Arbejdsprøvning, økonomi, erstatning etc.

Siden indeholder mange forskellige emner. Jeg forsøger at følge så godt med som muligt. Under afsnittet Nyheder, skriver jeg jævnt tit om nyheder på det sociale område.


INDHOLD PÅ SIDEN:

1. Whiplash er et handicap
2. Nyttige link på det sociale område
3. Gode råd i forhold til at kontakte myndigheder
4. Din sag i kommunen

5. Spilleregler i det kommunale system
6. Kontanthjælpsregler - pr. 1. januar 2014
7. Kontanthjælpsloft - vedtaget efteråret 2015
8. Betingelser for førtidspension 
9. Sygedagpengeregler fra 1. januar 2013
10. Optagelse af et møde eller en samtale
11. Rehabiliterings plan og rehabiliteringsteam
12. Ressourceforløb
13. Arbejdsprøvning
14. Virksomhedspraktik
15. Regler for sundhedsfaglig rådgivning af lægekonsulenter eller sundhedskoordinator 
16. Ankenævnet principafgørelser i vedr. fleksjob, afslag, rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan
17. Kan kommunen tvinge dig til en bestemt behandling?
18. Hvis kommunen fratager dig kontanthjælp
19. Aktindsigt
20. Lægevalg
21. Fradrag i kommunal ydelse ved erstatning
22. EU-domstolen: Whiplash er et handicap
23. Neutral borgerrådgivning i sager mod kommunen
24. Klagesager - til patientombuddet, forsikringsselskaber, kommunen etc.
25. § 56
26. Samlet oversigt over, hvad reformerne betyder for syge mennesker
27. MAJ 2017: FOLKETINGET JUSTERER REFORMERNE

1. WHIPLASH ER ET HANDICAP

Højesteret har afsagt dom om, at WHIPLASH ER ET HANDICAP. Det betyder, at du er omfattet loven for handicappede, og det har stor betydning, hvis du som whiplashskadet er i arbejde. 
Har du speciallægeerklæringer, der siger noget om dine handicaps/funktionsnedsættelse (nakkesmerter, skuldersmerter, kæbesmerter, hovedpine etc.) skal du vise dem til din arbejdsgiver, fordi det betyder, at en arbejdsgiver IKKE må fyre dig. Med dine funktionsnedsættelser har du nøjagtig samme rettigheder som alle andre handicappede. 
Det er en god ide at få egen læge eller en speciallæge til at lave en såkaldt VARIGHEDSERKLÆRING. 
Du kan læse mere om den sag, der har ført til højesteretsdommen her: 

http://www.avisen.dk/handicappede-om-principiel-retssag-hurra-vi-tabte_334799.aspx?shareAgID=0# 

Desuden står der mere om selv dommen i dette link:
http://www.horten.dk/Nyhedsliste/2015/Juli/Principiel-Hoejesteretsdom-om-handicap-og-opsigelse-efter-120-dages-reglen 

Dommen blev allerede i 2012 fastlagt ved EU-domstolen i forhold til to danskeres sager. Den slår fast, at handicap skal defineres som en funktionsnedsættelse. Har man en lidelse, der gør, at man ikke kan fungere på fuld tid på lige fod med andre på arbejdsmarkedet, er man handicappet. Uanset om lidelsen er helbredelig, kronisk, medfødt eller opstået ved ulykke.
Sagen blev anlagt af HK i Danmark på vegne af en piskesmældsskadet og en gigtramt. Det var et stort gennembrud, da de fik medhold!!!
Handicappede er nemlig sikret en særlig beskyttelse på arbejdsmarkedet.
Hvis du har en funktionsnedsættelse eller et handicap, der gør dig syg i en længere periode, så har din arbejdsgiver ikke ret til at fyre dig efter 120-dages reglen i funktionærloven.
”Dommen siger klart, at en arbejdsgiver må ikke fyre dig efter 120 sygedage, når sygedagene skyldes en funtionsnedsættelse.
Der er fem års forældelsesfrist på den slags sager, så også mennesker, der allerede er blevet afskediget på grund af lange sygdomsforløb kan rejse sagerne.
Det sidste princip HK ville have klarlagt af EU-Domstolen var, hvor langt en arbejdsgivers forpligtelser strækker sig, når en medarbejder har en funktionsnedsættelse.
Her slår domstolen fast, at en arbejdsgiver udover hjælpemidler også skal give medarbejderen ret til nedsat tid, når det er en betingelse for at medarbejderen kan blive i jobbet.
Kilde: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-61170905:domstol-piskesm%C3%A6ld-er-et-handicap.html  

 


-------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

2. NYTTIGE LINKS

Her får du nogle nyttige link, som du kan bruge i forhold til problemer med kommunen eller problemer med erstatning, klagesager m.m.

For en ordens skyld vil jeg lige påpege, at jeg IKKE får provision eller andet i forhold til dem, jeg anbefaler. Jeg skriver alene links og navne på personer, jeg håber, kan hjælpe dig, hvis du har behov derfor!!! Jeg har ingen personlige interesser i dette ud over dit velbefindende!


Links til hjemmesider, der måske kan være nyttige for dig (det er op til DIG at bedømme):

A. Hjemmesiden "Behandl os ordentligt".
http://www.behandlosordenligt.dk/296925233 

Siden indeholder masser af oplysninger om sociale forhold.

B. Bisidderhjælpen 
http://www.bisidderhjaelpen.dk/default.html
Bisidderhjælpen er et privat firma med en socialrådgiver, man betaler for at benytte. De kan være behjælpelig med diverse problemer i forhold til det kommunale system - naturligvis mod betaling. Jeg har selv talt med ejeren og hun virker, som en meget hjælpsom person, der brænder for arbejdet med dem, der er i klemme. Hun har selv prøvet det, så hun ved, hvad det drejer sig om. Hun tager afstand fra brugen af funktionelle lidelser til patienter med whiplash, fibromyalgi, irriteret tyktram m.m.  

Desuden har de en facebookside, hvor man også kan få svar på spørgsmål: https://www.facebook.com/pages/Bisidderhj%C3%A6lpen/1396102530662090

 Hvis du overvejer at anvende en privat socialrådgiver, er det en god ide at læse denne side, før du laver aftaler: http://www.roarjohansen.dk/socialraadgiver/betaler-du-for-alt-for-meget-til-din-private-socialraadgiver

 

C. Din arbejdsskade

http://www.dinarbejdsskade.dk/ 
Siden er oprettet af Jacob Anderson, der selv har en arbejdsskade. Siden er for ALLE, der søger erstatning - hvad enten det drejer sig om ulykker, vold, arbejdsskader eller andet - og indeholder mange oplysninger og mulighed for nyhedsbrev samt for at få svar på spørgsmål af både socialrådgiver og advokat.
Jacob Anderson vil gerne hjælpe mennesker i fastlåste situationer i forhold til kommunen. Derfor er han også i færd med at oprette en fond, hvor man på sigt kan søge fondsmidler, hvis man i forbindelse med en erstatningssag har økonomiske problemer. 
Fra juni måned 2014 er der mulighed for at ringe og få gratis rådgivning af både socialrådgiver og advokat, når du har en erstatningssag kørende, eller hvis du er i tvivl, om du har en sag, der kan udløse erstatning.
Se tidpunkter og telefonnumre i dette link: http://www.dinarbejdsskade.dk/SELV-HJaLP/Juridiske-telefonvagt/

 

D.  Arbejdsskadeforeningen/Flexteam Slagelse

http://arbejdsskadeforeningen.dk/
Foreningen er netop fusioneret med Flexteam Slagelse (forening af fleksjobbere) og hedder nu Arbejdsskade- og fleksjobforeningen. Således udvides rådgivningsområdet. Fremover kan arbejdsskadede, men også alle andre sygemeldte med nedsat arbejdsevne få hjælp gennem foreningen. Der ydes hjælp til syge i hele landet!!! De giver kvalificeret vejledning og rådgiving samt tilbyder bisidderhjælp efter behov.  

Hjælpen er gratis, hvis man melder sig ind i foreningen.  

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

3. GODE RÅD I FORHOLD TIL AT KONTAKTE MYNDIGHEDER

Og så får du her en række GODE RÅD I FORHOLD TIL AT KONTAKTE MYNDIGHEDER (f.eks. kommunen), før indholdsfortegnelsen: 

HUSK altid selv at stille spørgsmål
- HUSK altid at benytte din ret til at have en bisidder med til alle møder - en fra familien, en god ven eller en fra din fagforening. Røde Kors har gratis bisidderhjælp mange steder i landet. Desuden kan man få hjælp af Din arbejdsskade (se link under næste afsnit med nyttige links)
- HUSK at det er din ret i en hver henseende at bede om fuld aktindsigt, både hos læge og sagsbehandlere, så intet dokument færdiggøres uden din viden.
- HUSK at du ikke må melde dig ud af din fagforening og især A-kasse, før din sag er afsluttet.
- HUSK at lægekonsulenterne i kommunen kun skal oversætte det lægefaglige indhold i din journal til sagsbehandlerne - ikke stille diagnoser m.m. 
(Kilde: ME-foreningens medlemsblad juli 2015)

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------

 

4. DIN SAG I KOMMUNEN
På Ankestyrelsens hjemmside er der i venstre side et punkt, der hedder: Din sag i kommunen. Her finder du følgende link, som du kan klikke på og finde uddybning af:

Svartider
Kommunens opgave
Din sagsbehandler og dig
Oplysninger til din sag
Din mening om sagens oplysninger er vigtig
Afgørelsen skal være begrundet
Du må se papirerne i din sag
Du må tage en anden med til møderne hos kommunen
Her kan du finde mere information

Siden giver mange svar. Så tøv ikke med at bruge den, hvis der er noget, du ikke ved.
http://ast.dk/for-borgere-med-en-klagesag/din-sag-i-ankestyrelsen/din-sag-i-kommunen/din-sag-i-kommunen#kommunens-opgave



----------------------------------------------------------------------------------------------------

 

5. SPILLEREGLER I DET KOMMUNALE SYSTEM

I oktober 2013 har Danske Handicaporganisationer udgivet en ny pjece, der hedder: "Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det kommunale område". Selv om pjecen retter sig til handicappede, kan andre uden tvivl også have glæde af de mange guldkorn, den indeholder.
Hele pjecen kan ses på følgende link: http://www.handicap.dk/politik/socialpolitik/publikationer/88656_KEND%20SPILLEREGLERNE.pdf

 

Pjecen indeholder følgende punkter:
- Vejledningspligt, se afsnit A.
- Notatpligt, se afsnit E.
- Aktindsigt, se afsnit F.
- Partshøring, se afsnit G.
- Sagen er fuldt oplyst, se afsnit C.
- Afgørelsen er skriftlig, se afsnit I.
- Afgørelsen inden for rimelig tid, og kommunens sagsbehandlingstid, se afsnit K
- Begrundelsen dækkende og forståelig, se afsnit J
- Tavshedspligt, se afsnit J.

Pjecen er bygget op omkring 13 spørgsmål. Jeg har i nedenstående kort beskrevet, hvad der står i de enkelte spørgsmål:

A. Vejledningspligten - hvad går den ud på?
Kommunen har pligt til at rådgive og vejlede og henvise til den rigtige myndighed. Også uden at du selv beder om vejledning.
Der kan klages over afslag på rådgivning eller vejledning.

B. Hvordan søger du om hjælp?
Du kan starte med at bede om vejledning til hvor og hvordan du søger.

Bed kommunen om en kvittering på, at du har søgt om hjælp.
Sørg altid for at kunne dokumentere, hvad du har søgt hjælp til hvor og hvornår.
Bed om at få alle udsagn af betydning på skrift fra kommunen.

C. Hvem skal sørge for at skaffe oplysninger til din sag?
Det er kommunen, der har pligt til at indhente alle oplysninger. Du skal naturligvis give alle de oplysninger, du selv kan.
Du vil blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring.
Det er vigtigt, at du fortæller sagsbehandleren, hvordan det er at leve med dit handicap. Også om ting, der måske umiddelbart synes indlysende.
Sikr dig at sagen er fuldt ud oplyst på det faktuelle område.
Bed om at se sagens akter, før sagen afgøres.

D. Kan andre hjælpe og deltage i din sag - evt. møde for dig?
Enhver kan lade sig repræsentere af andre; men kommunen kan bede dig om selv at møde op.
Alle har ret til at have en bisidder med til et møde. Bisidderen tager notater og sikrer sig, at du får spurgt og sagt alt det, I på forhånd har talt om er vigtigt at få frem.
En partsrepræsentant kan påtage sig - på samme måde som en revisor eller en advokat - at repræsentere dig. I hele sagen eller i en enkelt de. Du kan selv vælge din partsrepræsentant. 

E. Hvad kan en kommune gøre notater om?
Kommunen har notatpligt. Den omfatter alle oplysninger om de faktiske omstændigheder af vigtighed for sagens afgørelse.
Notatpligten omfatter både mundtlige og skriftlige oplysninger og evt. egen observationer, lægererklæringer etc.
Bed om at få aktindsigt i ALLE kommunens notater.

F. Hvorfor og hvordan får du aktindsigt?
Ved at bede om aktindsigt sikrer du dig, at kommunen ligger inde med alle de korrekte og nødvendige oplysninger.
Man har ret til aktindsigt.
Det er en god ide at bede om løbende aktindsigt, således at kommunen fremsender nytilkomne oplysninger til dig løbende. Det gør du ved - på din begæring om aktindsigt - at tilføje, at du ønsker løbende aktindsigt om nye oplysninger i din sag.

G. Hvordan kan du komme med bemærkninger til din sag?
Kommunen har pligt til partshøring, hvis der kommer nye og væsentlige oplysinger i din sag. Det betyder, at du skal have tilsendt dokumenter, du ikke ved, indgår i din sag eller som tilkommer, og som har betydning for afgørelsen.
Du skal have mulighed for at kommentere nye oplysninger med en rimelig frist. Det kan betyde, at kommunen kan være nødt til at udsætte afgørelsen, indtil du har reageret. Udsæt dog ikke sagen længere tid end nødvendigt.
Glemmer kommunen at partshøre, er afgørelsen principielt ugyldig.
Du kan kontrollere, om kommunen overholder partshøring ved at bede om løbende aktindsigt. 

H. Kan du sætte en sag i stå for at komme med et nyt indlæg?
Du kan under hele sagen bede om udsættelse mhp at komme med supplerende oplysninger - med mindre en lovbestemt frist dermed overskrides.

I. Kan du forlange en skriftlig afgørelse?
Ja. Skriftlige afgørelser skal altid være ledsaget af en begrundelse, hvis udfaldet ikke er til din fordel.
Myndigheden skal svare dig på din henvendelse senest efter 14 dage.
Hvis du klager over noget mundtligt, skal du bede om at få et skriftligt notat om din henvendelse indenfor en uge.
Får du ikke fuldt medhold, bør du bede om en skriftlig afgørelse.

J. Begrundelse - hvad skal den indeholde?
Den skal indeholde kommunens konkrete vurdering, de oplysninger, der er lagt vægt på, samt de juridiske regler, der er anvende ved afgørelsen.
Hvis begrundelsen ikke lever op til kravene, kan det medføre, at en afgørelse ikke gælder.

K. Hvad må kommunen oplyse om dig?
De ansatte har som udgangspunkt tavshedspligt. Men der findes undtagelser. Her skelnes mellem private forhold og almindeligt fortrolige oplysninger.
Private forhold er f.eks.: Race, helbreds forhold, seksuel orientering etc.
Almindeligt fortrolige oplysninger er f.eks.: Boligforhol, løn, ansættelse etc.
Videregivelse af almindeligt fortrolige oplysninger må foregå til andre forvaltningsmyndigheder, men ikke til private.
Klag, hvis tavshedspligten ikke overholde.

L. Hvor lang tid må kommunen være om at behandle din sag?
Som udgangspunkt skal alle sager behandles hurtigst muligt. Fristerne kan være forskellige fra kommune til kommune; men kommunen har pligt til at offentliggøre fristerne.
Spørg kommunen hvor lang tid fristen er i din sag.
 Overholdes fristen ikke, skal du have skriftligt besked.
En sag må ikke ligge stille. Hvis sagsbehandlingen er langvarig, kræves en særlig god og saglig årsag til, at den ikke kan afsluttes hurtigere.
Der er ingen særlige sanktioner, hvis en kommune ikke overholder egne frister. Du kan dog klage til Ankestyrelsen, hvis det sker.
Opstiller kommunen ikke frister, kan du klage til borgmesteren eller statsforvaltningen.

M. Hvordan klager du?
Du bør altid klage skriftligt.Der er ingen krav til, hvordan en klage skal se ud. Husk at datere klagen og behold en kopi selv.
Bed om at få en bekræftelse på, at klagen er modtaget hos kommunen.
Klagen kan bygges således op:
- skriv præcist, hvad du klager over og det, du søger om
- skriv hvorfor du mener, afgørelsen er forkert
- skriv, hvad du vil have ændret
- skriv din kritik af den begrundelse, som afgørelsen indeholder
- oplys dine øvrige ønsker - f.eks. aktindsigt, partshøring eller en personlig samtale om sagen
- bland ikke flere sager sammen - skriv en særskilt klage for hver enkelt sag
- vedlæg evt. en kopi af den afgørelse, du klager over
Når kommunen har truffet afgørelse om en sag, skal de oplyse om klagemulighed og frist.
Klagefristen er på 4 uger og beregnes fra den dag, du modtager afgørelsen.
Kommunen skal indenfor 4 uger give dig svar på din klage.
Hvis kommunen ikke giver dig medhold i klagen, sender de den til Ankestyrelsen. Afvent med at sende oplysninger til Ankestyrelsen, indtil du får en bekræftelse på, at de har modtaget din klage.
Der kan klages over både den måde en sag, er blevet behandlet på og over selve afgørelsen (f.eks. afslag på førtidspension), personalets optræden, at sagen er trukket i langdrag etc. 

Du kan læse mere i pjecen, hvorfra ovenstående oplysninger stammer: http://www.handicap.dk/politik/socialpolitik/publikationer/88656_KEND%20SPILLEREGLERNE.pdf
 



I 2017 har Ombudsmandsinstitutionen lavet en række  punkter, hvori de vejleder kommunen om sagsbehandling pga. mange fejl og en uoverskuelig mængde lovgivningsstof

1. Partshøring
”Partshøring er en vigtig del af en myndigheds sagsoplysning og er derved med til at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag”.
En partshøring skal sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere myndighedens beslutningsgrundlag, inden der træffes afgørelse.
(I en spørgeskemaundersøgelse om kommunal sagsbehandling har kun 41 % af 787 borgere modtaget partshøring. https://www.fibromyalgi.dk/nyheder/2017/anstaendig-syg-en-fakta-undersoegelse/?utm_medium=email&utm_campaign=Anstndig+syg&utm_content=Anstndig+syg+CID_c5f8db970f78ef6daaf968efd7a1e42e&utm_source=Email+marketing+software&utm_term=Ls+mere Problemet må siges at være meget reelt, når over halvdelen ikke får det i 2017).

2. Parterepræsentation
”En part i en sag hos en offentlig myndighed har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre”.

(Under punkt 1 nævnte spørgeskemaundersøgelse ønskede 79 % at gøre brug af en bisidder; men kun 29 % havde adgang til én).

3. Sagsbehandlingstid
”Det er et grundlæggende krav til forvaltningsmyndigheder, at afgørelser skal træffes så hurtig som det er muligt og forsvarligt”.
(Under punkt 1 nævnte spørgeskemaundersøgelse var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i kommunen 5,48 år uden afklaring).

4. Vejledning
”En myndighed skal i nødvendigt omfang yde vejledning og bistand til personer, der henvender sig med spørgsmål inden for myndighedens sagsområde”. 

5. Begrundelse
”Myndigheders afgørelser skal begrundes, medmindre borgeren fuldt ud får medhold”.

6. Afgørelesbegrebet
”En afgørelse i forvaltningslovens forstand er en udtalelse, der går ud på at fastsætte, hvad der er ret i et fortroligt tilfælde”.

7. Journalisering
”Forvaltningsmyndigheder har pligt til at journalisere visse af deres dokumenter”.


8. Officialprincippet
”Officialprincippet indebærer, at myndighederne har ansvaret for, at en sag oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse”.

Kilde: http://www2.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/genrel_forvaltningsret/

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------


6.KONTANTHJÆLPSREGLER FRA 1. JANUAR 2014

Kontakthjælpsreformen er trådt i kraft den 1. januar 2014.

Det betyder bl.a. at:

  • kontanthjælpen afskaffes til alle under 30 år som i stedet  får uddannelseshjælp, som bliver på SU niveau
  • unge, der ikke umiddelbart er klar til at påbegynde en uddannelse får efter 3 mdr. en aktiveringsstilling, når de deltager aktivt i tilbud, der kan få dem til at nærme sig uddannelsestilbud. De mest udsatte får tillægget med det samme og opretholder samme ydelse som i dag.
  • alle unge under 30 får et uddannelsespålæg. De SKAL i gang med en uddannelse. Indtil uddannelsesstart skal de i videst muligt omfang forsørge sig selv. Alternativt skal de yde en såkaldt nytteindsats for at få penge
  • enlige mødre og unge forsørgere får særlig hjælp til at komme i gang med en uddannelse
  • personer over 30 år, der kan arbejde skal arbejde. Det samme gælder unge med en uddannelse. De første tre måneder er fokus på intensiv jobsøgning - også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Jobansøgeren kommer til samtale med kommunen i de tre måneder mhp at støtte jobansøgningen efter senest 3 mdr. skal personer arbejde for kontanthjælpen, f.eks. i en nytteindsats på kommunale arbejdspladser i op til 13 uger ad gang
  • kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal senest efter 6 mdr. have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. En koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder
  • de, der ikke kan tage imod en jobrettet indsats, får en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats. Hvis man godt kan arbejde, og ikke lever op til kravene om at søge job eller møder op til de aktiviteter, man bliver bedt om at møde op til, sættes man under såkaldt skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Sanktionssystemet skal tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.
  • samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt.


Læs mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform/Hovedelementer%20i%20reformen.aspx

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

 

7. KONTANTHJÆLPSLOFT - fuld ikrafttræden 1.10 2016

Her er hovedpunkterne i det nye kontanthjælpsudspil, som er vedtaget mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti:

  • Der skal være et loft over, hvor meget man samlet kan få i offentlige ydelser. Loftet varierer alt efter, om man er enlig eller par, og efter antallet af børn.
  • Det er først og fremmest boligstøtte og særlig støtte til boligudgifter, der berøres.
  • De børnerelaterede ydelser som børnepenge og tilskud til institution reduceres ikke.
  • Loftet vil også gælde for modtagere af uddannelseshjælp og integrationshjælp.
  • Alle kontanthjælpsmodtagere vil som udgangspunkt skulle arbejde i mindst 225 timer om året (svarende til cirka 6 uger) - både jobparate og ikke-jobparate, modtagere af ungeydelse, modtagere af integrationsydelse, gifte og ugifte.
  • Personer med meget begrænset arbejdsevne (efter kommunens vurdering) er undtaget af reglen om 225 timers arbejde.
  • Ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, mister den ene kontanthjælp, hvis den ene eller begge ikke lever op til 225-timers-reglen.
  • Ægtepar på integrationsydelse, som har børn, skal først opfylde 225-timers-reglen efter to år - dvs. når de har opnået ret til fuld børneydelse.
  • Ugifte over 30 år, som ikke lever op til 225-timers-reglen, mister 1.000 kroner om måneden.
  • Personer, som modtager mindre end voksensatserne, vil få reduceret hjælpen med 500 kroner om måneden.
  • Ugifte, der modtager hjælp på SU-niveau og ugifte, der modtager integrationsydelse, er undtaget, da disse ydelser i forvejen er de laveste.
  • Når man har arbejdet 225 timer, vil man igen være berettiget til kontanthjælp.
  • Alle unge under 30 vil modtage samme lave ydelse, uanset om de har en uddannelse eller ej. I dag modtager unge uden uddannelse lavere ydelse end unge med en uddannelse.
  • Kontanthjælpsmodtagere mister retten til fem ugers ferie.
  • Hvis man er i aktivering i mindst 12 måneder, har man dog ret til en måneds friperiode".

 Kilde: http://www.avisen.dk/bedragerisk-sprogbrug-forsker-revser-kontanthjaelp_347635.aspx

KONKRET I FORHOLD TIL ØKONOMI KOMMER DET TIL AT BETYDE: 

Enlige uden børn får 13.121. kr pr. måned.

Enlige forsørgere med 1 barn får 15.031 kr pr. måned. 
Enlige forsørgere med to eller flere børn får 15.385 kr pr måned.
Samlevende og gifte uden børn får 10.849 kr pr måned. 
Samlevende og gifte med 1 barn får 14.416 kr pr måned
Samlevende og gifte med 2 eller flere børn får 14.416 kr pr måned
Desuden indfører en 225 timers regel, som skal sikre, at de mennesker, reglerne omfatter, står til rådighed for arbejdsmarkedet. De 225 timer er et minimumskrav om ordinær ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 mdr. 

For dem, der er på integrationsydelse gælder det først, når de har opnået fuld ret til børne- og ungeydelse -  efter to år i Danmark.
Reglen gælder både gifte og ugifte. 

Lever en ugift ikke op til kravet, vil personen opleve en ydelsesreduktion på 1000 kr pr måned ved kontanthjælp på voksensats. 
Modtager personen ungesats, vil ydelsesreduktionen være på 500 kr pr måned. 

Lever en eller begge i et ægtepar ikke op til kravet, mister parret op til en hel kontanthjælp. 

Men så snart en person har arbejdet 225 timer, vil pågældende atter være berettiget til at få fuld hjælp. 

For personer med meget begrænset arbejdsevne gælder, at de kan undtages fra reglen. Men det kræver et konkret skøn fra kommunen mht. at personen ikke kan arbejde på grund af sygdom, barsel eller lignende. 

Ferie nedsættes fra fem til fire uger. 

Forslagene bevirker, at den strukturelle beskæftigelse øges med ca. 700 fuldtidspersoner. 
Staten sparer 110 mio. i 2016, 470 mio. i 2017, 485 mio. i 2018, 530 mio. fra 2019 og fremefter. 
I 2017 udfase JobReformens fase II. 
Samtidig sænkes skatten for dem med de laveste arbejdsindkomster. 
Forligspartierne kalder det for AFTALE OM ET KONTANTHJÆLPSSYSTEM, HVOR DET KAN BETALE SIG AT ARBEJDE.  
file:///C:/Users/Hanne/Downloads/aftale%20om%20finansloven%20for%202016.pdf

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

8. BETINGELSER FOR FØRSTIDSPENSION
Ifælge § 16 i pensionsloven kan førtidspension tilkendes

  • personer på 40 år og derover, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat og borgeren ikke kan blive selvforsørgende trods muligheder for og støtte i et fleksjob.
  • personer mellem 18- og 39 år som har et varigt nedsat arbejdsevne og ikke kan blive selvforsørgende trods muligheder for og støtte i fleksjob, samt en dokumenteret arbejdsevne, der ikke kan forbedre. Som udgangspunkt kan personer under 40 år IKKE får tilkendt førtidspension. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145406

 

To måder at behandle pensionsansøgning på:

  1. Kommunen behandler en henvendelse om førtidspension ud fra de støttemuligheder, der er i lovgivningen. De skal i samarbejde med dig, sikre sig, at din arbejdsevne belyses lægeligt og afprøves i arbejdsprøvning. Kommunen afgør, hvornår der er tilstrækkelig dokumentation (se evt. pensionslovens § 17 stk. 1 samt § 18).
  2. Du kan selv rejse pensionssagen. Kommunen træffer derefter afgørelse, om du opfylder betingelserne for førtidspension ud fra de foreliggende oplysninger i din sag - f.eks. lægeerklæringer, speiciallægeudtalelser, udtalelser fra arbejdsgivere. Kommunen indhenter IKKE yderligere oplysninger, og du bliver IKKE yderligere arbejdsprøvet, hvilket du skal være opmærksom på kun undtagelsesvist IKKE er en betingelse for at få tilkendt førtidspension (pensionsloven § 17 stk. 2 . Med andre ord er det mere end svært at få pension ad denne vej!

Når pensionssagen er søsat, skal kommunen træffe afgørelse, om du opfylder betingelserne, senest 3 mdr efter (pensionslovens § 21) 
Afgørelsen træffes på baggrund af en såkaldt rehabiliteringsplan, som er den forberedende del  (for ansøgere underbåde punkt 1 og 2 ovenfor). Rehabiliteringsteamet vurderer herefter planen sammen med din sag og indstiller til en afgørelse.
Et evt. afslag kan ankes.

Konklusion:
Du kan godt søge førtidspension, og du vil være berettiget til at få den, hvis din arbejdsevne er sokumenteret varigt nedsat i så stort et omfang, at du umuligt kan forsøge dig selv - heller ikke med støtte.
http://www.dukh.dk/netradgivning/fortidspension/betingelser-for-fortidspension

 

DOM I EN SAG OM LANGVARIG PENSIONSBEHANDLING
Advokat Karsten Høj skriver den 04.03 2013 på facebook under Whiplashgruppen, at der er afsagt dom i en langvarig sag vedr. en whiplashskadet person, som fik første afslag i 2001 og først i 2009 fik tilkendt pension. Først gik der tre-fire år med at afvente patientens smertebehandling. Da det ikke lykkedes mente kommunen, at patienten manglede motivation for arbejdsprøvning. Kommunen arbejdede sideløbende med fleksjob, som patienten fik afslag på i 2007, da arbejdsevnen ikke skønnedes stor nok. Derefter indhentede kommunen yderligere lægeligt materiale og iværksætte fornyet arbejdsprøvning. Det tog godt 3½ år, og borgeren blev pr. 1. december 2009 bevilget førtidspension.

Dommen, der er endelig og således ikke ankes til landsretten, viser, at en kommune uanset, at en sag har været så ekstremt længe undervejs, som her, og selvom borgeren forekommer ”modvillig” til afklaring, har pligt til at indhente særligt de lægelige oplysninger, som Nævnet anviser. Der er endvidere pligt til at iværksætte fornyet arbejdsmæssig afklaring, og det skal ske langt hurtigere end tilfældet var. Det må nødvendigvis særligt gælde, når sagen i forvejen har været oplyst og dermed blot skal suppleres med aktuelle oplysninger. Endelig kan det af dommen udledes, at en kommune kan ifalde erstatningsansvar, at det har taget for lang tid uden, at de enkelte sagsbehandlingsskridt som sådan kan kritiseres.
Omvendt viser dommen også, at en kommune ikke har selvstændig pligt til at iværksætte behandling – her for smerter – og at det således er op til borgeren selv sammen med egen læge m.fl. at sikre, at det sker. Kommunen afventede derfor med rette denne del af den nødvendige afklaring.

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------

 

9. SYGEDAGPENGEREGLER FRA 1. JANUAR 2013

De nuværende sygedagpengeregler trådte i kraft den 1. januar 2013.

Ingen sygemeldte risikerer helt at miste deres ydelse. Til gengæld bliver perioden, hvor man kan få sygedagpenge kun 5 måneder.
Derefter skal det afklares, om den sygemeldte kan fortsætte på sygedagpenge under en af de otte undtagelsesregler for folk, der eksempelvis afventer lægebehandling eller lider af en livstruende sygdom.

De sygemeldte, som ikke kan fortsætte på sygedagpenge får en lavere ydelse på niveau med kontanthjælp uden modregning i formue eller samleverens indtægt.

De seks principper: 

  • Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Frem for at bekymre sig om økonomi skal sygemeldte i stedet kunne bruge deres kræfter på at komme tilbage i arbejde.
  • Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet.
  • Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, så ressourcerne kan fokuseres på de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding.
  • Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes. Arbejdspladsen skal efter ønske inddrages i størst mulig grad, herunder igennem gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
  • Den enkelte borger skal sikres mulighed for at afvise behandling, som pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag.
  • Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt - med mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner. Herunder skal de digitale muligheder udnyttes bedre, hvilket skal skabe et mere effektivt sygedagpengesystem. Sygedagpenge og den nye jobafklaringsydelse er midlertidige ydelser.

Senest efter 2 år i et jobafklaringsforløb skal kommunen sikre en systematisk vurdering af den enkelte borgers arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i arbejde, herunder:

  • om borgeren er rask og kan komme tilbage til arbejdsmarkedet således at borgeren skal overgå til fx dagpenge, kontanthjælp eller selvforsørgelse.
  • om borgeren har en betydelig nedsat arbejdsevne sådan, at sagen kan forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om borgeren skal have fx et fleksjob eller på førtidspension.
  • om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom og derfor skal have et nyt jobafklaringsforløb og dermed have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet. 

Ikrafttrædelse
Aftalen indfases sådan, at ingen sygemeldte risikerer at stå uden offentlig forsørgelse fra 1. juli 2014.

Den 1. juli 2014 indføres den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb samt den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. Endvidere iværksættes forsøget om muligheden for at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser.

Den 1. januar 2015 træder resten af forslagene i kraft". 

Kilde: http://www.altinget.dk/artikel/bredt-forlig-om-sygedagpenge-paa-plads?ref=newsletter&refid=13678&utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

Under jobafklaring vil ydelsen svare til SU, men ALLE får en ydelse - den er ikke afhængig af ægtefællens indkomst.

Med en livstruende sygdom kan sygedagpengetiden forlænges uden begrænsning og uafhængigt af ægtefællens indkomst.

http://www.altinget.dk/artikel/bredt-forlig-om-sygedagpenge-paa-plads?ref=newsletter&refid=13678&utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

 Praksis har desværre vist, at mange kommuner har raskmeldt syge med skånehensyn, før de er blevet helbredsmæssigt afklarede. Da de er syge, kan de ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket betyder at de reelt står uden forsørgelse. 
Beskæftigelsesministeren har i februar 2015 indskærpet kommunerne, at de syge selvfølgelig skal have sygedagpenge. Desuden har han bedt Ankestyrelsen undersøge kommunernes praksis. Viser det sig, at den har været ulovlig, må vi håbe, at der gøres noget ved det. 

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

10. OPTAGELSE AF ET MØDE ELLER EN SAMTALE
Er det tilladt at optage et møde eller en samtale? JA, det er tidlladt, når man selv deltager.

Om borgere må foretage båndoptagelse af samtale, de selv deltager i.
Svaret er givet af tidligere justitsminister Lene Espersen.
Hendes svar lyder således: Efter bestemmelsen i straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som uberettiget ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.

"Optagelse på bånd af telefonsamtaler eller anden samtale, som den pågældende selv deltager i, falder uden for denne bestemmelse. Det gælder også i tilfælde, hvor optagelsen sker uden den anden parts viden.

Der er ikke herudover i lovgivningen fastsat almindelige regler om borgeres adgang til at optage samtaler med forvaltningsmyndigheder på bånd. Spørgsmålet om borgeres adgang til at optage sådanne samtaler på bånd ses endvidere ikke behandlet hverken i retspraksis, ombudsmandspraksis eller i litteraturen. På den baggrund finder Justitsministeriet ikke i den foreliggende sammenhæng at kunne bidrage med yderligere til det stillede spørgsmål".
Kilde: http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/alle/20034066/ 

 

 -----------------------------------------------------------------------------------------------------

 

11. REHABILITERINGSPLAN OG REHABILITERINGSMØDE

Forud for et rehabiliteringsmøde, skal der forelægge en rehabiliteringsplan, bortset fra hvis en person skal på revalidering.

Hele Bekendtgørelsen findes på følgende link: https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=164070 

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse, når en sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, med henblik på en vurdering af, om en borger:
1) skal tilbydes et ressourceforløb efter kapitel 12 a eller jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder hvilken indsats, der skal indgå i forløbet,
2) skal have bevilget et fleksjob, eller støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
3) skal tilkendes førtidspension efter lov om social pension. Stk. 2. Når kommunen skal vurdere, om en borger skal tilbydes revalidering efter § 46 i lov om aktiv socialpolitik, finder bekendtgørelsens §§ 2-4 og § 14 anvendelse. Sager om revalidering skal ikke forelægges rehabiliteringsteamet. Stk. 3. Kommunen kan vælge at forelægge andre sager for rehabiliteringsteamet end de sager, der er nævnt i stk. 1, og kommunen kan i den forbindelse vælge at anvende bestemmelserne i denne bekendtgørelse. 

I bekendtgørelsen findes regler for følgende: 
Kapitel 2 Rebabiliteringsplan
,Rehabiliteringsplanens forberedens del for hhv Kommunen og for den praktiserende læge og desuden noget om Rehabiliteringsplanens indsatsdel. 
Kapitel 3
Rehabiliteringsteam
og rehabiliteringsteamets indstilling samt indstilling til hhv. ressourceforløb, jobafklaringsforløb, førtidspension, fleksjob samt indtilling til anden indsats. 
Kapitel
4 Behandling om førtidspension i særlige tilfælde
Kapitel 5
Sager om revalidering
Kapitel 6
 Sager om støtte i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende



REHABILITERINGSMØDE

Nedenstående stammer fra følgende link: https://www.facebook.com/notes/hvad-kan-vi-g%C3%B8re/rehabiliteringsteamm%C3%B8de-hvem-skalkanm%C3%A5-deltage/605225272927660

I rehab-team indgår repræsentanter fra kommunen og region fra;

a) beskæftigelsesområdet,
b) sundhedsområdet,
c) socialområdet,
d) regionen ved en sundhedskoordinator, og
e) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.
f) Borgeren og borgerens sagsbehandler
g) Evt. Bisidder eller partsrepresentant for borgeren.
Der kan deltage repræsentanter fra andre kommunale forvaltningsområder.

Der er intetsteds gjort plads til hverken deltagelse eller udtalelser/attester fra lægekonsulenter.
Den lægekonsulent der fremkommer med ændringer af andre lægers stillede diagnoser, eller kommer med nye diagnoser, kan straffes for 'uredelig' virksomhed efter Straffelovens § 175.
Den/dem der gør brug af sådanne uredelige oplysninger kan straffes efter samme §'s stk 2.

Øvrige opgaver som tidligere er blevet løst af lægekonsulenterne, er overladt til sundhedskoordinatoren.

---
De relevante §§ fra lovene er gengivet nedenfor.
Men her er de betydende uddrag fra dem.

Fra § 25a i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats;
Stk. 5. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder
a) beskæftigelsesområdet,
b) sundhedsområdet,
c) socialområdet,
d) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 c, og
e) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.
Stk. 6. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst af udvikle borgerens arbejdsevne.

Bemærk at det er repræsentanter fra kommunens relevante forvaltningsområder der kan deltage.
En lægekonsulent er ikke er kommunalt forvaltningsområde.

Fra samme lov;
§ 25 b. Kommuner og regioner skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering varetaget af en klinisk funktion i regionen. Aftalen skal indgås med den region, hvor den enkelte kommune er beliggende. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet

Denne pålægger kommunerne at bruge Sundhedskoordinator.

Fra samme lov;
§ 25 c. Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, og skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.
Stk. 2. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, alene.
1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og
2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Stk 1 beskriver Sundhedskoordinatorns opgaver.
Stk 2 udelukker sundhedsfaglig rådgivning fra andre end egen læge, speciallæger og sundhedskoordinator.
(I korthed; Farvel og tak til lægekonsulenterne)

*** Del 3 ***
Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension
Kapitel 3
Rehabiliteringsteamet

§ 6. På baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del forbereder rehabiliteringsteamets medlemmer sig til et møde i teamet, hvor borgeren og borgerens sagsbehandler deltager, jf. § 25 a, stk. 5, i lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Den enkelte kommune tilrettelægger rehabiliteringsteamets forberedelse og behandling af sager.

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Afsnit III a – Rehabiliteringsteam m.v.
§ 25 a. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension træffes. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og give indstilling om,

a) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog. stk. 4,

b) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige for, at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og

c) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Stk. 4. Stk. 3, nr. 1, finder ikke anvendelse i de sager, hvor en borger ved ophør af sygedagpenge får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 5. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder

a) beskæftigelsesområdet,

b) sundhedsområdet,

c) socialområdet,

d) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 c, og

e) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Stk. 6. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst af udvikle borgerens arbejdsevne.

Stk. 7. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold af og pro­ce­dure for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb.


Fra
Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension
 Kapitel 3
Sundhedskoordinatorfunktionens opgaver

§ 5. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i de sager, som kommunen vurderer, skal behandles i rehabiliteringsteamet.

Stk. 2. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens samtykke drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen.

§ 6. Forud for mødet i teamet forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning i sagen i forhold til borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Sundhedskoordinatorens forberedelse sker på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger, der foreligger hos kommunen, herunder lægeattester mv. Vurderer sundhedskoordinatoren, at sagens sundhedsfaglige aspekter er fyldestgørende belyst til behandling i teamet, forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning i sagen på det foreliggende grundlag.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at borgerens sag skal belyses yderligere ved fx at indhente journaloplysninger fra sygehus eller fra speciallægepraksis, indhenter sundhedskoordinatoren disse oplysninger som led i forberedelsen af sagen. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens samtykke drøfte journaloplysningerne med den ansvarlige læge.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at sagen i øvrigt ikke indeholder fyldestgørende helbredsmæssige oplysninger, fx fordi de foreliggende oplysninger er indbyrdes modstridende, skal sundhedskoordinator med borgerens samtykke og under iagttagelse af § 4, stk. 2, drøfte de sundhedsfaglige aspekter i sagen med borgerens praktiserende læge, inden sagen behandles i teamet.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren efter at have indhentet journaloplysninger eller haft kontakt til den praktiserende læge vurderer, at sagen fortsat ikke indeholder de nødvendige fyldestgørende oplysninger om borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde eller uddannelse, kan sundhedskoordinatoren anbefale kommunen, at sagens sundhedsfaglige aspekter belyses yderligere inden mødet i rehabiliteringsteamet. Anbefalingen skal være begrundet og indeholde konkrete forslag. Sundhedskoordinatoren kan i denne forbindelse eksempelvis anbefale kommunen, at:

a) behandlingen af sagen i teamet udsættes med henblik på, at kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for at få taget stilling til, om der skal iværksættes yderligere undersøgelse eller behandling, eller at

b) kommunen sender sagen til vurdering i klinisk funktion inden mødet i teamet. Sundhedskoordinatoren skal begrunde anbefalingen med hvilke helbredsmæssige oplysninger i forhold til arbejde eller uddannelse, der mangler eller er modstridende.

Stk. 5. På baggrund af sundhedskoordinatorens anbefaling om, at sagens sundhedsfaglige aspekter belyses yderligere, beslutter kommunen, om sundhedskoordinatorens anbefaling skal følges, og sagens behandling i teamet skal udsættes, eller om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet som planlagt på baggrund af de sundhedsfaglige oplysninger, der findes i sagen.

§ 7. Under behandling af sager på møde i rehabiliteringsteamet bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og indgår sammen med de øvrige medlemmer af teamet i dialogen med borgeren om borgerens muligheder for at arbejde og uddanne sig, jf. § 25 a, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

§ 8. Sundhedskoordinatorens sundhedsfaglige rådgivning i sagen indgår i rehabiliteringsteamets indstilling til kommunen.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at sagen på baggrund af de oplysninger, der kommer frem under mødet i rehabiliteringsteamet, bør belyses yderligere, inden teamet afgiver en indstilling, kan sundhedskoordinatoren anbefale teamet, at indstilling fra teamet afventer yderligere helbredsmæssige oplysninger i sagen. Sundhedskoordinatoren kan i den forbindelse eksempelvis anbefale:

a) at kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for, at lægen kan tage stilling til, om der skal igangsættes yderligere undersøgelse eller behandling, eller

b) at rehabiliteringsteamet anbefaler kommunen at sende borgerens sag til vurdering i klinisk funktion. I anbefalingen oplyses, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler eller er modstridende.

§ 9. Når kommunen følger sundhedskoordinators anbefaling om at opfordre borgeren til at gå til sin praktiserende læge, skal sundhedskoordinatoren under iagttagelse af § 4, stk. 2, orientere den praktiserende læge om baggrunden for sundhedskoordinatorens anbefaling efter § 6, stk. 4, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1.

Sundhedskoordinatorfunktionen i løbende sager

§ 10. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i løbende sager.

Stk. 2. Sundhedskoordinatorens rådgivning kan bl.a. bestå i:

a) rådgivning om mulighederne for, at en borger kan fortsætte i et ressourceforløb eller et fleksjob,

b) anbefaling om, at borgerens helbredsforhold i forhold til at kunne arbejde vurderes i klinisk funktion, eller

c) anbefaling om, at borgeren skal opfordres til at opsøge den praktiserende læge for udredning/behandling efter de almindelige regler i sundhedslovgivningen.

Stk. 3. Den sundhedsfaglige rådgivning i løbende sager indeholder således ikke en rådgivning om, hvilken forsørgelsesydelse borgeren har ret til.

Stk. 4. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens samtykke efter behov drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen.

Stk. 5. Sundhedskoordinatorens rådgivning sker i form af en udtalelse til brug for sagen.

§ 11. Sundhedskoordinatoren kan ikke foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen, når sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning efter bekendtgørelsens kapitel 3. Sundhedskoordinatoren kan således ikke ændre eller stille nye diagnoser, når sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning efter bekendtgørelsens kapitel 3.

Stk. 2. Den sundhedskoordinator, der yder sundhedsfaglig rådgivning efter bekendtgørelsens kapitel 3, kan ikke yde sundhedsfaglig rådgivning i en sag, hvis sundhedskoordinatoren er eller tidligere har været borgerens praktiserende læge, aktuelt behandler eller har behandlet borgeren i sundhedsvæsenet i øvrigt eller varetager andre behandlings- eller genoptræningsopgaver i sundhedsvæsenet i forhold til borgeren.

Straffeloven
 § 175. Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der i retsforhold gør brug af et sådant dokument eller en sådan bog som indeholdende sandhed.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dokumentet eller bogen er udfærdiget eller føres på andet læsbart medie. 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

 

12. RESSOURCEFORLØB

Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Det betyder, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet.

Ressourceforløb skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats.

I ressourceforløbet, som varer et til fem år, får den enkelte en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen. Fokus for forløbet er, at arbejdsevnen bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.

Ressourceforløbene vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, der bliver kombineret og koordineret på tværs.

Et ressourceforløb kan fx være:

  • Tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte
  • Rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach
  • Kurser i at håndtere fx stress/angst
  • Aktivitetstilbud på væresteder 
  • Støtte- og kontaktperson
  • Hjælp til boligproblemer
  • Socialpædagogisk bistand
  • Behandling for misbrug
  • Mentorstøtte
  • Fritids-/frivillige aktiviteter (frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde)
  • Motion

Personer under 40 år kan få tilbudt flere ressourceforløb.

Ressourceforløb kan vare i et til fem år. Det er muligt at få tilbudt flere forløb, hvis det forrige forløb ikke har ført til, at den enkelte har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, og det derfor ikke er muligt, at den enkelte kan komme i fx revalidering eller starte i et fleksjob.

Alle, der deltager i ressourceforløb, får en ydelse – ressourceforløbsydelse – på samme niveau som deres hidtidige ydelse. Fx vil kontanthjælpsmodtagere, der får et ressourceforløb, modtage en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau.

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Ressourceforloeb/Hvad%20er%20ressourceforloeb.aspx

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

13. ARBEJDSPRØVNING

30.04 2013 på Radio MS Jura tales om arbejdsprøvning.  

Med mindre du er i et ressourceforløb eller det udtrykkeligt er aftalt med dig, varer en arbejdsprøvning 13 uger.
Under en arbejdsprøvning er det en god ide at skrive dagbog, således at du kan dokumente, hvordan arbejdsprøvningen influerer på dit helbred og dit liv i det hele taget.
Det gælder om at finde en balance i din arbejdstid, således at du både kan arbejde og have overskud til familie og fritid. Selv om kommunen siger, at du skal op og arbejde f.eks. 22 timer (som efter de nye regler betyder, at du faktisk er selvforsørgende), er det ikke ensbetydende med, at du SKAL arbejde 22 timer, hvis dit helbred ikke tillader det. Det er op til dig at sige fra - og også gerne at kunne dokumentere, hvorfor du gør det. Måske kan du få dit liv til at balancere, hvis du arbejder 18 eller måske 12 timer.
Du skal ikke gøre dig selv dårligere, men du skal heller ikke gøre dig selv bedre. Gå lige til grænsen af, hvor meget du kan klare og ikke længere.
Er du utilfred, skal du klage. Selv om kommunen måtte sige, at der ikke er klagemuligheder, kan du altid klage.
http://audioboo.fm/boos/1358286-gode-rad-om-arbejdsprovning

 

 ----------------------------------------------------------------------------------------------

14.
VIRKSOMHEDSPRAKTIK

Ønsker man fremdrift og retning i afklaring af arbejdsevne er der ting, man selv skal være opmærksom på, mener Bisidderhjælpen – et privat socialrådgiverfirma.
Der er nogle typiske ting, der kan gøre, at resultatet af en virksomhedspraktik ikke kan bruges til vurdering af arbejdsevnen.
Virksomhedspraktikken skal give et realistisk og retvisende billede af, hvad man kan klare fremover på det almindelige arbejdsmarked. Hvor meget, den enkelte kan præstere og effektiviteten i præstationen.

 

Bisidderhjælpen har lavet 8 bud på, hvad der kan gå galt:
1. Opgaverne i praktikken svarer ikke til opgaver på det ordinære arbejdsmarked.
Stil derfor krav om, at praktikken foregår på en arbejdsplads sammen med ansat personale, ikke fx sammen med frivillige.
2. Skånehensyn og virksomhedspraktik skal være samstemmende.
Jobkonsulenten skal sikre, at virksomheden har opgaver, man kan varetage i forhold til de skånehensyn, læger har beskrevet. Ellers giver praktikopholdet ikke et retvisende billede af arbejdsevnen.
3. Skånehensynet tilgodeses ikke.
Hvis skånehensynet ikke tilgodeses i forhold til de givne arbejdsopgaver, giver praktikken ikke et reelt billede af arbejdsevnen. Præstationen kan være lavere end den reelle arbejdsevne. Tal med jobkonsulent og kontaktperson om det, hvis det er tilfældet, så problemet kan løses.
4. Praktikafbrydelse.
Det er vigtigt, at man ikke selv afbryder praktikken, fordi man dermed ikke kan få en vurdering af praktikforløbet. Hvis der er problemer – fx helbredsproblemer – kontaktes sagsbehandleren mhp et opfølgningsmøde evt. sammen med kontaktpersonen på praktikstedet. Problemet skal løses.
”Skal praktikken afbrydes er det vigtigt, at det er virksomheden, jobkonsulenten eller sagsbehandleren, der træffer afgørelsen”. Der skal stå en begrundelse herfor i din sag.
5. For stort fravær.
Arbejdsevnen kan ikke vurderes på baggrund af fravær. Hvis der er stillet for store krav til praktikken med helbredsgener og fravær til følge, kontaktes praktiserende læge og derefter sagsbehandler/jobkonsulent mhp at drøfte problemet og finde en løsning.
6. For stort forbrug af smertestillende medicin.
Kan jobbet kun klares ved at øge indtagelsen af smertestillende medicin, undermineres tilliden til vurdering af arbejdsevnen. Der ser måske ud, som om man kan mere, end man reelt kan. Kontakt derfor den praktiserende læge og derefter sagsbehandler/jobkonsulent mhp. at finde en løsning.
7. Der mangler skriftlig vurdering af arbejdsevnen under praktikforløbet.
Det er vigtigt at forlange en skriftlig vurdering, som kan indgå i sagen. Vurderingen skal indeholde antal arbejdstimer pr og antal arbejdsdage pr uge og hvordan det har udviklet sig i forløbe, effektivitetsgraden af arbejdet i forhold til det almindelige arbejdsmarked, beskrivelse af virksomhedspraktikken samt en vurdering af arbejdsevnen ved afslutningen. Er det ikke muligt at vurdere arbejdsevnen, skrives dette sammen med en begrundelse herfor.
8. Behandling efter praktikken forbedrer arbejdsevnen.
Selv om det forventes, at man er færdigbehandlet, når praktikken indledes, sker det ofte, at der viser sig nye behandlingsmuligheder undervejs. Efter en ny behandling eller genoptræning kræves det, at sagsbehandleren laver en lægeligt underbygget stillingtagen vedr., om arbejdsevnen stadig er retvisende eller om det har ændret sig. Eller om der er behov for en ny virksomhedspraktik.
Kilde: https://bisidderhjaelpen.dk/virksomhedspraktik-afklaring-arbejdsevne/

 

 

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------



15. REGLER FOR SUNDHEDSFAGLIG RÅDGIVNING AF LÆGEKONSULENTER ELLER SUNDHEDSKOORDINATOR

NEDENSTÅENDE ER ET SVAR FRA BESKÆFTIGELSESMINISTER METTE FREDERERIKSEN, SOM ER BLEVET BEDT OM AT SVARE PÅ FØLGENDE – juni 2014:
”Vil ministeren redegøre for lægekonsulenternes rolle i kommunerne efter den

nye reform, herunder for om lægekonsulenter kan stille diagnoser eller kan bestemme, at der skal ses bort fra f.eks. speciallægers erklæringer og diagnoser?” (Spørgsmål 820) http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/spm/820/svar/1142635/1378806.pdf

Endeligt svar:

Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvilken ydelse og indsats borgeren
skal have på beskæftigelsesområdet. Afhængig af den konkrete sag vil kommunen, som led sin afgørelse, skulle foretage en samlet vurdering af oplysninger om beskæftigelsesmæssige, sociale, sundhedsmæssige forhold m.v.

Der er fastsat nærmere regler for kommunens benyttelse af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager, hvor det er relevant at inddrage sundhedsmæssige oplysninger.

Med reformen af førtidspension og fleksjob er der fastsat regler om, at kommunerne alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra klinisk funktion og den praktiserende læge i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension og tilskud om selvstændigt erhvervsdrivende.

Fra 1. juli 2013 har kommunerne således ikke kunnet rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter i disse sager.

Samtidig er der i bekendtgørelse nr. 754 af 24. juni 2013 om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension fastsat nærmere regler om den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion. Sundhedskoordinatoren kan herefter ikke foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen, og kan således ikke ændre eller stille nye diagnoser, når sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivningSundhedskoordinatorens sundhedsfaglige rådgivning i de sager, der behandles i rehabiliteringsteamet, indgår i rehabiliteringsteamets indstilling til kommunen om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Samtidig er det fastsat, at sundhedskoordinatorens sundhedsfaglige rådgivning i de løbende sager, fx om visitation til ressourceforløb, ikke indeholder rådgivning om, hvilken forsørgelsesydelse borgeren har ret til.

Som led i reformen af førtidspension og fleksjob er der endvidere fastsat regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på øvrige sagsområder på beskæftigelsesområdet. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 818 af 26. juni 2013 om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v.

Det fremgår af disse regler, at kommunerne selv tilrettelægger, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning tilvejebringes. Det er samtidig fastsat, at lægekonsulenten – hvor en sådan anvendes – ikke kan foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen. Lægekonsulenten kan således heller ikke ændre eller stille nye diagnoser, når lægekonsulenten yder sundhedsfaglig rådgivning. Herudover er det fastsat, at lægekonsulentens sundhedsfaglige rådgivning ikke må indeholde rådgivning om, hvilken ydelse borgeren skal tilkendes.

Med forliget om en reform af sygedagpengesystemet indgår det i lovforslag (L 194), at sager om jobafklaringsforløb samt komplekse sygedagpengesager (sager visiteret til kategori 3) fremover skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at den syge får en tværfaglig helhedsorienteret indsats med det formål, at personen støttes i hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Det indgår ligeledes i lovforslaget, at kommunerne i sager om jobafklaringsforløb samt komplekse sygedagpengesager (sager visiteret til kategori 3) alene kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion. Det vil betyde, at kommunerne heller ikke i disse sager vil kunne rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter. Det indgår samtidig, at det i en bekendtgørelse vil blive fastsat, at sundhedskoordinatoren heller ikke i disse sager kan ændre eller stille nye diagnoser, når sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning, ligesom der vil gælde de samme regler, som beskrevet ovenfor, i forhold til sundhedskoordinatorens rådgivning i teamet og i løbende sager.

Venlig hilsen
Mette Frederiksen

DOM OM LÆGEKONSULENTERS VURDERINGER
En dom afsagt mod Hillerød Kommune i december 2013 giver en kronisk syg kvinde erstatning, fordi lægekonsulenter har omgjort speciallægers vurderinger. Kvinden havde 5 speciallægeerklæringer på, at hun kun kunne arbejde 1-2 timer om dagen. Hun skulle have haft enten førtidspension eller et fleksjob, men endte med kontanthjælp og en besked om, at hun ikke kunne få noget pga gensidig forsørgelsespligt.

Kommunen - og dermed lægekonsulenterne - er pligtige til at tage speciallægers udsagn for "for gode varer".
Det betyder, at kommunerne fremover er nødt til at ændre deres praksis. Det betyder også, at du kan søge erstatning, hvis du uretmæssigt er blevet frataget dit forsørgelsesgrundlag med lægerklæringer, der viser, at du ikke kan arbejde eller kun kan arbejde få timer.
http://www.avisen.dk/syge-danskere-kan-faa-millionerstatning_117054.aspx




------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

16. ANKESTYRELSENS PRICNIPAFGØRELSER VEDR. FLEXJOB, AFSLAG, REHABILITERINGSTEAM OG REHABILITERINGSPLAN

Mht fleksjob, tilkender kommunen fleksjob i lyset af alle muligheder, der findes for hjælp i den sociale rådgivning. Det betyder, at kommunen ikke kan træffe beslutningen alene, men er nødt til at anlægge en helhedsvurdering mhp både om og i givet fald hvilken indsats borgeren har brug og om vedkommende befinder sig i målgruppen til et fleksjob.
Hvis kommunen giver afslag på behandling af en sag om fleksjob, kan borgeren klage over det. 

Mht. rehabiliteringsteam har en borger ikke krav på at få sin sag forelagt for et sådant team. Kun når det vurderes, at borgeren er i målgruppen til enten ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændig virksomhed eller førtidspenion, skal der laves et rehabiliteringsmøde. 
Da forlæggelsen for et rehabiliteringsteam er et led i sagsbehandlingen, kan en borger ikke klage over at skulle for et rehabiliteringsteam. 
I komplekse sager skal der samtidig ske en nødvendig tværfaglig koordinering og en afklaring af sociale, erhvervs- og helbredsmæssige ressourcer. 
Formålet med rehabiliteringsmødet er, der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i komplekse sager.

I sager om førtidspension har borgeren ret til at bede kommunen om at tage stilling på baggrund af det grunlag, der er til stede her og nu. Jvnf. § 17 stk. 2. I disse tilfælde skal kommunen ikke foretage en helhedsvurdering; men sagerne skal altid forelægges rehabiliteringsteamet før afgørelsen træffes.
Kommunen kan altid vælge at lave en rehabiliteringsplan, men de har kun pligt til at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, hvis sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet. 
Kommunen er forpligtet til at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt belyst. Den forberedende del kan anvendes som et værktøj til dokumentation i de tilfælde, hvor kommunen f.eks. giver aflag på fleksjob uden, at sagen forelægges rehabliteringsteamet. 

Hele principafgørelsen kan læses her: 
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161750 



---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

17. KAN KOMMUNEN TVINGE DIG TIL EN BESTEMT BEHANDLING?
§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses­indsats, af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

 

18. HVIS KOMMUNEN PLUDSELIG STOPPER DIN KONTANTHJÆLP
Kommunerne stopper desværre ind imellem kontanthjælp uden, at de har ret dertil.

Uanset, om kommunen har begået en fejl eller på lovlig vis har stoppet din kontanthjælp, er det vigtigt at reagere.
Det værste man kan gøre er ingenting.
Her følger nogle råd fra en ekspert i socialret, Kirsten Ketcher:

A. Snak med kommunen - gå i dialog med dem og bed dem kigge din sag igennem igen, hvis du mener, det er en fejl. Find ud af, hvorfor de har stoppet din kontanthjælp og hvad, du skal gøre, for at få den tilbage.

B. Få hjælp hos familie eller venner. Det kan være godt at få andres øjne på sagen og snakke om tingene. Få gerne en pårørende til at tage med dig på kommunen. Eller snak med ham eller hende om, hvilke muligheder, du har. Hvis du kender en, der har forstand på området, er det selvfølgelig en fordel.

C. Få gratis rådgivning. I mange byer er der mulighed for gratis retshjælp. Du kan også henvende dig til advokatvagten eller de jurastuderendes retshjæp. (Min tiføjelse: Der kan også være hjælp at hente i forskellige patienforeninger hos  en privat socialrådgiver)

D. Del erfaringer med andre
Der findes brevkasser og debatfora rundt om på nettet, hvor borgere kan spørge professionelle eller give hinanden råd og vejledning
For eksempel Familieadvokatens brevkasse og debatforummet K10.

E. Klag
Hvis nogen af rådgiverne bakker dig op i, at kommunen har handlet forkert, så få dem til at hjælpe dig med at klage. Selvom der er lang ventetid på klagesager, kan det godt betale sig.
Husk, det kan være svært selv at afgøre, om kommunen har begået en fejl. Nogle gange har kommunen handlet helt efter loven, selvom det føles uretfærdigt for den, det går ud over.
Andre gange kan du måske ikke selv se, at kommunen har overtrådt nogle regler. For eksempel må kommunen ikke tage din kontanthjælp fra dig, hvis der ikke er et åbent aktiveringstilbud, du kan deltage i. De må heller ikke stoppe hjælpen, bare fordi du har haft fravær, for eksempel fordi du har været syg.
http://www.avisen.dk/saadan-goer-du-hvis-kontanthjaelpen-stopper_214166.aspx

 

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------- 


19. AKTINDSIGT

Du har til enhver tid ret til at få aktindsigt i det, der skrives om dig. Hos den praktiserende læge, hos speciallæger. Af din sagsbehandler. Etc. Føler du dig usikker på, om du f.eks. er på vej til at få en psykiatrisk diagnose - funktionel lidelse, Bodily Distress Syndrome eller helbredsangst - kan du bede om dine journaler eller andre skrifter, f.eks. lægeerklæringer etc.

Det fremgår af den såkaldte offentlighedslov eller Loven om offentlighed i forvaltningen. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59474

Sundhedsstyrelsen skriver på deres hjemmeside AKTINDSIGT I PATIENTJOURNAL http://www.sst.dk/Behandlingsforloeb%20og%20rettigheder/Patienters%20retsstilling/Aktindsigt_journal.aspx følgende:

”Patienter, der er fyldt 15 år, har ret til at få aktindsigt i deres patientjournaler:
Adgangen til aktindsigt kan begrænses, hvis der i det konkrete tilfælde vurderes, at patientens ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne i patientjournalen, bør vige af hensyn til patienten selv eller andre private interesser, for eksempel de pårørendes.
En patient kan give en anden fuldmagt til at opnå aktindsigt”.

Hvis du f.eks. får et afslag af en eller anden slags, er du i en situation, hvor der tages en beslutning til ugunst for dig. Det skal kommunen kunne begrunde klart og tydeligt i de papirer, de har modtaget. Det er lovfæstet – udtaler Gitte Eisenreich.
I den situation skal du anmode om udvidet aktindsigt. Det vil sige, at de er pligtige til at sende ALT materiale, der er taget udgangspunkt i. Også det, der normalt kan karakteriseres som interne meddelelser, hvis det er blevet refereret.
Får du et nej, kan du klage til Det Sociale Nævn og påpege uklarheder og uforståeligheder.

Der har været en del skriveri om, at nogle kommuner sletter lægelige oplysninger vedr. f.eks. manglende arbejdsevne i deres papirer. Dette er ULOVLIGT, og det kan kun opdages, hvis du beder om aktindsigt og sammenligner deres papirer, med de lægepapirer, du også kan bede om en kopi af.

Hvis en kommune vil underkende eller tilsidesætte f.eks. speciallægers udtalelser, har Ombudsmanden udtalt, at der i detaljer skal redegøres for HVORFOR man ikke vil inddrage disse oplysninger i sagen.

Du kan også læse på www.sundhed.dk under patientrettigheder.

 

Her får du et forslag til, hvad du kan skrive i en anmodning om aktindsigt. Jeg har fundet det på facbooksiden "I klemme i det kommunale system":

Til: Dato...
Kommune
Forvaltning
Adresse
Postnummer By
Att. Evt.Sagsbehandler. ...

Hermed anmodes om løbende aktindsigt i min personlige sag. Jeg ønsker indsigt i alle tilgængelige aktstykker; herunder notater,mødereferater og aktens journalliste.

Med hensyn til notater henviser jeg til lovens krav om notatpligt, jf. bl.a. § 6 i Lov om offentlighed i forvaltningen.

Jeg ønsker oplyst, i hvilke forvaltningsafsnit min sag har været behandlet til dato, samt oplysning om sagsnummeret i hvert enkelt af disse, jf. § 7 i Forvaltningsloven.

Såfremt det anses for værende legitimt at undtage aktstykker i sagen fra aktindsigt, beder jeg om, at nedenstående imødegås.
At de aktstykker som med lovhjemmel er undtaget aktindsigt angives tydeligt på journallisten.
At det jf. Forvaltningsloven § 22 tydeligt begrundes, hvorfor de aktuelle aktstykker anses for værende undtaget retten til aktindsigt.
At der vedlægges ekstrakter af de aktstykker, som med lovhjemmel er undtaget aktindsigt.
Jeg henleder opmærksomheden på Forvaltningslovens §§ 10 og 12-15.

Jeg forventer, at jeg inden for den lovmæssige ramme på 10 dage (Lov om offentlighed i forvaltningen § 16 stk. 2.) modtager fyldestgørende skriftligt svar på min henvendelse vedlagt kopi af samtlige dokumenter i sagen, journalliste, registre og andre fortegnelser der vedrører sagens dokumenter jf. Forvaltningslovens § 9.

Med venlig hilsen
Navn
Adresse
Postnummer By
Tlf.:
Cpr.nr

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

20. LÆGEVALG (valg af f.eks. psykiater)

Kommunen ret til at sende til nærmere undersøgelse hos en speciallæge.
I nogle kommuner sendes de fleste desværre til undersøgelse hos en speciallæge i psykiatri pga den omfattende udbredelse af funktionelle lidelser. Men en funktionel lidelse er der behandlingsmuligheder (psykofarmaka og terapi)og kommunen kan trække en stillingtagen til fremtidige forsørgelsesmuligheder.

Det fremgår af Retssikkerhedslovens kapitel 3a paragraf 11, hvori der står:
Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om
1. at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og
2. at lade sig undersøge af en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.
http://www.coe.int/t/dg4/education/minlang/report/PeriodicalReports/DenmarkPR3App2.pdf

Der er i formuleringen to forbehold, man kan bruge.
Det første er, at der står ANMODE. Det betyder, at de kun kan anmode om, at du gør, som de beder dig om. Her står du dig dog formentlig bedst ved at samarbejde – altså at sige JA. Alternativt risikerer du at miste din indtægt.

Det næste er, at der står EN læge. Der står ikke hvilken læge. Det betyder, at du selv kan bestemme, hvilken læge.
Det er ikke sikkert, at sagsbehandleren accepterer din udlægning af lovens tekst i første omgang; men her kan du vælge at stå fast på, at du har ret til selv at vælge læge.

I Retssikkerhedslovens kapitel 2 § 4 står:
http://www.coe.int/t/dg4/education/minlang/report/PeriodicalReports/DenmarkPR3App2.pdf

”Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed”.

Også denne formulering siger, at dit eget valg af læge ikke kan afvises, fordi du skal kunne UDNYTTE MULIGHEDEN. Hvis den læge, du vælger, har samme uddannelse og kompetencer, som den læge kommunen har valgt, kan de ikke gøre indsigelser.

 

 --------------------------------------------------------------------------------------------------

 

21. FRADRAG I KOMMUNAL YDELSE VED ERSTATNING

Hvis du får en erstatning - hvad enten det er erstatning fra en ulykkesforsikring for mén-grad og/eller erhvervsevnetab eller ditto fra en arbejdsskade, skal du sørge for, at pengene bliver overført til en kreditorbeskyttet konto i din bank. En sådan kan ikke røres. Dvs at kommunen ikke kan modregne erstatningen i dine ydelser.


Hvis det derimod drejer sig om tabt arbejdsfortjeneste modregnes det i ydelserne.



---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

23. NEUTRAL BORGERRÅDGIVNING I KLAGESAGER MOD KOMMUNEN

Som noget nyt får borgere i Aarhus deres egen ombudsmand, også kaldet "borgerrådgiver". Det er en eller flere neutrale personer, som borgerne kan få hjælp hos i klagesager mod kommunen. Det svarer til uvildig retshjælp. Borgerrådgiveren skal også have en slags "vagt-i-gevær-funktion" og rapportere til Byrådet, hvis noget i forvaltningen er er helt grelt. En borger, der klager til kommunen, skal kontaktes indenfor 24 timer, dog ikke nødvendigvis med et færdigt svar. 22 kommuner har allerede en borgerrådgiver. Københavns Kommune var den første i 2004. I dag er der 12 fuldtidsansatte. Siden 2012 har de også haft en "whistleblowerfunktion, som personalet har kunnet fortælle om forhold, der ikke er i orden.
 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------

 


 24. KLAGESAGER - til patientombuddet vedr. læger, klager over forsikringsselskaber, kommunen etc.

Patientombuddet
fungerer som én samlet indgang for patienter, som ønsker at klage over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen. De behandler også klager over tilsidesættelse af patientrettigheder og klager over Patientforsikringens afgørelser om erstatning.

Ønsker du at klage over en lægelig behandling eller mangel på samme, kan du gøre det her. https://www.patientombuddet.dk/
Er det svært for dig at skrive eller at overskue situationen, er det en god ide at søge hjælp. Måske har du en i familien eller din omgangskreds, der er skarp og kan hjælpe dig. Måske har du en advokat, du kan bruge.

 

 

 -------------------------------------------------------------------------------------------------

25. § 56-AFTALE
Efter dagpengelovens § 56 er det muligt for en arbejdsgiver at få refunderet udgiften til sygedagpenge for de 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden) af hvert sygefravær, der skyldes lidelsen. En § 56 gives til mennesker med langvarig eller kronisk sygdom, hvis fraværsrisikoen er væsentligt forøget.


Arbejdsgivere fritages ved en § 56-aftale således for alle udgifter til sygedagpenge på grund af den lidelse, som aftalen omfatter. 

 


En § 56-aftale kan indgås, når medarbejderens egen sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse - hvis lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på et år. 

 

En § 56-aftale kan desuden indgås, hvis medarbejderen skal indlægges eller gå til ambulant behandling og dette var besluttet på ansættelsestidspunktet. En arbejdsgiver skal derfor ikke afholde sig fra at ansætte en medarbejder på grund af en forestående operation. Der kan også indgås en § 56-aftale, hvis arbejdsgiveren i et bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge i 21 dage inden for de sidste 12 måneder for samme lidelse i tidligere, afsluttede sygeperioder, før indlæggelsen eller behandlingernes påbegyndelse.

 

Der er ikke noget krav om, at de 21 kalenderdage skal være én sammenhængende periode. Dage med delvist sygefravær med nedsatte dagpenge tæller som hele dage.

 

Aftalen kan indgås, selv om indlæggelsen/behandlingerne finder sted på andre behandlingsinstitutioner end sygehuse. 

En godkendt § 56-aftale omfatter også refusion af sygedagpenge udbetalt i forbindelse med efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation. 

Aftalen indgås skriftligt på blanket dp 211 og skal godkendes af medarbejderens bopælskommune. Retten til refusion har virkning fra og med datoen for aftalens indgåelse. 

En § 56-aftale gælder for op til 2 år ad gangen og omfatter kun fravær på grund af den lidelse, der er anført på blanket dp 211. 

 

Kilde: http://temaomsygefravaer.at.dk/da/HarDuEnSygMedarbejder/56-Aftaler.aspx 

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

 

26. ENHEDSLISTENS OVERSIGT OVER, REFORMERNES KONSEKVENS FOR SYGE BORGERE  - VED INDLEDNINGEN TIL ÅR 2016 

I medlemsbladet for Enhedslisten januar 2016 gives et ret godt overblik over, hvad der foregår på det sociale område i denne tid. Har man fulgt med, er der måske ikke så meget nyt i det; men overblikket er godt. 

 

Der står allerførst nævnt, at det nu næsten er umuligt at få førtidspension. Folk under 40 kan som udgangspunkt slet ikke få det. Dem over 40 skal have gennemgået mindst ét ressourceforløb først. Også selv om arbejdsprøvninger har vist, at de ikke har nogen arbejdsevne. 

 

Også fleksjobbene er blevet meget forringet. Nye fleksjobbere mister op til 10.000 kr om måneden. Det er ikke længere muligt at fortsætte på sin gamle arbejdsplads og direkte over i et fleksjob. Først skal man i virksomhedspraktik på en anden arbejdsplads. Eller på særlige vilkår i 12 mdr. Ledighedsydelsen, som man får, mens man venter på fleksjob, er nedsat-  for mange til kontanthjælpsniveau. Visitationen til fleksjob kan ske, selv om man kun kan arbejde et par timer om ugen. Ja, faktisk helt ned til 40 minutter om ugen. Et alternativ til førtidspension. 

Antallet af førtidspensionister er faldet fra 17.152 i 2010 til 6.187 i 2014. I stedet får folk et ressourceforløb, som de skal sige ja til for ikke at miste deres indtægt. Under ressourceforløbet er ydelsen på kontanthjælpsniveau, hvilket betyder ca. 7000 kr mindre i indtægt for folk uden børn, og ca. 3.500, hvis man har børn.Ressourceforløbene kan vare fra 1-5 år, og ma man kan komme i flere ressourceforløb lige efter hinanden. Mange fortæller, at der intet sker i lang tid efter bevillingen. 
Nogle skal træne under et ressourceforløb, hvad mange i forvejen gør. Og mange ved, at træning forværrer deres tilstand og skal alligevel. Mange henvises til psykolog. Der bliver ikke lyttet til dem. Beslutninger træffes hen over hovedet på dem. 

Nordjyske har skrevet om en skleroseramt mand, der blev sendt i jobtræning, selv om lægen havde advaret herom. Det ville kunne udløse forværring (et såkaldt attack, og som er en del af sygdommen) med lammelser. Tre uger senere fik han et anfald med alvorlige lammelser og mistede førligheden i venstre side. Derefter fik han førtildspenion.
En anden mand med kræft, epilepsi og hjerneskade er nedslidt. Indtil nu har kommunen brugt 5 år på at udrede hans arbejdsevne. 
En kvinde lider af en bindevævslidelse, der gør hende næsten blind. Hun arbejdsprøves i Brugsen. Tre dage om ugen skal tjekke varer for sidste udløbsdag. 
En benamputeret mand med dårlig tilpasset protese og blodprop i hjernen, der gav ham svimmelhed, hovedpine, koncentrationsbesvær og træthed, blev sendt i arbejdsprøvning som pedel. Han er nu død. 

Ud af 1129 borgere er 31 kommet i almindeligt arbejde, 473 har fået førtidspension, 115 fleksjob, 84 er visiteret til fleksjob, 128 har fået endnu et ressourceforløb, 122 er selvforsørgende uden ydelser, 68 får kontanthjælp, 15 er i revalidering, mens 4 er på SU og 21 er døde, 30 får sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb. 15 er ikke oplyst. 
Og så kalder man ressourceforløbesordningen for en succes, skriver Enhedslisten.

Mishandlingen af syge borgere må stoppes. Ankestyrelsen har ansvaret for, at det er gået så galt pga. deres principafgørelser. ”Ankestyrelsen har afgjort, at mennesker, der før var selvskrevne til at få tilkendt førtidspension, nu skal visiteres til fleksjob, og at mennesker, der før opfyldte betingelserne for fleksjob nu bliver erklæret for raske og arbejdsdygtige”.

En borger med en effektiv arbejdsindsat på 13,3 minutter pr dag vurderede Ankestyrelsen til at have en arbejdsevne, der kunne forbedres væsentligt med behandlingsmuligheder. Han blev visiteret til fleksjob og fik afslag på førtidspension. 

Ankestyrelsen finder, at kommunerne burde have givet afslag på pension i 16 ud af 49 sager. Blandt disse er et torturoffer og flygtning, der er alene-mor til fem børn og lider af PTSD og en skizofren mand med flere hjertesygdomme og voldsomme smerter i en ødelagt skulder. Der er også en kvinde, der har været stofmisbruger og prostitueret i 25 år. Hun har blodprop i benet, piskesmæld, slidgigt i nakke og knæ, karpaltunnelsyndrom i begge hænder samt tankeforvirring og koncentrationsbesvær.  
Politikerne er nødt til at indse, at det er en syg tankegang at syge borgere kan blive raske af at arbejde. 
Enhedslisten vil fortsætte med at presse på for at få lavet en lovændring.
Kilde:https://attachment.fbsbx.com/file_download.php?id=1543833569272541&eid=ASuB0bQrJlrz7H2K0EfzXQQpwNlYKLHrSZnVaMx6ZIVCb3FyooosxQV0V5UPfWzT7hA&inline=1&ext=1451826912&hash=ASuanfvSzoprB-ah

 

.......................................................................................................

27. FOLKETINGET HAR JUSTERET REFORMER - MAJ 2017

De af folketingets partier, der stemte for de sociale reformer i 2013 (S, SF, RV, V, K og LA), har nu efterset reformerne på fleksjob- og førtidspensionsområdet. Resultaterne er meldt ud, hvilket må betyde, hvorfor kommunerne nu er forpligtet af ændringerne. Partierne mener fortsat, at reformerne grundlæggende er rigtige. De har dog foretaget visse justeringer. 

 

Fremover kommer der ikke flere sengepraktikpladser, og kommunerne skal undgå unødigt lange afklaringsforløb. 

Tre tiltag i en ny initiativpakke skal skabe klare rammer for kommunens arbejde med ressourceforløb, fordi der har været meget kritik af ressourceforløb uden mening for borgeren. Der skal skabes større tryghed for borgeren og klare rammer for, hvem der skal have hvad – ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Desuden skal det klart fremgå, hvad formålet med et ressourceforløb er. 


I et ressourceforløb får borgeren ret til en ekstra vurdering fra en regional sundhedskoordinator, hvis de er usikre på, om deres helbred er godt nok til fx at være i et praktikforløb. Det skal øge trygheden og styrke retsstillingen.

At få en samtale med sundhedskoordinatoren sker gennem sagsbehandleren. Efter en samtale med borger og sagsbehandler rådgiver sundhedskoordinatoren kommunen, så der tages de nødvendige hensyn til helbred og behov for skånehensyn eller om der skal findes et andet tilbud. 

Målgruppen for ressourceforløb klargøres. Det nedfældes i en orienteringsskrivelse. Formålet med et ressourceforløb er at udvikle den enkelte borger – ikke at dokumentere, hvad borgeren ikke kan. 

Borgeren skal inddrages i forberedelsen. Forløbene må ikke trækkes i unødig langdrag.

I virksomhedspraktik får borgeren almindelige arbejdsopgaver og mulighed for at være en del af en arbejdsplads. De skal ikke ud i kunstige jobs. Forløb på meget få timer skal altid overvejes grundigt. Heller ikke praktikforløb må iværksættes for at få dokumentation for, at borgeren ikke kan arbejde. 

Et minifleksjob er få timer fra start, som kan bliver flere inden for en rimelig periode. Kommunen er forpligtet til at følge, om borgeren fortsat udvikler sig. Kan borgeren ikke øge timetallet, skal kommunen vurdere, om borgeren i stedet skal have fx førtidspension.

Sagerne i en førtidspensionssag skal dokumenteres, men ikke overoplyses. At de skal dokumenteres betyder ikke nødvendigvis, at alt skal være afprøvet i praksis. Helbredsoplysninger kan i sig selv dokumentere, at borgeren har ret til førtidspension. 


For at få skabt bedre ressourceforløb er der afsat 40,4 mio. kroner målrettet styrket fokus på borgerinddragelse og bedre match mellem borgere og virksomheder ved praktikophold. 

Midlerne skal sikre kommunernes fokus på, at sagerne altid forberedes sammen med borger og pårørende, så borgeren motiveres for et ressourceforløb. Flere borgere skal i en meningsfuldt og individuelt tilrettelagt virksomhedspraktik efter match mellem borger og virksomhed. 

Borgeren skal tilknyttes en ansvarlig virksomhedskonsulent med en bred viden om jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked. Midlerne skal også bruges til at nedbringe sagsbehandlingstiderne, så borgeren hurtigt kommer i gang med ressourceforløbet. 


Kilde: https://bisidderhjaelpen.dk/revision-reformen-fleksjob-foertidspension/ 

 

 


 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE