Specifikke behandlingsmuligheder

Det gælder for mange af behandlingerne, at jo før i forløbet efter et piskesmæld, man starter behandling, desto bedre er muligheden for at tilstanden forbedres.

 Vælg dog din behandler med omhu. Sikr dig generelt at vedkommende har erfaring og viden om whiplashskader, og at alternative behandlere er RAB-godkendte. De fleste behandlere har i dag en hjemmeside, hvoraf det gerne skal fremgå. 

Ellers kan gå efter ”mund til mund-metoden” og brug andres positive erfaringer, når du vælge. Du skal dog være meget opmærksom på, at den behandling, der virker på én person kan være skadelig for en anden, fordi de skader, der forekommer efter whiplash, er meget forskellige. Derfor er det meget vigtigt, at du lytter til din krop. Den fortæller dig, om du har glæde af eller tåler en behandling eller ej. Kobl hjernen fra og mærk efter. Det er det bedste, du kan gøre for dig selv. Får du det værre efter en behandling uden at være blevet forberedt på det, skal du måske stoppe igen. Virker en behandling ikke efter ca. 3-5 gange, bør også overveje, om du skal finde en anden behandlingsform.

I Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse havde 220 skadede fået følgende behandlinger:
Ca. 96 % har fået smertestillende medicin (213 personer)
Knap 95 % har fået eller får fysioterapi (i alt 206 personer)
Over 66 % har fået eller får kraniosakral terapi (144) Over 67 % har fået eller får akupunktur (146)
Knap 55 % har fået eller får kiropraktisk behandling (119)
46 % har været på en smerteklinik (102) (ca. 23 % på almindelig smerteklinik, ca. 23 % på tværfaglig klinik)
40 % har fået psykoterapi (87)
24 % har fået eller får osteopati (52)
Ca. 20 % har fået undervisning i smerter i kommunalt regi (43).
I alt blev 83 forskellige behandlingsformer nævnt tydende på at mange er søgende i forhold til selv at finde virksomme behandlinger i både det etablerede og i det alternative system, og at det kan være svært at blive tilstrækkeligt smertedækket. Svarene tyder også på, at behandlingstilbuddene i offentlig regi er få, og at mange er villige til selv at betale for noget, der har en effekt.

Forslagene til behandlinger er beskrevet i ikke-prioriteret rækkefølge. De er udelukkende ment som forslag. Kun DU kan træffe beslutning, om du har lyst og eller råd til at forsøge, eller om du har råd til at lade være. De fleste behandlinger koster penge. Nogle af nedenstående kan du dog få økonomisk støtte til gennem Sygesikringen og/eller gennem Sygesikringen Danmark.


Underneden har jeg skrevet nogle af de mest anvendte behandlinger. 
Tidligere var Specialklinikken i Rebild påført listen; men som tiden er gået, kan jeg ikke længere anbefale kiropraktorens behandlinger, selv om flere får det godt af behandlingerne, fordi der også er nogle, de ikke hjælper på og desværre også nogle, der får det værre. 
Det ser derfor ud til, at kiropraktoren ikke ved, hvem han kan behandle og hvem, han skal lade være at behandle (dem, der får det dårligere). 
Derfor er jeg nødt til - indtil der kommer mere forskning på området - at sige, at jeg ikke kan anbefale det, da jeg det virker som at spille i lotteriet, som det ser ud lige nu.

 

AFSNITTETS INDHOLD

1. BEHANDLING I DANMARK
   1.1 Posturologi
   1.2 Akupunktur
   1.3 Kraniosakralterapi
   1.4 Fysioterapi
   1.5 Kiropraktik
   1.6 Osteopati
   1.7 Zoneterapi
   1.8 Body SDS 
   1.9 Psykologisk hjælp
           1.9.1 Chocktraumeterapi
           1.9.2 Psykoterapi eller terapi hos psykolog 

2. BEHANDLING I UDLANDET
   2.1 EU-regler for tilbagebetaling af udgifter til behandling i udlandet   
   2.2. Neurac slyngebehandling på Redcord Center i Oslo
   2.3 Undersøgelse af din nakkes tilstand samt evt. smertebehandling på                   Betha-klinikken i Tyskland
   2.4 Undersøgelse af din nakkes tilstand og evt. operation på Apos Spine                 Center i Tyskland - München
   2.5 Manualterapi i MCU-stol hos Bertil Rune Kaale i Sandane i Norge                 2.6 Operation i USA

Listen over muligheder er langt fra fuldendt. Har du andre steder, du kender til og kender nogle, der har brugt, er du meget velkommen til at kontakte mig

 

 ---------------------------------------------------------------------------------------------------

1. BEHANDLINGER I DANMARK

 

------------------------------------------------------------------------------------------

1.1 POSTUROLOGI
Akupunktører, fysioterpeuter, zoneterapeuter og tandlæger anvender denne behandlingform. 

Posturologi er læren om vores kropsholdning. Hjernen modtager informationer fra fødder, muskler, led, hud, indre øre samt øre, informationer der bevirker, at vi kan stå oprejst og holde balancen uden at tænke over det. 

”Posturologi handler om vores ubevidste kropsholdning. En forkert kropsholdning kan medføre fysiske smerter i hele kroppen. En forkert kropsholdning kan også medføre psykiske problemer”. 
Udgangspunktet for arbejdet med posturologien er skævheder og smerter, balanceproblemer og kognitive ubalancer. [i]

Whiplashskadede kan have de nævnte problemer.  Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse i 2016 afslørede, at 53 % (101 personer) havde eller har haft en skulder, der ”hænger” lavere end den anden skulder, altså en skævhed. 26 % skriver ved ikke, så i realiteten kan det dreje sig om mange flere.
Om skuldrene er egale, er et af de parametre, en akupunktør, der arbejder med posturologi ser på. 
Det er meget tankevækkende, at en forkert kropsholdning kan medføre både smerter i hele kroppen og også psykiske problemer.

Ca. 80 % af alle smerter i hoved, ryg, baller og ben stammer ifølge posturologi fra en asymmetrisk muskelspænding. [ii]

”Klassiske eksempler på symptomer på posturologiske årsager: Øjenproblemer – samsynsbesvær, orienteringsbesvær, svimmelhed, hovedpine, angst, især orienteringsangst, læse og fokuseringsproblemer, uforklarlig hjertebanken og åndedrætsbesvær mv. Dysfunktion af biddet – stort set alle hovedpiner, tandsmerter, trigeminusforstyrrelser, søvnproblemer, lettere depressioner, vandre smerter, smerter i øvre del af ryg og nakke, uforklarlige mavesmerter, tilbagevendende smerter, som ikke lader sig behandle lokalt mv. Asymmetrisk fodstilling – hofte, lyske, knæ smerter, gigtlignende smerter og symptomer, forfodssænkning, platfodet, gangbesvær etc.” [iii]
Listen af symptomer, der har posturologiske årsager, er lang.

Sammenlignet med Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse i 2016 viser der sig et sammenfald mellem de piskesmældsskadede personers symptomer og ovennævnte symptomer, som har posturale årsager. 75 % har fokuseringsproblemer og problemer med at læse. 74 % har svimmelhed. 90 % har hovedpine. Vi har ikke specifikt spurgt ind til angst, hjertebanken og åndedrætsbesvær; men nogle få angiver, at de har disse symptomer under et kommentarfelt. 
58 % har desuden smerter i kæben, hvilket kan være relateret til bidfunktionsproblemer, som nogle angiver under kommentarfeltet. Også hovedpiner, som 90 % lider af, samt tandsmerter, som nogle lider af, søvnproblemer som 82 % har og smerter i nakken som 95 % har, kan skyldes kæbeproblemer. 

Skævheder i kroppen rettes op med øreakupunktur. Nålene stikkes ca. 1 mm ind i øret og sidder en uges tid. Dertil kan justering af briller, tandlægebesøg, magnetbehandling eller en posturologisk indlægssål komme på tale.
Nogle får hjemmeøvelser, som gavner kropsholdningen. Fx øjenøvelser, afspændingsøvelser for kæben, udstrækning. [iv]
Selv har jeg fået behandling med øreakupunktur. En permanent nål foran højre øre sikrer, at min venstre skulder ikke hænger. 


Konklusionen på posturologi er, at jeg mener, at alle whiplashskadede bør undersøges for skævheder i kroppen, idet de med evt. skævheder vil kunne have glæde af en posturologisk behandling, som i den store sammenhæng både er en billig og relativt nemme behandlingsmetoder.

Kilder:

[i] ”Din kropsholdning kan give smerter”. Sund-forskning. Den 21. juli 2011. Tilgængelig på nettet den 21.01 2016 på http://sund-forskning.dk/artikler/din-kropsholdning-kan-give-smerter/

[ii] ”Posturologi”. Godthjælp. Tilgængelig på nettet den 27.2 2017 på http://godthjaelp.dk/posturologi/

[iii] Haugaard K. ”Posturologi – hvad er det?”. Tilgængelig på nettet den 3.1 2017 på http://www.aku-zonen.dk/CustomerData/Files/Folders/4-pdf/42_posturologi-hvad-er.pdf

[iv] ”Posturologi”. Godthjælp. Tilgængelig på nettet den 27.2 2017 på http://godthjaelp.dk/posturologi/


..................................................................................................

 

1.2 AKUPUNKTUR

 Der er evidens (videnskabeligt bevis) for, at akupunktur virker på whiplash, hvis behandlingen gives indenfor de første tre måneder.

Akupunktur er en glimrende behandling til at løse op for muskelspændinger i f.eks. nakke, skuldre og kæbe i den kroniske fase af whiplash. 
Vælg din behandler med omhu. Sikr dig, at vedkommende er medlem af De praktiserende Akupunktører og RAB godkendt. 
Min egen erfaring er, at en akupunktør, der både er uddannet almindelig akupunktør, øreakupunktør og også kender til posturologi, har gode redskaber til at vurdere og behandle din krop. Posturologi handler om kroppens stilling - om man f.eks. har skævheder, som trænger til at blive rettet op eller om man står eller går forkert.

 

 

...........................................................................................


1.3 KRANIOSAKRALTERAPI

Dette er en meget blid behandlingsform, som jeg mener, alle kan tåle. Den har - som akupunktur - beviseligt en god effekt på whiplash, hvis man får startet i tide. Selv om det er en blid behandling, er den dybtgående og kan f.eks. genoprette skævheder, der belaster centralnervesystemet. Den kan f.eks. virke på både nakkesmerter og smerter over korsbenet. Den virker desuden afspændende og sænker kroppens stressniveau, således at muskler og led får mulighed for at vende tilbage til deres naturlige spændingstilstand og stilling.

 

...................................................................................

1.4 FYSIOTERAPI:

Nogle fysioterapeuter har specialiseret sig i eller har en særlig interesse i at behandle mennesker med whiplash. Undersøg "markedet", før du vælger behandler.

Vær opmærksom på, at direkte behandling på din nakke kan forværre din tilstand. Desværre en viden, som ikke alle fysioterapeuter er i besiddelse af. Læs derfor også artiklen på min hjemmeside nævnt under afsnittet "Relevant læsning" der hedder "Nye sikkerhedsforanstaltninger omkring nakken". Har du symptomer som de i artiklen nævnte, kan du tale med fysioterapeuten om det. Tag evt. artiklen med.

 

.................................................................................


1.5 KIROPRAKTIK

Der findes også kiropraktorer, der på samme måde som fysioterapeuter har specialisereret sig i eller har en særlig interesse i behandling af whiplash.

 

Manipulationsbehandling

Nedenstående er inspireret af WHO´s retningslinjer for udførelse af kiropraktik http://apps.who.int/medicinedocs/documents/s14076e/s14076e.pdf

I WHO´s dokument beskrives mange kontraindikationer for manipulationsbehandling hos en kiropraktor, når man taler om whiplash.

Det drejer sig om f.eks. instabilitet (f.eks. pga overstrakte ledbånd eller ødelagte ledbånd). Der kan være instabilitet i både den øverste og nederste del af nakken efter en whiplashbevægelse. Også uden at det opdages. De fleste bliver kun overfladisk undersøgt efter et whiplashtraume. Se også afnsnittene: ”Psykiatrisering”,” Term-modellen” og ”Manual: Omgå Term”. 

Mange bliver end ikke røntgenfotograferet. En almindelig røntgenundersøgelse afslører desuden ikke instabilitet. Instabilitet i nederste del af nakken kan kun ved funktionsundersøgelser. F.eks. funktionsrøntgen, hvor der tages billeder, mens nakken er i yderstillinger (bøjet forover og bagover) kan det afsløres. Mens instabilitet i den øverste del af nakken kun kan ses ved funktionsscanning. Instabilitet i den øverste del af nakken som følge af whiplashbevægelsen sker som regel på ledbånd mellem 1. og 2. nakkehvirvel. Funktionsscanning kan man end ikke foretage i Danmark (men f.eks. i Finland og Tyskland).

Andre kontraindikationer er skader på led og bruskskiver. F.eks. kan der være små skader på facetled uden at det kan ses på hverken røntgen eller scanninger. Også degeneration af discus, truende discusprolaps og brud på en knogle er kontraindikationer. Førstnævnte kan ses på MR-scanning. Sidstnævnte på røntgen. Discusprolaps og fractur giver dog også symptomer, som kiropraktoren naturligvis kan undersøge for, ligesom de kan ordinere røngtenfotografering af din nakke.

Også slidgigt kan være en kontraindikation. Har man haft whiplash i flere år, har undersøgelser vist, at man efterhånden udvikler slidtgigt i nakken.

Jeg mener, man skal være overordentlig forsigtig med at lade en kiropraktor manipulere nakken efter et whiplashtraume. En kiropraktor har dog retfærdighedsvist også andre behandlingsmuligheder. I mit tilfælde gik der 15 mdr., før jeg fik konstateret instabilitet mellem 4. og 5. samt 5. og 6. nakkehvirvel, samt en begyndende discusprolaps mellem 5. og 6. nakkehvirvel. Først 4½ år senere fik jeg påvist instabilitet pga svære skader på ledbånd i den øverste del af nakken. Dette for at sige, at man ikke nødvendigvis kender til de skader, man har.

Direkte citat fra WHO´s regningslinjer: “Acute injuries of joint and soft‐tissues may require modification of treatment. In most cases, joint manipulation at the area of pathology is not contraindicated. Although trauma is not an absolute contraindication to manipulation, patients who have suffered traumatic events require careful examination for areas of excessive motion, which may range from mild heightened mobility to segmental instability”.

Dette tydeliggør, at kiropraktoren skal være ekstra forsigtig, når det drejer sig om akutte skader på led og bløddele (f.eks. nakkehvirvler, facetled, brusk, muskler, bindevæv, kar, nerver etc.). Selv om traumer ikke er en absolut kontraindikation for manipulation, er forsigtig undersøgelse for instabilitet nødvendig. Problemet er stadig, om instabiliteten kan findes!!!

Når dette er sagt, har det vist sig, at kiropraktorer er i stand til at hjælpe nogle patienter i den akutte fase efter et whiplash, mens mange får det værre af behandlingen i den kroniske fase.


.................................................................................................


1.6 OSTEOPATI:

Osteopater kan hjælpe nogle whiplashskadede. En af filosofierne bag behandlingen er, at en skade ét sted i kroppen påvirker hele kroppen, hvorfor hele kroppen inddrages i behandlingen, som også kan indeholde elementer af kraniosakralterapi. Behandlingens mål er at kroppen genfinder sin naturlige balance. For nogle kan det være en meget hård behandling, som i starten kan forværre dine symptomer. Forbedres din tilstand ikke indenfor max. 3 dage efter behandlingen, er det muligvis ikke en behandlingsform, du skal fortsætte med. I hvert fald er det vigtigt, at du taler med osteopaten om dine forøgede symptomer. Det kan også være et spørgsmål om at korrigere i behandlingsindsatsen, så den bliver mindre intens for netop dig.

 

...........................................................................................


1.7 ZONETERAPI:

Filosofien bag er, at bestemte punkter på fødderne står i forbindelse med andre steder på kroppen. Fødderne repræsenterer om man så kan sige hele kroppen. Ved at trykke på bestemte punkter, kan zoneterapeuten afhjælpe specielle symptomer. F.eks. sidder punkterne for hele rygraden incl. Nakken på siden lille-tå-siden af hele fodranden. Du kan måske selv mærke ømme punkter her og trykke på dem. 

Denne behandling har jeg ikke selv prøvet i forhold til whiplash; men jeg ved, at nogle har gode erfaringer med det. Igen gælder det om at finde en godkendt behandler, der er interesseret i whiplash.

 

........................................................................................


1.8 BODY SDS (Body Self Development System)

 

Består af specielle massageteknikker og mobiliserende ledfrigørelser, der har en kraftig indvirkning på kroppens selvhelbredende egenskaber. Det lyder i og for sig besnærende; men nogle whiplashskadede tåler ikke denne behandling, da den kan være meget hård ved nakken. Jeg har hørt om nogle, der har fået det betydeligt værre efter denne behandlingsform; men jeg har dog retfærdighedsvis også hørt om nogle få, der har haft glæde af den. Selv er jeg gået langt udenom. Du må selv tage stilling til, om du tør vove forsøget.

 


......................................................................................

 


1.9 PSYKOLOGISK HJÆLP

 

At lære at leve med et handicap kan være meget vanskeligt. Mange menneskers identitet er forbundet med deres arbejde, og hvis man ikke længere er i stand til at arbejde efter en ulykke, skal man finde en ny identitet. Dette kan man have brug for hjælp til.
Nogle bliver ramt af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) efter en ulykke. Det giver sig f.eks. udslag i, at man har mareridt om ulykken, automatisk bringes tilbage omkring oplevelserne ved ulykken, hvis man placeres i en lignende situation - de såkaldte "flash back". Også dette kan man have brug for hjælp til.
Nyere undersøgelser viser, at 20% har PTSD efter en ulykke. Får man hjælp indenfor de første tre måneder efter ulykken, kan det forebygge en udvikling til kronisk whiplash. 
 

.......................................................................................

 

1.9.1 CHOKTRAUMETERAPI

 

Fik du et chok i forbindelse med ulykken, kan choktraumeterapi være en mulighed. Terapien bygger på, at kroppen stivner og ikke får reageret adækvat i forbindelse med traumet. Terapien kan forløse de fysiske spændinger, som den uafsluttede chokreaktion kan afstedkomme, ligesom den kan opløse evt. flash back (tilbagevendende erindringsglimt fra ulykken), der forhindrer dig i at leve et normalt liv. F.eks. at køre bil igen, hvis du fik din whiplashskade i forbindelse med en bilulykke.


................................................................................................

 

1.9.2 PSYKOTERAPI ELLER TERAPI HOS PSYKOLOG:

 

Har du f.eks. problemer med at leve et liv med det handicap, en whiplashskade kan føre med sig, kan det være godt at tale med en kompetent terapeut om dette. Du kan få hjælp til at acceptere og leve med dit handicap, så du kan få et godt liv ”på lavere blus” og ikke længere bruger dit tidligere liv som målestok for, hvordan du kan have det godt. 
Nogle forsikringsselskaber tilbyder 10 behandlinger hos en krisepsykolog efter ulykken. Dette er gratis. 
Egen læge kan ordinere behandlinger hos psykolog indenfor ½ år efter ulykken. Der er selvbetaling, men beløbet er langt mindre, end hvis du selv skulle betale hele regningen. En henvisning giver dig ret til 12 samtaler.

 


................................................................................

2. BEHANDLINGER I UDLANDET

2.1. EU-REGLER FOR BETALING AF BEHANDLINGER I UDLANDET
Ifølge EU´s patientmobilitetsdirektiv er der muligheder for at få betalt en behandling i udlandet, hvis
1. man har en henvisning fra en læge
2. man kan få den samme behandling i Danmark - i det offentlig sygehusvæsen
3. man ikke skal indlægges under behandlingen
4. det ikke drejer sig om specialiseret behandling - jvnf. specialeplanen
Indtil nu har 80 patienter gjort brug af muligheden.
Der kræves ikke forhåndsgodkendelse hos regionen med mindre der er tale om ambulant behandling hos en speciallæge (borset fra øre-næse-halslæger og øjenlæger). Som en tommelfingerregel kan du bruge, at du frit kan gå til de læger, der IKKE kræves en henvisning til i Danmark.
Kræves henvisning kan du få en sådan hos en dansk læge og bruge den i udlandet, hvis det, du vil have undersøgt/behandlet, også foretages i Danmark. 
Hvis det drejer sig om sygehusbehandling er det en god ide at søge forhåndsgodkendelse, så du er sikker på at få pengene refunderet. 
DU SKAL SIKRE DIG, AT DET LAND, DU VÆLGER, HAR ET KLAGE- OG ERSTATNINGSSTYSTEM. Du får nemlig ikke erstatning i Danmark, hvis det går galt. 

Man betaler selv i første omgang og kan efterfølgende maksimalt få refunderet det beløb, en tilsvarende behandling i Danmark koster. Desuden kan man kun få refusion svarende til den behandling, man ville være blevet tilbudt her i landet. 

Du kan overordnet få dækket eller få tilskud til følgende behandlinger/læger efter de samme regler, som der gælder i Danmark: 
- praktiserende læge
- speciallæge (hvis du har en henvisning fra en dansk læge)
- tandlæge
- medicin på recept
- kiropraktor
- fysioterapeut
- psykolog
- børne- og ungdomstandpleje
- hjemmesygepleje
- gratis genoptræning uden for sygehus
- behandling af alkohol- eller stofmisbrug

Man søger gennem regionen, hvor de har en patientvejleder, der kan hjælpe med at finde vej gennem systemet.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/EP14/Artikler/2014/05/22/132923.htm
http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE7012076/formuleringer-i-v-oplaeg-er-afskrift-fra-privathospitalerne/
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l33/bilag/2/1294714.pdf


Direktivet kan læses i sin helhed her:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:088:0045:0065:da:PDF

OBS!!! PRINCIPIEL SAG OM BETALING FRA ANKENÆVNET. 
En sag om betaling af en ambulant behandling i Tyskland blev i 2014 afgjort i Patientankenævnet. Sagen er principiel. 
Man har ret til at opsøge en læge i et andet EU/EØS-land. 
"Det principielle i sagen er, at en lægelig vurdering i Danmark ikke er bedre end lægelig vurdering i Tyskland. Sagen sender samtidig det klare signal, at en dansk patient på eget initiativ har ret til at gå til en praktiserende læge i et andet EU-land, betale for behandlingen og få beløbet refunderet af sin region". 

Hvis det gælder indlæggelse eller en speciel behandling, skal man have en forhåndsgodkendelse af den region, man tilhører. Sundhedsministeren præciserer, at man IKKE behøver forhåndsgodkendelse til ambulant og ikke specialiseret behandling. 


Hvis der er tale om en behandling, som patienten herhjemme skal have en lægehenvisning til, skal man også have en sådan til behandlingen i udlandet; MEN Den kan dog lige så godt laves af en udenlandsk, som af en dansk læge. Det er uden tvivl derfor, man ikke længere behøver at have en dansk lægeerklæring for at blive undersøgt hos Raija Mikkonen i Finland. Hun laver den selv. 

http://ugeskriftet.dk/nyhed/eu-regler-kan-underkende-danske-laeger   


HUSK: DET ER ALTID PÅ EGET ANSVAR, SÅ DU SKAL GØRE OP MED DIG SELV, OM DU TØR TAGE CHANCEN ELLER LØBE RISIKOEN!!! 

................................................................................................


2.2.  NEURAC SLYNGEBEHANDLING PÅ REDCORD CENTER I OSLO
Neurac er en forkortelse for Neuromuscular Activation (Nevromuskulær aktivering) og består av behandlingsøvelser i Redcord slynger. Behandlingen kan anvendes ved f.eks. whiplash. Den belaster ikke musklerne, hvilket betyder at man kan tåle behandlingen, selv om man ikke ellers tåler belastning - det vil sige får smerter ved øget belastning/træning/bevægelse.

Målet med behandlingen er at genoprette smertefrie bevægelsesmønstre og forbedre funktionen. Behandlingen udfordrer muskelsamspillet og fokuserer på årsagen bag problemer - ikke blot på symptomerne. Der sker en forbedring af samspillet mellem muskler og hjerne under behandlingen.
Smerte og/eller inaktivitet forstyrrer signalerne fra hjerne til muskler. Dette fører til tab af muskelsamspil, som igen kan føre til overbelastning af andre muskler, som bliver overbelatede og smertende.
Forud for behandlingen laves såkaldte Neurac tests for at indentificere dysfunktioner og muskulære ubalancer. Hele kroppen undersøges systematisk mhp at finde dysfunktioner og svagheder. Behandlingen fokuserer på at korrigere svaghederne. Derved reduceres belastningen i de overbelastede muskler, hvilket ofte kan medføre umiddelbar smertelettelse og/eller bedre funktion.
Behandlingen udføres af fysioterapeuter. Det er ikke nok med én behandling. Der skal flere til.
Prisen afhænger af, hvilken behandler man vælger. Den bedste - Gitle Kirkesola - tager ca. 1700 norske kroner (dec. 2013) for én behandling. De andre mindre. Første gang er dog dyrere pga vurderingen vha Neurac-test. Dertil kommer rejse og overnatninger.
Læs mere på følgende link - en hjemmeside:
http://www.redcord.no/ArticleFull_2011.aspx?m=2022&amid=19307

  

----------------------------------------------------------------------------------------------

2.3 UNDERSØGELSER OG EVT. SMERTEBEHANDLING PÅ BETHA-KLINIKKEN I TYSKLAND - Bonn

Der findes adskillige historier på nettet skrevet af patienter, der er blevet behandlet på Betha-klinikken i Bonn. Man ankommer søndag aften, undersøges mandag, får foretaget evt. suppelerende undersøgelser. Tirsdag får man svar og evt. behandling. Evt gives også behandling onsdag. Behandlingen kan bestå i indsprøjtning af binyrebarkhormon i nakken eller laserbehandling. Det er ikke smertefrit, men det varer kort. Behandlingerne skal gentages måske efter ½ måske efter 2 år.
Der står priser på hjemmesiden, som er på dansk.
http://www.smertehjaelp.dk/bliv-smertefri/?gclid=CMTVncHd_7kCFSR6cAodG0sAaQ

Vær dog opmærksom på, at smerteklinikken Pain Cair i Vejle som noget nyt er begyndt at give injektioner med binyrebarkhormoner i nakken.  Se http://www.paincare.dk/behandling/

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

2.4. MANUALTERAPI I MCU-STOL HOS BERTEL RUNE KAALE I SANDANE I NORGE
I november 2009 forsvarede manualterapeut Bertel Rune Kaale sin ph.d. afhandling "Clinical aspects in the late stage of whiplash injury".
Han har i mange år arbejdet med whiplashskadede og diagnosticerer og behandler patienterne ved hjælp af en såkaldt MCU-stol.
Der er delte meninger om hans forskning; men han hjælper mange mennesker efter whiplashtraumer, som han er overbevist om har ødelagte ledbånd øverst i nakken. Når man ikke kan operere disse ledbånd må man i stedet træne musklerne omkring de skadede ledbånd, så de bliver stærkere og dermed atter kan bære hovedet.
Ligamentskaderne udløser ofte stærke smerter, som får patienten til automatisk at forsøge at undgå at udføre bevægelser, som udløser smerte, og det fører til muskelsvind i nakken, hvorved tilstanden forværres.
Diagnosticeringen og rehabiliteringen foregår ved, at patienten spændes fast i MCU-stolen med et sæt bøjler rundt om hovedet. Således er det muligt at finde det præcist skadede sted. Data lagres i maskinen og bruges i det videre behandlingsforløb.
Patienten bevæger nakken i forskellige positioner med en lille belastning, som gradvist øges i takt med, at behandlingen skrider frem. En behandling varer typisk to uger.
Behandlingen forudsætter, at man kan bevæge og belaste hovedet uden at det giver øgede problemer, udtaler Trond Stokke (se ovenfor); men om det er korrekt vides ikke. Trond Stokke selv anbefaler i givet fald behandling med Neurac-slynge i stedet.
http://fysio.dk/Fysioterapeuten/Arkiv/2010/Gaden-om-den-uforklarlige-smerte/#.UsAD97CA34g

http://www.ptu.dk/fileadmin/FILER/PDF/Gaaden_om_den_uforklarlige_smerte.pdf

 
 
 
--------------------------------------------------------------------------------------------------
 
2.5 OPERATION I USA

Der er flere læger i USA, der opererer whiplashskadede, når der findes instabilitet i ligamenterne mellem 1. og 2. nakkehvirvel. Når disse ligementer skades, kan der opstår talrige symptomer.
Læs f.eks. artiklen her. Den er fra 2002 men stadig meget aktuel. http://www.lfn.no/pdf/PainResManage_2006-No11_BengtJohansson_NikolaiBogduk_Oversettelse-AliceReite.pdf
Jeg ved, at der er forskning i gang også i Danmark, der viser, at der kan være indikation for operation. Indtil videre hemmeligholdes forskningen, og jeg ved ikke mere, end jeg har skrevet her.

I USA opererer dr. Joel Franck. Han holder til i Panama, Texas. Du kan se en video med ham nederst i afsnittet.
I oktober 2012 fremlagde han sine resultater på en kongres i Illinois for neurokirurger.
Han har fundet ud af, at kronisk hovedpine efter en whiplashskade kan skyldes skader på ligamenterne mellem 1. og 2. nakkehvirvel - de alare ligamenter og/eller transversus ligamenterne.
Skaderne diagnosticeres ved hjælp af digital videofluoroscopy (DMX), blandt andet ved fotografering "gennem munden" samt ved positional MRI (MRI-scanning under bevægelse og i forskellige positioner).
Den stabiliserende operation, som er minimal invasiv, foretages ligeledes under røntgengennemlysning, så de to skruer og bensplinter kan placeres korrekt. Leddet gøres således stift.
31 patienter er behandlet efter, at der var fundet forskydning på over 4,5 mm mellem 1. og 2. nakkehvirvel. 35% havde flere skader. Alle havde kronisk migræne og nakkesmerter. 97 % havde symptomer på tryk på nerver eller rygmarv forud med en reduktion på 94% efterfølgende. 65% havde objektive tegn på tryk på nerver eller rygmarv og de forsvandt hos 100% efterfølgende. Indlæggelsestiden var gennemsnitlg 1,2 dage. 2 fik komplikation i form af overfladisk sårinfektion.
Resultaterne har været dramatiske, idet de fleste er vendt tilbage til skole og arbejde.
http://w3.cns.org/dp/2012cns/1436.pdf

Der ligger to små film på Y-Tube om ovenstående neurokirurg. Én om funktionel røngten-undersøgelse og diagnosticering af skaderne.
http://www.youtube.com/watch?v=dbjrVz5tvnY
Èn om operation.
http://www.youtube.com/watch?v=a6nXweqJIdA

Det, han gør er i og for sig ikke epokegørende. Allerede i 2003 fandt dr. Krakenes
og Kaale m.fl. en metode til at se samme ledbåndsskader. Dr. Franck henviser da også til deres forskning i ovenstående artikel fra kongressen i Illinois.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/14616208
De gik dog ikke videre med det, idet det var meget kontroversielt

Jeg selv har fået påvist sådanne skader under en røntgennemlysning i Tyskland i 2007og blev også efterfølgende opereret, men med et langt større indgreb. Også min hovedpine forsvandt som dug for solen sammen med alle de andre symptomer, jeg havde på tryk på rygmarven.  Det kan du evt. læse mere om i min bog "Tag piskesmæld alvorligt" og på denne hjemmeside.

Det glæder mig, at det nu ser ud til, at denne forskning og behandling på sigt kan udvikles til at være "stuerent"!!! Forhåbentlig også i Danmark.

 

 



 

 

I de australske vejledninger vedr. behandling af whiplashskadede står, at øvelserne stoppes, og lægen eller en terapeut kontaktes ved
- svimmelhed, uklarhed, sløret syn, besvimelse eller desorientering
- pludselige smerter ned i en arm eller følelsesløshed eller svaghed i arm eller hånd
- usædvanligt svære nakkesmerter
- hvis øvelserne konstant fører til en vedvarende hovedpine [i]
Der er således helt specifikke regler for, hvornår træningen stoppes. Sådanne regler har vi ikke hørt brugt i Danmark; men de ville uden tvivl være en stor hjælp for mange. Mange gør nemlig, hvad der bliver sagt og tror, det skal gøre ondt, før det gør godt, hvilket mange behandlere også er fortalere for. Det finder vi dog helt misforstået ud fra egne og andres erfaringer.



[i] Cameron I et al. “Guidelines for the management acute whiplash associated disorders for health professionels 2014”. Motor Accidents Authority. Third edition. Tilgængelig på nettet den 7.7 2016 på http://www.physiotherapy.asn.au/DocumentsFolder/APAWCM/The%20APA/StatePAGES/TAS/TAS_Final-Guidelines-for-the-management-of-a~d-WAD-disorders-for-health-professionals-3rd-edition-2014-MAA32-0914-28-11-14a.pdf

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE