Træning/øvelser

 Der er ikke én behandling, der afhjælper mange piskesmældsskadedes mange symptomer, men der mange behandlinger, der afhjælper nogle symptomer hos nogle piskesmældsskadede. Nogle behandlinger gør desværre mere skade end gavn. Derfor gælder det om at mærke efter.

Valg af træning kan være vanskeligt; for der er mange træningsmuligheder, og mange af dem er for belastende for nogle whiplashskadede. Pga. skadernes forskellighed er det forskelligt, hvad den enkelte kan have glæde af eller få øgede problemer af.
Også mht. træning gælder det derfor om at prøve sig frem og finde det, der virker for dig. 

Generelt kan man sige, at der er beviser for, at det bedste er superviseret træning; men det kan være vanskeligt at finde sådanne tilbud. 
Styrketræning er skadelig for de fleste. 
Overdreven træning er der også beviser for skader. 
Derfor er det godt at holde sig for øje: MAN KAN IKKE TRÆNE SIG UD AF WHIPLASH. Tvært imod. 

Får du følgende symptomer under træningen, bør du øjeblikkelig stoppe og evt. søge hjælp: 
- svimmelhed, uklarhed, sløret syn, besvimelse eller desorientering
- pludselige smerter ned i en arm eller følelsesløshed eller svaghed i arm eller hånd
- usædvanligt svære nakkesmerter
- hvis øvelserne konstant fører til en vedvarende hovedpine [i]
Anbefalingerne stammer fra et australsk program for whiplashskadede og er værd at være opmærksomme på. 


[i] Cameron I et al. “Guidelines for the management acute whiplash associated disorders for health professionels 2014”. Motor Accidents Authority. Third edition. Tilgængelig på nettet den 7.7 2016 på Ahttp://www.physiotherapy.asn.au/DocumentsFolder/APAWCM/The%20APA/StatePAGES/TAS/TAS_Final-Guidelines-for-the-management-of-a~d-WAD-disorders-for-health-professionals-3rd-edition-2014-MAA32-0914-28-11-14a.pdf


SIDENS INDHOLD:
1. Kropsbevidsthed, arbejdsstillinger m.m. (Alexanderteknik)
2. Træning
3. Generaliseret træning af kroppen
4. Gå-ture (løb)
5. Styrketræning
6.Stabilitetstræning (fx fysiopilates)
7. Varmtvandsbassin
8. Yoga
9. ChiGong



1. Kropsbevidsthed, arbejdsstillinger m.m. (Alexanderteknik):
Vær meget bevidst om din krop, om hvordan og til hvad, du bruger kroppen, om holdninger, arbejdsstillinger etc. Det kan være en stor hjælp at udvikle stor kropsbevidsthed. Det er også bevist, at det har en effekt.
Mærk efter, hvordan din krop har det, hvad der bedrer dine symptomer, og hvad der evt. forøger dine problemer.

Aleksanderteknik er beviseligt gavnlig for whiplashskadede. Med denne teknik lærer man at bruge kroppen korrekt. Man lærer at forbedre sine bevægelser og at anvende kroppen på en hensigtsmæssig måde.  

..................................................................................

2. Træning:

Afsnittet er baseret på egne holdninger, andres og egne erfaringer samt litteraturstudier (se min bogs fx min omfattende litteraturliste og læs om træning i hvidbogen om whiplash).
Der er bevis/evidens for, at det er langt bedre at bevæge sin nakke end at lade være at bevæge den.

Det betyder dog ikke, at du ikke skal passe på; for der er bevægelser, der kan give dig forøgede symptomer, og dem bør du undgå. Det er i orden at få muskelsmerter efter træning, men det er ikke i orden at have forøgede smerter i hele nakken lang tid efter træning - uanset, hvilken træning, der er tale om.


Forsøg derfor at bevæg dig så normalt som muligt. Gør visse bevægelser ondt, kan du forsigtigt forsøge ”at udfordre” dig selv ved at gå til smertegrænsen. Gør det ofte og se, om du kan mere og mere. Kan du det, er det godt. Kan du ikke, bør du stoppe du tale med en professionel om det. At undgå visse bevægelser kan på sigt føre til, at andre muskler belastes og nogle muskler ikke bliver brugt, hvilke også kan få konsekvenser. 

Desværre gives der ikke så mange muligheder for at få hjælp af kvalificerede fagpersoner i dag. Flere fysioterapeuter mener, at whiplash er en psykisk lidelse, andre er ikke interesseret i og ved ikke tilstrækkeligt om lidelsen. 

Så længe man ikke kan se de skader, der er, skal man være forsigtig. 

ADVARSEL: Maualterapeut Øivind Kårstad Mathiasen - som kalder sig både Øivind Kårstad, Øivind Mathiasen, Øivind Mathiassen etc har en ret god hjemmeside – skal du passe meget på i forhold til whiplash. Han har ødelagt flere mennesker der i dag er kroniske invaliderede og har udviklet dystoni (ufrivillige muskelsammentrækninger). Han har behandlet med manipulation, som man generelt skal passe på med, efter indgift af muskelafslappende medicin, hvilket bevirker, at kroppens eget muskelforsvar mod skader sættes ud af funktion. Det må man simpelthen ikke. Derfor er jeg nødt til at advare dig mod ham. 
HOLD DIG VÆK, HVIS DU HAR KRONISK WHIPLASH OG VIL DIT EGET BEDSTE!!! 

...................................................................................................


3. Generaliseret træning og træning af nakken:
 
Vær forsigtig i starten og find en form, der passer til dig og din lidelse. Gør kun, hvad din krop accepterer og start langsomt, hvis du har været "underdrejet" i en tid. Plejer du at lave styrketræning, er det ikke nødvendigvis der, du skal starte. Mange får det betydeligt værre efter styrketræning; men der er også dem, der tåler det. Så prøv dig forsigtigt frem.

Jeg vil anbefale dig i starten at bruge et træningsprogram udarbejdet af fysiotepeut Maj Wahl, der i mange år har arbejdet med whiplashskadede. Det bedste er at få vejledning i øvelserne. Er det ikke muligt, kan du finde hendes træningsprogrammer her:

Nr. 1 2011 https://issuu.com/ksoptu/docs/livvtag_1_2011_web     side 30 - 32

Nr. 2 2011 https://issuu.com/ksoptu/docs/13247_livttag__2_2011      side 27-28 

Nr. 3 2011 https://issuu.com/ksoptu/docs/13301_livttag__3_2011_web    side 23-24

Nr 4 2011 https://issuu.com/ksoptu/docs/livtag__4_2011_web     side 27-28

Træn kun til smertegrænsen. Får du ondt, bør du stoppe. Prøv evt. en anden dag. Måske bedres din tilstand over tid, så du kan klare flere og flere af øvelserne. 

Husk på, at det også er træning at lave f.eks. husarbejde og at gå en tur. Alt, hvad du foretager dig, hvor du bevæger armene, er også træning for nakken! 
Det er vigtigt for dig at finde en balance mellem aktivitet og hvile. Får du store problemer med træning, bør du straks stoppe. 


....................................................................................


4. Gå-ture:
Af egen erfaring og råd fra bl.a.en fysioterapeut ved jeg, at daglige, gerne længere gå-ture, hvor man sviger med armene, er godt. Når armene svinges, trænes nakken automatisk. Det er en indirekte måde at træne på og derfor mere skånsom en direkte træning på nakken. 

Er det vanskeligt for dig i starten, fordi du får flere smerter, kan du starte med små ture flere gange om dagen og gradvist øge omfanget.

Undlad at anvende stave, med mindre du har prøvet det og har glæde af dem. Hos de fleste forværrer det smerterne pga øgede spændinger forårsaget af den fikserede stilling af armene under gang.

Har du løbet tidligere, har du måske lyst at løbe også efter whiplashskaden. Det er mit indtryk, at det er for belastende for nakken for de fleste; men der er nogle, der fortsætter og klarer det. Igen er det derfor vigtigt, at du prøver dig frem og går langsomt til værks, så du ikke når at forårsage mere skade.

 

.......................................................................................
 

5. Styrketræning:
Jeg har selv erfaring med at styrketræning kan øge skaderne som følge af whiplash. Det samme gør sig gældende for den såkaldte McKenzie træning. (se min bog). Nogle har dog glæde af det. Men det er kun få. 

Lider du f.eks. af posttraumatisk stress, skal du vide, at hård motion øger kroppens produktion af endorfiner og cortisol, som i forvejen er øget ved stress. Derfor kan hård motion skade mere, end det gavner og give dig kronisk stress. http://www.b.dk/kronikker/motion-mod-stress-er-katastrofalt

 

...................................................................................


6. Stabilitetstræning (fx fysiopilates):
Stabilitetstræning er træning af kroppens kerne - af de muskler, der holder kroppen stabil. Fx mavemuskler, muskler dybt i bækkenet og op langs rygraden. 

Selv har jeg brugt fysiopilates som stabilitetstræning. FOF har i nogle byer oprettet små hold med max 7 deltagere. Underviseren er fysioterapeut. Træningen afpasses den enkelte. Bl.a. gøres der meget ud af stabilitetstræning, hvilket er godt for alle med skader i nakke og ryg. I stabilitetstræning trænes bl.a. de små muskler omkring rygrad og i bækkenet. Det er dem, der bl.a. skal medvirke til at holde dig oprejst og hjqiælpe dig med at holde balancen.

.........................................................................................


7. Varmtvandsbassin:

Mange har glæde af varmen i et varmtvandsbassin.
Nogle svømmer, hvilket kan være belastende for nakken, idet både hovedet og armene bevæges. Prøv dig frem. Nogle kan svømme rygsvømning uden problemer. Nogle kan svømme brystsvømning med hovedet under vand.
 
Der er også nogle, der træner i bassinet. Vand yder dog stor modstand, hvilket bevirker, at man skal passe på ikke at lave for meget. Start derfor langsomt ud, hvis du kunne tænke dig en sådan træning og mærk, hvad din krop siger til det. 


.......................................................................................


8. Yoga:
Består af meget fokuserede øvelser. Det er samtidig både en trænings- og en afslapnings-/meditationsform.
FOF har f.eks. små hold med yoga for mennesker med forskellige handicaps. Holdene er små (6-7), og der kan tages hensyn til den enkeltes skavanker.

 

....................................................................................... 

 

9. Qi Gong
Qi Gong er en østlig træningsmetode med fokus på bevægelser og bevidsthed. Gennem Qi Gong kan man blive mere bevidst om brugen af kroppen. 
QiGong har en beviselig god effekt på whiplash.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE