Whiplash og hjernerystelse

Whiplash og hjernerystelse
Whiplashbevægelsen kan forårsage en samtidig hjernerystelse, som er en mild hjerneskade.
På billedet kan du se, at en whiplashbevægelse kan føre til hjernerystelse, fordi hjernen rammer den indvendige side af kraniet - i dette tilfælde både fortil og bagtil.

INDHOLD: 

1. Whiplash og hjernerystelse
2. Hvad sker der med hjernen under piskesmældsbevægelsen
3. Hvad sker der med hjernen efter piskesmældsbevægelsen
4. Symptomer på hjernerystelse
5. Diagnosticering af hjernerystelse
6. Behandlingsmuligheder
7. Risiko efter hjernerystelse


Se evt. denne lille video, som viser, hvordan hjernerystelse opstår, og hvad der sker i hjernen ved hjernerystelse:  https://www.youtube.com/watch?v=55u5Ivx31og


1.WHIPLASH OG HJERNERYSTELSE
På en kongres om whiplashskader i Sverige i 2013 sagde en svensk læge, at der er en fælles skadesmekanisme for hjernerystelse og whiplash ved trafikulykker, og at nogle patienter lider af begge dele samtidig. Begrebet BRAINLASH anvendes af nogle om samtidig whiplash og hjernerystelse. [1]

Undersøgelser har vist, at over halvdelen af patienter med skader på øvre del af nakken efter whiplash samtidig havde tegn på hovedtraume. Whiplash kan påviseligt medføre mindre hjerneskader, som ligner hjernerystelse, hvis det sker med en så hurtig bevægelse af halsen, at hjernen kolliderer med kraniet.  Både whiplash og hjernerystelse indeholder en acceleration-decelleration, som er det samme som en piskesmældsbevægelse af hoved og hals, og som kan føre til skade på både hjernen, kraniet og de omkringliggende ledbånd i nakken. [2]

Internationalt kaldes hjernerystelse for Mild Traumatic Brain Injury (MBTI). Det er en tilstand, man er meget opmærksomme på i udlandet efter whiplash. F.eks. i USA, har de en national vejledning, hvori whiplash angives som en af årsagerne hjernerystelse. Der står også, at symptomerne kan være milde men føre til livslang påvirkning af den skadedes fysiske, kognitive og psykiske funktioner.
Fald, mororkøretøjsulykker og at blive ramt eller ramme ind i et eller andet samt sport og overfald angives som årsager til MBTI. [3]  Årsagerne er således også fuldstændig identiske med årsager til whiplash. Whiplash nævnes som en årsag til MTBI, og whiplash og hjernerystelse kædes således sammen. [4]

Da Videnscenter for Hjerneskade udarbejdede en dansk konsensusrapport (opdateret i 2002) om hjernerystelse (commotio cerebi) og eftervirkninger efter hjernerystelse (postcommotionelt syndrom), tog de udgangspunkt i den amerikanske definition men udelod whiplash som årsag til hjernerystelse. [5]  Dette er muligvis årsagen til, at der ikke er særligt fokus på, at whiplahsskadede kan have en samtidig hjernerystelse i Danmark.

 

2. HVAD SKER DER MED HJERNEN UNDER PISKESMÆLDSBEVÆGELSEN
Skader i nakken kan opstå efter mindre kraft (minimum 14g of force). Derfor er det sandsynligt, at mange med hjernerystelse får samtidig whiplash. [6]

Hjernen kan bevæge sig en smule i kraniekassen, fordi hjernen er mindre end kraniet. ”Ved slag mod hovedet rystes hjernen rundt inde i kraniet, hvilket fører til, at nervecellerne overstrækkes, og der kan opstå små blødninger særligt på overfladen af hjernen”. [7]  

Under whiplashbevægelsen bevæges hjernen frem og tilbage i hjernekassen. Dette sker ofte med stor hastighed pga. et pludseligt stop i hovedets bevægelse, når hovedet f.eks. rammer nakkestøtten under påkørsel bagfra. Hovedet presses mod nakkestøtten, hvorefter det slynges forover. Når sikkerhedsselen standser kroppens fremadrettede bevægelse, fortsætter hovedets bevægelse fremad pga. inerti og hovedets vægt. Bevægelsen fortsætter indtil nakken er bøjet maksimalt forover, hvorefter hovedet og dermed også hjernen slynges bagover igen. Også i denne sammenhæng forårsager hovedets inerti, at nakken bøjes maksimalt bagover. Hjernen rammer således hjerneskallen to gange.  Dette kaldes for “coup and the contrecoup”, hvilket kan give trykskader både fortil og bagtil i hjernen resulterende i en række langsigtede skader på hjernen. Den umiddelbare hjernerystelse giver en væld af sekundære kvæstelser, som kan opstå timer eller dage efter traumet. Disse sekundære vævsskader er ofte begyndelsen på alvorlige langsigtede skader som hjerneskade, kognitive problemer, psykosociale, adfærds- og følelsesmæssige problemer samt biokemiske ændringer i hjernecellerne.[8]

Ved andre ulykker med whiplashbevægelse som f.eks. faldulykker, hvor hovedet rammer et hårdt underlag eller boldspil, hvor f.eks. en målmand får en bold skudt direkte i hovedet, skal der heller ikke megen fantasi til at forestille sig, at ulykken afstedkommer samme mekanisme som ovenfor beskrevet, hvorfor også andre ulykker/skader kan føre til både whiplash og hjernerystelse.
 


3. HVAD SKER DER I HJERNEN EFTER PISKESMÆLDSBEVÆGELSEN
Når accelerations- decellerationskræfter under piskesmældsbevægelsen overføres til hjernen, viser forskning, at der kan opstå mikroskopiske ødelæggelser af væv i hjernen. Sådanne mikroskopiske vævsødelæggelser kan forårsage vedvarende symptomer på hjerneskade med følelsesmæssig, kognitiv og adfærdsmæssig svækkelse. Symptomerne kan starte umiddelbart efter traumet eller der kan være en latent periode på fra dage til år. [9] Efter whiplashtraumer lægges der i erstatningsspørgsmål stor vægt på, at der skal være sammenhæng mellem skade og symptomer; men rent faktisk KAN symptomerne hos nogle opstå langt senere. Ikke blot dage, men helt op til år.  

Den danske forsker og kemiingeniør Marianne Sandberg i ikke i tvivl om, at der er et samspil mellem øverste del af rygsøjlen (nakken), sanserne, immunforsvaret, organerne og psyken efter skader pga. kollision, fald eller andet. Det kanrent lægeligt forklares med, at der sker en lavine af fysiske kædereaktioner i kroppen. Kædereaktionerne starter i hjernen hos mennesker efter kollisioner. Hjernecellerne ændrer stofskifte. Kædereaktionerne kan måles ved hjælp af biomarkører. Der forskes i dette – også i Danmark. [10]

Ny forskning viser, at også at blod-hjernebarrieren kan være blevet gennemtrængelig efter et traume. Dette er undersøgt hos folk, der har dyrket kontaktsport. [11]  Blod-hjernebarrieren beskytter hjernen mod uønskede stoffer fra blodet. Bliver den gennemtrængelig, betyder det, at de uønskede stoffer i blodbanen kan sive over i hjernen, hvilket kan føre til en række symptomer.

Senest er man også blevet opmærksom på, at hypofysen, en lille kirtel i bunden af hjernen, kan påvirkes under et hovedtraume og give hormonelle mangler. Når hormonerne tilføres får mange det bedre. Gennemgang af et væld af offentliggjort litteratur tyder på, at hjerneskade giver nedsat hypofysefunktion hos mindst 50 %, men helt op til 76 % i nogle studier. Hormonforstyrrelserne er størst hos dem, med det største traume; men det ses også hos mennesker med mildere traumatisk hjerneskade. 58 % genvinder deres hormonproduktion, men 52 % får hypofysehormonmangel efter et år. Det drejer sig oftest om nedsat produktion af væksthormon.

 

4. SYMPTOMER PÅ HJERNERYSTELSE  
Patienter har ofte – ifølge en svensk læge - både forskellige og samtidig de samme klager efter hjernerystelse og efter whiplash - nemlig smerter, hovedpine, kvalme, svimmelhed, synsforstyrrelser, træthed og kognitive forstyrrelser. Selv om de fleste bliver raske efter begge traumer, oplever nogle skadede længerevarende symptomer, som påvirker deres liv. Netop derfor er det vigtigt at lægerne er opmærksomme på, at patienten kan lide af både whiplash og hjernerystelse på en gang. [12]

De fleste med hjernerystelse fungerer normalt en tid, hvorefter de begynder at lide af mental udtrætning. Dette skyldes formentlig, at hjerneceller, der skal videresende impulser til andre hjerneceller via et stof (glutamat), forstyrres og bliver upræcis. Derfor kan impulsdannelsen mindskes over tid.  [13]
Den mentale udtrætning betyder, at folk efter hjernerystelse kan koncentrere sig 1-2 timer, før der opstår kognitive problemer som nedsat koncentration og hukommelse, nedsat evne til at lære nyt, nedsat evne til at skabe sig overblik etc. Whiplashskadede har nøjagtigt det samme problem.

I studier, hvor hypofysehormonmangel er undersøgt (se ovenfor), anføres, at hormonmangel kan føre til depression, vredesudbrud, angst, humørsvingninger, hukommelsestab, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, søvnmangel, øget risiko for hjerteanfald og slagtilfælde, forhøjet blodtryk, diabetes, tab af libido, uregelmæssig menstruation, tidlig menopause, fedme, tab af muskelmasse, muskelsvaghed m.m. Skaderne kan fejldiagnosticeres som PTSD.

Diagnosen kronisk hjernerystelse/postcommotionelt syndrom (PCS) stilles, når mindst tre af følgende symptomer er til stede 4 uger efter traumet og varer i mindst 12 mdr: 1. abnorm trætbarhed, 2. søvnforstyrrelser, 3. hovedpine, 4. svimmelhed, 5. irirtabilitet eller aggressivitet udløst ved mindst provokation, 6. angst, depression eller affeklabilitet, 7. oplevelse af personlighedsændring, 8. apati eller følelse af manglende spontanitet. Der skal være forringelse af social, erhvervsmæssig eller skolemæssig funktion. Ca. 10 % af alle hjernerystelsespatienter udvikler kronisk hjernerystelse. Igen stemmer det overens med symptomer efter whiplash.
Arbejdsgruppen bag konsensusrapporten skriver også, at PCS på mange måder opfylder kriterierne for somatoforme tilstande (funktionelle lidelser). De skriver også, at nogle af patienterne udviser samme symptomer som ved whiplash, men at nakkesmerter hyppigere ses ved whiplash. [14]
Således tales også om funktionelle lidelser i forhold til kronisk hjernerystelse. Desuden næver arbejdsgruppen, at tilstanden ligner whiplash. Derfor bør man også i Danmark være mere opmærksomme på det faktum.



5. DIAGNOSTICERING AF HJERNERYSTELSE
Diagnosen hjernerystelse er meget vanskelig at stille, og fejldiagnosticeres ofte som f.eks. angst, depression eller kronisk træthedssyndrom og sågar menopause. [15]


Bevidstløshed har i mange år været et kardinalsymptom på hjernerystelse, og da langt fra alle er bevidstløse efter et whiplashtraume, kan dette være årsagen til, at whiplash og hjernerystelse ikke naturligt kædes sammen. I dag ved man dog, at hjernerystelse ikke nødvendigvis afstedkommer bevidstløshed. Institute of Sports Medicin Copenhagen skriver at hjernerystelse oftest forekommer UDEN bevidstløshed i sportsverdenen, og at ”Bevidsthedstab er IKKE er en forudsætning for diagnosen”[16] 
På Netdoktor står: ”Kortvarig bevidstløshed med hukommelsestab omkring selve hændelsen er ofte karakteristisk, men man kan godt have haft hjernerystelse selvom man husker det hele”.[17] 
Undersøgelser fra USA viser, at der i op til 90 % af tilfældene af hjernerystelse ikke er bevidsthedstab. [18]

Af det skånske Vårdprogram för nacksmärte och funktionsnedsættning efter olycke” fremgår, at whiplash er et traume, og at der derfor også kan forekomme hjerneskader. Der findes dog endnu ingen sikre metoder til at adskille primær hjerneskade fra den kognitive påvirkning, der kommer af langvarig nakkesmerte. [19] Atter en grund til at være ekstra opmærksom på, om den whiplashskadede også har hjernerystelse.

Et bud på diagnosticering i dag er:
- grundig sygehistorie. Oplysninger om ulykken/hændelsen kan give læge vigtig information
- neurologisk undersøgelse indeholdende elementer som hukommelse, koncentration, syn, hørelse, styrke, følesans, balance, koordination, reflekser
- neuropsykologiske tests (kan anvendes til at beskrive aktuelle følger af kendt hjerneskade, at skelne mellem forskellige hjernelidelser og mellem følgerne af en neurologisk skade/sygdom, til vurdering af fremtidsudsigter, behandlingsmuligheder og rehabilitering samt til overvejelse vedrørende erhvervsevne, varige mén og behov for rehabilitering eller pension). [20]
- evt. CT-scanning
- evt. MRi-scanning

Skaderne i hjernen ved hjernerystelse kan dog ikke ses på skanning.

Det er muligt at måle forskellige hypofysehormoner i blodet. Som tidligere nævnt kan der forekomme hypofysehormonforstyrrelser efter hjernerystelse. Blodprøverne kan tages i Danmark, men der måles kun få værdier, hvilket ikke er tilstrækkeligt. Nogle tager til f.eks. USA og får målt deres homonindhold og behandles med hormoner, hvis deres produktion er nedsat. [21]

Det er i dag også muligt at måle biomarkører i den væske, der cirkulerer omkring hjerne og rygmarv. Det er dog en besværlig undersøgelse, som kræver, at man stikker en kanyle ind i rygmarvskanalen og henter væsken ud, hvilket ikke er risikofrit.

Fremtidige undersøgelsesmuligher
Simple blodprøver kan blive fremtidens diagnosticeringsværktøj. Dette er der forsket i for nylig. I blodprøverne måltes proteinstoffer, der normalt kun findes i hjernens celler, men som efter hjernerystelse viste sig at kunne registreres i blodprøver (pga. gennemtrængelig blod-hjernebarriere – se tidligere). Der kan dog gå lang tid, før blodprøver kan tages i brug i diagnosticeringen. [22]

I et andet forskningsprojekt tales om måling af såkaldte biomarkører (S-100-calcium-binding protein B og Tao Protein) i blodet. Biomarkørerne produceres pga. ændrede biokemiske processer i hjernen efter et traume, hvor hovedet er involveret. Når disse værdier engang kan måles, vil de også kunne anvendes til at diagnosticere hjernerystelse hos whiplashskadede. [23]

Til sportsudøvere er der i dag flere tests på vej; men testene kræver, at man kender de normale værdier hos den enkelte person, hvilket er muligt hos udsatte sportsudøvere (men ikke hos andre). F.eks. IMPACT-TEST (Immediate Post-Concussion Assesment and Cognitive Testing). Her måles ændringer i kognitive præstationer sammenlignet med en før-værdi . Testen anvendes ikke meget i Danmark. [24]
En anden test er den såkaldte ”King-Dervick-Test”, som tester for forstyrrelser i øjnenes små hurtige bevægelser og evne til at holde fokus måles. Også denne test forudsætter kendte før-værdier.
En tredje mulighed er ”Contect stemmeanalyse”, som kan afsløre forstyrrelser i udtale af vokaler/konsonanter og et mere nasalt toneleje, hvilket kan forekomme efter hjernerystelse. Også denne undersøgelse baseres på kendte før- værdier. [25]

Den danske biokemiker Marianne Sandberg har indgående kendskab til amerikansk forskning på sportsfolk, der spiller amerikansk fodbold. Mange af dem får hjerneskader med kronisk dårlig hjerne. De danner proteinet TAO i hjernen. I øjeblikket arbejdes på at finde biomarkører mhp at stille diagnosen.  [26]

Også en nyere funktionel MR-scanning og speciel EEG (Elektro  Enchphalografi) afslører forandringer i forbindelse med hjernerystelse er på vej, men begge dele anvendes endnu kun til forskning. [27]

I fremtiden kan det måske også blive naturligt at anvende en såkaldt fMRi-scanning, en funktionel MRi-scanning, hvor man kan se ændringer i blodstrømmen. Thalamus (en kirtel i hjernen) er den del af hjernen, der styrer informationer til og fra sanserne (syns-, smags-, føle- og lugtesans samt hørelse), har en dårligere funktion efter hjernerystelse. [28]

En forskergruppe fra Taiwan har fundet, at undersøgelse af hjerneaktiviteten gennem forskellige arbejdshukommelsesopgaver i forbindelse med fMRI-skanninger, viser, at mennesker efter hjernerystelse/mild traumatic brain injury har nedsat arbejdshukommelse efter 1 mdr. Efter yderligere seks uger, er det kun kvinderne, der har nedsat arbejdshukommelse. Arbejdshukommelse er vigtig i forhold til mange kognitive funktioner som har betydning for hverdagslivet.

Forskerne mener, at fMRI-scanning har et potentiale til at opdage nedsat hukommelse, forudsige udfaldet og overvåge behandlingseffekten. [29] [30]

En ny teknologi kaldet DTI eller ”Diffusion tensor imaging” kan med avanceret software anvendes til at få mere detaljerede oplysninger og billeder af den hvide substans i hjernen ved CAT og MRh hjernescanninger. Hvis den hvide substans beskadiges ved en hjernerystelse opstår forstyrret opmærksomhed og hukommelsen er påvirket. Forskere har påvist, at skader på den hvide substans er sammenhængende med opmærksomhed og hukommelsesproblemer. [31] [32]


I USA afprøves en ny metode til diagnosticering af de mange tilfælde af hjernerystelse hos fodboldspillerne. Det foregår ved, at øjnenes bevægelser følges ved hjælp af en computerbrille. På denne måde kan man vurdere, om patienten har fået hjernerystelse. Har spilleren en hjernerystelse bliver vedkommende dårligere til at følge objekters bevægelse med øjnene. Computerbrillen tager udgangspunkt i dette problem. [33]
Det lyder som en simpel metode, og virker det, må det kunne udbredes til også at anvendes på f.eks. ulykkessteder, skadestuer og hos praktiserende læger?

”Eye tracking-video oculography”
er en teknik, der måler øjnenes bevægelser. Der tages billeder med intervaller på ca. 1/1000 sekund. Herved kan man måle øjnenes bevægelser. Afvigelser er fundet hos patienter med hjernerystelse i den forreste del af hjernen.  [34]

En undersøgelse viser, at eye-tracking målinger forbedres over tid hos hjerneskadede. Målingerne kan derfor bidrage til at synliggøre graden af hjernerystelse.  [35]

Der kommer forhåbentlig bedre muligheder for at diagnosticere hjernerystelse indenfor en overskuelig fremtid. Også hjernerystelse hos whiplashskadede, hvad enten whiplash er forårsaget af sport eller ej. Måske kalder man i sportens verden whiplash for hjernerystelse? Måske er whiplash og hjernerystelse to sider af samme sag?



6. BEHANDLINGSMULIGHEDER

Behandling i den akutte fase:
Ved den mindste mistanke om hjernerystelse bør også whiplashskadede vejledes i, at de kan have fået en hjernerystelse, hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på og ikke mindst, hvordan de skal forholde sig, indtil lægerne objektivt set bliver i stand til at vurdere, om den whiplashskadede  har en samtidig hjernerystelse. 

Den skadede skal have vejledning i at forholde sig i ro, undgå støj, undgå langvarig læsning og at se fjernsyn i lang tid, undgå hårdt og koncentreret arbejde, undgå alkohol indtil symptomerne forsvinder af sig selv (oftest indenfor 7-10 dage), hvis hjernen får ro, men at ca. 20 % har dog symptomer i længere tid. [36] [37]
Mange whiplashskadede får ikke denne vejledning, hvilket i sig selv kan føre til kroniske symptomer. Den generelle vejledning til whiplashsskadede, er, at de hurtigst muligt skal tilbage til en normal hverdag.
Til sammenligning står der i en pjece fra Institute of Medicin, at en sportsudøver først må vende tilbage til sport, når ALLE symptomer er forsvundet [38]
Har whiplashskadede en samtidig hjernerystelse kan det have voldsomme konsekvenser for den skadede, som risikerer udvikling af kronisk hjernerystelse, fordi der ikke tages forholdsregler i den akutte fase.

Jeg finder det derfor særdeles vigtigt, at den whiplashskadede får vejledning om, at der også kan være en samtidig hjernerystelse samt om, hvordan, den skadede skal forholde sig.

I den danske konsensusrapport om hjernerystelsen står, at behandlingen i den akutte fase først og fremmest er observation. 

I lægebogen ”Neurologi og Neurokirurgi” for lægestuderende står om vejledning, at alle patienter med hovedtraume skal udskrives med skriftlig vejledning. At patienten ikke bør være alene det første døgn. At det er normalt at have lettere hovedpine, koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse, kvalme, svimmelhed, irritabilitet, træthed, søvnproblemer, og at symptomerne som regel forsvinder indenfor to uger. At patienten bør tage kontakt til egen læge ved bekymringer. 

Der står også, at det anbefales, at patienten undlader at drikke alkohol eller indtage rusmidler, sovemedicin, beroligende medicin, deltage i kontaktsport eller at kigge TV i længere tid, læse, spille computerspil etc. i de første par dage eller indtil patienten føler sig frisk.
Og at patienten, hvis der kommer opkastninger, svær hovedpine, forvirring eller sløvhed indenfor de første døgn er det faresignaler. Lægen skal da kontaktes akut. [39]
Desuden skal der være oplysninger om kontaktinformation.

Anbefalinger fra Dansk Idrætsmedicinsk Klinik foreskriver, hvordan man forholder sig i forhold til hjernerystelse i idrætsverdenen – undgå fornyet hovedtraume, hvile og ro, let træning, når de akutte symptomer er svundet, og der ikke er symptomer i hvile, sportsrelateret træning med hovedvægt på balance og koordination, evt. fysioterapi. Der skal være 24 timer mellem hvert trin. Ved fornyede symptomer går man et trin tilbage. Alle symptomer skal være væk, før man vender tilbage til sport. [40]


Behandling i den subakutte eller helende fase:

I konsensusrapport om hjernerystelse står, at behandlingen i den subakutte fase er sengeleje, hvile, almindelige smertestillende og kvalmestillende medikamenter, anbefaling af sygemelding, alkoholforbud, tilbageholdenhed med sport. Anbefalingerne baseres på klinisk erfaring.
Der diskuteres, om længerevarende sengeleje, forebyggende smertestillende medicin samt aktiv behandling af f.eks. desorientering har en forebyggende effekt. Det er dog ikke bevist. [xli]
Også i den subakutte fase gives der altså vejledning til den ramte efter en hjernerystelse i modsætning til de whiplashskadede, som ofte overlades til sig selv.


Behandling i det kroniske fase (kronisk hjernerystelse/postcommotionel syndrom):

Der tilbyde ikke egentlig behandling af det postcommotionelle syndrom i Danmark.
En engelsk undersøgelse har vist, at forsøg med tilbud om råd og vejledning ser ud til at give en væsentlig reduktion i antal patienter med vedvarende symptomer.
En amerikansk undersøgelse viser, at kognitiv psykoterapi er den mest lovende indenfor behandling af kroniske symptomer mhp at lære den skadede at kompensere for de kognitive vanskeligheder og reducere stressniveauet.
Et andet princip er behandling af enkeltsymptomer. Som f.eks. hovedpine og depression. Posttraumatisk hovedpine har som regel en god prognose. Derfor behandles med smertestillende samt undervises i smertemestring.
Arbejdsgruppen bag koncensusrapporten mener, at der bør oprettes en eller flere tværfaglige forskningsenheder for patienter med postcommotionelt syndrom.[xlii] Dette er også min fremtidsdrøm i forhold til behandlingen af whiplashskadede.

I en evalueringsrapport fra Center for Hjerneskade efter et rehabiliteringsforløb konstateres, at deltagerne i forløbet har klaret sig markant bedre end kontrolgruppen. 20 % vendte tilbage til arbejde. De havde betydeligt færre kognitive, følelsesmæssige og fysiske følgevirkninger efter 6 mr. Deres aktivitetsniveau og motivation var højere. Deres livskvalitet bedre.
Generelt er det dog vigtigt at forstå, at gruppen af de ramte er en meget forskelligartet gruppe med forskellige og individuelle problemer. Derfor bør rehabiliteringsforløbet være individuelt tilrettelagt. Kognitive og fysiske problemer er to sider af samme sag, som kan hhv. forbedre eller forværre hinanden. Derfor bør behandlingen foregå i et tværfagligt miljø med løbende sparring mellem fagpersoner fra forskellige rehabiliteringsområder, f.eks. fysioterapeuter og neuropsykologer. [xliii]
Også her bringe tværfagligheden ind.

 

7. RISIKO EFTER HJERNERYSTELSE
Vigtigheden af, at hjernerystelse diagnosticeres understreges af et studium, der viser, at hovedtraumer er forbundet med øget risiko for at dø  af en række forskellige årsager i op til mindst 13 år efter skaden. Derfor er der behov for at forstå, hvordan en hovedskade påvirker dødeligheden, især hos yngre voksne og efter milde hovedtraumer. [xliv]

I et canadisk studie har man fundet, at der er tre gange større risiko for selvmord blandt mennesker, der har fået hjernerystelse (”hverdags”-hjernerystelse, ikke sportsrelateret hjernerystelse). Forskerne har fundet frem til, at årsagen sandsynligvis er, at de skadede enten har f.eks. inflammation i hjernen eller andre følger efter skaden, som de aldrig kan helbredes for. Eller at de går for hurtigt i gang med hverdagsgøremål og får for lidt hvile efter traumet, hvilket fører til overanstrengelse og frustration og måske depression og selvmord. Undersøgelsen viser, at der er mange selvmord blandt skadede, der ikke har haft psykiske problematikker tidligere i livet. Derfor må forklaringen søges andre steder. I artiklen nævnes trafikulykker og fald fra trappe samt hverdagsgøremål som hovedårsagerne til hjernerystelse. [xlv]
Igen nævnes trafikulykker og hjernerystelse, og igen kan vi konstatere, at whiplashskadede får forkert vejledning, når de får at vide, at de skal gå hjem og gøre, som de plejer, hvis de har en samtidig hjernerystelse.



[1] Denton GL. ”Maximize your recovery from mild brain injury”. Preface. Kan ses på Ebrary på nettet.

[2] Steilen D, Hauser R, Woldin B, Sawyer S. “Chronic Neck Pain: Making the Connection Between Capsular Ligament Laxity and Cervical Instablity”. Open Orthop J. 2014; 8: 326-345. Tilgængelig på nettet den 7.2 2016 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4200875/

[3] Heads up. Facts for Physicians About Mild Traumatic Brain Injury (MTBI). U.S. Department of Helath and Human Services. Centers for Disease Control and Prevention.

[4] “Defination of mild traumatic brain injury”. Developed by the Mild Traumatic Brain Injury Committee of the Head Injury Interdisciplinary Special Interest Group of the American Congress of Rehabilitation Medicine. J Head Trauma Rehabil 1993;8(3):86-87. Tilgængelig på nettet den 13.12 2015 på https://www.acrm.org/wp-content/uploads/pdf/TBIDef_English_10-10.pdf

[5] Pinner M, Børgesen SE, Jensen R, Birket-Shmidt M, Gade A og Riis JØ. ”Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse) og postcommotionelt syndrom”. Videnscenter for hjerneskade. Opdateret 2002. Tilgængelig på nettet den 13.12 2015 på http://gade.psy.ku.dk/pdf/2003Pinner%20konsensus.pdf

[6] Hain TC. ”Vertigo and hearing symptoms after whiplash”. Tilgængelig på nettet den 21.05 2015 på http://www.dizziness-and-balance.com/disorders/post/whiplash.html

[8] Scientific American. April 26. 1999. Tilgængelig på nettet den 5.5 2015 på: http://www.scientificamerican.com/article/what-happens-to-the-brain/

[9] Bennet O. Chronic traumatic encephalopathy. Prog Neurol Surg. 2014;28:38-49. doi: 10.1159/000358761. Epub 2014 Jun 6. Tilgængelig på nettet den 22.5 2015 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24923391

[10] Sandberg M. Brev til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i forbindelse med høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014. Tilgængelig på nettet den 23.6 2015 på http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/341/1351396.pdf

[11] Bailes JE et al. ”Role of subconcussion in repetetive mild traumatic brain injury”. J Neurosurg. 2013 Nov;119(5):1235-45. doi: 10.3171/2013.7.JNS121822. Epub 2013 Aug 23. Tilgængelig på nettet den 22.5 2015 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23971952

[12] Stålnacke B-M. “Whiplash and Mild Traumatic Brain Injury – What is the Difference”.
Fifth International Whiplash Trauma Congres 2011. J Rehabil Med 2011; Suppl 50: 1–36. Side 16. Tilgængelig på nettet den 14.5 2015.  http://www.adseat.eu/files/pages/22/suppl50-whiplash-2-.pdf

[13] Lyon EB, Svendsen HA, Riis JØ. ”Let hovedtraume”. Klinisk neuropsykologi. Regigeret af A Gade, C Gerlach, R Starrfelt og PM Pedersen. Kapitel 17 side 271. Frydenlund. 1 udgave 2. oplag 2010.

[14] Pinner M, SE Børgesen, R Jensen, M Birket-Smith, A Gade og JØ Riis. ”Konsensusrapport om comotion cerebri  (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom”. Videncenter for hjerneskade. Tilgængelig på nettet den 16.12 2015 på http://gade.psy.ku.dk/pdf/2003Pinner%20konsensus.pdf   

[15] Denton GL. “Brainlash : maximize your recovery from mild brain injury”.  Preface. Kan ses på Ebrary på nettet.

[16] Ryg og hovedtraumer. Institute of Sports Medicine Copenhagen, Bispebjerg Hospital. Side 41. Tilgængelig på nettet den 3.5 2015 på: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/institut-for-idraetsmedicin/for-sundhedsfaglige/Documents/Ryg%20og%20Hoved.pdf

[17] Netdoktor. Hjernerystelse (Comotio Cerebri). Henrik Ømark Petersen. Tilgængelig på nettet den 5.4.2015 på: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hjernerystelse.htm

[18] Heads up. Facts for Physicians About Mild Traumatic Brain Injury (MTBI). U.S. Department of Helath and Human Services. Centers for Disease Control and Prevention. Side 6.

[19] Westergren H. ”Vårdprogram för nacksmärta och funktionsnedsættning efter ulycke”. Side 21. Region Skåne. Malmö 2015-03-15,

[20] Smed AL et al. ”Retningslinjer for Neuropsykologiske Undersøgelser – speciel med hensyn til tests”. Selskabet for Danske Neuropsykologer. Dansk Psykolog Forening. 2001.

[21] Cerebrum Helth Centres. Tilgængelig på nettet den 26.4 2016 på http://www.cerebrum.com/

[22] Tanner L.”Bloodtest shows evidence of concussion up to a week after consuccion”. STAT reporting from the frontiers of health and medicine. March 28, 2016. Tilgængelig på nettet den 16.4 2016 på https://www.statnews.com/2016/03/28/blood-test-concussion/

[23] Ryg og hovedtraumer. Institute of Sports Medicine Copenhagen, Bispebjerg Hospital. Side 41 og 48.
 Tilgængelig på nettet den 3.5 2015 på  https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/institut-for-idraetsmedicin/for-sundhedsfaglige/Documents/Ryg%20og%20Hoved.pdf

[24] ”The ImPACT Test”. Tilgængelig på nettet den 10.8 2015 på https://www.impacttest.com/products/?The-ImPACT-Test-2

[25] ”Diagnosticering af hjernerystelse”. Hjernerystelsesforeningen. Tilgængelig på nettet den 10.8 2015 på http://hjernerystelsesforeningen.dk/diagnosticering/

[26] Sandberg M. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 341 Offentligt Tilgængelig på nettet den 26.10 2015 på http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/341/1351396.pdf

[27] Ryg og hovedtraumer. Institute of Sports Medicine Copenhagen, Bispebjerg Hospital. Side 41 og 48.
 Tilgængelig på nettet den 3.5 2015 på  https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/institut-for-idraetsmedicin/for-sundhedsfaglige/Documents/Ryg%20og%20Hoved.pdf

[28] ”Diagnosticering af hjernerystelse”. Hjernerystelsesforeningen. Tilgængelig på nettet den 10.8 2015 på http://hjernerystelsesforeningen.dk/diagnosticering/

[29] Chen C-J. ”Woman Show Persistent Memory Impairment after Concussion”. Radiological Society of North America. Released: 28. April 2015. Tilgængelig den 13.03 2016 på https://www2.rsna.org/timssnet/media/pressreleases/14_pr_target.cfm?ID=809

[30] Hsu H-L, Chen D Y-T, Tseng Y-C, Kuo Y-S, Huang Y-L, Chiu W, Yan F-X, Wang W-S, Chen C-J. “Sex Diffenences in Working Memory after Mild Traumatic Brain Injury: A Funkctional MR Imaging Study. RSNA Radiology. September 2015 vol.276, issue 3. Tilgængelig på nettet den 13.03 2016 på http://pubs.rsna.org/doi/abs/10.1148/radiol.2015142549

[31] ”Concussion diagnostic”. Brain Trauma Foundation. Tilgængelig på nettet den 10.8 2015 på https://www.braintrauma.org/research-at-btf/concussion-diagnostics/

[32] ”DTI May Detect Axonal Injury After Sports-Related Concussion”. Neurology Rewiews 2013. June;21(6):18.  Tilgængelig på nettet den 10.8 2015 på http://www.neurologyreviews.com/specialty-focus/traumatic-brain-injury-tbi/article/dti-may-detect-axonal-injury-after-sports-related-concussion/e6aedf93fef2bd27203ec45627324e8f.html

[33] Sørensen AM. ”Computerbillder skal afsløre fodboldspilleres hjernerystelse”. Videnskab.dk. Tilgængelig på nettet den 10.08 2015 på http://videnskab.dk/teknologi/computerbrille-skal-afslore-fodboldspilleres-hjernerystelser

[34] ”Diagnosticering af hjernerystelse”. Hjernerystelsesforeningen. Tilgængelig på nettet den 10.8 2015 på http://hjernerystelsesforeningen.dk/diagnosticering/

[35] Samadani U et al. ”Eye tracking detects disconjugate eye movements associated with structural traumatic brain injury and concussion”. J Neurotrauma. 2015 Apr 15;32(8):548-56. doi: 10.1089/neu.2014.3687. Epub 2015 Feb 6. Tilgængelig på nettet den 10.8 2015 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25582436

[37] Ryg og hovedtraumer. Institute of Sports Medicine Copenhagen, Bispebjerg Hospital. Side 38.
 Tilgængelig på nettet den 3.5 2015 på  https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/institut-for-idraetsmedicin/for-sundhedsfaglige/Documents/Ryg%20og%20Hoved.pdf

[38] Ryg og hovedtraumer. Institute of Sports Medicine Copenhagen, Bispebjerg Hospital. Side 41.
 Tilgængelig på nettet den 3.5 2015 på  https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/institut-for-idraetsmedicin/for-sundhedsfaglige/Documents/Ryg%20og%20Hoved.pdf

[39] Klinisk neurologi og neurokirurgi. Redigeret af Olaf B. Paulson, Flemming Gjerris, Per Soelberg Sørensen
FADL´s Forlag 6. udgave 2015 side 448-468

[40] ”Ryg- og hovedtraumer”. Dansk Idrætsmedicinsk Selskab. Tilgængelig på nettet den 26.7 2015 på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/institut-for-idraetsmedicin/for-sundhedsfaglige/Documents/Ryg%20og%20Hoved.pdf

[xli] Pinner M, SE Børgesen, R Jensen, M Birket-Smith, A Gade og JØ Riis. ”Konsensusrapport om comotion cerebri  (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom”. Videncenter for hjerneskade. Tilgængelig på nettet den 16.12 2015 på http://gade.psy.ku.dk/pdf/2003Pinner%20konsensus.pdf  

[xlii] Pinner M, SE Børgesen, R Jensen, M Birket-Smith, A Gade og JØ Riis. ”Konsensusrapport om comotion cerebri  (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom”. Videncenter for hjerneskade. Side 16-17. Tilgængelig på nettet den 16.12 2015 på http://gade.psy.ku.dk/pdf/2003Pinner%20konsensus.pdf 

[xliii] ”En hjernerystelse, der varer ved”. Center for Hjerneskade. Tilgængelig på nettet den 26.4 2016 på http://cfh.ku.dk/dokumenter/Evalueringsrapport_PIXIE.pdf  

[xliv] McMillan TM, Teasdale GM, Weir CJ, Stewart E. ”Death after head injury: the 13 year outcome of a case control study. J Neurol Neurosurg Psychistry 2011. Aug;82(8):931-5. doi: 10.1136/jnnp.2010.222232. Epub 2011 Jan 31.

[xlv] Cepelewicz J. ”A Single Concussion May Triple the Long-Term Risk of Suicide. A new study of mild concussion in Canadian adults suggests the risks are even higher for recreational injuries”.  Scientific American. February 8, 2016. Tilgængelig på nettet den 13.2 2016 på http://www.scientificamerican.com/article/a-single-concussion-may-triple-the-long-term-risk-of-suicide1/

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE