De tanker, jeg her giver udtryk for, er primært udtryk for egne holdninger.
WHIPLASH SOM FYSISK LIDELSE
For mig er symptomer whiplash uden tvivl forårsaget af fysiske skader
efter en whiplashbevægelse. Jeg mener også, at man ikke kan adskille fysik og psyke. Det giver sig selv, at mange påvirkes psykisk, når de stilles overfor at skulle lære at leve med en kronisk lidelse, måske at blive psykiatriseret,
overfor ikke føle sig taget alvorlig, at risikere at forblive i det sociale system i årevis, fordi det er blevet meget svært at få sin sag afgjort, overfor ikke at kunne få erstatning for en ulykke pga. en evt. psykiatrisk diagnose
for den fysiske lidelse. M.m.m.
At reagere naturligt på de mange udfordringer, man står overfor som et menneske med whiplashskader,
er det dog ikke det samme som at være psykisk syg. Tvært imod ser jeg det som et sundhedstegn, at man reagerer på svære livsændringer.
Masser af forskning viser, at der kan ske skader i nakken under en whiplashbevægelse.
Også dansk forskning af Lars Uhrenholt, kiropraktor, lektor og ph.d.
I en gennemgang af en lang række artikler, som alle handlede om forskning i afdøde
efter trafikulykker, nævner han alle de mange skader, man kan se i nakken hos de afdøde. Skader, der ikke kan ses ved hjælp af de undersøgelsesmetoder, der anvendes i Danmark, men kun under mikroscopi af nakken hos de afdøde.
Han nævner følgende skader:
Skader på
ledkapsler, brud på dækplader, central discus og dækpladebrud, ”rim lesion”, som er en skade på ledbrusken mellem hvirvlerne, som stimulerer til degenerationen af diskus. Der kan også opstå kontusion(kvæstelse)
af forreste del af diskus, læsioner af det lange forreste ledbånd, strækskade af nerverod, kontusion af nerverod, skade på facetled (små led mellem nakkehvirvlerne) – skade på ledkapsel, folder eller muskel, diskusprotusion
(udbuling af diskus) og diskusprolaps, læsion af ligamentum interspinosi (ledbånd mellem leddene), kontusion af rygmarven. Det er som sagt skader, der på nuværende tidspunkt typisk ikke kan diagnosticeres i Danmark; men
det er ikke ensbetydende med, at skaderne ikke kan være der. Artiklen er desværre ikke længere tilgængelig, men her ses slides fra et foredrag:
https://docplayer.dk/2993608-Whiplash-piskesmaeld.html
Det springende punkt er, om man kan overføre viden om skader hos afdøde til de whiplashskadede. Da skaderne
som sagt ikke kan ses med de undersøgelsesmetoder, der anvendes i Danmark, selv om skaderne alligevel er til stede hos de afdøde, kan skader langt fra udelukkes. Tvært imod virker det som sandsynligt, når man tager alle de mange og
invaliderende symptomer hos kroniske whiplashskadede mennesker i betragtning.
Dertil kommer, at man i Danmark ikke anvender undersøgelser,
der kan vise nogle skader efter whiplash.
Undersøgelser under bevægelse og belastning af hovedet i oprejst stilling, som fx skanning under bevægelse - funktionel skanning. Sådanne skanninger foretages i fx London.
Du kan læse mere om undersøgelsen her: http://www.mri-london.com/ samt under afsnittet "Undersøgelser", der ligger under "Generelt om whiplash".
Heller ikke DMX (Digital Motion X-ray) eller fluoroscopi, som er gennemlysning
vha. røntgen, bruges i Danmark.
En danske kiropraktor forsøgte sig med sådanne undersøgelser, men uden at der på det tidspunkt fandtes evidens for, hvad man ser på billederne, og uden evidens for, hvordan
raske nakker ser ud. Apparatets brug blev betinget af forskning, som dog aldrig blev til noget. Og brugen blev derfor bremset af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Amerikansk forskning fra 2020 i DMX er den allerførste evidensbaserede forskning i videofluoroskopi/DMX.
Forskningen viser,
at der kan opstå instabilitet i øvre nakke efter whiplash. Se under forskning.
Er interesseret i at se, hvordan undersøgelsen foretages
og hvilke skader, den kan afsløre, kan du se den på en video, som ligger øverst på denne hjemmeside under afsnittet "Nyere forskning".
Du
kan også læse mere om undersøgelsen her: http://www.apexklinikken.no/artikler/dmx.pdf
Der er også andre undersøgelser, der kan vise visse skader, foretages enten ikke altid eller de foretages ikke hos mennesker med mistanke om whiplashskader:
- BRUD især i overgangen mellem kranie og nakke samt nakke og brystkasse kan være usynlige på røntgen, men synlige ved computertomografiscanninger (CT-skanning),
som erfaringen dog viser ikke altid anvendes efter whiplash. Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27690836
- CHIARY MALFORMATION er fundet i forskning hos mange whiplashskadede personer. Denne malformation kan ses på MR-skanning, men mange ikke får foretaget hverken skanning af øvre nakke eller
af hjernen, og lidelsen opdages ikke. Kilder. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31731910/ og https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20545453/
Tidsskriftet
Den Norske Legeforening skriver, at Chiary Malformation kan skyldes hypermobilitet i øvre nakke mellem C1 og C2 eller mellem C0 og C1. https://tidsskriftet.no/2019/05/klinisk-oversikt/chiari-malformasjon-type-1-diagnostikk-og-behandling
Hypermobilitet kan opstå, når ledbånd i øvre nakke overstrækkes, og det kan i værste fald føre til ustabil nakke og dermed også til Chiary Malformation.
- LEDBÅNDSSKADER OG USTABIL ØVRE NAKKE forekommer ifølge forskning ofte efter whiplash. Ledbåndsslaphed i øvre nakke (C0-C2) viser sig ved svimmelhed, ansigtssmerter, armsmerter og migrænehovedpine.
I nedre nakke (C3-C7) viser det sig ved kroniske nakkesmerter, knagen, muskelspasmer og føleforstyrrelser. Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25328557/
En ustabil nakke kan overses ved almindelig MR-skanning i fikseret og rygliggende stilling, men ses ved skanning i opret stilling. Nogle får derfor en sådan undersøgelse foretaget i England og betaler selv.
Studiet er lille, men viser også, at kvaliteten af skanning af øvre nakke ikke er god nok.
Kilde: http://rsna2014.rsna.org/program/details/?emID=14008738
Også i finsk forskning har man fundet øvre instabilitet (ustabil nakke) ved skanning under bevægelse. Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2807769/
Forskning fra 2020 viser desuden, at instabilitet i nakken nu kan afsløres ved Videofluoroskopi.
Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32150926/Der
mangler stadig forskning på området.
Ingen af de nævnte undersøgelsesmetoder anvendes ved whiplash i Danmark. Men der kan laves røntgenundersøgelser under bevægelse –
dvs. at der kan tages billeder af nakken i forskellige positioner. Det er dog vores indtryk, at undersøgelsen ikke anvendes særligt ofte, måske pga. strålingsrisikoen?
- CERVIKOGEN
HOVEDPINE (hovedpine efter traume mod nakke eller hoved). Diagnosen kan stilles ved fx diagnostisk blokade. Kilde: https://ichd-3.org/11-headache-or-facial-pain-attributed-to-disorder-of-the-cranium-neck-eyes-ears-nose-sinuses-teeth-mouth-or-other-facial-or-cervical-structure/11-2-headache-attributed-to-disorder-of-the-neck/11-2-1-cervicogenic-headache/
En diagnostisk blokade er dog ikke en undersøgelse, der anvendes konsekvent, og mange ser ud til i stedet for diagnoserne hovedpine efter whiplash eller efter traume mod nakke/hoved eller cervikogen hovedpine at få diagnoser som
migræne, spændingshovedpine eller ikke anerkendte hovedpinediagnoser. Det viser en lille undersøgelse foretaget af Whiplashforeningen.
En læge har til Whiplashnyt skrevet, at alle efter whiplash har spændinger
i 4-5 af nakkens bageste muskler samt spændingshovedpine. Til Nyheder på Whiplashforeningens hjemmeside har han sagt, at nogle af hans patienter, før de kom til ham, er undersøgt af op til 35 læger og andre terapeuter uden,
at de har fået musklerne i nakken undersøgt. Det kræver dog træning af lave en tilstrækkelig undersøgelse og opdage spændingerne. http://www.whiplashforeningen.dk/nyheder/behandling-af-whiplash-med-low-level-laser-terapi-lllt/Og
spørgsmålet er, hvor læger der ikke har denne træning og derfor ikke diagnosticerer patientens spændinger i nakkemusklerne?
Dertil kommer at fagpersoner kan være i tvivl om, det de ser på skanning, har betydning eller ej, fx om en MR-skanning viser skader.
Evidensen i allerede foretagne undersøgelser har været for lav til, at man kunnet vurdere betydningen af fundene. Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30614121/
Alligevel får mange med whiplashskader at vide, at de ændringer, der er set i deres nakker, ikke betyder noget. Men er det sandt? Eller tjener det til beroligelse af patienten på baggrund af en antagelse om, at patienten har udviklet smertesensibilisering
(overfølsomhed overfor smerter) og at det, man kan se, oftest ikke betyder noget mht. smerter? Det kan være rigtigt, men er det altid rigtigt, når det drejer sig om whiplash? Det mener vi ikke, at det er.
Whiplash og hjernerystelse
Jeg mener også, at whiplash og hjernerystelse kan hænge uløseligt sammen - at mange whiplashskadede har en samtidig hjernerystelse (og omvendt). Selve whiplashbevægelsen resulterer
i, at hjernen rammer kraniet både under acceleration og decelleration, hvilket meget vel kan give skader på hjernen både fortil og bagtil. Forskning viser, at ca. 50 % af alle, der får whiplash samtidig får en hjernerystelse.
En hjernerystelse kræver ro. Derfor er det ikke godt nok, at vejledningen efter whiplash stadig er, at man hurtigst muligt skal leve, som man plejer. Ved hjernerystelsen tåles hverken støj eller stress. Begge dele kan både forværre
og forlænge tilstanden.
Normal retslig praksis er, at tvivl skal komme den anklagede til gode; men tvivl om, om der er skader efter whiplash, eller
om whiplash er en fysisk eller en psykisk lidelse, kommer ikke patienten til gode i Danmark. Den ydmyghed, der burde eksistere i forhold til, om whiplashskadede KAN have alvorligt fysiske skader, som fører til invaliderende symptomer, eksisterer generelt
ikke i Danmark. De fagpersoner, der stadig mener, whiplash er en fysisk lidelse, står ikke længere frem pga. psykiatriseringen.
På mange måder er de skadede således værre stillet end en anklaget i det retslige
system. Her er det op til anklageren at bevise, at den anklagede, der har begået en ulovlighed. I forhold til whiplash er det den enkelte whiplashskadede, der skal bevise, at der er sket skader, og at tilstanden ikke er psykisk. Det giver en dårlig
både patient- og retssikkerhed.
Jeg er overbevist om, det dette vil ændres en dag i fremtiden, og at alle whiplashskadede en skønne
dag får oprejsning.
WHIPLASH SOM PSYKIATRISK LIDELSE - "FUNKTIONEL LIDELSE"
I en del år har jeg og mange andre, bla.. Whiplashforeningen,
arbejdet ihærdigt for at få whiplash tilbage på det danske landkort som en fysisk lidelse, men vejen er lang og sej.
Den
omfattende psykiatrisering, også i forhold til en lang række andre fysiske lidelser, er besluttet af Sundhedsstyrelsen i 2018 trods uenighed læger imellem.
Smerter som følge af whiplash er ikke længere smerter. Smerten skal kunne påvises objektivt ved hjælp af undersøgelser, hvis du vil være sikker på, at du som whiplashskadet ikke får
en psykiatrisk diagnose (læs evt. mere under afsnittet "Funktionelle lidelser"). Det samme gør sig gældende for alle de andre invaliderende symptomer, som whiplashskadede har.
Jeg har i lang tid arbejdet på at forsøge at ændre på tingenes tilstand. Bl.a. har jeg samlet en lang række patientforeninger til etsamarbejde.
Først om at sende et brev til Folketinget. Brevet blev udslagsgivende for en høring om "funktionelle lidelser" i Folketinget i marts 2014. Sundhedsudvalget tog på baggrund af høringen initiativ til et samråd med Sundhedsministeren.
Senere samlede jeg en ny række patientforeninger, som bad om og fik foretræde for Sundhedsudvalget i november 2014, hvor vi gjorde politikerne opmærksomme på de problemtikker, patienter med whiplash og andre lidelser, oplever.
De samme patientforeninger (ialt 13) har jeg hjulpet med at lave en fælles beskrivelse af deres fysiske lidelser og hvordan, de oplever at blive psykiatriseret.
Ud over dette har jeg i januar 2015 samt i januar 2016 været til møder
om det værste og det bedste ved diagnoser. Det Etiske Råd har efterfølgende udgivet et skrift herom på deres hjemmeside. Det var en spændende proces at deltage i.
Jeg har desuden skrevet læserbreve, debatindlæg,
breve til politikere, Sundhedsstyrelsen, læger etc.
I 2015/2016 var jeg med til at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt 220 whiplashskadede sammen med Whiplashforeningen og Hanne Nikodam.
Hanne og jeg har desuden sammen
lavet Hvidbog om whiplash, som er et kæmpeprojekt med ca. 1200 litteraturhenvisninger. Derfor har vi også lavet en sammenfatning heraf, som er en kortere udgave. Begge dele ligger på Whiplashforeningens nye hjemmeside, som jeg også
er med til at lave under "For fagpersoner" og dernæst under "Dokumenter". Begge dele blev færdige i 2018 og er sendt ud til et utal af politikere på alle niveauer, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed, lægeforeninger,
journalister m.m.
Desuden har jeg været med til at lave underskriftindsamlingen imod "funktionelle lidelser" og bede om endnu et samråd, da vi rundede 10.000 underskrifter, hvilket skete i efteråret 2018.
Og fra 2019-2020
var jeg med til at lave Whiplashguiden og Whiplashforeningens nye hjemmeside, som er sendt til en meget lang liste af både læger og politikere.
I foråret 2020 fik Whiplashforeningen
foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget, men pga. corona er det blevet udskudt.
(Under afsnittet "Skrivelser og møder" ligger en mængde
materiale om, hvad jeg har deltaget i i årenes løb).
Det ser ud til, at Danmark er delt mht. psykiatriseringen, som ikke har fundet sted på
samme måde i andre lande, men som nu også langsomt indfinder sig i fx Sverige og Norge, hvor man ellers har taget whiplash langt mere alvorligt. Danmark er blevet foregangsland omkring psykiatrisering. Der findes heldigvis stadig læger, der
betragter whiplash og de andre lidelser som fysiske lidelser; men man kan i dag ikke vide sig sikker. Derfor er der også på facebooksiden "Menneskesynet bag TERM-modellen og lægekonsulenters arbejde" lavet lister med læger, der er for
psykiatrisering og læger, der stadig betrager lidelserne som fysiske.
Den splittethed, der finder sted i dag, hjælper ikke patienterne.
Den skaber tvært imod stor forvirring, utryghed og til tider også vrede. Tilliden til mange læger kan desværre for mange patienters vedkommende ligge på et meget lille sted.