NYHEDER - lidt af hvert

HUSK endelig underskriftindsamlingen "DIN PATIENTIKKERHED - DIN UNDERSKRIFT", som omhandler funktionelle lidelser. her: http://www.skrivunder.net/signatures/din_patientsikkerhed/ 
ALLE underskrifter er vigtige! Smiler

 

20.2 2018 - VIDEN OM "FUNKTIONELLE LIDELSER" FORSØGES IGEN SPREDT

Nogle kalder ”funktionelle lidelser” for skraldespandsdiagnoser. Nogle forskere får hademails dagligt
Sådan står der i overrubrikken til en artikel, som handler om, hvad funktionel lidelse er. Jeg vil ikke trætte jer med hele beskrivelsen; men jeg vil fortælle, at artiklen stammer fra Fyns Stiftstidende i anledning af, at Universitetshospitalet – som tidligere skrevet her på siden - offentliggjorde, at de nu vil lave et center for patienter med ”funktionelle lidelser”, hvilket jeg skrev om forleden.
Hjernen er blevet overfølsom overfor signaler fra kroppen. Det forstærker indtrykkene ”til alvorlige symptomer, så som smerter, svimmelhed eller lammelser”.

Lidelsen er ikke indbildt. Ofte ender folk på førtidspension.
Tilstanden behandles bedst ved fysisk genoptræning og kognitiv adfærdsterapi og en bio-psyko-social tilgang. Med den behandling bliver ca. hver fjerde rask eller næsten rask, halvdelen får det bedre, mens resten får en lille eller ingen bedring.

Nogle kalder det for en ”skraldespandsdiagnose”, som kritikerne mener kun gives, når lægen ikke ved, hvad patienten fejler. Andre mener, at de syge har almindelige fysiske sygdomme, som myndighederne nu prøver at ændre til psykiske sygdomme.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) får hademails, og der har været demonstrationer foran klinikken.
Men kritikken skyldes misforståelser. Det drejer sig ikke om psykiske lidelser. Der er forandringer i hjernens måde at bearbejde indtryk på. Meget forskning viser, at der ikke ligger almindelige fysiske sygdomme bag.
Mange af dem, der døjer med lidelser, bliver ikke taget alvorligt i sundhedssystemet, og det gør folk vrede. Vreden rettes ofte mod FFL.

Kilde: https://www.fyens.dk/indland/Forstaa-omstridte-lidelser-paa-tre-minutter-Derfor-kalder-nogle-dem-skraldespandsdiagnoser/artikel/3229296

MINE KOMMENTARER:
Igen en artikel mhp. at promovere FFL. Der er ingen tvivl om, at det her handler om endnu et fremstød i forhold til at få befolkningen til at forstå, at såkaldte ”funktionelle lidelser” findes, som optakt til offentliggørelsen af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.
Der sker lidt for meget på området lige nu til, at det kan være tilfældigt. Der rasles med sablerne på flere områder.

Det eneste positive i artiklen er, at der trods alt stadig er nogle, der ikke er enige med dem! Også læger. Hvor godt at se!

Igen kører FFL frem med, at hver fjerde bliver rask af fysisk træning og kognitiv terapi. Den forskning er så gammel og så lille, at det kun kan betragtes som et pilotprojekt. Der var kun 43 patienter med i sidste måling. Da det netop er den forskning, der gang på gang trækkes op af posen, må man formode, at der ikke er fremkommet nye beviser på, at deres behandlinger har en effekt. Ellers ville det vel ikke være det samme de stadig refererer til i og med, at studiet er meget, meget lille?

Det er uforståeligt at intelligente mennesker ”køber” konceptet og ikke forsøger at gennemskue det. Det kan dog være en vanskelig sag og tage lang tid, og det er nok det, der er FFL´s held; for lagde Per Fink sig ikke op af den begrebsverden, der i forvejen anvendes indenfor lægevidenskaben, og derefter giver det hele et lille drej i sin retning, ville flere måske være langt mere skeptiske?! Jeg vil i hvert fald gerne tro, at læger ikke er dumme. Alligevel ser det ud til, at konceptet vinder større og større indpas, og så snart Sundhedsstyrelsens anbefalinger udkommer, er det cementeret. Så er løbet kørt for rigtig mange syge danskere!

Det er stadig ubegribeligt, at Sundhedsstyrelsen ”har købt det”. Det er ikke indenfor rammerne af dansk sundhedspolitik. Men der står magtfulde mænd/læger bag, og Trygfonden har betalt en stor del af gildet. Betaler de mon også til Sundhedsstyrelsen? Eller kan Sundhedsstyrelsen øjne penge og prestige forude, hvis Danmark lykkes med at være det første land, det er lykkedes at putte ca. 30 forskellige diagnoser i én kasse og behandle dem alle ens? Det er – som jeg mange gange har skrevet – det største enkeltstående spare-projekt i sundhedssektoren. Kan Danmark være foregangsland på området, kan vi formentlig sælge viden og få prestige?

Da Sundhedsstyrelsen er landets øverste instans burde de dog holde sig for gode til at tillade brugen af diagnoser, der ikke er godkendt i WHO. Det forringer i den grad patientsikkerheden.

.....................................................................
 

19.2 2018 - WHIPLASHFORENINGEN LAVER FILM

Whiplashforeningen har lavet et scoop. De har fået bevilget penge til et filmprojekt, omhandlende små vejledningsfilm til brug for whiplashskadede. Et professionelt filmselskab står bag.

Nyheden er offentliggjort i det sidste nummer af Whiplashnyt, hvor foreningens formand Sara Grau fortæller om projektet, som har været længe undervejs. Det har taget tid at rejse pengene til projektet.

Formålet med projektet er at give de whiplashskadede mulighed for at få bedre vejledning efter whiplash.

Projektet involverer mange små film, som hver især fortæller om forskellige relevante emner.

Både læge, sygeplejerske, socialrådgiver, psykolog, fysioterapeut, kiropraktor og forskellige alternative behandlere medvirker sammen med whiplashskadede, der hver har en historie at fortælle.

Jeg har den glæde at være tilknyttet som faglig sparringspartner for Retrospect Film, der står for filmene.
Filmene forventes at være færdige ved årsskiftet.
I kan godt allerede nu begynde at glæde jer. Det bliver uden tvivl godt.

Relevansen af projektet fremgår af en gennemgang af lærebøger for medicinstuderende og netsider skrevet af læger om whiplash, som afspejler stor uenighed. Både mht. om whiplash overhovedet eksisterer, hvilken vejledning en nyskadet skal have, hvilke undersøgelser, der skal foretages og hvordan man behandler whiplash. Det eneste danske læger kan blive enige om, er, at det er bedre at bevæge sig end at forholde sig rolige lige efter skaden.

Der inddrages evidensbaseret viden i filmene. Denne viden stammer fra min udarbejdelse af en hvidbog om whiplash som en fysisk lidelse. Hvidbogen og en sammenfatning heraf offentliggøres også, så snart Whiplashforeningen får en ny hjemmeside.

Så der sker virkelig noget nu.  

..................................................................................

18.2 2018 - MILENA PENKOWA SKRIVER OM FISKEOLIE

Mange fiskeolier indeholder både omega 3-6 og 9.


Omega 6 er skadeligt og bør undgås, fordi det er pro-inflammatorisk og bidrager til kroniske sygdomprocesser som ledsmerter, hjertekarproblemer og forandringer der på sigt kan medvirke til cancer.


Omega 9 er ikke nødvendigt, da vores celler selv danner det.


Omaga-3 er den vigtigste. Det består af 2 forskellige fedtsyrer – DHA og EPA, som er anti-inflammatoriske. En dosis på 400 mg af ren EPA dagligt kan modvirke mentale problemer, særligt ved der tages B-vitaminkompleks samtidig.

Ideelt set indeholder vi en lige stor mængde af omega 3 og omega 6; men pga. vores livsstil og landbruget indeholder de fleste fødevarer i Vesten 15-50 gang mere omega-6 end omega-3.

Omega- 6 findes især i forarbejdede fødevarer – chips, kager, junkfood, snacks, dressinger etc.

Omaga-6 kan ikke fjernes, men omega-3 kan øges, så vi nærmer os det ideelle, nemlig at vi får lige meget af hver af de to.
Omega-3 findes især i fede fisk, hørfrø og fiskeolie bestående af DHA og EPA.

Kilde: Milena Penkowas facebookside

 

MINE KOMMENTARER:
Husk at konsultere en kostvejleder, før du begynder at indtage diverse tilskudspræparater. Det er ikke alt, der går lige godt sammen, og det er ikke alle, der har brug for alt det, nogle synes er godt.
Men at mange af os bør indtage mere omega-3, er der vist ikke så meget tvivl om.
 

....................................................................... 


17.2 2018 - NYT FRA DAGENS MEDICIN

 

ESKALERER KONFLIKTEN MELLEM LÆGER, PATIENFORENINGER, LÆGEFORENINGEN, SUNDHEDSMINISTER OG STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED?

Det tyder overskrifter i Dagens Medicin den 16.2 på.

”Læge- og patientforeninger til utilfredse læger: Hård retorik kan skade processen”.
Læge- og patientforeninger siger, at man ikke kan lave Styrelsen for Patientsikkerhed om ”med et trylleslag”. De beder derfor de utilfredse læger skrue ned for retorikken. Der er brug for forhandlingsro. Desuden advarer de om, at et vedvarende pres kan gøre ministeren mindre lydhør.

Ud over denne ene overskrift er der yderligere disse:
”Rørbæk: Vi råber op til truslen mod patientsikkerheden er væk”.
”Minister: ”Nogle læger har travlt med at grave grøfter”.
”Mistilliden til sundhedsministeren og STPS vokser”. (STPS er Styrelsen for Patientsikkerhed)
Debat: ”#detkuhaværetmig – læger kritiserer sundhedsministerens initiativer om tillidsopbygning”.
”Debat: Sundhedsminister, lad være med at tale ned til os”.
”Debat: Det er altid svært at indrømme, at man har taget fejl”.

MINE KOMMENTARER:
Det ser ud til, at bølgerne går lidt højt. Lægerne er utilfredse med både Sundhedsministerens otte punkter, som jeg refererede til forleden og er tilsyneladende i fuld gang med at grave grøfte. Retorikken ser ud til ikke altid at være lige pæn. Lægerne beder i hvert fald sundhedsministeren om ikke at tale ned til dem.  

De voldsomme reaktioner kan skyldes lang tids ophobede frustrationer over et ulideligt arbejdsmiljø, som regeringen ikke har gjort noget for at forbedre. I stedet har Styrelsen for Patientsikkerhed gjort en dyd ud af at anklage og straffe læger for forsømmelser, der skyldes en alt for travl hverdag. Det er sådan, jeg umiddelbart læser overskrifterne; men der kan dog ligge meget mere i dem.

Det ser dog ikke godt ud; men lad os håbe, de lykkes med at lande det hele i god ro og orden. Noget tyder dog på, at det skal gå hurtigt, hvis tilliden skal genoprettes uden yderligere eskalering: men det er dejligt at vide, at lægerne kæmper for patientsikkerheden! 

.................................................................................

16.2 2018 - DET ER OFTE FORSKELLIGT, HVAD PATIENTER HØRER OG PATIENTER SIGER

At patienten og lægen forstår hinandens sprog er lige så vigtigt som at stille den rigtige diagnose vha. tests og undersøgelsesprocedurer. Det siger professor Danielle Ofri i en ny bog ”What Patients Say, what Doctors Hear”.
Hvis patient og læge taler samme sprog og patienten føler sig set og hørt, bliver patienterne hurtigere raske, bedre til at følge behandlingen og svare på spørgsmål, mindre angste og mindre tilbøjelige til at klage.

I dag skal tingene dog gå så hurtigt, at patienter let kan føle sig overset. Til tider forstår hverken patient eller læge midt i hastværket, hvad der bliver sagt.
Ofri er selv ansat på New York´s Bellevue Hospital og på et universitet. Hun forstår derfor de mange barrierer, der er i forhold til en god kommunikation.
Hun argumenterer alligevel stærkt for, at moderne medicin vil kunne få gavn af bedre forståelse af, ”hvordan mennesker gerne vil behandles og samtales med, når de er syge og sårbare og nærmest nøgne frataget deres eget tøj”.

Det vigtigste værktøj for læger, er læge-patientsamtalen, som er det mest effektive enkeltstående diagnostiske værktøj i en læges værktøjskasse. Styrkes samtalen, sikres begge parter, at der hører præcist, hvad der siges, og det mener hun er en af de bedste recepter på et godt helbred.
Det, patienten fortæller, er ikke altid det, lægen hører.
En stærk kommunikation mellem læge og patient er den bedste metode til at stille den rette diagnose, foreslå den bedste behandling, opfatte patientens behov, få tilfredse patienter og både kortere og bedre konsultationer.

Patienter bør også gøre deres del af arbejde; men lægen har hovedansvaret, fordi lægen har viden, magten og adgangen til undersøgelser og behandling.
Specielt i forbindelse med udskrivelser har hun set manglende kommunikation om nye aftaler, tests, vejledning, information etc.

En mere medfølende læge kan ikke blot spare liv, men også tid. Hun opfordrer derfor kolleger til at stille mere åbne spørgsmål, være mere lydhøre overfor behov og bekymringer og inddrage patienter mere i behandlingsvalg. Desuden opfordrer hun til at undlade at afbryde patienten, der fortæller om sine symptomer. Alt sammen mhp. at fremme samtalen og forståelsen.

Kilde: http://medicinsketidsskrifter.dk/kultur/boger/788-professor-hvad-patienten-siger-og-hvad-laeger-horer-er-ofte-helt-forskelligt

MINE KOMMENTARER:
Det er egentlig både logisk og lærdom for begyndere, at en ordentlig kommunikation mellem to parter betyder alt for forståelsen. Det gør det jo i alle livets sammenhænge.

Denne lærdom får sygeplejersker får ind med modermælken, men det samme er ikke tilfældet for læger. Det har man dog mange steder fundet ud af at ændre på, netop fordi man i dag ved, at kommunikationen mellem læge og patient er altafgørende i forhold til behandlingsresultater. Bla. lavede man ændringer på det norske medicinstudie. En mere omfattende undervisning i kommunikation resulterede i, at de medicinstuderende ikke mistede deres empati undervejs i studiet. Undersøgelser havde nemlig vist, at de fleste ret tidligt i studiet mistede deres empati på patienterne. Også dette er logisk. I en verden, hvor videnskabelighed betyder alt, kan det, patienterne siger ikke tillægges alverden. Videnskaben står over alt andet. Men når det er sagt, er det også en falliterklæring, fordi lægevidenskab retter sig mod mennesker af kød og blod.

Praktiserende læge Stig Gerdes udtalte på en høring i Folketinget, at 95 % af alle hans patienter selv var i stand til at stille deres diagnose, hvis blot man lyttede til dem! Stig Gerdes var patienternes læge, patienternes advokat og patienternes ven!

Når jeg tænker på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, der forsøger at presse en psykiatrisk diagnose ned over hovedet på patienterne uden at lytte til, hvad patienterne reelt siger, er der dog lang vej igen i Danmark. Det er forståeligt, at patienterne bliver dybt frustrerede og mere syge. Der er det tale om en noncebo-effekt. Noncebo er det modsatte af placebo, som betyder, at patientens tro på, at en behandling virker, har positiv indflydelse på resultatet. Noncebo betyder, at patienterne ikke får det bedre og ikke tror på behandlingen.

Der er desværre alt for mange læger, der ikke forstår, at meget af det, de gør, i forhold til patienter med komplekse, somatisk sygdomme, netop resulterer i noncebo effekt og i, at patienterne får det værre. Det er dybt trist.

....................................................................................

 

15.2 2018 - SMERTELÆGE ÅBNER CANNABIS-KLINIKKER

Smertelæge Tina Horsted åbner cannabis-klinikker både i Danmark, Norge og Sverige.


Ventetiden på at komme i behandling på hendes klinik i København er nu på over et år, til trods for at hun har ca. 90 klienter om dagen.

Der kommer kræftpatienter, rygpatienter, sklerosepatienter og andre, som gerne vil prøve medicinsk cannabis ”i et desperat forsøg på at få det bedre”.
Hun ville sagtens kunne bruge fem smertelæger mere; men det må hun ikke; for hun har kun ét ydenummer.

Med forsøgsordningen for medicinsk cannabis åbner hun i stedet flere private centre. Patienterne skal dog i første omgang selv betale for både behandling og medicin, fordi en tilskudsordning ikke er på plads.

”Interessen er enorm, og rigtig mange patienter får allerede medicinsk cannabis – men ulovligt. De ønsker ikke at være kriminelle, og de ønsker en tryghed i behandlingen, så de ved, hvad de får” siger hun.

Patienter kan efter lægehenvisning komme på hendes nyåbnede klinik og få tilskud til magistrelt produceret cannabis, mens patienterne i hendes private klinik må betale for det hele.

Hun har allerede ansat tre læger i klinikken.
1. marts åbner hun en klinik i Kolding. Her vil en praktiserende læge varetage klinikkens patienter en dag om ugen.
Lige nu får hun mange smertepatienter fra både Norge og Sverige og håber derfor på at kunne åbne klinikker i begge lande, når lovgivningen er faldet på plads.

Formanden for Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, har advaret kolleger mod at udskrive cannabis. Men Tina Horsted mærker interesse hos flere praktiserende læger. Hun håber også, at hun kan lave kurser på sigt med undervisningsseancer og et kompendium i brugen af cannabis. Hun ville ønske, at interessen fra de praktiserende læger var endnu større.


Lægernes modvilje skyldes først og fremmest manglen på evidens. På egne hylder har hun evidens fra 1200 patienter – dog i ”rå form”. De venter kun på en ph.d. studerende, da hun ikke selv har tid. Hun vurderer dog, at 50-70 % af patienterne har haft effekt af medicinsk cannabis. Det drejer sig om patienter, man nærmest har opgivet. Ca. 80 % har uden held været i behandling på smerteklinikker flere gange.


Kræftpatienter håber på helbredelse, hvilket hun dog ikke kan love dem; men hun kan love dem en bedre livskvalitet med færre smerter, mindre kvalme og bedre appetit.


Det er først og fremmest patienter med nervesmerter, der har effekt, men også gigtpatienter kan have gavn af en bestemt type cannabis med antiinflammatorisk effekt.

Hun drømmer om at lave et videnscenter for medicinsk cannabis; for hun kan se flere klinikker, der ikke har den smertefaglige ballast på plads. Det har ført forfærdelige historier med sig. Fagligheden er vigtig.


Prisen for behandling på en af hendes nye klinikker er 1850 kr. for første konsultation og 1000 kr. for de efterfølgende. Konsultation pr. telefon eller email koster 500 kr. Dertil kommer prisen på cannabis. 


Kilde:http://propatienter.dk/helbred/smerter/987-smertelaege-abner-cannabis-klinikker-i-ind-og-udland.html


MINE KOMMENTARER:
Historien her bekræfter desværre, at læger generelt set ikke er dygtige nok til smertebehandling af kroniske patienter.

At folk nu strømmer til hendes klinik og er villige til at betale formuer på at få det bedre, selv om mange af dem allerede har været på smerteklinikker flere gange, tyder desværre på, at selv smerteklinikkerne ikke er gode nok. Jeg har dog lige gennemgået samtlige smerteklinikker i Danmark og kan se, at de alle tager udgangspunkt i et bio-psykol-socialt syn på patienten, hvilket minder betænkeligt om Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers holdning til både patienter og smerter.

At der allerede nu er forfærdelige historier fra klinikker oprettet mht. at ordinere cannabis i omløb, lyder langt fra betryggende. Er den faglige ballast ikke i orden, skal man ikke ordinere cannabis. Det kræver stor viden og er ikke blot et spørgsmål om en receptblok. Derfor bør patienterne se sig ekstra godt for, før de vælger en læge.

Danmark er heldigt stillet med en læge som hende; for ellers havde vi været på total bar bund i forhold til forsøgsordningen.
Nu mangler vi bare, at der er en, der vil lave en ph.d. ud fra hendes store patientmateriale, så effekten/evidensen kan bevises. Og så mangler vi også, at tilskudsordningen kommer på plads; for det lyder som en meget dyr affære at skulle i behandling med magistrel cannabis, som er cannabis ordineret af en læge og fremstillet på et apotek i den foreskrevne dosis. Prisen på medicinen er ikke angivet her; men jeg skrev om det for ikke så længe siden her under Nyheder.

Noget tyder på, at Folketinget har været for hurtigt ude. Når så mange smertepatienter er så plagede, at de er villige til at betale en så høj pris for at få lovlig cannabis, må både grundlaget, lægernes viden og tilskudsordningen være på plads først. Kommer der alt for mange ”lykkejægere”, som vil score hurtige penge, kan det i sig selv risikere at føre til fiasko, når der allerede nu huserer ”forfærdelige historier”.

...................................................................

14.2 2018 - OVERSKRIFT FRA DAGENS MEDICIN

 

”Lægeforeningen kræver læger i sundhedsministeriets nye ankenævn”
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby vil etablere et ankenævn for læger og sundhedspersonale, så de kan klage over særligt indgribende afgørelser på tilsynsområdet.
Nu kræver Lægeforeningen, at læger får en plads i ankenævnet.
Kilde: Dagens Medicin den 13.2 2018

MINE KOMMENTARER:
Ankeinstansen er en ud af otte forslag til ændring af den dårlige kommunikation mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og sundhedsansatte.
At lægerne sætter sig på bagbenene allerede ved forslag nr. 1 kan betyde, at det bliver meget vanskeligt at få genetableret kommunikationen.
Og hvis læger skal have en plads, skal sygeplejersker, fysioterapeuter etc. vel også have en plads?
Kilde: https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspersonale/2018/Januar/Sundhedsminister-vil-oege-laegers-og-sygeplejerskers-tillid-og-retssikkerhed.aspx

Efter sagen i Svendborg, hvor både en læge og en sygeplejerske er blevet anklaget samt flere andre klager, som tilsynelandede skyldes skrappe regler i en travl hverdag, hvor det er umuligt at leve op til dem, er sundhedspersonalet blev bange for repræsalier. Det er forståeligt. Der bør ses på det arbejdspres, de udsættes for i dag. Men det er efterhånden blevet typisk dansk, at problemerne løses med regler og repræsalier fremfor at løse de problemer, der er årsag til, at noget går galt.

.........................................................................

 

 

13.2 2018 - NYT OM KARINA HANSEN

Bente Stenfalk har lagt en opdatering om Karina Hansen på facebook. Karina blev tvangsfjernet, tvangstilbageholdt og tvangsbehandlet, fordi psykiatere på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser tolkede hende som svært ”funktionel syg”. Karina lider efter en voldsom infektion af ME (tidligere ”kronisk træthedssyndrom).
Efter tre års tvangsfjernelse fra hjemmet kom Karina atter hjem til sin familie for lidt over et år siden.

Siden da har man forsøgt at trappe hende ud af et antipsykotisk præparat, som har givet hende mange bivirkninger. Udtrapningen gik dog lidt for hurtigt, så nu forsøges det igen, men denne gang mere langsomt.
Hun lider stadig af både flashbacks og PTSD i alvorlig grad pga. den megen tvang, hun har været udsat på i psykiaternes varetægt.

Karina har efter lang tid endelig fået Nem-ID, så hun kunne finde en ny læge via nettet. Det er nu lykkedes.

Hun har stadig en værge, som hun dog ikke ønsker at have, og som hun oven i købet skal betale for. Værgen er klar til at give slip, men retten har endnu engang fastholdt, at der skal holdes et retsmøde mere for endeligt at afgøre sagen.
Sagen om, at hun skal betale løn til værgen, er nu gået til civilretten.
Karinas beskikkede advokat har været en stor hjælp og har støttet Karina meget.

Ting tager tid; men Karina får det forhåbentligt langsomt bedre efter de massive overgreb, hun har været udsat for.

Historien berører mig stadig dybt hver gang, jeg opdateres. Det er en helt igennem totalt umenneskelig historie. Det er ufatteligt, hvad Karina er blevet udsat for, og det er lige så ufatteligt, hvad hendes forældre er blevet udsat for. Morens omsorg for sin ME-syge datter har ført til, at psykiatere har givet hende diagnosen Münchhausen ad poxy - underforstået er det hende, der har skadet Karina for selv at få opmærksomhed!  

Både Karina og familien har fået en smule oprejsning – ikke fra FFL eller danske instanser, men gennem filmen ”Unrest” lavet af en ung, amerikansk ME-ramt kvinde. Den kan ses på netflix nu og er absolut se-værdig. Jeg har tidligere skrevet om den. I filmen kritiseres Danmark stærkt for den psykiatriske tilgang til sygdommen. 


............................................................................

12.02 2018 - ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL VIL LAVE CENTER FOR PATIENTER MED FUNKTIONELLE LIDELSER

I Odense erkender den lægelig direktør Peter Jest, at patienter med såkaldte funktionelle lidelser er blevet kastebolde mellem behandlere, og at man på hospitalet ikke er gearet til patienterne. Derfor ønsker de et behandlingscenter for patienterne, hvilket gør førende eksperter begejstrede.

Der nævnes fire sygdomme: whiplash, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og irriteret tyktarm.
Alle de andre regioner har mindre specialklinikker til behandling af disse patienter, men ikke Region Syd.

Funktionelle lidelser er ikke indbildte, selv om de ikke kan ses på blodprøver eller skanninger. Patientens symptomer er reelle. Mange af de sværest syge ender på førtidspension.

Hjernen bliver overfølsom overfor og dårligere til at sortere i kropssignaler.
Ca. 300.000 mennesker lider af funktionel lidelse.

Den hidtil bedst dokumenterede behandling er en kombination af fysisk genoptræning og kognitiv adfærdsterapi, og at de derfor ofte føler sig misforståede på deres tur gennem systemet, fordi lægerne ikke ved, hvad de fejler eller hvad, de skal gøre ved dem. Det er et problem over hele landet.

Der findes specialklinikker i Aarhus, Frederiksberg og Vordingborg, men ikke på Fyn. Mange patienter stejler, når de først henvises til psykiatrien og derefter til Affektivt Team. Derfor vil de oprette et ambulatorium, der kan behandle de sværest syge borgere i regionen.

De fleste skal behandles i almen praksis. Men på et center samles forskellig ekspertise som fx psykiatere, neurologer, gigtlæger.

Først skal behovet dog afdækkes. Derfor har Peder Jest tilbudt Danske Regioner, at man i Odensen vil indsamle data fra hele landet af formentlig anonymiserede registerdata i forhold til, hvor mange der er registreret med funktionel lidelse.
Danske Regioner er positive over for dette.

På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Aarhus glæder de sig over udspillet.

Her ser de gerne, at alle universitetshospitaler på sigt får et center, siger professor Per Fink.
Lektor Marianne Rosendal har været med til at udarbejde en vejledning til praktiserende læger om funktionelle lidelser. Også hun hilser det velkomment.

Per Fink mener dog, at der ikke er brug for databaser over lidelserne, fordi behovet allerede er kortlagt, og fordi Sundhedsstyrelsen arbejder på nye retningslinjer.

Peder Jest erkender, at man ikke skal gentage øvelsen, hvis den allerede er lavet.
Hans forslag har skullet skabe politisk bevågenhed mhp. at få penge udefra.

Kilde: https://www.fyens.dk/article/3229295?fbrefresh=true

MINE KOMMENTARER:
Det eneste positive i denne historie er, at Peder Jest ikke ved, at behovet for specialklinikker for funktionelle lidelser allerede er afdækket. Det må betyde, at der stadig er steder, de endnu ikke ved så meget om Per Finks projekt, som de gør andre steder; men det udlignes nok inden længe, og måske er behovet opstået, fordi man lige nu laver anbefalinger for funktionelle lidelser for både undersøgelse og rehabilitering. Det kræver, at der er tilbud i alle regioner! Så simpelt kan det være.  

Per Finks ambitioner er store: Et center på hvert universitetshospital! Selvfølgelig. Kunne man have forestillet sig mindre?  
Det synes stadig at være et enormt prestigeprojekt, han stadig er i færd med at stable på benene.

Det er dog stadig fuldstændig uforståeligt, at det er lykkedes ham både at få Sundhedsstyrelsen og mange andre læger med ”på vognen”; for det er og bliver udenfor rammerne af WHO. De fysiske sygdomme, der benævnes ”funktionel lidelse” er anerkendte fysiske sygdomme i WHO´s diagnoseklassifikationsregister. Og det vedbliver de at være, når WHO´s reviderede udgave, ICD-11, udkommer til efteråret. Per Finks forskningsdiagnose godkendes IKKE af WHO, dels fordi den er alt for bred og inkluderer for mange, dels fordi de ikke mener, at man kan give psykiatriske diagnoser til fysisk syge. WHO fastholder en skelnen mellem fysiske og psykiske sygdomme. 

...........................................................................................


11.2 2018 - ”HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT FOR POLITIKERE AT SIGE UNDSKYLD?”

Sådan spørger blogger cand.mag. Lisbeth Riisager Henriksen i Avisen.dk

Lisbeth taler bla. om de syge borgere, der er blevet svigtet af førtidspension- og fleksjobreformen.

Hun mener, at ofre for reformerne har brug for en anerkendelse af den urét, der er blevet begået imod dem, sammen med troværdige løfter om handling.

I sin blog gengiver hun denne gang en debat i Folketinget om netop disse reformer i forbindelse med, at forligspartierne snart skal revurdere reformerne.
Hun synes, forligskredsen talte med flere tunger, der gensidigt modsagde hinanden og mener, at de måske ønsker ”at uddrage sig ansvaret for de store veldokumenterede svigt”.

Beskæftigelsesministeren indrømmede igen, at der var visse problemer med at få kommunerne til at forvalte lovgivningen korrekt mht. ressourceforløb og førtidspension. Derfor skal lovgivningen på disse områder nu præciseres. Borgere uden arbejdsevne skal ikke længere visiteres til ressourceforløb.  


Der fremsættes nyt lovforslag i marts, hvori der præciseres, at en borger ikke altid behøver at have deltaget i ressourceforløb for at på pension, og at der i et ressourceforløb skal være en realistisk forventning om, at borgerens arbejdsevne kan udvikles.


I livestreamingen på facebook fremgik af næsen alle oplæste beretninger, at kommunalt ansatte optrådte magtfulde, ikke anerkendte borgernes sygdomme og funktionsnedsættelser, men pressede dem ud over deres evner og truede med sanktioner.

Ansatte fordrejede og ignorerede desuden lægefaglige vurderinger.
Behandlingen fremstod ofte meningsløs og umyndiggørende.
Beskæftigelsespolitikken stresser borgerne og påfører dem depression, angst, PTSD og andre sygdomstilstande.

Vi kommer til at vente endnu længere tid på et større lovforslag med mere fundamentale ændringer.

”Kun viljen til handling afgør, om det er troværdigt, når man siger, at man har gode intentioner. Den har vi stadig til gode at se udfoldet”, slutter hun.

Læs hele Lisbeths blog her:

https://www.avisen.dk/hvorfor-er-det-saa-svaert-for-politikere-at-sige-und_483538.aspx

Tak til Lisbeth, for din vedholdende og intelligente måde at gøre opmærksom på vilkårene for samfundets allersvageste samt manglende vilje til at gøre noget ved det.

.................................................................................................

 


10.2 2018 - 24 TIMER FOR DE REFORMRAMTE

Ramte menneskers historier er blevet streamet gennem 24 timer.
Kendte danskere, politikere, kendte aktivister har læst op af de reformramtes historier mhp. at inspirere forligspartierne bag reformerne til at justere reformen på plads.
Mange opbevares på ubestemt tid i jobprøvninger
Det er især førtidspensions- og fleksjobreformen, der giver problemer.
Historierne viser, at det ofte drejer sig om mennesker, der får fysiske sygdomme, og som bagefter udvikler psykiske problemer pga. de udfordringer, de stilles overfor, når det viser sig, at de ikke kan få tilstrækkelig hjælp.
Andre rammes af meningsløshed og myndighedstab når deres liv sættes under administration. Det får forfærdelige følger for dem.
En lang række faglige organisationer, der tilsammen repræsenterer 2 mio. lønmodtagere, de fem største danske kommuner, en stor modstandsbevægelse mod reformen er alle kommet med gode forslag til, hvilke ændringer, de mener, forligskredsen bør foretage.
Et fantastisk projekt. 

Oversigt over oplæsninger:

fra 12 til 16 
https://www.facebook.com/alternativet.dk/videos/1865664750134400/

fra 16 til 20 
https://www.facebook.com/Bekaempfattigdomnu/videos/749039855305496/

fra 20 til 24
https://business.facebook.com/torsten.gejl/videos/1009366015880808/

fra 24 til 04 
https://www.facebook.com/Bekaempfattigdomnu/videos/749267268616088/

fra 04 til 08 
https://www.facebook.com/sygafjobcenter/videos/2107923119223936/

fra 08 til 12
https://www.facebook.com/alternativet.dk/videos/1866698396697702/?fref=mentions

.........................................................................................

9.2 2017 - PROFESSOR KALDER AKUPUNKTUR FOR KEJSERENS NYE KLÆDER

Professor Peter Gøtzsche kalder positive forsøg med akupunktur for sandsynlig svindel.

Nu vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby udelukke en række behandlere fra at behandle patienter med nåle i brystet. Det sker efter, at lungerne er klappet sammen hos flere patienter efter akupunkturbehandling.

Peter Gøtzsche er kritisk overfor behandlingen. Han har gennemgået forskningen indenfor akupunktur, og det har vist sig svært at dokumentere sammenhæng mellem akupunktur og smertelindring.

Over 1000 randomiserede forsøg er gennemgået, men de fleste har meget ringe kvalitet. De fleste er udført i Kina, og de har mere positive resultater end andre steder.

Gøtzsche, der er leder af Nordisk Cochrane Center, udkommer med en ny bog i foråret. Heri er en oversigt over akupunkturforsøg udgivet i kinesiske tidsskrifter. 99,8 % af 840 forsøg gav positive resultater. Han har spurgt kinesiske forskere hvorfor, og svaret var, at det ville være meget krænkende, hvis de lavede forsøg, der ikke bekræftede deres ligestilledes holdninger.


Der er dog også danskere, der har positiv effekt af akupunktur. Til det siger Gøtzsche, at en britisk kollega med hold i ryggen fik tilbudt akupunktur. Dagen efter var det forsvundet. ”Der var bare det ved det, at han afviste af få akupunktur”. Havde han fået akupunktur havde han formentlig troet, at det var det, der hjalp.


Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10166967/professor-akupunktur-er-som-kejserens-nye-klaeder/


MINE KOMMENTARER:
Det er selvfølgelig meget problematisk, at kinesiske forskere fremstiller deres resultater ud kollegernes holdninger. Det er slet ikke gangbart. De skal jo ikke tilfredsstilles kolleger, men levere tilfredsstillende resultater, hvilket indebære videnskabelighed frem for alt.  

Når det er sagt, er der også andre forskningsresultater end kinesiske i forhold til akupunktur. Engelsk forskning fra 2017 viser, at der er evidens for akupunktur.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1876382017302330?via%3Dihub  

En Cochrane review fra Canada i 2016 har
opsummeret de nyeste videnskabelige beviser på effektiviteten af akupunktur for både akutte, subakutte og kroniske nakkesmerter.
Undersøgelserne repræsenterede i alt 5111 deltagere med whiplash og andre nakkesmerter. Undersøgelsen viste, at akupunktur har en umiddelbar gavnlig effekt på kroniske, mekaniske nakkesmerter.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27145001  


Måske finder Gøtzsche heller ikke disse studier for tilstrækkeligt valide; men fakta er, at der i de seneste år er kommet flere resultater tydende på, at akupunktur virker i undersøgelser, der ikke stammer fra Kina.
Han skal således passe på ikke at blande tingene sammen, således at hans kritik af kinesiske forskere får det til at se ud som om det også gælder generelle forskningsresultater, der ikke stammer fra Kina. 

Det er også problematisk, når akupunktører ikke ved, at de selvfølgelig skal på ikke at stikke ind i folks lunger. Desværre er ikke alle akupunktører lige veluddannede. Derfor skal man se sig om, før man vælger en akupunktør. Først og fremmest skal vedkommende være RAB-godkendt, da det giver en sikkerhed for, at der er uddannelse bag. Dernæst skal man sikre sig, at akupunktøren har erfaring, også erfaring i forhold til den lidelse, man ønsker behandlet.

................................................................................

 


8.2 2018 - MEDICINALINDUSTRI TILBAGEHOLDER OPLYSNINGER


Uafhængige danske forskere, der har søgt aktindsigt, fandt undervej ud af, at

lægemiddelproducenter af al magt forsøgte at tilbageholde oplysninger. Først efter to år lykkedes det forskerne at få adgang til de oplysninger, de ifølge loven har ret til at få.
Oplysningerne blev kaldt for forretningshemmeligheder, siger Mikkel Marquardsen, forsker ved Nordisk Cochrane Center. Han og hans kolleger har i en artikel beskrevet deres problemer med at få aktindsigt i forsøgsprotokoller fra 19 medicinalvirksomheder.

Protokollerne giver oplysninger om hvor mange forsøgsdeltagere, typen af deltagere, hvordan forsøget stilles op, anden forskning om emnet, bivirkninger samt en lang række andre forhold.

Protokollerne vurderes af videnskabsetiske komiteer mht., om de lever op til de etiske standarder.

Mikkel Marquardsen og kolleger arbejdede på et forskningsprojekt og søgte aktindsigt hos regionale videnskabsetiske komitéer, hvilket de har ret til at få ifølge offentlighedsloven.

Efter at have klaget til den Nationale Videnskabsetiske Komité og underskrevet en tavshedsklausul, fik de efter tre år endelig aktindsigt.

Flere nægtede at udlevere protokollerne. Nogle brugte begrundelsen, at protokollerne indeholdt forretningshemmeligheder, og da de endelig fik dem, var nogle af oplysningerne i 34 af protokollerne streget over med sort tusch, fordi oplysningerne blev vurderet som fortrolige.


Peter Gøtzsche, leder af det Nordiske Cochrane Center forstår ikke begrundelsen og finder ingen legitim begrundelse for overstregningerne. Industrien risikerer at folk mister tilliden til dem. Kun ved ubetinget adgang til forsøgsprotokoller og andre relevante dokumenter og data, kan der rettes op på mistilliden, mener han.


I 9 af protokollerne var dele eller alle oplysningerne om bivirkninger streget over. I 16 var antallet af mennesker, der indgik i forsøget overstreget. I 6 var endemålet overstreget. ”Det primære endemål er den primære effekt, lægemidlet bliver testet for”.


De 10 firmaer, der forsøgte at skjule oplysninger var: Sanofi-Aventis, Merck Sharp & Dohme, Novo Nordisk, Mundipharma Research, Bayer, Bristol-Myers Squibb, BN Immuno Therapeutics, GlaxoSmithKline, Janssen, Amgen.


Den Nationale Videnskabsetiske Komité udtaler, at det er en afvejning i den enkelte sag, når oplysninger gøres fortrolige. Virksomheden kan lide økonomisk skade. Konkurrenter kan få en konkurrencefordel. Det kan påvirke muligheden for at søge patent og markedsføringstilladelse.

LIF – LægemiddelIndustriForeningen - ønsker ikke, at udtale sig.

Kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/medicinalindustri-anklages-for-at-tilbageholde-oplysninger-om-forsoeg?utm_source=vores+nyhedsb

MINE KOMMENTARER:
Det er uantageligt, når lægemiddelfirmaer forholder andre mulighed for at få en lovbestemt aktindsigt, at det tager tre år at få den, og at der er overstregninger, når den endelig kommer. Hvor er vi da henne?

Det er på tide at hemmelighedskræmmeriet ophører. Hvis de har rent mel i posen ville det vel næppe finde sted. Hvorfor må de fx ikke få indsigt i et præparats bivirkninger? Eller i antallet af forsøgspersoner? Det kan i værste fald tolkes, som om de skjuler, at et præparat har store bivirkninger og at antallet af forsøgspersoner måske er meget ringe? Det er gisninger; men sådanne gisninger fremsættes jo netop, når noget holdes skjult. Derfor gavner de ikke deres egen sag, når de fortsætter deres hemmelighedskræmmeri.

Jeg forstår ikke helt, at de Videnskabsetiske Komitéer finder det i orden, og jeg kan ikke gennemskue, hvorfor de mener det?! Specielt når Nordic Cochrane Center mener noget andet.
Åbenhed, åbenhed, åbenhed. Og gennemskuelighed. Det må være mantraet, hvis vi alle skal kunne have tillid til det, der foregår. 

..........................................................................

7.2 2018 - MINISTRE SKAL STÅ TIL ANSVAR FOR ULOVLIGE LÆGEUNDERSØGELSER

Både beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og sundhedsminister Ellen Trane Nørby er blevet kaldt i samråd af Torsten Gejl, Alternativets beskæftigelsesordfører. De skal besvare spørgsmål vedr. de ulovlige lægeundersøgelser på et københavnsk jobcenter.


”Beskæftigelsesministeren skal svare på, hvor midlerne til denne ulovlige ordning er kommet fra”. ”Derudover vil jeg også have ham til at sige noget om, hvor omfangsrigt det her er, og om der er lignende praksisser andre steder i landet”.

Direktionen i den københavnske forvaltning kendte til den ulovlige aftale, som har betydet, at ledige er blevet tvunget til lægetjek på forvaltningen.

Torsten Gejl mener, at det er på tide, at Sundhedsministeren trækkes ind i sagen. Hun har i sidste ende ansvaret for de ulovlige lægeundersøgelser, som hun skal forklare.

”Jeg ønsker også, at hun forklarer, hvorfor læssevis af speciallægeerklæringer over syge danskere er blevet revet midt over i forbindelse med jobcentrenes sagsbehandlinger” siger Gejl.

Han er i det hele taget chokeret over, at lægeundersøgelserne på jobcentret har kunnet finde sted.

”Det er noget af det groveste, jeg længe har hørt, at syge danskere har været udsat for” siger han.

Samrådet finder formentlig sted først i februar.


Kilde: https://www.avisen.dk/topministre-skal-ristes-om-ulovlige-laegeundersoegel_478537.aspx

MINE KOMMENTARER:
Det er godt, at Alternativet vedblivende forfølger sagen fra et Københavnsk jobcenters ulovlige lægeundersøgelser af arbejdsløse borgere. At kalde to ministre i samråd kan forhåbentlig føre til, at der kommer en afklaring på, om det er almindelige praksis i danske kommuner. Det håber jeg virkelig ikke er tilfældet! Det skulle gerne være en enlig svale.

Jeg er stadig ikke tilfreds med, at Alternativet fravalgte beskæftigelsesministerposten i Københavns Kommune. Nu går de efter ulovligheder på området alligevel. Jeg fristes til at tro, at det mest af alt skyldes, at deres vælgere var stærkt utilfredse med deres valg dengang Måske en slags ”plaster på såret” pga. dårlig samvittighed? Eller frygt for at miste vælgere? Desværre gør politikere sjældent noget for deres blå øjnes skyld.

..................................................................................... 

6.6 2017 - 2017 - TOPADVOKAT KALDER MANGLENDE FØRTIDSPENSION FOR ET RETSIKKERHESPROBLEM

Topadvokat Mads Pramming udtaler, at der ikke er hjælp at hente hos domstolene, når en borger får nej til førtidspension. Borgerne har siden førtidspensionsreformen fra 2013 tabt alle sager. Domstolene ønsker ikke at blande sig, når Ankestyrelsen har talt. Han kalder det for et stort problem for retssikkerheden.
Han har selv haft flere sager, hvor læger i stribevis har sagt, at borgeren ikke har nogen form for arbejdsevne.

Det helt store problem er – ifølge ham – at domstolene ikke har tradition for at prøve forvaltningens skøn af. Har Ankestyrelsen sagt nej, ændres det ikke af domstolene.

Når en sag først er bragt for Ankestyrelsen signaleres, at her er et område, som domstolene ”skal holde nallerne væk fra”.
Spørgsmålet er, om ikke domstolene kan vurdere lægeerklæringer og kommunale udtalelser lige så godt som Ankestyrelsen. Det mener han sagtens, de kan.

Han finder det ikke problematisk, at borgerne taber; men han finder måden, de taber på, problematisk.

”De taber nemlig sagerne, fordi domstolene ikke vil blande sig. Det gør, at vi har et problem i systemet. Det er et system uden kontrol”.
Han taler ikke for færre tilkendelse af førtidspensioner, idet han som advokat kan være ligeglad; men det er et retssikkerhedsproblem, at Folketinget har nedskrevet nogle borgerrettigheder, som de ikke får.

Alt dette har han sagt i en høring i onsdags om førtids- og fleksjobreformen. Høringen var et startskud til evalueringen af den nu fem år gamle reform.


Kilde: https://fagbladet3f.dk/artikel/umuligt-vinde-sag-om-foertidspension

 

MINE KOMMENTARER:
Dette er et helt nyt aspekt for mig. Noget tyder på, at alt for mange sager går til Ankestyrelsen, fordi sagen således ”gøres til et lukket land”, som domstolene skal holde sig fra. Måske spekuleres bevidst i dette? Det ville undre mig, hvis det ikke var tilfældet med alt det, vi har set af smuthuller, genveje, overspringshandlinger og regulær omgåelse af loven, som kommunerne har præsteret siden reformernes ikrafttræden.

Ankestyrelsen synes således at have fået for stor magt? Det har vel aldrig været meningen, at Ankestyrelsen skulle have ubetinget magt? Man kan i den grad undre sig over, at ingen af Ankestyrelsens domsafsigelser bliver prøvet ved domstolene. En sådan magt burde ikke kunne finde sted,  når det formindsker 
borgerenes retssikkerheden.

Folketinget har selv valgt at medtage advokat Mads Pramming i høringen. Det tyder godt; for nogle har under planlægningen af høringen haft øje for, at det er et problem, som bør italesættes. Ellers var han ikke blevet inviteret med.
Det er også på tide, at der bliver kigget på andre aspekter end blot de kommunale, når også andre instanser synes at forsynde sig imod loven.

Jeg begynder at forvente mig noget af evalueringen af reformerne. Måske er der alligevel håb om ændringer. Også ministeren har givet sig og problematiserer de alt for mange enkelttilfælde, der havner på hans skrivebord. Nu kommer også de retssikkerhedsmæssige aspekter frem i lyset. Så noget må der vel ske?!

Også blogger cand.mag. Lisbeht Riisager Henriksen har for nylig problematiseret reformerne. Hun kalder socialpolitikken for sundhedsskadelig i endnu et glimrende og dybdeborende indlæg, som
hun kalder ”Social- og beskæftigelsespolitikken er direkte sundhedsskadelig”.
Hun mener, at ”det politiske krav om færre tilkendelser af førtidspension har overrulet hensynet til borgernes helbredstilstand og sociale forhold”.
Samtidig øges presset på lægers lægelige skøn, men også på patienternes sociale rettigheder.
Med vanlig omhu gennemgår Lisbeth historiske fakta omkring de sociale reformer.
Indlægget er skrevet på baggrund af, at reformernes snarlige genevaluering.
Læs hele Lisbeths artikel her:
https://www.avisen.dk/blogger-social-og-beskaeftigelsespolitikken-er-dire_482586.aspx


..........................................................................................

 

5.2 2017 - FFL´S SYN PÅ KROP OG HJERNE

På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers hjemmeside, som jeg også skrev om i går, er der også et kapitel om krop og hjerne.

Kroppen reagerer på stress, hvad enten det drejer sig om fysisk eller psykisk stress, med at komme i alarmtilstand – arousal. Det skyldes, at det autonome nervesystem, som står udenfor viljens herredømme, er blevet aktiveret pga. frigørelse af store mængder stresshormoner. r produceres en lang række symptomer i kroppen. Mange af symptomerne ses også ved stress.


Når kroppen er næsten konstant i alarmberedskab, nedbrydes den, og det bevirker, at det er mere vanskeligt at klare det, man plejede at kunne klare.

Nogle undersøgelser har vist forandringer i hjernen.

”Meget tyder på, at patienter med BDS er begyndt at opfatte kropslige symptomer anderledes, før de blev syge, og anderledes end raske personer”.

Hjernen bombarderes normalt med signaler fra kroppen, men kan skelne mellem væsentlige og uvæsentlige signaler pga. et slags filter, som kan filtrere velkendte og ufarlige signaler fra.

Men ”noget tyder på, at mennesker med BDS er blevet dårligere til at mærke, hvad der reelt foregår i kroppen”. Hjernen spiller den samme plade igen og igen. Derfor skyldes smerter ikke længere en skade, men er en symptomoplevelse i hjernen. Men forskning tyder på, at følsomheden kan aflæres igen vha. psykologisk behandling og fysisk træning.


Hjerneskanninger hos patienter med BDS er anderledes end hos raske, men man ved ikke, hvilken betydning, det har.

Kilde: http://funktionellelidelser.dk/om-funktionelle-lidelser/bodily-distress-syndrome/ 

MINE KOMMENTARER:
Igen kan jeg konstatere, at der ikke er vished for meget af det, de antager. Flere steder står: ”Noget tyder på” og ”vi ved ikke, hvilken betydning det har” tydende på, at intet er sikkert. Det eneste, der synes sikkert, er, at FFL mener at have fundet en guldåre, som de konstant forsøger at øge størrelsen af. Måske ødelægges guldet på sigt med denne ihærdige graven? Måske graves forkerte steder? Måske burde der slet ikke graves netop her, fordi det er altødelæggende?

I stedet bør der forskes i de enkelte komplekse sygdomme, som i dag kaldes for ”funktionelle lidelser”. Det ville på sigt kunne give helt anderledes resultater, der forhåbentlig også kunne ende ud med langt bedre behandlingsmuligheder, end FFL´s forsøg på ”at ændre hjernen” gennem aflæring af den øgede følsomhed overfor signaler og reparation af filteret.
Jeg mener stadig, at der er noget værre sludder. Flere smerteforskere fra Aalborg Universitet har erkendt, at der sker ændringer i hjernen, men at de IKKE ved hvordan hjernen føres tilbage til normal igen! Men atter har Per Fink og co. den helt rette metode, nemlig kognitiv terapi og mindfulness. Det er til både at le og græde over på en gang.

Filterteorien er for længst forkastet, fordi man i dag ved, at det ikke kun handler om et filter i det perifere nervesystem, som filterteorien handler om, men også om ændringer i selve hjernen efter fx langvarig smerte.
Deres behandlingsforslag er og bliver ren og skær symptombehandling. Desværre stopper deres antagelser og teorier for, at man får forsket i de rigtige områder, fordi de har været meget dygtige til at overbevise Trygfonden om, at de har fundet en guldåre. Om ikke andet flyder guldet til FFL fra Trygfonden; men samtidig betyder det, at der ikke er penge til forskning i de sygdomme, der kalder for ”funktionelle lidelser”. Desuden mener jeg, at deres antagelser kan være farlige, fordi der i kølvandet følger både fejldiagnosticeringer og fejlbehandlinger, som desværre har stor betydning for de patienter, der rammes heraf, og som IKKE er psykisk syge, hvilket hovedparten ikke er! Det er jo netop derfor, WHO ikke vil godkende BDS!   

....................................................................................... 

4.2 2018 - FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSERS (FFL) NYE HJEMMESIDE

I begyndelsen af januar måned har FFL ændret deres hjemmeside.


Under ”Årsager til funktionel lidelse” står bl.a.:

Den klassiske tænkning om, at lidelser enten er fysiske eller psykiske eller sociale er udfordret.

Under årsager nævnes først SÅRBARHED og ARV som årsager:

Genetisk arv:
Man arver ikke selve BDS sygdommen, men en tendens eller en følsomhed i forhold til at udvikle sygdommen. Kun hvis man udsættes for en eller flere belastende begivenheder, vil sygdommen have større tilbøjelighed til at udvikle sig. Hos nogle udvikles det allerede i barndommen.
Social arv:
Belastende sociale forhold kan forværre BDS. Både fysiske og seksuelle overgreb kan øge risikoen for at udvikle sygdommen. Også måden man lærer at håndtere sygdom og symptomer på, kan have indflydelse på udviklingen af BDS.

Under punktet PERSONLIGHED som årsag til BDS står, at erfaringen viser, at nogle personlighedstræk går igen hos mennesker med BDS. Det drejer sig om mennesker, der inden de blev syge:

- har været meget aktive, før de blev syge
- har været ressourcepersoner på arbejdet, i familien i fritiden
- har været dygtige til at tage ansvar for andre og haft krævende jobs
- har kunnet tage sig sammen og kæmpe videre
- haft svært ved at mærke egne grænser
- været dårlige til at stoppe, når de blev overbelastede – fysisk og psykisk
Man kan også blive syg uden at have haft ovenstående egenskaber.
De har haft et højt aktivitetsniveau, før sygdomme startede. Efter sygdommen svinger deres dage meget. Den gentagne overskridelse af egne grænser kan forværre sygdommen.

Tredje punkt kaldes for BELASTNINGER. Mange kan nemlig berette om belastninger forud for sygdommen. Men ikke alle.

De hyppigste belastninger er:
Sygdom i familien:
Der er en overhyppighed af mennesker, der har alvorligt syge eller måske kronisk syge børn. Ofte opstår de funktionelle symptomer først, når barnet er blevet raskt igen eller sygdommen stabiliseret.
Fysisk skade:
Fysisk skade kan enten skubbe til en proces eller udløse en tilstand, hvor kroppen reagerer med funktionelle symptomer, som kan udvikles til BDS.
Det kan fx være knoglebrud, hjernerystelse eller nakkeforstuvning.
Sygdomsperiode:
Hos andre opstår BDS efter en sygdomsperiode, fx en infektion, som kan være dråben, der får bægeret til at flyde over. Infektionen skubber til den proces, der får kroppen til at udvikle BDS.
Arbejdsmæssig stress:
Hos nogle opstår BDS efter arbejdsmæssig belastning.
Personlige problemer:
Personlige problemer kan være en belastning. Fx flytning, problemer i parforholdet, fyring eller mobning.
Økonomiske problemer:
Når økonomien ikke hænger sammen kan det være en stor belastning. En sygemelding kan føre til stor belastning for økonomien. Det samme kan en fyring.
Sundhedssystemet:
BDS kan ikke diagnosticeres vha. en blodprøve eller en test. Patienten kan have mange forskellige symptomer. Får lægen ikke mistanke om BDS, kan patienten sendes til mange undersøgelser, og viser de ikke tegn på sygdom, skaber det frustration hos både læge og patient.
Mange har fået medicin. Flere er blevet opereret. Uden at patienten er helbredt. Det er belastende og kan forværre BDS.
Det sociale system:
Også det sociale system kan medvirke til forværring eller vedligeholdelse af BDS. Presses patienten til arbejdsprøvninger eller mistænkeliggøres, kan det være en belastning, der forværrer funktionelle symptomer.

 

Kilde: http://funktionellelidelser.dk/om-funktionelle-lidelser/bodily-distress-syndrome/

 


MINE KOMMENTARER:
Måske er den nye hjemmeside/ændringen i FFL´s hjemmeside et led i, at der snart udkommer anbefalinger for ”funktionelle lidelser” fra Sundhedsstyrelsen. Det ene skal måske passe til det andet? 

Det ser ud, som om der igen er foretaget ændringer med det formål at gøre konceptet mere spiseligt?
Bla. nævnes kun få sygdomme ved navn mod mange navngivne sygdomme i tidligere udgaver. Fx nævnes nu ME og PNES, som jeg tidligere har skrevet om.
Også hjernerystelse og knoglebrud nævnes sammen med nakkeforstuvning.
Men det er vist også det. Nakkeforstuvning er det samme som whiplash, men nakkeforstuvning anvendes som betegnelse kun i den akutte fase. 

Måske har FFL fået nok af patientforeningernes protester?

I givet fald kan vi konstatere, at underskriftindsamlingen har haft en effekt allerede før, den er blevet afleveret.

Da der nu kun nævnes få navngiven, specifikke sygdomme, er det i stedet primært diverse BELASTNINGER, der nævnes. Det vil sige, at alle mennesker, der er udsat for eller har været udsat for belastninger, i princippet kan få diagnosen BDS, hvis de har funktionsnedsættelse. Uanset, hvilken grundlæggende sygdom de ellers måtte have. Det er, som om konceptet hele tiden øges i omfang.  


Hvis det er korrekt, har Danmark et enormt problem, fordi samfundet da er med til at skabe disse patienter. Den dårlige behandling af syge mennesker med komplekse sygdomme i både sundhedssystemet og det sociale system, udgør en direkte fodringscentral for BDS. Det er helt galt.


Når det er sagt, er det uforståeligt, at almindelige reaktioner ser ud til at være det, der har størst fokus, mens de tilgrundlæggende sygdomme, som alle patienter med komplekse lidelser har, totalt ignoreres. Det er helt hen i vejret. Det vil sige, at der jo i virkeligheden er tale om psykisk og ikke om fysisk sygdom! Hvordan det end vendes og drejes.

At sygdomme ikke længere er enten fysiske eller psykiske kan FFL ikke blot beslutte; for WHO har besluttet noget andet. I ICD-11, som udgives i slutningen af året, arbejdes fortsat med en skelnen mellem fysiske og psykiske sygdomme.

Desuden ser BDS-diagnosen ikke ud til at blive godkendt. Fordi man ikke kan give en psykiatrisk diagnose for fysiske symptomer uden, at der også samtidig er psykiske symptomer. Desuden finder de ”diagnosen” alt for bred, idet for mange kan inkluderes.

I stedet godkender de formentlig Bodily Distress Disorder (BDD). Dette er en decideret psykisk diagnose med psykiske symptomer.

At FFL vælger en forskningsdiagnose, der navnemæssigt ligger så tæt op af en anden diagnose, som formentlig godkendes, er en genistreg. Det samme er det, at de kalder det for ”funktionelle lidelser”; for tidligere var funktionelle lidelser udelukkende fysiske problemer i kroppen. Nu er det en psykiatrisk betegnelse. Det ved mange læger endnu ikke.  

............................................................................ 

3.2 2018 - BORGERFORSLAG

Der er nu mulighed for at stille borgerforslag mhp, at Folketinget skal tage forslagene op til diskussion, hvis og når der er indsamlet 50.000 stemmer.


Jeg har set to interessante forslag. Det ene handler om at stoppe psykiatriseringen af fysisk syge borgere, som ikke bør sendes til psykiatere, hvis de lider af en eller flere dokumenterede fysisk sygdomme.


Når kommunerne vælger at sende borgerne til psykiater, får de diagnosen funktionel lidelse, bodily distress syndrom eller helbredsangst, hvorefter de sendes til fx mindfulnesskurser og kognitiv terapi. Deres kommunale sager kan ikke afsluttes og evt. førtidspension udskydes, fordi der altid er nye ”behandlings-muligheder” i psykiatrien.

Det er overgreb og angreb på retssikkerheden og overtrædelse af menneskerettighederne.

Kilde: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00191


Det andet borgerslag handler om afskaffelse og ulovliggørelse af brug af Lægekonsulenter og eksterne aktører i nogen som helst form for sagsbehandlinger.

Opstilleren ønsker, forslaget gennemført, fordi mange borgere og patienter har været udsat for, at undersøgelser foretaget af læger, er blevet underkendt af aflønnede lægekonsulenter og eksterne aktører, som ikke nødvendigvis har givne regler eller lovgivning at forholde sig til, når de afgiver deres vurderinger og skøn, hvilket har været medvirkende til, at sagsbehandlingen tidsmæssigt er trukket umådeligt langt ud. Desuden har det haft katastrofale økonomiske konsekvenser for borgeren/patienten.

Det truer retssikkerheden, når aktørerne nedprioriterer de læger, der har været tæt på borgeren/patienten.

Kilde: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00182

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at der nu er kommet mulighed for, at borgerne kan stille et forslag, som Folketinget SKAL drøfte, hvis forslaget opnår 50.000 stemmer. Som jeg forstår, skal de 50.000 stemmer være indsamlet indenfor 180 dage.
Det begrænser nok antallet af forslag, der når gennem nåleøjet.

Så vidt jeg kan se, kræver et borgerforslag en stiller og tre medstillere for at få forslaget lagt på nettet.
Det giver helt almindelige borgere mulighed for at få en sag af betydning for dem, taget op.

De to ovenfor nævnte forslag er begget meget relevante og meget aktuelle i tiden - set med min øjne, og jeg håber, det vil lykkes for dem at skaffe underskrivere nok.

Selv om forslagene kommer gennem nåleøjet, er der ikke sikkert, at der kommer noget ud af det.
Jeg blev nemlig ret skuffet over politikernes reaktion, da vedtagelsen af borgerforslag forleden blev offentliggjort på TV. Nogle politikere udtalte, at det ikke var ensbetydende med, at det ændrede noget som helst. Vi kan kun håbe, at praksis kommer til at vise noget andet, når en diskussion om forslaget først er en kendsgerning.

Borgerforslag anvendes også i andre lande, og det kan– for mig at se – blive en styrkelse af demokratiet, hvis drøftelserne i de spørgsmål, der kommer gennem nåleøjet, bliver seriøse – og ikke afvist på forhånd som på TV forleden. I givet fald vil det skade den demokratisk følelse.

..............................................................................

2.2 2018 - TROELS LUND POULSEN PRÆSENTERER 1.2 2018 LØSNINGER PÅ FØRTIDSPENSION

Beskæftigelsesministeren har nu præsenteret sine løsninger på udfordringerne med de forskelle, der er i kommunerne mht. tildeling af førtidspension.

Han forventer, at der kommer konkrete lovforslag i løbet af foråret.

Førtidspensionsreglerne tolkes forskelligt i landets kommuner. Det udfordrer de danskere, der sendes i ressourceforløb, erkender han. Desuden har en lang række kommuner kritiseret lovgivningen på området for at være for upræcis og uhensigtsmæssig stram. Beskæftigelsesministeren erkender, at han er nødt til at få det analyseret, og at man er nødt til at forholde sig til det.


Han mødtes med forligskredsen i går mhp. at præsentere dem for en løsning til præcisering af lovgivningen. Han håber, der herefter hurtigt kan skabes enighed.

”Der er igen tvivl om, at jeg bliver berørt af de mange enkeltsager, der bliver sendt til mig. Hvor det i hvert fald ser ud til, når jeg får sagerne forelagt, at der er nogen, der er sendt i meningsløse og perspektivløse ressourceforløb”.

Senere på året kommer der en større evaluering udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af hele reformen.


Kilde: https://www.altinget.dk/artikel/troels-lund-gaar-i-gang-med-at-aendre-foertidspension?ref=newsletter&refid=26532&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

MINE KOMMENTARER:
Nu ser det alligevel ud som om beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er ved at komme til fornuft. Tidligere har han afvist enkeltsager, og han har kaldt problemer med reformen for ”skønhedsfejl”. På den måde har han underkendt de mange mennesker, der har været udsat for meningsløs behandling i form af både intetsigende ressourceforløb, ressourceforløb, de ikke har kunnet klare uden seng eller i kun 10 minutter en gang om ugen. Med andre ord ressourceforløb, der aldrig nogensinde ville føre til noget som helst, selv om formålet med ressourceforløb selvsagt er at øge menneskers ressourcer. Nu ser det dog ud til, at han har erkendt – vha. masser af enkelttilfælde – at der vitterligt findes mennesker, der ikke har ressourcer, der kan øges. Tvært imod har mange mistet deres allersidste ressourcer i sådanne forløb. En del har sågar mistet livet.
Nu ser jeg frem til, at der sker en bedring på området. Fire år med kaos på alle måder må være nok. 

........................................................................... 

1.2 2018 - 28.000 SYGE MENNESKER ER PÅ KONTAKTHJÆLP

Spørgsmålet er, om de 28.000 syge mennesker, der lige nu er på kontanthjælp overhovedet kan arbejde.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er blevet udfordret på, hvad Regeringen vil gøre for de mange syge mennesker, der er på kontanthjælp, og som hverken kan arbejde eller få pension.

Venstre- og højrefløjen mødtes i deres kritik af forholdene.
Ministeren erkendte atter, at der kan være ”børnesygdomme” i reformen.
De syge på kontanthjælp, der er i klemme, vil inden længe blive talt op. Folketinget vil bruge  penge på at få kommunerne til at genvurdere 28.000 sager med mangeårige kontanthjælpsmodtagere.

Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet kom under samrådet på banen efter ønske fra Finn Sørensen fra Enhedslisten. Hun har i Politiken skrevet følgende: ”Hvis man kun kan arbejde en time om ugen, giver det så mening – økonomisk set? Og menneskeligt set”?

Troels Lund Poulsen brød sig ikke om professorens udsagn, som han mente var udtryk for, at hun var ligeglad med restgruppen. Han drøfter problemet med forligspartierne senere.

Mette Frederiksen finder det heller ikke i orden, når kommuner sender syge mennesker i aktivering med en seng.

Troels Lund Poulsen måtte erkende, at er man så syg, skal man ikke arbejde. Men længere gik han ikke; for han mener, det er en medmenneskelig gerning at gøre folk til en del af arbejdsfællesskabet, og at alt for mange i for lang tid har fået kontanthjælp.

I Odense har han set i 10 sygemeldte kontanthjælpsmodtageres sager og kunne konstatere, at ni ud af 10 indvandrekvinder er jobparate, hvilket han kalder en menneskelig katastrofe.

80-90 % på kontanthjælp har ikke et så dårligt helbred, at de ikke kan indgå på arbejdsmarkedet med skånehensyn.
Det viser sig, at hver tredje af de 28.000 har end ikke modtaget et aktiveringstilbud de sidste to år. Kun hver fjerde har været aktiveret eller arbejdsprøvet på en virksomhed.

Dansk Folkeparti støtter op om Enhedslisten. De vil gerne have beskæftigelsesministerens ord på, at pengene anvendes på genvurdering af de 28.000 sager mhp. at finde ud af, om de skal have førtidspension eller fleksjob.

Alternativet bad om klarere meldinger fra ministeren, som konstant udtaler, at kontanthjælp er midlertidig. Derfor må man definere, hvad de skal i stedet for at komme på kontanthjælp og bruge et halvt liv på endeløse jobtræninger.

Men Troels Lund Poulsen vil ikke fastsætte tidsgrænser for, hvor længe man kan få kontanthjælp.
Skal nogle ikke være i køen, skal de videre, mener han.
Han afviser også stejlt, at der er brug for en lovændring.

Kilde: https://politiken.dk/indland/art5782071/28.000-syge-er-p%C3%A5-kontanthj%C3%A6lp

MINE KOMMENTARER:
Det er spændende, hvad der kommer til at ske, når forligspartierne skal mødes mhp. revurdering af reformerne. Noget tyder på, at beskæftigelsesministeren ikke lader sig rokke en tøddel mht. lovændring. Han taler fortsat om ”børnesygdomme” – på fjerde år. Gad vide, hvor lang tid disse såkaldte ”børnesygdomme”, som får kommunerne til at udnytte loven til sidste punktum, skal vare?

Det er utroligt, at han stadig selv tror på, at han gør mennesker en tjeneste ved at sende dem ud på arbejdsmarkedet i endeløse arbejdsprøvninger, ressourceforløb etc. Der er og bliver en restgruppe, som aldrig nogensinde bliver i stand til at komme i job.

Handler problemet om indvandrerkvinder, må han sætte ind overfor denne gruppe i stedet for at lade hele gruppen i stikken. Det uetisk og umenneskeligt.

Det synes, som om alle skal bøde for enkelte gruppers forsømmelser; men når man kan navngive grupper, der forsømmer, kan det vel ikke være så svært, at gøre en aktiv indsats overfor netop disse grupper? Eller hvad? Hvad er begrundelsen for ikke at gøre det?

Det ligner mere og mere, at manden driver hetz mod syge mennesker? Jeg har meget svært ved at se nogen som helst form for hverken logik eller andet i hans valne forklaringer og kontante afvisninger. Mon ikke – som der stod i artiklen – at han slet og ret er en stivstikker, der ikke vil ændre mening, når han først har en. Det tyder på en ikke-flexibel person, og man skal spørge sig selv, hvordan han kan bestride en post som minister; men måske er har han stillingen netop pga. denne egenskab, som også en minister som fx Inger Støjberg besidder.

Kritikken af kontanthjælpsreformen har jo været massiv. Det kan næppe være gået ministerens næse forbi. Hver gang sætter han endnu et plaster på såret, selv om betændelsen vælter lige så voldsomt ud af såret, som før.  

......................................................................................

31.1 2018- HVORFOR GÅ TIL NATUROPATH ELLER ANDEN NATURMEDICINSK BEHANDLER?

Naturopath Charlotte Lillegaard har lagt nedenstående på sin facbookside Whiplash, hjernerystelse og naturlige løsninger den 30.1 2018.
Tak til Charlotte, fordi jeg har fået lov at bringe det meget relevante indslag her:


”Ganske ofte oplever jeg, at folk har sat sig selv på naturmedicin af forskellig slags eller via råd fra personer uden naturmedicinsk uddannelse.

Man får den bedste, mest målrettede og skræddersyede behandling hos en, der er uddannet til at behandle med kost, kosttilskud, lægeurter/naturmecidin osv. Der er nemlig rigtig meget at tage højde for. Som naturopath tager man alle mulige faktorer i betragtning.

Hvad er problematikken, hvordan ser kosten ud, hvordan har fordøjelsen det, hvordan er stressniveauet, tages der medicin eller fx p-piller, er der genetiske tilbøjeligheder, allergier osv. osv. Hvad fejler man ellers, som der skal tages højde for? Hvilken form for tilskud er bedst til hvem? Hvilken dosis?

Bare fordi man har den samme sygdom eller skade - så er det ikke sikkert, at man overhovedet har brug for de samme ting. Nogle klarer sig fint på en sund kost, andre har brug for adskillige tilskud.

Mange mennesker har den opfattelse, at naturmedicin ikke kan skade, fordi det er "naturligt". Det er ikke helt rigtigt. Produkter af naturlig oprindelse, som naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler, kan både give bivirkninger og i visse tilfælde ændre virkningen af anden medicin. Det sidste kaldes interaktion. Sådan er det også med vitaminer og mineraler.

Eksempler:
1.
Ung gravid kvinde med stor jernmangel er af sin læge sat på højdosis jern. Hun får at vide af en ekspedient at hun i stedet skal tage noget andet og det viser sig at være en meget lav dosis. Dialogen over disken indebar ikke, at der var stor jernmangel, at hun var gravid og af lægen var ordineret noget i høj dosis. En gravid kvinde skal producere rigtig meget blod, så fosteret får, hvad det skal have. Og der skal bruges jern. Denne historie endte heldigvis godt, da hun kom tilbage på den ordinerede dosis.

2. Person på blodfortyndende medicin sættes på en høj dosis urter, der interagerer med medicinen. Det kan blive rigtigt farligt.

3. Person med hjernerystelse og lavt blodtryk sættes af en ikke-naturmedicinsk terapeut i megadosis magnesium som monobehandling sammen med syntetiske B vitaminer. Hun bliver mere træt, svimmel og ukoncentreret og får mere hovedpine. Det lave blodtryk er nu endnu lavere og potentielt kommer der mindre blod til hjernen. De syntestiske B vitaminer (sandsynligvis den syntetiske folinsyre) har givet ekstra hovedpine. En del mennesker har genvariationer, der gør, at de har problemer med methylering og ikke ordentligt omdanner folinsyren til den aktive form. Traumer kan yderligere forværre methylering. Man risikerer så, at går rundt med umetaboliseret folinsyre og medfølgende hovedpine og måske andre symptomer.

4. Person med overaktivt immunsystem sættes på immunstimulerende urtekapsler, som faktisk forværrer sygdommen. Der skal man som behandler have tungen lige i munden.

Kan man bare tage B vitaminer fordi det er godt for nervesystemet? Er man så på den sikre side? Det er faktisk ikke lige til. B vitaminerne har et samspil og nogle spiller sammen med visse mineraler. Hvis man får B vitaminer sammen med B12 er man så dækket ind? Nogle mennesker klarer sig fint med 50mcg B12, men andre har faktisk brug for 500mcg B12 eller mere. Det kan gøre en stor forskel. Den letoptagelige methylcobalamin er et super godt valg til de fleste, der har brug for ekstra B12, men nogle mennesker bliver let overdoseret på ’methyl’stoffer og oplever indre uro ved indtagelse af methyl B12, de kan fx have brug for adenosyl B12 i stedet.

Meget ofte må man som naturopath rydde op i de tilskud, som folk måske har valgt at tage på egen hånd eller efter råd fra deres omgangskreds mv. Bare fordi nogle har forstand på hjernerystelse, er det ikke det samme som at de har forstand på at behandle med vitaminer/mineraler osv.

Gå til en naturopath eller anden med naturmedicinsk uddannelse og få lagt et skræddersyet program. Det bliver billigere i længden og langt mere effektivt.

Ligesom ved andre typer behandling, så er det tilrådeligt at finde en, der er uddannet indenfor området. Især når man ikke er rask, så er det ekstra vigtigt.

Når man skal have mobiliseret sin nakke eller ryg, så vælger man også at få behandling fra en uddannet behandler”.

Kilder: Charlotte Lillegård på facebooksiden ”Whiplash, hjernerystelse og naturlige løsninger” og
https://pixabay.com/da/kapsel-urtemedicin-l%C3%A6gemiddel-229306/

MINE KOMMENTARER:
Det er mit indtryk, at flere og flere har fået øje på betydningen af kost og tilskudspræparaters betydning i forhold til bedring af whiplash og hjernerystelse. Derfor har dette indlæg stor betydning. Mange bruger mange penge på kosttilskud måske uden at vide, om de tager det, de har brug for, fordi de ikke har konsulteret en professionel med viden om hvad, hvor meget og hvornår man vil have gavnlig effekt af hvad.
Jeg kan kun støtte op om Charlottes budskab i denne artikel. 

..................................................................................

30.1 2018 - FÆCESTRANSPLANTATION HAR RINGE EFFEKT

Det viser sig nu, at den såkaldte fæcestransplantation, hvor man tager afføring fra et raskt menneske og transplanterer det til en syg tarm, kun har en relativ kortvarig effekt, nemlig på ca. 3 uger. Det viser et nyt studie, som også viser, at fæcestransplantation måske endda kan gøre folk mere syge.

Metoden har været brugt siden 2011, og der har været store forventninger til, at det kunne afhjælpe mange forskellige sygdomme, som fx fedme, astma, diabetes, Parkinson og selvfølgelig tarmsygdomme; men det viser sig nu, at der slet ikke er styr på, hvordan transplantationen kan virke ordentligt.

Et dansk studie blandt overvægtige patienter har vist, at de får det bedre i op til ca. 6 uger efter. Men virkningen er væk igen efter 18 uger. De gode, nye tarmbakterier nedkæmpes gradvist af patientens gamle tarmbakterier. Nogle overvægtige havde endda kun effekt.
”Jo værre en profil, din tarmbakteriekomposition har, des bedre effekt vil der være af en transplantation fra en rask donor”.

Det er interessant, at tarmbakterier påvirker vores fysiologi. Der er dog lang vej, før denne viden kan omsættes til praksis og hjælpe en patient med fx alvorlig diarre.

Professor Oluf Borbye Pedersen finder dog arbejdet vigtigt. Derfor er det vigtigt at fortsætte. Studiet viser, at en enkelt fæcestransplantation heller ikke har en længerevarende effekt ved andre sygdomme med ubalance i tarmbakteriernes sammensætning.

Der gives fire mulige forklaringer på, hvorfor det ikke virker:
1. Donor og modtagers afføring skal måske ligne hinanden hel ned på molekylært niveau; for måske ”afstødes” afføringen ligesom en nyre kan afstødes ved vævstype-uforligelighed
2. Hvis man inden transplantation udrydder alle eksisterende tarmbakterier og giver patienten et bredspektret antibiotika, kan det måske gøre en forskel
3. Måske skal tarmen have det rette brændstof i form at sund mad, der styrker de gode bakterier. Der mangler dog viden om, hvad sund mad er i den forbindelse
4. Måske er det slet ikke nok med 1-2 transplantationer

Fæcestransplantation har ikke de store bivirkninger; men forskerne ved endnu ikke, hvilke sygdomme, der evt. kan følge med, da man ikke kan teste for alting.
Der er også et eksempel på, at et slankt menneske efter fæcestransplantation blev overvægtig.

Næste skridt i forskningen bliver at undersøge, om brugen af bredspektret antibiotika forud for transplantationen kan ændre på resultatet.

Kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/faecestransplantation-har-kun-effekt-i-faa-uger?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=8e3910e930-EMAIL_CAMPAIGN_2018_01_16&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-

MINE KOMMENTARER:
Fæcestransplantation er et godt eksempel på offentliggørelse af forskning, før man er sikker på, at det virker. Der er ingen tvivl om, at tarmbakterierne har langt større betydning for vores sundhed bredt betragtet, end man hidtil har antaget. Derfor er det ærgerligt, men måske desværre også logisk, at effekten er så kortvarig, og at patientens normale tarmflora gendannes efter en tid. Det samme sker jo, når man netop har fået et bredspektret antibiotika, som ødelægger tarmfloraen totalt. Efter en periode, hvor den gamle tarmflora udskilles, dannes en ny, som ligner den gamle; men måske kan en fæcestransplantation efter antibiotisk behandling ændre på dette. Det får tiden vise.

Vi skal dog nok ikke forvente at få snarlige resultater. Heller ikke i forhold til, om fæcestransplantation virker på depression, sukkersyge etc. Rom blev ikke bygget på én dag, og lige nu ser det ud til, at der er rigtig lang vej endnu. 

 

....................................................................................................

29.1 2018 - HØJESTERET BREMSER FORSIKRINGSSELSKABER

”Højesteret sikrer borgerne langt bedre muligheder for erstatning fra forsikringer mod tab af erhvervsevne og dækninger fra ulykkesforsikringer. Det sker ved at sætte en stopper for forsikringsselskabernes meget skrappe udlægning af betingelserne om ”objektive sygdomstegn”. Det er en betingelse, som flere forsikringsselskaber opererer med, men som Højesteret har sat en stopper for efter en sag med en kunde med en høj indtægt og et lovende karriereforløb, som pådrog sig whiplash læsion.

Whiplash er en bløddelsskade som ikke kan ses på røntgen eller skanning. Derfor er der ikke ”objektive fund”. Kunden blev – på forsikringsselskabets foranledning – undersøgt en gang af en neurokirurg og to gange af en neuropsykolog. Der fandtes ikke objektive fund, og forsikringsselskabet konkluderede, at man i forsikringsbetingelserne undtog netop legemlige sygdomstilstande uden objektive sygdomstegn, og at kunden derfor ikke skulle have erstatning.

Østre Landsret anførte dog, at på baggrund af neuropsykologens erklæringer og vidneforklaring fandt de, at der var objektive sygdomstegn. Resultaterne underbyggede kundes beskrivelse af symptomer. Forsikringsselskabet ankede sagen til Højesteret, hvor fire ud af fem dommere stadfæstede landsrettens dom.

Objektive sygdomstegn skulle forstås som en undtagelse fra tilsagnet om dækning af mistet erhvervsevne, og det var forsikringsselskabet, som skulle bevise, at ”der forelå et forhold, som efter vilkåret var undtaget dækning”. Helt principielt udtalte Højesteret, at vilkåret måtte antages at have til formål at undtage tilfælde, hvor der ikke var et sikkert grundlag for at fastslå en sygdomstilstand, men at kunden i sagen ud fra lægelige erklæringer led af kronisk smertesyndrom, som jo netop er karakteriseret ved manglende objektive fund. Men ømhed m.v. betragtes som objektive data, når diagnosen er stillet efter undersøgelse på et lægefaglige anerkendt grundlag.

Nu er det derfor op til forsikringsselskaberne at dokumentere, når en undtagelse i forsikringsbetingelserne anvendes og samtidig også at dokumentere, at der ikke er fornødent lægefagligt belæg for at betragte kunden som syg, fordi der ikke kan stilles en diagnose efter grundig undersøgelse.
Det betyder, at forsikringsselskaberne i fremtiden får svært ved at påberåbe sig undtagelsesbestemmelsen.

Med en anden dom lægger Ankenævnet for Forsikring sig i kølvandet på Højesterets afgørelse. Derfor skal der meget til, før forsikringsselskaberne kan påberåbe sig de pågældende undtagelsesbestemmelser fremover.

Kilde: https://www.hjulmandkaptain.dk/nyheder/hoejesteret-bremser-forsikringsselskaber/

 

MINE KOMMENTARER:
Oplysningerne er fundet på en advokats hjemmeside. Det er ikke nyt; men jeg skriver det alligevel her, så folk ved, at når et forsikringsselskab evt. påberåber, at der ikke findes objektive tegn, så kan objektive tegn være mange ting. Fx dem en neuropsykolog kan finde som fx  koncentrations- og hukommelsesproblemer og indlæringsvanskeligheder. Men også lægelig undersøgelser, der viser ømhed, nedsat bevægelighed, stive muskler etc. er objektive tegn. Har man en forsikringssag i gang, gælder det om at være opmærksom på og ikke affinde sig med en sådan udtalelse fra et forsikringsselskab. Det er selvfølgelig advokatens opgave; men da ikke alle har en advokat på deres sag, kan det være op til den enkelte at modbevise forsikringsselskabets påstand.

Efterhånden ser det ud til, at forsikringsselskaber vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at undgå at betale erstatning til whiplashskadede gennem anvendelse af undtagelsesbestemmelser, psykiatrisering etc. 

............................................................................

 

28.1 2018 - FUNKTIONELLE ANFALD

Som jeg skrev i går bar både ME/CFS og Funktionelle anfald fået egen overskrift under afsnittet om henvisningsvejledninger.

Funktionelle anfald/PNES (psykogene nonepileptiske anfald) er ifølge FFL anfald, som kan ligne epileptiske anfald, men ikke er forårsaget af abnorm elektrisk hjerneaktivitet. Anfaldene kan have forskellige former: 1. Krampelignede rystelser, stivhed i kroppen, trækninger i fx arme og ben, besvimelser, hvor det sortner for øjnene og bevidstheden forsvinder, svimmelhed, synsforstyrrelser, uvirkelighedsfornemmelse og hovedpine, at man bliver stille, fjerne og svær at komme i kontakt med, ryk i arme, ben og hoved.

Symptomerne skyldes ikke anden neurologisk eller somatisk sygdom.
De patienter, der kan henvises har haft sygdommen i mindst 6 mdr., og der skal have været mindst 1 anfald i gennemsnit per måned.

”Patienten skal have gennemgået neurologisk, kardiologisk og evt. anden relevant udredning, således at epilepsi, anden neurologisk eller somatisk undersøgelse, ekg, epilepsiblodprøver, MR-skanning af hjernen, standard eeg samt video-eeg med optagelser under anfald”.
Patienten skal være opvokset i Danmark og forstå og tale flydende dansk.

Følgende patienter kan IKKE henvises: epilepsi eller anden lidelse, der er svær at adskille fra den funktionelle komponent, en akut behandlingskrævende psykiatrisk sygdom, selvmordsrisiko, misbrug, alkoholafhængighed, stofafhængighed, anden diagnosticeret sindslidelse eller depression med psykotiske symptomer.

Heller ikke gravide eller patienter, der tidligere har været på FFL kan henvises.
Får patienten antiepileptisk medicin skal det udtrappes før henvisning, med mindre det gives af andre grunde end epilepsi.
Neurologiske afdelinger og praktiserende speciallæger i neurologi kan henvise.
Det skal fremgå, at patienten opfylder kriterierne for psykogene nonepileptiske anfald.

Materialet er revideret 4.1 2018.

Kilde: http://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-og-forskere/til-behandlere/henvisningsvejledninger/funktionelle-anfald/

MINE KOMMENTARER:
Det er først og fremmest tankevækkende, at de vælger at kalde anfaldene for Funktionelle Anfald. For nylig har der været et indlæg om, at man har fundet, at disse patienter har et for lavt niveau af stressbeskyttende hormon i blodet. Læger har hidtil troet, at kramperne udelukkende var psykologisk betingede. Forskningen er oven i købet fra Aarhus Universitetshospital. Der tales om bedre diagnosticering og behandling af gruppen.
http://www.auh.dk/presse/information-om-auh/nyheder/2017/uforklarlige-kramper-kan-nu-forklares-med-hormoner/  Måske er det derfor, de nu vil sikre sig, at det kun er de måske få, der reelt lider af ”funktionel lidelse”, der henvises til dem?! For der har altid og vil altid være patienter med det, de kalder ”funktionelle lidelser”, nemlig dem man tidligere kaldte for hysterikere.

Praktiserende læger kan ikke – som ved ME/CFS – henvise til FFL. Det kan kun specialiserede læger eller afdelinger. Det bekræfter min antagelse om, at de virkelig strammer op og kun tager  dem, der er psykisk syge.
Men ellers skriver de stort set det samme. Man vil sikre sig, at patienterne ikke lider af fysiske sygdomme.

Som jeg også skrev i går, kan præciseringen handle om, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ”funktionelle lidelser” er på trapperne. Men det får vi formentlig snart at se!

Jeg ville ønske, at whiplash også havde været trukket ud i forhold til differentialdiagnoser. I Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viste det sig jo, at ca. halvdelen ikke havde fået foretaget billeddannende undersøgelser som røntgen eller skanning. Det er ikke godt nok. Reelt kan der derfor gå mange whiplashskadede rundt med skader, der KAN diagnosticeres og behandles, men som ikke bliver det. Men så længe man ikke vil foretage funktionelle undersøgelser i Danmark, vil vi stadig ikke vide, hvor mange der går rundt med uopdagede skader i øverste del af nakken. 

...............................................................................

27.1 2018 - FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSERS HAR ÆNDRET ME


Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) har lavet om på deres hjemmeside.
ME/CFS (tidligere ”kronisk træthedssyndrom”) har i denne måned fået et særskilt afsnit under ”henvisningsvejledninger”. Herunder nævnes nu BDS – Voksne, BDS-Unge, Helbredsangst, kronisk træthedssyndrom og Funktionelle anfald (PNES - atypiske krampeanfald, som samtidig har fået et særskilt afsnit).

FFL´s definition af ME/CFS er, at patienten skal have mindst tre af følgende symptomer:
svær, vedholdende træthed eller udmattelse, der ikke responderer på hvile eller søvn, hukommelsesbesvær, koncentrationsproblemer, hovedpine og/eller svimmelhed.

Symptomerne skal have varet mindst 6 mdr. og kan ikke forklares bedre af anden psykiatrisk eller somatisk lidelse. Symptomerne påvirker i høj grad patientens velbefindende eller funktionsevne.

Før patienterne henvises til FFL skal de have været igennem en nødvendig somatisk udredning, så differentialdiagnoser kan udelukkes før henvisningen. Udredningen foregår hos egen læge, lokalsygehus eller hos en relevant speciallæge. Evt. ved diagnosecentret i Silkeborg, hvis der er mere uklare somatiske problemstillinger.

Man bør overveje en række differentialdiagnoser som Addisons sygdom (hormonlidelse), Cushings syndrom (hormonlidelse), Hypotyreoidisme (lave stofskifte), jernmangel og andre former for anæmi, hæmokromatose (blodsygdom), diabetes, cancer, søvnforstyrrelser, immunsvigtsygdomme som AIDS, neurologiske sygdomme som sklerose, Parkinson m.m., B12 vitamin mangel, infektionssygdomme som tuberkulose, kronisk leverbetændelse, borreliose etc., psykiatriske sygdomme herunder spc. depression, rusmiddelmisbrug.

Ingen tests eller objektive fund skal kunne sandsynliggøre diagnosen. Derfor må differentialdiagnoser udelukkes.
Der nævnes en lang række blodprøver, som skal tages og dertil flere, som kan tages. Desuden nævnes mikrobiologiske prøver, fx prøver for borrelia, clamydia, fæcesprøver etc.

Kun patienter, der er udredt tilstrækkeligt somatisk kan fremover henvises. Desuden skal patienten være opvokset i Danmark og kunne forstå og tale flydende dansk.

Patienter med behandlingskrævende psykiatriske lidelser, selvmordsrisiko, misbrug, tidligere psykiatriske diagnoser, graviditet, tidligere behandlingsforløb ved FFL udelukkes.

Både egen læge, praktiserende speciallæger og sygehusafdelinger kan henvise. Ved en henvisning skal symptomerne beskrives, så det fremgår at patienten opfylder kriterierne for svær kronisk træthedssyndrom, og udredningsforløbet skal klart fremgå.

Patienten skal give skriftligt samtykke på indhentelse af egen læges journal og undersøgelsesresultater fra de seneste to år.
Herefter indkaldes patienten til udredningssamtale på 3-4 timer. Tilhører patienten målgruppen, tilbydes behandling med patientundervisning og gruppeterapi.

 

Kilde: http://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-og-forskere/til-behandlere/henvisningsvejledninger/kronisk-traethedssyndrom/

 

MINE KOMMENTARER:
Der er helt klart kommet nye boller på suppen i forhold til ME/CFS og PNES. PNES skriver jeg mere om i morgen. Måske skyldes den øgede fokus på differentialdiagnoser det uheldige forløb med Karina Hansen, som FFL både tvangsindlagde, tvangsbehandlede og tvangstilbageholdte. Måske skyldes det, at anbefalingerne vedr. ”funktionel lidelse” fra Sundhedsstyrelsen nu er på trapperne, at der ”strammes” op, hvor de største misforståelser tidligere har fundet sted? Med misforståelser mener jeg fejldiagnosticering. Det er ikke let at vide; men fakta er, at det er nyt toner, og at de med dette tiltag vil sikre sig, at de patienter, der henvises til FFL med ME/CFS ikke fejler noget helt andet. Problemet er dog, at de prøver, der nævnes udelukkende har differentialdiagnostiske formål. I udlandet laves prøver, der kan diagnosticere ME/CFS; men de er endnu ikke indført i Danmark.

Normalt anbefaler FFL ikke hverken undersøgelser eller udelukkelse af differentialdiagnoser i et sådan omfang, som der her ses. Tvært imod anbefaler de så få undersøgelser som muligt, fordi udredning skader patienten med ”funktionel lidelse” mere end de gaver. Derfor må der helt klart være sket noget, som bevirker, at de har trukket de to nævnte sygdomme ud og nævner dem særskilt.
Interessant. Det vækker dog også nysgerrighed i forhold til, hvad der foregår.

Diagnosen skal have været stillet i et halvt år, før en henvisning kan finde sted. Det er også nyt, at der nu sættes tid på igen. Engang var det to år. Så blev det ændret til, at diagnosen bør stilles så hurtigt som muligt. Dog skal de syge have været syge i mere end ½ år, før de kan henvises til FFL.

Whiplash er ikke trukket særskilt ud. Det kunne være sket. Differentialdiagnoser til whiplash er skader i nakken. FFL kunne have pointeret, at patienter som minimum bør have fået foretaget røntgen og skanning. Men så længe, man ikke har indført funktionelle skanninger i Danmark, er det vanskeligt at finde skader vha. undersøgelser. De viser som oftest intet alligevel.
Whiplash er ikke blot whiplash. Whiplash er både betegnelsen for en bevægelse og for de skader, der sker i nakken og for symptomer i både den akutte og kroniske fase m.m. Netop derfor burde FFL være ekstra opmærksomme på også denne gruppe.

De ”Funktionelle anfald” skriver jeg som nævnt mere om i morgen.

..............................................................................
 

26.1 2018 - MEDICINSK CANNABIS – HVAD ER DET?

Cannabis sativa hedder planten, som er i hampefamilien, og som indeholder stoffer med gavnlig medicinsk effekt, men også utilsigtede bivirkninger, står der på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Det er samme plante, som anvendes til fremstilling af de euforiserende stoffer hash, marihuana, skunk og pot pga. et højt indhold af THC, som har en euforiserende virkning.

Der findes dog også flere sorter af cannabis med et meget lavt indhold af THC. Disse stoffer bruges til industrihamp som anvendes til garn og isoleringsmateriale.


Begge planteformer indeholder det aktive stof CBD, som ikke er euforiserende.

Betegnelsen medicinsk cannabis bruges om alt lige fra tørrede cannabisblomster, cannabisolie, kapsler, tabletter, mundhulespray m.m. De indeholder alle enten dele af cannabisplanten eller aktive stoffer fra planten eller syntetiske cannabioider. Desuden er det fælles for dem, at de anvendes til at lindre sygdom.

Det er lovligt, når lægen udskriver recept, og det købes på apoteket.

Der findes flere forskellige former for medicin baseret på cannabis:

1. Gokendt medicin

Lægemidlet Sativex, mundhulesprau, anvendes til behandling af spasmer ved multipel sklerose.
Indholdet er cannabisekstrakter og kan udskrives af speciallæger.
Indholdet er præcist og virkningen kendt. Stoffet er officielt godkendt og testet i kontrollerede laboratorieforsøg, dyreforsøg og menneskeforsøg.
Sativex er godkendt i Danmark, fordi virkningen opvejer risikoen for bivirkninger.
Producenten er GW Pharmaceuticals.

2. Ikke godkendt medicin på udleveringstilladelse

Lægemidlerne Marinol og Nablione indeholder syntetisk fremstillede cannabioider, og produkterne er godkendt i USA; men der er ikke søgt om godkendelse i Danmark. Ønsker en læge at udskrive disse produkter, kan der ansøges om udleveringstilladelse hos Lægemiddelstyrelsen.

3. Magistrelt fremstillet medicin med cannabis

Dette er medicin tilberedt på et apotek til en specifik patient efter en læges anvisning, når en patient har særlige behov. Apoteket tilbereder lægemidlet med de aktive stoffer, patienten har brug for ud fra lægens recept. En læge må gerne udskrive recept på fx THC eller CBD som fx olie eller kapsler og få et apotek til at fremstille det.
Medicinen fremstilles ud fra specifikke regler, men har ikke gennemgået grundige kontrollerede forsøg.

4. Forsøgsordningen med medicinsk cannabis

1. januar 2018 er en forsøgsordning startet i Danmark. Det betyder, at det er muligt for lægen at udskrive en ny type cannabisprodukter, som hverken er godkendte eller magistrelt fremstillet.

Produkternes betegnelse er medicinsk cannabis. Formen kan være cannabisblomster, cannabisolie, kapsler, tabletter m.m.

Produkterne skal leve op til fastsatte krav om dyrkning og til, hvordan produktionen foregår. Produktet skal være standardiseret, så producenten kan dokumentere, hvad produktet indeholder. Det betyder, at styrken og mængden er ens fra pakning til pakning. Produkterne er dog ikke testede for virkning og bivirkninger.

Lægemiddelstyrelsen advarer imod cannabisholdig medicin, ofte kaldet cannabisolier, CBD-olier mv. som primært forhandles på internettet, men også i butikker. Ifølge sælgerne er der tale om lovlige produkter eller kosttilskud. Som regel er det dog ikke korrekt, og olierne kan ikke sammenlignes med de lovlige standardiserede og kontrollerede former for cannabisholdig medicin.


Der er stor usikkerhed i forhold til, hvordan medicinen er lavet, og hvad det egentlig indeholder. Det er ikke kontrolleret og kan indeholde noget helt andet, end der oplyses på pakningen, og indholdet kan variere fra flaske til flaske.

Det er farligt for syge personer at indtage ukendte stoffer, som man ikke ved, hvordan påvirker sygdommen og den øvrige medicin. Patienten risikerer at blive mere syg.

Lægemiddelstyrelsen advarer mod køb af ulovlig medicin og vejleder til, at man taler med sin læge om den rigtige behandling.


Kilde: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/special/medicinsk-cannabis/borgere/hvad-er-medicinsk-cannabis/


Forsøgsordning med cannabis
:
Det drejer sig om en 4-årig periode og startede fra 1. januar 2018. Da de produkter, der udskrives ikke er godkendte, skal lægen tage det fulde ansvar for ordinationen.


Følgende patienter er omfattet: Patienter med smertefulde spasmer pga. sklerose eller rygmarvsskadet, patienter med kvalme efter kemoterapi, ved neuropatiske smerter (smerter som følge af sygdom i hjerne, rygmarv eller nerver), når gængs behandling ikke virker.

Ingen læge har dog pligt til at udskrive medicinsk cannabis.

Kilde: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/special/medicinsk-cannabis/borgere/forsoegsordningen-med-medicinsk-cannabis/

Prisen på medicinsk cannabis:
Prisen på medicinsk cannabis fastsættes for 14 dage ad gang.

Priserne kan ses på dette link: http://medicinpriser.dk/Default.aspx?id=422 

Bivirkninger:
Viden om bivirkninger stammer fra internationale kliniske undersøgelser af lægemidler som Sativex, Casamet/Nablione og Marinol.
THC-holdige produkter kan bla. give træthed, svimmelhed, ændret stemningsleje, angst, påvirkning af koncentration og hukommelse, risiko for blodtryksfald, besvimelse samt trafikfarlighed. Dertil kommer depression, hallucinationer, paranoia, vrangforestillinger og selvmordstanker.

Langvarig brug øger risikoen for udvikling af afhængighed.

Generelt er der begrænset viden om virkninger ved længere tids brug. Negativ påvirkning af koncentration og hukommelse kan ikke udelukkes.

Mht. CBD er der meget begrænset viden om bvirkninger. Det kan påvirke leveren og muligvis også immunforsvaret.

Alle bivirkninger bør indberettes af lægen; men patienten kan også selv foretage inberetninger.

Kilde: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/special/medicinsk-cannabis/borgere/bivirkninger-og-sikkerhed-ved-medicinsk-cannabis/


Erstatning:
Det er muligt at søge erstatning ved sjældne og alvorlige bivirkninger, der overstiger, hvad man skal acceptere; men det skal være ordineret af en læge udtaler Patienterstatningen. 


.................................................................................

25.1 2018 - FACEBOOK, GOOGLE OG APPLE BLIVER FREMTIDENS LÆGER

Danmark skal være testområde for bla. brug af kunstig intelligens og en ny sundhedsenhed som skal blive et sted, hvor borgerne vil oploade egne data.

Dette er anbefalinger fra Siri-Kommissionen, en tænketank, der er nedsat af Radikale Venstre og Ingeniørforeningen, og som består af repræsentanter for erhvervsliv, faglige organisationer og digitale eksperter. Ida Auken er formand.
Ifølge udspillet skal sundhedsvæsenet omstilles. Borgerne ved tit mere om eget helbred end lægen, og Google og Facebook bruges som læger. Borgerne får viden fra alverdens sundhedstjenester og fra erfaringer i ind- og udland. Kunstig intelligens kommer til at give nye muligheder for effektiv behandling.
”Udspillet skal sikre, at danske patienter får maksimalt udbytte af den fagre nye teknologiske verden”.

En statslig sundhedsenhed skal blive et sted, hvortil borgerne har lyst at oploade deres data, så de kan anvendes af både sundhedssektoren og af borgerne selv.
Man skal udnytte, at borgerne har en grundlæggende tillid til systemet. I flere andre lande er Apple, Google og Facebook på vej til at overtage rollen som læge. Det skal vi også gøre i Danmark.

Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner givet deres bud på en digital omstilling. ”En reform, som ved hjælp af digitalt understøttet forebyggelse skal holde borgerne raske og derfor væk fra hospitalerne. Og skulle de alligevel blive ramt af sygdom, skal en palette af apps, telemedicin og andre former for velfærdsteknologi minimere udgiftspresset på sundhedssektoren”.

De Radikale og Ingeniørforeningen går på nogle områder videre.
De har fire ønsker: Regeringen skal udvikle en national strategi for et sammenhængende system af digitale løsninger og oprette en central enhed, der kan sikre en samlet og sikker adgang til private og offentlige sundhedsdatabaser. Desuden skal Sundhedsministeriet foranledige digitale hjælpemidler som apps og wearbles til både forebyggelse og behandling, og regeringen, kommunerne og regionerne skal sætte fokus på implementering af teknologi.

Der findes p.t. 164 forskellige sundhedsdatabaser. For at sikre patientdata er det nødvendigt med en ny struktur.
De mener, at regeringens konkrete udspil ikke er tilstrækkeligt.
Kunstig intelligens kommer til at gennemsyre hele sundhedsvæsenet. Derfor bør man hurtigst muligt få styr på udfordringer omkring sundhedsdata.

Kilde: https://www.altinget.dk/artikel/udspil-ny-sundhedsenhed-skal-slaa-apple-og-amazon-i-kamp-om-folks-data?ref=newsletter&refid=26388&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

 

MINE KOMMENTARER:
Efterhånden bliver det mere og mere uigennemsigtigt, hvad både regeringen og nu også SISI har gang i. Der er ingen tvivl om, at begge parter arbejder for større samling af data og større mulighed for både oploading og deling af data. Om det er til borgerens bedste? Tjah, jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke aner det; men indtil videre vil jeg tillade mig at stille ét stort spørgsmålstegn ved det.

Alene det, at de vil udnytte borgerne tillid! Hvad er det for noget? Er det borgeres blinde tillid uden at forholde sig til spørgsmålet, de vil benytte sig af? Eller er det en tillid til, at alle borgere gerne vil oploade deres data, hvis politikerne beder herom? Er det udnyttelse? Eller er det for at hjælpe borgere? Eller måske sig selv?

Noget tyder på, at borgerne kan være på vej til at blive overhalet indenom at ny sundhedsteknologi og måske også et paradigmeskifte. Skal Facebook, Apple m.fl. agere praktiserende læger, hvor ender vi da? Når det er sagt, er det jo også fakta, at mange patienter i dag ved betragteligt mere om egne sygdomme end deres læger gør.

Fagre nye verden er ved at hale ind på os, hvis den da ikke allerede har overhalet os? Almindelige mennesker kan i hvert fald vanskeligt følge med i, hvad der foregår. Derfor kan vi alle både hægtes af og på uden at ville det. i hvert fald når vi når en vis alder. Måske er det desværre først med alderen, at vi også kan se det farlige ved det?!  

....................................................................................

24.1 2018 - MINDFULNESS

En kvinde skriver følgende på facebook: ”Dansk Center for Mindfulness har fået de 12,5 mill fra Satspuljen, som skal uddanne pædagogerne og lærerne i mindfulness. Psykiater Lone Fjordback, der er leder af Centeret for mindfulness, har siden 2012 arbejdet som overlæge med ansvar for den kliniske ledelse på

Forskningscenteret for Funktionelle Lidelser. Derudover fremgår følgende af pressemeddelelsen, da mindfulenss-centeret blev anlagt: Det er
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, der udbyder den nye uddannelse i mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR). Desuden har Trygfonden bevilget 2,4 mio. kr. til opstart af uddannelsen." Trygfonden står iøvrigt også bag financieringen af Forskningscenteret (sammen med psykofarmakaproducenten Lundbeck).

Jeg forstår godt, at forbindelsen nemt kan overses, men skriv dig gerne bag ørerne, at hører du om "mindfulness", "Bodily Distress Syndrome/BDS", "MBSR-kurser", "stress", "sygdomsangst (hypokondri)" psykofarmaka eller andet af samme skuffe i samme sætning som "Århus" så er Forskningsklinikken for FL, Lundbeck og Tryg formodentlig fedtet ind i det. Og da vil jeg for alles skyld - herunder især de somatisk (fysisk) syge patienter og børnene - råde dig til ikke at tage pungen op af lommen.

Motivet bag bevægelsen er således øget psykiatrisering af mennesker, som ikke er psykisk syge. De eneste, der vinder ved det er psykiaterne, forsikringsselskaberne, psykofarmakaindustrien (Lundbeck). Bemærk disse aktører prøver at trænge igennem med et budskab om, at 300.000 danskere lider af en funktionel Lidelse og at op til 30 % af befolkningen (mellem 18 og 74 år) har eller har haft en personlig erfaring med funktionelle lidelser - dvs så mange mennesker skulle ifølge dem lide af psykisk sygdom/være hypokondere og slet ikke fejle noget somatisk! Ikke noget at sige til, at psykiaterne vejrer morgenluft i et sådant diagnose-landskab”.

MINE KOMMENTARER:

Det er fuldstændig korrekt, at de mange begreber oftest er tæt forbundet med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, enten direkte eller indirekte.

Lone Overby Fjorback skriver om kursernes formål, at deltagerne skal blive fortrolige med definitioner på mindfulness, den videnskabelige dokumentation for mindfulness, interventioner og en neurobiologisk model for mindfulness som mental træning.


Hun beskriver mindfulness begrebet som ”et buzz-word”, der lover hurtig lykke og efterlyser flere, der uddanner sig indenfor MBSR-kurser (mindfulness baseret stress reduktion).


FFL sætter sig på flere og flere områder af samfundet. Først var det de komplekst syge. Så kom soldater med PTSD og pigerne med bivirkninger efter HPV-vaccinen og flere andre grupper. Nu går de efter større grupper som stressramte og skolebørn. Samfundet er ved at blive gennemsyret af en metode, der bygger på buddhistiske traditioner. Det anvendes til at lægge låg på alle problemer, som gøres til den enkeltes egen skyld. Det er helt ude af proportioner, og der må da være fornuftige mennesker i det danske samfund, der begynder at forstå, hvad der foregår og hvordan de arbejder. De opsluger gruppe efter gruppe under dække af at ville hjælpe. I virkeligheden har de måske – som politikerne – udelukkende kroner og ører og måske en stor karriere i øjnene?


................................................................................

23.1 2018 - NERVESMERTER/NEUROPATISKE SMERTER

Nervesmerter er kroniske smerter. Kroniske smerter varer ved længere end ud over normal tid for heling. Man taler om kroniske smerter efter ca. 6 mdr.
Nervesmerter eller neuropatiske smerter er smerter, der kan opstå, hvis nervesystemet er blevet beskadiget. Smerterne har ingen funktion, som fx den akutte smerte, der har en beskyttende rolle.
Selv om der ikke er en ny vævsskade, vil hjernen alligevel opfatte signaler fra smertetrådene fra de almindelige følenerver som smerte.
Man kan få nervesmerter i forbindelse med fx sklerose, diabetes og helvedesild eller hvis nervesystemet beskadiges ved en ulykke, amputation, operation eller ved kræftsygdom.
Kilde: https://www.minsmerte.dk/content/hvad-er-nervesmerte

Men også ved alkoholmisbrug, kemoterapi, blodprop i hjernen, ansigtssmerter, diskusprolaps, når en nerve er i klemme i et snævert sted, fx i ryggen eller mellem muskler. Og ved gigtsygdomme, fordi nervens ”miljø” forandres.
Nervesmerter er ofte intense, og de kan føles som brændende eller jagende smerter, eller som en skærende, skarp, krampagtig, snurrende, prikkende og stikkende smerte. Smerten kan nogle gange været ledsaget af følelsesløshed.
Hos nogle få forstyrres også huden over nerven. Huden bliver overfølsom, så selv almindelige berøringer kan føles som smerter. Det kaldes for allodyni.
Hele nervesystemet kan komme i en tilstand, hvor følenerverne og hjernen bliver hyperfølsom for smerte. Det er også det, man kalder for sensibilisering.
Skanning kan ikke vise årsagen til smerterne.
Nervesmerter er vanskelige at behandle.
På fx Neurokirurgisk Smerteklinik gør de følgende:
1. Sikrer sig, at diagnosen er korrekt – bla. gennem undersøgelse af nervesystemet
2. individuel behandling. Ofte har en række smertestillende præparater effekt.
Først anvendes nerveinjektioner, kaldet rhizolyse. Behandlingen påvirker nerven lokal ved lokalbedøvelse, hvor en lille opvarmet nålespids føres ind ved nerven i lokalbedøvelse, som lammer nerven. Virkningen holder i 12-18 mdr.
Det kan gentages efter behov.
Hvis ingen anden behandling lindrer, kan man indoperere et nerve-implantat tæt på den beskadigede nerve. En lille elektrode, der er implanteret under huden tæt på nerven virker som en slags ”pacemaker” og sender en mild strøm gennem elektroden, som lammer nervesmerten.
Kilde: https://www.nksk.dk/nervesmerter/

Neuropatiske smerter kan også være forbundet med humørsvingninger, søvnforstyrrelser, træthed og kan have indflydelse på det fysiske og sociale velvære og på den samlede livskvalitet, ligesom andre stærke smerter. 

MINE KOMMENTARER:
Jeg er i færd med at forsøge at få styr på de forskellige smertetyper og andre ting. Derfor kommer der sikkert flere af denne slags indlæg fremover.

....................................................................................

22.1 2018 - HJERNERYSTELSESFORENINGEN HOLDER FOREDRAG I AARHUS

Neuropsykolog Lisbeth Juul Hansen, der selv har haft både whiplash og hjernerystelse, holder foredrag i Aarhus den 8. februar på Folkestedet Carl Blochs Gade 28.
Du kan læse mere på Whiplashforeningens facebookside og måske også på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside? Det er for både medlemmer og ikke-medlemmer.
Her følger tekst fra invitation på facebook:

BESKRIVELSE:
Neuropsykolog, Lisbeth Juul Hansen, har arbejdet i årtier med ramte af hjernerystelser og piskesmæld.

Dette foredrag handler om, hvorfor man kan blive så hurtigt træt, når man er ramte af hjernerystelse, hvorfor det er så svært at lade batterierne op og om hvordan man bedst forvalter sin energi, når man er ramt.
Med dette afsæt afsøges følgende spørgsmål:
- Hvordan kan kombineres hvile og aktivitet bedst?
- Hvordan finder man balancen mellem hvile og aktivitet?
- Er "hvile" bare "hvile" og "aktivitet" bare "aktivitet?"

Foredraget er en introduktion til den praktiske genoptræning af de neurologiske funktioner, som ofte er påvirket ved en hjernerystelse. Blandt andet via åndedrætstræning, mobilitetsøvelser samt træning af hypersensitivitet, balance og syn.

Som deltager vil du blive præsenteret for den teoretiske baggrund for træningen, samt en række forslag til genoptræningsøvelser, som du selv kan lave.
Foredraget foregår med projektor, så medbring evt. solbriller, en yogamåtte (der vil være mulighed for at ligge ned bagerst i lokalet) og ørepropper, hvis du nemt bliver udtrættet. Der vil være pauser undervejs, så du har mulighed for at hvile dig". 

Lisbeth Juul Hansen har også lavet en undersøgelse af, betydningen af at whiplashskadede får tidlig hjælp. Hun er en stor kapacitet på området whiplash og hjernerystelse.

........................................................................................... 

 

21.1 2018 – OVERSKRIFT FRA DAGENS MEDICIN

MÆNDS HORMONBALANCE SKADES AF SMERTESTILLENDE MEDICIN

Forskning fra Frankrig og Danmark viser, at Ibuprofen skader produktionen af testosteron – det mandlige kønshormon, som produceres i testiklerne. Lægemiddelstyrelsen påpeger dog, at det ikke er ensbetydende med, at mænd skal boykotte medicinen.
Kilde: Dagens Medicin den 18.1 2018 

MINE KOMMENTARER:
Det er på tide, at man begynder at se på, om Ibuprofen, Ipren og lignende præparater fra NSAID-gruppen overhovedet bør anvendes. Præparatet kan oven i købet købes som håndkøbsmedicin, hvilket ikke gør det bedre. Der har ind imellem været drøftelser om at fjerne det fra hylderne; men det er endnu ikke sket, fordi man ikke kan nå til enighed.

Ud over at kunne nedsætte mænds hormonproduktion, kan det også give blodpropper i både hjerne og hjerte ved længerevarende brug. Sundhedsstyrelsen har for længst anbefalet, at præparatet ikke anvendes til kroniske smerter, men kun i max. 14 dage – 3 uger. Alligevel er der masser af danskere, der får præparatet gennem lang tid. Til trods for, at man også ved, at bivirkningerne tager til med længden af indtaget.

Problemet er, at læger ikke har et præparat, der kan erstatte præparaterne, og derfor fristes de til alligevel at give det i længere tid. Der mangler simpelthen duelige præparater mellem Pamol og morfin/morfinlignende præparater.  

 

...........................................................................................

20.1 2018 - OVERSKRIFT FRA DAGENS MEDICIN

NY DIGITAL STRATEGI
Den nye digitale strategi for sundhedssektoren har, ifølge de praktiserende læger for ringe fokus på samtykke fra patienterne. Regeringen roses til gengæld af Praksiserende Lægers Forening for, at de generelt har et stort fokus på primærsektoren, og at strategien bygger på dialog og inddragelse - men altå ikke med patienten.

Kilde: Dagens Medicin den 18.1 2018

MINE KOMMENTARER:
Jeg har gentagne gange på det seneste bragt nyt om datadeling. Derfor undrer det ikke, at regeringen ikke inddrager eller spørger patienter; men det har aldrig været på tale, idet formålet med projekt-data alene er at tjene penge. Derfor skal så mange data som muligt vel overføres til så mange som muligt uden, at man risikerer, at patienterne går hen og siger nej.
Baggrunden er vidensdeling mhp. at få kroner og ører i kassen. For hver investeret krone i databanker etc. får staten 64 i kassen (mener jeg at kunne huske).

..................................................................................

19.1 2017 - HJERNERYSTELSESFORENINGENS TIDLIGERE LÆGE SØGER PATIENTER

Hjernerystelsesforeningens tidligere læge, Claire, søger personer, der har haft følger efter hjernerystelse – postcommotionelt syndrom – i 6-8 mdr.
Hun vil lave forskning med det formål at vurdere effekten af lav-frekvent elektromagnetisk stråling hos hjernerystelsesramte.

I forsøget testes effekten af behandlingen efter fem ugers daglig behandling i 30 minutter.
Til forsøget anvendes en hjelm med syv elektromagnetiske spoler, som hver udsender pulserende lav frekvent elektromagtetisk stråling. Behandlingen foregår i eget hjem. Den kan ikke mærkes og er godkendt som behandling mod depression i Europa.

Hun skal bruge 16 forsøgspersoner, der er mellem 25-35 år gamle, har fået hjernerystelsen indenfor de seneste 8 mdr., bor i Region Hovedstaden og taler dansk. Undtagelser er, hvis man før hjernerystelsen havde migræne eller kronisk hovedpine, er gravid eller ammer eller planlægger graviditet indenfor de næste 6 mdr.

Forsøget indebærer ud over de daglige behandlinger i eget hjem også fire besøg på Rigshospitalet, samt et opfølgende besøg 3 mdr. efter forsøget.  

 

Hvis du er interesseret i at deltage eller har spørgsmål til forsøget kan du sende en e-mail til projektansvarlig Claire Prener Miller på claire.prener.miller.01@regionh.dk

MINE KOMMENTARER:
Det lyder som et spændende forsøg. Jeg formoder, at hun vil undersøge, om elektromagnetisk behandling kan reparere de skader, der er sket i hjernen pga. hjernerystelse.
Hvorfor det har en effekt ved depression, ved jeg dog ikke.
Antagelsen er måske også, at der kan være depression indblandet ved vedvarende symptomer?
Det kunne være interessant at få indblik i hendes hypoteser.  


...................................................................................

18.1 2018 - KVINDE MED ME/CFS VALGTE ASSISTERET SELVMORD

En svensk kvinde med ME/CFS (tidligere kaldet ”kronisk træthedssyndrom”) er død. 
Skribenten ønsker, at hendes død bliver et wake up call. Hun kunne ikke udholde livet og valgte at tage til et andet land og få hjælp til at dø – assisteret selvmord.


Tabu omkring psykisk sygdom er begyndt at aftage; men når man taler om selvmord, er det et aspekt, der næsten overses. De mennesker, der dræber sig selv, gør det ikke, fordi de er alene eller deprimerede, men fordi deres fysiske plager er vanskelige at bære.


Den svenske kvinde har fortalt om sin beslutning i et offentligt brev.

Hun arbejdede stædigt for den misforståede sygdom, hun og ca. 40.000 svenskere lider af. Hun ønskede mere forskning og flere ressourcer. Hendes indsats øgede andres viden om sygdommen.

ME/CFS kan give en lang række symptomer, men sammenlignes ofte med kronisk influenza med alvorlig træthed.
Kvinden var meget hårdt ramt.


I Sverige har plejen af ME/CFS store mangler og mange får slet ikke pleje. Af uvidenhed er der i stedet blevet anbefalet ting, der gør patienter endnu mere syge. De nægtes sygedagpenge til trods for, at en fjerdedel er bundet til hjemmet. Det er en løbende tragedie, som langsomt er begyndt at vise sig med kvindes indsats for oplysning.


Nu må resten af samfundet gøre din del. Skribenten mener, at man skal starte med at give patienterne specialiseret pleje, og at man må prøve at finde penge til forskning; for patienterne er ikke hverken dovne eller hypokondere.

Kvinden, der fik dødshjælp, havde i en mail fortalt skribenten om traditionen med at psykologisere uudforskede sygdomme, som mest findes hos kvinder, og som sjældent diskuteres. Hun bad om, at der blev skrevet mere om sygdommen mhp. at få gang i debatten.
Debatten er hermed sat i gang.

Kilde: https://www.metro.se/artikel/agnes-arpi-l%C3%A5t-hennes-d%C3%B6d-bli-en-v%C3%A4ckarklocka

MINE KOMMENTARER:
Først og fremmest kan jeg konstatere, at psykiatriseringen også virker til at være udbredt i Sverige.

Dernæst vil jeg sige - efter at have set filmen Unrest og oplevet, hvor dårlig, patienter med ME/CFS kan være – at jeg har jeg forstår hvorfor, at kvinden både har opfyldt kriterier for at kunne få dødshjælp og har valgt assisteret selvmord, da hun var meget hårdt ramt af sygdommen.

Der er mange mennesker, der lever et kummerligt liv med kroniske, komplekse, ubehandelige sygdomme. Kvinden har fortalt om psykiatriseringen af de svenske ME/CFS patienter.

Per Fink har efterhånden en hel del lidelse på sin samvittighed. Hans teorier forsøges nu også implementeret i både Norge og Sverige, hvor man ellers har haft rigere traditioner for forskning. Havde kvinden boet i Norge, var hun dog måske med ME/CFS blevet taget mere alvorligt; for den norske statsminister har erklæret, at hun vil gøre noget for disse patienter, da hun blev konfronteret med, hvor dårlige de kunne være.

I Danmark er alle prisgivet Per Fink og co. på lige fod med mennesker, der lider af de ca. 29 andre sygdomme, der også psykiatriseres, fordi det er det billigste; men for patienterne er det absolut ikke det bedste. Det giver en følelse af at være opgivet og overladt i egen varetægt. Kvinden har valgt at tage vare på sig selv på sin helt egne facon, nemlig ved at få hjælp til assisteret selvmord. Alene det, at hun har opfyldt kriterierne herfor, fortæller sit tydelige sprog om, hvor dårlig hun var.

................................................................................

17.1 2018 - ALTERNATIVET KALDER DF FOR KYNISKE

Alternativet mener, at DF går i knæ for Socialdemokratiet og svigter de udsatte borgere.
Anstændigheden er på spil, siger han.
Kristian Thulesen Dahl truede LA med, at de kun fik skattelettelse for den ene mia. kr., der er kommet ind ved indførelse af kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Den milliard er taget fra udsatte, syge og fattige danskere. 
Det afslører DF´ s kynisme mht. virkningen af kontanthjælpsloftet.
Kristian Thulesen Dahl kritiserer Alternativet som ”det ultimative fjendebillede, der kun kan give Mette Frederiksen grå hår i hovedet som støtteparti i en eventuel regeringsdannelse”.
Alternativet forstår dog ikke, hvordan det kan være uansvarligt at mene, at de penge, kontanthjælpsmodtagerne skulle have haft til medicin, og som har bragt masser af børn under fattigdomsgrænsen på skattelettelser.
Socialdemokratiet ytrer trods alt ønsker om at droppe kontanthjælpsloftet.
Artiklen fra DF viser, at ingen syge eller raske kan håbe på hjælp fra DF.
Alternativet vil hjælpe med at undgå, at der tages fra samfundets bund og gives til os andre. Hvordan har DF det mon med, at vi skal have de syge og udsattes penge?
Hvordan vil Mette Frederiksen mon have det med, at det ikke er muligt at ”rulle kontanthjælpsloftet tilbage” sammen med DF?
Som skydeskive fra andre partier siger Alternativet: ”Vi er altså kun ude på, at vi behandler de fattige og udsatte bedre. Vi mener, at det er forkert at tage penge fra de mest udsatte, når samfundet har god økonomi og faldende ledighed”.
Partiet mener, at gode tider er tider, hvor man sikrer de mest udsatte et bedre liv.
Samfundet har 36 mia. kroners råderum, og det koster kun 1 mia. at tilbageføre kontanthjælpsloftet.
Måske er Thulesen Dahl strategisk, når han skaber fjendebilleder for at skræmme Mette Frederiksen; men det eneste Alternativet ønsker, er at skabe anstændige og værdige liv.
Lige nu har DF meldt det stik modsatte ud.
Hvad med Socialdemokratiet? 
Måske får Alternativet og Enhedslisten et godt kommende valg? Det er i hvert fald to partier, der beskæftiger sig med samfundets svage og udsatte borgere, klima, natur og miljø.
Kilde: https://www.avisen.dk/blogger-fra-alternativet-df-svigter-de-udsatte-og-g_478706.aspx

MINE KOMMENTARER:
Det undrer mig, at Alternativet i en blog i Avisen.dk tager til genmæle mod Dansk Folkeparti, som tilsyneladende har skrevet i Jyllandsposten. Måske har JP ikke givet mulighed for et modsvar? Det er svært at vide.
Når det er sagt, er jeg helt enig i, at det er forkasteligt, når DF ”sælger” de syge og svage på den måde, Kristian Thulesen Dahl tilsyneladende har forsøgt at gøre. Måske vil han gøre indtryk på Mette Frederiksen. Noget tyder på, at det kommende valg allerede så småt er begyndt. Politiske partier er allerede begyndt at bejle til hinanden.
At sælge de syge og svages lovning på velfærd for de kroner, der er sparet ved reformer i forhold til netop dem, med skattelettelser til andre, kan til enhver tid angribes. Det er igen at løbe fra noget, man lover!
Men det er godt at opleve, at der nu langt om længe tales om, at de syge og svage svigtes. Mon ikke sikkerhedsnettet i Danmark bliver et punkt, mange danskere ønsker debatteret forud for næste valg? Eller er det kun en politisk duel, der har til hensigt at skabe partipolitisk opmærksomhed? Politik er ikke altid let at gennemskue. 

................................................................................

16.1 2018 - MINISTRE KALDT I SAMRÅD OM KOMMUNAL ULOVLIGHED

Både beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren er indkaldt til samråd om ulovlige lægeundersøgelser på et københavnsk jobcenter.
Torsten Gejl, Alternativets beskæftigelsesordfører har indkaldt de to ministre. Datoen er endnu ikke lagt fast; men han ønsker, at ministrene skal svare på,

hvordan det kan finde sted, at en kommune kan indgå ulovlige aftaler med et privat lægefirma, og hvor midlerne er kommet fra.

Han vil også vide, om man andre steder i landet har samme praksis.

Direktøren i den københavnske forvaltning Michael Baunsgaard Schreiber har underskrevet aftalen, som har gjort, at ledige borgere er tvunget til lægeundersøgelse på jobcentret.


Sundhedsministeren skal også stilles til ansvar. Hun skal forklare, hvorfor talrige speciallægeerklæringer ikke bruges i jobcentrenes sagsbehandling.


Torsten Gejl er chokeret over de ulovlige lægeundersøgelser, som han kalder noget af det groveste, han længe har hørt, syge danskere blive udsat for.

Datoen for samrådet forventes at blive i starten af februar.

 

Kilde: https://www.avisen.dk/topministre-skal-ristes-om-ulovlige-laegeundersoegel_478537.aspx

MINE KOMMENTARER:
En god nyhed: en politiker fra Alternativet stiller to ministre til ansvar for en kommunes ulovlige handlinger på beskæftigelsesområdet.
Det bliver spændende at se, om det kun den københavnske kommune har ansat ulovlige lægekonsulenter, eller om det også er en praksis, der anvendes andre steder i landet.

Jeg er nødt til at gentage, at det synes, som om moralen overfor syge og svage er gået fløjten nogle steder. Hvordan kan en kommune tro, at de kan slippe afsted med at begå ulovligheder uden, at det opdages?
I dag er der både fagforeninger, politikere og syge borgere, der arbejder for bedre forhold på området, og mange finder sig ikke længere i den hetz, der er mod syge borgere. Det er en umenneskelig adfærd, som bør stoppes. Den bygger på et menneskesyn, der bør ændres.

Måske skyldes reaktionen også, at Alternativet måske ikke har det helt godt med deres beslutning om at takke nej til beskæftigelsesborgmesterposten i Københavns Kommune, som de ellers kunne have fået. Er det mon derfor, Torsten Gejl mener, at han bør kritisere det, der er foregået i et område af kommunen? Det er ikke let at vide; men hvad enten det skyldes dårlig samvittighed eller ægte forargelse, er det et godt indslag, som forhåbentlig kan føre ændret praksis med sig. 

..............................................................................

15.1 2018 - TILLID KVÆLES AF KONTROL


Filosoffer mener, at danskerne er både de mest lykkelige, mest demokratiske, mest tillidsfulde og mindst korrupte i verden, men at det er på vej til at blive sat over styr pga. øget kontrol. For kontrol har en pris.


Filosof Brian Degn Mårtensson taler om, at udenlandske målstyringsprincipper mindsker tilliden, og at vi på den måde undergraver det, vi er bedst til. Kontrol giver mindre tillid.

Han forsker i skolesystemet og mener, at vi risikerer at kaste hele vores dannelsestradition væk med ensretningen af skolerne.
Vi har pga. Grundtvig nogle særlige forhold i Danmark, og historisk set har vi ikke haft ret meget kontrol, men masser af tillid med vægt på følelser og fornuft.
Siden starten af 00´erne har der dog været en øget tendens mere kontrol og styring mhp. at sikre, at vi får noget for pengene. Specielt Public Management og digitale kontrolbehov har ændret Danmark. Det giver ikke mening at måle på det humane område. Fx i ældreplejen og på skoleområdet. Man kommer hurtigt til at måle på noget forkert. Subjektive kriterier præsenteres som objektive fakta. Derfor har det nogle konsekvenser.

Professor Gert Tinggård Svendsen forsker i tillid og er helt enig i, at tillid og kontrol er uforenelige størrelser.

”100 % kontrol er det samme som 0 procent tillid. Kontrol vil fortrænge tillid, fordi det gør tilliden overflødig”, siger han. Når kontrolsamfundet overtager, er der ikke længere brug for tillid. Men hvorfor kontrollere folk, man kan stole på? Da vi i forvejen har den mest tillidsfulde befolkning, behøver vi mindst kontrol, og kontrol koster kassen.
En brasilianer føler sig utryg i Danmark, fordi der ikke står bevæbnede vagter på hvert gadehjørne.
For danskere er det en selvfølge, og humøret daler, når man konstant kontrolleres. Når man vises tillid, får man lyst at give noget tilbage. Vi reagerer instinktivt på både kontrol og på tillid.
Kontrollen bygger på en konkurrence om, hvem der kan få medarbejdere til at gøre præcist, som de skal.

Adjunkt Tina Øllgaard Bentzen er enig i, at kontrollen i Danmark er øget og endda eskaleret mange steder. Fx er antallet af nye regler steget markant siden 2012. Offentlig ansatte bruger mere tid på unødvendig administration. Men kontrollen kan også have en styrke, hvis den tilpasses og udvikles rigtigt. Kontrol skal dog for offentligt ansatte understøtte kerneopgaven.


Uddannelsesleder ved Professionshøjskole Jørgen Christiansen er enig med Tina Øllgaard Bentzen. Kontrollen er god nok og giver i et omfang mening. Han finder et system uden kontrol for naivt; men det er balancen, der er interessant, siger han. Til tider mener han, at diskussioner om kontrollen mere handler om dialog og medinddragelse.


Også Gert Tinggaard Sørensen mener, at vi skal stræbe efter en balance mellem kontrol og tillid. Men man skal være forsigtig med ikke at punktere tilliden. Fx ved at bede offentligt ansatte udfylde og validere formularer, som ikke er deres kerneopgaver.

Konkurrenceevnen kan forringes, hvis man overkontrollerer.

Brian Degn Mårtensson siger, at de mest lykkelige, demokratisk, tillidsfulde og mindst korrupte folkefærd ikke kan forklares ud fra klassisk økonomiske teorier. Det kan forklares med humlebien, der flyver, selv om den ikke bør kunne.

”I nyere tid er der kommet teorier om, at det er en meget høj grad af tillid, der ligger til grund for den succes”. Kulturelt opdrager vi hinanden. ”Det er værd at værne om”.

Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/filosof-kontrol-kvaeler-den-danske-tillid?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=5a36ee3b9d-EMAIL_CAMPAIGN_2018_01_08&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-5a36e

MINE KOMMENTARER:
Dette er nye toner i et ellers mere og mere kontrolleret samfund. Det er også dårlige toner; for det synes som om politikere er ved at sætte måske ikke alt, men i hvert fald meget over styr, som ellers er kendetegnende for vores samfund, og som har gjort, at vi er lykkelige, glade, rige etc.

I de seneste år har vi set, hvordan medmenneskeligheden gradvist er blevet mindre. Det samme er ansvarligheden overfor samfundets svageste.
Lad os håbe, at politikerne læser med og får indblik i, at deres nuværende gøren og laden ikke er vejen frem.

For ikke så længe siden skrev jeg om DNA og overvågning og kontrol af vores sundhedsdata.
Forleden skrev jeg også om vores DNA og sundhedsdata, som kontrolleres og på sigt kan skabe to hold samfundsborgere: 1. dem, det kan betale sig at investere i og 2. de dårlige liv, det ikke kan betale sig at investere i.

I kommunerne sidder de ansatte og kigger med/kontrollerer borgerne på facebook. En kvinde, der forsøgte at sælge fire små ting fik frataget sine sygedagpenge. Når hun var syg, kunne hun ikke være på facebook. Men hvis kvinden ikke have penge til mad, fordi hun var på sygedagpenge, kunne det være hendes eneste måde at overleve på.

Efterhånden er der flere og flere der lever på et eksistensminimum, fordi man antager, at alle på overførselsindkomster er snydere og bedragere, der ikke gider arbejder, og gives de så lidt som muligt, skal de nok komme ud på arbejdsmarkedet igen. Jeg har undret mig over den enorme holdningsændring, der er sket; men måske skyldes også dette syn på de svageste medborgere den øgede kontrol.

Det var tre eksempler; men det vrimler med dem alle vegne. Vi lever efterhånden i et overvågningssamfund, hvor alt ned til mindste detalje kontrolleres.

Hvis vi hele tiden skal kontrolleres i alle ender og kanter, må vi gå til modstand og forsøge at bekæmpe den holdning, der ligger bag, fordi den er særdeles menneskefjendsk. Når man ser snyd og bedrag alle vegne, ja, så får man snyd og bedrag alle vegne. Jeg forstår godt filosoffernes ræsonnement: tilliden forsvinder. Tilliden til samfundet. Tilliden til, at der vil blive taget vare på mig, hvis jeg skulle få brug for det.

Min egen tillid til systemet begynder også at krakelere. Og politikerne, som vi selv har valgt, skal vi efter bedste evne forsøge at udskifte ved næste valg. Vi trænger til nyt politiske blod, der strømmer gennem varme menneskehjerter frem for ned i kassen med kroner og ører. 
 

.....................................................................................

14.01 2018 - PSYKOLOG TAKKER NEJ TIL MINDFULNESS FOR BØRN

At behandle stress med mindfulness er overfladisk symptombehandling siger psykolog Anne Halkjær, som også kalder mindfulness for ”et lille ubetydeligt plaster på en styrtblødende halspulsåre”.


Radikale Venstre foreslår nu mindfulness på recept til stressede børn.

”Det fremstilles nærmest som en mirakelkur imod både stress, angst og depression og andet, der måtte volde besvær i livet. Mindfulness kan give en øget indre ro og en bevidsthed om, hvad der rører sig i dit indre”.

Psykologen er ikke kritisk overfor mindfulness i sig selv, men overfor at det anvendes i situationer, der handler om problemer med en alt for presset hverdag. Det placerer problemerne på den enkeltes skulder.

Ro og trygge voksne skal ikke erstattes af en drømmerejse i høretelefonerne.
Der er behov for at gøre noget helt andet, når hvert femte barn mistrives i skolen.

Problemet er, hvis barnet ikke formår at være mere i ro, da det kan få barnet til at føle sig forkert. Desuden kan barnet indirekte pålægges et ansvar for, at der fx er for meget uro i klassen.


Der sker en stigning i børn, der har psykosomatiske problemer – kropslige symptomer uden påviselig årsag.

Børn har en stresset hverdag med skole, fritidsaktiviteter osv., og en større præstation vha. mindfulness rækker ikke. Børn med stress giver voksne et vink med en vognstand om, at noget er galt.

Når vi er mindfulde bedømmer vi ikke tingenes tilstand, og det går ikke. Barnet har jo netop brug for, at voksne tager affære og skaber rammer og struktur og relationer, så barnet kan trives.

Det er de voksnes ansvar. Både forældres og professionelles.

Allerførst skal vi begynde at tale højt om det, vi ser. Forældre kan ikke direkte påvirke skolen, men de kan påvirke, hvor mange fritidsaktiviteter, deres børn går til og skabe mere ro i dagligdagen.

Man kan også se på barnet med andre øjne. Det drejer sig ikke om et barn, som ikke vil, men om et barn, der lige nu ikke kan.
”Først når vi tør kigge bag om en adfærd, kan vi opdage, at et barn er alt for stresset, og at det er derfor, barnet er ”på tværs” eller ”har krudt i rumpetten”.  
Et barn har brug for sengetid, fysisk udfoldelse, tid med fokus og fordybelse, tid med samhørighed og fællesskab, legetid, afslapningstid og tid til at kigge indad på tanker og følelser (time in). Mindfulness er lig med time in, men det kan aldrig stå alene. De andre områder skal også prioriteres. Ellers kommer der til at mangle noget i barnets sunde udvikling.

Barnet bør have gode og understøttende livsvilkår på alle syv områder. Får de det, er der ikke behov for mindfulness.

Vi bør alle være med til at ændre på det – forældre, professionelle, politikere. Hellere i dag end i morgen.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/mindfulness-boern.-nej-tak

 

MINE KOMMENTARER:
Dette er en meget tankevækkende artikel, fordi den siger det, både jeg og masser af andre længe både har tænkt og sagt om mindfulness: det er symptombehandling. Ikke årsagsbehandling. Det gælder i forhold til børn; men det gælder også i forhold til voksne, fx voksne med fysiske sygdomme, der skal lære mindfulness, så de bliver raske. Det er langt ude.

Så længe der er problemer med de seks andre områder nævnt i artiklen, bliver børn ikke mere hele mennesker. Til gengæld risikerer man at pålægge dem skylden for, deres egne problemer, hvis de får det bedre ved at lære at bruge mindfulness.

Jeg kan sagtens se værdien af at få skabt mere ro i en klasse og få børnene til at geare ned. Men måske kunne en lang gåtur være lige så godt. Børnene får frisk luft og bevægelse, og for mange børn får sig ikke bevæget tilstrækkeligt i dag.

Selvfølgelig skal man først og fremmest tage fat på at ændre børns hverdag, så den ikke bliver slet så stresset. For nogle forældre er der gået lidt for meget prestige i, at børnene skal gå til noget og helst til noget, som kan udvikle dem og gøre dem endnu mere dygtige. Forældre har ofte store ambitioner på deres børns vegne. Der hviler således et vældigt pres på børnenes skuldre. Især fordi mange forældre måske selv har det på samme måde: jo mere, de selv går til eller overkommer, desto bedre. Det giver unægtelig en fortravlet hverdag. For hele familien.

Måske lyder jeg som en sur gammel dame; men det er tydeligt at se på fx børnebørnene, at de har det godt, når der er tid til dem og ro omkring dem. Hos os har vi gjort roen til en dyd. Ingen musik eller radio. De kan lege lige hvad de vil. Vi deltager gerne i legen, hvis de vil have os med. Eller vi læser bøger, lægger puslespil, spiller spil eller fanger krabber, finder fine sten eller leger på legepladsen. Der er frit valg den ene dag om ugen.
Vi håber, det har en betydning for dem, så de undgår at have brug for mindfulness.    

.......................................................................................... 


13.1 2018 – OVERSKRIFTER FRA DAGENS MEDICIN

2.700 LÆGER ER UTILFREDSE MED STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

Indtil videre har 2.700 læger skrevet under på, at de er utilfredse med, at Styrelsen for Patientsikkerhed bebrejder læger og sundhedspersonale, der begår fejl. De opfordrer til, at der i stedet fokusere på læring i den praksis og den virkelighed, de arbejder under.
Kilde: Dagens Medicin den 12.1 2018

MINE KOMMENTARER:
Op til jul havde 700 læger skrevet under. Nu er tallet steget til 2.700. Lægerne er tiltagende utilfredse med, at de risikerer straf og reprimander efter bla. Svendborgsagen, hvor en yngre læge er tiltalt for ”kun” at have givet mundtlige ordrer til en sygeplejerske og uden at følge ordinationen op. Det fik fatale følger for en patient, fordi sygeplejersken glemte at udføre ordinationen.
Fakta er, at den travlhed, de arbejder under i dag, er så ekstrem, at fejl vil kunne ske. For hvordan kan personalet undgå fejl i en hverdag med et så opskruet tempo, at de er nødt til at prioritere det væsentlige, nemlig de dårligste patienter frem for at få skrevet noget ind i en journal (det har en læge tidligere skrevet i et indlæg)?
At straffe dem og give dem reprimander er selvsagt ”symptombehandling” i forhold til stærkt kritisable forhold. I stedet burde forholdene ændres; men de nye supersygehuse ”æder” alle ressourcer og flere til. I går hørte jeg, at der end ikke er en fast plads eller mødelokaler til dem, der arbejder med undervisning på Skejby. Folk skal finde sig en stol og et stik. Dvs. at også kontakten med kollegerne smuldrer, og det bliver sværere at tale sammen. Årsag: Besparelser på nye dele af sygehuset, som er blevet meget dyrere end først antaget.

 

NY SMERTEKLINIK VIL TILBYDE CANNABIS
En helt ny smerteklinik, som Klaus Riskær Petersen oprindeligt har taget initiativ til, og som endnu ikke er åbent, har allerede fået henvendelser fra patienter, der gerne vil have cannabis. ”Virksomhedsansvarlig læge ser frem til at gå fordomsfrit ind i ny forsøgsordning”.

Kilde: Dagens Medicin den 12.1 2018

MINE KOMMENTARER
:

En god nyhed for de patienter, der har glæde af cannabis, men som ikke kan få nogen læge til at udskrive recept trods Folketingets forsøgsordning. Det er på tide, at der er læger, der seriøst indgår i forsøget mhp. at skaffe tilstrækkelig evidens for, om det virker eller ej. Blot at sætte hælene i og sige, at de ikke vil deltage, er det letteste; men det er jo patienterne, det går ud over. For de køber det fortsat på det sorte marked, og så er det trods alt bedre, at læger udskriver en recept, så det kan købes under mere betryggende forhold. Jeg kan dog godt frygte, at prisen – trods tilskud – fortsat vil være for høj i forhold til ”det sorte marked”, og så er patienterne lige vidt.  

 
................................................................................

12.1 2018 - PRAKTISERENDE LÆGE: KUN HVER TREDJE EFTER HJERNERYSTELSE ER RASKE ET ÅR EFTER

Ca. 25.000 mennesker får hvert år hjernerystelse. Af dem er hver tredje ikke raske året efter.

Der er blevet gengivet flere historier i JP om, hvordan menneskers liv efter hjernerystelse ændres på et splitsekund, skriver lægen.

Det er muligt i forhold til fx kontaktsport af lave baseline værdier (værdier tages før skaden og sammenlignes med værdier efter skaden) og lignende; men selvfølgelig er det bedst at forebygge.

I praksis opfordres sportsudøvere dog helt modsat til at være mere og mere hårde fx i håndboldslutrunderne i december.

Sandra Toft stod ikke så godt i mål efter, at hun havde fået en hård bold i hovedet, som kan have været årsagen dertil, mener lægen. Hjernerystelsen giver umiddelbar bevidstløshed og derefter kan der være konfusion og forvirring og mange ledsagesymptomer fra øjne og ører samt kvalme og opkastning. Sidstnævnte mener han stammer fra den øverste del af nakken. Især de to øverste led. Får symptomerne lov at fortsætte, breder de sig til skuldre, arme og hele ryggen.
I den forbindelse mener han, at søvnen er livgivende. Forstyrres søvnen af smerter og spekulationer om fremtiden, kan der opstå kognitive problemer.

Det er ikke selve traumet, der er årsagen. Det viser en stor fransk skadestueundersøgelse. Det er følgerne af hjernerystelsen, fordi livet kan gå fra normalt til at være fuldstændig ændret på et splitsekund. I choktilstand føles alting sort. Derefter kan der opstå depression, angst og man kan miste arbejdet.

”Det drejer sig fra begyndelsen om at være, som man plejer”. Derfor kan det bedste for nogle være at ligge i sengen for nedrullede gardiner og sove den første uge væk. Herefter skal man lytte til kroppen og gå ind i en langvarig genoptræningsfase, før man genoptager sin kontaktsport.

Specifikke behandlinger af nakke/ryg kan i mange tilfælde kurere skræmmende symptomer i løbet af tre gange. Også selv om det er flere år efter.

Da så mange får senkomplikationer mener han, at der er brug for et wakeupcall i forhold til behandlingen.

Kilde: ”Ca. 25.000 får hjernerystelser om året – hver tredje ramte har symptomer et år efter”. Robert Pind, speciallæge i almen medicin, Bjerringbro. Jyllandsposten den 26.12 2017

MINE KOMMENTARER:
Der er flere faktuelle fejl i det, Robert Pind skriver. For det første er der ikke nødvendigvis bevidstløshed ved hjernerystelse. Hovedparten bliver faktisk ikke bevidstløse – nemlig 90 %. For det andet sker der skader i hjernen. Skaderne kan udvikles over tid, så derfor virker det helt galt, når han skriver, at det er undersøgelser på en skadestue, der har vist at det er de psykiske følger pga. chokket, der er årsagen til, at hjernerystelsen bliver kronisk.
Når det er sagt, tror jeg, han har helt ret i, at det vil være godt for den hjernerystelsesramte at ligge i et mørkt rum og sove den første uge. Ikke for at glemme traumet; for det er der vel stadig, når man vågner, men fordi hjernen aflastes og dermed får ro til heling.
Det er dog modsætningsfyldt og giver ingen mening, når han samtidig siger, at ”man skal være som man plejer” og lægge sig i sin seng i en uge. Det er der jo ingen, der plejer.
Han sætter desværre ikke hjernerystelse og whiplash sammen, selv om han taler om, at han tror, der er sammenhæng mellem kvalme og svimmelhed og de to øverste nakkehvirvler, som kræver behandling. Det er ikke helt forkert; men det er heller ikke helt rigtigt. 
Det er fantastisk, at en læge kan fordreje kendsgerningerne på en sådan måde. Jeg har afventet at skrive denne nyhed i håb om, at andre læger, der ved mere og bedre, ville tage til genmæle. Men det er desværre ikke tilfældet.


.....................................................................................

11.1 2018 - LEDENDE OVERLÆGE: MEDICINSK CANNABIS ER BLÆST OP

Landets skleroselæger er langt fra tilfredse med, at de fra 1. januar skal ordinere en behandling uden evidens, nemlig medicinsk cannabis.

Skleroseklinikker landet over har fået mange henvendelser fra patienter, der gerne vil deltage i forsøget. Men de skal ikke forvente, at det lader sig gøre straks.

Ledende overlæge Mads Ravnsborg er nemlig meget utilfreds med den politiske beslutning.

”Det er stadig uklart, hvilke midler man kan bruge i forsøgsordningen, men vi vil ikke give os i kast med noget, der ikke er registreret og godkendt at myndighederne”, siger han. Man ved ikke, om behandlingen kan styres. Lægerne har ingen kontrol over det.

Han er skeptisk overfor de plantebaserede produkter i forsøgsordningen, og de kunstigt fremstillede præparater har ikke tilstrækkelig effekt.

Behandlingen er svær at standardisere, fordi det drejer sig om planter, som måske har forskelligt indhold.

Han mener, at det er blevet blæst op, fordi der ”er sådan lidt røgelse over det, og når patienter har sat sig for, at de vil have ret til noget, så bliver det pludselig så dogmatisk, at man ender med at kæmpe for rettigheden nærmere end for behandlingen”.

Han kalder det for et dårligt planlagt projekt, som i forhold til alle andre lægemidler ville være uacceptabelt.
I stedet bør politikerne legalisere cannabis, mener han.

Også professor Jette Frederiksen finder det problematisk at introducere en behandling uden dokumenteret effekt.

Politikerne har aldrig tidligere blandet sig i behandling uden evidens. Hun frygter, at ordningen skaber mere pres på skelroseklinikkerne, som i forvejen er hårdt pressede.

Overlæge Poul Mogensen er mest interesseret i, hvad det kommer til at koste, fordi de i forvejen skal spare. At betale for noget uden evidens finder han ejendommeligt.


Kilde: http://propatienter.dk/behandlinger/medicin/853-scleroselaegerne-er-ikke-begejstrede-for-medicinsk-cannabis.html

MINE KOMMENTARER:
Som forventet ser vi nu, at læger flest ikke vil samarbejde om udskrivning af medicinsk cannabis til de patienter, der indgår i forsøgsordningen.
En overlæge foreslår, at man i stedet for at inddrage lægerne, legaliserer cannabis. Det kan måske være en god ide; men mon staten vil give tilskud, hvis patienterne i stedet finder den nærmeste sælger og handler med vedkommende?

Lad os nu får cannabis´ effekt ordentligt belyst. Det bør lægerne være interesserede i, og det burde være sket for længst. Formentlig fordi heller ikke læger kan tjene noget på det. Måske fordi det er et naturpræparat, og de ikke får penge af medicinalfirmaer for at ordinere det?
Det er måske hårdt sagt; men mon ikke der alligevel er et grand af sandhed heri. Hvorfor skulle læger ellers være helt på tværs i forhold til at få præparatet ordentligt undersøgt. Det kunne jo være sket for længst, når de ved, at det virker på nogle. Deres patienter tager det jo i forvejen. De køber det på det sorte marked. De burde, hvis de vil deres patienters bedste, indgå i projektet mhp. at be- eller afkræfte effekten. Alt andet ligner obstruktion.

At sige, at det for patienter mere handler om at kæmpe for rettighederne end for behandlingen er skudt helt ved siden af. Med de mange historier vi hører om mennesker, der har glæde af cannabis, er det en beskyldning uden spor forståelse for patienternes situation. Med andre ord kan man sige, at læger lige så lidt forstår patienter, som patienterne forstår læger i denne sammenhæng.

Nye kræftmidler afprøves flittigt på patienter, selv om de ikke er godkendte som lægemidler endnu og evidensen derfor ikke er der; men afprøvningen skal jo netop være med til at danne grundlag for en vurdering af, om de virker eller ej. Men det er måske noget helt andet, når det drejer sig om døende, end når det drejer sig om mennesker, der kan leve i mange år med en elendig livskvalitet, fordi de ikke kan få den fornødne behandling?

...................................
.......................................................

10.9 2018 - MINE PATIENTER BLIVER MERE OG MERE SYGE I SYSTEMET

Praktiserende læge Benny Ehrenreich, København, har for længst taget bladet fra munden og sagt, at hans patienter bliver mere og mere syge af at blive kastet rundt i systemet, og at jobcentrene ikke lytter til hans vurderinger, men sender patienterne i ressourceforløb.


Han ser derfor patienterne blive mere og mere syge af at blive kastet rundt. Heller ikke denne vurdering tages for gode varer.

Han har mange patienter, der er på kanten af arbejdsmarkedet.
”Jeg sidder jo med mange, der er rigtigt dårlige, så det kan godt være, at ressourceforløbene er velfungerende for mange. Men jeg oplever ofte, at mine patienter bliver dårligere af det, siger han”.

Flere gange om måneden skriver han speciallægeerklæringer til jobcentrene, men hans udtalelser tages alligevel ikke alvorligt. Hvorfor spørger de så, spørger han.


Han ønsker, at patienter lettere kan få førtidspension.

Nogle skal presses til at blive på arbejdsmarkedet, men når arbejdsevnen efter en lang årrække ikke kan genvindes, skal det tages alvorligt. Det er formålsløst at udvikle arbejdsevnen hos mange.

Han deltog i et møde med en af sine patienter og spurgte, om de mente, at patienten nogensinde kom i arbejde igen. Han blev mødt at stoneface hele vejen rundt. Hans patient var rystende nervøs.


Han bebrejder dog ikke sagsbehandlere og læger, fordi det er lovgivningen, den er gal med.

”Det er jo næsten umuligt at bevise, at der ikke er en lille rest arbejdsevne, der engang vil kunne udvikles. Man skal jo have amputeret begge ben, for at man kan sige, at den her mand kommer ikke til at gå igen”, siger han.

Når en patients arbejdsevne vurderes under en samtale på to timer, kan det virke som halsløs gerning, når hans vurdering af patienter, som han har kendt i måske 15 år, underkendes.


Kilde: https://www.avisen.dk/jeg-kan-bare-se-mine-patienter-blive-sygere-og-syge_354973.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Det er godt, at også læger går til verbalt angreb på loven. Lægen klantrer ikke jobkonsulenter. Det er loven, der er noget helt galt med.
Loven skal tages op til vurdering i denne måned.

Mon ikke politikerne efterhånden har forstået, at hverken fagfolk, fagforeninger eller bogere er tilfredse med tingenes tilstand?
Vi får se. Måske er de så hårkogte, at de stadig fastholder, at det ikke er loven, men kommunerne, der er noget galt med. Min vurdering er, at det er begge dele, hvilket gør det endnu mere svært at være syg borger i Danmark.
Lad os dog håbe, at politikerne er kommet til fornuft.


............................................................................... 

9.1 2018 - JOBCENTRET LÆRTE HØJTUDDANNET KVINDE, AT HUN ER ALENE

Den 30-årige kvinde, som har et ph.d. stipendiat, gik ned med stress og troede, at det kommunale jobcenter ville hjælpe hende tilbage i arbejde. Det skete ikke. Systemet knækkede hende i stedet yderligere.


Hun har tidligere klaret sig selv og troede fejlagtigt, at systemet ville hjælpe hende, hvis hun en dag gik ned. Pga. stress, udmattelse, manglende koncentration og overskud blev hun nedtrykt og hun fik brug for hjælp, mht. vedblivende at kunne arbejde det, hun nu kunne. Hun blev sygemeldt i 21 dage og med sygemeldingen tog kommunen over. Med det kom også brevene. Om alt muligt. Hun skulle besvare spørgeskemaer, indhente lægeerklæringer, møde op på jobcentret til møder. 


Ved første møde var hun overbevist om, at de ville kunne se igennem hendes velpolerede ydre og se, hvem hun virkelig var indeni, hvor alt var ved at falde sammen. Sådan gik det dog ikke. Hun fik at vide, at hendes arbejde ikke var et rigtigt arbejde. Selv om hun var ansat på en 37 timers kontrakt.

Samtalen kom derfor ikke til at dreje sig om at vende tilbage og hvordan, men om hun i stedet kunne vende tilbage til sit gamle studiejob, fremfor at være ph.d.-stipendiat.

Hendes tidligere stædighed i forhold til at ville klare sig selv, blev brugt imod hende.

Fordi hun var klædt pænt på og var velsoigneret og ikke så knækket ud, kaldte de hende for ”ressourcestærk”. Det eneste, hun fik, var mistænkeliggørelse.
Alt blev skrevet ned og brugt imod hende senere.
”Alle afvigelser blev set som dovenskab, som mangel på vilje og ligefrem ”helt uacceptable”. Med andre ord endte det system, jeg troede var til for at hjælpe mig ud af min krise, med konsekvent at fastholde mig i den”.

Sagsbehandlerne stressede hende yderligere. Kvælningsfornemmelser, hjertebanken og hedeture tog til.

Hun skulle kontinuerligt op i tid og arbejder nu 15 timer om ugen, hvilket betragtes som en ”uacceptabel arbejdsindsats”.
Ud over at holde sig selv oppe, skal hun nu også slås med et uempatisk system, som gør hende mere stresset.

Sikkerhedsnettet er væk. Hun har opdaget, at hun er alene.

Hun har dog stadig kræfter til at gøre opmærksom på, at systemet i stedet for at være gennemsyret af empati knækker mennesker i krise og spørger, hvad vi overhovedet skal med det kommunale system.

Kilde: https://www.information.dk/debat/2017/12/paa-jobcentret-laerte-alene


MINE KOMMENTARER:
Endnu en historie om et sygt menneskes trængsler. Kvinden har stress og synes også til at have fået svære symptomer på angst, mens hun har været i det kommunale system.

Hvad virker mon bedst? Pisk eller gulerod? Jeg er sådan set slet ikke i tvivl om, at det er guleroden, der virker bedst. Havde jobkonsulenterne udvist en smule medfølelse og spurgt mere ind til kvindes egentlige problemer, kunne de formentlig have fået værdifulde oplysninger. I stedet mistror de hende, hvilket forværrer hendes situation. Og de ønsker, at hun i stedet for at forsætte som ph.d. stipendiat, så hun kan blive færdig til at komme ud i et rigtigt arbejde, skal arbejde i sit gamle studiejob. Hvorfor har samfundet postet bunker af penge i hendes uddannelse for så bagefter at mene, at hun ikke skal bruge den til noget? Det er uforståeligt.

Jeg kan blive både ked af det og vred, når jeg læser de mange historier om, hvordan systemet gør syge mennesker endnu mere syge. Hvornår får politikerne øjnene op for det system, de selv har skabt, og som de hidtil har nægtet at tage ansvar for? Det gør de forhåbentlig ved den evaluering, der skal finde sted af reformerne her i januar måned! Vi har da lov at håbe. Tidligere evalueringer har intet forandret, men politikerne kan vel ikke vedblivende se gennem fingre med, at rigtig mange mennesker er blevet tabere med de reformer, der først og fremmest siger, at ALLE skal kunne arbejde! Uanset, hvad der er galt med dem. 

........................................................................................

8.1 2018 -  RIISAGER HENRIKSEN FORTSÆTTER SIN UTRÆTTELIGE KAMP MODE REFORMERNE

Igen har cand.mag. Lisbeth Risager Henriksen skrevet et blogindlæg til Avisen.dk.
Igen har hun formået at løfte det op over trivialiteter og sætte fingeren lige i centrum, nemlig politikernes brug af måltal i forhold til tildeling af førtidspension.

Hun har spurgt to specialister i socialret, som siger, at det dels er ulovligt, dels truer patientsikkerheden.
Dette burde alene være nok til, at reformen for længst var ændret.

I denne måned evalueres reformerne på ny. Ved sidste evaluering blev konklusionen, at reformerne fungerer, men måden de praktiseres på i kommunerne, er mangelfulde. Derfor lavede de en vejledning i brugen af reformer; men hvad hjælper det, hvis kun et vist antal kan tildeles førtidspension? Intet. Tvært imod er det det, der har ført til, at mange er havnet i sengepraktik, talrige jobprøvninger, ressourceforløb etc., der har udmøntet sig i fleksjob af måske 1 times varighed ugentlig etc.

Hele Lisbeths artikel kan ses her: http://www.avisen.dk/blogger-fem-forbandede-aar-med-foertidspensionsrefor_476951.aspx
Hun kalder indlægget for ”Fem forbandede år med førtidspensionsreformen”. 

 

......................................................................................

7.1 2018 - SKOLEBØRN BEHANDLES MED MINDFULNESS

Børn skal nu lære mindfulness, som er en række teknikker i koncentrations- og nærværsøvelser med udgangspunkt i buddhisme. Mindfulness er inspireret af buddhisme og kan lære den enkelte at være opmærksom på følelser og sanser og at være til stede i nuet.


Nu skal en millionbevilling uddanne lærer til at håndtere børns stress vha. meditation og mindfulness. I stedet bør man se på årsagerne til stress, siger en stressforsker, som ikke forstår, hvordan noget sådan kan glide ind i en dansk hverdag.


Ca. hvert femte barn mellem 11-15 år viser ifølge Sundhedsstyrelsen tegn på mentalt dårligt helbred. Børnene mistrives i skolen pga. stress.

Derfor har de bevilget Dansk Center for Mindfulness under Aarhus Universitet 12.5 mio. kr. til at uddanne lærere og pædagoger i mindfulness, så de kan ruste eleverne til bedre at kunne håndtere stress, ensomhed og lavt selvværd.

”Mindfulness kan lære den enkelte at regulere stress, og det kan forbedre relationer, som er det allervigtigste for vores mentale sundhed”, siger Lone Overby Fjordback, som er chef på centret.


Spørgsmålet er, om mindfulness er en kur, som kan afhjælpe børns stress og mistrivsel? Eller om det er symptombehandling?


Stressforsker Einar Baldursson er generelt skeptisk overfor mindfulness. Han sammenligner bevilling med hovedpinepiller, som fjerner fokus på årsagen, som i stedet burde løses.

Desuden mener han, at man ikke skal være blind overfor, at mindfulness er dybt inficeret af buddhismen, og at man i universitetsverdenen maskerer buddhismen som et sundhedsfagligt anliggende. Han forstår ikke, at man ikke i stedet tager afsæt i kristendommen, hvis der skal blandes religion ind i det.

Danmarks Lærerforeningen ser hellere, at der tages hånd om de grundlæggende problemer, der udløser stress hos eleverne. En lang skoledag og en række tests, de skal igennem, kan være med til at stresse dem.


Lone Overby Fjordback mener dog, at det ikke er politikerne, der skal have skylden for, at børnene har et dårligt mentalt helbred. Det kan skyldes indefrakommende årsager, som også handler om kultur. Mange i den vestlige verden har det dårligt med en kultur, der konstant er under forandring. Hun nævner mobiltelefoner og ny elektronik som et eksempel på noget, der giver stress.


Professor i psykologi og børneforsker Per Schultz Jørgensen mener, at åndedrætsøvelser kan reducere og bekæmpe stress, men at vi også lever i et individuelt præstationssamfund. Mindfulness kan ikke stå alene, og børns trivsel skal ikke gøre til et individuelt problem, mener ham. Mindfulness skal ikke være symptombehandling.


Lone Overby Fjordback mener dog, at det er dem, der er børn og unge nu, som skal løse fremtidens problemer, og at vi derfor ikke bare kan sidde på hænderne og vente på, at kulturen ændrer sig.


Dansk Center for Mindfulness skal over tre år uddanne 200-260 lærere og pædagoger i mindfulness.


Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kritik-skoleboerns-stress-skal-ikke-behandles-med-mindfulness

MINE KOMMENTARER:
Det er helt galt. Jo mere fat, FFL og andre, der har samme syn på mennesker og deres problemer – at problemerne er personlige og ikke samfundsskabte – ”får fat”, desto længere vil det vare, før der gøres noget ved de egentlige problemer, altså de problemer, der er årsag til, at så mange rammes af stress.

At hvert femte barn mistrives pga. stress i skolen er alt andet end godt. Hvorfor starter man ikke i stedet med at droppe de lange skoledage og de tests, som danske skolebørn udsættes for, og som af rigtig mange kritiseres for overhovedet ikke at give noget som helst? Det ville være et oplagt sted at starte, fremfor at give millioner til et projekt, der KUN kan være symptombehandlende. At gøre noget ved de egentlige problemer er jo ikke det samme som at sætte sig på hænderne og vente på kulturændringer, som Lone Fjordback  siger. Uanset, hvordan man end vender og drejer det, er og bliver mindfulness symptombehandling.

FFL og co. er ekstremt dygtige til at malke penge ud af fonde og få det, som de vil have det.

Hver eneste dag håber jeg, at der sker noget nyt på området helst i dag. Ændringer er nødvendige, hvis samfundet ikke skal falde fuldstændig fra hinanden på et tidspunkt. Måske ser FFL og co. for sig, at de er de sidste normale individer tilbage på denne jord? Jeg ser for mig, at når alle andre er syge eller døde af stress, underviser de ansatte på FFL stadig i stresshåndtering vha. mindfulness. 

..................................................................................... 

6.1 2018 - FLERE KRITISERER STATSMINISTERENS NYTÅRSTALE

SF´s formand, Pia Olesen Dyhr, siger, at Lars Løkke holder syge og nedslidte for nar i sin nytårstale, fordi han havde fokus på at afvikle ghettoområder og på skat. Samtidig mener han, at fjernelse af ghettoer og en skattereform ikke betyder, at velfærden lider overlast; men det mener Pia Olesen Dyhr er forkert. Reformerne er blevet betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for netop at kunne investere i velfærden; men i stedet taler Løkke om, at vi takket være reformerne har råd til både velfærd og skattelettelser.

”Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd”.

LO-formanden Lizette Risgaard siger, at tiden ikke er til skattelettelser, fordi der er brug for penge til en bedre velfærd, og at det er det, danskerne efterlyser.


Morten Østergaard, som er politisk leder for De Radikale mener, at man skal starte med at sikre, at børn fra alle dele af samfundet vokser op sammen.


Formanden for BUPL, Elisa Bergmann, taler også om børnene, som har brug for gode normeringer og uddannede pædagoger. Især de tosprogede børn. Derfor bør der investeres endnu mere i daginstitutioner.


Selvfølgelig synes især politikere fra Venstre og DF, at indholdet i Løkkes tale var udmærket.


Kilde: https://www.avisen.dk/overblik-det-siger-de-om-loekkes-nytaarstale_477882.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
I går blev jeg ringet op af Mødrehjælpen, som får flere og flere henvendelser fra mennesker, der lider nød. De har fået så mange henvendelser, at de ikke hverken har penge eller personale nok til at varetage opgaven, som er eksploderet, fordi der dagligt tilkommer flere og flere fattige mødre, der har brug for hjælp. Artiklen ovenfor bringer den ild i brand.
Pia Olesen Dyhr ser, at de skattelettelser, som statsministeren taler så meget om, skal finansieres af de syge og nedslidte; men Løkke mener, at reformerne har givet penge nok til både velfærd og skattelettelser; men det ser langt fra sådan ud. Hvorfor skal syge og nedslidte betale for skattelettelser, når meningen oprindeligt var, at de sparede penge skulle bruges til velfærd?

Det er langt fra første gang – og sikkert heller ikke sidste gang – vi ser en politiker løbe fra det, de tidligere har lovet; men sådan er der så meget. At politikerleden blomstrer året rundt, er der faktisk ikke ret meget andet at sige til, end at vi har de politikere, vi selv har valgt, og at vi næste gang må gøre det bedre. Om muligt! 

............................................................................................

 

5.1 2017 - NU VIL STATEN SÆLGE VORES DNA OG TJENE PÅ SUNDHEDSDATA

I et blogindlæg skrevet af praktiserende læge Thomas Birk Christiansen skriver han: ”Staten vil tjene på DNA, sundhedsdata og forsøg på mennesker”. Uden at spørge borgerne først.
”Hvor bliver patientperspektivet og respekten af”? Spørger han.

Det handler om drømme om vækst og udsigt til økonomiske gevinster, når staten vil udnytte danskerne digitale sundhedsdata. Danmark har allerede investeret 500. mio. kr. i bla. biobanker, DNA-sekventeringsmaskiner og supercomputere. Selvfølgelig i forventning om afkast.


Et vækstteam hvoraf 7 ud af 11 medlemmer er fra medicinalindustrien har givet17 råd til regeringen mht., hvordan de sikrer sig det største økonomiske afkast. Bla. skal politikerne tiltrække medicinalvirksomheder til at lave medicinske forsøg på mennesker i Danmark.


Gennem målrettede lovændringer er det blevet muligt at bruge danskernes sundhedsdata til en lang række formål. Danskerne skulle beskyttes af en ny databeskyttelseslov, som nu kritiseres af jurister for at gøre det modsatte, nemlig at forringe privatbeskyttelsen.

Fremover skal data kunne flyttes fra et ministerium til et andet uden, at borgerne informeres herom.

Sundhedsloven, som netop nu behandles i Folketinget, skal sikre, danskernes DNA kan samlet i et centralt register – Nationale Genom Center - ”og her beriges med data fra mangfoldige danske registre”. Formålet skulle være udvikling af personlig medicin; men formålet er ikke kun begrænset hertil og personlig medicin nævnes ikke en eneste gang. Hvad formålet egentlig omfatter, nævnes ikke.


Hver gang en borger kontakter sundhedsvæsenet flyttes en stor mængde data til et register uden, at borgeren informeres eller spørges om tilladelse. Der er adgang til disse data til en lang række formål. Danske sundhedsregistre har de mest lempelige regler i hele verden. Udenrigsministeriet har i flere år markedsført, hvor let og hurtigt adgangen til disse data er.

Forskning kan samkøre et hav af oplysninger, som kan udnyttes kommercielt til styring og kontrol.

Forskningen handler ikke kun om at gøre det bedre for patienterne. Forskning dækker over mange ting, fx overvågning af sygdomsmønstre. Forebyggelse rettes i stigende grad mod det enkelte menneske.

”Staten må ikke gribe regulerende ind overfor den enkelte borger, det er forbudt. Men via forskning kan man alligevel få lov til at lave individuelle profileringer på den enkelte borger”.

Sådanne forebyggelsesprojekter kører for øjeblikket på fuld udblæsning uden samtykke fra borgerne.

”Staten må ikke gribe regulerende ind overfor den enkelte borger, det er forbudt. Men via forskning kan man alligevel få lov til at lave individuelle profileringer på den enkelte borger”.
De har til formål, at det er muligt at sætte forebyggende ind overfor den enkelte borger.

Undervisningsministeriet har indsamlet trivselsundersøgelser i folkeskolerne under dække af anonymitet, men disse data viser sig et være med cpr-nummer.

Man kan i dag forudsige, om en borger risikerer at havne i sundhedsvæsenet og forbruge mange sundhedsydelser. Derfor kan man også alarmere systemet ved uhensigtsmæssig adfærd og korrigere adfærden i retning af mere sund levevis.
Pga. forskning behøver den enkelte borger ikke at blive spurgt.

Borgere inddeles allerede nu i dyre og billige samfundsborgere.

Måske ender det med, at kommunerne begynder at spekulere i, hvem der er værd at satse på.

Lægemiddelindustrien nyder godt af alle de mange data.

Danmark skal gøres til det mest foretrukne land i verden for medicinalindustrien med tidlige afprøvninger af nye præparater. Dette projekt hedder NEXT.
Forsøgene skal laves på helt raske, frivillige mennesker, og det forholder sig sådan, at de kan dø af meget farlige bivirkninger i de første faser.

Hvis lægemiddelgodkendelsen kan fremskyndes i Danmark, vil lægemiddelindustrien hurtigere kunne få et nyt præparat på markedet.

Kun ca. 10 % af alle lægemidler ender med at blive godkendt. Ved kræft er det endda nede på 5 %, så risikoen for ingen effekt at få er på 95 % og risikoen for alvorlige bivirkninger reel.
Medicinalindustrien har således fået let adgang til målrettet rekruttering af syge danskere via dataregistrene.

Staten regner med at kunne få 1,64 kr. tilbage for hver investeret krone.

Patientperspektivet nævnes stort set ikke. Fokus er skabelse af arbejdspladser, afledte økonomiske effekter og vækst på bruttonationalproduktet.

Forsøgspersoner er ikke interviewet i en rapport, men det er derimod forsøgspersonalet, som fortæller, hvor glade patienterne er for den ekstra opmærksomhed, de vises, når de stiller sig til rådighed for forsøg. Der omtales ikke, at patienterne løber en risiko.


Danske patienter er – uden at vide det – blevet en handelsvare.

Spørgsmålet er, om der ville deltage lige så mange forsøgspersoner, hvis de vidste, at det drejede sig om bruttonationalprodukt og ikke om bedre behandling til patienterne.

Vha. gamle hælprøver fra nyfødte har man fundet patienter med ADHD, skizofreni, anoreksi, manio-depressiv sygdom m.m. Deres DNA er kortlagt.

80.000 hælprøver er indsamlet fra 1981 – 2005. De overføres til et Nationalt Genom Center, hvis det vedtages.
Forsøg på mennesker og besparelser på sundhedsydelser sættes over demokratiske principper.
Hidtil benægtes, at det forholder sig sådan. Hvad sker der, hvis danskerne opdager, at deres personlige helbredsoplysninger bruges.
”I lande vi helst sammenligner os med, er den tid ved at være forbi, hvor man kan afholde borgerne fra basale rettigheder i form af medbestemmelse, gennemsigtighed og kontrol over noget så følsomt som egne helbredsdata”.

I Danmark arbejdes i stedet målrettet på at fjerne rettigheder vedr. privatbeskyttelse og gennemsigtighed. Tilliden til hinanden udnyttes. Forskningen bruges som undskyldning for at bruge data til en lang række formål. Danmark bevæger sig modsat andre lande, hvor den enkelte borger har fuld kontrol over brugen af egne sundhedsdata.

”Mangel på samtykke er en bombe under tilliden til det danske sundhedsvæsen.

Kilde: http://denoffentlige.dk/din-dna-til-salg-staten-vil-tjene-paa-dna-sundhedsdata-og-forsoeg-paa-mennesker

MINE KOMMENTARER:
En praktiserende læge, som kan gennemskue det, der foregår vedr. dataindsamling og brug af data uden borgernes tilsagn, står nu frem. Mine mistanker om det urene trav er således til fulde blevet bekræftet. Desværre. Det kunne jeg godt have været foruden.

Det er rent ud sagt uhyggelig fremtidsperspektiver, der stilles os i udsigt.
Mine egne børn har fået foretaget hælprøver i den omtalte periode og er således i ”forskernes”/samfundets søgelys i forhold til, om deres DNA giver risiko for sygdomsudvikling. Det er mere end uhyggeligt. Ingen har vel forestillet sig, hvad politikerne har gang i?! Jeg har i hvert fald ikke. Selv om jeg har haft en mistanke overstiger virkeligheden alle mine bange anelser. Det er langt, langt værre, end det værste scenarie, jeg kunne opstille.

Fagre nye verden og Big Brother´s watching. Staten tager kontrol over den enkelte borger og bruger den enkelte borger til fremme af økonomiske formål, mens de spiller hazard med deres helbred pga. risikoen for at dø af alvorlige bivirkninger til diverse medikamenter, som danske borgere fremover vil blive bedt om frivilligt at deltage i afprøvning af. Jeg har ikke ord for, hvad jeg føler!

Hvor naive har vi lov at være! Vi tror, vores politikere vil os det bedste; men kroner og ører har – som jeg også tidligere har skrevet – overtaget al sund fornuft, etik og moral.

...................................................................................... 

4.1 2017 - FORÆLDRE POLITIANMELDER UNDERVISNINSGMINISTERIET

Nu har forældre taget initiativ til at politianmelde undervisningsministeriet, fordi de har brudt persondataloven.

Forældrene fik at vide, at alle svar var anonyme. Alligevel ligger alle undersøgelsens svar på barnets CPR-nummer af hensyn til registerforskning mhp. med samkøring af flere registre.


Flere forældre føler sig dog krænkede og har meldt ministeriet til politiet. En række personlige svar fra børn helt ned til børnehaveklassen, ligger gemt. Bla. om drilleri og smerter.


”Vi skal ikke have et Big Brother-samfund, hvor borgerne ikke aner, hvad der bliver registreret på deres børn og hvorfor, og hvor data kan opbevares på den enkelte ud i al evighed. Derfor har jeg udsat trivselsmålingen” siger undervisningsminister Merete Riisager til Politiken.


En anmelder er selv forældre til to skoleelever. Han oplever, at børnenes rettigheder er krænket.


Ifølge undervisningsministeren er trivselsmålingerne blevet til mhp. at hjælpe borgerne. Når borgerne oplever det som overvågning, er det problematisk.


Kilde: https://www.version2.dk/artikel/undervisningsministeriet-politianmeldt-at-bryde-persondataloven-1083921

 

MINE KOMMENTARER:
Så kører det. Når forældre politianmelder undervisningsministeriet, er sagen om at få skabt orden i danske borgeres data, begyndt. Men da det omfatter flere ministerier, fx sundhedsministeriet og udenrigsministeriet, skal der mere til. Lad os se, hvad den næste tid bringer.

 

........................................................................................

3.1 2018 - STATENS SERUM INSTITUT HÅNDTERER DATA ULOVLIGT

Statens Serum Institut (SSI) fører ikke tilsyn med databehandlere, selv om det ud fra Persondataloven er et lovkrav.


Version 2, som har skrevet om problemet, bad om at få en liste over instituttets tilsyn med databehandlere og fik følgende svar:

”Statens Serum Institut har ikke foretaget nogle audits eller modtaget nogle indberetninger i forbindelse med databehandleraftalerne. Der forefindes derfor ej heller en aktliste, som du kan få indsigt i”.

Datatilsynet ser på aktindsigten og mener, at SSI ikke lever op til reglerne.

Der er et ret stort råderum i forhold til, hvad en dataansvarlig skal gøre mhp. at sikre, at der leves op til kravene; men de skal på en eller anden måde aktivt sikret, at sikkerhedsforanstaltningerne overholdes.

SSI erkender selv, at deres tilsyn har været utilstrækkelige.

De har kun ført tilsyn ved behov. Fx hvis en databehandler, har overtrådt de beføjelser, SSI har givet dem.
Reelt er listen af tilsyn på nul. SSI har dog taget det til efterretning og udarbejder nu en procedure for tilsyn. Hvornår det træder i kraft vides dog ikke. Indtil da vil danske borgeres data stadig ikke blive behandlet indenfor rammerne af loven.

Persondataforeningen siger:

”At bryde lovgivningen for god databehandlerskik – og herunder inspektionen af databehandlere, betyder ikke nødvendigvis noget konkret, men det viser lidt et billede af, hvordan man behandler sundhedsdata i Danmark. Man har simpelthen sluppet bremsen”.

Formanden for Persondataforeningen mener, at der er for lidt kontrol over, hvad danske borgeres persondata bliver delt, selv om der findes lovgivning på området.

Data skal deles lovligt, men lovgivningen skal også forhindre ulovlig adgang til data.

Kilde: https://www.version2.dk/artikel/ulovlig-datahaandtering-hos-statens-serum-institut-holder-ikke-oeje-med-databehandlere

MINE KOMMENTARER:
I forlængelse af nyheden fra i går om, at Folketinget nu i et nyt lovforslag ønsker, at ministre kan frigive personlige data uden at spørge borgerne, kan vi i dag konstatere, at der heller ikke føres kontrol med, hvem der får indblik i de data, der opbevares af Statens Serum Institut. De ligger fx inde med alle de ulovligt indsamlede data fra de praktiserende læger, som burde have været destrueret, netop fordi de var ulovlige.

Det er helt og aldeles galt.
Nogle må gøre noget! Politikerne spiller roulette med borgernes data

...........................................................................................

 

2.1 2018 - DEN NYE DATABESKYTTELSESLOV OVERSKRIDER EUROPÆISKE ANBEFALINGER

Den databeskyttelseslov, der er under behandling i Folketinget, og som jeg tidligere har skrevet om, vil give ministre mulighed for at tillade, at data sammenkøres.

”Uden om Folketingssalen og uden pligt til at oplyse borgerne”.

Flere steder i persondataforordningen fra EU står, at man har pligt til at oplyse borgerne, hvis data bruges til nye formål. Det står også i databeskyttelsesloven, som skal ledsage forordningen. Justitsministeren mener dog, at der med denne pligt medføler et stort administrativt arbejde, og derfor kan oplysningspligten ignoreres. I hvert fald når ministre lader myndigheder genbruge data.


Jurist Catrine Søndergaard Byrne vurderer dog, at argumentet ikke holder vand.

”Administrative problemer kan ikke tilsidesætte en grundlæggende ret til oplysning om databehandling”, siger hun.

Det er et grundprincip at vide, hvad data bruges til. At vi som borgere ikke kan sige nej, er i direkte modstrid med statens opgave i form af beskyttelse af individet.


De europæiske datamyndigheder har også en anden opfattelse end danske politikere. I retningslinjer står, at ”personer skal have rimelig varsel, hvis data skal bruges til andre formål, end det originale”.

Gruppen, der har lavet reglerne siger bla. at ”principper om god databehandlingsskik dikterer, at man får en længere frist, jo større indgreb viderebehandlingen repræsenterer”.

Information og brugen af data skal leveres, før viderebehandling kan finde sted.

Intet af det opfyldes med regeringens nye forslag. Tvært imod. Oplysningspligten kan ignoreres, når ministre siger ja til at sammenkøre offentlige data.
Den eneste undtagelse i reglerne fra EU er, hvis borgeren allerede har oplysningerne. Får myndigheden data andre steder fra, er der flere undtagelser.
Undtagelser er altid indskrænkede siger advokaten. Det skal have et højere formål før principper må afviges som en beskyttelse af det demokratiske samfund.

At bruge videreformidlede data til andet, end det oprindelige formål, er desuden uforeneligt med loven – altså at ministre kan bestemme!

Det kræver lovhjemmel at krænke privatlivets beskyttelse ifølge grundloven, og en minister krænker privatlivet, når vedkommende tager beslutninger om menneskers data.

Kilde: https://www.version2.dk/artikel/dansk-lov-gaar-stik-imod-udmelding-europaeisk-datavagthund-1083743


MINE KOMMENTARER:
Det bliver tilsyneladende værre og værre med borgernes beskyttelse i forhold til dansk datamisbrug. Siden sundhedsministeren i ly af sommeren gennemførte dataopsamlingscentraler via lovgivning, har jeg fundet det ”uldent i kanten”. Alene det, at det skete hen over sommeren, hvor alle mere eller mindre holder ferie, virkede fordækt. Nu dukker den fulde sandhed mere og mere frem af disen.

Sidst, jeg skrev om det, påpegede jeg, at vi kan risikere, at det ender med, at en politiker kan give tilladelse til brug af de indsamlede data. Det sker ganske rigtigt nu.  

Med justitsministeren involveret kan vi måske forvente, at der ikke ændres et eneste komma, selv om politikerne udmærket må være klar over, at deres begrundelser overhovedet ikke holder vand, og at både grundloven og europæiske love fraviges med krænkelse af den enkelte borger til følge.

Mange har udtalt, at vi ikke skal være bange. Jo, vi skal være bange. Data kan misbruges. Det kan ingen af os være tjente med. Og slet ikke, når det foregår i ly af natten! Der må være en mening med det, som vi endnu ikke ser eller er blevet bekendte med. Handler det om penge? Eller handler det om prestige? Eller måske om begge dele? At uddele/sælge vores private data til de højstbydende?

Vores politikere skal beskytte os, ikke sælge vores private oplysninger. Igen er det formentlig kroner og ører, der tæller på vægtskålen, fremfor menneskers sikkerhed og overholdelse af grundloven. Gid de må blive irettesat godt og grundigt af en eller anden instans udenfor vores lille Danmark, hvor alt efterhånden lader sig gøre eller blot gøres – også selv om det ikke burde kunne lade sig gøre pga. lovens rammer. 

 

........................................................................................

 

31.12 2017 GODT NYTÅR

På årets allerdiste dag ønskes alle jer, der følger med på hjemmesiden, et godt helse- og lykkebringende nytår.

I år har jeg efter 2 ½ års arbejde gjort hvidbogen om whiplash færdig i samarbejde med Hanne Nikodam. Hvidbogen fylder ca. 350 A4-sider og har mere end 1150 kilder. Derfor har vi også lavet en mindre omfattende sammenfatning. Den skal i januar sendes ud til diverse politikere og diverse læger som et modspil, når Sundhedsstyrelsen udkommer med anbefalinger vedr. ”funktionelle lidelser”, som whiplash er blevet gjort til en del af, hvis ellers anbefalingerne stadig lægger op til, at whiplash også er en ”funktionel lidelse”.

På et tidspunkt bliver det også muligt at se både hvidbog og sammenfatning på Whiplashforeningens hjemmeside, hvor også spørgeskemaundersøgelsen, som i øvrigt er indarbejdet i hvidbogen, allerede ligger.

Pressen orienteres vha. en pressemeddelelse, så forhåbentlig er der medier, der finder det interessant og tage emnet op. I den anledning kan vi også få brug for mennesker, der har lyst at fortælle deres historie. Pressen higer altid efter personlige historier. Kan vi finde nogle, der har mod på fx at fortælle 1. hvordan det er at leve med en diagnose, der ikke hverken kan stilles eller behandles, 2. om at få den psykiatriske diagnose ”funktionel lidelse” trods whiplashskader og ikke at blive taget alvorligt, 3. om hvor svært det kan være at få erstatning med en psykiatrisk diagnose (”funktionelle lidelser”, BDS, helbredsangst) m.m.

Vi skal dog først have lagt en plan, før vi lægger os fast på emner; men er der allerede nogle blandt jer, der er parate til at stå frem og har en historie, I mener, kan gavne whiplashsagen, må I meget gerne skrive til mig enten på gæstebogen her eller en pb på facebook.

Jeres velvilje til at stille op, ville være en fantastisk nytårsgave at få – for både Whiplashforeningen, Hanne Nikodam, og jeg!
På forhånd: Tak, fordi I overvejer!

Ud over dette tiltag skal også underskriftindsamlingen imod ”funktionelle lidelser” afleveres på en eller anden måde, når anbefalingerne vedr. ”funktionelle lidelser” udkommer.

Vi håber således, at vi næste år kan ”rykke”, og at det vil lykkes at få flere til at tage whiplash – og de 29 andre fysiske sygdomme, der er blevet psykiatriseret - alvorligt.

Mht. whiplash kommer der flere tiltag fra Whiplashforeningens side. Det får I uden tvivl langt mere at vide om i det nye år, såfremt I er medlemmer af foreningen. Ellers vil jeg anbefale jer at overveje at blive det.  

Det bliver et meget spændende nyt år, vi går i møde. Sammen er vi stærke!
Endnu engang: GODT NYTÅR TIL JER ALLE! 


...................................................................................

30.12 2017 - LÆGER HAR LAVET UNDERSKRIFTINDSAMLING


Læger har sagt gang i en underskriftindsamling pga. Styrelsen for Patientsikkerheds strammere kurs, som ”har sendt bølger af frygt og mismod gennem systemet”.

Det er både Svendborgsagen og et stigende antal politianmeldelser, der ligger bag.

Læge Trine Jeppesen står bag underskriftindsamlingen, fordi styrelsen blander tilsyn og læring sammen, og at Lægeforeningen ikke taler medlemmernes sag tilstrækkeligt.


”Styrelsen spreder en utrolig negativ stemning og frygt i vores fag” siger hun.

Lægeforeningen opfordres til at nedsætte et akut udvalg. Der skal arbejdes på ”at få stoppet den meningsløse og ødelæggende aktivitet og magtstruktur, som styrelsen har overalt i sundhedsvæsenet”. Der foregår en meningsløs kontrol. Folk er bange for deres magt.

Trine Jeppesen, som er praktiserende læge, husker ikke, at læger nogensinde før har stået så talstærkt sammen.

Indsamlingen blev sat i gang midt i december og på fem dage kom der 800 underskrifter. Det fik Sundhedsministeren til at reagere.  Ministeren har allerede nedsat forskellige udvalg, som skal kigge på bl.a. journaliseringsreglerne.

Lægerne skriver i kommentarfeltet, at kontrol, dokumentationskrav og sanktionstrusler er ude af proportion, at det er en trussel mod fagligheden, at det hæmmer rationel, effektiv og evidensbaseret lægevirke.

Underskriftindsamlingen sluttede den 24. december, og da blev underskrifterne overrakt til Lægeforeningen mhp. at ”puste sig op”.


I Styrelsen for Patientsikkerhed ærgrer de sig over, at de ikke har haft en bedre dialog med lægerne, som fx finder guidelines utidssvarende.

Det har ikke været deres mening at gøre lægerne utrygge.

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing undrer sig over timingen; for budskabet er stort set det samme, som Lægeforeningen har rettet mod styrelsen og ministeriet de sidste to måneder.


Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/laeger-i-oproer-mod-styrelsen-patientsikkerhed

MINE KOMMENTARER:
Lægerne har nu fået nok af guidelines, overdreven dokumentation og kontrol. Underskriftindsamlingen er dog primært lavet, fordi de er bange for Styrelsen for Patientsikkerhed. Men uanset årsagen, er det lykkedes dem at råbe Sundhedsministeren op. Allerede før jul – kort efter iværksættelsen af underskriftindsamlingen – har hun etableret flere grupper, der skal undersøge forholdene.
Det viser, at vi trods alt har demokrati i Danmark.

Når de 29 patientforeninger kommer med deres underskriftindsamling med over 8000 underskrifter, altså 100 x flere end dem lægerne i første omgang præsterede, må vi håbe, at de høres i lige så stor udstrækning, og at der også her nedsættes udvalg, der skal kigge på, om det virkelig er forsvarligt, når 30 fysiske sygdomme behandles psykiatrisk.
Lad os se om det sker. Vi har lov at håbe; men måske er der forskel på læger og patienter? Sidstnævnte har ikke så mange pressionsmidler, så det gør noget.

Når det er sagt, er vi mange, der også har bemærket, at Styrelsen for Patientsikkerhed har ændret kurs. Læge Stig Gerdes mistede sin autorisation pga. nedtrapning i medicin til den tvangsbehandlede Karina Hansen med ME, som Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser mente led af ”funktionel lidelse”.

Læge Svend Lings, der har handlet på egen hånd i forhold til at ordinere dødelig medicin til patienter, der ønskede at dø, har ligeledes mistet sin autorisation og er blevet politianmeldt.

Kiropraktor Erling Pedersen-Bach er blevet politianmeldt, fordi formålet med brugen af hans røntgenudstyr ikke er evidensbaseret.
Der er mange flere, der har fået både straf og løftet pegefinger.

Måske skal der bare mere justits til?! Læger skal vurderer andre læger. Det kan give problemer. Måske er der kommet andre ind over eller en større selvjustits pga. de mange sager med læger, der har snydt med forskningsmidler etc.?

I julen har jeg gjort endnu et forsøg på at få flere underskrifter på vores egen underskriftindsamling imod "funktionelle lidelser". Det resulterede i yderligere 150. Det rækker dog langt fra, hvis vi skal op på de 50.000, som fra 1. januar kan betyde, at en sag tages op i Folketinget. Jeg aner ikke, hvorfor folk er så sene til at skrive under; for alene de 29 patientforeninger, der er medunderskrivere har 39.000 medlemmer. Så det burde ikke være så svært; men det er det. Så længe patienter ikke selv er i stand til at stå sammen, kan det være svært at komme videre.

Se underskriftindsamlingen her: https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed
Den indeholder en del interessante kommentarer fra underskriverne.

..................................................................................... 

29.12 2017 - KØBENHAVNS KOMMUNE HAR ANSAT LÆGE PÅ JOBCENTER

Tidligere borgmester Anna Mee Allerslev sagde, at det var en stram national lovgivning, der var skyld i de få tildelinger af førtidspensioner, som kommunen havde.


Pga. et stort borgerpres blev der afsat 16,7 mio. kr., så flere kunne tildeles førtidspension; men det viser sig, at pengene er brugt til ”en aftale med en privat virksomhed med lægefaglig ekspertise indenfor psykiatri og funktionelle lidelser om levering af speciallægefaglig rådgivning”.

Omkring 100 arbejdsløse har været tilbudt lægelige undersøgelser. Selv om det er i strid med loven. Desuden har det yderligere forhalet en afklaring.

Flere medlemmer af Beskæftigelsesudvalget i kommunen er chokeret.

Både Enhedslisten og SF ønsker sagen kulegravet. De håber, der nu bliver ryddet op.

Den nye Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Mia Nyegaard, er bekendt med sagen og ”har taget affære”.

Hun beklager overfor de involverede borgere.

 

Kilde: https://www.avisen.dk/top-penge-til-bedre-sagsbehandling-gik-til-ulovlig-l_473726.aspx

MINE KOMMENTARER:
I forlængelse af historien i går, viser der sig at være flere lig i lasten efter Ann Mee Allerslev end først antaget. Den nye beskæftigelsesborgmester, Mia Nyegaard, som tiltrådte i oktober måned, har haft meget kort tid til oprydning, før pladsen overtages af en nyvalgt venstre-kvinde, som i modsætning til Enhedslisten og Alternativet, turde takke ja til posten, mens de andre kandidater stak halen mellem benene. De ved godt, at det er en tung afdeling og takkede nej til området.

Oprydningen sker formentlig først for alvor efter 1. januar; men nu nærmer vi os, så københavnerne forhåbentlig får ordnede forhold i fremtiden. Også med en borgmester fra Venstre.

....................................................................................-- 

28.12 2017 - KØBENHAVNS KOMMUNE KENDTE TIL ULOVLIG LÆGEKLINIK

Den ulovlige lægeklinik, som Københavns Kommune har haft på jobcentret på Lærkevej med tilbud og lægeundersøgelser i baglokalet kendte kommunen udmærket til. Det står i en kontrakt med lægevirksomheden.


En kontanthjælpsmodtager har optaget et møde med lægen. Heraf fremgår det tydeligt, at lægen vil foretage en decideret undersøgelse af ham.

Borgeren protesterer.

Lægepraksis i kommunen blev efterfølgende lukket, fordi den kom i mediernes og politikernes søgelys.

Mie Nygaard, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, sagde bagefter, at det var dybt beklageligt, fordi det er ulovligt.

Nu viser det sig så, at forvaltningen udmærket kendte til den ulovlige praksis. Kontrakten, hvoraf det fremgår, er dateret den 22. september 2017.

TV2 Lorry har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren.

Kilde: https://www.tv2lorry.dk/artikel/kommune-kendte-til-ulovlig-laegepraksis-i-jobcenter


MINE KOMMENTARER:
Jeg får ind imellem indtrykket af, at politikerne bruger mantraet: benægt, benægt, benægt. Indtil de bliver konfronteret med en sandhed, de ikke kan benægte. I dette tilfælde en kontrakt, der i al tydelighed viser, at borgmesteren udmærket kendte til sagen og har gjort det i 3 mdr.

I stedet for straks at gå til bekendelse, får jobcentret skylden for ikke at overholde loven. Det er helt ude af proportioner. En ting er, at de foretager sig noget ulovligt, noget andet at lyve om det og lade andre tage ansvaret for noget, de selv har besluttet. Jeg synes desværre, at vi ser det ske igen og igen.

Det er lavt at synke og burde have nogle meget strenge konsekvenser; men mon ikke hun slipper med en påtale om ikke at gentage ulovlighederne, der kan have fået uoverskuelige konsekvenser for en del borgere? For nu overtager en anden jo borgmesterposten efter hende.
Jeg er nødt til igen at spørge: Hvor er etikken? 

...............................................................................

 

27.12 2017 - NÆRMERE GÅDEN OM FIBROMYALGI

Fibromyalgi kan måles på kroppens niveau er cytokiner. Det viser ny nordisk forskning, og det betyder, at man på sigt kan lave en langt mere sikker diagnosticering. Det får betydning for, hvordan man møder disse patienter.

Cytokiner er forskellige signalstoffer, der stimulerer bestemte typer celler. De produceres i fx knoglemarv og cirkulerer i blodet.

Forskerne har målt øget mængde cytokiner i både blod og spinalvæske.

Der skal forskes mere i metoden; men selv om analysemetoden er lidt kompliceret, er det i princippet muligt allerede nu at bruge den i praksis; for mange tror stadig, at tilstanden er indbildt. Det fastslår metoden, at det ikke er.

”Undersøgelser bygger udelukkende på patientens smerteopfattelse, lægens skøn og udelukkelse af andre lidelser, og det gør diagnosticering usikker og langtrukken. Det forventes, at en del patienter ikke bliver diagnosticeret til trods for, at de har lidelsen”.

Rigtig mange har langvarige smerter. Patienterne er frustrerede over ikke at kunne få en diagnose; men fremtiden kan se lettere ud for disse patienter. Undersøgelsen er enkel og vil kunne stilles ambulant.


Bente Dannaskiold-Samsøe, reumatolog og ekspert i fibromyalgi, glæder sig over sine kollegers resultater. Forskningen er et stort skridt på vejen. Men der skal flere undersøgelser til, før man kan sige, at metoden med sikkerhed kan anvendes til diagnosticering. Hun har selv tidligere forsket i cytokiner. Hun tror dog ikke, at prøvetagning af blod og spinalvæske er tilstrækkeligt.


Parker Instituttet undersøger p.t. om, fibromyalgi kan diagnosticeres vha. lyd i muskler. Måske vil man i fremtiden kunne kombinere metoderne.

”Der skal langt flere midler til forskning i sygdommen. Hvis midlerne var der, ville hun gerne bidrage til de svenske og norske forskeres arbejde ved at forske videre herhjemme. Dog er fibromyalgi ikke højt prioriteret på forskningslisten.

Man ved endnu ikke, om det høje indhold af cytokiner er årsag til eller konsekvens af sygdommen. Patienterne kommer sig ikke over smerter, som andre med traumer gør.

”Det ser ud til, at nogle mennesker er mere følsomme overfor smerter end andre, og det kan skyldes inflammationsprocessen og niveauet af cytokiner, men det kræver mere forskning at få klarlagt. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om det er inflammationsforandringerne, der giver fibromyalgi eller om det er omvendt, så indtil videre må vi nøjes med at konstatere, at der er disse hævede niveauer af cytokiner hos patienter med fibromyalgi”.

Kilde: http://propatienter.dk/helbred/smerter/569-cytokiner-afslorer-fibromyalgi.html

 

MINE KOMMENTARER:
Artiklen er fra efteråret 2017, så der er håb forude om, at gåden om fibromyalgi er på vej til at løses. Det er godt for dem, at der stadig forskes i sygdommen. Selv om også de mangler penge til forskning. Heldigvis er forskningen ikke gået i stå i andre lande, så ender man ud med at kunne stykke forskningen sammen til en helhed, er alt vel.

Forleden skrev jeg, at det ville være dejligt, hvis man havde et formål med forskning. At forske i myrens fodsti så længe, man ikke kan diagnosticere fibromyalgi og whiplash, synes umiddelbart som en dårlig prioritering – velvidende, at det er som at sammenligne pærer og bananer; men at finde ud af at hjælpe syge mennesker til et mere livs- og arbejdsdueligt liv, må nødvendigvis prioriteres højt, når der uddeles forskningsmidler.

Fibromyalgi er en særdeles invaliderende sygdom. Det samme er whiplash og mange andre af de 30 forskellige sygdomme, man i dag psykiatriser til stor skade for de tusinder af mennesker, det går ud over. De stigmatiseres, hvilket også fremgår af ovenstående artikel. Det gør mig arg, når andre ikke tror på de symptomer, patienten har, men mener, at det har psykiske årsager. Det er alt, alt for letkøbt. De mennesker, der tillader sig at gøre sig til dommere over andre, gør det ikke længere, den dag, det er dem selv, der får en hidtil uforklaret lidelse! Det hører vi jævnt tit om. Derfra og til at ønske, at flere får nogle af lidelserne, er der dog lang vej! Jeg ønsker for ingen, at de rammes af whiplash.

..............................................................................

 

 

24.12 2017 
I ønskes alle en rigtig glædelig jul. I dag får I ingen nyhed, for nyheder fra pressen er sjældent glædelige og hjertelige. Og julen er hjerternes fest, så nyd i stedet hinandens selskab og glæd jer over, at julen atter er over os. 
Hos os blev juleanden stegt i går og ris ala`manden er lavet her til morgen med masser af mandler, flødeskum og vanilla i risengrøden, som også blev kogt i går. 
Rødkål og kirsebærsovs er lavet i ugens løb. Resten laver vi sammen undervejs. 
Juletræet står pyntet, og nu venter vi kun på, at børn, svigerbørn og ikke mindst børnebørn kommer og hilser på, før den ene familie skal videre til svigerfamilien og holde jul. 
Håber, I alle er parate til en rigtig hyggelig jul. 
Endnu engang ønskes I herfra en rigtig glædelig hjerterners fest. 


......................................................................................

23.12 2017 – FØRJULEGAVE: NU KOMMER DER ALLIGEVEL TILSKUD TIL CANNABIS

De patienter, der kommer med i forsøget med medicinsk cannabis kan nu få tilskud dertil. Hvor stort tilskuddet bliver, er dog uvist, idet man endnu ikke kender den præcise pris på cannabis. Det offentliggøres af Lægemiddelstyrelsen snart.


Liselott Blixt, formanden for Folketingets Sundhedsudvalg fortæller, at der nu afsættes et beløb til patienterne, så alle har råd til at deltage i forsøget.

Var det ikke lykkedes, ville egenbetalingen være blevet på op til 2790 kr. pr. måned. Det har dog fået patientforeninger til at kritisere ordningen.
Tidligere har det forlydt, at egenbetalingen kan blive på 1500 kr. om måneden; men det kan blive endnu mindre fordi Cannabis fra Canada koster mindre end forventet.

Skleroseforeningen glæder sig over tilskuddet. Kun få sklerosepatienter ville kunne finde 3000 kr. om måneden til medicin.


Pengene til tilskuddet kommer fra en sundhedspulje på 100 mio. kroner årligt.

Liselott Blixt håber, at 50-70 mio. kr. kan reserveres til ordningen, som forventes at omfatte ca. 1500 patienter med sklerose, rygmarvsskade og patienter i kemoterapeutisk behandling.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10118948/syge-faar-alligevel-tilskud-til-cannabismedicin/

MINE KOMMENTARER:
Det er dejligt, at det er lykkedes Liselott Blixt at få et tilskud til medicinsk cannabis på plads. Tak for det.

Pudsigt nok ser det ud til, at patientgruppen, der kan få medicinsk cannabis i forsøgsordningen, ændres for hver gang, der skrives om det. Denne gang nævnes kroniske smertepatienter ikke med et ord. Mon de er droppet? Fordi der har været overvældende forespørgsel? Det vides ikke; men det må stå fast, at i den tidligere definerede gruppe, er der alt for mange til, at alle interesserede kan sikres et tilskud. Drejer det sig om kun drejer ca. 1500 patienter i alt, er det meget begrænset, hvem der kan cannabis få og målgruppen må være særdeles ”stram” og veldefineret.
 

......................................................................................................

22.12 2017 - HJERNEN OG STRESS

Stress påvirker både krop og hjerne. Faktisk kan det skade hjernen, hvis det står på over længere tid.
Mange processer i hjernen aktiveres i forbindelse med stress. Noget af det kan måles og observeres på skanninger.

”Amygdala er et lille område i hjernen, som bl.a. håndterer frygt og forsvarsmekanismer”.
Man kan kalde det for hjernens alarmcentral. Amygdala reagerer på stress og fare med fx øget vejrtrækning og øget udskillelse af stresshormoner. Fare- eller frygtepisoder lagres og reageres på ved lignede situationer i fremtiden. Derfor bliver Amygdala overaktiveret ved langvarig stress. Man får svært ved at se andet end udfordringerne.

Hippocampus beroliger derimod hjernen og kroppen og indeholder en del af hjernens forsvar mod stresshåndtering. Hippocampus ser muligheder og finder løsninger; men bliver presset for stort, fanges Hippocampus i en ond cirkel, hvor stresshormoner, som normalt kan regulere, i stedet bliver ødelæggende.
Skanninger viser, at Hippocampus skrumper på længere sigt, fordi det den ikke længere kan regulere stress.

Stress rammer hårdt. Både i cellerne og på det mentale plan. Vi husker dårligere, taber let tråden og bliver irriterede. En ond cirkel er opstået.
Mens Hippocampus skrumper, vokser Amygdala, hvilket fører til øget angst og frygt. Nogle udvikler depression. Andre får destruktive følelser med angst og frygt. Kroppen er i  konstant forsvarsreaktion. Enten lukker man helt af og bliver stille eller også bliver man irritabet, vrede og aggressiv.

Reageres ikke på stress, kan hjernen tage skade; men sættes ind i tide, kan der rettes op på det vha. kvalificeret hjælp fra psykologer og læger.
Det er ikke altid muligt at mærke, når kroppen er spændt, og man kan måske bilde sig selv ind, at man sagtens kan arbejde lidt mere. Man overhører derfor kroppens signaler og vænner sig langsom til den nye tilstand, hvilket dog er meget farligt. Kroppens råb om hjælp skal tages meget alvorligt.

Kilde:
http://www.stressforeningen.dk/hjernen-og-stress/

MINE KOMMENTARER:
Nogle siger, at stress er alle mands eje i dag. 35.000 mennesker er hver eneste dag sygemeldte pga. stress. Det er 35.000 for meget.

Man har for nylig fundet, at mennesker med stress har en nedsat mængde af stressdæmpende hormon i kroppen. Spørgsmålet er, hvad der kom først: stress eller den nedsatte mængde hormon. Fakta er dog under alle omstændigheder, at man nu kan måle stress.

Der må være en grund til, at nogle bliver hurtigere stressede end andre. Nogle går hurtigt ned med flaget, mens andre aldrig går ned med flaget. Hvad end det skyldes er der ingen tvivl om, at der er en forskel på folk.

Man ved, at stress ikke er godt for kroppen. Alligevel gør samfundet intet for at skrue ned for tempoet. Det er den enkeltes problem at lære at leve et stresset liv. Måske fordi nogle kan klare en stor arbejdsbyrde, mens andre kun kan klare mindre. Overlæggeren er naturligvis den, der kan klare mest, og så må resten halte efter så godt, det lader sig gøre. Det er helt og aldeles forkert skruet sammen. Nogle må gøre noget! Mindfulness er langt fra nok! Og det er ren symptombehandling i forhold til de samfundsmæssige problemer, der er årsag til, at så mange mennesker er stressede. 

....................................................................

21.12 2017 - TEGN PÅ MAGNESIUM-MANGEL I KROPPEN
”Mangel på magnesium er den næst-meste almindelige fejlernæring i den vestlige verden ifølge Kurera”.
Magnesium er et mineral, som er vigtigt for knogler, skelet og tænder. For at opnå bedst virkning af calcium, er magnesium påkrævet.
Kvinder anbefales at indtage 280 mg dagligt, mænd 350 mg.
Tegn på magnesiummangel i kroppen er:
1.Lavt energiniveau
- følelse af svaghed og mangel på energi. Kronisk træthed.

2. Kramper
- mange får muskelkramper, oftest natlige lægkramper, men der kan også komme kramper i andre muskler
Magnesium har indflydelse på muskelafslapningen og ved for lille et indtag, kan det føre til utilsigtede muskelbevægelser.
Magnesium glycinat inden sengetid kan gøre underværker for både nattesøvn og muskler.
3. Hyppig hovedpine
Ved mangel på magnesium sænkes serotonin-niveauet, hvorfor blodkarrene trækker sig sammen. Dette kan føre til hovedpine og migræne.
MigraineAgain vurderer, at ca. 50 % af alle migrænepatienter har magnesiummangel.
4. Søvnproblemer
Især ved stress, kan magnesiummangel gøre det svært at falde i søvn, fordi stresshormoner øget både blodtryk og hjertefrekvens. Dette kan i sig selv ”tømme kroppen” for magnesium.
Amerikansk forskning viser, at Magnesium hjælper.
5. Uregelmæssige hjerteslag
Pulsen kan blive uregelmæssig, hvis man mangler magnesium.
Forskning fra England fra 2013 viser, at patienter med forhøjet blodtryk kan have nytte af ekstra magnesium.
6. Ledsmerter
Magnesium kan nedsætte ledsmerter hos nogle. Et øget indtag af magnesium har ingen eller kun få bivirkninger.
7. Forstoppelse
Velfungerende tarme er også afhængig af, at der er tilstrækkeligt magnesium i kroppen.
8. Øget lysfølsomhed
Nervesystemet bliver ustabilt ved utilstrækkelig magnesium, hvilket fx kan overstimulere det autonome (ufrivillige) nervesystem.
9. Astma
Forskning har vist, at vejrtrækningen ved astma bedre, når magnesiumblodværdien forbedres.
10. Nedtrykthed
Der findes eksperter, der mener, at lavt magnesium kan være årsag til mange tilfælde af depression og psykiske sygdomme.
Et studie blandt 8800 personer viste, at mennesker over 65 år har 22 % større risiko for at få depressioner ved et lavere magnesiumindtag.
11. Knogleskørhed
Magnesium medvirker ved knogledannelsen, og magnesium lagres primært i knogler. 
12. Type-2 diabetes
Magnesium deltager også i nedbrydelse af blodsukkeret. Derfor vil mennesker med større mængder magnesium i kosten have tendens til lavere risiko for at udvikle sukkersyge. Magnesium er nødvendigt, hvis Insulinen skal fungere optimalt.

Forskellige typer af magnesium:
- Magnesiumklorid (har en bitter smag, men er det mest anbefalede)
- Magnesiumcitrat (er bedre, hvis man lider af halsbrand)
- Magnesiumsulfat (perfekt til et afslappende varmt bad)

Fødevarer med stor indhold af magnesium:
- ren mørk chokolade (har næsten 500 mg magnesium pr 100 gram)
- mørke bladgrøntsager: bladbede, salat, spinat
- frugt: bananer, abrikoser, avokado, fersken, blommer
- nødder: mandler, cashewnødder, valnødder
- bælgfrugter: bønner og linser
- korn: fuldkornsris, hirse, havre
- kartofler
- græskar

Kilde: https://dk.newsner.com/tips-og-tricks/12-advarselstegn-paa-at-kroppen-behoever-magnesium-straks/

MINE KOMMENTARER:
Jeg har talt med en farmakonom om magnesium og magnesia. Mange tager magnesia for forstoppelse forårsaget af fx lægemidler. 
Magnesia og magnesium er det samme. Der kan være forskellige arter af magnesium, fx magnesiumoxid, magnsiumcitrat eller andet i pillerne.
Men tager man magnesia mod forstoppelse, er det ikke nødvendigt også at tage magnesium ved siden af - ifølge farmakonomen.  

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

20.12 2017 - UDSENDELSE OM SMERTER PÅ DR2

I aftes var der en udsendelse om smerter på DR2.

Jeg gengiver essensen af udsendelsen her:

Alt for mange danske patienter får for mange opioider.

Patientforeninger er ”købt” af medicinalfirmaer. Det en velkendt metode fra medicinalindustriens side, og de gerne sidder med fra en ny patientforenings start.

Både FAKS (Foreningen af Kroniske Smertepatienter) og SmerteDanmark sidder i industriens lomme; men begge patientforeninger mener, at de ikke kan udføre deres opgaver uden støtte.


De gør dog det, at de får støtte fra forskellige firmaer, hvilket ifølge dem selv bevirker, at de ikke sidder i lommen på et enkelt firma, hvilket minimerer risikoen for påvirkning.

Begge mener, at det ikke er medicinalindustrien, der sætter dagsordenen for deres virke.

I udsendelsen fulgte vi to patienter, der begge var afhængige af morfin, men som ikke mente, at medicinen virkede. De var dog blevet afhængige af medicinen og havde abstinenssymptomer, når de ikke fik medicinen. Deres læger havde ordineret opioider for hhv. smerter i en hånd og smerter i ryggen.  


De ønskede at komme ud af det, og vi fulgte deres kamp. Specielt den ene havde adfærd som en junkie. Hun ledte efter pillerne, når manden havde gemt dem. De havde voldsomme abstinenssymptomer. Det var på alle måder en kamp for dem.


Udsendelsen fulgte også lægekonferencer, sponsoreret af medicinalindustrien. Talrige lægemiddelfirmaer stod og reklamerede for diverse lægemidler. Og på konferencen blev der undervist i brungen af lægemidlet Palexia, som skal afløse Tramadol.


Lægemiddelfirmaet omtalte gang på gang at afhængighed af Palexia var en sjælden bivirkning. Kun to ud af 13.000 patienter i deres undersøgelse blev afhængige.

Da de blev gået på klingen, erkendte firmaet dog, at afhængighed ikke var deres fokus i undersøgelsen. Derfor mener bl.a. Nordic Cochrane, at undersøgelsen er misvisende.

Læger flest tror tilsyneladende på, hvad lægemiddelfirmaer siger.

Der er ingen dokumentation for, at Palexia ikke giver afhængighed. Alligevel udskrives præparatet nu – ligesom Tramadol, før man fandt ud af den store risiko for afhængighed.

De to patienter, vi fulgte, trappede med hjælp begge ud af opioiderne og fik det derefter meget bedre. De fik færre smerter, kunne mærke sig selv igen, og følte, de var i live. Den ene kom atter i arbejde.

De to patienters læger ønskede ikke at deltage i udsendelsen.

Grünenthal, som producerer den medicin, de to patienter tog, mener stadig, at der ikke er risiko for afhængighed.


Læger må gerne samarbejde med medicinalindustrien; men gør de det, er der grundlæggende arbejder, de ikke bør deltage i siger vicedirektør for Nordich Cochrane Center, Karsten Juul Jørgensen. Om firmaerne siger han, at de blander sig på alle planer og har markedsføring i forhold til læger og patienternes interesseorganisationer/patientforeninger. Denne kæmpe indflydelse, skal der gøres noget ved, mener han.


Kilde: ”Smerter til salg – min kamp mod pillerne”. DR2 kl. 20.45 den 19.12 2017

MINE KOMMENTARER:
Det er dybt sørgeligt, at der er patienter, der ikke burde have opioider, der fortsat får det, og hvis helbred af samme grund er dårligt. De to medvirkende patienter havde det begge forfærdeligt. Det var tydeligt, at deres største problem i livet var, hvornår de kunne få næste dosis. De var reelle narkomaner, hvilket var uhyggeligt at se.

Det var også meget tankevækkende at høre andres meninger om patientforeninger, der ”købes” af lægemiddelindustrien. Jeg har nemlig diskuteret problemet med både FAKS og Fibromyalgiforeningen, som begge negligerer og benægter, at den støtte, de får fra medicinalindustrien, påvirker deres virke. Nu står det dog helt klart, at INGEN ikke påvirkes. Når medicinalindustrien går så systematisk til værks i forhold til patientforeninger, skyldes det helt klart, at de kan påvirke brugere eller potentielle brugere af medicin ad den vej. De gør det jo ikke for deres blå øjnes skyld.

Tendensen til at blive opioidforskrækket, synes jeg dog også er et problem i Danmark. Det har jeg sagt før, og jeg gentager det gerne: Der ER patienter, der har brug for opioider for at have en udholdelig tilværelse. Lægerne er nødt til at blive dygtigere til at skelne mellem dem, der har brug for det og dem, der risikerer at blive misbrugere og få det dårligere af det.

Morfin har ingen effekt på mange patienter med kroniske smerter, og de skal selvfølgelig ikke have det. Så når det viser sig, at det ikke virker og at dosis kontinuerligt må sættes op, bør enhver læge kunne sige til sig selv, at fakta da er, at præparatet ikke virker! Det synes som logik, men det kræver, at man ved noget om det. Og det er der desværre alt for mange læger, der ikke gør. Det kan også være årsagen til, at de lytter for meget til medicinalindustrien! 

...................................................................................... 

19.12 2017 - EN BAKTERIE MED KUNSTIG DNA KAN PRODUCERE PROTEINER TIL MEDICIN

I fremtiden kan proteinerne bruges til at lave nye lægemidler af, eller måske til at ødelægge forurenende stoffer med.
Det er amerikanske forskere, der er lykkedes med at finde ”semikunstige” bakterier, der kan fungere som en mini-fabrik og producere nye typer af proteiner til ny medicin.

Masser af lægemidler er baseret på naturens proteiner, fx insulin.
Proteinernes særlige byggesten kaldes for aminosyrer, hvoraf der findes 20 forskellige. I det nye studie anvendes dog en anden type aminosyrer end naturens egne.
Det er dog begrænset, hvor mange sygdomme, de kan kurere.

Også i København arbejdes på at bygge nye proteiner med ikke-naturlige aminosyrer.
De hidtil 20 aminosyre i det naturlige protein er udvidet med måske 50-100 nye aminosyrer, hvilket giver helt nye perspektiver. Nogle medicinalfirmaer er allerede nået langt i udviklingen. De afprøver medicinen på mennesker. Fx lægemidler, som skal bekæmpe brystkræft, hjertestop.

Ved produktion af medicin fungerer bakteriernes DNA som en slags manual.
Lige nu arbejdes på lægemidler, men ud i fremtiden vil der arbejdes på ”at skabe organismer, som bruger informationen fra det kunstige DNA til at have en ny funktion, såsom at ødelægge forurenende stoffer eller giftige molekyler”.

Man kan sige, at de bygger nye levende systemer. Derfor er der også mange etiske spørgsmål at stille.

Kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/semi-kunstigt-liv-skal-bruges-til-at-lave-ny-medicin?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_c

MINE KOMMENTARER:
Videnskaben kan så meget.
De arbejder på noget, som ingen ved hvor fører hen.
Somme tider spørger jeg mig selv, hvorfor der ikke arbejdes langt mere intenst på at finde årsagen til de ca. 30 fysiske sygdomme, som FFL kalder for ”funktionelle lidelser”, fx at finde undersøgelsesmetoder, der kan diagnosticere skader ved whiplash. De to ting har selvfølgelig intet med hinanden at gøre; men jeg synes, forskningen til tider ser ud til at være for forskningens og forskernes egen skyld og ikke i forhold til det, der virkelig kunne flytte bjerge i forhold til mange syge mennesker. Med andre ord kunne jeg godt tænke mig, at der altid er et formål med den forskning, der laves. Et formål til gavn for borgerne og menneskeheden. Det er der selvfølgelig med personlig medicin, hvis man kan lykkes med at lave medicin, der virker langt bedre ved hjælp af de bakterier, der nu kan producere nye typer af protein.
Men jeg kan også godt tænke mig, at de etiske aspekter var drøftet og gennemtænkt, før det pludselig lykkes at skabe nyt liv af andet end bakterier. Det kan få totalt uoverskuelige konsekvenser. George Orwell kan formentlig godt gå hjem og skrotte bogen 1984, hvis det lykkes. Den er for intet at regne i forhold til det, der kan komme til at ske.
Når den tid kommer, er der måske ikke længere behov for at finde årsagen til de 30 fysiske sygdomme?

...........................................................................................

17.12 2017 - ALTERNATIVET MENER, AT VILKÅRENE FOR DE MEST UDSATTE ER FORRINGET I 2017

Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører for Alternativet mener, at det er vigtigt at få førtidspensions- og fleksjobreformen (FØP) justeret i 2018.

Reformen har for mange slagsider. Det er blevet vanskeligt at få førtidspension. Fleksjobsystemet er forringet.

Blandt de mest udsatte mennesker er der startet en stor modstandsbevægelse, pga. den store uretfærdighed. Bevægelsen er et stort netværk på de sociale medier. De har dog også fysiske mødesteder, hvor hjælpen til de fattige reformramte mennesker koordineres.


Også kommuner, der vil have reglerne lempet, så de mest udsatte kan komme ud af klemmen, er med.


Fagforbund har organiseret over en million danskere, som har givet ideer til en mere lempelig reform. 


Den almindelige dansker er begyndt at bekymre sig om de mest udsatte mennesker i vores samfund, som stedse bliver fattigere.


Til trods herfor har SF, S, R, V, LA og K som er reformens forligspartier ikke lykkedes med at justere den på plads og stoppe historierne om meningsløse sengepraktikker, forværret helbred og talrige ressourceforløb og jobtræninger.


Der har været samråd.

Der har været demonstrationer.
Der har været forsøgt med smålapninger og vejledninger, men ingen væsentlige ændringer er sket.
Ny evaluering af reformen er udskudt til februar 2018. Derfor har den også sat sit aftryk på valget.

Alternativet og Enhedslisten har fået meget kritik for ikke at overtage beskæftigelsesborgmesterposten i København. Kritikken er kommet fra både den sociale modstandsbevægelse og fra S, SF og R. Sidstnævnte kritiserer altså, at andre ikke vil overtage det, de selv har skabt.

Han mener, at udsatte danskere har ret til at kritisere valget; men han er meget skuffet over oppositionspartierne forsøger at skade Alternativet.

Og det ærgrer ham, at de reformramte nu oplever, at partierne har mere travlt med at skade hinanden end med at forsøge at få et samarbejde i gang, så Danmark kan føres ud af den tid, hvor de fattige er blevet gjort fattigere og de rigere, er blevet gjort rigere.

Hans håb er, at kraften i den sociale modstandsbevægelse kan presse FØP-partierne til at justere reformen.

Oppositionen skal bruge tid på at gøre endeligt op med fattigdomsreformerne efter et valg. Bedre tider skal sikres – også for de fattige.

”Vi kan jo starte med at afskaffe kontanthjælpsloftet”.

Kilde: https://www.altinget.dk/social/artikel/alternativet-advarer-foep-reformen-goer-de-fattige-fattigere

 

MINE KOMMENTARER:
Min venlige revolution, som jeg så længe har talt om, vokser sig større og større. Ikke blot de fattige selv (ofrene for reformerne) yder stor modstand og har etableret sig i fælles netværk, der laver demonstrationer og hjælper hinanden, når deres sager fremlægges for kommunen, men der er også kommuner, der ikke længere vil være med og fagforbund, der har organiseret sig.

Når krybben er tom bides hestene. Også blandt politikere. Det viste sig i den massive modstand Alternativet fik, da de valgte kulturborgmesterposten til og beskæftigelsesborgmesterposten fra i København. Den gik i stedet til Venstre. Han klantrer oppositionen for at ville skade Alternativet; men han skyder jo også selv tilbage. Så det går tilsyneladende begge veje.
Han opfordrer da heldigvis også til, at oppositionen står sammen i en fælles kamp for at vinde næste valg. Lad os se, hvor det hele ender.

Næste valg kan blive en gyser af de helt store. Mon ikke der er rigtig mange mennesker, der nu har fået nok, og som sætter deres kryds helt andre steder?
Kommunevalget har flyttet en del stemmer. Der er kommet mange flere røde, end blå kommuner mht. borgmesterposterne. Men det er stadig ikke nok. Når dem, vi tror på kan skabe forandring, stikker halen mellem benene og vælger det letteste, når der er frit valg på alle hylder, bliver folket slemt skuffede! Det står helt fast, og det kan de desværre rette op på nu. Sket er sket.

Det kan godt være en god ide at starte med ændring af kontanthjælpsloftet; men et af de helt store problemer er også, at det er blevet mere end svært for de rigtig syge at få pension. Også det problem er særdeles påtrængende.

 

...............................................................................
 

17.12 2017 - LÆGE BRYDER LOVEN FOR AT REDDE SINE PATIENTERS LIV

Læge Thomas Emil Christensen, som er læge på hjertemedicinsk afdeling, har atter skrevet et debatindlæg.

Forleden havde han endnu en kaotisk nattevagt. Flere fik hjertestop blandt mange dødssyge patienter. For at kunne behandle korrekt er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i sygehistorierne og dokumentere egne handlinger.

Trods travlhed kan ingen syge afvises. Alle har selvfølgelig brug for behandling; men der er ofte mange flere opgaver, end der er tid. Derfor må han som læge konstant gå på kompromis. Fx slækker han tit på kontrol og dokumentation for at kunne behandle de dødsyge patienter.

Ved vagtens slutning var patienterne i live, men dokumentationen var ikke foregået minutiøst.
Patientbehandlingen kom forud.
Dvs. at han begår lovbrud hver dag og handler ”groft forsømmeligt”, fordi han prioriterer at redde liv frem for at kontrollere og dokumentere.

Folketinget og Styrelsen for Patientsikkerhed som har besluttet, hvad han skal, ”har ikke begreb skabt om forholdene i sundhedsvæsenet”, mener han. Alligevel blander de sig og laver detailstyring på det sundhedsfaglige arbejde.
”Derfor er Folketinget og Styrelsen for Patientsikkerhed en alvorlig trussel mod patienternes liv og helbred, som hidtil kun er afværget pga. vedholdende civil ulydighed”.

Han har delt opslaget på facebook, som er blevet delt mere end 2000 gange.

Kilde: https://www.bt.dk/blogs/thomas-er-laege-og-har-et-noedraab-jeg-bryder-loven-for-at-redde-patienternes-liv

MINE KOMMENTARER:
Thomas Emil Christensen har efterhånden været ude med riven en del gange for at gøre opmærksom på, at det danske sundhedsvæsen er helt forkert skruet sammen med for mange love og regler om bla. dokumentation, som i sidste instans kan forhindre, at patienterne får en ordentlig behandling og pleje. Det synes derfor umiddelbart forrykt. Der er blevet talt meget om at dæmpe reglerne for, hvor meget der skal dokumenteres.

Når jeg tænker tilbage på min egen karriere som sygeplejerske, har jeg været med i den tid, hvor dokumentation for alvor begyndte at få høj prioritet. Det var en tidsrøver uden lige; men samtidig betød det også, at kontinuiteten i plejen, blev bedre og patientplejen mere kvalificeret. Det betød, at personalet blev personligt dygtigere, fordi alle konstant lærte af kollegerne og hele tiden vidste, hvor langt netop denne patient var i forløbet.  

Nu er bægeret dog flydt over. Dokumentationen har taget overhånd, fordi ALT efterhånden skal dokumenteres, og fordi der skal indsamles omfattende oplysninger omkring ALT. Alt for mange uvæsentlige forhold listes op alene aht. statistikker, forskning etc. Det er på tide, at man atter vender skuden. Men dokumentation kan ikke undværes. Det er helt klart kommet for at blive.
Alt går i bølger. Først for lidt. Så for meget. Derefter findes et passende leje. Indtil en eller anden igen får en god ide, hvorefter bølgerne atter bliver for høj osv. Men når bølgen én gang er sat i gang, er den som regel kommet for at blive, og da bliver det en evindelig opgave at finde en passende balance.
Det er ikke længere tilstrækkeligt at tale om, at dokumentationen er blevet alt for omfattende. Nu må der handling til! 

.................................................................................... 

RESUMÉ AF HVIDBOG
Vi løfter nu sløret for hvidbogens resumé. Både hvidbogen, som fylder 348 sider og rummer ca. 1150 litteraturhenvisninger og sammenfatningen af hvidbogen, er tæt på at være færdig.
Begge dele ligger forhåbentlig klar og tilgængelig i januar måned.

 

Resumé:
Udarbejdelse af hvidbogen har tydeliggjort det sandsynlige i, at der kan opstå varige fysiske skader som følge af accelerations-/decellerationsbevægelsen i en skrøbelig nakke med livsvigtige strukturer.

Der forskes stadig intenst i både skadernes karakter, undersøgelser og behandlinger m.m.- primært  i udlandet - mens danske whiplashskadede mennesker forsøges psykiatriseret under samlebetegnelsen ”funktionel lidelse” - en antagelse om, at whiplash og ca. 30 andre fysiske sygdomme i stedet er psykiske.

Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse fra 2015/2016 [i] har bidraget med meget viden om livet som whiplashskadet. Når de mange forskellige symptomer, som de 220 respondenter nævner, kobles med diskrete /usynlige skader, forskere har fundet efter whiplash, gives logiske forklaringer på symptomerne og på, 10 % ud af de ca. 15.000, der årligt pådrager sig en whiplashskade invalideres, samt hvorfor 25-50 % får livsvarige behandlingskrævende symptomer og komplikationer. [ii] Alligevel gøres for lidt.  
46.000 whiplashskadede danskere koster samfundet ca. 14 mia. kr. årligt ifølge et speciale fra Syddansk Universitet. [iii] Whiplash Associated Disorder (WAD) er årsag til 35 % af alle udgifter til nakke- og ryg-besvær, hvilket er tre gange så meget som alle cancersygdomme tilsammen. [iv]

Whiplash er en bevægelse, som kan forårsages af fald, vold, trafikulykker, kontaktsport m.m., men også en diagnose. Nakkeskader er følgevirkningen efter whiplashbevægelsen. Trafikulykker er det bedst undersøgte område, og man ved, at antallet af whiplashskader steg markant efter påbud om brug af sikkerhedssele.

Det største problem for danske whiplashskadede er, at de ikke tages alvorligt pga. holdningsmæssige uenigheder, og Danmark har af samme grund ikke kliniske retningslinjer for undersøgelse og behandling af whiplash. Sundhedsstyrelsens retningslinjer er forældede. Derfor er det op til den enkelte læges viden/ holdning. Dette er utilfredsstillende, fordi mange læger samtidig synes at have sparsom viden på området. Danske lægestuderendes lærebøger og lægefaglige oplysninger skrevet af læger på nettet om whiplash giver et billede af en udpræget uenighed og måske også manglende interesse? Der er ingen konsensus lægerne imellem. Nogle mener, det drejer sig om fysiske skader, andre at de komplekse symptomer skyldes tidligere psykiske traumer og ikke ulykken/skaden, atter andre mener, at whiplash slet ikke eksisterer.

Whiplashskadede kan få synlige skader som brud, diskusprolaps m.m., mens de diskrete/usynlige skader endnu ikke kan visualiseres. I Danmark baseres diagnostik udelukkende på, om der kan findes objektive skader eller ej - ikke som tidligere på det kliniske billede. Subjektive symptomer anerkendes ikke.

Evidensen for diskrete fysiske skader som følge af whiplash er endnu ikke helt solid, men mængden af undersøgelser er kolossal. Mange forskere har fundet nøjagtig de samme skader efter whiplash, fx skader på facetled, knogler, brusk, blodkar, nerver, hjerne, ledbåndsskader og instabilitet. At ignorere forskningen og i stedet antage, at de skadede har en psykiatrisk lidelse (”funktionel lidelse”/ somatoform lidelse/ neurasteni/Bodily Distress Syndrome/ hysteri) på baggrund af et uafsluttet forskningsprojekt synes uvidenskabeligt og skyldes formentlig, at whiplash i mange år er blevet betragtet som kontroversiel.

Whiplash er en anerkendt sygdom i WHO´s diagnoseklassifikationssystem, ICD-10, med kode S 13.4. Hverken ”funktionel lidelse” eller forskningsdiagnosen Bodily Distress Syndrome indgår og synes heller ikke at blive det i ICD-11, idet for mange patienter kan inkluderes, da diagnosen kan stilles på tre symptomer.
Der er ingen evidens for hverken, at whiplash er en såkaldt ”funktionel lidelse” eller for, at psykiatrisk behandling virker. Det sidste har canadiske forskeres gennemgang af forskning i 6 databaser fra 1990-2015 vist. [v] Derfor må det nødvendigvis betragtes som eksperimentel behandling af de whiplashskadede.
Psykiatrisk behandling hjælper da også kun de få, som uden tivlv har en psykisk lidelse. At antage, at ALLE er psykisk syge, fordi de har en bestemt fysisk diagnose, får karakter af overgreb, fordi det kan gøre mange endnu mere syge. Mange får naturlige reaktioner på et ændret liv – ikke at forveksle med psykisk sygdom.

Quebec Task Force som Danmark er tilsluttet, anvendes ikke i praksis, og de skadede gradinddeles fx ikke.

Mht. diagnosticering har mange en samtidig hjernerystelse uden, at de af den grund får vejledning herom.

Mange har formentlig også instabilitet i nakken, hvilket kun kan afsløres vha. undersøgelser under bevægelse, fx fluoroscopi (DMX) og upright MRi-skanning, som nogle får foretaget i udlandet. Sundhedsstyrelsen ønsker ikke sådanne undersøgelser i Danmark, hvilket vækker stor undren, da sådanne undersøgelser kan påvise forskellige skader, som ellers ikke påvises. Hvor er interessen for at finde skader?

Psykiatriseringen indebærer, at mange end ikke får opdaget skader, der kan opdages, før (for) sent i forløbet, fordi mange læger antager, at psykisk syge kan blive mere syge af at blive undersøgt. Selv Retslægerådet anfører i ”Whiplash 2016”, at de skadede langt fra undersøges tilstrækkeligt. [vi]

At ”stige på” psykiatriseringsbølgen synes at være det letteste i et stærkt specialiseret sundhedssystem, der ikke er gearet til komplekse patienter, der – som de whiplashskadede – hører til i flere forskellige specialer. Whiplash er desuden uden prestige, hvilket også kan svække interessen for de skadede.

Der mangler også stadig solid evidens på behandlingsområdet; men der findes virksomme behandlinger, som vil kunne hjælpe mange af de skadede til et bedre liv med større arbejdsduelighed. Også i Danmark. Sverige har fx gode resultater med tilbud om tværfaglig behandling og opfølgning de første tre måneder, mens lægers uenighed bevirker, at skadede i Danmark oftest overlades til selv at finde behandlinger med evt. effekt, hvilket kan resultere i, at nogle får det endnu værre alene, fordi da de ikke tages alvorligt.
Der findes virksomme behandlinger, der uden de store omkostninger vil kunne introduceres i Danmark.

De whiplashskadede er langt fra smertestillet, og lægers viden om smertebehandling ofte for ringe. Ventetiden på smertecentre er lang og ikke alle forundt. Dette strider imod Montreal Deklarationen og menneskerettighederne. I det hele taget synes det som om, de whiplashskadedes rettigheder er forsvindende få. Med psykiatriseringen inddrages den enkelte heller ikke i eget forløb, hvilket ellers er et af Sundhedsstyrelsens mål.

Whiplashskader begrænser livet, socialt, økonomisk og arbejdsmæssigt. Med svære symptomer, lever de fleste i et helvede og mange tages ikke alvorligt, men betragtes som ”stakler”, fordi mange læger antager, at de ikke kan klare deres eget liv. Det drejer sig om mennesker med svære symptomer som følge af skader efter et whiplashtraume, som læger ukorrekt mener, der ikke kan gøres noget ved.

Hovedparten af de skadede er kvinder, hvilket der er gode forklaringer på. Bla. laves crash-test i forhold til mænds højde og vægt. Dette kan give kvinder flere skader efter whiplash. [vii] Kvinders nakkemuskulatur er desuden svagere end mænds. Men denne viden enten overses eller implementeres ikke. At syge kvinder fortsat stigmatiseres finder vi uacceptabelt i et moderne samfund.  Det er dybt nedværdigende for dem, der på egen krop mærker, at noget mærkes helt forkert efter ulykken, og læger alligevel mener, de ved bedst. Vores ønske er, at alle fagpersoner stoler på de whiplashskadede og samarbejder med dem.
Med hvidbogen ønsker vi at give læseren øget viden om fysiske skader efter whiplash i håb om, at de skadede tages alvorligt og gives en chance for at få et liv som arbejdsduelige medmennesker og ligeværdige medborgere.  Med forskningen på lavt blus i Danmark efter den omfattende psykiatrisering og med milliardomkostninger for samfundet, bør der foretages en langt større og sufficient indsats for de mange, der lever med reelle skader som følge af whiplash.

 

Hanne Holst Rasmussen og Hanne Nikodam på vegne af Whiplashforeningen.


[i] Rasmussen HH, Nikodam H., Stick S., Voss B. ”Spørgeskemaundersøgelse vedr. whiplashskader”. Whiplashforeningen 2016. Tilgængelig på nettet den 17.7 2017 på http://www.whiplashforeningen.dk/uploads/Endelig%20analyse%20af%20sp%C3%B8rgeskemaunders%C3%B8gelsen.pdf

[ii] Uhrenholt L. ”Epidemiologi”. Whiplashforskning. Tilgængelig på nettet den 13.10 2017 på http://www.whiplashforskning.dk/tal/tal_kronisk.htm

[iii] Chrestensen L og Helene Schaldemose Pedersen. ”De samfundsøkonomiske omkostninger ved whiplash”. Speciale. Vejleder Kjeld Møller Pedersen. Syddansk Universitet. 2011

[iv] Rasmussen C, Stenager E, Nielsen CV. ”Sociale, økonomiske og kulturelle aspekter ved whiplash”. Ugeskrift for Læger 2010; 172(24): 1815-1817.

[v] Shearer HM et al. ”Ar psychological interventions effective for the management of neck pain and whiplash-associated disorders? A systematic review by the Ontario Protocol for Traffic Injury Management (OPTIMa) Collaboration”. Spine J. 2015 Aug doi

[vi] Kasch H, Frosell BA. “Whiplash 2016”. Retslægerådet 2016.

[vii] Kasch H, Turk DT, Jensen TS.”Whiplash Injury. Perspectives on the Development of Chronic Pain”. IASP. 2016. 

.....................................................................................

 

15.12 2017 - HVAD VIRKER BEDST PÅ KRONISK SMERTER: MORFIN ELLER MOTION?

Kronske smerter er en folkesygdom. Hver femte dansker lider af kroniske smerter og forbruget af smertestillende og morfin stiger eksplosivt. Forskere arbejder på højtryk for at finde nye metoder.

”For nogle er smerterne så invaliderende, at de ikke kan arbejde, og et stigende antal tager forskellig medicin med afhængighedsskabende morfin i årevis”, siger professor og overlæge i palliation, Per Sjøgren.

Fra 2001 til 2013 har stigningen i stærke morfika-produkter været 30 %. Danmark er et af de lande, hvor læger udskriver mest morfica til kroniske smertepatienter.
5-6 % af de kroniske smertepatienter anvender morfika relativt hyppigt. Det finder han problematisk, fordi det er meget afhængighedsskabende og nedsætter den kognitive funktion. Man bliver apatisk, sløv, får søvnproblemer og kan have svært ved at huske, siger han.

Morfinpræparater kan være nødvendige til nogle smertepatienter, men langt fra alle har effekt heraf. Smertelindringen er minimal og livskvaliteten bliver dårligere. Han har i en årrække lavet undersøgelser af danskernes morfinforbrug. Nogle af dem er støttet af TrygFonden. De viser, at ca. 100.000 mennesker i Danmark har et langvarigt forbrug af morfika. Heraf er 2/3 kroniske smertepatienter. Kvinder har hyppigere kroniske smerter end mænd, og især ældre kvinder har et langvarigt forbrug af morfika.

Forskere arbejder nu på at finde ud af, hvordan man ellers kan hjælpe patienterne.
Bla. har forskning vist, at fysisk aktivitet har en smertelindrende effekt. Patienter med kroniske smerter kan få positiv virkning ud af træning, siger Lars Arendt-Nielsen, professor ved Aalborg Universitet. Han har på baggrund af eksisterende forskning stor tiltro til motion som smertelindrende behandling.

Motion virker på snart sagt alle sygdomme viser en dansk litteraturgennemgang fra 2006 lige fra diabetes, kræft og depression til sygdomme, der giver kroniske smerter som fibromyalgi, gigt, kronisk træthedssyndrom og knogleskørhed. Motion kan ligefrem afløse smertestillende medicin til nogle kroniske smertepatienter”, mener professoren. Motion har ingen bivirkninger, og det er billigere.

Man ved endnu ikke helt, hvordan motionen virker; men det påvirker de samme centre i hjernen, som styrer vores oplevelse af smerter.
Man ved heller ikke, hvilke former for motion, der virker bedst på hvilke patienter.
Eller hvorfor det påvirker vores smerteoplevelse.

Fysioterapeut, ph.d. Henrik Bjarke Vægter, Smertecenter Syd, har også arbejdet med træning og smerteoplevelse. Hos både raske og patienter med kroniske smerter.
Han finder, at træning giver øget smertetærskel og smertetolerance. Han har fået støtte af TrygFonden til sine forsøg og fundet, at både ”intensiv cykeltræning og isometrisk træning havde en positiv effekt på raske menneskers smertetærskel og tolerance. Hos patienter var billedet mere broget: Nogle af dem fik en positiv effekt ud af at træne, andre fik ingen effekt”, siger han.

Patienternes smertetærskel var afgørende for træningens effekt.
136 raske og 61 med kroniske smerter i bevægeapparatet deltog i forsøg og træning.
Smertetærskel, smertetolerance og gentagen smertepåvirkning blev målt og undersøgt.

Forsøgene viser bl.a. at træning har en positiv effekt på alle de raske og på patienter med kroniske smerter med en høj smertetærskel forud.
Patienter med lav smertetærskel inden træningen fik ikke øget deres smertetærskel. De reagerede også mere følsomt over for gentagen smertestimulation.

Nogle patienter får noget ud af, mens andre ikke gør. I værste fald får nogle mere ondt. Motion er altså ikke en mirakelkur for alle.
Selv om motion og træning ikke virker på et givet tidspunkt, kan de måske have en effekt på et andet tidspunkt i livet, fordi smertetærsklen hele tiden ændres. Den påvirkes af fx psykiske tilstand, søvnrytme og fysiske helbred.
En anden dansk smerteforsker mener, dog, at man skal være påpasselig ”med at udråbe motion og træning som en mirakelkur til alle patienter med kroniske smerter”.

Gitte Handberg, overlæge og leder af Smertecenter Syd, siger, at det ikke er alle smertepatienter, der kan tåle at træne. Nogle har så store forandringer i smertesystemet, som er blevet så følsomt, at smerterne forværres af motion. De har ikke et smertebremsesystem i hjernen, som raske mennesker har, hvorfor de hårdest ramte smertepatienter kan få voldsom aktiveret smerte ved at dyrke motion.

80-90 % kan have gavn af træningen, mener hun.

Kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/morfin-eller-motion-hvordan-kan-man-lindre-kroniske-smerter

MINE KOMMENTARER:
Atter en meget tankevækkende og også ”uhyggelig” artikel, fordi mange læser den i god tro. Det fremgår dog tydeligt – hvis læser næsten hele artiklen, at TrygFonden har sponsoreret fysioterapeutens arbejde. Selv fysioterapeuten erkender, at motion ikke hjælper på alle, og at det også skader nogle! 
 
Videnskab.dk lader meget tilbage at ønske i mange af deres artikler, som ikke drejer sig om videnskab, men om manipulation.
Denne her er endda en af de bedre, fordi man også har hørt fagpersoner, der mener noget andet, altså at motion ikke hjælper alle.

De sponsorerede artikler kan meget let snyde. Især hvis man ikke læser hele artiklen kan man forledes til tro et langt stykke ind i artiklen, at motion hjælper mod kroniske smerter. Først sent opdager man, at det ikke er tilfældet, og at der rent faktisk er nogle, der får det meget værre af motion og slet ikke tåler det.

Det er simpelthen for letkøbt. Med hvilket formål bringer TrygFonden en sådan artikel? Det er svært at gennemskue. Skal den forlede folk til at tro, at dem, der ikke dyrker motion er dem, der får kroniske smerter? Eller at dem, der får kroniske smerter, kan helbrede sig selv, hvis de dyrker motion? Eller at dem, der har kroniske smerter selv er skyld i deres smerter, hvis de ikke dyrker motion? Eller at motion er svaret på alt? Eller …………..

I hvert fald fremgår det tydeligt, hvis man læser artiklen til ende, at der er nogle smertelæger, der har en helt anden opfattelse og siger, at motion faktisk kan forværre smerter hos nogle. Man skal se sig godt for! Det er sjældent, at noget er, hvad det giver sig ud for at være i dag.  

Motion er direkte skadelige hos patienter med ”kronisk træthedssyndrom”, som også nævnes! I forhold til whiplash er der kun én ting at sige: MAN KAN IKKE TRÆNE SIG UD AF SYMPTOMER EFTER WHIPLASH. Tvært imod viser undersøgelser, at for intens træning kan gøre direkte skade! 


...........................................................................

14.12 2017 - NYT HOVEDPINECENTER


Regeringen vil nu etablere et Nationalt Videnscenter for Hovedpine på finansloven for 2018.

Regeringen og Dansk Folkeparti afsætter 2 mio. kr. årligt fra 2018 – 2021 samt 0,5 mio. kr. årligt i 2018 og 2019 til udarbejdelse af faglige anbefalinger om hovedpine, inklusive migræne.

640.000 personer i Danmark har migræne, og migræne er årsag til mere end 700.000 tabte arbejdsdage årligt.

Hovedpine og migræne behandles hos praktiserende læger, speciallæger og på sygehuse med hovedpinecentre eller hovedpineklinikker.

Dansk Hovedpinecenter i Region Hovedstaden har mange forskningsaktiviteter og behandler patienter med svær hovedpine og migræne eller sjældne hovedpinesygdomme.

Kilde: http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2017/December/~/media/Filer%20-%20dokumenter/FL-2018-Sundhed/Nationalt-Videncenter-for-Hovedpine-faktaark.pdf

 

MINE KOMMENTARER:
Det er godt, der kommer større fokus på hovedpine, herunder også migræne. Mit håb er, at udgangspunktet ikke bliver, at lidelserne er såkaldte ”funktionelle lidelser”, som de allerede betragtes som af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL). I hvert fald hovedpine gør. Migræne har været på FFL´s liste, men er fjernet igen. Ofte ses migræne alligevel nævnt som ”funktionel lidelse”. Jeg har hørt, det skyldes, at nogle mennesker har så svær migræne, at de ikke kan behandles. Det er de behandlingsresistente, der betragtes som psykisk syge.

I Danmark er det jo desværre den måde, man løser problemerne vedr. de mange ubehandelige, komplekse sygdomme uden kendt årsag på. Inklusive whiplash, som også giver migræneagtig hovedpine, som både kan være én- eller dobbeltsidig, sidde bage et øje eller begge øjne, eller bag et eller begge ører eller fra nakken, op over hovedet og ned i næsten. M.m.

Vi kan håbe, at der bliver tale om reel forskning i fx udløsende faktorer og ikke om ”surrogatforskning”, som jeg vil kalde FFL´s forskning, da de ikke fokuserer på årsag, men udelukkende på symptombehandling. 

......................................................................................

13.12 2017 - HÅNDBOLDEN KAN FÅ HJÆLP TIL HÅNDTERING AF HJERNERYSTELSE I USA

Håndboldspillerforeningen ønsker at tage ved lære af de amerikanske erfaringer.

USA er drevet af et økonomisk incitament i form af erstatningssager til at gøre noget ved tingene.
De har stor erfaring med fx folk, der har fået hjernerystelse efter amerikansk fodbold, og som har anlagt en kollektiv erstatning for et år siden resulterende i 1 mia. kr. i erstatning til ca. 20.000 tidligere spillere. Et af problemerne var, at de var blevet sendt for hurtigt på banen igen efter en hjernerystelse.

Noget af det, de anvender i USA i dag, er baselinetest. Spillernes fysiske og kognitive evner vurderes på det tidspunkt, hvor de er friske. Testene kan man bruge til sammenligning, hvis de senere får en hjernerystelse. Først når spilleren er oppe på sit tidligere niveau, kan de sendes tilbage til banen. Det sikrer, at spillerne ikke kommer i kamp for tidligt. Testen viser samtidig, om der er fremskridt.

Det er ikke muligt at have sundhedspersonale til vurdering af den hjernerystelsesramte i hver eneste klub; men de lokale fysioterapeuter kan gives en basal viden om hjernerystelse.

Kilde: Jyllandsposten den 12.12 2017

MINE KOMMENTARER:
Dette er den tredje artikel om hjernerystelse i Jyllandsposten indenfor få dage.
Det er rigtig godt, at der atter er fokus på området.

Baselinetests er efterhånden veludviklede i USA, og det vil være oplagt også at anvende dem indenfor kontaktsport i Danmark. Men de kan ikke bruges i forhold til almindelige mennesker. Der er dog flere testtyper på vej, og da der sker meget på området, kommer de forhåbentlig til at spille en rolle i diagnosticering af hjernerystelse på enhver skadestue indenfor en overskuelig fremtid.

At kunne diagnosticere hjernerystelse og sende folk hjem med besked om ikke at se TV, læse, drikke alkohol etc. etc. vil udgøre en stor forskel i forhold til at undgå udvikling af senhjernerystelse. Også når det drejer sig om whiplash, idet jeg tror, der desværre er mange whiplashskadede, der har en samtidig hjernerystelse. De beordres til at gå hjem og gøre som de plejer, hvilket kan være fatalt for deres helbred på sigt. Ikke at tage vare på sig selv i den akutte fase kan desværre i sig selv føre til kronisk whiplash.

............................................................................................
 

12.12 2017 - FORSKELLEN MELLEM DE PSYKIATRISKE DIAGNOSER BDS OG BDD SAMT WHIPLASH

Nedenstående artikel, som jeg har lavet, er bragt i sidste nummer af Whiplashnyt:

Hvad har psykiatriske diagnoser med whiplash at gøre?

Whiplash henregnes af mange danske læger, psykologer, sagsbehandlere etc. i dag under BDS, Bodily Distress Syndrome, som sammen med helbredsangst hører ind under fællesbetegnelsen ”funktionelle lidelser”). BDS er en forskningsdiagnose og endnu ikke godkendt i WHO´s diagnoseklassifikationssystem, ICD-10, som Danmark er tilsluttet. Derfor anbefales indtil videre, at lægerne i stedet bruger diagnoser som somatoform disorder eller neurastheni (godkendte psykiatriske diagnoser) for tilstanden efter whiplash, indtil BDS-diagnosen godkendes. (Helbreds)angst er i forvejen godkendt en psykiatrisk diagnose.
BDS er Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers forskningsdiagnose. Diagnosen er en psykiatrisk diagnose, som erstatter tidligere tiders hysteri/hypokondri. Forskningsklinikken har søgt om at få forskningsdiagnosen optaget i WHO-registeret i ICD-11, som er den kommende udgave. Den udkommer i slutningen af 2018.
BDD, Bodily Distress Disorder, er en psykiatrisk diagnose, som andre forskere søger at få optaget/godkendt i WHO´s diagnoseklassifikationssystem.
Forskellen mellem de to diagnoser er, at patienten med BDS ikke behøver at have psykiske symptomer, mens det er et krav i inklusionskriterieren for BDD. Den ene er altså en ren psykiatrisk diagnose (BDD), mens den anden (BDS) er bred, upræcis og med hovedsageligt fysiske symptomer.

 

WHO godkender ikke BDS

 

Der er intet, der tyder på, at BDS – altså Forskningsklinikkens diagnose – optages i ICD-11. Arbejdsgruppen omkring klassifikationssystemet har afprøvet diagnosen i syv forskellige lande og finder det problematisk at have en psykiatrisk diagnose uden psykiske symptomer. Desuden finder de diagnosen for upræcis og så bred, at næsten enhver patient kan få den. Arbejdsgruppen mener også, at fysiske sygdomme kan overses med BDS-diagnosen, fordi al yderligere udredning stopper med en sådan diagnose.
Arbejdsgruppen finder det også grundlæggende problematisk at definere en lidelse pga. manglende funktion fremfor på baggrund af tilstedeværelsen af et problem (som professor Per Fink gør i BDS). 
WHO fastslår, at den officielle holdning er fortsat, at sygdomme enten har en primær fysisk eller en primær psykologisk årsag, altså er enten fysiske eller psykiske. Derfor kan en sygdom som BDS, der kategoriseres som både fysisk og psykisk ikke godkendes som diagnose, og derfor står det nu fast, at WHO ikke godkender forskningsdiagnosen i ICD-11. 
Til gengæld er BDD med i ICD-11-udkastet; men BDD kan ikke erstatte BDS, som – jvnf. ovenstående - er noget helt andet.

Hvorfor er emnet interessant lige nu?
Whiplash har en selvstændig diagnosekode i ICD-10, nemlig S 13.4, som står under klassifikationens fysiske del. I udkastet til ICD-11 har whiplash også egen diagnosekode, nemlig NA 13.5, som ligeledes er rubriceret under fysiske diagnoser.  

 

Dermed burde det være fastslået, at whiplash er og forbliver en fysisk lidelse; men med Med Sundhedsstyrelsens accept henregnes whiplash dog - med den ikke godkendte forskningsdiagnose Bodily Distress Syndrome (BDS) - under samlebetegnelsen ”funktionelle lidelser”.
Det store spørgsmål er fortsat, hvordan Sundhedsstyrelsen som landets øverste sundhedsmyndighed kan acceptere en diagnose, der ikke hverken er eller ser ud til at blive godkendt i ICD-11?

 

Skrives diagnosen Bodily Distress Syndrome ind i en journal, kan man forlange den fjernet med begrundelsen, at det er en forskningsdiagnose og ikke en godkendt diagnose.


Kilder:
1.MEnyt nr. 3/2016

 

2. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22843638

 

3. https://icd.who.int/dev11/l-m/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f767044268

 

4. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5032513/

 

5. https://dxrevisionwatch.com/tag/icd-11-phc/ 

 

 .................................................................................

 

 

11.12 2017 - NAKKE-OG KÆBESKADEDE MÅ FÅ ET BEDRE SUNDHEDSTILBUD I NORGE

Dette er et referat fra en konference afholdt i Oslo den 30. januar 2016, arrangeret af Nakke- og Kæbeskadedes Landsforening. Jeg har oversat det fra norsk til dansk: 

Nakke-og Kæbeskadedes Landsforening satte i weekenden fokus på det manglende tilbud mange whiplashskadede i Norge oplever ved å holde konference om temaet.

Det var mange tilmeldte, og de kom fra forskellige miljøer. Det var blandt andet tandlæger, manuallterapeuter, osteopater, ”naprapater, fra strakstiltaket” angående TMD (kæbeledsprobleker) på Haukeland Universitetssygehus, fra Helsedirektoratet , advokater , skadede og pårørende, og andre patientorganisationer .

Foredragsholderne satte fokus på forskellige aspekter ved temaet. Stortingsrepræsentant Jan-Henrik Fredriksen ( FrP) belyste den alvorlige situation som er i Norge. Han antydede, at vi står ovenfor en pandemi av mennesker som ikke får adækvat sundhedshjælp i Norge, fordi de eksperter som er ansvarlige, ikke henviser til korrekt diagnostik og behandling.

Tematikken om å få stående MR har også vært drøftet i Stortinget, slik at Norge kan få adækvat diagnostik av nakkeskader på plads. 
- Etter samtaler med lederen i helsekomiteen i år så oplyser hun, at om at ikke alt for længe vil en slik maskine komme på plads, men spørgsmålet er jo, hvem der vil henvise til brug av denne maskine, forklarede Fredriksen .

Fredriksen tog også op vigtigheden af at have et transparent system i Norge som er kontrollerbart, og at specialister i dobbeltroller bør ophøre. Han pointerede også, at vi har et system i Norge som ikke fungerer, og at bureaukraterne ikke må være i tvivl om dette, da det fører til at mennesker ikke får adækvat sundhedshjælp.

Professor i radiologi fra England, Francis Smith fortalte om hvordan nakkeskader kan diagnosticeres med stående MR, og alvorligheden af disse skader må accepteres af det medicinske miljø, og at man må tage i brug adækvate radiologiske metoder. Han fortalte om alvorlige ledbåndsskader som fører til instabilitet i nakken. Specielt i overgangen mellem hoved/nakke bliver mange skadet. I mange tilfælde fører instabilitet i dette området til at deler av hjernen synker ned (Chiari) og lægger pres på rygmargen. De som er alvorligst skadet vil kunne have brug for operation for å stabilisere nakken. Han snakker også om en stor studie som er gjort internasjonalt angående nakkeskader:

http://ihiwg.org/…/2013_francis-smith_upright-MRI-in-Cranio…

Læge Knut Birger Kvist snakkede om de neurofysiologiske og biokemiske implikationer ved nakkeskader. Der er mange følgestilstande som vil kunne opstå ved nakkeskader. Han pointerede også at nakke- og kæbeskader må ses i sammenhæng, da det påvirker begge veje, og opfordrede til tværfagligt samarbejde. Han nævnte også at norsk sundhedsvæsen ikke klarer å hjælpe patienterne på en god nok måde.

- Plager som kan opstå gradvist, og gerne forsinket i forhold til skaden, bliver oftest symptombehandlet i vores sundhedsvæsen. Det må således være mange som lider i dette land, og i årevis, og ofte med stadig minkende kræfter og øgede multiple plager.
siger Kvist.

Han pointerede vigtighede af at få stillet korrekte diagnoser med adækvat radiologi.

Og han fortsatte: 
Instabil nakke pga. brud eller overstrakte ligamenter, fører til fejlsignaler fra proprioceptive receptorer.
Ved nakkeinstabilitet vil proprioceptiv dysfunktion føre til mange fejlsignaler til hjernestamme/ganglier/hjerne , der muskelstramninger/forkortninger og evt. dystonier «gipser» instabiliteten. (Dystoni virker som gips pga. muskelsammentrækningerne)
Dette fører igen til aktivering av C-fibre og NMDA-receptorer.

Trigning av Trigeminus-nerven, som i hovedsageligt er sensorisk, kan give migræne og sensoriske smerter i innervations-området, f.eks. smerter i ansigt, øjne, tænde, gane, bihuler, røde øjne om morgenen.
Motorisk affektion av Trigeminus-nerven kan gi muskelforkortninger av tygge-muskler og derved kæbeledskader med smerteful tyggefunktion/svækket evne til at åbne munden/skævt bid/bruskskade/tandskader.

Han trak også frem at pasienter med nakkeskader får mitokondriesvigt: 
Hvad er mitokondrier? 
Vi har 2000-5000 i hver celle , afhængig af energibehovet til cellen. Mitokondrierne producerer bl.a. livsvigtig energi ( ATP) til cellens funktioner.

Oksidativt stress pga skadelige betændelsesfaktorer, kan derfor skade mitokondrierne, slik at det opstår energisvigt og svigt i en række funktioner.

Bliver cellerne syge , bliver organerne syge . Immunsystemet bliver også påvirket, desuden kan reparationsevnen på DNA svækkes.

Alvorlig nakkeskade kan altså føre til sensygdomme med fælles årsagssammenhæng , eller såkaldte komorbide lidelser.
Kvist pointerede også at mange pasienter bliver henvist på fejl grudlag til psykolog/psykiater.

Han forklarede også at mennesker med nakkeskader har brug for høje doser med vitamin B12 , dette for å neutralisere nitrogenoksyd , en gas, som kroppen producerer for meget af ved nakkeskader. I tillæg til mere ketogen kost, og tilskud av andre vitaminer og mineraler. Han nævnte specielt magnesium som vigtig.

Agnieszka Jasek , tandlege og Piotr Komorowski, manuelterapeut og osteopat fra Irdent klinikken i Polen forklarede om vigtigheden af det tværfaglige aspektet ved rehabilitering av kæbeledsdysfunktion og at man må se nakke og kæbe i sammenhæng, og også hvordan resten av kroppen kompenserer i forhold. De forklarede om sine principper med det tværfaglige og kropsholdningen må analyseres. De trak frem at bindevævet i kroppen måtte undersøges etter osteopatiske principper, og at problemerne kunne komme fra forskellige områder man først ikke antog. Sygehistorien var vigtig og eventuelle traumer. De forklarede at mange kom til dem med forkerte diagnoser. 
De forklarede også deres diagnostiske metoder med tanke på hvordan kæbens position skal være , og at mange havde fejlstillinger i kæbeledene , men altså at dette kunne skyldes svært mange forskellige årsager, og at det måtte udredes. Metoderne for udredning af kæbefunktion kunne måles nøjagtig hvor kæbens placering skulle være, og de kunne måle hvordan trykket på tænderne i forhold til om de var i balanse.

Afslutningsvis vil vi takke foredragsholderne og til alle som kom. Vi håber at vi kan bygge videre på dette fundament slik at vi kan få en positiv udvikling i Norge slik at mennesker med skader og smerteproblematik kan blive hjulpet bedre i fremtiden.

Kilde: Facebook
---------------------------------------------------------------------------------------

HJERNERYSTELSE BLANDT ISHOCKEYSPILLERE
En tidligere professionel ishockeyspiller, Bjørn Østergaard, fra Herning, fik for fem år siden en så hård tackling på banen, at han siden da har været invalideret af hjernerystelse. Han var bevidstløs efter tacklingen og meget dårlig i lang tid efter.

Her fem år efter har han en dagligdag. Han arbejder to timer dagligt i den klub, han spillede i. Det er dog, hvad han kan klare.
I Sverige tog de i 2014 konsekvensen af, at sporten har ændret karakter over år. Tacklingerne er blevet hårdere, farten langt højere og udstyret bedre, hvilket har øget risikoen for hjernerystelser.
I en svensk undersøgelse har man påvist, at antallet af hjernerystelser siden 1984 steg enormt. Fra ingen i 1984 var antallet i 2014 var der 118.
Nu er antallet af hjernerystelser dog faldet i Sverige. I 2015/2016 var der 9,6 for hver 100 kampe, der fik hjernerystelse. Det tal er i 2016/2017 faldet til 5,2.  
Det faldende tal skyldes, at trænerne er begyndt at instruere spillerne i ikke at tackle så hårdt. De skal have respekt for hinanden og undgå brutalitet. Samtidig er de instrueret i, hvordan de passer på sig selv i forbindelse med en tackling.
Forbundet har desuden været ude og fortælle, hvad de vil slå ekstra hårdt ned på.
I Danmark overvejes nu at indføre hårde bøder mod for voldsomme tacklinger, så de rammes økonomisk. Samtidig tales der om karantæne på op til 8 spilledage, hvilket spillerne vil have stor respekt for.
Dertil kommer ønsket om fleksible bander. De er pt. lavet af ueftergiveligt glas. Et eftergiveligt materiale vil også kunne formindske risikoen.
Kilde: Jyllandsposten den 10.12 2017

MINE KOMMENTARER:
Der er stadig stor fokus på hjernerystelse og eftervirkninger heraf, hvilket er rigtig godt. Der tales især om hjernerystelser i forbindelse med sport. Fx har håndboldspilleren Maria Fisker haft stor bevågenhed, fordi hun har spillet med et pandebånd, som skulle forhindre, at hun fik en ny hjernerystelse efter, at hun i lang tid var underdrejet af en sådan. Ved hver kamp skulle der tages stilling til, om det var ok, at hun spillede. I dag spiller hun atter uden pandebånd.

Det er betydningsfuldt, at der er så stor fokus på, at hjernerystelse kan give varige skader, og at man også forsøger at forebygge disse invaliderende skader indenfor nærsport.

Mht. whiplash er der også mange whiplashskadede, der får en samtidig hjernerystelse. Formentlig langt flere end dem, der får diagnosen. Ved whiplash rammer hjernen ind i hjernekassen to gange, hvilket kan føre til hjernerystelse. Men whiplash er fjernet som årsag til hjernerystelse i Danmark, og det betyder, at mange læger måske er mindre opmærksomme på, at en whiplashskadet også kan have hjernerystelse.

....................................................................................

9.12 2017 - TROND STOKKE ER DØD

 

Den norske manualterapeut Trond Stokke fra Oslo, som i mange år har både undersøgt patienter med funktionel røntgen i C-bue og behandlet med radiofrekvent neurotomi, døde i 2016. Jeg har desværre først fundet ud af det i går. Derfor kommer det først nu.

Trond Stokke var anæsthesiolog/smertelæge, og arbejdede med radiofrekvent neurotomi, en metode, hvor han brændte smertende nerver over. Metoden virkede ikke livslangt, men mange havde effekt af det i op til tre år. Det er en af de få behandlinger, der er evidens for i den kroniske fase.
Også mange danske og svenske patienter har været hos ham i Oslo.

I en lang periode har han desuden samarbejdet med dr. Montazem, den læge, der opererede mig i Tyskland, men som nu er gået på pension i sit hjemland Iran. Han har dog en efterfølger, som han hjælper med at foretage stabiliserende whiplash-operationer i Teheran. Flere norske og svenske patienter er blevet forundersøgt af Montazem med Trond Stokkes apparatur og senere opereret i Teheran.

 

Jeg kan dog ikke anbefale, at man tager til Teheran og bliver opereret. Jeg har set en norsk kvinde beskrive, de store strabadser der var forbundet med den lange flyvetur hjem efter operationen. Selv om jeg i dag ved, at jeg enten ville være død eller lam, hvis jeg ikke havde fået operationen foretaget, og selv om jeg ikke et eneste sekund har fortrudt, tror jeg desværre, at Montazem har opereret mange, der ikke nødvendigvis havde brug for operation og som ikke ville være blevet lam eller det, der var værre. Indgrebet  er meget stort og meget omfattende og forbundet med store risici, hvilket også er grunden til, at man ikke opererer whiplashskadede i Danmark. Sandt at sige skyldes det dog nok langt mere, at man ikke foretager de undersøgelser, der kan påvise sådanne skader. Andre patientgrupper med løshed i øverste del af nakken får nemlig rent faktisk foretaget stabiliserende operationer i Danmark, bla. mennesker med svær leddegigt, Downs Syndrom og Ehlers Danloss.

 

Tilbage til Trond Stokke. Han har gjort en stor forskel for mange whiplashskadede mennesker. Jeg har flere gange hørt ham fortælle om sine undersøgelser og behandlinger på whiplashkonferencer. Hans arbejde blev i mange år betragtet som kontroversielt, ikke mindst pga. brugen af funktionel røntgen i C-bue. Ligesom alt andet der har med whiplash at gøre; men han var i stand til at hjælpe nogle, der havde opgivet håbet om nogensinde at få et liv.
Æret være Trond Stokkes minde.

 

.......................................................................................
 

08.12 2017 - GIGTLÆGE VIL NU FORSKE I CANNABIS

Rigtig mange gigtpatienter bliver ikke smertefrie.
I mange år har man satset på at sænke inflammationsprocessen i de angrebne led. Det er lykkedes. En ud af tre har ikke længere inflammation, men de har stadig smerter siger overlæge Oliver Hendricks, Kong Chr. X´s Gigthospital i Gråsten.
”Smerten er tilsyneladende ikke kun begrundet i noget inflammatorisk, men har også en neuropatisk komponent”.

I dag anvendes Paracetamol og NSAID (fx Ipren og Ibuprofen) samt evt. modificeret morfin. Og alligevel har de gigtramte smerter.

Da Folketinget har vedtaget en forsøgsordning med cannabis samt tilskud til forskning, har Oliver Hendrichs besluttet sig for at lave egentlig forskning på området. Forskningsprojektet skal handle specifikt om cannabis´ evt. virkning på gigtpatienter og specifikt på dem, der både har ledde- og rygsøjlegigt.

Han har nogle patienter, der lider meget, og de benytter sig af ulovligt cannabis. Det trigger ham.
Han vil designe studiet mhp. isoleret effekt af hhv. CBD, som er et af de ikke euforiserende stoffer i cannabis samt THC, som er euforiserende.
Der mangler viden på området, så vil det lykkes ham at skaffe tilstrækkeligt penge til projektet, ”vil det falde på et tørt sted”.
Der foreligger ingen studier af gigtpatienter, så der er ingen standard, der retfærdiggør, at han går i gang med behandling af gigtpatienter.

Pga. den megen omtale i medierne spørger patienterne, hvorfor han ikke giver dem cannabis. Men det kræver mere viden, hvis man er en ordentlig læge. Derfor går nogle af patienterne selv i gang.
Han vil have mere solide argumenter bag sig, når han siger nej.

Projektet skal omfatte 180 patienter. 10 % falder normalt fra, så han håber, at 160 gennemfører med CBD. Undersøgelsen bliver dobbeltblinded, så hverken han selv eller patienterne ved, hvad de får.
Han vil starte ud med CBD, så patienterne fortsat må køre bil. Men i 2. fase vil nogle få CBD oveni.

Projektet koster ca. tre mio. kroner, og Gigtforeningen har givet ca. 400.000.
Han vil gerne starte 1. april 2018. Sker det vil han have resultaterne klar i midten af 2020.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/gigtlaege-vil-forske-i-cannabis

MINE KOMMENTARER:
Endelig en læge, at vil forsøge at forske i cannabis. Problemet er dog, at han har det modsatte formål med forskningen: enten at bevise, at der er for mange bivirkninger, eller at det ikke virker, så han med sindsro kan sige NEJ til sine patienter. Måske bliver han positivt overrasket?

Det virker dog oplagt, at en gigtlæge går i gang; for i dag er der meget få præparater, der på sigt dur til gigtplagede mennesker. NSAID præparaterne har vist sig at have meget uheldige bivirkninger på hjerte-kredsløbet, når de anvendes i længere tid.

Lad os håbe, at han kan skaffe pengene. Det ser ikke just ud til, at sponsorerne står i kø. Ingen lægemiddelfirmaer vil formentlig røre projektet med en ildtang, da de ikke selv kan tjene penge på det, fordi det drejer sig om naturpræparater.

Det er dog på tide, at cannabis undersøges ordentligt, så al den snak om evidens kan stoppe. Omtalen i Ugeskriftet kan måske få nogle flere sponsorer ud af busken. Forskningen er vigtig aht. patienterne! Det er jo dem, der ikke kan smertestilles med de gængse præparater. Alt tyder på, at ingen hjælper patienter for deres blå øjnes skyld, men udelukkende, hvis der er en fortjeneste at hente. Men sådan er verden vel indrettet i dag. Tre mio. kr. synes ikke af så meget! Men…….

................................................................................

7.12 2017 - VORES TILLID TIL VIDENSKABEN VAKLER


At løse krisen med tilliden til videnskaben er ikke blot forskernes og mediernes ansvar, men også dit og mit, mener forskere.

Videnskabens autoritet smuldrer. En ny undersøgelse viser, at 46 % af normændene har en opfattelse af, at forskningsresultater er noget, der ofte købes af enten industri elle af myndigheder, og at man derfor ikke kan stole på dem.

Professor David Budtz mener, at noget lignende gør sig gældende i Danmark.
”Der er ingen tvivl om, at større dele af befolkningen har mistet tillid til forskere og eksperter, og at det er noget, vi skal tage alvorligt”, siger han. Flere radikaliserede grupper dyrker desuden mistilliden til myndigheder og videnskabelige institutioner.

Tillid i en vis grad er sundt; men det bliver problematisk – også for demokratiet – hvis man ikke længere kan mødes på midten og diskutere ud fra kendsgerninger.
Mistillid findes i hele Europa. Det viser forskning fra andre lande, som bringer lignende resultater.

I en undersøgelse foretaget af Kommissionen svarede over halvdelen af de adspurgte, at de ikke længere stoler på videnskabsfolk ved kontroversielle problemer. Forskerne er mere og mere afhængige af at få penge.
I sidste ende kan det blive et problem for demokratiet; for hvis befolkningen mister tilliden til dem, der frembringer fakta, kan det være et farligt politisk instrument siger professor Vincent Hendricks. Han nævner fx Donald Trumps tvivl om klimaforskning.

Konspirationsteorier må ikke få for godt fat i folk.
Ophavet til mistilliden kan til dels findes i lukkede fora og grupper på nettet, der bekræfter hinanden i et bestemt syn.
Folk har en tendens til kun at gå i dialog med meningsfæller. Mange er faktaresistente og lytter ikke til fakta. De selekterer i den information, de får, som støtter et særligt verdensbillede. Samtidig er folk mere ukritiske overfor informationer, der støtter deres eget verdensbillede.

Men videnskab kan også fremstå elitært og virke fremmedgørende, mener han.
Europabarometer-undersøgelsen fra 2010 viser, at folk mener, forskere har tunnelsyn og er lukket om sig selv. Derfor skal forskere og universiteter vågne op.
Videnskab har betydning for folks liv, og folk har brug for at få mere jordnære budskaber. Forskere skal passe på ikke at tale ned til folk, og de skal passe på med ikke at ”pumpe” resultaterne op.

Pressen bærer en del af ansvaret, fordi de oversælger forskningen; men den enkelte har også et ansvar i forhold til at udfordre sig selv og sine egne forestillinger.

Har man et fasttømret synspunkt bør man undersøge modsatrettede synspunkter og spørge sig selv, om man kan have taget fejl.
Både borgere, presse og politikere har et ansvar. Og selvfølgelig forskerne. 

Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/tilliden-til-forskere-og-videnskab-vakler?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=ceb47ad019-EMAIL_CAMPAIGN_2017_11_10&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-ceb47ad019-214120853

MINE KOMMENTARER:
Selvfølgelig skal man være kildekritisk. Selvfølgelig kan grupper ildne hinanden op på facebook, hvilket ikke tidligere skete. Forskerne giver medierne skylden samt ”dig og mig” og dermed også dem selv. Jeg tror dog, at det først og fremmest er forskerne selv, der skal gøre noget ved det. Det er dem, der skal overbevise almindelige mennesker om, at de har ”rent mel i posen”. Det er dem, der skal overbevise os om, at de ikke er i lommen på fx Trygfonden eller lægemiddelindustrien. Det er dem, der skal vise, at de er ”rene”. Før det sker, kan det være endog meget svært at tro på dem.

Naturligvis tænker jeg på FFL i denne sammenhæng. Selv om jeg er inkarneret modstander, har jeg også læst mangen et forskningsprojekt fra deres hånd i håb om at forstå og finde mening i deres antagelser. Der er indtil videre INTET, der tyder på, at de har ret. De er og bliver meget ensidige i deres antagelser, som fortsat er ubekræftede! De har ikke selv fundet de vises sten, men de fører sig frem som om de har. De har udelukkende opfundet Danmarks største spare-foranstaltning på sundhedsområdet nogensinde.

Samtidig udelukker de al biomedicinske forskning i de 30 fysiske sygdomme, de kalder for ”funktionelle lidelser”. De vender rent ud sagt det blinde øje til, at sygdommene kan have fysiske årsager. Uanset, hvordan man end vender og drejer det er resultatet det samme: De antager, at mennesker med 30 forskellige fysiske sygdomme er psykisk syge. De antager også, at sygdommene skulle være én og samme. Det er meget svært at blive overbevist om dette med de vidt forskellige symptombilleder, de 30 fysiske sygdomme har. Når dette fremføres er forklaringen, at de ikke ser på enkeltstående symptomer, men på symptombilleder. Det er simpelthen vås.

Der er ingen af de 30 sygdomme, der har et fælles symptombillede. Det eneste, de har til fælles, er, at de det drejer sig om komplekse fysiske sygdomme, der falder mellem flere specialer, og som ingen specialer – før psykiatrien kom ind i billedet – har taget ansvaret for samt at alle er mere eller mindre invaliderede af mangel på effektiv behandling.

Videnskab er videnskab. Antagelser skal bekræftes, før man kan tale om reel videnskab. Men der er intet reelt i forhold til ”funktionelle lidelser”. Det er rene luftkasteller og desværre også en genial omskrivning, som bevirker, at andre læger stadig er usikre på, hvad FFL egentlig er. 
FFL kan man i sandhed kalde for en trussel imod demokratiet.
 



......................................................................................

6.12 2017 - STATEN VIL NU TAGE DNA FRA BEFOLKNINGEN UDEN AT SPØRGE

Vores genom er nøglen til dna og koden til vores eksistens og arvemateriale.
Genomet kan fortælle om sygdomme, man er disponeret for. Staten vil nu tage vores dna uden at spørge om lov.
”I bedste fald kan det betyde mirakelkure og redde liv. I værste fald kan dine dna-data blive hacket, solgt til fremmede magter eller blive udnyttet af forsikringsselskaber i fremtiden”.

Regeringen har gang i et nyt forslag, hvor de vil systematisere dna, som anbringes i et Nationalt Genom Center på Statens Serum Institut. Her kan det bl.a. anvendes til forskning.
Bl.a. vil det kunne anvendes til produktion af personlig medicin. Vha. personlig medicin skal både forebyggelse, diagnostik og behandling i større grad tilpasses den enkelte patients individuelle genetik og biologi.
Der er allerede afsat 100 mio. kr. i 2017-2020 på finansloven.

Det vækker stor bekymring hos Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).
Også It-Politisk Forening kritiserer det i skarpe vendinger.
Det Etiske Råds arbejdsgruppe for sundhedsdata er ligeledes dybt bekymrede.
DSAM´s formand, Anders Beich siger, at dna-oplysninger kan blive guld værd for forsikringsselskaber.

Der lægges op til, at alt skal samles et sted – det gælder både dna, sociale data, adfærdsdata, uddannelse, sundheds- og sygdomsdata, så oplysningerne kan kobles sammen. 

For forskere er det en ønskesituation, men at opbevare det hele det samme sted er dybt problematisk, fordi det kan blive en katastrofe, når det hele kan sammenkøres. Staten vil nemlig få det fulde ansvar for at ”passe på” disse data, men ingen ved, hvad de præcist skal bruges til.
De vil desuden kunne anvendes uden informeret samtykke fra borgerne.
Anders Beich mener, at der lovgives uden en demokratisk proces.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger, at der i lovforslaget ligget, at man skal give informeret samtykke. Hun erkender dog, at forslaget ikke er godt nok ud fra de mange kritiske høringssvar.

Hverken DSAM eller Det Etiske Råd mener, at der ikke bliver mulighed for informeret samtykke; men det benægter sundhedsministeren, som siger, at der ikke vil være nogen danskere, hvis personlige oplysninger kommer ind i et genomcenter uden, at de spørges.

Har man sagt ja bør man på et senere tidspunkt også kunne træffe en anden beslutning; men det fremgår ikke klart.
Man kan fx frabede sig det i Vævsanvendelsesregisteret; men spørgsmålet er, hvor mange der kender til dette register. Sundhedsministeren indrømmer, at der skal informeres meget mere om det.

Spørgsmålet er også, om man vil kunne forhindre, at forsikringsselskaberne kræver, at folk lader sig registrere. Det er dog allerede ulovligt og vil også være det fremover, udtaler ministeren.
Hun ønsker, at der skabes så stor sikkerhed om det som muligt. Nogle af de fremmeste eksperter er sat til bla. at sikre, at sådanne data ikke kan hackes. Data kobles desuden ikke til CPR-numre, og derfor kan man ikke se, hvem det er.
Hun er overbevist om, at man kan redde patienter, hvis det hele samles på ét sted.

”På længere sigt vil der også blive bedre mulighed for at blive klogere på mange sygdomme, når data kan analyseres samlet. Dertil kommer, at hvis du som patient kommer til et andet hospital, har lægerne adgang til de samme oplysninger. Så skal vi ikke ligge og sende genetiske oplysninger på kryds og tværs. Endelig kan der ved at samle data ét sted sikres en ensartet og sikker håndtering og brug af disse data” siger sundhedsministeren.

Kilde: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/laegeforening-advarer-staten-vil-tage-din-dna-uden-at-spoerge-dig/6940764

MINE KOMMENTARER:
I ly af sommerferien fremsatte sundhedsministeren et lovforslag om systematisk samling af patientdata i et statsligt register. Allerede dengang skrev jeg, at det virkede mystisk, og at jeg ikke håbede, det var et led i noget større. Min frygt er nu blevet begrundet. Det har hele tiden været hendes mening at samle mange flere data ét sted. I sommer forlød det, at det alene handlede om, at det skulle være lettere for de enkelte behandlingssteder at korrespondere om patienten og planlægge et undersøgelsesprogram, der tog hensyn til andre undersøgelsestidspunkter. Men som det nu ser ud, ser det unægtelig ud til, at disse data ikke blot vil kunne bruges, men også misbruges. Selv om lovforslaget ændres, så patienten sikres, kan der komme senere lovforslag, der ændrer det i og med, at det er staten, der skal ”sidde på området”. Der skal blot en enkelt ny lov til, før alle har fri adgang til alle danskeres sundhedsdata.

Jeg forestiller mig, at det er noget enestående for Danmark. Nu skal Danmark igen gå foran og vise vejen. Samtidig er der nogle, bla. sundhedsministeren, der er villig til at sætte alle vores dybt personlige oplysninger på spil i forhold til forskere, medicinalfirmaer, forsikringsselskaber etc. Vi har ikke set det sidste punktum i denne sag! Det er godt, at så mange har problematiseret lovforslaget i forbindelse med høringen.

Dertil kommer, at der er afsat 100 mio. kr. til projektet. Det lyder af meget. Noget tyder på, at det er et enormt prestigeprojekt, der er under opsejling. Og en blå regering har vel intet imod, at forretning kan drives på baggrund af disse mange indsamlede personlige data, så der kan komme flere kroner i både statskassen og i øjnene. Når alt kommer til alt, handler det hele om penge. 

......................................................................................................

 

5.12 2017 - SYGESIKRINGEN DANMARK OM BEHANDLING AF KRONISKE SMERTER

”Den medicinske behandling af kroniske smerter er forskellig, alt efter hvilken type smerter, der er tale om. Ud over medicin findes også tilbud om terapi, mindfulness, fysisk træning og samtaler med socialrådgiver”.


Kronske smerter kan blive et livsvilkår, som man er nødt til at lære at leve med. Trods medicin vil man ofte ikke være smertefri.

Specialeansvarlig overlæge Jette Højsted på Rigshospitalets tværfaglige smertecenter har gode erfaringer med at behandle kroniske smerter tværfagligt (læge, sygeplejerske, psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver).
”Kroniske smerter kan være svære at behandle, fordi mange områder af livet påvirkes og kan være med til at forværre smerterne”.

Konstante smerter gør, at man har svært ved at koncentrere sig og ved at sove. Det kan føre til social isolation. Nogle kan have svært ved at passe et arbejde. Mange bevæger sig mindre. Dermed opstår onde cirkler. De fleste kan dog hjælpes, hvis der sættes ind fra forskellige sider.

Mht. lægemidler er det afgørende, om årsagen er, at nervesystemet er beskadiget. Man skelner mellem smerter pga. vævsskade og smerter forårsaget af skade på nervesystemet.

Vævsskader er fx slidgigt i hofter, knæ eller ryg. Det beskadigede væv sender impulser via nervesystemet, som ikke er beskadiget, de såkaldte vævsskadesmerter.

Skyldes smerterne skader på nervesystemet, er de nerver, der fører smerten videre fra nerver i kroppen ødelagte, og i stedet sendes falske signaler til hjernen. Nervesystemet er overaktivt. Det ses fx efter en hjerneblødning med lammelse i den ene side. Disse smerter kaldes for nervesmerter.

Ved vævsskadesmerter anvendes Paracetamol eller gigtmedicin. Også morfinpræparater kan anvendes, enten som tabletter eller plastre.
Ved nervesmerter bruges i stedet præparater, der dæmper overaktiviteten. Fx epilepsimedicin eller midler mod depression. Virker det ikke tilstrækkeligt, kan morfinpræparater anvendes mhp. at forbedre funktionsniveauet. Også cannabis kan anvendes ved denne type smerter.

Der afprøves ét præparat ad gang for at se, om det virker. Derfor kan det vare måneder at finde virksom medicin. Man trapper op, hvis det virker og ned, hvis det ikke virker og forsøger et nyt præparat.

Morfin og Paracetamol virker indenfor det første døgn, hvis det virker, mens epilepsi- og depressionslægemidlers virkning først indtræder efter nogle dage. Derfor skal man ikke springe fra præparat til præparat.
Træthed er den almindeligste bivirkning. Ved epilepsi- og depressionsmidler er vægtøgning en hyppig bivirkning. Ud over træthed er morfins største bivirkning afhængighed. Hukommelse og koncentration kan desuden påvirkes.

Det er sjældent, at medicinsk behandling kan stå alene. Det er også vigtigt, at patienterne får psykologisk hjælp som samtaler eller medicin. Kognitiv adfærdsterapi og ACT (Acceptance & Commitment Therapy) samt mindfulness er en mulighed. Sidstnævnte skal dog laves hver dag for at have effekt.
Der findes forskellige smerteklinikker i Danmark: Monofaglige, tværfaglige smerteklinikker og tværfaglige smertecentre.

På en monofaglig smerteklinik får man hjælp til rette medicinering.
Ved mere komplekse kroniske smerter henvises til en tværfaglig smerteklinik eller et smertecenter. Begge har et team af forskellige personaler.
Smertecentre varetager ud over smertebehandling også forsknings- og udviklingsopgaver samt undervisning.

Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/saadan-behandles-kroniske-smerter

 

MINE KOMMENTARER:
Dette er faktisk en meget sober artikel om smertebehandling. Da det er Sygesikringen Danmark, der har lavet den, kunne man frygte, at de kunne have en interesse i, at smertepatienter ikke skal have smertebehandling. Men sådan ser det bestemt ikke ud.

Af Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse fremgår, at 46 % ud af de 220, der har besvaret spørgeskemaet, har været på et smertecenter eller en smerteklinik. Men hvad med resten?
Det er faktisk en menneskeret at have adgang til en smerteklinik med kroniske smerter. I det hele taget er det en menneskeret ikke at have smerter ifølge IASP (international association study og pain). Da de fleste danske læger ved for lidt om behandling af kroniske smerter, er det et problem i Danmark, som heller ikke overholder IASP´s anbefalinger, som bla. indebærer, at kroniske smertepatienter skal tilses af en læge med jævne mellemrum – hver 8. uge.

I artiklen relateres til den nye smerteforskning. De kalder smerter for hhv. vævsskadesmerter og nervesmerter. Sidstnævnte må ikke forveksles med Per Finks hypersensibilisering. For det er ikke det, det drejer sig om. I artiklen tales om ren smertefysiologi eller patofysiologi (sygelig funktion), mens Per Finks teorier er antagelser om, at tidligere traumer kan give en hypersensbilitet i hjernen som bevirker, at alt for mange smerteimpulser når frem til hjernen, fordi de ikke stoppes af smerteporte.
Det er noget vås; for nervesmerter skyldes skader på nerver og ikke noget psykisk. De smerteførende nerver i kroppen er ødelagt, og der sendes derfor falske signaler fra kroppen til hjernen om, at der er skader. Nervesystemet er med andre ord overaktivt.
Per Fink taler overhovedet ikke om vævsskader, men alene om smerter, der har psykiske årsager. Han ser helt bort fra, at usynlige vævsskader kan vedligeholde smerterne. 

At smerter påvirker hele tilværelsen, både fysisk, psykisk og socialt ved alle, der har kroniske smerter. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle er psykisk syge. Det er vanskeligt at skulle leve med betydelige smerter hver eneste dag. Det er der ingen mennesker, der ønsker; men ikke desto mindre er det et livsvilkår for mange mennesker. 

Smertebehandling har ikke været højt-prioriteret i sundhedsvæsenet; for i givet fald havde man formentlig for længst fundet præparater, der var virksomme og med færre bivirkninger end dem, der findes på markedet i dag. 

.......................................................................................

4.12 2017 - SYGESIKRINGEN DANMARK OM KRONISKE SMERTER

Med langvarige smerter kan det være svært at få hverdagen til at fungere. Livskvaliteten daler.


Det er meget krævende at have smerter hele tiden eller det meste af tiden. Det kan være svært at passe et arbejde eller fungere i hverdagen. Søvnen kan være dårlig, og man kan være konstant udmattet og have svært ved både at huske og koncentrere sig. Sexlivet skranter. Det samme gør det sociale liv. Det gør ondt at bevæge sig. Man sidder eller ligger måske for meget, og både knogler og muskler bliver svagere. Det er en ond cirkel.
Mange får både depression og angst.

26 % af alle danskere over 16 år har kroniske smerter (smerter, der har varet mere end 6 mdr.), udtaler Jette Højsted fra Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet.
”Kroniske smerter er en diagnose i sig selv, fordi der er sket omlægninger af centralnervesystemet, som ikke bare kan forsvinde af sig selv igen”.

Smerter er en usynlig lidelse, som andre kan have svært ved at forstå, og mange viser derfor manglende forståelse. Andre får for megen omsorg og fastholdes i en sygerolle. Man er ikke syg, selv om man har kroniske smerter. Det er et handicap. Opfattelsen af tilstanden har stor betydning for håndteringen af dagligdagen med smerter.
Smertetærsklen er lavere hos kroniske smertepatienter end hos raske personer.

”Smerteoplevelsen foregår i hjernen og har som funktion at advare om, at man er ved at få en fysisk skade og få én til at begrænse skadens omfang”.
Hjernen reagerer anderledes på en ukendt smerte, som kroppen ikke selv har erfaring i at stoppe (som når man fx flytter hånden fra en varm kogeplade). Hjernens anderledes reaktion kan forværre smerten.

Sygdomme og skader på kroppen fx efter operation samt skader på rygmarven eller en amputation kan føre til smerter, der ikke går over.
Ved en operation kan en smertenerve skæres over ved en fejl, fordi nerver er meget små. Hovedparten bliver raske, men 5-10 % får vedvarende nervesmerter. Årsagen kendes endnu ikke, men man regner med, at det er genetisk bestemt.
En diskusprolaps som trykker på en nerve til en arm eller et ben kan også vare ved, selv om prolapsen fjernes. Fordi nerven kan være skadet.
Også nervebetændelse kan give kroniske smerter. Nervebetændelse kan skyldes kemo eller B12- vitamin mangel samt et stort alkoholforbrug.
Herudover kan centralnervesystemet reagere for voldsomt på bestemte stimuli uden kendt årsag som ved fx piskesmæld eller fibromyalgi.

Der findes to typer af kroniske smerter: 1. Vævsskadesmerter og 2. Nervesmerter.
Begge kan forårsages af operationer og sygdomme.
Inddelingen skyldes, at der er forskel på, om nervesystemet er blevet beskadiget eller ej, hvilket også har betydning for behandlingen.

Nervesystemet fungerer fuldstændig normalt ved vævsskadesmerter. Smertesensorer i det smertende område sender signaler via en nerve gennem rygmarven og op til forskellige steder i hjernen. Signaler den anden vej dæmper eller forstærker smerteoplevelsen.

Modsat forholder det sig med nervesmerter, hvor de smerteførende nerver i kroppen er ødelagte. Der er tale om skader på nervesystemet, hvor smertenerverne er overaktive og sender falske beskeder om, at noget er galt. Fx kan man have smerter i et amputeret ben, fordi de overskårne nerver sender signaler.

Kroniske smerter begynder altid med akut smerte, men kaldes kroniske efter 6 mdr.
Først må årsagen findes, fordi behandlingen er forskellig.

”To tredjedele af alle med kroniske smerter er kvinder og en tredjedel mænd”. Man kender endnu ikke helt præcist årsagen til, at det forholder sig sådan; men en af teorierne er, at det kvindelige hormon østrogen påvirker nervereceptorerne.

Kilde: https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/naar-smerter-bliver-kroniske

MINE KOMMENTARER:
Det er interessant, at man i dag inddeler kroniske smerter i vævsskadesmerter og nervesmerter. Det giver mening, fordi rigtig mange taler om, at de har nervesmerter. Tidligere var nervesmerter relateret til fx smerter i ben pga. sukkersyge. Det var faktisk en sjældent brugt betegnelse. I dag er det en betegnelse for smerter af ukendt årsag.

Mht. smertetypen ved whiplash er det endnu ikke muligt at se fx skader på facetled, små revner i ledbrusk og knogler, overrevne blodkar etc. som alt sammen kan vedligeholde smerter. Derfor tror jeg, at hovedparten af de whiplashskadede har såkaldte væssskadesmerter, selv om smertelægen mener, at smerter efter whiplash er af ukendt årsag; men der er i dag rigtig mange der taler om, at de har nervesmerter. Det er muligvis korrekt; men så længe man ikke kan diagnosticere skaderne som følge af piskesmældsbevægelsen, vil jeg mene, at det er vanskeligt at vurdere, om smerterne er af den ene eller den anden type.

Da de to typer af smerter behandles forskelligt, kan det få stor betydning for den whiplashskadede.
Af Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelsen fremgår da også, at hovedparten IKKE er smertestillet. Mange har erfaring for, at der ikke er noget, der kan afhjælpe deres smerter. Men hvis smerterne fx er diagnosticeret som nervesmerter, mens det i virkeligheden drejer sig om vævsskadesmerter, kan det betyde, at de får en helt forkert behandling?!
Sygesikringen Danmark har også lavet en artikel om smertebehandling. Den bringer jeg i morgen.  

Ovenstående nævnte smerteforskning må ikke forveksles med Per Finks antagelser om smerter, idet han mener, at årsagen til smerterne skal findes i psyken, hvilket absolut ikke er tilfældet her, hvor man har påvist, at der sker ændringer i hjernen. Fx har smerteforskning fra Aalborg Universitet vist, at smerter som følge af en kunstigt påført tennisalbue skaber ændringer i hjernen på blot fire dage. Dvs. at vedvarende smerter skaber sådanne ændringer.

Der er stadig lang vej mht. smerteforskning. Det er først de senere år, det er blevet interessant at beskæftige sig med kroniske smerter; men smerteforskerne i Aalborg hører til blandt de førende idenfor området. 
De har også fundet ud af, at smerter efter små operationer kan blive kroniske, fordi patienterne ofte ikke får tilstrækkelig smertestillende medicin efter operationen. Det er særdeles tankevækkende; men vi ved jo, at det er sådan, og dette kan også være årsagen til, at de fleste kronisk whiplashskadede har smerter over middel hver eneste dag. 

.................................................................................. 

3.12 2017 - LEDIGE I KØBENHAVN HAR VÆRET UDSAT FOR ULOVLIGE LÆGEUNDERSØGELSER

TV2- Lorry fortæller, at en læge undersøger en patient i et baglokale i jobcentret. Ingen ved, hvor mange der er blevet undersøgt der; men da der skal være en armslængde mellem de læger, der sidder i kommunen og de borgere, hvis sager de er involveret i, er det ulovligt.
Det siger professor og jurist Kirsten Ketcher.
Lægerne burde have sagt fra, fordi de bidrager til en ulovlig praksis. Lægerne er anset i et privat firma.
Der er generelle problemer i Købehavn. Firmaet, der varetager undersøgelserne, vil ikke medvirke i udsendelsen.
Kilde: https://www.tv2lorry.dk/nyheder/01-12-2017/1930/laege-og-jura-kritik-af-klinik-pa-jobcenter

MINE KOMMENTARER:
Det er dybt sørgeligt, at Københavns Kommune er sunket så dybt. Man kan kun håbe på, at den kommende venstre- borgmester på området, kan få styr på problemerne frem for at bidrage til yderligere problemer ved måske at ville sætte 500 borgere på kontanthjælp til at samle skrald.
Mon ikke der bør kastes et blik i krogene for én gang for alle at få de brodne kar, der end ikke føler sig kaldede til at overholde loven, fjernet? Det er jo helt klart ansatte i den kommune, der ikke kan finde ud af at agere indenfor rammerne.  

............................................................................................

2.12 2017 - KØBENHAVNS KOMMENDE BESKÆFTIGELSESBORGMESTER VIL GØRE DET NEMMERE AT FÅ FØRTIDSPENSION

Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre bliver Københavns kommende beskæftigelsesborgmester.
Hun har allerede meldt ud, at det skal være lettere at få førtidspension i København. Det mener hun på baggrund måneders kritik af, at kommunen giver færre førtidspension end i resten af landet. Der ikke skal være forskel på, hvor man bor, men lige muligheder for alle, påpeger hun.
Fx. vil hun gøre op med de gentagne arbejdsprøvninger

Hun tøvede ikke med at takke ja til borgmesterposten på beskæftigelsesområdet, selv om både Enhedslisten og Alternativet med flere mandater kunne have valgt posten. For hende er det en drømmepost, og hun er parat til at tage ansvar for et område, der er blevet stærkt kritiseret i det seneste år. Der har været både protester og demonstrationer. De udsatte borgere vil gøre op med det, de kalder for aktiveringscirkus uden formål.
Derfor vil hun sikre mere dialog og en ordentlig proces.

Det har aldrig været meningen med førtidspensionsreformen, at folk skal i gentagne aktiveringsforløb. Intentionen var, at arbejdsevnen skulle afprøves, ikke at prøve igen og igen.

Selvfølgelig skal kommunen overholde lovgivningen. Derfor skal der nu kigges på praksis i andre store kommuner mhp. en justering i Københavns Kommune. Facebookforeningen Jobcentrets Ofre har arrangeret flere demonstrationer og rettet skarp kritik mod sagsbehandlingen i netop denne kommune.
Hun kender dog ikke meget til den dialog, der har været ført mellem dem og beskæftigelsesudvalget; men hun vil gerne mødes med dem.

Cecilia har tidligere i år været markeret sig med et forslag om, at 500 kontanthjælpsmodtagere skulle samle skrald i København mhp. vurdering af, om de reelt var jobparate. Hun vil dog ikke udtale sig, om det er en plan, der stadig lever.

Kilde: https://www.avisen.dk/ny-borgmester-i-koebenhavn-det-skal-vaere-nemmere-at_473472.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Det første, hun siger lyder faktisk ret godt. Hun tør, hvor hverken Alternativet eller Enhedslisten turde. Der har været store interne diskussioner på de to partiers facebooksider. Vælgerne har mildest talt været rasende over, at partierne ikke turde gribe udfordringen. I stedet har Alternativet valgt det langt lettere kulturområde, fordi det også er et vigtigt område. Det er dybt skuffende. Nu havde det to partier endelig en chance for at vise, at de kan noget andet, end de partier, der har stemt for reformerne, og så tør de alligevel ikke. Jeg har sjældent set så mange mennesker rase.

Sket er dog sket. Venstre sidder nu tungt på posten, og med Cecilias sidste udmelding om at sende 500 borgere på kontanthjælp mhp. at vurdere, om de er arbejdsmarkedsparate, ja, så kan vi måske allerede der se, hvad københavnerne kan se frem til! Det lover ikke umiddelbart godt; for det betyder, at heller ikke hun har fattet, at alt for mange syge borgere er parkeret på kontanthjælp uden at være arbejdsmarkedsparate.

 

At hun vil gøre noget ved det aktiveringscirkus, som syge omtaler, er dog en god ting. Vi får se, hvad hun kan præstere.

 

................................................................................
 

1.12 2017 - DER ER NU FOR ALVOR INDFØRT BRUGERBETALING I SUNDHEDSVÆSENET

Med den forkortede indlæggelsestid er der behov for opfølgende behandling udenfor sygehusene. En sådan behandling er for længst pålagt brugerbetaling.

Det skriver praktiserende læge, Henrik Idriss Kise.

Supersygehuse, øget centralisering og specialisering har skabt behov for opfølgende behandling i kommunalt regi uden for sygehusene. Her har kommunerne allerede pålagt brugerne brugerbetaling, hvis det foregår på kommunale, midlertidige pladser og akutpladser med lægedækning fra enten egen læge eller sygehuslæger. Patienten skal her betale for bl.a. mad, vask og leje af sengelinned og for medicin. Alt sammen noget, der ikke koster noget på hospitalerne; men patienterne har ingen indflydelse på, hvor de skal være.
Et eksempel: ”Den mest syge fjerdedel af befolkningen bruger 13 gange så mange penge på medicin som den mindst syge fjerdedel.”

Der bliver fremover mulighed for direkte indlæggelse i en kommunal midlertidig eller akut plads. Hvis patienten ikke er syg nok til hospitalsindlæggelse, men for syg til at være hjemme. Sker det, er transporten ikke gratis, som den er til et hospital. Alternativt skal patienten selv betale for en taxa.
Samtidig lægges der pres på patienterne for at få dem til at overgå til 14 dages medicindispensering, som også koster et administrationsgebyr, som den syge selv skal betale.

Når et menneske flytter på plejehjem, har patienten mulighed for at vælge en læge tilknyttet plejehjemmet, hvilket sparer plejehjemmet for administrative ressourcer. Det forbedrer også kommunikationen; men problemet er, at det koster penge at skifte læge, og at også dette skal betales af beboeren selv.

”Skal vi fortsætte med denne gradvist indførte og let skjulte brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen” spørger han? Er politikerne bevidste om det. Det rammer de mest syge og svage patienter uden, at der har været en offentlig debat om det. Han opfordrer nu til åben diskussion om brugerbetalingen i det danske sundhedsvæsen.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10032341/brugerbetaling-er-indfoert-i-det-danske-sundhedsvaesen-helt-uden-social-vaegtning-vidste-du-det/

 

MINE KOMMENTARER:
Vi ved jo godt, at der i mange år har været brugerbetaling på kommunale korttidspladser til mennesker, der midlertidigt ikke kan klare sig selv i eget hjem; men at det tager nu til i omfang og får den meget uheldige konsekvens, at det kommer til at dreje sig om mange flere mennesker, fordi antallet af indlæggelsesdage reduceres til et absolut minimum på de store supersygehuse, er en klar øgning af brugerbetaling.

Lægen problematiserer, at der er tale om brugerbetaling til samfundet allermest syge og svage. Det er simpelthen ikke i orden. Det er en gruppe, der højst sandsynligt ikke selv er i stand til at gøre indsigelser eller protestere. Det bliver dyrt at være syg, når vi bliver gamle og skrøbelige!
Jeg håber, nogle tager hans ”udspillede bold op” og begynder at diskutere rimeligheden i en sådan prioritering – eller mangel på samme.

..................................................................................... 

30.11 2017 - NU LUKKER OGSÅ REGION SYDDANMARK FOR, AT MEDICINALINDUSTRIEN BETALER LÆGERS EFTERUDDANNELSE

Også Region Syddanmark har nu besluttet, at de vil sikre uvildighed hos deres ansatte. Læger og andre vil fremover ikke kunne få betalt deres efteruddannelse af private virksomheder.


Medicinalindustrien har hidtil finansieret kurser, kongresser og andre arrangementer. Nu er det slut.
De syddanske sygehuse skal fremover betale for efteruddannelsen for at sikre habiliteten. Derfor må ansatte ikke længere deltage i kurser og konferencer, ”hvis der på nogen måde kan sås tvivl om de ansattes habilitet som følge af deltagelsen”.

Alle skal have den nødvendige efteruddannelse; men samtidig må der ikke være tvivl om lægers uvildighed.
Medarbejderne må fortsat deltage i kliniske forsøg med nye lægemidler og i forsknings- og udviklingsarbejder sammen med medicinalindustrien. Sygehusene afgør sagerne.

Også Region Midtjylland har truffet samme beslutning. Fra årsskiftet må speciallæger ikke længere modtage støtte fra medicinalindustrien.
Regionen havde problemer med lægers formelle habilitet og udpegning af eksperter til Medicinrådet og rådets fagudvalg. Medicinrådet blev etableret i januar i år pga. hospitalmedicins stigende priser.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/sundhed/ECE10037992/medicinalindustrien-maa-ikke-laengere-betale-syddanske-laegers-efteruddannelse/

MINE KOMMENTARER:
Det ser nu ud til, at alle regioner har taget konsekvensen af Medicinrådets nye habilitetsregler. At Danmark har fået et Medicinråd ser derfor ud til at have betydet, at der nu ryddes op i, hvad den enkelte læge må modtage fra medicinalfirmaer både i forhold til efteruddannelse, kurser og betaling for foredrag etc.
MEN så kommer denne:
”Midtjylland ønsker ”armslængde-princip” for sponsoreret efteruddannelse”. Det var overskriften på en artikel i Dagens Pharma forleden. Det handler om, at de midtjyske læger ønsker, at der åbnes for, at medicinalindustrien kan sponsorere lægers efteruddannelse, hvis regionen selv bestemmer hvilke læger, der skal have støtte.
Hvorfor er Midtjylland altid på tværs? Hvorfor kan de ikke bare acceptere tingenes tilstand? Nu så det endelig ud til, at der ville komme rene læger og rene linjer; men hvordan kan man være så blåøjet at tro, at Midtjylland respekterer et krav om habilitet, som alle mennesker – og dermed også læger - er underlagt?

......................................................................................

28.11 2017 - OVERLÆGER MENER, AT PSYKOLOGER IKKE KAN VARETAGE PATIENTANSVAR

Psykologer har ikke tilstrækkelig viden til at opdage, når symptomer skyldes fysisk sygdom. Derfor afviser formanden for Foreningen af Speciallæger og Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz Christensen et forslag fra Psykologforeningens formand om, at psykologer skal have patientansvaret for svært syge mennesker på lige fod med læger.

Hun erkender dog, at psykologer kan have vigtige kompetencer, som psykiatere kan og bør bruge.
Men det svarer til, at man sætter jordmødre til at udføre kejsersnit, fordi der mangler læger. Psykologer kan ikke undersøge for fysisk sygdom.

Det er manglen på psykiatere, der får Psykologforeningens formand, Eva Secher Mathiasen til at fremkomme med forslaget. Men når en psykiatrisk patient indlægges akut er det afgørende, at der også undersøges for, om der ligger fysiske årsager bag. Patienterne kan desuden lide af andre sygdomme. Dertil kommer, at det ikke er så simpelt at stille en diagnose.

”Eva Secher foreslår, at lægerne koncentrerer sig om den medicinske behandling, hvis psykologerne får lov til at overtage ansvar for diagnostik og behandling”.
Det vil dog være et stort tilbageslag for psykiatrien, mener Lisbeth Linz.
Der er i forvejen en massiv overdødelighed blandt psykisk syge, som gennemsnitlig lever 20 år kortere end alle andre. Overdrages patientansvaret til psykologer, vil patientrettighederne dermed forringes væsentligt for de psykisk syge.
Desuden viser forskning, at der er en tæt kobling mellem fysiske og psykiske sygdomme.

Psykologer skal stadig have en central rolle i behandlingen af psykisk syge. I stedet for at kæmpe om rettigheder, bør læger og psykologer i stedet arbejde tættere sammen, foreslår hun.

Kilde: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/overlaeger-til-psykologforening-i-kan-ikke-varetage-patientansvaret 

 

MINE KOMMENTARER:
For en gang skyld er jeg meget enig med lægerne i dette spørgsmål. Så længe mennesker med psykiske sygdomme dør 20 år før alle andre, mestendels fordi deres fysiske sygdomme overses, er det ikke en god løsning at lade en anden faggruppe tage over. På den anden side kan man jo spørge, om lægerne har løst opgaven? Svaret hertil må være et klart nej. Og hvorfor? Fordi de selv er alt for fokuserede på den psykiske side af sagen. Men de må trods alt være bedre rustede til opgaven end psykologer.

Kunne man forestille sig, at lægerne står for den fysiske del og psykologerne for den psykiske? Det kan man nok næppe, for en sådan opsplitning af et menneske er heller ikke sagen, selv om det er det, de hele tiden gør i somatikken.

Det er på tide, at læger generelt begynder at have et langt større helhedssyn på den enkelte patient. En mere holistisk tilgang til sygdomme. Hvad enten det drejer sig om fysiske eller psykiske sygdomme.

I dag tales ofte om bio-psyko-socialt sygdomsmodel, når det drejer sig om psykisk syge; men det er ikke et udtryk for helhedstænkning, men for en nedgørelse, fordi begrebet kun anvendes om mennesker, der har problemer med at klare deres liv, altså har psykiske problemer.

Det samme gør sig jo gældende overfor fysiske sygdomme. Vi ved alle, at det hele hænger sammen. Vi er ikke opdelte mennesker, som lægerne betragter os som. Et apparat med funktionsfejl. Vi er og bliver hele mennesker, der kan påvirkes både fysisk, psykisk og socialt, hvad enten vi lider er dårligt hjerte, galdesten, diabetes, skizofreni eller depression.

Når det er sagt, kunne psykiaterne holde sig til det, de er uddannet til, nemlig de rigtigt psykiske syge og holde sig lagt væk fra somatiske patienter, som slet ikke ønsker deres hjælp. Her tænker jeg på ”funktionelle lidelser”. Holder de sig væk fra denne gruppe, frigøres ressourcer i forhold til 300.000, som de mener har ”funktionel lidelse”. Mon ikke de kunne komme et stykke vej ad den vej?! Mange kan have brug for behandling hos en psykolog; men det er noget helt andet end at psykiaterne fuldstændig overtager WHO-godkendte fysiske diagnoser.

.................................................................................

 

27.11 2017 - DÅRLIG OG GOD NYHED

Liselott Blixt har stillet følgende spørgsmål til Sundhedsministeren:

1. Hvad er grunden til, at en kiropraktor ikke må bruge røntgenapparat DMX visuelle medium?
Svar: Der mangler evidens for dynamiske undersøgelser og fordi dynamiske optagelser ikke altid har vist sig tilstrækkeligt velegnede til statiske optagelser. Der mangler dokumentation for, at Erlings røntgenapparat kan justeres tilstrækkeligt til statiske røntgenoptagelser.
”Grundlaget for at DMX visuelle medium til dynamiske røntgenoptagelser vil kunne tillades anvendt hos kiropraktorer er således dels, at der dokumenteres den fornødne videnskabelige evidens for berettigelsen jf. foran, dels at patienterne opnår optagelser af en nødvendig og tilstrækkelig billedkvalitet, samtidig med at de udsættes for mindst mulig stråling.”

2. Hvor mange skader er der indberettet hos styrelsen for patientsikkerhed ved brug af røntgenapparat DMX visuelle medium?
Svar: Styrelsen har ikke fået indberettet om skader.

3. Hvor mange indberetninger vedr. kiropraktor Erling Pedersen-Bach i Rebild er der registreret?
Svar: Styrelsen har modtaget politianmeldelse mod kiropraktor Erling Pedersen-Bach.

4. Flere patienter beskriver, hvordan de er blevet hjulpet på kiropraktorklinikken i Rebild, mens de ikke har kunnet få hjælp andre steder i sundhedsvæsenet. Gør det indtryk på ministeren, og ønsker ministeren dette undersøgt nøjere? – hvad er grunden til, at man ønsker whiplash behandlet som en funktionel lidelse?”
Svar: ”… det selvfølgelig gør indtryk på mig – og glæder mig – når jeg hører, at patienter har fået stor gavn af et behandlingstilbud i sundhedsvæsenet. Og jeg kan i den forbindelse også henvise til min besvarelse af SUU alm. del – spørgsmål 108, hvoraf det af Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelsen fremgår, at styrelsen tidligt i processen har anvist kiropraktoren en mulighed for at opnå den ønskede tilladelse i en forsøgsperiode. Men omvendt er det også vigtigt for mig at slå fast, at reglerne for patientsikkerhed ved brug af ioniserende stråling til diagnostik og behandling i sundhedsvæsenet skal overholdes. Potentielle skader ved stråling kan ofte – som Sundhedsstyrelsen fremhæver ovenfor vedrørende cancer – optræde på et senere tidspunkt end selve udsættelsen for stråledosen. Derfor stiller Sundhedsstyrelsen også krav om, at brugen af røntgenapparater i sundhedsvæsenet skal være berettiget.

Det er al ære værd, at Liselott Blixt stiller disse spørgsmål. Hun er uden tvivl blevet bombarderet med mails fra mennesker, der har været eller er i behandling hos kiropraktor Erling Pedersen Bach, og som er meget utilfredse med politianmeldelsen.

Den gode nyhed, som jeg også ser i svaret fremgår af følgende om whiplash:

"Blandt patienter, der har været udsat for et whiplash, vil en mindre gruppe have symptomer, der meningsfuldt kan håndteres på samme måde som funktionelle lidelser. I fraværet af en kendt helbredende behandling vil behandlingen af funktionelle lidelser være rettet mod at hjælpe den ramte med at håndtere symptomerne”.

Dette tolker jeg som en tilkendegivelse af, at det langt fra er alle whiplashskadede, der har symptomer, der kan håndteres på samme måde som ”funktionelle lidelser”. Desuden tolker jeg af svaret, at det drejer sig om symptom- og ikke årsagsbehandling. Dette er en erkendelse fra Sundhedsministerens side, som jeg ikke har set formuleret på den måde før!


Der står dog også følgende:

”Deltagelse af psykologer eller psykiatere i udredning og behandling betyder i den forbindelse ikke, at de mennesker der søger hjælp, opfattes som psykisk syge, ligesom deltagelse af læger fra somatiske specialer ikke betyder, at den der søger hjælp, opfattes som somatisk syg.”
Hvad ligger der mon heri? En tilkendegivelse af, at der ikke er tale om fysisk eller psykisk sygdom?
At psykisk syge kan have brug for fysisk behandling og fysisk syge kan have brug for psykisk behandling?

Under alle omstændigheder opfatter jeg svaret som nye toner. Det er ikke de vanlige standardsvar, som sundhedsministeriet plejer at kopiere fra Sundhedsstyrelsens materiale. 

Måske ønsker jeg at være optimistisk; men så lad mig være det. Jeg ser en opblødning. Det kan dog være endnu et nyt strategisk træk, fordi vi ved, at mange somatisk læger slet ikke går ind for ”funktionel lidelse”, og fordi patienter flest slet ikke køber konceptet. Det kan også være, at Sundhedsministeren ser på "funktionelle lidelser" på en anden måde end hendes forgængere?

Hele svaret kan ses her: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/spm/83/svar/1443426/1818794.pdf

..............................................................................

26.11 2017 - PUNKTER, SOM OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN VEJLEDER KOMMUNER OM
(fortsættelse fra 24.11)


1. Partshøring
”Partshøring er en vigtig del af en myndigheds sagsoplysning og er derved med til at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag”.
En partshøring skal sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere myndighedens beslutningsgrundlag, inden der træffes afgørelse.

(I en spørgeskemaundersøgelse om kommunal sagsbehandling har kun 41 % af 787 borgere modtaget partshøring. https://www.fibromyalgi.dk/nyheder/2017/anstaendig-syg-en-fakta-undersoegelse/?utm_medium=email&utm_campaign=Anstndig+syg&utm_content=Anstndig+syg+CID_c5f8db970f78ef6daaf968efd7a1e42e&utm_source=Email+marketing+software&utm_term=Ls+mere
Problemet må derfor siges at være meget reelt, idet over halvdelen ikke fik partshøring i spørgeskemaundersøgelsen fra i 2017).

2. Parterepræsentation
”En part i en sag hos en offentlig myndighed har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre”.

(I under punkt 1 nævnte spørgeskemaundersøgelse havde 79 % ønsket at gøre brug af en bisidder; men kun 29 % havde adgang til én).

3. Sagsbehandlingstid
”Det er et grundlæggende krav til forvaltningsmyndigheder, at afgørelser skal træffes så hurtig som det er muligt og forsvarligt”.

(Under punkt 1 nævnte spørgeskemaundersøgelse var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i kommunen 5,48 år uden afklaring).

4. Vejledning
”En myndighed skal i nødvendigt omfang yde vejledning og bistand til personer, der henvender sig med spørgsmål inden for myndighedens sagsområde”.

5. Begrundelse
”Myndigheders afgørelser skal begrundes, medmindre borgeren fuldt ud får medhold”.

6. Afgørelesbegrebet
”En afgørelse i forvaltningslovens forstand er en udtalelse, der går ud på at fastsætte, hvad der er ret i et fortroligt tilfælde”.

7. Journalisering
”Forvaltningsmyndigheder har pligt til at journalisere visse af deres dokumenter”.

8. Officialprincippet
”Officialprincippet indebærer, at myndighederne har ansvaret for, at en sag oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse”.

Kilde: http://www2.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/genrel_forvaltningsret/

 


MINE KOMMENTARER:
Samtlige punkter er uddybet yderligere i linekt. Det gør det let at gå ind at se mere om, hvad Ombudsmandsinstitutionen giver af vejledning på området til kommune og jurister.
Det kan uden tvivl få betydning for nogle sager, at borgeren og borgerens evt. advokat med denne vejledning i hånd kan gå ind og sige, hvis kommunen ikke har levet op til det, der er udmøntet af Ombudsmandsinstitutionen. Det samme vil private socialrådgivere kunne.
Det vigtigste i denne sammenhæng er, at ombudsmandsinstitutionens primære opgave at sikre borgernes retssikkerhed! Derfor skulle denne vejledning gerne ændre på praksis til fordel for borgerne.  

.....................................................................................


25.11 2017 - FILMEN UNREST OM ME/CFS


Torsdag aften så jeg filmen Unrest, som er lavet af en amerikansk kvinde, med sygdommen ME/CFS (myalgisk encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome. Jeg blev inviteret af ME-foreningen og er dybt taknemmelig for, at jeg fik muligheden for at se den på et stort lærred. Tak for det.

Jeg så den sammen med min mand, som var lige så berørt af filmen, som jeg.

Udgangspunktet for filmen er, at det var svært for den syge unge kvinde at vinde gehør, når hun mødte sundhedspersoner. Hun skulle veje sine ord på en guldvægt for ikke at blive betragtet som psykisk syg. Hun filmede sig selv, når hun havde det virkelig slemt – og også i gode situationer. Hun fik kontakt til ME/CFS syge over hele verden via facebook. Mange af dem er også filmet. 

Filmen gjorde et dybt og uudsletteligt indtryk på både min mand og på mig.

Først og fremmest var det hårdt at se, hvor dårligt de mange unge mennesker havde det; men samtidig var det livsbekræftende at se, at mange også var i stand til at skabe sig et liv trods svær sygdom.

Problematikken ved ME/CFS er den samme for whiplashskadede: det er svært for andre – også fagpersoner – at forholde sig til symptomerne. Symptombilledet ved whiplash er dog helt anderledes. De to sygdomme er under ingen omstændigheder én og samme.


ME/CFS synes at være en afladning af kroppens batterier, som ikke lader sig lade helt op igen. Sygdommen opstår oftest efter en svær infektionssygdom, fx kyssesyge. Derfor er mange unge ramt. Fatigue betyder ikke træthed, som det så ofte oversættes med på dansk. Det betyder udmattelse. På norsk hedder sygdommen da også kronisk udmattelsessyndrom. Da den norske statsminister stiftede bekendtskab med sygdommen, stod hun frem og sagde undskyld til de mange syge for den dårlige behandling, de havde fået i sundhedsvæsenet.


I Danmark kom en professor til at oversætte chronic fatigue syndrom som ”kronisk træthedssyndrom”, hvilket er aldeles misvisende. Efter sigende har han fortrudt den oversættelse mange gange sidenhen.

Symptomer på ME/CFS og whiplash minder på ingen måde om hinanden. Mange whiplashskadede er ret udmattede, hvilket jeg tror skyldes smerter og andre ubehagelige symptomer, der røver kroppens energi. Whiplashskadede kan godt lade deres batterier op igen; men pga. konstante symptomer som ”æder” energien, kan den også forsvinde hurtigt igen.

Med ME/CFS er det umuligt for nogle at ”lade op”. De bliver sengeliggende resten af deres liv med lys- og lydoverfølsomhed etc. Nøjagtigt som Karina Hansen, hvis forældre lod hende bo i huset, mens de selv boede i en campingvogn udenfor, for at give hende den ro, hun havde brug for. Det er stort. At de skulle opleve både at få datteren tvangsfjernet, tvangsbehandlet og tvangsanbragt uden at måtte se hende i flere år, er fuldstændig umenneskeligt samtidig med. At moren samtidig fik diagnosen münchausen ad poxy, hvilket betyder, at hun bevidst har skadet sit barn, er fuldstændig grotesk.


Også Karinas forældre var med i filmen. Karina så vi i et glimt, da hun efter mere end tre år var kommet hjem igen. Betydeligt dårligere, end før hun blev tvangsfjernet og medicineret med uhyrlige doser medicin.


I filmen blev der også vist klip fra høringen om ”funktionelle lidelser” i Folketinget i 2014. Jeg anede ikke, at det var med, og jeg må indrømme, at det rørte mig dybt; for det var jo i sin tid mig, der overbeviste Hans Christian Schmidt, medlem af Sundheds- og Ældreudvalget om, at der måtte gøres noget. Han foranstaltede derefter høringen, som vi samarbejdede om at få op at stå. Det er stort at tænke på, at høringen nu nævnes, og der vises klip fra den i en film, der vises/er vist verden over. Lige nu føler jeg, at vi ikke kun arbejder imod psykiatrisering af patienter i Danmark, men over hele verden. For det er også et fænomen andre steder. Dog ikke i samme udstrækning, som i Danmark.


Danmark har også været med i en verdensomspændende demonstration på initiativ af Jennifer Brea og andre hårdt ramte ME/CFS syge. Sko blev sat et bestemt sted med et navn på en ramt mhp. at vise disse menneskers fravær i bybilledet. Det var stærkt at se de mange sko i klip fra hele verden i filmen.  


Filmen blev vist i Øst for Paradis i Aarhus, og salen var helt fuld. Den er også vist i København for fire fulde sale.

Heldigvis kan den nu også ses på nettet https://vimeo.com/ondemand/unrest/231152773
Den kan lejes for 49,99 danske kroner eller købes for 99,49 kr.

Se den, hvis du er blevet nysgerrig efter mit indlæg. 

..........................................................................................

24.11 2017 - KOMMUNERNE FÅR HJÆLP FRA OMBUDSMANDEN

Ombudsmanden har på baggrund af gentagne tilfælde af de samme sager udarbejdet en vejledning til kommunerne, så de bedre kan undgå juridiske fejl i en travl hverdag. Vejledningen er udelukkende vejledende og åbnede den 30.10 2017 mhp. at styrke borgernes retssikkerhed. Dette er nemlig ombudsmandes opgave.
Kommunerne har hørt under Ombudsmandens tilsyn siden 1997. De oplever, at kommunerne grundlæggende ønsker at gøre tingene rigtigt. De har primært taget sig af enkeltsager men mener, at deres opgaver bør række ud over sådanne.


Ombudsmanden vægter god dialog med kommunerne og ombudsmandsinstitutionen stiller sig til rådighed for kommunerne i det omfang, de har mulighed for det, fordi jurister og sagsbehandlere i kommunerne oplever, at det i stigende grad er vanskelig at tage højde for de komplekse regelsæt.

Kommunerne har selv ansvar for, at det faglige grundlag er i orden; men ombudsmandsinstitutionen har stor forståelse for opgavens kompleksitet i en travl hverdag.

Ombudsmandens opgave er at støtte borgernes retssikkerhed, og derfor har de overvejet en systematisk videreudvikling af deres vejledende opgaver over for myndighederne.


Pt. har de lavet et modul, hvor de vil skaffe sagsbehandlerne overblik i en koncentreret form. Her vejledes om de spørgsmål, der oftest giver anledning til problemer. De har i første omgang lavet 14 konkrete anvisninger i Myndighedsguiden, som hver indeholder en beskrivelse af ret og god forvaltningsskik med de vigtigste budskaber idenfor et område sammen med praktiske anvisninger. Også konsekvenserne, når regler ikke overholdes, beskrives. Guiden opdateres ved ny lovgivning og praksis.


Meningen med det er at give et overblik over alle centrale forvaltningsretlige problemstillinger, som også ombudsmanden beskæftiger sig med. Myndighedsguiden kan dog ikke stå alene. Lovtekster, forarbejder og juridisk litteratur vil fortsat være vigtige redskaber. Men guiden skal gerne kunne være en praktisk hjælp i forhold til at forebygge og undgå fejl. Dermed kan de også medvirke til styrkelse af borgernes retssikkerhed.


Kilde: https://www.kommunen.dk/kronik/ny-juridisk-hjaelp-til-kommunerne

MINE KOMMENTARER:
Det lyder som en rigtig god ide, at Ombudsmandsinstitutionen nu går ind og vejleder kommunale sagsbehandlere og jurister i forhold til kommunale sagsbehandling, så borgernes rettigheder sikres bedre, end det sker i dag. Der er for nylig udkommet en Værdig Reform underskrevet af 59 forskellige organisationer.

Jeg har længe skrevet, at det er på tide, der sker noget i forhold til de kommunale forhold. Først kommer så Ombudsmandsinstitutionen med deres 14 punkter. Dernæst kommer Værdigheds Reformen. Så nu sker der forhåbentlig snart noget på området, der gør, at det bliver lettere at være syg medborger i et samfund, der har glemt, at det drejer sig om levende mennesker og ikke om døde ting, når der træffes kommunale beslutninger, der bidrager til at gøre borgeren mere syg.

I morgen bringer jeg de 14 konkrete anvisninger i Myndighedsguiden, så du kan se, hvilket områder, Ombudsmandsinstitutionen beskæftiger sig med i forhold til retssikkerheden. 

..................................................................................... 

23.11 2017 - VALGET ER VEL OVERSTÅET

70,8 % deltog i valget, hvilket er færre end sidste år.

Venstre får det dårligste valg i 27 år og går tilbage med 3,8 % point. De får kun 34 borgmesterposter mod 48 efter sidste valg.

Til gengæld er Socialdemokratiet gået frem fra 34 borgmesterposter ved sidste valg til 45 denne gang.

Også Dansk Folkeparti får stryg. De taber alle borgmesterposter og har intet fået ud af valget. De har en tilbagegang på 32 tabte byrådsmedlemmer svarende til 1,3 % point på landsplan. Ved sidste valg fik DF ca. hver 5. stemme. I år fik de ikke engang hver 10. Vurderingen er, at det skyldes topstyring og mangel på lokale politikere med pondus.

Alternativet fik til gengæld et valg, der overgik alle forventninger. De endte med en borgmesterpost, en viceborgmesterpost, 20 byrådsposter og tre medlemmer i regionsrådene.
I København fik de over 10 % af stemmerne. Her bliver får Alternativet efter al sandsynlighed deres første borgmester. 

De Konservative fik en lille fremgang på 0,2 % point, men til gengæld måtte de slippe 6 borgmesterposter og har nu kun 8.

 

I regionerne er formændene for alle regioner, undtagen Sydjylland, socialdemokrater, mens Sydjyllands regionsrådsformand er fra Venstre.

MINE KOMMENTARER:
Der er sket en rokade blandt partierne, som vi kan håbe, får en positiv indflydelse på politikken i både regioner og kommuner i de kommende fire år. Den røde blok er blevet større, hvilket kan få positive konsekvenser i form af større fokus på samfundets svageste. Vi har i hvert fald lov at håbe, at fokus flyttes.

Forud for alle valg er der ”store ord”, som dog ofte forsvinder ud i den blå luft, når virkeligheden trænger sig på. Politik afhænger uden tvivl meget af, hvem der har ordet i sin magt. Uanset parti og partifarve.  
Men lige nu er jeg meget positiv i forhold til, at der kan ske gode ændringer. 

....................................................................................

22.11 2017 - MANDLIGE FORSKERE GLEMMER, AT DET KAN VÆRE FORSKEL PÅ MÆND OG KVINDER

Et dansk-amerikansk studie af 1,5 mio. medicinske studier viser, at mandlige forskere – oftere end kvindelige – glemmer, at der er forskel mellem mænd og kvinder. Kvindelige forskere udgør 45 % af de artikler, hvor kønnet er medtaget, mens kun 35 % af mændene tager dette i betragtning.


Indenfor mange sygdomsområder er det vigtigt at belyse kønsforskelle siger Mathias Wullum Nielsen, Institut for Statskundskab i Aarhus, som er førsteforfatter til studiet.


Resultatet af studiet har betydning for anvendeligheden af forskningen.

Fx viser det sig, at kvinder sjældnere end mænd er forsøgspersoner i kliniske forsøg ved hjerte-kar-sygdomme, selv om kvinder oftere end mænd dør af disse sygdomme.

Resultatet af forskningen overrasker ikke professor og kønsforsker Rikke Andreassen, som fortæller, at forskningsresultater ”afhænger af forskernes forskningsspørgsmål, og at forskere har forskellige erfaringer med sig, som de inddrager i deres forskning”. Hun vil desuden finde det mere overraskende, hvis der ikke var forskelle på, hvordan sygdomme rammer mænd og kvinder.


Mathias Wullum Nielsen mener, at der skal mere forskning i medicinske kønsforskelle, og at den form for forskning vil kunne tiltrække flere kvindelige forskere.

”Vores studie er på den måde et lille bidrag til hele diskussionen om vigtigheden i at fremme kønsperspektivet i forskning og få flere kvinder op i de øverste stillingsnivaeuer”.

Kilde: https://www.bt.dk/sundhed/sundhed-mandlige-forskere-glemmer-koensforskelle

MINE KOMMENTARER:
At der er færre kvinder end mænd, der bestrider store forskerstillinger, er ikke en overraskelse. Vi behøver ikke gå længer end til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. Her tales der til gengæld om kønsforskelle og deres forskning viser, at flere kvinder end mænd lider af såkaldt ”funktionel lidelse”.

Når det kommer til en række konkrete fysiske sygdomme, som de indlemmer under ”funktionelle lidelser”, går de ikke op i den forskning, der allerede eksisterer på området. Den synes at være en slags ”peditesser”.
Ovenstående artikel stadfæster, at forskningen omkring hjerte-kar-sygdomme ikke skelner mellem mænd og kvinder, selv om kvinder har atypiske symptomer i forhold til mænd og selv om kvinderne oftere end mænd dør af disse sygdomme. Formentlig fordi forskningen ikke differentier mellem kønnene. Det har desværre den konsekvens, at kvinder oftere dør af hjerte-kar-sygdomme end mænd.
Når det gælder whiplash, tales der IKKE om, at kronisk whiplash oftere forekommer blandt kvinder fordi: 
1. Crash-tests er udviklet ud fra mænds gennemsnitlige højde og vægt, og nye forsøg viser, at dette faktum kan føre til, at kvinderne skades
2. kvinder kører oftere bykørsel, end mænd, og ulykker med whiplash til følge sker ofte i bytrafik
3. kvinders muskler er mindre end mænds, hvorfor kvinders nakker også er mere skrøbelige
4. flere kvinder end mænd anvender sikkerhedsseler, og frekvensen af whiplash er steget kraftigt efter obligatorisk brug af sikkerhedssele er vedtaget
5. kvinder kører ofte i mindre biler og mindre biler er som oftest mindre sikre end større
Det er på tide, at der kommer flere kvinder til tops i forskning, så man får større fokus på forskellene mellem mænd og kvinder.
Stor tak til de mandlige forskere, der har lavet ovenstående forskningsprojekt, som MÅ komme forskningen i kønsforskelle i den enkelte sygdom til gavn! 

.................................................................................. 

21.11 2017 - FORSKNING I SMERTER VED SMERTECENTER SYD

Kroniske smerter kan ofte ikke forklares, og de opleves vidt forskelligt. Derfor vil Smertecenter Syd blive klogere herpå gennem forskning, som størstedelen af deres patienter bidrager til.

Smerter er smerter. Også selv om de ikke kan ses ved diverse undersøgelser eller forklares med en bestemt diagnose.

Smertecenter Syd har hvert år 1300 nye smertepatienter. Nogle har konstante smerter, andre kun engang imellem; men smerter er for dem alle en del af deres hverdag.

Tilgangen er biopsykosocial. De mener, at smerte ikke blot er et fysisk, men også et psykisk og socialt fænomen.

Smertecentret bliver målt på, hvor mange patienter, de behandler. Forskning tænkes ind i alle deres beslutninger.

I forskningen testes først og fremmest patienternes smertetærskel vha. tryk, hvor smerten markeres på en skala, når de påføres smerte ved at puste mere og mere luft i et bånd om benet. Desuden anvendes varme. Patienterne skal markere, når de føler, at varmen begynder at gøre ondt. Smerten påføres dels det smertende område, dels hånden.
Resultaterne samles i en database sammen med spørgeskemaer.

De patienter, der henvises til Smertecenter Syd har været igennem det meste af systemet og er pressede. Deres liv fungerer ikke. Behandling har ikke hjulpet.

Nogle får stærke smerter selv ved lette berøringer, fordi deres nervesystem er blevet mere følsomt. Hos nogle er nervesystemet blevet mindre følsomt.

Der mangler viden om smerter, og mange smertepatienter bliver ikke forstået, fordi mange ikke ved noget om uforklarlige smerter. Derfor skal forskningen formidles til behandlere, patienter, pårørende, borgere etc., så alle får viden om, at smerterne er der, selv om de ikke kan ses, og at de ikke kan trænes væk.


Forskningen viser, at funktionen i patienternes smertemodulerende systemer spiller en væsentlig rolle i forhold til udbredelse og intensitet af de oplevede smerter. Dette kan have betydning for valg af behandling.

Der arbejdes sammen med forskere fra Aalborg Universitet.

”I 2015 havde Smertecenter Syd 1338 nye patienter og gennemførte 11.406 konsultationer. Antallet af nye patienter er firedoblet siden 2008. Hvordan smerter griber ind i patienternes hverdag er individuelt, og alle modtager en personlig handlingsplan.


Kilde: http://www.ouh.dk/wm481532

MINE KOMMENTARER:
Gitte Handberg, der er leder af Smertecenter Syd er desværre fortaler for ”funktionelle lidelser”. Smertecenteret er på vej til at indlede samarbejde med en del patientforeninger mhp. at kunne finde en gruppe af patienter, der er meget forskellige, og som skal deltage i forskningsprojektet.

Mon ikke det bliver Tordenskjolds soldater (Fibromyalgiforeningen og FAKS), der takker ja hertil, når foreningerne opdager, at Trygfonden sponsorer forskningen? Vi kan da håbe, at ikke andre "hopper på den".  

Når det er sagt, er smerteforskning selvfølgelig velkommen, når blot den er objektiv! Men alene i udvalget af patienter, kan der ligge en fejlkilde, som gør mig skeptisk på forhånd! Det forholder sig jo også sådan, at man ofte kan få bekræftet det, man ønsker at få bekræftet via forskning, hvis man er dygtig nok til at lave en ”konstruktion”, der tager højde for, hvad man gerne vil finde, og kroniske smertepatienter er jo – ifølge Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser – alle psykisk syge. Dette er også grunden til, at overlæge Niels Balle Christensen fra FFL ind imellem sidder på Smerte- og Hovedpineklinikken og modtager de kroniske patienter, som alle går derfra med forskningsdiagnosen Bodily Distress Syndrome.

Det lyder så godt. De ønsker virkelig at hjælpe patienterne. Samme taktik anvendes af FFL. Det er svært at takke nej til velmenende mennesker; men desværre tror jeg, de har et gustent formål: at bevise at så mange som muligt i Danmark lider af BDS, også smertepatienter. Det er kun indpakningen, der er fin. Indholdet er ikke. For pakken indeholder forbud mod yderligere undersøgelser samt psykofarmaka og terapi som behandlingsmetoder. 

.......................................................................................
 

20.11 2017 - LISTE OVER POLITIKERE, DER ER IMOD ”FUNKTIONELLE LIDELSER”
En lang række mennesker har undersøgt forskellige politikeres tilgang til ”funktionel lidelse”. Det har bevirket, at der nu er lavet en liste over dem, der helt sikkert er imod.
Du kan bruge den eller lade være. Det er selvfølgelig helt op til dig.
Det hele startede med, at Enhedslisten i Odense meldte ud, at de var klart imod ”funktionel lidelse”. Sidenhen gik der sport i at få spurgt så mange som muligt.
Listen ligger på facebookgruppen Menneskesynet bag TERM-modellen, men er nu spredt vidt og bredt, og nu er den også til min hjemmeside.
Det er muligt at undersøge den enkelte opstiller, da der ligger link til hver enkelt. Vær også opmærksom på, at nogle er opstillere til Regionsråd, mens andre er opstillere til byråd. Det er langt fra alle partier, der er repræsenteret: Enhedslisten, Alterantivet, Radikale Venstre og Nye Borgerlige.
Tilgiv mig mit engagement og se bort fra den, hvis du ikke bryder dig om det. 


Regions- og Kommunalvalg 2017 – politikere mod "funktionel lidelse"


Region Sjælland:

Eric Steffensen (DF) RV17 & KV17 i Lolland

https://www.tv2lorry.dk/profil/eric-steffensen

Hjemmeside: http://www.dfpolitiker.dk/

Facebook: https://www.facebook.com/DFpolitiker/


Region Hovedstaden:

Henrik Nielsen (Radikal Venstre) RV17 & KV17 i Gentofte

https://www.tv2lorry.dk/profil/henrik-nielsen-3

Facebook: https://www.facebook.com/henrik.nielsen.rv

 
Martin Schepelern (Alternative) RV17

https://www.tv2lorry.dk/profil/martin-schepelern 


Troels Christian Jakobsen (Alternative) KV17 i København

https://www.tv2lorry.dk/profil/troels-christian-jakobsen


Niko Grünfeld (Alternative) KV17 i København

 https://www.tv2lorry.dk/profil/niko-grunfeld

"Jeg er imod tvangsvaccinering og jeg bryder mig ikke om begrebet funktionelle lidelser, der bruges underligt i det offentlige system"

 

Region Syddanmark:

 
Ove Kjær Kristensen (Alternative) KV17

https://www.tv2fyn.dk/profil/ove-kjaer-kristensen 

 

Region Midtjylland:

Louisa Bisgaard (Alternative) RV17

https://www.tv2ostjylland.dk/profil/louisa-bisgaard 

 
Marie Ambrosius (Alternative) KV17 i Aarhus

https://www.tv2ostjylland.dk/profil/marie-ambrosius 

"Jeg kan sagtens skrive under på en protestskrivelse imod brugen af betegnelsen. Men det er også en sag, som jeg umiddelbart tænker, hører under regionen. Så jeg ved ikke, hvor meget jeg personligt kan ændre, selv hvis jeg skulle komme i byrådet. Men I har helt sikkert en støtte og sympati fra mig."


Ditte Stage Kroman (Enhedslisten) RV17 & KV17 i Holstebro

 https://www.tv2ostjylland.dk/profil/ditte-stage-kroman
”Jeg synes bestemt det gjorde mig klogere! Det lyder fuldstændig absurd, at folk blandt andet skal tvinges ud i ressourceforløb. Umiddelbart lyder det til, at det er en problemstilling, der mangler oplysning om i samfundet. Jeg havde selv kun hørt en smule inden du skrev. Dog ser jeg på emnet med stor bekymring, fordi det lyder til at være et alvorligt problem for retssikkerheden for syge.”
 

Region Nordjylland:

Erling Pedersen-Bach (Nye Borgerlige) RV17

https://www.tv2nord.dk/profil/erling-pedersen-bach 

Hjemmeside for klinikken (læs under Nyheder): http://www.specialklinikkenrebild.dk/ 


Liselotte Jakobe Lundgaard (Alternative) KV17 i Jammerbugt Kommune

https://www.tv2nord.dk/profil/liselotte-jakobe-lundgaard 

 

....................................................................................

 

19.11 2017 - MAGTMISBRUG I FORHOLD TIL BRUGEN AF PSYKIATRISKE DIAGNOSER

Psykolog Jens Jacob Prasse skriver i et indlæg i Information, at risikoen for misbrug øges, når diagnoser bliver et værktøj for økonomer og jurister.

Psykiatriske diagnoser er oprindeligt beregnet til kommunikation mellem sundhedsfaglige medarbejdere. Men efter at alle mulige andre også er begyndt at bruge dem, er de blevet sandheder og et magtmiddel.

Problemet er ikke diagnoser, men brugen og misbrugen af diagnoser. Diagnosen komprimerer oplysninger om årsag, symptomer og behandling. I somatikken giver det effektive sagsgange; men siden man i 50´ erne begyndte at diagnosticere psykiatriske tilstande på samme måde, er det gået det galt. Årsagen er et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociokulturelle faktorer, mens man heller ikke rigtig ved, hvordan sygdommene skal behandles. Kun symptomerne kan fastslås med sikkerhed. Et brækket ben kan diagnosticeres og behandles uanset, om patienten selv mener, at benet er brækket; men når det drejer sig om fx panik og selvmordstanker er det kun patienterne selv, der ved, hvad de føler og tænker.

Det fungerer, så længe de psykiatriske diagnoser kun anvendes mellem behandlere, der forstår principperne og ved, at diagnosen ikke fører til ”sandheden”. Det drejer sig om en form for sandsynlighedsberegning og en distancering fra sandheden.
Psykiatere reviderer ofte diagnosesystemerne. Processerne foregår i en vekselvirkning.

”Udfordringerne opstår, fordi diagnoser i dag ikke bare anvendes som arbejdsredskaber for behandlere i sundhedsvæsenet. Diagnosesystemerne er i dag blevet overtaget af økonomer og jurister, som bruger dem som redskaber til at måle, hvordan samfundet kan spare flest penge, både i sundhedsvæsenet og i de sociale systemer”.
Diagnoser anvendes til at skille dovne, der ikke gider arbejder fra de rigtig syge, som ikke kan.
Dermed bliver økonomers brug af diagnoser toneangivende. Diagnoser knyttes sammen med penge.
Alle patienter betragtes som truende, og der skabes sikkerhedssystemer, der skal beskytte personalet, selv om de færreste er til fare for sig selv eller andre.

Patienterne fastholdes vha. en diagnose. Mange frygter stigmatisering med en psykisk lidelse, og med god grund; for både arbejdsgivere og offentlige myndigheder har adgang til deres sundhedsoplysninger. Sundhedspersonalet pålægges rutinemæssigt at bryde deres tavshedspligt. Sagsbehandlere presser borgere til at udlevere journaler som betingelsen for at få ydelser.
Også læger og psykologer forfalder til magtmisbrug.
Tiden er inde til at rydde op i kaos. Spørgsmålet er, hvordan det gribes an?

Kilde: https://www.information.dk/debat/2017/11/naar-diagnoser-vaerktoej-oekonomer-jurister-oeges-risikoen-magtmisbrug


MINE KOMMENTARER:
Anette Ulstrup, formanden for Patientforeningen Danmark har givet sit besyv med; men hendes artikel er desværre ikke blevet optaget i Information, men bragt på foreningens facebookside.
Hun er enig med psykologen i, at magtmisbrug i forbindelse med diagnosticering er et stort problem.

Det samme er jeg. Og også Det Etiske Råd havde kritiske røster i forhold til samme under deres arbejde med diagnoser. Diagnoser er og bliver beregnet til anvendelse i sundhedsvæsenet, og man kan ikke ukritisk flytte en diagnose over i andre sektorer, fordi den der får en anden og langt mere magtfuld betydning. Sagsbehandlere anvender diagnoser til at tildele og fratage ydelser. Den ene dag kan et menneske få hjælp pga. funktionsnedsættelser. Den næste dag kan vedkommende fratages hjælpen pga. en diagnose, som ikke udløser hjælp. Fx fibromyalgi. Selv om borgeren har nøjagtig de samme funktionsnedsættelser som dagen før. Det er rent faktisk meningen, at det er funktionsnedsættelser og ikke diagnoser, de skal fastsætte hjælpen ud fra.

Det går helt galt, når vi taler om de såkaldte ”funktionelle lidelser”, fordi der findes forskellige behandlingsmuligheder med en psykiatrisk lidelse, hvilket kan føre til, at borgeren i årevis ”cykles rundt” i det sociale system uden en afklaring.

Anette Ulstrup skriver også at læger ikke råber vagt i gevær. Heller ikke andre sundhedsansatte siger noget. Hun kalder det for ”kollektivt selvbedrag”, fordi ”projekt funktionelle lidelser i bund og grund har til formål at passivisere ofte alvorligt syge mennesker med en skjult dagsorden”.  Ansvaret for helbredsproblemerne forsøges placeret hos den enkelte patient.


Jeg kan ikke være mere enig. Udtrykket ”kollektiv selvbedrag” passer virkelig godt på denne situation. Borgerne lades i stikken og læger stikker hovedet i busken, måske fordi de selv er for ”syltet ind i” deres økonomiske engagementer med lægemiddelfirmaer og forsikringsselskaber?!

Det er rent faktisk dybt problematisk, hvis læger ikke evner at holde deres sti ren med det store ansvar, de har for andre menneskers ve og vel. 

.....................................................................................

18.11 2017 - VALG OG FUNKTIONELLE LIDELSER M.M.

Her i forbindelse med valget, har jeg skrevet til en del politikere og spurgt, hvad de mener om ”funktionelle lidelser”. Det har været meget interessant.
Nogle mener, at det drejer sig om funktionsnedsættelser og svarer ud fra det.
Andre aner intet om, hvad det er.
Nogle få ved det, fordi de selv har haft det inde på livet i familien.
Jeg er af nogle af kandidaterne blevet spurgt, om de må bruge mig som ressourceperson på området, hvis de bliver valgt ind. Det har jeg selvfølgelig sagt ja til. Men de står jo ikke alene i partiet. At gå imod FFL kræver enighed. Men nu er der i hvert fald sået endnu et frø.
 
En opstiller til regionsrådet har sågar sat sig så meget ind i emnet, at hun nu har skrevet et læserbrev om, at de syge bliver parkeret. Jeg håber, det bliver optaget i avisen.

 

At sætte sig ned og skrive til politikerne fører med andre ord til, at man kan påvirke dem. Det har været en sand fornøjelse at opleve, hvordan de vendte 180 grader, når det gik op for dem, hvad det egentlig er.

 


NOGET HELT ANDET (og alligevel lidt fra samme skuffe):

 

Den 14.11 2017 skrev jeg om den nye patientforening for patienter med ”funktionel lidelse” her på siden. Samme dag advarede jeg imod vedkommende på facebook.
Til min store glæde har jeg d.d. oplevet, at Erstatningsadvokaterne på Store Torv nu advarer imod ”funktionel lidelse”.
Overskriften er: ”ADVARSEL – PAS PÅ JERES SAGSBEHANDLER VED KOMMUNEN”.

Her fortæller de om formanden for patientforeningen, der også kommunal sagsbehandler, holder foredrag for FFL og selv har været i behandling på klinikken og er blevet rask. Advokaten advarer mod sagsbehandleren.
”Det er meget uheldigt, at skadelidte med piskesmldsskade kan risikere at få en sagsbehandler som ovennævnte i det kommunale afklaringsforløb. Der vil i et sådant tilfælde være så stor en grad af sammenblandede interesser fra sagsbehandleres side, atman ikke kan gå ud fra, at skadelidte vil få et retfærdigt og retvisende afklaringsforløb”.

Jeg var meget frustreret over det, da jeg skrev det forleden. Derfor glæder det mig, at et advokatfirma tager afstand fra det og kalder det for ”sammenblandede interesser”.
Problemet er der stadig; men der trods alt lykkedes at få det bredt mere ud. Lad os håbe, at det på denne måde når endnu længere ud.  

.................................................................................

17.11 2017 - OVERSKRIFTER FRA DAGENS MEDICIN 
”Habilitetspolitik drøftes i Medicinrådet”. 
Nu ønsker Kræftens Bekæmpelse, at man diskuterer en overgangsordning i forhold til, hvordan man afvikler Medicinrådets habilitetspolitik.
Kilde: Dagens Medicin den 11.11 2017

MINE KOMMETARER:
Jeg fortsætter med disse små overskrifter, fordi de er så sigende. Alt tyder på, at lægerne stadig har overordentligt svært ved at finde mennesker, der kan sidde i rådet og i fagudvalg. Selvfølgelig har de det. Rom blev ikke bygget på én dag. Der findes tilsyneladende stort set ikke læger, der ikke har været i lommen på medicinalfirmaerne. Nu tales om overgangsordning, så de kan friholde nogle læger, der gerne vil sidde i rådet eller i fagudvalg; men spørgsmålet er, hvorfor de skulle ønske at gøre det, når de så ikke længere hverken kan få kurser eller tjene ekstra penge gennem lægemiddelfirmaer?


”Midtjyske læger slår alarm over for forbud mod sponsorkurser”
Nu advarer midtjyske læger om forbuddet mod sponsoreret kompetenceudvikling. De mener, at det hverken er gennemtænkt eller nødvendigt, og de advarer regionsledelsen om de store problemer, forbuddet vil give, og at det kommer til at gå ud over patientbehandlingen.
Kilde: Dagens Medicin den 13.11 2017

MINE KOMMENTARER:
Hvilke argumenter, de midtjyske læger anvender, skal jeg lade være usagt, da jeg ikke kan se det; men umiddelbart synes det usmart og uklædeligt at skubbe patienterne foran sig i kampen for forsat at forsat at måtte modtage sponsorerede kurser fra medicinalfirmaerne. Det er jo netop for at beskytte patienterne.


”Hæstorp: Stop for sponsoreret efteruddannelse duer ikke i Hovedstaden”
Hæstorp mener, at Region Hovedstaden – frem for den enkelte læge – bør modtage pengene til efteruddannelse af lægerne. På den måde sikres ”armslængden”. 

Kilde: Dagens Pharma den 16.11 2017

MINE KOMMENTARER:
Kreative løsninger ligger lige om hjørnet, når efteruddannelsen af læger sponsoreret af medicinalindustrien skal sikres. Gad vide, om industrien også er med på denne metode?
Hvis læger alligevel ved, hvilket firma, der har sponsoreret hvilke kurser, er man vel lige vidt?! Kun, hvis det kan forblive i et lukket forum, vil den enkelte læge ikke påvirkes. Men kommer det til at ske?

..........................................................................................


16.11 2017 - MAVESÅRSMEDICIN KAN GIVE ALVORLIGE BIVIRKNINGER

Et nyt studie viser, at Lansoprazol og Pantoloc, de mest brugte lægemidler mod mavesår, skaber en farlig tarmflora, som fremmer alvorlige leverskader med skrumpelever.

Ca. hver 10. dansker tager medicin mod mavesår.
Midlerne nedsætter syreproduktionen, men den ændrede balance skaber betingelser for andre bakterier, der kan fremme leverskader.

Studiet foregår i USA, men en dansk forsker, Peter Jepsen fra Aarhus Universitetshospital, har bidraget med danske registerdata på 5000 danskere. De var alle registreret for skadeligt alkoholforbrug. Hver femte brugte samtidig mavesårsmedicin.

De seneste 15 år er recepter på mavesårsmedicin fordoblet. ”Så pilen peger på lægerne”.
Mange patienter får det af gode grunde, mens andre får det pga. sure opstød og halsbrand.
Efter fire uger uden effekt af medicinen, bør det ophøre. Har medicinen effekt justeres til en mindre dosis. Læger bør overveje, om medicinen er den rette hos hver enkelt patient.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/udbredt-mavesaarsmedicin-kan-give-alvorlige-leverskader

MINE KOMMENTARER:
Der findes ikke kemiske lægemidler, der ikke har bivirkninger. Vi ved, at lægemidler først for alvor skal stå deres prøve, når det er blevet frigivet til brug. Det forudsætter dog, at læger indberetter ALLE bivirkninger af AL medicin. Det sker ikke i dag viser en nylig undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen.

Det kan vist kaldes jeopardy med menneskers liv. Når et så simpelt præparat som mavesårsmedicin kan give så alvorlige bivirkninger, at mennesker kan dø af leversvigt, er der al mulig grund til, at lægerne er ekstra omhyggelige med at få alle bivirkninger indberettet! Alt andet er uetisk.


Mavesårsmedicin er blevet delt ud som bolsjer. Jeg har også selv fået det i en periode, fordi jeg havde smerter i et punkt lige under brystbebet hvilket er et typisk for smerter i mavesækken og højst sandsynligt forårsaget af mavesår.


Mange mennesker med kroniske smerter får store mængder medicin, som kan give mavesår. Mavesår skyldes en bakterie, men nylig forskning viser også, at mavesårsbakterieren hyppigst optræder ved stress. Derfor er der forsat en sammenhæng mellem stress og mavesår. Samtidig er mange mennesker med kroniske smerter stressede i deres krop pga. smerterne. 

Til jer, der får mavesårsmedicin: Tænk på det som et præparat, man kan være nødt til at tage en periode, men helst ikke ud over en måned i fuld dosis. Derefter bør dosis nedsættes, hvis symptomerne fortsætter, men medicinen trods alt har haft en effekt derpå.

.....................................................................................

15.11 2017 - ”VÆRDIG REFORM” UNDERSKREVET AF 59 ORGANISATIONER

59 organisationer har skrevet under på ”Værdig reform”, som er skrift med 6 konkrete forslag til forbedringer i forhold til de sociale reformer underbygget af en masse eksempler fra det virkelige liv på, hvorfor forbedringerne er nødvendige. 

Organisationerne har fået nok og kræver handling fra regeringens side, fordi de mener, at det er på tide, at reformerne kommer til at fungere her fem år efter indførelsen.

”Loven trænger til at blive præciseret” og dertil kommer, at ”Ankestyrelsen har anlagt en meget stram fortolkning af lovteksten. Nogle oplever en decideret uværdig behandling og mistro, som ofte er med til at gøre dem mere syge, nogle oplever en social deroute, og alt sammen er det med til at undergrave folks oplevelse af et velfærdssamfund med et sikkerhedsnet, der griber borgere i fald”.

De 59 foreninger er bl.a. Dansk Selskab for Almen Medicin, Foreningen af Speciallæger, Dansk Handicapforbund, psykiatrifonden, enkelte patientforeninger og en masse andre.

Underskriverne fremsætter følgende forslag:

1. ”Ret til at vælge for de mest syge og nedslidte”
Dette punkt handler om, at en person med en arbejdsevne på 7 timer eller derunder skal kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det skal være et retskrav, som skal forhindre nyttesløse arbejdsprøvninger og behandlinger, som mange bliver mere syge af.

2. ”Ingen langtrukken sagsbehandling”
Punktet handler om, at et ressourceforløb max. skal kunne have en samlet periode på 5 år. Derefter skal borgeren ved retskrav kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
Lidt over hver femte modtager ingen indsats i deres ressourceforløb. Sagsbehandlingen trækkes ofte i langdrag. Borgerne får ofte dårlige og skødesløse indsatser. Det er respektløst overfor de syge og nedslidte, som ingen rettigheder har. 

3. ”Bedre rettigheder til personer i ressourceforløb”
Punktet handler om, at en borger selv skal kunne søge et ressourceforløb og også selv skal kunne klage over et ressourceforløb. I dag er det kun kommunen, der kan klage.

Alle borgere bør have retssikkerhed og klagemulighed. Ressourceforløb tilkendes ofte for sent.

4. ”Nemmere adgang til fastholdelsesfleksjob”
Punktet handler om, at kravet om 12 måneders forudgående ansættelse skal afskaffes og adgang til fleksjob lettes.
Et fastholdelsesfleksjob er et fleksjob, som en ansat får tilbudt på sin hidtidige arbejdsplads. Dette kan kun ske i dag, hvis arbejdspladsen kan dokumentere, at de i 12 måneder har forsøgt at fastholde medarbejderen. Kun personer, der har akut opståede skader eller sygdom friholdes fra denne regel. De arbejdsgivere, der gerne vil fastholde en medarbejder oplever, at det er vanskeligt at overbevise jobcentret om, at dokumentationen for fastholdelse er i orden.

5. ”Ordentlig kompensation for nedsat arbejdsevne”
Dette handler om, at ressourceforløb og sygedagpengeydelse skal være på samme niveau, og at indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger ikke skal modregnes i ydelsen.
Forskellen mellem et ressourceforløb og sygedagpenge er ca.4.500 kr. for forsørgere og ca. 7.200 for ikke forsørgere.
Beløbet for ressourceforløb er det samme som for kontanthjælp, som er en midlertidig forsørgelse; men ressourceforløb kan var år. Den lave ydelse har ofte store konsekvenser.
Modregninger ved udbetalinger af private forsikringer, løbende arbejdsmarkedspensioner etc. forstærker de vidtrækkende konsekvenser og bryder med princippet om, at man skal være sikret ved sygdom og invaliditet.

6. ”Sikring af løn og arbejdsvilkår for fleksjobbere”
Punktet handler om, at løn og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med faglige organisationer, når en person ansættes i et fleksjob. I ikke-overenskomstdækket ansættelse fastsættes løn og arbejdsvilkår dog ud fra kollektive overenskomster.
I de nye regler kan en fleksjobber indgå en aftale med en arbejdsgiver. Først derefter inddrages den faglige organisation. Det giver mere usikre ansættelsesforhold og dårligere aftaler om løn og pension. Jobcentrene tvinger ofte fleksjobberne til at acceptere de dårligere vilkår ved at true med karantæne. Ændringsforslaget vil på lang sigt mindske de samfundsmæssige pensionsudgifter.

Kilde: https://www.ddd.dk/nyheder/oversigt/Documents/V%C3%A6rdigReform%20Casesamling.pdf

MINE KOMMENTARER:
Det er godt at opleve, at der organisationer, der har fået nok og kommer med konkrete ændringsforslag til reformerne.
Lad os håbe, det gør indtryk på politikerne generelt og beskæftigelsesministeren specifikt.

De mange eksempler efter hvert punkt på konkrete cases fra det virkelige liv, og som viser, hvor galt det står til, gør forhåbentlig indtryk. Igen kan man spørge, hvor mange enkelthistorier der skal til, før man ikke længere kalder det for enkelttilfælde, men for noget generelt. Problemerne med reformerne har været generelle siden indførelsen set i relation til de utroligt mange enkelttilfælde, der konstant berettes om i medierne og på nettet.

Jeg kunne ønske, at også Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Danske Fysioterapeuter havde været medunderskrivere, fordi det er organisationer, der selv arbejder med mennesker, og som burde have erfaret det vanvittige i det, der foregår. Specielt at mennesker bliver mere syge af de tilbud, de får i dag. Netop derfor mener jeg at netop de tre organisationer burde træde i karakter.

Det undrer mig også, at der kun er få patientforeninger, der har skrevet under. Gad vide, om de ikke har fået tilbuddet? Jeg kan hurtigt pege på en lang række, som jeg tror, ville have skrevet under, hvis de havde fået tilbuddet. Bl.a. Whiplashforeningen?  


...................................................................................... 

14.11 2017 - NY PATIENTFORENING FOR 300.000 PATIENTER MED FUNKTIONEL LIDELSE

En ny patientforening har nu set dagens lys, nemlig Patientforeningen for Funktionelle Lidelser.
Foreningens formål er at støtte patienter med funktionelle lidelser.

”Funktionelle lidelser er en samlet betegnelse for en række diagnoser som f.eks. fibromyalgi, piskesmæld og kronisk træthedssyndrom. Diagnoser har længe udfordret lægevidenskaben, fordi de ikke passer ind i den gængse opdeling af sygdomme som værende enten fysiske eller psykiske”.

Funktionelle lidelser er et kontroversielt emne skriver foreningen i en pressemeddelelse. Debatten om emnet har ofte været både hård og uforsonlig. Derfor er der brug for en patientforening, der kan tale patienternes sag.

Foreningen vil forsøge at forbedre behandlings- og undersøgelsesmulighederne for patienter med funktionelle lidelse, fordi alt for mange går for længe og ender med forkert behandling mener formanden for foreningen, Michael Vind Lassen.

Blandt de 250-300.000 mennesker, der har funktionel lidelse er 10-15.000 på sygedagpenge og 20 – 30.000 er på pension eller i fleksjob.
Foreningen mener, at det er muligt at behandle patienterne. Desuden vil der være mange penge at spare, hvis det lykkes.

Formanden har selv været alvorligt syg af funktionel lidelse for 6 år siden. Mødet med funktionel lidelse blev starten på en meget lang genoptræning til i dag, hvor han stort set er symptomfri og i fuldtidsarbejde på Aarhus jobcenter, hvor han har med dagpengeberettigede ledige at gøre.

Han ønsker at hjælpe andre i samme situation.

Foreningen tilbyder information på www.pffl.dk samt mulighed for at tale med patienter i samme situation.

Sygdommene er ikke synlige, og mange stigmatiseres. De får ikke den rigtige behandling og sendes fra den ene læge til den anden for til sidst at få en måske forkert diagnose eller ingen behandlingsmuligheder. Foreningen vil afhjælpe stigmatiseringen og arbejde for bedre håndtering i det kommunale system, ”så patienter får en målrettet behandling og ikke bare bliver sendt rundt i systemet i årevis”.
Opdeling i en somatisk og psykisk del er kunstig. Funktionelle lidelser befinder sig midt imellem.

Patientforeningen vil benytte de sociale medier til at få kontakt til medlemmer og andre med funktionel lidelse.

”Bestyrelsen består af personer, der er eller har været alvorligt ramt af en funktionel lidelse”. Ud over det er der to personer, der ”enten har interesse eller arbejder med målgruppen”.

Kilde: http://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/375-ny-forening-bliver-taleror-for-300-000-danskere-med-en-funktionel-lidelse.html


MINE KOMMENTARER:
Ovenstående er taget fra en pressemeddelelse.
Endnu en forening for patienter med funktionelle lidelser har set dagens lys. Sidst kom der ikke gang i foreningen. Om vil lykkes denne gang, må tiden vise.

Jeg må indrømme, at jeg bliver dybt frustreret, når jeg ser piskesmæld nævnt som en af de såkaldt ”funktionelle lidelser”, hvis patienters interesser, de vil varetage i foreningen. Not on my shift! Men da der er foreningsfrihed i Danmark, kan man ikke forhindre ham i at forsøge at ”kapre” whiplashskadede. Der er måske nogle, der har ”funktionel lidelse”, og de skal selvfølgelig både have hjælp og mulighed for at komme ind i en patientforening; men for de fleste vedkommende er foreningen irrelevant, hvilket jeg håber, at de fleste efterhånden ved. Noget helt andet end hans interesser i at varetage patienter med funktionelle lidelsers tarv, er, at formanden har nogle egeninteresser, som peger i retning af, at han blander ting for meget sammen. Ud over at varetage sin forenings interesser, arbejder han i et jobcenter i Aarhus med dagpengeberettigede ledige, fordi han ønsker at hjælpe mennesker, der har funktionelle lidelser, som han også selv har været ramt af.

Formanden mener, at alle med bl.a. de tre nævnte sygdomme - herunder piskesmæld - er "funktionel lidelse. Derfor kan man frygte, at virkelig tror, de har "funktionel lidelse" efter egen succesfulde behandling. Og i et job, hvor han varetager syge menneskers interesser, har han alene i kraft af jobbet en magt over syge borgere. Spørgsmålet er, om han fx vil kunne tvinge syge mennesker i psykiatrisk behandling, når de i HANS øjne lider af ”funktionel lidelse”, hvis de fortsat skal være dagpengeberettigede? Kan man virkelig blande egne interesser ind i et professionelt erhverv? Han skriver jo, at han har valgt jobbet, fordi han vil hjælpe andre med ”funktionel lidelse”.
Jeg forstår faktisk ikke, hvis det er tilladeligt. Han taler sågar om, at der er mange penge at spare.

Når man ved, at Det Etiske Råd gennem et års arbejde med diagnoser har erfaret, at det er specielt problematisk, når diagnoser, som et lægeligt arbejdsredskab, flyttes over i det kommunale system – eller i andre systemer. Han repræsenterer det kommunale system, og det kan måske få store konsekvenser for de syge borgere i Aarhus Kommune?  

Dertil kommer, at der ifølge Patientforeningen Danmark, som har fundet ham på LinkedIn, her står: ”Fra 2013 Jobkonsulent både i den almindelige indsats men pt. i enheden sygedagpenge tur/retur der hjælper langtidssygemeldte tilbage i job. Afsluttet diplomuddannelse i læring og udvikling i forbindelse med kriser. Bibeskæftigelse som mentor og foredragsholder på seminarer afholdt af klinikken for funktionelle lidelser”. https://www.facebook.com/patientforeningendanmark/posts/1859008851046523

Hvad stiller man op med denne viden?  Hvis denne mand ikke er inhabil, hvem er så inhabil? Kan man virkelige være kommunal sagsbehandler for syge og samtidig tjene penge på foredragsvirksomhed på FFL? Tjener han ikke penge hos FFL, er det vel i princippet det samme: han kan være inhabil alene fordi han holder foredrag for dem?

Jeg agter at advare whiplashskadede og andre, bosat i Aarhus Kommune mod, at Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser nu - ud over overlæge Niels Balles ”skjulte” funktion på Hovedpine- og smerteklinikken i Aarhus, hvor han giver patienter med kroniske smerter diagnosen BDS – også har en ansat med interesser i FFL i den kommunale sagsbehandling, nemlig Michael Vind Lassen.

13.11 2017 - GODT NYT VEDR. REBILDKLINIKKEN

Det ser ud til, at der nu virkelig begynder at ske noget positivt i forhold til Specialklinikken i Rebild.

Hanne Waltenburg fra Sundhedsstyrelsen, der truede Erling Pedersen-Bach (EPB) med politianmeldelse, hvis han ikke øjeblikkeligt stoppede med at foretage DMX-undersøgelser (røntgenundersøgelser under bevægelse) har nu skrevet til Erling, at hun vil tillade hans pionerarbejde med DMX, hvis han indgår i et samarbejde om forskning og røntgenteknik med Nordisk Institut for Kiropraktik og Kliniske Biomekanik (NIKKB).

EPB har holdt møde med NIKKB og desuden haft drøftelser med Rene Lindstrøm i Aalborg, som forsker i nakkens normale bevægelser om yderligere forskning indenfor bevægeanatomi. Alle er enige om, at det DMX er vigtig i forhold til den fysiske behandling, og at det også betyder, subjektive undersøgelser kan erstattes af objektive.

Rene Lindstrøm har allerede lavet forskning i DMX med undersøgelse af sunde nakker. Han vil kunne bringe videnskabelige vinkler ind i analyserne af EPB´s DMX undersøgelser. Sammen skal de derfor arbejde på computermodeller af nakkens bevægelser. Rene Lindstrøm vil ved hjælp af EPB´s DMX undersøgelser kunne sammenligne syge og sunde nakker og udvikle en sådan computermodel.

Den ene del af projektet går ud på at få tusinder af danske nakkeskadede undersøgt med DMX. Kriteriet for deltagelse er, at man skal have nakkesmerter, der nedsætter arbejdsevnen og ødelægger livet. Desuden skal man være i behandling med forskellige behandlingsmetoder – lægelig medicinering, kiropraktisk behandling, fysioterapeutisk behandling og alternativ behandling mhp. sammenligning.

De to forskellige projekter skal således tilsammen lede til en dybere forståelse af nakkeproblemer, og derigennem vil man kunne udvikle de bedste behandlingsprotokoller til alle typer af nakkeskader.

EPB mener, at DMX har åbnet Pandoras æske for indsigt i nakkens bevægelser som objektive observationer. Resultaterne herfra kan så sammenlignes med de subjektive undersøgelser af nakken ved generel palpering af nakken.

Før DMX havde man kun den subjektive undersøgelse at rette sig efter, og det har ført til mange nyttesløse og forkerte behandlinger. 10 forskellige subjektive undersøgelser af en nakke vil give 10 forskellige resultater. Men med DMX kan det for første gang gøres objektivt. Man ved præcist, hvad der sker, når det sammenholdes med subjektive palpationsundersøgelser.
Præcis og sikker viden som grundlag for behandlingen er vigtig, så gætterier kommer til at høre fortiden til.
Projektet bliver evidensbaseret.

Kilde: http://www.specialklinikkenrebild.dk/index.asp?loadContent=260288 


MINE KOMMENTARER:
Det er en pragtfuld nyhed! EPB er nu kommet ind i et projekt, så der kan komme evidens – ikke blot for berettigelsen af undersøgelsen DMX, men også for behandling af whiplashskadede mhp. udarbejdelse af en behandlingsprotokol.
Det er virkelig epokegørende for alle Danmarks whiplashskadede patienter.
At gå fra udelukkende at have subjektive undersøgelser til rådighed, vil man nu fremover også have objektive parametre på, at der er sket skader ved whiplashbevægelsen.
Rom blev dog ikke bygget på én dag. Det tager tid at lave evidensbaseret forskning; men det må være en stor fordel, at forskningen allerede er i gang i Aalborg i forhold til den raske nakke, og at Erling nu kan supplere med undersøgelser af den syge nakke.
Hvordan det hele kommer til at foregå, vides endnu ikke.
Således vides heller ikke, om Erlings klinik fremover stadig fungerer som en privatklinik, som alle kan frekventere, eller at den enkelte, der søger om at komme på klinikken skal ind i en behandlingsprotokol og opfylde betingelserne først. Hvor mange må Erling selv behandle, når projektet starter? Hvilke andre behandlinger skal mon agere kontrolgrupper? Umiddelbart nævnes kiropraktik, fysioterapi og alternativ behandling, som jo kan være et vidt begreb, men formentlig også chokbølgeterapi?
Det er en spændende fremtid, vi går i møde! 

...................................................................................

12.11 2017 - KONTROVERSIEL LÆGE ANBEFALER PATIENTER SELV AT DYRKE CANNABIS
Henrik Rindom, psykiater og førende ekspert på stofmisbrug, anbefalede under et foredrag forleden, de fremmødte medicinstuderende og andre interesserede til selv at dyrke cannabis.

Han er kontroversiel, og hans fokus er normalt at hjælpe folk ud af afhængighed. Men mht. fx kræftpatienter og sklerosepatienter mener han, at sagen er anderledes. Dem opfordrer han til selv at dyrke den ulovlige plante, hvis de har råd. Som et alternativ til at købe cannabisolie illegalt. Han har mødt mange patienter, der ikke har råd til at købe produkterne på det illegale marked. Og de kan lige så godt selv lave det, mener hen. Udstyret kan købes på Christiania, fortalte han. Han mener, at det er det, der alligevel kommer til at ske fremover, fordi mange ikke har råd til at købe medicinen.


Han er godt klar over, at det, han siger, at ulovligt; men han er så træt af det illegale marked. Derfor mener han, at han lige så godt kan fortælle folk, at de selv kan dyrke det. Så ved de også, hvad de får. Man kan læse om produktionen på nettet. Her kan man også købe drivhus og dagslyspærer, der passer til tre skunkplanter. Der medfølger et ventilationssystem, så hele stuen ikke lugter af hash.


Han mener dog, at de syge er lige så dårligt stillede som andre, der tages på fersk gerning i at producere stoffet.

Men med meget dyre produkter og ingen medicintilskud er der alt for mange, der ikke har penge til det.
På Glostrup Apotek koster 30 ml mundspray med THC og CBD (de aktive stoffer i cannabis) 4.730 kr.

Kilde: https://www.fyens.dk/article/3197524?fbrefresh=true


MINE KOMMENTARER:

Tænk, at en læge opfordrer patienter til selv at dyrke hamp og lave cannabisolie. Han må jo mene det, siden han oven i købet også fortæller, hvor man kan købe det, man har brug for, og hvor man kan finde opskriften på, hvordan man gør det.

Han gør det selvfølgelig for at lægge et massivt pres på politikerne i forhold til at få medicinen gjort tilskudsberettiget. Liselott Blixt har arbejdet for at finde penge dertil; men det er tilsyneladende ikke lykkede for hende.

4.730 kr for 30 ml olie på Glostrup Apotek. Det lyder fuldstændig vanvittigt.
Jeg tror, at man på det sorte marked kan købe det til måske en syvendedel.


Indlægget her er dog ikke en opfordring til selv at gå i gang!

.............................................................................

11.11 2017 - CANNABIS

Der skal lave en ny bekendtgørelse om import i forbindelse med forsøgsordningen med cannabis. Lægemiddelstyrelsen skal give tilladelse hertil. Bekendtgørelsen er i høring nu sammen med en ansøgningsvejledning og et ansøgningsskema om tilladelse til at importere cannabisprodukter og fremstille mellemprodukter fra 1. januar 2018.

Regeringen har samtidig åbnet mulighed for, at danske virksomheder kan 

dyrke og udvikle cannabis til medicinsk brug.
Opgaven med tilladelsen varetages af Lægemiddelstyrelsen, Rigspolitiet og Landbrugsstyrelsen.
Ordningen kaldes: ”Udviklingsordningen for dyrkning og håndtering af cannabis til medicinsk forbrug”.

Virksomhederne, der vil arbejde med cannabis forpligter sig til at dyrke og udvikle cannabis i retning af standardiserede produkter, hvilket betyder, at de skal være i stand til at sikre, at indholdet af aktive indholdsstoffer er ens hver gang. Der skal desuden være fuld kontrol med fremstillingsprocesserne a.h.t. patientsikkerheden.


Dyrkningen skal foregå indendørs i lukkede rum med styring af lys, vand m.v.

Interesserede virksomheder kan allerede nu ansøge. Der er afsat 5 mio. kr. til erfaringsopsamling i forsøgsordningen.

Projekterne kan fx være randomiserede kliniske forsøg, case kontrol studier eller andet, der kan belyse anvendelsen af produkterne i forhold til konventionel behandling.


Innovationsfonden beslutter, hvem der skal have støtte.

De projekter, der er støtteværdige indstilles med prioritering af Lægemiddelstyrelsen til Sundheds- og Ældreudvalget, der træffer den endelige afgørelse om fordelingen af midlerne.

Når 1. januar 2018 nærmer sig vil Lægemiddelstyrelsen lave et stormøde, hvor sundhedsprofessionelle og andre interessenter kan stille konkrete spørgsmål til forsøgsordningen.


Kilde: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2017/nyt-fra-laegemiddelstyrelsen-oktober-2017/~/media/78B31F91FDF84EE3B09B9A1A149E81D4.ashx

MINE KOMMENTARER:
Sig nærmer tiden. Og nu sker der noget på området. Tilsyneladende er en del landmænd interesserede i at dyrke medicinsk cannabis. Det vil betyde – hvis de godkendes – at det måske ikke bliver aktuelt at indføre cannabis fra Holland, som ellers er det land, der producerer og eksporterer mest medicinsk cannabis.
Kravene om, at det dyrkede skal være ens fra gang til gang, er netop problemet i forhold til ”det sorte marked”, hvor indholdet kan svinge ret meget, fordi ”producenterne” mangler det fornødne udstyr, som man kan forestille sig koster mange penge. 
Nogle må jo tro på, at der er læger, der vil ordinere præparatet til trods for, at både Lægeforeningens og DSAM fraråder det grundet manglende evindes. 

...................................................................................

 

9.11 2017 - BIOLOGISK FORKLARING PÅ UFORKLARLIGE KRAMPER

De uforklarlige kramper, som ca. 2000 hovedsageligt kvinder lider af, viser sig nu at kunne forklares med et lavt niveau af et hormon (neuropeptid Y - NPY), der beskytter mod stress. Hormonet kan måles i blodet og det lave niveau viser i ny forskning fra Aarhus at være årsag til epilepsilignende og uforklarlige krampeanfald.


Forskningen kan bidrage til både bedre diagnosticering og behandling af lidelsen, som hidtil hverken har kunnet forklares eller behandles.

Krampeanfaldene kaldes også for PNES, som står for psykogene non-epileptiske anfald.

Hormonet NPY har med robusthed overfor stress at gøre. Det viser sig da også, at patienterne i studiet i højere grad end andre har oplevet forskellige typer af overgreb med nedsat livskvalitet til følge. Forskningen stadfæster, at der er en biologisk årsag til udvikling af PNES.

Det er det hidtil vigtigste fund i forståelsen af krampeanfaldene, som i dag grupperes under ”funktionelle lidelser”. Tidligere kaldte man kvinderne for hysteriske.

Anfaldene ligner almindelige epileptiske anfald med kramper af arme og ben og kast med hovedet. Længden kan være fra sekunder til flere timer. Mange af dem har været i behandling med epilepsimedicin uden anden effekt end bivirkninger.

”Det er i sagens natur en ganske forfærdelig belastning for den ramte og de pårørende. Tilmed er det frustrerende for patienterne, at der ikke er en fysiologisk årsag, som man kan gøre noget ved”, siger forsker Michael Winterdahl.

I studiet blev 15 kvinder med PNES sammenlignet med 60 raske kvinder. Ændringerne i stresshormonerne fandtes kun hos kvinderne med PNES. De samme ændringer ses også hos mennesker med PTSD (posttraumatisk stress-syndrom).


Mange af patienterne har været igennem ”udmarvende og udsigtsløse udredningsforløb på sygehuset og i psykiatrien, før de kommer på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. Winterdahl mener, at forskningen kan få betydning for, hvordan de rummes i sundhedsvæsenet fremover.

”Nu har vi omsider påvist en biologisk årsag til patienternes ellers uforklarlige anfald. Alene en vished kan være med til at fjerne en afmagt, både hos de ramte og hos behandlerne”, siger han.

Fremover kan måling af hormonet måske bruges til at screene for sårbarhed overfor stress, der varer ved. Mængden af det udskilte hormon er genetisk bestemt. Nogle mennesker er mere modstandsdygtige overfor stress end andre.


John Templeton Foundation har sponsoreret forskningen, som også er sket i samarbejde med en læge i USA.


Kilde: http://www.auh.dk/presse/information-om-auh/nyheder/2017/uforklarlige-kramper-kan-nu-forklares-med-hormoner/


MINE KOMMENTARER:  

Igen en meget glædelig nyhed, som forhåbentlig kommer de ca. 2000 piger med PNES til gode. Det vil være fuldstændig absurd fortsat at behandle og betragte dem som psykiske tilfælde. Det kan godt være, at man ikke umiddelbart kan gøre noget ved det; men det er formentlig muligt at bedre deres livskvalitet vha. psykologiske behandlingstilbud, da de fleste jo havde været udsat for traumer af en eller anden slags. Vi taler dog ikke om kognitiv terapi her, idet det ikke kan forbedre tilstanden hos mennesker med sår efter traumer. Jeg tror dog, at det kan gøre en stor forskel for de ramte, at de ved, at deres sygdom skyldes noget biologisk og er genetisk bestemt.

Noget tyder også på, at mennesker, der får PTSD har samme biologiske problem i og med, at de også har nedsat mængde NPY hormon i blodet. Dette kan måske også kunne være forklaringen på, hvorfor nogle får PTSD efter en ulykke, mens andre ikke gør. Og hvorfor nogle soldater, der udsendes, får PTSD og andre ikke.


Kan man bruge det til i fremtiden at finde ud af, hvem der er sårbare overfor stress, kan man måske også bruge det til fx at identificere de soldater, der IKKE skal udsendes?


Først måtte FFL slette migræne fra deres liste. Nu kommer PNES. Også ME, fibromyalgi og cardiologisk syndrom X er tæt på at være opklaret. Whiplashskader ses ved funktionelle undersøgelser, og kommer Erling Pedersen-Bach med i et forskningsprojekt på Aalborg Universitet, vil det ikke vare længe, før det også stadfæstes, at whiplash skyldes skader i nakken. FFL kommer til at slette den ene efter den anden af de op imod 30 forskellige fysiske sygdomme, de har taget ”som gidsler”. Måske kan præparatet en skønne dag fremstilles kunstigt. I givet fald vil man da virkelig kunne hjælpe mange mennesker videre med deres liv efter stress- uanset hvad der har udløst det. 

Det er særdeles glædeligt hver eneste gang, det lykkes at finde en forklaring på en af de sygdomme, der i dag køres ind under ”funktionel lidelse”.


.....................................................................................

 

8.11 2017 - KRONISKE SMERTER SKAL BEHANDLES ”ALTERNATIVT”

Jyllandsposten skriver, at kroniske smerter ikke længere skal behandles med medicin, men med kognitiv terapi, mindfulness og elektrisk hjernestimulation. Det siger forskere, som nu undersøger metoderne.

Hver femte i Danmark har kroniske smerter. Forskerne kalder det for en global epidemi. Shellie A. Boudreau, smerteforsker ved Aalborg Universitet skriver på Videnskab.dk, at antallet af mennesker med forhøjet stressniveau stiger i takt med, at befolkningsantallet øges.

Der har lige været afholdt en kongres om emnet i København, hvor et af de store temaer var morfin. I Danmark får 168.000 mennesker morfin-holdige lægemidler for kroniske smerter. Stoffet er dog beregnet til akutte smerter. Tager man det i årevis, udvikles afhængighed, ligesom stoffet har uheldige bivirkninger.


Smerteforskere over hele verden arbejder på at udvikle nye smertebehandlinger, som ikke involverer kemiske lægemidler. I USA arbejdes med meditation og psykologisk terapi.


En forsker ved Maryland Universitet fortæller, at de lige nu tester mindfulness mod migræne. Han fortæller også, at der er gode resultater af kognitiv terapi, som hjælper patienterne med at ændre tankemønstre.


Forskerne tror ikke, der kommer en endelig kur mod kroniske smerter, fordi det er mere sandsynligt, at forskellige mennesker har gavn af forskellige kombinationsbehandlinger.


Også i Danmark anvender smerteklinikker allerede ikke-medicinske metoder fortæller Gitte Handberg, leder af smerteklinikken ved Svendborg Sygehus. Hun er enig i, at medicin ikke er vejen frem, men at medicin kan være en mulighed. Dog som regel kun på kort sigt. Patienterne får det endda ofte bedre, når de trappes ud af deres smertemedicin. Smerten forværres i de fleste tilfælde ikke, når de stopper med medicinen.


Kilde: http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9988208/forskere-kroniske-smerter-skal-bekaempes-uden-medicin/

MINE KOMMENTARER:
Så er Jyllandsposten ude med en artikel om alternative former for smertestillende med Trygfonden som sponsor. Det sidste glemmer de dog lige at fortælle i artiklen!

Selvfølgelig skal mennesker ikke have smertestillende, hvis de kan undvære det; men derfra og til at mene, at alle kan komme ud af alle medicinske præparater vha. mindfulness og kognitiv terapi gør mig træt helt ind i min sjæls inderste. Artiklen synes vældig inspireret af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og deres antagelser og behandlingsmetoder.

Det er dog positivt, at der arbejdes med at finde ikke-kemiske løsninger. Vi kan håbe på, at de også kigger på kost og naturmedicin, hvilket dog næppe er tilfælde.


Det er også positiv at lederen af smerteklinikken ved Svendborg Sygehus siger, at medicin ikke er vejen frem, men at det er en mulighed. Hun underkender således ikke, at nogle kan have brug for medicin.


At der er mange, der får alt for meget og forkert medicin kan alene tilskrives, at hovedparten af lægerne i dag er for dårligt uddannede på smerteområdet. Det skal patienterne vel ikke lide under?

................................................................................... 

7.11 2017 - KIROPRAKTOR I REBILD ER FULD AF OPTIMISME

Den 2.11 2017 holdt kiropraktor Erling Pedersen-Bach et møde med ledelsen af et af universitets forskerteams (jeg går ud fra, at han taler om Aalborg Universitet).

Det har givet ham fornyet tro på, at han må udføre sine funktionelle undersøgelser, DMX, i fremtiden. Desværre kan han ikke sige, hvad der foregår endnu; men han skriver fx:

”Gennem forskning og klinisk evidens for DMX i relation til jeres symptomer og forbedringer deraf, vil en helt ny ære begynde. Målet forbliver at ALLE, der i de kommende år får nakkeskader ved Whiplash eller ved andet uheld og andre ulykker, skal kunne få en DMX undersøgelse udført STRAKS efter skaden er sket, og at denne undersøgelse skal dækkes af den skattebetalte sygesikring og/eller af jeres andre forsikringer. Undersøgelsen skal blive standard procedure. Kernepunktet er, at: hvirvlers bevægelse eller mangel på bevægelse – lyver ikke! Dynamisk skade skal undersøges dynamisk og skal behandles dynamisk”.
Han vil lave det hidtil største nakkeprojekt nogensinde.
Og han ønsker, at alle med nakkeskader skal med i undersøgelsen.

Han er overbevist om, at diagnoser og behandlinger vil gennemgå forandring og nytænkning i de kommende år og opfordrer til, at vi alle møder op og taler med dem, vi vil stemme på til regionsråds- og kommunalvalg, så vi kan gøre politikerne begribelige, at de er ansvarlige for, hvad de gør.


Han er klar til for egne penge at lave DMX-centre i alle fem regioner.


Kilde: http://www.specialklinikkenrebild.dk/index.asp?loadContent=259495

MINE KOMMENTARER:
Det er virkelig spændende, om Erling Pedersen-Bach har ”fået hul igennem” på mødet med ledelsen for universitetets forskerteams. Noget tyder på det.
Det fremtidsscenarie, han opstiller, lyder i hvert fald godt.
Desværre er vi mange, der har været meget optimistiske mange gange i tidens løb. Ikke at jeg ikke er det igen; men jeg venter lige med at række begge arme i vejret, indtil jeg ved lidt mere. Jeg nøjes foreløbig med den ene…………..

................................................................................... 


6.11 2017 - OVERSKRIFTER FRA DAGENS PHARMA OG DAGENS MEDICIN

Medicinråd må gribe til undtagelsesregler for at finde udvalgsmedlemmer”
Medicinrådet har nu måttet erkende, at problemerne med at finde medlemmer til fagudvalg betyder, at der er brug for undtagelser i deres nye habilitetspolitik.
Kilde: Dagens Pharma 1.11 2017

MINE KOMMENTARER:
Det lyder simpelthen ikke godt, at der stadig ikke kan findes danske læger, der er tilstrækkeligt habile til at kunne deltage i Medicinråd og fagudvalg. Med andre ord findes der ikke tilstrækkeligt mange læger, der ikke er i lommen på medicinalselskaber til, at de kan sidde i de nævnte råd. Det kan kunderne i butikken (patienterne) simpelthen ikke være tjente med. Som det fremgik af nyheden i går, er det en ganske stor ekstraindtjening, lægerne har mulighed for. Jeg forstår dog ikke, at de etisk finder det forsvarligt, og jeg synes stadig, det er en falliterklæring, at Medicinrådet af samme grund er nødt til at skærpe habilitetskravene. Vel at mærke generelle krav, beskrevet i offentlighedsloven, som gælder for ALLE danskere; men øjensynligt ikke for læger, som bevæger sig under radaren.

”Sundhedsministeren vil have sat tal på politianmeldelser af læger”
Nu vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby diskutere, om der er gået inflation i politianmeldelser af læger. Diskussionen skal dog ske på et oplyst grundlag, hvorfor hun har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om en oversigt over de sager, der har været.
Kilde: Dagens Medicin 31.10 2017

MINE KOMMENTARER:
Det er fornuftigt af Sundhedsministeren at se på, om der er gået inflation i politianmeldelser af læger. Det er formentlig sket efter pres fra Sundheds- og Ældreudvalget? I hvert fald har flere medlemmer herfra udtryk bekymring. Lad os se, hvad det ender med.
Jeg har stadig et håb om, at Stig Gerdes kan få sin autorisation tilbage på et tidspunkt! Men de to ting har muligvis intet med hinanden at gøre?! Men derfor bliver jeg alligevel mindet om det i denne forbindelse.

 .................................................................................

5.11 2017 - NOVO NORDISK BETALER LÆGER FORMUER FOR AT HOLDE FOREDRAG OM MEDICIN

Novo Nordisk betaler dagligt læger for at fortælle deres kolleger om produkter fra firmaet. Ifølge amerikanske retsdokumenter er de parate til at betale op imod 850.000 kr. om året til hver læge.

Efter at en amerikansk læge holdt op med at holde kurser for Novo Nordisk faldt salgstallene på den medicin, han havde agiteret for, drastisk.

Tidligere medarbejdere har anlagt mod Novo Nordisk, som de beskylder for at sælge medicin til formål, som medicinen ikke er godkendt til. Myndighederne er dog kommet frem til, at der ikke er begået ulovligheder mht. dette.

Beskyldningerne om, at de har betalt læger for at ”sælge” deres præparater, er dog ikke blevet forfulgt. Årsagen hertil er ikke oplyst.

”Det er velkendt, at medicinalindustrien betaler læger for at uddanne deres kolleger om lægemiddelproducenternes produkter ved at holde foredrag og oplæg”. Det foregår dagligt, ifølge salgsdirektøren i Novo Nordisk, som dog ikke vil fortælle, hvor store beløb, der er tale om.


Vicedirektør i Nordic Cochrane Center, Karsten Juul Jørgensen, som i årevis har problematiseret medicinalindustriens forretningsmetoder, er enig i, at lægerne har behov for efteruddannelse.

Han mener dog, at det ikke er dem, der skal sælge produkterne, der skal stå for efteruddannelsen, fordi det retter fokus mod ny og dyr medicin.

Heller ikke næstformanden i Lægeforeningen, Michael Dupont, er uenig. Han mener, det skyldes, at regionerne har ladet industrien betale for efteruddannelse for at spare penge. Han mener dog også, at man ikke kan forlange, at de ikke må lave arbejde for lægemiddelindustrien i deres fritid.

Det ser han ikke som noget problem.

I USA er uddannelse oftest foregået på luksushoteller, og hvert oplæg er blevet honoreret med fra 1500 – 2500 dollars med et maksimum på 137.000 dollars pr. år svarende til 850.000 danske kroner.

Novo Nordisk har i USA holdt nøje øje med, hvor meget den enkelte læge på lønningslisten solgte.
Nogle af de læger, der underviste i diabetesmedicin, havde end ikke hverken forsket eller lavet videnskabelige artikler om diabetes.

Kommunikationsdirektør Mike Rulis i Novo Nordisk siger, at læger godt kan modtage penge fra medicinalindustrien ”uden, at troværdigheden ryger”. De har to krav til lægerne: 1. de skal være eksperter på området eller 2. de skal have stor erfaring indenfor området. Har man ry af, at man tager imod penge og ikke har integritet, mener han, at læger hurtigt ikke tages alvorligt.


Kilde: Jyllandsposten den 4.11 2017 ”Novo Nordisk betaler formuer for at få læger til at holde foredrag”.

MINE KOMMENTARER:
Så kom det igen frem i dagens lys, at lægemiddelproducenter ikke altid har rent mel i posen. At betale læger helt op imod 850.000 kroner om året for at holde oplæg om lægemidler på konferencer afviklet på luksushoteller, siger ikke så lidt. Hvem vil ikke gerne have 850.000 kroner ekstra i lønningsposen?

Kommunikationsdirektøren i Novo Nordisk mener, at læger, der ikke har integritet, ikke vil blive lyttet til, og at det derfor ikke er noget problem. Spørgsmålet er snarere, om man overhovedet kan siges at have integritet, hvis man sælger sig selv til den pris? For 850.000 kroner forlanges naturligvis, at lægen ordinerer netop det præparat, de har undervist i.

Det er forkasteligt, at mange af dem end ikke har videnskabelige arbejder eller artikler at have deres viden i, når de står frem og underviser andre. Det vil sige, at de formentlig udelukkende videregiver de oplysninger, de har fået af medicinalfirmaet sammen med evt. egne erfaringer med brug af præparatet. Men i og med, at det oftest drejer sig om nye produkter, kan erfaringen vel næppe være særlig stor.
Det lyder alt andet end betryggende!

Selv om der her er tale om diabtesmedicin, er det næppe anderledes mht. andre præparater.
Det er ikke så underligt, at medicinpriserne eskalerer. Lægerne er åbenbart medvirkende til, at det sker. De præparater, de agiterer for, er ikke nødvendigvis bedre, end andre præparater; men nye præparater er til gengæld altid dyrere.

Det må styr på området. Ellers går det helt amok. Der er allerede alt for mange patienter, der betaler prisen for, at medicinen er steget til astronomiske beløb. Der er allerede mange patienter, der ikke får de tilbud i sundhedsvæsenet, som de har brug for. Fx patienter med de op imod 30 forskellige fysiske sygdomme, der betragtes som havende såkaldt ”funktionel lidelse” (psykiatrisk sygdom). De spises af med psykofarmaka og terapi, selv om forskning viser, at den bedste behandling til fx whiplashskadede er tværfaglig behandling. 

..............................................................................

 

4.11 2017 - UNDERSØGELSE AF KOMMUNAL SAGSBEHANDLING

Når medierne gentagne gange skriver, at dårlig sagsbehandling er enkeltstående tilfælde, passer det ikke viser en spørgeskemaundersøgelse vedr. sagsbehandlingen af sygemeldte borgere. Resultaterne er opsigtvækkende.


Marie Louise Bache, medlem af Dansk Fibromyalgi-Forening har delt spørgeskemaundersøgelsen på facebook. 137 af 787 sygemeldte havde fibromyalgi som én af deres diagnoser. Undersøgelsens svarer stemmer godt overens med de problemer, de dagligt møder i foreningens rådgivning.


Følgende blev dokumenteret i undersøgelsen:

Knap 72 % af deltagerne bliver mere syge af Jobcentrenes behandling
Knap 79 % ville gerne gøre brug af en professionel bisidder; men kun knap 29 % havde adgang til én.
67 % kaldte jobcentrets behandling for dårlig eller meget dårlig.
Kun 41 % havde modtaget partshøring, og dvs. at den syges retssikkerhed er truet.
Knap 49 % havde en testet arbejdsevne på under 6 timer.
Knap 22 % havde ikke fået deres arbejdsevne afprøvet.
De sygemeldte havde i gennemsnit siddet fast i systemet i 5,48 år uden afklaring.
Hos knap 59 % havde jobcentrene ikke rettet sig efter lægens anvisninger, og skånebehov blev kun tilgodeset hos knap 46 %.
Knap 54 % har haft fem eller flere jobsagsbehandlere. I gennemsnit skiftes sagsbehandler hver 8. måned, hvorefter den syge skal starte forfra med en ny.
Resultaterne er sendt til bl.a. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Rockwoolfonden og universitetsforskere samt Institut for Menneskerettigheder.

Kilde: https://www.fibromyalgi.dk/nyheder/2017/anstaendig-syg-en-fakta-undersoegelse/?utm_medium=email&utm_campaign=Anstndig+syg&utm_content=Anstndig+syg+CID_c5f8db970f78ef6daaf968efd7a1e42e&utm_source=Email+marketing+software&utm_term=Ls+mere

MINE KOMMENTARER:
Jeg har mange gange i de seneste år skrevet, at beskæftigelsesministeren ikke vedblivende kan lukke øjnene og sige, at de tilfælde af dårlig sagsbehandling, der kommer frem i pressen, er enkelttilfælde. På et eller andet tidspunkt tipper det over, således at tilstrækkeligt mange enkelttilfælde bliver til noget, der nærmer sig en generel problematik, eller i hvert fald en problematik, der omfatter FOR mange. Det er endelig dokumenteret i denne undersøgelse.

Det er dog også tidligere lavet decideret forskning, der viser, at kommunal sagsbehandling gør folk mere syge, så det kan ikke komme som en bombe for ministeren, der en del gange har været kaldt i samråd for at svare på spørgsmål fra kritiske folketingsmedlemmer i oppositionen.

Indtil videre er det lykkedes ham at tale udenom og påpege, at det drejer sig om indkøringsvanskeligheder; men nu er der gået over fire år, og antallet af borgere, der behandles dårligt i det sociale system synes stadig at stige støt.

Sidst blev et i København afsløret, at et meget lille antal har fået førtidspension i kommunen, og at antallet af tildelte førtidspensioner er meget forskellig landet over. Ensartede forhold uafhængig af, hvilken kommune et sygt eller handicappet menneske bor i, må være et minimumsforlangende. 

......................................................................................... 

3.11 2017 - FÆRRE HAR TILLID TIL SUNDHEDSVÆSENET

I en nyere måling tilkendegiver 27 % af danskerne, at deres tillid til sundhedsmyndighederne er faldet.

Eksperter og myndigheder har et bud på hvorfor, nemlig fake news, sociale medier og svækkede autoriteter.
Hele 79 % har dog i høj eller i nogen grad tillid til sundhedsmyndighederne.

Professor i videnskabsteori David Budtz mener, at tallene bør tages alvorligt.

”Tillid er mere afgørende, end vi tror. Det er meget kritisk, når tilliden falder, fordi det er et tegn på opbrud i sammenhængskraften i samfundet og troen på vores institutioner”.
Demokrati og samfund baseres på tillid.
Der sker en stor forandring pga. muligheden for at søge ny viden på nettet. Derfor er myndighederne nødt til at kigge indad mener professoren.

Danskerne har en ukvalificeret kritisk tilgang til myndighederne. Det viser en undersøgelse fra 2016, bl.a. i forhold til sundhedsautoriteter.30 % mente, at læger og forskere ikke ved ret meget om sundt og usundt. Tre år tidligere var det kun 19 %.


Det er sundt, at autoriteter kritiseres; men ikke når kritikken bliver ukvalificeret. Mange finder alternative sandheder og søger i pseudoforskning og også i konspirationsteorier. Dermed bliver læger og forskere sårbare overfor alternative autoriteter, og derfor må der arbejdes målrettet på atter at skabe tillid.


Forsker og ph.d. Stinus Lindgreen er meget aktiv på nettet, hvor han korrekser ukorrekte oplysninger. Han finder det fint at være kritisk; men det er nødvendigt at forholde sig til kilderne.


Sundhedsstyrelsen føler sig ikke truet, siger direktør Søren Brostrøm. I 2015 var de ellers den af 40 offentlige organisationer, der oplevede størst fald i omdømmet hos befolkningen. Men Søren Brostrøm finder spørgsmålene i undersøgelsen for upræcise.

Han ville først blive bekymret, hvis folk nærer blind tillid til sundhedsmyndighederne, men erkender dog at HPV-sagen og en psykiatersag har ”udfordret tilliden og givet anledning til selvransagelse”. Der har dog altid været ”mærkelige forestillinger om, hvordan verden er indrettet”, siger han. Og skepsis overfor myndigheder. Han mener dog samtidig, at der skal arbejdes for at genvinde tilliden.
Det gør Sundhedsstyrelsen bla. via information omkring HPV-vaccinationen. Han påpeger, at myndighederne er udfordret pga. de sociale medier, internettet og medier.

Professor i filosofi Vincent Fella siger om fake news, at de altid har eksisteret. ”Men med internettet har de falske nyheder fået mere frit løb. Kombineret med, at enhver kan komme til orde, er autoritetsbegrebet blevet lidt udvandet”.

Er folk vrede eller angste er der større chancer for, at ”det går viralt”. Det giver historier som at sundhedsmyndighederne har en skjult dagsorden. Bla. om, at de er i lommen på ”big pharma”.
Man kan kun bekæmpe det ved at forstå, hvad der forårsager den.
Det går den rigtige vej med HPV. 22 % af årgang 2004 er nu vaccineret.

Forsker og ph.d. Stinus Lindgren mener derimod, at man ikke kan overbevise folk, der har besluttet sig for noget bestemt ved hjælp af evidens. Man må vise dem, at de misforstår og mistolker videnskab.

Også han mener, at HPV-sagen har været med til at sænke tilliden.

Kilde:
http://www.altinget.dk/artikel/dalende-tillid-til-sundhedsmyndighederne?ref=newsletter&refid=25424&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg tror, mistilliden ikke blot handler om fake news og manglende kritisk sans hos den almene befolkning, som har fået større adgang til viden. Jeg tror, det mere handler om, at myndighederne/lægerne ikke accepterer, at folk kan være skeptiske og imødegå denne skepsis på en fornuftig, medmenneskelig måde og ikke på en nedværdigende facon. Det er der ingen, der gider i dag. Alle er modtagelige for sund fornuft; men skal det være baseret på tillid, kræves, at man taler ordentligt til folk og anser dem for at være så fornuftige, at de også kan tage imod sund fornuft, hvis det viser sig, at de er helt forkerte på den.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har jeg ikke og får jeg ikke tillid til. Der er simpelthen alt for mange interessenter involveret til, at det nogensinde kan blive andet end foruroligende og urovækkende, at man på et spinkelt grundlag og uden at skimme til den forskning, der findes i sygdommenes biologiske årsager, fortfarende farer løs på de stakkels, magtesløse patienter. De har ikke en jordisk chance.

At tilliden til Sundhedsstyrelsen er faldet meget, er forståeligt. Det har været alt for mange uheldige sager, som de ikke har taget hånd om. Det er smart af Søren Brostrøm at udtale, at blind tillid er værre end ingen tillid. Det lyder i hvert fald smart. Men Sundhedsstyrelsen har noget, de skal bevise, hvis de skal genoprette tilliden. Bl.a. skal de tage folk alvorligt, og de skal ikke tale med to tunger som i sagen med de ”funktionelle lidelser”. I alle andre sammenhænge må diagnoser, der ikke er anerkendt i ICD-10 IKKE anvendes; men de må de her. I alle andre sammenhænge tales om solid evidens, men ikke når det gælder FFL.
Og så længe en del af Sundhedsstyrelsens aktiviteter er finansieret af Lægemiddelindustrien kan det være vanskeligt at have tillid til dem.

...................................................................................

2.11 2017 - ARBEJDSGIVERE MENER, AT KOMMUNERNE SKAL FRATAGES RETTEN TIL AT TILKENDE FØRTIDSPENSION

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at kommunerne ikke længere skal tildele førtidspension, og at det i stedet bør overgå til et centralt ”organ under staten”.

Kommunerne tolker reglerne for ressourceforløb og førtidspension vidt forskelligt, hvilket betyder, at borgernes retssikkerhed er på spil. Derfor bør kommunerne fratages retten til at vurdere, om en borger skal have førtidspension eller ej. DA har set på forskellene kommunerne imellem. I klynger.

En klynge er fx København- og Hillerød Kommune. Men sidstnævnte tildeler tre gange så mange fortidspensioner som København – set i relation til befolkningstal.

Sådanne tal kalder DA for alvorlige, fordi de viser, at der er enorme forskelle for borgerne. Derfor forestår de i stedet ”en central enhed under staten, der skal sikre borgerens retssikkerhed på tværs af kommuner”.

Kommunernes Landsforening (KL) mener dog, at forslaget fra DA forsømmer at se på den samlede vurdering af borgerne. Derfor finder de det svært at se, at en centralisering kan styrke retssikkerheden. De frygter, at individuelle hensyn bliver mindre vigtige.


Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener, at førtidspensionsreformen stadig er god, men at der er en ”række børnesygdomme”, som snart skal evalueres. Han bakker dog ikke op om en flytning.


Kilde: https://www.avisen.dk/top-da-kommunerne-skal-fratages-retten-til-at-tilde_458837.aspx

 

MINE KOMMENTAERER:
Det er vanskeligt gennemskueligt, hvad DA vil med en såkaldt ”central enhed”, der skal stå for tildeling af førtidspension. Det er også vanskeligt at gennemskue, hvorfor både KL og beskæftigelsesministeren vender tommelen nedad.

Men ét er sikkert: Der trænger til for alvor atter at komme fokus på den store forskellighed, der er kommunerne imellem. Det sidste møde mellem forligspartierne og den efterfølgende formulering af, hvordan loven skal omsættes i praksis i kommunerne, ser ikke ud til at have haft noget som helst effekt. Hvilket ”børnesygdomme” beskæftigelsesministeren har øje på, vides ikke; men måske glemmer han, at vi taler om voksne, der er syge og ude af stand til at klare sig selv i og med, at han bliver ved med at forsvare de reformer, der har givet alt, alt for mange danskere både mindre i pengeposen og psykiske tærsk.

Nogle må tage ansvaret for det makværk, der er lavet og lave noget, der fungerer bedre. Om det så skal ligge hos staten eller hos kommunerne eller måske regionerne, er jeg for så vidt fuldstændig ligeglad med, når blot der kommer styr på det og borgerne atter genvinder deres retssikkerhed.

...................................................................................... 

1.11 2017 – SAGSBEHANDLERE ER SKRIVEBORDSSOLDATER

Kommunens socialrådgivere er i dag ikke nødvendigvis socialfagligt uddannet. De kan være lægesekretærer, filmstuderende, psykoterapeuter eller håndværkere.

Debatindlæggets skribent har været bisiddende socialrådgiver i hundrede sager de seneste to år - både som offentligt og som privat ansat. Han forstår ikke, at sagsbehandlerne finder sig i at have så mange sager. Man anbefaler 50-100 sager, men der hvor han kommer, har de 225 og mener, at han mener, at de arbejdsvilkår, sagsbehandlerne har, ikke sikrer borgerne den nødvendige hjælp. Det er umuligt på 25 minutter. Derfor forstår han heller ikke, at de ikke selv siger stop.

De skal belyse en sag, og de skal koordinere en sag. Det kræver meget dokumentation og tid. Der skal samles dokumentation fra alle de instanser, borgeren har været i kontakt med. Først når alle dokumentationskrav er opfyldt og sagen er fuldt belyst, kan rehabiliteringsteamet træffe deres afgørelse. Det største problem er, at de ikke får sagerne fulgt til dørs, så borgerne overgår til den rette ydelse. Borgere kastes rundt i systemet og fastholdes på kontanthjælp i årevis.

”Mange bliver mere syge af at være på kontanthjælp, og det tror pokker, når man ser, hvad de udsættes for undervejs” siger han.

Generelt husker sagsbehandlerne ikke borgernes sag. Derfor bruges hvide løgne og bortforklaringer om akter, der pludselig forsvinder, mails der bortkommer etc.

På rehabiliteringsmødet udspørges borgeren om de mest private forhold i sit liv. Nogle har googlet borgeren, før et møde og konfronterer dem med private ting, fundet på nettet.

Han har set sager, hvor borgere er blevet hånet, hvor borgerne var for skadede til at kunne forstå, hvad der foregik, hvor en borger har seks sagsbehandlere på et år, hvor sagsbehandleren ikke kender til de mest elementære ting i sundhedssystemet og fumler rundt med begreberne.


”De manglende faglige kompetencer får dem til at fremstå som skrivebordssoldater, der kun er sat til at ekspedere de syge og udsatte væk fra systemet ved at give dem så dårlig en behandling som overhovedet muligt. Nogle af de borgere, der rent faktisk forlader systemet, ender ofte i kriminalitet eller uden forsørgelse. De figurerer ikke i statistikkerne, men tilhører mørketallet”.

De kan ikke svare på fagspecifikke spørgsmål og skal først have fat i en faglig koordinator, som træffer beslutningerne, fordi de ved noget om det juridiske. Men borgeren møder dem aldrig og får ikke deres navn oplyst.

Før 2007 mødte man en uddannet socialrådgiver, men i dag er de alt andet end socialrådgiveruddannet.

”Når man sætter skrivebordssoldater uden socialfaglig baggrund til at håndtere 225 tunge sager, kan det kun gå galt. Og derfor går det let galt” slutter han.

Kilde: https://www.information.dk/debat/2017/10/socialraadgiverne-paa-laerkevej-fumlende-skrivebordssoldater

MINE KOMMENTARER:
Endnu en forfærdelig beskrivelse af virkelighedens verden i det kommunale system i dag. Han kalder dem alle for socialrådgivere; men jeg mener, det er en beskyttet titel, og at deres betegnelse er sagsbehandlere.
Jeg har hørt fra en socialrådgiver, at ingen vil have stillingerne i beskæftigelsesafdelingerne, fordi de har alt for mange sager, og fordi de ikke har tid til at behandle folk ordentligt. Derfor bliver det en gennemgangslejr for folk, der søger videre og kun bruger stillingerne som trinbræt til et nyt job. Det er forståeligt. Ofte er de endda nyuddannede.

I forlængelse af historierne om, at kommunalpolitikere sidder og beslutter, hvor mange der må få pension og hvor mange, der skal i ressourceforløb og nu denne historie om, at de er skrivebordssoldater, der ikke ved noget, og altid skal spørge dem, der sidder bagved og ”gemmer sig”, hver eneste gang, der skal tages en beslutning i deres 225 sager, som de ikke har faglig uddannelse til at varetage, giver det god mening, at mange borgere får en særdeles dårlig behandling. Og det giver også god mening, at mange bliver mere syge af at være i berøring med det kommunale system. Ligesom det giver mening, at der er mennesker, der kaster håndklædet i ringen og melder sig ud og bliver selvforsørgende – hvilket vil sige forsørget af familie – samlever, forældre eller andet.

Jeg kan kun endnu engang konstatere, at det er dybt forkasteligt, at der trænger til nye øjne på det system, vi har udviklet i Danmark.

.......................................................................................

29.10 2017 - LÆGER I RETSLÆGERÅDET ER ANSAT I FORSIKRINGSSELSKABER

OBS! Dette er en artikel fra 2009, men formentlig stadig meget aktuel.

Når mennesker søger erstatning for trafikskader eller arbejdsskader har

Retslægerådets læger ofte det afgørende ord at skulle have sagt; men nu viser det sig, at lægerne ofte er på forsikringsselskabers lønningslister.

Forsikringsselskaberne ønsker generelt ikke at oplyse navnene på deres ansatte læger.
”Derfor er det tilfældigt, når advokater i retten opdager, at Retslægerådets eksperter er ansat i et forsikringsselskab”.
Retslægerådet har ikke fulgt med tiden. De lever ikke op til et moderne retssystem mener justitsminister Brian Mikkelsen. Han vil ændre Retslægerådets arbejde på ni punkter.

Advokat Axel Grove mener, at det er fuldstændig uacceptabelt, at man kan risikere, at der sidder forsikringsfolk i Retslægerådet. Men Retslægerådet ser ikke noget problem i, at rådets eksperter har et bijob i et forsikringsselskab, når blot sagen går på et andet forsikringsselskab end det, lægen er ansat i. Det udtaler professor dr. med. Bent Ottesen, fungerende formand for Retslægerådet, Det gør ikke personer i Retslægerådet inhabile at være ansat af et forsikringsselskab.


Problemet opstår oftest i sager om whiplash, som udgør 60 % af samtlige sager efter trafikuheld. Der er forskellige meninger om, hvor alvorlig en piskesmældsskade er. Nogle kalder det for kroniske smerter, mens andre taler om et psykisk problem.


Sagen afgøres i Retslægerådet, når der ikke kan opnås enighed. Fx hvis forsikringsselskabet nægter at ankerende en whiplashskade. Sagen i retten afgøres oftest på grundlag af en udtalelse fra Retslægerådet.


Advokat Axel Grove mener dog, at lægen mister sin uvildighed, når han både skal tage stilling til sådanne sager og samtidig er ansat i et forsikringsselskab.
Lægen kan umuligt være objektiv. I en sag han selv har ført, var den ene at tre læger i Retslægerådet ansat i Almindelig Brand. Samtidig var han nær kollege til den overlæge på Rigshospitalet, der var ansat i Codan til at vurdere sagen. Codans læge var tilknyttet Retslægerådet.

En overlæge i hypokondri var udpeget som den sagkyndige ekspert.
Rådet endte med at udtale, ”at det var lidet sandsynligt, at kvindens smerter skyldtes trafikulykken”.
Kvindens advokat ønskede Thomas Kiær erklæret for inhabil; men det afviste rådet, og hvis retten fandt lægen inhabil og bad om en ny udtalelse, ville rådet kunne pege på samme læger igen.

Formanden for Retslægerådet siger, at de blot føler reglerne. 192 læger er tilknyttet rådet. To af dem har oplyst, at de har ansættelse i et forsikringsselskab. Rådet undersøger ikke selv lægernes ansættelsesforhold. Det må folk selv være opmærksomme på, mener han.

Lægerne forholder sig selvfølgelig til Retslægerådets holdninger.

Politiken har bedt en række forsikringsselskaber oplyse, hvilke læger de har ansat. Kun Almindelig Brand har ønske at oplyse navne. Hverken Tryg, Codan eller Topdanmarkt vil oplyse navnene på de 5-10 læger, de hver især har ansat.

”Vi oplyser heller ikke navnene på dem, der er ansat i for eksempel kundeservice” siger kommunikationskonsulent i Codan.

Kilde: http://politiken.dk/indland/art5055258/Retsl%C3%A6ger-er-ansat-i-forsikringsselskaber

 

MINE KOMMENTARER:
Artiklen er som først nævnt skrevet i 2009.
”Retslægerådet arbejder som institution på grundlag af lov nr. 60 af 25. marts 1961 og bekendtgørelsen nr. 1068 af 17. december 2001 om forretningsordenen fra Retslægerådet. Rådets funktion defineres i lovgrundlaget § 1, der lyder: ”Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold””. Dette står i et forslag om ændringer af Retslægerådet fra 2011.
Forslaget er stillet på baggrund af følgende:
Kilde: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20101BB00058

Om det ER blevet ændret, og om det ER blevet bedre siden da, vides ikke. Men det bliver mere og mere åbenlyst, at læger i lidt for mange sammenhænge har interesser, der er forskellige fra patienternes. Jeg troede, de var etisk forpligtede via deres lægeløfte til ikke at ”tale med to tunger”. Men det ser bare ikke sådan ud i praksis. Hvor kan læger undtages fra fx offentlighedsloven om habilitet, som alle andre borgere i Danmark skal følge?

Læger har dengang fundet en guldgrube ved at formene whiplashskadede retten til at få den erstatning, de retteligen burde have. Det er ubeskriveligt forkert. Jeg var totalt målløs, da jeg læste det.

Selvfølgelig mente formanden for Retslægerådet, at læger ikke er inhabile, fordi de arbejder for forsikringsselskaber. I dag mener læger heller ikke, at de er inhabile, når de skal vurdere lægemidler i Lægemiddelrådet og samarbejder med medicinalindustrien. De ”går på vandet”; men heldigvis står hovmod for fald. Det er blevet mit mantra! Og mit håb. Ingen, der ikke har rent mel i posen, afsløres på et eller andet tidspunkt.


Hvad justitsministeren dengang kom frem til, ved jeg ikke; men må retfærdigheden ske fyldest! Noget tyder på, at Retslægerådet stadig følger den gamle lov fra 1961 og den gamle bekendtgørelse fra 2011.

 


.....................................................................................

28.10 2017 - OVERSKRIFT FRA DAGENS MEDICIN

”Medicinstuderende skal lære empati gennem skønlitteratur
Der er en risiko for, at lægestuderende mister evne til empati, i takt med at de nærmer sig uddannelsens afslutning. På Syddansk Universitet skal de kommende læger lære at se mennesket bag diagnosen ved hjælp af undervisning i Narrativ Medicin. Her går timerne med skriveøvelser, nærlæsning og tid til refleksion”.

Kilde: Dagens Medicin den 19.10 2017

MINE KOMMENTARER:
Og så skal medicinstuderende i Danmark nu lære empati gennem fortællinger. Det er ikke nogen dårlig måde at gøre det på – ifølge Svend Brinkmann, der mener, at man kan øge folks evne til at sætte sig i andre mennesker situation gennem litteraturen. Han anbefaler, at alle læser bøger.
I Norge har de i flere år haft rigtige patienter inde i undervisningslokalet gennem hele forløbet, hvilket har øget de norske medicinstuderendes empati voldsomt. Ved studiets afslutning viste en undersøgelse nemlig, at de fleste havde mistet deres empati. Det er måske den undersøgelse, der refereres til i indlægget ovenfor. Det er ikke så sært, at patienter har vanskelige vilkår. Men måske bliver det bedre med den nye generation af læger.


”Medicinrådet udpeger seks nye fagudvalgsformænd

Formandsposter for fagudvalg for lungekræft og brystkræft er blandt de formandsposter, som nu er faldet på plads i Medicinrådet”.
Kilde: Dagens Medicin den 26.10 2017

MINE KOMMENTARER:
Noget tyder på, at det stadig er vældig vanskeligt at finde læger til Medicinrådet, der ikke er inhabile, fordi de samarbejder med Lægemiddelfirmaer. Også dette får en ende, idet regionerne nu forbyder deres læger at modtage kurser fra medicinalindustrien, fordi hovedparten eller vil være inhabile.


”Vicedirektør: Vi har et behov for at drøfte arbejdet med patientsikkerhed
Vicedirektør Knut Borch-Johnsen ser frem til mødet med Styrelsen for Patientsikkerhed, for der er behov for at kunne drøfte forudsætningerne for arbejdet med patientsikkerhed. Lægeforeningen er også indkaldt til møde i styrelsen.

Kilde: Dagens Medicin den 27.10 2017

MINE KOMMENTARER:
Der har været talrige eksempler fremme i den seneste tid: Læger laver mange fejl, som ikke bliver indberettet, og som de derfor ikke nødvendigvis lærer af. Måske har de slet ikke opdaget, at der er sket en fejl; men den undskyldning går ikke altid; for der er også patienter, der er døde uden, at det er indberettet. Behandlingen lykkedes, men patienten døde! Ret grotesk.

 


”Patientstyrelsen inviterer 13 læger til møde om styrelsens aktivistiske linje
13 læger har udtrykt bekymring for Styrelsen for Patientsikkerheds aktivistiske linje med politianmeldelser. Nu har styrelsen inviteret dem til møde med direktøren.

Kilde: Dagens Medicin den 27.10 2017

MINE KOMMENTARER:
Patientstyrelsen går åbenbart mere radikalt til værks, end de har gjort tidligere. Lige nu er det formentlig sagen med den unge læge, der ikke fulgte op på en ordination givet mundtligt til en sygeplejerske, som glemte ordinationen, der spøger.
Personligt mener jeg, at styrelsen i for mange år har været alt for slap i forhold til de læger, ”der er inde i varmen”, mens de slår hårdt ned overfor dem, der er ”ude i kulden”. Det er åbenlyst uretfærdigt.

 

......................................................................................

27.10 2017 - FAGPERSONER FRATAGES MULIGHEDEN FOR AT HJÆLPE DEM, SYSTEMET REVSER OG HAR GIVET OP OVERFOR

Noget tyder på, at de fagpersoner, der træder blot en smule ved siden af de gængse normer og holdninger, straffes.

Nu er turen kommet til Milena Penkowa har skrevet om HPV-vaccinen på sin facebookside. Først fik hun en advarsel og måtte ikke praktisere som læge i 2 mdr. Derefter blev det forlænget med to år. Hun er primært kostvejleder i hjernekost og skriver under alle indlæg, at indholdet ikke kan erstatte lægebesøg. Alligevel er hun midlertidigt frataget sin autorisation.

Forleden blev kiropraktor Erling Pedersen-Bach frataget retten til atlave Digital Motion Flouroskopi i Danmark, selv om han er den eneste, der har været i stand til at skabe mange gode resultater hos whiplashskadede. Sundhedsstyrelsen vil se evidens for, at det nytter at udsætte disse mennesker for bestråling.

 

Praktiserende læge Stig Gerdes blev frataget sin autorisation for at trappe Karina Hansen ned i antipsykotisk medicin, som hun havde fået under en tvangsfjernelse, og om hun havde mange bivirkninger af. Formentlig spillede det også ind, at han har været stærkt kritisk overfor de såkaldte "funktionelle lidelser".

 

Læge Svend Lings blev frataget sin autorisation for at hjælpe uhelbredeligt syge og stærkt lidende mennesker med at dø. Han er stået frem, fordi han ønsker både debat og legalisering af aktiv dødshjælp.

 

Alt imens er der psykiatere, der får lov at drive hetz overfor syge og svage mennesker, som de mener, er snydere og bedragere. De har afholdt kurser i, hvordan man opdager kommunalt snyderi.
De laver lægeerklæringer og er både nedladende og ydmygende i deres tilgang. Uden at de af den grund trues på deres autorisation.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser er lykkedes med at ”bilde” hele Danmark ind, at de gør folk raske vha. terapi. Foreløbig har jeg fundet frem til, at fem af de lidelser, de inddrager under ”funktionelle lidelser” alene har 436.000 patienter. Per Fink taler om 300.000 i alt. Det er langt fra nok. En dag kan jeg forhåbentlig vise verden, at det drejer sig om mange, mange flere.

Hvad er det for et system, vi har i dag?
Det, jeg vil sige med dette indlæg er, at de fagpersoner, der hjælper mennesker, som lægeverdenen har givet op overfor, bliver angrebet mens dem, der gør alt for at forpeste tilværelsen for de samme mennesker, nærmest honoreres derfor.
Atter er jeg nødt til at spørge, hvad det er for et samfund, vi har skabt?

............................................................................................

 

26.10.17 - BREV TIL SUNDHEDSSTYRELSEN EFTER LUKNING AF RØNGTENAFDELINGEN

I går lagde jeg Sundhedsstyrelsens svar ud. I dag lægger jeg det brev ud, jeg sendte til dem. Rækkefølgen er lidt omvendt; men mon ikke det går. Jeg har nemlig fundet ud af mere om Hanne Waltenburg siden da.

Kære Hanne Waltenburg

Jeg vil nu tilslutte mig de efterhånden mange, jeg ved, der har skrevet til dig angående kiropraktor Erling Pedersen-Bach.

Først og fremmest vil jeg sige, at kiropraktoren naturligvis skal følge reglerne.
Men så vidt jeg ved, giver hans røntgenudstyr mindre bestråling end almindelig røntgen, som han gerne må foretage, fordi han er kiropraktor.

Der er noget, der halter.
Jeg forstår ikke, at Sundhedsstyrelsen ikke har undersøgt, hvad manden laver og hvilke resultater, han har ved at tale med nogle af de mennesker, han har behandlet, men blot vælger at lukke den røntgenklinik, der har altafgørende betydning for hans behandlinger. Det er altødelæggende for de mange whiplashskadede, der endelig har fået et håb om bedring!
 
Hvor er nysgerrigheden, når der er tale om nye tiltag, der kan hjælpe, en gruppe, som Sundhedsstyrelsen har opgivet og INGEN tilbud har haft til i årevis - ud over ”funktionelle lidelser”, som ikke gør mennesker med nakkeskader raske.

Hvorfor forhindres, at man indfører funktionelle undersøgelser – skanninger og DMX i Danmark - når man ved, at sådanne undersøgelser er de eneste, der kan afsløre dynamiske skader, fordi de kun kan ses under bevægelse og i vægtbærende positioner?

Det virker rent ud sagt tåbeligt, at 46.000 danskere, der er invalideret af skader som følge af whiplash, ikke selv må betale for at få deres skader diagnosticeret i Danmark. Man får mistanke om, at der kan være interessenter, der ikke ønsker det sådan. Fx har TrygFonden giver millioner af kroner til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) og deres forskning. Kun 5 % af de mennesker, der efter en ulykke eller arbejdsskade får betegnelsen ”funktionel lidelse” får en erstatning, fordi man ikke ved, hvornår en psykisk lidelse er opstået. Forskningsklinikken er naturligvis ikke uafhængig af disse interesser. Det burde i sig selv være nok til diskvalificering og ikke til, at Sundhedsstyrelsen støtter foretagenet inkl. diagnoser, der ikke er godkendt i WHO´s internationale klassifikationssystem, som Danmark er tilsluttet. Hvorfor skal reglerne ikke overholdes her? Det virker uforståeligt.

Det værste er dog – for mig at se- at man forhindrer en kiropraktor i at diagnosticere skader efter whiplash pga. manglende evidens, mens man giver tilladelse til, at FFL IKKE behøver evidens. Der er ingen evidens for, at de har ret i, at whiplashskadede har en såkaldt ”funktionel lidelse”. Der er mere evidens for, at de har skader, når det kommer til stykket, selv om jeg godt er klar over, at evidensen fortsat ikke er solid; men hvordan kan sparsom eller ingen evidens i forhold til FFL accepteres af Sundhedsstyrelsen, mens det ikke accepteres i andre sammenhænge. DMX har været brugt til diagnosticering af øvre nakkeskader i 30 år.

Udvikling indenfor lægevidenskaben har i årevis været afhængig af, at nogle har fået en god ide og afprøvet den. Men nu spænder den evige sang om evidens ben for fremskridt for de whiplashskadede. Dette kan de selvsagt ikke være tjente med. Det var noget andet, hvis Sundhedsstyrelsen i forvejen rådede over effektive undersøgelses- eller behandlingsmetoder, hvilket dog ikke har været tilfældet, siden FFL trådte ind på arenaen i 1999. Sundhedsstyrelsens materiale om whiplash på nettet er fra år 2000 og ikke revideret siden.

Jeg er godt klar over, at du ikke kan svare på samtlige spørgsmål; men jeg har en forventning om at få svar. Fra en eller flere.

Når det drejer sig om læger, gør de bare som det passer dem, hvilket det nylige eksempel fra lungekræftundersøgelser i Silkeborg er et godt eksempel på.
Vil det sige, at kiropraktoren bare skal fortsætte? Eller overvejer man også at politianmelde lægerne på Silkeborg Sygehus? Der skal vel ikke gøres forskel?

Med venlig hilsen i håb om et snarligt svar
sygeplejerske og forfatter til bogen ”Tag piskesmæld alvorligt”
Hanne Holst Rasmussen

Sundhedsstyrelsens svar:

Se under NYHEDER i går

MINE KOMMENTARER:

Jeg var ikke spor overrasket over, at svaret er en henvisning til en side på hjemmesiden. Det skyldes formentlig, at hun er blevet bombarderet med spørgsmål om lukningen af røntgenafdelingen i Rebild.. 

Siden da har jeg fået en oplysning om, at Hanne Waltenburg er delegeret i Sygesikringen Danmark i Nordsjælland og undersøgt lidt videre på det. Sygesikringen Danmark er medlem af brancheorganisationen Forsikring og Pension. Sygesikringen Danmark ejes af medlemmerne. Som medlem af delegeretforsamlingen, som kun består af 125 medlemmer, kan det betyde, at hun har en del indflydelse på foretagenet?
Dette har hun IKKE oplyst i sin habilitetserklæring.

Umiddelbart virker det som om hun er inhabil. Funktionelle undersøgelser kan afsløre skader efter whiplash; men nu stoppes det af Hanne Waltenburg, som har en relation til Forsikring og Pension. Hvorfor mon? Kan det skyldes, at de skadede fortsat skal forhindres i at få en erstatning?


Kan det være rigtigt, at ansatte i Sundhedsstyrelsen ikke behøver oplyse samtlige interesser i deres habilitetserklæring? For hvad er de så værd?


Jeg har skrevet til Liselott Blixt og oplyst hende om sagen.

..................................................................................

 

25.10 2017 - SUNDHEDSSTYRELSENS SVAR PÅ KLAGER OVER, AT EN KIROPRAKTOR IKKE LÆNGERE PÅ FORETAGE DIGITAL MOTION FLOUROSKOPI

"Oprettet 19. oktober 2017

Når private eller offentlige behandlere vil bruge røntgen i deres behandling af patienter, skal røntgenudstyret anmeldes og godkendes før det må tages i brug.

I disse dage er der en del debat om et behandlingssted i Rebild, hvor en kiropraktor ikke kan få godkendt sin brug af et særligt indkøbt røntgenapparat til behandling af patienter i sin klinik.

Sagen har vakt en del opsigt, blandt andet på baggrund af et opslag på Facebook fra ejeren af behandlingsstedet. Desværre er der en række fejl og misforståelser i opslaget, som vi gerne vil rette op på. 

Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen skal føre tilsyn med brug af blandt andet røntgenapparater i Danmark. Og når det gælder brugen af røntgen, og altså stråling, er det grundlæggende princip, at brugen skal være berettiget. Det er helt enkelt et spørgsmål om patientsikkerhed. Derfor er det et krav, før en undersøgelsesmetode tages i brug i almindelig praksis, at det skal være dokumenteret, at undersøgelsen er til gavn for patienten.

Det krav er desværre ikke opfyldt i denne sag. Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen har flere gange bedt om dokumentation for, at dynamiske røntgenundersøgelser er berettigede i behandling af whiplash-patienter i kiropraktisk praksis. Det har vi ikke kunnet få. Vi har også rådført os med en række lægefaglige eksperter: SSTs sagkyndige i reumatologi, Dansk Ortopædisk selskab, Dansk Radiologisk Selskab, Dansk Neurokirurgisk Selskab. Ingen af dem har ment, at der er dokumentation for, at metoden er berettiget.

Af debatten om denne sag kan man samtidig få det indtryk, at advarslen om, at ejeren kan blive politianmeldt nærmest er kommet som lyn fra en klar himmel.

Til det må vi sige, at vi igennem længere tid har ført en dialog med først ejeren og senere via hans advokat, hvor vi gentagne gange har bedt om at få tilsendt den dokumentation, som er nødvendig for at vi kan godkende brugen af røntgenapparatet. Et apparat, som ejeren vel at mærke tager i brug tilbage i oktober 2016, men først anmelder i april 2017. Og på trods af, at vi i april forbyder ejeren at bruge sit apparat, før hans udstyr er godkendt, fortsætter han med at bruge det frem til dd.

Vi vil gerne slå fast, at vi på intet tidspunkt fuldstændig har afvist klinikkens brug af røntgen. Men vi har bedt ejeren om at dokumentere, at brugen er berettiget. Og det kræver, at han kan fremlægge dokumentation for effekten af sin behandlingsmetode. Og vi har i den sammenhæng foreslået ejeren, at hvis den dokumentation ikke findes, er der den mulighed, at han kan etablere et forsøg, for selv at fremskaffe den. I forsøgsperioden ville han selvfølgelig kunne bruge sit udstyr.

Vi har forståelse for, at det er en svær situation for ejeren at stå i. Vores primære opgave på strålingsområdet er imidlertid at sikre, at brugen af røntgen sker på sikker vis for både patienter og personale.

Kilde: https://www.sst.dk/da/nyheder/2017/roentgen-skal-bruges-med-omtanke-og-efter-reglerne

MINE KOMMENTARER:
Sundhedsstyrelsen har nu lagt ovenstående officielle forklaring på deres hjemmeside mhp. at berettige deres beslutning om ikke at acceptere Erlings DMX-undersøgelser. De har sikkert modtaget et utal af henvendelser. 
Det ser ud til, at de har gjort deres hjemmearbejde grundigt ved også at spørge i forskellige specialer. Men hvad skulle det kunne hjælpe. I de fleste lærebøger og på netsider om whiplash står mange steder direkte, at whiplash er en psykisk lidelse. Og da kan det jo selvfølgelig ikke findes på røngten. Gad vide, hvorfor de ikke har forhørt sig blandt røntgenlæger, som må vide noget om, hvad der rører sig i udlandet. I 30 år har metoden været brugt i USA. Det er simpelthen ikke godt nok.
Retslægerådet har i "Whiplash 2016" skrevet, at 85 % af de whiplashsager, der ender hos dem, er der ikke foretaget billeddannende undersøgelser (røntgen, MR- eller CT-skanning). De efterlyser således flere billeddannende undersøgelser. Derfor virker det forkert at stoppe Erling.
Når det er sagt, skal der "blot" noget dokumentation på bordet. Så får han lov at fortsætte. Men måske er det endnu en "indslumringspille"med den hensigt at skyde problemet ud i fremtiden; for hvad forlanges af dokumentation? Det bliver måske svært at leve op til deres krav? Men lad os nu give det hele en chance mere og håbe på det bedste.
Hanne Waltenburg er i øvrigt medlem af delegeretforsamlingen for Sygesikringen Danmark i Nordsjælland, hvilket ikke fremgår af hendes habilitetserklæring. Om det har nogen betydning i denne sag, skal jeg ikke kunne sige. Jeg synes dog stadig, det er et problem, at så mange læger har bierhverv på steder, der kan have andre interesser end dem, de er ansat til at varetage, og som kan bevirke, at de ikke kan være habile. Men som sagt kan jeg ikke gennemskue, om det har betydning i denne sag. 
Det eneste, jeg kan se, er at Sygesikringen Danmark er medlem af Brancheforeningen Forsikring og Pension! Så måske er der alligevel en egeninteresse/særinteresse? For som medlem af delegeretforsamlingen må er hun også medejer af Sygesikringen Danmark. Der er kun 125 medlemmer, der er med i delegeretforsamlingen. Så de må uvægerligt have noget at skulle have sagt!

........................................................................................

24.10 2017 - FORSKNINGSCENTER FOR FOREBYGGELSE SKRIVER OM DANFUND UNDERSØGELSEN

”DanFunD-projektet er en videnskabelig befolkningsundersøgelse, hvis langsigtede formål er at give en bedre forståelse af sygdomme, som i daglig tale omtales som ”funktionelle lidelser” eller ”medicinsk uforklarede sygdomme”.


Det drejer sig om kronisk whiplash, træthedssyndrom, fibromyalgi, irriteret tyktarm, duft- og kemikalieoverfølsomhed. Desuden vil man anvende data til også at forske i hjertekarsygdom, sukkersyge, lungesygdom og astma m.m.

Der måles bla. blodtryk, kolesterol, blodsukker, kondition, muskelstyrke, lungefunktion og hjerterytme. Desuden får deltagerne et spørgeskema om mentale og fysiske faktorer.

Formålet er at finde årsagerne til, hvorfor så mange udvikler funktionelle lidelser.

På sigt håber de, at DanFunD kan bringe høj grad af viden om funktionelle lidelser – på samme høje stade som andre kroniske sygdomme. Så man bliver i stand til ”at iværksætte hensigtsmæssig forebyggelses- og behandlingsstrategier til gavn for både patienter og samfund”.

De vil gerne undersøge, hvordan man bedst definerer funktionelle lidelser og hvor hyppige de er. Desuden vil de beskrive grundlæggende årsager bag sygdommene – ”fra gener og nervesystemets funktion over stofskifte og infektioner til sociale og psykologiske faktorer.


Desuden vil de gerne vide, hvem der får sygdommene og hvilke konsekvenser de har på individet og for samfundet, hvad prognosen er, og hvordan de influerer på livskvalitet, beskæftigelse, pension, brug af sundhedssystem, andre sygdomme, forventet levealder osv.


Projektet støttes økonomisk af TrygFonden og Lundbeck Fonden.

Projektets kontaktperson er post.doc., ph.d., cand.polyt. Thomas Dantoft.

Kilde: https://www.regionh.dk/fcfs/befolkningsbaseret-epidemiologi/befolkningsundersøgelser/Sider/DanFund.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
DanFunD har for et par år siden indsamlet data hos ca. 10.000 borgere i det vestlige København. De skulle efter sigende være tilfældigt udvalgte.
Jeg forsøgte dengang at få spørgeskemaet til projektet ved at melde mig; men det kunne jeg ikke få, da jeg boede i Jylland. Jeg har dog sidenhen set skemaet, som i den grad lægger op til funktionel lidelse.

Opgørelsen af undersøgelsen efter to år viste da også, at hver 5. kvinde og hver 10. mand lider af funktionel lidelse. Men vi ved jo alle, at spørgeskemaer kan laves, så man opnår det, man ønsker at opnå. Her har målet været at få så mange til at fremstå som havende funktionel lidelse som muligt. Og det er i sandhed lykkedes dem.


Det er nu meningen, at alle de mange data skal analyseres. Også somatiske læger deltager, og man kan kun håbe, at de ”har rent mel i posen” og gør en indsats for at påvise, at dem, der får stemplet ”funktionel lidelse” er fysisk, og ikke psykisk syge. Men vi får se. Der skal meget til, før øjnene falder ud af hovedet og ørerne falder af i dag. 

.........................................................................................

 

23.10 2017 - OVERSKRIFTER FRA DAGENS MEDICIN

”Ombudsmand frikender EMA i sag om HPV-vaccine

EMA har ikke begået proceduremæssige fejl i forbindelse med den HPV-undersøgelse, der frikendte vaccinen for en række bivirkninger, afgør EU-ombudsmand”.
Kilde: Dagens Medicin den 18.10 2017

”Efter tolv år med HPV-vaccination: Vaccinen virker hundrede procent
Undersøgelse af de første kvinder, der modtog HPV-vaccinen for 12 år siden, viser, at ingen af kvinderne har fået svære celleforandringer eller livmoderhalskræft”.
Kilde: Dagens Medicin 18.10 2017

MINE KOMMENTARER:
EMA, European Medical Agency, er nu frikendt for ikke at have givet korrekte oplysninger vedr. HPV-vaccinens bivirkninger. Bla. blev de anklaget for ikke at have oplyst om en finsk studie, der viste, at mange finske piger fik bivirkninger. Men nu er de altså frikendt, og det må vi tage ad notam.
Den gode nyhed vedr. HPV er, at der efter 12 år ikke er nogle vaccinerede piger/kvinder, der har fået kræft. Men 12 år er måske relativt kort tid i den sammenhæng? Celleforandringer kan opstå efter mange år; men lad os se om 40 år, hvordan det da ser ud. Noget tyder på, at der er brug for gode resultater lige nu, hvor der også ser ud til, at flere piger igen vaccineres.

..................................................................................................

22.10 2017 - DEBATINDLÆG SENDT TIL JYLLANDSPOSTEN

HVOR ER NYSGERRIGHEDEN MON HENNE?

Det ser ud til, at alle tiltag, der kan forbedre tilværelsen for de 46.000 kronisk whiplashskadede, der tilsammen koster samfundet ca. 14 milliarder kroner årligt, stoppes.

En kiropraktor, som i 43 år har arbejdet med whiplashskadede i USA og lært både at undersøge og behandle whiplashskadede, trues med politianmeldelse af Sundhedsstyrelsen for siden sidste sommer at gøre det samme her i landet, som han i mange år har gjort i USA.

Vha. et specielt røntgenapparat (Digital Motion Fluroscopi - DMX) undersøges den skadedes nakke under bevægelse. Skader lokaliseres og behandles præcist. Mange har fået deres liv tilbage med bedre funktion, større livskvalitet og mindre smertestillende medicin.
Ingen andre steder i landet diagnosticeres sådanne skader, idet Danmark har fravalgt at lave funktionelle undersøgelser. 

Sundhedsstyrelsen nægter dog at give tilladelse til, at kiropraktoren må foretage undersøgelsen, som skal foretages på et hospital. Selv om ingen hospitaler laver den slags undersøgelser, som de seneste 30 år har dannet grundlag for vurdering af øvre nakkeskader i USA.
Sundhedsstyrelsen finder, at der ikke er tilstrækkelig evidens for at ”bestråle” patienterne.
Hverken kiropraktorens resultater eller resultater fra USA tæller. Hvorfor? Det virker jo.

Spørgsmålet er, om evidens spænder ben for nysgerrighed og fremskridt? Kiropraktorens mangeårige erfaringer tæller ikke. Hvorfor bliver Sundhedsstyrelsen ikke nysgerrig på, hvad han laver, og hvordan det virker? Hvorfor tager de ikke på studiebesøg på klinikken? Hvorfor taler de ikke med de mange, der har fået det bedre efter kiropraktorens undersøgelser og behandlinger?
Hvor er nysgerrigheden? Er læger sig selv nok? Spændes der ben for fremskridt?

Danmark har på baggrund af et uafsluttet forskningsresultat besluttet, at whiplash og ca. 30 andre fysiske sygdomme er én og samme psykiatriske lidelse. Sundhedsstyrelsen udkommer snart med anbefalinger på området. Det uforståelige i denne sammenhæng er, at en ”antagelse” om, at whiplash ikke er en fysisk, men en psykiatrisk lidelse, accepteres af Sundhedsstyrelsen. En antagelse vel at mærke UDEN evidens. Med andre ord en mening.
Det giver ingen mening.  

På vegne af Whiplashforeningen
Hanne Holst Rasmussen

................................................................................... 

21.10 2017 - INDSLAG PÅ TV2 OM STOP AF BRUGEN AF DIGITAL MOTION FLOUROSKOPI I NYHEDERNE I AFTES

Så kom lukningen af Erlings røntgenklinik i landsdækkende TV. Godt, de har taget det med. Jeg ventede på, at det skulle komme i forgårs; men da har de tilsyneladende ikke været færdige med deres research. Men så kom det heldigvis i aftes. Det har alligevel fundet det vigtigt.

Nu er det op til os at holde gryden i kog. Det sker bla. ved, at hvidbogen snart er færdig til at blive rundsendt til politikere etc.

Formanden for Whiplashforeningen, Sara, var med i indslaget og fik sagt, at de whiplashskadede ikke kan vente i tre år på et forskningsprojekt før, der er muligheder for behandling. Det var rigtig godt. Hun var dog skuffet over, at der ikke var mere af hendes interview med, fordi hun også havde sagt meget andet; men sådan er TV. De klipper! Og klipper!

Thea Brinkmann, som selv har whiplash, fik sagt, at hun har haft rigtig god hjælp af Erlings behandlinger. Hun følte sig ”flyvende” efter første behandling hos Erling og har genvundet en del af sin tidligere kapacitet. Hun blev spurgt om symptomer og sagde, at hun havde smerter i venstre side af nakken, og at det havde bredt sig ud i hele kroppen sammen med en uro. Det kan måske mistolkes af Fink-tilhængere; men pyt. Det var godt gået.

Til gengæld lykkedes det for Sundhedsstyrelsens repræsentant Hanne Waltenburg at sætte de whiplashskadede og Erling i et bedre lys, end hun sikkert selv ønskede. Hendes forklaring på, at Erling ikke måtte foretage undersøgelserne var meget vattet og meget lidt overbevisende. Tak for det! Det var, som om hun ikke havde hjertet med. Hun sagde, at hans røntgenundersøgelser ikke er farligere end anden røntgen, men at man også skal have gode begrundelser for at bruge anden behandling. Dvs. at han gerne må tage almindelige røntgenbilleder, men ikke funktionelle. Det virker nu endnu mere vanvittigt at sætte en stopper for det, hvis det ikke er farligere end anden røntgen! Hvordan skal Erling nogensinde kunne bevise, at han kan hjælpe mennesker ud fra det, han ser, hvis han ikke længere må lave undersøgelserne?
Måske er hun blevet beordret til at have den holdning, hun gav udtryk for?
Almindelig røntgen er en del af en kiropraktors arbejde.

Erling stopper nu med at bruge røntgenundersøgelsen, men fortsætter kampen for at måtte bruge sit apparatur. Hvordan fremgik ikke.


...................................................................................

19.10 2017 - FOLKETINGSPOLITIKER LISELOTT BLIXT TRÆDER ATTER I KARAKTER

Liselott Blixt, formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, har på sin facebookside skrevet følgende:
”Ærlig talt, jeg aner ikke hvad der sker i styrelsen for øjeblikket. Jeg får i disse dage 100vis af henvendelser, både telefonisk, mails og på facebook vedrørende læger og kiropraktorer som ikke må behandle deres patienter, selvom det faktisk ser ud til at patienterne bliver hjulpet, og det endda for egne midler. 

Det drejer sig om ME patienter, whiplash patienter, Borrelia og stofskiftepatienter. Det er som om man vil lukke alt, hvad der ikke ligger massivt mange evidensforsøg bagved. Hvordan søren skal man så komme videre. Hvorfor skal man til udlandet for at kunne få den behandling som man kan mærke hjælper? Jeg synes det er håbløst og vi kæmper med et forældet system.
Jeg er i fuld gang med at stille en stribe spørgsmål til ministeren og vil tage det op, næste gang jeg mødes med hende, for jeg synes efterhånden ikke vi gør dette for patienternes skyld.
Lad os nu se til hvad man gør i andre lande. Lige nu bevæger jeg mig meget rundt i Tyskland og Holland og de har slet ikke den tilgang til det som i Danmark”.

Jeg har fundet to spørgsmål stillet til Sundhedsministeren.

1. ”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Marianne Majholm, jf. SUU alm del – bilag 36, og herunder oplyse - hvad er grunden til, at en kiropraktor ikke må bruge røntgenapparat DMX visuelle medium? - hvor mange skader er der indberettet hos styrelsen for patientsikkerhed ved brug af røntgenapparat DMX visuelle medium? - hvor mange indberetninger vedr. kiropraktor Erling Pedersen-Bach i Rebild er der registreret? - flere patienter beskriver, hvordan de er blevet hjulpet på kiropraktorklinikken i Rebild, mens de ikke har kunnet få hjælp andre steder i sundhedsvæsenet. Gør det indtryk på ministeren, og ønsker ministeren dette undersøgt nøjere? - hvad er grunden til, at man ønsker whiplash behandlet som en funktionel lidelse”?
Spørgsmålet er stillet den 18.10 2017
Kilde: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SUU/spm/84/index.htm

2. Et andet spørgsmål er stillet på baggrund af et link, jeg har fundet i forbindelse med mit arbejde med hvidbogen og lagt på nettet med oplysning om, hvad der er blevet sagt på 5. internationale whiplash traume kongres. Det glæder mig at se det brugt i Liselotts spørgsmål til ministeren.
”I et link fra den 5. internationale whiplash traume kongres, der fandt sted i Sverige i august 2011, ligger der et indlæg med referencer til flere studier, jf. http://www.adseat.eu/files/pages/22/suppl50-whiplash-2-.pdf. Her står bl.a.: ”Undersøgelsen har været beskrevet i mere end 30 år som et middel til efter et whiplash traume at vurdere nakkens funktion, herunder f.eks. om der er ligamentskader i den øverste del af nakken. Tidlig påvisning af øvre ligamentskader kan bidrage til direkte behandling for at minimere kronicitet, samt til at identificere kilden til symptomer forbundet med disse skader. F.eks. hovedpine, svimmelhed, smerter og kvalme, som kan opstå, da 1. nakkehvirvel ligger tæt på hjernestammen. Man kan undersøge, om der er skader ved samtlige bevægelser af nakken. Undersøgelsen kan give større indsigt i patienternes skader. Med henvisning hertil bedes ministeren forklare, hvordan dette udøves i det danske sundhedsvæsen”?*
Spørgsmålet er stillet den 18.10 2017.

Kilde: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SUU/spm/83/index.htm

MINE KOMMENTARER:
Jeg er virkelig glad for, at der findes en politiker som Liselott Blixt, der brænder for alt, der vedrører sundhedsområdet. Hun er hurtig til at handle og til stille spørgsmål til ministeren, når hun oplever noget, hun ikke forstår. Jeg fornemmer, at hun - som jeg – hader uretfærdighed.
Det glæder mig rigtig meget, at hun har stillet disse spørgsmål og atter er ”gået ind i kampen”! Hun har gjort det før. Nu gør hun det igen. 

 .....................................................................................

19.10 2017 - SAGEN MOD KIROPRAKTOREN I REBILD KØRER

I går var der et kort indslag på TV2 Nord i 18-nyhederne. Indslaget var forbavsende lidt oplysende. Det foregik i klinikkens røntgenafsnit, mens Erling undersøgte en patient.

Om røntgenapparaturet under bevægelse blev der sagt og skrevet: ”Den laver faktisk en røntgenvideo, og det giver ifølge kiropraktor Erling Pedersen-Bach - og talrige tilfredse patienter – langt bedre forudsætninger for at behandle patienter med eksempelvis piskesmæld, fordi man får et bedre billede af skaden, når kroppen bevæger sig”.

Sundhedsstyrelsen mener dog, at han ikke har den nødvendige dokumentation for, at røntgenapparatet hjælper patienterne til bedring. Derfor skal brugen af apparatet indstilles. Men han agter at forsætte sine behandlinger.
”Det her er et redskab, jeg har brug for, og som jeg kan diagnosticere alting med. Jeg gør ingen skade. Jeg overstråler ikke patienterne, men hjælper dem tværtimod. Hvad er det for et system, der ikke kan anerkende sådan noget” spørger han.
Christian Hagen Klaustrup er en af hans patienter. Erling fandt ud af, at hendes vedvarende smerter og problemer stammede fra hendes skulder, hvilket ingen andre havde set. Hun er i dag endelig i bedring.
I linket er der en video med indslaget fra Rebild.
https://www.tv2nord.dk/artikel/politiker-om-roentgenapparat-kiropraktoren-skal-goere-som-sundhedsstyrelsen-siger

MINE KOMMENTARER:
Selv om udsendelsen i går var kort, arbejder TV2 på landsplan med historien. De har ikke bragt den endnu, fordi de vil lave yderligere research. De skal i dag tale med en patient og med Sara Grau, formand for Whiplashforeningen.
De har også talt med mig. Jeg har peget på Lars Uhrenholdt, som de også vil kontakte. Desuden ønskede de kilder på de 46.000, som Erling i udsendelsen nævner, har kronisk whiplashskade, ligesom vi talte om evidens. Jeg har sendt hende materiale fra 5. internationale whiplashkongres, hvori to amerikanske kiropraktorer bla. skriver: ”Undersøgelsen (digital motion flouroscopi) har været beskrevet i mere end 30 år som et middel til efter et whiplashtraume at vurdere nakkens funktion, herunder f.eks. om der er ligamentskader i den øverste del af nakken. Tidlig påvisning af øvre ligamentskader kan bidrage til direkte behandling for at minimere kronicitet, samt til at identificere kilden til symptomer forbundet med disse skader. F.eks. hovedpine, svimmelhed, smerter og kvalme, som kan opstå da 1. nakkehvirvel ligger tæt på hjernestammen. Man kan undersøge, om der er skader ved samtlige bevægelser af nakken. Undersøgelsen kan give større indsigt i patienternes skader
Kilde: http://www.adseat.eu/files/pages/22/suppl50-whiplash-2-.pdf Findes side 13 under I 13.


........................................................................................

18.10 2017 - SPECIALKLINIKKEN I STØVRING

Desværre må Erling Pedersen-Bach ikke længere foretage Digital Motion FLUOROSCOPI – digital røntgenundersøgelse under bevægelse – på sin klinik i Støvring. Sundhedsstyrelsen vil have hans røntgenklinik lukket, da den slags undersøgelser kun må foretages på et hospital.

I dag kl. 12 bliver han politianmeldt, hvis han bruger sit apparat.
Erling har allieret sig med TV2-Nord, og jeg forestiller mig, at han vil røntgenundersøge en patient kl. 12 og dermed få filmet politianmeldelsen. For han agter ikke at give op uden kamp.

Hanne Waltenberg, som er fysiker i Sundhedsstyrelsens strålebeskyttelsesafdeling mener, at man ikke kan diagnosticere whiplash, fordi det ikke findes. Hun mener også, at den slags undersøgelser kun må finde sted på hospitaler og kun foretages af læger. Hun har af samme grund tilbageholdt godkendelsen af klinikkens apparat. Ifølge Erling.

I kiropraktoruddannelsen indgår undervisning i at foretage røntgenundersøgelser, og han har i årevis foretaget de samme undersøgelser i USA.
Hans apparatur er godkendt og registreret hos myndighederne. Det har oven i købet en bedre kvalitet, end den de forlanger.

Apparaturet er grundlaget for hans klinik. Ved hjælp af den funktionelle røntgen ser han de skader, som ingen andre i Danmark ser, og han behandler dem kiropraktisk. Mange danske whiplashskadede er blevet hjulpet på hans klinik. Mange er frygteligt frustrerede, fordi han er den eneste, der har kunnet hjælpe disse mennesker tilbage til livet. Og nu forhindres han deri af Sundhedsstyrelsen.

Lykkes det dem at ødelægge muligheden for at tage billeder, flytter han sin klinik til London, hvor han fortsætter sit arbejde for de mange både danske og norske whiplashskadede patienter, der bruger ham. Det vil være en ulykkelig ende for de mange, der allerede er blevet hjulpet og for dem, der er på vej op til ham. 

Vi må se, hvad dagen i dag bringer! 

 

...........................................................................................

17.10 2017 - FAMILIEN SER EN KNÆKKET MAND

En 54-årig mand føler, at han med en nedbrudt krop og års ørkesløs vandring i det offentlige, belaster hele familien. 

Han har været gennem fem rygoperationer, har konstanter smerter og får store doser smertestillende medicin. Det har sammen med behandlingen i det offentlige ”sat sig i psyken”.
Han er på antidepressiv medicin. 

Hans yngste datter beder sig far søge psykisk hjælp.
”Far er jo jæger – hvad kan han ikke finde på med et gevær” spørger hun? 
Familien har været bange for at miste ham. De har aldrig et ham græde; men nu er han helt nede. Specielt hvis der kommer et forkert brev fra kommunen. 
Til 3 F har han sagt, at hvis det ikke var for familien, havde han allerede skudt sig.

Hans liv ændrede sig, da en gren knækkede og han fik den ned over nakken. Herefter fulgte de fem rygoperationer. Nogle dage kommer han ikke ud af sengen, og hans hustru må hjælpe ham i tøjet. 

I 2012-13 blev han efter arbejdsprøvning visiteret til fleksjob på 10 timer. Men pga. manglende arbejdsevne får han aldrig et fleksjob. To speciallæger vurderer, at han ikke kan bestride et fleksjob pga. de mange smerter, og at sygdommen er stationær. Det eneste, han ønsker sig, er at få førtidspension. Det ville give ham ro. Men kommunen vil det anderledes.  2014 blev han visiteret til et tre årigt ressourceforløb. Forløbet var præget af skiftende sagsbehandlere og skiftende initiativer, som han frygtede forværrede helbredet og derfor sagde nej til. En sagsbehandler foreslog også, at han kunne tage hen på plejehjemmet og fortælle historier for de gamle. Fik han det dårligt, kunne han bare lægge sig på en af deres senge.

I julen 2016 brød han helt sammen. I begyndelsen af 2017 kom han på antidepressiv medicin. Han er også i behandling for søvnapoe, og hans sag tages op endnu engang; men forværringen preller af på jobcentret. Han skal i et nyt, toårigt ressourceforløb. Han har brugt tre år på et konstatere, at han ingen ressourcer har og forstår ikke, hvad de vil finde de kommende to år. 
De første tre år har tvært imod forværret hans tilstand. Han mener, at han skal ”smadres helt”.

Kommunen mener til gengæld, at de blot følger loven. 

Kilde: https://fagbladet3f.dk/artikel/foer-havde-jeg-aldrig-set-far-graede

MINE KOMMENTARER:
Så kom der lige en historie mere. Den endeløse række af dårlige historier fortsætter. De hører ikke op før den dag, loven ændres. Undersøgelser viser, at det kommunale system gør mennesker mere syge i dag. Socialrådgivere rører på sig. Der er begyndt at komme et oprør nedefra med demonstrationer.

......................................................................................

16.10 2017 - DEMONSTRATION FOR PARKINSONRAMT KVINDE

En parkinsonramt kvinde med svære rygproblemer, bor i Struer og kan ikke få pension. Hun er indstillet til IKKE af få pension. Mens hun er til møde med kommunen, demonstrerer mange mennesker fra hele landet udenfor. De tilhører en gruppe mennesker, der har besluttet sig for at klage over den kommunale sagsbehandling rundt omkring i landet.  


Jo flere, der klager og siger fra overfor de umenneskelige forhold, kommunerne byder borgerne, desto bedre hjælper det forhåbentlig.

Vores sikkerhedsnet eksisterer ikke længere. Vores velfærdssamfund ødelægges af politikerne, og derfor er borgerne nødt til at selv at gøre noget for at politikerne vågner op.

Gruppen håber, at ringene bredes i landet, og folk ikke længere vil finde sig i det. 

Deres kampråb er: ”Stop med at jage, de syge og svage”.
Også fløjten er en stor del af demonstrationerne. Alle deltagerne har en fløjte, de fløjter i.

Er du på facebook kan du se en video her:

https://www.facebook.com/Avisen.dk/videos/10156572599199202/?fref=mentions

MINE KOMMENTARER:
Kvinden fra Struer skrev jeg om her på siden den 13.10.
Jeg bliver så glad, når jeg støder på mennesker, der står sammen i en venlig revolution og står sammen om den ulighed, der hersker i landet i dag. Jeg har i flere år talt om en venlig revolution. Nu er der nogle, der er startet. De rejser tilsyneladende rundt i landet og demonstrerer, mens uretfærdige kommunale sagsbehandlinger finder sted. 

.................................................................................

15.10 2017 - BIOMARKØRER VED MISTANKE OM HJERNESKADE
Efter oplevelsen på skadestuen i forgårs, hvor der blev taget en biomarkør mhp. at vurdere, om der var enten en blødning eller en større hjerneskade, har jeg fundet ud af, at Præhospitalet ved Region Midtjylland p.t. laver forskning på området. Måske er det derfor, min veninde fik målt biomarkør. Det var heller ikke mit indtryk forud for oplevelsen i forgårs, at det er noget, der anvendes rutinemæssigt endnu.

Baggrunden for projektet er, at hovedtraume og traumatisk hjerneskade er den hyppigste årsag til invaliditet og død hos yngre voksne på verdensplan.
”Sværhedsgraden spænder fra mild (som hjernerystelse) til svær (som kraniebrud). Tilstanden kan være udfordrende at vurdere klinisk, da de akutte symptomer ikke altid afspejler skadens omfang. Fælles for alle patienter er dog, at der skal iværksættes rettidig, optimal indsats for at sikre den bedste behandling”.

I projektet undersøges biomarkører i blodprøver som støtte i vurderingen efter et hovedtraume.
Der er tre patientgrupper. I den ene undersøges allerede i ambulancen for to biomarkører, S100B og GFAP hos patienter, der har slået hovedet i mild grad. De håber hermed at kunne undgå unødvendig røntgenstråling og indlæggelse samtidig med, at de kan identificere patienter, der har brug for akut lægehjælp.

I den anden undersøgelse også S100B og GFAP hos patienter med moderat skade i håb om at identificere de patienter, der har behov for højt specialiseret lægehjælp.

I den tredje undersøgelse om S100B, GFAP og NSE kan bringe ny viden om prognosen for de patienter, der er kommet svært til skade.
Projektet forløber over tre år.

Således fik vi viden om, at det formentlig drejer sig om et projekt og formentlig ikke noget, der automatisk anvendes i forhold til alle hovedtraumer.

Kilde: http://ph.rm.dk/forskning/projekter/igangvarende-forskningsprojekter/traumatisk-hjerneskade/ 

........................................................................................

14.10 2017 - HJERNERYSTELSE

I går formiddags var en veninde og jeg ude at gå tur i det dejlige solskinsvejr.
Pludselig faldt hun uden varsel over en høj asfaltkant og ramte asfalten med højre side af ansigtet nedad.
Det var dybt chokerende. Pga. tidligere hjernerystelse samt et blåt mærke i tindingen og en stor flænge, over det ene øje, fik vi en tililende til straks at køre os på skadestuen.

Det endte med at være en god oplevelse med meget kompetente mennesker. Lægen undersøgte hende grundigt og var ikke i tvivl om, at hun havde fået hjernerystelse. Der blev oven i købet bl.a. taget en blodprøve, som kunne afsløre, om der var sket en akut blødning i hjernen, hvilket heldigvis ikke var tilfældet. Havde blodprøven været forhøjet, ville en hjerneskanning have været aktuel.

Blodprøven er en såkaldt biomarkør og kan være forhøjet både ved en større blødning og også ved større skader med småblødningser, som ikke kan ses på skanning. På den måde er den god at tage. Svaret foreligger indenfor to timer.
Efter at have været til observation nogle timer, fik hun lov at komme med mig hjem, hvis jeg lovede at observere hende hver 2. time det næste døgn, idet der stadig var en minimal risiko for, at der kunne være en langsomt sivende blødning.

Udstyret med en vejledning om, hvordan hun skulle forholde sig, fire sting i det ene øjenlåg, knaldende hovedpine og smerter flere steder i kroppen samt et begyndende blåt øje, blev vi hentet og kørt hjem.
Hver 2. time skulle hun vækkes og svare relevant på spørgsmål i det følgende døgn. Kunne hun ikke det eller fik hun stærk opkastning, skulle vi straks ringe 112.

Der var også angivet forholdsregler om at holde sig i ro, ikke at anvende digitale medier eller se Tv, læse for meget eller drikke alkohol. Det var rart at få den lille vejledning med. Den var let at læse og let at forholde sig til.
Jeg havde nået at læse vejledningen, før vi forlod skadestuen og sagde konstaterende til lægen, at vejledningens indhold måtte betyde, at vi ikke skulle tage os af, at de på Videnskab.dk for nylig skrev, at folk bare skulle gå hjem og gøre, som de plejede efter en hjernerystelse. Hun svarede, at der var forskning, der viste, at det var ok at fortsætte som normalt efter en hjernerystelse, men at de i praksis oplevede noget andet, og at mange, der ikke tager disse ret simple forholdsregler alvorligt, oftere får kronisk hovedpine. Det har jeg faktisk aldrig været i tvivl om; men det var godt at få det bekræftet.

Det var også rart at opleve, at de tog min veninde særdeles alvorligt og ikke løb nogen risiko i forhold til, at sende hende hjem, før hun var blevet ordentligt undersøgt.  Det var en helt igennem god oplevelse på baggrund af en chokerende oplevelse. Igen blev jeg bekræftet i, at livet kan ændres på et splitsekund.

Men jeg blev også bekræftet i, at der trods alt er steder i landet, hvor man tager hjernerystelse meget alvorligt. Jeg håber selvfølgelig, at det sker alle steder i dag, men ved det faktisk ikke!

Så sent som i går læste jeg i JP, at Hjernerystelsesforeningen skal undervise håndboldforeningen og Ischockeyunionen i forholdsregler efter hjernerystelse, fordi der i de to sportsgrene er mange sportsudøvere, der får hjernerystelse og genoptager deres sport for hurtigt og derfor udvikler kroniske symptomer. I de seneste år er der flere af dem, der har stået frem i medierne og fortalt, at de er blevet invalideret med kronisk hjernerystelse til følge. Hjernerystelse er absolut ikke noget, man spøger med!
Heller ikke hjernerystelse i sammenhæng med whiplash.
Og slet ikke, hvis man tidligere har haft en hjernerystelse! Hjernen bliver mere eller mindre skadet hver eneste gang, det sker.

Målet må være, at der også på sigt laves en pjece om whiplash, hvori der angives, at der kan være risiko for en samtidig hjernerystelse, og at den skadede skal være opmærksom herpå. 

..................................................................................... 

13.10 2017 - PARKINSON RAMT KVINDS LIV ER SLÅET I STYKKER

Ulla Astrup lider af skæv ryg. Hendes Parkinson har forværret situationen. Hun kan max. Arbejde 1½ time to gange ugentlig med pauser.
Alligevel har et udvalg i Struer Kommune indstillet hende til afslag på ansøgning om førtidspension.

Familiens liv er slået i stykker. Begrundelsen for afslaget var, at hun skulle opereres i ryggen i september måned, og at de regner med, at hun kan komme i arbejde igen efter nogle års genoptræning.

Det tror hendes mand ikke på, fordi hun stadig vil have stærke smerter bagefter, og fordi hendes parkinsonisme bliver værre og værre.
Et jobafklaringsforløb har kun gjort helbredet værre.
”Hun kan ikke holde til de pres, kommunen udsætter hende for. Hun har brug for ro omkring sig, og den operation hun skal igennem nu er meget stor, så hvis hun ikke får lidt ro, er vi nødt til at udsætte operationen, så hun kan holde til den. Ellers er hun her ikke mere” siger hendes mand.

Den kommunale behandling har taget hårdt på hans hustru. Sygdommen gør hende meget træt.
Førtidspension ville betyde, at de kunne bo i deres sommerhus i Frankrig, fordi varme gør hende godt. Hun kan ikke arbejde, og måske er familien nødt til at tage hende ud af arbejdsmarkedet og leve af mandens indkomst og flytte fra deres hus.

Aktion systemets ofre har indkaldt til støttedemonstration, når hun skal mødes med Pensionsudvalget. 

Kilde: https://www.avisen.dk/parkinson-ramte-ulla-naegtes-foertidspension-vores-l_457751.aspx

MINE KOMMENTARER:
Endnu en dårlig historie fra det kommunale system. Det er dybt trist, at vi er kommet så langt ud i Danmark, at folk bliver mere syge af at den kommunale sagsbehandling. Det er dybt trist, at man ikke lytter til det enkelte menneske. Det er dybt trist, at systemet misbruger deres magt på en særdeles uværdig måde. Der er ikke så meget mere at sige om det! 

................................................................................

12.10 2017 - BLOGGER LANGER UD EFTER DET KOMMUNALE SYSTEM

Bloggeren, Claus Jansson, mener, at jobcentrene idømmer folk forvaring uden, at de sættes for en dommer.

Han er dybt overrasket over beskæftigelsessystemet. Selv er han i fleksjob som politisk assistent for Alternativet på Christiansborg efter en arbejdsulykke for fem år siden. Han er glad for, at han ikke længere er i systemet, som efter hans mening begår ”lovfæstede overgreb på syge og handicappede mennesker”.
Han er glad for, at han ikke selv er en del af beskæftigelsessystemet, men samtidig er han dybt berørt af de borgere, der fastholdes i ”et dysfunktionelt beskæftigelsessystem”.

Kun tre borgere i et ressourceforløb i Randers er kommet i job – ud af 400.

En video viser fx en borger uden hænder og ben og med svære hjerteproblemer, som kommunen mener, kan udvikle arbejdsevne. Han er 59 år og tæt på folkepension. Ressourceforløbet kan i princippet forløbe indtil, han går på pension.
”Ingen arme ingen småkager. Igen hænder, ben eller arbejdsevne – ingen førtidspension”.
Talrige sager har været nævnt i pressen med beretninger om umenneskelig og uværdig behandling af syge og handicappede borgere. Han kalder beskæftigelsessystemet for ”falleret”.

Langt over halvdelen af beskæftigelsessystemets ressourceforløb ender alligevel med førtidspension. Han sammenligner det med dyr, der optræder i et cirkus alene for domptørens skyld. Den eneste grund til, at det sker, er, at kommunerne kan opnå en økonomisk gevinst; men det sker på bekostning af dem, der har allermest brug for hjælp. Desuden er det langt dyrere for samfundet.


Lægerklæringer tilsidesættes, og borgerne sendes ud i forløb, de får det værre af.

Nye erklæringer bestilles.
Ansatte får ikke lov at bruge deres kompetencer. Fx socialrådgivere, som er udenfor beslutningsprocesserne.
Den tværfaglige koordinator kan selv træffe beslutninger på andre fagområders vegne. Med centraliserede beslutninger og sagsbehandlere med kun få ugers uddannelse, bærer lovgiverne skylden for, at resultatet bliver derefter.
Jobkonsulenterne har ofte 4-5 gange så mange sager, som tiden tillader. Borgernes retssikkerhed sættes dermed på spil. Borgerne bliver ”mere og mere syge i et sygt system”.

Borgere fastholder i systemet i meget længere tid, end det varer at tage en uddannelse. De får forvaringsdomme uden at blive stedt for en dommer. Det eneste, de er skyldige i, er, at de har brug for hjælp.


Bloggeren hjælper en af dem, der er i klemme som partsrepræsentant, en mand med et dårligt syn på begge øjne. Kommunen forsøger nu at give ham en psykisk lidelse, ”funktionel lidelse”, som bloggeren kalder for kvaksalveri. Borgeren har været i kontanthjælpssystemet ca. 30 år. Han har aldrig fået hjælp til sit handicap.


Han er vred på Simon Emil Ammitzbøll, som for nylig udtalte, at det er helt i orden, at kommunerne fastholder borgere på kontanthjælp fremfor at give dem førtidspension. Han finder det uværdigt. Fordi det burde være hans job at sikre borgerne værdighed.

”Så ringe behandler vi kun vores nødstedte medmennesker, fordi vi tillægger individet værdi, så længe det er rask og i beskæftigelse”.

Han kalder systemet for dårligt, urentabelt og ineffektivt. Det forringer borgernes helbred og muligheder og er uværdigt. 

At gøre mennesker fattige, fjerner ikke sygdom om handicap.
Dannelsen bør gentænkes. Der skal skabes mere tillid til borgeren. Kontrollen skal slippes sammen med måltalstyrraniet.

Kilde: https://www.avisen.dk/blogger-om-jobcentre-her-bliver-folk-idoemt-forvarin_463113.aspx

MINE KOMMENTARER:
Et meget fint indlæg fra en rettænkende mand, hvis hjerte banker for alle dem, der er i klemme i systemet i dag. Han har selv prøvet det, men lykkedes med at få et fleksjob og har nu erkendt, at det, man gør ude i kommunerne mht. ressourceforløb, ikke dur. Det koster alt for meget – både menneskeligt, økonomisk og samfundsmæssigt.
Der er ikke meget mere at sige om det! Jeg er helt og aldeles enig med ham i hans glimrede synspunkter. De taler for sig selv. Gid han sidder på en plads i dag, hvor han kan øve indflydelse med sine holdninger på politikere!


....................................................................................

11.10 2017 - SLUT MED SPONSORREJSER FOR SPECIALLÆGER I MIDTJYLLAND

Pga. Medicinrådets ændrede habilitetsregler, hvor de fremover følger offentlighedsloven, må lægerne i Region Midtjylland ikke længere modtage efteruddannelse, sponsorrejser til kongresser m.m. betalt af medicinalindustrien.

Fra 1. januar skal alt betales af hospitalerne selv.

Det er Region Midtjylland, der har offentliggjort nyheden i en pressemeddelelse.

Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, kan ikke se et problem i, at medicinalbranchen betaler. Heller ikke at de ”i stor stil sponsorerer patientforeningerne”.

I regionen har man dog et stort problem med lægernes formelle habilitet og udpegning af eksperter til Medicinråd og fagudvalg. Ændringerne skal alene sikre, at lægerne også fremover kan indgå i Medicinrådets arbejde.

I pressemeddelelsen står også, at regionen har brug for mange flere habile læger, og at det også principielt er en god ordning, at arbejdsgiver sørger for nødvendig efteruddannelse.

Beslutningen er truffet af regionens direktion og lægefaglige direktører fra alle hospitaler i regionen.

 

Kilde: http://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/sundhed/ECE9912155/midtjyske-speciallaeger-maa-ikke-laengere-tage-imod-sponsorrejser/

 

MINE KOMMENTARER:
Endnu engang må jeg konstatere, at en region har truffet beslutning om, at deres speciallæger ikke må modtage penge til efteruddannelse, kursusrejser etc. fra medicinalindustrien. Forhåbentlig kan det bringe lidt mere ro på bagsmækken i forhold til at have tillid til, at læger ikke længere er i lommen på de firmaer, hvis lægemidler, de udskriver. 

Der er dog ingen tvivl om, at det fremover er slut med et ugekursus på Hawaii med vulkanrundtur eller bjergcykling i Italien. Opfindsomheden fra medicinalindustriens side har været stor for at titrække læger. Der har skullet mere og mere til. Et almindeligt kursus har længe ikke været nok. Derfor har kurserne været spækket med oplevelser ved siden af det faglige indhold.

Men det kan de skyde en hvid pil efter fremover, når regionen selv skal til at betale; for krybben er allerede tom og hestene biddes og har gjort det længe. De store regionssygehuse har slugt rub og stub, og det de ikke har slugt, går til kræftforskning og kræftbehandling.

Fremover skal der nu findes masser af penge til kurser og efteruddannelse. For sygeplejerskernes vedkommende har det været skralt i mange år, fordi sygeplejersker ikke modtager penge fra industrien. Nu er turen kommet til lægerne. Sygeplejen er ikke sakket agterud af den grund. De har fundet nye veje. Det samme må læger nu se frem til. De skal arbejde for sagen og kan ikke længere sidde i en luftballon og modtage informationer om ny tiltag indenfor deres område.

Mht. at lægemiddelindustrien heller ikke ser et problem i, at patientforeninger modtager sponsorkroner fra dem, får jeg den tanke, at det så virkelig er et problem, fordi de selv nævner det. Jeg har aldrig billiget den slags tilskud, som jeg er sikker på kræver en eller anden form for modydelse. Derfor er jeg – som så ofte før nævnt – enormt glad for, at Whiplashforeningen er fri af den slags. 

.............................................................................................


10.10 2017 - LO FORMAND KRITSERER NOGET, HAN SELV HAR VÆRET MED TIL AT BESLUTTE

Formanden for LO i Holbæk-Odsherred har kritiseret Holbæk kommune for klart at skrive, hvor mange i kommunen, der må få førtidspension, og at tallet skal nedsættes med 69 personer.

”Det strider mod fornuften og etikken, når man på den måde forsøger at sætte mennesker ind i et regneark fra økonomiforvaltningen”. Han mener, at ”kommunen på den måde jonglerer med menneskers skæbne”.

I september 2014 stemte han selv for en reduktion af antallet af førtidspensioner med 30 %, nemlig fra 66 til 46 tildelinger af førtidspension. Efter et år var målet opfyldt.

I dag erkender han sit ansvar og at han dengang ikke var tilstrækkelig opmærksom på problemet. Han har ikke fra start nødvendigvis stor viden om alle de områder, han konfronteres med, men bliver klogere med tiden.

”Da jeg kom i arbejdsmarkedsudvalget bad jeg om, at vi ikke længere måler på den slags, og det gør vi da heller ikke mere. Man skal i stedet måle på for eksempel effekten af uddannelse. Det er mere menneskeligt overfor borgere, der er i knibe. Og jeg har bedt om at få en redegørelse fra jobcentret om, hvordan det ser ud i dag med førtidspensionerne, siger han”. 


Kilde: http://sn.dk/Odsherred/LO-formand-stemte-selv-for-faerre-foertidspensioner/artikel/686206

MINE KOMMENTARER:
Hvis politikerne kan stemme for en beslutning, som de senere ikke selv kan stå ved, er det ikke nemt. Måske er mange af dem ikke klædt tilstrækkelig på til at medvirke til at træffe beslutningerne; men så mener jeg, at de simpelthen ikke burde sidde, hvor de sidder. Hvordan kan de træffe beslutninger, som påvirker både syges og deres familiers liv for derefter at sige, at det ikke er i orden. Enhver med sin sunde fornuft i behold bør kunne sige sig selv, at det er jonglering med menneskeliv, og at det kan komme nogle til stor skade at træffe en sådan beslutning. De politiske beslutninger kan ikke adskilles fra de mennesker, beslutningerne omhandler. Så simpelt er det.

Hans flugtforklaring om, at det er bedre at måle på effekten af uddannelse, er goddag-mand-økseskaft. Hvis syge skal i uddannelse får de jo heller ikke førtidspension, selv om det måske er det eneste rigtige for dem.
Længe leve dygtige politikere, som sætter sig ind i deres stof, før de stemmer! 


I forhold til nyheden i går ser det ud til, at det er ganske almindeligt at have kroner og ører i øjnene, når man træffer en beslutning på de syge og svages vegne i kommunalt regi.
Nu skal vi snart til stemmeurnerne igen, så....................

.......................................................................................................

 

9.10 2017 -NORDDJURS KOMMUNE INDRØMMER, AT ØKONOMIEN ER STYRENDE

I en mødeindkaldelse i NordDjurs Kommune man læse om budgettet for 2018. Heri er et forslag om afkortning af ressourceforløb.

125 i Norddjurs Kommune er i ressourceforløb p.t. Antallet er steget siden reformerne i 2013.

Norddjurs har generelt haft succes med at leve op til at få borgerne i job, uddannelse eller fleksjob vha. ressourceforløb; men der vil altid være borgere, der går i stå i forløbet uden udsigt til gode resultater. Her lægges op til en fremskyndelse af re-visitation mhp. indstilling til førtidspension. Pga. varigt meget begrænset arbejdsevne.


Førtidspensionister skal ikke modtage beskæftigelsesrettet indsats, og derfor bliver det samtidig en besparelse for kommunen. Man skal selvfølgelig tage med i betragtning, at muligheden for, at borgeren kommer ud på arbejdsmarkedet igen på sigt, forringes med førtidspension.


Men der er først og fremmest forslag om en re-visitation mhp. indstilling til førtidspension for borgere over 40 år. Borgere, der har været i et ressourceforløb i mindst et år. Der kan dog også være nogle under 30, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at fortsætte ressourceforløbet.


Herefter følger en udregning af, hvad det koster, og at nettobesparelsen i 2018 vil være på 0,330 mio. kroner.


Kilde: Mødeindkaldelse i Norddjurs Kommune.


MINE KOMMENTARER:
Det er strengt på tryk at se, at økonomien styrer. Fuldstændig. Vi ved det jo godt; men det er noget andet at se det skrevet i en mødeindkaldelse. Det er dog lidt svært at sluge, at politikerne ligefrem sidder og kalkulerer med folks liv på den måde! Det er hermed fastslået, at politikerne ikke ser på det enkelte menneskes behov, men på bundlinjen i kommunekassen.  

 

..............................................................................................

8.10 2017 - CANNABIS KAN FÅ EN CHANCE PGA. SKÆRPET OPSYN MED SMERTEMEDICIN

Cannabis kan måske blive alternativet til tramadol. Lægeforeningen minder dog fortsat om, at der kan være ukendte risici forbundet hermed. Lægeforeningens næstformand Michael Dupont udtaler dog, at der kan komme behandlingsmæssige problemer, fordi der kommer til at mangle præparater mellem Panodil og Morfin.


Tramadol kritiseres nu for at være meget mere afhængighedsskabende, end hidtil antaget. Derfor har Lægemiddelstyrelsen indført skærpet tilsyn med medicinen.

Han tror dog, at brugen af tramadol ikke vil forsvinde, fordi der er meget få alternativer hertil. Specielt i forhold til patienter med kroniske smerter.

Men fra 1. januar næste år kan cannabis være et muligt alternativ. Da starter forsøgsordningen. Han mener, at det kan været cannabis´ chance, men siger dog samtidig, at cannabis kan have det samme problem som tramadol, nemlig afhængighed. Cannabis har ikke gennemgået de samme medicinske test som andre smertestillende midler. Desuden er systemet ikke indrettet til at teste for afhængighed.

”Det system, vi har til indberetninger af bivirkninger, tager ikke højde for de bivirkninger, der kommer, når man stopper med præparatet”, siger han.

”Men det er først efter advarsler fra smerteklinikker i medierne over sommeren, at medicinen er kommet under opsyn”.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9922357/skaerpet-opsyn-med-smertemedicin-kan-blive-cannabis-chance/

MINE KOMMENTARER:
Jeg havde ikke lige set, at næstformanden for Lægeforeningen skulle sige, at cannabis har en chance for at komme ind på markedet, fordi tramadol nu er under skærpet opmærksomhed. Det vil med andre ord sige, at læger erkender, at det er vanskeligt at finde smertestillende midler til patienter med kroniske smerter. Som jeg også skrev under bemærkninger forleden, findes der kun gigtpræparater, som ikke længere anbefales til længerevarende brug, mellem håndkøbspræparater og kunstig morfin som tramadol. Han erkender dermed, at der er et kæmpemæssigt problem i forhold til smertepræparater. Hvis det kan blive chancen for cannabis, så lad det være således. Der er jo i forvejen masser af patienter, der bruger det og køber det på det sorte marked. Lad det se dagens lys og lad danske landmænd få mulighed for at få en produktion i gang. Det vil alle tjene på. Bortset fra pusherne. Og alle vil være bedre tjente med at kunne købe det i korrekt afmålte doser fremfor i tvivlsomme opløsninger. Når blot det bliver det naturlige stof – og altså ikke medicinsk cannabis, som efter sigende ikke har de samme virkninger.

I øvrigt læste jeg i et abstract fra et forskningsprojekt på pub med forleden, at der allerede i 2006 var stæk evidens for, at tramadol har samme bivirkninger som de øvrige opioider (morfinpræpatater). Derfor synes det utroligt, at danske læger ikke har ”opdaget” det, fordi det ikke er anmeldt som bivirkning fra dem selv. Nåh, nok om det. 

.......................................................................................

7.10 2017 - OVERSKRIFTER FRA DAGENS MEDICIN

NY KRÆFTLÆGEMIDDELFORSKNING

Ny britisk forskning viser, at mere end halvdelen af alle godkendte kræftlægemidler ikke virker. Vi taler om de midler, der blev godkendt i EU fra 2009 til 2013.

Kilde: Dagens Medicin 5.10 2017

STRAGEGI MOD STIGENDE MEDICINPRISER
Europa har en fælles sammenslutning af kræftforeninger, ECL. Lige nu diskuteres et hollandsk forslag til en ny model. En model for lægemiddelmarkedet sammen med en ny forretningsstruktur, som skal stoppe medicinpriserne på ny medicin, som er løbet løbsk.
Kilde: Dagens Medicin deb 5.10 2017

MINE KOMMENTARER:
Forleden talte jeg med en sundhedsperson om, hvorfor standarden i sygeplejen og lægeverden er blevet så forringet, som tilfældet er. Sundhedssektoren er nærmest uigenkendelig i forhold til for blot 15 år siden, hvor etikken var langt højere. I dag handler det hele om besparelser, kroner og ører. Vi var enige om tre store årsager til forringelserne: 1. de nye supersygehuse, som har kostet langt mere end budgetteret 2. kravet om 2 % effektivisering hvert eneste år i over 10 år 3. de enormt stigende medicinpriser, specielt kræftmedicin er på himmelflugt.

Derfor er nyhederne ovenfor vigtige af to grunde: For det første viser det sig nu, at af alle de mange penge man har postet i medicin til kræftpatienter, er der kun halvdelen, der har haft en effekt – altså penge lige ud af vinduet. En sådan viden er man være nødt til at tage konsekvensen af!
For det andet vil man nu i samlet trop blandt kræftforeningerne i Europa forsøge at stoppe medicinpriserne.
Lad os håbe, at det virker.

Politikerne er desuden nødt til at træde i karakter. De kan ikke vedblivende undlade at prioritere. Skal alle patienter have den nyeste medicin eller kan nogle patienter have lige så god effekt af lidt ældre og billigere præparater? Skal alle kræftpatienter behandles, til de dør af behandlingen eller skal man stoppe på et tidligere tidspunkt, så de kan få en bedre sidste tid præget af færre bivirkninger og med større mulighed for at få taget ordentlig afsked med livet? Skal alle have mulighed for at få foretaget alle de undersøgelser og behandlinger, det er muligt at foretage, eller skal man prioriter? Osv.

Hidtil har politikerne nægtet at tage udfordringen op og overladt det til fagpersonerne. Det er simpelthen ansvarsforflygtigelse, så det vil noget. Men da det ikke bliver populært, tør ingen tage udfordringen op.
Og så har de alligevel prioriteret i svingdøren uden at ville vedkende sig det. Bla. ved at lade de mange patienter, der hører ind under ”funktionelle lidelser” i stikken.  

......................................................................................

6.10 2017 - NYT LOVFORSLAG PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

På nettet kan man nu finde en oversigt over de forslag til lovændringer, alle ministerier i Folketinget vil arbejde på i den kommende folketingssamling.

Indenfor sundhedsområdet nævnes bla.:

Ӯndring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
og lov om kliniske forsøg med lægemidler (Habilitetskrav, inspektioner og deling af data) (JanuarII) Lovforslaget har til formål at indføre habilitetskrav i komitéloven og lov om kliniske forsøg

med lægemidler i forbindelse med behandling af ansøgninger om og gennemførelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og kliniske lægemiddelforsøg.

Der foreslås desuden fastsat nærmere regler om brug af data fra afdøde personer, der har været inkluderet i et konkret forskningsprojekt eller forsøg”. 


Kilde: http://www.stm.dk/publikationer/SkriftligDel17/Lovgivning%20-%20Folketings%C3%A5ret%202017-2108_web.pdf

MINE KOMMENTARER:
Først indfører Medicinrådet habilitetskrav til læger, hvilket får den konsekvens, at de har svært ved at besætte poster i både Medicinrådet og faglige udvalg under Medicinrådet.

Dernæst kommer dette lovforslag, som også handler om habilitet, nemlig i forhold til godkendelse af forskning.


Vedtages dette lovforslag også, kan det – som jeg ser det – få store konsekvenser for fremtidig forskning. Man kan fx spørge sig selv, om Per Finks habilitet er i orden i forhold til at blive godkendt til at forske i Imipramin, når han får store summer til sin forskning af Lundbechfonden. Man kan også spørge, om han fremover vil få godkendt forskning omkring behandling, hvis det kan få tilgodese andres interesser. Her tænker jeg fx på forsikringsselskabers interesser i, at patienter får”funktionelle lidelser”, så erstatninger for både arbejdsulykker og andre ulykker minimeres. Trygfonden sponsorer store dele af forskningen og over halvdelen ejes af forsikringsselskaber.

Det er svært at sige; men hvis Per Fink – som med forskningen i Imipramin – skriver, at det er sponsoreret af Trygfonden (og ikke af Lundbechfonden) og de ikke ser på, hvad han ellers får af forskningsmidler, hjælper det desværre ikke. 

............................................................................
 

5.10 2017 - LÆGEMIDDELSTYRELSEN SPURGTE I JUNI 2017 HVORFOR LÆGER IKKE INDBERETTER BIVIRKNINGER

Overlæge Doris Stenver fra Lægemiddelstyrelsen tror ikke, at flere patienter end hidtil antaget bliver afhængige af tramadol.


Der er dog kritikere, der mener, at de otte undersøgelser, der danner grundlag for godkendelse af tramadol, ikke giver belæg for, at stoffet stort set ikke giver afhængighed.


Doris Stender har kigget materialet igennem igen. Et enigt EU står bag konklusionen dengang.

Siden da er der ikke tilkommet væsentlig ny viden, siger hun.
I dag undrer hun sig over, at læger ikke har fortalt styrelsen om bivirkninger af tramadol.

Når et lægemiddel godkendes, kigges på effekt og sikkerhed. Men på det tidspunkt var der begrænset viden om sikkerheden, og det skal der holdes øje med i al den tid, et produkt er på markedet. Her har læger en afgørende indflydelse. De ser bivirkningerne og har pligt til at indrapportere dem.

”Hvis lægerne har ret i, at det står langt mere alvorligt til med afhængigheden af tramadol, så er der et problem med underrapportering”.

Lægemiddelstyrelsen ser på indberetninger fra hele Europa. Alle data samles i en fælles europæisk database. Her er der ikke set tegn til, at der skulle være øgede problemer med afhængighed; for var det tilfældet, havde sagen været rejst i EU´s bivirkningskomité.


Hun finder det ikke problematisk, at det er firmaet, der står bag stoffet, der leverer de data, der lægges til grund for markedsføringstilladelse. Men efter tilladelsen står det enhver forsker frit for at undersøge stoffet.


I de forsøg, der lægger til grund for tilladelsen, har patienterne typisk fået tramadol i 2-3 uger. Netop derfor er det vigtigt, at læger indberetter! ”For deres observationer spiller en hovedrolle i overvågning af bivirkninger”.

Hun forstår ikke, hvorfor lægerne ikke kontaktede Lægemiddelstyrelsen mhp. ændringer.

Tramadol har været brugt i over 40 år. Derfor tror hun, at præparatet ville være blevet upopulært, hvis det havde flere ulemper end fordele.

Lægemiddelstyrelsen vil dog overveje, hvad de vil gøre, slutter hun.

Kilde: http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5989203/Hvorfor-h%C3%B8rer-vi-intet-fra-l%C3%A6gerne


MINE KOMMENTARER:
Artiklen er tilbage fra juni måned. Jeg fandt det efter at have skrevet artiklen i går og problematiseret, at læger ikke har foretaget indberetninger af bivirkninger på tramadol.
Overlægen fra Lægemiddelstyrelsen har samme opfattelse. Jeg så desværre ikke selv den TV-udsendelse, der har skabt så meget røre; men øjensynligt har jo både smerteklinikker og misbrugscentre problematiseret, at stoffet skaber en omfattende mængde misbrugere.
Det bliver mere og mere bekymrende og alt andet end trygt, at lægerne har svigtet deres opgave og forpligtelse til at indberette bivirkninger.
Overlæge udtaler jo direkte, at det i forhold til alle lægemidler er svært at vurdere sikkerheden, når man tillader et stof. Det er mere effekten, man har beviser for ved ibrugtagning. Sikkerheden skal stå sin prøve, når læger begynder at ordinere det til deres patienter. Derfor har læger en stor og vigtig opgave i at få indberettet ALLE de bivirkninger, de ser deres patienter have.
Hvordan skal vi kunne stole på, at det samme ikke også sker med masser af andre præparater?
Nogle må have fået hende overbevist om, at der er problemer med præparatet efter artiklen. Hun indleder jo med at sige, at hun ikke mener, der er flere end hidtil antaget, der bliver misbrugere af tramadol. Hun har uden tvivl troet på, at læger indberetter. Fordi de har PLIGT til det. Efter indberetninger af 49 bivirkninger på mindre end en måned, må også hun nu være blevet overbevist om, at læger ser bort fra deres pligt! 
Hvad indberetningerne går på fremgår dog ikke af de artikler, jeg har læst. 

.................................................................................... 

4.10 2017 - TRAMADOL SAT UNDER OVERVÅGNING

Pga. 49 indberetninger på knap en måden bliver Tradadol, som i artiklen kaldes for et omstridt smertestillende stof, nu overvåget.

Tidligere på året var der meget snak om Tramadols afhængighedsskabende virkninger. Lægemiddelstyrelsen har efter en TV-udsendelse - skærpet overvågningen af både Tramadol og en række andre lignende præparater – Buprenorphin, Codein, Nalbuphin og Opium.
I de fleste pakninger har der stået, at risikoen for afhængighed er meget lav; men det er ikke det, man oplever på misbrugscentre og smerteklinikker.

De 49 indberetninger er lige så mange, som styrelsen har fået om stoffet i de sidste 20 år.

Fremover bliver alle opioidpræparater gjort kopieringspligtige, hvilket betyder, at de overvåges via lægers recepter.

Fra 2001 til 2013 steg forbruget af tramadol med ca. 70 %. Dertil kommer et øget forburg af opioidpræparater generelt. Myndighederne vil derfor presse lægerne til at tænke sig om en ekstra gang, før de skriver en recept.


Patienter, der har behov for den stærkeste medicin – cancerpatienter, uhelbredelige patienter med stærke smerter – skal fortsat kunne få medicinen; men forbruget skal gerne reduceres.


Det er særdeles sjældent, at et præparat underlægges skærpet overvågning.

Smertestillende midler er gode ved akutte smerter, men i en begrænset periode. Det må ikke anvendes til kroniske smertepatienter, som kan have smerter i årevis.
Virkningen er højst tvivlsom.

Forbrugerrådet Tænk mener, at informationen om Tramadol har været alt for dårlig. Havde borgerne kendt til, at det kunne føre til afhængighed, havde mange måske ikke spist det.


Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/efter-49-indberetninger-nu-bliver-omstridt-smertestillende-stof-overvaaget

MINE KOMMENTARER:
Så er den gal igen. Nu har Lægemiddelstyrelsen indført overvågning af en række præparater. Det er i sig selv helt fint. Det problematiske er, at der ikke findes præparater på markedet, som man kan sætte i stedet. Tilbage er kun håndkøbsmedicin og gigtpræparater. Gigtpræparater advarer Sundhedsstyrelsen kraftigt imod ved kroniske smerter, og så er der kun Pamol tilbage.
De glemmer, at det faktisk er en menneskeret at være smertestillet.  
Vi får se, hvad det hele ender med!

Noget helt andet er, at det er utroligt, at der på mindre end en måned er indgivet 49 bivirkninger, når der i de sidste 20 år har være indberettet det samme. Hvorfor indberetter læger ikke bivirkninger af lægemidler? Er det slendrian? Eller skyldes det mange lægers omfattende samarbejde med medicinalindustrien? Eller skyldes det andet? I hvert fald er det særdeles tankevækkende! Det er jo ud fra disse indberetninger, at man vurderes, om et lægemiddel fortsat skal være på markedet eller ej. 

......................................................................................

 

3.10 2017 - APOTEKTER PROBLEMATISERER FORSØGET MED CANNABIS

Apotekerforeningen hilser forsøget med medicinsk cannabis velkomment, men samtidig mener de, at der bør en klinisk forsøgsdel på, så man også kan få indblik i effekten. Som det er nu, er det udelukkende bivirkninger, der skal indberettes.

Virker stoffet ikke, er der ingen grund til, at hverken samfundet eller borgerne bruger penge på det. Men når forsøget udløber, er man ikke blevet klogere på virkningen. Kun på bivirkningerne. Det er ud fra dem, man vil vurdere, om forsøgsordningen skal gøres permanent.

”Selvfølgelig skal der være ordentlig dokumentation for et lægemiddels virkning, inden det bliver gjort frit tilgængeligt for borgerne”, siger formanden for Apotekerforeningen.


Ellen Trane Nørby vil gerne i dialog med Folketingets partier mhp. at styrke den kliniske forsøgsdel.


Rundt omkring på apotekerne kan man jo heller ikke stå og ønske folk held og lykke, når de går ud af døren med præparatet. De skal have en kvalificeret rådgivning om brugen. Det har politikerne også et ansvar for.


Selv om der er mange historier om mennesker, der har haft god virkning af cannabis, er man nødt til at få også i forsøgsordningen at få tilstrækkelig viden, så man om fire år har en grundlag for at beslutte, om cannabis skal være et lægemiddel.

Kilde: http://www.altinget.dk/artikel/apotekere-vi-mangler-viden-om-medicinsk-cannabis

MINE KOMMENTARER:
Det ser ud til, at forsøget med cannabis er ret uigennemtænkt. Kun at registrere bivirkninger og ikke virkning af præparatet er jo slet ikke nok. Har nogle mon sovet i timen?

Når man kan lave en forsøgsprotokol på brugen af voksemedicin til små børn, må det også kunne lade sig gøre at få lavet en forsøgsprotokol på brugen af cannabis. Problemet er nok stadig, at ingen lægemiddelproducenter er interesserede, fordi det er et naturpræparat. Men der har tidligere været eksempler på naturpræparater, der er blevet ”ophøjet” til et lægemiddel, når det har vist sig at have en virkning. Fx Glucosamin, som er krebseskaller og virker mod slidgigt. Jeg købte det i sin tid i Matas til ”min hest”. Jeg har aldrig haft en hest; men det var den eneste måde, jeg kunne få det på. For det måtte ikke bruges til mennesker, fordi det ikke var gennemkontrolleret. Da folk alligevel brugte det og havde effekt af det, var der nogle, der tog initiativ til at undersøge det og pludselig blev det et godkendt lægemiddel og kostede fire gange så meget. Lad os se, om ikke det går på samme måde med cannabis.

I dag er der dog en kort notits i JP om, at DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) fraråder sine medlemmer at ordinere cannabis, men sundhedsministeren opfordrer til, at de samarbejder om forsøget. Men det vil nok ikke ske, hvis hele lægeverdenen har sat sig for, at de ikke vil deltage. Vi får se, hvor det ender. 

.................................................................................. 

2.10 2017 - DANMARK HAR BUNDPLACERING I EU MHT. FORSKNING

Når det gælder akademisk frihed og forskningsfrihed dumper Danmark med et brag.


En engelsk forsker, Terence Karran, har sammenlignet 28 EU-landes frihedsgrader for universiteterne. Danmark indtager en 24. plads, altså næsten en bundplacering. Og det er ikke første gang. I 2007 lå kun England under Danmark.

Siden da har en revideret universitetslov skullet sikre den akademiske frihed (frihed i alle akademiske henseender) i Danmark; men det har åbenbart ikke haft synderlig effekt.
Den engelske forsker mener, at retsbeskyttelsen af akademisk frihed stadig ikke er tilstrækkelig i Danmark.

Professor Heine Andersen siger, at forskningen i Danmark mange steder er under pres.

Akademisk frihed handler om bla. forskernes frihed til selv at vælge forskningsemne, til åbent at fortælle om deres resultater, om universiteternes uafhængighed og om, hvor meget medbestemmelse forskerne selv på bla. universitetets strategier, og hvor godt friheden er beskyttet i lovgivningen.

Da loven i 2009 blev revideret skrev 6502 danske forskere under på, at regeringen skulle sikre universitetsansattes rettigheder og frihed bedre.

I 2011 ændredes loven mhp. at sætte større fokus på ansattes og studerendes medbestemmelse, den frie akademiske debat, forskningsfrihed m.m. Formuleringerne blev dog for vage. Fx defineres forskningsfrihed ikke siger Terence Karran. Ændringen var således ikke tilstrækkelig.

Danmark ligger under middel på alle parametre i forhold til forskningsfrihed.

Danske forskere er europamestre i forskningsfinansiering; men problemet er, at fondene har deres egne særinteresser og områder, de foretrækker at poste penge i. Derfor kan forskerne føle sig vældig presset af fondene mht. deres forskning.

Det land, der kommer tættest på at leve op til alle parametre er Kroatien med 69 %. Dernæst kommer Spanien med 66,5 %, Bulgarien med 65,5 % og Tyskland med 64,5 %. Danmark får kun 38,5 %. Kun Ungarn, Malta, Storbritannien og Estland har en lavere score end Danmark.


Danmarks laveste score er netop indenfor for akademisk frihed i lovgivningen. Her får vi kun et 5-tal. Andre faktorer, der gør, at Danmark er placeret i bunden er, at forskerne ikke har jobsikkerhed, at akademisk frihed ikke står i den danske grundlov, at vi ikke har en uafhængig instans til at holde øje med, om universiteterne lever op til deres ansvar for at sikre akademisk frihed, at vi mangler definition af, hvad akademisk frihed er, og at vi mangler sanktioner for at bryde den akademiske frihed.


Claus Emmeche fra Kbh´s Universitet mener, at Terence Karran har fuldstændig ret.

Forskernes hverdag er ikke forandret, trods ændringerne i loven. Der er brug for mere gennemgribende ændringer. At beholde topstyring var ikke er befordrende for debatten; for forskerne kritiserer ikke institutlederen. Når medarbejdere opfatter sig selv som lønarbejdere, mister de let motivationen til at sige deres mening.

En åben debat er nødvendig, og den bør ikke nødvendigvis repræsentere ledelsen. Men i dag er der en ensidig topstyring, og det er langt fra befordrende. I 2017 har men endda øget topstyringen, fordi Uddannelses- og

Forskningsministeriet skal være inde over alle led i processen ved udpegelse af ny bestyrelse. Det er blevet stærkt kritiseret.  

”Ministeriet går ind og berører selve kernen i forskningsfriheden, og det kan vi på ingen måde acceptere” sagde formanden for Dansk Magisterforening, som er en af de bærende kræfter i at få bla. Terence Karran til Danmark og fremlægge resultaterne. Fri publicering af forskningsresultater er blevet knægtet. Det er et overgreb på ”videnskabelig praksis, forskningsfrihed og kvalitet”.

Søren Pind noterer sig kritikken. Han mener dog, at Terence Karrans studie ikke måler den reelle akademiske frihed.

Han mener, at den enkelte forsker har forskningsfrihed indenfor sit eget faglige ansættelsesområde.
Regeringen har afsat 9 mio. kr. til belysning af integritet i forskningen i 2016/2017.

Kilde: http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskningsfrihed-danmark-faar-bundplacering-i-eu?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=c5656d131d-EMAIL_CAMPAIGN_2017_09_29&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-c5656d131d-239834265

MINE KOMMENTARER:
Kommer Danmarks placering i forhold til forskning som en overraskelse? Nej desværre. Så længe diverse store fonde som Trygfonden, Lundbechfonden og lignende fonde betaler for store dele af dansk forskning, er forskningen selvfølgelig forbundet med klausuler om både resultater og offentliggørelse. Det er dybt beskæmmende. Jeg har længe sagt, at fonde bør afskaffes. Vi er alle med til at finansiere dem gennem store fradrag for det, de giver ud, som de så igen kan give ud og få store fradrag for. Det er skruen uden ende, og det er ikke samfundet, der beslutter, hvad der skal forskes i, men nogle få højtplacerede mennesker i de store fonde. Det hører ingen steder hjemme. Og slet ikke nu, hvor vi kan se, at Danmark i årevis er blevet kritiseret udefra.

Det er lidet flaterende, at Danmark ligger på en 24. plads ud af 28 mulige i hele EU. At politikerne tilsyneladende oven i købet ikke tager det alvorligt, forværrer situationen. Ikke blot for Danmark, men så sandelig også overfor alle berørte parter. Søren Pind vil ikke engang anerkende kritikken men nedtoner den. Det undrer desværre ikke. Mange af de borgerligere ministre alene vide!
Det er dog altid noget, at der er afsat penge til at undersøge forskningen! 

Nogle mennesker sværger til videnskaben. Andre til kristendommen; men hvis videnskaben er påvirket af magthavere, der har deres helt egen dagsorden, er det jo ikke sandheden, de fortæller. Så hellere kristendommen, som trods alt går ind for næstekærlighed! Det virker måske som en sammenblanding af pærer og bananer; men mange mennesker taler om, at det eneste de tror på, er videnskab - og altså ikke Gud eller Kristendommen. Selv kan jeg efterhånden hverken finde ud eller ind!  


...................................................................................... 

1.10 2017 - TV2 NYHEDER OM KONTANTHJÆLPSLOFTET

I aftes var der et kort indslag på TV2 om kontanthjælploftet, og om hvor svært, det er for mange at få pengene til at slå til.
En enlig mor interviewes, og det første hun siger, er, at hun ikke kan tage børnene med på ferie eller give dem oplevelser. Det er meget, meget uheldigt, at det, der siges først.

Nu er det jo bare sådan, at journalisten formentlig har optaget interviewet, som kun sjældent er direkte. Det betyder, at journalisten kan "klippe og klistre" for at få den bedste historie ud af det. 
Jeg kan se på facebooksiden: "Jobcentrets ofre", at mange er meget harme efter indslaget. Nogle, fordi de kan se, at det nok er et klip. Andre går direkte efter kvinden.

Det gamle ordsprog "Når krybben er tom biddes hestene" passer meget godt her. Rundt omkring i landet sidder mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet, og som ikke har råd til de mest basale ting. Mange må fravælge medicin for at kunne få mad. Mange køber udelukkende genbrugs tøj og sko til deres børn og dem selv. Ingen TV-pakke. Ingen forsikringer etc. Derfor kan det selvfølgelig virke som en rød klud, når kvinden taler om ferie og oplevelser. 

Men mit allerbedste bud er, at kvinden har sagt rigtig meget andet, men at journalisten kun har haft øje for "den gode historie", som i dette tilfælde ser ud til at være: "Hold da op. Nu brokker de sig over, at de ikke har råd til ferie eller forlystelser. Det er jo ikke et tag-selv-bord-det-her". 
Og det er tilsyneladende lykkedes journalisten, når andre i samme situation også ser det!

Det er meget, meget ærgerligt.
Vi bør alle rotte os sammen og skrive til den jounalist, der har klippet og klistret i indlægget og fortælle, hvilke konsekvenser, det har for dem, der virkelig er trængte pga. det famøse kontanthjælpsloft, som ALDRIG burde have været indført. 

..........................................................................................

30.09 2017 - NY PATIENTFORENING SER DAGENS LYS

Ny patientforening har nu set dagens lys, nemlig PPFL – Patientforeningen for Funktionelle Lidelser. De vil arbejde for bedre vilkår for mennesker med funktionel lidelse, da de ofte oplever, at patienterne cykles rundt i både sundhedssystemet og det kommunale system. De finder, at funktionel lidelse falder mellem to stole pga. den skarpe adskillelse mellem psyke og somatik.

De vil gerne yde råd og vejledning i den udtrækning, det lader sig gøre.
Desuden vil de forsøge at afhjælpe social isolation.
Sidst men ikke mindst vil de arbejde for større anerkendelse af og viden om funktionelle lidelser.

Formanden er Michael Vind Lassen, som for seks år siden blev ramt af funktionel lidelse.

Foreningens side indeholder fx også patient- og pårørendehistorier.
Vidensudbredning sker ved, at Michael Vind Lassen gerne holder foredrag, hvis nogle beder herom.

Kilde: http://www.pffl.dk/

MINE KOMMENTARER:
Desværre viser et opslag på Google, at Michael Vind Lassen sidder som sagsbehandler på jobcentret i Aarhus og skal få folk i arbejde. Det virker fuldstændig forkert! Han sidder placeret et sted, hvor han har magt til at skaffe FFL ”få flere kunder i butikken”?

Man skal se meget, før man for alvor overraskes i dag. FFL har også ”anbragt” en overlæge fra forskningsklinikken på Hovedpine- og smerteklinikken, således at alle med langvarige smertelidelser kommer ind til ham. Han fortæller ikke, at han er psykiater; men han giver dem til gengæld den sædvanlige forklaring om smertesensibilisering som årsag til deres smerter og fortæller, at han kan hjælpe dem. Det samme kan ovennævnte sagsbehandler gør.

Aarhus er måske den værste by at være syg i. Her kan man møde Per Finks proselytter alle vegne. Han har samarbejdspartnere i somatikken, fx på infektionsmedicinsk afdeling, hvor mennesker med svære og sjældne sygdomme, der er vanskelige at diagnosticere, ofte i stedet får diagnosen ”funktionel lidelse”.

Hører det dog aldrig op? Eller bliver det bare værre og værre.
Er du tilknyttet jobcentret i Aarhus, skal du huske, at det er frivilligt, om du vil på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser eller ej. Det drejer sig om forskning, og ingen kan tvinges til at modtage en behandling, der ikke er godkendt. 

.............................................................................. 

29.9 2017 - AMMITZBØLL FRA LA FINDER DET OK AT FASTHOLDE BORGERE PÅ KONTANTHJÆLP

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll fra LA synes, det er helt i orden, at kommunerne belønnes med helt op til 67.000 kr. pr boger, de fastholder på kontanthjælp frem for at give dem førtidspension.


Han mener, at det giver kommunerne et incitament til at få borgerne i arbejde, hvorfor det også kommer borgerne til gode.
”En borger skal modtage førtidspension, hvis regler herfor er opfyldt. Men hvis der er en chance for, at en ledig kan komme i beskæftigelse, vil det være bedst for både borgeren og samfundsøkonomien”, mener han.

Den forklaring køber Finn Sørensen fra Enhedslisten slet ikke, fordi mange af disse borgere er for syge til at arbejde.
Han mener, at ministerens holdning godtgør, at lovgivningens stramninger også har haft til hensigt at spare penge. Han finder, at det er umenneskeligt og det glade vanvid, det der foregår.

Kilde: https://www.avisen.dk/hug-til-la-minister-efter-besked-til-ledige-borgere_463000.aspx

MINE KOMMENTARER:
Jeg skrev om problemet for nylig. Det udspringer af den kommunale udligning, som belønner kommuner, der ikke giver borgerne førtidspension. Har en borger i de seneste fire år haft en indkomst på under 60 % af medianindkomsten på 136.000 kr., får kommunerne ekstra penge.

Det er dejligt, at Enhedslisten agerer moralske vogtere i forhold til reformenerne i og med, at regeringen synes, det er helt fint. Desværre er det sådan, at det først er, når folk bliver syge og på egen krop oplever det urimelige i situationen, at det går op for dem, hvad reformerne egentlig indebærer. Sidst var det en journalist, der ved en arbejdsulykke fik hjernerystelse og efterfølgende var rystet over, hvordan kommunale sager foregår. Det virker helt forkert, at man nærmest skal ønske, at der er flere, der ”rammes”. Det gør jeg selvfølgelig ikke; men det gavner sagen, når kendisser står frem og selv har prøvet, hvordan det er på egen krop. Det kommer vi ikke udenom. 

...................................................................................

28.9 2017 - HPV-PIGER ER PSYKISK RAMTE, FØR DE VACCINERES

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at de kvinder, der har fået problemer efter HPV oftere end andre har været i kontakt med psykiatrien, før de vaccineres. Mange har haft angst, depression eller anden psykiske sygdom. De har oftere fået psykiatrisk medicin, og de har oftere været indlagt af psykiske årsager.

Derfor kan studiet være med til at vise, at der kan være andre faktorer end vaccinen på spil. Det siger ph.d. studerende Tina Lützen.

1496 kvinder, som i 2015 var henvist til et af regionernes fem centre, deltog i undersøgelsen.
Næsten hver tredje – 29 % - havde indløst receptpligtig medicin mod en psykisk lidelse fem år før vaccinationen.
Sammenlignet med 2240 jævnaldrende, som også var blevet vaccineret, havde kun 17 % fået medicin.
18 % af kvinderne på centrene havde været indlagt på psykiatrisk afdeling, mens kun 9 % i kontrolgruppen havde været indlagt.

Lektor Dorte Rytter ved Aarhus Universitet siger dog, at resultaterne ikke kan bruges til hverken at af- eller bekræfte om vaccinen giver bivirkninger. Det kan heller ikke bruge til at berolige forældre, der er i tvivl.
”Men når der blandt de forholdsvis mange vaccinerede i Danmark er få, der bliver syge, så kan årsagen ikke alene være vaccinen, for så ville alle blive syge” siger hun.
Der er andre faktorer på spil, og det er dem, forskerne nu søger efter.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9881852/hpvpiger-var-ramt-psykisk-inden-vaccination/

 

MINE KOMMENTARER:
Dorte Rytter er ansat på Institut for Folkesundhed, hvor Frede Olsen tidligere var institutleder. Han er formentlig gået på pension nu; men han var inkarneret fortaler for ”funktionelle lidelser”. Sammen med Per Fink deltog han i samme workshop som jeg, da Det Etiske Råd arbejdede med diagnoser.
Der er kommet mere forskning fra Institut for Folkesundhed, som understøtter Per Finks teorier, så det undrer ikke, at der nu kommer mere.

Der er to ting, der falder mig for brystet i artiklen. Den ene er, at der er så mange piger med symptomer, der er opstået efter vaccinationen, der har haft berøring med psykiatrien og fået psykiatrisk medicin, før de fik vaccinationen. Den anden er, at der også er ret så mange, der ikke har fået symptomer efter vaccinationen, men som også har været indlagt og fået psykiatrisk medicin, før vaccinationen. Forskellen mellem de to grupper er faktisk bemærkelsesværdig lille.
29 % havde fået receptpligtig medicin mod psykisk sygdom i den ene gruppe, 17 % i den anden.
18 % havde været indlagt i psykiatrisk regi i den ene gruppe mode 9 % i den anden.
Det er dybt beskæmmende, at så mange unge kvinder har psykiske problemer!
Det er måske det, man i stedet bør se på; for her tyder noget på, at der er noget helt galt i samfundet.

Man kan spørge, om antallet af personer i hhv. ”bivirkningsgruppen” (1496) og i kontrolgruppen (2240) kan være med til at skabe en kunstig forskel mellem de to grupper, fordi kontrolgruppen er så meget større? Hvis man kun havde valgt at medtage 1496 i kontrolgruppen også, ville tallene da have set anderledes ud? Der er en forskel på 742 i de to grupper.

Jeg kan ikke svare på det; men det undrer mig bare, at der er så stor forskel på størrelsen af de to grupper.
I den lille gruppe vil psykiske patienter og patienter, der får psykofarmaka alt andet lige tælle forholdsmæssigt mere i en mindre, end i en stor gruppe. 
Vi ved jo efterhånden, at man kan finde det, man kan finde. 
...................................................................................

 

27.9 2017 - NÅR PATIENTER TAGES SOM GIDSLER

Læge Morten Sodemann har en blog på Ugeskriftet.dk, hvor han med jævne mellemrum lufter meninger. Også om sine kolleger. Her fortæller han om en kollega, der blev syg.

Morten Sodemann mener, at der i dag er plads til den lille gruppe, der er ”sårbare, udsatte, skrøbeligt, mærkværdige og besværlige”. De udfordrer dog de professionelles faglighed, og de professionelle ”udstiller deres magtesløshed og bryder deres rutiner, retningslinjer og normale patient-”flow”. Men også læger kan selv blive syge, sårbare, skrøbelige og magtesløse.

Når man bliver syg fratages man forhandlingsretten. I stedet tales om gidselforhandlingssyndrom, hvor sygdom og symptomer ufrivilligt forhandles i en gidsel-position ”præget af frygt, angst og ekstrem hjælpeløshed”. Den syge er parate til at sælge ud af både liv og værdighed for at slippe for ydmygelser og det ukontrollerbare, de er havnet i som syge. Den normale dømmekraft forsvinder. De overbeviser sig selv om, at det ikke er klogt, og at det vil være forstyrrende, hvis de vælger at drøfte deres usikkerhed og tvivl med lægen. De tager imod undersøgelser eller behandlinger, som de ikke kender konsekvensen af. I gidselsituationen vil patienten samtykke i hvad som helst, der kan afslutte en samtale, så de kan slippe ud af den.

En læge, der selv blev syg, fortæller om sin oplevelse af at være taget som gidsel og miste kollegernes respekt, da han blev patient. Han gennemgik en stor maveoperation og hørte bagefter målløst en sygeplejerske tale om, at han var ”vanskelig”, fordi han ikke ville have gentaget et forfejlet forsøg på at få taget blodprøver, før han havde mindre ondt. Derefter blev han forhørt om sit forbrug af smertemedicin forud for operation. Han havde ikke taget smertestillende medicin. De mente, at hans smerter skyldtes, at han havde udviklet tolerans overfor morfin, som han i øvrigt slet ikke fik. Det var en skræmmende og sårbar situation. Han følte sig magtesløs og afhængig af fremmede for at få opfyldt sine mest basale behov. En sådan magtesløshed er umuligt at forestille sig, når man står i den anden position – altså som sygplejerske og læge.

Efterfølgende forsøgte han at indynde sig hos læger og plejepersonale for at komme sig over sin følelse af skam over, at de havde fået ham til at føle sig forkælet og urimelig. Han anvendte komplimenter og viste empati for deres travlhed. Han troede, at han var nødt til at få dem til at kunne lide sig for at genvinde og gøre sig fortjent til deres empati og dermed også at få den bedste behandling.

Alle kan blive sårbare og tages som gidsler! Ingen er usårlige. Heller ikke læger, der indlægges. Nogle har dog ressourcer, som de kan anvende til at afbøde situationen med sårbarhed, mens sårbarhed hos andre er blevet til sygdom, har forværret deres sygdom eller forhindret rehabilitering.

Hos patienter, der klarer sig godt trods betydelig modgang eller traumer, taler man om resiliens, som er en proces, der opstår i relationerne mellem personen og de miljøer, han/hun er en del af. Nogle patienter har stor resiliens. Nogle har ikke.

Nogle personaler er i stand til at skabe et klima omkring en sårbar person, så vedkommende slipper helskinnet igennem en sygdomsproces. Andre kan ikke.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/saarede-laeger-svinger-ogsaa-med-armene

MINE KOMMENTARER:
Det er en meget tankevækkende blog skrevet af en læge, der erkender, at patienter er sårbare og tages som gidsler, når de bliver syge, fordi de er totalt magtesløse overfor overmagten af læger og sygeplejersker. Sådan tolker jeg hans indlæg. Det er barske ord. En gidselsituation kender vi alle fra TV. Det er noget af det mest forfærdelige, man kan forestille sig. At en indlæggelse også kan opfattes som en gidselsituation er fuldt ud forståeligt.

Jeg har selv oplevet det – dog ikke under en indlæggelse, men i mange ambulante sammenhænge, hvor jeg ikke blev taget alvorligt og med al min dårligdom var prisgivet den enkelte læges dom over mig. Alle vendte tommelfingeren nedad i forhold til mine svære skader i nakken. Følte jeg mig som gidsel? Set i bakspejlet: JA. Det er nok en ganske dækkende betegnelse for den ydmygelse, det var ikke at formå at gøre sig begribelig overfor overmagten.

Historien om lægen, der selv blev indlagt, og måtte opleve at miste kontrol og blive ”tolket” helt og aldeles forkert, sætter lys på Sodemann holdninger. Det synes, som om lægen er blevet totalt overrumplet over, at det overhovedet kunne ske. (Jeg oplevede det på samme måde!) Måske fordi han troede, at kollegerne stadig ville betragte ham som læge, hvilket dog slet ikke var tilfældet. (De oplevede heller ikke mig som sygeplejerske). Han var reduceret til en, man mistænkeliggjorde og oplevede siger derfor overrumplet, ydmyget, frataget kontrollen og gjort sårbar. De professionelle var ikke empatiske, men misforstod en situation totalt.
Efterfølgende tror han helt fejlagtigt, at det var ham, der var noget galt med og forsøger ihærdigt at gøre det godt igen. Det er en fuldstændig naturlig reaktion på den skamfølelse, han havde fået; men det hører ingen steder hjemme, at syge mennesker skal sættes i sådanne situationer. 

Han slutter af med at skrive, at nogle personaler formår at skabe et klima omkring den sårbare patient. Underforstået: Andre gør ikke. Jeg husker tydeligt fornemmelsen af en helt enorm stor lettelse, da jeg mødte en fysioterapeut, der tog mig alvorligt og ikke mindst, da jeg i Tyskland stod overfor den første læge, der for alvor både kunne se forstod mine skader. 

.....................................................................................

26.9 2017 - PATIENTER SNYDES FOR ERSTATNING FOR SJUSK OG FEJLBEHANDLING

Sagen fra Viborg med de oversete tilfælde af brystkræft får flere til at kræve, at der oprettes et centralt register over lægefejl. Kræftens Bekæmpelse er en af dem.

”Danske patienter er ikke tilstrækkeligt beskyttet mod sjuskede og dårlige læger, sygeplejersker og kiropraktorer” skriver Jyllandsposten.
Ingen central myndighed har et samlet overblik. Ingen ved hverken hvilke eller hvor mange sundhedspersoner, der har erstatningssager, disciplinærsager og andre klagesager på halsen. 

Jyllandsposten har lavet en gennemgang. I Viborg og Randers har ti kvinder fået erstatning pga. den læge, der overså deres brystkræft. I mindst fire klagesager har Disciplinærnævnet desuden givet lægen faglig kritik. Ud over dette har Styrelsen for Patientsikkerhed givet en patient medhold i en klagesag over samme læge.
Men da ingen har haft overblikket, har ingen reageret. 

Patienterstatningen modtog for nylig nye erstatningssager på patienter, som mistænker lægen for at have overset brystkræft hos.
Det får sundhedsministeren til at overveje ændringer.
”Men jeg forventer, at regionerne bliver bedre til at sammenstille de oplysninger, som de allerede råder over og gribe ind” siger hun.
Både Patienterstatningen og Lægeforeningen advarer dog om ikke at blande erstatningssager og disciplinærsager sammen.

 

Kilde: http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-09-03-laegers-sjusk-og-fejlbehandlinger-gar-i-glemmebogen

 

MINE KOMMENTARER:
Den 13. september fortalte jeg lidt om min egen historie, fordi det den 11.9 var præcist 10 år siden, jeg blev opereret. Trods beviser for, at min nakke var ødelagt pga. løse ledbånd som førte til tryk på rygmarven og deraf følgende moderat hemiparese (halvsidig lammelse) og blærepåvirkning, fik jeg aldrig medhold i min klage over de involverede læger. Jeg forstår det stadig ikke. Det eneste, jeg forstår, er, at læger bagefter holdt hånden over deres kolleger, der havde lavet fejlvurderingerne, hvilket jeg har beskrevet i bogen Tag piskesmæld alvorligt.

I sagen med kvinderne med overset brystkræft handler det også om manglende diagnosticering. Det ser dog ud til, at disse kvinder får en erstatning. Heldigvis. De har døden med som indsats. Men som jeg også beskrev den 13.9, kunne også jeg være død eller alternativt lammet fra halsen og ned, hvis jeg ikke selv var taget til Tyskland og havde betalt for undersøgelser og behandling.

Det danske system fejler. Når læger ikke kan finde ud af det selv, vil også jeg mene, at der bør oprettes et centralt register, så der kommer et samlet overblik over hvilke fejl, der bliver begået af hvem. Det dur ikke, at patienterne bliver tabere i dette spil, som for lægerne selv ikke handler om økonomi, men om fx prestige eller angst for påtale; men hvem er vigtigst i denne sammenhæng: Lægerne selv eller de patienter, som lægger sit liv i deres hænder? For mig findes der KUN ét svar herpå: Patienterne. Naturligvis.   

 

.................................................................................

25.9 2017 - KRONISK SYG KVINDE NÆGTES FLEKSJOB AF KOMMUNEN

En kronisk syg kvinde kan kun arbejde 10-15 timer om ugen. Kommunen afviser at give hende fleksjob, selv om hendes arbejdsplads gerne vil give hende ét.
Før reformen blev mange syge ansat i et fastholdelsesfleksjob hos deres tidligere arbejdsgiver; men den mulighed er stort set forsvundet med reformen.
Selv mener hun, det skyldes, at kommunen vil have hende ned i den billigste kasse.
For at få et fleksjob, skal hun først være ansat under særlige vilkår og med skånehensyn i mindst 12 mdr. uden offentlig støtte.

44 fagforbund og Socialpolitisk Forening kræver denne stramning afskaffet – som en af flere.

Kvinden har kroniske skader og piskesmæld i alvorlig grad efter to trafikulykker i hhv. 2010 og 2013. Med konstante smerter, hovedpine og kvalme er hendes 75-årige far mere frisk. Hun er også kronisk træt og lider af hukommelsesproblemer. Hendes sociale liv er blevet forringet. Hun går sjældent i byen med veninder, fordi det koster flere dag på langs bagefter.

I hele forløbet har hun ønsket at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, og det har hun fået god støtte til af arbejdspladsen. De hjalp hende med mindre belastende arbejdsopgaver; men det fungerede ikke. Efter smertebehandling fik hun det bedre, selv om hun aldrig kan helbredes. Hun startede med at arbejde 4 timer to dage om ugen og fik sygedagpenge for resten. Hun kunne dog ikke komme op på mere end 10-15 timer om ugen. Derfor søgte hun om at få fastholdelsesfleksjob; men det gav kommunen afslag på, fordi der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at arbejdspladsen har gjort nok for at holde hende udenfor offentlig forsørgelse. 3F mener, at det er helt forkert. Men kommunen fastholder deres beslutning og raskmelder kvinden. 3F finder et uhyrligt, at de raskmelder en syg kvinde med en stationær lidelse, og som står overfor et fleksjob. De har derfor klaget til Ankestyrelsen over både afslag på fleksjob og raskmelding. Det kan dog vare ½ år, før der kommer en afgørelse.
Spørgsmålet er nu, om arbejdspladsen vil betale fuld løn for 10-15 timers arbejde i så lang tid.

Kvindens fremtid er uvis. Hun bor i eget hus med sin 20-årige søn, men overvejer at sælge, da hun ikke kan passe det. Hun frygter at ende på kontanthjælp.
”Der er så mange løse ender, at jeg er ved at falde fra hinanden. Jeg har arbejdet, siden jeg var 13 år og har aldrig været arbejdsløs. Nu bliver jeg behandlet som en doven tigger, fordi jeg er blevet syg. Kommune har bare travlt med at få mig ned i den billigste kasse”, siger kvinden.

Kilde: http://arbejderen.dk/fagligt/kommunen-n%C3%A6gter-kronisk-syge-heidi-et-fleksjob

MINE KOMMENTARER:

Endnu et eksempel på, hvordan kommunerne ”æder” de syge og forværrer deres tilstand udelukkende med det ene mål for øje: At spare penge. Det er sørgeligt og trist, når kvinden faktisk har en arbejdsplads, der vil give hende et fleksjob. De 30.000 sider med nye reformer spænder i den grad ben for kronisk syge mennesker. Alle skal arbejde; men dem, der har/får muligheden, får ingen hjælp dertil. De smides ud i kulden og må klare sig selv. Det er et fuldstændig vanvittigt system. Hvis de tror, det er billigere at give kvinden pension, kan de godt tro om igen! Det, de tjener på gyngerne, sætter de til på karussellen. Sådan har det været længe. Alt for længe.

Historien gør også op med, at syge mennesker ikke gider arbejde. Det er noget værre sludder. De, der kan arbejde, vil gerne have et arbejde! Arbejdet er en del af identiteten for mange.


Den fantastiske nyhed i historien er, at på netop dette punkt med fleksjob, ønsker 44 fagforbund samt Socialpolitisk Forening nu reglerne på området ændret. De er åbenbart enige i det åbenlyst helt urimelige. Kvinden har formentlig ganske ret, når hun antager, at det skyldes, at kommunen ønsker hende ned i ”den billigste kasse”. Men mon ikke så mange forskellige fagforbunds interesse i at få det ændret, kan gøre indtryk og gøre en forskel. Gid de må lykkes.


Det er ser ud til, at der nu både er oprør fra neden (fra de syge og dårligt stillede) samt fra midten (fagforbunden m.fl.). Ikke kun i forhold til fleksjob, men i det hele taget i forhold til reformerne fra 2013. 
ER EN VENLIG REVOLUTION NU ENDLIG FOR ALVOR PÅ VEJ?

..................................................................................

 

24.9 2017 - DANMARK MANGLER STRATEGI FOR LIDELSER I BEVÆGEAPPARATET

”Smerter i bevægeapparatet koster samfundet mere end udgifterne til kræftbehandling i Danmark. På trods af det har vi stadig ingen strategi for behandlingen, skriver Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.


Sygdomme som dårlig ryg, slid- og leddegigt, knogleskørhed, diskusprolaps m.m. koster samfundet 17,2 milliarder kroner årligt. 1,2 mio. danskere har smerter i bevægeapparatet.
Det viser en undersøgelse, som Gigtforeningen har fået udarbejdet i år. Kræftbehandling koster til sammenligning ca. 12 mia. kroner for ca. 35.000 patienter.

En tredjedel af patienterne undersøges og behandles af kiropraktorer hvert år. Bevægeapparatslidelser koster kassen, samtidig med at det er irriterende og invaliderende for dem, der rammes.
”Det overraskende er, at der alligevel ikke findes en samlet strategi for bevægeapparatslidelser i det danske sundhedsvæsen”.
Det er tilfældigt, hvad den enkelte tilbydes af behandling. Hvis de behandles.

Patienterne cykles rundt mellem læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og ind imellem søger de alternative behandlere. Eller ender med at misbruge opioider.
Det er virkelig dyrt for samfundet – og for patienterne, og det hjælper ikke spor.
Der er brug for, at sundhedssystemet gør noget ved det. Men det skal ske på tværs af faggrupper.

Studier viser, at en tværfaglig tilgang er mere effektiv.
Alle, der arbejder med muskler og led bør sætte sig sammen og lave en plan for de 20 % af befolkningen, der hvert år rammes. Planen skal tage hånd om patienternes forskellige behov og sikre, at alle sendes til den rette behandler.

Når planen er lavet, bliver det svært for politikerne at feje den af bordet.

Kilde: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/dansk-kiropraktor-forening-vi-mangler-en-strategi-for-bevaegeapparatslidelser

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg er helt enig i, at det er på tide, at der gøres en langt mere aktiv indsats for mennesker med problemer i bevægeapparatet. Selv om 1,2 mio. mennesker er ramt, anvendes under 1 % af forskningsmidlerne til sygdomme i bevægeapparatet. Det bliver således meget synligt, at det er et område, der ikke prioriteres i sundhedssektoren.

Hurra formanden for kiropraktorforeningen, der har besluttet at tage sagen i egen hånd og indkalde til et samarbejde med læger og fysioterapeuter, så de i fællesskab kan udarbejde et forslag til tværfaglig behandling af de mange mennesker. Så må vi bare håbe, at lægerne også vil være med til det! 

Hun har uden tvivl ret i, at pengene kan anvendes meget bedre end til at sende mennesker til endeløse behandlinger i forskellige specialer uden, at der nogensinde kommer andet en tilfældigheder ud af det.

Sygdomme i bevægeapparatet er ikke forbundet med prestige. Derfor den manglende interesse. Også fra samfundets og politikernes side. Men ikke desto mindre er denne gruppe af patienter storleverandører til førtidspension, ressourceforløb og fleksjob. Uden at de får en sufficient tilbud om behandling.

3500 får hvert år førtidspension pga. sygdomme i bevægeapparatet. Da vi ved, at 15.000 mennesker får whiplash hvert år og 10 % af dem, bliver invaliderede, så de ikke længere kan arbejde, er det ikke vanskeligt at regne ud, at whiplash fylder ret meget blandt dem, der er værst ramt af lidelser i bevægeapparatet.

.........................................................................................

 

23.9 2017 - HVERDAGENS HELTE ARBEJDER TRODS SMERTER

Hver 5. voksne dansker har kroniske smerter. Der kommer flere til i fremtiden.

Følgevirkningen af at have kroniske smerter kan være social isolation, arbejdsløshed og depression. Det siger Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

Ca. 1050 deltagere i en ny undersøgelse foretaget i Gigtforeningens brugerpanel viser, at mange jævnligt ikke kan passe deres arbejde ordentligt. Den viser også, at to ud af tre arbejder trods smerter, og at tre ud af fire tager smertestillende dagligt.
Tallene i undersøgelsen bekræfter, at det betyder noget at arbejde. Hun kalder mennesker med smerter for hverdagens helte.

Gigtforeningen ønsker en national handlingsplan mod smerter.
”Smerter er et overset problem i vores samfund. Vi skal have øget fokus på, hvordan de mange med kroniske smerter kan få en bedre tværfaglig behandling og dermed få et bedre liv. Der er behov for en tidligere, forebyggende indsats, men der er også meget andet, vi kan gøre, som vil være en gevinst for både den enkelte og samfundet” siger hun.

Brugerpanelet i Gigtforeningen er sammensat på tværs af gigtdiagnoser. At have gigt er en forudsætning for deltagelse. De understøtter foreningens politiske arbejde ”med dokumentation og erfaringer fra brugerne og giver input til aktiviteter og prioriteringer.

Kilde: https://www.gigtforeningen.dk/for-pressen/pressemeddelelser/2017/1-halvaar/2-ud-af-3-gaar-paa-arbejde-trods-smerter/

MINE KOMMENTARER:
Det lyder ret interessant med et brugerpanel i foreningens regi. Et panel bestående af over 1000 mennesker med forskellige gigtformer, som foreningen kan trække på og stille spørgsmål, når de har brug for nye oplysninger fra deres brugere. Det må siges at være noget lettere end at udsende et spørgeskema og håbe på, at tilstrækkeligt mange vil besvare det.
Jeg ved ikke, om brugerpanelet efterhånden ved, hvad der forventes, at de svarer, når de stilles spørgsmål? Man kan sige, at en vilkårlig spørgeskemaundersøgelse giver et her og nu billede af, hvordan en tilfældig gruppe af syge, har det. Hvis de samme mennesker med jævne mellemrum stilles forskellige spørgsmål over samme tema, hvad betyder det da for svarene? Jeg aner det ikke. Måske betyder det intet, måske betyder det alt?  

Mht. indholdet er det dejligt, at foreningens formand kalder de mange, der hver dag går på arbejde med smerter, for hverdagens helte. For de er hverdagens helte. Det kræver noget at ville gå på arbejde, selv om det gør ondt. Når det er sagt, er det dog også en kendsgerning, at rigtig mange gerne vil arbejde, men ikke kan. Det viste Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse 2015/2016. Det var ikke viljen, der manglede, men helbredet. Den vinkel må man aldrig glemme!
For de fleste af dem, der ikke længere kan arbejde, var det et af de største traumer i deres forløb, da de måtte kapitulere. Også for mig selv! Når man mister sit arbejde/ikke længere kan arbejde, mister man også en del af sin identitet. Hvis arbejdet har betydet noget i livet er det et tab, som skal bearbejdes som en hvilken som helst anden sorgproces. Den vinkel kan mange, der ikke selv har prøvet det, formentlig have vanskeligt ved at forstå. Men det er rent faktisk sådan, det er.

Mht. at Gigtforeningen mener, der mangler en national handleplan mod smerter, synes det vældig interessant; for der findes jo Nationale Kliniske Retningslinjer for patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, hvorunder de også hører! Men de må jo have konstateret – som så mange andre patientforeninger, heriblandt Whiplashforeningen – at retningslinjen ikke dur. Det er en ommer. Den er lavet med udgangspunkt i forskning foretaget på firbromyalgiramte og omsat til en national retningslinje, der skal gælde for alle. Det er dejligt, hvis en så stor forening som Gigtforeningen vil gå efter at få skabt bedre behandling af de smerteplagede danskere. 

..............................................................................
 

22.9 2017 - BEHANDLING SKAL IKKE BASERES PÅ TRO, HÅB OG HOLDNING

Formand og næstformand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab mener, at forebyggende tiltag overfor unge ikke skal bygge på hverken tro, håb eller fagforening, men på forskning og dokumentation af effekten. 

De mener, at politikerne i dag ikke benægter fakta, men ”hvis de tror på noget, er fakta irrelevant”.  Næsten dagligt fremsættes påstande på området. Intentionerne er uden tvivl, at man ønsker de unge det bedste; men deres påstande ”tjener samtidig et formål om at få flere vælgere, ydenumre, medlemmer, kunder og likes. Faglighed bliver lige pludselig politiseret og til diskussion”.

Men det er problematisk for læger, hvis de skal handle ud fra interessenters håb, tro og holdning. 
De unge skal være stærke psykiske for at modstå presset, hvilket de jo netop ikke altid er.
Flere politikere mener, at psykiske lidelser skal forebygges og medicin skal undgås.
Det er åbenbart svært for interessenter at skelne mellem mistrivsel og diagnosticeret psykisk lidelse. De blander tingene sammen og ofte udtaler de noget vrøvl, som medierne giver videre.

Forfatterne finder det frækt overfor den unge gruppe med en diagnose, som fordømmes, ligesom de pårørende bliver skammet ud. Det er ikke konstruktivt. Heller ikke overfor speciallæger i psykiatri. Det mest uforskammede er dog fordommen om, at læger sidder klar med receptblokken og ikke ønsker de unges bedste.

De vil gerne øge deres viden. Og de vil gerne indgå i dialog. I en udviklende – ikke en afviklende proces.
”Vi kan ikke forstå, at man higer efter en tid, hvor det dog ikke længere er heksedoktoren, men nu helse- og mindfulnessguruer, som udsteder diagnoser og håndspålæggelser”.

Det er videnskabeligt funderet udvikling, der har ført specialet hen, hvor det er i dag; men der er stadig både fysiske og somatiske lidelser, der endnu ikke kan helbredes.

De oplever ikke andre områder i sundhedssektoren, hvor så mange ved bedre.
”Man må mene og sige, hvad man vil, men mener man det på andres vegne og endnu værre pådutter det andre, skal man være sikker på, at der er evidens for, at det er korrekt og har effekt – i et sammenligneligt system for Danmark via videnskabeligt redelige kilder”.

Børn og unge risikerer i dag ikke at få medicin, selv om de har behov derfor. ”Fordi samfundet har en politisk holdning til medicinering – ikke en lægefaglig”.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9843033/det-er-ikke-nok-med-tro-og-haab/ 

MINE KOMMENTARER:
Tænk, hvis et somatisk lægeligt speciale ville gå lige så grundigt til værks i deres kritik af manglende evidens i forhold til ”funktionelle lidelser”, som disse psykiatere gør overfor mennesker, der ikke er psykiatere. De står næsten på hovedet for at pege på, hvor tåbelige folk, der udtaler sig på deres område er, og at de samtidig er uvidende om evidens på området.

Det samme kan vi sige med modsat fortegn om Per Fink og co. De bruger jo netop tro, håb og holdninger i behandling af fysisk syge og tror, at det kan hjælpe dem til at blive raske. De er også mindfulnessguruer, der udsteder diagnoser og håndspålæggelser og tror, det hjælper.

Forskellen er, at disse læger forsvarer evidens, mens Per Fink og co. ser fuldstændig bort fra evidens. Forskellen er også, at disse læger forsvarer sig, mens Per Fink og co. angriber.

Vi kan rejse nøjagtig den samme kritik af psykiatere, som disse psykiatere rejser overfor ikke-psykiatere. Jeg har sagt det før, men jeg siger det igen: Evidens tjener ofte kun, når der er i lægers EGNE interesser. Er det ikke det, er evidens til tilsyneladende ligegyldigt. Som fx mht. ”funktionelle lidelser”. Her er små pilotprojekter med meget få patienter tilstrækkeligt til at drage store konklusioner for store sygdomsgrupper og behandle med håndspålæggelse!

Det er ikke videre troværdigt, at psykiatere det ene øjeblik sværger til evidens og det næste øjeblik forsværger, at antagelser og praksiserfaringer, tro, håb og mindfulness godt nok. Befolkningen er jo ikke en flok uvidende får. Vi kan faktisk godt gennemskue et sådan spil. Lægers egeninteresser står desværre alt for ofte øverst. Og patienternes nederst! Den dag, det bliver omvendt, holder jeg op med at kæmpe for retfærdighed!

 

............................................................................................

21,9 2917 - LAVDOSIS NALTREXON HJÆLPER MÅSKE MOD FORSKELLIGE SYGDOMME

Opioidantagonisten naltrexon, der normalt bruges til afvænning efter misbrug, siges også at virke mod både kræft, autoimmune sygdomme og HIV i lave doser.

Forskningen giver dog ikke grundlag til anbefaling af en sådan behandling ved nogen sygdomme; men hvis stoffet har effekt, kan det være et behandlingsalternativ med betydelige økonomiske besparelser.

Stoffet blev trukket tilbage fra producenten i 2008. Uden begrundelse.
Der er mange, der har rapporteret om, at lavdosis naltrexon har haft en opsigtsvækkende god effekt op en række sygdomme og tilstande.

Stoffet blev oprindeligt anvendt til afvænning i doser på 50 mg dagligt. Men i doser på 3-5 mg har den en effekt på autoimmune tilstande som fx sklerose og Crohn (tarmsygdom) samt HIV, Parkinson, flere kræftformer, fibromyalgi, reumatoid arthritis (leddegigt) etc.
Patienter spreder viden på netsider; men dokumentationsgrundlaget er ofte både ensidigt og begrænset.

Mange af de studier, der handler om lavdosis naltrexonbehandling er baseret på eksperimenter udenfor kroppen og på dyremodeller. En hypotese er, at naltrekson i lave doser blokerer opioidreceptorer i blot få timer, hvilket som noget sekundært giver en opregulering af receptorer og endorfinniveau resten af døgnet. Lave doser virker ved en række tilstande som reumatoid arthritis (gigt), fibromyalgi, migræne m.m.

Amerikanske myndigheder advarer om mulig risiko for, at stoffet forgifter leveren, selv om det først og fremmest er set ved høje doser af naltrexon. Alvorlig bivirkninger er dog sjældne. Hyppigere bivirkninger er forskellige maveplager, smerter i muskler og led, nervøsitet, træthed, angst, søvnproblemer. Der er dog kun udført få studier af bivirkninger ved lave doser.

Lægemiddelindustrien mangler interesse i sagen, fordi deres patent er udløbet. Derfor findes der kun lidt forskning.

Der findes et norsk studie af patienter med sklerose. De fik lavdosis naltrexon i mindst tre måneder. Hos 35 % stoppede sygdommen. 37 % fik det bedre af behandlingen. 5 % fik forværring. Men værdien af egen-rapporterede virkninger er dog begrænset.

I et italiensk studie fandt man, at spasticiteten aftog, men at smerter og træthed blev øget i behandlingsperioden. Men en måned efter behandlingsstop, rapporterede patienter om mindre smerter og mindre træthed. Effekten på spasticiteten varede ved. I forhold til depression og livskvalitet fandt man ingen ændringer. Der blev dog målt ændringer i blodbilledet og øgede leverenzymer, mens behandlingen stod på.

Patienter med Crohns sygdom (tarmsygdom) oplevede stort set alle effekt af behandlingen. Mange fik remmission af sygdommen. Studiet var dog meget lille. Men også andre studier viser effekt på Crohn.

Hos kvinder med fibromyalgi har 30 % i et lille studie haft effekt af lavdosis naltrexon. Kvinder med størst sænkningsreaktion (tegn på betændelse i organismen) havde størst effekt.

Der mangler studier i forhold til rheumatoid arthritis, kræft og HIV.
Dokumentationen domineres af erfaringer og betragtninger. De publicerede studier er hovedsageligt små pilotstudier med lav kvalitet. Forskningen giver ikke grundlag for anvendelse af lavdosis naltrexon.

Man kan dog ikke udelukke, at lavdosis naltrexon har en effekt ved sklerose og Crohn. Der bør forskes mere i det.

Kilde: http://tidsskriftet.no/2011/05/kronikk/naltrekson-hoye-forventninger-til-lave-doser

MINE KOMMENTARER:
Jeg har flere gange set, at nogle har efterlyst erfaringer med lavdosis naltrexon på facebook. Det er åbenbart noget, flere whiplashskadede enten har set eller blevet anbefalet af egen læge.
Der står desværre intet om whiplash i artiklen fra det norske lægetidsskrift; men jeg har selv fået præparatet. Før jeg fik det materiale, jeg havde fået indopereret i nakken, og som sad løst, fjernet. Det virkede mod de smerter, jeg dengang havde; men efter operationen ville narkoselægen, som var smertespecialist på det privathospital, jeg var indlagt på, og som lærte mig rigtig meget om smertestillende midler, ikke give mig det igen. Der er ingen evidens for virkningen endnu.

Men der er mange beretninger om, at det har en effekt. Og da dosis er lille må vi håbe, at der kommer flere studier på sigt, så man finder ud af, om det er farligere at anvende end så mange andre smertestillende. Desværre er patentet udløbet, så det er langt fra sikkert, at der er nogle, der finder det interessant at forske yderligere i præparatet.

Mht. bivirkninger og leverpåvirkning er der faktisk en del whiplashskadede, der har en lille leverpåvirkning. Det kan skyldes påvirkning af nervesystemet, som også påvirker leveren; men det kan også skyldes, at mange har prøvet mange forskellige lægemidler og fået store doser.  

....................................................................................
 

20.09 2017 - FLEKSJOB PÅ ÉN TIME

Marianne Mogensen fra Vordingborg Kommune kan ikke få førtidspension. Til gengæld kan hun få et fleksjob på én time om ugen. Kviden har whiplash, hovedpine fibromyalgi, slidgigt i ryggen, dårlige knæ m.m. Hun har arbejdet som buschauffør, men måtte opgive i 2006 pga. en arbejdsskade. Hun kæmper i dag for at få førtidspension.


Sidste år sendte kommunen hende i arbejdsprøvning én time om ugen. Hun skulle sætte klistermærker på dåser. Hun kunne kun arbejde effektivt i en halv time, fordi hun bla. havde brug for pauser hver 10. minut.

Hun finder det meget utilfredsstillende, at hun ikke kan tildeles førtidspension. Hun har sendt mere end 50 uopordrede ansøgninger inden for alt muligt ud uden held. Der findes ingen job under 10 timer om ugen.
De seneste otte år er hendes tilstand kun blevet værre.

Helle Linnet, direktør for social, sundhed og arbejdsmarked mener, at man skal udnytte de ressourcer, folk har. En time kan blive til to, som kan blive til flere.  Men hun kan ikke helbredes, og læger skriver, at hun har ”en svær fibromyalgi med stort set ophævet arbejdsevne”.

3 F kender problemet. De forstår ikke beslutningen. ”Det er som om, man føler, at systemet bare skal holdes i gang” siger formanden for 3 F i Sydsjælland.

Kilde: https://www.tveast.dk/artikel/kommune-til-marianne-du-skal-arbejde-en-time-om-ugen

 

MINE KOMMENTARER:
Jeg magter næsten ikke at kommentere endnu en af de mange frygtelige historier fra den virkelige verden om, hvordan en borger bliver cyklet rundt i manegen og tvunget til at bruge al sine meget sparsomme ressourcer på at søge en stilling på kun én time med effektiv arbejdstid på en halv time, som INGEN arbejdspladser vil give hende. 

Vi lever i et af verdens rigeste samfund, men er så utroligt fattige på medmenneskelighed.  

De, der træffer beslutningerne, har nogle fine forklaringer, som de sikkert selv tror på (indtil de måske selv rammes). De eneste der forstår forklaringerne må være dem, der er i samme bås med manglende forståelse for andres situation.
På mig virker det både som et overgreb, når de tror, de ved bedre end den ramte borger og vedkommendes læger og ikke mindst som uendeligt dårlige undskyldninger. 

...............................................................................

 


19.9 2017 - FORSKNING VEDRØRENDE IMIPRAMIN

Nedenstående er et udpluk fra hvidbogen om whiplash:

I 2017 offentliggjorde Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) et forskningsprojekt om Imipramin, som de har tilladelse til at anvende i deres forskning af Videnskabsetisk Komité.
Målet med studiet er at vurdere effekten af tricykliske antidepressiva, imipramin, hos patienter med flere funktionelle somatiske syndromer defineret ud fra kriterierne for multiorgan Bodily Stress Syndrome, som er en samlende diagnose, der omfatter de fleste funktionelle somatiske syndromer og somatoforme lidelser. Studiet er dobbeltblinded og randomiseret.
138 patienter deltager. 70 får imipramin, 68 placebo. Deltagerne er mellem 20 og 50 år og opfylder kriterierne for multiorgan Bodily Distress Syndrome uden samtidig depression eller angst.
De får enten lavdosis imipramin i 10 uger eller placebo. Efter 10 uger vurderes deres tilstand på en fem-punkts skala – ”bedre”, ”meget bedre”, ”uændret” ”værre” eller ”meget værre”. Alle, der har fået mindst én dosis medicin (25 mg ”study drug”), deltager i opgørelsen.
125 patienter modtager mindst én dosis studiemedicin, heraf modtager 65 imipramin og 60 placebo.
Behandlingen afbrydes for tidligt hos 8 patienter, der får imipramin og 7, der får placebo.
125 får mindst en dosis ”study drug”. Der mangler data for 2, der får Imipramin og 3, der får placebo, altså på fem af de 15, der udgår. Dette må betyde, at 6 af dem, der får imipramin og udgår, har nået at få mindst én dosis ”study drug”, mens fire har fået mindst én dosis placebo og således stadig deltager i forsøget.

Blandt de 63, der får Imipramin, vurderer 53 % deres tilstand som ”bedre” eller ”meget bedre” sammenlignet med de 57, der får placebo, hvor kun 14 oplever at få det ”bedre” eller ”meget bedre”.
32 patienter, der får Imipramin og 10, der får placebo, har mindst én bivirkning med moderat intensitet. 8 patienter, der får Imipramin og 3, der får placebo, har mindst en bivirkning med svær intensitet. Bivirkninger forårsager, at fire patienter forlader projektet, heraf får 4 Imipramin og 3 placebo.  
Konklusionen bliver, at Imipraminbehandling sammenlignet med placebo forbedrede det generelle helbred hos patienter med ”multiple funktionelle somatiske syndromer”.
Begge behandlinger blev understøttet af regelmæssige kontakter med klinikere. Bivirkninger var mere almindelige i Imipramin-gruppen, men førte kun sjældent til seponering af behandlingen.
Kilde: Agger JL, Schröder A, Gormsen KL, Jensen TS, Jensen TS, Fink PK.”Imipramine versus placebo for multiple functional somatic syndromes (STreSS-3): a double-blind, randomised study”. Lancet Psychiatry 2017 May;4(5):378-388. doi: 10.1016/S2215-0366(17)30126-8. Epub 2017 Apr 10. Tilgængelig på nettet den 15.9 2017 på https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28408193

Studieet er et lille studie. 63 har fået aktiv behandling. 53 % får det bedre svarende til ca. 33 patienter. Resten står der intet om (30 patienter). Har de mon fået det værre? Der står intet om, hvordan de 30 vurderede behandlingen. Hvor mange har vurderet deres tilstand som ”værre” eller ”meget værre”?
32 af dem, der får Imipramin har mindst én bivirkning med moderat intensitet og 8 har bivirkninger med svær intensitet. Fire af dem, der får Imipramin forlader studiet. Er Imipramin mon seponeret pga. bivirkninger hos de fire, der forlader studiet? Og hvad betyder det, at de har mindst én bivirkning?
Vi har mange flere spørgsmål, som dog ikke kan besvares ud fra det abstract, vi har fundet, og vi har ikke adgang til hele studiet. Fx spørgsmål som: Har dem, der har mere end én bivirkning, tre eller 10 bivirkninger eller endnu flere? Hvilke bivirkninger drejer det sig om? Hvor stor dosis er de komme op på? Hvor mange af dem, der får mere end 25 mg Imipramin får bivirkninger i forhold til dem, der kun fik 25 mg? Stiger bivirkningsfrekvensen og alvorligheden af bivirkninger med dosisøgning?
Sidst men ikke mindst har vi et afgørende spørgsmål: Hvordan vurderes virkning i forhold til bivirkninger?

Det er interessant, at 14 ud af 57 får det ”bedre” eller ”meget bedre” af placebo, fordi det svarer til hver fjerde. Skyldes bedring i denne gruppe mon de regelmæssige kontakter med klinikere? De er måske hidtil blevet ”syltet” og oplever nu, at nogle tager dem alvorligt og taler med dem. Hvad indgik mon i de ”regelmæssige kontakter”? Fx samtaler med fagpersoner?  

Hvis hver fjerde kan få det bedre af regelmæssige kontakter, kan man forestille sig, at det samme gør sig gældende i gruppen, der får imipramin. I så fald ville ca. 16 af de 33, der fik det bedre, have fået det bedre også UDEN den farlige imipramin. Tilbage er ”kun” 17, hvor medicinen kan tilskrives bedring.
Vi mener fortsat, at det er fejlagtigt at give patienter et ældgammelt præparat – tricyklisk antidepressiva- som ændrer på hjernens funktion, og som er behæftet med talrige bivirkninger. Et præparat man faktisk ikke længere anvender i psykiatrien pga. de mange og alvorlige bivirkninger. Er formålet, at det nu atter skal have en glansperiode?
  
Over 10 % får problemer med deres kønsliv. Over 10 % bliver konfuse, svimle og får forstoppelse. Alt for mange får vægtøgning og ekstrapyramidale gener (som stiv gang, ufrivillige bevægelser, talebesvær etc.). Både de meget almindelige, almindelige og ikke-almindelige bivirkninger af præparatet kan føre til nedsat livskvalitet, mens de sjældne og meget sjældne kan føre til døden.
Det er således ikke bolsjer, der deles ud. Derfor er man nødt til at vurdere, om disse mennesker virkelig skal have sådanne præparater?!

Lægemiddelfirmaet Lundbeck producerer tricykliske antidepressiva og Lundbeckfonden bidrager med mange mio. kr. til forskningen på FFL. Om der kan være en sammenhæng mellem studiet i medicin til brug ved patienter med ”funktionelle lidelse” skal vi lade være usagt; men det er vanskeligt at udelade tanken fra vores sind, fordi der kan stilles lidt for mange spørgsmål i den forbindelse. Bidrager Lundbeckfonden generelt til forskningen mhp. at en hel ny gruppe af patienter kan være potentielle brugere af antidepressiva? Hvis ikke: Hvorfor bidrager de da med et så stort beløb til FFL´s forskning? Disse spørgsmål ser vi gerne besvaret.

.....................................................................................

https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/overlaeger-til-psykologforening-i-kan-ikke-varetage-patientansvaret

18.9 2017 - PSYKIATRI OG PSYKOFARMAKA

Psykolog Erik Platz har under overskriften ”Psykiatrien må nytænkes” skrevet en kronik i JP.
Jævnfør psykiatriens medicinske sygdomsmodel er der en fysisk kemisk årsag til psykiatriske sygdomme. Problemet er, at man ikke kan finde og måle årsagen. Derfor må psykiatrien nytænkes. For den medicinske sygdomsmodel opfanger ikke, hvad psykisk sygdom egentlig er.

Diagnoser stilles hovedsageligt ud fra det, patienten siger, altså patientens subjektive vurdering.
Psykiatriens diagnosticeringskriterier er både vage og subjektive. Det giver en usikker diagnose, som kan være forskellig afhængig af, hvem der stiller den.

Den usikre diagnose er - siden opfindelsen af psykofarmakas i halvtredserne - blevet brugt til at medicinere den syge, hvilket afstedkommer ”ændring af et ukendt antal balanceforhold i hjernen samtidig med, at det skaber afhængighed og adskillige skadesvirkninger på både krop og bevidsthed”. Brugen af psykofarmaka er derfor afhængig af, at der sker en mærkbar ændring til det bedre hos patienten.

En tidligere chefredaktør på New England Journal of Medicine har skrevet, at hun har brugt hovedparten af sit liv på at evaluere kvaliteten af klinisk forskning. Hun finder, at psykiatrisk forskning er særligt ringe. Studier sponsoreret af lægemiddelindustrien offentliggøres selektivt. De er desuden ofte af kort varigt og ”designet til at favorisere lægemidlet og påvise så små gavnlige virkninger, at de formentlig ikke opvejer de langsigtede skader”.

Professor Peter Gøtzsche har speciale i den bedste udformning af forsøgsdesigns. Han har gennemgået en stor del af tilgængelig forskning vedr. de fem hovedgrupper af psykofarmaka. I bogen ”Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse” skriver han: ”Da antidepressiva sandsynligvis ikke virker, hvorimod de giver mange skader, herunder dødsfald, personlighedsændringer, seksuelle forstyrrelser og afhængighed, skal vi ikke bruge dem overhovedet”. Han mener, at forbruget af psykofarmaka kan reduceres med 98 %.

Patienter med psykiske sygdomme i ulandene får mindre psykofarmaka, men har en bedre langtidsprognose. Fordi psykofarmaka forhindrer muligheden for spontan helbredelse.

Psykologen mener, at vejen frem er forskning uafhængig af medicinalproducenter. Kriterier for bedring skal beskrives på forhånd og ikke undervejs i et studie. Ugunstige forsøg skal ikke tilbageholdes. Placebogruppen må ikke bestå af patienter, der er på aftrapning af psykofarmaka.
Desuden bør offentlige instanser indenfor sundhedsområdet ikke have personer med tilknytning til medicinalindustrien.
Diagnosesystemet på det psykiatriske område bør ikke udformes eller være en forhandling mellem interessenter, og slet ikke med involvering af medicinalindustrien.
Sluttelig bør den enkelte patient selv kunne vælge, om vedkommende vil have psykofarmaka eller psykoterapi.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9870489/psykiatrien-maa-nytaenkes/

MINE KOMMENTARER:

Forleden skrev jeg, at det er vanskeligt at finde medlemmer til Medicinrådet pga. nye krav habilitetskrav om ikke at være aflønnet eller ansat af medicinalfirmaer.

I dag skriver en psykolog meget ærligt om psykiatrien, som – i hvert fald på nogle områder – synes ”købt” af lægemiddelindustrien. Når diagnoser bliver til i en forhandling mellem forskellige interessenter, herimellem lægemiddelindustrien, er der noget helt galt. Vi behøver blot tænke på de såkaldte ”funktionelle lidelser”, som synes at være opstået i forhandling mellem politikere, Sundhedsstyrelsen, psykiatere, lægemiddelfirmaer (Lundbech er stor-sponsor på projektet) og forsikringsbranchen (Trygfonden er også stor-sponsor). Med en sådan diagnose er der tusindvis af danskere med komplekse sygdomme, der burde have tilbud om tværfaglig udredning og behandling, der i stedet syltes i psykiatrien.

Det er ufatteligt tankevækkende, at psykisk syge i ulande, der ikke giver så meget psykofarmaka til deres patienter, oftere bliver spontant raske. Det er en besnærende tanke, at nogle vil kunne blive raske, hvis de i stedet får psykoterapi! Om det er holdbart, vides ikke. Der findes patienter, der ikke fungerer uden psykofarmaka. Sådan er det også.

Der, hvor det kammer over for mig, er der hvor man begynder at medicinere mennesker, der ikke er psykisk syge med psykofarmaka, nemlig patienter med ”funktionelle lidelser”. Per Fink har jo i forskning her i 2017 bevist, at stoffet imipramin, som er et tricyklisk antidepressiva med særdeles mange bivirkninger, har en effekt på 53 % i en gruppe patienter (omkring 60). Dette studie kommer til at danne grundlag for yderligere medicinering med psykofarmaka. Jeg skriver mere om dette studie i morgen!
Det er særdeles uholdbart. Især fordi de kan udvikle langtidsskader på hjernen af medicin, de på sigt ikke kan undvære.

En ny oplysning for mig i en kommentarer under artiklen i JP er, at Peter Gøtzsche blev undsagt af sine kolleger på Nordic Cochrane Center efter hans udtalelse om antidepressiva! Udtalelsen var også bombastisk og mange depressive har vitterligt brug for medicin. Rigtig mange indlæg fra psykiatere fulgte i kølvandet efterfølgende.

Vi må alridig glemme, at før medicinens tid var mange psykiatriske patienter låst inde. Mange var oven i købet fixeret med både bælter på krop, hænder og fødder. De levede sådan i mange år. Det var uværdigt! 

..................................................................................

17.9 2017 - NÅR KOMMUNER NÆGTER FØRTIDSPENSION FÅR DE PENGE I UDLIGNING

”Kommuner kan tjene op til 67.000, hvis de holder folk på kontanthjælp i stedet for at tildele førtidspension”. Det skriver netmediet NB Økonomi.

Pengene udløses af den kommunale lov om udligning. Loven fordeler penge mellem landets kommuner. Bonussen udløses herfra. I hovedstaden får kommunerne 37.000 ekstra på et år, hvis de beholder et menneske på kontanthjælp, fremfor førtidspension. Andre steder er beløbet på helt op til 67.000 kr. Tallene stammer fra en analyse af seks østjyske kommuner.


Finn Sørensen fra Enhedslisten mener, at det kan forklare, hvorfor nogle kommuner bevidst holder syge borgere på kontanthjælp uden afklaring.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll finder det en dårlig idé, at kommunerne på den måde kan have en interesse i at fastholde mennesker på kontanthjælp. Han er ellers optaget af, at kommunerne skal have en økonomisk tilskyndelse til at få ledige i arbejde.

Regeringen vil nu afvente en udvalgsrapport, før de beslutter, om det kræver ændringer i udligningssystemet.

Kilde: https://www.avisen.dk/kommuner-kan-faa-bonus-paa-67000-kr-for-at-naegte-fo_461717.aspx

MINE KOMMENTARER:
Så er endnu en begravet hund fundet. Kommunerne har tilsyneladende holdt bøtte med den fordel, de har fået af at beholde syge mennesker på kontanthjælp gennem udligningsbonussen.

Det er simpelthen så nedrigt overfor mennesker, der befinder sig i en helt umulig situation. Jeg har lige set to udsendelser om tre familier, der har store problemer – også psykiske – pga. kontanthjælpsloftet. En af dem er psykisk syg, en anden er lettere retarderet og gift med en psykisk syg; men de går ikke ram forbi, selv om ingen vil ansætte dem. Den psykiske syge er så presset, at hun må indlægges med dyb depression, mens hendes tre børn passes af andre. Flere af dem skræller – samler mad med overskredet salgsdato i supermarkedernes containere. En enlig mor til to har ikke råd til at købe mælk til sine børn. Fordi skilsmissepapirerne endnu ikke er gået i orden, har hun pga. kontakthjælpsloftet, som afhænger af familiens indkomst, ingen indkomst, og manden giver ingen penge, så hun og børnene kan leve.

To af de tre familier er på vej til at miste hus og hjem. Den sidste er psykisk ødelagt. Det er også de to andre på vej til at blive.
Det kan ikke være billigt at skulle hjælpe dem på fode igen, hvis de går fuldstændig ned.

DET ER UVÆRDIGT! At politikere ikke kan se det, hverken vil eller kan jeg forstå!  

............................................................................

 

16.9 2017 – NYT FRA DAGENS PHARMA

LÆGEFAGLIGE SELSKABER KAN IKKE FINDE UAFHÆNGIGE LÆGER TIL FORMANDSPOSTER
Lægefaglige Selskaber mener, at det nye forslag om uafhængighed kan true Medicinrådet.

”Vi har tre forslag klar til tomme formandsposter arbejder hårdt på resten” siger formanden.
Kilde: Dagens Pharma den 15.9 2017

LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN (Lif) KALDER REDNINGSPLAN FOR EN OMMER
Lægemiddelindustriforeningen er forundret over Medicinrådets redningsplan. Medicinrådet er kommet med fire forslag ”til at få sit maskineri i gang”; men det holder ikke vand siger Ida Sofie Jensen, som er administrerende direktør i Lif. Hun ryster på hovedet, fordi rådet har skærpet sine habilitetsregler fra den ene dag til den anden.

Kilde: Dagens Pharma den 13.9 2017

MINE KOMMENTARER:
Det taler i og for sig for sig selv. Både de Lægefaglige Selskaber og i Lægemiddelindustrien virker måske en smule desperate. Der er tomme formandsposter (Medicinrådet har i alt 15 formænd), og det er tilsyneladende ikke muligt at få dem besat, fordi de nye habilitetsregler ”spænder ben” eller at vinde gehør i Medicinrådet for deres alternative forslag. Ingen kvalificerede læger er tilsyneladende uden kontakter til industrien.

Selvfølgelig kalder Lægemiddelindustrien habilitetsreglerne for en ommer. De kan slet ikke være interesserede i, at læger ikke må være i deres lommer, hvis de skal være medlem af Medicinrådet eller rådets faglige underafdelinger.

Nu har lægerne dog længe nok kunnet omgå offentlighedsloven uden, at det har givet sanktioner. Loven gælder ellers for borgere og fagpersoner i dette land. Men læger har åbenbart hidtil været hævet over den. Nok er nu nok og også læger må finde andre løsninger, så de – som alle andre - er habile, når de har tillidsposter, hvor andre mennesker liv og levned står på spil. 

...........................................................................................

 

15.9 2017 - 41 FAGFORBUND PÅ TVÆRS AF HOVEDORGANISATIONER VIL RETTE OP PÅ FEJLSLAGNE REFORMER

Professor og arbejdsmarkedsforsker, Henning Jørgensen, kalder det for historisk, at 41 fagforbund vil rette op på den fejlslagne reform af fleksjob og førtidspension.


Politikerne kan næppe sidde det overhørigt, når 41 fagforbund står sammen.

Henning Jørgensen kalder det for et fagligt oprør mod den måde, reformerne forvaltes i kommunerne. Han husker ikke, hvornår 41 fagforbund sidst har stået sammen. På tværs af LO, FTF og Akademikerne.

Fagforbundene har foreslået seks konkrete ændringsforslag. De repræsenterer langt over en mio. danske lønmodtagere. Kan man kun arbejde 7 timer om ugen mener de, at man frit skal kunne vælge, om man ønsker førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob, og at det skal være et retskrav.

De finder historierne om mennesker, der er kommet i klemme for umenneskelige.

Folk bliver kostet rundt i systemet. Nu sætter bagbevægelsen hælene i.

At vi skal have en individuel sagsbehandling lyder ”sødt og rar”, men kommunerne har ikke løftet opgaven. De tænker først og fremmest i økonomi.
Henning Jørgensen har fundet kæmpe forskelle mellem, hvad kommunerne gør, hvilket han finder urimeligt.

”Når beskæftigelsespolitikken er kommunaliseret, kan beskæftigelsesministeren jo ikke ikke stille meget op i de enkelte sager, fordi sagsbehandlingen ligger ude i kommunerne. Hvis Socialdemokratiet danner regering efter et valg, kan det godt være, at beskæftigelsespolitikken bliver taget væk fra kommunerne igen”, mener han. For partiet får svært ved at vende rygget til at fagligt oprør fra en million lønmodtagere.


Kilde: https://www.avisen.dk/ekspert-politikerne-er-pisket-til-at-lytte-til-hist_458288.aspx

MINE KOMMENTARER:
NU kommer min revolution. 1 mio. danskere repræsenteret af 41 fagforbund har nu fået nok af det mange verserende historier om, hvor dårligt og forskelligt mennesker, der søger førtidspension, behandles i det kommunale system.

Nu bliver det endnu mere vigtigt at stemme rigtigt ved næste valg!
Hvis beskæftigelsesministeren lykkes med at sidde 1 mio. danskere overhørig, kan han forhåbentlig ikke blive siddende på sin taburet ret meget længere.
Lad dette være indledningen til en fredelig demonstration, hvor politikerne får øjnene op for, at de er nødt til at gøre noget for at hjælpe samfundets allersvageste borgere!

 

............................................................................
 

 

14.9 2017 - ADVOKAT HELSINGHOF OG FORMAND FOR FIBROMYALGIFORENING KRITISERER ”FUNKTIONELLE LIDELSER”

Advokat Svend Aage Helsinghoff og Formanden for Dansk Fibromyalgi Forening, Søren Harboe, mener, at sundhedssystemet har spillet fallit med ”funktionelle lidelser”. Patienterne ender ofte i arbejdsløshed, fordi deres sygdomme er opgivet.

Det eneste de mange patienter har til fælles er en diagnose, man ikke kender årsagen til. Mange fysiske diagnoser indgår; men ingen af dem kan ses på skanninger eller i en blodprøve.

Begrebet ”funktionelle lidelser” er ikke anerkendt blandt alle danske læger. WHO vil ikke optage det som en diagnose, fordi der ikke er videnskabelig evidens for, at diagnosen eksisterer. Alligevel har Sundhedsstyrelsen ”helt ukritisk taget diagnosen til sig og sidder netop nu og grubler over, hvordan man skal gribe denne ikke-anerkendte lidelse an i fremtiden”.

”Funktionelle lidelser” er en skraldespandsdiagnose. Sundhedsvæsenet spiller fallit overfor gruppen. Ingen ved, hvordan patientgruppen skal håndteres.
Alle med ”diagnosen” får tilbudt samme kognitive ”behandlingsforløb” trods vidt forskellige sygdomme, og har man først fået påklistret etiketten ”funktionel lidelse” er der lang vej til et reelt behandlingsforløb.

”Funktionelle lidelser” er en besparelse, fordi patienterne ikke får reel behandling. Men det er helt misforstået; for konsekvenserne er, at folk ofte kommer på kontanthjælp og ender med at koste samfundet dyrt. Mere end man kan spare med den ”diagnose”.

Dansk Fibromyalgi Forening frygter, at man nu vil lægge deres diagnose ind under ”funktionelle lidelser”, selv om det er en ICD-10 diagnose.
Ca. 100.000 mennesker lider af fibromyalgi. De cykles rundt i systemet i årevis. Fremfor at de får en tværfaglig og målrettet behandling mhp. at undgå yderligere funktionstab. De mødes med mistænkeliggørelse. Der tales om hypokondri og psykiatriske lidelser. Et mareridt efter mange år i systemet.
Diagnosticeres sygdomme forkert, får det også betydning for fremtidig livskvalitet og arbejdsevne.

Mange ender på overførselsindkomst. Et ressourceforløb kan være helt absurd i forhold til den syges situation. Fx socialpædagogisk bistand, terapeutisk rådgivning eller kurser i stresshåndtering. Tiltag, som ikke kan helbrede. Tvært imod. Patienterne fastholdes i stedet i et hamsterhjul og skal løbe stærkere og stærkere.
”Dette helt store problem er, at der ikke er afsat penge til det nationalt, regionalt eller kommunalt”, slutter de.

Kilde: http://www.altinget.dk/sundhed/artikel/patientformand-sundhedssystemet-har-spillet-fallit#comments

MINE KOMMENTARER:
Det er meget overraskende, at Fibromyalgi Foreningen nu har anlagt en ny strategi. De er ellers gået samarbejdets vej og har bidraget til udarbejdelse af fx Kliniske Nationale retningslinjer for mennesker med generaliserede smerter, som bygger på FFL´s antagelser, og som betyder, at alt for mange whiplashskadede ikke smertestilles sufficient i dag. Det må være gået op for foreningen, som jeg flere gang har henstillet til ”at holde sig på egen banehalvdel” og ikke tale på andre patientgruppers vegne, da vores problemstillinger er vidt forskellige.
Da det er muligt at kommentere under artiklen på Altinget, vil jeg opfordre jer alle til at skrive en kommentar, så politikerne kan se, at det er et emne, folk interesserer sig for. Selv har jeg skrevet følgende:  

Danmarks største spareøvelse?
Også jeg vil gerne takke for en glimrende artikel. 
Bente Stenfalk (som også har kommenteret artiklen) har fuldstændig ret i, at rigtig mange fysiske sygdomme i dag "henlægges" under såkaldt "funktionel lidelse". Det er fuldstændig uforståeligt, at Danmark accepterer en psykiatrisering af ca. 300.000 fysisk syge mennesker, som på den måde hverken undersøges eller behandles for deres fysiske sygdomme. Det virker som Danmarks største spareøvelse og går ud over mennesker med fibromyalgi, men også fx mennesker med whiplash, lænderygsmerter, hypermobilitet, stofskiftesygdomme, Borrelia, duft- og kemikalieoverfølsomhed, atypiske krampeanfald, atypiske hjertesmerter, kroniske smerter m.m.m. 

Både politikere, Sundhedsstyrelse og mange læger accepterer med psykiatriseringen, at en stor gruppe patienters retssikkerhed, patientrettigheder og menneskerettigheder er truet. Det burde ikke kunne lade sig gøre; men det kan det. 

I gamle dage slap ældre, patriarkalske psykiatere godt fra at psykiatrisere især syge kvinder. Mange tror, det ikke er tilfældet i dag; men det er det. Det er helt galt. 29 patientforeningsformænd står i spidsen for en underskriftindsamling, som angår ALLE danskere, fordi alle risikerer at få en af de sygdomme, der psykiatriseres. https://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed Skriv under, hvis du også synes, at dette uvæsen bør stoppes. 

De mange syge med komplekse lidelser har brug for tværfaglig behandling med inddragelse af læger fra forskellige specialer. De har brug for, at blive ordentligt undersøgt mhp at få de rette diagnoser, og de har brug for at få tidlige tilbud om behandling, så de ikke havner på overførselsindkomster - eller helt uden indkomst. Ingen ønsker at være i den situation i dag! Så let kan det siges. 
Noget bør gøres!

............................................................................................

13.9 2017 – OPERATION I TYSKLAND

Den 11.9 var det præcist 10 år siden, jeg blev opereret i Tyskland for overstrakte ledbånd mellem kranie, 1. og 2. nakkehvirvel.
Dette skrev jeg på min egen facebookside på dagen og er blevet overrasket over, hvor mange der har set det, og at der også er en del, der har kommenteret på det. Det glæder mig helt enormt. Derfor skriver jeg også om det her på siden i dag.

Ved operationen fik jeg indsat 2 aluminiumsstænger på ca. 16-20 cm i længden samt 12 skruer, hvoraf de to var 4,5 cm lange og gik gennem 1. og 2. nakkehvirvel. Operationen bevirkede, at jeg blev totalt stiv i nakken; men til min store glæde oplevede jeg meget hurtigt bagefter, at alle de mest invaliderende symptomer forsvandt som dug for solen – konstant voldsom svimmelhed, daglige hovedpiner bag øjnene, black out tilfælde, kvalme, utilpashed, osteklokkefornemmelse, koncentrations- og hukommelsesproblemer, sitren af venstre arm og begge ben etc. etc. Jeg kunne atter læse og tænke uden problemer, og det var helt igennem positivt.
At det danske sundhedsvæsen havde svigtet mig, måtte derfor på en eller anden måde ud, og det blev til bogen ”Tag piskesmæld alvorligt”.

Egentlig er det kun mig egen læge – efter lægeskift i 2006 – der har støttet mig hele vejen. Da jeg kom i hans konsultation første gang efter operationen, fik han gåsehud på armene, fordi han kunne se forandringen. Min ansigtsfarve var skiftet fra grå til lyserød (jeg er i dag sikker på, at jeg også havde afklemning af af blodforsyning  til hjernen ved visse bevægelser pga. skaderne).

Alle andre læger har været ignoranter af værste skuffe. Undskyld udtrykket; men det er sådan, det er. Selv om jeg efterfølgende fik diagnosticeret både en moderat halvsidig lammelse og en overaktiv blære pga. miskendt rygmarvstryk, blev det ikke accepteret af de læger, der havde overset, at jeg faktisk var mere skadet end som så. De nægtede at erkende, at de havde lavet fejl. Jeg fik da heller aldrig medhold af Patientklagenævnet, selv om jeg havde et hav af beviser på, at de havde taget så grueligt fejl. Læger vurderer om andre læger/kolleger har lavet fejl, hvilket svarer til, at politiet  vurderer, om en betjent/kollega har været voldelig overfor en borger. Læger og advokater er de eneste, der har et sådan system. Med deres kollegiale regler og "det store hvide broderskab" kan man måske ikke forvente det anderledes?

Gennem arbejdet med hvidbogen har jeg fundet ud af, at jeg med de skader, jeg dengang havde, ville jeg have været enten lam fra halsen og ned eller død, hvis jeg ikke var blevet opereret. Det er meget tankevækkende, at man ikke engang på den baggrund kan få en undskyldning. Arbejdet med hvidbogen har afsløret, at danske læger udmærket godt ved, at der er whiplashskadede, der får skader i øverste del af nakken; men de finder det kontroversielt, og da der ikke kan gøres noget ved det, lader de det ligge og accepterer, at folk i stedet får en psykiatrisk diagnose. Det kan gøre mig rasende; for det betyder, at lægerne ikke erkender, hvor stor betydning det kan have for de skadede at få at vide, hvad de fejler!

Arbejdet med hvidbogen har i det hele taget gjort mig ikke så lidt klogere. Jeg er ved at lægge sidste hånd på værket nu. Selve hvidbogen fylder 340 sider og har over 1100 litteraturhenvisninger. Derfor har jeg også lavet en sammenfatning, der ”kun” fylder 83 sider inkl. litteraturhenvisninger.
Whiplashforeningen vil sende sammenfatningen ud som et modspil til de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen er på vej med vedr. ”funktionelle lidelser”. Sammenfatningen kan forhåbentlig åbne øjnene hos nogle for det fuldstændig vanvittige i, at man ikke gør noget for reelt at forsøge at forbedre de whiplashskadedes tilstand. Først når folk ikke længere kan arbejde, får de tilbudt et rehabiliteringsforløb, hvilket er alt, alt for sent, fordi det er sidste stop.

Mit inderligste håb er, at jeg og andre frivillige i samarbejde med Whiplashforeningen med hvidbogen i hånden kan være med til at skabe forandringer på området. Rom blev dog ikke bygget på én dag; men kan vi få blot nogle i tale, er det en begyndelse til en ændring, mens vi afventer nye forskningsresultater fra udlandet. 
God vind til os alle fremover! 

.................................................................................. 

12.9 2017 - REFORMEN OM FØRTIDSPENSION MÅTTE FEJLE

Iben Nørup, post doc. Ph.d. og forsker i social beskæftigelsespolitik mener, at grundlaget for førtidspensionsreformen var fundamentalt forkert, fordi borgernes helbred var meget dårligere, end man troede. Politikerne gav indtryk af, at mange kunne rehabiliteres, selv om man vidste, at det var umuligt. Men alligevel var målet af få antallet af førtidspensioner ned. I stedet skulle de syge have en ”beskæftigelsesrettet indsats”. Især de unge unger 40.


Men i dag kritiseres reformen voldsomt. Borgerne protesterer. Medierne fortæller mange syges historier. De køres endeløst rundt i systemet, får en meget lav økonomisk indtægt og får ofte et dårligere helbred.


Hvorfor er det gået så galt? Fordi implementeringen ikke er gået, som den skulle? Har kommunerne prioriteret kommunekassens beholdning højere? Eller er der noget helt andet galt?

Ser man på reformens vidensgrundlag ses et misforhold mellem intentioner og den gruppe, reformen skulle hjælpe.

Antal førtidspensionister skulle nedsættes; men der var allerede sket et støt fald siden 2003. Før 2013 var der ikke mange unge, der fik førtidspension. 75 % af dem, der fik pension var over 40 år. Ca. 10 % var under 30 år. De unge, der fik pension var først og fremmest unge med massive kognitive handicaps.

Også antal personer over 40 år, der fik pension, var nedsat allerede før 2013. Også her drejede det sig om mennesker med omfattende, kroniske helbredsproblemer som gigt, sklerose, kræft, depression etc. Mange havde flere samtidige sygdomme. De havde alle mistet deres job pga. deres dårlige helbred.

Allerede før 2013 skulle alle behandlingsmuligheder være udtømte, før man kunne tilkendes førtidspension.

”Man kunne altså ikke tildele pension, medmindre der faktisk var tale om et menneske med dokumenteret meget omfattende og permanente helbredsmæssige begrænsninger”.

De syge var allerede da – uden held – gennem en lang række indsatser.

”Ressourceforløbene er derfor ikke en tidlig og rehabiliterende indsats, men et sidste stop, når alt andet er forsøgt”.
Derfor kunne man have sagt sig selv, at reformen ikke ville få ret stor effekt. Fordi de mennesker, det drejer sig om, at veldokumenteret kronisk syge og derfor ikke lader sig ”medicins behandle eller rehabilitere”.

Hun konstaterer hermed, at kommunerne ikke har været for firkantede i deres implementering af reformen, men at årsagen er, at borgerne er alt syge til rehabilitering.


Kommunerne er blevet økonomisk langt bedre stillet, fordi ressourceforløb er meget billigere end førtidspension og sygedagpengeydelse. Derfor giver de endnu færre førtidspension. Ressourceforløbsydelsen er den samme som en kontanthjælpsydelse; men hvor kontanthjælp er en midlertidig foranstaltning på et eksistensminimum, får syge mennesker typisk et ressourceforløb på mellem et og fem år ad gang med mulighed for forlængelse. Da borgerne reelt er syge, er de ikke i stand til at søge arbejde og få en ordenligt indtægt.


Der er da også begrænset forskningsmæssig evidens for, at økonomiske incitamenter virker i forhold til arbejdsløse. Tvært imod. Det kan forværre borgernes helbred. De fravælger medicin, sund kost etc. og vantrives pga. psykisk mistrivsel.


Kronisk syge og handicappede borgere er tabere. Det sociale sikkerhedsnet er forringet, selv om det er en af grundpillerne i det danske samfund.

Sygdom og invaliditet kan ende i social deroute.
”Det handler om langt mere end blot kommunal kassetænkning og implementering. Det handler om vores velfærdssamfund og om, hvordan vi som samfund behandler de mennesker, der er for syge til at arbejde. De forsvinder ikke, fordi vi afskaffer førtidspensionen.

Kilde: https://www.information.dk/debat/2017/08/foertidspensionsreformen-doemt-fejle

MINE KOMMENTARER:
Iben Nørup er ikke den eneste, der har gennemskuet det, der synes som et kæmpemæssigt samfundsbedrag. Det har flere andre også; men det får ikke politikerne til at vakle. Tvært imod. Forligspartierne har jo for nylig sagt, at der ikke er noget galt med loven, kun med kommunerne.

Reformen har alene tjent til at skaffe flere penge i kommunekasserne på bekostning af det sociale sikkerhedsnet for samfundets allersvageste.
Det værste er næsten, at det er socialdemokraterne, der har været primus motorer i reformen! Sammen med flere andre partier, der burde have set den kæmpemæssige sociale slagside, reformen ville give og også har i praksis har vist at give. Men de vaklede ikke et sekund, og de gør intet for at rette op på forsømmelserne; for det har formentlig hele tiden været meningen, at alle de mange syge skulle have langt færre penge at leve for. Måske for at tilfredsstille Kommunernes Landsforening, der har vist sig at være hjerteløse i denne sammenhæng?
Vi må alle sætte vores kryds det rigtige sted næste gang!

Der tales så meget om rehabilitering i dag;  men at sætte ind med rehabiliterende foranstaltninger i form af ressourceforløb, virker barokt, idet løbet på det tidspunkt for længst er kørt. Jeg er nødt til at konstatere, at samfundet producerer flere og flere syge, der ikke er i stand til at klare sig selv økonomisk pga. en alt for ringe indsats, når de har brug for det.

At reglerne for at få førtidspension allerede var skrappe forud for reformerne, gør det hele endnu mere absurd. Hvad er der for mennesker, der tillader sig at sidde og skalte og valte med syge menneskers liv på denne absurde måde?

 

...................................................................................

11.9 2017 - LÆGER VIL HAVE DELING AF SUNDHEDSDATA STOPPET

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, opfordrer regeringen til at trække deres beslutning om deling af sundhedsdata tilbage. De frygter, at ministrene får magt over borgernes helbredsoplysninger, som alt for hurtigt kan spredes og deles. ”Uden at Folketinget har den nødvendige kontrol med, hvordan oplysningerne bliver brugt”.


Det bør ikke være den enkelte minister, der kan vedtage, om data kan bruges til andet og mere, end de var tænkt. Det, der foregår, er alt for vidtgående og bryder med vanlig praksis for håndtering af sundhedsdata, mener Lægeforeningen.


Reaktionerne kommer efter et nyt forslag om, at den enkelte minister skal have bemyndigelse til at bruge sundhedsdata til andet end det oprindelige formål. Af forslaget fremgår ikke, hvad det er, ministrene vil kunne bruge sundhedsdata til. Han mener, det i stedet hver gang bør gennem en demokratisk debat og en lovbehandling.

”Det vil måske nok forsinke beslutningsprocessen”. Men det har han intet imod. Det er bedre at skynde sig langsomt, mener han.

Sundhedsdata skal fremover kunne bruges til både ”forskning, kvalitetsudvikling af behandling og kommercielt brug”.


Selv om Flemming Møller Mortensen, S, ikke vil undsige sig forslaget, mener han dog at ”enhver form for ministerbemyndigelse skal mødes med den største skepsis”.

Han mener dog modsat også, at samfundet har brug for at kunne handle hurtigt.

Kilde: Jyllandsposten ”Læger til regeringen: Tæk lov om deling af sundhedsdata tilbage” den 28.8 2017.

MINE KOMMENTARER:
Loven om indsamling af sundhedsdata blev hastet igennem Folketinget i sommerferien, hvilket i sig selv virkede fordækt. Nu skal loven allerede udvides. Og det uden, at nogle ved, til hvilke formål ministre vil kunne give tilladelse til anvendelse af data.

Der synes at være noget her, der slet ikke stemmer. Som om, der er noget skjult, vi ikke hører om. Heldigvis har Lægeforeningen nu reageret.
Der er i øjeblikket en høring i gang om lovforslaget om ministrenes udvidede beføjelser.

Jeg ser nødig, at det føres ud i livet. Det vil i den grad kunne føre til, at vores alle sammen fortrolige oplysninger deles ud til højre og venstre.
Næste gang jeg skal til læge, vil jeg tale med ham, om jeg kan undsige mig at mine data indsamles. Der har været tale om, at den enkelte kan beslutte, at vedkommende data ikke videregives. I givet fald bliver mine nogle af dem. 

.................................................................................... 

10.9 2017 - HVAD ER OG HVAD VISER FORSKELLIGE UNDERSØGELSER VED WHIPLASH
Da mange ikke ved, hvad man præcist kan se ved forskellige undersøgelser, får I et rids her:

Røntgen:
Røntgen er elektromagnetiske stråler, som er farlige i store mængder.
Røntgen anvendes især ved mistanke om knoglebrud, knogleskred/ledskader.
På røntgenbilleder ses knoglevæv tydeligt, mens muskler, brusk, ledbånd og sener (bløddele) ikke ses så tydeligt.

 

Funktionsrøntgen:
Funktionsrøntgen er det samme som ovenstående blot med den ekstra dimension, at der tages stilbilleder i forskellige yderstillinger. Fx billeder af nakken, mens det er strakt helt bagud eller er helt foroverbøjet samt billeder derimellem. Oftest tages dog kun to billeder – med nakken helt strakt og helt bøjet.  Undersøgelsen kan vise, om der er skader på ledbånd, hvis skaderne har forårsaget så stor instabilitet, at det kan ses på stilbilleder.

Ultralyd-skanning:
Ultralyd sker ved brug af lydbølger, som kastes tilbage som et ekko.
Ultralyd er en ufarlig undersøgelsesmetode.
Ultralyd-skanning viser bløddele som muskler, brusk, ledbånd og sener (altså de bløddele, som ikke kan ses tydeligt på røntgen).
Det kræver erfaring at tolke billederne korrekt.

 

CT-skanning:
CT-skanning kaldes også for Computer Tomografi-skanning, hvilket er en avanceret form for røntgen, hvor man tager en lang række billeder i en cirkelformet skanner. Det betyder, at man også kan lave tværsnit af kroppen.
Ofte anvendes kontraststof for at kunne se det, man ønsker at se, tydeligere.
CT-skanning anvendes typisk ved mistanke om større eller komplicerede skader. Den giver et mere præcist billede end almindelig røntgen, fordi man kan se flere gråzoner end på almindelige røntgen, fx akutte knogleskader og blødninger; men kroppen udsættes for mere stråling end ved almindelig røntgen.

MR-skanning/MRi-skanning:
MR-skanning/MRi-skanning også kaldet Magnetisk Resonans skanning er en avanceret metode, hvor man benytter magnetfelter og radiobølger, typisk mens man ligger helt stille på ryggen inde i et rør.
Skanneren kan lave præcise tværsnitsbilleder af kroppen (også af nakken) og benyttes, når man leder efter dybtliggende skader.
Undersøgelsen kan fx vise diskusprolapser og diskusprotusioner (diskus er skredet i forhold til bruskskivens centrum). Man kan også se bløddele som f.eks. muskler. Også rygraden og leddene kan ses. Undersøgelsen er dog dyr og bruges derfor begrænset.

Funktionel MR-skanning/MRi-skanning:
Denne undersøgelse er det samme som ovenfor bortset fra, at undersøgelsen foretages under bevægelse, således at det også er muligt at se skader, når patienten ikke ligger i fikseret rygleje.
Fx skader på ledbånd.
Funktionelle skanninger foretages endnu ikke i Danmark.
Der findes en MRi-skanner på Regionshospitalet i Silkeborg Hospital og på Parker Instituttet på Frederiksberg som dog udelukkende anvendes til forskning (Whiplashnyt nr. 3 september 2017 ).

 

Upright MR-skanning:
Også denne undersøgelse er den samme som før MR-skanning/MRi-skanning med den forskel, at undersøgelsen foretages stående eller siddende, altså i vægtbærende stilling, hvilket også kan have betydning for, hvad man finder. Nakken skal bærer hovedet under undersøgelsen, hvorfor den kan vise andet og mere end en almindelig MRi-skanning i fikseret rygliggende stilling.  

 

Kombineret MR-skanning:
Nogle skanningsapparater er indrettet, så de kan skanne patienten i både liggende, siddende og stående stilling. På den måde kan man lave sammenligninger mellem billeder i fx liggende og stående stilling, hvilket giver en bedre forståelse af, hvad der sker, når patienten flytter sig fra liggende til stående stilling – både på billeder og symptommæssigt (ex smertemæssigt). Dette gør sig gældende mht. forskningsskanneren i Silkeborg, mens skanneren på Parker Instituttet vippes op med patienten fastspændt til lejet.

Der er ikke planlagt forskning i whiplash endnu, men der er planlagt en række møder med danske og udenlandske eksperter mhp. mulige forskningsprojekter. Skanneren er først indviet 1.5 2017.
(Whiplashnyt nr. 3 september 2017).

 

DMX (Digital Motion X-ray)/fluoroscopi:
Denne undersøgelse er en røntgenundersøgelse, men strålingsrisikoen er betydeligt mindre end ved almindelige røntgen, og derfor kan vi måske forvente, at der udvikles mere på netop denne metode fremover.
Det digitale består i, at billederne fra fluoroscopien overføres til digitale billeder.  
Undersøgelsen foretages under bevægelse, således at man kan se, om der fx er skader på led, der bevæger sig. Metoden er meget anvendt af forsikringsselskaber i USA i forbindelse med whiplash. Undersøgelsesmetoden er - ifølge et abstract fra materiale fra 5. Internationale Whiplash Trauma Congress i Sverige i 2011 - blevet anvendt som en metode til at vurdere nakkens funktion efter et whiplashtraume i mere end 30 år. Specielt til tidlig påvisning af øvre ligamentskader, fordi det kan bidrage til tidlig behandling mhp. at minimere kronicitet.
Undersøgelsen kan vise, om der er skader ved samtlige bevægelser af nakken og give større indsigt i patienternes skader.   
En kiropraktor på Specialklinikken Rebild Aps foretager DMX-røntgen. Han siger på sin hjemmeside, at dynamisk opståede skader skal påvises dynamisk (skader opstået under bevægelse skal påvises under bevægelse).
To kiropraktorer har de sidste tre år lavet kvantitativ grundforskning i nakkens (halshvirvelsøjlens bevægelser) vha. fluoroscopi mhp. at kortlægge, hvordan en normal nakke bevæger sig. Bagefter undersøger de patienter med ”uspecifikke nakkegener”/smerter. Gruppen er mere ensartet end nakkesmerter efter en skade. Grundforskningen er på vej til at blive publiceret nu, mens det varer nogle år, før de er klar til at offentliggøre forskningen af patienter med ”uspecifikke nakkegener”/smerter. (Whiplashnyt nr. 3 september 2017).
Der findes fluoroscoper på alle landets hospitaler, men de anvendes ikke i forbindelse med whiplash!

Afslutningsvist skal man vide, at det tager tid at blive en god radiolog og være i stand til at tolke billeder korrekt – uanset metode.
En korrekt tolkning af en dygtig radiolog er af stor betydning, hvis man har skader i nakken.
At det tager tid at blive dygtig, er årsagen til, at danske læger ikke kan tolke de billeder, nogle - fx whiplashskadede - får foretaget under funktionelle undersøgelser i udlandet. De danske læger er ikke vante til at se på disse billeder og er rent ud sagt ikke i stand til at tolke dem. 
Charlotte Lillegaard Petersen og Bodil Møller Christensen har skrevet et indlæg i det seneste nummer af Whiplashnyt. De har undersøgt området og bla. interviewet forskellige specialister omkring undersøgelse af whiplashpatienter.
Artiklen giver håb for fremtiden! Tak til Bodil og Charlotte. 
Den hedder: "Nye undersøgelsesmetoder til whiplashpatienter flouroskopi og upright MR-scanning". Whiplashnyt nr. 3 september 2017. 

.................................................................................

 

9.9 2017 - FYSISK SYGDOM OVERSES HOS PSYKISK SYGE

Psykisk syge dør langt tidligere- ca. 20 år - end resten af befolkningen. Den hyppigste årsag er, at der ikke er fokus på patientens fysiske sygdomme i behandlingen.


60 % af psykisk syge dør ikke pga. deres psykiske sygdom, men fordi de får fysiske sygdomme, som de ikke behandles for.

Lægerne har indtil nu fokuseret på de psykiske lidelser og indrømmer, at de har glemt at se, at der også var en anden del af personen.
En 28-årig skizofren mand er ikke blot psykisk syg, men også fysisk syg; men når han kommer til lægen spørger lægen, om manden ikke tror, det foregår inde i hans hoved? Eller om det ikke kan skyldes, at han har det skidt psykisk? Randers, Syddjurs og Norddjurs kommuner har derfor indført et helbredstjek for psykisk syge mennesker.

Hvert år behandles 32.000 mennesker på psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland.

Kilde: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/psykisk-sygdom-forkorter-livet-fysisk-sygdom-glemmes-i-behandling

MINE KOMMENTARER:
Der er intet nyt i, at psykiatriske patienter lever 20 år kortere end alle ikke psykisk syge; men der er noget nyt i, at man nu gør noget systematisk ved det i visse kommuner.

Det er rigtig godt. Når det er sagt, er det dog langt fra godt nok; for dertil kommer alle dem, der rent faktisk lider af fysisk sygdom, som psykiatrien ikke anerkender som værende fysisk syge. Det er i sig selv sygt. Fordi man herved overser endnu flere fysiske sygdomme. Alene i forhold til såkaldte ”funktionelle lidelser” taler vi om 300.000 mennesker. Hos dem viser forskning lavet af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, af 12.500 af dem får overset fysisk sygdom over en 3-årig periode. Deres forskning bygger kun på 120 personer; men fem af dem viste sig at have overset fysisk sygdom, svarende til 12.500 mennesker, når det drejer sig om 300.000.
Det er langt fra godt nok. 

...................................................................................

8.9 2017 - STIG GERDES HAR LUKKET SIN PRAKSIS

En overskrift i Dagens Medicin i går fortæller, at Stig Gerdes med omgående virkning har lukket sin praksis. Han er blevet uenig med sin vikar.

Derfor har Region Syddanmark nu midlertidigt overtaget driften af klinikken.

 

MINE KOMMENTARER:
Hold nu op. Der sker godt nok noget i disse dage hos Stig Gerdes i Fredericia. Jeg håber, der snart falder ro over hans liv. Han har haft alt for meget at kæmpe med i alt for lang tid.

 

.................................................................................

7.9 2017 - DØDSFALD PGA. ADHD-MEDICIN

Tre dødsfald kan skyldes ADHD-medicin.

Lægemiddelstyrelsen har en tid haft fokus på bivirkninger af ADHD-medicin, hvilket har givet mange indberetninger. Bla. af formodede hjerte-karbivirkninger. Tre er døde af hjertestop. Et barn måtte have pacemaker.

Styrelsen har modtaget 845 indberetninger om medicinen, heraf 103 om hjerte-karbivirkninger.

De fleste er kommet sig igen. Medicinen er i de fleste tilfælde blevet seponeret.

Antallet af nye brugere er faldet markant, men det totale antal personer har været stabilt stigende tydende på, at flere børn fortsætter med behandlingen som voksne.


Der er også andre undersøgelser, der viser, at pludselig død af blodprop i hjertet under behandling med ADHD-medicin, finder sted. I 2014 konkluderedes i et studie, at hjerte-kar problemer var dobbelt så hyppige hos børn og unge i behandling med ADHD-medicin, som i en kontrolgruppe af ikke-medicinerede. Særlig rytmeforstyrrelser var en bivirkning.

Derfor skal patienter, der er i behandling over et år undersøges jævnligt og medicinen revurderes.

Ud fra indberetninger er mindre end 20 % i behandling mere end et år. Dem, der var i langtidsbehandling havde flere bivirkninger end dem, der var i behandling under et år.


Kilde: http://medicinsktidsskrift.dk/behandlinger/psykiatri/228-tre-dodsfald-kan-skyldes-adhd-medicin.html

 

MINE KOMMENTARER:
Så er der endnu et præparat, om hvilket man desværre kan sige, at det har flere bivirkninger end antaget. Denne gang ADHD-medicin. Nogle mener, at ADHD-ramte slet ikke bør medicineres, fordi de ikke er syge, men børn (og voksne) med ”krudt” et vist sted. Tidligere kunne sådanne børn rummes; men det kan de ikke i dagens samfund, og derfor sygeliggøres de. Andre mener, at det er en reels sygdom i hjernen, og at de har brug for medicin. Nogle taler om, at det kan skyldes eksponering med giftstoffer både under graviditeten og efter fødslen.

Fakta er, at mange bliver forfærdeligt sløve af medicinen, som nu også viser sig et have mere alvorligt bivirkninger. I takt med at flere og flere får diagnosen og at man også taler om, at voksne har ADHD, vil der formentlig også være flere og flere, der er i langtidsbehandling. Og derfor kan vi måske forvente at se, at flere også får alvorlige bivirkninger fremover. 
Det er dybt trist. Dog står der i artiklen, at der er færre, der starter behandling! Det er trods alt positivt. 

Det er samtidig endnu et eksempel på, at lægemiddelindustrien er ligeglade med bivirkninger, selv når det drejer sig om børn. Når bare de kan tjene penge på at sælge deres præparater.

Vågn op Danmark. Lad os få et mere medicinfrit samfund, hvor der er plads til skavanker og sygdom. Uden at psykiatrisere. Og uden at medicinere for et godt ord.


..........................................................................................

06.09 2017 - FÆCESDONORER OG TARMPATIENTER

For ikke så længe siden skrev jeg om, at behandling med fæcestransplantation fra raske mennesker kan helbrede depression. 

Fæcestransplantation kan i dag behandle tarmsygdommen Clostridium difficile. Måske kan fæcestransplantation i fremtiden også behandle andre tarmsygdomme. Og depression!
Man håber på i fremtiden at kunne fremstille laboratoriedyrkede tarmbakterier.
Overlæge Andreas Munk Petersen fortæller, at vi alle har vore helt egen unikke sammensætning af tarmbakterier, hvilket gør det vanskeligt at finde det rette match.
Der vil altid være risici forbundet med det i forhold til smitte. Men ved tilbagevendende, kronisk og ikke-behandlelig diarre forårsaget af Clostridium difficile bakterietyper har man ikke andet valg end alligevel at gøre det. Det har da også vist sig effektivt hos ni ud af 10 patienter.
Donoren kan have skjulte sygdomme, man ikke kan screene for. Samtidig er vores tarme gode til at forsvare sig.
I fremtiden håber de dog på, at bakterierne kan leveres i pilleform.

Kilde: http://medicinsktidsskrift.dk/behandlinger/mave-og-tarm/808-vanskeligt-at-matche-faecesdonorer-og-tarmpatienter.html


MINE KOMMENTARER:

Jeg blev for et par år siden inviteret ind i en gruppe, der talte om fæcestransplantation. Som jeg oplevede det, drejede det sig om mennesker, der levede med ubehandelige tarmproblemer. Nogle havde dengang erfaret, at fæcestransplantation var en mulighed, og nogle eksperimenterede med selv at foretage det i håb om at få det bedre. I gruppen rådgav man hinanden om, hvordan det bedste kunne foregå og hvordan, man valgte den bedste donor.

Det viser, hvor desperat man kan blive, når sundhedssystemet ikke kan gøre noget ved det, man fejler, og i stedet psykiatriserer. De var villige til at prøve selv at gøre en indsats for at få det bedre. Om det lykkedes for dem, ved jeg ikke; for jeg meldte mig hurtigt ud igen, da jeg ikke selv havde problemet og fandt det meget privat. Men jeg håber, det er lykkedes. Man kan sige, at de har været et hestehoved foran lægerne.  

 

...............................................................................

5.9 2017 - FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN: STRAFFESAGEN MOD STIG GERDES ER DROPPET

I går fik læge Stig Gerdes besked om, at den straffesag, der var anlagt imod ham, nu er droppet.

I begrundelsen skriver specialanklager Pernille M.A. Moesborg bla.:
”Jeg har i dag besluttet at opgive sigtelsen mod Dem for at have udstedt en lægeerklæring til Fredericia Kommune den 20. februar 2017 til trods for, at De var frataget Deres autorisation. Det betyder at der ikke bliver nogen straffesag. Begrundelsen for min afgørelse er, at jeg ikke forventer, at De vil blive fundet skyldig i at have udstedt den pågældende lægeerklæring”.

Stig Gerdes udtaler, at det viser ham, at der er rejst sigtelser imod ham på et for løst grundlagt, og at sigtelserne ikke har hold i virkeligheden. Han mener, at han på sigt frifindes, og at Styrelsen for Patientsikkerhed har været for tidligt ude med autorisationsfratagelsen. Han mistede sin autorisation på at hjælpe en borger, og Styrelsen går til angreb. Han mener, at han ikke er den eneste læge, der oplever deres alt for hurtige angreb, hvilket han finder skrækkeligt.


Foreløbig er han tilfreds, men overvejer at søge erstatning.

”Det skal koste noget, når de laver sådan noget lort. Jeg giver ikke op i det spil her”, siger han.

Sagen drejer sig om recepter og om attester. Han lavede den 20.1 2017 en lægeerklæring til Fredericia Kommune, hvilket fik kommunen til at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed. Det var dem, der politianmeldte Stig Gerdes.


Kilde: https://fredericiaavisen.dk/straffesag-stig-gerdes-droppet/

Stig Gerdes blev i sin tid anmeldt for at have overtrådt autorisationslovens § 76 (straf for udøvelse af autorisationskærvende erhverv trods frakendelse af autorisation). Han fik frakendt sin autorisation den 13. januar og har tilsyneladende skrevet en lægeerklæring den 20. januar. Det er det forhold, han nu frikendes for ud fra Retsplejelovens § 721, hvori der står i stk. 1: ”Påtale i en sag kan helt eller delvis opgives i tilfælde 1. hvor sigtelsen har vist sig grundløs 2. hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig eller 3. hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt”. I stk 2 står: ”Adgangen til at opgive påtale i medfør af stk. 1 nr. 1, tilkommer politidirektøren. I de øvrige tilfælde tilkommer adgangen påtalemyndigheden, medmindre andet følger af bestemmelser fastsat af justitsministeren”.
Kilde: https://danskelove.dk/retsplejeloven/721


MINE KOMMENTARER:
Så begynder retfærdigheden endelig at ske fyldest. Endelig. Dette er en rigtig god dag og en rigtig god nyhed. Selv om det langt fra er slut endnu, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed stadig har frataget Stig Gerdes hans autorisation; men det er det første skridt på vejen. Jeg håber inderligt, at Styrelsen nu opgiver alt videre og giver ham hans autorisation tilbage straks. Man kan dog frygte, at de ikke opgiver så let, da det vil betyde, at de ”taber hoved”, og det har de måske mindst af alt lyst til i en så betændt sag, som denne sag har udviklet sig til.

Vi må aldrig glemme, at bag alt der her befinder Karina Hansen sig stadig. Det er stadig hende, det hele drejer sig om. Får Stig medhold i, at han skal have sin autorisation tilbage, betyder det også, at nogle forhåbentlig kan være nødt til at erkende, at de har handlet forkert i forhold til Karina! Må den fulde og hele retfærdighed derfor ske fyldest!!!

Tak til den modige Stig Gerdes, der som den eneste har turdet behandle Karina og hjælpe hende ud af den medicin, hun så tydeligt var overdoseret af.

 

..............................................................................

4.9 2017 - GIGTFORENINGEN HAR GIVET 41.000 KR TIL FORSKNING I WHIPLASH

Gigtforeningen har givet klinisk psykolog, ph.d. Tina Birgitte Wisbech Carstensen, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL), 41.000 kroner til et projekt. I foråret 2016.

Formålet med projektet er
”- at vurdere forekomsten af piskesmældsrelaterede symptomer i almenbefolkningen
- at identificere risikofaktorer for udvikling af piskesmældsrelaterede symptomer
- at undersøge langtidseffekten på helbredet hos personer med piskesmældsrelaterede symptomer (udvikling af vedvarende smerter, fysiske sygdomme og socioøkonomiske konsekvenser)”.

Mange bliver raske, men en væsentlig del udvikler kroniske symptomer efter piskesmæld.
”Den eksisterende viden om, hvorfor der er denne forskel, er utilstrækkelig. En undersøgelse af risikofaktorer for udvikling af kroniske symptomer efter piskesmæld kan kaste lys over bestemte risikogrupper. Dette kan bruges til at udvikle den rette behandling til dem, der har brug for behandling, samt til at forebygge vedvarende symptomer”.

Kilde: https://www.gigtforeningen.dk/for-pressen/pressemeddelelser/2016/1-halvaar/gigtforeningen-stoetter-19-nye-forskningsprojekter/

MINE KOMMENTAERER:
Gigtforeningen skriver følgende begrundelse for støtte på deres facebookside: ”Gigtforeningen har støttet et forskningsprojekt om piskesmæld under forskningsklinikken for funktionelle lidelser i Aarhus. Forskningsprojektet handler om smerter i nakken, som er et kerneområde for os, og vi har i vurderingen udelukkende forholdt os til forskningsprojektets formål”.

Det er simpelthen ikke godt nok. Jeg har spurgt, om de har informeret de berørte patientforeninger, men har ikke fået svar. Jeg har også anbefalet dem at holde sig på egen banehalvdel og undlade at gøre det værre for andre patientgrupper end deres egne.
Deres medlemmer er heldigvis meget vrede over, at de bidrager til FFL. Det er forståeligt.

Og deres argumentation forstår jeg ikke. Jeg kan overhovedet ikke se, at projektet handler om nakkesmerter. Det er en psykolog, der laver det, og der er ingen tvivl om, at det handler om psykologiske aspekter og ikke om fysiske – som fx nakkesmerter. Jeg må ærligt tilstå, at jeg finder det meget ”blåøjet” og problematisk.
Whiplashforeningen er informeret.

Der findes desuden forskning omkring risikofaktorer - i hvert fald i forhold til trafikuheld; men de handler om fysiske forhold, og dem ser de jo desværre fuldstændig bort fra på FFL. 

.........................................................................................

3.9 2017 - STIG GERDES MENER, AT SAMVITTIGHED ER BEDRE END TITLER

Stig Gerdes udtaler til Fredericia Avisen, at hans samvittighed er mere værd end titler. Han mistede sin autorisation. 8 mdr. efter gik han i offensiven mod myndighederne; men han kræver at blive renset.

Ifølge reglerne for fratagelse af autorisation har han ret til at anlægge en retssag mod staten. Skal de fratage ham autorisationen permanent, må de gå til domstolene. Stig Gerdes agter dog ikke at vente på myndighederne. Han starter sagen selv.


”Jeg tror, andre læger på sigt vil nå frem til, at jeg har handlet korrekt for tusinder af danske læger gør præcist det samme, som jeg har gjort i den konkrete sag” siger han til avisen.


Hans samvittighed er mere værd end titler, siger han. Han viste udmærket, at Karinas sag var betændt, da han valgte at tage hende som patient; men uden læge var hun ilde stedt, og hun fik medicin ud over de tilladte værdier og havde alle symptomer på bivirkninger.


Han fortryder slet ikke, at han trappede Karina ud af medicinen. Det, han gjorde dengang, sammenligner han ved vagtlægers telefonkonsultationer, hvor de er nødt til at foretage et skøn. Myndighederne anklager ham for ikke at tilse patienten, før han trapper hende ned i medicin. 


Han filosoferer over, om myndighederne havde reageret på samme måde, hvis han havde sat hendes dosis op. Myndighederne fastholder, at han skulle have spurgt Karinas væge om lov. Men værgen er ikke læge, og derfor mener Stig Gerdes, at det var hans ansvar, og ikke en ukyndig værges.

Han kalder det for politik. Det drejer sig ikke længere om lægeproblemer. Det drejer sig, om, at sagen mod Karina er kørt af sporet.

Myndighederne har taget hans titel fra ham, men de kan ikke tage hans samvittighed, og det er han tilfreds med. Alligevel har det hele taget hårdt på ham. Han er ked af det på patienters vegne og fordi, han forsvandt fra mange af sine patienter fra den ene dag til den anden. Han føler et stort ansvar for, at han tog Karinas vanskelige sag ind i sin praksis. Han har fulgt lægeløftet men vil ikke anerkende den voldsomme sanktion, han har fået. Hans kolleger kan desværre ikke se det; men han håber, det bliver tydeligt under retssagen. Han vil forsvare sig selv, så andre læger i fremtiden tør behandle deres patienter efter samvittigheden ”og ikke ordrer fra højere magter”. Mange går rundt med en selvvalgt mundkurv på og tør ikke udtale sig af frygt for sanktioner.


Får Stig Gerdes medhold af retslægerådet vil han gå styrket ind i opgøret med sundhedsmyndighederne. De siger, at man kun må behandle Karina, hvis man er ansat på en bestemt afdeling. Derfor spørger han, hvor patientrettighederne er? Og patientens ret til selv at vælge? Ender det med, at afgørelsen står ved magt ved ingen, hvor Karina står. Har hun ret til selv at vælge mindre medicin med færre bivirkninger? Eller skal hun ind i 3 år mere? Hun befinder sig i en medicinsk spændetrøje.


Stig Gerdes er glad for, at han har fulgt sin samvittighed og lægeløftet. Andre læger må på et tidspunkt værdsætte, at nogle tør sige fra.


Kilde: https://fredericiaavisen.dk/stig-gerdes-min-samvittighed-er-mere-vaerd-end-titler/

MINE KOMMENTARER:
Mit største håb er, at Stig Gerdes en skønne dag får den oprejsning, han så længe har søgt. Han er og bliver en modig mand, og han giver ikke så let op.
Dog kunne jeg forleden fortælle, at han har opsagt sit ydelsesnummer. At sagen har taget hårdt på ham, er der ikke noget at sige til.

Jeg er fuld af respekt for, at han vælger sin samvittighed og lægeløftet fremfor kollegers accept og anerkendelse. Nogle tør ikke. Andre ved ikke bedre; men når Stig Gerdes engang får ret, er der forhåbentlig både mange, der vil få røde ører og endnu flere, der tør modsige overmagten og de toneangivende patriarkalske læger fremover. Indtil det modsatte er bevist er jeg nødt til at tro på, at retfærdigheden vil ske fyldest!

......................................................................................

2.9 2017 - I GÅR HAVDE JEG ET DEBATOPLÆG I JYLLANDSPOSTEN:

TANKEVÆKKENDE AFVISNING AF CANNABIS
Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, siger den 27.8 til JP, at han er tryg ved, at flere og flere små børn brugs i forsøg med voksenmedicin. I modsætning hertil har han tidligere udtalt, at Lægeforeningen ikke anbefaler læger at udskrive medicinsk Cannabis, når forsøget træder i kræft 1.1 2018. Cannabis anvendes af mange lidende mennesker med svære bivirkninger af kemoterapi, stærke smerter, kramper etc. Det købes på det sorte marked med risici i forhold til både kvalitet og sikkerhed. 

Hvorfor laves ikke blot medicinske protokoller for Cannabis, præcist på samme måde som protokoller for brug af voksenmedicin til ganske små børn? Hvorfor afviser Lægeforeningen at hjælpe de stærkt lidende mennesker, der har brug for Cannabis, fordi der mangler evidens samtidig med, at de finder det ok, at voksenmedicin, som ikke tidligere er afprøvet på små børn, som har en anderledes fysiologi, kan accepteres? Ingen af delene er evidensbaseres.

Cannabis afvises, mens voksenmedicin til børn tillades. Måske er det at sammenligne pærer og bananer? Måske er der helt andre ting på spil, så som at Cannabis er et naturlægemiddel, hvorfor medicinalselskaber ikke kan tjene penge på det? Om det har indflydelse på Lægeforeningens beslutning, ved jeg selvsagt ikke. Jeg finder det blot tankevækkende, at de går ind for det ene, men ikke for det andet. Voksne kan selv træffe beslutninger. Det kan børn ikke, hvilket gør det endnu mere mærkværdigt.

Kilde: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9833796/tankevaekkende-afvisning-af-cannabis/

...............................................................................

31.8 2017 - LÆGE STIG GERDES HAR OPSAGT SIT YDENUMMER

1. oktober overgår Stig Gerdes´ ydenummer til Region Syddanmark. Han har selv opsagt det.


Men det betyder ikke, at hans praksis lukker. Den vikar, som han ansatte i sin praksis, da Sundhedsstyrelsen tog hans autorisation, vil gerne fortsætte som vikar.


Vikaren vil ikke købe praksis, men hvis andre vil overtage og ansætte ham, fortsætter vikaren gerne som medarbejder.


Indtil nytår er Stig Gerdes og vikaren enige om at samarbejde og håber begge, at der inden da melder sig en køber.


Sker det ikke, vil Region Syddanmark finde andre løsninger ved først at søge læger i resten af landet. Lykkes det heller ikke, vil de lade et privat firma overtage praksis efter en ”privathospitals-lignende model”. Fejler også dette driver regionen selv klinikken med ansatte læger. Men ingen bliver lægeløse lover regionen.


Kilde: http://www.fyens.dk/article/3179804?fbrefresh=true

MINE KOMMENTARER:
En epoke er slut. En stor og folkekær læge stopper sit virke.
Stig Gerdes er fyldt 70 år, og uden udsigt til at få sin autorisation tilbage indenfor en overskuelig fremtid, er der ikke noget at sige til, at han ikke ønsker at bruge mere energi på sin praksis.

Det er dog en meget trist afslutning på et langt lægeliv med meget stor patienttilfredshed. Jeg ville ønske, det kunne have været anderledes. Men når man som Stig, er blevet jaget ud over alle grænser, kan jeg ikke fortænke ham i, at nok nu er nok. 

.........................................................................................

31.8 2017 - TRAMADOL – MISVISENDE UDSENDELSE PÅ TV         

To ansatte på DR går i rette med en kritik rettet mod en udsendelse på DR2 om Tramadol.


300.000 danskere får Tramadol. Mere end 100.000 har fået det i mere end seks måneder.

Både læger og patienter er blevet overraskede over, at Tramadol er afhængighedsskabende.

Vicedirektør Karsten Juul Jørgensen fra Nordic Cochrane Center har undersøgt Tramadol, og de har fundet, at Tramadol kun sjældent gør patienterne afhængige.


Men efter udsendelsen har medicin.dk ændret deres information om præparatet og sat samme advarsler på, som ved andre morfinpræparater.

TV-udsendelsen og også ført til en vigtig debat om kontrollen med og godkendelsen af lægemidler.

Der er også rettet kritik i forhold til, at speciallæger i dokumentaren vurderer Tramadols afhængighedsskabende virkning ud fra deres erfaring fra praksis. Dvs. at der ikke er dokumentation for det.


TV tilbageviser kritikken.

Kilde. http://ugeskriftet.dk/debat/vaesentlig-dokumentar-om-tramadol

MINE KOMMENTARER:
Indslaget er ikke nyt. Jeg har medtaget det, fordi det viser, at der stadig er stor uenighed om morfin og morfinlignende præparater. At stå frem og få ændret på indlægssedler i medicin og vejledninger alene på baggrund af erfaringer, er fuldstændig uforståeligt. Læger taler altid om vigtigheden af evidens og evidensbasering. De bruger det som argument imod alt og alle i forhold til noget, der ikke passer dem; men når der er noget, der passer dem, er det helt fint med praksiserfaringer! Uanset, om de er korrekte eller ej. I dette tilfælde overgår de endda et et review. Tankevækkende.  

 

 ................................................................................

30.8 2017 - LÆGE FORESLÅR, AT PATIENTER FLYTTER KOMMUNE FOR AT FÅ FØRTIDSPENSION

Praktiserende læge Anders Beich er så magtesløs, at han nu foreslår sine patienter at flytte til en anden kommune. Kommunen lytter ikke, når han foreslår førtidspension.

Han har praksis i København, og det har været et problem i de sidste 10 år.
Han ser patienter, hvis eneste mulighed er at få førtidspension; men i stedet ender de i en endeløs sagsbehandling, som også er usammenhængende. Det giver både patienterne og ham selv en følelse af magtesløshed.

Kilde: http://dagensmedicin.dk/beich-foreslaar-patienter-flytte-foertidspension/?utm_campaign=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis

 


MINE KOMMENTARER:
Jeg har desværre ikke adgang til hele artiklen; men overskriften er også tilstrækkelig. Kommunerne giver ikke patienter den hurtige førtidspension, de kan få. Og så er vi tilbage ved det, jeg har skrevet om for nylig: Kommunerne giver lovgivningen skylden, mens politikerne på Christiansborg mener, at der ikke er noget galt med loven, men at kommunerne tolker den forskelligt. Det er et kæmpemæssigt problem, som ikke kun hører til i København, selv om de har været ekstremt slemme. Hen over sommeren har der været pænt mange artikler herom.

Politikerne må se at få det løst, så borgere ikke kommer i klemme. Når en læge skønner, at en patient skal have førtidspension af helbredsmæssige grunde, er kommunerne nødt til at lytte; men det gør de ikke. De skal lige have undersøgt, om der er den mindste arbejdsevnerest tilbage først. Og det kan tage år, hvor patienten bliver mere og mere dårlige. Et sådant tyranni overfor de allersvageste i samfundet bør stoppes.

..................................................................................  

28.8 2017 - PAULA LARRAIN RASENDE EFTER ARBEJDSULYKKE

Tidligere TV-vært Paula Larrain har været ude for en arbejdsulykke. Hun bliver ikke længere overrasket over, at folk får det dårligere efter møder på kommunen. Mange føler sig dårligt behandlet efter ulykke. Nogle får deres symptomer forværret. Hun oplevede det på egen krop, da hun selv blev ulykkespatient.


I en ny undersøgelse blandt 259 medlemmer, der har fået fysiske handicaps efter en ulykke, svarer en fjerdedel, at det offentlige forværrer deres symptomer. Paula Larrain har oplevet det samme.


Efter at være løbet ind i kanten af at hæve-sænkebord med panden først, fik hun hjernerystelse. I mere end et år døjede hun med hovedpine, svimmelhed og følsomhed overfor lyd. Faktisk fik hun det værre for hver dag uden, at andre kunne se det.


”Jeg kunne godt gå rundt og tale kort i telefonen, grine, tænke, skrive opdateringen på Facebook gennem den lille skærm på min telefon, og det gav udenforstående indtrykket af, at jeg var ok. Derfor pressede jeg mig selv. Igen og igen. For det skulle jo ikke hedde sig, at jeg pjækkede”.

Faktisk kunne hun ikke sidde ved sin computer uden, at det hel snurrede rundt og hun fik kvalme.

Sagsbehandlerne stressede hende flere dage i forvejen før et møde. Hun følte sig konstant kontrolleret. Selvfølgelig skal offentlige midler ikke misbruges; men mistilliden styres forholdet mellem borgere og kommune, mener hun.

Hendes symptomer blev forværret ved møder med kommunen. Derfor fik hun aftalt telefoniske møder.
Ud over hjernerystelse fik hun også whiplash med samsynsproblemer, lyd- og lysfølsomhed.

Ved ét møde, skulle hun være til stede. Sagsbehandleren gennemgik en række powerpoints med samtlige paragraffer fra ende til anden, selv om kun en af dem handlede om hendes situation.

”Jeg blev ærlig talt rasende. Mit hoved var ved at eksplodere af smerte, men hvis jeg rejste mig op og gik, som jeg nok burde have gjort af helbredsmæssige grunde, ville kommunen standse refusionen til min arbejdsgiver. Og derfor blev jeg. For arbejdsgiverens skyld”.

Hun forstår ikke, at kommunerne har ret til at gøre syge borgere mere dårlige. Kommunerne er nødt til at tage ansvar for deres handlinger. Hun mener, at respekten for borgerens situation skal stå øverste.

Hendes kommune ønsker ikke at udtale sig (Lyngby-Taarbæk).

Kilde: https://www.avisen.dk/tidligere-dr-vaert-om-moede-med-kommunen-efter-arbej_458252.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Det synes som om flere og flere både fagpersoner og kendisser tager bladet fra munden om kommunernes gøren og laden. Igen bør dette sættes i relation til det, jeg for nylig har skrevet om de fem største kommuners klage over lovens udformning og politikernes (forligspartiernes) i form af, at loven er ok. Men det her handler om mere end loven. Det handler ganske enkelt om respekt for det enkelte menneske, og den er for længst forsvundet fra den kommunale sagsbehandling. Det er måske i virkeligheden det, der er det allerstørste problem. Og ikke hverken loven eller dens udformning. 

Jo flere kendisser, politikere, læger og andre der prøver det på egen krop, desto bedre. Ikke at jeg ønsker det for dem. Tvært imod. Men det er et stort problem, at de først opdager, hvordan tingene reelt ser ud, når de selv udsættes for dem. Før da de syge blot dovne snydere, som ønsker at få penge uden at yde en indsats. Det blik har mange sagsbehandlere desværre på, hver eneste gang de møder en borger!

....................................................................................

27.8 2017 - PSYKIATER HENRIK DAY POULSEN PÅ MEDICINALSELSKABERS LØNNINGSLISTE

Psykiater Henrik Day Poulsen deltog på det kraftigste i debatten om lykkepiller i 2014. Samtidig var han er på lønningslisten hos ni medicinalselskaber.

Speciallæge i psykiatri Asker Stig Nielsen kalder det for korruption, når læger tog imod invitationer til kongresser på Hawaii eller i Californien og efterfølgende udskriver medicin, der er enten unødvendig eller farlig eller måske endda dødelig.

Henrik Day Poulsen fandt det derimod helt naturligt at man som læge samarbejder med firmaerne, som udvikler medicin ”der hjælper rigtig mange mennesker”.

Debatten eskalerede efter Peter Gøtzsches udtalelser om, at lykkepiller er farlige og forårsager selvmord blandt børn og unge, og at psykofarmaka i det hele taget gør mere skade end gavn.
Gøtzsche endte med at anmelde Henrik Day Poulsen til Lægeetisk Nævn, fordi han offentligt kaldte Gøtzsche for paranoid.

Henrik Day Poulsen var blandt andet på lønningslisten som advisoryboard-medlem og foredragsholder hos Lundbech, som producerer lykkepiller.

Asker Stig Nielsen kalder det for stærkt bekymrende, at danske psykiatere og andre i psykiatrien er ”underlagt lægemiddelfirmaernes slagsbehov og ikke patienternes tarv”.

Henrik Day selv mente, at hans tilknytning til medicinalfirmaerne ikke har indflydelse på, at han finder lykkepiller gode. Han samarbejdede med mange medicinalfirmaer, så han ikke kunne beskyldes for at have et habilitetsproblem. Hvor mange penge han tjente, ville han dog ikke oplyse. Han erkendte, at lægemiddelfirmaerne hyrede ham, fordi de ønskede at øge deres salg. Han mente dog, at det ikke havde indflydelse på, om han udskrev flere eller færre lykkepiller.

Kilde: https://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/29999804   

MINE KOMMENTARER:
Denne artikel er fra 2014. Jeg husker tydeligt, hvor højt bølgerne dengang gik pga. Peter Gøtzsches udtalelser om lykkepiller.
Artiklen medtages af to grunde. For det første viser ny forskning, som jeg har skrevet om her i sommer, at lykkepiller ikke virker, men kun har bivirkninger. Den kære mand havde således fuldstændig ret! Jeg husker alle beskyldningerne imod ham. Også fra højtestimerede læger i psykiatrien. Fx en depressionsekspert fra Risskov.  
For det andet husker jeg også, at Henrik Day Poulsen efterfølgende har opført sig meget usolidarisk overfor samfundets allersvageste. Han samarbejder med en kvindelig læge, Vibeke Manniche, om at udbyde kurser til kommunerne som lærer de ansatte at spotte de syge, der snyder og bedrager mhp at få sociale ydelser. Det er intet mindre end totalt usmageligt!

At han også tilbage i 2014 (jeg aner ikke, hvad han gør i dag) flirtede med medicinalbranchen har han selvfølgelig gode forklaringer på. Og tilsyneladende har han den indstilling, at jo flere firmaer, han er på lønningslisten hos, desto bedre.
Nu må han dog – som alle andre læger – rette ind. Han må – som alle andre læger – overholde offentlighedsloven, som de tilsyneladende har set stort på i årevis! Utroligt, men sandt. Først med Medicinrådets nye regler, bliver der gjort op med lægers gåen på vandet i forhold til medicinalindustrien. Vi ved jo alle – det er der lavet undersøgelser, der viser – at læger ikke er bedre end alle andre: De påvirkes af det, de får gratis og bruger receptblokken flittigt bagefter.

Denne gamle artikel sætter de sidste dages nyheder i relief! Jeg må indrømme, at jeg er mere end glad for, at der nu sættes en stopper for det misbrug, samfundet tilsyneladende har set igennem fingre med – formentlig til stor skade for mange, mange brugere af fx lykkepiller. Som mange oven i købet er døde af. 

.......................................................................................... 

26.8 2017 - DAGENS MEDICIN: MEDICINRÅDETS KRAV OM HABILITET SKABER RØRE I LÆGESTANDEN

Medicinrådet har besluttet at en kongresrejse betalt af industrien er nok til at diskvalificere en ekspert, der således ikke kan deltage i Medicinrådets arbejde.

Spørgsmålet er, om hospitalerne selv kan løfte opgaven og betale for efteruddannelse af læger? De spørger også: ”Hvad er status på bestræbelserne på at skabe en ny ”verdensorden”?
Dagens Medicin inviterer i den anledning en række læger, centrale i problemstillingen, til at kaste lys over situationen på en konference, som de kalder: ”Hvem skal sørge for lægernes efteruddannelse – og hvordan?”
Kilde: Dagens Medicin den 23.8 2017

MINE KOMMENTARER:

Så kommer forklaringen på, hvorfor Sygehus Lillebælt fremover har forbudt læger at deltage i kongresser betalt af medicinalfirmaer.

Det er forståeligt, at lægerne er skeptiske i forhold til deres fremtidige muligheder for efteruddannelse; men jeg kan ikke lade være at spørge – selv om jeg ikke kender problematikken indefra - hvor mange læger, det egentlig drejer sig om? Når jeg kigger under Medicinrådet drejer det sig tilsyneladende om 15 læger i selve Medicinrådet. Dertil kommer de mange læger, der sidder i fagudvalg indenfor de enkelte specialer; men det kan vel højst dreje sig om 1-2 i hvert speciale?


Såfremt det er et problem at finde læger til udvalgene fremover, må der være et kæmpemæssigt habilitetsproblem blandt læger i Danmark og mange flere end umiddelbart antaget har noget kørende med medicinalfirmaerne. Dagens Medicin kalder det for en ”ny verdensorden” og får det derfor til at lyde, som om rigtig mange (alt for mange) læger er involveret i medicinalindustrien?

Skal en læge, der til dagligt arbejder med depressioner samtidig sidde i Medicinrådet, må vedkommende fremover ikke modtage efteruddannelse af et lægemiddelfirma. Mere klart kan det næppe siges. Og kravet er mere end rimeligt. Hvordan kan man ellers kunne sikre, at patienterne får det bedste medicin og ikke den medicin, som stammer fra det lægemiddelfirma, der er ekstra large med efteruddannelser?

Det glæder mig, at der nu sker tilsyneladende hårdt tiltrængt en oprydning på området. Når problemet synes så stort og uoverskueligt for lægerne, at de nu vælger at afholde en konference om sagen, kan det ikke høre til i småtingsafdelingen.
Du kan læse om Medicinrådets opgaver her: http://www.medicinraadet.dk/om-medicinraadet 
Og om habilitet i Medicinrådet her: http://www.medicinraadet.dk/media/4701/habilitetspolitik-godkendt-290317-final.pdf 
De habilitetsregler, der nu indføres, svarer til dem, der er indenfor den offentlige forvaltning. Hvorfor skulle læger ikke være underlagt nøjagtig de samme regler, som alle andre? Selvfølgelig skal de det! 

......................................................................................... 

25.8 2017 - REGION SJÆLLAND LAVER CENTRAL PULJE TIL KONGRESREJSER

Medicinrådets habilitetskrav betyder, at Region Sjælland nu opretter en central pulje til betaling af lægers kongresrejser. Regionen gør gerne som Region Syddanmark, hvis alle regionerne kan blive enige om, at det er det, de gør.


Lægers tilknytning til medicinalindustrien finkæmmes mhp., om der skal foretages ændringer, der kan sikre, at regionerne kan levere læger, der lever op til Medicinrådets habilitetskrav.

Det sker efter aftale i Danske Regioners sundhedsdirektørkreds.

I Region Sjælland forventes, at emnet kommer på dagsordenen i september.

”Alle regioner er blevet udfordret af, at Medicinrådet har vedtaget nogle meget stramme regler for habilitet, og derfor er vi nu i gang med at sikre, at personer, der er udpeget, ikke kan drages i tvivl for at have deltaget i arrangementer, der er betalt af industrien”.

De afsætter foreløbig en central pulje til efteruddannelse og kongresser for læger, der skal sidde i Medicinrådets fagudvalg eller andre betroede poster.

Region Sjælland ser dog helst, at alle regioner handler ens på området og finder ensartede løsninger.
Kilde: http://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/10-etik/151-regioner-reviderer-habilitetskrav.html

MEDICINRÅDET
Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til regionerne og vurderer, om nye lægemidler og nye indikationer fremover skal anbefales som en standardbehandling. Desuden udarbejder de fælles regionale behandlingsvejledninger.

”Nye lægemidler vurderes i forhold til effekt, eksisterende behandling og pris”.
De skal sikre lavere priser og præparater, der er til størst mulig gavn for patienterne.
I de fælles regionale behandlingsvejledninger kan læger se, hvilke lægemidler, der er mest hensigtsmæssige til en given sygdom. Dermed danner de grundlag for en både ensartet og høj kvalitet for patienter.
Medicinrådet består af selve Rådet, samt af fagudvalg og sekretariat.
Rådet træffer beslutningerne og udsteder anbefalinger, men fagudvalgene udarbejder protokoller og vurderinger. Sekretariatet er metodeansvarlig og bistår arbejdet i både Rådet og fagudvalgene.
”Medicinrådet udsteder anbefalinger og vejledninger til regionerne med udgangspunkt i Folketingets syv principper for prioritering af sygehusmedicin”.
Kilde: http://www.medicinraadet.dk/om-medicinraadet


MINE KOMMENTARER:
I dagens artikel kommer forklaringen på gårsdagens historie om Region Syddanmarks beslutning om, at de fremover selv vil betale for lægers kurser og kongresser. For en ordens skyld har jeg også vedlagt, hvad et Medicinråd har af opgaver.
I går lød det som om, det drejede sig om alle lægers kurser og kongresser. Men i Region Sjælland taler de udelukkende om de læger, der sidder eller kunne tænke sig at sidde i fagudvalg i Medicinrådet eller på andre betroede poster.

Det bliver spændende, om de fem regioner når frem til en fælles beslutning i september måned. Som sagt er jeg overbevist om, at det vil være til gavn for patienterne.

Jeg husker tydeligt, at jeg på et tidspunkt opdagede, at 18 ud af 21 læger i et medicinudvalg, der skulle foreslå depressionsmedicin på landsplan, arbejdede for medicinalindustrien. Det dur simpelthen ikke. Hvordan skulle de nogensinde kunne forholde sig neutrale? Det lader sig simpelthen ikke gøre. Ingen er upåvirkelig af ”gaver”. Heller ikke læger!

...................................................................................... 

 

24.8 2017 - FREMOVER BETALER HOSPITALET SELV FOR INTERNATIONALE LÆGEKONGRESSER

På Sygehus Lillebælt har man truffet en beslutning om, at pengene til kongresser fremover skal findes i afdelingens budget. Lægemiddelindustrien sættes hermed ud af spil, og afdelingsledelsen får bedre mulighed for at koordinere og prioritere efteruddannelsen.


Hidtil har medicinalvirksomheder i vid udstrækning betalt for lægernes kongresbesøg. Men nu har Region Syddanmark besluttet at adskille lægers og medicinproducenters aktiviteter helt. Som hovedregel må læger ikke længere deltage i aktiviteter, der betales af medicinalvirksomheder.


En afdelingslæge udtaler, at det bliver svært at finde beløbet til at dække for udgifterne i praksis. Men når industrien betaler bliver turene også skævt fordelt, så derfor kan det formentlig føre til en bedre fordeling fremover, mener han også. Han finder det dog helt uproblematisk, at kongresserne hidtil har været betalt af industrien.


Samtidig er det sådan, at læger, der arbejder indenfor et område i rivende udvikling langt oftere kommer afsted end andre læger, der arbejder i andre områder.


Det beløb, der er afsat til uddannelsesformål står slet ikke mål med det beløb, medicinvirksomhederne har brugt på at sende læger på kurser og kongresser. Han mener derfor, at der bør sættes flere penge af.


Efteruddannelse kan dog ske på mange måder. Fx vha. mere organiseret vidensdeling.

Lægerne får jo tjenestefri med løn, når de af afsted. Derfor kan man godt forlange, at de deler den viden, de får, når de kommer hjem.
Det mener afdelingslægen dog ikke er nok. Det kan ikke erstatte rigtige kongresrejser, fordi en vigtig del heraf også er netværksdannelse.

Kilde: http://mstidsskrift.dk/ressourcer/88-rejserne-bliver-mere-fair-fordelt-nar-hospitalet-betaler.html

 

MINE KOMMENTARER:
Det er utroligt positivt, at en hel region nu nedlægger forbud mod, at læger deltager i systematiske tilbud fra medicinalfirmaer. Det er på tide, at læger og medicinalfirmaer adskilles, fordi de bør have to vidt forskellige interesser. Medicinalfirmaerne er kun interesserede i at sælge medicin, mens læger bør være patienternes advokater og sikre, at de får så lidt medicin, som muligt og den bedste medicin, der er på markedet. Ikke den medicin, der er lavet af det firma, der har sponsoreret deres sidste rejse og kursus.

Det lyder sundt og godt. Men selvfølgelig synes lægerne ikke, at det er en god ide, fordi det betyder, at antallet af kurser og kongresser bliver væsentligt nedsat i fremtiden.
Måske får det også konsekvenser for fagligheden?
Men personligt tror jeg, at patienterne alligevel bliver vindere på sigt!

Den interessesammenblanding af interesser, der hidtil har hersket, fjernes nu i Region Sydjylland. Forhåbentlig følger de fire andre regioner snart efter; for adskillelsen kan kun være af det gode!

Det kommer dog uden tvivl til at gå ud over antallet af kurser etc. Det har det gjort i forhold til sygeplejersker i mange år. Når regionerne selv skal betale, bliver antallet uden tvivl skåret ned.
Til gengæld vil lægerne være mere til stede på deres arbejdsplads; men det er jo altid en opvejning af fordele og ulemper.
........................................................................................

 


23.8 2017 - REGERINGEN IGNORERER DATASJUSK

Gymnasieordfører Marie Krarup mener, at Danmark regeringen og et politisk flertal ignorerer offentligt datasjusk.


Private kan straffes for datasjusk, mens de offentlige går fri. Regeringen står i modsætning til de øvrige partier, som alle ønsker, at også offentlige kan straffes for sjusk med private data.


Kilde: http://www.altinget.dk/artikel/politisk-overblik-regeringen-ignorerer-politisk-flertal-om-offentlig-datasjusk?ref=newsletter&refid=24627&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk


MINE KOMMENTARER:
Skønt, at ungdommen begynder at kigge de voksne – og også regeringen – over skuldrene og har deres egne holdninger om rigtigt og forkert.
Måske kan vi forvente nyt i fremtiden. Forhåbentlig mener de unge, kommende politikere, at folk ikke skal udsættes for datasjusk. Heller ikke fra det offentlige, som ikke kan straffes, hvis de alligevel misbruger data.

De unge er født og opvokset med it og ved måske mere om, hvordan det kan bruges og misbruges end mange politikere gør. Med mindre de ”gamle” blot vælger at lukke øjnene for realiteter, fordi det passer dem rigtig godt.
Måske har de unge en bedre etik?! Det ville være at håbe – både i forhold til os selv, der bliver ældre og ældre, men så sandelig også i forhold til kommende generationer. 

.............................................................................

22.8 2017 - FORSKERE MENER, AT FAKTA OM HPV SKAL FORMIDLES MED FØLELSER


På en konference har fagfolk talt om erfaringer med debatten om HPV-vaccine og blev enige om, at forskere og myndigheder skal tale meget mere om følelser, hvis de vil undgå, at folk fravælger vaccinen.


Overlæge Kåre Mølbak fra fortæller, at der er givet 270 millioner vacciner, og at ingen undersøgelser viser, at der er flere eller større lidelser blandt de vaccinerede i forhold til tilsvarende grupper. Alligevel fravælges vaccinen stadig. Derfor må fakta formidles med større følelser og mere lidenskab, hvilket kritikerne hidtil har stået for.

Forskerne har berettet om undersøgelser og evidens for, at det ikke er vaccinen, pigerne bliver syge af; men det har ikke hjulpet.

Professor i videnskabsteori David Budtz siger, at mere information paradoksalt fører til, at folk lukker endnu mere af.

”Nogle gange skal vi i stedet arbejde mere med følelser. Oversætte viden til fortællinger, der er meningsfulde for dem, der er forbrugere af vores anbefalinger”.

Kåre Mølbak er enig med professoren. At være datadreven er slet ikke tilstrækkeligt. Forskere og myndigheder kan ikke længere nøjes med at udslynge fakta og regne med, at de fleste tager det til sig. De sociale medier har skabt plads til skepsis.


Peter Qvortrup Geisling, TV-læge, mener, at man kan vise virkeligheden, som den er – at folk møder dem, der dør af livmoderhalskræft. Hans forslag har fået opbakning af både direktøren for Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningens formand. Læger og myndigheder er for langt fra virkeligheden og bør vende blikket udad for at få større respekt for de mennesker, de ønsker kontakt til. Han forstår ikke, at læger anvender lægesprog, når de er sammen med almindelige mennesker. Læger er nødt til at have hjertet med og respektere de mennesker, de taler med.


Dette synspunkt bakkes op af Kræftens Bekæmpelse, som fortæller, at mange forældre har savnet, at fx Kræftens Bekæmpelse melder klart ud og anbefaler vaccinen. Det var overraskende, fordi de mente, de ikke havde bestilt andet i årevis; men da de fik det gennemdrøftet, fandt de ud af, at de havde glemt den store majoritet af almindelige forældre, som ikke var stærkt engageret i sagen. Følelsernes var derfor blevet overladt til modstandere mod vaccinen.

Man blev på konferencen enige om at opruste på de sociale medier, at tage folks skepsis mere alvorligt og indse, at ikke alle ved, hvad evidens betyder.

Professor David Budtz Pedersen er dog lidt tvivlende.

”Faktisk tror jeg, at mere ´data´ i sig selv ikke gør en forskel, når først offentlige kontroverser om videnskabelige emner er brudt ud. Der er brug for oversættere og formidlere, der kan gå på tværs af forskning, politikudvikling og civilsamfund. En stillingsbetegnelse, der stort set ikke eksisterer i dag”. Han mener, at Videnskab.dk er et godt sted ”at hænge ud” indtil instansen evt. kommer til.

Kilde: http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-efter-hpv-nedtur-fakta-skal-formidles-med-foelelser?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=47691a1489-EMAIL_CAMPAIGN_2

MINE KOMMENTARER:
Jvnf. nyheden i går om Stophpv.dk og Sundhedsstyrelsens måde at lave deres kampagne på, peger denne artikel på nye metoder, hvilket jeg efterlyste i går. Pudsigt nok.  

På konferencen fik læger en seriøs diskussion af, hvordan man kommunikerer med helt almindelige mennesker. Sundhedsstyrelse og læger har i lang tid talt ned til både de piger, der har fået bivirkninger og til alle, der har udvist skepsis ved at kaste det ene forskningsprojekt ind i debatten efter det andet. Uden at opnå andet end endnu mere skepsis. Denne skepsis har også ramt mig; for hvordan skal man kunne stole på, at de nu siger og gør, er det rigtige, når det ikke er sket før i denne lange proces? Om de kan lykkes med det, får tiden vise. Der er ingen tvivl om, at de kommer på overarbejde. De har været alt, alt for længe om at nå frem til erkendelsen af, at det, de hidtil har gjort, ikke har virket. Tvært imod!

Men det er dejligt at se, at der nu forhåbentlig sker noget andet. Hvis Sundhedsstyrelsen da ellers er åben overfor, at det de faktisk har lavet, alligevel ikke er så godt, som det kunne være!

Men at det kræver en helt ny instans at formidle viden på en følelsesmæssig og ikke intellektuel måde, anser jeg for værende en falliterklæring. Læger burde være uddannet til at tale med almindelige mennesker med almindelige følelser! Det er jo dem, de er uddannet til at hjælpe! 

....................................................................................................... 

21.8 2017 – STOPHPV.dk SKAL GENOPRETTE TILLIDEN TIL HPV-VACCINATIONEN

Sundhedsstyrelsens kampagne STOPHPV.DK skal løbe i to år.


I 2016 blev 30 % af landets 12-årige piger vaccineret mod 90 % i 2012. Fordi forældrene er i tvivl.


Overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen mener, at det er vigtigt, at forskningen lægges frem. Der skal argumenteres videnskabeligt. Pga. den voldsomme debat vil Sundhedsstyrelsen nu kommunikere anderledes.
”Den her situation har lært os, at nogle gange skal vi kommunikere mere direkte, men det er jo altid vigtigt at kommunikere troværdigt, så der skal findes en fornuftig balance. Men hvis der kommer videnskab på bordet fra modstanderne, som bliver præsenteret som væsentligere end det, Sundhedsstyrelsen kommer med, så skal vi gå ind og demaskere, hvad det er for et studie, og hvad man kan med det studie” siger hun.

Evidenspyramiden bør anvendes, så tyngden af de forskellige studier findes. Den ligger nu på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, så folk kan gå ind og se, hvor et studie er placeret i pyramiden mhp. at vurdere, hvor meget man kan stole på resultaterne.


Jesper Bo Nielsen Institut for Sundhedstjenesteforskning finder Stophvp.dk for sober med en masse information og små film. Han synes, det er godt, læseren bliver præsenteret for fakta.


Han mener dog også, at der er plads til forbedring i forhold til informationsformidling.

Tilliden til vaccinen er ødelagt på få år. Men Sundhedsstyrelsen regner med, at de kan højne tilslutningen, så den igen kommer op over 90 % af pigerne i en fødselsårgang.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/saadan-vil-myndighederne-overbevise-dig-om-hpv-vaccination

MINE KOMMENTARER:
Det ser ikke ud til, at Sundhedsstyrelsen helt har forstået forældrenes TVIVL. Man fjerner ikke tvivl udelukkende ved at lægge evidensbaseret viden og evidensniveauer ud på nettet. Jeg tror, de fleste er godt og grundigt trætte af al den snak om evidens. Derfor synes jeg, at det ser ud til, at de stadig ikke kommer tvivlen i møde. Mange ikke længere har tiltro til snakken om den evidensbaserede viden. Fordi der hver gang er nogle, der siger noget andet.
Jeg tror desværre, det er et vildspor, og at de er nødt til at gribe til helt andre metoder, hvis de virkelig vil have modstanderne mod vaccinen i tale. 

 

.........................................................................................

19.8 2017 - FØRTIDSPENSIONISTER MED BIJOB SKAL ”HAVE PENSIONEN FLÅET VÆK"


Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at kommunerne skal flå pensionen fra førtidspensionister, der har et bijob. De ønsker oven i købet 17.000 sager for førtidspensionister, der stadig arbejder, genåbnet. 

Forskere og socialchefer i kommunerne kalder det for en overreaktion.

Når en førtidspensionist sammenlagt arbejder i flere måneder og tjener et stykke over 50.000 kr, ved siden af pensionen, skal alarmklokkerne ringe, mener DA. 

Tal fra Danmarks Statistik har afsløret, at over 4000 førtidspensionister har arbejdet svarende til tre måneder på fuldtid, svarende til under 2 % af a VÆK

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at kommunerne skal flå pensionen fra førtidspensionister, der har et bijob. De ønsker oven i købet 17.000 sager for førtidspensionister, der stadig arbejder, genåbnet.

Forskere og socialchefer i kommunerne kalder det for en overreaktion.

Når en førtidspensionist sammenlagt arbejder i flere måneder og tjener et stykke over 50.000 kr, ved siden af pensionen, skal alarmklokkerne ringe, mener DA.
Tal fra Danmarks Statistik har afsløret, at over 4000 førtidspensionister har arbejdet svarende til tre måneder på fuldtid, svarende til under 2 % af alle førtidspensionister.
Nogle af dem har en årsløn på over ½ mio. kr.
17.000 har desuden en større eller mindre indtægt via bijob.

Man er nødt til at overveje, om en offentlig ydelse er ok, hvis en pensionist arbejder 6-7 timer om ugen. Da skal de måske i stedet have et fleksjob. DA mener, de er for raske til førtidspension.

De finder det på sin plads at genoverveje situationen efter, at det er blevet almindeligt at tildele minifleksjob. Tidligere måtte førtidspensionister godt arbejde ved siden af deres pension.

Kommunerne har dog en helt anden opfattelse. Kommunale socialchefer og en ekspert, der har forsket i førtidspension i årtier siger:
”Det virker voldsomt at starte et så stort arbejde i kommunerne, fordi en lille del af førtidspensionisterne hiver en mindre løn hjem ved siden af pensionen.”

For at få tildelt førtidspension skal man have mistet 2/3 af sin arbejdsevne. Derfor må pensionister gerne arbejde nogle få timer.
Efter mange år på førtidspension vil det blive svært at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ingen regler forbyder førtidspensionister at arbejde. De modregnes dog i løn med 30 kr. for hver 100 tjente kroner over 75.800 om året.


I dag genoptages en sag allerede, hvis en indtægt falder i øjnene.


Før tilkendelse af førtidspension har en person været i et ressourceforløb på fem år. Derfor er pensionen velbegrundet. Arbejder en førtidspensionist meget, afbrydes førtidspensionen midlertidigt.


Heller ikke politikerne støtter op om DA´s forslaget. Tvært imod har Troels Lund Poulsen opfordret kommunerne til at bakke op om de førtidspensionister, der arbejder.


Kilde: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9721152/da-kommuner-skal-flaa-pensionen-fra-foertidspensionister-med-bijob/

MINE KOMMENTARER:
Dansk Arbejdsgiverforeningen har flere gange vist sig benhårde. Selvfølgelig skal mennesker, der kan arbejde ikke have førtidspension; men de behøver ikke have ondt et vist sted af, at der er nogle, der tjener nogle få kroner ved siden af. Mon ikke de kun har fundet én eller to, der er kommet op på ½ mio. kr. i indtægt? Ligesom Dovne Robert og Fattig Carina lagde navn til, at alle på overførselsindkomster er dovne og forkælede. Drejede det sig om, at samtlige 17.000 har en biindtægt, var det en helt anden sag.

Så længe det er legalt at arbejde lidt ved siden af, må det da være i samfundets interesse, at det sker, hvilket beskæftigelsesministeren også allerede har gjort klar overfor kommunerne ved at sige, at de skal støtte de førtidspensionister, der arbejder.

Ret skal være ret: Tjener man for meget ved siden af, skulle man måske have et fleksjob eller et ordinært arbejde i stedet; men tjener man et par håndører på et eller andet, må det være i alles interesse, at ingen i Danmark groundes. Dette er blot endnu et eksempel på den inkonsistens, der hersker blandt politikere.  

..........................................................................................

 

18.8 2017 - DEN SOCIALE RETSHJÆLP SLÅR ALARM

Den sociale retshjælp siger, at syge parkeres på kontanthjælp, når et ressourceforløb slutter.


Det burde ikke kunne ske, mener juridisk leder af retshjælpen i København. Også i Aarhus og Horsens har de problemet. Borgeren er stadig syg. Derfor skal vedkommende ikke på kontanthjælp.


Kristian Aarsøe, der er leder af Den Sociale Retshjælp i København siger, at de på få måneder har haft 10 sager med borgere, der stadig er meget syge. 

I Aarhus har de også set en stigning. Det betyder, at den enkelte ganske enkelt ikke afklares.
De mener dog, at den nye afgørelse fra Ankestyrelsen om i en sag, hvor en kvinde uretmæssigt blev placeret på kontanthjælp efter et ressourceforløb, får betydning.

I Aktivloven står, at kontanthjælp er midlertidigt; men det har kommunerne ikke rettet sig efter.

Derfor er afgørelsen interessant.

De meget tunge sager med borgere, der er meget syge, resulterer yderst sjældent i fleksjob eller førtidspension. Til gengæld ender de ofte med kontanthjælp.


Kommunernes Landsforeningen siger, at Ankestyrelsens afgørelser er med til at lægge praksis fast. Kommunerne skal selvfølgelig fremover tage højde for afgørelsen. De siger dog også, at det ikke betyder, at kommunerne skal følge Ankestyrelsen i hver eneste sag. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan få mange af de samme tværfaglige indsatser, som borgeren i ressourceforløb får.


Dette mener Kristian Aarsøe dog ikke.

”Det er korrekt, at man også skal være ”aktivitetsparat” på kontanthjælp. Vores oplevelse er dog, at de borgere, som har komplekse problemer, bliver behandlet meget overfladisk i jobcentrenes kontanthjælps-afdelinger. Der er skiftende sagsbehandlere, personerne de møder kender ikke deres sag, og der går ofte meget længe, før tiltag bliver sat i værk”.

På kontanthjælp træder kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen i kraft sammen med den gensidige forsørgelsespligt. Derudover skal de stå til rådighed for arbejdsmarkedet.


Den gruppe, der specielt rammes, er dem, der er for raske til førtidspension og ikke afklarede nok til fleksjob. Kristian Aarsø har også eksempler på, at meget syge borgere ikke har været afklaret mht. hvor mange timer, de kunne klare i et fleksjob. Alligevel sendes de på kontanthjælp.

Kontakthjælp har store konsekvenser for meget svage personer, som dermed stilles endnu dårligere.

Kilde: https://www.avisen.dk/social-retshjaelp-slaar-alarm-syge-parkeres-paa-kont_452201.aspx

MINE KOMMENTARER:
I går skrev jeg, at kommunerne klager over førtidspensionsloven, som fastholder de mest syge i arbejdsprøvninger mm. i for lang tid fremfor, at de kan få pension hurtigt.

I dag handler det om, at kommunerne svigter deres ansvar. Denne gang i forhold til de syge, der er for raske til førtidspension, men for syge til at arbejde.

Jeg kan kun konstatere, at der for øjeblikket sker store svigt på mange planer.

Igen er jeg nødt til at sige, at jeg ikke forstår de mennesker, der er i stand til at handle på en sådan måde overfor svage mennesker. Hvor er deres empati? Hvordan kan de holde menneskeskæbner ud i strakt arm uden at blinke med et øje? Har de ansatte mon fået en lang liste, de skal krydse af og rette ind efter uden at måtte tænke en selvstændig tanke?  


Det ser igen ikke ud til, at problemet er løst ved Ankestyrelsens principafgørelse, når Kommunernes Landsforeningen påpeger, at der også er muligheder for afklaring på kontanthjælp. De forstår tilsyneladende ikke, hvad det vil sige at være så syg, at det kan være svært at arbejde. De forstår tilsyneladende heller ikke, at de syge risikerer at blive endnu mere syge af det forfærdelige pres, de befinder sig i, hvis de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet – og være svært syge!


........................................................................................

17.8 2017 – DE FEM STØRSTE DANSKE KOMMUNER ØNSKER LOVEN OM FØRTIDSPENSION ÆNDRET

Thomas Medom fra Aarhus Kommune ønsker sammen med landets fem andre store kommuner loven om førtidspension ændret. De andre kommuner er Købehavn, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers. Sammen har de skrevet til beskæftigelsesministeren. Hele brevet er bragt i Information.

”Alvorligt syge borgere sidder fast i systemet i årevis for at leve op til stramme kriterier og hårde krav om dokumentation for at kunne få førtidspension, og det er et problem”.

De mener, at de gode intentioner med at få udsatte borgere til at blive på arbejdsmarkedet, er lykkedes med reformens nye veje, men at der også stadig er borgere, der er for syge til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Politikernes ønske var, at de meget syge borgere hurtigt skulle kunne få førtidspension; men det forhindrer en meget kompleks lovgivning. Det betyder, at der er rigtig mange borgere, der sidder fast i systemet. Antallet af arbejdsprøvninger og mængden af involverede mennesker betyder, at en enkelt borgers sag varer i årevis.

Flere får førtidspension i Aarhus end i København. De mener, at forskellene fortæller, at der er behov for at få kigget nærmere på lovgivningen.
Kilde: http://jyllands-posten.dk/aarhus/politik/ECE9788180/aarhusraadmand-vil-have-loesnet-grebet-om-foertidspension/

MINE KOMMENTARER:
Det er ikke så længe siden, at forligspartierne bag reformen kiggede loven igennem og fandt, at det ikke var loven, men kommunernes tolkning af den, der var noget galt med. Nu går de seks største kommuner dog til ”modkamp”. Det er rigtig godt, at de finder, at det et stort problem, at de mest syge og udsatte cykles rundt i systemet i årevis uden at få en afklaring. Kommunerne tilskriver det loven, som foreskriver arbejdsprøvninger etc.

Det er dog svært at finde hoved og hale i det; for fakta er jo, at der er stor forskel på, hvor mange mennesker i den enkelte kommune, der får førtidspension! Politikerne mener, at det skyldes kommunerne. Kommunerne mener, det skyldes poltikerne. 


Kan der skabes røre omkring det igen, kan man håbe, at nye øjne ser på problemet! For fakta er, at det er et stort problem uanset, hvem der har skylden!

.........................................................................................

16.8 2017 - LÆGE SÆTTER SPØRGSMÅLSTEGN VED SUNDHEDSSTYRELSENS KONKLUSIONER OMKRING MORFIN

3 % af danskerne i er langtidsbehandling med morfinlignende lægemidler svarende til 78 % af al morfin og morfinlignende behandling (opioidbehandling).Det er svært at finde den optimale smertelindring for kroniske smertepatienter. Opiodbehandling kan i nogle tilfælde være effektiv. I andre situationer er det uhensigtsmæssigt. 

Om forbruget er for højt, før lavt eller tilpas, kan man dog ikke sige noget om ud fra Sundhedsstyrelsens rapport ”Kortlægning af opioidforbruget i Danmark”.
Det siger forsker Lene Jarlbæk fra REPHA, der har deltaget i arbejdet.
Tallene viser ikke, om det er de rigtige patienter, der får den rigtige medicin.
1.122.000 mennesker har kroniske smerter.

 

Rapporten giver mulighed for at blive klogere på forbruget. Den dokumenterer forbrugsmønstre i forhold til varighed af forbruget, ligesom den giver mulighed for at vurdere forbruget i forhold til viden, om forekomsten af smerter. Hun finder god grund til at diskutere anvendelsen af opioider i Danmark.

”I mange situationer har opioider en god smertelindrende effekt, men stofferne kan også have en del bivirkninger, og de har et misbrugspotentiale. Desuden er der knyttet mange fordomme til anvendelsen af opioider”, siger hun.


Men hun understreger også, at målet er at opnå bedst mulig lindring hos smertepatienter. Og her kan opioider være relevante i nogle situationer.

Ifølge Montreal-deklarationen 2010 er smertebehandling en menneskeret. Om det skal ske med eller uden opioider skal vurderes individuelt. Borgere, der lever med svære smerter skylder samfundet den bedst mulige smertebehandling. Ud fra reel viden og ikke ud fra hverken tro eller fordomme.

Før man kan dømme opioidforbruget enten ude eller inde, er det nødvendigt at afklare en række spørgsmål.

Her følger hendes spørgsmål.
1. ”Er det forventeligt, at ca. 15 % af personer med kroniske smerter har opioidfølsomme smerter, og dermed kan have gavn af langtidsbehandling med opioider”
2. Hvis 20 % af befolkningen lider af kroniske smerter, synes det så rimeligt eller urimeligt, at 3 % af befolkningen er i langtidsbehandling med opioider?
3. Hvilken mængde opioider pr dag er relevant, hvis patienter med kroniske, opioidfølsomme smerter skal opleve en tilfredsstillende lindring?
4. Ved langtidsbehandling med opioider i relevante doser, hvor god evidens er der så egentlig for opioidernes misbrugspotentiale og/eller generende og/eller alvorlige bivirkninger? – set i forhold til effekten?
5. Hvilken smertebehandling gives til de 85 % med kroniske smerter, som ikke er i opioidbehandling?
6. Kan andelen af borgere med kroniske smerter reduceres?”

Kilde: http://rehpa.dk/Nyheder/16-09-26/2808293718.aspx

 

Lene Jarlbæk er selv begyndt at forske i anvendelsen af morfinlignende lægemidler i Danmark. 
Kilde: http://www.rehpa.dk/projekter/anvendelsen-af-morfinlignende-laegemidler-i-danmark/

MINE KOMMENTARER:
Endelig en læge, der ved noget om smerter. REPHA er Videnscenter for Palliation og Rehabilitering. De har i mange år beskæftiget sig med cancerpatienter, men er nu også begyndt at se på andre smertepatienter. Dog udelukkende diagnoserelaterede patienter, hvorfor det vil vare længe, før de ser på whiplashskadede. Jeg har faktisk skrevet til dem og spurgt, om det ikke kunne være en opgave for dem at smertestille de whiplashskadede; men jeg har aldrig fået svar.
Det er meget tankevækkende, at Sundhedsstyrelsen atter farer ud med et resultat og sammen med nagelfaste meninger om, hvad tallene dækker. Når der så kommer en specialist ind over, ser det hele pludselig anderledes ud.
Lene Jarlbæks egen forskning i anvendelse af morfin og morfinlignende stoffer kan forhåbentlig give et lidt mere nuanceret billede end Sundhedsstyrelsens undersøgelse.
Det mest tankevækkende af hendes spørgsmål – set i relation til whiplash – er, om andelen af borgere med kroniske smerter kan reduceres. I forhold til whiplash er svaret JA. De skadedes kroniske smerter kan reduceres/fjernes, hvis årsagen kan behandles. Nogle kan blive raske, hvis de ikke udvikler smertesensibilisering pga. mangelfuld smertebehandling i den akutte fase. Nogle kan udvikle kronisk hjernerystelse, fordi lægerne ikke opdager, at den whiplashskadede har en samtidig hjernerystelse, hvorfor de heller ikke får vejledning i at passe på i den akutte fase. Nogle kan blive helt raske af fx Erling Pedersen-Bachs behandlinger, mens andre får livet tilbage. Det er ret markante resultater, sidstnævnte har opnået.
Træerne vokser måske ikke helt ind i himlen; men der er ingen tvivl om, at han har et rigtig godt bud på, hvordan whiplashskadede kan hjælpes videre, så de ikke længere er kroniske smertepatienter. Der er flere, der har skrevet til mig, at deres medicinforbrug af blevet nedsat/ophørt efter behandlinger hos ham. Men om det er den eneste effektive behandling skal jeg lade være usagt.  

...........................................................................................

15.8 2017 - LÆGEFORENINGEN FRARÅDER LÆGER AT UDSKRIV CANNABIS I FORSØGSORDNING 

Andreas Rudkjøbing, formanden for Lægeforeningen går nu imod, at læger udsteder recepter på cannabis i forsøgsordningen.
Han mener, at evidensen er for ringe. Stoffet er ikke godkendt som lægemiddel, og der mangler ”i den grad dokumentation for virkning og viden om bivirkninger”.
Derfor vil de fleste patienter få nej, når de henvender sig til de praktiserende læger efter nytår for at få recept på medicinsk cannabis.

Også Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som er selskabet for praktiserende læger, har givet Sundhedsministeriet et meget kritisk høringssvar.
”Vi kan som læger ikke tage ansvaret for at udskrive ikke godkendte produkter. Cannabis er ikke et lægemiddel, og derfor er det ikke godkendt efter de kendte metoder”.

Forsøgsordningen er på fire år. Især patienter med sklerose, rygmarvsskade, kroniske smerter og kvalme og opkastning ved kemoterapi skal ifølge ordningen kunne få cannabis. Forsøgsordningen koster 22 mio. kr.

DSAM fraråder også deres medlemmer at udskrive cannabis.
Det bør – som alle andre lægemidler – have gennemgået egentligt kontrolleret forsøg.
”Læger styrer ikke efter strømninger” siger formanden.

Skleroseforeningen finder det meget ærgerligt, fordi det forhindrer, at man får den viden om præparaterne, der er stort behov for.

Cannabis er et naturpræparat, og medicinalindustrien kan ikke tage patent på det. De mangler juridisk sikkerhed for, at cannabisprodukter efterfølgende vil kunne sælges og markedsføres lovligt; men sklerosepatienter er invaliderede af alvorlige smerter og kramper, og man skylder dem at sætte forsøget i gang, mener Skelroseforeningen.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE9779687/laeger-fraraades-at-udskrive-cannabis-til-deres-patienter-i-forsoegsordning

MINE KOMMENTARER:
At Cannabis er et naturpræparat kan bevirke, at det bliver svært at skaffe dokumentation; for hvem er interesseret i at forske, når der ikke kan tjenes penge på forskningen? I hvert fald ikke lægemiddelindustrien. Det er godt at vide, at Søs Egelind, Ritt Bjerregaard og andre lige nu arbejder på at finde penge til forskning. Hvis det viser sig, at cannabis er ret uskadeligt, må det kunne sælges som et naturprodukt uden om lægerne, som de også gør i de lande, hvor det er legaliseret.

I JP i dag kan man læse, at Liberal Alliance ønsker hash legaliseret og solgt fra statslige boder mhp. at dæmme op for bandekrigene; men partiet er i undertal, så det bliver der ikke noget af i denne omgang. Folk må stadig gå på det illegale marked og købe cannabis, hash etc., som ikke er kontrolleret. Det koster dyrt; men det gør forsøget med medicinsk cannabis også, fordi der ikke er tilskud at hente til præparatet. Liselott Blixt, DF, arbejder dog på at finde penge hertil.

........................................................................................

14.8 2017 - ”NÅR GODE MENNESKER HANDLER ONDT – BEVIDST SPROGBRUG”


Nedenstående er fra en You-tube video lavet af socialrådgiver Dorthe Birkmose:

Negativt sprogbrug er udtryk for forråelse og er med til at forrå yderligere, mener hun. Mange forestiller sig, at positivt sprogbrug er løsningen. Men det er det ikke.

 

Positivt sprogbrug er med til at få folk til at handle endnu mere ondt. Fordi man da finder fx en positiv historie om, at det negative ikke er ondt, hvis man ser det på en særlig positiv måde.

Der findes fx ikke længere problemer. Kun udfordringer. Sprogbruget har dog ikke fået problemerne til at forsvinde!

Problemer og udfordringer er to vidt forskellige ting.
Problemer er noget, man ikke umiddelbart kan finde en løsning på, et dilemma.
Hvorimod en udfordring er, at man står i en svær situation og godt ved, hvad der skal til, og at det kan klares ved blot at yde lidt ekstra.
Derfor bliver det positive sprogbrug både forførende og manipulerende.
Problemer er blevet fy-ord.
Men man ikke bare beslutte, at man vil kalde noget for noget positivt, og så forsvinder alt det negative. Det negative kan ikke ændres ved blot at ændre sprogbrug.

 

Der er også eksemplet med et halvfuldt eller halvtomt vandglas. Man bestemmer selv, hvordan man ser på vandglasset, siger mange. Ja-hat og at se positivt på alting eller nej-hat og at se negativt på alting. I bund og grund handler vandglasset om forsvarsmekanismen splitting. Vandglasset udtrykker splitting. Men det taler man ikke om.
Det halvfulde/halvtomme vandglas siger, at man selv kan vælge, om man vil have det godt eller skidt. Det er en meget farlig retorik og måde at tænke på, selv om det umiddelbart virker meget forførende.

Det halvfulde glas kaldes også for positive tænkning. I den tænkning har man en ide om, at man tiltrækker positive ting ved at tænke positivt. Det kaldes også for mental magnetisme. Man kan selv trække det positive til sig. Man kan selv skabe ressourcer og overskud, hvis man bare tænker på en bestemt måde.

Hvis man har det skidt og har problemer, bliver skylden ens egen. Man har haft nej-hatten på og tænkt negativt.
Det farlige i den positive tænkning er også, at man bliver alene og ansvarlig for egen lykke.

 

Som sagsbehandler tolker man ofte borgeres holdninger og handler med mistro: Borgerne gør kun det, de gør for at få opmærksomhed. Det er ikke en særlig rar verden at befinde sig i som ansat.

 

Alle borgere vil have og have. Og jeg kan ikke give dem det, de vil have. Det fører ofte til, at borgeren mistolkes mht. at ville have opmærksomhed, mens det i virkeligheden handler om, at sagsbehandleren ikke har overskud.
Et andet eksempel er: ”Borgere ved præcist, hvor de kan ramme den ansatte”. Tror de ansatte. Men hvordan skal borgere kunne være altvidende og oven i købet bruge det imod de ansatte?
Ved at tolke, fjerner socialrådgiveren sig fra det faglige, og forråelsen træder frem pga. mistroen. Med en sådan retorik bliver det også svært at få en faglig dialog.

 

Det er i forhold til det negative sprogbrug, man virkelig kan gøre noget!!! For det er ikke det negative, men det positive sprogbrug er det, er skaber forråelsen.

 

Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=DSSRvJ-jPpM

 

MINE KOMMENTARER:
En meget, meget tankevækkende video. Dorthe Birkmose er selv socialrådgiver; men socialrådgivere er langt fra alene om at have denne tænkning. Den har også fx politikere og ledere. De findes i hele befolkningen.  
Hun har fuldstændig ret i, at det drejer sig om splitting, når man forsøger at skabe en spaltning, der ikke kan laves, men gør det alligevel. Med det resultat, at rigtig mange mennesker kommer i klemme. Svend Brinkmann har for længst set det. Hans bog om NEJ-hatten (”Stå fast”) har ligget på top 10-listen af faglitterære bøger siden, den udkom i 2014. Det siger efter min mening alt. Der er rigtig mange, der er enige med Dorthe Birkmose i hendes synspunkter. Det positive sprogbrug bevirker, at alt for mange tabes. Syge tabes på gulvet af sagsbehandlere, der pga. mistro tror, at de syge vil manipulere sig til pension eller andre ydelser. Medarbejde bliver stressede, fordi de ved, at det er op til dem, at få tingene til at hænge sammen ved selv at tænke positivt og have JA-hatten på. Også de er ofre for den positive psykologis konsekvenser.

Lad os vende tilbage til negativt sprogbrug, hvor vi atter tager NEJ-hatten på og kalder problemer for problemer og ikke for udfordringer, og hvor et halvt glas vand er et halvt glas – og ikke enten halvfuld eller halvtom. Ellers vokser forråelsen blot yderligere, og det har ingen brug for.

...............................................................................................

 

13.8 2017 - DJÆVLEKLO KAN DÆMPE INFLAMMATION

Djævleklo har været tæt på udryddelse i Danmark – indtil Sydafrika begyndte at efterspørge planten. De havde nemlig fundet ud af, at den kunne lindre smerter ved inflammationssygdomme.

Inflammation er en del af både kroppens immunforsvar og helbredelsesproces. Men nogle får kronisk inflammation, fx ved gigtsygdomme, og da er selve inflammationen en del af sygdommen og symptomerne.
NSAID – fx Ibuprofen og lignende – blokerer for inflammation, men er ofte forbundet med bivirkninger. De sætter desuden kroppens naturlige systemer ud af kraft.
Djævleklo kan gøre noget ved smerterne uden at forstyrre kroppens helingsprocesser.

Rødderne er plantens virksomme del. Herhjemme kendes det under navnet MobilLed.
Plantens effekt er påvist i kliniske studier. Fx af 295 patienter med milde til moderate gigtsmerter, som fik en tablet to gange dagligt i 8 uger. 154 af dem tog smertestillende medicin. Efter 8 uger havde patienterne en smertereduktion på 36-58 %. 25 % kunne stoppe brugen af smertestillende medicin.

Det er syren i musklerne, der giver os mange af smerterne, og her virker djævleklo også. MobilLed kan bruges ved gigtsygdomme, andre muskel- og ledsmerter eller inflammationssygdomme.

Kilde: http://www.naturli.dk/artikel/djaevleklo-en-overset-inflammationsdaemper/

MINE KOMMENTARER:
Alle whiplashskadede har inflammation i nakken. Svenske forskere har vha. stoffet Deprenyl hos både whiplashskadede og ikke whiplashskadede påvist, at Deprenyl ”samlede sig” i nakken hos de whiplashskadede, men ikke hos kontrolgruppen. Deprenyl ”går hen”, hvor væv er inflammeret. Inflammeret væv smerter. Således har de også samtidig påvist, at whiplash giver smerter.

Får man smertestillende medicin, kan djævleklo måske være en mulighed. Kan det medvirke til, at man kan nedsætte dosis af de kemiske præparater eller helt undvære dem, hvis smerterne kun er lette til moderate, er det jo en stor gevinst.

...................................................................................

12.8 2017 - DIREKTØR I LÆGEMIDDELSTYRELSEN KALDER HPV-VACCINEN ER SIKKER

Direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, siger, at HPV-vaccinen både er sikker og effektiv. Hans indlæg henvender sig til den far, jeg forleden skrev om, som havde fortrudt, at datteren fik HPV-vaccine.


Faren skrev, at vaccinen indeholder nanopartikler af aluminium. Direktøren indrømmer, at det er korrekt.  Han mener dog, at de ikke kan trænge dybt ind i hjernen og forårsage neurologiske lidelser. Aluminium er et hjælpestof, som siden 30´erne er blevet tilsat vacciner mhp. at forstærke vaccinens effekt. Stoffet giver kun en hudreaktion.


Faren ”angriber” også, at både behandlings- og kontrolgruppen fik stoffet. Det skyldes alene, at behandlere og forsøgspersoner ellers ville kunne se, om de havde fået vaccine eller placebo pga. lokalreaktion eller udeblivende lokalreaktion. Hvis kontrolpersonerne ikke havde fået stoffet, ville forsøget ikke være blindet, og resultaterne kunne påvirkes.


Direktøren finder heller ikke, at der er holdepunkter for, at vaccinen giver en særlig risiko, hvis pigen dyrker sport, har haft kyssesyge eller behandlingskrævende fysiske skader.

At nogle er døde af vaccinen i Sydamerika og også ubekræftet.
60 mio. piger på verdensplan har fået vaccinen, og der er ingen tvivl om, at effekten overvejer bivirkninger.

Han påpeger, at faren skal være glad for, at datteren efter vaccinationen har nedsat risiko for at dø af livmoderhalskræft, og at hun også har lavere risiko for udvikling af celleforandringer og andre HPV-relaterede sygdomme. Men at hun selvfølgelig fortsat bør følge screeningsprogrammet, fordi vaccinen ikke beskytter mod alle HPV-typer.

Kilde: 
http://politiken.dk/debat/art6021409/HPV-vaccinen-er-sikker-og-effektiv

 

MINE KOMMENTARER:
Alene det, at han skriver, at der ikke er tvivl, om at effekten overvejer bivirkninger, får mig til betvivle hans gode hensigter. INGEN ved, om vaccinen har gode virkninger på sigt. Ingen ved, om de symptomer, som synes nok så voldsomme, og som rigtig mange unge piger har fået efter vaccinationen, skyldes vaccinen eller ej. Endnu. Tager tager han for givet, at de ikke gør.
Reelt kender man også først vaccinens effekt om måske 40 år. Men måske virker vaccinen ikke i så langt tid, som forventet. Måske føler mange vaccinerede sig for trygge til, at de ikke går til screeningsundersøgelser. Måske kommer der – alene af den sidstnævnte grund – flere tilfælde af uhelbredelig cancer i livmoderhalsen.
Hvorfor udbygger man ikke screeningsundersøgelserne i stedet, når de alligevel ikke kan undværes? Hvorfor er det nødvendigt med begge dele? Hvorfor skal alle danske 12-årige piger udsættes for potentielle reaktioner/bivirkninger af vaccinen, hvis man alligevel er nødt til at tilbyde alle screening i al fremtid? Der er noget, der ikke stemmer her. Jesper Mehlsen, der forsker i bivirkninger mener, at screening alene er langt nok; men det synes lægemiddelfabrikanter uden tvivl ikke.
Igen et eksempel på, at befolkningen måske vildledes i stedet for at blive vejledt.

 

 ..........................................................................................

9.8 2017 - FAR FORTRYDER DATTERS HPV-VACCINATION

Lars Henrik Lundsgaard, kraniosakralterapeut, mener, at kritikken af HPV-vaccinen er forstummmet. Derfor skriver han et indlæg; for havde han haft den viden, han har i dag, ville han have sagt nej til, at datteren blev vaccineret. Han har fortrudt.


Datteren er – som alle andre - blevet vaccineret mod 2 af de ca. 100 kendte HPV-varianter, som kan være årsag til 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Hun har ikke fået mén, men han ville alligevel havde takket nej i dag. Fordi hun har fået indsprøjet nanopartikler af aluminium i sin krop. Dette er kontroversielt. For også placebogruppen fik i forsøgsfasen nanopartikler, som dog kaldtes for ”saltvand”. Han mener, at man forudså bivirkninger og ville camouflere dem, så bivirkningerne også optrådte hos kontrolgruppen.


Nanopartiklerne kan trænge dybt ind i hjernen og give neurologiske sygdomme, og tusindvis af kvinder rundt omkring i verden er da også blevet alvorligt syge med ensartede symptomer kort efter vaccination. Adskillige er døde. Især i Sydamerika. Ingen fremsætter et troværdigt bud på hvorfor, de bliver syge eller dør.


Ca. 2500 kvinder i Danmark har forskellige symptomer efter vaccinen. Men pressens kritik er forstummet. Politiken har i årevis bragt artikler og debatindlæg, hvori man forsøger at overbevise om vaccinens sikkerhed men langt færre artikler om, hvor svært de syge har det med at blive taget alvorligt.

Forstummelsen virker. Tilslutningen til vaccinen stiger. Ikke mindst pga. opdigtede historier om, at de syge ikke lider af kronisk træthedssyndrom.

Hans datter har aldrig dyrket sport, haft kyssesyge eller behandlingskrævende fysiske skader. Derfor passer hun ikke ind i den profil, som de fleste med alvorlige bivirkninger har. Han håber dog for sin datter, at vaccinen ikke giver bivirkninger på længere sigt og glæder sig over, at hendes risiko for at dø af livmoderhalskræft, inden hun fylder 65 år, er faldet fra 0,2 % til 0,15 %.


Kilde: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6020334/%C2%BBHvis-jeg-havde-haft-den-viden-jeg-har-nu-ville-jeg-have-sagt-nej%C2%AB

MINE KOMMENTARER:
Jeg forstår til fulde mandens overvejelser. Jeg har selv de samme, idet jeg rent faktisk har tilskyndet flere til at få vaccinen – før jeg vidste bedre. Altså før jeg vidste, at der var nogle, der fik endog meget svære bivirkninger af den, og at nogle dør.

At man kan nedsætte dødsrisikoen ved livmoderhalskræft med en minimal procentdel (0,2 %) før 65 års alderen, sætter det hele i endnu større perspektiv. At sætte pigers liv på spil med en så lille effekt, som man under alle omstændigheder først kan vurdere om måske 40 år, virker forkert.

Uanset, om man er for eller imod vaccinen, må man vente, til man er sikre på, at pigernes symptomer IKKE skyldes bivirkninger, før man fortsætter vaccinationsprogrammet; men nu skal man altså med vold og magt have vaccineret så mange som muligt.

EMA, det europæiske lægemiddelagentur, har også mistet folks tillid efter, at det viser sig, at de måske laver forhåndsgodkendelser for præparater lang tid før, præparaterne kommer på markedet. Det kan måske betyde, at skal nu forsvarer det, de har foranlediget. Ved hårdnakket at fastholde, at præparatet er sikkert, og at ingen forskning viser andet. Selv om et finsk forskningsresultat jo netop HAR vist noget andet; men det fravalgte de. 

Min tillid kan ligge på et meget lille sted i forhold til, om befolkningen nu også får de oplysninger, der reelt findes på området. Lægemiddelfabrikanterne har jo indtil for nylig IKKE skulle fremlægge deres materiale. Reglerne er siden strammet op; men det kommer ikke de gamle præparater til gode. Det løb er formentlig kørt.
 

 

.........................................................................

9.8 2017 - 15.000 FÅR HVERT ÅR CELLEFORANDRINGER

15.000 danske kvinder får hvert år celleforandringer i livmoderhalsen.


HPV betyder human papillomavirus og overføres seksuelt. Det er et virus, som også kan sidde på huden omkring kønsorganerne. Der findes 100 forskellige HPV-typer. Ca. 15 af dem særligt farlige, fordi de kan føre til livmorderhalskræft. Men de behøver altså ikke at være farlige, og de fleste får da også på et tidspunkt en infektion, som bekæmpes af kroppen.


Problevet med HPV er, at der ikke er symptomer. Derfor ved man ikke, om man er smittet eller ej. Ca. 4 ud af 10 danskere under 30 år ER smittede.

De celleforandringer, som 15.000 kvinder hvert år får, er ikke i sig selv farlige. Men de kan være et forstadie til kræft. Nogle af dem skyldes betændelse og går over af sig selv. Andre skyldes HPV-virus og kan ubehandlet udvikle kræft.

Ved lette celleforandringer ses tiden an. Er de svære tager en gynækolog en vævsprøve. Alt efter, hvad den viser, kan der blive tale om en såkaldt kegleoperation, hvor et kegleformet snit fjernes. Det foretages hos 6.000 kvinder hvert år og fjerner evt. forstadier til kræft.


Ca. 375 kvinder rammes hver år af livmoderhalskræft. Ca. 100 dør.

Sygdommen kan forebygges gennem vaccination af HPV og screening for celleforandringer, som man normalt indkaldes til hvert 3. år fra man fylder 23.

Det er vigtigt at takke ja til tilbuddet, da man ud over vaccinen ikke kan beskytte sig på andre måder.


Kilde: http://woman.dk/dit-liv/15-000-danske-kvinder-rammes-hvert-aar-af-celleforandringer

 

MINE KOMMENTARER:
Woman skriver i artiklen om HPV. De skriver faktisk indirekte det, leder af Synkopecentret Jesper Mehlsen, som også forsker i HPV, siger, nemlig at det vigtigste er screeningsundersøgelserne. Det er ikke nok at blive vaccineret, fordi vaccinen ikke dækker alle former for HPV-virus. Derfor har man trods vaccination alligevel en risiko for at udvikle kræft.


Screeningsundersøgelserne bliver således det redskab, der i virkeligheden redder kvinderne! Hvis alle tager imod de tilbudte undersøgelser, er sandsynligheden for, at evt. livmoderhalskræft ”fanges” i tide meget stor. Problemet er, at mange kvinder i dag tror, at vaccinationen er tilstrækkelig. Derfor kan den have fatale konsekvenser, hvis man tror sig sikker. Da man også ved, at vaccinen ikke rækker mere end højst 40 år frem i tiden, bliver det endnu mere tydeligt, at vaccinen kan give en falsk tryghed, som kan være direkte livsfarlig. Spørgsmålet er, hvorfor folk overhovedet skal vaccineres? Tænk, hvis endnu flere kvinder dør af livmoderhalskræft fremover, fordi de har følt sig sikre efter vaccination? Det ses desværre først om mange år.  

 

....................................................................................... 

8.8 2017 - NY SKANDALE OM SUNDHEDSDATA ER MÅSKE PÅ VEJ

Sundhedsministerens nye database udvikler sig måske til en national database indeholdende alle danskeres sundhedsoplysninger. Ministeriet har her i sommer – som tidligere omtalt - givet tilladelse til, at myndighederne kan indsamle sundhedsdate. Uden samtykke fra borgerne. 
Et pilotprojekt blev sat i gang den 1. august.

Projektet bryder grundlæggende med respekten for privatlivet, fordi det drejer sig om indsamling af personfølsomme helbredsoplysninger uden borgerens tilladelse og hører ikke hjemme i et demokrati.


Vi har set det tidligere. For få år siden, hvor 5 mio. danskeres sundhedsdata blev delt uden, at vi vidste det.


Flere medier har hen over sommeren kritiseret tiltaget.


Ifølge Nationalt patientindeks´ (NPI) bekendtgørelse indsamles alle patientaftaler mht. tid, sted, CPR.  Oplysningerne slettes efter to år eller 1 år efter en persons død. Alle sundhedspersoner og sekretærer, som yder teknisk bistand, har adgang. Data må kun bruges i forbindelse med aktuel behandling af patienten, hvis patienten ikke udtrykkeligt har givet tilladelse til anden anvendelse.


Regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede sundhedspersoner og private personer eller institutioner, der driver sygehus, kan give den dataansvarlige for NPI adgang til oplysninger umiddelbart efter, at der er indgået aftale med patienten. De skal dog undlade at give adgang til patienter, der ikke ønsker, at deres aftaler registreres.


Kilde: http://denoffentlige.dk/pilotprojekt-aabner-ladeport-skandaler-om-sundhedsdata


MINE KOMMENTARER:

Som nævnt for nylig er jeg meget skeptisk i forhold til denne nye dataindsamling. Vi har set for mange eksempler på, at data misbruges til, at det er god ide atter at indsamle landsomfattende sundhedsdata på patienter, som sikkert ikke aner, hvad de siger ja til. Det lyder jo umiddelbart tilforladeligt, men det kan senere udvides og kan være vejen til at ladeport af skandaler, som der står i artiklens overskrift. Sket er dog sket.

Sundhedsministeren er lykkedes med at indføre NPI i ly af sommeren, hvilket stort set er det samme, når man taler om Folketinget – som i ly af natten! Gad vide hvilke bagtanker, hun og sundhedsministeriet har hermed?

Det værste er, at der er alt, alt for mange, der kan få adgang til systemet. Hvor mange mennersker er mon interesserede i, at et stort antal patienter kan se, at du går til psykolog eller sexolog eller misbrugskonsulent, eller at du i det hele taget har brug for hjælp eller er syg??? Det kommer ikke det halve Danmark ved.

HUSK derfor at fortælle din læge, hvis du IKKE ønsker DINE aftaler registreret i databasen! 

..........................................................................................

7.8 2017 - BORGERE HAR IKKE MANGE CHANCER I RETSSAGER MOD DET OFFENTLIGE

Skal en borger høres af myndighederne, kan domstolene være sidste chance. Flere og flere føler sig dårligt behandlet og lægger sag an.
Myndigheden, der klages over, hyrer et privat advokatfirma, som fører sagen, og de vinder 85 % af alle sagerne.

Frederik Waage har netop forsvaret sin juridiske doktordisputats om emnet.

”Som borgere har vi en forventning om, at vores myndigheder optræder sagligt og objektivt, og at de under­søger en sag fra både borgerens og myndighedens synsvinkel,” siger Frederik Waage.

Men forvaltningsmæssige principper kolliderer med det privatretlige forhandlingsprincip, når man kan tinge sig frem til et forlig og dommeren afgør sagen ved uenighed. Handler det om penge, giver det god mening”.  


Vi står tilsyneladende alene med vores måde at gøre tingene på i Danmark. I Norge, hvor de har samme regler som os, er det myndighedernes egne jurister, der fører sagerne. I andre lande har man særlige procesformer når det drejer sig om sager mod det offentlige.


Højesteret behandler alt, lige fra førtidspension til lejeforhold og skat. Dommerne er altså generalister og ikke specialister. Det betyder, at de enkelte parter og deres advokater får større ansvar. Når det offentlige møder for retten - repræsenteret af Advokatfirmaet - møder de kammeradvokat Poul Schmith.

Kritikere mener, at retssystemet favoriserer Kammeradvokaten i urimelig grad.

Ugeskrift for Retsvæsen kritiserer, at Kammeradvokaten tilbageholder dokumenter, som har betydning for sagerne. Kun den offentlige myndighed har adgang til disse dokumenter.
Også flere politiske partier i Folketingen er kritiske, fordi Kammeradvokaten – i modsætning til borgeren – har adgang til alt trykt og udtrykt retspraksis, og fordi salæret er tre gang så højt, som det salær borgerens advokat kan opkræve ved fri proces.

Folketinget har for to år siden brudt Kammeradvokatens monopol – dog uden den store effekt. Kammeradvokaten fører stadig 9 ud af 10 offentlige retssager mod borgerne.


Myndigheden råder typisk over langt flere dokumenter om sagen, end borgeren og er garant for, at alle relevante dokumenter fremlægges. Det udfordrer retssikkerheden.

Der bør være en kontrolmekanisme mener Frederik Waage. En mulig løsning er, at Ombudsmanden udøver denne kontrolfunktion.
En sag behandlet i retten er bundet af samme forvaltningsretslige principper, som når den behandles i forvaltningen.
En offentlig myndighed er forpligtet til at medvirke til at man når frem til sandheden i sagen.
Antallet af sager er steget markant. Måske pga. mindre ærefrygt overfor myndighederne.

”Det offentlige skal have den bedst tænkelige rådgivning i retssager, og Kammeradvokaten er meget dygtig. Jeg argumenterer ikke for et opgør med det offentliges brug af private advokater, men jeg mener, at de offentlige forvalt­ninger må ansætte flere jurister, så de og­så selv bliver i stand til at håndtere retssager og mindsker deres afhængighed af Kammeradvokatens ekspertviden”, mener Frederik Waage.


Domstolene kan være borgerens sidste chance, hvis vedkommende ikke kan trænge igennem overfor myndighederne. Forvaltningsretlige principper skal derfor også gælde retssagsbehandlingen.


Kilde: http://m.djoefbladet.dk/blad/2017/11/borgere-st-aa-r-urimeligt-svagt-i-retssager-mod-det-offentlige.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
Artiklen viser, at borgernes retssikkerhed også i forbindelse med en retssag mod myndighederne kan være truet. Der er mange syge borgere, der anlægger en retssag, fordi de behandles uretfærdigt. Skal retfærdigheden ske fyldest, skal alle oplysninger naturligvis være tilgængelige for alle parter i en sag. Ellers hører altid op. Artiklen forklarer, hvorfor det er så svært for borgere at vinde en sag.

Jeg undrer mig dagligt over det menneskefjendske/borgerfjendske system, man er lykkedes med at få opbygget i Danmark. Når vi sammenligner os med andre lande, har de taget højde for de retssikkerhedsmæssige aspekter, der kan sætte borgeren i en dårligere position end den instans, borgeren klager over. Hvorfor bliver jeg ikke spor overrasket over, at Danmark også på dette område halter ubehjælpsomt bagud og sætter pengekassen over retfærdighed?

.................................................................................... 
 

6.8 2017 - LUNDBECH LAVER FORSKNING PÅ 25.000 PERSONER

Lægemiddelfabrikanten Lundbech vil forsøge at få bedre viden om folk med bla. depression med det ultimative mål, at oplysningerne kan føre til nye lægemidler.

Derfor søger de oplysninger i et enormt studie omfattende 15.000 med depression og 10.000 med bipolar lidelse (depression og mani).

De vil teste deltagernes DNA samtidig med, at deltagerne skal gennemgå kognitive tests, fx deres evne til at huske. Deltagerne skal i 9 mdr. udfylde spørgeskemaer.


Depression er blevet et vidt begreb, og skal der kunne laves mere målrettede lægemidler, må der også søges ny viden. Depression er ikke kun én ting, hvorfor der også skal være forskellige lægemidler.


”Depression, og bipolar lidelse skyldes en kombination af genetiske, biologiske, miljømæssige og psykologiske faktorer, men trods masser af lægemidler på markedet i hele verden, er det fortsat en gåde, hvordan, hvornår, hvorfor og hvor meget hver enkelt faktor spiller ind og på hvilke patienter”.

Kilde: Jyllandsposten ”Lundbeck står i spidsen for forsøg med 25.000 personer”. 3.8 2017.08.02.17

MINE KOMMENTARER:
Lægemiddelfabrikanten Lundbech går nu i spidsen for et kæmpemæssigt forskningsprojekt. Hvorfor er det mon ikke læger fra psykiatrien, der står bag? Eller er de også med uden, at det fremgår?

Vi ved, at lægemiddelindustrien (og såmænd også mange andre) har en tendens til at finde det, de gerne vil finde og udelukkende anvende det, der passer ind i deres antagelser.

Det er forventeligt, at de finder frem til, at der er brug for flere slags ny medicin. Det ligger jo allerede mellem linjerne. Måske fordi der er stor kritik af fx lykkepiller, som tilsyneladende ikke virker, men har mange bivirkninger. Før lykkepillernes tid anvendtes tricykliske antidepressiva. De er nu atter kommet til ære og værdighed med forskningen på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som har fået lov at lave forsøg med Imipramin, et stof, der stort set ellers ikke anvendes mere, fordi det har alt, alt for mange bivirkninger; men nu har Per Fink og co. givet det en renæssance. Da de i et studie konstaterede, at det hjalp mange med såkaldt ”funktionel lidelse” til et bedre liv.

Hvad bliver mon det næste? Det bliver næppe naturlægemidler; for dem tjener de jo ikke noget på!!! Desværre.

..................................................................................

5.8 2017 - PRAKTISERENDE LÆGE ADVARER: MAN KAN DØ AF INDSAMLING AF SUNDHEDSDATA

Praktiserende læge Daniel K. Rotenberg mener, at dataindsamling er en tidsrøver, som kan føre til, at patienter i en travl hverdag overses.

To erhvervsfolk, som lever af sundhedsdata, har i JP skrevet, ”det går nok med indsamling af de sundhedsdata”. De mener, at folk ikke har noget imod, at deres data deles, og de mener også, at det vil gavne.


At folk gerne vil dele, mener den praktiserende læge til gengæld ikke rækker længere end til, at en borger opdager, at både hans bankrådgiver og socialrådgiver, venner og bekendte kender hans sygehistorie.

At det vil gavne mener lægen er en simpel løgn.

”Indsamling af sundhedsdata er en af de største ”dræbere” i det danske sundhedsvæsen på linje med dårlig hygiejne og sjusk”. Fordi lægen og sygeplejersken har travlt med at dokumentere og registrere og let kan overse patienternes symptomer, så de ikke får den rette behandling i tide.


Op imod 75 % af personalets tid på sygehusene bruges på dataindsamling. Udenfor sygehusene drejer det sig om 25 %. Det skader patientsikkerheden.

Ingen kontrollerer de enorme mængder af data, der indsamles, men de skal senere fodre en statistikmaskine ”hvorefter de på ”værste videnskabelige” måde kan sidde og fiske efter tilfældige sammenhænge, som de kan puste op til en kausalitet” (min oversættelse: sandhed).

Patienter oplever ofte, at sundhedsprofessionelle ikke er til stede. De er fordybet i deres afkrydsningsskemaer, som sætter dagsordenen i samtalen og fjerner fokus fra patienten.


Danmark har dog stærke økonomiske interesser i sundhedsdata, og vi er et af verdens bedst registrerede befolkninger. Data kan sælges til medicinalindustrien, og der er tale om meget store beløb.

”Både forskere, embedsværket og vores politikere kan bestå af tidligere og/eller kommende ansatte og aktionærer i denne industri, så når de anbefaler friere adgang til dataindsamling, er det ikke nødvendigvis kun penge til samfundet, de tænker på”.

Mange sundhedsansatte er meget trætte af at høre ”skrivebordsfolket” tale om dataindsamling. Dataindsamling forstyrrer. Man er nødt til at være bevidste om, hvad det koster i form af belastning i sundhedssektoren. Han anbefaler derfor, at der nu siges nej til at gemme mere dataindsamling i sundhedsbudgettet. Dels udhuler det tavshedspligten, dels tages tiden fra kerneydelsen. ”Vil I have data, må I betale for dem selv og ikke ”snylte” på behandlernes budget”, slutter han.

 

Kilde: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9760871/ja-man-kan-godt-doe-af-at-faa-indsamlet-sine-sundhedsdata-det-er-en-tidsroever/

 

MINE KOMMENTARER:
Dette er en vred praktiserende læge, der har fattet pennen og skrevet sine meninger uden at lægge fingre imellem. Han oplever, at patienterne svigtes, at der ikke er tid til kerneydelsen, og at der oven i købet kan være personlige interesseret involveret i den nye dataindsamling. Nogle vil tjene penge på det. Både enkeltpersoner og samfundet.

At 75 % af tiden på sygehusene anvendes til dokumentation er forrykt. Selvfølgelig går det ud over patientsikkerheden, når personalet sidder med deres lange afkrydsningsskemaer og kan glemme, hvorfor patienten er der. Det er skræmmende, at det kan føre til dødsfald!

Det er også trist med den manipulerende evne, som mange politikere dyreker til at overbevise andre om, at de selv har ret, og at det ikke betyder noget for borgeren, om der samles data ind samtidig med, at de måske selv sidder og skovler penge ind på at sælge data til fx lægemiddelindustrien. 

Udviklingen i samfundet lader meget tilbage at ønske. Til tider spekulerer jeg på, om det altid har været sådan, og jeg bare ikke har fået øje på det for alvor før nu? I hvert fald er jeg dybt beskæmmet af de mange egeninteresser, der gennemsyrer alt i dag. Tidligere oplevede jeg, at det var det borgernes og patienternes tarv, der stod øverst på listen. Sådan er det desværre ikke mere.  

....................................................................................

 

4.8.2017 - NYT PATIENTREGISTER – LÆGER ADVARER

Sundhedsministeriet har lavete et nyt patientregister med følsomme patientoplysninger om undersøgelser og behandlinger. Det nye register hedder National Patientindex og skal indsamle og dele aftaleoplysninger om patienter. Det trådte i kraft allerede fra 1.8. Fremover vil alle sundhedsansatte derfor kunne se mødeaftaler, undersøgelsestidspunkter, behandlinger og kontroltidspunkter. Det skal hjælpe multisyge med at holde styre på deres ofte mange aftaler. Sundhedspersonalet sikres desuden et overblik over den enkeltes behandlingsforløb. Programmet skal også sikre, at adgangen til oplysninger på tværs bliver nemmere.

Morten Freil, direktør for Danske Patienter, er positivt overfor systemet, som han mener, kommer patienterne til gavn. Da det drejer sig om personfølsomme oplysninger, mener han dog, at patienterne bør kunne skjule oplysningerne. Eller frabede sig registrering i registeret.


Dansk Selskab for Almen Medicin finder systemet dybt bekymrende. Fordi oplysningerne indsamles uden samtykke. De mener også, at implementeringen er gået for hurtigt.


Det samme mener formanden for Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen.

”Han mener, at registerkonstruktionen helt grundlæggende bryder med den fortroligheds- og medbestemmelsesret, der normalt hersker omkring personfølsomme data”.
Der kan være aftaler, man ikke er interesseret i, at andre kender til, fordi de er for private. Han ser også, at sundhedsministeren uden samtykke og uden om Folketinget vil kunne få fat i danskernes journaloplysninger, oplysninger om vaccinationer, medicin, laboratoriesvar etc. Han er sikker på, at formålet rækker langt videre end til at indsamle patienternes aftaler.

Også etik-professor Thomas Ploug er bekymret.

”Der er tale om en bemærkelsesværdig og vidtgående beføjelse…..”. Han ser, at det foregår uden begrænsninger i forhold til formål og uden patientsamtykke. Desuden fratager det lægerne muligheden for at blokere for dataindsamling. Patienten er meget ringe beskyttet.

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) mener, at man ikke må gå på kompromis med patient- og datasikkerhed. Samtidig mener han, at sundhedsvæsenet skal udvikles og moderniseres, så oplysninger om den enkelte patient fremkommer på tværs i systemet, hvis folk bliver akut syge og tror, systemet gør det lettere for patienterne.


Sundhedsminister Ellen Trane Nørby selv mener, at sundhedsdata har ”et stort potentiale” og at et bedre digitalt samarbejde er efterspurgt.

Hun vil se på, om man vil kunne ”blænde” data og frabede sig deltagelse.
»Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis der sker en dæmonisering af brug af sundhedsdata – for det kan faktisk gavne patienterne – ved at fremmane billeder om overvågning og udnyttelse af folks følsomme oplysninger, når det slet ikke er det, pilotprojektet indebærer,« siger sundhedsministeren.


Kilde:
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9735353/laeger-advarer-mod-nyt-patientregister/


MINE KOMMENTARER:
Jeg er og bliver modstander af, at man indsamler oplysninger på samtlige danskere. Danmark indsamler langt større mængder sundhedsdata, end de gør i omkringliggende lande. Vi har set misbrug før. Dengang alle besøg hos praktiserende læger blev ulovligt indsamlet for få år siden. Og disse data er der i dag ingen, der ved, hvor er. De skulle være blevet destrueret; men er det sket? Seruminstituttet endte med at skulle opbevare dem og nægtede at destruere dem. Så formentlig ligger de stadig hos dem og kan rekvireres mod betaling!

Hverken det, der skete dengang eller det, der nu sker, hører hjemme i et moderne sundhedsvæsen, der bør beskytte og ikke udlevere patienterne. Data kan misbruges i forhold til salg til forskning og til lægemiddelindustrien. I og med at der ikke er begrænsninger på i forhold til sådanne formål, kan disse data anvendes til ??? alt……???

Det vækker mistillid, når der ikke spilles med helt åbne kort, hvilket jeg fornemmer, at sundhedsministeren ikke gør. Hvorfor skulle så mange eksperter på området ellers gøre indsigelser imod vedtagelsen.

At det hele er foregået hen over sommeren, hvor folketingsmedlemmer og alle andre holder sommerferie, synes fordækt. Hvad er det, der skal skjules og for hvem?

................................................................................... 

3.8 2017 - SOCIOLOG FORTÆLLER OM SINE OPLEVELSER SOM SYGEDAGPENGEMODTAGER

Sociolog Pil Christensen skriver i en kronik i Information at en voldsom frygt for snyd er ved at undergrave velfærdssystemet. Hun mener, at systemet skal vise os tillid, hvis vi skal bevare både solidariteten og tilliden til systemet.
Hun lider af postcommotionelt syndrom (langvarig hjernerystelse). Hver gang hun taler med sagsbehandleren, fremhæver hun, at det går en anelse bedre. Det er en balancegang hver gang, som er nødvendig. Også selv om hun ikke har fået det bedre. Fordi hun ikke kan blive på sygedagpenge, hvis hun ikke er i fremadskridende bedring.

Alle sundhedsprofessionelle er enige i, at det kræver fuldstændig ro at blive rask. Hun har prøvet at arbejde få timer om ugen og fik tilbagegang.


Paragraffer og regler styrer dog sagsbehandlingen på et jobcenter. Det stresser mange syge så voldsomt, at deres sygdomsperiode forlænges.


En dag siger sagsbehandleren, at det efter fire dag er slut med sygedagpengene. Hun forsøger forgæves at få endnu en forlængelse. Det lykkedes også denne gang; men hun finder, at regel- og kontroltyranniet undergraver tilliden til systemet, som har sit eget liv og egne mål. Det er målene, der er det vigtigste. Ikke om borgeren bliver rask nok til at forsørge sig selv igen. Flere og flere mister derfor tilliden til systemet.


Borgerne overlades til selv at navigere rundt i sygedagpengesystemet, hvilket kræver urimeligt mange ressourcer. Man har brug for hjælp til at læse, fortolke og gennemskue, hvordan man ”åler sig gennem systemet”. Uden et forstandigt netværk ender man med at blive mere syg.


”Det skaber en fuldstændig urimelig ulighed i sundhed og adgangen til velfærd. Et velfærdssamfund, der kun fungerer for de privilegerede ressourcestærke borgere vil med tiden miste opbakning”. Retssikkerheden fortaber sig i tågerne. Man får en fornemmelse af at være overladt til enkeltpersoners forgodtbefindende. At være på god fod med sin sagsbehandler er derfor helt afgørende.


Opgøret med almisser og at skulle stå med hatten i hånden, da de sociale systemer i sin tid blev indført, har ikke noget med nutidens system at gøre. Alligevel ligner det. Også i dag ønsker de fleste i samfundet, at svage personer kan få hjælp.


Pil Christensen har modtaget sine penge med taknemmelighed; men skal tilliden forblive intakt, bør der gives frihed til både sagsbehandlere og borgere gennem færre regler og mindre kontrol.


Politikerne tror, at folk vil udnytte systemet, hvis der foretages ændringer. Enkeltsager har dog skabt alt for meget røre. Politikerne bør dog holde sig for gode til at lade sig styre af mistanken om snyderi. Der vil altid være mennesker, der udnytter systemet; men det er fåtallet. Mon ikke man kan spare langt mere ved en forenkling af reglerne end det, eventuelle snydepelse kan tilrane sig.


Kilde: https://www.information.dk/debat/2017/07/voldsom-frygt-snyd-ved-undergrave-velfaerdssystemet?lst_frnt

MINE KOMMENTARER:
En ikke munter historie om et veluddannet menneske, der har været igennem den kommunale vridemaskine og på egen krop oplevet den mistillid, der gennemsyrer hele systemet i dag. Det er utroligt tankevækkende, at hun sammenligner forholdene i dag med den tid, hvor der ikke fandtes fattighjælp, og hvor folk måtte stå med hatten i hånden. Det, der sker i dag, ligner det, der foregik dengang blot med en nutidig drejning.

Jeg er fuldstændig enig med hende i, at politikerne bør turde gøre op med, at alle ikke er snydepelse, der er ude på at malke systemet for penge. Dovne-Robert og fattig Carina har fået lov at fylde alt, alt for meget.


Politikerleden har aldrig været større. Og mistilliden mellem politikere og borgere har aldrig været mindre.


Det ser dog ud til at have lange udsigter så længe, der findes mennesker, der stemmer på fx Joachim B. Olsen og andre med lignende holdninger til sine medmennesker.


Spørgsmålet er dog, hvilke politikere, der har en anden holdning og samtidig - også offentligt - tør stå ved det? Dem findes der ikke mange af.

.............................................................................................

1.8 2017 - EMA UNDERSØGES NU AF DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND

Den europæiske ombudsmand undersøger nu lægemiddelfabrikanters kontakt og samarbejde med EMA, European Medicines Agency. Han vil undersøge, om virksomhederne allerede har haft kontakt til EMA før, de har sendt en ansøgning til – for måske at sikre en uformel godkendelse forud for en formel.

Er det tilfældet, kan det skabe mistillid til EMA.
Holder de møder på forhånd, kan det give en risiko for, at offentligheden opfatter det som uvildighed. Ombudsmanden opfordrer til større åbenhed om møderne. Bla. vedr. programmet om at få nye lægemidler tidligere på markedet.

EMA skal nu besvare spørgsmål om måden, de sagsbehandler på. Pga. kritikken har EMA ændret deres åbenhedsregler, hvilket Ombudsmanden kritiserer. Fordi nye åbenhedskrav allerede er en realitet.

Kilde: http://medwatch.dk/Sygdom___Sundhed/article9734117.ece

MINE KOMMENTARER:
Så kommer sandheden om EMA måske frem. Sundhedsstyrelsen har hele tiden sagt, at EMA er uvildige i forhold til fx HPV-vaccinen. Spørgsmålet er, om det er sandt eller…..?
Det får tiden vise.

Desværre lever vi i en tid, hvor vi tilsyneladende ikke kan stole på, at nogle ikke er i lommerne på andre. Det er dybt foruroligende. Men lad os nu afvente, hvad ombudsmanden finder frem til, før vi for alvor dømmer dem! Men ombudsmanden må have vægtige indicier, siden han undersøger sagen. 
Det vil sige, at det samme kan være sket med fx HPV-vaccinen - at den er godkendt uofficielt, før den godkendes officielt. Det gør det jo særdeles vanskeligt at trække tilsagnet tilbage, hvis de efterfølgenden opdager, at præparatet ikke lever op til standarden eller har for mange bivirkninger!

 

.........................................................................................

31-7 2017 - STORT OPGØR OM LYKKEPILLER

PsykiatriAvisen skriver, at Lægemiddelstyrelsen og forskere fra Copenhagen Trial Unit (CTU) er midt i et opgør om lykkepiller. Forskerne har nemlig konkluderet, at lykkepiller er farlige; men Lægemiddelstyrelsen vil ikke ændre på brugen af pillerne. De tjener nemlig på patienterne og får millioner fra industrien, hvilket kan være årsagen.


Mere end 200.000 danskere får lykkepiller. ”Får de en korrekt behandling eller er deres liv og sundhed tværtimod i fare”?


Overlæge Janus Christian Jacobsen har i spidsen for et forskerhold vist, at effekten af lykkepiller er minimal, ja faktisk så lille, at den er svær at registrere. Siden offentliggørelsen i tidsskriftet BMC Psychiatry har Lægemiddelstyrelsen også lavet undersøgelser – af forskernes resultater. De har konstateret, at der intet nyt er i forskningen og skriver på deres hjemmeside: ”CTU´s analyse fremstår ikke bedre eller grundigere end tidligere analyser, og bidrager ikke med ny viden om virkning eller risiko for bivirkninger”.

Det vil med andre ord sige, at Lægemiddelstyrelsen har vidst, at der er øget risiko for skadevirkninger ved lykkepiller; men hvorfor har de ikke grebet ind?

Lægemiddelstyrelsen kunne desværre ikke finde tid til et interview med PsykiatriAvisen, men har dog sendt et skriftlig svar, hvori der står:

”Når man som patient får ordineret medicin, eller får en vaccine, så vil det jo være baseret på lægens vurdering af fordele i forhold til risikoen for bivirkninger. Og medicin, som har en effekt – hvad enten det er som behandling eller forebyggelse – kan også have potentielle bivirkninger”.

Danske Patienters vicedirektør, Annette Wandel, finder det meget bekymrende, at Lægemiddelstyrelsen lader patienterne i stikken. Det er en omme, mener hun. Patienter skal ikke være usikre!


Enhedslistens ordfører, Stine Brix, mener også, at man skal finde ud at, hvad der er bedst for patienterne og har kaldt sundhedsministeren i samråd i morgen på tirsdag (1.8).


Det er ikke første gang, der er blevet sat spørgsmålstegn ved lykkepiller. Tænk lavede i 2006 et temanummer herom. Dengang var der både tvivl om effekten og bekymring for bivirkninger.


Engelske forskere viste i 2008, at der ikke var indikation for at bruge lykkepiller hos patienter med let til moderat depression.


Peter Gøtzsche, leder af Nordic Cochrane Center, har en del gange kritiseret lykkepillerne for ingen virkning, men alvorlige bivirkninger.


Psykiatere har hver gang imødegået kritikken med, at pillerne er berettiget, og forbruget har efterfølgende været uændret.

Privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, Anders Frøkjær Thomsen, underkender i Ugeskrift for Læger bekymringerne. Han har efterfølgende været med i den gruppe i Lægemiddelstyrelsen, der skulle ændre på retningslinjerne for lykkepiller. Det kunne ligne bestilt arbejde.

Lægemiddelstyrelsen er en del af Sundheds- og Ældreministeriet, men de har tætte forbindelser til lægemiddelindustrien, som de samarbejder med, og som de modtager mere end 300 mio. kr. fra årligt. Styrelsen er således afhængig af de firmaer, de skal kontrollere, hvilket er uheldigt.


Både Annette Wandel og Stine Brix finder det problematisk.

Lægemiddelstyrelsen afviser dog, at de 300 mio. kr. betyder noget for habiliteten.

Kilde: http://www.psykiatriavisen.dk/2017/06/25/voldsom-strid-om-lykkepiller/

MINE KOMMENTARER:
Jeg håber, samrådet bringes på Folketingets webTV på tirsdag; for det vil være interessant at høre, hvad Sundhedsministeren vil svare på de kritiske spørgsmål, hun vil få stillet i forbindelse med lykkepillers bivirkninger, manglende virkning samt Lægemiddelstyrelsens afhængighed af medicinalindustrien. Det er simpelthen ikke godt nok, når en styrelse, der skal kontrollere lægemiddelindustrien samtidig modtager penge fra samme. INGEN er upåvirkelige i den sammenhæng når vi alle ved, at selv en frokost kan få læger til at ordinere mere af netop det præparatet, som stammer fra det sponsorerende firma.

300 mio. kr. lyder som lidt af en sjat penge. Derfor er det meget hovent at sige, at de ikke er påvirket heraf i Lægemiddelstyrelsen. Det viser undersøgelser jo, at de er. Ingen, der får noget, kan sige sig fra for at favorisere giveren.  

Hvad værre er: Lægemiddelstyrelsen har længe vidst, at pillerne har stærke bivirkninger UDEN, at de af den grund har fundet anledning til at ændre noget som helst. Når de oven i købet vælger en fortaler for lykkepiller til at sidde i det udvalg, der skulle udarbejde nye retningslinjer for lykkepiller, hører alting op.

Nu må og skal der gøres op med bestillingsarbejde. Det går i alt for høj grad ud over sagesløse patienter, som burde kunne stole på fagkundskaben. Dette er blevet mere og mere umuligt, eftersom ingen ved, hvem der har rent mel i posen. Det hele minder efterhånden om en betændt byld, der trænger til at blive åbnet, presset ud og renset grundigt op!

.......................................................................................

30.7 2017 - FOKUS PÅ PSYKEN HOS KRONISK SYGE


Kroniske sygdomme gør ondt i sjælen. Denne tanke vinder frem. Både hos patienterne selv og i sundhedsvæsenet.


Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. en tredjedel af befolkningen med en eller flere kroniske sygdomme.


En mand med diabetes er meget træt af at alt, hvad han foretager sig, har konsekvenser for hans sygdom. Han er nedtrykt over hele tiden at have frygt for at have et for højt eller et for lavt blodsukker og for følgesygdomme.

New Public Management (NPM) har gjort det sværere for lægerne at tilgodese patienternes psykiske behov.

Formand for DSAM, Anders Beich, mener, at almen medicin er baseret på relationer og samarbejde. Fokus er bio-psyko-sociale forhold. Vekselvirkningen mellem psykisk og fysisk velbefindende er i fokus. Stress kan udløse sygdom. Og sygdom kan udløse stress. Det virker begge veje.

”Den evidensbaserede praksis er patientcentreret og vice versa. Det er et lytte- og dialogbaseret håndværk at mestre denne kompleksitet. Mange aspekter skal tages med i overvejelse og ikke to konsultationer er ens, for patientens prioriteringer og livsomstændigheder skal altid inddrages. Fortroligheden, tilliden og relationen mellem lægen og patienten har betydning for, om det lykkes for lægen at få patienten til at udtrykke sine refleksioner i konsultationen: tanker, bekymringer og ønsker. Der findes i dag velintegrerede metoder til at opøve, træne, vedligeholde og monitorere de nødvendige færdigheder hos lægen”.

Udviklingen gør dog generelt lægegerningen mere og mere vanskelig.

Lægger NPM op til, at det fortrolige skal objektiviseres og laves til målelige data? Meget tyder på det. Der bliver mindre og mindre plads til det faglige skøn. Alt skal dokumenteres og måles. Patienten er ikke længere et subjekt, når alt skal objektiviseres. Patientens egne tanker, bekymringer etc. drukner i redskaber, der kan måle alt, hvad der foregår; men det er vigtigt, at der er et fortroligt rum mellem læge og patient, så det ser ikke godt ud for fremtiden.
Manden med diabetes finder også, at det er blevet vanskeligere at få svar på spørgsmål – eller nå at stille sine spørgsmål under en konsultation. Samtidig oplever han, at lægerne har en større åbenhed, hvis blot man selv husker at bringe sine problemer på bane.

En hollandsk psykologiprofessor Frans Pouwer mener, at psykologi skal langt mere på dagsordenen hos kroniske patienter, fordi de er stærkt udfordret af sygdommen. Nogle er på arbejde 24 timer i døgnet, fx diabetikere, som har dobbelt så stor risiko for at få depression eller nedsat psykisk trivsel.


Også patientforeninger oplever øget erkendelse af, at kroniske sygdomme giver ar på sjælen, og at det kan være en god investering at hjælpe dem med psykiske problemer.


Måske har ikke alle læger hverken tid eller den nødvendige viden til at hjælpe patienterne.

Nydiagnosticerede patienter gennemgår forskellige sorgfaser, og et sorgforløb er komplekst og kræver meget af lægerne. Især på diagnosetidspunktet kan mange yngre patienter have det svært. Desværre er der for lang ventetid på psykologisk behandling.

Det er tidskrævende for læger at spørge ind til, hvordan patienterne har det. Men psykiske og sociale reaktioner på sygdom kan være lige så vigtige som prøvesvar. Derfor er en relation meget vigtigt.


Det er især svært for unge at få en kronisk sygdom. Flere undersøgelser tyder på, at der er en øget risiko for at få angst, depression, selvskade og stresssymptomer hos unge med kroniske sygdomme. 


Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/fokus-paa-psyken-hos-kronisk-syge-vinder-frem

 

MINE KOMMENTARER:
Det er rigtig godt, hvis der nu kommer større fokus på, hvor vanskeligt det kan være at få en kronisk sygdom. Det er dog yderst tankevækkende, at man kun taler om de store sygdomme. Som fx diabetes. Der er rigtig mange mindre grupper, der også får kronisk sygdom. Fx whiplashskadede. Men de mindre kroniske, komplekse sygdomme, har faktisk desværre sjældent lægerens opmærksomhed eller interesse - og dermed er patienterne og deres situation heller ikke interessante.

Læger har langt fra altid fokus på, hvordan whiplashskadede reagerer på at få en kronisk sygdom. Snarere tvært imod. Mange patienter hånes og nedværdiges, fordi de ikke kan klare deres liv. Det sætter blot det hele endnu mere i perspektiv.

Måske er der håb for fremtiden? Et sted skal de kære læger jo starte; men Rom blev ikke bygget på en dag, og den enorme travhed samt NPM gør det ikke let at være læge og sjælesørger i dag. Dog ved enhver med whiplash, at sorgprocessen er lang og svær. Gradvist mistes flere og flere funktioner. Nogle generhverves måske på sigt. Måske ikke. Invaliditeten er i sig selv vanskelig at håndtere, men det sværeste kan være, at tilstanden i lang tid forværres, selv om mange hele tiden tror, at de bliver raske lige om lidt. Havde læger fokus på dette, ville livet måske kunne blive lidt lettere, fordi man så i det mindste ikke havde fordomsfulds læger at kæmpe med ud over sin invaliditet og sorg. 

.................................................................................

28.7 2017 - EN DATTER GØR STATUS

Selv når kommunen nedgjorde hendes mor, var moren en dydig borger, der valgte at tage imod. Hun krævede ikke sin ret. Heller ikke når reglerne blev omgået og hun ikke havde penge til husleje og mad. Datteren mener, at sagsbehandleren nød at ”forvise hende til bunden af samfundet, og at hun langsomt døde af det.


Datteren havde ingen respekt for sagsbehandleren, men hængte ham alligevel ikke offentligt ud; for det gør man ikke. Heller ikke selv om sagsbehandlere med regelmæssige mellemrum brød socialloven og gav afslag på alt.

Moren ville flygte ud af et voldeligt forhold, men sagsbehandleren trak børnepenge og boligsikring fra kontanthjælpen. Da det blev erklæret ulovligt, skete der alligevel ikke noget.

Moren blev mere og mere syg. Efter det første afslag. Hun tabte sig og blev uigenkendelig, fordi hun var nødt til at blive i det voldelige forhold pga. afslagene. Til sidst blev hun indlagt, fik elektrochok, og mistede store dele af hukommelsen.


Ingen andre mener, at sagsbehandleren kan klantres. Ordentlige mennesker forholder sig tavse og holder hånden over en sagsbehandler, der frarøver et menneske alt.


Selv var kvinden seks år, da moren blev indlagt for anden gang. Moren ønskede, at datteren kom i familiepleje. Hendes sagsbehandler sagde, at hun selv måtte sørge for de børn, hun havde valgt at sætte i verden, og også en henvendelse fra en læge blev ignoreret. Sagsbehandleren vidste bedst.

Da datteren var blevet myndig ringede en læge til hende. Han ønskede hendes tilladelse til at give en serie elektrochok. Moren var da blevet kroniker. Hun gav tilladelsen.

Efterfølgende søgte hospitalet førtidspension for moren. Den gik hurtigt igennem. Byens ondeste sagsbehandler var da gået på pension. Der sad et rigtigt menneske på hans stol.

Men hun mistede sin mor, der aldrig blev rigtig glad igen. Livet forlod hende.   
I dag er alle ligeglade med, hvor mange mennesker, byens ondeste sagsbehandler nåede at ødelægge på sin vej. Heller ikke borgmesteren blandede sig i enkeltsager.


Hendes søster klarede den heller ikke. Hun valgte at afslutte livet selv. Nu ligger hun ved siden af moren på kirkegården


Kilde: https://www.information.dk/debat/2017/07/uanset-hvilke-ydmygelser-kommunen-fandt-paa-fandt-mor

 

MINE KOMMENTARER:
Det er en historie skrevet fra børnehøjde, fordi den er forsøgt skrevet ud fra det, kvinden oplevede som barn, hvor hun levede i et mareridt pga. faderens voldelige adfærd. Uden at familien fik nogen form for hjælp. Det er modbydeligt, hvis en enkeltperson i kommunen har kunnet ødelægge en hel families liv med den konsekvens, at to mennesker døde.
Kvinden tænker stadig på sagsbehandleren som byens ondeste mand.

Det er et svigt af dimensioner. Tilsyneladende har ikke en eneste ansat i kommunen opdaget, i hvor høj grad denne lille familie blev svigtet? Noget tyder på, at sagsbehandleren – som en af de få i landet – er blevet siddende på sin taburat og i mange år var sagsbehandler for de samme mennesker. Hvis liv han muligvis har ødelagt.

Det interessante i historien, er, at intet tilsyneladende er forandret. Måske har der altid været sagsbehandlere, der har opført sig som skrankepaver med hånd og halsret til at beslutte andres lykke eller ulykke?


Sagsbehandlerne besidder i et meget magtfuldt job, og har de ikke etikken og barmhjertigheden med sig, kan de gøre megen skade. Som med denne familie. Det er utilgiveligt. Også selv om der kan være aspekter, vi ikke kender til, fordi kvinde netop har oplevet en stor del af det, mens hun selv var barn! Men hun har følt sig kolossalt svigtet. Og det kan ingen tage fra hende. Nogle HAR også svigtet. Nogle har overset en familie i nød! Det har gjort hende til et meget bittert menneske i dag. Det er dybt sørgeligt.  

 

......................................................................................

28.7 2017 - SOCIALRÅDGIVER MENER, AT DE HAR PLIGT TIL AT SIGE FRA

Socialrådgiver Maj Thorsen er gået til pressen, fordi hendes etiske grænse er overskredet. Nu opfordrer hun andre til også at gøre det samme, fordi hun mener, man har pligt til at sige fra som socialrådgiver, når syge borgere behandles umenneskeligt på jobcentrene.

Man bør dog altid først gå til ledelsen, før man går til pressen mhp dialog. Det har hun selv gjort. Også under en tidligere ansættelse i en anden kommune, hvor hun også oplevede en overskridelse af hendes etiske grænser, da det ikke var muligt at have ordentlighed over for svage og udsatte familier. Men dengang var hun bange for at blive fyret og valgte at være whistleblower. I dag står hun frem med sit rigtige navn, fordi hun siden dengang er blevet aktiv i Socialrådgivernes arbejdsgruppe for ytringsfrihed.


Hun forstår godt, at mange socialrådgivere ikke tør stå frem. Selv om de gerne vil.

”Det kan jo have nogle rigtig kedelige konsekvenser. Man kan blive indkaldt til en såkaldt bekymringssamtale, og i yderste konsekvens kan det føre til en fyring. Jeg har hørt om flere sager, hvor socialrådgivere har fået at vide, at de jo må flytte, hvis de ikke kan lide lugten i bageriet”, fortæller hun.

Loyalitetsfølelsen overfor arbejdspladsen stikker ofte dybt og går forud for ytringsfrihed. Men når man overholder sin tavshedspligt, taler sandt og kun taler på egne vegne overskrides loyaliteten ikke.


Hun opfordrer kolleger til at tage kontakt til Dansk Socialrådgiverforening og få rådgivning, før de står frem.

Kilde:
https://www.avisen.dk/whistlebloweren-maj-socialraadgivere-har-pligt-til-a_454278.aspxs

MINE KOMENTARER:
Det er glædeligt, hvis der sker et skred i den rigtige retning i forhold til, at flere socialrådgivere måske fremover står frem og fortæller om urimelige forhold for syge og svage borgere i kommunerne. Der vil dog sikkert stadig være en angst for fyring hos mange. Vi har før set, at offentligt ansatte, der har ytret sig, efterfølgende fyres, og vi kommer til at se det igen fremover. Desværre. Det har aldrig været legitimt at ytre sig som offentligt ansat, selv om jeg har indtryk af, at det er blevet bedre efter flere sager, hvor politikere har udtalt, at offentligt ansatte selvfølgelig må udtale sig - ja, at de faktisk har pligt til at gøre det. Ikke at gøre det går ud over samfundets svageste borgere.

Når det er sagt, er jeg helt enig med hende i, at man selvfølgelig først bør gå i dialog med ledelsen og først stå frem, hvis dialogen ikke fører til noget.

.................................................................................

27.7 2017 - RITT BJERREGAAR ØNSKER CANNABIS LEGALISERET

Tidligere minister og overborgmester Ritt Bjerregaard, der lider af uhelbredelig kræft, vil nu have cannabis legaliseret. Hun har hun - sammen med Søs Egelind, der i forbindelse med egen kræftsygdom medicinerede sig selv med cannabis, startet foreningen ”Cannabis Danmark”.


Ritt Bjerregaard har aldrig selv haft smerter i sit kræftforløb; men da hun blev kontaktet af Søs Egelind vedr. en ny forening, sagde hun ja. Sammen med en række foreninger, forskere og eksperter har de nu fået foreningen op at stå.

Søs Egelind har været meget aktiv i foretagenet, fordi det hjalp hende selv at bruge cannabis. I foreningen vil de sikre sig, at folk får de rigtige produkter, fordi der er et meget stort sort marked, som ”giver sig ud for noget, de ikke er”.

Der er både læger og andre sundhedsvidenskabelige medarbejdere med i foreningen. Nu vil de gå i gang med at samle penge ind mhp. at støtte information og forskning.


Ritt Bjerregaards opgave bliver at bistå ved bestyrelsesarbejde.

Hun har det i dag godt. Hendes lungemetastaser er ikke vokset.

Fra begyndelsen af 2018 kører Folketinget en forsøgsordning med medicinsk cannabis. Foreningen vil nu forsøge at komme dem i forkøbet ved at hjælpe med forskningen.


Kilde: http://www.bt.dk/danmark/kraeftsyg-ritt-bjerregaard-vil-legalisere-cannabis-her-er-hendes-plan

 

MINE KOMMENTARER:  
Et rigtig godt initiativ. Med de rigtige mennesker og kendisser iblandt, skal det nok lykkes dem at få både penge og gang i forskning, så flere kan få glæde af cannabis. Målet er jo helt klart, at brugen af cannabis skal legaliseres. Der mangler dog stadig forskning på området, hvis lægerne skal overbevises. I forsøgsordningen bliver det da også op til den enkelte læge at vælge, om vedkommende vil udskrive cannabis eller ej. Mange læger nægter på forhånd kategorisk.

Det lyder måske temmelig ambitiøst, hvis de tror, de kan fremlæge forskning, der legaliserer cannabis før begyndelsen af 2018; men de må jo have et begrundet håb om, at det lader sig gøre! Lad os håbe, at det kan lykkes for dem, så dem, der kan have og allerede har stor glæde af cannabis også får mulighed for at få det legalt. De ønskes god vind.

 

.................................................................................

26.7 2017 - OPGØR MED DET STORE HVIDE BRODERSKAB

I juli måned skriver Ugeskrift for Læger (jævnfør de foregående to dages overskrifter), at der nu er flere læger, der indberetter deres kolleger og gør op med det store, hvide broderskab, hvor læger dækker over hinanden. Månedligt modtager Styrelsen for Patientsikkerhed ”bekymringshenvendelser” fra læger, som ønsker at indberette deres kolleger. Alligevel er der stadig plads til forbedringer, mener Styrelsen.


Lægeforeningen har vedtaget værdighedskrav på Lægemødet i april. Som et led heri skal det etiske udvalg udarbejde en vejledning med råd om, hvordan man som læge handler i forhold til fagligt inkompetente eller uprofessionelle kolleger.


Lægeforeningen bakker op. Sikkerheden skal være i orden, så patienter kan føle sig trygge. Det er også i lægers interesse. Åbenhed sikrer, at man gør op med opfattelsen af, at der findes et hvidt broderskab.


Flere sager har været i pressen. Bla. ældre læger, der har lavet flere fejl, før der gribes ind overfor dem. Bla. sagen fra Viborg om lægen, der overså brystkræft. Han havde tidligere modtaget klager på Regionshospitalet i Randers, uden at nogen havde gjort noget ved det.


Enhedschefen for Styrelsen for Patientsikkerhed kalder det for ”en skidt kultur”, og vil have gjort op med, at ”aben sendes videre”.


Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/opgoer-med-det-hvide-broderskab-flere-laeger-indberetter-kolleger?utm_campaign&utm_medium=Daglig&utm_source=Newsletter

MINE KOMMENTARER:
Så kom den gode nyhed, at læger er begyndt at tage bladet fra munden i stedet for fortsat at dække over kolleger, der begår fejl. Det ser dog ud til, at det først sker, når de helt store fejl åbenbares. Sjovt nok kalder de det selv for et opgør med det store hvide broderskab!

Hvad skal der mon til, før de angiver hinanden? Hvor mange patienter med ”funktionelle lidelser” skal fx have overset fysiske sygdomme, før Per Fink og co. får en påtale? Det sker formentlig aldrig; for de vi altid kunne henføre til, at det er andre, der har lavet fejlen og ikke dem. Selv om det er dem, der udbreder devisen om, at disse patienter ikke skal undersøges, fordi de får det dårligere psykisk af det. Fejlene i denne forbindelse er ikke medvirkende til, at tilliden til læger øges. Tvært imod.


Man kan også spørge, om angivelsen af Stig Gerdes og lægen, der har ydet aktiv dødshjælp samt Milena Penkowa (sidstnævnte for at drive praksis fra egen bolig) stammer fra denne nye bølge af angivelser? For i givet fald kan opgøret med det store hvide broderskab meget vel have den konsekvens, at det kan lykkes læger at få ”ryddet op” i blandt dem, de er fagligt uenige med. Man kan også spørge, hvem den næste bliver? Måske Jesper Mehlsen, der ikke ”makker ret” i forhold til HPV-vaccinen? Forhåbentlig ikke. Men det kan vise sig at være et farligt redskab, nogle her har fået i hånden. Såfremt det er de brodne kar, der angiver de af deres kolleger, der netop forsøger at være åbne overfor andre muligheder end dem, der er afstukket af fx lægemiddelfirmaer.

................................................................................... 

 

25.7 2017 - OVERSKRIFT FRA UGESKRIFT FOR LÆGER
”Lægeforeningen vedtager værdighedskrav”.
Denne overskrift stammer fra 27. april 2017, hvor læger på Lægemøde vedtog at indføre et værdighedskrav. ”Det skal gøre Lægeforeningen mere offensiv over for læger, der sætter lægestandens troværdighed på spil”. 
Men der var dog også repræsentanter, der var bekymrede for at miste medlemmernes tillid.
Det blev dog alligevel til et klart ja. Derfor sætter Lægeforeningen fremover mere offensivt ind, når der er læger, der sætter standens troværdighed på spil.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/laegeforeningen-vedtager-vaerdighedskrav

MINE KOMMENTARER:
Som skrevet i går er jeg helt enig i, at det er på tide, læger indfører et værdighedskrav, så de ikke længere kan sætte standens troværdighed på spil uden, at de risikerer at få en påtale. Eller sanktioner.

Vi har set for meget holden hånd over kolleger, der har lavet noget ulovligt uden, at det af den grund får betydning for deres fortsatte virke. Vi kan håbe, at der nu sættes en stopper herfor. Om det sker for patienternes skyld eller for lægernes egen skyld, skal jeg lade være usagt, da jeg ikke har adgang til hele artiklen.


Det er dog yderst tankevækkende, at nogle var bange for at miste medlemmer. Mister de medlemmer, vil det vel være ”de brådne kar”, og i givet fald har Lægeforeningen måske ingen sanktionsmuligheder overfor netop dem? Så det er forståeligt.  

.......................................................................................


24.7 2017 - I GÅR SENDTE JEG ET DEBATINDLÆG TIL JYLLANDSPOSTEN
Hele tre artikler om ligestilling og kvindeudertrykkelse havde fundet vej til JP forleden. Det inspirerede mig til nedenstående debatindlæg:

GAMMELDAGS KVINDEUNDERTRYKKELSE
Lykke Friis skrev forleden i JP, at kvindefodbold er en temperaturmåler på ligestillingen. Samme dag skrev en ung pige, at hun oplever at blive stemplet af mænd som løs på tråden, fordi hun står ved sin krop, og at mænd i modsætning til kvinder kan gøre, hvad de vil. Desuden bringes et kvindefjendsk indlæg skrevet af en mand, som i høj grad bekræfter, at der er meget lang vej til ligestilling endnu.

Den manglende ligestilling afspejles også i sundhedsvæsenet. Såkaldte kvindelidelser omtales ofte negativt. Dette er dog ikke nyt. En ”vandrende livmoder” antog mænd allerede for 2000 år siden gav hysteri. Hvis du tror, at hysteri er en saga blot i dag, må du dog tro om.
Kvinder med komplekse sygdomme uden synlig årsag betragtes i en patriarkalsk lægeverden stadig som hysteriske. I dag anvendes blot andre betegnelser, som fx ”funktionelle lidelser”. Det lyder måske tilforladeligt; men det er det ikke. Det er i den grad kvindeundertrykkende. Helt op imod 30 forskellige fysiske sygdomme betragtes som én psykiatrisk sygdom, der hovedsageligt rammer kvinder. Whiplash er en af de 30. Antagelsen er, at ulykken udløser en sårbarhed stammende fra tidligere psykiske traumer, hvilket er noget værre sludder. Men så længe toneangivende ældre herrer sidder på magten i sundhedssektoren lykkes sådanne tiltag. At bilers sikkerhed vurderes vha. crashtests og at disse tests er udviklet ud fra mænds gennemsnitlige højde og vægt, overses. Selv om en nylig undersøgelse viser, at dette faktum kan give flere nakkeskader hos kvinder. Det er, som om samfundet lukker øjnene for den slags ”bagateller”. Én gang stemplet som stakler, der ikke kan håndtere eget liv, altid stemplet. Det er langt ude. Selv politikerne ”køber” konceptet, fordi det er billigere end at behandle kvinderne ordentligt og hjælpe dem til et liv igen, så de kan blive samfundsduelige borgere. Alle velsigner konceptet. Bortset fra de ramte, som stigmatiseres og nedgøres. Håneretten holdes i hævd overfor alle med såkaldte mandsopfundne ”funktionelle lidelser”.
Hvorfor finder vi kvinder os i det? Hvorfor laver vi ikke en (ublodig) revolution?
Mandesygdomme er aldrig på samme måde blevet psykiatriseret. På Medicin.dk nævnes end ikke, at mænds rejsningsproblemer kan have psykiske årsager.
Fri os fra kvindehadet og det nedladende kvindesyn. Vi lever i et moderne samfund.

..........................................................................................................

23.7 2017 - OVERSKRIFT FRA UGESKRIFT FRA LÆGER

”Lægeformand vil have et opgør med mistanken om de hvide kitlers broderskab”
Overskriften er fra 17. april 2017.
”Et værdighedskrav til alle læger og flere muskler til Lægeetisk Nævn skal gøre Lægeforeningen mere offensiv overfor læger, der træder ved siden af, siger Andreas Rudkjøbing.
At læger vil indføre et såkaldt værdighedskrav skyldes bla. lægers misbrug af forskningsmidler på Rigshospitalet.

Kilde: http://ugeskriftet.dk/nyhed/laegeformand-vil-have-et-opgoer-med-mistanken-om-de-hvide-kitlers-broderskab

 

MINE KOMMENTARER:
Et værdighedskrav lyder rigtig godt. Der må være en grænse for, hvad læger kan tillade sig uden, at det får konsekvenser. I mange år har mange læger gjort, som det passede dem. Det er der mange sager, der viser. Sagen fra Rigshospitalet nævnes.
Der er naturligvis mange andre læger, der passer deres arbejde og aldrig kunne drømme om at misbruge deres stilling. Men netop derfor er det godt, at de påtænker justits indenfor egne rækker.

Jeg tænker bare, at det ville være dejligt, hvis et værdighedskrav også rakte ud over, at læger ikke skal stjæle af forskningskassen til eget forbrug, til også at omfatte værdighed overfor patienterne. Det sidste burde være en selvfølge; men det er det langt fra i dag. Der er forsat for mange læger, der ser ned på patienter, føler sig bedrevidende og glemmer, at det er patienten selv, der kan mærke på egen krop, om noget er galt selv om lægen måske ikke kan se det på blodprøver eller billeder. Det kliniske blik er åbenbart glemt eller i hvert fald gemt godt af vejen. Mange læger stoler ikke på patienterne, men på blodprøver og røntgenbilleder. Alt kan dog ikke kan objektiviseres; men det, der ikke kan, afvises ofte som det pure opspind.
Det er om noget uværdigt!

..............................................................................

22.7 2017 - FÆLLES MEDICINKORT FØRES IKKE A´JOUR

Sygehusene er bagud med medicinkort. Det siger Danske Patienter. Kortet indeholder ikke oplysninger om alle de præparater, en borger får udskrevet.
Kun 62 % af medicinkortene er på landsplan fuldt opdateret hos patienter, der har været i et ambulatorium. For indlagte patienter er det 73 %. Målet er 95 %. Uanset, hvor de behandles. Også hos egen læge.  Kun hos de praktiserende læger, speciallæger og i kommunerne er medicinkortet helt implementeret. Men også de praktiserende læger forsømmer at a´jourføre medicinkortet.

Danske Patienter er glade for tanken bag de nye medicinkort; men manglende opfølgning kalder de for ”meget bekymrende”. Især for multisyge, der får forskellige former for medicin. Konsekvensen kan være fejlmedicinering.
Statsrevisorer og Rigsrevisionen har kritiseret indkøringen af kortet.

Målet er langt fra nået. Pga. hospitalernes store arbejdsbyrde og kravet om 2 % effektivisering om året. Også problemerne med Sundhedsplatformen kan spille ind. Ingen kan sige noget om, hvornår det bliver bedre.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE9699006/sygehuse-bagud-med-medicinkortet/

MINE KOMMENTARER:
Det dur ikke at indføre et system, hvor man kan trække på oplysninger om, hvilken medicin, borgeren får, hvis oplysningerne ikke opdateres og derfor ikke er korrekte.

Som Danske Patienter så rigtigt siger, kan det føre til fejlmedicinering.
Det har også den konsekvens, at alle patienter er nødt til selv at holde styr på deres medicin, hvis de skal have det rigtige. Jeg har hørt en del sige på det seneste – med forargelse i stemmen, at de har fået forkert medicin; men det er dem, der overskue det. Der dog mange patienter, som ikke har ressourcerne eller er for dårlige til at overskue, om den medicin, de får, er rigtig eller forkert, Måske fordi andre doserer medicinen for dem i dagligdagen – apotek, hjemmesygeplejersker, et familiemedlem eller andre.
Det er en meget trist udvikling.

At give den rette medicin i de rette doser på det rigtige tidspunkt er noget, vi som sygeplejerske bliver indpodet fra start. Det ”ligger indlejret” som en selvfølge hos os, og det burde være en højtprioriteret opgave at få det til at fungere i et system, hvor det ikke fungerer, da det i den grad går ud over patienterne, hvis de ikke får den korrekte medicin. Alternativt burde systemet fjernes fra ”hylden” indtil alle er klar til at implementere det. 

.........................................................................................
 

21.7 2017 - OFFENTLIGS DATASJUSK IGNORERES AF REGERINGEN

Offentlige myndigheder, der lader CPR-numre ligge offentligt tilgængeligt på internettet, kan fra 2018 – i modsætning til private virksomheder – ikke retsforfølges. Private virksomheder risikerer bødestraf på op til 150 mio. kr., hvis de sjusker med at beskytte borgeres personlige data.


Regeringen har i et nyligt lovforslag undladt at tage stilling til problemet, selv om et flertal i Folketinget vil gøre op med det.


At regeringen ikke har taget stilling er modsætningsfyldt til stort set alle andre partier end Konservative. Alle andre mener, at også offentlige myndigheder skal kunne straffes, hvis de sjusker med private data. Justitsministeren ønsker dog ikke at kommentere det.  


Kilde: http://www.altinget.dk/artikel/politisk-overblik-regeringen-ignorerer-politisk-flertal-om-offentlig-datasjusk?ref=newsletter&refid=24627&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

 

MINE KOMMENTARER:
Det lyder helt vanvittigt, at private kan straffes med en bøde på 150 mio. kr., mens det offentlige kan slippe af med at lække borgeres private oplysninger uden, at det får konsekvenser. Fri os fra det onde. Hvad ligger der mon bag en sådan fadæse? Hvad der den dybere mening med, at ét enkelt parti, som har ministerposten på området, ”overser”, at alle andre partier er dybt uenige. Selvfølgelig skal også offentligt ansatte kunne straffes. Eller bliver borgernes personlige oplysninger hurtigt alle-mands-eje, hvilket naturligvis ikke må ske. Vi har stadig rettigheder.  

 

............................................................................. 

20.7 2017 - ENDNU ET BLOGINDLÆG OM MÅLSTYRING OG FØRTIDSPENSION

Cand.mag. og forfatter Lisbeth Riisager Henriksen har lavet endnu et blogindlæg på Avisen.dk:
”Blogger: Målstyringen af førtidspension fremstår som kynisk investeringsvirksomhed”.

Målstyring er et kendt fænomen indenfor New Public Management, som jeg også skrev om forleden. Her følger endnu en konsekvens af NPM.
Lisbeth Riisager Henriksen har en meget skarp pen og et stort overblik, hvilket gør hendes indlæg særdeles interessante.

Hun kalder det for et iskoldt, når kommuner, især Københavns Kommune, styrer mod at tilkende så få førtidspensioner som overhovedet muligt. Det får den konsekvens, at borgernes rettigheder i mange tilfælde tilsidesættes.
Allerede før førtidspensionsreformen i 2013 var kommunen dog begyndt at stramme op omkring antallet af førtidspensioner som fra 2012 – 2013 blev reduceret med ca. en tredjedel. Københavns Kommune tildeler færre førtidspensioner end kommunerne i resten af landet.

Kommunen ”overskrider direkte beføjelserne i lovgivningen og det er lige så slemt som at sætte direkte måltal på, hvor mange færre personer, man ønsker at tilkende førtidspension. Det betyder jo, at man presser de allermest syge helt ud til den yderste grænse og forholder dem noget, som lovgivningen giver dem ret til”.

Kilde: https://www.avisen.dk/blogger-maalstyringen-af-foertidspension-fremstaar-s_452555.aspx

MINE KOMMENTARER:
Lisbeths indlæg viser, at det ser allermest sort ud for syge, der har behov for førtidspension, i Københavns Kommune. Det er særdeles trist og meget kynisk at handle på den måde overfor samfundets svageste. Får det da aldrig en ende?
Læs selv hele blogindlægget, hvori Lisbeth har fundet afslørende dokumenter fra beslutningstagere. 

 ............................................................................................

18.07 2017 - BLOGINDLÆG PÅ AVISEN.DK OM REFORMER OG MÅLSTYRING

Forfatter og cand.mag. Lisbeth Riisager Henriksen skriver igen et skarpt og læseværdigt blogindlæg i Avisen.dk: ”Blogger: Måltal for førtidspension og fleksjob er uhyrlig tankegang”.
Målstyring er en rød tråd i reformen af førtidspension og fleksjob. Hun kalder målstyringen for uhyrlig.

Mette Frederiksen, som var beskæftigelsesminister i 2012 indgik en aftale med andre partier om målstyring som en central del. Målstyringen handlede om at holde så mange mennesker som muligt væk fra førtidspension til fordel fra andre ordninger med henblik på den aftalte besparelse på 1,9 mia. kroner årligt i 2020 og 3,6 mia. kroner i 2036”. 

Der var endda kommuner, der satte at maksimalt antal på, hvor mange nye førtidspensioner og fleksjob, der måtte gives. 
Rådet for Socialt Udsatte kritiserede reformen ved første høring. De fandt det betænkeligt, at drivkraften bag reformen var et ønske om at spare penge, og de frygtede kvoter på området.

Også den private socialrådgiver Ricky Magnussen kritiserede måltal og formuleringer, og Bettina Post, der dengang var formand for Socialrådgiverforeningen, støttede hans kritik.Allerede i 2013 var måltallet langt under det, man satsede på, nemlig 5.700 mod måltallet 8.038.

”Efter mine begreber om retssikkerhed, moral og værdig behandling af syge mennesker er det en helt uhyrlig tanke, at man overhovedet kan finde på fra politisk niveau at beslutte og udmelde måltal for antallet af nytilkendelser af førtidspension og fleksjobvisitationer med så klart et økonomisk diktat. For ”måltal” er blot en nysproglig eufemisering af den mere direkte betegnelse ”kvote”, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.
Sikringsnettet er strammet til de absurde. Måltal er rigide. Hun spørger, hvor mange syge borgere, politikerne vil ofre?
Kilde: http://www.avisen.dk/blogger-maaltal-foertidspension-og-fleskjob-uhyrlig_450883.aspx

MINE KOMMENTARER:
Jeg kan anbefale dig at læse hele artiklen, som bærer præg af Lisbeths altid grundig research på området, før hun udtaler sig.
Det ser unægtelig ud som om, der er gået sport i at give så få syge som muligt fleksjob og førtidspension. Der ser også ud som om politikerne går imod egne mål om, at alle kan arbejde, når antallet af fleksjob slet ikke følger med et sådan ønske. Resultatet er, at man ender i en suppedas af bekymringer. Et ingenmandsland, som de ikke hjælpes væk fra igen. Jeg har ingen ord for den kynisme, der ligger bag sådanne handlinger. Det værste er næsten, at vi selv har stemt dem ind, der sidder og træffer sådanne beslutninger i både kommuner og på landsplan.

..................................................................................

17.7 2017 - SYG I SYV ÅR UDEN AFKLARING

Lene Romer Halby har været syg i syv år. Hun finder, at der er for mange regler som gør, at hun ikke har fået hjælp til at komme i arbejde. Hun føler sig som en sag. Al styring med eget liv er frataget hende. Hun var projektleder og social faglig konsulent, da hun blev sygemeldt i 2010. Hun har siden da været på sygedagpenge.


For første gang i sit liv har hun oplevet at miste livslysten. Fordi hun fastholdes i et liv med utallige arbejdsprøvninger udenfor arbejdsmarkedet. Hun føler sig 100 % under administration og umyndiggjort.


Hun har gennemgået 12 operationer, har kroniske smerter og stomi. Smerterne kan der ikke gøres noget ved, men kommunen vil alligevel prøve, og hun har ikke et ord at skulle have sagt selv. Kommunen sendte hende i virksomhedspraktik 15 timer om ugen i ½ år. Efterfølgende fik hun tilbudt fast ansættelse i virksomheden. Rehabiliteringsteamet ville dog ikke give hende fleksjob. Derfor skal hun nu i flere virksomhedspraktikker mhp. afklaring af hendes situation. Hun kan arbejde i en kirke, et supermarked, et bibliotek eller et museum. Selv om hun er overkvalificeret.

Ingen tænker på, at hun selv er den meste kompetente til at vurdere, hvad der bør ske.

”Hun mener, der altid bliver brugt argumenter som ´man kan jo ikke vide´, og ´det siger lovgivningen´ i stedet for at fokusere på at hjælpe det enkelte menneske efter deres ønsker og behov. I dette system handler det ikke om livskvalitet. Her handler det om at udøve ideologiens magt”.


Kilde: https://www.avisen.dk/demotiveret-af-jobcentret-mit-liv-er-blevet-en-sag_452847.aspx

 

MINE KOMMENTARER:
At kvinden havde fundet et fleksjob og kunne arbejde 15 timer om ugen i et job, hun godt kunne klare, hvorefter rehabiliteringsteamet ikke vil give hende et fleksjob, er direkte uartigt.

Og hvad er resultatet? Kvinden har mistet livslysten, og det ender formentlig med, at hun bliver mere og mere syg og aldrig kommer i arbejde. Fordi der ikke tages udgangspunkt i hendes ønsker/det enkelte menneskes behov og ressourcer, men i økonomi! Hold da op, hvor det bare kører for det danske samfund. Uden den helt store succes. For hverken samfund eller borgere. 

 

 

.............................................................................

16.7 2017 - FØRTIDSPENSIONISTER MED BIJOB SKAL HAVE FLÅET PENSIONEN VÆK

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at kommunerne skal flå pensionen fra førtidspensionister, der har et bijob. De ønsker oven i købet 17.000 sager for førtidspensionister, der stadig arbejder, genåbnet.

Forsker og socialchefer i kommunerne kalder det for en overreaktion.

Når en førtidspensionist sammenlagt arbejder i flere måneder og tjener et stykke over 50.000 kr ved siden af pensionen, skal alarmklokkerne ringe, mener DA.

Tal fra Danmarks Statistik har afsløret, at over 4000 førtidspensionister har arbejdet svarende til tre måneder på fuldtid, svarende til under 2 % af alle førtidspensionister.
Nogle af dem har en årsløn på over ½ mio. kr.
17.000 har desuden en større eller mindre indtægt via bijob.

Man er nødt til at overveje, om en offentlig ydelse er ok, hvis en pensionist arbejder 6-7 timer om ugen. Da skal de måske i stedet have et fleksjob. DA mener, de er for raske til førtidspension.


De finder det på sin plads at genoverveje situationen efter, at det er blevet almindeligt at tildele minifleksjob. Tidligere måtte førtidspensionister godt arbejde ved siden af deres pension.


Kommunerne har dog en helt anden opfattelse. Kommunale socialchefer og en ekspert, der har forsket i førtidspension i årtier siger:
”Det virker voldsomt at starte et så stort arbejde i kommunerne, fordi en lille del af førtidspensionisterne hiver en mindre løn hjem ved siden af pensionen.”

For at få tildelt førtidspension skal man have mistet 2/3 af sin arbejdsevne. Derfor må pensionister gerne arbejde nogle få timer.
Efter mange år på førtidspension vil det blive svært at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ingen regler forbyder førtidspensionister at arbejde. De modregnes dog i løn med 30 kr for hver 100 tjente kroner over 75.800 om året.

I dag genoptages en sag allerede, hvis en indtægt falder i øjnene.

Før tilkendelse af førtidspension har en person været i et ressourceforløb på fem år. Derfor er pensionen velbegrundet. Arbejder en førtidspensionist meget, afbrydes førtidspensionen midlertidigt.

Heller ikke politikerne støtter op om DA´s forslaget. Tvært imod har Troels Lund Poulsen opfordret kommunerne til at bakke op om de førtidspensionister, der arbejder.


Kilde: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9721152/da-kommuner-skal-flaa-pensionen-fra-foertidspensionister-med-bijob/

MINE KOMMENTARER: 
Dansk Arbejdsgiverforening har flere gange vist sig meget hårde. Selvfølgelig skal mennesker, der kan arbejde ikke have førtidspension; men DA behøver ikke have ondt et vist sted af, at der er nogle, der tjener nogle kroner ved siden af. Mon ikke de kun har fundet én eller to, der er kommet op på ½ mio. kr. i indtægt? Drejede det sig om samtlige 17.000 med en biindtægt, var det en helt anden sag. 

Så længe det er legalt at arbejde lidt ved siden af, må det da være i samfundets interesse, at det sker, hvilket beskæftigelsesministeren også allerede har gjort klar overfor kommunerne ved at sige, at de skal støtte dem, der arbejder.

Jeg har skrevet to bøger, mens jeg har været pensionist. Det tjener man ikke fedt på; men jeg har da haft en indtægt. Måske skal jeg begynde at kigge mig over skulderen i forhold til, at der også er nogle, der kan få ondt af det.
Ret skal være ret: Tjener man for meget ved siden af, skulle man måske have et fleksjob eller et ordinært arbejde i stedet; men tjener man et par håndører på et eller andet, må det være i alles interesse. 

.........................................................................................

 

15.7 2017 - DEN SOCIALE RETSHJÆLP SLÅR NU ALARM

Den sociale retshjælp siger, at syge parkeres på kontanthjælp, når et ressourceforløb slutter, hvilket ikke burde kunne ske, mener juridisk leder af retshjælpen i København. Aarhus og Horsens har samme problem. Borgeren er stadig syg. Derfor skal vedkommende ikke på kontanthjælp. 

Kristian Aarsøe, der er leder af Den Sociale Retshjælp i København siger, at de på få måneder har haft 10 sager med borgere, der stadig er meget syge.  
I Aarhus har de også set en stigning. Det betyder, at den enkelte ganske enkelt ikke afklares.

De mener dog, at den nye afgørelse fra Ankestyrelsen om en sag, hvor en kvinde uretmæssigt blev placeret på kontanthjælp efter et ressourceforløb får betydning.
I Aktivloven står, at kontanthjælp er midlertidigt; men det har kommunerne ikke rettet sig efter.
Derfor er afgørelsen interessant. 

De meget tunge sager med borgere, der er meget syge, resulterer yderst sjældent i fleksjob eller førtidspension. Til gengæld ender de ofte på kontanthjælp. 

Kommunernes Landsforeningen skriver i en mail, at Ankestyrelsens afgørelser er med til at lægge praksis fast. Kommunerne skal selvfølgelige fremover tage højde for afgørelsen. De siger dog også, at det ikke betyder, at kommunerne skal følge Ankestyrelsen i hver eneste sag. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan få mange af de samme tværfaglige indsatser, som borgeren i et ressourceforløb får. 

Det mener Kristian Aarsøe dog ikke.
”Det er korrekt, at man også skal være ”aktivitetsparat” på kontanthjælp. Vores oplevelse er dog, at de borgere, som har komplekse problemer, bliver behandlet meget overfladisk i jobcentrenes kontanthjælps-afdelinger. Der er skiftende sagsbehandlere, personerne de møder kender ikke deres sag, og der går ofte meget længe, før tiltag bliver sat i værk”.

På kontanthjælp træder kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen desuden straks i kraft sammen med den gensidige forsørgelsespligt. Derudover skal de stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Den gruppe, der specielt rammes, er dem, der er for raske til førtidspension og ikke afklarede nok til fleksjob. Kristian Aarsøe har også eksempler på, at meget syge borgere ikke har været afklaret mht. hvor mange timer, de kunne klare i et fleksjob. Alligevel sendes de på kontanthjælp.
Kontakthjælp har store konsekvenser for meget svage personer, som dermed stilles endnu dårligere. 

Kilde: https://www.avisen.dk/social-retshjaelp-slaar-alarm-syge-parkeres-paa-kont_452201.aspx

MINE KOMMENTARER:
Igen er jeg nødt til at sige, at jeg ikke forstår de offentlig kommunalt ansatter, der er i stand til at handle på en sådan måde overfor svage mennesker. Hvor er deres empati? Hvordan kan de holde menneskeskæbner ud i strakt arm uden at blinke med et øje? Er det mennesker, der har fået en lang liste, som de skal krydse af og rette ind efter uden selv at måtte tænke en selvstændig tanke? Ellers lader det sig vel næppe gøre.

Det er nok desværre konsekvensen af New Public Management, som jeg skrev om forleden.
Empatien forsvinder, når sproget kommer til at omhandle økonomi og andre målemetoder, der intet har med mennesket at gøre. 

Det ser igen ikke ud til, at problemet er løst fremadrette med Ankestyrelsens principafgørelse, når Kommunernes Landsforeningen påpeger, at der også er muligheder for afklaring på kontanthjælp. De forstår tilsyneladende ikke et hattefis af, hvad det vil sige at være så syg, at det kan være svært at arbejde. De forstår tilsyneladende heller ikke, at de syge risikerer at blive endnu mere syge af det forfærdelige pres, de befinder sig i, hvis de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller miste hele forsørgelsesgrundlaget – og stadig være svært syge! 

Danmarks kommuner er tilsyneladende befolket af ignoranter, der er i stand til at lukke øjnene for andres lidelser. 

............................................................................

14.7 2017 - ENDELIG EN LÆGE, DER SÆTTER SPØRGSMÅLSTEGN VED SUNDHEDSSTYRELSENS KONKLUSIONER OMKRING MORFIN

 3 % af danskerne i er langtidsbehandling med morfinlignende lægemidler svarende til 78 % af al opioidbehandling. Det er svært at finde den optimale smertelindring for kroniske smertepatienter. Opiodbehandling kan i nogle tilfælde være effektiv. I andre situationer er det uhensigtsmæssigt. 

Om forbruget er for højt, før lavt eller tilpas, man dog ikke sige noget om ud fra Sundhedsstyrelsens rapport ”Kortlægning af opioidforbruget i Danmark”. Det siger forsker Lene Jarlbæk fra REPHA, der har deltaget i arbejdet.
Tallene viser ikke, om det er de rigtige patienter, der får den rigtige medicin. 1.122.000 mennesker har kroniske smerter.

Rapporten giver mulighed for at blive klogere på forbruget. Den dokumenterer forbrugsmønstre i forhold til varighed af forbruget, ligesom den giver mulighed for at vurdere forbruget i forhold til viden, om forekomsten af smerter. Hun finder god grund til at diskutere anvendelsen af opioider i Danmark. 

”I mange situationer har opioider en god smertelindrende effekt, men stofferne kan også have en del bivirkninger, og de har et misbrugspotentiale. Desuden er der knyttet mange fordomme til anvendelsen af opioider”, siger hun.

Men hun understreger også, at målet er at opnå bedst mulig lindring hos smertepatienter. Og her kan opioider være relevante i nogle situationer. 
Ifølge Montreal-deklarationen 2010 er smertebehandling en menneskeret. Om det skal ske med eller uden opioider skal vurderes individuelt. Borgere, der lever med svære smerter skylder samfundet den bedst mulige smertebehandling. Ud fra reel viden og ikke ud fra hverken tro eller fordomme.

Før man kan dømme opioidforbruget ude eller inde, er det nødvendigt at afklare en række spørgsmål.
Her følger hendes spørgsmål.
1. ”Er det forventeligt, at ca. 15 % af personer med kroniske smerter har opioidfølsomme smerter, og dermed kan have gavn af langtidsbehandling med opioider”?

2. Hvis 20 % af befolkningen lider af kroniske smerter, synes det så rimeligt eller urimeligt, at 3 % af befolkningen er i langtidsbehandling med opioider? 

3. Hvilken mængde opioider pr dag er relevant, hvis patienter med kroniske, opioidfølsomme smerter skal opleve en tilfredsstillende lindring?

4. Ved langtidsbehandling med opioider i relevante doser, hvor god evidens er der så egentlig for opioidernes misbrugspotentiale og/eller generende og/eller alvorlige bivirkninger? – set i forhold til effekten? 

5. Hvilken smertebehandling gives til de 85 % med kroniske smerter, som ikke er i opioidbehandling?

6. Kan andelen af borgere med kroniske smerter reduceres?”

Kilde: http://rehpa.dk/Nyheder/16-09-26/2808293718.aspx

Lene Jarlbæk er selv begyndt at forske i anvendelsen af morfinlignende lægemidler i Danmark.  

Kilde: http://www.rehpa.dk/projekter/anvendelsen-af-morfinlignende-laegemidler-i-danmark/

MINE KOMMENTARER:

Endelig en læge, der ved noget om smerter. REPHA er Videnscenter for Palliation og Rehabilitering. De har i mange år beskæftiget sig med cancerpatienter, men er nu også begyndt at se på andre smertepatienter. Dog udelukkende diagnoserelaterede patienter, hvorfor det vil vare længe, før de ser på whiplashskadede. Jeg har faktisk skrevet til dem og spurgt, om det ikke er en opgave for dem; men jeg har desværre aldrig fået svar.
Det er meget tankevækkende, at Sundhedsstyrelsen atter farer ud med et resultat sammen med nagelfaste meninger om, hvad tallene fortæller. Når der så kommer en specialist ind over, ser det hele pludselig meget anderledes ud.
Det mest tankevækkende af lægens spørgsmål – set i relation til whiplash – er, om andelen af borgere med kroniske smerter kan reduceres. I forhold til whiplash er svaret JA. De skadedes kroniske smerter kan reduceres/fjernes, hvis årsagen kan behandles. Nogle kan blive helt raske af fx Erling Pedersen-Bachs behandlinger, mens andre får livet tilbage. Det er ret markante resultater, han har opnået. Jeg har for nylig spurgt på facebook, og jeg har fået en del svar.
Træerne vokser måske ikke helt ind i himlen; men der er ingen tvivl om, at han har et rigtig godt bud på, hvordan whiplashskadede kan hjælpes videre, så de ikke længere nødvendigvis forbliver kroniske smertepatienter. Der er også flere, der har skrevet til mig, at deres medicinforbrug af blevet nedsat/ophørt.
Lene Jarlbæks egen forskning i anvendelse af morfin og morfinlignende stoffer kan forhåbentlig give et lidt mere nuanceret billede end Sundhedsstyrelsens undersøgelse! 

 

.........................................................................................

12.7 2017 - FORDREJEDE OPLYSNINGER I HPV-KAMPAGNE

Kampagnen, der skal få flere piger vaccineret med HPV er formentlig tænkt som information; men en række oplysninger er fordrejet og vigtig viden og realiteter udeladt skriver leder af Synkopecentret Jesper Mehlsen i en kronik i Ugeskriftet.
Det sker til trods for, at Sundhedsstyrelsen på Videnskab.dk har lovet, at alle evidensbaserede studier lægges frem.
Sundhedsstyrelsens direktør har til Altinget udtalt: ”HPV-vaccinen er hjerteblod for mig”. De manglende oplysninger både om centrale studier og om vidensmæssige begrænsninger skaber mistillid, snarere end tillid.

I kampagnen står, at livmoderhalskræft primært rammer unge kvinder; men man har udeladt, at fortælle, halvdelen af de 100, der dør, er hos kvinder over 70 år.
Der står også, at 0,2 % af de vaccinerede har indberettet alvorlige bivirkninger. Men der står ikke, at de 100 årlige dødsfald bør ses i relation til de 0,2 % med alvorlige bivirkninger.

Desuden fremhæves, at en rapport fra European Meidicines Agency både central og troværdig. Selv om den ligger nederst i evidenshierakiet.

Sundhedspersonale kan på stophpv.dk få oplysninger. Her står bla. at HPV-vaccinen både beskytter mod livmoderhalskræft, kræft i skeden og i de ydre kønsorganer hos kvinder samt kræft i endetarmen; men der står intet om, at man pt. ikke med sikkerhed ved, om vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft, og at det i givet fald ikke er livslang virkning, men 35-40 år. Vigtigheden af at vaccinen gives til 12-årige understreges.

Fakta er, at vaccinen ikke beskytter 100 % mod svære celleforandringer. En analyse viser, at den beskytter 75 % ved en vaccinationsalder på under 17 år, 46 % ved vaccinationsalder på 17-19 år og 22 % ved vaccinationsalder på 20-29 år, og at man kan forebygge 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Fakta er dog også, at ingen studier pt. kan dokumentere effektens størrelse på fremtidige celleforandringer.

Unge under 15 år danner antistoffer på de HPV-typer, der indgår i vaccinen. Men med tiden sker der et fald.

Der er ingen studier, der heller pt. kan dokumentere effekten på vaginalkræft, kræft i skamlæber eller endetarm. Dels er det sjældent, dels forekommer det i en meget senere alder.

Effekten hos de 12-årig er baseret på ”surrogatmanipulation”, mener han.
I Østrig har man vurderet vaccinens effekt til at være langt mere beskeden.

Sundhedsstyrelsen har på stophpv.dk lagt de undersøgelser ud, de referer til i forhold til, at man ikke kan påvise sammenhæng mellem symptomer/bivirkninger og vaccine. Problemet er, at det ene studie omfatter veldefinerede autoimmune sygdomme, og at forfatteren selv siger, at studiet ikke kan svare på spørgsmål om sygdomme, der ikke indgår i studiet. HPV-bivirkninger indgår ikke.

Han mener således, at SST ”sætter kikkerten for det blinde øje”. De undlader endda at referere til en undersøgelse man sammenlignede HPV-vaccine med andre vacciner hvor man fandt, at HPV-vaccinen var forbundet med øget risiko for symptomer, som ”går igen i en række kasuistikker om mulige skadevirkninger”.

”Samlet set kan eksisterende undersøgelser hverken be- eller afkræfte eventuel forekomst af alvorlige skadevirkninger ved vaccination mod HPV. Vaccineprogrammet er således baseret på nogle forventninger, som muligvis er korrekte under visse forudsætninger, som måske viser sig næppe at være holdbare, fordi de bygger på rene matematiske udregninger og på et forhold mellem virkning og skadevir