bliver værre og værre.
Per Fink og co. har gjort en kæmpemæssig indsats på et få kvindesygdomme skudt 100 år tilbage i tiden, hvor alle syge kvinder blev betragtet som hysterikere og hypokondere. 

Da det efterhånden gennemsyrer både lægeuddannelse og alle specialer, bliver det værre og værre at komme det til livs. Hvad ville mænd mon sige til, hvis mandesygdomme bliver psykiatriseret?

................................................................................


6.5 2018 - NY MODEL FOR TILGANGEN TIL FUNKTIONELLE NEUROLOGISKE LIDELSER

Nr. 2 af seks:

At stille diagnosen kan være det første skridt i behandlingen af funktionelle neurologiske lidelser, skriver de seks forfattere, jeg også i går refererede til.
Hos patienter med funktionelle neurologiske lidelser er det karakteristisk, at der ”er inkonsistens i den kliniske fremtræden (dvs. det, lægen ser hos patienten svarer ikke til det, patienten siger om sine symptomer) og inkongruens i forhold til kendte neurologisk sygdomsmønstre (det, patienten siger svarer ikke til kendte neurologiske sygdomsmønstre).

Hos neurologiske patienter stilles diagnosen bedst ud fra positive fund ved en neurologisk undersøgelse.
Følgende kan være tegn på funktionel lidelse:
1. der er mange symptomer, især uspecifikke symptomer
2. der er symptomer på nedtrykthed eller bekymring (ikke alle er deprimerede eller angste, men lægen skal huske at spørge)
3. patienten har fx irriteret tyktarm, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi eller kroniske smertesyndromer uden forklaring elller
4. patienten har været udsat for traumer eller belastning (det drejer sig om ca. hver 5. patient, hvor stress eller traumatiserende begivenheder har udløst lidelsen; men spørges der ind til det kan der være langt flere med tidligere belastninger, der kan være relevante i behandlingsøjemed)

 

Kilde: http://ugeskriftet.dk/videnskab/funktionelle-symptomer-inden-neurologien-og-den-positive-diagnostiske-proces

 

MINE KOMMENTARER:
Så kom også whiplash og tre andre fysiske sygdomme, der ofte nævnes, på banen. Whiplash benævnes her som et traume. Patienterne har mange uspecifikke symptomer, ja, men mon ikke det skyldes, at neurologen ikke ved tilstrækkeligt om, hvilke skader whiplash kan forårsage, til at kunne gennemskue, at der ER en årsag til de mange symptomer.
Mht. de fire nævnte diagnosekriterier i forhold til whiplash:

Ad 1. Mange symptomer:
Whiplashskadede kan have et væld af symptomer, som skyldes, at nakken samarbejder med både øjne, ører, kæber, balancesystem, smagssans etc. Nakken indeholder et væld af forskellige nerver og blodkar, som kan afklemmes eller beskadiges uden, at det kan ses på undersøgelser. Men at de mange symptomer nu kommer patienten til skade, idet de er et af kriterierne for at kunne stille diagnosen ”funktionel lidelse” er grotesk. Det skyldes alene vidensmangel hos lægerne.
Dertil kommer, at Whiplashskadede kan have symptomer som føleforstyrrelser, lammelser etc. som lægen ikke kan finde en årsag til, fordi muligheden for, at der er nakkeskader ikke accepteres. Symptomerne svarer ikke til andre neurologiske sygdomme, og da lægen ikke kender til nakkeskader, kan det ignoreres og gøres til en ”funktionel lidelse” til stor skade for patientene.

Ad 2. Symptomer på nedtrykthed eller bekymring:
Hvis man har pådraget sig whiplash og ikke forstår, hvorfor symptomerne fortsætter, når lægerne ikke kan finde ud af, hvad der er galt, kan man selvfølgelig blive trist og bekymret. Det er helt naturligt, og det ville være unaturligt, hvis det ikke skete.

Ad 3. Smertesyndromer:
Whiplashskadede kan have smerter i nakke, skuldre, kæber, lænd og evt. ryg. Det er der mange forskellige forklaringer på; men da lægerne stadig ved for lidt og mener, at whiplash er whiplash og ikke mange forskellige skader, sætter de det ikke sammen.

Ad 4. Traumer eller belastning:
Dette diagnosekriterie er medtaget, fordi whiplash også er en del af de ”funktionelle lidelser”. De skal også søge efter belastninger. Problemet er blot, at jeg tror, at INGEN mennesker går traumefrit gennem livet. Alle kan berette om en kær bedsteforældres død, der har påvirket, om en barndomserindring, man aldrig har glemt, om drillerier i skolen eller om skilsmisser og meget andet. ALT kan tilsyneladende bruges til at give grønt lys for diagnosen. Det bliver mere og mere utrygt, at det kan finde sted i et eller oplyst samfund. Det sker alene pga. lægers magtesløshed overfor disse patienter og fordi de fleste er kvinder!

Det betyder, at man bør være på vagt, hvis en læge begynder at spørge, om man har været udsat for belastninger. Whiplashskadede har desuden været udsat for et væld af belastninger i forhold til ikke at blive troet, at blive kørt rundt i det sociale system uden afklaring etc. etc.

 

..................................................................................


5.4 2018 - FUNKTIONELLE SYMPTOMER OG NEUROLOGI

Nr. 1 af seks:

Seks neurologiske læger - heriblandt neurolog Michael Binzer fra Esbjerg, skriver for nylig en artikel i Ugeskrift for Læger, omhandlende den diagnostiske proces ved ”funktionelle lidelser” indenfor neurologien.

”Funktionelle neurologiske symptomer er som neurologiske symptomer, der er opstået på grund af ændringer i nervesystemets funktion og ikke kan forklares ud fra strukturelle sygdomsforandringer i nervesystemet. De kaldes også psykogene, somatoforme og dissociative tilstande eller konversionstilstande”.

Oftest ses patienter med kraftnedsættelse og anfald, som forfatterne kalder funktionelle anfald, når patienter henvender sig på skadestuen. Symptomerne kan fejldiagnosticeres som epilepsi eller slagtilfælde.

Ca. 15 % af de patienter, der henvises til neurologien har en funktionel neurologisk lidelse.

Også i andre specialer er der patienter, hvis fysiske symptomer ikke kan forklares med en kendt fysisk sygdom. Bla. irritabel tyktarm indenfor mave-tarmsygdomme.

I neurologien har man hidtil ment, at behandlingen af disse patienter hører til i pyskiatrien; men der er sket et skift i de sidste 10-20 år. Det har medført, at der er øget fokus på den biologiske komponent af funktionelle neurologisk lidelser og på behovet for tværfaglig indsats.

I DSM 5 er der sket en ændring i forhold til DSM 4. De funktionelle neurologiske symptomer klassificeret i DSM 5 under ”conversion disorder”. Der er ikke længere krav om, at det er forbundet med psykologiske faktorer. For at opfylde kriterierne skal patienten skal have positive tegn på funktionel neurologisk lidelse. Som i den danske neurologiske nationale behandlingsvejledning for funktionelle neurologiske lidelser fra 2016.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/videnskab/funktionelle-symptomer-inden-neurologien-og-den-positive-diagnostiske-proces

MINE KOMMENTARER:
Nu breder de ”funktionelle lidelser” sig med lynets hast. Tidligere var der krav om, at patienten skulle have psykiske problemer for at få en psykiatrisk diagnose i DSM 5, som er det amerikanske diagnoseklassifikationssystem. DSM 5 er tidligere kritiseret for at omfatte alt for mange almindelige reaktioner som psykisk sygdom.

 

Nu mener neurologerne, at de selv skal tage sig af patienterne. De taler om at 15 % af alle patienter, der henvises til neurologisk afdeling har ”funktionel lidelse”. Det er næsten hver syvende. Og patienterne skal ikke længere sendes videre til psykiatrien.

De taler også om, at der er sket et skift i de seneste 10-20 år. Det er uden tvivl den tid, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har haft deres gang på jord!

Artiklen viser, at der slet ikke er tvivl om, at ”funktionelle lidelser” betragtes som psykiatrisk sygdom. Psykogene, somatoforme og diccociative tilstande eller konversionstilstande er alle psykiske sygdomme.

Derfor kan jeg kun undre mig over, hvorfor Per Fink og andre med deres forsøg på at overbevise patienterne om, at de IKKE har en psykisk lidelse, men en lidelse, der ligger mellem det fysiske og det psykiske.

Neurolog Michael Binzer fra Esbjerg er ofte blevet omtalt på facebook som en meget positiv læge, der ikke går ind for ”funktionelle lidelser”. Men han er medforfatter til artiklen og må således formodes i allerhøjeste grad at gå ind for det.

De nævner, at patienterne ikke har strukturelle forandringer; men kiropraktorer omtaler faktisk whiplashskader som strukturelle skader pga. bla. fejlplacering af led.

Der er altså stadig uenighed på området. Måske skal vi efterhånden være taknemmelige for, at ikke alle er enige i de ”funktionelle lidelser”, og slet ikke kiropraktorerne; men desværre er det ikke dem, men lægerne, der har magten, selv om kiropraktorerne har langt mere forstand på whiplash, end lægerne har.  

........................................................................... 

4.5 2018 - MERE OM NEOLIBERALISMES SVØBER

” I den neoliberale stat vokser statens sociale og straffende funktioner nemlig sammen. En udvikling, der i sidste ende risikerer at ekskludere de borgere, som befinder sig nederst i samfundets sociale og økonomiske hierarki. Det skyldes, at forklaringen på udsathed findes i en forestilling om det ansvarlige individ, hvis livssituation er et resultat af frie og rationelle valg frem for socioøkonomiske vilkår”.

I bunden bruges kontrol, overvågning, trusler om fratagelse af retten til ydelser, mens dem i toppen af det sociale hierarki sættes fri.
Den offentlige sektor ”vareliggøres” gennem ideen om adfærdsregulering gennem belønning og straf.
Staten regulerer borgernes generelle sociale og økonomiske betingelser som leve-, sundheds-, bolig- og arbejdsforhold.
Staten afvikles ikke, men dens styrke og kapacitet til at kontrollere styrkes – arbejdsløs, kontanthjælpsmodtagere, borgere med psykiske lidelser etc.

Sikkerhedsnettet med lige adgang til statens ydelser for alle borgere omlægges.
”Forvaltningen af egne frie valg og ansvar fremhæves som årsagen til sociale problemer, snarere end sociale og økonomiske levevilkår. I forlængelse heraf må retten til velfærdsydelser erstattes af forpligtende, restriktive og aktiverende socialpolitiske programmer, der kan medføre sanktioner, hvis de ikke efterleves”.

Ovenstående er fra en artikel skrevet af Lea Cecilie Brinkgaard, cand.mag. i historie.

Kilde: https://www.information.dk/debat/2018/04/neoliberale-stat-frisaettende-toppen-sociale-hierarki-straffende-bunden

 

MINE KOMMENTARER:
Neoliberalismens svøbe tager ingen ende. Det synes, som om nogle har fået en vældig god ide og oven i købet har været meget tro mod ideen og ført den fuldstændig ud i livet. Jeg ville ønske, at der ingen tvivl kunne være om, at det er højrefløjen i Folketinget, der er blevet forført; men desværre er det ikke højre- men venstrefløjen, der iværksatte de omfattende sociale reformer, som alt for mange syge og svage borgere i dag er omsluttet af. Omsluttet er måske så meget sagt; for sikkerhedsnettet er væk. Til gengæld er de under så stærk kontrol, at de konstant risikerer sanktioner, hvis de ikke makker ret.

Gad vide, om politikerne har vidst, hvad de gik i gang med og hvilke konsekvenser, det kunne føre med sig? Svaret er måske ligegyldigt; for uanset hvad, er det meget tankevækkende, at de er blevet forført af et menneskesyn, der burde høre oldtiden til. Hvis du ikke gør, som vi siger, straffer vi dig. På enten den ene eller den anden måde. Ligesom hulemanden med sin kølle.

Det dybt skræmmende, at en sådan udvikling kan ske i løbet af en forholdsvis kort årerække. Men vi behøver selvfølgelig kun se på Hitler for at forstå, hvor hurtigt en folkeforførelse kan ske. I denne sammenhæng er det en forførelse af samfundets top. For jeg kan ikke forestille mig, at nogen, der befinder sig på bunden mener, at Danmark har skullet udvikles til at et sådant samfund: lavt, bekvemt, fjendsk, mistænksomt og med værdier som at alle de syge selv er ude om det, og at alle har ret til at mele deres egen kage. Hvor er det ynkeligt og trist, at vi som en lille nation er sunket sååå dybt.

 

..................................................................................


3.5 208 - KÆMP FOR ORDENTLIGE VILKÅR FOR DEM, DER FALDER UD AF ARBEJDSMARKEDET

En blogger mener, at kampen for dem, der falder ud af arbejdsmarkedet pga. sygdom eller nedslidning eller kronisk sygdom, er mere vigtigt end kampe for ordentlige vilkår for offentligt ansatte.


Kravene om betalt frokostpause og fornuftig lønudvikling klinger hult, når der mangler sikkerhedsnet under en stor gruppe af borgere.
Et par procent mere i lønningsposen betyder ikke meget i forhold til syge på kontanthjælp, der ikke kan få noget som helst og heller ikke kan arbejde. ”Vejen fra lønmodtager til hjemløs er blevet usandsynlig kort”. Pga. reduceret sygedagpengeperiode og fordi kommunen alt for hurtigt raskmelder folk.

Skattekroner sluses fra arbejdsløse, syge og handicappede til private lommer.
Der bruges milliarder på en fejlslagen beskæftigelsespolitik.
”Hvornår går sandheden op for danskerne”?
Sociale modstandsbevægelser er opstået rund omkring i landet.

Han opfordrer ikke bare syge, men også raske til at deltage. Sygdom kan blive hver mands eje.

”En helt særlig opfordring skal lyde til fagforeningerne, som er baseret på solidaritet og retfærdighed, og som står på kviksand, hvis ikke de formår at sikre de mennesker, som mister deres arbejde”. Hvad er de værd, hvis de ikke hjælper, når behovet er der.

Kilde: https://www.avisen.dk/blogger-der-findes-en-kamp-der-er-vigtigere-end-de_492182.aspx

MINE KOMMENTARER:
I første omgang tænkte jeg, at det er som at sammenligne pærer med bananer. Ved nærmere eftertanke, jeg kan godt se hans pointe. For det er jo korrekt, at man har reduceret pengene til de fattige, så de rige kunne få mere, bla. til skattelettelser, selv om velfærden i samfundet rasler ned.  Dog er det næppe de offentligt ansatte, der får del i disse kroner.

Vi skal passe på med misundelse; for selvfølgelig skal offentligt ansatte have både anstændig løn- og arbejdsvilkår. Det er jo en af forudsætningerne for, at velfærdssamfundet fungerer. Uden en velsmurt offentlig maskine, kommer vi først i klemme. Mange har i mange år haft alt for travlt, og mange rammes eller er allerede blevet ramt og har erfaret, at der mangler et sikkerhedsnet, når de har fået stress, arbejdsskader, arbejdsrelaterede sygdomme etc. Heller ikke de har sikkerhedsnettet, som bloggeren dog også selv påpeger, at vi alle kan blive ramt af. Det er fuldstændig korrekt. 
 


...................................................................................


2.5 2018 - LÆGEDÆKNING I ALMEN PRAKSIS ER FOR DÅRLIG

Tre læger skriver i et debatindlæg i Jylland-Posten, at de praktiserende læger har fået en nøglerolle i sundhedsvæsenet efter, at supersygehusene er kommet. De skal sikre, at patienterne behandles både før og efter den meget forkortede indlæggelsestid på supersygehusene.


Alle advarselslamper bør dog lyse. De sidste 10-15 år er der ansat 4000 flere læger på sygehusene, mens der er 250 færre i almen praksis, og der er kun 3400 i alt.

De har to løsninger på problemet med de praktiserende læger: 1. at få ældre praktikerende læger til at arbejde i flere år og 2. at motivere unge læger til at blive praktiserende læger.
38 % af lægerne i almen praksis føler sig decideret udbrændte.
De arbejder gennemsnitligt 49 timer om ugen.
En tredjedel er over 60 år.
Hver 10. er over 65 år.

Kilde: Jyllands-Posten den 27.4 2018


MINE KOMMENTARER:
Det ser ud til, at der er nogle, der har sovet i timerne. At gøre de praktiserende læger til centrum i en ny udvikling uden at sørge for, at der er nok af dem og bliver ved at være nok af dem, er for dårligt. Der er jo intet nyt i, at mange af de praktiserende læger er ældre.

Der har aldrig været særlig meget prestige forbundet med at være praktiserende læge. Andre læger ser vist nærmest lidt ned på dem. De tager sig af småtings-afdelingen, mens de selv tager sig af det virkeligt vigtige.

Det er en fatal fejlopfattelse; for de praktiserende læger skal faktisk have en langt større viden om alt muligt, end speciallæger, som kan koncentrere sig om ét felt, skal have. De skal vide lidt af hvert og kunne diagnosticere og vide, hvornår de skal sende folk videre i systemet.
Det er ikke blevet lettere med årene, hvor mange patienter udskrives så tidligt med specialiserede behandlinger, som de praktiserende læger også skal tage sig af.

Hvor er politikerne i dette spørgsmål? Har de helt glemt, at tingene skal hænge sammen i praksis? Eller har de bare igen sovet i timen?

...................................................................................................

 


1.5 2018 - ET BORGERFORSLAG ØNSKER SYGE UD AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN

Et borgerforslag, der er sat i søen i sidste måned handler om, at borgere med dokumenteret sygdom og nedsat funktionsniveau bør flyttes over i social-og sundhedspolitikkens område. Forslaget følger her:
”Den offentlige sagsbehandling og sociale sikring af borgere med dokumenteret sygdom og deraf følgende nedsat funktionsniveau bør flyttes over i social- og sundhedspolitikkens resort. Sagsbehandlingen skal anerkende dem som værende syge og respektere deres helbredsmæssige begrænsninger, herunder tage værdige hensyn til deres helbredsproblemer og andre hermed relaterede omstændigheder, som påvirker funktionsevnen.

Det indebærer, at lovgivningen skal genindføre anerkendelse af den lægefaglige dokumentation fra patientens egne læger og af lægernes faglige skøn som en afgørende og helt central del af sagsbehandlingen og arbejdet med at hjælpe syge på kanten af arbejdsmarkedet.

De læge- og sundhedsfaglige skøn fra patientens egne læger skal gives forrang over beskæftigelsespolitiske prioriteringer og have størst vægt i den samlede politik og forvaltning. Andenhåndsvurderinger gjort af læger, der som konsulenter for kommunen alene udøver deres skøn på baggrund af de vurderinger, der er gjort af de læger, der har undersøgt borgeren, må aldrig have forrang i forhold til de vurderinger, der er gjort af læger, der faktisk har undersøgt borgerne og kender deres historie.”

Borgerforslaget er yderligere uddybet, såfremt du ønsker at se hele indholdet.

Kilde: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00638

MINE KOMMENTARER:
Forslaget er uden tvivl en rigtig god ide, da vi jo alle har set konsekvenserne af, at de syge hører under beskæftigelsesministeren, som udelukkende tænker i arbejde for enhver pris. 

Antallet af borgerforslag er eksploderet. Det er formentlig langt de færreste, der når til Folketinget. De, der er kommet gennem nåleøjet med indsamling af 50.000 stemmer indenfor et halvt år, har dog ikke fået den forventede behandling. Så lad os se, hvad fremtiden bringer.

Nogle politikere nedgør og tager afstand fra den slags. De tager med andre ord afstand fra folket og dem, der har stemt dem ind i Folketinget. Det er en farlig tendens, som kan undergrave tilliden til demokratiet endnu mere. Magten skal tilbage til folket. Politikerne skal forvalte folkets ønsker eller i det mindste tage ønskerne alvorligt og ikke på forhånd vende tommelfingeren ned. De er nødt til at tage sig sammen og drøfte de indkomne forslag! Alt andet er ikke i orden.


..................................................................................

 

30.4 2018 - HVAD ER ET VELFÆRDSSAMFUND

Ekstern lektor, stud.teol. Camilla-Dorthea Bundgaard mener, at en velfærdsstat skal måles på måden, den behandler sine syge. Syge mennesker i Danmark, der ikke kan få førtidspension, har elendige forhold, konstaterer hun.

Med antallet af skatter og afgifter bør der være penge til at tage sig af dem, der har det værst.

Kunst og kultur udtaler kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommunen Niko Grünfeld fra Alterantivet har udtalt, kan der ikke spaes på. Kunst skaber fællesskab og fællesskab kurerer.

Camilla-Dorthea Bundgaard er dog ikke sikker på, at de syge, der ikke kan få hjælp, er glade for at høre det budskab.

Kilde: Jyllandsposten den 29.4 2018

MINE KOMMENTARER:
Hold nu op. Alternativet opper sig virkelig. Først ville de ikke have beskæftigelsesborgmesterposten i Københavns Kommune. Og nu finder de, at det er vigtigere med penge til kultur og kunst, end til rigets fattigste.
Nu stiger jeg helt af.

Nej, jeg er faktisk ikke steget helt af. Jeg har taget debatten op, hvor den hører hjemme, nemlig i en tråd på Alternativets facebookside - Københavnsområdet. Dybt interessant. De begrunder det med taktik. Det gør det ikke bedre. De begrunder det også med, at de arbejder meget med unge, der har det dårligt og virkningen af kunst på denne gruppe. Derfor er kunst så vigtigt. Fint nok; men det ændrer ikke på, at der er en meget stor gruppe mennesker, der har det dårligt. Desuden henviser de til Torsten Geil, som er partimedlem, men ikke politiker og hans arbejde for de syge og svage. Han gør et fint stykke arbejde, men da han ikke er politiker, er det begrænset, hvad han ene mand kan stille op med et område, der er gået helt i både hårknude og selving. 

Har du tid og lyst, kan du trykke på nedenstående link og læse cand.mag. Lisbeth Risager Henriksens artikel. Hun laver en meget fin beskrivelse af, hvad der skete under nazismen, og hvordan det blinde øje blev vendt fra til, når det gjaldt medmenneskelighed. Hun drager paralleller til nutiden og dem, der lider under reformerne i Danmark på en meget fin måde.
I lang tid efter reformernes indførelse var det umuligt at få pressen i tale omkring forholdene. Da der var tilstrækkelig mange saftige historier, kom pressen dog på banen. Politikerne sidder stadig i deres elfenbenstårn, kigger ud over folket og siger: Det handler udelukkende om ”børnesygdomme”.
https://www.avisen.dk/blogger-det-skete-under-nazismen-og-noget-lignende_495767.aspx
Det er og bliver ikke godt nok. 
 

................................................................................

29.4 2018 - GIGTFORENINGEN KALDER SMERTEBEHANDLING FOR FALLIT

Direktøren i Gigtforeningen skriver i et debatindlæg i JyllandsPosten den 27.4 2018, at læger har sagt fokus på danskernes morfinforbrug efter, at det er gået op for dem, at morfin har givet et massivt misbrugsproblem i USA, og at kemiske morfinpræparater som Tramadol også kan give afhængighed.


Det betyder, at smertepatienter i Danmark nu lades i stikken. De får ikke den nødvendige hjælp til at tackle deres smerter, mener hun.

Foreningen får mange henvendelser fra fortvivlede medlemmer, som er desperate pga. smerter og manglende hjælp. Ingen tager kroniske smertepatienter alvorligt.

Direktøren havde sat sin lid til, at cannabis kunne være det, der ville kunne hjælpe mange; men læger er bange for at udskrive det. Derfor er der brug for yderligere forskning og evidens for dets virkning/bivirkninger. Hurtigt.


Smertepatienter bør hjælpes med fysioterapi, psykologhjælp, smertehåndtering, socialrådgivning og læger, der hjælper dem med at lægge planer.


Hver 5. voksne dansker har gigt. Derfor er der brug for en national handlingsplan og for, at politikerne også kommer på banen.

Smertepatienter bør henvises til tværfaglige smertecentre, hvortil de først henvises for sent i dag.
Smertebehandlingen har spillet fallit i Danmark.

Motion, træning i varmtvandsbassin, mindfulness og kognitiv terapi har vist sig særlig nyttig overfor gigtramte, slutter hun.


Kilde: Jyllands-Posten den 27.4 2018

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg har lyst til at sige, at der ikke er nyt under solen i hendes indlæg; men jeg er glad for, at hun tager bladet fra munden og bruger store ord i forhold til den ligegyldighed, smertebehandlingen i Danmark er ramt af. Både blandt læger og politikere.

Læger flest ved for lidt om smerter. Det siger lægerne selv. Kroniske patienter har aldrig haft den store prestige eller interesse i sundhedsvæsenet. Det drejer sig oftest om kvinder, og kvinder psykiatriseres i stedet for at tages alvorligt.

Mht. direktørens forslag til smertehåndtering, kan FFL´s behandlingstilbud, som hun nævner, være symptomlindrende. Men i forhold til whiplashskadede må man først og fremmest finde ud af, hvor skaderne sidder og forske i nye behandlingsmetoder. Det nytter ikke, at man ”kun” smertebehandler, selv om det også er nok så væsentligt. Her adskiller mennesker med whiplash sig fra andre kroniske smertepatienter! Derfor har jeg også tidligere reageret kraftigt, når foreninger som FAKS taler ALLE smertepatienters sag. De bør holde sig til de diagnoser, de kender noget til og IKKE putte alle smertepatienter ned i én sæk.

Internationalt er Danmark langt bagefter på smerteområdet. Vi følger ikke de internationale regler. Derfor er det rigtig godt, at hun efterlyser handling. Smertebehandling er en menneskerettighed, og der er ingen tvivl om, at Danmark overtræder menneskerettighederne. Med whiplash overtrædes også retssikkerheden, fordi de ikke tages alvorligt med de skader, de kan have.
Det er langt ude, at man ikke for længst har fundet frem til bedre smertestillende medicin og nye behandlingsmetoder til de mange, mange mennesker, der lider af kroniske smerter.

 

........................................................................................... 

28.4 2018 - STERLINGS KLASSIFIKATION AF WHIPLASH

Her følger en gennemgang af klassifikationen:
WAD 0           Ingen klager. Ingen fysiske tegn

WAD I           
Ingen klager over smerter, kun stivhed og ømhed. Ingen fysiske tegn.

WAD II A      
Nakkeklager. Hæmmet bevægelse. Nedsat cervikal bevægelighed (ROM). Ændrede mønstre for igangsætning af muskler. Sensorisk svækkelse. Lokal cervikal mekanisk hyperalgesi

WAD II B
Nakkeklager. Hæmmet bevægelse. Nedsat cervikal bevægelighed (ROM). Ændrede mønstre for igangsætning af muskler (CCFT). Sensorisk svækkelse. Lokal cervikal mekanisk hyperalgesi. Psykisk funktionsnedsættelse. Forhøjet psykisk stress (GHQ; TAMPA)

WAD II C      
Nakkeklager. Hæmmet bevægelse. Nedsat cervikal bevægelighed (ROM). Ændrede mønstre for igangsætning af muskler (CCFT). Ændret ledpositionering (Forhøjet JPE) Sensorisk svækkelse. Lokal cervikal mekanisk hyperalgesi. Generaliseret sensorisk hypersensibilitet.
psykisk stress, (GHQ; TAMPA). Forhøjet niveau af akut posttraumatisk stress.

WAD  III        
Nakkeklager. Hæmmet bevægelse. Nedsat cervikal bevægelighed (ROM). Ændrede mønstre for igangsætning af muskler (CCFT). Ændret ledpositionering (Forhøjet JPE) Sensorisk svækkelse. Lokal cervikal mekanisk hyperalgesi. Generaliseret sensorisk hypersensibilitet (mekanisk, termisk). Nogle kan have SNS forstyrrelser. Neurologiske tegn på styringsbesvær, inkluderende: Svækket eller fraværende senereflekser; musklesvaghed; sensoriske mangler. Psykisk funktionsnedsættelse. Forhøjet psykisk stress, (GHQ; TAMPA). Forhøjet niveau af akut posttraumatisk stress.

WAD IV        
Fraktur eller dislokalisation

Ordforklaring:
Hyperalgesi: følelsen af et smertende stimuli i og omkring at skadet hudområde opleves stærkere end normalt. Hyperalgesi kan medføre, at selv almindelig berøring kan føles ubehageligt og direkte smertefuldt.
JPE=et leds position
ROM= bevægelighed i nakken.
CCFT= Cranio-cervikal flexisions-test.
SNS=central nervesystemet
TAMPA= Skala for kinesiofobi = angst for at bevæge sig.

Kilder:
” Diagnosekriterier for funktionelle lidelsers syndromer” – findes ved at google det.
Sterlings artikel:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1356689X04000025


MINE KOMMENTARER:

Man kan have whiplash i grad 0, I, II A og IV uden at have psykologiske problematikker. Det drejer sig om dem, der dels ikke udvikler langvarige symptomer, dels har skader på nakken som brud og dislokation (fejlplacering) . Skal det forstås således, at alle dem, der ikke får senproblemer, og at alle dem, der har frakturer og dislokation ikke har PTSD? Det virker fuldstændig forkert.
Hvis man ikke med et brud eller forskubbede led i nakken vil kunne få PTSD, er der noget galt med klassifikationen; for sådanne skader får man udelukkende, hvis man har været udsat for et ganske alvorligt fysisk traume. Og hvad er da mere nærliggende end også at udvikle PTSD. Der er således noget, der både skurrer og halter gevaldigt her.
Har man fået PTSD som følge af whiplash, har man det vel uanset grad?
Denne gradinddeling kan desuden ikke anvendes fra start, fordi mange først får alvorlige symptomer på PTSD senere i forløbet.
Under grad II ser man tydeligt psykiatriseringen. I grad II A er der ikke psykiske symptomer, men det er der til gengæld i II B og II C.
Denne klassifikation handler således mere om PTSD, end om whiplash. Langt fra alle med whiplash har PTSD. Og i Sverige siger man, det er hos langt de fleste går over af sig selv indenfor det første halve år.
Det eneste positive, jeg umiddelbart kan se ved den er, at Sterling trods alt ikke undlader at nævne, at der også er fysiske symptomer. De tilskrives dog hovedsageligt en øget sensibilisering af nervesystemet. Og så er vi tilbage ved FFL.

....................................................................................... 


27.4 2018 - PETER LA COUR LEDEREN AF VIDENSCENTER FOR FUNKTIONELLE LIDELSER OM WHIPLASH


I januar måned spurgte Peter la Cour Whiplashforeningen, hvordan de så på diagnosekriterier for whiplash. Jeg blev involveret i svaret. Han spurgte nemlig ind til, om vi mente, at Sterlings klassifikationssystem fra 2004 kunne anvendes?

Svaret var, at vi mente, man skulle holde sig til Quebec Task Force skalaen og inddelingen i øvre og nedre nakkeskader ud fra WHO´s diagnoseklassifikationssystem, så længe whiplash ikke er en præcis betegnelse.
Whiplash er betegnelsen for alt mellem selve skaden og den såkaldt piskesmældsbevægelse (whiplash) og om symptomer i både den akutte, den helende og den kroniske fase. Det er alt for upræcist. Vi svarede også, at vi mente, at nakkeskader er en mere korrekt betegnelse end whiplash.

På forespørgsel om, hvad det skulle anvendes til, svarede Peter la Cour, at det skulle bruges til en artikel i Ugeskrift for Læger. Jeg forsøger nu at finde frem til, om han har fået en artikel optaget i ugeskriftet.

Forleden fandt jeg dog ud af, at han allerede i december – altså før henvendelse til foreningen - havde lagt et skrift om diagnosekriterier for de fem største syndromsygdomme på nettet. Det er tilsyneladende fibromyalgi, whiplash, ME, irriteret tyktarm og kemisk intolerance. Overskriften er ”Diagnosekriterier for funktionelle lidelsers syndromer”. Underneden står der dog følgende: ”Gældende / anbefalede forskningskriterier for de største syndromgrupper benævnt under fællesbetegnelsen funktionelle lidelser”.

I får ét gæt i forhold til, hvad han har brugt som udgangspunkt for diagnosekriterier for whiplash! Og nej, det er ikke Quebec Task Force skalaen. Han har såmænd brugt Sterling.

Gad vide, hvorfor han overhovedet bad Whiplashforeningen besvare spørgsmål om diagnosekriterier? Var det blot endnu en omgang pseudo-demokrati gående på, at så var foreningen i det mindste blevet spurgt?

Sterling mener, at der er forskelle i fysiske og psykiske forstyrrelser mellem personer, der bliver raske efter skaden og dem, der udvikler vedvarende smerte og invaliditet.
Motorisk dysfunktion, lokal mekanisk overfølsomhed i nakken og psykologisk lidelse er til stede hos alle whiplashramte uanset, om de kommer sig eller ej. I modsætning hertil rudvikler dem, der har vedvarende, moderate/alvorlige smerter og invaliditet et mere komplekst billede karakteriseret af yderligere forværringer og udbredt overfølsomhed tydende på underliggende forstyrrelser i central smertebehandling samt akut posttraumatisk stressreaktion, som viser sig kort tid efter skaden.

Ud fra det har Sterling lavet et nyt klassifikationssystem indeholdende både motoriske, sensoriske og psykologiske dysfunktioner. 
I 2004 var det kun et forslag, og siden da er der ikke sket videre. Spørgsmålet er, hvorfor Peter la Cour nu kalder det for GÆLDENDE/ANBEFALEDE FORSKNINGSKRITERIER for fx whiplash!

Igen har FFL fundet ældgammelt litteratur frem, som er vand på deres mølle. I stedet for at forske videre i problemstillingen med klassifikation og diagnosekriterier præsenterer han dette som gældende forskningskriterier. Det er simpelthen ikke godt nok!
Igen kan vi konstatere, at alt tidligere overroules.
Danmark er tilsluttet Quebec Task Force og burde som sådan anvende disse anbefalinger indtil nye og bedre er udviklet. Men atter synes det som om FFL får lov at sætte dagsordenen.
I morgen bringer jeg Sterlings klassifikation i forhold til whiplash.

 

........................................................................................

26.4 2018 - HAR FIBROMYALGIFORENINGEN ÆNDRET HOLDNING TIL FUNKTIONEL LIDELSE?

Fibromyalgiforeningen skriver på deres hjemmeside, at de kæmper på deres medlemmers vegne imod "funktionelle lidelser"
Fibromyalgi er en fysisk diagnose i WHO´s diagnoseklassifikationssystem. Derfor har foreningen i mange år kæmpet imod ”funktionelle lidelser”, skriver de.
De påpeger, at det ikke er en anerkendt diagnose, og at fibromyalgiramte derfor risikerer forkert behandling. De er imod, at fibromyalgi gøres til en psykiatrisk diagnose. Samtidig mener de, at psykologisk og psykiatrisk behandling kan være gavnlig for mange fibromyalgiramte, fordi ”kroniske muskel- og ledsmerter kan påvirke hjernen, så psykiske sygdomme lettere opstår”. Kognitiv terapi må dog aldrig stå alene, da årsagen til sygdomme ikke behandles.

”I DFF (Dansk Fibromyalgi Forening) kæmper de for et opgør med funktionelle lidelser, ”da begrebet fjerner fokus fra reelle fysiske sygdomme”.

Der er brug for, at de somatiske udredningstilbud styrkes til de patienter, der får funktionel lidelse. De mener også, at der skal forskes videre i årsagerne til behandlingen af de sygdomme, der betegnes som ”funktionelle lidelser”.

Afslutningsvist siger formand Søren Harboe: ”Sundhedssystemet har spillet fallit”.


Kilde: https://www.fibromyalgi.dk/tema/tema-funktionelle-lidelser/


MINE KOMMENTARER:
Det ser ud til at være en god nyhed; for i årevis har DFF været med, når der skulle samarbejdes med FFL. Det ser ud til, at det langt om længe er gået op for foreningen, at de ikke opnår noget som helst ved at samarbejde – ud over psykiatrisering af deres medlemmer. De har ellers i årevis holdt fast i ønsket om at samarbejde. Måske fordi det kan være bedre at holde sine fjender tæt. Derfor har det heller aldrig deltaget i de mange tiltag, mange andre patientforeninger med medlemmer, der psykiatriseres, har tilsluttet sig. Fx underskriftindsamlingen imod FL, som 29 patientforeninger er med i. Måske har de nu fået nok. Nok har i hvert fald længe været nok for mange af deres medlemmer, som ikke på noget tidspunkt har forstået, at foreningen ikke har arbejdet mere imod. Mange har været dybt forundrede over at foreningen netop ikke er medunderskriver på underskriftindsamlingen. Foreningen er gentagne gange i en tid blevet stillet til regnskab af deres medlemmer. Det er også min fornemmelse, at de har mistet medlemmer og må nu erkende, at deres strategi må ændres.
Det vigtigste er dog, at de endelig åbent erkender, at de er imod. Vi andre har længe kunnet se, at de er blevet brugt i FFL´s tjeneste.
Foreningen hører under paraplyorganisationen Danske Patienter, som går ind for FFL. Danske Patienter har dog engang på en forespørgsel skrevet til mig, at deres foreninger selv må synes, hvad de vil, men at de ikke vil kæmpe kampen. De rummer flere grupper, der er i risiko for at få FL, bla. ”Sjældne diagnoser”, som også har massive problemer med FL.
Da foreningen er en af de patientforeninger, der er inviteret til møde Sundhedsstyrelsen i forbindelse med sidste møderække med interessentgrupper før udgivelsen af anbefalinger vedr. funktionelle lidelser, er dette en vigtig udmelding; for nu kan vi forhåbentlig håbe med, at de taler med en anden tunge denne gang?!


....................................................................................................

 

25.4 2017 - LIDT BAGGRUND FOR FØRTIDSPENSIONS- OG FLEKSJOBREFORMER

EU står bag begrænsning af førtidspensioner.

En høring om reformerne har for nylig fundet sted. Den faldt sammen med, at reformen skulle evalueres efter fem år.
Presset for, at der skulle ske ændringer, er meget stort.

Målet med reformerne var, at flere skulle have et aktivt liv i stedet for at få passiv pension.  Men reelt var målet at spare. Der skulle spares 1,9 mia. kr. årligt på førtidspension og fleksjob. Fra 2020 skulle besparelsen stige til 3,6 mia. kr. årligt.

Forligspartierne har valgt at overhøre stort set alle protester og advarsler.
Reformen var gennemsyret af sparehensyn.
Kunne man ikke spare det forventede, indgik forligsparterne aftale om, at der skulle spares på andet.
De var dog enige om, at man samtidig skulle gøre en indsats for at forebygge stress og nedslidning mhp. at nedbringe antallet af førtidspensionister.

Først kaldte man forløbene for uddannelsesforløb. Senere blev de omdøbt til ressourceforløb. I begge forløb gives et beløb svarende til kontanthjælp. Der var intet om stress eller nedslidning.

Allerede før reformerne blev vedtaget, var der massive protester fra især handicaporganisationer, men også fra dele af fagbevægelsen samt Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
30 organisationer indsendte høringsvar selv om varslet var lille og materialet omfattende. 17 fik foretræde for beskæftigelsesudvalget.

Man valgte dog at overhøre stort set alle protester og advarsler. Kun få ændringer blev foretaget.
Reformerne blev hastet igennem. Sagsbehandlerne blev sat på en nærmest umulig opgave. Alt skulle bygge op med kort tids varsel – koordinerende sagsbehandler, rehabiliteringsteams, ressourceforløb, minifleksjob og meget andet. Samtidig med, at der skulle spares.

Antallet af førtidspensioner styrtdykkede efter reformerne. I dag får kun halvt så mange førtidspension som i 2009.
Syge kommer i årelange forløb, som ofte forværrer deres sygdom.  Selv med kun 13 minutters arbejdsevne om ugen, kan man komme i fleksjob.
Den ene umenneskelige historie efter den anden er dukket op.
Modstanden er vokset støt. År for år. De reformramte har samlet sig.
Ca. 70.000 mennesker var med i modstandsgrupper i 2015.
Siden da har der været en række demonstrationer.
Fagbevægelsen er kommet på banen i det seneste års tid.
62 fagforbund, sociale organisationer og patientforeninger er gået sammen i forsøg på at ændre reformen.

I november 2017 krævede LO, AC og FTF ændringer af reformen.
Også de seks størst kommuner i landet efterlyser ændringer.

Kilde: http://arbejderen.dk/indland/forhadt-reform-kom-efter-pres-fra-eu

MINE KOMMENTARER:
Efter gårdsdagens nyhed om, at reformen nu er evalueret kommer der lige et rids over modstanden mod førtids- og fleksjobreformen fra start og til nu. Artiklen er meget lang, så er du interesseret, kan du få langt mere konkret viden og et stort indblik i hele ved at læse det hele.  Jeg var ikke klar over, at det faktisk var EU, der stod bag og pressede på! Det er nyt for mig.
Vi ved stadig ikke, om politikerne denne gang er villige til at ændre i reformerne. De kan jo blive nødt til det med den megen modstand, der efterhånden er kommet; men skal pengene i stedet spares et andet sted, er vi måske lige vidt.

 


...............................................................

24.4 2018 - EVALUERING AF FØRTIDSPENSIONSREFORMEN

Nu ligger evalueringen af førtidspensionsreformen klar. Den viser tydeligt, at der er store problemer, som Beskæftigelsesministeriet benævner ”fortsatte udfordringer”.

I 2016 kom 24.000 færre på førtidspension end året før. Men i 8 ud af 10 sager, hvor kommunen har indstillet til virksomhedspraktik, er det dog ikke lykkedes af få de syge i praktik. Kun 28 % af unge under 40 år kom i arbejde, fleksjob eller uddannelse bagefter. Målet var ellers at hjælpe de unge videre med arbejde eller uddannelse.
Det er dog især ressourceforløbene, der er skurken, og forligspartierne mener, at de skal ændres, så de virker.

Politikerne mener også, at intentionerne bag reformen stadig er god; men at alt for mange mennesker er kommet i klemme. Der skal dog blot findes en løsning på ressourceforløbene, og så skal visse kommuner tage sig sammen.

SF ønsker dog, at borgerenes retsstilling skal styrkes.

Der er endnu ikke vedtaget ændringer; men Hjernesagen, andre patientforeninger og Dansk Socialrådgiverforening kalder allerede forslagene for lappeløsninger.


Kommunernes Landsforening mener, at det, der tales om nu, er det samme som tidligere. Det gør ingen forskel.


Kilde: Jyllandsposten den 24.4 2018

 

MINE KOMMENTARER:
Så nærmer vi os et eller andet i forhold til ændringer af førtidspensionsreformen. Det ligner dog det sædvanlige: regeringen vil ikke erkende, at det er riv-rav-ruskende galt, og de giver som vanligt kommunerne skylden og ser ud til at ville nøjes med at ændre på ressourceforløbene. Hvor langt er vi da nået? Hvis politikere ikke har fornemmelse for, hvilke konsekvenser deres forslag har i virkelighedens verden og ikke kan se, at problemet ligger i, at alt for mange af dem, de sætter i virksomhedspraktik, ressourceforløb etc. er alt for syge eller svage til at kunne klare det? Hvordan kommer vi så videre? Vi har jo set talrige eksempler på effekten i virkelighedens verden - det ene værre end det andet.
P.t. er der et borgerforslag om, at få syge ud af beskæftigelsespolitikken. Noget tyder på, at det vil være en rigtig god ide; for Beskæftigelsesministeren har åbenlyst mistet sin jordforbindelse til mennesker af kød og blod, der ikke længere er i stand til at arbejde. https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00638

 

............................................................................ 


22.4 2018 - LÆGER VED FOR LIDT OM ERNÆRING

Lægestudiet har ikke fulgt med udviklingen på kostområdet. Læger og lægestuderende ved derfor for lidt om kost og livsstilssygdomme. De mener, det er diætisternes område.

Livsstilssygdomme kan kun ændres gennem ændret livstil.

På medicinstudiet er der tre temaforelæsninger om ernæring.
På kandidatstudiet skal de kunne ”beskrive principper for basal væskebehandling og ernæring”.  Uddannelsen har ikke fulgt med tiden.
Det ser heller ikke ud til, at der stilles tilstrækkelige krav til lægers efteruddannelse mht. at følge med i samfundsudviklingen.

Patienter med diabetes 2 kan helbredes vha. kostomlægning og livstilsændringer. De klædes på vha. internettet, og de gør det modsatte af, hvad læger og patientforeninger og officielle kostråd anbefaler, fordi de ofte er langt mere vidende om deres sygdom, end lægerne er. 

Lægen behøver ikke miste autoritet, fordi han nu skal samarbejde med patienten om at finde en måde at gribe sygdommen an på. Målet er jo, at patienten også tager ansvar for eget helbred.

En engelsk læge, som er en del af en tænketank, der arbejder for, at læger får mere uddannelse i og viden om kost og ernæring siger, at en voksende gruppe læger ønsker at ændre det. Ernæring er kernen i sundhed. Derfor bør alle læger vide noget om kost.
Den unge generation af læger er overbeviste. Nu mangler blot den ældre generation.

Kilde: https://www.information.dk/debat/2018/04/laegerne-ved-lidt-ernaering

MINE KOMMENTARER:
Artiklen er skrevet af en ernæringsekspert. Hun har helt ret i det, hun siger.
Når læger ikke er interesseret i kost opstår det paradoksale fænomen, at befolkningen gang på gang bliver i tvivl om, hvad der er sundt/usundt. Så er smør sundt. Så er det olie, men ikke alle olier. Så skal man stege i olivenolie og solsikkeolie, men snart er det kun rapsolie, der tåler opvarmning. Pludselig er det margarine, vi skal bruge, fordi en læge, der faktisk er kostekspert, blev betalt for at sige dette af en margarinefabrikant! Vi har formentlig alle været i tvivl om, hvad der er sundt/usundt og en periode gjort, hvad vi selv fandt rigtigt; men vha. internettet kan vi alle søge og finde!

Har man whiplash, har man samtidig en inflammation i nakken, og det er godt at spise kost, der ikke øger, men dæmper inflammationen. Mange mennesker med kroniske sygdomme har inflammationer. Whiplash og mange andre lidelse kan desuden give mange smerter. Der findes kostelementer, der fremmer smerter; men der findes også elementer, der hæmmer. Også visse kosttilskud kan hæmme smerter.

For at få det optimale ud af at gøre en indsats for sig selv, hvad kost angår, er det dog en god ide at finde en kostvejleder/naturopath, der kan hjælpe med at finde frem til, hvad der er bedst for netop dig; for selv om vi taler om kost og naturpræparater, kan noget også forværre din tilstand. En god kost og nogle gode tilskudspræparater kan gøre en forskel.

At tale med patienterne er ikke det samme som at tabe autoritet. Lægerne er nødt til at vænne sig til, at patienterne selv opsøger meget viden på nettet. Det ændres aldrig, uanset hvor meget de stritter imod. 
 

................................................................................................. 


21.4 2018 - FOR MANGE KOMMUNERS ANKER OMGØRES
I alt for mange af de sager, kommunerne anker, omgøres sagen til klientens fordel.

På det sociale område omgøres 38 %. På børneområdet er det helt oppe på 52 %. Begge tal er fra 2017 og begge er steget sinden 2016.
Tallene stammer fra Ankestyrelsen.
Kilde: Jp den 18.4 2018

MINE KOMMENTARER:
Mit indtryk har længe været, at kommunerne anker sagerne for at slippe for at betale her og nu. De udsætter det ved at anke sagen til Ankestyrelsen, hvis gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været oppe på 1½ år. Det er blot  et omsvøbsdepartement, som formentlig koster langt flere penge, end det ville koste, hvis pengene i stedet blev brugt på borgerne. Hvor mange bliver ikke mere syge af de lange ventetider med den megen usikkerhed? Hvor mange bliver ikke syge af det konstante pres, de i imellemtiden udsættes for med nye tiltag, der skal afprøves? Hvor længe er det lige, vi finder os i, at vores fælles penge forvaltes på en så dårlig og uetisk måde?

...............................................................................................

 

20.4 2018 - PENSIONSSELSKAB HAR OVERVÅGET WHIPLASHSKADET KUNDE

Pensionsselskabet AP Pension har overvåget en whiplashskadet kunde via dennes løbe-app.

Efter overvågningen har de taget halvdelen af kundens udbetaling for tabt erhvervsevne som følge af whiplash, da de mistænker svindel.

Fagbladet 3F skriver, at selskabet begyndte at undersøge kvindens færden nærmere, da de bla. tjekkede hendes facebookprofil og fandt, at hun havde deltaget i motionsløb. De fandt hendes løbe-app og overvågede hende og vurderede, at hun kunne løbe i et pænt tempo. Derfor var hun ikke berettiget til samme erstatning.

Ingen skal begå forsikringssvindel, men jurist Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk men hun finder det uhyggeligt, at oplysninger fra en løbe-app kan bruges i en sag. Selskabet havde også taget skjulte videooptagelser af kvinden i de tre dage, overvågningen fandt sted.

Hun har fået ca. 200.000 kr årligt fra sin arbejdsmarkedspension. Nu halveres beløbet. AP Pension vil ikke oplyse, hvordan de fandt kvindes profil på app´en, men de pointerer, at loven er blevet overholdt.

Selskabet ønsker ikke at kommentere den konkrete sag.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/penge/pensionsselskab-overvaagede-piskesmaeldsramt-kundes-loebe-app?cid=soc_facebook_drnyheder_brt7744d

MINE KOMMENTARER:
Ingen skal have noget, de ikke er berettet til; men hvis man vil overvåge en whiplashskadet, skal det gøres i 24 timer 7-14 dage i træk. Forsikringsselskabet kan jo ikke se, hvad hun ellers kan eller må give afkald på, hvis hun løber en tur. Alt har omkostninger. Hvis hun finder, at løb kan hjælpe hende til bedre livskvalitet, skal de ikke blande sig i de det. De skulle hellere finde ud af, hvad hun IKKE kan; for det er der sikkert langt mere af!

Når det er sagt, er det direkte svinsk, at de tager sådanne metoder i brug. Tænk, at de sidder og kigger på folks facebookprofiler! Det er ualmindeligt frækt. Udgangspunktet er med andre ord, at de mistænker alle fra start og opstøver smuds, hvor de kan komme af sted med det for så at slå hårdt ned, når DE vurderer, at hun ikke er så skadet, som hun har givet udtryk for. Det er godt nok langt ude!

Hvor mange andre bliver også overvåget? Det er i hvert fald noget, man er nødt til at tænke på. Både når man søger erstatning og når man allerede har fået en erstatning. Jeg får fx en lang tur hver eneste dag, fordi det er godt for min nakke. Risikerer jeg, at mit forsikringsselskab begynder at undersøge mig og finder ud af, at jeg går 3-6 km dagligt. Og fratager mig dele af min erstatning?

Skal man kun kunne sidde i sin stue eller ligge i sin seng for at kunne få en retmæssig erstatning, for det rent ud sagt ”lorteliv”, som ingen rask person ville overtage – gerne sammen med erstatningen – hvis de havde mulighed for det? Jeg siger dog ikke, at jeg har et ”lorteliv”; men mit liv er på alle måder anderledes end andre menneskers, og jeg skal hele tiden tænke på, hvad jeg foretager mig, fordi ALT har konsekvenser og skal betales ved kasse ét bagefter! Det kan andre ikke se – med mindre de overvåger mig 7-14 dage 24 timer i træk. Da vil det til gengæld afsløres helt og holdent. De fleste af os er jo kun sammen med andre, når vi har lidt overskud i kassen.

Griskheden og mistænksomheden har sammen med kronerne og ørerne i øjnene taget overhånd. Må vi bede om at få anstændigheden tilbage! Tak. 
.............................................................................

 


19.4 2018 - HJERNERYSTELSE KAN GIVE DEMENS

Ny forskning viser, at hjernerystelse kan give demens i alderdommen.

Forskningen er lanceret i The Lancet Psychiatry.
”Hjernecellerne beskadiges, når man slår hovedet. Og det kan blive årsag til demenssygdomme senere i livet, siger ph.d. og overlæge Jakob Christensen”.

Får man en enkelt hjernerystelse øges risikoen for demens med 17 %.
Alvorlige hovedskader øger risikoen med 35 %.
Har man slået hovedet kraftigt flere gange, stiger risikoen med ca. 183 %.

Studiet bygger på data fra hospitaler og skadestuer på de mennesker, der har fået demens efter på et tidspunkt at have haft hjernerystelse, kraniebrud eller hjerneskade.
”Næsten en fjerdedel af dem, der har haft en behandlingskrævende hjernerystelse, har senere i livet fået stillet diagnosen demens eller fået udskrevet demensmedicin, viser studiet”.

Hjernerystelsesforeningen håber derfor, at studiet vil føre til, at hjernerystelse behandles effektivt og korrekt. Fx i sportsverdenen. Hos forsikringsselskaber skal det tages mere alvorligt.

Jakob Christensen mener, at man efter en hovedskade vil kunne modvirke demens ved at ”holde styr på blodtryk og kolesteroltal”. Desuden bør alkoholforbruget begrænses, og man bør få regelmæssig motion og dyrke sociale kontakter. Sidst, men ikke mindst, skal man om muligt sørge for ikke at slå hovedet igen.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/forskning-hjernerystelse-kan-give-demens-i-alderdommen

MINE KOMMENTARER:
Det har længe været kendt viden, at hjernerystelse ikke er så ukompliceret, som læger hidtil har antaget; men det lyder ret voldsomt, at så mange procent får større risiko for at udvikle demens.

Ca. 87.000 danskere lider af demens. Det svarer til (hvis jeg ellers kan regne rigtigt), at vi alle har en generel risiko på ca. 1,5 % for at få demens.
Tallene fra den nye undersøgelse er taget fra statistisk materiale, hvor forskerne har kunnet udelukke de andre årsager til demens end hjernerystelse, fx åreforkalkning, arvelighed og alkoholmisbrug.  

Man ved faktisk ikke, hvor mange der efter et whiplashtraume, får en samtidig hjernerystelse. Symptomer efter hjernerystelse og whiplash minder meget om hinanden. Mange whiplashskadede får da også diagnosen hjernerystelse. Jeg tror dog, at mange flere burde have den.

Når man nu ved, at hjernerystelse er forbundet med forskellige ricisi, ville det være på sin plads at revurdere, om det i sin tid var korrekt at fjerne whiplash som årsag til hjernerystelse, da man i sin tid lavede en dansk konsensusundersøgelse af hjernerystelse. Det har hele tiden været meningen, men er aldrig sket. Desuden bør alle whiplashskadedes vejledes om, at de kan have fået en samtidig hjernerystelse og derfor bør tage deres forholdsregler. 

 

..................................................................................................

18.4 2018 
I går var jeg med til bisættelsen af et kært menneske.
Jeg tog kontakt til hende efter en artikel i Kristteligt Dagblad. Min nabo viste mig artiklen, og spurgte, om jeg ikke kunne hjælpe kvinden, artiklen handlede om. Hun havde nemlig whiplash var sengeliggende og ønskede at dø. 

Hun havde været indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor de paradoksalt nok fandt ud af, at hun ikke var psykisk, men fysisk syg. Hun havde udviklet dystoni pga. fejlebandling af sine nakkeskader. 
En norsk maualterapuet (læge) tvang gennem flere år hendes hoved ud i yderstillinger og påstod vedvaredene, at han kunne hjælpe hende, mens han skadede hende mere og mere. Til sidst var han nødt til at give hende store mængder beroligende og muskelafslappende medicin for at kunne udføre sine ugerninger. Pludselig forsvandt han fra jordens overflade. Sundhedsstyrelsen havde efter sigende givet ham en påtale og han rejste hjem til Norge. De norske patientforeninger på whiplashområdet kender dog heldigvis ikke til ham.
Men jeg har desværre mødt endnu et menneske på min vej, som i dag er totalt ødelagt efter hans voldsomme behandlinger/ugerninger.

Kvinden, jeg var til bisættelse med i går, fik langt om længe fred for sine tiltagende smerter og tiltagende stramninger af bl.a. halsen. Til sidste kneb det med at få luft.
Hun blev 62 år.
Ingen skal dø AF eller pga. whiplash. INGEN. Det er helt galt. 
De to mennesker, manualterapeuten har ødelagt, min egen historie med at få påvist både rygmarvstryk og svære skader i nakken i Tyskland samt masser af andres historier om, hvordan det er at leve med whiplash, er min drivkraft til at ufortrødent at fortsætte arbejdet for, whiplash anerkendes som fysiske skader og whiplashskadede undersøges og behandles fremfor at blive psykiatriseret. 

...................................................................

 

17.4 2018 - PATIENTER KAN HURTIGT FÅ ADGANG TIL NY MEDICIN

Det er nu lykkedes Lif(Lægemiddelindustrien) at overbevist politikerne om, at individuelle tilskud ikke giver patienter, der har brug for lægemidler, adgang til ny og kvalificeret behandling.


Det er blevet meget svært at få individuelt tilskud til lægemidler, og mange praktiserende læger har opgivet at finde ud af reglerne.
Medicinnævnet vurderer, at det koster Danmark penge. Det virker som en individuel straffeekspedition for lægemidler. Derfor er regeringen gået med til i en forsøgsordning at give lettere adgang til lægemidler.
Prisen skal dog betales af lægemiddelindustrien, hvis omkostningerne overstiger forventningerne.

Det er en kolossal forbedring for patienterne. Tidligere har Medicintilskudsnævnet kun undtagelsesvist bevilget generelt tilskud til nye lægemidler, som kan belaste de offentlige budgetter.
”Det har forsinket – hvis ikke direkte forhindret – danske patienters adgang til innovativ medicin, og derfor har patienterne betalt prisen for

Medicintilskudsnævnets kassetænkning”, hver gang de har udskudt en generel beslutning, fordi de har vurderet, at man ikke har forsøgt billigere præparater forud.  Nu er det åbnet op for en anden tilgang, og det er en kæmpesejr for patienterne.

Kilde: http://propatienter.dk/meninger/1082-en-genialitet-nu-kan-patienter-fa-adgang-til-ny-medicin-i-en-fart.html

 

MINE KOMMENTARER:
Medicin er et vanskeligt område at tage stilling til. Man kan fx spørge, hvorfor cannabis ikke for længst er kommet med som et middel, patienterne skal kunne få tilskud til. Tilskudsordningen er stadig ikke gået i orden. Der kommer forhåbentlig snart nye smertestillende midler til patienter med kroniske smerter på banen. Dem vil der være stor rift om, når de kommer, idet mange ikke kan behandles tilstrækkeligt for deres smerter i dag.

Det er på den anden side forståeligt, at samfundet ikke kan acceptere al medicin uanset pris; for lægemiddelindustrien er løbet løbsk med nye præpater til fx kræft. Jeg ville nødig skulle træffe sådanne beslutninger. Det kan gælde liv eller død, ligesom det kan gælde livskvalitet eller manglende livskvalitet. 

Regeringen har aldrig ville medvirke i medicinprioritering, hvad andre landes regeringer gør. Det kan koste stemmer, så de overlader det til fagpersoner. Indirkete sker deres prioritering i stedet i form af budgetter, der skal overholdes! Så vi skal ikke regne med, at kassen står åben for nyt medicin. 

................................................................................

 

 

15.4 2018 - LÆGER UDEN SPONSOR KRITISERER LÆGEMIDDELSTYRELSEN

I både en artikel og en kronik i Jyllandsposten kritiserer fire læger fra Læger uden sponsor Lægemiddelstyrelsen for at have for tætte bånd til medicinalindustrien.
At selv topledelsen i Lægemiddelstyrelsen har aktier i medicinalindustrien finder de langt fra betryggende. Det gælder bla. fire ledende medarbejdere og tre lægemiddelinspektører.


De mener, at Danmark ikke har sikret sig godt nok. I andre lande har de langt skrappere regler; men i Danmark kan man ikke finde læger med de nødvendige faglige kompetencer til forskellige råd, hvis man udelukker dem, der har interesser i medicinalindustrien.


Flere andre adspurgte mener dog, at det kommer helt an på, hvor mange penge lægerne har investeret – der er forskel på, om det er 30.000 eller 30 mio. kr.

Sundhedsministeren er helt tryg ved det.
Lægemiddelstyrelsen selv siger, at det er nødvendigt at samarbejde med medicinalindustrien mhp. nye præparater.


Der står dog højt og tydeligt i Lægemiddellovens § 102, at medlemmer af Sundhedsstyrelsen, råd, nævn m.m. ikke må have økonomiske eller andre interesser i lægemidler.


Kilde: Jyllandsposten den 14.4 2018

MINE KOMMENTARER:
Jeg er for så vidt fuldstændig ligeglad med, at det ikke er muligt at finde læger til diverse råd, fordi der ikke er læger nok, der ikke er involveret med lægemiddelindustrien. Når man i andre lande forbyder at have økonomiske interesser i industrien, når man skal varetage borgeres tarv og det står i dansk lovgivning, må det også kunne lade sig gøre i Danmark.

Problemet tror jeg er, at også Sundhedsstyrelsen sponsoreres af lægemiddelindustrien. Ingen er helt ”rene”. Det er bare ikke godt nok. Der må en gang for alle sættes en stopper for at blande egeninteresser ind i faglige forhold. Når det er sket, vil der være masser af læger at tage af til diverse råd; men så længe man accepterer lægers egeninteresser blandes sammen med deres job, hvor andre er afhængige af deres gøren og laden, bliver det ikke anderledes.

Patienterne kan simpelthen ikke være tjente med sådanne forhold.At samarbejde er ikke det samme som at have aktier i firmaer, hvis de bagefter skal tage stilling til, om firmaets produkter skal på hylderne i Danmark.

Det holder simpelthen ikke vand.  
Det svarer til, at en mekaniker, der skal lave din Toyota, har aktier i Mazda og derfor anbefaler dig at bruge Mazdas reservedele i din Toyota, selv om han ved, at Toyotas reservedele får din bil til at fungere meget bedre. Det kan kun gå galt. Din bil vil enten køre betydeligt dårligere eller måske ende med slet ikke at kunne køre.

Noget sådan ville aldrig nogensinde blive accepteret inden for andre fag. Hvorfor er det så lige, at vi accepterer, at læger gør nøjagtig det samme og vi alle risikerer at få medicin, der har bivirkninger, som enten kan skade os eller koste os livet, fordi lægen har aktier i firmaet?

 

.....................................................................................

 

14.4 2018 - SOCIALRÅDGIVERFORMAND ØNSKER GARANTI TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Indtil kontanthjælpsmodtageres arbejdsevne bør afklares inden for et år, mener Majbrit Berlau, formand for Socialrådgiverforeningen.

I alle andre forhold gives garantier, fx behandlingsgaranti. Derfor bør der også være en garanti for de mennesker, der er sundhedsmæssigt/socialt udsatte. De skal have en garanti for, at de får den rette hjælp.
I foreningen håber de, at ændringerne i førtidspensionen bliver således, at borgere efter et år på kontanthjælp får ret til en vurdering af, om de skal have tilbud om ressourceforløb. Det skal forhindre, at mennesker fastholdes i systemet i årevis uden afklaring.
Venstre finder forslaget interessant, men aner ikke, om det lader sig gøre. Men beskæftigelsesordføreren mener, at nok er nok, og at der er nogle, der har været i systemet i alt for mange år.
I Vordingborg Kommune mener Helle Linnet, at ”fastlåste garantier står i vejen for individuelle handlingsplaner”.
Skal man møde den enkelte borger der, hvor borgeren er, er der ingen der kan sige, om afklaringen tager tre måneder eller tre år, men erhun.
Kilde: http://www.denoffentlige.dk/socialraadgiverformand-giv-kontanthjaelpsmodtagere-garanti

 

MINE KOMMENTARER:
Det er et rigtig godt og konstruktivt forslag, der kan forhindre, at syge og socialt svage cykles rundt i systemet i uvidenhed og usikkerhed i årevis. Det bør forbydes, fordi det virkelig kan skabe en utryghed, som ikke er befordrende for helbredet. Folk bliver typisk mere syge af at være i systemet. Det er fuldt ud forståeligt.
Det vil være til vores alle sammens gavn, hvis der hurtigere kunne ske en afklaring, så folk undgår at blive mere syge.

 

 

 

14.4 2018 -  HVORDAN STILLES DIAGNOSEN FUNKTIONELLE LIDELSER?

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside skrives følgende afsnit: ”Hvordan stilles diagnosen funktionelle lidelser”?


Typisk har patienten symptomer flere forskellige steder uden, at man kan fastslå, hvad de skyldes ved hverken blodprøver, røntgen eller lignende.
Da man ikke kan fastslå en kendt sygdom, stilles diagnosen ud fra patientens oplevede symptomer.

Funktionelle lidelser må ikke forveksles med helbredsangst eller psykiske lidelser. De symptomer, patienten oplever, kan lægen dog ikke sige stammer fra en kendt sygdom.

”En af de store udfordringer ved funktionelle lidelser er at lægerne gerne vil være helt sikre på, at årsagen til symptomerne ikke skyldes en anden diagnose. Men det betyder samtidig risiko for lange udredningsforløb, hvor patienter skal gennem mange undersøgelser hos adskillige speciallæger. Det handler derfor også om for læge at kunne lave en samlet vurdering af de foretagne undersøgelser, så patienten kan få afklaring omkring sine symptomer”.

Der er ikke noget behandlingsforløb i dag, som kan helbrede personer med funktionelle lidelser. Dog kan mange lære at leve med deres symptomer og få det meget bedre med den rette hjælp.

Kilde: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/hvordan-stilles-diagnosen

 

MINE KOMMENTARER:
Først og fremmest vækker det stor undren, at Sundhedsstyrelsen kalder funktionelle lidelser for en diagnose! Det er dybt bekymrende.
Til gengæld erkender de, at det drejer sig om sygdomme, som lægerne ikke forstår, ligesom de også erkender, at sygdommene ikke kan behandles, men at patienterne kan få det bedre.

I går så vi regionernes udkast til de kommende anbefalinger.
Men det her er skrevet af Sundhedsstyrelsen selv og er altså, hvad vi også kan forvente i forhold til anbefalinger på området.

På en måde ser det ud til, at Sundhedsstyrelsen har fået Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser lidt ned af piedestalen! Patienterne kan lære at leve med deres sygdomme. Ja. Men de bliver ikke raske. Nej.

Til gengæld skriver de også, at det vanskelige er ikke at overse kendte sygdomme. Ja. Det er fuldstændig korrekt.
Vi må se, hvad det hele ender med.

 

.........................................................................

13.4 2018 -  REGIONERNE: SUNDHEDSSTYRELSENS UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR FUNKTIONELLE LIDELSER


Danske regioner har udsendt et udkast til de nye anbefalinger for funktionelle lidelser. I notatet står, at arbejdsgruppen den 18.2 2018 udsendte første udkast efter deres arbejdsmøder. Afrapporteringen forventes dog ændret.
I baggrundsnotatet opsummeres udkast til anbefalinger.

Der anbefales, at organiseringen af behandlingsindsatsen gradueres i forhold til funktionel lidelses sværhedsgrad.
Anbefalingerne dækker:
- basal udredning og behandling
- specialiseret udredning og behandling
- forebyggelse og rehabilitering
- øget viden, brugerstøtte og afstigmatisering

Mht. basal udredning og behandling af de lette og moderate tilfælde kan dette ofte varetages i almen praksis med inddragelse og henvisning til øvrige praktiserende speciallæger og sundhedsprofessioner, evt. med inddragelse af sygehusfunktioner på hovedfunktionsniveau.
Der lægges op til, at der skal være nem adgang til faglig rådgivning på tværs af fagligheder og sektorer mhp. forebyggelse af overdiagnosticering og overbehandling og sikring af en helhedsorienteret udredning og behandling på laveste effektive omkostningsniveau. Fx praktiserende læge, fysioterapeut eller psykolog, som ”kan have direkte og let adgang til rådgivning fra de specialiserede tværfaglige udredning- og behandlingstilbud”.

Mht. specialiseret udregning og behandling af patienter med mistanke om moderat-svær funktionel lidelse skal den praktiserende læge eller somatiske afdeling kunne henvise til specialiseret, helhedsorienteret og tværfaglig udredning af patientens symptomer. I hver region bør der være et eller flere specialiserede tværfaglige centre.

Organiseringen af specialiserede tværfaglige funktioner for funktionelle lidelser organiseres med
- lægelig ledelse
- mindst tre sundhedsprofessioner i patientbehandlingen med både generalist og specialistkompetencer fra både somatik og psykiatri
- faste rammer om MDT og MDT-konferencer (jeg ved ikke helt, hvad det står for, men formentlig MultiDiciplinært Team?) med faste samarbejdsrelationer til øvrige specialiserede sygehusfunktioner og deltagelse af både faste og ad hoc fagligheder
- anvendelse af evidensbaserede behandlingsprincipper med inddragelse af både medikamentelle, undervisende, psykoterapeutiske som fysioterapeutiske behandlingsprincipper
- tilbud om både individuelle og gruppebaserede behandlinger
- tilbud om information, undervisning og viden til øvrige sundhedsvæsen, patienter, pårørende, offentlighed, medier m.v.
- være forskningsbaseret

Sundhedsstyrelsen forventes at foreslå:
- at funktionerne skal forankres i somatikken
- at gældende specialevejledninger på området justeres både hvad angår terminologi og specialeforankring

Mht. øget viden, brugerstøtte og afstigmatisering lægges i udkastet op til, at der iværksættes tiltag, der sikrer øget viden om og afstigmatisering af patienter med funktionelle lidelser, både i kommuner, praksisområder og på sygehuse. Opgaven bliver national og bør løftes af patientforeninger, Sundhedsstyrelsen, faglige selskaber og andre aktører.
Dertil kommer, at ”viden om de relevant forekommende syndromdiagnoser i de enkelte specialer bør tilegnes i forbindelse med speciallægeuddannelsen”. Særligt læger i almen medicin bør uddannes. Det findes allerede i Nord og Syd, hvor der indgår 3-dages kursus.
Afdelinger med ”stort kendskab til FL, kan indgå i arbejdet med at sikre basalt vidensniveau, fx via information på internettet og ved undervisnings- og formidlingsaktiviteter.

Etablering af systematisk dataopsamling om udredning og behandling af patientgruppen, fx i regi af klinisk kvalitetsdatabase, kan øge vidensniveauet og bidrage til kvalitetsudvikling.

Kilde: https://lookaside.fbsbx.com/file/Opsummering%20af%20Sundhedsstyrelsens%20udkast%20til%20anbefalinger%20for%20funktionelle%20lidelser.pdf?token=AWwCZKeaJ53THTen1jr8TTZMAr3Sn6rEvX_pbRbs7FpZWg6eFiCd5I18XVAtauvqj9_gm5_36DG77O5naeQyLlvoI49j-S9nC-i8B8l17C-0GUYAWzX9yVzgLihwi1vI6jeKnY92o_puHrflrE7W3rjM

MINE KOMMENTARER:
Så er sløret for indholdet af de kommende anbefalinger vedr. funktionelle lidelser løftet. Danske Regioner har udsendt et udkast. Det fremgår ikke i hvilken sammenhæng eller hvorfor, det udsendes. Mon det er en forløber mhp. at ”stikke fingeren i jorden”?

Det er meningen, at arbejdsgruppen hen over foråret skal holde møder med interessenter, bla. patientforeninger (som jeg tidligere har konstateret er der udelukkende indkaldt patientforeninger, der plejer at samarbejde med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL)).

Desværre viser udkastet i al sin tydelighed, at ”funktionelle lidelser” er kommet for at blive. Der er dog lidt nyt i forhold til det, der foregår i relation til patientgruppen nu. Fremover bliver undervisning og uddannelse indenfor området ”funktionelle lidelser” nemlig endnu mere systematiseret. Desuden skal de nuværende specialevejledninger justeres både mht. terminologi og specialeforankring.

Det betyder formentlig kort og godt, at alle eksisterende vejledninger omkring fx undersøgelse og behandlinger af de involverede 30 fysiske sygdomme slettes med ét pennestrøg og erstattes af ”funktionel lidelse”. Det er rædselsscenarie, hvis det er sandt! Jeg har ikke ord for det. Det kan formentlig på sigt komme til at betyde, at alle lærebøger ændres. Whiplash slettes og figurerer som ”funktionel lidelse”. Hvis de da tør gå så langt; for udlandets øjne hviler, på mange af lidelsernes vedkommende, på Danmark.
Der tales om evidensbasering, og der findes masser af evidens i forhold til de 30 forskellige fysiske sygdomme; men det skrottes formentlig og erstattes af Forskningsklinikkens evidens, som vi alle ved oftest er at betragte som pilotstudier pga. et småt patientgrundlag.

Men med en fremtidig systematisk dataopsamling, sikrer de sig selvfølgelig, at der bliver masser af data til fremtidig forskning i ”funktionel lidelse”.
Med ét slag er vi tilbage i tiden: Whiplash og alle mennesker med de andre lidelser er udelukende hysterikere. Selv om de vil have en somatisk forankring, ændrer det INTET på, at behandlingen er psykiatrisk.

Endelig har vi beviseligt fået syn for, at ”funktionelle lidelser” er et spareforslag! Det er ikke patienterne, der tænkes på; for de ønsker ikke en sådan diagnose. Det er læger, der ikke ”gider” de komplekse patienter. Det er sundhedsvæsenet, der ikke er gearet til komplekse patienter. Det er politikerne, der har øjnet en kæmpemæssig chance for at nedsætte omkostningerne til denne meget omkostningtunge gruppe.

Selv om fakta er, at de alene er omkostningstunge, fordi lægerne ikke ved, hvad de skal stille op med dem – mange har for lidt viden – og sender patienterne videre til den næste læge i det næste speciale, der ordinerer endnu en undersøgelse. Det koster kassen.

Men hvorfor skal fejlagtig lægevirksomhed få så voldsomme konsekvenser for en så stor gruppe patienter? Det er totalt uforståeligt og helt ude af proportioner at psykiatrisere mennesker, der er fysisk syge og fejler noget, som mange andre forsker i som fysiske – og ikke psykisk – sygdom.  

Mht. organisering af sundhedsvæsenet er de nødt til at skabe større tilgængelighed; men at man kan tage telefonen og ringe til en specialist, behøver vel ikke nødvendigvis betyde, at behandlingen bliver så meget bedre og heller ikke, at den bliver specialiseret?

Men fremover skal viden om SYNDROMDIAGNOSER – whiplash m.m.m. – fra de nuværende specialer tilegnes i forbindelse med speciallægeuddannelsen, således at alle specialuddannede læger ved noget om syndromdiagnoser! Det kan gå hen og få enorme konsekvenser. For både dig og mig og alle, der fremover får en sygdom med uspecifikke og indtil videre uforklarede symptomer.

Igen kan jeg konstatere, at ”helhedsorienteret udredning” med de lavest mulige omkostninger handler om, at patienterne kun udredes med nogle få blodprøver, jvnf. FFL´s anbefalinger.

Når der er tale om specialiseret og basal udredning og behandling, behøver vi ikke frygte, at vi fremover får adgang til ordentlige undersøgelser for vores nakkeskader. For der tales igen udelukkende om FFL´s minimalistiske undersøgelsesprogram. Helheden kan ligge på et meget, meget lille sted. At kalde det for helhed er faktisk oven i købet en hån mod menneskeheden.

Og dertil kommer, at de forventer, at patientforeningerne skal indgå i afstigmatisering og vidensudbredning! Det bliver uden Whiplashforeningen. Det kan jeg da heldigvis love! 
Det var lidt af en nyhed fredag den 13. 

............................................................................

 

12.4 2018 - LÆGER SKAL LÆRE AT FORSTÅ PATIENTERNE BEDRE

Professor i indvandrermedicin, Morten Sodemann, skriver i en ny bog, lægerne skal blive bedre til at forstå både patienternes baggrund og følelser. Især i forhold til sårbare patienter.


Til hans foredrag om emnet kom kun få læger, og derfor skrev han en bog om emnet.

Alle patienter – uanset social status - er sårbare, når de møder sundhedsvæsenet. Også ressourcestærke kan blive sårbare pga. fx sprogbrug. Det kan marginalisere selv stærke patienter.

”Mødet med sundhedsvæsenet handler i høj grad om følelser og relationer mellem mennesker”, mener han. ”Men i lægernes verden er følelser ofte ugelsete. Det er noget, sygeplejerskerne tager sig af.

Kilde: https://www.information.dk/indland/2018/03/problemerne-sundhedsvaesnet-loeses-maa-laegerne-laere-forstaa-patienterne-bedre

 

MINE KOMMENTARER:
Desværre kan jeg ikke læse hele artiklen; men det, jeg kan læse, er særdeles interessant. I det hele taget er Morten Sodemann en interessant læge. Til høringen om ”DSAM´s vejledning vedr. funktionelle lidelser” skrev han i sin tid, at ”funktionelle lidelser” er noget, der anvendes om lidelser, lægerne ikke kan forstå.
Jeg har senere bedt ham uddybe dette; men han trak i land og sagde, at hans bemærkninger dengang blev misforstået af alle ikke-fagpersoner. Jeg tror dog, at han efterfølgende havde fået kolde fødder pga. kolde skuldre fra kolleger og derfor ikke skulle have mere klinket.
Han skriver ind imellem noget kritisk til egne kolleger. Det seneste, jeg har set, er, at han klantrer kollegerne for ikke at lære noget af egne fejl, ligesom alle andre faggrupper gør.
Nu er han så ude med riven igen. Tilsyneladende fordi kun få møder op til hans foredrag om sårbare patienter og lægekontakt.

Han har fuldstædig ret i, at sundhedsvæsenet handler om følelser og relationer mellem mennesker. Det har altid været sygeplejerskernes domæne, selv om vi arbejder med nøjagtig de samme mennesker. Det virker overlegent, at man overlader samtaler MED patienterne til andre faggrupper og selv nøjes med at tale TIL. Der er dog heldigvis også mange gode læger.
Vi kan dog håbe, at også de andre hører ham. 

........................................................................

 

 

11.4 2018 - PROFESSOR GIVER FORKERTE OPLYSNINGER OM DEPRESSIONSMEDICIN

En række forskere siger, at professor Poul Videbech for nylig har givet forkerte oplysninger om SSRI-præparater (lykkepiller) i radio 24/7. Han påstår, at bivirkningerne er grundigt undersøgt og at nogle typer ”har en helt fantastisk effekt”.

400.000 danskere tager depressionsmedicin og har krav på korrekte oplysninger om bivirkninger.

I en ny undersøgelse af depressionsmedicin fra Oxford, som Videbech refererer til, har man dog helt undladt at tage stilling til bivirkninger, hvilket han dog ikke finder problematisk, fordi stofferne i forvejen er gennemundersøgte mht. virkninger og bivirkninger.

Det passer blot ikke når det gælder bivirkninger og langtidsbivirkninger. De fleste undersøgelser er foretaget af lægemiddelvirksomheder, som både fremstiller og sælger medicinen.
De fleste undersøgelser er af 6-8 ugers varighed mhp godkendelse af præparatet. Der er til gengæld kun foretaget meget få langtidsstudier; men på Nordic Cochrane Center siger de, at der er bivirkninger. Det bakkes op fra England, hvor en forsker siger, at det kan give seksuelle problemer hos de fleste patienter, ligesom det øger risikoen for diabetes, slagtilfælde, blødning i mave-tarmkanalen, hjerteanfald, voldelig adfærd og selvmordsadfærd hos unge.

I USA kræves, at der på etiketten advares mod selvmordstanker.
Derfor synes det som om det nye studie er et skønmaleri pga. økonomiske interesser.

Janus Christian Jakobsen har selv forsket i lykkepiller. Han og hans gruppe har fundet, at effekten af depressionsmedicin er minimal. Den ophæves desuden af de alvorlige bivirkninger.

At Poul Videbech påstår, at nogle af stofferne har en ”helt fantastisk effekt” finder kritikerne absurd på baggrund af, at bivirkninger ikke er undersøgt.
Selvfølgelig skal præparater undersøges for både virkninger og bivirkninger. Derfor kan studiet ikke bruges til noget som helst. Folk har krav på korrekt information.

De er dog alle enige i, at depressionsmedicin kun skal anvendes ved moderat til svær depression pga. bivirkningerne. Men man ved nu, at også ved svær depression er effekten ringe.
Poul Videbech har ikke ønsket at udtale sig.

Kilde: http://www.psykiatriavisen.dk/2018/03/26/misinformationen-om-ssri-fortsaetter/

 

MINE KOMMENTARER:
Så er der atter nyt om depressionsmedicin. I efterhånden flere år har leder af Nordic Cochrane Center, Peter Gøtzsche, sagt, at depressionsmedicin ikke virker. Nu ser det ud til, at han hele tiden har haft ret, selv om han har fået massiv kritik – af bla. Poul Videbech.
At lægemiddelindustrien ikke fremstiller den fulde og hele sandhed og undlader at undersøge det, der evt. kan vise sig at være problematisk, nemlig bivirkninger på sigt, er der intet nyt i. Der er dog nyt i, at læger går til modangreb på en professor, der udtaler sig. Læger plejer ikke at kritisere læger; men måske begynder Styrelsen for Patientsikkerheds nye afstukne linje i forhold til læger og deres pligter nu at give resultater. Hvis læger ikke selv vil risikere selv at modtage kritik fra styrelsen, kan det måske fremover være en god ide at påpege, når andre siger noget forkert? Det kan være nye toner og måske også en ny ”renhed” i forhold til ikke at være i interessenters lommer? Det er almindelig kendt, at Poul Videbech, som er specialist i depression, samarbejder med medicinalindustrien. 


.....................................................................................................

 

 

10.4 2018 -  NYE RÅD TIL EN BEDRE SØVN
Jvnf. artiklen i går om søvn, følger her 10 gode råd til, hvordan du kan få en bedre søvn.

1. Mobilen skal ud af soveværelset, så den ikke forstyrrer din søvn.
2. Fjern alle notifikationer fra apps, som kan være forstyrrende elementer
3. Lad arbejdet blive på arbejdet, som ikke tjekker mail som det sidste, før du skal sove
4. Vær til stede i nuet ved at sætte mobilen på flytilstand, når du er sammen med andre
5. Hold dig fra skærmene – søvnhormonet melatonin udskilles kun i mørke
6. Stress ned, så du ikke går bekymret i seng. Tænk i stedet på fem gode oplevelser fra din dag
7. Dyrk motion regelmæssigt - det gør dig naturligt træt og får din krop til at producere endorfiner; men dyrk ikke motion tre timer før, du skal sove
8. Veltempereret søvn – sov ved 13-18 grader. Da kropstemperaturen falder, når vi sove,r må der ikke være for varmt i rummet; for så har kroppen svært ved at falde til ro
9. Drop alkohol – selv få genstande kan gøre søvnen mere overfladisk
10. Kvit tobakken - nikotin giver hurtigere hjernebølger, puls, åndedræt og frigiver stresshormoner
11. Spis og drik ikke ved sengetid - slet ikke kaffe, som hæmmer melatoninproduktionen
12. Ro og regelmæssighed – gå i seng, når du er træt og stå op samme tid hver dag og sov ikke om


Kilde: https://www.bt.dk/danmark/soevnforsker-bekymret-over-nye-vaner-i-sovevaerelset-derfor-sover-mange-danskere

MINE KOMMENTARER:
Dette er nye toner i forhold til søvn. Der er mange gode søvnråd; men dette er de første, jeg ser, som indbefatter så mange gode råd om brugen af digitale medier. Interessant!

.......................................................................................


9.4 2018 - SØVNFORSKER HAR ET BUD PÅ, HVORFOR SÅ MANGE DANSKERE SOVER SÅ DÅRLIGT

Hver 2. dansker sover dårligt. Søvnen er på fire år forværret markant.

Af en ny stor befolkningsundersøgelse fremgår, at 46 % er generet af søvnproblemer. 14 % er meget generet. I 2010 var det kun 10 %; men det startede i begyndelsen af 00´erne.

Søvnforsker Mikael Rasmussen mener, det skal tages dybt seriøst, fordi dårlig søvn har konsekvenser både nu og på sigt. Immunforsvaret kan svækkes. Risikoen for at få diabetes, stress og hjerte-kar-sygdomme øges.

Problemet er, at vi konstant bombarderes med indtryk, ligesom vi hele tiden skal være til rådighed.
”De fleste af os tjekker mail eller ser Netflix inden sengetid, men det betyder, at nervesystemet ikke er klar til at sove”, siger han. Mobil, tablet, tv og computer er de største skurke.
3 ud af 4 mænd angiver, at gaming, Netflix og digital underholdning i det hele taget stjæler nattesøvnen. For kvindernes vedkommende er det tanker og bekymringer, der fylder, men også digitale skurke.

Imran Rashid, speciallæge i Almen Medicin frygter, at det bliver værre og værre, og at det derfor er vigtigt at få sat fokus på det nu, så vi kan lære ”sund digitalisering”.

Det samme mener søvneksperten. Vi skal blive bedre til at slukke for skærmen ½-1 time før sengetid og i stedet læse, taget et bad, lytte til musik eller tale med sin partner.

I Region Sjælland sover hver sjette under seks timer om natten, og halvdelen af dem sover samtidig dårligt.
Kort søvn og dårlig søvnkvalitet optræder samtidig med højt stressniveau, ensomhed og utilfredshed. Det kræver dog yderligere studier, før man kan konkludere på konkrete årsagssammenhænge.

Det er på tide, at vi får en debat om problemet og gør noget ved det. Ellers risikerer vi at få en hel generation af unge, der ikke kan finde ud af at sove eller passe på sig selv. Teknologien bliver styrende for deres liv, mener han.

 

Kilde: https://www.bt.dk/danmark/soevnforsker-bekymret-over-nye-vaner-i-sovevaerelset-derfor-sover-mange-danskere     

MINE KOMMENTARER:
Det er klart, at digitale medier påvirker søvnen. Mange mennesker er i dag dybt forbundet med deres mobil og I-pad. De er konstant på og har måske også mobilen med, når de går i seng, så de kan tjekke mail som det sidste, før de sover og det første, når de vågner. Desuden bruger mange deres mobil som vækkeur.
Selvfølgelig går det ikke i længden, da det kan være stressfremkaldende.

Når det er sagt, er der uden tvivl mange whiplashskadede og andre med komplekse lidelser, der også oplever søvnproblemer. Det skyldes dog langt fra kun sociale medier, som selvfølgelig godt kan påvirke syge også, men mange og ubehagelige symptomer, hvoraf nogle kan forværres, når man ligger sig ned både pga. den liggende stilling, men også fordi symptomer kan virke stærkere, når man ligger stille i sengen. Som fx smerter og kvalme.

..................................................................................

 

8.4 2018 - PAULA LARRAIN MENER, AT SYSTEMET ER ”SKRUET FORKERT SAMMEN”

Paula Larrain mener, at systemet er indrettet efter systemets og ikke efter borgernes behov, og at man sagtens kan være en god medarbejder, selv om man har funktionsnedsættelse; men hverken arbejdsmarkedet eller systemet har plads til folk på nedsat tid, selv om man godt kan være en god medarbejder alligevel.


Laura Lauraine har selv været sygemeldt pga. hjernerystelse og whiplash. Hun ønskede så vidt muligt at klare sig selv, da hendes fastansættelse endte; men den eneste måde, hun kunne blive slettet af systemet på, var ved at raskmelde sig. Selv om hun ikke var rask.

Det lykkedes hende at slippe for sygedagpenge ved ikke at dukke op til kontrolmøde. Hun håbede, at hun vha. freelancearbejde kunne tjene det samme. Sådan gik det dog ikke. Ikke hver måned i hvert fald. Derfor ville hun ønske, at supplering var en mulighed.

Hun mener, at systemet modarbejder folk, der gerne vil arbejde.
For nogle borgere er det økonomisk dumt at være for sej i forhold til at prøve et komme på fode igen.

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/service/nyheder/det-er-dumt-at-vaere-sej?utm_source=UlykkesPatientForeningens+nyhedsbrev&utm_campaign=716f504677-Nyhedsbrev_november_2017&utm_medium=email&utm_term=0_fa8346a848-716f504677-130886877

MINE KOMMENTARER:
Der er ikke taget forbehold mod alle situationer i dagpengesystemet, og da sagsbehandlere efter et 8 ugers kursus skal kunne agere i et job, hvor de skal varetage syge borgeres interesser, er de nødt til at følge en stram manual. Manualen giver tilsyneladende ikke mulighed for indtjening overhovedet så længe, man er på sygedagpenge. Paula Larrain har ret i, at det er dumt. For har den enkelte mod på at forsøge at blive selvforsørgende i den tid, de får sygedagpenge, skal de jo ikke skyde sig selv i foden men have al den hjælp, de har brug for til at komme på fode igen mhp. fremtidig selvforsørgelse. Handler det om at supplere op til beløbet til sygedagpgengebeløbet, er det jo bare sådan, det skal være.

Hvor svært kan det være? Åbenbart enormt svært.
Passer man ikke ind i de små firkantede kasser i både sundhedsvæsenet og det sociale system, kan man meget let blive overladt til sig selv! Og til selv at finde ud af tingene.

............................................................... 

 

7.4 2018 - LARS LØKKE OVERVURDERER EFFEKTEN AF KONTANTHJÆLPSLOFTET

Statsministeren bryster sig af, at kontanthjælpsloftet er et af regeringens vigtigste politiske resultater. MEN det passer ikke, siger økonomer. 16.700 færre danskere er på kontanthjælp, siger Løkke. Men faldet skyldes ikke nogen reform, men konjunkturudviklingen og udviklingen i flygtningestrømmen. Det siger også regeringens embedsmænd.

Regeringen siger også, at kontanthjælpsloftet har øget beskæftigelsen med 600 personer på sigt; men heller ikke det er sandt. Der er kun en forskel på 3,4 dage i gennemsnit på, hvor hurtigt folk kom i arbejde før og efter kontanthjælpsloftet.
Kilde: JP den 9.3 2018

MINE KOMMENTARER:
Ikke nok med at der er kommet langt flere fattige efter kontanthjælpsloftets indførelse, som rammer børnefamilier ekstra hårdt med flere fattige børnefamilier, men nu lyver Lars Løkke også om effekten af sine gerninger. Til gengæld vil han - hvis det stod til ham - bruge pengene, ja gæt engang: på skattelettelser til de rige.
Min forargelse kan jeg stadig italesætte: det er simpelthen for grumt, uhjerteligt, umenneskeligt og en rigtig dårlig stil at lyve for at kunne mele sin egen og andre rige menneskers kage.
Jeg ønsker inderligt, at der snart kommer en rigtig Robin Hood – og ikke en omvendt en af slagsen – ved roret i Danmark. 

..............................................................................

 


6.4 2018 - SMERTEFORSØG PÅ SMERTECENTER SYD I ODENSE

Titlen på forsøget er ”Biomarkører ved kroniske smertetilstande”.
Undersøgelsen skal finde tegn på central neuroinflammation, hvilket er abnorm aktivering af immunsystemet omkring det centrale nervesystem.

Hvis man har lyst at deltage, skal man både læse pjecen på linket grundigt igennem, ligesom man vil blive inviteret til en samtale om forsøget.

Deltagelse i forsøget er frivilligt. Man kan når som helst trække dit samtykke tilbage uden, at det vil få konsekvenser for den videre behandling.
Baggrunden for undersøgelsen er, ca. 20 % af den voksne danske befolkning har kroniske smerter, hvilket kan give store lidelser. Man kan oftest ikke finde en årsag til smerterne, og det gør det vanskeligt at tilbyde tilstrækkelig behandling.

De kroniske smerter kan måske skyldes abnorm aktivering af immunforsvaret omkring nerverne i rygmarv og hjerne; men det er ikke endeligt bevist endnu. Den abnorme aktivitet kan ændre nervecellernes funktion og deres evne til at opfatte og skelne smerter, også kaldet for ”central sensibilisering”. ”Central sensibilisering” betyder, at påvirkninger af kroppen, der normalt er harmløse, af hjernen opfattes som smertefulde, idet nerverne ”overreagerer”.

Under forsøget er det nødvendigt at tage prøver fra rygmarvsvæsken ved en lumbalpunktur.

Forsøgets formål er at undersøge, om der skulle være tegn på abnorm aktivitet i immunsystemet i hjerne og rygmarv ved kroniske smertetilstande i forhold til raske forsøgspersoner. Hvis det forholder sig sådan, vil det kunne forklare årsagen til mange kroniske smertetilstande, og det kan føre til nye og mere effektive behandlinger.

200 personer med kroniske smerter og 50 personer uden smerte skal deltage.
Hvis man vil deltage i forsøget, får man et elektronisk spørgeskema tilsendt. Ud over at der indhentes journaloplysninger, vil man blive indkaldt til to undersøgelser på Smertecenter Syd i Odense. Ved 1. undersøgelse foretages undersøgelse af rygmarvsvæsken. Ved 2. undersøgelse foretages sensoriske tests.

Efter rygmarvsprøven kan ,am få hovedpine, men det sker kun hos under 1 %, og man kan få hjælp til behandling af den.

Forsøget skal først og fremmest afklare årsagen til kroniske smerter.
Der er visse grupper, der udelukkes fra forsøget.

Man kan læse mere i følgende link, såfremt man er interesseret:
https://www.fibromyalgi.dk/media/3018/deltagerinformation-for-biosign-projektet-for-deltagere-fra-smertecenter-syd.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det lyder som et godt forsøg på at afdække årsagen til kroniske smerter. At årsagen måske kan findes i immunsystemet lyder ikke ukendt. Et tidligere svensk forsøg med indsprøjtning af et stof i blodbanen hos mennesker med whiplashskade, resulterede i, at stoffet ”samlede sig” i nakken, fordi det blev bundet til inflammation. Så whiplashskadede har en inflammation i nakken.
Kan der findes biomarkører i rygmarvsvæsken hos kroniske smertepatienter, vil man desuden have mulighed for at diagnosticere kroniske smerter fremover. Dog vil man næppe udtage rygmarvsvæske på alle smertepatienter fremover. Der må skulle findes andre måder at undersøge biomarkørerne på.

Indtil videre er smerter et subjektivt symptom, som andre kan sætte spørgsmålstegn ved. Kan man fremover måle det i rygmarvsvæsken eller andre steder, kan man ikke længere sige, at folk ikke har smerter. Det er særdeles interessant og meget epokegørende.

At deltage i forsøget forudsætter, at man vil lade sig stikke i ryggen for at få udtaget væske.
Det er op til hver enkelt at afgøre, om man har lyst til det, eller magter det.

Personligt håber jeg, at der melder sig tilstrækkeligt mange forsøgspersoner, så forsøget kan gennemføres. Det kunne være særdeles godt, hvis man også på sigt kan få udviklet nye smertestillende præparater.
Da der i linket står ”fibromyalgi” ved jeg dog ikke, om det udelukkende er patienter med fibromyalgi, der kan deltage. I teksten står der kroniske smerter!

......................................................................... 

 

5.4 2018 - MBSR – MINDFULNESS-BASERET STRESSREDUKTION

Dette er den sidste i rækken af en undersøgelse af psykologiske behandlingstilbud.


MBSR kan beviseligt forebygge og helbrede stress, depression og en række andre lidelser.

Det er intensiv træning i mindfulness mhp. at forbedre helbred og livskvalitet samt håndtere symptomer på stress, angst og depression. Det kan bruges uanset, om man er syg eller rask.
Tanker og følelser, der dukker op, accepteres med kærlig opmærksomhed. Også selv om de er noget, man egentlig ikke har lyst at have.
Det er træning i at være fuldt opmærksom og til stede i nuet og samtidig arbejde med reaktionsmønstre og vanetænkning. 

MBSR er meditationsteknikker og simple fysiske yoga-øvelser tilpasset vestlig kontekst.

I meditation trænes i ikke at gøre noget som helst. Man tømmer ikke hovedet, men mækrer det, der er – tanker, følelser, kropslige fornemmelser. Intet er forkert. Flyver tankerne registreres det blot, og man forsøger at vende tilbage til åndedrættet. Ellers registrerer man blot det, der er. Godt som dårligt.

I yogaøvelserne mærker man koncentreret sin krop vha. åndedræt og opmærksomhed. Man lærer at respektere kroppens grænser og løsne muskelspændinger. Undersøg og accepter tanker og følelser undervejs.

Kilde: http://mindfulness.au.dk/mindfulness/hvad-er-mbsr/

MINE KOMMENTARER:
MBSR minder om mindfulness, dog suppleret med meditation og yoga; men fokus er accept af alt det, der er og at være til stede i nuet. Fokus på det kropslige gennem yoga kan også medvirke til en forbedret kropsbevidsthed, hvilket aldrig kan skade. Mange mennesker har en ret dårlig bevidsthed om deres egen krop.

Man tager ikke – som i ACT – et skridt mere og ser på det hele udefra som tanker, følelser og kropslige sansninger, som er der, men som ikke er identiske med, hvem jeg er.

Dette var det sidste i serien om terapier.
Jeg tror, jeg er blevet lidt klogere og håber, du måske kan sige det samme.  

Mindfulness er for mig stadig PAS DIG SELV. Man lærer at undlade at dvæle ved egne problemer og acceptere, at de er der, så de ikke fylder så meget. Når man har lært det, kan man gå videre i livet.

ACT minder lidt om meta-kognitiv terapi, men som jeg ser det mangler det den sidste dimension i forhold til metakognitiv terapi, nemlig erkendelsen af, at jeg selv skaber mine tanker.

MBSR er en kombination af mindfulness og kropsbevidsthed. Kun yoga og dermed MBSR´s fokus på kropsbevidsthed synes at være forskellig fra mindfulness.

Både Mindfulness, ACT og MBSR foregår som regel på hold. Målet er primært at lære at være til stede i nuet.
Der undervises i hold og det kan derfor ikke kaldes decideret terapi - efter min mening.

Kognitiv terapi er derimod ”rigtig” terapi med en fagperson og kun én patient. Målet er at ændre patientens tankegang til at være mere positiv.

Meta-kognitiv terapi, ser jeg mere som en tænkemåde end som egentlig terapi, men som selvfølgelig skal læres - og formentlig af en terapeut. Jeg er blevet lidt fascineret af det; for når tanker er selvskabte og vi tænker 30.000 - 70.000 tanker hver eneste evige dag, har tankerne selvsagt en stor magt over os. Kan jeg overbevise mig selv om, at mine tanker er selvskabte og ikke identiske med, hvem er jeg, men kun, hvad jeg tænker om forskellige ting, kan jeg forhåbentlig lære at lade alle de mange tanker være. Det er en anden måde at lade dem være på, end ved at undlade at dvæle ved dem.
I metakognitiv terapi må man derimod gerne tænke; men jeg er selv herre over, hvad jeg vil tænke på og hvor længe og om, jeg i det hele taget vil tænke eller bare være. Det giver en forståelse for, hvorfor grublen ikke fører noget som helst godt med sig.

Jeg har opdaget, at når jeg undlader at spekulere på et eller andet, der optager mig, hvad enten det er problemer eller et kompliceret emne, kommer løsningen eller forståelsen ofte af sig selv, hvis jeg på et tidspunkt lader det ligge. Måske er det også et aspekt af meta-kognitiv terapi. Måske har vi en langt større visdom indeni, end vi går og regner med, men som vi undertrykker via vores tanker, hvilket synes logisk med 30.000 – 70.000 daglige tanker?

Intet af det nævnte kan efter min bedste overbevisning dog helbrede fysiske sygdomme. Det kan højst forbedre livskvaliteten, hvilket jeg har sagt talrige gange før også er meget værd; men det er ikke nok, hvis man er svært syg/handicappet. Det er heller ikke nok at lære mennesker en eller anden metode og derefter regne med, at problemet er løst og at mennesket kan bevæge sig videre i livet med sin lidelse og sit handicap uden, at yderligere er nødvendigt. Nogle vil ikke kunne profitere heraf, fordi de har alt for mange tanker. De fleste har uden tvivl brug for individuel og professionel hjælp for at kunne få noget ud af det.

Jeg vil slutte af med et citat fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers hjemmeside:
”Der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi, ACT, MBSR og antidepressiv medicin har effekt ved funktionelle lidelser” (
http://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-og-forskere/til-behandlere/). Det hele virker altså. Det store og forkromede spørgsmål er derfor: Hvad virker bedst? Det vil jeg overlade til andre at vurdere; men jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at metakognitiv terapi har vist markante og overlegne resultater i forhold til andre terapeutiske metoder. Men måske er det for let for psykiatere, hvis det er så simpelt, at man blot skal lære et menneske at kigge på sine tanker udefra og ikke indefra og erkende, at tankerne ikke er mig, men blot tanker? Det er et paradigmeskifte, og paradigmeskift kommer ikke fra den ene dag til den anden.

................................................................
4.4 2018 - ACT – ”ACCEPTANCE COMMITMENT THERAPI”


ATC-terapi er en udløber af kognitiv terapi. Per Fink har på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers hjemmeside skrevet, at ACT muligvis virker bedre ved funktionelle lidelser end kognitiv terapi.


En grundlæggende antagelse i ACT er, at lidelse er en normal og uundgåelig del af det at være menneske. Samtidig er det også en antagelse om, at jo mere vi kæmper imod svære ting i livet, desto mere risikerer vi, at de fylder.

Vha. forskellige øvelser og metaforer får man i terapien strategier til i højere grad at kunne træde tilbage og observere sine tanker og følelser og få øje på dem som netop tanker og følelser. Tanker og følelser er ikke sandheder og fakta.
Der arbejdes hen imod bedre at kunne rumme de svære ting i livet gennem accept fremfor at kæmpe imod. Det lindrer symptomer og øger livkvaliteten.

Kilde: http://kognitivpsykologpraksis.dk/ACT

 

MINE KOMMENTARER:
ACT handler om at acceptere den lidelse, man nu en gang har gennem observation af tanker og følelser. Og uden at kæmpe imod. Det handler også om at se på det udefra – som i meta-kognitiv terapi. Formålet er at få øje på, at det alene er tanker og følelser og ikke sandheder eller fakta.

Noget tyder på, at ACT og metakognitiv terapi minder om hinanden. Dog virker det, som om man stadig ikke tager det sidste skridt og får en forståelse af, at tanker er selvskabte. De er kun mine og ingen andres. Det er kun mig, der tænker netop de her tanker, og derfor kan jeg også beslutte at lade dem være; for da de kun er mine, er de ikke den fulde og hele sandhed.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser udbyder kurser i ACT. På en uge kan fagpersoner lære ACT. Så det siger således sig selv, at det ikke kan være særligt dybgående.  

................................................................................

3.4 2018 - KOGNITIV TAPI

Kognitiv terapi er korttidsterapi som fokuserer på, hvad patienten tænker om sig selv og sine problemer.

Terapeuten er aktiv og strukturerende og giver ofte patienten øvelser, som skal udføres mellem sessionerne.

Kognitiv terapi blev opfundet i 50´erne på baggrund af, at deprimerede ofte tænker negativt om sig selv og fortolker det, de oplever og ser det på en for dem negativ måde. De føler, de ikke slår til og glemmer de positive sider. Ofte føler de også, at andre ser ned på dem og undgår dem.

Også i forbindelse med angst har mennesket mange tanker, som kan forstærke angsten. Det angste menneske undgår derfor bestemte situationer, fordi de tror, de bliver angste af dem. Derfor føler de, at der er mange situationer, de ikke klarer ret godt.

Terapien tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation og er mindre fokuseret på at fortolke hændelser i barndommen.


Terapeuten udforsker oftest hvilke tanker eller forestillingsbilleder, der udløser negative reaktioner, og der arbejdes på at finde andre fortolkningsmuligheder til erstatning af dem, der giver de negative følelser. Her tages udgangspunkt i positive sider og færdigheder hos patienten.


Patienten skal derefter afprøve de nye måder at tænke på i dagligdags situationer, som drøftes i næste terapi. Gradvist kan patienten mestre vanskelige situationer anderledes og få højere tanker om sig selv.

Patienten kan også opleve, at det giver en ny mulighed for at tolke tidligere nederlag og vanskeligheder.

Kilde: https://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/kognitivterapi.htm

MINE KOMMENTARER:
I modsætning til metakognitiv terapi minder kognitiv terapi mere om ”gammeldags terapi” med en terapeut, der ved bedre og hjælper med at korrigere fejlopfattelser – bortset fra, at der ikke graves i barndommens erindringer men udelukkende ses på, hvad mennesket tænker.  

I mindfulness terapi og metakognitiv terapi er det patienten selv, der skal gøre arbejdet. Terapeuten kan være til stede og vejlede patienten, men det kan vel næppe kalde for egentlig terapi. I hvert fald ikke terapi i gammeldags forstand, hvor terapi er lig med behandling og behandling består af en lærd terapeut og en ulærd patient.

Kognitiv terapi er behandling, og behandleren lærer patienten at tænke på sine problemer på en ny og anderledes måde og giver vedkommende ”lektier” for derhjemme.

Spørgsmålet er derfor, om det er korrekt at kalde mindfulness terapi og metakognitiv terapi for behandling (terapi). Drejer det sig i virkeligheden mere om undervisning, rådgivning og vejledning? 

I lang tid har Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser talt om mindfulness terapi. Det pudsige er, at de ikke længere benævner det som terapi. I stedet taler de nu om ACT og MBSR.
Hvad er mon ACT og MBSR i forhold til metagkognitiv terapi? Det ser jeg på næstefter.

...................................................................................

 

2.4 2018 - MERE OM MINDFULNESS

Her fortsætter min søgen vedr. mindfulness m.m.


Et andet sted står, at mindfulness består af mentale øvelser, som træner opmærksomheden mhp. at øge evnen til at skabe overblik og bevidst nærvær.
Mindfulness kræver, at man har et åbent sind og bestræber sig på ikke at vurdere sine tanker, følelser og kropsfornemmelser som gode eller dårlige. I stedet lader man sig blive grebet af det nuværende øjeblik. Når man er i nuet, udvikles evnen til at observere egne tanker og følelser som foranderlige tilstande og ikke nødvendigvis som statiske dele af en selv.

Mindfulness kan lære en at acceptere vanskelige tanker og følelser og forholde sig til dem uden forbehold, så man lærer ikke at reagere blindt på tanker og følelser eller at gå ind i en ond cirkel.

Jo bedre man kan håndtere tanker og følelser, jo bedre kan man træffe de rigtige valg og opnå større indsigt i sig selv. Det kan give mere ro og livskvalitet.
Der er bevis for, at mindfulness øger den psykiske robusthed og velværet. Det kan også reducere angst, stress, depression.

Kilde: http://psykisksundhed.dk/mindfulness-terapi/

MINE KOMMENTARER:
Mindfulness beskrives her som dels bevidst nærvær/at være i nuet, dels accept af alt, hvad man har af tanker, følelser og sansninger.
Mindfulness er at lade tanker, følelser og sansninger rulle forbi som en film uden at vurdere eller bedømme dem som gode eller dårlige. De er der bare, og de er en del af mig.

I meta-kognitiv terapi er tanker tales primært om tanker. Her går man dog skridtet videre og ser på tankerne udefra en erkendelse af, at tankerne er skabt af mig. De er ikke den fulde og hele sandhed, og jeg er langt mere end blot mine tanker.  

Det må være nok om forskellen mellem mindfulness og metakognitiv terapi.
I morgen vil jeg gå et skridt videre og se på forskellen mellem meta-kognitiv terapi og kognitiv terapi? 

................................................................................... 

 

1.4 2018 - MINDFULNESS

Mindfulness er opmærksomhedstræning, som styrker bevidstheden.
At kunne være åben, opmærksom og til stede i nuet er et led i forbedret livskvalitet med indre ro og balance.

”Opmærksomheden på de fysiske fornemmelser og evnen til at være til stede fra øjeblik til øjeblik styrkes gennem yogaøvelser, meditation og kognitive strategier”.
Evnen til at være ikke-dømmende overfor sig selv samt at være til stede i nuet trænes.
Tanker om fremtiden og fortiden registreres og lades passere forbi.
Der trænes nærvær og i at give slip på kontrol.

Mindfulness kan lindre stress, angst, tristhed og/eller anspændthed.
Det har en forebyggende og endda helbredende effekt på stress, depression, kroniske smerter og angst.

Når man træner tilstedeværelse i nuet, kan grublerier, tilbagevendende stress og depression effektivt afhjælpes og forebygges, ligesom koncentrationsevnen kan trænes og styrkes.
Mindfulness forebygger beviseligt svær depression og tristhed.

Kilde: https://cektos.dk/


MINE BETRAGTNINGER:
Det blev mindfulness, jeg skriver om 1. april. Er der mon et budskab i det?

Mindfulness stammer fra Østen og bygger på en helt anden livsfilosofi end den, vi lever ud fra i Vesten. Vi husker vel alle historien om Buddha, der sad under et træ og mediterede i årevis for at finde det egentlige liv gennem meditation (meditation er en del af mindfulness). Han fandt gennem årene i askese under træet ud af, at den oplysningen, han søgte gennem meditation var en illusion, og at det virkelige menneskelige liv var fyldt med lidelse.
Selv Buddha vidste, at mindfulness ikke kan helbrede hverken stress, depression, kroniske smerter eller angst.

Alligevel skal vi nu meditere og være mindful´e og dyrke yoga, så vi ”glemmer” alle vores lidelser – eller i hvert fald ikke beskæftiger os med dem og blive ”oplyste” i form af, at vi opdager, at vi kan flygte fra alle vores problemer og symptomer. Det er i mine øjne også en illusion. For i mindfulness skal man udelukkende forsøge at lade de mange tanker og også følelser og kropslige sansninger, der er til stede, være der uden at beskæftige sig med dem. Har du smerter, har du smerter. Det er ikke noget, du skal dvæle ved, men blot acceptere, når du konstaterer, at fx kroppen smerter. Når du ikke tænker på dem, er der ikke. Altså lidt a la strudsen, der stikker sit hoved i busken, når der er problemer (fare).

Problemet er bare, at der er nogle, der ikke er i stand til at være til stede i nuet pga. alt for mange tanker. Derfor synes det i mine øjne anderledes at træde endnu et skridt tilbage som i metakognitiv terapi, som går ud på, at man først træder et skridt tilbage og bliver betragteren af indholdet i tankerne, for dernæst at træde endnu et skridt tilbage og betragte tankerne som noget, der er produceret i min bevidsthed, men som ikke er lig med mig. Jeg skaber selv mine tanker, og mine tanker er udelukkende et produkt af mig, men de er ikke hele mig. Jeg er så meget mere, end blot nogle tanker, som jeg selv har skabt. Inde bag tankerne er jeg et helt menneske. Når man indser det, kan man komme videre.

Mens man i mindfulness blot skal lade det hele være, som det er.
Tanker kan spille en et puds. Det er et gammelkendt ordsprog, som vi alle kender, og det rummer megen sandhed. Det ekstra skridt, man træder, i metakognitiv terapi kan bevirke, at man kan give slip, når man erkender, at tanker kun er tanker, som er skabt af mig selv, og som derfor netop ”spiller en et puds”. 

Alle, der ikke er i stand til at være til stede i nuet i en terapiproces, vil formentlig slå sig selv oven i hovedet og føle, at de selv er skyld i, at de ikke er i stand til at komme videre, når det nu er så vigtigt; for Per Fink og co. samt sagsbehandlere og mange andre mener jo, at det er vejen frem. Det kan det være for dem, der kan lade alt være, som det er; men hvad med alle dem, der ikke kan? Måske skal de videre og lære metakognitiv terapi i stedet?
Jeg synes stadig, at mindfulness mest af alt minder om: Glem det, glem dine problemer, glem dine smerter, glem dine spekulationer, glem at du er ked af det, glem din angst ved at undlade at dvæle ved noget som helst, men altid være til stede i nuet. Der er ingen tvivl om, at det kan være godt; men at tro, at man altid kan være mindful, synes utvivlsomt som en umulig opgave. Vi kan jo ikke bare gå vågne gennem verden – lige så lidt, som vi altid kan gå sovende igennem den. Skulle vi altid være til stede i nuet, svarer det til det dyr gør. Mennesker adskiller sig nu engang fra dyr ved at have et større intellekt og dermed også flere tanker. Derimod kan vi bruge intellektet til at forstå, at tanker er selvskabte, og at vi rummer så meget mere end dem.

Når alt dette er sagt, er der dog nok ingen tvivl om, at mange kan have glæde af mindfulness i en stresset og fortravlet hverdag. Har man massive helbredsmæssige problemer, kan det dog højst forbedre livskvaliteten - ikke helbrede. Selv om det bestemt er godt, er antagelsen om, at mindfulness også kan helbrede et blålys for langt de fleste - alle dem, der IKKE lider af "funktionel lidelse". Det er som at ”komme vand på en gås”: vi ved alle, at ”det preller af”. 

............................................................................

31.03 2018 - MERE OM METAKOGNITION

De seneste dage har jeg sat mig for, at jeg vil undersøge forskelle mellem metakognigtiv terapi og mindfulness.

Metakognition betyder ”erkendelse om erkendelsen”.
Metakognitiv terapi handler ikke om indholdet af tankerne, men om selve tankeprocessen.

Man kan have både positive og negative metakognitive antagelser.
Positive antagelser er fx: ”Smerter er en del af mit liv, og jeg kan godt have et godt liv trods smerter”. ”Selv om jeg har smerter, kan jeg alligevel foretage mig mange ting”.
Eksempler på negative antagelser er: ”Jeg har ingen kontrol over mine smerter. Smerterne styrer hele mit liv”. ”Det er ligegyldigt, hvad jeg gør, så er der ikke noget, der hjælper”.
Mange kan bruge mange timer på at gruble over deres situation.

I terapien udfordres både de positive og negative metakognitive antagelser. Klienten og psykologen afprøver i fællesskab nye tilgange.
Forskning viser, at jo mere fokus man har på sine indre tanker, jo mere depressiv og angst bliver man.

Kilde: https://ocd-foreningen.dk/om-ocd/behandling/kognitiv-adfaerdsterapi-meta-kognitiv-terapi-mindfulness-ocd/

MINE KOMMENTARER:
Metakognitiv terapi skal lære mig at holde mig selv adskilt fra mine tanker, så jeg med tiden oplever, at jeg ikke ER mine tanker. Det er tanker om tankerne. Jeg kan selv vælge, hvad jeg vil tænke, hvis jeg er opmærksom på det.
Her forklares det med tanker om følelser og kropslige sansninger, og hvordan jeg tænker om følelser og kropslige sansninger.  

Mine tanker om følelser og sansninger lever deres eget liv, men de er ikke lig med mig. Derfor kan jeg vælge at lade dem være og blot være betragteren af dem, hvis det er det, jeg vil. Jeg er fri til selv at vælge. Jeg kan vælge, hvilken værdi jeg vil tillægge mine tanker og give positiv energi til de antagelser, der fremmer mit velbefindende og undgå at give energi til dem, der gør mig i dårligt humør eller ikke er hensigtsmæssige for mig.
Atter interessant; men formentlig også ganske svært, hvis man har tendens til at gruble; men kan man fortælle sig selv, at det blot er tanker, kan man måske komme et stykke videre.

I morgen vil jeg kigge mere på mindfulness mhp. at få forskellen mellem metakognitiv terapi og mindfulness stadfæstet.
 

................................................................................................

30.3 2018 – DETACHED MINDFULNESS

 

Jeg har fundet et link, hvori begrebet Detached Mindfulness, som er et centralt begreb indenfor meta-kognitiv terapi, anvendes. Det hører også under meta-kognitiv terapi, som jeg har nævnt i de to foregående dages artikler.

Detached Mindfulness består af to komponenter
1. at afholde sig fra enhver reaktion som svar på en tanke, følelse eller tilstand
2. at adskille den bevidste oplevelse af sig selv fra tanken.

”På den måde er du bevidst om, at du har en tanke, OG at du er mere end blot tanken. Du er derved forskellig fra tanken – Tanken er blot en tanke, du har. Du er IKKE din tanke. På den måde kan negative overbevisninger blive flyttet mentalt til at eksistere uden for dig og tanken. Overbevisningen er derved ikke længere definerende for dit velbefindende”.
Kilde: https://mindcph.dk/metakognitiv-terapi/detached-mindfulness/


MINE KOMMENTARER:
I denne artikel går de et skridt videre. Nu er det ikke blot tanken, der er sæde for opmærksomheden, men også at man skal se på tanken, som blot en tanke og ikke som noget, der er lig med mig. Man ser altså på tanken udefra: det kan godt være, at jeg lige har tænkt bekymringstanker; men det er bare tanker, og tankerne er ikke mig.

Det er i orden at have masser af tanker, når blot man tænker, at det kun er tanker og ikke har noget med mig at gøre. Meningen må således være, at man skal ændre på måden, man ser på sine tanker på. Det må være her, den egentlige forskel mellem mindfulness og meta-kognitiv terapi ligger, tror jeg. I mindfulness lader man alle tankerne passere uden at interessere sig for dem; men i meta-kognitiv terapi lader man dem ikke blot passere; men konstaterer, at de er der, men at det bare er tanker, og at tankerne ikke er det samme som mig! Særdeles interessant. 


............................................................................ 

29.3 2018 - HVAD ER METAKOGNITIV TERAPI (MCT) 

I går fortalte jeg om psykolog Pia Callesen artikel om meta-kognitiv terapi, som jeg vil forsøge at uddybe yderligere i dag.

META-KOTNITIV TERAPI (MCT) er en psykologisk behandlingsmetode, der bruges ved psykiske lidelser.

En engelsk professor og forsker Adrian Wells har stået i spidsen for forskningen og udarbejdet manualer mod alle psykiske lidelser. Manualerne blev publiceret i 2009. Siden da er der forsket i metoden, som viser markante og overlegne resultater i forhold til andre terapeutiske metoder.

Wells har fundet frem til, at psykiske lidelser forårsages af forskellige mentale strategier, som kaldes for det kognitive opmærksomhedssyndrom (CAS).
”CAS består af tidskrævende bekymringer, spekulationer og grublerier, fiksering af opmærksomhed på trusler og andre undgåelsesstrategier, der giver bagslag og forværrer problemerne”.

Årsagen til CAS er vores overbevisninger, som vi ikke selv er i stand til at styre. En overbevisning kan fx være: Jeg er ikke selv er i stand til at styre mine bekymringer. En anden overbevisning kan være: Hvis jeg analyserer mine problemer igen og igen, finder jeg svar. Det er disse overbevisninger, der er fokus på i terapien, som anvendes mod depression, social angst, generaliseret angstlidelse, posttraumatisk stresstilstand, psykoser m.m.


Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/toget-med-bekymringer-afgaar-hvert-oejeblik

MINE KOMMENTARER:
Det er lidt utroligt, at vi (jeg) ikke tidligere har hørt om metoden, da man har forsket i den siden 2009 og fundet ”markante og overlegne resultater” i forhold til andre terapeutiske metoder.

Tilsyneladende har en række psykiske lidelser det til fælles, at patienten har et kognitivt opmærksomhedssyndrom gående på, at patientens tanker er årsag til sygdommen eller syndromet.

Det lyder lidt ala Per Fink; men jeg har en fornemmelse af, at det rækker langt videre end til de bekymringstanker, Per Fink og co. taler om.
Det er en særdeles interessant tanke, at psykiske tilstande måske alene kan skyldes tanker. Vi har alle i tusindvis af tanker hver eneste dag; men det er åbenbart måden, man forholder sig til sine tanker på, der er afgørende for, hvordan man har det! Interessant. Jeg søger videre.

...................................................................................


28.3 2018 - STANDSNING AF BEKYMRINGER VHA. META-KOGNITIV TERAPI
Psykolog Pia Callesen vil lære mennesker at bekymre sig mindre ved at man lever mere og tænker mindre.

Der går mellem 30.000 og 70.000 tanker gennem et menneskes hoved hver dag. Lider man af stress, angst eller depression er det ikke ligegyldigt, hvilke tanker, man tænker.
I de mange tanker indgår såkaldte trigger-tanker. Får disse tanker plads, kobles flere og flere tanker på. Kan man blive bevidst om dem, bliver livet lettere, fordi disse tanker trigger bekymringerne.
Hun arbejder med meta-kognitiv terapi, hvor man øver sig i at arbejde mindre med både sine tanker og følelser for at få det bedre.
Terapien er et paradigmeskifte, fordi man ikke skal vende vrangen ud på sig selv, men gøre mindre ud af sine tanker og følelser.
”Det handler ikke om, at man skal være ligeglad og acceptere indholdet af tankerne eller blive følelsesløs, men det handler om, at man skal kunne lade bekymringerne være”.
Sår heler ikke, når man kradser og klør i dem. Bekymringstanker fungerer på samme måde at kradse og klø.
Bekymringer kan hæmme livskvaliteten. Negative tanker kan køre i ring.
”Det afgørende er mængden af opmærksomhed, vi giver vores tanker om problemer og livskriser. Man kan gruble sig til en depression” siger hun.
Når tanker og bekymringer begynder at påvirke nattesøvnen og stressniveauet bør man overveje, om man har et problem med overtænkning.
Problemer bedres ikke af, at man grubler 10 timer om dagen. Kan man ikke tænke sig til en løsning i løbet af ½ time, lader man det ligge og forsøger igen senere. Løsningen opstår ofte, når man mindst af alt venter det.
Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/toget-med-bekymringer-afgaar-hvert-oejeblik

MINE KOMMENTARER:

Meta-kognitiv terapi præsenterer et paradigmeskifte indenfor psykologi. Tænk, hvis vi mennesker ikke længere behøver at komme i terapi i månedsvis for at få bearbejdet traumer, men kan nøjes med at være opmærksom på, hvordan vi tænker, og feje vores bekymringstanker bort. Det lyder fantastisk.
Hvad er mon forskellen mellem meta-kognitiv terapi og mindfulness terapi?

Som jeg ser det, er der umiddelbart én ting, der falder i øjnene; men jeg er lidt i tvivl, om det er en reel forskel.  
I mindfulness skal man acceptere alt det, der er – også bekymringstanker - og lade alt passere forbi uden at dvæle ved det. I meta-kognitiv terapi skal man undlade at tænke bekymringstanker i mere end kortere tid; men det er tilladt at være bekymret, blot man ikke er det hele tiden.

I begge terapiformer er det bekymringstankerne, der er i fokus. Så den egentlige forskel kan være vanskeligt umiddelbart at se; men jeg vil i den kommende tid forsøge at undersøge det yderligere, fordi mange med kroniske sygdomme bekymrer sig, fordi de har meget i deres liv, der kan vække bekymringer. Bekymringer hører så at sige med. Derfor er det en nærmere undersøgelse værd.

.......................................................................................

 

27.3 2018 - ADVOKAT KRITISERER SYGES RETSSIKKERHED

Advokat Mads Pramming kritiserede på en høring i Folketinget om førtidspensionsreformen systemets manglende retssikkerhed.


Syge og handicappede mennesker har ingen mulighed for at afprøve et afslag ved domstolene. Det er et system uden kontrol.
Afslag kan ankes til Ankestyrelsen, hvor kommunen som regel får medhold. Rejses sagen ved domstolene tager de ikke stilling til Ankestyrelsens beslutning, fordi domstolene ikke prøver forvaltningen skøn. Det er ikke ændret siden 1848 i Grundloven.

Han har selv ført sager om afslag på førtidspension, som borgerne ikke har vundet. Sager, hvor de har flere lægers udtalelser om, at de ikke kan arbejde. Sager med meget syge borgere, som sendes fra arbejdsprøvning til arbejdsprøvning helt uden grund.
Domstolene kontrollerer ikke kommuner og Ankestyrelse.

Han ønsker, at Danmark indfører forvaltningsdomstole. Eller at man ændrer på den eksisterende måde, domstolene fungerer på. Alternativt skal politikerne sikre, at lovgivningen er præcis og snæver.
Advokatsamfundet deler hans kritik.

Socialdemokratiets Bjarne Laustsen kritiserer forslaget om forfatningsdomstole, fordi det vil betyde, at advokater virkelig vil tjene penge, fordi det er et kæmpemæssigt forretningsområde.
Han mener, at borgerne i stedet skal sikres vha. bisiddere.

Kilde: http://arbejderen.dk/indland/syge-st%C3%A5r-tilbage-uden-retssikkerhed

MINE KOMMENTARER:
Det er ikke første gang, jeg skriver om problemer med domstolene, der ikke tager stilling til Arbejdsskadestyrelsens afgørelser, fordi de bygger på skøn. Det gør hovedparten af fx alle whiplashskadedes sager, fordi skaderne endnu ikke kan findes med eksisterende undersøgelser.

Det er urimeligt, at det er den svage part, der bliver taber. Måske er det også derfor, der ikke for længst er lavet lovændringer. Syge/handicappede har sjældent kræfter til at protestere.

Skal man ikke have forfatningsdomstole, kunne man for længst have valgt at ændre på lovgivningen! Men det har man heller ikke ønsket at gøre før nu. Lad os se, hvor mange kommaer, der flyttes, når det kommer til stykket. Nu vil jeg se det, før jeg tror det.

......................................................................


26.3 2018 - INGEN FØRTIDSPENSION
Vi er nu atter hjemme fra ferie.
Lige før vi tog afsted, så jeg en udsendels om førtidspension på TV2. Den handlede om bla. to meget syge kvinder. Den ene havde voldsom Parkinson og rystede uafladeligt. Hun fik langt om længe tilkendt pension og brød næsten sammen, fordi hun ikke forstod, at hendes årelange trængsler nu var forbi. Den anden havde slem skoliose i ryggen og Parkinson. Hun fik afslag på pension, fordi hun måske ville blive rask efter en operation med stivgøring fra nakken og helt ned til korsbenet. Efter operationen skred den øverste del af stivgøringen sammen, og hun kunne stort set ikke kigge op mere. Alligevel fik hun atter afslag på pension. Efterfølgende har netop hendes situation dog bragt mange sind i kog, og hendes sag tages nu op på ny.
Jeg har også skrevet om en mand, der i mange år kæmpede en kamp for at få pension pga. en arbejdsskade med bla. dårlig ryg til følge. Da han endelig fik tilkendt pensionen var han så psykisk slidt, at han valgte at tage sit eget liv.
Det er kynisk, tragisk og dybt umenneskeligt, når et så syge mennesker ikke kan få tildelt førtidspension.
Der er desværre formentlig en del, der gennem år og dag ikke burde havde fået pension; men at folk stort set ikke kan få det i dag, er en stramning, der er helt ude af proportioner, og som giver for mange mennesker et rigtig dårligt og uværdigt liv. Det er usympatisk og uempatisk, dybt forkasteligt, en forråelse af mennesker og en hån mod rigtig mange syge danskere.
 

....................................................................................................... 



25.3 2018 - TIDENS STOERSTE DRAEBER ER SOCIAL ISOLATION

Da man ved, at den stoerste draeber er social isolation, er politikernes overoverede ansvar for samfundet og sundheden, at man indretter sig mhp. at fremme socialiseringsprocesser og soicale kompetencer mhp. at forebygge ensomhed. 
Kilde: Jyllandsposten

MINE KOMMENTARER:
Det er sjaeldent, der tales forebyggelse i Danmark. Jeg er ikke et oejeblik i tvivl om, at alt for mange danskere er ensomme, og at mange af samme grund har en ringe livskvalitet og doer foer tid. Mange endda for egen haand.  
Det drejer sig selvfoelgelig om aeldre; men det er desvaerre ogsaa en kendsgerning, at mange yngre handicappede mennesker, der er socialt isolerede og ensomme. Det afsloerede Whiplashforeningens spoergeskemaundersoegelse 2015/2016. Mange foelte sig socialt isolerede, fordi de pga. deres lidelse ikke var i stand til at komme ud blandt andre, ofte meldte afbud og efterhaanden mistede deres omgangskreds. Nogle mistede ogsaa familien. Det er dybt trist; men hvordan man vil faa disse mennesker ud af en social isolation, naar de ikke magter samvaeret med andre, har jeg ikke svaret paa. Men en stoerre forstaaelse for whiplashskadedes handicap og tro paa, at de virkelig er lige saa daarlige, som de foeler sig, ville vaere en god begyndelse. Mere forskning i whiplash ville ogsaa kunne flytte meget. Det samme ville undersoegelses- og behandlingvejledninger med faelles holdning til whiplash - og vel at maerke ikke en holdning om, at det er psykisk sygdom.
Saa laenge folk stigmatiseres af laeger og andre, er der lang vej til bedring af de sociale forhold. 

................................................................................

 

24.3 2018 - DOENDE KAN NU FAA GRATIS CANNABIS

Ellen Trane Noerby har besluttet, at doende skal have ret til cannsabis i den sidste tid. Gratis. Samtidig vil regeringen og DF gie 50 % i tilskud til alle, der faar ordineret cannabis. Dog med et loft paa 10.000 kr. aarligt. 
207 patienter har siden 1. januar faaet recept paa cannabis. Recepterne er udstedt af 78 forskellige laeger. 
Der forventes at 500 patienter indgaar i forsoeget i 2018, og at tallet stiger til 1500 i 2021. Forsoeget forloeber i 4 aar. 
Samlet vil tilskuddet koste 64,2 mio. kroner.
Kilde: JP 23.3 2018

MINE KOMMENTARER: 
Forleden laeste jeg, at folk foerst kan faa tilskud paa 50 % fra 1. januar 2019, men med tilbagevirkende kraft. Mange bruger ca. 4000 kr. pr. maaned paa medicinsk cannabis. Det kraever derfor en god oekonomi overhovedet at have muligheden for at faa cannebis. Det er kun A-holdet forundt.
Derfor virker loftet paa de10.000 kr. ogsaa som alt for lille.Naar det kommer til stykket kan man spoerge, hvor mange der reelt har raad til at bruge cannabis fra det legale marked, og hvor mange der fortsaetter med at koebe det paa det illegale marked? 
Vi maa vente og se, hvad der kommer ud af det. 
Det er trods alt overraskende positivt, at hele 78 laeger har ordineret cannabis, naar laegeforeningerne gaar imod. 

....................................................................

 

23.3 2018 - RYGSMERTER BEHANDLES FORKERT
I Danmark behandles rygsmerter med sygemelding, medicinering, unoedvendige undersoegelser og operationer, hvilket ifoelge forskere skader patienterne. 

I stedet skal de have undervisning i smertehaandtering, fysioterapi eller kiropraktik og holdes i gang. 
Forskerne har gennemgaaet mere end 1000 forskningsartikler paa omraadet. De udtaler, at samfundet vil spare op imod 100 mio. kr. om aaret ved at aendre behandling. 
Kun i den mest akutte fase efter dikusprolaps skal patienten aflastes med sengeleje. 
Mennesker med rygsmerter, der sygemeldes, klarer sig daarligere end dem, der ikke sygemeldes. Flere skal henvises til traeningsforloeb. 

MINE KOMMENTARER:
Dette er langt fra ny viden. Det er blot viden, som Danmark endnu ikke har implementere, men talt om i aarevis. Hvor mange andre sygdomme fejlbehandles, fordi laeger ikke foelger med, er bedrevidende, vaelger at goere, som de plejer eller? Allerede for 20 aar siden begyndte man at tale om traening af rygpatienter. Saa noget er der galt. 
Maaske handler det ogsaa om, at patienterne presser laegerne til at goere et eller andet, naar de har mange smerter? Men i det her tilfaelde, boer laeger vide bedre! 

....................................................................................

 

22,3 2018 - NY FORMAND FOR KL OENSKER GRATIS PSYKOLOGBEHANDLING

Stephanie Lohse, formand for baade Region Syddanmark og Kommunernes Landsforeninge foreslaar nu gratis psykologbehandling til alle. Det koster kassen, men det betaler sig i udlandet og kan tjenes ind igen paa faa aar, fordi det forebygger, at mennesker med tendens til fx depression eller stress, senere udvikler egentlige psykiske sygdomme, bla. sygdomme med kropslige symptomer. 

MINE KOMMENTAERER:
Atter ser det ud til, at  en "oprustning" af landets beredskab i forholdt til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. "funktionelle lidelser" er paa vej. Naar anbefalingerne udkommer, skal alle regioner have tilbud til patientgruppen.
Lohses forslag er altsaa gratis psykologhjaelp.
Der er ingen tvivl om, at det vil kunne hjaelpe rigtig mange mennesker; men jeg har dog en forunderlige fornemmelse af, at ALT efterhaanden handler om "funktionel lidelse" og kommes i denne ene kasse - alle uforklarlige lidelser, symptomer paa veldefinerede sygdomme, som ikke helt svarer til det, laerebogen skriver om symptomer, mennekser med stress, boern, der ikke trives i skolen, folk, der bekymrer sig for meget, mennesker med depressive tendenser etc.
Det synes at vaere en farlig udvikling, vi er vidner til! En udvikling, hvor laegen ikke lytter til patienten, men er bedrevidende paa patientens bekostning. 
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har gjort stor skade paa en lang raekke patienter, der reelt ER fysisk og ikke psykisk syge! Det staar fast allerede nu. Fremtiden synes dog paa alle maader at se endnu vaerre ud. Ogsaa for whiplashskadede.

........................................................................

 

21.3 2018 - KOMMUNER TJENER PAA AT AFVISE FOERTIDSPENSION

Udligningssystemet afholder komuner fra at tildele borgere foertidspenion, fordi de beloennes for at afvise anmodninger om foertidspension og fastholde borgerne paa kontanthjaelp. 
Oekonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzboell finder det dog ikke problematisk, selv om kommunerne tjener op til 67.000 kr. pr. borger, der afviser. Han finder det vigtigere, at man forsoeger at faa et arbejde. 
Andre partier mener dog, at der er borgere, der er for syge til at arbejde, og at det for dem ikke handler om motivation. 
Beskaeftigelsesministeren har desuden ofte sagt, at syge ikke skal vaere paa kontanthjaelp. 
Kilde. NB Oekonomi "Minister: Positivt, at udligningssystemet afholder kommuner fra at give foertidspension". 

MINE KOMMENTARER:
Der kommer forhaabentlig snart nye toner fra alle de ansvarlige ministre, naar foertidspensionsloven og de oevrige sociale reformer nu evalueres. Hvis de blot 'en gang proevede at sporge sig selv, om de ville kunne leve paa den maade, ville det hele formentlig se meget anderledes ud. Ellers har de i hvert fald ualmindeligt meget haard hud paa brystet.

........................................................................

 

20.3 2018 - LAEGER HAR BRUG FOR PATIENTERS HJAELP MOD SYSTEMFEJL
5000 patienter doer hvert aar pga. utilsigtede haendelser. 

15 % af sundhedsvaesenets aktivitet og budget bruges paa fejl og foleger efter patientskader, skriver Gretchen LeFever Watson fra USA i bgeon "Your Patient Safety Survival Guide". Samtidig braender laeger og sygeplejersker ud pga. skyld, skam og daarlig samvittighed. 
Hun mener, fejlene kan halveres, hvis patienterne inddrages mere. patienterne skal have en rolle i egen sikkerhed. Kulturen er afgoerende for patientsikkerheden. hendes bog er ogsaa rettet til patienter, som hun ener, skal have flere redskaber og kompetencer til at begaa sig. Styrkede partnerskaber mellem laeger og patienter skal oege sikkerheden for begge parter. Masser af andre initiativer har ikke hjulpet.

Kilde: MEDICINSKE TIDSSKRIFTER "Patienter skal laere at hjaelpe laeger mod systemfejl". 

MINE KOMMENTARER: 
I aarvis har man forsoegt at nedbringe antallet af utilsigtede haendelser uden, at der er sket forbedring paa omraadet. Saa hvorfor ikke proeve kvindens forslag. Mange patienter er langt hen ad vejen autoritetstro. Det har i mange aar vaeret laegen, der ved bedst. Patienter har helst ikke skulle blande sig; men nu viser det sig, at de alligevel skal blande sig, hvis patientsikkerheden skal bedres. Det er saerdeles tankevaekkende, men absolut ikke overraskende; for det er trods alt patienterne, der kender deres egen krop bedst og maerker, hvad der er galt. Jeg vil ikke undlade endnu engang at paapege, at laege Stig Gerdes har udtalt, at 95 % af alle patienter selv kan stille deres egen diagnose, hvis blot laegen lytter til dem. Mange af de fejl, der begaes, handler om, at patienter fejldiagnosticeres. Saa det er blot at komme i gang.

.......................................................................

19.3 2018 - FLERE LAEGER POLITIANMELDES

Styrelsen for Patientsikkerhed har lagt en plan: flere laeger skal politianmeldes. De foleger planen, og i dag politianmeldes seks gange saa mange laeger som to aar tidligere, hvilket vil sige 12 i 2017 mod tidligere to. Ud af 40.000 laeger.

Sundhedsministeren mener, at der skal vaere vaegt paa en laerende tilgang i sundhedsvaesenet, bla. ved at utilsigtede haendelser indrapporteres.
Mange laeger mener, at der er gaaet inflation i politianmelserne. 
Stramningen sker mhp. at oege niveauet for patientsikkerhed. 
De mange reaktioner fra laegerne har givet stof til eftertanke, specielt i forhold til, om reglerne for journalfoering og fordeling af ansvar er fulgt med tiden. 
En arbejdsgruppe ser nu paa det. 
Kilde: Ugeskriftet. "Styrelsen for patientsikkerhed politianmelder flere laeger". 

MINE KOMMENTARER:

Jeg har tidligere skrevet om patientsikkerhed. Lige nu skrives meget paa facebook om et kursus, der skal afholdes om patientsikkerhed. 
Svaret paa den megen roere om sikkerheden er altsaa opstaaet paa baggrund af, at flere laeger politianmeldes. 
Det er faktisk beskaemmende, at Danmark efterhaanden mener, at alle problemer skal loeses ved paabud og straf. Det er en udvikling, jeg finder dybt problematisk, specielt fordi det ogsaa er politikerne, der fastsaetter bevillinger og har skaaret af benet i sundhedssektoren i aarevis. 

................................................................................

 

18.3 2018 - UTILSIGTEDE HAENDELSER OG PATIENTSIKKERHED

I 2016 blev der indberettet  189.467 utilsigtede haendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed. Utilsigtede haendelser gaar dog ikke kun ud over patienterne, men ogsaa over personalet. Nogle  bliver bange for at lave fejl igen. Nogle prioriterer at bruge tid paa dokumentation for at have "ryggen fri" fremfor paa akutte problemer hos andre patienter. Ogsaa det skaer igen patientsikkerheden. 

Der er ogsaa en del fagpersoner, der begaar selvmord efter en ulitsigtet haendelse. 
Kilde: Information "Fejl i sundhedsvaesenet rammer ogsaa de ansatte". 

MINE KOMMENTARER:
Ingen patienter boer laegge krop til forkerte behandlinger eller at faa overset ldielser etc. Naar man arbejder med mennesker, kan det dog ske. 

Vi hoere ofte om konsekvenserne for patientern; men de kan altsaa ogsaa have store konsekvenser for personalet. Fejl kan ikke undgaaes; men personalet boer ikke begaa fejl, fordi de ikke har tid til at udfoere deres arbejde ordentligt. Og de boer ikke vaere bange for at gaa paa arbejde, fordi arbejdsvilkaarene er alt for daarlige. 

...........................................................

 

17.3 2018 - "Laeger: Lyt nu til os i sager om arbejdsproevning"

I en overskrift i Dagens Medicin opfordrer laeger til, at der lyttes til dem mht. arbejdsproevning. Laegeforeningen mener, at kommunerne for ofte ser bort fra indholdet i laegeerklaeringer, naar en borger skal i arbejdsproevning. Kommunernes Landsforening siger, at, at de tager erklaeringerne serioest, men at de er en en del af en stoerre pakke. 

Kilde; Dagens Medicin

MINE KOMMENTARER:
Det nye i denne meddelelse er, at det er Laegeforeningen og ikke kun en enkelt laege eller to, der staar bag denne udtalelse om, at laegeerklaeringer ikke tages alvorligt. Det maa ulige goere stoerre indtryk; men kommunerne forsvarer det allerede med, at laegernes erklaeringer kun er en del af pakken, naar syge borgeres arbejdsevne vurderes. Det er yderst tvivlsomt, hvad den oevrige del af pakken indeholder; men tvang, trusler, umenneskeligt press er i hvert fald en stor del af pakken. 

.......................................................................................................

15.3 2018 - ANTIDEPRESSIV MEDICIN VIRKER

For nylig refererede jeg et stort studie, der viser at antidepressiv medicin virker. Danske psykiatere stod i koe for at "spanke" Peter Goetzsche, leder af Nordic Cochrane Center, som er modstander af antidepressiva, som han mener ikke virker og foerer til mange selvmord hos unge. 
Nu viser det sig, at selv om studiet er stort, er der ogsaa nogle tilfaelde saa lille forskel mellem antidepressiv medicin og placebomedicin, at patienten naeppe har kunnet maerke forskel. 
Det har vi horet foer, nemlig i forbindelse med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som ogsaa blaeser deres forskning op til stoerre hoejder, end det altid taaler. Specielt den forskning, der skulle vise, at 25 % bliver rakse og 50 % faar det bedre. Blandt de 50 %, der faar det bedre, er der 25 %, der ikke vil kunne maerke bedringen. og saa er den vel ikke ret meget vaerd?

Kilde: PROPATIENTER "Stort forskningsstude: Antidepressiv medicin virker".

.................................................................................................

14.7 2018 - FORSKNING I CANNABIS

Skelroseklinikker er nu gaaet sammen med forskere fra Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Vestdanske Center for Rygmarvsskade. De vil sammen lave et radomiseret studie af ca. 500 patienter, hvor virkningen af cannabis maales i forholdt til placebo. 

Et israelsk forskerhold har for nyligt paa 2.736 patienter over 65 aar med smerter og/eller kraeft dokumenteret, at cannabis virker smertedaempende. 95 % havde faaet det bedre efter et halvt aar doemt ud fra smerteintensitet, livskvalitet og bivirkninger. 18 % havde reduceret deres forbrug eller ophoert med at tage opioider. Bivirkninger var primaert svimmelhed - hos knap 10 % - og mundtoerhed hos ca. 7 %. 
Medicinsk cannabis skal tages alvorligt. Folketinget boer afsaette langt mere end 5 mio. kr., da de kun raekker til 1-2 forsoeg. 
Kilde: Propatienter "Medicinsk cannabis skal tages alvorligt". 

MINE KOMMENTARER: 
Danske laeger oensker sjaeldent at anvende udenlandsk forskning, naar det ikke gaar i traad med, hvad de selv mener, og da hovedparten ikke vil give cannabis, tager de naeppe heller dette israelske forskningsprojekt alvorligt, men vil lave deres eget? Fint nok. Alene det, at der nu er danske laeger, der interesserer sig for cannabis, er et stort fremskridt.

...............................................................................................

 

13.3 2018 AFTALEN OM HPV-VACCINE TIL HOMOSEKSUELLE DRENGE DROPPES

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har opgivet at blive enig med Ptaktiserende Lægers Organisation om HPV-vaccine til homoseksuelle drenge. Hun har ønsket, at drengene vederlagsfrit skulle kunne vaccineres; men PLO har opstillet en lang række krav, og derfor opgiver hun.

Kilde: Dagens Medicin

MINEKOMMENTARER:

Så slipper vi for flere HPV-vaccineskandaler, før vaccinen er undersøgt til bunds. Det må være det bedste, man kan sige om det.

............................................................................................. 

 

12,3 2018 - PENSION sKAL IKKE AFHÆNGE AF POSTNUMMER

Beskæftigelsesministeren vil lave om på, at der er forskel på, om syge kan få pension eller ej, afhængig af, hvor de bor i landet. Det vil han gøre, ved at få lovfæstet, at ressourceforløb ikke skal bruges ude, at det har et perspektiv. - atarbejdsevnen kan udvikles. 

Kommunerne kalder loven for upræcis. Nogle fortolker loven strammere end andre. 

De mest syge skal  fremover kunne få førtidspension uden, at de skal igennem et ressourceforløb. Ressouceforløb er afgørende for mange menneskers liv. Alle skal have en mulighed for at være i arbejde. 

Lige nu venter beskæftigelsesministeren på,en endelig evaluering af reformerne, før han beslutter, om der skal foretages yderligere end ovennævnte. 

Kilde: “Postnummeret må ikke afgøre førtidspension”.

 

 

 

10.03 2018 - 26-ÅRIG SVÆRT ME-RAMT LIGGER I MØRKT RUM 24 TIMER I DØGNET

En 28-årig kvinde fra Fanø er bundet til sin seng. Hun kan ikke gå, tåler ikke lyde eller lys og kan ikke selv spise. Selv at føre en samtale er en stor belastning for hende, som forværrer hendes symptomer – stærke, brændende smerter, opkastning, svimmelhed og voldsomme svedeture.
Hun skal have hjælp til alt, så plejen af hende er meget omfattende. Den varetages i døgndrift af hendes forældre, som kun får 28 timers ugentlig hjælp fra Fanø Kommune.

Familiens praktiserende læge siger, at det er alt for lidt. Han kender den 28-årige godt og kalder den manglende hjælp for en brist i systemet.
Kvinden er godt udredt, og hun har en diagnose; men ingen ved, hvad sygdommen reelt skyldes, ligesom ingen ved, hvordan den behandles eller hvordan prognosen er. Hun kan med andre ord ikke puttes ned i en kasse, og derfor har støtteapparatet omkring hende været alt for ringe. Hun er strandet i et sundhedsmæssigt ingenmandsland.

Lægen siger, at hun ville have været bedre stillet, hvis hun havde haft en alvorlig diagnose som sklerose, kræft eller gigt.
”Så ville hun for længst have fået al verdens hjælp og der ville være taget hånd om hende på en helt anden måde, end det vi er vidne til nu”.

Han kalder det for et etisk problem, at hun er så syg, at familien er nødt til at passe hende, fordi systemet ikke kan sætte kryds i de kasser, der giver familien ret til at få mere hjælp.
Han kalder det også for en svaghed i vores sundhedssystem, som bør ændres, så mennesker som hende kan få den hjælp, de har brug for.

De samme problemer bevirker, at hun heller ikke kan få førtidspension. Tvivlen omkring sygdommen kommer desværre ikke patienten til gode.
Hun skal i stedet orienteres mod arbejdsmarkedet, mener kommunen.

Kilde: http://www.e-pages.dk/ugeavisenesbjerg/311/

MINE KOMMENTARER:
Den unge kvindes historie ligner til forveksling historien i filmen Unrest lavet af en ung, amerikansk kvinde med ME. Jeg har tidligere omtalt filmen, som absolut se-værdig. Den kan ses på netflix.

Kassetænkningen forhindrer, at både kvinden og familien får hjælp. Hendes forældre er ved at segne under byrden, har jeg læst i andre artikler. Da hun intet kan selv, kalder hun på dem ofte – døgnet rundt.

Der er nok desværre ingen tvivl om, at forældrene en skønne dag bryder sammen og selv bliver syge. Derfor ville det være forebyggende, hvis familien fik noget mere hjælp til pasningen af datteren; men sådan tænker man ikke i det danske samfund. Her ses på her-og-nu-udgifter og ikke på, at der på sigt kan spares en masse ressourcer og penge, hvis hele familien undgår at gå til grunde.

Den unge kvindes historie ligner til forveksling også Karina Hansens historie. Også Karina har svær ME og passes som 26-årig af sine forældre efter en tre-årig tvangsanbringelse, tvangsbehandling og tvangstilbageholdelse. Hun har fået det en smule bedre efter hjemkomst og nedtrapning i antipsykotisk medicin. Hun kan nu komme lidt ud hver dag; men hun ligger også i perioder i et mørkt rum og tåler ikke lys eller lyde.

Det er en forfærdelig sygdom, som der desværre – ligesom med whiplash – ikke er forståelse for i systemet. Der er ikke plads til de mennesker, der ikke kan puttes ned i klart definerede kasser. Tænk, at man kan have en sådan tankegang om mennesker! Det er system- og kassetænkning, når det er værst.

Vil du vide mere om kvindens historie, kan du læse dette link, hvor der også findes flere andre link til hendes grumme historie: https://ugeavisen.dk/esbjerg/Speciallaege-Hun-er-syg-og-familien-har-brug-for-mere-hjaelp/artikel/345367

............................................................................................


9.3 2018 - LÆGEMIDDELFORSØG PÅ MENNESER ER ”BIG BUSINESS” I DANMARK

Danmark har lavet en nøje strategi for en smidiggjort offentlig betjening af medicinalindustriens brug af sundhedsdata og DNA mhp. at tiltrække investorer til flere lægemiddelforsøg.


Regeringen ønsker at firedoble beløbet fra lægemiddeludviklende virksomheder.
Danmark har gjort følgende:

- Danske Regioner og dansk industri har i 2011 skabt en enkelt og effektiv portal til indgåelse af aftaler om medicinske forsøg på mennesker.

- I regeringens plan for vækst fra 2013 står, at kliniske forsøg er et centralt fokus, og der blev etableret en national handlingsplan for styrkelse af offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning i 2014.

- I 2013 nedsatte sundhedsministeren et udvalg med eksperter af mange forskellige interessenter (STARS) til at rådgive den danske regering om bedre udnyttelse af danskernes personlige digitale sundhedsdata.

- I 2014 blev NEXT etableret som et partnerskab mellem landets regioner, hospitaler, medicinalindustrien, forskere etc. mhp. at gøre Danmark til det foretrukne land for gennemførelse af kliniske forsøg i tidlige stadier, herunder også farlige tidlige forsøg på mennesker.

- I 2016 blev der foretaget en foranalyse af konsekvenser af et nationalt program for personlig medicin. Etiske konsekvenser er endnu ikke færdiganalyseret.

- I 2016 oprettede regeringen et vækstteam med stærk deltagelse af lægemiddelindustrien med hovedopgaven at fremsætte forslag til styrkelse af dansk lægemiddelindustri.

Strategien er fremadskridende, og værdien af kliniske forsøg er angiveligt i stigende.
Nationalt Genom Center er nu under opstart.
Der skal fastlægges i hvor stor grad danskerne skal have selvbestemmelse over egne DNA-kortlægninger og sundhedsdata.

Tilbage er spørgsmålene:
Hvorfor forhaster regeringen personlig medicin igennem før analysearbejdet er færdigt?
Er det nødvendigt, at danskerne skal være verdens mest brugte forsøgspersoner?
Hvorfor er det ikke den enkelte borger, men staten der skal tjene penge på private sundhedsdata og DNA?
Er statens antagelser om vækst ved investering i personlig medicin og forsøg på mennesker holdbar?
Hvorfor mangler der åbenhed om strategi for personlig medicin og for forsøg med mennesker?
Hvordan er det muligt at lave forringelser i privatlivsbeskyttelse ved personlig medicin, når man endnu ikke er færdige med etiske analyser af konsekvenser?

Kilde: http://denoffentlige.dk/staten-slipper-bremsen-vaekststrategi-med-dna-og-forsoeg-paa-mennesker

MINE KOMMENTARER:
Nu har jeg en del gange skrevet om brugen af sundhedsdata, om lægemiddelforsøg på mennesker og om forringelser i persondatabeskyttelsesloven. Jeg har gisnet om meget undervejs; men i ovenstående artikel står det hele anført i kronologisk rækkefølge, så man kan se, at det, der er foregået, ikke er tilfældigt, men en led i en nøje fastlagt strategi fra regeringens side.

Det er usmageligt, at kroner og ører igen baner vejen for, at man kan udsætte danskere for massive forsøg med farlige førte afprøvninger af medicin. Jeg har tidligere skrevet, at kun 10 % af al medicin går igennem nåleøjet pga. for mange bivirkninger ved de øvrige 90 %; men det finder man først ud af, når det er afprøvet på mennesker. Det er det, danskerne fremover skal stå model til, fordi staten har kroner og ører i øjnene. Da hører den slags tilsyneladende småtingsafdelingen til!

I dag har jeg læst i JP, at amerikanerne får penge for at udlevere deres personlige data. Fx kan man få nedsat sine forsikringspræmier med 20 %, hvis forsikringsselskaberne får del i ens færden. De kan altså selv bestemme, hvem der skal bruge deres data og til hvad. I Danmark står vi for øjeblikket model til, at det presses ned over os uden, at vi har et ord at skulle have sagt, bortset fra ved næste valg. Spørgsmålet er dog, om der efterhånden er nogle, der er af en sådan kaliber, at de er værd at stemme på. Jeg begynder at have mine tvivl.  
 


........................................................................

8.3 2018 - FRIVILLIG FORSØGSPERSON FOR HPV-VACCINE HAR BIVIRKNINGER

En frivillig forsøgsperson for HPV-vaccine lider i dag af konstante influenzalignende symptomer. Hun er træt, har smerter i led og muskler samt hovedpine. Det har nu stået på i 15 år – siden hun var testperson for Gardasil.

Alle andre årsager er udelukket. Tilbage er kun vaccinen. Hun er testet for alt, både fysisk og psykisk.

Hun blev syg efter 2. vaccination. Om det er et tilfælde vides ikke.
Efter vaccinationen blev det aldrig noteret ordentligt ned eller taget seriøst, når hun på opfølgningsmøder fortalte om sine mulige bivirkninger. Det blev manet helt i jorden af læger og sygeplejersker.

Hun sagde ja tak til vaccinen, fordi hendes mormor var død af livmorderhalskræft ½ år forinden. Hun fandt forsøget spændende at deltage i; men da hun havde fået sit andet stik, blev hun meget dårlig. Hun troede, hun havde influenza. Prøver viste, at der ikke var infektion.

Hun var stadig meget syg, da hun skulle have den tredje vaccination. Hun var i tvivl, om hendes symptomer skyldtes vaccinen, men lod sig alligevel vaccinere igen, fordi lægen afviste, at der kunne være sammenhæng.
Herefter forværredes hendes tilstand yderligere.
Hendes egen læge fattede mistanke til vaccinationen.

Hun kunne nu næsten ikke være i sin krop. Hun rystede, var udmattet næsten til døde. Hun stoppede i skolen. Blodprøver viste ikke noget, så hun tænkte, at det måtte være stress.

En graviditet seks år senere tog hårdt på hende. Hun kunne ikke klare en uddannelse pga. for højt fravær.
Det gjorde ondt på hende, at hendes tilstand havde store konsekvenser for mand og barn, at hun ikke kunne leve et normalt liv. Det gik også ud over psyken, så hun henvistes til psykoterapeutisk behandling. Hun mente dog, at hun ikke var deprimeret; for hendes symptomer blev altid bedre efter søvn. Psykiateren accepterede dog ikke hendes forklaringer. Hun fik diagnoserne soft bipolar og ADD. Hun fik medicin, som gjorde at hun fik det bedre. Efter fire måneder var tilstanden dog den samme igen.

I 2016 så hun nyhederne på DR1, hvor en kvinde fortalte en historie, der fuldstændig ligner hendes egen. Kvinden havde fået sine symptomer efter vaccination for HPV. Hun var ikke længere alene, og hun begynder selv at undersøge sin sag. Hun kunne dog ikke få aktindsigt i sine journaler. Derfor allierede hun sig med en journalist og endte med at få aktindsigt.

Hun fandt ud af, at grundlaget for at godkende vaccinen var baseret på meget grove og alvorlige fejl. De havde ikke registreret hendes symptomer som mulige bivirkninger. Det så ud til, at testen skulle godkendes for enhver pris.

I dag er hun både vred og frustreret. Hun blev forud oplyst om milde bivirkninger og erstatningsmulighed. Men da hun oplyste om sine egen skader/bivirkninger, var der ingen hjælp at hente.
I dag kan hun stadig ikke varetage et job.

Piger, der mener, at deres symptomer skyldes bivirkninger, hånes i medierne. Det er dybt kritisabelt. Det eneste hun forlanger, er, at der kigges på fakta og beviser. Hendes egne bivirkninger blev end ikke registreret.

Kilde: http://www.naturli.dk/hpv-vaccinen-deltog-forsoeg-uden-faa-bivirkninger-anerkendt/

MINE KOMMENTARER:
Det er første gang, jeg har set en artikel skrevet af et menneske, der selv har oplevet at få bivirkninger efter HPV-vaccine, mens den blev afprøvet.

Vi har set mange piger udtale sig på TV; men denne artikel er anderledes, fordi den er skrevet af en kvinde, der har haft symptomer siden 2002, og som stadig er handicappet efterfølgende. Hvorfor skulle hun lide af to forskellige psykiske sygdomme, som medicin tilsyneladende ikke virkede på i mere end kort tid? Hvorfor var personalet så afvisende overfor, at de symptomer, hun berettede om, kunne være bivirkninger? Hvorfor skrev de dem end ikke ind i hendes journal? Hvorfor måtte hun ikke få aktindsigt i sin egen sag? Hvorfor er hendes egen læge mistænkelig i forhold til vaccinen? Hvorfor får hun det bedre af at sove?

Der er noget, der så afgjort ikke stemmer i denne sag.
Hvornår kommer der mon yderligere forskning på bordet? Har man fuldstændig opgivet at forske yderligere?
Når piger, der henvender sig til medierne med deres symptomer, nedgøres, er det klart, hvorfor vi ikke hører særligt meget om det mere.

...............................................................................

7.3 2018 - PRIVAT SOCIALRÅDGIVER OPFORDRER TIL AT GIVE FOLK FØRTIDSPENSION

Den private socialrådgiver Puk Sabber har sagt sit job ved kommunen op og er nu privat socialrådgiver. At skubbe folk rundt i systemet i årevis, gør dem mere syge, mener hun.


”Drop presset på de syge og giv dem førtidspension” siger hun.
De fleste har været i job i mange år, før de rammes af sygdom. Derefter skubbes de rundt i systemet i årevis uden at få deres sager afklaret.
Hun taler primært om folk på kontanthjælp, som i måneder eller år veksler mellem at være i arbejdsprøvning, at blive udredt og at være sygemeldte.

Hun mener, at systemet er designet til at stresse folk og gøre dem mere syge.
”Groft sagt er det sådan, at første dag man er på sygedagpenge, skal man møde op på jobcentret og ender man på kontanthjælp, så må man hverken eje bolig, have pensionsopsparing eller bil. Man skal til et hav af undersøgelser, og man bliver mistænkeliggjort hele tiden”.
Disse sager burde afklares. Der er sager, hvor folk har været på kontanthjælp i 20 år.

Som sagsbehandler i et jobcenter følte hun, at folk blev svigtet. Mange gav op. Det samme gjorde hun selv, mhp. at kunne tilbyde rådgivning til udsatte personer i stedet. De er desperate, når de henvender sig. Hele deres liv er blevet taget fra dem. Mange har arbejdet været hele deres liv.
Trods manglende arbejdsevne og svære sygdomme og handicap får de ikke pension.
Ofte fastholder kommunerne, at der skal gennemføres mindst ét ressourceforløb, selv om det er uden virkning.
Der er mennesker, der ikke kan klare mere.

Hun mener, at de indsatser, der foregår i jobcentrene og stresser folk, er dyre. De skal have en mentor, når de er på kontanthjælp, de skal undersøges i hoved og r.., der skal laves funktionsevnebeskrivelser, arbejdsprøvninger, praktikker, laves lægefaglige undersøgelser, rapporter etc. Samlet set koster det måske det samme som at give folk en førtidspension.

Uanset, hvor mange reformer man laver, falder antallet af syge ikke. Hvorfor så ikke bare acceptere, at det er sådan, det er og giv dem ro til at komme tilbage. I deres eget tempo.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/penge/socialraadgiver-kaemper-mod-stressende-jobcentre-giv-folk-foertidspension

MINE KOMMENTARER:
Puk Sabber har lavet fire udsendelser om mennesker, der er i klemme i systemet på DR2. De er netop afsluttet. Den sidste blev vist i aftes.
Hun er en kvinde med sine meningers mod. Hendes hjælp til de mennesker, der var i klemme i systemet i udsendelsen, var uvurderlig. Flere endte med at få førtidspension. Den ene valgte dog at begå selvmord en måned efter. Han kunne ikke længere klare livet.

I denne artikel synes jeg, at det væsentligste argument, hun bringer på bane er, at der altid har været syge og altid vil være syge i samfundet, og at det koster en bondegård at iværksætte alle de foranstaltninger, der iværksættes for dem i årevis. Jeg tror, hun har ret i, at det formentlig koster lige så meget, som det ville koste straks at sætte dem på førtidspension.

Man kunne i stedet overveje enten borgerløn eller at give dem en åremålsbegrænset pension mhp. senere at revurdere, om deres tilstand er forandret. Måske er tiden løbet fra, at en førtidspension er for resten af livet? Det er vel det, så mange raske har ondt af et vist sted? Der går sikkert også mennesker rundt på førtidspension, selv om de med årene faktisk godt ville kunne arbejde.

Hvis alle skal arbejde, må arbejdsmarkedet også indrettes anderledes og arbejdsgivere skal kunne se en ide i at ansætte folk i et lille fleksjob. Som det er nu, kan det være meget vanskeligt at få et job, hvis man fx kun kan arbejde mellem 2-5 timer pr. uge.

Under alle omstændigheder må der ske noget, og det kommer der forhåbentlig også til, når evalueringerne af reformen er færdig.

...............................................................................
 

6.3 2018 - DET OFFENTLIGE SVIGTER SYGE OG INVALIDE

Advokat Nikolaj Nielsen skriver i en kronik i Berlingske, at det offentlige reelt ikke til megen gavn, når mennesker bliver syge eller invalide og har allermest brug for hjælp. Politikerne skaber ikke et sikkerhedsnet for disse mennesker. Derfor må arbejdsmarkedets parter gøre det.


En kronisk smertepatient kan måske ikke være nogen steder for smerter, har brug for mere hvile og tåler ikke fysisk anstrengelse eller støj. Alligevel skal vedkommende bruge 10-15 år af sit liv på at samle dokumentation for, at helbredet umuliggør et arbejde. Patientens læge udtaler, at smerterne ikke vil aftage. Patienten kan dårligt klare at holde sammen på sit hjem.

En arbejdsgiver vil ikke betale penge for en sådan medarbejder. Men den syge skal alligevel til ugentlige samtaler, svømmeture etc. mhp. at vende tilbage til arbejdsmarkedet, selv om der ikke er dokumentation for, at hverken samtaler eller svømmeture virker.

Talrige patienter føler sig fanget og hold for nar, fordi de selv har været med til at finansiere systemet, som nu svigter dem.
Advokaten kalder det for et kollaps i den offentlige sociale sikring.
Er man syg er 4-5 år i systemet en evighed, og den tid er yderligere forlænget efter førtidspensionsreformen, hvor der skal lægges år flere til, som regel 2-3 år.
Selv 55-årige stærkt invaliderede sættes fem år i ressourceforløb efter flere år i arbejdsprøvning

Han mener, at de seneste reformer har udvandet de før solide og solidariske ordninger og spørger, om det er tanken, at disse mennesker skal igennem et 10-15 årigt forløb med svømmeture, hundeluftning og mindfulness, før de kan kræve førtidspension?
Pensionen tilkendes ikke med tilbagevirkende kraft.
Da stort set alle partier har stemt for reformerne, må folk se sig om efter alternative forsikringsmuligheder.

Ingen, der rammes af sygdom og invaliditet, ønsker at blive trukket gennem årelange forløb. Derfor hviler reformerne på falsk solidaritet. Ingen ville vælge den forsikring, hvis de selv skulle betale for den.

Fra at være solidariske forsikringsordninger er det blevet fattighjælpsordninger.
Den offentlige sikring ved invaliditet kan på samme måde som nu også folkepensionen ikke længere stå alene. Derfor må der komme et udspil fra arbejdsmarkedets parter. Han har mistet troen for solidariske forsikringsordninger.

Fordi reformerne ikke bygger på, at det kan ramme dig og mig, har vi ikke længere en fælles solidarisk interesse i at sikre os mod den. Du har kun ret til en ydelse, hvis du ikke er i stand til at klare dig selv, fx ved at bruge af dine opsparede midler.

Mange har allerede private pensionsordninger eller arbejdsmarkedspensioner. Det kan løse en del af problemet med tab af indtægt; men en forringelse af den offentlige ordning fører dermed også til en forringelse af de private ordninger.
Det er urealistisk at overlade løsningen til det private forsikringsmarked.
Og hvad med dem, der aldrig får sig etableret på det organiserede arbejdsmarked?

Den kollektive ordning bør fremover designes til at kunne stå alene og evt. suppleres med en offentlig ydelse. Ikke omvendt.
Desuden bør arbejdsmarkedets parter gennemtænke, hvilke grundlæggende retslige principper ordningerne skal baseres på.
Ydermere bør der designes en løsning, som designerne selv ville være tilfredse med, hvis de mistede deres arbejde. 

Kilde: https://politiken.dk/debat/art5622560/Bliver-du-syg-eller-invalid-er-det-offentlige-reelt-ikke-til-gavn

MINE KOMMENTARER:
En meget tankevækkende artikel. Han har fuldstændig ret i, at sikkerhedsnettet under samfundets svage og invalide er væk. Solidaritet er yt i samfundet. Alle tror, at det ikke rammer mig, men kun naboen. Det virker nu som en fortrængning; for der er nok ikke nogle, der ikke kender en eller anden, der er syg eller invalideret, når det kommer til stykket!

Der er nu på vej til at ske det samme, som der skete med folkepensionen, som mange heller ikke kan leve af som eneste ydelse i dag. Derfor sparer de fleste op til deres alderdom på en eller anden måde.
Mange har i forvejen pensionsordninger i forbindelse med deres arbejde. Kan disse ændres, så der kan skabes større sikkerhed for den enkelte, kan det være en ide. Dog mener jeg stadig, det det bør være en samfundsmæssig opgave at tage vare på de svageste. Men måske er tiden dertil forpasset? Måske har vi allerede accepteret, at det offentlige ikke længere skal være vores sikring ved hverken alderdom, sygdom eller invaliditet?

Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte ikke for reformerne. Betyder det, at alle de øvrige partier ikke længere solidariske med de syge og svage? Tilsyneladende. Eller kunne de ikke gennemskue det, de stemte for? Var det tilfældet, ville de vel stå i kø for at få lovene ændret; men det er heller ikke tilfældet. De har flere gange mødtes og konstateret, at det ikke er lovene, men kommunerne, der er noget galt med.

Det er utroligt, at mennesker ikke tænker, at sygdom eller invaliditet kan ramme dem selv; men de fleste er øjensynligt i stand til helt at lukke øjnene derfor! At det kan ændre et helt samfunds måde at tænke på, at folk føler sig trygge og beskyttede nok til ikke at tænke på dem, der ikke er trygge og beskyttede, er lidt af en øjenåbner. Det solidariske princip har ellers været det fremherskende; men nu er der kommet dårligere boller på suppen. 
 

......................................................................
 

5.3 2018 - FUNKTIONEL LIDELSE OG FØRTIDSPENSION 

Trygfonden præsenterer et oplæg, hvori regeringen viser syv forslag til ændring af førtidspensionen og til, hvordan borgere med funktionelle lidelse kan omfattes heraf.

”Funktionel sygdom er en tilstand, hvor patienten er meget bekymret for sit helbred og oplever fysiske symptomer, som ikke kan tilskrives nogen kendt veldefineret eller traditionelt defineret somatisk sygdom”.


Der er kun få undersøgelser af hyppigheden af funktionel lidelse i befolkningen; men der skønnes at 40.000 – 50.000 patienter lider af svær funktionel sygdom og 250.000 – 300.000 lider af let til svær funktionel sygdom.

Både blandt sygedagpengemodtagere og førtidspensionister er der mange med funktionel lidelse.

Man har begrænset viden om prognosen, men der er behandlingsmuligheder. Også for svære tilfælde.

Trygfonden gætter på, at man vil kunne forebygge omkring 600-800 førtidspensioner årligt.

Kilde: https://www.trygfonden.dk/viden-og-materialer/publikationer/funktionel-sygdom-og-reform-af-foertidspension

MINE KOMMENTARER:
Dette er typisk Trygfonden. Det hele bygger på gætterier. De erkender i det mindste, at der kun er få undersøgelser, der viser hvor mange mennesker, der har funktionel lidelse, De gætter også på, hvor mange der er på og kunne have undgået at få førtidspension, hvis de havde fået den rette behandling: psykiatrisk behandling. De erkender endda, at de har begrænset viden om prognosen, måske underforstået, at folk ikke bliver raske! 

Det hele males vældigt lyserødt op. Som vanligt. Til trods for at virkningen af behandling bygger på ét eneste studie med kun 43 patienter i undersøgelsens sidste måling. Undersøgelse har oven i købet karakter af et pilotstudie. Den viser, at 25 % bliver raske og 50 % får det bedre, mens 25 % hverken får det værre eller bedre. Blandt de 50 %, der får det bedre, kan de 25 % ikke mærke bedringen, fordi den er for lille til at kunne mærkes. Blandt de 25 % - i alt 9 personer – der ikke fik det hverken værre eller bedre, var der 3 svarende til 33 %, der fik det signifikant værre uden, at det problematiseres. I stedet forbigås det i tavshed. Alt bygger på et spinkelt grundlag, som man godt kan sætte spørgsmålstegn ved!

Alligevel farer det vedvarende frem med, at disse mennesker kan hjælpes. Ja, de kan hjælpes, hvis de undersøgelser, der reelt kan afsløre, hvad de fejler – så som funktionelle undersøgelser af whiplashskadede – tages i anvendelse i Danmark, og hvis der anvendes behandlinger, der virker mod den tilgrundlæggende lidelse. Psykiatrisk behandling vil for hovedparten være surrogatbehandling, der højst kan give bedring. Det er godt nok, men ikke i forhold til en reel behandling, der kan gøre folk raske og arbejdsduelige igen.

................................................................................. 


4.3 2018 - HPV-PIGER ER FORSVUNDET – DET VAR EN SOCIAL EPIDEMI


Nu vaccineres unge piger atter mod HPV siger overlæge Niels Fisker. Han får henvisninger på HPV-bivirkninger på piger under 18 år.

I 2015 fik centret 330 henvendelser. I 2017 fik de kun fem, hvoraf fire straks blev afvist. Den femte valgte selv at aflyse.
Det er en ny tendens som skyldes, at vaccinen aldrig har været årsag til pigernes symptomer.

Symptomerne har altid været kendt, men med ukendt årsag.
Mange får samme symptomer også uden at være vaccineret.
Man kan ikke finde årsagen til, at så mange pludselig gav HPV-vaccinen skylden for deres hovedpiner, træthed og hukommelsestab.

Pigerne har ”funktionelle lidelser”. Deres symptomer er rigtige, men de havde ikke fundet svar på deres lidelse, før HPV-vaccinen blev beskyldt for dem.
Det blev kodet sammen uden grund.

Professor Frede Olsen fra Folkesundhed kalder det for en social epidemi i 2015. Hvis man tror, symptomer skyldes en alvorlig sygdom, kan symptomerne fortsætte. Også lang tid efter, at de en påvirkning er ophørt. Meningen og holdninger kan smitte og give angst. Det er ikke indbildning; men når angst og bekymringerne forsvinder, forsvinder symptomerne også, siger han.

At der er færre HPV-symptomer i dag mener han skyldes mindre medieomtale og færre bekymringer.

Kilde: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/pludselig-forsvandt-pigerne-med-hpv-bivirkninger-det-var-en-social-epidemi/7025196

MINE KOMMENTARER:
Der er ikke så meget at kommentere. Måske var det en social epidemi? Måske ikke?
Måske var der en ophobning af tilfælde, der ikke var blevet taget alvorligt indtil de kom frem i lyset i 2015? Måske har ingen vaccinerede, der har problemer, lyst at henvende sig til de centre, de på forhånd ved, vil give dem en psykiatrisk diagnose og psykiatrisk behandling? 

Jeg synes stadig det lyder helt forkert, at så mange piger skulle kunne få så mange og så alvorlige symptomer, hvis det skyldes en social epidemi. I givet fald bør man se på, om de unge er udsat for alt for stort et pres i dag. I stedet psykiatriseres de. Danske lægers løsning på alle samfundsmæssige problemer er blevet psykiatrisering. Snart er vi alle psykisk syge, hvis man ikke ser på samfundsforholdene. Med over 30.000 stresssygemeldte hver enste dag, er der noget helt galt i Danmark.  

 

...........................................................................................

3.3 2018 - SPECIALLÆGE OM POSTKOMMOTIONELT SYNDROM OG FUNKTIONEL LIDELSE

Speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin Jens Tølbøll Mortensen skriver i Ugeskrift for Læger, at tilstande med følger efter hjernerystelse er blevet hyppigere blandt de patienter, han ser. Når der kommer flere tilfælde af en eller anden slags, skyldes det som regel, at der er sket et skred i diagnosekriterier, at der er nye undersøgelsesmetoder eller øget efterspørgsel.


Han henviser til en artikel i Ugeskrevet, som diskuterer forskellen mellem ICD-10 og det amerikanske diagnoseklassifikationssystem DSM. I resumeet står, at postkommotionelt syndrom ofte forårsages af et ukompliceret lettere hovedtraume. Der kræves ikke primære symptomer, tvært imod står der, at fysiske symptomer som træthed, hovedpine, kvalme, svimmelhed, følsomhed overfor lyd og lys, søvnproblemer, synsforstyrrelser, tinnitus m.m. meget ofte kan være psykisk betingede.

”Postkommotionelt syndrom som følge af et slag mod hovedet uden sædvanlige symptomer på hjernerystelse er for mig meget atypisk, og jeg er skeptisk over for den nye trend med udvikling af diagnoser som fx autisme og atypisk depression”.
Han mener, at man skal passe på med ikke at give diagnoser en drejning, som gør dem meningsløse. I stedet bør man overveje, om der kan være andre årsager.

I den socialmedicinske verden mener han, at de ofte ser patienter legitimere en pause i belastninger med fx epileptiske anfald. Det samme mener han om postkommotionelt syndrom. Han kalder begge dele for funktionelle lidelser. De er medicinsk uforkarlige og har også en biopsykosocial sammenhæng. Har folk postcommotionelt syndrom uden et relevant traume, mener han, at man bør overveje, om patienterne har funktionel lidelse.
Der skal være commotio eller hjernerystelse, før man kan tale om postcommotionelt syndrom.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/debat/postkommotionelt-syndrom-sommetider-en-funktionel-lidelse

 

MINE KOMMENTARER:
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at også postcommotionelt syndrom betragtes som funktionel lidelse. Den socialmedicinske læge begrænser det dog på fornuftig vis til udelukkende at omfatte dem, der ikke har haft en hjernerystelse forud. Det er nyt, at en læge taler om funktionel lidelse for udvalgte indenfor én diagnose og ikke for alle.  

Jeg tror også selv, der er nogle, der lider af såkaldt ”funktionel lidelse”; men jeg tror absolut ikke på, at alle med bestemte diagnoser har ”funktionel lidelse”. Der kan være nogle indenfor alle grupper af diagnoser, hvad enten vi taler om uforklarlige sygdomme eller om sygdomme med kendt årsag, der lider af ”funktionel lidelse”. De har altid været der. De vil sikkert også vedblivende være der fremover; men det er for ”billigt”, for let og totalt ringeagtende overfor de mange, der ikke har psykiske symptomer at betragte alle dem med 30 forskellige diagnoser som psykisk syge.


Jeg kan ikke lade være at tænke på, om der er mange læger, der ser på de ca. 30 sygdomme, FFL omfatter som ”funktionel lidelse” på samme måde som ovenstående læge; for hvis det er tilfældet, bliver FFL ikke så farlig, som mange i lang tid har troet, at det bliver. Da vil det måske mere afhænge af, om de kommer til psykiater eller ej?!

................................................................................. 

2.3 2018 - PATIENTSIKKERHED I HØJSÆDET

Sundhedsministeren mener, at et fælles mål bør være sikkerhed for patienterne.
Læger og sygeplejersker har fået alvorlig kritik af Styrelsen for Patientsikkerhed på det seneste. Det har resulteret i, at 9000 læger har givet styrelsens direktør et mistillidsvotum.

Sundhedsansatte finder det vanskeligt for dem at udføre deres arbejde. Og nu er de også bange for konsekvenser.

Omfanget af dokumentation og arbejdsforhold fylder meget i diskussionen. Men patientsikkerheden er det vigtigste. Derfor har Ellen Trane Nørby offentliggjort otte konkrete punkter til forbedring af samarbejdet mellem læger og styrelse.

Tilsynets styrkelse fra styrelsens side skete efter, at der havde været en række ulykkelige sager hvor tilsynet var alt for lang tid om at reagere; men det nye tilsyn fungerer ikke perfekt.
Skyldes det tidspres må problemerne adresseres til ledere i sundhedsvæsenet og til politikerne mener Danske Patienter, som også udtaler, at ”skadeslidte patienter og efterladte ikke kan være tjent med den måde, debatten hidtil har foregået på”.  

Det er vigtigt, at læringsprocessen styrkes. Der er også god grund til at se på kravene til dokumentation, som selvfølgelig skal ændres, hvis noget er overflødigt.

Danske Patienter håber at blive inddraget i det videre forløb.

Kilde: https://danskepatienter.dk/politik/nyhedsarkiv/patienterne-boer-vaere-kernen-i-dialog-om-patientsikkerhed

MINE KOMMENTARER:
Der er ingen tvivl om, at patientsikkerheden skal være i højsædet. Gavner den megen dokumentation ikke patienterne, skal der naturligvis kigges på det. Når det er sagt, har jeg også stor sympati overfor styrelsens hurtigere reaktioner. Tidligere kunne læger lave gentagne fejl i årevis ude, at det fik konsekvenser for dem. Stramningerne nu virker dog så voldsomme, at sundhedspersonalet er blevet bange for at lave fejl. Det nytter jo ikke, at patienterne ikkeprioriteres først, fordi dokumentationskravene er så store, at personalet kan være nødt til at skrive, før de giver en patient med hjertestop hjertemassage – i yderste konsekvens. Det kan ingen værre tjente med – hverken patienter eller sundhedspersonale. Derfor må der snarest findes en måde at løse konflikten på, så den ikke eskalerer yderligere. 

..............................................................................
 

1.3 2018 - ARBEJDSSKADER AFGØRES FØRST EFTER 32 MÅNEDER

I 2017 var den gennemsnitlige ventetid på efter en arbejdsulykke 32 måneder. Dvs. at ventetiden atter er steget, nemlig fra 26 mdr. i 2015 til 28 mdr. i 2016 og nu 32 mdr.

Både beskæftigelsesministeren og direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mener, at det ikke er godt nok. Svære sager har hobet sig op i flere år, men det er man nu ved at være igennem, og derfor bør det blive bedre fremover.
Den gamle styrelse havde total nedsmeltning, men nu oplever borgerne, at deres sager behandles forsvarligt. Det har taget tid at afvikle fejlene.

FOA og 3F retter dog skarp kritik mod den stigende sagsbehandlingstid og kalder 32 måneders ventetid for ”fuldstændig katastrofal og grotesk”.
Også i 2018 bliver ventetiden lang; men den går forhåbentlig ned under to år fra 2019.

Kilde: http://www.newsrepublic.net/detail/07A6F37CE310100001_dk?pid=14&referrer=200620&showall=1&mcc=238

 

MINE KOMMENTARER:
Det er under al kritik, at der stadig ikke er styr på den enormt lange ventetid i Arbejdsskadestyrelsen, som modsat lovet tvært imod er steget yderligere. Når det er sagt, er det også meget vigtigt, at sagerne nu behandles ordentligt, hvilket de ikke blev tidligere. Da var kritikken rettet mod sagsbehandlingen, som var alt for overfladisk, og det kan ingen heller være tjente med.

Det er ikke kun arbejdsskader, der afgøres i Arbejdsskadestyrelsen. Også mange andre erstatningssager afgøres her, når forsikringsselskaber og advokater/klienter fx ikke umiddelbart kan blive enige om, hvilken erstatning den skadede skal have efter en ulykke.

Det er en urimelig lang ventetid, fordi en afgørelse er afgørende for, hvordan den økonomiske fremtid kommer til at se ud for den skadede.


............................................................................

 

28.2 2018 FORSØGSPERSONER HAR IKKE FÅET KORREKTE OPLYSNINGER VEDR. HPV

De piger, der frivilligt testede HPV-vaccinen Gardasil, har fået ukorrekte oplysninger. Der er nemlig uoverensstemmelse mellem den brochure, Kræftens Bekæmpelse udsendte for at finde testpersoner og Gardasils studieprotokol. Der er flere modsigende forhold.


Kræftens Bekæmpelse skrev, at der ikke blev undersøgt bivirkninger ved vaccinen, fordi vaccinen allerede var grundigt testet, og at vaccinen højst ville kunne give let rødmen og ømhed på indstiksstedet. Af studiedesignet fremgår dog, at alle former for bivirkninger fra vaccinen rapporteres og registreres. Flere forsøgspersoner oplevede dengang, at deres bivirkninger ikke blev taget seriøst.

I praksis skulle placeboindsprøjtningen kun indeholde saltvand; men det indeholdt også 225 mygram aluminium, fordi man var i tvivl om aluminiums uskyld i vacciner. Indholdet af aluminium var i nanopartikelform, som er i stand til at krydse blod-hjernebarrieren. Aluminium i vaccinationer skal forstærke en reaktion fra immunforsvaret.

Spørgsmålet er, hvorfor Kræftens Bekæmpelse ikke fortalte sandheden. Hvorfor de modsiger studiedesignet? Og hvorfor de ikke fortalte, at kontrolgruppen ikke kun fik saltvand, men også aluminium?

Kræftens Bekæmpelse har ikke besvaret spørgsmålene.

Kilde: http://www.naturli.dk/artikel/hpv-vaccine-forsoegspersonerne-fik-ukorrekte-oplysninger-kraeftens-bekaempelse/

MINE KOMMENTARER:
Det er utroligt, at Kræftens Bekæmpelse er gået så langt som til at snyde dem, der frivilligt har lagt krop til at være forsøgspersoner. Det virker temmelig uforståeligt. Umiddelbart kan jeg ikke lade være at tænke, om de ikke har rent mel i posen? Det er fuldstændig uetisk at forholde forsøgspersonerne oplysninger, som kan have påført dem skader. Man ved endnu ikke, om der er relation mellem vaccinen og de symptomer, mange piger har fået efter HPV-vaccinationen.
Dengang var der tilsyneladende også nogle i placebogruppen, der reagerede.
Hvorfor valgte man ikke blot at give dem saltvand?
Hvorfor kan denne sag ikke trevles op, så vi alle kan så sandheden at vide?
Den fulde og hele sanhed.

...........................................................................

 

27.2 2018 - HJERNERYSTELSE – HVAD ER DET?

Hvert år får 50.000 mennesker hovedskader, hvoraf hovedparten får hjernerystelse.

Ved slag mod hovedet overstrækkes nerveceller og blodkar ødelægges, fordi hjernen rammer kraniet to gange, når hjernen sættes i bevægelse. Desuden sker en ændring i de biokemiske processer. Det giver energimangel, som delvist lammer hjernes stofskifte og ødelægger neuroner.

En hjernerystelse er ikke farlig, men gentagne hjernerystelser kan få alvorlige konsekvenser. Når neuroner går i stykker frigives proteinet tau. Det klumper sig sammen, irriterer og dræber endnu flere neuroner. En ond spiral er startet. På mange måder minder det om Alzheimer.

Det er især unge mænd, der rammes af hjernerystelse ved ulykker, vold, cykelstyrt og kontaktsport. Kontaktsport står for 20 % af alle tilfælde af hjernerystelser.

Symptomerne er hukommelsestab omkring ulykken, kvalme, opkast umiddelbart efter. De næste 14 dage kan der komme koncentrationsbesvær, træthed, synsforstyrrelser og svimmelhed.

I USA får tusindvis af amerikanske football-spillere reduceret deres IQ.
Forskerne vil nu forsøge at helbrede kronisk hjernerystelse.

Kilde: http://illvid.dk/mennesket/hjernen/hvad-er-en-hjernerystelse?utm_medium=email&utm_campaign=NB_ILL_DK_TOR_uge6-%28561398%29&utm_content&utm_source=illvid.dk&email=D391252A8416F0F5660182A796FE359362D694D8&utm_term=hjernen

MINE KOMMENTARER:
Hjernerystelse kan - ifølge den amerikanske definition – forårsages af whiplash. Da man i 2003 valgte at tage udgangspunkt i denne definition i Danmark, valgte man også at fjerne whiplash som årsag til hjernerystelse, fordi whiplash var kontroversiel. Det fremgår af en konsensusrapport om hjernerystelse. Egentlig var det kun midlertidigt, og man skulle senere revurdere beslutningen. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er det dog aldrig sket. Jeg mener, at det kan være en katastrofe for danske whiplashskadede. Har de en samtidig hjernerystelse, finder lægen ikke nødvendigvis ud af det fra start. Det betyder, at vejledningen er stik modsat den vejledning, de hjernerystelsesramte skal have. En whiplashskadet får nemlig besked om at gå hjem og gøre, som de plejer, mens hjernerystelsesramte får at vide, at de skal tage det roligt, ikke læse, ikke se TV etc. I værste fald kan det betyde, at patienter med whiplash, der har en samtidig hjernerystelse risikerer at udvikle kronisk hjernerystelse.

Meget tyder på, at whiplash og hjernerystelse er to meget beslægtede tilstande. Begge dele opstår ved en accelerations-decellerationsbevægelse. De to tilstande giver stort set de samme symptomer. Også hjernerystelsesramte har ofte nakkesmerter, og whiplashramte har symptomer fra hjernen.
Det lyder interessant, hvis læger nu mener, at de kan gøre noget ved kronisk hjernerystelse. Der står dog intet om, hvad de vil gøre; men jeg kan kun forestille mig én ting lige nu: MERE FOREBYGGELSE.
Forebyggelse er for mig også, at patienterne får den rette vejledning. Af Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse fra 2015/2016 fremgår, at INGEN har fået vejledning om hjernerystelse, selv om 49 ud af 220 får diagnosen på et eller andet tidspunkt indenfor det første halve år efter ulykken/skaden har fundet sted.

............................................................................... 

 

26.2 2018 - UDSENDELSER OM SAMFUNDETS SYGE OG SVAGE PÅ DR2

En DR-ansat journalist Nille Westh har sammen med en fotograf forsøgt at få adgang til et københavnsk jobcenter, men nåede aldrig længere end til hovedindgangen.


De fulgte den private socialrådgiver Puk Sabber samt nogle af hendes klienter, tilknyttet jobcentret; men hver gang fik de at vide, at de ikke måtte komme ind.
Alligevel er Nille Westh lykkedes med at lave dokumentarserien ”Magtesløse i systemet”.

Udsendelsen vises om tirsdagen på DR2. Der kommer i alt fire afsnit.
Socialrådgiver Puk Sabber blev privat for bedre at kunne hjælpe mennesker, der er klemte i systemet. Hun skriver jævnligt om sager og oplevelser på facebook.
Nille Westh fandt det chokerende og grum læsning og mente, at flere burde høre om, hvordan man bliver behandlet, når man har brug for systemet.

Ideen til udsendelserne var, at vi som seere skal kunne identificere os med dem, der er med.
”De skal ikke bare fremstå som klienter og socialt udsatte. Der har været mange historier, som handlede om ”Fattige Carina” og ”Dovne Robert”. Det er ligesom om, vi omtaler dem som en stor gruppe, der er socialt udsatte, som ikke har noget med dig og mig at gøre”, siger hun.

Mange danskere med faste indkomster skænker ikke en tanke, at de selv kan miste både arbejde og indkomst. Men det kan ramme os alle.
Hun følger en række skæbner, som forskellige måder er blevet ladt i stikken.
En af dem er en succesfuld konditor, Anne Sø, som fik alt revet op med rode, da hun blev ramt af sygdom. Alt gik galt.

Hun følger også Christina, som blev dømt for socialt bedrageri og senere blev hjemløs. Hun havde mand og tre børn.
Også en tidligere brandmand, Tommy, som har PTSD er med.

Nille Westh ønsker ikke at klantre socialrådgiverne, men kun de regler, de skal arbejde med.
Ressourcerne bør bruges på den rigtige måde.
Mennesker i ressourceforløb er ofte hundesyge. Det finder de ud af i løbet af 10 minutters samtale; men alligevel sendes de i ressourceforløb, arbejdsprøvninger, undersøgelser etc.

Kilde: https://www.avisen.dk/dr-tilrettelaegger-naegtet-adgang-paa-jobcenter-mur_484305.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Det er et rigtig godt initiativ.
Jeg har set to af udsendelserne og kan varmt anbefale dem. Selv om det er barskt, får vi et godt indblik i, hvad syge danskere bydes i dag. Det er og bliver helt hen i vejret.

 

...................................... ..........................................

25.2 2018 - OVERSKRIFT FRA DAGENS MEDICIN 

”Antidepressiv medicin virker”
Nu viser en metanalyse med gennemgang af 522 tidligere forsøg, at en række antidepressiva midler har en gavnlig effekt. I forsøget indgår 21 almindeligt anvendte antidepressiva brugt af 120.000 patienter. Der er forskelle mellem midlerne både mht. effekt og bivirkninger; men alle 21 præparater virkede bedre end placebo.


Det er en seniorforsker ved Institut for Psykiatri på Oxford Universitet, der er hovedforfatter. Han mener selv, at analysen er det endelige svar på den langvarige kontrovers om, hvorvidt antidepressive lægemidler virker mod depression.

Kilde: Dagens medicin den 23.2 2018

MINE KOMMENTARER:
Tilsyneladende er det ikke kun i Danmark, der er diskussioner om virkningen af antidepressiva, men også i England. Peter Gøtzsches bog om dødelig medicin (antidepressiva) har som nævnt forleden vundet en pris i England.
Om det er troværdigt, at der nu er sat et endeligt punktum i sagen, vides ikke. Vi ved, at rigtig mange læger er betalte af lægemiddelfirmaer, hvilket kan øge folks tvivl om validiteten af forskning. Flere og flere mennesker tror ikke længere på videnskaben stod der i Politiken lige før jul.

Det er svært at finde ud af, hvad der er op, og hvad der er ned.
Peter Gøtzsches gennemgang af forskning viser jo det stik modsatte. Hvordan er det muligt at gennemgå en lang række studier og komme frem til to helt forskellige resultater? Det må ligge i udvælgelsen af de artikler, der medtages i studiet, og det er vel også her, der kan fifles med, hvilket resultat, man ønsker at få.

Der er tilsyneladende udelukkende tale om kontrolgrupper, der har fået placebo i de udvalgte studier. Spørgsmålet er, om depressionen ville have forsvundet alligevel, men at det blot tager lidt længere tid uden medicin?

Forsøgene med antidepressiva kan være designet til at vise, at medicinen har en effekt. De kan være sponsoreret af lægemiddelfirmaer; men det jeg bider mest mærke i er ordlyden: ”præparaterne virker bedre end placebo. Hvad betyder det mon? Betyder det, at de kan få en depression til at forsvinde? Eller betyder det, at depressionen går hurtigere væk vha. medicin end med placebo? Går det hurtigt eller langsomt? Indgår der i forsøgene samtidig grupper, der i stedet får kognitiv terapi? Forleden kunne vi i JP læse, at kognitiv terapi virker bedre end antidepressiva.

Man kan også spørge hvilken betydning medicinen har i forhold til, om de ramte får en ny depression senere? Får dem, der har fået placebo oftere en ny depression eller får dem, der har fået antidepressiv medicin oftere en ny depression? Peter Gøtzsche refererede jo forleden til, at kognitiv terapi forhindrer nye selvmordsforsøg senere.
For mig ser det langt fra ud til at være et afsluttet kapitel.

 

..............................................................................
 

24.02 2018 - TO OVERSKRIFTER FRA DAGENS MEDICIN

1. ”Danske Patienter til Medicinrådet: Indfør livskvalitet som effektmål”
Dansk Patienter mener, at livskvalitet bør veje lige så tungt som overlevelse, når Medicinrådet vurderer, om et nyt præparat skal tilbydes danske patienter.
Kilde: Dagens Medicin den 19.2 2018

MINE KOMMENTARER:
Patienters livskvalitet vejede tidligere tungt; men gør det helt åbenlyst ikke mere. I hvert fald ikke, når det drejer sig om patienter med komplekse fysiske sygdomme, som ingen specialer påtager sig det fulde ansvar for, hvorfor de hører til i flere specialer.
Det vejer tilsyneladende heller ikke tungt, når Medicinrådet træffer beslutning om, hvilken medicin, der skal tilbydes patienterne mere. Medicin, der ”kun” forbedrer livskvalitet har været nedprioriteret. Det kan ikke undre i et samfund, hvor alt skal måles og vejes. Livskvalitet kan ikke måles og vejes. Det kan kun du og jeg vurdere. Derfor har vi for længe siden fået et A-hold og et B-hold blandt danske patienter. Dem, der kan få den fulde behandlingspakke, og dem, der må nøjes med psykiatrisk behandling, selv om de er fysisk syge. Bare fordi de ikke kan passes ind i andre specialer.

2. ”Frifindelse af Odense-læge ankes ikke”
Sagen mod en overlæge fra Odense Universitetshospital er afsluttet af statsadvokaten. Lægen var tiltalt for grov forsømmelse eller skødesløshed, hvilket førte til en patients død.
Kilde: Dagens Medicin den 19.2 2018

MINE KOMMENTARER:
Mon ikke også, der ville have lydt et ramaskrig blandt læger, hvis lægen fra Odense ikke var blevet frikendt, men straffet? Hans brøde bestod i, at han, mens han hastede til et hjertestop, gav en sygeplejerske en mundtlig ordre om at give en anden patient, der havde sukkersyge, Insulin. Lægen prioriterede at nå frem til patienten med hjertestop, fremfor at bruge tid på at notere ordinationen ned. Sygeplejersken glemte dog at give patienten insulinen; men lægen er nu frikendt.  
Mange læger er virkelig oppe på barrikaderne for øjeblikket, og en dom her ville kunne have fået bægeret til at flyde over for dem. Det er forståeligt.
Samtidig sidder jeg alligevel tilbage med spørgsmålet om, hvad de pårørende til patienten, der ulykkeligvis døde mon tænker?

..............................................................................

23.2 2018 - STIG GERDES STOLER IKKE PÅ HPV-VACCINEN

Stig Gerdes udtaler sig Fredericia-avisen igen. Denne gang om HPV- vaccinen. Ha kalder fortalerne for vaccinen for korrupte.
”Jeg bliver først tryg ved HPV-vaccinen, når den er skrinlagt, siger Stig Gerdes, der sidste år blev frataget sin autorisation i en sag, der ikke har noget med vaccinen mod livmoderhalskræft at gøre”.

Selv om vaccinen er undersøgt nærmere, er han ikke tilfreds.
Han har talt med mere end 300 unge piger og finder, at deres sygdom var helt reel; men sygehusene griner bare af dem.

Piger med vaccineproblemer er stort set forsvundet, og læger udtaler, at pigernes problemer havde andre årsager; men Stig Gerdes mener fortsat, at vaccinen ikke er tilstrækkeligt undersøgt, og han stoler ikke på medicinalindustriens undersøgelser, fordi de er ”voldsomt dygtige til at få solgt deres budskab”.

Måske mener nogle, at han har konspirationsteorier; men han mener stadig, at man bør lave en undersøgelse, hvor en gruppe vaccinerede piger sammenlignes med en gruppe ikke-vaccinerede.

Professor ved Institut for Folkesundhed Frede Olsen har udtalt, at ”en del af de syge piger i virkeligheden er ramt af en social epidemi og lider af funktionelle lidelser, der får hjernen til at forstærke signaler, så de opleves som kraftige, fysiske symptomer”.

Det tager Stig Gerdes ikke seriøst og kalder Frede Olsen for ”hammer-korrupt” og ”en rigtig, rigtig skiderik”, fordi han har en økonomisk interesse i at fremme vaccinationsprogrammet.

Frede Olsen griner af Stig Gerdes´ beskyldninger og finder det interessant men aner ikke, hvad han taler om. Han kalder det for ”en typisk Stig Gerdes-udtalelse” og slutter:
”Hans udtalelser om HPV-sagen fortjener ikke betegnelsen lægevidenskab”.

Kilde: https://frdb.dk/artikel/169995?fb_comment_id=1600881166656667_1602012869876830&comment_id=1602012869876830#ff13f3fe3ae958

 

MINE KOMMENTARER:
Det er en "beskidt" omgang kommunikation mellem Stig Gerdes og Frede Olsen; men det er dejligt at se, at Stig Gerdes ikke har opgivet kampen for de HPV-ramte piger.  

Så længe der ikke er undersøgelser, der for alvor afkræfter, at vaccinen har bivirkninger, må man tage pigernes symptomer alvorligt. At ”epidemien” er stoppet er klart: hvis man på forhånd ved, at man bliver betragtet som psykisk syg, hvis man henvender sig på et af regionernes fem centre med problemer forårsaget af vaccinen, føles det vel, som om de ikke tages alvorligt? Ingen ved deres fulde fem ønsker desuden en psykisk diagnose for fysiske symptomer.

Det bliver nok desværre aldrig for alvor af- eller bekræftet, om pigerne har reelle bivirkninger, så længe det er lægemiddelindustrien, der står bag de fleste af de undersøgelser, der er lagt frem. Men jeg har forsat en forventning til Jesper Mehlsens forskning. Han har et meget stort patientmateriale, som han er i færd med at analysere. Så lad os afvente hans vurdering. Han er ikke i lommen på lægemiddelindustrien, og han er ikke – som Frede Olsen – afhængig af sponsorater, som han formentlig også får fra fx Trygfonden, der har ydet enorme beløb til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. I hvert fald var han med, da også jeg deltog i Det Etiske Råds afsluttende møde efter et års arbejde med diagnoser, bla. ”funktionel lidelse”. Det var tydeligt, at han og Per Fink var nært bekendte.

Konspirationsteorier er der nok af. Spørgsmålet er blot, om der er noget om sagen?! Det er det, der skal af- eller bekræftes.

................................................................................... 

 

22.2 2018 - PETER GØTZSCHE RASLER IGEN MED SABLEN I FORHOLD TIL ANTIDEPRESSIVA

I den seneste tid har der været flere indlæg i Jyllandsposten på baggrund af en ung drengs selvmord efter, at han var begyndt at tage antidepressiv medicin ordineret af en praktiserende læge, selv om Sundhedsstyrelsen foreskriver, at antidepressiva kun må udskrives af psykiatere til unge mellem 18 og 25 år.

Indlæggene er skrevet af både leder af Cochrane Centret Peter Gøtzsche og flere forskellige psykiatere, som alle har været imod ham. Nu tager han til genmæle.

En psykiater har fx skrevet, at antidepressiva forebygger selvmord blandt svært deprimerede patienter. Til det siger Peter Gøtzsche, at der desværre ikke findes beviser herfor. Derimod er der bevis for, at lykkepiller kan føre til selvmord og vold. Dette er netop årsagen til, at det er psykiatere og ikke praktiserende læger, der skal ordinere præparaterne.

Da kun halvdelen af alle selvmord pga. psykofarmaka publiceres, undervurderes medicinens farlighed, skriver han.

Cochrane Centret har nøje gennemgået upublicerede forsøgsrapporter. Det har ingen andre gjort. Det er denne gennemgang, der har bevist midlernes farlighed.
Samme psykiater mener, at det ikke er muligt at give kognitiv terapi som eneste behandling af svær depression. Cochrane undersøgelser har vist, at antidepressiva kun har svag effekt. Til gengæld viser metaanalyser at kognitiv adfærdsterapi kan halvere antallet af nye selvmordsforsøg. Også Sundhedsstyrelsen fokuserer på kognitiv adfærdsterapi.

Foredragsholder Jonathan Løw er forarget over titlerne på Gøtzsches bøger – ”Dødelig medicin….” og ”Dødelig psykiatri….”. Gøtzsche mener, at han i stedet burde være forarget over det store forbrug af antidepressiva i Danmark.
Bivirkninger hertil er den tredjehyppigste årsag til hjertekarsygdom og kræft.  

Løw angriber også, at Gøtzsches bog fik en kølig modtagelse af daværende formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, som trods 900 kilder ikke mente, at bogen var evidensbaseret.
Til gengæld er Gøtzsches bog blevet placeret som bedste bog i kategorien ”Basis of medicine”. Også Sundhedsstyrelsens tidligere direktør gav bogen en fin anmeldelse.

Cochrane er grundige. Deres dokumentation er i orden, skriver Gøtzsche. Cochrane har IKKE underkendt Gøtzsche, som én også påstår. Tvært imod blev han sidste år valgt til ledelsen med det største antal personlige stemmer.

Kilde: Jyllandsposten den 19.2 2019 ”Om depression, debat og Cochrane”

MINE KOMMENTARER:
At Peter Gøtzsche ikke er en højt elsket kollega blandt læger er fremgået af den seneste tids debatter om brugen af antidepressiva i Jyllandsposten. Nu vælger Peter Gøtzsche at tage til genmæle. Efter min mening gør han det ret overbevisende. Det kan simpelthen heller ikke passe, at hele Cochrane, som er et institut, der som opgave har at gennemgå forskning, tager så grueligt fejl. Hvorfor skulle de gå ud med noget, der er helt forkert? Det ville jo være at skyde sig selv i foden.

Når det er sagt, er Peter Gøtzsche ikke diplomatiets mand. Han har desværre ofte en retorik, der ikke vækker respekt. Det ville være ønskeligt, hvis en mand af hans kaliber og i hans stilling evnede diplomatiets kunst lidt bedre. Hans budskaber er nemlig utroligt vigtige. I modsætning til så mange andre danske læger, sidder han ikke i lommen på diverse lægemiddelfirmaer.
I virkeligheden er det lidt utroligt, at mange danske læger har mere tillid til udtalelser om antidepressiva, som fx professor Poul Videbech kommer med, end de har til Peter Gøtszche, som er uvildig og sidder i en stilling, hvor han gennemgår forskningsresultater fra hele verden alene pga. hans retorik. For jeg vil nødig tro, at det kan have andre årsager, at de undsiger sig Gøtzsche og ikke Videbech!?

Mht. antidepressiva undrer jeg mig også, at det bliver mere og mere udbredt at give sådanne præparater mod smerter med den store bivirkningsprofil, præparaterne har. Som middel mod nervesmerter er det forståeligt; men ellers mener jeg, at det måske gives med den bagtanke, at folk med kroniske smerter kan have en depression, som man så lige kan behandle samtidig.
Jeg finder det simpelthen ukritisk brug af lægemidler, der ikke blot kan have store bivirkninger, men som også gør folk afhængige.

At nogle har glæde af antidepressiva som smertestillende ønsker jeg absolut ikke at underkende; men jeg vil have lov at undre mig over, at stærke smertestillende præparater ikke gives, fordi de giver afhængighed, når man så vælger at erstatte det med præparater, der har langt værre bivirkninger, og som også kan give afhængighed. Det giver ikke umiddelbart mening.

.............................................................................

21.2 2018 - BESKÆFTIGELSESMINISTERENS INDRØMMELSE
I et debatindlæg til JP skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at syge borgere ikke fremover skal sendes i et ressourceforløb, hvis det ikke er muligt at udvikle deres arbejdsevne.
Han slår dermed fast, at postnummeret ikke skal være bestemmende for, om man kan få førtidspension eller ej.
Han kan ikke længere se igennem fingre med, at der er kommuner, der siger, at reglerne er for upræcise. Nu skal det undersøges til buds; for nogle kommuner tolker reglerne mere stramt end andre. Nogle kommuner sender nogle i ressourceforløb, som aldrig burde have været det.
Derfor vil han nu sammen med forligspartierne præcisere loven. Dels må der ikke være tvivl om, at ressourceforløb kun skal anvendes, når et menneske kan udvikle sin arbejdsevne, og kommuner må ikke iværksætte et ressourceforløb med den begrundelse, at de vil dokumentere, hvad borgeren IKKE kan. Dels skal vejen til førtidspension ikke altid gå via et ressourceforløb.
Retten til at få førtidspension udvides ikke; men reglerne præciseres, så nogle vil få det tidligere.
Han slår stadig fast, at samfundet aldrig må opgive mennesker med udviklingsmuligheder. De skal have bedst mulig hjælp og støtte. På sigt kan de forhåbentlig i højere grad forsørge sig selv.
Derfor er ressourceforløb stadig nødvendige; men han ikke ville afvise, at det kan blive aktuelt med flere ændringer. Det vil han se på, når hele reformområdet er evalueret.
Syge borgere skal sikres bedst mulig hjælp. De skal have førtidspension, hvis de ikke har et udviklingspotentiale.
”Det er centralt i vores velfærdssamfund, at vi tager hånd om de mennesker, der på ingen måde kan forsørge sig selv”, slutter han.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10322773/postnummeret-maa-ikke-afgoere-foertidspension/

MINE KOMMENTARER:
Så er beskæftigelsesministeren endelig blevet kaldt til orden. Vha. talrige enkeltsager om dårlig behandling af masser af mennesker i ressourceforløb. Både syge borgere, socialrådgivere, fagforeninger etc. har i flere år kæmpet for at få foretaget ændringer; men hidtil har beskæftigelsesministeren benægtet, at der var grund til lovændring. Nu sker det dog alligevel. Han har ikke længere kunnet sidde de mange dårlige sager overhørig og indrømmer, at der er for stor forskel på, hvordan borgerne behandles i de enkelte kommuner.

Han erkender ikke direkte, at det er loven, der er noget galt med. Det har han også hidtil benægtet; men med en erkendelse af, at der for stor forskel på kommunernes forvaltning af loven, er det også en indirekte indrømmelse af, at loven ikke har været god nok, siden den kan tolkes så forskelligt.  Langt om længe er han kommet til besindelse. Det har holdt alt for hårdt og kostet alt for mange syge mennesker alt for meget. En del er endda afgået ved døden under et ressourceforløb. Om der stadig er flere antal dødsfald end antal mennesker, der kommer i arbejde efter et ressourceforløb, ved jeg dog ikke.


............................................................................

20.2 2018 - VIDEN OM "FUNKTIONELLE LIDELSER" FORSØGES IGEN SPREDT


Nogle kalder ”funktionelle lidelser” for skraldespandsdiagnoser. Nogle forskere får hademails dagligt
Sådan står der i overrubrikken til en artikel, som handler om, hvad funktionel lidelse er. Jeg vil ikke trætte jer med hele beskrivelsen; men jeg vil fortælle, at artiklen stammer fra Fyns Stiftstidende i anledning af, at Universitetshospitalet – som tidligere skrevet her på siden - offentliggjorde, at de nu vil lave et center for patienter med ”funktionelle lidelser”, hvilket jeg skrev om forleden.
Hjernen er blevet overfølsom overfor signaler fra kroppen. Det forstærker indtrykkene ”til alvorlige symptomer, så som smerter, svimmelhed eller lammelser”.

Lidelsen er ikke indbildt. Ofte ender folk på førtidspension.
Tilstanden behandles bedst ved fysisk genoptræning og kognitiv adfærdsterapi og en bio-psyko-social tilgang. Med den behandling bliver ca. hver fjerde rask eller næsten rask, halvdelen får det bedre, mens resten får en lille eller ingen bedring.

Nogle kalder det for en ”skraldespandsdiagnose”, som kritikerne mener kun gives, når lægen ikke ved, hvad patienten fejler. Andre mener, at de syge har almindelige fysiske sygdomme, som myndighederne nu prøver at ændre til psykiske sygdomme.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) får hademails, og der har været demonstrationer foran klinikken.
Men kritikken skyldes misforståelser. Det drejer sig ikke om psykiske lidelser. Der er forandringer i hjernens måde at bearbejde indtryk på. Meget forskning viser, at der ikke ligger almindelige fysiske sygdomme bag.
Mange af dem, der døjer med lidelser, bliver ikke taget alvorligt i sundhedssystemet, og det gør folk vrede. Vreden rettes ofte mod FFL.

Kilde: https://www.fyens.dk/indland/Forstaa-omstridte-lidelser-paa-tre-minutter-Derfor-kalder-nogle-dem-skraldespandsdiagnoser/artikel/3229296

MINE KOMMENTARER:
Igen en artikel mhp. at promovere FFL. Der er ingen tvivl om, at det her handler om endnu et fremstød i forhold til at få befolkningen til at forstå, at såkaldte ”funktionelle lidelser” findes, som optakt til offentliggørelsen af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.
Der sker lidt for meget på området lige nu til, at det kan være tilfældigt. Der rasles med sablerne på flere områder.

Det eneste positive i artiklen er, at der trods alt stadig er nogle, der ikke er enige med dem! Også læger. Hvor godt at se!

Igen kører FFL frem med, at hver fjerde bliver rask af fysisk træning og kognitiv terapi. Den forskning er så gammel og så lille, at det kun kan betragtes som et pilotprojekt. Der var kun 43 patienter med i sidste måling. Da det netop er den forskning, der gang på gang trækkes op af posen, må man formode, at der ikke er fremkommet nye beviser på, at deres behandlinger har en effekt. Ellers ville det vel ikke være det samme de stadig refererer til i og med, at studiet er meget, meget lille?

Det er uforståeligt at intelligente mennesker ”køber” konceptet og ikke forsøger at gennemskue det. Det kan dog være en vanskelig sag og tage lang tid, og det er nok det, der er FFL´s held; for lagde Per Fink sig ikke op af den begrebsverden, der i forvejen anvendes indenfor lægevidenskaben, og derefter giver det hele et lille drej i sin retning, ville flere måske være langt mere skeptiske?! Jeg vil i hvert fald gerne tro, at læger ikke er dumme. Alligevel ser det ud til, at konceptet vinder større og større indpas, og så snart Sundhedsstyrelsens anbefalinger udkommer, er det cementeret. Så er løbet kørt for rigtig mange syge danskere!

Det er stadig ubegribeligt, at Sundhedsstyrelsen ”har købt det”. Det er ikke indenfor rammerne af dansk sundhedspolitik. Men der står magtfulde mænd/læger bag, og Trygfonden har betalt en stor del af gildet. Betaler de mon også til Sundhedsstyrelsen? Eller kan Sundhedsstyrelsen øjne penge og prestige forude, hvis Danmark lykkes med at være det første land, det er lykkedes at putte ca. 30 forskellige diagnoser i én kasse og behandle dem alle ens? Det er – som jeg mange gange har skrevet – det største enkeltstående spare-projekt i sundhedssektoren. Kan Danmark være foregangsland på området, kan vi formentlig sælge viden og få prestige?

Da Sundhedsstyrelsen er landets øverste instans burde de dog holde sig for gode til at tillade brugen af diagnoser, der ikke er godkendt i WHO. Det forringer i den grad patientsikkerheden.

.....................................................................
 

19.2 2018 - WHIPLASHFORENINGEN LAVER FILM

Whiplashforeningen har lavet et scoop. De har fået bevilget penge til et filmprojekt, omhandlende små vejledningsfilm til brug for whiplashskadede. Et professionelt filmselskab står bag.


Nyheden er offentliggjort i det sidste nummer af Whiplashnyt, hvor foreningens formand Sara Grau fortæller om projektet, som har været længe undervejs. Det har taget tid at rejse pengene til projektet.

Formålet med projektet er at give de whiplashskadede mulighed for at få bedre vejledning efter whiplash.

Projektet involverer mange små film, som hver især fortæller om forskellige relevante emner.

Både læge, sygeplejerske, socialrådgiver, psykolog, fysioterapeut, kiropraktor og forskellige alternative behandlere medvirker sammen med whiplashskadede, der hver har en historie at fortælle.

Jeg har den glæde at være tilknyttet som faglig sparringspartner for Retrospect Film, der står for filmene.
Filmene forventes at være færdige ved årsskiftet.
I kan godt allerede nu begynde at glæde jer. Det bliver uden tvivl godt.

Relevansen af projektet fremgår af en gennemgang af lærebøger for medicinstuderende og netsider skrevet af læger om whiplash, som afspejler stor uenighed. Både mht. om whiplash overhovedet eksisterer, hvilken vejledning en nyskadet skal have, hvilke undersøgelser, der skal foretages og hvordan man behandler whiplash. Det eneste danske læger kan blive enige om, er, at det er bedre at bevæge sig end at forholde sig rolige lige efter skaden.

Der inddrages evidensbaseret viden i filmene. Denne viden stammer fra min udarbejdelse af en hvidbog om whiplash som en fysisk lidelse. Hvidbogen og en sammenfatning heraf offentliggøres også, så snart Whiplashforeningen får en ny hjemmeside.

Så der sker virkelig noget nu.  

..................................................................................

18.2 2018 - MILENA PENKOWA SKRIVER OM FISKEOLIE

Mange fiskeolier indeholder både omega 3-6 og 9.

Omega 6 er skadeligt og bør undgås, fordi det er pro-inflammatorisk og bidrager til kroniske sygdomprocesser som ledsmerter, hjertekarproblemer og forandringer der på sigt kan medvirke til cancer.

Omega 9 er ikke nødvendigt, da vores celler selv danner det.

Omaga-3 er den vigtigste. Det består af 2 forskellige fedtsyrer – DHA og EPA, som er anti-inflammatoriske. En dosis på 400 mg af ren EPA dagligt kan modvirke mentale problemer, særligt ved der tages B-vitaminkompleks samtidig.
Ideelt set indeholder vi en lige stor mængde af omega 3 og omega 6; men pga. vores livsstil og landbruget indeholder de fleste fødevarer i Vesten 15-50 gang mere omega-6 end omega-3.

Omega- 6 findes især i forarbejdede fødevarer – chips, kager, junkfood, snacks, dressinger etc.
Omaga-6 kan ikke fjernes, men omega-3 kan øges, så vi nærmer os det ideelle, nemlig at vi får lige meget af hver af de to.
Omega-3 findes især i fede fisk, hørfrø og fiskeolie bestående af DHA og EPA.

Kilde: Milena Penkowas facebookside

 

MINE KOMMENTARER:
Husk at konsultere en kostvejleder, før du begynder at indtage diverse tilskudspræparater. Det er ikke alt, der går lige godt sammen, og det er ikke alle, der har brug for alt det, nogle synes er godt.
Men at mange af os bør indtage mere omega-3, er der vist ikke så meget tvivl om.
 

....................................................................... 


17.2 2018 - NYT FRA DAGENS MEDICIN

 

ESKALERER KONFLIKTEN MELLEM LÆGER, PATIENFORENINGER, LÆGEFORENINGEN, SUNDHEDSMINISTER OG STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED?

Det tyder overskrifter i Dagens Medicin den 16.2 på.

”Læge- og patientforeninger til utilfredse læger: Hård retorik kan skade processen”.
Læge- og patientforeninger siger, at man ikke kan lave Styrelsen for Patientsikkerhed om ”med et trylleslag”. De beder derfor de utilfredse læger skrue ned for retorikken. Der er brug for forhandlingsro. Desuden advarer de om, at et vedvarende pres kan gøre ministeren mindre lydhør.

Ud over denne ene overskrift er der yderligere disse:
”Rørbæk: Vi råber op til truslen mod patientsikkerheden er væk”.
”Minister: ”Nogle læger har travlt med at grave grøfter”.
”Mistilliden til sundhedsministeren og STPS vokser”. (STPS er Styrelsen for Patientsikkerhed)
Debat: ”#detkuhaværetmig – læger kritiserer sundhedsministerens initiativer om tillidsopbygning”.
”Debat: Sundhedsminister, lad være med at tale ned til os”.
”Debat: Det er altid svært at indrømme, at man har taget fejl”.

MINE KOMMENTARER:
Det ser ud til, at bølgerne går lidt højt. Lægerne er utilfredse med både Sundhedsministerens otte punkter, som jeg refererede til forleden og er tilsyneladende i fuld gang med at grave grøfte. Retorikken ser ud til ikke altid at være lige pæn. Lægerne beder i hvert fald sundhedsministeren om ikke at tale ned til dem.  

De voldsomme reaktioner kan skyldes lang tids ophobede frustrationer over et ulideligt arbejdsmiljø, som regeringen ikke har gjort noget for at forbedre. I stedet har Styrelsen for Patientsikkerhed gjort en dyd ud af at anklage og straffe læger for forsømmelser, der skyldes en alt for travl hverdag. Det er sådan, jeg umiddelbart læser overskrifterne; men der kan dog ligge meget mere i dem.

Det ser dog ikke godt ud; men lad os håbe, de lykkes med at lande det hele i god ro og orden. Noget tyder dog på, at det skal gå hurtigt, hvis tilliden skal genoprettes uden yderligere eskalering: men det er dejligt at vide, at lægerne kæmper for patientsikkerheden! 

.................................................................................

16.2 2018 - DET ER OFTE FORSKELLIGT, HVAD LÆGER HØRER OG PATIENTER SIGER

At patienten og lægen forstår hinandens sprog er lige så vigtigt som at stille den rigtige diagnose vha. tests og undersøgelsesprocedurer. Det siger professor Danielle Ofri i en ny bog ”What Patients Say, what Doctors Hear”.

Hvis patient og læge taler samme sprog og patienten føler sig set og hørt, bliver patienterne hurtigere raske, bedre til at følge behandlingen og svare på spørgsmål, mindre angste og mindre tilbøjelige til at klage.

I dag skal tingene dog gå så hurtigt, at patienter let kan føle sig overset. Til tider forstår hverken patient eller læge midt i hastværket, hvad der bliver sagt.
Ofri er selv ansat på New York´s Bellevue Hospital og på et universitet. Hun forstår derfor de mange barrierer, der er i forhold til en god kommunikation.
Hun argumenterer alligevel stærkt for, at moderne medicin vil kunne få gavn af bedre forståelse af, ”hvordan mennesker gerne vil behandles og samtales med, når de er syge og sårbare og nærmest nøgne frataget deres eget tøj”.

Det vigtigste værktøj for læger, er læge-patientsamtalen, som er det mest effektive enkeltstående diagnostiske værktøj i en læges værktøjskasse. Styrkes samtalen, sikres begge parter, at der hører præcist, hvad der siges, og det mener hun er en af de bedste recepter på et godt helbred.
Det, patienten fortæller, er ikke altid det, lægen hører.
En stærk kommunikation mellem læge og patient er den bedste metode til at stille den rette diagnose, foreslå den bedste behandling, opfatte patientens behov, få tilfredse patienter og både kortere og bedre konsultationer.

Patienter bør også gøre deres del af arbejde; men lægen har hovedansvaret, fordi lægen har viden, magten og adgangen til undersøgelser og behandling.
Specielt i forbindelse med udskrivelser har hun set manglende kommunikation om nye aftaler, tests, vejledning, information etc.

En mere medfølende læge kan ikke blot spare liv, men også tid. Hun opfordrer derfor kolleger til at stille mere åbne spørgsmål, være mere lydhøre overfor behov og bekymringer og inddrage patienter mere i behandlingsvalg. Desuden opfordrer hun til at undlade at afbryde patienten, der fortæller om sine symptomer. Alt sammen mhp. at fremme samtalen og forståelsen.

Kilde: http://medicinsketidsskrifter.dk/kultur/boger/788-professor-hvad-patienten-siger-og-hvad-laeger-horer-er-ofte-helt-forskelligt

MINE KOMMENTARER:
Det er egentlig både logisk og lærdom for begyndere, at en ordentlig kommunikation mellem to parter betyder alt for forståelsen. Det gør det jo i alle livets sammenhænge.

Denne lærdom får sygeplejersker får ind med modermælken, men det samme er ikke tilfældet for læger. Det har man dog mange steder fundet ud af at ændre på, netop fordi man i dag ved, at kommunikationen mellem læge og patient er altafgørende i forhold til behandlingsresultater. Bla. lavede man ændringer på det norske medicinstudie. En mere omfattende undervisning i kommunikation resulterede i, at de medicinstuderende ikke mistede deres empati undervejs i studiet. Undersøgelser havde nemlig vist, at de fleste ret tidligt i studiet mistede deres empati på patienterne. Også dette er logisk. I en verden, hvor videnskabelighed betyder alt, kan det, patienterne siger ikke tillægges alverden. Videnskaben står over alt andet. Men når det er sagt, er det også en falliterklæring, fordi lægevidenskab retter sig mod mennesker af kød og blod.

Praktiserende læge Stig Gerdes udtalte på en høring i Folketinget, at 95 % af alle hans patienter selv var i stand til at stille deres diagnose, hvis blot man lyttede til dem! Stig Gerdes var patienternes læge, patienternes advokat og patienternes ven!

Når jeg tænker på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, der forsøger at presse en psykiatrisk diagnose ned over hovedet på patienterne uden at lytte til, hvad patienterne reelt siger, er der dog lang vej igen i Danmark. Det er forståeligt, at patienterne bliver dybt frustrerede og mere syge. Der er det tale om en noncebo-effekt. Noncebo er det modsatte af placebo, som betyder, at patientens tro på, at en behandling virker, har positiv indflydelse på resultatet. Noncebo betyder, at patienterne ikke får det bedre og ikke tror på behandlingen.

Der er desværre alt for mange læger, der ikke forstår, at meget af det, de gør, i forhold til patienter med komplekse, somatisk sygdomme, netop resulterer i noncebo effekt og i, at patienterne får det værre. Det er dybt trist.

....................................................................................

 

15.2 2018 - SMERTELÆGE ÅBNER CANNABIS-KLINIKKER

Smertelæge Tina Horsted åbner cannabis-klinikker både i Danmark, Norge og Sverige.

Ventetiden på at komme i behandling på hendes klinik i København er nu på over et år, til trods for at hun har ca. 90 klienter om dagen.
Der kommer kræftpatienter, rygpatienter, sklerosepatienter og andre, som gerne vil prøve medicinsk cannabis ”i et desperat forsøg på at få det bedre”.
Hun ville sagtens kunne bruge fem smertelæger mere; men det må hun ikke; for hun har kun ét ydenummer.

Med forsøgsordningen for medicinsk cannabis åbner hun i stedet flere private centre. Patienterne skal dog i første omgang selv betale for både behandling og medicin, fordi en tilskudsordning ikke er på plads.
”Interessen er enorm, og rigtig mange patienter får allerede medicinsk cannabis – men ulovligt. De ønsker ikke at være kriminelle, og de ønsker en tryghed i behandlingen, så de ved, hvad de får” siger hun.

Patienter kan efter lægehenvisning komme på hendes nyåbnede klinik og få tilskud til magistrelt produceret cannabis, mens patienterne i hendes private klinik må betale for det hele.
Hun har allerede ansat tre læger i klinikken.
1. marts åbner hun en klinik i Kolding. Her vil en praktiserende læge varetage klinikkens patienter en dag om ugen.
Lige nu får hun mange smertepatienter fra både Norge og Sverige og håber derfor på at kunne åbne klinikker i begge lande, når lovgivningen er faldet på plads.

Formanden for Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, har advaret kolleger mod at udskrive cannabis. Men Tina Horsted mærker interesse hos flere praktiserende læger. Hun håber også, at hun kan lave kurser på sigt med undervisningsseancer og et kompendium i brugen af cannabis. Hun ville ønske, at interessen fra de praktiserende læger var endnu større.

Lægernes modvilje skyldes først og fremmest manglen på evidens. På egne hylder har hun evidens fra 1200 patienter – dog i ”rå form”. De venter kun på en ph.d. studerende, da hun ikke selv har tid. Hun vurderer dog, at 50-70 % af patienterne har haft effekt af medicinsk cannabis. Det drejer sig om patienter, man nærmest har opgivet. Ca. 80 % har uden held været i behandling på smerteklinikker flere gange.

Kræftpatienter håber på helbredelse, hvilket hun dog ikke kan love dem; men hun kan love dem en bedre livskvalitet med færre smerter, mindre kvalme og bedre appetit.

Det er først og fremmest patienter med nervesmerter, der har effekt, men også gigtpatienter kan have gavn af en bestemt type cannabis med antiinflammatorisk effekt.

Hun drømmer om at lave et videnscenter for medicinsk cannabis; for hun kan se flere klinikker, der ikke har den smertefaglige ballast på plads. Det har ført forfærdelige historier med sig. Fagligheden er vigtig.

Prisen for behandling på en af hendes nye klinikker er 1850 kr. for første konsultation og 1000 kr. for de efterfølgende. Konsultation pr. telefon eller email koster 500 kr. Dertil kommer prisen på cannabis. 

Kilde:http://propatienter.dk/helbred/smerter/987-smertelaege-abner-cannabis-klinikker-i-ind-og-udland.html

MINE KOMMENTARER:
Historien her bekræfter desværre, at læger generelt set ikke er dygtige nok til smertebehandling af kroniske patienter.

At folk nu strømmer til hendes klinik og er villige til at betale formuer på at få det bedre, selv om mange af dem allerede har været på smerteklinikker flere gange, tyder desværre på, at selv smerteklinikkerne ikke er gode nok. Jeg har dog lige gennemgået samtlige smerteklinikker i Danmark og kan se, at de alle tager udgangspunkt i et bio-psykol-socialt syn på patienten, hvilket minder betænkeligt om Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers holdning til både patienter og smerter.

At der allerede nu er forfærdelige historier fra klinikker oprettet mht. at ordinere cannabis i omløb, lyder langt fra betryggende. Er den faglige ballast ikke i orden, skal man ikke ordinere cannabis. Det kræver stor viden og er ikke blot et spørgsmål om en receptblok. Derfor bør patienterne se sig ekstra godt for, før de vælger en læge.

Danmark er heldigt stillet med en læge som hende; for ellers havde vi været på total bar bund i forhold til forsøgsordningen.
Nu mangler vi bare, at der er en, der vil lave en ph.d. ud fra hendes store patientmateriale, så effekten/evidensen kan bevises. Og så mangler vi også, at tilskudsordningen kommer på plads; for det lyder som en meget dyr affære at skulle i behandling med magistrel cannabis, som er cannabis ordineret af en læge og fremstillet på et apotek i den foreskrevne dosis. Prisen på medicinen er ikke angivet her; men jeg skrev om det for ikke så længe siden her under Nyheder.

Noget tyder på, at Folketinget har været for hurtigt ude. Når så mange smertepatienter er så plagede, at de er villige til at betale en så høj pris for at få lovlig cannabis, må både grundlaget, lægernes viden og tilskudsordningen være på plads først. Kommer der alt for mange ”lykkejægere”, som vil score hurtige penge, kan det i sig selv risikere at føre til fiasko, når der allerede nu huserer ”forfærdelige historier”.

...................................................................

14.2 2018 - OVERSKRIFT FRA DAGENS MEDICIN

 

”Lægeforeningen kræver læger i sundhedsministeriets nye ankenævn”
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby vil etablere et ankenævn for læger og sundhedspersonale, så de kan klage over særligt indgribende afgørelser på tilsynsområdet.
Nu kræver Lægeforeningen, at læger får en plads i ankenævnet.
Kilde: Dagens Medicin den 13.2 2018

MINE KOMMENTARER:
Ankeinstansen er en ud af otte forslag til ændring af den dårlige kommunikation mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og sundhedsansatte.
At lægerne sætter sig på bagbenene allerede ved forslag nr. 1 kan betyde, at det bliver meget vanskeligt at få genetableret kommunikationen.
Og hvis læger skal have en plads, skal sygeplejersker, fysioterapeuter etc. vel også have en plads?
Kilde: https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspersonale/2018/Januar/Sundhedsminister-vil-oege-laegers-og-sygeplejerskers-tillid-og-retssikkerhed.aspx

Efter sagen i Svendborg, hvor både en læge og en sygeplejerske er blevet anklaget samt flere andre klager, som tilsynelandede skyldes skrappe regler i en travl hverdag, hvor det er umuligt at leve op til dem, er sundhedspersonalet blev bange for repræsalier. Det er forståeligt. Der bør ses på det arbejdspres, de udsættes for i dag. Men det er efterhånden blevet typisk dansk, at problemerne løses med regler og repræsalier fremfor at løse de problemer, der er årsag til, at noget går galt.

.........................................................................

 

 

13.2 2018 - NYT OM KARINA HANSEN

Bente Stenfalk har lagt en opdatering om Karina Hansen på facebook. Karina blev tvangsfjernet, tvangstilbageholdt og tvangsbehandlet, fordi psykiatere på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser tolkede hende som svært ”funktionel syg”. Karina lider efter en voldsom infektion af ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom).
Efter tre års tvangsfjernelse fra hjemmet kom Karina atter hjem til sin familie for lidt over et år siden.

Siden da har man forsøgt at trappe hende ud af et antipsykotisk præparat, som har givet hende mange bivirkninger. Udtrapningen gik dog lidt for hurtigt, så nu forsøges det igen, men denne gang mere langsomt.
Hun lider stadig af både flashbacks og PTSD i alvorlig grad pga. den megen tvang, hun har været udsat på i psykiaternes varetægt.

Karina har efter lang tid endelig fået Nem-ID, så hun kunne finde en ny læge via nettet. Det er nu lykkedes.

Hun har stadig en værge, som hun dog ikke ønsker at have, og som hun oven i købet skal betale for. Værgen er klar til at give slip, men retten har endnu engang fastholdt, at der skal holdes et retsmøde mere for endeligt at afgøre sagen.
Sagen om, at hun skal betale løn til værgen, er nu gået til civilretten.
Karinas beskikkede advokat har været en stor hjælp og har støttet Karina meget.

Ting tager tid; men Karina får det forhåbentligt langsomt bedre efter de massive overgreb, hun har været udsat for.

Historien berører mig stadig dybt hver gang, jeg opdateres. Det er en helt igennem totalt umenneskelig historie. Det er ufatteligt, hvad Karina er blevet udsat for, og det er lige så ufatteligt, hvad hendes forældre er blevet udsat for. Morens omsorg for sin ME-syge datter har ført til, at psykiatere har givet hende diagnosen Münchhausen ad poxy - underforstået er det hende, der har skadet Karina for selv at få opmærksomhed!  

Både Karina og familien har fået en smule oprejsning – ikke fra FFL eller danske instanser, men gennem filmen ”Unrest” lavet af en ung, amerikansk ME-ramt kvinde. Den kan ses på netflix nu og er absolut se-værdig. Jeg har tidligere skrevet om den. I filmen kritiseres Danmark stærkt for den psykiatriske tilgang til sygdommen. 


............................................................................

12.02 2018 - ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL VIL LAVE CENTER FOR PATIENTER MED FUNKTIONELLE LIDELSER

I Odense erkender den lægelig direktør Peter Jest, at patienter med såkaldte funktionelle lidelser er blevet kastebolde mellem behandlere, og at man på hospitalet ikke er gearet til patienterne. Derfor ønsker de et behandlingscenter for patienterne, hvilket gør førende eksperter begejstrede.

Der nævnes fire sygdomme: whiplash, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og irriteret tyktarm.
Alle de andre regioner har mindre specialklinikker til behandling af disse patienter, men ikke Region Syd.

Funktionelle lidelser er ikke indbildte, selv om de ikke kan ses på blodprøver eller skanninger. Patientens symptomer er reelle. Mange af de sværest syge ender på førtidspension.
Hjernen bliver overfølsom overfor og dårligere til at sortere i kropssignaler.
Ca. 300.000 mennesker lider af funktionel lidelse.

Den hidtil bedst dokumenterede behandling er en kombination af fysisk genoptræning og kognitiv adfærdsterapi, og at de derfor ofte føler sig misforståede på deres tur gennem systemet, fordi lægerne ikke ved, hvad de fejler eller hvad, de skal gøre ved dem. Det er et problem over hele landet.
Der findes specialklinikker i Aarhus, Frederiksberg og Vordingborg, men ikke på Fyn. Mange patienter stejler, når de først henvises til psykiatrien og derefter til Affektivt Team. Derfor vil de oprette et ambulatorium, der kan behandle de sværest syge borgere i regionen.

De fleste skal behandles i almen praksis. Men på et center samles forskellig ekspertise som fx psykiatere, neurologer, gigtlæger.
Først skal behovet dog afdækkes. Derfor har Peder Jest tilbudt Danske Regioner, at man i Odensen vil indsamle data fra hele landet af formentlig anonymiserede registerdata i forhold til, hvor mange der er registreret med funktionel lidelse.
Danske Regioner er positive over for dette.

På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Aarhus glæder de sig over udspillet.
Her ser de gerne, at alle universitetshospitaler på sigt får et center, siger professor Per Fink.
Lektor Marianne Rosendal har været med til at udarbejde en vejledning til praktiserende læger om funktionelle lidelser. Også hun hilser det velkomment.

Per Fink mener dog, at der ikke er brug for databaser over lidelserne, fordi behovet allerede er kortlagt, og fordi Sundhedsstyrelsen arbejder på nye retningslinjer.
Peder Jest erkender, at man ikke skal gentage øvelsen, hvis den allerede er lavet.
Hans forslag har skullet skabe politisk bevågenhed mhp. at få penge udefra.

Kilde: https://www.fyens.dk/article/3229295?fbrefresh=true

MINE KOMMENTARER:
Det eneste positive i denne historie er, at Peder Jest ikke ved, at behovet for specialklinikker for funktionelle lidelser allerede er afdækket. Det må betyde, at der stadig er steder, de endnu ikke ved så meget om Per Finks projekt, som de gør andre steder; men det udlignes nok inden længe, og måske er behovet opstået, fordi man lige nu laver anbefalinger for funktionelle lidelser for både undersøgelse og rehabilitering. Det kræver, at der er tilbud i alle regioner! Så simpelt kan det være.  

Per Finks ambitioner er store: Et center på hvert universitetshospital! Selvfølgelig. Kunne man have forestillet sig mindre?  
Det synes stadig at være et enormt prestigeprojekt, han stadig er i færd med at stable på benene.

Det er dog stadig fuldstændig uforståeligt, at det er lykkedes ham både at få Sundhedsstyrelsen og mange andre læger med ”på vognen”; for det er og bliver udenfor rammerne af WHO. De fysiske sygdomme, der benævnes ”funktionel lidelse” er anerkendte fysiske sygdomme i WHO´s diagnoseklassifikationsregister. Og det vedbliver de at være, når WHO´s reviderede udgave, ICD-11, udkommer til efteråret. Per Finks forskningsdiagnose godkendes IKKE af WHO, dels fordi den er alt for bred og inkluderer for mange, dels fordi de ikke mener, at man kan give psykiatriske diagnoser til fysisk syge. WHO fastholder en skelnen mellem fysiske og psykiske sygdomme. 

...........................................................................................


11.2 2018 - ”HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT FOR POLITIKERE AT SIGE UNDSKYLD?”

Sådan spørger blogger cand.mag. Lisbeth Riisager Henriksen i Avisen.dk

Lisbeth taler bla. om de syge borgere, der er blevet svigtet af førtidspension- og fleksjobreformen.

Hun mener, at ofre for reformerne har brug for en anerkendelse af den urét, der er blevet begået imod dem, sammen med troværdige løfter om handling.
I sin blog gengiver hun denne gang en debat i Folketinget om netop disse reformer i forbindelse med, at forligspartierne snart skal revurdere reformerne.
Hun synes, forligskredsen talte med flere tunger, der gensidigt modsagde hinanden og mener, at de måske ønsker ”at uddrage sig ansvaret for de store veldokumenterede svigt”.

Beskæftigelsesministeren indrømmede igen, at der var visse problemer med at få kommunerne til at forvalte lovgivningen korrekt mht. ressourceforløb og førtidspension. Derfor skal lovgivningen på disse områder nu præciseres. Borgere uden arbejdsevne skal ikke længere visiteres til ressourceforløb.  

Der fremsættes nyt lovforslag i marts, hvori der præciseres, at en borger ikke altid behøver at have deltaget i ressourceforløb for at på pension, og at der i et ressourceforløb skal være en realistisk forventning om, at borgerens arbejdsevne kan udvikles.

I livestreamingen på facebook fremgik af næsen alle oplæste beretninger, at kommunalt ansatte optrådte magtfulde, ikke anerkendte borgernes sygdomme og funktionsnedsættelser, men pressede dem ud over deres evner og truede med sanktioner.
Ansatte fordrejede og ignorerede desuden lægefaglige vurderinger.
Behandlingen fremstod ofte meningsløs og umyndiggørende.
Beskæftigelsespolitikken stresser borgerne og påfører dem depression, angst, PTSD og andre sygdomstilstande.

Vi kommer til at vente endnu længere tid på et større lovforslag med mere fundamentale ændringer.
”Kun viljen til handling afgør, om det er troværdigt, når man siger, at man har gode intentioner. Den har vi stadig til gode at se udfoldet”, slutter hun.

Læs hele Lisbeths blog her:

https://www.avisen.dk/hvorfor-er-det-saa-svaert-for-politikere-at-sige-und_483538.aspx

Tak til Lisbeth, for din vedholdende og intelligente måde at gøre opmærksom på vilkårene for samfundets allersvageste samt manglende vilje til at gøre noget ved det.

.................................................................................................

 


10.2 2018 - 24 TIMER FOR DE REFORMRAMTE

Ramte menneskers historier er blevet streamet gennem 24 timer.
Kendte danskere, politikere, kendte aktivister har læst op af de reformramtes historier mhp. at inspirere forligspartierne bag reformerne til at justere reformen på plads.
Mange opbevares på ubestemt tid i jobprøvninger
Det er især førtidspensions- og fleksjobreformen, der giver problemer.
Historierne viser, at det ofte drejer sig om mennesker, der får fysiske sygdomme, og som bagefter udvikler psykiske problemer pga. de udfordringer, de stilles overfor, når det viser sig, at de ikke kan få tilstrækkelig hjælp.
Andre rammes af meningsløshed og myndighedstab når deres liv sættes under administration. Det får forfærdelige følger for dem.
En lang række faglige organisationer, der tilsammen repræsenterer 2 mio. lønmodtagere, de fem største danske kommuner, en stor modstandsbevægelse mod reformen er alle kommet med gode forslag til, hvilke ændringer, de mener, forligskredsen bør foretage.
Et fantastisk projekt. 

Oversigt over oplæsninger:

fra 12 til 16 
https://www.facebook.com/alternativet.dk/videos/1865664750134400/

fra 16 til 20 
https://www.facebook.com/Bekaempfattigdomnu/videos/749039855305496/

fra 20 til 24
https://business.facebook.com/torsten.gejl/videos/1009366015880808/

fra 24 til 04 
https://www.facebook.com/Bekaempfattigdomnu/videos/749267268616088/

fra 04 til 08 
https://www.facebook.com/sygafjobcenter/videos/2107923119223936/

fra 08 til 12
https://www.facebook.com/alternativet.dk/videos/1866698396697702/?fref=mentions

.........................................................................................

9.2 2017 - PROFESSOR KALDER AKUPUNKTUR FOR KEJSERENS NYE KLÆDER

Professor Peter Gøtzsche kalder positive forsøg med akupunktur for sandsynlig svindel.

Nu vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby udelukke en række behandlere fra at behandle patienter med nåle i brystet. Det sker efter, at lungerne er klappet sammen hos flere patienter efter akupunkturbehandling.

Peter Gøtzsche er kritisk overfor behandlingen. Han har gennemgået forskningen indenfor akupunktur, og det har vist sig svært at dokumentere sammenhæng mellem akupunktur og smertelindring.
Over 1000 randomiserede forsøg er gennemgået, men de fleste har meget ringe kvalitet. De fleste er udført i Kina, og de har mere positive resultater end andre steder.

Gøtzsche, der er leder af Nordisk Cochrane Center, udkommer med en ny bog i foråret. Heri er en oversigt over akupunkturforsøg udgivet i kinesiske tidsskrifter. 99,8 % af 840 forsøg gav positive resultater. Han har spurgt kinesiske forskere hvorfor, og svaret var, at det ville være meget krænkende, hvis de lavede forsøg, der ikke bekræftede deres ligestilledes holdninger.

Der er dog også danskere, der har positiv effekt af akupunktur. Til det siger Gøtzsche, at en britisk kollega med hold i ryggen fik tilbudt akupunktur. Dagen efter var det forsvundet. ”Der var bare det ved det, at han afviste af få akupunktur”. Havde han fået akupunktur havde han formentlig troet, at det var det, der hjalp.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10166967/professor-akupunktur-er-som-kejserens-nye-klaeder/

MINE KOMMENTARER:
Det er selvfølgelig meget problematisk, at kinesiske forskere fremstiller deres resultater ud kollegernes holdninger. Det er slet ikke gangbart. De skal jo ikke tilfredsstilles kolleger, men levere tilfredsstillende resultater, hvilket indebære videnskabelighed frem for alt.  

Når det er sagt, er der også andre forskningsresultater end kinesiske i forhold til akupunktur. Engelsk forskning fra 2017 viser, at der er evidens for akupunktur.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1876382017302330?via%3Dihub  

En Cochrane review fra Canada i 2016 har
opsummeret de nyeste videnskabelige beviser på effektiviteten af akupunktur for både akutte, subakutte og kroniske nakkesmerter.
Undersøgelserne repræsenterede i alt 5111 deltagere med whiplash og andre nakkesmerter. Undersøgelsen viste, at akupunktur har en umiddelbar gavnlig effekt på kroniske, mekaniske nakkesmerter.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27145001  


Måske finder Gøtzsche heller ikke disse studier for tilstrækkeligt valide; men fakta er, at der i de seneste år er kommet flere resultater tydende på, at akupunktur virker i undersøgelser, der ikke stammer fra Kina.
Han skal således passe på ikke at blande tingene sammen, således at hans kritik af kinesiske forskere får det til at se ud som om det også gælder generelle forskningsresultater, der ikke stammer fra Kina. 

Det er også problematisk, når akupunktører ikke ved, at de selvfølgelig skal på ikke at stikke ind i folks lunger. Desværre er ikke alle akupunktører lige veluddannede. Derfor skal man se sig om, før man vælger en akupunktør. Først og fremmest skal vedkommende være RAB-godkendt, da det giver en sikkerhed for, at der er uddannelse bag. Dernæst skal man sikre sig, at akupunktøren har erfaring, også erfaring i forhold til den lidelse, man ønsker behandlet.

................................................................................

 


8.2 2018 - MEDICINALINDUSTRI TILBAGEHOLDER OPLYSNINGER


Uafhængige danske forskere, der har søgt aktindsigt, fandt undervej ud af, at
lægemiddelproducenter af al magt forsøgte at tilbageholde oplysninger. Først efter to år lykkedes det forskerne at få adgang til de oplysninger, de ifølge loven har ret til at få.
Oplysningerne blev kaldt for forretningshemmeligheder, siger Mikkel Marquardsen, forsker ved Nordisk Cochrane Center. Han og hans kolleger har i en artikel beskrevet deres problemer med at få aktindsigt i forsøgsprotokoller fra 19 medicinalvirksomheder.

Protokollerne giver oplysninger om hvor mange forsøgsdeltagere, typen af deltagere, hvordan forsøget stilles op, anden forskning om emnet, bivirkninger samt en lang række andre forhold.
Protokollerne vurderes af videnskabsetiske komiteer mht., om de lever op til de etiske standarder.

Mikkel Marquardsen og kolleger arbejdede på et forskningsprojekt og søgte aktindsigt hos regionale videnskabsetiske komitéer, hvilket de har ret til at få ifølge offentlighedsloven.
Efter at have klaget til den Nationale Videnskabsetiske Komité og underskrevet en tavshedsklausul, fik de efter tre år endelig aktindsigt.

Flere nægtede at udlevere protokollerne. Nogle brugte begrundelsen, at protokollerne indeholdt forretningshemmeligheder, og da de endelig fik dem, var nogle af oplysningerne i 34 af protokollerne streget over med sort tusch, fordi oplysningerne blev vurderet som fortrolige.

Peter Gøtzsche, leder af det Nordiske Cochrane Center forstår ikke begrundelsen og finder ingen legitim begrundelse for overstregningerne. Industrien risikerer at folk mister tilliden til dem. Kun ved ubetinget adgang til forsøgsprotokoller og andre relevante dokumenter og data, kan der rettes op på mistilliden, mener han.

I 9 af protokollerne var dele eller alle oplysningerne om bivirkninger streget over. I 16 var antallet af mennesker, der indgik i forsøget overstreget. I 6 var endemålet overstreget. ”Det primære endemål er den primære effekt, lægemidlet bliver testet for”.

De 10 firmaer, der forsøgte at skjule oplysninger var: Sanofi-Aventis, Merck Sharp & Dohme, Novo Nordisk, Mundipharma Research, Bayer, Bristol-Myers Squibb, BN Immuno Therapeutics, GlaxoSmithKline, Janssen, Amgen.

Den Nationale Videnskabsetiske Komité udtaler, at det er en afvejning i den enkelte sag, når oplysninger gøres fortrolige. Virksomheden kan lide økonomisk skade. Konkurrenter kan få en konkurrencefordel. Det kan påvirke muligheden for at søge patent og markedsføringstilladelse.
LIF – LægemiddelIndustriForeningen - ønsker ikke, at udtale sig.

Kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/medicinalindustri-anklages-for-at-tilbageholde-oplysninger-om-forsoeg?utm_source=vores+nyhedsb

MINE KOMMENTARER:
Det er uantageligt, når lægemiddelfirmaer forholder andre mulighed for at få en lovbestemt aktindsigt, at det tager tre år at få den, og at der er overstregninger, når den endelig kommer. Hvor er vi da henne?

Det er på tide at hemmelighedskræmmeriet ophører. Hvis de har rent mel i posen ville det vel næppe finde sted. Hvorfor må de fx ikke få indsigt i et præparats bivirkninger? Eller i antallet af forsøgspersoner? Det kan i værste fald tolkes, som om de skjuler, at et præparat har store bivirkninger og at antallet af forsøgspersoner måske er meget ringe? Det er gisninger; men sådanne gisninger fremsættes jo netop, når noget holdes skjult. Derfor gavner de ikke deres egen sag, når de fortsætter deres hemmelighedskræmmeri.

Jeg forstår ikke helt, at de Videnskabsetiske Komitéer finder det i orden, og jeg kan ikke gennemskue, hvorfor de mener det?! Specielt når Nordic Cochrane Center mener noget andet.
Åbenhed, åbenhed, åbenhed. Og gennemskuelighed. Det må være mantraet, hvis vi alle skal kunne have tillid til det, der foregår. 

..........................................................................

7.2 2018 - MINISTRE SKAL STÅ TIL ANSVAR FOR ULOVLIGE LÆGEUNDERSØGELSER

Både beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og sundhedsminister Ellen Trane Nørby er blevet kaldt i samråd af Torsten Gejl, Alternativets beskæftigelsesordfører. De skal besvare spørgsmål vedr. de ulovlige lægeundersøgelser på et københavnsk jobcenter.

”Beskæftigelsesministeren skal svare på, hvor midlerne til denne ulovlige ordning er kommet fra”. ”Derudover vil jeg også have ham til at sige noget om, hvor omfangsrigt det her er, og om der er lignende praksisser andre steder i landet”.
Direktionen i den københavnske forvaltning kendte til den ulovlige aftale, som har betydet, at ledige er blevet tvunget til lægetjek på forvaltningen.

Torsten Gejl mener, at det er på tide, at Sundhedsministeren trækkes ind i sagen. Hun har i sidste ende ansvaret for de ulovlige lægeundersøgelser, som hun skal forklare.
”Jeg ønsker også, at hun forklarer, hvorfor læssevis af speciallægeerklæringer over syge danskere er blevet revet midt over i forbindelse med jobcentrenes sagsbehandlinger” siger Gejl.

Han er i det hele taget chokeret over, at lægeundersøgelserne på jobcentret har kunnet finde sted.
”Det er noget af det groveste, jeg længe har hørt, at syge danskere har været udsat for” siger han.

Samrådet finder formentlig sted først i februar.

Kilde: https://www.avisen.dk/topministre-skal-ristes-om-ulovlige-laegeundersoegel_478537.aspx

MINE KOMMENTARER:
Det er godt, at Alternativet vedblivende forfølger sagen fra et Københavnsk jobcenters ulovlige lægeundersøgelser af arbejdsløse borgere. At kalde to ministre i samråd kan forhåbentlig føre til, at der kommer en afklaring på, om det er almindelige praksis i danske kommuner. Det håber jeg virkelig ikke er tilfældet! Det skulle gerne være en enlig svale.

Jeg er stadig ikke tilfreds med, at Alternativet fravalgte beskæftigelsesministerposten i Københavns Kommune. Nu går de efter ulovligheder på området alligevel. Jeg fristes til at tro, at det mest af alt skyldes, at deres vælgere var stærkt utilfredse med deres valg dengang Måske en slags ”plaster på såret” pga. dårlig samvittighed? Eller frygt for at miste vælgere? Desværre gør politikere sjældent noget for deres blå øjnes skyld.

..................................................................................... 


6.6 2017 - 2017 - TOPADVOKAT KALDER MANGLENDE FØRTIDSPENSION FOR ET RETSIKKERHESPROBLEM

Topadvokat Mads Pramming udtaler, at der ikke er hjælp at hente hos domstolene, når en borger får nej til førtidspension. Borgerne har siden førtidspensionsreformen fra 2013 tabt alle sager. Domstolene ønsker ikke at blande sig, når Ankestyrelsen har talt. Han kalder det for et stort problem for retssikkerheden.
Han har selv haft flere sager, hvor læger i stribevis har sagt, at borgeren ikke har nogen form for arbejdsevne.

Det helt store problem er – ifølge ham – at domstolene ikke har tradition for at prøve forvaltningens skøn af. Har Ankestyrelsen sagt nej, ændres det ikke af domstolene.
Når en sag først er bragt for Ankestyrelsen signaleres, at her er et område, som domstolene ”skal holde nallerne væk fra”.
Spørgsmålet er, om ikke domstolene kan vurdere lægeerklæringer og kommunale udtalelser lige så godt som Ankestyrelsen. Det mener han sagtens, de kan.

Han finder det ikke problematisk, at borgerne taber; men han finder måden, de taber på, problematisk.
”De taber nemlig sagerne, fordi domstolene ikke vil blande sig. Det gør, at vi har et problem i systemet. Det er et system uden kontrol”.
Han taler ikke for færre tilkendelse af førtidspensioner, idet han som advokat kan være ligeglad; men det er et retssikkerhedsproblem, at Folketinget har nedskrevet nogle borgerrettigheder, som de ikke får.

Alt dette har han sagt i en høring i onsdags om førtids- og fleksjobreformen. Høringen var et startskud til evalueringen af den nu fem år gamle reform.

Kilde: https://fagbladet3f.dk/artikel/umuligt-vinde-sag-om-foertidspension

 

MINE KOMMENTARER:
Dette er et helt nyt aspekt for mig. Noget tyder på, at alt for mange sager går til Ankestyrelsen, fordi sagen således ”gøres til et lukket land”, som domstolene skal holde sig fra. Måske spekuleres bevidst i dette? Det ville undre mig, hvis det ikke var tilfældet med alt det, vi har set af smuthuller, genveje, overspringshandlinger og regulær omgåelse af loven, som kommunerne har præsteret siden reformernes ikrafttræden.

Ankestyrelsen synes således at have fået for stor magt? Det har vel aldrig været meningen, at Ankestyrelsen skulle have ubetinget magt? Man kan i den grad undre sig over, at ingen af Ankestyrelsens domsafsigelser bliver prøvet ved domstolene. En sådan magt burde ikke kunne finde sted,  når det formindsker 
borgerenes retssikkerheden.

Folketinget har selv valgt at medtage advokat Mads Pramming i høringen. Det tyder godt; for nogle har under planlægningen af høringen haft øje for, at det er et problem, som bør italesættes. Ellers var han ikke blevet inviteret med.
Det er også på tide, at der bliver kigget på andre aspekter end blot de kommunale, når også andre instanser synes at forsynde sig imod loven.

Jeg begynder at forvente mig noget af evalueringen af reformerne. Måske er der alligevel håb om ændringer. Også ministeren har givet sig og problematiserer de alt for mange enkelttilfælde, der havner på hans skrivebord. Nu kommer også de retssikkerhedsmæssige aspekter frem i lyset. Så noget må der vel ske?!

Også blogger cand.mag. Lisbeht Riisager Henriksen har for nylig problematiseret reformerne. Hun kalder socialpolitikken for sundhedsskadelig i endnu et glimrende og dybdeborende indlæg, som
hun kalder ”Social- og beskæftigelsespolitikken er direkte sundhedsskadelig”.
Hun mener, at ”det politiske krav om færre tilkendelser af førtidspension har overrulet hensynet til borgernes helbredstilstand og sociale forhold”.
Samtidig øges presset på lægers lægelige skøn, men også på patienternes sociale rettigheder.
Med vanlig omhu gennemgår Lisbeth historiske fakta omkring de sociale reformer.
Indlægget er skrevet på baggrund af, at reformernes snarlige genevaluering.
Læs hele Lisbeths artikel her:
https://www.avisen.dk/blogger-social-og-beskaeftigelsespolitikken-er-dire_482586.aspx


..........................................................................................

 

5.2 2017 - FFL´S SYN PÅ KROP OG HJERNE

På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers hjemmeside, som jeg også skrev om i går, er der også et kapitel om krop og hjerne.

Kroppen reagerer på stress, hvad enten det drejer sig om fysisk eller psykisk stress, med at komme i alarmtilstand – arousal. Det skyldes, at det autonome nervesystem, som står udenfor viljens herredømme, er blevet aktiveret pga. frigørelse af store mængder stresshormoner. r produceres en lang række symptomer i kroppen. Mange af symptomerne ses også ved stress.

Når kroppen er næsten konstant i alarmberedskab, nedbrydes den, og det bevirker, at det er mere vanskeligt at klare det, man plejede at kunne klare.
Nogle undersøgelser har vist forandringer i hjernen.

”Meget tyder på, at patienter med BDS er begyndt at opfatte kropslige symptomer anderledes, før de blev syge, og anderledes end raske personer”.
Hjernen bombarderes normalt med signaler fra kroppen, men kan skelne mellem væsentlige og uvæsentlige signaler pga. et slags filter, som kan filtrere velkendte og ufarlige signaler fra.

Men ”noget tyder på, at mennesker med BDS er blevet dårligere til at mærke, hvad der reelt foregår i kroppen”. Hjernen spiller den samme plade igen og igen. Derfor skyldes smerter ikke længere en skade, men er en symptomoplevelse i hjernen. Men forskning tyder på, at følsomheden kan aflæres igen vha. psykologisk behandling og fysisk træning.

Hjerneskanninger hos patienter med BDS er anderledes end hos raske, men man ved ikke, hvilken betydning, det har.

Kilde: http://funktionellelidelser.dk/om-funktionelle-lidelser/bodily-distress-syndrome/ 

MINE KOMMENTARER:
Igen kan jeg konstatere, at der ikke er vished for meget af det, de antager. Flere steder står: ”Noget tyder på” og ”vi ved ikke, hvilken betydning det har” tydende på, at intet er sikkert. Det eneste, der synes sikkert, er, at FFL mener at have fundet en guldåre, som de konstant forsøger at øge størrelsen af. Måske ødelægges guldet på sigt med denne ihærdige graven? Måske graves forkerte steder? Måske burde der slet ikke graves netop her, fordi det er altødelæggende?

I stedet bør der forskes i de enkelte komplekse sygdomme, som i dag kaldes for ”funktionelle lidelser”. Det ville på sigt kunne give helt anderledes resultater, der forhåbentlig også kunne ende ud med langt bedre behandlingsmuligheder, end FFL´s forsøg på ”at ændre hjernen” gennem aflæring af den øgede følsomhed overfor signaler og reparation af filteret.
Jeg mener stadig, at der er noget værre sludder. Flere smerteforskere fra Aalborg Universitet har erkendt, at der sker ændringer i hjernen, men at de IKKE ved hvordan hjernen føres tilbage til normal igen! Men atter har Per Fink og co. den helt rette metode, nemlig kognitiv terapi og mindfulness. Det er til både at le og græde over på en gang.

Filterteorien er for længst forkastet, fordi man i dag ved, at det ikke kun handler om et filter i det perifere nervesystem, som filterteorien handler om, men også om ændringer i selve hjernen efter fx langvarig smerte.
Deres behandlingsforslag er og bliver ren og skær symptombehandling. Desværre stopper deres antagelser og teorier for, at man får forsket i de rigtige områder, fordi de har været meget dygtige til at overbevise Trygfonden om, at de har fundet en guldåre. Om ikke andet flyder guldet til FFL fra Trygfonden; men samtidig betyder det, at der ikke er penge til forskning i de sygdomme, der kalder for ”funktionelle lidelser”. Desuden mener jeg, at deres antagelser kan være farlige, fordi der i kølvandet følger både fejldiagnosticeringer og fejlbehandlinger, som desværre har stor betydning for de patienter, der rammes heraf, og som IKKE er psykisk syge, hvilket hovedparten ikke er! Det er jo netop derfor, WHO ikke vil godkende BDS!   

....................................................................................... 

4.2 2018 - FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSERS (FFL) NYE HJEMMESIDE

I begyndelsen af januar måned har FFL ændret deres hjemmeside.


Under ”Årsager til funktionel lidelse” står bl.a.:
Den klassiske tænkning om, at lidelser enten er fysiske eller psykiske eller sociale er udfordret.

Under årsager nævnes først SÅRBARHED og ARV som årsager:
Genetisk arv:
Man arver ikke selve BDS sygdommen, men en tendens eller en følsomhed i forhold til at udvikle sygdommen. Kun hvis man udsættes for en eller flere belastende begivenheder, vil sygdommen have større tilbøjelighed til at udvikle sig. Hos nogle udvikles det allerede i barndommen.
Social arv:
Belastende sociale forhold kan forværre BDS. Både fysiske og seksuelle overgreb kan øge risikoen for at udvikle sygdommen. Også måden man lærer at håndtere sygdom og symptomer på, kan have indflydelse på udviklingen af BDS.

Under punktet PERSONLIGHED som årsag til BDS står, at erfaringen viser, at nogle personlighedstræk går igen hos mennesker med BDS. Det drejer sig om mennesker, der inden de blev syge:
- har været meget aktive, før de blev syge
- har været ressourcepersoner på arbejdet, i familien i fritiden
- har været dygtige til at tage ansvar for andre og haft krævende jobs
- har kunnet tage sig sammen og kæmpe videre
- haft svært ved at mærke egne grænser
- været dårlige til at stoppe, når de blev overbelastede – fysisk og psykisk
Man kan også blive syg uden at have haft ovenstående egenskaber.
De har haft et højt aktivitetsniveau, før sygdomme startede. Efter sygdommen svinger deres dage meget. Den gentagne overskridelse af egne grænser kan forværre sygdommen.

Tredje punkt kaldes for BELASTNINGER. Mange kan nemlig berette om belastninger forud for sygdommen. Men ikke alle.
De hyppigste belastninger er:
Sygdom i familien:
Der er en overhyppighed af mennesker, der har alvorligt syge eller måske kronisk syge børn. Ofte opstår de funktionelle symptomer først, når barnet er blevet raskt igen eller sygdommen stabiliseret.
Fysisk skade:
Fysisk skade kan enten skubbe til en proces eller udløse en tilstand, hvor kroppen reagerer med funktionelle symptomer, som kan udvikles til BDS.
Det kan fx være knoglebrud, hjernerystelse eller nakkeforstuvning.
Sygdomsperiode:
Hos andre opstår BDS efter en sygdomsperiode, fx en infektion, som kan være dråben, der får bægeret til at flyde over. Infektionen skubber til den proces, der får kroppen til at udvikle BDS.
Arbejdsmæssig stress:
Hos nogle opstår BDS efter arbejdsmæssig belastning.
Personlige problemer:
Personlige problemer kan være en belastning. Fx flytning, problemer i parforholdet, fyring eller mobning.
Økonomiske problemer:
Når økonomien ikke hænger sammen kan det være en stor belastning. En sygemelding kan føre til stor belastning for økonomien. Det samme kan en fyring.
Sundhedssystemet:
BDS kan ikke diagnosticeres vha. en blodprøve eller en test. Patienten kan have mange forskellige symptomer. Får lægen ikke mistanke om BDS, kan patienten sendes til mange undersøgelser, og viser de ikke tegn på sygdom, skaber det frustration hos både læge og patient.
Mange har fået medicin. Flere er blevet opereret. Uden at patienten er helbredt. Det er belastende og kan forværre BDS.
Det sociale system:
Også det sociale system kan medvirke til forværring eller vedligeholdelse af BDS. Presses patienten til arbejdsprøvninger eller mistænkeliggøres, kan det være en belastning, der forværrer funktionelle symptomer.

 

Kilde: http://funktionellelidelser.dk/om-funktionelle-lidelser/bodily-distress-syndrome/

 


MINE KOMMENTARER:
Måske er den nye hjemmeside/ændringen i FFL´s hjemmeside et led i, at der snart udkommer anbefalinger for ”funktionelle lidelser” fra Sundhedsstyrelsen. Det ene skal måske passe til det andet? 

Det ser ud, som om der igen er foretaget ændringer med det formål at gøre konceptet mere spiseligt?
Bla. nævnes kun få sygdomme ved navn mod mange navngivne sygdomme i tidligere udgaver. Fx nævnes nu ME og PNES, som jeg tidligere har skrevet om.
Også hjernerystelse og knoglebrud nævnes sammen med nakkeforstuvning.
Men det er vist også det. Nakkeforstuvning er det samme som whiplash, men nakkeforstuvning anvendes som betegnelse kun i den akutte fase. 

Måske har FFL fået nok af patientforeningernes protester?

I givet fald kan vi konstatere, at underskriftindsamlingen har haft en effekt allerede før, den er blevet afleveret.

Da der nu kun nævnes få navngiven, specifikke sygdomme, er det i stedet primært diverse BELASTNINGER, der nævnes. Det vil sige, at alle mennesker, der er udsat for eller har været udsat for belastninger, i princippet kan få diagnosen BDS, hvis de har funktionsnedsættelse. Uanset, hvilken grundlæggende sygdom de ellers måtte have. Det er, som om konceptet hele tiden øges i omfang.  


Hvis det er korrekt, har Danmark et enormt problem, fordi samfundet da er med til at skabe disse patienter. Den dårlige behandling af syge mennesker med komplekse sygdomme i både sundhedssystemet og det sociale system, udgør en direkte fodringscentral for BDS. Det er helt galt.


Når det er sagt, er det uforståeligt, at almindelige reaktioner ser ud til at være det, der har størst fokus, mens de tilgrundlæggende sygdomme, som alle patienter med komplekse lidelser har, totalt ignoreres. Det er helt hen i vejret. Det vil sige, at der jo i virkeligheden er tale om psykisk og ikke om fysisk sygdom! Hvordan det end vendes og drejes.

At sygdomme ikke længere er enten fysiske eller psykiske kan FFL ikke blot beslutte; for WHO har besluttet noget andet. I ICD-11, som udgives i slutningen af året, arbejdes fortsat med en skelnen mellem fysiske og psykiske sygdomme.

Desuden ser BDS-diagnosen ikke ud til at blive godkendt. Fordi man ikke kan give en psykiatrisk diagnose for fysiske symptomer uden, at der også samtidig er psykiske symptomer. Desuden finder de ”diagnosen” alt for bred, idet for mange kan inkluderes.

I stedet godkender de formentlig Bodily Distress Disorder (BDD). Dette er en decideret psykisk diagnose med psykiske symptomer.

At FFL vælger en forskningsdiagnose, der navnemæssigt ligger så tæt op af en anden diagnose, som formentlig godkendes, er en genistreg. Det samme er det, at de kalder det for ”funktionelle lidelser”; for tidligere var funktionelle lidelser udelukkende fysiske problemer i kroppen. Nu er det en psykiatrisk betegnelse. Det ved mange læger endnu ikke.  

............................................................................ 

3.2 2018 - BORGERFORSLAG

Der er nu mulighed for at stille borgerforslag mhp, at Folketinget skal tage forslagene op til diskussion, hvis og når der er indsamlet 50.000 stemmer.

Jeg har set to interessante forslag. Det ene handler om at stoppe psykiatriseringen af fysisk syge borgere, som ikke bør sendes til psykiatere, hvis de lider af en eller flere dokumenterede fysisk sygdomme.

Når kommunerne vælger at sende borgerne til psykiater, får de diagnosen funktionel lidelse, bodily distress syndrom eller helbredsangst, hvorefter de sendes til fx mindfulnesskurser og kognitiv terapi. Deres kommunale sager kan ikke afsluttes og evt. førtidspension udskydes, fordi der altid er nye ”behandlings-muligheder” i psykiatrien.
Det er overgreb og angreb på retssikkerheden og overtrædelse af menneskerettighederne.

Kilde: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00191

Det andet borgerslag handler om afskaffelse og ulovliggørelse af brug af Lægekonsulenter og eksterne aktører i nogen som helst form for sagsbehandlinger.

Opstilleren ønsker, forslaget gennemført, fordi mange borgere og patienter har været udsat for, at undersøgelser foretaget af læger, er blevet underkendt af aflønnede lægekonsulenter og eksterne aktører, som ikke nødvendigvis har givne regler eller lovgivning at forholde sig til, når de afgiver deres vurderinger og skøn, hvilket har været medvirkende til, at sagsbehandlingen tidsmæssigt er trukket umådeligt langt ud. Desuden har det haft katastrofale økonomiske konsekvenser for borgeren/patienten.
Det truer retssikkerheden, når aktørerne nedprioriterer de læger, der har været tæt på borgeren/patienten.

Kilde: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00182

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at der nu er kommet mulighed for, at borgerne kan stille et forslag, som Folketinget SKAL drøfte, hvis forslaget opnår 50.000 stemmer. Som jeg forstår, skal de 50.000 stemmer være indsamlet indenfor 180 dage.
Det begrænser nok antallet af forslag, der når gennem nåleøjet.

Så vidt jeg kan se, kræver et borgerforslag en stiller og tre medstillere for at få forslaget lagt på nettet.
Det giver helt almindelige borgere mulighed for at få en sag af betydning for dem, taget op.

De to ovenfor nævnte forslag er begget meget relevante og meget aktuelle i tiden - set med min øjne, og jeg håber, det vil lykkes for dem at skaffe underskrivere nok.

Selv om forslagene kommer gennem nåleøjet, er der ikke sikkert, at der kommer noget ud af det.
Jeg blev nemlig ret skuffet over politikernes reaktion, da vedtagelsen af borgerforslag forleden blev offentliggjort på TV. Nogle politikere udtalte, at det ikke var ensbetydende med, at det ændrede noget som helst. Vi kan kun håbe, at praksis kommer til at vise noget andet, når en diskussion om forslaget først er en kendsgerning.

Borgerforslag anvendes også i andre lande, og det kan– for mig at se – blive en styrkelse af demokratiet, hvis drøftelserne i de spørgsmål, der kommer gennem nåleøjet, bliver seriøse – og ikke afvist på forhånd som på TV forleden. I givet fald vil det skade den demokratisk følelse.

..............................................................................

2.2 2018 - TROELS LUND POULSEN PRÆSENTERER 1.2 2018 LØSNINGER PÅ FØRTIDSPENSION

Beskæftigelsesministeren har nu præsenteret sine løsninger på udfordringerne med de forskelle, der er i kommunerne mht. tildeling af førtidspension.
Han forventer, at der kommer konkrete lovforslag i løbet af foråret.

Førtidspensionsreglerne tolkes forskelligt i landets kommuner. Det udfordrer de danskere, der sendes i ressourceforløb, erkender han. Desuden har en lang række kommuner kritiseret lovgivningen på området for at være for upræcis og uhensigtsmæssig stram. Beskæftigelsesministeren erkender, at han er nødt til at få det analyseret, og at man er nødt til at forholde sig til det.

Han mødtes med forligskredsen i går mhp. at præsentere dem for en løsning til præcisering af lovgivningen. Han håber, der herefter hurtigt kan skabes enighed.
”Der er igen tvivl om, at jeg bliver berørt af de mange enkeltsager, der bliver sendt til mig. Hvor det i hvert fald ser ud til, når jeg får sagerne forelagt, at der er nogen, der er sendt i meningsløse og perspektivløse ressourceforløb”.

Senere på året kommer der en større evaluering udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af hele reformen.

Kilde: https://www.altinget.dk/artikel/troels-lund-gaar-i-gang-med-at-aendre-foertidspension?ref=newsletter&refid=26532&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

MINE KOMMENTARER:
Nu ser det alligevel ud som om beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er ved at komme til fornuft. Tidligere har han afvist enkeltsager, og han har kaldt problemer med reformen for ”skønhedsfejl”. På den måde har han underkendt de mange mennesker, der har været udsat for meningsløs behandling i form af både intetsigende ressourceforløb, ressourceforløb, de ikke har kunnet klare uden seng eller i kun 10 minutter en gang om ugen. Med andre ord ressourceforløb, der aldrig nogensinde ville føre til noget som helst, selv om formålet med ressourceforløb selvsagt er at øge menneskers ressourcer. Nu ser det dog ud til, at han har erkendt – vha. masser af enkelttilfælde – at der vitterligt findes mennesker, der ikke har ressourcer, der kan øges. Tvært imod har mange mistet deres allersidste ressourcer i sådanne forløb. En del har sågar mistet livet.
Nu ser jeg frem til, at der sker en bedring på området. Fire år med kaos på alle måder må være nok. 

........................................................................... 

1.2 2018 - 28.000 SYGE MENNESKER ER PÅ KONTAKTHJÆLP

Spørgsmålet er, om de 28.000 syge mennesker, der lige nu er på kontanthjælp overhovedet kan arbejde.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er blevet udfordret på, hvad Regeringen vil gøre for de mange syge mennesker, der er på kontanthjælp, og som hverken kan arbejde eller få pension.

Venstre- og højrefløjen mødtes i deres kritik af forholdene.
Ministeren erkendte atter, at der kan være ”børnesygdomme” i reformen.
De syge på kontanthjælp, der er i klemme, vil inden længe blive talt op. Folketinget vil bruge  penge på at få kommunerne til at genvurdere 28.000 sager med mangeårige kontanthjælpsmodtagere.

Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet kom under samrådet på banen efter ønske fra Finn Sørensen fra Enhedslisten. Hun har i Politiken skrevet følgende: ”Hvis man kun kan arbejde en time om ugen, giver det så mening – økonomisk set? Og menneskeligt set”?

Troels Lund Poulsen brød sig ikke om professorens udsagn, som han mente var udtryk for, at hun var ligeglad med restgruppen. Han drøfter problemet med forligspartierne senere.

Mette Frederiksen finder det heller ikke i orden, når kommuner sender syge mennesker i aktivering med en seng.

Troels Lund Poulsen måtte erkende, at er man så syg, skal man ikke arbejde. Men længere gik han ikke; for han mener, det er en medmenneskelig gerning at gøre folk til en del af arbejdsfællesskabet, og at alt for mange i for lang tid har fået kontanthjælp.

I Odense har han set i 10 sygemeldte kontanthjælpsmodtageres sager og kunne konstatere, at ni ud af 10 indvandrekvinder er jobparate, hvilket han kalder en menneskelig katastrofe.

80-90 % på kontanthjælp har ikke et så dårligt helbred, at de ikke kan indgå på arbejdsmarkedet med skånehensyn.
Det viser sig, at hver tredje af de 28.000 har end ikke modtaget et aktiveringstilbud de sidste to år. Kun hver fjerde har været aktiveret eller arbejdsprøvet på en virksomhed.

Dansk Folkeparti støtter op om Enhedslisten. De vil gerne have beskæftigelsesministerens ord på, at pengene anvendes på genvurdering af de 28.000 sager mhp. at finde ud af, om de skal have førtidspension eller fleksjob.

Alternativet bad om klarere meldinger fra ministeren, som konstant udtaler, at kontanthjælp er midlertidig. Derfor må man definere, hvad de skal i stedet for at komme på kontanthjælp og bruge et halvt liv på endeløse jobtræninger.

Men Troels Lund Poulsen vil ikke fastsætte tidsgrænser for, hvor længe man kan få kontanthjælp.
Skal nogle ikke være i køen, skal de videre, mener han.
Han afviser også stejlt, at der er brug for en lovændring.

Kilde: https://politiken.dk/indland/art5782071/28.000-syge-er-p%C3%A5-kontanthj%C3%A6lp

MINE KOMMENTARER:
Det er spændende, hvad der kommer til at ske, når forligspartierne skal mødes mhp. revurdering af reformerne. Noget tyder på, at beskæftigelsesministeren ikke lader sig rokke en tøddel mht. lovændring. Han taler fortsat om ”børnesygdomme” – på fjerde år. Gad vide, hvor lang tid disse såkaldte ”børnesygdomme”, som får kommunerne til at udnytte loven til sidste punktum, skal vare?

Det er utroligt, at han stadig selv tror på, at han gør mennesker en tjeneste ved at sende dem ud på arbejdsmarkedet i endeløse arbejdsprøvninger, ressourceforløb etc. Der er og bliver en restgruppe, som aldrig nogensinde bliver i stand til at komme i job.

Handler problemet om indvandrerkvinder, må han sætte ind overfor denne gruppe i stedet for at lade hele gruppen i stikken. Det uetisk og umenneskeligt.

Det synes, som om alle skal bøde for enkelte gruppers forsømmelser; men når man kan navngive grupper, der forsømmer, kan det vel ikke være så svært, at gøre en aktiv indsats overfor netop disse grupper? Eller hvad? Hvad er begrundelsen for ikke at gøre det?

Det ligner mere og mere, at manden driver hetz mod syge mennesker? Jeg har meget svært ved at se nogen som helst form for hverken logik eller andet i hans valne forklaringer og kontante afvisninger. Mon ikke – som der stod i artiklen – at han slet og ret er en stivstikker, der ikke vil ændre mening, når han først har en. Det tyder på en ikke-flexibel person, og man skal spørge sig selv, hvordan han kan bestride en post som minister; men måske er har han stillingen netop pga. denne egenskab, som også en minister som fx Inger Støjberg besidder.

Kritikken af kontanthjælpsreformen har jo været massiv. Det kan næppe være gået ministerens næse forbi. Hver gang sætter han endnu et plaster på såret, selv om betændelsen vælter lige så voldsomt ud af såret, som før.  

......................................................................................

31.1 2018- HVORFOR GÅ TIL NATUROPATH ELLER ANDEN NATURMEDICINSK BEHANDLER?

Naturopath Charlotte Lillegaard har lagt nedenstående på sin facbookside Whiplash, hjernerystelse og naturlige løsninger den 30.1 2018.
Tak til Charlotte, fordi jeg har fået lov at bringe det meget relevante indslag her:


”Ganske ofte oplever jeg, at folk har sat sig selv på naturmedicin af forskellig slags eller via råd fra personer uden naturmedicinsk uddannelse.

Man får den bedste, mest målrettede og skræddersyede behandling hos en, der er uddannet til at behandle med kost, kosttilskud, lægeurter/naturmecidin osv. Der er nemlig rigtig meget at tage højde for. Som naturopath tager man alle mulige faktorer i betragtning.

Hvad er problematikken, hvordan ser kosten ud, hvordan har fordøjelsen det, hvordan er stressniveauet, tages der medicin eller fx p-piller, er der genetiske tilbøjeligheder, allergier osv. osv. Hvad fejler man ellers, som der skal tages højde for? Hvilken form for tilskud er bedst til hvem? Hvilken dosis?

Bare fordi man har den samme sygdom eller skade - så er det ikke sikkert, at man overhovedet har brug for de samme ting. Nogle klarer sig fint på en sund kost, andre har brug for adskillige tilskud.

Mange mennesker har den opfattelse, at naturmedicin ikke kan skade, fordi det er "naturligt". Det er ikke helt rigtigt. Produkter af naturlig oprindelse, som naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler, kan både give bivirkninger og i visse tilfælde ændre virkningen af anden medicin. Det sidste kaldes interaktion. Sådan er det også med vitaminer og mineraler.

Eksempler:
1.
Ung gravid kvinde med stor jernmangel er af sin læge sat på højdosis jern. Hun får at vide af en ekspedient at hun i stedet skal tage noget andet og det viser sig at være en meget lav dosis. Dialogen over disken indebar ikke, at der var stor jernmangel, at hun var gravid og af lægen var ordineret noget i høj dosis. En gravid kvinde skal producere rigtig meget blod, så fosteret får, hvad det skal have. Og der skal bruges jern. Denne historie endte heldigvis godt, da hun kom tilbage på den ordinerede dosis.

2. Person på blodfortyndende medicin sættes på en høj dosis urter, der interagerer med medicinen. Det kan blive rigtigt farligt.

3. Person med hjernerystelse og lavt blodtryk sættes af en ikke-naturmedicinsk terapeut i megadosis magnesium som monobehandling sammen med syntetiske B vitaminer. Hun bliver mere træt, svimmel og ukoncentreret og får mere hovedpine. Det lave blodtryk er nu endnu lavere og potentielt kommer der mindre blod til hjernen. De syntestiske B vitaminer (sandsynligvis den syntetiske folinsyre) har givet ekstra hovedpine. En del mennesker har genvariationer, der gør, at de har problemer med methylering og ikke ordentligt omdanner folinsyren til den aktive form. Traumer kan yderligere forværre methylering. Man risikerer så, at går rundt med umetaboliseret folinsyre og medfølgende hovedpine og måske andre symptomer.

4. Person med overaktivt immunsystem sættes på immunstimulerende urtekapsler, som faktisk forværrer sygdommen. Der skal man som behandler have tungen lige i munden.

Kan man bare tage B vitaminer fordi det er godt for nervesystemet? Er man så på den sikre side? Det er faktisk ikke lige til. B vitaminerne har et samspil og nogle spiller sammen med visse mineraler. Hvis man får B vitaminer sammen med B12 er man så dækket ind? Nogle mennesker klarer sig fint med 50mcg B12, men andre har faktisk brug for 500mcg B12 eller mere. Det kan gøre en stor forskel. Den letoptagelige methylcobalamin er et super godt valg til de fleste, der har brug for ekstra B12, men nogle mennesker bliver let overdoseret på ’methyl’stoffer og oplever indre uro ved indtagelse af methyl B12, de kan fx have brug for adenosyl B12 i stedet.

Meget ofte må man som naturopath rydde op i de tilskud, som folk måske har valgt at tage på egen hånd eller efter råd fra deres omgangskreds mv. Bare fordi nogle har forstand på hjernerystelse, er det ikke det samme som at de har forstand på at behandle med vitaminer/mineraler osv.

Gå til en naturopath eller anden med naturmedicinsk uddannelse og få lagt et skræddersyet program. Det bliver billigere i længden og langt mere effektivt.

Ligesom ved andre typer behandling, så er det tilrådeligt at finde en, der er uddannet indenfor området. Især når man ikke er rask, så er det ekstra vigtigt.

Når man skal have mobiliseret sin nakke eller ryg, så vælger man også at få behandling fra en uddannet behandler”.

Kilder: Charlotte Lillegård på facebooksiden ”Whiplash, hjernerystelse og naturlige løsninger” og
https://pixabay.com/da/kapsel-urtemedicin-l%C3%A6gemiddel-229306/

MINE KOMMENTARER:
Det er mit indtryk, at flere og flere har fået øje på betydningen af kost og tilskudspræparaters betydning i forhold til bedring af whiplash og hjernerystelse. Derfor har dette indlæg stor betydning. Mange bruger mange penge på kosttilskud måske uden at vide, om de tager det, de har brug for, fordi de ikke har konsulteret en professionel med viden om hvad, hvor meget og hvornår man vil have gavnlig effekt af hvad.
Jeg kan kun støtte op om Charlottes budskab i denne artikel. 

..................................................................................

30.1 2018 - FÆCESTRANSPLANTATION HAR RINGE EFFEKT

Det viser sig nu, at den såkaldte fæcestransplantation, hvor man tager afføring fra et raskt menneske og transplanterer det til en syg tarm, kun har en relativ kortvarig effekt, nemlig på ca. 3 uger. Det viser et nyt studie, som også viser, at fæcestransplantation måske endda kan gøre folk mere syge.

Metoden har været brugt siden 2011, og der har været store forventninger til, at det kunne afhjælpe mange forskellige sygdomme, som fx fedme, astma, diabetes, Parkinson og selvfølgelig tarmsygdomme; men det viser sig nu, at der slet ikke er styr på, hvordan transplantationen kan virke ordentligt.

Et dansk studie blandt overvægtige patienter har vist, at de får det bedre i op til ca. 6 uger efter. Men virkningen er væk igen efter 18 uger. De gode, nye tarmbakterier nedkæmpes gradvist af patientens gamle tarmbakterier. Nogle overvægtige havde endda kun effekt.
”Jo værre en profil, din tarmbakteriekomposition har, des bedre effekt vil der være af en transplantation fra en rask donor”.

Det er interessant, at tarmbakterier påvirker vores fysiologi. Der er dog lang vej, før denne viden kan omsættes til praksis og hjælpe en patient med fx alvorlig diarre.

Professor Oluf Borbye Pedersen finder dog arbejdet vigtigt. Derfor er det vigtigt at fortsætte. Studiet viser, at en enkelt fæcestransplantation heller ikke har en længerevarende effekt ved andre sygdomme med ubalance i tarmbakteriernes sammensætning.

Der gives fire mulige forklaringer på, hvorfor det ikke virker:
1. Donor og modtagers afføring skal måske ligne hinanden hel ned på molekylært niveau; for måske ”afstødes” afføringen ligesom en nyre kan afstødes ved vævstype-uforligelighed
2. Hvis man inden transplantation udrydder alle eksisterende tarmbakterier og giver patienten et bredspektret antibiotika, kan det måske gøre en forskel
3. Måske skal tarmen have det rette brændstof i form at sund mad, der styrker de gode bakterier. Der mangler dog viden om, hvad sund mad er i den forbindelse
4. Måske er det slet ikke nok med 1-2 transplantationer

Fæcestransplantation har ikke de store bivirkninger; men forskerne ved endnu ikke, hvilke sygdomme, der evt. kan følge med, da man ikke kan teste for alting.
Der er også et eksempel på, at et slankt menneske efter fæcestransplantation blev overvægtig.

Næste skridt i forskningen bliver at undersøge, om brugen af bredspektret antibiotika forud for transplantationen kan ændre på resultatet.

Kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/faecestransplantation-har-kun-effekt-i-faa-uger?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=8e3910e930-EMAIL_CAMPAIGN_2018_01_16&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-

MINE KOMMENTARER:
Fæcestransplantation er et godt eksempel på offentliggørelse af forskning, før man er sikker på, at det virker. Der er ingen tvivl om, at tarmbakterierne har langt større betydning for vores sundhed bredt betragtet, end man hidtil har antaget. Derfor er det ærgerligt, men måske desværre også logisk, at effekten er så kortvarig, og at patientens normale tarmflora gendannes efter en tid. Det samme sker jo, når man netop har fået et bredspektret antibiotika, som ødelægger tarmfloraen totalt. Efter en periode, hvor den gamle tarmflora udskilles, dannes en ny, som ligner den gamle; men måske kan en fæcestransplantation efter antibiotisk behandling ændre på dette. Det får tiden vise.

Vi skal dog nok ikke forvente at få snarlige resultater. Heller ikke i forhold til, om fæcestransplantation virker på depression, sukkersyge etc. Rom blev ikke bygget på én dag, og lige nu ser det ud til, at der er rigtig lang vej endnu. 

 

....................................................................................................

29.1 2018 - HØJESTERET BREMSER FORSIKRINGSSELSKABER

”Højesteret sikrer borgerne langt bedre muligheder for erstatning fra forsikringer mod tab af erhvervsevne og dækninger fra ulykkesforsikringer. Det sker ved at sætte en stopper for forsikringsselskabernes meget skrappe udlægning af betingelserne om ”objektive sygdomstegn”. Det er en betingelse, som flere forsikringsselskaber opererer med, men som Højesteret har sat en stopper for efter en sag med en kunde med en høj indtægt og et lovende karriereforløb, som pådrog sig whiplash læsion.

Whiplash er en bløddelsskade som ikke kan ses på røntgen eller skanning. Derfor er der ikke ”objektive fund”. Kunden blev – på forsikringsselskabets foranledning – undersøgt en gang af en neurokirurg og to gange af en neuropsykolog. Der fandtes ikke objektive fund, og forsikringsselskabet konkluderede, at man i forsikringsbetingelserne undtog netop legemlige sygdomstilstande uden objektive sygdomstegn, og at kunden derfor ikke skulle have erstatning.

Østre Landsret anførte dog, at på baggrund af neuropsykologens erklæringer og vidneforklaring fandt de, at der var objektive sygdomstegn. Resultaterne underbyggede kundes beskrivelse af symptomer. Forsikringsselskabet ankede sagen til Højesteret, hvor fire ud af fem dommere stadfæstede landsrettens dom.

Objektive sygdomstegn skulle forstås som en undtagelse fra tilsagnet om dækning af mistet erhvervsevne, og det var forsikringsselskabet, som skulle bevise, at ”der forelå et forhold, som efter vilkåret var undtaget dækning”. Helt principielt udtalte Højesteret, at vilkåret måtte antages at have til formål at undtage tilfælde, hvor der ikke var et sikkert grundlag for at fastslå en sygdomstilstand, men at kunden i sagen ud fra lægelige erklæringer led af kronisk smertesyndrom, som jo netop er karakteriseret ved manglende objektive fund. Men ømhed m.v. betragtes som objektive data, når diagnosen er stillet efter undersøgelse på et lægefaglige anerkendt grundlag.

Nu er det derfor op til forsikringsselskaberne at dokumentere, når en undtagelse i forsikringsbetingelserne anvendes og samtidig også at dokumentere, at der ikke er fornødent lægefagligt belæg for at betragte kunden som syg, fordi der ikke kan stilles en diagnose efter grundig undersøgelse.
Det betyder, at forsikringsselskaberne i fremtiden får svært ved at påberåbe sig undtagelsesbestemmelsen.

Med en anden dom lægger Ankenævnet for Forsikring sig i kølvandet på Højesterets afgørelse. Derfor skal der meget til, før forsikringsselskaberne kan påberåbe sig de pågældende undtagelsesbestemmelser fremover.

Kilde: https://www.hjulmandkaptain.dk/nyheder/hoejesteret-bremser-forsikringsselskaber/

 

MINE KOMMENTARER:
Oplysningerne er fundet på en advokats hjemmeside. Det er ikke nyt; men jeg skriver det alligevel her, så folk ved, at når et forsikringsselskab evt. påberåber, at der ikke findes objektive tegn, så kan objektive tegn være mange ting. Fx dem en neuropsykolog kan finde som fx  koncentrations- og hukommelsesproblemer og indlæringsvanskeligheder. Men også lægelig undersøgelser, der viser ømhed, nedsat bevægelighed, stive muskler etc. er objektive tegn. Har man en forsikringssag i gang, gælder det om at være opmærksom på og ikke affinde sig med en sådan udtalelse fra et forsikringsselskab. Det er selvfølgelig advokatens opgave; men da ikke alle har en advokat på deres sag, kan det være op til den enkelte at modbevise forsikringsselskabets påstand.

Efterhånden ser det ud til, at forsikringsselskaber vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at undgå at betale erstatning til whiplashskadede gennem anvendelse af undtagelsesbestemmelser, psykiatrisering etc. 

............................................................................

 

28.1 2018 - FUNKTIONELLE ANFALD

Som jeg skrev i går bar både ME/CFS og Funktionelle anfald fået egen overskrift under afsnittet om henvisningsvejledninger.

Funktionelle anfald/PNES (psykogene nonepileptiske anfald) er ifølge FFL anfald, som kan ligne epileptiske anfald, men ikke er forårsaget af abnorm elektrisk hjerneaktivitet. Anfaldene kan have forskellige former: 1. Krampelignede rystelser, stivhed i kroppen, trækninger i fx arme og ben, besvimelser, hvor det sortner for øjnene og bevidstheden forsvinder, svimmelhed, synsforstyrrelser, uvirkelighedsfornemmelse og hovedpine, at man bliver stille, fjerne og svær at komme i kontakt med, ryk i arme, ben og hoved.

Symptomerne skyldes ikke anden neurologisk eller somatisk sygdom.
De patienter, der kan henvises har haft sygdommen i mindst 6 mdr., og der skal have været mindst 1 anfald i gennemsnit per måned.

”Patienten skal have gennemgået neurologisk, kardiologisk og evt. anden relevant udredning, således at epilepsi, anden neurologisk eller somatisk undersøgelse, ekg, epilepsiblodprøver, MR-skanning af hjernen, standard eeg samt video-eeg med optagelser under anfald”.
Patienten skal være opvokset i Danmark og forstå og tale flydende dansk.

Følgende patienter kan IKKE henvises: epilepsi eller anden lidelse, der er svær at adskille fra den funktionelle komponent, en akut behandlingskrævende psykiatrisk sygdom, selvmordsrisiko, misbrug, alkoholafhængighed, stofafhængighed, anden diagnosticeret sindslidelse eller depression med psykotiske symptomer.

Heller ikke gravide eller patienter, der tidligere har været på FFL kan henvises.
Får patienten antiepileptisk medicin skal det udtrappes før henvisning, med mindre det gives af andre grunde end epilepsi.
Neurologiske afdelinger og praktiserende speciallæger i neurologi kan henvise.
Det skal fremgå, at patienten opfylder kriterierne for psykogene nonepileptiske anfald.

Materialet er revideret 4.1 2018.

Kilde: http://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-og-forskere/til-behandlere/henvisningsvejledninger/funktionelle-anfald/

MINE KOMMENTARER:
Det er først og fremmest tankevækkende, at de vælger at kalde anfaldene for Funktionelle Anfald. For nylig har der været et indlæg om, at man har fundet, at disse patienter har et for lavt niveau af stressbeskyttende hormon i blodet. Læger har hidtil troet, at kramperne udelukkende var psykologisk betingede. Forskningen er oven i købet fra Aarhus Universitetshospital. Der tales om bedre diagnosticering og behandling af gruppen.
http://www.auh.dk/presse/information-om-auh/nyheder/2017/uforklarlige-kramper-kan-nu-forklares-med-hormoner/  Måske er det derfor, de nu vil sikre sig, at det kun er de måske få, der reelt lider af ”funktionel lidelse”, der henvises til dem?! For der har altid og vil altid være patienter med det, de kalder ”funktionelle lidelser”, nemlig dem man tidligere kaldte for hysterikere.

Praktiserende læger kan ikke – som ved ME/CFS – henvise til FFL. Det kan kun specialiserede læger eller afdelinger. Det bekræfter min antagelse om, at de virkelig strammer op og kun tager  dem, der er psykisk syge.
Men ellers skriver de stort set det samme. Man vil sikre sig, at patienterne ikke lider af fysiske sygdomme.

Som jeg også skrev i går, kan præciseringen handle om, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ”funktionelle lidelser” er på trapperne. Men det får vi formentlig snart at se!

Jeg ville ønske, at whiplash også havde været trukket ud i forhold til differentialdiagnoser. I Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viste det sig jo, at ca. halvdelen ikke havde fået foretaget billeddannende undersøgelser som røntgen eller skanning. Det er ikke godt nok. Reelt kan der derfor gå mange whiplashskadede rundt med skader, der KAN diagnosticeres og behandles, men som ikke bliver det. Men så længe man ikke vil foretage funktionelle undersøgelser i Danmark, vil vi stadig ikke vide, hvor mange der går rundt med uopdagede skader i øverste del af nakken. 

...............................................................................

27.1 2018 - FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSERS HAR ÆNDRET ME


Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) har lavet om på deres hjemmeside.
ME/CFS (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”) har i denne måned fået et særskilt afsnit under ”henvisningsvejledninger”. Herunder nævnes nu BDS – Voksne, BDS-Unge, Helbredsangst, kronisk træthedssyndrom og Funktionelle anfald (PNES - atypiske krampeanfald, som samtidig har fået et særskilt afsnit).

FFL´s definition af ME/CFS er, at patienten skal have mindst tre af følgende symptomer:
svær, vedholdende træthed eller udmattelse, der ikke responderer på hvile eller søvn, hukommelsesbesvær, koncentrationsproblemer, hovedpine og/eller svimmelhed.

Symptomerne skal have varet mindst 6 mdr. og kan ikke forklares bedre af anden psykiatrisk eller somatisk lidelse. Symptomerne påvirker i høj grad patientens velbefindende eller funktionsevne.

Før patienterne henvises til FFL skal de have været igennem en nødvendig somatisk udredning, så differentialdiagnoser kan udelukkes før henvisningen. Udredningen foregår hos egen læge, lokalsygehus eller hos en relevant speciallæge. Evt. ved diagnosecentret i Silkeborg, hvis der er mere uklare somatiske problemstillinger.

Man bør overveje en række differentialdiagnoser som Addisons sygdom (hormonlidelse), Cushings syndrom (hormonlidelse), Hypotyreoidisme (lave stofskifte), jernmangel og andre former for anæmi, hæmokromatose (blodsygdom), diabetes, cancer, søvnforstyrrelser, immunsvigtsygdomme som AIDS, neurologiske sygdomme som sklerose, Parkinson m.m., B12 vitamin mangel, infektionssygdomme som tuberkulose, kronisk leverbetændelse, borreliose etc., psykiatriske sygdomme herunder spc. depression, rusmiddelmisbrug.

Ingen tests eller objektive fund skal kunne sandsynliggøre diagnosen. Derfor må differentialdiagnoser udelukkes.
Der nævnes en lang række blodprøver, som skal tages og dertil flere, som kan tages. Desuden nævnes mikrobiologiske prøver, fx prøver for borrelia, clamydia, fæcesprøver etc.

Kun patienter, der er udredt tilstrækkeligt somatisk kan fremover henvises. Desuden skal patienten være opvokset i Danmark og kunne forstå og tale flydende dansk.

Patienter med behandlingskrævende psykiatriske lidelser, selvmordsrisiko, misbrug, tidligere psykiatriske diagnoser, graviditet, tidligere behandlingsforløb ved FFL udelukkes.

Både egen læge, praktiserende speciallæger og sygehusafdelinger kan henvise. Ved en henvisning skal symptomerne beskrives, så det fremgår at patienten opfylder kriterierne for svær kronisk træthedssyndrom, og udredningsforløbet skal klart fremgå.

Patienten skal give skriftligt samtykke på indhentelse af egen læges journal og undersøgelsesresultater fra de seneste to år.
Herefter indkaldes patienten til udredningssamtale på 3-4 timer. Tilhører patienten målgruppen, tilbydes behandling med patientundervisning og gruppeterapi.

 

Kilde: http://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-og-forskere/til-behandlere/henvisningsvejledninger/kronisk-traethedssyndrom/

 

MINE KOMMENTARER:
Der er helt klart kommet nye boller på suppen i forhold til ME/CFS og PNES. PNES skriver jeg mere om i morgen. Måske skyldes den øgede fokus på differentialdiagnoser det uheldige forløb med Karina Hansen, som FFL både tvangsindlagde, tvangsbehandlede og tvangstilbageholdte. Måske skyldes det, at anbefalingerne vedr. ”funktionel lidelse” fra Sundhedsstyrelsen nu er på trapperne, at der ”strammes” op, hvor de største misforståelser tidligere har fundet sted? Med misforståelser mener jeg fejldiagnosticering. Det er ikke let at vide; men fakta er, at det er nyt toner, og at de med dette tiltag vil sikre sig, at de patienter, der henvises til FFL med ME/CFS ikke fejler noget helt andet. Problemet er dog, at de prøver, der nævnes udelukkende har differentialdiagnostiske formål. I udlandet laves prøver, der kan diagnosticere ME/CFS; men de er endnu ikke indført i Danmark.

Normalt anbefaler FFL ikke hverken undersøgelser eller udelukkelse af differentialdiagnoser i et sådan omfang, som der her ses. Tvært imod anbefaler de så få undersøgelser som muligt, fordi udredning skader patienten med ”funktionel lidelse” mere end de gaver. Derfor må der helt klart være sket noget, som bevirker, at de har trukket de to nævnte sygdomme ud og nævner dem særskilt.
Interessant. Det vækker dog også nysgerrighed i forhold til, hvad der foregår.

Diagnosen skal have været stillet i et halvt år, før en henvisning kan finde sted. Det er også nyt, at der nu sættes tid på igen. Engang var det to år. Så blev det ændret til, at diagnosen bør stilles så hurtigt som muligt. Dog skal de syge have været syge i mere end ½ år, før de kan henvises til FFL.

Whiplash er ikke trukket særskilt ud. Det kunne være sket. Differentialdiagnoser til whiplash er skader i nakken. FFL kunne have pointeret, at patienter som minimum bør have fået foretaget røntgen og skanning. Men så længe, man ikke har indført funktionelle skanninger i Danmark, er det vanskeligt at finde skader vha. undersøgelser. De viser som oftest intet alligevel.
Whiplash er ikke blot whiplash. Whiplash er både betegnelsen for en bevægelse og for de skader, der sker i nakken og for symptomer i både den akutte og kroniske fase m.m. Netop derfor burde FFL være ekstra opmærksomme på også denne gruppe.

De ”Funktionelle anfald” skriver jeg som nævnt mere om i morgen.

..............................................................................
 

26.1 2018 - MEDICINSK CANNABIS – HVAD ER DET?

Cannabis sativa hedder planten, som er i hampefamilien, og som indeholder stoffer med gavnlig medicinsk effekt, men også utilsigtede bivirkninger, står der på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Det er samme plante, som anvendes til fremstilling af de euforiserende stoffer hash, marihuana, skunk og pot pga. et højt indhold af THC, som har en euforiserende virkning.

Der findes dog også flere sorter af cannabis med et meget lavt indhold af THC. Disse stoffer bruges til industrihamp som anvendes til garn og isoleringsmateriale.

Begge planteformer indeholder det aktive stof CBD, som ikke er euforiserende.
Betegnelsen medicinsk cannabis bruges om alt lige fra tørrede cannabisblomster, cannabisolie, kapsler, tabletter, mundhulespray m.m. De indeholder alle enten dele af cannabisplanten eller aktive stoffer fra planten eller syntetiske cannabioider. Desuden er det fælles for dem, at de anvendes til at lindre sygdom.

Det er lovligt, når lægen udskriver recept, og det købes på apoteket.
Der findes flere forskellige former for medicin baseret på cannabis:

1. Gokendt medicin
Lægemidlet Sativex, mundhulesprau, anvendes til behandling af spasmer ved multipel sklerose.
Indholdet er cannabisekstrakter og kan udskrives af speciallæger.
Indholdet er præcist og virkningen kendt. Stoffet er officielt godkendt og testet i kontrollerede laboratorieforsøg, dyreforsøg og menneskeforsøg.
Sativex er godkendt i Danmark, fordi virkningen opvejer risikoen for bivirkninger.
Producenten er GW Pharmaceuticals.

2. Ikke godkendt medicin på udleveringstilladelse
Lægemidlerne Marinol og Nablione indeholder syntetisk fremstillede cannabioider, og produkterne er godkendt i USA; men der er ikke søgt om godkendelse i Danmark. Ønsker en læge at udskrive disse produkter, kan der ansøges om udleveringstilladelse hos Lægemiddelstyrelsen.

3. Magistrelt fremstillet medicin med cannabis
Dette er medicin tilberedt på et apotek til en specifik patient efter en læges anvisning, når en patient har særlige behov. Apoteket tilbereder lægemidlet med de aktive stoffer, patienten har brug for ud fra lægens recept. En læge må gerne udskrive recept på fx THC eller CBD som fx olie eller kapsler og få et apotek til at fremstille det.
Medicinen fremstilles ud fra specifikke regler, men har ikke gennemgået grundige kontrollerede forsøg.

4. Forsøgsordningen med medicinsk cannabis

1. januar 2018 er en forsøgsordning startet i Danmark. Det betyder, at det er muligt for lægen at udskrive en ny type cannabisprodukter, som hverken er godkendte eller magistrelt fremstillet.

Produkternes betegnelse er medicinsk cannabis. Formen kan være cannabisblomster, cannabisolie, kapsler, tabletter m.m.
Produkterne skal leve op til fastsatte krav om dyrkning og til, hvordan produktionen foregår. Produktet skal være standardiseret, så producenten kan dokumentere, hvad produktet indeholder. Det betyder, at styrken og mængden er ens fra pakning til pakning. Produkterne er dog ikke testede for virkning og bivirkninger.

Lægemiddelstyrelsen advarer imod cannabisholdig medicin, ofte kaldet cannabisolier, CBD-olier mv. som primært forhandles på internettet, men også i butikker. Ifølge sælgerne er der tale om lovlige produkter eller kosttilskud. Som regel er det dog ikke korrekt, og olierne kan ikke sammenlignes med de lovlige standardiserede og kontrollerede former for cannabisholdig medicin.

Der er stor usikkerhed i forhold til, hvordan medicinen er lavet, og hvad det egentlig indeholder. Det er ikke kontrolleret og kan indeholde noget helt andet, end der oplyses på pakningen, og indholdet kan variere fra flaske til flaske.
Det er farligt for syge personer at indtage ukendte stoffer, som man ikke ved, hvordan påvirker sygdommen og den øvrige medicin. Patienten risikerer at blive mere syg.

Lægemiddelstyrelsen advarer mod køb af ulovlig medicin og vejleder til, at man taler med sin læge om den rigtige behandling.

Kilde: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/special/medicinsk-cannabis/borgere/hvad-er-medicinsk-cannabis/

Forsøgsordning med cannabis:
Det drejer sig om en 4-årig periode og startede fra 1. januar 2018. Da de produkter, der udskrives ikke er godkendte, skal lægen tage det fulde ansvar for ordinationen.

Følgende patienter er omfattet: Patienter med smertefulde spasmer pga. sklerose eller rygmarvsskadet, patienter med kvalme efter kemoterapi, ved neuropatiske smerter (smerter som følge af sygdom i hjerne, rygmarv eller nerver), når gængs behandling ikke virker.
Ingen læge har dog pligt til at udskrive medicinsk cannabis.

Kilde: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/special/medicinsk-cannabis/borgere/forsoegsordningen-med-medicinsk-cannabis/

Prisen på medicinsk cannabis:
Prisen på medicinsk cannabis fastsættes for 14 dage ad gang.
Priserne kan ses på dette link: http://medicinpriser.dk/Default.aspx?id=422 

Bivirkninger:
Viden om bivirkninger stammer fra internationale kliniske undersøgelser af lægemidler som Sativex, Casamet/Nablione og Marinol.
THC-holdige produkter kan bla. give træthed, svimmelhed, ændret stemningsleje, angst, påvirkning af koncentration og hukommelse, risiko for blodtryksfald, besvimelse samt trafikfarlighed. Dertil kommer depression, hallucinationer, paranoia, vrangforestillinger og selvmordstanker.

Langvarig brug øger risikoen for udvikling af afhængighed.

Generelt er der begrænset viden om virkninger ved længere tids brug. Negativ påvirkning af koncentration og hukommelse kan ikke udelukkes.

Mht. CBD er der meget begrænset viden om bvirkninger. Det kan påvirke leveren og muligvis også immunforsvaret.

Alle bivirkninger bør indberettes af lægen; men patienten kan også selv foretage inberetninger.

Kilde: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/special/medicinsk-cannabis/borgere/bivirkninger-og-sikkerhed-ved-medicinsk-cannabis/


Erstatning:
Det er muligt at søge erstatning ved sjældne og alvorlige bivirkninger, der overstiger, hvad man skal acceptere; men det skal være ordineret af en læge udtaler Patienterstatningen. 


.................................................................................

25.1 2018 - FACEBOOK, GOOGLE OG APPLE BLIVER FREMTIDENS LÆGER

Danmark skal være testområde for bla. brug af kunstig intelligens og en ny sundhedsenhed som skal blive et sted, hvor borgerne vil oploade egne data.

Dette er anbefalinger fra Siri-Kommissionen, en tænketank, der er nedsat af Radikale Venstre og Ingeniørforeningen, og som består af repræsentanter for erhvervsliv, faglige organisationer og digitale eksperter. Ida Auken er formand.
Ifølge udspillet skal sundhedsvæsenet omstilles. Borgerne ved tit mere om eget helbred end lægen, og Google og Facebook bruges som læger. Borgerne får viden fra alverdens sundhedstjenester og fra erfaringer i ind- og udland. Kunstig intelligens kommer til at give nye muligheder for effektiv behandling.
”Udspillet skal sikre, at danske patienter får maksimalt udbytte af den fagre nye teknologiske verden”.

En statslig sundhedsenhed skal blive et sted, hvortil borgerne har lyst at oploade deres data, så de kan anvendes af både sundhedssektoren og af borgerne selv.
Man skal udnytte, at borgerne har en grundlæggende tillid til systemet. I flere andre lande er Apple, Google og Facebook på vej til at overtage rollen som læge. Det skal vi også gøre i Danmark.

Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner givet deres bud på en digital omstilling. ”En reform, som ved hjælp af digitalt understøttet forebyggelse skal holde borgerne raske og derfor væk fra hospitalerne. Og skulle de alligevel blive ramt af sygdom, skal en palette af apps, telemedicin og andre former for velfærdsteknologi minimere udgiftspresset på sundhedssektoren”.

De Radikale og Ingeniørforeningen går på nogle områder videre.
De har fire ønsker: Regeringen skal udvikle en national strategi for et sammenhængende system af digitale løsninger og oprette en central enhed, der kan sikre en samlet og sikker adgang til private og offentlige sundhedsdatabaser. Desuden skal Sundhedsministeriet foranledige digitale hjælpemidler som apps og wearbles til både forebyggelse og behandling, og regeringen, kommunerne og regionerne skal sætte fokus på implementering af teknologi.

Der findes p.t. 164 forskellige sundhedsdatabaser. For at sikre patientdata er det nødvendigt med en ny struktur.
De mener, at regeringens konkrete udspil ikke er tilstrækkeligt.
Kunstig intelligens kommer til at gennemsyre hele sundhedsvæsenet. Derfor bør man hurtigst muligt få styr på udfordringer omkring sundhedsdata.

Kilde: https://www.altinget.dk/artikel/udspil-ny-sundhedsenhed-skal-slaa-apple-og-amazon-i-kamp-om-folks-data?ref=newsletter&refid=26388&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

 

MINE KOMMENTARER:
Efterhånden bliver det mere og mere uigennemsigtigt, hvad både regeringen og nu også SISI har gang i. Der er ingen tvivl om, at begge parter arbejder for større samling af data og større mulighed for både oploading og deling af data. Om det er til borgerens bedste? Tjah, jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke aner det; men indtil videre vil jeg tillade mig at stille ét stort spørgsmålstegn ved det.

Alene det, at de vil udnytte borgerne tillid! Hvad er det for noget? Er det borgeres blinde tillid uden at forholde sig til spørgsmålet, de vil benytte sig af? Eller er det en tillid til, at alle borgere gerne vil oploade deres data, hvis politikerne beder herom? Er det udnyttelse? Eller er det for at hjælpe borgere? Eller måske sig selv?

Noget tyder på, at borgerne kan være på vej til at blive overhalet indenom at ny sundhedsteknologi og måske også et paradigmeskifte. Skal Facebook, Apple m.fl. agere praktiserende læger, hvor ender vi da? Når det er sagt, er det jo også fakta, at mange patienter i dag ved betragteligt mere om egne sygdomme end deres læger gør.

Fagre nye verden er ved at hale ind på os, hvis den da ikke allerede har overhalet os? Almindelige mennesker kan i hvert fald vanskeligt følge med i, hvad der foregår. Derfor kan vi alle både hægtes af og på uden at ville det. i hvert fald når vi når en vis alder. Måske er det desværre først med alderen, at vi også kan se det farlige ved det?!  

....................................................................................

24.1 2018 - MINDFULNESS

En kvinde skriver følgende på facebook: ”Dansk Center for Mindfulness har fået de 12,5 mill fra Satspuljen, som skal uddanne pædagogerne og lærerne i mindfulness. Psykiater Lone Fjordback, der er leder af Centeret for mindfulness, har siden 2012 arbejdet som overlæge med ansvar for den kliniske ledelse på

Forskningscenteret for Funktionelle Lidelser. Derudover fremgår følgende af pressemeddelelsen, da mindfulenss-centeret blev anlagt: Det er
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, der udbyder den nye uddannelse i mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR). Desuden har Trygfonden bevilget 2,4 mio. kr. til opstart af uddannelsen." Trygfonden står iøvrigt også bag financieringen af Forskningscenteret (sammen med psykofarmakaproducenten Lundbeck).

Jeg forstår godt, at forbindelsen nemt kan overses, men skriv dig gerne bag ørerne, at hører du om "mindfulness", "Bodily Distress Syndrome/BDS", "MBSR-kurser", "stress", "sygdomsangst (hypokondri)" psykofarmaka eller andet af samme skuffe i samme sætning som "Århus" så er Forskningsklinikken for FL, Lundbeck og Tryg formodentlig fedtet ind i det. Og da vil jeg for alles skyld - herunder især de somatisk (fysisk) syge patienter og børnene - råde dig til ikke at tage pungen op af lommen.

Motivet bag bevægelsen er således øget psykiatrisering af mennesker, som ikke er psykisk syge. De eneste, der vinder ved det er psykiaterne, forsikringsselskaberne, psykofarmakaindustrien (Lundbeck). Bemærk disse aktører prøver at trænge igennem med et budskab om, at 300.000 danskere lider af en funktionel Lidelse og at op til 30 % af befolkningen (mellem 18 og 74 år) har eller har haft en personlig erfaring med funktionelle lidelser - dvs så mange mennesker skulle ifølge dem lide af psykisk sygdom/være hypokondere og slet ikke fejle noget somatisk! Ikke noget at sige til, at psykiaterne vejrer morgenluft i et sådant diagnose-landskab”.

MINE KOMMENTARER:

Det er fuldstændig korrekt, at de mange begreber oftest er tæt forbundet med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, enten direkte eller indirekte.

Lone Overby Fjorback skriver om kursernes formål, at deltagerne skal blive fortrolige med definitioner på mindfulness, den videnskabelige dokumentation for mindfulness, interventioner og en neurobiologisk model for mindfulness som mental træning.


Hun beskriver mindfulness begrebet som ”et buzz-word”, der lover hurtig lykke og efterlyser flere, der uddanner sig indenfor MBSR-kurser (mindfulness baseret stress reduktion).


FFL sætter sig på flere og flere områder af samfundet. Først var det de komplekst syge. Så kom soldater med PTSD og pigerne med bivirkninger efter HPV-vaccinen og flere andre grupper. Nu går de efter større grupper som stressramte og skolebørn. Samfundet er ved at blive gennemsyret af en metode, der bygger på buddhistiske traditioner. Det anvendes til at lægge låg på alle problemer, som gøres til den enkeltes egen skyld. Det er helt ude af proportioner, og der må da være fornuftige mennesker i det danske samfund, der begynder at forstå, hvad der foregår og hvordan de arbejder. De opsluger gruppe efter gruppe under dække af at ville hjælpe. I virkeligheden har de måske – som politikerne – udelukkende kroner og ører og måske en stor karriere i øjnene?


................................................................................

23.1 2018 - NERVESMERTER/NEUROPATISKE SMERTER

Nervesmerter er kroniske smerter. Kroniske smerter varer ved længere end ud over normal tid for heling. Man taler om kroniske smerter efter ca. 6 mdr.
Nervesmerter eller neuropatiske smerter er smerter, der kan opstå, hvis nervesystemet er blevet beskadiget. Smerterne har ingen funktion, som fx den akutte smerte, der har en beskyttende rolle.
Selv om der ikke er en ny vævsskade, vil hjernen alligevel opfatte signaler fra smertetrådene fra de almindelige følenerver som smerte.
Man kan få nervesmerter i forbindelse med fx sklerose, diabetes og helvedesild eller hvis nervesystemet beskadiges ved en ulykke, amputation, operation eller ved kræftsygdom.
Kilde: https://www.minsmerte.dk/content/hvad-er-nervesmerte

Men også ved alkoholmisbrug, kemoterapi, blodprop i hjernen, ansigtssmerter, diskusprolaps, når en nerve er i klemme i et snævert sted, fx i ryggen eller mellem muskler. Og ved gigtsygdomme, fordi nervens ”miljø” forandres.
Nervesmerter er ofte intense, og de kan føles som brændende eller jagende smerter, eller som en skærende, skarp, krampagtig, snurrende, prikkende og stikkende smerte. Smerten kan nogle gange været ledsaget af følelsesløshed.
Hos nogle få forstyrres også huden over nerven. Huden bliver overfølsom, så selv almindelige berøringer kan føles som smerter. Det kaldes for allodyni.
Hele nervesystemet kan komme i en tilstand, hvor følenerverne og hjernen bliver hyperfølsom for smerte. Det er også det, man kalder for sensibilisering.
Skanning kan ikke vise årsagen til smerterne.
Nervesmerter er vanskelige at behandle.
På fx Neurokirurgisk Smerteklinik gør de følgende:
1. Sikrer sig, at diagnosen er korrekt – bla. gennem undersøgelse af nervesystemet
2. individuel behandling. Ofte har en række smertestillende præparater effekt.
Først anvendes nerveinjektioner, kaldet rhizolyse. Behandlingen påvirker nerven lokal ved lokalbedøvelse, hvor en lille opvarmet nålespids føres ind ved nerven i lokalbedøvelse, som lammer nerven. Virkningen holder i 12-18 mdr.
Det kan gentages efter behov.
Hvis ingen anden behandling lindrer, kan man indoperere et nerve-implantat tæt på den beskadigede nerve. En lille elektrode, der er implanteret under huden tæt på nerven virker som en slags ”pacemaker” og sender en mild strøm gennem elektroden, som lammer nervesmerten.
Kilde: https://www.nksk.dk/nervesmerter/

Neuropatiske smerter kan også være forbundet med humørsvingninger, søvnforstyrrelser, træthed og kan have indflydelse på det fysiske og sociale velvære og på den samlede livskvalitet, ligesom andre stærke smerter. 

MINE KOMMENTARER:
Jeg er i færd med at forsøge at få styr på de forskellige smertetyper og andre ting. Derfor kommer der sikkert flere af denne slags indlæg fremover.

....................................................................................

22.1 2018 - HJERNERYSTELSESFORENINGEN HOLDER FOREDRAG I AARHUS

Neuropsykolog Lisbeth Juul Hansen, der selv har haft både whiplash og hjernerystelse, holder foredrag i Aarhus den 8. februar på Folkestedet Carl Blochs Gade 28.
Du kan læse mere på Whiplashforeningens facebookside og måske også på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside? Det er for både medlemmer og ikke-medlemmer.
Her følger tekst fra invitation på facebook:

BESKRIVELSE:
Neuropsykolog, Lisbeth Juul Hansen, har arbejdet i årtier med ramte af hjernerystelser og piskesmæld.

Dette foredrag handler om, hvorfor man kan blive så hurtigt træt, når man er ramte af hjernerystelse, hvorfor det er så svært at lade batterierne op og om hvordan man bedst forvalter sin energi, når man er ramt.
Med dette afsæt afsøges følgende spørgsmål:
- Hvordan kan kombineres hvile og aktivitet bedst?
- Hvordan finder man balancen mellem hvile og aktivitet?
- Er "hvile" bare "hvile" og "aktivitet" bare "aktivitet?"

Foredraget er en introduktion til den praktiske genoptræning af de neurologiske funktioner, som ofte er påvirket ved en hjernerystelse. Blandt andet via åndedrætstræning, mobilitetsøvelser samt træning af hypersensitivitet, balance og syn.

Som deltager vil du blive præsenteret for den teoretiske baggrund for træningen, samt en række forslag til genoptræningsøvelser, som du selv kan lave.
Foredraget foregår med projektor, så medbring evt. solbriller, en yogamåtte (der vil være mulighed for at ligge ned bagerst i lokalet) og ørepropper, hvis du nemt bliver udtrættet. Der vil være pauser undervejs, så du har mulighed for at hvile dig". 

Lisbeth Juul Hansen har også lavet en undersøgelse af, betydningen af at whiplashskadede får tidlig hjælp. Hun er en stor kapacitet på området whiplash og hjernerystelse.

........................................................................................... 

 

21.1 2018 – OVERSKRIFT FRA DAGENS MEDICIN

MÆNDS HORMONBALANCE SKADES AF SMERTESTILLENDE MEDICIN

Forskning fra Frankrig og Danmark viser, at Ibuprofen skader produktionen af testosteron – det mandlige kønshormon, som produceres i testiklerne. Lægemiddelstyrelsen påpeger dog, at det ikke er ensbetydende med, at mænd skal boykotte medicinen.
Kilde: Dagens Medicin den 18.1 2018 

MINE KOMMENTARER:
Det er på tide, at man begynder at se på, om Ibuprofen, Ipren og lignende præparater fra NSAID-gruppen overhovedet bør anvendes. Præparatet kan oven i købet købes som håndkøbsmedicin, hvilket ikke gør det bedre. Der har ind imellem været drøftelser om at fjerne det fra hylderne; men det er endnu ikke sket, fordi man ikke kan nå til enighed.

Ud over at kunne nedsætte mænds hormonproduktion, kan det også give blodpropper i både hjerne og hjerte ved længerevarende brug. Sundhedsstyrelsen har for længst anbefalet, at præparatet ikke anvendes til kroniske smerter, men kun i max. 14 dage – 3 uger. Alligevel er der masser af danskere, der får præparatet gennem lang tid. Til trods for, at man også ved, at bivirkningerne tager til med længden af indtaget.

Problemet er, at læger ikke har et præparat, der kan erstatte præparaterne, og derfor fristes de til alligevel at give det i længere tid. Der mangler simpelthen duelige præparater mellem Pamol og morfin/morfinlignende præparater.  

 

...........................................................................................

20.1 2018 - OVERSKRIFT FRA DAGENS MEDICIN

NY DIGITAL STRATEGI
Den nye digitale strategi for sundhedssektoren har, ifølge de praktiserende læger for ringe fokus på samtykke fra patienterne. Regeringen roses til gengæld af Praksiserende Lægers Forening for, at de generelt har et stort fokus på primærsektoren, og at strategien bygger på dialog og inddragelse - men altå ikke med patienten.

Kilde: Dagens Medicin den 18.1 2018

MINE KOMMENTARER:
Jeg har gentagne gange på det seneste bragt nyt om datadeling. Derfor undrer det ikke, at regeringen ikke inddrager eller spørger patienter; men det har aldrig været på tale, idet formålet med projekt-data alene er at tjene penge. Derfor skal så mange data som muligt vel overføres til så mange som muligt uden, at man risikerer, at patienterne går hen og siger nej.
Baggrunden er vidensdeling mhp. at få kroner og ører i kassen. For hver investeret krone i databanker etc. får staten 64 i kassen (mener jeg at kunne huske).

..................................................................................

19.1 2017 - HJERNERYSTELSESFORENINGENS TIDLIGERE LÆGE SØGER PATIENTER

Hjernerystelsesforeningens tidligere læge, Claire, søger personer, der har haft følger efter hjernerystelse – postcommotionelt syndrom – i 6-8 mdr.
Hun vil lave forskning med det formål at vurdere effekten af lav-frekvent elektromagnetisk stråling hos hjernerystelsesramte.

I forsøget testes effekten af behandlingen efter fem ugers daglig behandling i 30 minutter.
Til forsøget anvendes en hjelm med syv elektromagnetiske spoler, som hver udsender pulserende lav frekvent elektromagtetisk stråling. Behandlingen foregår i eget hjem. Den kan ikke mærkes og er godkendt som behandling mod depression i Europa.

Hun skal bruge 16 forsøgspersoner, der er mellem 25-35 år gamle, har fået hjernerystelsen indenfor de seneste 8 mdr., bor i Region Hovedstaden og taler dansk. Undtagelser er, hvis man før hjernerystelsen havde migræne eller kronisk hovedpine, er gravid eller ammer eller planlægger graviditet indenfor de næste 6 mdr.

Forsøget indebærer ud over de daglige behandlinger i eget hjem også fire besøg på Rigshospitalet, samt et opfølgende besøg 3 mdr. efter forsøget.  

 

Hvis du er interesseret i at deltage eller har spørgsmål til forsøget kan du sende en e-mail til projektansvarlig Claire Prener Miller på claire.prener.miller.01@regionh.dk

MINE KOMMENTARER:
Det lyder som et spændende forsøg. Jeg formoder, at hun vil undersøge, om elektromagnetisk behandling kan reparere de skader, der er sket i hjernen pga. hjernerystelse.
Hvorfor det har en effekt ved depression, ved jeg dog ikke.
Antagelsen er måske også, at der kan være depression indblandet ved vedvarende symptomer?
Det kunne være interessant at få indblik i hendes hypoteser.  


...................................................................................

18.1 2018 - KVINDE MED ME/CFS VALGTE ASSISTERET SELVMORD

En svensk kvinde med ME/CFS (tidligere kaldet ”kronisk træthedssyndrom”) er død. Skribenten ønsker, at hendes død bliver et wake up call. Hun kunne ikke udholde livet og valgte at tage til et andet land og få hjælp til at dø – assisteret selvmord.

Tabu omkring psykisk sygdom er begyndt at aftage; men når man taler om selvmord, er det et aspekt, der næsten overses. De mennesker, der dræber sig selv, gør det ikke, fordi de er alene eller deprimerede, men fordi deres fysiske plager er vanskelige at bære.

Den svenske kvinde har fortalt om sin beslutning i et offentligt brev.
Hun arbejdede stædigt for den misforståede sygdom, hun og ca. 40.000 svenskere lider af. Hun ønskede mere forskning og flere ressourcer. Hendes indsats øgede andres viden om sygdommen.

ME/CFS kan give en lang række symptomer, men sammenlignes ofte med kronisk influenza med alvorlig træthed. Kvinden var meget hårdt ramt.

I Sverige har plejen af ME/CFS store mangler og mange får slet ikke pleje. Af uvidenhed er der i stedet blevet anbefalet ting, der gør patienter endnu mere syge. De nægtes sygedagpenge til trods for, at en fjerdedel er bundet til hjemmet. Det er en løbende tragedie, som langsomt er begyndt at vise sig med kvindes indsats for oplysning.

Nu må resten af samfundet gøre din del. Skribenten mener, at man skal starte med at give patienterne specialiseret pleje, og at man må prøve at finde penge til forskning; for patienterne er ikke hverken dovne eller hypokondere.
Kvinden, der fik dødshjælp, havde i en mail fortalt skribenten om traditionen med at psykologisere uudforskede sygdomme, som mest findes hos kvinder, og som sjældent diskuteres. Hun bad om, at der blev skrevet mere om sygdommen mhp. at få gang i debatten.
Debatten er hermed sat i gang.

Kilde: https://www.metro.se/artikel/agnes-arpi-l%C3%A5t-hennes-d%C3%B6d-bli-en-v%C3%A4ckarklocka

MINE KOMMENTARER:
Først og fremmest kan jeg konstatere, at psykiatriseringen også virker til at være udbredt i Sverige.

Dernæst vil jeg sige - efter at have set filmen Unrest og oplevet, hvor dårlig, patienter med ME/CFS kan være – at jeg har jeg forstår hvorfor, at kvinden både har opfyldt kriterier for at kunne få dødshjælp og har valgt assisteret selvmord, da hun var meget hårdt ramt af sygdommen.

Der er mange mennesker, der lever et kummerligt liv med kroniske, komplekse, ubehandelige sygdomme. Kvinden har fortalt om psykiatriseringen af de svenske ME/CFS patienter.

Per Fink har efterhånden en hel del lidelse på sin samvittighed. Hans teorier forsøges nu også implementeret i både Norge og Sverige, hvor man ellers har haft rigere traditioner for forskning. Havde kvinden boet i Norge, var hun dog måske med ME/CFS blevet taget mere alvorligt; for den norske statsminister har erklæret, at hun vil gøre noget for disse patienter, da hun blev konfronteret med, hvor dårlige de kunne være.

I Danmark er alle prisgivet Per Fink og co. på lige fod med mennesker, der lider af de ca. 29 andre sygdomme, der også psykiatriseres, fordi det er det billigste; men for patienterne er det absolut ikke det bedste. Det giver en følelse af at være opgivet og overladt i egen varetægt. Kvinden har valgt at tage vare på sig selv på sin helt egne facon, nemlig ved at få hjælp til assisteret selvmord. Alene det, at hun har opfyldt kriterierne herfor, fortæller sit tydelige sprog om, hvor dårlig hun var.

................................................................................

17.1 2018 - ALTERNATIVET KALDER DF FOR KYNISKE

Alternativet mener, at DF går i knæ for Socialdemokratiet og svigter de udsatte borgere.

Anstændigheden er på spil, siger han.
Kristian Thulesen Dahl truede LA med, at de kun fik skattelettelse for den ene mia. kr., der er kommet ind ved indførelse af kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Den milliard er taget fra udsatte, syge og fattige danskere. 
Det afslører DF´ s kynisme mht. virkningen af kontanthjælpsloftet.
Kristian Thulesen Dahl kritiserer Alternativet som ”det ultimative fjendebillede, der kun kan give Mette Frederiksen grå hår i hovedet som støtteparti i en eventuel regeringsdannelse”.
Alternativet forstår dog ikke, hvordan det kan være uansvarligt at mene, at de penge, kontanthjælpsmodtagerne skulle have haft til medicin, og som har bragt masser af børn under fattigdomsgrænsen på skattelettelser.
Socialdemokratiet ytrer trods alt ønsker om at droppe kontanthjælpsloftet.
Artiklen fra DF viser, at ingen syge eller raske kan håbe på hjælp fra DF.
Alternativet vil hjælpe med at undgå, at der tages fra samfundets bund og gives til os andre. Hvordan har DF det mon med, at vi skal have de syge og udsattes penge?
Hvordan vil Mette Frederiksen mon have det med, at det ikke er muligt at ”rulle kontanthjælpsloftet tilbage” sammen med DF?
Som skydeskive fra andre partier siger Alternativet: ”Vi er altså kun ude på, at vi behandler de fattige og udsatte bedre. Vi mener, at det er forkert at tage penge fra de mest udsatte, når samfundet har god økonomi og faldende ledighed”.
Partiet mener, at gode tider er tider, hvor man sikrer de mest udsatte et bedre liv.
Samfundet har 36 mia. kroners råderum, og det koster kun 1 mia. at tilbageføre kontanthjælpsloftet.
Måske er Thulesen Dahl strategisk, når han skaber fjendebilleder for at skræmme Mette Frederiksen; men det eneste Alternativet ønsker, er at skabe anstændige og værdige liv.
Lige nu har DF meldt det stik modsatte ud.
Hvad med Socialdemokratiet? 
Måske får Alternativet og Enhedslisten et godt kommende valg? Det er i hvert fald to partier, der beskæftiger sig med samfundets svage og udsatte borgere, klima, natur og miljø.
Kilde: https://www.avisen.dk/blogger-fra-alternativet-df-svigter-de-udsatte-og-g_478706.aspx

MINE KOMMENTARER:
Det undrer mig, at Alternativet i en blog i Avisen.dk tager til genmæle mod Dansk Folkeparti, som tilsyneladende har skrevet i Jyllandsposten. Måske har JP ikke givet mulighed for et modsvar? Det er svært at vide.
Når det er sagt, er jeg helt enig i, at det er forkasteligt, når DF ”sælger” de syge og svage på den måde, Kristian Thulesen Dahl tilsyneladende har forsøgt at gøre. Måske vil han gøre indtryk på Mette Frederiksen. Noget tyder på, at det kommende valg allerede så småt er begyndt. Politiske partier er allerede begyndt at bejle til hinanden.
At sælge de syge og svages lovning på velfærd for de kroner, der er sparet ved reformer i forhold til netop dem, med skattelettelser til andre, kan til enhver tid angribes. Det er igen at løbe fra noget, man lover!
Men det er godt at opleve, at der nu langt om længe tales om, at de syge og svage svigtes. Mon ikke sikkerhedsnettet i Danmark bliver et punkt, mange danskere ønsker debatteret forud for næste valg? Eller er det kun en politisk duel, der har til hensigt at skabe partipolitisk opmærksomhed? Politik er ikke altid let at gennemskue. 

................................................................................

SMERTEPATIENTER FRYGTER NYE ”PUSLESPILSDIAGNOSER”
En række patientforeninger kritiserer Sundhedsstyrelsen kraftigt pga. de nye anbefalinger vedr. ”funktionel lidelse”.
En række større og mindre patientforeninger siger det samme.
Direktøren i Gigtforenngen, Danske Patienter, Dansk Fibromyalgi-Forening, ME Foreningen og Colitis-Chrohn Foreningen.
Ca. 100.000 vurderes til at være svært invalideret af uforklarlige lidelser. 10-20 % oplever ind imellem ”funktionel lidelse”.
Sundhedsstyrelsen ønsker oprettelse af tværfaglige teams og øget viden om lidelserne, så de syge ikke skal sendes forgæves rundt fra læge til læge.
Gigtforeningen er dog skeptisk. Sygdomme kan være kompliceret og tage tid at diagnosticere.
Også fibromyalgi-patienter protesterer mod at få mærkatet ”funktionel lidelse”, fordi der mangler forskning, og fordi alt for mange sygdomme blandes sammen.
Sundhedsstyrelsen har aldrig reelt interesseret sig for at arbejde med de enkelte diagnoser, men der er stor forskel på de forskellige sygdomme. Der findes allerede forskellige anbefalinger for nogle af sygdommen; men det tager Sundhedsstyrelsen ikke højde for.
Sundhedsstyrelsen gør op med adskillelsen mellem krop og psyke, fordi patienterne ikke er ”rent” fysisk syge, selv om de har fysiske symptomer.
”Der findes ingen helbredende behandling for nogen af de funktionelle lidelser, men alene symptomlindring. Hjælpen består i gradueret træning, kognitiv adfærdsterapi og medicinsk symptomlindrende medicin”.
Men patientforeningerne stejler over, at patienterne ikke får rene fysiske diagnoser.
Diagnoser er vigtige, fordi de definerer behandlngen.
Psykologiske eller psykiatriske indsatser kan være hjælpsomme for mange patienter; men det skal ikke være eneste behandlingsmetoder.
Sektionsleder, Astrid Nørgaard, i Sundhedsstyrelsen mener, at alle patienter ikke skal skæres over en kam. Tvært imod mener Sundhedsstyrelsen, at patienterne får bedre og mere sikre og individualiserede tilbud med de nye anbefalinger.
Selv om der er forskel på sygdommene, er der også mange fælles træk, mener hun.
Andre sygdomme skal hurtigt kunne udelukkes gennem en hurtig og målrettet udredning. Derfor har de foreslået tværfaglige teams.
Kilde:
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6600348/Patienter-med-uforklarlige-og-uhelbredelige-smerter-frygter-nye-puslespilsdiagnoser

MINE KOMMENTARER:
Fire store patientforeninger udtaler sig i artiklen – Me Foreningen, Fibromyalgi Foreningen, Colitis-Crohn og Danske Patienter. Sidstnævnte er en paraplyorganisation, som to andre hører ind under. ME Foreningen gør dog ikke, da de er en uafhængig patientforening.
Det er utroligt, at Sundhedsstyrelsen mener, at de gør patienterne en tjeneste. Igen er det en vi-alene-vide-holdning, hvor patienterne ikke høres.
Det virker som at slå i en dyne.
Der er ikke mere at sige om den ting.
Er du utilfreds, kan du skrive til chefredaktionen på Politiken på chefredaktionen@pol.dk

 

16.1 2018 - MINISTRE KALDT I SAMRÅD OM KOMMUNAL ULOVLIGHED

Både beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren er indkaldt til samråd om ulovlige lægeundersøgelser på et københavnsk jobcenter.
Torsten Gejl, Alternativets beskæftigelsesordfører har indkaldt de to ministre. Datoen er endnu ikke lagt fast; men han ønsker, at ministrene skal svare på,

hvordan det kan finde sted, at en kommune kan indgå ulovlige aftaler med et privat lægefirma, og hvor midlerne er kommet fra.

Han vil også vide, om man andre steder i landet har samme praksis.

Direktøren i den københavnske forvaltning Michael Baunsgaard Schreiber har underskrevet aftalen, som har gjort, at ledige borgere er tvunget til lægeundersøgelse på jobcentret.


Sundhedsministeren skal også stilles til ansvar. Hun skal forklare, hvorfor talrige speciallægeerklæringer ikke bruges i jobcentrenes sagsbehandling.


Torsten Gejl er chokeret over de ulovlige lægeundersøgelser, som han kalder noget af det groveste, han længe har hørt, syge danskere blive udsat for.

Datoen for samrådet forventes at blive i starten af februar.

 

Kilde: https://www.avisen.dk/topministre-skal-ristes-om-ulovlige-laegeundersoegel_478537.aspx

MINE KOMMENTARER:
En god nyhed: en politiker fra Alternativet stiller to ministre til ansvar for en kommunes ulovlige handlinger på beskæftigelsesområdet.
Det bliver spændende at se, om det kun den københavnske kommune har ansat ulovlige lægekonsulenter, eller om det også er en praksis, der anvendes andre steder i landet.

Jeg er nødt til at gentage, at det synes, som om moralen overfor syge og svage er gået fløjten nogle steder. Hvordan kan en kommune tro, at de kan slippe afsted med at begå ulovligheder uden, at det opdages?
I dag er der både fagforeninger, politikere og syge borgere, der arbejder for bedre forhold på området, og mange finder sig ikke længere i den hetz, der er mod syge borgere. Det er en umenneskelig adfærd, som bør stoppes. Den bygger på et menneskesyn, der bør ændres.

Måske skyldes reaktionen også, at Alternativet måske ikke har det helt godt med deres beslutning om at takke nej til beskæftigelsesborgmesterposten i Københavns Kommune, som de ellers kunne have fået. Er det mon derfor, Torsten Gejl mener, at han bør kritisere det, der er foregået i et område af kommunen? Det er ikke let at vide; men hvad enten det skyldes dårlig samvittighed eller ægte forargelse, er det et godt indslag, som forhåbentlig kan føre ændret praksis med sig. 

..............................................................................

15.1 2018 - TILLID KVÆLES AF KONTROL


Filosoffer mener, at danskerne er både de mest lykkelige, mest demokratiske, mest tillidsfulde og mindst korrupte i verden, men at det er på vej til at blive sat over styr pga. øget kontrol. For kontrol har en pris.


Filosof Brian Degn Mårtensson taler om, at udenlandske målstyringsprincipper mindsker tilliden, og at vi på den måde undergraver det, vi er bedst til. Kontrol giver mindre tillid.

Han forsker i skolesystemet og mener, at vi risikerer at kaste hele vores dannelsestradition væk med ensretningen af skolerne.
Vi har pga. Grundtvig nogle særlige forhold i Danmark, og historisk set har vi ikke haft ret meget kontrol, men masser af tillid med vægt på følelser og fornuft.
Siden starten af 00´erne har der dog været en øget tendens mere kontrol og styring mhp. at sikre, at vi får noget for pengene. Specielt Public Management og digitale kontrolbehov har ændret Danmark. Det giver ikke mening at måle på det humane område. Fx i ældreplejen og på skoleområdet. Man kommer hurtigt til at måle på noget forkert. Subjektive kriterier præsenteres som objektive fakta. Derfor har det nogle konsekvenser.

Professor Gert Tinggård Svendsen forsker i tillid og er helt enig i, at tillid og kontrol er uforenelige størrelser.

”100 % kontrol er det samme som 0 procent tillid. Kontrol vil fortrænge tillid, fordi det gør tilliden overflødig”, siger han. Når kontrolsamfundet overtager, er der ikke længere brug for tillid. Men hvorfor kontrollere folk, man kan stole på? Da vi i forvejen har den mest tillidsfulde befolkning, behøver vi mindst kontrol, og kontrol koster kassen.
En brasilianer føler sig utryg i Danmark, fordi der ikke står bevæbnede vagter på hvert gadehjørne.
For danskere er det en selvfølge, og humøret daler, når man konstant kontrolleres. Når man vises tillid, får man lyst at give noget tilbage. Vi reagerer instinktivt på både kontrol og på tillid.
Kontrollen bygger på en konkurrence om, hvem der kan få medarbejdere til at gøre præcist, som de skal.

Adjunkt Tina Øllgaard Bentzen er enig i, at kontrollen i Danmark er øget og endda eskaleret mange steder. Fx er antallet af nye regler steget markant siden 2012. Offentlig ansatte bruger mere tid på unødvendig administration. Men kontrollen kan også have en styrke, hvis den tilpasses og udvikles rigtigt. Kontrol skal dog for offentligt ansatte understøtte kerneopgaven.


Uddannelsesleder ved Professionshøjskole Jørgen Christiansen er enig med Tina Øllgaard Bentzen. Kontrollen er god nok og giver i et omfang mening. Han finder et system uden kontrol for naivt; men det er balancen, der er interessant, siger han. Til tider mener han, at diskussioner om kontrollen mere handler om dialog og medinddragelse.


Også Gert Tinggaard Sørensen mener, at vi skal stræbe efter en balance mellem kontrol og tillid. Men man skal være forsigtig med ikke at punktere tilliden. Fx ved at bede offentligt ansatte udfylde og validere formularer, som ikke er deres kerneopgaver.

Konkurrenceevnen kan forringes, hvis man overkontrollerer.

Brian Degn Mårtensson siger, at de mest lykkelige, demokratisk, tillidsfulde og mindst korrupte folkefærd ikke kan forklares ud fra klassisk økonomiske teorier. Det kan forklares med humlebien, der flyver, selv om den ikke bør kunne.

”I nyere tid er der kommet teorier om, at det er en meget høj grad af tillid, der ligger til grund for den succes”. Kulturelt opdrager vi hinanden. ”Det er værd at værne om”.

Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/filosof-kontrol-kvaeler-den-danske-tillid?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=5a36ee3b9d-EMAIL_CAMPAIGN_2018_01_08&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-5a36e

MINE KOMMENTARER:
Dette er nye toner i et ellers mere og mere kontrolleret samfund. Det er også dårlige toner; for det synes som om politikere er ved at sætte måske ikke alt, men i hvert fald meget over styr, som ellers er kendetegnende for vores samfund, og som har gjort, at vi er lykkelige, glade, rige etc.

I de seneste år har vi set, hvordan medmenneskeligheden gradvist er blevet mindre. Det samme er ansvarligheden overfor samfundets svageste.
Lad os håbe, at politikerne læser med og får indblik i, at deres nuværende gøren og laden ikke er vejen frem.

For ikke så længe siden skrev jeg om DNA og overvågning og kontrol af vores sundhedsdata.
Forleden skrev jeg også om vores DNA og sundhedsdata, som kontrolleres og på sigt kan skabe to hold samfundsborgere: 1. dem, det kan betale sig at investere i og 2. de dårlige liv, det ikke kan betale sig at investere i.

I kommunerne sidder de ansatte og kigger med/kontrollerer borgerne på facebook. En kvinde, der forsøgte at sælge fire små ting fik frataget sine sygedagpenge. Når hun var syg, kunne hun ikke være på facebook. Men hvis kvinden ikke have penge til mad, fordi hun var på sygedagpenge, kunne det være hendes eneste måde at overleve på.

Efterhånden er der flere og flere der lever på et eksistensminimum, fordi man antager, at alle på overførselsindkomster er snydere og bedragere, der ikke gider arbejder, og gives de så lidt som muligt, skal de nok komme ud på arbejdsmarkedet igen. Jeg har undret mig over den enorme holdningsændring, der er sket; men måske skyldes også dette syn på de svageste medborgere den øgede kontrol.

Det var tre eksempler; men det vrimler med dem alle vegne. Vi lever efterhånden i et overvågningssamfund, hvor alt ned til mindste detalje kontrolleres.

Hvis vi hele tiden skal kontrolleres i alle ender og kanter, må vi gå til modstand og forsøge at bekæmpe den holdning, der ligger bag, fordi den er særdeles menneskefjendsk. Når man ser snyd og bedrag alle vegne, ja, så får man snyd og bedrag alle vegne. Jeg forstår godt filosoffernes ræsonnement: tilliden forsvinder. Tilliden til samfundet. Tilliden til, at der vil blive taget vare på mig, hvis jeg skulle få brug for det.

Min egen tillid til systemet begynder også at krakelere. Og politikerne, som vi selv har valgt, skal vi efter bedste evne forsøge at udskifte ved næste valg. Vi trænger til nyt politiske blod, der strømmer gennem varme menneskehjerter frem for ned i kassen med kroner og ører. 
 

.....................................................................................

14.01 2018 - PSYKOLOG TAKKER NEJ TIL MINDFULNESS FOR BØRN

At behandle stress med mindfulness er overfladisk symptombehandling siger psykolog Anne Halkjær, som også kalder mindfulness for ”et lille ubetydeligt plaster på en styrtblødende halspulsåre”.


Radikale Venstre foreslår nu mindfulness på recept til stressede børn.

”Det fremstilles nærmest som en mirakelkur imod både stress, angst og depression og andet, der måtte volde besvær i livet. Mindfulness kan give en øget indre ro og en bevidsthed om, hvad der rører sig i dit indre”.

Psykologen er ikke kritisk overfor mindfulness i sig selv, men overfor at det anvendes i situationer, der handler om problemer med en alt for presset hverdag. Det placerer problemerne på den enkeltes skulder.

Ro og trygge voksne skal ikke erstattes af en drømmerejse i høretelefonerne.
Der er behov for at gøre noget helt andet, når hvert femte barn mistrives i skolen.

Problemet er, hvis barnet ikke formår at være mere i ro, da det kan få barnet til at føle sig forkert. Desuden kan barnet indirekte pålægges et ansvar for, at der fx er for meget uro i klassen.


Der sker en stigning i børn, der har psykosomatiske problemer – kropslige symptomer uden påviselig årsag.

Børn har en stresset hverdag med skole, fritidsaktiviteter osv., og en større præstation vha. mindfulness rækker ikke. Børn med stress giver voksne et vink med en vognstand om, at noget er galt.

Når vi er mindfulde bedømmer vi ikke tingenes tilstand, og det går ikke. Barnet har jo netop brug for, at voksne tager affære og skaber rammer og struktur og relationer, så barnet kan trives.

Det er de voksnes ansvar. Både forældres og professionelles.

Allerførst skal vi begynde at tale højt om det, vi ser. Forældre kan ikke direkte påvirke skolen, men de kan påvirke, hvor mange fritidsaktiviteter, deres børn går til og skabe mere ro i dagligdagen.

Man kan også se på barnet med andre øjne. Det drejer sig ikke om et barn, som ikke vil, men om et barn, der lige nu ikke kan.
”Først når vi tør kigge bag om en adfærd, kan vi opdage, at et barn er alt for stresset, og at det er derfor, barnet er ”på tværs” eller ”har krudt i rumpetten”.  
Et barn har brug for sengetid, fysisk udfoldelse, tid med fokus og fordybelse, tid med samhørighed og fællesskab, legetid, afslapningstid og tid til at kigge indad på tanker og følelser (time in). Mindfulness er lig med time in, men det kan aldrig stå alene. De andre områder skal også prioriteres. Ellers kommer der til at mangle noget i barnets sunde udvikling.

Barnet bør have gode og understøttende livsvilkår på alle syv områder. Får de det, er der ikke behov for mindfulness.

Vi bør alle være med til at ændre på det – forældre, professionelle, politikere. Hellere i dag end i morgen.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/mindfulness-boern.-nej-tak

 

MINE KOMMENTARER:
Dette er en meget tankevækkende artikel, fordi den siger det, både jeg og masser af andre længe både har tænkt og sagt om mindfulness: det er symptombehandling. Ikke årsagsbehandling. Det gælder i forhold til børn; men det gælder også i forhold til voksne, fx voksne med fysiske sygdomme, der skal lære mindfulness, så de bliver raske. Det er langt ude.

Så længe der er problemer med de seks andre områder nævnt i artiklen, bliver børn ikke mere hele mennesker. Til gengæld risikerer man at pålægge dem skylden for, deres egne problemer, hvis de får det bedre ved at lære at bruge mindfulness.

Jeg kan sagtens se værdien af at få skabt mere ro i en klasse og få børnene til at geare ned. Men måske kunne en lang gåtur være lige så godt. Børnene får frisk luft og bevægelse, og for mange børn får sig ikke bevæget tilstrækkeligt i dag.

Selvfølgelig skal man først og fremmest tage fat på at ændre børns hverdag, så den ikke bliver slet så stresset. For nogle forældre er der gået lidt for meget prestige i, at børnene skal gå til noget og helst til noget, som kan udvikle dem og gøre dem endnu mere dygtige. Forældre har ofte store ambitioner på deres børns vegne. Der hviler således et vældigt pres på børnenes skuldre. Især fordi mange forældre måske selv har det på samme måde: jo mere, de selv går til eller overkommer, desto bedre. Det giver unægtelig en fortravlet hverdag. For hele familien.

Måske lyder jeg som en sur gammel dame; men det er tydeligt at se på fx børnebørnene, at de har det godt, når der er tid til dem og ro omkring dem. Hos os har vi gjort roen til en dyd. Ingen musik eller radio. De kan lege lige hvad de vil. Vi deltager gerne i legen, hvis de vil have os med. Eller vi læser bøger, lægger puslespil, spiller spil eller fanger krabber, finder fine sten eller leger på legepladsen. Der er frit valg den ene dag om ugen.
Vi håber, det har en betydning for dem, så de undgår at have brug for mindfulness.    

.......................................................................................... 


13.1 2018 – OVERSKRIFTER FRA DAGENS MEDICIN

2.700 LÆGER ER UTILFREDSE MED STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

Indtil videre har 2.700 læger skrevet under på, at de er utilfredse med, at Styrelsen for Patientsikkerhed bebrejder læger og sundhedspersonale, der begår fejl. De opfordrer til, at der i stedet fokusere på læring i den praksis og den virkelighed, de arbejder under.
Kilde: Dagens Medicin den 12.1 2018

MINE KOMMENTARER:
Op til jul havde 700 læger skrevet under. Nu er tallet steget til 2.700. Lægerne er tiltagende utilfredse med, at de risikerer straf og reprimander efter bla. Svendborgsagen, hvor en yngre læge er tiltalt for ”kun” at have givet mundtlige ordrer til en sygeplejerske og uden at følge ordinationen op. Det fik fatale følger for en patient, fordi sygeplejersken glemte at udføre ordinationen.
Fakta er, at den travlhed, de arbejder under i dag, er så ekstrem, at fejl vil kunne ske. For hvordan kan personalet undgå fejl i en hverdag med et så opskruet tempo, at de er nødt til at prioritere det væsentlige, nemlig de dårligste patienter frem for at få skrevet noget ind i en journal (det har en læge tidligere skrevet i et indlæg)?
At straffe dem og give dem reprimander er selvsagt ”symptombehandling” i forhold til stærkt kritisable forhold. I stedet burde forholdene ændres; men de nye supersygehuse ”æder” alle ressourcer og flere til. I går hørte jeg, at der end ikke er en fast plads eller mødelokaler til dem, der arbejder med undervisning på Skejby. Folk skal finde sig en stol og et stik. Dvs. at også kontakten med kollegerne smuldrer, og det bliver sværere at tale sammen. Årsag: Besparelser på nye dele af sygehuset, som er blevet meget dyrere end først antaget.

 

NY SMERTEKLINIK VIL TILBYDE CANNABIS
En helt ny smerteklinik, som Klaus Riskær Petersen oprindeligt har taget initiativ til, og som endnu ikke er åbent, har allerede fået henvendelser fra patienter, der gerne vil have cannabis. ”Virksomhedsansvarlig læge ser frem til at gå fordomsfrit ind i ny forsøgsordning”.

Kilde: Dagens Medicin den 12.1 2018

MINE KOMMENTARER
:

En god nyhed for de patienter, der har glæde af cannabis, men som ikke kan få nogen læge til at udskrive recept trods Folketingets forsøgsordning. Det er på tide, at der er læger, der seriøst indgår i forsøget mhp. at skaffe tilstrækkelig evidens for, om det virker eller ej. Blot at sætte hælene i og sige, at de ikke vil deltage, er det letteste; men det er jo patienterne, det går ud over. For de køber det fortsat på det sorte marked, og så er det trods alt bedre, at læger udskriver en recept, så det kan købes under mere betryggende forhold. Jeg kan dog godt frygte, at prisen – trods tilskud – fortsat vil være for høj i forhold til ”det sorte marked”, og så er patienterne lige vidt.  

 
................................................................................

12.1 2018 - PRAKTISERENDE LÆGE: KUN HVER TREDJE EFTER HJERNERYSTELSE ER RASKE ET ÅR EFTER

Ca. 25.000 mennesker får hvert år hjernerystelse. Af dem er hver tredje ikke raske året efter.

Der er blevet gengivet flere historier i JP om, hvordan menneskers liv efter hjernerystelse ændres på et splitsekund, skriver lægen.

Det er muligt i forhold til fx kontaktsport af lave baseline værdier (værdier tages før skaden og sammenlignes med værdier efter skaden) og lignende; men selvfølgelig er det bedst at forebygge.

I praksis opfordres sportsudøvere dog helt modsat til at være mere og mere hårde fx i håndboldslutrunderne i december.

Sandra Toft stod ikke så godt i mål efter, at hun havde fået en hård bold i hovedet, som kan have været årsagen dertil, mener lægen. Hjernerystelsen giver umiddelbar bevidstløshed og derefter kan der være konfusion og forvirring og mange ledsagesymptomer fra øjne og ører samt kvalme og opkastning. Sidstnævnte mener han stammer fra den øverste del af nakken. Især de to øverste led. Får symptomerne lov at fortsætte, breder de sig til skuldre, arme og hele ryggen.
I den forbindelse mener han, at søvnen er livgivende. Forstyrres søvnen af smerter og spekulationer om fremtiden, kan der opstå kognitive problemer.

Det er ikke selve traumet, der er årsagen. Det viser en stor fransk skadestueundersøgelse. Det er følgerne af hjernerystelsen, fordi livet kan gå fra normalt til at være fuldstændig ændret på et splitsekund. I choktilstand føles alting sort. Derefter kan der opstå depression, angst og man kan miste arbejdet.

”Det drejer sig fra begyndelsen om at være, som man plejer”. Derfor kan det bedste for nogle være at ligge i sengen for nedrullede gardiner og sove den første uge væk. Herefter skal man lytte til kroppen og gå ind i en langvarig genoptræningsfase, før man genoptager sin kontaktsport.

Specifikke behandlinger af nakke/ryg kan i mange tilfælde kurere skræmmende symptomer i løbet af tre gange. Også selv om det er flere år efter.

Da så mange får senkomplikationer mener han, at der er brug for et wakeupcall i forhold til behandlingen.

Kilde: ”Ca. 25.000 får hjernerystelser om året – hver tredje ramte har symptomer et år efter”. Robert Pind, speciallæge i almen medicin, Bjerringbro. Jyllandsposten den 26.12 2017

MINE KOMMENTARER:
Der er flere faktuelle fejl i det, Robert Pind skriver. For det første er der ikke nødvendigvis bevidstløshed ved hjernerystelse. Hovedparten bliver faktisk ikke bevidstløse – nemlig 90 %. For det andet sker der skader i hjernen. Skaderne kan udvikles over tid, så derfor virker det helt galt, når han skriver, at det er undersøgelser på en skadestue, der har vist at det er de psykiske følger pga. chokket, der er årsagen til, at hjernerystelsen bliver kronisk.
Når det er sagt, tror jeg, han har helt ret i, at det vil være godt for den hjernerystelsesramte at ligge i et mørkt rum og sove den første uge. Ikke for at glemme traumet; for det er der vel stadig, når man vågner, men fordi hjernen aflastes og dermed får ro til heling.
Det er dog modsætningsfyldt og giver ingen mening, når han samtidig siger, at ”man skal være som man plejer” og lægge sig i sin seng i en uge. Det er der jo ingen, der plejer.
Han sætter desværre ikke hjernerystelse og whiplash sammen, selv om han taler om, at han tror, der er sammenhæng mellem kvalme og svimmelhed og de to øverste nakkehvirvler, som kræver behandling. Det er ikke helt forkert; men det er heller ikke helt rigtigt. 
Det er fantastisk, at en læge kan fordreje kendsgerningerne på en sådan måde. Jeg har afventet at skrive denne nyhed i håb om, at andre læger, der ved mere og bedre, ville tage til genmæle. Men det er desværre ikke tilfældet.


.....................................................................................

11.1 2018 - LEDENDE OVERLÆGE: MEDICINSK CANNABIS ER BLÆST OP

Landets skleroselæger er langt fra tilfredse med, at de fra 1. januar skal ordinere en behandling uden evidens, nemlig medicinsk cannabis.

Skleroseklinikker landet over har fået mange henvendelser fra patienter, der gerne vil deltage i forsøget. Men de skal ikke forvente, at det lader sig gøre straks.

Ledende overlæge Mads Ravnsborg er nemlig meget utilfreds med den politiske beslutning.

”Det er stadig uklart, hvilke midler man kan bruge i forsøgsordningen, men vi vil ikke give os i kast med noget, der ikke er registreret og godkendt at myndighederne”, siger han. Man ved ikke, om behandlingen kan styres. Lægerne har ingen kontrol over det.

Han er skeptisk overfor de plantebaserede produkter i forsøgsordningen, og de kunstigt fremstillede præparater har ikke tilstrækkelig effekt.

Behandlingen er svær at standardisere, fordi det drejer sig om planter, som måske har forskelligt indhold.

Han mener, at det er blevet blæst op, fordi der ”er sådan lidt røgelse over det, og når patienter har sat sig for, at de vil have ret til noget, så bliver det pludselig så dogmatisk, at man ender med at kæmpe for rettigheden nærmere end for behandlingen”.

Han kalder det for et dårligt planlagt projekt, som i forhold til alle andre lægemidler ville være uacceptabelt.
I stedet bør politikerne legalisere cannabis, mener han.

Også professor Jette Frederiksen finder det problematisk at introducere en behandling uden dokumenteret effekt.

Politikerne har aldrig tidligere blandet sig i behandling uden evidens. Hun frygter, at ordningen skaber mere pres på skelroseklinikkerne, som i forvejen er hårdt pressede.

Overlæge Poul Mogensen er mest interesseret i, hvad det kommer til at koste, fordi de i forvejen skal spare. At betale for noget uden evidens finder han ejendommeligt.


Kilde: http://propatienter.dk/behandlinger/medicin/853-scleroselaegerne-er-ikke-begejstrede-for-medicinsk-cannabis.html

MINE KOMMENTARER:
Som forventet ser vi nu, at læger flest ikke vil samarbejde om udskrivning af medicinsk cannabis til de patienter, der indgår i forsøgsordningen.
En overlæge foreslår, at man i stedet for at inddrage lægerne, legaliserer cannabis. Det kan måske være en god ide; men mon staten vil give tilskud, hvis patienterne i stedet finder den nærmeste sælger og handler med vedkommende?

Lad os nu får cannabis´ effekt ordentligt belyst. Det bør lægerne være interesserede i, og det burde være sket for længst. Formentlig fordi heller ikke læger kan tjene noget på det. Måske fordi det er et naturpræparat, og de ikke får penge af medicinalfirmaer for at ordinere det?
Det er måske hårdt sagt; men mon ikke der alligevel er et grand af sandhed heri. Hvorfor skulle læger ellers være helt på tværs i forhold til at få præparatet ordentligt undersøgt. Det kunne jo være sket for længst, når de ved, at det virker på nogle. Deres patienter tager det jo i forvejen. De køber det på det sorte marked. De burde, hvis de vil deres patienters bedste, indgå i projektet mhp. at be- eller afkræfte effekten. Alt andet ligner obstruktion.

At sige, at det for patienter mere handler om at kæmpe for rettighederne end for behandlingen er skudt helt ved siden af. Med de mange historier vi hører om mennesker, der har glæde af cannabis, er det en beskyldning uden spor forståelse for patienternes situation. Med andre ord kan man sige, at læger lige så lidt forstår patienter, som patienterne forstår læger i denne sammenhæng.

Nye kræftmidler afprøves flittigt på patienter, selv om de ikke er godkendte som lægemidler endnu og evidensen derfor ikke er der; men afprøvningen skal jo netop være med til at danne grundlag for en vurdering af, om de virker eller ej. Men det er måske noget helt andet, når det drejer sig om døende, end når det drejer sig om mennesker, der kan leve i mange år med en elendig livskvalitet, fordi de ikke kan få den fornødne behandling?

...................................
.......................................................

10.9 2018 - MINE PATIENTER BLIVER MERE OG MERE SYGE I SYSTEMET

Praktiserende læge Benny Ehrenreich, København, har for længst taget bladet fra munden og sagt, at hans patienter bliver mere og mere syge af at blive kastet rundt i systemet, og at jobcentrene ikke lytter til hans vurderinger, men sender patienterne i ressourceforløb.


Han ser derfor patienterne blive mere og mere syge af at blive kastet rundt. Heller ikke denne vurdering tages for gode varer.

Han har mange patienter, der er på kanten af arbejdsmarkedet.
”Jeg sidder jo med mange, der er rigtigt dårlige, så det kan godt være, at ressourceforløbene er velfungerende for mange. Men jeg oplever ofte, at mine patienter bliver dårligere af det, siger han”.

Flere gange om måneden skriver han speciallægeerklæringer til jobcentrene, men hans udtalelser tages alligevel ikke alvorligt. Hvorfor spørger de så, spørger han.


Han ønsker, at patienter lettere kan få førtidspension.

Nogle skal presses til at blive på arbejdsmarkedet, men når arbejdsevnen efter en lang årrække ikke kan genvindes, skal det tages alvorligt. Det er formålsløst at udvikle arbejdsevnen hos mange.

Han deltog i et møde med en af sine patienter og spurgte, om de mente, at patienten nogensinde kom i arbejde igen. Han blev mødt at stoneface hele vejen rundt. Hans patient var rystende nervøs.


Han bebrejder dog ikke sagsbehandlere og læger, fordi det er lovgivningen, den er gal med.

”Det er jo næsten umuligt at bevise, at der ikke er en lille rest arbejdsevne, der engang vil kunne udvikles. Man skal jo have amputeret begge ben, for at man kan sige, at den her mand kommer ikke til at gå igen”, siger han.

Når en patients arbejdsevne vurderes under en samtale på to timer, kan det virke som halsløs gerning, når hans vurdering af patienter, som han har kendt i måske 15 år, underkendes.


Kilde: https://www.avisen.dk/jeg-kan-bare-se-mine-patienter-blive-sygere-og-syge_354973.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Det er godt, at også læger går til verbalt angreb på loven. Lægen klantrer ikke jobkonsulenter. Det er loven, der er noget helt galt med.
Loven skal tages op til vurdering i denne måned.

Mon ikke politikerne efterhånden har forstået, at hverken fagfolk, fagforeninger eller bogere er tilfredse med tingenes tilstand?
Vi får se. Måske er de så hårkogte, at de stadig fastholder, at det ikke er loven, men kommunerne, der er noget galt med. Min vurdering er, at det er begge dele, hvilket gør det endnu mere svært at være syg borger i Danmark.
Lad os dog håbe, at politikerne er kommet til fornuft.


............................................................................... 

9.1 2018 - JOBCENTRET LÆRTE HØJTUDDANNET KVINDE, AT HUN ER ALENE

Den 30-årige kvinde, som har et ph.d. stipendiat, gik ned med stress og troede, at det kommunale jobcenter ville hjælpe hende tilbage i arbejde. Det skete ikke. Systemet knækkede hende i stedet yderligere.


Hun har tidligere klaret sig selv og troede fejlagtigt, at systemet ville hjælpe hende, hvis hun en dag gik ned. Pga. stress, udmattelse, manglende koncentration og overskud blev hun nedtrykt og hun fik brug for hjælp, mht. vedblivende at kunne arbejde det, hun nu kunne. Hun blev sygemeldt i 21 dage og med sygemeldingen tog kommunen over. Med det kom også brevene. Om alt muligt. Hun skulle besvare spørgeskemaer, indhente lægeerklæringer, møde op på jobcentret til møder. 


Ved første møde var hun overbevist om, at de ville kunne se igennem hendes velpolerede ydre og se, hvem hun virkelig var indeni, hvor alt var ved at falde sammen. Sådan gik det dog ikke. Hun fik at vide, at hendes arbejde ikke var et rigtigt arbejde. Selv om hun var ansat på en 37 timers kontrakt.

Samtalen kom derfor ikke til at dreje sig om at vende tilbage og hvordan, men om hun i stedet kunne vende tilbage til sit gamle studiejob, fremfor at være ph.d.-stipendiat.

Hendes tidligere stædighed i forhold til at ville klare sig selv, blev brugt imod hende.

Fordi hun var klædt pænt på og var velsoigneret og ikke så knækket ud, kaldte de hende for ”ressourcestærk”. Det eneste, hun fik, var mistænkeliggørelse.
Alt blev skrevet ned og brugt imod hende senere.
”Alle afvigelser blev set som dovenskab, som mangel på vilje og ligefrem ”helt uacceptable”. Med andre ord endte det system, jeg troede var til for at hjælpe mig ud af min krise, med konsekvent at fastholde mig i den”.

Sagsbehandlerne stressede hende yderligere. Kvælningsfornemmelser, hjertebanken og hedeture tog til.

Hun skulle kontinuerligt op i tid og arbejder nu 15 timer om ugen, hvilket betragtes som en ”uacceptabel arbejdsindsats”.
Ud over at holde sig selv oppe, skal hun nu også slås med et uempatisk system, som gør hende mere stresset.

Sikkerhedsnettet er væk. Hun har opdaget, at hun er alene.

Hun har dog stadig kræfter til at gøre opmærksom på, at systemet i stedet for at være gennemsyret af empati knækker mennesker i krise og spørger, hvad vi overhovedet skal med det kommunale system.

Kilde: https://www.information.dk/debat/2017/12/paa-jobcentret-laerte-alene


MINE KOMMENTARER:
Endnu en historie om et sygt menneskes trængsler. Kvinden har stress og synes også til at have fået svære symptomer på angst, mens hun har været i det kommunale system.

Hvad virker mon bedst? Pisk eller gulerod? Jeg er sådan set slet ikke i tvivl om, at det er guleroden, der virker bedst. Havde jobkonsulenterne udvist en smule medfølelse og spurgt mere ind til kvindes egentlige problemer, kunne de formentlig have fået værdifulde oplysninger. I stedet mistror de hende, hvilket forværrer hendes situation. Og de ønsker, at hun i stedet for at forsætte som ph.d. stipendiat, så hun kan blive færdig til at komme ud i et rigtigt arbejde, skal arbejde i sit gamle studiejob. Hvorfor har samfundet postet bunker af penge i hendes uddannelse for så bagefter at mene, at hun ikke skal bruge den til noget? Det er uforståeligt.

Jeg kan blive både ked af det og vred, når jeg læser de mange historier om, hvordan systemet gør syge mennesker endnu mere syge. Hvornår får politikerne øjnene op for det system, de selv har skabt, og som de hidtil har nægtet at tage ansvar for? Det gør de forhåbentlig ved den evaluering, der skal finde sted af reformerne her i januar måned! Vi har da lov at håbe. Tidligere evalueringer har intet forandret, men politikerne kan vel ikke vedblivende se gennem fingre med, at rigtig mange mennesker er blevet tabere med de reformer, der først og fremmest siger, at ALLE skal kunne arbejde! Uanset, hvad der er galt med dem. 

........................................................................................

8.1 2018 -  RIISAGER HENRIKSEN FORTSÆTTER SIN UTRÆTTELIGE KAMP MODE REFORMERNE

Igen har cand.mag. Lisbeth Risager Henriksen skrevet et blogindlæg til Avisen.dk.
Igen har hun formået at løfte det op over trivialiteter og sætte fingeren lige i centrum, nemlig politikernes brug af måltal i forhold til tildeling af førtidspension.

Hun har spurgt to specialister i socialret, som siger, at det dels er ulovligt, dels truer patientsikkerheden.
Dette burde alene være nok til, at reformen for længst var ændret.

I denne måned evalueres reformerne på ny. Ved sidste evaluering blev konklusionen, at reformerne fungerer, men måden de praktiseres på i kommunerne, er mangelfulde. Derfor lavede de en vejledning i brugen af reformer; men hvad hjælper det, hvis kun et vist antal kan tildeles førtidspension? Intet. Tvært imod er det det, der har ført til, at mange er havnet i sengepraktik, talrige jobprøvninger, ressourceforløb etc., der har udmøntet sig i fleksjob af måske 1 times varighed ugentlig etc.

Hele Lisbeths artikel kan ses her: http://www.avisen.dk/blogger-fem-forbandede-aar-med-foertidspensionsrefor_476951.aspx
Hun kalder indlægget for ”Fem forbandede år med førtidspensionsreformen”. 

 

......................................................................................

7.1 2018 - SKOLEBØRN BEHANDLES MED MINDFULNESS

Børn skal nu lære mindfulness, som er en række teknikker i koncentrations- og nærværsøvelser med udgangspunkt i buddhisme. Mindfulness er inspireret af buddhisme og kan lære den enkelte at være opmærksom på følelser og sanser og at være til stede i nuet.


Nu skal en millionbevilling uddanne lærer til at håndtere børns stress vha. meditation og mindfulness. I stedet bør man se på årsagerne til stress, siger en stressforsker, som ikke forstår, hvordan noget sådan kan glide ind i en dansk hverdag.


Ca. hvert femte barn mellem 11-15 år viser ifølge Sundhedsstyrelsen tegn på mentalt dårligt helbred. Børnene mistrives i skolen pga. stress.

Derfor har de bevilget Dansk Center for Mindfulness under Aarhus Universitet 12.5 mio. kr. til at uddanne lærere og pædagoger i mindfulness, så de kan ruste eleverne til bedre at kunne håndtere stress, ensomhed og lavt selvværd.

”Mindfulness kan lære den enkelte at regulere stress, og det kan forbedre relationer, som er det allervigtigste for vores mentale sundhed”, siger Lone Overby Fjordback, som er chef på centret.


Spørgsmålet er, om mindfulness er en kur, som kan afhjælpe børns stress og mistrivsel? Eller om det er symptombehandling?


Stressforsker Einar Baldursson er generelt skeptisk overfor mindfulness. Han sammenligner bevilling med hovedpinepiller, som fjerner fokus på årsagen, som i stedet burde løses.

Desuden mener han, at man ikke skal være blind overfor, at mindfulness er dybt inficeret af buddhismen, og at man i universitetsverdenen maskerer buddhismen som et sundhedsfagligt anliggende. Han forstår ikke, at man ikke i stedet tager afsæt i kristendommen, hvis der skal blandes religion ind i det.

Danmarks Lærerforeningen ser hellere, at der tages hånd om de grundlæggende problemer, der udløser stress hos eleverne. En lang skoledag og en række tests, de skal igennem, kan være med til at stresse dem.


Lone Overby Fjordback mener dog, at det ikke er politikerne, der skal have skylden for, at børnene har et dårligt mentalt helbred. Det kan skyldes indefrakommende årsager, som også handler om kultur. Mange i den vestlige verden har det dårligt med en kultur, der konstant er under forandring. Hun nævner mobiltelefoner og ny elektronik som et eksempel på noget, der giver stress.


Professor i psykologi og børneforsker Per Schultz Jørgensen mener, at åndedrætsøvelser kan reducere og bekæmpe stress, men at vi også lever i et individuelt præstationssamfund. Mindfulness kan ikke stå alene, og børns trivsel skal ikke gøre til et individuelt problem, mener ham. Mindfulness skal ikke være symptombehandling.


Lone Overby Fjordback mener dog, at det er dem, der er børn og unge nu, som skal løse fremtidens problemer, og at vi derfor ikke bare kan sidde på hænderne og vente på, at kulturen ændrer sig.


Dansk Center for Mindfulness skal over tre år uddanne 200-260 lærere og pædagoger i mindfulness.


Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kritik-skoleboerns-stress-skal-ikke-behandles-med-mindfulness

MINE KOMMENTARER:
Det er helt galt. Jo mere fat, FFL og andre, der har samme syn på mennesker og deres problemer – at problemerne er personlige og ikke samfundsskabte – ”får fat”, desto længere vil det vare, før der gøres noget ved de egentlige problemer, altså de problemer, der er årsag til, at så mange rammes af stress.

At hvert femte barn mistrives pga. stress i skolen er alt andet end godt. Hvorfor starter man ikke i stedet med at droppe de lange skoledage og de tests, som danske skolebørn udsættes for, og som af rigtig mange kritiseres for overhovedet ikke at give noget som helst? Det ville være et oplagt sted at starte, fremfor at give millioner til et projekt, der KUN kan være symptombehandlende. At gøre noget ved de egentlige problemer er jo ikke det samme som at sætte sig på hænderne og vente på kulturændringer, som Lone Fjordback  siger. Uanset, hvordan man end vender og drejer det, er og bliver mindfulness symptombehandling.

FFL og co. er ekstremt dygtige til at malke penge ud af fonde og få det, som de vil have det.

Hver eneste dag håber jeg, at der sker noget nyt på området helst i dag. Ændringer er nødvendige, hvis samfundet ikke skal falde fuldstændig fra hinanden på et tidspunkt. Måske ser FFL og co. for sig, at de er de sidste normale individer tilbage på denne jord? Jeg ser for mig, at når alle andre er syge eller døde af stress, underviser de ansatte på FFL stadig i stresshåndtering vha. mindfulness. 

..................................................................................... 

6.1 2018 - FLERE KRITISERER STATSMINISTERENS NYTÅRSTALE

SF´s formand, Pia Olesen Dyhr, siger, at Lars Løkke holder syge og nedslidte for nar i sin nytårstale, fordi han havde fokus på at afvikle ghettoområder og på skat. Samtidig mener han, at fjernelse af ghettoer og en skattereform ikke betyder, at velfærden lider overlast; men det mener Pia Olesen Dyhr er forkert. Reformerne er blevet betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for netop at kunne investere i velfærden; men i stedet taler Løkke om, at vi takket være reformerne har råd til både velfærd og skattelettelser.

”Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd”.

LO-formanden Lizette Risgaard siger, at tiden ikke er til skattelettelser, fordi der er brug for penge til en bedre velfærd, og at det er det, danskerne efterlyser.


Morten Østergaard, som er politisk leder for De Radikale mener, at man skal starte med at sikre, at børn fra alle dele af samfundet vokser op sammen.


Formanden for BUPL, Elisa Bergmann, taler også om børnene, som har brug for gode normeringer og uddannede pædagoger. Især de tosprogede børn. Derfor bør der investeres endnu mere i daginstitutioner.


Selvfølgelig synes især politikere fra Venstre og DF, at indholdet i Løkkes tale var udmærket.


Kilde: https://www.avisen.dk/overblik-det-siger-de-om-loekkes-nytaarstale_477882.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
I går blev jeg ringet op af Mødrehjælpen, som får flere og flere henvendelser fra mennesker, der lider nød. De har fået så mange henvendelser, at de ikke hverken har penge eller personale nok til at varetage opgaven, som er eksploderet, fordi der dagligt tilkommer flere og flere fattige mødre, der har brug for hjælp. Artiklen ovenfor bringer den ild i brand.
Pia Olesen Dyhr ser, at de skattelettelser, som statsministeren taler så meget om, skal finansieres af de syge og nedslidte; men Løkke mener, at reformerne har givet penge nok til både velfærd og skattelettelser; men det ser langt fra sådan ud. Hvorfor skal syge og nedslidte betale for skattelettelser, når meningen oprindeligt var, at de sparede penge skulle bruges til velfærd?

Det er langt fra første gang – og sikkert heller ikke sidste gang – vi ser en politiker løbe fra det, de tidligere har lovet; men sådan er der så meget. At politikerleden blomstrer året rundt, er der faktisk ikke ret meget andet at sige til, end at vi har de politikere, vi selv har valgt, og at vi næste gang må gøre det bedre. Om muligt! 

............................................................................................

 

5.1 2017 - NU VIL STATEN SÆLGE VORES DNA OG TJENE PÅ SUNDHEDSDATA

I et blogindlæg skrevet af praktiserende læge Thomas Birk Christiansen skriver han: ”Staten vil tjene på DNA, sundhedsdata og forsøg på mennesker”. Uden at spørge borgerne først.
”Hvor bliver patientperspektivet og respekten af”? Spørger han.

Det handler om drømme om vækst og udsigt til økonomiske gevinster, når staten vil udnytte danskerne digitale sundhedsdata. Danmark har allerede investeret 500. mio. kr. i bla. biobanker, DNA-sekventeringsmaskiner og supercomputere. Selvfølgelig i forventning om afkast.


Et vækstteam hvoraf 7 ud af 11 medlemmer er fra medicinalindustrien har givet17 råd til regeringen mht., hvordan de sikrer sig det største økonomiske afkast. Bla. skal politikerne tiltrække medicinalvirksomheder til at lave medicinske forsøg på mennesker i Danmark.


Gennem målrettede lovændringer er det blevet muligt at bruge danskernes sundhedsdata til en lang række formål. Danskerne skulle beskyttes af en ny databeskyttelseslov, som nu kritiseres af jurister for at gøre det modsatte, nemlig at forringe privatbeskyttelsen.

Fremover skal data kunne flyttes fra et ministerium til et andet uden, at borgerne informeres herom.

Sundhedsloven, som netop nu behandles i Folketinget, skal sikre, danskernes DNA kan samlet i et centralt register – Nationale Genom Center - ”og her beriges med data fra mangfoldige danske registre”. Formålet skulle være udvikling af personlig medicin; men formålet er ikke kun begrænset hertil og personlig medicin nævnes ikke en eneste gang. Hvad formålet egentlig omfatter, nævnes ikke.


Hver gang en borger kontakter sundhedsvæsenet flyttes en stor mængde data til et register uden, at borgeren informeres eller spørges om tilladelse. Der er adgang til disse data til en lang række formål. Danske sundhedsregistre har de mest lempelige regler i hele verden. Udenrigsministeriet har i flere år markedsført, hvor let og hurtigt adgangen til disse data er.

Forskning kan samkøre et hav af oplysninger, som kan udnyttes kommercielt til styring og kontrol.

Forskningen handler ikke kun om at gøre det bedre for patienterne. Forskning dækker over mange ting, fx overvågning af sygdomsmønstre. Forebyggelse rettes i stigende grad mod det enkelte menneske.

”Staten må ikke gribe regulerende ind overfor den enkelte borger, det er forbudt. Men via forskning kan man alligevel få lov til at lave individuelle profileringer på den enkelte borger”.

Sådanne forebyggelsesprojekter kører for øjeblikket på fuld udblæsning uden samtykke fra borgerne.

”Staten må ikke gribe regulerende ind overfor den enkelte borger, det er forbudt. Men via forskning kan man alligevel få lov til at lave individuelle profileringer på den enkelte borger”.
De har til formål, at det er muligt at sætte forebyggende ind overfor den enkelte borger.

Undervisningsministeriet har indsamlet trivselsundersøgelser i folkeskolerne under dække af anonymitet, men disse data viser sig et være med cpr-nummer.

Man kan i dag forudsige, om en borger risikerer at havne i sundhedsvæsenet og forbruge mange sundhedsydelser. Derfor kan man også alarmere systemet ved uhensigtsmæssig adfærd og korrigere adfærden i retning af mere sund levevis.
Pga. forskning behøver den enkelte borger ikke at blive spurgt.

Borgere inddeles allerede nu i dyre og billige samfundsborgere.

Måske ender det med, at kommunerne begynder at spekulere i, hvem der er værd at satse på.

Lægemiddelindustrien nyder godt af alle de mange data.

Danmark skal gøres til det mest foretrukne land i verden for medicinalindustrien med tidlige afprøvninger af nye præparater. Dette projekt hedder NEXT.
Forsøgene skal laves på helt raske, frivillige mennesker, og det forholder sig sådan, at de kan dø af meget farlige bivirkninger i de første faser.

Hvis lægemiddelgodkendelsen kan fremskyndes i Danmark, vil lægemiddelindustrien hurtigere kunne få et nyt præparat på markedet.

Kun ca. 10 % af alle lægemidler ender med at blive godkendt. Ved kræft er det endda nede på 5 %, så risikoen for ingen effekt at få er på 95 % og risikoen for alvorlige bivirkninger reel.
Medicinalindustrien har således fået let adgang til målrettet rekruttering af syge danskere via dataregistrene.

Staten regner med at kunne få 1,64 kr. tilbage for hver investeret krone.

Patientperspektivet nævnes stort set ikke. Fokus er skabelse af arbejdspladser, afledte økonomiske effekter og vækst på bruttonationalproduktet.

Forsøgspersoner er ikke interviewet i en rapport, men det er derimod forsøgspersonalet, som fortæller, hvor glade patienterne er for den ekstra opmærksomhed, de vises, når de stiller sig til rådighed for forsøg. Der omtales ikke, at patienterne løber en risiko.


Danske patienter er – uden at vide det – blevet en handelsvare.

Spørgsmålet er, om der ville deltage lige så mange forsøgspersoner, hvis de vidste, at det drejede sig om bruttonationalprodukt og ikke om bedre behandling til patienterne.

Vha. gamle hælprøver fra nyfødte har man fundet patienter med ADHD, skizofreni, anoreksi, manio-depressiv sygdom m.m. Deres DNA er kortlagt.

80.000 hælprøver er indsamlet fra 1981 – 2005. De overføres til et Nationalt Genom Center, hvis det vedtages.
Forsøg på mennesker og besparelser på sundhedsydelser sættes over demokratiske principper.
Hidtil benægtes, at det forholder sig sådan. Hvad sker der, hvis danskerne opdager, at deres personlige helbredsoplysninger bruges.
”I lande vi helst sammenligner os med, er den tid ved at være forbi, hvor man kan afholde borgerne fra basale rettigheder i form af medbestemmelse, gennemsigtighed og kontrol over noget så følsomt som egne helbredsdata”.

I Danmark arbejdes i stedet målrettet på at fjerne rettigheder vedr. privatbeskyttelse og gennemsigtighed. Tilliden til hinanden udnyttes. Forskningen bruges som undskyldning for at bruge data til en lang række formål. Danmark bevæger sig modsat andre lande, hvor den enkelte borger har fuld kontrol over brugen af egne sundhedsdata.

”Mangel på samtykke er en bombe under tilliden til det danske sundhedsvæsen.

Kilde: http://denoffentlige.dk/din-dna-til-salg-staten-vil-tjene-paa-dna-sundhedsdata-og-forsoeg-paa-mennesker

MINE KOMMENTARER:
En praktiserende læge, som kan gennemskue det, der foregår vedr. dataindsamling og brug af data uden borgernes tilsagn, står nu frem. Mine mistanker om det urene trav er således til fulde blevet bekræftet. Desværre. Det kunne jeg godt have været foruden.

Det er rent ud sagt uhyggelig fremtidsperspektiver, der stilles os i udsigt.
Mine egne børn har fået foretaget hælprøver i den omtalte periode og er således i ”forskernes”/samfundets søgelys i forhold til, om deres DNA giver risiko for sygdomsudvikling. Det er mere end uhyggeligt. Ingen har vel forestillet sig, hvad politikerne har gang i?! Jeg har i hvert fald ikke. Selv om jeg har haft en mistanke overstiger virkeligheden alle mine bange anelser. Det er langt, langt værre, end det værste scenarie, jeg kunne opstille.

Fagre nye verden og Big Brother´s watching. Staten tager kontrol over den enkelte borger og bruger den enkelte borger til fremme af økonomiske formål, mens de spiller hazard med deres helbred pga. risikoen for at dø af alvorlige bivirkninger til diverse medikamenter, som danske borgere fremover vil blive bedt om frivilligt at deltage i afprøvning af. Jeg har ikke ord for, hvad jeg føler!

Hvor naive har vi lov at være! Vi tror, vores politikere vil os det bedste; men kroner og ører har – som jeg også tidligere har skrevet – overtaget al sund fornuft, etik og moral.

...................................................................................... 

4.1 2017 - FORÆLDRE POLITIANMELDER UNDERVISNINSGMINISTERIET

Nu har forældre taget initiativ til at politianmelde undervisningsministeriet, fordi de har brudt persondataloven.

Forældrene fik at vide, at alle svar var anonyme. Alligevel ligger alle undersøgelsens svar på barnets CPR-nummer af hensyn til registerforskning mhp. med samkøring af flere registre.


Flere forældre føler sig dog krænkede og har meldt ministeriet til politiet. En række personlige svar fra børn helt ned til børnehaveklassen, ligger gemt. Bla. om drilleri og smerter.


”Vi skal ikke have et Big Brother-samfund, hvor borgerne ikke aner, hvad der bliver registreret på deres børn og hvorfor, og hvor data kan opbevares på den enkelte ud i al evighed. Derfor har jeg udsat trivselsmålingen” siger undervisningsminister Merete Riisager til Politiken.


En anmelder er selv forældre til to skoleelever. Han oplever, at børnenes rettigheder er krænket.


Ifølge undervisningsministeren er trivselsmålingerne blevet til mhp. at hjælpe borgerne. Når borgerne oplever det som overvågning, er det problematisk.


Kilde: https://www.version2.dk/artikel/undervisningsministeriet-politianmeldt-at-bryde-persondataloven-1083921

 

MINE KOMMENTARER:
Så kører det. Når forældre politianmelder undervisningsministeriet, er sagen om at få skabt orden i danske borgeres data, begyndt. Men da det omfatter flere ministerier, fx sundhedsministeriet og udenrigsministeriet, skal der mere til. Lad os se, hvad den næste tid bringer.

 

........................................................................................

3.1 2018 - STATENS SERUM INSTITUT HÅNDTERER DATA ULOVLIGT

Statens Serum Institut (SSI) fører ikke tilsyn med databehandlere, selv om det ud fra Persondataloven er et lovkrav.


Version 2, som har skrevet om problemet, bad om at få en liste over instituttets tilsyn med databehandlere og fik følgende svar:

”Statens Serum Institut har ikke foretaget nogle audits eller modtaget nogle indberetninger i forbindelse med databehandleraftalerne. Der forefindes derfor ej heller en aktliste, som du kan få indsigt i”.

Datatilsynet ser på aktindsigten og mener, at SSI ikke lever op til reglerne.

Der er et ret stort råderum i forhold til, hvad en dataansvarlig skal gøre mhp. at sikre, at der leves op til kravene; men de skal på en eller anden måde aktivt sikret, at sikkerhedsforanstaltningerne overholdes.

SSI erkender selv, at deres tilsyn har været utilstrækkelige.

De har kun ført tilsyn ved behov. Fx hvis en databehandler, har overtrådt de beføjelser, SSI har givet dem.
Reelt er listen af tilsyn på nul. SSI har dog taget det til efterretning og udarbejder nu en procedure for tilsyn. Hvornår det træder i kraft vides dog ikke. Indtil da vil danske borgeres data stadig ikke blive behandlet indenfor rammerne af loven.

Persondataforeningen siger:

”At bryde lovgivningen for god databehandlerskik – og herunder inspektionen af databehandlere, betyder ikke nødvendigvis noget konkret, men det viser lidt et billede af, hvordan man behandler sundhedsdata i Danmark. Man har simpelthen sluppet bremsen”.

Formanden for Persondataforeningen mener, at der er for lidt kontrol over, hvad danske borgeres persondata bliver delt, selv om der findes lovgivning på området.

Data skal deles lovligt, men lovgivningen skal også forhindre ulovlig adgang til data.

Kilde: https://www.version2.dk/artikel/ulovlig-datahaandtering-hos-statens-serum-institut-holder-ikke-oeje-med-databehandlere

MINE KOMMENTARER:
I forlængelse af nyheden fra i går om, at Folketinget nu i et nyt lovforslag ønsker, at ministre kan frigive personlige data uden at spørge borgerne, kan vi i dag konstatere, at der heller ikke føres kontrol med, hvem der får indblik i de data, der opbevares af Statens Serum Institut. De ligger fx inde med alle de ulovligt indsamlede data fra de praktiserende læger, som burde have været destrueret, netop fordi de var ulovlige.

Det er helt og aldeles galt.
Nogle må gøre noget! Politikerne spiller roulette med borgernes data

...........................................................................................

 

2.1 2018 - DEN NYE DATABESKYTTELSESLOV OVERSKRIDER EUROPÆISKE ANBEFALINGER

Den databeskyttelseslov, der er under behandling i Folketinget, og som jeg tidligere har skrevet om, vil give ministre mulighed for at tillade, at data sammenkøres.

”Uden om Folketingssalen og uden pligt til at oplyse borgerne”.

Flere steder i persondataforordningen fra EU står, at man har pligt til at oplyse borgerne, hvis data bruges til nye formål. Det står også i databeskyttelsesloven, som skal ledsage forordningen. Justitsministeren mener dog, at der med denne pligt medføler et stort administrativt arbejde, og derfor kan oplysningspligten ignoreres. I hvert fald når ministre lader myndigheder genbruge data.


Jurist Catrine Søndergaard Byrne vurderer dog, at argumentet ikke holder vand.

”Administrative problemer kan ikke tilsidesætte en grundlæggende ret til oplysning om databehandling”, siger hun.

Det er et grundprincip at vide, hvad data bruges til. At vi som borgere ikke kan sige nej, er i direkte modstrid med statens opgave i form af beskyttelse af individet.


De europæiske datamyndigheder har også en anden opfattelse end danske politikere. I retningslinjer står, at ”personer skal have rimelig varsel, hvis data skal bruges til andre formål, end det originale”.

Gruppen, der har lavet reglerne siger bla. at ”principper om god databehandlingsskik dikterer, at man får en længere frist, jo større indgreb viderebehandlingen repræsenterer”.

Information og brugen af data skal leveres, før viderebehandling kan finde sted.

Intet af det opfyldes med regeringens nye forslag. Tvært imod. Oplysningspligten kan ignoreres, når ministre siger ja til at sammenkøre offentlige data.
Den eneste undtagelse i reglerne fra EU er, hvis borgeren allerede har oplysningerne. Får myndigheden data andre steder fra, er der flere undtagelser.
Undtagelser er altid indskrænkede siger advokaten. Det skal have et højere formål før principper må afviges som en beskyttelse af det demokratiske samfund.

At bruge videreformidlede data til andet, end det oprindelige formål, er desuden uforeneligt med loven – altså at ministre kan bestemme!

Det kræver lovhjemmel at krænke privatlivets beskyttelse ifølge grundloven, og en minister krænker privatlivet, når vedkommende tager beslutninger om menneskers data.

Kilde: https://www.version2.dk/artikel/dansk-lov-gaar-stik-imod-udmelding-europaeisk-datavagthund-1083743


MINE KOMMENTARER:
Det bliver tilsyneladende værre og værre med borgernes beskyttelse i forhold til dansk datamisbrug. Siden sundhedsministeren i ly af sommeren gennemførte dataopsamlingscentraler via lovgivning, har jeg fundet det ”uldent i kanten”. Alene det, at det skete hen over sommeren, hvor alle mere eller mindre holder ferie, virkede fordækt. Nu dukker den fulde sandhed mere og mere frem af disen.

Sidst, jeg skrev om det, påpegede jeg, at vi kan risikere, at det ender med, at en politiker kan give tilladelse til brug af de indsamlede data. Det sker ganske rigtigt nu.  

Med justitsministeren involveret kan vi måske forvente, at der ikke ændres et eneste komma, selv om politikerne udmærket må være klar over, at deres begrundelser overhovedet ikke holder vand, og at både grundloven og europæiske love fraviges med krænkelse af den enkelte borger til følge.

Mange har udtalt, at vi ikke skal være bange. Jo, vi skal være bange. Data kan misbruges. Det kan ingen af os være tjente med. Og slet ikke, når det foregår i ly af natten! Der må være en mening med det, som vi endnu ikke ser eller er blevet bekendte med. Handler det om penge? Eller handler det om prestige? Eller måske om begge dele? At uddele/sælge vores private data til de højstbydende?

Vores politikere skal beskytte os, ikke sælge vores private oplysninger. Igen er det formentlig kroner og ører, der tæller på vægtskålen, fremfor menneskers sikkerhed og overholdelse af grundloven. Gid de må blive irettesat godt og grundigt af en eller anden instans udenfor vores lille Danmark, hvor alt efterhånden lader sig gøre eller blot gøres – også selv om det ikke burde kunne lade sig gøre pga. lovens rammer. 

 

........................................................................................

 

31.12 2017 GODT NYTÅR

På årets allerdiste dag ønskes alle jer, der følger med på hjemmesiden, et godt helse- og lykkebringende nytår.

I år har jeg efter 2 ½ års arbejde gjort hvidbogen om whiplash færdig i samarbejde med Hanne Nikodam. Hvidbogen fylder ca. 350 A4-sider og har mere end 1150 kilder. Derfor har vi også lavet en mindre omfattende sammenfatning. Den skal i januar sendes ud til diverse politikere og diverse læger som et modspil, når Sundhedsstyrelsen udkommer med anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”, som whiplash er blevet gjort til en del af, hvis ellers anbefalingerne stadig lægger op til, at whiplash også er en ”funktionel lidelse”.

På et tidspunkt bliver det også muligt at se både hvidbog og sammenfatning på Whiplashforeningens hjemmeside, hvor også spørgeskemaundersøgelsen, som i øvrigt er indarbejdet i hvidbogen, allerede ligger.

Pressen orienteres vha. en pressemeddelelse, så forhåbentlig er der medier, der finder det interessant og tage emnet op. I den anledning kan vi også få brug for mennesker, der har lyst at fortælle deres historie. Pressen higer altid efter personlige historier. Kan vi finde nogle, der har mod på fx at fortælle 1. hvordan det er at leve med en diagnose, der ikke hverken kan stilles eller behandles, 2. om at få den psykiatriske diagnose ”funktionel lidelse” trods whiplashskader og ikke at blive taget alvorligt, 3. om hvor svært det kan være at få erstatning med en psykiatrisk diagnose (”funktionelle lidelser”, BDS, helbredsangst) m.m.

Vi skal dog først have lagt en plan, før vi lægger os fast på emner; men er der allerede nogle blandt jer, der er parate til at stå frem og har en historie, I mener, kan gavne whiplashsagen, må I meget gerne skrive til mig enten på gæstebogen her eller en pb på facebook.

Jeres velvilje til at stille op, ville være en fantastisk nytårsgave at få – for både Whiplashforeningen, Hanne Nikodam, og jeg!
På forhånd: Tak, fordi I overvejer!

Ud over dette tiltag skal også underskriftindsamlingen imod ”funktionelle lidelser” afleveres på en eller anden måde, når anbefalingerne vedr. ”funktionelle lidelser” udkommer.

Vi håber således, at vi næste år kan ”rykke”, og at det vil lykkes at få flere til at tage whiplash – og de 29 andre fysiske sygdomme, der er blevet psykiatriseret - alvorligt.

Mht. whiplash kommer der flere tiltag fra Whiplashforeningens side. Det får I uden tvivl langt mere at vide om i det nye år, såfremt I er medlemmer af foreningen. Ellers vil jeg anbefale jer at overveje at blive det.  

Det bliver et meget spændende nyt år, vi går i møde. Sammen er vi stærke!
Endnu engang: GODT NYTÅR TIL JER ALLE! 


...................................................................................

30.12 2017 - LÆGER HAR LAVET UNDERSKRIFTINDSAMLING


Læger har sagt gang i en underskriftindsamling pga. Styrelsen for Patientsikkerheds strammere kurs, som ”har sendt bølger af frygt og mismod gennem systemet”.

Det er både Svendborgsagen og et stigende antal politianmeldelser, der ligger bag.

Læge Trine Jeppesen står bag underskriftindsamlingen, fordi styrelsen blander tilsyn og læring sammen, og at Lægeforeningen ikke taler medlemmernes sag tilstrækkeligt.


”Styrelsen spreder en utrolig negativ stemning og frygt i vores fag” siger hun.

Lægeforeningen opfordres til at nedsætte et akut udvalg. Der skal arbejdes på ”at få stoppet den meningsløse og ødelæggende aktivitet og magtstruktur, som styrelsen har overalt i sundhedsvæsenet”. Der foregår en meningsløs kontrol. Folk er bange for deres magt.

Trine Jeppesen, som er praktiserende læge, husker ikke, at læger nogensinde før har stået så talstærkt sammen.

Indsamlingen blev sat i gang midt i december og på fem dage kom der 800 underskrifter. Det fik Sundhedsministeren til at reagere.  Ministeren har allerede nedsat forskellige udvalg, som skal kigge på bl.a. journaliseringsreglerne.

Lægerne skriver i kommentarfeltet, at kontrol, dokumentationskrav og sanktionstrusler er ude af proportion, at det er en trussel mod fagligheden, at det hæmmer rationel, effektiv og evidensbaseret lægevirke.

Underskriftindsamlingen sluttede den 24. december, og da blev underskrifterne overrakt til Lægeforeningen mhp. at ”puste sig op”.


I Styrelsen for Patientsikkerhed ærgrer de sig over, at de ikke har haft en bedre dialog med lægerne, som fx finder guidelines utidssvarende.

Det har ikke været deres mening at gøre lægerne utrygge.

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing undrer sig over timingen; for budskabet er stort set det samme, som Lægeforeningen har rettet mod styrelsen og ministeriet de sidste to måneder.


Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/laeger-i-oproer-mod-styrelsen-patientsikkerhed

MINE KOMMENTARER:
Lægerne har nu fået nok af guidelines, overdreven dokumentation og kontrol. Underskriftindsamlingen er dog primært lavet, fordi de er bange for Styrelsen for Patientsikkerhed. Men uanset årsagen, er det lykkedes dem at råbe Sundhedsministeren op. Allerede før jul – kort efter iværksættelsen af underskriftindsamlingen – har hun etableret flere grupper, der skal undersøge forholdene.
Det viser, at vi trods alt har demokrati i Danmark.

Når de 29 patientforeninger kommer med deres underskriftindsamling med over 8000 underskrifter, altså 100 x flere end dem lægerne i første omgang præsterede, må vi håbe, at de høres i lige så stor udstrækning, og at der også her nedsættes udvalg, der skal kigge på, om det virkelig er forsvarligt, når 30 fysiske sygdomme behandles psykiatrisk.
Lad os se om det sker. Vi har lov at håbe; men måske er der forskel på læger og patienter? Sidstnævnte har ikke så mange pressionsmidler, så det gør noget.

Når det er sagt, er vi mange, der også har bemærket, at Styrelsen for Patientsikkerhed har ændret kurs. Læge Stig Gerdes mistede sin autorisation pga. nedtrapning i medicin til den tvangsbehandlede Karina Hansen med ME, som Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser mente led af ”funktionel lidelse”.

Læge Svend Lings, der har handlet på egen hånd i forhold til at ordinere dødelig medicin til patienter, der ønskede at dø, har ligeledes mistet sin autorisation og er blevet politianmeldt.

Kiropraktor Erling Pedersen-Bach er blevet politianmeldt, fordi formålet med brugen af hans røntgenudstyr ikke er evidensbaseret.
Der er mange flere, der har fået både straf og løftet pegefinger.

Måske skal der bare mere justits til?! Læger skal vurderer andre læger. Det kan give problemer. Måske er der kommet andre ind over eller en større selvjustits pga. de mange sager med læger, der har snydt med forskningsmidler etc.?

I julen har jeg gjort endnu et forsøg på at få flere underskrifter på vores egen underskriftindsamling imod "funktionelle lidelser". Det resulterede i yderligere 150. Det rækker dog langt fra, hvis vi skal op på de 50.000, som fra 1. januar kan betyde, at en sag tages op i Folketinget. Jeg aner ikke, hvorfor folk er så sene til at skrive under; for alene de 29 patientforeninger, der er medunderskrivere har 39.000 medlemmer. Så det burde ikke være så svært; men det er det. Så længe patienter ikke selv er i stand til at stå sammen, kan det være svært at komme videre.

Se underskriftindsamlingen her: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed
Den indeholder en del interessante kommentarer fra underskriverne.

..................................................................................... 

29.12 2017 - KØBENHAVNS KOMMUNE HAR ANSAT LÆGE PÅ JOBCENTER

Tidligere borgmester Anna Mee Allerslev sagde, at det var en stram national lovgivning, der var skyld i de få tildelinger af førtidspensioner, som kommunen havde.


Pga. et stort borgerpres blev der afsat 16,7 mio. kr., så flere kunne tildeles førtidspension; men det viser sig, at pengene er brugt til ”en aftale med en privat virksomhed med lægefaglig ekspertise indenfor psykiatri og funktionelle lidelser om levering af speciallægefaglig rådgivning”.

Omkring 100 arbejdsløse har været tilbudt lægelige undersøgelser. Selv om det er i strid med loven. Desuden har det yderligere forhalet en afklaring.

Flere medlemmer af Beskæftigelsesudvalget i kommunen er chokeret.

Både Enhedslisten og SF ønsker sagen kulegravet. De håber, der nu bliver ryddet op.

Den nye Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Mia Nyegaard, er bekendt med sagen og ”har taget affære”.

Hun beklager overfor de involverede borgere.

 

Kilde: https://www.avisen.dk/top-penge-til-bedre-sagsbehandling-gik-til-ulovlig-l_473726.aspx

MINE KOMMENTARER:
I forlængelse af historien i går, viser der sig at være flere lig i lasten efter Ann Mee Allerslev end først antaget. Den nye beskæftigelsesborgmester, Mia Nyegaard, som tiltrådte i oktober måned, har haft meget kort tid til oprydning, før pladsen overtages af en nyvalgt venstre-kvinde, som i modsætning til Enhedslisten og Alternativet, turde takke ja til posten, mens de andre kandidater stak halen mellem benene. De ved godt, at det er en tung afdeling og takkede nej til området.

Oprydningen sker formentlig først for alvor efter 1. januar; men nu nærmer vi os, så københavnerne forhåbentlig får ordnede forhold i fremtiden. Også med en borgmester fra Venstre.

....................................................................................-- 

28.12 2017 - KØBENHAVNS KOMMUNE KENDTE TIL ULOVLIG LÆGEKLINIK

Den ulovlige lægeklinik, som Københavns Kommune har haft på jobcentret på Lærkevej med tilbud og lægeundersøgelser i baglokalet kendte kommunen udmærket til. Det står i en kontrakt med lægevirksomheden.


En kontanthjælpsmodtager har optaget et møde med lægen. Heraf fremgår det tydeligt, at lægen vil foretage en decideret undersøgelse af ham.

Borgeren protesterer.

Lægepraksis i kommunen blev efterfølgende lukket, fordi den kom i mediernes og politikernes søgelys.

Mie Nygaard, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, sagde bagefter, at det var dybt beklageligt, fordi det er ulovligt.

Nu viser det sig så, at forvaltningen udmærket kendte til den ulovlige praksis. Kontrakten, hvoraf det fremgår, er dateret den 22. september 2017.

TV2 Lorry har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren.

Kilde: https://www.tv2lorry.dk/artikel/kommune-kendte-til-ulovlig-laegepraksis-i-jobcenter


MINE KOMMENTARER:
Jeg får ind imellem indtrykket af, at politikerne bruger mantraet: benægt, benægt, benægt. Indtil de bliver konfronteret med en sandhed, de ikke kan benægte. I dette tilfælde en kontrakt, der i al tydelighed viser, at borgmesteren udmærket kendte til sagen og har gjort det i 3 mdr.

I stedet for straks at gå til bekendelse, får jobcentret skylden for ikke at overholde loven. Det er helt ude af proportioner. En ting er, at de foretager sig noget ulovligt, noget andet at lyve om det og lade andre tage ansvaret for noget, de selv har besluttet. Jeg synes desværre, at vi ser det ske igen og igen.

Det er lavt at synke og burde have nogle meget strenge konsekvenser; men mon ikke hun slipper med en påtale om ikke at gentage ulovlighederne, der kan have fået uoverskuelige konsekvenser for en del borgere? For nu overtager en anden jo borgmesterposten efter hende.
Jeg er nødt til igen at spørge: Hvor er etikken? 

...............................................................................

 

27.12 2017 - NÆRMERE GÅDEN OM FIBROMYALGI

Fibromyalgi kan måles på kroppens niveau er cytokiner. Det viser ny nordisk forskning, og det betyder, at man på sigt kan lave en langt mere sikker diagnosticering. Det får betydning for, hvordan man møder disse patienter.

Cytokiner er forskellige signalstoffer, der stimulerer bestemte typer celler. De produceres i fx knoglemarv og cirkulerer i blodet.

Forskerne har målt øget mængde cytokiner i både blod og spinalvæske.

Der skal forskes mere i metoden; men selv om analysemetoden er lidt kompliceret, er det i princippet muligt allerede nu at bruge den i praksis; for mange tror stadig, at tilstanden er indbildt. Det fastslår metoden, at det ikke er.

”Undersøgelser bygger udelukkende på patientens smerteopfattelse, lægens skøn og udelukkelse af andre lidelser, og det gør diagnosticering usikker og langtrukken. Det forventes, at en del patienter ikke bliver diagnosticeret til trods for, at de har lidelsen”.

Rigtig mange har langvarige smerter. Patienterne er frustrerede over ikke at kunne få en diagnose; men fremtiden kan se lettere ud for disse patienter. Undersøgelsen er enkel og vil kunne stilles ambulant.


Bente Dannaskiold-Samsøe, reumatolog og ekspert i fibromyalgi, glæder sig over sine kollegers resultater. Forskningen er et stort skridt på vejen. Men der skal flere undersøgelser til, før man kan sige, at metoden med sikkerhed kan anvendes til diagnosticering. Hun har selv tidligere forsket i cytokiner. Hun tror dog ikke, at prøvetagning af blod og spinalvæske er tilstrækkeligt.


Parker Instituttet undersøger p.t. om, fibromyalgi kan diagnosticeres vha. lyd i muskler. Måske vil man i fremtiden kunne kombinere metoderne.

”Der skal langt flere midler til forskning i sygdommen. Hvis midlerne var der, ville hun gerne bidrage til de svenske og norske forskeres arbejde ved at forske videre herhjemme. Dog er fibromyalgi ikke højt prioriteret på forskningslisten.

Man ved endnu ikke, om det høje indhold af cytokiner er årsag til eller konsekvens af sygdommen. Patienterne kommer sig ikke over smerter, som andre med traumer gør.

”Det ser ud til, at nogle mennesker er mere følsomme overfor smerter end andre, og det kan skyldes inflammationsprocessen og niveauet af cytokiner, men det kræver mere forskning at få klarlagt. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om det er inflammationsforandringerne, der giver fibromyalgi eller om det er omvendt, så indtil videre må vi nøjes med at konstatere, at der er disse hævede niveauer af cytokiner hos patienter med fibromyalgi”.

Kilde: http://propatienter.dk/helbred/smerter/569-cytokiner-afslorer-fibromyalgi.html

 

MINE KOMMENTARER:
Artiklen er fra efteråret 2017, så der er håb forude om, at gåden om fibromyalgi er på vej til at løses. Det er godt for dem, at der stadig forskes i sygdommen. Selv om også de mangler penge til forskning. Heldigvis er forskningen ikke gået i stå i andre lande, så ender man ud med at kunne stykke forskningen sammen til en helhed, er alt vel.

Forleden skrev jeg, at det ville være dejligt, hvis man havde et formål med forskning. At forske i myrens fodsti så længe, man ikke kan diagnosticere fibromyalgi og whiplash, synes umiddelbart som en dårlig prioritering – velvidende, at det er som at sammenligne pærer og bananer; men at finde ud af at hjælpe syge mennesker til et mere livs- og arbejdsdueligt liv, må nødvendigvis prioriteres højt, når der uddeles forskningsmidler.

Fibromyalgi er en særdeles invaliderende sygdom. Det samme er whiplash og mange andre af de 30 forskellige sygdomme, man i dag psykiatriser til stor skade for de tusinder af mennesker, det går ud over. De stigmatiseres, hvilket også fremgår af ovenstående artikel. Det gør mig arg, når andre ikke tror på de symptomer, patienten har, men mener, at det har psykiske årsager. Det er alt, alt for letkøbt. De mennesker, der tillader sig at gøre sig til dommere over andre, gør det ikke længere, den dag, det er dem selv, der får en hidtil uforklaret lidelse! Det hører vi jævnt tit om. Derfra og til at ønske, at flere får nogle af lidelserne, er der dog lang vej! Jeg ønsker for ingen, at de rammes af whiplash.

..............................................................................

 

 

24.12 2017 
I ønskes alle en rigtig glædelig jul. I dag får I ingen nyhed, for nyheder fra pressen er sjældent glædelige og hjertelige. Og julen er hjerternes fest, så nyd i stedet hinandens selskab og glæd jer over, at julen atter er over os. 
Hos os blev juleanden stegt i går og ris ala`manden er lavet her til morgen med masser af mandler, flødeskum og vanilla i risengrøden, som også blev kogt i går. 
Rødkål og kirsebærsovs er lavet i ugens løb. Resten laver vi sammen undervejs. 
Juletræet står pyntet, og nu venter vi kun på, at børn, svigerbørn og ikke mindst børnebørn kommer og hilser på, før den ene familie skal videre til svigerfamilien og holde jul. 
Håber, I alle er parate til en rigtig hyggelig jul. 
Endnu engang ønskes I herfra en rigtig glædelig hjerterners fest. 


......................................................................................

23.12 2017 – FØRJULEGAVE: NU KOMMER DER ALLIGEVEL TILSKUD TIL CANNABIS

De patienter, der kommer med i forsøget med medicinsk cannabis kan nu få tilskud dertil. Hvor stort tilskuddet bliver, er dog uvist, idet man endnu ikke kender den præcise pris på cannabis. Det offentliggøres af Lægemiddelstyrelsen snart.


Liselott Blixt, formanden for Folketingets Sundhedsudvalg fortæller, at der nu afsættes et beløb til patienterne, så alle har råd til at deltage i forsøget.

Var det ikke lykkedes, ville egenbetalingen være blevet på op til 2790 kr. pr. måned. Det har dog fået patientforeninger til at kritisere ordningen.
Tidligere har det forlydt, at egenbetalingen kan blive på 1500 kr. om måneden; men det kan blive endnu mindre fordi Cannabis fra Canada koster mindre end forventet.

Skleroseforeningen glæder sig over tilskuddet. Kun få sklerosepatienter ville kunne finde 3000 kr. om måneden til medicin.


Pengene til tilskuddet kommer fra en sundhedspulje på 100 mio. kroner årligt.

Liselott Blixt håber, at 50-70 mio. kr. kan reserveres til ordningen, som forventes at omfatte ca. 1500 patienter med sklerose, rygmarvsskade og patienter i kemoterapeutisk behandling.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10118948/syge-faar-alligevel-tilskud-til-cannabismedicin/

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at det er lykkedes Liselott Blixt at få et tilskud til medicinsk cannabis på plads. Tak for det.

Pudsigt nok ser det ud til, at patientgruppen, der kan få medicinsk cannabis i forsøgsordningen, ændres for hver gang, der skrives om det. Denne gang nævnes kroniske smertepatienter ikke med et ord. Mon de er droppet? Fordi der har været overvældende forespørgsel? Det vides ikke; men det må stå fast, at i den tidligere definerede gruppe, er der alt for mange til, at alle interesserede kan sikres et tilskud. Drejer det sig om kun drejer ca. 1500 patienter i alt, er det meget begrænset, hvem der kan cannabis få og målgruppen må være særdeles ”stram” og veldefineret.
 

......................................................................................................

22.12 2017 - HJERNEN OG STRESS

Stress påvirker både krop og hjerne. Faktisk kan det skade hjernen, hvis det står på over længere tid.
Mange processer i hjernen aktiveres i forbindelse med stress. Noget af det kan måles og observeres på skanninger.

”Amygdala er et lille område i hjernen, som bl.a. håndterer frygt og forsvarsmekanismer”.
Man kan kalde det for hjernens alarmcentral. Amygdala reagerer på stress og fare med fx øget vejrtrækning og øget udskillelse af stresshormoner. Fare- eller frygtepisoder lagres og reageres på ved lignede situationer i fremtiden. Derfor bliver Amygdala overaktiveret ved langvarig stress. Man får svært ved at se andet end udfordringerne.

Hippocampus beroliger derimod hjernen og kroppen og indeholder en del af hjernens forsvar mod stresshåndtering. Hippocampus ser muligheder og finder løsninger; men bliver presset for stort, fanges Hippocampus i en ond cirkel, hvor stresshormoner, som normalt kan regulere, i stedet bliver ødelæggende.
Skanninger viser, at Hippocampus skrumper på længere sigt, fordi det den ikke længere kan regulere stress.

Stress rammer hårdt. Både i cellerne og på det mentale plan. Vi husker dårligere, taber let tråden og bliver irriterede. En ond cirkel er opstået.
Mens Hippocampus skrumper, vokser Amygdala, hvilket fører til øget angst og frygt. Nogle udvikler depression. Andre får destruktive følelser med angst og frygt. Kroppen er i  konstant forsvarsreaktion. Enten lukker man helt af og bliver stille eller også bliver man irritabet, vrede og aggressiv.

Reageres ikke på stress, kan hjernen tage skade; men sættes ind i tide, kan der rettes op på det vha. kvalificeret hjælp fra psykologer og læger.
Det er ikke altid muligt at mærke, når kroppen er spændt, og man kan måske bilde sig selv ind, at man sagtens kan arbejde lidt mere. Man overhører derfor kroppens signaler og vænner sig langsom til den nye tilstand, hvilket dog er meget farligt. Kroppens råb om hjælp skal tages meget alvorligt.

Kilde:
http://www.stressforeningen.dk/hjernen-og-stress/

MINE KOMMENTARER:
Nogle siger, at stress er alle mands eje i dag. 35.000 mennesker er hver eneste dag sygemeldte pga. stress. Det er 35.000 for meget.

Man har for nylig fundet, at mennesker med stress har en nedsat mængde af stressdæmpende hormon i kroppen. Spørgsmålet er, hvad der kom først: stress eller den nedsatte mængde hormon. Fakta er dog under alle omstændigheder, at man nu kan måle stress.

Der må være en grund til, at nogle bliver hurtigere stressede end andre. Nogle går hurtigt ned med flaget, mens andre aldrig går ned med flaget. Hvad end det skyldes er der ingen tvivl om, at der er en forskel på folk.

Man ved, at stress ikke er godt for kroppen. Alligevel gør samfundet intet for at skrue ned for tempoet. Det er den enkeltes problem at lære at leve et stresset liv. Måske fordi nogle kan klare en stor arbejdsbyrde, mens andre kun kan klare mindre. Overlæggeren er naturligvis den, der kan klare mest, og så må resten halte efter så godt, det lader sig gøre. Det er helt og aldeles forkert skruet sammen. Nogle må gøre noget! Mindfulness er langt fra nok! Og det er ren symptombehandling i forhold til de samfundsmæssige problemer, der er årsag til, at så mange mennesker er stressede. 

....................................................................

21.12 2017 - TEGN PÅ MAGNESIUM-MANGEL I KROPPEN
”Mangel på magnesium er den næst-meste almindelige fejlernæring i den vestlige verden ifølge Kurera”.
Magnesium er et mineral, som er vigtigt for knogler, skelet og tænder. For at opnå bedst virkning af calcium, er magnesium påkrævet.
Kvinder anbefales at indtage 280 mg dagligt, mænd 350 mg.
Tegn på magnesiummangel i kroppen er:
1.Lavt energiniveau
- følelse af svaghed og mangel på energi. Kronisk træthed.

2. Kramper
- mange får muskelkramper, oftest natlige lægkramper, men der kan også komme kramper i andre muskler
Magnesium har indflydelse på muskelafslapningen og ved for lille et indtag, kan det føre til utilsigtede muskelbevægelser.
Magnesium glycinat inden sengetid kan gøre underværker for både nattesøvn og muskler.
3. Hyppig hovedpine
Ved mangel på magnesium sænkes serotonin-niveauet, hvorfor blodkarrene trækker sig sammen. Dette kan føre til hovedpine og migræne.
MigraineAgain vurderer, at ca. 50 % af alle migrænepatienter har magnesiummangel.
4. Søvnproblemer
Især ved stress, kan magnesiummangel gøre det svært at falde i søvn, fordi stresshormoner øget både blodtryk og hjertefrekvens. Dette kan i sig selv ”tømme kroppen” for magnesium.
Amerikansk forskning viser, at Magnesium hjælper.
5. Uregelmæssige hjerteslag
Pulsen kan blive uregelmæssig, hvis man mangler magnesium.
Forskning fra England fra 2013 viser, at patienter med forhøjet blodtryk kan have nytte af ekstra magnesium.
6. Ledsmerter
Magnesium kan nedsætte ledsmerter hos nogle. Et øget indtag af magnesium har ingen eller kun få bivirkninger.
7. Forstoppelse
Velfungerende tarme er også afhængig af, at der er tilstrækkeligt magnesium i kroppen.
8. Øget lysfølsomhed
Nervesystemet bliver ustabilt ved utilstrækkelig magnesium, hvilket fx kan overstimulere det autonome (ufrivillige) nervesystem.
9. Astma
Forskning har vist, at vejrtrækningen ved astma bedre, når magnesiumblodværdien forbedres.
10. Nedtrykthed
Der findes eksperter, der mener, at lavt magnesium kan være årsag til mange tilfælde af depression og psykiske sygdomme.
Et studie blandt 8800 personer viste, at mennesker over 65 år har 22 % større risiko for at få depressioner ved et lavere magnesiumindtag.
11. Knogleskørhed
Magnesium medvirker ved knogledannelsen, og magnesium lagres primært i knogler. 
12. Type-2 diabetes
Magnesium deltager også i nedbrydelse af blodsukkeret. Derfor vil mennesker med større mængder magnesium i kosten have tendens til lavere risiko for at udvikle sukkersyge. Magnesium er nødvendigt, hvis Insulinen skal fungere optimalt.

Forskellige typer af magnesium:
- Magnesiumklorid (har en bitter smag, men er det mest anbefalede)
- Magnesiumcitrat (er bedre, hvis man lider af halsbrand)
- Magnesiumsulfat (perfekt til et afslappende varmt bad)

Fødevarer med stor indhold af magnesium:
- ren mørk chokolade (har næsten 500 mg magnesium pr 100 gram)
- mørke bladgrøntsager: bladbede, salat, spinat
- frugt: bananer, abrikoser, avokado, fersken, blommer
- nødder: mandler, cashewnødder, valnødder
- bælgfrugter: bønner og linser
- korn: fuldkornsris, hirse, havre
- kartofler
- græskar

Kilde: https://dk.newsner.com/tips-og-tricks/12-advarselstegn-paa-at-kroppen-behoever-magnesium-straks/

MINE KOMMENTARER:
Jeg har talt med en farmakonom om magnesium og magnesia. Mange tager magnesia for forstoppelse forårsaget af fx lægemidler. 
Magnesia og magnesium er det samme. Der kan være forskellige arter af magnesium, fx magnesiumoxid, magnsiumcitrat eller andet i pillerne.
Men tager man magnesia mod forstoppelse, er det ikke nødvendigt også at tage magnesium ved siden af - ifølge farmakonomen.  

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

20.12 2017 - UDSENDELSE OM SMERTER PÅ DR2

I aftes var der en udsendelse om smerter på DR2.

Jeg gengiver essensen af udsendelsen her:

Alt for mange danske patienter får for mange opioider.

Patientforeninger er ”købt” af medicinalfirmaer. Det en velkendt metode fra medicinalindustriens side, og de gerne sidder med fra en ny patientforenings start.

Både FAKS (Foreningen af Kroniske Smertepatienter) og SmerteDanmark sidder i industriens lomme; men begge patientforeninger mener, at de ikke kan udføre deres opgaver uden støtte.


De gør dog det, at de får støtte fra forskellige firmaer, hvilket ifølge dem selv bevirker, at de ikke sidder i lommen på et enkelt firma, hvilket minimerer risikoen for påvirkning.

Begge mener, at det ikke er medicinalindustrien, der sætter dagsordenen for deres virke.

I udsendelsen fulgte vi to patienter, der begge var afhængige af morfin, men som ikke mente, at medicinen virkede. De var dog blevet afhængige af medicinen og havde abstinenssymptomer, når de ikke fik medicinen. Deres læger havde ordineret opioider for hhv. smerter i en hånd og smerter i ryggen.  


De ønskede at komme ud af det, og vi fulgte deres kamp. Specielt den ene havde adfærd som en junkie. Hun ledte efter pillerne, når manden havde gemt dem. De havde voldsomme abstinenssymptomer. Det var på alle måder en kamp for dem.


Udsendelsen fulgte også lægekonferencer, sponsoreret af medicinalindustrien. Talrige lægemiddelfirmaer stod og reklamerede for diverse lægemidler. Og på konferencen blev der undervist i brungen af lægemidlet Palexia, som skal afløse Tramadol.


Lægemiddelfirmaet omtalte gang på gang at afhængighed af Palexia var en sjælden bivirkning. Kun to ud af 13.000 patienter i deres undersøgelse blev afhængige.

Da de blev gået på klingen, erkendte firmaet dog, at afhængighed ikke var deres fokus i undersøgelsen. Derfor mener bl.a. Nordic Cochrane, at undersøgelsen er misvisende.

Læger flest tror tilsyneladende på, hvad lægemiddelfirmaer siger.

Der er ingen dokumentation for, at Palexia ikke giver afhængighed. Alligevel udskrives præparatet nu – ligesom Tramadol, før man fandt ud af den store risiko for afhængighed.

De to patienter, vi fulgte, trappede med hjælp begge ud af opioiderne og fik det derefter meget bedre. De fik færre smerter, kunne mærke sig selv igen, og følte, de var i live. Den ene kom atter i arbejde.

De to patienters læger ønskede ikke at deltage i udsendelsen.

Grünenthal, som producerer den medicin, de to patienter tog, mener stadig, at der ikke er risiko for afhængighed.


Læger må gerne samarbejde med medicinalindustrien; men gør de det, er der grundlæggende arbejder, de ikke bør deltage i siger vicedirektør for Nordich Cochrane Center, Karsten Juul Jørgensen. Om firmaerne siger han, at de blander sig på alle planer og har markedsføring i forhold til læger og patienternes interesseorganisationer/patientforeninger. Denne kæmpe indflydelse, skal der gøres noget ved, mener han.


Kilde: ”Smerter til salg – min kamp mod pillerne”. DR2 kl. 20.45 den 19.12 2017

MINE KOMMENTARER:
Det er dybt sørgeligt, at der er patienter, der ikke burde have opioider, der fortsat får det, og hvis helbred af samme grund er dårligt. De to medvirkende patienter havde det begge forfærdeligt. Det var tydeligt, at deres største problem i livet var, hvornår de kunne få næste dosis. De var reelle narkomaner, hvilket var uhyggeligt at se.

Det var også meget tankevækkende at høre andres meninger om patientforeninger, der ”købes” af lægemiddelindustrien. Jeg har nemlig diskuteret problemet med både FAKS og Fibromyalgiforeningen, som begge negligerer og benægter, at den støtte, de får fra medicinalindustrien, påvirker deres virke. Nu står det dog helt klart, at INGEN ikke påvirkes. Når medicinalindustrien går så systematisk til værks i forhold til patientforeninger, skyldes det helt klart, at de kan påvirke brugere eller potentielle brugere af medicin ad den vej. De gør det jo ikke for deres blå øjnes skyld.

Tendensen til at blive opioidforskrækket, synes jeg dog også er et problem i Danmark. Det har jeg sagt før, og jeg gentager det gerne: Der ER patienter, der har brug for opioider for at have en udholdelig tilværelse. Lægerne er nødt til at blive dygtigere til at skelne mellem dem, der har brug for det og dem, der risikerer at blive misbrugere og få det dårligere af det.

Morfin har ingen effekt på mange patienter med kroniske smerter, og de skal selvfølgelig ikke have det. Så når det viser sig, at det ikke virker og at dosis kontinuerligt må sættes op, bør enhver læge kunne sige til sig selv, at fakta da er, at præparatet ikke virker! Det synes som logik, men det kræver, at man ved noget om det. Og det er der desværre alt for mange læger, der ikke gør. Det kan også være årsagen til, at de lytter for meget til medicinalindustrien! 

...................................................................................... 

19.12 2017 - EN BAKTERIE MED KUNSTIG DNA KAN PRODUCERE PROTEINER TIL MEDICIN

I fremtiden kan proteinerne bruges til at lave nye lægemidler af, eller måske til at ødelægge forurenende stoffer med.
Det er amerikanske forskere, der er lykkedes med at finde ”semikunstige” bakterier, der kan fungere som en mini-fabrik og producere nye typer af proteiner til ny medicin.

Masser af lægemidler er baseret på naturens proteiner, fx insulin.
Proteinernes særlige byggesten kaldes for aminosyrer, hvoraf der findes 20 forskellige. I det nye studie anvendes dog en anden type aminosyrer end naturens egne.
Det er dog begrænset, hvor mange sygdomme, de kan kurere.

Også i København arbejdes på at bygge nye proteiner med ikke-naturlige aminosyrer.
De hidtil 20 aminosyre i det naturlige protein er udvidet med måske 50-100 nye aminosyrer, hvilket giver helt nye perspektiver. Nogle medicinalfirmaer er allerede nået langt i udviklingen. De afprøver medicinen på mennesker. Fx lægemidler, som skal bekæmpe brystkræft, hjertestop.

Ved produktion af medicin fungerer bakteriernes DNA som en slags manual.
Lige nu arbejdes på lægemidler, men ud i fremtiden vil der arbejdes på ”at skabe organismer, som bruger informationen fra det kunstige DNA til at have en ny funktion, såsom at ødelægge forurenende stoffer eller giftige molekyler”.

Man kan sige, at de bygger nye levende systemer. Derfor er der også mange etiske spørgsmål at stille.

Kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/semi-kunstigt-liv-skal-bruges-til-at-lave-ny-medicin?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_c

MINE KOMMENTARER:
Videnskaben kan så meget.
De arbejder på noget, som ingen ved hvor fører hen.
Somme tider spørger jeg mig selv, hvorfor der ikke arbejdes langt mere intenst på at finde årsagen til de ca. 30 fysiske sygdomme, som FFL kalder for ”funktionelle lidelser”, fx at finde undersøgelsesmetoder, der kan diagnosticere skader ved whiplash. De to ting har selvfølgelig intet med hinanden at gøre; men jeg synes, forskningen til tider ser ud til at være for forskningens og forskernes egen skyld og ikke i forhold til det, der virkelig kunne flytte bjerge i forhold til mange syge mennesker. Med andre ord kunne jeg godt tænke mig, at der altid er et formål med den forskning, der laves. Et formål til gavn for borgerne og menneskeheden. Det er der selvfølgelig med personlig medicin, hvis man kan lykkes med at lave medicin, der virker langt bedre ved hjælp af de bakterier, der nu kan producere nye typer af protein.
Men jeg kan også godt tænke mig, at de etiske aspekter var drøftet og gennemtænkt, før det pludselig lykkes at skabe nyt liv af andet end bakterier. Det kan få totalt uoverskuelige konsekvenser. George Orwell kan formentlig godt gå hjem og skrotte bogen 1984, hvis det lykkes. Den er for intet at regne i forhold til det, der kan komme til at ske.
Når den tid kommer, er der måske ikke længere behov for at finde årsagen til de 30 fysiske sygdomme?

...........................................................................................

17.12 2017 - ALTERNATIVET MENER, AT VILKÅRENE FOR DE MEST UDSATTE ER FORRINGET I 2017

Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører for Alternativet mener, at det er vigtigt at få førtidspensions- og fleksjobreformen (FØP) justeret i 2018.

Reformen har for mange slagsider. Det er blevet vanskeligt at få førtidspension. Fleksjobsystemet er forringet.

Blandt de mest udsatte mennesker er der startet en stor modstandsbevægelse, pga. den store uretfærdighed. Bevægelsen er et stort netværk på de sociale medier. De har dog også fysiske mødesteder, hvor hjælpen til de fattige reformramte mennesker koordineres.


Også kommuner, der vil have reglerne lempet, så de mest udsatte kan komme ud af klemmen, er med.


Fagforbund har organiseret over en million danskere, som har givet ideer til en mere lempelig reform. 


Den almindelige dansker er begyndt at bekymre sig om de mest udsatte mennesker i vores samfund, som stedse bliver fattigere.


Til trods herfor har SF, S, R, V, LA og K som er reformens forligspartier ikke lykkedes med at justere den på plads og stoppe historierne om meningsløse sengepraktikker, forværret helbred og talrige ressourceforløb og jobtræninger.


Der har været samråd.

Der har været demonstrationer.
Der har været forsøgt med smålapninger og vejledninger, men ingen væsentlige ændringer er sket.
Ny evaluering af reformen er udskudt til februar 2018. Derfor har den også sat sit aftryk på valget.

Alternativet og Enhedslisten har fået meget kritik for ikke at overtage beskæftigelsesborgmesterposten i København. Kritikken er kommet fra både den sociale modstandsbevægelse og fra S, SF og R. Sidstnævnte kritiserer altså, at andre ikke vil overtage det, de selv har skabt.

Han mener, at udsatte danskere har ret til at kritisere valget; men han er meget skuffet over oppositionspartierne forsøger at skade Alternativet.

Og det ærgrer ham, at de reformramte nu oplever, at partierne har mere travlt med at skade hinanden end med at forsøge at få et samarbejde i gang, så Danmark kan føres ud af den tid, hvor de fattige er blevet gjort fattigere og de rigere, er blevet gjort rigere.

Hans håb er, at kraften i den sociale modstandsbevægelse kan presse FØP-partierne til at justere reformen.

Oppositionen skal bruge tid på at gøre endeligt op med fattigdomsreformerne efter et valg. Bedre tider skal sikres – også for de fattige.

”Vi kan jo starte med at afskaffe kontanthjælpsloftet”.

Kilde: https://www.altinget.dk/social/artikel/alternativet-advarer-foep-reformen-goer-de-fattige-fattigere

 

MINE KOMMENTARER:
Min venlige revolution, som jeg så længe har talt om, vokser sig større og større. Ikke blot de fattige selv (ofrene for reformerne) yder stor modstand og har etableret sig i fælles netværk, der laver demonstrationer og hjælper hinanden, når deres sager fremlægges for kommunen, men der er også kommuner, der ikke længere vil være med og fagforbund, der har organiseret sig.

Når krybben er tom bides hestene. Også blandt politikere. Det viste sig i den massive modstand Alternativet fik, da de valgte kulturborgmesterposten til og beskæftigelsesborgmesterposten fra i København. Den gik i stedet til Venstre. Han klantrer oppositionen for at ville skade Alternativet; men han skyder jo også selv tilbage. Så det går tilsyneladende begge veje.
Han opfordrer da heldigvis også til, at oppositionen står sammen i en fælles kamp for at vinde næste valg. Lad os se, hvor det hele ender.

Næste valg kan blive en gyser af de helt store. Mon ikke der er rigtig mange mennesker, der nu har fået nok, og som sætter deres kryds helt andre steder?
Kommunevalget har flyttet en del stemmer. Der er kommet mange flere røde, end blå kommuner mht. borgmesterposterne. Men det er stadig ikke nok. Når dem, vi tror på kan skabe forandring, stikker halen mellem benene og vælger det letteste, når der er frit valg på alle hylder, bliver folket slemt skuffede! Det står helt fast, og det kan de desværre rette op på nu. Sket er sket.

Det kan godt være en god ide at starte med ændring af kontanthjælpsloftet; men et af de helt store problemer er også, at det er blevet mere end svært for de rigtig syge at få pension. Også det problem er særdeles påtrængende.

 

...............................................................................
 

17.12 2017 - LÆGE BRYDER LOVEN FOR AT REDDE SINE PATIENTERS LIV

Læge Thomas Emil Christensen, som er læge på hjertemedicinsk afdeling, har atter skrevet et debatindlæg.

Forleden havde han endnu en kaotisk nattevagt. Flere fik hjertestop blandt mange dødssyge patienter. For at kunne behandle korrekt er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i sygehistorierne og dokumentere egne handlinger.

Trods travlhed kan ingen syge afvises. Alle har selvfølgelig brug for behandling; men der er ofte mange flere opgaver, end der er tid. Derfor må han som læge konstant gå på kompromis. Fx slækker han tit på kontrol og dokumentation for at kunne behandle de dødsyge patienter.

Ved vagtens slutning var patienterne i live, men dokumentationen var ikke foregået minutiøst.
Patientbehandlingen kom forud.
Dvs. at han begår lovbrud hver dag og handler ”groft forsømmeligt”, fordi han prioriterer at redde liv frem for at kontrollere og dokumentere.

Folketinget og Styrelsen for Patientsikkerhed som har besluttet, hvad han skal, ”har ikke begreb skabt om forholdene i sundhedsvæsenet”, mener han. Alligevel blander de sig og laver detailstyring på det sundhedsfaglige arbejde.
”Derfor er Folketinget og Styrelsen for Patientsikkerhed en alvorlig trussel mod patienternes liv og helbred, som hidtil kun er afværget pga. vedholdende civil ulydighed”.

Han har delt opslaget på facebook, som er blevet delt mere end 2000 gange.

Kilde: https://www.bt.dk/blogs/thomas-er-laege-og-har-et-noedraab-jeg-bryder-loven-for-at-redde-patienternes-liv

MINE KOMMENTARER:
Thomas Emil Christensen har efterhånden været ude med riven en del gange for at gøre opmærksom på, at det danske sundhedsvæsen er helt forkert skruet sammen med for mange love og regler om bla. dokumentation, som i sidste instans kan forhindre, at patienterne får en ordentlig behandling og pleje. Det synes derfor umiddelbart forrykt. Der er blevet talt meget om at dæmpe reglerne for, hvor meget der skal dokumenteres.

Når jeg tænker tilbage på min egen karriere som sygeplejerske, har jeg været med i den tid, hvor dokumentation for alvor begyndte at få høj prioritet. Det var en tidsrøver uden lige; men samtidig betød det også, at kontinuiteten i plejen, blev bedre og patientplejen mere kvalificeret. Det betød, at personalet blev personligt dygtigere, fordi alle konstant lærte af kollegerne og hele tiden vidste, hvor langt netop denne patient var i forløbet.  

Nu er bægeret dog flydt over. Dokumentationen har taget overhånd, fordi ALT efterhånden skal dokumenteres, og fordi der skal indsamles omfattende oplysninger omkring ALT. Alt for mange uvæsentlige forhold listes op alene aht. statistikker, forskning etc. Det er på tide, at man atter vender skuden. Men dokumentation kan ikke undværes. Det er helt klart kommet for at blive.
Alt går i bølger. Først for lidt. Så for meget. Derefter findes et passende leje. Indtil en eller anden igen får en god ide, hvorefter bølgerne atter bliver for høj osv. Men når bølgen én gang er sat i gang, er den som regel kommet for at blive, og da bliver det en evindelig opgave at finde en passende balance.
Det er ikke længere tilstrækkeligt at tale om, at dokumentationen er blevet alt for omfattende. Nu må der handling til! 

.................................................................................... 

RESUMÉ AF HVIDBOG
Vi løfter nu sløret for hvidbogens resumé. Både hvidbogen, som fylder 348 sider og rummer ca. 1150 litteraturhenvisninger og sammenfatningen af hvidbogen, er tæt på at være færdig.
Begge dele ligger forhåbentlig klar og tilgængelig i januar måned.

 

Resumé:
Udarbejdelse af hvidbogen har tydeliggjort det sandsynlige i, at der kan opstå varige fysiske skader som følge af accelerations-/decellerationsbevægelsen i en skrøbelig nakke med livsvigtige strukturer.

Der forskes stadig intenst i både skadernes karakter, undersøgelser og behandlinger m.m.- primært  i udlandet - mens danske whiplashskadede mennesker forsøges psykiatriseret under samlebetegnelsen ”funktionel lidelse” - en antagelse om, at whiplash og ca. 30 andre fysiske sygdomme i stedet er psykiske.

Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse fra 2015/2016 [i] har bidraget med meget viden om livet som whiplashskadet. Når de mange forskellige symptomer, som de 220 respondenter nævner, kobles med diskrete /usynlige skader, forskere har fundet efter whiplash, gives logiske forklaringer på symptomerne og på, 10 % ud af de ca. 15.000, der årligt pådrager sig en whiplashskade invalideres, samt hvorfor 25-50 % får livsvarige behandlingskrævende symptomer og komplikationer. [ii] Alligevel gøres for lidt.  
46.000 whiplashskadede danskere koster samfundet ca. 14 mia. kr. årligt ifølge et speciale fra Syddansk Universitet. [iii] Whiplash Associated Disorder (WAD) er årsag til 35 % af alle udgifter til nakke- og ryg-besvær, hvilket er tre gange så meget som alle cancersygdomme tilsammen. [iv]

Whiplash er en bevægelse, som kan forårsages af fald, vold, trafikulykker, kontaktsport m.m., men også en diagnose. Nakkeskader er følgevirkningen efter whiplashbevægelsen. Trafikulykker er det bedst undersøgte område, og man ved, at antallet af whiplashskader steg markant efter påbud om brug af sikkerhedssele.

Det største problem for danske whiplashskadede er, at de ikke tages alvorligt pga. holdningsmæssige uenigheder, og Danmark har af samme grund ikke kliniske retningslinjer for undersøgelse og behandling af whiplash. Sundhedsstyrelsens retningslinjer er forældede. Derfor er det op til den enkelte læges viden/ holdning. Dette er utilfredsstillende, fordi mange læger samtidig synes at have sparsom viden på området. Danske lægestuderendes lærebøger og lægefaglige oplysninger skrevet af læger på nettet om whiplash giver et billede af en udpræget uenighed og måske også manglende interesse? Der er ingen konsensus lægerne imellem. Nogle mener, det drejer sig om fysiske skader, andre at de komplekse symptomer skyldes tidligere psykiske traumer og ikke ulykken/skaden, atter andre mener, at whiplash slet ikke eksisterer.

Whiplashskadede kan få synlige skader som brud, diskusprolaps m.m., mens de diskrete/usynlige skader endnu ikke kan visualiseres. I Danmark baseres diagnostik udelukkende på, om der kan findes objektive skader eller ej - ikke som tidligere på det kliniske billede. Subjektive symptomer anerkendes ikke.

Evidensen for diskrete fysiske skader som følge af whiplash er endnu ikke helt solid, men mængden af undersøgelser er kolossal. Mange forskere har fundet nøjagtig de samme skader efter whiplash, fx skader på facetled, knogler, brusk, blodkar, nerver, hjerne, ledbåndsskader og instabilitet. At ignorere forskningen og i stedet antage, at de skadede har en psykiatrisk lidelse (”funktionel lidelse”/ somatoform lidelse/ neurasteni/Bodily Distress Syndrome/ hysteri) på baggrund af et uafsluttet forskningsprojekt synes uvidenskabeligt og skyldes formentlig, at whiplash i mange år er blevet betragtet som kontroversiel.

Whiplash er en anerkendt sygdom i WHO´s diagnoseklassifikationssystem, ICD-10, med kode S 13.4. Hverken ”funktionel lidelse” eller forskningsdiagnosen Bodily Distress Syndrome indgår og synes heller ikke at blive det i ICD-11, idet for mange patienter kan inkluderes, da diagnosen kan stilles på tre symptomer.
Der er ingen evidens for hverken, at whiplash er en såkaldt ”funktionel lidelse” eller for, at psykiatrisk behandling virker. Det sidste har canadiske forskeres gennemgang af forskning i 6 databaser fra 1990-2015 vist. [v] Derfor må det nødvendigvis betragtes som eksperimentel behandling af de whiplashskadede.
Psykiatrisk behandling hjælper da også kun de få, som uden tivlv har en psykisk lidelse. At antage, at ALLE er psykisk syge, fordi de har en bestemt fysisk diagnose, får karakter af overgreb, fordi det kan gøre mange endnu mere syge. Mange får naturlige reaktioner på et ændret liv – ikke at forveksle med psykisk sygdom.

Quebec Task Force som Danmark er tilsluttet, anvendes ikke i praksis, og de skadede gradinddeles fx ikke.

Mht. diagnosticering har mange en samtidig hjernerystelse uden, at de af den grund får vejledning herom.

Mange har formentlig også instabilitet i nakken, hvilket kun kan afsløres vha. undersøgelser under bevægelse, fx fluoroscopi (DMX) og upright MRi-skanning, som nogle får foretaget i udlandet. Sundhedsstyrelsen ønsker ikke sådanne undersøgelser i Danmark, hvilket vækker stor undren, da sådanne undersøgelser kan påvise forskellige skader, som ellers ikke påvises. Hvor er interessen for at finde skader?

Psykiatriseringen indebærer, at mange end ikke får opdaget skader, der kan opdages, før (for) sent i forløbet, fordi mange læger antager, at psykisk syge kan blive mere syge af at blive undersøgt. Selv R