Tanker om whiplash

De tanker, jeg her giver udtryk for, er primært udtryk for egne holdninger. 

WHIPLASH SOM FYSISK LIDELSE

For mig er og forbliver whiplash en fysisk lidelse. Jeg mener, at man ikke kan adskille fysik og psyke. Det er klart, at mange også påvirkes psykisk, når de stilles overfor at skulle lære at leve med en kronisk lidelse, overfor måske at blive psykiatriseret, overfor ikke føle sig taget alvorlig, overfor at kunne forblive i det sociale system i årevis, fordi det er blevet meget svært at få sin sag afgjort, overfor ikke at kunne få erstatning for en ulykke pga. en evt. psykiatrisk diagnose for den fysiske lidelse. M.m.m.

At reagere naturligt på de mange udfordringer, man står overfor som whiplashskadet, er det dog ikke det samme som at være psykisk syg. Tvært imod ser jeg det som et sundhedstegn, at man reagerer på svære ændringer. 

Jeg har for nylig læst Lars Uhrenholts gennemgang af en lang række artikler, som alle handlede om forskning i afdøde efter trafikulykker. I gennemgangen nævner han alle de mange skader, man kan se i nakken hos de afdøde. Skader, der ikke kan ses ved hjælp af de undersøgelsesmetoder, der anvendes i Danmark, men kun under mikroscopi af nakken hos de afdøde. 

Han nævner følgende skader: 
Skader på ledkapsler, brud på dækplader, central discus og dækpladebrud, ”rim lesion”, som er en skade på ledbrusken mellem hvirvlerne, som stimulerer til degenerationen af diskus. Der kan også opstå kontusion(kvæstelse) af forreste del af diskus, læsioner af det lange forreste ledbånd, strækskade af nerverod, kontusion af nerverod, skade på facetled (små led mellem nakkehvirvlerne) – skade på ledkapsel, folder eller muskel, diskusprotusion (udbuling af diskus) og  diskusprolaps, læsion af ligamentum interspinosi (ledbånd mellem leddene), kontusion af rygmarven.  Det er som sagt skader, der på nuværende tidspunkt typisk ikke kan diagnosticeres i Danmark; men det er ikke ensbetydende med, at skaderne ikke kan være der. 
http://previewer.org/?pdfurl=1qeXpurpn6Wih-SUpOGumainh7DY6dDmzdmQ3iwU58_k29jc0OrU4NfM2ZLg1t3W4c7Y1JGx2K6Zn5LYi6nnoK6jn47X6tnkopSf6eDlot3d1tXY0OnN2tfX493X1-LNo9HQm9Do2d3L0dXlmMPc2Nrbzdvb6sTC19fU29zZy87e3dHN4t6w49bL1eTO3NfLp52WnM7G1-PLytXW0tzb2aPdydKRseI  side seks. 

Det springende punkt er naturligvis, om man kan overføre viden om skader hos afdøde til de whiplashskadede. Da skaderne som sagt ikke kan ses med de undersøgelsesmetoder, der anvendes i Danmark, selv om skaderne alligevel er til stede hos de afdøde, kan det langt fra udelukkes. Tvært imod virker det som sandsynligt, når man tager alle de mange og invaliderende symptomer hos kroniske whiplashskadede i betragtning. 

Nærmest samtidig er jeg stødt på undersøgelsen DMX (Digital Motion X-ray). Bemærkelsesværdigt er det, at denne udersøgelse faktisk kan vise de skader, som Lars Uhrenholt omtaler. Og det endog på levende mennesker - efter en whiplashskade. Det vil sige, at man KAN overføre viden fra de afdøde til de whiplashskadede.

Problemet er bare, at sådanne undersøgelse stort set kun foretages i USA, hvor det sker i forbindelse med erstatningssager. Her bruges undersøgelsen til at dokumentere patientens skader.

DMX er en simpel undersøgelse med flouro baseret røntgensystem koblet med digital og optisk teknologi, som tillader undersøgeren at se ryg/nakke under bevægelse vha. 30 billeder pr sekund. Dette giver mulighed for at se, hvordan leddene i ryg og nakke bevæger sig. Således man man se skader på væv, man ellers ikke kan se skader på. Patienten står op og bevæger sig aktivt under undersøgelsen, hvorfor det også er muligt at se skader, som man ikke kan se ved en undersøgelse, hvor patienten ikke bevæger sig. Undersøgelsen foretages i vægtbærende positioner og under aktivitet og ikke blot i hvilestilling.

Hvis du er interesseret i at se, hvordan undersøgelsen foretages og hvilke skader, den kan afsløre, kan du se den på en video, som ligger øverst på denne hjemmeside under afsnittet "Nyere forskning".

Du kan ved selvsyn se, at mange af de skader, Lars Uhrenholt taler om, er meget synlige ved denne undersøgelse. 

Du kan også læse mere om undersøgelsen her: http://www.apexklinikken.no/artikler/dmx.pdf 

Jeg mener også, at whiplash og hjernerystelse kan hænge uløseligt sammen - at mange whiplashskadede har en samtidig hjernerystelse (og omvendt). Selve whiplashbevægelsen resulterer i, at hjernen rammer kraniet både under acceleration og decelleration, hvilket meget vel kan give skader på hjernen både fortil og bagtil. En hjernerystelse kræver ro. Derfor er det uforståeligt, at vejledningen efter whiplash stadig er, at man hurtigst muligt skal leve, som man plejer. Ved hjernerystelsen tåles hverken støj eller stress. Begge dele kan både forværre og forlænge tilstanden. 

Der findes også andre teorier om whiplash som fysisk sygdom. Bl.a. mener og forsker Marianne Sandberg i biokemiske ændringer i hjernen som følge af whiplash sammen med andre internationale forskere. Ideen er opstået efter, at amerikanske football-players har fået konstateret dette fænomen. De får ofte "knubs", der involverer hjerne og nakke. Antagelsen er, at det er de to ting (traume mod nakke og hjerne), der tilsammen afstedkommer biokemiske ændringer, der fører til omdannelse af et protein, tao-protein, der langsomt nedbryder hjernen.

Andre mener, at whiplash er en lidelse i immunsystemet, f.eks. infektionsmediciner Henrik Isager. Også denne teori handler om biokemiske ændringer i cellernes energicentraler (mitochondrierne), hvilket fører til ikke-bakterielle "betændelsesprocesser" i kroppen. Det ses ved f.eks. fibromyalgi og ME (kronisk myalgisk encephalomyelitis), men han mener også, det er tilfældet ved whiplash. Mange whiplashskadede får da også efter et whiplash diagnosticeret fibromyaligi oven i. Den kroniske betændelsesproces kan minimeres ved hjælp af en betændelseshæmmende kost. (Se evt. også afsnittet "Lev med whiplash" og underafsnittet "Inflammation og kost"). 

Der er masser af andre teorier og masser af forskning i både undersøgelser og behandling hos whiplashskadede i udlandet. I Danmark er forskningen gået mere eller mindre i stå efter antagelsen om, at whiplash er en psykiatrisk lidelse. Forskningsmidlerne går hovedsageligt til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (har jeg hørt en forsker sige).

Således er der meget, der tyder på, at whiplashskadede indefor en forhåbentlig overskuelig årrække kan få en forklaring på de mange, indvaliderende symptomer, der opstår som følge af kronisk whiplash. 
 
Retsligt siger man, at tvivl skal komme den anklagede til gode; men tvivl om, hvorvidt whiplash er en fysisk eller en psykisk lidelse kommer ikke patienten til gode i Danmark. Den ydmyghed, der burde eksistere i forhold til, om whiplashskadede KAN have alvorligt fysiske skader, som fører til invaliderende symptomer, eksisterer generelt ikke i Danmark. De fagpersoner, der stadig mener, det er en fysisk lidelse, står ikke længere frem pga. psykiatriseringen. På mange måder er de skadede således værre stillet end en anklaget i det retslige system. Her er det op til anklageren at bevise, at den anklagede, der har begået en ulovlighed. I forhold til whiplash er det den enkelte whiplashskadede, der skal bevise, at skaden er fysisk og ikke om psykisk. I det hele taget er alle de patientgrupper, der i dag psykiatriseres med funktionel lidelse meget dårligt stillet både mht patient- og menneskerettigheder samt retssikkerhed.

Jeg er overbevist om, det dette vil ændres en dag i fremtiden, og at alle whiplashskadede en skønne dag får oprejsning.   

WHIPLASH SOM PSYKIATRISK LIDELSE - "FUNKTIONEL LIDELSE"
I en del år har jeg arbejdet ihærdigt for at få whiplash tilbage på det danske landkort som en fysisk lidelse, men vejen er lang og sej. 

Den omfattende psykiatrisering, der i dag finder sted i forhold til en lang række fysiske lidelser, herunder også whiplash, har vundet indpas overalt i Danmark. Sidst med Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. "funktionelle lidelser", som udkom i sommeren 2018.

F.eks. er smerter som følge af whiplash ikke længere smerter. Smerten skal kunne påvises objektivt ved hjælp af undersøgelser, hvis du vil være sikker på, at du som whiplashskadet ikke får en psykiatrisk diagnose (læs evt. mere under afsnittet "Funktionelle lidelser"). Det samme gør sig gældende for alle de andre invaliderende symptomer, som whiplashskadede har. 

Jeg har i lang tid arbejdet på at forsøge at ændre på tingenes tilstand. Bl.a. har jeg samlet en lang række patientforeninger til et samarbejde. Først om at sende et brev til Folketinget. Brevet blev udslagsgivende for en høring om "funktionelle lidelser" i Folketinget i marts 2014. Sundhedsudvalget tog på baggrund af høringen initiativ til et samråd med Sundhedsministeren.
Senere samlede jeg en ny række patientforeninger, som bad om og fik foretræde for Sundhedsudvalget i november 2014, hvor vi gjorde politikerne opmærksomme på de problemtikker, patienter med whiplash og andre lidelser, oplever.
De samme patientforeninger (ialt 13) har jeg hjulpet med at lave en fælles beskrivelse af deres fysiske lidelser og hvordan, de oplever at blive psykiatriseret. 
Ud over dette har jeg i januar 2015 samt i januar 2016 været til møder om det værste og det bedste ved diagnoser. Det Etiske Råd har efterfølgende udgivet et skrift herom på deres hjemmeside. Det var en spændende proces at deltage i.  
Jeg har desuden skrevet læserbreve, debatindlæg, breve til politikere, Sundhedsstyrelsen, læger etc.
I 2015/2016 var jeg med til at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt 220 whiplashskadede sammen med Whiplashforeningen og Hanne Nikodam. 
Hanne og jeg har desuden sammen lavet Hvidbog om whiplash, som er et kæmpeprojekt med ca. 1200 litteraturhenvisninger. Derfor har vi også lavet en sammenfatning heraf, som er en kortere udgave. Begge dele ligger på Whiplashforeningens nye hjemmeside, som jeg også er med til at lave under "For fagpersoner" og dernæst under "Dokumenter". Begge dele blev færdige i 2018 og er sendt ud til et utal af politikere på alle niveauer, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed, lægeforeninger, journalister m.m.
Desuden har jeg været med til at lave underskriftindsamlingen imod "funktionelle lidelser" og bede om endnu et samråd, da vi rundede 10.000 underskrifter, hvilket skete i efteråret 2018. 

(Under afsnittet "Skrivelser og møder" ligger en mængde materiale om, hvad jeg har deltaget i i årenes løb).

Det ser ud, som om Danmark er delt mht. den voldsomme psykiatrisering, som ikke har fundet sted på samme måde i andre lande, men som nu også langsomt indfinder sig i fx Sverige og Norge, hvor man ellers har taget whiplash langt mere alvorligt. Danmark er blevet foregangsland på området, hvilket jeg naturligvis ikke er tilfreds med. Der findes heldigvis stadig læger, der betragter whiplash og de andre lidelser som fysiske lidelser; men man kan i dag ikke vide sig sikker. Derfor er der også på facebooksiden "Menneskesynet bag TERM-modellen og lægekonsulenters arbejde" lavet lister med læger, der er for psykiatrisering og læger, der stadig betrager lidelserne som fysiske. 
Den splittethed, der finder sted i dag, hjælper ikke patienterne. Den skaber stor forvirring, utryghed og til tider også vrede. Tilliden til mange læger kan desværre for mange patienters vedkommende ligge på et meget lille sted.